Tilsætningsstoffer i cigaretter€¦ · 2. 2. • Resumé Resumé Dokumentationssøgning I forbindelse med denne rapport har vi søgt litteratur, der giver en beskrivelse af den

Tilsætningsstoffer i cigaretter

Et litteraturstudie

��

�� !"#$%%��&� ��'(��)*�#*�+*�%%,,,-�� -��,,,-.&��-��,,,-��-/��

�� #%%+

TIL

SÆ

TN

ING

SS

TO

FF

ER

I CIG

AR

ET

TE

R E

T L

ITT

ER

AT

UR

ST

UD

IE

Tilsætningsstoffer

i cigaretter

Et litteraturstudie

Forfattere:Per Kim NielsenAnne Ganner BechCamilla Plambeck HansenHenrik LøckeInes Maria NielsenMads BengtsenMichael NørgaardNina LeiSara Fokdal Pedersen

Kræftens Bekæmpelse • Projekt Børn, Unge & Rygning

Tilsætningsstoffer i cigaretter.Et litteraturstudie

Per Kim NielsenAnne Ganner BechCamilla Plambeck HansenHenrik LøckeInes Maria NielsenMads BengtsenMichael NørgaardNina LeiSara Fokdal Pedersen

Grafi sk tilrettelæggelse:Erhvervsskolernes Forlag

Redigering:Ida Skov

Kræftens Bekæmpelse 2007ForebyggelsesafdelingenProjekt Børn, Unge & RygningStrandboulevarden 492100 København Øtlf: 35 25 75 00

www.rygning.comwww.xhale.dkwww.liv.dkwww.cancer.dk

Omslag: Erhvervsskolernes Forlag

ISBN: 978-87-7881-902-4

Rapporten kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse

Copyright 2007 © af Kræftens Bekæm-pelse. Alle rettigheder forbeholdes.

Projektet er støttet af Indenrigs- og Sund-hedsministeriets pulje fra Tips- og Lotto-midler.

Indhold

Forord 5 1. Indledning 7 2. Resumé 11

2.2. Résumé in English 15

3. Metodebeskrivelse 19

4. Brugen af tilsætningsstoffer 25

5. Andre funktioner som tilsætningsstoffer kan have 31

6. Pyrolyse af tilsætningsstoffer 37

7. Inddeling af stofferne 43

8. De enkelte grupper 53

8.1. Carboxylsyrer 55

8.2. Estere 77

8.3. Cykliske estere 116

8.4. Aldehyder 129

8.5. Ketoner 150

8.6. Alkoholer 160

8.7. Phenoler 204

8.8. Ethere 207

8.9. Alkener 209

8.10. Epoxider 213

Tilsætningsstoffer i cigaretter – Et litteraturstudie

8.11. N-aromater 215

8.12. Planteblade 222

8.13. Plantefrø/frugt 225

8.14. Essentielle olier 228

8.15. Karamelfarve 240

8.16. Sukkerstoffer 243

8.17. Chololade 248 8.18. Harpiks 254

8.19. Sekret fra dyr 257

8.20. Blandede væsker 259

8.21. Bark 260

8.22. Planterødder 260

9. Opsummering af kapitel 8 263

10. Konklusion 273

11.1. Bilag 1. Indberetningsliste House of Prince 279

11.2. Bilag 2. Datablade over stofferne 291

11.3. Bilag 3. Dansk lovgivning og EU-direktiv 417

5

Forord

Med tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets aktivitetspulje fra Tips- og Lottomidlerne har vi udarbejdet denne rapport om tilsætningsstoffer i cigaretter. Derudover har vi oprettet en database (fi ndes på www.rygning.com) over den videnskabelige dokumentation, som vi har fundet. Dette er blevet gjort for at få et overblik over, hvordan tobaksindustrien anvender tilsætningsstofferne, og hvilke virkninger disse har på indholdet af stoffer i røgen. På denne måde får vi en oversigt over deres eventuelle toksiske effekter.

Målene med projektet har været følgende:

- at afdække den internationale viden om tilsætningsstoffer - at oprette en vidensbase, som sikrer information og giver oversigt til beslut-

ningstagere og personer, der arbejder med tilsætningsstoffer - at beskrive de mulige toksiske effekter, som tilsætningsstoffer har, samt beskrive

de virkninger, de har på dannelse af andre stoffer i røgen - at beskrive de ændringer i afhængighed af cigaretter, som tilsætningsstofferne

kan være medvirkende til.

De tilsætningsstoffer, som vi har behandlet i denne rapport, er de 249 stoffer, som House of Prince har indberettet til den danske Sundhedsstyrelse, at de til-sætter tobakken. Ud over disse tilsætningsstoffer i tobakken anvender de også 50 tilsætningsstoffer i papir, lim, fi lter m.m.. Vi har afgrænset antallet af tilsætnings-stoffer til dem, som House of Prince har indberettet, da det endnu ikke er muligt at få en fyldestgørende liste fra EU eller andre instanser. Det gør også undersøg-elsen mere relevant for Danmark.

Indhold i rapporten

Denne rapport skal gerne give et indblik i de mange mulige effekter, som til-sætningsstofferne har, en vurdering af, hvilken toksisk virkning de har og hvilke stoffer, der muligvis skaber øget afhængighed. Der er søgt viden i både de lit-teraturdatabaser, der indeholder videnskabelige artikler, og i de arkiver, som den amerikanske tobaksindustri er blevet påbudt at offentliggøre. Selve metoden er beskrevet i et særskilt afsnit i rapporten, kapitel 3. Resumé på dansk og engelsk skal give et hurtigt indblik i de problemfelter, der fi ndes i forbindelse med anvendelsen af tilsætningsstoffer samt give overblik over, hvor der mangler viden.


6

Kapitlerne 4, 5 og 6 efter metodebeskrivelsen giver en hurtig indføring i proble-matikken, hvorefter der i kapitel 7 er en beskrivelse af de kemiske stofgrupper, som vi har inddelt stofferne i, samt forklaring af stoffernes karakteriske kemiske egenskaber. I kapitel 8 sammenskrives den viden, vi har fundet frem til, med tilhørende referencer efter hver stofgruppe.

I kapitel 9 opsummerer vi de problematikker, vi har fundet, i vores gennemgang af stofferne. Det er en opsummering af de væsentligste dele i kapitel 8, samt en vurdering af de mulige konsekvenser af disse problemer.

Konklusionen i kapitel 10 giver en kort gennemgang af, hvad vi har fundet, samt de mangler der fi ndes for reelt at kunne vurdere tilsætningsstoffernes virkning. Endelig opstiller vi løsningsmodeller til at skaffe mere viden, og et bud på, hvad man bør gøre her og nu.

Anvendelse af rapporten

Vi håber, at denne rapport kan danne grundlag for beslutninger om, hvilke frem-tidige reguleringer der skal foretages i brugen af tilsætningsstoffer. Desuden hå-ber vi, at rapporten vil føre til uddybende toksikologiske undersøgelser, så beslut-ningerne kan træffes på et godt videnskabeligt grundlag.

Endelig håber vi, at rapporten giver anledning til en bred og dybdegående debat i medierne og Folketinget, og at den giver mulighed for en bedre forståelse for tilsætningsstoffernes virkning hos personer, der i dagligdagen arbejder med ef-fekten af rygning.

Tak for hjælp

Flere personer har hjulpet os frem til denne rapports indhold. Vi vil især tak-ke Kirsten Egebjerg, Tine Christine Hansen og Christian Aagaard Thuesen for deres hjælp i opstarten af projektet. Vi takker for kommentarer og støtte fra projektmedarbejdere i projektgruppen Børn, Unge & Rygning og Ida Skov for korrekturarbejde.

Venlig hilsen Forfatterne

Indledning1.


8

9

1. • Indledning

1.

Indledning

Der har i fl ere omgange været diskussioner i de danske medier om betydningen af tilsætningsstoffer i cigaretter. Der har været mange påstande om, at nogle tilsætningsstoffer giver øget afhængighed eller øgede skadevirkningerne ved ryg-ningen og også påstande om det modsatte. I denne forbindelse har der været politiske diskussioner om forbud mod brug af tilsætningsstoffer, som kan skabe øget afhængighed af cigaretterne. Den 26. april 2006 afholdt Folketingets sund-hedsudvalg en høring med temaet “Tilsætningsstoffer i tobaksvarer”, som skulle give politikerne i sundhedsudvalget et beslutningsgrundlag. Denne høring kan høres og læses på Teknologirådets hjemmeside, www.tekno.dk.

Der er ingen lovgivning, der på nuværende tidspunkt regulerer, hvilke stoffer der må tilsættes cigaretterne, hverken i tobakken, fi ltret eller papiret. Ej heller fi ndes der en lovgivning om, hvilke former for tryksværte der må anvendes. Et EU-di-rektiv og en dansk lov påbyder cigaretproducenterne årligt at indberette, hvilke tilsætningsstoffer de anvender samt i hvilke mængder. Samme lov påbyder pro-ducenterne, at de skal indberette, hvorfor de bruger de pågældende tilsætnings-stoffer, og hvilken viden de har i forhold til stoffernes eventuelle toksiske effekt. I listen over stofferne, som producenten eller importøren indberetter, skal de toksikologiske oplysninger, som de har til rådighed om ingredienserne, fremgå. Det gælder stoffernes effekt både før og efter forbrændingen, alt efter hvad der er relevant. Med særlig hensyn til stoffernes sundhedsmæssige virkning skal der blandt andet oplyses om alle de risici for afhængighed, som stofferne indebærer.

I EU-direktivet fra 2002 blev det også fastlagt, at EU-Kommissionen senest den 31. december 2004 og derefter hvert andet år skal forelægge Europa-Parlamen-tet, Europarådet og EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anven-delsen af dette direktiv. Af denne rapport, som skal bistås af videnskabelige og tekniske eksperter, skal bl.a. fremgå følgende: - metoder til en mere realistisk bedømmelse og regulering af den toksiske

påvirkning og skadevirkning heraf - udvikling af standardiserede prøvningsmetoder til bedømmelse af indhol-

det af andre bestanddele end tjære, nikotin og kulilte


10

- toksikologiske data, som fabrikanterne skal oplyse om ingredienser, og måden, hvorpå de skal prøves med henblik på at sætte de offentlige sund-hedsmyndigheder i stand til at vurdere deres anvendelse.

Og endelig står der også i artikel 12 i direktivet: ”Som led i den første rapport, der er nævnt i artikel 11, opfordres Kommissionen af hensyn til det indre markeds funktion til, senest d. 31. december 2004 på grundlag af de i artikel 6 omhandlende oplysninger, at forelægge et forslag til en fælles liste over tilladte ingredienser i tobaksvarer, bl.a. under hensyn til den risiko for afhængighed, de indebærer.”

Ovenstående er ikke sket, hvorfor der stadig mangler en regulering af, hvilke til-sætningsstoffer der må anvendes i cigaretterne ligesom der stadig mangler samlet viden om tilsætningsstoffernes mulige uheldige virkninger.

Resumé2.


12

13

2.

2. • Resumé

Resumé

Dokumentationssøgning

I forbindelse med denne rapport har vi søgt litteratur, der giver en beskrivelse af den effekt, som tilsætningsstoffer brugt i cigaretter kan have i forhold til toksi-citet, metabolisme, dannelse af pyrolyseprodukter og skabelse af afhængighed. Søgningen efter dokumentation har været foretaget i fl ere databaser, men det har været svært at fi nde større mængder dokumentation. Især undersøgelser, der har taget udgangspunkt i rygning og undersøgelser, der ikke er foretaget eller støttet af tobaksindustrien, har været svære at fi nde.

Vi har undersøgt litteraturen for dokumentation af de 249 tilsætningsstoffer som House of Prince har indberettet, at de tilsætter tobakken. Vi har ikke undersøgt de 50 tilsætningsstoffer, som de anvender i papir, fi lter m.m.

Formålet med søgningen

Der er et stort behov for, at der skabes muligheder for uvildig forskning, så der dermed bliver skabt yderligere dokumentation. Dette er nødvendigt for at lave en reel vurdering af stoffernes virkning. Kræftens Bekæmpelse synes, at det er skræmmende, at man tillader brug af tilsætningsstoffer i cigaretter, uden at der fi ndes nogen ordentlig dokumentation af stoffernes effekt ved rygning. På samme måde er det mærkværdigt, at der ikke fi ndes nogen lovmæssig regulering af tobaksindustriens brug af tilsætningsstoffer, som der bl.a. fi ndes i forhold til nydelses- og levnedsmidler.

Problemer med anvendelsen af stofferne

Selvom det ikke har været let at fi nde relevant dokumentation, er der for en del af stoffernes vedkommende nogle effekter, som angiver, at der kan være problemer med deres anvendelse i cigaretterne. En del af den dokumentation, som vi har fundet, har ikke været fra undersøgelser i forbindelse med rygning, men under-søgelser af indtagelse af stofferne på anden måde. Det kan derfor være svært at konkludere, om effekten er den samme ved rygning. Hvis disse typer af under-søgelser viser en effekt, vil vi mene, at det antyder et problem med anvendelsen af stoffet, som bør undersøges nærmere.


14

Tilsætningsstoffernes effekt og virkning

Vi har fundet dokumentation, der peger på, at tilsætningsstofferne mentol, la-krids og propylen glycol kan lette rygningen og dermed gøre det nemmere at starte med at ryge. Derudover har vi fundet andre stoffer, der medvirker til hur-tigere afhængighed. Mentol samt stofferne acetophenon, benzylalkohol, cis-3-hexanol, theobromin i chokolade og acetaldehyd, der dannes ved forbrænding af sukkerstoffer, kan medvirke til en forøgelse af afhængigheden og skabe lettere og hurtigere optagelse af de skadelige og afhængighedsskabende stoffer i røgen. Acetaldehyd interagerer måske med nikotinen i centralnervesystemet.

Flere af stofferne skaber en kemisk irritation og ætsning i lungerne, men denne effekt er svær at vurdere i forhold til de mange andre stoffer, der er i cigaretrøg. Nogle af stofferne har muligvis en direkte skadelig virkning på lungevævet.

Der er fl ere af tilsætningsstofferne har en dokumenteret effekt i form af mutati-oner, eller som hæmmende på reparationsmekanismerne ved mutationer, således at de kan være kræftfremkaldende eller øge risikoen for udvikling af kræft. Disse stoffer bør tages ud af produktionen og ikke bruges, før de er undersøgt ordent-ligt. Se nærmere beskrivelse i kapitel 8 og i opsummeringen i kapitel 9.

Der er også nogle tilsætningsstoffer, som måske kan gøre skade på andre organer i kroppen end lungerne, skabe overfølsomhed eller nedsætte produktionen af nogle kønshormoner.

Men igen bør der skabes bedre dokumentation, og de stoffer, der er mistanke om, har skadelige effekter, bør tages ud af produktionen, indtil de er undersøgt bedre. Derudover bør der udarbejdes en lovgivning, der regulerer brugen af til-sætningsstoffer.

Résumé in English 2.2.


16

17

2.2.

Résumé in English

The search for documents:

This report builds on a literature search for documents that describe the effect that additives used in cigarettes in terms of toxicity, metabolism, occurrence of pyrolytic waste products and addictiveness. The search for documentation has incorporated several databases, but it has been diffi cult to fi nd large quantities of documentation. It has been especially diffi cult to fi nd studies that specifi cally fo-cused on smoking or studies that were not conducted by or fi nancially supported by the tobacco industry.

We have examined the documentation for 249 additives that the House of Prince has reported using in their tobacco. We have not examined the additional 50 ad-ditives that are used in the paper, fi lter etc.

The purpose of the search:

Impartial research is a prerequisite for further documentation of additives. This is necessary in order to perform a reliable evaluation of the substances. We fi nd it alarming that the use of additives in cigarettes are permitted without any reliable documentation of the effect that these substances have when smoked. It is also peculiar that that no legal regulation of the additives used by the tobacco indu-stry exist, considering the legal regulation applied to foods and drinks.

Problems with the use of the substances:

Even though the search for relevant documentation has not been easy, a number of studies were found that suggest a negative effect in some of the substances in cigarettes. Some of the documentation found was not research directly related to the effect of additives in smoking, but research of consumption or the use of the additives in other ways. Therefore it is diffi cult to conclude that the effect is the same in smoking. However, if these types of research show an negative effect, we believe, that this indicates a problem with the use of the additive, and that it should be further investigated.

2.2 • Résumé in English


18

The effects and infl uences of the additives:

Documentation indicates that the additives menthol, liquorice and propylene les-sen the harshness of tobacco use and make starting smoking easier for beginners. We also found substances that contribute to the creation of a larger smoking addiction. Menthol and the additives acetophenon, benzylalcohol, cis-3-hexanol theobromin (found in chocolate) and also acetaldehyde (by-product of carameli-zed sugar), can increase the addiction and facilitate absorption of the damaging addictive additives in the cigarette smoke. It is also possible that Acetaldehyde in-teracts with nicotine producing a stronger effect on the central nervous system.

Several of the additives create a chemical irritation and corrosion in the lungs, but it is diffi cult to estimate the effect of additives because smoke itself has an irritating or corrosive effect on the lungs. Some of the substances may have an immediate damaging effect on the lung tissue. Several of the additives have a do-cumented effect in terms of mutations or they can inhibit repairing mechanisms of mutations. This means that some additives can cause cancer or increase the risk of developing cancer. These additives should be removed from the cigarette production and not be used until they have been further investigated.

Some of the additives might also damage other body organs than the lungs or decreasethe production of the sex hormones. Better documentation is needed and additi-ves that are suspected to have a damaging effect should not be in the production until they have been further investigated. In addition, it is highly recommended that law be put in place that is able to regulate the use of additives in cigarettes.

Metodebeskrivelse3.


20

21

3.

3. • Metodebeskrivelse

Metodebeskrivelse

Rapporten bygger på litteraturstudier af den eksisterende kemiske, toksikolo-giske og sundhedsvidenskabelige evidens på området. Litteratursøgningen er foregået i forskellige elektroniske databaser. For det første er der søgt på To-bacco Documents Online (www.tobaccodocuments.org), som indeholder dokumenter offentliggjort fra tobaksindustriens arkiver som led i aftalen mellem seks store tobaksvirksomheder og 46 stater i USA (den såkaldte Master Settlement Agree-ment i november 1998). I enkelte tilfælde er der også søgt direkte i de enkelte tobaksvirksomheders arkiver. En oversigt over disse fi ndes på www.tobaccoarchives.com. For det andet er der søgt i fl ere af de databaser, som stilles til rådighed af National Library of Medicine. Det drejer sig primært om Pubmed (www.pubmed.gov), som indeholder referencer til artikler fra medicinske tidsskrifter, og Toxnet (www.toxnet.nlm.nih.gov), der er en samling af databaser med artikler af toksikolo-gisk og miljøsundhedsmæssig karakter, samt i mindre omfang Pubchem (pubchem.ncbi.nlm.nih.gov), der indeholder diverse information om kemiske stoffer. Desuden er der søgt på bl.a. IPCS INCHEM (www.inchem.org), som er en database med peer reviewed information om kemiske stoffer fra internationale organisationer her-under EU, JEFCA og OECD, og European Chemical Substances Information System (ecb.jrc.it/esis).

Der er søgt på tilsætningsstoffernes kemiske navne, synonymer og CAS numre. I de tilfælde, hvor der er kommet mange resultater til en søgning, er søgningen indsnævret ved samtidig at søge på ”smoking”, ”tobacco” og/eller ”toxicology”. Udover søgning i diverse elektroniske databaser er de anvendte artiklers referen-celister gennemgået for relevante studier.

Artiklerne er blevet prioriteret efter om de omhandlede:1) De toksikologiske virkninger af stofferne ved rygning.2) De toksikologiske virkninger af stofferne ved inhalation.3) De toksikologiske virkninger af stofferne ved oral, dermal eller anden

eksponeringsvej.

Humane studier er endvidere blevet prioriteret over dyrestudier, og tilsvarende er langtidsstudier prioriteret over korttidsstudier. Det har været kendetegnende for litteratursøgningen, at der er blevet fundet få studier, som falder ind under punkt 1 og 2. Således har det for mange af stofferne været nødvendigt at anvende studier, som omhandler oral administration af de pågældende tilsætningsstoffer.


22

Selvom dette ikke er optimalt i forhold til studier omhandlende rygning, så kan det forsvares med, at en del af de stoffer, som kommer ned i lungesystemet kan ende i mavesækken. Tilsvarende er dermal eksponering også relevant, idet denne type eksponering også forekommer i forbindelse med rygning. Hovedparten af de toksikologiske studier af kemiske stoffer, som eksisterer, er udført på forsøgs-dyr, og for mange af studiernes vedkommende er der tale om akutstudier eller korttidsstudier, hvor dyrene udsættes for høje doser gennem en kort tidsperiode. Når kemiske stoffer undersøges er det denne type af studier, som først udfø-res, hvorefter eventuelle langtidsstudier af stofferne iværksættes. Resultaterne fra akutstudier/korttidsstudier refereres ofte som LD50 eller LC50, som er henholds-vis den dosis og den koncentration, der leder til død hos halvdelen af forsøgs-dyrene. Ved rygning vil der være tale om en eksponering, der som regel foregår over mange år, og som er af lav dosis. Ikke desto mindre giver akutstudierne et umiddelbart billede af stoffernes toksicitet.

I rapporten varierer det, hvor meget der er skrevet om det enkelte tilsætningsstof. Dette afspejler dels tilgængeligheden af litteratur om stoffets toksikologiske virk-ning, og dels et skøn af det enkelte tilsætningsstof vigtighed ud fra toksicitet.

Det har som nævnt været stort set umuligt at fi nde nogle studier af virkningerne af de tilsætningsstoffer, som tilsættes tobakken, i relation til rygning. De få stu-dier, som trods alt fi ndes på området, er som regel enten udført af tobaksin-dustrien selv eller støttet af denne. Der mangler således i høj grad uafhængige studier på området. Mange af tilsætningsstofferne, der anvendes i tobak, bruges også inden for bl.a. fødevareindustrien, men på trods af dette er det overrask-ende, hvor lidt viden der faktisk fi ndes om stoffernes virkning.

Ved den forbrændingsproces, som fi nder sted under rygning, omdannes de ca. 249 tilsætningsstoffer sammen med de andre stoffer, som fi ndes i tobakken, til over 4000 forskellige kemiske stoffer. Det har i denne rapport ikke været muligt at behandle fl ere tusinde stoffer, og derfor har vi valgt at fokusere på de stof-fer, som tilsættes tobakken under fremstillingen. En fyldestgørende toksikolo-gisk vurdering af rygning vil dog kræve, at der også tages højde for de mange pyrolyseprodukter. Pyrolyseprodukterne fra visse af tilsætningsstofferne omtales dog i rapporten. Oplysningerne om hvilke stoffer, der dannes ved pyrolyse af tilsætningsstofferne stammer hovedsageligt fra et pyrolysestudie udført af Baker & Bishop (J. Anal. Appl. Pyrolysis 2004; 71: 223-311), og der skal derfor knyttes en kommentar til dette studie. I studiet har forfatterne til dels efterlignet de for-brændingsforhold, som eksisterer under rygning af en cigaret, og har for de en-kelte tilsætningsstoffer gennemført et pyrolyseforsøg, hvor pyrolyseprodukterne af stoffet er blevet registreret. På denne baggrund er det maksimale indhold i ci-garetrøgen af pyrolyseprodukter for det enkelte tilsætningsstof blevet estimeret. Det skal bemærkes, at disse pyrolyseprodukter ikke nødvendigvis er de samme

23

stoffer, som vil blive registreret efter rygning af en cigaret, hvor mange tilsæt-ningsstoffer forbrændes på samme tid. Endvidere kan forbrænding af forskellige tilsætningsstoffer lede til dannelsen af de samme pyrolyseprodukter, hvilket bi-drager yderligere til koncentrationen af disse kemiske stoffer.

I rapporten er ppm (parts per million) omregnet til mg/cigaret. I disse omreg-ninger har vi forudsat, at der er 0,8 g tobak i en cigaret. Dette gælder også for beregninger, hvor procent er omregnet til mg/cigaret.

Informationerne til datablade for de enkelte tilsætningsstoffer i bilag 2 er primært hentet i følgende to databaser: www.acros.com og www.sigmaaldrich.com.

Vi har været mange om at udarbejde rapporten og der har været tale om et pres-set projektforløb. Rapporten er derfor ikke udtryk for en systematisk gennem-gang af al relevant evidens på området, men rapporten giver derimod et overblik over, hvilken viden der umiddelbart fi ndes om de forskellige stofgrupper, der anvendes som tilsætningsstoffer i tobak, hvilket kan danne grundlaget for det fremtidige arbejde med tilsætningsstoffer i tobak.

3. • Metodebeskrivelse

3.


24

4. Brugen af

tilsætningsstoffer


26

27

Brugen af tilsætningsstoffer

Eddikesyre, kakao, mentol og titandioxid er blot nogle få eksempler på, hvilke tilsætningsstoffer, der anvendes i cigaretter solgt i Danmark. Men hvad er et til-sætningsstof egentlig? Og hvornår er et stof et tilsætningsstof?

Den danske lovgivning (Se bilag 3) på området er et resultat af et EU-direktiv om tobaksvarer fra 2001 (Se bilag 3). I direktivet fi gurerer følgende defi nition på et tilsætningsstof, idet vi i denne rapport sætter lighedstegn mellem begreberne ”ingrediens” og ”tilsætningsstof ”. I artikel 2 stk. 5 kan man således læse:»ingrediens«: alle stoffer eller alle bestanddele, undtagen tobaksblade eller andre naturlige eller uforarbejdede tobaksplantedele, der anvendes ved fremstilling eller tilberedning af tobaksvarer, og som genfi ndes i det endelige produkt i uændret eller ændret form, herunder papir, fi lter, blæk og klæbemiddel.

Som det fremgår af ovenstående, er der tale om en bred defi nition, der ikke blot inkluderer de kemikalier, der tilsættes tobakken, men også bestanddelene i ciga-retpapiret, fi lteret og eksempelvis blækket, der er anvendt til at skrive på cigaret-terne med. Samt limen, der lukker papiret.

I Danmark eksisterer der ingen regler for, hvilke tilsætningsstoffer det er tilladt at anvende i tobaksvarer. En række andre lande (heriblandt USA, Frankrig og Tyskland) har, i modsætning til Danmark, retningslinjer for, hvad det er tilladt at anvende som tilsætningsstof.

Finder man sin leverpostej frem fra køleskabet og tager et blik på deklarationen, får man et umiddelbart indblik i, hvilke tilsætningsstoffer den indeholder. Tager man i stedet et blik på en pakke cigaretter, fi nder man her oplysninger om tjære-, nikotin- og kulilteindhold (carbonmonoxid) (Se bilag 3), men i modsætning til leverpostejen, står der intet om tilsætningsstoffer på cigaretpakken. Som en følge af EU-direktivet er det imidlertid nu også muligt at få et indblik i, hvilke tilsæt-ningsstoffer der benyttes i tobaksvarer. Dette skyldes, at EU-direktivet anmoder cigaretproducenterne om årligt at indberette en liste over, hvilke tilsætningsstof-fer de bruger i tobaksvarer. Derudover skal de blandt andet angive formålet med tilsætningsstofferne og bidrage med oplysninger om kendte toksikologiske ef-fekter.

4. • Brugen af tilsætningsstoffer

4.


28

Teksten i artikel 6 stk. 1. lyder således:Medlemsstaterne anmoder alle tobaksfi rmaer og - importører om at indgive en liste over de ingredienser - og mængden heraf - som anvendes ved fremstillingen af deres tobaksvarer, opdelt pr. handelsnavn og type. Listen skal ledsages af en erklæring om, hvorfor de pågældende ingredienser indgår i tobaksva-rer. Den skal oplyse om ingrediensernes funktion og kategori. Listen skal også indeholde alle de toksikologiske oplysninger, producenten eller importøren har til rådighed om disse ingredi-enser, før og efter forbrændingen, alt efter hvad der er relevant, med særlig henvisning til deres sundhedsmæssige virkning, blandt andet med hensyn til alle risici for afhængighed, de indebærer. Alle de ingredienser, der indgår i den pågældende tobaksvare, skal opføres på listen i rækkefølge efter faldende vægt.De oplysninger, der er nævnt i første afsnit, indgives en gang om året, første gang senest den 31. december 2002.

I 2006 indberettede House of Prince, der er et datterselskab af Skandinavisk Tobakskompagni, en liste med i alt 299 tilsætningsstoffer. I 2000 offentliggjorde Dansk Tobaksindustri, at de brugte 37 tilsætningsstoffer til deres cigaretter, hvil-ket nu viser sig ikke at være det rigtige antal, da der nu er blevet indberettet 299 tilsætningsstoffer. Af disse 299 tilsætningsstoffer er de 249 tilsat tobakken, mens de resterende 50 anvendes til fremstilling af papir, lim, fi lter, blæk osv. Der skal her gøres opmærksom på, at de i alt 299 forskellige tilsætningsstoffer er et samlet tal for alle House of Princes cigaretmærker – i det enkelte cigaretmærke er der således langt færre tilsætningsstoffer.

Som det fremgår af ovenstående, er langt de fl este tilsætningsstoffer altså tilsat selve tobakken. For at få et større indblik i formålet med de forskellige tilsæt-ningsstoffer i tobakken, kan man foretage en opdeling af denne gruppe i en række undergrupper. Herunder følger en oversigt over undergrupperne samt en beskrivelse af deres formål. Desuden gives eksempler på forbindelser fra de for-skellige grupper.• Aromastoffer: Dette er den klart største gruppe af tilsætningsstoffer i to-

bakken. Disse stoffer medvirker til at give det enkelte cigaretmærke sin ka-rakteristiske smag. En lang række af aromastofferne vil kunne genfi ndes i almindelige fødevarer, men i modsætning til cigaretter bliver aromastoffer i fødevarer ikke udsat for varme på op til 900 °C. Eksempler på aromastoffer er mentol og kakao.

• Forbrændingsregulerende stoffer tilsættes cigaretter for at modifi cere den måde, hvorpå forbrændingen fi nder sted. Et anvendelsesområde er ved at tilsætte stoffer, der medfører, at partiklerne i røgen bliver mindre og dermed usynlige, således at røgen fremstår mindre irriterende over for ikkerygere. Et eksempel på et forbrændingsregulerende stof er natriumcitrat. Dette stof kan også genfi ndes i cigaretpapiret.

29

• Fugtighedsbevarende stoffer: Der kan gå lang tid fra tobakken høstes, til den bliver røget, i eksempelvis en cigaret. For at forhindre at tobakken i mel-lemtiden bliver for tør, tilsættes der stoffer, som kan holde på fugtigheden. Eksempel: Glycerol.

• Fyldstoffer: Formålet med sådanne stoffer er at øge cigarettens volumen. Eksempel: Cellulose.

• Konserveringsmidler: Konserveringsmidlerne sikrer, at tobakken ikke be-gynder at gå i forrådnelse. Eksempel: Benzoesyre.

• Solventer: Solventer – eller opløsningsmidler – anvendes til at opløse de andre tilsætningsstoffer med, således at man efterfølgende kan få dem jævnt fordelt i cigaretterne. Eksempel: Ethanol.

4.

4. • Brugen af tilsætningsstoffer


30

Andre funktioner som

tilsætningsstoffer kan

have

5.


32

33

5. • Andre funktioner som tilsætningsstoffer kan have

5.

Andre funktioner som tilsætningsstoffer kan have

I det foregående kapitel gav vi en kort introduktion til de forskellige tilsætnings-stoffer, der fi ndes i cigaretterne. Mange af tilsætningsstofferne anvendes til at designe cigaretten. I hovedtræk er tobakken ens i alle typer af cigaretter, men det er tilsætningsstofferne, der skaber den enkelte cigarettypes kendetegn. Tobaks-industrien bruger tilsætningsstofferne – især aromastofferne – til at gøre røgen mere appellerende med hensyn til lugt og smag og til at gøre den mere mild, så man lettere kan starte med at ryge.

Der kan også være en lang række andre ulemper ved de tilsatte stoffer. I dette afsnit gives en introduktion til nogle af de problematikker, som tilsætningsstof-ferne kan være relaterede til. I kapitel 8 vil vi komme nærmere ind på det enkelte tilsætningsstofs funktion og eventuelle uheldige bivirkninger.

Når man ser på tilsætningsstoffernes funktion, ud over de grundlæggende, kan de både have direkte og indirekte skadevirkninger. En direkte skadevirkning kan være, at tilsætningsstoffet har en toksisk effekt, mens indirekte skadevirkninger kan være, at tilsætningsstoffet øger andre skadelige stoffers effekt, medvirker til dannelse af nye farlige stoffer ved forbrændingen eller øger optagelsen af de andre stoffer i røgen, så der skabes yderligere afhængighed eller skader. Det giver sig selv, at de indirekte skadevirkninger er væsentligt sværere at kontrollere end de direkte, da det kan være svært at have et fuldstændigt overblik over alle de processer, der forløber under forbrændingen af en cigaret. Dette vender vi tilbage til i næste kapitel, hvor vi ser nærmere på pyrolysen af tilsætningsstoffer i cigaretten.

Visse af de tilsætningsstoffer, der bruges i cigaretterne, har en direkte toksisk effekt, også selvom vi ser bort fra de stoffer, der dannes ved forbrændingen og de mulige reaktioner med andre stoffer i røgen. Der fi ndes ingen lovgivning, som regulerer, hvilke tilsætningsstoffer der må bruges i cigaretterne, hvorfor der i vores gennemgang af tilsætningsstofferne i kapitel 8 viser sig at være en del af tilsætningsstofferne, der har en direkte toksisk effekt. Også selvom disse er al-mindeligt anvendt i anden sammenhæng. Dette viser, at der er et stort behov for, at der skabes mulighed for at undersøge stofferne fyldestgørende.


34

Som det er antydet i det foregående, er tilsætningsstofferne medvirkende til at gøre cigaretterne mere tiltrækkende. Ikke nok med at tilsætningsstofferne sikrer, at cigaretterne og røgen smager mindre stærk, men visse af stofferne i cigaretter-ne er også medvirkende til decideret at lindre effekten af cigaretterne. Et eksem-pel på dette er mentol, der har en smertelindrende effekt. Røgen kan derfor føles mindre irriterende, når den kommer ned i lungerne. Mentol stimulerer kuldere-ceptorer i hud og slimhinder, hvorved den oplevede kølende effekt af mentol initieres. Ved moderate doser er det denne kølende effekt, der er dominerende. I højere koncentrationer har stoffet derudover en lokalbedøvende virkning, hvilket giver midlertidig lindring i forbindelse med forkølelsessymptomer som hoste, halsirritation og øget slimproduktion. Denne bedøvende virkning opleves som værende positiv og giver en fejlagtig følelse af mindre respiratorisk ubehag og øget lufttilstrømning. Det er dog værd at nævne, at det ikke er en reel fysiologisk virkning, der reducerer ubehaget, men udelukkende en nervestimulerende effekt, der gør, at opfattelsen ændres. Samtidig er det væsentligt at tage højde for, at denne bedøvende virkning ligeledes kan maskere tidlige symptomer på tobaks-induceret respiratorisk lidelse. Sådanne symptomer drejer sig netop om hoste, slimdannelse og stakåndethed og forekommer som hovedregel inden frembrud-det af kronisk obstruktiv lungesygdom (rygerlunger) og lungecancer.

Som de fl este er klar over, er nikotin hovedårsagen til tobakkens vanedannende virkning. Men det er ikke kun nikotin, der kan skabe afhængigheden af cigaretter. Også andre stoffer i cigaretten kan muligvis have denne effekt eller hjælpe med at skabe afhængighed. Når man nedsætter nikotinniveauet i cigaretter, bliver to-baksaromaen også nedsat, og røgen bliver krads. For at undgå dette i de såkaldte light-cigaretter, har man tilsat to stoffer: nikotin-levulinat og levulinsyre. Disse stoffer gør røgen mild og blid. Målinger har vist, at et større antal nikotinrecep-torer aktiveres i nervesystemet, når man tilsætter disse stoffer. Stofferne skaber således en øget afhængighedseffekt, uden at standardmålinger viser et højere ni-kotinniveau. På samme måde er der andre stoffer, der fremmer afhængighedsef-fekten. Det gælder fx kakao, theobromin, glycyrrhizin og pyridine samt muligvis stoffet acetaldehyd, der dannes ved forbrændingen af sukkerstoffer.

Nikotins optagelseshastighed i kroppen er afhængig af surhedsgraden i røgen og omgivelserne. Nikotinmolekylet kan således fi ndes i tre forskellige former. Disse forskellige former påvirker nikotins evne til at blive optaget i kroppen.”Neutralt nikotin” er et uladet molekyle. Afhængigt af pH kan molekylet optage op til to positivt ladede protoner. Der indstilles en ligevægt mellem de tre former for nikotin i forhold til surhedsgraden. Ved pH-værdier over 5,5 dannes der mere og mere af det uladede nikotin. Ved middel til lav pH optager nikotin en eller to protoner og får dermed en positiv ladning.

35

5. • Andre funktioner som tilsætningsstoffer kan have

5.

Figur 5.1. Nikotinstilstandsform i forhold til pH-værdien i det miljø som nikotin befi nder sig i.

For lettere at optage det i kroppen, skal nikotin være uladet, da den kun der-ved kan gennemtrænge cellemembranerne, som indeholder meget fedt. Herefter trænger nikotinen videre ind i kroppen og blodet. Som udgangspunkt er ciga-retrøg let sur, og nikotinen optages derfor i første omgang dårligt. I lungerne eksisterer der dog en højere pH (7,4), hvorfor nikotin her kommer i den uladede form, og nu kan optages.Der har været mange diskussioner om, hvorvidt tobaksproducenterne har til-sat stoffer til tobakken med den direkte hensigt at opnå højere pH. Dette ville lette optagelsen af det vanedannende nikotin, allerede inden det når lungerne, og således føre til en øget afhængighed. Fokus har især været rettet mod basen ammoniak og beslægtede forbindelser, men enhver forbindelse, der hjælper til at øge pH, vil have en potentiel effekt.

Der er mange forskellige faktorer, som har indfl ydelse på cigaretafhængighed. Det er således ikke kun de tilsætningsstoffer, der letter optagelsen af nikotin, som har indvirkning på afhængigheden. Tobaksindustrien designer cigaretterne i forhold til den enkelte målgruppe. Fx anvendes sødestoffer i forsøg på at mildne smagen, mens andre stoffer har til hensigt at lette optagelsen af tilsætningsstof-ferne. Enkelte stoffer kan, som tidligere nævnt, danne nye stoffer, der ligesom nikotin er afhængighedsskabende. Den psykiske og sociale afhængighed kan også påvirkes ved andre metoder end de rent fysiologiske, hvilket der også bør tages højde for i en samlet vurdering af cigaretternes afhængighedsskabende virkning.

10

1/2

1Andel

Nikotin H H

HN

HH

N N

NNCH3CH3 CH3

pKs = 3,0 pKs = 7.8

Nikotin H Nikotin

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 ph

+ + +

+

+

N+


36

6. Pyrolyse af

tilsætningsstofferne


38

39

6. • Pyrolyse af tilsætningsstofferne

6.

Pyrolyse af tilsætningsstofferne

Dannelsen af nye stoffer er en anden bekymrende faktor, når tilsætningsstof-ferne bliver udsat for de ekstreme forhold under cigarettens antænding: Høje temperaturer – helt op til 900 °C – områder med meget ilt og områder uden ilt, samt den konstante destillation og kondensering af stofferne. Under disse for-hold sker mange forskellige kemiske reaktioner blandt alle de andre 4000 stoffer, der også befi nder sig i røgen.

Afbrænding betegnes generelt pyrolyse. Hvad der præcist foregår under pyro-lysen, er særdeles svært at forklare i detaljer, da cigaretten indeholder utallige forbindelser, der kan reagere enten alene eller med hinanden, og reaktionerne er som regel afhængige af temperaturen. Ved forbrænding af en cigaret, kan man forestille sig følgende tre scenarier for tilsætningsstofferne i en cigaret:• Tilsætningsstofferne destillerer direkte ind i røgen.• Tilsætningsstofferne oxideres eller reduceres, hvorefter reaktionsproduk-

terne indgår i røgen.• Tilsætningsstofferne pyrolyseres eller oxideres, hvorefter reaktionsproduk-

terne reagerer med tobakken eller med forbindelser i røgen og påvirker reak-tionsprodukternes mængde. Herved dannes der nye produkter i røgen.

Figur 6.1. De forskellige zoner i cigaretten hvor de fysiske og kemiske processer af tilsætnings-stofferne foregår.

Glødezonen

I glødezonen afbrændes tobakken ved temperaturer oppe på 800-900 ºC og un-der meget oxygenholdige forhold. Dette kan forårsage oxidation af tilsætnings-stoffer i tobakken. I denne zone bliver stofferne ofte delt i mindre enheder, og enkelte forbrændes helt til CO2 og H2O. Når glødezonen afsluttes, indtræder en oxygenfri zone.

pyrolyse- og pyrosyntesezonenkondensationszone

destillationszoneglødezone


40

Pyrolyse- og pyrosyntesezonen

Efter at stofferne har forladt glødezonen, er der skabt et reducerende miljø, hvor der næsten ingen oxygen er, men derimod brint. Denne indtrådte zone kaldes for pyrolysezonen, som bliver efterfulgt af pyrosyntesezonen. Ved pyrolyse opdeles de organiske forbindelser til mindre enheder som umættede carbonhydrider og frie radikaler. Herefter sker der en pyrosyntese, hvor de mindre enheder går sam-men og danner større forbindelser. Det er bl.a. i denne proces, at de kræftfrem-kaldende nitrosaminer og polycykliske aromatiske forbindelser (PAH) dannes.

Destillationszonen

Destillationszonen afl øser pyrolysen, og i denne zone bliver mange stoffer fra tobakken trukket ud i røgen som gasser. De mest stabile stoffer og dem med lavt kogepunkt forbliver i røgen.

Kondensationszonen

I kondensationszonen kondenseres en del af stofferne, fx nikotin og stofferne i tjæren, igen, således at de bliver opkoncentreret i cigaretten længere henne mod munden. Når man ryger cigaretten længere op, bliver disse stoffer, der er blevet opkoncentreret, igen påvirket af glødezonen, samt pyrolyse- og pyrosyntesezo-nen, og ved destillationen kommer de med ind i munden i højere koncentration, end da man startede med at ryge cigaretten. Der sker altså hele tiden en for-brænding, opvarmning, destillation, pyrolyse m.m. af stofferne, hvilket er årsa-gen til, at der opstår så mange forskellige forbindelser i røgen.

Man har ved en lang række eksperimenter forsøgt at undersøge, hvorvidt de forskellige tilsætningsstoffer påvirkes og påvirker tobakken under de høje tempe-raturer. Nogle har foretaget eksperimenter, hvor de har afbrændt forbindelserne alene, mens andre har afbrændt stofblandinger i kontrollerede forsøg. Som en tommelfi ngerregel kan man antage, at mindre organiske forbindelser, på grund af deres høje fl ygtighed, har en større tendens til at destillere direkte over i røgen uden at undergå nogen reaktion. Større forbindelser har dog generelt et højere kogepunkt og vil i højere grad have risiko for at reagere ved den høje temperatur. Et eksempel herpå er de sakkarider, der tilsættes tobakken, fx almindelig sukker. Ved den høje temperatur undergår de en ufuldstændig forbrænding og danner formaldehyd, et stof, der i sig selv, er mistænkt for at være vanedannende og kræftfremkaldende. Det skal dog bemærkes, at der også er sakkarider i cigaretter, hvori der ikke er tilsætningsstoffer, da sakkarider er en naturlig bestanddel af tobakken.

Sorbitol er et af de 249 tilsætningsstoffer, der bruges i den danske tobaksindustri (Se beskrivelse s. 188 i kapitel 8). Dette er en type af sukkeralkohol, der frem-

41

kommer ved reduktion af glukose, som omdanner den aldehydgruppe (-HC=O), der sidder på kulstof 1 til en methoxygruppe (-CH2OH). Vist i illustrationen nedenunder.

Figur 6.2. Reduktion af glukose til dannelse af sorbitol

Pyrolyseforsøgsdata af sorbitol har vist, at den bl.a. omdannes til furan, 2-methyl-furan, furaldehyder osv., hvor alle er klassifi cerede som værende meget toksiske.

Pyrolysen af sorbitol og omdannelsen til de ovennævnte stoffer sker gennem en række organiske reaktioner, der bl.a. involverer kondensation og oxidation af sorbitolmolekylet. Som et eksempel på en reaktionsmekanisme har vi valgt at vise, hvordan sorbitol omdannes til furaldehyd under pyrolyseprocessen.

Figur 6.3. Det er vigtigt at bemærke, at denne mekanisme er en antagelse. Der foreligger ingen beviser på mekanismen, udover at sorbitol bliver omdannet til furaldehyde.

HOH2C

OH

H

OH

H

H

OH

OH

H

O

H

HOH2C

OH

H

OH

H

H

OH

OH

H

CH2OH+ H2

Glucose sorbitol

O

H

OH

H

H

H

H

HO

CH2OHO

H

O:

H

H

H

H

:O

CH2OH

HH

OH CH2OH

H H

-2H2O

[O]

OC

O

H

furaldehyde

H H

H

HO: HO

H

CH2OH

H

H

H

HO

H

OH

O O

H

CH2OH

H

H

H

HO

H

OH

H H

O

H

CH2OH

H

H

H

HO

H

OH~900º c-H2O

sorbitol

6. • Pyrolyse af tilsætningsstofferne

6.


42

7. Inddeling af stofferne


44

45

Inddeling af stofferne

Funktionelle grupper. Hvad er det?

De funktionelle grupper i de organiske forbindelser, har vi valgt at ligge til grund for vores inddeling af de 249 tilsætningsstoffer. I de efterfølgende afsnit vil der kort blive gjort rede for de forskellige funktionelle grupper, som de 249 tilsæt-ningsstoffer er blevet inddelt i. Desuden vil der blive anvendt enkelte tilsætnings-stoffer som eksempler.

Enhver organisk forbindelse har sine egne unikke fysiske og kemiske egenskaber. Disse egenskaber kan klassifi ceres i nogle bestemte kemiske grupper afhængigt af forbindelsernes strukturelle karaktertræk, som kendetegnes ved, at medlem-merne i en given kemisk gruppe har samme reaktionsmønstre.

Denne fælles strukturelle lighed, som gør det muligt at klassifi cere de organiske forbindelser, kaldes funktionelgruppe. En funktionelgruppe er en gruppe af ato-mer, der befi nder sig i større molekylesammenhæng, og som har sin helt karakte-ristiske kemiske facon. Medlemmerne i hver af disse funktionelgrupper reagerer på næsten samme måde, uanset hvilket molekyle de befi nder sig på.

Alkener

Som illustrativ forklaring kan vi betragte fi gur 7.1, der viser to organiske forbin-delser. Ethylen, der er lille og simpel, mens alpha-pinene (et af tilsætningsstof-ferne, se nærmere s.206) er et væsentligt mere komplekst bicyklisk terpenmole-kyle (komponent i træ-terpentinolie). Begge disse molekyler tilhører den samme kemiske funktionelgruppe, kaldet alkener (c=c). Alkener er umættede kulbrinter, der indeholder en carbon-carbon dobbeltbinding.

Når vi reagerer både ethylen og alpha-pinene med bromid (Br2), vil bromid rea-gere med (c=c) funktionelgruppen på akkurat den samme måde i begge tilfælde, uafhængigt af både karakteren og størrelsen af den resterende del af molekylet. Derfor er kemien i ethvert organisk molekyle, uanset størrelse og kompleksitet, stort set bestemt af den funktionelgruppe, som den indeholder

7.

7. • Inddeling af stofferne


46

Figur 7.1. Reaktionen af ethylen og alpha-pinene med Br2.

Alkoholer, phenoler og ether

Alkoholer, phenoler, og ether er organiske forbindelser, der er normalt udbredt i naturen, og som har adskillige industrielle, medicinale samt biologiske anvendel-sesmuligheder. Disse stoffer er organiske derivater fra vand, hvor en eller begge hydrogenatomer er blevet erstattet af organiske forbindelser, altså H-O-H bliver til R-O-H eller R-O-R. Alle tre komponenter har funktionelgrupper, som inde-holder karbon-oxygen (C-O) enkeltbinding.

Alkoholer

Alkoholer har oftest lav toksicitet og er i stand til at opløse ikke-polære substan-ser. Derfor bliver de i vid udstrækning brugt som reagensmiddel eller solventer i medicin, parfume og essens i industrien.Som funktionelgruppe har alkoholer en hydroxylgruppe (–OH) bundet til et mættet karbon-atom (fi gur 7.2).

H H

HH

C C

ethylene Alpha pinene

C C

HH3C

Br2

Br2

BrBr

HH3CC C

Br

HHHH

Br

47

Figur 7.2. Den funktionelle gruppe alkohol er markeret med rødt. Ovenstående stof geraniol er et af de 21 indberettede tilsætningsstoffer, der indeholder alkohol som funktionelgruppe.

Phenol

Phenol har tit antibakterielle egenskaber, derfor er den en aktiv ingrediens i anti-bakterielmidler, samt i orale anæstesimidler. Fenoler, som en funktionelgruppe, har en –OH gruppe bundet til et karbon-atom på en aromatisk ring (fi gur 7.3).

Figur 7.3. Den funktionelle gruppe phenol er markeret med rødt. Det viste stof guaiacol er et af de 3 indberettede tilsætningsstoffer, der tilhører den funktionelle gruppe phenoler.

7.


Alkohol

Garaniol

RC OH

Guaiacol

Phenol

O

O

H


48

Ether

Ether er meget farlige og brandfarlige stoffer, der, som en funktionelgruppe, har formlen R-O-R, hvor R er organiske substanser(fi gur 7.4).

Figur 7.4. Den funktionelle gruppe ether er markeret med rødt,. Ovenstående stof p-dimet-hoxybenzen, er et af de 3 indberettede tilsætningsstoffer, der indeholder ether som funktionel-gruppe.

Aldehyder og ketoner Både aldehyder og ketoner består af den funktionelle gruppe carbonylgruppen O=C. Carbonylgruppen er en polærgruppe. Dette bevirker, at aldehyder og ke-toner får højere smelte- og kogepunkter. En polær gruppe er også mere hydrofi lt (hydrofi lt ”vandelskende”). Dette refererer til en fysisk egenskab hos et molekyle, som gør, at det er termodynamisk favorabelt for molekylet at danne kortvarige hydrogenbindinger med vandmolekyler eller andre polærsolventer. Derfor er de laveste aldehyder og ketoner letopløselige i vand.

Aldehyder

Aldehyd er en funktionelgruppe, der består af carbonylgruppe O=C, som er bundet til et H-atom (RCHO). Aldehyder har en desinfi cerende effekt, og derfor fi ndes de ofte i både desinfi cerende middel, konserveringsmiddel og medicin (fi gur 7.5).

Figur 7.5. Den funktionelle gruppe aldehyd er markeret med rødt. Ovenstående stof benzoa-ldehyd er et af de 15 indberettede tilsætningsstoffer, der indeholder benzoaldehyd som funktio-nelgruppe.

p-dimethoxybenzene

EtherRC

O

CR

Benzoaldehyde

AldehydeR

O

H

49

Ketoner

Ketoner er nogle funktionelgrupper, der består af en carbonylgruppe linket til to andre carbongrupper, og som har en formel R2 (CO)R1. Ketoner bruges ofte i parfumer og maling for at stabilisere de andre ingredienser, så de ikke skal de-gradere hurtigt. Ketoner bruges også som solventer og halvfabrikata i kemiindu-strien og har mange biologiske metaboliske effekter i levende organismer (fi gur 7.6).

Figur 7.6. Den funktionelle gruppe keton er markeret med rødt. Ovenstående stof acetophenon som er et af de18 indberettede tilsætningsstoffer, der indeholder keton som funktionelgruppe.

Carboxylsyre og ester Carboxylsyrer og deres derivater, som fx ester og cykliske ester, er nogle af de hyppigst forekommende organiske komponenter i både gastronomi, laboratorier og i levende organismer. Disse funktionelgrupper består strukturelt set af en acyl-gruppe -C=O bundet til et elektronegativt atom eller substans.

Carboxylsyre

Carboxylsyre er en organisk syre, der fi ndes i bl.a. insektbid, sur mælk, aminosyre, harsk smør, kokosolie osv. Den funktionelle gruppe i carboxylsyrer er karakteri-seret ved, at de indeholder en carboxylgruppe -C(=O)OH, dvs. et acyl bundet til en hydroxylgruppe(–OH) (fi gur 7.7).

Figur 7.7 A) Den funktionelle acyl-gruppe. B) Den funktionelle gruppe carboxylsyre, samt benzosyre er et af de 18 indberettede tilsætningsstoffer, der indeholder carboxylsyre som funk-tionel gruppe.

7.


Acetophenon

ketoneR

O

C

R

BenzosyreAcyl

R

O

C

R

carboxylsyreR

O

C

OH

B A


50

Ester

Ester er en meget udbredt og naturlig forekommende organisk stofgruppe, og som nævnt tidligere er den et derivat af carboxylsyre. Mange estere er aromatiske væsker, der dufter behageligt, og de fl este frugter har netop deres karakteristiske duft fra kombinationer af estere. Duften er afhængig af antallet af kulstofato-mer, som esteren er opbygget af. Jo færre kulstofatomer, der indgår i esterens molekyleformel, des bedre dufter esteren. Derfor bliver mange estere brugt som kunstige smags- og duftstoffer.

Ester er en funktionelgruppe, der består af en acyl-gruppe, der er bundet til et oxygenatom (–OR). R refererer til et hvilket som helst organisk komponent (fi gur 7.8)

Figur 7.8. A) Den funktionelle gruppe ester samt benzosyrebenzylester, som er en af de 55 indberettede tilsætningsstoffet, der indeholder ester som funktionel gruppe.

Sammensatte stofforbindelser

Ikke alle tilsætningsstofferne kunne opfylde kriteriet om, at blive inddelt i mo-nofunktionelgrupperne, fordi nogle af disse tilsætningsstoffer indeholder mange varierede og sammensatte organiske forbindelser. I alt er der 90 sammensatte stofforbindelser, der bruges primært som aroma, dvs. duft- og smagsstoffer, i den danske tobaksproduktion.

Disse stoffer er komplekse, eftersom de enten er fremkommet fra forskellige plantedele (fx kakao, der indeholder mange organiske stoffer bl.a. theobromin, koffein, fi ber, sukker og proteiner), harpiks, dyresekret eller deciderede blandede væsker fx vine. Vin er en alkoholisk drik og defi neres som et produkt af fermen-tation af druejuice og gæringsproces, dvs. omdannelsen af sukker til alkohol ved brug af gær under anaerobe (luftfri) forhold).

I kapitel 8 har vi beskrevet de enkelte sammensatte stofforbindelser og for fl ere af dem angivet, hvad de indeholder af forskellige stoffer.

Benzosyrebenzylester

EsterR

O

C

OR

A

51

Vi har inddelt de 90 sammensatte forbindelser i følgende grupper: Planteblade Plantefrø og frugterEssentielle olierKaramelfarveSukkerstofferLakridsHarpiksSekret fra dyrBlandede væsker/produkterBarkPlanterødder


7.


52

8. De enkelte grupper


54

55

De enkelte tilsætningsstoffer

I dette kapitel gennemgår vi resultaterne af vores litteraturstudie. Hvert enkelt stof er beskrevet i forhold til viden vi har fundet om toksikologisk virkning, om-sætning i kroppen, pyrolyse m.m.

Stofferne er opdelt i forhold til de stofgrupper de tilhører. Der er brugt følgende opdeling:• 8.1. Carboxylsyre• 8.2. Estere• 8.3. Cykliske estere• 8.4. Aldehyder• 8.5. Ketoner• 8.6. Alkoholer• 8.7. Phenoler• 8.8. Ethere• 8.9. Alkener• 8.10. Epoxider• 8.11. N-aromater• 8.12. Planteblade• 8.13. Plantefrø/frugt• 8.14. Essentieel olier• 8.15. Karamelfarve• 8.16. Sukkerstoffer• 8.17. Chokolade• 8.18. Harpiks• 8.19. Sekret fra dyr• 8.20. Blandede væsker• 8.21. Bark• 8.22. Planterødder

8.1. Carboxylsyre

Carboxylsyre dækker over en lang række kemikalier, der har mange forskellige funktioner i den industrielle produktion. Mange af syrerne benyttes som tilsæt-ningsstof, smagsstof og stabilisator i fødevarer. En stor del af stofferne fore-

8.1. • Carboxylsyre

8.1.


56

kommer naturligt og tjener en vigtig funktion i ernæring. Adskillige af stofferne er mellemliggende substanser i normale biokemiske processer og er derfor også naturligt forekommende i menneskets krop. Ifølge Skandinavisk Tobakskompag-ni benyttes 18 forskellige carboxylsyrer som tilsætningsstoffer i tobak, og disse præsenteres enkeltvis i dette kapitel. De fl este af syrerne er ikke associeret med alvorlige fysiologiske effekter hos mennesket. Det er dog blevet rapporteret i forskellige studier, at eksponering for enkelte af syrerne kan producere uheldige virkninger hos mennesket, men dette sker sædvanligvis efter et højt ekspone-ringsniveau. Carboxylsyrers primære skadelige effekt er sædvanligvis relateret til syrernes irriterende effekt på hud, øjne og slimhinder.

3-methylbutansyresyre (CAS: 503-74-2)

Isovaleric acid

Isovaleric acid forekommer naturligt i en lang række fødevarer herunder forskel-lige frugter, grøntsager, ost, mælk, fi sk og fl ere essentielle olier, der fx fi ndes i cypres, laurbærblade, humle, citrongræs og rosmarin (1). Desuden er stoffet et medliggende produkt i produktionen af leucin, der er en af de 21 aminosyrer, der produceres i kroppen. Stoffet bliver anvendt som et smagsstof i industrien. Det bliver bl.a. tilsat kød, tyggegummi, ost og behandlede grøntsager (2). Isovaleric acid tilsættes cigaretter for at forbedre smagen og giver røgen en smag af vin, frugt og ost. Samtidig tilfører stoffet røgen en sød smag (3). Buyske et al. (4) rap-porterer, at røgen fra 100 cigaretter indeholder 5,50-13,97 mg 3-methylbutansyre, hvilket svarer til 55,0-139,7 μg 3-methylbutansyre pr. cigaret.

Toksikologisk virkning

Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt den toksikologiske virkning for 3-methylbutansyre ved rygning eller inhalation.

Det er blevet fundet, at 3-methylbutansyre er mildt irriterende for øjnene hos kaniner(5).

Isovaleric acid udviser en moderat til lav akut toksicitet. Et akut oral toksici-tetsstudie udført på rotter har resulteret i LD50 på mindre end 3,2 g/kg krops-vægt (1;6). Det skal bemærkes, at den estimerede LD50 langt overgår den dosis 3-methylbutansyre, der er vurderet til at være i en cigarets røg.

57

Pyrolyse

I et studie af Clark et al. er det forsøgt estimeret, hvor stor en mængde 3-methyl-butansyre, der er i cigaretter. Tre forskellige tobaksmærker sammenlignes, og for-fatterne fi nder, at der er 68,2-101 μg isovaleric acid pr. gram tobak i de anvendte cigaretter (7).

Det har været muligt at fi nde et teoretisk studie, der har undersøgt, hvorledes isovaleric acid reagerer ved pyrolyse. I studiet er forholdene, der forekommer inde i en brændende cigaret, simuleret (8). Studiet viser, at ca. 90 % af 3-methyl-butansyre forbliver intakt ved pyrolyse. Den resterende del omdannes til epo-xyhexanone (5,1 %), isoamyl isovalerat (0,3 %), andre pentansyre (4,0 %) og et uidentifi ceret stof (0,5 %).

Benzoesyre (CAS: 65-85-0)

Benzoic acid

Benzoesyre er naturligt forekommende i mange planter, da stoffet er et mellem-liggende produkt i formationen af andre stoffer/forbindelser. Der er især en høj koncentration i forskellige bær. Stoffet er også blevet fundet i dyr. Benzoesyre er derfor naturligt forekommende i mange fødevarer, fx i mælkeprodukter (9). Benzoesyre benyttes som et konserveringsmiddel i cigaretter (Se bilag 1) og i en lang række føde- og drikkevarer (9). Når isovaleric acid tilsættes cigaretter, får røgen en svag og rund smag (3). Buyske et al. (4) har fundet, at røgen fra 100 cigaretter indeholder 2,68-4,39 mg isovaleric acid, hvilket svarer til 26,8-43,9 μg benzoesyre pr. cigaret.

Optagelse og metabolisme

Efter oral indtagelse af benzoesyre sker der en hurtig absorption af stoffet fra mavetarmkanalen både i mennesker og dyr. Det kan forventes, at stoffet bliver 100 % optaget (9). Benzoesyre bliver derimod ikke fuldstændig absorberet gen-nem huden. I et studie med seks mennesker blev det fundet, at kun 36 % af den påførte dosis blev optaget indenfor 12 timer (10). In vivo studier udført på hud/skind fra forskellige dyr bekræfter resultatet, som er opnået med mennesker (9).

Efter absorption bliver benzoesyre metaboliseret i leveren, ved at stoffet danner forbindelse med glycerin, hvilket resulterer i dannelsen af hippuric acid, der hur-tigt udskilles med urinen. På grund af den hurtige metabolisering og udskillelse er det usandsynligt, at benzoesyre og dens metabolit akkumuleres i kroppen (9).

8.1.



58


I gnavere er den akutte toksicitet fra benzoesyre meget lav. Den orale LD50 er på 1.940 mg/kg kropsvægt for mus og 3.040 mg/kg kropsvægt for rotter (9).

Benzoesyre er lettere irriterende for huden og øjnene (9).

I et korttidsstudie med rotter er der fundet skader på centralnervesystemet så-vel som histopatologiske forandringer i hjernen efter fodring med høje dosis af benzoesyre (1.800 mg/kg kropsvægt) i fem - ti dage. Andre effekter inkluderer reduceret vægtøgning, forandringer i organvægt, forandringer i serumparametre eller histopatologiske forandringer i leveren (9).

Pyrolyse

I et teoretisk studie af Baker et al. (8) er det blevet estimeret, at 97,2 % af ben-zoesyre forbliver intakt ved pyrolyse. Den resterende del omdannes til isopropyl-benzoat, phenylethylsyre og phenylbenzoat.

2-methylpropansyre (CAS: 79-31-2)

Isobutyric acid

2-methylpropansyre forekommer naturligt i fl ere fødevarer, herunder ost, øl og essentielle olier, som fx fi ndes i kamille, laurbær og johannesbrødsfrugter (11;12). Syren er endvidere naturligt forekommende i kroppen, da det produceres under metaboliseringen af valin, der er en af de 21 aminosyrer kroppen danner (13). Stoffet bruges primært i fødevarer og til dyr som et middel, der skal hæmme svamp i at gro, og i produktionen af ester, der bliver benyttet i opløsningsmidler, smagsstoffer og parfume (12). 2-methylpropansyre bliver anvendt som et smagsstof i cigaretter (Se bilag 1) og giver røgen en smag af ost og frugt. Desuden gør stoffet røgen fyldig og glat (3). I et teoretisk studie af Baker et al. er det estimeret, at røgen fra en cigaret maksi-malt indeholder 9 μg 2-methylpropansyre (8). Buyske et al (4) har derimod fundet i et eksperimentelt studie, at røgen fra 100 cigaretter indeholder 3,87-7,39 mg 2-methylpropansyre, hvilket svarer til 38,7-73,9 μg isobutyric acid pr. cigaret. Det er værd at bemærke, at der er markant forskel i testresultaterne fra disse to stu-dier, hvilket formentlig skyldes, at det ene studie er studieteoretisk og det andet eksperimentelt.

59


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt 2-methylpropansy-rens toksikologiske virkning ved rygning.

Et studie på kaniner har vist, at i 2-methylpropansyre kan forårsage betydelige skader på hornhinden, når det påføres som en 5 % vandig opløsning af syren (14).

Et enkelt studie har undersøgt 2-methylpropansyrens toksikologiske virkning ved inhalation. I dette studie inhalerede en gruppe rotter luft mættet med 2-methyl-propansyre støv/damp i otte timer, og der forekom ingen dødsfald (14).

Flere akutte orale toksicitetsstudier udført på rotter, har rapporteret en LD50 på 280 mg/kg (14;15). Denne LD50værdi overgår dog klart den dosis 2-methyl-propansyre, der er estimeret til at være i en cigarets røg.

Pyrolyse

Det har været muligt at fi nde et studie, der har undersøgt, hvorledes 3-methyl-butansyre reagerer ved pyrolyse. I dette teoretiske studie er forholdene, der fore-kommer inde i en brændende cigaret, simuleret (8). Studiet viser, at ca. 60,5 % af 2-methylpropansyre forbliver intakt ved pyrolyse. Den resterende del omdannes til n-butansyre (35,5 %), ethansyre (1,2 %) og to uidentifi cerede stoffer (2,8 %).

Cinnamylsyre(CAS: 621-82-9)

Cinnamic acid

Cinnamylsyre er naturligt forekommende i mange planter. Stoffet er en bestand-del af essentielle olier, der bl.a. fi ndes i basilikum, kanel, ammerod og kakaoblade (16). Cinnamylsyre anvendes som et smagsstof i cigaretter (se bilag 1) og giver røgen en balsamisk smag (3). Det er estimeret, at røgen fra en cigaret maksimalt indeholder 1 μg cinnamylsyre (8).


Akutte orale toksicitetsstudier udført på rotter, mus og grise viser, at cinnamyl-syre har en oral LD50 på over 5.000 mg/kg, hvilket indikerer, at stoffet har en meget lav toksicitet (16).

Et studie har undersøgt, hvorvidt røg indeholdende cinnamylsyre har en toksisk virkning ved inhalation. Der blev benyttet røg, som indeholdt 33 % cinnamyl-

8.1.



60

syre. Studiet består af: A) Et akut toksicitetsstudie, hvor grupper af 15 grise og 20 rotter bliver eksponeret for hhv. 920 mg røg/m3 i 30 min (ct = 27,6 mg/min/m3) eller 1.630 mg røg/m3 i 45 min (ct = 73,4 mg/min/m3), B) Et korttidsstudie med gentagne eksponeringer, hvor grupper på ti af hhv. kaniner, rotter, grise og mus bliver eksponeret for 660 mg røg/m3 i en time om dagen i fem dage og C) Et humant eksponeringsstudie, hvor ni raske mænd i alderen 18-22 år eksponeredes for røg indeholdende cinnamylsyre i en koncentration på 70 mg røg/m3 i ti min. I de to første studier (A og B) blev der ikke fundet tegn på toksicitet eller patolo-giske forandringer blandt dyrene. I det første studie (A) blev der set en minimal blodgennemstrømning i de små blodkar i lungerne hos en mindre del af dyrene. Forfatterne mener, at dette fund ikke er direkte relateret til udsættelsen af røg indeholdende cinnamylsyre. I det humane eksponeringsstudie oplevede fl ere af deltagerne forskellige symptomer fra luftvejene og fra øjnene under eksponerin-gen. Disse symptomer forsvandt efter få minutter uden eksponering (17).

Et studie har undersøgt forskellige stoffer i tobak og tobaksrøgs evne til at øge gennemtrængeligheden af lungebindevævets membran hos mennesker. Dette blev gjort ved at måle frigivelsen af en intracellulær markør efter kort tids eks-ponering til de enkelte stoffer. Resultaterne fra studiet viser, at cinnamic acid forårsager alvorlige membranskader på lungebindevævets membran, og gennem-trængeligheden blev derfor øget (18).

Pyrolyse

Det har været muligt at fi nde et studie, der har undersøgt, hvorledes cinnamylsyre reagerer ved pyrolyse. I dette teoretiske studie er forholdene, der forekommer inde i en brændende cigaret, simuleret. Studiet viser, at 85,9 % af cinnamylsyre forbliver intakt ved pyrolyse. Der bliver desuden også dannet en masse andre pyrolyseprodukter, hvor de største er styren (5,5 %) og benzaldehyd (4,7 %) (8).

Phenylethylsyre (CAS: 103-82-2)

Phenylacetic acid

Phenylethylsyre er en naturlig forekommende komponent i kakao, honning, tør-rede svampe, gul passionsfrugt, peanuts, sort peber, japansk pebermynteolie, kartofl er, sort te og forskellige vine (19). Syren fi ndes også i få essentielle olier, der bl.a. fi ndes i tobak og rosa centifolia (20). Phenylethylsyre bliver brugt som et duftstof i sæbe, vaskemiddel, creme, lotion og parfume (21). Stoffet bliver anvendt som et smagsstof i cigaretter (se bilag 1) og giver røgen en sødlig smag af honning (3). Det er estimeret, at røgen fra en cigaret maksimalt indeholder 11 μg phenylethylsyre (8).

61


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt phenylethylsyrens toksikologiske virkning ved rygning eller inhalation.

Den akutte orale LD50 for rotter er større end 5 g phenylethylsyre pr. kg krops-vægt (19;22), hvilket indikerer, at stoffet har en lav toksicitet.

Pyrolyse

I et teoretisk studie af Baker et al. (8) bliver det estimeret, at 51,6 % af phenylet-hylsyre forbliver intakt ved pyrolyse. Der dannes også en lang række andre stoffer ved pyrolysen, hvor benzaldehyd (38,5 %) og ethylphenylacetat (6 %) udgør de største komponenter.

Propansyre (CAS: 79-09-4)Propansyre er et normalt komponent i menneskets krop. Stoffet dannes i krop-pen ved oxidation af fedtsyrer. I mennesket udgør stoffet normalt op til 4 % af den totale koncentration af plasmafedtsyre og benyttes af de fl este organer og væv (23). Propansyre er et komponent i en mængde forskellige fødevarer, herun-der mejeriprodukter (12;24). Syren tilsættes fødevarerne for at hæmme svampes vækst (12). Ud over at blive brugt som et antimikrobielt middel, så bliver propan-syre også brugt i produktionen af kalcium og natrium propionate, der bl.a. bliver benyttet i syntesen af ukrudtsmiddel, parfume og smagsstoffer (12). Når propan-syre tilsættes cigaretter, får røgen en bitter og skarp smag (3). Bell et al. (25) og Buyske et al. (4) har hhv. fundet, at røgen fra forskellige cigaretter indeholder 0,04-0,21 mg og 0,11-23,46 mg propansyre pr. cigaret.


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt propansyrens toksi-kologiske virkninger ved rygning.

Den akutte toksicitet af propansyre er blevet undersøgt i fl ere studier, og LD50 er blevet vurderet til 2,6-4,29 g. propansyre pr. kg kropsvægt for rotter (14;23).

Der kan forekomme lokale skader på øjne og slimhinder ved kontakt med kon-centrerede opløsninger af stoffet (26).

I et studie, hvor rotter blev eksponeret for en mættet atmosfære af propansyre (koncentration er ikke opgivet) i otte timer, blev der ikke set dødsfald (14). Hos rotter, eksponeret for atmosfære indeholdende hhv. 5,1-5,5 mg/l propansyre i

8.1.



62

fi re timer og 44-1.030 ppm propansyre i 30 minutter, blev der ikke set andre toksiske effekter end lokal irritation (27;28).

Flere studier har undersøgt propansyrens toksikologiske virkning ved oral eks-ponering. Rotter, der blev givet en diæt indeholdende 1 % natrium- eller kalcium propanat (ca. 750 mg propansyre/kg kropsvægt/dag) i fi re uger, efterfulgt af 3 % (ca. 1200 mg propansyre/kg kropsvægt/dag) i tre uger, viste ingen tegn på vægtforøgelse sammenlignet med kontrolrotter (29). I et andet studie blev rotter af begge køn fodret med brød indeholdende 5 % natrium propanat (ca. 4 g/kg kropsvægt/dag) i et år, og der blev ikke set nogen skadelige effekter (30;31). Der blev ikke set en skadelig effekt på mødres eller fostres overlevelse, ej heller et øget antal abnormiteter blandt fostre, når kalcium propanat blev givet til gravide mus og rotter (op til 300 mg/kg/dag i ti dage), hamstre (op til 400 mg/kg/dag i fem dage) og kaniner (op til 400 mg/kg/dag i 13 dage) (32).

Flere studier har undersøgt, hvorvidt propansyre har en toksikologisk virkning på gnaveres mavesæk. I studierne er det blevet rapporteret, at en diæt indehol-dende 4 % propansyre (ca. 2,7 g/kg kropsvægt/dag) kan forårsage mavesår, et øget antal af celler i den forreste del af maven samt andre skader på mavens indvendige beklædning hos rotter efter hhv. syv dage og 20 uger (33;34). R.J. Rey-nolds Tobacco Company er dog kritiske overfor resultatet i det ene studie (14) og mener ikke, at studiet skaber evidens for, at propansyre er genotoksisk (35).

Pyrolyse

I et teoretisk studie af Baker et al. (8) er det estimeret, at 97,6 % af propansyren forbliver intakt ved pyrolyse. Den resterende del omdannes til ethanol (1,2 %), propansyreanhydrid (1,1 %) og ethansyre (0,1 %).

Pyrodruesyre (CAS: 127-17-3)

Pyruvic acid

Pyrodruesyre er et naturligt forekommende stof i menneskets krop, idet syrens anion, pyrovat, dannes, når kroppen nedbryder glukose. Pyrodruesyre anvendes som et smagsstof i cigaretter (se bilag 1), og giver røgen en smag af frugt, nødder og karamel (3). Det er estimeret, at røgen fra en cigaret maksimalt indeholder 8 μg pyrodruesyre (8).

63


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt pyrodruesyrens toksikologiske virkning.

PyrolyseBaker et al. (8) har udført et teoretisk studie af pyrodruesyrens pyrolyse og har fundet, at 61,9 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolysen. Den resterende del af stoffet omdannes til cyclobutanon (10,4 %), methylsuccinylsyreanhydrid (7,5 %), methylmalerylsyre anhydride (1,7 %) og en lang række andre stoffer, der fore-kommer i meget små mængder (< 1 %).

Ethansyre (CAS: 64-19-7)

Acetic acid, eddikesyre

Ethansyre er naturligt forekommende i mange fødevarer. Den naturlige kon-centration af stoffet er bl.a. op til 860 mg/kg i modne oste og 2,8 mg/kg i frisk appelsinjuice (12). Ethansyre er ligeledes naturligt forekommende i kroppen, idet stoffet dannes ved kroppens metabolisme. Syren bliver bl.a. brugt i produktionen af syntetiske fi bermaterialer, vitaminer, hormoner og som et konserveringsmid-del i fødevarer (12). Ethansyre benyttes som et smagsstof i cigaretter (Se bilag 1) og giver røgen en bitter og skarp smag (3). Flere studier har estimeret hvor meget acetylsyre, der er i røgen fra forskellige cigaretter. Det er blevet rapporteret, at røgen fra en cigaret indeholder 117-1.800 μg ethansyre (4;25;36;37).


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt ethansyrens toksiko-logiske virkninger ved rygning.

Flere studier har undersøgt ethansyrens akutte toksicitet. Den orale LD50 for rot-ter er estimeret til 3.310-3.530 mg/kg kropsvægt (38;39), og LD50 ved inhalation er 5,620 ppm (LC50/1 time) for mus og 16,000 ppm (LCLo/4 timer) for rotter (12;39).

I mus forårsagede inhalation af over 1000 ppm ethansyre hurtigt symptomer på irritation i de øvre luftveje samt hævelse af leveren og kongestion i indvoldene (12).

I et studie fra 1921 blev rotter givet acetylsyre i drikkevandet på doser op til 0,5 % i to-fi re måneder. Den daglige dosis var op til 390 mg/kg kropsvægt. Hos de

8.1.



64

rotter, der modtog den højeste dosis ethansyrer, blev der set et fald i fødeindtag på op til 27 % og et vægttab. Der blev ikke set nogen effekt på mortalitetsraten (40).

Et studie har evalueret den akutte toksicitet af ethansyrer hos mennesker. 12 per-soner blev eksponeret for 0-10 ppm acetylsyre i form af damp i to timer. Studiet viste, at de subjektive vurderinger af næseirritation og lugt øgedes signifi kant med eksponeringsniveauet, men der blev dog ikke set en effekt på lungefunk-tionen, næsehævelser, modstand i næseluftvejene eller plasma-infl ammatoriske markører. På baggrund af disse fund vurderer forfatterne, at 10 ppm ethansyre kun har en mild irriterende effekt på mennesker (41).

Pyrolyse

Det har været muligt at fi nde et studie, der har undersøgt, hvorledes ethansyre reagerer ved pyrolyse. I dette teoretiske studie er forholdene, der forekommer inde i en brændende cigaret, simuleret. Studiet viser, at 95,9 % af ethansyren for-bliver intakt ved pyrolyse. Den resterende del af stoffet omdannes til ethansyre anhydrid (4 %) og ethanol (0,1 %) (8).

Butansyre (CAS: 107-92-6)

Butyric acid, Smørsyre

Butansyre er en naturlig komponent i mange både naturlige og producerede fødevarer herunder æbler, bananer, blåbær, smør, ost og mælk. Eksempelvis indeholder smør 3-5 % butansyre (42). Butansyre bliver primært benyttet i pro-duktionen af estere, der bruges til kunstige smagsstoffer og i parfume. Desuden benytter fødevareindustrien stoffet som et konserveringsmiddel og smagsstof (12;42). Butansyre bliver benyttet som et smagsstof i cigaretter (Se bilag 1) og giver røgen en smag af smør og frugt (3). Buyske et al. (4) har fundet, at en ciga-ret indeholder 0,04-0,07 mg butansyre.


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt butansyrens toksi-kologiske virkning i forbindelse med rygning.

Butansyrens akutte orale toksicitet er undersøgt i fl ere studier, og der er blevet estimeret en LD50 hos rotter på 2.000-8.790 mg/kg (39;43).

65

Flere studier har undersøgt butansyrens toksikologiske virkning ved inhalation. Mus, rotter og kaniner, der er blevet eksponeret længerevarende (uspecifi k læng-de) for atmosfæriske koncentrationer af 0,1 til 0,2 mg/l smørsyre, viste en massiv forøgelse i cirkulerende lymfocytter og neutrofi le granulocytter (forskellige typer hvide blodlegemer). Det var ikke muligt at bestemme en dødelig dosis via inha-lation for dyrene (44). Kaniner, der blev eksponeret for en butansyre-aerosol, 40 mg/l, i 90 minutter, udviste øget sløvhed og dyspnøer. En patologisk undersø-gelse viste tegn på bronkie- og kapillærudvidelse samt emfysem, der er luftan-samling i væv (45;46). Smyth et al. (39) rapporterede ingen dødsfald i et studie, hvor rotter blev eksponeret for luft mættet med butansyre-damp i otte timer.

I et studie af Harrison (34) blev mus, rotter og hamstre fodret med en diæt inde-holdende 4 % butansyre i syv dage, og det blev vist, at butansyre kan skade ma-vens epitel og inducere hastig celledeling. Dette fund er interessant, idet menne-sker indtager fødevarer indeholdende tilsvarende mængder butansyre, fx smør.

Pyrolyse

I et teoretisk studie af Baker et al. (8) er det blevet fundet, at størstedelen af butansyre forbliver intakt ved pyrolyse (97,5 %). Den resterende del omdannes til isobutylsyre (1,3 %) og uidentifi cerbare komponenter (1,2 %).

Citronsyre (CAS: 77-92-9)

Citric acid

Citronsyre forekommer normalt i menneskets krop (ligeledes i dyr og planter), idet stoffet dannes under metabolismen. Der dannes og metaboliseres ca. to kg citronsyre i menneskets krop hver dag (47). Stoffet forekommer naturligt i mange fødevarer. Citronsyre bliver benyttet i produktionen af fødevarer, drikkevarer og farmaceutiske produkter (12). Syren fungerer som et smagsstof i cigaretter (Se bilag 1), og tilfører røgen en rund og behagelig smag (3). Det er estimeret, at røgen fra en cigaret maksimalt indeholder 5,7 μg citronsyre (8).


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt citronsyrens toksi-kologiske virkning i forbindelse med rygning.

Citronsyre har en lav akut toksicitet ved oral indtagelse i både rotter, LD50 = 3.000-12.000 mg/kg, og mus, LD50 = 5.400 mg/kg (47).

8.1.



66

Syren kan forårsage fysiologiske forstyrrelser såsom acidose (forhøjet surheds-grad af blodet) og kalciummangel, mens ”høje” doser kan forårsage skader på mavesækkens slimhinde og effekter på nervesystemet (47).

Citronsyre er en moderat stærk syre, der har nogle potentielle irriterende og allergifremkaldende egenskaber (48).

I et studie af Packman et al. (49) blev kaniner fodret med en diæt indeholdende 7,7 % citronsyre natriumsalt (svarende til 5 % fri syre) i 150 dage, uden at der blev fundet nogle store histopatologiske forandringer eller forskelle i vækst og over-levelse. Rotter, fodret med en diæt indeholdende 1,2 % citronsyre i 90 uger, viste ingen skadelige effekter med hensyn til vækst, reproduktion, blodkarakteristika, patologi eller kalcium (50).

I en rapport, skrevet af OECD, bliver det konkluderet, at citronsyres kroniske og subkroniske effekter er begrænset til forandringer i blodets kemi selv ved høje doser, hvilket skyldes, at citronsyre måske reducerer den biologiske tilgængelig-hed af jern og kalcium (47).

Pyrolyse

Baker et al. (8) har estimeret i et teoretisk studie, at citronsyre forbliver fuldkom-men intakt ved pyrolyse.

Methansyre(CAS: 64-18-6)

Formic acid, Myresyre

Methansyre er naturligt forekommende i nogle frugter, bær, nødder og meje-riprodukter. Under kroppens metabolisme dannes der formiater, som er et af saltene af methansyre (12). Den naturlige forekommende mængde af methan-syre i frugter og mælk er hhv. anslået til at være 2-4 g/100 g og 3-4 g/100 g (51). Methansyre bliver bl.a. benyttet i fødevareindustrien, hvor stoffet fx anvendes som et smagsstof eller som et konserveringsmiddel (12). Methansyre virker som et smagsstof i cigaretter (se bilag 1) og giver røgen en skarp og bitter smag (3). Flere studier har undersøgt, hvor stor en mængde methansyre cigaretrøgen fra forskellige cigaretter indeholder. I to studier af Oakley et. al. (37;52) bliver det rapporteret, at røgen fra forskellige cigaretter indeholder hhv. 48-179 og 93-424 μg methansyre pr. cigaret. Buyske et al. (4) fi nder, at røgen fra testcigaretterne indeholder 279-424 μg methansyre pr. 100 cigaretter.

67


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt methansyrens toksi-kologiske virkning i forbindelse med rygning.

Methansyre eller dets salte er tilsyneladende mere toksiske end de andre fede syrer, hvilket sandsynligvis skyldes stoffets enzymhæmmende egenskaber (53). Det er blevet rapporteret, at myresyre hæmmer lysozymer, trypsin og katalase, hvilket kan resultere i methæmoglobinæmi (54;55). Methæmoglobinæmi er en tilstand, hvor der forekommer methæmoglobin i blodet, hvilket giver anledning til cyanose. Von Oettingen (55) rapporterer endvidere, at methansyre påvirker mavetarmkanalens aktiviter, centralnervesystemet og hjertet. Methansyre kan også forårsage svære skader på hud, øjne og slimhinder. Atmosfæriske koncen-trationer af methansyre på 32 mg/l virker ætsende på hud og slimhinder (56). Et forsøg, hvor kaniners øjne blev eksponeret for 20 mg methansyre/kg, viste, at stoffet kan forårsage hornhindeforbrændinger (43).

Den akutte orale LD50 bliver rapporteret til at være 1.076 mg/kg for mus (57) og 1.830 mg/kg for rotter (56).

I to langtidsstudier blev rotter givet methansyre gennem diæt eller drikkevand på hhv. 0,1-0,5 % i seks uger og 8-360 mg/kg i 2 - 27 uger. I disse studier blev der ikke set andre skadelige effekter end reduceret vægtforøgelse og organstørrelse (57;58).

I et studie fra 1917, hvor mennesker blev eksponeret oralt for 2 - 4 g natrium formiater dagligt, blev der ikke set nogen toksikologiske virkninger (59). Men-neskelig inhalation af methansyre-dampe kan forårsage rhinitis, hoste, ubehag i halsen, bronkitis og dyspnø (12). Karunakaran et al. (60) og Von Oettingen (55) har rapporteret, at en overdosis (>50 g) methansyre medfører spytafsondring, opkastning, brændende fornemmelse i munden og svælg, blodig opkast, diarre, svær smerte, hurtig og efterfølgende lav puls, kold og klam hud, blodtryksfald, chok, respiratorisk nød, cyanose, albuminuri (æggehvide i urinen), hæmaturi (ud-skillelse af røde blodlegemer i urinen) og anuri (ophørt urinproduktion). Omfat-tende eksponering til methansyre kan medføre depressive effekter på centralner-vesystemet (61), acidose og nyresygdom (61;62).

Pyrolyse

Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt pyrolysen af met-hansyre.

8.1.



68

Decansyre (CAS: 334-48-5)

Capric acid/decanoic acid

Decansyre bliver hovedsagligt brugt i produktionen af estere, der benyttes til par-fume og frugtsmagsstoffer, og i produktionen af tilsætningsstoffer til fødevarer (13). Decansyre fungerer som et smagsstof i cigaretter (se bilag 1) og giver røgen en fed smag (3). Det er estimeret, at røgen fra en cigaret maksimalt indeholder 6 μg decansyre.


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt decansyrens toksi-kologiske virkning i forbindelse med rygning eller inhalation.

Smyth et al. (14) har fundet, at den orale LD50 for rotter er på ca. 3.300 mg decan-syre (mixed isomer)/ kg kropsvægt. I det samme studie blev rotter eksponeret for koncentreret capric acid damp i otte timer, uden at der forekom dødsfald (14). Når decansyre påføres kaniners øjne som en 5 % opløsning (0,5 ml i vand), forårsager syren alvorlige forbrændinger af hornhinden (14).

I et studie, hvor rotter blev eksponeret for 10 % decansyre i diæten i 150 dage, blev der ikke fundet mavelæsioner (63).

Pyrolyse

Baker et al. (8) har estimeret i et teoretisk studie, at 84 % af decansyre forbliver intakt ved pyrolyse. Den resterende del af syren omdannes til en lang række andre stoffer, hvor nonanal og ethyldecanat udgør langt den største del.

Heptansyre(CAS: 111-14-8)

Heptanoic acid

Heptansyre benyttes i produktionen af specielle smøremidler til fl yvemaskiner og i bremsevæske (13). Syren benyttes som et smagsstof i cigaretter (Se bilag 1) og giver røgen en svag og sød smag af smør (3). Det er estimeret, at røgen fra en cigaret maksimalt indeholder 0,5 μg heptansyre (8).


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt heptansyrens toksi-kologiske virkning i forbindelse med rygning eller inhalation.

69

Heptansyre har en meget lav oral akut toksicitet med LD50 værdi på 6,4 g/kg for mus (64) og 7 g/kg for rotter (65).

Pyrolyse

I et teoretisk studie er det blevet estimeret, at næsten al heptansyre forbliver intakt ved pyrolyse (98,9 %). Den resterende del af syren omdannes til propanheptanat (0,6 %), heptylaceton (0,4 %) og fi re mindre komponenter (0,4 %) (8).

Hexansyre (CAS: 142-62-1)

Hexanoic acid/caproic acid

Hexansyre bruges i syntesen af estere, der benyttes til kunstige smagsstoffer, tør-remiddel, resin og medicinalvarer (13). Syren fungerer som et smagsstof i cigaret-ter (Se bilag 1) og giver røgen en smag af fl øde og ahorn (3). Buyske et al. (4) har rapporteret, at røgen fra en cigaret indeholder 0,05-0,15 mg hexansyre.


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt hexansyrens toksi-kologiske virkninger i forbindelse med rygning.

Den orale LD50 værdi for rotter er 5.970 mg/kg, hvilket indikerer, at hexansy-rens akutte orale toksicitet er lav (43). Hexansyre er meget irriterende for kaniners øjne, og en 15 % opløsning af hexansyre skaber alvorlige hornhindeforbrændin-ger (43). Der blev ikke set dødsfald i en gruppe rotter, der blev eksponeret for luft mættet med hexanoic acid damp i otte timer (43).

I et studie, hvor rotter blev eksponeret for 2-8 % hexansyre gennem diæten i tre uger, blev der ikke fundet ændringer i leverstørrelsen, serumfedtsyrer eller pero-xisome-relaterede enzymer (66).

Pyrolyse

Det har været muligt at fi nde et studie, der har undersøgt, hvorledes hexansyre reagerer ved pyrolyse. I dette teoretiske studie er forholdene, der forekommer inde i en brændende cigaret, simuleret. Studiet viser, at 89,6 % af hexansyre forbliver intakt ved pyrolyse. Den resterende del omdannes til 2- hexansyrers isomerer, undecanon og methylpentansyreanhydride (8).

8.1.



70

3-hexensyre(CAS: 4219-24-3)

3-hexenoic acid

3-hexensyre fungerer som et smagsstof i cigaretter (Se bilag 1). Syren giver røgen hårdhed og en smag af honning (3). Det er estimeret, at røgen fra en cigaret in-deholder 0,2 μg 3-hexensyre (8).


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt 3-hexensyrens tok-sikologiske virkninger.

Pyrolyse

I et teoretisk studie er det blevet estimeret, at 99,7 % af 3-hexensyre forbliver intakt ved pyrolyse, og den resterende del omdannes til ethylfuranon (8).

Trans-2-methyl-2-butensyre(CAS: 80-59-1)

Trans-2-methyl-2-butenoic acid/tiglic acid

Det er rapporteret, at trans-2-methyl-2-butensyre er naturlig forekommende i jordbær, selleri, anisfrø, kaffe og sojabønner. Industrien benytter syren som et til-sætningsstof i bl.a. sæbe, vaskemiddel, cremer og parfume (67). Trans-2-methyl-2-butensyre bliver benyttet som et smagsstof i cigaretter (Se bilag 1). Syren giver røgen en smag af karamel, samtidig med at den gør røgen blød (3). Det er esti-meret, at røgen fra en cigaret maksimalt indeholder 0,2 μg trans-2-methyl-2-bu-tensyre (8).


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt trans-2-methyl-2-butensyrens toksikologiske virkninger.

Pyrolyse

I et teoretisk studie af Baker et al. (8) er det blevet estimeret, at 99,8 % af trans-2-methyl-2-butensyren ved pyrolyse forbliver intakt, mens den resterende del omdannes til ukendte komponenter.

71

2-methylbutansyre (CAS: 116-53-0)

2-methylbutyric acid

2-methylbutansyre bliver benyttet som et smagsstof i cigaretter (Se bilag 1). Syren giver røgen en smag af fl øde og nødder (3). Det er estimeret, at røgen fra en cigaret maksimalt indeholder 3 μg 2-methylbutansyre (8).


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt 2-methylbutansyrens toksikologiske virkninger.

Pyrolyse

Det har været muligt at fi nde et studie, der har undersøgt, hvorledes 2-methyl-butansyre reagerer ved pyrolyse. I dette teoretiske studie er forholdene, der fore-kommer inde i en brændende cigaret, simulerede. Studiet viser, at 89,6 % af 2-methylbutansyren forbliver intakt ved pyrolyse. Den resterende del omdannes til propansyre, methylpentanoat, dimethylacetal og amylisovalerate (8).

2-methylhexansyre (CAS nr. 4536-23-6)

2-methylhexanoic acid

2-methylhexansyre benyttes som et smagsstof i cigaretter (Se bilag 1).


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt 2-methylhexansy-rens toksikologiske virkninger.

Pyrolyse

Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt, hvad der sker med 2-methylhexansyre, når det undergår pyrolyse.

Reference List

(1) Opdyke DLJ. Isovaleric acid. Food and cosmetic toxicology 1975;841-3.Notes: BN:100465204-5207

8.1.



72

(2) Fenaroli G. Fenaroli´s handbook of fl avor ingredients. 3 ed. R. J. Rey-nolds; 1971.Notes: BN: 521564274-4275

(3) Leffi ngwell JC, Young HJ, Bernasek E. Tobacco fl avoring for smoking products. R. J. Reynolds; 1972.Notes: BN: 245110684-0757

(4) Buyske DA, Wilder P, Hobbs ME. Volatile organic acids of tobacco smoke. Analytical Chemistry 1957 Jan;29(1):105-8.Notes: BN: 400010913-0916

(5) BIBRA. Isovaleric acid and its common salts. Lorillard; 1988 Mar. Notes: BN: 88696354-6356. Primær kilde:Union Carbide 1972. Data Sheet 31/1/72 (cited in NIOSH, 1981)

(6) Deaton AP, Ladner B. Update to Literature Search No. 373 Isovaleric Acid (A52) Toxicity and Pyrolysis Information. Lorillard; 1991 Jan 16. Report No.: 373.Notes: BN: 88696296-6401

(7) Clark TJ, Bunch JE. Determination of volatile acids in tobacco, tea, and coffee using derivatization - purge and trap gas chromatography - se-lected ion mass spectrometry. Journal of chromatographic science 1997 May;35:206-8.

(8) Baker RR, Bishop LJ. The Pyrelysis of tobacco ingredients. J Anal Appl Pyrolysis 2004;71:223-311.

(9) WHO. Concise International chemical assessment document 26 - benzoic acid and sodium benzoate. World Health Organization; 2000.

(10) Feldmann RJ, Maibach HI. Absorption of some organic compounds through the skin in man. J Invest Dermatol 1970 May;54(5):399-404.

(11) Crouse EW, Vollmuth TA, Wright DW. Isobutyric acid. Lorillard; 1987 Aug 12. Notes: BN: 87449935-9944

(12) Guest D, Katz GV, Astill BD. Aliphatic carboxylic acids. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty´s industrial hygiene and toxicology. 3 ed. John Wiley and Sons; 1982. p. 4901-87.

(13) Katz GV, Guest D. Aliphatic carboxylic acids. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty´s industrial hygiene and toxicology. 4 ed. New York: John Wiley and Sons; 1994. p. 3523-671.

(14) Smyth HF, Jr., Carpenter CP, Weil CS, Pozzani UC, Striegel JA. Range-fi nding toxicity data: List VI. Am Ind Hyg Assoc J 1962 Mar;23:95-107.

(15) INBIFO Institut für biologishe forschung. Report Ao268/1214 (no. 13). Philips Morris; 2007. Report No.: 13.Notes: BN: 2026026255-6294

(16) Hoskins JA. The occurrence, metabolism and toxicity of cinnamic acid and related compounds. J Appl Toxicol 1984 Dec;4(6):283-92.Notes: BN: 2001112995-3005. Primær kilde: Zaitsev,A.N., Toxic proper-

73

ties of phenylethanol and cinnamic alkohol derivatives, Vopr. Pitan 1974; 5: 48-53

(17) Ballantyne B, Clifford E. Short-term inhalation toxicology of cinnamic acid smoke. Journal of combustion toxicology 1978 Aug;5:253-60.Notes: BN: 1003186018-6023

(18) Thelestam M, Curvall M, Enzell CR. Effect of tobacco smoke com-pounds on the plasma membrane of cultured human lung fi broblasts. Toxicology 1980;15(3):203-17.

(19) FEMA. Scientifi c literature rewiev of phenethyl alcohol and related substances in fl avor usage. Lorillard; 1978. Notes: BN: 87490170-0302

(20) Fenaroli G. Fenaroli´s handbook of fl avor ingredients. 1 ed. Cleveland: The Chemical Rubbber CO.; 1971.

(21) Opdyke DLJ. Phenylacetic acid. Food and cosmetic toxicology 1975;13(6):901-2.

(22) Opdyke DLJ. Phenylacetic acid. Food and cosmetic toxicology 1975;13(6):901-2.Notes: Primær kilde: Keating, J. W. Report to RIFM. 1972

(23) WHO. Toxicological evaluation of some food additives including antica-king agents, antimicrobials, antioxidants, emulsifi ers and thickening agents. Geneva: WHO; 1974. Report No.: 5.

(24) Federation of American Societies for Experimental Biology, Irving GW, Fisher KD. Evaluation of the health aspects of propionic acid, calcium propionate, sodium propionate, dilauryl thiodipropionate, and thiodipro-pionic acid as food ingredients. RJ Reynolds; 1979. Notes: BN: 503259322-9352

(25) Bell JH, Spears.A.W. Deteermination of stream volatile acids in cigarette smoke. Lorillard; 1964. Notes: BN: 01203270-3276

(26) Fassett DW. Industrial hygiene and toxicology. 2 ed. New York: John Wiley and Sons; 1963.

(27) BIBRA. Propionic acid and its common salts. Philip Morris; 1991. Notes: BN: 2057928264-8270. Primær kilde: Hoffman G. M. Toxicologist 1991; 11: 146 (abstract 508)

(28) Burleigh-Flayer HD. Evaluation of Sensory Irritation Potential and Assessment of the Respiratory Response during Exposure to Propionic Acid Vapor. RJ Reynolds; 1989 Sep 12. Report No.: 52-599.Notes: BN: 507860423-0452

(29) Federation of American Societies for Experimental Biology, Irving GW, Fisher KD. Evaluation of the health aspects of propionic acid, calcium propionate, sodium propionate, dilauryl thiodipropionate, and thiodi-propionic acid as food ingredients. RJ Reynolds; 1979. Notes: BN: 503259322-9352. Primær kilde: Harshbarger, K. E.. Report of

8.1.



74

a study on the toxicity of several food preserving agents. Journal of Dairy Science 1942; 25:169-174

(30) Graham WD, Teed H, Grice HC. Chronic toxicity of bread additives to rats. J Pharm Pharmacol 1954 Aug;6(8):534-45.

(31) Graham WD, Grice HC. Chronic toxicity of bread additives to rats. II. J Pharm Pharmacol 1955 Feb;7(2):126-34.

(32) Life Science Research Offi ce FoASfEB. Evaluation of the health aspects of propionic acid, calcium propionate, sodium propionate, dilauryl thiodipropionate, and thiodipropionic acid as food ingredients. RJ Reynolds; 1979. Notes: BN: 503259322-9352. Primær kilde: Food and Drug Research La-boratories, Inc. Teratologic evaluation of FDA 71-36 (calcium propionate9 in mice, rats, hamsters and rabbits. Final report prepared under DHEW contract no. FDA 71-260. Maspeth, New York. 1972.

(33) BIBRA. Propionic acid and its common salts. Philip Morris; 1991. Notes: BN: 2057928264-8270: Primær kilde: Greim, W. Bundesgesund-heitsblatt 1985; 28 (11): 322

(34) Harrison PT, Grasso P, Badescu V. Early changes in the forestomach of rats, mice and hamsters exposed to dietary propionic and butyric acid. Food Chem Toxicol 1991 Jun;29(6):367-71.

(35) Steele RH, Hayes JR. A review of the litterature pertaining to the health effects of propionic acid. R.J. Reynolds; 1994 Jan 25. Notes: BN: 514631465-1474

(36) Acetic acid in smoke. Philip Morris; 1987 Dec. Notes: BN: 2023119598-9599

(37) Oakley ET, Weissbecker L. The determination of formic acid and acetic acids in smoke. Philip Morris; 1964 Jun 2. Notes: BN: 1000336072-6106

(38) Woodard G, Lang SW, Nelson KW, Calvery HO. The Journal of industrial hygiene and toxicology 1941;23:78-82.

(39) Smyth HF, Jr., Carpenter CP, Weil CS. Range-fi nding toxicity data: List IV. A M A Arch Ind Hyg Occup Med 1951 Aug;4(2):119-22.

(40) FAO, WHO. Toxicological evaluation of some antimicrobials, antioxi-dants, emulsifi ers, stabilizers, fl our-treatment agents, acids and bases. IPCS INCHEM; 1966. Report No.: 40 A, B, C.Notes: Primær kilde: Sollmann, T. J. Pharm. Exp Therap 1921; 16: 463-474.

(41) Ernstgard L, Iregren A, Sjogren B, Johanson G. Acute effects of exposure to vapours of acetic acid in humans. Toxicol Lett 2006 Aug 1;165(1):22-30.

(42) Burdock Group. Safety assessment of butyric acid as a food ingredient. Florida: Philip Morris; 2001 Oct 31. Notes: BN: 2067636074-6099

75

(43) Smyth HF, Jr., Carpenter CP, Weil CS, Pozzani UC. Range-fi nding toxicity data: list V. A M A Arch Ind Hyg Occup Med 1954 Jul;10(1):61-8.

(44) Guest D, Katz GV, Astill BD. Aliphatic carboxylic acids. In: Clayton FE, Clayton GD, editors. Patty´s Industrial Hygiene and Toxicology. John Wiley and Sons; 1982. p. 4901-87.Notes: Primær Kilde: Stasenkova, K. P. Toksikol. Nov. Prom. Khim. Veshchestv. 1962; 4: 19-28; Chem. Abstr. 58: 9543f.

(45) Guest D, Katz GV, Astill BD. Aliphatic carboxylic acids. In: Clayton FE, Clayton GD, editors. Patty´s Industrial Hygiene and Toxicology. 3 ed. John Wiley and Sons; 1982. p. 4901-87.Notes: Primær kilde: Danishevskii, S. L. Leningr. Sanit.-Gig. Med. Inst., 1962; 4:78-84. Chem Abstr., 85: 9543f.

(46) Danishevskiy SL, Monastyrskaya BI. Information on the toxicology of butyric acid. Philip Morris; 1960 Oct. Notes: BN: 2057859293-9300

(47) OECD, SIDS. Citric acid. OECD SIDS, 2001 Jan. (48) Sax NI. Dangerous properties of industrial materials. 3 ed. New York:

Reinhold Book Corporation; 1957. (49) Packman EW, Abbott DD, Harrisson JW. Comparative subacute toxicity

for rabbits of citric, fumaric, and tartaric acids. Toxicol Appl Pharmacol 1963 Mar;5:163-7.

(50) Guest D, Katz GV. Aliphatic carboxylic acids. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty´s industrial hygiene and toxikology. 3 ed. New York: John Wiley and Sons; 1982. p. 4901-87.Notes: Primær kilde: Bonting, S.L., Jansen, B.C. Voeding 1956;17:137

(51) Federation of american societies for expermental biology. Evaluation of the health aspects of formic acid, sodium formate, and ethyl formate as food ingredients. Life sciences research offi ce.Federation of american societies for expermental biology; 1976. Notes: Primær kilde: Sedlacek, B.A.J., Content of formic acid in fruit and fruit products, Prum. Potrevin 1954; 5: 491-493Primær kilde: Miller, P.G., Comparison of vacuum and steam distillation for determining the volatile acidity of evaporated milk., Journal Dairy Science 1948; 31: 189-198.

(52) Oakley ET, Weissbecker L, Resnik FE. Gas Chromatographic Determi-nation of Free Formic and Acetic Acids in Cigarette Smoke. Anal Chem 1965 Mar;37:380-2.

(53) WHO. Toxicological evaluation of some food additives including antica-king agents, antimicrobials, antioxidants, emulsifi ers and thickening agents. IPCS INCHEM; 1974. Report No.: 5.Notes: Primær kilde: Bleyer, B. Arch. Pharm. (Weinheim) 1933; 271: 539

(54) Smillie LB, Neurath H. Reversible inactivation of trypsin by anhydrous formic acid. J Biol Chem 1959 Feb;234(2):355-9.

8.1.



76

(55) Federation of american societies for expermental biology. Evaluation of the health aspects of formic acid, sodium formate, and ethyl formate as food ingredients. Life sciences research offi ce.Federation of american societies for expermental biology; 1976. Notes: Primær kilde: Von Oettingen, W. F., The aliphatic acids and their esters - toxicity and potential dangers. The saturated monobasic aliphatic acids and their esters, Arch. Ind. Health 1959; 20: 517-531

(56) Guest D, Katz GV, Astill BD. Aliphatic carboxylic acids. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patt´s industrial hygiene and toxicology. 3 ed. New York: John Wiley and Sons; 1982. p. 4901-89.Notes: Primær kilde: Von Oettingen, W. F., Arch. Ind. Health 1959; 20: 517-531

(57) Guest D, Katz GV, Astill BD. Aliphatic carboxylic acids. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty´s industrial hygiene and toxicology. 3 ed. New York: John Wiley and Sons; 1982. p. 4901-89.Notes: Primær kilde: Malorny, G., Z. Ernaehrungswiss 1969; 9: 332-339

(58) Guest D, Katz GV, Astill BD. Aliohatic carboxylic acids. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty´s industrial hygiene and toxicology. 3 ed. New York: John Wiley and Sons; 1982. p. 4901-89.Notes: Primær kilde: Sporn, A. Igenia 1962; 11: 507-511, cited in ref. 34

(59) WHO. Toxicological evaluation of some food additives including antica-king agents, antimicrobials, antioxidants, emulsifi ers and thickening agents. IPCS INCHEM; 1974. Report No.: 5.Notes: Primær kilde: Rost, E., Arb. Reichsgesundh.-Amte 1917; 50: 405

(60) Federation of american societies for expermental biology. Evaluation of the health aspects of formic acid, sodium formate, and ethyl formate as food ingredients. http://tobaccodocuments.org/; 1976. Notes: Primær kilde: Karunakaran, R.C.O., Formic and acetic acid as poisons. Indian Med. Gaz 1944; 79: 598-601.

(61) Seiler HG, Sigel H, Sigel A. Handbook on the toxicity of inorganic compounds. New York: Marcel Dekker; 1988.

(62) Jacques S. Acute renal failure following ingestion of formic acid. Nurs Times 1982 Aug 4;78(31):1312-5.

(63) Katz GV, Guest D. Aliphatic carboxylic acids. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty´s industrial hygiene and toxicology. 4 ed. New York: John Wiley and Sons; 1994. p. 3523-671.Notes: Primær kilde: Mori, K. Jap. J. Cancer Res. 1953; 44: 421

(64) Katz GV, Guest D. Aliphatic carboxylic acids. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty´s industrial hygiene and toxicology. 4 ed. New York: John Wiley and Sons; 1994. p. 3523-672.Notes: Primær kilde: Boyland, E., Biochem. J. 1940; 34: 1196

(65) Katz GV, Guest D. Aliphatic carboxylic acids. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty´s industrial hygiene and toxicology. 4 ed. New York:

77

John Wiley and Sons; 1994. p. 3523-672.Notes: Primær Kilde: Food and Drug Research Labs., 1976 paper 163, cited in Registry of Toxic Effects of Chemical Substances, NIOSH ed., 1991

(66) Moody DE, Reddy JK. Hepatic peroxisome (microbody) proliferation in rats fed plasticizers and related compounds. Toxicol Appl Pharmacol 1978 Aug;45(2):497-504.

(67) Opdyke DL, Letizia C. Monographs on fragrance raw materials. Food Chem Toxicol 1982 Nov;20 Suppl:633-852.

8.2. Estere

I følgende afsnit gennemgås, hvad det har været muligt at fi nde af relevant litte-ratur om de 44 estere, som House of Prince ifølge deres egne oplysninger anven-der i deres cigaretprodukter. Ester anvendes som aromastoffer for at modulere smag og duft i tobaksprodukter. Det har ikke været muligt at fi nde mange studier, som har undersøgt de toksikologiske virkninger ved inhalation af de forskellige estere, hverken i ren form eller i forbindelse med rygning af tobaksprodukter, hvor de er tilsat. Men fælles for dem alle er, at de in vivo omsættes meget hurtigt til deres korresponderende syrer og alkohol, og at deres fysiologiske effekt derfor for størstedelens vedkommende tilskrives disse.

Allylcarproat (CAS nr. 123-68-2)Allylcarproat bruges både i parfume og fi ndes i slik (1). Tobaksindustrien anven-der det som smagstilsætningsstof i cigaretter (2), hvor det giver røgen en antik-veret fed smag og en sød frugtagtig aroma (3). Estimeret dagligt indtag gennem kosten: ca. 20 mikrogram/kg (4).


Stoffet kan optages gennem huden, munden og ved inhalation (5) Allylcarproat fi ndes som væske ved stuetemperatur, og akutte studier indikerer høj toksicitet (1). Særligt leveren har vist sig at tage skade. I vores litteraturstudie har vi ikke fundet LD værdier for mennesker, men oralt LD50 for rotter er 218 mg/kg (6).

Studier viser, at allylcarproat in vivo hurtigt omdannes til allylalkohol, som virker stærkt toksisk på leveren (7). Hagan et al fandt leverskader hos rotter efter 18 uger med et dagligt oralt indtag på 100 mg/kg (8). Andre studier bekræfter denne effekt (7;9). Dog fandt selv samme forskergruppe ingen skadelig effekt efter et år

8.2.

8.2. • Estere


78

med et dagligt oralt indtag på 125 mg/kg, hvilket andre langtidsstudier ikke viser (10). Clode et al skriver, at langtidseksponering af allylcarproat havde skadelig effekt på leveren hos rotter.

Clode et al observerede efter 14 uger hos rotter af begge køn, at oralt indtag af allylcarproat i to forskellige dosis, 35 mg/kg/dag og 100 mg/kg/dag, øgede vægten af fl ere organer, mavesækken, tyndtarmen, nyrerne, milten og leveren (9). Kun på leveren var der vævsskader. Det vurderedes, at de øvrige organer var forstørret pga. øget enzymaktivitet (9).

Pyrolyse

Det har heller ikke været muligt at fi nde litteratur, som troværdigt oplyser, hvor meget allyl carporat, der inhaleres ved rygning af en cigaret. Ifølge et internt dokument af ukendt dato fra British-American Tobacco Companys arkiver vur-deres det, at en sikker grænse for tilsætning af allylcarproat til cigaretter er 13, 4 mikrogram/cigaret, baseret på en person som vejer 45 kg og som ryger 50 cigaretter om dagen. Det er hvis en 5 gange sikkerhedsfaktor ikke må overskride den sikkerhedsgrænse der er fastsat af American Conference of Governmental Industrial Hygienists (ACGIH) for indtagelse af allylcarproat.

Amylformat (CAS nr. 638-49-3)Tobakindustrien bruger amylformat som et aromatilsætningsstof (2), der gør røgens smag og duft sød (3). Amylformat fi ndes i forskellige frugter og bær (11) og benyttes også i produktionen af bagværk, slik og læskedrikke (12). 2 mikro-gram/kg/dag vurderes at være det gennemsnitlige indtag fra den føde, vi spiser (4).


Akut oral LD50 for rotter er over 5.000 mg/kg og stoffet er ikke fundet at være hverken hudirriterende eller allergent (13). NOEL-værdien for amylformat estimeres til 1.000 mg/kg/dag (4) på baggrund af nogle forsøg af Carpanini et a (14).

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af amyl format ved inhalation at være 1,5 mikrogram (15). Det er meget lidt i forhold til NOEL værdien. Når amyl format forbrændes, dannes fl ere forskellige forbrændingsprodukter og kun knap 60 % af stoffet forbliver intakt, når en cigaret ryges (15).

79

Benzylbenzoat (CAS nr. 120-51-4)Benzylbenzoat fi ndes naturligt i en række forskellige frugter og grøntsager; blad-selleri, persille, solbær, ananas osv. (12). Det anvendes i bagværk, fl ødeis og slik. Tobaksproducenterne bruger det også som smagstilsætningsstof (2). Det giver røgen en balsamisk smag og frisk aroma (3). Dagligt indtag af benzyl benzoat er ca. fi re mg (16).


Stoffet kan optages gennem huden, munden og ved inhalation (17) og er af mil-jøstyrelsen klassifi ceret som et allergifremkaldende parfumestof (18). Generelt vurderes stoffet dog at have lav toksicitet i en rapport fra OECD, både akut og kronisk (19). Akut oral LD50 værdier for forskellige pattedyr; rotter: 2.800 mg/kg, kanin: 1.680 mg/kg og hund: 22.440 mg/kg (20). I 1987 blev der sat en grænse på 5 mg/kg for et acceptabelt dagligt indtag (21).

Oral administration af en enkelt dosis på tre gram til kaniner resulterede i første omgang i et forøget antal hvide blodlegemer i blodbanen for siden hen at føre til en reduktion af de hvide blodlegemer i blodet (22). Benzylbenzoat har været prøvet anvendt som blodtrykssænkende medicin (23), efter at studier med hunde viste, at 4 mg intravenøs administration gav umiddelbart blodtryksfald (24). Det gav dog også forstyrret hjerterytme og åndedrætsbesvær m.m. For en periode længere end et år blev 25 dråber dagligt af en 20 % benzylbenzoat opløsning tålt godt hos patienter med for højt blodtryk (23).

Mennesker, kaniner og rotter metaboliserer benzylbenzoat på samme måde ved hurtigt at spalte benzylbenzoat til benzylalokohol og benzoesyre, og hos menne-sker er 80 % udskilt via urinen 12 timer efter administration af 1 gram (25) Læs mere om hhv. benzylalokohol og benzoesyre under de respektive afsnit.

Ifølge OECD rapporten er både benzylalkohols og benzoesyres toksicitet meget lav (19). De er heller ikke fundet at være hverken mutagene eller fosterskadende. Konklusionerne baseres på en lang række af studier, som gennemgås i rappor-ten.

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af benzylbenzoat ved inhalation at være 250 mikrogram (15). Ifølge et internt dokument fra R.J. Reynolds Tobacco Company vil et dagligt forbrug af 40 cigaretter af udefi neret mærke give et indtag på 157 mikrogram benzylbenzoat/dag (26).

8..2 • Estere

8.2.


80

Benzylbutyrat (CAS nr. 103-37-7)Benzylbutyrate bruges i slikindustrien, men forekommer også naturligt i fl ere for-skellige frugter bl.a.. æbler, bananer, abrikoser m.fl . samt juicer (12). Det benyttes også som smagstilsætningsstof i cigaretter (2), og det giver en frisk frugtsmag og aroma i røgen (3).

Stoffets toksikologiske virkninger

Akut oral LD50 for rotter er henholdsvis fundet til at være 1.850 mg/kg (27) og 2.330 mg/kg (6). I de højeste doser forårsagede benzylbutyrat rysten/sitren hos rotterne og gav et udmagret udseende (6). Rotter som fi k 26,5 mg/kg/dag i 12 uger viste ingen tegn på skadelig effekt (28). Studier med mennesker har ikke vist, at benzylbutyrat fremkalder overfølsomheds- eller irritationsreaktioner (27).Benzylbutyrate må forventelig nedbrydes på samme måde som benzylbenzoat ved hydrolyse (29). Herved dannes der butansyre og benzylalkohol(29). Læs mere om disse stoffer under afsnittene om hhv. benzylalokohol og butansyre.

Den fundne litteratur vedr. benzylbutyrate er meget sparsom, og fra den smule der er fremkommet, kan vi ikke vurdere stoffets sundhedsskadelighed.

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af benzylbutyrat ved inhalation til at være 10 mikrogram (15). Gennem kosten indtager vi i snit 291 mikrogram dagligt (16).

Benzylcinnamat (CAS nr. 103-41-3)Benzylcinnamat anvendes som smagstilsætningsstof i cigaretter (2) og giver røgen en balsamisk krydret, men dog sød smag (3). Det benyttes derudover også i bagværk, slik og ikke-alkoholiske læskedrikke (12). Et sandsynligt dagligt indtag af benzylcinnamat er 51 mikrogram/kg (30).


Stoffet kan optages gennem huden, munden og ved inhalation og kan være mildt irriterende for huden (31). Sandsynlig akut oral LDLo for mennesker er mellem 500-5.000 mg/kg for en person på 70 kg. Akut oral LD50 for rotter; 5.530 mg/kg (6), 3.280 mg/kg (32). Akut oral LD50 for marsvin; 3.760 mg/kg (6)

Jenner et al fandt, at de toksiske tegn på forgiftning af benzylcinnamat var irrita-tion af mavetarmkanalen og blødning fra endetarm (marsvin). Derudover sås der

81

hos rotterne individer, som gik i koma, enkelte individer helt op til 24 timer (6). I to studier med rotter, hvor der til foderet var tilsat hhv. 10 g benzylcinnamat/kg foder og 1 g kanelsyrebenzylester/kg foder, svarende til ca. 500 mg/kg/dag og 50 mg/kg/dag, blev der ikke observeret nogen bivirkninger, selv efter 19 uger (8).

Kligman så ingen overfølsomheds- eller irritationsreaktioner hos 25 frivillige, som fi k påført 8 % benzylcinnamat opløsninger på huden (32). Selvom Leven-stein samme år (1972) faktisk fandt, at rent benzylcinnamat var en smule hudir-riterende, når det blev påført kaniner (32). Benzylcinnamat er ikke fundet at være mutagent (33) og er heller ikke fundet at irritere luftrøret in vitro(34), men påvir-ker dog lungevæv in vitro med svag irritation (35).

Benzylcinnamat metaboliserer in vivo ved hurtigt at spaltes til benzylalokohol og kanelsyre. De omdannes begge efterfølgende til benzoesyre (36). På baggrund af studiet af Hagan et al (8) estimeres en NOEL-værdi til at være 500 mg/kg/dag (30). Læs mere om de tre stoffer under afsnittene om hhv. benzylalokohol, kanelsyre og benzoesyre.

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af benzylcinnamat ved inhalation at være 38 mikrogram (15). I et internt dokument fra R.J. Reynolds Tobacco Company fra 1984 oplyses det, at et dagligt forbrug på 40 cigaretter af ukendt type kun giver 7 mikrogram/dag (36).

Butylacetat (CAS nr. 123-86-4)Stoffet anvendes i tobaksindustrien som aromastof (2). Det fi ndes naturligt i en lang række frugt og grønt og bruges derudover i ost og bagværk (12). Når det til-sættes tobaksprodukter, tilfører det røgen en smag af frugt (3). Estimeret daglig indtag af butylacetat gennem kosten; 20 mikrogram/kg (4).


Akut LCLo ved inhalation af Butylacetat for rotter spænder fra 390 ppm (1.850 mg/m3) til 9.312 ppm (44.175 mg/m3) (37). Det var dødbringende for marsvin at indånde en luft indeholdende 67mg/liter i op til fi re timer (38). De var i mid-lertidig i stand til at komme sig efter dyb narkose ved indånding af koncentra-tioner svarende til 33 mg/liter i 13 timer. Hos mennesker har alvorlig irritation af luftveje været rapporteret hos frivillige forsøgspersoner udsat for 300 ppm (1.425 mg/m3) i tre til fem minutter (39). Selvom det også er blevet rapporteret

8.2. • Estere

8.2.


82

i et nyere studie af Grant et al, at irritation af øjne og luftveje først bliver ube-hageligt ved 3.300 ppm (15.675 mg/m3) (40). TCLo for mennesker er 200 ppm (950 mg/m3) (39). I et inhalationsstudie af David et al blev rotter udsat for butyl acetate i forskellige koncentrationer i seks timer hver dag fem dage om ugen i 13 uger (41). Der blev ikke observeret skadelig effekt på lungerne i nogen af grup-perne, selv om andre organer var signifi kant mindre i de grupper udsat for den største koncentration; 3000 ppm (14.250 mg/m3). Der blev dog fundet degene-rative tegn og irritation i de øverste dele af luftvejene, både ved 1.500 ppm og 3.000 ppm, men ikke ved 500 ppm (2.375 mg/m3). NOEL-værdien er sat til 940 mg/kg/dag (42).

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af butylacetat ved inhalation at være 7,5 mikrogram (15). Der sker ingen pyrolyse af butylacetat ved rygning, og der dannes derfor ingen forbrændingsprodukter(15).

Butylbutyrat (CAS nr. 109-21-7) Butylbutyrat fi ndes i så forskellige levnedsmidler som banan, ost, appelsinjuice og honning plus en række andre fødevarer. Det tilsættes i fødevareprodukter som slik (12), og det anvendes også som aromatilsætningsstof i cigaretter (2). Butyl-butyrat giver røgen en smøragtig smag (3). Vi indtager ca. 6 mikrogram/kg/dag (4).


Akut LD50 for kaniner: 9.520mg/kg (43). Det har ikke været muligt at fi nde ret meget litteratur om butylbutyrat, men NOEL-værdien er sat til 940 mg/kg/dag (42).

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af butylacetat ved inhalation at være 55 mikrogram (15). Der sker næsten ingen pyrolyse af butylbutyrat ved rygning, og 99,7 % af stoffet er derfor intakt efter forbrænding af cigaretten (15).

Cinnamylcinnamat (CAS nr. 122-69-0)Cinnamylcinnamat fi ndes i harpiks og tilsættes i bagværk, is og slik (12). I tobaks-produkter anvendes det som smagstilsætningsstof (2), hvor det giver røgen en

83

svag krydret smag og mere fylde (3). Vi indtager via kosten 36 mikrogram dagligt i gennemsnit (44).


Akut oral LD50 for rotter: 4.200 mg/kg og akut dermal LD50 for rotter: >5.000 mg/kg (45). Studierne for hudirritation har vist blandede resultater (45;46), men nyere data fi nder, at cinnamylcinnamat kan give kontaktallergi (47). I et 12-ugers studie, hvor rotter fi k en blanding af aromastoffer, hvori cinnamylcinnamat ind-gik, blev der ikke observeret nogen forskel i forhold til kontrolgruppen (48).

Interessant er det, at cinnamylcinnamat er fundet til at have antimutagene egen-skaber i et studie udført på cancerceller (49). Cinnamylcinnamat hydrolyseres hurtigt in vivo til den korresponderende syre og alkohol; kanelsyre og cinnamylal-kohol (50). Læs mere om disse stoffer under de enkelte afsnit.

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af cinnamylcinnamat ved inhalation at være 11 mikrogram (15). Ved pyrolyse af stoffet dannes en lang række andre stoffer bl.a.; benzaldehyd og phenol (15).

Citronellylacetat (CAS nr. 150-84-5)Citronellylacetat tilsættes tobaksprodukter (2) for at give en sød roseagtig smag og aroma (3). Det er en naturlig bestanddel i over 20 forskellige vegetabilske olier og anvendes også i duftprodukter (51).


Sandsynlig akut oral LDLo for mennesker er mellem 500-5.000 mg/kg for en person på 70 kg (31). Akut oral LD50 for rotter er 5.530 mg/kg (51). Akut dermal LD50 for kaniner er over 2.000 mg/kg (51).

I et korttidsstudie døde tre ud af ti mus for tidligt. De indtog dagligt i en pe-riode på to uger en blanding af geranylacetat, 1.420 mg/kg, og citronellylacetat, 580 mg/kg. Derudover fandt forskerne histopatologiske forandringer i hjertets ventrikler hos nogle af de overlevende individer (52). Et andet studie, af sam-me organisation og med samme dosis, observerede efter 13 uger endnu højere dødelighed, 16 døde individer ud af 20 deltagende. Samme studiedesign med rot-ter fandt tre for tidligt døde individer ud af 20, men her var det ved dobbelt dosis

8.2. • Estere

8.2.


84

(52). Man observerede ingen behandlingsrelaterede histopatologiske læsioner i nogen af studierne

Langtidsstudier med mus og rotter viser signifi kant højere dødelighed hos høj-dosisgrupperne kontra kontrolgrupperne og betydelig reducering i kropsvægten (52). Ingen af forsøgene påviste nogen karcinogen effekt af citronellylacetat.

Langt de fl este forsøg med citronellylacetat demonstrerer lav genotoksicitet og kun ved cytotoksiske doser (52) Kligman så irritation, men ingen overfølsom-hedsreaktion efter 48 timer, når en 4 % opløsning af stoffet blev påført huden hos 25 frivillige forsøgspersoner (51) Citronellylacetat omdannes hurtigt i krop-pen til den korresponderende syre og alkohol (53). Læs mere om hhv. eddikesyre og citronellol under de respektive afsnit.

Afslutningsvis er det interessant, at også citronellylacetat har udvist antitumorak-tivitet i et forsøg udført for nyligt. Dog aktivet af svag styrke (54).

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af citronellylacetat ved inhalation at være 6 mikrogram (15), som ligger langt under den umiddelbare toksiske grænse. Ved pyrolyse af stoffet dannes en lang række andre stoffer(15).

Ethylacetat (CAS nr. 141-78-6)Ethylacetat fi ndes naturligt i en lang række fødevarer såsom æble, æblejuice, bøn-ner, oksekød, øl, blåbær og anvendes i produkter som læskedrikke, tyggegummi og slik (12). Det anvendes som smagstilsætningsstof i cigaretter (2). Her giver det en svag frugtagtig smag og tilfører aromaen mere fylde (3). Gennemsnitlig indtag via føden; 470 mikrogram/kg/dag (4).


Akut oral LD50 for rotter er 5.620 mg/kg(55). Akut inhalation LC50 for katte er 61.000 mg/m3 og akut inhalation LC50 for mus er 45 mg/m3/2 timer (56). Mennesket irriteres i næse og svælg ved koncentrationer over 400 ppm (1400 mg/m3) efter tre - fem min (57), som også er den tidsvægtede gennemsnitlige grænseværdi under arbejdsforhold (58). I et 56-ugers studie, hvor rotter fi k en blanding af aromastoffer bl.a. ethylacetat opblandet i deres drikkekilde, blev der ikke observeret nogen forskel i forhold til kontrolgruppen (59). NOEL-værdien er 285 mg/kg/dag (4).

85

Ethylacetat spaltes let til hhv. ethanol og eddikesyre. Halveringstiden i blodet hos rotter er fem – ti minutter (60), og det er derfor de to stoffer, som bidrager med langt størstedelen af den biologiske effekt ved inhalation af ethylacetat. Se mere under afsnittene for ethanol og eddikesyre.

Generelt opfattes ethylacetat blandt de mindst skadelige fl ygtige organiske opløs-ningsmidler (61), men den fundne litteratur vedr. ethylacetat er meget sparsom, og fra den smule der er fremkommet, kan vi ikke vurdere stoffets sundhedsmæs-sige risiko.

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af ethylacetat ved inhalation til at være 275 mikrogram (15), og Green et al fandt, at der ikke dannes andre pro-dukter ved pyrolyse af stoffet, fordi dets kogepunkt er meget lavt (62). Et for-troligt dokument fra Lorillards arkiv beregner, at en fi ktiv person på 60 kg med et forbrug på 60 cigaretter om dagen eksponeres for hvad der svarer til ca. 3 mg ethylacetate dagligt (57).

Dokumentet indeholder også en anden beregning baseret på grænseværdien un-der arbejdsforhold; 400 ppm. Hvis en person arbejder otte timer under forhold med denne koncentration, og i denne periode udveksler luft, hvad der svarer til 10 m3, så eksponeres personen for 14.000 mg ethylacetat. Det er over 4.500 gange så meget, som hvis personen dagligt røg 60 cigaretter (57).

Ethylbutyrat (CAS nr. 105-54-4)Ethylbutyrat forekommer i mange vidt forskellige fødevarer; banan, ost, cognac osv. (12). Tobaksindustrien bruger det som smagstilsætningsstof i cigaretter (2). Det tilfører røgen en sød vinsmag og aroma (3). Gennemsnitlig indtag via føden; 395 mikrogram/dag (4).


Akut oral LD50 for rotter: 13.000 mg/kg(6). Et forsøg med 30 rotter viste ingen skadelig effekt af at indtage 14,4 mg/kg/dag i 12 uger (63). NOEL-værdien er 285 mg/kg/dag(4).

8.2. • Estere

8.2.


86

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af ethylbutyrat ved inhalation til at være 125 mikrogram, og der dannes ikke andre stoffer ved pyrolyse af stoffet (15).

Ethylcinnamat (CAS nr. 103-36-6)Ethylcinnamat fi ndes bl.a. i øl, æblebrændevin og brombær. Det bruges i fø-devareindustrien som tilsætningsstof til bagværk, slik, is og tyggegummi (12). I cigaretter (2) giver det smag af honning og frugt (3). Gennemsnitligt indtag via føden er 63 mikrogram dagligt (44).


Akut oral LD50 for rotter er 4.000 mg/kg (64). Zaitsev og Rakhamanina gav ved oral administration 80 mg/kg/dag i fi re måneder til 12 rotter og observerede ingen histopatologiske forandringer (64). Ethylcinnamat er måske genotoksisk i høje koncentrationer in vitro (65), men er ikke fundet at være det in vivo (44). I et 12-ugers studie, hvor rotter fi k en blanding af aromastoffer, hvor ethylcinnamat indgik, blev der ikke observeret nogen forskel i forhold til kontrolgruppen (48). På basis af Zaitsev og Rakhamaninas studie er NOEL estimeret til 80 mg/kg/dag (44).

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af ethylcinnamat ved inhalation til at være 7 mikrogram (15).

Ethylheptanoat (CAS nr. 106-30-9)Ethylheptanoat fi ndes naturligt i en række forskellige frugter og grøntsager (12). Det anvendes i tyggegummi som smagstilsætningsstof. Tobaksproducenterne bruger det også som smagstilsætningsstof (2). Det giver røgen en sød frugtagtig smag og aroma (3).


Det har ikke været muligt at fi nde ret meget litteratur om ethylheptanoat, men en akut oral LD50 for ethyloenanthat (et blandingsprodukt, der indeholder ethyl-heptanoat i forskellige mængder afhængig af producenten) er > 34.640 mg/kg (6). Hagan et al fandt ingen skadelig effekt hos rotter efter 13 uger (8). NOEL

87

værdien er vurderet til at være 285 mg/kg/dag (4) baseret på et studie med ethyl alkohol, fordi ethylheptanoat hurtigt spaltes til denne alkohol og heptansyre in vivo (38).

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af ethylheptanoat ved inhalation til at være 27 mikrogram (15), som er knap ti gange så lidt, som det vurderes, at vi indtager gennem kosten; 3,6 mikrogram/kg (4), hvis der tages udgangspunkt i en 70 kg person. Ved forbrænding af en cigaret forbliver 99,6 % af stoffet intakt, og resten omdannes til andre stoffer (15).

Ethylhexanoat (CAS nr. 123-66-0)Ethyl hexanoat bruges i tobaksindustrien som aromatisk tilsætningsstof (2). Det tilfører tobaksrøgen en sød frugt smag (3). Ethylhexanoat fi ndes naturligt i man-ge forskellige fødevarer såsom kød, frugt, mælkeprodukter osv. (12). Det fi nder også anvendelse i slik og is. Vi indtager via kosten ca. 36 mikrogram/kg/dag i gennemsnit (4).


Ethylhexanoat har lav toksicitet med en akut oral LD50 større end 5.000 mg/kg for rotter (66). Langtidsstudier med forskellige doser og af forskellig varighed fandt heller ingen skadelig effekt af stoffet. Det er heller ikke fundet at være hverken allergent eller irriterende på frivillige forsøgspersoner (66). NOEL-vær-dien er vurderet til at være 285 mg/kg/dag (4) baseret på samme studie med ethylalkohol som for ethylheptanoat, fordi ethylhexanoat også hurtigt spaltes til denne alkohol og en korresponderende syre in vivo (38).

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af ethylhexanoat ved inhalation til at være 28 mikrogram (15). Der sker ingen pyrolyse af stoffet under forbrænding af en cigaret (15).

Ethyl-2-methylbutyrat (CAS nr. 7452-79-1)Mange frugter indeholder naturligt ethyl-2-methylbutyrat, fx æbler, brombær, blåbær, honningmelon, fi gner og grape (12). Det tilsættes i læskedrikke og slik.

8.2. • Estere

8.2.


88

Tobaksproducenterne tilsætter det også til deres produkter (2) for at få en smag af sød frugt, især æble (3).


Baseret på et studie af Carpanini et al (14) med isobutylisobutyrate som repræ-sentant for ethyl-2-methylbutyrat er NOEL-værdien sat til over 1.000 mg/kg/dag (4)

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af ethyl-2-methylbutyrat ved inhala-tion til at være 2 mikrogram (15).

Geranylacetat (CAS nr. 105-87-3)Geranylacetat er også et naturligt forekommende stof, der fi ndes i kakao, solbær, gin, ingefær, passionsfrugt, appelsinjuice og blommer (12). Derudover anvendes det i fødevarer og kosmetikprodukter. Det anvendes i tobaksprodukter som et smagstilsætningsstof (2) og giver røgen en sød blomsteragtig smag og aroma (3). Dagligt indtag af geranylacetat gennem føden er ca. 9 mikrogram (4).


LD50 for rotter: 6.330 mg/kg (6). Sandsynlig akut oral LDLo for mennesker er mellem 500-5.000 mg/kg for en person på 70 kg (31). NOEL-værdien for men-nesker er sat til over 1.000 mg/kg/dag (4) baseret på et studie af Hagan et al (8). Geranylacetat hydrolyseres in vivo som andre estere(67).

Ved en enkelt dosis på 8.000 mg/kg døde alle individerne efter to til tre dage (68). Ved doser derunder (4.000 mg/kg, 2.000 mg/kg, 1.000 mg/kg og 500 mg/kg) døde ingen, men alle forsøgsdyrene var inaktive umiddelbart efter dosering und-tagen ved mindste dosis. Andre studier rapporterer om histopatologiske læsioner i indre organer ved 2.000 mg/kg/dag i længerevarende forsøg (68). Geranylacetat er ikke fundet at være hverken mutagen (69;70) eller carcinogen (68).

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af geranylacetat ved inhalation at være 2 mikrogram (15). Der dannes en række andre stoffer ved pyrolyse af geranylacetate (15).

89

Geranylbutyrat (CAS nr. 106-29-6)Geranylbutyrat fi ndes naturligt i frugt og grøntsager fx passionsfrugt, tomater og selleri (12). Det anvendes i budding, is og slik som smagstilsætningsstof. Tobaks-producenterne bruger det også som tilsætningsstof (2). Det giver røgen mere fylde og tilfører en smag af frugt. Røgen får også en brændt nøddearoma (3). Det vurderes, at vi gennem kosten indtager ca. 1 mikrogram/kg om dagen (4).


Akut oral LD50 for rotter: 10.660 mg/kg (6), hvilket tyder på, at stoffet har lav toksicitet. Ved højere doser gik dyrene dog i koma. Baseret på studier af NTP og Hagan et al (8;68) estimeres NOEL-værdien at være 1.000 mg/kg/dag (4). Geranylbutyrat gav ikke irritation og virkede ikke allergent ved hudtest på frivil-lige (71).

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af geranylbutyrat ved inhalation at være 1,5 mikrogram (15). Når geranylbutyrat forbrændes, dannes fl ere forskel-lige forbrændingsprodukter, og kun knap 60 % af stoffet forbliver intakt, når en cigaret ryges (15).

Geranylformat (CAS nr. 105-86-2)Humle og sort og grøn te indeholder naturligt geranylformat (12). Det fi ndes også i æteriske olier (72). Det søder smagen og aromaen af tobaksproduktet (3), når det tilsættes tobak (2). Det tilsættes også i slik og fl ødeis. Ifølge Munro og Kennepohl estimeres vores daglige gennemsnitlige indtag af geranylformat at være 5,5 mikrogram/kg (4).


Akut oral LD50 for rotter: >6.000 mg/kg (73). Ifølge Munro et al (4) er NOEL-værdien estimeret til 1.000 mg/kg/dag baseret på studier af Hagan et al (8). Ge-ranyl format havde ingen mutagene egenskaber i et japansk studie (74). Faktisk er geranylformat fundet at have væksthæmmende effekt på kræftceller in vitro (75).

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af geranylformat ved inhalation at være 2 mikrogram (15). Når geranylformat forbrændes, dannes mange forskellige

8.2. • Estere

8.2.


90

forbrændingsprodukter, og kun omkring 75 % af stoffet forbliver intakt, når en cigaret ryges (15).

Hexylacetat (CAS nr. 142-92-7)Mange bær og frugter indeholder naturligt hexylacetat, og det anvendes også i fødevareindustrien som tilsætningsstof (12). Det giver tobaksrøg en sød frugt-smag og aroma (3), når det tilsættes tobakken (2).


Forsøgsdyr har vist at tolerere relative store doser både pr. OS (oral administra-tion) og ved inhalation (76). NOEL- værdien for hexylacetat er 230 mg/kg/dag (77). De toksiske symptomer hos mennesker er hovedpine, sløvhed, kvalme og irritation af øjne og luftveje ved ophold i områder med dampe af hexylacetat (78). Hexylacetat omdannes sandsynligvis som alle andre estere til de korrespon-derende syre og alkohol, og det er dem, som primært bidrager til den fysiologiske effekt.

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af hexylacetat ved inhalation at være 3 mikrogram (15), hvilket svarer til den mængde, som vi dagligt indtager gennem kosten (44). Ved pyrolyse forbliver 97,3 % intakt og resten omdannes til andre stoffer, bl.a. hexanol (15).

cis-3-hexen-1-yl-acetat (CAS nr. 3681-71-8)cis-3-hexen-1-yl-acetat fi ndes naturligt i en lang række fødevarer og anvendes som tilsætningsstof i fødevareindustrien (12). Tobaksindustrien anvender det også (2), og i tobaksprodukter giver det røgen en smag af æble eller frugt (3).


NOEL-værdien for cis-3-hexen-1-yl-acetat vurderes at være 150 mg/kg/dag (4) baseret på et forsøg af Gaunt et al (79) og en akut oral LD50 for rotter vurderes at være på over 5.000 mg/kg (80).

91

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af cis-3-hexen-1-yl-acetat ved in-halation at være 2 mikrogram (15). Kun 79,9 % af stoffet forbliver intakt ved forbrænding, mens den resterende del primært omdannes til trans-formen af hexen-1-yl-acetat. Derudover dannes små mængder af 10-12 andre stoffer(15).

Isoamylacetat (CAS nr. 123-92-2)Isoamylacetat er en farveløs fl ygtig væske, der en svag sød banansmag og røg-duft (81). Findes bl.a. i æbler, bananer, og blåbær (82-84). Bruges i stor udstræk-ning i aromablandinger for at imitere smagen af bær, banan, karamel, cola osv. og fi ndes som solvent i kosmetik, tekstil, og madvare produkter(85).


Den akutte oral LD50 af stoffet isoamylacetat ligger på 57mg/kg hos kaniner, mens den hos rotter ligger på 5.000 mg/kg (85). Den akutte dermal LD50 for isoamylacetat, målt hos kaniner ligger på 5.000 mg/kg (85). NOEL-værdien for isoamylacetat, 1.000 mg/kg/dag (4), er anslået på basis af studier af Carpanini et al (14). Ved udsættelse for høje koncentrationer af isoamyl acetat opstår irritation af luftveje, træthed, hurtig puls og åndenød (86).

Isoamylacetat bliver både absorberet gennem lungerne og mavesækken. Isoam-yacetat bliver, når den er optaget i kroppen hydrolyseret til alkoholer og syre, hen-holdsvis isoamyl alkohol og eddike syre. Isoamyl alkohol vil derefter enten blive oxideret i leveren, eller udskilt i urinen. Mens eddikesyren optages og metabolise-res i vævet, og derefter inkorporeres i nogle intermediere metabolismer (85).Tobaksproducenterne bruger det også som smagstilsætningsstof (2). Gennem-snitligt indtager vi via føden 0,9 mikrogram/kg dagligt (4).

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af isoamylacetat ved inhalation at være 30 mikrogram (15). Næsten alt isoamylacetat forbliver uforbrændt ved ryg-ning af cigaretter, hvilket betyder, at ca. 99,6 % af stoffet er intakt efter rygning af en cigaret (15).

Isobutylcinnamat (CAS nr. 122-67-8)Isobutylcinnemat fi ndes i kaffe, tomater og kongelysblade og tilsættes slik og bagværk (12). I tobaksprodukter (2) giver det røgen en smag af chokolade (3).

8.2. • Estere

8.2.


92

Den gennemsnitlige indtagelse af isobutylcinnamat gennem føden er estimeret til 3 mikrogram dagligt (44).


Akut oral LD50 for rotter, over 5.000 mg/kg (87), hvilket indikerer, at stoffet har lav toksicitet. Det har ikke været muligt at fi nde andre studier, som har undersøgt den toksikologiske effekt af indtagelse af isobutylcinnamat.

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af isobutylcinnamat ved inhalation at være 0,2 mikrogram (15). 96,9 % af stoffet forbliver intakt ved forbrænding af en cigaret, mens der dannes små mængder af få andre cinnamat forbindelser (15).

Isobutylphenylacetat (CAS nr. 102-13-6)Når isobutylphenylacetat tilsættes tobak (2) tilfører det røgen en smag og aroma af honning (3). Kakao er en af de få fødevarer, som fra naturens side indeholder isobutylphenylacetat, men det er bredt anvendt i mange typer kager og slik (12).


Akut oral LD50 for rotter er på over 5.000 mg/kg, og stoffet er ikke fundet at være hverken hudirriterende eller allergent (88).

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af isobutylphenylacetat ved inhala-tion at være 12 mikrogram (15). Næsten alt isobutylphenylacetat forbliver ufor-brændt ved rygning af cigaretter (15).

Methylbenzoat (CAS nr. 93-58-3)Tobaksindustrien anvender methylbenzoat som aromastof (2), der giver tobak-ken en smag og duft af svagt sødt/balsamisk, når den ryges (3). Stoffet fi ndes også naturligt i bl.a. banan og bruges derudover også i fødevareindustrien (12).

93


Akut oral LD50 for kaniner: 2.170 mg/kg (89), mus: 3.330 mg/kg (6) og rotter: 1.350 mg/kg (6). Ved disse doser fi k forsøgsdyrene bivirkninger af forskellige karakterer; diarre, rystelser, muskelsvaghed m.m. Methylbenzoat er ikke fundet at være genotoksisk (90;91). Generelt må det siges, at methylbenzoat er lav til moderat toksisk (90;92). NOEL-værdien for stoffet er 500 mg/kg/dag (30).

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af methylbenzoat ved inhalation at være 12 mikrogram (15). Det er tæt på 20 gange så lidt, som det vurderes, at vi gennemsnitligt indtager gennem kosten om dagen, 226 mikrogram/dag (16). Der dannes en smule ethylbenzoat ved forbrænding af methylbenzoat, ellers forbliver methylbenzoat næsten 100 % uforbrændt ved rygning af en cigaret(15).

Methyl-3-phenylpropenoat (CAS nr. 103-26-4)Methyl-3-phenylpropenoat anvendes som aromastof i tobaksprodukter (2). Det giver røgen en krydret frugtsmag (3). Methyl-3-phenylpropenoat fi ndes naturligt i bær og frugt (12). Det er estimeret, at vi dagligt indtager 830 mikrogram methyl-3-phenylpropenoat igennem vores kost (44).


Akut oral LD50 hos rotter er kun 2.630 mg/kg (93). Korttidsstudier viser, at en NOEL-grænse over 84 døgn ligger på 3 mg/kg pr. os for rotter af begge køn (48). Undersøgerne observerede både slaphed og paralyse, men også ataksi hos forsøgsdyrene, når de var blevet givet store mængder methyl-3-phenylpropenoat. Stoffet nedbrydes relativt hurtigt in vivo til dets korresponderende syrer og al-kohol, cinnamylsyre og methylalkohol (94). Methyl 3-phenylpropenoat er fundet at levere positive, men også negative resultater i in vitro test for genotoksicitet afhængig af forskellige forhold. Det er derfor svært at sige noget entydigt om dets effekt in vivo (65;95).

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af methyl-3-phenylpropenoat ved inhalation at være 10 mikrogram (15). Næsten al methyl-3-phenylpropenoat for-bliver intakt ved forbrænding af en cigaret. Det menes, at der kun dannes en smule ethylcinnamat, benzaldehyd og styren (15).

8.2. • Estere

8.2.


94

Methylsalicylat (CAS nr. 119-36-8)Methylsalicylat fi ndes i brombær, smør, kaffe og broccoli og tilsættes i fødevare-produkter som slik, is og sirup (12). Det anvendes også som smagstilsætningsstof i cigaretter (2). Methylsalicylat giver en mintsmag i røgen (3). Det vurderes, at en almindelig kost i gennemsnit dagligt indeholder 620 mikrogram (30).


Stoffet kan optages i kroppen gennem huden, munden og ved inhalation (96). Methylsalicylat fi ndes som olie ved stuetemperatur og kan virke toksisk ved selv små mængder (97). Den akutte toksiske effekt optræder ved påvirkning af en lang række organer og væv i kroppen og kan ubehandlet medføre døden. Det skal siges, at det først sker ved doser over 150 mg/kg (97).

Forsøg med hunde og gnavere viser omfattende patologiske vævsforandringer i fl ere organer ved længerevarende indtag af methylsalicylat (6;97;98). Forsøgene var af forskellig varighed; tre dage - to år, og de administrerede doser var også meget forskellige. For hundenes vedkommende viste forsøgene, som inkluderede ganske få individer, at oralt indtag af methylsalicylat i størrelser på 150 – 1.200 mg/kg/dag primært inducerede vægttab og påvirkede leveren i en retning af noget, der ligner leverforgiftning. Ved de højeste doser, 800 mg/kg/dag og der-over, døde hundene i løbet af forsøgene. Methylsalicylat er også fundet at kunne medføre fosterskader hos gravide gnavere (99;100). I alle tilfælde er der tale om doser, som langt overgår, hvad selv den største storryger vil indtage i løbet af livet. NOEL-værdien; 50 mg/kg kv/dag (30).

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af methylsalicylat ved inhalation at være 1 mikrogram (15).

Phenethylcinnamat (CAS nr. 103-53-7)Udover at anvendes som tilsætningsstof i fødevarer og læskedrikke(12), bruges phenethylcinnamat også som aromastof i cigaretter (2) Det giver røgen en kryd-ret smag og duft (3).


Akut oral LD50 for mus og rotter er hhv. >5.000 mg/kg og 5.000 mg/kg (101) Kligman fandt ikke, at phenethylcinnamat var hverken hudirriterende eller allergent (102).

95

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af phenethylcinnamat ved inhalation at være 2 mikrogram (15). Det er 25 gange så lidt, som det vurderes, at vi gen-nemsnitligt indtager gennem kosten om dagen; 50 mikrogram/dag (44) 97,5 % af den tilsatte phenethylcinnamat i cigaretten forbliver intakt ved forbrænding af tobakken. De resterende 2,5 % omdannes til fem - seks forskellige stoffer(15).

Phenethylisobutyrat (CAS nr. 103-48-0)Phenethylisobutyrat benyttes i tobaksindustrien som aroma tilsætningsstof (2) og giver røgen en skarp blomsteragtig smag og en lidt mindre skarp duft (3). I naturen fi ndes phenethylisobutyrat i bla. grape og oliven, men det fi ndes også i en række spiritus (12). Derudover anvendes det i slik og kageprodukter. Det gennemsnitlige daglige indtag af phenethylisobutyrat gennem kosten vurderes at være 57 mikrogram (103).


Akut oral LD50 for rotter er >5.000 mg/kg (104). Kligman fandt ikke phenethy-lisobutyrat til at være hverken hudirriterende eller allergent (105).

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af phenethylisobutyrat ved inha-la-tion at være 15 mikrogram (15). 97,7 % af stoffet forbliver intakt ved for-brænding af tobakken. Resten omdannes til fem - seks forskellige stoffer(15).

n-propylacetat (CAS nr. 109-60-4)Mange fødevarer indeholder naturligt n-propylacetat fx melon og fi gner (12). Det giver røgen mere fylde og en smag af sød frugt (3), når det tilsættes tobak (2).


Akut oral LD50 for mus og rotter er hhv. 8.300 mg/kg og 9.370 mg/kg (6). For-søgsdyrene blev inaktive kort efter administrationen af store doser og fi k med tiden et afpillet udseende. De, der døde, gjorde det inden for få minutter og op til 18 timer efter indtagelse af propylacetat (6).

NOEL-værdien for mennesker vurderes til 60 mg/kg/dag (4) baseret på et studie af Hillbom et al (106). TCLo (inhalation) for mennesker er luft indeholdende

8.2. • Estere

8.2.


96

1.000 mg/m3, hvor de eksponerede personer begynder at hoste pga. irritation af luftveje (107). Til sammenligning er LCLo for katte 38.000 mg/m3 (108).

Ved længere tids inhalering af høje koncentrationer risikeres bevidstløshed og i værste fald død. Det er nu aldrig blevet rapporteret (108).

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af propylacetat ved inhalation at være 1 mikrogram (15), og 100 % af stoffet forbliver intakt ved forbrænding af tobakken (15).

Terpinylacetat (CAS nr. 80-26-2)Terpinylacetat fi ndes naturligt i en række forskellige frugter, grøntsager og bær, såsom abrikos, gulerødder, selleri, tranebær og brombær (12). Det anvendes i bagværk og slik som smagstilsætningsstof. Tobaksproducenterne bruger det også som tilsætningsstof(2). Det giver røgen en træsmag og træ/citrus-aroma (3). Det vurderes, at vi gennem kosten indtager ca. 6 mikrogram om dagen (109).


Akut oral LD50 for rotter er 5.075 mg/kg (6). Terpinylacetat akkumuleres i min-dre grad i kroppen, og kronisk inhalering af høje koncentrationer (ikke defi neret) fører til toksisk betingede ændringer i centralnervesystemet, blodet og leveren (110). Baseret på nogle forsøg af Hagan et al (8) er NOEL-værdien fastsat til 500 mg/kg/dag (4). Derudover er terpinylacetat ikke fundet at være hverken ir-riterende eller allergent (111).

Pyrolyse

Ved rygning af en cigaret estimeres indtaget af terpinylacetat ved inhalation at være 2 mikrogram (15) Det er meget lidt i forhold til NOEL-værdien. Når ter-pinylacetat forbrændes, dannes en lang række biprodukter, mere end 20, og kun knap 70 % af stoffet forbliver intakt ved forbrænding af tobakken (15).

Ethyllaurat (CAS nr. 106-33-2)Ethyllaurat fi ndes naturligt i æbler, abrikoser, blåbær, hvedebrød og smør. I indu-strien bruges stoffet i bagte fødevarer, slik og is (112) Ethyllaurat bruges i cigaret-

97

ter som et smagsstof, hvor det giver en sødlig og rund smag samt tilfører røgen en behagelig duft (113;114).Den maksimalt anbefalede mængde af ethyllaurat tilsat cigaretter er sat til 0,128 pr. cigaret (15)


I litteraturen er der ikke fundet meget om ethyllaurat, dog er der fundet en akut oral LD50 værdi, som blev rapporteret til at overstige 5.000 mg/kg (115). Det kan forventes, at ethyllaurat bliver metaboliseret til ethylalkohol og laurinsyre, som så undergår normal metabolisme (115).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at ethyllaurat forbliver 99,9 % intakt ved pyrolysen af stoffet. Den resterende del omdannes til 0,1 % ethylmyristat (15).

Ethyldecanoat (CAS nr. 110-38-3)Ethyldecanoat fi ndes naturligt i æblejuicer, bananer, smør og hvedebrød. I industrien tilsættes stoffet til frosne mejeriprodukter, is og slik (112). I cigaretter tilsættes ethyldecanoat som et smagsstof, hvor det giver røgen en sødlig smag og fylde samt en sødlig og frugtagtig duft (113;114). Den maksimalt anbefalede mængde af ethyldecanoat tilsat cigaretter er sat til 0,032 mg pr. cigaret (15).


I studie med rotter er den orale LD50 værdi rapporteret til at overstige 5.000 mg/kg (116).I et forsøg med kaniner er det rapporteret, at stoffet producerede rødme på huden, som varede i 24 timer (116).

Ethyldecanoat bliver i mavesækken hydrolyseret til decansyre og ethanol. I kani-ner bliver decansyre metaboliseret via ß-oxidation til ketone bodies. Ved ω-oxi-dation er der blevet observeret udskillelse af sebacic acid og kædeforlængelse-reaktioner.Decaonsyre bliver hurtigt metabolisret i mennesker. Efter to en halv til fi re timer var 52 % af stoffet metaboliseret (117).

I et studie blev fi re rotter fodret med en kolinfri diæt, som indeholdt 35 % ethyl-decanoat. Efter 14 dage blev de afl ivet. Det blev observeret, at leveren indeholdt

8.2. • Estere

8.2.


98

dobbelt så mange fedtsyrer som normalt (117). I et rec-assy med B.subtilis, indu-cerede ethyldecanoat ingen skade på DNA’et (117).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at ethyldecanoat forbliver 98,0 % intakt ved pyrolysen af stoffet. Den resterende del omdannes til 2,0 % lang-kædede hydrocarboner (15).

Ethylbenzoat (CAS nr. 93-89-0)Ethylbenzoat fi ndes naturligt i abrikoser, æbler, blåbær og bananer m.m. I indu-strien tilsættes det drikkevarer, is og slik (112). Ethylbenzoat tilsættes cigaretter som et smagsstof, hvor det giver en svag bitter smag og tilfører fylde samt giver en blomster- og frugtagtig duft (113;114).Den maksimalt anbefalede mængde af ethylbenzoat tilsat cigaretter er sat til 0,008 mg pr. cigaret (15).


I litteraturen er der fundet to akutte orale LD50 værdier for rotter, en på 2.100 mg/kg (118;119) og en på 6.480 mg/kg (120).

I et studie med en varighed på 12 uger blev ethylbenzoat givet i en koncentration på 0,15 mg/kg pr. dag sammen med en blanding af andre smagsstoffer. I alt fi k rotterne en koncentration på 126 mg/kg pr. dag. Efter studiets afslutning blev der ikke observeret nogen signifi kant toksikologisk virkning af stofferne (119).I studie blev epithelie celler in vitro udsat for ethylbenzoat i en koncentration på 289 mg/l. Cellerne blev hæmmet med 50 % i deres vækst, som også var det forventede af forfatteren (121).

Ethylbenzoat bliver hydrolyseret til benzoesyre og ethylalkohol. I mennesker konjugerer benzoesyre med glycerin i leveren og bliver udskilt via nyren som hippursyre(119;122).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at ethylbenzoat forbliver intakt ved pyrolyse (15).

99

Phenethylacetat (CAS nr. 103-45-7)Phenethylacetat fi ndes naturligt i asparges, bananer, brombær og æbler. I indu-strien tilsættes det bagte fødevarer, is og slik (112). Phenethylacetat tilsættes ciga-retter som et smagsstof, hvor det giver en smag og duft af blomster og honning (113;114). Den maksimalt anbefalede mængde af phenethylacetat tilsat cigaretter er sat til 0,012 mg pr. cigaret (15).


I et studie med rotter blev den akutte orale LD50 værdi rapporteret til at overstige 5.000 mg/kg (123).I et studie af rotter med en varighed på fi re måneder fi k de 73 mg/kg phe-nethylacetat oralt pr. dag. Der blev observeret forhøjet aktivitet af alanin aminot-ransferase samt en formindskelse af cholinterase aktivitet i blodserumet. Serum protein niveauet blev forhøjet med 16 % efter 40 dage, mens SH-gruppeniveauet forblev konstant. Der blev observeret få eller ingen toksiske effekt af stoffet efter studiets afslutning (113) I et studie med kaniner blev stoffet rapporteret til at være lidt irriterende på huden (123).

I et studie blev stoffet hydrolyseret af efterligninger af mavesaft og bugspyt-kirtelsaft. Efter hydrolyse antages det, at phenethylalkohol vil blive oxideret til phenyleddikesyre og udskilt som den konjugerede glutamine (113;124).

I et studie blev stoffet hydrolyseret af efterligninger af mavesaft og bugspyt-kirtelsaft. Efter hydrolyse antages det, at phenethylalkohol vil blive oxideret til phenyleddikesyre og udskilt som den konjugerede glutamine (113;124).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 98,7 % af phenethylacetat forbliver intakt ved pyrolysen af stoffet. Den resterende del omdannes til phenethylalko-hol 1,1 % og 0,2 % styren(15).

p-methylphenylacetat (CAS nr. 140-39-6)p-methylphenylacetat fi ndes naturligt i kakao, kaffe og honning. I industrien bru-ges det i slik, sirup og bagte fødevarer (112;125). p-methylphenylacetat tilføres cigaretter som et smagsstof, hvor det giver en smag af honning, blomster og harpiks og tilfører røgen en duft af honning samt en blomsteragtig og sødlig duft (113;114). Den maksimal anbefalede mængde af p-mehtylphenylacetat tilsat cigaretter er sat til 0,012 mg pr. cigaret (15).

8.2. • Estere

8.2.


100


I et studie med rotter blev den akutte orale LD50 værdi rapporteret til at være 2.550 mg/kg(126). I et studie med kaniner blev det rapporteret, at p-methylphenylacetat var lidt irriterende på hud (126).

I litteraturen er der ikke fundet noget konkret om p-metylphenylacetats meta-bolisme i kroppen, der er dog fundet et studie, hvori methylphenylacetat blev hydrolyseret ved 37ºC af efterligninger af mavesaft og bugspytkirtelsaft. Efter henholdsvis 90 og 96,5 minutter var 50 % hydrolyseret (124).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 98,4 % af p-methylphenylacetat forbliver intakt ved pyrolysen. Den resterende del omdannes til 0,9 % ethylphe-nylacetat og 0,7 % phenethyl alkohol (15).

Linalylisobutyrat (CAS nr. 78-35-3)Linalylisobutyrat er et smags- og duftstof, som foruden i tobakken bruges i man-ge dagligdags produkter såsom kosmetik, shampoo, sågar i madvarer og bagværk (127). Linalylisobutyrat er i væskeform ved stuetemperatur, og det tilfører tobak-ken en blomsteragtig sur-sød citrussmag med en træagtig salvieduft (128).


Det akutte orale LD50 for linalylisobutyrate overstiger en koncentration på 36,3 mg/kg hos rotter, men hos mus ligger koncentrationen på 15,1 mg /kg. De store kliniske symptomer, som følger af disse koncentrationer, er depression, nervøsi-tet og diarre (127;129).

Generelt bliver ester omdannet til alkoholer og carboxylsyre i kroppen (129). Humane dermal studier har vist, at linalylisobutyrate kan spores i blodet allerede fem min efter en massagebehandling med 1.500mg olie, der består af linalyl iso-butyrate, mens koncentrationerne af linalylisobutyrate 19 min efter behandling kan spores til 121 ng/ml (129). Inhalationsstudier på mus viste, at niveauet af stoffet kunne måles til 1-2 ng/ml efter en times eksponering for 5 mg/ml linaly-lisobutyrate serum (129).

101

Pyrolyse

Ifølge Richard R. et al. 2004 pyrolysestudie af tilsætningsstofferne i tobakken, er det maksimale indtagelse af linalylisovalerate ved rygning af en cigaret er 80.7 %, mens resten af stoffet omdannes til 4,5 % β-myrcene, 3,1 % isopulegon, 2,7 % β-ocimen, 1,4 % gerniol, 0,9 % menthatrin, 0,9 % δ-3-caren og 0,9 % isobutan-syre. 3,3 % var uidentifi cerede mindre produkter (15).

Linalylbenzoat (CAS nr. 126-64-7)Linalylbenzoat er et gulligt-brunt væskestof (130), der bidrager med en kraftig sød, frugtagtig smag til røgen og en sød, olieret røgduft (131). Bruges bl.a. i hus-holdningsprodukter og i kosmetik (130;132).


Dermal LD50 studier ligger på 5 g/kg. To ud ti kaniner, der var udsat for en lina-lylbenzoat dosis på 5 g/kg, døde. Der var både observeret diarre og anoreksi hos kaninerne inden døden (130).De akutte orale LD50 koncentrationer for både mus og rotter ligger henholdsvis på 9,41 g/kg og 5,0 g/kg (130).

Pyrolyse

Ved pyrolyse af linalylbenzoat forbliver 52 % af stoffet intakt, mens den reste-rende del af stoffet omdannes til 6,9 % linalyl relaterede benzoat, 7,3 % β-oci-men, 5,8 % β-myrcen, 4,4 % ß-pinen og phenol, 1,6 % limonen, 1,3 % allocimen, og 9,8 % uidentifi cerede mindre produkter (15).

Methylisovalerat (CAS nr. 16409-46-4)Methylisovalerat giver tobakken en frugtagtig vinsmag og en sød duft (133). Findes i æbler, ananas, melon. Udover i tobakken bruges den også i fødevarer (83;84).


8.2. • Estere

8.2.


102

Pyrolyse

ved rygning af en cigaret forbliver 94,9 % af den tilsatte methylisovalerat intakt. Den resterende del omdannes til 4,5 % menthen, 0,3 % menthol, 0,3 % cymen (15).

Methyl-p-anisat (CAS nr. 121-96-2)Methyl-p-anisat er en hvid krystal med en sød blomsterduft (134). Findes i cigaretter i koncentrationer på 3,0 ppm. 13 % siges at blive transporteret til main-streamrøg (passive rygning) Findes i mange fødevareprodukter som kakao, ana-nas og svampe (135). Ofte brugt i ikke-alkoholiske drikkevarer, frosne dagligva-rer, bagværk og blødt slik (84).


Den akutte oral LD50 ligger på 5,0 g/kg hos både rotter og kaniner (136). Methyl-p-anisat kan være skadelig ved inhalation, injektion og ved optagelse gennem huden (137)

Pyrolyse

Det maximale indtagelses niveau af methyl-p-anisat ved rygning af en cigaret er estimeres til 99,3 % af stoffet intakt. Resten omdannes til 0,5 % ethylanisat, 0,2 % anisol (15).

Ethyloctanoat (CAS nr. 106-32-1)Ethyloctanoat har en blødgørende voksagtig aroma (138). Findes i grapefrugt, jordbær, banan og bruges til diverse madvareprodukter, mælk, ost (82) samt alkoholiske drikke (84).


Den akutte LD50 værdi for ethyloctanoate er på 25,96 g/kg hos rotter (139).

Pyrolyse

99 % af ethyloctanoat ryger uændret direkte i røg-fase under pyrolyse og inhale-res ved rygning af en cigaret. Resten af stoffet vil blive omdannet til 0,2 % ethyl-decanoat, 0,1 % ethylbenzoat, 0,1 % ethylnonaoat + undecanon, og muligvis 0,1 % methoxyethylacetat (15).

103

Ethylphenylacetat (CAS nr. 101-97-3)Ethylphenylacetat bidrager til tobakken med en sød honningsmag og en blødgø-rende høduft (140). Findes i bl.a. melon, lakrids, honning og æble og bruges bl.a. som tilsætningsstof i fødevareprodukter som slik, bagværk, øl osv. (82-84).


Den akutte orale LD50 værdien for rotter var reporterede til 3.30 g/kg, men den akutte dermal LD50 i kaniner ligger på > 5 g/kg (141).Ethyl phenylacetate i en koncentration på 1mg/ml bevirker kromosomalskader i mammale celler in vitro (85).

Pyrolyse

Ved afbrænding af ethylphenylacetat under rygning af en cigaret, forbliver 99,5 % af stoffet intakt, men resterende del af stoffet omdannes til 0,8 % ethylben-zoylformat, 0,7 % benzaldehyd (15).

Methylphenylacetat (CAS nr. 101-41-7)Methylphenylacetat er en farveløs væske (142), der tilfører tobakken en sød hon-ning- og frugtagtig smag med en duft af jasmin (143). Findes i æblejuice, grape-frugtjuice, melon (82-84) , kakao og kaffe (142). Udover i tobaksprodukterne er methylphenylacetat også ofte brugt i bagværk (82-84), rense- og pleje-produkter og parfume (142).


Den akutte orale LD50 var målt hos rotter til 2,55 g/kg i gennemsnittet (142;144). Den akutte dermale LD50 hos kaniner ligger på 2,4 g/kg i gennemsnittet (142;144).

Pyrolyse

98,4 % af methylphenylacetat forbliver intakt under røgning, resten af stoffet omdannes til 0,9 % og phenethylalkohol til 0,7 % (15).

Triethylcitrat (CAS nr. 77-93-0)Triethylcitrat er en farve- og aromaløs, bitter, olieagtig væske (145-147), som ikke fi ndes naturligt (145;147). Stoffet fremstilles ved hjælp af esterifi kation af

8.2. • Estere

8.2.


104

eddikesyre og ethanol. Bruges i fødevarer til dufte og som blødgøringsmiddel (145;147).Triethylcitrat omdannes hos rotter, mus og i menneskelever til 1 mol eddikesyre og 3 mol ethanol pr. mol triethylcitrat (145). Triethylcitrat bruges i stor mængde som tilsætningsstof på fi lteret og som aroma fi ksativ (148-150). Triethylcitrat, brugt som blødgøringsmiddel på fi lteret, øger afl evering af mentol med 25 % til fi lteret og reducerer samtidig optagelsen af stoffet i fi lteret. Triethylcitrat øger også tjære- og nikotinraten til røgen (150-152).


Etriethylcitrat har en lav toksisk effekt. Den akutte orale LD50 hos rotter angives til 7 ml/kg (147) med tegn på svaghed, depression, ataksi, hyperexcitability, uro, inkontinens, ureguleret og anstrengt vejrtrækning og krampetrækning (145). Den akutte orale LD50 hos katte ligger på 3,5 ml/kg med tegn på kvalme, opkastning, ataksi, svaghed, muskeltrækning, rystelser, refl eksnervøsitet, sænkning af krop-stemperatur, lav vejrtrækning, prostration, krampe og åndedrætssvækkelse. Hos mus er de akutte orale LD50 rapporteret til 1,75 g/kg med døden til følge forår-saget af circulatory kollaps og postdepression. Den dermale LD50 hos svin og kaniner indberettes til henholdsvis 10 ml/kg og 5 g/kg (145). En diæt på 12 dage indeholdende 5 % triethylcitrat forårsagede vægttab og et ud af otte dødsfald hos rotter (145).

29 blødgøringsmidler, deriblandt triethylcitrat, har vist sig at være celledræbende in vitro i koncentrationer, der ligger mellem 260 – 1.5 g/l (153). Disse blødgø-ringsmidler har også vist sig at være toksiske in vivo. Vævsstrukturstudier af sam-me blødgøringsmidler har også vist letale effekter, i samme koncentrationer hos skadedyr. Dette sker ved at forårsage toksiske skader i skadedyrenes vævsstruktur (153). Triethylcitrat i koncentrationer på 12 mM hæmmer dyrs cellefunktioner samt mitochondrial hæmning af cellevækst, og koncentrationer mellem 9-12 mM viser DNA-skader hos mose fi boblasts-celle (153).

Pyrolyse

Det maximale indtagelsesniveau af triethylcitrat og pyrolysestoffer ved rygning af en cigaret er estimeret til 96,2 % af stoffet intakt, 1,3 % diethylmalonat, 0,4 % andre ester, 0,2 % triethylacetylcitrat og 1,9 % uidentifi cerede mindre produkter (15).

105

Ethylmyristat (CAS nr. 124-06-1)Ethylmyrisat fi ndes bl.a. i abrikos, ananas, blåbær og peber og bruges også i fros-ne desserter, bagværk og slik (82-84). Bidrager til tobakken med en blødgørende bouquet (154).


Ethyl myristate har gennem farmakologiske studier vist, at en dosis på 0,5 g/kg skadelig gøre muskel sammentrækningsevne hos frø, samt øger blod glucose og serum kalcium hos kaniner (155).Både den akutte orale LD50 hos rotter, og den dermal LD50 hos kaniner ligger på 5 g/kg (155).

Pyrolyse

Ethylmyristat forbliver 100 % uændret under pyrolyse dvs. det maximale inhala-tionsniveau er 100 % (15).

Reference List

(1) Unkn. Allyl Hexanoate Allyl Cproate Toxicological Appraisal. British American Tobacco Company; 2005. Notes: BN: 100464769-4770

(2) House of Prince. Tilsætningsstoffer i tobak. House of Prince A/S; 2006 Jan 1.

(3) Leffi ngwell JC, Young HJ, Bernasek E. Tobacco fl avoring for smoking products. R.J. Reynolds Tobacco Company; 1972. Notes: BN: TI24510684

(4) Munro IC, Kennepohl E. Comparison of estimated daily per capita intakes of fl avouring substances with no-observed-effect levels from animal studies. Food and Chemical Toxicology 2001 Apr;39(4):331-54.

(5) Unkn. Allyl Caproate (Hexanoate). Bedoukian Research, Inc.; 2006. (6) Jenner PM, Hagan EC, Taylor JM, Cook EL, Fitzhugh OG. Food fl avou-

rings and Compounda of Related Structure. Fd Cosmet Toxicol 1964 May 11;2:327-43.Notes: BN:102741130-1146

(7) Butterworth KR. Safty Evaluation of Natural and Synthetic Flavourings. Chemical Society Reviews 1978;7(2):185-95.Notes: BN:102875759-5790

(8) Hagan EC, Hansen WH, Fitzhugh OG, Jenner PM, Jones WI, Taylor JM, et al. Food Flavourings and Compounds of Related Structure II Subacute and Chronic Toxicity. Food and Cosmetic Toxicology 1967;5:141-7.Notes: BN:102741147-1163

8.2. • Estere

8.2.


106

(9) Clode SA, Butterworth KR, Gaunt IF, Grasso P, Gangolli SD. Short term toxicity study of allyl caproate in rats. Fd Cosmet Toxicol 1977;16(3):197-201.

(10) Clode SA, Butterworth KR, Gaunt IF, Grasso P, Gangolli SD. Short term toxicity study of allyl caproate in rats. Food and Cosmetics Toxicology 1977;16(3):197-201.Notes: Primær kilde: F.Bår ved personlig samtale med S.A. Clode

(11) Opdyke DLJ. Monographs on fragrance raw materials: amyl formate. Food and Cosmetics Toxicology 1980;18(6):649-50.

(12) Unkn. Whats in a cigarette. Brown & Williamson.; 1994. (13) Opdyke DLJ. Monographs on fragrance raw materials: amyl formate.

Food and Cosmetics Toxicology 1980;18(6):649-50.Notes: Primærkilde: O.M. Moreno i upubliseret rapport til RIFM 1977. W.L. Epstein i upubliseret rapport til RIFM 1977.

(14) Carpanini FMB, Gaunt IF, Kiss IS, Grasso P, Gangolli SD. Short-term toxicity of isoamyl alcohol in rats. Food and Cosmetics Toxicology 1973 Oct;11(5):713-24.

(15) Baker RR, Bishop LJ. The pyrolysis of tobacco ingredients. Journal of analytical and applied pyrolysis 2004;71:223-311.

(16) Adams TB, Cohen SM, Doull J, Feron VJ, Goodman JI, Marnett LJ, et al. The FEMA GRAS assessment of benzyl derivatives used as fl avor ingredients. Food and Chemical Toxicology 2005 Aug;43(8):1207-40.

(17) IPCS. Benzyl Benzoate. IPCS - International Programme onChemical SafetyPrepared in the context of cooperation between the International Programme on Chemical Safety and the European Commission © IPCS 2004; 2001.

(18) Unkn. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 69, 2006. Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K; 2006.

(19) Unkn. Benzoates. OECD; 2001. (20) Opdyke DLJ. Monographs on fragrance raw materials : Benzyl benzoate.

Food and Cosmetics Toxicology, 1973;11(6):1015-6. (21) Unkn. Benzyl Benzoate. Philip Morris Tobacco Comapany USA Doku-

ment Site; 1987. Notes: BN:2024052018-2020. Primær kilde: Joint Export Committee on Food Additives Report nr. 17/6/1987

(22) Emge LA, Jensen JP. The effect of benzyl benzoate on the leucocytes of the rabbit. The Journal of Pharmacology and experimental Therapeutics 1921;17:415-29.

(23) Macht, D.I. On the use of benzyl benzoate in some circulatory conditi-ons. New York Medical Journal 1920;112(9):269-71.

(24) Mason EC, Pieck CE. A Pharmacological study of benzyl benzoate. The journal of laboratory and clinical medicine 1920;6:62-77.

107

(25) Snapper J, Grunbaum A, Sturkop S. Uber die spaltung und die Oxyda-tion von Benzylalkohol und Benzylesteren im menschlichen Organismus. Biochemische Zeitschrift 1925;155:163-73.

(26) Unkn. Chemical Information File. Benzyl Benzoate. R. J. Reynolds Tobacco Company; 1984. Notes: BN:503250141-0149

(27) Opdyke DLJ, Letizia C. Fragrance raw materials monographs: Benzyl Butyrate. Food and Chemical Toxicology 1974;12.Notes: BN:510966408-6986. Primær kilde: A.M.Kligman 1966/1973 og O.M.Moreno 1973 upubliseret rapporter til RIFM; Research Institute for Fragrance Materials.

(28) Unkn. Chemical information fi le: Benzyl Butyrate. R. J. Reynolds To-bacco Company; 1984. Notes: BN:508069741-9743.

(29) Balls AK, Matlack MB. The enzymic hydrolysis of benzyl staerate and benzyl butyrate. The Journal of Biological Chemistry 1938;125:539-43.

(30) Munro IC, nielewska-Nikiel B. Comparison of estimated daily intakes of fl avouring substances with no-observed-effect levels. Food and Chemical Toxicology 2006 Jun;44(6):758-809.

(31) Gosselin RE, Hodge HC, Smith RP, Gleason MN. Clinical toxicology of commercial products. Baltimore: The Williams and Wilkins Co.; 1976.

(32) Opdyke DLJ, Letizia C. Fragrance raw materials monographs: Benzyl Cinnamate. Food and Chemical Toxicology 1973;1017-8.Notes: BN:510966408-6986. Primær kilde: A.M.Kligman 1972 og I. Levenstein 1972 upubliseret rapporter til RIFM; Research Institute for Fragrance Materials.

(33) Florin I, Rutberg L, Curvall M, Enzell CR. Screening of tabacco smoke constituents for mutagenicity using the Ames’ test. Toxicology 1980;15(3):219-32.

(34) Pettersson B, Curvall M, Enzell CR. Effects of tobacco smoke com-pounds on the ciliary activity of the embryo chicken trachea in vitro. Toxicology 1982;23(1):41-55.


(36) Unkn. Chemical information fi le: Benzyl cinnamate. R.J. Reynolds Tobacco Company; 1984. Notes: BN:503250150/0156. Primær kilde: FEMA Scientifi c Litterature Rewiev of Cinnamyl alcohol and Related Substances in Flavor Usage.Vol.1.Report No.: FDA/BF-78/148 p.4-5 (1978)

(37) Unkn. What is the acute inhalation toxicity of n-butyl acetate in rats? Food and Chemical Toxicology 1997;35(10-11):1133.

8.2. • Estere

8.2.


108

(38) Fasset DW. Esters. In: Patty FA, editor. Industrial Hygiene and Toxicolo-gy. 2 ed. New York/London: Interscience Publishers; 1963. p. 1847-934.

(39) Nelson KWea. Sensory response to certain industrial solvent vapors. The Journal of Industrial Hygiene and Toxicology 2007;25(7):282-5.

(40) Grant WM. Description af drugs, chemicals, plants and venoms, and their effects on the eyes. 2 ed. Springfi eld: Charles C. Thomas Publisher; 2007.

(41) David RM, Tyler TR, Ouellette R, Faber WD, Banton MI. Evaluation of subchronic toxicity of n-butyl acetate vapor. Food and Chemical Toxico-logy 2001 Aug;39(8):877-86.

(42) Munro IC, Kennepohl E. Comparison of estimated daily per capita intakes of fl avouring substances with no-observed-effect levels from animal studies. Food and Chemical Toxicology 2001 Apr;39(4):331-54.Notes: Primær artikel: Biofax, 1969. Data Sheet No. 2-5/69: n-Butyl Alcohol. BioFax Industrial Bio-test La. Inc, Northbrook, IL

(43) Munch JC. Aliphatic alcohols and alkyl asters:Narcotic and lethal potencies to tadpoles and to rabbits. Industrial medicine and surgery 1972;41(4):31-3.

(44) Adams TB, Cohen SM, Doull J, Feron VJ, Goodman JI, Marnett LJ, et al. The FEMA GRAS assessment of cinnamyl derivatives used as fl avor ingredients. Food and Chemical Toxicology 2004 Feb;42(2):157-85.

(45) Opdyke DLJ. Monographs on fragrance raw materials: Cinnamyl Cinna-mate. Food and Cosmetics Toxicology 1975;13(Sup):753-4.Notes: Primær kilde: A. J. Whol 1974 og A. M. Kligman 1974 upubliseret rapporter til RIFM; Research Institute for Fragrance Materials.

(46) Rudzki E, Grzywa Z. Dermatitis from propolis. Contact Dermatitis 1983 Jan;9(1):40-5.

(47) Hausen BM. Contact allergy to balsam of Peru. II. Patch test results in 102 patients with selected balsam of Peru constituents. American Journal of Contact Dermatitis 2001;12(2):93-102.

(48) Adams TB, Cohen SM, Doull J, Feron VJ, Goodman JI, Marnett LJ, et al. The FEMA GRAS assessment of cinnamyl derivatives used as fl avor ingredients. Food and Chemical Toxicology 2004 Feb;42(2):157-85.Notes: Primærkilde: Trubeck Laboratories. Toxicology examination of cinnamic aldehyde in rats. Privat kommunikation til FEMA 1958

(49) Mitscher LA, Telikepalli H, McGhee E, Shankel DM. Natural antimuta-genic agents. Mutation Research/Fundamental and Molecular Mecha-nisms of Mutagenesis 1996 Feb 19;350(1):143-52.

(50) Hoskins JA. The occurrence, metabolism and toxicity of cinnamic acid and related compounds. Journal of Applied Toxicology 1984;4(6):283-92.

(51) Opdyke DLJ. Monographs on fragrance raw materials : Citronellyl acetate. Food and Cosmetics Toxicology 1973 Dec;11(6):1069.

109

Notes: Primær kilde: J. C. Calandra 1971 og A. M. Kligman 1971 i upubli-seret rapporter til RIFM; Research Institute for Fragrance Materials.

(52) Unkn. NTP Carcinogenesis Studies of Food Grade Geranyl Acetate (71% Geranyl Acetate, 29% Citronellyl Acetate) (CAS No. 105-87-3) in F344/N Rats and B6C3F1 Mice (Gavage Study). Natl Toxicol Program Tech Rep Ser 1987 Oct;252:1-162.

(53) Grundschober F. Toxicological assessment of fl avouring esters. Toxico-logy 1977 Dec;8(3):387-90.

(54) Fang HJ, Su XL, Liu HY, Chen YH, Ni JH. [Studies on the chemical components and anti-tumour action of the volatile oils from Pelargo-nium graveoleus]. Yao Xue Xue Bao 1989;24(5):366-71.

(55) Unkn. Toxicology Evaluation of some Flavouring Substances and Non-Nutritive Sweetening Agents. FAO Nutrition Meetings, WHO/Food Add.; 1967. Notes: Primær kilde: Smyth i upubliceret data

(56) Misra UK. Ethyl Acetate. Elsevier Science Publishers 1992; 1992. Notes: Kapitel i Snyder, R. (ed.). Ethel Browning‘s Toxicity and Metabolism of Industrial Solvents. Second Edition. Volume 3 Alcohols and Esters. New York, NY: Elsevier, 1992

(57) Unkn. Summary of data on ethyl acetate. Covington & Burling LLP, for Lorillard; 1993. Notes: BN:89233494/89233505, Primær kilde: Mackison, F. W., R. S. Stricoff, and L. J. Partridge, Jr. (eds.). NIOSH/OSHA - Occupational Health Guidelines for Chemical Hazards. DHHS(NIOSH) Publication No. 81-123 (3 VOLS). Washington, DC: U.S. Government Printing Of-fi ce, Jan. 1981.

(58) Unkn. Ethyl acetate. International Occupational Safety and Health Information Centre (CIS), International Labour Organization; 1997.

(59) Johannesen E, Purchase IFH. Kaffi rcorn malting and brewing studies. South African Medical Journal 1969;43:326-8.

(60) Elder RL. Final report on the safety assessment of ethyl acetate and butyl acetate. Journal of the American College of Toxicology 1989;8(4):681-705.

(61) American Conference of Governmental Industrial Hygienists. Documen-tation of the Threshold Limit Values and Biological Exposure Indices. Cincinnati, OH: ACGIH, 1991; 1991.

(62) Unkn. Summary of data on ethyl acetate. Covington & Burling LLP, for Lorillard; 1993. Notes: BN:89233494-3505, Primær kilde: Green et al; The transfer of tobacco additives to cigarette smoke. Beitrage zur tabakforschung international, 14(5): 283-288 (1989)

(63) Unkn. Toxicology Evaluation of some Flavouring Substances and Non-Nutritive Sweetening Agents. FAO Nutrition Meetings, WHO/

8.2. • Estere

8.2.


110

Food Add.; 1967. Notes: Primær kilde: B.L. Oser i upubliseret materiale 1967

(64) Zaitsev AN, Rakhmanina NL. Toxicity of phenethyl and cinnamyl alcohol derivatives (Russian). Voprosy Psikhologii 1974;33(5):48-53.

(65) Sasaki YF, Imanishi H, Ohta T, Shirasu Y. Modifying effects of compo-nents of plant essence on the induction of sister-chromatid exchanges in cultured chinese hamster ovary cells. Mutation Research 1989;226(2):103-10.

(66) Opdyke DLJ. Ethyl caproate. Food and Cosmetics Toxicology 1976;14(Supplement 1):761-2.Notes: Primær kilde: W.L. Epstein i upubliseret rapport til RIFM 1975

(67) Sandmeyer E, Kirwin JrC. Esters. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Pattys Industrial Hygiene and Toxicology. Vol. 2A, 3rd edition. John Wiley and Sons, New York; 1981. p. 2280.

(68) National Toxicology Program (NTP). NTP technical report on the carcinogenesis bioassay of food-grade geranyl acetate in F344/N rats and B6C3F1/N mice. NTP Publication, US; 1987.

(69) Flowers LJ, Li AP. Evaluation of 8 noncarcinogens in the CHO/HG-PRT gene mutation system. Environmental and molecular mutagenesis 1988;11(Supp. 11).

(70) Stankowski JrLFea. Evaluation of eight noncarcinogens in the CHO/HPRT and AS52/XPRT assays. Environmental and molecular mutagene-sis 1988;11(Supp. 11).

(71) Unkn. Fragrance raw materials monographs : Geranyl butyrate. Food and Cosmetics Toxicology 1974 Dec;12(7-8):889.Notes: Primær kilde: A.M. Kligman i upubliceret rapport til RIFM 1973

(72) Salgueiro LR, Vila R, Tomas X, Canigueral S, Paiva J, Proenca da Cunha A, et al. Chemotaxonomic study on Thymus villosus from Portugal. Biochemical Systematics and Ecology 2000 Jun;28(5):471-82.

(73) Opdyke DLJ. Fragrance raw materials monographs : Geranyl formate. Food and Cosmetics Toxicology 1974 Dec;12(7-8):893-4.

(74) Unkn. Geranyl formate. 1987. Notes: BN:88716980-6982. Primær kilde: H. Y. Oda et al; Mutagenicity of food fl avors in bacteria. Shokuhin Eisei. Hen., 9:177-181 1978

(75) Mo H, Tatman D, Jung M, Elson CE. Farnesyl anthranilate suppresses the growth, in vitro and in vivo, of murine B16 melanomas. Cancer Letters 2000 Sep 1;157(2):145-53.

(76) Browning E. Toxicity and Metabolism of Industrial Solvents. American Elsevier, New York 1965; 1965.

(77) Munro IC, Kennepohl E. Comparison of estimated daily per capita intakes of fl avouring substances with no-observed-effect levels from animal studies. Food and Chemical Toxicology 2001 Apr;39(4):331-54.

111

Notes: Primær kilde: Eibert,J.J. 1992. Privat kommunikation til FEMA. Upubliseret report. Citeret i FDA 1993

(78) U.S.Coast Guard DoT. Acetic acid, hexyl ester - CHRIS - Hazardous Chemical Data. Manual Two. Washington, DC: U.S. Government Printing Offi ce, Oct., 1978; 1978.

(79) Gaunt IF, Colley J, Grasso P, Lansdown ABG, Gangolli SD. Acute (rat and mouse) and short-term (rat) toxicity studies on cis-3-hexen-1-ol. Food and Cosmetics Toxicology 1969;7:451-9.

(80) Opdyke DLJ. Monographs on fragrance raw materials. Food and Cos-metics Toxicology 1975;13(4):449-57.Notes: Primær kilde: A.J. Wohl. Report til RIFM 1974

(81) john C.Leffi ngwell HJYEB. Obacco Institute Library Tobacco Flavoring for smoking products. 1972.

(82) Smokeless Tobacco Ingredient List As of 940404. B&W Tobacco Corp; Byfi eld Snuff, C.O.; Conwood, C.O.; Lp; Helme Tobacco, C.O.; House, O.F. Windsor; Inc; Natl Tobacco, C.O.; The Pinkerton Tobacco, C.O.; Rc Owen, C.O.; Fred Stoker & Sons; United States Tobacco, C.O.; 1994 May 3. Notes: BN:566415479-5524.

(83) Doull J, Frawley JP, George W, Loomis T, Squire RA, Taylor SL. A Safety Assessment of Ingredients Added to Tobacco in the Manufacture of Cigarettes. 1994 May. Notes: BN:2022930526-0581

(84) Rjr. Cigarette Ingredients. A Complete List and Background. 1994. Notes: BN:513202001-2025

(85) Isoamyl Acetate. 1988 May 3. Notes: BN:87132510-2515.

(86) Amor AJ, M.D., M.Sc., D.I.H. the toxicity of solvents. Paint Manufacture 20:5358 1950.

(87) Adams TB, Cohen SM, Doull J, Feron VJ, Goodman JI, Marnett LJ, et al. The FEMA GRAS assessment of cinnamyl derivatives used as fl avor ingredients. Food and Chemical Toxicology 2004 Feb;42(2):157-85.Notes: Primær kilde: I. Levenstein 1975. Acute toxicity study in rats and rabbits. Upubliceret rapport til Research Institute for Fragrance Materials

(88) Unkn. Isobutyl phenylacetate. Food and Cosmetics Toxicology 1975;13(6):811.Notes: Primær kilde: O.M. Moreno. Report til RIFM 1973 og A.M. Kligman. Report til RIFM 1973

(89) Graham BE, Kuizenga MH. Toxicity studiers on benzyl benzoate and related benzyl compounds. Journal of Pharmacology and Experimental Therapeutics 1945;Vol. 84:358-62.

8.2. • Estere

8.2.


112

(90) Zeiger E, Anderson B, Haworth S, Lawlor T, Mortelmans K. Salmonella mutagenicity tests: V. Results from the testing of 311 chemicals. Environ-mental and molecular mutagenesis 1992;19(SUPPL. 21):2-141.

(91) Szybalski W. Special microbial systems. II. Observations on chemical mutagenesis in microorganisms. Annals of the New York Academy of Sciences 1958;76:475-89.

(92) Sandmeyer E, Kirwin JrC. Esters of aromatic monocarboxylic acids and monoalcohols: Methyl benzoate. In: Clayton FE, Clayton GD, editors. Patty’s Industrial Hygiene and Toxicology. 3 ed. Wiley-interscience publi-cation; 1981. p. 2307.

(93) Adams TB, Cohen SM, Doull J, Feron VJ, Goodman JI, Marnett LJ, et al. The FEMA GRAS assessment of cinnamyl derivatives used as fl avor ingredients. Food and Chemical Toxicology 2004 Feb;42(2):157-85.Notes: Primærkilde: R.J. Weir, L.C.K. Wong. Acute oral and dermal toxi-city studies in rabbits. Upubliseret rapport til RIFM 1971

(94) Fahelbum IMS, James SP. The absorption and metabolism of methyl cin-namate. Toxicology 1977 Feb;7(1):123-32.

(95) Adams TB, Cohen SM, Doull J, Feron VJ, Goodman JI, Marnett LJ, et al. The FEMA GRAS assessment of cinnamyl derivatives used as fl avor ingredients. Food and Chemical Toxicology 2004 Feb;42(2):157-85.Notes: Primærkilde: Y. Oda et al 1979. Mutagenicity of food fl avors in bacteria. Osaka Furitsu Koshu Eisei Kenkyu Hokoku. Shokuhin Eisei Hen 91, 235

(96) IPCS. Salicylic acid, Methyl esther. 2004. Notes: IPCS - International Programme onChemical SafetyPrepared in the context of cooperation between the International Programme on Chemical Safety and the European Commission © IPCS 2004

(97) Davis JE. Are one or two dangerous? Methyl salicylate exposure in todd-lers. J Emerg Med 2007 Jan;32(1):63-9.

(98) Webb WK, Hansen WH. Chronic and subacute toxicology and pathology of methyl salicylate in dogs, rats and rabbits. Toxicol Appl Pharmacol 1963 Sep;5:576-87.

(99) Lamb J, Gulati D, Choudhury H, Chambers R, Sabharwal P. Reproducti-ve toxicology. Methyl salicylate. Environmental Health Perspectives 1997 Feb;105:323-4.

(100) Overman DO, White JA. Comparativ Tertogenic Effects of Methyl Sali-cylate applied orally or topically to hamsters. Tertology 1983;28:421-6.

(101) Adams TB, Cohen SM, Doull J, Feron VJ, Goodman JI, Marnett LJ, et al. The FEMA GRAS assessment of cinnamyl derivatives used as fl avor ingredients. Food and Chemical Toxicology 2004 Feb;42(2):157-85.Notes: Primær kilde: O.M. Moreno. Acute toxicity studies rats, mice, rabbits and guines pigs. Upubliceret rapport til RIFM 1975 og I. Leven-

113

stein. Acute toxicity studies rats, mice, rabbits and guines pigs. Upublice-ret rapport til RIFM 1975

(102) Opdyke DLJ. Phenethyl cinnamate. Fd Cosmet Toxicol 1978;16:847.Notes: Primær kilde: A.M. Kligman i upubliseret rapport til RIFM 1975

(103) Adams TB, Cohen SM, Doull J, Feron VJ, Goodman JI, Marnett LJ, et al. The FEMA GRAS assessment of phenethyl alcohol, aldehyde, acid, and related acetals and esters used as fl avor ingredients. Food and Chemical Toxicology 2005 Aug;43(8):1179-206.

(104) Adams TB, Cohen SM, Doull J, Feron VJ, Goodman JI, Marnett LJ, et al. The FEMA GRAS assessment of phenethyl alcohol, aldehyde, acid, and related acetals and esters used as fl avor ingredients. Food and Chemical Toxicology 2005 Aug;43(8):1179-206.Notes: Primærkilde: M. Shelanski og M. Moldovan. Acut oral toxicity in rats. Food and Drug research institute Laboratories. Inc., New York. Upubliseret rapport til RIFM 1971

(105) Opdyke DLJ. Phenylethyl isobutyrate. Food and Cosmetics Toxicology 1978;16(Supplement 1):847-8.Notes: Primær kilde: A.M. Kligman i upubliseret rapport til RIFM 1971

(106) Hillbom ME, Franssila K, Forsander OA. Effects of chronic ingestion of some lower aliphatic alcohols in rats. RES COMMUN CHEM PATH PHARMACOL 1974;9(1):177-80.

(107) Flury Fea. n-Propyl acetat. Archiv fur gewerbepathologie und gewerbehy-giene 1934;5.Notes: Fundet på Toxnet, se link til Full-text

(108) Unkn. Flavor or Fragrance Ingredient Data Sheets: Propyl acetate. Flavor & Extract Manufacturers Assn; Research Institute For Fragrance, M.A; 1985. Notes: BN: 510873150-3771.

(109) Adams TB, Hallagan JB, Putnam JM, Gierke TL, Doull J, Munro IC, et al. The FEMA GRAS assessment of alicyclic substances used as fl avour ingredients. Food and Chemical Toxicology 1996 Sep;34(9):763-828.

(110) Rumiantsev GI, Novikov SM, Melnikova NN, Murkova MV, Seme-novykh LN. [Experimental study of terpinyl acetate toxicity and its hygi-enic standards in the air at the workplace]. Gig Sanit 1993 Oct;(10):27-30.

(111) Opdyke DLJ. Fragrance raw materials monographs : Terpinyl acetate. Food and Cosmetics Toxicology 1974 Dec;12(7-8):999-1000.Notes: Primær kilde: A.M. Kligman i upubliseret rapport til RIFM 1971

(112) Ingredients Added to Tobacco in the Manufacture of Cigarettes by the Six Major American Cigarette Companies. 1994 Apr 12.

(113) Chemical Information File. Phenethyl Acetate. Cas No.: 103-45-7. 1984 Apr 13.

(114) Leffi ngwell J, Young H, Bernasek E, Bernasek E, Reynolds R. Tobacco Flavoring for Smoking Products. 1972 Jan 1.

8.2. • Estere

8.2.


114

(115) Opdyke DLJ. Monographs on fragrance raw materials : Ethyl laurate. Food and Cosmetics Toxicology 1975 Feb;13(1):93-4.

(116) Ethyl caprate (Ethyldecanoat). Food and Cosmetics Toxicology 1978;16(Supplement 1):733-4.

(117) Chemical Information File. Ethyl Decanoate. 1983 Sep 15. (118) Graham Be, Kiuzenga MH. Toxicity Studies on Benzyl Benzoate and re-

lated Benzyl Compounds. J Pharmacol Exp Ther 1945 Aug 1;84(4):358-62.

(119) Chemical Information File. Ethyl Benzoate. 1983 Sep 15. (120) Opdyke DLJ. Monographs on fragrance raw materials : Ethyl benzoate.

Food and Cosmetics Toxicology 1974 Oct;12(5-6):717. (121) De Angelis I, Giubilei L, Stammati A, Zampaglioni F, Zucco F, Bartolini

G, et al. In vitro toxicity of some cosmetic ingredients. Food and Chemi-cal Toxicology 1986;24(6-7):477-9.

(122) Shipp NE, Fda. Scientifi c Literature Review of Benzyl Alcohol, Benzal-dehyde, Bezoic Acid and Related Substances in Flavor Usage. 1978 Nov.

(123) . Phenylethyl acetate Fragrance raw materials monographs. Food and Cosmetics Toxicology 1974 Dec;12(7-8):957-48.

(124) Longland RC, Shilling WH, Gangolli SD. The hydrolysis of fl avouring esters by artifi cial gastrointestinal juices and rat tissue preparations. Toxicology 1977 Oct;8(2):197-204.

(125) Chemical Information File. Methyl Phenylacetate. 1984 Aug 3. (126) Fragrance raw materials monographs : Methyl phenylacetate. Food and

Cosmetics Toxicology 1974 Dec;12(7-8):941-2. (127) Letizia CS, Cocchiara J, Lalko J, Api AM. Fragrance material review on

linalyl isobutyrate. Food Chem Toxicol 2003 Jul;41(7):1005-10. (128) john C.Leffi ngwell HJYEB. Obacco Institute Library Tobacco Flavoring

for smoking products. 1972. (129) Bickers DF, Calow PF, Greim HF, Hanifi n JM FAU, Rogers AE FAU,

Saurat JH FAU, et al. A toxicologic and dermatologic assessment of linalool and related esters when used as fragrance ingredients. Food Chem Toxicol 2003 Jul;(0278-6915 (Print)).

(130) Letizia CS, Cocchiara J, Lalko J, Api AM. Fragrance material review on linalyl benzoate. Food Chem Toxicol 2003 Jul;41(7):977-81.


(132) Ford RA FAU, Domeyer BF, Easterday OF, Maier KF, Middleton J. Criteria for development of a database for safety evaluation of fragrance ingredients. Regulatory Toxicology and Pharmacology 31, pp 166-181 2000;(0273-2300 (Print)).

(133) Davis DL, Enzell CR, Kallianos AG, Leffi ngwell JC, Mitchem AR, Morie GP, et al. Recent Advances in Tobacco Science Volume 2 Leaf; Composi-tion and Physical Properties in Relation to Smoking; Quality and Aroma.

115

1976. Notes: BN:88036921-7061A.

(134) Compendium of food additive specifi cations. addendum 9. Rom, Italy; 2001 Jun 15.

(135) Birkinshaw JH FAU, Bracken AF, Findlay WP. Biochemistry of the wood-rotting fungi: 4. Metabolic products of Trametes suaveolens (Linn.) Fr. The Biochemical journal 1944 Feb 15;(0264-6021 (Print)).

(136) Methyl Anisate. 1900. Notes: BN:503227002-7005.

(137) Methyl Anisate, 99 + Percent. 1988 Sep 26. Notes: BN:2057402222-2223.


(139) Chemical Information File. Ethyl Octanoate (Ethyl Caprylate). 1984 Jun 15. Notes: BN:503254164-4167.


(141) Opdyke DLJ. Monographs of fragrance raw materials : Ethyl phenylace-tate. Food and Cosmetics Toxicology 1975 Feb;13(1):99-100.

(142) Methyl Phenylacetate. 1987 Jun 30. Notes: BN:87618713-8715.


(144) Chemical Information File. Methyl Phenylacetate. 1984 Aug 3. Notes: BN:503250493-0494.

(145) Triethyl Citrate. 1986 Jun 27. Notes: BN:506833997-3998.

(146) Federation OFASFO, Us Dept OFC, Fisher KD. Evaluation of the Health Aspects of Citric Acid, Sodium Citrate, Potassium Citrate, Calcium Citrate, Ammonium Citrate, Triethyl Citrate, Isopropyl Citrate and Stearyl Citrate As Food Ingredients. 1977. Notes: BN:507868937-8964

(147) Harrington RM, Rjr. Use of Filter Tow Additives. 1989 May 2. Notes: BN:507048209-8210.

(148) Lloyd RACR, Piehl DH. Reemtsma Cigarette Products. Additive Analysis. 1976 Dec 8. Notes: BN:500607242-7255.

(149) Horsewell HG. Filter Developments - Review Part 1. 1984 Apr 19. Notes: BN:650386648-6721

(150) Lambert-E, Smith-T. Sixth Bat Flavourist S Conference. 870921-24, Montreal, Canada. Summary of Information Presented. 1987 Sep 21. Notes: BN:570348437-8594

8.2. • Estere

8.2.


116

(151) Hoechst Celanese. R & D Review. 1989 Mar 22. Notes: BN:575255659-5744.

(152) Celanese. Additives to Change the Tar/Nicotine Dilivery Properties of Acetate Filter Tips. 1983. Notes: BN:510654210-4334

(153) Lor L, Dunn L. Literature Search No. 545 Toxicity of Triethyl Citrate. 1984 Aug 27. Notes: BN:87129588-9678.


(155) Ethyl myristate. Food and Cosmetics Toxicology 1978;16(Supplement 1):745-6.

8.3. Cykliske Estere

Cykliske estere, også kaldet laktoner, er dannet ud fra den korresponderende hy-droxycarboxylsyre. Cykliske estere fi ndes naturligt i en lang række fødevarer som eksempelvis bær, frugter, kød- og mælkeprodukter. De højeste koncentrationer fi ndes i produkter med et højt fedtindhold. De fl este naturligt fremkommende cykliske estere er enten fem- (gamma) eller seks- (delta) leddede ringe, som er dannet ud fra mættet eller umættet fedtsyre.

I industrien bruges cykliske estere oftest som smagsstof, hvor det normalt tilsæt-tes i koncentrationer under 0,02 mg (1).

I cigaretter fra House of Prince er det indberettet, at der er tilsat 11 aldehyder (2). De er alle tilsat som smagsstof (2) (Se bilag 1). Alle stofferne har FEMAGRAS status, hvilket vil sige, at de er godkendt til brug i fødevarer.

De beskrevne cykliske estere i dette kapitel er ikke associerede med alvorlige fysiske effekter hos mennesker, og alle LD50 værdier for stoffet ligger over 5.000 mg/kg ved forsøg på rotter. Gamma-octalactone og gamma-nonalactone er und-tagelser, da et af fl ere studier viser en lavere værdi end 5.000 mg/kg.

I et FEMAGRAS studie konkluderes det, at cykliske estere ikke er genotoksiske som smagsstoffer i fødevarer (1).

Det har ikke været muligt ud fra anvendte søgemetoder at fi nde litteratur, der belyser, hvilke konsekvenser det har at tilsætte cykliske estere til cigaretter.

117

Det konkluderes i en rapport fra WHO, at de cykliske estere som tilsætningsstof-fer i mad ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko ud fra det nuværende estimerede daglige indtag (3).

Delta-decalacton (CAS nr. 705-86-2) Delta-decalactone forekommer naturligt i kokosnød, fersken, hindbær samt komælk og forskellige mælkeprodukter. I industrien tilsættes det bagte fødevarer, margarine og slik (4;5).

I cigaretter tilsættes det som smagsstof, hvor det giver en rund smag og en sødlig smøragtig smag. Stoffet tilfører røgen en rund og sødlig duft (5).

Af Baker et al. er den maksimalt anbefalede mængde af delta-decalacton tilsat cigaretter sat til at være 0,004 mg/cigaret (6).

Metabolisme

Der er ikke fundet noget specifi kt om metabolismen af delta-decalacton, men i et studie tyder det på, at delta-decalacton er involveret i fedt-syre-syntesen (4).


I et studie med rotter blev den akutte orale LD50 værdi fundet til at overstige 5.000 mg/kg (4).

I et studie med en varighed på 49 uger blev en blanding af delta-decalacton og delta-dodecalacton tilsat føden hos rotter med en koncentration på henholdsvis 150 og 300 mg/kg/dag. Ingen effekt blev observeret efter studiets afslutning. Andre studier er kommet frem til samme konklusion (1).

I et studie med kaniner blev stoffet rapporteret til at være mildt irriterende på huden (4)

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 97,5 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolysen af delta-decalacton. Den resterende del omdannes til delta-tetradeca-lacton (0,8 %), heptanal (0,5 %), methoxyethylacetat (0,4 %), delta-octalacton (0,4 %), gamma-undecalacton (0,2 %) og octanal (0,2 %) (7).

8.3.

8.3. • Cykliske Estere


118

Gamma-decalacton (CAS nr. 706-14-9) Gamma-decalacton forekommer naturligt i duften fra abrikos, jordbær, fersken og kokosnød. Stoffet forekommer desuden i appelsiner, øl, smør, stegt kød og div. bær (5;8). I industrien tilsættes det frosne mejeriprodukter og bagte fødevarer (5;9).

I cigaretter tilsættes gamma-decalacton som et smagsstof(2), hvor det giver en sødlig smag samt en smag af fersken. Stoffet tilfører røgen en sødlig og fersken-lignende duft (10).

Af Baker et al. er den maksimalt anbefalede mængde af gamma-decalacton tilsat cigaretter sat til 0,012 mg pr. cigaret (6).

Metabolisme

Hos rotter og hunde bliver stoffet metaboliseret på samme måde som dodecan-syre. Efter 24 timer er 75 % af stoffet udåndet som CO2 (1).


I et studie med rotter bliver den orale LD50 værdi fundet til at overstige 5.000 mg/kg (8).Gamma-decalacton har vist sig at have en beroligende og hypnotiserende effekt på mus (11).I et studie med kaniner er stoffet blevet rapporteret som værende moderat ir-riterende på huden (4).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 98,2 % gamma-decalacton ved py-rolyse forbliver intakt. Den resterende del omdannes til delta-undecalacton 0,8 % og to uidentifi cerede stoffer 1,0 % (6).

Delta-dodecalacton (CAS nr. 713-95-1)Delta-dodecalactone forekommer naturligt i mælk, mælkeprodukter, kylling, ferskner, blommer, kokosnødder m.m. I industrien tilsættes det bagte fødevarer, drikkevarer, is og slik (5;12). I cigaretter tilsættes delta-dodecalacton som smagstilsætningsstof, hvor det giver en sødlig og frugtagtig smag samt tilfører røgen en sødlig duft (5).

119

Af Baker et al. er den maksimale anbefalede mængde delta-dodecalacton tilsat cigaretter sat til at være 0,1 mg pr. cigaret (6).


I et studie med rotter blev den akutte orale værdi fundet til at overstige 5.000 mg/kg(13).I et studie med en varighed på 49 uger med rotter blev delta-dodecalactone tilsat føden i en koncentration på 300 mg/kg/dag. Ved studiets afslutning blev der ikke observeret nogen effekt af stoffet ved histologiske undersøgelser (1;12).

I et studie på kaniner er stoffet blevet rapporteret som værende moderat irrite-rende på huden (13).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 87,9 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolyse af delta-dodecalacton. Den resterende del omdannes til heptanal 1,8 %, tetradecalacton 1,6 %, decanal 1,1 %, octanal 1,0 %, 2 undecalactoner 1,0 %, pentylbenzen 0,8 %, undecen 0,7 %, hexanal 0,7 %, styren 0,3 % og benzofuran 0,3 % samt seks andre stoffer, heraf fi re uidentifi cerede 2,8 % (6).

Gamma-heptalacton (Cas nr. 105-21-5)Gamma-heptalacton fi ndes naturligt i sort te, fersken, mango, jordbær og stegt kød (14). I industrien tilsættes det bagte fødevarer, slik og is.

I cigaretter tilsættes gamma-heptalacton som smagstilsætningsstof (2), hvor det giver en smag af nødder, hø og kakao og tilfører røgen en sødlig og nøddeagtig duft samt fylde (10).

Af Baker et al. er den maksimale anbefalede mængde gamma-heptalacton tilsat cigaretter sat til at være 0,03 mg pr. cigaret (6)

MetabolismeI litteraturen er der ikke fundet noget specifi kt om metabolismen af gamma-heptalacton, men for et sammenligneligt stof, gamma-butyrolacton, er det blevet påvist, at det in vivo i rotter bliver konverteret til den åbenkædede hydroxysyre og derefter til CO2. Det formodes, at det samme sker for gamma-heptalacton. (15;16).


8.3.


120


I et studie med rotter blev den akutte orale LD50 værdi fundet til at overstige 5.000 mg/kg (14).

I et studie med mus blev 100 mg/kg gamma-heptalacton indsprøjtet intraperito-nelt i mus. Derved opstod der delvis paralyse af bagbenene ved fi re ud af seks mus, hvilket kan indikere en form for lokalbedøvelse på det perifere nervesystem (17). I et studie med en varighed på 18 måneder fi k 16 hunmus stoffet via subkutan injektion tre gange om ugen i fi re uger. I alt fi k de en dosis på 12 mg gamma-heptalacton. Efter studiets afslutning blev der ikke observeret nogen karcinogen effekt af stoffet.(18).

I et studie med kaniner blev stoffet rapporteret som værende mild til moderat irriterende på huden (18).

I et studie med salmonella viste gamma-heptalacton ingen mutagen effekt. I det samme studie blev der heller ikke observeret nogen mutagen effekt ved forsøg med hepatocytceller fra rotter (1).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 99,2 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolyse af gamma-heptalacton. Den resterende del omdannes til isopropyl-methylbutyrolacton 0,3 %, gamma-octalacton 0,2 %, dimethylcyclobutanone 0,2 % og methoxyethylactetat 0,1 % (6).

Delta-hexalacton (CAS nr. 823-22-3) Delta-hexalacton forekommer naturligt i kokosnødder, oxideret sojabønneolie, smør, kødfedt og opvarmet mælkefedt. I industrien tilsættes det bagte fødevarer, ikke-alkoholiske drikkevarer, margarine, salatolier og slik (19).

I cigaretter tilsættes stoffet som smagstilsætningsstof (2).

Af Baker et al. er den maksimalt anbefalede mængde af delta-hexalacton tilsat cigaretter sat til 8∙10-4 mg/cigaret (6).

121


I et studie med rotter blev den akutte orale LD50 værdi fundet til at overstige på 13.030 mg/kg (1;20).I et studie med salmonella viste delta-hexalacton ingen mutagen aktivitet (1).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 99,5 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolyse af delta-hexalacton, den resterende del består af 3 uidentifi cerede stoffer (0,5 %) (6).

Gamma-hexalacton (CAS nr. 695-06-7) Gamma-hexalacton fi ndes naturligt i abrikoser, æbler, asparges, øl, hvedebrød og tobak. I industrien tilsættes det slik, bagte fødevarer, is og parfume (5). I cigaretter tilsættes det som et smagstilsætningsstof (2), hvor det giver en kraftig smag af nødder og fylde til både smag og duft (10).

Af Baker et al. er den maksimalt anbefalede mængde af gamma-hexalacton tilsat cigaretter sat til 0,004 mg pr. cigaret (6).

Metabolisme

I litteraturen er der ikke fundet noget specifi kt om metabolismen af gamma-hexalacton, men i et studie er stoffet blevet fundet i normale voksne menneskers urin (21).


I et studie med rotter er den akutte orale LD50 værdi fundet til at overstige 5.000 mg/kg (13).

I et studie med kaniner blev stoffet rapporteret til at være mildt irriterende for huden (13).

Effekten af gamma-hexalacton på mitokondrier er blevet undersøgt i rottelever-præparater. Det blev observeret, at mitokondriernes respirationen blev begræn-set på forskellige områder og i forskelligt omfang (22).


8.3.


122

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 99,6 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolyse af gamma-hexalacton. Den resterende del omdannes til methylethylper-hydrofuranon 0,2 % og caprolacton 0,2 % (6).

Gamma-nonalacton (CAS nr. 104-61-0) Gamma-nonalactone fi ndes naturligt i te, kakao, fersken, ananas, sojabønner, øl og kylling. I industrien tilsættes det bagte fødevarer, slik og is.

I cigaretter tilsættes stoffet som et smagsstof, hvor det giver en smag og duft af kokosnød (10). Af Baker et al. er den maksimalt anbefalede mængde af delta-decalacton tilsat cigaretter sat til at være 0,005 mg pr. cigaret (6).

Metabolisme

I litteraturen er der ikke fundet noget specifi kt om metabolismen af gamma-nonalacton, men i et studie med rottelever i en buffer med en pH på 7,5 blev mellem 62 % og 94 % gamma-nonalacton hydrolyseret til den åbne hydroxysyre på en time (23).

For et stof analogt til gamma-nonalacton og gamma-butyrolacton er det blevet rapporteret, at det bliver oxideret til den korresponderende gamma-hydroxysyre og videre til CO2, Det kan forventes, at gamma-nonalacton følger samme reak-tionsvej (24).


I studier med rotter er der blevet fundet to forskellige akutte orale LD50 værdier for gamma-nonalacton, én på 6.600 mg/kg (25) og en anden på 9.780 mg/kg (26).

I et studie med en varighed på 90 dage fi k 15 hanrotter og 15 hunrotter henholds-vis 62,8 mg/kg og 72,5 mg/kg af gamma-nonalacton oralt om dagen. Efter stu-diet afslutning blev der observeret mild skjoldbrusk-hyperplasia og forandringer i lungerne, noget som forfatteren ikke tilskrev virkningen af gamma-nonalactone, da disse fænomener forekom hyppigt hos den brugte rottekoloni (27).I et andet studie med en varighed på 18-24 måneder fi k 16 hunmus 15 mg gam-ma-nonalactone subkutan injektioner i lysken tre gange om ugen i fi re uger. Efter forsøgets afslutning blev der observeret en subkutan ondartet svulst. Da der ikke blev fundet fl ere tumorer, blev stoffet ikke betragtet som karcinogen (18).

123

I et studie med en varighed på to år fi k 40 rotter, ligeligt fordelt på hvert køn, en koncentration på 0,1 % - 0,5 % af stoffet i fodret. Efter studiets afslutning blev der ikke observeret nogen effekt af stoffet (1;25).

I et studie med kaniner blev stoffet rapporteret til at være let irriterende på huden (25)

I et studie med salmonella viste gamma-nonalcton ikke nogen mutagen effekt. I et forsøg, hvor der blev brugt standart muselymfeassay, viste gamma-nonalacton heller ikke en mutagen effekt, ej heller ikke ved brug af metabolsk aktivering.

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 99,7 % af stoffet ved pyrolyse af gamma-nonalacton forbliver intakt. Den resterende del omdannes til dihydro-methylpentylfuranon 0,2 % og et uidentifi ceret produkt 0,1 % (6).

Delta-octalacton (CAS nr. 698-76-0) Delta-octalactone forekommer naturligt i en række fødevarer såsom abrikos, brombær, tranebær, kokosnødder og div. mælkeprodukter. I industrien tilsættes det margarine, slik og bagte fødevarer (5).I cigaretter tilsættes delta-octalacton som smagsstof (2).

Af Baker et al. er den maksimalt anbefalede mængde af delta-octalactone tilsat cigaretter sat til at være 0,012 mg pr. cigaret (6).


I et studie med rotter blev den akutte orale værdi fundet til at overstige 5.000 mg/kg(1;13).I et studie med en varighed fra fi re-seks måneder blev delta-octalactone i en koncentration på 32 mg/kg sammen med andre cykliske estere tilsat føden til fi re hanrotter og tre hunrotter. Efter studiets afslutning blev der ikke observeret nogen virkning af stofferne (1).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 98,7 % stoffet ved pyrolyse af delta-octalacton forbliver intakt. Den resterende del omdannes til tetradecalactoe 1,0 % og octalacton isomer 0,3 % (6).


8.3.


124

Gamma-octalacton (CAS nr. 104-50-7)Gamma-octalacton fi ndes naturligt i abrikoser, brombær, tranebær, oksekød, kokosnød og div. mælkeprodukter (5). I industrien tilsættes stoffet bl.a. frosne mejeriprodukter, bagte fødevarer, slik, konfekt og parfume(5;28).Gamma-octalacton tilsættes i cigaretter som et smagsstof, hvor det giver en smag og duft af kokosnød (2;10).

Af Baker et al. er den højst anbefalede tilsatte værdi af gamma-octalacton i ciga-retter sat til 0,006 mg pr. cigaret (6)

Metabolisme

Et studie har vist, at gamma-octalacton bliver hydrolyseret af et enzym i en rottes lever (29).


I et studie med rotter er den akutte orale LD50 blevet rapporteret til at være 4.400 mg/kg (30). Et senere studie fra 1977 estimerer, at den orale LD50 værdi over-stiger 5.000 mg/kg (30).I et studie med en varighed på 18-24 måneder fi k 16 hunmus 12 mg gamma-oc-talactone subkutan injektion i lysken tre gange om ugen i fi re uger.Efter ni måneder var 15 stadig levende, 13 var efter 12 måneder, 12 var efter 15 måneder og otte var levende efter 18 måneder. Efter 12 måneder blev der obser-veret en subkutan ondartet svulst i en mus. Da der ikke blev fundet fl ere tumorer, blev gamma-octalacton ikke betragtet som karcinogen aktiv (18).

I et andet studie fi k 20 mus 0,5 mg af stoffet ved subkutanindsprøjtninger to gange om ugen i 57 uger. Efter 81 uger var der ikke observeret nogen tumor-vækst(31). I et studie med kaniner blev stoffet rapporteret til at være moderat irriterende på huden (30)

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 99,6 % af stoffet ved pyrolyse af gamma-octalacton forbliver intakt. Den resterende del omdannes til dimethylhy-droxyheptansyrelacton 0, 4 % (6).

125

Omega-pentadecalacton (CAS nr. 106-02-5) Omega-pentadecalacton forekommer naturligt i olie fra angelik (32). I industrien bruges det i bagte fødevarer, is og slik (5). I cigaretter tilsættes det som et smags-stof (2), hvor det tilfører en smag af moskus, dyr og blomster og giver røgen en duft af moskus og blomster (10).

Af Baker et al. er den højst anbefalede tilsatte værdi af omega-pentadecalacton i cigaretter sat til at være 0,004 mg pr. cigaret (6).


I et studie med rotter blev den akutte orale LD50 værdi rapporteret til at overstige 5.000 mg/kg (33).

I et studie med salmonella viste omega-pentadecalacton ikke nogen mutagen ak-tivitet, hverken med eller uden metabolisk aktivering (34).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 99,6 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolyse af omega-pentadecalacton. Den resterende del omdannes til to uidenti-fi cerede stoffer 0,4 % (6).

Gamma-undecalacton (CAS nr. 104-67-6)Gamma-undecalacton fi ndes naturligt i æbler, abrikoser, ris og svinekød. Stoffet bruges i industrien i tyggegummi, is og bagte fødevarer (5).

Gamma-undecalacton bruges i cigaretter som et smagsstof, hvor det tilfører en sødlig smag og duft samt en smag og duft af fersken (2;10).

Af Baker et al. er den højest anbefalede tilsatte værdi af gamma-undecalacton i cigaretter sat til 0,008 mg pr. cigaret (6).

Metabolisme

Inkubation af gamma-undecalacton med homogenat af rottelever ved pH 7,5 i en time førte til en hydrolyse på 26 % - 40 % af stoffet til den åbenkædede hy-droxysyre. Via forsøg med en homolog af gamma-undecalacton i rotter, kan det antages, at gamma-undecalacton bliver omdannet til CO2 in vivo (35).


8.3.


126


I et studie med rotter blev den orale LD50 værdi rapporteret til at være 18.500 mg/kg. De toksiske symptomer opstod ti minutter efter indtaget, og døden ind-traf fra fi re timer til fem dage senere (26).

I et studie med en varighed på 90 dage blev rotter fodret med en dosis gamma-undecalcton på 16,5 mg/kg/dag for hunrotter og en dosis på 14,6 mg/kg/dag for hanrotter. Efter studiets afslutning blev der ikke observeret nogen effekt af stoffet (36).

I et studie med en varighed på fem-ni dage fi k et ikke-specifi ceret antal rotter stoffet oralt i koncentrationer på 13-115 mg/kg om dagen. Efter studiets afslut-ning blev der observeret en forhøjet koncentration af triglycerider i parenkymale leverceller (37)

I et studie med kaniner blev stoffet rapporteret at være moderat irriterende på huden (38).

I et studie med salmonella viste gamma-undecalacton ikke nogen mutagen aktivi-tet. I et studie med lunge-fi broblaster fra hamstere inducerede stoffer heller ikke kromosomal afvigelse i koncentrationer op til 500 mg/ml (1).

I et studie med forskellige varianter af B. subtilis udviste gamma-undecalacton forskellighed i væksthæmnings zoner i et spore- rec-assay men i et andet studie viste stoffet ingen mutagen effekt ved brug af samme bakterievarianter og lig-nende metode.

I et rec-assay med E.coli WP uvrA (trp-) forbehandlet med AF-2 eller MNNG viste stoffet en antimutageneffekt (1).

I et studie fi k seks mus en intraperitoneal indsprøjtning på 2.000 mg/kg af gam-ma-undecalacton. Efter studiet afslutning blev der ikke observeret nogen geno-toksisk virkning af stoffet (39).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 99,2 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolyse af gamma-undecalacton. Den resterende del omdannes til dimethydro-xyheptansyre 0,4 %, butyloctanoat 0,3 % og heptanal 0,1 % (6).

127

Reference List

(1) Adams TB, Greer DB, Doull J, Munro IC, Newberne P, Portoghese PS, et al. The FEMA GRAS Assessment of Lactones Used as Flavour Ingre-dients. Food and Chemical Toxicology 1998 Apr 6;36(4):249-78.

(2) House of Princ. Tilsætningsstoffer i tobak. 1-1-2006. House of Prince A/S. Ref Type: Data File

(3) WHO. Evaluation of certain food additives and contaminants: forty-ninth report of the Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives. Spain: WHO; 1999. Report No.: 884.

(4) Opdyke DLJ. [beta]-Decalactone. Food and Cosmetics Toxicology 1976;14(Supplement 1):739-40.

(5) Ingredients Added to Tobacco in the Manufacture of Cigarettes by the Six Major American Cigarette Companies. 1994 Apr 12. Notes: BN: 2057120340/0386

(6) Baker RR, Bishop LJ. The pyrolysis of tobacco ingredients. Journal of Analytical and Applied Pyrolysis 2004 Mar;71(1):223-311.

(7) European commission - European Chemicals Bureau. IUCLID Dataset on Benzaldehyde. 2000 Feb 18.

(8) Opdyke DLJ. [gamma]-Decalactone. Food and Cosmetics Toxicology 1976;14(Supplement 1):741.

(9) 42nd Tobacco Chemists Research Conferenc Program Editorial Comm Tobacco Chemists Research Conference. Recent Advances in Tobacco Science Volume 14 Chemical and Sensory Aspects of Tobacco Flavor 42nd Tobacco Chemists’ Research Conference 881002 - 881005 Lexing-ton, Kentucky. 1988. Notes: BN: 2501378385/8616

(10) Leffi ngwell J, Young H, Bernasek E, Bernasek E, Reynolds R. Tobacco Flavoring for Smoking Products. 1972 Jan 1. Notes: BN: 0000960042

(11) Coelho de Souza GP, Elisabetsky E, Nunes DS, Rabelo SKL, Nascimen-to da Silva M. Anticonvulsant properties of [gamma]-decanolactone in mice. Journal of Ethnopharmacology 1997 Nov;58(3):175-81.

(12) Flavor & Extract Manufacturers Assn Research Institute For Fragrance MAFMA. Chemical Information File. Dodecalactone. Cas No.: 713-95-1. 1985 Oct. Notes: BN:502529227

(13) Opdyke DLJ. Fragrance Raw Materials Monographs. Flavorings Davana Oil - Zingerone. 1975. Notes: BN: 510917416/8479

(14) Fragrance raw materials monographs. Food and Cosmetics Toxicology 1982;20(6):637-852.


8.3.


128

(15) Chemical Information File. Y-Heptalactone. 1983 Dec 12. Notes: BN: 503279162/9163

(16) Dufresne RF, Vollmuth TA, Wright DW. Information Search Summary B199. 1989 Mar. Notes: BN: 87468151/8157

(17) Lien EJ, Tong GL, Chou JT, Lien LL. Structural requirements for central-ly acting drugs. I. J Pharm Sci 1973 Feb;62(2):246-50.

(18) D.Swern, R.Wieder, M.McDonough, D.R.Meranze, M.B.Shimkin. Investi-gation of Fatty Acids and Derivatives for Carcinogenic Activity. Cancer research 2007.

(19) McGorman SA. Health clearance submission (Delta-hexalactone). 1982 Feb.

(20) Smyth HF, Jr., Carpenter CP, Weil CS, Pozzani UC, Striegel JA, Nycum JS. Range-fi nding toxicity data: List VII. Am Ind Hyg Assoc J 1969 Sep;30(5):470-6.

(21) Zlatkis A, Liebich HM. Profi le of volatile metabolites in human urine. Clin Chem 1971 Jul;17(7):592-4.

(22) Bobrie G, Delonca J, Moulin C, Giacomino A, Postel-Vinay N, Asmar R, et al. A home blood pressure monitoring study comparing the antihyper-tensive effi cacy of two angiotensin II receptor antagonist fi xed combina-tions. Am J Hypertens %2005 , Nov18(11):1482-8.(11:1482-8):American.

(23) Chemical Information File. Gamma-Nonalactone Aldehyde C-18 (So-Called). 1983 Aug 3. Notes: BN: 503250525/0530

(24) Chemical Information File. Aldehyde C-18 (So Called); (Gamma-Nonal-actone). 1984 Jun 15. Notes: BN: 503251019/1022

(25) [gamma]-nonalactone. Food and Cosmetics Toxicology 1975;13(6):889-90.

(26) Jenner PM, Hagan EC, Taylor JM, Cook EL, Fitzhugh OG. Food fl avou-rings and compounds of related structure I. Acute oral toxicity. Food and Cosmetics Toxicology 1964;2:327-43.

(27) Oser BL, Carson S, Oser M. Toxicological tests on fl avouring matters. Food and Cosmetics Toxicology 1965;3:563-9.

(28) Ash GD. gamma-octalactone toxicological appraisal. 1978. (29) Chemical Information File. Chemical Name: Y-Octalactone. Cas No.:

Y-Octalactone. Cas No.: 104-50-7. 1983. Notes: BN: 502740611/0612

(30) [gamma]-Octalactone. Food and Cosmetics Toxicology 1976;14 (Supple-ment 1):821-2.

(31) Swern D, Wieder R, McDonough M, Meranze DR, Shimkin MB. Investi-gation of fatty acids and derivatives for carcinogenic activity. Cancer Res 1970 Apr;30(4):1037-46.

129

(32) Chemical Information File. W-Pentadecanolide (Cyclopentadecanolide). 1984 Apr 1. Report No.: 1.Notes: BN: 502526187/6188

(33) Cyclopentadecanolide. Food and Cosmetics Toxicology 1975;13(6):787. (34) Aeschbacher HU, Wolleb U, Loliger J, Spadone JC, Liardon R. Contribu-

tion of coffee aroma constituents to the mutagenicity of coffee. Food Chem Toxicol 1989 Apr;27(4):227-32.

(35) Chemical Information File. Chemical Name: Y-Undecalactone (Aldehyde C-14). Cas No: 104-67-6. 1983. Notes: BN: 502740581/0582

(36) Oser BL, Carson S, Oser M. Toxicological tests on fl avouring matters. Food and Cosmetics Toxicology 1965;3:563-9.

(37) Flavor & Extract Manufacturers Assn Research Institute For Fragrance MAFMAOFTUS. Flavor or Fragrance Ingredient Data Sheets. 1985 Oct 1. Notes: BN: 510872487/3149

(38) [delta]-Undecalactone. Food and Cosmetics Toxicology 1976;14(Supple-ment 1):891.

(39) Hayashi M, Kishi M, Sofuni T, Ishidate M. Micronucleus tests in mice on 39 food additives and eight miscellaneous chemicals. Food and Chemical Toxicology 1988;26(6):487-500.

8.4. Aldehyder

Aldehyder dækker over en familie af kemiske stoffer, der alle har det tilfælles, at de har et dobbeltbundet oxygenatom til et karbonatom, hvor der sidder mindst ét hydrogenatom. Aldehyder forekommer i stor udbredelse i naturen, hvad angår både antal og mængde, og derfor er mennesker i stor stil eksponeret for dem.

Aldehyder bruges meget i industrien som solventer, monomer, intermediater, parfumeingredienser og som smagsstof i fødevarer.

I cigaretter fra House of Prince er det indberettet, at der er tilsat 15 aldehyder (1). De er alle tilsat som smagsstof (1) (Se bilag 1). Alle stofferne har FEMAGRAS status, hvilket vil sige, at de er godkendte til brug i fødevarer.

Studier af aldehyder viser, at de ved inhalation eller oralt indtag kan virke irrite-rende og i visse tilfælde medføre tumorer (2).

De fl este af aldehyderne i dette kapitel er ikke associeret med alvorlige fysiske ef-fekter hos mennesker. Det er dog rapporteret i forskellige forsøg, at eksponering

8.4.

8.4. • Aldehyder


130

for enkelte af stofferne kan have en skadelig virkning på mennesker, men det har sædvanligvis været efter et højt eksponeringsniveau. Aldehydernes skadelige virkning har primært været relateret til en irriterende effekt på hud, øjne og slim-hinder.

Benzaldehyd (CAS nr. 100-52-7) Benzaldehyd fi ndes naturligt i fødevarer, såsom æblejuice, mandler, artiskokker og bønner. I industrien bliver det tilsat brød og slik (3). Stoffet tilsættes cigaretter som smagsstof (1) og giver en smag af mandler og kirsebær. Samtidig tilfører det røgen en sødlig og frugtagtig duft (4).

Den højest anbefalede dosis af benzaldehyd i cigaretter er sat til 0,24 mg pr. cigaret(5).

Metabolisme

Hos mennesker og andre pattedyr bliver benzaldehyd hurtigt omdannet til ben-zoesyre i leveren. Benzoesyre går i forbindelse med glycerin og danner hippuric-syre, som hurtigt bliver udskilt i urinen (6;7). I et studie med kaniner var 83 % af den optagede dosis udskilt via urinen efter et døgn (6;7) På grund af den hurtige metabolisering og udskillelse er det usandsynligt, at ben-zaldehyd og dens metaboliter akkumuleres i kroppen (6;7)

Stoffets toksikologiske virkning

Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt benzaldehyds toksi-kologiske virkning ved rygning.

I forsøg med rotter blev der fundet en akut oral LD50 værdi på 1.300 mg/kg. Koma indtrådte straks og døden efter 4-18 timer (8). I et studie af stoffets virkning ved inhalation blev 14 rotter udsat for stoffet i syv timer med en koncentration på 3.000 mg/time. Der blev iagttaget åndenød, irritation af øjne og nasale hulrum(næse) og ustabil gang samt et dødsfald af en hanrotte (6).

I et studie har stoffet vist sig at give overfølsomhedsreaktioner hos mennesker, der i forvejen er overfølsom for vanilin, perubalsam og benzoesyre (6).

Stoffet har ikke vist nogen mutagen effekt ved forsøg med salmonella, hverken med eller uden metabolisk aktivering (9;10).

131

I et studie med en varighed på to år fi k mus stoffet indsprøjtet i maven fem dage om ugen i koncentrationer på 0, 300, og 600 mg/kg/dag. Efter de to år blev der konstateret karcinogen effekt ved forøget vækst af skvamøse celler og godartet svulst i formaven (11).

Pyrolyse

Et teoretisk studie har undersøgt, hvorledes benzaldehyd reagerer ved pyrolyse. I studiet er forholdene, der forekommer inde i en brændende cigaret, simule-ret. Studiet viser, at 94,9 % af benzaldehyden forbliver intakt ved pyrolyse. Den resterende del omdannes til benzoesyre (0,2 %), Ethylbenzoat (0,1 %) og uiden-tifi ceret stof (4,8 %) (5).

Citral (CAS nr. 5392-40-5)Citral forekommer naturligt i appelsiner, hindbær, mango, solbær og div. essen-tielle olier. I industrien tilsættes citral slik, is og bagte fødevarer (3;12).

Citral tilsættes cigaretter som et smagsstof (3), hvor det giver en smag af citron og citrus. Stoffet tilfører røgen en duft af citrus (4).

Den højeste anbefalede dosis af citral i cigaretter er sat til at være 0,016 mg pr. cigaret (5).

Metabolisme

Citral metaboliseres i kroppen til 2,6-dimethyl-2,6-octadiendisyre og 2,6-di-methyl-2-octendisyre, som udskilles hurtigt. Den primære vej er gennem urinen, men en del udskilles også gennem afføring og lungerne. I et forsøg fi k rotter en enkelt oral dosis på fem mg/kg. 72 timer senere var hovedparten af citralen ud-skilt gennem urinen (12;13)


I et studie med rotter blev der fundet en akut oral LD50 værdi på 4960 mg/kg. Døden indtrådte efter mellem fi re timer og fi re dage(8).

I et forsøg med inhalation fi k kaniner stoffet i en koncentration på 0,5-243 mg/ml, hvorefter der blev observeret en forøgelse af væske i respiratorietragten(12;13).

I et studie med kaniner er det blevet rapporteret, at citral er moderat til markant irriterende på hud (12;13).

8.4. • Aldehyder

8.4.


132

I et studie fi k mennesker en opløsning på mellem 1 % - 8 % af stoffet påført på huden i 21 dage. Det blev rapporteret, at stoffet var marginalt irriterende (12;13).

I fl ere studier er det blevet påvist, at citral kan give overfølsomhed, hvis stoffet gives alene. Hvis stoffet gives som en del af en essentiel olie, har det vist sig, at stoffet ikke giver nogen overfølsomhedsreaktion, selvom det forekommer i høje koncentrationer. Dette kan skyldes, at andre af de stoffer, som er i olien, går ind og neutraliserer phenylacetaldehyden (12;14).

I et studie med salmonella vidste citral ingen mutagen effekt, hverken med eller uden metabolisk aktivering (15).

I kinesiske hamster-ovarieceller medførte citral søsterkromatid udveksling, både med og uden metabolisk aktivering, men den kromosale afvigelse var ikke signi-fi kant efter tilsætning af citral(15).

I et studie med en varighed på to år blev grupper af 100 mus og rotter, fordelt ligeligt på hvert køn, fodret med koncentrationer af citral på mellem 0 - 260 mg/kgom dagen for mus og 0 - 210 mg/kg om dagen for rotternes vedkommende. Der blev ikke observeret nogen karcinogeneffekt, bortset fra hos hunmus, hvor der blev observeret en tvetydig forøget forekomst af malignt lymphoma(15).

Pyrolyse

Ved pyrolyse forbliver 59,8 % og 33,9 % af citralen intakt på henholdsvis E og Z form. Den resterende del omdannes til thujon(1,1 %), dillether (0,8 %), ver-benylethylether (0,7 %), isopropylidenebicyclooctan (0,7 %), menthadienol (0,5 %), methylcyclohexenon (0,1 %), trimethyl hexadien (0,1 %) og fem mindre pro-dukter (2,3 %). (5).

Citronellal (CAS nr. 106-23-0)Citronellal fi ndes naturligt i eukalyptusblade, limefrugter og citronellalolie, hvor det udgør hovedbestanddelen (16). Citronellal tilsættes cigaretter som smagsstof (1) og giver en smag af sæbe, roser, citrus og blomster (4) samt tilføjer røgen en sæbeagtig og blomsteragtig duft. Det bruges udover cigaretter, også i alkoholiske drikke, is (3), parfumer og som et aktivt stof i insektbekæmpelsesmidler (16;17).

Den højeste anbefalede dosis af citronellal i cigaretter er sat til at være 0,0008 mg pr. cigaret (5).

133


I litteraturen er der ikke fundet nogen opgiven toksikologisk virkning ved inhala-tion af citronnellal, hverken i ren form eller i tobaksrøg.

I et studie med rotter er der fundet en akut oral LD50 værdi på >5.000 mg/kg samt >2.500 mg/kg for kaniner (16). Dødsfald blandt mennesker er blevet rap-porteret efter oralt indtag, men det har været efter indtagelse af større uspecifi -cerede mængder af stoffet.(18).

I et forsøg med citronella olie blev der rapporteret overfølsomhed. Det allergene stof blev identifi ceret som citronellal (16;19).Citronellal viste i et studie med salmonella ingen mutagen aktivitet, hverken med eller uden metabolisk aktivering (20).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 78,7 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolysen af citronellal. Den resterende del omdannes til dihydrocitonellal + photocitral (6,1 %), isopulegol (6,0 %), carveol (1,1 %), citral (0,8 %), methon (0,6 %), dimethylheptenal (0,4 %), ß-citronellol (0,4 %) og 14 mindre produkter (5,9 %).

Cyclamenaldehyd (CAS nr. 103-95-7)Cyclamenaldehyd er et kunstigt fremstillet stof, som ikke fi ndes i naturen (21). Stoffet bliver tilsat i cigaretter som smagstilsætningsstof (1), hvor det giver en smag af urter og citrus og røgen en duft af urter (4).Den højeste anbefalede dosis af cyclamenaldehyd i cigaretter er sat til at være 0,024 mg pr. cigaret.


I litteraturen er der ikke fundet nogen opgiven toksikologisk virkning ved inhala-tion af cylamenaldehyd, hverken i ren form eller i tobaksrøg.

I et studie med rotter er der fundet en akut oral LD50 værdi på 3810 mg/kg. Straks efter indtagelse optrådte ataksi, efter en time koma og døden indtrådte efter en til seks dage (8).

I en test med en varighed på 48 timer blev 25 frivillige udsat for en koncentration på 3 % af stoffet i petroleum på huden. Mild irritation blev registreret (19).

8.4. • Aldehyder

8.4.


134

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 77,7 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolysen af cyclamenaldehyden. Den resterende del omdannes til butyltri-methylbenzen (11,2 %), cuminaldehyd (4,7 %), butylstyren (0,9 %), dimethylbu-tylstyren (0,6 %), dimethyldiethylbenzen (0,2 %) samt 13 mindre produkter (4,7 %) (5).

Ethylvanillin (CAS nr. 121-32-4)Ethylvanillin fi ndes ikke naturligt, men er et syntetisk produkt (22). Stoffet tilsæt-tes i en lang række madprodukter for at imitere smag af vanilje(4).Ethylvanillin tilsættes cigaretter som smagsstof (1), hvor stoffet giver en stærk smag af vanilje og tilføjer røgen en sød duft af vanilje (4).Den højeste anbefalede dosis af ethylvanillin i cigaretter er sat til at være 0,2 mg pr. cigaret. (5)


I litteraturen er der ikke fundet nogen studier af ethylvanillins toksikologiske virkning ved tobaksrygning.

I et studie med rotter er der fundet en akut oral LD50 værdi på 2.000 mg/kg. Døden indtrådte tre til atten timer efter (23).

Ved et studie af rotter med en varighed på ti uger, blev der fundet en toksikolo-gisk virkning ved 64 mg/kg/dag ved oralt indtag. Der blev observeret reduceret vækst samt skader på hjertemusklen, nyrerne, milten, leveren og mavesækken (24)

I et andet længerevarende studie med en varighed af to år fi k 24 rotter, ligeligt fordelt på hvert køn, ethylvanillin i føden i koncentrationer på op til 200 mg. Efter studiets afslutning blev der ikke observeret nogen toksikologisk effekt af stoffet (25).

Stoffet har vist en vis antimutagen effekt ved forsøg på E. Coli og salmonella (26).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 99,2 % af ethylvanillinen forbliver intakt ved pyrolysen af ethylvanillin. Den resterende del omdannes til benzofu-

135

rancarboxaldehyd (0,4 %), diethoxybenzaldehyd (0,1 %), pyranon (0,1 %) og et uidentifi ceret produkt (0,2 %) (5).

Hexanal (CAS nr. 66-25-1) Hexanal fi ndes naturligt i en lang række fødevarer, såsom frugt, kød og te. I indu-strien tilsættes det til slik og frosne og bagte fødevarer. Hexanal tilsættes cigaret-ter som smagstilsætningsstof(1), hvor det giver en krydret, fed og voksagtig smag samt en smag af grønne æbler. Stoffet tilfører røgen en fed og grøn duft(4).Den højeste anbefalede dosis af hexanal i cigaretter er sat til 0,0024 mg pr. cigaret (5)


I litteraturen er der ikke fundet noget forsøg lavet med hexanal i forbindelse med tobaksrygning.

I et studie med rotter blev LCL0 0,48 mg/l fundet ved inhalation af hexanal i en periode på fi re timer (27).

I et studie, hvor en forsøgsgruppe af mennesker blev udsat for hexanaldampe i to timer, blev der registreret irritation af øjnene og ubehag i næsen ved 0,008 mg/l og 0,041 mg/l. Ved 0,041 mg/l blev der desuden observeret en signifi kant større forekomst af hovedpine samt tendens til nasal blokade (28).

Stoffet har ved et forsøg vist sig ikke at have mutagen effekt, hverken med eller uden metabolisk aktivering (9).

I et in vitro forsøg blev hexanal undersøgt for dens evne til at forøge gennem-trængeligheden af plasmamembranen på menneskelige fi broblast lungeceller og derved forøge skaden på cellemembranen og derns cytotoksisk virkning. Her havde hexanal en høj værdi for skade på cellemembranen og derved mulig cyto-toksisk virkning (29).

I et studie, hvor kaniner blev udsat for koncentrationer af hexanal på 10 mg og 14,18 mg i 24 timer på huden, blev stoffet rapporteret at være mildt irriterende (19).

8.4. • Aldehyder

8.4.


136

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 66 % af hexanal forbliver intakt ved pyrolyse. Den resterende del omdannes til hexansyre (8,8 %), butyloctenal (3,9 %), cyclododecen (0,7 %) og 15 mindre uidentifi cerede produkter (20,6 %) (5).

Isobutyraldehyd (CAS nr. 78-84-2) Isobutyraldehyd fi ndes naturligt i en lang række fødevarer, såsom frugt, grøntsa-ger, korn og hvede.

Ufortyndet har stoffet en skarp og ubehagelig duft, men i meget fortyndede opløsninger får det en behagelig duft af bananer og overmoden frugt. I industri-en tilsættes det fødevarer for at imitere smag af frugt, bær, karamel og vin. Den tilsatte mængde af stoffet er normalt under 0,005 mg i det færdige produkt (30).

Isobutyraldehyd tilsættes cigaretter som smagsstof (1), hvor det giver en sødlig smag samt en smag af chokolade og nødder. Det tilføjer røgen sødme og en duft af chokolade og fylde (4).

Den højeste anbefalede dosis af isobutyraldehyd i cigaretter er sat til 0,01 mg pr. cigaret (5)

Metabolisme

Der er ikke fundet meget litteratur om metabolismen af isobutyraldehyd, men da det er en forgrenet aldehyd, vil den ikke undergå ß-oxidation og vil højst sand-synligt blive udskilt uændret eller som den konjugerede syre. Stoffet viste lille oxidation i lever fra rotter (31).


I litteraturen er der ikke fundet noget forsøg lavet med hexanal i forbindelse med tobaksrygning.

I et studie med mus er der fundet akut LC50 værdi på 39.500 mg/m3 ved en eks-poneringstid på 2 timer (30). I et studie med en varighed på 13 uger blev grupper af 20 rotter, fordelt ligeligt på hvert køn, udsat for inhalation af isobutyraldehyd i fl g. koncentrationer af luft 0, 1,45 mg/l 2,9, 5,8, 11,6 og 23,2 mg/l af stoffet i seks timer om dagen fem dage om ugen. Der blev konstateret dødsfald ved 1,45 mg/l og opefter. Ved 23,2 mg/l døde alle rotter før den 13. uge. Ved 1,45 og 2,9 mg/l blev sædcellernes morta-

137

litet signifi kant reduceret og ved 11,6 mg/l blev menstruationscyklusen ændret kraftigt i forhold til kontrolgruppens hunrotter.

Ved koncentrationer på 11,6 mg/l blev der bl.a. observeret vægttab, anormale respirationslyde, nedsat respiration, nedsat aktivitet, ændring af respirationsepi-thelium, degeneration af olfaktoriske epithelium og udskillelse af infl ammation fra det nasale respirationsepithelium (31).Ved et studie med en varighed på to år blev grupper af 50 rotter af hvert køn udsat for doser af 0, 1,45, 2,9 og 5,8 mg/l af stoffet seks timer om dagen fem dage i ugen i to år. Der blev ikke observeret nogle dødsfald, men i ikke-neoplastisk væv i næsen blev der konstateret ændring af respirationsepitheliet i koncentrationerne fra 1,45 – 5,8 mg/l. Ved den højeste koncentration observerede man desuden degenera-tion af det olfaktoriske system i epithelium og udskillelse af infl ammation fra det nasale respirationsepithelium (31).

Forsøget er også udført på mus under de samme omstændigheder. Resultatet var det samme, med undtagelse af at kun det olfaktoriske epithelium blev påvirket i det længerevarende forsøg med musene og ikke det respiratoriske epitehlium (31).

Studiet med en varighed på to år viste ingen tegn på at være kræftfremkaldende hos nogen af arterne (31).

I et studie viste stoffet sig at være aktivt mutagen in vitro og in vivo i mammilan-celler (31).Forsøg med salmonella har vist både positive og negative resultater ved test for mutageneffekt (31) (9;32).

I studier med kaniner har isobutyraldehyd vist sig at være mildt irriterende på huden (30).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 95,6 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolysen af isobutyraldehyd. Den resterende del omdannes til andre aldehyder (4,4 %)(5).

P-methoxybenzaldehyd (CAS nr. 123-11-5)P-methoxybenzaldehyd fi ndes naturligt i bl.a. kaffe, te, tomater og øl. I industrien tilsættes det brød, slik og mejeriprodukter. P-methoxybenzaldehyd tilsættes ciga-

8.4. • Aldehyder

8.4.


138

retter som smagsstof (1), hvor det, udover at tilføje en vis sødme, giver en smag af anis, blomster og hø. Stoffet tilfører røgen en sød duft og duften af hø (4).

Den højest anbefalede dosis af p-methoxybenzaldehyd i cigaretter er sat til 0,16 mg pr. cigaret (5)


I litteraturen er der ikke fundet nogen studier af p-methoxybenzaldehyds toksi-kologiske virkning ved tobaksrygning eller inhalation.

I et studie med rotter blev der fundet en LC50 værdi på 1.510 mg/kg og for marsvin på 1.260 mg/kg ved oralt indtag. I begge tilfælde indtraf depression og senere død inden for 18 timer hos rotter og tre dage for marsvin (8).

I et studie fi k et ikke-specifi ceret antal rotter stoffet via intubation i fi re dage med en koncentration på 500 mg/kg/dag. Efter studiets afslutning blev der konstate-ret en lettere degeneration af leveren (33).

I et studie fi k et ikke-specifi ceret antal rotter p-methoxybenzaldehyd gennem 12 uger i en koncentration på 10 ppm/dag (svarende til 7,3 mg/kg/dag ), samt 22 ppm piperonal og 123 ppm eugenol i deres foder. Efter forsøgets afslutning blev der ikke observeret nogen signifi kant virkning af stofferne (33).

I et forsøg med salmonella viste stoffet ingen mutagen effekt, hverken med eller uden metabolisk aktivering (9).

Stoffet er rapporteret at være mildt irriterende på huden hos kaniner (33).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 99,3 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolysen af p-methoxybenzaldehyd. Den resterende del omdannes til met-hoxybenzyl alcohol (0,3 %), methoxyphenol (0,2 %) og anisole (0,2 %) (5).

2-methylbutyraldehyd (CAS nr. 96-17-3) 2-methylbutyraldehyd fi ndes naturligt i en lang række fødevarer, såsom æbler, vindruer, tomater, kød og ost. I industrien tilsættes det bl.a. budding (3). 2-methylbutyraldehyd tilsættes cigaretter som smagstilsætningsstof (1), hvor det giver en smag af chokolade og fylde. Stoffet tilfører røgen en nøddeagtig duft og fylde (4).

139

Den højest anbefalede dosis af 2-methylbutyraldehyd i cigaretter er sat til 0,012 mg pr. cigaret(5).


I litteraturen er der ikke fundet noget forsøg lavet med 2-methylbutyraldehyd i forbindelse med tobaksrygning.

I et studie med rotter blev der fundet en akut LC50 værdi for rotter ved inhalation i fi re timer på 14.000 ppm (19).

Hos mennesker kan dampe fra stoffet virke irriterende på øjne, slimhinde og halsen. I høje koncentrationer kan stoffet give kvalme (19).Ved kontakt med huden kan stoffet være mildt til stærkt irriterende afhængig af koncentration og varighed(19). Stoffet er rapporteret til at være mildt til meget irriterende på huden hos kaniner (19) I et studie viste stoffet ingen mutagen effekt i salmonella (9). I et andet forsøg vidste det en ikke- signifi kant mutagen aktivitet, både med og uden metabolisk aktivering (34).I et in vitro forsøg blev 2-methylbutyraldehyd undersøgt for dets evne til at for-øge gennemtrængeligheden af plasmamembranen på menneskelige fi broblast-lungeceller, og derved deres skade på cellemembranen og deres cytotoksicitet. Her havde 2-methylbutyraldehyd en høj værdi for gøre skade på cellemembra-nen. (29).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 63,3 % af stoffet ved pyrolysen af 2-methylbutyraldehyd forbliver intakt. Den resterende del omdannes til methyl-butansyre + ethylmethylbutyrat (22,8 %), valeraldehyddiethylacetal (10,4 %) og et uidentifi ceret produkt.

3-methylbutyraldehyd (CAS nr.590-86-3)3-methylbutyraldehyd fi ndes naturligt i æbler, bananer, ris og brød. I industrien bliver det tilsat bagte fødevarer (3).

I cigaretter bliver 3-methylbutyraldehyd tilsat som smagstilsætningsstof(1), hvor det giver en smag af chokolade, nødder, smør og fyld. Derudover tilfører det røgen fylde (4).

8.4. • Aldehyder

8.4.


140

Den højeste anbefalede dosis af 3-methylbutyraldehyd i cigaretter er sat til 0,032 gram (5)

Metabolisme

Nedbrydning af stoffet følger de normale oxidative veje via aldehyd-dehydro-genase til isovaleriansyre, som bliver inkorporeret i den intermediere metabo-lisme (35).


I litteraturen er der ikke fundet studier lavet med 3-mehtylbutyraldehyd i forbin-delse med tobaksrygning.

I et studie med rotter blev der fundet en akut LC20 værdi på 57 mg/l.(16.000 ppm)ved inhalation i fi re timer (36-38). Der er ikke fundet studier, hvor dyr er blevet eksponeret i længere tid for 3-methylbutyraldehyd, men man kan sammenligne stoffet med andre aldehyder, der ligner det (35). Ud fra det er der estimeret en NOAEL værdi på ≥0,53 mg/l(50 ppm) Ved højere koncentrationer af sammenlignelige stoffer er der obser-veret et reduceret fødeindtag hos hunrotter (propionaldehyd) og dødsfald (iso-butyraldehyd) (31;35).

I studier på kaniner har 3-mehtylbutyralehyd vist sig at være moderat irriterende på hud (35;39). Det er rapporteret, at stoffet også virker irriterende på øjne (35).

I et forsøg med salmonella viste 3-mehtylbutyralehyd ingen mutagen effekt (9). I et andet forsøg vidste det en ikke-signifi kant mutagen aktivitet, både med og uden metabolisk aktivering (34).

I et in vitro forsøg blev 3-methylbutyraldehyd undersøgt for dens evne til at for-øge gennemtrængeligheden af plasmamembranen på menneskelige fi broblast-lungeceller og derved skade cellemembranen og deres cytotoksisk effekt. Her havde 3-methylbutyraldehyd en middel værdi for gøre skade på cellemembranen og er derved mulig cyto-toksisk (29).

Mennesker udsat for høje koncentrationer af stoffet i dampform har oplevet ubehag, kvalme, opkast og hovedpine. Alle er dog kommet sig igen inden for nogle få dage (35;37).

141

Den toksikologiske virkning af 3-methylbutyraldehyd er lav (35;37), og hvis man holder sig under den estimerede NOAEL-værdi, skulle der ikke være nogen tok-sisk fare (35).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 75,7 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolyse af 3-methylbutyraldehyd. Den resterende del omdannes til ethan-syre (11,5 %), ethansyreanhydrid (7,3 %), methansyre, methylbutansyre (3,0 %), diethoxymethylbutan (0,3 %), dimethylheptanon, isobutyl keton (0,2 %) og to uidentifi cerede produkter(2,0 %).

Phenylacetaldehyd (CAS nr. 122-78-1)Phenylacetaldehyd fi ndes naturligt i hindbær og div. essentielle olier. Det bliver i industrien tilsat bagte fødevarer, is og slik (3).

Phenylacetaldehyd bliver i cigaretter tilsat som smagsstof(1), hvor det giver en in-tens smag af sæbeagtige blomster. Stoffet tilfører røgen en duft af blomster (4).

Den højest anbefalede dosis af phenylacetaldehyd i cigaretter er sat til 0,02 mg pr. cigaret (5)


I litteraturen er der ikke fundet noget forsøg lavet med phenylacetaldehyd i for-bindelse med tobaksrygning eller inhalation.

I et studie med rotter, mus og marsvin blev der fundet en akut oral LD50 værdi på 3890 mg/kg for alle tre arter (40-42)

I et studie af stoffet er der ved indtagelse rapporteret et kraftigt fald i blodtryk-ket, hvorefter det steg langsomt igen (40).

Stoffet har vist sig at være irriterende på hud og give overfølsomhed, hvis stoffet gives alene. Men hvis stoffet gives som en del af en essentiel olie, har det vist sig ikke at give nogen overfølsomhedsreaktion, selvom olien har en phenylacetalde-hyd koncentration på 85 %. Dette kan skyldes, at andre stoffer i olien går ind og neutraliserer phenylacetaldehyden (14).

I forsøg med E.coli og salmonella har stoffet vist sig ikke at være aktivt mutagent, hverken med eller uden metabolisk aktivering (40).

8.4. • Aldehyder

8.4.


142

Stoffet betragtes som sikkert til fødevarer, når man ikke overskrider den anbefa-lede dosis (40).

Pyrolyse

I et studie er det teoretisk blevet beregnet, at 84 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolysen af phenylacetaldehyd. Den resterende del omdannes til benzaldehyd (11,8 %), phenylpropanedion (1,5 %), methylphenylcinnolin (0,9 %), phenylace-taldehyd isomer (0,7 %), ethylbenzoat (0,3 %), benzylformat (0,3 %), isobutyr-ophenon (0,3 %) og octylacetat (0,2 %).

Salicylaldehyd (CAS nr. 90-02-8) Salicylaldehyd fi ndes naturligt i en lang række fødevarer, såsom kylling, smør, kar-tofl er, tomater og kaffe. I industrien tilsættes det bagte fødevarer, krydderier og slik (3). Salicylaldehyd tilsættes i cigaretter som smagsstof (1), hvor det giver en acetophenon-lignende smag samt en smag af stærk kirsebær (4). Stoffet tilfører røgen duft af acetophenone (4).

Den højeste anbefalede dosis af salicylaldehyd i cigaretter er sat til 0,02 mg pr. cigaret (5)


I litteraturen er der ikke fundet studier lavet med salicylaldehyd i forbindelse med tobaksrygning eller inhalation.

Ved et studie med rotter blev der fundet en akut LD50 værdi på 520 mg/kg ved oralt indtag (19).

Ved et studie med en varighed på 13 dage blev et ikke nærmere specifi ceret antal rotter fodret med koncentrationer på 1 % eller 2 % af stoffet. Ved 1 % blev der bl.a. registreret reduceret kropsvægt og forøgelse i antal, størrelse og fi brillær materiale i microbodies i nyrer og lever. Ved 2 % blev der bl.a. registreret udpræ-get formindskelse i størrelse af cytoplasmiske basofi le bodies i leveren (19).

I et studie blev kaniner udsat for salicylaldehyd på huden. Stoffet blev rapporteret som værende moderat til kraftigt irriterende (19).

I et studie med salmonella viste stoffet ingen mutagen aktivitet, hverken med eller uden metabolisk aktivering(10).

143

I et studie viste stoffet ingen mutagen effekt i salmonella (9). I et andet studie vidste det en ikke- signifi kant mutagen aktivitet, både med og uden metabolisk aktivering (34).

I et in vitro forsøg blev salicylaldehyd undersøgt for dets evne til at forøge gen-nemtrængeligheden af plasmamembranen på menneskelige fi broblast lungecel-ler, og derved deres skade på cellemembranen og deres cytotoksiske effekt. Her havde salicylaldehyd en middelværdi for at udøve skade på cellemembranen og derved mulig cytotoksisk virkning (29).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 97,4 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolysen af salicylaldehyd. Den resterende del omdannes til phenol (0,5 %) og et uidentifi ceret produkt (2,1 %) (5).

P-tolualdehyd (CAS nr. 104-87-0) For dette stof har det ikke været muligt at fi nde noget specifi kt. I det efterfølgende ses de tre isomere (o, p og m) samlet, hvis ikke andet frem-går.

P-tolualdehyd fi ndes naturligt i smør, kaffe, te og julesalat. I industrien tilsættes det tyggegummi, bagte fødevarer, is og parfume (2;3). P-tolualdehyd tilsættes cigaretter som et smagstilsætningsstof (1), hvor det giver en stærk smag og en smag af kirsebær samt tilfører røgen fylde. Stoffet tilfører røgen en duft af kirse-bær og en sødlig duft (4).

Den højeste anbefalede dosis af p-tolualdehyd i cigaretter er sat til 0,004 mg pr. cigaret(5).

Metabolisme af stoffet

Oral indtagelse af p-tolualdehyd hos kaniner fører til oxidation af stoffet til car-boxylsyren 4-methylbenzoesyre og udskilles i urinen af den korresponderende ester glucuronid (43).


I litteraturen er der ikke fundet noget forsøg lavet med p-tolualdehyd i forbin-delse med tobaksrygning.

8.4. • Aldehyder

8.4.


144

I et studie med ti rotter blev der fundet en akut oral LD50 værdi på 1600 mg/kg (2).

I et andet studie blev seks rotter udsat for koncentrationer på 373 ppm og 444 ppm ved inhalation i seks timer. Ingen toksikologisk virkning blev registreret (2).

To studier med varighed på hhv. 17 (2) (specifi kt p-isomeren af stoffet) og 90 dage (44) er blevet udført. I det første blev seks rotter udsat for 12 doser på 100 eller 1.000 mg/kg/dag over 17 dage. Ingen toksikologisk virkning blev registreret. I det andet forsøg med en varighed på 90 dage blev 30 rotter, ligeligt fordelt på hvert køn, udsat for koncentrationer fra 0-500 mg/kg/dag. Ved den højeste dosis blev der hos hunrotterne observeret en reduceret vægt af hypofy-sen. Bortset fra det, blev der ikke registreret nogen toksikologisk virkning. Det bekymringsværdige niveaublev sat til 250 mg/kg/dag. Et niveau som ligger 1.250 gange højere, end hvad et normalt menneske indtager om dagen (44).

Når mennesker bliver udsat for stoffet, bliver slimhinderne i de nasale og orale passager berørt, hvilket giver udslag i en brændende fornemmelse samt at øjnene løber i vand (2).

I et studie med kaniner er det rapporteret, at tolualdehyd er mildt irriterende på huden (43). P-tolualdehyd har vist sig ikke at have en mutagen effekt ved forsøg med salmo-nella, hverken med eller uden metabolisk aktivering (2;34).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 90 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolysen af p-tolualdehyd pyrolyse. Den resterende del omdannes til cresol (0,4 %), methyltoluat (0,3 %) og et uidentifi ceret produkt (9,3 %) (5).

Vanillin (CAS nr. 121-33-5) Vanillin fi ndes naturligt i en lang række fødevarer såsom vaniljestænger, byg, blå-bær, kaffe og div. essentielle olier (3;45).

I industrien tilsættes stoffet for at imitere en smag og duft af vanilje. Vanillin er det mest udbredte smagsstof, hvis man ser på årlig indtagelse pr. indbygger. Den daglige indtagelse er estimeret til 11 mg om dagen (46;47).

145

Vanillin tilsættes fødevarer og kosmetikprodukter såsom slik, is, bagte fødevarer og parfumer (3;48). I færdige fødevarer kan koncentrationen af vanillin være helt op til 200 mg (48). Vanillin tilsættes cigaretter som et smagsstof (1), hvor det giver en smag og duft af sød vanille (4).

Den højeste anbefalede dosis af vanillin i cigaretter er sat til 1,74 mg pr. cigaret (5)

Metabolisme

I kroppen bliver vanillin oxideret til syren, vanillinsyre, og den primære alkohol vanillyl-alkohol samt en mindre bestanddel af produkter, der forekommer ved metabolisme af disse to stoffer.

I et studie med mennesker blev det konstateret, at 24 timer efter en oral dosis på 100 mg, var 94 % af det indtagede vanillin udskilt igen via urinen. Studier i dyr bekræfter, at vanillin hurtigt udskilles fra kroppen via urinen (47).


I et studie med rotter blev der fundet en akut oral LD50 værdi på 1.580 mg. Først henfaldt dyrene i koma, og senere indtrådte døden efter mellem fi re timer og fi re dage (8).

I et studie med en varighed på to år blev 24 rotter, ligeligt fordelt på hvert køn, fodret med koncentrationer af vanillin på henholdsvis 250, 500 og 1.000 mg/kg/dag. Der blev ikke observeret nogen effekt på vækst eller hæmatologi (25). I et studie blev mus, fem dage om ugen i seks uger, udsat for røg fra cigaretter, som indeholdt vanilje. Eneste observation var en forøgelse af epitheliecellerne i lungerne i forhold til kontrolgruppen, som blev udsat for cigaretrøg, der ikke indeholdt vanilje. Forøgelsen skyldtes sandsynligvis en irriterende effekt (49).

I salmonella har vanillin ikke vist nogen mutagen aktivitet, hverken med eller uden metabolisk aktivering. Selv ikke i koncentrationer, der er ti gange højere end forekomsten i cigaretter (9;49). Vanillin har vist en antimutagen effekt ved forsøg i salmonella og i mammale celler ved at hæmme spontane mutationer i baseparret guanin og cytosin (26;45;50).

8.4. • Aldehyder

8.4.


146

Vanillin er ved forsøg blevet betragtet som et sekundær allagen, da forsøgsper-soner kun har vist overfølsomhed overfor stoffet, hvis de i forvejen var overføl-somme over for andre stoffer som vanilje, isoeugenol og benzoat (45).

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 99,6 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolysen af vanillin. Den resterende del omdannes til 2-methoxyphenol (0,2 %), piperonal (0,1 %) og vanillinmethylether (0,1 %)(5).

Veratraldehyd (CAS nr.120-14-9)Veratraldehyd fi ndes naturligt i hindbær, kaffe og div. essentielle olier. I industrien tilsættes det slik, is og bagte fødevarer (51).

Veratraldehyd tilsættes cigaretter som smagsstof (1), hvor det giver en smag af chokolade og frugt samt tilfører røgen en frugtagtig duft (4).

Den højeste anbefalede dosis af veratraldehyd i cigaretter er sat til 0,032 mg pr. cigaret (5)

Metabolisme af stoffet

I kaniner oxideres veratraldehyd til den korresponderende ester glucuronide, som udskilles i urinen (43).


I litteraturen er der ikke fundet studier lavet med veratraldehyd i forbindelse med tobaksrygning eller inhalation.

Ved et studie med rotter blev der fundet en akut oral LD50 værdi på 2.000 mg/kg (51).

I et studie med kaniner er det blevet rapporteret, at veratraldehyd er moderat ir-riterende på hud (51).

I et forsøg med salmonella viste stoffet ingen mutagen aktivitet, hverken med eller uden metabolisk aktivering (52).

147

Pyrolyse

I et studie er det blevet teoretisk beregnet, at 99,6 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolyse af veratraldehyd. Den resterende del omdannes til veratrole (0,2 %), methylveratrate (0,1 %) og dimethyloxalat (0,1 %)(5).

Reference List

(1) House of Princ. Tilsætningsstoffer i tobak. 1-1-2006. House of Prince A/S. Ref Type: Data File

(2) Harris RL. Patty’s Industrial Hygiene (5th Edition) Volumes 1-4. 5th. ed. John Wiley & Sons; 2004.

(3) Ingredients Added to Tobacco in the Manufacture of Cigarettes by the Six Major American Cigarette Companies. 1994 Apr 12. Notes: BN: 2057120340/0386

(4) Leffi ngwell J, Young H, Bernasek E, Bernasek E, Reynolds R. Tobacco Flavoring for Smoking Products. 1972 Jan 1. Notes: BN: 0000960042

(5) Baker RR, Bishop LJ. The pyrolysis of tobacco ingredients. Journal of Analytical and Applied Pyrolysis 2004 Mar;71(1):223-311.

(6) European commission - European Chemicals Bureau. IUCLID Dataset on Benzaldehyde. 2000 Feb 18.

(7) WHO. Concise International chemical assessment document 26 - benzoic acid and sodium benzoate. Geneve: World Health Organization; 2000.

(8) Jenner PM, Hagan EC, Taylor JM, Cook EL, Fitzhugh OG. Food fl avou-rings and compounds of related structure I. Acute oral toxicity. Food and Cosmetics Toxicology 1964;2:327-43.

(9) Florin I, Rutberg L, Curvall M, Enzell CR. Screening of tobacco smoke constituents for mutagenicity using the Ames’ test. Toxicology 1980;15(3):219-32.

(10) Sasaki Y, Endo R. Mutagenicity of aldehydes in Salmonella. Mutation Research /Environmental Mutagenesis and Related Subjects 1978 Oct;54(2):251-2.

(11) NTP Toxicology and Carcinogenesis Studies of Benzaldehyde (CAS No. 100-52-7) in F344/N Rats and B6C3F1 Mice (Gavage Studies). Natl Toxicol Program Tech Rep Ser 1990 Mar;378:1-191.Notes: BN: 0000948215

(12) Opdyke DLJ. Monographs on Fragrance raw materials. Food and Cosme-tics Toxicology 1979;17(3):241.

(13) Vollmuth TA. Literature Search No. 607 Toxicity and Pyrolysis of Citral. 1986 Dec 4. Notes: BN: 88710495/0684

8.4. • Aldehyder

8.4.


148

(14) Opdyke DLJ. Inhibition of sensitization reactions induced by certain aldehydes. Food and Cosmetics Toxicology 1976;14(3):197-8.

(15) NTP toxicology and carcinogenesiss studies of citral (microencapsulated) (CAS No. 5392-40-5) in F344/N rats and B6C3F1 mice (feed studies). Natl Toxicol Program Tech Rep Ser 2003 Jan;(505):1-268.

(16) Opdyke DLJ. Fragrance raw materials monograps (Citronellal). Food and Cosmetics Toxicology 2007.

(17) Temple WA, Smith NA, Beasley M. Mangement of oil of citronella poi-soning. Journal of Toxicology: Clinical Toxicology 1991 Jan 1;29(2):257-64.

(18) Temple WA, Smith NA, Beasley M. Mangement of oil of citronella poi-soning. Journal of Toxicology: Clinical Toxicology 1991 Jan 1;29(2):257-64.

(19) Flavor & Extract Manufacturers Assn Research Institute For Fragrance MAFMAOFTUS. Flavor or Fragrance Ingredient Data Sheets. 1985 Oct 1. Notes: BN: 510872487/3149

(20) Gomes-Carneiro MR, Felzenszwalb I, Paumgartten FJR. Mutagenicity testing of (+/-)-camphor, 1,8-cineole, citral, citronellal, (-)-menthol and terpineol with the Salmonella/microsome assay. Mutation Research/Genetic Toxicology and Environmental Mutagenesis 1998 Aug 7;416(1-2):129-36.

(21) Opdyke DLJ. Monographs on fragrance raw materials. Food Cosmet Toxicol 1974 Mar 1;12(3).

(22) Synthetic Materials. 1985 Jul 17. Report No.: 1.Notes: BN: 512356222/6242

(23) Flavor & Extract Manufacturers Assn Research Institute For Fragrance MAFMAOFTUS. Flavor or Fragrance Ingredient Data Sheets. 1985 Oct 1.

(24) Deichmann W, Kitzmiller KV. On the Toxicity of Vaillin And Ethyl Vanillin for Rabbits and Rats. Journal Of The American Pharmaceutical Association 1940 Oct 1;29(10):425-8.

(25) E.C.Hagan, W.H.Hansen, W.H.Hansen, P.M.Jenner, W.I.Jones, Jean M.Taylor, et al. Food fl avourings and compounds of related structure. II. Subacute and chronic toxicity. Food and Cosmetics Toxicology 1967 Jan 1;5:141-57.

(26) Ohta T, Watanabe M, Watanabe K, Shirasu Y, Kada T. Inhibitory effects of fl avourings on mutagenesis induced by chemicals in bacteria. Food Chem Toxicol 1986 Jan;24(1):51-4.

(27) Smyth Jr HF, Carpenter CP, Weil CS, Pozzani UC. Range-Finding Toxi-city Data List V. 10 ed. American Medical Association Chicago 10, ILL.; 1954.

149

(28) Ernstgard L, Iregren A, Sjogren B, Svedberg U, Johanson G. Acute ef-fects of exposure to hexanal vapors in humans. J Occup Environ Med 2006 Jun;48(6):573-80.


(30) Vollmuth TA. Literature Search No. 776 Toxicity and Pyrolysis of Isobu-tyraldehyde. 1988 Apr 19. Notes: BN: 87136653/6931

(31) NTP Toxicology and Carcinogenesis Studies of Isobutyraldehyde (CAS No. 78-84-2) in F344/N Rats and B6C3F1 Mice (Inhalation Studies). Natl Toxicol Program Tech Rep Ser 1999 Feb;472:1-242.

(32) Dillon D, Combes R, Zeiger E. The effectiveness of Salmonella strains TA100, TA102 and TA104 for detecting mutagenicity of some aldehydes and peroxides. Mutagenesis 1998 Jan;13(1):19-26.

(33) Flavor & Extract Manufacturers Assn Research Institute For Fragrance MAFMAOFTUS. Flavor or Fragrance Ingredient Data Sheets. Volume VIII. 1985 Oct. Report No.: VIII.Notes: BN: 510891869

(34) Aeschbacher HU, Wolleb U, Loliger J, Spadone JC, Liardon R. Contribu-tion of coffee aroma constituents to the mutagenicity of coffee. Food Chem Toxicol 1989 Apr;27(4):227-32.

(35) Ahlers DJ. SIDS Initial Assessment Report for SIAM 10 (3-Methylbuta-nal). UNEP Publications; 2000 Mar 10.

(36) Carpenter CP, Weil CS, Smyth HF, Jr. Range-fi nding toxicity data: list 8. Toxicol Appl Pharmacol 1974 May;28(2):313-9.

(37) Rhs I. Table of Contents. A Review of the Literature Pertaining to the Toxicology of 3-Methylbutanal (Cas No. 590-86-3). 1988 Sep 13. Notes: BN: 506696013/6015

(38) IUCLID DataSet. 2000 Feb 17. (39) Bagley DM, Gardner JR, Holland G, Lewis RW, Regnier J-F, Stringer DA,

et al. Skin irritation: Reference chemicals data bank. Toxicology in Vitro 1996 Feb;10(1):1-6.

(40) Adams TB, Cohen SM, Doull J, Feron VJ, Goodman JI, Marnett LJ, et al. The FEMA GRAS assessment of phenethyl alcohol, aldehyde, acid, and related acetals and esters used as fl avor ingredients. Food Chem Toxicol 2005 Aug;43(8):1179-206.

(41) Opdyke DLJ. Monographs on fragrance raw materials. Food and Cosme-tics Toxicology 1979;17(4):357-71.


8.4. • Aldehyder

8.4.


150

(43) Opdyke DLJ. Tolualdehyde. Food and Cosmetics Toxicology 1976;14(Supplement 1):885-6.

(44) Brantom PG, Gaunt IF, Grasso P, Lansdown ABG, Gangolli SD. Short-term toxicity of tolualdehyde in rats. Food and Cosmetics Toxicology 1972;10(5):637-47.

(45) Opdyke DLJ. Monographs on fragrance raw materials : Vanillin. Food and Cosmetics Toxicology 1977 Dec;15(6):633-8.

(46) Massey E, Batco. Review of the Genotoxic Interactions of Vanillin and Ethyl Vanillin. 1990 Nov 30. Report No.: RD2184.Notes: BN: 0000951532

(47) Fema FEMANTISUDoC. Scientifi c Literature Review of Vanillin and Derivatives ( C18). 1985 Sep. Notes: BN: 88727520/7576

(48) Deaton AP. Update to Literature Search No. 396 Toxicity and Pyrolysis of Vanillin (B 63, B 64). 1988 Nov 18. Notes: BN: 88727455/7576

(49) Covington, Burling. Summary of Data on Vanillin. 1985 Feb 5. Notes: BN: 0001258421

(50) Shaughnessy DT, Setzer RW, DeMarini DM. The antimutagenic effect of vanillin and cinnamaldehyde on spontaneous mutation in Salmonella TA104 is due to a reduction in mutations at GC but not AT sites. Muta-tion Research /Fundamental and Molecular Mechanisms of Mutagenesis 2001 Sep 1;480-481:55-69.

(51) Opdyke DLJ. Veratraldehyde. Food and Cosmetics Toxicology 1975;13(6):923.


8.5. Ketoner

Ketoner fremstilles i store mængder i bl.a. USA. Ketoner anvendes i industrien som ekstraktionsmidler, kemiske mellemprodukter og i mindre grad som duft- og smagsfremmere (1).

Ketoner har et højt damptryk og optages derfor nemt gennem luften ved ind-ånding. Typiske symptomer ved for høje doser er irritation af øjnene, næsen og halsen, hovedpine, kvalme, tab af balanceevne mv.. Disse symptomer går typisk hurtigt over, når indtaget af ketonerne standser (1).

151

I cigaretrøg udgør ketoner ca. 0,2 % af vægten. Stort set hele andelen befi nder sig i luftfasen og ikke i den partikulære fase. Atmosfærisk ilt og kvælstof er inklude-ret i cigaretrøgen og udgør tilsammen 75,9 % af vægten (2)Den akutte toksicitet for de fl este ketoner er lav, men de langsigtede virkninger ved vedvarende påvirkning er ikke fuldt belyst. Når ketoner absorberes i blodbanerne kan de i nogle tilfælde ekskluderes uforan-dret med udåndingsluften. I andre tilfælde omdannes de via forskellige metabo-lismeveje til sekundære alkoholer, hydroxyketoner, diketoner og CO2. Ofte eks-kluderes de efter metabolismen med urinen efter konjugering med gluconsyre, svovlsyre eller glutathion (1).

Benzophenon (CAS nr. 119-61-9)

Generelt

Benzophenon optræder som hvide krystaller ved stuetemperatur (1). Benzophe-non bruges i cigaretter som smagsstof (3).

Pyrolyse

Et studie angiver, at røgen fra en cigaret indeholder maksimalt 15 μg benzophe-non. 99,7 % omdannes ikke under pyrolysen (4).

Toksicitet

Den akutte toksicitet ved en enkeltstående oral indtagelse (LD50) ligger på 2-3 ml/kg (1).

Et forsøg med rotter har vist, at benzophenon har en NOEL ved et oralt indtag på 20 mg/kg/dag i 90 dage, hvilket svarer til et dagligt indtag for et 60 kg tungt menneske på 1.200 mg pr. dag (5), eller 80.000 cigaretter.

Et forsøg hos rotter med oralt indtag af benzophenon på mellem 100 og 500 mg/kg i 28 dage har ført til forstørret lever. Samme indtag har hos hunrotter ført til reduktion i hæmatokritniveauet og antallet af røde blodlegemer. Ved indtag på 500 mg pr. kg reduceredes hæmoglobin niveauet i både han og hunrotter (5).

Det hormonproducerende endokrine system påvirkes ikke ved indtag af benz-ophenon (6;7).

8.5.

8.5. • Ketoner


152

I et forsøg med to generationer af rotter blev der påvist en NOEL på 450 mg/kg på afkommet fra rotter udsat for et oralt indtag af benzophenon over 28 dage. Ved et indtag på 2000 mg/kg reduceredes afkommets vækst (6).


Inkubering af leverceller fra rotter med 0,25-1,0 mmol/l benzophenon påviste en koncentrations- og tidsafhængig celledød samt tab af intracellulært ATP og adenin-nucleotider.Ved en tilført koncentration af benzophenon på 25 mmol/l til rotters leverceller blev de metaboliseret til benzhydrol, p-hydroxybenzophenon og p-hydroxybenz-ophenon-sulfat, uden at cellernes levedygtighed blev forringet (8).

Benzophenon og dens metabolitter blev hver for sig tilført østrogenansvar-lige brystkræftceller i en koncentration fra 10 nmol/l til 500μmol/l i 6 dage. Benzophenon og benzhydrol havde ingen effekt ved disse koncentrationer. 10-100μmol/l p-hydroxybenzophenon forårsagede celledeling af brystkræftcel-lerne (8). Dog bliver p-hydroxybenzophenon hurtigt konjugeret af sulfationer til p-hydroxybenzophenon-sulfat, hvilket kan forhindre dets effekt på celledelingen af brystkræftceller. Der fi ndes ingen data for dennes potentiale for celledeling af brystkræftceller, men det anses ikke for sandsynligt af forfatteren med henvisning til tidligere forsøg med andre sulfatkonjugerede stoffer (8). Ud fra dette må det konkluderes, at benzophenon har et lavt potentiale for at fremkalde brystkræft.

Ud over forsøget med brystkræftceller forefi ndes ingen undersøgelser ved-rørende benzophenons karcinogenitet. Forstørret lever, påvirkning af afkom mv. bliver man aldrig udsat for ved rygning, da de inhalerede koncentrationer er alt for små.

Acetophenon (CAS nr. 98-86-2)

Generelt

Acetophenon optræder som en klar væske eller krystaller.

I cigaretter anvendes acetophenon som smagsstof (3).

Pyrolyse

Et studie angiver, at røgen fra en cigaret indeholder maksimalt 22 μg acetophe-non. 99,8 % af dette ændres ikke under pyrolysen. 0,2 % omdannes under pyro-lysen til benzoesyre (4).

153

Toksicitet

På rotter har forskellige forsøg påvist en LD50 koncentration på mellem 0,9 og 3,2 g/kg ved en enkelt oral indtagelse (1). Dette svarer til den inhalerede mængde for en person på 60 kg fra mellem 2,5 og 8,7 millioner cigaretter.

I et forsøg blev rotter udsat for en mættet atmosfære med acetophenon i otte timer. Alle rotterne overlevede behandlingen (9).

I et andet forsøg med inhalering blev albinorotter udsat for en atmosfære med 0,07 mg/m3 acetophenon i døgndrift i 70 dage. Dette medførte fl ere effek-ter såsom ændring i blodproteinprofi lerne og patomorfologiske ændringer i indre organer. I samme tidsrum blev et andet hold rotter udsat for 0,007 mg/m3 acetophenon. Disse rotter havde ingen synlige symptomer efter de 70 dage. Ud fra disse resultater foreslog forsøgets udøvere en daglig grænseværdi på 0,003 mg/m3 (10)

Et forsøg med mennesker, der blev udsat for dampe fra acetophenon i et uspe-cifi ceret tidsrum, påviste, at en koncentration på over 0,007 mg/m3 medfører en effekt på den elektriske aktivitet i hjernen. En koncentration på 0,01 mg/m3 kan give effekt på lugtesansen og sensitivitet overfor lys (10). Hvis man til sammenlig-ning inhalerer en cigaret med ti liter luft, vil den inhalerede koncentration af acet-ophenon udgøre omkring 2,2 mg/m3, hvilket er langt højere end de ovennævnte koncentrationer. Dog skal man passe på med at sammenligne disse værdier, da inhaleringen af en cigaret sker over et kort tidsrum.

I vores studier har vi ikke fundet data for karcinogenitet.


Acetophenon bliver i kaniner metaboliseret til 1-phenylethanol, mandelsyre og hippursyre (11).

p-hydroxylphenylbutanon (CAS nr. 5471-51-2)

Generelt

I cigaretter anvendes p-hydroxylphenylbutanon som smagsstof (3).

Pyrolyse

Et studie angiver, at røgen fra en cigaret indeholder maksimalt 10 μg p-hydro-xylphenylbutanon. 96,8 % af dette ændres ikke under pyrolysen. 3,0 % omdan-

8.5. • Ketoner

8.5.


154

nes under pyrolysen til en p-hydroxylphenylbutanon isomer, 0,1 % omdannes til dihydrobenzofuran og 0,1 % omdannes til et ukendt stof (4).

Toksicitet

Et studie har vist en oral LD50 værdi i rotter på 1.320 mg/kg (12). For et menne-ske på 60 kg svarer det til et indtag af p-hydroxylphenylbutanon fra 7,9 millioner cigaretter (12).

Under samme forsøgsrække blev en NOEL koncentration i rotter på 100 mg/kg/dag påvist (12). Smagsstoffabrikanter har udregnet, at et gennemsnitligt men-neske i 1967 indtog 25,5 mg dagligt eller 0,43 mg/kg/dag (13), hvilket er knap en halv procent af NOEL-koncentrationen. Af det daglige indtag udgør indtaget fra cigaretter hos rygere kun nogle få promille.

Rotter, der indtog føde indeholdende 1 % p-hydroxylphenylbutanon i 13 uger, fi k reduceret deres hæmoglobin med 7 og 11 % for hhv. han- og hunrotter. Hunrot-terne fi k en signifi kant forhøjelse af antallet af hvide blodceller. Antallet af røde blodceller blev ikke påvirket (12).Hos hanrotterne blev der, ved et fødeindtag indeholdende 0,4 og 1 % p-hy-droxylphenylbutanon, observeret en relativ vægtforøgelse af leveren og nyrerne (12).

2-pentanon (CAS nr. 107-87-9)

Generelt

I cigaretter anvendes 2-pentanon som smagsstof (3).

Pyrolyse

Et studie angiver, at røgen fra en cigaret indeholder maksimalt 0,3 μg 2-penta-non. Dette omdannes ikke under pyrolysen (4).

Toksicitet

I et forsøg med rotter er der blevet påvist en akut toksicitet ved oral indtagelse på mellem 2,68 og 5,21 g/kg (14). Dette svarer cirka til den inhalerede mængde for en person på 60 kg fra mellem en halv og en hel milliard cigaretter.

I et forsøg, hvor seks rotter blev udsat for en mættet atmosfære med 2-penta-non i 30 minutter, var ingen rotter døde efter de efterfølgende to uger (14). Ved

155

forsøg med fi re timers udsættelse for 2-pentanon påvistes en LC50 værdi på over 2.000 g/m3 (1).

Ud fra de lave værdier for toksicitet vil inhalering af 2-pentanon næppe blive et problem for rygere på kort eller langt sigt.

4-methylacetophenon (CAS nr. 122-00-9)

Generelt

I cigaretter anvendes 4-methylacetophenon som smagsstof (3).

Pyrolyse

Et studie angiver, at røgen fra en cigaret indeholder maksimalt 5 μg 4-methylacet-ophenon. 95,6 % af dette ændres ikke under pyrolysen. 3,7 % omdannes under pyrolysen til 3-methylacetophenon og 0,7 % omdannes til 2-methylacetophenon (4).

Toksicitet

Et studie har vist en oral LD50 værdi i rotter på 1,4 g/kg (15). For et menneske på 60 kg svarer det til et indtag af 4-methylacetophenon fra 16,8 millioner cigaret-ter.

α-ionon (CAS nr. 127-41-3)

Generelt

I cigaretter anvendes ß-ionon som smagsstof (3).

Pyrolyse

Et studie angiver, at røgen fra en cigaret indeholder maksimalt 5 μg α-ionon. 91,8 % af dette ændres ikke under pyrolysen. 3,4 % omdannes under pyrolysen til trimethyldihydronaphtalen, 1,3 % omdannes til β-ionon, 1,2 % til γ-ionon, 0,8 % til trimethyltetrahydronaphtalen, 0,4 % til ethylidenemethylcyclopenten og 1,1 % til mindre produkter (4).

8.5. • Ketoner

8.5.


156

Toksicitet

Et studie har vist en oral LD50 værdi i rotter på 4590 mg/kg (16). For et menne-ske på 60 kg svarer det til et indtag af β-ionon fra 55 millioner cigaretter.

β-ionon (CAS nr. 14901-07-6)

Generelt

I cigaretter anvendes β-ionon som smagsstof (3).

Pyrolyse

Et studie angiver, at røgen fra en cigaret indeholder maksimalt 4 μg β-ionon. 95,4 % af dette ændres ikke under pyrolysen. 1,9 % omdannes under pyrolysen til α-ionon og 2,7 % omdannes til seks mindre produkter og tre uidentifi cerede produkter (4).

Toksicitet

Et studie har vist en oral LD50 værdi i rotter på 4.590 mg/kg (16). Dette er samme toksicitet som α-ionon. Det skyldes den store lighed mellem de to stoffer. For et menneske på 60 kg svarer det til et indtag af β-ionon fra 69 millioner cigaretter.

4 hydroxy-2,5-dimethyl-3(2H) furanon

(CAS nr. 3658-77-3)

Generelt

I cigaretter anvendes 4 hydroxy-2,5-dimethyl-3(2H) furanon som smagsstof (3).

Pyrolyse

Data for stoffets kvantitative indhold i cigaretter samt dets pyrolyseprodukter forefi ndes ikke for dette stof.

Toksicitet

Et studie har vist en oral LD50 værdi i mus på 1.608 mg/kg (17).

157

α-iron (CAS nr. 79-69-6)

Generelt

I cigaretter anvendes α-iron som smagsstof (3).

Pyrolyse

Et studie angiver, at røgen fra en cigaret indeholder maksimalt 5 μg α-iron. 62,8 % af dette ændres ikke under pyrolysen. 4,9 % omdannes under pyrolysen til menthofuran, 2,5 % omdannes til methylionon og propylidenephtalid og 29,8 % omdannes til 22 mindre produkter og 11 uidentifi cerede stoffer (4).

Toksicitet

I vores studier har vi ikke fundet data for stoffets toksicitet.

3,4 dimethyl-1,2-cyclopentadion

(CAS nr. 13494-06-9)

Generelt

I cigaretter anvendes 3,4 dimethyl-1,2-cyclopentadion som smagsstof (3).

Pyrolyse

Et studie angiver, at røgen fra en cigaret indeholder maksimalt 6 μg 3,4 dimethyl-1,2-cyclopentadion. 78,6 % af dette ændres ikke under pyrolysen. 0,2 % omdan-nes under pyrolysen til dimethylcyclopentanon, 0,2 % til methylcyclopentenon, 0,2 % til dimethylfurandion, 19,3 % til et ukendt stof og 1,5 % til fi re uidentifi -cerede stoffer (4).

Toksicitet

I vores studier har vi ikke fundet data på stoffets toksicitet.

Methyl-2-pyrrolyl keton (CAS nr. 1072-83-9)

Generelt

I cigaretter anvendes methyl-2-pyrrolyl keton som smagsstof (3).

8.5. • Ketoner

8.5.


158

Pyrolyse

Et studie angiver, at røgen fra en cigaret indeholder maksimalt 0,5 μg acetophe-non. 99,3 % af dette ændres ikke under pyrolysen. 0,4 % omdannes under pyro-lysen til acetylpyrrol og 0,3 % omdannes til et uidentifi ceret stof (4).

Toksicitet


Methylcyclopentenolon (CAS nr. 765-70-8)

Generelt

I cigaretter anvendes methylcyclopentanolon som smagsstof (3).

Pyrolyse

Et studie angiver, at røgen fra en cigaret indeholder maksimalt 19 μg methylcy-clopentanolon. 85,3 % af dette ændres ikke under pyrolysen. 0,3 % omdannes under pyrolysen til methylcyclohexenon og 14,4 % omdannes til tre uidentifi ce-rede produkter (4).

Toksicitet


β-damascenon (CAS nr. 23696-85-7)GenereltI cigaretter anvendes β-damascenon som smagsstof (3).

Pyrolyse

Et studie angiver, at røgen fra en cigaret indeholder maksimalt 5 μg β-damasce-non. 94,2 % af dette ændres ikke under pyrolysen. 0,7 % omdannes under pyro-lysen til β-farsen, 0,6 % til dimethylcrotonophenon, 0,3 % til α-phellandren, 0,2 % til dihydromethyl(methylpropenyl)benzofuran, 0,1 % til ketoisophoron, 0,1 % til cresol og 3,8 % til mindre produkter, hvoraf ni ikke er identifi cerede (4).

159

Toksicitet


Reference List

(1) Topping D, Morgott DA, David R, O’Donoghue J. Ketones. In: Clayton G, Clayton F, editors. Patty’s Industrial Hygiene and Toxicology. Volume II, Part C ed. 1994. p. 1739-853.

(2) Davis D. Smoke Chemistry. Tobacco: Production, Chemistry and Tech-nology. 2003. p. 398-439.Notes: Primær kilde: Dube, MF & Green, CR (1982). Methods of collec-tion of smoke for analytical purposes. Rec. Adv. Tob. Sci., 8, 42-102.

(3) Tilsætningsstoffer i tobak. 2006. House of Prince A/S. (4) Baker R, Bishop L. The pyrolysis of tobacco ingredients. Journal of

Analytical and Applied Pyrolysis. Elsevier; 2003. p. 223-311. (5) Burdock GA, Pence DH, Ford RA. Safety evaluation of benzophenone.

Food Chem Toxicol 1991 Nov;29(11):741-50. (6) Hoshino N, Tani E, Wako Y, Takahashi K. A two-generation reprodu-

ctive toxicity study of benzophenone in rats. J Toxicol Sci 2005 Dec;30 Spec No.:5-20.

(7) Yamasaki K, Takahashi M, Yasuda M. Two-generation reproductive toxicity studies in rats with extra parameters for detecting endocrine disrupting activity: introductory overview of results for nine chemicals. J Toxicol Sci 2005 Dec;30 Spec No.:1-4.

(8) Nakagawa Y, Suzuki T, Tayama S. Metabolism and toxicity of benzophe-none in isolated rat hepatocytes and estrogenic activity of its metabolites in MCF-7 cells. Toxicology 2000 Dec 7;156(1):27-36.

(9) Chemical Information File - Acetophenone. 1998. Reynolds, RJ. Notes: BN: 503259451-9454. Primær kilde: Smyth, HF; Carpenter, CP, Jour. Ind. Hyg. Toxocol. 26 269-273 (1944)

(10) Chemical Information File - Acetophenone. 1998. Reynolds, RJ. Notes: BN: 503259451-9454. Primær kilde: Imasheva, NB, Biol. Deist. G. Znach. Atm. Zagr. En. 101-118 (1966)

(11) Chemical Information File - Acetophenone. 1998. Reynolds, RJ. Notes: BN: 503259451-9454. Primær kilde: Thierfelder, K; Daiber, K. Hoppe Seiler’s Z. Physiol. Chem. 130, 380 (1923)

(12) Gaunt I, Sharratt M, Colley J, Lansdown A, Grasso P. Acute and Short-term Toxicity of p-Hydroxybenzyl Acetone in Rats. Food and Cosmetics Toxicology 1970 Jan 30;349-57.

(13) Gaunt I, Sharratt M, Colley J, Lansdown A, Grasso P. Acute and Short-term Toxicity of p-Hydroxybenzyl Acetone in Rats. Food and Cosmetics Toxicology 1970 Jan 30;8:349-57.

8.5. • Ketoner

8.5.


160

Notes: Primær kilde: National Food Survey Commitee (1967). Household Food Consumption and Expenditure: 1965. HMSO, London

(14) Smyth H, Carpenter C, Weil C, Pozzani U, Striegel J. Range-Finding Toxicity Data: List VI. American Industrial Hygiene Association Journal. 23 ed. 1962. p. 95-107.

(15) p-Methylacetophenone. Food and Cosmetics Toxicology. 1974. p. 933.Notes: Primær kilde: Calandra, J. C. (1971). Report to RIFM. 12 April

(16) 3-Buten-2-one, 4-(2,6,6-trimethyl-1-cyclohexen-1-yl)- RN: 14901-07-6. 1-5-2007. United States National Library of Medicine. Notes: Kilde: Food and Cosmetics Toxicology. Vol. 2, Pg. 327, 1964.

(17) Furaneol RN: 3658-77-3. 1-5-2007. United States National Library of Medicine. Notes: Kilde: Zhonghua Yufangyixue Zazhi. Chinese Journal of Preven-tive Medicine. Vol. 22, Pg. 85, 1988.

8.6. Alkoholer

I Danmark tilsættes der 22 forskellige alkoholer til tobak. Alkoholerne tilsat to-bak har en række forskellige funktioner afhængig af deres individuelle kemiske og fysiske egenskaber. De fl este af alkoholerne, som fi ndes i tobak, er tilsat med det formål at tilføje tobakken smag. Blandt de alkoholer, som tjener som smags-stoffer i tobak, er først og fremmest mentol, der er det smagsstof af alkoholer, som er tilsat i den højeste koncentration. Andre eksempler på smagsstoffer af al-koholer i tobaksblandingen er sucrose, isobutylalkohol og phenetylalkohol. Her-udover fungerer to af alkoholerne, der tilsættes tobak, som opløsningsmidler. Dette drejer sig om benzylalkohol og ethylalkohol (ethanol), der begge er tilsat i høje koncentrationer sammenlignet med de øvrige tilsætningsstoffer i tobak. En-delig er der de to alkoholer, glycerol og sorbitol, der fungerer som humectanter (fugtbevarere/-givere). Glycerol er det tilsætningsstof, som fi ndes i den højeste koncentration i tobak, men også sorbitol fi ndes i en forholdsvis høj koncentra-tion. (Se bilag 1).

Alle alkoholerne, der anvendes som tilsætningsstoffer i tobak, anvendes også inden for fødevareindustrien, hvor de er godkendt som tilsætningsstoffer. Her-fra kan ikke drages den konklusion, at stofferne derfor ikke er problematiske som tilsætningsstoffer i tobak. For det første kan der være forskel på det enkelte stofs toksicitet alt efter administrationsvejen, og for det andet medfører forbræn-dingsprocessen i cigaretten, at der fra hvert tilsætningsstof dannes mange andre kemiske stoffer, hvoraf nogle kan være toksiske. Eksempelvis dannes der ved pyrolysen af fl ere af alkoholerne acrolein, acetaldehyd og formaldehyd, der er

161

toksiske og kræftfremkaldende stoffer. Mange af alkoholerne er klassifi ceret som irritanter og har en irriterende virkning på slimhinderne i øjne og luftveje.

Anizylalkohol (CAS nr. 105-13-5)

Generelt

Anisylalkohol tilhører gruppen af aromatiske alkoholer, og det er en farveløs til svag gul væske med blomsterlugt (1). Stoffet fi ndes naturligt i anis, olie af blom-ster fra akacien (acacia farnesiana, cassie oil), honning og vaniljebønner (tahita vanilla bean) (2). Anisylalkohol fi ndes endvidere naturligt i tomater og anvendes som tilsætningsstof i fødevarer (3).

Anvendelse og reaktionsmønstre i tobak

Anisylalkohol tilsættes tobakken som smagsstof, og stoffet fi ndes i mængder på op til 0,00002 % af tobaksblandingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket svarer til ca. 0,00013 mg pr. cigaret. (Se bilag 1).Anisyl alkohol tilfører tobaksrøgen en sød smag af vanille og blomster samt en sød lugt af blomster (4).

I pyrolysestudiet af Baker & Bishop (5) blev det estimeret, at ca. 86 % af anisyl-alkohol forblev intakt ved pyrolyse, mens en del af stoffet dekomponerede, så der blev dannet 13 % anisaldehyd og små mængder (0 - 0,5 %) af en række andre stoffer. I samme studie estimeres det, at røgen fra en cigaret højst indeholder 4 μg anisyl alkohol (5).


Forsøg med kaniner har vist, at anisylalkohol primært udskilles i urinen som glucuronid eller glycin konjugat. (2)

Toksicitet

Der er gennem litteratursøgningen ikke blevet fundet studier af effekterne ved inhalation af stoffet.

Anisylalkohol er klassifi ceret som sundhedsskadelig, og stoffet er tildelt risiko-sætningen R22. Dvs. at stoffet betragtes som farlig ved indtagelse. (Se datablad for stoffet i bilag 2).

8.6. • Alkoholer

8.6.


162

LD50 ved oral administration er hos mus og rotter estimeret til henholdsvis 1,6 og 1,2 ml/kg. Ved død opstod depression og dyspnø, inden døden indtraf (6).

ADI (Acceptable Daily Intake) for anisylalkohol er af EU fastsat til 1 mg/kg (7).

Hudtest hos mennesker har ikke fundet, at stoffet har en irriterende eller sensi-tiserende virkning (7).

Anisylalkohol er blandt de 26 særligt allergene stoffer som, jf. EU’s kosmetikdi-rektiv efter 11. marts 2005, skal deklareres på indholdsfortegnelsen for kosme-tikprodukter (8;9).

Karcinogenicitet

I et enkelt studie, hvor mus fi k anisylalkohol intraperitonealt til de var 22 dage gamle, svarende til en samlet dosis på 3,75 μmol (0,52 mg), blev der inden for 12 måneder ikke observeret tumorer. Tilsvarende blev der i et in vitro forsøg med bakterier, i en såkaldt Ames test, ikke fundet tegn på mutagenicitet (1).

Benzylalkohol (CAS nr. 100-51-6)

Generelt om stoffet

Benzylalkohol tilhører gruppen af aromatiske alkoholer. Stoffet har en svag lugt, som er sød og frugtagtig, og en kemisk smag, der beskrives som skarp og brændende. Benzylalkohol er en naturlig bestanddel af tobak og essentielle olier, eksempelvis jasmin og ylang ylang, hvoraf sidstnævnte også anvendes som til-sætningsstof i tobak. Desuden forekommer benzylalkohol naturligt i visse føde-varer (10). Stoffet fi ndes bl.a. i abrikoser, oksekød, æbler, bananer og solbær (3). Benzylalkohol har i årtier været anvendt i kosmetik, farmaceutiske produkter og i fødevarer som konserveringsmiddel og som smags- eller duftstof (11).


Benzylalkohol er et naturligt forekommende stof i tobak samtidigt med, at det også aktivt tilsættes tobakken under produktionen af cigaretter (10). Jf. med Skandinavisk Tobakskompagnis opgørelse over tilsætningsstoffer i tobak anven-des benzylalkohol som opløsningsmiddel i tobaksblandingerne (Se bilag 1). I ud-landet er anvendelsen af benzylalkohol i tobak angivet at være som smagsstof (10). I cigaretter på det danske marked udgør benzylalkohol op til 0,015 % af tobaksblandingens vægt, hvilket svarer til ca. 0,12 mg pr. cigaret. (Se bilag 1).

163

Benzylalkohol tilfører tobaksrøgen en rund, svag blomstersmag og en rund, be-hagelig lugt. (4)

Ved opvarmning til dekomposition udsendes skarp røg og dampe (12), og ved forbrænding dannes toksiske gasser, herunder carbonmonoxid (13).

I studiet af Baker & Bishop (5) blev det estimeret, at der ved pyrolyse af stoffet dannes 95,2 % benzylalkohol, hvilket svarer til et maksimalt indhold i røgen på 800 μg pr. cigaret. Herudover blev der dannet 4,8 % benzaldehyd (5).


Det daglige indtag af benzylalkohol ved rygning af 40 cigaretter er opgivet til 380 ug (14).

Benzylalkohol oxideres i leveren hos både mennesker og dyr af enzymet alko-holdehydrogenase (ADH) til benzaldehyd, som efterfølgende oxideres til ben-zoesyre. Benzoesyren konjugeres derefter med aminosyren glycin, hvorved der dannes hippursyre, som udskilles via nyrerne i urinen. Dannelsen af hippursyre fra benzoesyre sker ved en mættet proces, hvor det er tilgængeligheden af glycin, som er den begrænsende faktor, men selv ved en mætning af denne proces sker udskillelsen af benzylalkohol forholdsvis hurtigt (15). Mætning forekommer kun ved meget høje doser (11).Metabolismen og udskillelsen af benzylalkohol sker normalt inden for 24 timer (10;11). Inden for seks timer efter administration af benzoesyre oralt havde for-søgspersonerne udskilt 75-100 % af dosis i urinen som hippursyre, mens det resterende blev udskilt i løbet af to til tre dage (12). Eftersom udskillelsesvejen er fælles for benzylalkohol og benzoesyre, kan de betragtes som én kategori mht. helbredseffekter hos mennesket (11;16). (Se afsnit om benzoesyre i kapitlet 8.1 om carboxylsyrer, s. 53).

Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives (JEFCA) har fastlagt det acceptable daglige indtag (ADI) af benzylalkohol til 5 mg benzoesyre ækviva-lent/kg kropsvægt (11;15). FDA (Food and Drug Administration) har tilsvarende karakteriseret benzylalkohol som GRAS (Generally Recognized As Save). Det skal dog understreges, at ADI-værdien og FDAs klassifi cering af stoffet er knyt-tet til kostindtag og ikke inhalation af benzylalkohol.

Toksicitet

Dampe af benzylalkohol har en irriterende virkning på luftvejene. (17) Stoffet er klassifi ceret som sundhedsskadeligt og farligt ved henholdsvis inhalation og oral indtagelse. (Se datablad for stoffet i bilag 2).

8.6. • Alkoholer

8.6.


164

Benzylalkohol er et lokalt anæstetikum (16). I toksikologiske doser medfører ben-zylalkohol undertrykkelse af centralnervesystemet med deraf følgende sympto-mer, herunder paralyse af respirationssystemet (10;16).

Benzylalkohol er en membran ”fl uidizer”, der påvirker den lipide dobbeltlagede membranstruktur i hepatocyter og erytrocyter. In vitro forsøg med humane erytro-cytter, dvs. forsøg med celler uden for kroppen, fandt, at benzylalkohol inducerer tids-, dosis- og temperaturafhængig hæmolyse af erytrocytterne (12;15).

Benzylalkohol er irriterende for hud og øjne (11;13). I forhold til sensitivering har forskellige test opnået divergerende resultater, og der kan derfor ikke drages nogen konklusion angående benzylalkohols potentiale for sensitivering (11).

Ved inhalation forekommer hoste, svimmelhed og hovedpine (13).

Der fi ndes ingen data angående benzylalkohols toksicitet i forbindelse med ryg-ning. Endvidere eksisterer der kun et par studier hos mennesker af effekterne ved inhalation af stoffet og nogle enkelte dyreforsøg, ligeledes med inhalation som administrationsvej. Hovedparten af de toksikologiske studier af benzylal-kohol er foretaget med tvangsfodring af mus og rotter, hvor det er sandsynligt, at der sker en mætning af metabolismevejen. Anvendeligheden af disse studier, med hensyn til at foretage en vurdering af effekterne af benzylalkohol i forbin-delse med rygning, er derfor begrænset. For det første er de doser, som gives til dyrene væsentlig højere, end hvad der forekommer ved rygning, for det andet er der tale om en anden administrationsvej, end den som forekommer i forbindelse med rygning. Endelig er det ikke givet, at effekterne er de samme hos dyr og mennesker.

Eksponeringsvejen hos den generelle befolkning vil hovedsagelig være oral og dermal, mens eksponeringen hos personer i industrierhverv primært sker via in-halation og hudkontakt (11).

Der fi ndes et meget begrænset antal toksikologiske studier af effekterne af inha-lation af benzylalkohol, der netop er den eksponeringsvej, som er mest relevant i forbindelse med rygning. I et stort review af benzylalkohol, benzosyre og so-dium benzoat foretaget af Nair i 2001 konkluderes:”The available safety tests are not considered suffi cient to support the safety of these ingredients in formulations where inhalation is a route of exposure.” (12).

Dyreforsøg:

Ved akutte toksicitetsstudier, der har haft til formål at fastlægge LD50-værdier, er der fundet en oral toksicitet af benzylalkohol på under 2.000 mg/kg kropsvægt

165

(11), hvilket også afspejler sig ved at stoffet er tildelt faresymbolet ”sundheds-skadelig”. For dermal toksicitet er der blevet demonstreret lav toksicitet, mens inhalationstoksiciteten er blevet fundet at være meget lav (11). Det skal dog be-mærkes, at disse konklusioner bygger på få studier. I forbindelse med rygning er det endvidere primært studier af kronisk lavdosis-eksponering, som er interes-sante, og ikke akutstudier med meget høje doser, men LD50-værdierne afspejler dog stoffets toksicitet.

I et studie, hvor rotter blev eksponeret for benzylalkohol i koncentrationer på 4 mg/l i fi re timer, forekom ingen mortalitet (11). I et andet forsøg, hvor rotter blev udsat for 2 g/l koncentration af benzylalkohol i fi re timer, døde halvdelen (9 ud af 18) inden for 14 dage. Tilsvarende i et tredje forsøg med inhalation af benzylalkohol døde tre ud af seks dyr indenfor 14 dage efter otte timers ekspo-nering for 1 g/l koncentration af benzylalkohol (12).

I langtidsstudier er der blevet fundet NOAEL-værdier på 400 mg/kg for rotter og 200 mg/kg for mus (11). Ved højere doser forekom påvirkning af kropsvægt, læsioner i hjerne, thymus, skeletmuskulatur og nyrer (11).

Humanforsøg:

Der blev i starten af 1980’erne rapporteret om alvorlige effekter af benzylalkohol hos præmature spædbørn, som intravenøst modtog doser på 99-234 mg benzyl-alkohol/kg kropsvægt, i forbindelse med at en saltopløsning, indeholdende ben-zylalkohol som konserveringsmiddel, blev anvendt til at skylle katetre med. Hos disse spædbørn blev der observeret dysfunktion af det centrale nervesystem, koma og død (10;12;15). Da der her er tale om meget høje doser af benzylalko-hol, der administreres intravenøst, og dette eksponeringsbillede derfor adskiller sig markant fra det eksponeringsmønster, som forekommer i forbindelse med rygning, betragtes de effekter, som blev observeret hos spædbørnene som irrele-vante i forbindelse med benzylalkohol som tilsætningsstof i tobak.

I et randomiseret dobbelt-blinded interventionsstudie med 10 raske mandlige deltagere fandt man, at nebulisatorer, indeholdende benzylalkohol som konser-veringsmiddel, kan forårsage bronkitis (18).

Ved eksponering for store doser forekommer voldsom hovedpine, svimmelhed, kvalme og mavesmerter (10). Hos syv arbejdere, der gennem halvanden til to må-neder blev eksponeret for dampen fra lak indeholdende 10 % benzylalkohol og 5 % benzen foruden andre opløsninger, opstod der kraftig hovedpine, kvalme, svimmelhed, mavesmerter, diarre og vægttab. Det blev antaget, at disse effekter var forårsaget af indholdet af benzylalkohol og benzen. Symptomerne forsvandt efter ophør af eksponering (13;16).

8.6. • Alkoholer

8.6.


166

Genotoksicitet & karcinogenicitet

Benzylalkohol er påvist ikke at være mutagen i (in vitro) Ames test (12;15). Endvi-dere viser benzylalkohol ikke tegn på genotoksicitet in vivo (11). I langtidsstudier (to år) hos dyr er der ikke blevet fundet nogen karcinogen virkning af benzylal-kohol (10;11), men kemiske analoger af benzylalkohol, herunder benzaldehyd, har vist mulig karcinogen virkning i tilsvarende studier (10;19).

Allergi:

Benzylalkohol er blandt de 26 særligt allergene stoffer, som, jf. EU’s kosmetikdi-rektiv, skal deklareres på indholdsfortegnelsen for kosmetikprodukter, hvis stof-fet forekommer i en koncentration på over 0,001 % i kosmetikprodukter, der efterlades på huden og 0,1 % i kosmetikprodukter, der vaskes af (8;9)

Pyrolyseprodukter:

Ved pyrolysen af benzylalkohol dannes der benzaldehyd, der er klassifi ceret som sundhedsskadeligt (20).

Konklusion

Effekterne af inhalation af benzylalkohol er meget dårligt undersøgt, og det er derfor usikkert, hvilken sundhedsmæssig betydning eksponering for benzylalko-hol via tobaksrygning har. Ved eksponering for større doser benzylalkohol, end hvad der forekommer i forbindelse med rygning, ses irritation af slimhinder og påvirkning af nervesystemet. Herudover har benzaldehyd, som er et af omdan-nelsesprodukterne af benzylalkohol, vist tegn på karcinogenitet.

Cinnamicalkohol (CAS nr. 104-54-1)Cinnamyl alkohol.

Generelt om stoffet

Cinnamicalkohol tilhører gruppen af aromatiske alkoholer, og har en sød blom-steragtig duft, der minder om hyacint. Cinnamyl derivater fi ndes naturligt i fødevarer af vegetabilsk oprindelse, oftest kun i spormængder, mens højere kon-centrationer fi ndes i essentielle olier af bl.a. kanel samt i visse krydderier og smagsstoffer. Cinnamyl forbindelserne har en fundamental rolle i planternes bio-kemi, og trans-cinnamylsyre er nødvendig for planternes dannelse af lignin (21-23). Cinnamicalkohol fi ndes bl.a. i forskellige bær (fx solbær, hindbær, jordbær) og meloner (3). Stoffet fi ndes som en mindre komponent af visse essentielle

167

olier, særligt olie af bladene fra kanel. Desuden anvendes cinnamicalkohol som parfumestof i kosmetikprodukter og som kunstigt smagsstof i fødevarer (23).


Cinnamicalkohol tilsættes tobakken som smagsstof, og stoffet fi ndes i mængder på op til 0,0008 % af tobaksblandingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket svarer til ca. 0,006 mg pr. cigaret. (Se bilag 1).

Dette tilsætningsstof tilføjer tobaksrøgen en fyldig, krydret smag og en sød, krydret lugt (4).

Cinnamicalkohol adskiller sig fra hovedparten af tilsætningsstofferne i tobak ved, at en forholdsvis stor andel af cinnamicalkohol dekomponerer ved pyrolyse. Det blev i pyrolysestudiet af Baker & Bishop (5) fundet, at mens 2/3 af tilsætnings-stofferne i tobak overføres 95 % intakt til røgen, er det kun omkring 80 % af cinnamicalkohol, som forbliver intakt ved pyrolyse. Af den oprindelige mængde cinnamicalkohol blev 13,7 % omdannet til cinnamaldehyd og 2,3 % til benzalde-hyd. Flere andre pyrolyseprodukter, herunder blandt andet styren, var til stede i mængder på under 1 % (5).


Adskillige studier indikerer, at cinnamyl derivater absorberes, metaboliseres og udskilles indenfor 24 timer uafhængig af dosis (op til 250 mg/kg kropsvægt), art, køn og administrationsvej (21;22). I et studie, hvor rotter modtog en oral dosis cinnamicalkohol, blev over 80 % udskilt inden for 24 timer, primært i urinen og en mindre mængde i fæces. Et tilsvarende mønster for ekskretion blev observe-ret, når mus modtog injektioner intraperitonealt (inden for bughinden) med cin-namicalkohol (21). Et studie har vist, at cinnamylsyre, som er et centralt produkt i metabolismen af cinnamicalkohol, hurtigt cleares fra blodet hos mennesker. I studiet modtog 11 mennesker intravenøst doser af cinnamlysyre svarende til 5 mg/kg kropsvægt, og allerede efter 20 min. var koncentrationen i blodet faldet til 0 % (21).

Metaboliterne af cinnamicalkohol i urinen svarer til dem afl edt af cinnamylsyre. Alkohol dehydrogenase (ADH) katalyserer oxidationen af cinnamicalkohol til cinnamaldehyd, som efterfølgende oxideres til cinnamylsyre katalyseret af alde-hyd dehydrogenase. Gennem β-oxidationsvejen omdannes cinnamylsyre til ben-zoesyre, der kan konjugeres med glycin, så der dannes hippursyre (benzoylgly-cin). Hovedparten af cinnamicalkohol udskilles som hippursyre, mens en mindre del udskilles som andre metaboliter i urinen (21).

8.6. • Alkoholer

8.6.


168

Toksicitet

Cinnamylsyre og relaterede stoffer har lav toksicitet, men er kemisk relaterede til en række toksiske stoffer, såsom styren og coumariner (stoffernes molekylestruk-tur minder om hinanden) (23).

Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives (JECFA) har fastsat det acceptable daglige indtag (ADI) af cinnamicalkohol til 1,25 mg/kg kropsvægt, og denne værdi har EU senere tilsluttet sig (23). Cinnamicalkohol har endvidere fået tildelt GRAS status af FEMA (21).

Der er blevet fastsat en NOEL værdi for cinnamicalkohol på 54 mg/kg krops-vægt/dag (22). Denne værdi bygger imidlertid kun på et enkelt forsøg med tvangsfodring af 12 rotter gennem fi re måneder, hvor der ikke kunne observeres nogen skadelige effekter i leveren ved denne dosis (22;24). Den fundne værdi er ikke en egentlig NOEL, men den højeste dosis som blev testet. Den faktiske NOEL kan være højere (24). LD50 er ved oral administration hos rotter fundet til at være 2.000 mg/kg kropsvægt i to forsøg, mens et enkelt studie fandt en LD50 værdi på 2.675 mg/kg kropsvægt (21;23).

Det skal understreges, at de ovenstående værdier alle bygger på oral indtagelse af stoffet, og det er derfor ikke givet, at stoffet ikke er toksisk ved inhalation.

Cinnamicalkohol er klassifi ceret som sundhedsskadeligt ved indtagelse, irrite-rende for øjnene og sensibiliserende ved hudkontakt. (Se datablad for stoffet i bilag 2).

Cancer

Cinnamicalkohol og relaterede forbindelser vurderes ikke at være mutagene eller genotoksiske på baggrund af negative resultater i forskellige typer af test med bakterier. I test af DNA- reparation (såkaldte rec assay) blev der dog opnået blandede resultater, men dette var relateret til cytotoksicitet. In vivo test med cin-namyl derivater, hovedsagelig cinnamaldehyd, tyder heller ikke på mutagene eller genotoksiske effekter (21;22).

Allergi

Cinnamicalkohol er blandt de 26 særligt allergene stoffer, som, jf. EU’s kosme-tikdirektiv, skal deklareres på indholdsfortegnelsen for kosmetikprodukter samt vaske- og rengøringsmidler. På denne liste fi ndes også cinnamaldehyd, som er et vigtigt pyrolyseprodukt af cinnamicalkohol (8;9).

169

Pyrolyseprodukterne

Benzaldehyd er klassifi ceret som sundhedsskadeligt og kan virke irriterende på hud og slimhinder (20).

Styren er klassifi ceret som sundhedsskadeligt og er bl.a. andet tildelt risikosæt-ningen ”skadelig ved inhalation” (R 20). Stoffet har en irriterende effekt på øjne, hud og luftveje, og det kan påvirke centralnervesystemet (25). Sidst, men ikke mindst, er styren af IARC klassifi ceret som mulig karcinogen hos mennesker (gruppe 2B) (26;27).

Konklusion

Der fi ndes kun begrænset toksikologisk data angående cinnamicalkohol, men de tilgængelige data tyder dog på, at cinnamicalkohol i sig selv ikke er toksisk. Cinna-micalkohol og cinnamaldehyd, der er et af pyrolyseprodukterne, er begge klassi-fi ceret som særligt allergene af EU. Ved pyrolyse dekomponerer cinnamicalkohol imidlertid, og der dannes blandt andet benzaldehyd og styren, som begge er stof-fer, der er klassifi ceret som sundhedsskadelige. Det er derfor ikke uproblematisk, at anvende cinnamicalkohol som tilsætningsstof i tobaksprodukter.

Citronellol (CAS nr. 106-22-9)

Generelt om stoffet

Citronellol er en farveløs fedtet væske med rosenduft (17). Citronellol fi ndes naturligt i bl.a. æbler, abrikoser, øl, sol- og blåbær samt ferskner. Herudover anvendes citronellol som tilsætningsstof i fødevarer (3).


Citronellol tilsættes tobakken som smagsstof, og stoffet fi ndes i mængder på op til 0,0001 % af tobaksblandingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket svarer til ca. 0,001 mg pr. cigaret. (Se bilag 1).

Dette tilsætningsstof tilføjer tobaksrøgen en smag af blomster, grønt, fedt og sæbe samt en lugt af blomster, citrus, grønt og fedt (4).

Baker & Bishop (5) fandt, at der ved pyrolyse af citronellol kunne genfi ndes 92,8 % som det oprindelige stof, hvilket svarer til et maksimalt niveau i røgen på 5 μg citronellol pr. cigaret. Herudover blev der ved pyrolysen dannet ni andre stoffer bl.a. citronella, isogeraniol og beta-pinen (5).

8.6. • Alkoholer

8.6.


170


Hos kaniner oxideres stoffet og udskilles i urinen (28).

Toksicitet

Der er rapporteret en oral LD50 hos rotter på 3.450 mg/kg (29). JEFCA har esti-meret det acceptable daglige indtag for mennesker til 0-0,25 mg/kg kropsvægt (30).

Væsken kan være irriterende for hud og øjne (17). Citronellol er klassifi ceret som en irritant, og tildelt risikosætningerne R 36/37/38, hvilket betyder, at stoffet er irriterende for øjne, åndedrætsorganer og hud. (Se datablad for stoffet i bilag 2).

Citronellol er blandt de 26 særlig allergene stoffer, som, jf. EU’s kosmetikdirektiv, skal deklareres på indholdsfortegnelsen for kosmetikprodukter, vaske- og rengø-ringsmidler (8;9).

Rotter fi k i et studie omkring 500 mg citronellol oralt, hvorefter døgnurinen blev opsamlet. Hverken urinmetabolitterne eller citronellol gav positive resultater i Ames test (28).

Beta-pinen er irriterende for slimhinder og hud. Inhalation kan medføre palpita-tioner, svimmelhed, forstyrrelser i nervesystemet og bronkitis (31).

Ethanol (CAS nr. 64-17-5)Ethylalkohol

Generelt om stoffer

Ethanol fi ndes naturligt i æbler, bananer, kartofl er, brød og kaffe (3).

Anvendelse og reaktionsmønstre for ethanol i tobak

Ethanol fi ndes naturligt i tobak og tilsættes desuden som opløsningsmiddel til tobaksblandingen under produktionen af cigaretter (32). Stoffet fi ndes i mæng-der på op til 1,4 % af tobaksblandingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket svarer til ca. 10,9 mg pr. cigaret. (Se bilag 1). Størstedelen af den tilsatte ethanol fordamper under fremstillingsprocessen og i tiden inden salg af cigaret-terne (32). Ethanol dekomponerer i ringe grad ved pyrolyse, og det estimeres i studiet af Baker & Bishop (5), at 99 % af stoffet overføres intakt til røgen. Det maksimale indhold i tobaksrøg anslås til 990 μg pr. cigaret (5).

171

Ethanol giver tobaksrøgen en fyldig smag og aroma (4).


Ethanol akkumuleres ikke i kroppen (33). Stoffet undertrykker centralnervesy-stemet (34).

Toksicitet

Ethanol har vist lav akut toksicitet i inhalationsstudier hos dyr. I et studie, hvor mus blev eksponeret for op til 60 g/l ethanol i en time, blev der ikke opnået nogen LC50 (35).

Hos forsøgsdyr udsat for indånding af ethanol er der observeret følgende ef-fekter: irritation af slimhinder, ataksi, narkose, rystelser, paralyse, dyspnø og død som følge af ophørt vejrtrækning (34).

Hos mennesker medførte indånding af 10– 20 mg ethanol/l hoste og svie i øj-nene (34).

4-ethyl guaiacol (CAS nr. 2785-89-9)

Generelt om stoffet

4-ethyl guaiacol fi ndes i kaffe, te, vin, rom, tranebær og røget kød. Desuden an-vendes stoffet som tilsætningsstof i fødevarer (3).

Anvendelse og reaktionsmønstre for 4-ethyl guaiacol i tobak

4-ethyl guaiacol tilsættes til tobak som smagsstof og fi ndes i mængder på op til 0,00008 % af tobaksblandingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket svarer til ca. 0,00062. (Se bilag 1).

Kun en mindre del af stoffet dekomponerer ved pyrolyse, og 97,5 % af stoffet blev i studiet af Baker & Bishop (5) overført intakt til røgen. Dette svarer til et maksimalt indhold af 4-ethyl guaiacol i røgen på 1 μg pr. cigaret (5). Herudover dannes der ved pyrolyseprocessen knap ti andre kemiske stoffer, som fi ndes i koncentrationer på 0,2 -0,5 % af pyrolyseproduktet (5).

8.6. • Alkoholer

8.6.


172

Toksicitet

4-ethyl guaiacol er tildelt faresymbolet Xn, hvilket betyder, at stoffet er klassi-fi ceret som sundhedsskadeligt. Stoffet er sundhedsskadeligt ved oral indtagelse (R22) og er irriterende for øjne, respirationssystem og hud (R36/37/38). (Se datablad for stoffet i bilag 2).

Geraniol (CAS nr. 106-24-1)

Generelt om stoffet

Geraniol er en farveløs væske med en mild, sød blomsterlugt (17). Geraniol fi n-des naturligt i bl.a. æbler, abrikoser og solbær og anvendes som tilsætningsstof i fødevarer (3).


Geraniol tilsættes tobak som smagsstof, og stoffet fi ndes i mængder på op til 0,00009 % af tobaksblandingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket svarer til ca. 0,0007 mg pr. cigaret. (Se bilag 1).Geraniol giver tobaksrøgen en smag af blomster, sæbe, grønt og mug samt en lugt af blomster (4).

Med hensyn til pyrolyse af stoffet er det blevet estimeret af Baker & Bishop (5), at 85,6 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolyse, mens den resterende del om-dannes til over 25 forskellige kemiske stoffer. De samme forfattere har estimeret, at det maksimale indhold af geraniol i røgen er 860 μg pr. cigaret (5). Der er i datablade for geraniol i tobaksindustriens arkiver fundet en rapporteret værdi for det daglige indtag af stoffet ved rygning på 1,0 μg pr. 40 cigaretter (36).

Toksicitet

Der er i litteraturen rapporteret orale LD50 værdier hos rotter på henholdsvis 3,6 g/kg og 4,8 g/kg (37). I to studier, hvor rotter blev givet geraniol i koncentratio-ner på henholdsvis 10 g/kg foder i 16 uger og 1 g/kg foder i 28 uger, blev der ikke observeret nogen effekter (38).

Geraniol er af EU tildelt en ADI på 5 mg/kg (37).

Stoffet har hverken i Ames test eller Rec assays vist tegn på mutagenicitet (36).

Geraniol er irriterende for hud og øjne (17). Stoffet er klassifi ceret som en irritant, og tildelt risikosætningerne R 36/37/38, hvilket betyder, at geraniol er

173

irriterende for øjnene, åndedrætsorganerne og huden. (Se datablad for stoffet i bilag 2).

Geraniol er blandt de 26 særligt allergene stoffer, som, jf. EU’s kosmetikdirektiv, skal deklareres på indholdsfortegnelsen for kosmetikprodukter, vaske- og rengø-ringsmidler (8;9).

Glycerol/Glycerin (CAS nr. 56-81-5)

Generelt om stoffet

Glycerol, der også går under navnet glycerin, tilhører gruppen af sukkeralko-holer. Det er en klar farveløs tyktfl ydende væske med en sød smag. Kogepunk-tet for glycerol er 290 °C. Ved denne temperatur dekomponerer stoffet, og der dannes bl.a. acrolein (39). Glycerol fi ndes naturligt i alt animalsk og vegetabilsk fedt, hvor det bundet med fedtsyrer danner glycerid, hovedsageligt triglycerid (40) (41). Endvidere anvendes stoffet som tilsætningsstof i bl.a. mælke- og kød-produkter (3).

Anvendelse af glycerol i tobak

Glycerol fi ndes både naturligt i tobak og tilsættes til tobaksblandingen som hu-mectant (fugtbevarer/-giver) under fremstillingen af cigaretter (42). Jf. Skandi-navisk Tobakskompagnis opgørelse over tilsætningsstoffer i tobak udgør glycerol op til 4,5 % af tobakblandingernes vægt, hvilket svarer til ca. 36,3 mg pr. cigaret. Glycerol er dermed det tilsætningsstof, som udgør den største vægtprocent af tobaksblandingerne. Herudover tilsættes der også en mindre mængde (0,00002 %) glycerin 87 % til tobaksblandingerne. (Se bilag 1).

Glycerol tilføjer tobaksrøgen en meget svag, sød og rund smag (4).

Glycerol er et af de få tilsætningsstoffer, der anvendes i cigaretter, hvor der rent faktisk er udført studier af effekterne ved at tilsætte stoffet til tobak. Der fi ndes således både pyrolysestudier af, hvilken betydning glycerol har for indholdsstof-ferne i tobaksrøgen samt dyrestudier af helbredseffekterne af at indånde røg fra tobak, som indeholder glycerol. Det skal dog bemærkes, at det under litteratur-søgningen ikke har været muligt at fi nde studier udført af uafhængige kilder. Alle studier på området er således udført af tobaksindustrien eller udført med støtte fra denne.

I pyrolysestudier er det blevet fundet, at hovedrøgen fra cigaretter indeholder omkring 10 % af den mængde glycerol, der er tilsat cigaretterne (40;42). Glycerol

8.6. • Alkoholer

8.6.


174

hæver hovedrøgens indhold af acrolein, formaldehyd, acetaldehyd og acetone (40;42). Når glycerol opvarmes til kogepunktet, dekomponerer det, og der dannes acro-lein (43). Acrolein er ætsende og virker stærkt irriterende på hud, øjne og luftveje. Stoffet er klassifi ceret som meget toksisk ved indånding, samt toksisk ved indta-gelse og hudkontakt (44).

Pyrolysestudiet udført af Carmines et al. (45) tyder på, at glycerol ikke pyroly-seres helt under rygeprocessen, men derimod i høj grad overføres intakt til rø-gen. Eftersom glycerol er en humectant forventes det, at tilsætning af glycerol til tobak øger tobakkens og røgens indhold af vand og som følge heraf nedsætter koncentrationen af andre stoffer.

Der er fundet en lille stigning i frigørelsen af tjære i cigaretter tilsat glycerol (46).

Toksicitet

I to inhalationsstudier hos rotter, af henholdsvis 2 og 13 ugers varighed, blev der fundet hyperplasi af pladeepithelet i struben (squamous epithelium), hvilket indikerer, at aerosoler af glycerin er en irritant for epithelet i luftvejene. NOEL i studiet af 13 ugers varighed var 0,167 mg/l (41). Glycerol er klassifi ceret som GRAS (generally recognized as safe) af U.S. Food and Drug Administration ved an-vendelse som tilsætningsstof i fødevarer og medicinalprodukter. Tilsvarende har Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additive (JECFA) konkluderet, at glycerin, som tilsætningsstof i fødevarer, ikke udgør et sundhedsproblem (45). Imidlertid er det ikke muligt at retfærdiggøre brugen af tilsætningsstoffer i tobak alene på baggrund af stoffernes godkendte brug i fødevarer og medicinalpro-dukter, eftersom tilsætningsstoffer i tobak forbrændes under rygeprocessen.

Glycerol har ikke udvist akut toksicitet i studier med oral administration hos dyr eller intravenøs injektion hos dyr og mennesker. I høje doser er glycerol dog en potent udtørrer (dessicant) og i en vis grad irriterende for slimhinder, som følge af stoffets hygroskopiske egenskaber (evne til at tiltrække vandmolekyler fra det omgivne miljø) (41).

Acrolein

Som tidligere anført dekomponerer glycerol ved opvarmning og der dannes acro-lein, som er et meget toksisk stof. In vitro studier, udført inden for de sidste par år, har peget på, at acrolein er central for den undertrykkelse af immunsystemet i lungerne, som forekommer i forbindelse med rygning, og de mutationer, der ses

175

ved lungekræft hos rygere (47;48). Der er en stærk sammenhæng mellem rygning og incidensen af lungeinfektioner samt alvorligheden af infektionerne. Flere stu-dier peger på, at tobaksrygningens immunosuppressive effekter medieres gen-nem en undertrykkelse af T-cellernes respons. Det er i et in vitro forsøg blevet påvist, at acrolein hæmmer både makrofagernes og T-lymfocytternes produktion af interleukiner, der er de stoffer, som medierer den kemiske kommunikation mellem immunsystemets celler (48).I et helt nyt in vitro studie blev det fundet, at acrolein både skader DNA og re-ducerer kapaciteten for DNA-reparation (47). Studiet fandt, at bindingsmønstret for acrolein-DNA-addukter stemmer overens med det mønster for mutation i p53 genet, som ses ved lungekræft. Samtidig blev det fundet, at acrolein nedsæt-ter kapaciteten for DNA reparation.

Acetaldehyd

Acetaldehyd er klassifi ceret som sundhedsskadeligt og irriterer øjne samt ånde-drætsorganer. Stoffet kan medføre vævslæsioner i luftvejene (49). Endvidere har IARC klassifi ceret acetaldehyd som mulig karcinogen hos mennesker (gruppe 2B) (50).

Formaldehyd

Formaldehyd er klassifi ceret som giftigt, og stoffet er irriterende for øjne, hud og luftveje. Gentagen eller langvarig inhalation kan medføre astmalignende symp-tomer (51). Der er rapporteret en LC50 for rotter ved inhalation af formaldehyd i fi re timer på 578 mg/m3. En histopatologisk eksamination viste irritation af luftveje, bronchioalveolar konstriktion og lungeødem (52). IARC betragter stof-fet som karcinogenisk hos mennesker (gruppe 1). Erhvervsmæssig eksponering for formaldehyd var associeret med øget risiko for nasopharyngeal cancer i fl ere kohorte studier, fem ud af syv case-kontrol-studier og i en meta-analyse (53). Derimod var erhvervsmæssig eksponering for formaldehyd ikke associeret med øget risiko for oropharyngeal-, laryngeal- eller lungekræft, i hverken kohorte- el-ler case-kontrolstudier (53;54). Der er stærk, men utilstrækkelig evidens for en kausal association mellem erhvervsmæssig eksponering for formaldehyd og leu-kæmi (53).

Konklusion

Glycerol er i sig selv ikke toksisk, men studier tyder på, at glycerol forhøjer ciga-retrøgens indhold af en række toksiske og formentlig kræftfremkaldende stof-fer.

8.6. • Alkoholer

8.6.


176

cis-3-hexanol (CAS nr. 928-96-1)cis-3-Hexen-1-Ol(leaf alcohol)

Generelt om stoffet

cis-3-hexanol fi ndes i en lang række frugt og grønt, fx æble, banan, bladselleri, grapefrugt og ananas. Herudover anvendes stoffet som tilsætningsstof i føde-varer (3).

Anvendelse af cis-3-hexanol i tobak

cis-3-hexanol tilsættes til tobak som smagsstof i mængder op til 0,00003 % af tobaksblandingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket svarer til ca. 0,00024 mg pr. cigaret. (Se bilag). Stoffet tilsættes med det formål at forhøje tobakkens organoleptiske egenskaber, og cis-3-hexanol har en karakteristisk duft af nyslået græs (55). cis-3-hexanol tilføjer tobaksrøgen en grøn, bladagtig smag og en lugt af bladgrønt (4).

I pyrolysestudiet af Baker & Bishop (5) blev det estimeret, at over 95 % af stof-fet overføres intakt til røgen, og der angives i samme studie et maksimalt indhold i røgen på 1 μg cis-3-hexanol pr. cigaret. I oversigtsdata for cis-3-hexanol fundet i tobaksindustriens arkiver angives et lidt højere indhold, idet det daglige indtag anslås til 104 μg / 4 pr. cigaretter (56).

cis-3-hexanol overføres let fra tobaksblandingen til røgen, når tobaksproduk-tet ryges. Ved stuetemperatur er stoffet forholdsvis ikke-fl ygtigt, men stoffet fordamper og overføres til røgen ved temperaturer væsentligt under de for-brændingstemperaturer, som forekommer under rygning af tobaksproduktet (55).

Udover at tilføre tobaksrøgen en smag og aroma af frisk tobak, har stoffet en anden vigtig egenskab: cis-3-hexanol reducerer irritation (57). Den amerikanske tobaksvirksomhed Brown & Williamson har testet effekten på røgens egenska-ber af at tilsætte cis-3-hexanol til cigaretter (55;57). Cigaretter tilsat cis-3-hexanol i koncentrationer på 0,05, 0,010 og 0,15 mg pr. cigaret blev testet mod kon-trolcigaretter uden tilsat cis-3-hexanol ved, at et ekspertpanel røg de forskellige cigaretter. Alle cigaretterne med tilsat cis-3-hexanol blev foretrukket frem for kontrolcigaretterne (55;57). Effekten af cis-3-hexanol var, ”a dramatic increase in smoke freshness and acceptability. Irritation is also markedly reduced.” (citat: (57) side 1 nederst ).

Desuden har fl ere studier har vist, at ”grøn duft”, som cis-3-hexanol er en stor komponent af, har en beroligende effekt (58;59).

177


cis-3-hexanol kan metaboliseres på samme måde som andre primære alkoholer ved konjugation med glucuronsyre før eller efter oxidation til carboxylsyre eller ved oxidation til CO2 og vand (60).

Toksicitet

Der er fundet to orale LD50 værdier. En primærkilde rapporterer en oral LD50 hos mus og rotter på mellem 7-10 g/kg kropsvægt. Effekterne var ataksi efterfulgt af ophør af spontane bevægelser, koma og død (60). I en sekundær kilde opgives en oral LD50 hos rotter på 4,70 g/kg, men det har ikke været muligt at fremskaffe primærkilden, så kvaliteten af det studie, der ligger til grund for denne værdi, er ukendt (61).I et studie hvor rotter i 98 dage fi k cis-3-hexanol i drikkevandet, blev der fundet en NOEL-værdi på 1.250 ppm i drikkevand, hvilket svarer til et indtag på 120-150 mg/kg kropsvægt/dag. Ved det højeste niveau (5.000 ppm) blev der blandt hanrotterne observeret relativ øget nyrevægt og mere koncentreret urin, mens der hos hunrotterne forekom forbigående anæmi (60).

Isoamylalkohol (CAS nr. 123-51-3)3-Methylbutanol-1

Generelt om stoffet

Isoamylalkohol er en farveløs væske med en karakteristisk lugt (62). Stoffet fi n-des naturligt i bl.a. te, æbler, bananer, øl samt jordbær og er godkendt som tilsæt-ningsstof i fødevarer (63).

Anvendelse i tobak

Isoamylalkohol tilsættes til tobak som smagsstof i mængder op til 0,0000013 % af tobaksblandingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket svarer til ca. 0,00001 mg pr. cigaret. (Se bilag 1).Isoamylalkohol tilføjer tobaksrøgen en smag af grønt og cognac/frugt samt en skarp lugt af grønt (4).

Der er ikke fundet nogen oplysninger om pyrolyseprodukter eller indholdet af isoamylalkohol i cigaretrøgen.


Isoamylalkohol kan optages i kroppen ved inhalation og oralt indtag (62).

8.6. • Alkoholer

8.6.


178

Isoamylalkohol oxideres hurtigt til de tilsvarende aldehyder og derefter syrer, med meget små mængder af den oprindelige alkohol udskilt i urin og udåndingsluft. Oxidationen af alkoholer til aldehyder foregår primært i leveren. Isoamylalkohol har en højere reaktionsrate med ADH end ethanol, og hurtig metabolisme er formentlig årsagen til de lave blodniveauer rapporteret fra studier, hvor rotter gives isoamylalkohol (34).

Isoamylalkohol har en stærk narkotisk effekt, og i forsøg med kaniner er der ble-vet fundet en ND50 værdi på 0,7 g/kg (34).

Toksicitet

Stoffet er klassifi ceret som sundhedsskadeligt (Xn), og det er irriterende for øjne, hud og luftveje (62).

Høje koncentrationer af damp af amylalkoholer er irriterende for slimhinder og har typisk effekt på centralnervesystemet med død som følge af ophør af vejrtrækning (34).

Flere forskere har fundet, at inhalation af dampe af amylalkohol hos mennesker forårsager irritation af øjne og luftveje, hovedpine, svimmelhed, dyspnø og hoste samt kvalme, opkast og diarre (34).

Hovedparten af humane forsøgspersoner fandt, at isoamylalkohol var irriterende for næse og hals ved 100 g/l og for øjne ved 150 g/l indenfor tre-fem minutter (64).

Hos personer, som havde indtaget 50 til 100 ml isoamylalkohol, forekom under-trykkelse af centralnervesystemet, svaghed, smerter, en brændende fornemmelse i bryst og mave, kvalme, hovedpine, terminal koma og død inden for en time til seks dage (65).

Isoamylalkohol er meget irriterende for øjnene og lidt irriterende for huden (66).

Der er rapporteret følgende orale LD50 værdier hos rotter: 5,77 g/kg (34), 1,3 g/kg og 4,0 g/kg for henholdsvis han- og hunrotter med tegn på lever- og nyre-degeneration (67) samt 7,07 ml/kg og 4,36 ml/kg (67). Hos kaniner er følgende orale LD50 værdier rapporteret:3,44 g/kg og 3,47 g/kg (34) samt 4,25 ml/kg (67).

Der forekom ingen dødsfald blandt seks rotter eksponeret for koncentreret damp af 3-methyl-1-butanol i op til otte timer (68).

179

I et subkronisk forsøg med tvangsfodring af rotter gennem 17 uger blev der ikke fundet nogen systemiske toksiske effekter (66).

Stoffet er blevet tildelt en ADI på 1 mg/kg af EU (67).

Karcinogenicitet

Hos rotter, som blev eksponeret for isoamylalkohol enten ved tvangsfodring i doser på 0,1 ml/kg to gange ugentligt, eller ved subkutan administration i doser på 0,04 ml/kg/uge indtil dyrene døde, udvikledes fl ere maligne tumorer end hos kontrolrotterne (69). Studiet betragtes som utilstrækkeligt til at vurdere karcino-geniciteten af isoamylalkohol (66).

Isobutylalkohol (CAS nr. 78-83-1)Isobutanol; 2-methyl-1-propanol

Generelt om stoffet

Isobutylalkohol er en farveløs væske med en karakteristisk lugt (70). Isobutylal-kohol fi ndes naturligt i bl.a. oksekød, solbær, æbler, bananer og brandy, og det anvendes som tilsætningsstof i fødevarer (3).

Anvendelse af isobutylalkohol i tobak

Isobutylalkohol tilsættes til tobak som smagsstof i mængder op til 0,00002 % af tobaksblandingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket svarer til ca. 0,00014 mg pr. cigaret. (Se bilag 1).

Isobutylalkohol tilføjer tobaksrøgen en sød, smøragtig, grøn smag og en svag, grøn lugt ((4).

I pyrolysestudiet af Baker & Bishop (5) blev det fundet, at isobutylalkohol for-bliver intakt ved pyrolyse, og det maksimale indhold af stoffet i cigaretrøgen estimeres til 12,5 μg pr. cigaret (5).


Isobutylalkohol kan optages i kroppen via inhalation eller oralt indtag (70). Stof-fet absorberes uden videre fra lunger og mave-tarmkanalen. Isobutylalkohol clea-res hurtigt fra blodet efter optagelse. Isobutylalkohol oxideres af ADH til isobu-tyraldehyd, som efterfølgende oxideres til isobutansyre. Isobutansyre menes at reagere med coenzyme A, hvorefter reaktionsproduktet indgår i TCA-cyklusen

8.6. • Alkoholer

8.6.


180

(tricarboxylsyre cyklusen, også kendt som citronsyrecyklus eller Krebs cyklus) med frigivelse af CO2, vand og energi (66;71).

Isobutylalkohol virker systemisk primært som et narkotikum (34).

Toksicitet

Stoffet udviser lav oral og inhalatorisk toksicitet (34;71).

Hos mus, der blev eksponeret for 32,2 mg/l isobutylalkohol i 300 minutter el-ler 48,3 mg/l i 250 minutter, opstod der dødsfald blandt dyrene (72). Derimod opstod der ingen dødsfald, når rotter blev eksponeret for mættet damp (omkring 16 g/l) i to timer, mens to ud af seks dyr døde, når rotterne blev eksponeret for 8 g/l i fi re timer (73). I en anden kilde er de 8 g/l refereret som LCLO, dvs. den lavest publicerede dødelige dosis (17). Aspiration af 0,2 ml af stoffet resulte-rede i død hos ti ud af ti rotter (66). I et forsøg, hvor rotter blev eksponeret for dampniveauer af stoffet på op til 18,120 mg/m3 i seks timer, blev der observeret forbigående hypoaktivitet og nedsat reaktionsevne (71).

Der er fundet orale LD50 værdier for isobutylalkohol hos rotter på 2,46 g/kg og 3,1 g/kg, hos kaniner på 3,4 g/kg og hos mus på 3,5 g/kg (66).

En begrænset mængde humane data peger på, at høje koncentrationer af isobu-tylalkohol er irriterende for hud og slimhinder (34).

I et subkronisk studie, hvor rotter blev givet op til 1.450 mg/kg isobutylalkohol i drikkevandet i tre måneder, opstod ingen toksiske effekter (66). Hos mus, som blev eksponeret for stoffet via inhalation i doser på 6,44 mg/l i sammenlagt 223 timer med hver eksponering varende i gennemsnit 9,25 timer, blev der ikke observeret nogen skadelige effekter. Hos mus, som blev eksponeret for inhala-tion af stoffet i doser på 19,3 mg/l i sammenlagt 136 timer, blev der observeret narkotiske effekter (72).

Tilsvarende fandt et 13-ugers inhalationsstudie, hvor rotter blev udsat for isobu-tylalkohol i doser på op til 7,580 mg/m3 forbigående forringelse i det centrale nervesystems funktion (nedsat reaktion på eksterne stimuli, ataksi og hypoaktivi-tet). Yderligere blev der i dette studie observeret en lille stigning i parametre for røde blodceller (antal, hæmatokrit, og hæmoglobin) hos hunrotter, og på bag-grund heraf blev der fastsat en NOAEL på 3,030 mg/m3 (71).

Irritation af øjne og slimhinder er rapporteret fra arbejdere eksponeret for høje doser af stoffet, mens der blandt en gruppe personer eksponeret gentagne gange

181

for omkring 0,1 g/l isobutyl alkohol i otte timer ikke var tegn på øjenirritation (66).

Isobutylalkohol er klassifi ceret som lokalirriterende (Xi). Stoffet er irriterende for respirationssystemet og huden og meget irriterende for øjnene (70). (Se datablad for stoffet i bilag 2).

Stoffet er meget irriterende for øjne og moderat/lidt irriterende for huden (66;71).

Karcinogenicitet:

Der er ikke tilstrækkeligt med data til at vurdere, om stoffet er kræftfremkaldende (66;71). Der fi ndes et enkelt studie, hvor 19 rotter fi k 0,2 ml isobutylalkohol oralt to gange ugentligt i gennemsnitligt 495 dage, mens 24 rotter fi k 0,05 ml/kg isobutylalkohol subkutant to gange ugentligt i gennemsnitlig 544 dage. Blandt den første gruppe af dyr udviklede tre rotter maligne tumorer, mens otte rotter udviklede maligne tumorer i den anden gruppe. Til sammenligning blev der ikke udviklet nogen maligne tumorer blandt kontroldyrene (69).

In vitro studier med humane, gnaver- og bakterieceller samt in vivo studier med mus, har fundet, at isobutylalkohol ikke er mutagen (71).

Linalool (CAS nr. 78-70-6)

Generelt om stoffet

Stoffet tilhører gruppen af terpenoid-alkoholer, som er en gruppe af phytoche-micals, der biosyntetiseres af over 200 forskellige sorter af planter, især kryd-derurter (mint), krydderier (kanel) og frugt (citron), men også birketræer, som beskyttelse mod planteædere og parasitter (74). Linalool er en farveløs væske med en karakteristisk lugt (75). Lugten er frisk, blomster- og træagtig og minder om bergamotolie og lavendel (17). Linalool fi ndes naturligt i bl.a. bananer, bøn-ner, sol- og blåbær samt æbler. Desuden anvendes stoffet som tilsætningsstof i fødevarer (3). Over 95 % af syntetisk linalool anvendes pga. duften i kosmetik, sæber, parfume m.v., mens kun omkring 1 % tilsættes fødevarer (74).

Det er blevet estimeret, at det maksimale daglige indtag af stoffet fra fødevarer er på 140 μg/kg/dag med halvdelen stammende fra tilsætning og halvdelen fra naturligt forekommende linalool (74). ADI er af JECFA fastlagt til 0-0,5 mg/kg/dag (74).

8.6. • Alkoholer

8.6.


182

Anvendelse af linalool alkohol i tobak

Linalool tilsættes til tobak som smagsstof i mængder op til 0,00003 % af tobaks-blandingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket svarer til ca. 0,00024 mg pr. cigaret. (Se bilag 1).

Linalool giver tobaksrøgen en sød smag og lugt af blomster og citrus (4).

Linalool dekomponerer ved opvarmning og producerer skarp røg og irriterende dampe (17;75).

I studiet af Baker & Bishop (5) blev det estimeret, at 97,9 % af stoffet forbliver intakt ved pyrolyse, hvilket svarer til et indhold i røgen på maksimalt 7 μg pr. cigaret. Herudover blev der ved pyrolyseprocessen dannet tre andre stoffer (di-hydrolinalool, methylheptenon og β-myrcen) (5).

I databladet for linalool fundet i tobaksindustriens arkiver, opgives der et dagligt indtag af stoffet på 38 μg/40 cigaretter (76).


Stoffet kan optages i kroppen ved inhalation og oralt indtag (74;75). Efter absorption metaboliseres stoffet hurtigt. I et studie med rotter blev 60 % af stof-fet udskilt i urinen inden for 72 timer efter oral administration, mens 25 % blev udskilt via udåndingsluften og 15 % i fæces. Der var ingen tegn på akkumulation i væv (74).

Toksicitet

Overordnet har stoffet lav toksicitet (74).

Efter inhalation af stoffet hos mus og mennesker blev der observeret sedative effekter (74). Der er opgivet en LC50 på < 2,95 mg linalool/l, som stammer fra et EPA-faktablad, men dyreart og varighed af eksponering oplyses ikke (74). I et andet forsøg, hvor mus indåndede lavendelolie indeholdende 37,3 % linalool, blev der observeret sedative effekter, men ingen dødsfald (77). I et studie, hvor mennesker inhalerede linalool, var der en tendens til nedsatte β–bølger, der indi-kerer sedativ virkning (78).

Der er, fra et in vitro forsøg med humane lungefi broblaster, blevet rapporteret en høj grad af membranskade efter udsættelse for linalool (79).

183

Linalool har en akut oral LD50 hos pattedyr på omkring 3.000 mg/kg kropsvægt. Der er rapporteret orale LD50 værdier på 2790 mg/kg kropsvægt hos rotter samt 3120 mg/kg og 3000 mg/kg hos mus (74).

I et studie, hvor forsøgspersonerne blev udsat for dampe af linalool, opstod øjenirritation ved koncentrationer omkring 320 mg/l. Hos 30 % kunne der ikke fastlægges en grænseværdi for øjenirritation. Linalool er højst en moderat øjenir-ritant (74).

Den laveste NOAEL værdi for linalool er 160 mg/kg kropsvægt/dag og stam-mer fra et 28-dages studie med tvangsfodring af rotter. Effekterne var øget vægt af lever og nyrer samt makroskopiske ændringer af disse to organer (74).

Dyrestudier har fundet, at linalool er moderat irriterende for huden, mens studier med mennesker har fundet, at stoffet har lille eller ingen irriterende effekt (74).

Linalool er blandt de 26 særligt allergene stoffer, som, jf. EU’s kosmetikdirektiv, skal deklareres på indholdsfortegnelsen for kosmetikprodukter, vaske- og rengø-ringsmidler (8;9).

Stoffet er klassifi ceret som en irritant. (Se datablad for stoffet i bilag 2).

Karcinogenitet:

Stoffet var ikke mutagen hverken i syv ud af otte bakterietests, eller i to forsøg med pattedyr (et in vitro og et in vivo). Den eksisterende evidens tyder endvidere på, at linalool heller ikke er karcinogen (74).

I et faktablad for stoffet, udarbejdet af bl.a. Food and Extract Manufacturers Association of the United States, angives, at linalool og andre stoffer, der tilhører gruppen af tarpenic compounds, som er til stede i tobaksblade eller tilsættes under fremstillingen af cigaretter, kan være ”forløbere” (precursors) for kræftfremkal-dende hydrocarboner dannet under rygning ved nedbrydning til isopren, som omdannes til aromatisk tjæreindeholdende benzo(a)pyren (80).

Mentol (CAS nr. 89-78-1)

Generelt om stoffet

Mentol er en kemisk forbindelse udledt af pebermynteolie, som fi ndes natur-ligt i planter af arten Mentha, men oftest produceres stoffet syntetisk til brug som tilsætningsstof i diverse produkter: fødevarer, kosmetik, medikamenter og

8.6. • Alkoholer

8.6.


184

ikke mindst tobak. Det fi ndes i forskellige kemisk-strukturelle udgaver (isomere), som er sammenlignelige mht. deres fysio-kemiske, toksikologiske og miljømæs-sige egenskaber (81).

Mentol fi ndes naturligt i pebermynte, honning, rom, kakao m.v. (3).

Anvendelse og virkning af mentol i tobak

Mentol er det eneste tilsætningsstof i cigaretter, der har været aktivt markeds-ført fra tobaksindustriens side, og som forbrugere foretager bevidste købsvalg omkring. Mentolcigaretter har været markedsført som seje, sofi stikerede, unge cigaretter og ud fra mentols fysiologiske virkning som kølende og irritations-dæmpende stof (82).

Mentol tilsættes tobak som smagsstof i mængder op til 1,04 % af tobaksblan-dingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket svarer til ca. 8,3 mg pr. cigaret. (Se bilag 1).

En gennemsnitlig mentolcigaret frigiver ca. 0,48-0,63 mg mentol til blodbanen (83;84). Ved rygning af én pakke mentolcigaretter pr. dag optages der således i gennemsnit ca. 11,1 mg mentol pr. dag.

I 2002 blev det anslået, at 12 % af produceret mentol blev anvendt i tobaksin-dustrien (81). Trods dette fi ndes der usædvanlig få undersøgelser af, hvad der sker med mentol under forbrændingen af mentolholdige cigaretter, og hvorledes mentol interagerer med de tusinder af andre stoffer, der fi ndes i tobaksrøgen (85).

Data fra National Youht Tobacco Surveys peger på, at brugen af mentolcigaretter er mere udbredt blandt unge, nye rygere end blandt ældre, mere erfarne rygere (86;87). Dette er konsistent med muligheden for, at mentolcigaretter tjener som et begynderprodukt, fordi de opfattes som mindre skarpe (86). Samtidig viser data fra disse undersøgelser, at mentolcigaretter er associeret med større cigaret-afhængighed blandt unge (86;87).


Mentol kan optages i kroppen på forskellige måder: ved indtagelse, gennem huden og ved inhalation.

Udskillelsen af mentol foregår relativt hurtigt i mennesker (81;88).

185

Optagelse og metabolisme af andre stoffer

Mentol har vist sig at øge hudens gennemtrængelighed for andre kemiske stoffer og ligeledes at øge spytproduktionen og gennemtrængeligheden af slimhinder-ne i munden. Dette betyder, at mentol letter andre stoffers optagelse i kroppen (88;89). I tobaksrøg er der over 4.000 virksomme stoffer, hvoraf fl ere er kendte kræftfremkaldende stoffer, andre er irriterende og afhængighedsskabende. Det er åbenbart, at en øget optagelse af disse stoffer ikke er hensigtsmæssig, og det er sandsynligt, at en øget gennemtrængelighed af slimhinderne i mundhulen bety-der en øget gennemtrængelighed af andre slimhinder, f.eks. i lungerne.

Ligeledes er det fundet, at mentol i cigaretter hæmmer metabolismen af nikotin, således at nikotinen langsommere omdannes og udskilles (84).

Toksicitet

Mentol er kendt for sin kølende og luftvejsklarende virkning og for dens umid-delbart tiltalende duft af mynte. Herudover er der kendte effekter af mentol på respirationen, på hud og slimhinder og på optagelse og metabolisme af andre stoffer (81;88).

Mentol stimulerer kuldereceptorer i hud og slimhinder, hvorved den oplevede kølende effekt af mentol initieres. Ved moderate doser er det denne kølende effekt, der er dominerende. I højere koncentrationer har stoffet derudover en lokalt bedøvende virkning, hvilket giver midlertidig lindring i forbindelse med forkølelsessymptomer såsom hoste, halsirritation og øget slimproduktion. Den-ne bedøvende virkning kan i mange tilfælde være positiv og behagelig med ople-vet mindskelse af respiratorisk ubehag og en følelse af øget lufttilstrømning. Det er dog værd at nævne, at det ikke er en reel fysiologisk virkning i luftvejene, der reducerer ubehaget, men udelukkende en nervestimulerende effekt, der gør, at opfattelsen ændres (83;89). Samtidig er det væsentligt at tage højde for, at denne bedøvende virkning ligeledes kan maskere tidlige symptomer på tobaksinduceret respiratorisk lidelse. Sådanne symptomer drejer sig netop om hoste, slimdannelse og stakåndethed og forekommer som hovedregel inden frembruddet af kronisk obstruktiv lungesygdom (rygerlunger) og lungecancer. Det er sandsynligt, at symptommaskering vil betyde, at patienten søger læge senere end ellers, hvorved diagnosticering og behandling forsinkes. Denne forsinkelse kan føre til forværret lidelse samt mere komplicerede og dyrere behandlingsforløb (90).

Stimuleringen af kuldereceptorerne medfører ligeledes en påvirkning af ånde-drætsrefl eksen, hvorved respirationsraten falder (89). Dette betyder, at den røg, der inhaleres får længere tid til at cirkulere i luftveje og lunger, og derved også, at røgens giftige indholdsstoffer får mere tid til at passere lungemembranen og optages i blodbanen (91).

8.6. • Alkoholer

8.6.


186

Ved højere koncentrationer af mentol bliver den kølende effekt erstattet af en lokalirriterende effekt på hud og slimhinder med brændende, stikkende og prik-kende fornemmelser (83;89;92). Gentagen påførelse kan virke sensitiserende og fremprovokere allergiske reaktioner (81).

Mentol i høje doser kan optages i blodbanen i så stor en koncentration, at det påvirker centralnervesystemet hos mennesker. Effekten kan både være stimu-lerende og hæmmende med symptomer som balanceforstyrrelse, forvirring, opkast, krampe og koma (81;88).

1-octen-3-ol (CAS nr. 3391-86-4)Octenol

Generelt om stoffet

1-Octen-3-ol fi ndes naturligt i svampe, pebermynte og krusemynte (spearmint) og anvendes desuden som tilsætningsstof i fødevarer (3).

Anvendelse af -1 Octen-3-ol i tobak

1-Octen-3-ol tilsættes til tobak som smagsstof i mængder op til 0,00001 % af tobaksblandingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket svarer til ca. 0,00008 mg pr. cigaret. (Se bilag).1- Octen-3-ol giver tobaksrøgen en sød jordsmag og en sød lugt af jord, blom-ster og træ (4).

Jf. studiet af Baker & Bishop dekomponerer -1 octen-3-ol ikke ved pyrolyse, men forbliver intakt (5). Det maksimale niveau af stoffer i cigaretrøg anslås til 2,5 μg/cigaret i samme studie (5).

Toksicitet

1-Octen-3-ol er klassifi ceret som sundhedsskadelig, og stoffet er tildelt risikosæt-ningen R22, der angiver, at stoffet er skadeligt ved indtagelse. (Se datablad for stoffet i bilag 2).

187

Octylalkohol (CAS nr. 111-87-5)1-octanol

Generelt om stoffet

Octylalkohol er en farveløs væske med en frisk appelsin- og rosenlugt (66).Octylalkohol fi ndes naturligt i bl.a. æbler, fi sk og grapefrugt. Herudover anven-des stoffet som tilsætningsstof i fødevarer (3).

Anvendelse og reaktionsmønstre for octylalkohol i tobak

Octylalkohol tilsættes tobak som smagsstof i mængder op til 0,00001 % af tobaksblandingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket svarer til ca. 0,00008 mg pr. cigaret. (Se bilag 1).

Octylalkohol giver tobaksrøgen en blomster- og frugtagtig smag og en sød lugt af blomster og frugt (4).

I pyrolysestudiet af Baker & Bishop (5) estimeres det, at 95,7 % af octylalkohol forbliver intakt ved pyrolyse, hvilket resulterer i et maksimalt niveau af stoffet i cigaretrøg på 0,03 μg/cigaret.


Octylalkohol kan optages via inhalation eller oral indtagelse af stoffet (93).

Toksicitet

Octylalkohol har lav akut toksicitet og den orale LD50 er større end 5 g/kg hos rotter (66). Hos rotter, der blev eksponeret for 6.400 mg/m3 octylalkohol i en time, forekom der ingen dødsfald eller lungelæsioner. Derimod døde tre ud af ti rotter inden for fi re dage, efter at de var blevet eksponeret for 5.600 mg/m3 octyl alkohol i fi re timer. Der blev hos disse rotter observeret lungelæsioner, som bestod af nekrose af bronkiale epithel med alveolar ødem og ansamling af alveolære makrofager (94).

Stoffet er irriterende for øjne og luftveje samt mildt irriterende for hud. Hvis stoffet sluges, kan aspiration ind i lungerne forårsage kemisk pneumonitis (93). Octylalkohol er klassifi ceret som en irritant. (Se datablad for stoffet i bilag 2).

8.6. • Alkoholer

8.6.


188

Phenethylalkohol (CAS nr. 60-12-8)2-phenylethanol

Generelt om stoffet

Phenethylalkohol er en farveløs væske med lav fl ygtighed (evne til at fordampe), der har en karakteristisk lugt af roser (66;95). Phenethylalkohol fi ndes naturligt i bl.a. æbler, bananer, oksekød og solbær, og stoffet anvendes som tilsætningsstof i fødevarer (3).

Anvendelse og reaktionsmønstre for phenethylalkohol i tobakPhenethylalkohol tilsættes tobak som smagsstof i mængder op til 0,0002 % af tobaksblandingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket svarer til ca. 0,0015 mg pr. cigaret. (Se bilag 1). Stoffet forekommer desuden naturligt i tobak og i ylang-ylang olie, der også anvendes som tilsætningsstof i tobak (96).

Phenethylalkohol tilfører tobaksrøgen en smag og lugt af blomster (roser) (4).

Ved forbrænding dekomponerer stoffet og afgiver skarp røg og irriterende dampe (95). Baker & Bishop (5) har estimeret, at der ved pyrolyse af phenethylalkohol dannes 96,7 % phenetylalkohol, hvilket svarer til et maksimalt indhold af stoffet i cigaretrøgen på 19 μg pr. cigaret. Herudover blev der ved pyrolyseprocessen bl.a. dannet benzaldehyd og styren (5).


Phenethylalkohol kan optages i kroppen ved inhalation, gennem huden og ved oralt indtag (66;95). Phenethylalkohol oxideres næsten komplet til den tilsvaren-de syre (phenylethylsyre), som, konjugeret med glycin, danner phenylethylsyre, der udgør den største metabolit af phenethylalkohol i urinen hos dyr (34;66). Modsat dyr, er der hos mennesker kun blevet påvist mindre mængder af glycin konjugatet (97). Phenylacetyl-glutamin er blevet identifi ceret som en urinmeta-bolit hos mennesker (66). 26 % af en dosis af phenetylalkohol på 4 g indgivet oralt til en mandlig forsøgsperson blev udskilt som phenylacetyl-glutamin inden for 24 timer (98).

Toksicitet

Phenethylalkohol er klassifi ceret som sundhedsskadeligt. (Se datablad for stoffet i bilag 2). Stoffet irriterer øjne, hud og luftveje (95).

Hos rotter, der blev eksponeret for mættet damp af phenethylalkohol, forekom der ingen dødsfald (66). Der er i litteraturen refereret følgende orale LD50 vær-

189

dier: 1,79 g/kg og 2,46 ml/kg for rotter, 0,8-1,5 g/kg for mus og 0,4-0,8 g/kg for marsvin (66).

Hos rotter har høje doser af phenethylalkohol ved oral og dermal eksponering haft teratogen virkning (fostermisdannende virkning) (66). Derimod var stoffet ikke genotoksisk i in vitro tests (66).

Hos mennesker har phenethylalkohol en irriterende effekt på øjnene. Vandige opløsninger på 0,75 % og 0,60 % medførte irritation og at øjnene løb i vand (66). Der er ikke rapporteret nogen skadelige effekter efter erhvervsmæssig eks-ponering for stoffet ved inhalation (66). Der er endvidere ikke etableret nogen grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering for stoffet (66;95).

3-phenyl-1-propanol (CAS nr. 122-97-4)Phenylpropanol

Generelt om stoffet

3-Phenyl-1-propanol er en farveløs, lidt fedtet væske med en sød hyacintlugt (17). Stoffet fi ndes naturligt i kanel, honning og te, og det anvendes som tilsætnings-stof i fødevarer (3).

Anvendelse og reaktionsmønstre for 3-phenyl-1-propanol i tobak

3-Phenyl-1-propanol tilsættes tobak som smagsstof i mængder op til 0,00003 % af tobaksblandingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket svarer til ca. 0,00024 mg pr. cigaret. (Se bilag 1).

3-Phenyl-1-propanol tilfører tobaksrøgen en sød, krydret blomstersmag og -lugt (4).

Ved pyrolyse dekomponerer stoffet. Omkring 90 % af pyrolyseproduktet ud-gøres af det oprindelige stof, mens de resterende 10 % udgøres af otte andre kemiske stoffer. Blandt de nye stoffer, som dannes ved pyrolyse af 3-phenyl-1-propanol, er bl.a. benzaldehyd, der udgør 2,5 % af pyrolyseproduktet, og styren, der udgør 1,5 % (5). Det estimeres, at 3-phenyl-1-propanol maksimalt fi ndes i koncentrationer på 0,5 μg/cigaret (5).

8.6. • Alkoholer

8.6.


190

Toksicitet

Der er fundet en oral LD50 værdi hos rotter på 2.300 g/kg (17). Stoffet er klas-sifi ceret som en irritant og mærket med risikosætningerne R36/38, dvs. at stoffet er irriterende for øjne og hud. (Se datablad for stoffet i bilag 2).

Pyrolyseprodukterne:

Både benzaldehyd og styren er klassifi ceret som sundhedsskadelige og kan irri-tere slimhinderne. (20;25). Herudover er styren af IARC klassifi ceret som mulig human karcinogen (gruppe 2B) (27).

Propylenglycol (CAS nr. 57-55-6)1,2-dihydroxypropane

Generelt om stoffet

Propylenglycol er en lugt- og farveløs tyktfl ydende væske med hygroskopiske egenskaber (99). Stoffet har en mild sød smag (17). Propylenglycol fi ndes natur-ligt i sesamfrø og svampe, derudover anvendes det som tilsætningsstof i føde-varer (3).

Anvendelse og reaktionsmønstre for propylenglycol i tobak

Propylenglycol anvendes i tobak som humectant (fugtbevarer/-giver) i mængder op til 1,66 % af tobaksblandingens vægt i cigaretter på det danske marked. (Se bi-lag 1). Typiske mængder i cigaretter er mellem 0,2 – 2,0 %, hvilket svarer til cirka 1,5 – 12 mg propylenglycol pr. cigaret (100). Smag og aroma af propylenglycol er svag og sød (4;17).

Når propylenglycol tilsættes tobak, resulterer det i en mildere røg (101). I et stu-die af British-American Tobacco Company blev det fundet, at propylenglycol reducerer frigørelsen af nikotin, samtidig med at frigørelsen af tjære øges. Sam-tidig forekom en ikke-signifi kant reduktion af irritation (102). I et andet studie, også af British-American Tobacco Company, blev der observeret en signifi kant reduktion af irritation af næsen, samtidig med en reduktion af frigørelse af nikotin (46). Mekanismen, hvormed propylenglycol mindsker niveauet af niko-tin, kendes ikke (102). Det er blevet foreslået, at følelsen af mindre virkning og irritation ved cigaretter tilsat propylenglycol skyldes nedsat frigørelse af nikotin, da tjære/nikotin-ratioen har betydning for røgens skarphed (46;102).

Propylenglycol dekomponerer ved pyrolyse, og i studiet af Baker & Bishop (5) blev det estimeret at kun 86,3 % af pyrolyseproduktet udgøres af propylenglycol,

191

da der bliver dannet tre andre stoffer. Det blev i samme studie estimeret, at det maksimale indhold af stoffet i røgen er 22.000 μg pr. cigaret (5). Andre pyrolyse-studier har fundet, at under 15 % (omkring 5 – 12,5 %) af den mængde propy-lenglucol, som er tilsat tobakken, overføres intakt til røgen (100). En person, som ryger en pakke cigaretter om dagen, eksponeres derfor for mellem 1,5 mg og 37,8 mg propylenglycol pr. dag (100).


Optagelse kan ske via inhalation og oralt indtag (99;103).

Stoffet fjernes hurtigt fra blodet hos mennesker med en gennemsnitlig halve-ringstid på omkring to timer (103). Propylenglycol oxideres gennem to forskel-lige veje til mælkesyre eller pyrudruesyre (pyruvic acid), som herefter indgår i den generelle metaboliske pool (103).

Toksicitet

Symptomerne ved inhalation af propylenglycol er hovedpine, kvalme, sløvhed og irritation af luftvejene (17).

Effekten af inhalation af propylenglycol på epitelet i trachea (den øverste del af luftrøret) er blevet undersøgt hos kaniner. 20 minutters inhalation af 10 % pro-pylenglycol medførte minimale forandringer af cellerne med cilier, men havde en stærk stimulerende virkning på goblet-cellerne, der sekrerer slim (100). To timers inhalation medførte mere udtalte forandringer af cilierne og antallet af udmat-tede, degenererede goblet-celler var steget med 60 % (100).

I et andet studie blev 19 hanrotter og 19 hunrotter eksponeret for propylenglycol aerosoler i koncentrationer op til 2,18 mg/l i seks timer dagligt fem dage om ugen i 13 uger. Foruden en stigning i antallet af gobletceller, hvilket er almindeligt ved indånding af partikler, blev der ikke observeret nogen histologiske ændringer i trachea eller lungerne. Der forekom heller ikke andre ændringer (104).

Hos rotter og aber, som blev eksponeret for luft mættet med propylenglycol (op til 0,35 mg/l) i 12-18 måneder, blev der ikke observeret skadelige effekter (104).

De laveste orale LD50 værdier ligger mellem 18 og 25 g hos fem forskellige arter. Repræsentative data indikerer oral LD50 på 24.900 mg/kg kropsvægt for mus, 22.000 mg/kg kropsvægt for rotter, 18.000 mg/kg kropsvægt for kaniner, 19.700 mg/kg kropsvægt for hamstre og 20.000 mg/kg kropsvægt for hunde (103). Således er propylenglycol ikke akut toksisk.

8.6. • Alkoholer

8.6.


192

I studier hvor rotter og hunde er blevet eksponeret for propylenglycol via drik-kevand eller kost i perioder på henholdvis 140 dage og 104 uger blev der fundet NOAEL værdier på 2.000 – 13.200 mg/kg kropsvægt /dag. Således tolereres stoffet også godt af forsøgsdyr ved længere tids eksponering (103).

Den eksisterende evidens tyder på, at propylenglycol hverken er genotoksisk eller carcinogent. Yderligere har stoffet ikke vist teratogen virkning (103).

Stoffet er en mild irritant for øjne, men ikke for hud, ligesom det heller ikke har en sensibiliserende virkning på hud (103).

Sorbitol (CAS nr. 50-70-4)

Generelt om stoffet

Sorbitol tilhører gruppen af sukkeralkoholer (105). Stoffet er et hvidt krystallisk pulver. Det har ingen duft og er omkring halvt så sødt som sukker (106;107). Sor-bitol fi ndes naturligt i blandt andet pærer, ferskner, kirsebær og æbler. Endvidere anvendes sorbitol inden for mange industrier, herunder fødevare- og kosmetikin-dustrien (107). Sorbitol fi ndes i mange planter, inklusiv tobaksplanten (108).

Anvendelse af sorbitol i tobak

Sorbitol anvendes i tobak som humectant (fugtbevarer/-giver) i mængder op til 0,05 % af tobaksblandingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket sva-rer til ca. 0,42 mg pr. cigaret. (Se bilag 1).

Sorbitol tilfører tobaksrøgen en svag, bitter smag og en svag lugt af cellulose (4).

Sorbitol tilsættes cigaretter for at nedsætte indvirkningen af atmosfæriske for-hold på cigaretter. Tobak er følsom over for ændringer i luftfugtigheden, og ved at tilsætte sorbitol og andre humectanter forbedres tobakkens hygroskopiske egenskaber (108). Den forbedrede evne til at holde på fugtigheden i tobak, tilsat sorbitol, forhindrer tobakken i at smuldre, og det giver bedre brænde- og ryge-karakteristik (107).

Sorbitol er kemisk stabilt, termostabel og ikke-fl ygtig, så det er mængdemæssigt bibeholdt i tobak selv ved høje temperaturer. Forbrændingsprodukterne af sor-bitol er beslægtede med forbrændingsprodukterne fra de sukkerarter, som er til stede i tobak (108).

193

Pyrolysestudier af sorbitol viser, at der ved 900 °C sker en omfattende pyrolyse, hvor følgende stoffer bliver dannet: acrolein, acetaldehyd, formaldehyd og furan. Dannelsen af små mængder af disse stoffer er forventet, eftersom pyrolyse af organiske stoffer medfører dannelse af disse stoffer (107). Andre pyrolysestudier har fundet, at der udover de allerede nævnte stoffer blev dannet furfural, furan, 2-methylfuran, propionaldehyd, acetone, methanol og carbonmonoxid ved pyro-lyse af sorbitol (105).

Effekten af at tilsætte forskellige sukkerarter til cigaretter på mutageniten af kon-densatet fra røgen er blevet undersøgt med Ames test i et pyrolysestudie. Studiet viste, at tilsætning af 0,5 g sorbitol nedsatte kondensatets mutagenitet. Af de fi re sukkerarter, som blev undersøgt (glucose, fructose, sorbitol og sucrose), havde sorbitol og fructose den største effekt, men for sorbitol blev nedgangen i kon-densatets mutagenitet modvirket af stigningen i mængden af kondensatet fra røgen (109).

Toksicitet

Der blev under litteratursøgningen ikke fundet nogen studier af effekten hos mennesker af at ryge cigaretter tilsat sorbitol. Derimod omtaler en enkelt kilde inhalationsstudier hos rotter, hvor eksponering for op til 4 mg/l ikke medførte nogen signifi kante skadelige effekter (107).

Sorbitol har i både dyre- og menneskeforsøg udvist lav toksicitet. Ved høje doser af stoffer, er det primært mave-tarm-kanalen, som påvirkes (106).

De rapporterede orale LD50-værdier hos mus og rotter ligger mellem 17.500 - 25.700 mg/kg, mens LD50 hos rotter ved intravenøs administration af stoffet er omkring 7.300 mg/kg (106).

De eksisterende studier tyder på, at sorbitol hverken er genotoksisk, karcinogent eller teratogent (106).

Hos mennesker kan oralt indtag af sorbitol i doser mellem 20-50 g give gastro-intestinale effekter såsom luft i maven, oppustethed og abdominal ubehag og diarre. Sværhedsgraden af effekterne afhænger af mavens sensitivitet (105;106). Årsagen til øget afføring er sorbitols osmotiske effekt og dårlige absorption fra tyndtarmen (106).

Pyrolyseprodukterne

Acrolein og formaldehyd er begge klassifi ceret som giftige, mens acetaldehyd er klassifi ceret som sundhedsskadeligt (44;49;51). Alle tre stoffer mistænkes for

8.6. • Alkoholer

8.6.


194

at være kræftfremkaldende (50;54). (Se endvidere beskrivelsen af disse tre pyro-lyseprodukter under afsnittet om glycerol, s. 169). Fufural, carbonmonoxid og methanol er klassifi ceret som giftige stoffer, mens acetone og propionaldehyd begge er irritanter (110-114).

Sucrose (CAS nr. 8016-79-3)

Generelt om stoffet

Sucrose er et disakkarid (kulhydrat) bestående af glycose og fructose. Sucrose kaldes også bordsukker. Det er et hvidt krystallisk pulver med en sød smag. Invertsukker er sucrose, der er hydrolyseret til glukose og fructose. (Se afsnit om invertsukker, s. 240)

Anvendelse af succrose i tobak

Succrose tilsættes til tobak som smagsstof i mængder op til 0,62 % af tobaks-blandingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket svarer til ca. 4,97 mg pr. cigaret. (Se bilag 1).

Sukker forekommer også naturligt i tobak. Indholdet af sukker i tobak varierer meget, men afhænger primært af den anvendte tørremetode (115). Sukker er et vigtigt smagsstof i tobak. Tobaksindustrien tilsætter formentlig sukker for at maskere den skarpe smag af tobak og irritationen fra tobaksrøg (115). Tilsætning af sukker øger røgens indhold af syrer, hvilket medfører en lavere pH af tobaks-røgen, og derved reduceres irritation og smagen mildnes (116). Herudover tyder studier på, at sukker kan være med til at fremme afhængighed via en synergisk reaktion med acetaldehyd og nikotin (115).

Hovedparten af sukkeret i tobak er ikke-fl ygtigt og kun 0,5 % af sucrose over-føres uændret til hovedstrømrøgen (115). Pyrolyseprodukterne for de forskellige sukkerarter i tobak er ens, mens mængderne varierer mellem sukkerstofferne (115). Tilsætning af sukker øger primært røgens indhold af acetaldehyd, formal-dehyd, acetone, acrolein og furaner (115).

I et studie, hvor effekten på røgkondensatets mutagenicitet af at tilsætte forskelli-ge sukkerarter til cigaretter blev undersøgt, blev det fundet, at sucrose øgede den samlede mutagenicitet som følge af stigningen i mængden af kondensat (109).

195

Toksicitet

Sukre er klassifi ceret som GRAS (Generally Recognized As Safe) ved brug i føde-varer, men dette indebærer ikke, at de er sikre at bruge som tilsætningsstoffer i tobak. Ved forbrændingen af tobak sker der en pyrolyse af sukker, hvorved der dannes et større antal af toksiske og kræftfremkaldende stoffer, herunder acetal-dehyd, formaldehyd og acrolein (115). Herudover er kemiske stoffer som regel mere toksiske ved inhalation sammenlignet med oralt indtag, da respirationssy-stemet mangler de detoksifi cerende metabolismeveje, der fi ndes i fordøjelsessy-stemet (115). For en beskrivelse af toksiciteten af pyrolyseprodukterne henvises til det foregående afsnit om sorbitol.

α-terpineol (CAS nr. 98-55-5)

Generelt om stoffet

α-terpineol forekommer naturligt i bl.a. æbler, abrikoser, bønner, oksekød og blåbær. Stoffet anvendes desuden som tilsætningsstof i forskellige fødevarer (3).

Anvendelse og reaktionsmønstre for -terpineol i tobak

α-terpineol tilsættes tobak som smagsstof i mængder op til 0,00003 % af tobaks-blandingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket svarer til ca. 0,00024 mg pr. cigaret. (Se bilag 1).

α-terpineol tilfører tobaksrøgen en sød, muggen fyrretræssmag og en behagelig, muggen fyrretræslugt (4).

Baker & Bishop (5) estimerer i deres studie, at 81,7 % af α-terpineol forbliver in-takt ved pyrolyse af stoffet, mens der dannes 14 andre pyrolyseprodukter udover α-terpineol. Der dannes bl.a. små mængder af stofferne limonen og toluen (5). I samme studie estimeres det, at det maksimale niveau af α-terpineol i cigaretrøg (fra pyrolysen af α-terpineol) er 16 μg/cigaret (5).

Toksicitet

Inhalation af dampe af α-terpineol er irriterende for slimhinderne, mens stoffet i væskeform kan være irriterende for hud og øjne (17).

Den orale LD50 værdi hos rotter er rapporteret til 4,3 g/kg kropsvægt (2,9 – 5,7 g/kg kropsvægt) (17;117).

8.6. • Alkoholer

8.6.


196

Stoffet er mærket med faresymbolet Xi, dvs. at det er klassifi ceret som en irritant. (Se datablad for stoffet i bilag 2).

Pyrolyseprodukterne

Toluen er klassifi ceret som sundhedsskadeligt, og stoffet er mærket med advarsel om alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding samt risiko for lungeskade ved indtagelse (118). Toluen omdannes primær til benzylalkohol. (Se afsnit om dette tilsætningsstof, s. 158). Jf. IARC kan toluen ikke klassifi ceres i forhold til stoffets karcinogenicitet hos mennesker (gruppe 3) (50). Limonen er klassifi ceret som lokalirriterende (119).

Reference List

(1) Flavor formulations. R. J. Reynolds; 1993 Nov 12. Notes: BN: 510053552-3613

(2) Chemical Information File. Anisyl alcohol. R. J. Reynolds; 1984 Jun 19. Notes: BN: 503251037-1039

(3) Ingredients Added Tobacco in the Manufacture of Cigarettes by the Six Major American Cigarette Companies. Philip Moris; 1994 Apr 12. Notes: BN: 2057123340-3386

(4) Leffi ngwell JC, Young HJ, Bernasek E. Tobacco fl avoring for smoking products. Winston-Salem: R. J. Reynolds Tobacco Company; 1972.

(5) Baker RR, Bishop LJ. The pyrolysis of tobacco ingredients. J Anal Appl Pyrolysis 2004;71:223-311.

(6) Draize JH, Alvarez E, Whitesell MF. Toxicological investigations of compounds proposed for use as insect repellents. J Pharmac exp Ther 1948;93:26-39.

(7) Opdyke DLJ. Frangrance raw materials monographs: Anisyl alcohol. Food Cosmet Toxicol 1974 Dec;12:825.

(8) 2003/15/EC. Directive 2003/15/EC of the European Parliament and of the Counsil of 27 February 2003 amending Council Directive 76/768/EEC on the approximation of the laws of the Member States relating to cosmetic products. Offi cial J 2003 Mar 11;L66:26-35.

(9) Pauwels M, Rogiers V. Safety evaluation of cosmetics in the EU. Reality and challenges for the toxicologist. Toxicol Lett 2004 Jun 15;151(1):7-17.

(10) Summary of data on benzyl alcohol. Brown & Williamson; 1992 Feb 20. Notes: BN: 503253967-3997

(11) OECD. OECD Screening Information Data Set: Benzoates. UNEP Publications; 2001 Nov.

(12) Nair B. Final report on the safety assessment of Benzyl Alcohol, Benzoic Acid, and Sodium Benzoate. Int J Toxicol 2001;20 Suppl 3:23-50.

197

(13) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: Benzyl Alcohol. IPCS; 2000 Apr.

(14) Chemical Information File. Benzyl Alcohol. R. J. Reynolds; 1983 Jan 1. Notes: BN: 503250121-0134

(15) Scientifi c Committee on Food. Opinion of the Scientifi c Committee on Food on Benzyl alcohol. European Commission. Health & consumer protection directorate-general.; 2002 Sep 17.

(16) Rowe VK, McCollister SB. Alcohols. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty´s industrial hygiene and toxicology. 3. ed. New York: Wiley; 1978. p. 4527-708.

(17) Food and Extract Manufacturers Association of the United States, Research Institute For Fragrance Materials, Fragrance Materials Associa-tionn of the United States. Flavor or Fragrance Ingredient Data Sheets. R. J. Reynolds; 1985 Oct 1. Notes: BN: 510872487-3149

(18) Reynolds RD, Smith RM. Nebulized bacteriostatic saline as a cause of bronchitis. J Fam Pract 1995 Jan;40(1):35-40.

(19) Andersen A. Final report on the safety assessment of benzaldehyde. Int J Toxicol 2006;25 Suppl 1:11-27.

(20) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: Benzaldehyd. IPCS; 2006 Apr.

(21) Adams TB, Cohen SM, Doull J, Feron VJ, Goodman JI, Marnett LJ, et al. The FEMA GRAS assessment of cinnamyl derivatives used as fl avor ingredients. Food Chem Toxicol 2004 Feb;42(2):157-85.

(22) JECFA. WHO Food additives series 46: Cinnamyl alcohol and related substances. Geneva: WHO, IPCS; 2001. Report No.: 46.

(23) Hoskins JA. The occurrence, metabolism and toxicity of cinnamic acid and related compounds. J Appl Toxicol 1984 Dec;4(6):283-92.

(24) Munro IC, nielewska-Nikiel B. Comparison of estimated daily intakes of fl avouring substances with no-observed-effect levels. Food Chem Toxicol 2006 Jun;44(6):758-809.

(25) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: Styrene. IPCS; 2006 Apr.

(26) IARC. Some Industrial Chemicals. [60]. 1994. Lyon. IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Ref Type: Serial (Book,Monograph)

(27) IARC. Some traditional Herbal Medicines, Some Mycotoxins, Naphtha-lene and Styrene. [82]. 2002. Lyon. IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Ref Type: Serial (Book,Monograph)

(28) Chemical information fi le. Citronellol. 19-6-1984. R. J. Reynolds. Ref Type: Data FileNotes: BN: 502529078-9081

8.6. • Alkoholer

8.6.


198

(29) Frangrance raw materials monographs: Citronellol. Food Cosmet Toxicol 1975;13:757-8.

(30) Toxicological evaluation of some fl avouring substances and non-nutritive sweetening agents. FAO nutrition meetings report series; 1967. Report No.: 44.

(31) Clayton GD, Clayton FE. Patty’s industrial hygiene and toxicology. 3 ed. 1978.

(32) Summary of data on ethyl alcohol. Lorillard Tobacco Company; 1987 Jul 30. Notes: BN: 89233746-3757

(33) OECD. OECD Screening Information Data Set: Ethanol. UNEP Publi-cations; 2004 Jul 23.


(35) OECD. OECD Screening Information Data Set: Ethanol. UNEP Publi-cations; 2004 Jul 23. Notes: Primærkilde: Moser VC, Balster RL. Acute motor and lethal ef-fects of inhaled toluene, 1,1,1-trichloroethane, halothane and ethanol in mice: effects of exposure duration. Toxicol Appl Pharmacol 1985; 77 (2): 285-91.

(36) Chemical Information File. Geraniol. R. J. Reynolds; 1984 Jun 6. Notes: BN: 503250350-0357

(37) Opdyke DLJ. Frangrance raw materials monographs: Geraniol. Food Cosmet Toxicol 1974 Dec;12:881-2.

(38) Hagan EC, Hansen WH, Fitzhugh OG, Jenner PM, Jones WI, Taylor JM, et al. Food fl avourings and compounds of related structure. II. Subacute and chronic toxicity. Food Cosmet Toxicol 1967 Apr;5(2):141-57.

(39) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: Glycerol. IPCS; 2006 Apr.

(40) A review of the uses and toxicology of glycerol. Brown & Williamson; 1989 Apr 17. Notes: BN: 562402235-2253

(41) Renne RA, Wehner AP, Greenspan BJ, Deford HS, Ragan HA, Wester-berg RB, et al. 2-Week and 13-Week Inhalation Studies of Aerosolized Glycerol in Rats. Inhalation Toxicology 1992;4(2).

(42) Summary of data on glycerol (glycerin). Philip Moris USA; 1986 Oct 15. Notes: BN: 2029232636-2654

(43) OECD. OECD Screening Information DataSet (SIDS): Glycerol. UNEP Publications; 2002 Mar.

(44) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: Acrolein. IPCS; 2001 Mar.

199

(45) Carmines EL, Gaworski CL. Toxicological evaluation of glycerin as a cigarette ingredient. Food Chem Toxicol 2005 Oct;43(10):1521-39.

(46) Shepperd CJ. The Role of Humectants on the Sensory Character of Low Tar Flue-Cured Cigarettes. Brown & Williamson; 1994 Apr 7. Notes: BN: 570269981-0000

(47) Feng Z, Hu W, Hu Y, Tang MS. Acrolein is a major cigarette-related lung cancer agent: Preferential binding at p53 mutational hotspots and inhibition of DNA repair. Proc Natl Acad Sci U S A 2006 Oct 17;103(42):15404-9.

(48) Lambert C, McCue J, Portas M, Ouyang Y, Li J, Rosano TG, et al. Acro-lein in cigarette smoke inhibits T-cell responses. J Allergy Clin Immunol 2005 Oct;116(4):916-22.

(49) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: Acetaldehyde. IPCS; 2003 Nov.

(50) IARC. Re-evaluation of Some Organic Chemicals, Hydrazine and Hydro-gen Peroxide. [71]. 1999. Lyon. IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Ref Type: Serial (Book,Monograph)

(51) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: Formaldehyde. IPCS; 2004 Oct.

(52) OECD. OECD Screening Information Data Set: Formaldehyde. UNEP Publications; 2002 Mar.

(53) IARC. Formaldehyde, 2-Butoxyethanol and 1-tert-Butoxypropan-2-ol. [88]. 2006. Lyon. IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Ref Type: Serial (Book,Monograph)

(54) IARC. Wood dust and formaldehyde. [62]. 1995. Lyon. IARC Mono-graphs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Ref Type: Serial (Book,Monograph)

(55) Alford ED, Johnson RR. United States Patent. Tobacco product inclu-ding releasable fl avorant. R. J. Reynolds; 1970 Dec 8. Notes: BN: 505626524-6526

(56) Chemical Information File. Cis-3-Hexen-1-Ol. R. J. Reynolds; 1983 Jun. Notes: BN: 503250369-0373

(57) Alford ED, Johnson RR. Improved Smoking Products Containing Cis-3-Hexen-1-Ol. Brown & Williamson; 1969 Apr 18. Notes: BN: 680258791-8792

(58) Akutsu H, Kikusui T, Takeuchi Y, Sano K, Hatanaka A, Mori Y. Allevia-ting effects of plant-derived fragrances on stress-induced hyperthermia in rats. Physiol Behav 2002 Mar;75(3):355-60.

(59) Tokumo K, Tamura N, Hirai T, Nishio H. Effects of (Z)-3-hexenol, a major component of green odor, on anxiety-related behavior of the

8.6. • Alkoholer

8.6.


200

mouse in an elevated plus-maze test and biogenic amines and their meta-bolites in the brain. Behav Brain Res 2006 Jan 30;166(2):247-52.

(60) Gaunt IF, Colley J, Grasso P, Lansdown AB, Gangolli SD. Acute (rat and mouse) and short-term (rat) toxicity studies on cis-3-hexen-1-ol. Food Cosmet Toxicol 1969 Sep;7(5):451-9.

(61) Opdyke DLJ. Frangrance raw materials monographs: cis-3-Hexanol. Food Cosmet Toxicol 1974 Dec;12:909-10.

(62) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: Isoamyl alcohol. IPCS; 1997 Oct.

(63) Chemical information fi le. Isoamyl alcohol. R. J. Reynolds; 1983.Notes: BN: 503253551-3559

(64) Lington AW, Bevan C. Alcohols. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty’s industrial hygiene and toxicology.New York: John Willey & Sons; 1994.Notes: Primærkilde: Nelson KW, Ege JF, Ross M, Woodman LE, Silver-man L. J Ind Hyg Toxicol 1943; 25: 282-85.

(65) Lington AW, Bevan C. Alcohols. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty’s industrial hygiene and toxicology.New York: John Willey & Sons; 1994.Notes: Primærkilde: Ardeev YI. Nauch Tr Omsk Med Inst 1966; 69:146.

(66) Lington AW, Bevan C. Alcohols. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty’s industrial hygiene and toxicology.New York: John Willey & Sons; 1994.

(67) Opdyke DLJ. Isoamyl alcohol. Food Cosmet Toxicol 1978;16(Suppl 1):785-8.

(68) Rowe VK, McCollister SB. Alcohols. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty´s industrial hygiene and toxicology. 3. ed. New York: Wiley; 1978. p. 4527-708.Notes: Primærkilde: Smyth HF, Carpenter CP, Weil CS, Pozzani UC, Striegel JA, Nycum JS. Am Ind Hyg Assoc J 1969; 30(5): 470.

(69) Rowe VK, McCollister SB. Alcohols. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty´s industrial hygiene and toxicology. 3. ed. New York: Wiley; 1978. p. 4527-708.Notes: Primærkilde: Gibel W, Lohs KH, Wildner, GP. Arch Geschwulst-forsch 1975; 45: 19-24.

(70) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: Isobutanol. IPCS; 2005 Apr.

(71) OECD. OECD Screening Information Data Set: Isobutanol. UNEP Publications; 2004 Oct.


201

Notes: Primærkilde: Weese H. Arch Exp Pathol Pharmakol 1928; 135: 118-130.

(73) Rowe VK, McCollister SB. Alcohols. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty´s industrial hygiene and toxicology. 3. ed. New York: Wiley; 1978. p. 4527-708.Notes: Primærkilde: Smyth HF, Carpenter CP, Weil CS, Pozzani UC. Arch Ind Hyg Occup Med 1954; 10: 61-68.

(74) OECD. OECD Screening Information Data Set: Linalool. UNEP Publications; 2002 Feb.

(75) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: Linalool. IPCS; 1997 Apr.

(76) Chemical Information File. Linalool (Synthetic). R. J. Reynolds; 1984 Jan 31. Notes: BN: 503250061-0070

(77) OECD. OECD Screening Information Data Set: Linalool. UNEP Publications; 2002 Feb. Notes: Primærkilde: Buchbauer G, Jirovetz L, Jäger W, Dietrich H, Plank C, Karamat E. Aromatherapy: evidence for sedative effects of essential oil of lavender after inhalation. Z Naturforsch 1991; 46c: 1067-72.

(78) OECD. OECD Screening Information Data Set: Linalool. UNEP Publications; 2002 Feb. Notes: Primærkilde: Sugawara Y, Hara C, Tamura K, Fujii T, Nakamura K, Masujima T, Aoki T. Sedative effect on humans of inhalation of essential oil of linalool: sensory evaluation and physiological measure-ments using optically active linalools. Anal Chim Acta 1998; 365: 293-99.

(79) Linalool toxicity profi le. Lorillard; 1993 Jun. Notes: BN: 87251761-1767

(80) Frangrance raw materials monographs: Linalool. Food Cosmet Toxicol 1975;13(6):827-32.

(81) OECD. OECD Screening Information Data Set: Menthols. UNEP Publications; 2003 May.

(82) Clark PI, Gardiner PS, Djordjevic MV, Leischow SJ, Robinson RG. Menthol cigarettes: setting the research agenda. Nicotine Tob Res 2004 Feb;6 Suppl 1:S5-S9.

(83) Ferris WG, Connolly GN. Application, function, and effects of menthol in cigarettes: a survey of tobacco industry documents. Nicotine Tob Res 2004 Feb;6 Suppl 1:S43-S54.

(84) Benowitz NL, Herrera B, Jacob P, III. Mentholated cigarette smoking inhibits nicotine metabolism. J Pharmacol Exp Ther 2004 Sep;310(3):1208-15.

(85) Werley MS, Coggins CR, Lee PN. Possible effects on smokers of cigarette mentholation: a review of the evidence relating to key research questions. Regul Toxicol Pharmacol 2007 Mar;47(2):189-203.

8.6. • Alkoholer

8.6.


202

(86) Hersey JC, Ng SW, Nonnemaker JM, Mowery P, Thomas KY, Vilsaint MC, et al. Are menthol cigarettes a starter product for youth? Nicotine Tob Res 2006 Jun;8(3):403-13.

(87) Wackowski O, Delnevo CD. Menthol cigarettes and indicators of tobacco dependence among adolescents. Addict Behav 2006 Dec 22.

(88) Ahijevych K, Garrett BE. Menthol pharmacology and its potential im-pact on cigarette smoking behavior. Nicotine Tob Res 2004 Feb;6 Suppl 1:S17-S28.

(89) Eccles R. Menthol and related cooling compounds. J Pharm Pharmacol 1994 Aug;46(8):618-30.

(90) Garten S, Falkner RV. Continual smoking of mentholated cigarettes may mask the early warning symptoms of respiratory disease. Prev Med 2003 Oct;37(4):291-6.

(91) Garten S, Falkner RV. Role of mentholated cigarettes in increased nicotine dependence and greater risk of tobacco-attributable disease. Prev Med 2004 Jun;38(6):793-8.

(92) Cliff MA, Green BG. Sensory irritation and coolness produced by ment-hol: evidence for selective desensitization of irritation. Physiol Behav 1994 Nov;56(5):1021-9.

(93) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: 1-Octanol. IPCS; 2002 Oct.

(94) Lington AW, Bevan C. Alcohols. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty‘s industrial hygiene and toxicology.New York: John Willey & Sons; 1994.Notes: Primærkilde: Amoco Corporation; upubliceret data.

(95) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: Phenethyl alcohol. IPCS; 1997 Apr.

(96) Frangrance raw materials monographs: Phenylethyl alcohol. Food Cosmet Toxicol 1975;13(6):903-4.

(97) Food and Extract Manufacturers Association of the United States. Scientifi c literature review of phenethyl alcohol and related substances in fl avor usage. Volume 1 Introduction and summary, Tables of data, Bibliography. 1978 Sep. Notes: BN: 87490234-0302

(98) Food and Extract Manufacturers Association of the United States. Scientifi c literature review of phenethyl alcohol and related substances in fl avor usage. Volume 1 Introduction and summary, Tables of data, Bibliography. 1978 Sep. Notes: BN: 87490234-0302Primærkilde: Thierfelder H, Schempp E. Behavior of benzolpropionic acid, phenylethyl alcohol and phenoxyacetic acid in the body of men and dogs. Arch Ges Physiol 1917; 167: 280-288.

203

(99) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: Propylene glycol. IPCS; 1997 Jul.

(100) Summary of Data on Propylene Glycol. Brown & Williamson; 1986 Oct 15. Notes: BN: 503237376-7390

(101) Danker WH. Propylene Glycol for Mildness. Philip Morris; 1958 Nov 17. Notes: BN: 1000328047-8047

(102) Shepperd CJ, Bevan PC. Reduction of Tobacco Smoke Irritation by Use of Potential Ameliorants. Brown & Williamson; 1994 Aug 17. Notes: BN: 570268150-8171

(103) OECD. OECD Screening Information Data Set: 1,2-Dihydroxypropane. UNEP Publications; 2001 Jan.

(104) Steele RH, Hayes JR. A review of the litterature pertaining to the toxico-logy of 1,2-propanediol. R. J. Reynolds; 1994 Jan 27. Notes: BN: 510629333-9348

(105) Bennett MB. Review of Toxicity Data for Sorbitol. Lorillard; 1993 Nov 3. Notes: BN: 87846155-6163

(106) Toxicological Evaluation of Sorbitol. Philip Morris; 1989 Nov 7. Notes: BN: 2029185948-6008

(107) Sorbitol Summary of Evaluation for Use as a Cigarette Ingredient.Phillip Morris; 2002 Nov 1. Notes: BN: 3006455499-5500

(108) Tomic L, Delac S. Sorbitol Effects on Tar, Nicotine and Carbon Monoxide Yields of Cigarettes. Philip Morris; 1990. Notes: BN: 2021552132-2135

(109) Sato S, Ohka T, Nagao M, Tsuji K, Kosuge T. Reduction in mutageni-city of cigarette smoke condensate by added sugars. Mutat Res 1979 Apr;60(2):155-61.

(110) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: Acetone. IPCS; 1994 Apr.

(111) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: Propionaldehyde. IPCS; 2003 Nov.

(112) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: Methanol. IPCS; 2000 Apr.

(113) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: Carbon monoxid. IPCS; 1994 Oct.

(114) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: Furfural. IPCS; 1998 Nov.

(115) Talhout R, Opperhuizen A, van Amsterdam JG. Sugars as tobacco ingre-dient: Effects on mainstream smoke composition. Food Chem Toxicol 2006 Nov;44(11):1789-98.

8.6. • Alkoholer

8.6.


204

(116) Tobacco Ingredient Pyrolysis and Transfer Contributions to Cigarette Mainstream Smoke. Philip Morris; 1993 Apr 20. Notes: BN: 2023011102-1137

(117) Opdyke DLJ. Frangrance raw materials monographs: Terpineol. Food Cosmet Toxicol 1974 Dec;12:997-8.

(118) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: Toluene. IPCS; 2002 Oct.

(119) International Programme on Chemical Safety, European Commission. International Chemical Safety Card: D-Limonene. IPCS; 2005 Apr.

8.7. Phenoler

Fenoler dækker over en lang række kemikalier, der har mange forskellige funktio-ner i den industrielle produktion. Ifølge Skandinavisk Tobakskompagni benyttes tre forskellige fenoler i Danmark som tilsætningsstoffer i tobak. Disse er guaia-col, 2,6-dimethoxyphenol og 2-methoxy-4-vinylphenol. Fenolerne præsenteres enkeltvis i dette kapitel. Der fi ndes meget sparsomme oplysninger om 2-met-hoxy-4-vinylphenol og 2,6-dimethoxyphenol, og det er derfor umuligt at sam-menfatte generelle træk for de tre stoffer.

Guaiacol (CAS: 90-05-1)Det er blevet rapporteret, at guaiacol fi ndes naturligt i mange fødevarer bl.a. sel-leri, kakao, kokosnøddeolie, kaffe, røget fi sk, rødvin og tomat. Desuden fi ndes guaiacol i olie fra tobaksblade (1;2). Industrien anvender guaiacol som et smags-stof i bl.a. uægte kaffe, vanilje, whisky og rom (3). Guaiacol benyttes desuden som et smagsstof i tobak. (Se bilag 1). I et teoretisk studie er det blevet estimeret, at røgen fra en cigaret maksimalt indeholder 3 μg guaiacol (4). Samuka et al. har dog rapporteret, at røgen fra en cigaret indeholder 6-13 μg guaiacol i hoved-strømmen og 8-21 μg guaiacol i sidestrømmen (5).


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt guaiacols toksikolo-giske virkninger i forbindelse med rygning.

Guaiacol kan forårsage negative fysiologiske virkninger i kroppen. Oral ekspo-nering for fenolen er blevet associeret med irritation, brændende smerte med opkast og blodig diarre (6). Det er desuden blevet rapporteret, at eksponering for stoffet kan medføre muskelsvaghed, kredsløbssammenbrud og paralyse af vaso-

205

motorcentret (6;7). Medicinsk erfaring indikerer, at mængder, der er toksiske, kan absorberes meget hurtigt gennem huden (7).

Akutte orale toksicitetsstudier udført på mus og rotter rapporterer, at guaiacol har en LD50 på 621 mg/kg for mus og 1.500 mg/kg for rotter (8;9).

I et akut inhalationsstudie af Ostrovskii (10) blev mus eksponeret for guaiacol-damp i koncentrationer mellem 1,98-17,31 mg/l i to timer. Det blev rapporteret, at det kun var på det laveste eksponeringsniveau, at der ikke blev set dødsfald blandt forsøgsdyrene. Den maksimale tolererede koncentration (LD0) af guaia-coldamp blev derfor fastsat til 2,03 mg/l. I studiet blev der også angivet en LC50 på 7,57 mg/l. Morfologiske forandringer forårsaget af guaiacoldampene inklu-derede forstyrrelser i de indre organers vaskularitet og små blødninger i hjernen, hjertemusklen, lunger og nyrer. Thelestam et al. (11) har studeret guaiacols evne til at producere membranskader i menneskelige lungefi broblaster og har fundet, at guaiacol kan forårsage mem-branskader.

Pyrolyse

Lawson et al. (12) har undersøgt pyrolysen af guaiacol. Når ren guaiacol bliver pyrolyseret ved 383° C, dannes der catechol, char, fenol og o-cresol. Hvis der er vand til stede ved pyrolysen, er de primære pyrolyseprodukter catechol og met-hanol. Dette pyrolysestudie er udført med guaiacol som det eneste stof, og det er derfor ikke sikkert, at de angivne pyrolyseprodukter dannes under pyrolysen i en cigaret, hvor der er mange stoffer til stede samtidig.

2,6-dimethoxyphenol (CAS: 91-10-1)2,6-dimethoxyphenol bliver benyttet som et smagsstof i cigaretter (se bilag 1). I et teoretisk studie er det blevet estimeret, at røgen fra en cigaret maksimalt inde-holder 3 μg 2,6-dimethoxyphenol (4).


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt 2,6-dimethoxyp-henols toksikologiske virkninger i forbindelse med rygning eller inhalation.

I et studie af Thelestam et al. (11) blev 2,6-dimethoxyphenols evne til at pro-ducere membranskader i menneskelige lungefi broblaster undersøgt, og der blev ikke fundet nogle beviser for, at fenolen kan forårsage membranskader.

8.7. • Phenoler

8.7.


206

Pyrolyse

I et teoretisk studie af Baker et al. (4) er det blevet rapporteret, at 84,9 % af 2,6-dimethoxyphenol forbliver intakt ved pyrolyse. Den resterende del af fenolen omdannes til andre dimethoxyphenoler, trimethoxybenzene, vanillin, trimethyl-naphthalene og methyloctalactone.

2-methoxy-4-vinylphenol (CAS: 7786-61-0)2-methoxy-4-vinylphenol bliver anvendt som et smagsstof i cigaretter (se bilag 1). Det er blevet estimeret i et teoretisk studie, at røgen fra en cigaret maksimalt indeholder 5 μg 2-methoxy-4-vinylphenol (4).


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt 2-methoxy-4-vinylphenols toksikologiske virkninger.

Pyrolyse

I et teoretisk studie af Baker et al. (4) er det blevet vist, at den største del (98.8 %) af fenolen forbliver intakt ved pyrolyse. Den resterende del omdannes til vanillin og isomere af 2-methoxy-4-vinylphenol.

Reference List

(1) Lorillard. Guaiacol. Lorillard; 1988 Feb 11. Notes: BN: 87404138-4149. Primær kilde: Furia, T. E., Fenaroli´s Hand-book of Flavor Ingredients. 1975. CRC Press, Cleveland, OH. side 225.

(2) Lorillard. Guaiacol. Lorillard; 1988 Feb 11. Notes: BN: 87404138-4149. Primær kilde: FEMA, 1985.

(3) Lorillard. Guaiacol. Lorillard; 1988 Feb 11. Notes: BN: 87404138-4149

(4) Baker RR, Bishop LJ. The Pyrelysis of tobacco ingredients. J Anal Appl Pyrolysis 2004;71:223-311.

(5) Lorillard. Guaiacol. Lorillard; 1988 Feb 11. Notes: BN: 87404138-4149. Primær kilde: Sakuma, H., The distribution of cigarette smoke components between mainstream and sidestream smoke. Beitrage zur Tabakforschung International 1983, 12 (2): 63-71.

(6) Opdyke DL, Letizia C. Monographs on fragrance raw materials. Food Chem Toxicol 1982 Nov;20 Suppl:633-852.

207

(7) Kirwin CJ, Galvin JB. Ethers. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty´s industrial and toxicology. 4 ed. New York: John Wiley and Sons Inc.; 1993. p. 445-525.

(8) Kirwin CJ, Galvin JB. Ethers. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty´s industrial hygiene and toxicology. 4 ed. New York: John Wiley and Sons Inc.; 1993. p. 445-525.Notes: Primær kilde: Drugs of the future 1988; 5: 539

(9) Kirwin CJ, Galvin JB. Ethers. In: Clayton GD, Clayton FE, editors. Pattys industrial hygiene and toxicology. 4 ed. New York: John Wiley and Sons Inc.; 1993. p. 445-525.Notes: Primær kilde: Biochemical Reseach Laboratory, Dow chemical Co., unpublished data.

(10) Ostrovskii MM. Toxicology of guaiacol vapors and resins. Hygiene and Sanitation 1964;29:105-8.


(12) Lawson JR, Klein MT. Infl uence of water on guaiacol pyrolysis. Ind Eng Chem Fundam 1985;24:203-8.

8.8. Ethere

Ethere bliver hyppigt benyttet i den industrielle produktion bl.a. i fremstillingen af gummi, plastik, medicin, parfume og fødevarer. Skandinavisk Tobakskom-pagni har angivet, at tre forskellige ethere bliver benyttet som tilsætningsstoffer i produktionen af tobak. Disse tre ethere er 1,4-dimethoxybenzen, isoamyl butyrat og rose oxide.

1,4-dimethoxybenzen (CAS: 150-78-7)1,4-dimethoxybenzen anvendes som et smagsstof i tobak (se bilag 1). I et teore-tisk studie er det blevet estimeret, at røgen fra en cigaret maksimalt indeholder 12 μg 1,4-dimethoxybenzen (1).


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt 1,4-dimethoxyben-zens toksikologiske virkninger i forbindelse med rygning eller inhalation.

8.8. • Ethere

8.8.


208

Hodge et al. (2) har rapporteret, at den orale LD50-værdi er på 8,5 g/kg for rotter, hvilket indikerer, at denne ether har en meget lav toksicitet.

I et studie hvor rotter blev oralt eksponeret for en diæt indeholdende 0,5 % 1,4-dimethoxybenzen, blev der set mistænkelige påvirkninger af væksten. Når koncentrationen af 1,4-dimethoxybenzen var mere end 2 % blev den væksthæm-mende effekt mere tydelig (2).

Pyrolyse

I et teoretisk studie af Baker et al. (1) er det blevet vist, at næsten al 1,4-dimetho-xybenzen forbliver intakt ved pyrolyse (99,8 %). Den resterende del omdannes til dimethoxytoluen.

Isoamyl butyrat (CAS: 106-27-4)Isoamyl butyrate anvendes som et smagsstof i tobak (se bilag 1). Det er blevet estimeret i et teoretisk studie, at røgen fra en cigaret maksimalt indeholder 10 μg isoamyl butyrat (1).


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt isoamyl butyrates toksikologiske virkninger i forbindelse med rygning eller inhalation.

Hagan et al. (3) eksponerede rotter for en diæt indeholdende 0-1.0 % isoamyl butyrat i 16 uger. I studiet blev der ikke set skadelige effekter på vægtforøgelsen, på fødeindtag eller på rotternes generelle tilstand. Derudover blev der ikke fun-det anormalitet i noget væv.

Pyrolyse

I et teoretisk studie af Baker et al. (1) er det blevet estimeret, at næsten al isoamyl butyrat forbliver intakt ved pyrolyse (99,6 %). Den resterende del omdannes til ethyl butyrat, amyl butyrat og amyl isobutyrat

Rose oxide (CAS: 16409-43-1)Rose oxide fungerer som et smagsstof i tobak (se bilag 1). Det er blevet estime-ret, at røgen fra en cigaret maksimalt indeholder 0,5 μg rose oxide (1).

209


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt rose oxides toksiko-logiske virkninger.

Pyrolyse

Når rose oxide pyrolyseres forbliver størstedelen af ether intakt (99,8 %). Den resterende del omdannes til ukendte komponenter (1).

Reference List (1) Baker RR, Bishop LJ. The Pyrelysis of tobacco ingredients. J Anal Appl

Pyrolysis 2004;71:223-311. (2) Kirwin CJ, Galvin JB. Ethere. In: Clayton GD, Clayton FE, editors.

Patty´s industrial hygiene and toxicology. 4 ed. New York: John Wiley and Sons; 1993. p. 445-525.Notes: Primær kilde: Hogde, H.C., J. Ind. Hyg. Toxicol. 1949; 31: 79.

(3) WHO. Toxicological evaluation of some fl avoring substances and non-nutritive sweetening agents. Inchem; 1967 Aug 21. Notes: Primær kilde: Hagan, E. C., Food and cosmetics toxicology 1967; 5 (2): 141.

8.9. Alkener

Der tilsættes to alkener i tobakken i Danmark. Alkenerne beta-caryophyllen og alpha-pinen tilsættes cigaretter for at forbedre duft og smag. Imidlertid forekom-mer der sparsomme oplysninger om, hvordan de to stoffer reagerer, når de op-varmes i en tændt cigaret, samt hvordan stofferne påvirker personen, der ryger cigaretten og dermed inhalerer stofferne.

De få undersøgelser, som der er fundet vedrørende stoffet beta-caryophyllen, tyder ikke på, at stoffet har en toksikologisk virkning på dyr ved hudkontakt eller oral indtagelse (1;2).

Alpha-pinen viser derimod nogle meget uhensigtsmæssige virkninger på men-nesker og dyr, når disse udsættes for stoffet i relativt høje doser. Det tyder på, at stoffet kan irritere øjne, næse, slimhinder samt centralnervesystemet, når dyr og mennesker eksponeres for stoffet i gas-form (3-6). Derudover kan det for-årsage tumordannelse ved længerevarende, direkte hudkontakt (6;7). Doserne, som anvendes i undersøgelserne, overgår dog den dosis, der vil være at fi nde i en almindelig cigaret.

8.9. • Alkener

8.9.


210

Beta-caryophyllen (CAS: 87-44-5)Man har ved forsøg fundet, at den akutte orale LD50-værdi for kaniner oversteg 5 g/kg (8).

Forsøg tyder på, at beta-caryophyllen ikke virker allergifremkaldende på mus ved direkte hudkontakt (9).

Alpha-pinen (CAS: 80-56-8)Alpha-pinen bliver anvendt som duft- og smagsstof i fabrikerede produkter (10). Stoffet forekommer naturligt i fl ere essentielle olier, som fx fi ndes i rosmarin, lavendel og koriander (6) samt i gran og visse buske (4). Røgen fra en gennem-snitlig cigaret indeholder maksimalt omkring 2 μg alpha-pinen (11).

Fysiologisk virkning

Når mennesker og dyr udsættes for alpha-pinen kan det irritere øjne, hud og slimhinder (3-5;12;13). Inhalering kan give hjertebanken, svimmelhed, nervefor-styrrelser, brystsmerter, bronkitis og betændelsestilstand i nyrerne (12).

Kortvarig eksponering for alpha-pinen har ved forsøg ikke vist tegn på akutte forandringer i lungefunktionen hos unge, raske mænd (4). Det skal dog bemær-kes, at dette forsøg begrænsede sig til otte deltagere. Forsøg udført på mus viser, at enantiomerne (+)-alpha-pinen og (-)-alpha-pinen virker forskelligt på cellerne i hals og luftveje. Musene kunne i gennemsnit tåle op til 400 mg/m3 (+)-alpha-pinen, før det kunne måles i respirationsraten (åndedrag pr. minut) (RD0). Ved 11.815mg/m3 (+)-alpha-pinen blev respirationsraten halveret (RD50). De til-svarende RD0 og RD50 doser for (-)-alpha-pinen var henholdsvis tre og hele 40 gange større (3).

Alpha-pinen har endvidere vist at mindske dannelsen af blodpropper hos mus, idet stoffet ser ud til at hindre dannelsen af plaque i aorta (14).


Alpha-pinen kan optages gennem huden, gennem tarmen (15) samt ved respira-tion (3;4;6). Forsøg med unge, raske mænd har vist, at man optager ca. 60 % af stoffet, når man udsættes for gaskoncentrationer på 225 mg/m3, der indåndes frit. Alpha-pinen diffunderer fra lungernes kapillærer over i blodbanen. Diffun-deringen følger en lineær kurve. Det vil sige, at jo større koncentration man udsættes for, jo større vil koncentrationen blive i blodbanen. Herefter optages det i leveren og lagres i kroppens fedtceller. Metabolismen fra leveren til fedtcel-

211

lerne foregår relativt hurtigt. Meget lidt bliver udskilt via luftvejene og nyrerne. Der er tilsyneladende ikke forskel på, hvordan enantiomerne (-)- og (+)-alpha-pinen omsættes i kroppen (4).


I forsøg med raske mænd er det vist, at NOEL i relation til irritation af luftvejene for enantiomen (+)-alpha-pinen ligger mellem 10 mg/m3 og 450 mg/m3 (16).

Stoffet påvirker tilsyneladende centralnervesystemet (4;13) og virker allergifrem-kaldende (17). Desuden hæmmer det ATP niveauet og enzymet glukokinase i hjernen (13), som er med til at styre metabolismen (18). Man fandt endvidere, at enzymaktiviteten af succinic hydrogenase og lactic hydrogenase blev hæm-met (13). Denne enzymaktivitet indgår også i hjernens komplicerede processer (19;20).

Ved forsøg med får har oral eksponering for alpha-pinen vist sig at øge albumin-koncentrationen i urinen samt at have toksikologiske effekter på nyrer og lever (21).

Forsøg med mus har vist, at alpha-pinen har en karcinogenlignende effekt, når huden udsættes direkte for stoffet over en længere periode. Ved ét forsøg blev musene påført 0,3 ml alpha-pinen/acetone (1:1) på et bart stykke hud to gange om ugen i 15 uger. Allerede efter en uge sås effekter som rødme og sårdannelse. Efter to uger sås der hos nogle mus en øget celleaktivitet i det pågældende om-råde (hyperplasia) (7).

Kronisk kontakt kan ligeledes føre til tumorer i huden (15).

Eksponering for høje koncentrationer af enantiomen (-)-alpha-pinen har i forsøg med mus resulteret i pludselig død (3). For rotter er LD50 estimeret til at være 3,7 g/kg legemsvægt, når stoffet indtages oralt. For kaniner er LD50 estimeret til at være 5 g/kg legemsvægt, når kaninen eksponeres for stoffet gennem huden (22). Når rotter eksponeres for alpha-pinen via respirationssystemet, er LD50 estimeret til at være 2,1 g/kg legemsvægt.

LCt50 for henholdsvis rotter, marsvin og mus er målt til 625 og 364 mg/liter/minuttet (5).

Referencer:

(1) Fragrance raw material monograph; Caryophyllene. Food and Chemical Toxicology 1973 Dec;11(6):1059-60.

8.9. • Alkener

8.9.


212

(2) Skold M, Karlberg AT, Matura M, Borje A. The fragrance chemical beta-caryophyllene-air oxidation and skin sensitization. Food Chem Toxicol 2006 Apr;44(4):538-45.

(3) Nielsen GD, Larsen ST, Hougaard KS, Hammer M, Wolkoff P, Clausen PA, et al. Mechanisms of acute inhalation effects of (+) and (-)-alpha-pinene in BALB/c mice. Basic Clin Pharmacol Toxicol 2005 Jun;96(6):420-8.

(4) Falk AA, Hagberg MT, Lof AE, Wigaeus-Hjelm EM, Wang ZP. Uptake, distribution and elimination of alpha-pinene in man after exposure by inhalation. Scand J Work Environ Health 1990 Oct;16(5):372-8.

(5) Chemical information fi le; Alpha-Pinene. RJ Reynolds; 1983 Nov 18. Notes: BN: 503251763 -1766

(6) Moreno AM. Fragrance raw materials monographs; Alpha-Pinene. Food & Cosmetics Toxicology 1978 May 1;16:853.

(7) Short Term Effects of Multiple Applications of Alpha Pinene on the Ultrastructure of BALB/c Mouse Epidermis in Vivo. British Amarican Tobacco Comp.; 1975 Aug. Notes: BN: 100265015-5031

(8) Fragrance raw material monograph; Caryophyllene. Food and Chemical Toxicology 1973 Dec;11(6):1059-60.Notes: Primær kilde: Hart E.R. Report to RIFM. 30. juli 1971.


(10) Alpha-Pinene; Environmental Fate & Exposure. 2007. Hazardous Substances Data Bank (via toxnet.nlm.nih.gov).

(11) Baker RR, Bishop LJ. The pyrolysis of tobacco ingredients. Journal of Analytical and Applied Pyrolysis 2004;71:223-311.

(12) Chemical information fi le; Alpha-Pinene. RJ Reynolds; 1983 Nov 18. Notes: BN: 503251763 -1766. Primær kilde: Hercules Inc. Hercules Terpene Hydrocarbons and Solvents. Summary of Toxylogical Investiga-tions. Toxicol Data Bulletin T-108. 31. oktober 1962.

(13) Moreno AM. Fragrance raw materials monographs; Alpha-Pinene. Food & Cosmetics Toxicology 1978 May 1;16:853.Notes: Primær kilde: Epshtein M.M. The effect of Alpha-Pinene on oxygen absorption and glycolytic activity in the rat brain in experiments. Ukr. Biokhem. Zh. 31, 751. 1959.

(14) Moreno AM. Fragrance raw materials monographs; Alpha-Pinene. Food & Cosmetics Toxicology 1978 May 1;16:853.Notes: Primær kilde: Benko S, Szabo R, Muller E, Lesznyak J. Effect of Terpene derivatives on Cholesterol-induced atherosclerosis in rabbits. Kisérl. Orvostud. 1972; 24; 453.

213

(15) Moreno AM. Fragrance raw materials monographs; Alpha-Pinene. Food & Cosmetics Toxicology 1978 May 1;16:853.Notes: Primær kilde: The Merck Index. An Encyclopedia of Chemicals and Drugs. 9th Ed. No. 7242. Merck & Co. Inc Rahway NJ. 1976.

(16) Nielsen GD, Larsen ST, Hougaard KS, Hammer M, Wolkoff P, Clausen PA, et al. Mechanisms of acute inhalation effects of (+) and (-)-alpha-pinene in BALB/c mice. Basic Clin Pharmacol Toxicol 2005 Jun;96(6):420-8.Notes: Primær kilde: Falk AA, Hagberg MT, Löf AE, Wigaeus-Hjelm EM, Zhiping W. Uptake distribution and elimination of Alpha-Pinene in man after expusure by inhalation. Scand. J. Work Environ Health. 1990; 16: 372-378.

(17) Moreno AM. Fragrance raw materials monographs; Alpha-Pinene. Food & Cosmetics Toxicology 1978 May 1;16:853.Notes: Primær kilde: Fregert S. Manual of contact dermartitis. Munks-gaard, Copenhaugen. 1974; 33.

(18) Roncero I, Alvarez E, Chowen JA, Sanz C, Rabano A, Vazquez P, et al. Expression of glucose transporter isoform GLUT-2 and glucokinase genes in human brain. J Neurochem 2004 Mar;88(5):1203-10.

(19) Ryzlak MT, Pietruszko R. Human brain glyceraldehyde-3-phosphate dehydrogenase, succinic semialdehyde dehydrogenase and aldehyde dehydrogenase isozymes: substrate specifi city and sensitivity to disulfi -ram. Alcohol Clin Exp Res 1989 Dec;13(6):755-61.

(20) Hrachovina V, Mourek J. Infl uence of starvation on lactic dehydrogenase activity in the serum and brain of rats of different ages. Physiol Bohemoslov 1976;25(4):313-8.

(21) Moreno AM. Fragrance raw materials monographs; Alpha-Pinene. Food & Cosmetics Toxicology 1978 May 1;16:853.Notes: Primær kilde: Harvey JM, White M, Jones TGH. Detoxication of terpenes by sheep. Pap. Dep. Chem. Univ. Qd. 1942: 1(23).

(22) Moreno AM. Fragrance raw materials monographs; Alpha-Pinene. Food & Cosmetics Toxicology 1978 May 1;16:853.Notes: Primær kilde: Morano OM. Reports to RIFM 1972.

8.10. Epoxider

I Danmark tilsættes én epoxid til tobak; stoffet caryophyllen-oxid. Der fi ndes tilsyneladende kun lidt viden omkring stoffets indvirkning på mennesker og dyr, men det der fi ndes indikerer, at stoffet ikke har den store toksikologiske virkning. Forsøg på marsvin tyder dog på, at stoffet kan give kontaktallergi (1).

8.10. • Epoxider

8.10.


214

Caryophyllen-oxid (CAS: 1139-30-6)Caryophyllen-oxid anvendes af fødevare- og tobaksindustrien som et smags- og duftstof (2). Stoffet fi ndes naturligt i en række fødevarer såsom citrusfrugter, mynte og diverse krydderier. Desuden fi nder man caryophyllen-oxid i en række essentielle olier (3).

Ved pyrolyse af caryophyllen-oxid omdannes ca. 0,2 % af stoffet til heptantetra-hydropyranon og ca. 3,7 % omdannes til tre uidentifi cerede stoffer. Røgen fra en gennemsnitlig cigaret indeholder maksimalt omkring 7 μg caryophellen (4).


Forsøg med marsvin tyder på, at caryophyllen-oxid kan have en allergen effekt ved direkte kontakt. I forsøget fi k marsvinene injiceret 0,1 ml caryophyllen-oxid opløsning tre gange i løbet af ti dage. Halvdelen af marsvinene viste allergene reaktioner efter injektion med en vandig opløsning, der indeholdt 14,7 % caryop-hyllen-oxid, mens seks ud af 16 marsvin viste reaktioner efter injektion med en opløsning, der indeholdt 7,3 % caryophyllen-oxid (1).


Den akutte orale LD50 bliver i tobaksindustriens arkiver rapporteret til at være over 5 g/kg, mens den akutte LD50 ved hudkontakt rapporteres til at være mel-lem 2 g/kg og 5 g/kg (5). Endvidere menes stoffet ikke at have mutagen virkning (6).

Referencer:


(2) (-)-Beta-Caryophyllene Epoxide. 2007. Hazardous Substances Data Bank (via toxnet.nlm.nih.gov).

(3) Fragrance raw material monograph; Caryophyllene Oxide. RJ. Reynolds; 1998 Feb 27. Notes: BN: 510966408/6986. Primær kilde: Van Straten. Volatile compounds in food. 4th. ed. Central Instituut Voor Voedingsonderzoek TNO. Holland. 1977


(5) Fragrance raw material monograph; Caryophyllene Oxide. RJ. Reynolds; 1998 Feb 27.

215

Notes: BN: 510966408/6986. Primære kilder: Firmenich. Company data. 20. marts 1980; Moreno O.M. Report to RIFM. 22. marts 1979

(6) Fragrance raw material monograph; Caryophyllene Oxide. RJ. Reynolds; 1998 Feb 27. Notes: BN: 510966408/6986. Primær kilde: Firmenich. Company data. 20. marts 1980

8.11. N-aromater

I Danmark anvendes ni forskellige n-aromater i tobak. Stofferne anvendes af tobaksindustrien som duft- og aromastoffer.

Det er påvist, at cigaretrøg påvirker de reproduktive organer uhensigtsmæssigt (1;2). For at forklare denne effekt har man i et forsøg isoleret stoffer fra ciga-retrøgen, som har potentiel skadelig virkning på de reproduktive organer, herun-der en del af n-aromaterne anvendt af tobaksindustrien, og undersøgt effekterne af disse in vitro (3;4). Før en befrugtning kan fi nde sted modnes hunnens ægcelle i æggestokken. Herefter frigøres det og opfanges af cilierne i æggelederen (5). Det transporteres ved hjælp af ciliernes bevægelser og æggelederens sammen-trækninger videre til livmoderen (3), hvor det befrugtede æg kan sætte sig fast. Hvis cilierne og/eller æggelederens sammentrækninger er hæmmede, vil det ned-sætte fertiliteten og øge risikoen for graviditet udenfor livmoderen. I ovennævnte forsøg undersøgte man henholdsvis stoffernes effekt på æggelederens evne til at opfange ægcellen, ciliernes bevægelser samt æggelederens sammentrækninger. Det blev konkluderet, at n-aromaterne, 2,5-dimethylpyrazin, 2,6-dimethylpyrazin, 2-methylpyrazin, 2,3,5-trimethylpyrazin og 2-methoxy-3-methylpyrazin, forrin-ger de nævnte forplantningsorganers funktion hos guldhamstre, når organerne udsættes for meget små doser (3).

2,5-dimethylpyrazin (CAS nr. 123-32-0)Stoffet er, udover i tobak, identifi ceret i kaffe, chokolade, ristede peanuts og kar-toffelchips (6).

Undersøgelser tyder på, at 2,5-dimethylpyrazin kan virke hæmmende på de reproducerende organer hos gnavere af begge køn (3;7-9) samt at stoffet kan virke forstyrrende på strukturen i kromosomer (10).

8.11. • N-aromater

8.11.


216

Ved en teoretisk beregning af pyrolysen omdannes omkring 0,3 % af 2,5-di-methylpyrazin til methylpyrrol. Samme artikel angiver, at røgen fra en gennem-snitlig cigaret indeholder maksimalt omkring 7 μg 2,5-dimethylpyrazin (11).


In vitro forsøg, hvor forplantningsorganerne fra hunhamstere udsættes for meget små koncentrationer af stoffet 2,5-dimethylpyrazin, har vist, at LOAL (Lowest Observable Adverse Effect Level) i relation til ciliernes bevægelser er ca.1,08 x 10-12 μg /l. Ved denne dosis blev bevægelserne nedsat med ca. 34 %. LOAL i relation til æggestokkenes evne til at opfange ægceller er ca. 1,08 x 10-15 μg /l. Ved denne dosis blev evnen til at opfange ægceller nedsat med ca. 10 %. LOAL for æggelederens sammentrækninger er ca. 1,08 x 10-13 μg /l. Sammentrækningerne blev nedsat med ca. 40 % ved denne dosis (3).

2,5-dimethylpyrazin har endvidere vist sig hæmmende på testosteron-niveauet hos hanrotter, hvilket mindsker vægten af rotternes prostata og sædkirtler. Des-uden bliver henholdsvis acid phosphatase- aktiviteten i sædkirtlerne og frukto-seniveauet i prostata reduceret. Resultaterne viste sig i et forsøg med kastrerede hanrotter, hvor rotterne blev injiceret med 100 mg/kg 2,5-dimethylpyrazin og 100 μg testosteron to gange dagligt i seks dage. Tilsvarende er det fundet, at 2,5-dimethylpyrazin hæmmer optagelsen af kønshormonet estradiol, samt at det reducerer størrelsen på livmoderen hos hunrotter ved 100 mg/kg 2,5-dimethyl-pyrazin to gange dagligt i op til fi re dage (9). Endvidere har 2,5-dimethylpyrazin, ved doser over 70 mg/kg, vist en hæmmende effekt på sammentrækninger af livmoderen hos gravide rotter (7).

Forsøg med mus har vist, at 2,5-dimethylpyrazin har en krampeløsende virk-ning, når en krampetilstand er fremprovokeret af stofferne pentylenetetrazol, 4-methylimidazol samt af elektrochok. Krampetilstanden hos 50 % af musene blev forbedret ved doser mellem 257-575 mg/kg injiceret i bughulen. Man har endvidere fundet, at refl ekserne bliver nedsat hos 50 % af musene ved en dosis på gennemsnitlig 880 mg/kg (HD50) (6).


LD50 for 2,5-dimethylpyrazin, injiceret i bughulen, er estimeret til at være ca. 1350 mg/kg for mus. Forsøg, hvor man har tilført 2,5-dimethylpyrazin til dyrkede æggestokceller fra hamstere, har vist, at stoffet kan ændre strukturen i kromoso-mer (10).

217

2,6-dimethylpyrazin (CAS nr. 108-50-9)Stoffet er, udover i tobak, identifi ceret i fødevarer som ristede mandler, kaffe, æg, bagte kartofl er, rom, tomater (12) og chokolade (6).

I en teoretisk beregning er det anslået, at der ved pyrolyse omdannes omkring 0,3 % af 2,6-dimethylpyrazin til aminodimethylpyridin og ca. 0,2 % af stoffet omdannes til dimethylethylpyrazin. Ved samme forsøg er det opgivet, at røgen fra en gennemsnitlig cigaret indeholder maksimalt omkring 0,5 μg 2,6-dimethyl-pyrazin (11).


In vitro forsøg, hvor forplantningsorganerne fra hunhamstere udsættes for meget små koncentrationer af stoffet 2,6-dimethylpyrazin, har vist, at LOAL i relation til ciliernes bevægelser er ca. 1,08 x 10-10 μg /l. Ved denne dosis blev bevægel-serne nedsat med ca. 5 %. LOAL i relation til æggestokkens evne til at opfange ægceller er ca. 1,08 x 10-13 μg /l. Ved denne dosis blev evnen til at opfange ægcel-ler nedsat med ca. 3 %. LOAL i relation til æggelederens sammentrækninger er ca. 1,08 x 10-11 μg /l. Ved denne dosis blev sammentrækningerne nedsat med ca. 85 % (3).

Forsøg med mus har vist, at 2,6-dimethylpyrazin har en anti-krampende virk-ning, når en krampetilstand er fremprovokeret af stofferne pentylenetetrazol, 4-methylimidazol samt af elektrochok. Tilstanden hos 50 % af musene blev for-bedret ved doser mellem 114-480 mg/kg, som blev injiceret i bughulen. Man har endvidere fundet, at refl ekserne blev nedsat hos 50 % af musene ved en dosis på gennemsnitlig 840 mg/kg (HD50) (6).


LD50 for 2,6-dimethylpyrazin, injiceret i bughulen, er estimeret til at være ca. 1.080 mg/kg for mus (6).

Ligesom for stoffet 2,5-dimethylpyrazin har forsøg, hvor man har tilført 2,6-dimethylpyrazin til dyrkede æggestoksceller fra hamstere vist, at stoffet har en potent evne til at ændre strukturen i kromosomer (10).

2-ethyl-3-methylpyrazin (CAS nr. 15707-23-0)Ved oral indtagelse af 2-ethyl-3-methylpyrazin hos rotter er LD50, af tobaksindu-strien, anslået til at være ca. 600 mg/kg. Desuden har rotter, der er blevet udsat for 710 mg/kg 2-ethyl-3-methylpyrazin eller derover, vist dødelighed på 100 %.


8.11.


218

Tegn på forgiftning af 2-ethyl-3-methylpyrazin er nedsat respiration og blødende øjne. Forsøgsrotter har ikke vist tegn på forgiftning ved oral indtagelse af ca. 5,31 mg./kg. 2-ethyl-3-methylpyrazin dagligt i 90 dage (13).

I en teoretisk beregning er det anslået, at 0,2 % af 2-ethyl-3-methylpyrazin ved pyrolysen omdannes til isopropenylpyrazin. Røgen fra en gennemsnitlig cigaret indeholder maksimalt omkring 7 μg 2-ethyl-3-methylpyrazin (11).

2-methylpyrazin (CAS nr. 109-08-0)Udover i tobak, er 2-methylpyrazin identifi ceret i mange fødevareemner. Her-under; roastbeef, hvidt brød, kakao, kaffe, ristede peanuts, kartoffelchips, rom, tomater og whisky (14).

En teoretisk beregning angiver, at 2-methylpyrazin ikke omdannes ved pyrolyse. I en artikel angives det, at røgen fra en gennemsnitlig cigaret indeholder maksimalt omkring 12,5 μg 2-methylpyrazin (11).


In vitro forsøg, hvor forplantningsorganerne fra hunhamstere udsættes for meget små koncentrationer af stoffet 2-methylpyrazin, har vist, at LOAL i rela-tion til ciliernes bevægelser er ca. 9,41 x 10-17 μg /l. Ved denne dosis blev bevægel-serne nedsat med ca. 11 %. LOAL, i relation til æggestokkens evne til at opfange ægceller, er ca. 9,41 x 10-16 μg /l. Ved denne dosis blev cilier bevægelserne nedsat med 43 %. LOAL i relation til æggelederens sammentrækninger er ca. 9,41 x 10-16 μg /l. Sammentrækningerne blev nedsat med ca. 61 % ved denne dosis (3).

Forsøg med mus har vist, at 2-methylpyrazin har en antikrampende virkning, når en krampetilstand er fremprovokeret af stofferne pentylenetetrazol, 4-methyli-midazol samt af elektrochok. Tilstanden hos 50 % af musene blev forbedret ved doser mellem 130-580 mg/kg, som blev injiceret i bughulen. Man har endvidere fundet, at refl ekserne blev nedsat hos 50 % af musene ved en dosis på gennem-snitlig 1.250 mg/kg (HD50) (6).


LD50, når stoffet injiceres i bughulen, er estimeret til ca. 1.820 mg/kg. LD50, ved oral indtagelse hos rotter, er af tobaksindustrien estimeret til at være ca. 1.800 mg/kg. (6).

219

Forsøg, hvor man har tilført 2-methylpyrazin til dyrkede æggestokceller fra ham-stere, har vist, at stoffet kan ændre strukturen i kromosomer. Samme forsøg rap-porterede, at 2-methylpyrazin ikke har mutagen effekt (10).

2,3,5,6-tetramethylpyrazin (CAS nr. 1124-11-4)In vivo og in vitro forsøg med hunde og kaniner har vist, at tetramethylpyrazin kan hæmme sammentrækningen på glatmuskulaturen omkring blodkarrene, øge transporten af blod til hjertet samt forhindre blodpladerne i at klistre sammen (3). Intravenøs LD50 hos mus er estimeret til at være 239 mg/kg. (15).

Ved teoretiske beregninger er det anslået, at tetramethylpyrazin ikke omdannes ved pyrolyse. I samme artikel angives, at røgen fra en gennemsnitlig cigaret inde-holder maksimalt omkring 10 μg tetramethylpyrazin (11).

2,3,5-trimethylpyrazin (CAS nr. 14667-55-1)Det rapporteres, at 2,3,5-trimethylpyrazin kan virke irriterende på hud, øjne og øvre del af luftvejene. LD50 for rotter er estimeret til at være ca. 809 mg/kg. NOEL for oral indtagelse hos rotter menes at overstige en dosis på 18 mg/kg, når denne dosis er givet i 90 dage.

In vitro forsøg, hvor forplantningsorganerne fra hunhamstere udsættes for me-get små koncentrationer af stoffet 2,3,5-trimethylpyrazin, har vist, at LOAL for ciliernes bevægelser er ca. 1,22 x 10-13 μg/l. Ved denne dosis blev bevægelserne nedsat med ca. 18 % (insignifi kant p-værdi). LOAL i relation til æggestokkens evne til at opfange ægceller er ca. 1,22 x 10-14 μg/l. Ved denne dosis blev evnen til at opfange ægceller nedsat med ca. 10 % (P-værdi ved students t-test p< 0,05). LOAL i relation til æggelederens sammentrækninger er ca. 22 x 101-13 μg/l. Sam-mentrækningerne blev nedsat med ca. 58 % (P-værdi ved students t-test p< 0,01) ved denne dosis.

Ved teoretisk beregning af pyrolysen anslåes det, at der omdannes ca. 0,1 % af trimethylpyrazin til stoffet ethyldimethylpyrazin og at omkring 0,1 % omdannes til tetramethylpyrazin. I samme artikel angives, at røgen fra en gennemsnitlig cigaret indeholder maksimalt omkring 5 μg trimethylpyrazin.


8.11.


220

2-ethyl-3,5-dimethylpyrazin/

2-ethyl-3,6-dimethylpyrazin (CAS nr. 13925-07-0)

LD50 for rotter, ved optagelse gennem bughulen af stoffet 2-ethyl-3,5(6)-di-methylpyrazin, er af tobaksindustrien estimeret til 119 mg/kg for hanner og 133 mg/kg for hunner. Endvidere viser forsøg udført af tobaksindustrien ikke, at 2-ethyl-3,5(6)-dimethylpyrazin kan have skadelig effekt på DNA. Forsøg tyder på, at 2-ethyl-3,5(6)-dimethylpyrazin hos hunde har en afslappende virkning på glatmuskulaturen i det vaskulære system ved doser på mellem 0,4 og 2 mg/kg indført intravenøst (16).

Ved en teoretisk beregning angives det, at 2-ethyl-3,5(6)-dimethylpyrazin ikke omdannes ved pyrolyse. I samme artikel angives, at røgen fra en gennemsnitlig cigaret indeholder maksimalt omkring 8 μg 2-ethyl-3,5(6)-dimethylpyrazin (11).

2,5-methoxy-3-methylpyrazin (CAS: 2847-30-5)Da det ikke har været muligt at fi nde undersøgelser vedrørende stoffet 2,5-met-hoxy-3-methylpyrazin, omhandler nedenstående i stedet 2-methoxy-3-methylpy-razin, som må antages at have nogenlunde samme egenskaber.

In vitro forsøg, hvor forplantningsorganerne fra hunhamstere udsættes for meget små koncentrationer af stoffet 2-methoxy-3-methylpyrazin, har vist, at LOAL i relation til ciliernes bevægelser er ca. 1,24 x 10-13 μg /l. Ved denne dosis blev bevægelserne nedsat med ca. 18 %. LOAL i relation til æggestokkens evne til at opfange ægceller er ca. 1,24 x 10-16 μg/l. Ved denne dosis blev evnen til at opfange ægceller nedsat med ca. 13 %. LOAL i relation til æggelederens sam-mentrækninger er ca. 1,24 x 10-16 μg /l. Sammentrækningerne blev nedsat med ca. 17 % ved denne dosis (3).

I en artikel angives, at røgen fra en gennemsnitlig cigaret indeholder maksimalt omkring 3 μg 2-methoxy-3-mehtylpyrazin (11).

5-methylquinoxalin (CAS nr. 13708-12-8)Der er ikke fundet noget relevant materiale på stoffet. Stoffet er af IPCS (Inter-national Programme on Chemical Safety) noteret til at være uden sikkerhedsri-siko (17).

221

Reference List

(1) Magers T, Talbot P, DiCarlantonio G, Knoll M, Demers D, Tsai I, et al. Cigarette smoke inhalalation affects the reproductive system of female hamsters. Reproductive Toxycology 1995 Feb 27;9(6):513-25.

(2) Smoke and infertility. Fertility and Sterility 2006;86(5):172-6. (3) Riveles K, Roza R, Arey J, Talbot P. Pyrazine derivatives in cigarette

smoke inhibit hamster oviductal functioning. Reprod Biol Endocrinol 2004 May;12(2):23.

(4) Riveles K, Iv M, Talbot P. Pyridines in cigarette smoke inhibit hamster oviductal functioning in picomolar doses. Reproductive Toxycology 2003;17:191-202.

(5) Harper MJK. Gamete and zygote transport. 2. ed. New York: Raven Press; 2004.

(6) Nishie K, Waiss AC, Keyl AC. Pharmacology of Alkyl and Hydroxyalkyl-pyrazines. Toxycology and Applied Pharmacology 1970;17(1):244-9.

(7) Yamada K, Sano M, Fujihara H, Ohta A. Effect of 2,5-dimethylpyrazine on uterine contraction in late stage of pregnant female rats. Biol Pharm Bull 2003 Nov;26(11):1614-716.

(8) Yamada K, Shimizu A, Ohta A. Effects of 2,5-dimethylpyrazine on reproductive and accessory reproductive organs in female rats. Res Commun Chem Pathol Pharmacol 1992 Jan;75(1):99-107.

(9) Yamada K, Shimizu A, Ohta A. Effects of dimethylpyrazine isomers on reproductive and accessory reproductive organs in male rats. Biol Pharm Bull 1993 Feb;16(2):203-6.

(10) Stich W, Stich H, Rosin M, Powrie W. Mutagenic activity of pyrazine derivates: a comparative stydy with salmonella typhimurium, saccharo-myeces cerevisiae and chinise hamster overy cells. Food & Cosmetics Toxicology 1980;18(6):581-4.


(12) Chemical Information File; 2,6-dimethylpyrazine. RJ Reynolds; 1983 Sep 2. Notes: BN: 503251563-1566. Primær kilde: SLR of Sustituted Pyrazines in Flavor Usage. Vol.1., FEMA, PB-265-531, pgs. 77-80. 115 (1976)

(13) 2-Ethyl-3-Methylpyrazine. RJ Reynolds; 2007. Notes: BN: 507909222-9222. Primær kilde: Unpublished report. Food and Drug Research Laboratories Inc. 1969

(14) Chemical information fi le; 2-Methylpyrazine. 3-8-1984. Ref Type: Data FileNotes: BN: 503250495-0497. Primær kilde: FEMA, op. cit. pgs. 64-66, 110


8.11.


222

(15) Peking Pharmaceutical Industries Laboratory. Pharmacological study on Tetramethyl Pyrazine. Chinese Medical Journal 1978 Jul;4(4):319-22.

(16) Summary of Lorillard Testing Program Results on Material B166; 2-Ethyl-3,5(6)-Dimethylpyrazine. Lorillard Tobacco Company; 1999 Feb 12. Notes: BN: 87246900/6902. Primær kilde: Hazleton Laboratories Amarica Inc. HLA Project No. 642-138, 1984

(17) Summary of Evaluations Performed by the Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives. 6-4-2007. www.inchem.org. Ref Type: Data File

8.12. Planteblade

Planteblade tilsættes tobakken for at forstærke eller bidrage til røgens smag og aroma (1). Plantebladene tilsættes i form af bladmateriale, ekstrakt eller olie, udvundet af blade. På listen over planteblade, der tilsættes tobakken, er peber-mynte, viol, kristtjørn, te og kamille (Se bilag 1). I de følgende afsnit gives en kort gennemgang af nogle af planterne, men da visse af disse aromaforbindelser i høj grad tilsættes i form af olie ekstraheret fra bladene henvises i øvrigt til afsnittet om olier (Se s. 224). Det har generelt ikke været muligt at fi nde litteratur om-handlende pyrolyse af de nedenstående planteblade, men idet næsten alt plante-materiale bl.a. udgøres af cellulosefi bre, må det formodes, at der ved tilsætning af planteblade kan dannes pyrolyseprodukter karakteristisk for cellulosefi bre (Se afsnittet om sukkerstoffer s. 236).

Desuden udgøres oliernes og ekstrakternes smag og aroma som oftest af en kompleks sammensætning af utallige stoffer, som kan være vanskelige at kvanti-fi cere og skelne fra hinanden. Der kan i olier og ekstrakter således indgå stoffer, som kan udgøre en sundhedsrisiko.

Allehånde (CAS: 8006-77-7)Allehånde (Pimenta dioica L. Merr.) tilsættes tobakken i form af olie svarende til 0,00014 mg/cigaret og har til formål at bidrage til smagen (Se bilag 1). Sma-gen beskrives som grøn, sød, urteagtig og krydret, mens aromaen beskrives som blomster- og muldagtig (1).

Der er ikke fundet litteratur omhandlende pyrolyse af allehånde.

223

Kamille (CAS: 8002-66-2 og 8015-92-7)Kamille (Chamamelum nobile) tilsættes tobakken i form af olie og ekstrakt for at bidrage til røgens smag og aroma. Ekstrakten tilsættes i mængder svarende til 0,6 mg/cigaret, mens olien indgår i mængder svarende til 0,00016 mg/cigaret (Se bilag 1). Kamille er en fl erårig urt, der dyrkes i Vesteuropa og Nordafrika (2). Til trods for at den besidder terapeutiske effekter (2), har der været rapporteret tilfælde af allergi over for denne art kamille (3). Som tilsætningsstof i tobak be-skrives smagen af kamille som stærk tobaksagtig med undertoner af græs, mens det også bidrager til røgens aroma med svagt søde blomster- og urteagtige toner (1).

Der er ikke fundet litteratur omhandlende pyrolyse af kamille.

Pebermynte (CAS: 8006-90-4)Pebermynte (Mentha piperita L.) tilsættes ca. 0,829 mg/cigaret og bidrager til smag og aroma (Se bilag 1). Pebermynte er en fl erårig urt, der oprindelig stammer fra Europa, men som nu dyrkes i mange dele af verden (4). Den har en karakteristisk smag og duft og bliver brugt i fødevarer, kosmetik og farmaceutiske produkter (4). Pebermynte besidder mange terapeutiske egenskaber herunder virker den afslappende og lindrende på mave/tarmsystemet. Pebermyntes bidrag til cigaret-smagen og -aromaen beskrives som mint- og urteagtig (1).

Der er ikke fundet litteratur omhandlende pyrolyse af pebermynteblade.

Te (CAS: 84650-60-2)Te laves af bladene fra planten (Camellia sinensis), der i større eller mindre grad undergår fermentering efter høstning (5). Fermenteringen indtræder efter høst-ningen, hvor der, idet bladvævet mases og ødelægges, frigøres enzymer, der om-danner visse af stofferne til smagsstoffer og sorte farvestoffer (6). Det er denne proces, der giver teen sin karakteristiske smag og aroma (6). Te forekommer i tre forskellige varianter alt efter fermenteringsgraden, hvormed der fi ndes fermen-teret te (fx sort te), delvist fermenteret te og ikke-fermenteret te (fx grøn te) (5). Teens aroma formodes at udgøre mere end 300 stoffer (5). Ekstrakt af te tilsæt-tes tobakken i mængder svarende til 0,001 mg/cigaret for at bidrage til smagen (Se bilag 1).

Der er ikke fundet litteratur vedrørende pyrolyse af tobak tilsat teekstrakt.

8.12. • Planteblade

8.12.


224

Yerba mate (CAS: 97676-25-0)

Yerba maté (Ilex paraguarensis) tilsættes som bidrag til smagen og indgår i mæng-der svarende til 0,547 mg/cigaret (Se bilag 1). Yerba mate er et sydamerikansk træ, hvis blade anvendes primært i Argentina, Uruguay, Paraguay og det sydlige Brasilien til at brygge en telignende drik kaldet maté (7). Teen indeholder tan-niner og N-nitroso-forbindelser, der mistænkes for at være kræftfremkaldende (8). Litteraturstudier har vist, at der ved hyppig indtagelse er en øget tendens til kræft i de øvre luftveje (7;8). Det har dog vist sig svært at give et entydigt svar på, eftersom indtagelse af maté er forbundet med social aktivitet, der som oftest også involverer tobak og alkohol. Desuden indtages den af mange, mens den er brændende varm, hvormed vævsbeskadigelse som følge af varme også har været foreslået som en af de karcinogene effekter ved maté (7;8).

Der er ikke fundet litteratur vedrørende pyrolyse eller tilsætning af yerba maté til tobak.

Referencer

(1) Tobacco Flavoring for Smoking Products. RJ Reynolds; 1972 Aug 15. Notes: BN 501521754-1763

(2) Carnat A, Carnat AP, Fraisse D, Ricoux L, Lamaison JL. The aromatic and polyphenolic composition of Roman camomile tea. Fitoterapia 2004 Jan;75(1):32-8.

(3) Allergy to Matricaria chamomilla. RJ Reynolds; 1993 Oct 21. Notes: BN 512040680-0681

(4) McKay DL, Blumberg JB. A review of the bioactivity and potential health benefi ts of peppermint tea (Mentha piperita L.). Phytother Res 2006 Aug;20(8):619-33.

(5) Tea, Coffee, Cocoa, and other Beverages. Philip Morris; 1981. Notes: BN 2056437683-7705

(6) Recent Advantages in Tobacco Science. Vol. 5. Philip Morris; 1979 Oct 31. Notes: BN 20000117371-7504

(7) Goldenberg D, Lee J, Koch WM, Kim MM, Trink B, Sidransky D, et al. Habitual risk factors for head and neck cancer. Otolaryngol Head Neck Surg 2004 Dec;131(6):986-93.

(8) Goldenberg D, Golz A, Joachims HZ. The beverage mate: a risk factor for cancer of the head and neck. Head Neck 2003 Jul;25(7):595-601.

225

8.13. Plantefrø og frugt

Ekstrakt, koncentrat og tørrede dele af plantefrø og frugt tilsættes tobakken med det primære formål at bidrage til smagen (Se bilag 1), hvormed frugtekstrakter fx tilføjer røgen en sød aroma (1). Listen over tilsatte ekstrakter udgøres af ekstrakt fra johannesbrød, kaffebønner, bukkehornsfrø, muskat, svesker, rosin, kakao-bønner, æble og fi gen. I det følgende afsnit vil nogle af disse tilsætningsstoffer blive uddybet.

Kakao (CAS: 84649-99-0 og 8002-31-1)Kakaobønner kommer fra kakaotræet (Theobroma cacao L.), hvis frugtbælge efter høstning åbnes, undergår fermentering og tørres (2). Herefter isoleres bønnerne, og den efterfølgende ristning af dem giver anledning til den karakteristiske ka-kaoaroma, idet der bl.a. dannes pyraziner (2). Pyraziner har en irriterende effekt på luftvejen (Se afsnit om N-aromater s. 211).

Desuden indeholder kakao theobromin og koffein og en lang række af de stof-fer, der ifølge House of Prince i forvejen tilsættes tobakken herunder myresyre, eddikesyre, propionsyre, isobutanol, benzylakolhol og mentol (2). Der henvises til afsnittene omhandlende disse stoffer.

Kakao tilsættes tobakken i form af ekstrakt eller pulver fra både bønne og skal (Se bilag 1) og har til formål at tilføje røgen smag og aroma og sløre nikotinens beske karakter (3).

Pulver fra bønnerne tilsættes i mængder på 0,51-2,61 mg/cigaret. Ekstrakter fra bønnerne udgør 3,50 mg/cigaret, og skaller samt ekstrakt af skallerne tilsættes i mængder svarende til 0,0174 mg/cigaret. Pyrolyse af kakao gav anledning til dannelse af de mættede fedtsyrer palmitin- og stearinsyre (4), og det er blevet foreslået, at de kan forme aerosoler og således binde og transportere nogle af de ellers fl ygtige aromatiske forbindelser, der indgår i røgen (2).

Sveske (CAS: 977010-51-7)Sveske er betegnelsen for en blomme (Prunus domestica), der er tørret uden at undergå fermentering (5). Ekstrakt og koncentrat af svesker tilsættes tobakken for at bidrage til smagen (se bilag 1). Ekstraktionen foregår ved fordampning under vakuum, hvorved der opnås en tyktfl ydende væske med et højt indhold af glukose og fruktose, som danner karcinogene forbindelser ved pyrolyse (der henvises til afsnittet om sukkerstoffer s. 239) (6). Idet ekstrakt fra svesker des-

8.13. • Plantefrø og frugt

8.13.


226

uden indeholder betydelige mængder sorbitol (5) (henvises i øvrigt til afsnit s. 188 omhandlende denne forbindelse). Ekstrakt tilsættes i mængder svarende til 0,029 mg/cigaret, og koncentrat tilsættes i mængder på 0,0000072-0,48 mg/cigaret.

Vanilje (CAS: 8024-06-4)Ekstrakt af vanilje tilsættes tobakken i mængder på 0,029-0,031 mg/cigaret. Vaniljeekstrakt opnås ved ekstraktion med alkohol af vaniljebønnen og har et højt indhold af den aromatiske forbindelse vanillin (7). Vaniljebønner kommer fra den oprindelig mexicanske orkide Vanilla planfolia, efter at den umodne bælg er blevet tørret og fermenteret. Vanillin, der forekommer i op til to vægtpro-cent af vaniliebønnen, udgør det primære bidrag til vaniljesmag og -aroma (8). Smagen, såvel som aromaen af tobak tilsat vanillin, beskrives som sød og vanil-jeagtig (3).

Der er ikke fundet litteratur vedrørende pyrolyse af tobak tilsat vaniljeekstrakt, men der henvises i øvrigt til afsnit og bilag omhandlende vanillin.

Johannesbrød (CAS: 9000-40-2)Johannesbrød tilsættes tobakken i form af ekstrakt fra frøkernerne fra træet Cera-tonia siliqua (9). Der tilsættes, hvad der svarer til 0,11 mg/cigaret. I røgen kommer johannesbrød til udtryk som en sød og nøddeagtig smag, mens røgens aroma bliver mere fyldig (3). Adskillige forsøg med oralt indtag af johannesbrød viste ingen tegn på signifi kant toksicitet af produktet, ligesom Ames test af røg fra cigaretter indeholdende varierende mængder johannesbrød heller ikke viste tegn på karcinogene egenskaber (9). Ved pyrolyse af johannesbrødkernemel blev der dog dannet acetaldehyd og benzen (9), så det bør ikke udelukkes, at tilsætning af ekstrakt af johannesbrød kan have en effekt på røgens toksicitet.

Bukkehornsfrø (CAS: 84625-40-1)Ekstrakt af bukkehornsfrø udgør 0,0022 mg/cigaret og tilsættes tobakken for at bidrage til smagen (Se bilag 1). Bukkehornsfrø kommer fra den etårige plante Trigonella foenum graecum, der hovedsagelig vokser i Indien, Egypten og Mellem-østen (10). Den har inden for naturmedicin været brugt til behandling og lindring af diabetes, idet den indeholder aminosyren, 4-hydroxyisoleucin, der stimulerer insulinsekretionen og øger tolerancen af glukose ved at stimulere bugspytkirt-lens insulinproducerende celler (10). Bukkehornsfrø udviser hverken toksiske,

227

genotoksiske eller mutagene effekter (10;11). Bukkehornsfrø bidrager med fylde, sødme samt toner af nød og ahorn til aromaen og røgsmagen (3).

Der er ikke fundet litteratur vedrørende pyrolyse af tobak tilsat bukkehornsfrø.

Muskat (CAS: 8008-45-5 og 8007-12-3)Muskat er frugten fra træet Myristica fragans, og den bruges ofte til bagning og madlavning (12). Ekstrakt og olie af muskat udgør hver 0,0002 mg/cigaret og tilføjer røgens smag og aroma søde og krydrede toner (3).

Der er ikke fundet litteratur vedrørende pyrolyse af muskat.

Figen (CAS: 90082-21-6 og 977010-51-7)Figen er betegnelsen for frugten fra træet Ficus carica (13). Ekstrakt og koncentrat fra fi genfrugten tilsættes tobakken for at bidrage med sødme til smagen (3;13). Ekstrakten tilsættes i mængder svarende til 1,84 mg/cigaret, mens koncentratet indgår i mængder på 1,19 mg/cigaret.

Der er ikke fundet litteratur vedrørende toksicitet eller pyrolyse af fi genekstrakt.

Rosin (CAS: 977010-51-7)Rosiner er betegnelsen for tørrede druer fra vinplanten Vitis vinifera (1). Rosineks-trakt tilsættes tobakken i mængder svarende til 0,062 mg/cigaret for at bidrage til smagen samt fugtigheden af tobakken (14). Ekstrakten indeholder glukose såvel som fruktose (14), der ved pyrolyse giver anledning til dannelsen af karcinogene forbindelser herunder formaldehyd (der henvises til afsnittet om sukkerstoffer).

Der er ikke fundet litteratur vedrørende pyrolyse af ekstrakt fra netop rosin.

Referencer

(1) Summary of Data on Raisin Juice Concentrate. Covington & Burling; 1993 Jul 23. Notes: BN 89233647-3678

(2) Harllee GC, Leffi ngwell JC. Casing Materials -- Cocoa (Part I). 1979 Mar 9. Notes: BN 1003170245-0250

8.13. • Plantefrø og frugt

8.13.


228

(3) Tobacco Flavoring for Smoking Products. RJ Reynolds; 1972. Notes: BN 501521754-1763

(4) Summary of Data on Cocoa. Covington & Burling; 1993 Dec 8. Notes: BN 89233603-3614

(5) Summary of Data on Prune Juice Concentrate. Covington & Burling; 1986 Oct 15. Notes: BN 503237340-7356

(6) Prune Juice Concentrate. Lorillard; 1983 Dec 3. Notes: BN 01091969-1980

(7) “Vanilla” cigarettes. Philip Morris USA; 1992. Notes: BN 2500114715-4735

(8) A Profi le: An Aroma Chemical - Vanillin. BAT Co.; 1990. Notes: BN 401050755-0760

(9) Summary of Data on Carob Bean Gum and Extract. Covington & Bur-ling; 1993. Notes: BN 89233548-3563

(10) Flammang AM, Cifone MA, Erexson GL, Stankowski LF, Jr. Geno-toxicity testing of a fenugreek extract. Food Chem Toxicol 2004 Nov; 42(11):1769-75.

(11) Summary of Data on Fenugreek Extract, Resin, and Absolute. Philip Morris USA; 1992. Notes: BN 2024055935-5939

(12) Summary of Data on Nutmeg/Mace. Brown & Williamson; 1985. Notes: BN 566617365-7371

(13) Summary of Data on Fig Juice Concentrate. Covington & Burling; 1992 Feb 20. Notes: BN 87618208-8214

(14) Raisin Concentrate. Lorillard; 1982. Notes: BN 00040812-0815

8.14. Essentielle olier i tobakken

Tobaksblandingens særkende samt mærkets specifi kke aroma (smag og duft) er patentbeskyttede opskrifter indeholdende både naturlige og kunstigt fremstillede aromastoffer i form af kemikalier, urter, krydderier og essentielle olier, som til-sættes tobaksprodukterne (1).

19 af de tilsætningsstoffer, der bliver brugt af House of Prince er aromatiske essentielle olier (se tabel 8.14.1). Disse kan bl.a., som det også er nævnt i afsnit-tet om sukker, bruges til at behageliggøre den tørre tobaks kradse og irriterende smag (2).

229

Aromatisk-essentielle olier er nogle koncentrerede hydrofobiske væsker udvun-det fra planter, der indeholder velduftende stoffer i en eller fl ere dele af deres kroppe, fx rødder, træ, bark, stilk/stamme, blade og frugt.

De duftholdige stoffer i essentielle olier er en kompleks blanding af iltholdige forbindelser som alkoholer, aldehyder, ester, ether, ketoner, lactoner, phenoler, phenol ether og terpener, og den særlige duft, som enhver aromatisk olie besid-der, afspejler lige netop den særegne kemiske stofsammensætning i hver plante (3) (tabel 8.14.1).

Essentielle olier er meget fl ygtige, og nogle kan komme i gasfase allerede ved stuetemperatur (4), derfor bliver de for det meste, når de opvarmes i den bræn-dende cigaret, fordampet og overført med røgen til bl.a. rygerens mund, der registrerer den importerede smag og duft (2).

Essentielle olier bliver langtfra kun blandet i tobakken, men sprøjtes også på fi lter, papir osv., i koncentrationer der varierer mellem 0,1-3,0 mg pr. cigaret (5). Derfor bliver de udover optagelsen gennem røgen, desuden direkte optaget af slimhinderne gennem rygerens læber og tunge. På den måde fastholdes rygeren yderligere til cigaretter ved denne ekstra stimulerende effekt (5). Ud over niko-tinen, som er det hovedadditive komponent i cigaretten (6), er de aromatiske smags- og duft-stoffer, der tilsættes tobakken også bidragende til den skadelige og vanedannende effekt (7).


Mange essentielle olier har, udover den medicinale brug, der stammer helt tilbage fra oldtidens Egypten (8), og den karakteristiske aroma, også antibakterielle ef-fekter (9-11). De fl este har tilmed insekttoksiske effekter. Essentielle olier, der indeholder alifatiske aldehyder, carvacrol og thymol har vist sig at være dødelige for nogle insektarter (12). Essentielle olier bliver på grund af deres alsidighed efterhånden uhæmmet brugt i næsten alt, og dette uden en særlig dokumentation for deres metaboliske eller toksiske effekter. Selvom mange essentielle olier er mærket GRAS (Generally Recognized As Safe), er der nogle forskningsdata, der tyder på, at både olierne, som er et kompleks af stoffer, samt deres delstoffer kan forårsage irritation og toksiske effekter hos både dyr og mennesker (13-16).

Toksikologiske studier har vist, at stoffet eugenol, som fi ndes i fx både kanel og muskatolie (tabel 8.14.1) i koncentration på 164,2 mg/l (1 mM) kan forårsage 85 % celledød i rotte-hepatocyte (leverceller) i løbet af fem timers inkubation (17;18). Derudover viste farmakologiske studier, at maksimal koncentration på 328,4 mg (2 mM) af eugenol, giver irritationer i form af cellemembran- skader i mundvævet hos rotter (19;20).

8.14. • Essentielle olier i tobakken

8.14.


230

Stoffer som chamazulen (IC50= 4,41 μM), cis-spiroether (IC50= 2,01 μM) og trans-spiroether (IC50= 0,47 μM), som fi ndes i bl.a. kamilleolie, har gennem far-makologiske studier vist sig at hæmme humane cytochrom P450, en gruppe af enzymer, der er vigtige for metabolismen af farmaka- og xenobiotica-stoffer i kroppen (21).

In vitro farmakologiske studier af ekstrakt af baldrianolie, samt dets hovedkom-ponent valerenic acid, har vist sig at have inhiberende effekter på rotters hjernen-euronale aktivitet. En koncentration på 3mg/ml (40μM) af baldrianolie-ekstrakt hæmmer 29,6 % af den hjerneneuronale aktivitet på rotter, mens en koncentra-tion på 100 μM af valerensyre inducerede en hæmning på 22,2 %. Denne forskel tyder på, at der må fi ndes andre komponenter i baldrianolie-ekstraktet, der yder-ligere bidrager til den inhiberende effekt (22).

Ingefærolie viser gennem Clastogenic studier at være genotoksiske på knogle-nerveceller hos mus i det, der svarer til koncentrationer på 0,6 ml/kg kropsvægt (23).

Toksisk virkning

Essentielle olier kan bestå af mere end 40 kemiske komponenter, hvor nogle af dem er toksiske fra naturen, mens andre kan undergå faseændring og blive toksiske.

Myristicin, som fi ndes i muskatnøddeolie, kan forårsage både hallucinogen- og amfetaminlignende-symptomer hos mennesker (24).

Humane undersøgelser viser, at stoffet cinnamaldehyd, som fi ndes i kanelolie giver toksiske effekter såsom kontakteksem, mens stoffet 1,8-cineol (eucalyptol), som fi ndes i eukalyptusolier (25), giver døsighed, ataksi (mangel på fuld kropsbe-vægelseskontrol), anfald, kvalme, opkastning og kan forårsage koma (16;24;26). 1,8-cineol (eucalyptol) har også vist sig at forårsage allergiske reaktioner hos de mennesker, der ofte er i kontakt med stoffet (27). Stoffet eugenol (i sikkerheds-data mærket sundhedsskadelig og irriterende mod hud) bevirker hallucination, opkastning og hovedpine (16).

α- pinen er et stof, der er normalt forekommende i essentielle olier fx korian-derolie og peberolie osv. (Tabel 8.14.1). α- pinen viser i koncentrationer på mi-nimum 5 % at forårsage kontaktallergi hos mennesker (28). Læs yderligere om α-pinenes fysiologiske samt toksiske virkninger i kap 8 s. 206.

231

8.14.Tabel 8.14.1Essentielle olier

Beskrivelse Virkning Kemisk sammensætning

Referencer

Cinnamon bark oil / kanelbarkolie

Den skarpe smag kommer fra cin-namaldehyd.

allergi cinnamaldehyd (CAS 104-55-2, lokalirriterende)eugenol (CAS 97-53-0, sundheds-skadelig)β-caryophyllen (CAS 87-44-5) linalool (CAS 78-70-6, lokalirri-terende)α- pinene (CAS 80-56-8, sund-hedsskadelig og miljøfarlig) β-pinen

(24;25;29-32)

Guaiac wood oil Er et duftstof som bruges i sæbe. Kommer fra bulnesia sarmi-entoi træ. Olien kommer fra træ og savsmuld. Olien har en mild rosenlignende duft.

Lettere af-førende

Aglycone oleanolsyreGuaiolGuaiacin

(32)

Cardamom oil / karde-mommeolie

Kardemomme er en aromatisk plante, der bruges som krydderi i madlavning, par-fume og medicin.

1,8-Cineol (CAS 470-82-6, brand-farlig)α-Terpineollimonen (CAS 5989-27-5, lokal-irriterende og miljøfarlig)..α- pinen (CAS 80-56-8, sund-hedsskadelig og miljøfarlig) β-pinen

(25;33)



232

Essentielle olier


Referencer

Orange oil / appelsinolie

Er en essensolie produceret fra en kirtel inde i skorpen af ap-pelsinfrugten. Limonene er det hovedkompo-nent, der giver orangeolien sin karakteristiske aroma. Bruges i parfume og som duftstof i hus-holdnings- rengø-ringsmidler.

Allergi d-limonen (CAS 5989-27-5, lokal-irriterende og miljøfarlig).α- pinene (CAS 80-56-8, sund-hedsskadelig og miljøfarlig)linalool(CAS 78-70-6, lokalir-riterende)β-pinenep-cymenosv.

(30;33-35)

Coriander oil / koriander olie

Har citrusover-tone med en sæbeagtig, ram duft.

α- pinene (CAS 80-56-8, sund-hedsskadelig og miljøfarlig) β-pinenp-cymen phellan-dren linalool (CAS 78-70-6, lokalir-riterende)borneol (CAS 464-45-9, meget brandfarlig)decyl aldehyde myrcenterpinenchamphor

(25;28;36;37)

Caraway seed oil/ kommen olie

Olien udvindes fra frugterne, som har anislig-nende smag og aroma. Bruges som duftstof i mad, sæbe, lotion og parfume.

carvon,Dlimonendihydrocarvon hydrocarveol

(32)

Valerian /baldrian olie

Er meget skarp, minder om en meget lagret ost eller mælk. Bru-ges i naturlæge-midler mod uro og søvnbesvær.

Virker anxiolytisk, nervebero-ligende, og søvndys-sende.

valerensyre (22;38)

233

Essentielle olie


Referencer

Ginger oil / ingefær olie

Har en stærk smag med en sød og krydret aroma

zingiberenα- farnesenarcurcumen1,8- cineol (CAS 470-82-6, brand-farlig) linalool (CAS 78-70-6, lokalir-riterende)

(39)

Bois de Rose oil/rosen olie

Er olieekstrakt fra adskillige typer rosenkronblade. Meget brugt i parfume.

Allergi (40)

Geranium rose oil rosen olie

Allergi α- pinen (CAS 80-56-8, sund-hedsskadelig og miljøfarlig)β-pinenIsomenthonLinalool (CAS 78-70-6, lokalir-riterende)guaia-6,9-dien citronellylformat citronellolgeraniol (CAS 106-24-1, lokalir-riterende)

(25;40)

Palmarosa oil / rosen olie

Geraniol (95 %) (CAS 106-24-1, lokalirriterende)

(25)


8.14.


234

Essentielle olie


Referencer

Buchu leaf oil

En bladolie fra sydafrikanske agathosma betu-lina og agathosma crenulata. Begge arter er rige på essentielle olier, der har en duft af frugt. I dag bruges de som smagsstof i te, slik og alkohol. Traditionelt blev de brugt til ma-vetarm- og urin-svejssygdomme.

Allergi. limonen (+)-menthon 8-9-isomenthon pulegone(-)-cis (+)- trans-8-mercapto-p-menth-3-on

(32)

Chamomile fl ower oil /kamilleblomst olie

Den primære aktive ingrediens i olien er bisabolol. Bisabolol har en svag sød blom-steragtig aroma og bruges som duftstof i kos-metik, fordi den har hudhelende effekt.

ChamazulenAzulene (CAS 275-51-4)Farnesenβ- og α- bisabolol oxidα- decycloether.α- pinen(CAS 80-56-8, sund-hedsskadelig og miljøfarlig)cis- og trans-spi-roether

(21;25;28;32)

ylang ylang olie

Kommer fra Canagatræets blomster og in-deholder stoffer som benzylalco-hol, der giver den karakteristiske aroma i olien

Bezylalkoholα- pinen(CAS 80-56-8, sund-hedsskadelig og miljøfarlig)

(25;28)

235

Timian olie Antiseptisk, krampestil-lende og antimikro-biel

Thymolcarvacrolα- pinene (CAS 80-56-8, sund-hedsskadelig og miljøfarlig) Limonen (CAS 5989-27-5, loka-lirriterende og miljøfarlig). Linalool(CAS 78-70-6, lokalirri-terende)1,8- cineol (CAS 470-82-6, brand-farlig)osv.

(41;42)

Spearmint olie

Det er stoffet Carvon, som giver spearmin-tolien sin karakte-ristiske duft.

Allergi Carvon 50 %(CAS 6485-40-1, sund-hedsskadelig )Limonen (CAS 5989-27-5, lokal-irriterende og miljøfarlig).PinenPhellandrenDipenten (CAS 68956-56-9, lokal-irriterende og miljøfarlig)Cineol (CAS 106-24-1, lokalirri-terende)Linalool(CAS 78-70-6, lokalir-riterende)Dihydrocuminyl alkoholdehydrocarveol

(43;44)

Konklusion

Tilsyneladende ser det ud til, at brugen af essentielle olier er generelt stigende (3;13-16). Derfor er det yderst nødvendigt, at fl ere sikkerhedsstudier foretages på området, før man bruger det i så stort omfang, som man gør i dag. Især da fl ere af olierne består af mange forskellige forbindelser, og en del har en eller anden form for toksikologisk effekt, dog uden at man kender disse effekter godt nok.


8.14.


236

Reference List

(1) Gaworski CL, Heck JD, Bennett MB, Wenk ML. Toxicologic evaluation of fl avor ingredients added to cigarette tobacco: skin painting bioassay of cigarette smoke condensate in SENCAR mice. Toxicology 1999;139(1-2):1-17.Notes: Toxicologic evaluation of fl avor ingredients added to cigarette tobacco: skin painting bioassay of cigarette smoke condensate in SENCAR mice

(2) Allen RP. Tobacco. 1932. Notes: BN: 2063014

(3) Joy PP, Mathew S, Jose G, and Joseph J. Aromatic plants. Aromatic plants Tropical Horticulture Vol 2 2001;2:633-733.

(4) de Groot AC, Frosch PJ. Adverse reactions to fragrances. A clinical review. Contact Dermatitis 1997;36(2):57-86.

(5) Harlow. FLAVOR ENHANCED CIGARETTES AND CIGARS. 1966. Notes: BN:3397700

(6) Mansvelder HD, McGehee DS. Cellular and synaptic mechanisms of nicotine addiction. J Neurobiol 2002;53(4):606-17.Notes: Cellular and synaptic mechanisms of nicotine addiction

(7) Dr.Armando Pacher DrEK. The power of addiction. Steering Commit-tee, Scientifi c Committee 1999.Notes: The power of addiction

(8) Robins JL. The science and art of aromatherapy. J Holist Nurs 1999;17(1):5-17.Notes: The science and art of aromatherapy

(9) Friedman M, Henika PR, Levin CE, Mandrell RE. Antibacterial activi-ties of plant essential oils and their components against Escherichia coli O157:H7 and Salmonella enterica in apple juice. J Agric Food Chem 2004;52(19):6042-8.Notes: Antibacterial activities of plant essential oils and their compo-nents against Escherichia coli O157:H7 and Salmonella enterica in apple juice

(10) Matan N, Rimkeeree H, Mawson AJ, Chompreeda P, Haruthaithanasan V, Parker M. Antimicrobial activity of cinnamon and clove oils un-der modifi ed atmosphere conditions. Int J Food Microbiol 2006 Mar 15;107(2):180-5.Notes: Antimicrobial activity of cinnamon and clove oils under modifi ed atmosphere conditions

(11) Valero M, Frances E. Synergistic bactericidal effect of carvacrol, cinna-maldehyde or thymol and refrigeration to inhibit Bacillus cereus in carrot broth. Food Microbiol 2006 Feb;23(1):68-73.

237

Notes: Synergistic bactericidal effect of carvacrol, cinnamaldehyde or thymol and refrigeration to inhibit Bacillus cereus in carrot broth

(12) Sampson BJ, Tabanca N, Kirimer N, Demirci B, Baser KH, Khan IA, et al. Insecticidal activity of 23 essential oils and their major compounds against adult Lipaphis pseudobrassicae (Davis) (Aphididae: Homoptera). Pest Manag Sci 2005 Nov;61(11):1122-8.Notes: Insecticidal activity of 23 essential oils and their major com-pounds against adult Lipaphis pseudobrassicae (Davis) (Aphididae: Homoptera)

(13) Bielory L. ’Complementary and alternative medicine’ population based studies: a growing focus on allergy and asthma. Allergy 2002 Aug;57(8):655-8.Notes: DA - 20020717

(14) Niggemann B. Side-effects of complementary and alternative medicine. Blackwell munksgaard, 35 norre sogade, po, Box 2148, DK-1016 Copen-hagen, Denmark 2003 Aug;58(8):707-16.

(15) Schafer T, Riehle A, Wichmann HE, Ring J. Alternative medicine in aller-gies - prevalence, patterns of use, and costs. Allergy 2002 Aug;57(8):694-700.Notes: DA - 20020717

(16) Woolf AD. Herbal remedies and children: do they work? Are they harm-ful? Pediatrics 2003 Jul;112(1 Pt 2):240-6.Notes: DA - 20030702

(17) Janes SE, Price CS, Thomas D. Essential oil poisoning: N-acetylcysteine for eugenol-induced hepatic failure and analysis of a national database. Eur J Pediatr 2005 Aug;164(8):520-2.Notes: Essential oil poisoning: N-acetylcysteine for eugenol-induced hepatic failure and analysis of a national database

(18) Thompson DC, Constantin-Teodosiu D, Moldeus P. Metabolism and cytotoxicity of eugenol in isolated rat hepatocytes. Chem Biol Interact 1991;77(2):137-47.Notes: Metabolism and cytotoxicity of eugenol in isolated rat hepatocy-tes

(19) Burt* S. Essential oils their antibacterial propertiesand potentialapplica-tions in foods. Department of Public Health and Food Safety, Faculty of Veterinary Medicine, University of Utrecht, P O Box 80175,3508 TD Utrecht, The Netherlands 2004 Mar 3;223â€“.

(20) Manabe A, Nakayama S, Sakamoto K. Effects of essential oils on ery-throcytes and hepatocytes from rats and dipalmitoyl phosphatidylcholine-liposomes. Jpn J Pharmacol 1987 May;44(1):77-84.Notes: Effects of essential oils on erythrocytes and hepatocytes from rats and dipalmitoyl phosphatidylcholine-liposomes


8.14.


238

(21) Ganzera M, Schneider P, Stuppner H. Inhibitory effects of the essential oil of chamomile (Matricaria recutita L.) and its major constituents on human cytochrome P450 enzymes. Life Sci 2006 Jan 18;78(8):856-61.Notes: Inhibitory effects of the essential oil of chamomile (Matricaria recutita L.) and its major constituents on human cytochrome P450 enzy-mes

(22) Yuan CS, Mehendale S, Xiao Y, Aung HH, Xie JT, ng-Lee MK. The gamma-aminobutyric acidergic effects of valerian and valerenic acid on rat brainstem neuronal activity. Anesth Analg 2004 Feb;98(2):353-8, table.Notes: The gamma-aminobutyric acidergic effects of valerian and valer-enic acid on rat brainstem neuronal activity

(23) Mukhopadhyay MJ, Mukherjee A. Clastogenic effect of ginger rhizome in mice. Phytother Res 2000 Nov;14(7):555-7.Notes: DA - 20001129

(24) Woolf A. Essential oil poisoning. J Toxicol Clin Toxicol 1999;37(6):721-7.Notes: Essential oil poisoning

(25) Thomas J. Aromatic and Medicinal Plants Research Station, Odakkali, Asamannoor P.O. Agronomic Practices for Aromatic and Medicinal Plants Kerala Agricultural University (Aromatic and Medicinal Plants Research Station, Odakkali, Asamannoor P O ) and Directorate of Arecanut & Spices Development (Min of Agri , Govt of India), Calicut, Ke 2000.Notes: Aromatic and Medicinal Plants Research Station, Odakkali, Asam-annoor P.O

(26) Darben T, Cominos B, Lee CT. Topical eucalyptus oil poisoning. Australas J Dermatol 1998 Nov;39(4):265-7.Notes: Topical eucalyptus oil poisoning

(27) Carson CF, Riley TV. Safety, effi cacy and provenance of tea tree (Melaleuca alternifolia) oil. Contact Dermatitis 2001 Aug;45(2):65-7.Notes: Safety, effi cacy and provenance of tea tree (Melaleuca alternifolia) oil

(28) Dharmagunawardena B, Takwale A, Sanders KJ, Cannan S, Rodger A, Ilchyshyn A. Gas chromatography: an investigative tool in multiple allergies to essential oils. Contact Dermatitis 2002 Nov;47(5):288-92.Notes: Gas chromatography: an investigative tool in multiple allergies to essential oils

(29) Gérald Remaud *AADYMGGMaGJM. Authentication of Bitter Almond Oil and Cinnamon Oil: Application of the SNIF-NMR Method to Benzaldehyde. J Agric Food Chem , 1997;45:4042-8.Notes: Authentication of Bitter Almond Oil and Cinnamon Oil: Applica-tion of the SNIF-NMR Method to Benzaldehyde

239

(30) Jung P. Mechanical irritation triggering allergic contact dermatitis from essential oilsin a masseur. FAZ -- Floridsdorf Allergy Center, Vienna, Austria science@faz at 2006 May;54(5):297-9.

(31) Upali MS. Volatile Constituents of Cinnamon (Cinnamomum zeylani-cum) Oils. J Agric Food Chem 1978;Vol. 26.Notes: Volatile Constituents of Cinnamon (Cinnamomum zeylanicum) Oils

(32) Prof.Dr.Hatem El-Gabaly MoHaP. Monograph for Herbal Medicinal Products. Central Administration of Pharmaceutical Affairs (CAPA) In collaboration with World Health Organization(WHO) 2007;196.

(33) Monti D, Chetoni P, Burgalassi S, Najarro M, Saettone MF, Boldrini E. Effect of different terpene-containing essential oils on permeation of estradiol through hairless mouse skin. Int J Pharm 2002 Apr 26;237 (1-2):209-14.Notes: Effect of different terpene-containing essential oils on permea-tion of estradiol through hairless mouse skin

(34) Veriotti T, Sacks R. High-speed characterization and analysis of orange oils with tandem-column stop-fl ow GC and time-of-fl ight MS. Anal Chem 2002 Nov 1;74(21):5635-40.Notes: High-speed characterization and analysis of orange oils with tandem-column stop-fl ow GC and time-of-fl ight MS

(35) Weiss ER, Pika J, Braddock RJ. Isolation and identifi cation of terpene chlorohydrins found in cold-pressed orange oil. J Agric Food Chem 2003 Apr 9;51(8):2277-82.Notes: Isolation and identifi cation of terpene chlorohydrins found in cold-pressed orange oil

(36) Axel D. coriander (coriandrum sativum L.). Promoting the conservation and use of underutilized and neglected crops 3 Institute of Plant Gene-ticsand Crop Plant Research, Gatersleben/ International Plant Genetic Resources Institute,Rome 1996.

(37) Gil A, De La Fuente EB, Lenardis AE, Lopez Pereira M, Suarez SA, Bandoni A, et al. Coriander essential oil composition from two genotypes grown in different environmental conditions. J Agric Food Chem 2002 Apr 8;50(10):2870-7.Notes: Coriander essential oil composition from two genotypes grown in different environmental conditions

(38) Oliva I. Neuropharmacological profi le of hydroalcohol extract of Valeriana edulis ssp.procera roots in mice. Facultad de QuÃmica, Depar-tamento de Farmacia, Universidad Nacional AutÃ³noma deMÃ©xico, Ciudad Universitaria Coyoacan 04510, MÃ©xico D F , MÃ©xico 2004 Apr;18(4):290-6.

(39) Wohlmuth H, Smith MK, Brooks LO, Myers SP, Leach DN. Essential oil composition of diploid and tetraploid clones of ginger (Zingiber offi ci-


8.14.


240

nale Roscoe) grown in Australia. J Agric Food Chem 2006;54(4):1414-9.Notes: Feb 22Essential oil composition of diploid and tetraploid clones of ginger (Zingiber offi cinale Roscoe) grown in Australia

(40) Larsen W, Nakayama H, Fischer T, Elsner P, Frosch P, Burrows D, et al. Fragrance contact dermatitis: a worldwide multicenter investigation (Part II). Contact Dermatitis 2001 Jun;44(6):344-6.Notes: Fragrance contact dermatitis: a worldwide multicenter investiga-tion (Part II)

(41) Cosentino S, Tuberoso CI, Pisano B, Satta M, Mascia V, Arzedi E, et al. In-vitro antimicrobial activity and chemical composition of Sardinian Thymus essential oils. Lett Appl Microbiol 1999 Aug;29(2):130-5.Notes: DA - 19991014

(42) Guynot ME, Ramos AJ, Seto L, Purroy P, Sanchis V, Marin S. Antifungal activity of volatile compounds generated by essential oils against fungi commonly causing deterioration of bakery products. J Appl Microbiol 2003;94(5):893-9.Notes: DA - 20030415

(43) Francalanci S, Sertoli A, Giorgini S, Pigatto P, Santucci B, Valsecchi R. Multicentre study of allergic contact cheilitis from toothpastes. Contact Dermatitis 2000 Oct;43(4):216-22.Notes: Multicentre study of allergic contact cheilitis from toothpastes

(44) Skrebova N, Brocks K, Karlsmark T. Allergic contact cheilitis from spearmint oil. Contact Dermatitis 1998 Jul;39(1):35.Notes: Allergic contact cheilitis from spearmint oil

8.15. Karamelfarve

(CAS nr. 8028-89-5)

Karamelfarve refererer til et stort antal dårligt defi nerede og komplekse forbin-delser, der er produceret ved en termisk modifi kation af forskellige kulhydrater tilsat forskellige syrer, baser og salte (1). Karamelfarve opdeles i fi re forskellige klasser, som afviger fra hinanden med hensyn til produktionsforhold, kemiske og fysiske egenskaber og anvendelse i industrien. Opdelingen i klasser er baseret på, hvorvidt ammoniumkomponenter, sulfi tkomponenter, ammonium- og sulfi t-komponenter eller ingen af delene bliver tilsat ved produktionen af karamelfarve (2).

241

Karamel-farve I

Karamel-farve II

Karamel-farve III

Karamel-farve IV

Ammonium Nej Nej Ja Ja

Sulfi t Nej Ja Nej Ja

I industrien bliver karamelfarve brugt som et farve- eller smagsstof (1). Karamel-farve benyttes som et smagsstof i cigaretter (Se bilag 1).


I dette afsnit bliver der refereret til studier, der bruger 2-acetyl-4(5)-tetrahydro-xybutyl imidazole (THI) som eksponering. Dette skyldes, at fl ere af undersøgel-serne har vist, at THI er det toksiske stof i karamelfarve (3).

Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt karamelfarves toksi-kologiske virkninger i forbindelse med rygning eller inhalation.

I et studie, hvor mus blev udsat for en enkelt dosis (20 ml/kg kropsvægt) kara-melfarve I, blev der ikke fundet evidens for, at karamelfarve I er genotoksisk eller har toksisk effekt på knoglemarven (4).

I et studie af MacKenzie et al. (5) blev rotter givet karamelfarve II gennem drik-kevandet i doser på 0-16 g/kg i mindst 13 uger. Resultaterne viser, at karamelfarve II ikke havde en toksisk effekt på rotternes hæmatologi, patologi eller blodkemi.

Flere studier har vist, at karamelfarve III og THI kan forårsage en reduktion i det totale antal blodlymfocytter hos rotter (6-11). Lymfocytter kan inddeles i store granulære og små lymfocytter. Houben et al. (7) og Gobin et al. (8) har vist, at det kun er de små lymfocytter, der reduceres, nærmere betegnet B-cellerne og T-cellerne. Flere studier har rapporteret, at graden af reduktionen i lymfocyt-ter er afhængig af vitamin B6-statusen i rotterne, således at et forøget niveau af vitamin B6 i diæten kan formindske reduktion af blodlymfocytter (6-8;12). I et studie af Phillips et al. (12) blev det fundet, at den maksimale reduktion i lymfocytniveauet forekommer indenfor de første 24 timer, og rotterne genvandt hurtigt det normale lymfocytniveau. Dette studie indikerer, at det aktive stof i ka-ramelfarve virker hurtigt, og at effekten er reversibel. Der er også udført lignende studier på mus, men her viser studierne ikke en entydig tendens. Et enkelt studie har fundet, at THI kan forårsage reduceret lymfocytniveau (13), mens to andre studier ikke fandt nogen effekt af karamelfarve III på lymfocytniveauet (14;15). I et studie udført på frivillige mennesker med en marginal vitamin B6 mangel, blev

8.15. • Karamelfarve

8.15.


242

der ikke fundet nogen toksikologisk effekt af karamelfarve III efter eksponering i syv dage på et niveau med ADI (16). Dette studie indikerer, at mennesker er mindre sensitive overfor THI end rotter.

Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt karamelfarve IVs toksikologiske virkninger.

PyrolyseDet har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt karamelfarves py-rolyse.

Reference List

(1) John J. Mutagenicity and carcinogenicity of angelica root extract, cou-marin, caramel, eugenol, orange peel oil, and invert sugar. Philip Morris; 1981 May 18. Notes: BN: 1000123610-3618

(2) Licht BH, Shaw K, Smith C, Mendoza M, Orr J, Myers DV. Charac-terization of Caramel Colours I, II and III. Food Chem Toxicol 1992 May;30(5):375-82.

(3) Sinkeldam EJ, de Groot AP, van den BH, Chappel CI. The effect of pyridoxine on the number of lymphocytes in the blood of rats fed cara-mel colour (III). Food Chem Toxicol 1988 Mar;26(3):195-203.

(4) Adams K, Allen JA, Brooker PC, Jones E, Proudlock RJ. Assessment of the genotoxic potential of Caramel Colour I in four short-term tests. Food Chem Toxicol 1992 May;30(5):397-402.

(5) MacKenzie KM, Carter JL, Petsel SR, Chappel CI, Emerson JL, Stanley J. Subchronic toxicity study of Caramel Colour II in F344 rats. Food Chem Toxicol 1992 May;30(5):411-6.

(6) Houben GF, Kuijpers MH, van LH, Penninks AH, Sinkeldam EJ, Seinen W. Effects of ammonia caramel and tetrahydroxybutylimidazole on the immune system of rats. Arch Toxicol Suppl 1989;13:183-7.

(7) Houben GF, van den BH, Kuijpers MH, Lam BW, van LH, Seinen W, et al. Effects of the color additive caramel color III and 2-acetyl-4(5)-te-trahydroxybutylimidazole (THI) on the immune system of rats. Toxicol Appl Pharmacol 1992 Mar;113(1):43-54.

(8) Gobin SJ, Legg RF, Paine AJ, Phillips JA. The effect of 2-acetyl-4-tetra-hydroxybutylimidazole on lymphocyte subsets in peripheral blood of the rat. Int J Immunopharmacol 1989;11(8):937-46.

(9) Gaunt I.F. Short-term study in the rat on two caramels produced by variations of the ammonia process. Lorillard; 1977. Notes: BN: 87462916-2928

243

(10) Evans JG, Butterworth KR, Gaunt IF, Grasso P. Long-term toxicity study in the rat on a caramel produced by the ’half open-half closed pan’ am-monia process. Food Cosmet Toxicol 1977 Dec;15(6):523-31.

(11) MacKenzie KM, Boysen BG, Field WE, Petsel SR, Chappel CI, Emer-son JL, et al. Toxicity studies of Caramel Colour III and 2-acetyl-4(5)-tetrahydroxybutylimidazole in F344 rats. Food Chem Toxicol 1992 May;30(5):417-25.

(12) Phillips JA, Paine AJ. Effect of pyridoxine on the disposition and lym-phopenic effects of 2-acetyl-4(5)-tetrahydroxybutyl imidazole in the rat. Lorillard; 1989 Jun 30. Notes: BN: 87462908-2915

(13) Iscaro A, Mackay IR, O’Brien C. Lymphopenic effects on mice of a component of ammonia caramel, 2-acetyl-4(5)-tetrahydroxybutylimida-zole (THI). Immunol Cell Biol 1988 Oct;66 ( Pt 5-6):395-402.

(14) Thuvander A, Oskarsson A. Effects of subchronic exposure to Caramel Colour III on the immune system in mice. Food Chem Toxicol 1994 Jan;32(1):7-13.

(15) Hagiwara A, Shibata M, Kurata Y, Seki K, Fukushima S, Ito N. Long-term toxicity and carcinogenicity test of ammonia-process caramel colouring given to B6C3F1 mice in the drinking-water. Food Chem Toxi-col 1983 Dec;21(6):701-6.

(16) Houben GF, Abma PM, van den BH, van DW, van LH, Penninks AH, et al. Effects of the colour additive caramel colour III on the immune system: a study with human volunteers. Food Chem Toxicol 1992 Sep;30(9):749-57.

8.16. Sukkerstoffer

Sukkerarter som sakkarose, glukose og fruktose forekommer naturligt i tobakken (1;2), men går i større eller mindre grad tabt under tørringsprocessen afhængig af den anvendte tørremetode (3;4). Sukkerarter og andre sukkerforbindelser bliver tilsat tobakken og papiret for at bidrage til smagen (5;6) og aromaen (7), men har ligeledes til formål at forhindre tobakken i at udtørre samt at regulere dens pH (8;9). Tilsætning af sukkerstoffer øger røgens indhold af syrer, hvilket medfører en lavere pH af tobaksrøgen og derved reduceres irritation og smagen mildnes (4;10).

Sukkerstoffer bliver som oftest tilsat i fl ydende form, herunder sirupper frem-stillet af ekstrakter fra majs, ahorn, sukkerrør og sukkerroer. De er til trods for deres forskellige oprindelser sammensat af simple sukkerenheder kaldet sakkari-der. Således er invertsukker primært en blanding af fruktose og glukose (6), mens

8.16. • Sukkerstoffer

8.16.


244

ahornssirup har et højt indhold af sakkarose (2;5), og rørsukkersirup næsten består af lige dele fruktose, glukose og maltose (2). Ingen af dem er sundheds-skadelige ved indtagelse (5;11), men fælles for dem er, at der ved pyrolyse af dem, bliver dannet en del toksiske forbindelser.

Sammensætningen og mængden af disse pyrolyseprodukter varierer alt efter suk-kerindholdet i tilsætningsstofferne. Studier har dog vist, at der er en signifi kant sammenhæng mellem øget tilsætning af sakkarider og øget formaldehydindhold i hovedstrømsrøgen (2).

I det følgende afsnit vil sakkaridernes pyrolyseprodukter blive gennemgået. Afsluttende vil invertsukker, cellulosefi bre og sakkarose blive uddybet. Det skal dog understreges, at cellulosefi bre, i kraft af at være sammensat af mange og oftest forskellige sukkerenheder, ikke kan sammenlignes fuldstændigt med de tid-ligere nævnte sukkerblandinger, der er mere simple i deres sammensætning (4).

Pyrolyse

Pyrolyseprodukterne for de forskellige sukre i tobak er ens, mens mængderne varierer mellem sukkerarterne. Tilsætning af sukkerstoffer øger primært røgens indhold af acetaldehyd, formaldehyd, acetone, acrolein og furaner (11).Formaldehyd, der herunder er fundet ved pyrolyse af bl.a. rørsukker, invertsuk-ker, sirupper, fruktose, glukose, ahornssirup og majssirup, klassifi ceres af IARC (International Agency for Research on Cancer) som værende et gruppe 1 karci-nogen, hvormed det er karcinogent for mennesker (2). Dannelsen af acetalde-hyd og acrolein, der begge er stærkt irriterende stoffer (4;12) er ligeledes blevet observeret ved pyrolyse af fruktose, glukose, sakkarose og cellulose (2). Studier tyder desuden på at anvendelse af sukkerstoffer som tilsætningstoffer i tobak kan være med til at fremme afhængighed via en synergisk reaktion med acetaldehyd og nikotin (4).

Invertsukker (CAS: 8013-17-0)Invertsukker er et produkt sammensat af fruktose og glukose til tider med spor af sakkarose (6). Det tilsættes tobakken i mængder på 35.300-62.000 ppm og bidrager til cigarettens smag (6;13). Invertsukker fremstilles ud fra rørsukker (sakkarose), der bl.a. tilsættes saltsyre og natriumkarbonat, hvorved en fl ydende sukkermasse opnås (14).

Intet tyder på, at invertsukker har en mutagen eller karcinogen effekt, i sin ikke-pyrolyserede form (14), men som det nu bliver beskrevet, kan der ved pyrolyse af invertsukker dannes nogle stoffer, som er kræftfremkaldende.

245

Pyrolyse

Ved pyrolyse af invertsukker dannes furfural, 5-(hydroxymethyl)-2-furfural, le-voglucosan, formaldehyd, acetaldehyd og furan (6). Studier foretaget ved pyro-lyse af tobak med forskellige niveauer af tilsatte smagsstoffer herunder invert-sukker viser, at netop invertsukker er ansvarlig for en stor del af dannelsen af formaldehyd (13).

Toksikologi og fysiologisk virkning af formaldehydFormaldehyd er en brændbar, farveløs gas, der virker irriterende på øjne og luft-veje, og som i nogle tilfælde kan føre til lokal rødme, hævelse og smerte af disse regioner (15).

Studier på rotter udsat for røg fra tobak indeholdende stigende mængder af invertsukker viste vævsforandringer i den øverste del af rotternes luftveje, og denne tendens blev kædet sammen med den øgede udvikling af formaldehyd (6). Der blev foretaget målinger på tobak indeholdende op til 100.000 ppm, og i den forbindelse blev der fastsat en NOEL grænse på 50.000 ppm (6), hvormed cigaretter indeholdende mere end 50.000 ppm invertsukker kan udgøre en risiko for vævsforandringer i luftvejene hos mennesker.

Nyere studier, hvor aber blev udsat for varierende mængder af formaldehyd, har dog vist, at formaldehydkoncentrationer på helt ned til 6 ppm (LOEAL) medfø-rer vævsforandringer og celledød i dyrenes luftveje (15).

Formaldehyd forekommer både i hovedstrøms- og sidestrømsrøgen, og målinger af formaldehydniveauer foretaget for hver enkelt sug af en cigaret viser desuden, at koncentrationen af formaldehyd er højest i det allerførste sug af cigaretten med værdier på op til 44 % af den totale formaldehydkoncentration i cigaretten (2).

Cellulosefi bre (CAS: 9004-34-6)Cellulosefi bre er lange kulhydratforbindelser sammensat af varierende sukker-enheder. Således indgår der i cellulosefi bre forskellige sukkerstoffer, som kan have hver deres betydning for dannelsen af pyrolyseprodukter. Cellulosefi bre forekommer naturligt i tobakken, men tilsættes ligeledes som bindemiddel (2;13), hvorved de, som de andre sukkerblandinger, ikke nødvendigvis bidrager til sma-gen.


8.16.


246

Pyrolyse

Studier har vist, at der er en sammenhæng mellem mængden af tilsatte cellulose-fi bre til tobak og en øget udvikling af formaldehyd, acrolein og propionaldehyd under pyrolyse (13).

Cellulosefi bre giver som tidligere nævnt desuden anledning til pyrolyseprodukter som fl ygtige aldehyder og levoglucosan (4). I det følgende vil acrolein og det fl ygtige aldehyd, acetaldehyd, blive beskrevet.

Toksikologi og fysiologisk virkning af acroleinAcrolein optræder i mængder på 18-98 μg pr. cigaret (12). Acrolein er en kraftig irritant og har en omfattende toksisk effekt, herunder på cellerne i luftvejen (12). Studier har vist, at acrolein i mængder svarende til, hvad der fi ndes i en cigaret, hæmmer T-cellernes produktion af interleukin (IL-2) (10). Således har acrolein en negativ effekt på immunforsvarets advarselssystem, idet det hæmmer dan-nelsen af et af de signalstoffer, der er med til at fremkalde en immunrespons. Acrolein interagerer med DNA og forårsager mutationer, mens acrolein i sig selv også hæmmer reparationen af sådanne interaktioner (12). Som beskrevet i det følgende afsnit, er acrolein ligeledes med til at hæmme nedbrydelsen af acetal-dehyd (4).

Toksikologi og fysiologisk virkning af acetaldehydPyrolyse af cellulose medfører, sammenlignet med pyrolyse af andre sukkerstof-fer, dannelsen af store mængder af acetaldehyd, der er et fl ygtigt aldehyd (2). Det kan forårsage irritation og hæmme fi mrehårene i luftvejenens bevægelser (4), hvilket medfører en reduceret transport af slim og andet væk fra luftvejene. Det er blevet klassifi ceret som kræftfremkaldende i dyr, og det forventes at være karcinogent for mennesker (4). Acetaldehyd er desuden et mellemprodukt under kroppens forbrænding af alkohol, så mennesket har enzymer, primært lokaliseret i leveren, der kan nedbryde acetaldehyd (4). På baggrund heraf burde acetaldehyd ikke være direkte toksisk for kroppen, men fordi acrolein kan hæmme funktionen af dette enzym (4), kan pyrolyseprodukterne i kombination med hinanden mu-ligvis infl uere på stoffets omsætning i kroppen. Acetaldehyd forekommer både i hovedstrøms- og sidestrømsrøg, men da det kan interagere med andre kompo-nenter i hovedstrømsrøgen, har det kun været muligt at estimere mængden af acetaldehyd til 0,6-2,1 mg/cigaret (4).

247

Afhængighed

Det er desuden blevet foreslået, at acetaldehyd kan interagere med nikotinen i centralnervesystemet og på baggrund heraf infl uere på rygeadfærden (4).

Sakkarose (CAS: 8016-79-3)Sakkarose er et disakkarid (kulhydrat) bestående af glukose og fruktose. Sakka-rose kaldes også bordsukker og er et hvidt krystallinsk pulver med en sød smag. Sakkarose tilsættes tobak som smagsstof i mængder op til 0,62 % af tobaksblan-dingens vægt i cigaretter på det danske marked, hvilket svarer til 4,97 mg per cigaret (Se bilag 1). Hovedparten af sukkeret i tobak er non-fl ygtigt og kun 0,5 % af sakkarose overføres uændret til hovedstrømsrøgen (11).

Pyrolyse

Pyrolyse af sakkarose fører til øget frigivelse af formaldehyd, acetaldehyd og acrolein (11). For beskrivelse af toksiciteten af pyrolyseprodukterne henvises til kapitlets foregående afsnit.

Referencer

(1) Sugars. Covington and Burling; 1986 Jun 3. Notes: BN 0014480-4504

(2) Baker RR. The generation of formaldehyde in cigarettes--Overview and recent experiments. Food Chem Toxicol 2006 Nov;44(11):1799-822.

(3) The Use of Additives in the Manufactoring of Cigarettes and of Roll-Your-Own and Pipe Tobaccos. BAT Co.; 1999 Dec 21. Notes: BN 325119266-9268

(4) Seeman JI, Dixon M, Haussmann HJ. Acetaldehyde in mainstream tobacco smoke: formation and occurrence in smoke and bioavailability in the smoker. Chem Res Toxicol 2002 Nov;15(11):1331-50.

(5) Summary of Data on Maple Syrup and Concentrate. Covington & Burling; 1992 Oct 9. Notes: BN 503254334-4338

(6) Sugar - Invert Sugar Summary of Evaluation for Use as a Cigarette Ingredient. Philip Morris USA; 2002 Nov 1. Notes: BN 3006455503-5505

(7) Cigarette Ingredients. A complete list and background. RJ Reynolds; 1994. Notes: BN 513202001-2025

(8) Casing and Flavoring of Cigarettes. RJ Reynolds; 1985. Notes: BN 506523494-3505


8.16.


248

(9) Casings and Flavours for Tobacco Products. BAT Co.; 1999. Notes: BN 700427934-7964

(10) Lambert C, McCue J, Portas M, Ouyang Y, Li J, Rosano TG, et al. Acro-lein in cigarette smoke inhibits T-cell responses. J Allergy Clin Immunol 2005 Oct;116(4):916-22.

(11) Talhout R, Opperhuizen A, van Amsterdam JG. Sugars as tobacco ingre-dient: Effects on mainstream smoke composition. Food Chem Toxicol 2006 Nov;44(11):1789-98.

(12) Hecht SS. Smoking and lung cancer--a new role for an old toxicant? Proc Natl Acad Sci U S A 2006 Oct 24;103(43):15725-6.

(13) Baker RR, Massey ED, Smith G. An overview of the effects of tobacco ingredients on smoke chemistry and toxicity. Food Chem Toxicol 2004;42 Suppl:S53-S83.

(14) Mutagenicity and Carcinogenicity of Angelica Root Extract, Coumarin, Caramel, Eugenol, Orange Peel Oil, and Invert Sugar. Philip Morris USA; 1981 May 18. Notes: BN 1000123610-3618

(15) Arts JH, Rennen MA, de HC. Inhaled formaldehyde: evaluation of sensory irritation in relation to carcinogenicity. Regul Toxicol Pharmacol 2006 Mar;44(2):144-60.

8.17. Chokolade

Chokolade (CAS nr. 8002-31-1)Ifølge Skandinavisk Tobakskompagni anvendes chokolade som et smagsstof i tobak (Se bilag 1). Chokolade er en solid eller delvis omformelig fødevare, der fremstilles ud fra kakaobønner. Chokolade er en meget kompleks fødevare, der består af over 300 forskellige komponenter. Mange af disse forskellige kompo-nenter dannes under fremstillingen af chokoladen, især i forbindelse med rist-ning af kakaobønnerne (1). I dette afsnit præsenteres to af de stoffer, der indgår i chokolade. Disse stoffer er koffein og theobromin, som begge hører til gruppen af methylxanthiner (2). Kakaobønner og chokolade indeholder ca. 1,9 % theo-bromin og 0,24 % koffein (3).

Koffein (CAS nr. 58-08-2)Den videnskabelige litteratur omhandlende koffein omfatter mange studier, hvor eksponeringskilden er fødevarer indeholdende koffein såsom kaffe, te, chokolade og cola. I denne forbindelse skal man være opmærksom på, at fl ere studier har

249

fundet en stærk korrelation mellem indtag af koffein og kaffe, og det er derfor svært at separere effekten af de to eksponeringer i epidemiologiske studier.

I fl ere af de nedenstående studier er der ikke blevet taget højde for potentielle confoundere såsom alkohol, rygning, socioøkonomisk status og arbejdsforhold, og der er derfor mulighed for, at resultaterne er over- eller underestimerede.


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt koffeins toksikolo-giske virkninger i forbindelse med rygning.

Akutte orale toksicitetsstudier udført på dyr har rapporteret en LD50 for koffein på henholdsvis 200-400 mg/kg kropsvægt for rotter og 185 mg/kg kropsvægt for mus. Et akut inhalationstoksicitetsstudie, hvor rotter skulle indånde stoffet som aerosol i en periode på fi re timer, resulterede i en LC50 på 4,94 mg/l (4).

I et 90-dages oral toksicitetsstudie blev rotter og mus gennem drikkevandet eks-poneret for henholdsvis 188-300 ppm (ca. 19-287 mg/kg kropsvægt/dag) og 94-1.500 ppm (ca. 21-180 mg/kg kropsvægt/dag). I dette studie blev der ikke observeret kliniske tegn på toksicitet, signifi kante større læsioner eller mikrosko-piske fund i hverken rotter eller mus. I alle dosisgrupperne blev der observeret en effekt på spytkirtlerne, hvilket forfatterne betragtede som tilpasning og en reversibel respons på koffeins centralstimulerede effekt (5).

Koffein er et centralstimulerende stof (6;7), hvilet betyder, at stoffet stimulerer aktiviteten i centralnervesystemet. I moderate doser (200-300 mg) kan koffein løfte humøret, forbedre den psykomotoriske og intellektuelle præstation samt øge hjernens elektriske aktivitet (7-10). Større doser koffein kan producere symp-tomer såsom søvnløshed, hovedpine, irritabilitet, skælven, kvalme og diarre (7-11). Evans et al. (12) har rapporteret, at der kan forekomme abstinenssymptomer ved ophørt forbrug, hvilket kan medvirke til opretholdelse af et koffeinforbrug.

Effekten af koffeinindtag (ca. 317 mg/dag) på dødeligheden af kræft er ble-vet evalueret i et historisk kohortestudie af 10.064 individer med diagnosticeret hypertension. I studiet blev der ikke fundet evidens for en association mellem øget niveau af koffeinindtag (op til > 428 mg/dag) og øget dødelighed af kræft gennem en fi reårig periode (13). Flere case-kontrolstudier har fundet, at der ikke er en association mellem kaffe- eller koffeinindtag og brystkræft (14-16). I fl ere case-kontrolstudier og kohortestudier, der er udført i 1990érne, er der ikke ble-vet fundet en øget risiko for tyktarmskræft i forbindelse med koffeinindtag (op til ≥ 7 kopper dagligt) (17;18). Mendilaharsu et al. (19) har undersøgt effekten

8.17. • Chokolade

8.17.


250

af at drikke te og kaffe på risikoen for lungekræft hos mandlige rygere i et case-kontrolstudie i Uruguay. I studiet blev der ikke fundet nogen association mellem risikoen for lungekræft og indtag af koffeinholdige drikkevarer.

Flere studier har undersøgt, hvorvidt der fi ndes en association mellem moderens koffeinindtag og lav fødselsvægt (20-26). Et case-kontrolstudie, hvor effekten af moderens koffeinindtag (0->500 mg/dag) i første trimester på lav fødselsvægt blev undersøgt, blev der fundet en association mellem indtag af > 300 mg/dag koffein og øget risiko for lav fødselsvægt (23). I et lignende studie af Fenster et al. (24) blev der fundet en association mellem mødres indtag af koffein og lav fød-selsvægt, således at mødre, der indtog over 300 mg koffein dagligt, havde en øget risiko for at føde et barn med lav fødselsvægt. Dette fund er dog ikke signifi kant. Der er også studier, hvor der ikke er blevet fundet en association mellem moders indtag af koffein og fødselsvægt (25;26).

Weinstein et al. (27) har rapporteret, at koffein kan forårsage kromosomskader i lymfocytter fra mennesker.

Pyrolyse

Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt, hvad der sker med koffein under pyrolyse.

Theobromin (CAS nr. 83-67-0)


Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt theobromins toksi-kologiske virkninger i forbindelse med rygning eller inhalation.

Theobromin kan udvide bronkierne, og har derfor tidligere været benyttet i behandlingen af astma (28). Stoffets bronkieudvidende effekt kan være med til at øge optagelsen af nikotin og røg i forbindelse med rygning (29;30). I et dokument fra New Zealand Ministry of Health rapporteres det, at op til 3 % af cigaretters vægt er kakaoekstrakt, og yderligere 0,2 % er chokolade. Yderligere nævnes det, at det er umuligt at bestemme det tilsvarende indhold af theobromin uden test eller rapportering fra industrien (30). Det er derfor uklart, om indholdet af theobromin pr. cigaret er stort nok til at udøve en bronkiedilaterende effekt på lungerne og dermed øge optaget af nikotin og røg.

I et studie udført af Tsuzuki et al. (31) blev det fundet, at theobromin kan hæm-me enzymerne cyklisk AMP fosfodiesterase og 5´-nucleotidase.

251

Et studie har undersøgt, hvilken effekt theobromin i diæten har på gnavere. I stu-diet blev rotter og hamstre eksponeret for 0-1 % theobromin gennem diæten i 28 dage. Den fremtrædende effekt af øgede koncentrationer af theobromin (> 0,6 % theobromin) var skjoldbruskkirtelatrofi og testikelatrofi hos rotter, mens der ikke blev fundet lignende effekter hos hamsterne. I samme studie blev en gruppe af mus eksponeret for 0-1,6 % theobromin gennem diæten i 28 dage. Der blev set forandringer i skjoldbruskkirtlen og testiklerne hos mus fodret med en diæt indeholdende ≥ 1,2 % theobromin (32). I et lignende studie af Gans et al. (33) blev der ikke fundet testikelatrofi i hunde, der blev eksponeret for 25-150 mg theobromin per kg/dag over en periode på et år.

Weinstein et al. (27) har rapporteret, at theobromin kan forårsage kromosomska-der i lymfocytter fra mennesker.

Pyrolyse

Det har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt, hvad der sker med theobromin under pyrolyse.

Reference List

(1) Finnegan EJ, Zoumas BL. Chocolate and cocoa. Product design; 1989 Oct 24. Notes: BN: 88696621-6639

(2) Tarka SM, Jr. The toxicology of cocoa and methylxanthines: a review of the literature. Crit Rev Toxicol 1982;9(4):275-312.

(3) Tarka SM, Jr. The toxicology of cocoa and methylxanthines: a review of the literature. Crit Rev Toxicol 1982;9(4):275-312.Notes: Primær kilde:Kreiser WR. Martin RA., The determination of theobromine and caffeine i cocoa and chocolate products by HPLC., J Assoc. Off. Anal. Chem. 1978; 61: 1424

(4) OECD. Cafeine. 2002. (5) OECD. Cafeine. 2002.

Notes: Primær kilde: National Center for Toxicologial Research. 90 day subchronic report on caffeine in Fischer 344 rats, 90 day subchronic report on caffeine in B6C3F1 mice. Final report. NCTR Techn. Rep. for Expt. No. 384 (NTP Expt. No. 05011-04) 1983

(6) Ashton CH. Caffeine and health. Br Med J (Clin Res Ed) 1987 Nov 21;295(6609):1293-4.Notes: Primær kilde: Snyder SH. Adenosine receptors and the actions of methylxanthines. Trends in neuroscience 1981;4:242-4

8.17. • Chokolade

8.17.


252

(7) Rall TW. Central nervous system stimulants. The Xanthines. In: Gilman AG, Goodman LS, Gilman A, editors. Goodman and Gilman´s the phar-macologicalbasis of therapeutics. 6 ed. New York: MacMillan Publishing Co. Inc.; 1980. p. 592-607.

(8) Ashton CH. Caffeine and health. Br Med J (Clin Res Ed) 1987 Nov 21;295(6609):1293-4.Notes: Primær kilde: Pollock VE, Teasdale T, Stern J, VoLavka J. Effects of caffeine on resting EEG and response to wave-modulaed light. Electroencephalogr Clin Neurophysiol 1981;51:470-476

(9) Ashton CH. Caffeine and health. Br Med J (Clin Res Ed) 1987 Nov 21;295(6609):1293-4.Notes: Primær kilde: Ashton H, Millman JE, Telford R, Thompson JW. The effects of caffeine, nitrazepam and cigarette smoking on the conti-gent negative variation in man. Electroencephalogr Clin Neurophysiol 1974;37:59-71

(10) Lader M, Bruce M. States of anxiety and their induction by drugs. Br J Clin Pharmacol 1986 Sep;22(3):251-61.

(11) Ashton CH. Caffeine and health. Br Med J (Clin Res Ed) 1987 Nov 21;295(6609):1293-4.Notes: Primær kilde: Greden JF. Anxiety or caffeinism: a diagnostic dilemma. American journal of psychiatry 1974;131:1089-92.

(12) Evans SM, Griffi ths RR. Caffeine tolerance and choice in humans. Psychopharmacology (Berl) 1992;108(1-2):51-9.

(13) OECD. Cafeine. UNEP Publications; 2002. Notes: Primær kilde: Martin JB, Annegers JF, Curb JD, Heyden S, Howson C, Lee ES, Lee M. Mortality patterns among hypertensives by reported level of caffeine consumption. Preventive medicine 1988; 17 (3): 310-320

(14) Tavani A, Pregnolato A, La VC, Favero A, Franceschi S. Coffee con-sumption and the risk of breast cancer. Eur J Cancer Prev 1998 Feb;7(1):77-82.

(15) Smith SJ, Deacon JM, Chilvers CE. Alcohol, smoking, passive smoking and caffeine in relation to breast cancer risk in young women. UK National Case-Control Study Group. Br J Cancer 1994 Jul;70(1):112-9.

(16) Folsom AR, McKenzie DR, Bisgard KM, Kushi LH, Sellers TA. No association between caffeine intake and postmenopausal breast cancer incidence in the Iowa Women‘s Health Study. Am J Epidemiol 1993 Sep 15;138(6):380-3.

(17) Tavani A, Pregnolato A, La VC, Negri E, Talamini R, Franceschi S. Coffee and tea intake and risk of cancers of the colon and rectum: a study of 3,530 cases and 7,057 controls. Int J Cancer 1997 Oct 9;73(2):193-7.

253

(18) Hartman TJ, Tangrea JA, Pietinen P, Malila N, Virtanen M, Taylor PR, et al. Tea and coffee consumption and risk of colon and rectal cancer in middle-aged Finnish men. Nutr Cancer 1998;31(1):41-8.

(19) Mendilaharsu M, De SE, eo-Pellegrini H, Carzoglio JC, Ronco A. Con-sumption of tea and coffee and the risk of lung cancer in cigarette-smoking men: a case-control study in Uruguay. Lung Cancer 1998 Feb;19(2):101-7.

(20) Levi F, La VC, Gulie C, Negri E. Dietary factors and breast cancer risk in Vaud, Switzerland. Nutr Cancer 1993;19(3):327-35.

(21) Martin TR, Bracken MB. The association between low birth weight and caffeine consumption during pregnancy. Am J Epidemiol 1987 Nov;126(5):813-21.

(22) Vlajinac HD, Petrovic RR, Marinkovic JM, Sipetic SB, Adanja BJ. Effect of caffeine intake during pregnancy on birth weight. Am J Epidemiol 1997 Feb 15;145(4):335-8.

(23) Caan BJ, Goldhaber MK. Caffeinated beverages and low birthweight: a case-control study. Am J Public Health 1989 Sep;79(9):1299-300.

(24) Fenster L, Eskenazi B, Windham GC, Swan SH. Caffeine consump-tion during pregnancy and fetal growth. Am J Public Health 1991 Apr;81(4):458-61.

(25) Fortier I, Marcoux S, Beaulac-Baillargeon L. Relation of caffeine intake during pregnancy to intrauterine growth retardation and preterm birth. Am J Epidemiol 1993 May 1;137(9):931-40.

(26) Santos IS, Victora CG, Huttly S, Carvalhal JB. Caffeine intake and low birth weight: a population-based case-control study. Am J Epidemiol 1998 Apr 1;147(7):620-7.

(27) Weinstein D, Mauer I, Katz ML, Kazmer S. The effect of methylxanthi-nes on chromosomes of human lyphocytes in culture. Mutat Res 1975 Feb;31(1):57-61.

(28) Simons FE, Becker AB, Simons KJ, Gillespie CA. The bronchodilator effect and pharmacokinetics of theobromine in young patients with asthma. J Allergy Clin Immunol 1985 Nov;76(5):703-7.

(29) Bates C, Jarvis M, Connolly G. Tobacco additives. Cigarette engineering and nicotine addiction. BATCo; 1999 Jul 14. Notes: BN: 321333932-3952

(30) Fowles J. Chemical factors infl uencing the additiveness and attractiveness of cigarettes in New Zealand. New Zealand Ministry of Health; 2001 Mar.

(31) Tsuzuki J, Newburgh RW. Inhibition of 5‘-nucleotidase in rat brain by methylxanthines. J Neurochem 1975 Dec;25(6):895-6.

(32) Tarka SM, Jr., Zoumas BL, Gans JH. Short-term effects of graded levels of theobromine in laboratory rodents. Toxicol Appl Pharmacol 1979 Jun 15;49(1):127-49.

8.17. • Chokolade

8.17.


254

(33) Gans JH, Korson R, Cater MR, Ackerly CC. Effects of short-term and long-term theobromine administration to male dogs. Toxicol Appl Phar-macol 1980 May;53(3):481-96.

8.18. Harpiks

Harpiks og nogle af dets bestanddele tilsættes cigaretter for at give smag og aroma. Harpiks og stoffer udvundet af harpiks har, i cigaretter, generelt en lav toksicitet med LD50 værdier på adskillige gram/kg kropsvægt. Man må dog ikke glemme, at harpiks består af mange forskellige organiske stoffer, hvoraf nogle i princippet kan give effekter, der endnu ikke er videnskabeligt påvist.

Benzoin gum (CAS nr. 9000-05-9) og benzoin

resinoid (CAS nr. 9000-05-9)

I cigaretter anvendes benzoin gum og benzoin resinoid som smagsstof (1). Ben-zoin gum giver en sød balsamagtig duft med et strejf af vanilje (2), og benzoin resinoid giver en sød og balsamagtig smag og aroma (3).

Selvom begge stoffer benyttes som smagsstof i cigaretter hver for sig (1), frem-stilles benzoin resinoid fra benzoin gum ved ethanol extraction. Benzoin gum fremskaffes ved at snitte i barken på træet Styrax tonkinensis, der primært dyrkes i Laos.

Den rå benzoin gum indeholder omkring 11 % monoterpen hydrocarbon, 24 % estere, 42 % aldehyder og andre stoffer (2). Benzoin resinoid indeholder bl.a. benzoesyre, coniferyl ethyl ether, vanillin, benzyl benzoat og 2-propiovanillon.

Et forsøg har påvist, at den akutte toksicitet for benzoin resinoid i rotter ved oral indtagelse (LD50) er 10 g/kg (4).

Vi har ikke fundet toksicitetsdata for den rå benzoin gum.

Tolu balsam extract/gum (CAS nr. 9000-64-0)I cigaretter anvendes tolu balsam som smagsstof (1). Det giver røgen en sød og balsamagtig smag og aroma (3).

255

Tolu balsam udvindes af barken af det sydamerikanske træ Myroxylen balsamum, der vokser i Argentina, Brasilien og Columbia (5). Tolu balsam indeholder ca. 80 % harpiks sammen med benzoe- og kanelsyre, benzyl benzoat, benzyl cinnamat, vanillin og små mængder fl ygtige olier (6).

Forsøg på rotter har påvist en oral LD50 værdi, der overstiger 5 g/kg (7). Inha-lering af tolu balsam havde ingen effekt på kvantiteten af slim og væske i kani-ners luftveje, før dosen var 1.000 gange over den anbefalede dosis for folk med strubehoste. Inhalering af 1.000 gange den anbefalede dosis førte til betændelse i slimhinderne og øget produktion af slim og væske i luftvejene (8).

Olibanum (frankincense) (CAS nr. 8016-36-2)I cigaretter anvendes olibanum olieekstrakt som smagsstof (1). Det giver røgen en krydret, træagtig smag samt en sød aroma, der minder om røgelse (3).

Olibanum kaldes også frankincense. Det udvindes af træer fra familien Boswellia, der gror i Afrika og Asien. Det består af gummi, terpener og olie (9), men det er kun olien, der anvendes i cigaretter (1).

Ved forsøg, hvor rotter blev udsat for en oral indtagelse af olibanum, blev der påvist en LD50 værdi over 3 g/kg. Rotter, der oralt indtog 2.700 mg/kg over 28 dage, fi k reduceret deres vægtforøgelse. Desuden blev hjerte, lever, lunger ognyrer mindre, og der blev produceret færre røde blodceller. Rotter, der indtog 1.800 mg/kg over 28 dage, havde ikke disse symptomer (10).

Labdanum (CAS nr. 8016-26-0)I cigaretter anvendes labdanum som smagsstof (1). Det giver røgen en meget sød urteagtig smag og en sød urteagtig aroma (3).

Forskning har påvist, at duften af labdanum har en afstressende og muligvis også en antidepressiv effekt. Bl.a. viser forsøg på mus, at indvikling af thymuskirt-len, der kontrollerer immunforsvaret, efter en stresspåvirkning kan afhjælpes ved efterfølgende at udsætte musene for denne duft i 24 timer efter stresspåvirk-ningen. Denne effekt udebliver dog, hvis musene kontinuerligt bliver udsat for duften i tre uger før stresspåvirkningen. Dette tyder på, at den gavnlige virkning kun forekommer på kort, men ikke på langt sigt (11).

Et forsøg har påvist, at den akutte toksicitet for labdanum i rotter ved oral indta-gelse (LD50) er 8,98 g/kg (12).

8.18. • Harpiks

8.18.


256

Ambrox (CAS nr. 6790-58-5)I cigaretter anvendes ambrox som smagsstof (1).

Ambrox fremstilles syntetisk af sclaerol (13), der udvindes ved ekstraktion af bladene fra Salvia sclarea (14).

Vi har ikke fundet nogen data om ambrox toksicitet.

Reference List

(1) Tilsætningsstoffer i tobak. 2006. House of Prince A/S. (2) Castel C, Fernandez X, Lizzani-Cuvelier L, Perichet C, Lavoine S.

Characterization of the chemical composition of a byproduct from siam benzoin gum. J Agric Food Chem 2006 Nov 15;54(23):8848-54.

(3) Leffi ngwell J, Young H, Bernasek E. Tobacco Flavouring for Smoking products. 1972. RJ Reynlods. Notes: BN: 56720160-0234

(4) Opdyke D. Monographs on Fragrance Raw Materials. Food and Cosme-tics Toxicology 1973;11:855-76.Notes: Primær kilde: Margolin, S. (1970). Report to RIFM, 1 July

(5) Balsam Tolu. 1999. Council of Europe FDA, Food and Drug Admi-nistration Fema, Food Extract Manufacturers’ Assn Pharmacoplia of U.S.A. Notes: BN:80415768-5774

(6) Opdyke D. Balsam Tolu. Food and Cosmetics Toxicology 1976;(14):689.Notes: Primær kilde: Poucher, W A. (1974). Perfumes, Cosmetics and Soaps. Vol. I. p. 361.

(7) Opdyke D. Balsam Tolu. Food and Cosmetics Toxicology 1976;14:689.Notes: Primær kilde: Hart, ER (1971). Report to RIFM, 30 July.

(8) Opdyke D. Balsam Tolu. Food and Cosmetics Toxicology 1976;689.Notes: Primær kilde: Boyd, EM. & Sheppard, EP. (1966). Friar’s balsam and respiratory tract fl uid. Am. J. Dis. Child. 111,630.

(9) Chevrier MR, Ryan AE, Lee DY, Zhongze M, Wu-Yan Z, Via CS. Boswellia carterii extract inhibits TH1 cytokines and promotes TH2 cytokines in vitro. Clin Diagn Lab Immunol 2005 May;12(5):575-80.

(10) Etuk E, Agaie B, Onyeyili P, Ottah C. Toxicological studies of aqueous stem bark extract of Boswellia dalzielii in albino rats. Indian J Pharmacol 2006 Oct;38(5):359-60.

(11) Fujiwara R, Komori T, Noda Y, Kuraoka T, Shibata H, Shizuya K, et al. Effects of a long-term inhalation of fragrances on the stress-induced immunosuppression in mice. Neuroimmunomodulation 1998 Nov;5(6):318-22.

257

(12) Opdyke D. Fragrance raw materials monographs. Food and Cosmetics Toxicology 1976;335.Notes: Primær kilde: Hart, ER (1971) Report to RIFM. 18 june

(13) Büchi G, Wüest H. The synthesis of racemic ambrox. Helvetica Chimica Acta 1989;72:996-1000.

(14) Opinion on sclaerol. European Commissionheatlh & Consumer Protec-tion Directorate-General Directorate C - Public Health and Risk Assess-mentC7 - Risk assessment 2006;1-8.

8.19. Sekret fra dyr

Castoreum extract (CAS: 8023-83-4)Castoreum er et stærkt lugtende brunt sekret, der produceres i bæveres parrede anale kastorsække (1). Der fi ndes forskellige ekstrakter, hvilket skyldes, at casto-reum extract kan udvindes vha. alkohol, benzen eller petroleumæter. De forskel-lige ekstrakter er komplekse miksturer, der består af forskellige kombinationer af 62 stoffer, der indtil denne dato, er identifi ceret (1;2). Majoriteten af castoreum extract består af et alkoholopløseligt materiale indeholdende syrer, baser, fenoler, nitrogener og neutrale komponenter. Der indgår deslige albumin, fedt, urate, salt og castorin (3). Industrien benytter castoreum extract som et smagsstof i fødeva-rer, som et duftstof i kosmetik, og som en stabilisator i sæbe, cremer og parfume (4). Castoreum extract anvendes som et smagsstof i cigaretter (se bilag 1).

Toksikologisk virkningDet har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt castoreum extracts toksiske virkninger ved rygning eller inhalation.

Den akutte orale LD50 er rapporteret til at være > 5g/kg i rotter, hvor 20 % af rotterne er døde ved denne dosis (5). Dette indikerer, at stoffet har en lav toksi-citet.

Opdyke (6) har rapporteret resultaterne fra to forskellige akutte skind-irritations-studier udført på hårløse mus og kaniner. I disse studier blev der ikke observeret nogen irritationseffekter efter eksponering for castoreum extract.

Der fi ndes yderligere to studier, der har undersøgt castoreums effekt på hud fra mennesker. I det ene studie blev 25 mandlige frivillige påført en 4 % opløsning af castoreum i vaseline på ryggen i 48 timer. Der blev ikke observeret nogen irritationseffekter (7). Der blev ligeledes ikke observeret nogen overfølsomhed,

8.19. • Sekret fra dyr


258

når en 4 % opløsning af castoreum i vaseline blev påført 25 mandlige frivilliges underarme i fem skiftende 48-timers perioder. Før de frivillige blev eksponeret for castoreum, var de blevet forbehandlet i 24 timer med 5 % vandig opløsning af natriumlayrylsulphat (NLS) og i en time med 10 % NLS (8).

PyrolyseDet har ikke været muligt at fi nde studier, der har undersøgt, hvorledes casto-reum extract reagerer ved pyrolyse. Reference List

(1) Tang R, Webster FX, Müller-Schwarze D. Neutral compounds from male castoreum of north american beaver. Journal of chemical ecology 1995;21(11):1745-62.

(2) Burdock GA. Safety assessment of castoreum extract as a food ingredi-ent. Int J Toxicol 2007 Jan;26(1):51-5.Notes: Primær kilde: Lederer E. Chemistry of the scent glands of the beaver (castor fi ber). Nature 1946;157:231-232. Maurer B, Ohloff G. Zur kenntnis der stickstoffhaltigen inhaltsstoffe von castoreum. Helv. Chim. Acta. 1976;59:1169-1185. Khaleque A, Rashid M. cis-Cyclohexane-1,2-diol in the beaver gland. Experientia 1960;17:130.

(3) Burdock GA. Safety assessment of castoreum extract as a food ingredi-ent. Int J Toxicol 2007 Jan;26(1):51-5.Notes: Primær kilde: Arctander S. Perfume and fl avor materials of natu-ral orgin. Published by author, Elizabeth NJ. Leung AY, Foste S. Encyclo-pedia of common natural ingredients used in food, drugs and cosmetics. 1996. New York: John Wiley and Sons. List PH, Horhammer L. Hagers Handbuch der pharmazeutischen Praxis. 1976. Berlin: Springer-Verlag, Berlin.

(4) Burdock GA. Safety assessment of castoreum extract as a food ingredi-ent. Int J Toxicol 2007 Jan;26(1):51-5.

(5) Opdyke DL. Monographs on fragrance raw materials. Food Cosmet Toxicol 1973 Dec;11(6):1011-81.Notes: Primær kilde: Keating JW. Report to RIFM. 1972, 20. april.

(6) Opdyke DL. Monographs on fragrance raw materials. Food Cosmet Toxicol 1973 Dec;11(6):1011-81.Notes: Primær kilde: Keating JW. Report to RIFM. 1972. 20 april. Urbach F, Forbes PD. Report to RIFM. 1973, 6. february.

(7) Opdyke DL. Monographs on fragrance raw materials. Food Cosmet Toxicol 1973 Dec;11(6):1011-81.Notes: Primær kilde: Kligman AM. Report to Rifm 1972, 20. april.

259

(8) Opdyke DL. Monographs on fragrance raw materials. Food Cosmet Toxicol 1973 Dec;11(6):1011-81.Notes: Primær kilde: Kligman AM. The identifi cation of contact aller-gens by human assay. III. The maximization test. A procedure for scree-ning and rating contact sensitizers. J. invest. Derm. 1966;47:393

8.20. Blandede væsker

Ifølge Skandinavisk Tobakskompagni benyttes fi re forskellige alkoholiske drik-kevarer som tilsætningsstoffer i tobak. Disse er cognac, sherry, vin og rom (se bilag 1). Drikkevarerne adskiller sig fra hinanden i forhold til fremstillingen, idet cognac, sherry og vin fremstilles ud fra gæring af druer, hvorimod rom fremstil-les ud fra rørsukker. Et fællestræk ved alle fi re drikkevarer er, at de indeholder hundredvis af forskellige kemiske forbindelser. Disse kemiske forbindelser kan inddeles i stofgrupper såsom sukkerstoffer, alkoholer, syrer, fenoler, aldehyder, sulfi der, estere, ætere, nitrogenforbindelser og svovlforbindelser (1;2).

Drikkevarernes kompleksitet gør, at det er svært at evaluere den enkelte drikke-vares toksikologiske virkning. Evalueringen besværliggøres yderligere af, at ind-holdet af de forskellige stofgrupper varierer indenfor den enkelte drikkevare. Det vil sige, at forskellige typer af eksempelvis rom indeholder varierende mængder af de forskellige stofgrupper (1). Endvidere evaluerer de fl este biologiske studier, der omhandler alkoholiske drikkevarer, effekten af alkoholiske komponenter snarere end de øvrige stoffer (3). Af disse grunde vil der ikke være en evaluering af de fi re alkoholiske drikkevarers toksikologiske virkninger i dette afsnit. Det skal dog påpeges, at mange af de stoffer, der indgår i drikkevarerne, er blevet evalueret i andre afsnit i denne rapport. Reference List

(1) Lehtonen M, Suomalainen H. Rum. Lorillard; 1989 May 12. Notes: BN: 87492467-2486

(2) Broe J. Kursus i vinkemi 4. Vinens øvrige stoffer. 2003. (3) Lorilard. Rum. Lorilard; 1989 Apr 20.

Notes: BN: 87850087-0092

8.20. • Blandede væsker


260

8.21. Bark

Der er to tilsætningsstoffer udvundet af bark fra henholdsvis sandeltræ og cas-siakanel, og som er indberettet til brug i House of Prince’s produkter.

Sandeltræ (CAS: 8006-87-9)Olie fra sandeltræet (Santalum album L.) tilsættes i mængder svarende til 0,0012 mg/cigaret for at bidrage til smagen (Se bilag 1). Røgens smag og aroma beskri-ves som intens sød, træ- og blomsteragtig, grøn og balsamisk (1). Der er ikke fundet litteratur vedrørende pyrolyse og toksicitet af sandeltræolie.

Cassiakanel/kinesisk kanel (CAS: 84961-46-6)Ekstrakt af cassiakanel (Cinnamomum cassia Blume) tilsættes tobakken i meget små mængder, 0,000007 mg/cigaret, for at bidrage til smagen (Se bilag 1). Ekstrakten udgøres primært af cinnamaldehyd, men eugenool, linalool (Se beskrivelse s.177) og benzaldehyd (Se beskrivelse s.126) forekommer også heri (2). Røgens smag og aroma beskrives som krydret, kanelagtig, varm og sød (1). Der er ikke fundet litteratur vedrørende pyrolyse og toksicitet af ekstrakt fra cassiakanel.

Referencer


(2) Chemical Information File: Cassia Bark Oil. RJ Reynolds; 1984 Jul 25. Notes: BN 503253118-3120

8.22. Planterødder

Ekstrakt, olie og pulver af lakridsrod samt violrod tilsættes tobakken for at bi-drage til smagen (Se bilag 1). Her følger beskrivelser af de to planterødders eks-trakter, som er indberettet af House of Prince i Danmark.

Lakridsrod (CAS: 97676-23-8 og 68916-91-6)

Lakrids udvindes af roden fra den fl erårige plante Glycyrrhiza glabra L., som har forekomst i Sydeuropa og Asien (1). Ekstrakt og pulver fra lakridsrod tilsættes tobakken i mængder på hhv. 3,17 og 3,39 mg/cigaret. Lakrids bidrager til smagen,

261

men fungerer ligeledes som fugtbevarende agent (2). Det aktive stof i lakridsrod er glycyrrhizin, der har en sød smag (2). Udover glycyrrhizin indeholder lakrids også sukkerstoffer, cellulosefi bre og essentielle olier (1), der alle danner vævsir-riterende eller karcinogene forbindelser ved pyrolyse (Se afsnittene om sukker-stoffer, s. 236 og olier, s. 225). Tobak tilsat lakrids beskrives som sød, træagtig og rund mht. smag og aroma (3), men tilsætningen af lakrids har ligeledes til formål at kamufl ere tobakkens ubehagelige smag (1). Vora et al. (1983) påpegede føl-gende fordele ved at tilsætte ægte lakrids af god kvalitet til tobak (4):1. Reducerer tobaksrøgens skarpe smag.2. Øger og harmoniserer tobaksrøg ved at maskere forskellige typer tobaks uøn-

skede egenskaber3. Mindsker tørhed i mund og hals.4. Forbedrer tobakkens evne til at bevare fugtigheden og dermed øge stabilite-

ten og holdbarheden.5. Bidrager til røgen med en sød undertone, der dog er svær at detektere.6. Fungerer som hjælpestof under forarbejdningen af tobakken, idet det for-

bedrer optagelsen samt fordelingen af andre tilsatte smagsstoffer i tobaks-plantens celler.

7. Minimerer tobaksproduktets ubehagelige træk ved at skabe en balance i sam-spillet mellem alle smagsagenter.

Carmines et al. (2005) undersøgte med støtte fra Philip Morris USA toksikologien af lakrids som en tobaksingrediens. Lakridspulver inddampet på hhv. fast og løs form samt fl ydende lakridsekstrakt blev testet ved bl.a. pyrolyse- og inhalations-studier. Resultaterne af pyrolysestudierne viste, at tobak tilsat ekstrakt af både fast og løst lakridspulver øgede formaldehydindholdet i cigaretrøgen, når det blev tilsat i mængder svarende til tre gange så meget, som der tilsættes i den alminde-lige cigaretproduktion. Formaldehyd er af IARC klassifi ceret som karcinogent for mennesker. Pyrolyse af cigaretter tilsat ekstrakt lavet ud fra fast lakridspulver, resulterede desuden i røg med et øget indhold af benzen. Ved inhalationsstudier med rotter udsat for røg fra cigaretter med eller uden lakrids, blev der hos alle implicerede rotter fundet vævsforandringer i luftvejene. Derimod blev der ikke fundet nogle signifi kante ændringer i væv fra luftvejene hos rotter, der inhalerede røg fra cigaretter indeholdende varierende mængder af lakrids (5).

Violrod (CAS: 8002-73-1)Ekstrakt samt olie fra rødder fra Iris-familien (Iris pallida, Iris germanica og Iris fl oren-tina) tilsættes tobakken for at bidrage til smagen (6). Ekstrakt tilsættes tobakken i mængder svarende til 0,102 mg/cigaret, mens indholdet af olien ikke overstiger 0,0005 mg/ cigaret. Smagen beskrives som blomster- og træagtig, mens det lige-

8.21. • Bark / 8.22. • Planterødder

8.21. / 8.22.


262

ledes skulle forstærke tobaksbladenes bidrag til smagen (3). Der er ikke fundet litteratur vedrørende pyrolyse og toksicitet af ekstrakt og olie fra violrod.

Referencer

(1) Summary of Data on Licorice. Covington & Burling; 1987 Aug 3. Notes: BN 87618425-8455

(2) Hodge BT, Shelar GR. Analysis of Glycyrrhizic Acid in Licorice and Tobacco Products. RJ Reynolds; 1979 Oct 4. Notes: BN 500608937-8947


(4) Vora PS. Characteristics and Applications of Licorice Products in Tobacco Industry. MacAndrews & Forbes Company; 1983 Sep 14. Notes: BN 504426317-6349

(5) Carmines EL, Lemus R, Gaworski CL. Toxicologic evaluation of licorice extract as a cigarette ingredient. Food Chem Toxicol 2005 Sep;43(9):1303-22.

(6) Chemical Information File: Orris Root Extract. RJ Reynolds; 1984 Mar 14. Notes: BN 502528604-8605

Opsummering af

kapitel 8

9.


264

265

9. • Opsummering af kapitel 8.

9.

Opsummering af kapitel 8.

I dette afsnit har vi trukket den viden frem fra litteraturstudiet, som er problema-tisk i forhold til anvendelsen af tilsætningsstoffer i cigaretterne. Teksten er opdelt i følgende emner:• Tilsætningsstoffernes funktion• Lettere at ryge• Hurtigere og mere afhængig• Kemisk og fysisk irritation• Skader på lungevævet• Kræft og celler• Overfølsomhed• Andre organer

Tilsætningsstoffernes funktion

Stofferne tilsættes i første omgang for at skabe aroma, regulere forbrændingen, skabe den rette fugtighed og konservering. Men hvorfor kan man ikke som i gamle dage bruge tobakken ren? Det er især fordi det er aromastoffer, der defi -nerer den enkelte type cigaret. Tobakken i cigaretter er ofte ens, mens smagen og fylden i røgen er et resultat af tilsætningsstofferne.

Den enkelte cigaret designes til den målgruppe, som cigaretten er tiltænkt. Eksempelvis har tilsætningsstoffet mentol den effekt, at cigaretrøgen opfattes mindre skarp og derfor lettere kan ryges af personer, der endnu ikke er vant til at få røg ned i lungerne.

Det enkelte tilsætningsstof har en tiltænkt funktion, fx at øge optagelsen af andre stoffer (fx nikotin) eller at gøre røgen mere behagelig, så det bliver lettere at ryge. Men nogle stoffer har også utilsigtede virkninger, som vi kort beskriver herun-der. Derudover er der en del tilsætningsstoffer, der danner nye forbindelser ved forbrænding, og som kan reagere med andre stoffer i røgen og udvikle sig til nye stoffer, der påvirker helbredet og skaber øget afhængighed.

Lettere at ryge

Nogle af tilsætningsstofferne har den effekt, at de skaber en sød smag, mildner røgen og dæmper nerveendernes reaktion på røgen. Det er alt sammen med til at


266

gøre det lettere at starte med at ryge og at fortsætte uden større problemer som fx kvalme, opkast, sitren/rysten og irritation i lungerne.

Et godt eksempel på et stof, der har nogle af ovenstående effekter, er mentol. Mentol er det eneste tilsætningsstof, der aktivt har været markedsført. Cigaret-ter med mentol har været markedsført ud fra mentols fysiologiske virkning som kølende og irritationsdæmpende og som seje, sofi stikerede, unge cigaretter. Data fra National Youth Tobacco Surveys peger på, at brugen af mentolcigaretter er mere udbredt blandt unge, nye rygere end blandt ældre, mere erfarne rygere. Dette bekræfter formodningen om, at mentolcigaretter tjener som et “begynderpro-dukt”, da de opfattes som mindre skarpe. Samtidig viser data fra disse under-søgelser, at unge, der ryger mentolcigaretter er mere afhængige end brugere af andre cigarettyper.

Mentol stimulerer kuldereceptorer i hud og slimhinder, hvorved der opleves en kølende effekt. Mentol har derudover en lokalbedøvende virkning, som kan give en positiv og behagelig oplevelse ved rygning, da respiratorisk ubehag mindskes, og der skabes en følelse af øget luftstrømning. Dette kan uheldigvis samtidig fjerne tidlige symptomer på respiratoriske lidelser. Stimuleringen af kulderecep-torerne nedsætter åndedrætsrefl eksen og respirationsraten falder, hvorved røgen og de giftige stoffer får mere tid til at passere igennem lungemembranen og der-med optages i blodbanen.

Lakrid er et andet eksempel på et stof, der gør det lettere at ryge. Tobak tilsat lakrids beskrives som sød, træagtig og rund mht. smag og aroma. Men tilsætnin-gen af lakrids har ligeledes til formål at kamufl ere tobakkens ubehagelige smag. Ved at tilsætte ægte lakrids til tobak kan producenten opnå at:• reducere tobaksrøgens ubehagelige karakter• øge og harmonisere tobaksrøg ved at maskere forskellige typer tobaks uøn-

skede træk• mindske tørhed i mund og hals• forbedre tobakkens evne til at bevare fugtigheden og dermed øge stabilite-

ten og holdbarheden• røgen får en sød undertone, der dog er svær at afsløre• de smagsstoffer, der tilsættes, fordeles ligeligt ind i alle plantecellerne i to-

baksbladene, fordi lakrids fungerer som hjælpestof under forarbejdningen• tobaksproduktets ubehagelige effekter minimeres ved at skabe en balance i

samspillet mellem alle smagsagenter.

Et tredje stof, propylen glycol, kan ifølge British-American Tobacco Company reducere frigørelsen af nikotin, samtidig med at mængden af tjære øges. Dette kan føre til mindre virkning i forhold til skabelse nikotin og mere irritation ved cigaretter, da tjære/nikotin-ratioen har betydning for røgens skarphed.

267

Hurtigere og mere afhængig

Nogle af tilsætningsstofferne har den effekt, at de øger optagelsen af bl.a. niko-tin gennem lungevævet af de andre stoffer i røgen. Herved bliver rygeren hur-tigere afhængig og fastholdes i sit forbrug. Der er også stoffer ud over nikotin, som måske er med til at skabe afhængighed af cigaretterne. Vi vil her give et par eksempler på effekten af disse stoffer.

Mentol øger hudens og dermed overfl ademembranernes gennemtrængelighed for kemiske stoffer, og ligeledes øger mentol spytproduktionen og gennemtrænge-ligheden af slimhinderne i munden. Forskning viser også, at mentol i cigaretter hæmmer nikotinens metabolisme, så at nikotinen langsommere omdannes og udskilles.

Et forsøg med mennesker, der blev udsat for dampe fra acetophenon i et uspe-cifi ceret tidsrum, påviste, at en koncentration over 0,007 mg/m3 medfører en effekt på den elektriske aktivitet i hjernen. En koncentration på 0,01 mg/m3 kan give effekt på lugtesansen og sensitivitet overfor lys. Hvis man til sammenligning inhalerer en cigaret med 10 liter luft, vil den inhalerede koncentration af acet-ophenon udgøre omkring 2,2 mg/m3, hvilket er langt højere end de ovennævnte koncentrationer.

Det har også vist sig, at benzylalkohol virker lokalbedøvende. I toksikologiske do-ser medfører benzylalkohol undertrykkelse af centralnervesystemet med deraf følgende symptomer, herunder paralyse (lammelse) af respirationssystemet. Dis-se iagttagelser kan muligvis ikke ses ved de doser, der er i røgen fra cigaretterne, men de indikerer en eller anden form for påvirkning af nervesystemet.

Test hos den amerikanske tobaksvirksomhed Brown & Williamson har vist, at stoffet cis-3-hexanol reducerer irritationen i lungerne. Brugerne foretrak cigaret-ter indeholdende cis-3-hexanol i forhold til kontrolcigaretter. Effekten af cis-3-hexanol var: ”a dramatic increase in smoke freshness and acceptability. Irritation is also markedly reduced.”

Theobromin, som fi ndes i tilsætningsstoffet chokolade, har tidligere været benyttet i behandlingen af astma, da stoffet kan udvide bronkierne. Stoffets bronkieud-vidende effekt kan være med til at øge optagelsen af nikotin og stoffer i røgen. Det er uklart, om indholdet af theobromin pr. cigaret er stort nok til at udøve en bronkiedilaterende effekt på lungerne og dermed øge optaget af nikotin og røg.

Når de tilsatte sukkerstoffer afbrændes, dannes der en mængde af stoffet acetal-dehyd. Forskere ser det som sandsynligt, at acetaldehyd kan interagere med niko-tinen i centralnervesystemet og på baggrund heraf infl uere på rygeadfærden og skabe større afhængighed.


9.


268

Kemisk og fysisk irritation

Når røgen og partiklerne kommer ned i lungerne, sker der for fl ere af stof-fernes vedkommende en kemisk ætsning, kemisk irritation og fysisk irritation af lungevævet. Dette gælder også for en del af tilsætningsstofferne, men det er hovedsageligt alle forbrændingsprodukterne fra tobakken, der skaber ætsningen og irritationen.

Flere af carboxylsyrerne har en ætsende effekt på lungevævet og er dermed med til nedsættelsen af lungekapaciteten igennem rygerens liv. Et enkelt studie har vist, at cinnamylsyre forårsager alvorlige membranskader på lungebindevævets membran, og gennemtrængeligheden derfor er øget.

Aldehydernes skadelige virkning kan primært relateres til en irriterende effekt på hud, øjne og slimhinder. Det gælder fx følgende aldehyder: hexanal, 2-methylbuty-raldehyd, 3-methylbutyraldehyd og veretaldehyd.

Alkoholen glycerol hæver røgens indhold af acrolein, formaldehyd, acetaldehyd og acetone. Acrolein er ætsende og virker stærkt irriterende på hud, øjne og luftveje. Stoffet er klassifi ceret som meget toksisk ved indånding og toksisk ved indtagelse samt ved hudkontakt.

Når kakaobønner ristes, dannes der pyraziner, som dermed fi ndes i den kakao, der tilsættes i cigaretterne. Pyraziner har en irriterende effekt på luftvejene.

Skader på lungevævet

Det tyder på, at fl ere af de aldehyder, der bruges som tilsætningsstoffer i cigaret-ter, har en direkte skadelig virkning på cellemembranen og er dermed muligvis cytotoksiske. Det er beskrevet for følgende aldehyder: 2-methylbutyraldehyd, hexa-nal, 3-methylbutyraldehyd og salicylaldehyd

Et studie af fenolen guaiacols evne til at producere membranskader i menneske-lige lungefi broblaster viser, at guaiacol kan forårsage membranskader. Alkoholen linalool har i et in vitro forsøg med humane lungefi broblaster vist en høj grad af membranskade efter udsættelse for linalool.

Ved Pyrolyse af cellulose dannes store mængder af acetaldehyd, der er et fl yg-tigt aldehyd. Det kan forårsage irritation og hæmme fi mrehårenes bevægelser i luftvejene, hvilket medfører at transport af slim og irritationspartikler væk fra luftvejene reduceres.

269

Kræft og celler

Rygning giver skader på DNA og kan give kræft i lungerne og andre steder i kroppen. Der er bl.a. over 40 forskellige stoffer i røgen, der er anerkendt kræft-fremkaldende.

Der er enkelte studier af de tilsætningsstoffer, som vi har undersøgt, muligvis har en mutagen effekt Der er dog ikke nogen dokumentation for, at tilsætningsstof-ferne er kræftfremkaldende i de doser, der er i røgen. Enkelte stoffer er under mistanke, andre kan medvirke til, at der dannes kræftfremkaldende stoffer under forbrændingen. Der er et stort behov for yderligere undersøgelser, da vores lit-teraturstudie peger på, at fl ere tilsætningsstoffer kan spille en rolle for tobaks-røgens kræftfremkaldende virkning, udover de kræftfremkaldende stoffer der dannes ved afbrænding af tobakken.

Vi vil her fremhæve et par af de studier, der bør føre til, at der udføres fl ere for-søg med de pågældende stoffer:

Som tidligere anført dekomponerer glycerol ved opvarmning, og der dannes acro-lein, som er et meget toksisk stof. Nyere In vitro studier har peget på, at acrolein er centralt for den undertrykkelse af immunsystemet i lungerne, som forekommer i forbindelse med rygning og de mutationer, der ses ved lungekræft hos rygere. Der er en stærk sammenhæng mellem rygning og incidensen og alvorligheden af lungeinfektioner. Flere studier peger på, at tobaksrygningens immunosuppres-sive effekter medieres gennem en undertrykkelse af T-cellernes respons. Det er i et in vitro forsøg blevet påvist, at acrolein hæmmer både makrofagernes og T-lymfocytternes produktion af interleukiner, der er de stoffer, som medierer den kemiske kommunikation mellem immunsystemets celler. I et helt nyt in vitro studie blev det fundet, at acrolein både skader DNA og reducerer kapaciteten for DNA-reparation. Studiet fandt, at bindingsmønstret for acrolein-DNA-ad-dukter stemmer overens med det mønster for mutation i p53 genet, som ses ved lungekræft. Samtidig blev det fundet, at acrolein nedsætter kapaciteten for DNA-reparation.

Ved pyrolyse af sakkarider, invertsukker og cellulose dannes der bl.a. formaldehyd. Formaldehyd klassifi ceres af IARC (International Agency for Research on Can-cer) som værende et gruppe 1 karcinogen, hvilket betyder, at det kan frenkalde kræft hos mennesker. Ved pyrolysen af cellulose dannes der også acrolein. Studier har vist, at acrolein i mængder svarende til, hvad der fi ndes i en cigaret, hæmmer T-cellernes produktion af interleukin (IL-2). Acrolein har derfor en negativ ef-fekt på immunforsvarets advarselssystem, idet det hæmmer dannelsen af et af de signalstoffer, der er med til at fremkalde en immunrespons. Acrolein interage-rer med DNA og forårsager mutationer, mens acrolein i sig selv også hæmmer reparationen af sådanne interaktioner. Acrolein er ligeledes med til at hæmme


9.


270

nedbrydelsen af acetaldehyd. Acetaldehyd er blevet klassifi ceret som kræftfrem-kaldende i dyr, og det forventes at være karcinogen for mennesker. Acetaldehyd er desuden et mellemprodukt under kroppens forbrænding af alkohol, da men-nesket har enzymer (primært lokaliseret i leveren), der kan nedbryde acetaldehyd. På baggrund heraf burde acetaldehyd ikke være direkte toksisk for kroppen, men fordi acrolein kan hæmme funktionen af dette enzym, kan pyrolyseprodukterne i kombination med hinanden muligvis infl uere på stoffets omsætning i kroppen.

Linalool og andre tarpenic compounds, som er i tobaksblade eller som tilsættes under fremstillingen af cigaretter, kan være forstadier (precursors) for kræftfremkaldende hydrocarboner, fx benzo(a)pyren, som dannes under rygning.

Forsøg med mus har vist, at alpha-pinen har en karcinogenlignende effekt, når huden udsættes direkte for stoffet over en længere periode. Kronisk kontakt kan ligeledes føre til tumorer i huden.

Teen Yerba maté (Ilex paraguarensis) indeholder tanniner og N-nitroso-forbin-delser, der mistænkes for at være kræftfremkaldende. Litteraturstudier har vist, at der ved hyppig indtagelse er en øget tendens til kræft i de øvre luftveje.

Resultaterne af pyrolysestudierne viste, at tobak tilsat ekstrakt af både fast og løst lakridspulver øgede formaldehydindholdet i cigaretrøgen, når det blev tilsat i mængder svarende til tre gange så meget, som der tilsættes i den almindelige cigaretproduktion. Formaldehyd er af IARC klassifi ceret som karcinogen for mennesker. Pyrolyse af cigaretter tilsat ekstrakt lavet ud fra fast lakridspulver, resulterede desuden i et øget indhold af benzen i røgen. Andre studier har dog ikke fundet nogen forskel på de vævsforandringer som ses hos rotter, der er ble-vet udsat for røg fra cigaretter indeholdende lakrids, og de rotter som er blevet udsat for røg fra cigaretter, der ikke indeholder lakrids.

Det er blevet rapporteret, at theobromin, som fi ndes i chokolade, kan forårsage kro-mosomskader i lymfocytter fra mennesker.

Forsøg med hunde og gnavere viser omfattende patologiske vævsforandringer i fl ere organer ved længerevarende indtag af salicylsyremethylester. Forsøgene var af forskellig varighed; tre dage – to år og de administrerede doser var også meget forskellige.

Overfølsomhed

Nogle tilsætningsstoffer kan skabe overfølsomhed og er ifølge EU’s kosmetikdi-rektiv klassifi ceret som allergene stoffer. Om tilsætningsstofferne kan fremkalde allergi ved de doser, der fi ndes i cigaretter, vides ikke. Dette gælder bl.a. følgende

271

tilsætningsstoffer: Benzylalcohol, cinnamicalcohol, citronellol, geraniol, linalool, kamille, benzaldehyd.

Andre organer

Når stofferne er optaget i lungerne, bliver de transporteret rundt i kroppen og vil kunne påvirke forskellige andre organer. Derfor ses der effekter af rygningen alle steder i kroppen, bl.a. kræft. Undersøgelser af tilsætningsstoffernes påvirkning af andre organer end lungerne, kan være vanskelig at gennemføre, da røgen fra tobakken i forvejen indeholder mange stoffer, som har en større effekt på mange organer, end det pågældende tilsætningsstof.

Vi har dog fundet enkelte studier, der har vist en mulig sammenhæng mellem til-sætningsstoffer og ændringer i kroppens organer, men alle disse studier arbejder med indtagelse på andre måder end rygning og med større doser, end der opstår ved rygning:

Ved et studie med phenylacetaldehyd på rotter blev der ved 1 % opløsninger regi-streret reduceret kropsvægt og forøgelse i antal og størrelse af fi brillar materiale i microbodies i nyrer og lever. Ved 2 % blev der bl.a. registreret udpræget for-mindskelse i størrelse af cytoplasmiske basophilic bodies i leveren.

I et andet forsøg med inhalering blev albinorotter udsat for en atmosfære med 0,07 mg/m3 acetophenon i døgndrift i 70 dage. Dette medførte effekter i form af ændring i blodproteinprofi lerne og patomorfologiske ændringer i indre organer. I samme tidsrum blev et andet hold rotter udsat for 0,007 mg/m3 acetophenon. Disse rotter havde ingen synlige symptomer efter de 70 dage. Ud fra disse resul-tater foreslog forsøgets udøvere en daglig grænseværdi på 0,003 mg/m3. I et forsøg med N-aromater undersøgte man henholdsvis stoffernes effekt på æg-gelederens evne til at opfange ægcellen, ciliernes bevægelser samt æggelederens sammentrækninger. Det blev konkluderet, at N-aromaterne; 2,5-dimethylpyrazin, 2,6-dimethylpyrazin, 2-methylpyrazin, 2,3,5-trimethylpyrazin og 2-methoxy-3-methylpyrazin forringer de nævnte forplantningsorganers funktion hos guldhamstere, når orga-nerne udsættes for meget små doser.

2,5-dimethylpyrazin har vist sig hæmmende på udviklingen af nogle kønshormo-ner, både hos hun- og hanrotter, hvilket har haft betydning for udviklingen og funktionen af nogle kønsorganer.


9.


272

10. Konklusion


274

275

10. • Konklusion

10.

Konklusion

Gennem litteratursøgning har vi fundet litteratur om tilsætningsstoffers anvend-else, funktion og indvirkning på tobak. Derudover har vi forsøgt at fi nde ud af, hvilke stoffer, som disse tilsætningsstoffer kan omdannes til ved pyrolyse. Pyrolyseprodukternes forekomst, fysiologiske effekt og toksicitet er blevet del-vist beskrevet, og en del af de anvendte tilsætningsstoffer har vist sig at være alarmerende sundhedsskadelige. Det er således af særlig vigtig karakter at få fore-taget regulering på området om anvendte tilsætningsstoffer i tobaksindustrien og at forske mere omfattende på området.

Manglende viden

Det har været begrænset, hvad vi har kunnet fi nde af videnskabelig dokumenta-tion for tilsætningsstoffers toksicitet, omsætning i kroppen og reaktionsmønstre. Det meste af den dokumentation, som vi har fundet, er udført af tobaksindu-strien eller ved forskning, der er direkte støttet af tobaksindustrien.

For at fi nde anden dokumentation end informationer fra tobaksindustrien har vi forsøgt at inddrage artikler om andre situationer end rygning, fx forsøg med direkte påvirkning igennem luftvejene, fordøjelsessystemet eller kontakt med hud, øjne og mund samt forsøg med cellekulturer. Her var der dog også skræm-mende lidt dokumentation, selvom en del af stofferne er godkendt til brug i levnedsmidler.

Det kan være svært at omsætte viden om stofferne i andre situationer til rygning. I disse forsøg arbejdes der ofte med doser, der er betydelig højere end dem, der fi ndes i cigaretrøgen. Desuden er en sammenligning med optagelse igennem andre kanaler end luftvejene ikke nødvendigvis dækkende for stoffernes effekt. En direkte påvirkning ned i lungerne og dermed hurtig optagelse af stofferne kan let have en større effekt på lungerne og resten af kroppen end en langsom optagelse gennem mave-tarmsystemet. Endelig bør der også tages højde for, at rygerne bliver udsat for stofferne over en lang periode af deres liv.

Eksisterende viden

Vi har fundet at fl ere af tilsætningsstofferne har uheldige virkninger, som fx gør det lettere at starte med at ryge, skaber hurtigere og større afhængighed og skader


276

lungerne. Desuden er nogle af stofferne under mistanke for at kunne fremkalde kræft eller øge virkningen af andre stoffer. Dette er beskrevet i kapitel 9.

Ansvar for dokumentation og regulering

Som det fremgår af opsummeringen i kapitel 9, mangler der viden om tilsæt-ningsstoffernes virkning. Men samtidig er der allerede dokumentation for, at nogle af tilsætningsstofferne har en uheldig virkning. Der fi ndes desværre ikke nogen dansk lov eller EU-lovgivning, der kan regulere, hvilke tilsætningsstoffer, der må bruges. Der har været tiltag i EU-direktivet, men indtil nu er intet blevet gennemført.

Den danske lovgivning handler i hovedtræk om forbud mod reklamer, regulering af cigaretsalg til unge, deklaration af nikotin, tjære og kulilte og restriktioner på, hvor der må ryges i det offentlige rum. Der fi ndes ingen lov, der regulerer tobaks-industriens brug af tilsætningsstoffer, som der ellers fi ndes inden for nærings- og nydelsesmidler.

Ny viden

Der er et stort behov for at få ny viden om tilsætningsstoffernes funktion, reak-tionsmønstre og toksicitet ved rygning. Men denne viden skal skabes af uvildig forskning, da der stort set kun fi ndes dokumentation fra tobaksindustrien. Der har tilsyneladende ikke været interesse og prestige i at støtte denne forskning uden for industriens rammer. Hvorfor, kan man kun gætte på.

Det vil kræve ressourcer at få fremskaffet den nødvendige dokumentation, så man kan foretage en reel vurdering af alle tilsætningsstofferne. Disse ressourcer kunne komme igennem opstilling af en forskningsenhed under EU, støtte af forskning fra EU og staten og/eller ved at pålægge tobaksindustrien at betale for den manglende dokumentation for de stoffer, som de tilsætter cigaretterne.

Det bør være producenterne, der har pligt til at dokumentere at tilsætningsstof-ferne er harmløse. Men da troværdigheden skal holdes, vil det være mere hen-sigtsmæssigt, at producenterne ved lov betaler for dokumentationsarbejdet, der udføres af uvildige instanser.

Der ligger allerede forslag i EU-regi om at få lavet en forskningsenhed, som skal udvikle målemetoder, skabe dokumentationen for stofferne i røgen samt skabe grundlaget for de politiske beslutninger, der bør foretages. Dette arbejde er dog aldrig blevet sat i gang, selvom det i et EU-direktiv slår fast, at der i 2004 skulle have været udarbejdet en positivliste for tilsætningsstoffer.

277

10.Kræftens Bekæmpelse mener, at det er politikernes ansvar at sørge for, at arbej-det med en positivliste for tilsætningsstoffer bliver sat i gang. Ligeledes bør politi-kerne udarbejde en lovgivning, der sikrer, at der føres midler fra tobaksindustrien til forskning i tilsætningsstoffer. Det er ikke rimeligt overfor forbrugerne, at der tilsættes stoffer i tobak, der kan være sygdomsfremkaldende og i sidste ende dødelige. Vi håber, at denne rapport vil medvirke til, at politikerne i Danmark og EU sætter massivt ind for at kortlægge og regulere brugen af tilsætningsstoffer i tobak.

10. • Konklusion


278

Bilag: Liste over

indberettede

tilsætningsstoffer

11.1.


280

281

11.1. • Bilag: Liste over indberettede tilsætningsstoffer

11.1.

Bilag: Liste over indberettede tilsætningsstoffer

Liste over indberetninger fra House of Prince i 2006.

Forklaring på forkortelser:

Tilsætningsstof: Navn ifølge International Union for Pure and Applied Chemi-stry (IUPAC) eller gængs kemisk betegnelse for tilsætnings-stoffet opstillet i alfabetisk rækkefølge.

CAS-nummer: CAS er en forkortelse for Chemical Abstract Service, som er en database med kemisk information.

QNE: Quantity Not Exceeded (mængde ikke overskredet). Tilsæt-ningsstoffets vægtprocent i tobaksblandingen (inklusiv fugt), som ikke overskrides for det pågældende tilsætningsstof i no-gen af de produkter, som sælges på medlemslandets hjemme-marked. Der er ingen QNEér for de tilsætningsstoffer, som tobaksproducenterne tilsætter for at fremme fremstillingspro-cessen. Disse tilsætningsstoffer eksisterer enten ikke i det fær-dige produkt eller også optræder de i restmængder og har ingen funktion i slutproduktet.

Funktion(er): Beskriver formålet med anvendelse af et givet stof, f.eks.: “Justering af smag” eller “konserveringsmiddel”

Tilsætningsstof CAS-nummer QNE Funktion(er)Acetanisole 100-06-1 0,0000975 FlavourAcetic Acid 64-19-7 0,0003617 FlavourAcetoin 513-86-0 0,0015000 FlavourAcetophenone 98-86-2 0,0006160 Flavour-2 Acetylpyrazine 22047-25-2 0,0002485 FlavourAllspice oil 8006-77-7 0,0000176 FlavourAllyl Caproate 123-68-2 0,0000354 FlavourAmbrox DL 6790-58-5 0,0000100 FlavourAmyl formate 638-49-3 0,0000013 FlavourAnisyl alcohol 105-13-5 0,0000156 FlavourApple juice conc. 977090-73-5 0,0026235 FlavourBenzaldehyde 100-52-7 0,0003715 Flavour


282

Benzoic acid 65-85-0 0,0000200 PreservativeBenzoin gum, Sumatra 9000-05-9 0,0000100 FlavourBenzoin resinoid 9000-05-9 0,0038462 FlavourBenzoin resinoid, Sumatra 84929-79-3 0,0001530 FlavourBenzophenone 119-61-9 0,0000975 FlavourBenzyl alcohol 100-51-6 0,0148857 FlavourBenzyl benzoate 120-51-4 0,0007700 FlavourBenzyl butarate 103-37-7 0,0001990 FlavourBenzyl cinnamate 103-41-3 0,0000300 FlavourBois de rose oil 8015-77-8 0,0000300 FlavourBuchu leaf oil 68650-46-4 0,0001200 FlavourButyl acetate 123-86-4 0,0000618 FlavourButyl butyrate 109-21-7 0,0003536 FlavourButyric acid 107-92-6 0,0003605 FlavourCajeput oil 8008-98-8 0,0000231 FlavourCaramel 8028-89-5 0,0015629 FlavourCaramel furanone 698-10-2 0,0001500 FlavourCaraway seed oil 8000-42-8 0,000195 FlavourCardamom oil 8000-66-6 0,0001689 FlavourCarob bean extract 9000-40-2 0,0134500 Flavourbeta Caryophyllene 87-44-5 0,0026235 FlavourCaryphellene oxide 1139-30-6 0,0002624 FlavourCassia bark extract 84961-46-6 0,0000009 FlavourCastoreum extract 8023-83-4 0,0003597 FlavourCellulose fi ber 9004-34-6 1.1440100 FlavourChamomile fl ower oil 8002-86-2 0,0000020 FlavourChamomile, Roman, extract 8015-92-7 0,0683430 FlavourChocolate 8002-31-1 0,2176640 FlavourChocolate 54/56 8002-31-1 0,2600156 FlavourCinnamic acid 621-82-9 0,0000200 FlavourCinnamic alcohol 104-54-1 0,0007692 FlavourCinnamon bark oil 8015-91-8 0,0000769 FlavourCinnamyl cinnamate 122-69-0 0,0000020 FlavourCitral 5392-40-5 0,0000251 FlavourCitric acid 77-92-9 0,0029791 FlavourCitronellal 106-23-0 0,0000300 FlavourCitronellol 106-22-9 0,0000779 FlavourCitronellyl acetate 150-84-5 0,0000769 FlavourCocoa extract 84649-99-0 0,4379700 FlavourCocoa powder 8002-31-1 0,3263027 FlavourCocoa powder 10/12 8002-31-1 0,0638121 FlavourCocoa powder 20/22 8002-31-1 0,0209884 FlavourCocoa powder 22/24 8002-31-1 0,0638121 Flavour

283

11.1.Cocoa sheel extract & shells 8002-31-1 0,0174400 FlavourCoffee Bean Extract 93348-12-0 0,0030875 FlavourCognac oil green 8016-21-5 0,0000769 FlavourCoriander oil 8008-52-4 0,0002692 FlavourCorn syrup, high fructose 8029-43-4 0,0163170 FlavourCyclamenaldehyde 103-95-7 0,0000975 Flavourbeta Damascenone 23696-85-7 0,0003605 Flavourbeta Damascone 23726-92-3 0,0003605 FlavourDavana oil 8016-03-3 0,0003605 Flavourdelta Decalactone 705-86-2 0,0001686 Flavourgamma Decalactone 706-14-9 0,0002624 FlavourDecanoic acid 334-48-5 0,0000769 FlavourDiacetyl 431-03-8 0,0015618 Flavourp-Demethoxy benzene 150-78-7 0,0003597 Flavour-2,6 Dimethoxy phenol 91-10-1 0,0003597 Flavour-3,4 Dimethyl-1,2-cyclopentadione 13494-06-9 0,0001500 Flavour-2,5 Dimethylpyrazine 123-32-0 0,0000200 Flavour-2,6 Dimethylpyrazine 108-50-9 0,0000176 Flavourdelta Dodecalactone 713-95-1 0,0000300 FlavourEthyl acetate 141-78-6 0,0003536 FlavourEthyl alcohol 64-17-5 1,3658608 SolventEthyl benzoate 93-89-0 0,0000618 FlavourEthyl butyrate 105-54-4 0,0002624 FlavourEthyl cinnamate 103-36-6 0,0001530 FlavourEthyl decanoate 110-38-3 0,0000130 Flavour-4 Ethyl guaiacol 2785-89-9 0,0000769 FlavourEthyl heptanoate 106-30-9 0,0001706 FlavourEthyl hexanoate 123-66-0 0,0001300 FlavourEthyl isovalerate 556-24-1 0,0026235 FlavourEthyl laurate 106-33-2 0,0000145 FlavourEthyl maltol 4940-11-8 0,0015000 FlavourEthyl myristate 124-06-1 0,0000013 FlavourEthyl octanoate 106-32-1 0,0000779 FlavourEthyl phenylacetate 101-97-3 0,0015000 FlavourEthyl vanillin 121-32-4 0,0010349 FlavourEthyl-2-methylbutyrate 7452-79-1 0,0000204 Flavour-2 Ethyl-3(5 or 6)-dimethylpyrazine 13925-07-0 0,0001706 Flavour-2 Ethyl-3-methylpyrazine 15707-23-0 0,0002624 FlavourEucalyptus oil 8000-48-4 0,0000231 FlavourFenugreek extract 84625-40-1 0,0002700 FlavourFig extract 90082-21-6 0,2300421 Flavour



284

Fig juice concentrate 977010-51-7 0,1489552 FlavourFormic acid 64-18-6 0,0003597 FlavourGeraniol 106-24-1 0,0000868 FlavourGeranium rose oil 8000-46-2 0,0000779 FlavourGeranyl acetate 105-87-3 0,0000777 FlavourGeranyl butyrate 106-29-6 0,0000300 FlavourGeranyl formate 105-86-2 0,0000200 FlavourGinger oil 8007-08-7 0,0000769 FlavourGlucose syrup 68425-17-2 0,0131177 FlavourGlycerine 87 % 56-81-5 0,0000020 HumectantGlycerol 56-81-5 4.5409519 HumectantGuaiac wood oil 8016-23-7 0,0000176 FlavourGuaiacol 90-05-1 0,0007692 FlavourHeliotropin 120-57-0 0,0017680 Flavourgamma Heptalactone 105-21-5 0,0003536 FlavourHeptanoic acid 111-14-8 0,0001761 Flavourdelta Hexalactone 823-22-3 0,0000300 Flavourgamma Hexalactone 695-06-7 0,0007692 FlavourHexanal 66-25-1 0,0000300 FlavourHexanoic acid 142-62-1 0,0015000 FlavourCis-3 Hexen-1-yl-acetate 3681-71-8 0,0000300 Flavour-3 Hexenoic acid 4219-24-3 0,0000100 FlavourCis-3 Hexenol 928-96-1 0,0000300 FlavourHexyl acetate 142-92-7 0,0000300 Flavour-4 Hydroxy-2,5-dimethyl-3(2H)-furanone 3658-77-3 0,0002624 Flavourp-Hydroxyphenylbutanone 5471-51-2 0,0000618 FlavourImmortelle extract 8023-95-8 0,0003597 Flavouralpha Ionone 127-41-3 0,0000618 Flavourbeta Ionone 14901-07-6 0,0003597 Flavouralpha Irone 79-69-6 0,0000300 FlavourIsoamyl acetate 123-92-2 0,0000618 FlavourIsoamyl alcohol 123-51-3 0,0000013 FlavourIsoamyl butyrate 106-27-4 0,0000100 FlavourIsoamyl cinnamate 7779-65-9 0,0000100 FlavourIsoamyl hexanoate 2198-61-0 0,0000300 FlavourIsoamyl isovalerate 659-70-1 0,0001168 FlavourIsoamyl phenylacetate 102-19-2 0,0010333 FlavourIsobutyl alcohol 78-83-1 0,0000176 FlavourIsobutyl cinnamate 122-67-8 0,0001152 FlavourIsobutyl phenylacetate 102-13-6 0,0002624 FlavourIsobutylaldehyd 78-84-2 0,0000200 FlavourIsobutyric acid 79-31-2 0,0015000 Flavour

285

11.1.Isovaleric acid 503-74-2 0,0003291 FlavourLabdanum absolute 8016-26-0 0,0000769 FlavourLabdanum oil 8016-26-0 0,0000769 FlavourLicorice extract 97676-23-8 0,3959399 FlavourLicorice extract powder 68916-91-6 0,4239900 FlavourLinalool 78-70-6 0,0000300 FlavourLinalyl benzoate 126-64-7 0,0000300 FlavourLinalyl isobutyrate 78-35-3 0,0001530 FlavourMace extract 8007-12-3 0,0000200 FlavourMace oil 8007-12-3 0,0000200 FlavourMalt extract 8002-48-0 0,0178746 FlavourMaltol 118-71-8 0,0008966 FlavourMaple sugar 8029-81-0 2,4747955 FlavourMenthol 89-78-1 1,0430000 FlavourMenthyl isovalerate 16409-48-4 0,0000300 Flavour2,5 Methoxy-3-methylpyrazine 2847-30-5 0,0001761 Flavour-2 Methoxy-4-vinylphenol 7786-61-0 0,0000618 Flavourp-Methoxybenzaldehyde 123-11-5 0,0000880 FlavourMethyl 2-pyrrolyl ketone 1072-83-9 0,0000020 FlavourMethyl 3-phenylpropenoate 103-26-4 0,0003597 FlavourMethyl benzoate 93-58-3 0,0003597 Flavour-2 Methyl butyraldehyde 96-17-3 0,0001530 Flavour-3 Methyl butyraldehyde 590-86-3 0,0002624 FlavourMethyl para anisate 121-98-2 0,0000618 FlavourMethyl phenylacetate 101-41-7 0,0003597 FlavourMethyl salicylate 119-36-8 0,0000769 Flavourtr.-2 Methyl-2-butenoic acid 80-59-1 0,0000300 Flavour-4 Methylacetophenone 122-00-9 0,0003536 Flavourp- Methylanisole 104-93-8 0,0000020 Flavour-2 Methylbutyric acid 116-53-0 0,0002624 FlavourMethylcyclopentenolone 765-70-8 0,0035970 Flavour-2 Methylhexanoic acid 4536-23-6 0,0000176 Flavourp- Methylphenyl acetate 140-39-6 0,0000195 Flavour-2 Methylpyrazine 109-08-0 0,0001100 Flavour-5 Mtheylquinoxaline 13708-12-8 0,0003597 FlavourMolasses 8052-35-5 0,0595793 FlavourNerol 106-25-2 0,0000769 Flavourgamma Nonalactone 104-61-0 0,0003597 FlavourNutmeg oil 8008-45-5 0,0000769 Flavourdelta Octalactone 698-76-0 0,0000300 Flavourgamma Octalactone 104-50-7 0,0003536 Flavour-1 Octen-3-ol 3391-86-4 0,0000100 Flavour



286

Octyl alcohol 111-87-5 0,0000100 FlavourOlibanum oil extract 8016-36-2 0,0000100 FlavourOrange oil distilled 68606-94-0 0,0000231 FlavourOrange oil distilled 8008-57-9 0,0000300 FlavourOrange oil, sweet cold pressed 8028-48-6 0,0000769 FlavourOrris root extract 8002-73-1 0,0127702 FlavourOrris roor oil 8002-73-1 0,0000618 FlavourPalmarosa oil 8014-19-5 0,0000769 Flavouromega Pentadecalactone 106-02-5 0,0000020 Flavour-2 Pentanone 107-87-9 0,0000100 FlavourPepper oil black 8006-82-4 0,0000769 FlavourPeppermint absolute 8006-90-4 0,1036542 FlavourPhenethyl acetate 103-45-7 0,0000769 FlavourPhenethyl alcohol 60-12-8 0,0001917 FlavourPhenethyl cinnamate 103-53-7 0,0000975 FlavourPhenethyl isobutyrate 103-48-0 0,0000300 FlavourPhenyl acetaldehyde 122-78-1 0,0000769 Flavour-3 Phenyl-1-propanol 122-97-4 0,0000300 FlavourPhenylacetic acid 103-82-2 0,0017061 Flavouralpha Pinene 80-56-8 0,0000300 FlavourPlum extract 90082-87-4 0,0153000 FlavourPotassium sorbate 590-00-1 0,0026235 PreservativePropionic acid 79-09-4 0,0000300 Flavourn-Propyl acetate 109-60-4 0,0000618 FlavourPropylene glycol 57-55-6 1,6566900 HumectantPrune extract 977010-51-7 0,0036700 FlavourPrune juice 977010-51-7 0,0596676 FlavourPrune juice Concentrated 977010-51-7 0,0000009 FlavourPyruvic acid 127-17-3 0,0035970 FlavourRaisin juice 977010-51-7 0,0076923 FlavourRhodinol 141-25-3 0,0000625 FlavourRose absolute, Red 8007-01-0 0,0000618 FlavourRose oil, bulg. True otto 8007-01-0 0,0000769 FlavourRose oxide 16409-43-1 0,0000200 FlavourRum 94450-09-8 0,9026733 FlavourRum, white 90604-31-1 0,0000200 FlavourSalicylaldehyde 90-02-8 0,0003536 FlavourSandalwood oil 8006-87-9 0,0001530 FlavourSodium citrate 68-04-2 0,0008700 Burn additiveSorbitol 50-70-4 0,0523700 HumectantSpearmint oil 8008-79-5 0,0000618 FlavourStyrax extract 8046-19-3 0,0000100 Flavour

287

11.1.Succrose 8016-79-3 0,6211968 FlavourSuccrose syrup 8013-17-0 0,0760829 FlavourSugar (inverted) 8013-17-0 1,4052100 FlavourSugar cane yellow 57-50-7 2,7194465 FlavourSugar syrup 50-99-7 0,0127692 FlavourSugar, brown 57-50-1 1,3435900 FlavourTea extract 84650-60-2 0,0001300 Flavouralpha Terpineol 98-55-5 0,0000300 FlavourTerpinyl acetate 80-26-2 0,0001157 Flavour2,356 Tetramethyl pyrazine 1124-11-4 0,0000200 FlavourThyme oil white 8007-46-3 0,0000769 FlavourTolubalsam extract 9000-64-0 0,0002624 FlavourTolu balsam gum 9000-64-0 0l0002624 Flavourp- Tolualdehydes 104-87-0 0,0000195 FlavourTriethyl citrate 77-93-0 0,0000195 Flavour38413 trimethtylpyrazine 14867-55-1 0,0001500 Flavourgamma Undecalactone 104-67-6 0,0026235 FlavourValerian root extract 92927-02-1 0,0215600 FlavourVanilla extract 8024-06-4 0,0035970 FlavourVanilla oleoresin 8023-78-7 0,0038462 FlavourVanillin 121-33-5 0,0043915 FlavourVeratraldehyde 120-14-9 0,0000769 FlavourViolet leaves absolute 8024-08-6 0,0000100 FlavourWine 91082-91-6 0,0153007 FlavourWine, Sherry (Spanish wine) 8030-68-0 0,0008803 FlavourYerba Mate 97676-25-0 0,0683430 FlavourYlang Ylang oil 8006-81-3 0,0000618 Flavour

Tilsætningsstoffer i cigaretpapir

Tilsætningsstof CAS-nummer QNECalcium carbonate 471-34-1 3,4Cellulose 9004-34-6 5,5Guar gum 9000-30-2 0,2Potassium citrate 6100-05-6 0,12Sodium acetate 127-09-3 0,05Sodium citrate 68-04-2 0,12

Lim anvendt på cigaretpapir

Tilsætningsstof CAS-Nummer QNEEthylen vinyl acetate copolymer 24937-78-8 0,5



288

Ethylhydroxy ethyl cellulose 9004-58-4 0,7

Trykfarver anvendt på cigaretpapir

Tilsætningsstof CAS-nummer QNEAlkyd resin 115-77-5 0,14Calcium carbonate 471-34-1 0,01Linseed oil 8001-26-1 0,05Patent Blue V E131/ 3536-49-0 0,05Tartrazin E102 1934-21-0 0,05Iron oxide black E172 1317-61-9 0,05Pigment red. 57:1 Cl 15850, E180 5281-04-9 0,05Rosin modifi ed phenolic resin 8052-10-6 0,065

Filtermaterialer

Tilsætningsstof CAS-nummer QNECellulose acetate 9004-35-7 18,3Titanium dioxid 13463-67-7 0,2Triacetin 102-76-1 3,4Sorbitan monolaurate 1338-39-2 Polyoxyethylene sorbitam monolaurate 9005-64-5

Lim til fi lter

Tilsætningsstof CAS-nummer QNEEthylene/vinyl acetate copolymer 24937-78-8 1,3Hydrocarbon resin 68132-00-3 0,07Microwax 63231-60-7 0,1Polyvinyl alcohol 25213-24-5 1,0Hydrogenated polycyclopentadiene resin 69430-35-9 Parraffi n wax 8000-74-2

Filterpapir

Tilsætningsstof CAS-nummer QNECellulose 9004-34-6 2,5Polyvinyl alcohol 25213-24-5 1,0

289

Mundstykke-papir inklusive trykfarver

Tilsætningsstof CAS-nummer QNEAlkylketene dimer 98246-87-8 0,005Aluminum silver pigments 7429-90-05 0,0004Blue E133/E131 3844-45-9 0,06Calcium carbonate 471-34-1 1,0Cellulose 9004-34-6 5,0Collodion 9004-70-0 0,15Esterifi ed starch 9045-28-7 0,05Gold Bronze 7440-50-8 0,13Iron oxide black 12227-89-3 0,03Iron oxide red 1332-37-2 0,013Iron oxide yellow 51274-00-1 0,2Oxidised starch 65996-62-5 0,02Red E127 12227-78-0 0,001Talcum 13168-59-8 0,1Titanium dioxid 13462-67-7 0,7Vegetable carbon 1333-86-4 0,002Yellow E102 1934-21-0 0,06Ethylcellulose 9004-57-3 0,005Acetyl tributyl citrate 77-90-7 0,03Lithol Rubine (E180) 1234086 0,006Quinoline yellow 8004-92-0 0,002


11.1.


290

11.2. Bilag


292

293

11.2. Bilag

Datablade over stofferne

Acetic acid

Synonym: Glacial acetic acidMolekylære formel: C2H4O2

Molekyle vægt: 60.05Faresymbol: C-ætsende

CAS nr.: 64-19-7MDL nr.: MFCD00036152Smeltepunkt: 16-16.5 °CKogepunkt: 117-118 °CRisikosætninger:R10 BrandfarligR35 Alvorlig ætsningsfareSikkerhedssætninger:S23 Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger (den eller de pågældende betegnelser angives af fabrikanten)S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefi ndende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligtOpløselighed: Blandbar i vand, alkohol, glycerol, ether, og carbon- tetrachloride.

11.2. • Bilag

11.2.


294

Benzoic acid

Molekylære formel: C7H6O2Molekyle vægt: 122.12Faresymbol: Xn-sundhedsskadelig

CAS nr.: 65-85-0MDL nr.: MFCD00002398Smeltepunkt: 121-123 °CKogepunkt: 249 °CRisikosætninger:R22 Farlig ved indtagelseR36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenR42/43 Kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med hudenSikkerhedssætninger:S22 Undgå indånding af støvS24 Undgå kontakt med hudenS26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontak-tesS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdetS45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefi ndende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligtOpløselighed: Opløselig i vand 3 g/l (20°C),også i alkohol, benzene, ether, chlorform.

295

n-Butyric acid

Molekylære formel: C4H8O2


CAS nr.: 107-92-6MDL nr.: MFCD00002814Smeltepunkt: -7--5 °CKogepunkt: 162-165 °CRisikosætninger:R34 ÆtsningsfareSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontak-tesS36 Brug særligt arbejdstøjS45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefi ndende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligtOpløselighed: Blandbar i vand, og opløselige i alle organiske solventer.

11.2. • Bilag

11.2.


296

trans-Cinnamic acid

Synonymer: 3-Phenyl-2-propenoic acid; trans-3-phenylacrylic acid; trans-3-phenylacrylic acid; 3-phenyl-2-propenoic acidMolekylære formel: C9H8O2

Molekyle vægt: 148.16Faresymbol: Xi-lokalirriterende

CAS nr.: 140-10-3MDL nr.: MFCD00004369Smeltepunkt: 131-136 °CKogepunkt: 300 °CRisikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdetOpløselighed: Opløselig i vand 0,4 g/l (20°C). opløselig i alkohol 1g/6ml- 1g/5ml methanol, 1g/12ml chloroform, acetone, olier.

297

Citric acid

Synonym: 2-hydroxy-1,2,3-propanetricarboxylic acidMolekylære formel: C6H8O7

Molekyle vægt: 192.12Faresymbol: Xi- lokalirriterende

CAS nr.: 77-92-9MDL nr.: MFCD00011669Smeltepunkt: 153-154.5 °CRisikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdetOpløselighed:Opløselig i vand 750 g/l (20°C), alkohol, ether.

11.2. • Bilag

11.2.


298

Decanoic acid

Synonym: Capric acidMolekylære formel: C10H20O2


CAS nr.: 334-48-5MDL nr.: MFCD00004441Smeltepunkt: 30-32 °CKogepunkt: 268-270 °CRisikosætninger:R36/38 Irriterer øjnene og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdetOpløselighed: Opløselig i vand 0,15 g/l (20° C), ethanol, ether, chloroform, benzene og carbon disulfi de.

299

Formic acid

Molekylære formel: CH2O2

Molekyle vægt: 46.02Faresymbol: C- ætsende

CAS nr.: 64-18-6MDL nr.: MFCD00003297Smeltepunkt: 8 °CKogepunkt: 101 °CRisikosætninger:R35 Alvorlig ætsningsfareSikkerhedssætninger:S23 Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger (den eller de pågældende betegnelser angives af fabrikanten)S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefi ndende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligtOpløselighed: Blandbar i vand. Opløselig i alkohol, ether and glycerine.

11.2. • Bilag

11.2.


300

Heptanoic acid

Synonym: Enanthic acidMolekylære formel: C7H14O2


CAS nr.: 111-14-8MDL nr.: MFCD00004426Smeltepunkt: -10.5 °CKogepunkt: 223-223.4 °CRisikosætninger:R34 ÆtsningsfareSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS28A Kommer stof på huden vaskes straks med store mængder. (angives af fabrikanten)S36/37/39 Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og -briller/ansigtsskærmS45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefi ndende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligtOpløselighed: Opløselig i vand 0,24 g/100 ml (15°C). Opløselig i alkohol, ether, chlorform, og petrol. Opløselig i de fl este organiske solventer.

301

Hexanoic acid

Synonymer: Caproic acid; n-hexanoic acidMolekylære formel: C6H12O2


CAS nr.: 142-62-1MDL nr.: MFCD00004421Smeltepunkt: -3 °CKogepunkt: 202-203 °CRisikosætninger:R21 Farlig ved hudkontaktR34 ÆtsningsfareSikkerhedssætninger:S25 Undgå kontakt med øjneneS36/37/39 Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og -briller/ansigtsskærmS45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefi ndende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligtOpløselighed: Opløselig i vand 1,1 % (20°C)Opløselig i alkohol og ether.

11.2. • Bilag

11.2.


302

cis-3-Hexenoic acid



CAS nr.: 4219-24-3MDL nr.: MFCD00063192Kogepunkt: 106-110 °C (16 mmHg)Risikosætninger:R34 ÆtsningsfareSikkerhedssætninger:S25 Undgå kontakt med øjneneS36/37/39 Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og -briller/ansigtsskærmS45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefi ndende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligtOpløselighed: Opløselig 1,1 % i vand (20°C). Opløselig i alkohol, propylene glycol, essentielle olier.

303

Isobutyric acid

Synonymer: 2-methylpropionic acid; iso-butyric acid 99+ %; iso-butyric acidMolekylære formel: C4H8O2

Molekyle vægt: 88.10Faresymbol: Xn- sundhedsskadelig

CAS nr.: 79-31-2MDL nr.: MFCD00002658Smeltepunkt: -47 °CKogepunkt: 153-154 °CRisikosætninger:R21/22 Farlig ved hudkontakt og ved indtagelseOpløselighed: Opløselig i vand 210 g/l (20°C). Opløselig i alkohol, ether, og chlorform.

11.2. • Bilag

11.2.


304

Isovaleric acid

Synonymer: 3-methylbutyric acid; iso-valeric acid 98+ % (acidimetric); iso-vale-ric acidMolekylære formel: C5H10O2

Molekyle vægt: 102.13Faresymbol: T- Giftig

CAS nr.: 503-74-2MDL nr.: MFCD00002726Smeltepunkt: -35 °CKogepunkt: 176 °CRisikosætninger:R22 Farlig ved indtagelseR24 Giftig ved hudkontaktR34 ÆtsningsfareSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS28 Kommer stof på huden vaskes straks med store mængder . . . (angives af fabrikanten)S36/37/39 Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og -briller/ansigtsskærmS38 Brug egnet åndedrætsværn, hvis effektiv ventilation ikke er muligS45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefi ndende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligtOpløselighed:Opløselig i vand 25 g/l water (20°C). Opløselig i alkohol, ether, og chlorform.

305

Trans-2 methyl-2-butenoic acid

Synonymer: Tiglic acid; trans-2,3-dimethylacrylic acid.Molekylære formel: C5H8O2

Molekyle vægt: 100.11Faresymbol: Xi- lokalirriterende.

CAS nr.: 80-59-1MDL nr.: MFCD00066864Smeltepunkt: 61-65 °CKogepunkt: 198.4 °CRisikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed:Opløselig i varm vand, 1 g/10 ml methanol, alkohol, og ether.

11.2. • Bilag

11.2.


306

DL-2-Methylbutyric acid



CAS nr.: 116-53-0MDL nr.: MFCD00002669Smeltepunkt: -70 °CKogepunkt: 176-177 °CRisikosætninger:R21/22 Farlig ved hudkontakt og ved indtagelseR34 ÆtsningsfareSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS36/37/39 Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og -briller/ansigtsskærmS45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefi ndende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligtOpløselighed: Opløselig i vand 45 g/l (20°C).

307

2-Methylhexanoic acid

Synonymer: 2-methylcaproic acidMolekylære formel: C7H14O2


CAS nr.: 4536-23-6MDL nr.: MFCD00002674Kogepunkt: 209-210 °CRisikosætninger:R34 ÆtsningsfareSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS36/37/39 Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og -briller/ansigtsskærmS45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefi ndende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt

11.2. • Bilag

11.2.


308

Phenylacetic acid



CAS nr.: 103-82-2MDL nr.: MFCD00004313Smeltepunkt: 75-78 °CKogepunkt: 265 °CRisikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdetOpløselighed: Opløselig i vand 15 g/l (20°C). Varm vand, 4,422 mol/l i chloroform (25°C), 1,842 mol/l i carbon tetrachlorid.

309

Propionic acid

Synonymer: Propionic acid 99.0+ % (acidimetric) for analysisMolekylære formel: C3H6O2


CAS nr.: 79-09-4MDL nr.: MFCD00002756Smeltepunkt : -22 °CKogepunkt: 141 °CRisikosætninger:R34 ÆtsningsfareSikkerhedssætninger:S23 Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger (den eller de pågældende betegnelser angives af fabrikanten)S36 Brug særligt arbejdstøjS45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefi ndende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligtOpløselighed:Opløselig i vand.

11.2. • Bilag

11.2.


310

Pyruvic acid

Synonymer: 2-oxopropanoic acidMolekylære formel: C3H4O3


CAS nr.: 127-17-3MDL nr.: MFCD00002585Smeltepunkt : 11.8 °CKogepunkt: 165 °CRisikosætninger:R35 Alvorlig ætsningsfareSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS36/37/39 Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og -briller/ansigtsskærmS45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefi ndende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligtOpløselighed: Opløselig i vand.

311

Allyl carproat

Synonymer: 2-propenyl hexanoate; 2-propenyl n-hexanoate; allyl hexanoate;Molekylære formel: C9H16O2

Molekyle vægt: 156.22Faresymbol: T - giftig

CAS nr.: 123-68-2MDL nr.: MFCD00038339Kogepunkt: 185 °CRisikosætninger:R20/22 Farlig ved indtagelse og inhalationR24 Giftig ved kontakt med hudenSikkerhedssætninger:S28A Efter kontakt med hud vask med rigeligt vandS36/37/39 Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og -briller/ansigtsskærmS45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefi ndende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt

11.2. • Bilag

11.2.


312

Amyl format

Molekylære formel: HCO2(CH2)4CH3


CAS nr.: 638-49-3MDL nr.:MFCD00040440Kogepunkt: 132 °C(lit.)Risikosætninger:R10 BrandfarligR36/37 Irriterer øjnene og åndedrætsorganerneSikkerhedssætninger:S24 Undgå kontakt med huden

313

Benzyl benzoat

Synonymer: Benzyl benzoate; benzyl phenylformate; benzyl alcohol benzoic ester; benzoic acid benzyl Molekylære formel: C14H12O2

Molekyle vægt: 212.24Faresymbol: Xn - Sundhedsskadelig

CAS nr.: 120-51-4MDL nr.: MFCD00003075Smeltepunkt: 18-20 °CKogepunkt: 323 °CRisikosætninger:R22 Farlig ved indtagelseSikkerhedssætninger:R25 Giftig ved indtagelseOpløselighed: Opløselig i alkohol, kloroform og ether

11.2. • Bilag

11.2.


314

Benzyl butyrat

Synonymer: Benzyl n-butanoate; butanoic acidMolekylære formel: C11H14O2

Molekyle vægt: 178.23CAS nr.: 103-37-7MDL nr.: MFCD00027133Kogepunkt: 240 °C Sikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed: Opløselig i alkohol

Benzyl cinnamat

Synonymer: 3-phenyl-2-propenoic acid phenylmethyl ester; benzyl alcohol cin-namic ester; benzyl 3-phenyl-2-propenoate; benzyl 3-phenyl propenoate; benzyl beta-phenyl acrylate; benzyl cinnamate; cinnamein; trans-cinnamic acid benzyl esterMolekylære formel: C16H14O2

Molekyle vægt: 238.28CAS nr.: 103-41-3MDL nr.: MFCD00004789Smeltepunkt: 33-37 °Ckogepunkt: 195-200 °C (5 mmHg) Sikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed: Opløselig i alkohol, ether og olier

315

n-Butyl acetate


Molekyle vægt: 116.16CAS nr.: 123-86-4MDL nr.: MFCD00009445Smeltepunkt: -77.9 °CKogepunkt: 127 °CRisikosætninger:R10 BrandfarligR66 Gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hudR67 Dampe kan give sløvhed og svimmelhedSikkerhedssætninger:S25 Undgå kontakt med øjneneOpløselighed:Opløselig i vand 0,7 G/100ML (20°C).

Butyl butyrate


Molekyle vægt: 144.21CAS nr.: 109-21-7MDL nr.: MFCD00009450Smeltepunkt: -92 °CKogepunkt: 164-165 °CRisikosætninger:R10 BrandfarligOpløselighed:Opløselig i vand 0,05 %, alkohol, og ether.

11.2. • Bilag

11.2.


316

Cinnamyl cinnamat

Synonymer: 3-phenyl-2-propen-1-yl 3-phenyl propenoate; 3-phenylallyl cin-namate; 3-phenylprop-2-enyl cinnamate; cinnamic acid cinamyl ester; cinnamyl beta-phenyl acrylate; cinnamyl cinnamate; phenylallyl cinnamateMolekylære formel: C6H5CH=CHCO2CH2CH=CHC6H5

Molekyle vægt: 264.32CAS nr.: 122-69-0MDL nr.: MFCD0003726Smeltepunkt: 40 °COpløselighed: Opløselig i ethanol

Citronellyl acetat

Synonymer: 3,7-dimethyl-6-octen-1-yl acetate; citronellyl acetate Molekylære formel: C12H22O2

Molekyle vægt: 198.30CAS nr.: 150-84-5MDL nr.: MFCD00015039Kogepunkt: 229 °CSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed: Uopløselig i vand

317

Ethyl acetat

Synonymer: acetidin; acetic ester; acetic ether; acetoxyethane; ethyl acetate; ethyl acetate ; ethyl acetic ester; vinegar naphtha; eddikesyreester; etahnsyreester.


Molekyle vægt: 88.10Faresymbol: F Meget brandfarlig og Xi Lokalirriterende

CAS nr.: 141-78-6MDL nr.: MFCD00009171Smeltepunkt: -83.5 °CKogepunkt: 75-77.5 °CRisikosætninger:R11 Meget brandfarligR36 Irriterer øjneneR66 Gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hudR67 Dampe kan give sløvhed og svimmelhed Sikkerhedssætninger:S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudtS26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS33 Træf foranstaltninger mod statisk elektricitetOpløselighed: Opløselig i vand, benzen, acetone, kloroform, alkohol

11.2. • Bilag

11.2.


318

Ethyl benzoate

Molekylære formel: C9H10O2Molekyle vægt: 150.17CAS nr.: 93-89-0MDL nr.: MFCD00009109Smeltepunkt: -34 °CKogepunkt: 212 °CSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed:Opløselig i alkohol, chloroform og ether.

Ethyl butyrat

Synonymer: Butyric Ether; butanoic acid ethyl ester; butirato de etilo; ethyl butyrate; ethyl butanoate; ethyl n-butyrate; natural ethyl butyrateMolekylære formel: C6H12O2

Molekyle vægt: 116.16CAS nr.: 105-54-4MDL nr.: MFCD00009394Smeltepunkt: -93.3 °CKogepunkt: 120 °CRisikosætninger:R10 BrandfarligSikkerhedssætninger:S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudt

319

Ethyl cinnamat

Synonymer: 2-Propenoic acid, 3-phenyl-, ethyl ester; ethyl 3-phenyl propenoate; ethyl cinnamate; ethyl (E)-cinnamate; ethyl phenylacrylate; trans-ethyl cinna-mate Molekylære formel: C11H12O2

Molekyle vægt: 176.21CAS nr.: 103-36-6MDL nr.: MFCD00009189Smeltepunkt: 6.5-7.5 °CKogepunkt: 271 °CSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjnene Opløselighed: Opløselig i alkohol and ether

Ethyl decanoate

Synonym: Ethyl caprateMolekylære formel: C12H24O2

Molekyle vægt: 200.32CAS nr.: 110-38-3MDL nr.: MFCD00009581Kogepunkt: 245 °CSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed:Opløselig i alkohol, chloroform og ether

11.2. • Bilag

11.2.


320

Ethyl heptanoate



CAS nr.: 106-30-9MDL nr.: MFCD00009538Smeltepunkt: -66 °CKogepunkt: 188-189 °CRisikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdet

321

Ethyl hexanoate

Synonym: Ethyl caproateMolekylære formel: C8H16O2

Molekyle vægt: 144.21CAS nr.: 123-66-0MDL nr.: MFCD00009511Kogepunkt: 168-168 °CRisiko sætninger:R10 BrandfarligSikkerhedssætninger:S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudtOpløselighed:Opløselig i alkohol og ether.

Ethyl laurate

Synonym: Ethyl dodecanoate; lauric acid ethyl ester; lauric acid ethyl ester; ethyl dodecanoateMolekylære formel: C14H28O2

Molekyle vægt: 228.37CAS nr.: 106-33-2MDL nr.: MFCD00015065Smeltepunkt: -10 °CKogepunkt: 269 °CSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed:Opløselig i alkohol og ether.

11.2. • Bilag

11.2.


322

Ethyl myristate

Synonym: Ethyl tetradecanoateMolekylære formel: C16H32O2


CAS nr.: 124-06-1MDL nr.: MFCD00008984Smeltepunkt: 11-12 °CKogepunkt: 295 °CRisikosætninger: R38 Irriterer hudenSikkerhedssætninger:S37 Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet

Ethyl octanoate

Synonym: Ethyl caprylateMolekylære formel: C10H20O2

Molekyle vægt: 172.26CAS nr.: 106-32-1MDL nr.: MFCD00009552Smeltepunkt: -47 °CKogepunkt: 206-208 °CSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed:Opløselig i vand, alkohol, og ether.

CH3(CH2)11CH2– C – OCH2CH3

323

Ethyl phenylacetate


Molekyle vægt: 164.20CAS nr.: 101-97-3MDL nr.: MFCD00009178Smeltepunkt: -29 °CKogepunkt: 226 °CSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed:Meget opløselig i ethanol og diethyl ether. Opløselig i chloroformalkohol og ether.

Ethyl-2-methylbutyrat

Synonymer: 2-metilbutirato de etilo; ethyl 2-methylbutyrate; ethyl 2-methylbuta-noateMolekylære formel: C7H14O2

Molekyle vægt: 130.18CAS nr.: 7452-79-1MDL nr.: MFCD00012217Kogepunkt: 132-133 °CRisikosætninger:R10 Brandfarlig Sikkerhedssætninger:S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudtOpløselighed: Opløselig i propylen glycol

11.2. • Bilag

11.2.


324

Geranyl acetat

Synonymer: 3,7-dimethyl-2-trans,6-octadienyl acetate; 3,7-dimethyl-trans-2,6-octadien-1-yl acetate; acetic acid, geraniol ester; (E)-3,7-dimethyl-2,6-octadien-1-ol acetate; (E)-3,7-dimethyl-2,6-octadien-1-yl acetate; geranoil acetate; geranyl Acetate; trans-2,6-dimethyl-2,6-octadien-8-yl ethanoate; trans-3,7-dimethyl-2,6-octadien-1-ol acetate; trans-3,7-dimethyl-2,6-octadien-1-yl acetateMolekylære formel: C12H20O2

Molekyle vægt: 196.28CAS nr.: 105-87-3MDL nr.: MFCD00015037Sikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed: Opløselig i ethanol

325

Geranyl butyrate

Molekylære formel: CH3CH2CH2CO2CH2CH=C(CH3)CH2CH2CH=C(CH3)2


CAS nr.: 106-29-6MDL nr.: MFCD00036538Kogepunkt: 151-153 °C18 mm Hg(lit.)Risikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS27 Tilsmudset tøj tages straks afS28 Kommer stof på huden vaskes straks med store mængder . . . (angives af fabrikanten)S29 Må ikke tømmes i kloakafl øbS30 Hæld aldrig vand på eller i produktetS33 Træf foranstaltninger mod statisk elektricitetS35 Materialet og dets beholder skal bortskaffes på en sikker mådeS36 Brug særligt arbejdstøj

H3CH

CH3 CH3

CH3

11.2. • Bilag

11.2.


326

Geranyl formate


Molekyle vægt: 182.26CAS nr.: 105-86-2MDL nr.: MFCD00021047Kogepunkt: 216 °C(lit.)

Cis-3-hexen-1-yl acetat

Synonymer: 3-hexen-1-ol, acetate, (Z)-; acetato de cis-3-hexenilo; cis-3-hexen-1-yl acetate; cis-3-hexenyl acetate; leaf acetate; verdural extra; (Z)-3-hexenyl acetateMolekylære formel: C8H14O2

Molekyle vægt: 142.1974CAS nr.: 3681-71-8

H–C–OCH2CH=CCH2CH2 CH=CCH3

CH3CH3O

= – –

327

Hexyl acetat

Synonymer: Acetate C-6; hexyl acetate; Hexyl Acetate (Nat. C-6 Acetate);

n-Hexyl Acetate Molekylære formel: C8H16O2

Molekyle vægt: 144.21CAS nr.: 142-92-7MDL nr.: MFCD00009524Smeltepunkt: -80 °CKogepunkt: 168-170 °CRisikosætninger:R10 BrandfarligSikkerhedssætninger:S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudtOpløselighed: Opløselig i alkohol and ether

11.2. • Bilag

11.2.


328

Isoamyl acetate

Synonym: iso-amyl acetate Molekylære formel: C7H14O2

Molekyle vægt: 130.18CAS nr.: 123-92-2MDL nr.: MFCD00008946Smeltepunkt: -78 °CKogepunkt: 142 °C (756 mmHg)Risikosætninger:R10 BrandfarligR66 Gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hudSikkerhedssætninger:S23 Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger (den eller de pågældende betegnelser angives af fabrikanten)S25 Undgå kontakt med øjneneOpløselighed:Lidt opløselig i vand. Opløselig i; ethanol 80 VOL. % - 1:1 V/V (20°C)Diethyl phthalate - 1:1 V/V (20°C)Minaralolie 65 - 1:1 V/V (20°C)1,2-propandiol - 1:1 V/V (20°C)

Isobutyl cinnamat

Synonymer: 2-methylpropyl 3-phenylpropenoate; 2-methylpropyl beta-phenyla-crylate; 2-methylpropyl cinnamate; 2-propenoic acid, 3-phenyl-, 2-methylpropyl ester; isobutyl beta-phenyl acrylate; isobutyl cinnamate Molekylære formel: C13H16O2

Molekyle vægt: 204.2682CAS nr.: 122-67-8MDL nr.: MFCD00038289Smeltepunkt: 114 °CKogepunkt: 287 °C

329

Isobutyl phenylacetat

Synonymer: 2-methylpropyl phenylacetate; isobutyl alpha-toluate; isobutyl phe-nylacetate; phenylacetic acid isobutyl ester Molekylære formel: C12H16O2

Molekyle vægt: 192.2572Faresymbol: Xi Lokalirriterende

CAS nr.: 102-13-6MDL nr.: MFCD00026482Smeltepunkt:Kogepunkt: 253 °CRisikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS36 Brug særligt arbejdstøj

Linalyl benzoate


Molekyle vægt: 258.36CAS nr.: 126-64-7MDL nr.:MFCD00048302Kogepunkt: 213 °C(lit.)

–C–O–C–CH2 CH2 CH=CCH3

CH3O

= –

CH=CH2

– –

–CH3

11.2. • Bilag

11.2.


330

Linalyl isobutyrat

Synonymer: linalool 2-methyl propanoateMolekylære formel: C14H24O2

Molekyle vægt: 224.34CAS nr.: 78-35-3Kogepunkt: 228 - 230 COpløselighed:Opløselig i alkohol.

331

Methyl isovalerate



CAS nr.:16409-46-4 MDL nr.: MFCD00045488Kogepunkt: 260-262 °C750 mm Hg(lit.)Risikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS27 Tilsmudset tøj tages straks afS28 Kommer stof på huden vaskes straks med store mængder . . . (angives af fabrikanten)S29 Må ikke tømmes i kloakafl øbS30 Hæld aldrig vand på eller i produktetS33 Træf foranstaltninger mod statisk elektricitetS35 Materialet og dets beholder skal bortskaffes på en sikker mådeS36 Brug særligt arbejdstøj

CH3CH CH2 –C–OCHCH3

CH3 O

=–

CH3

–

–

–

11.2. • Bilag

11.2.


332

Methyl 3-phenylpropenoat

Synonymer: 2-propenoic acid, 3-phenyl-, methyl ester; methyl 3-phenyl pro-penoate; methyl cinnamateMolekylære formel: C10H10O2

Molekyle vægt: 162.18CAS nr.: 103-26-4MDL nr.: MFCD00008458Smeltepunkt: 33.5-36 °CKogepunkt: 260-262 °CSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed: Opløseligt i alkohol, ether, glycerol og de fl este blandede olier and mineralske olier

333

Methyl benzoat

Synonymer: benzoic acid methyl ester; clorius; essence of niobe; methyl benze-necarboxylate; Methyl benzoate; Niobe oil; Oil of niobe; oniobe oil; oxidate leMolekylære formel: C8H8O2

Molekyle vægt: 136.15Faresymbol: Xn Sundhedsskadelig

CAS nr.: 93-58-3MDL nr.: MFCD00008421Smeltepunkt: -12 °CKogepunkt: 198-199 °CRisikosætninger:R22 Farlig ved indtagelseSikkerhedssætninger:S36 Brug særligt arbejdstøjOpløselighed: Blandbar med alkohol, methanol og ether.

11.2. • Bilag

11.2.


334

Methyl p-anisate

Synonymer: p-Anisic acid methyl ester, methyl 4-methoxybenzoateMolekylære formel: CH3OC6H4CO2CH3

Molekyle vægt: 166.17CAS nr.: 121-98-2MDL nr.:MFCD00008437Smeltepunkt: 48-52 °C(lit.)Kogepunkt: 244-245 °C(lit.)Sikkerhedssætninger:S22 Undgå indånding af støvS23 Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger (den eller de pågældende betegnelser angives af fabrikanten)S24 Undgå kontakt med huden S24/25 Undgå kontakt med huden og øjnene

Methyl phenylacetate


Molekyle vægt: 150.17CAS nr.: 101-41-7MDL nr.: MFCD00008453Kogepunkt: 218-220 °CSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed:Opløselig i alkohol.

OCH3

335

Methyl salicylat

Synonymer: Methyl hydroxybenzoateMolekylære formel: C8H8O3

Molekyle vægt: 152.14Faresymbol: Xn - sundhedsskadeligCAS nr.: 119-36-8

MDL nr.: MFCD00002214Smeltepunkt: -8--7 °CKogepunkt: 222 °CRisikosætninger:R22 Farlig ved indtagelse R36/38 Irriterer øjnene og hudenSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med øjne og hudOpløselighed: Opløselig i ether og kloroform

11.2. • Bilag

11.2.


336

Phenethyl acetate

Synonymer: Benzylcarbinyl acetate; 2-phenylethyl acetateMolekylære formel: C10H12O2

Molekyle vægt: 164.20CAS nr.: 103-45-7MDL nr.: MFCD00008720Smeltepunkt: -31 °CKogepunkt: 232 °CSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed:Blandbar i vand.

337

Phenethyl cinnamat

Synonymer: Benzyl carbinyl cinnamateMolekylære formel: C6H5CH=CHCO2CH2CH2C6H5


CAS nr.: 103-53-7MDL nr.: MFCD00022050Smeltepunkt: 54-56 °C(lit.)Risikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS27 Tilsmudset tøj tages straks afS28 Kommer stof på huden vaskes straks med store mængder . . . (angives af fabrikanten)S29 Må ikke tømmes i kloakafl øbS30 Hæld aldrig vand på eller i produktetS33 Træf foranstaltninger mod statisk elektricitetS35 Materialet og dets beholder skal bortskaffes på en sikker mådeS36 Brug særligt arbejdstøj

11.2. • Bilag

11.2.


338

Phenethyl isobutyrat

Synonymer: 2-Phenylethyl isobutyrate; benzylcarbinyl 2-methyl propanoate; benzylcarbinyl isobutyrate; phenethyl isobutyrate; phenylethyl isobutyrateMolekylære formel: C12H16O2

Molekyle vægt: 192.26CAS nr.: 103-48-0MDL nr.: MFCD00026441Smeltepunkt: Kogepunkt: 250 °CSikkerhedssætninger:S2 Opbevares utilgængeligt for børn

– (CH2)2–O–C–CH–CH3=

O

CH3–

339

n-Propyl acetate


Molekyle vægt: 102.13Faresymbol: F- meget brandfarligt. Xi- lokalirriterende

CAS nr.: 109-60-4MDL nr.: MFCD00009372Smeltepunkt: -95 °CKogepunkt: 102 °CRisiko sætninger:R11 Meget brandfarligR36 Irriterer øjneneR66 Gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hudR67 Dampe kan give sløvhed og svimmelhedSikkerhedssætninger:S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudtS26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS29 Må ikke tømmes i kloakafl øbS33 Træf foranstaltninger mod statisk elektricitetOpløselighed:Opløselig i vand 2 g/100 ml (20°C), alkohol, ketoner, ester.

11.2. • Bilag

11.2.


340

Terpinyl acetate

Synonymer: (±)-α-terpinyl acetate, (±)-2-(4-methyl-3-cyclohexenyl)isopropyl acetateMolekylære formel: C12H20O2


CAS nr.: 80-26-2MDL nr.: MFCD00037155Kogepunkt: 220 °C(lit.)Risikosætninger:R36/38 Irriterer øjnene og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS27 Tilsmudset tøj tages straks afS28 Kommer stof på huden vaskes straks med store mængder . . . (angives af fabrikanten)S29 Må ikke tømmes i kloakafl øbS30 Hæld aldrig vand på eller i produktetS33 Træf foranstaltninger mod statisk elektricitetS35 Materialet og dets beholder skal bortskaffes på en sikker mådeS36 Brug særligt arbejdstøj

CH3

CH3

O O

CH3

H3C

341

Triethyl citrate


Molekyle vægt: 276.28CAS nr.: 77-93-0MDL nr.: MFCD00009201Smeltepunkt: -46 °CKogepunkt: 294 °CSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed:Opløselig i vand 5,7 % (25°C).

Delta decalactone

Synonymer: 5-decanolide; 5-hydroxydecanoic acid delta-lactone; delta-decalac-tone~5-hydroxydecanoic acid delta lactone; decanolide-1,5; delta-amyl-delta-va-lerolactone Molekylære formel: C10H18O2

Molekyle vægt: 170.251CAS nr.: 705-86-2MDL nr.: MFCD00006649Smeltepunkt: -27Kogepunkt: 117 - 120 at 0.02 mmSikkerhedssætninger:S24/25 undgå kontakt med huden og øjnene.

11.2. • Bilag

11.2.


342

Gamma decalactone

Synonymer: (3H)-furanone, 5-hexyldihydro-; 4-hydroxydecanoic acid gamma-lactone; gamma-hexyl-gamma-butyrolactoneMolekylære formel: C10H18O2

Molekyle vægt: 170.251Faresymbol: Xi -lokalirriterende

CAS nr.: 706-14-9MDL nr.: MFCD00005404 Smeltepunkt: -Kogepunkt: 281Risiko sætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i kontakt med øjnene, skyldes straks grundigt med vand og lægen kontaktes. S37/39 brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdet.

343

Delta dodecalactone

Synonymer: 2H-pyran-2-one, 6-heptyltetrahydro-; Molekylære formel: C12H22O2

Molekyle vægt: 198.3046CAS nr.: 713-95-1Smeltepunkt: -12.00 °C. @ 760.00 mmKogepunkt: 140,00 - 141,00 °C. @ 1.00 mmOpløselighed: alkohol, fast olie

11.2. • Bilag

11.2.


344

Gamma-heptalactone

Synonymer: 4-heptanolide, 2(3H)-furanone, dihydro-5-propyl-; 4-heptanolide; 4-Hydroxyheptanoic acid, gamma-lactone; 4-n-propyl-4-hydroxybutanoic acid lactone;Molekylære formel: C7H12O2


CAS nr.: 105-21-5 Risikosætninger:R36/38 Irriterer øjnene og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdet

345

Delta hexalactone

Synonymer: δ-caprolactone , 5-hydroxyhexanoic acid lactone; delta-caprolac-tone; delta-hexanolactone; delta-methyl-delta-valerolactoneMolekylære formel: C6H10O2

Molekyle vægt: 114.1438CAS nr.: 823-22-3MDL nr.: MFCD00083574Smeltepunkt: 31.00 °C. @ 760.00 mm Kogepunkt: 110-112˚C ved 15 mmHgOpløselighed: vand

H3C

11.2. • Bilag

11.2.


346

Gamma hexalactone

Synonymer: 4-hexanolide; 4-ethyl-4-hydroxybutanoic acid lactone; 4-hexan-olide; ethyl butyrolactone; hexanolide-1,4; gamma-ethyl-gamma-butyrolactone; gamma-caprolactone; gamma-hexanolactone;Molekylære formel: C6H10O2


CAS nr.: 695-06-7MDL nr.: MFCD00005401Kogepunkt: 219 °C(lit.) Risikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS27 Tilsmudset tøj tages straks afS28 Kommer stof på huden vaskes straks med store mængder . . . (angives af fabrikanten)S29 Må ikke tømmes i kloakafl øbS30 Hæld aldrig vand på eller i produktetS33 Træf foranstaltninger mod statisk elektricitetS35 Materialet og dets beholder skal bortskaffes på en sikker mådeS36 Brug særligt arbejdstøjS37 Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet

347

Gamma nonalactone

Synonymer: γ-nonanoic lactone ,4-hydroxynonanoic acid, gamma-lactone. Molekylære formel: C9H16O2Molekyle vægt: 156.2242CAS nr.: 104-61-0MDL nr.: MFCD00005403Kogepunkt: 121-122 °C6 mm Hg(lit.)Sikkerhedssætninger: -S24/25 Undgå kontakt med huden og øjnene

Delta octalactone

Synonymer: 5-hydroxyoctanoic acid lactone; 5-octanolide; 5-propyl-5-hydroxy-pentanoic acid lactone; delta-Octanolactone; delta-propyl-delta-valerolactone; 5-octanolideMolekylære formel: C8H14O2

Molekyle vægt: 142.1974CAS nr.: 698-76-0

11.2. • Bilag

11.2.


348

Gamma octalactone

Synonym: gamma-octanoic lactoneMolekylære formel: C8H14O2

Molekyle vægt: 142.19CAS nr.: 104-50-7MDL nr.: MFCD00005402Kogepunkt: 234 °CSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjnene

Omega pentadecalactone

Synonymer: 15-hydroxypentadecanoic acid lactone , oxacyclohexadecan-2-one;15-pentadecanolide; angelica lactone; cyclopentadecanolide; oxacyclohexa-decan-2-one; Molekylære formel: C15H28O2

Molekyle vægt: 240.385CAS nr.: 106-02-5MDL nr.: MFCD00039667Smeltepunkt: 32-38 °CKogepunkt: 137 °C (2 mmHg)Sikkerhedssætninger: S24/25 Undgå kontakt med huden og øjnene

349

Gamma undecalactone

Synonym: Undecanoic-gamma-lactoneMolekylære formel: C11H20O2

Molekyle vægt: 184.2778Faresymbol: Xi –lokalirriterende

CAS nr.: 104-67-6MDL nr.: MFCD00005405Kogepunkt: 164-166 °C (13 mmHg)Risikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdetOpløselighed:benzyl alkohol, benzyl benzoate, fast olie.

11.2. • Bilag

11.2.


350

Benzaldehyde

Synonyms: Benzaldehyde 99+ %Molekylære formel: C7H6OMolekyle vægt: 106.12 Faresymbol: Xn sundhedsskadelig

CAS nr.: 100-52-7MDL nr.: MFCD00003299Smeltepunkt: -26 °C kogepunkt: 179 °CRisikosætninger:R22 Farlig ved indtagelse.Sikkerhedssætninger:S24 Undgå kontakt med huden.Opløselighed: organisk solvents

351

Citral

Synonym: 3,7-Dimethyl-2,6-octadienalMolekylære formel: C10H16OMolekyle vægt: 152.23 Faresymbol: Xi - lokalirriterende

CAS nr.: 5392-40-5MDL nr.: MFCD00006997kogepunkt: 229 °CRisikosætninger:R38 Irriterer hudenR43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med hudenSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneS37 Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdetOpløselighed: Ikke opløselig i vand. Opløselig i 60 % alcohol, benzyl benzoate, diethyl phthalate, grycerol. mine-ralolie, fast olie.

11.2. • Bilag

11.2.


352

Citronellal

Synonym: 3,7-dimethyl-6-octenalMolekylære formel: C10H18OMolekyle vægt: 154.25 Faresymbol: Xi - lokalirritrende

CAS nr.: 106-23-0MDL nr.: MFCD00038090Kogepunkt: 89 °C (11 mmHg)Risikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden.Sikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes. S37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdet.Opløselighed: Organisk solvents, ethanol, ether

353

Cyclamenaldehyde

Synonym: 2-methyl-3-(p-isopropylphenyl)propanaldehyde. Molekylære formel: C13H18OMolekyle vægt: 190.288Faresymbol: Xi - lokalirriterende

CAS nr.: 103-95-7MDL nr.: MFCD00024160Kogepunkt: 270 °C(lit.)Risikosætninger:R38 Irriterer huden.Sikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS27 Tilsmudset tøj tages straks afS28 Kommer stof på huden vaskes straks med store mængder . . . (angives af fabrikanten)S29 Må ikke tømmes i kloakafl øbS30 Hæld aldrig vand på eller i produktetS33 Træf foranstaltninger mod statisk elektricitetS35 Materialet og dets beholder skal bortskaffes på en sikker mådeS36 Brug særligt arbejdstøj

CH2 CH–C–H

CHCH3

CH3

CH3 O

11.2. • Bilag

11.2.


354

Ethyl vanillin

Synonym: 3-ethoxy-4-hydroxybenzaldehyde.Molekylære formel: C9H10O3 Molekyle vægt: 166.17 Faresymbol: Xn - sundhedsskadelig.

CAS nr.: 121-32-4MDL nr.: MFCD00006944Smeltepunkt: 76-79 °CRisikosætninger: R22 Farlig ved indtagelse. Opløselighed: lidt opløselig i vand.Opløselig i alkohol, ether, glycerol, og prpylene glycol.

355

Hexanal

Synonymer: Caproaldehyde; Hexaldehyde; Hexaldehyde; CaproaldehydeMolekylære formel: C6H12OMolekyle vægt: 100.16Faresymbol: Xi - lokalirriterende

CAS nr.: 66-25-1MDL nr.: MFCD00007027Smeltepunkt: -56 °Ckogepunkt: 130-131 °C Risikosætninger:R10 Brandfarlig.R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudtS26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdetOpløselighed: 4.8 g/l i vand (20°C)Opløselig i methanol, acetyone, chloroform, ether.

11.2. • Bilag

11.2.


356

Isobutyraldehyde

Synonym: 2-MethylpropionaldehydeMolekylære formel: C4H8OMolekyle vægt: 72.10 Faresymbol: F- meget brandfarlig, Xn- sundhedsskadelig.

CAS nr.: 78-84-2MDL nr.: MFCD00006980Smeltepunkt: -65 °CKogepunkt: 63 °CRisikosætninger:R11 Meget brandfarligR22 Farlig ved indtagelseSikkerhedssætninger:S16Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudtS29 Må ikke tømmes i kloakafl øbS33 Træf foranstaltninger mod statisk elektricitetS9 Emballagen skal opbevares på et godt ventileret sted Opløselighed: 75 g/l i vand (20°C)Opløselig i ethanol, ether, carbon disulfi de, acetone, benzene, toluene og chlo-roform.

357

P-methoxybenzaldehyd

Synonymer: 4-Methoxybenzaldehyde; Anisaldehyde 98+ %Molekylære formel: C8H8O2

Molekyle vægt: 136.15Faresymbol: Xn - sundhedsskadelig

CAS nr.: 123-11-5MDL nr.: MFCD00003385Smeltepunkt: -1 °CKogepunkt: 248-249 °CRisikosætninger:R22 Farlig ved indtagelse. Opløselighed:Opløselighed i vand 2 g/l (20°C)Opløselig i 50 % alkohol, ether, og i de fl este organiske solventer.

11.2. • Bilag

11.2.


358

2-methyl butyraldehyde

Synonym: 2-MethylbutanalMolekylære formel: C5H10OMolekyle vægt: 86.13Faresymbol: F- meget brandfarlig, Xi - lokalirriterende.

CAS nr.: 96-17-3MDL nr.: MFCD00006984Kogepunkt: 90-92 °CRisikosætninger:R11 Meget brandfarlig. R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudt. S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes. S37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdet Opløselighed:I vand 17 g/l (20°C).Opløselig i alkohol og ether

359

3-methylbutyraldehyde

Synonym: IsovaleraldehydeMolekylære formel: C5H10OMolekyle vægt: 86.13Faresymbol: F- meget brandfarlig, Xi - lokalirriterende.

CAS nr.: 590-86-3MDL nr.: MFCD00007014Smeltepunkt: -60 °CKogepunkt: 90 °CRisikosætninger:R11 Meget brandfarlig. R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudt. S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes. S37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdetOpløselighed: I vand 15 g/l (20°C).Opløselig i alkohol og ether.

11.2. • Bilag

11.2.


360

Phenylacetaldehyd

Molekylære formel: C8H8OMolekyle vægt: 120.15Faresymbol: Xn - sundhedsskadelig.

CAS nr.: 122-78-1MDL nr.: MFCD00006993Smeltepunkt: -Kogepunkt: 193 °CRisikosætninger:R22 Farlig ved indtagelse.R43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden.Sikkerhedssætninger:S24 Undgå kontakt med huden.S37 Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet.Opløselighed: I vand 2.210 g/l (25°C)

361

Salicylaldehyde

Synonym: 2-HydroxybenzaldehydeMolekylære formel: C7H6O2 Molekyle vægt: 122.12Faresymbol: Xn - sundhedssakdelig.

CAS nr.: 90-02-8MDL nr.: MFCD00003317 Smeltepunkt: -7 °C Kogepunkt: 197 °CRisikosætninger:R20/21 Farlig ved indånding og ved hudkontakt.R36/38 Irriterer øjnene og huden.Sikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes.S36/37/39 Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og -briller/an-sigtsskærmOpløselighed: Lidt opløselig i vand.Opløselig i alkohol, ether, og benzene.

11.2. • Bilag

11.2.


362

P-tolualdehyde

Synonym: 4-MethylbenzaldehydeMolekylære formel: C8H8OMolekyle vægt: 120.15Faresymbol: Xn - sundhedssakdelig.

CAS nr.: 104-87-0MDL nr.: MFCD00006954 Smeltepunkt: -6 °CKogepunkt: 204-205 °C Risikosætninger:R22 Farlig ved indtagelse.R36/38 Irriterer øjnene og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes.S37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdetOpløselighed: I vand 0.25g/l (25°C).Opløselig i alkohol og ether.

363

Vanillin

Synonym: 4-hydroxy-3-methoxybenzaldehydeMolekylære formel: C8H8O3 Molekyle vægt: 152.14

CAS nr.: 121-33-5MDL nr.: MFCD00006942Smeltepunkt: 81-84 °CKogepunkt: 170 °C (15 mmHg)Risiko sætninger:R22 Farlig ved indtagelse.S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed: I vand 10 g/l (25°C).Frit opløselig i glacial acetic syre, alkohol, chloroform, ether, carbon disulfi de, og methanolOpløselig i olie.

11.2. • Bilag

11.2.


364

Veratraldehyd

Synonym: 3,4-dimethoxybenzaldehyde Molekylære formel: C9H10O3

Molekyle vægt: 166.17Faresymbol: Xn- sundhedsskadelig.

CAS nr.: 120-14-9MDL nr.: MFCD00003363Smeltepunkt: 42-45 °CKogepunkt: 281 °CRisikosætninger:R22 Farlig ved indtagelse.R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S22 Undgå indånding af støvOpløselighed: Opløselig i varm vand.Frit opløselig i alkohol, og ether.

365

p-Acetanisole

Synnymer: p-Acetanisole; p-Acetylanisole; p-Acetylanisole; p-AcetanisoleMolekylære formel: C9H10O2


CAS nr.: 100-06-1MDL nr.: MFCD00008745Smeltepunkt: 36-39 °CKogepunkt: 260 °CRisikosætninger:R22 Farlig ved indtagelseR36/38 Irriterer øjnene og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdetOpløselighed: Opløselig i alkohol og ether.

11.2. • Bilag

11.2.


366

Acetoin

Synonym: Acetyl methyl carbinolMolekylære formel: C4H8O2

Molekyle vægt: 88.10CAS nr.: 513-86-0MDL nr.: MFCD00004521Smeltepunkt: 15 °CKogepunkt: 148 °CRisikosætninger:R10 BrandfarligSikkerhedssætninger:S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudtOpløselighed: Opløselig i vand, alkohol, glycol.

367

Acetophenone

Synonymer: 1-Phenylethanone, alpha-Acetophenone, Acetonephenone, Ace-tylbenzene, Acetylbenzol, Benzoyl methide, Hypnone, Methyl Phenyl Ketone, Phenyl methyl ketone. Molekylære formel: C8H8OMolekyle vægt: 120.1506Faresymbol: Xn. sundhedsskadelig

CAS nr.: 98-86-2MDL nr.: MFCD00008724Smeltepunkt: 19.6 °CKogepunkt: 201.7 °CRisikosætninger:R22: Farlig ved indtagelse.R36: Irriterer øjnene.Sikkerhedssætninger:S26: Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes.Opløselighed:I alkohol, chloroform, ether og Glycero. I vand 5.5 g/l (20°C).

11.2. • Bilag

11.2.


368

Acetylpyrazine

Synonym: Methyl-2-pyrazinyl ketoneMolekylære formel: C6H6N2OMolekyle vægt: 122.12CAS nr.: 22047-25-2MDL nr.: MFCD00006134Smeltepunkt: 75-78 °CSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed: Organisk solventer.

N

N

369

Benzophenone

Synonymer: diphenyl ketone, benzoylbenzene, phenyl ketone, diphenylmetha-none, alpha-oxodiphenylmethane, alpha-oxoditaneMolekylære formel: C13H10OMolekyle vægt: 182.2214Faresymbol: Xi- lokalirriterende, N- miljøfarlig.

CAS nr.: 119-61-9MDL nr.: MFCD00003076Smeltepunkt: 47-49 °CKogepunkt: 305,4 °CRisikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden. R52/53 Skadelig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet.Sikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes.S29 Må ikke tømmes i kloakafl øbS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdetS61 Undgå udledning til miljøet. Se særlig vejledning/leverandørbrugs-anvisning.Opløselighed: Chloroform, acetone, benzene.

11.2. • Bilag

11.2.


370

β-Damascenone

Molekylære formel: C13H20OMolekyle vægt: 192.30Faresymbol: Xi- lokalirriterende.

CAS nr.: 23726-91-2MDL nr.: MFCD00661756Kogepunkt: 97°CRisikosætninger:R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med hudenSikkerhedssætninger:S36/37: Brug særligt arbejdstøj og egnede beskyttelseshandskerOpløselighed: Uopløseligt i vand.

CH3

CH3

CH3H3C

371

Diacetyl

Synonym: 2,3-ButanedioneMolekylære formel: C4H6O2

Molekyle vægt: 86.09Faresymbol: F- meget brandfarlig , Xn - sundhedsskadelig.

CAS nr.: 431-03-8MDL nr.: MFCD00008756Smeltepunkt: -4--2 °CKogepunkt: 88 °CRisikosætninger:R11 Meget brandfarligR20/21/22 Farlig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelseR36/38 Irriterer øjnene og hudenSikkerhedssætninger:S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudtS26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS36/37/39 Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og -briller/ansigtsskærmOpløselighed: I vand 200 g/l (20°C).Blandbar med alkohol, og ether.Meget opløselig i olie, fedt, propylene glycol, glycerol.

11.2. • Bilag

11.2.


372

3,4-Dimethyl-1,2-cyclopentanedione

Molekylære formel: C7H10O2Molekyle vægt: 126.15CAS nr.: 13494-06-9MDL nr.: MFCD00143063Smeltepunkt: 64-69 °CSikkerhedssætning:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed: Lidt opløselig i vand.

373

4-hydroxy-2,5-dimethyl-3(2H)-furanon

Synonymer: furaneol, 2,5-dimethyl-4-hydroxy-2,3-dihydrofuran-3-one, 2,5-di-methyl-4-hydroxy-3[2H]-furanone, 4-hydroxy-2,5-dimethyl-3(2H)-furan-3-one, 4-hydroxy-2,5-dimethyl-furanone, alnose; furaneol, furanone, 4-hydroxy-2,5-dimethyl, hydroxy-2,5-dimethyl-3-(2H)furanone, pineapple ketone, strawberry furanone.Molekylære formel: C6H8O3

Molekyle vægt: 128.1274Faresymbol: Xn. sundhedsskadelig

CAS nr.: 3658-77-3MDL nr.: MFCD00010706 Smeltepunkt: 76-82 °CRisikosætninger:R22: Skadelig ved indtagelse.Sikkerhedssætninger:S36: Brug særligt arbejdstøj. Opløselighed: Uopløselig i vand.

HO

O

11.2. • Bilag

11.2.


374

4-(4-Hydroxyphenyl)-2-butanone

Synonymer: 4-(4-hydroxyphenyl)butan-2-one; raspberry ketonMolekylære formel: C10H12O2


CAS nr.: 5471-51-2MDL nr.: MFCD00002394Smeltepunkt: 82-84 °C Risikosætninger:R22 Farlig ved indtagelse

HO

375

α-Ionon

Synonymer: 4-(2,6,6-trimethyl-2-cyclohexen-1-yl)-3-buten-2-one, 3-buten-2-one, 4-(2,6,6-trimethyl-2-cyclohexen-1-yl), 3-buten-2-one, 4-(2,6,6-trimethyl-2-cyclohexen-1-yl), 4-(2,6,6-trimethyl-2-cyclohexen-1-yl)-3-buten-2-one alpha-iri-sone, cyclocitrylideneacetone, ionone alpha.Molekylære formel: C13H20OMolekyle vægt: 192.3004Faresymbol: Xn. sundhedsskadelig

CAS nr.: 127-41-3MDL nr.: MFCD00001565Kogepunkt: 121-122 °C (10 mmHg)Risikosætninger:R42: Kan give overfølsomhed ved indånding.Sikkerhedssætninger:S36: Brug særligt arbejdstøj. Opløselighed: Uopløselig i vand.

11.2. • Bilag

11.2.


376

beta-Ionone

Synonymer: 4-(2,6,6-trimethyl-1-cyclohexen-1-yl)-3-buten-2-one; irisoneMolekylære formel: C13H20OMolekyle vægt: 192.30CAS nr.: 14901-07-6MDL nr.: MFCD00001549Kogepunkt: 126-128 °C (12 mmHg)Sikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed: Lidt opløselig i vand, 2 til 3 del 70 % alkohol, ether, chloroform, og benzen.

α-Irone

Molekylære formel: C14H22OMolekyle vægt: 206.32CAS nr.: 79-69-6MDL nr.: MFCD00042628Sikkerhedssætninger:S23:Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger (den eller de pågældende betegnelser angives af fabrikanten).S24/25:Undgå kontakt med huden og øjnene.Opløselighed: Uopløselig i vand.

CH3

CH3

CH3

H3C

H3C

377

Methyl 2-pyrrolyl keton

Synonymer: 2-acetopyrrole, 2-acetylpyrrole, 2-pyrrolyl methyl ketone, ethanone, 1-(1H-pyrrol-2-yl), 2-acetylpyrrole.Molekylære formel: C6H7NOMolekyle vægt: 109.1274Faresymbol: Xi- lokalirriterende.

CAS nr.: 1072-83-9MDL nr.: MFCD00005220Smeltepunkt: 85 – 91°CKogepunkt: 220°CRisikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden.Sikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes.S37/39 Brug særligt arbejdstøj og egnede beskyttelsesbriller/ansigtsskærm.Opløselighed: I vand, ethanol og ether(20°C), alkohol og propylene glycol.

HN

11.2. • Bilag

11.2.


378

4-Methylacetophenon

Synonymer: 1-acetyl-4-methyl benzene, 1-methyl-4-acetyl benzene, 4-acetylto-luene, p-methylacetophenone, 4’-methylacetophenone, p-tolyl methyl ketone, ethanone, 1-(4-methylphenyl), methyl p-tolyl ketone.Molekylære formel: C9H10OMolekyle vægt: 134.1774Faresymbol: Xn. sundhedsskadelig

CAS nr.: 122-00-9MDL nr.: MFCD00008751Smeltepunkt: -19 °CKogepunkt: 226°CRisikosætninger:R22: Skadelig ved indtagelse.Sikkerhedssætninger:S23: Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltågerS24/25: Undgå kontakt med huden og øjnene Opløselighed: I vand, 0.37 g/l vand (15°C)

379

Methylcyclopentenolone

Synonymer: 2-hydroxy-3-methyl-2-ćyclopentene-1-one, 3-methyl-1,2-cyclopen-tanedione, 3-methyl-2-cyclopenten-2-ol-1-one, 3-methyl-2-cyclopentene-2-ol-one, hydroxy-3-methyl-cyclo-pent-2-en-1-one, maple lactone, methyl cyclopen-tenolone.Molekylære formel: C6H8O2

Molekyle vægt: 112.128

CAS nr.: 765-70-8MDL nr.: MFCD00001417Smeltepunkt: 105-110°C Sikkerhedssætninger:S22: Undgå indånding af støv S24/25: Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed: I vand

11.2. • Bilag

11.2.


380

2-pentanone

Synonymer: Ethyl acetone, Methyl n-Propyl Ketone, Methyl propyl ketone, MPK, Pentan-2-one, Propyl methyl ketone.Molekylære formel: C5H10OMolekyle vægt: 86.1334Faresymbol: Fx- yderst brandfarlig, Xn. sundhedsskadelig

CAS nr.: 107-87-9MDL nr.: MFCD00009400Smeltepunkt: -78 °CKogepunkt: 100-103 °CRisikosætninger:R11: BrandfarligtR22: Skadelig ved indtagelseR36/37/38: Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden. Sikkerhedssætninger:S9: Emballagen skal opbevares på et godt ventileret sted. S16: Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudt.S29: Må ikke tømmes i kloakafl øb.S33: Træf foranstaltninger mod statisk elektricitet. Opløselighed: I alkohol and ether, i vand 43 g/l (20°C).

381

p-Anisyl alcohol

Synonymer: Anise alcohol; 4-methoxybenzyl alcohol; p-anisyl alcohol; anise alcoholMolekylære formel: C8H10O2


CAS nr.: 105-13-5MDL nr.: MFCD00004653Smeltepunkt: 23-25.5 °CKogepunkt: 259 °CRisikosætninger:R22 Farlig ved indtagelseR37/38 Irriterer åndedrætsorganerne og hudenR41 Risiko for alvorlig øjenskadeSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdetOpløselighed: Ikke opløselig i vand. Opløselig i 1 volume af 50 % alkohol, ether.

11.2. • Bilag

11.2.


382

Benzylalkohol

Synonym: BenzenmethanolMolekylære formel: C7H8OMolekyle vægt: 108,13Faresymbol: Xn (sundhedsskadelig)

CAS nr.: 100-51-6MDL nr.: MFCD00004599Smeltepunkt: -15 °CKogepunkt: 205 °CRisikosætninger:R20/22 Farlig ved indånding og ved indtagelse.Sikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesOpløselighed: I vand 40 g/L

HO

383

Cinnamic alcohol

Synonymer: 3-phenyl 2-propen-1-ol, cinnamyl alcohol, styryl alcoholMolekylære formel: C9H10OMolekyle vægt: 134,17Faresymbol: Xn - sundhedsskadelig

CAS nr.: 104-54-1MDL nr.: MFCD00002921Smeltepunkt: 31-35 ºCKogepunkt: 258 ºCRisikosætninger:R22 farlig ved indtagelse.R36 irriterer øjnene.R43 kan give overfølsomhed ved kontakt med huden.Sikkerhedssætninger:S24 undgå kontakt med huden.S26 kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og lægen kontaktes. S37/S39 brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdet.Opløselighed:I vand lav

HO

11.2. • Bilag

11.2.


384

Citronellol

Synonymer: beta-citronellol; 2,3-dihydrogeraniol; 3,7-dimethyl-6-octen-1-ol; 2,3-dihydrogeraniol; 3,7-dimethyl-6-octen-1-ol; beta-citronellolMolekylære formel: C10H20OMolekyle vægt: 156.26Faresymbol: Xi- lokalirriterende

CAS nr.: 106-22-9MDL nr.: MFCD00002935Kogepunkt: 222 °CRisikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed: Lidt opløselig i vand.

385

Ethanol

Synonymer: Ethanol 95 % v/v; ethanol 96 % BP; ethanol 96 % BP; ethanol absolute - Duty Free; ethanol 95 %; ethanol 96 % v/v; ethanol absolute; etha-nol 96 %; ethyl alcohol; alcohol; methylated spirit industrial; methylated spirit mineralisedMolekylære formel: C2H6OMolekyle vægt: 46.06faresymbol: F- meget brandfarlig. Xn- sundhedsskadelig.

CAS nr.: 64-17-5MDL nr.: MFCD00003568Smeltepunkt: -114 °CKogepunkt: 78 °CRisikosætninger:R11 Meget brandfarligR20/21/22 Farlig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelseR68/20/21/22 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved indånding, hud-kontakt og indtagelseSikkerhedssætninger:S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudtS36/37 Brug særligt arbejdstøj og egnede beskyttelseshandskerS7 Emballagen skal holdes tæt lukketOpløselighed: Blandbar i vand. Opløselig i de fl este organiske solventer.

11.2. • Bilag

11.2.


386

4-Ethylguaiacol

Synonym: 4-ethyl-2-methoxyphenolMolekylære formel: C9H12O2


CAS nr.: 2785-89-9MDL nr.: MFCD00038714Smeltepunkt: 15 °CKogepunkt: 234-236 °CRisikosætninger:R22 Farlig ved indtagelseR36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdet

387

Geraniol

Synonym: (2E)-3,7-dimethyl-2,6-octadien-1-olMolekylære formel: C10H18OMolekyle vægt: 154.25Faresymbol: Xi- lokalirriterende.

CAS nr.: 106-24-1MDL nr.: MFCD00002917Smeltepunkt: -15 °CKogepunkt: 229-230 °C (757 mmHg)Risikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed:Meget lidt opløselig i vand, blandbar i alkohol og ether.

11.2. • Bilag

11.2.


388

Glycerol

Synonymer: Glycerin; 1,2,3-propanetriolMolekylære formel: C3H8O3

Molekyle vægt: 92.09CAS nr.: 56-81-5MDL nr.: MFCD00004722Smeltepunkt: 18 °CKogepunkt: 290 °CSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed: I vand, methanol, ethanol og 2-propanol

cis-3-Hexen-1-ol

Molekylære formel: C6H12OMolekyle vægt: 100.16CAS nr.: 928-96-1MDL nr.: MFCD00063217Kogepunkt: 156-157 °CRisikosætninger:R10 BrandfarligSikkerhedssætninger:S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudtOpløselighed:Ikke opløselig i vand, opløselig i alkohol og propylene glycol. Blandbar i olie.

389

Isoamyl alcohol

Synonymer: 3-methyl-1-butanol, Isopentyl alcoholMolekylære formel: C5H12OMolekyle vægt: 88.14Faresymbol: Xn- sundhedsskadelig

CAS nr.: 123-51-3MDL nr.: MFCD00002934Smeltepunkt: -117 °CKogepunkt: 130 °CRisikosætninger:R10 BrandfarligR20/22 Farlig ved indånding og ved indtagelseSikkerhedssætninger:S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudtOpløselighed: Opløselig i vand 25 g/l (20°C).Opløselig i alkohol, ether, benzen, petroleum, olie, og chloroform.

11.2. • Bilag

11.2.


390

Isobutyl alcohol

Synonymer: 2-Methyl-1-propanol, Isobutyl alcohol, Isobutanol.Molekylære formel: C4H10OMolekyle vægt: 74.12Faresymbol: Xi- lokalirriterende

CAS nr.: 78-83-1MDL nr.: MFCD00004740Smeltepunkt: -108 °CKogepunkt: 108 °CRisikosætninger:R10 BrandfarligR37/38 Irriterer åndedrætsorganerne og hudenR41 Risiko for alvorlig øjenskadeR67 Dampe kan give sløvhed og svimmelhedSikkerhedssætninger:S13 Må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstofferS26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdetS46 Ved indtagelse, kontakt omgående læge og vis denne beholder eller etiketS7/9 Emballagen skal holdes tæt lukket og opbevares på et godt ventileret stedOpløselighed: Opløselig i vand 95 g/l (20 C). Opløselig i alkohol, ether, og acetone.

391

Linalool

Synonym: 3,7-Dimethyl-1,6-octadien-3-olMolekylære formel: C10H18OMolekyle vægt: 154.25Faresymbol: Xi- lokalirriterende

CAS nr.: 78-70-6MDL nr.: MFCD00008906Kogepunkt: 199 °CRisikosætninger:R38 Irriterer hudenSikkerhedssætninger:S37 Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdetOpløselighed:Opløselig i vand 1,45 g/l WATER (25°C). Blandbar i alkohol og ether.

11.2. • Bilag

11.2.


392

DL-Menthol

Synonym: p-Menthan-3-olMolekylære formel: C10H20OMolekyle vægt: 156.26Faresymbol: Xi- lokalirriterende

CAS nr.: 89-78-1MDL nr.: MFCD00001484Smeltepunkt: 32-36 °CKogepunkt: 216 °CRisikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed: Ikke Opløselig i vand. Opløselig i glacial acetic acid, alkohol, chloroform, og ether.

393

1-Octen-3-ol

Synonym: Vinyl pentyl carbinolMolekylære formel: C8H16OMolekyle vægt: 128.21Faresymbol: Xn- sundhedsskadelig

CAS nr.: 3391-86-4MDL nr.: MFCD00004589Kogepunkt: 174 °CRisikosætninger:R22 Farlig ved indtagelseOpløselighed: Ikke Opløselig i vand. Opløselig i ethanol.

11.2. • Bilag

11.2.


394

Octyl alcohol

Synonymer: 1-Octanol;Octan-1-ol; Capryl alcoholMolekylære formel: C8H18OMolekyle vægt: 130.23Faresymbol: Xi- lokalirriterende

CAS nr.: 111-87-5MDL nr.: MFCD00002988Smeltepunkt: -16 °CKogepunkt: 195 °CRisikosætninger:R36/38 Meget giftig ved indånding og ved indtagelseSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdetOpløselighed: Ikke Opløselig i vand. Opløselig i alkohol, chloroform, ether, og mineral olie.

395

Phenethyl alcohol

Synonym: 2-PhenylethanolMolekylære formel: C8H10OMolekyle vægt: 122.16Faresymbol: Xn- sundhedsskadelig

CAS nr.: 60-12-8MDL nr.: MFCD00002886Smeltepunkt: -27 °CKogepunkt: 219 °CRisikosætninger:R21/22 Farlig ved hudkontakt og ved indtagelseR36/38 Meget giftig ved indånding og ved indtagelseSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS36/37/39 Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og -briller/ansigtsskærmOpløselighed: Opløselig i vand 20 g/l (20°C). Opløselig i alkohol og ether.

11.2. • Bilag

11.2.


396

3-Phenyl-1-propanol

Synonym: 3-Phenylpropyl alcoholMolekylære formel: C9H12OMolekyle vægt: 136.19Faresymbol: Xi- lokalirriterende

CAS nr.: 122-97-4MDL nr.: MFCD00002950Smeltepunkt: -18 °CKogepunkt: 235 °CRisikosætninger:R36/38 Meget giftig ved indånding og ved indtagelseSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdetOpløselighed: Opløselig i vand 10.3 g/l water (20°C). Opløselig i methanol, cyclohexan, benzen og Ethylacetat.

397

Propylene glycol

Synonymer: Propane-1,2-diol; 1,2-PropanediolMolekylære formel: C3H8O2

Molekyle vægt: 76.09CAS nr.: 57-55-6MDL nr.: MFCD00064272Smeltepunkt: -60 °CKogepunkt: 187 °CSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed:Opløselig i ether.

D-Sorbitol

Synonymer: Sorbitol; glucitolMolekylære formel: C6H14O6

Molekyle vægt: 182.17CAS nr.: 50-70-4MDL nr.: MFCD00004708Smeltepunkt: 95-99 °CSikkerhedssætninger:S8 Emballagen skal opbevares tørtOpløselighed: Opløselig i vand, eddikesyre, glycerol, propylene glycol. Lidt opløselig i methanol, ethanol, phenol, acetamide, acetone, DMF og pyridine.

11.2. • Bilag

11.2.


398

Sucrose

Synonymer: D(+)-sucrose ;saccharoseMolekylære formel: C12H22O11

Molekyle vægt: 342.30CAS nr.: 57-50-1MDL nr.: MFCD00006626Smeltepunkt: 190-192 °CSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed: Opløselig i vand 1970 g/l water (15°C). lidt opløselig i pyridine og glycerol.

HO

HO

HO

HO

399

alpha-Terpineol

Synonym: p-menth-1-en-8-olMolekylære formel: C10H18OMolekyle vægt: 154.25Faresymbol: Xi –lokalirriterende

CAS nr.: 98-55-5MDL nr MFCD00001557Smeltepunkt: 31-34 °CKogepunkt: 214-224 °CRisikosætninger:R38 Irriterer hudenSikkerhedssætninger:S37 Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdetOpløselighed: Opløselig i organiske solventer, diethyl ether, ethanol, benzen, propylen og glycol.

11.2. • Bilag

11.2.


400

2,6-Dimethoxyphenol


Molekyle vægt: 154.16Faresymbol: Xn– sundhedsskadelig

CAS nr.: 91-10-1MDL nr MFCD00064434Smeltepunkt: 50-56 °CKogepunkt: 261 °CRisikosætninger:R22 Farlig ved indtagelseR36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdetOpløselighed: Opløselig i vand 2 % (13°C), ethylether, ethanol.

401

Guaiacol

Synonym: 2-MethoxyphenolMolekylære formel: C7H8O2

Molekyle vægt: 124.13Faresymbol: Xn– sundhedsskadelig

CAS nr.: 90-05-1MDL nr MFCD00002185Smeltepunkt: 27-29 °CKogepunkt: 205 °CRisikosætninger:R22 Farlig ved indtagelseR36/38 Irriterer øjnene og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesOpløselighed: Opløselig i vand 17 g/l (15°C). Lidt opløselig i petroleum ether.

11.2. • Bilag

11.2.


402

2-methoxy-4-vinylpheno

Molekylære formel: CH3OC6H3(CH=CH2)OHMolekyle vægt: 150.17Faresymbol: Xi- lokalirriterende.

CAS nr.: 7786-61-0MDL nr MFCD00015437Kogepunkt: 224 °C(lit.)Risikosætninger:R 36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS27 Tilsmudset tøj tages straks afS28 Kommer stof på huden vaskes straks med store mængder . . . (angives af fabrikanten)S29 Må ikke tømmes i kloakafl øbS30 Hæld aldrig vand på eller i produktetS33 Træf foranstaltninger mod statisk elektricitetS35 Materialet og dets beholder skal bortskaffes på en sikker mådeS36 Brug særligt arbejdstøj

H2C

403

1,4-Dimethoxybenzen

Synonymer: Hydroquinone dimethyl ether, 1,4-dimethoxybenzeneMolekylære formel: C8H10O2


CAS nr.: 150-78-7MDL nr.: MFCD00008401Smeltepunkt: 54-58 °CKogepunkt: 213 °CRisikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed: Opløselig I vand 0.8 g/l (20 C), benzen, alkohol, ethylacetate, og acetone.

11.2. • Bilag

11.2.


404

Isoamyl butyrate


Molekyle vægt: 158.24CAS nr.: 106-27-4MDL nr MFCD00044888Smeltepunkt: -73 °CKogepunkt: 179 °CSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed: Lidt opløselig i vand. Blandbar i alkohol og ether, opløselig i olie.

Rose oxide

Synonym: 4S)-2-(2-methyl-1-propenyl)-4-methyltetrahydropyranMolekylære formel: C10H18OMolekyle vægt: 154.25CAS nr.: 16409-43-1MDL nr MFCD00216744Kogepunkt: 86 °C20 mm Hg(lit.)Sikkerhedssætninger:S23 Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger (den eller de pågældende betegnelser angives af fabrikanten)S24/25 Undgå kontakt med huden og øjnene

CH3

CH3H3C

405

Beta- Caryophyllene

Synonymer: (−)-trans-caryophyllene, trans-(1R,9S)-8-methylene-4,11,11-trimethylbicyclo[7.2.0]undec-4-eneMolekylære formel: C15H24

Molekyle vægt: 204.35Faresymbol: Xn-sundhedsskadelig

CAS nr.: 87-44-5MDL nr.: MFCD00075925Kogepunkt: 129-130 °C14 mm Hg(lit.)

CH3H3CH3C

H2C

11.2. • Bilag

11.2.


406

alpha-Pinene

Molekylære formel: C10H16

Molekyle vægt: 136.23Faresymbol: Xn- sundhedsskadelig. N- miljøfarlig.

CAS nr.: 80-56-8MDL nr MFCD00001339Smeltepunkt: -55 °CKogepunkt: 154-157 °CRisikosætninger:R10 BrandfarligR36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenR51/53 Giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger vandmiljøetR65 Farlig: kan give lungeskade ved indtagelseSikkerhedssætninger:S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudtS26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS29 Må ikke tømmes i kloakafl øbS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdetS61 Undgå udledning til miljøet. Se særlig vejledning/leverandørbrugsanvisningOpløselighed: Opløselig i alkohol chloroform og ether.

407

(-)-Caryophyllene oxide

Synonym: (1R,4R,6R,10S)-4,12,12-trimethyl-9-methylene-5-oxatricyclo[8.2.0.0(4,6)]dodecaneMolekylære formel: C15H24OMolekyle vægt: 220.35Faresymbol: Xi- lokalirriterende.

CAS nr.: 1139-30-6MDL nr MFCD00134216Smeltepunkt: 55-62 °CRisikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjnene

11.2. • Bilag

11.2.


408

2,5-Dimethylpyrazine

Molekylære formel: C6H8N2


CAS nr.: 123-32-0MDL nr MFCD00006147Kogepunkt: 155 °C Sikkerhedssætninger:R22 Undgå indånding af støvOpløselighed:Opløselig i vand og organiske solventer. Blandbar i ethanol, ethylether og ace-tone.

N

N

409

2,6-Dimethylpyrazine


Molekyle vægt: 108.14Faresymbol: Xn- sundhedsskadelig. F- meget brandfarlig.

CAS nr.: 108-50-9MDL nr MFCD00006148Smeltepunkt: 34-40 °C Kogepunkt: 154 °CRisikosætninger:R11 Meget brandfarligR22 Farlig ved indtagelseSikkerhedssætninger:R16 Undgå indånding af støvOpløselighed:Opløselig i vand og ethanol, ethylether, carbontetrachlorid. Blandbare i organi-ske solventer.

N

N

11.2. • Bilag

11.2.


410

2-Ethyl-3,5(6)-dimethylpyrazine



CAS nr.: 27043-05-6MDL nr MFCD00047392Kogepunkt: 83 °C (20 mmHg)Risikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed:Lidt opløselig i vand.

N

N

411

2-Ethyl-3-methylpyrazine



CAS nr.: 15707-23-0MDL nr MFCD00006150Kogepunkt: 57 °C (10 mmHg)Risikosætninger:R22 Farlig ved indtagelseSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjneneOpløselighed:Lidt opløselig i vand.

N

N

11.2. • Bilag

11.2.


412

2-Methoxy-3-methylpyrazine

Molekylære formel: C6H8N2OMolekyle vægt: 124.14CAS nr.: 2847-30-5MDL nr MFCD00006127Risikosætninger:R10 BrandfarligSikkerhedssætninger:S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudtOpløselighed:Ikke opløselig i vand.

N

N

413

2-Methylpyrazine

Synonym: 2-Methyl-1,4-diazineMolekylære formel: C5H6N2


CAS nr.: 109-08-0MDL nr MFCD00006142Smeltepunkt: -29 °CKogepunkt: 134-137 °CRisikosætninger:R10 BrandfarligR22 Farlig ved indtagelseSikkerhedssætninger:S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudtOpløselighed:Opløselig i vand, alkohol, ether, acetone, olie og halogenerede solvneter.

N

N

11.2. • Bilag

11.2.


414

5-Methylquinoxaline



CAS nr.: 13708-12-8MDL nr MFCD00012335Kogepunkt: 245 °CRisikosætninger:R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og hudenSikkerhedssætninger:S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktesS37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdetOpløselighed:Ikke opløselig i vand. Opløselig i olie.

N

N

415

Tetramethylpyrazine

Synonym: 2,3,5,6 TetramethylpyrazineMolekylære formel: C8H12N2


CAS nr.: 1124-11-4MDL nr MFCD00006146Smeltepunkt: 82-86 °CRisikosætninger:R22 Farlig ved indtagelseSikkerhedssætninger:S24/25 Undgå kontakt med huden og øjnene

N

N

11.2. • Bilag

11.2.


416

2,3,5-Trimethylpyrazine



CAS nr.: 14667-55-1MDL nr MFCD00006145Kogepunkt: 171-172 °CRisikosætninger:R10 BrandfarligR22 Farlig ved indtagelseSikkerhedssætninger:S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudtOpløselighed:Opløselig i vand og organiske solventer.

N

N

11.3. Bilag

Lovgivning i EU og

Danmark


418

419

11.3. • Bilag Lovgivning i Eu og Danmark

11.3.

11.3. Bilag Lovgivning i EU og Danmark

Lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer

Loven træder i kraft den 30. september 2002

Nedenstående afsnit i denne lov er hvad der fi ndes af lovgivning i Danmark om tilsætningsstoffer i tobaksvarer

Kapitel 1Anvendelsesområde og defi nitioner

§ 1. Loven gælder for tobaksvarer, hvorved forstås varer, der er bestemt til at ry-ges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de, også kun delvis, er fremstillet af tobak, uanset om den er genetisk modifi ceret.

§ 2. I denne lov forstås ved1) »tjære«: nikotinfri anhydrid kondensat af ufi ltreret røg,2) »nikotin«: nikotinalkaloider,3) »tilsætningsstof«: alle stoffer eller alle bestanddele undtagen tobaksblade eller andre naturlige eller uforarbejdede tobaksplantedele, der anvendes ved fremstil-ling eller tilberedning af tobaksvarer, og som genfi ndes i det endelige produkt i uændret eller ændret form, herunder papir, fi lter, blæk og klæbemiddel.

Kapitel 5Yderligere oplysninger

§ 15. Tobaksfabrikanter og -importører skal til indenrigs- og sundhedsministeren indsende en liste over alle de tilsætningsstoffer og mængden heraf, som anvendes ved fremstillingen af deres tobaksvarer, opdelt på varemærke og type.

Stk. 2. På den i stk. 1 nævnte liste kan aromastoffer opføres som én samlet gruppe pr. varemærke. Tobaksfabrikanter eller -importører skal samtidig oplyse, hvilke aromabestanddele der indgår i deres tobaksvarer.

Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte liste skal ledsages af en erklæring om, hvorfor de pågældende tilsætningsstoffer indgår i disse tobaksvarer. Den skal oplyse om til-sætningsstoffernes funktion og kategori.


420

Stk. 4. Den i stk. 1 og 2 nævnte liste skal indeholde alle de toksikologiske oplys-ninger, som producenten eller importøren har til rådighed om disse tilsætnings-stoffer, før og efter forbrændingen, alt efter hvad der er relevant.

Stk. 5. De tilsætningsstoffer, der indgår i den pågældende tobaksvare, skal opfø-res på den i stk. 1 nævnte liste i rækkefølge efter faldende vægt.

Stk. 6. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1-5, skal indsendes til indenrigs- og sundhedsministeren en gang om året, første gang den 31. december 2002.

§ 16. Indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, hvilke tilsætningsstoffer det er tilladt at anvende i tobaksvarer med henblik på gennemførelse af EF-rets-akter om dette.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan midlertidigt fastsætte regler, der forbyder brugen af tilsætningsstoffer, som forstærker tobaksvarernes afhængig-hedsskabende egenskaber.

§ 17. Indenrigs- og sundhedsministeren sørger for, at de oplysninger, som frem-kommer i medfør af § 15, herunder en liste over tilsætningsstoffer for hver vare med angivelse af indholdet af tjære, nikotin og kulilte, offentliggøres. Dette gæl-der dog ikke oplysninger om specifi kke produktformler, der kan udgøre en pro-duktionshemmelighed.

EU-direktiv

Nedenstående afsnit i dette EU-direktiv er, hvad der fi ndes om anbefalinger fra EU til medlemsstaterne om brugen af tilsætningsstoffer i tobasvarer.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EF af 5. juni

2001

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestem-melser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer

Artikel 1

FormålDette direktiv har til formål at tilnærme medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om maksimalt tilladt indhold af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter og om advarsler om sundhedsrisici og andre angivelser på tobaksvarepakker samt om visse foranstaltninger vedrørende ingredienser i og betegnelser for tobaksva-rer, idet der tages udgangspunkt i et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

421

11.3.Artikel 2

Defi nitionerI dette direktiv forstås ved:1 “tobaksvarer”: varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges,

hvis de, også kun delvis, er fremstillet af tobak, uanset om den er genetisk modifi ceret

2) “tjære”: nikotinfri anhydrid kondensat af ufi ltreret røg3) “nikotin”: nikotinalkaloider4) “tobak, som indtages oralt”: varer, der er bestemt til oral indtagelse, med

undtagelse af varer bestemt til at ryges eller tygges, og som helt eller delvis består af tobak i form af pulver eller fi ne partikler eller enhver kombination af disse former - navnlig varer i portionsbreve eller porøse breve - eller i en form, der minder om et levnedsmiddel

5 “ingrediens”: alle stoffer eller alle bestanddele, undtagen tobaksblade el-ler andre naturlige eller uforarbejdede tobaksplantedele, der anvendes ved fremstilling eller tilberedning af tobaksvarer, og som genfi ndes i det endelige produkt i uændret eller ændret form, herunder papir, fi lter, blæk og klæbe-middel.

Artikel 6

Yderligere vareoplysninger 1. Medlemsstaterne anmoder alle tobaksfabrikanter og -importører om at ind-

give en liste over alle de ingredienser - og mængden heraf - som anvendes ved fremstillingen af deres tobaksvarer, opdelt pr. handelsnavn og type.

Listen skal ledsages af en erklæring om, hvorfor de pågældende ingredien-ser indgår i disse tobaksvarer. Den skal oplyse om ingrediensernes funktion og kategori. Listen skal også indeholde alle de toksikologiske oplysninger, producenten eller importøren har til rådighed om disse ingredienser, før og efter forbrændingen, alt efter hvad der er relevant, med særlig henvisning til deres sundhedsmæssige virkning, blandt andet med hensyn til alle de risici for afhængighed, de indebærer. Alle de ingredienser, der indgår i den pågæl-dende tobaksvare, skal opføres på listen i rækkefølge efter faldende vægt.

De oplysninger der er nævnt i første afsnit indgives en gang om året, første gang senest den 31. december 2002.

2. Medlemsstaterne sørger på enhver relevant måde for formidling af de op-lysninger, der er meddelt i medfør af denne artikel, med henblik på under-retning af forbrugerne. Der skal dog tages behørigt hensyn til beskyttelse af oplysninger om specifi kke produktformler, som udgør en produktionshem-melighed.

3. Medlemsstaterne sikrer, at ingredienslisten for hver vare, med angivelse af tjære-, nikotin- og kulilteindholdet, offentliggøres.



422

1. Medlemsstaterne sender hvert år Kommissionen de data og oplysninger, der indgives i medfør af denne artikel. Kommissionen tager hensyn til oplysnin-gerne ved udarbejdelsen af den i artikel 11 omhandlede rapport.

Artikel 11

RapportSenest den 31. december 2004 og derefter hvert andet år skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af dette direktiv.

Med henblik på udarbejdelse af den i stk. 1 nævnte rapport bistås Kommissionen af videnskabelige og tekniske eksperter for at kunne råde over alle de fornødne oplysninger.

Ved forelæggelsen af den første rapport fremhæver Kommissionen især de ele-menter, der bør revideres eller udbygges som følge af den videnskabelige og tekniske udvikling, herunder udviklingen af internationalt godkendte regler og standarder for produkter, idet den navnlig er opmærksom på:- muligheden for yderligere nedsættelse af de maksimumsindholdsmængder, der

er fastsat i artikel 3, stk. 1- eventuelle forbindelser mellem disse mængder- forbedringer af sundhedsadvarsler for så vidt angår størrelse, placering og ord-

lyd- nye videnskabelige og tekniske oplysninger om mærkning og påtrykning af

fotografi er eller andre illustrationer på cigaretpakker med henblik på at vise og forklare rygningens sundhedsmæssige følger

- metoder til en mere realistisk bedømmelse og regulering af den toksiske påvirk-ning og skadevirkningerne heraf

- vurdering af de vanedannende virkninger af de ingredienser, som fremmer afhængigheden

- vurdering af tobaksvarer, som måske har potentiale til at mindske skadevirk-ningerne

- udvikling af standardiserede prøvningsmetoder til bedømmelse af indholdet af andre bestanddele i cigaretrøg end tjære, nikotin og kulilte

- toksikologiske data, som fabrikanterne skal oplyse om ingredienser, og måden, hvorpå de skal prøves med henblik på at sætte de offentlige sundhedsmyndig-heder i stand til at vurdere deres anvendelse

- udarbejdelsen af standarder vedrørende andre varer end cigaretter, navnlig rul-letobak.

Rapporten skal ligeledes undersøge forbindelsen mellem kravene om mærkning i artikel 5 og forbrugeradfærd. Rapporten skal ledsages af de forslag til ændring

423

11.3.af dette direktiv, som Kommissionen skønner nødvendige, med henblik på at tilpasse det til udviklingen inden for tobaksvarer, i det omfang det er nødvendigt for det indre markeds gennemførelse og funktion, og under hensyntagen til en-hver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger og udviklingen inden for internationalt vedtagne varestandarder.

Artikel 12

Fælles ingredienslisteSom led i den første rapport, der er nævnt i artikel 11, opfordres Kommissionen af hensyn til det indre markeds funktion til senest den 31. december 2004 på grundlag af de i artikel 6 omhandlede oplysninger at forelægge et forslag til en fælles liste over tilladte ingredienser i tobaksvarer, bl.a. under hensyn til den risiko for afhængighed, de indebærer.

Artikel 17

AdressaterDette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 5. juni 2001.

På Europa-Parlamentets vegneN. FontaineFormand

På Rådets vegneL. EnqvistFormand



424

Tilsætningsstoffer i cigaretter

Et litteraturstudie

��

�� !"#$%%��&� ��'(��)*�#*�+*�%%,,,-�� -��,,,-.&��-��,,,-��-/��

�� #%%+

TIL

SÆ

TN

ING

SS

TO

FF

ER

I CIG

AR

ET

TE

R E

T L

ITT

ER

AT

UR

ST

UD

IE