Upload
others
View
0
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Generalforsamling Torsdag den 12. marts 2020
Valg til Formand & kongresdelegeret
Næstformand & kongresdelegeret
Kredsstyrelsesmedlemmer & kongresdelegerede
Side 2 Viborg Lærerkreds - Generalforsamling 2020
Jeg genopstiller til posten som formand og kon-
gresdelegeret for Viborg Lærerkreds.
Jeg vil glæde mig til fortsat at bruge mit engage-
ment, min viden og erfaring til gavn for medlem-
merne i Viborg Lærerkreds. Jeg vil stadigvæk væ-
re i tæt kontakt med medlemmerne og i mit dag-
lige arbejde medvirke til at gøre en positiv for-
skel – i tæt samarbejde med næstformand,
kredsstyrelse, tillidsvalgte, ansatte og mit net-
værk i øvrigt.
Omdrejningspunktet for kredsens arbejde skal
altid være at sikre medlemmerne de bedste mu-
ligheder for at lykkes med opgaven. Jeg ønsker i
disse bestræbelser fortsat at forfølge en linje,
hvor vi gennem konstruktive samarbejdsrelatio-
ner opnår gode resultater ift. arbejdstid og ar-
bejdsmiljø.
Jeg er overbevist om, at vores lokale forståelses-
papir har stor værdi for den enkelte lærer og
børnehaveklasseleder. Jeg vil derfor gerne fort-
sætte ad samarbejdssporet og medvirke til at
udvikle et endnu mere forpligtende, aftalebase-
ret forståelsespapir.
Skal vi i højere grad lykkes med vores vigtige op-
gave i folkeskolen, kræver det større politisk vilje
og handling til at prioritere folkeskolen økono-
misk og til at tage bedst mulig hånd om inklusio-
nen. Derudover skal vi fagprofessionelle i højere
grad vises tillid, lyttes til og inddrages i en bedre
prioritering af resurser og opgaver. Vi skal i den
forbindelse som fagprofessionelle vedholdende
byde os til med vores viden om, hvor ”skoen tryk
ker”, og hvad der virker. Lærerne og børnehave-
klasselederne ved, hvad der skal til for at lave
den bedste folkeskole, og hvad der skal til for at
praktisere reel inklusion med blik for såvel ar-
bejdsmiljøet som det enkelte barn og fællesska-
bet.
Jeg er klar til endnu en periode med spændende
udfordringer som formand for Viborg Lærer-
kreds, og jeg håber på jeres opbakning til mit
kandidatur. Vel mødt d. 12. marts!
Jeanette Winther
Genopstiller til posten som formand og kongresdelegeret
Side 3 Viborg Lærerkreds - Generalforsamling 2020
Arbejdstid, resurser og udfordrede elever. Så en-
kelt kan det vel siges, hvis vi skal pege på de væ-
sentligste problemer, vi har været ramt af siden
2013. Og det vil fortsat være her, jeg lægger min
indsats, hvis jeg bliver genvalgt til posten som
næstformand.
Efter lockout og en folkeskolereform, der blev fi-
nansieret af vores arbejdstid, har vi siden 2013 ar-
bejdet benhårdt på igen at få indflydelse på folke-
skolen og dens rammer. Det er gjort på såvel nati-
onalt som lokalt plan, og der er ingen tvivl om, at
det lange seje træk er den væsentligste årsag til, at
der nu blæser mere positive vinde i retning af læ-
rerne og folkeskolen!
OK18 gav ”kun” en kommission. Trods skepsis,
skuffelse og frygt for en syltekrukke, var vi mange,
der anbefalede at stemme ja. Kommissionen har
nu givet et fælles billede af en lærerhverdag, hvor
der er manglende tid til forberedelse og øvrige op-
gaver. Det skal udnyttes til at forhandle en ordent-
lig arbejdstidsaftale!
At folkeskolereformen blev finansieret af vores
arbejdstid, har længe været en offentlig hemmelig-
hed. Følgeforskning har nu også gjort det klart, at
reformen slår fejl på stort set alle parametre! Der-
for burde det vel også være en logisk politisk prio-
ritering at få kigget reformen efter og få rettet den
til, så vi eksempelvis ikke fremadrettet skal have
en skoledag, der er lang – bare fordi vi kan! Tiden
kunne bruges langt bedre til forberedelse af god
undervisning.
Inklusionen og målsætningen om at alle elever skal
kunne være en del af almenområdet, har ligeledes
vist sig at være forfejlet. Tanken er rigtig, men pri-
sen er for høj både for arbejdsmiljøet, den udfor-
drede elev, og ikke mindst klassekammeraterne. Vi
skal kigge på elevernes behov og efter gode løsnin-
ger – ikke nøjes med, hvad der er økonomisk mu-
ligt.
Med undertegnede som næstformand, vil jeg fort-
sat arbejde for en retning, der hedder:
Ordnede forhold på arbejdstid
Skolen er ikke kun en udgift, men en god in-
vestering i vores børn
Vi vil Inklusionen, når inklusion er den rigtige
løsning for eleven og fællesskabet
Brian Dalsgaard
Genopstiller til posten som næstformand og kongresdelegeret
Side 4 Viborg Lærerkreds - Generalforsamling 2020
Din fagforening skal have din ryg!
Vores vigtigste opgave som fagforening er at være
lydhør og til stede. Vi skal være lydhøre overfor
hvad der rør sig blandt medlemmerne, særligt via
tillidsrepræsentanterne, der kender hverdagen
ude på den enkelte arbejdsplads. Og vi skal være
til stede, når der er brug for det. Både som bisid-
der til møder, som sparring for TR, til faglige klub-
ber og til praksisforum.
Skolestruktur, Nest-light, lederskifte, nybyggeri,
omstrukturering, Aula og mange andre ting fylder i
større eller mindre grad i det enkelte medlems ar-
bejdsliv. Og selvom det ikke er os, hverken lærerne
eller lærerkredsen, der beslutter disse ting, skal vi
sørge for at bruge vores samarbejdspartnere i by-
råd, forvaltning og på skolerne, så vi får skabt de
bedst mulige arbejdsforhold for de lærere, børne-
haveklasseledere og vejledere, der står midt i for-
andringerne.
For mig er det vigtigt, at vi har ét samlet skolevæ-
sen i Viborg Kommune. Selvom vi har lokale for-
skelligheder, skal der være mere der samler os. Vi
skal fortsat dele de gode erfaringer, hjælpe de ste-
der, hvor man er kørt fast, og medvirke til, at vi
fortsat kan holde den lærerfaglige fane højt i vores
daglige arbejde ude på skolerne.
I de seneste to år har vi i kredsstyrelsen arbejdet
på vores visuelle kommunikation, med ny signa-
turfarve og logo. Og vi har brugt en del kræfter på
Facebook, hvor vi blandt andet lægger nyheder og
arrangementer op. For vi skal i kredsstyrelsen væ-
re gode til at fortælle hvad vi laver, og hvilke ting
vi gerne vil lave sammen med jer.
Vi skal også sørge for at have det sjovt ind imel-
lem. Det kan både være til standup på Paletten, til
åbent medlemskursus, til volleyturnering eller no-
get helt fjerde. Og nye idéer til medlemsaktiviteter
er altid velkomne!
Bedre arbejdsforhold, mere sammenhæng mellem
skolerne, bedre kommunikation og sjov. Alt det vil
jeg gerne være med til at gøre mere af, og det hå-
ber jeg at I vil bakke mig op i. Derfor genopstiller
jeg som kredsstyrelsesmedlem og kongresdelege-
ret.
Anne Halkjær Johnsson - 38 år - Lærer på STU Vi-
borg - TR siden 2015 - medlem af kredsstyrelsen
siden 2016
Anne Halkjær Johnsson
Genopstiller til posten som kredsstyrelsesmedlem og kongresdelegeret
Side 5 Viborg Lærerkreds - Generalforsamling 2020
Jeg er lærer og TR på Møldrup skole og har siden
2016 været en del af kredsstyrelsen i Viborg Læ-
rerkreds. For 2 år siden skrev jeg i mit valgoplæg,
at vi skulle arbejde for bedre sammenhæng mel-
lem tid og opgaver, og den ambition tillader jeg
mig at gentage. Kommissionsrapporten talte sit
tydelige sprog; såvel lærere og ledere er enige
om den kæmpe udfordring i folkeskolen. Der
skal være tid nok til at forberede vores kerneop-
gave - undervisning - og tid nok til alle de opga-
ver, der hænger sammen med undervisning og
det daglige arbejde med børnene. Man kan ikke
få det hele for det halve, og hvis vi skal lykkes
med god undervisning samt en øget inklusions-
opgave, så kræver det tid og hænder. Politikerne
i Viborg får rigtig meget for pengene, for vores
medlemmer arbejder hver dag for at lave den
bedste folkeskole. Jeg vil gøre mit for, at vi som
fagforening kæmper for arbejdsforhold, hvor
medlemmerne ikke efterlades med ansvaret for
selv at skaffe sig tid til opgaverne.
Vi skal italesætte det, der presser vores hverdag
og stjæler vores tid. Arbejdsglæden trives bedst,
hvis vi har indflydelse på forandringer og nye
tiltag og ikke bombarderes med krav om øget
digitalisering og dokumentation, flere elevpla-
ner, tests og jeg kunne blive ved. Mange ønsker
at bidrage til udviklingen i folkeskolen, men vi
skal tro på vores faglighed og professionelle
dømmekraft og huske på, hvorfor vi holder sko-
le. Det, vi bruger vores tid på, skal give mening
for vores arbejde med eleverne.
I Viborg har vi fulgt samarbejdssporet i forhold
til forvaltning og politikere, og det skal vi blive
ved med. Med input fra medlemmerne og TR’er-
ne har vi fået noget at gå med i et forståelsespa-
pir, og jeg er stor fan af kredsstyrelsens priorite-
ring af at komme rundt på møderne i faglig klub
og lytte til lokale forhold. En ny arbejdstidsaftale
løser måske ikke alle vores udfordringer, men
kan være afsættet til et forbedret forståelsespa-
pir med flere fælles vilkår for lærerarbejdet i Vi-
borg.
Anni Østergaard Bleicken
Genopstiller til posten som kredsstyrelsesmedlem og kongresdelegeret
Side 6 Viborg Lærerkreds - Generalforsamling 2020
Mit navn er Jacob Svejstrup, er 51 år, bor i Viborg
og arbejder på Bøgeskovskolen i Bjerringbro. Her
har jeg været lærer siden 2001, og før det var jeg i
nogle år lærer på Rødkærsbro skole. Jeg har, i me-
re end 17 år, været TR og har de sidste 4 år tillige
siddet i kredsstyrelsen i Viborg Lærerkreds.
Jeg er netop valgt til Hovedstyrelsen i Danmarks
Lærerforening og er blevet medlem af foreningens
Arbejdsmiljø og Organisationsudvalg.
Jeg er både stolt og taknemmelig for at få den mu-
lighed for at gøre min indflydelse gældende - nu
også for alle lærere i Danmark. Det er jeres lokale
opbakning i Viborg Lærerkreds, der har muliggjort
at vores lokale udfordringer, problemer og også
løsninger, i højere grad end tidligere, bliver en del
af lærernes stemme i hovedstyrelsen. Samtidig er
jeg også sikker på, at det vil tilføre kredsstyrelsen
en ekstra dimension, og at jeg her vil kunne bidra-
ge med input, der kvalificerer, nuancerer og per-
spektiverer de beslutninger der træffes.
Lærerkommissionen præsenterede deres rapport i
midten af december Rapporten fastslog i store
træk, hvad vi vidste i forvejen. Nemlig at der er en
ubalance mellem tid og opgaver, at forberedelse
er blevet en residual og bl.a. også at lokale aftaler
på skole og kredsniveau har stor betydning for læ-
rernes oplevelse af anerkendelse og dermed også
for et bedre psykisk arbejdsmiljø.
Så uanset om de forestående forhandlinger, mel-
lem DLF og KL, om en ny central arbejdstidsaftale
giver et positivt resultat eller ej, så er det helt af-
gørende at Viborg Lærerkreds sammen med Vi-
borg kommune får landet en lokal aftale
med afsæt i den virkelighed, der opleves af lærere
og børnehaveklasseledere. En aftale, der sikrer lige
vilkår, uanset om man er ansat på den ene eller
den anden skole i kommunen og en aftale, der
konkret signalerer at vores arbejdsgiver tager de
arbejdstidsmæssige udfordringer på sig, og ikke
alene overlader det til skoleledelserne og den en-
kelte skoles økonomi.
Jeg kender til de daglige glæder og udfordringer i
folkeskolen. Jeg brænder for at gøre en forskel for
lærerne og dermed også børnene i vores al-
lesammens folkeskole. Jeg ser muligheder, men
også er konstruktiv kritisk og jeg vil fortsat arbejde
for alle medlemmer af Danmarks Lærerforening.
Jeg stiller hermed mit kandidatur til rådighed.
Vi ses til generalforsamlingen.
Jacob Svejstrup
Jacob Svejstrup
Genopstiller til posten som kredsstyrelsesmedlem og kongresdelegeret