Rapport nr. 3152006

Trafiktællinger Planlægning, udførelse og efterbehandling

Vejledning

Tælleudvalget

Trafiktællinger Planlægning, udførelse og efterbehandling

Vejledning

Rapport nr. 3152006

VejdirektoratetNiels Juels Gade 13Postbox 90181022 København KTelefon: 33 41 33 33Telefax : 33 15 63 35vd@vd.dkwww.vd.dk

Udgiver: Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet

Konsulenter: TetraPlan A/S og COH ApS

ISSN: 1600-4396

ISBN: 87-7923-877-7

Rapport nr.: 315

Layout: Lis Jacobsen

Denne vejledning er den første af sin art,der omhandler såvel manuelle som maski-nelle trafiktællinger.

Vejdirektoratet har tidligere medudgangspunkt i et samarbejde med lokalevejbestyrelser udgivet en vejledning imanuelle trafiktællinger. Den første udgaveudkom i 1983, og i 1990 og 1995 er derudgivet reviderede udgaver.

I perioden 2001-2003 er der gennemførten række opdateringer og forbedringer afgrundlaget for arbejdet med trafiktællinger.Der er således udviklet et nyt faktorsystemtil brug for opregning af trafiktællinger.Desuden er der gennemført en revision afkøretøjsklassifikationen ved manuelle tæl-linger. Vejdirektoratet har forestået arbejdetmed disse ændringer. Undervejs i forløbethar ændringerne været præsenteret for ogdrøftet i Tælleudvalget, der har repræsen-tanter udpeget af Kommunernes Lands-forening, Københavns og Frederiksberg kommuner, Amtsrådsforeningen og Vej-direktoratet.

Denne fjerde udgave af vejledningenadskiller sig på flere punkter fra de tidlige-

re udgaver. Væsentligst er som nævnt, atvejledningen nu omfatter såvel manuellesom maskinelle tællinger. Desuden erændringerne vedrørende opregning ogkøretøjsklassifikation indarbejdet i vejled-ningen, og billedmaterialet af køretøjsarter-ne er revideret. Som noget nyt er der des-uden tilføjet et kapitel om målinger afhastighed samt et kapitel om tællinger ogmålinger i praksis. Sidstnævnte indeholderet case study, der beskriver arbejdet med atplanlægge, gennemføre og efterbehandletrafikregistreringer i Kolding Kommune.

Den aktuelle vejledning fremstår såledesnu som en samlet beskrivelse af arbejdetmed trafikregistreringer, hvor de senesteårs ajourføringer af væsentlige dele afområdet er indarbejdet. Vejledningen inde-holder dog ikke andre former for trafikana-lyser som f.eks. nummerskrivningsanaly-ser, postkortanalyser eller stopinterviewun-dersøgelser. Vejledningens primære mål-gruppe er de kommunale vejforvaltninger.

Kommende ændringer vil blive indarbej-det løbende. Brugere bør derfor holde sigorienteret om kommende ændringer.

Forord

6

1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

2. Definitioner og udtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

3. Køretøjsklassifikation ved manuelle tællinger . . . . . . . . . . 153.1 Klassifikation med 10 køretøjsarter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

4. Maskinel køretøjsklassifikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234.1 Klassifikation efter køretøjets længde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234.2 Klassifikation efter køretøjsart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

5. Indledende planlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255.1 Den generelle arbejdsproces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255.2 Usikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265.3 Tællemetode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275.4 Omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

6. Manuelle tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 296.1 Tællingens formål og typen af resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 296.2 Placering af tælleposter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 296.3 Fastlæggelse af tælleperiode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 306.4 Bemanding af tælleposter og valg af tælleudstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . 326.5 Tællemateriale, instruktion og tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

7. Maskinelle tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 377.1 Formål og typer af resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 377.2 Planlægning af maskinel biltælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 377.3 Planlægning af maskinel tælling af cykler og knallerter . . . . . . . . . . . . 41

8. Hastighedsmålinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 438.1 Anvendelser for hastighedsmålinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 438.2 Måling af snithastigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 438.3 Måling af strækningshastigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

9. Kontrol af tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 479.1 Kontrol af manuelle tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 479.2 Kontrol af maskinelle tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Indholdsfortegnelse

10. Opregning af tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4910.1 Generelt om faktorsystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4910.2 Opregning til døgntrafik (DT) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5010.3 Opregning ugehverdagsdøgntrafik (UHDT) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5010.4 Opregning til ugedøgnstrafik (UDT) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5110.5 Opregning til ÅDT, JDT og HDT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5110.6 Beregningseksempel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5210.7 Usikkerhed ved opregning af biltrafik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5210.8 Usikkerhed ved opregning af cykel- og knallerttrafik . . . . . . . . . . . . . 5310.9 Omregning mellem forskellige år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

11. Afledte trafikparametre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5511.1 Beregning af 30. og 100. største time . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5511.2 Beregning af Æ10-belastning og Æ10-faktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

12. Præsentation af data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

13. Trafikregistreringer i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6113.1 Undersøgelse af kommunernes trafiktællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6113.2 Case study: Kolding Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

14. Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7114.1 Klassifikation af køretøjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7114.2 Beregning af usikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8114.3 Arbejdsbeskrivelse og tælleinstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8214.4 Tælleskemaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9114.5 Præsentationsskemaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10014.6 Opregning af tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10214.7 Manuel bestemmelse af trafiktype . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11814.8 Tælling i 4-benet rundkørsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124

7

Trafikregistreringer udføres med et bredtspektrum af formål, der strækker sig fra atunderstøtte den overordnede vejplanlæg-ning til at besvare klagesager om f.eks. forhøje hastigheder. Anvendelse af trafikregi-streringer foregår i forbindelse med løsningaf opgaver om trafiksikkerhed, miljøfor-hold, kapacitet, vejvedligeholdelse og lig-nende. Endelig foretages trafikregistrerin-ger til brug for statistiske opgørelser overudviklingen i trafikken eller hastigheden påvejnettet.

For at tilgodese alle disse konkrete behovskal der træffes en række beslutninger ved-rørende valg af tælle- eller målesteder, valgaf metoder og udstyr samt om efterbehand-lingen af data, således at resultaterne afregistreringerne kan formidles til de rele-vante beslutningstagere.

Denne vejledning er udarbejdet som enstøtte til tekniske forvaltninger i de lokalevejbestyrelser, som beskæftiger sig medregistreringer af trafik.

Vejledningen indledes med en gennem-gang af begreber og klassifikationer.Kapitel 2 indeholder således en kort gen-nemgang af anvendte definitioner ogudtryk. I kapitlerne 3 og 4 gennemgåskøretøjsklassifikationerne ved henholdsvismanuelle og maskinelle tællinger.

Kapitlerne 5-8 omhandler planlægningog gennemførelse af trafikregistreringer.Kapitel 5 beskriver den indledende plan-lægning af tællinger, herunder hvordan tæl-leomfang og –metode kan planlæggesunder hensyntagen til den usikkerhed, derknytter sig til tællingen. Herefter gennem-gås i kapitel 6 og 7, hvorledes henholdsvismanuelle og maskinelle tællinger plan-lægges og gennemføres.

En del af det maskinelle tælleudstyr kananvendes til hastighedsmålinger, ligesomdet er muligt at gennemføre særlige målin-ger, der alene har til formål at registrerehastigheder. Målinger af hastighed beskri-ves i kapitel 8.

Efterbehandling af trafikregistreringerbeskrives i kapitlerne 9-12. Kapitel 9 ved-rører kontrol af tællinger, mens kapitel 10beskriver metoderne til opregning af tæl-linger. I kapitel 11 om afledte trafikpara-metre beskrives, hvordan de opregnede tra-fiktal kan bruges som grundlag for bereg-ning dels af trafikken i den 30. og 100.største time, dels af den såkaldte Æ10-belastning. Endelig indeholder kapitel 12nogle retningslinier for præsentation af tæl-le- og måleresultater.

Kapitel 13 om trafikregistreringer ipraksis indeholder et case study, derbeskriver arbejdet med at planlægge, gen-nemføre og efterbehandle trafikregistrerin-ger i Kolding Kommune. Beskrivelsengiver således indblik i, hvordan de forskel-lige metoder anvendes i praksis.

Endelig er der i kapitel 14 samlet nyttigebilagsafsnit. Der illustreres specielle køre-tøjsklassifikationer, der kan anvendes tilsærlige, formålsbestemte manuelle tællin-ger. Desuden gennemgås det teoretiskegrundlag for beregning af usikkerheder.Herefter følger et eksempel på en arbejds-beskrivelse og tælleinstruktion til manuelletællinger samt eksempler på tælleskemaerog præsentationsskemaer. Bilagskapitletafsluttes med en gennemgang af opreg-ningsfaktorer fra Vejdirektoratets faktor-system, en vejledning i manuel bestemmel-se af trafiktyper samt en anvisning i tællingi 4-benede rundkørsler.

1. Indledning

9

10

Dette kapitel omfatter en overordnet gen-nemgang af centrale begreber og definitio-ner. Begreberne introduceres, og i detilfælde, hvor det er relevant, henvises tilafsnit i vejledningen, hvor yderligere infor-mation kan findes. Følgende begreber vilblive gennemgået:

• Manuelle og maskinelle tællinger.• Snittællinger og krydstællinger.• Køretøjsarter.• Snithastigheder og strækningshastigheder.• Opregning og opregningsfaktorer.• Årsdøgntrafik (ÅDT).• Julidøgntrafik (JDT).• Hverdagsdøgntrafik (HDT).• Månedsdøgntrafik (MDT).• Ugedøgnstrafik (UDT).• Morgen- og eftermiddagsspidstimetrafik.• 30. og 100. største time.• Æ10-belastning og Æ10-faktorer.• Personbilenheder (pe) og personbilækvi-

valenten (Æpe).

Manuelle og maskinelletællingerEn manuel trafiktælling er en tælling, derforetages af en eller flere personer på denpågældende lokalitet, og hvor trafikmæng-derne registreres enten på tælleblokke ellerpå håndtællere eller -terminaler.

Ved en maskinel tælling forstås en tæl-ling, hvor trafikmængderne registreres af ettælleapparat uden menneskelig medvirken.

Da såvel dataindsamling som bearbejd-ning og efterbehandling ved disse to typeraf tællinger er væsentligt forskellige, fore-tages en separat gennemgang af metoderneved henholdsvis manuelle og maskinelletællinger i vejledningens hovedafsnit.

Snittællinger og krydstællingerDer skelnes mellem snittællinger, hvor tra-fiktællingen foregår i et snit på envejstrækning, og krydstællinger, hvor tæl-lingen af trafikstrømme foregår i et kryds.Nedenfor i figur 2.1 vises eksempler påsnit- og krydstællinger.

Figur 2.1. Eksempler på snit- og krydstællinger.

KøretøjsarterFormålet med trafiktællinger er at få oplys-ninger om trafikken i et snit på enstrækning eller i et kryds. Ud over antalletaf køretøjer har også sammensætningen afkøretøjer stor betydning. Ved planlægningaf nye vejanlæg eller ved vurderinger aftrafiksikkerhed, støjniveau, vejslid ellerlignende har det f.eks. betydning, hvordan

2. Definitioner og udtryk

11

Snittælling

Krydstælling

antallet af køretøjer er fordelt på henholds-vis personbiler og lastbiler. Derfor opdeleskøretøjerne i et antal køretøjsarter.

Mulighederne for at opdele køretøjerneer forskellige ved henholdsvis manuelle ogmaskinelle tællinger. Derfor anvendes for-skellige typer af klassifikationer.

Ved manuelle tællinger opdeles typisk i10 køretøjsarter, og denne opdeling gen-nemgås i kapitel 3. Denne klassifikationbygger på en detaljeret opdeling på i alt100 køretøjsarter, der gennemgås i bilags-afsnit 14.1.

Denne detaljerede opdeling dannergrundlag for forskellige varianter af grund-klassifikationen på 10 køretøjsarter. Varian-terne, der egner sig særligt til specielle tæl-leformål, gennemgås ligeledes i bilags-afsnittet.

Ved maskinelle tællinger opdeles køre-tøjerne ofte efter deres længde. Køretøjs-klassifikationen ved maskinelle tællingergennemgås i kapitel 4.

Snithastigheder og strækningshastighederSnithastigheder forekommer som resultatetaf målinger på et givet sted, hvor hastighe-den på køretøjerne måles, idet de passerermålestedet.

Strækningshastigheder er baseret påmålinger af den gennemsnitlige rejsetid ogden kørte distance på en strækning. Det vilsige, at hastigheden i dette tilfælde define-res som køre- eller rejsehastigheden, hvortidsforbrug ved standsninger i kryds mv.indregnes, ligesom forskelle i hastighedensom følge af eventuelle skift i vejenskarakter over den betragtede strækningindgår i opgørelsen af køre- eller rejseti-den.

Måling af snithastigheder og stræknings-hastigheder er således principielt forskelli-ge metoder, og de to måletyper samt for-skellene herimellem er nærmere beskreveti kapitel 8.

Opregning og opregningsfaktorerHvis der kun er talt i en begrænset periode,er det nødvendigt at foretage en opregningaf trafiktallene. Ved hjælp af opregningerberegnes den gennemsnitlige trafik i f.eks.et hverdagsdøgn, et julidøgn eller et års-døgn.

Opregningen vil i de fleste tilfælde medfordel kunne baseres på relevante lokaletælledata, hvis sådanne findes. I modsatfald er der mulighed for at benytte sig afVejdirektoratets faktorsystem til opregningaf manuelle og maskinelle tællinger.Opregning ved hjælp af faktorsystemetgennemgås i kapitel 10.

Årsdøgntrafik (ÅDT)Årsdøgntrafikken (ÅDT) er trafikken pr.døgn opgjort som gennemsnit over heleåret. ÅDT anvendes som et sammenfatten-de mål for trafikmængden på en givenlokalitet.

Hvis trafikken kun er talt i en begrænsetperiode, kan ÅDT beregnes ved hjælp afVejdirektoratets faktorsystem.

Julidøgntrafik (JDT)Julidøgntrafikken (JDT) er trafikken pr.døgn opgjort som gennemsnit over dagenei juli. Julidøgntrafikken viser således tra-fikkens omfang i en periode, der er prægetaf ferie.

Hverdagsdøgntrafik (HDT)Hverdagsdøgntrafikken (HDT) er defineretsom den gennemsnitlige trafik i et hver-dagsdøgn uden for sommermånederne(juni, juli og august).

Månedsdøgntrafik (MDT)Månedsdøgntrafikken (MDT) er defineretsom den gennemsnitlige trafik pr. døgn i engiven måned.

12

Ugedøgnstrafik (UDT)Ugedøgnstrafikken (UDT) er defineret somden gennemsnitlige trafik pr. døgn i engiven uge.

Morgen- og eftermiddags-spidstimetrafikMorgen- og eftermiddagsspidstimetrafik ertrafikken i den time om morgenen, hen-holdsvis om eftermiddagen, hvor trafikkener størst. Hvis trafiktællingerne foretagesmed hele timeintervaller, vil spidstimerneblive fastlagt som en hel klokketime, f.eks.kl. 7-8 om morgenen og kl. 16-17 omeftermiddagen. Hvis man vil have en merenøjagtig bestemmelse af spidstimetrafik-ken, kan man f.eks. foretage trafiktællin-gerne med 5-minutters intervaller, og så vilspidstimerne f.eks. kunne være kl. 7.10-8.10 og kl. 15.55-16.55.

30. og 100. største timeI forbindelse med dimensionering af vejeanvendes ofte trafikbelastningen i årets 30.største eller 100. største time. Med udgangs-punkt i ÅDT for alle motorkøretøjer underét er det muligt at beregne trafikken i den30. største og 100. største time.

Beregningerne gennemgås i kapitel 11.

Æ10-belastning og Æ10-faktorerÆ10-belastning er betegnelsen for »antalækvivalente 10 ton akseltryk«. Dette define-res som det antal 10 ton aksler, der giver sam-me påvirkning (udmattelse og nedbrydning)på en vejbefæstelse, som alle de i en givenperiode faktisk forekommende akseltryk.

Æ10-belastningen kan beregnes vedhjælp af Æ10-faktorer med udgangspunkt if.eks. ÅDT.

Æ10-faktorerne findes opdelt på køre-tøjsarter. Da person- og varebiler under 3,5ton totalvægt praktisk talt ikke bidrager tilvejsliddet, medtages disse køretøjer ikke iÆ10-beregningen. Æ10-faktorerne findesogså opgjort på køretøjslængder til brugfor beregninger baseret på maskinelle tæl-linger.

Æ10-faktorer og beregning af Æ10-belastning gennemgås i kapitel 11.

Personbilenheder (pe) og person-bilækvivalenten (Æpe)Ved vurdering af kapacitetsudnyttelsen afvejanlæg og ved dimensionering af veje erdet hensigtsmæssigt med en fælles måle-enhed for trafikmængden. Sædvanligvisanvendes antal personbilenheder, pe, sommål for trafikmængden, og derfor er detnødvendigt at kunne omregne andre køre-tøjsarter til personbiler.

Til dette formål er defineret personbils-ækvivalenten, Æpe, der er en given køre-tøjsarts gennemsnitlige forbrug af vejan-læggets kapacitet i forhold til tilsvarendeforbrug for en standard personbil.

Defineret på denne måde udtrykker per-sonbilsækvivalenten således udelukkendekøretøjsarternes relative forbrug af kapaci-tet og ikke f.eks. køretøjsarternes indvirk-ning på trafikkens hastighedsfordeling,indvirkning på trafikanternes oplevelse afkomfort eller lignende.

13

14

Dette kapitel indeholder en gennemgang afden køretøjsklassifikation, der anvendesved manuelle trafiktællinger.

Opdelingen i køretøjsarter er foretagetunder hensyntagen dels til de typiske for-mål med sådanne tællinger, dels til depraktiske muligheder for at observere oggruppere køretøjerne under tællingerne.Klassifikationen er ændret i forhold til tid-ligere gældende opdelinger. Ændringerneskyldes udviklingen blandt visse køre-tøjsarter samt fremkomsten af nye køre-tøjsarter.

Klassifikationen er som hidtil opdelt i 10køretøjsarter. Dette anses under normaleomstændigheder for at være det maksimaleantal køretøjsarter, der hensigtsmæssigtkan håndteres af tællerne.

Køretøjerne kan også inddeles mereoverordnet i 5 køretøjsarter eller meredetaljeret i henholdsvis 25 eller 100 køre-tøjsarter. De detaljerede opdelinger anven-des ikke ved tællinger i marken, men deviser, hvilke køretøjsarter, der er indeholdti de mere overordnede artsinddelinger.Desuden giver de detaljerede opdelingermulighed for at etablere specielle klassifi-kationer til bestemte tælleformål. Her gen-nemgås grundklassifikationen med 10køretøjsarter, mens den overordnede og dedetaljerede opdelinger gennemgås i bilags-afsnit 14.1. Sidst i bilagsafsnittet giveseksempler på formålsbestemte inddelinger.

Ændringerne i forhold til den tidligeregældende klassifikation beskrives, og gen-nemgangen ledsages af billedeksempler,der viser typiske køretøjer blandt de enkel-te køretøjsarter. Desuden er vist eksemplerpå køretøjer, der kan være vanskelige atplacere korrekt.

3.1 Klassifikation med 10 køretøjsarterNedenfor i tabel 3.1 vises køretøjsklassifi-kationen ved manuelle tællinger.

Den væsentligste ændring i forhold til dentidligere klassifikation er, at der ikke læn-gere opdeles mellem person- og varebilerop til 2 ton totalvægt samt vare- og lastbi-ler fra 2 til 3,5 ton totalvægt. I den nyeklassifikation foretages en opdeling mel-lem henholdsvis person- og varebiler i beg-ge tilfælde på op til 3,5 ton.

Den nye opdeling skal ses i sammen-hæng med fremkomsten af nye biltypersom f.eks. de såkaldte Multi Purpose Vehi-cles eller MPV’s, der er relativt høje ogmed plads til op til 7 personer. Totalvægtenpå de større af disse køretøjer ligger over 2ton. De nye biltyper sælges og anvendesbåde som person- og varebiler, hvorfor deter uhensigtsmæssigt at bibeholde grænsenpå 2 ton.

I det følgende gennemgås de enkeltekøretøjsarter.

3. Køretøjsklassifikation ved manuelle tællinger

15

Nr. Art

1 Personbil2 Varebil3 Sololastbil, sætteforvogn4 Lastbil med påhæng5 Lastbil med sættevogn6 Bus7 Motorcykel, scooter og knallert 458 Knallert 309 Cykel10 Øvrige køretøjer

Tabel 3.1. Køretøjsklassifikation ved manuelle tællinger.

PersonbilDenne gruppe omfatter personbiler påmaksimalt 3,5 ton totalvægt med plads tilmaksimalt 9 personer føreren inklusive. Enpersonbil har ikke lad eller lukket varerumog kan derfor almindeligvis kendes ved, atder er sideruder bagest. Gruppen omfattersåledes personbiler, stationcars, MPV’er,minibusser, SUV’er (Sport Utility Vehic-les) samt terrænbiler (off-roaders). Varebi-ler på gule nummerplader med sideruder

bagest grupperes som personbiler.Visse biler har meget mørkt tonede sider-

uder bagtil, og på mørke biler kan det værevanskeligt i forbifarten at se, om der er taleom en bil med eller uden ruder bagtil.Sådanne biler skal om muligt grupperessom personbiler.

Campingbiler (autocampere) og ambu-lancer grupperes som personbiler.

Gruppen omfatter også personbiler medpåhæng som f.eks. trailer eller campingvogn.

16

Figur 3.1. Eksempler på personbiler.

VarebilEn varebil defineres som en bil på maksi-malt 3,5 ton totalvægt, der er helt eller del-vist uden sidevinduer bagtil, enten fordider er et lukket varerum, eller fordi der eret lad.

Gruppen omfatter således varebiler medlukket varerum baseret på stationcars ogMPV’er, kassevogne samt terrænbiler (off-roaders) med lukket varerum. Desudenomfatter gruppen ladvogne og pick-ups

samt de såkaldte mandskabsvogne (ladvog-ne med dobbeltkabine).

Det skal bemærkes, at nogle pick-ups erudstyret med en hard-top, der kan væreudformet og lakeret, så bilen umiddelbartfremstår som en stationcar eller off-roadermed sideruder. Sådanne biler bør ommuligt grupperes som varebiler.

Gruppen omfatter også varebiler medcampingvogne eller andet påhæng.

17

Figur 3.2. Eksempler på varebiler.

Sololastbil og sætteforvognDenne gruppe omfatter sololastbiler over3,5 ton og sætteforvogne.

Lastbiler over 3,5 ton adskiller sig typiskfra mindre lad- og varevogne ved at havestørre hjul og tvillinghjul på bagakslensamt eventuelt mere end 2 aksler.

Lastbil med påhængDenne gruppe omfatter lastbiler over 3,5 tonmed påhæng undtagen sættevogne. Gruppenomfatter også kranvogne over 3,5 ton, somslæber eller trækker et andet køretøj.

18

Figur 3.3. Eksempler på sololastbiler og sætteforvogne.

Figur 3.4. Eksempler på lastbiler med påhæng.

Lastbil med sættevognDenne gruppe omfatter sættevognstog over3,5 ton. Et sættevognstog består af en sæt-teforvogn, der trækker en sættevogn. Sæt-tevognen har ingen foraksel, og under kør-sel hviler sættevognen på sætteforvognen.

BusGruppen omfatter alle busser med plads tilmindst 10 personer føreren inklusive, der

anvendes f.eks. til rutebil, bybus, handicap-transport, turistbus eller skolebus. Sådannebusser har som hovedregel tvillinghjul påbagakslen.

Alle busser er udstyret med et lille skiltpå siden, hvor det højest tilladte antal pas-sagerer er angivet.

Køretøjerne er større minibusser (10 - ca.20 personer), handicapbusser, øvrige 2 og3-akslede busser med 1 eller 2 etager samt

19

Figur 3.5. Eksempler på lastbil med sættevogn.

Figur 3.6. Eksempler på busser.

ledbusser.Gruppen omfatter ligeledes busser med

påhæng.

Motorcykel, scooter og knallert 45Motorcykler, scootere og knallert 45 er alleregistreringspligtige køretøjer og kan såle-des kendes i forhold til knallert 30 på, at dehar nummerplade.

Knallert 45 adskiller sig på nogle punkterfra scooteren og motorcyklen. Knallert 45må højest kunne køre 45 km/t. Den skalplacere sig på kørebanen som øvrige regi-streringspligtige køretøjer, men den måikke køre på motortrafikveje og motorveje.

Det kan være vanskeligt at skelne enknallert 30 og en knallert 45 alene på bag-grund af køretøjernes udseende. Hvor køre-tøjerne normalt registreres forfra, kan detderfor i nogle tilfælde være nødvendigt fortælleren at registrere køretøjet bagfra, efter

at det har passeret tællestedet, for at kon-statere om der er nummerplade eller ej.Hvis der er cykelsti, kan køretøjets place-ring på vejen anvendes som kriterie forindplaceringen.

Ud over den almindeligt udbredte 2-hju-lede knallert 45 findes nogle 3-hjuledevarianter, herunder bl.a. de såkaldte scoot-cars med 2 siddepladser, 3 hjul og 2 støtte-hjul samt små kasse- og ladvogne til letterevaretransport med åben førerplads eller enlille lukket kabine til chaufføren.

Motorcykler forekommer hyppigst som2-hjulede solokøretøjer. Der findes imidler-tid også 3-hjulede motorcykler, 2-hjuledemotorcykler med sidevogn og motorcyklermed påhæng.

Knallert 30Knallert 30 er knallerter uden nummerpla-de. Disse knallerter skal anvende cykelsti,når en sådan forefindes. Gruppen omfatter

20

Figur 3.7. Eksempler motorcykler, scootere og knallert 45.

Figur 3.8. Eksempler på knallert 30.

ligeledes 3-hjulede knallerter uden num-merplade (invalideknallerter).

CykelDenne gruppe omfatter dels traditionelle 2-hjulede cykler, dels mere specielle kon-struktioner, herunder 3- eller 4-hjuledecykler med lad eller kabine. Gruppenomfatter også cykler med påhængsvogneller sidevogn. Cykler med el-hjælpemotorklassificeres som cykler.

Øvrige køretøjerDenne gruppe omfatter entreprenørmate-riel, landbrugsmaskiner, traktorer, gaffel-trucks, fejemaskiner, kampvogne, mobil-kraner, blokvogne og andre køretøjer, derikke direkte kan klassificeres i nogle af deøvrige grupper.

Militær- og brandkøretøjer samt politi-biler placeres i de grupper, hvortil denaturligt hører.

21

Figur 3.9. Eksempler på cykler.

Figur 3.10. Eksempler på øvrige køretøjer

22

4. Maskinel køretøjsklassifikation

23

4.1 Klassifikation efter køretøjetslængdeEn maskinel tælling kan også omfatte klas-sifikation af køretøjer, og den mestanvendte metode er klassifikation efterkøretøjets længde.

I Danmark gennemføres maskinelle tæl-linger overvejende baseret på spoler ned-fræset i asfalten, slanger trukket tværs overkørebanen eller plader fastmonteret påvejen. For en nærmere beskrivelse afmaskinelle tællinger henvises til kapitel 7.Det skal dog bemærkes, at der skal ned-fræses to spoler pr. spor eller udlægges toslanger efter hinanden for at kunne målekøretøjets længde, eller afstanden mellemakslerne.

Da der ikke er nogen entydig sammen-hæng mellem længde og køretøjsart, børder kun benyttes få længdeklasser. Vejdi-rektoratet anbefaler følgende tre længde-klasser:• 0 m - 5,80 m.• 5,80 m - 12,50 m.• 12,50 m - 22,00 m.

Længdeklassen 0 m - 5,80 m omfatterprimært personbiler og motorcykler, menden inkluderer også varebiler.

Længdeklassen 5,80 m - 12,50 m inde-holder typisk sololastbiler, busser og storevarebiler. Men person- og varebiler medpåhæng vil også blive placeret i længde-klassen.

Endelig omfatter længdeklassen 12,50 m- 22,00 m lastbiler med påhæng og sætte-vognstog. Da busser kan have en længdeop til 15,00 m, vil der udover ledbusserogså forekomme almindelige busser ilængdeklassen. Busser klassificeres såledesikke entydigt ud fra 12,50 m grænsen. Hvis

der registreres meget lange køretøjer, vildet normalt være en fejl og bør frasorteres.Vejdirektoratet anbefaler en øvre grænse på22,00 m.

Tabel 4.1 illustrerer sammenhæng mel-lem længdeklasser og køretøjsart.

Tabel 4.1. Illustration af typiske køretøjslængder.

4.2 Klassifikation efterkøretøjsartI de senere år er der udviklet en ny og mereavanceret metode baseret på nedfræsedespoler, som muliggør en direkte klassifika-tion af køretøjsarter. Apparaterne »oplæres«til at kunne genkende køretøjer ud fra detelektriske impulsmønster fra spolerne, ogmetoden benævnes ofte mønstergenkendel-se. Det kan nævnes, at metoden anvendes ipraksis flere steder i udlandet.

I 2003 blev der gennemført en størredansk undersøgelse for at belyse kvalitetog brugbarhed under danske trafikforhold1.Der henvises til undersøgelsen for en fore-løbig vurdering af metoden.

Der findes andre teknologier til automa-tisk klassifikation af køretøjer eksempelvisbilledgenkendelse ud fra videooptagelser.Det er dog ikke særligt udbredt og omtalesderfor ikke nærmere her.

Længdeklasse Køretøjsart

0 m - 5,80 m Motorcykel, personbil og varebil

5,80 m - 12,50 m Sololastbil, bus, stor varebil, person- og varebil med påhæng

12,50 m - 22,00 m Lastbil med påhæng, sættevognstog og bus

1Vejdirektoratet, Køretøjsklassifikation. Marktest af apparatur til mønstergenkendel-se, Notat nr. 93, 2003.

24

Trafiktællinger gennemføres for at tilgode-se forskellige formål i det daglige arbejde ivejforvaltningerne. Det kan handle om for-mål fra belysning af kapacitetsforhold i etkryds til kortlægning af trafikstrømme påkommunens eller amtets veje. Når en tælle-opgave skal udføres, kræver det planlæg-ning. Planlægningsprocessen kan groft ind-deles i tre trin:• Formulering af behov.• Udarbejdelse af løsningsforslag.• Detailplanlægning af tælling.

Tælleudvalget, som er nedsat af vejbesty-relserne, gennemførte i år 2000 en spørge-skemaundersøgelse blandt landets kommu-ner2. Den viste bl.a., at de hyppigste formålmed tællinger var i forbindelse med sikker-hedsvurderinger, behandling af klagesagerog almindelig sagsbehandling. For en nær-mere omtale af undersøgelsen henvises tilkapitel 13.

Teknikerens første opgave er ofte enpræcisering af behovet, da det kan væreudtrykt af politikere eller borgere i almenevendinger. Eksempelvis kan politikerneønske omfanget af tung trafik i byenbelyst. Det skal præciseres, idet bl.a. føl-gende spørgsmål skal besvares: Hvadmenes med tung trafik? Hvordan afgrænsesbyen? Er målet trafikarbejde ellerstrækningsbelastninger? Skal trafikkenopgøres som ÅDT, HDT eller andet? Hvil-ke veje skal medtages?

Efter præcisering af behovet udarbejdeset forslag til løsning af tælleopgaven.Løsningsforslaget skal afdække ressource-behovet samt graden af målopfyldelse ogdanner dermed rammerne for den meredetaljerede planlægning af tællingen. Nær-værende kapitel belyser udarbejdelse af et

løsningsforslag. Planlægning af manuelleog maskinelle tællinger omtales i kapitler-ne 6 og 7.

5.1 Den generelle arbejdsprocesFigur 5.1 illustrerer arbejdsprocessen i detgenerelle tilfælde. Det skal indledningsvisunderstreges, at man i det konkrete tilfældeselv må vurdere, hvorvidt der er behov forat gennemføre alle skitserede arbejdstrin.Eksempelvis kan udarbejdelse af etløsningsforslag måske helt udelades i ruti-nemæssige tælleopgaver, så man går direk-te fra et udtrykt behov til udførelse.

Udarbejdelse af løsningsforslag er opdelti følgende emner: 1) krav til nøjagtighedog økonomiske muligheder, 2) vurdering afdet eksisterende datagrundlag, 3) foreløbigvurdering af tælleomfang, 4) besigtigelseaf tællested eller tællesteder, 5) valg af tæl-lemetode til indsamling af trafikdata, 6)beregning af ressourceforbrug, økonomi ogusikkerhed. Der er tale om en iterativ pro-ces, idet resultatet af det sidste trin skalsammenlignes med de opstillede krav.

På basis af de præciserede behov bør derideelt set opstilles krav, som skal opfyldesaf tællingen. Idet der sjældent er ubegræn-sede ressourcer til rådighed, omfatter kra-vene en undersøgelse af de økonomiskemuligheder. Et andet væsentligt element erforventning til nøjagtighed. I eksemplet omtung trafik kan man f.eks. opstille et kravom, at antallet af lastbiler (køretøjer over3,5 ton) på et gennemsnitligt hverdagsdøgnskal kunne bestemmes inden for ±10% påen given strækning.

Før der iværksættes nye tællinger, børdet undersøges, hvorvidt der allerede fore-ligger trafiktal, som kan opfylde behovet

5. Indledende planlægning

252Vejdirektoratet (2002), Trafiktællinger og tælleudstyr i de danske vejbestyrelser,rapport 239.

inden for den ønskede nøjagtighed. Hvisdet er tilfældet, er opgaven afsluttet. Detkan dog være nødvendigt med en efterbe-handling og opregning af foreliggende tra-fiktal til indeværende år.

Det foreslås, at der gennemføres en fore-løbig vurdering af tælleomfanget. Vedhjælp af overslagsberegninger over usik-kerhed, skønnes tælleomfanget set i lysetaf de opstillede krav. Hvis denne vurderingresulterer i et urealistisk stort tælleomfangfor at kunne opfylde nøjagtighedskravene,

bør muligheden for at justere kravene alle-rede nu undersøges.

Når man er nået så vidt og har konstateret,at der skal gennemføres en eller flere nyetællinger, kan det være hensigtsmæssigt atforetage en besigtigelse. Omgivelser og tra-fikafvikling kan være helt afgørende forvalg af metode. Er der eksempelvis storekøproblemer i myldretiderne, kan det væreumuligt at gennemføre maskinelle tællinger.

Med tællemetode forstås her først ogfremmest valg mellem manuel og maskineltælling eller en kombination af disse.

Det sidste arbejdstrin indeholder en nær-mere beregning af tælleomfang, usikkerhedog økonomi, som sammenlignes med deopstillede krav. Når beslutningstagerne haraccepteret løsningsforslaget, kan detail-planlægningen iværksættes.

5.2 UsikkerhedDer er altid en vis usikkerhed forbundetmed tælling af trafik. Selvom trafikkentælles permanent, vil der være en usikker-hed stammende fra apparatur. Den er dogsom regel lille.

En anden og noget større usikkerhedskyldes, at trafikken ofte kun delvis tælles.Det kan f.eks. være, at ÅDT bestemmes udfra tællinger over to uger. Da trafikkenvarierer henover året, vil den beregnedeværdi af ÅDT være behæftet med en usik-kerhed i forhold til den sande ÅDT. Mansiger nu, at den sande ÅDT med en givensandsynlighed vil ligge inden for interval-let fra ÅDT(1–U) til ÅDT(1+U), hvor U erusikkerheden i procent.

Det er normalt at anvende en sandsynlig-hed på 95%, hvilket betyder, at den sandeÅDT i 95 ud af 100 tilfælde vil ligge iintervallet ÅDT(1–U) til ÅDT(1+U). Kapi-tel 10 angiver nogle vejledende værdier forusikkerheden, det vil sige værdien af U,som kan benyttes i planlægningen.

I bilagsafsnit 14.2 udledes den teoretiskeberegning af usikkerhed, så det i forbindel-

26

Figur 5.1. Skematisk illustration af arbejds-processen i forbindelse med gen-nemførelse af tællinger.

Behov

Deta

ilpla

nlæ

gnin

gLø

snin

sfor

slag

Opg

ave

1. krav• nøjagtighed• økonomi

2. Eksisterende

datagrundlag

3. Foreløbig

vurdering af

tælleomfang

4. Besigtigelse

5. Tællemetode

6. Beregning af:• ressourcer• økonomi• usikkerhed

Kapitler 6 og 7

se med en konkret tælling er muligt atberegne en mere præcis værdi.

5.3 TællemetodeI første omgang er det typisk et valg mellemmanuel og maskinel tælling. Ved manuelletællinger er det muligt at klassificere køre-tøjerne efter behov. Det er simpelt, fleksi-belt og kan gennemføres under næsten alletrafikforhold. Omvendt er det begrænset tilkortere tidsrum, hvilket resulterer i nogenusikkerhed. Det er også begrænset hvormange biler, som det er muligt at tælle itimen (se tabel 6.3 i kapitel 6).

Maskinelle tællinger, som behandles ikapitel 7, kan gennemføres på flere for-skellige måder. Et fælles træk ved maski-nelle tællinger er dog, at de gennemføresover længere tidsrum end manuelle tællin-ger. Det medfører, at f.eks. ÅDT kanbestemmes væsentlig mere nøjagtigt vedmaskinel tælling end ved manuel tælling.Det er også en fordel, at en maskinel tæl-ling normalt passer sig selv, når den førster etableret. Køretøjsklassifikation og tæl-ling i stop-og-kør trafik er derimod typiskesvagheder ved maskinelle tællinger. Ende-lig kan det nævnes, at maskinel tælling afcykel- og knallerttrafik normalt kun børgennemføres under særlige forhold, somdiskuteres nærmere i kapitel 7.

I forbindelse med større tælleopgaverkan manuelle og maskinelle tællinger kom-bineres, således at den manuelle tællingbenyttes til køretøjsklassifikation, og denmaskinelle tælling anvendes til en merepræcis registrering af det samlede antalkøretøjer. Det fordyrer dog tællingen.

5.4 OmkostningerOmkostninger ved gennemførelse af tællin-ger afhænger af mange forhold som f.eks.:tælleperiodens længde, vejens størrelse(antal spor), trafikmængde og type af tælle-udstyr. Omkostningerne må derfor bereg-nes på basis af den konkrete tælling. For-

målet er her alene at give et sammenlig-nende indtryk af omkostninger forbundetmed manuel og maskinel tælling. Alle pri-ser er ekskl. moms.

Omkostninger til en manuel tællingomfatter primært aflønning af tælleperso-nale. Derudover er der udgifter forbundetmed instruktion, kontrol samt transport tilog fra tællestedet. Endvidere kan der væreomkostninger forbundet med anskaffelse afhåndterminaler el.lign. Erfaringsmæssigtvil en 6-timers manuel tælling på en almin-delig to-sporet vej koste omkring 3.000 kr.

Det koster typisk omkring 2.000 kr. at fågennemført en maskinel tælling med gum-mislange eller plade (se kapitel 7) på en to-sporet vej over en hel uge. Prisen afhængerdog af det antal snit, som ønskes talt. Hvisder kun skal tælles i ét snit, må der forven-tes en lidt større pris pr. tælling. Og om-vendt hvis der tælles i et større antal snit.For nogenlunde samme omkostning kander således tælles over en længere periodemaskinelt end manuelt. Til gengæld giveren manuel tælling mulighed for en merenøjagtig og arbitrær valgt køretøjsklassifi-kation.

Man kan også selv gennemføre maski-nelle tællinger. Udgift til køb af tælleappa-rat med gummislanger eller plader til ento-sporet vej er 15-25.000 kr. Dertil kom-mer omkostninger til opstilling, nedtagelseog dataopsamling, som skønnes at være ca.1.500 kr. Hvorvidt det kan betale sig atkøbe udstyr afhænger således af brugen.Hvis apparatet f.eks. benyttes til 50 for-skellige ugetællinger over dets levetid, vilde gennemsnitlige omkostninger pr. tællingvære ca. 2.000 kr. Hvis apparatet benyttesendnu hyppigere, vil det i stigende gradvære profitabelt at købe udstyr og selvgennemføre tællinger.

Hvis trafikken skal tælles permanenteller periodisk i en fast rutine, er maskineltælling baseret på spoler, jf. kapitel 7, enoplagt mulighed. Nedfræsning af spoler på

27

en to-sporet vej og opsætning af skabkoster typisk ca. 15.000 kr. Tælleapparaterfås i mange prisklasser typisk omkring 20-30.000 kr.

Der skal også indregnes udgifter til data-opsamling, som afhænger af hyppighed ogtællestedets lokalisering. Hvis der f.eks.vælges en løsning, hvor data hentes auto-matisk via modemforbindelse, så er derudgifter på grund af installation af telefon-forbindelse og strøm. I yderområder eller

på utilgængelige lokaliteter kan der vælgesen løsning med mobiltelefon, men detgiver en større driftsudgift.

Prisen på etablering af en permanent tæl-lestation på en to-sporet vej er typiskomkring 60.000 kr. Der kan dog være bety-delig variation i prisen, idet den afhængeraf apparatur, afstand fra strøm og telefon.Endelig skal dertil lægges mindre omkost-ninger til modtagertelefon og software tilautomatisk hjemtagning af data.

28

En manuel tælling defineres som en tæl-ling, hvor det er en eller flere personer, derregistrerer trafikken.

Manuelle tællinger er velegnede, når derer behov for at kende trafikkens sam-mensætning på forskellige køretøjsartereller trafikkens opdeling på specifikke tra-fikstrømme. Køretøjsklassifikationen vedmanuelle tællinger samt forskellige for-målsbestemte variationer heraf er gennem-gået i kapitel 3 og bilagsafsnit 14.1.

En manuel tælleopgave har normalt føl-gende forløb:• Tællingens formål og typen af resultater

fastlægges.• Placeringen af tælleposter besluttes.• Tælleperiode fastlægges.• Bemanding af tælleposter fastlægges og

tælleudstyr vælges.• Tællemateriale klargøres, tællere instru-

eres, og der føres tilsyn.• Tælleresultaterne efterbehandles.

Tællingens forløb gennemgås i det føl-

gende, idet dog spørgsmålet om efterbe-handling af tælleresultaterne gennemgåssærskilt i kapitlerne 9-12.

6.1 Tællingens formål og typenaf resultaterFor enhver tælling er det vigtigt først atfastlægge tællingens formål, og hvilkentype af resultater der ønskes. Disse forholder nemlig afgørende for omfang og meto-de. I tabel 6.1 listes en række af de hyp-pigst forekommende formål med manuelletællinger, og for hvert formål vises eksem-pler på typen af resultater.

6.2 Placering af tælleposterTællernes placering på tællestedet fast-lægges, idet der tages hensyn til:

TrafiksikkerhedenHer tænkes specielt på, at biler, hvorfra derskal tælles, bør kunne parkeres på en sådanmåde, at de ikke er til gene for trafikken.

6. Manuelle tællinger

29

Tællingens formål Eksempel på tælleresultat

Generel viden om trafikmængder og køretøjs- ÅDT opdelt på køretøjsartersammensætning på strækninger

Et sammenfattende tal, der beskriver trafikkens størrelse ÅDT eller ÅDT opgjort i personbilenheder (pe)

Beregning af vejslid ÅDT opdelt på busser, sololastbiler og sætteforvogne, lastbiler med påhæng samt lastbiler med sættevogn.

Beregning af trafikuheldskonsekvenser ÅDT opdelt i personbiler, varebiler samt lastbiler

Støjberegninger ÅDT for køretøjer henholdsvis under og over 3,5 ton totalvægt

Trafikøkonomiske vurderinger af vejprojektforslag ÅDT opdelt i personbiler, varebiler samt lastbiler

Trafiksanering og regulering, planlægning af cykelstier ÅDT opdelt i cykler og knallerter, person- og varebiler (inkl. knallert 45, scooter og motorcykel), busser samt lastbiler

Beregning af kapacitet i kryds Spidstime-, spidskvarters eller spidsfemminutterstrafik opgjort i køretøjsarter og trafikstrømme

Tabel 6.1. Eksempler på tælleformål og –resultater.

Tællere uden bil bør ligeledes kunne findeen hensigtsmæssig plads, hvor de ikke erudsatte, og hvor de ikke generer trafikken.

UdsynsforholdeneTælleren skal såvel siddende som ståendehave frit udsyn til de strømme, der skaltælles. Der skal tages hensyn til antallet affodgængere, parkerede biler, udstillings-montre, træer og lignende. Herunder børdet undersøges, om forholdene kan forven-tes at ændre sig på de tidspunkter, hvor derskal tælles.

Antallet af køretøjerHvis trafikmængderne på stedet ikke ken-des, kan det være hensigtsmæssigt at foreta-ge en 10 minutters tælling i myldretiden forat få et skøn over trafikmængden og dermeddet antal tællere, der er nødvendigt.

Til brug for planlægningen af tællingener det nyttigt med et detaljeret kort overtællestedet. Hvis et sådant ikke findes, kander laves en skitse på stedet.

6.3 Fastlæggelse af tælleperiodeValget af tælleperiode har stor betydningfor den usikkerhed, der knytter sig tilopregningen af trafiktallene til f.eks. ÅDT.

Først og fremmest er det nødvendigt atfastlægge det eller de tidspunkter på året,hvor tællingen eller tællingerne ønskesgennemført. Spørgsmålet om hensigtsmæs-sigt valg af tælleuge/-uger er identisk forsåvel manuelle som maskinelle tællingerog behandles i kapitel 7.

Herudover skal følgende fastlægges vedmanuelle tællinger:• Ugedag/-dage for tællingerne.• Tælleperiodens længde for den enkelte

tælling.• Tælleperiodens placering inden for dagen.

Nedenfor formuleres nogle »gode råd«,som sigter mod at gennemføre den manuel-le tælling mest optimalt.

6.3.1 Valg af dag og tidspunktMed mindre weekendtrafikken skal bely-ses, bør der ikke tælles manuelt lørdage og

30

Figur 6.1. Eksempel på trafikkens variation pr. time over et hverdagsdøgn (tirsdag-fredag) på en vej præget af bolig-/arbejdsstedstrafik.

0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

8%

9%

10%

11%

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23

Tirsdag-torsdagFredag

Andel af døgntrafik

Kl.

søndage. Det frarådes også normalt at tællemandage og fredage, da trafikken på spe-cielt fredag kan være noget anderledes medhensyn til variation og størrelse end på deøvrige hverdage. Det illustreres af figur6.1, som viser typiske fordelinger af trafik-ken over hverdagsdøgn på en vej præget afbolig-/arbejdsstedstrafik. Timeandelen erberegnet som antallet af køretøjer i timendivideret med det samlede antal køretøjerhenover døgnet.

Figuren antyder, at myldretiderne harrelativ mindre betydning, og hjemkørselfra arbejde starter en time tidligere om fre-dagen end på hverdage midt i ugen (tirs-dag-torsdag). Døgntrafikken specielt påveje med ferie- og fritidstrafik kan ogsåvære væsentlig større på fredage end øvri-ge hverdage.

Der tælles sjældent manuelt et helt døgn.Typisk gennemføres tællinger af 4, 6 eller12 timers varighed, som opregnes til døgn-trafik. Vejdirektoratet har gennemført ana-lyser med henblik på at identificere denoptimale tidsmæssige placering af tællin-gerne.

Hvorvidt der skal vælges tællinger af 4, 6eller 12 timers varighed afhænger af denønskede nøjagtighed og ressourcer. Usikker-heden forbundet med opregning af en 4-,6- og 12-timerstælling til døgntrafik be-handles nærmere i kapitel 10, som der hen-vises til. Det skal dog nævnes, at det kanovervejes at erstatte en lang tælling (f.eks.en tælling af 12 timers varighed) med totællinger af den halve varighed på to for-skellige hverdage, da det kan forbedrebestemmelsen af døgntrafikken. Især forcykel- og knallerttrafik, der varierer megetsom følge af vejrlig og årstid, kan det væreen fordel at dele tællingen op i flere kortetællinger på forskellige dage. To tællinger,hvor den ene er placeret på et uhensigts-mæssigt tidspunkt, giver dog ikke nødven-digvis større nøjagtighed ved opregningsammenlignet med opregning fra en enkelt

tælling, der er gennemført på et hensigts-mæssigt tidspunkt (se eksempel i afsnit7.2.4).

Det optimale tælletidspunkt inden fordøgnet afhænger af trafikmængden i denpågældende tælleperiode og dens variatio-nen henover døgnet. Tabel 6.2 indeholdergenerelle anbefalinger ved manuel tællingaf trafikken på en normal hverdag (tirsdagtil torsdag) uden for sommerferien. Anbe-falingerne er opdelt efter den eller de køre-tøjsarter, som ønskes mest præcist bestemtfor bedst muligt at kunne opfylde tællin-gens formål.

Da personbiler udgør langt den størsteandel af motorkøretøjer (typisk 70-80%),er det i de fleste tilfælde vigtigt at kunneopregne personbiler præcist. Det medfører,at det generelt optimale tælletidspunkt sva-rer til tælling med fokus på personbiler.

Hvis formålet med tællingen f.eks. er atberegne vejslid, er det især vigtigt at kunnebestemme den tunge trafik. De optimaletælletidspunkter for vare- og lastbiltrafikafviger fra de optimale tælletidspunkter forpersonbiler, idet vare- og lastbiltrafik ihøjere grad afvikles i dagtimerne. De opti-male tælletidspunkter er derfor forskudt 1-2 timer i forhold til personbiler. Det skalnævnes, at det optimale tælletidspunkt påvejstrækninger domineret af fjerntrafikafviger fra tabel 6.2. Ved en tælling af 12timers varighed på en vejstrækning domi-neret af fjerntrafik anbefales således at tæl-le vare- og lastbiler i tidsrummet kl. 8-20.

Tælles med det formål at belyse cykel-og knallerttrafik er det vigtigt at omfatteeftermiddagsmyldretidstrafikken.

Tællinger, som foretages med henblik påkapacitetsvurderinger, bør omfatte bådemorgen- og eftermiddagsmyldretiden.

Et forhåndskendskab til trafikkens døgn-fordeling kan udnyttes til at reducere tælle-perioden og fravige fra ovenstående anbe-falinger. Hvis det helt særligt gælder, atdøgnfordelingen på stedet er stabilt over

31

året, og forhåndskendskabet til døgnforde-lingen er god, så er det principielt muligt atbestemme døgntrafikken præcist ud fraganske få timers tællinger. Normalt kendesdøgnfordelingen dog ikke præcist, idet denvarierer fra uge til uge. Alligevel kan envis viden om døgnfordelingen udnyttessammen med timeandelene i bilagsafsnit14.6 til at bestemme det optimale tælletids-punkt, idet den relative andel af den for-ventede trafik over den planlagte tælleperi-odes længde bedst muligt skal svare tilsummen af andelene i bilaget.

Der bør kun tælles i ferieperioder, hvistællingerne har til formål at belyse ferietra-fikken, og det er vanskeligt at give generel-le retningslinier med hensyn til tælleperio-de. Uden nærmere viden om trafikken kantabel 6.2 benyttes.

6.3.2 Valg af tidsintervallerTidsintervaller ved manuelle tællinger erde perioder, som tællingens resultater sam-les og opgøres i. Antallet af køretøjer kansåledes f.eks. opgøres i 15 minutters eller60 minutters intervaller. Tidsintervallernebør vælges under hensyntagen til det aktu-elle formål med tællingen samt eventuellebehov ved senere anvendelser.

Tidsintervallerne ved almindelige snittæl-linger er ofte 60 minutter men kan afvigeherfra f.eks. ved vurderinger af kapaciteteller fremkommelighed. For krydstællin-ger, hvor tælleresultaterne skal brugesf.eks. til kapacitetsvurderinger eller tildimensioneringen af signalanlæg, bør tids-intervallerne højst være 5-15 minutter.

6.4 Bemanding af tælleposter ogvalg af tælleudstyrNår tælleposter og tælleperioder ligger fast,bestemmes bemandingen af tælleposterne udfra den skønnede trafikmængde ved hverpost. Erfaringer har vist, at kvaliteten af tæl-leresultaterne er stærkt afhængig af tælle-mandskabet. Hvor det er muligt, må detanbefales, at der benyttes erfarne tællere.Desuden skal der planlægges pauser for deenkelte tællere. Endelig skal der tages stil-ling til, om det vil være hensigtsmæssigt atanvende tælleudstyr (håndtællere, terminalereller tællepulte) til opgaven.

6.4.1 Antallet af tællereI dette afsnit angives retningslinier for detantal tællere, der er nødvendigt, når derikke tages hensyn til pauser. I næste afsnit beskrives planlægningen af pauser m.m.

32

De primære rele- Eksempler på tællingens formål Tælleperiodens Anbefalet tidsvante køretøjsarter længde (timer) punkt

Generel viden om biltrafik 4 Kl. 14-18Alle Beregning af støj og uheld 6 Kl. 12-18

Trafikøkonomiske vurderinger 12 Kl. 6-18

Persontrafikandel4 Kl. 14-18

PersonbilerPersoner pr. bil

6 Kl. 12-1812 Kl. 6-18

4 Kl. 12-16Varebiler Analyse af distributions- og varekørsel 6 Kl. 11-17

12 Kl. 6-18

Beregning af vejslid4 Kl. 11-15

LastbilerAnalyse af tung trafik

6 Kl. 10-1612 Kl. 7-19

Planlægning af cykelstier4 Kl. 13-17

Cykler og knallerterUdvikling i cykel- og knallerttrafik

6 Kl. 11-1712 Kl. 7-19

Tabel 6.2. Anbefalede tidspunkter ved tælling af trafikken på en normal hverdag (tirsdag til tors-dag) uden for sommerferien.

Af økonomiske grunde bør antallet aftællere ikke sættes for højt. Omvendt kanen underbemanding resultere i uanvendeli-ge tælleresultater. Både antallet af tælleti-mer og disses placering på døgnet er afbetydning for tælleøkonomien. 12-timers-tællinger medfører således, at der eventueltskal betales overarbejdspenge for nogle aftimerne. Til gengæld vil flere korte tællin-ger give ekstra transporttid til tællerne ogdermed øgede udgifter.

Hvis man ikke har kendskab til trafikkenpå den pågældende lokalitet, bør man – jf.beskrivelsen i afsnit 6.2 ovenfor – foretageen mindre prøvetælling med henblik på atfastlægge det nødvendige antal tællere.

I ovenstående tabel 6.3. er det angivet,hvor mange erfarne tællere, der skal anven-des ved forskellige manuelle tælleopgaver.Det forudsættes, at trafikken i begge ret-ninger henholdsvis alle trafikstrømme skalregistreres, og at alle trafikstrømme er deltop i 10 køretøjsarter.

Retningslinierne bygger på de erfaringer,der er gjort i vejbestyrelserne. Det nødven-dige antal tællere kan afvige herfra på grundaf specielle forhold, ligesom egne erfaringer

kan betinge, at vejledningen fraviges.Til ovenstående retningslinier kan føl-

gende tilføjes:• Ved hjælp af diverse hjælpemidler som

eksempelvis mekaniske eller elektroni-ske håndtællere, kan der tælles væsent-ligt flere køretøjer.

• Ved anvendelse af mindre øvede tællerevil der være behov for en forøgelse aftællemandskabet i forhold til det i tabel-len anførte. Som regel er det tilstrække-ligt med en ekstra tæller på de størstestrømme.

Ved tællinger i kryds og rundkørsler erdet nødvendige antal tællere i høj gradafhængig af oversigtsforholdene og trafik-mængderne samt trafikkens fordeling mel-lem de enkelte ben.

Ved krydstællinger i 4-benede kryds tæl-les for hver af tilfartsvejene, hvor mangekøretøjer der kører henholdsvis til højre,ligeud og til venstre. Metoden er den sam-me for 3-benede kryds, idet der dog herkun er to retninger at fordele den indkom-ne trafik på.

Trafikken i 4-benede rundkørsler kan,som det fremgår af tabel 6.3, tælles på tre

33

Tællingstype Totalt antal køretøjer Antal tællere Antal trafikstrømme pr. time pr. tæller

Snittæling 0-1000 1 21000-3000 2 1

Krydstælling i 3-benet 0-400 1 6kryds 400-1600 2 2-4

1600-3000 3 2

Krydstælling i 4-benet 0-800 2 6kryds 800-2400 4 3

Tælling i 4-benet rundkør- 0-400 2 6sel af trafik fra tilfart fordelt 400-800 3 6+3+3på 1. afk., 2. afk. og resten 800-2000 4 3

Tælling i 4-benet rundkørsel af trafik fra tilfart fordelt på 0-2500 4 31. afk. og resten samt forbi-kørende

Tælling i 4-benet rundkør-sel af trafik fra tilfart samt 0-3000 4 2forbikørende

Tabel 6.3. Bemanding af manuelle tælleposter.

måder. Den første måde er identisk medmetoden for tællinger i kryds. Det vil sige,at den indkomne trafik i hver tilfart forde-les på køretøjer, der drejer fra henholdsvisførste gang, anden gang samt resten afkøretøjerne. Denne metode bør foretræk-kes, hvis det er muligt, af hensyn til over-sigtsforholdene. Ved den anden tællemeto-de forudsættes anvendt 4 tællere, der hverisær tæller trafikken i en tilfart opdelt påkøretøjer, der drejer første gang samtresten af køretøjerne. Herudover skal deogså tælle den trafik, der passerer tilfarten.Ved den tredje tællemetode forudsættesanvendt 4 tællere, der hver især tæller tra-fikken i en tilfart samt den trafik, der pas-serer tilfarten. Ved denne metode kan manikke beregne de enkelte trafikstrømme,men kun trafikken i snit.

De tre tællemetoder for 4-benede rund-kørsler er mere detaljeret beskrevet i bilag14.8.

6.4.2 PauserDet er svært at angive retningslinier forantallet og længder af pauser, da det afhæn-ger meget af tællemandskabet. Hvis erfarin-gerne med tællemandskabet er begrænsede,kan følgende rettesnor anvendes:• Ved tællinger under 4 timers varighed

gives normalt ingen pauser. Det kan doganbefales at have en ekstra tæller, somkan afløse i forbindelse med toiletbesøgog lignende.

• Ved tællinger af 4 til 6 timers varighedkan det skønnes, om pauser er nødvendi-ge. Det afhænger bl.a. af trafikkensstørrelse og af årstiden. Sidstnævnte gæl-der især, hvis tællerne ikke sidder i læ.

• Ved tællinger over 6 timers varighedgives mindst 1 times pause hver tredjetime.

En 12-timerstælling kan f.eks. gennem-føres således, at ét hold tæller i periodernekl. 6-9 og 12-15 og et andet hold i perio-derne kl. 9-12 og 15-18.

Der bør udarbejdes en tælleplan, medmindre det drejer sig om en lille og letoverskuelig tælling. Tælleplanen skal inde-holde oplysninger om, hvor, hvornår ogeventuelt hvad hver enkelt tæller skal tælle.

6.4.3 Valg af tælleudstyrVed tælling af større trafikmængder kandet være problematisk at anvende papir- ogblyantmetoden. Der findes forskelligehjælpemidler lige fra simple håndtællere tilforskellige former for terminaler og tælle-pulte.

En håndtæller består af et simpelt tælle-værk, der tæller 1 frem, hver gang, dertrykkes på en knap. Desuden kan der nor-malt nulstilles med en anden knap. Hånd-tællerne anvendes i udstrakt grad til at tæl-le den køretøjsart, der forekommer hyp-pigst (oftest personbiler), mens de øvrigekøretøjsarter optælles ved hjælp af stregerpå tælleskemaer.

Terminaler og tællepulte indeholder fleretælleværk og kan derfor anvendes til regi-strering af flere køretøjsarter eller kørsels-retninger ved snittællinger eller til flere tra-fikstrømme ved krydstællinger. Visse ter-minaler og tællepulte kan udstyres medforskellige frontplader, der angiver, hvilkekøretøjsarter eller trafikstrømme der skalregistreres.

6.5 Tællemateriale, instruktionog tilsynDer bør fremstilles følgende skriftligemateriale til hver tæller:• Arbejdsbeskrivelse indeholdende tælle-

dato, mødetid og -sted, kort med stedetsplacering, angivelse af trafikstrømme ogkøretøjsarter, der skal tælles, oplysnin-ger om pauser og udskiftning, sluttid ogmaterialets aflevering. Desuden kan deroplyses om kontaktmulighed ved syg-dom eller tvivlsspørgsmål samt om,hvordan man bliver kontaktet, hvis tæl-lingen må aflyses eller flyttes. Endelig

34

kan der evt. oplyses om aflevering afskattekort og aflønning.

• Generel tælleinstruktion der indeholderen kort gennemgang af praktiske forholdog køretøjsarter samt en instruktion iudfyldelse af de tælleblokke og -skema-er, der anvendes til henholdsvis snit- ogkrydstællinger.

• Tælleskemaer, hvor skemahovedet børvære udfyldt på forhånd.

I bilagsafsnit 14.3 vises et eksempel påen arbejdsbeskrivelse samt en generel tæl-leinstruktion. I bilagsafsnit 14.4 vises tæl-leskemaer for snittællinger samt for kryds-tællinger med henholdsvis 3 og 6 retninger.

I krydstællingsskemaet med 6 retningerer det muligt at tælle op til seks trafik-strømme. Der bør dog ikke tælles mere endtre trafikstrømme af samme tæller, med-mindre trafikmængderne er små. I krydsnummereres de enkelte ben i krydset. Tra-fikstrømmene nummereres som et to-cifrettal, hvor første og andet ciffer angiver hen-holdsvis »Fra ben nummer« og »Til bennummer«.

Hvis der benyttes uøvede tællere, bør derholdes et instruktionsmøde, hvor følgendepunkter kan gennemgås:• Tællingens formål og forløb i korte

træk.• Gennemgang af den generelle tællein-

struktion.• Hver tæller gennemlæser sin individuel-

le arbejdsbeskrivelse på stedet, såledesat så mange spørgsmål som muligt kanafklares på mødet.

En eller flere gange under tællingen føresder tilsyn med hver enkelt tællepost, hvordet kontrolleres, at tællerne står rigtigt pla-ceret. Ved krydstællinger bør tællerne såvidt muligt stå i hver sit hjørne af krydset.Det kontrolleres endvidere, at de enkeltetællere registrerer de rigtige trafikstrømmeog i øvrigt udfører tællingen korrekt. Isærfor uøvede tællere er det vigtigt, at et så-dant tilsyn føres straks fra tællingens start.

Instruktionen og tilsynet har flere funk-tioner. Et væsentligt element er at informe-re og motivere tællerne. Jo mere motivere-de og interesserede tællerne er, desto bedrebliver kvaliteten i tællearbejdet. Og jomere de ved om tællingens formål, destostørre mulighed har de for at vurderebetydningen af arbejdet og vigtigheden afpræcision i registreringerne. Gennemgan-gen af tællingens formål under instruk-tionen er derfor én af de væsentlige moti-verende faktorer. Desuden er der følgendemuligheder for at sikre en høj grad af inter-esse og motivation blandt tællerne:• Benytte tællere, der formodes at være

interesseret i tællearbejdet og eventuelt iat deltage en anden gang.

• Benytte tællere, der enten er ansat i for-valtningen, eller på anden måde harerfaring med registreringsarbejde.

• Sørge for god forplejning under tællingen.

35

36

7.1 Formål og typer af resultaterEn maskinel tælling defineres som en tæl-ling, hvor trafikken registreres automatiskuden menneskelig medvirken.

En maskinel tælling vælges frem for enmanuel tælling på grund af formål og kravtil nøjagtighed. Således kan maskinelletællinger benyttes til at tælle trafikken overen længere periode, hvilket resulterer i enmere præcis bestemmelse af f.eks. ÅDTend ved en manuel tælling.

Som tidligere nævnt, er manuelle tællin-ger egnet til belysning af køretøjssam-mensætning. Hvis det er tilstrækkeligt attælle det samlede antal køretøjer elleropdele i få klasser ud fra længden, kanmaskinelle tællinger benyttes. Som nævnt ikapitel 4, findes der i dag også mere avan-ceret udstyr, som kan klassificere køretøjerefter køretøjsart. Der er endnu kun få erfa-ringer med sådant udstyr i Danmark.

Maskinelle tællinger kan inddeles i per-manente tællinger, periodiske tællinger ogad hoc tællinger. Permanente tællingerregistrerer trafikken over et helt år. Periodi-ske tællinger indgår typisk i et tællepro-gram, hvor apparatet systematisk cirkulerermellem tællesteder. Ad hoc tællinger gen-

nemføres på basis af et konkret behov ogtypisk i kortere tidsrum.

Tabel 7.1 illustrerer nogle hyppige for-mål med maskinelle tællinger. Der er forhvert formål vist eksempler på typiskeresultater.

7.2 Planlægning af maskinel biltællingI den indledende fase er tællested, omfangog metode foreløbigt fastlagt, som skrevet ikapitel 5. Hvis det er besluttet at gennem-føre maskinel tælling, kan den videre plan-lægning inddeles i følgende seks trin:

1. Indhentning af tilladelse2. Valg af teknologi3. Placering af tællestation4. Valg af tælletidspunkt5. Indretning af tællested6. Dataopsamling.

7.2.1 Indhentning af tilladelseDet er nødvendigt at indhente tilladelse hosvejbestyreren, da en maskinel tælling ofteer forbundet med udlægning af sensorer påkørebanen.

7. Maskinelle tællinger

37

Tællingens formål Eksempel på tælleresultat

Viden om generel trafikudvikling ÅDT for løbende år

Belysning af trafikkens sæsonvariation Ugedøgnstrafik afbildet som funktion af uge

Strømkort ÅDT fordelt på vejstrækninger

Undersøgelse af kapacitet Trafik i spidstime eller mindre tidsinterval

Før og efter analyse ÅDT til brug for beregning af overflyttet trafik

Vurdering af behov for cykelstier ÅDT på veje og stier

Tabel 7.1. Eksempler på anvendelser af maskinelle tællinger.

7.2.2. Valg af teknologiEn markstation omfatter sensorer og data-registreringsenhed. Sensorerne detektererkøretøjet eller dets aksler og sender impul-serne til registreringsenheden. Af sensorerkan nævnes:• Spole (enkelt- og dobbeltspole).• Spoler ved signalanlæg.• Plade.• Gummislange (enkelt eller dobbelt).• Radar.• Video.• Koaxialkabel.

Spoler er den mest udbredte form forsensorer. Elektriske ledninger fræses ned iasfalten, lægges i et antal omgange og dan-ner dermed en spole. Spolen er forbundettil en registreringsenhed, i daglig tale tælle-apparatet, som er placeret i vejsiden. For atbeskytte tælleapparatet mod vejr og tyveribør det låses inde i et skab.

Spolen påføres en lille spænding, og nåret køretøj er over spolen, dannes enimpuls, som måles og registreres. Når derses bort fra meget langsomt kørende biler(hastighed under 5 km/t), kan der opnåsmeget stor nøjagtighed med fejl under 1%,og spolerne kan normalt fungere pålideligti flere år. Til gengæld er det relativt dyrt.Med en spole er det muligt at tælle antalletaf køretøjer. Med to spoler i køreretningener det endvidere muligt at registrere hastig-hed og klassificere efter køretøjets længdeeller type.

Spoler kan benyttes til maskinelle tællin-ger af trafik over snit og i kryds. I trafik-styrede signalanlæg er der i tilfarterne tilkrydset placeret spoler til regulering af sig-nalerne, som i princippet kan udnyttes tilen billig form for tælling. Da spolerne lig-ger i tilfarterne, kan tællingen på grund afholdende og svingende køretøjer dog værebehæftet med forholdsvis stor usikkerhed.Som supplement kan der i signalreguleredekryds relativt billigt etableres tællinger i

frafarterne, det vil sige i køresporet i denmodsatte retning. Nøjagtigheden ved tæl-ling i frafarterne er større end ved tælling itilfarterne, da bilerne har passeret krydset.Samtidigt opnås ved tælling i frafarterne, attrafikken tælles i begge retninger påstrækningen.

Plader, som boltes fast på kørebanen, hari de senere år vundet større udbredelse. Detskyldes først og fremmest, at det er fleksi-belt at flytte mellem tællesteder. Sensor ogregistreringsenhed er sammenbygget i enlille plade, som placeres under en dækmåt-te. Plade med dækmåtte har en højde pågodt 2 cm. Hver gang et køretøj passererhenover pladen ændres magnetfeltet, ogændringen omsættes til længde og hastig-hed på det passerede køretøj. Nøjagtighe-den med plader er mindre end for spoler.Plader kan kun benyttes over kortere tids-rum – typisk en uge.

Gummislanger udspændes over vejenog registrerer køretøjets aksler ved ændringi lufttrykket. Dataregistreringsenheden,som placeres i vejsiden, omsætter det tilantal køretøjer. Placeres to slanger overvejen, er det også muligt at registrere køre-tøjets hastighed. Teknikken er gennemp-røvet over mange år, fleksibel og billig.Den egner sig dog bedst til tællinger afkortere varighed (typisk en uge). Nøjagtig-heden er noget mindre end for spoler, idetfejl på typisk 5% må forventes i almindeligtrafik. Nøjagtigheden aftager ved store tra-fikmængder og ved måling over flere køre-spor.

Radar placeret i vejkanten kan benyttestil både tælling og måling af hastighed.Registreringsenheden er indbygget i appa-ratet. Det er fleksibelt og ved måling i etspor også mere nøjagtig end gummislan-ger. Hvis radar benyttes til registrering afkøretøjer i flere spor, må der forventes enstørre usikkerhed. Radarudstyr er relativtdyrt, og der er risiko for tyveri, så radarenbør beskyttes eller overvåges.

38

Video kan benyttes til tælling og klassifi-cering af køretøjer. Det er fleksibelt og kananvendes til mere avancerede registrerin-ger. Det er dog dyrt og ikke altid pålideligt.Endvidere er det nødvendigt at beskyttevideokameraerne for tyveri. I Danmark erder kun få eksempler på anvendelse afvideo til trafikregistreringer.

Koaxialkabel monteres i en skinne, somnedfræses i vejen. Som gummislangenregistrer det køretøjets aksler. Det kan ud-over at tælle også benyttes til måling afkøretøjets vægt. Da det er dyrt, vanskeligtat installere og kræver jævnlig vedligehol-delse, anvendes det sjældent.

Valget af udstyr bør afpasses efter formå-let med tællingen. I tabel 7.2 er de mestalmindelige teknologier vurderet i forholdtil få udvalgte parametre.

7.2.3 Placering af tællestationDa placering af den maskinelle tælling kanhave stor indflydelse på resultat og nøjag-tighed, bør det nøje overvejes. Der kannævnes følgende vigtige forhold:• Tællestedet skal placeres, så det opfyl-

der formålet med tællingen.• Tællestedet bør ikke placeres i nærhed

af kryds el. lign, hvor køretøjerne holderstille eller kører meget langsomt.

• Hvis der skal lægges sensorer i eller påvejen, bør overfladen være jævn udensporkøring.

• Så vidt muligt skal det sikres, at der ikkeopstår forhold f.eks. vejarbejde, som kangenere tællingen.

• Tælleapparatet bør placeres, så målingenkan kontrolleres under opsætning ognedtagning uden at forstyrre trafikken.

Afhængig af det valgte udstyr kan detogså være relevant at undersøge adgang tilstrøm og kommunikation.

7.2.4 Valg af tælletidspunktTrafikken varierer henover året på grund afferie, helligdage, vejrlig mv. Eksempelvisvil veje med meget bolig-arbejdstedstrafikhave mindre trafik i sommermåneder ogvære atypisk for den øvrige del af året. Dethar betydning, hvis der foretages periodi-ske eller ad hoc tællinger.

Maskinelle tællinger gennemføres normaltaf mindst en uges varighed. På basis af per-manente tællinger i 1999 er usikkerhedenved opregning af en maskinel ugetælling tilÅDT undersøgt. Figur 7.1 viser usikkerhe-den angivet ved 95% konfidens opgjort efteruge (data for uge 12 og 52 mangler). Frem-gangsmåden ved opregning af tællinger gen-nemgås nærmere i kapitel 10.

De røde søjler i figuren markerer særligeferie- og helligdagsuger. Ud af disse er ugenefter påske (uge 14 i 1999), ugen medgrundlovsdag (uge 22 i 1999) og ugen førefterårsferie (uge 41 i 1999) øjensynligbrugbare tælleuger, da usikkerheden er min-

39

Parameter Spole Plade Gummislange Radar

PermanentTælling Periodisk

Periodisk Periodisk

Ad-hocAd-hoc Ad-hoc Ad-hoc

Vejtype Alle Især to-sporede veje To-sporede veje Et spor

Trafikforhold Ikke kø Især mindre trafik Mindre trafik Uindskrænket

Antal Antal Antal AntalResultat Hastighed Hastighed Hastighed Hastighed

Længde/type Længde Længde Længde

Nøjagtighed Stor Mindre-Medium Mindre-Medium Medium

Pris Høj Lav Lav Middel

Tabel 7.2. Sammenfatning af de mest almindelige teknologier til maskinel tælling.

dre. Derimod kan de øvrige ferie- og hellig-dagsuger ikke anbefales som tælleuger.

De bedste tælleuger ligger generelt omefteråret fra midten af september til midtenaf oktober, idet usikkerheden er mindst. Dedårligste tælleuger ligger generelt i januar,februar og juli måneder. Tælles trafikkeneksempelvis i uge 39 er usikkerheden vedopregning til ÅDT 4,5% med 95% konfi-dens. Tælles i stedet for i uge 6 er usikker-heden 13,8%. Der er således meget at tjenemed hensyn til nøjagtighed ved hensigts-mæssigt valg af tælleuge. I førnævnteeksempel kan det endvidere beregnes, atdet er mere nøjagtigt at benytte tællingenfra uge 39 frem for gennemsnittet af de tougers tællinger.

Figur 7.1 giver et generelt billede. Deoptimale tælleuger afhænger imidlertid aftrafikkens sammensætning. Hvis vejeneksempelvis er domineret af ferietrafik, såkan trafikken også med fordel tælles i som-mermåneder. Derimod er det meget usik-kert at tælle i vintermånederne.

7.2.5 Indretning af tællestedDen praktiske indretning af tællestedetafhænger af den valgte teknologi. Detstørste forarbejde er forbundet med etable-ring af markstation baseret på nedfræsedespoler. Arbejdet omfatter:• Eventuel etablering af strøm og kommu-

nikation afhængig af det valgte udstyr.• Nedfræsning af spoler.• Opsætninger af skab til tælleapparat,

telefon mv.• Opkobling af tælleapparat til spoler.• Igangsættelse af tælling.

Nedfræsningen kræver stor præcision ogbør foretages af eksperter. Sikkerhedsfor-anstaltningerne omkring arbejdet skal væregodkendt, da det foretages i trafik. Arbej-det bør derfor kun foretages af personale,der har gennemgået kurset »Vejen somarbejdsplads« eller lignende kurser.

Det er vigtigt at overholde sikkerhedsfor-skrifter ved udlægning af slanger overvejen for at undgå påkørsel. Registrerings-enheden (tælleapparatet) tilsluttes slanger-ne og placeres i vejkanten, hvorefter tællin-gen igangsættes.

40

0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

8%

9%

10%

11%

12%

13%

14%

15%

16%

17%

18%

19%

20%

21%

22%

23%

24%

25%

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52

Usikkerhed (95% konfidens)

Figur 7.1. Usikkerhed ved opregning af maskinel ugetælling til ÅDT baseret på permanente tællinger i 1999.

Montering af plader i vejen krævernogen erfaring. Det bør foretages i tidsrummed mindst trafik på vejen. På flersporedeveje kan det være nødvendigt at afspærrekøresporet under montering.

Der kræver nogen erfaring at opsætte ogindstille radar, så den ønskede nøjagtighedopnås.

Hvor etablering af tællested baseret pånedfræsede spoler kan tage flere uger, kanen tælling baseret på gummislanger, pladereller radar for en erfaren person etablerespå meget kort tid (under en time).

7.2.6 Tilrettelæggelse af dataopsamlingI dag er det almindeligt at indsamle dataved at besøge tællestedet og manuelt tappede aktuelle data fra registreringsenhedeneller fra kontoret at ringe op til tælleappa-ratet og overføre data elektronisk.

En tommelfingerregel siger, at ved perma-nente tællinger opsamles data mest hensigts-mæssigt via en telefonforbindelse. Normaltindsamles data ved periodiske og ad hoctællinger mest hensigtsmæssigt manuelt.

7.3 Planlægning af maskinel tælling af cykler og knallerterPlanlægning af maskinel tælling af cyklerog knallerter adskiller sig principielt ikkefra planlægning af maskinel tælling af bil-trafik. Der er dog særlige forhold, somman skal være opmærksom på ved maski-nel tælling af cykler og knallerter.

For det første kan plade og koaxialkabelikke benyttes til tælling af cykler og knal-lerter.

Maskinel tælling af cykler og knallerterforegår i Danmark næsten udelukkendeved hjælp af spoler. I den forbindelse skalnævnes:• At der er større fejl forbundet med tæl-

ling af cykler og knallerter end ved tæl-ling af biler.

• At der opnås det bedste resultat ved tæl-ling af cykler og knallerter på stier i egettrace i passende afstand fra vej. Anven-des en spole placeret tæt på biltrafik, erder risiko for, at bilerne påvirker signaletfra spolen.

• At det kræver ideelle forhold for at opnået rimeligt resultat af en tælling i bytra-fik.

• At det generelt må frarådes af tælle cyk-ler og knallerter ved hjælp af spoler iblandet trafik.

Gummislanger kan anvendes til kortvari-ge tællinger af cykler og knallerter. I Dan-mark er der dog kun få erfaringer.

I det omfang cykler og knallerter kanadskilles fra øvrige køretøjer, kan radarlige så godt benyttes til maskinel tælling afcykler og knallerter som til tælling af biler.På indeværende tidspunkt er der dog ingenerfaringer med dette i Danmark.

Der er heller ingen erfaringer i Danmarkmed anvendelse af video til registrering afcykler og knallerter.

Da cykel- og knallerttrafikken ofte errelativ lille og udsat for store udsving pågrund af vejrlig, er opregning til ÅDT (sekapitel 10) normalt behæftet med stor usik-kerhed. En mere præcis vurdering af cykel-og knallertrafikken kræver derfor tællingover længere tid.

41

42

Denne vejledning omfatter primært beskri-velser af manuelle og maskinelle tællingeraf antallet af køretøjer. Der kan imidlertidogså være behov for at kende hastighedenpå køretøjerne. Målinger af hastighed kanforetages enten i forbindelse med maski-nelle tællinger eller ud fra særskilte manu-elle registreringer af rejsetider.

Det skal indledningsvist bemærkes, athastigheder kan måles på to principielt for-skellige måder. Enten kan der foretages snit-målinger på en given lokalitet, hvor hastig-heden på køretøjerne måles, idet de passerermålestedet. Registrering af hastigheder frasådanne målinger benævnes snithastigheder.Eller hastigheden kan måles ved hjælp afden gennemsnitlige rejsetid og den kørtedistance som den gennemsnitlige rejseha-stighed på en strækning. Det vil sige, athastigheden defineres som køre- eller rejse-hastigheden, hvor tidsforbrug ved standsnin-ger i kryds mv. indregnes, ligesom forskellei hastigheden som følge af eventuelle skift ivejens karakter over den betragtede stræk-ning indgår i opgørelsen af køre- eller rejse-tiden. Denne type opgørelser af hastighederbenævnes strækningshastigheder.

Ved opgørelsen af gennemsnitlige snit-hastigheder sættes summen af de måltehastigheder i forhold til antallet af måltekøretøjer. Ved opgørelsen af gennemsnitli-ge strækningshastigheder sættes stræk-ningslængden i forhold til den gennemsnit-lige rejsetid. De to typer af gennemsnits-hastigheder kan derfor ikke direkte sam-menlignes og kan være meget forskellige.Typisk vil strækningshastigheden værelavere end snithastigheden.

Begge typer af hastighedsmålinger vilblive gennemgået i det følgende.

I afsnit 8.1 gennemgås anvendelsesområ-derne for hastighedsmålinger. I afsnit 8.2beskrives måling af snithastigheder, mensafsnit 8.3 beskriver måling af stræknings-hastigheder.

8.1 Anvendelser for hastighedsmålingerData om hastigheder anvendes til en langrække opgaver vedrørende vurderinger aftrafiksikkerhed, fremkommelighed, støj,trafikplanlægning og trafikantinformation.

Vejdirektoratet gennemfører kontinuerligtsnitmålinger af hastigheder bl.a. til brugfor trafiksikkerhedsmæssige vurderinger,men også for at følge udviklingen i hastig-hedsbilledet på forskellige vejtyper og tilvurdering af fremkommeligheden.

Hastighedsdata indgår også som væsent-lige parametre i trafikmodelberegninger.

Hastighedsdata er desuden en forudsæt-ning for at kunne beregne rejsetider tilbrug for trafikantinformation.

8.2 Måling af snithastighederMåling af snithastigheder kan finde stedenten på permanente målestationer ellermed mobilt måleudstyr. Det meste af detudstyr, der anvendes til maskinelle tællin-ger, kan også anvendes til hastighedsmålin-ger, jf. afsnit 7.2.2. Hastighederne måleskøretøj for køretøj, og apparaterne kan altefter behov stilles til at vise køretøjerneshastighed individuelt eller aggregeret overtidsintervaller. Ved aggregering af data kanobservationerne fordeles på køretøjskate-gorier og i hastighedsklasser.

Hvis hastighedsberegningerne foretagespå baggrund af registrerede snithastighederfor enkeltkøretøjer, kan det være praktisk

8. Hastighedsmålinger

43

vanskeligt at håndtere de store datamæng-der, der indgår i beregningerne. Det anbe-fales derfor at samle observationerne ihastighedsklasser. Man skal være opmærk-som på, at hastighedsklasserne indstilles,så de tilgodeser det formål, der er medhastighedsmålingen. Oftest vil man væreinteresseret i en gennemsnitshastighed ogmåske et spredningsmål for hastigheden påstedet. Hvis det er tilfældet, bør hastigheds-klasserne placeres således, at den forvente-de gennemsnitshastighed befinder sig ca.midt i hastighedsklasserne. Kender manikke hastighedsniveauet på stedet, anbefa-les det at vælge den generelle eller skiltedehastighedsbegrænsning på stedet som midt-punkt for hastighedsklasserne. Hvis manønsker at belyse andelen af biler, der over-

skrider en bestemt hastighedsgrænse, skalman sikre sig, at denne hastighedsgrænsebliver en intervalgrænse. Ved før-/efter-målinger – f.eks. i forbindelse med ombyg-ning af strækninger, ændringer af hastig-hedsgrænser eller lignende – skal hastig-hedsklasserne være ens i de to målinger.

Det meste hastighedsmålingsudstyr vilkunne måle hastigheder i 8 eller 12 hastig-hedsklasser. Hvis ikke der er specielle for-mål med hastighedsmålingen, anbefales detat anvende de i tabel 8.1 og tabel 8.2angivne hastighedsklasser.

Ved beregning af middelhastigheder skalman specielt være opmærksom på, hvilkehastighedsværdier der anvendes i de toyderintervaller. I det laveste interval (fra 0til næste intervalgrænse) anbefales det at

44

Intervalgrænser

Forventet gennemsnits- 1 2 3 4 5 6 7 8 9hastighed

40 0 10 20 30 40 50 60 70 180

50 0 20 30 40 50 60 70 80 180

60 0 30 40 50 60 70 80 90 180

70 0 40 50 60 70 80 90 100 180

80 0 50 60 70 80 90 100 110 180

90 0 60 70 80 90 100 110 120 180

Intervalgrænser

Forventet gennemsnits- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13hastighed

40 0 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 180

50 0 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 180

60 0 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 180

70 0 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 180

80 0 60 65 70 75 80 85 90 95 100 105 110 180

90 0 70 75 80 85 90 95 100 105 110 115 120 180

Tabel 8.1. Anbefalede intervalgrænser ved 8 hastighedsklasser.

Tabel 8.2. Anbefalede intervalgrænser ved 12 hastighedsklasser.

anvende en værdi svarende til 80% afanden intervalgrænse. Hvis det første inter-val er 0-40 km/t anbefales derfor en gen-nemsnitshastighed på 32 km/t for bilerne idette interval. I det øverste interval anbefa-les det at anvende en gennemsnitshastighedpå laveste intervalgrænse + 10 km/t. Hvisdet sidste interval er 100-180 km/t, anbefa-les derfor en gennemsnitshastighed på 110km/t for bilerne i dette interval.

8.3 Måling af stræknings-hastighederStrækningshastigheder kan defineres ogmåles på forskellige måder. Vejdirektoratetanvender to forskellige metoder, derbenævnes henholdsvis hastighedsprofil-målinger samt måling af strækningslæng-der og -hastigheder.

Hastighedsprofiler (hastighedens varia-tion langs en vejstrækning) tilvejebringesved målinger, hvor en målebil forfølgertilfældige køretøjer med samme køremådeog hastighed, som køretøjet der forfølges.Målingerne må selvsagt opgives, hviskøretøjet, der forfølges, kører for hurtigt.Denne type målinger anvendes bl.a. til før-/efteranalyser af ombyggede vejstræknin-ger og til strækningsanalyser.

Måling af strækningslængder og -hastig-heder finder sted ved en række gennem-kørsler af de udvalgte strækninger med enmålebil, der skal forsøge at følge denhastighed, trafikken kører med. I praksis

kan det gøres ved at overhale lige så man-ge biler, som man overhales af. I modsæt-ning til metoden ved indsamling af hastig-hedsprofiler baseret på forfølgelser afandre køretøjer taler man i denne sammen-hæng om målinger udført med en såkaldt»flydende bil«.

Begge typer af målinger af strækningsha-stigheder kan udføres i eller uden for myl-dretiden afhængigt af anvendelsen af resul-taterne.

Målinger af hastighedsprofiler og stræk-ningsmålinger kan udføres med en målebilhvor der er monteret måleudstyr og pc tilregistrering og behandling af de indkomnedata. Som alternativ til målingerne medspecielt udstyrede målebiler er det muligtat udføre hastighedsmålinger med GPS-udstyr, f.eks. kombineret med en mobilte-lefon, der løbende sender data til en server.

Endelig er der mulighed for at foretagemåling af strækningshastigheder ved hjælpaf nummerskrivningsanalyser. Dennemetode kan specielt være relevant i tilfæl-de, hvor bilisterne ofte overskrider hastig-hedsgrænserne. I sådanne tilfælde kan detogså overvejes i stedet at gennemføre snit-målinger, jf. beskrivelsen heraf i afsnit 8.2.Nummerskrivningsanalysen kan også fore-tages automatisk ved hjælp af speciellekameraer, der fotograferer bilernes num-merplade forskellige steder på en vejstræk-ning, og hvor man ud fra det nøjagtigetidspunkt for bilernes passage på disse ste-der kan beregne strækningshastigheden.

45

46

Der kan opstå fejl i forbindelse med en tra-fiktælling, hvilket f.eks. kan skyldes, atnoget apparatur svigter eller tællepersona-let har misforstået opgaven. Ved en fejl vilvi normalt forstå, at der registreres nogetandet end det, der kører på vejen. Det bety-der f.eks., at manglende registreringer somfølge af en afbrydelse i tællingen, såkaldte»huller«, ikke opfattes som fejl.

Unormal trafik i forbindelse med f.eks.trafikuheld er ifølge definitionen hellerikke en fejl. I forbindelse med ad hoc ogperiodiske tællinger bør der dog alminde-ligvis ses bort fra sådanne perioder, idettællingen ellers giver et forkert billede aff.eks. ÅDT.

9.1 Kontrol af manuelle tællingerEfterbehandlingen af data fra manuelle tæl-linger kan foretages enten manuelt ellermaskinelt. Maskinel efterbehandling er for-mentlig den hyppigst anvendte metode.

Når tælleskemaerne fra en manuel tæl-ling er indsamlet efter tællingens afslut-ning, skal der først og fremmest foretagesen kontrol af materialet.

For de indkomne tælleskemaer kontrolle-res det,• Om skemaerne fra alle poster og alle

tidsperioder er afleveret.• Om tællestregerne er talt sammen i sum-

kolonnen (ellers gøres det).• Om tallene ser rimelige ud.• Om der på skemaerne er påført væsentli-

ge bemærkninger.Hvis den videre behandling foretages

manuelt, skal data efterfølgende samles ogopregnes. Hvis tællematerialet skal edb-behandles, foretages først kontrol og ind-

datering, hvorefter de ønskede resultaterberegnes maskinelt.

9.2 Kontrol af maskinelle tællingerVed en maskinel tælling kan der opstå fejl isensorerne eller med registrering af impul-ser fra sensorerne. Endelig kan lagring ogoverførsel af data svigte. Typisk sker fejlpå grund af ødelagte ledninger og sensorer,strømsvigt, tekniske fejl i tælleapparat pågrund af komponentfejl el.lign. Der kanogså opstå fejl på grund af særlige trafik-forhold som f.eks. parkerede biler. Derforbør maskinelle tællinger altid kontrolleresgrundigt, selvom det kan være ressource-krævende.

En manuel kontrol kræver nogen erfaringog overblik, da det kan være vanskeligt atafgøre, hvorvidt der er tale om fejl, unor-mal trafik eller blot tilfældige udsving itrafikken. En manuel kontrol kan f.eks.gennemføres med udgangspunkt i udskrif-ter af spor- og timeopdelte ugetællinger,hvor den talte timetrafik:• Sammenlignes med registreret trafik i

tilsvarende timer og dage i ugen.• Sammenlignes med registreret trafik i

tilsvarende timer og dage i forudgåendeuger.

• Sammenlignes på tværs af spor og ret-ning, idet en lille timetrafik i et sporeller en retning kan skyldes overflyttettrafik til et andet spor eller retning pågrund af trafikuheld, vejarbejde el.lign.

Det kan være vanskeligt at kontrollere enad hoc tælling over en uge, da sammenlig-ningsgrundlaget er lille. I det tilfælde kandet være nødvendigt at have et godt lokal-kendskab til stedet. Ellers må man benytte

9. Kontrol af tællinger

47

sig af en mere generel viden om trafikkensmønster f.eks., at trafikken bør være størsti myldretiderne, at hverdagstrafikken erstørre end weekendtrafikken, og at trafik-ken på fredage normalt er større end på deøvrige hverdage.

Samtidig med udarbejdelsen af dennevejledning er Vejdirektoratet i gang medudvikling og implementering af en automa-tisk kontrol af maskinelle biltællinger i detedb-baserede database- og beregningssy-stem Mastra. Kontrollen omtales kortnedenfor.

Den automatiske kontrol består af engrovkontrol og en finkontrol. Grovkontrol-len identificerer de store og umiddelbarefejl og kan anvendes til kontrol af alle for-mer for maskinelle tællinger. Den anvendertællingen i form af timetrafik opdelt efterspor og omfatter:• Kontrol af successive »nuller«.• Kontrol af små timetrafiktal.• Kontrol af store timetrafiktal.• Kontrol af tidspunkt for døgnets største

timebelastninger.• Kontrol af sekvens med fejl.

Den hyppigste fejl er forekomsten aftimer, hvor der er registreret nul biler. Inattetimer på mindre trafikerede veje kandet være rigtigt, at der inden for en timeikke registreres noget køretøj. Derudoverer der ofte tale om fejl. Erfaringsmæssigter der en forøget sandsynlighed for, at dentalte trafik i timen efter en fejlregistreringogså er fejlbehæftet. På grundlag af et stortantal tællinger er derfor udviklet en auto-matisk kontrol, som undersøger, hvorvidtdet er rimeligt, at der i en eller flere timerikke er registreret noget køretøj. Kontrol-len afhænger af vejens forventede døgntra-fik, vejtype, dag og tidspunkt på dagen.

På tidspunkter af dagen må der forventesen vis trafik. Hvis der eksempelvis forven-tes en døgntrafik på omkring 2.000 biler,så er en registrering af 10 biler i timen kl.9-10 på en hverdag formodentlig fejlagtig.

Baseret på den forventede døgntrafik, vej-type, dag og tidspunkt på dagen er derbestemt grænseværdier for timetrafikken.Hvis den registrerede trafik ligger underdenne grænse, er det sandsynligvis en fejl.Der må tilsvarende være en øvre grænsefor timetrafikken. Eksempelvis kan denregistrerede trafik ikke overstige vejenskapacitet. Der er derfor også implementereten kontrol mod for store timetrafiktal.

På hverdage vil de største timetrafiktalnormalt forekomme i myldretiderne. Hvisdet ikke er tilfældet, er der formodentligtale om veje med et særligt trafikmønster,unormal trafik eller fejl. Grovkontrollenundersøger, hvorvidt de tre største timetra-fiktal forekommer på forventede tidspunk-ter på dagen.

Det er ikke givet, at de nævnte kontrollerer i stand til at identificere alle fejl over enlængere fejlperiode. Det kan f.eks. skyldes,at fejlene er af forskellig type og måskemere eller mindre tydelige. Dermed kander opstå »huller« i tællingen, hvor kon-trollen kun har fjernet nogle af timetrafik-tallene. Den sidste af grovkontrollerne eren slags oprydning, som under givne for-udsætninger fjerner de registrerede trafiktali de mellemliggende timer.

Finkontrollen er beregnet til kontrol afpermanente tællinger og er mere præcist istand til at identificere fejl, idet de aktuelletimetrafiktal kan sammenlignes med trafik-ken i tilsvarende timer fra de forudgåendeuger og måneder.

48

Til brug for planlægning anvendes normaltden gennemsnitlige trafik over en længereperiode f.eks. et år eller en måned. Det erressourcekrævende at tælle trafikken per-manent over en længere periode, og derforer det ønskeligt at kunne tælle over mindretidsrum, eksempelvis en uge.

Da trafikken varierer både i sammensæt-ning og i mængde henover døgn, uge,måned og år, afhænger tælleresultatet afdet valgte tidspunkt og tidsrum. Derfor kankortvarige tællinger sjældent benyttesdirekte, da det kan give et falsk og atypiskbillede af trafikmængden. Løsningen eromhyggeligt valg af tælletidspunkt elleropregning. I praksis er det vanskeligt atkontrollere og identificere det rigtige tælle-tidspunkt, idet der pludselig kan opståbehov. Derfor bør der næsten altid anven-des opregning af tællinger til f.eks. ÅDT.Opregningen kan gennemføres på basis aflokalt kendskab til trafikkens variationover dag, uge og måned eller ved hjælp afpermanente tællinger fra lignende veje.Den kan også baseres på faktorsystemet,som er udviklet af Vejdirektoratet ogimplementeret i Mastra, hvilket beskrivesnedenfor.

10.1 Generelt om faktorsystemetFaktorsystemet behandler opregning afsåvel biltrafik som cykel- og knallerttrafik.Den tredje version af faktorsystemet3, somblev taget i brug 2002, omfatter fire bereg-ningstrin:1. Opregning fra timetrafik til døgntrafik

(DT) på tælledagen.2. Opregning fra DT til gennemsnitlig

hverdagsdøgntrafik (UHDT) i tælleugen.3. Opregning fra UHDT til gennemsnitlig

døgntrafik (UDT) i tælleugen. I forholdtil det foregående trin tages her hensyntil weekendtrafikken.

4. Opregning til ÅDT, JDT og HDT.En opregning af eksempelvis en manuel

12-timerstælling til ÅDT omfatter alle firetrin. En opregning til HDT vil derimodomfatte tre trin, idet der ikke opregnes fraUHDT til UDT. Endelig kan nævnes, atopregning af maskinelle tællinger typiskalene omfatter det sidste trin, da der nor-malt vil være talt i mindst en uge.

For at en tælling kan opregnes, skal tra-fikken normalt være talt i et helt tværsnitover vejen for en sammenhængende tids-periode. Det er således ikke muligt at op-regne trafik til DT, hvis der kun er talt i enretning.

I faktorsystemet tages hensyn til trafik-kens variation og dens sammensætning.Opregningsfaktorerne for biltrafik er såle-des opdelt efter køretøjsart og trafiktype.Bilagsafsnit 14.6 indeholder opregnings-faktor for tællinger, der er foretaget i nor-male og anbefalede perioder. For opregnin-ger af tællinger udenfor disse perioder hen-vises til anvendelse af Mastra.

Trafiktyperne beskriver typiske sæson-variationer, f.eks. bolig-arbejdsstedstrafik,og er illustreret i figur 10.1. Trafiktypenkan enten skønnes ud fra lokalkendskabeller beregnes i Mastra (se bilag 14.7).

Matematisk kan opregningen til eksem-pelvis ÅDT beskrives som følgende multi-plikation af faktorer:

10. Opregning af tællinger

493Vejdirektoratet, Opdatering af faktorsystem til opregning af trafiktællinger. Dokumentati-on, juli 2002.

(10.1)

x = tælling (f.eks. manuel 12-timerstælling)

10.2 Opregning til døgntrafik (DT)Det første trin i opregningen er opregningaf timetrafik til DT. Det er i faktorsystemetkun muligt at opregne tællinger på hver-dage, idet der ikke findes opregningsfakto-rer for weekendtrafik. Opregningen til DTforekommer typisk i tilfælde af manuelletællinger eller ved maskinelle tællinger,hvor trafikken en given hverdag kun erdelvis talt.

Opregning til DT foregår baseret på ennormal uge. Det vil sige, at der ikke tages

højde for, at trafikkens timevariation engiven hverdag kan variere hen over året.

Hvis trafikken er talt en hverdag d i tids-rummet t (f.eks. kl. 6-18), opregnes dentalte trafik x til DT som følger:

I faktorsystemet foreligger opregnings-faktoren ikke direkte, men beregnes ud frasummen af timeandelene, som er angivet ibilagsafsnit 14.6:

10.3 Opregning til ugehverdags-døgntrafik (UHDT)Hvis man eksempelvis lader talt biltrafikpå en mandag svare til UHDT, så under-vurderes den typisk. Det omvendte gælderfor cykel- og knallerttrafik. Derfor opreg-nes DT til UHDT, givet at der er talt mhverdage i tælleugen:

50

faktor til opregning til DT fra timein-terval t, dag d, køretøjsgruppe g og trafiktype j (trin 1)

faktor til opregning til UHDT for dag d, køretøjsgruppe g og trafiktype j(trin 2)

faktor til opregning til UDT for køretøjsgruppe g og trafiktype j (trin 3)

faktor til opregning til ÅDT for uge u, køretøjsgruppe g og trafiktype j (trin 4)

UDT/ÅDT

0

0,5

1

1,5

2

2,5

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 52

Bolig arbejdsstedstrafikLokaltrafikRegionaltrafikFjerntrafikModerat ferietrafikFerietrafikSommerlandstrafik

Figur 10.1. Illustration af trafikkens sæsonvariation opdelt på syv trafiktyper forholdet UDT/ÅDT afbildet som funktion af ugenr.).

Opregningsfaktorer fremgår af bilagsafsnit14.6.

Hvis der eksempelvis er delvis talt tohverdage i tælleugen, opregnes de separattil DT, hvorefter (10.4) anvendes. I dettilfælde, hvor der er talt væsentlige fleretimer og mere trafik den ene dag end denanden, er de to DT’er behæftet med for-skellig usikkerhed. I Mastra anvendes der-for reglen:Hvis der en hverdag i ugen er• talt mindre end 50% af tiden i forhold til

den længst talte hverdag i ugen og,• summen af faktorsystemets timeandele

for de talte timer samtidigt er mindreend 30% af timeandelene for den længsttalte hverdag i ugen,

så ses der bort fra hverdagen i opregnin-gen.

10.4 Opregning til ugedøgns-trafik (UDT)Hvis weekendtrafikken er talt i tælleugen,kan UDT umiddelbart beregnes ved hjælpaf UHDT og den talte weekendtrafik. Hvistrafikken derimod ikke er talt i en weekend,er det nødvendigt at opregne fra UHDT tilUDT for at tage højde for en normalt min-dre weekendtrafik. Opregningsfaktorernefremgår af bilagsafsnit 14.6:

10.5 Opregning til ÅDT, JDT og HDTDer findes ikke faktorer til beregning afmånedsdøgntrafik (MDT). I det tilfældeder er talt i flere uger i den pågældendemåned, kan MDT beregnes som et gen-nemsnit af UDT’erne. Hvis der ikke er talten eller flere hele uger, kan eksempelvisfremgangsmåden i Mastra benyttes. Herberegnes et MDT, hvis der i en måned bloter talt 5 fulde dage fordelt på en mandag,en tirsdag, onsdag eller torsdag, en fredag,en lørdag og en søndag. Hvis der f.eks. er

talt på flere mandage beregnes en gennem-snitlig døgntrafik. Dernæst bestemmesMDT som et vægtet gennemsnit, hvorvægtene svarer til antallet af de pågælden-de dage i måneden.

Ved opregning til ÅDT, JDT og HDT børså vidt muligt alle uger med tællingerbenyttes. Hvis der er talt med et megetvarieret omfang i ugerne, så de enkelteUDT’er er behæftet med væsentlig forskel-lig usikkerhed, kan det være hensigtsmæs-sigt at frasortere uger, hvor der er talt kor-test tid. I Mastra benyttes følgende regel:

Hvis en UDT er baseret på et antal taltetimer, som er mindre end 50% af det antaltimer, den længste talte uge er baseret på,så ses bort fra UDT’en i opregningen.

Opregningen til ÅDT foretages ud fraUDT. Hver UDT opregnes separat vedhjælp af opregningsfaktorer, og ÅDT fin-des som et gennemsnit af opregningerne.Hvis der eksempelvis er talt i m uger, erÅDT givet ved:

JDT er defineret som den gennemsnitligedøgntrafik i juli måned. Opregningen tilJDT svarer principielt til opregning tilÅDT. Dog anbefales det at basere JDT påtællinger i ugerne 27-31, hvis sådanne erforetaget. Hvis det ikke er tilfældet, benyt-tes tællinger uden for juli.

HDT er defineret som den gennemsnit-lige hverdagsdøgntrafik uden for sommer-månederne (juni, juli og august). Bereg-ning af HDT baseres derfor på UHDT ogikke UDT:

Ved beregning af HDT anbefales det pri-mært at benytte tællinger uden for sommer-månederne. Tællinger i sommermånedernebør alene benyttes, hvis der ikke foreliggertællinger uden for sommermånederne.

51

Opregningsfaktorer til beregning af ÅDTog HDT fremgår af bilagsafsnit 14.6.

10.6 BeregningseksempelI det følgende illustreres principperne vedet eksempel. Lad os antage, at der er gen-nemført en tælling af biler onsdag den 7.maj 2003 i tidsrummet kl. 12-18. Tællin-gen ligger således i uge 19. Der er talt 550biler, som skal opregnes til ÅDT. På basisaf lokalkendskab skønnes trafiktypen atvære bolig-arbejdsstedstrafik.

Første trin er beregning af DT. I bilags-afsnit 14.6 under trafiktypen bolig-arbejdeog tirsdag-torsdag findes timeandelene fortidsrummet kl. 12-18, som adderes:

Dermed er opregningsfaktoren jf. (10.3)1/0,437, og DT er givet ved:

I det andet trin beregnes UHDT. I bilags-afsnit 14.6 under bolig-arbejde og onsdagaflæses opregningsfaktoren 1,01, hvorefterUHDT beregnes:

Da weekendtrafikken ikke er talt, er detnødvendigt at opregne UHDT til UDT. Isamme tabel under bolig-arbejde findesopregningsfaktoren 0,91. Dermed er UDT:

Det fjerde og sidste trin er beregning afÅDT. I bilagsafsnit 14.6 under bolig-arbej-de findes for uge 19 opregningsfaktoren0,93, og ÅDT kan endelig beregnes:

10.7 Usikkerhed ved opregningaf biltrafikUsikkerheden skyldes dels tilfældig usik-kerhed (dvs. usikkerheden som følge af tra-

fikkens tilfældige variation og tællefejl) ogdels opregningsusikkerhed (dvs. den usik-kerhed, der er forbundet med opregnings-faktorerne). I det følgende anvendes en 95%konfidens ved beregning af usikkerhed.

Tabel 10.1 illustrerer usikkerheden vedopregning af motorkøretøjer til DT på ennormal hverdag, når der er talt 4 timer, 6timer henholdsvis 12 timer, og tælletids-punkter svarer til anbefalingerne i tabel6.2. Det vil sige, tælletidspunkterne kl. 14-18, kl. 12-18 og kl. 6-18. Tabellen er aleneindikativ men viser, at usikkerhedenafhænger af trafiktype og tælleperiodenslængde. Det ses, at forbedringen ved attælle flere timer kan være moderat.

Tabel 10.2 viser usikkerhed ved opregningfra DT (tirsdag-torsdag) til UHDT i en nor-mal uge. Der er mindst usikkerhed vedopregning af fjerntrafik og størst usikkerhedved opregning af sommerlandstrafik.

Tabel 10.3 viser usikkerheden ved opreg-ningen fra UHDT til UDT i en normal uge.Opregning fra UHDT til UDT kan bortsetfra veje med meget ferietrafik genereltbestemmes inden for ±5%.

Tabel 10.4 illustrerer usikkerheden vedopregning af talt UDT i en tilfældig uge tilÅDT. Usikkerheden afhænger meget af tra-fiktypen. Eksempelvis har beregning afÅDT ud fra en ugetælling på en vej medsommerlandstrafik en usikkerhed på ±37%,mens lokaltrafik har en usikkerhed på±8%. Usikkerheden falder som skønsmæs-sigt angivet i tabellen med stigende antaltælleuger.

Tabellen er beregnet på basis af en tilfæl-dig tælleuge. Kapitel 7 viser imidlertid, atusikkerheden kan reduceres ved hensigts-mæssigt valg af tælleuge. Typisk kan usik-kerheden på opregning fra UDT til ÅDTsåledes halveres ved valg af en optimaltælleuge i forhold til en tilfældig valgt tæl-leuge.

I afsnit 10.6 blev en 6-timerstællingopregnet til ÅDT. Ved hjælp af tabellerne

52

10.1-10.4 kan usikkerheden på den beregne-de værdi af ÅDT tilnærmelsesvis skønnes:

Da ÅDT er beregnet til 1.077 biler, vilden sande værdi af ÅDT således med 95%sandsynlighed ligge inden for intervallet948 og 1.206 biler. Som tidligere nævnt,har trafiktypen væsentlig indflydelse på

usikkerheden. Opregning af korttidstællin-ger på veje domineret af ferietrafik måsåledes forventes at være behæftet medvæsentlig større usikkerhed.

10.8 Usikkerhed ved opregningaf cykel- og knallerttrafikOpregningen af cykel- og knallerttrafik erbehæftet med væsentlig større usikkerhedend opregning af biltrafik, og generelt må

53

Talte Trafiktype

timer BA Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie/Sommerland

4 11,6% 11,0% 11,0% 6,3% 9,8% 13,0%

6 6,5% 9,5% 8,4% 6,0% 7,4% 11,0%

12 4,7% 8,8% 4,3% 5,9% 5,7% 6,7%

Tabel 10.1. Usikkerhed ved opregning af motorkøretøjer til DT på en normal hverdag opgjort på trafiktype.

Trafiktype

BA Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland

5% 5% 6% 4% 8% 9% 11%

Tabel 10.2. Usikkerhed på opregning af motorkøretøjer fra DT (tirsdag-torsdag) til UHDT i en normal uge opgjort på trafiktype.

Tabel 10.3. Usikkerhed på opregning af motorkøretøjer fra UHDT til UDT i en normal uge opgjortpå trafiktype.

Trafiktype

BA Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland

4% 4% 4% 4% 6% 6% 13%

Tabel 10.4. Usikkerhed ved opregning af motorkøretøjer fra UDT til ÅDT opgjort på trafiktype.

Talte Trafiktype

uger BA Lokal Regional Fjern Mod. ferie Ud. ferie Sommerland

1 8% 8% 8% 9% 12% 16% 37%

2 6% 6% 6% 6% 8% 12% 26%

3 5% 5% 5% 5% 7% 9% 21%

4 4% 4% 4% 5% 6% 8% 18%

5 4% 4% 4% 4% 5% 7% 16%

6 3% 3% 3% 4% 5% 7% 15%

7 3% 3% 3% 3% 5% 6% 14%

8 3% 3% 3% 3% 4% 6% 13%

korttidstællinger af cykel- og knallerttrafikfrarådes. Tabel 10.5 viser usikkerhedensom et gennemsnit over alle trafiktyper vedopregning af cykler/knallerter fra UDT tilÅDT.

Da det har væsentlig betydning, hvorvidtder tælles i helligdagsuger, er usikkerhedenangivet både i tilfældet, hvor helligdags-uger indgår, og i tilfældet, hvor helligdags-uger ikke indgår. I det første tilfælde be-regnes, at ÅDT med 95% sandsynlighedkan bestemmes inden for ±39% ved tællingi en tilfældig uge. I det andet tilfælde erusikkerheden ±34%.

10.9 Omregning mellem forskellige årDer kan opstå behov for at kunne omregneet aktuelt trafiktal f.eks. ÅDT til et andetår. Lad os eksempelvis antage, at der erbygget en ny omfartsvej, og der foreliggertællinger fra tidligere år på det eksisterendevejnet. En tælling på den nye vej kan der-for ikke direkte benyttes til at belyse over-flytning af trafik fra de eksisterende veje tilden nye omfartsvej, idet der kan være sketen trafikvækst i de mellemliggende år.

Hvis der er observeret en generel stig-ning i trafikken på v% fra det ene tælleår(X) til det aktuelle år (Y), så kan ÅDTomregnes fra det tidligere tælleår X til detaktuelle tælleår Y ved hjælp af formlen

Omvendt kan den aktuelle ÅDT omreg-nes til det tidligere tælleår X ved hjælp afformlen:

Værdien af trafikvæksten v% kan baserespå et lokalt skøn eller Vejdirektoratets trafik-indeks.

54

Antal talte Alle Ekskl. uger uger helligdagsuger

1 39% 34%

2 28% 24%

3 23% 20%

4 20% 17%

5 18% 15%

6 16% 14%

7 15% 13%

8 14% 12%

Tabel 10.5. Usikkerhed på opregning af cykler/knallerter fra UDT til ÅDT.

Til brug for bl.a. dimensionering af vejan-læg og belysning af vejslid er det alminde-lig praksis at omregne den talte trafik tilmere anvendelsesspecifikke trafikparame-tre. I det følgende er det valgt at behandleomregning til 30. og 100. største time ogækvivalente 10 ton aksler (Æ10).

11.1 Beregning af 30. og 100.største timeVed dimensionering af vejanlæg vil det imange tilfælde være uhensigtsmæssigt atdimensionere anlægget for den største tra-fiktime i løbet af året. Der vil ofte være envæsentlig anlægsøkonomisk besparelse vedat vælge en mindre trafikeret time somdimensioneringsgrundlag. Hvis det kanaccepteres, at trafikken i et beskedent antaltimer over et år er større end den, somvejen dimensioneres for, kan der anvendesen dimensionerende timetrafikmængde, derer mindre end årets absolut største. Det ersåledes almindeligt at anvende årets 30.største time eller den 100. største time.

For hver af de trafiktyper, der blevomtalt i afsnit 10.1, er der på basis af data

fra permanente tællestationer fundet værdi-er til beregning af 30. og 100. største timeud fra ÅDT, se tabel 11.1.

ÅDT betegner, som tidligere nævnt, engennemsnitlig døgntrafik i begge retningertilsammen. Tabel 11.1 angiver for 30. og100. største time den procentvise andel afÅDT i såvel begge retninger som for énretning.

Ofte vil der være en skæv retningsforde-ling af trafikken i myldretiderne f.eks. viltrafikken ofte primært foregå i retning modbyen i morgenmyldretiden og modsat ieftermiddagsmyldretiden. Dette kommer tiludtryk i tabel 11.1, hvor det f.eks. ses, at30. største time i procent af ÅDT er størreend halvdelen af den tilsvarende procentfor begge retninger.

Da vejanlæg skal fungerer mange år fremi tiden, er det vigtigt, at anlægget ikkedimensioneres på basis af den aktuelleÅDT. ÅDT til brug for dimensionering børderfor fremskrives et passende antal år ud ifremtiden, hvilket f.eks. kan foretages udfra Vejdirektoratets trafikprognose. I for-bindelse med meget store vejanlæg bør der

11. Afledte trafikparametre

55

Begge retninger tilsammen Én retning% af ÅDT % af ÅDT

Trafiktype 30. største time 100. største time 30. største time 100. største time

1. Bolig-arbejdssted trafik 12,0 11,5 7,0 6,5

2. Lokaltrafik 11,5 11,0 6,5 6,0

3. Regionaltrafik 11,5 11,0 7,0 6,5

4. Fjerntrafik 12,0 11,0 6,5 6,0

5. Moderat ferietrafik 13,0 11,5 7,5 6,5

6. Udpræget ferietrafik 18,5 15,5 10,0 8,5

7. Sommerlandstrafik 25,0 20,5 14,0 11,5

Tabel 11.1. Trafikmængde samlet for begge retninger og for én retning i årets 30. og 100. største time som procent af ÅDT (begge retninger tilsammen) for de enkelte trafiktyper.

gennemføres trafikprognoser baseret på entrafikmodel.

11.2 Beregning af Æ10-belast-ning og Æ10-faktorerDimensionering af vejbefæstelser og broersamt planlægning af vejvedligeholdelsekræver bl.a. kendskab til de belastninger,som trafikken udsætter vejene for. Demetoder, der anvendes ved dimensionering,forudsætter en standardiseret beskrivelse afbelastningen. Derfor skal de registreredeakseltryk omsættes til et standardiseretudtryk: Den ækvivalente 10 ton aksel.Belastningerne fra de enkelte køretøjeromregnes til antal ækvivalente 10 tonakseltryk, som benævnes Æ10. Det define-res som det antal 10 ton aksler, der giversamme påvirkning (udmattelse og nedbryd-ning) på en vejbefæstelse, som alle de i engiven periode faktisk forekommende aksel-tryk. Empiriske analyser viser, at Æ10-belastningen kan beregnes, som det aktuel-le akseltryk divideret med 10 ton og opløf-tet til 4. potens. Et akseltryk på 1 ton vilsåledes resultere i en Æ10-belastning på0,0001 og et akseltryk på 10 ton i en Æ10-belastning på 1.

I praksis er det dyrt og derfor sjældent, atakseltrykkene måles direkte. Det er derforhensigtsmæssigt at kunne omregne tællin-ger til Æ10-belastning. Den talte trafik kanomregnes til Æ10-belastning ved hjælp affølgende formel, hvor der summeres overde talte køretøjsarter eller længdeklasser:

Tabellerne 11.2 og 11.3 viser de aktuelleomregningsfaktorer (Æ10-faktorer). Daperson- og varebiler under 3,5 ton total-vægt praktisk talt ikke bidrager til vejslid-det, er det ikke nødvendigt at medtage dis-se køretøjer i Æ10-beregningen.

Da køretøjssammensætning og kapaci-tetsudnyttelse varierer fra sted til sted, vilÆ10-faktorerne også i nogen grad afhængeaf stedet. Analyser viser, at især bygaderuden gennemkørende trafik afviger i for-hold til øvrige veje. Æ10-faktorerne er der-for differentieret på henholdsvis bygaderuden gennemkørende trafik og alle øvrigeveje.

Tabel 11.2 viser Æ10-faktorerne opdeltefter køretøjsarterne bus, sololastbil, lastbilmed påhæng og sættevognstog og kanf.eks. anvendes i forbindelse med manuelletællinger. Tabel 11.3 viser Æ10-faktorerneopgjort efter køretøjets længde og kananvendes i forbindelse med længdeklassifi-cerede maskinelle tællinger. Resultatet erdog behæftet med noget større usikkerhed,da personbiler med påhæng (trailer ellercampingvogn) og store varebiler bliverregistreret sammen med busser og sololast-biler. Faktorerne er de gældende på tids-punktet for udarbejdelse af denne vejled-ning men bliver revideret i takt med udvik-lingen i og udnyttelsen af vognparken. Vej-direktoratet kan oplyse om de nyeste fakto-rer.

Det har vist sig, at de såkaldte supersing-ledæk, der anvendes på mange af de størrevogntog, har en langt større skadeeffekt påvejbefæstelsen end de traditionelle tvilling-hjul. Forekomsten af biler med supersingle-dæk er typisk størst på de overordnede veje.Korrektionen af Æ10-belastningen for su-persingleeffekten sker ved hjælp af formlen:

Tabel 11.4 viser korrektionsfaktorenÆ10ss opdelt på motorvej, øvrige hoved-landeveje og landeveje samt kommuneve-je. På kommuneveje bør den øvre grænseanvendes for de større kommunale trafik-veje, mens den nedre grænse bør benyttesfor de øvrige kommuneveje.

56

57

Køretøjsart Æ10-faktor

Bygade uden gennemkørende trafik Øvrige veje

Busser 0,60 0,60

Sololastbiler, sætteforvogne 0,30 0,40

Lastbiler med påhæng 0,90 1,50

Lastbiler med sættevogn 0,50 1,20

Tabel 11.2. Faktorer til beregning af Æ10-belastning opdelt efter køretøjsart.

Køretøjslængde Æ10-faktor

Bygade uden gennemkørende trafik Øvrige veje

5,80 m – 12,50 m 0,25 0,35

Over 12,50 m 0,65 1,35

Over 5,80 m 0,30 0,75

Tabel 11.3. Faktorer til beregning af Æ10-belastning opdelt efter køretøjslængde.

Vejtype Korrektionsfaktor for supersingledæk, Æ10ss

Motorveje 1,5

Hovedlandeveje og landeveje 1,3

Kommuneveje 1,0 – 1,2

Tabel 11.4. Faktorer til korrektion af Æ10-belastning for supersingledæk.

58

Når resultaterne af en tælling eller målingskal formidles, har præsentationsformenstor betydning. Det er vigtigt, at de oftestore og komplekse datamængder præsen-teres på en enkel og overskuelig måde.

Det er også vigtigt, at præsentationenafpasses efter modtagernes konkrete behov.Skal præsentationen f.eks. indgå som endel af en overordnet afrapportering på tek-nisk niveau om trafikken på forvaltningensvejnet, må fremstillingen gerne være rela-tivt omfattende og detaljeret. Er deromvendt tale om en præsentation til detpolitiske niveau med henblik på at kunnetræffe beslutninger om konkrete foranstalt-ninger eller udbygninger, bør præsentatio-nen være mere specifikt rettet mod denkonkrete problemstilling eller udbygnings-plan, som tællingen sigter mod at belyse.

Edb-programmer til efterbehandling afde indsamlede data vil normalt have facili-teter til forskellige former for præsentationaf data. Desuden kan data efterbehandles i

regneark og herfra præsenteres enten gra-fisk eller i tabeller.

I bilagsafsnit 14.5 vises eksempler påskemaer til nogle generelle præsentations-former, der egner sig til detaljerede frem-stillinger på det tekniske niveau. Der visespræsentationsskemaer for henholdsvis snit-tællinger og krydstællinger. Ud fra disseskemaer er der mulighed for i forskelliggrad at variere præsentationsformen eller atuddrage væsentlige totaler. Specielt vil detviste skema til præsentation af sammenfat-tende og opregnede trafiktal fra snittællin-ger samt den viste grafiske præsentation afresultaterne fra krydstællinger være egnedetil mere sammenfattende og summariskepræsentationer af tælleresultater.

Beskrivelsen af trafikregistreringer i Kol-ding Kommune i kapitel 13 indeholderdesuden nogle eksempler på præsentations-former for forskellige typer af tællinger ogmålinger.

12. Præsentation af data

59

60

Dette kapitel beskriver arbejdet med atplanlægge, gennemføre og efterbehandletrafikregistreringer i kommunerne. Beskri-velsen giver således indblik i, hvordan deforskellige metoder anvendes i praksis.

Kapitlet indledes med en generel gen-nemgang af formål med og planlægning aftællinger. Herefter følger et case study omKolding Kommune. Først gives en generelbeskrivelse af kommunen og vejnettet heri.Dernæst beskrives såvel gennemførte somplanlagte tælle- og måleaktiviteter i kom-munen, og der vises eksempler på forskel-lige former for præsentation af resultaterfra trafikregistreringer.

13.1 Kommunernes trafiktællingerTrafikregistreringer kan tjene mange for-mål og planlægningen af tælleaktiviteternevarierer efter tællingernes formål. Tælleud-valget har i 2000 foretaget en undersøgelseaf kommunernes trafiktællinger4. Kortlæg-ningen af trafiktællingerne blev gennem-ført som en spørgeskemaundersøgelseomfattende samtlige landets kommuner.Formålet var, at Tælleudvalget herved kun-ne danne sig et indtryk af, hvordan trafiktalregistreres i de enkelte kommuner, hvordantallene fra tællingerne efterfølgendebehandles statistisk, og med hvilket formåltællinger foretages. I alt 247 kommuner afde 275 kommuner besvarede og returnere-de spørgeskemaet, hvilket gav en besvarel-sesprocent på 90 pct. Blandt de 247 kom-muner, der besvarede spørgeskemaet,udfører 213 kommuner (86 pct.) trafiktæl-linger, mens 34 kommuner ikke udførertællinger.

Undersøgelsen viser, at tællingerne i alt-overvejende grad er gennemført på anmod-

ning eller opfordring. I henhold til defini-tionerne i afsnit 7.1 er der således overve-jende tale om ad hoc tællinger. Kun 9 kom-muner foretager udelukkende tællingerefter en fastlagt målestedsplan. Omkringhalvdelen af kommunerne, hovedsagelig demindre kommuner, foretager udelukkendetællingerne på anmodning/opfordring,medens ca. 40 pct. af kommunerne udførertællingerne såvel efter en målestedsplansom på anmodning eller opfordring. Kun fåkommuner foretager tællinger efter en fast-lagt tidsplan. Målinger efter henholdsvismålestedsplan og tidsplan kan normaltkarakteriseres som periodiske tællinger, jf.definitionerne i afsnit 7.1.

I undersøgelsen er også spurgt om dettypiske antal målesteder for henholdsvismaskinelle tællinger med mobilt udstyr ogmanuelle tællinger samt den typiske varig-hed for de maskinelle tællinger.

76 kommuner har 1-10 målesteder medmaskinelle tællinger, og kun 26 kommunerhar mere end 30 målesteder. Generelt set erantallet af målesteder med maskinelle tæl-linger voksende med stigende indbyggertali kommunen. I altovervejende grad foreta-ger kommunerne typisk de maskinelle tæl-linger med en varighed på 1 uge. Kun 12kommuner udfører typisk maskinelle tæl-linger med en varighed på 2 eller flereuger.

36 kommuner udfører manuelle tællin-ger, og de har typisk 1-5 målesteder. 4kommuner har dog 20 eller flere måleste-der med manuelle tællinger. Det er fortrins-vis de større kommuner, der foretagermanuelle tællinger.

I alt 9 kommuner (hovedsageligt størrebykommuner) har angivet, at de udfører

13. Trafikregistreringer i praksis

614Vejditektoratet 2002, Trafiktællinger og tælleudstyr i de danske vejbestyrelser, rapport 239.

permanente trafiktællinger, hvilket vil sige,at der tælles på de samme lokaliteter alleårets timer. 2 af kommunerne udfører dissei signalregulerede kryds. 5 af kommunernemed permanente tællinger har 9 eller fleremålesteder pr. kommune, mens de resteren-de 4 kommuner har 1-2 målesteder medpermanente trafiktællinger.

Kommunerne blev endvidere spurgt omformålet med at foretage trafiktællingerne.De almindeligste formål med anvendelse afdata fra trafiktællinger er i forbindelse medtrafiksikkerhedsvurderinger (192 kommu-ner), i forbindelse med kommunernesbehandling af klagesager (165 kommuner)samt i den almindelige sagsbehandling iøvrigt (127 kommuner). Hertil kommerbrug af data fra tællinger i forbindelse medvejvedligeholdelsen (111 kommuner) samtden overordnede vejplanlægning (105kommuner).

Undersøgelsens spørgsmål om efterbe-handling af tælleresultater viser, at langtstørstedelen af kommunerne foretager enelektronisk baseret efterbehandling. Såle-des anvender 181 kommuner enten et edb-program fra en forhandler eller Kommune-Mastra. 38 kommuner anvender andenelektronisk talbehandling (f.eks. regneark).Endelig er der 27 kommuner, der foretagermanuel talbehandling.

13.2 Case study: KoldingKommune

13.2.1. VejnettetKolding Kommune er placeret i Trekant-området, der er landsdelscenter for detsydøstjyske og vestfynske område. Trekant-området tæller foruden Kolding Kommuneogså Børkop Kommune, Fredericia Kom-mune, Lunderskov Kommune, MiddelfartKommune, Vamdrup Kommune, VejenKommune og Vejle Kommune. KoldingKommune har godt 62.000 indbyggere,hvoraf 93 pct. bor i bymæssig bebyggelse.

Karakteristisk for kommunens vejstruk-tur er motorvejen, der ligger som en ydrering rundt om byområdet. I kommunen erdesuden to motorvejskryds, dels mellemden Sønderjyske Motorvej og Esbjerg-motorvejen, dels forgreningen mellem DenSønderjyske Motorvej mod nord og Tau-lovmotorvejen mod Fyn. Fra motorvejenfører en række indfaldsveje ind til bymid-ten, som omkranses af ringgadenettet.

Det samlede vejnet i Kolding Kommunehar en længde på ca. 750 km, hvoraf• 32 km er motorveje, motortrafikveje

eller øvrige hovedlandeveje.• 52 km er landeveje.• 460 km er kommuneveje.• 207 km er private fællesveje i

by- eller landområde.Vejnettet er opdelt i trafik- og lokalveje,

hvoraf trafikvejene igen er opdelt i pri-mære og sekundære trafikveje. Trafikveje-ne omfatter hele det overordnede vejnet ikommunen. De primære trafikveje afvikleroverordnet gennemfartstrafik og trafik mel-lem Kolding og nabobyerne, samt giverforbindelse til byens vigtigste rejsemålsåsom bymidten og større erhvervsområ-der. De primære trafikveje skaber desudenforbindelse mellem de enkelte bydele. Desekundære trafikveje fordeler trafikkeninde i bydelene og sammenbinder bydele-nes enkelte lokalområder med hinanden.Alle øvrige veje er lokalveje, som i prin-cippet er forbeholdt trafik med ærinde i detlokalområde, som er afgrænset af de nær-meste trafikveje.

I den eksisterende kommuneplan (Kom-muneplan 2001-2009) er der udlagt arealertil nye erhvervsområder nord for byen ogmotorvejen. I begyndelsen af 2004 er derudbudt arealer til salg i BramdrupErhvervspark og Industripark Bramdrup.

Udbygning med nye boliger planlæggesbl.a. at ske inden for de eksisterende byom-råder, hvor der er plads til at opføre ca. 1300boliger, svarende til 40 pct. af det vurderede

62

behov i planperioden. Disse boliger vil blivebygget i bymidten, i Bramdrupdam, i Brand-kjær, Nr. Bjert-Strandhuse, i Vonsild, Seestog i Harte. Den resterende del af det forven-tede boligbehov (1850 boliger) planlæggesbygget i nye boligområder. De største af dis-se nye områder er Drejens Boligby i byensøstlige udkant nord for Kolding Fjord samtet område syd for Kolding By mellem Von-sild i vest og Dalby i øst. Derudover er derudlagt arealer til boligbebyggelse i Almind-Viuf, Bramdrup Øst og i mere begrænsetomfang enkelte andre steder.

Salg af parcelhusgrunde i Drejens Boligbyblev indledt i efteråret 2003. Herudover erder i januar 2004 udarbejdet et strukturplan-forslag for byudvikling i området ved Dalbyog Vonsild.

Kommunens politik på trafik- og mil-jøområdet er at følge de mål, som statenhar opstillet i »Trafik 2005«. Det betyderprimært, at der skal ske en målrettet indsatsfor at reducere generne fra biltrafikken ogen opprioritering af den kollektive trafik ogcyklisttrafikken. Samtidig er det målet atundgå unødige hindringer for personers ogvarers mobilitet. De to målsætninger erumiddelbart modstridende. Derfor sigterkommunens trafikplan mod at finde en for-nuftig balance mellem hensynet til miljøetog hensynet til mobiliteten – og mellem deforskellige trafikarter indbyrdes.

I kommunens budget for perioden 2004-2007 indgår følgende projekter vedrørendevej- og stiudbygninger, trafiksikkerhedsfor-bedringer mv:• Bykerneforanstaltninger (fortsat for-

skønnelse af bymidtens gader og pladser).

• Forlægning af Dons Landevej (amtsligmedfinansiering).

• Cykelsti fra Agtrupvej til Dalby Skole.• Ny vejforbindelse til Drejens Boligby.

I figur 13.1 er de nye bolig- og erhvervs-områder samt de planlagte vej- og stiud-bygninger vist på et kort.

13.2.2 Gennemførte trafikregistreringerKolding Kommune råder over følgendeudstyr til trafikregistreringer:• 3 stk. Golden River Marksman af ældre

dato (primo/medio 1980’erne) med slan-ger. Dette udstyr anvendes alene til snit-tællinger uden klassifikation.

• 4 stk. HiStar plader, der anvendes medog uden hastigheds- og længdeklassifi-kation.

• Nedfræsede tællespoler i ca. 25 signalre-gulerede kryds.

Herudover har kommunen i forbindelsemed større tællinger lånt HiStar plader fraVejle Amt.

I visse tilfælde suppleres maskinelle tæl-linger med manuelle tællinger for verifika-tion af tælleresultater samt med henblik påopdeling i køretøjsarter. Ved manuelle tra-fiktællinger benytter kommunen sig af»papir og blyant«-metoden.

Fra Golden River Marksman overføresdata typisk til Golden River Retriever påkontoret, når apparatet er hjemkommet fratælling. Overførsel kan dog også i sjældnetilfælde ske i marken. Til at overføre datafra Retriever til pc anvendes et indkøbtedb-program. Ligeledes overføres datadirekte fra HiStar pladerne til pc med etindkøbt edb-program.

Til efterbehandling af data benyttestypisk standardudskrifter fra de anvendteedb-programmer. I nogle tilfælde importe-res data til viderebehandling i regneark.

I tabel 13.1 nedenfor vises antallet af tæl-linger og målinger i Kolding Kommune iperioden 1999-2003 fordelt på de forskelli-ge tælle- og målemetoder.

Maskinelle registreringer med mobiltudstyr omfatter tællinger og målinger medde nævnte Golden River Marksman appa-rater samt HiStar pladerne. Tabellen omfat-ter således alle trafikregistreringer i kom-munen i den pågældende periode undtagentællingerne ved signalregulerede kryds.

63

Det store antal registreringer i 2002 erforetaget som optakt til udarbejdelsen af enny trafikplan for kommunen. Resultaterneanvendtes dels til kalibrering af kommu-nens trafikmodel, dels til at få et godt sta-tusbillede af trafikmængderne på det kom-munale vejnet. Derudover er langt de flestemålinger gennemført efter anmodning,f.eks. i forbindelse med konkrete vejpro-jekter eller borgerhenvendelser. Mens tæl-lingerne ved de signalregulerede kryds erpermanente, er de øvrige trafikregistrerin-ger i kommunen således primært foretagetpå ad hoc basis.

På kortet i figur 13.1 vises det, hvor derer gennemført trafikregistreringer i 2002.Ved forskellige signaturer vises henholds-vis manuelle tællinger, maskinelle tællin-ger og målinger med mobilt udstyr samtpermanente tællinger ved signalreguleredekryds. I nogle tilfælde er der gennemførtflere tællinger eller målinger på sammelokalitet, hvorfor antallet af tællinger ogmålinger er større i tabel 13.1 end på korteti figur 13.1.

Tabellerne 13.2, 13.3 og 13.4 indeholderen mere detaljeret beskrivelse af de gen-nemførte registreringer med mobilt udstyrog manuelle tællinger i femårsperioden1999-2003. For hver registreringsmetodeog type af apparatur vises henholdsvis for-deling efter formål (tabel 13.2), antal snit-

og krydstællinger fordelt på vejtyper (tabel13.3) samt registreringernes gennemsnitli-ge varighed (tabel 13.4).

Præsentation af tælle- og måleresultaterI figur 13.2, figur 13.3 og figur 13.4 visesnogle udvalgte eksempler på præsentationaf tælle- og måleresultater. Eksemplernetjener som illustration af mulige former forpræsentationer. Præsentationsformernevarierer fra kommune til kommune afhæn-gig af udstyr og programmel samt indivi-duelle ønsker og behov.

I bilagsafsnit 14.5 findes desuden nogleforslag til skabeloner, der kan anvendesved præsentation af data.

Planlagte tælle- og måleaktiviteterStørstedelen af de hidtil foretagne trafikre-gistreringer er udført på ad hoc basis typiski forbindelse med borgerhenvendelser ellerforud for konkrete vejprojekter. Desuden erder i 2002 foretaget et stort antal registre-ringer i forbindelse med udarbejdelse af nytrafikplan for kommunen.

Kommunen overvejer imidlertid at fåopstillet et program til gennemførelse af enrække periodiske registreringer på detkommunale vejnet, således at forvaltningentil stadighed har kendskab til trafikmæng-

64

1999 2000 2001 2002 2003 I alt

Maskinelle registreringer med mobilt udstyr

Uden klassifikation 38 19 32 144 9 242

Med længdeklassifikation 8 6 14

Med hastighedsklassifikation 16 29 31 24 100

Med længde- og hastighedsklassifikation

Manuelle tællinger

»Papir og blyant« 1 3 4

Terminaler/pulte

I alt 54 48 64 179 15 360

Tabel 13.1. Antal tællinger og målinger udført i 1999-2003 fordelt på årstal og udstyr.

65

Figur 13.1. Kort over Kolding Kommune med angivelse af nye erhvervs- og boligområder, vej- og stiprojekter samt tælle- og målesteder.

66

Antal Gennemsnitlig varighed

Maskinelle registreringer med mobilt udstyr

Uden klassifikation 242 4,5 dage

Med længdeklassifikation 14 4,8 dage

Med hastighedsklassifikation 100 5,6 dage

Med længde- og hastighedsklassifikation

Manuelle tællinger

»Papir og blyant« 4 1 dag

Terminaler/pulte

I alt 360 4,8 dage

Trafik- Øvrig Trafik- Klage- Sagsbeh. Andet I altplan planlæg- sikker- sager i øvrigt

ning hed

Maskinelle registreringer med mobilt udstyr

Uden klassifikation 105 60 11 58 6 1 241

Med længdeklassifikation 14 14

Med hastighedsklassifikation 16 85 101

Med længde- og hastigheds-klassifikation

Manuelle tællinger

»Papir og blyant« 1 3 4

Terminaler/pulte

I alt 106 91 11 143 6 1 360

Snittællinger Krydstællinger I alt

Lokalveje Trafikveje Trafikveje

Maskinelle registreringer med mobilt udstyr

Uden klassifikation 82 160 242

Med længdeklassifikation 14 14

Med hastighedsklassifikation 42 58 100

Med længde- og hastighedsklassifikation

Manuelle tællinger

»Papir og blyant« 1 2 1 4

Terminaler/pulte

I alt 139 220 1 360

Tabel 13.2. Antal tællinger og målinger udført i 1999-2003 fordelt på formål og udstyr.

Tabel 13.3. Antal tællinger og målinger udført i 1999-2003 fordelt på snit- og krydstællinger,vejtype og udstyr.

Tabel 13.4. Antal tællinger og målinger udført i 1999-2003 fordelt på varighed og udstyr.

den på specielt det overordnede vejnet,ligesom det vil gøre det muligt at beskrivetrafikudviklingen dels for kommunen somhelhed, dels på udvalgte trafikveje.

I en del af 1980’erne og første halvdel af1990’erne gennemførtes periodiske manu-elle tællinger i åsnittet – dvs. på alle deveje fra motorvejen i vest til Østerbrogadei øst, som passerer Kolding Å. Da der tal-tes såvel bil- som cykel- og knallerttrafik,blev der opnået et godt billede af trafikud-viklingen, dels mellem de enkelte veje isnittet, dels mere overordnet mellem dennordlige og sydlige bydel. Kommunen vur-derer, at en sådan åtælling med fordel vilkunne genindføres evt. i revideret form.

Det overvejes ligeledes at etablere enrække permanente tællestationer (nedfræ-sede spoler) i udvalgte snit på det overord-nede vejnet. Kommunen vurderer, at det i

den forbindelse vil være hensigtsmæssigtat investere i nyere klassifikationsudstyr tilerstatning for de ca. 20 år gamle Marks-man. Med mobilt Golden River-udstyr vildet f.eks. være muligt at udføre periodiskeregistreringer, uden at der hver gang skalfastgøres slanger til kørebanen.

Kommunen ønsker primært at anvendeHiStar plader, hvor de kan placeres i velde-finerede kørespor, så tælleusikkerhed i for-bindelse med »modstrømskøretøjers« pas-sage undgås. Det vil sige på veje med mid-terrabat eller fuldt optrukken spærrelinieog helst uden tilfældig kantstensparkering.

Endelig overvejer kommunen at etablereovervågning på alle lyskryds med veldefi-nerede tællespoler. Dette vil bevirke, at dertil stadighed sikres et godt overblik overtrafikstrømmene i de enkelte kryds.

67

Figur 13.2. Eksempler på præsentation af trafikkens fordeling på timer.

Trafik på Jens Holms Vej torsdag den 19. april 2001

0

100

200

300

400

500

600

700

800

Trafik mod syd Trafik mod nord

00.0

0

09.0

0

08.0

0

07.0

0

06.0

0

05.0

0

04.0

0

03.0

0

02.0

0

01.0

0

16.0

0

15.0

0

14.0

0

13.0

0

12.0

0

11.0

0

10.0

0

22.0

0

21.0

0

20.0

0

19.0

0

18.0

0

17.0

0

23.0

0

68

Figur 13.3. Illustration af trafikmængder på kort.

69

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

Filnavn 01720503 Start/Stop 16-05-2000 12:00 /

23-05-2000 12:00

Vejnavn Agtrupvej udfor nr.152 m.vest Operatør MN

By Kolding HiStar Serienr. 3452

Amt Vejle HiStar Type NC90

Tilladt hast. km/t 50 Talt total 19993

Figur 13.4. Eksempel på præsentation af trafikkens fordeling på hastighedsklasser.

Hastighedsklasser

1: 0-10 km/t 0%

2: 10-20 km/t 0%

3: 20-30 km/t 1%

4: 30-35 km/t 2%

5: 35-40 km/t 4%

6: 40-45 km/t 10%

7: 45-50 km/t 21%

8: 50-55 km/t 25%

9: 55-60 km/t 18%

10: 60-65 km/t 11%

11: 65-70 km/t 4%

12: 70-75 km/t 2%

13: 75-80 km/t 1%

14: 80-90 km/t 1%

15: 90-175 km/t 0%

Nøgletal

Ugefaktor – Æ10: 714

Gnm. hastighed: 52 km/t

Hast. overskr. 61 %

85 pct. fraktil: 62 km/t

Hastighedsklasser

An

tal b

iler

70

14.1 Klassifikation af køretøjerKlassifikationen af køretøjer indeholder 10køretøjsarter på grundniveauet. Herudoverer der et mere overordnet niveau med 5køretøjsarter samt to detaljerede niveauermed henholdsvis 25 og 100 køretøjsarter.Det mest overordnede niveau benævnesniveau 1, mens grundklassifikationen med10 køretøjsarter benævnes niveau 2. De tomest detaljerede niveauer benævnes hen-holdsvis niveau 3 og 4. Klassifikationens 4niveauer gennemgås i bilagsafsnit 14.1.1.

Opdelingen af klassifikationen i flereniveauer giver mulighed for at foretagesærlige opdelinger til specielle formål. Ibilagsafsnit 14.1.2 vises eksempler påsådanne særlige opdelinger.

14.1.1 Klassifikation i 4 niveauerKlassifikationens tre første niveauer visesskematisk i tabel 14.1 nedenfor. I de efter-følgende tabeller (tabel 14.2 til tabel 14.11)vises de to mest detaljerede niveauer(niveau 3 og niveau 4) for hver af klassifi-kationens 10 hovedgrupper.

På det overordnede niveau 1 er cykel ogknallert 30 i samme gruppe. Desuden erperson- og varebil slået sammen i en grup-pe, der også omfatter knallert 45, scooterog motorcykel. Endelig omfatter denneinddeling grupperne bus, lastbil og øvrigekøretøjer.

Niveau 2 er grundklassifikationen, der eridentisk med den i kapitel 3 viste klassifi-kation til manuelle tællinger. Nummererin-gen af køretøjsarterne er dog forskellig i deto tilfælde, idet rækkefølgen for køretøjsar-terne i skemaer mv. ved tællinger i markener fastlagt under hensyntagen til, hvor hyp-pigt de enkelte køretøjsarter forekommer.

På niveau 3 foretages en yderligere opde-ling af køretøjstyperne. For de lette afkøretøjerne (dvs. cykel, scooter, motorcy-kel, personbil, varebil) samt for busserneopdeles efter, hvorvidt der køres medpåhængskøretøj. For person- og varebiler-ne samt for bussernes vedkommende ind-deles desuden efter påhængskøretøjets art(campingvogn eller andet påhængskøretøj).Opdelingen mellem campingvogne ogøvrige påhængskøretøjer anvendes tilsærlige tællinger, der dog ikke omtalesnærmere i denne sammenhæng. For de tun-ge køretøjer – dvs. busser og lastbiler –indeholder niveau 3 en opdeling efter, omkøretøjerne har singlehjul på ikke-styrendeaksler.

Niveau 4 er som nævnt en samlet listeover køretøjstyper. Specielt for de tunge kø-retøjer (busser og lastbiler) indeholder detteniveau en oversigt over de forskellige kom-binationer af køretøjstyper og akselantal.

14. Bilag

71

72

Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3

1.1 Cykel og knallert 2.1 Cykel 3.1 Cykel

3.2 Cykel m. påhængsvogn el. sidevogn

2.2 Knallert 3.3 Knallert(U. nummerplade) (U. nummerplade)

1.2 Person- og varebil 2.3 Knallert 45 3.4 Knallert 45< 3,5 ton totalvægt (Nr.plade m. 3 cifre)samt knallert 45, 3.5 Scooter/Motorcykelscooter og motorcykel Scooter/Motorcykel

(Nr.plade m. 5 cifre) 3.6 Scooter/Motorcykel m. påhængskøretøj

2.4 Personbil 3.7 Personbil(Bil m. sideruder)

3.8 Personbil m. påhængs-køretøj undt. campingvogn

3.9 Personbil m. campingvogn

2.5 Varebil 3.10 Varebil(Bil helt eller delvistuden sideruder pga. 3.11 Varebil m. påhængskøretøj entenvarekasse ell. lad) undt. campingvogn

3.12 Varebil m. campingvogn

1.3 Bus 2.6 Bus 3.13 Bus m. tvillinghjul på> 9 personer > 9 personer ikke styrende aksler

3.14 Bus m. tvillinghjul på ikke styrende aksler og påhængs-køretøj undt. campingvogn

3.15 Bus m. tvillinghjul på ikke styrende aksler og camping-vogn

3.16 Bus m. singlehjul på den ene ikke styrende aksel

3.17 Bus m. singlehjul på den ene ikke styrende aksel og påhængskøretøj

1.4 Lastbil 2.7 Sololastbil/Sættefor- 3.18 Sololastbil/Sætteforvogn m.> 3,5 ton totalvægt vogn tvillinghjul på ikke styrende

aksler

3.19 Sololastbil/Sætteforvogn m. singlehjul på den ene ikke styrende aksel

2.8 Lastbil m. påhængs- 3.20 Lastbil m. påhængskøretøjkøretøj undt. sættevogn undt. sættevogn og tvilling-

hjul på ikke styrende aksler

3.21 Lastbil m. påhængskøretøj undt. sættevogn og single-hjul på en eller flere ikke styrende aksler

2.9 Sættevognstog 3.22 Sættevognstog m. tvilling-hjul på ikke styrende aksler

3.23 Sættevognstog m. singlehjul på en eller flere ikke styren-de aksler

1.5 Øvrige køretøjer 2.10 Øvrige køretøjer 3.24 Øvrige køretøjer(Identifikation via )billedeksempler 3.25 Øvrige køretøjer m.

påhængskøretøj

Tabel 14.1. Køretøjsklassifikation, niveau 1, 2 og 3.

73

Niveau 2 Niveau 3 Niveau 42.1 Cykel 3.1 Cykel 4.1 2 hjul

4.2 3 el. 4 hjul, kabinecykler mv.

3.2 Cykel m. påhængs- 4.3 2 hjul m. påhængsvognvogn el. sidevogn el. sidevogn

4.4 3 el. 4 hjul, kabinecykler mv. m. påhængsvogn el. sidevogn

Tabel 14.2. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.1: »Cykel« .

Niveau 2 Niveau 3 Niveau 42.2 Knallert 3.3 Knallert 4.5 2 hjul

(U. nummerplade) (U. nummerplade)

4.6 Invalideknallert m. 3 hjul

Tabel 14.3. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.2: »Knallert«.

Niveau 2 Niveau 3 Niveau 42.3 Knallert 45 3.4 Knallert 45 4.7 Knallert 45 m. 2 hjul

(Nr.plade m. 3 cifre)

Scooter/Motorcykel 4.8 Knallert 45 m. 3 hjul mv., (Nr.plade m. 5 cifre) herunder scootcars samt

knallert 45 med varekasse el. lad

3.5 Scooter/Motorcykel 4.9 Scooter/Mc m. 2 hjul

4.10 Scooter/Mc m. 2 hjul og sidevogn

4.11 Scooter/Mc m. 3 hjul

3.6 Scooter/Motorcykel 4.12 Scooter/Mc m. 2 hjulm. påhængskøretøj

4.13 Scooter/Mc m. 2 hjul og sidevogn

4.14 Scooter/Mc m. 3 hjul

Tabel 14.4. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.3: »Knallert 45, Scooter/Motorcykel«.

74

Niveau 2 Niveau 3 Niveau 42.4 Personbil 3.7 Personbil 4.15 Personbil/Stationcar

(Bil m. sideruder)

4.16 MPV/Minibus max. 9 per-soner/Ambulance

4.17 Off-Roader

4.18 Campingbil/Autocamper

4.19 Personbil/Stationcar

3.8 Personbil m. 4.20 MPV/Minibus max.påhængskøretøj 9 personerundt. campingvogn

4.21 Off-Roader

4.22 Campingbil/Autocamper

4.23 Personbil/Stationcar

3.9 Personbil m. 4.24 MPV/Minibus max. campingvogn 9 personer

4.25 Off-Roader

4.26 Campingbil/Autocamper

Tabel 14.5. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.4: »Personbil«.

Niveau 2 Niveau 3 Niveau 42.5 Varebil 3.10 Varebil 4.27 Stationcar/MPV

(Bil helt eller delvistuden sideruder pga. 4.28 Kassevognenten varekasse ellerlad) 4.29 Off-Roader

4.30 Ladvogn/Pick-up

4.31 Ladvogn m. dobbelt-kabine

3.11 Varebil m påhængs- 4.32 Stationcar/MPVkøretøj undt. campingvogn 4.33 Kassevogn

4.34 Off-Roader

4.35 Ladvogn/Pick-up

4.36 Ladvogn m. dobbelt-kabine

3.12 Varebil m. 4.37 Stationcar/MPVcampingvogn

4.38 Kassevogn

4.39 Off-Roader

4.40 Ladvogn/Pick-up

4.41 Ladvogn m. dobbelt-kabine

Tabel 14.6. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.5: »Varebil«.

75

Niveau 2 Niveau 3 Niveau 42.6 Bus 3.13 Bus m. tvillinghjul 4.42 Minibus, 10 – ca.

på ikke styrende 20 personeraksler

4.43 Handicapbus

4.44 Øvrige m. 2 aksler

4.45 3 aksler

4.46 2 aksler, 2 etager

4.47 3 aksler, 2 etager

4.48 Ledbus

3.14 Bus m. tvillinghjul 4.49 Minibus, 10 – ca. på ikke styrende 20 personerakslerog påhængs-køretøj undt. 4.50 Øvrige m. 2 akslercampingvogn

4.51 3 aksler

4.52 2 aksler, 2 etager

4.53 3 aksler, 2 etager

3.15 Bus m. tvillinghjul 4.54 Minibus, 10 – ca. på ikke styrende 20 personer m. aksler og camping- campingvognvogn

3.16 Bus m singlehjul 4.55 3 akslerpå den ene ikke sty- rende aksel 4.56 3 aksler, 2 etager

4.57 Ledbus

3.17 Bus m. singlehjul 4.58 3 akslerpå den ene ikke styrende aksel ogpåhængskøretøj 4.59 3 aksler, 2 etager

Tabel 14.7. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.6: »Bus«.

Tabel 14.8. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.7: »Sololastbil/Sætteforvogn«.

Niveau 2 Niveau 3 Niveau 42.7 Sololastbil/ 3.18 Sololastbil/Sættefor- 4.60 2 aksler

Sætteforvogn vogn m. tvillinghjulpå ikke styrende 4.61 3 aksleraksler

4.62 4 aksler

3.19 Sololastbil/Sættefor- 4.63 2 akslervogn m. singlehjul på den ene ikke 4.64 3 akslerstyrende aksel

4.65 4 aksler

76

Niveau 2 Niveau 3 Niveau 42.8 Lastbil m. påhængs- 3.20 Lastbil m. påhængs- 4.66 2 akslet lastbil m.

køretøj undt. køretøj undt. enkeltakslet sættevogn sættevogn og tvilling- påhængskøretøj

hjul på ikke styrende aksler 4.67 2 akslet lastbil m.

2 akslet påhængskøretøj

4.68 2 akslet lastbil m.3 akslet påhængskøretøj

4.69 3 akslet lastbil m.2 akslet påhængskøretøj

4.70 3 akslet lastbil m.3 akslet påhængskøretøj

4.71 4 akslet lastbil m.2 akslet påhængskøretøj

4.72 4 akslet lastbil m.3 akslet påhængskøretøj

3.21 Lastbil m. påhængs- 4.73 2 akslet lastbil m.køretøj undt. sætte- enkeltakslet

påhængskøretøjvogn og singlehjul på en eller flere ikke 4.74 2 akslet lastbil m.styrende aksler 2 akslet påhængskøretøj

4.75 2 akslet lastbil m.3 akslet påhængskøretøj

4.76 3 akslet lastbil m.2 akslet påhængskøretøj

4.77 3 akslet lastbil m.3 akslet påhængskøretøj

4.78 4 akslet lastbil m.2 akslet påhængskøretøj

4.79 4 akslet lastbil m.3 akslet påhængskøretøj

Tabel 14.9. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.8: »Lastbil m. påhængskøretøj undt. sættevogn«.

77

Niveau 2 Niveau 3 Niveau 42.9 Sættevogn 3.22 Sættevogn m. 4.80 2 akslet forvogn +

tvillinghjul på ikke enkeltakslet sættevognstyrende aksler

4.81 2 akslet forvogn +2 akslet sættevogn

4.82 2 akslet forvogn +3 akslet sættevogn

4.83 3 akslet forvogn +2 akslet sættevogn

4.84 3 akslet forvogn +3 akslet sættevogn

4.85 4 akslet forvogn +3 akslet sættevogn

3.23 Sættevogn m. single- 4.86 2 akslet forvogn +hjul på en eller flere enkeltakslet sættevognikke styrende aksler

4.87 2 akslet forvogn +2 akslet sættevogn

4.88 2 akslet forvogn +3 akslet sættevogn

4.89 3 akslet forvogn +2 akslet sættevogn

4.90 3 akslet forvogn +3 akslet sættevogn

4.91 4 akslet forvogn +3 akslet sættevogn

Niveau 2 Niveau 3 Niveau 42.10 Øvrige køretøjer 3.24 Øvrige køretøjer 4.92 Gaffeltruck o.a.

håndteringsudstyr

4.93 Fejemaskine

4.94 Traktor

4.95 Landbrugsmateriel

4.96 Entreprenørmateriel

4.97 Mobilkran/blokvogn

4.98 Andet køretøj

3.25 Øvrige køretøjer m. 4.99 Traktor m. et eller to påhængskøretøj påhængskøretøjer

4.100 Bloksættevogn

Tabel 14.11. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.10: »Øvrige køretøjer«.

Tabel 14.10. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.9: »Sættevogn«.

Klassifikation til specielle formålTil tællinger, der tjener bestemte formål,kan der med udgangspunkt i ét eller flereaf klassifikationens 4 niveauer udvælgeseller aggregeres nogle grupper, som tilsam-men skaber en variant eller en delmængdeaf grundklassifikationen (niveau 2).

Nedenfor gennemgås nogle eksempler påanvendelsesområder samt nogle dertilknyttede opdelinger.

De 10 køretøjsklasser, der under normaleomstændigheder anses for at være det mak-simale, der hensigtsmæssigt kan håndteresaf tællerne, sætter en øvre grænse for antal-let af køretøjs-klasser. Der er ikke på sammemåde en nedre grænse. Hvis formålet f.eks.er at måle vejslid, er det umiddelbart til-strækkeligt at tælle nogle få udvalgte grup-per af tunge køretøjer. Det er dog værd athuske, at tællingerne – uanset det aktuelleformål – også senere vil kunne tjene somnyttig statistik over trafikken på en givenlokalitet. Derfor kan det være uhensigts-mæssigt at reducere antallet af grupper. I defølgende forslag til specielle klassifikationerer anført de køretøjsgrupper, som er nødven-dige til det pågældende formål. Når antalletaf grupper er mindre end 10, er der mulig-hed for at udvide eller detaljere klassifika-tionen. Forslag til sådanne udvidelser ernævnt i teksten.

I forbindelse med opdelingerne angives,hvilke køretøjstyper på niveau 4, der erindeholdt i hver køretøjsart. Desuden angi-ves for hver art en reference til en eller fle-re køretøjsarter på det højest mulige aggre-geringsniveau.

KapacitetVed kapacitetsmålinger er – udover antalletaf køretøjer – også størrelsen og hastighe-den på køretøjerne af betydning. Ved vur-deringer af kapacitetsudnyttelsen på envejstrækning beregnes trafikintensitetenmed udgangspunkt i de såkaldte personbil-ækvivalenter. Disse er opgjort for følgende

fire overordnede køretøjsarter:• Motorcykler.• Person- og varebiler.• Lastbiler og busser.• Sætte- og påhængsvogntog.

Personbilækvivalenterne afhænger – udover køretøjsarten – også af vejens stig-ningsgradienter.

Ved en mere detaljeret vurdering af tra-fikintensiteten kan der desuden være behovfor at inddele køretøjerne yderligere efterderes maksimalt tilladte hastighed.

Det indebærer, at person- og varebilersamt busser må opdeles efter, om de kørersolo eller trækker et påhængskøretøj, idetden maksimalt tilladte hastighed med etregistreringspligtigt påhængskøretøj er 70km/t. Tilsvarende hastighedsbegrænsninggælder for motorcykler med registrerings-pligtigt påhængskøretøj, hvorfor der også idette tilfælde må skelnes mellem på denene side motorcykler solo eller med side-vogn samt på den anden side motorcyklermed påhængskøretøj.

For biler og motorcykler, hvortil der ertilkoblet et ikke-registreringspligtigtpåhængsredskab, og for traktorer ogmotorredskaber må hastigheden aldrigoverstige 30 km i timen. Betydningen her-af for trafikintensiteten og dermed kapaci-tetsudnyttelsen vurderes at være marginal,hvorfor det ikke er søgt at inddrage dissekøretøjstyper i særskilte klasser.

Nedenfor i tabel 14.12 vises en klassifi-kation, der kan anvendes såvel til bereg-ning af trafikintensiteten ved hjælp af per-sonbilækvivalenter som til mere detaljere-de vurderinger af trafikintensiteten ud fraopgørelser af antal motorcykler, person- ogvarebiler samt busser med påhængskøre-tøjer.

Som det fremgår, kan køretøjsarterne tilberegning af personbilækvivalenter etable-res ved sammenlægning af grupperne A.1og A.2 (cykler, knallerter og motorcykler),A.3 og A.4 (person- og varebiler), A.5, A.6

78

og A.7 (lastvogne og busser) samt A.8(sætte- og påhængsvogntog).

Klassifikationen kan evt. udvides medgruppen af cykler og knallerter (gruppe1.1) samt gruppen af øvrige køretøjer(gruppe 1.5/2.10). Herved vil alle køretøjs-typer være repræsenteret.

VejslidI forbindelse med opgørelser af vejslidforetages en omregning af trafiktallene forde forskellige køretøjsarter med de såkald-te Æ10-faktorer. Der er beregnet Æ10-fak-torer for følgende køretøjsarter:• Bus.• Sololastbil/sætteforvogn.• Lastbil m. påhængskøretøj undtagen

sættevogn.• Sættevognstog.

Desuden er der korrektionsfaktorer tilforskellige vejtyper for køretøjer med sing-

lehjul på en eller flere ikke styrende aksler.Disse faktorer beregnes af Vejdirektoratetmed udgangspunkt i tællinger, hvor køre-tøjerne opdeles efter hjulmonteringen.Opdelingen i klassifikationens niveau 3 påkøretøjsarter med henholdsvis tvillinghjulog singlehjul skyldes behovet for sådannekorrektionsfaktorer men har ikke praktiskbetydning for andre vejbestyrelser.

Vejslidsberegninger kan derfor foretagesmed udgangspunkt i tællinger, hvor køre-tøjerne er klassificeret som vist i tabel14.13 nedenfor.

For tællinger, der alene har til formål atregistrere vejslid, er det således tilstrække-ligt med disse 4 grupper, svarende til grup-pe 6, 7, 8 og 9 i grundklassifikationen påniveau 2. Med henblik på evt. anvendelseaf tælleresultaterne til andre formål kan detvælges at supplere med de øvrige 6 køre-tøjsarter på niveau 2.

79

Gruppe Reference Reference til over- Køretøjsarttil niveau 4 ordnet niveau

A.1 4.7-11 3.4-5 Knallert 45 samt scooter/mc solo el. m. sidevogn

A.2 4.12-14 3.6 Scooter/mc m. påhængskøretøj

A.3 4.15-18+4.27-31 3.7+3.10 Person- eller varebil solo

A.4 4.19-26+4.32-41 3.8-9+3.11-12 Personbil- eller varebil m. påhængskøretøj

A.5 4.42-48+4.55-57 3.13+3.16 Bus solo

A.6 4.49-54+4.58-59 3.14-15+3.17 Bus m. påhængskøretøj

A.7 4.60-65 2.7 Sololastbil/Sætteforvogn

A.8 4.66-91 2.8-9 Lastbil/Sætteforvogn m. påhængskøretøj/sættevogn

Tabel 14.12. Klassifikation til kapacitetsmålinger.

Gruppe Reference Reference til over- Køretøjsarttil niveau 4 ordnet niveau

B.1 4.42-59 1.3 Bus

B.2 4.60-65 2.7 Sololastbil/sætteforvogn

B.3 4.66-79 2.8 Lastbil m. påhængskøretøj undt. sættevogn

B.7 4.80-91 2.9 Sættevognstog

Tabel 14.13. Klassifikation til vejslidsberegninger.

StøjTil støjberegninger anvendes antallet afmotorkøretøjer samt de tunge køretøjersandel heraf. En klassifikation til dette ervist i tabel 14.14 nedenfor.

Ud over antallet af køretøjer indgår ogsåkøretøjernes hastighed i støjberegninger.Kilder og metoder til hastighedsmålingergennemgås særskilt i kapitel 8.

Inddelingen er – som det fremgår – ikkeudtømmende, og det bør derfor overvejesat tælle flere arter. Hvis der tælles på klas-sifikationens niveau 1 eller 2, er det muligtat udvælge de grupper, der skal indgå istøjberegningerne.

Vurdering af vejprojektforslagVed trafikøkonomiske vurderinger af vej-projektforslag, herunder beregning af tra-fikuheldskonsekvenser, anvendes Vejdirek-toratets trafikøkonomiske enhedspriser.Disse enhedspriser opgøres for følgendekøretøjsarter:• Personbiler.• Varebiler.• Lastbiler.

En tælling, der alene har til formål atdanne grundlag for trafikøkonomiske vur-deringer, kan derfor foretages efter den itabel 14.15 viste inddeling.

Hvis der ønskes en udtømmende klassifi-kation til disse tællinger, kan det vælges attælle på klassifikationens niveau 1 eller 2og efterfølgende udvælge de grupper, derskal indgå i vurderingen af de pågældendevejprojektforslag.

Trafiksanering og –regulering samt plan-lægning af cykelstier

Ved planlægning af trafiksaneringer og -reguleringer samt ved vurdering af be-hovet for cykelstier er der behov for atkende trafikkens fordeling på fire overord-nede køretøjsarter, jf. tabel 14.16 nedenfor.

Øvrige køretøjer er ikke medtaget i den-ne klassifikation. Forekomsten af øvrigekøretøjstyper (eksempelvis mejetærskere)kan dog godt have betydning for udform-ningen og dimensioneringen af de planlag-te vejanlæg.

Det kan derfor vælges at gennemføresådanne tællinger med udgangspunkt iklassifikationens niveau 1, hvor øvrigekøretøjer er omfattet. Hvis der er behovherfor, kan tællerne instrueres i at registre-re arten af de øvrige køretøjer (jf. opdelin-gen i niveau 4).

Hvis der til andre formål er behov for atkende køretøjssammensætningen meredetaljeret, kan grundklassifikationen(niveau 2) naturligvis også anvendes.

80

Gruppe Reference Reference til over- Køretøjsarttil niveau 4 ordnet niveau

C.1 4.7-41 1.2 Person- og varebil < 3,5 ton samt knallert45, scooter og motorcykel

C.2 4.42-91 1.3-4 Bus og lastbil > 3,5 ton

Tabel 14.14. Klassifikation til støjberegninger.

Gruppe Reference Reference til over- Køretøjsarttil niveau 4 ordnet niveau

D.1 4.15-4.26 2.4 Personbil < 3,5 ton

D.2 4.27-4.41 2.5 Varebil < 3,5 ton

D.3 4.60-91 1.4 Lastbil > 3,5 ton

Tabel 14.15. Klassifikation til vurdering af vejprojektforslag.

14.2 Beregning af usikkerhedI nærværende bilagsafsnit udledes en teore-tisk beregning af usikkerhed. Lad os anta-ge, at vi på en given strækning har talt tra-fikken alle dage i løbet af et år. Idet døgn-trafikken betegnes med xi, er årets gen-nemsnitlige døgntrafik derfor:

Variationen blandt de talte døgntrafikkerbeskrives ved hjælp af variansen:

Hvis der kun tælles d tilfældige dage,estimeres gennemsnittet som:

Det er ikke muligt at beregne den sandevariation blandt døgntrafikkerne, da trafik-ken ikke er talt alle årets dage. Som en til-nærmelse estimeres variansen ud fra stik-prøven med d talte dage:

Variansen på gennemsnittet, det vil sigevariansen på estimatoren (14.2.3), er:

Hvis antallet af talte dage er lille, kan derses bort fra korrektionen (1-fd). Anvendel-se af (14.2.5) forudsætter uafhængighed

mellem trafikken på de talte dage. Teore-tisk holder det sjældent. Hvis der er taleom få dage fordelt over året, kan (14.2.5)dog i praksis benyttes som en tilnærmelse.Usikkerheden på den estimerede værdi er:

hvor z betegner fraktilen i den anvendte for-deling, hvilket i praksis vil sige normalfor-delingen. Hvis z sættes lig med 1,96, svarerdet til, at det sande gennemsnit i 95 ud af100 tilfælde ligger inden for intervallet:

Lad os nu antage, at vi ønsker at bestem-me det sande gennemsnit inden for ± U%.Ved omskrivninger ud fra (14.2.5) og(14.2.6) kan antallet af nødvendige tælle-dage beregnes, hvor sr betegner den relati-ve spredning:

Tilnærmelsen gælder, hvis d er lille i for-hold til 365 dage. Lad os antage, at dengennemsnitlige døgntrafik er beregnet til1.000 biler, og spredningen er 500, det vilsige, at den relative spredning er 50%.Hvis der kræves en nøjagtighed på 20%,betyder det ifølge (14.2.8), at der skal tæl-les mindst 24 dage.

81

Gruppe Reference Reference til over- Køretøjsarttil niveau 4 ordnet niveau

E.1 4.1-4.6 1.1 Cykel og knallert

E.2 4.7-4.41 1.2 Person- og varebil < 3,5 ton totalvægtsamt knallert 45, scooter og motorcykel

E.3 4.42-4.59 1.3 Bus

E.4 4.60-4.91 1.4 Lastbil > 3,5 tontotalvægt

Tabel 14.16. Klassifikation til planlægning af trafiksanering og -regulering.

14.3 Arbejdsbeskrivelse ogtælleinstruktion

Indhold• Eksempel på arbejdsbeskrivelse.• Praktiske forhold.• Opdeling af køretøjsarter.• Udfyldelse af tælleblokomslag og tælle-

skemaer.• Eksempel på udfyldt tælleblokomslag og

tælleskema til krydstælling.• Eksempel på udfyldt tælleblokomslag og

tælleskema til snittælling.

Eksempel på arbejdsbeskrivelseArbejdsbeskrivelse for manuel krydstæl-ling onsdag d. 26. maj 2004 – tæller nr. 2og nr. 6.

Mødetidspunkt: 10 - 15 min. før tællingen starter.

Mødested:På tællestedet.

Tælleperiode:For tæller nr. 2: Klokken 6.00-9.00og 12.00-15.00.

For tæller nr. 6: Klokken 9.00-12.00og 15.00-18.00.

Pauser:De 2 tællere skiftes til at tælle ogholde pause 3 timer ad gangen.

Tællested:Krydset mellem vejene Haderslev-vej/Vonsildvej og Tankedalsvej/Sdr.Ringvej. Man kan stå (parkere) tilhøjre for Vonsildvej.

82

Tankedalsvej

Had

erslevvejV

on

sildvej

Søndre Ringvej

Trafik:Den nordgående trafik ad Vonsildvejtælles i 3 strømme, de højresvingen-de mod Søndre Ringvej (35), deligeudkørende mod Haderslevvej(37) og de venstresvingende modTankedalsvej (31). (Se skitsen)Trafikken deles op i de 10 køre-tøjsarter, der fremgår af tælle-skemaerne.

Aflevering:De udfyldte tælleskemaer afleveres,når tællingen er slut, til den i forve-jen aftalte person eller sted.

Afbud:Hvis du bliver forhindret i at mødeved tællingen, bedes du hurtigst mel-de afbud på tlf. nr. xx xx xx xx.

Praktiske forhold.Det er vigtigt at være på tællestedet i sågod tid, at tællingen kan begynde præcist.Husk at medbringe:• Tælleskemaer, håndtællere eller andet

udleveret.• Blyanter (husk ekstra) og eventuelt

viskelæder. Tusser o. lign. må ikkebenyttes.

• Ovenstående arbejdsbeskrivelse, hvortællested og –tid er anført.

• Denne instruktion.• Et præcist ur, der er stillet korrekt.• En klapstol eller eventuelt en bil, hvis

der kan parkeres således, at der er udsyntil de færdselsretninger, der skal tællesog at bilen ikke er til gene for trafikken.

• Tøj som kan klare alle typer vejrforhold.• Mad og drikkevarer.

83

Opdeling i køretøjsarterHvis ikke andet er nævnt, opdeles køre-tøjerne i de 10 køretøjsarter, der fremgår aftælleskemaerne.

Køretøjsarterne beskrives i kapitel 3 ogbilag 14.1.

Hvis der ved en snittælling skal tællesfodgængere, noteres disse i nederste rubrikpå tælleskemaet.

Udfyldelse af tælleblokomslagog tælleskemaerDenne forklaring tager udgangspunkt i Vej-direktoratets tælleblokke til manuelle tæl-linger. Disse tælleblokke er opbygget såle-des, at efterbehandlingen af tælleresultater-ne både kan foretages manuelt og vedhjælp af edb.

Ønsker man selv at foretage efterbehand-lingen af tælleresultaterne manuelt, findesder skemaer, der kan bruges til dette.

Før trafiktællingen påbegyndes, er der enrække felter på tælleblokomslaget og tælle-skemaerne, som skal udfyldes med nød-vendige oplysninger vedrørende tællemyn-dighed og tællested m.v.Det drejer sig om:Tællemyndighed nr. og navn

Angiver den myndighed, der udførertællingen.

Kommune nr. og navn Skal udfyldes med nummer og navn påden kommune, hvori tællingen foregår.

VejnavnUdfyldes med navnet eller betegnelsenfor vejen.

VejbestyrelseUdfyldes med vejbestyrelsens admini-strative nummer.

Vejnr.Udfyldes med vejens administrativenummer.

VejdelUdfyldes med 0 ved normalt vejforløb.Ved specielle vejforløb, som eksempel-vis delt tracé (afstanden mellem vejsi-

derne er større end 50 m.), særligevejudformninger (niveauforskelle, uenslængde af højre og venstre vejside), for-bindelses- og tilslutningsanlæg anvendesbegrebet vejdele.

Alle ovennævnte vejelementer kilometre-res. Kilometreringen er en entydig længde-stedfæstelse, der måles langs en reference-linie (undertiden benævnt tracé) placeretmidt mellem vejsiderne, og højre og ven-stre side af et vejforløb er i kilometrerings-retningen.

Vejdelene angives med numrene fra 0 til8 og altid med følgende betydning:0: normalt vejforløb (samlet)1: dele af normalt vejforløb (ved delt tracé,

højre side)2: dele af normalt vejforløb (ved delt tracé,

venstre side)3: frakørselsrampe i højre side4: frakørselsrampe i venstre side5: tilkørselsrampe i højre side6: tilkørselsrampe i venstre side7: parallelbaner, fællesforløb af til/frakør-

sel, forbindelsesanlæg mv. i højre side8: parallelbaner, fællesforløb af til/frakør-

sel, forbindelsesanlæg mv. i venstre side.

Ved ovennævnte definition, der følgervejens kilometrering, får alle elementer ihøjre side ulige vejdelnumre og alle ele-menter i venstre side lige vejdelnumre.

Km og MeterUdfyldes med kilometerdelen førskråstregen eller i første felt efterfulgt afmeterdelen. På kommuneveje, der ikkeer kilometreret, skriver man typisk 0/000eller 999/999 i feltet.

Retning (krydstællinger)Udfyldes med et + for den tælleretning,som følger vejens kilometrering og et –for den tælleretning, som går modvejens kilometrering.

84

Fra kl. og Til kl.Udfyldes på tælleblokomslaget medstart- og sluttidspunktet for hele perio-den. For tælleskemaerne gælder det deri-mod, at der skiftes side hvert hele time-interval eller andet aftalt minutinterval.Hvis tællingen starter kl. 6.00, udfyldesFra kl. med 6.00 og Til kl. med 6.15,hvis det er 15 minutters intervaller og7.00, hvis det er timeintervaller. Erkolonnerne ud for en køretøjsart udfyldtinden 6.15 (7.00) skiftes der side, og pånæste side noteres samme klokkeslæt.

Mod (for snittællinger)Udfyldes med kendte stednavne i de to

tælleretninger (eventuelt med retninger:øst, vest osv.).

Ben nr. (for krydstællinger)Udfyldes med numrene fra 1 til 8. Somben nr. 1 vælges den mest betydende vej(den laveste vej.id). De øvrige ben ikrydset nummereres herefter mod uret.Et almindeligt 4-benet kryds består afbenene 1, 3, 5 og 7.

For hvert køretøj sættes en streg, ud for deanførte køretøjsarter efter de regler, der ergennemgået i kapitel 3. Hver 5. streg er entværstreg, »havelåger«.

85

Eksempel af en udfyldt FORSIDE til KRYDSTÆLLINGER

86

Eksempel på en udfyldt BAGSIDE til forsiden til KRYDSTÆLLINGER

87

Eksempel på et udfyldt TÆLLEBLAD til KRYDSTÆLLINGER

88

Eksempel på en udfyldt FORSIDE til SNITTÆLLINGER

89

Eksempel på et udfyldt TÆLLEBLAD til SNITTÆLLINGER

90

14.4 TælleskemaerDe følgende sider indeholder de tælleske-maer, som Vejdirektoratet normalt anven-der. Skemaerne kan frit kopieres ellereventuelt downloades fra den elektroniskeudgave af rapporten til anvendelse tilmanuelle trafiktællinger.

91

MANUELLE TRAFIKTÆLLINGER

KRYDSTÆLLINGER 1

KOMMUNE, NR. OG NAVN

TÆLLEMYNDIGHED, NR. OG NAVN

STEDNAVN

DATO (dag, md, år) FRA KL. TIL KL.

BEMÆRKNING

BEN I KRYDSET

1) se vejledningen næste side

TALT AF:

FRA KL. TIL KL.

FRA KL. TIL KL.

FRA KL. TIL KL.

FRA KL. TIL KL.

BEN VEJ- VEJNR. VEJ- KM/M/RETN.1) VEJNAVNNR. BEST. DEL

Vejledning for manuel krydstælling

Inden tællingen påbegyndes, skal omslaget og det første tælleblad væreudfyldt med stednavn m.v., dato og klokkeslæt. På skitsen nedenfor markeresdet aktuelle kryds med fuldt optrukne linier. De trafikstrømme, der tælles pådenne tælleblok, påføres skitsen.

Retning FRA og MOD på tællebladene udfyldes enten med vejnavn eller med taljf. skitsen. Det skraverede felt over sum udfyldes med nummeret på den trafik-strøm, der fremgår af skitsen, idet en trafikstrøm fra f.eks. ben nr. 3 til ben nr. 1benævnes 31 osv.

Der skiftes tælleblad hver time eller efter det aftalte tidsrum. Hvis rubrikkernefor en af køretøjsarterne er udfyldt inden periodeskift, påbegyndes nyt tælle-blad for alle køretøjsarters vedkommende

Benene nummereres således:

Som ben nr. 1 vælges den mest benyttede vej, hvis kilometreringsretning gårmed krydset (har kun betydning, hvor mindst én vej i krydset er kilometreret). Et almindeligt 4-benet kryds består af benene 1, 3, 5 og 7.

RETNINGfra

mod SUM

VEJBEST. VEJNR. VEJDEL KM/MVEJNAVNSIDEVEJDATO FRA KL. TIL KL.

BEMÆRKNINGER TALT AF

KØRETØJSART

Personbiler(Biler med sideruder)

Varebiler < 3,5t(Biler helt eller delvist uden sideru-der pga. enten varekasse eller lad)

Sololastbiler >3,5t(Inkl. sætteforvogne)

Lastbiler m. påhæng(Undtagen sættevogne)

Sættevognstog

Busser (Til 10 personer eller mere)

Motorcykler(Inkl. scootere og knallert 45)

Knallerter(Knallert 30)

Cykler

Øvrige (traktorer m.v.)

RETNINGfra

mod SUM

RETNINGfra

mod SUM

MA

NU

ELLE

TRA

FIK

TÆLL

ING

ERK

RYD

STÆ

LLIN

GER

2

KO

MM

UN

E, N

R. O

G N

AV

NTÆ

LLEM

YN

DIG

HED

, NR.

OG

NA

VN

STED

NA

VN

DA

TO (

dag,

md,

år)

FRA

KL.

TIL

KL.

BEM

ÆRK

NIN

G

BEN

I K

RYD

SET

1)se

vej

led

nin

gen

næ

ste

sid

e

TALT

AF:

FRA

KL.

TIL

KL.

FRA

KL.

TIL

KL.

FRA

KL.

TIL

KL.

FRA

KL.

TIL

KL.

BEN

VEJ

-V

EJN

R.

VEJ

-K

M/M

/RET

N.1)

VEJ

NA

VN

NR

.B

EST.

DEL

Vej

led

nin

g f

or

man

uel

kry

dst

ælli

ng

Ind

en t

ælli

ng

en p

åbeg

ynd

es,

skal

om

slag

et o

g d

et f

ørs

tetæ

lleb

lad

væ

re u

dfy

ldt

med

ste

dn

avn

m.v.

, d

ato

og

klo

kkes

-l

æt

.

På s

kits

en n

eden

for

mar

kere

s d

et a

ktu

elle

kry

ds

med

fu

ldt

op

tru

kne

linie

r. D

e tr

afik

strø

mm

e, d

er t

ælle

s p

å d

enn

e tæ

l-le

blo

k, p

åfø

res

skit

sen

.

Ret

nin

g F

RA

og

MO

D p

å tæ

lleb

lad

ene

ud

fyld

es e

nte

n m

edve

jnav

n e

ller

med

tal

jf. s

kits

en. D

et s

krav

ered

e fe

lt o

ver

sum

ud

fyld

es m

ed n

um

mer

et p

å d

en t

rafi

kstr

øm

, d

er f

rem

går

af

skit

sen

, id

et e

n t

rafi

kstr

øm

fra

f.e

ks.

ben

nr.

3 ti

l b

en n

r. 1

ben

ævn

es 3

1 o

sv.

Der

ski

ftes

tæ

lleb

lad

hve

r ti

me

elle

r ef

ter

det

aft

alte

tid

sru

m.

Hvi

s ru

bri

kker

ne

for

en a

f kø

retø

jsar

tern

e er

ud

fyld

t in

den

p

erio

des

kift

, p

åbeg

ynd

es n

yt t

ælle

bla

d f

or

alle

kø

retø

jsar

-te

rs v

edko

mm

end

e.

Ben

ene

nu

mm

erer

es s

åled

es:

Som

ben

nr.

1 væ

lges

den

mes

t b

enyt

ted

e ve

j, h

vis

kilo

me-

trer

ing

sret

nin

g g

år m

ed k

ryd

set

(har

ku

n b

etyd

nin

g,

hvo

rm

ind

st

én

vej

i kr

ydse

t er

ki

lom

etre

ret)

. Et

al

min

del

igt

4-b

enet

kry

ds

bes

tår

af b

enen

e 1,

3, 5

og

7.

VEJ

BES

T.V

EJN

R.

VEJ

DEL

KM

/M

VEJ

NA

VN

SID

EVEJ

DA

TOFR

A K

L.TI

L K

L.

RET

NIN

Gfr

am

od

SUM

BEM

ÆR

KN

ING

ERTA

LT A

F

KØ

RET

ØJS

AR

T

Pers

onbi

ler

(Bile

r med

side

rude

r)

Vare

bile

r < 3

,5t

(Bile

r hel

t elle

r del

vist

ude

n sid

erud

erpg

a. e

nten

var

ekas

se e

ller l

ad)

Solo

last

bile

r > 3

,5t

(Inkl

. sæ

ttef

orvo

gne

Last

bile

r m. p

åhæ

ng(U

ndta

gen

sætt

evog

ne)

Sætt

evog

nsto

g

Buss

er (T

il 10

per

sone

r elle

r mer

e)

Mot

orcy

kler

(Inkl

. sco

oter

e og

kn

alle

rt 4

5)

Knal

lert

er(K

nalle

rt 3

0)

Cykl

er

Øvr

ige

(tra

ktor

er m

.v.)

RET

NIN

Gfr

am

od

SUM

RET

NIN

Gfr

am

od

SUM

RET

NIN

Gfr

am

od

SUM

RET

NIN

Gfr

am

od

SUM

RET

NIN

Gfr

am

od

SUM

MANUEL SNITTÆLLING

TÆLLEMYNDIGHED, NR. OG NAVN:

VEJNAVN:

VEJBST.: VEJNR.: VEJDEL:

LOKALITET:

KM: METER: KOM.NR.: DATO:

BEMÆRKNING:

RETNING MOD:

+

-

Talt af:

Fra kl. Til kl.

Fra kl. Til kl.

Fra kl. Til kl.

Fra kl. Til kl.

Vejledning Retning mod udfyldes med vejens endepunkter.Retning + = retning med kilometreringsretningenRetning - = retning mod kilometreringsretningen

Alle benyttede tekstblade bør udfyldes med dato, tidspunkter og retning + og/eller -.

Der skiftes tælleblad hver time eller efter det aftalte tidsrum. Hvis rubrikkerne for en af køre-tøjsarterne er udfyldt inden periodeskift påbegyndes nyt tælleblad for alle køretøjsarters vedkom-mende.

Fodgængere tælles kun efter særlig aftale.

Vejbest.: Vejnr.: Vejdel: Km/m:

Vejnavn:

Dato: Fra kl.: Til kl.:

Køretøjsart

Personbiler(Biler med sideruder)

Varebiler <3,5t(Biler helt eller delvist uden sideru-der pga. enten varekasse eller lad)

Sololastbiler > 3,5t(Inkl. sætteforvogne)

Lastbiler m. påhæng(Undtagen sættevogne)

Sættevognstog

Busser(Til 10 personer eller mere)

Motorcykler(Inkl. scootere og knallert 45)

Knallerter(Knallert 30)

Cykler

Øvrige (traktorer m.v.)

Fodgængere

Retning: MOD SUM

Bemærkninger: Talt af:

Retning: MOD SUM

14.5 PræsentationsskemaerI det følgende vises eksempler på skemaer,der kan anvendes til præsentation af resul-taterne fra snit- og krydstællinger.

Tabel 14.17 kan anvendes til at vise tæl-leresultater for en snittælling fordelt påtimeintervaller i tælleperioden. Sammetype tabel uden angivelse af kørselsretnin-

ger kan anvendes til præsentation af time-fordelingen for trafikken ind i et krydsenten fra et enkelt ben eller totalt. Timefor-delinger kan i øvrigt oplagt præsenteresgrafisk som f.eks. søjlediagrammer.

Tabel 14.18 og 14.19 anvendes til at visetrafikkens fordeling på køretøjsarter. Tabel14.18 med angivelse af kørselsretninger

100

Køre- Kørsels- Tælleperiodetøjsart retning

mod 6-7 7-8 8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 I alt

Motor- Akøretøjer Bi alt Begge

retninger

Cykler Aog Bknallert Begge30 retninger

Tabel 14.17. Talt trafik i timeintervaller.

Kørsels- Person Vare- Lastbiler Bus- Motor- Motor- Knal- Cyk- Køre-retning biler biler ser cykler køre- lert 30 ler tøjermod Solo Med Med tøjer i alt

på- sætte i althæng vogn

A

B

Beggeretninger

I alt fra Person Vare- Lastbiler Bus- Motor- Motor- Knal- Cyk- Køre-ben nr. biler biler ser cykler køre- lert 30 ler tøjer

Solo Med Med tøjer i altpå- sætte i althæng vogn

1

2

3

4

Total tra-fik ind ikrydset

Tabel 14.18. Talt trafik fordelt på køretøjsarter.

Tabel 14.19. Talt trafik fordelt på køretøjsarter.

anvendes til snittællinger, mens tabel 14.19anvendes til krydstællinger, hvor trafikkenind i krydset fordeles på krydsets ben.

Tabel 14.20 viser opregnede trafiktal forde overordnede køretøjsarter og omregnedetrafiktal for motorkøretøjer i alt. Desudenvises andelene af henholdsvis tunge køre-tøjer (lastbiler og busser) og lastbiler.

I figur 14.1 vises en grafisk præsentationaf trafikken i et kryds. Enten vises densamlede trafik eller trafikken for enkeltekøretøjsarter. Trafikmængderne kan visesefter behov som f.eks. talt trafik, 30. høje-ste time eller andet.

101

Køretøjsart

Person- og Lastbiler Busser Motorkøre- Cykler ogvarebiler samt tøjer i alt knallert 30motorcykler

Årsdøgntrafik (ÅDT) X Y Z

Æ10 belastning inkl. supersingleeffekt

30. højeste time

Andel tunge køretøjer, pct. (X+Y)x100/Z

Andel lastbiler, pct. Xx100/Z

Figur 14.1. Grafisk præsentation af trafikstrømme.

Tabel 14.20. Sammenfattende og opregnede trafiktal mm.

14.6 Opregning af tællinger

14.6.1 Opregning til døgntrafik (timeandele)

102

Alle motorkøretøjer - mandagTidspunkt Trafiktype

kl. Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland

6-7 0,042 0,059 0,062 0,051 0,056 0,042 0,0377-8 0,089 0,086 0,087 0,089 0,082 0,068 0,0618-9 0,081 0,069 0,063 0,091 0,072 0,066 0,0599-10 0,054 0,055 0,054 0,071 0,059 0,061 0,06010-11 0,050 0,053 0,055 0,056 0,057 0,060 0,06511-12 0,051 0,054 0,056 0,052 0,054 0,061 0,07112-13 0,053 0,056 0,055 0,051 0,054 0,064 0,07513-14 0,058 0,061 0,059 0,052 0,058 0,068 0,07914-15 0,068 0,071 0,068 0,058 0,065 0,075 0,08615-16 0,092 0,094 0,095 0,071 0,083 0,087 0,09416-17 0,098 0,093 0,091 0,082 0,089 0,087 0,08817-18 0,073 0,066 0,063 0,068 0,065 0,070 0,06918-19 0,054 0,045 0,048 0,048 0,049 0,053 0,047

Alle motorkøretøjer - tirsdag-torsdagTidspunkt Trafiktype

kl. Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland

6-7 0,039 0,058 0,058 0,039 0,051 0,037 0,0347-8 0,087 0,083 0,086 0,076 0,078 0,064 0,0628-9 0,080 0,067 0,063 0,085 0,069 0,063 0,0579-10 0,053 0,054 0,054 0,067 0,056 0,059 0,05810-11 0,048 0,051 0,051 0,050 0,055 0,060 0,06311-12 0,050 0,053 0,053 0,048 0,053 0,062 0,06912-13 0,052 0,055 0,053 0,049 0,054 0,064 0,07313-14 0,058 0,061 0,060 0,054 0,059 0,067 0,07814-15 0,068 0,071 0,069 0,063 0,067 0,074 0,08815-16 0,091 0,094 0,095 0,078 0,085 0,089 0,09716-17 0,095 0,091 0,094 0,091 0,087 0,089 0,08617-18 0,073 0,067 0,067 0,079 0,067 0,070 0,06918-19 0,058 0,050 0,052 0,056 0,052 0,054 0,048

Alle motorkøretøjer - fredagTidspunkt Trafiktype

kl. Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland

6-7 0,037 0,052 0,050 0,030 0,041 0,031 0,0287-8 0,082 0,074 0,074 0,056 0,062 0,054 0,0538-9 0,074 0,058 0,052 0,059 0,055 0,052 0,0529-10 0,050 0,048 0,049 0,051 0,045 0,051 0,05010-11 0,051 0,051 0,048 0,046 0,048 0,056 0,05911-12 0,054 0,055 0,052 0,049 0,052 0,061 0,06712-13 0,064 0,066 0,062 0,056 0,060 0,066 0,07513-14 0,069 0,074 0,074 0,067 0,069 0,072 0,08214-15 0,083 0,087 0,084 0,079 0,080 0,085 0,08715-16 0,090 0,089 0,093 0,090 0,088 0,088 0,09116-17 0,081 0,080 0,086 0,095 0,084 0,084 0,09017-18 0,070 0,068 0,072 0,088 0,077 0,075 0,08118-19 0,056 0,052 0,055 0,068 0,062 0,060 0,061

103

Personbiler - mandagTidspunkt Trafiktype

kl. Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland

6-7 0,040 0,059 0,064 0,047 0,048 0,051 0,0377-8 0,081 0,086 0,095 0,095 0,094 0,069 0,0618-9 0,072 0,069 0,068 0,102 0,087 0,063 0,0599-10 0,053 0,055 0,056 0,076 0,066 0,055 0,06010-11 0,052 0,053 0,051 0,055 0,058 0,052 0,06511-12 0,053 0,054 0,051 0,048 0,050 0,053 0,07112-13 0,054 0,056 0,052 0,047 0,050 0,055 0,07513-14 0,058 0,061 0,057 0,049 0,056 0,060 0,07914-15 0,070 0,071 0,065 0,057 0,063 0,067 0,08615-16 0,094 0,094 0,095 0,073 0,084 0,079 0,09416-17 0,097 0,093 0,095 0,085 0,093 0,080 0,08817-18 0,073 0,066 0,067 0,072 0,067 0,070 0,06918-19 0,058 0,045 0,046 0,051 0,047 0,047 0,047

Personbiler - tirsdag-torsdagTidspunkt Trafiktype

kl. Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland

6-7 0,038 0,058 0,057 0,033 0,040 0,047 0,0347-8 0,080 0,083 0,091 0,080 0,087 0,066 0,0628-9 0,070 0,067 0,067 0,094 0,081 0,060 0,0579-10 0,052 0,054 0,054 0,069 0,061 0,054 0,05810-11 0,049 0,051 0,048 0,048 0,053 0,051 0,06311-12 0,050 0,053 0,049 0,045 0,049 0,051 0,06912-13 0,053 0,055 0,050 0,045 0,053 0,052 0,07313-14 0,059 0,061 0,058 0,051 0,059 0,058 0,07814-15 0,071 0,071 0,067 0,063 0,067 0,071 0,08815-16 0,094 0,094 0,097 0,081 0,088 0,083 0,09716-17 0,096 0,091 0,099 0,098 0,094 0,083 0,08617-18 0,074 0,067 0,071 0,088 0,074 0,072 0,06918-19 0,060 0,050 0,052 0,062 0,052 0,054 0,048

Personbiler - fredagTidspunkt Trafiktype

kl. Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland

6-7 0,035 0,052 0,048 0,024 0,030 0,034 0,0287-8 0,076 0,074 0,075 0,054 0,065 0,050 0,0538-9 0,068 0,058 0,052 0,060 0,060 0,044 0,0529-10 0,050 0,048 0,045 0,048 0,046 0,044 0,05010-11 0,053 0,051 0,041 0,042 0,047 0,044 0,05911-12 0,056 0,055 0,047 0,046 0,050 0,048 0,06712-13 0,065 0,066 0,059 0,053 0,058 0,057 0,07513-14 0,071 0,074 0,074 0,066 0,070 0,068 0,08214-15 0,086 0,087 0,083 0,081 0,081 0,078 0,08715-16 0,095 0,089 0,099 0,093 0,095 0,085 0,09116-17 0,080 0,080 0,093 0,105 0,090 0,084 0,09017-18 0,069 0,068 0,076 0,099 0,078 0,079 0,08118-19 0,056 0,052 0,057 0,077 0,063 0,066 0,061

104

Varebiler - mandag Sololastbiler - mandagTidspunkt Trafiktype Trafiktype

kl. Erhverv Lokal Regional Fjern Erhverv Lokal Regional Fjern

6-7 0,052 0,082 0,070 0,063 0,052 0,050 0,063 0,0637-8 0,083 0,096 0,086 0,069 0,083 0,079 0,082 0,0698-9 0,086 0,070 0,080 0,068 0,086 0,080 0,083 0,0689-10 0,083 0,059 0,070 0,066 0,083 0,076 0,077 0,06610-11 0,081 0,056 0,060 0,065 0,081 0,075 0,073 0,06511-12 0,080 0,057 0,058 0,065 0,080 0,074 0,072 0,06512-13 0,080 0,060 0,056 0,067 0,080 0,075 0,072 0,06713-14 0,082 0,065 0,056 0,071 0,082 0,079 0,073 0,07114-15 0,084 0,074 0,063 0,072 0,084 0,083 0,076 0,07215-16 0,077 0,100 0,083 0,071 0,077 0,083 0,078 0,07116-17 0,060 0,079 0,083 0,066 0,060 0,066 0,070 0,06617-18 0,045 0,054 0,060 0,051 0,045 0,049 0,051 0,05118-19 0,030 0,041 0,047 0,039 0,030 0,036 0,032 0,039

Varebiler - tirsdag-torsdag Sololastbiler - tirsdag-torsdagTidspunkt Trafiktype Trafiktype

kl. Erhverv Lokal Regional Fjern Erhverv Lokal Regional Fjern

6-7 0,051 0,077 0,066 0,053 0,051 0,047 0,059 0,0537-8 0,080 0,098 0,082 0,065 0,080 0,078 0,078 0,0658-9 0,088 0,073 0,076 0,067 0,088 0,084 0,079 0,0679-10 0,083 0,061 0,066 0,064 0,083 0,079 0,073 0,06410-11 0,080 0,058 0,057 0,063 0,080 0,077 0,072 0,06311-12 0,078 0,059 0,057 0,063 0,078 0,077 0,071 0,06312-13 0,078 0,062 0,056 0,064 0,078 0,077 0,072 0,06413-14 0,083 0,067 0,058 0,070 0,083 0,082 0,075 0,07014-15 0,087 0,075 0,066 0,074 0,087 0,084 0,079 0,07415-16 0,080 0,102 0,087 0,076 0,080 0,084 0,081 0,07616-17 0,065 0,075 0,087 0,069 0,065 0,062 0,075 0,06917-18 0,042 0,050 0,060 0,054 0,042 0,044 0,051 0,05418-19 0,026 0,037 0,046 0,041 0,026 0,031 0,031 0,041

Varebiler - fredag Sololastbiler - fredagTidspunkt Trafiktype Trafiktype

kl. Erhverv Lokal Regional Fjern Erhverv Lokal Regional Fjern

6-7 0,048 0,072 0,062 0,045 0,048 0,045 0,055 0,0457-8 0,078 0,088 0,068 0,054 0,078 0,070 0,065 0,0548-9 0,083 0,066 0,067 0,058 0,083 0,076 0,070 0,0589-10 0,084 0,060 0,062 0,059 0,084 0,078 0,070 0,05910-11 0,083 0,060 0,057 0,060 0,083 0,079 0,071 0,06011-12 0,082 0,061 0,058 0,061 0,082 0,079 0,072 0,06112-13 0,082 0,064 0,059 0,062 0,082 0,079 0,073 0,06213-14 0,084 0,070 0,064 0,070 0,084 0,084 0,078 0,07014-15 0,083 0,095 0,084 0,079 0,083 0,084 0,082 0,07915-16 0,075 0,082 0,084 0,077 0,075 0,073 0,078 0,07716-17 0,060 0,068 0,074 0,071 0,060 0,060 0,068 0,07117-18 0,044 0,055 0,064 0,063 0,044 0,049 0,054 0,06318-19 0,033 0,042 0,052 0,048 0,033 0,039 0,043 0,048

105

Øvrige lastbiler - mandag Busser - mandagTidspunkt Trafiktype Trafiktype

kl. Erhverv Lokal Regional Fjern Bybus Rutebil Turist

6-7 0,051 0,049 0,059 0,053 0,059 0,071 0,0327-8 0,072 0,066 0,068 0,052 0,067 0,067 0,0368-9 0,093 0,076 0,069 0,058 0,063 0,065 0,0769-10 0,096 0,078 0,080 0,062 0,063 0,049 0,09410-11 0,065 0,071 0,085 0,064 0,062 0,045 0,07911-12 0,071 0,062 0,084 0,065 0,062 0,049 0,06212-13 0,073 0,062 0,082 0,065 0,061 0,055 0,02113-14 0,072 0,061 0,078 0,064 0,061 0,061 0,02914-15 0,070 0,060 0,074 0,063 0,061 0,075 0,07415-16 0,066 0,057 0,067 0,061 0,062 0,073 0,07716-17 0,061 0,054 0,057 0,058 0,062 0,072 0,08017-18 0,050 0,049 0,040 0,054 0,061 0,071 0,08118-19 0,039 0,044 0,028 0,048 0,048 0,051 0,049

Øvrige lastbiler - tirsdag-torsdag Busser - tirsdag-torsdagTidspunkt Trafiktype Trafiktype

kl. Erhverv Lokal Regional Fjern Bybus Rutebil Turist

6-7 0,050 0,058 0,054 0,051 0,059 0,071 0,0327-8 0,071 0,068 0,056 0,051 0,067 0,067 0,0368-9 0,088 0,071 0,074 0,056 0,063 0,065 0,0769-10 0,086 0,065 0,081 0,061 0,063 0,049 0,09410-11 0,067 0,065 0,083 0,063 0,062 0,045 0,07911-12 0,072 0,066 0,082 0,064 0,062 0,049 0,06212-13 0,075 0,066 0,081 0,063 0,061 0,055 0,02113-14 0,076 0,065 0,078 0,062 0,061 0,061 0,02914-15 0,073 0,063 0,075 0,060 0,061 0,075 0,07415-16 0,068 0,060 0,069 0,058 0,062 0,073 0,07716-17 0,060 0,055 0,058 0,055 0,062 0,072 0,08017-18 0,048 0,049 0,042 0,051 0,061 0,071 0,08118-19 0,039 0,043 0,028 0,046 0,048 0,051 0,049

Øvrige lastbiler - fredag Busser - fredagTidspunkt Trafiktype Trafiktype

kl. Erhverv Lokal Regional Fjern Bybus Rutebil Turist

6-7 0,048 0,050 0,063 0,058 0,059 0,070 0,0327-8 0,065 0,063 0,065 0,055 0,067 0,067 0,0368-9 0,081 0,070 0,080 0,061 0,063 0,064 0,0769-10 0,078 0,064 0,086 0,064 0,063 0,049 0,09410-11 0,072 0,069 0,087 0,065 0,062 0,045 0,07911-12 0,077 0,070 0,085 0,065 0,062 0,048 0,06212-13 0,081 0,069 0,080 0,064 0,061 0,054 0,02113-14 0,079 0,066 0,074 0,063 0,061 0,060 0,02914-15 0,075 0,062 0,067 0,060 0,061 0,076 0,07415-16 0,070 0,057 0,059 0,056 0,062 0,075 0,07716-17 0,060 0,052 0,046 0,051 0,062 0,074 0,08017-18 0,048 0,046 0,035 0,045 0,061 0,074 0,08118-19 0,037 0,042 0,025 0,039 0,048 0,050 0,049

106

Cykler og knallerter - mandagTidspunkt Trafiktype

kl. By Bynær Land Ferie

6-7 0,056 0,067 0,068 0,0847-8 0,149 0,150 0,093 0,1258-9 0,076 0,053 0,042 0,0799-10 0,039 0,040 0,032 0,05110-11 0,031 0,029 0,035 0,04311-12 0,033 0,034 0,046 0,04212-13 0,042 0,039 0,060 0,04913-14 0,060 0,051 0,080 0,07214-15 0,082 0,077 0,104 0,10015-16 0,112 0,118 0,112 0,13516-17 0,101 0,111 0,098 0,09917-18 0,068 0,068 0,070 0,06018-19 0,042 0,040 0,040 0,031

Cykler og knallerter - tirsdag-torsdagTidspunkt Trafiktype

kl. By Bynær Land Ferie

6-7 0,055 0,057 0,064 0,0757-8 0,146 0,137 0,090 0,1158-9 0,075 0,052 0,044 0,0779-10 0,040 0,039 0,037 0,04910-11 0,032 0,031 0,040 0,04311-12 0,033 0,037 0,046 0,04112-13 0,043 0,045 0,057 0,05213-14 0,062 0,058 0,080 0,07814-15 0,083 0,084 0,109 0,10615-16 0,106 0,113 0,109 0,14016-17 0,098 0,100 0,090 0,08217-18 0,065 0,063 0,052 0,04318-19 0,041 0,046 0,039 0,030

Cykler og knallerter - fredagTidspunkt Trafiktype

kl. By Bynær Land Ferie

6-7 0,055 0,062 0,062 0,0507-8 0,146 0,132 0,080 0,0978-9 0,073 0,048 0,053 0,0429-10 0,036 0,037 0,050 0,03110-11 0,036 0,045 0,054 0,03711-12 0,043 0,057 0,062 0,05512-13 0,061 0,069 0,074 0,09413-14 0,084 0,086 0,095 0,10214-15 0,095 0,088 0,098 0,10115-16 0,093 0,085 0,092 0,09316-17 0,073 0,066 0,073 0,07917-18 0,052 0,046 0,052 0,06218-19 0,038 0,038 0,038 0,048

14.6.2 Faktorer til opregning fra døgntrafik (DT) til ugehverdags-døgntrafik (UHDT) og til ugedøgnstrafik (UDT)

107

Alle motorkøretøjerOpreg- Ugedag Trafiktypening

Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland

Til UHDT Mandag 1,02 1,02 1,04 1,07 1,06 1,06 1,06

Tirsdag 1,02 1,02 1,03 1,06 1,05 1,07 1,06

Onsdag 1,01 1,01 1,02 1,04 1,04 1,05 1,05

Torsdag 0,99 1,00 1,00 0,99 1,01 1,01 1,02

Fredag 0,96 0,95 0,92 0,87 0,87 0,85 0,85

Til UDT 0,91 0,91 0,94 0,96 0,97 1,00 1,09

PersonbilerOpreg- Ugedag Trafiktypening

Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland

Til UHDT Mandag 1,02 1,02 1,07 1,11 1,06 1,09 1,09

Tirsdag 1,02 1,02 1,04 1,09 1,09 1,16 1,16

Onsdag 1,01 1,01 1,03 1,05 1,06 1,09 1,09

Torsdag 0,99 1,00 1,00 0,98 1,01 1,01 1,01

Fredag 0,96 0,95 0,88 0,83 0,83 0,76 0,76

Til UDT 0,92 0,93 0,97 0,99 1,01 1,05 1,09

Varebiler SololastbilerOpreg- Ugedag Trafiktype Trafiktypening

Erhverv Lokal Regional Fjern Erhverv Lokal Regional Fjern

Til UHDT Mandag 0,99 1,01 1,05 1,06 0,99 1,01 1,05 1,06

Tirsdag 1,01 1,02 1,02 1,04 1,01 1,02 1,02 1,04

Onsdag 1,01 1,02 1,02 1,03 1,01 1,02 1,02 1,03

Torsdag 1,01 1,00 0,98 0,98 1,01 1,00 0,98 0,98

Fredag 0,98 0,95 0,94 0,91 0,98 0,95 0,94 0,91

Til UDT 0,83 0,86 0,86 0,88 0,83 0,86 0,86 0,88

Øvrige lastbiler BusserOpreg- Ugedag Trafiktype Trafiktypening

Erhverv Lokal Regional Fjern Bybus Rutebil Turist

Til UHDT Mandag 1,00 1,00 1,00 1,05 1,00 1,01 1,00

Tirsdag 1,00 1,01 1,01 0,98 1,00 1,00 1,00

Onsdag 1,01 1,01 1,01 0,96 1,00 1,00 1,00

Torsdag 0,99 0,98 0,98 0,96 1,00 1,00 1,00

Fredag 1,00 1,00 1,00 1,06 1,00 0,99 1,00

Til UDT 0,78 0,88 0,78 0,79 0,91 0,86 1,15

Cykler og knallerterOpreg- Ugedag Trafiktypening

By Bynær Land Ferie

Til UHDT Mandag 0,97 0,95 0,98 0,98

Tirsdag 0,95 0,94 0,98 0,98

Onsdag 0,98 1,00 0,99 0,99

Torsdag 1,00 1,03 1,00 1,00

Fredag 1,11 1,10 1,05 1,05

Til UDT 0,81 0,83 0,87 0,88

14.6.3 Faktorer til opregning fra ugedøgnstrafik (UDT) til ÅDT

108

Alle motorkøretøjerUgenr. Trafiktype

Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland

1 1,04 1,12 1,20 1,28 1,28 1,39 1,912 1,02 1,10 1,14 1,24 1,27 1,35 1,883 1,01 1,09 1,10 1,22 1,25 1,33 1,854 1,00 1,09 1,09 1,20 1,22 1,32 1,765 1,00 1,08 1,08 1,16 1,19 1,30 1,696 1,00 1,07 1,08 1,15 1,18 1,25 1,617 0,99 1,05 1,08 1,14 1,17 1,22 1,598 0,99 1,04 1,06 1,12 1,15 1,20 1,549 0,99 1,03 1,06 1,11 1,14 1,19 1,5210 0,98 1,03 1,06 1,10 1,13 1,18 1,4911 0,97 1,02 1,05 1,09 1,12 1,16 1,4712 0,96 1,01 1,03 1,08 1,11 1,15 1,4313 0,96 0,98 1,01 1,06 1,10 1,14 1,3914 0,95 0,97 1,00 1,04 1,08 1,11 1,2715 0,95 0,96 0,99 1,03 1,02 1,09 1,1816 0,94 0,96 0,97 1,02 0,99 1,05 1,1117 0,93 0,95 0,95 0,99 0,98 0,99 1,0818 0,93 0,94 0,93 0,97 0,98 0,98 1,0519 0,93 0,94 0,93 0,95 0,97 0,97 1,0220 0,93 0,95 0,95 0,94 0,97 0,97 1,0121 0,95 0,96 0,96 0,93 0,97 0,97 0,9722 0,97 0,97 0,96 0,93 0,97 0,96 0,9523 0,98 0,97 0,95 0,93 0,93 0,92 0,8924 0,99 0,97 0,95 0,93 0,91 0,87 0,8525 1,00 0,96 0,94 0,92 0,87 0,82 0,7726 1,05 0,96 0,93 0,90 0,80 0,76 0,6727 1,12 0,97 0,93 0,87 0,77 0,70 0,5028 1,25 0,99 0,93 0,85 0,73 0,62 0,4429 1,28 1,00 0,91 0,83 0,71 0,59 0,4330 1,16 1,00 0,91 0,82 0,73 0,60 0,4531 1,05 0,97 0,91 0,85 0,78 0,69 0,5332 0,99 0,96 0,92 0,86 0,83 0,76 0,5933 0,98 0,95 0,93 0,87 0,88 0,84 0,6834 0,97 0,94 0,94 0,88 0,89 0,88 0,7435 0,95 0,94 0,95 0,90 0,94 0,96 0,8436 0,95 0,95 0,97 0,93 0,97 0,99 0,9237 0,95 0,97 0,97 0,95 1,00 1,02 1,0038 0,95 0,97 0,97 0,97 1,02 1,05 1,0639 0,94 0,98 0,98 0,99 1,03 1,08 1,0940 0,94 0,98 0,98 0,99 1,03 1,10 1,1141 0,96 0,98 0,99 1,00 1,03 1,11 1,1142 0,97 0,99 1,00 1,01 1,03 1,13 1,1543 0,97 0,99 1,01 1,01 1,03 1,15 1,2244 0,97 0,99 1,02 1,01 1,08 1,16 1,3245 0,97 1,00 1,02 1,02 1,11 1,19 1,4246 0,97 1,00 1,03 1,02 1,12 1,20 1,5247 0,96 1,00 1,03 1,03 1,14 1,22 1,6248 0,95 1,00 1,04 1,05 1,14 1,23 1,7249 0,95 1,00 1,04 1,08 1,15 1,23 1,8250 0,95 1,00 1,05 1,10 1,16 1,25 1,9251 0,97 1,01 1,07 1,13 1,18 1,27 1,9652 1,00 1,02 1,09 1,15 1,20 1,29 1,96

109

PersonbilerUgenr. Trafiktype

Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland

1 1,02 1,12 1,23 1,33 1,32 1,43 1,912 1,00 1,10 1,14 1,22 1,28 1,41 1,883 1,00 1,09 1,11 1,20 1,27 1,39 1,854 1,00 1,09 1,08 1,19 1,25 1,37 1,765 0,99 1,08 1,06 1,16 1,22 1,35 1,696 0,99 1,07 1,06 1,15 1,18 1,31 1,617 0,98 1,05 1,05 1,14 1,16 1,28 1,598 0,98 1,04 1,05 1,12 1,16 1,25 1,549 0,98 1,03 1,05 1,11 1,16 1,23 1,5210 0,97 1,03 1,05 1,10 1,15 1,22 1,4911 0,97 1,02 1,04 1,09 1,15 1,22 1,4712 0,96 1,01 1,04 1,08 1,14 1,19 1,4313 0,95 0,98 1,03 1,06 1,12 1,18 1,3914 0,95 0,97 1,02 1,05 1,10 1,15 1,2715 0,94 0,96 1,00 1,04 1,04 1,12 1,1816 0,94 0,96 0,96 1,02 1,01 1,10 1,1117 0,93 0,95 0,95 1,00 1,00 1,05 1,0818 0,93 0,94 0,94 0,98 0,99 1,03 1,0519 0,93 0,94 0,94 0,95 0,98 1,01 1,0220 0,94 0,95 0,95 0,95 0,97 0,98 1,0121 0,96 0,96 0,96 0,94 0,96 0,95 0,9722 0,98 0,97 0,96 0,93 0,96 0,92 0,9523 0,99 0,97 0,95 0,93 0,94 0,89 0,8924 1,00 0,97 0,95 0,93 0,93 0,85 0,8525 1,00 0,96 0,93 0,93 0,87 0,81 0,7726 1,04 0,96 0,93 0,91 0,79 0,75 0,6727 1,14 0,97 0,92 0,87 0,76 0,69 0,5028 1,23 0,99 0,91 0,85 0,71 0,61 0,4429 1,27 1,00 0,90 0,84 0,68 0,57 0,4330 1,16 1,00 0,87 0,82 0,70 0,57 0,4531 1,03 0,97 0,88 0,84 0,76 0,68 0,5332 1,00 0,96 0,89 0,86 0,82 0,76 0,5933 0,99 0,95 0,92 0,87 0,87 0,83 0,6834 0,98 0,94 0,93 0,88 0,90 0,88 0,7435 0,96 0,94 0,95 0,91 0,94 0,93 0,8436 0,95 0,95 0,96 0,93 1,01 0,96 0,9237 0,95 0,97 0,97 0,95 1,04 1,00 1,0038 0,95 0,97 0,98 0,98 1,04 1,05 1,0639 0,94 0,98 0,99 0,98 1,04 1,08 1,0940 0,94 0,98 0,99 0,98 1,01 1,09 1,1141 0,96 0,98 0,99 0,99 1,01 1,11 1,1142 0,97 0,99 1,00 0,99 1,00 1,12 1,1543 0,97 0,99 1,02 1,00 1,03 1,15 1,2244 0,98 0,99 1,03 1,00 1,08 1,18 1,3245 0,98 1,00 1,04 1,01 1,11 1,19 1,4246 0,98 1,00 1,04 1,02 1,11 1,20 1,5247 0,98 1,00 1,05 1,03 1,12 1,22 1,6248 0,96 1,00 1,05 1,05 1,13 1,25 1,7249 0,94 1,00 1,05 1,09 1,14 1,27 1,8250 0,94 1,00 1,11 1,10 1,15 1,27 1,9251 0,96 1,01 1,14 1,12 1,18 1,28 1,9652 0,99 1,02 1,12 1,20 1,22 1,30 1,96

110

Varebiler SololastbilerUgenr. Trafiktype Trafiktype

Erhverv Lokal Regional Fjern Erhverv Lokal Regional Fjern

1 0,99 1,11 1,20 1,39 0,99 1,06 1,12 1,202 0,98 1,11 1,16 1,33 0,98 1,03 1,08 1,163 0,96 1,05 1,14 1,30 0,96 1,02 1,05 1,144 0,95 1,02 1,12 1,27 0,95 1,01 1,04 1,105 0,94 1,00 1,11 1,22 0,94 1,00 1,03 1,086 0,93 1,00 1,10 1,19 0,93 0,99 1,01 1,057 0,93 0,99 1,09 1,16 0,93 0,98 1,00 1,028 0,93 0,99 1,08 1,12 0,93 0,98 1,00 1,009 0,93 0,98 1,06 1,09 0,93 0,97 0,99 0,9910 0,92 0,97 1,05 1,06 0,92 0,97 0,99 0,9911 0,91 0,96 1,03 1,04 0,91 0,96 0,98 0,9812 0,90 0,95 1,00 1,01 0,90 0,95 0,97 0,9713 0,89 0,93 0,98 0,99 0,89 0,94 0,96 0,9614 0,88 0,87 0,96 0,98 0,88 0,93 0,94 0,9415 0,88 0,86 0,95 0,97 0,88 0,93 0,93 0,9316 0,88 0,86 0,95 0,96 0,88 0,92 0,93 0,9217 0,87 0,84 0,93 0,95 0,87 0,91 0,91 0,9218 0,87 0,84 0,92 0,93 0,87 0,90 0,90 0,9219 0,86 0,85 0,91 0,91 0,86 0,88 0,87 0,9120 0,85 0,87 0,91 0,91 0,85 0,87 0,83 0,8921 0,85 0,88 0,91 0,90 0,85 0,88 0,83 0,8722 0,91 0,90 0,91 0,89 0,91 0,89 0,84 0,8823 0,96 0,90 0,90 0,88 0,96 0,90 0,89 0,9124 1,09 0,97 0,90 0,87 1,09 0,91 0,88 0,9525 1,18 1,03 0,91 0,88 1,18 1,05 0,91 0,9626 1,33 1,05 0,91 0,88 1,33 1,14 0,91 0,9527 1,52 1,10 0,94 0,89 1,52 1,22 0,97 0,9528 1,69 1,22 1,01 0,93 1,69 1,32 1,18 1,0329 1,79 1,25 1,12 0,95 1,79 1,33 1,35 1,1630 1,72 1,18 1,02 0,94 1,72 1,23 1,25 1,0631 1,33 1,03 0,97 0,92 1,33 1,01 1,02 0,9332 1,18 0,96 0,94 0,91 1,18 0,93 0,94 0,9233 1,01 0,91 0,93 0,90 1,01 0,89 0,92 0,9134 0,96 0,89 0,92 0,89 0,96 0,88 0,91 0,9135 0,92 0,88 0,92 0,88 0,92 0,88 0,91 0,9136 0,90 0,89 0,91 0,88 0,90 0,88 0,92 0,9237 0,85 0,90 0,91 0,88 0,85 0,88 0,92 0,9238 0,88 0,92 0,91 0,88 0,88 0,89 0,93 0,9339 0,88 0,94 0,92 0,89 0,88 0,91 0,93 0,9340 0,88 0,97 0,92 0,91 0,88 0,93 0,93 0,9441 0,89 1,00 0,92 0,91 0,89 0,94 0,94 0,9542 0,89 1,01 0,94 0,92 0,89 0,96 0,95 0,9643 0,90 1,01 0,95 0,93 0,90 0,95 0,96 0,9444 0,90 1,00 0,96 0,95 0,90 0,95 0,98 0,9645 0,91 0,99 0,96 0,97 0,91 0,96 0,98 0,9746 0,91 0,98 0,95 0,99 0,91 0,97 0,99 0,9747 0,92 0,97 0,95 1,00 0,92 0,98 0,99 0,9748 0,92 0,96 0,94 1,00 0,92 1,00 1,00 0,9649 0,93 0,97 0,96 1,02 0,93 1,03 1,00 0,9650 0,93 0,99 0,99 1,04 0,93 1,05 1,01 0,9751 0,94 1,01 0,99 1,05 0,94 1,06 1,01 0,9752 0,96 0,99 0,99 1,07 0,96 1,08 1,06 0,99

111

Øvrige lastbiler BusserUgenr. Trafiktype Trafiktype

Erhverv Lokal Regional Fjern Bybus Rutebil Turist

1 0,99 1,06 1,11 1,22 0,99 1,00 1,792 0,98 1,03 1,08 1,20 0,99 1,00 1,723 0,96 1,02 1,06 1,16 0,98 1,00 1,544 0,95 1,01 1,03 1,12 0,98 1,00 1,415 0,94 1,00 1,01 1,09 0,98 1,00 1,336 0,93 0,99 0,99 1,06 0,98 0,99 1,287 0,93 0,98 0,98 1,03 0,98 0,99 1,258 0,93 0,98 0,97 1,00 0,97 0,99 1,229 0,93 0,97 0,96 0,98 0,97 0,99 1,1910 0,92 0,97 0,96 0,95 0,97 0,98 1,1811 0,91 0,96 0,96 0,94 0,97 0,98 1,1512 0,90 0,95 0,95 0,92 0,97 0,97 1,1413 0,89 0,94 0,94 0,90 0,96 0,96 1,1114 0,88 0,93 0,93 0,89 0,96 0,95 1,0415 0,88 0,93 0,92 0,88 0,95 0,95 0,9816 0,88 0,92 0,92 0,87 0,95 0,95 0,9817 0,87 0,91 0,91 0,86 0,96 0,96 0,9518 0,87 0,90 0,91 0,86 0,96 0,95 0,9419 0,86 0,88 0,90 0,86 0,98 0,95 0,9320 0,85 0,87 0,89 0,86 0,99 0,96 0,9021 0,85 0,88 0,88 0,85 0,99 0,96 0,8622 0,91 0,89 0,88 0,85 1,01 0,98 0,8523 0,96 0,90 0,92 0,86 1,01 0,98 0,8524 1,09 0,91 0,97 0,93 1,04 0,98 0,8425 1,18 1,05 1,03 0,96 1,04 1,00 0,8326 1,33 1,14 1,09 0,97 1,04 1,01 0,8327 1,52 1,22 1,18 1,03 1,04 1,04 0,8228 1,69 1,32 1,28 1,12 1,06 1,11 0,8129 1,79 1,33 1,33 1,23 1,10 1,18 0,8130 1,72 1,23 1,25 1,20 1,09 1,11 0,8231 1,33 1,01 1,03 1,01 1,08 1,06 0,8332 1,18 0,93 0,93 0,94 1,06 1,00 0,8433 1,01 0,89 0,89 0,91 1,02 0,96 0,8534 0,96 0,88 0,86 0,89 0,98 0,94 0,8635 0,92 0,88 0,86 0,89 0,96 0,93 0,8636 0,90 0,88 0,86 0,90 0,95 0,93 0,8737 0,85 0,88 0,87 0,91 0,95 0,93 0,8838 0,88 0,89 0,88 0,92 0,95 0,93 0,9139 0,88 0,91 0,90 0,93 0,95 0,94 0,9240 0,88 0,93 0,92 0,95 0,96 0,95 0,9341 0,89 0,94 0,93 0,97 0,97 0,95 0,9342 0,89 0,96 0,93 0,97 0,98 0,95 0,9443 0,90 0,95 0,93 0,97 0,98 0,96 0,9844 0,90 0,95 0,93 0,98 0,98 0,96 1,0145 0,91 0,96 0,94 0,99 0,97 0,97 1,0546 0,91 0,97 0,95 0,99 0,97 0,97 1,0647 0,92 0,98 0,95 0,98 0,96 0,97 1,0048 0,92 1,00 0,96 0,96 0,95 0,98 0,9549 0,93 1,03 0,97 0,95 0,94 0,98 0,9750 0,93 1,05 0,97 0,95 0,94 0,98 1,0851 0,94 1,06 0,97 0,96 0,94 0,98 1,1352 0,96 1,08 0,97 0,99 0,95 0,98 1,19

112

Cykler og knallerterUgenr. Trafiktype

By Bynær Land Ferie

1 1,35 1,53 1,82 2,272 1,35 1,53 1,82 2,273 1,33 1,50 1,79 2,224 1,33 1,50 1,79 2,225 1,33 1,50 1,79 2,226 1,33 1,50 1,79 2,227 1,32 1,48 1,75 2,228 1,30 1,46 1,72 2,179 1,23 1,38 1,61 2,0410 1,19 1,27 1,54 1,8911 1,16 1,19 1,49 1,7912 1,14 1,15 1,35 1,6413 1,11 1,12 1,25 1,3514 1,07 1,08 1,09 1,2515 1,00 1,05 1,02 1,1116 0,93 0,97 0,94 0,9517 0,83 0,86 0,85 0,8018 0,78 0,77 0,77 0,7019 0,78 0,75 0,73 0,8520 0,76 0,76 0,70 0,6521 0,76 0,76 0,70 0,6922 0,76 0,75 0,70 0,6323 0,76 0,75 0,70 0,6524 0,75 0,73 0,68 0,6325 1,02 0,90 0,84 0,6026 1,14 0,88 0,81 0,5527 1,15 0,81 0,67 0,5028 1,33 0,93 0,71 0,4529 1,33 0,93 0,71 0,4330 1,05 0,72 0,60 0,4531 0,70 0,68 0,58 0,5032 0,68 0,67 0,58 0,5633 0,68 0,66 0,59 0,6334 0,68 0,66 0,61 0,6735 0,68 0,67 0,65 0,6936 0,69 0,68 0,68 0,7137 0,71 0,71 0,79 0,8138 0,74 0,78 0,85 0,9539 0,81 0,86 0,98 1,2540 0,87 0,94 1,06 1,3741 0,89 0,97 1,10 1,4242 0,93 1,01 1,12 1,1643 0,95 1,06 1,12 1,4944 0,98 1,11 1,18 1,5445 0,99 1,16 1,22 1,6146 1,03 1,22 1,30 2,0047 1,10 1,32 1,41 2,2748 1,15 1,40 1,52 2,6349 1,30 1,53 1,75 2,8650 1,43 1,71 2,00 3,1351 1,42 1,72 2,02 2,1552 1,42 1,72 2,02 2,15

14.6.4 Faktorer til opregning fra ugehverdagsdøgntrafik (UHDT) til HDT

113

Alle motorkøretøjerUgenr. Trafiktype

Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland

1 1,03 1,09 1,11 1,18 1,15 1,16 1,432 1,03 1,07 1,09 1,16 1,14 1,15 1,423 1,02 1,06 1,08 1,14 1,12 1,14 1,414 1,01 1,05 1,06 1,12 1,11 1,12 1,395 1,01 1,04 1,05 1,11 1,10 1,11 1,346 1,00 1,03 1,04 1,10 1,09 1,10 1,317 1,00 1,03 1,03 1,09 1,08 1,09 1,248 0,99 1,02 1,02 1,08 1,07 1,08 1,219 0,99 1,01 1,02 1,06 1,06 1,06 1,1910 0,99 1,01 1,01 1,05 1,05 1,05 1,1711 0,99 1,00 1,00 1,03 1,04 1,04 1,1412 0,98 0,99 0,99 1,02 1,03 1,03 1,1213 0,97 0,98 0,99 1,01 1,02 1,01 1,1114 0,97 0,97 0,98 1,00 1,00 1,00 1,0515 0,97 0,96 0,97 0,99 0,97 0,97 0,9316 0,96 0,96 0,97 0,98 0,96 0,94 0,8817 0,96 0,95 0,97 0,97 0,95 0,91 0,8618 0,96 0,94 0,96 0,95 0,94 0,91 0,8519 0,96 0,94 0,95 0,94 0,94 0,90 0,8420 0,96 0,94 0,94 0,93 0,93 0,90 0,8321 0,96 0,95 0,94 0,93 0,93 0,89 0,8122 0,96 0,95 0,94 0,92 0,93 0,90 0,8023 0,96 0,95 0,94 0,91 0,88 0,83 0,7424 0,97 0,96 0,93 0,90 0,85 0,81 0,6825 1,00 0,96 0,93 0,89 0,84 0,78 0,6426 1,05 0,97 0,93 0,89 0,81 0,72 0,5827 1,14 0,98 0,93 0,88 0,76 0,67 0,4628 1,27 1,01 0,93 0,86 0,74 0,61 0,3829 1,33 1,03 0,92 0,85 0,70 0,56 0,3430 1,22 1,00 0,91 0,83 0,70 0,57 0,3431 1,05 0,96 0,91 0,84 0,75 0,65 0,4232 1,01 0,95 0,92 0,85 0,79 0,71 0,4833 0,99 0,94 0,92 0,85 0,83 0,76 0,5434 0,98 0,94 0,93 0,87 0,85 0,82 0,6135 0,96 0,95 0,94 0,88 0,88 0,88 0,6736 0,96 0,96 0,95 0,90 0,93 0,91 0,7637 0,96 0,96 0,95 0,91 0,94 0,93 0,8038 0,96 0,96 0,96 0,92 0,96 0,95 0,8539 0,96 0,96 0,96 0,93 0,97 0,98 0,8840 0,96 0,97 0,97 0,93 0,97 0,99 0,9141 0,96 0,97 0,97 0,94 0,97 1,01 0,9342 0,96 0,97 0,97 0,95 0,98 1,02 0,9543 0,97 0,97 0,98 0,96 0,98 1,03 0,9744 0,97 0,97 0,99 0,96 0,99 1,04 1,0245 0,98 0,98 0,99 0,97 1,00 1,05 1,1546 0,99 0,98 1,00 0,97 1,01 1,05 1,2547 0,98 0,98 1,00 0,98 1,02 1,06 1,3348 0,98 0,98 1,00 0,99 1,02 1,08 1,3749 0,97 0,98 1,01 1,00 1,03 1,09 1,4050 0,97 0,98 1,01 1,01 1,03 1,09 1,4251 0,98 0,98 1,02 1,01 1,03 1,10 1,4352 0,99 0,99 1,02 1,01 1,04 1,11 1,44

114

PersonbilerUgenr. Trafiktype

Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland

1 1,02 1,09 1,15 1,33 1,16 1,30 1,432 1,01 1,07 1,11 1,22 1,15 1,27 1,423 1,01 1,06 1,07 1,14 1,14 1,23 1,414 1,00 1,05 1,05 1,11 1,12 1,22 1,395 1,00 1,04 1,03 1,10 1,11 1,18 1,346 1,00 1,03 1,02 1,09 1,10 1,14 1,317 0,99 1,03 1,02 1,08 1,09 1,11 1,248 0,99 1,02 1,01 1,06 1,08 1,10 1,219 0,98 1,01 1,00 1,05 1,06 1,09 1,1910 0,98 1,01 1,00 1,04 1,05 1,08 1,1711 0,98 1,00 1,00 1,03 1,04 1,08 1,1412 0,97 0,99 0,99 1,02 1,03 1,06 1,1213 0,97 0,98 0,99 1,01 1,02 1,05 1,1114 0,96 0,97 0,98 1,00 1,01 1,04 1,0515 0,96 0,96 0,97 0,99 0,99 1,01 0,9316 0,95 0,96 0,96 0,98 0,98 0,98 0,8817 0,95 0,95 0,96 0,98 0,97 0,95 0,8618 0,95 0,94 0,95 0,97 0,96 0,93 0,8519 0,95 0,94 0,95 0,96 0,96 0,92 0,8420 0,95 0,94 0,94 0,95 0,95 0,91 0,8321 0,96 0,95 0,94 0,95 0,94 0,90 0,8122 0,97 0,95 0,94 0,94 0,93 0,87 0,8023 0,98 0,95 0,93 0,94 0,87 0,81 0,7424 1,00 0,96 0,93 0,93 0,86 0,77 0,6825 1,03 0,96 0,93 0,92 0,85 0,74 0,6426 1,08 0,97 0,92 0,91 0,79 0,69 0,5827 1,15 0,98 0,91 0,90 0,74 0,63 0,4628 1,23 1,01 0,90 0,88 0,68 0,56 0,3829 1,30 1,03 0,88 0,86 0,65 0,51 0,3430 1,20 1,00 0,87 0,85 0,64 0,51 0,3431 1,06 0,96 0,88 0,85 0,70 0,60 0,4232 1,01 0,95 0,89 0,87 0,75 0,68 0,4833 1,00 0,94 0,90 0,88 0,81 0,74 0,5434 0,99 0,94 0,91 0,88 0,85 0,80 0,6135 0,98 0,95 0,93 0,90 0,88 0,85 0,6736 0,97 0,96 0,93 0,91 0,93 0,89 0,7637 0,97 0,96 0,95 0,93 0,94 0,93 0,8038 0,97 0,96 0,97 0,94 0,96 0,94 0,8539 0,97 0,96 0,98 0,95 0,97 0,96 0,8840 0,97 0,97 0,98 0,95 0,97 0,98 0,9141 0,98 0,97 0,99 0,95 0,98 0,99 0,9342 0,98 0,97 0,99 0,96 0,98 1,00 0,9543 0,99 0,97 1,00 0,95 0,99 1,00 0,9744 0,99 0,97 1,00 0,96 0,99 1,03 1,0245 0,99 0,98 1,01 0,96 1,00 1,05 1,1546 0,99 0,98 1,01 0,97 1,01 1,05 1,2547 0,99 0,98 1,01 0,98 1,01 1,06 1,3348 0,98 0,98 1,02 0,99 1,02 1,06 1,3749 0,98 0,98 1,02 1,00 1,03 1,08 1,4050 0,97 0,98 1,03 1,00 1,04 1,08 1,4251 0,97 0,98 1,03 0,99 1,05 1,07 1,4352 0,97 0,99 1,04 0,98 1,06 1,08 1,44

115

Varebiler Sololastbiler Ugenr. Trafiktype Trafiktype

Erhverv Lokal Regional Fjern Erhverv Lokal Regional Fjern

1 1,07 1,12 1,19 1,32 1,07 1,08 1,12 1,182 1,05 1,09 1,15 1,27 1,05 1,04 1,07 1,153 1,03 1,06 1,12 1,23 1,03 1,03 1,05 1,134 1,01 1,03 1,11 1,20 1,01 1,02 1,04 1,095 0,99 1,01 1,10 1,17 0,99 1,01 1,03 1,066 0,97 1,00 1,08 1,14 0,97 1,00 1,01 1,047 0,96 1,00 1,07 1,11 0,96 0,99 1,00 1,018 0,96 0,99 1,06 1,08 0,96 0,99 1,00 0,999 0,96 0,99 1,05 1,05 0,96 0,98 0,99 0,9810 0,95 0,98 1,04 1,03 0,95 0,98 0,99 0,9811 0,95 0,97 1,02 1,01 0,95 0,97 0,98 0,9712 0,94 0,95 0,99 0,98 0,94 0,96 0,97 0,9613 0,93 0,91 0,97 0,96 0,93 0,95 0,96 0,9514 0,93 0,88 0,95 0,95 0,93 0,94 0,94 0,9315 0,93 0,87 0,94 0,94 0,93 0,94 0,92 0,9316 0,92 0,87 0,94 0,93 0,92 0,93 0,92 0,9117 0,92 0,85 0,91 0,92 0,92 0,92 0,91 0,9118 0,92 0,85 0,90 0,90 0,92 0,91 0,89 0,9119 0,91 0,85 0,90 0,88 0,91 0,84 0,86 0,9020 0,91 0,88 0,89 0,88 0,91 0,88 0,84 0,8821 0,91 0,89 0,90 0,87 0,91 0,89 0,83 0,8622 0,91 0,90 0,89 0,86 0,91 0,86 0,84 0,8623 0,98 0,91 0,89 0,85 0,98 0,91 0,89 0,9024 1,07 0,97 0,89 0,85 1,07 0,92 0,88 0,9425 1,30 1,04 0,90 0,86 1,30 1,06 0,91 0,9526 1,49 1,06 0,90 0,86 1,49 1,15 0,91 0,9427 1,69 1,11 0,93 0,86 1,69 1,23 0,97 0,9428 1,85 1,23 1,00 0,90 1,85 1,33 1,17 1,0229 1,96 1,26 1,11 0,92 1,96 1,35 1,35 1,1530 1,75 1,19 1,01 0,91 1,75 1,25 1,25 1,0531 1,45 1,04 0,96 0,89 1,45 1,02 1,02 0,9232 1,19 0,97 0,93 0,88 1,19 0,94 0,94 0,9133 1,09 0,92 0,91 0,87 1,09 0,90 0,92 0,9034 1,01 0,90 0,90 0,86 1,01 0,89 0,91 0,9035 0,96 0,89 0,90 0,86 0,96 0,89 0,91 0,9036 0,95 0,90 0,90 0,85 0,95 0,89 0,92 0,9137 0,94 0,91 0,90 0,85 0,94 0,89 0,92 0,9138 0,94 0,92 0,90 0,86 0,94 0,90 0,92 0,9239 0,93 0,95 0,90 0,86 0,93 0,92 0,93 0,9240 0,93 0,98 0,90 0,87 0,93 0,94 0,93 0,9341 0,94 0,99 0,91 0,88 0,94 1,02 0,94 0,9342 0,95 1,00 0,93 0,89 0,95 1,03 0,95 0,9443 0,96 1,01 0,94 0,90 0,96 0,96 0,96 0,9444 0,97 1,01 0,95 0,92 0,97 1,02 0,98 0,9545 0,97 1,00 0,95 0,94 0,97 0,97 0,98 0,9546 0,97 0,99 0,94 0,96 0,97 0,98 0,99 0,9647 0,98 0,98 0,94 0,97 0,98 0,99 0,99 0,9648 0,99 0,97 0,93 0,98 0,99 1,01 1,00 0,9549 0,99 0,98 0,95 0,99 0,99 1,04 1,00 0,9550 1,00 0,99 0,97 1,00 1,00 1,06 1,01 0,9651 1,00 0,99 0,98 1,01 1,00 1,07 1,02 0,9652 1,01 0,99 0,98 1,01 1,01 1,12 1,04 0,97

116

Øvrige lastbiler BusserUgenr. Trafiktype Trafiktype

Erhverv Lokal Regional Fjern Bybus Rutebil Turist

1 1,07 1,08 1,13 1,22 1,00 1,01 1,672 1,05 1,04 1,10 1,20 1,00 1,01 1,613 1,03 1,03 1,08 1,16 0,99 1,01 1,444 1,01 1,02 1,05 1,12 0,99 1,01 1,315 0,99 1,01 1,02 1,09 0,99 1,01 1,246 0,97 1,00 1,00 1,06 0,99 1,00 1,207 0,96 0,99 0,99 1,03 0,99 1,00 1,178 0,96 0,99 0,98 1,00 0,99 1,00 1,149 0,96 0,98 0,98 0,98 0,99 1,00 1,1110 0,95 0,98 0,98 0,95 0,99 0,99 1,1011 0,95 0,97 0,98 0,94 0,99 0,99 1,0712 0,94 0,96 0,97 0,92 0,98 0,98 1,0613 0,93 0,95 0,96 0,90 0,98 0,97 1,0414 0,93 0,94 0,94 0,89 0,98 0,96 0,9715 0,93 0,94 0,93 0,88 0,97 0,96 0,9116 0,92 0,93 0,93 0,87 0,96 0,96 0,9117 0,92 0,92 0,92 0,86 0,97 0,97 0,8918 0,92 0,91 0,92 0,86 0,98 0,96 0,8819 0,91 0,84 0,91 0,86 0,99 0,96 0,8720 0,91 0,88 0,90 0,86 1,00 0,97 0,8421 0,91 0,89 0,89 0,85 1,00 0,97 0,8022 0,91 0,86 0,89 0,85 1,03 0,99 0,8023 0,98 0,91 0,93 0,86 1,03 0,99 0,7924 1,07 0,92 0,98 0,93 1,05 0,99 0,7825 1,30 1,06 1,05 0,96 1,06 1,01 0,7826 1,49 1,15 1,10 0,97 1,06 1,02 0,7727 1,69 1,23 1,19 1,03 1,06 1,05 0,7628 1,85 1,33 1,30 1,12 1,08 1,12 0,7629 1,96 1,35 1,35 1,23 1,12 1,19 0,7630 1,75 1,25 1,27 1,20 1,10 1,12 0,7631 1,45 1,02 1,05 1,01 1,09 1,07 0,7732 1,19 0,94 0,94 0,94 1,08 1,01 0,7833 1,09 0,90 0,91 0,91 1,04 0,97 0,8034 1,01 0,89 0,87 0,89 0,99 0,95 0,8035 0,96 0,89 0,87 0,89 0,98 0,94 0,8036 0,95 0,89 0,87 0,90 0,97 0,93 0,8137 0,94 0,89 0,88 0,91 0,97 0,93 0,8338 0,94 0,90 0,89 0,92 0,97 0,94 0,8539 0,93 0,92 0,91 0,93 0,97 0,95 0,8640 0,93 0,94 0,93 0,95 0,98 0,95 0,8641 0,94 1,02 0,94 0,96 0,98 0,96 0,8742 0,95 1,03 0,94 0,97 0,99 0,96 0,8843 0,96 0,96 0,95 0,97 0,99 0,97 0,9144 0,97 1,02 0,95 0,98 0,99 0,97 0,9445 0,97 0,97 0,96 0,99 0,99 0,98 0,9846 0,97 0,98 0,97 0,99 0,98 0,98 0,9947 0,98 0,99 0,97 0,98 0,98 0,98 0,9448 0,99 1,07 0,98 0,97 0,97 0,99 0,8949 0,99 1,09 0,98 0,96 0,96 0,99 0,9150 1,00 1,06 0,98 0,96 0,96 0,99 1,0051 1,00 1,07 0,99 0,96 0,96 0,99 1,0652 1,01 1,12 0,99 0,95 0,96 0,99 1,11

117

Cykler og knallerterUgenr. Trafiktype

By Bynær Land Ferie

1 1,27 1,40 1,54 1,592 1,27 1,38 1,54 1,593 1,27 1,35 1,54 1,594 1,27 1,32 1,54 1,595 1,25 1,32 1,52 1,596 1,25 1,32 1,49 1,597 1,22 1,30 1,45 1,598 1,19 1,23 1,39 1,569 1,14 1,14 1,35 1,5210 1,09 1,08 1,28 1,3711 1,06 1,04 1,25 1,2512 1,04 1,01 1,20 0,9813 1,04 1,01 1,11 0,8914 1,04 1,01 1,02 0,8615 0,97 0,93 0,92 0,8016 0,89 0,86 0,82 0,7017 0,81 0,79 0,74 0,6118 0,74 0,68 0,65 0,5219 0,73 0,67 0,61 0,5920 0,72 0,66 0,57 0,4821 0,72 0,65 0,57 0,5222 0,72 0,66 0,57 0,4723 0,72 0,66 0,56 0,4724 0,72 0,65 0,56 0,4625 0,93 0,77 0,65 0,4426 1,14 0,81 0,69 0,4127 1,16 0,76 0,58 0,3928 1,37 0,94 0,64 0,3629 1,39 0,93 0,66 0,3630 1,04 0,68 0,52 0,3731 0,68 0,61 0,49 0,4132 0,65 0,60 0,48 0,4633 0,64 0,60 0,50 0,4934 0,65 0,61 0,52 0,5235 0,65 0,62 0,55 0,5336 0,66 0,64 0,59 0,5537 0,67 0,67 0,64 0,5838 0,71 0,71 0,70 0,6839 0,75 0,76 0,76 0,8540 0,81 0,82 0,82 0,9841 0,87 0,90 0,88 1,0442 0,88 0,92 0,89 0,8343 0,89 0,93 0,90 1,1544 0,91 0,93 0,94 1,2245 0,93 0,99 0,99 1,2746 0,97 1,08 1,09 1,4947 1,02 1,15 1,16 1,7248 1,08 1,25 1,27 1,8949 1,19 1,37 1,41 2,0850 1,30 1,52 1,61 2,2751 2,33 2,04 2,17 2,4452 3,03 2,44 2,70 3,03

14.7 Manuel bestemmelse af trafiktype

Via ugedøgnsvariationTrafiktypen på en vej er bestemt af varia-tionen af ugedøgnstrafikken (UDT) henover året. Den trafiktype, hvis kurve passerbedst til trafikken på vejen, er vejens tra-fiktype.

Trafiktyperne er BO_ARB Bolig-/arbejdsstedtrafikBY By-/lokaltrafikREGIONAL RegionaltrafikFJERN FjerntrafikMOD_FERIE Moderat ferietrafikUDPR_FERIE Udpræget ferietrafikSOMMERLAND Sommerlandstrafik

Man kan matematisk bestemme trafiktypenud fra ovenstående definition, hvis der ertalt mindst 2 fulde uger på vejen inden forsamme år; men bestemmelsen ud fra 2UDT’er er ikke god. Jo flere uger der er talt,jo bedre bliver den matematiske bestemmel-se af trafiktypen ud fra definitionen.

Via lokalkendskabOfte har man kun talt én uge eller mindrepå et givet sted, og så må man ty til andremåder til at fastlægge trafiktypen på.

Man kan så forsøge at se på, hvilken typevej det er, hvilket område den ligger i,og/eller bruge sit lokalkendskab.

For køretøjsarten motorkøretøjer(MOTORKTJ) forsøges der følgende atgive nogle retningslinier for udvælgelse afde enkelte trafiktyper.

Bolig-/arbejdsstedstrafikBO-ARBForbinder vejen boligområder med områ-der med mange arbejdspladser, er der storsandsynlighed for, at der er tale om bolig-/arbejdsstedstrafik.

Indfaldsveje til større byer har typiskbolig-/arbejdsstedstrafik.

Trafikken er præget af en tidlig, kraftigmorgenspids i den ene retning, og en kraf-tig eftermiddagsspids i den anden retning.

I sommerperioden er trafikken mindreend ellers.

118

0

0,5

1

1,5

2

2,5

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 52

BO_ARBBY (LOKAL)REGIONALFJERNMOD_FERIEUDPR_FERIESOMMERLAND

UDT-ÅDT 1/faktor for motorkøretøjer

1/fa

kto

r

Ugenr.

By- og lokaltrafik BYSelv om trafiktypen i Mastra kaldes BYfindes den også udenfor byerne, da detdækker over by- og lokaltrafik.

I byer er det typisk veje, hvor trafikanter-ne kører til institutioner, handler ind ellerkører andre småture, der har by- og lokal-trafik. I åbent land er det typisk veje, derikke er i forbindelse med ferieområder, ogsom ikke er en decideret gennemfartsvej,altså lokalveje, der har by- og lokaltrafik.

Det er den mest sæsonneutrale af trafik-typerne.

Regionaltrafik REGIONALTrafiktypen regionaltrafik er beregnet på atbeskrive trafikken på veje, der forbinder»regioner«.

Årsvariationen for regionaltrafik er svagog uden markant stigning i sommerperioden.

Fjerntrafik FJERNDer er tale om veje, der har langturstrafik.En gennemgående vej, som trafikanternenaturligt vælger, når de skal køre længerestrækninger.

Der vil være en del tunge køretøjer.Trafikken i sommerperioden er 1,5 gange

større end januar.

FerietrafikDer er 3 typer ferietrafik, moderat,udpræget og sommerland.

Vejene ligger i eller til/fra ferie-/sommer-husområder, større turistattraktioner ogveje til/fra udlandet.

Der er ofte mere end 1 person i vognen,når man befinder sig på ferieveje.

Moderat ferietrafik MOD FERIEModerat ferietrafik ligner meget fjern-trafik, altså med gennemgående ellerlangturstrafik, men er på veje med feri-etrafik.

Sommertrafikken er dobbelt så stor somvintertrafikken.

Udpræget ferietrafik UDPR FERIEVejene med udpræget ferietrafik findessom større veje i og omkring ferie- ogsommerhusområder. Tilkørselsveje til disseområder er ofte udpræget ferietrafik.

Ugetrafikken i en sommerferieuge kanvære op til 2,5 gange så høj som trafikken ien uge i januar måned.

Der er som regel en ringe eller ingenmorgenspids.

SommerlandstrafikSOMMERLANDSommerlandstrafik er en ekstrem trafikty-pe, der ikke findes mange steder. Vejenemed sommerlandstrafik findes i ferie- ogsommerhusområder. Tilkørselsveje til disseområder kan også have sommerlandstrafik.Ugetrafikken i en sommerferieuge kanvære 4 gange så høj som trafikken i en ugei januar måned.

Der er som regel ingen morgenspids.

119

De andre køretøjsarterPerson-og varebiler, motorcykler, samtøvrige har samme trafiktype som motor-køretøjer. Vare-og lastbiler, busser og cyk-ler/knallerter kan der gives en tommelfin-gerregel for.

120

Vare- og lastbiler

MOTORKTJ Kommunevej Øvrige stat- og amtsveje MotorvejeTrafiktype Mindre Større

BO-ARB ERHVERV LOKAL LOKAL REGIONAL

BY LOKAL LOKAL LOKAL REGIONAL

REGIONAL REGIONAL REGIONAL REGIONAL REGIONAL

FJERN REGIONAL REGIONAL FJERN FJERN

MOD FERIE REGIONAL REGIONAL FJERN FJERN

UDPR FERIE REGIONAL REGIONAL FJERN FJERN

SOMMERLAND REGIONAL LOKAL LOKAL FJERN

Busser

MOTORKTJ Kommunevej Øvrige stat- og amtsveje MotorvejeTrafiktype Land By Mindre Større

BO-ARB RUTEBIL BYBUS RUTEBIL RUTEBIL RUTEBIL

BY RUTEBIL BYBUS RUTEBIL RUTEBIL RUTEBIL

REGIONAL RUTEBIL BYBUS RUTEBIL RUTEBIL TURIST

FJERN RUTEBIL BYBUS RUTEBIL TURIST TURIST

MOD FERIE RUTEBIL BYBUS RUTEBIL TURIST TURIST

UDPR FERIE RUTEBIL BYBUS RUTEBIL TURIST TURIST

SOMMERLAND RUTEBIL BYBUS RUTEBIL TURIST TURIST

Cykler og knallerter

MOTORKTJ Land ByTrafiktype

BO-ARB LAND/BYNÆR BY

BY LAND/BYNÆR BY

REGIONAL LAND BY

FJERN LAND BY

MOD FERIE LAND BY

UDPR FERIE FERIE BY

SOMMERLAND FERIE BY

Et praktisk eksempel fra KoldingKommuneHvilke trafiktyper er valgt og hvorfor.

MotorvejeneTrafiktypen på motorvejene er oftest Fjern-trafik, der er markeret med lyseblåt, undta-gen motorvejen syd for udfletningen vestfor Kolding by, her mod syd er trafiktypenModerat ferietrafik, der er markeret medmørkeblåt.

Gader og veje i og nær byerTrafiktypen på gader og veje i byer ognærmeste omegn er som hovedregel By-/lokaltrafik.

Trafiktypen By-/lokaltrafik er ikke mar-keret, undtagen på ganske få gennemgåen-de- og indfaldsveje, disse er markeret gule.

Alle veje eller områder, der ikke er mar-keret har trafiktypen By-/lokaltrafik ogburde være markeret eller skraveret gule.

Specielle områder Veje og gader i og omkring industriområ-der har ofte trafiktypen Bolig-/arbejds-stedstrafik. Veje der fører fra boligområderog til industriområder har også ofte trafik-typen Bolig-/arbejdsstedstrafik.I mange kommuner/byer er der udlagtindustriområder. Eksempelvis som i Kol-ding syd og nordvest for byen. Vejene idisse områder og vejene fra boligkvartererhertil har derfor trafiktypen Bolig-/arbejds-stedstrafik og markeret/skraveret rødt. Ligeledes har området omkring havnen tra-fiktypen Bolig-/arbejdsstedstrafik.Erhvervshavne er som oftest et arbejdsom-råde.

Veje og gader i ferie-/turistområder harofte trafiktyperne Moderat ferietrafik,Udpræget ferietrafik eller Sommerlandstra-fik.

I Kolding er der områder med mangesommerhuse og strande og også turistat-traktioner både nord og syd for fjorden.

Disse områder har trafiktypen Moderatferietrafik eller trafiktypen Udpræget ferie-trafik og er skraveret med henholsvis mør-keblåt og orange.

IndfaldsvejeFra ferie-/turistområderne og fra syd kom-mer indfaldsveje med trafiktypen Moderatferietrafik, da det netop er indfaldsveje tilbyen fra ferie-/turistområder. Disse er mar-keret med mørkeblåt.

Fra lokalområder omkring Kolding er derflere indfaldsveje med trafiktypen Regio-naltrafik. Disse er markeret med grønt.

Mere befærdede indfaldsveje fra størretrafikårer, såsom motorvejen, eller frastørre bebyggelser mod industrikvarterereller bykernen er ofte trafiktypen Bolig-/arbejdsstedstrafik. Disse er markeret medrødt.

121

Kolding skitseret på kort

122

Alle ikke markerede veje eller skraverede områder er gule.

Trafiktyper:Bolig-ArbejdsstedBy- og lokaltrafikRegionaltrafik

FjerntrafikModerat ferietrafikUdpræget ferietrafik

Alle veje i de skraverede områder er omfattet af den pågældende trafiktype

123

14.8 Tælling i 4-benet rundkørselDer er flere måder at tælle trafik i rundkør-sler på, alt efter oversigtsforhold og formålmed tællingen.

I det følgende beskrives 3 metoder, hvor-af metode 3 ikke altid tilfredsstiller krave-ne i kapacitetsberegninger.

1. For hvert af de 4 ben tælles de indkøren-de køretøjer i 3 strømme• De køretøjer der kører ud af 1. afkør-

selsben. (Drejer til højre, hvis det ha-de været et kryds.)

• De køretøjer der kører ud af 2. afkør-selsben. (Kører ligeud, hvis det havde været et kryds.)

• Resten der antages at køre ud af 3. afkørselsben. (Drejer til venstre, hvis det havde været et kryds.)

Denne tælling kan behandles som etkryds, idet man har alle strømme.

2. For hvert af de 4 ben tælles de indkøren-de køretøjer i 2 strømme• De køretøjer der kører ud af 1. afkør-

selsben.• Resten der antages at køre ud af 2.

eller 3. afkørselsben.Herudover tælles de køretøjer, der kørerforbi benet. Der tælles altså også her 3strømme for hvert ben, og som vistnedenfor kan alle strømme regnes ud, sådenne metode også har alle strømme.

3. For hvert af de 4 ben tælles de indkøren-de køretøjer samt de køretøjer, der kørerforbi benet.Der tælles altså 2 strømme for hvert ben,og de udkørende for hvert ben kanberegnes. Man kan ikke beregne strøm-me, kun snit.

Der er naturligvis også mulighed for atforetage en nummerskrivningsanalyse, mendet skal være en meget nøjagtig nummer-skrivning, da alle køretøjer skal kunne gen-

findes. Det er desuden umuligt at havecykler og knallerter med i en nummer-skrivning.

124

Metode 1For hvert ben tælles de indkørende biler i 3strømme, nemlig:

1. De, der kører fra 1. gang (eks. fra ben 1til ben 3), det samme som at dreje tilhøjre i et kryds.

2. De, der kører fra 2. gang (eks. fra ben 1til ben 5), det samme som at køre ligeudi et kryds.

3. Resten (eks. fra ben 1 til ben 7), detsamme som at dreje til venstre i etkryds.

Denne metode kræver et godt overblik, datælleren skal kunne se de indkørende, samtde næste 2 afkørsler. Eksempelvis skal tæl-leren, der tæller de indkørende på ben 1også kunne se om de kører ud af ben 3eller ben 5. Resten kører så ud af ben 7,men denne behøver man ikke at kunne se.

Dette kan efterbehandles som et alminde-ligt kryds, da alle strømme findes. Derforkan metoden bruges til alle formål.

125

7

1 5

3

Metode 2For hvert ben tælles der 3 strømme, nem-lig:

1. De forbikørende. (eks. kører forbi ben 1)2. De indkørende, der drejer af 1. gang.

(eks. fra ben 1 til ben 3)3. Resten af de indkørende, der ikke drejer

af 1. gang. (eks. fra ben 1 til ben 5 eller7, eller rettere fra ben 1, men forbi ben3)

Her skal man kun kunne se 2 ben, nemligde indkørende og 1. afkørsel. Til gengældtælles mange af køretøjerne mere end 1gang, dvs. i en stærk befærdet rundkørselskal der måske mere end 1 tæller på hvertben.

Det er muligt at beregne alle strømme veddenne tællemetode, så den kan behandlessom kryds, og dermed bruges til alle for-mål.

126

7

1 5

3

Beregning af alle strømme:

Her vises hvad der menes med de forskelli-ge forkortelser.F.eks. er der ved ben 1 talt følgende: R1 erde køretøjer, der kører forbi ben 1, 1->3 erde indkørende køretøjer fra ben 1, der dre-jer fra ad ben 3 og 1rest er resten af de ind-kørende køretøjer fra ben 1 (kører ind afben 1, men ikke ud af ben 3).

Beregningen foretages efter følgendeformler:1 -> 3 = talt direkte1 -> 5 = »1rest« - »1->7« (beregnes i næstelinie)1 -> 7 = R5 – »3rest«

3 -> 5 = talt direkte3 -> 7 = »3rest« - »3->1« (beregnes i næstelinie)3 -> 1 = R7 – »5rest«

5 -> 7 = talt direkte5 -> 1 = »5rest« - »5->3« (beregnes i næstelinie)5 -> 3 = R1 – »7rest«

7 -> 1 = talt direkte7 -> 3 = »7rest« - »7->5« (beregnes i næstelinie)7 -> 5 = R3 – »1rest«

127

7

1 5

3

7->1 R77rest 5->7 R55rest

1->3 1restR1 3->5 3restR3

Metode 3Der tælles 2 strømme for hvert ben:

1. De forbikørende.2. De indkørende.

Denne metode kan give snittrafikken på de4 ben, samt på de 4 dele af rundkørslen.De udkørende kan beregnes på hver afkør-sel, som f.eks.:

Udkørende ben 1 = (forbikørende ben 7+ indkørende fra ben 7) – forbikørende ben1. Eller U1 = (R7 + I7) – R1

Snittrafikken kan beregnes som f.eks.:Er snittrafikken ben1 = I1 + U1, som

blev beregnet ovenfor og snittrafikken mel-lem ben 1 og ben 3 = I1 + R1.

Der kan ikke beregnes trafikstrømme.Derfor kan metoden ikke bruges til vissekapacitetsmålinger, hvor det er krævet atkende alle trafikstrømme.

128

7

1 5

3

R1 I7I1 R7