22
Christian Andreasen & Jens C. Streibig Institut for Jordbrugsvidenskab, Københavns Universitet Stevan Knzevic University of Nebraska Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika: kan vi lære noget?

Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika: kan vi lære noget?

  • Upload
    alayna

  • View
    30

  • Download
    2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika: kan vi lære noget?. Christian Andreasen & Jens C. Streibig Institut for Jordbrugsvidenskab, Københavns Universitet Stevan Knzevic University of Nebraska. Formål. - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Page 1: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?

Christian Andreasen & Jens C. StreibigInstitut for Jordbrugsvidenskab, Københavns Universitet

Stevan KnzevicUniversity of Nebraska

Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika: kan vi lære noget?

Page 2: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?

Formål

At give et overblik over den vigtigste fordele og ulemper ved at bruge genmodificerede afgrøder

(især herbicidresistente afgrøder) på baggrund af de sidste 10 års erfaringer fra USA

Page 3: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?
Page 4: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?
Page 5: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?
Page 6: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?

Hvad er der i støbeskeen?

“Roundup-Ready - vårhvede” i Canada• Udviklet i Canada for markedføring i 2003• Ikke ønsket af ”Wheat Growers Assoc.” !

“RoundupReady vårhvede” i USA• Frigivet i USA – tilbageholdes

“Clearfield-vinter hvede” in USA (BASF)• Kan bruges med Imazethapyr og Imazamox• Frigivet i 2002, bruges i staterne TX, OK, KS, NE,

NM, CO, WY, MO

Page 7: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?

Fordele for landmænd

1. Stærkt forbedret selektivitet for bl.a. glyphosat (mindre afgrødeskade)

2. Større bekæmpelsesspektrum end for gamle midler (Græsser og flerårige)

3. Ingen brug af jordherbicider 4. Fleksibel dyrkning, større tidsinterval for

sprøjtning og enkelthed

Page 8: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?

Fordele for landmænd

1.Pris reduktion for konventionelle herbicider og general lavere ukrudtsbekæmpelses-omkostninger

F.eks. Sojabønner

Konventionelle herbicider ~$100/ha in 1995 Roundup-Ready ~ $20/ha in 2005

2.Kan klare resistente arter inden for PSII hæmmere, ALS og ACCs hæmmere

Page 9: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?

Fordele for industrien

1. Økonomiske gevinster• Salg af såsæd og herbicid• Øget markedsandel

2. Planteforædling er billigere end udvikling af nye herbicid- og pesticidmolekyler

Page 10: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?

• Ensidig selektionstryk:• Ændringer af ukrudtfloraen • ~ 45 million ha sprøjtes med glyphosate

(1-2-4 gange/år)

• Massivt brug over en længere årrække

• Nogle firmaer prøver at begrænse ensidig brug• Syngenta anbefaler max 2 sprøjtninger i

en 2 årig-periode

Bekymringer…

Page 11: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?
Page 12: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?
Page 13: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?

Glyphosat-klager:•Landmænd klager over effektivitet

•Effektivitet faldet i forhold til for 5-6 år siden

•Arter med naturlig tolerance er blevet et problem

Bekymringer ved spredning

Page 14: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?

1. Ændring i fremspiringstidspunkt2. En eksponential stigning i vinter-

annuelle ukrudtsarter

Problemer med herbicidtolerante afgrøder

Page 15: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?

Arter, der volder problemer i Nebraska

1. Ager-snerle (Convolvulus arvensis)2. Ivyleaf mornigglory (Ipomoea hederacea) 3. Snerle-pileurt (Polygonum convolvulus)4. Pennsylvania smartweed (Polygonum pensylvanicum) 5. Fersken-Pileurt (Polygonum persicaria)6. Kanadisk bakkestjerne (Conyza canadensis)7. Venice mallow (Hibiscus trionum)8. Yellow nutsedge (Cyperus esculenthus)9. Velvetleaf (Abutilon theophrasti)10. Hvidmelet gåsefod (Chenopodium album)11. Kochia (Kochia scoparia)12. Russian thistle (Salsola iberica)13. Yellow sweetclover (Melilotus officinalis) 14. Common waterhemp (Amaranthus rudis)

Page 16: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?

Genspredning til vilde arter Forurening af konventionelle “rene frøpartier”

(f.eks. Canada)• Conventional (ikke-GMO) rapsfrø har 5-

10% contamination af forskellige gener (Roundup-Ready, IMI, Liberty-Link) (VanAncker, 2003, Canada)

• Meget vanskeligt at finde ikke forurenet (GMO-fri) rapsfrø

Andre bekymringer!

Page 17: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?

“GMO-er som ukrudt”•Bekæmpelse af GMO’er i andre afgrøder•Bekæmpelse a RoundupReady-majs i RR-

sojabønner • Jo flere RR afgrøder jo større problem•De gamle herbicider har stadig en mission

Bekymringer

Page 18: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?

Var “Biotek” en hjælp for ukrudtsbekæmpelsen?

Ja, men kun midlertidigt!Har fremmet forbruget af sprøjtemidlerForsættelse af den “kemiske mentalitet” som har været

dominerende de sidste 50 år

Page 19: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?

Bekymring

Forøget herbicidforbrug I USAFra 1996 – 2004 har landmænd brugt 50 mill kg herbicider

mere end i konventionelle afgrøder

Pga forekomst af nye ukrudtsarter og forøget herbicidtolerance hos de eksisterende arter, er der behov for:• Højere dosering af glyphosat (1.5 X – 3 X)• Gentagne sprøjtninger med glyphosat • tank-blanding, hvor glyphosat blandes med andre

herbicider

Page 20: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?

KONKLUSION

• HTA er en værdifuld teknologi, men har ikke løst ukrudtsproblemerne

• HTA er ikke en endelig løsning• Ensidig strategi er ikke tilstrækkeligt• Nødvendigt med at integrere andre metoder (IWM)• Biotek-afgrøder kan evt. anvendes, som en del af

en integreret bekæmpelsesstrategi (IPM) • F.eks.: Bt & HTA anvendes, når det er nødvendigt

(f.eks. særlige ukrudtstryk/problem)

Page 21: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?

Forudsigelser:

• Multi-gener for herbicidtolerance (f.eks. RR + dicamba)• “Begyndelsen på enden ” for “glyphosat alene” era• Mange færdigblandinger af glyphosat + andre

herbicider• Glyphosat + imazethapyr, Glyphosat + atrazine • Glyphosat + 2,4-D eller dicamba

• Formentlig endnu større pres på markedet i Østeuropa, Kina og et forøget areal i Sydamerika (f.eks. Brasilien)

• Vesteuropa and Japan tøver stadig og ønsker ikke HTA

Page 22: Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika:  kan vi lære noget?