thomas S. Videnskabens - Gaderummet

thomas S Kohn

bull

vshys

Videnskabensrevolutioner

Fremadssamfundsvidenskabeligeserie

KNUD HAAKONSSENfOslashdt 1947 mooRg i 1970 Arhus Universitets guldmedalje for enafhandliog om Thomas Hobbes filosofi Mag art i filosofived Koslashbenhavns Universitet i 1972 Fra 1973 tilknyltet EdinburghUIiiversity

~r~mads

samfundsvidenskabeligeserie

THOMAS S KUHNuddannet som fysiker men tre aringr som Fellow ved Harvard Universityfoslashrte barn ind paring videnskabens historie dens sociologi psykologiog filosofi Han var i en aringrraeligkke professor ved University of Californiaog er nu professor i videnskabshistorie ved PrincetOD UniversityHar skrevet en bog om Den kopernikanske revolution (1957) samten raeligkke artikler

VIDENSKABENS REVOLUTIONERVidenskaben er ikke et abstrakt tankesystem uafhaeligngig af de[lOrsonligheder der frembringer den og af det samfundsliv hvoriltlen trives

Ud fra analyser af videnskabernes historie drager Kuhn iien slutningt det centrald videnskaben er at et enkelt eller nogle fAvidenskabelige resultater i en periode er i stand til at samle alle fagetsudOslashvere om sig til et videnskabeligt samfundlaquo SManne videnskabeligeresultater bliver dermed normgivende ikke alene for videnskabsshyopfaltelsen i det videnskabelige samfund men for selve detsIlerdensopfattelse dets begrebsverden dets sprog dets vaner og teknikog dermed for dets paeligdagogiske praksis Alle disse funktioner~ammenfatter Kuhn under betegnelsen tparadigmeltf og den forskningder drives ud fra et bestemt paradigme kalder han fOr bullnormalvidenskabe

Naringr videnskaben er et saring komplekst faelignomen maring aeligndringerne afden vaeligre tilsvarende komplekse En videnskabelig revolution indtraeligfferikke fordi en teori er blevet modsagt af erfaringen men foslashrst naringrhele paradigmet er ude i saring mange vanskeligheder at det ikke laeligngerekan holde det videnskabelige samfund sammen

Med disse ideer vil Kuhn paring en gang skabe et skema for videnskabenshistorie og sociologi og en videnskabelig metodelaeligre Muligheden afdette diskuteres i Knud Haakonssens indledning som ogsaring belyserKuhns intellektuelle baggrund og de grundlaeligggende ideer i bogen

FREMADS SAMFUNDSVIDENSKABELIoE SEIUB

redigeres af Egil Fivelsdal og indeholder baringde nyere ogaeligldre vaeligrker fortrinsvis udenlandske boslashger der ikketidligere har vaeligret oversat

Thomas S Kuhn

VIDENSKABENS REVOLUTIONER

PAring DANSK VED KNUD HAAKONSSE~

I serien foreligger

Martin AlbrowEmile DurkheimIon Elster (red)liirgen Habermas

lohn PlamenalzMaxWeber

Under forberedelse

Charles Perrow

BureaukratiDen sociologiske metodeMarx i dagBorgerlig offentlighet - dens framvekst og fortalIIdeologiDen protestantiske etik og kapitalismens aringnd

Complex Organisations

--------- -

(I FREMAD

I

KKOslashBENHAVNS KOMMUNES

BiOLlOTEKERFAGSAL BKultorvet 2

1175 K~h~nhBvn KVidenskabens revolutioner ~_ 1)er oversat fra amerikansk eHer x The Structure of Scientifie Revolutions second editioncopy 1962 1970 by The Vniversity of ChicagoAU rights reservedDansk oversaeligttelse 1973 by Fremad CopenhagenOmslag Carl Vang PetersenBogen er sat med Timesog trykt bos Andelsbogtrykkeriet i OdensePrinted in Denmark 1973ISBN 87 557 0356 9

I

Indhold

--9 -

Erkendelsesteori eller videnskabssociologiAF KNUD HAAKONSSEN

Den tyske filosof Arthur Scbopenhauer mente ikke at hans forshygaeligngere de romantiske filosoffer havde noget tyngende kendskab tilvidenskaben naringr de anstillede deres spekulationer om dens natur shyderes JO Wissenschaftsleme (videnskabslaeligre) og han omdoslashbte derfordenne til Wlssenschaftsleere (videnskabstomhed) I vor tid indtagerden amerikanske videnskabsbistorlker Thomas Kuhn nogenlunde densamme holdning til sine umiddelbare forgaeligngere og samtidige i den

lt moderne videnskabsteori Paring baggrund af sine studier i videnskabens) mstorie Dleer han ganske enkelt at den filosofi der i moderne ti er opstillet for videnskaberne ikke har meget med den faktiske vishy~ denskab at goslashre - et forhold han ville tage skridt til at aeligndre ved at

udsende den foreliggende bog i 1962 og som han forfoslashlger i Eftershyskriften til anden udgave l

Kuhn sigter meget vidt med sit angreb idet han oslashnsker at goslashre opmed saring godt som hele den angelsaksUike videnskabsfilosof~ I alle densforgreninger betragter han den som vananter af en traditionel empirisshyme og det vil mere konkret sige at han ser den som amager efterden saringkaldte logiske empirisme Kubns grundlaeligggende kritik er at den

lttraditionelle videnskabsfilosofis billede af videnskaben er helt fortegshy et fordi videnskaben alene betragtes som et abstrakt sprogligt systemi rmed kommer videnskaben til at se ud som om den kun er underparingvirkning af rent teoretilke dvs logiske metodiske og iagttagelsesshymaeligssige forhold lidenskaben fremstaringr med andre ord som et isoleretog rent rationelt foretagende

Dette har ifoslashlge KUhD ikke saeligrligt hold i virke~~llt thi videnshyskabens rent rationelle aspekter eksisterer i en meget videre sammenshyhaeligng og hvis vi ikke forstaringr denne sammenhaeligng kan vi heller ikkeforstaring disse aspekter Denne videre sammenhaeligng bestaringr af videnshyskabsmaeligndenes psyke sprog vaner osv og disse er i alt vaeligsentligtbestemt af at videnkabsmaeligndene i deres egenskab af videnskabsshymaelignd l~ver og uddannes i en videnskabelig gruppe et videnskaheshyl~gt Jamjund2 Det videnskabelige samfund er i sig selv blot en enkelt

7

j~

gruppedannclse inden for hele samfundet og det vekselvirker naturshyligvis ligesom alle andre grupper med dette

Kuhn soslashger altsaring at bringe psykologisk og isaeligr social realisme indi vor opfattelse af yidenskaben Men mens der i de senere aringr har vaeligret-en tendens til at eorsoslashge at tilvejebringe en direkte forbindelse mellemvidenskab og samfund er det Kuhns maringl at vise at vi4e1~~ben i_~ig_

selv er ~~J1fuQ~l~d_~en4~Gin4en f~r de egeptVge s~mfund

~~en kncentrerer Ku-iui ~ig stort set om at fremsaeligtte sine egnesynspunkter mens der er forholdsvis lidt direkte polemik For at forshysti hvor polemisk han er over for sin samtid og umiddelbare fortider det derfor noslashdvendigt her at fremdrage nogle vaeligsentlige traeligk i denlogiske positivisme og dens udloslashbere

Den logiske positivisme

Denne filosofiske retning blomstrede i 20eme og 30erne med bagshygrund i den saringkaldte Wienerkreds samt en raeligkke andre filosofiskeskoler paring det europaeligiske kontinent Men i takt med nazismens fremshytraeligngen omplantedes den til de angelsaksiske lande hvor den passedeudmaeligrket ind i den filosofiske tradition fra den klassiske empirisshyme3

De relevante hvedpunkter i den tidlige logiske positivisme kan anshygives med foslashlgende teserl Al menneskelig erkendelse skal kunne formuleres sprogligt dvs

der findes ikke---Qgen underforstaringet viden som ikke kan formushyleres

2 Denne erkendelse kan reduceres til private umiddelbare oplevelshyser - eller rettere den kan reduceres til saringkaldte ~elementar-saeligtshy

ningerG som er sproglige rapporter om umiddelbar oplevelse shyForholdet kan ogsaring udtrykkes omvendt al erkendelse opbYggesaf sproglige rapporter om umiddelbar oplevelse

3 Reduktionenopbygningen foregaringr ved hjaeliglp af den mod~mshybolske logik

4 Al tale s~m ikke kan reduceres til elementar-saeligtniager er meshyningsloslashs for enhver saeligtnings mening er den metode hVQ~y~d denkan veri iceres4 Thi ved vi ikke under hvilke omstaeligndigheder ensaeligtning er sand eller falsk saring farer vi med loslashs snak Dette er detsaringkaldte verifikationskriterium for mening

S Man kan endegyldigt afgoslashre om den resterende meningsfulde taleer sand eller falsk den er sand (llverificerete)~naringr de el~

8

l

saeligtninger den kan reduceres til er i overensstemme s cl denonstaterede virkelighed ellers falsk (raquofalsifieeretu) Med andre

VIS I ord aIie problemer kan loslashses endegyldigt6 Kun videnskabernes erkendelse kan verificeres og videnskaberne

er derfor den eneste form for erkendelse7 Videnskaberne udgoslashr en~ idet de opbygges af det samme

materiale nemlig elementar-saeligtningerne8 Videnskaberne udvikler sig i tre henseender For det foslashrste ved

at inddrage nye omraringder (psykologi sociologi osv) for det andetved at blive mere og mere sikker idet den tilpasses et konstantstigende erfaringsmateriale og for det tredje ved at lade dennetilpasning bestaring i stadigt mere omfattende teorieJ som indeholderde foregaringende Skoleeksemplet er Newtons bevaeliggelseslove sODlskulle foren~_~~ll~~~ste_mi-GAElig~iSterr~riske -eknnlt-Oerer altsaring tale om en ophobende eller kumulativ vaeligkst

F l me af denne erkendelsesteori er bl a9 Den traditionelle spe ulative filosofi (metafysikken) udelukkes af

verifikationskriteriet som menin_ sloslashs Filosofien s~al alene vaeligredet eneste meningsful e sprogs - dvs det videnskabelige sprogs shysyntaks idet den skal soslashrge for reduktionenopbygningen (se anshyden tese) samt de logiske midler til delle (se tredje tese)

Vurderende sprogbrug har i visse tilfaeliglde en beskrivende og verishyficerbar kerne men i det store og hele falder den uden forsproget som meningsloslashs Derfor staringr enhver fonn for vurderinglaquo

moralske politiske aeligstetiske osv - uden for videnskaben

Vanskeligheder i den logiske positivisme

Den logiske positivisme kom naeligsten oslashjeblikkelig ud i stpre vanskeligshyheder med det skitserede program men i denne situationgt viste retninshygen sig som en af de faring virkelig rationelle filosofier i vort aringrhundredeidet Wienerkredsens medlemmer og aringndsfraelignder i meget hoslashj grad selvvar i stand til at kritisere og forbedre programmet - De centraleproblemer var foslashlgende

1 problem Verifikationskriteriet for mening e_i~~ e~ bes~~~l~

af erfaringsmaeligssi~~_~orhoid~vs~det -er-Ikke veriflcerbart og det erbeller ikke en logisk sandhed foslashlgelig erklaeligrer det sig selv lIlenings-loslashst bull~ problem Den vigtigste bestanddel af det der ifOslashlge de logiske

positivister alene udgoslashr menneskelig erkendelse nemlig videnskaben

9

bestaringr af universelle udsagn dvs almene love som er formulerettil altid at gaeliglde overalt for alle faelignomener af en bestemt art Dettebetyder imidlertid at d~_---yidenskabelige_IoveJldce kan reduceres til el-

_~rJPbygges_lf_elem-ntar-s~lli1lgerthi disse kan altid kun rapporshytere iagttagelse af et endeligt antal faelignomener paring et begraelignset antalsteder og paring et begraelignset antal tidspunkter i fortiden Dette er detsaringkaldte induktionseroblem

3 problem Det foslashlger af induktionsproblemet at verifikationskrishyteriet ikke alene erklaeligrer metafysik osv meningsloslashs (se tese 9 og 10)men ogsaring videnskabens love

4 problem Hvis vid~nskaben skal hvile paring elementar-saeligtningersom er rapporter om umiddelbare oplevelser bliver videnskabensgrundlag rent privat eller subjektivt Den yderste konsekvens maring vaeligreat hvert enkelt menneske maring opbygge sin egen verden og sin egen vishydenskab - uden vished for at disse ligner andre menneskers (solipsisshymens problem) - Endvidere er selv umiddelbare edaringer ikke absolutubetvivlelige men hvis de er rent subjektive er der ingen mulighed-forindbyrdes kontrol (intersubjektiv kontrol) Dette problem med videnshyskabens grundlag (basis-problemet) var fatalt for en filosofi der havdeden objektive dvs alment tilgaeligngelige enhedsvidenskab som sit maringl

S problem lfoslashlge den logike positivismes eget program maring detvaeligre metafysIk og dermed meningsloslashst at tale om at sammenlignesprog (elementar-saeligtninger) og virkelighed thi dette forudsaeligtter enuparingviselig struktur-lighed meUem de to (sandhedsproblemet)

Dette kompleks af problemer og dets udloslashbere skuUe blive saeligrdelesafgoslashr-ende for erkendelsesteoriens og vldenskabsfilosofiens udvikling l deangelsakiske lande i de foslashlgende aringrtier Dette skyldtes to forhold fordet foslashrste at problemerne var saring uhyre vanskeHgei for det andet at deopstod i foslashrste halvdel af 30erne saringledes at positivisterne tog dem medsig da de politiske virkninger af en mindre rationel fiIosofiT spredtedem for aUe vinde Saringledes garingr det til at det er arbejdet med detteproblem-kompleks Kuhn reagerer mod i naeligrvaeligrende bog og vi maringderfor i grove traeligk se hvilke retninger dette arbejde tog

Loslashsningsforsoslashg

~Problemet med verifikationSkriteriets selvoslashdelaeligggende karakter (foslashr- ~ste problem) er af gode grunde aldrig blevet loslashst Inden for videnskabs-

filosofien s~andl~~J1 ~~~~1J_~g_ Jlissione~~n~~~~~~~e_~Je_beskaeligftigelser en~ vid~~_~~~__~~~_~~gs~~~ Det skete i takt med

10

liat man fik et andet syn paring videnskaben og dens sprog og de derUled af ulykkelig kaeligrlighed til menings-filosofien og dens eff~ktivitet tilat raquotilbagevise (laeligs afvise) kritikere fandt et nyt hjemsted i den saring~

kaldte OxfordmiddotfiIosofi (eller dagligsprogsfilosofi)F~te loslashsningsforsOslashg Derimod gjorde man direkte front mod

induktionsproblemet (2 problem) og problemet med de videnskabeligeloves status (3 problem) Forsoslashgene paring en lOslashsning gik hovedsagelig i toretninger Nogle faring (isaeligr Moritz SchIick) valgte den udvej at haeligvdeat videnskabelige love slet ikke er beskriveDd~~~asom skal verifishyceres men snarere mstrumenter (eller slutningsregler) f r~udsigelser om eukeltfaelignomeneraf den allerede indboslashstede video mtidligere enkeltfaelignomener Saringdanne regler er ikke sande el1er falskemen blot mere eller mindre hensigtsmaeligssige og de skal dermed ikkereduceres til eller opbygges af (induceres fra) elementarsaeligtningernesrapporter om enkelterfaringer Dette synspunkt kalde(iiiSirumentaiisme)det skaber en forbindelse til den lidt tidligere franSKe inotrumentalismiddotme hos Pierre Duhem og Henri Poincare og det er i slaeliggt med denamerikanske pragmatisme - De fleste logiske positivister valgte imid-

~lertid at svaeliglcke ~~aye E~ _3~~9~t_ y~-fi~erJl~I1ed (se fjerde og femte

tese) til et erav om proslashvbarhed dvs et krav om at man af viden~

__ ~~-l~~tige lo~~~_ ktJ_z1e udlede eIementarsaeligtninger - isaeligr forudsigelshyser - hvis sandhed eller falskhed kan afgoslashres Men man anerkenderat videnskabelige love er universelle udsagn og at de derfor ikke kan

)

reduceres fuldstaeligndigt Derimod mener man nok at afproslashvninger SOlD falder positivt ud styrker den afproslashvedf teo~~ jo flere pqsitiv~_ tilshyi I faeliglde jo mere underbygget er teorie~ og denne underbyggeise soslashgerI man at give et tal for ved hjaeliglp af sandsynlighedskaIkyler Proslashvbarshy) 1 hed bliver saringledes det kriterium hvorefter man kan skelne mellem vimiddoti denskab og ikke-videnskab - og i begyndelsen broger man det ogsaring

Som meoingskriteriumAndet loslashsnin2sforsoslashg Problemet med videnskabens grundlag (fjerde

problem) soslashger de logiske positivister at loslashse ved ganske enkelt atvaeliglge et andet grundlag end eIementarsaeligtningernes rapporter om submiddotjektive edaringer Valget falder paring rapporter om almindelige legemlige

fA (fysiske) ting i hvilke den iagttagende og rapporterende person selv(yf egnes for en fysisk ting p~ linje med alle andre Saringdanne rapporter

- som kaldes protokol-saeligtninger~ har nemlig den fordel at de er objekshytive i den forstand at de ogsaring kan kontrolleres af andre (id iagttageshyren selv - de er intersubjektive Dette synspunkt kaldes tysikaJlifirpFysikalismen blev den nye udgave af enhedsvidenskabens program og

II

----~-------------~---------------------------------------

13

~~J1 JJdvilder-middotsig_kQIJnu~nmiddot-ved-en-5tadigmiddot-akkumulation af iagttagelser tog st~digt mere gen~relle love IOl[(ulIns reaktion paradigme og normalvidenskab

Den vestlige empiristiske traditi~ har uforanderligt set det SODl

sin opgave at forankre den roenne lige erkendelse i den umiddelbareerfaring men den har lige Saring uforanderligt bevaeligget sig henimod atbetragte denne erkendelse i stadig stoslashrre sammenhaelignge I den klassishyske empirisme isaeligr hos David Hume (1711-1776) gjaldt det om atparingvise det erfaringsmaeligssige grundlag for enkelt-begreber (og dermed I

enkelt-ord)~ tidligt logiske positivisme ville reducere d_e enkelte vi- ~~nskabelige love til rapporter om umiddelbar edarinamp senere gjaldtdet om at forb1iide hele teori-komplekser med erfarin n ved haeliglaf af roslashvnin Ol en e 1 mener amerikaneren W V O Quine at deter tilstraeligkkeligt at et helt sprog er understoslashttet e anngenH

l ~Det er vaeligrd at se Kuhn som et led i og samtidig et brud med denne~udvik1ing Kuhn goslashr nemlig erkendelsessammenhaeligngen (specielt den vishy

_d~ns~b~lige~kendelses sammenhaeligng) endnu videre For ham e[ikkeen gang et belt sprog ~ok~anvil betragte videnskabelig erkendelsesom den aktivitet en bestemt grup~ af mennesker udfoldersaringvel inshytellektuelt som paring andre maringde~yed denne udvidelse af sammenhaelignshygen goslashr han altsaring videnskab til andet og mere end noget sprogligt forshymuleret og dermed spraelignger han automatisk den traditionelle modshystilling af sprltlg og erfariQgs~igvirkelighed

IDspuahonen ru denne nye ide synes at komrrie fra to kanter for detfoslashrste Kuhns stadige lr~~e ti~ tr_~~~_els~_ii~[)SkabeDSJltstQrie og for

fil det andet Ludwig Wittgens~~in~_senere filosofi For Kuhn viser viden-Il skabens historie utvetydigt at videnskaben ~ kan betragtes somV et isoleret sprog1i83t~ men at det sproglige derimck1kun er et

led blandt andre saring som praktisk forsoslashgsvirksomhed og videnskabeliguddannelse Og dette bar sin filosofiske begrundelse i Wittgensteinsideer om at sproget blot er en epk~ILd~Laf_-()r adfaeligrd paring Iw~rl~cL

al~ ~d~AElig~l ~_ltlenne adfaeligrd og om at sproget kun kan forstarings saring-

~ledes som det indgaringr i denne stoslashrre 5amrn enhaeligng (IgtIiVSformlu

En saringdan stoslashrre sammenhaeligng for videnskabelig erkendelse kalde~

uhn et ptUadf~me Paradigme-begrebet er det mest IDesl idflydelscsnge 1 s bog middotDet er overordentlig vanskeligt at beshy

handle fordi det er saeligrdeles mangetydigt hvilket Kuhn ogsaring selv iod-

12

ud fra denne kan man maringske samlet formulere positivisme som detsynspunkt at ~ldig_erkendelse er videnscabelig erkendelse og al_vid~nabelig erkendelse er fysika1ist~~~J~~Q~ls~(dv~~ kan reducerestil eller opbygges af fysikalistisk erkendelse) Det er vaeligrd at laeligggemaeligrke til at dette forsoslashg paring at loslashse grundlagsproblemet forudsaeligttereD meget vaelig~ntlig cendring af de logiske positivisters hidtidige syn paringsproget Hidtil havde de haft det underforstaringede og hoslashjst spekulativesynspunkt at spr~t_XJ_~_~aturem Mnd faldt i to kategoriCdcnip8sshy~t og menin~fuldt og at den sidste igen naturligt deltes i sandt ogfalsk Nu forsvinder denne naturalisme og man goslashr sig klart~ at ~p~oshyget er menneskevaeligr- Blot glider man saring over i en lige saring yderliggaringshyende og forlrert KODventionalisme ideen om at menneskene kan skabesproget efter deres eget hoved Det kan man kun med lukkede kunstshysprog ikke med aringbne og levende sprog som videnskabens som ikkeparing forharingnd kan gives alle deres opgaver

nellje lOslashsningsforsoslashg Endelig soslashger en af de logiske positivisterlttto Neurath at loslashse sandhedsproblemet ved at udskifte sandhedskrishytenet Hid il havde Iuiteriet paring etementarsaeligtniogernes sandhed vaeligretderes overe stemmeIse med i keli heden (korrespondens-teorien i steshydet ville Neurath saeligtte deres9 2~~~mmelse dvs logiske foreneshylighed med de bestaringende videnskab Det elementaeligre krav om modshysigelse ri ed blev saringledes ophoslashjet til sandhed~kriterium (koherensshyteorien) Det skulle imidlertid vaeligre klart at dette ville foslashre til denfuldkomne kon~~vatism~ i videnskaben og forslaget vandt da hellerikke gehoslashr Man fortsatte med en underforstaringet korrcsE0ndens-teoriog uodgilhelst emnet ----~- - ---~-

Den videnskabsopfattelse Kubn kom til at staring over for kan da igrove traeligk opsummeres saringledes Videnskaben er et rogli systemsom i sig selv er isoleret fra metafyslog ilosof o som er uafhaelignshygigt af diverse vaeligrdisystcmer Vl(Jeos aben har to hovedbestanddele~verseIle beskrivende love og partikulaeligre-beskrivende rapporter

rotokolsaeligtIimger) om enkeltfaelignomener de sidste bro es til at unshydrstoslashtte og sikre de foslashrste Via en san 19hedskalky~ Protokolsaeligtshyningerne er sIledes i en vis forstand primaeligre i forhold til lovene ogdermed uafhaeligngige af dem og paring trods af fysikalismens paringpegningaf at de ogsaring er fejlbarlige lever den ide videre at de er en saeligrlig-flidellj-genspeIHtli~~Th-regi~k1i~racn-- aflle-saring at luge har en

lOkrOglaquo i virkeligheden Protokolsproget betragtes derfor fortsat som etneutralt iagttagelsessprog Endelig holder man fast ved at videnSka-

roslashmmerl~ og vi maring her holde os til de vaeligsentligste traeligk ved det Somallerede naeligvnt identificeres et paradigme som den aktivitet en bestemtgruppe af mennesker nemlig det videnskabelige samfund udOslashver ogvel at maeligrke ~det~adigmet der lQldetJ[uPP~sa~c~og goslashrden til et samfund Begrebet er altsaring for ~iqt~RWhmen detsnaelignn~Ee bes~JlID~lse ~_ 1t~1~~_ fra a~ki1lige diicipliner Til parashydigmets sociologiske aspekter hoslashrer at det er bestemmende for enbestemt ramme af institutioner nemlig et uddannelses- og forsknings~

system Og ber foretages en begrebsmaeligssig overgang til paradigmetsintellektuelle aspekter idet det grundlaeligggende i uddannelsessY3temet erensystematisk laeligrelmamp (eUer i aeligldre tid et ~klassisk~ vaeligrk) Qddanshy~~met er me~~~rtJlde for paradigmets funktion her forshymidtes ikke alene den rent teoretiske kerne i den paringgaeligldende videnshyskabelige disciplin - den teori som tidligere alene regnedes for vishydenskab - men ogsaring bJlgen af de iustnJIne~~rt som er et vaeligsentligtled i den paradigmatiske anvendelse af teorien faradigmeLer altsaringogsaring en samling praktiske red~ af saringvel begcebsmaeligssig som inmiddotstrumentel art

Alle disse sider af paradigmet stammer fra en bestemt kilde nemlig Ien tid~_ere videnskabelig praeligstation som er saeligrlig forbilledlig (raquoiW~emplarlaquo) I Efters r en fremhaeligver Kuhn dette som det vi i ste eleshyineiitl paringradigmet ed en saringdan moslashnstergyldig middotpraeligstatiop fastlaeligggesder standgder for det vislenskabe~ ll~unds arbeid~ den saringkaldte~gnvalvidenslcab Disse paradigmatiske standarder er af vidt forskelligart Fc~Llti~t-f~rst~ Iigger ~e~dem_~~ bes~emt me~fy~Lk altsaring~ slllkulativ opfattelse af verdens almene indretning Paringdette punkthar Kuhn af Alexadre Koyre og andre videnskabsbistorikere14 laeligrt atse overg~~en melleJD metafYli~9g videnskab som glideQQe - modsatpositiVismen Men n9rmatvJden~kabers_1I~rld1g(Cllt~k~stanclarderytshyrer sig ogsaring paring et langt mere konkret plan idet ~efast~ggerel)

psykis- raquogesalh ()8_et sprog - og derigennem fastlaeliggger de en ganskebn1emtfflArJe at iagttage verden pd -P disse omraringder er Kuhn under indflydelse fra flere sider Af gestaltpsykologien har han laeligrt ~ mennesket sAve hvad angaringr iagttashygelse1S som tankevirksomhed18_~~a~~r_sin omverden i inte~r~~jJ_eJshy

h~~r eller strukturer (Bestaltetl lige~om han har taget ved laeligre afJean Piagets beslaeliggtede ide om saringkaldte skemaer for opfattelsen Afmere eller mindre funktionalistiskeforme-lo~p~ykologi hrbm-Iaeligrtat disse helheder indbefatter saringdanne led som motivation indlaeligrinEforventni llg17 Til disse ideer foslashjer Kulm sin egen ide o~middotmiddot~tdefor

14

billedlige videnskabelige praeligstation netop udstyrer forskere med saringshydanne helheder saringledes at medlemmerne af et bestemt videnskabeligtsamfund i konkret psykologisk forstand kommer til at se verden paringen bestemt m~e18 Paring det psykologiske Plan tilslut~rKuhn sig al~

tendensen vaeligk fra aelemeatarismec og henimod akontelcstualisme shyampciDske som paring det erke~delsesteoretiskeplan Dette har KUM aringbenbart fuQdet understreget af amerikaneren Ben-jamin Lee Whorfs spekulationer om og undersoslashgelser af hvorledes

t hvert enkelt sprog er bestemmende for den paringgaeligldende gruppe afsprog-brugeres opfattelse af verden19 den normatvidenskabelige tra-

111j =~~~--Jgg~~~t~~~~~e~~~rer~~t~

I Id 7atgraelignset sprQLfl~~Jlll--hYlJ~Let_s~d~ ~n~elolder af formodetshy j og som oftest underforstaringet - Jrviden om verdenbull Og disse ideer synes

igen at vaeligre beslaeliggtede med Michael Polanyis teorier om lOtacitknowledge (tavs dvs uformuleret viden)tO

Paradigmebegrebets anvendelse

gto Paring baggrund af dette begreb om et paradigme som en saring sammensatmen integreret helhed bliver en raeligkke af Kubus andre teser forstaringeshylige~ Der kan naturligvis ikke vaeligre noget neutralt (dvs teorishy

uafhaeligngIgt) iagttagelaeligssprog thi saringvel iagttagelse som sprog maring indgaringi en stoslashrre helhed hvor mange andre led er D1~dbestemmende

(esegt i)Para~~ets_lOgyidig~ecl~middotmiddot k~~~ _L~~~E~~ ~set~ikk~stilles regler for thi det er en orudsat raquolivsform for medlemmerneaf det samfund som oldes sammen af det Den traditioneIIe videnshysbbsfiJosofis qeer om verifikatio~_elIerfaringGifikation af en teori har

saringledes ingen plads i videnskaben fordi de er et for skarpt og enkeltkrav som ikke tager hensyn tilden sammenhaeligng hvod teorie~indshygaringr~eDVidenskabens verden er altsaring - som enhver anden verden shy

cn rc(hgctet verden - og redaktionen hverken kan eller m der sshyles sposlashrgsmlUstegQmiddot yed incieILO_ d~l~_ v~(~ Rauunen er o1UYV~dsatogLalJlilft~igh~4J1P4erf9J~tjrteserAnvendelsen af paradigmet kan heller ikke specificeres udshytoslashmmende i regler lige saring lidt som anvendelsen af enhver andenraquolivsformbull

(tese]J Det normalvidenskabelige arbejde skal saringledes alene bestaring~

15

17

altsaring i den forstand altid falsificeret men det faringr ikke det videnskabeshyIige samfUnd til at forkaste det tvaeligrtimod bestaringr det normalvidenska-

1

belige arbejde i hoslashj grad netop i at klare saringdanne vanskelighederor I

earadigmet - eller groft sagt i at tillempe raquoverden efter teorien(Og-udette kan naturligvis kun lade sig goslashre fordi der ikke findes enuafhaeligngig instans i form af et neutralt iagttagelsessprog) Hvis parashydigmet skal bryde sammen skal det almindeligvis komme ud i manie-- og gentagne vanskeligheder og disse skal angaring centrale led i det

bull Her viser Kuhns tilnaeligrmelse sin saeligregne karakter Et paradigmesog dermed en videnskabelig traditions samYenbllcJ er ikke alene~erkendelses~~tiskspOslashr-gsniaringi om~ at -en t~ri er modsa~neterYe9middotogsaring et praktisk s- r sm -_ -- - i ende evner til at I se stru-mente eog tekniske problemer Og samtidig spiller s()cLall JlQliJskerelimoslashse og andrLforhold ind i vekslende konstellationer og med forshyskeDige maringl Et stad~=eb~Pei er dm kkkepolitiSke haeligmning afdet aristoteliske paradigmes sammenbrud i renaeligssancen

En foslashlge af at situationen er saring sammensat er at sammenbruddetsom regel bliver en langstrakt social proces Den tager foslashrst rigtig fartnaringr der fremkomnier et nyt og alternativt videnskabeligt resultat somer s~ staeligrkt at i det mindste nogle faring forskere tror paring det som raquoanexemplar dvs som grundstenen i et nyt paradigme Dlsse_raquoJevolutio~_

Saelig er i almindelighed unge mennesker eller folkL_~()111 er nye i detgaringgaeligldende fag idet disse ikke bar indsuget hele det gamle paradigmesom ltlU fasttoslashmret livsform De har derfor mulighed for at danne sigen klar bevidsthed om at det gamle paradigme er ved at bryde samshymen Og idet de opbygger et nyt paradigme opstaringr der saringledes_rival~

_~~JI4~skoler i den paringgaeligldende videnskab og kampen mellem disse erden egentlige revolutionsperiode Denne ligner mest af alt dcn foslashrpara

digrnatiske periode i videnskaben med de stridende skoler og behan~shy

lingen af de mest grundlaeligggende sposlashrgsmaringl dvs hele den filosofisom der i det eneraringdende paradigmes tid har vaeligret underforstaringet enigshyhed om--

Man maring imidlertid vaeligre opmaeligrksom paring at denne kamp og densafgOslashrelse hel~~Jkke er et sposlashrgsmaringl om logik - og at den umuligtlian vaeligre det ifoslashlge Kuhn To Qara4iampmer ~IpeIIlJigjl9ce I~n~ to for aring(skellige t~9r~~[JI~J1 J9JQrskeUJge~Jojorskelligemaringder_a1 seYer~_ den paring og dermed to forskellige verdenCG_p~r_~~derr ~-e_~o- gen objektiv og faeliglles maringlestok til at sammenlJ~Aem_~~ specielt- ------_ __- ---_~---- ~

~ findes der ikke et iagl~els~~rQg s0t1 er neutralt og uafhaeligngiJtt afCJ paradigm_~r--Qette betyder for Kuhn at diskussionen mellem to para-

r

16

Videnskabelige revolutioner

~Naringr paradigmernes beherskelse af de normalvidenskabel ige samfund ersaring fast og mangfoldig melder der sig straks to store problemer hvorshyledes opstaringr et paradigme og hvorledes foregfu overgangen mellemparadiper

Tiden foslashr et paradigme opstaringr for en eller anden disciplin er i al-

Imindelighed temmelig~ idet der side om side findes fleritIWtshy

~ ligerende skoler af filoSOlISlLIilsnit Disse har hver for sig - og til tiderogsaring indbyrdes - ~sse ligheder med et normalvidenskabeligt samfundde har en bestemt metafysik visse faeliglles vaeligrdier et sprog og til envis grad en faeligllcs opfattelsesmaringde Men de mangler raquoan exemplar e~

~nstergyldigt videnskabeligt~mK~rpe alle disse ~-og goslashre dem nogenlunde entydige og som derved -staringr saring staeligrkt -al

~ ~t kan faeligle alle ~ftfende parter til et sammenhaeligngende videnshy~lJf saheligt samfund- Ikke mindst udvikIingsmaeligssi er der altsaring en

sammenhaeligng mellem videnskab og metaf~Denne samling om et paradigme er for laeligngst foregaringet i d~~

~e og biologiske videns~b~r ifoslashlge Kuhn mens den i samfundsvi- denskaberne maringske er undervejs - en bedoslashmmelse man kan have sinetvivl om i betragtning af isaeligr den sidste halve snes aringrs diskussion omsamfundsvidenskabernes hele maringl og med mellem kontinentale og angelshysaksiske samfundsforskere og filosoffer

ty Af stoslashrre principiel interesse er imidlertid Kuhns syn paring overgangenfra et paradigme til et andet Dette giver for saring vidt sig selv naringr mankender hans paradigme-begreb Et gammelt paradigme bryder ikkesammen blot fordi det stoslashder paring vanskelighedermed at forklare d~iieeller hint enkefi-faelignomen-Detharliitidsldanne vanskeligheder og er

i en begrebsmaeligssig saringvel som instrumentel og praktisk udarbejdelse aff Fdigmet hvor det er forskernes snilde og ikke paradigmet der af-

(i D~~rTese)Dette arbejde lignes ved at loslashse garingder eller spille et spil

l_hvor reglerne paring ~ forharingnd garanterer at der findes en Joslash~plng men

i hvor vejen til denne er ukendt (Inden for hver enkelt normalV1den- Z~J skabe1ig tradition gaeliglder altsaring ifoslashlge Kuhn det samme som gjaldt ab- Y[ solut dvs for videnskaben som helhed ifOslashlge de logiske positivister~

nemlig at ethyert problem paring forh~d er garanteret en lOslashsning) dr J aese DKun ved denne konstante uddybning af et enkelt paradigme y J

kan videnskaben faring dybde og praeligcision i udforskningen af verden t~XP

~ i

I

betyder bl a at i og med at man vinder en eller anden ny erkenshydelse accepteres denne SODl gyldig erkendelse thi den kan kun regnesfor erkendelse ud fra paradigmets betingelser dvs kun hvis den passermed paradigmet eller i det mindste ser ud til at kunne bringes til atpasse med det Kubn naelignner sig her tydeligvis e~~~CreriSt~L~~middotsandhed~ Er isens o rindeise o dens ldi hed er saringled to sider af~amme sag for Kuhn idet oprindelsen kun kan foregaring inden for detl - l~radigme som samtidi~ saeligtter standa~en for gyldigt o~ ugyldi~

QI en ~elnen mellem opnndelse og gyldIghed som den logIske poslti-

~v e~ed stoslashrre eller mindre held soslashgte ai indfoslashre i videnskalsfilo-

I) s6fien og som er et centralt_-P~_~J_Kar-~~p~----ilosofh_menwVtrJ Kuhn saringledes er uholdbar

Umuligheden-at en neutral bedoslashmmelse og sammenligning af para-J digmer betyder endvidere at de senere paradigmer i~ meningsfuldl6r l

bull v OrrM(c Ji kan Slges at mdeholde de foregaende de er helt l ornmensurable

stoslashrrelser Videnskabens udvikling foregaringr saringledes ikke klliiiiithvt meni spring

Det store sposlashrgsmaringl er imidlertid om det overhovedet er muligt attale om -udvikiinglaquo eUer fremskridtlaquo naringr der ikke findes no~e~ faeliglshylesm Det mener Kuhn dog nok at than kan thi det forekommerha~ indlysende at de senere paradigmer (t eks den moderne fysik)giver os bedre praktiske redskaber af begrebsmaeligssig og instrumentelart altsaring naeligrmeft en pragmatisk maringlesto~ Men man maring vaeligre klar overat der er taringle om udvikling ien -ganske bestemt forstand Naringr mulig-middot

V heden for at sammenligne viden og verden er ophaeligvet kan der namiddot

4~~turligvrs ikke vll re tale om at forSkellige trin i erkendeIsens udviklingfr bedre eller daringrligere billeder af verden og foslashlgelig kan videnska-gtens udvikling ikke bestaring i trinvis at naeligrme sig lten_~ande beskrivelse~y~r-4~[l _-_~~ ~~~Jind~~-ampal~~~enkelt jkke ifOslashlgeKWro~

enskabeli e fremskridt er da heller ikke at forstaring som en hevaeliggelsehenimod noget mn som en bevaeliggelse vaelig fra noget nem Ig som enbevaeliggelse ~aeligk fra sammenbrudte paradigmer oLder~ madaeligkvateredskaber Det er altsaring en aringben udvikling og Kuhn finder ampt derforr1meligt at sammenligne den med den biol~~e udvikling i darwinistiskforstand

Fremskridt

Som det vil vaeligre fremgaringet er der paring intet Liclspunkt i den videnskashybelige udvikling mulighed for en ydre eller neutral bedoslashmmelse af etparadigme eller for at sammenligne to paradigmer idet enhver beshy

~l1oslashgveJ)digxioi~~ely roaringyar~_ b~~~nL~L~~ ~llaJ~(fjgmt Detsamme gaeliglder naturligvis ogsaring paradigmernes enkeltelementer Dette

Icc(

at val et imellem dem b(lJCltJ~~~=~=~~=~~~==~5l~~=~Cl-~ ~kor saring vidt maring vaeligre et irrationelt raquospringlaquo )oslash (~It

Dette faringr den sociale foslashlge at mange af det affile aradigmes r~- OLL

p~sentanteF a rig hver overbevist af det nye paradigm og reshyvolutionens afsfUtning bliver derfor til en vis grad et sposlashrgsmaringT0iii7at de aeligldre skal doslash ud For dem der lader sig overbevise er der ikketale om en rationel proces og Kuhn kalder det da ogsaring for en omven-delse Denne omvendelse ~ker under pres fra teoretiske tektiAElig~(lci~~dre hensyn Saring vel formiddot den enkelte som for det videnskabeligesamfund som helhed er der tale om en~~ll1~mgribendeaeligQIipz dvsen aeligndring af de mangfoldige elementer der indgaringr i et paradigmeO~y~rasljgroe~JldyiklingJlstaLikke_alene_Lg~nn~~~tt~L~Lgt

teorikompl~~~ltL~I lY i~~t~~ente~ praksis Med udviklingen af nyebegreber opstaringr der et helUlYtM1rog 9amp~ILgy_mMLaC~~_yerdenparing- der sker et gestalt-skifte i _~aring~e bogstavelig som overfoslashrt betyd-ning Alt dette bevirker en aeligndri~_ uddannelsen drn~_Jaeligreboslash-

ger og d~psmetQd~r og dette er igen med til at styrke det nye pashyradigme Samtidig kan revolutionen ogsaring betyde vidtgaringende aeligndringeri de videnskabelige samfunds sociale struktur En revolution kan be-tyde a~e fag udskille~-~g~D1leeiler at traditionelle faggraelignserslettes med alt hvad dette bevirker af aeligndringer i uddannelsessysteshymer publiceringsmetoder (nye tidsskrifter o 1) videnskabelige selska-ber og foreninger specialister til rldighed for teknik og politik o m a

Revolutionen overvindes altsaring ved at et nyt paradigme viser sig istand til at traeligkke videnskabsmaeligndene bort fra rivaliserende skolersaringledes -at ltler dannes et nyt sammenhaeligngendevidenska6e)igfsarilfundDermed kommer videnskaben ind i en ny nonnalvidenskahelig periodedvs en periode hvor de videnskabelige problemer er bundne op-gaver som kan loslashses efter paradigmets spilleregler - i modsaeligtning tilrevolutionstidens unormale videnskab hvor man hverken er enige om_hvad der er opgaver-nvadaereflOslashSiiiOslashger eller hvilkemetOdefm~skal anvende

18

Ibull

1middoti

J

s~t af denne tradition for derved at kunne aeligndre den Bevisbyrdenfor distinktionens (u)holdbarhed tilfalder derlor1laP Henvisningen tilde moderne angreb paring distinktionen foroslashger faktisk kun hans problemeridet disse angreb stoslashtter sig paring minutioslashse analyser ~ enlde daglig-

__~oglige c~yk tilbage stir spOslashrgsmaringlet om disses relevans for debrede teoretiske sammenhaelignge der er tale om hos Kuhn

Kuhns paringstand om at distinktionen blot indgaringr som et led i et bemiddotstemt filosofisk paradigme er for det foslashrste udokumenteJei og for detandet forudsaeligtter den gyldigheden af Kuhns eget begrebsaringppatatur - ogdet er netop til debat

Man maring saringledes nok sige at Kuhn mere barhnymiddotfQ~uleret nroblemiddotshymet i en videnskabsfihlsofisk sammenbaeligng end at han har bidraget tilat loslashse det - men det forhoslashjer natllrligvis spaeligndingen

rops h~der fMt ved den traditioneUe skelnen mellem normashyil live og eskriptive discipliner og han argumenterer for at den vishy denskabelige metodelaeligre er norm~~ ligegyldigt hvad historien viser

forhindrer det ikke at vi kan opstille helt uafhaeligngige krav til videnshyskaben men d~t forhindrer naturligvis ikke at ~i kl~ J~~~~~~Jtdisse krav af visse traeligk i historien Blot maring man saring vaeligre klar over atudvaeliglgelsen al diise traeligk i sig~v er iiatryk foi en vurdering ~-K~~Gtmener Popper at vi boslashr laeligre af le revolutio~~~~Tbull videnskabens historie o iffe at de normale Dette mI ses som en

l l JJ2lAElige hans almen~ sy~- paring den menneskelige erkend~lsel4 Denne-0jjo1bl~f ifoslashlge Popper altid fejlbarlig o~er og vi kan derfor ikke siges )W afvidenogei i absolut forstand Ikke desto mindre er vi i stand til

~at laeligre mere og mere ved at laeligre af vore~t2jL~il fremkom_mer

l 1 _~nnem udforskning af p~ble~efrv~~Eidiidigevid~-1 Et sammenshy brud i den gamle viden som fremkaldes af diskussion af problemerne

i denne viden er derfor en triumf som vi boslashr goslashre alt for at opnaringved at kritisere denne viden thi sammenbruddet er betingelsen for

f~mkomstcn a~ ny Vid~e~~[p_t~bl~m~b~F~ifik~shyhonen af en vldenskabehg ean er ot et s~laltl1faelig e af sadannsproblemer o revoluti~~c-l~r~o4erne er altsaring de spaeligndende perioderl vide~~beJl thi det er her der in hoslashstes ny erkendelseSelvom denorrnaIvidenskabelige penoder maringske kvantitativt er de mest fremtraeligdende i videnskaben er dette kun at beklage thi de er kun at betragtsom perioder med fejlslagne forsoslashg paring at tilbagevise eksisterende vishyden og dermed skabe mulighed for ny viden - Dette supplerer Pau

~ ~erabeq1 med sin teori om at det i virkeligheden er oslashnskeli~t( ~ C altid eksisterer to eller flere konkurrerende teorier side om side thi~ -~ jJgtL

)J 7_-- - 21~ [middotl

~I(l ae [) r~ ~j itmiddot

lgt( ltb) -c ~I-At~ttr Diskussionen omkring Kuhn v

Vil Kubn opsti~le en socialpsykologisociologior vidlI~ska~en eller eSflM der tale om idenskabemes logik - en videnskabelig meto~re1middot

Dette er det centrale sposlashrgsmaringl i debatlen om Kuhns bog i den sidste kMLhalve snes aringr en debat hv~ anden part hovedsageligt har vaeligret Karl Popper og hans elever P dette sposlashrgsmA1 svarer Kuhn Djale - og plaeligshyderer for at dette svar ikke er at ligne ved Jlgoddag mand Oslashkseskafte

Kuhn er langt fra klar paring dette afgoslashrende punkt men hans holdningsynes at vaeligre foslashlgende Den beskrivelse af videnskaben vi faringr fra videmkabshistorien ~~~vilte~~ll~s~o~oJQBi~~r os alt hvad vi kanvide om videnskaben og dens vaeligsen den er saring at sige det eneste vihar at holde os til i vor opfattelse af hvad videnskab er Derfor maringdenne beskrivelse noslashdvendigvis vaeligre bestemmende for hvad vi vil foreshytage os naringr vi vil drive videnskab den er med andre ord normgivendefor forskerne Det betyder at ikke alene har viden~kaben formet sigsom en raeligkke af langvarige perioder hvor der er blevet drevet grunshydig normalvidenskab afbrudt af omvaeligltende revolutioner men den boslashr_~(Q~~~_~g~~~_ltLes_L~Etiden Dette vil mere konkret sige at

)

Kuhns rAd til videnskabsmaeligndene er at de skal koncentrere sig omat udvikle et enkelt paradigme i sl mang~ detaljer s()[[l DuHgt og

holde ~~-jliii~iCde~t~Jar~dig1l-~ s iaelig_~~~~__ ~~~rh~vede~ ~~ baeligreshydygtigt for en normalvidenskabetig tradition Den monolitiske normalshyvUienSkaberO~--ivaeligre d~t centr~e- i vidensKaben thi foslashrst da nrrVl ens aben dengrllQqighed og dybde i -udforskningenaf-verdensomer dens endemaeligr e middotbse lt-1 1~ 1oCj~d~-

Dette forsoslashg middotprat integrere en deskriJtiv og en normativ disciplin~nderstoslashtter KulntlP$~1gt-~ generel nvisning til at nogle filosofferll i

ikke mener at d~tineiOnen mellem erlaquo og boslashrlaquo er ubetinget holdshybar Endvidere mener hun at distinktionen er et integreret led i etshyforaeligldet filosofisk paradigme og at den dermed ikke er neutral mentvaeligrtimod en indbygget beskytter af denne tradition

Der er mange indvendinger og tvivl at rejse om disse og andre afK Kuhns synspunkterj en del er formuleret af Popper en del af hans

1lt elever nogle fA al andre og en masse er ikke formllleret endnu Herl vil der blive praeligsenteret et udvalg af de vigtigste - uden noslashje hensyn~ til deres oprindelse Med hensyn til den almene_sMlnen meUem nOrmativt 01b4eskriptivtbull _K kan man bemaeligrke at Kuhn henvender sig til en tradition som i det

store og hele hylder deniie distinktion og at han oslashnsker at blive for-

~ 20

l

med m~1ing kan tale om erkendelsens vaeligluit eller videnskabens udviklinl thi alle standarder til bedoslashmmelse af vaeligkst og udvikling ma selvvaeligre Jelatlyeog tidsbestemte Kuhn ~ommer derfor U9j ~lYg1-Qd~lgel~

naringr han talr Qmride~~nJaYiltltIlamp-IlJWDteYoJwjQner Den- ne kritik har et yderligere aspekt Kuhll8 arrnment for at anbefale

normalvidenskaben var bl a at den laV for den dYbeste I

~dforsknin2 af verden men hvilbn h~r det at tale om dj7bde

i ahnin~eIigbed og ud~n sammenbaelignJl med et bestemt paradillllel End-

-

videre bliver det va t es Kubn kan komme med al- (

mene varingd Jom hvorledes videnskab boslashr drives [nemlil som normalvi- ril4ltnskab) -ibi hiWS egen anbefaling ~vel~pp(u~vaeligyefrit i ~q~ara- 11

dignle-Ioslashst tomrum Og endelig kan man pege paring at Kuhn netop i denne iJ ~bog viser glimrendeevneJ ID at fCr~~ $~~e~~$le paring tvaeligrs af rgrlane~~lgtigdepmadigmeskcli videnskabshistorien -I li

~ 8

dette er i mange tilfaeliglde betingelsen for at kunne fmde fejl en afdem25

~Kuhn har re modal umenter mod dette erkendelses- o videnshylskabssyn For d J IVste ville det vaeligre uheldigt om videnskaben fakshytisk fulgte Poppen anvisning pli saring hurtigt som mutigt at tilbageviseeksisterende viden idet ti2tierne saring aldrig ville blive ordentligt Ildarbejshydet og den samme virkning ville Feyerabends teori-pluralisme ha~

lFor det andet er det bedrag at opstille falsifikation som et ideal alden stund alle teorier amd ~ ude i visse vanskeligheder og altsaring for saring ividt falsificere4sA5g fordettred]eertalSiiikation~gentlig forstand ~~ti~ep ren umulighed idet del ville foru~ et 0W~tivt og neutralt e_6L

(dvs teori-uafhaeligngigt) iagttagelsessprog som teorien kunne stoslashde an ~r$l~ imod - og et sdant sprog eksisterer jo ikke ll~~()oIl lo~

PClppers svar paring det foslashrste kunne vaeligre at udarbejdelsen af teorien IO~~

er en noslashdvendig om end til tider utilsigtet foslashlge af de stridende vi- ~ DISSe vanskeligheder er lDlldlertid ganske unoslashdvendige efter Poppersdenskabsmaelignds venligt-fjendtlige diskussion og at udarbe-delsen neto bull ff meiiliig fordi relativismen er uholiJlwr Igtct er en feilas myte aringl tvinges bedre fremad jo Mrdere diskussionen er c to andre former I cYji alte begreber eller rammer er noslashdVendige tpr at diskutere Vi kap fif~r~krltik -hVil- aring =--ivoriIst~~1lel~M Po ~ PQIp-~rs 1-amp~ saring paring tyairs af Ammerne i vor diskUSSpo f eks ved at goslashre rammiddot ~il

riticisme er helt almen alle dele af den menneskelige erktndelse er i ~e_ selv tJLAstanoslash Jpr diskussion (som her) og denned diskusiio-Itt ~PililCipielt---sikk~~~g dermllI llQ4~rIf_lgi~~t_d~sk~ioD og det ~lde ~ neg til det primaeligre EJler sagt paring en anden maringde diskussion og for~~ Jo~U~~ifj9Yr~n(I~ i~gttagelse Der(qr kan der~4dg vaeligXLWltLllJJl staringelse mennesker imellem er et saring komplekst faelignomen at det ikke 11

~n~el_ige falsifikation4l_rlLeor~er l1vis---l_lllj(~tJlpeg~~_ltJJle~~Ii ell lader sig laeliggge fast af bestemte [ammer og faste begreber Men na- F(alsifikationk3IU~~~sIJ~~~ptl ~e~at igel og i den forstand er turligvis loslashber vi altid en risiko fClr at misf~~staring hinanden paring tvaeligrs af fl(en cJiE~I~al1idiYjpsect~igeder - ganske somal andlln men- f eks store tldsafstande men det er en rISiko som er faeliglles for al wf~yiden Men dette vil jCl sige at Popper lige saring lidt som Kuhn menneskelig erkendelse r11

regner med et neutralt higttagelsessprog il iagttagelse er ledet af teo- for Popper bliver ~~Ic~~~I o kritikken altsaring den obektiverende tI lilf

[1laquo( og problemer og er dermed feilbarlig og underlagt kritik Dette er amolbUee tor som goslashr det muligt at undgl relativisme II ~ lbetyder selvfoslashlgelig ikke at falsifikation er umulig men blot at den D n Men man maring laeliggge maeligrke til at dette 103 so utte ikke er et middotvet 11[altid er foreloslashbig og usikke~lige som enhver anden kritik For Popper vu-- faktum men en onstant opgave e ahVlSmen an undg og~r l I

er den menneskelige erkenaetsemiddotogderunder videnskaben i helt bogsta- har der Or e er mgen va er over at tale om om~lftiv~anllhedso ~Ivelig forstand en uendeliamp4skussion et dire tiyt l ca or e mennes e I e erkcmde se ans loslashsning paring pro- j~

-Fra dette pu~kt- fOrUaeligtterpoppers kritrn efter foslashlgende retnin~lin- bIernet me~ erkendel~ns vaeligkst er da at vi getlnern at loslashse konkret~ ~ ljer Ifoslashlge Poppers fortolkning mener Kuhn at betingelsen for at problemer I den eksisterende vldetl kan naeligrme os mere og mere td ~

man kan diskutere paring tvaeligrs af teorier (paradigmer) er at en objektiv sandheden men i betragtning af vor almene fejlbarlighed maring tilnaeligr- i~virkelighed giver os faste begreber som er uafhaeligngige af teorier men melsesproeessen naturligvis blive uendelig ~da der ikke gives en saringdan objektiv virkelighed og dermed faste begre- Endelig kan der vaeligre grund til at diskutere Kuhns vigtigste begreb lIber er ~1J~J~greb~rs11lening 9g aLeJ~~~Aelses_gylltljgl]~d_tid~bestemt illlradiee-begrebet Hf~__J~J_~ de1 _~deo~_l~lg~~~ken~~~~_ __ ilidvs relativ til et bestemt paradigme og enhver tvaeligrgllende tidsuaf iI~(_~19lJ~Let 1l~~tsprC)gligtsyste~l som skal sammenlignes med il

haeligngig disk USSiOD er denor umUlig_ Kuhn havner alt8~ efter popp~er n virkeligheden men at den tvaeligrtimod er eo saeligrdeles kompleks helhed lii~amp L~1l fuldstaeligndi~ relativi$me l2ette betyder at Kuhn ikke som det er skildret oven for Poppers svar er at videmkaben ernoget- iii

C ~L - ~~ l~22 23 11

11 L~Li ~l

sJJrogligt formuleret thi det er den sproglige formulering der goslashr er~

kendelsen til noget objektivt tilgaeligngeligt og dermed diskuterbart Menhan mener naturligvis ikke at der kan vaeligre tale om nogen endeligli menli in ~ rq~4 _Vir~eH b~den al den stund virkeG h~3en ik~e__~er uggen giVcn $toslash~e~se men en konstant opgave og al den stun

iraquoeammenligningenlaquo er et led i en principielt uendelig diskussions-proces

Popper er helt enig med Kuhn i at videnskaben ikke er nogetisoleret meD at den tvaeligrtimod i hoslashj grad vekselvirker med metafysikteknik-Politik personlig moral osv Mange af disse ting havde Popper

paringvist laelignge ioslashr Kuhn Men han mener i modsaeligtning til Kuhn ikkeat vi blot skal affinde os med denne tingenes tiJstand tvaeligrtimod-udgoslashr_shydet en afde~Onstuite- op~aver-middotforden indbyrdes-diskussion at skelnemeU~~-4~sseting~N~rligviser ogsaring denneopgave uendelig meD ikke-shydesto mindre noslashdvendig for at goslashre kritikken af vor viden saring effektivsom muligt For eksempel er det vaeligsentligt i de konkrete tiliaeliglde at

~ - [forsoslashge at skelne mellem(l) samjundets vaeligrdier (l eks teknisk effekti-f vitet)~ det videnskabelige samfunds vaeligrdier (f eks oslashnsket om altid li

~~ at vaeligre up to date) 2C)I videnskabsmandens vaeligrdier (f eks prestige el- ~

ler profit) og~vidensk~bens vaeligrdier (islter sandhed men ogsaring enkel- ~hed modsigelsesfrilied forklarende kraft osv) thi ved at forsoslashge ensaringdan skelnen oslashger man mulighederne for at s teorifor as es a or den ikke er teknisk effektiv b) fordi den ikke rmliaerne cl fordi den ikke koster nok ai sig dl eller iordi den ikkestemmer med virkeligheden og dermed bliver forkastesen langt bedrekritiserbar

Med _hensyn til Kubns ideer -om at eD_ videnska~~~ig ~~~~iti~~ li~~-

frem har sit eget sprog og sin egen maringde at iagttage verden falder--ogsi-Jisscsammen med ideer Popper har fremsat tidligere Men i modshy

saeligtning til Kubu mener han -ikke at der er tale om ubrydeligt iostekategorier inden for hver tradition men at diss~ psykiske_og_sprQglige _

~emente~__ L~~_erk~ndc~e kan og boslashr q~~tkasteLlffiJikol Og hanmener ioslashvrigt ogsaring at dette rent faktisk har vaeligret tilfaeligldet i videnshyskabens historie i langt hoslashjere grad end det er Kubns opiattelse

SOm det vil ses har Kubus bog i hoslashj grad vaeligret i stand til at vaeligkkediskussion og diskussionen har mange flere aspekter end de anfoslashrte27

Denne evne til at kalde paring modsigelse er den bedste anbeialing mankan give Kubus bog

24

NOTER TIL INDLEDNING

Med sin altid varinggne kritiske sans bar magister Niels Chr Stefansen vaeligret enuvurderlig hjaeliglp ved saringvel oversaeligttelse som indledning Cand mag TroelsEggers Hansen og civilingenioslashr amp cand alt Erik Maaloslashe skylder jeg tak foren masse gode vink ved oversaeligttelsen af fagvidenskabelige udtryk Endeligtakker jeg seriens red3ktoslashr Egil Fivelsdal for raringd og daringd under hele arbejdetmed bogen

l Desuden har Kuhn udviklet sine synspunkter i en raeligkke essays The Funcshytion of Measurement in Modem Physical Science i lsis 52 (1961)s161-93

The Historical StrUcture of ScieDlific Discovery i Science 134 (1962)

The Function of Dogma in Scientific Research i A C Crombie (udg)Scientitic Change (1963)

Tne Essentiat Tension Tradition and Innovation lO Scientific Researtbi Taylor amp Darron (udg) Scientific Creativity its Recognition and Develshyopment (1963)

A Fllnction for Thought Experiment~Cohen amp Taton (udg) MelangesArexandre Koyrt bd 2 LaVentu~t de lesprit (1964) s 307-34

Science Tb~ History of Science i International Encycopedia 0 theSocial Sciences bd 14 (1968) s 74-83

lConuneots in the relations between science and art Comparative Stushydies in Philosophy and History n (1969) s 403-12

uLogic of D~covery or Psychology af Research i Imre Lakatos amp AlanMusgrave (udg) Citicsm and thI Growth of Knowledge (1970) s 1-23

ReflectioDS on my Critics ib s 231-278

Second Thoughts on Paradigms i F Suppe (udg) The Structure 0Scientijic Theory (1970)

Notes- on Lakatos i R C Buck amp R S Cohen (udg) Boston Studies inth Plllosophy of Science bd VIII (1971) bull 137-46

2 Sdentifie comrnunity ener blot community er 5plaquoialuutryk hos Kuhnjeg oversaeligtter det overalt med bvidenskabeligt samfund4

25

ll

IIr

I~ll

I1ft

I

l

ililil~I

I

Ang den logiske positivisme (logiske empirisme) se Joslashrgen Joslashrgemen Denlogiske empirismes udvikling (Koslashbenhavn 1948)

4 Der er dog en meget vaeligsentlig undtagelle fra dette nemlig de fonnellesprog logik og matematik De er nemlig tautologiske dvs analytisk

_ sande - og dvs sftnde PI definition af deres ord~ Et sprogs logiskemiddot syntaks er de rent fonnelle regler for de sproglige ymmiddot

bolers anvendelse dvs regIeT drr ikke tager hemyn til symbolernes meshyning eller betydning Ideen om den logiske syntaks kyldes Rudolf Carshynap se Logische Synttu der Sprache (1934) - engelsk Tlle Logical Synshyttu of Language (1937) en lettere tilgaeligngelig introduktion er Philosophyand Logical Syntax (1935)

B Denne strukturlighed var netop blevet haeligvdet af kredsens tidlige inspirashytionskilde Ludwig Wittgenstein i Tractatus logico-plIilosophicus (1921) shydansk ved D Favrholdt (Koslashbenhavn 1963)

7 Om forbindelsen mellem irrationalisme og totalitaeligr politik se Karl RPopper The Open Sode and lts Enemies I-U (19455 udg 1966) amtFlemming een Nielsen En kritik af den totalitaeligre statstanke a i Poshylitiske ideologier fra Platon til Mao udg af S E Stybe (Koslashbenhavn

1972)8 Se Ludwig Wittgenstein Filosofiske Undersoslashgelser (Koslashbenhavn 1971)

samt f eks Justus Hartnack Wittgenstein og den moderne filosofi Koslashshybenhavn 1960) samme Den ny filosofi (Koslashbenhavn 1963) I Peter KempSprogets dimensioner (Koslashbenhavn 1972) behandles oxfordfilosofien samshymen med andre sprogfilosofier

bull Fysikalismen omdoslashbte dem til protokolsaeligtninger1amp Dette er naturligvis langt fra hele Kubns problemsituation Den vigtigste

af de manglende bestanddele er Karl R Poppers erkendelsesteori og vimiddotdenskabsfilosofi popper har paring saring at sige alle afgoslashrende punkter kritiseretden logiske positiVisine siden begyndelsen af 30enie Imidlertid er Popshypers ideer foslashrst rigtig slaringet igennem efter at hans erkendelsesteoretiske ogvidenskabsfilosofiske hovedvaeligrk Logik tkr Fprschu~g_(1934) i 1959blev-

~ __-_oversat til engelsk som The Loglc of Scientific Discovery og han har daogsaring ifoslashlge KuhnseJyJ~-ULImft-parsoiri indIYd~J~eparing d~~~opsindeligetanke-~seKUbn i Criticism andthmiddot(fWih of Knowl~dge udg af Imre

Lakatos amp Alan Musgrave (1970) s 1) Derimod har diskussionen mellemropper og Kuhn vaeligret det centrale tema fde ~l~SvidenSka~~Osofii de angelsaksiske lande Det er derfor nmehgst at udskyde behandlingen

ar Poppers synspunIder til sidste afsnit i denne indledning - Positivismenog Popper er genstand for Kuhns kritik de mere positive indflydelser paringhans synspl1Llkter kommer fra mange sider og vil blive naeligvnt paring rette stedi den foslashlgende oversigt

11 W V O Quine Two Dogwas of Empiricism i From a Logical Pointof View (2 udg 1961)

12 Ludwig Wittgenstein Filosofiske undersoslashgelser (Koslashbenhavn 1971)

26

li Sc Criticism and tle Glowth of KnoHJiedge s 234 I en meget Kuhnshyvenllg artikel soslashger Margaret Masterman at skelne mellem 21 forskelligebetydninger af ordet hos Kuhn (lb s 61-65)

14 Beslaeliggtede opfattelser findes f eks hos E A Burtt Metaptysical FoulIshydations of Modem Physical Science (2 udg 1932) og H Butterlieid Dennaturvidenskabelige revolution Den moderne videnskabs oprindelse 1300shy1800 (Koslashbenhavn 1964)

u En oversigt findes f eks i Joslashrgen Joslashrgensen Psykologi paring biologisk grundshylag (Koslashbenhavn 1963) s 301 ff

l Se Max Wertheimer Productive Thinking (udvidet udg 1961)17 Se hans referat af Brunner og Posbnans forsoslashg med fremvisning af kort

nldenfor s 90 fu Se referatet af forsoslashgene med briller l der vender om paring synsbilledet neshy

denfor s 13118 B L Whorf Language Thought and Reaiity (1956)IO M Polanyi Personal Knowledge Towards a Post-criical Philosophy

(1959)l Se f eks ] L Austin How to do things with Words (1962) og J R Searle

How to derive Ought from Is i Philosophical Relliew (1964) endshyvidere samlebindet The 1slOugllt Question udg af W D Hudson (1969)isaeligr Part m

~I Diskussionen er i alt vaeligsentligt samlet i Criticism and the Growth ofKnowledge (se note 9)

ltIl~Iiskussionen om videnskabens faktiske udvikling er stillingen den at

)

e ikke vil naeliggte at der har vaeligret normalvidenskabelige perioderen han mener at de langt fra er saring regelmaeligssigt tilbagevendende som

Kuhn haeligvder Desuden mener han ikke at de er saring entydigt raquonormaleltlj ~1 men al de i hoslashj grad spaltes af dyblgaringendeprobleDler som ikke blot kanI laraktcriseres som ~g~derlaquo Denne kritik imoslashdekommer Kuhn til en vis

grad i Efterskriften ved at laeliggge mest vaeliggt paring helt snaeligvre paradigmersom er begraelignset til ganske sm~ normaJvidenskabelige samfund dervedbliver revolutionerne tilsvarende mindre og hyppigere Dette traeligk bringerparadi~eb~~ebel megel til modelbegrebet o rdet aske naringkmere anven e Igt IVIdens bssoclologien Samtidig s n ebet imidshyertid at Ive et iver m og IS ussionen om det tilsva-

rende verbal24 De vigtigste traeligk i Poppers erkendelsesteori og videnskabssyn vil vaeligre

at finde j de tre foslashrste kapitler af Karl R Popper Kritisk RationalismeUdvalgte essays om videnskab og samfund (v Knud Haakonssen og NielsChr Stefansen 1973) og i Bryan Magee Karl Popper (1973)

25 Se t eks Paul K Feyerabend Ellplanation Reduction and Bmpiricismi Herbert Feigl amp Grovel Maxwell (udg) Minnesota Studies in the PhiloshySOplY of Science bd ID (1962) s 28-97 How to Be a Good Empiricist- A Plea for Tolerance in Matters Epistcmological i P H Nidditeh

27

(udg) The Philosoply af Science (1968) 5 12-39 ag ProblelIl5 af EmshypirieisOslashl i R G Colodny (udg) Beyond the Edge af Certailty (1965) 5

145-260 En kort IDodstilling af Kuhn og Feyerabend findes i Ingvar Joshyhansson ~Anglosaxisk vetenskapsfilosofi4 i lDgvar Jahansson RagnvaldKalleberg amp Sven-Erie Liedman Positivism marrism kritisk teori Rikt-

- ninger inom moder vetenskapsfilosofi (1972) 5 7-fJ7 isaeligr s 38-53~ Se note 22fT Paring laeligngere sigt kan Kuhns indflydelse meget vel blive stoslashrst i videnskabens

soeiologi og psykologi og ikke i dem logik - vi aringr se De vigtigste begreshyber i den forbindelse vil utvivlsomt vaeligre para48le-blWebet og begrebetom normalvidenskab

28

SUPPLERENDE LAEligSNING

Videnskabshisrorie

En vi~ bjaeliglp til at forstaring Kuhns mange eksempler fra videnskabens bistoriekan man f eks finde i foslashlgende boslashgerE A Burtt The Metaphysical Foulldarions af Modern Physicaf Science (2

udg London 1932 og senere)Herbert Butterfieid Den naturvidellskabelige revolurion Den moderne vishy

denrt(lhs oprindelse 1300-1800 (Koslashbenhavn 1964)

Alexandre Koyre From the Closed World to the lilinile Universe (Battimore1957 og senere)

Stephen Toulmin amp June Goodfield Verdensbilledet Astronomiens idehistoshyrie (Koslashbenhavn 1964) Mange litteraturhenvisninger

Albert Einstein amp Leopold Infeld Det modeme lerdensbillede (Koslashbenhavn1963) Mange litteraturhenvisninger

Videnskabsjilosoji

l Alment

C G Hempel Vetenskapsteori (Lund 1970) Almen traditionel indledningIngvar Johansson Ragnvald Kalleberg Sven-Eric Liedrnan Positivsm

marxism kritisk teori Riktninger inom modem eunskapsfilosofi(SiOCkshytWIm 19ii)Trod--tvivlsomme enkeltheder er Johanssons kapitel omAnglosaxisk vetenskapsfiJosofi nok den bedste oversigt paring et nordisk sprogi oslashjeblikket Bogen indeholder ioslashvrigt kapiUer om helt andre forme[ forvidenskabsfilosofi end dem Kubn beskaeligftiger sig med nemlig marxi5Illenog den saringkaldte kritiske teori (Frankfurterskolen)

Gerard Radnitzky Contemporary Schools ol Metacience 1 Anglo--StUonSchools of Metasdeme 11 Continental Sclzools af Metascieme (GotclJorg1968) Vanskeligt oversigtsvaeligrk over den moderne videnskabsfilosori

2 Den logiske positivisme

A J Aver udg LaBicai Positivism (New York 1959 og senere) Den bedstesamling af artikler fra den logiske positivisme

A 1 Ayer LJnguage Truth and Lagk (2 udg London 1946 og senere)Paring svensk Spraringt sanning logik (Stockholm 1953) Elegant praeligsentationaf den logiske posilivismes program

29

Justus Hartnack Wittgenstein og den moderne il8sofi (Koslashbenhavn 1960)Joslashrgen Joslashrgensen Den logiske empirismes udvikling (Koslashbenhavn 1948)Arne Naeligss Moderne filosoffer (Koslashbenhavn 1965) Kapitler om Wittgenstein

og Rudolf CamapG H von WrighL Den logiska empirismen (Helsingfors 1943) Glimrende

oversigt over den logiske empirisme men vildledende ang PopperG H von Wright Logik filosofi och sprdk Stromningar och gestalter i moshy

dern filosofi (2 udg Stockholm 1965 og senere)

3 Oxford-filosofi

Almene indledninger til oxford-filosofien kan man f eks finde iJustus Hartnaek Witlgenstein og dell moderne filosofi (Koslashbenhavn 1960)G H von Wright Logik filosofi och spraringk Stromninge och gestalter i PnO-

dern filosofi (2 udg Stockholm 196~ og senere)Se desuden Lennart Noslashrreklit amp Jes BarsOslashe Adolphsens indledning til deresdanske udgave af Wittgensteins Filosofiske Undersoslashgelser (Koslashbenhavn 1971)M betydende videnskabsfilosoffer som er under indflydelse af oxfordshyfilosofien kan naeligvnesNorwood Russen Hanson Patterns of Discovery (Cambridge 1958 og se~

nere)Stephen Toulmin The Philosophy of Science (London 1953 og senere)

4 Karl R Popper

The Logic af Scielltific Discovery (London 1959 og senere) Dette er enstaeligrkt udvidet oversaeligttelse af Poppers vanskelige videnskabsfilooofiske hoshyvedvaeligrk -Logik der Forschung (Wien 1934)

Conjectures and Refuations (London 1963)Obieclive Knowledge (Oxford 1972)Philosophy and Physics (Oxford 1974)Kritisk amptionalisme Udvalgte essays om videnskab og samfund (udg af

Knud Haakonssen amp Niels Chr Stefansen Koslashbenhavn 1973) De tre foslashrsteessays giver et overblik over Poppers erkendelsesteori og videnskabsfilosofi

Af litteraturen om Popper kan naeligvnesMario Bunge udg The CriticaI Approach to Science and Philosophy (Lonshy

don 1964)Bryan Magee Karl Popper (Koslashbenhavn ]973) Udmaeligrket kort orientering

Om hele Poppers filosofiElever af PopperPaul K Feyerabend Explanation Reduetion and Empiricism4 i Herbert

Feig] amp Graver Maxwell udg Minnesota Studies in the Philosophy ofScience bd ID (Minneapolis ]962) s 28-97

30

samme How to Be a Good Empiriclst - A P1ea for Tolerance in MattersEpistemologica1 i P H Nidditch udg The Philosophy af Science (Ox-ford 1968) s 12-39

samme Problems ol Empiricism i R G Colodny udg Beyond the Edgeof Cerrainty (New York 1965) s 145-260

Imre Lakatos Falsification and the Methodology of Scientific ResearchPrograms i Imre Lakatos amp Alan Musgrave udg Criticism and theGrowth of Knawledge (cambridge 1970) s91-195

Joseph Agassi Towards an Historiography of Science (History and TheoryStudies in the Philosophy of History Beiheft 2 Wes]eyan University 1963)Et popperiansk alternativ til Kuhns opfattelse af videnskabens historie konshykretiseret med mange eksempler

5 Andet

Diskussionen mellem Kohn pi den ene side og Popper og hans elever pi dCU

aringnden er samlet j -

1iiieLakatos amp Alan Musgrave udg Citicism and the Growth of Knowmiddotledge (Cambridge 1970)

De vaeligsentligste dele af Kums egnebidrMUJ4amprlCLdCtm~ 1Iog CJ-_~oslashrt 9Ycpshy-ftSr i note 1 til indledningen

Videnskabssociologi

Barry Bames udg Sociology of Science (penguin Books 1972)Joseph Beo-David The Scientist$ Role in Soclery (Englewood Cliffs N J

1971)Warren O Hagstrom The Scientific Communiry (New York 1965)Jerome R Ravetz Scientific Knowledge and its Social Problems (ltgtdord

1971)Norman W Storer The Social System af Science (New York 1966)Michael F D Young udg Knowledge and Control (London 1971)Alle med fyldige refereneer

Videnskabspsykologi

A H Maslow The Psychology of Science (New York amp London 1966) Medstor Iitteraturliste

31

Forord

Det foslashlgende essay er den foslashrste udfoslashrlige offentliggjorte rapport omet projekt som oprindelig blev udtaelignkt for naeligsten femten aringr sidenParing det tidspunkt var jeg ung forsker inden for den teoretiske fysik ogkunne allerede se slutningen paring min disputats Et beldigt engagementi et forsoslashgskursus i fysik for ikke-videnskabsmaelignd paring mit collegekonfronterede mig for foslashrste gang med videnskabens historie Til minstore overraskelse undergravede denne konfrontation med tidligere tishyders videnskabelig teori og praksis radikalt visse af mine grundlaeligggendeideer om videnskabens natur og grundene til dens saeligrlige succes

Disse ideer havde jeg tidligere dannet mig dels ud fra selve den vishydenskabelige uddannelse og dels ud fra min gamle bobby videnskabsshyfilosofien Uanset deres eventuelle paeligdagogiske nytte og abstrakte rimeshylighed passede disse ideer paring en eller anden maringde slet ikke med dethistorien viste Alligevel var og er de grundlaeligggende for mange dismiddotkussioner om videnskab og det syntes derfor i boslashj grad vaeligrd at formiddotfoslashlge deres manglende sandhedsindhold Resultatet var en drastisk aelignshydring af mine karriere-plqner en aeligndring fra fysik til videnskabshishystorie og derefter gradvist fra ret regulaeligre historiske problemer tilshybage til de mere filosofiske interesser som oprindelig havde foslashrt migtil historien Med undtagelse af nogle faring artikler er dette essay det foslashrshyste af mine offentliggjorte arbejder hvor disse tidlige interesser erfremtraeligdende Til en vis grad er det et forsoslashg paring at forklare mig selvog mine venner bvorledes det gik til at jeg oprindelig blev dragetfra videnskaben til dem liliitorie

Den foslashrste lejlighed til i dybden at forfOslashlge nogle af de ideer derfremsaeligttes i det foslashlgende fik jeg som Junior Fellow i tre aringr ved TheSociety of Fellows Harvard University Uden denne fribedsperiodeville overgangen til et nyt forskningsomraringde bave vaeligret langt vanskeshyligere og maringske umulig Jeg brugte en del af min tid i disse aringr paring denegentlige videnskabshistorie Specielt fortutte jeg med at studere Alexshyandre Kayres vaeligrker og stoslashdte for foslashrste gang paring arbejder af EmileMeyerson Helene Metzger og Annelise Maier1 Klarere end de flesteandre moderne forskere har denne gruppe vist bvad det ville sige at

332 Videooslashkabeos revolutioner

~

~r

i~

bull

taelignke videnskabeligt i en periode hvor normerne for videnskabeligtaelignkning var ganske anderledes end de aJmindeligvis er i dag Selvomjeg mere og mere betvivler nogle af deres specielle historiske forshytolkninger har ku primaeligre kildematerialer vaeligret af stoslashrre betydningend deres vaeligrker (sammen med A O Lovejoys Great Chain of Being)ved dannelsen af min opfattelse af de videnskabelige ideers mulige hishystorie

Megen af min tid i disse aringr blev imidlertid brugt til at udforske omshyraringder uden nogen ioslashjnefaldende forbindelse med videnskabens bistoriemen omraringder hvor forskningen nu afsloslashrer problemer af samme artsom dem historien var ved at henlede min opmaeligrksomhed paring En fodshynote jeg tilfaeligldigt stoslashdte paring foslashrte mig til Jean Piagets forsoslashg paring enbelysning af saringvel det opvoksende barns forskellige verdener som overshygangsprocessen fra den ene til den anden En af mine kolleger tilshyskyndede mig til at laeligse artikle~ om perceptionspsykologi isaeligr gestaltshypsykologerne en anden gjorde mig bekendt med B L Whorfs spekulashytioner om sprogets indvirken paring verdensopfattelsen og W V OQuine aringbnede de filosofiske garingder i distinktionen mellem analytisk ogsyntetisk for mig3 Det er den slags tilfaeligldig forskning The Society afFeUows giver mulighed for og kun derigennem kunne jeg stoslashde paringLudwik Flecks naeligsten ukendte monografi Entstehung und Entwicklungeiner wissenschaftlithen Tatmche (Basel 1935) et essay som foregrishyber mange af mine egne ideer Sammen med en bemaeligrkning fra enanden Junior Fellow Francis X Sutton fik Flecks arbejde mig til atindse at disse ideer maringske skulle saeligttes ind i det videnskabelige samshyfunds sociologi Selvom laeligserne i det foslashlgende kun vil finde faring henvisshyninger til disse vaeligrker eller samtaler skylder jeg dem mere end jegDU kan rekonstruere eller bedoslashmme

I mit sidste aringr som Junior Fellow gaven indbydelse til at forelaeligseved The Lowell Institute i Boston mig en foslashrste lejlighed til at afproslashvemin videnskabsopfattelse som var under stadig udvikling Resultatetvar en raeligkke paring otte offentlige forelaeligsninger sam blev holdt i marts1951 om The Quest for Physical Theorylaquo (Soslashgen efter fysiske teoshyrier) I det foslashlgende aringr begyndte jeg at undervise i egentlig videnshyskabshistorie og problemerne med at undervise i et fag som Jeg aldrighavde studeret systematisk gav mig i naeligsten et aringrti kun ringe tid tUen direkte udarbejdelse af de ideer sam oprindelig havde foslashrt mig indparing det Men heldigvis viste disse ideer sig at vaeligre en kilde tU indirekteorientering og til en vis problem-struktur for min mere avanceredeundervisning Jeg maring derfor takke mine studenter for uvurderlige be-

34

J

J1

laeligringer baringde om mine synspunkters levedygtighed og om de rette me~

toder til at viderebringe dem effektivt De samme problemer og densamme orientering skaber sammenhaeligng i de fleste af de isaeligr histoshyriske og tilsyneladende spredte studier jeg har offentliggjort siden opshyhoslashret af mit fellowship Flere af dem behandler den vaeligsentlige rolleden ene eller den anden metafysik spiller i skabende forskning Aodreundersoslashger hvorledes det eksperimentelle grundlag for en ny teoriindsamles og accepteres af folk som er bundet til en aeligldre teori somer uforenelig med den nye Undervejs beskriver de den form for udshyvikling jeg neden for har kaldt for fremvaeligkstenlaquo af en ny teori elshyler opdagelse Der findes ogsaring andre lignende forbindelser

Det sidste trin i denne monografis udvikling begyndte med en invitashytion til at tilbringe aringret 1958-59 ved The Center for Advanced Studiesin the Behavioral Sciences Endnu en gang kunne jeg koncentrere minopmaeligrksomhed om de problemer der diskuteres i det foslashlgende Endnuvigtigece var det dog at jeg ved at tilbringe et aringr i en gruppe somhovedsageligt bestod af samfundsforskere blev stillet over for uventedeproblemer med forskellene mellem saringdanne grupper og de grupper afnaturvidenskabsmend jeg var blevet uddannet blandt Isaeligr blev jegslaringet af antallet og omfanget af meningsforskelle mellem samfundsshyvidenskabsmaelignd om karakteren af illadelige videnskabelige problemerog metoder Baringde historien og min erfaring fik mig til at tvivle p~

om naturvidenskabernes d kere har fastere eller mere konstante svararing en sIa s oslashr maringl end deres olleger i samfundsvidenskaberneen af en eller anden grund fremkalder arbejdet i astronomi ys

kemi eller biologi BlligeyeI sjaeligldent de diskUSSioner om grundlaeligggendeting Som i dag ofte synes at vaeligre en speciel sygdom blandt for ekSemshyl1el psykologer og sociologer Forsoslashget paring at opdage kilden til denneforskel fik mig til at indse den rolle ~jradiampBffc - som jeg sidenhar kaJdt dem - spiller i forskningen eg opfatter disse som almentanerkendte videnskabelige resultater som for en tid giver en gruppeudoslashvere moslashnster-problemer og loslashsninger Da foslashrst denne brik i mitpuslespil faldt paring plads voksede der hurtigt en skitse af dette essayfrem

Denne skitses senere historie behoslashver ikke fortaeliglles her men dermaring siges lidt om den form den har bevaret paring tvaeligrs af aeligndringerIndtil en foslashrste version var blevet fuldfoslashrt og vaeligsentligt revideret regshynede jeg med at manuskriptet alene skulle fremkomme som et biodi The Encyclopedia o Unified Science Udgiverne af dette pionershyvaeligrk havde oprindelig bedt om det holdt mig derefter fast paring et loslashfte

og ventede til sidgtt med usaeligdvanlig takt og tlllmodJghed pil et rultatJeg er dem - isaeligr Charles Marris - stor tak skyldig for at have givetden vaeligsentlige ansporing til og raringd om det manuskript der kom ud afdet Pladsbegraelignslling i The Encyclopedia gjorde det imidlertid noslashdven-

bull digt at praeligsentere mine synspunkter i en yderst sammentraeligngt ogskematisk form Selvom senere begivenheder har slaeligkket noget pildisse begraelignsninger og har muliggjort en samtidig uafhaeligngig offentliggoslashrelse forbliver dette arbejde et essay snarere end en egentlig bogslledes som mit emne i den sidste ende vil kraeligve det

Eftersom mit mest grundlaeligggende maringl er at slll til lyd for en aelignmiddotdring i opfattelsen og vurderingen af kendte data behoslashver denne foslashrshyste praeligsentations skematiske karakter ikke at vaeligre nogen ulempe Laeligshysere hvis egen forskning har forberedt dem paring den form for nyorien~

tering der tilraringdes her vil maringske tvaeligrtimod finde essay-formen baringdemere tankevaeligkkende og lettere at tilegne sig Men den har ogsaring ulemshyper og disse kan maringske retfaeligrdiggoslashre at jeg straks ved begyndelsenillustrerer de udvidelser i baringde omfang Og dybde som jeg haringher at faringmed til sidst i en laeligngere version Der er langt mere historisk mashyteriale til rlldighed end jeg har haft pladgt til at udnytte i det foslashlgendeloslashvrigt kommer dette materiale bilde fra biologiens og fysikkens himiddotstorie Jeg besluttede alene al behandle det sidgtte her dels for at styrkeessayets sammenheng og dels pil grund af min oslashjeblikkelige kompeshytence Hertil kommer at det syn paring videnskab som skal udvikles herpeger paring den mulige frugtbarhed i en raeligkke nye former for forskning shysaringvel historiske som sociologiske For eksempel kraeligves der detaljeredestudier af-den maringde hvorparing uregelmaeligssisheder eller iIopfYldte -fijiveittshynmger tIltraeligkker stadigt stoslashrre opmaeligrksomhed i et videnskabeligt sam-

r rund og det samme gaeliglder fremvaeligksten af de kriser som kan fremshyI kaldes af mange fejlslagne forsoslash Il at fjerne en uregelmaeligssighed

Eller hvis jeg har ret ir at enhver videnskabelig revolution aelign rer et historiske perspektiv hos det videnskabelige samfund hvor revolutionen

sker saring skulle denne aeligndring af perspektivet berOslashre strukturen i eftershyrevolutionaeligre laeligreboslashger og forskningslitteratur En af den slags Virk-Imiddotninger nemlig en aeligndring i fordelingen af den tekniske litteratur derciteres i fodnoterne til forslmingsrapporter burde studeres som et mushyligt fingerpeg om forekomsten af videnskabelige revolutioner

Noslashdvendigheden af drastisk sammentraeligngning har ogsl tvunget migtil at give afkald paring at diskutere en raeligkke stoslashrre problemer Minskelnen mellem-ioslashr~ _0amp dter--p~r~ltliwat~J~~Jcrioder i en videnckabsudvikling er f eks alt for skematisk Hver af de skoler hvis konkur-

36

IJ

i

renee karakteriserer den foslashrste periode ledes af noget der i hoslashj gradligner et paradigme om end jeg tror det er sjaeligldent er der situashytioner hvor to paradigmer kan eksistere fredeligt sammen i den seshynere periode Den blotte besiddelse af ct paradjgwe er ikke et helttiLs~r~kkeligt kriterium paring den overgang i udviklingen der diskuteresi kapi~ II Vigtigere er det at jeg bortset fra korte sidebemaeligrkninshyger ikke har sagt noget om den rolle teknologisk fremskridt eller ydresodale oslashkOllQD1~lt~ Oll in~II~k1ell~JfJrAring(M_ sp)ler Lvid~lsIlta1~J1es

u~viklgtSmiddot Man behoslashver imidlertid ikke at gilt videre end til Kopernimiddotkus og kalenderen for at opdage at ydre betingelser kan vaeligre medtil at forandre en simpel nregelmaeligssighed til en kilde til akut kriseDet samme eksempel ville illustrere hvorledes forhold uden for _vi4

___ dens~~~rn~ ~~_~~~~ ~_~4fly~t~~c pAAmiddote~ __r~~e_f __alt~rn~_tiyer somer til rlldighed for den mand der soslashger at goslashre ende pil en krise vedat foreslaring en eller anden revolutionerende refonn4 Direkte hensyntashygen til virkninger af denne art ville efter min mening ikke aeligndre dehoved-teser der fremsaeligttes i dette essay men det ville bestemt tilfoslashjeen analytisk dimension af den stoslashrste betydning for forstaringelsen af videnskabeligt fremskridt

Endelig og mllske vigtigst af alt har den begraelignsede plads drasliskparingvirket min J1ehalldlilLLde filQjf-Wlt~Joslashlger af dette essays histl)-risk ori~nterede syn paring vidensk~R~P Det er klan at der er saringdannefoslashlger og jeg har forsoslashgt bilde at pIlpege og underbygge de vigtigsleMen jeg har i almindelighed afstaringet fra detaljeret diskussion af desynspunkter nutidig~ f~osoffer hylder ~nge~_Qe tilsvarende sposlashrgsmaringlHvor- jeg har antydet skepticisme har den oftere rettet sig mod enfiIosQfi~LQldningend mod nogen af dens fuldt udarbejdede udtrykFoslashlgelig vil nogle af dem der har kendskab til og arbejder inden foren af disse udarbejdede retninger maringske foslashle at jeg har misforstaringetdem Jeg tror at de tager fejl men dette essay er ikke beregnet paring atoverbevise dem Et fo~oslashg paring det ville haVe kraeligvet en meget laeligngereog helt anderledes bog

De selvbiografiske fragmenter der indleder derte forord vil goslashrefyldest som tak for hvad jeg mener at skylde saringvel videnskabeligearbejder som de institutioner der har hjulpet med at forme minetanker Min oslashvrige gaeligld vil jeg forsoslashge at pege pil ved hjaeliglp af citter paring de foslashlgende sider Intet i det foregIlende eller i del foslashlgendevil imidlertid mere end antyde omfanget Og karakteren af min personlige taknemmelighedsgaeligld til de mange enkeltpersoner hvis forslagog kritik paring et eller andet tidgtpunkt har befordret og bestemt min

37

de har ogsaring i forskelligt omfang gjort noget andet og vigtigere De harladet det fortsaeligtte og har endog stoslashttet min hengivenhed for det Enshyhver der har kaeligmpet med et projekt som mit vil vide hvad det tiltider bar kostet dem Jeg ved ikke bvorledes ieg skal takke dem

intellektueJle udvikling Der er garinget for lang tid siden ideerne i detteessay begyndte at tage form en liste over alle dem der med rette kanfinde visse tegn paring deres indflydelse paring dets sider viJle naeligsten vaeligreidentisk med en liste over mine venner og bekendte Under disse omshystaeligndigheder maring jeg begraelignse mig til de faring helt vaeligsentlige paringvirkninmiddotger som selv en slet hukommelse aldrig helt kan undertrykke

Det var James B Conant~ davaeligrende praeligsident for Harvard Univershysity der oprindelig indfoslashrte mig i videnskabens historie og saringledes paringbegyndte forvandlingen af min opfattelse af den videnskabelige fremmiddotskridw natur Lige siden den proces begyndte har han vaeligret generOslashsmed ideer kritik og tid - ogsaring den tid der var noslashdvendig til at laeligseog foreslaring vigtige aeligndringer i mit manuskriptudkast Sammen medLeonard K Nash underviste jeg i fem aringr ved det historisk orienteshyrede kursus som dr Canant havde paringbegyndt og han var en endnumere aktiv medarbejder i de aringr hvor mine ideer foslashrst begyndte at tagelonn og han har vaeligret staeligrkt savnet paring de senere trin af deres udshyvikling Heldigvis blev hans stiJling som skabende resonansbund og meretil overtaget af min Berkeley-koJlega Staniey CaveJl efter at ieg rejstefra Cambridge At CaveJl som er filosof og hovedsageligt interessereti etik og aeligstetik var kommet til konklusioner som er i den gradi overensstemmelse med mine egne har vaeligret mig en stadig ansporingog opmuntring lian er desuden det eneste menneske jeg nogensindehar kunnet diskutere mine ideer sammen med i ufuldstaeligndige saeligt~

ninger Denne fonn for kommunikation vidner om en forstaringelse somhar sat bam i stand til at vise mig vej gennem ener uden om mangeforhindringer ved forberedelsen af mit manuskript

Siden den version blev skitseret har mange a~dre venner bjulpetmig med omformuleringen af den Jeg tror de vil tilgive mig selvomieg kun naeligvner de fire Iws bidrag illtHlig-1Den_ltUllIaeligkkend~_l1g

afgoslashrende Paul K Jycrabend fra ll~rlltelq Ernest Nagel fra Coshylumbia H Pierre Noyes fra The Lawrence Radiation Laboratory ogmin elev John L Heilbron som ofte har arbejdet naeligrt sammen medmig ved forberedelsen af en endelig version til offentliggoslashrelse Jeghar fundet alle deres forbehold og forslag overordentlig nyttige menieg har ingen grund til at tro (og en vis grund til at betvivle) athverken de eller de andre som blev naeligvnt ovenfor billiger hele detmanuskript der blev resultatet

Min sidste tak til mine foraeligldre kone og boslashrn maring vaeligre af enganske anden art De har alle ad veje som jeg sandsynligvis bliverden sidste til at indse givet intellektuelle bidrag til mit arbejde MeD

38

Berkeley Caliloraia Februar 1962 TS K

39

I Historiens rolle

Hvis historien blev betragtet som anrlpt end en ophobning af anekdoshyter og aringrstal kunne den fremkalde en argoslashrende aeligndring i Vort nuvaelig~

rende billede af videnskaben Hidtil er dette billede - selv af videnshyskabsmaeligndene - hovedsageligt blevet tegnet ud fra studiet af ~slut-

tede videnskabelige praeligstationer saringledes som disse beskrives i klassi~

kerne og i nyere tid i de laeligreboslashger hvor hver ny generation hentersin faglige uddannelse Imidlertid er maringlet med saringdanne boslashger uundshygaringeligt at vaeligre overtalende og paeligdagogisk og et videnskabsbegrebdannet ud fra dem passer sandsynligvis ikke bedre ph det bagvedligshygende arbejde end det billede af en national kultur man faringr af enturistbrochure eller en laeligsebog Dette essay forsoslashger at vise at vi erblevet fundamentalt vildledt af dem Dets maringl er at skitsere det heltanderledes begreb om videnskab der kan fremgaring af den historiske beshyretning om selve forskningsaktiviteten

Men selv af middothistorien vil dette nye begreb ikke fremgaring hvis hishystoriske data fortsat efterforskes for i hovedsagen at besvare de ahishystoriske og ~tereotype sposlashrgsmal der h stilles ud fra laeligreboslashgerne

For eksempel synes det ofte at ligge i disse laeligreboslashger at de iagttagelshyser Jove og teorier som de beskriver entydigt eksemplificerer vishydenskabens indhold Naeligsten lige saring hyppigt har man opfattet disse boslashshyger saringledes at videnskabelige metoder simpelthen er dem der illustremiddotres af de reDt praktiske metoder til indsamling af laeligrebogsdata samt afae logiske operationer der forbinder disse data med laeligrebogens genemiddotrelle teorier Resultatet har vaeligret et begreb om videnskaben med vidtshyraeligkkende implikationer om denl natur og udvikling

Hvis videnskaben er det kompleks af kendsgerninger teoriermetoder som er samlet i almindelige laeligreboslashger sli er videnskabsmaelignshydene de der med eller uden held har soslashgt at give et eller andet bidragtil dette bestemte kompleks Videnskabelig udvikling bliver den tnnshyvise proces der enkeltvis eller i sammenhaelignge foslashjer nye ting til detlOOnstant voksende lager af videnskabeUi metOde og Vlden Og VidenshyskabshiStoOeD blicr den dISCIplin der optegner saringvel disse successivetilvaeligkSter som de forhindringer de moslashder Over for den vidensk~elige

40

udvikling synes historikeren saringledes at have to hovedopgaver Paring denene side maring han afgoslashre af hvem og paring hvilket tidspun1t enhver nushyvaeligrende videnskabelig kendsgerning lov og teori er blevet opdaget elshyler udtaelignkt PA den anden side mA han beskrive og forklare detvirvar af fejltagelser myter og overtro som har hindret en hurtigereophobning af den moderne videnskabs dele Megen forskning har vaeligshyret rettet mod disse maringl og en del er det stadig

I de senere hr har nogle faring videnskabshistorikere imidlertid fundetdet stadig vanskeligere at arbejde ud fra ideen om udvilding-8ennem~__Qpbobning Som iagttagere af en fremadskridende proces opdager dearyderligere efterforskning goslashr det vanskeligere og ikke lettere atbesvare saringdanne sposlashrgsmaringl som Hvornaringr blev oxygen opdaget Hvemfik fOslashrst ideen om energiens bevarelse Nogle faring af dem faringr mereog mere mistanke om at det simpelthen er en forkert form for spOslashrgsshymaringl_Maringske udvikler videnskaben sig ikke ved ophobning af individu-~n~ opdagelser og paringfund Samtidig moslashder de samme historikere voksende vanskeli heder naringr de skal skelne meUem den tvidenskabelige Iandel i fortidige iagttagelser og aste l cer og det deres forgaeligngere uden videre al e llfeltagelserc og _overtro Jo mere omhyggeligtde studerer f eks aristotelisk dynam bull flogistisk emt eller varmestofshytermodynamik jo sikrere foslashler de at (lisse cngang almindelige opfatshytelser af naturen som helhed hverken var mindre videnskabelige ellermere idiosynkratiske end de der er almindelige i dag HvIS diSSe fu~

aeligldede ideer skal kaldes myter saring kan myter frembringes med ligshynende metoder og haeligvdes ud fra lignende begrundelser som de dernu foslashrer til vidensubelig erkendelse Hvis de paring den anden side skalkaldes videnskab saring har videnskaben medtaget maeligngder af ideer~orner belt uforenelige med dem vi hylder i dag Stillet over for dissealternativer maring historikeren vaeliglge det sidste Foraeligldede teorier er iUe lprincipielt uvidenskabelige fordi de er blevet forkastet Dette valg ltIgoslashr det imidlertid vanskeli at betra e den videnskabelige udviklingsom en vaeligkstproces Den samme historiske fors omg som afda ervanskelighederne v~ at isolere enkelt-paringfund og -opdagelser givergrund til dyb tvivl med hensyn til den kumulative proces hvorigennemman mente disse enkeltbidrag til videnskaben blev sammenkaeligdet

Resultatet af alle disse tvivl og vaIl5keligheder er en revolution i stushydiet af videnskabshistorien om end den stadig er i en tidlig fase Gradshyvist og ofte uden at goslashre sig helt klart al de goslashr det er videnskabsshyhistorikere begyndt at stille nye sposlashrgsmaringl og ~~~ andre og oftemindre kumulative udviklingslinjer for vidensk~ Snarere end at

41

soslashge efter en aeligldre videnskabs varige bidrag til vort nuvaeligrende stadefOloslashger de at vise denne videnskabs sammenhaeligng inden for sin Jletid For eksempel sposlashrger de ikke om forboldet meDem Galileis synsshypunkter og hans omgivelsers dvs hans laeligrere hans samtidige ogumiddelbare efterfoslashlgere indenfor videnskaberne Endvidere vil de stushydere denne og lignende grnppers ideer ud fra et synspunkt der somoftest er meget forskelligt fra den moderne videnskabs nemlig et synsshypunkt dermiddot giver disse ideer den stoslashrst mulige indre sammenhaeligng ogden bedste overensstemmelse med naturen Set gennem de vaeligrker derer resultatet og som maringske repraeligsenteres bedst af AleJrandre Koyr~s

skrifter synes videnskaben ikke helt at vaeligre det samme foretagendesom det der blev diskuteret af forfattere i den aeligldre bistorietraditionDisse historiske studier antyder i det mindste indirekte lIuIigheden afet nyt billede af videnslaben Naeligrvaeligrende essay vil tegne dette bUledeved at klargoslashre nogle af den nye historieopfattelses forudsaeligmilger

Hvilket traeligk i videnskaben vil traeligde i forgrunden ved denne beshystraeligbelse Foslashrst og fremme~t - i det mindste naringr man skal give enfremstilling - er der de metodologiske reglers utilstraeligkkelipgt~d_tU i sigselv at foreskrive entydige og Indholdsrige svar paring mange former forvidenskabelige sposlashrgs[llaringl Hvis en mand ikke ved noget om elektriskeeUer kemiske faelignomener men nok ved hvad det vil sige at vaeligre vishydenskabelig kmiddotail han ved et studium af diSse ting med rimelighed naringtil en beJ raeligkke uforenelige konklusioner Blandt disse fornuftige mushyligheder er den han naringr frem til sandsynligvis bestemt af hans tidmiddotIigere erfaringer paring andre omraringder af tilfaeligldigheder ved hans unshydersoslashgelse og af hans egen personlighed Hvilke ideer om f eks stjershynerne tager han med nver i studiet af kemi eller elektricitet Hvilketforsoslashg vaeliglger han foslashrst at udfoslashre af de mange mulige som er releshyvante paring det nye omraringde Og hvilke sider af det sammensatte faelignoshymen som bliver resultatet mener han da er saeligrlig egnet til at belyseden kemiske proces eJler den elektriske tiltraeligknings namr l det mindshyste for den enkelte og somme tider ogs for det videnskabelige samshyfuud er svarene paring saringdanne sposlashrgsmaringl ofte af afgoslashrende betydningfor videnskabens udvikling I kapitel n vil vi f eks laeliggge maeligrke tilat de tidlige trin i de fleste videnskabers udvikling har vaeligret karakte-

I riscrct af konstant strid mellem en raeligkke forskellige naturopfattelserl som hver for sig har vaeligret delvis afledet af og stort set i overens-i~~temmelse med videnskabelig iagttagelse og metode Det var Ikke enItlaquogt ener anden fejlslagen metode der adskilte disse forskeJlge skoler - de

var alle videnskabelige - men hvad vi vil kalde deres uforenelige

42

verdensopfattelse og videnskabspraksis Iagttagelse og erfaring kan ogskal drastisk indskraelignke omraringdet af tilladelige videnskabelige ideerellers vine der ikke vaeligre nogen videnskab Men de kan ikke alene bemiddotstemme et ide-kompleks Et tilsyneladende tilfaeligldi element af p~rshy

sO1li~_og historiske sammentraelig er ti med til at bestemme de ideeret hvilket som belst videnskabeligt samfund paring et hvilket som hejstlJdspUrikt hylder

Jelle element af vilkaringrlighed er imidlertid ikke et tegn paring at noget I) videD1ikabeligt samfund kan fungere uden en vis portion overleverede

ideer Ej heller mindsker det betydningen af den bestemtemiddot konsteJlashytio det videnskabelige samfund paring et bestemt tidspunkt garingr ind forEffektiv forskn~ kan naeligppe begynde foslashr et videnskabeligt samfundmener at have s~re svar paring sposlashrgsmaringl som Hvilke er de yderste ele-

menter universet er sammensat af Hvorledes paringvirker disse hinandenlt og vore sanser HVilke sposlashrgsmaringl kan man med rimelighed stille omO saringdanne elementer og hvilke metoder kan man anvende for at jaring

svar I det mindste i de udviklede videnskaber gives der sikre svar(iler fuldstaeligndige erstatninger fol svar) i den uddannelse der forbeshyreder studenten til og indvier ham i professionen Disse svar faringr etfait greb om videnskabsmandens ~ank~werdeD idet denne uddannelsebaringde er snaeligver og streng Dette forklarer i hoslashj grad den normaleforsknings saeligrlige effektivitet og dens retning paring et givet tidspunktNaringr vi i kapitlerne Ul IV og V undersoslashger normalvidenskaben vil vikonkludere at denne form for videnskab er et ihaeligrdigt forsoslashg paring at

_tymge naturen ind i den professionelle uddannelses begrebsrammeSamtidig vil vi overveje om der kunne drives fOnikning uden en saringshydan ramme uanset vilkaringrligheden i dens oprindelse og maringske i denssenere udVikling

Vilkaringrligheden er imidlertid tilstede og ogsaring den har stor indflyshydelse paring den videnskabelige udvikling en indflydelse der vil blive un-

N derstreget i kapitel VI VII og VTIL Normalvidenskaben som faktisk

I~ I alle videnskabsmaelignd uundgaringeligt bruger naeligsten al deres tid paring barY s1t navn ud fra den antagelse at det videnskabelige samfund vedJtt hvordan verden ser ud Foretagendets succes skYldes i hoslashj grad dette

samfunds villighed til om n dvendi med store anstrengelser at for-Q sare denne antagelse Normalvidenskaben undertrykker eks ofteL fundamentale nyheder tordi de uundgaringeligt vil undergrave densV ~ruhnddidekr Men sK laelignge disse grundideer bevarer et maringl af vilkaringrshy

hg e SI rer selve den normale forsknings natur at nyheder ikkeundertrykkes ret laelignge Til tider modstaringr et normalt problem som

43

skulle kunne loslashses ud fra kendte regler og metoder gentagne stormmiddotloslashb fra de dygtigste medlemmer af den gruppe til hvis kompetenceshymraringde det hoslashrer Andre gange vil noget normalvideoskabeligt Udstyrkke opfoslashre SIg pimiddot den forventede maring~e og det afslOslashrer derved enuregelmaeligssighed som trods gentagne anstrengelser ikke kan bringesi overensstemmelse med de professionelle forventninger Paring denne ogandre maringder k5tnmer normalvidenskaben igen og Igen ~aring afveje Ognaringr det sker - det vil sige naringr professionen ikke laeligngere kan undgaringuregelmaeligssigheder som undergraver den eksisterende uadition for vishydenskabens udoslashvelse - saring begynder de usaeligdvanlige undersoslash eIser so~foslashrer i det mindste professlOnen en n lasse af did~er- etnyt grue ag at rIve vIdens a pa De unormale episoder hvor detteskifte i professionelle grundideer foregaringr kaldes i dette essay videnshyskabelige revolutioner De er det traditionsomstyrtende modstykke tilnormalvidenskabens traditionsbundne virke -

De tydeligste eksempler paring videnskabelige revolutioner er de beroslashmteepisoder i videnskabens udvikling som ofte tidligere er blevet kaldtrevolutioner I kapitel IX og X hvor vi for foslashrste gang direkte undershysoslashger de videnskabelige revolutioners natur vil vi derfor igen og igenbehandle de store vendepunkter i viaringeliskabens udvikling som er forshybundet med navne som Kopemikus Newton Lavoisier og EinsteinTydeligere end d~ fleste ~re begI-venh~err det ~llidste i naruJVIshydenskabernes historie vis~~k~aktereri af alle videnskabelige remiddotvolutioner Alle har de nOslashdvendiggjort det videnskabelige samfunds

I fQrkastelse af en haeligvdvunden videnskabelig teori til fordel for enanden teori som er---Uforenelig med den lAlle har de frembragt

en efterfoslashlgende udsultning af de problemer som var tilgaeligngeligeI for videnskabelig udforskning og af de normer ud fra hvilke proshy

fessionen afgjorde hvad der kunne regnes for et legitimt problem elshyler en rimelig problemloslashsningOg aUe har de forandret den videoskashybelige forestillingsverden i en saringdan grad at VI I aen sidste ende ml

I beskhve det mUl en aelignddug at den verden mden tor hYnken vldenshy skaben arbemiddotdede Saringdanne aeligndringer og de strIdigheder som naeligsten

altid ledsager dem er de saeligrlige kendetegn p VI ens a e ge reve ushytioner~

Disse kendetegn kommer saeligrlig tydeligt frem ved et studium af dennewtonske eller den kemiske revolution Det er imidlertid en grundshylaeligggende tese i dette essay at man ogsaring kan fremdrage dem vedstudiet af andre begivenheder som ikke var saring aringbenbart revolutionaeligreMaxwells ligninger var lige saring revolutionaeligre som Einsteins for den

44

langt mindre gruppe af professioneUe de beroslashrte og de moslashdte foslashlgeshylig modstand Regelmaeligssigt og med rette reagerer specialister paringsamme maringde naringr deres saeligrlige kompetenceomraringde kraelignkes ved danshynelsen af nye teorier Den nye teori betyder for disse mennesker enforandring af reglerne for den tidligere normalvidenskabs udoslashvelse ogdet er derfor uundgaringeligt at den vil have indflydelse paring meget vishydenskabeligt arbejde som de allerede med held har afsluttet Ligeshygyldigt hvor s eciel en n teoris anvendelsesomraringde er er den derfors aeligldent el eo for el U ere viden ns anshytagelse kraeligver en aeligndring af tidJi cre teorier og en omvurdering afkendte fakta - en virkeli revolutionaeligr proces som Sjaeligl ent uldfoslashshyres af en enkelt mand og aldrig fra den ene dag ti en an en esaeligrt at historikere har haft vanskeligt ved praeligcist at datere denne udshystrakte proces som sproget tilskynder dem til at betragte som en isoshyleret begivenhedNy~ teoridannelser er heller ikke de eneste videnskabelige begivenshy

heder som har revolutionerende indflydelse paring det paringgaeligldende omraringshydes specialister Normalvidenskabens grundideer angiver ikke alenehvilke elementer verden indeholder men indirekte ogsaring dem den ikkeindehold~r Skoslashnt sposlashrgSIDaringlet vil kraeligve mere diskussion maring foslashlgenvaeligre at en opdagelse som f eks oxygen eUer roslashntgenstraringler ikke blotfoslashjer endnu en brik til videnskabsmandens verden I den sidste endebliver dette resultatet men ikke foslashr faget har omvurderet den tradishytioneUe fremgangsnIaringde ved eksperimeIller aeligndret opfaltelse af laeligngekendte elementer og undervejs aeligndret det net af teorier hvorigenshynem verden ses Man kan ikke endegyldigt adskille kendsgerning ogteori i videnskaben undtagen maringske inden for en enkelt normalvishydenskabelig tradition og derfor har den uventede opdagelse ikke alenebedning paring kendsgerningernes plan Den betyder baringde en kvalitamiddottiv forandring af videnskabsmandens verden og en kvantitativ berigelseaf den med fundamentalt nye kendsgerninger eUer teorier

Paring de foslashlgende sider skitseres delte udvidede begreb om de videnshyskabelige revolutioners natur Ganske vist kraeligoker udvidelsen den alshymindelige sprogbrug men jeg vil alligevel fortsaeligtte med at tale endogom opdagelser som revolutionaeligre fordi det netop er muligheden forat sammenligne deres og f eks den kopernikanske revolutions naturder goslashr det udvidede begreb saring vigtigt i mine oslashjne Den foregaringendediskussion antyder hvorledes de komplementaeligre begreber normavimiddotdenskab og revolutionaeligr videoskab vil blive udviklet i de ni kapitlersom foslashlger umiddelbart efter Resten af essayet forsoslashger at kJare tre

45

udestaringende centrale sposlashrgsmaringl l kapitel XI overvejes det gennem endiskussion af laeligrebogstraditionen hvorfor det hidtil har vaeligret saring V3l1shyskeligt at faring oslashje paring videnskabelige revolutioner I kapitel XII beskrishyves den revolutionaeligre konkurrence mellem fortalerne for den gamlencrrmavidenskabelig tradition og tilhaeligngerne af den nye og dermedbehandles den fremgangsmaringde som en videnskabsteori maring saeligtte i steshydet for de kendte bekraeligftelses- eller afkraeligftelsesprocedurer i den alshymindelige videnskabsopfattelse Konkurrence mellem floslashje i det videnshyskabelige samfund er den eneste historiske proces der nogensindehar foslashrt til en virkelig forkastelse af en tidligere accepteret teori eIshyler antagelsen af en anden Endelig vil kapitel XIII sposlashrge hvorledesudviklingen gennem revolutioner kan forenes med det videnskabeligefremskridts tilsyneladende enestaringende karakter Paring det sposlashrgsmaringl vildette essay imidlertid kun give hovedtraeligkkene af et svar et svar derer afhaeligngigt af egenskaber ved det videnskabelige samfund somkraeligver meget noslashjere undersOslashgelse

Nogle laeligsere vil utvivlsomt allerede betvivle at historiske studierskulle knnne foslashre til den form for begrebsaeligndring der tilsigtes herEt helt arsenal af distinktioner tyder paring at det ikke med rimelighedkan lade sig goslashre Alt for ofte siger vi at historien er en rent beshyskrivende disciplin De teser der er antydet ovenfor er imidlertid oftefortolkende og til tider foreskrivende Ligeledes drejer mange af minegeneralisationer sig om videnskabsmaeligndenes sociologi eller socialpsymiddotkologi mens i det mindste nogle U af mine konklusioner traditionelthoslashrer til i logik og erkendelsesteori I det foregaringende afsnit kunoe ljeg endog synes at have brudt den meget indflydelsesrige distinktiOnmellem _opdagelses-sammenhaelignglaquo og _begrundelses-sammenhaeligngeKan denne sammenblanding af forskellige omraringder og opgaver tyde

paring andet end fuldstaeligndig forvirring I

Efter at vaeligre intellektuelt opflasket ed disse og Iignende distinkshytioner er ieg fuldstaeligndig klar over deres betydning og styrke I mangearingr regnede jeg dem for moslashnstret paring erkendelse og ieg tror stadig atde i en fornuftig omformulering har DOget vigtigt at sige os Men mineforsoslashg paring at anvende dem - selv grosso rltodo - paring de konkrete situashytioner hvor erkendelse bliver indvundet accepteret og tilegnet harfaringet dem til at synes overordentlig problematiske Nu ligner de mereintegrerede led i en traditionel klasse af svar paring de sposlashrgsmaringl deer blevet anvendt paring end elementaeligre logiske eller metodologiskedistinktioner som skulle garing forud for analysen af den videnskabeligeerkendelse Denne garingen i ring goslashr dem ikke ugyldige men den goslashr dem

46

til led i en teori og de bliver dermed tilgaeligngelige for den sammeransagelse som regelmaeligssigt anvendes paring andre teorier Hvis de skalindeholde andet end den rene abstraktion maring dette indhold afsloslashresved at undersOslashge hvorledes de anvendes paring de data de skal belyseHvorledes skulle historien undgaring at vaeligre et vaeligld af faelignomener sOmerkendelsesteorier med rimelighed kan anvendes paring

47

II Vejen til normalvidenskab

bull

I det~e essay betyder D~rmalvi~~nskab forskning som lIyiJtJ~J paringet ell~Ll~r~ H4Iigere videnskabelige resultater der af et bestemt vishydenskabeligt samfund for en tid betragtes som g1lll~la~t fQr d~ts

vir~c I dag beskrives saringdanne resultater - om end sjaeligldent i deresoprindelige form - i elementaeligre sAvel som avaDl(lrede videnskabeligelaeligreboslashger Disse laeligreboslashger fremstilter kernen j den anerkendte teoriillustrerer mange af eller alle dens vellykkede- anveDde~rog sa~me~shy

ligner disse anvendelser med moslashnstergyldige iagttagelser og forsoslashg Foslashrsaringdanne boslashger vandt indpas tidligt i det nittende aringrhundrede (og senerefor de nyligt udviklede videnskabers vedkommende) havde mange afvide~~a~cIl~1~oslashDlte klass~lte en lignende funktioD AristotelesPhysica Ptalemaeligus Almagest Newtons Principia og Opticks FranklinsElectricity Lavoisiers Chemistry og LyelIs Geology og mange andrevaeligrker tjente for en tid indirekte til at bestemme de problemer og meshytoder som varmiddot tilladelige for et forskningsomraringdes skiftende udoslashvereDet kunne de goslashre fordi de havde to vaeligsentlige egenskaber faeligllesDe havde ydet noget som var tilstraeligkkelig en~taringende_~~_atr~~censtabil gruppe af tilhaeligngere vaeligk fra konkurrerende videnskabelige aktishyviteter og samtidig var de tilstraeligkkelig uafslll~ed~)il at2verl~e~J~sshyningen af aUe mulige problemer til de _omgrupperede udoslashvere

i lt~( Resuitater som har disse to egenskaber vii jeg herefter kalde tati~ llltligmer et udtryk der er naeligrt forbundet med normalvidenskab Veamp) at vaeliglge det vil jeg pege paring at visse anerkendte eksempler paring faktisk

videnskabelig praksis (som tilsammen omfattelJoveL~rier_a~~Ilmiddot_delseL9g apparatur) ud~r modeller hvorfra der udspringer specielle

~ll~PeJgepQ~ tIll4i~~ll~L tor i~~ul1leligJoSkning Disse tra~

ditioner beskriver historikeren under navne som ptolemaeligisk (eller koshypernikansk) astronomi aristotelisk (eller newtonsk) dynamik parshytikel (eUer boslashlge) optik osv Det er hovedsagelig studiet af paradigshymer derunder mange der er langt mere specielle end de naeligvnteeksempler der for~n~d~rdeJl_~tl1g~~nltlILtiLII1~(1~lIllgt~abLdetbemiddotstemte videnskabelige samfund han senere skal arbejde i Der moslashderhan mennesker som har laeligrt det grundlaeligggende i deres disciplin fra

de samme konkrete modeller og derfOr vil hans senere arbejde sjaeliglshydent fremkalde aringbenlys principiel uenighed Mennesker- hvis fors~1L-_

I ler ~ aram e~foaelig~f af dliJammt51e~~fo ar enne orpligtelse og den tilsyneladendeenighed den bevirker er forudsaelig~ninger for normalvidenskaben dvsfor skabelsen og fortsaeligttelsen af en bestemt forskningstradition

Da paradigme-begrebet i dette essay ofte vil erstatte en massekendte begreber maring vi sige mere om grundene til at indfoslashre det

IHvorfor er d__ Iccgtnkrete videnskabel~gs_prE~t~ort der er det censhytrale i det faglige engagement primaeligr i forhOld tildeJoslashDkelJiIC bJaeligre=ber love teori~og syplL~er s0D k~n U44ll~~~AEligen I hvilkenforstand er det faeliglles paradigme en fundamental enhed for den derstuderer videnskabens udvikling dvs en enhed som ikke fuldstaeligndigtkan reduceres til og erstattes af led der logisk kan adskilles Naringr vimoslashder disse og lignende sposlashrgsmaringl i kapitel V vil svarene vise sigat vaeligre gJJlndt~ggepde for en fo~~e1sIL~L~~e llo1A~lviA~ns~bensom det tilknyttede begreb om paradigmer Denne mere abstrakte disshykussion forudsaeligtter imidlertid at vi foslashrst betragter eksempler paring anshyvendt Ilormalvidenskab og paradigmer Disse to beslaeliggtede begreber Nvil isaeligr blive afklaret Daringr man maeligrker sig at der kan vaeligre en sla~ rvidenskabelig forskning uden paradigmer eller i det mindste uden nogen der er saring utvetydige og bindende som de naeligvnte Det er et tegnparing modenhed i en hvilken som helst videnskabelig disciplin naringr denItar tilegnet sig ~tparadigmeoKden mere specielle form for forskningdette tillader

Hvis historikerne sporer den videnskabelige viden om en udval gtgruppe af beslaeliggtede faelignomener tilbage i tiden vil han sandsynligshyvis moslashde noget der meget ligner et moslashnster som her belYses gennemden fysiske optiks historie Nutidige laeligrebOslashger i fysik fortaeligller den stushyderende at lyset er fotoner dvs kvantemekaniske enheder som delshar bOslashlge-og dels partikel-egenskaber Forskningen foregaringr i overensshystemmeISe hermed eller rettere i overensstemmelse med den mere udshyarbejdede og matematiske beskrivelse der ligger til grund for dennealmindelige verbale beskrivelse Men denne h~krivelse af lyset er naeligppeet halvt aringrhundrede gammel Foslashr den blev udviklet af Planck Ew-stein og andre i begyndelsen af vort aringrhundrede laeligrte fysiklaeligreboslashgerat lyset var en transversal boslashlgebevaeliggelse Denne ide hoslashrte hjemme~

i et paradigme som i den sidste ende stammede fra Youngs og Fresshynels optiske vaeligrker fra begyndelsen af det nittende aringrhundrede Boslashlgeshyteorien var heller ikke den foslashrste der havde naeligsten almen tilslutning

49

fra den optiske videnskabs udoslashvere i det attende aringrhundrede udgjordes fagets paradigme af teorien i Newtons Opticks om at lyset var mashy

gtterielle partikler I modsaeligtning til de tidlige boslashlgeteoret~ere soslashgte fyshysikere i denne periode efter spor af det tryk lyspartiklerne skulle

~

_ud~ve paring faste legemer6~

~ Disse omdannelser af den fYsiske optiks paradigmer er v~~elSk~b~__ lige revolutioner og d~aJ~4~(ige~u9-v~~m~ns~rfo~ moden vi-denskab er den successive overgang fra et ~~adi~e til et andet vii_

revolutioner Men -dt-~fikke-det -~oslashnster~ der kendetegner perio-d~n foslashN~wtons arbejde og det er denne modsaeligtning der interesserer

os her Mellem den fjerne oldtid og slutningen af det syttende aringrhunshydrede var der ingen periode der havde et alment aecepteret syn paringlysets natur I stedet var der en raeligkke konkurrerende skolcr og unshy-d-ersk~ier-og de fleste af dem hyldede en eller anden variant af denepikuraeligiske den aristoteliske eller deq platoniske teori En gruppe regshynede lyset for partiklen der stroslashmmede ud fra materielle legemerhos en anden var det en omfonnning af det medium som laring mellemtingen og oslashjet en tredje forklarede lys som en vekselvirkning melshylem det mellemliggende medium og oslashjet og der var flere kombinatioshyner og tillempninger Hver af skolerne fik styrke fra sin bestemte meshytafysik og hver af de~remhaeligvede som moslashnstergyldige iagttagelser

lIen gruppe af optiske faelignomener som dens egen teori bedst kunneforklare Andre iagttagelser blev klaret ved lejlighedsbestemte tillempshyninger eller de blev staringende som problemer for videre forskning6

Alle disse skoler gav paring forskellige tidspunkter vigtige bidr~g til dengruppe af begreber ~~i~~i~je~ikker~h~~~ NeWtoniidiedtedet foslashrste naeligsten alment accepterede paradigme for den fysiske optikEnhver definition al en forsker der udelukker i hvert tilfaeliglde demere skabende medlemmer af disse skoler vil ogsaring udelukke deresmoderne efterfoslashlgere Disse mennesker var videnskabsmaelignd Menalligevel kan enhver der saeligtter sig ind i en oversigt over den fysiskeoptik foslashr Newton meget vel komme til den slutning at selvom devirksomme paring omraringdet var videnskabsmaelignd var slutresultatet af deshyres virksomhed endnu ikke videnskab Ingen der skrev om fysisk opshytik kunne regne en faeliglles gruppe af ideer for givne og hver enkeltfoslashlte sig derfor tvunget til paring ny at opbygge faget fra grunden Hansvalg af underbyggende iagttagelser og forsOslashg var temmelig frit ved dettearbejde thi der var ikke nogen klasse af standard-metoder eller -faeligshynomener som enhver optisk forfatter foslashlte sig tvunget til at anvendeeller forklare Dialogen i de boslashger der blev resultatet var under disse

50

I I~

omstaeligndigheder ofte rettet lige sA meget til medlemmerne af andreskoler som til naturen Dette forloslashb er ikke ukendt i dag paring en raeligkkekreative omraringder og det er heller ikke uforeneligt med vigtige opdashygelser og opfindelser Men det er ikke det udviklingsmoslashnster som denfysiske optik fik efter Newton og som andre naturvidenskaber goslashralment kendt i dag

Den elektriske Jorsnings historie i foslashrste halvdel af det attendearingrhundrede udgOslashr et mere konkret og bedre kendt eksempel paring en vishyd~nskabUldviklJ_Qg~_~LLd~~-aringr sit1OslashSJCLlJm~flL~P~~rede Rit_w1liWgme I den periode var der naeligsten lige saring mange opfattel~r alelektricitetens natur som der var betydningsfulde eksperimentatorerfolk som Hauksbee Gray Desaguliers Du Fay NolIett WatsonFranklin og andre Alle de~ mangfoldige ideer om elektricitet havdenOget tilfaeliglles - de var delvis udledt af en eller anden version al denmekaniske artikelfilosofi der styrede at videnskabelig folSkllin i ti-~ Yderligere indgik de e 1 Vlr e 1ge VI ens belige teorier som rdelvis var uddraget af forsoslashg og iagttagelser og som til en vis grad beostemte valget og fortolkningen af nye problemer der blev taget op af lforskningen Men selvom alle forsoslashgene angik elektrieitet og selvom de fleste af eksperimentatorerne laeligste hinandens arbejder havde deres

teorier ~U~~7 bull

Bn tidlig gruppe af teorier ansaring efter det syttende aringrhundredes saeligdshyvane tiltraeligkning og gnidning for at vaeligre kilden til elektriske faelignomener Denne gruppe var tilboslashjelig til at behandle frastoslashdning som et unshyderordnet faelignomen som skyldtes en eUer anden form for mekanisk tilshybagespring og ogsaring til saring laelignge som muligt at udskyde diskussion ogsystematisk udforskning af Grays nyopdagede virkning elektrisk ledshyning Andre elektrikerea (udtrykket er deres eget) regnede tiltraeligkningog frastoslashdning for lige grundlaeligggende udslag af elektriciteten og aelignshydrede deres teorier og forskning i overensstemmelse hermed (Dennegruppe er faktisk bemaeligrkelsesvaeligrdig lille - selv Franklins teori gavaldrig nogen egentlig forklaring paring to negativt ladede legemers indbyrshydes frastoslashdning) Men de havde lige saring store vanskeligheder som denfoslashrste gruppe med samtidig at forklare mere end de enkleste virkninshyger af ledning Disse virkninger var imidlertid udgangspunktet for enhelt tredje gruppe Denne foretrak at tale om elektricitet som cnvaeligske der kunne loslashbe gennem ledere snarere end som et -effiushyvium der bredte sig ud fra ikkeledere Denne gruppe havde saringigen vanskeligheder med at forlige sin teori med en raeligkke tiltraeligkshynings- og frastoslashdnings-effekter Foslashrst gennem Franklins og hans naeligr-

51

neste efterfoslashlgeres indsats opstod der en teori som naeligsten lige letlunne forklare saring godt som alle disse virkninger og som derfor kunnegive - og gav - en efterfoslashlgende generation af ~elektrikerelaquo et faeligllesparadigme for deres forskning

De skitserede sit~ioner er typiske for historien naringr man ser bortfra saringdanne omrMer som matematik og astronomi hvis foslashrste stabileparadigmer garingr tilbage til forhistorisk tid og fra dem der som biokemiddotmien er 01taringet ved opdelin$~~~_~te_E~~ensaeligt~~~_~cl1lerede

udviklede discipliner Selvom det betyder at jeg fortsat ml anvendeden uheldige forenkling at faeligste et enkelt temmelig vilkaringrlig valgt navn(f eks Newton eller Franklin) paring en laeligngere historisk periode vil jegillligevel udtrykke mig paring den mide at lignende fundamentale uovershy~nsst~mmelser kendetegnede f eks studiet af bevaeliggelse foslashr AristotelesClg af statikken -foslashr Arkimedes udforskningen af varme foslashr Black aflgtemi foslashr Boyle og Boerhaave og af historisk geologi for Hutton[ visse dele af biologien som f eks arvelighedsforskningen er de foslashrshyste alment accepterede paradigmer endnu nyere ogAElig~ staring ab~nt

om nogen del AElig s~i~tv~d~sectr~e ove=hPvedet har fAet AdiiDe~- Historien synes at vise at det er overordentlig 6e-shysvaeligrligt at nl til virkelig enighed i forskningen

Historien antyder imidlertid ogsaring visse grunde til de vanskelighederman moslashder undervejs Naringr der mangler et parcldigme eller et emnetil paradigme vil alle kendsgerninger der muligvis kunne hoslashre med tiludviklingen af en bestemt videnskab sandsynligvis synes lige relevante

~

Foslashlgelig er d~n tidligejpdsamlingafkendsgerninger nogeLlangLmere ~tilfaeligldigt end man kende~ fra den~n~nere videnskabelige udviklingNaringr der endvidere ikke er nogen begrundelse for at soslashge efter enbestemt mere utilgaeligngelig viden bliver den tidlige indsamling af kendsshygerninger almindeligvis begraelignset til de data der ligger lige for Reshysultatet er en gruppe kendsgerninger som dels omfatter dem mankan naring til ved tilfaeligldige iagttagelser og forSOslashg og dels de merespecielle data man kan faring fra etablerede praktiske fag som medicinkalender-konstruktion og metallurgi Teknologien har ofte spillet envigtig rolle ved nye videnskabers fremvaeligkst fordi de praktiske fag eren lettilgaeligngelig kilde til kendsgerninger som man ikke ville kunneopdage ved tilfaeligldigheder

Men selvom denne mAde at indsamle kendsgerninger paring har vaeligretvaeligsentlig for mange vigtige videnskabers oprindelse vil enhver derunderSOslashger for eksempel PIinius encyklopaeligdiske vaeligrker eller de bashyconiske naturhistorier i det syttende aringrhundrede opdage at det foslashrer

52

til et morads Man toslashver paring en eller anden maringde med at kalde denlitteratur der kommer ud af det for videnskabelig De baconiske _hishystorierlaquo om varme farver vinde minedrift osv er fyldt med oplysnin-

~ger - og en del af dem er obskure Men de sammenstille~ k~ds~~r-j

ninger somsenere~~YiseSigO1IYSende (f eks opvarmning Ved blanshyding) med andre (f eks varmen i gOslashdningsdynger) so1 Llt_stY~~E~

l vil vaeligre for indviklede til at de overhovedet kan saeligttes ind i en teoriSD~ ~h~- be~kri~~l~-d~sUdeD mi-vaelig~-Ului~taeligndrg~-udeiaaei- den

typiske naturhistories umaringdelig indviklede forklaringer ofte netop dedetaljer som for senere ~idenskabsmaelignd er kilder til vigtige opl~shyger Naeligsten ingen af de tidlige elektricitcts-~historierlaquo naeligvner f eksat avner der tiltraeligkkes af en gnedet glasstang springer tilbage igenDen virkning syntes at vaeligre mekanisk og ikke elektrisk Da den derindsamler tiJfaeligldige kendsgerninger endvidere sjaeligldent har tiden elshyler redskaberne til at vaeligre kritisk sammenstiller natUl-bistorieme oftebeskrivelser som dc naeligvnte med andre som vi nu er helt ue af standtil at bekraeligfte f eks opvarmning med antiperistasis (eller m~ afkoslashshyling)10 Kun ~~_sJ~I~eI~ som i tilfreldene med antik statik dynashymik og geometrisk optik taler ke~dsgerningers()~ er indsl-Oll~t undeJ_

sl ringe vejl~ning af en forud ant~get teori med ep saringdan~arh~ at de tillader fremvaeligksten af et foslashrste paradigme

Det er denne ~ituation der skaber de skoler som kendetegner detidlige trin j ~p~vi4~J]1ika~ ~Y-~Etg Ingen naturhistorie kan fortolshykes uden en i det mindste un4eQr~~tJ~f1PPLa~iJllI)l~~ngejlde_teoretiske oglDet~ologiske overbevisninger som muliggoslashr udvaeliglshygelse vurdering og kritik Hvis denne gruppe af overbevisninger ikkeallerede ligger i samlingen af kendsgerninger - og i saring tilfaeliglde er dertale om mere end ~rene kendsgerningerlaquo - saring maring de tilfoslashres udeframaringske fra en gaeligngs metafysik fra en anden videnskab eUer fra pershysonlige og historiske tilfaeligldigheder Paring de tidlige trin af en videnskabsudvikling er det derfor ikke saring maeligrkeligt at forskellige mcaneskersom staringr over for den samme klasse af faelignomener men sjaeligldentde samme enkeltfaelignomener beskriver og fortolker dem forskelligt

~Det overraskende o j sit omfan maringske enestaringende for de omraringdervi kalder videnskab er at disse foslashrste uoverensstemme ser nogensindesaring godt som forsvinder

Thi de forsvinder faktisk i meget hoslashj grad og tilsyneladende en gang2r alle Desuden s91des deres forsvinden som regel succes hos en af

Qe de foslashr-paradigmanske skoler som paring grond af sine egne grundholdnin~

C- ger og forudfattede menmger kun har lagt vaeliggt paring en del af den alt

53

for omfattende og ufuldkomne samling af oplysninger Et glimrende~U eksempel er her de elektricitetsforskere der regnede elektricitet forsJ noget flydende og derfor isaeligr lagde vaeliggt paring ledning Denne overbe-

visning som n~ppe kunne klare hele den maeligngde af tiltraeligkningsshyt og frastoslashdningsvirkninger man kendte foslashrte mange af dem ind paringi den ide at fylde den elektriske stroslashm paring flaske Den umiddelbare frugt af deres anstrengelser var leydnerflasken en opdagelse som mAske al-

J drig var blevet gjort af en mand der paring tilfaeligldig vis udforskede namiddot( turen men som faktisk blev udviklet uafhaeligngigt af i det mindste to formiddott skere i begyndelsen af 1740ernel1 Franklin var naeligsten fra begynshygt delsen af sin elektricitelsforskning specielt optaget af at forklare dette

L maeligrkelige og som det skulle vise sig saeligrdeles oplysendet-~~iiH-appa-rat~ans held med dette var det mest effektive af de argumenterder gjorde hans teori til et paradigme selvom det stadig ikke heItkunne forklare alle de tilfaeliglde af elektrisk frastoslashdning man kendte

~~Jii~~i=~F=~~~~~~~~~~~-~Hvad fluidum-teorien om eektricitet gjorde for den mindre gruppe

der hyldede den gjorde Franklins paradigme senere for hele gruppenaf elektricitetsforskere Det angav hvilke forsoslashg der var vaeligrd at udshyfoslashre og hvilke der ikke var det fordi de drejede sig om underordshynede eller alt for komplekse elektriske faelignolIlener Blot var paradig4

met langt m[Leekt1yt dels fordi d 1lt0IlStante gentagelse afmiddot gnID-shyJg~~lt~idJoer J1oslashJeqPAlltlsIWiionell mellem skoler hoslashrte opog dels fordi tilliden til at de var paring rettesporLtilskyndede forshy~~rne_ tilaUliv~_~~g_i_kllSt_l~meJljagtige specielle og kr~v~ndefonner for arbejdeu Da de nu var fri fort middot~s~rugCSigme(railemUfige---elektiiske faelignomener kunne den saoslashueae gruppe af elektrishycitetsforskere i langt hoslashjere grad forfoslashlge Udvalgte faelignomener idetae konstruerede en masse specielt udstyr til opgaven og anvendte det~ere staeligdigt og systematrsk end man nogensinde foslashr havde gjortBaringde indsamlin af kends ernin2er o formuleling af teorier blev e s ontrol1eret arbejde l overensstemmelse hermed foroslashgedeselektricitetsforskningeDs effektivitet og Dytte og gav dermed vidnesshybyrd 0111 en samfundsmaeligssig version af Francis Bacons skarpsindigesentens S~dheden u~pringer le~t~r~ af~_~ejttag~1seL~[lltl_af for~

virring t 14

~Cnaeligte kapitel skal vi undersoslashge karakteren af denne staeligrkt konshytrollerede eller para~S1YIedeforsknini-men foslashrst mii i~gge ~~~-

dl ~ltlt--k~- S --9 Clt Uo(f(lt -cl (eJlt vi_ -elff 54 ampA e~ l-(Jn ~c-Jmiddotmiddot rgtlb~(~f ~-Cd d -d r 9~ lt~ ~ f( ~r1llu--(

ke til hvorledes (r~~~aeligksteoslash~_u__~t--ParAdigmeparingyirker stmkmren )

i denwppe dO[~ejd~r p1 0lIlIaringdeL Naringr en enkelt erson eller en Igro for foslashrste gang i en naturvide VI m rem ommer meden s ntese som naeligste eneration s r-svinder de aeligldre skoler ~advist Deres forsvinden skyldes delvis medmiddotlemmernes omvenoetSe til di D e paradigme Men der er altid DO temennesker er holder fast ved det ene eller andet af de aeligldre synsshypunkter og de bliver simpelthen udelukket af faget som derefter i shynOTerer eres ar ejde Det nye paradigme betyd~r en ny og strengerc=definition af omr~d~t De der ikke kan ener ikke vil tilpasse deres arshybejde efter den maring fortsaeligtte i isolation elier tilslutte sig en andengruppe Historisk set er de ofte simpelthen forblevet inden for detfilosofiske fagomraringde hvorfra saring mange af speciwvidenskaberne erblevet udklaeligkket Som disse forhold antyder er det sommetider bareantagelsen af et PJlI~digrnede danner en gruppe_~Q011idligerebIQlvar interesseret i studiet af DOslashturen til en profession eller J det mind-ste til en disciplin Skabelsen af specialiserede tidsskrifter gru~digg~I~-middot-shy

sen af specialist-foreninger og kravet om en saeligrlig plads i studieordnin-gen har almindeligvis vaeligret forbundet med en gruppes foslashrste antagelseaf et enkelt paradigme i videnskaberne (men ikke paring omraringder sommedicin teknologi og jura hvis vigtigste rason delre er et ydre so-cialt behov) Dette har i det mindste vaeligret tilfaeligldet i tidsrummet meI~

lem den tidligste udvikling af det institutionelie moslashnster for videnska-belig speciaIisering for halvandethundrede aringr siden og den nyeste tidhvor specialiseringens ydervaeligrker har vundet selvstaeligndig prestige

Den strengere definition af den videnskabelige gruppe har andre foslashlshyger Naringr den enkelte videnskabsmand kan regne et paradigme for gishyvet behoslashver han ikke laeligngere i sine hovedvaeligrker forsoslashge at opbyggesit emne fra bar bund ved at begynde med grundprincipper ogbegrunde anvendelsen af hvert begreb der indfoslashres Men naringr han haren laeligrebog kan den skabende videnskabsmand begynde sin forskninghvor den hoider op og saringledes helt koncentrere sig om de mt indshyviklede og specielle sider af de Raturfaelignomener hans gruppe har medat goslashre Og naringr han goslashr det viI h~gsberetninger begynde atforandres ad baner hvis udvikling er blevet for lidt udforsket menhvis moderne slutresU1tater er aringbenbare for ane og tyngende for mangel almindelighed vil hans forskning ikke laeligngere findes i boslashger derSO[ll Franklins Experiments on Electricity eller Darwins Origin ofSpecies henvender sig til enhver der mAtte vaeligre interesseret i emnetmiddotl stedet vil den gerne lremkomme som korte artikler der kun henven-

55

der sig til professionelle kolleger dvs de mennesker man kan garing udfra bar viden om det faeliglles paradigme og som viser sig at vaeligre deeneste som kan Laeligse de afhandlinger der stiles til dem

I de m9c1erne vi~enskaber er boslashger gerne ent~n laeligreboslashger eLLer tilshybageskuende tanker om en eller anden side af det videnskabelige livDet er mere sandsynligt at den forsker der skriver en vil finde sitfaglige omdOslashmme forringet end forbedret Kuo paring de forskellige vishydenskabers tidligere udviklingstrin foslashr paradigmet var det almindeligtat bogen havde den samme betydning for det faglige standpunkt sOmden stadig bar paring andre kreative omraringder Og kuo paring de omraringderampom stadig bevarer bogen - med eller uden artikel - som et middeltil at meddele forskning er faggraelignserne stadig saring loslashst optrukket atIaeliggmandeo kan haringbe at foslashlge med i fremskridtet ved at laeligse fagfolkenes originale beretninger Baringde i matematik og astronomi var forsk~

ningsrapporter holdt op med at vaeligre forstaringelige for et aJment dannetpublikum allerede i oldtideo Indenfor dynamikken hlev forskningeospecialiseret paring samme maringde i senmiddelalderen og den genvandtkun sin almenforstaringelighed i en kort periode tidligt i det syttende aringr~

hundrede da et oyt paradigme erstattede det der havde vaeligret ledeodefor middelalderens forskning Elektricitetsforskningen begyndte at traelignshyge til laeliggmands-oversaeligttelse foslashr slutningen af det attende aringrhundredeog de fleste andredele af fysikken ophoslashrte med at vaeligre almentforshystaringelige i det nittende I loslashbet af de samme to aringrhundreder kan manindkredse lignende overgange i de biologiske videoskaber I dele afsocialvidenskabeme er de maringske ved at foregaring i dag Skoslashnt det erblevet almindeligt og er saeligrdeles rimeligt at beklage det voksendesvaeliglg mellem den professionelle forsker og hans kolleger i andre dishyscipliner laeliggger man for lidt maeligrke til d-I_yigtige sammenhaeligng mel~

lem _~e~~__se~A9g __4_~ _melJ~ismer __der Jigger __ i _det__ yidensJcabeligefreCWikridt

Lige siden den forhistoriske oldtid har det ene studieomraringde efteruet aodet oyerskredet graelignsen mellem det historikeren maringske ville kaIshy9~r d~ts forhistorie som videnskab og dets egentlige historie Disseovergange til moden tilstand har jaeligldent vaeligret saring pludselige eller saringutvetydige som min noslashdvendigvis skematiske diskussion maringske har anshytydet Men de har heller ilke historisk vaeligret gradvise dvs sammenfalshydende med den samlede udvikling af de omraringder inden for bvilke deforekom De der skrev om elektricitet i de foslashrste fire tiaringr af det atshytende aringrhundrede havde langt mere viden OID elektriske faelignomenereod deres forgaeligngere i det sekstende aringrhnndrede I det halve aringrhuo-

56

drede efter 1740 blev der kuo foslashjet faring oye artet af elektriske faelignoshymener til deres lister Ikke desto mindre synes afstanden mellem Cashyvendths COUlombs og Volt elektriske vaeligrker fra den sidste tredjedelaf det attende lrbuodrede og Grays Du Fays og selv Franklins vaeligrkerparing afgoslashrende punkter at vaeligre stoslashrre end afstanden mellem d~e elekshyricitetsforskeres vaeligrker tidligt i det attende aringrhundrede og dem i detsekstende aringrhundrede Paring et eller andet tidspunkt mellem 1740 og1780 blev eektricitetsforskere for foslashrste gang i staod til at regnegruodlaget for deres fag for givet Fra dette udgangspunkt fortsaltede til mere konkrete og avancerede problemer og i stadig hoslashjeregrad meddelte de deres resultater i artikler rettet til andre elektricitetsshyforskere snarere end i boslashger rettet til den laeligrde verden i almindeligshyhed Som gruppe naringede de det samme som astronomer havde naringeti oldtiden og bevaeliggelsesforskere i middelalderen som den fysiske opshytik naringede i slutningen af det syttende aringrhundrede og den historiske

~~OIOgi tidli~ i dd ~ttende De havde med andre ord faringet ~t plrashyglfle der vlSe sig lstand titatlede helegr~ppen~_forsknjngUden

t benytte sig af bagklogskaben er det vanskeligt at finde noget anshydet kriterium som saring klart udrlber et fag til videnskab

57

59

teoslash~e vor viden om de kendsgerninger paradigmet peger paring som$aeligrlIg op~ysende -ed at forb~ overensstemmelsen mellem t

nds emmger og( gmets orudsige ser og ved vi e udarbedelse 1ak~tkeigefrem er~tive ~- ~d~iklet videnskab goslash~~ l~~art hvor meget af ~en slags rengoslashringsarbejde et paradigme lader ~tilbage ~ller ~vor fascmerende det kan vise sig at vaeligre Og man maringforstaring dISSe ting De fleste videnskabsDlaelignd er i hele deres karriere o~taget af~~rinPlIbejQ~Det er dette arbejde jeg kalder~_~v~ -Nlr~~rmere efter i historien eller i det moderne~laborato~um synes dette foretagende at vaeligreNorsoslashgparing ~ tvige _-tfnaturen md i den raeligfabrikerede og temmelig stive kasse -araampgmet~ Det erikke en del afnoJl1l __ ~n_sJl~e~s maringl ~t fremkaldeny~ trteL~ _f~l1~lllen~r ja de der ikk~passer in i ~~~- ~~fte ikke VIdenskabsmaelignds~ler ikkemod at finde paringnye teoner og de er ofte intolerante over for dem andre udtaelign-keru I stedet sigter normalvidenskabelig forskning mod at samordne~Jaelignllm~n~Jog~o~er~ s0D-I_~~~~~et~Ieredebyder paring

Dette er mAske mangler De omraringder normaiVldeiiSIaringben undersoslashshyger ~r naturligvis uhyre smaring det forehavende vi nu diskuterer hardrastisk nedsat pe~pektiv Men det viser sig at ~~ begraeligns~gerderJdsprD~IE(_iUidentiletprlQigtl1~ er_l)fgOslashreJldIl~r ~idenska- tbens udVlklmg Ved at koncentrere opmaeligrksomheden mod enliile~ f

klasse af temmelig sp~ielle problemer tvinger paradigmef10rskerne tii l I~ udf~rske en e na uren s etaljeret og y t ende som det~Ie~ ville vaeligre utaelignkeligt Og normalvidenskaben har en indbygget me-kanisme der garanterer-at baringndene paring forskningen slaeligkkes saring snart det paradigme de hidroslashrer fra ikke laeligngere fungerer effekti~ Paring dettidspunkt begynder videnskabsmaelignd at opfoslashre sig anderledes og deres

~fo~kningsproblemer aeligndrer karakter Men i den mell~liggendepenode hvor paradigmet har medgang vil fagfolkene have loslashst proshyb~emer som de wppe kunne have forestillet sig og som de aldrig

vl1le have paringtaget SIg uden engagement i paradigmet Og i det mindsteen del af dette resultat viser sig altid at vaeligre varigt

Lad ~ig nu forsoslashge at klassificere og illustrere de problemersomnormalvJdenskaben h9vedsageligbestaringr af for klarere at belyse hvadder menes med normal eller paradigme-ledet forskning For nemheds~kYld ~skyder jeg den teoretiske irksomhed og begynder med datashyI~dsam~mg ~vs med ~uforsOslash~LQtiampttaampel~L_der beskrives i de tekshyDlSke tidsskrifter hvorigennem videnskabsmaelignd fortaeligller deres kolle-

bull

58

Hvilken karakter har da den mere professionelle og specielle forskningsom muliggOslashres ved en gruppes accept af et enkelt paradigme Hvilkeyderligere problemer overlades det til den samlede gruppe at loslashse hvisparadigmet giver ~n fremstilling af et arbejde der er udfoslashrt en gangfor alle Disse spOslashrgsmaringl synes endnu mere paringtraeligngende hvis vi nulaeliggger maeligrke til at de udtryk der er anvendt indtil nu kan vaeligre ~

vildledende i 6n henseende ar~~~e~~_ i almindelis brug en~~1ILJIQ~_~U~U~r _moslash~i~~_~g den side dets etydning ar gjortdet~mig iIrmngel af et bedre at bruge ordet paradigmeMen det vil snart blive klart at den betydning af model og moslashn-ster der tillader dette ikke er den helt almindelige til definition afmiddotparadigme I grammatikken for eksempel er amo amas amat etparadigme fordi det udviser det moslashnster der skal bruges naringr manbOslashjer mange andre latinske verber f eks laudo laudas laudatVed denne stah~ardanvendelsefuJl~~e ~~~adig~~t~~at Jill~re ro tionenaf eksem ler SQffi alle i prmCIppet kunlieeistattedet~

e-n i e~ vid~n~-~be~ et paradigme sjaeligldent noget der kan reprodu-ceres Derimod er det ligesom enJ~E~I~_~ag~~lse l~v~n~shy

retten genstand for viA~~_~Qo~QJiIg_o_K_S~((lringunder_~ye_ ellerkljlre~MWt~lser- For at forstaring dette maring vi vaeligre klar over hvor overordentlig begraelignshyset i baringde omfang og noslashjagtighed et paradigme er nAr det foslashrstegang fremkommer Paradi mer o naringr deres status fordi de har mereheld end deres konku r til at l se no nt e r som fBshyfolkene nu betra er som aringtraelign At have mere held er-imidler-ti ver en at have fuldstaeligndigt held med et enkelt problem ellerbemaeligrkelsesvaeligrdigt held med et stort antal Hvad enten det drejersig om Aristoteles analyse af bevaeliggelse Ptolemaeligus beregning af plashyneters stilling Lavoisiers anvendelse af vaeliggten eller Maxwells matematiscring af det elektromagnetiske felt erIet paradigmes succet tilat begynde med foslashrst og fremmest et loslashfte omsucces som man kanopdage i enkelte spredte og endnu ufuldstaeligndige eksempler Norm_fll~

videnskaben bestaringr i at virkeliggoslashre dette lOslashfte hvilket opnarings ved at~ - =-

III Normalvidenskabens natur

ger om resultaterne af deres loslashbende forskning Hvilke_ sider af naturen J

~giver forskere i almindeligbed rapporter om Hvad bestemmer deresi )Ilvalg Og i betragtning af at der garingr megen tid udstyr og penge j

til de fleste vi~~nskabelige iagttagelser hvad giver da videnskabsman-I den motivet tillt forfoslashlge dette valg til enden

~erefte~ min mening kun tre braeligndpunkter for videnskabens~ bebandlin af __ er og de er bverken altid eller varigt adshy

skilte Det rste r den klasse af kendsgelllinger spmpar_bullIigm~~r ( vist er saeligr I ysende for tingenes natur Ved at anvende dem til at

loslashse probiemer har para 19met gjort det vaeligrd at fastlaeliggge dem baringdemed stoslashrrLnoslashjagtigb~jLogLfl~reforskellige situationer Paring forskelshylige tidspunkter har disse betydningsfulde fastlaeligggelser af kendsgershyninger omfattet i astronomi - stjernernes stilling og stoslashrrelse planeshyters og dobbeltstjerners formoslashrkelsesvariabel i fysikken - materialersvaeliggtfylde ng sammentrykkelighed boslashlgelaeligngder Og spektrallinier elekshytriske ledningsevner og kontaktspaeligndinger og i kemien - vaeliggtlorholdved sammensaeligtninger og forbindelser kogepunkter og oploslashsningerssurhedsgrad struktur og optiske egenskaber Forsoslashg paring at fproslashge noslashjshyagjgheden og omfanget af vor viden om sManne kendsgerninger opshytager en bydclig deId -Uttei-ture--om den -eksperiIDenietiogmiddot iagtshytagende videnskab Indviklet speeialudstyr er igen og igen blevet udshytaelignkt til saringdanne formaringl og opfindelsen konstruktionen og udnytshytelsen af dette -udstyr har kraeligvet foslashrsteklasses talent megen tid og bemiddottragtelig finansiel stoslashtte Synchrotroner og radiotelcskoper er blot denyeste eksempler paring hvor langt forskere vil garing hvis et paradigme forshysikrer dem om at de kendsgerninger de soslashger er vigtige Fra TychoBrahe til E O Lawrence har visse videnskabsmaelignd vundet stort ryikke paring grund af deres opdagelsers nyhed men paring gnJIldaf nOslash_agtigheden paringlicleligh(IQLJk1ampeYjd~n_af_de metodeltde udvikshylede-lil at_SiyeYLb~steIJllllCJs~r af tidIigere_kendtearteLaf kends shygerninger

2 En ltsectde2lmindelig men mindre gruppe undersoslashgelser af kendsshygerninger ejer sig om de kendsgernin~ so - skOslashnt de ofte eruden megen selvstaeligndig interesse - k3mJnlignes direkte medforudsigelser ud fra paradigme-teorien~Som vi snart skal se naringr jegvender mig fra de eksperimentelle til de teoretiske problemer i norshymalvidenskaben er der sjaeligldent mange omraringder hvor ~n teori kans~~~igle~_dte~~~~naturen isaeligr hvis den er overvejende mateshymatisk udformet Selv nu er kun tre af den slags omrMer tilgaeligngeligefor Einsteins generelle relativitetsteori tB Desuclen kraeligves der selv paring

60

de omraringder hvor anvendelse er mulig ofte te2~~~~_e oB_t~~~JJ1-_

mentelle~J~fDl~lsect~r som alvorligt begraelignser_ dm__ overensstemmelseman kan forvente Det er en stadig udfordring til eksperimentatorensog iagttagerens snilde og fantasi at forbedre denne overensstemmelseeller at finde nye omraringder hvor der overhovedet kan paringvises over~

ensstemmelse Specielle kikkerter til at bevise den kopernikanske forshyudsigelse af aringrlig parallakse Atwoods maskine som foslashrst blev opfunshydet naeligsten et aringrhundrede efter Principtat1Fat give det foslashrste utvetyshydige bevis for Newtons anden lov Foucaults apparat til at vise at ly_sets hastighed er stoslashrre i luft end i vand eller den gigantiske seintilshylationstaeligl1er som var udtaelignkt til at bevise neutrinoens eksistens _disse eksempler paring specialapparatur og mange lignende illustrerer denumaringd~Jig~__ anstrengelse og opfidsomhed der har vaeligr_~p~kraeligvet for

1 at bring~ nat~r t8 tco~i __i st~dig stoslashrre overensstemmelse LU Dette fAil forsoslashg paring at bevise overensstemmeiseer--en-anrlen--folm for normalt11VU forsOslashgsarbejde og det er endnu tydeligere afuIIgigt f_---Q~_di_flIle f end del foslashrste P-adigmets e~isecttn-_-giyr _~~_pro1gtl-m_ der _skal~l S~_oi_R~aelig~iwe-teorien -- er ofte direkte indblandet i konstruktionen af det appa~~j~--~so~-- ~-~l ~~ roblemet Uden Prlncip(lville maringlinge~ (I med Atwood maskinen f eks ikke have haft nogen som helst me-- -ning

~rma1videnskabens data-indsamlende arbejde udtoslashmrnes efter minmeniog med eJleuro~i~ags forsoslashg og iagttagelser Den bestaringr af emshypirisk arbedej som udfoslashres for at artikulere aradi e-teorien ved atoploslashse nOgle a aenstilbageblevne tvetydigheder og ved at muliggoslashre~oslashsningen af prOblemer som den tidligere kun havde peget paring Denneklasse viser sig at vaeligre den vigtigste af alle og den maring inddeles i over~

ensstemmeise med beskrivelsen af den I de mere matematiske videnshyskaber skal nogle af de forsoslashg som er beregnet paring artikulatioD fastshylaeliggge fysiske konstanter Newtons arbejde angav for eksempel at kratshyten-mellem to masseenheder over en afstandsenhed ville vaeligre densamme for alle former for stoffer alle steder i universet Men hans egneproblemer kunne loslashses uden saring meget som at beregne stoslashrrelsen afdenne tiltraeligkning den almene tyngdekonstant og i hundrede aringr efterPrincipias fremkomst udtaelignkte ingen anden et apparatur som kunnebestemme deo og Cavendishs beroslashmte bestemmelse i 1790erne varikke den sidste paring grund af dens centrale placering i fysikken har forshybedrede vaeligrdier af tyogdekonstanlen lige siden igen og igen vaeligretgenstand for en raeligkke fremtraeligdende eksperimentatorers anstrengeIshyser41 Andre eksempler paring samme form for loslashbende arbejde ville vaeligre

61

f ltestemmeiser af den astronoPliske enhed~~koe~( ficicnt den clektroniske elementadadD1nmiddot g 0 sv Ud_~~ e _p~r~_~_gm_e- ~i-i_a-_fastlaeliggg~_EE~e~et ltll ti- a~gar~ter~~~~~s~~ __~f_en

variJoslashsning vme ~un faring af disse omstaeligJldeUg~_besect-r~~l~er vaeligre be- _Jlet udtat~t (lg _iQ(bJville_~~r~fl1e~et udf~rt

Bestraeligbelser for at artikulere et paradigme er imidlertid ikke be~

graelignset til fomlaeligggelsen af universelle k()Qstanter De kan for eksemshypel ogsaring stile efter _~vantittiv~ love Boyles lov der saeligtter gastryki forhold til rumfang Coulombs lov om elektrisk tiltraeligkning ogJoules fonnel der skaber en saDloslashenhaeligng mellem frembragt varmeog elektriampk modstand og stroslashm~yrke hoslashrer lille til i denne kategoriMlske er det ikke kJ art at et paradiee~e- en forudsaeligtning for 0P __dagelsen af saringdanne love Man hoslashrer ofte at de bliver fundet iiifriill1 unae~soslashger maringlinge der er foretaget for deres egen skyld oguden indblanding af teorier Historien stoslashtter imidlertid ikke en saringoverdrevent baconisk metode Boyles forsoslashg var utaelignkelige (og hvisde var blevet taelignkt vilJe de bave faringet en anden fortolkning eller sletingen) fOslashr maa havde indset at luften var et elastisk fluidum derkunne behandles med alle hydrostatikkens udarbejdede begreberuCoulombs su~~ var afhaeligngig af at han konstruerede et specialappashyratUr til at maringle kraften mellem punktspaeligndinger (De der tidligercrbavde maringlt elektriske kraeligfter ved at bruge almindelige skaringlvaeliggte osvhavde overhovedet ikke fundet modsigelsesfrie eller cJlkle regelmaeligssigshyheder) Men denne kODStruktion afhang igen af at man foslashrst havdeerltendt al enhver partikel i en elektrisk stroslashm pviIker enhver andenOicr en afstand Det var kraften mellem saringdatme partikler Coulombvar paring udkig efter - den eneste kraft der sikkert kunne antages atvaeligre en simpel funktion af afstandenu Man kunne ogsaring bruge Joulesforsoslash g til at lelyse-gt hvorledes kvantitative love vokser frem ved praeligshycision af paradigmer Faktisk er forholdet mellem det kvalitative a-

i e o - den kvantitative av saring alment og saring naeligrt at man SIden

~GalileI ofte korrekt har kunnet gaeligtte sig frem til s anne ove velhjaeliglp af et Pliladigll1e aringrevis foslashr man kunne kODStruere apparaturtil at fastlaeliggge dem eKsperimentelt3

Endelig er der en tredje slags forsoslashg der tilSIgter at a~JlJ~r~ etJlIadi~ I hOslashjere grad end de andre kan den ~s~__K~lse ogden er isaeligr fremherskende i de perioder og i de ~kalLer~~~~

_uhandler Qsj~uUfkyantitative_sideraf naturens regelshymressighed Et paradigme somudormes for en klasse af faelignomeshyner-har ofte en ~~~li~edparing andre beslaeliggtede klasser FQr-

62

ll

t

I

l

lI

~ er saring noslashdvendige fOr at kunne vaeliglge mellem de alternativemaringder at ~nyeJlde_ p~~digmet pLdetl~_~~r~sse~~defa~~~fshyteoriens paradigmatiske anvendelser Var for eksempel opvarmning Ogafkoslashling ved blandinger og tillOtandsfora[ldring Men varme kunne frishygoslashres eller optages paring mange andre mllder - f ek5 ved kemisk forshybindelse ved gnidning og ved sammenpresIling eller absorbering af enluftart - og teorien kunne anVendes pli man2e mllder Over for hvert afdisse andre fienomener Hvis det lufttoDlme rum for eksempel havdeen varme-kapacitet saring kUnne opvarmning ved sammenpresning f()roklares som resultatet af at blande luft med tomrum Eller det kunneskyldes en aeligndring specielt i gasarters varmefylde naringr trykket aeligndresOg der var ogsaring mange andre forklaringer Talrige forsoslashg blev udfoslashrtfor at udarbejde disse forskellige muligheder og for at skelne mellemdem alle disse forsoslashg havde oprindeligt varlJlestofteorieD so~ parashydigme og alle udnyttede de den til at skabe forsoslashg og fortolke reshysultater Saring snart faelignomenet med opvarmning ved sammenpresningvar blevet fastslaringet var alle foslashlgende forsoslashg pli olIlfaringdet paradigmeshyafhaeligngige paring denne maringde Naringr faelignomenet er givet hvorledes kunne

bull mart saring ellers have valgt ct forsoslashg til at belyse dettoA Lad os nu vende os til normalvidenskabens teoretiske problemer

som falder i naeligsten de samme klasser som problemerne med forsoslashgog iagttagelser En del - ()m ertd kun en lille - af det normale teoretiske arbejde bestaringr ganske enkelt i at ~rudsige faktiske oplysninshyBer af selvstaeligndig vaelig~ Udfaeligrdigelsen af astronomiske efemerider beshyregningen af linse-egenskaber og fremstillingen af radio--forplantningsshykurver er eksempler paring den slags problemer Men videnskabsmaeligndbetragter det i almindelighed som slavearbejde der kan henvises tilingenioslashrer eller teknikere Der kommer aldrig ret mange af demfrem i betydelige videnskabelige tidsskrifter Men disse tidsskrifter inshydeholder derimod en masse teoretiske diskUSSioner om Ilroblemer somfor ikke-videnskabsmanden maring forekomme naeligsten identiske et dreshyjer sig o~ de maninulatjoQr Pl~ teori~n som oreJagq ikkearingfde f()D1cl~JE~ser51e gIver som resultat l sIg selv er vaeligrdifulde men~e1~te kan_konfronteres med IOrsoslash t5e har til formaringl at vise -en ny uven else or aradi et eller Ilt foroslash nOslash a entidligere anYen e se

Noslashdvefldigbed~ af den slags arbejde opstAr ved de umaringdelige vanshy~~lig~eder man ofte moslashder ved udf()rmninj~ af forbindelser meueDltJl teori ~~~sis Disse vanskeligheder kan kort belyses ved en un-shydersOslashgelse af dynamikkens historie efter Newton De videnskabsmaelignd

63

denskabelig litteratur Der er usaeligdvanlige problemer og det kan megetvel vaeligre deres loslashsning der goslashr hele den videnskabelige beskaeligftigelsesaring specielt vaeligrdifuld Men de usaeligdvanlige problemer finder man ikkeuden vldere De fremkommer kun under saeligrlige omstaeligndi beder som~ere es af den normale forsknings fremadskn en Det er derfor uundshygaringeligt ai det overvaeligldende flertal at de problemer som selv de alshy~erbedste forskere er optaget af i almindelighed falder i en af deSkitserede kategorier Under paradigrn~_~ der jJdi3 axb~ices paring anshyden lIlaringde og falder man Ira par3dtgmet er aet ensbetYdende med atojjhoslashre meltf ar udoslashve den -VIdenskab dette afgraelignser Vi vil snart opshydage at saringdanne frafald faktisk forekommer De danner kernen i vishyltlemkalelise revolutioner Men foslashr vi begynder at studere saringd~e reshyvolutioner behoslashver vi et bedre overblik over de nonnaJvidenskabeligebesrraeligbelser der forbereder vejen

tive videnskaber tager nogle af problemerne simpelthen sigte paring afklashyrin~~-ne~~~r~ule~amperFor eksempel viste Principia sig ikke alshytid lige let at anvende delvis fordi den bevarede noget af den kluntetshyhed som er uuoQgaringelig i et foslashrste forsoslashg og delvis fordi saring meget af

-dens mening laring Underforstaringet i dens anvendelser Under alle omstaelign-digheder syntes en gruppe kontinentale fremgangsmaringder som tilsynelamiddotdende var uden forbindelse med den at vaeligre langt mere effektive tilmange terrest~ke anvendelser Mange af Europas mest fremragendematematiske fysikere fra Euler og Lagrange i det attende aringrhundredetil Hamilton Jacobi og Hertz i det nittende forsoslashgte derfor gentagnegange at omformulere den mekaniske teori til en tilsvarende men logiskog aeligstetisk mere tilfredsstiUende form -De oslashnskede med andre ordat vise-priCipfas og den kontiDentale mekaniks udtalte saringvel som unshyderforstaringede laeligre paring en logisk mere sammenhaeligngende maringde som paringen gang ville vaeligre mere ensartet og mindre tvetydig i sin anvendelseparing mekanikkens nyligt udviklede problemcr27

Lilll~~ omformul~rinj~er forekommet gentagne gange -~le vi_denskabemc men de fleste af dem har frembragt mere betydelige forshyandringer i paradigmet end de naeligvnte omformuleringer af PTincipiaSaringdanne Nra~dr~~rfoslashlge~f_det_empiris~~_~~iQ~-Jy~_~igt~_tidli-~_er_b~krevets()m 11lIali1lll~artillt1IIering Faktisk var det vilkaringrmiddot

ligt at klassificer- den slags arbejde som empirisk Problemerne medparadigme-artikQl~rtn-K er mere end Dogen anden form for ~ormalshyforskning paring_~JJ_g~g~eoretiske og C~--E~lJP~~~l1eide tidligere givneeksempler gaeliglder ogsaring her Foslashr Coulomb kunne konstruere sit udshystyr og foretage maringlinger med det maringtte han anvende elektricitetsteoshyrien for at afgoslashre hvorledes udstyret skulle bygges Resultatet af hansmaringlinger var en forbedring af denne teori Eller et andet eksempel deder udtaelignkte forsoslashgene som skulle skelne mellem de forskellige teoshyrier om opvarmning ved sammenpresning var i almindelighed del samshyme mennesker) som havde opstillet de sammenlignede fremstillingerQ~_~N~_d~ __~~d~_ ~~4 ~enq~g~rninger og med teorier og deres arshybejde resultjOrjOlteikke blot i nye opl~nnge~~ et noslashjagtigerepashyradigm~~9m de naringede frem til ved at fjerne de tvetydigheder deresoprindelige udgangspunkt havde I mange videnskaber har hovedshyparten af det almindelige arbejde denne karakter

Jeg tror at disse tre klasser af problemer - bestemmels~__OlLvigtige_ TI bull nsfl~rninger afpasning af kends eminger og teori og teori-artiku-7 ~ - _ o lering udtoslashmmer den nonnalvidenskabelige htteratur s ve eD em-

ririske som den teoretiske Selvfoslashlgelig udtoslashmmer de ikke helt al vimiddot I66

l~Il

3 67

lI

IV Normalvidenskab loslashser garingder

Maringske er det mest slaringende trnk ved de normalvidenskabelige probleshymer VI netop har moslashdt at 4eJ ~Ii_ tinge_gad sigter Wat Jrem-_

brjgg~_tQQ9ame_nt~ltt nyJ1eder 1legreb~U~sige _en~r erfaringsmaeligssige ) l

Sommetider kender man hele resultatet aring forharingnd undta n ls cel e er ve b l ellen C og i almin-delighed er spiUerum~i~un lidt stoslashrre Coulombs mMingcr behoslashe rvede maringske ikke at have passet ind i en pmvendt kvadrat-lov de men- lnesker som arbejdede med opvarmning ved sammenpresning var ofteforberedt paring mange forskellige resultater Men selv i saringdanne tilfaeligldeer omfanget af forventede og denned forstaringelige resultater altid ringei sammenligning med del] maeligngde man kan forestille sig Og det pro-jekt hvis resultat ikke falder inden for dette snaeligvre omraringde er i alshymindelighed blot en forskningsfiasko som ikke drager naturen i tvivlmen forskeren

I det attende aringrhundrede ofrede man for eksempel ikke megen op~

maeligrksomhed paring forsoslashgene med at maringle~med indshyretningerso~De kunne ikke bruges til at udtI11ce detparadigme de var udledt af fQfdi de hverken iZaV sannnenh~epde

eller enkle resultater Derfor forblev de rene kendsgerninger som ikke ~k-~gikke kunne have forbindelse~den fremadskridende ud- tiforskning af elektriciteten Foslashrst bagefter kan vi ud fra et senere pashyradigme se hvilke egenskaber de afsloslashrer ~ed de elektriske faelignomenerCoulomb og hans samtidige vaJ selvfoslashlgelig ogsaring i besiddelse af dettesenere paradigme eller et der gav de samme forventninger naringr det anshyvendtes paring tiltraeligkningens problem Derfor kunne Coulomb skabe etapparatur som gav resultatersl~k~~~2Ttaring~ 2r~Luft~~er~=--_ Men derfor overraskede (lette resultat heller ikke nogen og

_ e or havde mange af Coulombs samtidige vaeligret i stand til at forud-

I sige de SeJy det prolekt der vil give paradigmet udtryk sigter ikkLmod den ~ede nyhed

1middotMen hvis nonnalvidenskabeDs maringl ikke er fundamentale nyheder -Ihvis fiasko med det forventede resultat i almindelighed er fiasko forforskeren hvorfor bliver disse problemer da overhovedet behandlet

68 1tl ~ ~~~ IJW--f-ramp-IHv7 ~

En del af svaret er allerede givet Den normale forsknings resultat~I_

eJ i d~Lr~l1c1t~~~_l~y~j~S f~X_ vi~~nSkabsmaelignd fordi de oslashger paI~shydigmets anvendelsesomrAde _ogprre~i~01 Men det svar kan ikKe forlda-

-redeomiddotentuSi~m~ -Og hengivenhed som videnskabsmaelignd vier de normiddotmale forskningsproblemer Ingen vier aringr til for eksempel udviklingenaf et bedre spektrometer eller til en bedre loslashsning paring problemet medsvingende strenge blot paring grund af betydningen af den viden der vilblive indhoslashstet De data man kan faring ved at udregne efemerider ellerved flere maringlinger med ct eDisterende instrument er ofte lige saringbetydningsfulde men saringdant arbejde vrages hyppigt af forskere fordidet i saring hOslashj grad er gentagelser af allerede proslashvede fremgangsmaringderDenne vragen giver et fingerpeg om det tiltraeligkkende ved det nonnalshyvidenskabelige problem Skoslashnt resultatet kan forudsiges - ofte saring deshytaljeret at det der staringr tilbage at erkende i sig selv er uinteressant- saring er vejen til at naring dette resultat stadig problematisk At loslashse etnormalvidenskabeligt problem er at naring det forventede paring en ny maringd~

og det kraeligver loslashsningen af alle mulige indviklede instrumentellebegrebsmaeligS5ige og matematiske garingder Den heldige beviser at han erekspert i at loslashse garingder og garingdens udfordr~ er en vigtig drivkraft for

ham -tlV1-b~-lS~~~~ r(edJUdtrykkene garingde og at1oslash~-Jd~ibelyser uge af de temaer

som er blevet stadig mere fremtraeligdende paring de forudgaringende sider Garingshyder bruges her i den ganske almindelige betydning af den spedeUeklasse af problemer som kan tjene til at afproslashve soiJdhed eller faeligrshydighed til at finde loslashsninger I et leksikon defineres garingde ofte som etpuslespil eller kryds(Jg-tvaeligrs opgaver og d~t_er_ deJaelig~n-~

skaber m~~em disse og de nonnalvidenskabelige problemer vi nU maringindkredse E~-af deme~ ligebl~vet-naeligvnt Det er ikke noget kriteriumparing en garingdes kvalitet at dens resultat i sig selv er interessant eller vigshytigt Tvaeligrtimod er de virkelig paringtraeligngende problemer - saring som kraelig~f

tens helbredelse eller skabelsen af eo varig fred - ofte slet ikke g 1der foslashrst og fremmest fordi der maringske ikke er nogen loslashsning paring demTaelignk paring det puslespil hvis brikker vaeliglges tilfaeligldigt fra to forskelshylige aeligsker Det problem vil sandsynligvis (omend det ikke er sikkert)trodse selv dep snildeste og det kan derfor ikke bruges som maringl forfaeligrdighed i at finde loslashsninger Det er slet ikke en garingde i almindeligforstand Egenvaeligrdi er ikke et kriterium paring en garingde det er derimod tsikkerhedetifor at der findes en loslashsomg

Vi har imidlerhd allerede set at en af de ting et videnskabeligtsamfund opnaringr med et paradigme er et kriterium 12L udvaIamp~I~Jl__

problemer som man kan regne med har loslashsninger naringr parlldi~~

tl~~)Q~r givet Det er i vidt omfang de eneste Jroblemer dette satlJfund ~il anerke~m videnskabelige eller tilskynde medlemmernenIiiraringrbejde m~ Andre problemer derunder mange som tidlrgere

~ haringvde vaeligret alniiiidelige forkastes som metafysiske som faldenae unshyder en anden disciplin eller simpelthen for problematiske til at spildetid pl For den sags skyld kan et par~~gDleendogIso~enldet vicieshyskabelige samfund fra de socialt vigtige problemer som ikke kan goslashres

-tU oslashder fordi de ikke kan udtrykkes ved hjaeliglp af paradi~ets beshygrebsIruessige og-instrumentelle udstyr Sldanne problemer kan virkefo~virreiide-det -illuStreres tydeligt at- mange traeligk ved det syttendelrbundredei Baconisme og af visse af de moderne samfundsvidenshyskaber En af grundene til at normalvidenskaben synes at udvikle sig

I s~ hurtigt er at dens udoslashvere koncentrerer sig om problemer somf alene deres egen mangel paring snilde kan forhindre dem i at lOslashse

AElig

Men hvis normalvidenskabens problemer er garingder i denne forstandbehoslashver vi ikke laeligngere sposlashrge hvorfor forskere med saringdan liden1kabhengiver sig til at loslashse dem YisJsneen kan tiltraeligkke et menneske Jfmange forskellige gninde Blandt dem er oslashnsket om at vaeligre til gavnspaeligndingen ved at udforske nye omraringder haringbet om at finde orshy

~ den og mod paring at efterproslashve fastslaringet viden Disse og andre motiverer ogsaring med til at bestemme de specielle problemer som senere viloptage vedkommende Ydermere er det velbegrundet at saringdanne motishyver foslashrst tiltraeligkker ham og senere foslashrer ham videre selvom resultatettil tider er fcustration28 Fra tid til anden viller det sig at det videnshyskabelige arbejde som helhed beviser sin nytte aringbner nye omraringderparingshyvjse~ orderi~middot og efterprOslashver traditionelle meningermiddot Ikke desto mindre

middotvilden-enk~liesom-arhejder--meltreriionnalvIdeoskabeligt problemnaeligsten aldrig komme ud for at goslashre nogen af disse ting Naringr hanfoslashrst er i gan er hans motivation en no anden Si ans res han

den overbevisning at hvis han blot er dygtig nok vil han kunne

70

~I

en garanteret loslashsning Der maring ogsaring Vaeligre regler som begraelignserbide arten af acceptable loslashsninger og maringderne at naring dem paring At loslashseet puslespils Oslashde for eksempel er ikke blot raquoat lave et billedee bull Detkunne et barn eller en moderne kunstner goslashre ved at fordele udvalgtebrikker som abstrakte figurer paring en neutral baggrund Maringske ville etsaringdant billede vaeligre langt bedre og i hvert tilfaeliglde mere originalt enddet puslespillet var blevet lavet efter Alligevel ville dette billede ikkevaeligre en loslashsning Dertil kraeligves at alle brikkerne anvendes at deresnoslashgne side vendes nedad og at de uden magt passes sammen indshytil der ikke er nogen huller Dette er nogle af reglerne for at loslashse etpuslespils garingde Man opdager let lignende begraelignsninger i de tillashydelige lOslashSninger at klyds-og-tvaeligrser garingder s6k-problemer osv~vis vi kan acceptere en belyQeligt_ld~~~~_1J~B~_rdet__~el

saringledes at det ind imellem er lig med anerkendt synspunkt eller forshyudfattet mening saring vil de problemei-niankan behandle inden foren given forskningstradition i meget hoslashj grad have disse egenskaberfaeliglles med garingder Den mand der bygger et apparat til bestemmelse afoptiske boslashlgelaeligngdeJ mfl ikke stille sig tilfreds med et udstyr der blotgiver hver enkelt spektrallinje sit specielle tal Han er ikke kun opdashyger eller maringler-aflaeligser Tvaeligrtimod maring han analysere sit apparaturud fra den accepterede optiske teori og dermed vise at de tal hansinstrument giver passer ind i teorien som boslashlgelaeligngder Hvis han ikkekan bevise det paring grund af en eller anden rest af vaghed i teorieneller et uanalyseret led i apparaturet kan hans kolleger meget velslutte at han overhovedet ikke har maringlt noget For eksempel havdede elektronspredningsmaxima som senere blev tydet som indeks forelektronboslashlgelaeligngder tilsyneladende ingen betydning da de foslashrstegang blev opdaget og skildret Foslashr de blev mftlinger pr noget mAnede saeligttes i forhold til en teori som forudsagde stofs boslashlgelignende beshyvaeliggelse Og selv efter at det forhold Var paringpeget maringtte a araturetkonstrueres om saringledes at forsoslashgsresultaterne utvetydigt kunne kogtdineres med teorien8 Foslashr dissLb~fpgelser var opfyldt~ var der ikkeJ~t IlQget~Mlo_

Der var lignende b~Iligmg~LL4~_JMllgelige lOslash5lliQgeI 1fJ~9reti-

~~roblemer Gennem hele det attende aringrhundrede soslashgte videnmiddotskabsmaelignd at udlede maringnens ia tagne bevaeliggelse af Newtons bevaeliggelshyses- og ~gdel0Yaring men det Iyk es l e Som foslashlge heraf foremiddotsognogle af dem at man erstattede oven om omendt proportionalishytet af kvadratet med en lov SOm ved smaring afstande afveg fra denDet ville imidlertid have vaeligret ensbetydende med at forandre para-

7l

il

I

digmet - at definere en ny garingde - men ikke at loslashse den gamle garingdeForskerne bevarede faktisk reglerne lige til en af dem i 1750 opshydagede hvorledes de kunne anvendes med heldall Det eneste altershynativ villc have v~ret en forandring af spillets regler

Studiet af normalvidenskabeIige traditioner afslOslashrer fl~ng~ yd~~ishygere regler og de giver-~meIienvide~ om de opg~v~~middot der stilles forshyskerne af deres paradigmer l hvilke hovedkategorier falder disseregler81 Den tydeligste og sandsynligvis mest bindende har vi eksempshyler paring i de netop fremhaeligVede former for generalisationer Disse erdirekte fOJmuleringef _af videlJskabelige loye og angaringr Vi9~nslqibe1ige

-----h~beC_9E t~orier Saring laelignge de holdes i haeligvd er de med til at__ fMlSaeligtte garingde~eN~Il_~_~~-2~lJ1~Lloslashsninger Por eksempel funshy

gerede Newtons love paring den maringde i det attende og det nittende aringrshyhundred- Saring laelignge de gjorde det var stoffets kvantitet et grundlaeliggshygende ontologrs-k begreb for fysikere og de haeligfter der vnker meIshylem stofmaeligngder var et fremherskende fordCnmgsemne S2 I kemienhavde lovene om konstante og multiple proportioner i1ang tid en ganshyske lignende styrke saringledes angav de problemet om atomvaeliggt beshygraelignsede dc acceptable resultater af kemiske analyser og belaeligrte keshymikerne om hvad atomer og molekyler forbindelser og blandingervar ss Maxwells ligninger og den statistiske termodynamiks love harden samme magfog funktion i dag

Regler som disse er imidlertid hverken de eneste eller blot de mestinteressante historiske studier peger paring Paring et lavere og mere konshykret plan end love og teorier foslashler man lig for eksempel i vid udstraeligkshyning bundet af foretrukne typer apparatur og af tilladelige maringder atanvende dette paring AEligndrede holdllillger til ildens rolle ved kemiskeanalyser var af afgoslashrende betydning for kemiens udvikling i det sytshytende aringrhundredcu I det nittende aringrhundrede moslashdte HelmholtZ hosfysiologer staeligrk modstand mod den ide at fysiske forsoslashg kunDe beshylyse deres omraringdes5 Og den kemiske kromatografis maeligrkelige hishystorie giver igen i vort aringrhundrede en illustration af at det tekniskeudstyr har en vedvarende bindende kraft som i lighed med love ogteorier giver forskerne spillets reglers Naringr vi analyserer opdagelsenaf roslashntgenstraringler vil vi finde grunde til den slags forpligtelser~Videnskaben bar Qgsaringmindresteds- og tidsbegraelignsede men stadig

_ foranderlig __egenskaber Paring et hoslashjere plan er videnskaben nemlig2Qe forpligtet af haJYFietaflsiske deer saringledes som historiske studiersaring ofte afsloslashrer det Efter 1630 og isaeligr efter fremkomsten af Desshycartes umaringdeligt indflydelsesrige videnskabelige skrifter antog de fle-

72

ste fysikere eksempelvis at universet var sammensat af mikroskopishyske partikler og at alle naturfaelignomener kunne forklares ud fra partikshyJernel form stoslashrrelse bevaeliggelse og indbyrdes paringvirkning Den grupshype af forpligtelser viste sig at vaeligre baringde metafysisk og metodologiskI metafysiSk henseende fik videnskabsmaeligndene at vide hvilke elemeo-

lA ~~universet indeholdt og hvilke det ikke indeholdt der eksistereder~ stof med form og bevaeliggelse I metodologisk henseende fik de aringt

vide hvorledes fundamentale love og forklaringer skulle vaeligre Loveskulle noslashje beskrive~ bevaeliggelse og indbyrdes paringvirkning ogforklaringer skulle reducere et byilkel som helst njturfaelignomen til parshytiklers bevaeliggelse efter disse 10veEndnu vigtigere var det at partikel-

bull opfattelsen af universet gav forskerne inspiration til mange af deresfonkniogsopgaver En kemiker som BoyJe der gik ind for den ny fishylosofi lagde for eksempel isaeligr maeligrke til reaktioner der kunne betragshytes som omdannelser Disse viste tydeligere end noget andet den omshyordning af partiklerne der maring ligge til grund for al kemisk foranshydring87 Lignende virkninger af partikel-laeligren kan iagttages ved stushydiet af mekanik optik og varme

Endelig er det en forLdsaeligtning for at yaeligre _yi4~osk~~smand atman lcgR~erer endnu en gruppe forpligtelser paring et endnu boslashjere Di~ eau Videnskabsmanden maring for eksempel vaeligre beskaeligftiget med at for- - l

stimiddot verden og dens orden med stadig stoslashrre noslashjagtighed og pl nye ~omrMer Denne forpligtelse ml igcn Hl ham til enten direkte eller 4 I

gennem kolleger at studere en eller anden side af naturen med stor middotmiddotteempirisk noslashjagtighed Og hvis denne undersoslashgelse afsloslashrer omraringder medtilsyneladende uorden saring vil det tilskynde ~am til at forfine iagtt~

gelsesmelodeme og til yderligere at gennemarbejde sine teorier Der erutvivlsomt endnu flere regler af samme sbgs som har haft gyldighedfor videnskabsmaelignd til alle tider

i _ __ Ds- bill~ge sllJllIIlenligning af nQrmalvidenskab og-rider udsprin- (L gel saeligr af lct der indes dette staeligr net af be ebsmaeligssi e teore-

lZ- tiS e lDstIlDt~-t~lle o metodol i eiser pisse giver specia-

listen mden for et udarbejdet fagomraringde de regler der fortaeligller ham hvad verdell og hans videnskab er og derfor kan han roligt koncenshy

trere sig om de specielle problemer som disse regler og den eksisteshyrende viden angiver ham Personligt anspores han saring af at skullefinde en loslashsning paring den endnu uloslashste garingde I disse og andre henseshyeDder belyser en diskUSSQ1LafRdeL9BJ~Bler udoslashvelsen af nOl~DaIYi~_

denskab Men paring en anden maringde kan denne belysnIng vaeligte middotmeget~dledende Skoslashnt der tydeligvis er regler som alle udoslashverne af en

73

videnskabelig disciplin overholder paring et givet tidspunkt behoslashver disseregler ikke i sig selv indeholde alt det der er faeliglles for disse specialishysters arbejde Normalvidenskabener i hoslashj grad no et fastla menden behoslashver illiaimiddotvaeligrbull j il ast agt ved hjaeligl f_regler Deter grunden til i Jeg - eue essay indfoslashrte-fiiies parashydigmer i stedet for faeliglles regler antagelser og synspunkter som kildetil sammenhaeligngen i normalvidenskabelige traditioner Je~ vil mene atler hidroslashrer fra paradier mens paradigmer kan lede foknirigen

I ~m dimangler regler -

74

j

V Paradigmernes prioritel

Hvis vi vil finde ud af forholdet mellem regler paradigmer og norshymalvidenskab maring vi foslashrst laeliggge maeligrke til hvorledes historikeren iso-shylerer de specielle former for forpligtelse som netop er blevet beskreshyvet som anerkendte regler Noslashje historisk undersoslashgelse af et givet fagshyomraringde paring et bestemt middotmiddottidspunkt afsloslashrer en gruppe af tilbagevendendeog til dels staringende eksempler paring forskellige teorier i deres begrebsmaeligsmiddotsige iagttagelsesmaeligssige og instrumentelle anvendelse Det er det vishydenskabelige samfunds paradigmer som kommer frem i dets laeligreboslashgerforelaeligsninger og laboratorie-oslashvelser Medlemmerne af det tilsvarendesamfund laeligrer deres fag ved at studere og anvende disse paradigmerDerudover vil historikeren selvfoslashlgelig opdage et dunkelt omraringde medresultater hvis status stadig er tvivlsom men kernen af loslashste problemerog metoder vil almindeligvis vaeligre klar Trods tvetydigheder nu og da

I kan et udviklet videnskabeligt samfunds paradigmer temmelig let fast-_slarings

----rat1aeligggelsen af faeliglles paradigmer er imidlertid ikke det samme somfastlaeligggelsen af faeliglles regler Dertil kraeligves et yderligere skridt af ennoget anden -art Naringr historikeren tager det maring han sammeD1igne detvidenskabelige samfunds paradigmer indbyrdes og med dets loslashbendeforskningsrapporter Hans hensigt med dette er at finde ud af hvilkeexplicit eller implicit selvstaeligndige dele medlemmerne af dette samfundkan have abstraheret fra deres mere almene paradigmer og anvendtsom regler i deres fors1rning Enhver der har forsoslashgt at beskrive elleran~dviklingen af en bestemt videnskabelig tradition maring noslashd~vendigvis have ledt efter saringdanne anerkendte principper og regler Ogsom det forudgaringende kapitel viser er det naeligsten sikkert at han i detmindste en gang imellem maring have haft heldet med sig Men hvis hanserfaringer overhovedet ligner mine vil soslashgen efter regler forekommeham baringde vanskeligere og mindre tilfredsstillende end soslashgen efter pashyradigmer Ikke alle generalisationer der bruges til at beskrive det vishydenskabelige samfunds faeliglles ideer giver problemer Nogle vil imidlershytid forekomme lidt for dristige og det gaeliglder ogsaring nogle af de anshyfoslashrte- eksempler De ville naeligsten med sikkerhed vaeligre blevet forkastet

75

af vi~~e medlemmer af den studerede gruppe naringr de blev udtrykt paringnetop denne eller en anden maringde Hvis forskningstraditionen samshymenhaeligng ikke desto mindre skal forstarings ved hjaeliglp af regler behoslashshyves der en ~js spC(ifikation af faeliglles grundlag paring det tilsvarende omshyr~de Resultatet er at soslashgen ener en gruppe af regler som kan udshygoslashre en bestemt normalvidenskabelig tradition bliver en kilde til stadigog dyb frustration

Vedkender man sig imidlertid denne frustration er det muligt atdiagnosticere dens oprindelse Videnskabsmaelignd kan vaeligre enige om aten Newton en Lavoisier en Maxwell eller en Einstein har givet tilshysyneladende varige loslashsninger paring en raeligkke fremtraeligdende problemer ogalligevel kan de - sommetider uden at vaeligre klar over det - vaeligreuenige om de enkelte abstrakte egenskaber der goslashr disse loslashsninger

varige ~Jt~med andre ord vaeligre enige om identifikationen__Let fparadigme uden at vaeligre enige om - ja endog uden at forsoslashge at Igive ~uldstaeligndig fortol0ing elter begrundelse 3f ~para- (digme kan goat fede forSkningen selvom man maJ1 ler en standardshyorto mg eller selvom man e er en~e om hvorledes det Ledushy

ceres til Man kan delvis fastlaeliggge normalvidenskaben ved denrekte un else af paradigmer en metode som ofte stoslashttes ved

en formuleri1g af regler og antagelser men som ikke afhaelignger derafJa eksistensen af et paradigme behoslashver ikke engang betyde at dereksisterer en fuldstaeligndig klasse af reglers8

Den foslashrste foslashlge af denne fremstilling er at den rejser problemerHvad begraelignser forskeren til en bestemt normaJvidelUkabelig tradishytion naringr der mangler en gruppe autoritative regler Hvad kan udtrykshyket direkte undersoslashgelse af paradigmer betyde Ludwig Wittgenst~

udviklede delvise svar paring saringdanne sposlashrgsmaringl - omend i en ganske anshyden sammenhaeligng Da denne sammenhaeligng baringde er enklere og bedrekendt vil det vaeligre nyttigt foslashrst at se paring hans udformning af argushymentet Hvad skal vi vide for at kllOne anvende ord som stol eller~i~ eI~r ~sll~ Uf~Yilli_Qampidi~_~-v-t~e di~~L~~i~Witt-genstein81J -

nette sposlashrgsmaringl er meget gammelt og er i almindelighed blevetbesvaret ved at sige at vi bevidst eller intuitivt maring vide hvad enstol eller et blad eller et spil er Dvs vi maring forstaring en eller andenklasse af egenskaber som alle spil og kun spil har faeliglles Wittgenstein

~kom imidlertid til det resultat at i betragtning af den maringde vibruger sproget paring og den verden vi anvender det paring behoslashver derikke vaeligre en saringdan klasse af egenskaber Selvom vi ofte laeligrer hvor-

I76

Q

ledes vi skal bruge de relevante ord ved at diskutere nogle af de egen- )skaber som er faeliglles for en raeligkke spil eller stole eller blade saring erder dog ingen gruppe af egenskaber som paring en gang er anvendeligeparing alle medlemmer af klassen og paring dem alene Lstedet anvender viordet raquospile naringr vi stilles over for en hidtil ubemaeligrket aktivitet fordid~ vi ser har en naeligr lOfamilieiigliedc med en raeligkke af de aktivi~r

vi tidligere bar laeligrt at kalde ved dette navn Kort sagt er spil Olls~og blade for Wittgenstein naturlige ~~ier som hver ud Oslashres af etDe over appen e li edeL paring kryds og tvaeligrs Eksistensen af sa-~ Oil 1l f ~ wt dan et netvaeligrlC giver en tilstraeligj igpfklaring F~v held til at iden-tificere den tilsvarende ting eller aktivitet Kun hvis de familier vi )navngiver overlappede og gradvist gled over i hinanden - dvs kunhvis der ikke var naturlige familier - ville vor sueces med at identishyfieere og navngive vaeligre bevis for en klasse af faeliglles egenskaber svashyrende til hvert af de klassenavne vi anvender

r

Noget af det samme kan meget vel gaeliglde for de mangfoldige forskningsproblemer og -metoder som opstaringr inden for en enkelt norshymalvidenskabelig tradition pet fldles for disse er ikke at de tilfregsshy~~~e eksplicitte og ~uldt erkendelige regler og antagelser ~2m_

Igiver traditionen dens karakter og dens greb om den videnskabeli~

~aQK~ I stedet kan de vaeligre forbundet ved lighed og ved at vaeligre byg-~ ----0-------

get over en eUer anden del af hele den videnskab som det pagaeligl-dende samfund allerede regner blandt sine fastslaringede resultater Forshyskere arbejder ud fra modeUer som de har tilegnet sig ved uddannelse-- -og vedmiddot senere studier af litteraturen - ofte uden helt at kende elleruden at behoslashve at kende de egenskaber som har givet disse modelleren position som samfundets paradigmer Og fordi de goslashr det behoslashverde ikke nogen fuldstaeligndig klasse af regler Sammenhaeligngen i den forskshyningstradition de tager del i behoslashver ikke engang forudsaeligtte eksistenshysen af en bagvedliggende gruppe af regler og antagelser som ydershyligere historisk eller filosofisk forskning kunne klarlaeliggge At videnshyskabsmaelignd i almindelighed ikke diskuterer hvad der goslashr et bestemtproblem eller en bestemt loslashsning berettiget frister os til at antageat de i det mindste intuitivt kender svaret Men maringske antyder detblot at hverken sposlashrgsmaringlet eller svaret foslashles relevant for deres forskshyning Maringske garingr paradigmer forud for og er mere bindende og fuldshystaeligndige end noget saeligt al forskningsregIer middotsom utvetydigt kunne abshystraheres fra dem

Denne pointe har indtil nu vaeligret rent teoretisk paraw[er kunnelede norrnalvidenskaben uden indgriben af regler s~ kunne opdages

77

Lad mig nu prOslashve at foroslashge baringde dens Idarhed og dens betydningved at pege paring nogle af de grunde der er til at tro at paradigmerfaktisk virker p~ denne m~de Den foslashrte som allerede er blevet dismiddotkuteret temmelig ~get er den store vanskelighed ved at finde dertgler som har ledet bestemte nonnalvidenskabelige traditioner Denne vanskelighed er naeligsten den samme SOm den filosoffen moslashder naringrhan proslashver at fortaeliglle hvad alle spil har tilfaeliglles Den anden grund

som den foslashrste i virkeligheden foslashlger af har sin rod i den videnmiddotskabelige uddannelses karakter Det skulle allerede vaeligre klart at vi- tdenskabsmaelignd ikke laeligrer begreber love og teorier rent abstrakt og

~ret Tvaeligrtimod moslashder de fra begyndelsen disse intellektuelle redshyskaber i en sammenhaeligng som historisk og paeligdagogisk er primaeligrog som laeliggger dem for dagen naringr og fordi de anvendes Jn ny teori opkastes altid samtidig med at den anvendes Earing en konkret gnIPP~~faelignomener uden dem ville den ikke engang vaeligre muliimr

teonen er blevet accepteret ledsager disse eUer andre anvendelser teomiddotrien ind i laeligreboslashgerne hVOrfra den fremtidige udoslashver vil laeligre sit fagDe er der ikke blot som pynt ej heller som dokumentation Tvaeligrtshyimod afhaelignger indlaeligringsprocessen for en teori af studiet af dens anmiddotvendeiser hvortil hoslashrer problemloslashsning med pen og papir og med inshystrumenter i labora~oriet Hvis den der studerer newtonsk dynamikf eks nogensinde opWiger meningen med ord som kraft masse td aring k d d ~ =Jrum og 1 s S er et 1 mm re grad ud fra de ufuldstaeligndige om-~ommetider nyttige definitioner i laeligrebogen end det sker ed atovervaeligre og deltage i anvendelsen af disse begreber til problem-loslashsning p~

Denne indlaeligringsmetode-61ed oslashvelser og aktiv deltagelse fortsaeligtterhele vejen gennem indfoslashrelsen i professionen Naringr den studerendeglir fra sin grunduddannelse til sin doktordisputats og videre bliverde problemer der stilles ham mere indviklede og usaeligdvanlige Mende bliver ved med at tage tidligere resultater som naeligre forbilleder ogdet samme gaeliglder de problemer som normalt beskaeligftiger ham i denefterfoslashlgende uafhaeligngige videnskabelige karriere Det staringr en frit atantage at forskeren undervejs rent intuitivt har uddraget regler af

bull~ti~ eget brug men der er naeligppe grund til at tro det Skoslashntnmange Videnskabsmaelignd har let ved at vaeligre veltalende om de specielleenkelthypoteser som ligger til grund for et stykke konkret og aktuelforskning er de ikke stort bedre end laeliggmaelignd til at karakterisere detfaste grundla for deres ag dets legl me ro terner og metoder visde overhovedet har laeligrt saring anne abstraktioner Viser de det foslashrst og

78

fremmest ved deres evne til at drive vellykket forskning Men den evnekan man forstaring uden at ly til hypotetiske spilleregler

Disse fOslashlger af den videnskabelige uddannelse har en modsat sidesom giver en tredje grund til at antage at paradigmer leder forskninmiddotgen saringvel ved direkte at vaeligre forbilleder som ved hjaeliglp af udledte regshyler Normalvidenskaben kan kun skride frem ~n regler saring laeligngedet paringgaeligldende videnskabelige samfund uden toslashven accepterer de beo

i t stemt~lemlesninger der allerede er naringet Regler skulle derfor faringbetydiitngog den karakteristiske ligegyldighed over for dem skulle forshysvinde saring snart paradigmer eller modeller foslashles usikre Og det eriOslashvrigt lige hvad der sker saeligr er perioden foslashr~t regelmaeligsshysigt praeligget af hyppige og dybtgaringende diskussioner om rimelige metoshyder problemer og standarder for loslashsninger omend s~danne diskusshysioner snarere tjener til at af~~nse skalS end til at skabe enighedVi har allerede bemaeligrket noglerlt disse diskussioner i optik og elekshytricitet og de spillede en endnu stoslashrre rolle i udviklingen af det sytshytende aringrhundredes kemi og det tidlige nittende aringrhundredes geologi40Endvidere forsvinder saringdanne diskussioner ikke en gang for aUe nleder fremkommer et paradigme Skoslashnt de naeligsten ikke ebisterer i perioshyder med normalvidenskab vender de regelmaeligssigt tilbage lige foslashr og unshyder videnskabelige revolutioner dvs de perioder hvor paradigmer foslashrstangribes og saring forandres Overgangen fra Newtons mekanik til kvanshytemekanikken fremkaldte mange debatter om fysikkens natur oggrundlag hvoraf nogle stadig fortsaeligtteru Der lever stadig menneskersom kan huske hvorledes Maxwells elektromagnetiske teori og denstatistiske mekanik affoslashdte lignende argumenter Og endnu tidligerefremkaldte optagelsen af Galileis og Newtons mekanik en saeligrlig beroslashmtraeligkke diskussioner med aristotelikere cartesianere og leibnizianere omrimelige videnskabelige standarder43 Naringr videnskabsmaelignd er uenigeom hvorvidt de grundlaeligggende problemer i deres fag er blevet loslashstfaringr soslashgen efter regler en rolle som den ellers ikke har Men saring laeligngeparadigmer er sikre kan de fungere uden at man er enig om en beshygrundelse ja uden at man forsoslashger nogen begrundelse overhovedet

Vi kan slutte dette kapitel med en fjerde grund til at regne para-

)

digmer for primaeligre i forhold til faeliglles regler og antagelser I indJedshyningen til dette essay blev det foreslaringet at der kan vaeligre smaring saringvelsom store revolutioner at visse revolutioner kun beroslashrer medlemmerneaf en speciel gren af et fag og at selv opdagelsen af et nyt og uven-tet faelignomen kan vaeligre revolutionerende for en saringdan gruppe Naeligstekapitel vil praeligsentere et antal af den slags revolutioner Det er stadig

79

alt andet end klart hvorledes de kan eksistere Hvis normalvidenskashyben er saring streng og hvis det videnskabelige samfund er saring fast samshymentoslashmret som den forudgaringende diskussion har ladet forstaring hvorshyledes kan et paradigme-skift da nogensinde noslashjes med at beroslashre en

bull lille undergruppcri Af det hidtil sagte kunne man maringske drage denslutning at normUvidenskaben er en enkelt monolitisk og ensrettet virkshysomhed som maring staring eller falde med hver enkelt af sine paradigmerog med dem alle Men det er klart at videnskaben sjaeligldeDt eller ahdrig er saringdan Naringr man betragter alle fagomraringder samlet forekommer (den derimod p ofte at vaeligre en temmelig faldefaeligrdig bygning med ringesammenhaeligng mel1em de forskellige dele Imidlertid skulle intet af dethidtil sagte vaeligre i modstrid med denne kendte iagttagelse Tvaeligrtimodskulle det blive lettere at forstaring de videnskabelige fagomraringders og speshyeialers uensartethed hvis man erstatter paradigmer med regler Naringrder findes eksplieitte regler er de i almindelighed faeliglles for en meshyget omfattende videnskabelig gruppe men det behoslashver paradigmer ikkevaeligre Udoslashverne af vidt forskeHige fag f eks astronomi og taksonoshymisk botanik uddannes ved at -blive stillet over for helt forske11ige- reshysultater som beskrives i vidt forskellige boslashger Og selv mennesker somer inden for samme eller naeligrt beslaeliggtede fag og som derfor begynshyder med at studere mange af de samme boslashger og resultater kankomme til temmelig forskellige paradigmer i -loslashbet af den faglige spe-cialisering

Tag blot som et enkelt eksempel det temmelig store og uensartedesamfund som udgoslashres af alle fysikere Hvert medlem af denne gruppelaeligrer i dag for eksempel kvantemekanikkens love og -de fleste af demanvender disse love paring et eller andet tidspunkt i deres forskning ellerundervisning Men de laeligrer ikke allesammen den samme anvendelse afdisse love og de beroslashres derfor heller ikke allesammen paring sammemaringde af forandringer i kvantemekanisk praksis Nogle faring fysikeremoslashder kun de grundlaeligggende principper i kvantemekanikken paring vejentil faglig specialisering Andre studerer detaljeret disse prineippers pashyradigmatiske anvendelser paring kemien atter andre paring faststoffysikkenosv Hvad kvantemekanikken betyder for hver af dem afhaelignger afhvilken undervisning han har haft hvilke laeligreboslashger han har laeligst oghvilke tidsskrifter han studerer Det foslashlger af dette at selvom enforandring i de kvantemekaniske love vil vaeligre revolutionerende foralle disse grupper saring behoslashver en forandring som kun maeligrkes paring denene eller den anden af kvantemekanikkens paradigmatiske anvendelshyser kun vaeligre revolutionerende for medlemmerne af en speciel gren af

80

bull

et fag For resten af faget og for dem der dyrker andre fysiske videnshyskaber behoslashver en saringdan forandring overhovedet ikke vaeligre revolutioshynerende Kort sagt selvom kvantemekanikken (eller Newtons dynashymik eller den elektromagnetiske teori) er et paradigme for mange videnskabelige grupper behoslashver den ikke vaeligre det samme paradigme fordem alle Derfor kan det paring samme tid vaeligre bestemmende for mangenormalvideoskabelige traditioner som overlapper uden at vaeligre sammenfaldende En revolution inden for en af disse traditioner vil ikkenoslashdvendigvis udstraeligkke sig til de andre

Hele denne raeligkke af pointer kan faring yderligere kraft gennem enkort illustration af specialiseringens virkninger En forsker so~ haringbedeat faring noget at vide om hvorledes forskere opfattede atomteorienspurgte en fremragende fysiker og en eminent kemiker om et enkelthelium-atom var et molekyle eller ej_ Begge svarede uden toslashven menderes svar var ikke ens FOl kemikeren var helium-atomet et mole- ~

I kyle fordi det ud fra den kinetiske gas-teori opfoslashrte sig som et saringshy_dant For fysikeren derimod var helium-atomet ~e et molekylefordi det ikke udVISte noget molekylaeligrt spektrum44 Formentlig talte

~ begge om samme partikel men de betragteCle ilen geimem deres egen[ videnskabelige uddannelse og praksis Deres erfaring med at loslashse proshy

blemer fortalte dem hvad et molekyle skal vaeligre Deres erfaringerhavde utvivlsomt meget tilfaeliglles men i dette tilfaeliglde sagde disse ikkede to specialister det samme Efterharingnden som vi kommer laeligngerefrem vil vi opdage hvor vigtige saringdanne paradigme-forskelle indimellem kan vaeligre

81

VI Uregelmaeligssigheder og fremvaeligksten af

videnskabelige opdagelser

Nonnalvidenskaben den garingde-loslashsende virksomhed vi netop har unodersOslashgt er slaeligrkt kumulativ og i hoslashj grad vellykket i sin bestraeligb~lseparing stadig at foroslashge den videnskabelige erkendelses omfang og noslashJagshytighed I alle disse henseender er den i ganske noslashje overensstemmelsemed det almindelige billede af videnskabeligt arbejde Dog mang-

r der ~t standard-resultat af det videnskabelige virke Jormalviden- skaben straeligber ikke efter erfarin maeligssige eller teoretiske n heder og~ den er vellykket finder den ingen Men nye O anede faelignome-

ner afsloslashres gentagne gange af videnskabelig forsknin~ og vid~nshyskabsmaelignd har igen og igen opfundet radikalt nye teoner Histonenltyder endog paring at videnskaben har udviklet en e~estaringende effektivmetode til at frembringe den slags overraskelser HVIS denne egenskabved videnskaben skal stemme overens med det allerede sagte maringforskning under et paradigme vaeligre en saeligrlig effektiv metode til atfremkalde paraoigme-forandring Det er ilet fundamentale nyhederi erfaring og teori goslashr De frembringes utilsigtet af et spil som spillesmed et saeligt regler mens deres antagelse kraeligver udarbejdels~n af et an-det Naringr de er blevet del af videnskaben er denne aldrig helt densamme igen i det mindste ikke for de specialister paring hvis specielle

omraringde nyhederne liggerVi maring nu sposlashrge hvorledes saringdanne forandringer kan indtraeligffe

Jidet vi foslashrst behandler opdagelser eller nye kendsgerninger og derefshyter opfindelser eller nye teorier Denne skelnen mellem opd~gelse ogopfindelse eller kendsgerning og teori vil imidlertid straks VISe sig atvaeligre overordentlig kunstig hvilket er et fingerpeg om mange af detteessays vigtigste teser Naringr vi i resten af dett~ kapitel undersoslashger u~-

valgte opdagelser vil vi hurtigt opdage at de ikke er afgraelignsede beg1shy

veilliider men uastrakte epiSoder med en regelmaeligssigt tilbagevendendetur Opdagelsen egyn er 15evHlStheden om ~-gt

-t-e-r-dvs erkendelsen af at naturen pA en eller anden e har~aringdt de forventninger som paradigmet har fremkaldt og sombehersker normalvidenskaben Den fortsaeligtter saring med en mere ellermindre omfattende udfonikoing af det uregelmaeligssige omraringde Og den

82

afsluttes foslashrst naringr paradigme-teorien er blevet korrigeret saringledes atdet unormale aeligndres til det forventede At optage en ny slags kendsshygerning kraeligver mere korrektion end en blot tilfoslashjelse til teorien ogfoslashr denne korrektion er fuldendt - foslashr forskeren har laeligrt at se natushyren paring en ny maringde - er den nye kendsgerning slet ikke en rigtig vishydenskabelig kendsgerning

r For at se i hvor hoslashj grad faktiske teoretiske nyheder griber indi hinanden ved videnskabelige opdagelser vil vi undersoslashge et saeligrligt

O beroslashmt eksempel opdagelsen af oxygen Mindst tre forskellige maelignd- har en berettiget fordring paring den og mange andre kemikere maring i beshyl gyndelsen af 1770eme have haft opiltet luft i en laboratorie~r beholder uden at vide det4s Normalvidenskabens fremskridt - i detteamp-- tilfaeliglde den pneumatiske kemi - beredte ganske omhyggeligt vejenf for et gennembrud Den svenske apoteker ~W~ var den foslashr- ~

I ste der kunne goslashre krav paring at have fremstillet en forholdsvis ren Jproslashve af luftarten Vi kan imidlertid se bort fra hans arbejde eftershysom det foslashrst blev offentliggjort efter at opdagelsen af oxygen genshytagne gange var blevet meddelt andre steder og saringledes ikke havdenogen indflydelse paring det historiske moslashnster som her optager os mestfBTidsmaeligssigt var nr to med krav paring opdagelsen den britiske viden4

skabsmand og teolog Joseph Priestley der som et enkelt led i enlaeligngere normal underSOslashgelse af de raquoIufte der udvikledes af en langraeligkke faste stoffer samlede den luftart der blev frigjort af opvarmetoxydroslashdt fra kviksoslashlv I 1774 identificerede han den saringledes frembragteluftart som kvaeliglstofforiIte og i 1775 under indtrykk~t af flere forsoslashgsom almindelig luft med en mindre maeligngde f1ogiston end normaltDen tredje med krav paring opdagelsen Lavoisier paringbegyndte det arbejdeder foslashrte ham til oxygenet efter PrJetleys forsoslashg i 1774 og muligvissom resultatet af en antydning fra Priestley I begyndelsen af 1775 medshydelte Lavoisier at den luftart man fik ved at opvarme kviksoslashlvetsoxydroslashdt var raquobelt og holdent luften s~ly y-QeJLllJlditg~_lcI~~~t

den _~L~nere og bedre at ind1mdec47 Sandsynligvis hjulpet afendnu-et vink fra Priestley var Lavoisier i 1777 kommet til den slutshyning at luftarten var en saeligrskilt art nemlig en af de to hovedbeshystanddele af atmosfaeligren en k~nklusi~n PriestIey aidrig -~ar rSt~d tilafacceptere---------middot

Dette opdagelsesmoslashnster rejser et sposlashrgsmaringl som man kan stille omethvert nyt faelignomen forskere nogellSinde har -bemaeligrket Var detPriestIey eller Lavoisier - om nogen af dem - der foslashrst opdagedeoxygen Under alle omslaeligndigheder hvornaringr blev oxygenet opda-

83

get I denne form kunne sposlashrgsmaringlet stilles selvom der kun havdevaeligret en til at goslashre krav paring opdagelsen Vi er paring ingen maringde interesshyseret i et svar i form af en afgoslashrelse om prioritet og tidspunkt Menet forsoslashg paring at givlamp et svar vil alligevel belyse karakteren af opdashygelser fordi der ikke findes et svar af den slags der soslashges OpdagelserhOslashrer ikke til de begivenheder om hvilke man med rimeligbed kanstille sposlashrgsmaringlet Den kendsgerning at det stilles (siden 1780erne harforretten til oxygen gentagne gange vaeligret omstridt) er et tegn paring enskaeligvhed i den opfattelse af videnskaben der giver opdagelser en saringafgoslashrende rolle Se endnu en gang paring vort eksempel Priestleys forshydring pA opdagelsen af oxygen stoslashtter sig paring at han var den foslashrstetil at isolere en luftart som senere blev erkendt som en saeligrskilt artMen Priestleys prOslashve var ikke ren og hvis man opdager oxygen vedat staring med det i haelignderne i uren form saring var det blevet gjort af enshyhver der havde baft atmosfaeligrisk luft paring flaske Desuden hvis PriestshyJey var opdageren hvornaringr blev opdagelsen saring gjort I 1774 troedehan at han havde faringet kvaeliglstofforilte en art ban allerede kendtei 1775 betragtede han luftarten som afflogisteret luft hvilket stadigikke er oxygen eller i det mindste (for en flogiston-kemiker) en ganshyske uventet luftart Lavoisiers fordring er maringske staeligrkere men udmiddotviser de samme problemer Hvis vi naeliggter Prie~t1ey palmerne kan viikke give dem til Lavoisier foslashr arbejdet i 1775 som foslashrte ham til atidentificere luftarten som lOhelt og holdent luften selve Formentligventer vi til arbejdet i 1776 og 1777 som foslashrte Lavoisier til ikkealene at se luftarten men ogsaring hvad luftarten var Men selv dennebedOslashmmelse kan betvivles for i 1777 og resten af sit liv haeligvdedeLavoisier at oxygen_~Let~ltmistis~)reprinck og at oxygenfoslashrst dannedes naringr dette princip forenedes med vaTOlestoffet48 Skalvi derfor sige at oxygen endnu ikke var opdaget i 1777 Nogle frishystes maringske til det Men syreprincippet blev foslashrst forvist fra kemien efshyter 1810 og varmestoffet holdt sig til 1860erne Foslashr begge disse tidsshypunkter var oxygen blevet et almindeligt kemisk stof

Vi behoslashver tydeligvis et nyt ordforraringd og n begreber a-Iy~m opda Isen af oxygen Selvom saeligtningen100xygen blev~etc u lVlsomt er korrekt v~I~~den aUige~~_

ved at antyde a opdagelsen af noge31~~~keLJ~adlm8som kansammenlignes medvort-armiiideiige (og ligeledes tvivlsomme) begrebom at se Det er grunden til at vi uden videre antager at opdagelseligeso~n og berOslashring utvetydigt skal tilskrives en~Q1LOe M tidsshypunkt ~~~ ~et sidste er _alti~_~mu1igt og ofte er det foslashr~~_det

84

ogsaring Naringr vi ser bort fra Scheele kan vi roligt sige at oxygen ikkevar blevet opdaget foslashr 1774 og vi ville fonnentlig sige at det i 1777eller kort efter var blevet opdaget Men inden for disse eller lignendegraelignser maring ethvert forsoslashg paring at datere opdagelsen uvaeliggerligt vaeligrevilkaringrligt fordi opdagelsen af et nyt faelignomen noslashdvendigvis er en indmiddotviklet begivenhed som indebaeligrer erkendelse af al noget er og afhvad det er Bemaeligrk for eksempel at hvis oxygen for ~ var af-flogisteret luft maringtte vi uden toslashven haeligvde at Prigtli(Y havde opdashyget det skoslashnt vi stadig ikke rigtig ville vide hvornaringr ~~Millliillilii-2iagtta e e o be b else kends emin o o tagetse l teOner er

ta tid Kun Daringr alle relevante lasser e~eber er forberedt paringor rid kan opdagelse af al og opdagelse af vad ubesvaeligret optraeligde

sammen og oslashjeblikkeligt - men saring ville faelignomenet ikke vaeligre n os nu IO roslashmme a e mdebaeligrer en udstrakt men ikke

noslashdvendi vis be ebsmaeligssig modnin roces Kan vi o s SI eat det indebaeligrer en paradigmemiddot orandring Endnu kan vi ikke givenoget generelt svar paring dette sposlashrgsmaringl men i det mindste i naeligrshyvaeligrende tilfaeliglde m svaret vaeligre ja Det illoisier meddelte i sine arshyt~er fra 1777 var ikke saring meget opdagelsen af oxygenet som at oxtaringen-teolien om forbraelignd inamp Denne teori var hjoslashrnestenen i en omshy

-TOfmuleiing lit kemien at saringdanne dimensioner at den saeligdvanligviskaldes den kemiske revolution Ja hvis opdagelsen af oxygen ikke hav-de vaeligret et vaeligsentligt led i fremkomsten af et nyt paradigme for keshymien ville prioritetssposlashrgsmaringlet som vi begyndte med aldrig haveforekommet saring vigtigt I dette som i andre tilfaeliglde varierer vurderinshygen af et nyt faelignomen og dermed af dets opdager med vor vurderingaf i hvor hoslashj grad faelignomenet overtraringdte de forventninger parashydigmet tilskyndede til Laeligg imidlertid maeligrke til noget som vil vaeligrevigtigt senere nemlig at opdagelsen af oxygen ikke i sig selv var aringrshysag til forandringen af den kemiske teori Laelignge foslashr Lavoisier spilshylede nogen rolle ved opdagelsen af den nye luftart var han baringde t ~overbevist om at der var noget galt med flogiston teorien og om Jltat braeligndende legemer absorberede en del af atmosfaeligren Saring megeti~

havde han nedfaeligldet i en forseglet notits som i 1772 blev deponere~ hos sekretaeligren for Det franske ~~demi49 Resultatet af Lavoisier~-Jarbejde med oxygen var at hans tldhgere fornemmelse af at noget vat-shygalt fik yderligere form og slruktur Det fortalte ham nogel han alleJ rede var forberedt paring at opdage - karakteren af det stof som forbraelignding fjerner fra atmosfaeligren Denne forudgaringende bevidsthed om

85

l

i ~

I

I

87

lige saring klart at opdagelsestidspunktet hellermiddot ikke kan skubbes hen til etsted i den sidste uge af undersoslashgelserne da Rontgen udforskede egenshyskaberne ved den nye udstraringling han allerede havde opdaget Vi kankun sige at roslashntge~ler dukkede op i WUrzburg mellem 8 nOVem-ber og 28 december 1895 --- e kn-) f Il-J~ ~fv~ ~u tu-- i

Men paring et tredje omraringde er det ikke naeligr saring aringbenbart at der findes bullbetydningsfulde paralleller mellem opdagelsen af oxygen og af roslashntshygenstraringler Ulig opdagelsen af oxygen var opdagelsen af roslashntgenstraring-ler i det mindste ide foslashrste ti aringr ikke indblandet i nogen ioslashjnefalshydende omvaeligltning i videnskabelige teorier I hvilken forstand kanoptagelsen af denne opdagelse da smiddot s at have noslashdven ara-

19me-forandringer Der er overordentlig meget der taler for at beshynaeliggte en saringdan forandring Ganske vist kunne de paradigmer somRontgen og ham samtidige hyldede ikke vaeligre anvendt til at forudsigeroslashntgenstraringler (Maxwells elektromagnetiske teori var endnu ikke acshycepteret overalt og partikelteorien om katodestraringler var kun en afmange verserende spekulationer) Men disse paradigmer forboslashd hellerikke eksistensen af roslashntgenstraringler i det mindste ikke i nogen aringbenbarforstand saringledes som flogiston teorien havde udelukket Lavoisiersfortolkning af Priestleys luftart Tvaeligrtimod tillod anerkendt videnskashybelig teori og praksis i 1895 en raeligkke udstraringlingsformer - synlig inshyfraroslashd og ultraviolet Hvorfor kunne roslashntgenstraringler ikke blot accepteshyres som endnu en art af en velkendt klasse naturfaelignomener Paring Rontshygens tid soslashgte og fandt man stadig nye grundstoffer til at udfyldetomme pladser i det periodiske system Eftersoslashgningen af dem var etalmindeligt arbejde for nonnaividenskaben og et heldigt resultat gavanledning til lykoslashnskninger ikke til overraskelse

Roslashntgenstraringler blev imidlertid hilst ikke alene som en overraskelsemen som et chok Lord Kelvin erklaeligrede dem til at begynde medfor et stort nummer~ Andre var tydeligvis ganske forbloslashffede selvom de ikke kunne betvivle vidnesbyrdene Skoslashnt roslashntgenstraringler ikkevar forbudt af den bestaringende teori ~hroslashd de med dybt rodfaeligstedeforventninger Jeg vil mene at disse Iorventninger laring underforstaringet

j udformnhJgen og fortolkningen af almindeligt fastslaringede laboratorieshymetoder I 1890eme var katodestraringleudstyr almindeligt anvendt i talshyrige europaeligiske laboratorier Hvis Rontgens apparat havde frembragtroslashntgenstraringler sl mAtte en raeligkke andre eksperitnentatorer i et stykke

tid have frembragt disse straringler uden at vide det Disse straringler som1 ogsaring udmaeligrket kunne have andre ukendte kilder var maringske indblanshy

det i foreteelser som tidligere blev forklaret uden henvisning til dem

Ir

ktuueJJ koslashvd uWe OLfV(Jvct amp-~ ~ rVU

8

vanskeligheder maring vaeligre en vigtig del af det der satte Lavoisier i standtil i Priestleys forsoslashg at se en luftart som Priestley ikke selv kunnese der Omvendt maring den kendsgerning at der behoslashvedes en stoslashrre

I ~aradigme-revisiollmiddotfor at se det Lavoisier saring vaeligre den vigtigste grundLl at Priestley i hele sit lange liv forblev ude af stand til at se det

To andre og langt kortere eksempler vil underbygge meget af detrnetop sagte og samtidig bringe os fra en belysning af opdagelsernese karakter til en forstaringelse af de omstaeligndigheder de fremkommer under~ i videnskaben I et forsOslashg paring at faring repraeligsenteret de vigtigste maringderf hvorparing opdagelser kan indtraeligffe er disse eksempler valgt saringledes atr de baringde er indbyrdes forskellige og forskellige fra opdagelsen af oxyshyf gen Det foslashrste ~enstrAringS er et klassisk eksempel paring tll~ldig

~ opda~se en type som furek(lil1~er hyppigere end vi uden videre kanri forestille os ud fra de upersonlIge normer for VIdenskabehge medde-

lelser Historien begnder den dag da fysikeren Rontgen afbroslashd en norshymal undersoslashgelse af katodestraringler forli han-ha~-igt maeligrke til aten bariumplatin9anid-s~~~ i~n _vis _aist~~ __fr1__ hansJlfskaelig~deapparat gloslashd~de nAr udladning~n _fore8tk Videre undersoslashgelser somk~~~d~ s~ h~kiiske-ugermiddothvor Rontgen sjaeligldent forlod laboratorietviste at glOslashdningens aringrsag kom i rette linjer fra katodestraringle-roslashret atudstraringlingen kastede skygger at den ikke kunne afledes af en magnetog meget andet jnden ROntgen offentliggjorde sin opdagelse havdehan overbevist sig om at virkningen ikke skyldtes katodestramp1er mennoget som i det mindste havde en~vis liihea med lys~o ~-

Selv en saring kort sammenfatning afsloslashrer slaringende ligheder med oxyshygenets opdagelse foslashr Lavoisier gjorde forsoslashg med kviksoslashlvs oxydroslashdthavde han udfoslashrt forsoslashg som ikke gav de resultater der forventedesunder flogistonparadigmet Rontgens opdagelse begyndte med erkenmiddotdelsen af at hans skaelignn gloslashdede naringr den ikke skulle I begge tilfaeligldespillede ~elsen af jliaeligaeligSSi5heder - dvs af et faelignomenso~forskerens para4e ikke avde forberedt ham paring - en vaeligsenthgrolle for forberedelse af vejen til at opfatt~~Men iagtashyseisen af at noget var-garinget g~it-ro=1i~Tedes i begge tilfaeliglde - kun~rspi1let til en opdagelse Udviklin~n maringtte foslashre yderligere eks~rishy

menteren og optagelse af nyt med sig foslashr saringvel oxygen som roslashntgenshystraringler rreIrikom Pi hvilket punkt i f eks Rontgens undersoslashgelsermaring vi sige at roslashntgenstraringler virkelig var blevet opdaget I det mindmiddotste ikke i det oslashjeblik da alt hvad man havde iagttaget var en gloslashdendeskaelignn Mindst en anden forsker havde set denne gloslashden og - til sinaeligrgrelse senere - ikke opdaget noget som helst51 Og det er naeligsten

lt

har de samme virkninger De vil uvaeliggerligt begraelignse det erfaringsomraringde som er tilgaeligngeligt for videnskabelig undersoslashgelse paring et givettidspunkt Naringr vi er klar Over det kan vi maringske samtidig forstaringat en opdagelse som roslash~genstraringler i en vigtig forstand noslashdvendiggoslashrparadigme-forandring - og derfor forandring af baringde fremgangsmaringdeog forventning - for en speciel del af det videnskabelige samfund FOslashlshygelig forstaringr vi maringske ogsaring hvorledes opdagelsen af roslashntgenstraringler

rmiddot kunne synes at aringbne en maeligrkelig ny verden for mange videnskabsshy~ L maelignd og hvorledes den~ saringledes effektivt kunne tage del i den krise

som foslashrte til det tyvende arhundredes fysik r V~rt sidste eksempel paring videnskabelig opdagelse leydnerflasken hOslashshyL rer td en gruppe der kan beskrives som teori-fremkaldte Umiddelbart~ kan udtrykket forekomme paradoksalt Meget af det der allerede

t er sagt lader forstaring at opdagelser som forudsiges af teorier er enY del af normalvidenskaben og at de ikke resulterer i nye arter af kendsshyO gerninger For eksempel har jeg tidligere henvist til opdagelsen aft nye kemiske grundstoffer i anden halvdel af det nittende aringrhundrede som noget der paring denne maringde udsprang af nonnalvidenskab Men ikkeI( a~ er paradigme-teorier Baringde i foslashr-paradigmatiske perioderI og under kilser som foslashrer til storstilede paradigme-aeligndringer udviklerr videnskabsmaelignd almindeligvis mange spekulative og uartikulerede teoshyL rier som selv kan vise vejen til opdagelser Men ofte er denne opdashy

~ t1 gelse ikke helt den som den spekulative og foreloslashbige hypotese foreshyI f greb Foslashrst naringr forsoslashg og foreloslashbig teori sideloslashbende udarbejdes fremshyI k kommer opdagelsen og teorien bliver et paradi~e

( Opdagelsen af Leydnerflasken udviser alle disse traeligk samt de andre711 vi tidligere har bemaeligrket Da den begyndte var der ikke et enkelt

paradigme for elektricitetsforskningen I stedet konkurrerede en helraeligkke teorier som alle stammede fra forholdsvis tilgaeligngelige faelignoshymener Ingen af dem havde held til at ordne hele mangfoldighedenaf elektriske faelignomener saeligrlig godt og denne fiasko er kilde til mangeaf de uregelmaeligssigheder som udgoslashr baggrunden for leydnerflaskensopdagelse En af de konkurrerende skoler regnede elektricitet for etfluidum og det fik en nikke mennesker til at forsoslashge at komme dettefluidum paring flaske ved at holde en vandfyldt haeligtteflaske i haelignderne

og beroslashre vandet med en leder som hang ned fra en aktiv elektrostashytisk generator Naringr disse forskere fjernede glasset fra maskineriet ogmed den frie haringnd roslashrte ved vandet (eller en leder som var forbundetmed det) foslashlte de et kraftigt stoslashd Disse foslashrste eksperimenter gavimidlertid ikke elektricitetsforskeme leydnerflasken Den fremkom

l Og i det mindste maringtte mange former for laelignge kendt apparatur ifremtiden afskaeligrmes med bly Tidligere afsluttet arbejde med normaleprojekter maringtte nu udfoslashres igen fordi tidligere forskere ikke havdeerkendt og kontrolleret en relevant variabel Roslashntgenstraringler aringbnede etbyt omr1lde og f~roslashgede slHedes normalvidenskabens potentielle doshymaeligne ~en i oslashjeblikket er det nok saring vigtigt at de ogsaring aeligndred~

omr1lder som havde eksisteret tidligere Dermed fratog man de tidlishygere typer paradlgmatlsk instrument-anvendelse retten til denne tite

ort sagt beslutningen om at benytte et bestemt stykke apparaturog om atmiddot bruge det paring en bestemt maringde _~~~__2~YJ_~_~Jt~_~~_emiddotvidst den antagelse med sig at kun bestemte situation~~dvll_opstlL Deter-instrWnentelle aver ~o~--~~tisk~ forv~~t~uger og de har oftespilIeieOatgoslashrende rolle TVidensk3bensud~ikiiDgEen saringdan forventshyning er f eks en del af historien om oxygenets forsinkede opdagelseBaringde PriestIey og Lavoisier anvendte en standardproslashve paring ~luftens

kvalitet og blandede to dele af deres luftart med en del kvaeliglstofshyilte rystede blandingen over vand og maringlte maeligngden af resterendeluft Den tidligere erfarirtg hvorfra denne standardmetode havde udshyviklet sig forsikrede dem om at med atmosfaeligrisk luft ville restenvaeligre en del og for enhver anden luftart (eller for forurenet luft) villeden vaeligre stoslashrre I oxygenforsoslashgene fandt de begge en rest naeligr en delog identificerede lUftarten i overensstemmelse hermed Foslashrst meget seshynere og delvis ved et tilfaeliglde gav Priestley afkald paring standardmeshytoden og proslashvede at blande kvaeliglstofilte med sin luftart i andre forholdHan fandt da at med firdobbelt maeligngde kvaeliglstofilte var der naeligstenslet ingen rest Hans overbevisning om den oprindelige afproslashvIDngsmeshytode - en metode som stoslashttedes af tidligere erfaringer - havde sam~

tidig vaeligret~heyisning om at der ikklLeisterede luftarter~erOllfOslash-rk-SigJOm oxygen ~63

Man kunne naeligvne mange af den slags eksempler - saring som denforsinkede identifikation af uranspaltning En af grundene til at denne

~ kerne-reaktion viste sig saeligrlig vanskelig at erkende var at de menneshysker som vidste hvad man skulle forvente naringT man bombarderedeuran valgte kemiske proslashver som hovedsagelig sigtede paring grundstofshyfer fra den Oslashvre ende af det periodiske systemamp Naringr saringdanne fasteideer om instrumenterne saring ofte viser sig vildledende boslashr vi da ikkedrage den slutning at videnskaben skulle forkaste standardforsoslashg ogstandard instrumenter Det ville resultere i en utaelignkelig forskningsshymetode Paradigmatiske fremgangsmaringder og anvendelser er lige saringnoslashdvendige for videnskaben som paradigmatiske love og teorier og de

88 89

Naringr forevisningen af de unormale kort forlaeligngedes yderligere~shy

~dte personerne faktisk at toslashve og vise bevidsthed om nogetuno~ lStillet over for den roslashde spar seks f eks kunne nogle af dem sigeDet er spar seks men der er noget galt med den - det sorte haren roslashd kant Endnu laeligngere forevisning resulterede i endnu mere toslashvenog forvirring indtil de fleste endelig og sommetider ganske pludseliguden at toslashve kom med den rigtige identifikation Og naringr de havdegjort dette med to eller tre unormale kort havde de kun ringe vanskeshylighed med de andre Der var imidlertid altid nogle fli som aldrig vari stand til at fo~etage den paringkraeligvede tiI~asning af deres b~er _Selv nh forevISnmgstiden var fyrre gange en gennemsnitlige til l(or-shyrekt genkendelse af normale kort blev mere end IO procent af deunormale kort ikke identificeret korrekt Og de personer som tog fejlher foslashlte sig ofte dybt ulykkelige En af dem udbroslashd Jeg kan ikkefinde ud af kuloslashren hvad den end er Denne gang lignede det ikkeengang et kon Nu ved jeg ikke hvad farve det er eller om det erspar eller hjerter I oslashjeblikket er jeg ikke engang sikker paring hvordanen spar ser ud A Gud c$7 I naeligste kapitel vil vi lejlighedsvis se videnskabsmaelignd opfoslashre sig paring denne maringde ogsaringt Dette~ forsoslashg giver et dejligt enkelt og rammende skema

) bull for den~ge opdagelsesproces - enten billedligt eller fordi ) det afspejler sindets natur I videnskaben som i spillekortsforsoslashget er derl en baggrund af forventninger hvorfra nyheder kun med besvaeligr traeligderI frem paring grund af modstand TiliU begynde med iagttages kun det

~entede og almindelige seiv under omstaeligndigheder hvor man seshy~e viI opdage noget unormalt Men stoslashrremiddot kendskab fremkald~r

faktisk bevidsthed om at noget er galt eller forbinder virkningen mednoget der tidligere har vaeligret galt Denne bevidsthed om noget unorshymalt indleder en penode hvor begrebskJasser korrigeres indtil det op-rindeligt unormale er blevet til det forventede Paring dette tidspunkt eropdagelsen afsluttet Jeg har allerede understreget at denne proceseller en ganske lignende er inddraget i fremkomsten af alle grundlaeliggshygende videnskabelige nyheder Lad miL nu p1lpege at naringr vi kenderIrocessen kan vi endelig begynde at se hvodor normalvidenskabenssv om den ikke straeligber efter nyheder og til at begynde med har e tendens til at undertrykke dem alligevel maring vaeligre saring effektiv til at faring Idem til at opstamp

I enhver videnskabs udvikling foslashler man normalt at det foslashrste pashyradigm~ der antages giver ganske vellykkede forklaringer af de flesteaf de Iagttagelser og forsoslashg som er lettilgaeligngelige for den pgaeligl_

91

M~~) (MIo~fJ ~ OoAt -----------------

90

lidt efter lidt og igen er det umuligt at sige noslashjagtigt hvornaringr opdashygelsen af den var afsluttet De foslashrste forsoslashg paring at opsamle elektriskfluidum fungerede kun fordi forskerne holdt glasset i haringnden mens destod paring jordenEJektricitetsforskere skulle foslashrst laeligre at flasken skulle

- have et ydre saring~el som et indre ledende lag og at fluidumet i virkeligshyheden slet ikke blev opsamlet i flasken Paring et eller andet punkt i deundersoslashgelser som viste dem dette og som gjorde dem bekendt medmange andre unormale effekter fremkom den indretning vi kalderleydnerflasken Endvidere vor det de forsOslashg som foslashrte til dens fremshykomst og som for en stor dels vedkommende blev udfoslashrt af Franklin

J der og3aring noslashdvendiggjorde den drastiske aeligndring af fluidumteorien og~ledes soslashrgede for det foslashrste fuldstaeligndige paradigme for elektricitet55

De egenskaber som er faeliglles for de tre beskrevne eksempler eri stoslashrre eller mindre arnfang (svarende til den gradvise overgang fradet chokerende til det forventede resultat) karakteristiske for alle opshydagelser hvorfra nye arter af faelignomener fremkommer Disse egenskashyber omfatter forudgaringende bevidsthed om uregelmaeligssi~er_dengradshy

vis~ og samtidige fr~~komst-aibMe iagttag~I~~~~~gbe~~maeligssig -erkendelse og den efterfoslashlgende aeligndring ~ paradigmatiske Kashytegorier og fremgangsmaringder som ofte ledsages af modstand Der erendog vidnesbyrd om at netop disse egenskaber er indbygget~sanseprocessensnatur I et psykologisk forSoslashg som fortjener at blivelingt bedre kendt uden for faget bad Bruner og Postman forsOslashgspershysoner om at identifieere en raeligkke spillekort ud fra korte og kontrolshylerede forevisninger Mange af kortene var almindelige men nogle afdem var lavet uregelmaeligssige f eks en roslashd spar seks og en sorthjershyter fire Hver forsoslashgsrunde udgjordes af forevisningen af et enkelt kortfor en enkelt person i gradvis laeligngere perioder Efter hver forevisningblev personen spurgt hvad han havde set og runden sluttede med toparing hinanden foslashlgende rigtige identifikationer56

Mange personer identificerede de fleste af kortene selv ved de korshyteste forevisninger og efter en ringe foroslashgelse heraf identificerede allesamtlige kort For de normale korts vedkommende var disse identifikashytioner almindeligvis rigtige men de unormale kort blev naeligsten altididentificeret som normale tilsyneladende uden toslashven eller forvirringDen sorte hjerter fire kunne f eks blive identificeret som firereni enten spar eller hjerter Uden nogen bevidsthed om vanskelighederlblev den umiddelbart passet ind i en af de begrebskategorier dentidligere erfaring havde skabt Man er ikke engang tilboslashjelig til at sigeat forsoslashgspersonerne havde set noget andet end det de identificerede

dende videnskabs udoslashvere Yderligere udvikling kraeligver derfor i alminshydelighed at man konstruerer omfattende udstyr at man udvikler et

~

specielt ordforraringd og ~ielle faeligrdigheder og at man Joniner belfe--ber saringledes at pe mindre og mindre ligner deres oprindelige alment~taringelivruJd1orm Denne stigende~ foslashrer paring denene Side til en umaringdelig begraelignsning af forskerens udsyn og til enbetragtelig modstand mod paradigme-forandring Videnskaben er blevetmere ogmiddot mere stiv Men inden for de omraringder som gennem paradigshymet tiltraeligkker sig gruppens opmaeligrksomhed foslashrer normalvidenskabenparing den anden side til saring detaljerede oplysninger og til saring noslashjagtig overshyensstemmelse mellem iagttagelse og teori som man ikke ktmne opnaringparing nogen anden maringde Endvidere har denne detaljerigdom og noslashjagshytighed en vaeligrdi som garingr ud over deres ikke altid saeligrlig store og selvshystaeligndige interesse Uden det specialapparatur som hovedsagelig er konshystrueret til forventede resultater kunne de resultater som i den sidsteende foslashrer til nyskabelser ikke forekomme Og selw naringr apparaturetfindes opstaringr nyheder almindeligvis kun for den som noslashjagtigt vedhvad han maringtte forvente og som derfor er i stand til at erkendeat noget er forkert Uregelmaeligssi hed ses aring den baggrundder udgoslashre af paradigmet Jo mere noslashjagtigt og vidtraeligkkende etteparadigme er jo finere angiver det en uregelmaeligssighed og dermed enlejlighed til Rlradigme-forandring I delt normale opdagelsesmaringdehar selv modstanden mod forandring en funktion som vil blive undershysoslashgt naeligrmere i naeligste kapitel Ved at sikre at paradigmet ikke opgivestor let garanterer modstanden at forskere ikke uden videre distraheresog at de uregelmaeligssigheder som foslashrer til paradigme-forandring garingrden eksisterende v~den til marv og ben Selve den kendsgerningat en betydelig videnskabelig nyhed saring ofte kommer samtidigt fra mangelaboratorier er et tegn paring nonnalvidenskabens staeligrkt traditionsbundnekarakter og udtryk for hvor fuldstaeligndigt denne traditionsbestemtebeskaeligftigelse forbereder vejen for sin egen forandring

I ~

Il(I

I

VII Krise og fremvaeligksten af videnskabelige teorier

Alle de opdagelser vi saring paring i kapitel VI var aringrsager til eller medvirshykende ved paradigme-forandringer Endvidere var alle de forandrinshyger hvor disse opdagelser Var impliceret destruktive saringvel som konshystruktive Naringr opdagelsen var blevet assimileret var forskere i~hl at torklare et stoslashrre omdde at nafunaelignomener eller tidligere kendtenaturfaelignomener med stoslashrre noslashjagtighed Men den gevinst opnledes kunved at forkaste visse) tidligere almindelige ideer eller fremgangsmaringder ogved samtidig at erstatte disse dele af det hidtidige paradigme med andreJeg har argumenteret for at saringdanne forandringer er forbundet medalle de opdagelser der opnarings gennem normalvidenskaben blot medundtagelse af de lidet overraskende der foregribes i alle henseenderparing naeligr detaljerne Opdagelser er imidlertid ikke de eneste kilder tildisse destruktive-konstruktive paradigme-forandringer I dette kapitel vilvi begynde at undersoslashge de lignende men i almindelighed langt stoslashrreforandringer der er resultatet af nye teorier

Da jeg allerede har fremhaeligvet at i videnskaberne er kendsgerningo~ teori opdagelse og opfindelse ikke kategorisk og evigt adskilt kanVi forvente overlapning mellem dette og foregaringende kapitel (Det umushylige forslag at foslashrst opdagede Priestley oxygen og derefter opfandtLavoisier det har sin tiltraeligkning Oxygen har vi allerede moslashdt somopdagelse vi skal straks traeligffe det igen som opfindelse) Naringr vi beshyhandler fremkomsten af nye teorier vil vi unndgaringeligt ogsaring foroslashgevor forstaringelse af opdagelse Men immervaeligk er overlapning ikke idenshytitet De arter af opdagelser vi saring paring i sidste kapitel var ikke i detmindste ikke alene ansvarlige for saringdanne paradigme-skift som denkopernikanske den newtonske den kemiske og den einsteinske revo~

lution De var heller ikke ansvarlige for de mindre dvs mere snaeligvertfaglige aeligndringer af paradigme som fremkaldtes af bOslashlgeteorien om

tlYel den dynamiske varmeteori eller Maxwells elektromagnetiske teshyOrl Hvorledes kan teorier som disse opstaring af normaJvidetlskabenom i endnu ringere grad er en straeligben efter dem end efter opdagel~

ser

Naringr erkendelsen af uregelmaeligssigheder spiller en rolle for fremvaeligk-

92

l93

sten af nye former for erfaring skulle det ikke overraske nogen aten lignende men dybere erkendelse er en forudsaeligtning for alle acshyceptable teoriaeligndringer Paring dette punkt tror jeg at de historiske vidnesshybyrd er ganske Wyetydige Den ptolemaeligiske astronomis tilstand foslashrKopernikus budsklb var en skandale58 Galileis bidrag til studiet afbevaeliggelse var i hoslashj grad afhaeligngig af vanskeligheder som skolastiskekritikere havde opdaget i Aristoteles teori5amp Newtons nye teori omlys og farve havde sin rod i den opdagelse at ingen af de eksisteshyrende foslashrparadigmatiske teorier kunne forklare spektrets laeligngde ogden boslashlgeteori som erstattede Newtons teori blev fremfoslashrt midt i vokshysende betaelignkeligheder ved uregelmaeligssigheder i forholdet mellem difshyfraktions- og polarisations-effekter og Newtons teori~o Termodynashymikken foslashdtes ved sammenstoslashdet mellem to eksisterende fysiske teoshyrier tra det nittende aringrhundrede og kvantemekanikken dukkede op afen mangfoldighed af vanskeligheder som omgav sort-legeme-udstraringshyling specifik varme og den fotoelektriske effektOslashl Endvidere havdekendskabet til uregelmaeligssigheder i alle disse tilfaeliglde undtagen Newtonsvaret saring laelignge og var traeligngt saring dybt ind at man med rimelighed kanbeskrive de beroslashrte omraringder som vaeligrende i en tilstand af voksendekrise Da det kraeligver storstilet oslashdelaeligggelse af paradigmer og store forshyandringer af normalvidenskabens problemer og metoder garingr der norshymalt en periode ~ udtalt faglig usikkerhed forud for nye teoriersfremvaeligkst Som man kunne forvente skabes denne usikkerhed naringr norshymalvidenskabens g1tder bliver ved med ikke at garing op Eksisterendereglers fiasko er optakten til en soslashgen efter nye~ Lad os foslashrst se paring et saeligrlig beroslashmt tilfaeliglde af paradigme-forandring

fremkomsten af den kopernikanske astronomi Da dens forgaelignger detptolemaeligiske system oprrDdelig blev udviklet i de to sidste aringrhundreshyder foslashr Kristus og det foslashrste efter havde det et beundringsvaeligrdigtheld med at forudsige baringde stjerners og planeters skiftende stillingerIntet andet oldtidssystem havde fungeret saring godt for stjernernes vedshykommende bruges den ptolemaeligiske astronomi i vidt omfang endnu

i dag som en praktisk tilnaelignn~se angaringende planeterne var Ptolemaeligusforudsigelser lige saring gode som Kopernikus Men at have ~rJigt helder for en videnskabelig teori aldrig det samme som at have f~digt held Baringde med hensyn til planeternes stilling og noslashjagtigheden af~spunkterne var det ptolemaeligiske syste1l1S forudsigelser acrghelt i overensstemmelse med de bedste foreliggende iagttagelser Forage af Ptolemaeligus efterfoslashlgere var hovedproblemerne i normalastronomisk forskning at reducere disse mindre uoverensstemmelser

94

yderligere ligesom et lignende forsoslashg paring at skabe overensstemmelsemellem himmeliagttagelser og Newtons teori skabte normale forskshyningsproblemer for dennes efterfoslashlgere i det attende aringrhundrede I etstykke tid havde astronomer al mulig grund til at tro at disse bestraeligshybelser ville vaeligre lige saring vellykkede som dem der foslashrte til Ptolemaeligussystem Stillet over for en bestemt uoverensstemmelse var astronomeruden undtagelse i stand til at fjerne den ved at foretage en eller anshyden korrektion af Ptolemaeligw system af Sammensatte cirkler Men somtiden gik kunne den der saring paring nettoresulta1et af mange astronomersnormale forskningsindsats iagttage at astronomiens indviklethed forshy~~~ langt hurtigere end dens noslashjagtighed og at en uoverensstemshymelse som blev rettet et sted var tilboslashjelig til at dukke op et andet6~

Disse vanskeligheder blev kun langsomt erkendt fordi den astronoshymiske tradition gentagne gange blev afbrudt udefra og fordi kommiddotmunikationen mellem astronomer var begraelignset saring laelignge man ikkehavde bogtrykkerkJnsten Men erkendelsen kom I det trettende aringrshyhundrede kunne Alfonso X kundgoslashre at hvis Gud havde raringdspurgtham da han skabte universet ville han have faringet gode raringd I det sekshystende aringrhundrede haeligvdede Kopemikus medarbejder Domenico daNovara at et system der var saring klods=t og un~~ som det ptoleshymaeligiske efterharingnden var blevet umuligt kunne vaeligre sandheden omnaturen Og Kopernikus selv skrev i Forordet til De RevlJutionibusat den astronomiske tradition han fik i arv i den sidste ende kunh~vde skabt et misfoster Ved begyndelsen af det sekstende aringrhundredeerkendte et stigende antal af Europas bedste astronomer at det astro-~_()miske paradigme slog fejl naringr det anvendtCl pa sine egne tradishytionelle problemer Denne erkendelse var en forudsaeligtning for Kopershynikus forkastelse af det ptolemaeligiske paradigme og hans soslashgen-efter

-ernyt Hans beroslashmte forord er stadig en af de klassiske beskrivelseraf en krise-tiJstand n

Sammenbruddet af den normale teknik til at loslashse garingder er naturshyligvis ikke den eneste bestanddel af den astronomiske krise Kopernishykus stod over for En bredere behandling maringtte ogsaring diskutere detsociale pres for en kalenderreform et pres der gjorde noslashjagtighedsshyproblemet saeligrligt paringtraeligngende Dertil maringtte en fyldigere redegoslashrelseundersoslashge middelalderlig kritik af Aristoteles fremkomsten af renaisshysance-platonismen og andre vigtige historiske elementer ioslashvrigt Menteknisk sammenbrud ville stadig vaeligre krisens kerne I en moden videnshyskab - og det var astronomien blevet i oldtiden - er ydre faktorer somde naeligvnte hovedsagelig af betydning for sammenbruddets tidsfastsaeligt-

95

bull J

)

telse for hvor Ict det kan erkendes og for det omraringde hvor samshymenbruddet foslashrst forekommer fordi der laeliggges saeligrligt maeligrke til

det Skoslashnt de er umaringdelig vigtige ligger saringdanne emner uden for ramshyuerne af dette essayr---- Hvis disse7 ting staringr klart for den kopernikanske revolutions vedkomshy mende lad 08 da vende os til et helt andet eksempel nemlig den krise

k der gik forud for fremkomsten af Lavoisiers oxygen-teori om forbraelignshyding I I770eme forenedes talrige faktorer og skabte en krise i keshyF mien og historikere er ikke ganske enige om hverken deres karakter

f eller deres indbyrdes betydning Men to af dem er almindelig anershyt kendt som vaeligrende af stoslashrste vigtighed den pneumatiske kemis opshytf komst og sposlashrgsmaringlet om vaeliggtforhold Historien om det foslashrste begynshy

der i det syttende 1rhundrede med udviklingen af luftpumpen og dens udnyttelse til kemiske forsoslashg I loslashbet af det foslashlgende 1rhundrede hvor

ir kemikerne brugte denne pumpe og en raeligkke andre pneumatiske in~-

retninger blev de mere og mere klar over at luft maring vaeligre en aktivl( ingrediens i kemiske reaktioner Men med nogle faring undtagelser - som er saring tvetydige at de maringske slet ikke er undtagelser - fortsatte kemishy I O kere at tro at luft var den eneste luftart Indtil 1756 da Joseph f X Black viste at kultveilte (COt ) konsekvent kunne skelnes fra nonnal

i luft mente ~an at to luftproslashver alene var forskellige ved deres uren-hederu

6- Efter Blaeks arbejde skred undersoslashgelsen af luftarter hurtigt fremf mest betydningsfuldt i haelignderne paring Cavendish Priestley og ScheeleI som tilsammen udviklede en raeligkke nye metoder som var i stand til at

skelne ~n luftproslashve fra en anden AiIe disse maelignd fra Black til Scheeletroede paring flogiston-teorien og anvendte den ofte i deres konstruktionog fortolkning af forsOslashg Faktisk frembragte Scheele foslashrst oxygen veden omfattende raeligkke af forsoslashg som var beregnet til at afflogisterevarme Men slutresultatet af deres forsoslashg var en saring kompliceret mangshyfoldighed af luftarter og luftegenskaber at flogiston-teorien mereog mere viste sig ude af stand til at klare laboratorieerfaringerneSelvom ingen af disse kemikere foreslog at teorien skulle udskiftesvar de ude af stand til at bruge den modsigelsesfrit Da Lavoisier beshygyndte sine forsoslashg med luftarter i begyndelsen af I770eroe var dernaeligsten lige saring mange udgaver af flogiston-teorien som der var pneushymatiske kemikere6s Depoe hastige foroslashgelse af en 1$0ris yetSio~

er et meget almindeligt symptom paring en krise Kopemikus klagede ogsaring over det i sit forord

Flogiston-teoriens tiltagende vaghed og aftagende nytte for den

pneumatiske kemi var imidlertid ikke den eneste kilde til den kriseLavoisier stod over for Han var ogs meget optaget af at forklareden vaeliggtforoslashgelse de fleste legemer er ude for nJr de braeligndes ellerristes og ogsaring det er et problem med en lang forhistorie I det mindstenogle faring islamiske kemikere havde vidst at visse metaller faringr stoslashrrevaeliggt naringr de opvarmes Af denne kendsgerning havde mange forskere idet syttende aringrhundrede draget den slutning at et opvannet metal optamiddotger en eller anden bestanddel fra atmosfaeligren Men i det syttende aringrhunshydrede havde denne slutning forekommet de fleste kemikere unoslashdvenshydig Hvis kemiske reaktioner kunne aeligndre bestanddelenes rumfangfarve og sammensaeligtning hvorfor skulle de s1l ikke ogsaring for~dle vaeliggshyten Vaeliggt blev ikke altid opfattet som et maringl for stoffets maeligngdeDesuden var vaeliggtforOslashgelse paring grund af opvarmning stadig et isoleret faeligshynomen De fleste naturlige legemer (f eks traelig) taber i vaeliggt ved at opshyvarmes saringledes SQm flogiston-teorien senere sagde at de skulle

I loslashbet af det attende aringrhundrede blev det imidlertid mere og merevanskeligt at opretholde disse oprindeligt daeligkkende svar paring problemetmed vaeliggtforoslashgelse Kemikere opdagede flere og flere tilfaeliglde hvor vaeliggtshyforoslashgelse ledsagede opvarmning dels fordi vaeliggten mere og mere blevbrugt som et standard redskabmiddot i kemien og dels fordi den penumatishyske kemis udvikling gjorde det muligt og oslashnskeligt at bevare lufiprodukteme fra reaktioner Samtidig foslashrte den gradvise optagelse af NewshytODS tyngdeteori kemikere til at haeligvde at vaeliggtforoslashgelse maring vaeligre ensshybetydende med foroslashgelse af stofmaeligngde Disse konklusioner foslashrte ikke til en forkastelse af flogiston-teorien for denne teori kunne korrigeresparing mange maringder Maske havde f1ogistonet negativ vaeliggt eller maringsKetraeligngte iIdpartikler eUer noget andet ind i det opvarmede stof idet fIoshygistonet forlod det og der var ogsaring andre forklaringer Men foslashrte proshyblemet med vaeliggtforoslashgelse ikke til en fork~telse saring foslashrte det i detmindste til et stigende antal special-studier hvor dette problem varfremtraeligdende Et af dem var raquoOm flogiston betragtet som en subshystans med vaeliggt og analyseret ud fra de vaeliggtforandringer det frembrinshyger hos legemer det forenes mede og det blev holdt som foredragfor det Franske Akademi i begyndelsen af 1772 det aringr der sluttedemed Lavoisiers aflevering af sin beroslashmte forseglede notits til Akashydemiets sekretaeligr Foslashr denne notits blev skrevet var et problem somi mange aringr havde befundet aig i udkanten af kemikerens bevidsthedblevet til en fremtraeligdende uloslashst garingde66 Der blev udarbejdet mangeforskellige versioner af flogiston-teorien for at imoslashdegaring den Probleshymerne med vaeliggtforoslashgelse gjorde det ligesom problemerne med den

96

I

4 VLleuakabens rcOlulianer 97

pneumafuke kemi vanskeligere og vanskeligere at vide hvad flogistonshyteorien gik ud paring Skoslashnt man stadig troede paring den og havde tillid tildeo som et redskab var et paradigme for det attende aringrhundredeskemi gradvist ved at miste sin unikke status Den forskning den ledede

I lignede stadig inere den der blev udfoslashrt af de konkurrerende skoler 4L--t-den foslashrparadigmatiske periode - en anden typisk krisereaktionr--- Lad os nu som det tredje og sidste eksempel se paring den krise i fyshyI - sikken i slutningen af det nittende aringrhundrede som beredte vejen for(( relativitetsteoriens fremkomst En af denne krises roslashdder kan sporesr tilbage til slutningen af det syttende aringrhundrede da en raeligkke naturfishy~ losoller foslashrst og fremmest Leibniz kritiserede at Newto_~ilieholdt

L en ajourfoslashrt udgave af det klassiske begreb om absolut l11I UdenR nogensinde helt at naring det var de meget naeligr ved at paringvise at absoshyr lutte steder og absolutte bevaeliggelser overhovedet ikke havde nogen

funktioo i Newtons system og de havde faktisk held til at antyde den b~tydelige aeligstetiske tiltraeligkning som en fUldStaeligndig relativistisk opfatmiddotV telse at rum og bevaeliggelse senere skulle laeliggge for dagen Men deres kritik var rent logisk Ligesom den tIdlige Kopermkus der kritiseshy_ rede Aristoteles beviser for jordens stabilitet droslashmte de ikke om at overgang til et relativistisk system kunne have iagttagelsesmaeligssige foslashl-

fger Paring intet tidspunkt stillede de deres synspunkter i forhold til nogenaf de problemcr der opstod naringr man anvendte Newtons teori paring natushyren Som fOslashlge heraf doslashde synspunkterne med dem i loslashbet af de foslashrstearingrtier af det attende aringrhundrede for ikke at blive genoplivet foslashr i desidste aringrtier af det nittende aringrhundrede da de havde et helt andetforhold til fysikkens arbejde

De tekniske problemer som en relativistisk rum-filosofi i den sidsteende skulle bringes i forbindelse med begyndte at traelignge ind i normamiddotvidenskaben med antagelsen af boslashlgeteorien for lys efter ca 1815 selvom de ikke fremkaldte nogen krise foslashr 1890erne Hvis lys er boslashlge-~vaelig~lse forplan~gnnem _~n ~ekanisk aeligter_ som er underkastet_Newtons love saring skulle baringde iagttagelser ~f Wlen og forsoslashg paring jorshyden vaeligre i stand til at afsloslashre stroslashm i aeligterenBlandt iagttagelserne afhimlen var der kun udsigt til en saring tilstraeligkkelig noslashjagtighed at det gavrelevante oplysninger hos iagttagelserne af planetafvigelser og derforblev det et anerkendt problem for normal forskning at paringvise aeligtershystroslashm ved at maringle planet-afvigelser Der blev bygget meget specialudmiddotstyr for at loslashse det men dette udstyr opdagede ikke nogen iagttageligstroslashm og prOblemet blev derfor overfoslashrt fra eksperimentatorerne ogiagttagerne til teoretikerne I aringrtierne omkring aringrhundredets midte ud-

taelignkte Fresnel Stokes m fl talrige udarbejdelser af aeligterteorien somskulle forklare hvorfor man ikke fandt stroslashm Alle disse udarbejdelserantog at e~)~ge11~ l btv~gelse_ ameMprerc en vis del af aeligteren Og devar alle tilstraeligkkelig vellykkede til at forklare det negative resultatikke alene af iagttagelser af himlen men ogsaring af forsoslashg paring jorden dershyunder Michelsons og Modeys beroslashmte forsoslashges Der var stadig ingenkonflikt med undtagelse af den mellem de forskellige udformningerDa der manglede relevante forsoslashgsmetoder blev denne konflikt aldrigakut

Situationen forandredes foslashrst igen med den gradvise accept af~wells elektromagnetiske teori i de to sidste aringrtier af det nittende aringrshyhundrede Maxwell selv var newtonianer og troede at lys og elektroshymagnetisme i almindelighed skyldtes yekslende forskydninger af parshyt1k1eme i en mekanisk aeligter Hans tidligste udformninger af en teoriom elektricitet og magnetisme gjorde direkte brug af taelignkte egenskamiddotber som han tillagde dette medium Disse blev udeladt i hans endeshylige version men han troede stadig at hans elektromagnetiske teori varforenelig med en eller anden udarbejdelse af Newtons mekaniske opfatshytelse Det var for ham og hans efterfoslashlgere en udfordring at opshystille en egnet udarbejdelse Men som det er sket igen og igen i videnshyskabens udvikling viste den noslashdvendige udarbejdelse sig i praksis atvaeligre uhyre vanskelig at opstille ligesom Kopernikus astronomiskeforslag - paring trods af ophavsmandens optimisme - skabte en voksendekrise for de eksisterende bevaeliggelsesteorier saringledes fremkaldte Maxshywells teori - paring trods af dens newtonske o Ise - i den sidste endeen iSe or et aradi et den var uds run et af 70 Endvidere udshyglO es et staeligrkeste braeligndpunkt for denne krise af de problemert vinetop har betragtet problemerne om bevaeliggelse med hensyn til aeligte-~ ~

Maxwells diskussion af den elektromagnetiske adfaeligrd hos legemeri bevaeliggelse havde ikke regnet med nogen amedfoslashringc af aeligteren ogdet viste sig meget vanskeligt at indfoslashre en saringdan -medfoslashring i hansteori Som foslashlge heraf blev en hel raeligkke tidligere iagttagelser somvar beregnet paring at afsloslashre stroslashm i aeligteren unormale Arene efter 1890oplevede derfor en lang raeligkke eksperimentelle saringvel som teoretiske forshysOslashU ~ I~alle bev~gelsemedheYfliatenogparing-i jd~rt~jdaeligtermodstand i Maxwells teori Det foslashrste slog uden undtagelse fejlom end nogle kemikere mente at deres resultater var tvetydige Detandet gaven raeligkke tovende begyndelser isaeligr hos Lorentz og Fitz~

gerald men de afsloslashrede ogsaring helt andre garingder og resulterede i netop

98 99

den mangfoldighed af- konkurrerende teoder som vi tidligere har konshyr stateret som et ledsagefaelignomen ved krisern Det er p~ deDne bistorimiddott-eke baggrund Einsteins specielle relativitetsteori fremkom i 1905

Disse tre eks~pler er naeligsten helt typiske I hvert tilfaeliglde frem-~ kom der foslashrst e~ ny teori efter en udtalt fiasko for det normale proshy

blemloslashsnings-arbejde Og med undtagelse af Kopemikus tilfaeliglde hvorfaktorer uden for videnskaben spillede en saeligrlig stor rolle indtraf dettesammenbrud og den hastige formering af teorier som er et tegn paringdet ikke mere end et tiaringr eller to foslashr den nye teoris formulering Dennye teori synes at vaeligre et direkte svar paring krisen Bemaeligrk ogsaringselvom dette maringske ikke er helt saring typisk at de problemer der blevberOslashrt af sammenbruddet alle var at en type der havde vaeligret erkendtlaelignge Tidligere normalvidenskabelig praksis havde givet al mulig grundtil at betragte dem som loslashste eller ~ godt som loslashste hvilket hjaeliglpertil at forklare hvorfor foslashlelsen af fiasko kunne vaeligre saring staeligrk da denindtraringdte Manglende held med en ny slags problemer er ofte skufshyfende men aldrig overraskende Hverken problemer eller garingder giversig almindeligvis i foslashrste forsoslashg Endelig har disse eksempler en andenegenskab faeliglles som maringske kan bidrage til at styrke argumentationen ~for krisernes funktion loslashsningen paring dem alle var i det mindste blevetdelvis foregrebet i en periode da der ikke var nogen krise i den paringgaeliglshydende videnskab~ og da der ikke var nogen lcrise var disse foregribelSer blevet ignoreret

Den eneste fuldstaeligndige foregribelse er ogsaring den berOslashmteste nemshylig Aristarkos foregribelse af Kopernikm i det tredje ~rhundrede f KrMan siger ofte at hvis graeligsk videnskab havde vaeligret mindre deduktiv

Jfgt og mindre plaget af dogmer havde den heliocentriske astronomi maring-ske begyndt sin udvikling atten hundrede aringr tidligere end den gjorde7I

Men det er at se bort fra enhver IiliJtorisk sammenhaeligng Da Aristarshykos forslag blev fremsat havde det langt mere fornuftige geocentrishyske system ikke nogen mangler som man blot kunne have forestilletsig et helioeentrisk system udfylde Hele udviklingen af den ptolemaeligishyske astronomi bMe dens triumfer og dens ummenbrud falder i aringrshyhundrederne efter Aristarkos forslag Desuden er der ikke nogenaringbenbare grunde til at tage Arlstarkos alvorligt Selv Kopernikus mereudarbejdede forslag var hverken enklere ener mere noslashjagtigt end Ptoshylemaeligus system Forharingndenvaeligrende edaringsmaeligssige afproslashvninger gavsom vi vil faring at se tydeligere nedenfor ikke noget grundlag for et valgmellem dem Under disse omstaeligndigheder var en af de ting der foslashrteastronomer over til Kopernikus (og Som ikke kunne have foslashrt dem

100

over til Aristarkos) den erkendte krise som oprindelig havde vaeligretansvarlig for nyskabelsen Den ptolemaeligiske astronomi havde ikke kunshynet loslashse sine problemer tiden var kommet til at give en konkurrentchancen Vore to andre eksempler byder ikke paring lignende fuldstaelignshydige foregribelser Men en af grundene til at teorierne om forbraelignshyding vearing absorbtion fra atmosfaeligren - teorier som var blevet udvikleti det syttende ~rhundrcde af Rey Hooke og Mayow - ikke havdeheld til at blive hoslashrt var at de ikke havde nogen beroslashring med et ershykendt omraringde af vanskeligheder i normalvidelJSkabelig praksisli Ogdet m foslashrst og fremmest have skyldtes en lignende mangel paring konshyfrontation at det attende og nittende aringrhundredes forskere laelignge negshyligerede Newtons relativistiske kritikere

Videnskabsfilosoffer har ~ntagne gange vist at der altid kan byggesmere end ~D teori-konstruktion paring en given samling data Videnskabsshy

-hIStonen tyder paring at det saeligrlig pli de tidlige udxiklingstrip af et Pgt1~ paradigme ikke engang er saeligrlig vanskeligt at opfinde saringdanne allershynatlver Men det er netop denne opfindelse af alternativer videnskabsshy~maelignd sjaeligldent giver sig i kast med undtagen paring det foslashrparadigmatisketrin af deres videnskabs udvikling og ved ganske saeligrlige lejlighederi dens senere udvikling Saring laeligDge de redskaber et paradigme levererfortsat er i stand til at loslashse de problemer det fastlaeliggger bevaeligger vimiddotdenskaben sig hurtigst og traelignger dybest ned ved tillidsfuldt at anvendedisse redskaber Grunden er klar Lige som i industricP saringledes ogsaringi videnskaben - roduktionsoms in er en e(stravagance som maringvente til den bliver n vendig Krisernes betydning ligger i den paringvisshyning de giver af at en omstilling er blevet noslashdvendig

-~----

101

VIII Reaktionen paring kriser

Lad Os da antage at kriser er en noslashdvendig betingelse for fremkomstenaf nye teorier og derefter sposlashrge hvorledes videnskabsmaelignd reagererparing deres eksistens ~an kan faring en del af svaret som er lige saring aringbenshybar som vigtig ved foslashrst at laeliggge maeligrke til hvad forskere aldrii goslashrD1fde staringr over for alvorlige og langvarige uregelmaeligssigheder Selv(~ de mlske begynder at tabe troen paring og derefter at overveje atAternahver til det paradigme der har foslashrt dem ud i krisen forkasterd det ikke De behandler med andre ord ikke uregelmaeligssigheder somIilodeksempler skoslashnt det efter vIdenskabsfilosofiens ordbog er hvad deer DelvIS er denne generalisation kun en paringstand som udspringer afwtoriske kendsgerninger som for ekSempel dem der er naeligvnt ovenfor og de mere omfattende nedenfor Disse antyder det som vor uJ- fdersoslash Ise at aradl e-forkastelse sene sI re mere fuIdstaelign- jJ

1st naringr en videnskabelig teori en gang har o naringet aradigme-status

som kan overtage dens plads De histoQslse studLe Jul tWdpu ~I~ afsll nogen videnskabelig udvPYin s races s hovedet li erI~ IDe o e aeligrens s ereot i f te sammen ID roe~n e e ~~ y er ikke at videnskabsmaeligd ikke forkaster viii denskabelige teorier eller at erfaring og forsoslashg ikke er af afgOslashrende~JI betydning naringr de goslashr det Men det betyder noget som i den sidste~ ende vil vaeligre centralt nemlig at den bedoslashmmelse der foslashrer viden-I~ skabsmaelignd til at forkaste en tidligere accepteret teori altid hviler paringfil mere end en sammenligning af denne teori med verden BeslutQjH~~i om at fork _ _~~~~~Wamp b~1-ninmi om at ae-_l ceptere ~et og den bedoslashmmelse der foslashrer til denne be=ttitiiing~ 1n~ger sammenligninger Mde af paradigmer med naturen og afl paradigmer indbyrdes1 Der er yderligere en anden grund til at betvivle at videnskabsmaelignd forkaster paradigmer fordi de stilles over for uregelmaeligssigheder eller

Iiil~ modeksempler Ved at fremfoslashre den vil min argumentation i sig selvlil foregribe en anden af dette essays hovedteser De grunde til tvivl der~~ blev skitseret ovenfor var rent faktiske de var med andre ord selviiimiddotl

r

modeksempler mod en fremherskende erkendelsesteori Som saringdanne kan de hvis naeligrvaeligrende pointe er rigtig hoslashjst hjaeliglpe til at skabe enkrise eller mere noslashjagtigt at forstaeligrke en der allerede er godt paringvej I sig selv kan og vil de ikke falsificere denne filosofiske teori thidensfurtalere vil goslashre det samme som vi aIlerede har set vIdenskabSshymaelignd goslashre naringr de stod over for uregelmaeligssigheder De vil foretagetaInge udarbejdelser og lejIighedsbestemte aeligndringer af deres teori forat fjerne enhver synlig konflikt Mange at de relevante aeligndringer ogforbehold findes faktisk allerede i litteraturen Hvis disse erkendelsesshyteoretiske madeksempler derfor bliver mere end et ringe irritamentvil det vaeligre fordi de er med til at lade en ny og anderledes analyseaf videnskaben komme frem inden for hvilken de ikke laeligngere er enkilde til besvaeligr Og hvis et typisk moslashnster som vi senere vil opdagei videnskabelige revolutioner er anvendeligt her saring synes disse uregelshymaeligssigheder ikke laeligngere at vaeligre blotte kendsgerninger Inden for enny teori om videnskabelig erkendelse kan de derimod i hoslashj grad lignetautologier beskrivelser af situationer som man ikke kunne taelignke siganderledes

For eksempel er det ofte blevet belDAEligrket at selvom det tog aringrhunmiddotdreder med vanskeligt erfaringsmaeligssigt og teoretisk arbejde at naring tilNewtons anden bevaeliggelseslov tager den sig for dem der hylder Newshytons teori ud nogenlunde som et re loGisk uda ~m nok saring mangeiagttagelser ikke kunne tilbagevisehi kapitel X vil Vl faring at se at denkemiske lov om faste blandingsforhold som foslashr Dalton var et tilfaeliglshydigt eksperimentelt fund af meget tvivlsom almengyldighed efter Dalshytons indsats kom til at indgaring i en definition af kemisk forbindelsesom intet eksperimentelt arbejde i sig selv kunne have opstillet NogetIganske lignende vil ogsaring ske med den generalisation at videnskabsshyIJLaelignd ikke forkaster paradigmer naringr de staringr avec for uregelmaeligsshysigheder eller modeksempler Det kunne de ikke goslashre og samtidig forshyblive videnskabsmaelignd

Selvom det er usandsynligt at historien skulle bevare deres navneer visse mennesker uden tvivl blevet drevet til at forlade videnskabnfordi de ikke kunne tolerere kriser Skabende videnskabsmaelignd maring tiltider lige som kunstnere leve i en-kaOtisk verden - andetsteds har jegbeskrevet denne noslashdvendighed som den fundamentale spaelignd~c derligger i videnskabelig forskning15 Men denne forkastelse af videnshyskaben til fordel for en anden beskaeligftigelse er efter min mening deneneste form for paradigme-forkastelse modeksempler i sig selv kanfoslashre til Saring snart man har fundet et foslashrste paradigme til at betragte

103

105

~~e~~e~~~fO~ ere~t IOslash~e~ttai~ 7- Manglende held til at naring en loslashsning diskrediterer kun fors eren og e

teorien Her passer ordsproget endnu bedre end ovenfor Det er enslet toslashmrer der dadler sit vaeligrktoslashj-o Dertil kommer at den maringdehvorparing videnskabspaeligdagogikken sammenvikler diskussion af en teorimed bemaeligrkninger om dens moslashnstergyldige anvendelser har bidragettil at forstaeligrke en bekraeligftelsesteori som hovedsagelig stammer fra anshydre kilder Hvis man giver blot den ringeste grund til det kan dender laeligser en videnskabelig laeligrebog let tro at anvendelserne af teorien7

~ er beviser for den dvs grundene til at man boslashr tro paring den Men stu-t denter accepterer teorier paring laeligrerens og bogens autoritet ikke pi grundaf beviser Hvilke alternativer har de eller hvilken kompetence Laeligremiddotbogens eksempler pI anvendelser staringr der ikke som beviser men fordiindlaeligringen af dem er et led i indlaeligringen af det paradigme som ligshyger til grund for almindelig praksis Laeligrebogsforfatterne ville vaeligreskyldige i vidtgaringende ensicljgped hvis anv~~~I~-lJexfremfi1Jwushy

bev$ alene fordi boslashgerne ilde foreslh alternative fortolkninger eller~diskuterer problemer som videnskabsmaelignd ikke har kunnet give parashy

digmatiske loslashsninger Men der er ikke den ringeste grund til en saringdanbeskyldning

For nu at vende tilbage til det oprindelige sposlashrgsmaringl hvorledes reashygerer videnskabsmaelignd da paring bevidstheden om uregelmaeligssighed i forshyholdet mellem teori og natur Det vi netop har sagt antyder at selven uoverensstemmelse~er uforkJarligt stoslashrre end den man opleshyver ved andre anvendelser af teorien ikke behoslashver at fremkalde nogensaeligrlig dybtgaringende reaktion Der er altid visse uoverensstemmelser Ialmindelighed giver selv de genstridigste sig til sidst for normal praksisForskere er meget ofte indstillet paring at vente isaeligr hvis der er mangetilgaeligngelige problemer i andre dele af faget Vi har allerede bemaeligrshyket at i de tres aringr efter Newtons oprindelige beregning var den forudshysagte bevaeliggelse af maringnens perigaeligum kun halvdelen af det iagttagneDa Europas bedste matematiske fysikere fortsat uden held kaeligmpedemed den velkendte uoverensstemmelse var der lejlighedsvis forslag omen aeligndring af Newtons lov om det omvendte kvadrat Men ingen togdisse forslag saeligrlig alvorligt og i praksis viste denne taringlmodighed meden stoslashrre uoverensstemmelse sig at vaeligre fornuftig I 1750 var Clairauti stand til at vise at kun matematikken ved anvendelsen havde vaeligretforkert og at Newtons teori kunne blive staringende som hidtil78 Selvi tilfaeliglde hvor simple misforstaringelser ikke rigtig synes mulige (maringske

l

lI

Il

104

na~n jS~p1 findes der ikke mere saringdan noget s~m forskninguCtelFpar grue At forkaste et paradigme uden samtidig at saeligtte etandet i stedet er at forkaste videnskaben selv En sAdan handling kamiddotster ikke tvivl qyer paradigmet men over manden Hans kolleger vil

~ uundgaringeligt betrlgte ham som toslashmreren der dadler sit vaeligrktoslashj-oMan kan fremfoslashre den samme pointe mindst lige saring effektivt paring

omvendt maringde der findes ikke forskning uden modeksempler Thihvad er det der skiller normalvidenskab fra videnskab i en krisetilshystand Bestemt ikke at den foslashrste ikke stoslashder paring modeksempier Tvaeligrtshyimod eksisterer det vi tidligere kaldte garingderne der udgoslashr normalvishydenskaben fordi et paradigme der danner grundlag for videnskabeligforskning aldrig fuldstaeligndigt loslashser alle sine problemer De meget flder synes at have gjort det (f eks geometrisk optik) er kort efterholdt op med at give forskningsproblemer overhovedet og er istedetblevet tekniske hjaeliglpemidler Med undtagelse af de rent instrumentelleproblemer kan ethvert problem som nOfmalvroenskaben betragter som

~ ~n garingde fra en anden synsvmkel ses som et modeksempel og saringledeslX ~ en kilde til krise Det som Ptalemaeligus oslashvrige efterfoslashlgere havde

betragtet som gttder for overensstemmelsen mellem iagttagelse og teoribetragtede Kopemikus som modeksempier Det Priestley havde opfattetsom en heldigt loslashst garingde ved udarbejdelsen af flogiston-teorien opfatshytede Lavoisier llQll1 et modeksempel Og det Lorentz Fitzgerald og anshydre havde anset for garingder ved udarbejdelsen af Newtons og Maxwellsteorier ansaring Einstein for modeksempier Desuden forandrer ilde engangeksistensen af en krise i sig selv en garingde til et modeksempel Der findesikke en saringdan skarp skillelinje Men naringr krisen spreder opfattelserneaf paradigmet slaeligldes reglerne for nonnal garingdeloslashsning paring en maringdeder til sidst tillader et nyt paradigme at fremkomme Jeg tror kunder er to alternativer enten moslashder ingen videnskabeli teori nogenshysinde modeksemp er e er ogs moslashder le sadanne teorier modeksshyempler til alle tider

Hvorledes kan man have opfattet situationen anderledes Det sposlashrgsshymaringl foslashrer uvaeliggerligt til historisk og kritisk belysning af filosofien ogdisse emner er udelukket her Men vi kan i det mindste bemaeligrke togrunde til at videnskaben har forekommet at vaeligre saring god en illustrashytion af deu almene paringstand at sandhed og falskhed alene og utvetydigtbestemmes ved ~ammenligningen mellem ~tn~r og~sgem~gerNormalvideuskaben straeligber og riiaring konstant straeligbe efter at ge

ori og kendsgerninger i naelignnere overensstemmels~_ogdenne virkshysOiiihed kan let opfattes som afproslashVIiliJgiiei som en soslashgen efter be-

fordi den indblandede matematik er enklere eller af en kendt og andetshysteds heldig art) fremkalder vedvarende og erkendte uregelmaeligssighederikke altid kriser Ingen betvivlede for alvor Newtons teori paring grundaf de laelignge ken~ uoverensstemmelser mellem forudsigelser fra denne

~ teori og saringvel lydens hastighed som Merkurs bevaeliggelse Den foslashrsteuoverensstemmelse blev tilsidst ganske uventet oplOslashst ved forsoslashg medvarme som blev foretaget med et helt andet form1U den anden forshysvandt da den generelle relativitetsteori fremkom efter en kriseliom den ikke havde vaeligret med til at skabe71 Tilsyneladende var inshygen af dem forekommet tilstraeligkkelig fundamentale til at fremkalde detubehag som foslashlger med kriser De kunne erkendes som modeksempshyler og alligevel laeliggges til side til senere bearbejdelse

Det foslashlger at hvis en uregelmaeligssighed skal fremkalde krise maring denalmindeligvis vaeligre mere end en blot uregelmaeligssighed Der er altid vanshyskeligheder et eller andet sted i forholdet mellem paradigme og naturde fleste af dem klares foslashr eller senere ofte ad veje som ikke kunnevaeligre forudset Den forsker der standser op for at undersoslashge enhveruregelmaeligssighed han bemaeligrker vil sjaeligldent faring udfoslashrt noget betydshyningsfuldt arbejde Vi maring derfor sposlashrge hvad det er der faringr en ureshygelmaeligssighed til at synes en samlet undersoslashgelse vaeligrd og paring det-t sposlashrgsmaringl er dersandsynligvis ikke noget hclt almengyldigt svar Detilfaeliglde vi aJlerecte har undersoslashgt er nok karakteristiske men naeligpperegeldannende Sommetider vil en uregelmaeligssighed stille et klart sposlashrgsshymaringlstegn ved eksplicitte og grundlaeligggende generalisationer af parashydigmet saringledes som problemet med aeligter-modstand gjorde for demder anerkendte Maxwells teori Eller en uregelmaeligssighed uden aringbenshylyst afgoslashrende betydning kan saringledes som det skete i den kopernikanskerevolution fremkalde krise hvis de anvendelser den hindrer har enspeciel praktisk betydning i dette tilfaeliglde for kalenderberegning ogastrologi Eller som det var tilfaeligldet i det nittende aringrhundredes kemikan normalvidenskabens udvikling forandre en uregelmaeligssighed somtidligere kun havde vaeligret en irritation til en kilde til kriser probleshymet med vaeliggtforhold havde en helt anden stilling efter udviklingen afpneumatisk-kemiske metoder Formentlig er der endnu flere omstaelignshydigheder der kan goslashre en uregelmaeligssighed saeligrligt paringtraeligngende og alshymindeligvis vil mange af disse garing sammen Vi har allerede bemaeligrshyket at en af kilderne til den krise Kopernikus stod over for var selveden lange tid astronomer uden held havde kaeligmpet med at nedskaeligrede resterende uoverensstemmelser i Ptolemaeligus system

Naringr en uregelmaeligssighed af disse og lignende grunde foslashrst forekom-

106 1

mer at vaeligre mere end blot endnu en norinaJvidenskabelig garingde erovergangen til krise og unormal videnskab begyndt Uregelmaeligssigheshyden selv bliver nu mere alment anerkendt som saringdan i faget Flere ogflere af fagets mest fremtraeligdende maelignd viser den mere og mere opshymaeligrksomhed Hvis den stadig fortsaeligtter med at yde modstand hvadden normalt ikke goslashr vil mange af dem maringske betragte dens loslashsningsom opgaven for deres disciplin For dem vil faget ikke laeligngere heltse ud som foslashr Dets aeligndrede udseende er til dels et simpelt udslag afdet nye fikseringspunkt for videnskabelig forsken En endnu vigtigerekilde til forandring er dim divergerende karakter hos de talrige delviseloslashsninger som den faeliglles opmaeligrksomhed om problemet har muligshygjort De tidlige angreb paring det modstandsdygtige problem vil havefulgt paradigme-reglerne ganske noslashje Men med fortsat modstand vilflere og flere af angrebene paring det have inddraget visse smaring eller knapsaring smaring udarbejdelser af paradigmet og ingen af dem er helt ens hverenkelt er delvis vellykket men ingen tilstraeligkkelig til at blive accepteshyret som paradigme af gruppen Ved denne mangfoldiggoslashrelse af dishyvergerende udarbejdelser (som hyppigere og hyppigere maring beskrivessom lejlighedsbestemte korrektioner) bliver normaIvidenskabens regshyler mere og mere udviskede Selvom der stadig er et paradigme viserfaring fagfolk sig at vaeligre helt enige om hvad det garingr ud paring Selv loslashsteproblemers hidtidige standardloslashsninger betvivles

Naringr denne situation bliver akut erkendes den sommetider af de inshyvolverede forskere Kopernikus klagede over at astronomerne paring hanstid var saring inkonsistente i disse [astronomiske] undersoslashgelser atde ikke en gang kan forklare eller iagttage det samlede aringrs konstantellengdelaquo Hos dem fortsatte han staringr det til som hos den kunstnerder skulle tage haelignderne foslashdderne hovedet og andre dele til sit billedefra forskellige modeller hver del var glimrende malet men var udenforbindelse med et enkelt legeme og eftersom de paring ingen maringde passhyser sammen ville resultatet vaeligre et uhyre snarere end et menneskelaquo78Haeligmmet af moderne sprogbrugs mindre blomstrende vendinger skrevEinstein blot Det var som om jorden var trukket vaeligk under en udenat man kunne se fast grund nogetsteds hvor man kunne bygge71

Og i maringnederne foslashr Heisenbergs artikel om matrix-mekanik viste vejentil en ny kvanteteori skrev Wolfgang Pauli til en ven For oslashjeblikketer fysikken igen skraeligkkelig forvirret I hvert fald er den for vanskeligfor mig og jeg oslashnsker at jeg havde vaeligret filmkomiker eller lignendeog aldrig havde hoslashrt om fysik Dette vidnesbyrd er saeligrlig slaringendehvis det sammenlignes med Paulis ord mindre end fem maringneder se-

107

n1Jiystep=a[ indbyrdes forhold ved at give dem en anden rammebullS1

Andre som har lagt maeligrke til denne side af videnslCabens 1remadshyskriden har understreget ligheden med en forandring af synsgestaltde tegn paring papiret der foslashrst blev set som en fugl ses nu som en anti4lope eller omvendtBI Denne parallel kan vaeligre vildledende Videnshyskabsmaelignd ser ikke noget som noget andet de ser det blot Vi harallerede undersoslashgt nogle af de problemer der skabtes ved at sige atPriestley saring oxygen som afflogisteret luft Dertil kommer at videnshyskabsmanden ikke har gestalt-personens frihed til at skifte frem og tilshybage mellem synsmaringder Men da~ er saring kendt i dag erdet alligevel et nyttigt elementaeligrt ~det der sker ved storeparadigme-skift

Denne foregribelse kan miiske faring os til at opfatte en krise som enpassende optakt til fremkomsten af nye teorier isaeligr eftersom vi alleshyrede har undersoslashgt den samme proces i mindre udgave da vi diskushyterede fremkomsten af opdagelser Netop fordi fremkomsten af en nyteori bryder med ~n tradition for videnskabeligt arbejde og indfoslashrer enny som udfoslashres efter andre re er o i en anden s -ve n detsandsynligvis fremkomme naringr man foslashler at den roslashrsteiraditi~~n virkeshylig er kommet paring afveje Denne bemaeligrkning er imidlertid ikke andetend en optakt til undersOslashgelsen af krisetilstanden og uheldigvis kraeligverde sposlashrgsmaringl den rejser mere psykologens end historikerens kompeshytence Hvad garingr unormal forskning ud paring Hvorledes goslashres uregelshymaeligssigheder lovmaeligssige Hvorledes baeligrer forskere sig ad naringr de kuner klar over at et eller aruret er lundamentalt forkert paring et niveausom deres uddannelse ikke har sat dem i stand til at behandle Diisesposlashrgsmaringl maring undersoslash es lan noslashjere og det boslashr ikke alene skeiri=~k et foslashlgende maring noslashdvendigvis blive mere foreloslashbigt og mindrefuldstaeligndigt end det foregaringende -~ nYt paradigme ireJIikomiiter ofte - i det mindste som en spire shy~ en krise har udviklet sig ret langt eller er blevet direkte erkendLavoisiers arbejde er et eksempel Hans forseglede notits blev deponerethos det Franske Akademi mindre end et aringr efter det foslashrste dybtgaringende studium af vaeliggtforhold inden for flogiston-teorien og foslashrPriestleys skrifter havde afsloslashret det fulde omfang af den pneumatiskekemis krise Et andet eksempel er at Thomas Youngs foslashrste redegoslashshyrelse for bOslashlgeteorien for lyset fremkom paring et meget tidligt trin af enkrise som var under udvikling i optikken Denne krise ville vaeligre naeligshysten umaeligrkelig hvis den ikke i loslashbet af et tiaringr efter Youngs virkeville vaeligre vokset til en international videnskabelig skandale selvom

109

ii

II

I

i

I

l

ra at vaeligre en kumulativ proces med udar ~e_~~ er u videls~aLdet

gamle ~digme sectnarere er et en re~ tiOJLaf fa et ud frae nyt grun ag en re onstro bon som aelign rer nogle af fa etse re teoretis e generalisationer s ve som ma~ets ra-

nere Heisenbergs form for mekanik har igen givet mig haringb og glaeligdei livet Vel giver den ikke garingdens lOslashsning men jeg tror at det igen ermuligt at komme fremadc so

Den Ilags ueltalte erkendelser af sammenbrud er overordentlig sjaeligldshyne men en krises virkninger afhaelignger ikke alene af dens bevidsteerkendelse Hvilke kan disse virkninger siges at vaeligre Kun to af demsynes at vaeligre almene Alle kriser begynder med at et paradigme sloslashshyres og at reglerne for norma forskning SOm foslashlge heraf bliver loslashsereI denne henseende ligner forskning under en krise i hoslashj grad forskningi den foslashrparadigmatiske periode bortset fra at i foslashrste tilfaeliglde er uenig-

D hedens omraringde baringde mindre og klarere defineret Og alle kriser slutterI paring ~ af tre maringdcrAEligommetider viser normalvidenskaben sig til sidst i stand til at klare aet krisefremkaIdende problem paring trods af fortviv-

lelsen hOl dem der har set det som et eksisterende paradigmes enshydeligyAndre gange modstaringr problemet selv tilsyneladende radikalt nye

t tilnaeligrmelser Videnskabsmaelignd kan saring konkludere at der ikke vil fremshykomme nogen loslashsning i deres fags nuvaeligrende tilstand Problemet blishyver rubriceret og lagt til side til en kommende generation med mereudviklede redskaberEUer der er endelig det tilfaeliglde lom vi her vil

gt beskaeligftige os mest -med at en krise kan ende med fremkomsten af eni _ ny kandidat ti paradigme-polteo og med den medfoslashlgende kamp om

dens aotagels~ Denne sidste form tor afslutning vil blive behandlet udshyfoslashrligt i senere kapitler men vi maring foregribe lidt af hvad der vil blivesagt for at afrunde disse bemaeligrkninger om krisetilstandens udviklingog opbygning

Over an n fra et aradigme som er i en krise til et n aram ehv ___ V enskabeJig traQJtJlL~aJl__udsplinge er lan

Young ikke havde hjulpet til Man kan sige at i saringdanne tilfaeliglde varblot et mindre sammenbrud for paradigmet og den allerfoslashrste sloslashringaf dets regler for normalvidenskah tilstraeligkkeligt til at tilskynde en elleranden til at separing faget psect en ny mAde Det der har ligget mellemden foslashrste fornemmelse af besvaeligrligheder og erkendelsen af et muligtalternativ maring i hoslashj grad have vaeligret ubevidst

Men i andre tilfaeliglde - som f eks med Kopernikus Einstein ogmoderne atomteori - gAr der en rum tid mellem den foslashnte bevidsthedom et sammenbrud og fremkomsten af et nyt paradigme Naringr detsker kan historikeren maringske faring lidt antydninger af hvorledes unormalvidenskab er Naringr forskeren slaringr over for en afgjort grundlaeligggendeuregelmaeligssighed i en teori vil hans foslashrste bestraeligbelse ofte vaeligre at afshygraelignse den mere noslashjagtigt og at strukturere denmiddot Selvom han nu erklar over at de normalvidenskabelige regler ikke kao vaeligre helt rigtigevil han presse dem haringrdere end Dogen~inde for at se noslashjagtigt hvorog i hvor hoslashj grad han inden for det vanskelige omraringde kan faring demtil at virke Samtidig vil han soslashge efter metoder til at forstoslashrre sam~

menbruddet til at goslashre det mere slaringende og ogsaring mere tankevaeligkshykende end det havde vaeligret da det fremkom ved forsoslashg hvis resultashyter regnedes for kendte paring forharingnd Og i den sidste bestraeligbelse vilhan mere end i nogcn anden del af videnskabens efterparadigmatiskeudvikling naeligsteri vaeligre i overensstemmelse med vor mest almindeligeopfattelse af eo videnskabsmand Han vil for det foslashrste ofte synes atvaeligre en mand der laver tilfaeligldige undersoslashgelser der foretager forsoslashgblot for at se hvad der sker der leder efter en effekt hvis karakterhan ikke rigtig kan gaeligtte sig ii1 Men eftersom intet forsoslashg kan udshytaelignkes uden en eller anden teori vil forskeren under en krise samtidigkonstant prOslashve at skabe spekulative teorier som hvis de er vellykshykede kan afsloslashre vejen til et nyt paradigme og som hvis de ikke ervellykkede kan forkastes forholdsvis let

Keplers beskrivelse af sin lange kamp med Mars bevaeliggelse ogPriestleys beskrivelse af sin reaktion paring den hastige foroslashgclse af nyeluftarter udgoslashr klassiske eksempler paring den mere tilfaeligldige form forforskning der fremkaldes af bevidstheden om uregelmaeligssigheder193

Men de bedste eksempler af alle kommer formentlig fra moderne udshyforskning af feltteori og fundamentale partikler Ville den umaringdeligeanstrengelse der skulle til for at opdage neutrinoen have forekommetrimelig hvis der ikke havde vaeligret en krise som gjorde det noslashdvendigtat undersoslashge noslashjagtigt hvor langt normalvidenskahens regler kunnestraeligkke sig Eller ville den radikale hypotese om ikke-bevarelse af

110

paritet vaeligre blevet foreslaringet eller afproslashvet hvis reglerne ikke tydeligshyvis var brudt sammen paring et eller andet skjult sted ligesom saring megenanden forskning inden for fysikken i det sidste aringrti var disse eksperishymenter delvis forsoslashg paring at lokalisere og bestemme kilden til en stadigshyvaeligk spredt klasse af uregelmaeligssigheder

Denne form for unormal forskning ledsages ofte men slet ikke altidaf en anden Jeg tror at det saeligrligt er i perioder hvor en krise harvaeligret erkendt at videnskabsmaelignd har vendt sig til filosOfisk analysesom et middel til at loslashse deres fags garingder Videnskabsmaelignd har i alshymindelighed ikke behoslashvet eller oslashnsket at vaeligre filosoffer la normI-videnskaben holder almindeligvis filosofien aring afstand - formenmg medgnd grun et omfang normal forskning kan udfoslashres ved at hrugeparadigmet som model behoslashver regler og antagelser ikke goslashres eks~

bullplicitt~ I kapitel V bemaeligrkede vi at hele den klasse af regler~filoso ske analyse soslashger efter ikke engang behoslashver at eksistere Mendet er ikke det samme som at sige at soslashgen efter antagelser (selv deikke-eksisterende) ikke kan vaeligre en effektiv maringde at svaeligkke en tradishytions greh om tanken og antyde grundlaget for en ny Det er ikkenogen tilfaeligldighed at fundamentale filosofiske analyser af den samshytidige forskningstradltion Mde er garinget forud for og har ledsaget fremshyvaeligksten af newtonsk fysik i det syttende aringrhundrede og af relativitetog kvantemekanik i det tyvende Og det er heller ikke et tilfaeliglde tdet saringkaldte tankeeksperiment i begge disse perioder skulle spille en saringkritisk rolle for forskningens fremadskriden Som jeg har vist andetshysteds er det analytiske tankeeksperiment som er saring fremtraeligdende iGalileis Einsteins Bohrs og andres skrifter noslashje beregnet paring at stilledet gamle paradigme over for eksisterende viden paring en saringdan maringdeat krisens rod afsloslashres med en klarhed som er uopnaringelig i laborashytoriet 811

Naringr disse unormale metoder anvendes enkeltvis eller sammen kander ogsaring ske noget andet En krise mangfoldiggoslashr ofte nye opdagelshyser ved at samle opmaeligrksomheden om et snaeligvert omraringde med be~

svaeligrligheder og ved at forberede den videnskabelige tanke paring at ershykende eksperimentelle uregelmaeligssigheder som det de er Vi har alleshyrede set hvorledes bevidstheden om krise adskiller Lavoisiers arbejdemed oxygen fra Priestleys og oxygen var ikke den eneste luftart somde kemikere der var opmaeligrksomme paring uregelmaeligssighed var i standtil at opdage i Priestleys arbejde Og ligeledes samlede der sig hurshytigt nye optiske opdagelser lige foslashr og under fremvaeligksten af boslashlgeshyteorien for lyset Nogle af dem saring som polarisation ved tilhagekastning

111

var et resultat af de tilfaeligldigheder som bliver sandsynlige ved konshycentreret arbejde med et omraringde i vanskeligheder (Matus som gjordeopdagelsen var netop ved at begynde arbejdet med Akademiets prisopshygave om Oobbeltbryd~inget emne der var almindelig kendt for at vaeligrei Oll utilfredsstillende~tilstand) AndreI som f ekslysprikken i centrumaf skyggen fra en rund plade var den nye hypoteses forudsigelserhvis succes hjalp med til at aeligndre det tit et paradigme for senere arshybejde Og aller andre - som ridsers og tykke pladers farver - vareffekter som man ofte havde set og til tider omtalt meD som paringlinje med Priestleys oxygen var blevet optaget blandt velkendte effekshyter paring en saringdan maringde at det forhindrede at de blev set som det devar Man kunne give en lignende forklaring paring de mangfoldige opshydagelser som fra ca 1895 var en konstant ledsager af kvantemekashynikkens fremvaeligkst

Unormal forskning mA have endnu flere udslag og virkninger menparing dette omraringde er vi naeligppe begyndt at faring oslashje pA de sposlashrgsmaringl derskal stilles Men maringske behoslashves der ikke mere pA dette sted De foreshygaringende bcmaeligrkninger skulle vaeligre tilstraeligkkeligt til at vise hvorledeskriser paring en gang loslashsner stereotyperne og soslashrger for tilvaeligksten af noslashdshyvendige data til et fundamentalt paradigmeskifte Sommetider foreshygribes det nye paradigmes form i det moslashnster som den unormale forsltshyning har givet ure~tmaeligssigheden Einstein skrev at fOslashr han havdenogen erstatning for den klassiske mekanik kunne han se den indbyrshydes forbindelse mellem de kendte uregelmaeligssigheder ved sort-Iegemeshyudstraringling den fotoelektriske effekt og varmefyldebull7 Hyppigere blishyver der ikke bevidst lagt maeligrke til et saringdant moslashoster paring forharingndDerimod fremkommer det nye paradigme eller en antydning som ertilstraeligkkelig til at tillade senere udarhedelse aring en gang somme tidermidt om natten l ta en hos et menneske som staeligrkt ti krisen Her maring det (maringske altid forblive uudgrundeligt hvilken kashyra ter dette SI stenn ar hvorledes en enkelt person mder paring (elshyler o a er at han har fundet aring) en n maringde at bringe orden i allede nu indsamlede data Lad os her blot bemaeligrke en ting angaendeDe mennesket som ii1r frem til disse fundamentalt nye paradigmer ]har naeligsten altid enten vaeligret meget unge eller meget nye i det fagshyomraringde hvis paradigme de aeligndrerbullbull Og maringske behoslashvede den pointeikke fremhaeligves~ for det er naturligvis saeligrlig sandsynligt at disse men~

nesker som gennem tidligere praksis kun er lidet forpligtet af norshymalvidenskabens traditionelle regler vil indse at disse regler ikke

112

I

laeligngere fastlaeliggger et spil som kan spilles og vil udtaelignke et andetsaeligt som kan erstatte dem

Den overgang til et nyt paradigme som bliver resultatet er en vishydenskabelig revolution et emne vi omlider er klar til at naeligrme os ~

rekte Men laeligg foslashrst maeligrke til at de sidste tre kapitler har beredt veshyjen i endnu en henseende som tilsyneladende er vanskelig at bestemmeIndtil kapitel VI hvor begrebet om uregelmaeligssighed foslashrst blev indfoslashrthar udtrykkene revolution og unormal videnskab maringske forekommetensbetydende Og vigtigere endnu ingen af udtrykkene har syntes atbetyde mere end ikkenonna1 videnskab en garingen i ring som m~ haveirriteret i det mindste nogle fA laeligsere I praksis behoslashver den ikkehave gjort det Vi er ved at opdage at en lignende garingen i ring er kashyrak for videnskabelige teorier Men hvad enten den er irrishyterende eller ej er en e laeligngere ubetinget tte og de to fore~

garingende kapitler hii Iltet taIrJge kriterier for sammenbrud i normalvimiddotdenskaben frem og disse kriterier er paring ingen maringde afhaeligngige af omsammenbrud foslashlges af revolution Nlir videnskabsmaelignd stilles over foruregelmaeligssigheder eller kriser indtager de en anden holdning overfor eksisterende paradigmer og karakteren af deres forskning aeligndresderefter Den hastige formering af konkurrerende udarbejdelser villigshyheden til at proslashve alt den direkte tilkendegivelse al utilfredshed tilshyflugten til filosofi og til diskussion om prinCipper alle disse ting ertegn paring en overgang fra nonnal til unormal forskning Det er mere afderes end af revolutionernes eksistens at begrebet om normalvidenskabafhaelignger

113

IX De videnskabelige revolutioners natur

og noslashdvendighed

Disse bemaeligrkninger tillader os endelig at betragte de problemersom giver dette essay dets titel Hvad er videnskabelige revolutionerog bvilken funktion bar de i den videnskabelige udvikling En stor delaf svaret paring disse sposlashrgsmaringl er blevet foregrebet i tidligere kapitlerDen foregaringende diskussion har isaeligr antydet at videnskabelige revoshylutioner her opfattes som de ikke-k~ulatjve episoder_iuoslashYQd~g~~hvorO( aeligldre paradigme erstattes belt eller delvis af et nyt som eruforeneligt med det gamle Der er imidlertid mere at sige og en vaeligshysentlig del kan man tage fat paring ved at stille endnu et sposlashrgsmaringlHvorfQr skal en--paradigmeaeligndring kaldes en revolution HvilkenparaI1eli~~k~ retfaeligrdiggOslashre den metafor de~ finder-revolutionerbaringde i politisk og videnskabelig udvikling naringr man taelignker paring de storeog vaeligsentlige forskene mellem middotdem

En side af parallelismen maring allerede vaeligre klar Politiske revolushytioner indledes qied en voksende foslashlelse som ofte er begraelignset til endel af det politiske samfund af at de eksisterende institutioner ikkelaeligngere slaringr tU Over for de problemer som stilles af de omgivelsersom de delvis selv bar skabt Paring noget lignende vis ipdled_videnshyskabelige revolutioner med en voksende foslashlelsesom ligeledes ofte erbegraelignset tUe--mindre~ deI--rdetviaeriSlia6dige salllfund af at eteksisterende paradigme~~ ikkelaelignger~ slAr til ved udforskningeo af enside af ~~tun som paradigmet selv tidligere bavde fOslashrt frem til I - _- - --- --- ---T - - --__ -baringde den politiske og den vldeDsIltabeT e 1m er fornemmelsen affeil som an r ISe en orudsaeligtning for revolutIoner Og selvom det maring siges at vaeligre en aringDstrengelse 8i metaforen gaeliglder denneparallelisme ikke alene for de stoslashrre paradigme-aeligndringer som f eksKopernikus og Lavoisiers men ogsaring for de langt mindre som er forshybundet med opdagelsen af et nyt faelignomen saring sam oxygen eller roslashntshygenstrller Som vi bemaeligrkede i slutningen af kapitel V behoslashver videnshyskabelige revolutioner kun forekomme revolutionaeligre for dem hviseradigmer beroslashres af dem For udenforstaringende kan de lige som Bal~

kan-revolutionerne i begyndelsen af det tyvende aringrhundrede synes atvaeligre normale led i udviklingen amptronomer kunne for eksempel

114

oi ~bull

li

acceptere roslashntgenstraringler som en tilfoslashjelse til erkendelsen thi deres pashyradigmer blev ikke beroslashrt af eksistensen af den nye udstraringling Menfor folk som Kelvin Crookes og Rantgen bvis forskning drejede sigom udstraringlingsteori eller katodestraringleroslashr maringtte fremkomsten af roslashntshygenstraringler noslashdvendigvis kraelignk~ et paradigme idet den skabte et andetDet er grunden til at disse straringler kun kunne opdages ved at nogetgik galt i den normale forskning

Denne genetiske parallel mellem den politiske og den videnskabeligeudvikling bvad angaringr oprindelse skulle Ikke laeligngere kunne betvivlesParallellen har imidlertid et andet og dybere aspekt som det foslashrstesbetydning afhaelignger af Politiske revolutioner straeligber efter at ~reP9litiskejnstitution~rmed lJ1etoderbullsom disse institutio~e~~ly_fltfQyshyle) Deres beldige gennemfoslashrelse goslashr det derfor noslashdvendigt delvis atgive afkald paring en gruppe af institutioner li fordel for en anden ogi mellemtiden er samfundet slet ikke under institutioners fulde kontrolTil at begynde med er det krisen alene der svaeligkker de politiskeinstitutioners rolle ligesom vi allerede har set den svaeligkke paradigmershynes roUe~ I stigende antal bliver enkeltpersoner mere og mere fremmede for det politiske liv og opfoslashrer sig mere Og mere besynderligtinden for det Naringr krisen saring uddybes engagerer mange af disse meDshynesker sig i et eller andet konkret forslag til genopbygning af samfunshydet med en ny ramme af institutioner Paring dette tidspunkt er samshyfundet deJt i konkurrerende lejre eller partier hvor ~n part soslashger atforsvare den gamle sammensaeligtning af institutioner mens de andre soslashshyger at indfoslashre en eller anden ny Og naringr denne polarisering fOslashrst erindtraringdt er der ingen politisk udve) Parterne i en revolutionaeligr kanflikt mA i den sidste ende gribe til masse-Overtalelsesmetoder derunderofte voJd fordi de er uenige om_ltlen_r~~~ _af ilstitutioner indenfor bvilken politiske forandriOslashger skal opnarings__og~ vyrd~r~~LltmlLltleJltgte~nder_9ogen over~HiSiltutiOii~f-ra~m~ for afgoslashrelsen al revolu~tionaeligr uenighed Selvom revolutioner har haft en afgoslashrende [olle i depolitiske institutioners udvikling er denne rolle afhaeligngig af at de delmiddotvis er foregaringet uden for de politiske institutioner

Resten af dette essay soslashger at vise at den historiske uDdersoslash else afparadigme-aeligD D er sloslashrer omtrent de samme traeligk i videnskabeme~udvikling Det viser sig at valget mellem konkurreren e par gmerligesom valget mellem konkurrerende poutiske institutioner er et val~mellem uforenelige former for samfundsliv Naringr valget har denne kamiddotrakter er det ikke og kan det ikke vaeligre bestemt alene af de vurdeshyringsmetocier som er karakteristiske for normalvidenskaben for disse

115

I

I117

gede liv paring et mindre kendt sted i Maeliglkevejen Paring samme mAde behoslash~

ver en ny teori ikke vaeligre j modstrid med nogen af dens forgaelign~

gere Den kunne udelukkende dreje sig om hidtil ukendte faelignomenersaringdan sOm kvanteteorien behandler subatomare faelignomener (men hvil~

ket har stor betydning ikke kun disse) som var ukendte foslashr det tyvende aringrhundrede Eller den nye teori kunne~~~en_vaeligre~eth ere niveau end de tidligere saringledes at den sammenkaeligdede en helgru-pe af orier ~-et la~re lUveau uaen egelltlllaraeligii~~rgmiddotl(faggiverteorlenom e~ji1en--bevareiseneiopSldanoe id mellem dynashymik kemi elektricitet optik varrneteori osv Og man kunne taelignkesig endnu andre forhold mellem gamle og nye teorier Alle kunnede eksemplificeres ved videnskabens historiske udvikling Hvis de blevdet ville den videnskabelige udvikling vaeligre virkelig kumulativ Nye arshyter af faelignomener ville simpelthen afsloslashre orden i en del af naturenhvor man ikke tidligere havde set nogen Naringr videnskaben udvikledesville ny viden erstatte uvidenhed snarere end anden og uforenelig vishyden

~~oslashlg~1i8 kunne viltlenska~n (eller et andet maringske mindre effekshytivt foretagende) have udviklet sig paring denne rent kumulative maringdeM ange mennesker har troet at den gjorde det og de fleste synes stashydig at tro at den ideelle historiske udvikling ville vaeligrekumutativ hvisden blot ikke saring ofte var blevet forvraelignget af mennestehge IdIosynshykrasier Der er vigtige grunde til denne tro I kapitel X vil vi opdagehvor naeligr ideen om~~~_somopho~(Ids~~~~s~~~ traquocaelig

Ien fremhersken~tkendelscsteOriJler r(plet erIt~~de~~~a~~direkte op_Qxgg~af noslashgne sansedata Og i kapitel XI vil Vi Undersoslashge

( oen staeligrke stoslashtte dette bftloriskeskema fh af den effektive viden-

rimeligt er der ikke desto mindre mere og mere grund til at tvivle paring om det kao vaeligre et billede af videnskaben Efte1 den foslashr-paradI8- maliske periode har optagelsen af aringue nye teorier og af naeligsten alle

nye arter af faelignomener reot faktisk kraeligvet oslashdelaeligggelse af et tidligere ~gme og en efterfoslashigende konfIikt-mcli~m-konk~rrerende~

skabsskoler Kumulativ erhvervelse af nyheder som ikke er ventet ogforegrebet viser sig naeligsten ikke at forekomme som undta eIse ihreglen for videnskabel ig udvl ing Den der tager lilitoriske kemIsg~

ninger alvorli maring fA en mistanke om at videnskaben ikke ar l ret-in af det ideal vort billede af dens kumulatiVe karakter har frem~

~dt Maringske er en t an er es HVis genstridige kendsgerninger imidlertid kan faring Oll saring vidt saring kan

r

f0mVFuJ~1LL

~ ~~d~~ 061-e~at

iII

l

afhaelignger delvis af et bestemt paradigme og dette paradigme er unshyder diskussion Naringr paradigmer saringledes sOlI4e er noslashdLtilindgk i endiskussion om paradigme-valg garingr _4cmiddotnOslashdvltndigvis i ring Hver gruppe~~rsiuampetParaftgiiietiat argumentere for dette paradigmebull Den garingen i ring som bliver resultatet goslashr selvfoslashlgelig ikke argu~

menterne forkerte eller blot ineffektive Den der garingr ud fra et parashydigme naringr han fOrsvarer det kan ikke desto mindre give et klart bil~

lede af hvordan videnskabelig praksis vil vaeligre for dem der antagerdet nye syn paring naturen Dette billede kan vaeligre saeligrdeles overbevisendeja ofte tvingende rU n kraft det end har~~shymenlets s t~ do kun at vaeligre overtalende Det kan ikke goslashres lo

116

eller og sands mi bedsmaeligssi tvin n or dem der naeliggter at garing hid--i cirkle Dertil har de to parter i en diskussion om para IglOer l e

~raeligaeligmange~ Det er med paradigmeshyvalg som med politiske revolutioner - der er~ enddet beroslashrte samfunds tilslutning For at finde ud af hvorledes videnskashybelige revolutioner fremkaldes m~ vi derfor ikke alene undersoslashge namiddotturens og logikkens indvirken men ogsaring den overtalende argumenta-----------lions metoder saringledes som den virker inden for de helt specielle grup-PCraer udgoslashr forskernes samfund

For at se hvorfor logik og eksperimenter alene aldrig entydigt kanafgoslashre problemet med paradigmemiddotvalg maring vimiddot kort undersoslashge de forshyskelle der ililler fortalerne for et traditionelt paradigme fra deresrevolutionaeligre efterfoslashlgere Denne undersoslashgelse er hovedemnet for detteog naeligste kapitel Vi har imidlertid allerede talrige eksempler paring saring~

danne forskelle og ingen tvivler pA at historien kan give mange an~

dre Snarere end deres eksistens vil man sikkert betvivle at de kan givevaeligsentlige oplysninger om videnskabens natur - og dette maring derforfoslashrst undersoslashges Hvis man indroslashmmer at paradigme-forkastelse harvaeligret en historisk kendsgerning belyser det saring andet end menneskeliggodtroenhed og forvirring Er der reelle grunde til at optagelse afenten et nyt faelignomen eller en ny videnskabelig teori maring kraeligve at etgammelt paradigme forkastes

Laeligg foslashrst maeligrke til at hvis der er sManne grunde hidroslashrer deikke fra den videnskabelige erkendeisCli logiske struktur I princippetkunne et nyt faelignomen fremkomme uden at have oslashdelaeligggende indflyshydelse pi nogen del af den hidtidige videnskabelige praksis Hvis mani dag opdagede liv paring minen ville det vaeligre oslashdelaeligggende for eksisteshyrende paradigmer (disse fortaeligller os ting om mAnen som synes uforshyenelige med dette) men det ville ikke vaeligre tilfaeligldet hvis man opda~

endnu et blik paring det vi allerede har bebandlet maringske vaeligkke en forrood~

~Ding om at kumulativ erbyeryelsG af nYheder ikke alene rent fak-Jtisk er s~aeliglden~ men PEne~1t J52odsYjtis-NormaL fogkpina som shy-um~v er lellylKettOfdr forskerne har evne til regelmaeligssigt atudvaeliglge problemer der kan loslashses med begrebsmaeligssige og instrumenshytelle metoder som ligger naeligr op ad de allerede eksisterende (Derforkan det saring let haeligmme videnskabelig udvikling at beskaeligftige sig formeget med nyttige problemer uden hensyn til deres forhold til eksishysterende viden og teknik) Den der soslashger at loslashse et problem som erbestemt af den eksisterende viden og teknik vil imidlertid ikke blottage alle ting i betragtning 1Ja11_e9hYad ban v~~llaring_ogluln konst[Jl~

rer sine instrum~c~og=t~r_Ae_J~erderefteLNyh~~deUkker foregrebet den ~ye_op_~~else ~)unJ_~~~I1c_L~L0It(a1_~k

hans fo_rve_I~8er om naturen og hans instrumenter viser siE forkerteOfte vil -betydnirigen- af-deti ~Pd~gcl~-d~-bliv~~ ~~~~itat~t i ~ig~lvvaeligre proportional med vanskeligheden og omfanget af den uregelmaeligs~

sighed der gav varsel om den Derfor maring der tYdeligvis vaeligre en konshyft mellem det par~gJet-der_afsl~rer u~egel~ssigltedbull Oi_d~t

der sene~Eoslashr_Jtr~~tll~_ssigbedeDlovmaeligssig Det var ikke rene histoshyriste tilfaeligldigheder vi stilledesover for i kapitel VI med undersoslashgelshysen af eksemll~r paring opdagelse gennem paradigme-oslashdelaeligggelse De~

er ikke nogen andt~~teAringtiY~od~Jll~t~~=-gtpd]ls~~r C Det samme argument gaeliglder endnu klarere for opfindelsen af nye

teorier I princippet er der kun tre arter af faelignomener man kan ud-I arbejde nye teorier om Den gir~AJ~o1~~rl-~~~Ile-~ forklares~~_t~st~rei~_mu-adigQl~sdisse ~~~~~ld~tmotiv tiI_ eller udgan~p~~t_ forJeQri~kolls~ktion Naringr de goslashr detsom i tilfaeligldene med de tre beroslashmte foregribelser som blev diskutereti slutningen af kapitel VII accepterer man sjaeligldent de teorier derkommer ud af det fordi naturen ikke giver grundlag for at skelne

~ Der er ep anden klasse af faelignomener hvis karakter antydes af eksistereBrle paradiBDcr IDe hvis de~anToBtb ved-~derligeret1t~JJtig~l_se~~L~ri~rmiddot-ii~t -~r disefaelignom~n~r forsk~~~~ b~h~ndieri deres forskning meget af tiden men denne forskning sigter mod udshyarbejdelsen af eksisterende paradigmer snarere end mod opfindelsen af

J nye ~~k dis~e fO~$_p_tJl_r1ejfeI~ slaringr fejl moslashdervidenshyOslashl s~JILqen _~ art_ U faelignQ1lI~~r _~e~~endte ~egelmaeligssighe-

der hvis kendetegn er deres staeligdige vaeliggring ved-at blive optaget l eksishy-stmlideparaaIgDier- Kun denn artgv~~ ~ph- tit -nye teorier Pam----

digfier Bver alle faelignomener undta~ uregelmaeligssigheder en teorishybestemt plads i videnskabsmandens synsfelt gt

l ~e~_h~teQ~_ic~ _~emkalrles toat_~p~~ge~~~ighederi~mellem _~_~~terenife-te~~rog nature~_~_~_~_~~ veyk-~kede~teofl_ et ~R~L~oslashet _steg 111w~nforudsige1ser~spmer-14rshy

skeiUge fra fltlrgaeligngerens Denne forskel kunne ikke forekomme hvis~~eJ0itrre~ etis Ved oPtagelsesprocesse~DiK d~~~den er~ ~statte en oslashrs e v en teon som den om energtens bevarelse som

i~g W~ a-~~~lU~~~_~~erbY~1Ji~~~_I~~_~J~rb~1elsemed nalmen gennem uairuengigt opstilled~JeQJieLiniOlverede parashydigme-oslashdelaeligggelse i sin historiske udviklipg Den voksede nemlig fremat en krise der som e-~ntligi~~t~~ddel havde uforcneligbedenmellem Newtons dynamik og vissc nyligt formulerede foslashlger af varmeshystofteorien om varme Foslashrst da varmestoiteorien var blevet forkastetkunne energi-bevarelse blive en del af videnskabense Og foslashrst da denhavde vaeligret en del af videnskaben i et stykke tid kunne den begyndcat tage sig ud som en teori af logisk hoslashjere type en der ikke vari konflikt med sine forgaeligngere Det er vanskeligt al se hvorledes nyeteorier kunne opstaring uden disse oslashdelaeligggende aeligndringer af ideer omnaturen Selvom det stadig er en tilladelig opfattelse af forholdetmellem successive videnskabelige teorier at de senere logisk indeholshyder de foreglende er det historisk urimeligt

ly For hundrede h siden tror jeg at det ville have vaeligret muligt atgt(ft lade argumentationen for revolutioners noslashdvendighed hvile her Men

det kan man desvaeligrre ikke goslashre i dag fordi den opfattelse der erfremstillet ovenfor ikke kan opretholdes hvis man accepterer denmest fremherskende nutidige fortolkning af videnskabelige teoriers kashyrakter og funktion Denne fortolkning som er naeligrt forbundet medden tidlige logiske positivisme og som ingen af dens efterfOslashlgere harforkastet ville indskraelignke en accepteret teoris omfang og meningsaringledes at den umuligt kunne komme i konflikt med nogen senere teorlder kom med forudsigelser om nogle af de samme naturfaelignomenerDet bedst kendte og staeligrkeste argument for denne begraelignsede ideom en videnskabelig teori freJXLkommer i diskussionen om forholdetmellem ~teins n~~erne dynaD1~_og 4e ~ldre dynamiske-ligningerder hidroslashrer lra~NewwosPrincipiaFra dette essays synspunkt er disset~ teori~rf paring samme maringde som f eks k~pemlkanSk og p emaeligisk astrononr--Einsteins teori kan kun accepshyteres naringr man er ender at Newtons var forkert Dette er i dag stadig

l18 119

1__

en mindretals-opfattelse Vi maring derfor undersoslashge de mest almindeshylige indvendinger mod den

Kernen i disse indvendinger kan fremstilles saringledes Relativistisk dyshyn~ik kan ikk have vist at newtonsk dynamik er forkert for newtonsk dynamik bruges stadig U1ed stort held af de fleste ingenioslashrerog til udvalgte formaringl af mange fysikere Endvidere kan berettigelsenaf denne anvendelse af den aeligldre teori bevises ud fra selve den teorider ved andre anvendelser har erstattet den Einsteins teori kan brushyges til at vise at forudsigelser fra Newtons ligninger vil vaeligre lige saringgode som vore maringleinstrumenter er ved alle anvendelser der tilfredsshystiller et ringe antal restriktive betingelser Hvis Newtons teori f ebskal give en godt tilnaeligrmet loslashsning maring de betragtede legemers relashytive hastigheder vaeligre smaring i forhold til lysets hastighed Under forudshysaeligtning af denne og nogle faring andre betingelser synes Newtons teoriakunn~_ultl~es af Einsteins som den derfor er et speciallilfaeligIde afmiddot

Men J~tte~ ipdvendingen en teori kan umuligt vaeligre i strid m~d

ltto_af sin~_sleial_tilfaeligde Hvis einsteinsk videnskab synes at goslashre newshytonsk dynamik forkert er det kun fordi visse newtonianere var siuforsigtige at haeligvde at Newtons teori gav helt noslashjagtige resultaterieller at den var gyldig for meget hoslashje relative hastigheder Eftersom deikke kunne have nogen beviser for saringdanne paringstande svigtede de vishydenskabens standarder ved at fremsaeligtte dem For saring vidt Newtons teorinogensinde var en virkelig videnskabelig teori som var underbyggetaf gyldige vidnesbyrd er den det stadig Einstein kaD kun have tilbageshyvist overdrevne paringstande om teorien - paringstande som egentlig aldrig harvaeligret en del af videnskaben Naringr den newtonske teori renses for disseparingstande har deD aldrig vaeligret truet og kan heller ikke trues

En variant af dette argument er fuldt tilstraeligkkelig til at goslashre enshyhver teori der nogensinde er blevet brugt af en betydeDde gruppekvalificerede forskere immun over for angreb DeD ildesete f1ogiston~

teori bragte f eks orden i en lang raeligkke fysiske og kemiske faelignomeshyner Den forklarede hvorfor legemer braeligndte - de var rige pi flogishyston - og hvorfor metaller havde saring mange flere egenskaber faeliglles endderes malme Metallerne var alle sammensat a( forskellige elementaeligrejordaner i forbindelse med fiogiston og dette som var faeliglles for allemetaller frembragte faeliglles egenskaber Yderligere forklarede f10gistODltteltJrien en raeligkke reaktioner hvor der dannedes syrer ved forbraelign-diDg af stoffer som kulstof og svovl Den forklarede ogsaring rumfaDgsformindskelse naringr forbraelignding foregaringr i eD begraelignset luftmaeligngde denflogiston der frigoslashres ved forbraeligndingoslashdelaeligggere elasticiteten i den

120

I

~

luft der absorberede den lige som ild oslashdelaeligggere elasticiteten i enstaringlfjederGI Hvis dette var de eneste faelignomener flogiston~teoretishy

kere havde gjort fordring paring med deres teori kunne denne teori aldrigvaeligre blevet truet Et lignende argument vil slaring til for enhver teorider overhovedet nogell5inde er blevet anvendt med held paring en raeligkkefaelignomener

M~flj_redde~2Q~_rI~AcJne maringdCJtdi_deres_anledegdeJsesomshyraringde indskraelignkes til de faelignwnener og til den noslashjaetiamp1ed ved iOslashagelse som de disponible eksperimentelle vidnesbyrd allerede klarerHvis3~sM-b~lningJoslashxesJgttotetskridt viderf (og dette skridtkan naeligppe undgarings Daringr man har taget det foslashrste) IlltlISLlmf9rshyslteren i at tale videnskabeligte_o DQget_ faelignQm~n derjkkeaIl~ndeer i~gt~_get_Selv i den oslashjeblikkelige form forbyder b~graelignsningen forshy~~_eren at stole paring en teori iodelLfoLhans~Jo~kningl-~aring__snartdne forskning kOmD1~rjnd-1aringeLomraringdeelIeC~Oslash~L~D~~LnOslashishyagtiJhed som der i1fk~LIrl~lns_(gLLeieLIiltidigebru1lDisse forbud er logisk uangribelige men blev de accepteret villedet betyde e1dl_deDJor~ing hoigennem videnskabJiIII~ l~kl~ _sigYLd~_e - - --~

Paring nuvaeligrende tidspunkt er denne pointe faktisk ogsaring en tautologiUden ~n a ment i en teori kunne der illiJaeligJ1QgetLraquoQrmalvishy~ Endvidere m e e engagem omratIe omraringder og graderaf noslashjagtighed som der ikke gives fuldstaeligndig praeligcedens for Hvisdet ikke var tilfaeligldetmiddot kunne paradigmet ikke stille nogeD garingder derikke allerede var [oslashst Desuden er det ikke alene normalvidenskabender er afhaeligngig af engagement i et paradigme Hvis den eksisterendeteori kun binder forskeren med hensyn til eksisterende anvendelser saringkan der ikke vaelig[C nogen overraskelser uregelmaeligssigheder eller krimiddotser Men de er netop vejvisere til unormal videnskab Hvis positivishytiske indskraelignkninger i en teoris tilladte anvendelsesomraringde tagesfor bogstavelige vil den mekanisme der fortaeligller det videnskabeUgesamfund hvilke problemer der kan foslashre til grundlaeligggende aeligndringerophoslashre med at virke Og naringr det sker vil det videnskabelige samfunduundgaringeligt vende tilbage til noget der meget ligner dets foslashr-paradigshymatiske trin en tilstand hvor alle medlemmer dyrker videnskab menbvor deres brutto-produkt faktisk slet ikke ligDer videnskab Er detvirkelig saring maeligrkeligt at prisen for betydningsfulde videnskabeligefremskridt er et engagemeDt der loslashber den risiko at aeligre fejlagtigt

Vigtigere er det at der er en afsloslashrende logisk lakune i positivishystens argument og dene foslashrer os direkte tilbage til de revolutionaeligre

121

forandringers natur Kan newtonsk dynamik udledes af relativistisk dy~

namik Hvorledes ville en saringdan ndledning se Ud Lad os forestille osen gruppe udsagn El Re ED som tilsammen udtrykker den reshylativistiske teor love Disse udsagn indeholder variable og parametresom stAr for rumlig placering tid hvilemasse OSV Fra dem kan manved hjaeliglp af det logiske og matematiske apparat deducere en helraeligkke yderligere udsagn deriblandt nogle som kan afproslashves ved iagtshytagelse For at bevise at den newtonske dynamik goslashr fyldest som et

I specialtilfaeliglde maring vi til EIerne foslashje yderligere udsagn saring sOm (vc)llaquoIder indskramker klassen af parametre og variable Denne udvidedegruppe af udsagn bliver saring manipuleret saringledes at den giver en Dygruppe Nl NI I Nm som har samme form som Newtons bevaeliggelshyseslove tyngdelove QSV Tilsyneladende er Newtons dynamik blevet udshyledt af Einsteins naringr der blot forudaaeligttes nogle faring graelignse-betingelshyser

Alligevel er udledningen falsk - i det mindsle indtil nu Skoslashnt Nierne er el specialtilfaeliglde_af den relativistiske mekaniks love er de ikkeNe~ons_lO-ve-Ellei~r~itere sagt er de det ikke med mindre disse lov~_omfortolkes p~ e~ maringde som ville have vaeligret umuligt foslashr Einstej~

~~d~~De-variaringbie-og parametre der i de einsteinske Ejere stod forrumlig placering tid masse osv forekom~er stadig i Nieme og derstaringr de stadig for eiosteinsk rum tid og roasse Men _~e fysisk~_J~loslashr_irelser _~9_nLllsse_ein steinske begreber viser hen til er paring ingen _~~eidentiske med dem som de oewtonske begreber med samme navnviser henmiddot tiC (NeWi~ns~ masse bevares den einsteinske kan omdannestil ~e~gi K~n ved l~ve ~elative hastigheder kan de to maringles paring sammemaringdoog selv da maring man ikke lro at de er identiske) Med mindrevi aeligndrer definitionerne af de variable i Nteroe er de udsagn vi har ludledt ikke newtonske Og hvis vi aeligndrer dem kan vi egentlig ikkesiges at have udledt Newtons love i det mindste ikke i nogen almindelig anerkendt betYdning af at udledebull Vor argumentation har namiddotturligvis forklaret hvorfor Newtons love nogensinde syntes at fungereDermed bar del relfaeligrdiggjort al f eks en bilisl handler som om hanlevede i et newtonsk univers Samme type argumentation bruges til atretfaeligrdiggoslashre at man laeligrer landmaringlere geocentrisk astronomi Menargumentet har stadig ikke gjort det del foregav Det har med aiiiIreara ikke vtst at Newtons love er et graelignsetilfaeliglde af Einsteios Pqrved overg~ng~n til graelignsen er det ikke alene lovens fonD der har aelign~

dret sIg ~amidig har vI m~llet aeligndre de grundlaeligggende strukturellelementer l det univers de drejer sig om ~

122

Denne noslashdvendige aeligndr af fastsl~ede og kendte be rebers me-ning er central for en revolutionerende Vlf ning af Einsteins teori~ mere umaeligrkelig end aeligndringerne fra geocentrisk til heliocen

trisk system fra fiogiston til oxygen ellcr fra partikler til bOslashlger erden forvandling af begreber der bliver foslashlgen ikke mindre oslashdelaeligggende for et tidligere anerkendt paradigme Maringske vil vi endda komshyme di at betragte det som et moslashnsteI for revolutionerende nyorienteshyringer i videnskabemeyetop fordi overgangen fra Newtons til Bin~teins mekanik ikke kgtvQly~ede at de indfoslashrtes nye ~kter elle-beshysreoer bel ser den saeligrli klart den videnskabelige revolution som middotmiddoten10 ~ninJ af d~t net af begreber vorige~forskerer verden

DIsse 6emaeligrkn1nger skulle vaeligre tilstraeligkkelige til at vise det der i etandet filosofisk klima mbke kunne vaeligre taget for givet l det mind~

sle for videnskabsmaelignd er de fleste af de tilsyneladende forskelle melshylem en forkastet videnskabelig teori og dens efterfoslashlger virkelige~elv om en gammeldags leori altid kan betragtes som el specialtilfaeliglde~ dens moderne efterfoslashlger maring den omformes til formaringlet Og denneomformning kan man kun foretage ved hjaeliglp af bagk1ogska~s

I~det direkte af den nyere teori Desuden selvom denne omfonnniogvar et tilladehgt middel at anvende ved fortolkningen af den aeligldreteor~ ville resultatet vaeligre en teori der var saring begraelignset at den kunkunne gentage det der allerede var kendt Denne gentagelse ville vaeligrenyttig paring grund af dens Oslashkonomi men den ville ikke vaeligre tilstraeligkshykelig til at lede forskning

Lad os derfor nu tage det for givet at forskellene mellem successiveparadigmer baringde er noslashdvendige og umulige at forlige Kan vi s~ lyshydeligere sige bvilke arter af forskelle det er Den mest ioslashjnefaldendeart er alIerede blevel illustreret gentagne gange Skiftende paradigshymer fortaeligller os forskellige ting om universets befolkning og om dennebefolknings adfaeligrd De er med andre ord uenige om saringdanne sposlashrgsshymaringl som eksislensen af sublomare partikler lysets materieIIe beskafshyfenhed og varmes eller energis bevarelse Dette er de substantielle forshy~lIe mellem successive pltr~i(Il~ og kraeligv~-ikk~-ylthrliger-~llustrashytion M~n paradigmer er forskellige m h t andet end substansen forde~~tte(Sig~~_aieri~_- ~~4_ ilatui~ii OieJLo~mo(Lhild-skabder f_~m6ragte dem De er kilde til de metoder det problemomraringdeog de normer for loslashsninger der p~ et givet tidapunkt accepteres afet modent videnskabeligt samfund Som foslashlge heraf noslashdvendiggoslashr opshytagelsen af et nyt paradigme ofte en omdefinering af den lilsvarendevidenskab Visse gamle prOblemer kan henvISes til en anden videnskab

123

eller erklaeligres ganske raquouvidenskabeligec Andre der tidligere ikke eksishysterede eller var trivielle kan med et nyt paradigme blive til selve forshybilledet for vigtigt videnskabeligt arbejde Og ligesom problemerne aelign- Idres saringledes aeligndres ogsaring hyppigt de_~ standard der skiller en _vj~Jee--1

IiLviltenikabclIg loslashsiiIng-1ra -en ~e~ metafysisk spekulation en 0rdleg eller et matematISk spil Den normalvidenskabeUge traditio~ der fremshy

ko~e-~~_~~_~i~~nska~~i~~lti~l~i_~I__~~ al~~~ uforenelig ~le

t ~~~~~nN~iii~~iPiel~t~~e ~~d~tn~~~~tradition for videnskabeligt arbejde giver et slaringende eksempel paring dissemere umaeligrkelige virkninger af paradigme-aeligndring Foslashr Newton blevfoslashdt havde aringrhundredets nye videnskab i det miodste haft held til

_ at forkaste aristoteliske og skolastiske forklaringer ud fra materielle leshytgemers essenser I modsaeligtning til tidligere havde man faringet det til at11 se ud som et rent tautologisk ordspil at sige at en sten faldt fordi

dens raquonature drev den mOd universets centrum For fremtiden skullehm stroslashmmen at sanse-faelignomener derunder farve smag og endavaelig ar ares fa stoslashrrelsen formen pacenngen Og bevaeliggelsenhos gemene elementaeligre stof-partikler At tillaeliggge de elementaeligre atoshyiner andre kvaliteter var at grjbe til det okkulte og derfor uden forvidenskabens graelignser Maliere ramte den nye aringnd praeligcist da han gjorde

~ ~ nar af doktoren der forklarede opiums effektivitet som sovemiddel ved~ at tillaeliggge den en soslashvndyssende evne I sid~te halvdel af det syttendef aringrhundrede foretrak mange forskere at Sige at oplUDl5partiklemes

runde form satte dem i stand til at dulme de nerver de bevaeliggede sigrundt om93

I tidligere tid havde forklaringer ved hjaeliglp af okkulte kvalitetervaeligret en integreret del af produktivt videnskabeligt arbejde Ikke deshysto miodre viste det sig umaringdelig frugtbart for en raeligkke videnskaberat det syttende aringrhundrede bandt sig til mekaniske partikelforklarinshyger idet det befriede dem for problemer der havde unddraget sig alshyment accepterede loslashsninger og pegedemiddot paring andre i stedet I dynamikshyken f eks er Newtons tre bevaeligge1seslove mindre et resultat af nyeeksperimenter end af forsoslashget paring at nyfortolke velkendte iagttagelserud fra primaeligre neutrale partiklers bevaeliggelse og indbyrdes paringvirkninshyger Lad os se paring blot et enkelt konkret eksempel Eftersom neutralepartikler kun kunne paringvirke hinanden ved heroslashring rettede den mebshyniske partikel-opfattelse af naturen den videnskabelige opmaeligrksomhedmod et splinternyt forskningsemne aeligndringen af partikel-hevaeliggelserved kollisioner Descartes gjorde problemet bekendt og gav den foslashr-

124

ste formodede loslashsning Huyghens Wren og Wallis foslashrte det endnu vishydere dels ved at eksperimentere med kolliderende pendullod~er menmest ved at anvende tidligere velkendte egenskaber ved bevaeliggelse paringdet nye problem Og Newton optog deres resultater i sine hevaeliggelsesshylove Den tredje lovs lige store aktionc og _reaktionc er de aeligndrinshyger i bevaeliggelsesmaeligngde som de to parter i en kollision kommer udfor Den samme bevaeliggelsesaeligndring giver definitionen af dynamiskkraft som er underforstaringet i den anden lov I dette tilfaeliglde som i manshyge andre i det syttende aringrhundrede skabte partikel-paradigmet baringde etnyt problem og en stor del af dette problems loslashsning

Men selvom meget af Newtons arbejde drejede sig om problemerog indeholdt standarder som hidroslashrte fra den mekaniske partikelshyopfattelse af verden var virkningen af det paradigme der blev reshysultatet af hans arhejde en yderligere og delvis oslashdelaeligggende aelignshydring af de problemer og standarder der var tilladelige for videnskashyben Tyngde forstaringet som en iboende tiltraeligkning mellem ethvert paraf stofpartikler var en okkult kvalitet i samme forstand som skolastikernes tendens til at falde havde vaeligret det Saring laelignge partikel-laeligshyrens standarder bevarede deres virkning var soslashgen efter en mekaniskforklaring af tyngde derfor et af de mest udfordrende problemer fordem der anerkendte Principia som et paradigme Newton viede detmegen opmaeligrksomhed og det samme gjorde mange af hans efterfoslashlshygere i det attende aringrhundrede Tilsyneladende var det eneste valg atforkaste Newtons teori paring grund af dens manglende held til at forklaretyngde og mange greb ogsaring dette alternativ Men i den sidste endesejrede ingen af disse synspunkter Da videnskabsmaeligndene baringde var udeaf stand til at drive videnskab uden Princi ia o t dette vaeligrktl at stemme overens med artikel-standarderne fra det s tende Arshyhundr e accepter e e gradvist det s ns unkt at de faktisk variboende nudlen af det attende ~rhundrede var denne fortolkshyning blevet naeligsten alment accepteret og resultatet var en virkeligtilbagevenden (hvilket ikke er det samme som et tilbageskridt) til enskolastisk standard Iboende tiltraeligkninger Og frastOslashdninger sluttede sigtil stoslashrrelse form placering og bevaeliggelse som fysisk irreduktible pri- Jmaeligre egenskaber ved stoffeteli

~ De resulterende aeligndringer i fysikkens standarder og problemomraringde ~var endnu en gang betydelige Omkring 1740erne kunne elektricishytetsforskere tale om den elektriske stroslashms tiltraeligkkende _evnec udenerved at paringkalde sig den latterliggoslashrelse som havde hilst Molieres dokshy

tor et aringrhundrede tidligere Nlr de gjorde det udviste elektriske faelig-

125

nomener mere og mere en orden som var forskellig fra den de havdevist da de blev betragtet som virkningerne af et mekanisk effluviumder kun kunne virke ved beroslashring Da elektrisk fjernvirkning blevetselvstaeligndigt f9rsknin~emne kunne man speeielt erkende det faelignomenvi nu kalder ppladning ved induktion som en af dens virkninger Naringrdet tidligere overhovedet var blevet bemaeligrkett havde man tUskrevetdet den direkte indvirkning af elektmke _atmosfaeligrer eUer de over~

gange som er uundgaringelige i ethvert elektmk laboratorium Det nyesyn paring induktive virkninger var igen nOslashglen til Franklins analyse afLeydnerflasken og dermed til fremkomsten af et nyt newtoniansk paramiddotdigme for elektrieitet Og dynamik og elektricitet var ikke de enestevidenskabelige omraringder der blev berOslashrt aft at det var blevet berettigetat soslashge efter slOffets iboende kraeligfter Den store maeligngde af litterashytur i det attende aringrhundrede om arter af kemisk affinitet og substitushytionsserier hidrOslashrer ogsaring fra dette overmekaniske aspekt af newtoniashynismen Kemikere som troede paring disse differentierede tiltraeligkningermellem de forskellige kemiske stoffer anstillede forsoslashg man hidtilikke havde forestillet sig og soslashgte efter nye arter af reaktioner Udende data og de kemiske begreber der blev udviklet undervejs ville Lashyvoisiers og isaeligr Daltons senere arbejde vaeligre uforstaringeligtDa AEligndringeri de standarder der bestemmer tilladelige problemer begreber og for~

klaringer ka~ forvandle en videnskab 1 naeligste kapitel vil jeg endogpege paring at de i en vis forstand forvandler verden

Andre eksempler paring disse ikke substansbestemte forskelle mellemsuccessive paradigmer kan fremdrages fra enhver videnskabs historiei naeligsten enhver periode af dens udvikling Lad os for naeligrvaeligrendestille os tilfreds med bare to andre og langt kortere eksempler Foslashrden kemiske revolution var en af kemiens anerkendte opga~er at rde- ~goslashre for de kemiske stoffers egenskaber og for de forandrrnger disseegenskaber undergik ved kemiske reaktioner Ved hjaeliglp af et ringeantal elementaeligre _principper - hvoraf flogiston var et - skulle kemimiddotkeren forklare hvorfor visse stoffer er sure andre metalliske braelignd~

bare osv Man havde haft et vist held i saring henseende Vi har alleredebemaeligrket at flogiston forklarede hvorfor metallerne lignede hinandensaring meget og vi kunne have fremstillet et lignende argument for syshyrerne Men til sidst ryddede Lavoisiers reform de kemiske ~principshy

per af vejen og endte saringledes med at unddrage kemien en vis aktuelog megen potentiel forklaringsevne For at kompensere for dette tabkraeligvedes der eo aeligndring af standarder I en stor del af det nittende

126

aringrhundrede var det ikke nogenmiddot ankIage mod en kemisk teori at denikke kunne forklare forbindelsers egenskaberDl

Eller et andet eksempel sammen med andre af det nittende aringrhunshydredes fortalere for boslashlgeteorien om lyset havde Clerk Maxwell denoverbevisning at lysboslashlger maring forplantes gennem en materiel aeligterFor mange af hans dygtigste samtidige var det et staringende problemat skitsere el mekanisk medium til at baeligre saringdanne boslashlger Hans egenteori den elektromagnetiske teori om lyset gav imidlertid slet ikkenogen redegOslashrelse for saringdan et medium der var i stand til at baeligrelysboslashlger og den gjorde det tydeligvis vanskeligere al giv~ en saringdanforklaring end det tidligere havde syntes Til at begynde med blevMaxwells teori for det meste forkastet af disse grunde Men lige somNewtons teori viste det sig vanskeligt at komme uden om Maxwellsteori og efterharingnden som den opnaringede paradigme-status aeligndredes detvidenskabelige samfunds holdning til den Det lignede mere og merehykleri - hvilket det bestemt ikke havde vaeligret tidligere - naringr Maxwelli de foslashrste aringrtier af det tyvende aringrhundrede holdt fast ved eksistensenaf en mekanisk aeligter og forsoslashgene paring at konstruere et saringdant aeligterisklmedium blev opgivet Videnskabsmaelignd regnede det ikke laeligngere foruvidenskabeligt at tale om en elektrisk _forskydning uden at angivenaeligrmere hvad der blev forskudt Resultatet var igen et nyt saeligt pro-shyblemer og standarder der til syvende og sidst havde en hel del at goslashremed relativitetsteoriens fremkomst ae

Disse karaktemtiske forandringer af det videnskabelige samfundsopfattelse af dets tilladte problemer og standarder ville have mindrebetydning for dette essays tese hvis man kunne regne med at de altid

foregik fra en metodologisk lavere til sn hoslashjere type I saring tilfaeliglde villederes virkninger ogsaring synes kumulative Det er ikke saring maeligrkeligt atnogle historikere har argumenteret for at videnskabshistorien beretterom en fortloslashbende foroslashgelse af modenheden og forfinelsen i menne-skets opfattelse af videnskabens naturoo Men det er endnu vanskeligere

at gennemfOslashre argumentationen for en kumulativ udvikling af viden~

~bens problemer og standarder end det var for dens teoner Selvom forsoslashget paring at forklare tyngden blev opgivet af de fleste forskerei det attende aringrhuodrede var der ikke tale om et egentligt utilladeligtproblem indvendingerne mod iboende kraeligfter var hverken i sig selvuvidenskabeIige eller metafysiske i en eller anden nedsaeligttende formiddotstand Der er ingen ydre standarder der tillader en saringdan bedoslashmmelseDet der skete var hverken middoten saelignkning eller en hoslashjnelse af standar-

127

129

I

~ - og dette omfang er lige saring vigtigt som det er ufuldstrendigt shy

to vid~~~kabeli e skoler er ueni e om hva er trct problempg hv~

en Oslashs Il de lund bulleligttal~~ forbi hinlmden nar e IS u eref derelative fortenester ved deres fes ektive paradigmer-- ~ d1S--~~~~~~

som kO~~1(L _ et ~g _~ofI iJ~gl~Il_g r dely~s Lri~g -ijaetJillveparingvist at hvert Patmiw~Jll~~lkL-mindre illfudsstilleI_de Iuitecierdet foresriver for ig sely OKLl~~ ikke naringr op til nogle faring af demd~f~reskri_y_~_~ _~ets modstander ~~ er ~gsi -~dre-~de til~~idshystaeligndigheden af den logiske kontakt der konsekvent karakterisererparadigme-diskussioner For eksempel eftersom intet paradigme noshygensinde lOslashser alle de problemer det fastlaeliggger og-~fiersonUierikke

eUQ l)aradigmer der lader de ~amme prQblemct uloslashste inddralWparadigm-e-diskussioner altid sposlashrgsmaringlet Hvilke problemer er det vigshytigst at faring loslashst Ligesom sposlashrgsmaringlet Om konkurrerende standarderkan dette sposlashrgsmaringl om vaeligrdie besvares ud fra kriterier der~er helt en ar videnskaben og det er denne tilflugt til Ydre Igishyterier der tydeligst goslashr paradigme-diskussioner revolutionerend Imidshylertid staringr der noget mere end standarder og vaeligrdier paring sp Indtil

~nu har jeg kun argumenteret for at paradigmer er grundlaeligg ende forvidenskaben Nu oslashnsker jeg at pege pl at de i en vis fo tand ogsaringer grundlaeligggende for naturen

der men simpelthen en forandring der var paringkraeligvet ved antagelsenaf et nyt paradigme Desuden er den aeligndring siden blevet vendt omog det kunne ske igen I det tyvende aringrhundrede er det lykkedesEinstein at forklare tyngdemaeligssig tiltraeligkning og denne forklaring har

bull 1aringetVIaenskaben til at vende tilbage til en klasse af regler o ble---mer-som i enne enseen e re Iign em man finder bos

ewtons orgaeligngere end os ans e e oslash ere Og ligeledes ha=kvan--teme ens udvikling ven t om p det metodologiske forbud derudsprang af den kemiske revolution Kemikere forsoslashger nu - og medstort held - at forklare farven aggregatformen og andre egenskaberved de stoffer der bruges og fremstilles i deres laboratorier En ligshynende venden om er maringske undervejs i den elektromagnetiske teoriRummet er i moderne fysik ikke det traeligge og homogene substrat deranvendtes i baringde Newtons og MaxwelIs teorier nogle af dets nye egenshyskaber er ikke ulig dem man engang tillagde aeligteren en dag vil vi

I maringske vide hvad en elektrisk forskydning er

t Ved at flytte vaeliggten fra paradigmers erkendelsesmaeligssige til deresii normative funktioner foroslashger de foregaringende eksempler vor forstaringelsei af hvorledes paradigmer former det videnskabelige liv Tidligere havde

vi bovedsagelig undersoslashgt paradigmets rolle som udtryksmiddel for vi-I denskabelige teorier I den rolle fungerer det ved at fortaeliglle fOrskeren

om de entiteternaturen indeholder og ikke fudeholder og om den maringdehvorparing disse opfoslashrer sig Disse oplysninger udgoslashr et kort hvis detaljerbelyses af moden videnskabelig forskning Og eftersom naturen er altfor sammensat og varieret til at blive udforsket paring tilfaeligldig vis erdette kort lige saring vaeligsentligt som iagttagelse og forsoslashg for videnska-bens fortsatte udvikling Gennem de teorier de indehOlder viser pamiddotradigmer sig at vaeligre grundlaeligggende for forskDiDgsaktiv1teten Men deer ogsi grundlaeligggende for VIdenskaben i andre henseender o det ervor nuvaeligrende pomte peCIe t VIser vore sids ksero ler at ara-

Ignier ikke alene giver videnskabsmaelignd kort men ogsaring nogle af devaeligsentlige anVIsninger [ar fremshiimg at kort NIr videnskabsmandenlaeligrer et paradigme tilegner han sig teorier metoder og standarder paring I

en gang - almindeligvis i en uadskillelig blanding Naringr paradigmer aeligi I

dres er der derfor saeligdvanligvis vigtige udskiftninger i de kriterierlter bestemmer savet problemers som toresiKede loslashsningers legitimitet

~Denne iagttagelse saeligtter os tilbage til det punkt hvor dette kapiteltf

begyndte for den giver os det foslashrste klare fingerpeg om hvorforvalget mellem konkurrerende paradigmer konstant rejser spOslashrgsmaringl der ikke kan afgoslashres ud fra normalvidenskabens kriterier I det omfang

I

128

Ili ~

l

ii

i1

1ImiddotIiI

I

l

X Revolutioner som aeligndringer i verdensopfattelse

Naringr videnskabsllstorlkeren undersOslashger beretningen om tidligere forskmiddotning ud fra den moderne historieforsknings synspunkt kan hanvaeligre fristet til at udbryde at naringr paradigmer aeligndres aeligndres verdenmed dem Under ledelse af et nyt paradigme indfoslashrer forskere nyeinstrumenter og undersoslashger nye omrder Og endnu vigtigere underrevolutioner ser forskere nye og helt andre ting naringr de med kendteinstrumenter undersoslashger omraringder de foslashr har betragtet Det er naeligstensom om det professionelle samfund pludselig var bragt til en andenplanet hvor kendte ting ses i et andet lys og forbindes med ukendteting Naturligvis er det ikke helt noget saringdant der sker der er ikkenogen geografisk omplantning uden for laboratoriet fortsaeligtter hvershydagen som foslashr Ikke desto mindrenr paradig~~~drfugeividenskabsshymaeligmftii irtM deres forskningsverden paring en anden maringde Forsaring vidt

--------deres eneste forbindelse til denne verden er gennem hya(Lde_ser oggoslashr~-kan-viliavnyst til at sige ~idi~rmiddotenJeol1Jion reager~r~_viden- - -- -- ----skabsmaelignd paring en anden ver~en

Det er som elementaeligre moslashnstre for disse forvandlinger af forskeshyrens verden at de kendte paringvisninger af~fte i synsgestalt viser ~

sig at vaeligre saring sigende Det som Var aelignder i videnskabsmandens vetUden foslashr revolutionen r kaniner ba efter n der foslashrst saring kassens

y eesl e ovenfra ser senere dens inderside nedefra Selvom forshyvandlinger i almindelighed er mere gradvise og naeligsten altid umuJigeat vende om er det almindelige at forvandlinger som disse ledsagervidenskabelig uddannelst Naringr studenten betragter konturer paring et kort

---~r ito linjer p~ papir korttegneren et billede af et terraelign Naringr studenshyten kikker paring et boblekammer-fotografi ser han forvirrede og brudtelinjer fysikeren et tegn paring kendte subatomare begivenheder FOslashrst efteren raeligkke saringdanne forvandlinger af opfattelsen bliver studenten borshyger i videnskabsmandens verden og ser hvad han ser og reagerer somhan reagerer Den verden studenten da garingr ind i er imidlertid ikkefastlagt en gang for atle af omgivelsernes karakter paring den ene sideog af videnskaben paring den anden Sn arere bestemmes den i faeligllesskabaf omgivelserne og den speeielle nonnalvidenskabelige tradition som

~

studenten er blevet uddannet til at viderefoslashre I revolutionstider naringrden nonnalvidenskabelige tradition forandres maring forskerens opfattelseaf sine omgivelser derfor omskoles - i visse kendte situationer maring banlaeligre at se en ny gestalt~ gjod det yiI hans forsknlDBs~

verden her o der s nes uforenelig med den han tidli ere beboedette er endnu en grund til at skoler der lides al forskellige parashy

dlginer altid misforstaringr hinanden lidt I deres mest almindelige form illustrerer gestaltforsoslashg naturligvis

kun karakteren af sansemaeligssige forvandlinger De fortaeligller os intetom den roDe paradigmer eller tidligere optaget erfaring sp~ler i sanseshyprocessen Men om dette emne er der en rig psykologisk litteraturhvoraf en stor del stammer fra Hannover Instituttets pionerarbejdeEn forsoslashgsperson som tager briller pi med glas der vender om psynsbiIledet ser til at begynde med verden omvendt I begyndelsen funshygerer hans sanseapparat saringledes som det Var htevet vaelignnet til at funshygere uden brillerne og resultatet er den yderste desorientering en dybpersonlig krise Men naringr personen begynder at laeligre at klare sin nyeverden slaringr hele hans synsfelt over - i almindelighed efter en mellemshyliggende periode hvor synet simpelthen er forvirret Derefter ses tinmiddotgene igen som foslashr brillerne blev taget paring Optagelsen af et tidligereunormalt synsfelt har reageret paring og forandret feltet selvtGG Baringdebogstaveligt og billedligt har den der har vaelignnet sig til de omven~

dende glas vaeligret ude for en revolutionerende forvandling af synetForsOslashgspersonerne i forsoslashget med de unormale spillekort som blev

diskuteret i kapitel VI oplevede en ganske lignende forvandling Indtilde ved en lang fremvisning laeligrte at verden indeholdt unormale kortsaring de kun de typer af kort som tidligere erlanng havde forberedtdem paring Men s1 soart erfaringen havde givet de nOslashdvendige yderligerekategorier var de i stand til at se alle de unormale kort ved den foslashrshyste besigtigelse der var lang nok til overhovedet at tillade en identifishykation Endnu andre forsoslashg viser at eksperimentelt foreviste objekshyters saDllede stoslashrrelse farve osv ogsaring varierer efter personens tidlishygere uddannelse og erfaring to1 Nb- roan betragter den rige litteraturom forsoslashg hvorfra disse eksemPler er taget Ur man den mistaringl1kesadan nOM _s91I)__ et para Igme er orudsaeligtning for sansnin n selv

vadei menneske ser afhaelign er baringde af hvad han kikker paring og ogsaringhva- ans tl(lJigere synsmaeligssige og begrebsmaeligssige erfaring har laeligrt

__~am at se Uden en saringdan skoling kan der - med William James ud- _shy~ - kun vaeligre raquoa bloomip buzzin confusionc

Mange der er optaget af videnskabens historie har i de senere Ar

130 5 131

----~~- ~~-----------------------------------

fundet de typer af forsoslashg der er beskrevet ovenfor umaringdelig tankeshyvaeligkkende Isaeligr har N R Hanson brugt gestalt-forsoslashg til at udviklenogle af de samme foslashlger af videnskabelige anskuelser som optagermig herto2 Andre kolleger har gentagne gange bemaeligrket at viden-

- skabshistorien viUe give bedre og mere sammenhaeligngende mening hvisman kunne antage at videnskabsmaelignd lejlighedsvis var ude for aelignshydringer i sansningen som dem der er beskrevet ovenfor Men selvompsykologiske forsoslashg er tankevaeligkkende kan de i sagens natur ikke vaeligremere end det De peger paring egenskaber ved sansningen der kunnivaeligre centrale for den videnskabelige udvikling men de beviser ikke atforskerens omhyggelige og kontrollerede iagttagelser overhovedet hardisse egenskaber Desuden umuliggoslashr selve karakteren af disse forsoslashgethvert direkte bevis i saring henseende Hvis historiske eksempler skal Udisse psykologiske forsoslashg til at synes relevante maring vi foslashrst laeliggge maeligrketil hvilke former for vidnesbyrd vi kan og hvilke vi ikke kan forshyvente at historien skal give

Personen i et gestalt-forsoslashg ved at hans sansning er aeligndret fordihan kan faring den til at skifte frem og tilbage igen og igen mens hanholder den samme bog elIer det samme stykke papir i Mnden Da haner klar over at intet i hans omgivelser har forandret sig retter hanmere og mere sin opmaeligrksomhed ikke mod figuren (and eller kanin)men mod linjetlle paring det papir han kikker paring 1~Uj4g _kan han maringshysk~lareat se disseHIr~il~Q aCs~Ilogen af fi8UcreweJ og han kunneQa sige (hvilket h~n ikke med rimelighed kunne sige tidiigere) at deti virkeighd~__er_di~ 111j~rL ~~n ~er mn_aLIla ~I dem J~Igteis

S0tnen and__~giOi __eIJ~lnin Paring samme maringde ved personen i forsoslashshyget med de unormale kort (eller rettere han kan overbevises om) athans sansning maring have forandret sig f~dLen ydre autoritet eksperi~

mentatoren forsikrer ham om at ligegyldigt hvad han sd kikkedehan hele tiden paring en sort hjerter fem I begge disse tilfaeliglde som i allelignende psykologiske eksperimenter afhaelignger bevisets effektivitet af atdet kan analyseres paring denne mlde f~derj~k~yaen~stan 4dard ud fra hvilken man kunne bevise et synsskifte kunne er ikkedragesnogenSiutnlngom aliern~tive~ansemiiHiheder

r ~f~d videnskabelige iaRttagelser er situationen imidlertid lige omshyq vendt Videnskabsmanden kan ikke tage Dogen tilflugt over eller bag

det han ser med sine oslashjne og instrumenter lvis der ~~_~_e1eJm-den Joslashere auton e vi ken ma kunne bevise at hans s nhavde skiftet denne autoritet selv blive kilde til hans data o

syns un tlOn ville blive en kilde tit problemer (ligesom for-

soslashgspersonens optraeligden er det for PSYkOlogen)t Lignende problemerville opstli hvis videnskabsmanden kunne skiffrem og tilbage ligesom personen i gestalt-forsoslashgene Den periode hvor lyset ~sommemiddot

tider var en boslashlge sommetider en partikel var en kriseperiode - enperiode hvor noget var galt - og den sluttede foslashrst da man udvikledeboslashlgemekanikken og blev klar over at lyset var noget selvstaeligndigtsom var forskelligt fra saringvel boslashlger som partikler Hvis konstante skiftderfor ledsager paradigmeforandringer i videnskaberne kan vi ikke forshyvente at videnskabsmaelignd viser disse forandringer direkte Naringr dender er blevet omvendt til kopernikanismen ser paring maringnen siger han ikke_Jeg p~eklti~aU~~~IlPEnet men nu sere en satellite En saringdan ud~ )

~ tryks de ville forudsaeligtte~ at det ptolemaeligiske system engang havde~ vaeligret rigtigt i en eller anden forstand Derimod siger den der er garinget over til~en nye astronomi ~kB regnede engang maneiimiddot lor (eller saring maringnen som) en planet men jeg tog fejl Saringdann er forekommiddotI mer faktis e ter VI enS e Imiddot evolutioner Hvis det almindeligvis ~( skjuler et s I te I det videnskabelige syn e er en anden mental for-l vandling med samme virkning kan vi ikke forvente direkte vidnesbyrd

lom dette skifte Snarere maring vi lede efter indirekte og adfaeligrdsmaeligssigetegn paring at videnskabsmanden med et nyt paradigme ser pl en andenmaringde end han gjorde foslashrr- Lad OS da vende tilbage til dataene og sposlashrge hvilke slags forvand-

lI tinger i videnskabsmandens verden den historiker kan opdage dertror paring saringdanne aeligndringer Sir William Hersebels opdagelse af Uranus1 er et foslashrste eksempel og det loslashber naeligsten paralIelt med forsoslashget med

fl de unormale kort I det mindsteEten gange mellem 1690 og 1781i ~ I havde en raeligkke astronomer - derunder nogle af Europas mest emi-

1lYv nente iagttagere - set en stjerne paring positioner hvor vi nu antager at

Ura~~har vaeligret _p(1_~~tispun~~er En al de bedste iagttagere( i denne gruppe havde faktisk set stjernen fire naeligtter efter hinanden

I -L 7~~__uden2~~~_I~~~e_tLJ~-a~ls~nsom kunne have givetstoslashdet til en anden identifikation Da Hersehel foslashrste gang sil det sam-

I me objekt tolv aringr senere gjorde han det med et meget forbedret teleshyskQn som han selv havde fremstillet Derfor var han i stand til atse en tilsyneladende skivestoslashrre1se som i det mindste var usaeligdvanligfor stjerner Der var noget gaIt~middotog han udskoslashd derfor identifikatiOTlegindtil der forelaring yderligere undersoslashgelse Denne undersoslashgelse afsloslashredeUranus bevaeliggelse mellem stjernerne og Hersehel meddelte derfor athan havde set en ny komet Foslashrst mange maringneder senere efter forshygaeligves forsoslashg paring at faring den iagttagne bevaeliggelse til at passe med en ko-

132 133

metbane foreslog Lexell at det sandsynligvis var en planetbane10ll

Da det forslag blev accepteret var der adskilligt faeligrre stjerner ogendnu en planet i den professionelle astronoms verden E h~~melle_

geme ~~Ylr_berel iagttaget med mellemru~ i nasten et aringrhundredebl~v_eLplen arlden maringde efter 178 fordi det ligesom et unormaltspillekort ikke laeligngire kUnDe passes iild i de sanse-kategorier (stjerneeUer komet) som det hidtil fremherskende paradigme boslashd paring

Det s)DSsldfte der satte astronomer i stand til at se planeten Uranussynes imidlertid ikke alene at have beroslashrt opfattelsen af dette tidligereiagttagne objekt Selvom vidnesbyrdene er tvetydige er det sandshysynligt atmiddot den mindre paradigme-aeligndring der blev gennemtvunget afHersehel var med til at forberede astronomer paring den hurtige opdagelse efter 1801 af de talrige mindre planeter og as~roder Paring grundaf deres ringe stoslashrrelse udviste de ikke den unOrDlale forstoslashrrelse derhavde alarmeret Hersehel Men astronomer der var Jnclst~leL p~_at

finde yderligere pl~f~e~ _Vtr_~~_stail4ardiDiirnmenter (stand til atidentificere tyve af dem i loslashbet af de foslashrste halvtreds aringr af det nitshytende Arhundred~104 Astron~~ens historie giver mange andre -eksshyempler paring paradigme-f~mka te aeligndrin er i den videnskabelige sanshyseop atte se og nogle af dem er endnu mindre tvet di Kan det f e saelig a vaeligre en tilfaeligldighed at vestlige astronomer for foslashrste gang

saring forandringer pi den hidtil ubevaeliggelige hllIDnel i det h~ve aringrhunshydrede efter at Kopernikus nye paradigme foslashrste gang blev foreshyslaringet Kinesernes kosmologiske ideer udelukkede ikke forandringer paringhimlen og de havde berettet om tilsynekomsten af mange nye stjernerparing himlen pi et langt tidligere tidspunkt Ligeledes havde kineserne shyendog uden teleskopets hjaeliglp - systematisk skildret forekomsten af solshypletter aringrhundreder foslashr disse blev set af Galilei og hans samtidige10~

Og solpletter og en ny stjerne var ikke de eneste forandringer derfremkom paring den vestlige astronomis himmel umiddelbart efter Kopershynikus Ved at anvende traditionelle instrumenter - nogle af dem sFenkle som et stykke trld - opdagede astronomer i slutningen af detsekstende aringrhundrede gentagne gange at kometer efter behag strejfedeind gennem det rum der hidtil havde vaeligret reserveret for de uforanshyderlige planeter og stjerneriOe ~~_den lethed og hurtighed bvQr~

med astronomer saring noget nyt naringr de-Ukkede paring gamle ting kangi-v~_QLi~t til at sige at efter Kopernikus levede astronomer i en an~n verden I hvert fald reagerede deres forskning som om det vartilfaeligldet

--- De forudgaringende eksempler er taget fra astronomien fordi beret-

134

ninger om himmeliagttagelser hyppigt gives med et ordvalg der bestaringraf forholdsvis rene iagttagelsesudtryk Kun i sfuianne beretninger kanvi haringbe at finde noget naeligr fuldstaeligndig parallelisme mellem videnshyskabsmandens iagttagelser og de psykologiske forSOslashgspersoners iagttashygelser Men vi behoslashver ikke at fastholde en saring fuldstaeligndig parallelismeog vi har meget at vinde ved at slaeligkke vor standard Hvis den alshymindelige brug af verbet at se er nok for os kan vi hurtigt blive klarover at vi allerede har moslashdt mange andre eksempler paring de skift i vishydenskabens saoseopfatteLse der ledsager paradigme-aeligndringer Den udmiddotvidede brug af sansning og at se vil snart kraeligve direkte forsvar

men lad mig foslashrst illustrere dens anvendelse i praksis L

1- r Lad os igen et oslashjeblik se paring to af vore tidligere eksempler fra

~ r elektricitetens historie I det syttende aringrhundrede hvor elektricitetsforshyi- skere blev ledet af en eller anden effluvium~teort saring de gentagne gangei L s~aringpartikler springe tilbage fra eller falde-af de ~lektrificerede legemer

der havde tiItrukket dem Det er i det tiLindste hvad syttenhundredtalshylets iagttagere siger at de saring og vi bar ikke mere grund til at betvivlederes beretninger om sanseiagttagelser end vore egne Stillet over fordet samme apparatur ville en moderne iagttager se elektrostatisk YImiddotbagestoslashdning (snarere end mekanisk eller tyngdemaeligssig tilbageslag)men historisk set blev elektrostatisk tilbagestoslashd med en enkelt genereltuparingagtet undtagelse ikke set foslashr Hauksbees storstilede apparatur havshyde forstoslashrret dens virkninger kraftigt Tilbagestoslashdning efter beroslashringsshyelektrificering var imidlertid kun en af mange nye repulsive virkningersom Haulcsbee saring Gennem hans undersoslashgelser blev tilbagestoslashdoingpludselig - naeligsten som ved et gestaltskifte - til det grundlaeligggende udshyslag af elektrificering og derefter var det tiltraeligkning der behoslashvede forshyklaringlor De elektriske faelignomener man kunne se i begyndelsen afdet attende rhundrede var baringde finere og mere varierede end demder blev iagttaget i det syttende aringrhundrede Og ligeledes efter optashygelsen af Franklins paradigme sl elektricitetsforskeren der betragtedeen leydnerflaske noget andet end han tidligere havde set Indretningenvar blevet en kondensator der hverken behoslashvede at have flaskefaconeller at vaeligre af glas I stedet kom de to ledende lag - hvoraf det eneikke fandtes i det oprindelige apparat - i forgrunden Baringde skriftligediskussioner og illustrationer vidner efterharingnden om at to metalpladermed en i~olator imellem var blevet grundmoslashnstret108 Samtidig fik

J andre induktive virkninger nye beskrivelser og atter andre blev be~

L maeligrket for foslashrste gangOmsving af denne art er ikke begraelignset til astronomi og elektri-

135

I

bull

eitet Vi har tidligere lagt maeligrke til lignende synsforvandlinger i kemishyens historie Vi sagde at Lavoisier saring oxygen hvor Priestley havde setafflogisteret luft og hvor andre slet intet havde set Men da Lavoisierlaeligrte at ~e oxygen maringtte han ogsaring aeligndre sit syn pr mange andrekendte stoffer Han maringtte f eks se en sammensat malm hvor Priestshyley og hans samtidige havde set en elementaeligr jordart og der var ogsaringandre lignende forandringer Under alle omstaeligndigheder saring Lavoisiernaturen anderledes som foslashlge af at han havde opdaget oxygen OgnAr vi ikke paring en eller anden maringde kan tage tilflugt til den hypoteshytiske faste natur han saring anderledese vil oslashkonomi-princippet tilskyndeos til at sige at Lavoisier arbejdede i en anderledes verden efter at

Jan havde opdaget oxygen

IJeg skal straks undersoslashge muligheden for at undgaring denne maeligrkelige

udtryksmaringde men foslashrst maring vi have yderligere et eksempel pli densp brug denne gang fra en af de bedst kendte dele af Galileis arbejdet Siden den tidligste oldtid har de fleste mennesker set et eller andet tungt legeme svinge frem og tilbage i en streng eller kaeligde indtil detIV til sidst er i hvile For aristotelikeme som troede at et tungt legeme

Ob~vaelig~esyed ~~_~~~Ul~9L~a et hoslashj~~sledJiJ~Lil~t~_n_(Ldnatur

Vlig hvile paring et 1~1 foretog det svingende legeme simpeltlen et faldu~~ lIn(krpdens tvang kunne det kun komme i hvile

L --Ldet laveste punkt efter en omvej ogmiddot en betragtelig tid Men da Gashylilei betragtede det svingende legeme saring han derimod et pendul etlegeme som naeligsten havde held til at gentage den samme bevaeliggelseigen og igen i det uendelige Og da GaliJei havde set saring meget iagttoghan ogsaring andre egenskaber ved pendulet og konstruerede mange af demest betydningsfulde og originale dele af sin nye dynamik omkringdem For eksempel udledte Galilei af pendulets egenskaber sine enestefuldstaeligndige og holdbare argumenter for uafhaeligngigheden af vaeliggt ogfaldhastighed samt for forbindelsen mellem toppunktets hoslashjde og slutshyhastigheden ved bevaeliggelser ned ad skraring flader1OD Alle disse natur~

lige faelignomener saring han paring en anden maringde end de foslashr var setHvorfor indtraf dette synsskifte Paring grund af Galileis _personlige

geni selvfoslashlgelig Men laeligg (IDerk til at genialiteten her ikke ytrer sigi meretl2jagtige eller objektive iagttagelser Bf aet svingende legemeMed hensrn~-t~ beskriveise er den aristoteliske sanseiagttagelse ligesaringnoslashjagtig Naringr Galilei meddelte af pendulets periode var uafhaeligngigt atunpliiude for amplituder op til 90ltgt foslashrte hans syn p~ pendulet hamtil at se langt stoslashrre regelmaeligssighed end vi nu kan finde derHB Hvadder snarere synes at have spillet ind er den geniale udnyttelse af

136

mulige sanseiagttagelser som var aringbnet af et middelalderligt parashydigme-skift Galilei blev ikke udelukkende opdraget som aristotelikerTvaeligrtimod blev han oplaeligrt til at analysere bevaeliggelser ud fra impetus~

teorien et senmiddelalderligt paradigme der haeligvdede at et tungt leshygemes fortloslashbende bevaeliggelse skyldes en indre kraft som er indplanteti det af det virkende legeme der paringbegyndte dets bevaeliggelse Skolastishykerne Jean Buridan og Nicole Oresme som i det fjortende aringrhundredegav de mest fuldendte formuleringer Bf impetus-teorien er de foslashrsteder vides at have set en del af det Galilei saring i svingningsbevaeliggelserBuridan beskriver en svingende strengs bevaeliggelse sMedes foslashrst faringr denimpetus naringr strengen slarings an dernaeligst forbruges irnpetusen til atflytte den udspaeligndte streng som yder modstand udspaeligndingen faringr saringstrengen til at garing tilbage idet den titlaeliggger den mere og mere impetWlindtil bevaeliggelsens midtpunkt er naringet derefter flytter impetusen strenshygen i modsat retning - igen imod strengens spaelignding og saringledes vishydere i en symmetrisk bevaeliggelse der kan fortsaeligtte i det uendelige Se-

( nere i aringrhundredet skitserede Oresme en lignende analyse af den svin-I gende sten hvilket efter den nuvaeligrende opfattelse er den foslashrste dis-I kussion af et pendulUl Det er klart at hans synspunkt er meget naeligr

Ived Galilei foslashrste tilnaeligrmelse til pendulet Det var et synspunkt somi det mindste i Oresmes tilfaeliglde og ganske sikkert ogsaring i Galileis var

I muliggjort ved overgangen fra det oprindelige aristoteliske til det sko-l lastiske impetus-paradigme for bevaeliggelse Indtil man fandt paring dette

Iskolastiske paradigme kunne videnskabsmaelignd ikke se penduler men

-LkUD svingende sten Penduler skabtes af noget der meget lignede et paradigme-fremkaldt gestalt-skifte - Men behoslashver vi virkelig at beskrive forskellen mellem Galilei og

Aristoteles eller mellem Lavoisier og Prlcstley som en forvandling afsynet Saring disse mennesker virkelig forskellige ting naringr de kikkede~mme slags objekter Kan vi med nogen fornuftig merlmg sigeat de drev deres forskning i forskellige verdener Disse sposlashrgsmaringl kanikke laeligngere udskydes for der er tydeligvis en anden og langt merealmindelig maringde at beskrive alle de skitserede historiske eksemplerMange laeligser~ vil uden tvivl have lyst til at sige at ~et der aeligndres med et paradigme kun er Videnskabsmandens fortolkning af iagttagelshyr der i sig selv er fastlagt en gang for aUe af omgivelsernes og sanse~

apparatets natur Ifoslashlge dette synspunkt si bide Priestley og Lavoisieroxygen men de fortolkede deres iagttagelser forskelligt Aristoteles ogGalilei saring begge penduler men de var uenige i deres udlaeliggning af detde begge havde set

137

Ingen af disse bemaeligrkninger skal antyde at det ikke er karakterishystisk for videnskabsIDaeligDd at fortolke iagttagelser og data Tvaeligrtimodfortolkede Galilei iagttagelser af pendulet Aristoteles iagttagelser affaldende sten Ml1Sschenbroek iagttagelser af en opladet flaske ogFranklin iagttagelser af en kondensator Men hver af disse fortolkninshyger forudsatte et paradigme De var dele af normalvidenskaben der shySom vi allerede har set - sigter mod at forfine udvide og udarbejde etparadigme som allerede eksisterer Kapitel III gav mange eksemplerhvor fortolkning spillede en central rolle Disse eksempler er typiskefor langt den overvejende del af forskningen I dem alle vidste forshyskeren ud fra et anerkendt paradigme hvad et datum var hvilke Instrushymenter der kunne bruges til at fremdrage det og hvilke begreber dervar relevante for fortoIkningen af det Naringr et paradigme er givet erfortollmiog af data central for arbejdet med at udforske det

M~llJQrto1kningsarbejd~ - og dette var hovedpunktet i naeligstsidste nafsnit - k~k~~~~~~~~~~Ii~~~~~~y~~~gm~ -Plif-amp= AEligtdi er kan overbovedet JkkekQrrig~ af normaY~lt~sect~abe~ Som Uvimiddot aller e ar set foslashrer normalvidenskaben denmod i den sidsteeooeblot til erkendelsen af uregelmaeligssigheder og til kriser Og disse nn-ges ikke til ophOslashr med overvejelse og fortolknmg men med en tem-

~melig pludselig og ustruktureret begivenhed lige som gestaltskiftet Vishydenskabsmaelignd taler da ofte om at der falder skaeligl fra deres neeeUer om det 1Yii~c der f~c en hi til dunkel garingde oglader dens dele koriime til syne paring en ny maringde som for foslashrste gangmuliggoslashr dens loslashsning Andre gange kommer den paringgaeligldende indsigt j

i soslashvneUl Ingen af de almindelige betydninger af ordet raquofortolkshyninge passer paring disse intuitive gUmt hvorigennem et nyt paradigme foslash-des Selvom saringdanne intuitioner afhaelignger af saringvel uregelmaeligssige som--regelmaeligssige erfaringer der er indhoslashstet med det gamle paradigme erde ikke sammenkaeligdet logisk eller stykkevis med bestemte dele af denneerfaring saringledes som en fortolkning ville vaeligre Derimod samler destore nne erfaring sammen og forvandler den til dennoget anderledes samling aterfanng som derefter sammeokredes styk~r stXk med det nye paradigme men ikke med det gWlte

Lad os et oslashjeblik vende tilbage til Aristoteles Galilei og penduletfor at laeligre mere om hvilke disse forskelle i erfaring kan vaeligre Hvilkedata blev tilgaeligngelige for dem hver isaeligr ved vekselvirkningen mellemderes forskellige paradigmer og deres faeliglles omgivelser Naringr aristotelishykeren iagttog et haeligmmet fald ville han maringle (eller i det mindste disshykutere - ar~totelikeren maringlte sjaeligldent) stenelll vaeliggt den stoslashrste hOslashj-

~

bI

Lad mig straks sige at dette meget almindelige syn paring hvad der skernb videnskabsmaelignd aeligndrer mening om grundlaeligggende ting hverkenkan vaeligre fuldstaeligndig forkert eller en ren misforstaringelse Det er snarereen yaeligsentlig del ltU et paradigme som blev paringbegyndt af Descartesog udviklet paring samme tid som Newtolll dynamik Dette paradigme hartjent baringde videnskaben og filosofien godt Udnyttelsen af det ligesomaf dynamikken selv har baringret frugt i form af en fundamental forshystaringelse som mAske ikke kunne vaeligre opnaringet paring anden maringde Men someksemplet med Newtolll dynamik ogsaring viser giver selv den mest ioslashjshynefaldende tidligere sueces ingen garanti for at en laise kan udskydesi det uendelige Forskning inden for dele af filosofien psykologienlingvistikken o selv kUnsibiSiOnen tyder i dag sammenfaldende Aat der er noget galt i et tra t10neIle paradigme Dette manglendeEOeld til at faring tingene til at passe bliver ogsaring stadli tydeligere ved dethistoriske studie af videnskaben som isaeligr optager os her

Ingen af disse krisefremkaldende emner har endnu frembragt no- ~get muligt alternativ til det traditionelle erkendelsesteoretiske paradigmemen de begynder faktisk at antyde nogle af egenskaberne ved dettefremtidige paradigme For eksempel er jeg inderligt klar over de vanmiddotskeligheder man skaber ved at sige at naringr Aristoteles og Galilei betragtede svingende sten saring den foslashrste et haeligmmet fald den anden etpendul De samm~ vanskeligheder praeligsenteresmiddot i en endnu mere funshydamental fonn af de indledende saeligtninger i naeligrvaeligrende kapitel selvom ~~~~n Jkke aeligndres naring paradigmet aeligndres arbejdeLvidelllkabsshymmd~D~fte_L~1 ~uiden_verden Ikke desto mindre e-~g ov~rshybevist om at vi maring laeligre at fiodemening i udsagn der i det mindsteligner disse Det der sker ved en videnskabelig revolution kan ikkefuldstaelignd redueeres til en omfortolkmn at faste enkeltdata For detoslashrste er dataene e utvety 19t faste Et pendul er ikke en falshy

dende sten og oxygen er heller ikke affIogisteret luft Foslashlgelig er dedata som videnskabsmaelignd faringr fra disse ting selv forskellige som visnart gtkal faring at se Men vigtigere er at den enkeltes eller det videnshyskabelige samfunds over an fra Ufnt fald til endulet eller fra aftioshygtsteret lu t t Olt n slet ikke ligner en fortolknin~proces vor edess e den komme til det naringr der ikke nndes faste data som vimiddotdenskabsmanden kan fortolke Den videnskabsmand der tager et nytparadigme op ligner snarere manden med de omvendte briller endhan ligner en fortolker Selvom han staringr over for den samme konshystellation af ting som foslashr og selvom han ved det finder ban demikke desto mindre ganske forandrede i mange af deres detaljer

138 139

de den blev haeligvet til og den tid den behoslashvede for at komme i hvileDette var sammen med mediets modstand de begrebskategorier denaristoteliske videnskab anvendte naringr den behandlede et faldende leshygemen~ En nOf1lalvidenskab som var ledet af dem kunne ikke have

- frembragt de lovi Galilei opdagede Den kunne kun foslashre til - og aden anden vej foslashrte den faktisk til - den raeligkke af kIiser hvorfraGalileis syn paring den svingende sten voksede frem Som et resultat afdisse kriser og andre intellektuelle forandringer ioslashvrigt saring Galilei densvingende sten anderledes Arkimedes arbejde med flydende legemergjorde mediet uvaeligsentligt impetus-teorien gjorde bevaeliggelsen symmeshytrisk og varig og nyplatonismen rettede Galileis opmaeligrksomhed modbevaeliggelsens cirkulaeligre formUt Han maringlte derfor kun vaeliggt radiusvinkeldrejning og tid pr svingning hvilket praeligcis var de data derkunne fortolkes s5ledes at de gav Galileis love for pendulet Da detkom til stykket viste fortolkning sig naeligsten unoslashdvendig Naringr manhavde Galileis paradigmer kunne man naeligsten iagttage pendul-regelshymaeligssigheder Hvorledes skal vi ellers forklare Galileis opdagelse af atloddets periode er helt uafhaeligngig af amplitude en opdagelse somden normalvidenskab der stammer fra Galilei maringtte slette og som vier helt ude af stand til at dokumentere i dag Regelmaeligssigheder somikke kunne have eksisteret for en aristoteUker (og som der faktisk ikkefindes ooslashjagtige eksempler paring nogetsteds i naturen) fulgte af den umidshydelbare erfaring naringr man saring den svingende sten saringledes som GUileigjorde

Maringske er dette eksempel for fantasifuldt eftersom aristoteiikerneikke berettede om diskussioner af svingende sten I deres paradigmevar det et overordentlig indviklet faelignomen Men arlstotelikeme diskushyterede det enklere tilfaeliglde med sten der faldt uden usaeligdvanlig haeligmshyning og de samme synsforskelle er tydelige her Naringr Aristoteles betragshytede en faldende sten saring han en forandring af tilstand snarere end enproces For ham var de relevante maringl for en bevaeliggelse derfor dentotale gennemloslashbne afstand og den totale forloslashbne tid - parameshytre der ikke giver hvad vi ville kalde hastighed men gennemsnitsshyhastighedns Og da stenen var tvunget af sin natur til at naring sit endeshylige hvilepunkt opfattede Aristoteles UbOledes den relevante afmiddotstandsparameter i hvert oslashjeblik af bevaeliggelsen som afstanden til slutshypunktet snarere end fra begyndelsespunktet for bevaeliggelsen11ft Dissebegrebsmaeligssige parametre ligger under og giver mening i de fleste afhans velkendte Jlbevaeliggelseslovec Men den skolastiske kritik aeligndrededenne opfattelse af bevaeliggelse dels gennem impetus-paradigmet og dels

14)

gennem en teori der er kendt som formernes intensitet111 En steDder blev bevaeligget af impetus fik mere og mere af den naringr den fjershynede sig fra sit udgangspunkt afstand fra snarere end afstand tilblev dedot den relevante parameter Yderligere opdelte skolastikerneAristoteles opfattelse af bevaeliggelse i begreber som straks efter Galileiblev til vor genneIIl8nibhastighed og oslashjeblikkelig hastighed Men naringrden faldende sten blev set genoem det paradigme som disse ideer varled i kunne man naeligsten opdage dens ledende love - lige som pendushyleb - ved den blotte iagttagelse Galilei var ikke blandt de foslashrsteder foreslog at sten falder med jaeligvnt voksende bevaeliggelse Desshyuden havde han udviklet sin laeligresaeligtning om dette emne samt mangeaf dens foslashlger foslashr han anstillede forsoslashg med en skraring flade Dennelaeligresaeligtning var endnu en af det net af regelmaeligssigheder som genietkunne finde i den verden som i faeligllesskab fastlagdes af naturen og deparadigmer som GalieU og hans samtidige var opdraget med Fordihan levede i denne verden kunne Galilei stadig naringr han ville forshyklare hvorfor Amtoteles havde set det han gjorde Ikke desto minshydre var det umiddelbare indhold af Galileis erfaring med faldende stenikke det samme som Aristoteles

Det er selvfoslashlgelig paring ingen maringde klart at vi behoslashver at vaeligre saringoptaget af Jlumiddelbar erfaringc dvs af de traeligk som er tilgaeligngeligefor sanseopfattelsen og som et paradigme kaster et saringdant lys overat de naeligsten udleverer deres regelmaeligssigheder ved den blotte iagttashygelse Disse traeligk maring tydeligvis aeligndres med videnskabsmandens opta-

1middot gethed af paradigmer men de er fjernt _~ra_d~---~~~r~L~l~~r _PiIaringr vi taler om de rLdiia-iijer_ei-L3rjpMr__~_(J~_ 4~Q_yisi~~~abeIJg~forskning siges at udgaring fra Maringske skulle vi laeliggge den umiddelbarea~ring til side-som flydende og i stedet diskutere de konkrete operashytioner og maringlinger forskeren udfoslashrer i sit laboratorium Eller mAskeskulle analysen foslashres endnu videre fra det umiddelbart givne Den

kunne for eksempel udfoslashres ved hjaeliglp af et ener andet oeutralt iagshytageisessprog Oslash1~~e_~tl __4~r Y~L_k~~~~rel slIedes_-~~d~~ middot~~~j=9Y~rshyensstemmeise med nethindebilledeme som formidler det forskeren ser~i1aring_mif~jjsse mAder kaijYIIia6e-~3ig~vinde efomraringde-hvorerfaringen igen staringr fast en gang for alle - hvor pendulet og det ufrie

~ fald ikke-e~ fonkellige sanseopfattetser men snarere forskellige ~ortolk-I ninger af de utvetydige data som en svingende sten giver

~ Men er sanseerfaringen fast og neutral ELteorier simpelthen~ neskesk1Ilt_1ortoJltJlger af givne data J)~_Jtkendelsesteoretiske

~unktc_~e~ so oftest iiar~ariinede~deltlenestligeJiosofii tre

j 141

~UndrcdearingIfOre~ramiddot~_~~tJlj--~~I~og utvetydigt J_aD4en~~~_~viklet alternativ ~ind~r jeg det umuligt ~elt at opgive dette syDS-punkt Men det fungerer ikke laeligngereefiektivtog forsoslash~~Lpl iteffektivisere det ved al indfoslashre et neutralt sprog forekommer mig DU

raquobioslashse ~- ~~ ~~~~~De operationer og maringlinger en forsker foretager i laboratoriet er

ikke DQget erfaringen ~ampiverc men snarere noget man ~~~le

med bewaeligro De er ikke det forskeren ser - i det mindSte ikke tOslashr~g er godt i vei og hans opmaeligrksomhed kon~ntreret Snashyrere er de konkrete Udtryk for indholdet af mere elementaeligre san$Cshyopfattelser og som saringdan udvaeliglges de kun til naeligrmere undersoslashgelseaf den normale forskning fordi de sliDer en lejlighed i udsigt til

l en frugtbar udarbejdelse af et anerkendt paradigme Operationer og maringlinger er langt klarere paradigme-bestemte end den umiddelbare ershy faring de delvis hidroslashrer fra Yidenskab~iikkeaf alle mulilabor t~riemanoslashvr Derimo~den dem der er relevante f en satnmenstillig af t ara c og den umiddelbare erfaring SOlD

dette paradigme delvis har fast~ Foslashlgelig giver forskere med forske ge para Igmer sig l ast med forskellige konkrete laboratoriearshybejder De maringlinger der skal udfoslashres med et pendul er ikke relevantefor et tilfaeliglde af ufrit fald Og de operationer som er relevante forbelysningen af oxygcnets egenskaber er ikke garingDske de samme som deder er paringicraeligvet naringr man undersoslashger egenskaberne ved afftogisteretluft

Med hensyn til et rent iagttagelsessprog vil der maringske en dag bliveudtaelignkt et Men tre hUlldrede r efter Descartes hviler haringbet omdeMc mulighed stadig kun paring en teori om sanseopfattelse og om bevidstshyheden Og moderne psykologiske forsoslashg foroslashger hastigt anUllet af faelignoshymener SOm denne teori naeligppe kan klare K3inaIden viser at tom~Jlesklrmed det samme nethindebillede kan se foslashrskellige ting demv~ndteJ)riller viser at to mennesker med forskellige nethindebilleshyder kan se den samme tinE Psykologien giver en hel del andre ~idshy

nesbyrd i samme retning og de tvivl det rejser forstaeligrkes let af deforsoslashg der gennem liden har vaeligret gjort paring at fremvise et eksisterendeiagttagelses-sprog Endnu er intet gaeligngs forsoslashg paring at naring dette maringlkommet i naeligrheden af et alment anvendeligt rent perceptionssprogOg de forsoslashg der kommer naeligrmest har en egenskab faeligll~ som i hOslashjgradStYi-kermaiigeat dette ess~~ hovedteser Pe-ror~aeligtter fra beshygyld~1s~Jtparndigme middotsom _enten er taget fra e~-iOslashbe~d~ vidensk~beshy1L~~fi eUer fra eO_deL af hverdagsspf()~~ og de proslashver saring at ude-

142

lukke alle de udtryk der ikke hidroslashrer fra logikken eller fra percepshytionen Paring nogle faring sprogomraringder er denne bestraeligbelse blevet drevetmeget vidt og med fascinerende resultater Der kan ikke vaeligre tvivlom vaeligrdien at den slags bestraeligbelser ~~tLet-~og som- ligesom videnskabernes - jDdcholder ~n m~ampdlLfonegtningsromnaturen og som ikke kan fungere saring snart disse forventninger skufshyfes Nelso~ Goodman kommer med noslashjagtig denne pointe naringr hanbeskriver mAlet med sin Srructure 0 Appeara11ce Det er heldigt atdet ikke drejer sig om andet [end faelignomener hvis eksistens erkendt) thi ideen om mulige tilfaeliglde Om tilfaeliglde som ikke eksisterermen som kunne have eksisteret er lanEt fra k1arcUt Intet sprog romsaringledes er begraelignset til at referere en verden som er fuldstaeligndig kendtp~ forblnd kan give RDt neutrale og objektive referater af detgivnebullbull Filosofiske undersoslashgelser har endnu ikke givet blot en antydningaf hvorledes et sprog som Vllr l stand til det ville se ud l

Under disse omstaeligndigheder kan vi i det mindste have en mistankeom at videnskabsmaelignd har ret saringvel i princippet Som i praksis naringrde behandler oxygen og penduler (og miske ogsaring atomer og elektroshyner) som de gnmdlaeligggende bestanddele i deres erfaring Som et resulshytat af racens kulturens og endelig professionens paradigme-udformedeerfaring er videnskabsmandens verden blevet befolket al planeter ogpenduler kondensatorer og sammensatte malme og andre lignende tingSammenlignet med disse objekter for sanseopfattelsen er baringde maringlestoks-aflaeligsninger og nethindebilleder indviklede konstruktioner somkun er tilgaeligngelige for erfaringer naringr videnskabsmanden foranstalterdet til sine specielle forskningsformaringl Dette skal ikke antyde at penduler f eks er det eneste det er muligt for en videnskabsmand at senaringr han betragter en svingende sten (Vi har allerede bemaeligrket atmedlemmer af et andet videnskabeligt samfund kunne se et ufrit fald)Men det skal antyde at naringr videnskabsmanden betragter en svingendesten kan han ikke have nogen erfaring som er principielt mere eleshymentaeligr end dette at se et pendul Alternativet er iklsUl1--eller andsnhypotetisk ~fas1 sws0ffattelsebullIDClLpopfatte5Jennemet 1Mltgaradlgme som goslashr den svingende sten til noget andet

Alt dette vil miske forekomme mere rimeligt hvis vi husker paring athverken forskere eller laeliggmaelignd laeligrer at se verden trinvis eller stykkefor stykke Med undtagelse af de tilfaeliglde hvor alle de begrebsmaeligssigeog praktiske kategorier paring forharingnd er forberedte - feks paring at opdageet yderligere transuran eller paring at fl oslashje paring et nyt bus - udvaeliglgerbaringde forskere og laeliggmaelignd samlede omraringder fra erfaringsstroslashmmen

143

I

Barnet som overfoslashrer ordet mor fra alle mennesker til aUe kvinderog derefter til sin mor er ikke blot ved at laeligre hvad mor betydereller hvem dets mor er Samtidig laeligrer det noget om nogle af for~

skellene mellem maelignd og kvinder samt noget om bvorledes alle kvinshyder paring naeligr en Vil forholde sig over for det Dets reaktioner forventninshyger og ideer - ja meget af dets sanseverden - aeligndrer sig i overens~

stemmeIse hermed Paring samme maringde laeligrte de kopernikanere som ikke~ville give solen den traditionelle betegnelse planet ikke blot hvadplanet betoslashd eller hvad solen var Derimod forandrede de meningen med ordet planer saringledes at det fortsat kunne gtve nyttige distinkshytioner i en verden 6vor ikke alene solen men alle himmellegemerblev set paring en anden mAde end tidligere Den samme pointe kunneman komme med ved alle vore tidligere eksempler At se oxygen i steshydet for afflogisteret Inf kondensatoren i stedet for leydnerflasken ellerpendulet i stedet for det ufrie fald var kun en del af et samlet skiftei forskerens syn paring en hel masse beslaeliggtede kemiske elektriske og dyshynamiske faelignomener Paradigmer fasUaeliggger store omraringder af erfaringparing en gang

imidlertid kan soslashgen efter en operationel definition eller -et rentiagttagelse~sprog foslashrst begynde efter at erfaringen er blevet fastlagtparing denne maringde Videnskabsmanden eller filosoffen som sposlashrger hvilkemaringlinger eller nethindebilleder der goslashr pendulet til et pendul maring al~llerede vaeligre i stand til at genkende et saringdant naringr han ser det Hvishan i stedet saring et ufrit fald kunne hans sposlashrgsmaringl ikke engang stillesOg hvis han saring et pendul men saring det paring samme maringde som en- stemshymegaffel eller en svingende vaeliggt kunne bans sposlashrgsmaringl ikke besvaresI hvert fald kunne det ikke besvares paring samme maringde thi det villeikke vaeligre det samme sposlashrgsmaringl Selvom sposlashrgsmaringl om netbindebilleshyder eller om foslashlgerne af bestemte laboratorieforanstaltninger altid errimelige og til tider overordentlig frugtbare forudsaeligtter de en verdeosom allerede er sansemaeligssigt og begrebsmaeligssigt opdelt paring en bestemtmaringde I en vis forstand er ddanne sposlashrgsmaringl en del af nonnalvidenshyskaben for de afhaelignger af eksistensen af et paradigme og de faringr aelign4

drede svar som foslashlge af paradigme-aeligndringerr Lad os nu for at slutte dette kapitel se bort fra nethindeindtryk og

J igen begraelignse opmaeligrksomheden til de laboratorieoperationer der gishyver forskeren konkrete om end ufuldstaeligndige tegn paring det han alleredebar set Vi har allerede gentagne gange bemaeligrket en maringde hvorparing saringshydanne laboratorieoperationer forandres med paradigmerne Efter envidenskabelig revolution bliver mange gamle maringlinger og maiiIpulatio- -

---~----=----~-~~-144

ner irrelevante og erstattes af andre Man anvender ikke de samme-cproslashver paring oxygen som paring affiogisteret luft Men den slags forandrin-

ger er aldrig totale Hvad forskeren end ser betragter han efter -envidenskabelig revolution stadig den samme verden Endvidere er megetaf hans sprog og de fleste af hans laboratorie-fnstrumenter stadig desamme som tidligere om end han maringske anvendte dem anderledes foslashr )Foslashlgelig omfatter efierrevolutionaeligr videnskab altid mange af desamme manipulationer udfoslashrt med de samme instrumenter og beskreIvet med de samme udtryk som dens foslashrrevolutionaeligre forgaelignger Hvis-CV ~e manipulationer overhovedet er blevefaeligndret maring aeligndringen enten

fr ligge I deres forhold til paradigmet eller i deres kon]iete resUItairl Ved at indfOslashre et afsluttende m el vil jeg foreslaring at begge for-

~ mer for forandring forekommer Ved at undersoslashge Daltons og anssamtidiges arbejde vil vi opdage at en og samme operation naringr denhar forbindelse med naturen via et anderledes paradigme kan blive ennoslashgle til en helt anden side af naturens regelmaeligssighed Yderligere vilvi faring at se at den gamle manipulation i sin nye rolle lejlighedsvis vilgive aeligndrede konkrete resultater

r I en stor del af det attende og et stykke ind i det nittende aringrhunshyI Itf drede troede naeligsten alle europaeligiske kemikere at de ~lementaeligre atoshyI ~ mer_som atle kemiske arter bestod af blev holdt samD1CW-i--gensidig

r_ tiItraeligkning~ Saringledes hang en klump soslashlv sammen paring grund af affinishyf tetskraeligfterne mellem soslashlvpartik1er (indtil Lavoisier blev disse partiklerI selv opfattet som sammensatte af endnu mere elementaeligre partikler) foslashlge samme teori blev ~Oslashlv oplOslashst i syre (eller salt i vandl fordiIV syrepartik1erne tiltrak soslashlypartiklern~ - (eller vandpartikleme tiltrak( saltpartiklerne) - staeligrkere end partikleme i disse oploslashste stoffer til-

~I trak hinanden Og ligeledes ville kobber oploslashses i soslashlvoploslashsningen og ud-

Fskille soslashlv fordi affiniteten mellem kObber og syre var stoslashrre end Sy4rens affinitet for soslashlv En maeligngde andre problemer blev forklaret paring

~samme maringde I det attende sectrhundrede var teorien om selektiv affishyr nilet et beundringsvaeligrdigt kemisk paradigme som var almindelig brugt

- sommetider med gode resultater - ved konstrnktionen og analysenaf kemiske forsoslashg120

Affinitetsteorien trak imidlertid skillelinjen mellem fysiske blandinshyger og kemiske forbindelser pA en maringde som er blevet ualmindelig efshyter at Daltons arbejde er blevet almindelig anerkendt Det attende aringrshybundredes kemikere regnede faktisk med to slags pro~ser Naringrsammenblanding frembragte varme lys brusen eller noget lignenderegnede man det skete for en kemisk forbindelse Hvis paring den anden

145

side partikler i blandingen kunne skelnes med oslashjet eller adskilles mekashynisk var det kun en fysisk blanding Men i alle mel1emliituationerne- salt i vand legeringer glas oxygen i atmosfaeligren osv - var disseunuanceredebulllrriterier til ringe hjaeligJp Under indflydelse af deres parashydigme betragtede de fleste kemikere hele dette mellemliggende omraring~

de som kemisk fordi alle de processer det bestod af lededes af densamme art luaeligfter Salt i vand eller oxygen i kvaeliglstof var lige saring godtet eksempel paring kemisk forbindelse som den der fremkom ved at iltekobber Argumenterne for at betragte disse oploslashsninger som forbinshydelser var meget staeligrke Affinitetsteorien selv var godt underbyggetDesuden (orklarede dannelsen af en forbindelse den iagttagne ensartetshyhed i en oploslashsning Hvis for eksempel oxygen og kvaeliglstof kun varblandet og ikke forbundet i atmosfaeligren saring skulle den tungere luftartoxygenet falde til bunds Dalton som regnede atmosfaeligren for enblanding var aldrig i stand til at give en tilfredsstillende forklaringparing at oxygenet ikke gjorde det Optagelsen af hans atomteori skabtei den sidste ende en uregelmaeligssighed hvor der ikke tidligere havdevaeligret nogen

Man fristes til at sige at de kemikere der betragtede oploslashsningersom forbindelser kun adskilte sig fra deres efterfOslashlgere i et definitionsshysposlashrgsmaringl I en forstand har det maringske vaeligret tilfaeligldet - men ikkeden forstand der goslashr definitioner til rent konventionelle hjaeliglpemidlerI det attende aringrbundrede var blandinger ikke fuldstaeligndig adskilt fraforbindelser ved operationelle proslashver og maringske kunne de ikke vaeligreblevet det selv hvis kemikere havde regnet med saringdanne proslashver villede have soslashgt efter kriterier som gjorde oploslashSningen til en forbindelseDistinktionen blanding-forbindelse var en del af deres paradigme shyen del af den maringde hvoJP de betragtede hele deres forskningsomraringde- og som sAdan gik den forud for hver enkelt laboratorieproslashve omend ikke forud for hele kemiens opsamlede erfaring

Mens kemien blev betragtet paring denne maringde gav kemiske faelignomeshyner imidlertid eksempler paring love som var fonkellige fra dem derfremkom med optagelsen af Daltons nye paradigme Specielt kunneingen maeligngde kemiske forsoslashg i sig selv have frembragt loven om fasteforhOld saring laelignge oploslashsninger forblev forbindelser l slutningen af detattende aringrhundrede var det almindelig kendt at nogle forbindelser saeligdshyvanligvis havde faste vaeliggtforhold mellem deres bestanddele For vissekategorier af reaktioner havde den tyske kemiker Richter endog beshymaeligrket de yderligere regehnaeligssigheder der nu omfattes af loven omkemiske aeligkvivalenterl22 Men ingen kemiker gjorde brug af disse

146

Il

regelmaeligssigheder undtagen til opskrifter og naeligsten lige til 1rhundreshydets slutning taelignkte ingen paring at generalisere dem I betragtning af dearingbenbare modeksempIer saring som glas eller salt i vand var ingen geneshyralisation mulig uden at man forkastede affinitetsteorien og dannedesig nye begreber om graelignserne for kemikerens domlrne Denne foslashlgeblev tydelig lige i slutningen af aringrhundredet i en beroslashmt debat mellemde franske kemikere Proust og Bertbollet Den foslashrste haeligvdede at allekemiske reaktioner skete i faste forholft den anden at de ikke gjordedet _Begge samlede imponerende eksperimentilie- vidnesbyrd for deressynspunkter Ikke desto mindre talte de to maelignd noslashdvendigvis forbihina~den og deres diskussion var fuldstaeligndig resultatloslashs Hvor Bertholshylet saring en forbindelse som kunne variere i forholdene saring Proust blot enfysisk blandingm I dette spOslashrgsmaringl kunne hverken forsoslashg eller defishynitionsaeligndring vaeligre relevant De to maelignd misfontod hinanden lige saringgrundlaeligggende som Galilei og Aristoteles

Saringdan var situationen i de aringr hvor John Dalton foretog de undershysoslashgelser som til slut foslashrte til hans beroslashmte kemiske atomteori Menlige til de allersidste trin af disse undeJSoslashgelser var Dalton hverkenkemiker eller interesseret i kemi Derimod var han meteorOlog og undershysoslashgte de i hans oslashjne fysiske problemer med vandets absorbtionaf gasser og atmosfaeligrens absorbtion af vand Dels fordi hans uddanshynel~~_I----oLP~~~tlde_~Pei~o~~~~_og__le~_pll_gnJ~~ __~ bans ar~jdein~en for _~e~_sp~~ille naeligJ11ed~ han sig disse problemer iiuicf et parashygme _som_o~lHJ_~~k~I~-~_ de samtidige_ kc~eres Specielt betragshytede han iuftarters blanding eller-en- hiftarts absorbtlon i vand som enfysisk proces hvor affinitetskraeligfter ikke spillede nogen rolle Derforvar den iagttagne ensartethed i oploslashsninger et problem for ham menet problem som han mente at kunne loslashse hvis han kunne bestemmede relative stoslashrrelser og vaeliggte af de forskellige atomare partikler i forshysoslashgsblandingerne Det var for at bestemme disse 5toslashm1ser og vaeliggteat Dalton endelig vendte sig til kemien idet han fra begyndelsen antogat i den begraelignsede raeligkke af reaktioner ban regnede for kemiskekunne atomer kun saeligttes sammen en-og-en eller i et andet enkelt forshyhold melh~m hele antal l24 Denne naturlige antagelse satte ham i standtil at bestemme elementaeligre partiklers stoslashrrelse og vaeliggt men den gjordeogsaring loven om konstante forhold til en tautologi For Dalton var enshyhver reaktion hvor bestanddelene ikke indgik i faste forhold netop afden grund ikke en rent kemisk proces En lov som forsoslashg ikke kunnehave skabt foslashr Daltons arbejde blevet grUndlaeligggende princip somikke kunne kuldkastes af et enkelt aeligt kemiske maringlinger sA SDart

141

dette arbejde var blevet accepteret Som et resultat af det der maringske Ier vort mest fuldkomne eksempel paring en videnskabelig revolution fikde samme kemiske manipulationer et forhold til kemisk teori som varmeget forskelligt fradet de havde foslashr~ Selvfoslashlgelig IJlev~ Daltons konklusioner angrebet af mange da deblev meddelt foslashrste gang Isaeligr blev BerthoHet aldrig overbevist I be~

tragtning af emnets natur behoslashvede han ikke blive det Men for defleste kemikere viste Daltons nye paradigme sig overbevisende hvorProusts ikke havde vaeligret det for det havde langt videre og langt vigshytigere foslashlger e~d et nyt kriterium fgr slselnen mellem en blandingog en forbindeIsi Hvis for eksempel atomer kun kunne sammensaeligttesIemlsKT enkle forhold mellem hele antal saring skulle en fornyet unshydersoslashgelse af eksisterende kemiske data afsloslashre eksempler paring multipi esaringvel som faste proportioner Kemikere holdt op med at skrive at deto oxyder af f eks kulstof indeholdt 56 pct og 72 pct oxygen i vaeliggti stedet skrev de at en vaeliggtenhed kulstof ville garing i forbindelse medenten 13 eller 26 vaeliggtenheder oxygen Naringr resultateme af gamle forshysoslashg blev stillet op paring denne maringde sprang et 2 l forhold i oslashjnene ogdette fremkom ved analysen af mange velkendte reaktioner og af nyeved siden af Yderligere gjorde Vallons paradigme det muligt at opshytage Richters arbejde og at indse dets fulde almenhed Og det foreslogogsaring nye forsoslashg iskr Gay-Lussacs med at forbinde rumfang og dissegav endnu andre regelmaeligssigheder som kemikere ikke tidligere havdedroslashmt om Det kemikerne tog fra Dalton var ikke nye eksperimenshytelle love men en ny maringde at drive kemi (han kaldte det selv denraquokemiske filosofis nye systemlaquo) og denne viste sig saring hurtigt at vaeligrefrugtbar at kun faring af de aeligldre kemikere i Frankrig og Storbritannienvar i stand til at modstaring denliG Foslashlgelig kom kemikere til at let ni en verden hvor reaktioner optraringdte -helt anderledes end de tidligere Uhavde gjort

Mens alt dette stod paring foregik der en anden typisk og myetvigfii forandring Her og der begyndte selve kemiens nU1ller~

aata at aeligndres Da Dalton foslashrste gang ledte efter data i den kemiskelitteratur til at underbygge sin fysiske teori fandt han visse beskrivelshyser af reaktioner der passede men ban kan naeligppe have undgaringet atfjnde andre der ikke paliliede Prousu egne maringlinger af kobberets tooxyder gav f eks et oxygen-vaeliggtforbold paring 1471 i stedet for 21som kraeligvedes af atomteorien og Proust er netop den mand mankunne vente ville naring til det daltonske forhold128 Han var nemlig enfin eksperimentator og hans SyD paring forholdet meUem blandinger og

148

Iforbindelser lA naeligr op ad Dattons Men det er vanskeligt at faring naturentil at passe ind i et paradi~ Derfor er normalvidenskabens garingder saringudfordrende og derfor foslashrer maringlinger som fDretages uden et parashydigme saring sjaeligldent til resultater overhovedet Kemikere kunne derforikke simpelthen a~pe_re DaltansJeQtL~frlLvime~byd~~~JQ~ manshyge af ~e~ _-at~IltIJ1~_negativeI st~e~~aringtte de selv efter at de hxde~~~~~pJtaAf_t~e-naturen til ~L~akku~ogdet skulleVISe sig at denne proces naeligsten tog endnu en generation Da den varafsluttet var selv den procentvise sammensaeligtning af velkendte for-

bindelser aeligndret Dataene selv havde aeligndret sig Dette er den sidsteL 61tydning-n kaoJIl~~ ol dnokblSld--ltamplqrevDIutionarhejdervmaeligndret verden-

149

XI Revolutioners usynlighed

Vi m~ endnu stille det sposlashrgsm1ll hvorledes videnskabelige revolutioshyner slutter Foslashrst synes der imidlenid at vaeligre behov for et sidste forshysoslashg paring at forstaeligrke overhevisningen om deres eksistens og natur Indtilnu bar jeg forsoslashgt at fremvise revolutioner gennem eksempler og eks-

lempleme kunne foroslashges tul nauseam Men det er klart at de fleste aldem sOm blev valgt fordi de var s~ kendte saeligdvanligvis ikke er bleshy

f vel betragtet som revolutioner men som tilfoslashjeIser til den videnska-belige erkendelse Det samme synspunkt kunne lige ~ godt anlaeligggesover for alle yderligere eksempler Os disse ville sandsynligvis vaeligre inshyeffektive Jeg har den ide at der er udmaeligrkede grunde til at revolushytioner siledes har vist sig at vaeligre naeligsten usynlige Baringde videnskabsmiddotmaelignd og laeliggmaelignd f~r i hoslashj grad deres bUlede af skabende videnskabemiddotlig virksomhed fra en autoritativ kilde som - til dels af betydningsshyfutde praktiske grunde - systematisk tilsloslashrer eksistensen og betydninshygen af vidensKabelige revolutioner Foslashrst Daringr man har erkendt og anashylyseret denne autoritets karakter kan man goslashre sig haringb omt at de hishystoriske eksempler bliver helt effektive Endvidere vil den analysel somnu er paringkraeligvet begynde at antyde et af de aspekter af det videnskashybelige arbejde som klarest skiller det fra al anden skabende virksommiddothed mbke med undtagelse af teologien Denne pointe kan imidlertidfoslashrst udvikles fuldstaeligndigt i mit afsluttende kapitel

Den kilde til autoritet jeg taelignker paring er foslashrst og fremmest videnmiddotskabelige laeligrebOslashger sammen med de populariseringer og de filosofiskearbejder der tager dem som forbillede Indtil for nylig var der ud overselve fonkningsaktiviteten ikke andre betydningsfulde kilder til oplysshy

]ninger om videnskaben end disse tre kategorier som alle har en ting faeliglles De giver sig i kast med en allerede udformet gruppe af proshyblemer data og teorier - som oftest det bestemte s~t paradigmer detvidenskabelige samfund er optaget af paring det tidspunkt hvor de bliverskrevet Laeligreboslashgerne ~lv har til formaringl at formidle et samtidigt vimiddotdenskabeIigt sprogs ordforraringd og syntaks Populariseringer soslashger at beshyskrive de samme anvendelser i et sprog som er naelignnere det alminshydelige livs Og videnskabsfilosofien _ isaeligr i den engelsktalende verden

ISO

I

- analyserer den logiske struktur i den Samme afrundede helhed af vishydenskabelig erkendelse En mere udtoslashmmende diskussion maringtte nashyturligvis behandle de meget haringndgribelige forskelle mellem disse tregenrer men alligevel er det deres ligheder der her optager os mestDe beskriver alle tre det varige resultat af tidligere revolutioner og Iviser sltledes grundlag~t for den aktuene normaividenskabelige tradi tiOD For at opfylde deres funktioo behoslashver de ikke at give autentishyske oplysninger om hvorledes dette grundlag oprindelig blev opdagetog siden antaget af faget I det mindste bvad an~r laeligreboslashgerneer der ovenikoslashbet gode grunde tI1 at de i saring henseende mi vaeligre systeshymatisk vildledende

(kapitel II ~ vi at en voksende tillid til laeligreboslashger elier lignendeufravigeligt fulgte med fremkomsten af et foslashrste paradigme ~ et hvilshyket som helst videnskabsomraringde Det afsluttende kapitel i dette essayvil argumentere for at saringdanne boslashgers herredoslashlllUlc over en udvikletvidenskab i betydelig grad goslashr dens udviklingsmoslashnster forskelligt fra anshydre omraringders Lad os blot for naeligrvaeligrende tage for givet at baringde laeliggshymandens og udoslashverens viden om fonkning i et omfang uden side~

stykke p~ andre omraringder stammer fra laeligreboslashger og nogle faring andre forshymer for litteratur som er afhaeligngig af disse Laeligreboslashger er imidlertidpaeligdagogiske midler til nonnaividenskabens fortsaeligttelse og de maring dershyfor helt eller delvis skrives om nlr l1Qrmalvidenskabens sprog proshyblemstruktur eUer standarder forandres De maring kort sagt skrives omefter hver videnskabelig revolution og nh de engang er skrevet omskjuler de uundgleligt ikke alene runkbonen men selve ekSiStensen aringr ~de revolutioner som skabte dem Hos den aktive videnskabsmand ellerhos den laeligge laeligser af laeligrebogslitteratur straeligkker den historiske sanssig kun til resultatet af de alIemyeste revolutioner i faget med min-dre han personligt har oplevet cn revolution i sit liv

Laeligreboslashger begynder saringledes med at afstumpe forskerens sans forsit fags historie og giver sig ~ ul at erstatte det de har fjernet Deter aImodeligt at videnskabelige laeligreboslashger indeholder blot en lillesmule histOrie enten i indledningen eller - hyppigere - i spredte henvisninger til en tidligere tids stOre helte Saringdanne henvisninger fArbaringde studenter og fagfolk til at foslashle sig som deltagere i en lang histoshyrisk tradition 1eo den tradition videnskabsmaelignd udleder af laeligreboslashshyger og kommer at foslashle si som de re i har lakllS aldrig eksishysteret grunde som er baringde aringbenbare og overordentlig funktionelleiieDviser videnskabelige laeligreboslashger (og for mange af de aeligldre videnshyskabshistorier) kun til den del af tidligere videnskabsmaelignds arbejde

151

153

heden synes disse problemer foslashrst at vaeligre faIdet ham ind sammenmed deres loslashsninger og da ikke foslashr hans eset skabende arbejde naeligmiddotsten var fuldendtm Alle VallOns beskrivelser udelader de revolutioshynereode virkninger af at man i kemien anvender en raeligkke sposlashrgsmaringlog begreber som tidligere var begraelignset til fysikken og meteoroloshygien Del var det Dalton gjorde og resultatet var en nyorienteringover for faget som laeligrte ketnikere at stille nye sposlashrgsmaringl om og atdrage nye slutninger af gamle data

Eller et andet eksempel Newton skrev at Galilei havde opdagetat den konstante tyngdekraft frembringer en bevaeliggelse som er proshyportio~ med kvadratet paring tiden Galileis bevaeliggelsesteorem faringr fakshytisk den udformning naringr det kommer i stoslashbeformen hos Newtons egnedynamiske begreber Men Galilei sagde aldeles ikke noget saringdant Hansdiskussion af faldende legemer hentyder sjaeligldent til kraeligfter langt minshydre til en ensartet tyngdekraft som foraringrsager legemers fald l28 Vedat tilskrive Galilei aeligren for Varet paring et sposlashrgsmaringl som Galileis parashydigmer ikke tillod at stille skjuler Newtons fremstilling resultatet afen lille men revolutionerende omformulering af de sposlashrgsmaringl videnshyskabsmaelignd stillede om bevaeliggelse sAvel som af de svar de foslashlte sigi stand til at acceptere Men det er netop den slags forandringeri formuleringen af spOslashrgsmaringl og svar i langt hOslashjere grad end det ernye empirjske opdagelser der forklarer QvergaDgen fra aristotelisk tilgalileisk og fra galileisk til newtonsk dynamik Laeligreboslashgernes tendenstil at goslashre videnskabens fremadskriden retlinjet ved at tilsloslashre saringdanneforandringer skjuler en procel som stAr i centrum af de vigtigstebegivenheder i videnskabens udvikling

Inden for hver sin revolutions sammenhaeligng viser de foregaringende eksshyempler begyndelserne til en rekonstruktion af historien som almindeshyligvis fuldendes af efterrevolutionaeligre videnskabelige laeligrebOslashger Meni denne fuldendelse er der inddraget mere end en mangfoldiggoslashrelseaf de historiske fejlfortolkninger der blev illustreret oven for Dilsefejlfortolkninger goslashr revolutioner usynlige laeligreboslashgernes opstilling afdet endnu synlige materiale implicerer en udvikling som hvis den eksishysterede ville naeliggte revolutioner en funktion 1rereboslashgerne straeligber efshyter hurtigt at saeligtte den studerende ind i hvad det samtidige videnshyskabelige samfund meDer at vide og derfor behandler de den aktuellenormaJvidenskabs talrige forsoslashg begreber love og teorier saeligrskilt ogefter tur i saring hoslashj grad som muligt Paeligdagogisk er dellDe fremstillingsshymide uparingklagelig Men nAr den forbindes med videnskabelig litteratursovervejende uhistoriske karakter og med de til tider systematiske fejl-

~

ltr

IS2

Imiddot

~~~~~~II ~--11 ens a e tg teon og metode har gort vi e Ikke maeligrke- r l

lIgt at laeligreboslashger o en toriske tradition de antyder ml sJoives om fL1 efter ver videnskabelig TeVO uUon g e maeligr ehgt at vIdens - ben nlf de er skrevet om 1gen ommer a syn erve]ende ku-mulatIv-vIdenskabsmaelignd er ~lvfoslashlgelig ikke den eneste gruppe der beshytragter sin disciplins fortid som en direkte udvikling henimod de[1l nushyvaeligrende gunstige tilstand Fristelsen ti] at skrive historien baglaeligns ertilstede overalt og altid Men videnskabsmaelignd beroslashres mere a riste bullsen tilmiddot at lve historien om dels fordi den videnskabelige forsk-nings resultater ikke viser nogen aringbenbar afhaeligngighed af undersoslashgelshysens historiske sammenhaeligng og dels fordi videnskabsmandens oslashjeblikshykelige stilling synes saring sikker - undtagen under kriser og revolutionerFlere historiske detaljer saringvel om videnskabens nutid som om densfortid eller mere ansvarlighed over for de historiske detaljer derfremlaeliggges kunne kun tildele menneskelige idiosynkrasier fejltagelserog forvirring en kunstig stilling Hvorfor haeligdre det videnskabens bedshyste og ihaeligrdigste bestraeligbelser har gjort det muligt at forkaste Nedshyvurderingen af historiske kendsgerninger er dybt og sandsynligvis prakshytisk rodfaeligstet i den professionelle videnskabelige ideologi som samshytidig tillaeliggger andre former for faktiske detaljer den hoslashjeste vaeligrdi afalt Whitehead ramte det videnskabelige samfunds uhistoriske aringnd dahan skrev En videnskab der toslashver med at glemme sine grundlre -gere er forta6tc av e an ikke e t ret for ligesO[n andre~professioner behoslashver videnskaberne faktisk deres helte og de bevarerfaktisk dereli navne I stedet for at glemme disse helte har videnskabsshymaelignd heldigvis vaeligret i stand til at glemme eller revidere deres vaeligrshyker

RellUltatet er en staeligrk tendens til at faring videnskabshistorien til at seretlinjet og kumulativ ud en tendens som endog har sin virkning paringvidenskabsmaelignd alir de ser tilbage paring deres egen forskning Foreksempel faringr DaltoDli tre uforenelige beskrivelser af bans kemiske atoshymismes udvikling det aUe til at se ud som om han fra et tidligt tidsshypunkt var interesseret i netop de kemiske problemer med forbindelshyses-farhold liam han senere blev beroslashmt for at have loslashst I virkelig-1

155

hold som erkendelsen formidler mellem fonker og natW ikke varbelt det samme

Et sidste eksempel kan maringske belyse Var forklaring af den indflydelse laeligreboslashgers fremstilling bar paring vort billede af den videnskabeligeudvikIing Enhver laeligrehag i elementaeligr kemi maring diskutere begrebet001 et kemisk grundstof Naringr dette begreb indfoslashres tilskrives dets npshyrindelse saring godt som altid syttenhundredetals kemikeren Robert Boylei hvis SeepicaI Chymis den oJl11rksomme Ir vil finde en definimiddottion af grundstof som ligger ganske naeligr op ad den vi bOlger i dagEn henvisning til Boyles indsats er med til at goslashre begynderen klarover at kemien ikke begyndte med sulfapraeligparaterne endvidere for~

taeligller det ham at en af forskerens traditionelle opgaver er at opfindeden slags begreber Som en del af det paeligdagogiske arsenal der goslashr etmenneske til videnskabsmand er henvisningen umaringdelig veUykket Ikkedesto mindre belyser det endnu engang moslashnstret i de historiske fejltageiser som vildleder baringde studerende og laeliggmand angaringende det vibulldenskabelige arbejdes natur

Boyle havde ganske ret nir han mente at hans definitionlaquo af etgrundstof ikke var andet end en omskrivning af et traditionelt kemiskbegreb Boyle opstillede det kun for at argumentere for at der ikkefindes saringdan noget som et kemisk grundstof betragtet som historieer laeligrebogSversionen af Boyles indsats helt forkert1u Denne fejl erselvfoslashlgelig triviel omend ikke mere end enhver anden fordrejning afdata Men hvad der ikke er trivielt er det indtryk af videnskaben derophjaeliglpes n~r denne form for fejltagelse foslashrst foroslashges og saring indbyggesi laeligrebogens tekniske struktur Ligesom tid energi kraft eDer partikel hoslashrer begrebet om et grundstof til de laeligrebogsingredienser somofte slet ikke opfindes eller opdages Hvad specielt angaringr Boyles definition kan den spores tilbage i det mindste til Aristnteles og fremadover Lavoisier til moderne tekster Men det er ikke ensbetydende medat videnskaben har kendt det moderne begreb om et grundstof sidenoldtiden Verbale definitioner som Boyles bar ringe videnskabeligt indhold naringr de betragtes i sig selv De er ikke fuldstaeligndige logiske spemiddotcifikationer af mening (hvis der findes sManne) men snarere paeligdagogiske hjaeliglpemidler De videnskabelige begreber de drejer sig omfaringr foslashrst fuldstaeligndig mening naringr de i en laeligrebog eUer anden systemiddotmatisk fremstilling bliver forbWldet med andre videnskabelige begrebermed brugsregIer og med paradigme-anvendelser Det er en foslashlge atbegreber som f eks det om et grundstof naeligppe kan opfindes uafhaeligngigt af eD sammenhaeligng Desuden naringr sammenhaeligngen er givet kraeligver

l

)

)

154

fortolkninger~ der blev diskuteret ovenfor er der ~t indtryk som efteral sandsynlighed vil foslashlge videnskaben har naringet sin nuvaeligrende tilstand ved en raeligkke enkeltopdagelser og -opfindelser SOO1 tilsammenudgoslashr bele den mnderne fagkundskab Laeligrebogens fremstilling laderforstaring at forskere fra videnskabens begyndelse bar straeligbt efter debestemte mAl som er udformet i nutidens paradigmer I en proces somofte er blevet sammenlignet med at laeliggge sten paring sten til en byg lJl1Ding har forskere en for en foslashjet endnu en kendsgerning et begreb ie lov eller en teori til den maeligngde information den moderne laeligrebog l VgIver ~

Men det er ikke den maringde videnskaben udvikler sig Mange afgaring erne i den nutidige normalvidenskab eksisterede oslashrst efter dennyeste videnskabelige revolution Meget faring af dem kan spores tilbage tilden historiske begyndelse paring den videnskab de nu forekommer i Tidmiddotligere generationer forfulgte deres egne problemer med deres egne inshy

strumenter og deres egne loslashsningsregler Og det er ikke alene problemerne der er forandret Snarere er hele det moslashnster af kendsgerninger og teorier som laeligrcbogsparadigmet tilpasser til naturen skiftetEr kemiske sammensaeligtningers konstans for eksempel blot en edarings~

maeligssig kendsgerning som kemikere kunDe have opdaget gennem forsoslashginden for en hvilken som helst af de verdener de har arbejdet iEller er det snarere et element - og ovenikoslashbet et ubetviVleligt element - i en ny opbygning af sammenhaeligngende erfaring og teoriDalton tilpassede til den tidligere kemiske erfaring som helhedhvorved han samtidig aeligndrede denne erfaring EUer er den konstanteacceleration som frembringes al en konstant kraft en ren og skaeligrkendsgerning som dynamikkens udforskere altid har soslashgt efter ener erden snarere svaret paring et sposlashrgsmaringl Som til at begynde med kun opstod inden for Newtons teori og som denne teori kunne besvare udfra den maeligngde viden som forelaring foslashr sposlashrgsmaringlet blev stillet

Her stilles disse spOslashrgsm~1 om de trinvist opdagede kendsgerningersom forekommer i en laeligrebogs fremstilling Men det er klart at deogsaring har betydning for det laeligrebogen fremstiller som tenrier Disseteorier _passer med kendsgerningernec naturligvis men kun naringr deomformer forud tilgaeligngelig viden til kendsgerninger som overhove-det ikke eksisterede for det foregaringende paradigme Og det betyder atteorier heller ikke udvikler sig trinvist til at passe til kendsgerningersom har vaeligret der hele tiden Snarere opstaringr de sammen med dekendsgerninger de passer til af en revolutionerende omformulering afden forudgaringende videnskabelige tradition inden for hvilken det formiddot

XII Oploslashsningen af revolutioner

De laeligrebOslashger vi netop har diskuteret frembringes foslashrst i koslashlvandet paringen videnskabelig revolution De danner grundlag for en ny normalvishydenskabeUg tradition Ved at tage sposlashrgsmAl~ om deres struktur ophar vi tydeligvis sprunget et trin over vOTledes aringr det til atparadigme-kandidat erstatter siQiQ~T~i~er~y~ ~oFtolkniD8

Iiatureo fivad enten det er en opdagelse eller en teori kommerfoslash~st~D enkelt ell~ogle faring personers tanke Det er dem d~~stlaeligrer at betragte videnskabellog verden anderledes og deres evne tilat foretage overgangen stoslashttes af~ omstaeligndigheder som ikke er alshymindelige for de fleste andre mcilleII1lIler af deres profession Utknundtagelse er deres opmaeligrbomhed blevet staeligrkt koncentreret om de

~~~~aldeE~ 1~lemer aertlrliOmmeFarmiiiaeligv~irt~de ersa unge eller sa ~ i aertriseramte omraringde at prabis har M-

i ~mjgdee~~~e~t-deres st~~~~vefroT~~v -t nssyn og de regler SOlll er fasUligraf aringetgamle paradigme Hvor-I bull - ~- ledes kan de - saringledes som de er nOslashdt til - omvende heie laget eller

den paringgaeligldende undergruppe af faget til deres maringde at betragte viden-I skaben og verden Hvad faringr gruppen til at forkaste eD tradition for~ norrnalvioenskab til fordel for en anden

For at se betydningen af disse sposlashrgsmaringl maring vi erindre at de er deeneste rekonstruktioner historik~ren kan bidrage med til filosoffens unshydersOslashgelse af afproslashvningen verifikationen eUer falsifikationen af anshyerkendte videnskabelige teorier For saring vidt som forskeren er optagetf normalvidenskallj Joslash~er han iaringaer og ifproslashver ikke paradigmer~lv om han maringske ved efterforskningen af en bestemt garingdes loslashsning

roslashver en raeligkke alternative tilnaelignneiser o forkaster dem der ]mgiver det oslashnskede resu tat saring er det ikk en af r vnin af arad met

an oretager Snarere kan han sammenlignes med skakspilleren sommed skakbraeligttet konkret eller taelignkt foran sig staringr over for et problemog afproslashver forskellige alternative traeligk i sin soslashgen efter en loslashsningDisse forsoslashg - hvad enten det drejer sig om skakspilleren eller vishydenskabsmanden - er kun afproslashvninger af dem selv og ikke af spilletsregler De er kun mulige saring laelignge paradigmet tages for givet Derfor

de sjaeligldent opfindelse fordi de allerede er til stede Baringde Boyle ogLavoisier aeligndrede i vigtige henseender den kemiske betydning afgnmdstof Men de opfandt ikke begrebet ja de aeligndrede ikke enshygang den sprogHce formel der tjener som dets definition Og som vi

- har set behoslashvede Einstein ikke at opfinde ja ikke engang eksplicit atomdefinere rum og tid for at give dem ny mening inden for ramshymerne af sit arbejde

Hvad var da Boyles historiske rolle i den del af hans arbejde derindeholder hans beroslashmte definition_ Han var leder af en videnskashybelig revolution som ved at aeligndre forh~ Mellem j tof o k~

ra o kemIS teon o ann e ebet til et helt aodet red-s ab end det havde O som aeligndrede blde kemienog emikerens verden undervejslSII For at give begrebet dets moderneform og funktlon maringtte der andre revolutioner til derunder den derhar Lavoisier som centmm Men Boyle giver et tydeligt eksempel baringdeparing den udvikling 10m er inddraget paring hvert af disse trin og paring hvadder sker med denne udvikling naringr den eksisterende viden indlemmesi en laeligrebog Mere end nogen anden enkeltside ved videnskabenhar denne paeligdagogiske form bestemt vort billede af videnskabens nashytur og af den rolle opdagelse og opfindelse spiHer i dens fremadskrishyden

156 157

forekommer paradigme-afproslashvning foslashrst efter at vedvarende uheld medat loslashse en betydningsfuld gMe har skabt en krise Og selv da forekomshymer den foslashrst n~r Iltrisefoslashlelsen har fremkaldt en aitemativ kandidattil paradigmemiddotpos~en Afproslashvningssituationen i videnskaberne bestaringr alshydEg saringledes som loslashsnulgenlifmiddot gMerl en siDIpel sammenligning af eteIliltelt_par~gmemed naturen Derimod forekommer afproslashvning somet led i konkurrencen mellem to rivaliserende paradigmer om~ detvidenskabelige samfunds tilslutning -- UndeiSoslashger man denne fonnulering noslashje viser den uventede og forshy

mentlig betydningsfulde paralleUer IIled to af de populaeligreste modernefilosofiske teorier om verifikation Der er kun faring videnskabsfilosoffersom stadig soslashger efter absolutte kriterier for verifikationen af videnmiddotskabelige teorier Idet de bemaeligrker at ingen teori nogensinde kan udshysaeligttes for alle mulige relevante afproslashvninger sposlashrger de ikke omen t~~i er blevet verificeret t men snarere om dem 7~dsyn1ighed i tyshys~Lltle vidnesbyrd der faktisk eksisterer Og for at besvare dettesposlashrgsmaringl tvinges en betydningsfuld skole til at sammenligne forskelshylige teoriers evner til at forklare de forharingndenvaeligrende vidnesbyrdDenne understregning af sammenligningen mellem teorier karakterisererogsaring den historiske situation hvor en ny teori bliver accepteret Sandshysynligvis peger det paring en af de retninger som fremtidige diskussioneraf verifikationmiddot maring tage

I deres mest almindelige former falder alle teorier om sandsynligshyhedsmaeligssig verifikation imidlertid tilbage paring det ene eller det andetaf de rene ener neutrale iagttagelscgtsprog der blev diskuteret i kapitelX En sandsynlighedsteori beder os sammenligne den paringgaeligldende vishydenskabelige teori med alle andre som kunne taelignkes at passe medden samme klasse af iagttagne data En anden kraeligvert at man i tanshykerne konstruerer alle de proslashvery som man kunne taelignke sig at denparinggaeligldende videnskabelige teori skulle klaretsl Tilsyneladeode er enkonstruktion af denne slags noslashdvendig til udregningen af specifikkesandsynligheder - absolutte eller relative - og det er vanskeligt at sehvorledes det er muligt at naring til en saringdan konstruktion Hvis der somjeg allerede har fremhaeligvet ikke kan vaeligre noget videnskabeligt enerempirisk neutralt begrebs- eller sprogsystem saring maring den ~oreslaringede

konstruktiaIL aLalternative~ afproslashvninger og teorier udgaring fra en eJleranden Iaradigmebegnlnd~ttradition Og naringr den var begraelignset paringdenne maringde ville den ikke have adgang til alle mulige erfaringer ellerteorier Foslashlgelig fordunkler sandsynlighedsteorier verifikatioossituatioshynen i lige saring hOslashj grad som de belyser den Selvom denne situation

158

som de haeligvder faktisk afhaelignger af sammenligningen af teorier og afen maeligngde omfattende vidnesbyrd stAr de paringgaeligldende teorier og iagtshytage)r altid i naeligr for~else mLaJlerroeeksWereode Verifibtier ligesom~llS udvJKltls-~~vaeliglger de mest lev~YBiiie~~i~1de foreliggende alter~~t~Li-1_bcstemi-historisk situation Om dettevaL~r_d~~ ~er kunne vaeligre fO~blget hvis ogsaringmiddot andre-aitelJYLtiver havde vaeligret aringbpe er 4et--ikketilnogen nytteaLsposlashrge

DJ)l Der er ingen Oslashlidler man kan anvende nr man soslashger at besvaredet

Eo helt anderledes tilnaeligrmelse til hele dette kompleks af probleshymer er blevet udviklet af Karl R Popper som benaeliggter at der i dethele taget findes verifikationsprocedurer I stedet laeliggger han vaeliggtparing betydningen af falsifikation dvs den afproslashvning som noslashdvendiggoslashrforkastelsen af en accepteret teori fordi dens resultat er negativt Denrolle der saringledes gives flllsifikationenJ_liamp1er tydeligvis meget den ronesom dette essay tillaeligggerE~~-7~~iae~ _C~aringer dvs erfaringer somfr~ltI~kri-~-9~~_gt~der_vej~_9re~YteorlAilielmaring uregelmaeligssige erfaringer ikke identificeres med falsificereD~

ringer Faktisk tvivler jeg paring om de sidste eksisterer Som det er ble-Ivet understreget gentagne gange tidhgere loslashser ingen teori nogensindelalle de problemer som den paring et givet tidspunkt staringr over for og deallerede opnaringede lOslashsninger er sjaeligldent fuldkomne Tvaeligrtimod er detnetop lien manglende fuldendelse og fuldkOmmenhed i det eksisterendeforhold menem data og teori der paring ethvert tidspunkt fastlaeliggger mange af de problemer der karakteriserer nonna1videnskaben Hvis enshyh~llliIDg~-p~_oy~I~~stemm~lse_var~Q gmnd til at forkaste te~bl_Q~ _atle teorier a1~r~~tes~_HviJ~__Qen~aring~_~de ~~jy~ijg~uoverensstemmelser retferdi~~Lfor~as~I~_~L en__~r~J_~aring_J2ebttvJrpopperianemeeuller andet kdterjnm_w U_S~~YIilig~~U~d

af faJ~iJ~~~c Og ved at udvikle et saringdant yU de naeligsten med sik~erhed moslashde det samme net af v ke i eder sem har pli1get for-Ierne O l ier om sands l verifikationBegge disse fremherskende og 000 a reu e op atteiser af den vishy

denskabelige forsknings tilgrundliggende logik har soslashgt at sammenshytraelignge to stort set adskilte processer til en og hvis man erkender detkan mange af de foreg~ende vanskeligheder undgarings Poppers unormaleerfaringeryigtigJ_ielkabenfurdLden fremkalder konkirrenter_til lttekslsterende paradigme Men selv o falsifikaiio~middottrelf~shyrekommer sker den ikke sammen mcdt eller blot paring grund af fremshykomsten af en uregelmaeligssighed ener et falsificerende tilfaeliglde Der-

159

imod er det en efterfoslashlgende og saeligrskilt proces som lige saring godt kunnekaldes verifikation eftersom den bestaringr i et nyt paradigmes triumfover det gamle Endvidere er det i denne faeliglles verifikations-falsifikashytiowproces aUlandsynlighedsteoretikerens sammenligning af teorier spilshyler en eentral rolle En saringdan formulering i to trin hU efter min meshyning det fortrin at ligne sandheden meget og den kan maringske ogsaringsaeligtte os i stand til at begynde at forklare den rolle som overensstemmiddotmelse (eller uoverensstemmelse) mellem kendsgerning og teori spilleri verifikationsprocessen I det mindste for historikeren giver det ikkemening at foreslaring at verifikation er tilvejebringelse af overensstemmelsemellem kendsgerning og teori Alle historisk betydningsfulde teorierhar vaeligret i overensstemmelse med kendsgerningerne men kun mereeller mindre Der findes ikke noget mere noslashjagtigt svar paring sposlashrgsmaringletom hvorvidt og hvor godt en enkelt teori passer med kendsgerninshygerne Men man kan stille sposlashrgsmaringl som ligner disse meget naringr teoshyrier tages samlet eller blot parvis Det giver ganske god mening atsposlashrge om hvilken af to foreliggende og konkurrerende teorier derbedst passer med kendsgerningerne Selvom hverken Priestleys ellerLavoisiers teori for eksempel var i noslashjagtig overensstemmelse med eksi~

sterende iagttagelser toslashvede kun faring samtidige i mere end et llrti medat drage den slutning at Lavoisiers gav den bedste overensstemmelse afde to

Denne formulering faringr imidlertid opgaven med at vaeliglge mellem pashyradigmer til at se baringde letten og mere velkendt ud end den er Hvis

der kun var en gruppe af videnskabelige problemer en verden indenI for hvilken man skulle arbejde med dem og et saeligt af standarder for

deres loslashsning saring kunne konkurrence mellem paradigmer afgoslashres mere elshyler mindre rutinemaeligssigt - saring som_v~ at taeliglle de problemer hveraf dem haL~-J4~n_9isse betgeb~r_er faktisk aldrigfuldstlendig opshyfgt~~_fQrtaleme--fef-konkurrelaquomdep~adi er misforstaringr altid hinanshylcP i det mm e l 1g~IU~ siderne vil tillade alle de ikkfemEkishyske antagelser som den anden behoslashver i sin argumentation LigesomPust og Berthollet i diskussionen o~ s~ensaeligtningen af kemiskeforbindelser er de doslashmt til delvis at tale forbi hinanden Selvom hVeraf dem kan haringbe paring at omvende den anden til sin maringde at se paring hansvidenskab og dens problemer kan ingen af dem haringbe at foslashre bevisfor sin sag Konkurrencen mellem paradigmer hoslashrer ikke til den slagskampe der kan afgoslashres med beviser

Vi har allerede set mange grunde til at fortalerne for konkurrerendeparadigmer ikke kan have held til at faring fuldstaeligndig kontakt med hin-

~

l

I

II

iIt

1II)

Imiddoti

andens synspunkter Disse grunde er samlet blevet beskrevet Om usammenligneligheden mellem foslashrog efterrevolutionaeligre normalvidelSka-)bdl e traditioner og her behoslashver vi kun at rekapitulere dem kortFor g~t foslashrste vil fort erne Ol onkurre~l ~pQrfllg~er_o~~saeligre

ue[l~e_Q~denliste~~fpi~biena~~~soimiddot~~ve_pltIIl~~e~~~~~~_~loslashSe Deres standarder eller deres definitioner af videnskab er ikkelt~LSam-ne Skal en bevaeliggeisestCorl fofkta~e aringrsagtii d~ tiltraelig~ekraeligfter mtllem stofpartikler eller kan den simpelthen bemaeligrkeeksistensen af Saringdanne kraeligfter Newtons teori blev i vid udstraeligkningforkastet fordi den i modsaeligtning til Aristoteles og Descartes teorierforudsatte det sidste svar pi sposlashrgsmaringlet Da NtwtoDS teori var blevetaccepteret blevet sposlashrgsmaringl derfor forvist fra videnskaben Dettesposlashrgsmaringl kan dtD almene relativitetsteori imidlertid stolt haeligvde at havebesvaret Og ligeledes hindrede Lavoisiers kemiske teori sMedes somden var udbredt i det nittende aringrhundrede kemikere i at sposlashrge hvorshyfor metallerne var saring ens - et sposlashrgsmaringl som flogistisk kemi baringdehavde stillet og besvaret Overgangen til Lavoisiers paradigme havdeligesom overgangtn til Newtons betydet et tab ikke alene af et legishytimt sposlashrgsmaringl men ogsaring af en opnaringet loslashsning Dette tab var imidlershytid heller ikke varigt I det tyvende aringrhundrede er sposlashrgsmaringl om keshymiske stoffers kvaliteter igen kommet ind i videnskabtO sammen medvisse svar paring dem

Der er imidlertid mere involveret end usammenligneligheden af stanshydarder Eftersom nye paradigmer foslashdes af gamle optager de i almin- l

delighed meget af det ordforraringd og det udstyr af saringvel begreber som shymanipulationer som det traditionelle paradigme tidligere havde an-ivendt Men de a er saeligldent disse linte elementer helt traditionelt~n- oL4~LnYL1taradigme)~Ullampe lJtyk begreber og for-soslashg til at staring i nye forhold indb des Det uundgaringelige resultat er hvadvi - omen l unOslash a - ID kalde en misforstaringelse mellem de tokonkurrerende skoler De laeliggmaelignd der spottede Einsteins almene ltshy

lativitetsteon fordi rummet ikke kunne vaeligre raquokrumtlaquo - saringdan vardet ikke - tog ikke simpelthen fejl eller misforstod Og det var hellerikke tilfaeligldet med de matematikere fysikere og filosoffer som forsoslashgteat udvikle en euklidisk udgave af Einsteins teori 133 Det man tidlishygere havde ment med rum var noslashdvendigvis fladt homogent isotroptog uberoslashrt af stofs tilstedevaeligrelse Hvis det ikke havde vaeligret det villeden newtonske fysik ikke have fungeret For at foretage overgangentil Einsteins univers maringtte hele det net af begreber hvis traringde er rumtid stof haft osv udskiftes og igen laeliggges ned over naturen i sin

160 6 Yideoskabens revolutioner 161

I~[fIiIl

helhed Kun mennesker som sammen var underg1let forvandlingenville vaeligre i stand til at opdage noslashjagtigt hvad de var enige eller uenige

om KommuniklltiQDen over det revolutionaeligre svaeliglg er noslashdvendigvis ufuldstaeligndismiddot Taelignk SOm et andet eksempel pl de mennesker der kaldte

Kopemikus forrykt fordi han erklaeligrede at jorden bevaeliggede sig Detog hverken bare fejl eller fUldstaeligndig fe) En del af det de mentemed jord var fast placering Derer jord kunne l det mindste ikkebevaeligges Tilsvarende var Kopernikus fornyelse ikke blot at bevaeliggejorden Snarere var det en helt ny maringde at betragte fysillins og astroshynomiens problemer paring og den aeligndrede nOslashdvendigvis meningen medbaringde jord og middotbevaeliggelselU Uden disse aeligndringer var ideen om enjord i bevaeliggelse forrykt Paring den anden side saring snart de var blevet

ir i foretaget og forstaringet kurme baringde Descartes og Huyghens indse at

rl jordens bevaeliggelse var et spOslashrgsmaringl uden indhold for videnskabenm Disse eksempler peger paring det tredje og mest fundamentale aspekt ~ af usammenlignelighedeo mellem konkurrerende paradigmer Uden atI jeg kan forklare meningen med det naeligngere wUoslashrer fo~eI faringr konkurreIeQde p~radigmer deres arbejde i forskellige verdener penI ene indeholder haeligmmede legemer der falder langsomt den anden ~n- i duler der gentager deres bevaeliggelser igen og igen I en er oploslashsninger

i forbindelser i en anden blandinger En er indfattet i en flad en andeni I i en krum riJmform Fordi de to grupper af forskere arbejder i for-I skeUige verdener ser de forskellige ting naringr de fra samme sted

Ii ser i samme retning Men det er ikke ensbetydende med at de kanmiddot i se hvad de oslashnsker Begge ~etragt~r verden og detliebetragter har ~ ikk~aeligndret sig Men paring visse omr1der-serde forskellige ting--og-de ser de~JJ9iSiemge-lridbyrdes forhold Det er grunden til at en lovbull I som1kke engang kan bevises for en gruppe af forskere til tider kan synes intuitivt indlysende for en anden Og det er ligeledes grundenmiddot til at foslashr to grupper kan goslashre sig haringb om fuldstaeligndig kommunikationmiddot1 m den ene eller den anden gennemgaring den omvendelse vi har kaldt j et paradigme-skift Neta fordi over sogen meJ]em konk de i er _~~over an---mellem OS menligJlehge stoslashrre den

~e_goslashres til et tidsfaeligstet skrid som er frem af logik o nell- Ira r arm r Lige som gestaJtskiftet maring den ore -sa~ et og paring cn V

gangiiAElig1r ikke noslashdvendigvis paring et oslashjeblik) ener ogsaring helt lade vaeligremed at foregaring

c I Hvorledes bringes videnskabslJlaelignd da til at foretage denne omstilshyI ling En det af svaret er at det ofte ikke sker Kopernikanismen

omvendte kun faring i naeligsten et aringrhundrede efter Kopemikus doslashd I mere

end et halvt aringrhundrede efter Principias fremkomst blev Newtons arshybejde ikke almindelig accepteret isaeligr ikke p~ kontinenteU~1l Priest-ley accepterede aldrig oxygenteorien lord Kelvin aldrig den elektroshymagnetiske teori osv Vanskelighederne ved omvendelse er ofte blevetbemaeligrket af videnskabsmaeligndene RIv I en saeligrligt forstaringende passagei slutningen af Origin ol Species skrev DarwinSelV om jeg er fuldshystaeligndig overbevist om sandheden af synspunkterne i denne bog bullforventer jeg paring ingen maringde at overbevise erfarne naturbistorikerehvis tanker er fyldt med en maeligngde kendsgerninger som igennemmange aringr er blevet betragtet fra et synspunkt som er direkte modsatmit _ Men jeg ser tillidampfuldt hen til fremtiden - til unge opvokshysende naturhiitorikere som vil vaeligre i stand til upartisk at 6e beggesider af sagenbull~ Og da Max Plane i sin Scienfiilt Auwbiagraphytog et overblik over iW egen karriere bemaeligrkede han trist at -enshyny videIUkabelig sandhed ikke sejrer ved at overbevise sine modStan-aere og faring dem til at se lyset meD snarere fordi dens modstande~_~~

ter r og en ny generatIon vokser e nc138gnen e endsgerninger er for alment kendte t1l at

behoslashve yderligere understregning Men derimod behoslashver de omvurdeshyring TidJigere er de oftest blevet opfattet som tegn paring nt da videnshyskabsmaelignd kun er mennesker kan de ikte iodroslashmme alle deres fejllselv naringr de staringr over for et strengt bevis Jeg viUe snarere sige at i dissemiddotsposlashrg~mAl er der hverken tale om bevis elrer feI Ovecfoslashrelsen - hoslashrsforho et ra et pradigme til et andet er en oplevelse af omyeg-delse som ikke kan fremtvinges Livslang modstand - isaeligr fra dem r

hvis produktive karrierer har f~rpligtet dem over for en aeligldre normalvidenskabelig tradition - er ikke et brud paring videnskabelige stanshydarder men et udtryk for selve den videnskabelige forsknings naturKilden til modstand er overbevisningen om at det aeligldre aradigme iden sidste ende vil loslashse e SIDe roblemer at na uren kan puttes i enkasse paradigmet u goslashr Det er uundgaringeligt at denne overbevisningi revoiutionstider forekommer stivsindet og egenraringdig hvilket dentil tider faktisk bliver Men den er ogsli noget andet og mere ~er den samme overbevisniDg der goslashr normal eller garingdeloslashsende videnshySiSab mulig Og det er kun gennem normalvidenskaben at det profSshysionel1e samfund af forskere har held til foslashrst at uunytte det aeligldreparadigmes mulige raeligkkevidde og noslashjagtighed og dernaeligst til at isoshylere den vanskelighed hvis udforskning kan give stoslashdet til et nyt parashydigme

Men at sige at modstand er uundgaringelig og rimelig at paradigme-

reg

I

raeligndringer ikke kan retfaeligrdiggoslashres ved beviser er immervaeligk ikke

i det samme som at ingen argumenter er relevante eller at videnskabs-

]

1 maelignd ikke kan overtales til at aeligndre mening Selvom der sommetishyt der kraeligves en generation for at saeligtte aeligndringen igennem er videnshyskabelige samfund igen og igen blevet omvendt til nye paradigmerEndvidere sker disse omvendelser ikke pli trods af den kendsgerningat forskere er mennesker men fordi de er det Selvom nogle forshyskere isaeligr de aeligldre og mere erfarne kan goslashre modstand i det uenshydelige kan de fleste af dem nAs pi den ene eller den anden maringdeOmvendeIser vil foregaring faring ad gangen indtil hele professionen efttr atde sidste udholdende er doslashde igen vil arbejde under et enkelt men

~ l nu aeligndret paradigme Vi maring derfor sposlashrge hvorledes omvendelsef fLgmkaldes og hvorledes den modst4Hvilken slags svar kan vi forvente paring det spOslashrgsmaringl Netop fordi

vort sposlashrgsmaringl drejer sig om overtalelsesteknik eller om argumenter o~

modargumenter i en Situation hvor der ikke kan vaeligre nogen beviserer det et nyt sposlashrgsmaringl som kraeligver en form for undersoslash else erikke tidligere ar vaeligre oretaget I ro noslashjes med en meget ufuldmiddotstaeligndig og irnpreSsfouist1Slf oversigt Desuden tyder det tidligere sagteog resultatet af denne oversigt tilsammen paring at sposlashrgsmaringlet om ~n

Ividenskabelige ~entations karakter ikke har noget enkelt standardshyI svar naringr det stilles Om overtalelse i stedet for om beli Den enkelte

~ vIdenskabsmand tager et nyt paradigme op af alle mutige gtunde og

almindeIigvJs af mange paring en gang Nogle si disse grunde - som foreksempel soltilbedelsen der var med til at goslashre Kepier til kopernikashyner - ligger helt uden for det klart videnSKabelige omrldelau Andremaring bero paring selVbiografiske og personlige saeligregenheder Selv reformashytorens og hans Jaeligreres nationalitet og tidligere ry kan til tider spilleen vigtig rolJe HO I den sidste ende maring vi derfor laeligre os at stille dettesposlashrgsmaringl paring eD anden mampde Vi vil saring ikke interessere os for de arshygumenter der rent faktisk omveoder den ene eller den anden pershyson men snarere for den form for videnskabeligt samfund som altidfoslashr eller senere nydaonts som enkeltgruppe Dette problem udskyderjeg imidlertid til det sid~e kapitel og undersoslashger i mellemtiden nogteaf de former for argumentation der kan vist sig saeligrligt effektivei kampene om paradigme-forandringer

0[ i Sandsynligvis er den meampt fremtraeligdende paringstand f~taler~e_ for et nytJ par~_fremsaelig--laquoerbull _a tl~J~~lLIJ1ls~ ~pro~emer der foslashrte det

~~~~_pl~~~e ud i--e~ Naringr denne paringstand kan haeligvdes med rimelighed er deo ofte deo mest effektive der er mulig neJv~~

164

man saeligtter den ind ved man at paradigmet er i vanskeliampbeder Disse~gheder er gentagne gange blevet udfonket og forsoslashg paring atfjerne dem har igen og igen vist sig forgaeligves Selv foslashr det nye parashydigme var opfundet har man erkendt og underbygg~t afgoslashrende~perimenlera - dvs eksperimenter som er i stand ul at skelne saeligrllgskarpt mellem de to paradigmer Kopernikus haeligvdede sMedes at hanhavde loslashst det gamle irriterende problem med kalenderaringrets laeligngdeNewton at han havde forligt jOId- og hlmmel-mekanik Lavoisier athan havde loslashst problemerne med luftarters identitet og vaeliggtforhold ogEinstein at han havde gjort elektrodynamikken forenelig med en revi-deret bevaeliggelsesvidenskab

Plstande af denne art har saeligrlig udsigt til at have heldet med Sig~

hvis det nye paradigme udviser en kvantitativ _noslashjagtighed som er paringfaldende bedre end dens aeligldre konkurrent Den kvantitative overJe genhed i Keplers rudolfinske tavler i forhold til atle dem der blev ud~

regnet ud fra den ptolemaeligiske teori var en vigtig faktor ved omvenshydelsen af astronomer til kopernikanismen Newtons held med at forudshysige kvantitative astronomiske iagttagelser var sandsynligvis ~en vigshytigste enkelte grund til hans teoris sejr over dens mere fornuftige menhelt igennem kvalitative konkurrenter Og i vort aringrhundrede over-talte saringvel Plancks straringliDgslov som Bohr-atomet hurtigt mange fysi-kere til at tage dem op ogsaring selvom begge disse indsatser hvis manbetragted~ fysikken som helhed skabte mange flere problemer end de

loslashsteuI

Paringstanden om at have loslashst de krisefremkatdende problemer er I~imidlertid sjaeligldent nok sig selv og den er h~ller ikke altid berett~-Igel Faktisk var Kopernikus teon ikke mere noslashjagtig end Ptolemaeligus og den foslashrte ikke direkte til nogen forbedring af kalenderen Og bOslashIshygeteorien om lyset havde i nogle aringr efter dens foslashrste fremsaeligttelse ikkeengang saring meget held som den rivaliserende partikelteri m~ atoplOslashse de po[arisationseffekter der var en hov~daringrsag til optl~ens

krise Sommetider frembringer den loslashsere praksIS der karaktenserer (unormal forskning en paradigmekandidat som tit at begynde ~edJslet ikke er til nytte over for de problemer der har fremkaldt krisen INaringr det forekommer maring man hente beviser fra andre dele af omraring-der - hvilket ofte sker attigevel Paring disse andre omraringder kan der ud-middotvikles saeligrligt overbevisende argumenter hvis det nye paradigme tilladerforudsigelsen af faelignomener som man var uden anelse om mens detgamle var fremherskende

Kopemikus teori foreslog for eksempel at planeter skulle vaeligre hge-

165

som jorden at Venus skulle udvise faser og at universet maringttl vaeligrelangt stoslashrre end tidligere antaget Da teleskopet tres aringr efter bans doslashdpludselig afsloslashrede bjerge paring maringnen Venus faser og en umaringdeligmaeligngde hidtil uanede stjerner skaffede disse iagttagelser fOslashlgelig dennye teori en inaeligngde tilhaeligngere - isaeligr blandt ikke-astronomerU Itilfaeligldet medboslashlgeteorien var en af hovedkilderne til omvendelser inshyden for faget endnu mere dramatisk Den franske modstand faldt pludshyseligt og telllIIlelig fuldstaeligndigt sammen da Fresnel var i stand tiJ atparingvise eksistensen af en hvid plet midt i skyggen fra en rund pladeDet var en effekt som ikke engang han havde forventet men somPoisson der til at begynde med var en af hans modstandere havdeparingvist som en noslashdvendig omend absurd foslashlge af Fresnels teorilU Arshygumenter som disse viser sig saeligrligt overbevisende paring grund af dereschokvaeligrdi og fordi de saring aringbenbart ikke har vaeligret bull indbyggetc i dennye teori fra begyndelsen Og sommetider kan denne ekstra styrke udshynyttes selvom det paringgaeligldende faelignomen var blevet iagttaget laeligngefoslashr man foslashrste gang indfoslashrte den teori der forklarer den Einsteinsynes for eksempel ikke at have ventet at den almene nlativitetsteoriville give en noslashjagtig forklaring paring bevaeliggelsen af Merkurs periheliumog han oplevede en tilsvarende sejr da den gjorde detm

Alle de hidtil diskuterede argumenter for et nyt paradigme har vaelig~

ret baseret p~ konkurrenternes forholdsvise evne til at loslashse prltJblemerFor videnskafismaelignd er disse argumenter almindeligvis de vigtigste ogmest overbevisende De foreg1ende eksempler skulle ikke lade nogentvivl tilbage angaringende kilden til deres umaringdelige tiltraeligkning Men af

(grunde som vi snart skal vende tilbage til er de hverken enkeltvisI eller tilsammen tvingtnde Heldigvis er der ogsaring en anden form for overshyvejelser der kan foslash~~videnskabsmaeligndtil at forkaste et gammelt parashydigme til fltJrdel for et nyt Det er de argumenllr som sjaeligldent goslashreshelt klare men som appellerer til den enkeltes sans for gel hGI1shysigtsmaeligssige eller det aeligstetiske - den nye teori siges at vaeligre merevelformetc raquomere vejegnete eller enklerec end den gamle Formentshylig er saringdanne argumenter mindre effektive i videnskaberne end i mashytematikken De tidlige udformninger at de fleste nye paradigmer ergrove Naringr deres fulde aeligstetiske tiltraeligkning foslashrst kan udvikles er defleste i det videnskabelige samfund blevet overbevist med andn midshyler Alligevel kan betydningen af aeligstetiske ovenejelser sommetidervaeligre af oslashrende Selvom de ofte kun tiltraeligkker faring videnskabsmaeligtil en n teori kan dens slutteli e ser afhaelignge disse Hvis denikke hurtigt havde taget den op af helt tVI ue e grunde var den

166

nye paradigme-kandidat maringske al~rig blevet udviklet tilstraeligkkeligt til Uat tiltraeligkke sig hele det VidenskabelIge samfunds tilslutnmg

For al indse grunden til disse mere sublektiv~ og aeligstetis~e over-e-jjelsers betydning maring vi enndre hvad en paradlgnte-dlSkusston drejersig om Naringr en ny paradigme-kandidat fOslashrste gang foreslarings har den sjaeligldent loslashst mere end nogle faring af de roblerner den staringr over forog de fleste se loslashsninger er endnu lan fra fuldkomne Foslashr KepshyIer forbe re e en ope ske teori naeligppe de fomdsigelser af pIashynetstillinger som var gjon af Ptolemaeligus Da Lavoisier saring oxygen somselve luften kunne hans nye tIori slet ikke klare de problemer derfremboslashdes ar den hurtige foroslashgelse af nye luftarter - en pointe Priestshyley fremsatte med meget held i sit modangreb Tilfaeliglde som Fresnelshvide plet er overordentlig sjaeligldne I almindelighed er det foslashrst megetsenere efter at et nyt paradigme er blevet udviklet accepteret og udshynyttet at tilsyneladende afgoslashrende argumenter udvikles - saring som Foushycault-pendulet til at bevise jordens rotation eller Fizeau-forsOslashget til atvise at l~ bevaeligger sig hurtigere i luft end i vand Det er en delaf normalvidenskaben at frembringe dem og deres rolle er ikke i pashyradigme-diskussionen men i efterrevolutionaeligre boslashger

Foslashr disse boslashger bliver skrevet og menS diskussiOnen staringr paring er sishytuationen ganske anderledes I almindelighed kan modstanderne af etnyt paradigme med rette haeligvde at det selv paring kriseomraringdet kun erlidet bedre end dets traditionelle rival SelvfOslashlgelig klarer det visse proshyblemer bedre og har afsloslashret nogle nye regelmaeligssigheder Men det aeliglshydre paradigme kan formentlig udarbejdes til at imoslashdegaring disse udforshydringer som det bar imoslashdegaringet andre tidligere Baringde Tycho Brahesjordcentrerede astronomiske system og de senere versioner af flogistonshyteorien var svar paring udfordringer fra en ny paradigme-kandidat ogbegge var ganske vellykkedeUI Yderligere kan forsvarerne for tra- (ditionelle teorier og fremgangsmaringder naeligsten altid pege paring problemer

I

som den nye rival ikke har lOslashst men som for deres Synspunkt slet 1ikke er prltJblemer Indtil opdagelsen af vandets sammensaeligtning var hydrogens forbraelignding et staeligrkt argument for flogistonteorien og imodLavoisiers Og efter at oxygenteorien havde sejret kunne den stadigikke forklare dannelsen af en braeligndbar luftart fra kulstof et faelignoshymen flogistonteoretikerne havde peget paring som et staeligrkt argument forderes synspunkt146 Selv i kriseomraringdet kan der sommetider saring godt Isom vaeligre ligevaeliggt mellem argument og modargument Og uden for ktte omraringde vil bal~cen ofte vaeligre afgjort i traditionens favoslashr

Kopernikus oslashdelagde en haeligvdvunden forklaring paring jordiske bevaeliggelser

167

uden at erstatte den Newton gjorde det samme med en aeligldre forkla- via en eller anden mystisk aeligstetik Tvaeligrtimod meget faring menn~er

ring af tyngde Lavoisier med de faeliglles egenskaber for metal osv Kort svigter eo tradition alene af disaelig gTUOde De der goslashr det viser sigi sagt hvis en ny paradigme-kandidat fra begyndelsen skulle bedoslashmmes ofte at haVe taget fejl Men hvis et paradigme skal sejre maring det vindeaf noslashgterne folJc som kun undersOslashgte relativ problemloslashsende evne ville nogle foslashrste stoslashtter mennesker som vil udvikle det til det punkt hvorvidenskaberne ~opleve meget faring stoslashrre revolutioner Foslashj hertil de noslashgterne argumenter skal fremsaeligttes og foroslashges Og selv disse argu~

mOdargumenter der skabes af det vi tidligere kaldte paradigmers menter er ikke individuelt afgoslashrende naringr de kommer Fordi viden-usammenlignelighed og videnskaberne ville maringske slet ikke komme ud skabsmaelignd er fornuftige mennesker vil det ene eller det andet argu-Ifor nogen revolutioner ment til sidst overtale dem Men der er ilde noget enkelt argument

Men paradigmediskussioner drejer sig i virkeligheden slet ikke om der kan ske eller boslashr overtale dem ane snarere end en enkel gruppeom-relativ problemloslashsende evne selvom de almindeligvis af gode gronde vendelse sker der en tiltagende aeligndring i fordelingen al de flglige tU-er udtrykt i et saringdant sprog Sposlashrgsmaringlet er derimod hvilket paradigme hoslashrsforbold

der i fremtiden skal lede udforskningen af problemer hvoraf mange Til at begynde med har en ny aradigme-kandidat maringSke kun faringt endnu ikke kan haeligvdes at kunnne loslashses fuldstaeligndigt af nogen af kon- stoslashtter og til tIder kan s mltJtiver vaeligre suspekt~ Ikke desto min-~ kUrrenterne Der kraeligves et valg mellem alternative maringder at udoslashve dre vil de hvis de er kvalificerede udvikle den udllyUe dens mulighe-1 videnskab paring og under omstaeligndighederne maring dette valg mindre base- der og vise hvorledes det viI vaeligre at tilhoslashre det samfund den leder~i res paring tidligere indsats end paring loslashfter for fremtiden Den der tager et Og mens det staringr paring og hvis paradigmet er bestemt til at vinde kam-

in aradigme op paring et tidligt trin maring ofte goslashre det stik imOd de vid- pen vil antallet og $tyrken af overtalende argumenter til dens fordel

11 nesbyrd probIernloslashsningen giver an ro an r or o pa at ) foroslashges Saring VLI flere videnskabsmaelignd blive overtalt og udforskningen

det nye paradigme vil have heldet med sig over for de mange store af det nye paradigme vil fortsaeligtte Antallet af forsoslashg instrumenter

problemer det staringr over for og samtidig ved ban at det aeligldre para- artikler og boslashger som hviler paring paradigmet vil gradvis foroslashgesdigme kun har Vaeligret uden held med nogle faring problemer Jt saringdant ~ Endnu flere mennesker som er overbevist om det nye synspunkts frugt-valg kan kun fore~~ges ud fra ~ barhed vil tage den nye norrnalvidenskabelige arbejdsmaringde op indtil

Det eL eiiaringf g[Uo4ellec6l at forodgaringende)mse viser s~lt_~_ Vigtig~ til sidstkun nogle faring aeligldre bolder stand Og selvom dem kan vi ikkeVideD5ka~~maelign~~~JU~ ~~r varet gennem den vil sjaeligldent give ~L sige at de tager fejl ~m historikeren altid kan finde mennesker-~9 paring- problemloslashsningeqs haringrde vidnesb~ for at foslashlge noget som V) priestley f eks - som uklogt gjorde modstand saring laelignge som tilfaeligtdetlet kan vise sig at vaeligre og s9ID vil blivealmindeligoctragtet s~~_en~M var vil han ikke fjnltk et punkt hvor modstand bliver ulogisk elIeelwemand Men kris~i1~eikke Dok Selvom det hverken behoslash- ~videnskabelB Hoslashjest kan han have lyst til at sige at den mand der~er at vaeligre rationelt eller rigtIgt I den sidste ende maring der o aring vaeligre fortsaeligtter med at goslashre modtand efter at hele haD$ fag er blevet om-et grund ag for troen p en bestemte u va ampfe kandid211 Et eUer ~ I vendt netop derigennem er ophoslashrt med at vaeligre videnskabsmandandet mK faring i del mindste nogle faring forskere til at foslashle at det nye for- lCct

~Islag er paring rette spor og somme tider kan kun personlige og uartikumiddot

I lerede aeligstetiske betragtninger goslashre det Folk har Bjort det paring tidsshyl ~kter hvor de fleste af de tekniske argumenter man kunne udlUshy

be de c de i modsat retning Da Kopernikus astronomiske teorieller De Broglies sto teon oslashrste gang blev introduceret havde ingenaf dem ret mange andre grunde til at vaeligre tiltraeligkkende Selv i dag tilmiddottraeligller Einsteins almene teori hovedsagelig folk af aeligstetiske grundeea tiltraeligkning som f4 mennesker uden for matematikken har vaeligreti stand til at foslashle

Dette skal ikke antyde at nye paradigmer i den sidste ende sejrer

Zil

168 169

XIII Fremskridt gennem revolutioner

bullbull

De foregaringende sider har bragt min skematiske beskrivelse af den vishydenskabelige udvikling saring langt som den kan komme i dette essay Allishygevel kan de ikke rigtig give en konklusion Hvis denne beskrivelseoverhovedet bar faringet fat i den vaeligsentlige struktur i en videnskabs Ioslash~

bende udvikling vil den samtidig have stillet et saeligrligt problem Hvorshyfor skulle det ovenfor skitserede foretagende stOslasht g~ fremad p~ enmaringde som f eks kunst politisk teori eller filosofi ikke goslashr Hvorshyfor er fremskridt et privilegium som naeligsten udelukkende er forbeholdtde aktiviteter vi kalder videnskab De almindeligste svar p~ dettesposlashrlimaringl er blevet afvist i de centrale dele af dette essay Vi maring afshyslutte det med at sposlashrge om der findes erstatninger

Lad os straks laeliggge maeligrke til at en del af sposlashrgsmaringlet er rentsprogligt Ordet videnskab er i meget hoslashj grad forbeholdt de omraringmiddotder der goslashr aringbenbare fremskridt Intet sted viser dette sig tydeligereend i de tilbagevendende diskussioner om hvorvidt den ene eller denanden af de nutidige socia1viden~kaber virkelig er en videnskabDisse diskussioner har paraUeller i de foslashrparadigmatiske perioder affag ~om i dag uden toslashven kaldes videnskab Deres tilsyneladendeemne er alene en definition af dette irriterende ord Folk argumentererfor at psykologien f eks er en videnskab fordi den har de og de egenshyskaber Andre svarer at disse egenskaber enten er unoslashdvendige ellerutilstraeligkkelige til at goslashre et fag til eo videnskab Ofte bruges der storenergi og vaeligkkes megen lidenskab og den udenforstaringende er i vildredemed hvorfor Kan saeligrlig meget afhaelignge af en dlinition af videnshyskab Kan en definition fortaeliglle en mand om han er videnskabsmandeller ej Hvis det er tilfaeligldet hvorfor bekymrer naturvidenskabsmaeligndeller kunstnere sig ikke om definitionen af ordet Man faringr uundgaringeligten mistanke OID at problemet er mere fundamentalt Sandsynligvis erdet i virkeligheden sposlashrgsmaringl som de foslashlgende der stilles Hvorfor garingrmit fag ikke fremad saringledes som f eks fysikken Hvilke aeligndringeri teknik eller metode eller ideologi ville saeligtte det i stand til at goslashredet Dette er imidlertid ikke spOslashrgsmaringl der kunne besvares med atenes om definitioner Endvidere vil de hvis naturvidenskaberne tjener

170

i

Ili~~

llI

I

som praeligcedens ophoslashre med at have interesse ikke naringr der bliverfundet en definition men naringr de grupper som nu er i tvivl om deresegen status naringr til enighed om deres tidligere og nuvaeligrende resultaterDet kan for eksempel vaeligre vaeligrd at laeliggge maeligrke til at oslashkonomer dismiddotkuterer mindre om hvorvidt deres fag er en videnskab end udoslashverneaf andre dele af sociatvidenskabeme goslashr Er det fordi oslashkonomer vedhvad videnskab er Eller er det snarere oslashkonomi de er enige om

Denne pointe har en anden side som selvom den ikke laeligngere errent sproglig kan vaeligre med til at vise de uloslashselige bnd mellem vorebegreber om videnskab og fremskridt 1 mange aringrhundreder baringde i anmiddottikken og igen i begyndelsen af den nyere tid i Europa blev malershykunsten betragtet som den kumulative disciplin I disse aringr regnede manfremstilling for kunstnerens maringl Kritikere og historikere som Pliniusog Vaiiari berettede da med aeligrboslashdighed om raeligkkerne af opfindelser fra perspektivisk forkortning over clairobscur som havde muliggjort stadig mere fuldkomne fremstillinger af naturenU7 Men det varogsaring i disse aringr - isaeligr i renaeligssancen - at der foslashltes ringe splittelsemellem videnskaberne og kunsterne Leonardo var kun en af mangeder uhindret bevaeliggede sig frem og tilbage mellem omraringder som foslashrstsenere blev kategorisk adskilte l 4l Endvidere fortsatte ordet Ikunst selvefter at denne stadige udveksling var ophoslashrt med at staring lige saring megetfor teknologi og haringndvaeligrk som ogsaring blev betragtel som fremadskrimiddotdende~ som for maleri og skulptur Foslashrst da de sidste opgav fremshystilling som deres maringl middotog igen begyndte at laeligre af primitive modellerantog den kloslashft vi nu tager for givet noget af dens nuvaeligrende dybdeOg selv i dag - for at skifte omraringde endnu en gang - maring en del afvore vanskeligheder ved at se de dybe forskelle mellem videnskab ogteknologi st~ i forbindelse med den kendsgerning at fremskridt er enaringbenbar egenskab ved begge omraringder

Det kan imidlertid kun afklare ikke loslashse vore nuvaeligrende vanskeshyligheder at erkende at vi har en tendens til at betragte ethvert omraringdehvor fremskridt er udpraeligget som en videnskab Tilbage staringr det proshyblem at forstaring hvorfor fremskridt skulle vaeligre en saring bemaeligrkelsesvaeligrshydig egenskab ved en beskaeligftigelse som drives efter de metoder ogmaringl som er beskrevet i dette essay Dette sposlashrgsmaringl viser sig at vaeligremange paring en gang og vi maring derfor se paring dem hver for sig I alle tilshyfaeliglde undtagen det sidste vil deres lOslashsning imidlertid vise sig at afshyhaelignge delvis af at vi vender om paring vor normale opfattelse af forholshydet mellem videnskabelig aktivitet og det videnskabelige samfund somdriver den Vi ml laeligre at erkende det som aringrsager der normall er

17

II

jIlI

l

blevet taget for virkninger Hvis vi kan goslashre det vil udtrykkene vishydenskabeligt fremskridt og endog videnskabelig objektivitet maringskekomme til at synes delvis overfloslashdige Faktisk er en side af denneoverfloslashdighedallerede blevet belyst Goslashr ~t omraringde fremskridt fordidet er en videnskab eller er det en videnskab fordi det goslashr fremskridt

Lad os nU sposlashrge hvorfor et foretagende som normalvidenskabenskulle goslashre frermkridt og lad os begynde med at erindre nogle faring afdens mest ioslashjnefaldende egetUkaber I almindelighed arbejder medlemshymerne af et udviklet videnskabeligt samfund ud fra et enkelt parashydigme eller en gruppe naeligrt beslaeliggtede paradigmer Forskellige videnshyskabelige samfund udforsker yderst sjaeligldent de samme problemer Idisse undtagelsestilfaeliglde har grupperne mange stOslashrre paradigmer faeligllesMen betragtet fra et hvilket som helst samfund hvad enten af videnshyskabsmaelignd eUer ikke-videnskabsmaelignd er resultatet af succesrigt skashybende arbejde fremskridt Hvorledes skulle det kunne vaeligre andet Vihar for eksempel netop bemaeligrket at mens kunstnere satte fremstillingsom deres maringl optegnede baringde kritikere og historikere fremskridtetfor den tilsyneladende samlede gruppe Andre kreative omrder viserfremskridt af samme art Teologen som udarbejder trossaeligtninger ellerfilosoffen som forfiner de kantianske imperativer bidrager til fremshyskridtet om ikke for andre saring for den gruppe der deler hans forshyudsaeligtninger middotingen kreativ skole anerkender en kategori af arbejdesom paring den ene side er en kreativ succes men som paring den anden sideikke er et bidrag til gruppens samlede indsats Hvis vi - som mangegoslashr - betvivler at ikke-videnskabelige omraringder goslashr fremskridt kandet ikke vaeligre fordi individuelle skoler ikke goslashr det Det m snarerevaeligre fordi der altid er konkurrerende skoler som hver for sig konshystant betvivler grundlaget for de andre Den mand der for eksempelargumenterer for at filosofien ikke bar gjort noget fremskridt laeligggervaeliggt paring at der stadig er aristotelikere ikke at aristotelismen ikke harkunnet goslashre fremskridt

Denne tvivl om fremskridtet opstaringr imidlertid ogsaring i videnskaberneI hele den foslashrparadigmatiske periode hvor der er en mangfoldighedaf konkurrerende skoler er det meget vanskeligt at finde beviser forfremskridt undtagen inden for skolerne Dette blev i kapitel II beskreshyvet som den periode hvor enkeltpersoner dyrker videnskab men hvorresultaterne af deres arbejde ikke tilsammen bliver til videnskab somvi kender den Og ligeledes i revolutionaeligre perioder hvor et omddesgrundlaeligggende principper endnu engang er til debat bliver der genshytagne gange udtrykt tvivl om den blotte mulighed for fortsat frem-

172

skridt hvis det ene eller det andet af de modstridende paradigmer tamiddotges op De der forkastede newtonianismen erklaeligrede at dens tillid tiliboende kraeligfter ville saeligtte videnskaben tilbage i den moslashrke middelalshyder De der modsatte sig Lavoisiers kemi haeligvdede at forkastelsen afkemiske principperc til fordel for laboratoriets grundstoffer var ensshybetydende med at de der tog tilflugt i et blot navn forkastede engennemfoslashrt kemisk forklaring En lignende om end mere behersketudtrykt fOslashlelse synes at ligge bag Einsteins Bohms og andres modstandmod den dominerende sandsynlighedsfortolkning af kvantemekanikkenKort sagt er det kun i perioder med normalvidenskab at fremskridtetforekommer bAde aringbenbart og sikkert Men i disse perioder ville detvidenskabelige samfund ikke kunne se frugterne af sit arbejde paring Bnshy

ilen maringdeMed hensyn til normalvidenskaben ligger da en del af svaret paring

fremskridtets problem i iagttagerens oslashje idetUkabeIigt fremskridt er llikkl~e~v~aelig~se~m~f~o~rs~k~e~I~Ii~gt~f~ra~f~r~ems~~kr~i~dit~p~aring~a~n~d~re~oim~raring~d~e~r~~if~~L~ l t lmeres pli at der

fleste tider ikke er konkum ende sk er som betvivler nan l

~ens maringl~i st8Wller Det er imidi~rtid Elnen del af svareCog- paring ~ingen maringde den vigtigste del Vi har for eksempel allerede bemaeligrketat saring snart optMelsen af et faeliglles paradi~me~ar_b~fdeL~~ videnshyskabeHge1lamfund for konstant at skulle efterproslashve sine grundlaeligggende ~

m~iP~r kan m~eme ar dette samfund noslashjes med at kon- Icentrere sig om de mestiDavnJede og specielle faelignomener der lOter- Iesserer det Dee foroslash~r uundgaringeligt hele ~ppens ydeevne ~g effekshyt~ til at loslashse ~e problemer Andre aspekter af det faglige liv~i videnskaberne foroslashger denne meget specielle effektivitet endnu mere

Nogle af disse er foslashlgen af at udviklede videnskabelige samfund ersaring isolerede som ingen andre fra laeliggfolks og hverdagens krav Denne

t isolation har aldrig vaeligret fuldstaeligndig - vi diskuterer nU gradssposlashrgs-i maringl ~er er ingen andre professionelle samfund hvor individuelt) kreati~arb~d~i saring h~~rad alene stiles til og bedoslashmmes af andre

I medlemmer af proUssionen Den mest esoteriske digter eller denI ~mest abstrakte teolog erT langt hoslashjere grad end forskeren interesseret

i laeliggfOlks billigelse af hans skabende arbejde selvom han maringske erendog endnu mindre interesseret i billigelse i al almindelighed Denneforskel viser sig betydningsfuld Netop fordi fOPilkel8B kup arbejder foret ItWlikum af kollegel et pllbUknm dee deler1wls egne vaeligrdier~~isninamper Igln han repe en enkelt gruEpe af standarder forIDYne Han b~r ikke bekyrqre sig ~m hvad den ene eller den an7----173

den gruppe eller skole vil taelignke og kat) derfor goslashre_~Q[9Q~m f~rdigt

og gi videre til det naeligste huFtigeFB end de der arbejder fOLenDaeligLeammensat grqp~Endnu vigtigere er det at det videnskabel ige samshyfunds isolation ffa det oslashvrige samfund tillader den enkeite forsker atkoncentrere sin opmaeligrksomhed om problemer som han har godgrund til at tro at han vil vaeligre i stand til at loslashse I modsaeligtning tilingenioslashren mange laeligger og de fleste teologer behoslashver forskeren ikkeat vaeliglge problemer fordi det er bydende noslashdvendigt at faring dem loslashst oguden at tage hensyn til de redskaber som er til raringdighed til at loslashsedem Ogsaring i denne henseende viser det sig at forskellen mellem naturshyforskere og mange socia1forskere er laeligrerig De sidstnaeligvnte har entendens som de foslashrstnaeligvnte naeligsten aldrig har til isaeligr at bruge densociale betydning af at opnaring en loslashsning som forsvar for deres valg afet forskningsproblem - f eks virkningerne af raeediskrimination eIshyler aringrsagerne til konjunktursvingninger Hvilken gruppe vilJe man daforvente var hurtigst til at loslashse problemer

Virkningerne af isolationen fra et stoslashrre samfund forstaeligrkes i hoslashjgrad af en anden egenskab ved det professionelle videnskabelige samshyfund nemlig karakteren af dets begynderundervisning I musik de bilshydende kunster og litteratur faringr udoslashveren sin uddannelse ved at opleveandre kunstnerfis isaeligr tidligere kunstneres arbejder Med undtagelseaf hlodboslashger og kompendier til originale arbejder spiller laeligrebOslashger kunen sekundaeligr rolle I historie filosofi og socialvidenskaberne har Iaeligreshybogslitteraturen stoslashrre betydning Men selv paring disse omraringder anvenderdet elementaeligre universitetskursus sideloslashbende laeligsestof fra originale kilshyder - nogle af dem fagets raquoklassikerelaquo andre de moderne forskningsshyrapporter som de udoslashvende skriver til hinanden Som foslashlge heraf goslashresstudenten inden for hver af disse discipliner til stadighed opmaeligrksomparing den store mangfoldighed af problemer som medlemmerne af hansfremtidige gruppe i tidens loslashb har soslashgt at loslashse Og endnu vigtigere erdet at han konstant moslashder en raeligkke konkurrerende og uforeneligeloslashsninger paring disse problemer og disse loslashsninger maring han i den sidsteende vurdere selv

Lad os saeligtte denne situation over for den som hersker i det mindstei nutidens naturvidenskaber Paring disse omraringder er den studerende ho~

vedsagelig afhaeligngig af laeligreboslashger indtil han i det tredje eller fjerdearingr efter sin eksamen begynder paring sin egen forskning Mange viden~

skabers pensum beder ikke engang den viderekomne studerende omat laeligse boslashger som ikke er skrevet specielt for studerende Og de faringsom faklisk foreskriver supplerende laeligsning i artikler og monografier

174

i

af forskningsmaeligssig karakter begraelignser saringdanne forskrifter til demest avaneerede kurser og til materiale som mere eller mindre liggeri forlaeligngelse af de forharingndenvaeligrende laeligreboslashger Indtil de allersidstetrin i uddannelsen af en videnskabsmand saeligttes laeligreboslashger systematiski stedet for den kreative videnskabelige litteratur som har mUliggjortdem Naringr videnskabsmaeligndene har den tillid til deres paradigmer somgoslashr dette uddannelsessystem muligt vil faring af dem oslashnske at aeligndre detNaringr alt kommer til alt hvorfor skulle den fysikstuderende saring laeligseNewtons Faradays Einsteins eller SchrOdingers vaeligrker naringr alt hvadhan behoslashver at vide om disse vaeligrker er sammenfattet i langt korshytere noslashjagtigere og mere systematisk form i en raeligkke moderne laeligreshyboslashger~ Selvom man ikke oslashnsker at forsvare at denne form for uddannelse

bliver foslashrt saring overdrevent vidt som den til tider er blevet kan manikke lade vaeligre med at bemaeligrke at den i almindelighed har vaeligretumaringdelig effektiv SelvfOslashlgelig er det en snaeligver og streng uddannelsesandsynligvis mere end nogen anden undtagen maringske den ortodokstteologiske Men til nonnalvidenskabeligt arbejde til at loslashse garingder inshyden for den tradition som laeligreboslashgerne fastlaeliggger er videIl5kabsmanshyden naeligsten perfekt udrustet Desuden er ban ogsaring veludrustet til en anshyden opgave - at skabe betydningsfulde kriser gennem normalvidenshyskaben Naringr de o staringr er videnskabsmanden selvfoslashlgelig ikke ligesaring gddt forberedt Selvom laeligngere Iser san ynligvis afspejles i minshydre stram uddannelsespraksis er den videnskabelige skoling ikke vlshyegne td at sbbe den mand der let faringr oslashje paring en ny fremgangsmaringdeMen saring laelignge en eller anden kommer med en ny paradigmekandishydat - almindeligvis en ung forsker eller en der er ny paring omraringdet - erdet kun den enkelte der taber paring grund af det stramme system Naringrblot der gives en generation til at saeligtte aeligndringen igennem er indishyvidnel strenghed forenelig med et videnskabeligt samfund som kan skiftefra paradigme til paradigme naringr omstaeligndighederne kraeligver det Isaeligrer det foreneligt naringr netop denne strenghed giver det videnskabeligesamfund en fOslashlsom indikator for at noget er galt

I normal tilstand er et videnskabeligt samfund da et umaringdelig efshyfektivt redskab til at loslashse de problemer eller garingder som dets paradigshymer fastlaeliggger Endvidere ml resultatet af at lOslashse disse garingder uundgaringeshyligt vaeligre fremskridt Her er der ikke noget problem Men at indsedelle lader blot den anden hoveddel af problemet med fremskridti videnskaberne traeligde klart frem Lad os derfor vende os til den ogsposlashrge om fremskridt gennem unormal videIl5kab Hvorfor maring frem-

175

177

af hvor lidt menneskeheden har haft hold i det videnskabelige arshybejde Enhver civilisation som vi har historiske Vldnesbyrd om harIlalten teknologi en kunst et politisk system love osv I mange tilshyfaeliglde har disse faeetter af civilisation vaeligret lige saring udviklede som voreMen kun de civilisationer som nedstammer fra det hellenske Graeligshykenland har haft mere end den mest rudimentaeligre videnskab Stoslashrsteshydelen af den videnskabelige erkendelse er Europas vaeligrk i de sidste firehundrede aringr Intet andet sted og ingen anden tid har understoslashttet demeget specielle videnskabelige samfund hvorfra den videnskabeligeroduktionsevne kommer

Hvad er de vaeligsentlige egenskaber ved disse vidDet er klart a e ma ud ors es langt mere Pa ette omra ede mest forsigtige generalisationer mulige Ikke desto mindre maring enraelig~~~E~vendige betingelser for ~dleokab i en profe~lm~Cvidenskabelig gmpPt allerede vaeligre lysende klare Videnskabsmanden

I(maring for eksempel vaeligre interesseret i at oslashse problemer om naturens opfoslash~l Og selvom hans interesse for naturen maringske er altomfattende-l iiii de problemer han arbejder med $suden vaeligre delaiIprobJemer

( Vigtigere er det at de loslashsninger som stiller ham tilfreds ilcke maring vaeligre3 rent personlige men derimod maring accepteres som Joslashsninger af ma-ngs

Den gruppe der er faeliglles om dem maring imidlertid ikke vaeligre tilfaeligldigtudvalgt af samfundet som helhed men derimod det velafgransedesamfund af forskerens faglige kolleger En af de staeligrkeste om endstadig uskrevne regler for Videnskabeligt liver forbudet mod at aeshyRel~J til statsoverhoveder eller befolkningen i almindelighed i videnshy

Mabelige sectnoslashFIWJJAI Anerkendelse af eksistensen af en eneste komshypetent professionel gruppe og accept af dens rolle som enedommer overfaglige resultater har yderligere konsekvenser Som enkeltpersoner og

i kraft af deres faeliglles uddannelse og erfaring maring gruppens medlem-1er betragtes som de eneste som er i besiddelse af spillets regler eller~ lignende grundlag for utvetydige bedoslashmmelser At betvivle at dehavde et sMant faeliglles grundlag for vurderinger ville vaeligre at indroslashmmeeksistensen af uforenelige standarder for videnskabelige resultater Denneindroslashmmelse ville uundgaringeligt rejse sposlashrgsmaringlet om sandheden i videnshyskaberne kan vaeligre entydig

Denne lille liste over faeliglles egenskaber ved videnskabelige samfunder alene taget fra det normalvidenskabelige arbejde og det skulle denogsaring Det er den beskaeligftigelse videnskabsmanden almindeligvis udshydannes til Men laeligg maeligrke til at selvom denne liste er nile er alleshyrede den tilstraeligkkelig til at adskille saringdanne samfund fra alle andre

skridt tilsyneladende altid foslashlge med videnskabelige revolutioner ogsaringEndnu en gang kan man laeligre meget af at sposlashrge hvad resultatet afen revolution ellers skulle vaeligre Revolutioner slutter med en total sejrfor en af de t~ strid~nde l~= Vil denne gryppe nogensmde sige aringi~ultatet af dens sej r har vaeligret noget ringere end fremskridt Detville naeligrmest vaeligre som at indroslashmme at de havde haft uret og deresmodstandere ret I det mindste for dem maring revolutionens resultat vaeligrefremskridt og de er i en udmaeligrket stilling til at sikre at fremtidigemedlemmer af deres gruppe vil se den tidligere historie paring sammemaringde Kapitel Xl beskrev detaljeret metoderne til at opnaring dette og vier netop kommet tilbage til et naeligrt beslaeliggtet aspekt af det profession~ll~ og videns~abe1ige l~v Naringr et videnskabeligt samfund forkastGret tldltgere paradigme afVISer det samtidig de fleste af de boslashger ogartikler som indeholdt dette paradigme som et egnet emne for faglig bullUdforskrilD~ Videnskabelig uddannelse goslashr ikke brug af noget siJe-~ etstykke til kunstmuseet eller samlingen af klassikere og foslashlgen er som- eti~er ett drast~k forvraeligngning af videnskabsmandens opfattelse af ~sIn dlselphns fortId Han kommer i hoslashjere grad end udoslashverne af andre Il J bull

kreative fag til at betragte den som om den i lige linje foslashrte til disci- lNyplinens nuvaeligrende gunstige stilling Kort sagt han kommer til at beshytragte den SOnt fremskridt Saring laelignge han bliver i faget staringr intet alter-nativ aringbent for ham

Disse bemaeligrkninger vil uundgaringeligt give det indtryk at medlemmetu et udviklet videnskabeligt samfund lige som den typISke skikkelseI--rw~lls 1984 er offer for en historie som er skrevet om af de oslashjeshyblikkelIge magthavere Desuden er dette indtryk ikke helt malplaceretDer er tab saringvel som gevinster ved videnskabelige revolutioner og vishydenskabsmaelignd har en tendens til at vaeligre saeligrligt blinde for de foslashrshysteUD Paring den anden side maring en forklaring af fremskridt gennemrevolutioner ikke standse paring dette punkt Det ville vaeligre det samme somat lade forstaring at magt skaber ret i videnskabern~ - en formuleringsom ikke vilJe vaeligre helt forkert hvis den ilcke skjulte karakteren afprocessen og den autoritet hvormed valget mellem paradigmer foreta-ges Hvis det var autoritet alene og isaeligr hvis det var ikke-faglig auto-ritet der var dommer i paradigme-diskussioner ville resultatet af dissediskussioner maringske stadig vaeligre revolution men det ville ikke vaeligre vi-

bull denskabelig revolution Selve videnskabens eksistens afhaelignger af at~ man overlader medlemmerne af en bestemt sIa videnskabeli samshy

fund magten til at vaeliglge mel em paradigmer Noslashjagtigt hvor sQecieltdette samfund ml vaeligre hviS viClenskaben skal o~erleve antydes~

faglige grupper Og laeligg desuden maeligrke til at trods listens udspring inormalvideD$kaben forklarer den mange specielle traeligk ved gruppeDsreaktion under revolutioner og isaeligr under paradigmediskussioner Vibar allerede set at eD gruppe af denDe art m~ betragte paradigmeshyaeligndring som fr~~skridt Nu kan vi indse at denne iagttagelse i vigshytige henseender er selvopfyldende Det videnskabelige samfund er etoverordentlig effektivt redskab til at foroslashge antallet og noslashjagtighedenaf problemer der loslashses gennem paradigme-aeligndring

~ Da maringlestokken for videnskabelig indsats er loslashste problemer og dagruppen udmaeligrket ved hvilke problemer der allerede er loslashst vil detikke vaeligre let at overtale ret mange videnskabsmaelignd til at anlaeliggge etsynspunkt som igen stiller sposlashrgsmaringlstegn ved mange problemer somtidligere var blevet loslashst ~1JiLmaring naturen selv undergrave den fagligesildcerhed ved at fiJidl~re_resu1tatertil at synes problematisKe-seivaringr-d~t-~et og en ny p~r~dige-kdiWt e~ fremkaldt vifvidenskabsmaelignd ioslashvrigl vaeligre utilboslashjelige til at tilslutte sig det medmindre de er overbevist om at to altafgoslashrende betingelser bliver opshyfyldt ~eifoslashrste ~aring~-Y_~ddaU~~_ til at loslashse et ellerandet fremtraeligdende og almindelig erkendt problem som ikkelGioTdii~it~~einM~ _F()rAElig~i ~DdetD1i det nye paradigme give loslashfteom 3t bevare en forholdsvis stor del af den konkrete problemloslashsende~~~~ ~~~ ~idenskaben har indvundet gennem dens forgaeligngere Nyhedfor ~yhedns egi skyid er ikke noget oslashnskeligt ( videnskaberne sUer ~des som det er paring saring mange andre kreative omraringder Foslashlgen er atselvom nye paradigmer sjaeligldent eller aldrig besidder alle deres forshygaeligngeres evner bevarer de almindeligvis eD stor del af de mest konshykrete tidligere resultater og de tillader altid yderligere konkrete proshyblemloslashsDinger ved siden af

Dette skal ikke antyde at evnen til at loslashse problemer enten er deteneste ellcr et utvetydigt grundlag for paradigme-valg Vi har alleredebemaeligrket mange grunde til at der ikke kan vaeligre noget saringdant kriteshyrium Men det skal antyde al et samfund af videnskabelige specialishyster vil goslashre alt hvad det kan for at sikre den fortsatte vaeligkst af deindsamlede data som det kan behandle praeligcist og detaljeret Undershyvejs vil samfundet lide tab Ofte maring et gammelt problem forvises Dertilkommer at revolutioner hyppigt indsnaeligvrer det videnskabelige Slmshy

funds faglige interesser foroslashger dets speeialisering og svaeligkker dets forshybindelse med andre grupper saringvel videnskabelige som laeligge Selvomvidenskaben bestemt vokser i dybdcD vokser den maringske ikke ogsaringi bredden Hvis den goslashr det viser denne bredde sig foslashrst og fremmest

178

i

J

i den hurtige foroslashgelse af videnskabelige specialomraringder ikke i nogetenkelt speciales omfang Men trods disse og andre lab for de enkeltevidenskabelige samfund giver saringdanne samfunds karakter en virkeliggaranti for at baringde listen over problemer som er loslashst af videnskabenog noslashjagtigheden af de enkelte problemloslashsninger vil vokse og vokseI det mindste giver det videnskabelige samfunds karakter en saringdangaranti hvis den overhovedet kan gives Hvilket bedre kriterium kunneder vaeligre end den videnskabelige gruppes afgoslashrelse

Disse sidste afsnit viser de retninger hvor en mere forfinet loslashsningparing problemet med fremskridt i videnskaberne efter min mening skalfindes Maringske antyder de at videnskabeligt fremskridt ildee belt erhvad vi havde troet Men de viser samtidigt at en form for fremshyskridt uundgaringeligt vil kendetegne det videnskabelige arbejde saring laeligngedette arbejde overlever I videnskaberne behoslashver der ikke vaeligre nogenanden form for fremskridt For at sige det mere praeligcist bliver vimaringske noslashdt til at forkaste den udtalte eller underforstaringede ide at aelig1

drlnger af paradigme bringer forskere og de der laeligrer af dem naeligrmiddotmere og naeligrmere sandheden

1Det er nu paring tide at laeliggge maeligrke til at indtil de sidste par sider

har ordet sandhed kun optraringdt i dette essay i et citat fra FrancisBacon Og selv paring disse sider kom det kun ind som kilde til videnmiddotskabsmandens overbevisning om at uforenelige regler for at drive vishydenskab ikke kan eksistere sammen undtagen under revolutionerhvor fageu hovedopgave er at eliminere alle saeligt undtagen et DenudvikJjngsproccs der er beskrevet i dette essay har vaeligret en udviklingfra primitive begyndelser - en proces hvis successive trin er karakteshyriseret af en stadig mere detaljeret og forfinet forstaringelse af naturenMen intet der er blevet eller vil blive sagt goslashr det til en udviklingmod noget Denne lakune vil uundgaringeligt have foruroliget mange laeliga

sere Vi er alle inderlig vant til at betragte videnskab som den beskaeligfmiddottigelse der konstant naeligrmer sig til et maringl som paring forharingnd er opstilletaf naturen

Men behoslashver der at vaeligre et saringdant maringl Kan vi ikke forklare baringdevidenskabens eksistens og dens succes ved hjaeliglp af udvikling fra det vishydenskabelige samfunds erkendelsestrin paring et hvilket som helst givettidspunkt Hjaeliglper det virkelig at forestille sig at der er en eneranden fuldkommen objektiv og sand forklaring af naturen og at denrigtige maringlestok for videnskabens resultater er i hvor hoslashj grad denbringer os naeligrmere til dette yderste maringl Hvis vi kan laeligre at saeligtteudvikling ta det vi faktisk ved i stedet for UdVikling henimOd hvad n

179

~

~dvikling og fremskridt betyde naringr der ikke var noget naeligrmere anshyI -vet maringl For mange mennesker syntes saringdanne ord pludselig selvshy

odslgende

Analogi~n melle~ organismers og videnskabelige ideers udvikling ofy ~n let dnves for Vidt Men med hensyn til emnerne i dette slutllmgs- bull

~ ~pltel er den naeligsten fuldstaeligndig Den proces der i kapitel XII btev~

bull ~~skIevet som oploslashsningen af revolutioner er udvaeliglgelsen ved kon- ~fhkt lUden for det vi~enskabelige samfund af den bedst egnede maringde

1 ~ dyrke Videnskab 1 fremtiden NeUoresultatet af en raeligkke af saring~ daone revo~utionaeligre udvaeliglgelser som er adskilt af perioder med nor-

mal forskning er det forunderligt tilpassede saeligt af redskaber vi kal-~r moderne videnskabelig erkendelse Qe successive trin i den~udviklingsproces er kendetegnet ved stigende udarbejdelse og specialiseshyting Og hele bullprocesscn kan vaeligre foregaringet sMedes som vi nu antagerat den biOlOgISke udvikling er foregaringet uden hjaeliglp af et fast maringl enevig fastslaringet videnskabelig sandhed som hvert trin i den vidensk~beshylige erkendelses udviklin~ er en bedre udgave af Enhver der har fulgt argumentationen hertil vil alligevel foslashle trang

il at sposlashrge ~vorfor udviklingsprocessen skulle virke HwrJedm sjullnatureD-oinklUSiYe ~m1esket vaeligre for at yiden~lblP_nverbOYedctskaI vaeligre mulig Hvorfor skulle videnskabelige samfund vaeligre i stand tilat naring til en fast enighed som er uopnaringelig paring andre felter HvorforskuDe enigheden blive staringende paring tvaeligrs af den ene paradigme-aeligndringefter den anden Og hvorfor skulle paradigme-aeligndring uden undtashygelse frembringe et redskab som i nogen forstand er mere perfektend de tidligere kendte Set fra en side er disse sposlashrgsmAi med undshytagelse af det foslashrste allerede blevet besvaret Men fra en anden er delige d aring~ne som da dette essay begyndte Det er ikke alene det yishydenskabellge samfund der maring vaeligre specielt Den verden som dette~S~~d er en del af maring ~gsaring ha~e g~ske specielle egenskaber oJt

~Vl er ikke naeligrmere ved at VIde byIlke glsSE ma vaeligre end vi var vedendelse roblem - hvorledes maring verden vaeligre for at menshy

Jleske~ kan erkegde oepr - b ev imidlertid ikke skabt af dette essayTvaeligrtimod er det saring gaJlmelt som videnskaben selv og det forbli vel~esvaret Men det behoslashver ikke besvares paring dette sted Enhveride om~ som er forenelig med videnskabens vaeligkst er bevisligtforenehg med den udviklingsopfattelse af videnskaben som er udvikshylet her Eftersom denne opfattelse ogsaring er forenelig med noslashje iagtta-gelse af det videnskabelige liv er der staeligrke argumenter for at anshyvende den i forsoslashg paring at loslashse den JDlengde af problemer som stadigstaringr tilbage bull180

vi oslashnsker at vide vil en raeligkke irriterende problemer maringske forsvinde~dervejs For eksempel ma induktionsproblemet ligge et eller andetsted i denne labyrint

Jeg kan eJldnuikke i detaljer speeificere foslashlgerne af dette altema-~ tive syn paring videnskabeligt fremskridt Men det hjaeliglper at laeliggge maeligrkeDtil at den begrebsmaeligssige omstilling der anbefales her ligger meget4 naeligr en so~ Vest~n fore~og for ~Iot et aringrhundr~e siden Dette eril saeligrligt nyttigt fordi den Vigtigste hindnng for ottl5tdhngen i begge tilshy~ faeliglde er den samme Da Darwin_foslashrste gang offentliggjorde sin teoriJv om udvikling gennem naturlig udvaeliglgelse i 1859 var det der mestW generede mange fagfOlk hverken ideen om aruaeligndring eHer men-

I nes~et~ mulige nedstamning fra aberne B~viseme der pegede mod( I udvikllng derunder ogsaring menneskets udVikling havde samlet sig i aringrshyN tier og udviklingsideen havde tidligere vaeligret foreslaringet og vidt udbredt

Selvom udvikling som saringdan faktisk moslashdte modstand isaeligr fra vissereligioslashse grupper var det paring ingen maringde den stoslashrste af de vanskeligheshyder darwinisterne moslashdte Den stammede fra en ide som var naeligrmereDarwins egne Alle de velkendte foslashrdarwinistiske udviklingsteOrier shyLamareks Chambers Spencers og de tyske Nafurphiosophens - havderegnet udvikling for en proces rettet mod et maringl Ideen- om menl~middot

sket eller den samtidige flora og fauna mentes at have vaelig~~iided~fra den foslashrste skabelse af liv maringske i Guds tanke Dennelde ellershyPlanhavde gTvetretiiiDgenog degdendeg styrende kraft~~for hele udviklingsshyprocessen Hvert nyt udviklingstrin var en mere fuldkommen virkelig-goslashre ol en pln om bvdbull til _ fr begyndn~ ~

~For man e mennesker var forkastels~oslash af denne leolos

udviklin det vi i ste o mindst acce table a Darwins forslag tGI

_ in gi-~~geAElig _anerkendte ikke no et maringl sat af enten Gud el er~ Ved at virke i de foreliggende omgivelser og we e aktisk I

forharingndenvaeligrende organismer var den naturlige udvaeligl else derimodansvarlig or en fra vise men stadige fremvaeligkst af mere komplice-rede mere artikulerede og langt mere specialiserede organismer Selvsaringdanne fantastisk tilpassede organer som menneskets oslashje og haringnd shyorganer hvis opbygning tidligere havde udgjort staeligrke argumenter foreksistensen af en hoslashjeste skaber og forharingndsplan - var resultater af enproces som stoslasht bevaeliggede sig fra primitive begyndelser men ikke modnoget maringl Troen paring at naturlig udvaeliglgelse som resultat af orgashyrEsmers blotte konkurrence for at overleve kunne have frembragt menshyneslaeligt sammen med de hoslashjere dyr og planter var det vanskeligsteog mest foruroligende aspekt af Darwins teori Jivad kunne evolution

181

Efterskrift - 1969Hu---cr t-middotI n ltr--o (t _O l (r r ) ~l)() _middotmiddott l C cmiddot~rmiddot1

~umiddot eJ) - y P--oCGCU-Q (1-~~~J_-- o-t CJ_e~ t~lt-Q l )O~ -JOD) j IL ~ CLU

I I I AElig- ~IamiddotT gt p rOmiddot) tOmiddotr

Det er nu naeligsten syv aringr siden denne bog blev offentliggjort foslashrstegang I mellemtiden har baringde kritikeres reaktioner og mit eget vishydere arbejde foroslashget min forstaringelse af en raeligkke sposlashrgsmaringl den rejserI det grundlaeligggende er mit synspunkt paring det naeligrmeste uaeligndret menjeg erkender nu aspekter af den oprindelige formulering som skaberunoslashdige vanskeligheder og misforstaringelser Eftersom nogle af disse misshyforstaringelser har vaeligret mine egne vinder jeg ved deres elimineririg nytfodfaeligste som i den sidste ende skal danne grundlag for en ny vershysion af bogen I mellemtideli er jeg glad for lejligheden til atskitsere noslashdvendige revisioner til at kommentere visse gentagne krishytikker og til at antyde de veje mine tanker for oslashjeblikket garingr

Mange af de eentrale vanskeligheder i min oprindelige tekst samlersig om paradigmebegrebet og min diskussion begynder med dissetliiI det umidltlclbart foslashlgende underafsnit peger jeg paring oslashnskeligheden afat adskille dette begreb fra ideen om et videnskabeligt samfund antyshyder hvoriedes dette maringske kan goslashres og diskuterer visse betydningsshyfulde foslashlger af den paringgaeligldende analytiske adskillelse Dernaeligst ser jegparing hvad der sker naringr man soslashger efter paradigmer ved at undersoslashgeadfaeligrden hos medlemmerne af et forud afgraelignset videnskabeligt samshyfund Denne fremgangsmaringde afslOslashrer hurtigt at i en stor del af bogen

( anvendes ordet paradigme i to forskellige betydninger Paring den ene sidestaringr det for hele den konstellation af ideer vaeligrdjer telL~ osv

~ 1m er faeliglles for medlemmerne af et givet videnskabelig1 aIlliund11 lI~aring den anden side bmegner det eLbestemt elem~QLLde~Q1e~~QD~t~lblshy

tion de konkrete garingde~loslashsninger som naringr de anveQdes som modellereuer eKSempler kan erstatte udtrykkclige regler so~ ~Tgnmdlig for

bull ~( ~-l_aLdel1gt~~~b=~_pA~t_~~eiiSKa6eh7 Den foslashrste betydning af ordet - lad os kalde den den 9~jJ~llt~ - behandlesi underafsnit 2 nedenfor underafsnit 3 er viet til paradigmer som mOslashnshy

raquoSt5fFfW11igliJ tidligere ~ltaterI det mindste filosisk betragtet er denne anden betydning af pashy

radigme den dybeste af de to og de paringstande jeg har fremsat omden er de vigtigste kilder til de kontroverser og misforstaringelser som

182

l bogen har fremkaldt isaeligr den beskvldning at ieg goslashr videnskaben tilnoget subjektixt og irrationelt Disse sposlashrgsmaringl behandles i underafshysnittene 4 og S I det foslashrste argumenteres der for at udtryk som subshyjektiv og intuitiv ikke med rimelighed kan anvendes paring de elementeri erkendelsen som jeg har beskrevet som liggende underforstaringet i faeliglmiddotles eksempler Selvom saringdan erkendelse ikke uden vaeligsentlig aelignshydring kan omformuleres til regler og kriterier er den ikke desto minshydre systematisk gennemproslashvet og i en vis forstand til at korrigereUnderafsnit S anvender denne argumentation paring problemet om at vaeligl-ge mellem to uforenelige teorier og konkluderer kort at mennesker )1som hvider usammenlignelige synspunkter maring betra s som medlem- Imer af forskellige sprogsamfund og at deres kommunikationsproble-

mer skal analyseres som oversaeligttelsesproblemer Tre udestaringende probiemer diskuteres i underafsnittene 6 og 7 Det foslashrste behandler denbeskyldning at det videnskabssyn som udvikles i denne bog er heltige~em relativistisk Det andet begynder med at sposlashrge om min argushymentation virkelig som det er blevet sagt lider af en sammenblanshyding mellem deskriptivt og normativt det afsluttes med korte bemaeligrkshyninger om et emne som fortiener et essay for sig selv i hvor hoslashjgrad bogens hovedteser med rimelighed kan anvendes paring andre omraringmiddotder end videnskaben

Waradigmer og videnskabelise samfunds struktauUdtrykket paradigme indfoslashres tidligt paring de foregaringende sider og detsker i virkeligheden paring cirkulaeligr maringde Et paradigme er det der erfaeliglles for medlemmerne af et videnskabeligt samfund og omvendt beshystaringr et videnskabeligt samfund af mennesker som har et aradi roefaeliglles IlltJlte alle ckkleurs~ (jeg skal i slutningen af denne efshyterSKrift forsvare en argumentatIOn af lignende stuktnr) mep dennelier er ophav til virkelige vanskeligheder Videnskabelige samfundkan og skal afgraelignses uden foslashrst at benytte paradigmer disse kan mansaring faring oslashje paring ved at udforske adfaeligrden hos medlemmerne af et givetvidenskabeligt samfund Hvis denne bog skulle skrives om ville denderfor begynde med en diskussion af videnskabens samfundsstrnktnr etemne som i den sidste tid er blevet et vigtigt soeiologisk studieobjektog som videnskabshistorikere ogsaring er begyndt at tage alvorligt Foreshyloslashbige resultater hvoraf mange endnu ikke er offentliggjorte antyderat de empiriske metoder som kraeligves til dets udforskning ikke er trishyvielle men visse er man i besiddelse af og andre vil ~ed sikkerhed

183

blive udviklet1ll6 De fleste aktive videnskabsmaelignd svarer straks paringsposlashrgsmaringl om deres tilboslashrsforbold til videnskabelige samfund idet detager det for givet at ansvaret for de forskellige loslashbende specialer er

_fordelt blandt grupper med i det mindste nogenlunde fast medlemskabJeg vil derfor ber g~ ud fra at der vil blive fundet mere systematishyske midler til deres identifikation I stedet for at praeligsentere foreloslashbigeforskningsresultater vil jeg kort artikulere den intuitive idf om det vishydenskabelige samfund som ligger til grund for mange ting i de forudshygaringende kapitler i denne bog Det er en ide som nu er vidt udbredtblandt videnskabsmaelignd sociologer og en raeligkke videnskabshistorikere

Et videnskabeligt samfund bestaringr ud fra dette synspunkt af udoslashverneaf et videnskabeligt specialomrMe I et omfang uden lige bar de faringetensartede uddannelser og indfoslashrelser i faget undervejs har de tilegnetsig den samme faglitteratur og uddraget mange faeliglles belaeligringer afden I almindelighed markerer graelignserne for denne standard-litteraturgraelignserne for et videnskabeligt emne og hvert videnskabeligt samfundhar saeligdvanligvis sit eget emne Der er skoler inden for videnskaringshyberne dvs videnskabelige samfund som naeligrmer sig det samme emneud fra uforenelige synspunkter Men de er langt sjaeligldnere Mr endparing andre omraringder de er altid i konkurrence og deres konkurrence blishyver som regel hpttlgt afsluttet FOslashlgelig betragtes medlemmerne af etvidenskabeligt samfund bUle af sig selv og 3f andre som de menneshysker der alene er ansvarlige for stneben efter en klasse af faeliglles maringl- derunder uddannelsen af deres efterfoslashlgere Inden for saringdanne grupshyper er kommunikationen forholdsvis fuldstaeligndig og de faglige bedoslashmshymelser forholdsvis enstemmige Da forskellige videnskabelige samshyfunds opmaeligrksomhed pi den anden side er koncentreret om forskelshylige emner er faglig kommunikation paring tvaeligrs af gruppe-opdelinger tiltider besvaeligrlig resulterer ofte i misforstaringelser og kan - hvis deQ drivesvidere - fremkalde betydelige og hidtil uventede uoverensstemmelser

Videnskabelige samfund i denne forstand eksisterer naturligvis paringmange niveauer Det mest omfattende er samfundet af alle naturvishydenskabsmaelignd Paring et blot lidt lavere niveau danner de vigtigste videnshyskabelige faggrupper samfund f eks fysikere kemikere astronomerzoologer og lignende For disse stoslashrre grupperinger kan man let afshygoslashre medlemskab af et videnskabeligt samfund undtagen ved graelignserneEmnet for den hoslashjeste uddannelsesgrad medlemskab af faglige forshyeninger og de tidsskrifter vedkommende laeligser er i regelen mere endtilstraeligkkeligt Lignende metoder kan ogsaring afgraelignse stoslashrre undergrupshyper folk i organisk kemi og maringske derunder protein-kemi~ folk i fast-

lB4

bull

l

stoffysik og hoslashjenergetisk fysik radioastronomer osv Det er foslashrst paringniveauet derunder~ at der fremkommer empiriske problemer Hvorleshydes ville man - for at tage et nutidigt eksempel - have afgraelignselgruppen af bakteriofag-forskere foslashr den fik offentlig succes Til detteformaringl maring man gribe til at undersoslashge deltagelse i specialistkonferencerfordelingen af foreloslashbige manusktipter eller den uombrudte korrekturfoslashr offentliggoslashrelser og frem for alt formelle og uformelle kommunikashytionsmoslashnstre for eksempel de der opdages gennem korrespondance oggennem forbindelsesleddene i citaterl57 Jeg tror at arbejdet kan og vilblive udfoslashrt i det mindste for deo nutidige scene og de nyere dele af den historiske I almindelighed vil det maringske give videnskabeUge samshyfund lad os sige paring mindre end bundrede medlemmer til tider beshytragtelig faeligrre I almindeUgbed vil de enkelte videnskabsmaelignd isaeligrde dygtigste hoslashre til i mange saringdanne grupper enten samtidigt ellerefter tur

Denne bog har frentstillet saringdanne videnskabelige samfund som deenheder der frembringer og vurderer videnskabelig erkendelse Parashydigmer er sQmme tider faeliglles for medlemmerne af sManne grupperUden henvisning til karakteren af disse faeliglles elementer kan mangeaf de aspekter ved videnskaben der er blevet besktevet paring de foregaringshyende sider naeligppe forstarings Men andre aspekter kan selvom de ikkefremstilles selvstaeligndigt i min oprindelige tekst Foslashr vi vender os direktetil paradigmer~ er det derfor vaeligrd at bemaeligrke en raeligkke af emner somalene kraeligver henvisning til det videnskabelige sanrfunds struktur

Det mest slaringende af disse er formentlig hvad jeg tidligere har kaldtovergangen fra den foslashr- til den efterparadigmatiske periode i udvikshylingen af et videnskabeligt omraringde Denne overgang er blevet skitseshyret ovenfor i kapitel II Foslashr den indtraeligffer konkurrerer en raeligkkeskoler om at dominere et givet omraringde Bagefter i koslashlvandet paring eteller andet bemaeligrkelsesvaeligrdigt videnskabeligt resultat bliveflmtallet afskoler kraftigt reduceret i almindelighed til en og der begynder enmere effektiv videnskabelig praksis Denne er i reglen specialiseret ogrettet mod at loslashse garingder som en gruppes arbejde kun kan vaeligre delnaringr dens medlemmer regner grundlaget for dens fag for givet

Karakteren af denne overgang fortjener fyldigere diskussion endden har faringet i denne bog - isaeligr bos dem der er optaget af de moshyderne samfundsvidenskabers udvikling I den forbindelse er det maringskenytligt at paringpege at overgangen ikke behoslashver (og efter min nuvaeligrendemening ikke boslashr) forbindes med den foslashrste antagelse af et paradigmeMedlemmerue af alle videnskabelige sanrfund ogsaring skolerne i den foslashr-

IBS

paradigmatiskelaquo periode er faeliglles om den slags elementer jeg samlethar kaldt et paradigme Det der aeligndres ved overgangen til modenshyhed er ikke tilstedevaeligrelsen af et paradigme men snarere dets karakshy~ Foslashrst fter aeligndringen er normat ~aringdeloslashaelignde forskning muligMange af de egenskaber ved en udviklet videnskab som jeg ovenforhar forhundet med antagelsen af et paradigme ville jeg derfor nudiskutere som foslashlger af at man alltager den slags paradigme somfastlaeliggger udfordrende garingder giver fingerpeg om deres loslashsning og gashyranterer at den virkeligt dYGtige praktiker vil bave heldet med sig Kunde der er blevet opmuntret ved at se at deres eget fag (eller egenskole) har paradigmer vil sandsynligvis foslashle at der ofres noget vigtigtved aeligndringen

IEt andet sposlashrgsmaringl som i det mindste for historikeren er vigtigere

angaringr denne bogs underforstaringede identifikation af videDSkabelige samshyfund med videnskabelige emner Jeg har med andre ord gentagnegange udtrykt mig som om f ek fysisk optik elektricitet og varshyme maring benaeligvnes videnskabelige samfund fordi de benaeligvner forskmiddotningsemner Det eneste alternativ min tekst synes at tillade er at alledisse emner har tilhoslashrt fysik-samfUDdet Den slags identifikationer vilimidlertid i reglen ikke stA for undersoslashgelser som mine kolleger i hishystorie gentaene gange har paringpeget Der var f eks lkke Doget fysikshysamfund foslashr midten af det nittende aringrhundrede og det blev da dannetved sammensmeltning af dele af to tidligere adskilte samfund matemashytik og naturfilosofi (physique experimentale) Det der i dag er emnet foret enkelt bredt videnskabeligt samfund har i tidligere tid vaeligret vidtspredt blandt forskellige samfund Andre emner f eks varme og stofshyteori hlu eksisteret i lange perioder uden at blive noget enkelt videD-

skabeligt samfunds domaeligne BAde normalvidenskab og revolutioner erimidlertid aktiviteter med rod i det videnskabelige samfund Hvis manvil opdage og analysere dem maring man foslashrst udrede videnskabernesvekslende samfundsstrukturer genllem tiden Et paradigme leder ikkei foslashrste raeligkke el emne men snarere en gruppe af udoslashvere Ethvert~tudie af paradigme-bestemt eller paradigme-ltlmvaeligltende forskni~begynde med at lokaliSere den eller de ansvarlige grupper

Naringr analysen af den videnskabelige udvikling gribes an paring dennemaringde vil mange vanskeligheder Som har vaeligret centrum for kritiskopmaeligrksomhed sandsynligvis forsvinde En raeligkke kommentatorer harf eks brugt stofteorien til at pege paring at jeg drastisk overdriver forshyskernes enighed om tilhoslashrsforholdet til el paradigme De goslashr opshymaeligrksom paring at disse teorier indtil for forholdsvis kort tid siden har

t86

II

~

vaeligret genstand for loslashbende uenighed og dehat Jeg er enig i beskrivelshysen men mener ikke at det er et modeksempeI Stofteorier var ikke shyi det mindste ikke foslashr omkring t920 - DOget videnskabeligt samfundsspecielle virkefelt eller emne Derimod var de redskaber for en langraeligkke specialistgrupper Medlemmer af forskellige videnskabelige samshyfund valgte til tider andre redskaber og kritiserede andres valg Menendnu vigtigere er det at en stofteori ikke er et af den slags emnermedlemmerne af selvet enkelt videnskabeligt samfund noslashdvendigvismaring vaeligre enige om Behovet fIJr enighed afhaelignger af hvad det videnshyskabelige samfund bestiller Kemien i den fOslashrste halvdel af det nittendearingrhundrede er et relevant eksempel Selvom mange af det kemiskesamfunds grundlaeligggende redskaber - konstante proportioner multipleproportioner og vaeliggtforhold ved blandinger - var blevet laeligUes ejenshydom som et resultat af DaltoDs atomteori kunne kemikere bagefterudmaeligrket basere deres arbejde paring disse redskaber og alligevel vaeligreuenige - til tider voldsomt - om eksistenaelign af atomer

Visse andre vanskeligheder og misforstaringelser vil efter min mening opshyloslashses paring samme maringde Delvis pi grund af de eksempler jeg harvalgt og delvis pl grund af min vaghed med hensyn til de relevantevidenskabelige samfunds karakter og stoslashrrelse har nogle li laeligsere afdenne bog draget den slutning at jeg hovedsageligt eller udelukkendebeskaeligftiger mig med store revolutioner som dem man forbinder medKopernikus Newton Darwin eller Einstein En klarere fremstilling laf det videnskabelige samfunds struktur skulle imidlertid hjaeliglpe til atunderstrege det noget anderledes indtryk jeg har soslashgt at skabe Enevolution er for mig en saeligrlig form for forandring der medfoslashshyen bestemt form for omkonstruktion af gruppetilhoslashrsforhold Men detbehoslashver ikke at vaeligre en stor forandring og den behoslashver beliCrikkeforekomme revolutionerende for folk uden for et enkelt videnska bullligt samfund som e estar af aeligrte end femogtyve menneskerDet er netop fordi denne form for forandring som er lidet erkendteller diskuteret i den videnskabsfilosofiske litteratur forekommer saring Ijaeligvnligt i denne mindre skala at det er saring overordentlig noslashdvendigtat forstaring revolutionaeligr i modsaeligtning til kumulativ forandring

En sidste aeligndring som er naeligrt forbundet med den foregaringende kanmaringske lette denne forstaringelse En raeligkke kritikere har tvivlet paring om krishyser - dvs den almindelige bevidsthed om at noget er garinget galt - saringregelmaeligssigt gin forud for revolutioner som jeg har ladet forstaring i mintekst Ingen vaeligsentlige ting i min argumentation afhaelignger imidlertidaf at kriser er en noslashdvendig forudsaeligtning for revolutioner de skal

t87

blot vaeligre den almindelige optakt dvs at de skal vaeligre eD selvkorrishygerende mekanisme som sikrer at normalvidenskabem stivhed ikkei al evighed forbliver uantastet Revolutioner kan ogs fremkaldes paringandre maringderom end jeg tror at det sker sjaeligldent Yderligere vil jegnu pege paring hvad mangelen pi en ordentlig diskussion af det videllshyskabelige samfunds struktur ovenfor har tilsloslashret kriser behoslashver ikkefremkaldes af arbejdet i det videnskabelige samfund der rammes afdem og som til tider undergaringr revolutioner som foslashlge deraf Nye inshystrumenter som e1ektronmikroskopet eller nye love Som MaxweUs kanudvikles innden for et specialomraringde og skabe kriser i et andet

2 Paradigmer som falles gruppeinteresser

Lad os nu vende 05 til paradigmer og sposlashrge hvad de mon kan vaeligrefor DOget Min oprindelige tekst efterlad~r ikke noget sposlashrgsmaringl derer mere dunkelt eller betydningsfuldt En enkelt sympatisk indstillet laeligmiddotser som er enig med mig i at paradigme betegner bogens centralefilosofiske elementer udfaeligrdigede et delvis analytisk indeks og konklushyderede at ordet anvendes paring mindst toogtyve forskellige maringder158 JegmeDer nu at de fleste af disse forskelle skyldes stilistisk inkowekvens(f eks er Newtons love somm~ider et paradigme sommetider dele afet paradigmeog sommetider paradigmatiske) J)amp-de--kaa fjernes forshyholdsvismiddotlet- Men naringr dette udgiver-arbejde var gjort ville der vaeligre tomeget forskellige allvendelser af ordet tilbage og de mrt adskilles Denmest almene anvendelse behandles i dette underafsnit den anden inaeligste

Naringr man med de metoder som lige er blevet diskuteret har afmiddotgraelignset et bestemt videnskabeligt samfund kan det vaeligre nyttigt atsposlashrge Hvad er det d~r er faeliglles for dets medlemmer og som formiddotklarer at deres faglige kommunikation er saring forholdsvis fuldstaeligndig Og

deres faglige bedoslashmmelser saring forholdsvis slllDmenfaldende Paring detsposlashrgsml tillader den oprindelige tekst svaret et paradigme eller engruppe af paradigmer Men ordet er uheldigt naringr det anvendes pashydenne maringde - i modsaeligtning tu den anvendelse der skal diskuteres neshydenfor Videnskabsmaeligndene selv ville sige at de er faeliglles om en teorieller en gruppe af teorier og det vil glaeligde mig om ordet kan genshyvindes til denne brug Men saringledes som teori i almindelighed brugesi videnskabrlilosofien betyder det en struktur som er af langt merebegraelignset karakter og omfang end det der er behov for her Indtilordet kan befries fOr dets almindelige implikationer vil man undg~

188

forvirring ved at anvende et andet Til de Oslashjeblikkelige formaringl vil jegforeslaring J4B1i smoslashe faglig fordi det henviser til at de udoslashvendeer faeliglles om et bestemt fag matrix fordi det er sammensat af ordshynede elementer af forskellig slags som hver for sig kraeligver yderligerespecifikation Alle eller de fleste af de ting som er genstand for grupshypens engagement og som i den oprindelige tekst bliver til paradigshymer dele af paradigmer eller paradigmatiske indgaringr i den faglige mashytrix og som slidan udgoslashr de en helhed og fungerer sammen De maringimidlertid ilde laeligngere diskuteres som om de Var ens Her skal jeg

ikke forsoslashge at give en udtoslashmmende liste men det vil baringde afklare1 min nuvaeligrende ~rmelse og samtidig forberede mit n~e hoved-I punkt hvis vi laeliggger maeligrke til de vigtigste fonuer for elemeDter - i en faglig matrix a

I ~ Envigtig griappe af elementer vil jeg kalde symbolsg 5gernjy~tlone( Jeg taelignker her pi de udtryk som uden lOslashven eller afvigel~

ser anvendes af gruppemedlemmer og SOm let kan gives cn logisk formsom f eks (x)(y)(z) P (xyz) Det er de elementer i den faglige mashytrix som er formelle eller som let kaD formaliseres Sommetider finshydes de allerede i symbolsk form t = nt4 eller l = VI R Andre udtrykkes normalt i ord grundstoffer indgaringr fOrbindelser i konstantevaeliggtforholda eller ~aktion og reaktion er ~R Hvis saringdanneudtryk ikke var alment accepterede var aer ikke nogenpun ter v

gruppens medlemmer kunne ytte deres effe hve o s e (l mmatis er metoder n [ ystematikkens ebemptyd~f paring at normalvidenskaben kan klare sig uden saringdanne udtryksynes en videnskabs styrke i al almindelighed at foroslashges med antalleaf symbolske generalisationer som dens udoslashvere har til deres raringdighcd

Disse generalisationer ser ud som naturlove men ofte er det ikkederes eneste funktion for medlemmer af en gruppe Sommetider er detJoule-Lem loven H = Rl2 f eks Da den lov blev opjaget vidstegruppe-medlemmerne allerede hvacl H R og l stod for og disse ge-neralisationer fortalte dem simpelthen noget om hvorledes varmestroslashm og modstand virkede som de ikke havde vidst foslashr Men ofteretjener symbolske generalisationer samtidig ogsll et andet fOTmaringl sMeshydes som det er blevet antydet af diskussioner tidligere i bogen Og detteformaringl holdes almindeligvis skarpt adskilt i videnskabsfilosoffers analyshy~r ligesom f = ma eller I = VIR fungerer de delvis som love meno88aring delvis som definitioner af nogle af de symboler de anvenderEndvidere aeligndres med tiden balancen meUem deres uadskillelige ev-

189

ner til at 10give og til at definere I en anden sarnmenlueng ville detkunne betale sig at analysere disse punkter detaljeret for der er storforskel mellem at vaeligre forpligtet af en lov og af en definition 1Qekan man ofte rette p~ efterharingnden men det kan man ikke med d~finitioner id~t de er tautg1QgUr For eksempel ar det en del af betiD- ~

bullgllseii for at acceptere Ohms lov at bMe stroslashm og modstand blevomdefineret Hvis disse udtryk havde fortsal med at betyde det sammesom tidligere kunne Ohms lov ikke vaeligre rigtig det er grunden til atden moslashdte s~ h~rd modstand - i modsaeligtning til Joule-Lenz lovenDenne situation er sandsynligvis typisk I oslashjeblikket tror jeg at allerevolutioner blandt andet inotverer forkageJStm af generalisationerhvis styrke tidligere til dels havde bestaringet i at de var tautologier VisteEinstein al samtidighed var relativ eller aeligndrede han selve begrebetom samtlulgned1 Tog de mennesker i hvis Oslashrer udtrykket samtidig~

heutfiS telatlvuet lOslashd paradokSalt sunpelthen fejl

beskrive dette og lignende som tro paring bestemte modeller og jeg ville ndvide~ saringledes at det ogsaring omIattede denne forholds-

vis heutistisectk~ art den elektriske stroslashm kan betragtes som et hydro~

dynamisk ligevaeliggtssystem en luftarts mOlekyler opfoslashrer sig som smaringelastiske billardkugler der bevaeligger sig tilfaeligldigt Selv om styrken afen gruppes engagementer varierer uden at det har trivielle konsekven~

ser lige fra heuristiske til ontologiske modeller har alle modeller ensfunktioner Blandt andet udstvrer de PrUnnen med forelrukne eller Iiimiddotladelige analogier og metaforer Dermed er de med til at bestemme IIIhvad der vD blive accepteret som eD forklaring og som en loslashsnin~ varingRV~n garingde omvendt er de med til at fastlaeliggge listen over uloslashste garingder~g vurderingen af hver enkelts betydning Men laeligg maeligrke tit at medshylemmerne af videnskabelige samfund ikke behoslashver at have faeliglles heuri~

stiske modeller selvom de almindeligvis har det Jeg har allerede peshyget paring at medlemskab af kemikernes samIund i foslashrste halvdel af detnittende aringrhundrede ikke kraeligvede en tro paring atomer3J~ i den faglige matrix vil jeg her beskrive ~om

190

II

Il

rIIl

f I

vaeligrdier I almindelighed er de i hOslashjere grad faeliglles for forskellige vishyJensk1belige samfund end symbolske generalisationer og modeller ogde bidrager meget til en faeligllesskabsloslashlelse mellem naturvidenskabsshymaelignd som helhed Selvom de virker ahiJ traeligder deres saeligrlige betydshyning frem mr medlemmerne af et bestemt samfund skal identificereen krise eller seaere vaeliglge mellem uforenelige maringder at dyrke deresfag De mesl indgroede vaeligrdier drejer sig sandsynligvis om forudsishygelser de skal vaeligre noslashjagtige kvantitative forudsigelser er at foreshytraeligkke for kvalitative ligegyldigt hvad margenen for tilladelige fejl ermaring den konsekvent overholdes i et givet fag og saring videre Der erimidlertid ogsaring vaeligrdier som skal bruges til bedOslashmmel~n af heleteorier de maring fOslasht og fremmest tillade formulering og loslashsning af garingder hvor det er muligt boslashr de aeligre enkle modsigelsesfrie og plausibled~s forenelige med andre teorier som er ~mindeligt anvendte (Jeg Lfinder det nu en svaghed i min oprindelige teks~ at der laeliggges saring lidI vaeliggt paring saringdanne vaeligrdier som indre og ydre modsigelsesfrihed ved beshyhandlingen af kilder til krise og faktorer i leorivalg) Der findesoaring andre vaeligrdier - f eks at videnskaben ba Inbullbull LO

~ia1t n~g men det torudgaende kulle antyde bvad jeg taelignker paringJ Der erlmid1ertid en side ved faeliglles vaeligrdier der kraeligver at blive

tV naeligv~t for sig l hoslashjere grad end ved andre bestanddele i den fagligeruatnx kan vaeligrdter vaeligre faeliglles for mennesker som er uenige om deresanvendelse Bedoslashmmelser af noslashjagtighed er forholdsvis om end ikkefuldstalndig stabile fra det ene tidspunkt til det andet og fra det enemedlem til det andet i en bestemt gruppe Men bedoslashmmelser af enbullkelhed konitens plausibilitet osv varierer ofte meget fra individ tilindivid pet der for Einstein var en uoverstigelig inkonsistens i dengamle kvanteteori og som gjorde det umuligt at dyrke aonnalviden~

skab var for Bohr og andre en vanskelighed som man knune forventeville blive ordnet med normale midler Og endnu vigtigere er det ati de situationer hvor der skal anvendes vaeligtdier ville forskelligevaeligrdier taget for sig selv ofte foreskrive forskellige valg En teori kanvaeligre mere nOslashjagtig men mindre konsistent eller plausibel end enanden igen er den gamle kvanteteori et eksempel Kort sagt selvomvaeligrdier i vidt Omfang er faeligUes for videnskabsmaelignd og selvom forpligshytelsen OVer for dem baringde stikker dybt og er bestemmende for videnskaben er anvendelsen af vaeligrdier til tider i betragteligt omIang paringvirkel af de traeligk ved den enkelte perwnlighed og biografi som adskillermedlemmerne af gruppen

For mange der bar laeligst de foregaringende sider har denne karakte~

191

lI

ristik af de faeliglles vaeligrdiers virke forekommet at Vaeligre en stor svagbedi mit standpunkt Fordi jeg haeligvder at det videnskabsmaelignd harfaeliglles ikke er tilstraeligkkeligt til at paringbyde almen enighed om saringdanneting som valget mellem konkurrerende teorier eller distinktionen mel~

lem en alminaclig og en krlsefremKaldende uregelmaeligssighed bliverJeg li tider beyldt for at laThert e subjektivItet og irrationalitetlGO

Men eune [ea tion ser bort fra to karaktenstika som vaeligrdidomme~ ethvert otnIide udviser Fol _get foslash~ kan taeliglles vaeligrdier ~aeligre

) af betydning ved bestemmelsen af BIUPpeadfaeligrd ogsaring selvom ikkeI alle medlemmerne af gruppen anvender dem paring den samme maringde

(Hvis det ikke var tilfaeligldet ville der Ikke vaeligre nogen fp~cielle filosofishyske problemer i vaeligrditeori og aeligstetik) Ikke alle malede ens i de peshyrioder hvor afbildning var en primaeligr vaeligrdi men de plastiske kunstshyarters udviklingsmoslashnster aeligndredes drastisk da denne vaeligrdi blev forkashysteV1 Taelignk hvad der ville ske 1 videnskaberne hvis konsistens ophoslashrte

med at vaelig~e en primaeligr vaeligrdi For det ~det kan ~dividueIl~ vari~d~shyC ner ved anvendelsen af faeliglles vaeligrdier tjene vaeligsentlIge funktioner l Vishy

I deQskaben De punkter hvor man maring anvende vaeligrdier er uvaeliggedigtogsaring de punkter hvor man maring tage en risiko De fleste uregelmaeligssigheder oploslashses med normale midler de fleste forslag til nye teorierviser sig faktisk at vaeligre forkerte HVis alle medlemmer af et viden-et skabeligt samfund reagerede paring enhver uregelmighed som en kildetU krise eller optog enhver ny teori som blev fremsat af en kolshylega ville videnskaben hoslashre~ den anden side hvis ingen ~og

amp den store risiko at reagere paring uregelmaeligssigheder eller helt nye teonerville der vaeligre faring eller ingen revolutioner I saringdanne sposlashrgsmaringl kan detvideoskabelige samfund tage sin tilflugt til faeliglles vaeligrdier snarere endfaeliglles regler for det individuelle valg og paring denne maringde fordele rimiddotsikoen og sikre den langsigtede succes for sit arbejde

Lad os nU vende os til et fjerde element i den faglige mauix - ikkedet eneste ud over de allerede diskuterede men det sidste ieg skaldiskutere her Baringde filologisk og selvbiografisk ville betegnelsen parashydigme vaeligre ganske paring sin plads for dette det var denne bestanddeli en es faeliglles overbevisninger der o rindelig fik tnig til at vaeliglgedette ord Da ordet imidlerti ar aet et selvstaeligndigt liv VII jegi stedet saeligtte forbillede (eng raquoexemplar a o aJ Hermed mener jeg fordet foslashrste de kolliet problemloslashsninger som studenter moslashder fra beogyndelsen af deres videnskabelige uddannelse i laboratorier ved eksamiddotmener eller i slutniogen af kapitler i videnskabelige laeligreboslashger Til dissefaeliglles eksempler maring man imidlertid foslashje i det mindste nogle af de

192

tekniske problemIoslashsninger som findes i den periodiske litteratur vimiddotdenskabsmaelignd stoslashder paring i deres forskerkarriere efter uddannelsen ogSom ogs~ ved eksemplets hjaeliglp viser dem hvorledes deres arbejde skatudfoslashres FOrskelle mellem klasser af forbilleder giver mere end andrebtanddele af den faglige matrix de videnskabelige samfund deres finshystruktur Alle fysikere begynder f eks med at laeligre de samme forbilshyleder problemer saring som det skraring plan det koniske pendul og de kepmiddotenke baner instrumenter si som Donimen kalorimeteret og wheatshystonemaringlebroen Men efterharingnden som deres uddannelse skrider frembliver de symbolske generalisationer som de har faeliglles i stadig hoslashjeregrad illustreret med andre forbilleder SkOslashnt baringde faststoffysikere ogfeltteoretikere har SchrOdinger~ligningen er kun dens mere elementaeligreanvendelser faeliglla for begge grupper

3 Paradigmer som faeliglles eksempler

Paradigmet i belydniogen faeliglles eksempel er det centrale element i liFt ~

dg nu regner for det nyeste og mindst forstaringede aspekt af denne bos tv I

Forbilleder vil derfor kraeligve mere opmzrksomhed end de e be- iJltnddele den faghge matnx Videns absfilosoffer bar i almindelig- I

hed ikke diskuteret de probleer som en student moslashder i laboratorier eller i videnskabelige laeligreboslash~er for man antager at disse kun byderparing den praktiske anvendelse~ det studenten allerede ved Han kanoverbovedct ikke hedder det loslashse problemer hvis han ikke foslashrst harlaeligrt teorien og visse regler for dens anvendelse Den videnskabelige ershykendelse indeholdes i teorier og regler problemer fOslashjes til for at vindefaeligrdigbed i deres anvendelse Jeg bar imidlertid soslashgt at argumenterefor at denne lokalisering af det erkendelsesmaeligssige indhold i videnskashyben e forkert Naringr den studerende bar loslashst mange problemer kan detvaeligre at han blot faringr yderligere faeligrdighed ved at loslashse flere Men vedbegyndelsen og et stykke tid derefter er dette at lOslashse problemer ensshybetydende med at laeligre betydningsfulde ting om nabJren Uden saringdanneforbilleder ville de love og teorier han tidligere har laeligrt kun haveringe empirisk indhold

For at antyde bvad jeg laelignker paring vender ieg kort tilbage til symbol- II

ske generalisationer Et vidt accepteret eksempel er Newtons anden be-vaeliggeiseslov som almindeligvis skrives saringledes f = ma Den sociologf eks eller den lingvist som opdager at de tilsvarende udtryk uden be-svaeligr ytres og forstarings af medlemmerne af et givet videnskabeligt sammiddot

193

fund vil ikke - uden en masse yderligere undersoslashgelser - have laeligrt noshyget saeligrligt om hvad udtrykket eller ordene i det betyder dvs om hvorshyledes forskerne i det videnskabelige samfund faeligstner udtrykket paring nashyturen_ Og denkendsgerning at de accepterer det uden toslashven og anvenmiddotder det som ei punkt hvor de kan indfoslashre logiske og matematiske metomiddotder betyder i sig selv paring Olgen maringde at de overhovedet er enige omsaringdanne ting som mening og anvendelse selvfoslashlgelig er de i betragteshyligt omfang enige ellers ville det snart vise sig i deres efterfoslashlgendesamtale Men man kan udmaeligrket sposlashrge hvor og hvorledes de harhaft held til dette Hvorledes har de nAr de var stillet over for engiven forsoslashgssituation laeligrt at udvaeliglge de relevante kraeligfter masser og

accelerationer1Selvom man sjaeligldent eller aldrig bemaeligrker denne side af SituatiO_

nen m1 de studerende i praksis laeligre noget der er endnu mere indvikletend dette Det er ikke helt rigtigt at logiske og matematiske metoderbliver anvendt direkte paring f = ma Dette udtryk viser sig ved naeligrmereundersoslashgelse at vaeligre en skitse eller et skema til en lov Naringr den stumiddotderende eller den aktive forsker garingr fra den ene problemsituation tilden naeligste aelignd~s den symbolske generalisation hvorp1 man kan anshyvende saringdanne metoder I tilfaeligldet med det frie fald bliver f = ma

d2 d2fJtil mg =_s_ved det enkle pendul aeligndres det til mg sinO = --ml -l 22 ~

ved et par vekselvirkende harmoniske oscillatorer bliver det til to ligmiddot

d2 s1ninger hvoraf den foslashrste kan skrives saringledes ml-- + k1s1 =

dt 2

kl(s 7- SI + d) og ved mere indviklede situationer saring som gyroskopetantager det endnu andre former hvis familielighed med f = ma erendnu vanskeligere at Hl oslashje pA Men mens den studerende laeligrer atr

I identificere kraeligfter masser og accelerationer i mange forskellige fysishyske situationer som han ikke tidligere har moslashdt laeligrer han Ogs1l atudforme den rette version af f = ma Som han kan bruge til at forshybinde disse med - ofte en version som han ikke tidligere har moslashdtnoget noslashjagtigt modstykke til Hvorledes har han laeligrt at goslashre dette

Et faelignomen som er kendt for baringde videnskabens studerende og vishydenskabshistorikere giver et spor De foslashrstnaeligvnte fortaeligller jaeligvnligt atde har gennemlaeligst et kapitel i deres laeligrebog forstaringet det udmaeligrketmen ikke desto mindre haft vanskeligheder med at loslashse en raeligkke af problemerne i kapitlets slutning I almindelighed oploslashses disseProblemer ogsaring pti samme maringde Studenten opdager - med eller uden sin

194

laeligrers hjaeliglp - en maringde hVOrparing maD kan hetragte hans problemlfgesQm et problem han allerede har moslashdt Naringr han har set liedenog forstlet analo ien mellem to eller flere forskellige roblemer kan

an forblDde symbolerne med hinanden og haeligfte dem paring naturenad veje som tidligere har vist sig effektive Lovskitsen f ekS f - mahar fungeret som et redskab ved at fortaeliglle studenten hvilke lighederhan skulle holde udkig efter og ved at angive den gestalt hvorigenshynem situationen skal ses Den resulterende evne til at se en mangfol ~dighed af situationer som ensartede som underlagt f = ma eller enanden symbolsk generaIilation er efter min mening det vigtigste enstudent laeligrer ved at arbejde med forbilledlige problemer hvad entendet sker med pen og papir eller i et velplanlagt laboratorium Naringrhan har afsluttet et vist antal som kan variere staeligrkt fra den ene tilden anden betragter han de situationer han staringr over for som videnshyskabsmand igennem den samme gestalt som andre medlemmer af hansspecialistgruppe For ham er det ikke laeligngere de samme situationerSOm han moslashdte da hans uddannelse begyndte Han har undervejs opshytaget en gennemproslashvet og gruppeautoriseret m1de at se paring

De tillaeligrte HghedsrelationeIS rolle viser sig ogsaring tydeligt i videnskashybens historie Videnskabsmaelignd loslashser garingder ved at foslashlge tidligere garingdeshyloslashsninger - ofte kun med ringe anvendelse af symbolske generalisatioshyner Galilei fandt ud af at en kugle som ruller ned ad en skraring fJadenetop faringr saring megen hastighed at den kommer op til det samme hoslashjdepunkt paring en anden skraring flade uanset haeligldningen og han laeligrte at beshytragte denne forsoslashgssituation som lig med pendulet der har et masseshypunkt som lod Huyghens loslashste sti problemet med svingningscentretfor et fysisk pendul ved at forestille sig at dettes udstrakte legeme varsammensat af galileiske punktpenduler hvis indbyrdes baringnd kunne loslashsshynes paring et hvilket som helst punkt af svingningen Naringr baringndene var loslashsshynet ville de enkelte punktpenduler svinge frit men deres faeliglles gravitashytionscentrum ville naringr hver af dem naringede sit hoslashjeste punkt ligesomved Galileis pendul kun haeligve sig til den hoslashjde hvorfra det udstraktependuls gravitationsceotrum var begyndt at falde Endelig opdagedeDaniel Bernoulli hvorledes man kunne fA udstroslashmmende vand fra eD lbshyning til at ligne Huygheos pendul Bestem faldet af vandets gravitationsshycentrum i beholder og stroslashm i et uendeligt lille tidsinterval Lad os dershynaeligst forestille os at hver vandpartikel bagefter hver for sig bevaeliggersig op til den maximumshoslashjde som kan narings med den hastighed derer opn1et i intervallet Opstigningen af de enkelte partiklers gravitatiooscentrom ml da vaeligre lig med nedstigningen af vandets gravitations-

195

centrum i beholder og stroslashm Ud fra dette syn paring problemet fulgtestraks den laelignge soslashgte hastighed for en stroslashm10I

Delle eksempel skulle begynde at goslashre det klart hvad ieg menermed at laeligre ud fra problemer at betragte situationer som ensartede

~ som tilgaeligngelige-for anvendelsen af den saDlme videnskabelige lov elmiddotler lovsutse Samtidig skulle det vise hvorfor ieg peger paring den deraffoslashlgende naturerkcndelse SOm man fh ved at laeligre ensartetheden ogsom derefter rummes i en maringde at betragte fysiske situationer snarereend i regler eller love De tre problemer i eksemplet som alle var forbilleder for mekanikforskere i det allende hhundrede udnytter kun6n naturlov Den var kendt som vis viva princippet og blev i alminmiddotdelighed formuleret saringledes Aktuelt fald er lig med potentiel stigningbull Bernoullis anvendelse af loven skulle antyde hvor betydningsshyfuld den var Men den verbale formulering er i sig selv faktisk udenbetydning Forelaeligg den for en moderne fysikstuderende som kenderordene og kan klare disse problemer men som nu anvender andre midmiddotler Lad os d forestille OSt hvad ordene selvom de ane er velkendtekan have sagt til en der ikke engang kender problemerne Forh-kunne generalisationen foslashrst begynde at fungere naringr han havde laeligrtat betragte aktuelt falde og potentiel stigningc som bestanddele afnaturen og det ~r ensbetydende med foru4 for loven at laeligre nogetom de situationer som naturen byder paring og de den ikke byder plDenne form for indlaeligring opnls ikke alene med verbale midler Snashyrere kommer den naringr man faringr ord sammen med konkrete eksemplerpl hvorledes de fungerer i brug natur og ord laeligres sammen Forendnu en gang at laringne Michael Polanyis nyttige udtryk kan manbetegne resultatet af denne proces som raquouudtalt videnlaquo der laeligresved at dyrke videnskab snarere end ved at laeligre regler for at dyrke den

4 UudtalLJiden og intuition

Denne henvisning til uudtalt viden og den medfoslashlgende forkastelse afregler indkredser et andet problem som har generel mange af minekritikere og syntes at udgoslashre et grundlag for beskyldningerne for subshyjektivitet og irrationalitet Nogle laeligsere har foslashlt at jeg prOslashvede at faring vi-

denskaben til at hvile paring jpdividue)le og uanplYsfbarl intuiti~ner s~a-lrere end paring~ og love Men ~e~e rortolknmg gh galt l to tg-

I tige henseender For ddfOslashrste hVIS Jeg overhovedet taler m mtwUo- ner er de ikke individuelle Snarere er de afproslashvet faeliglleseje for med-

~lemmerne af en succesrig gruppe og begynderen faringr dem gennem ~

oslashvelse som forberedelse til gruppemedlemsbb Eor det andet er de~ke principielt uanalyserbar$ Tvaeligrtimod arbejder jeg i oslashjeblikket medet computerprogram som er betegnet paring at undersoslashge deres egenskashyber paring et elementaeligrt plan

Dette program vil jeg ikke behandle her men blot naeligvnelsen afdet skulle vaeligr tilstraeligkkeligt for min vaeligsentligste pointe Naringr ieg talerOm erkendelse som ligger i faeliglles forbilleder henviser jeg ikke til enform for erkendelse der er mindre systematisk eller mindre analysershybar end erkendelse der ligger i love regler eller kriterier for identishyfikation Derimod taelignker jeg paring en erkendemaringde som fejlkonstrnereshvis det sker ved hjaeliglp af regler som foslashrst abstraheres fra forbillederog derefter fungerer i deres sted ElIer for at sige det paring en anden

maringde naringr iee taler om at man fra forbilleder faringr evner til at genkende en eiven allon som nolle oe ulig andre man tidligere harSft peger jeg ikke paring en proces som ikke potent1t kan forklaresfUJdstaeligndit ud rebrale mekanismer Derimod haeligvder jeg

at forklaringen ifoslashlge sin natur ikke vil besvare spOslashrgsmaringlet lighedIVmed hensyn til hvad Dette er et sposlashrgsml1 om en regel i dette til-

faeliglde de kriterier hvorefter bestemte situationer grupperes i lighedsshyklasser og jeg argumenterer for at fristelsen til at lede efter kriterier(eller i det mindste en fuldstaeligndig klasse) boslashr modstarings i delle tilfaeligldeDet er imidlertid ikke system men blot en bestemt form for systemjeg modsaeligtter mig

FOr at give delle punkt indhold ml jeg foretage et kort sidespringDet foslashlgende forekommer mig nu indlysende men den stadige brug Imin oprindelige tekst af udtryk som verden forandres antyder atdette ikke altid har vaeligret tilfaeligldet Hvis 10 mennesker staringr paring sammested Og ser i samm~ retning ml vi -- for at undgaring solipsismen - drageden slutning at de modtager naeligsten ens stimuli (Hvis begge kunne have ~

deres oslashjne pi samme sted ville stimuliene vaeligre identiske) Men menshyDesker serpsc iimUli vor viden om dem er overordentlig teoretampi ugabstraa Uenm har de sanseopfattelser og vi har ikke nogen tvinmiddotgende grund til at tro at vore to iagttageres sanseopfattelser er desamme (Skeptikere boslashr erindre at farveblindhed aldrig var blevet beshymaeligrket foslashr John Daltons besknveise ~ det i 1794) Tvaeligrtimod foreshygir der megen neural bearbejdelse me em modtagelsen af en stimulusog bevidstheden Om en sanseopfattelse Blandt de meget faring ting vived Om det med sikkerhed er at meget fOrskellige stimuli kan fremshy~de de samme sanseopfatteGer at den samme stunUius kan frem-

196 7 Videustabena revobltloaer 197

som er forskellige fra de situationer hvor f eksoptikkens lovskitserer anvendelige

Indroslashm mig nu for et oslashjeblik at der faktisk forekommer saringdan no- tget som dette Skal vi sige at det man har faringet ud af forbilleder erregler og evnen til at anvende dem Denne beskrivelse er fristendefordi vor opfattelse af en situation ~m lig nogle vi tidligere har moslashdtmaring vaeligre resultatet af neural behandling som er fuldstaeligndig ledet affysiske og kcmiske love I denne forstand maring genkeadelse af lighed saringsnart vi har laeligrt det vaeligre lige saring systematisk som vort hjerteslag Mennetop denne parallel peger paring at genkendelse ogs kan vaeligre ufrivilshylig en proces som vi ikke har nogen kontrol over Hvis det er tilfaeliglshydet saring kan vi ikke med rette taelignke paring det som noget vi goslashr ved atanvende regler og kriterier At tale om det paring denne maringde implicererat der staringr alternativer aringbne for os - at vi f eks kunne have ladetvaeligre med at adlyde en regel eller misbrugt et kriterium eller eksperishymenteret med en anden betragtningsmaringdels4 Det er efter min meningnetop den slags ting vi ikke kan goslashre

Eller mere praeligcist det er ting vi ikke kan goslashre foslashr efter vi harhaft en sanseoplevelse har perciperet noget Saring leder vi ofte efter krishyterier og anvender dem Saring kan vi give os ud i fortolkninger en beovidst proces hvorved vi vaeliglger melem alternativer hvilket vi ikke goslashri selve perceptionen Maringske er der f eks noget maeligrkeligt ved ~et vihar set (husk de unormale spillekort) Idet vi garingr rundt om et hjoslashrneser vi mor gfi ind i en af byeDS forretninger p1 et tidspunkt hvor vitroede hun var hjemme Idet vi taelignker pl det vi har set udbryder vipludselig Det var ikke mor for hun har roslashdt baringr Naringr vi garingr indi forretningen ser vi kvinden igen og kao ikke forstaring hvorledes vikunne tage hende for mor Eller maringske ser vi halefjerene af en vandshyfugl som soslashger foslashde pi bunden af en I~vvandet dam Er det ensvane eller en garings Vi taelignker paring det vi bar set idet vi i tankernesammenliger halefjerene med dem vi tidligere_ har set hos svaner oggaeligs Eller som eksemplariske videnskabsmaelignd Oslashnsker vi simpelthen atkende en eller anden generel karakteristik (f eks svaners hvidhed) vedmedlemmerne af en naturlig familie som vi allerede med lethed kangenkende Igen taelignker vi paring hvad vi forud har iagttaget idet vi soslashgerefter hvad medlemmerne af den givne familie har faeliglles

Dette er alle bevidste processer og i dem soslashger og anvender vi~

il faktisk kriterier og regler Vi proslashver med andre ord at fo~olke alleshyrede tilstedevaeligrende sansninger - at analysere det der er gIvet for osHvordan vi end goslashr dette maring de involverede processer i den sidste ende

kalde meget forskellige sanseopfattelser og endelig at vejen fra stimushylUs til sanseopfatlelsetil delS eroestemt aringl uddann~ Individer derer opdraget i forskellige samfund opfoslashrer sig ved visse lejligheder somom de 51 forsklOUige ting Hvis vi ikke var tilboslashjelige til at identificere

~ stimuli tn for tn med sanseopfattelser kunne vi anerkende at de fakshytisk goslashr det

Laeligg nu maeligrke til at to grupper hvis medlemmer har systematiskforskellige sameopfattelser selvom de modtager de samme stimulii en liis forstand lever l forskellige verdener Vi ostulerer eksistensenaf stimuli forklare vor rec tian af ve n o vi oderes uforanderlighed for at undgl saringvel individuel som social solipsisme Ingen af disse postulater har jeg det ringeste imod Men vor vershydroer i foslashrste omgang befolket ikke af stimuli men af genstandene

for vore sanseopleveJser og disse behoslashver ikke vaeligre de samme fraindivid til individ eller fra gruppe til gruppe Det er klart at i det omshyfang individer hoslashrer til den samme gruppe og saringledes har faeliglles udshydannelse sprog erfaring og kultur har vi OdJfUd-lil~ ~~~ er de samme HvorledeSSklU vieilersfOrstaring omshy

fanget af deres kommunikation og den faelignes adfaeligrd over for deresomgivelser De mA se tingene bearbejde stimuli paring nogenlunde desamme maringder Men hvor differentieringen ~g specialiseringen af grupshyper begyader ~ vi ikke noget tilsvarende bevis for sanseopfattelsershynes uforanderlighed Jeg har en rrustanke O~ a~ r~n og skaeligr snaeligver- ~

synelhed faringr os til at antage at vejen fra stimuli til sanseopfattelse er Uden samme for medlemmerne af alle grupper

Lad os nu vende tilbage til forbilleder og regler Det jeg har villetforeslA - s~ foreloslashbigt det ead er gjort - er dette An af d~grlJld1aeliggshygende metoder hvormed medlemmerne af en gTUol5e --~- -~--Oen ultur eller Specl slsa und en for denne - laeligrer at

de samme ting n r de star over for de samme stimuli e ni ksem ler ationer som deres for n re i

r aeligrt at sarte o so rske andreer f situatlo se situationer kan vaeligre successive san-

semaeligssige billede af det samme individ - f eks af en moder som tilsidst ved synet af hende genkendes som den hun er og som forskel1igfra far eller soslashster De kan vaeligre billeder af medlemmerne af naturshylige familier - f eks paring den ene side svaner og paring den anden gaeligsEller de kan for medlemmerne af mere specialiserede grupper vaeligreeksempler paring den newtonske situation dvs paring situationer som er ensderved at de er tilgaeligngelige for en eUer anden version af f = ma og

198 199

1

I

I

I

vaeligre neurale og de er derfor ledet af de samme fysisk-kemiske lovesom styrer perceptionen paring den ene side og vort hjerteslag paring den anshyden Men den kendsgerning at systemet adlyder de samme love i atletre tilfaeliglde er ikke nogen grund til at antage at vort neurale udstyrer programmeret til at virke paring samme maringde ved fortolkning som vedperception eller ved en af disse som ved vort hjerteslag Qet jeg amodsat mig i denne bog er derfor det forsoslashg som har vaeligret tradi-titffielt Siden DeScartes meD ikke tidli ere aring at anal sete erceptioDsom en fortol ingsproces - som en ubevidst version af det vi goslashr efmiddot~ vi har perciperet

derJoslashr det vaeligrd at understrege perceptionens er ~

naturligvis at der er saring megen tidligere erfarin u arv dler stim I t sanseo te

roe emmerne ors elge grnpper an ave forskeUi rce tionerD r de s r over for de samme stimuli er ikke ensbetydende med atde kan have hvilke som helst perceptioner overhovedet Under mangeomstaeligndigheder kunne en gruppe som ikke kunne skelne ulve frahunde ikke bestaring Og en gruppe af atomfysikere ville i dag ikke overshyleve som videnskabsmaelignd hvis de ikke kunne genkende sporene af alshyfapartikler og elektroner Det er netop fordi der er saring overordentligtfaring betragtningsmaringder der duer at de middotder bar modstaringet afproslashvningved gruppeanvendelse er vaeligrd at overfoslashre fra generation til generashytion Ugeledes er det fordi de er blevet udvalgt paring grund af deressucces i historisk tid at vi maring tale om den erfaring og viden om natushyren der ligger paring vejen fra stimulus til sanseoplevelse

Maringske er viden ikke det rette ord men der er grunde til at an-vende det t der er indby t i den nem e proces som forvandler~~ ode e ns ber et r middotdletgennem uddannelse det har gennem afproslashvning vist sig mere effektivt~ dets his~urrenterJ en gruppe~e e ~I uationog endelig kan det aeligndres baringde gennem yderligere uddannelse og vedopdagelse af daringrlig tilpasning til situationen Dette er egenskaber vedviden og de forklarer hvorfor jeg anvender ordet Men det er enmaeligrkelig anvendelse for der mangler en anden egenskab Vi har ingendirekte adgang til det vi ved ingen regler eller generalisationer til atudtrykke denne viden Regler som kunne give denne adgang vUle henshyvise til stimuli og ikke til sanseoplevelser og stimuli kan vi kun haveviden om gennem en udarbejdet teori Naringr den mangler forbliverden viden der ligger paring vejen fra stimulus til sanseoplevelse uudtalt

200

)

I

1

selvom det selvfoslashlgelig er foreloslashbigt og ikke behoslashver at vaeligre korshyrekt i alle detaljer er det der netop er blevet sagt om sanseoplevelsebogstaveligt ment I det mindste er det en hypotese om synet somskulle kunne undersoslashges eksperimentelt om end det sandsynligvis ikkekan ske ved direkte afproslashvning Men denne omtale af syn og sansemiddotoplevelse tjener ber saringvel som i selve bogen ogsaring metaforiske formaringlVi ser ikke elektroner men tere deres s eller ogsaring dampbobleri et tAge ammer Vi Jer overhovedet ikke elektrisk sft m arere

en i et amperem r eller galvanometer Men paring de foreglen eider wcr i apltel X har jeg gentagne gange udtrykt mig som om vi

faktisk iagttog teoretiske stoslashrrelser som stroslashm elektroner og feltersom om vi laeligrte at goslashre det ud fra undersoslashgelse af forbilleder og somom det ogsaring i disse tilfaeliglde ville vaeligre forkert at tale om kriterier ogfortOlkning istedet for om at se Den metafor der overfoslashrer at setil samme~nge SOIIl disse er naeligppe et tilstraeligkkeligt grundlag for saringshydanne paringstande I det lange loslashb maring den elimineres til fordel for en merebogstavelig talemUle

Det computerprogram jeg henviste til ovenfor begynder at antydemetoder til at goslashre de~ men hverken pladsen eller min nuvaeligrendeforstaringelse tillader at jeg eliminerer metaforen heriBS I stedet vil jegkort soslashge at befaeligste den Iagttagelsen af vanddraringber eller en viser paringen talskaia er en primitiv sanseerfaring for den der ikke er kendtmed taringgekamre og amperemetre Det kraeligver saringledes eftertanke anashyIr-e og fortolkrting (eller ogsaring indgriben af en ydre autoritet) foslashrder kan narings slutninger angaringende elektroner eller stroslashm Men den derbar laeligrt om disse instrumenter og flet megen erfaring om forbillederfra dem er ganske anderledes stillet og der er tilsvarende forskellei den maringde hvorparing han behandler de stimuli han faringr fra dem Naringrhan betragter fugten i sin Ande en kold vintereftenniddag er hanssanseoplevelse maringske nok den samme som laeliggmandens men naringr hanbetragter et taringgekammer ser han (her bogstaveligt) ikke draringber menspor af elektroner alfapartikler osv Disse spor er om man vil krishyterier som han fortolker som tegn paring tilstedevaeligrelsen af de tilsvarendepartikler men denne vej er baringde kortere og anderledes end den er forham der fortolker draringber

Eller taelignk paring videnskabsmanden der ser paring et amperemeter for atafgoslashre ved hvilket tal viseren er faldet til ro Hans sanseopfatte1seer sandsynligvis den samme som laeliggmandens isaeligr hvis denne tidligerehar aflaeligst andre maringleapparater Men han har set maringleren (igen oftebogstaveUgt) i sammenhaeligng med hele stroslashmkredsen og han ved noget

201

I

om dens indre struktur For ham er viserens stilling middotet kriterium men ikun paring stroslashmmen5 vaeligrdi For at fortolke den behoslashver han kun afgoslashre hvilken skala maringleren skaJ aflaeligses paring For laeliggmanden derimod er visemiddot lrens stilling ikke et kriterium paring noget andet end den selv For at for- _ jtolke den maring han undersoslashge hele indretningen af ledninger indre ~slYel som ydre goslashre forsoslashg med batterier og magneter osv~overfoslashrte sbel som den bogstavelige betydning af at se begynder formiddottolkning hvor perceptionen ender De to processer er ikke Identiskeog hvad perceptionen overlader tit fortolkningen at fuldende afhaeligngeri hOslashjeste grad af karakteren og omfanget af den forudgbode erfaringog uddannelse

203

slulningsregler fra begyndelsen Hvis der er uenighed om konklusionerkan parterne j den paringfoslashlgende debat spore deres skridt et for etidet de efterproslashver hvert af dem efter den forudgaringende fastsaeligttelseDerefter maring den ene eller den anden indrOslashmme at han har gjorten fejltagelse brudt en forud anerkendt regel Efter denne indroslashmmelsebar han ingen udvej modstanderens bevis er da tvingende KlID hvisde to i stedet opdager at de er uenige om meningen med eller anvenshydeiaelign af fast$atte regler at deres forudgaringende enighed ikke giver tilshystraeligkkeligt grundlag for bevis fortsaeligtter diskussionen i den formcren uundgaringelig antager under videnskabeUge revolutioner Denne disshykussion drejer sig om praeligmisser og den anvender oyerta1else som engptakt tU muligheden for bevis

Intet i denne forholdsvis kendte tese implicerer at der enten ikkeer nogen gode de til at blive overtalt entr at disse grunde ikkei en Sl te ende er afgoslashrende for gruppen g en Imp eerer hellerikke engang at grundene til at vaeliglge er anderledes end de der nor~

malt anfoslashres af videnskabsfiloS()ffer noslashjagtighed enkelhed frugtbar~

hed og lignende Imidlertid skulle den antyde at saringdanne grunde fun~

gerer som vaeligrdier og at de saringledes individuelt eller kollektivt kan an~

vendes forskelligt af mennesker som er enige om at hylde dem Hvisto mennesker f eks er uenige om den forholdsvise frugtbarhed i deresteorier eller hvis de er enige om det men er uenige om betydningenaf frugtbarhed i forhold til f eks mulighederne for at foretage et valgsaring kan ingen af dem bringes til at indroslashmme at de tager fejl Og derer heller ikke nogen af dem del er videnskabelige ~r er ikke nogen 1

[

neutral algoritme for teorival ingen s slematisk ~ f elses rocedure som rigtigt anvendt maring f re ver enkelt i gruppen til den samme

j goslashre ~ I denne forstand er det specialistsarrnunlet snar~re end detsenkelte medlemmer der f01etagefaen effektive beslut For atforstaring hvorfor videnskaben udvikler sig som den goslashr behoslashver manikke udrede de detaljer i biografi og personli ed som foslashrer hver en-kelt til et bestemt valg selvom dette emn er hOslashjst fascinerendeDerimod maring man forstaring den maringde hvorp~ en bestemt klasse affaeliglles vaeligrdier samvirker med de bestemte erf ger som er faeliglles i etspecialistSamfund saringledes at de fleste af ppens medlemmer i densidste ende vil finde en klasse af argumente afgoslashrende snarere end enanden

Denne proces bestaringr i overtalelse meblem To mennesker der opfatter den s e situation forskelligt menikke desto mindre bruger det samme o dforraringd ved diskussionen af

1

~l

I

-

202

5 Forbilleder usammenlignelighed og revolutioner

Det der netop er blevet sagt giver grundlag for at afklare endnuet aspekt af bogen mine bemaeligrkninger om usammenIignelighed og

~nes konsekvenser for vi~enskabsmaeligDdder dis~uterer varinglg t mellem successive teorier lllt [ kapitlerne X og xn har leg argumenteret for

aringt parterne i saringdanne diskussioner uundgaringeligt ser forskelligt paring visseaf de eksperimentelle og iagttagelsesmaeligssige situationer som begge be-nytter sig af Men eftersom de ordforraring~ hvormed de diskuterer saring-danne situationer hovedsagelig bestaringr af de samme ord maring de faeligstnev~se af disse ord forskelligt paring naturen og deres kommunikation ernoslashdvendigvis kun ufuldstaeligndig Foslashlgelig er den ene teoris fortrin for 1 ~ d2Janden Iloget der ikke kan bevises i diskuss10nen l stedet mK hver Sdepart som jeg har haeligvdet soslashge gennem overtalelse at omvende den anden Kun filosoffer har for alvor fejlfortolket disse dele af min argushymentation Men en raeligkke af dem har fortalt at jeg tror paring foslashlgende 187

fortalerne for usamDlenlignelige teorier kan overhovedet ikke kommu-nikere indbyrdes foslashlgelig kan der ikke i en diskussion om teorivalggribes til gode grunde derimod ml teorier vaeliglges af grunde som i den lJ~

sidste ende er personlige og subjektive en eller anden mystisk~g- ~~n er ansvarlig for den beslutning der bliver resultatet ere l

en nogen anden del af bogen har de passager hvorparing disse fejlforshytolkninger hviler vaeligret ansvarlige for beskyldninger for irrationalitet

Lad os foslashrst se paring mine bemaeligrkninger om bevis Den pointe jeghar fonoslashgt mig med er enkel og velkendt i videoskabsfilosofien Disshy

Q kussioner om teorivalg kan ikke gives en udformning som fuldstaeligndigligner logisk eller matematisk bevis I disse fastsaeligttes praeligmisser og

middot I

i

I

middot ~middot ~

~

den maring anvende ordene forskelligt De taler med andre orddet jeg har kaldt wammenli eli e s-uiikter Hvorledes k emeget som be p at tale sammen end min len

JSe v e orelfbigt svar p dette sposlashrgsmM kraeligver yderligere specifikashy tion af vanskelighedens karakter Jeg tror at den i det mindste delvis- antager foslashlgende form

Dyrkelsen af normalvidenskab ~nger af den evne man har henshytet fra forbilleder til at gru ere obekter o situationer i lighedsklasser som er elementaeligre i den forstand at gruppenngen oreg r uden-svar p sposlashrgsmlet _Lig med hensyn til hvadc Et centralt aspekti enhver revolution er da at visse af lighedsrelationerne forandresObjekter som tidligere blev grupperet i samme klasse grupperes i anshydre bagefter og omvendt Taelignk pi Solen Maringnen Mars og Jorden foslashrog efter Kopernikw paring frit fald pendul~ og planetbevaeliggelse foslashr ogefter Galilei eller paring salte legeringer og en svovl-jern ordnende blanshyding foslashr og efter Dalton Eftersom de fleste Objekter selv inden forde aeligndrede klasser fortsat bliver grupperet sammen bliver navnene paringklasserne almindeligvis bevaret Alligevel er overfoslashrelsen af en undershyklasse i almindelighed en del af en kritisk aeligndring i nettet af forbinshydelser mellem dem Ved fremvaeligksten af en ny teori om forbraeligndingom surhed og om fysisk og kemisk forbindelse spillede overfoslashrelsen afmetaller fra middotkla~sen af sammensaeligtninger til klassen af grundstoffer envaeligsentlig rolle I loslashbet af kort tid var disse aeligndringer spredt ud overhele kemien Naringr s~danne omfordelinger forekommer er det derforikke overraskende at to mennesker hvis samtale tidligere tilsynelashydende laf foregaringet med fuld forstaringelse pludselig kan finde ud af atde reagerer paring den samme stimulus med uforenelige beskrivelser oggeneralisationer Disse vanskeligheder vil ikke foslashles paring alle omraringderselv af deres videnskabelige samtale men de vil fremkomme og devil da samle sig taeligttest Om de faelignomener som teorivalget er mestdirekte afhaeligngigt af

Selvom saringdanne problemer foslashrst bliver aringbenbare ved kommunikashytion er de ikke blot sproglige og de kan ikke loslashses blot ved at fastshylaeliggge definitionerne af besvaeligrlige ord Fordi de ord hvorom vanskeshylighederne samler sig delvis er blevet laeligrt ved direkte anvendelse afforbilleder kan parterne i et kommunikationssammenbrud ikke sigeJeg anvender ordet element (eller blanding eUer planet elleruhaeligmmet bevaeliggelse) sMedes som det fastlaeliggges ved foslashlgende kriteshyrierc De kan med andre ord ikke tage deres til et neutralt~ som begge ruger paring samme m de og som er egnet til at

204

I

formulere begge deres teorier eller dog disse teoriers empiriske fOslashlgerEn del af forskellen garingr forud for anvendelsen af de sprog i hvilkeden ikke desto mindre bliver afspei~

De mennesker der oplever saringdanne kommunikationssammenbrudmaring imidlertid have en eller anden udvej De stimuli der rammer demer de samme Det samme gaeliglder deres almene nerveapparat ligegyldigthvor forskelligt det er programmeret Med undtagelse af et lille omend overordentlig vigtigt erfaringsomrlde maring endvidere selv deres nermiddotvemaeligssige programmering vaeligre naeligsten den samme for de er faeligllesom en historie - Dled undlageIse al deo umiddelbare fortid Foslashlgeliger baringde deres hverdagsverden og det meste af deres videnskabelige vershyden og sprog faeliglles Naringr de har alt dette faeliglles skulle de vaeligre i standtil at finde ud af en hel del om hvorledes de adskiller sig indbyrdesDe noslashdvendige metoder er imidlertid hverken lige til eller behageligeog de er heller ikke med i videnskabsmandens almindelige aPienaIVidenskabsmaelignd indser aldrig helt hvilke de er og de anvender demsjaeligldent laeligngere end det er paringkraeligvet for at tilskynde til omvendelseeller for at overbevise sig om at de aldrig vil blive opnaringet

Kort sagt er det parterne i et kommunikationssammeobrud kangoslashre at anerkende hinanden ~m medlemmer af forskellige sprogshysamfund og saring blive oversaeligttere lIIS Ved at tage forskellene mellemIderes egen samtale i en groppe og mellem grupper indbyrdes som etstudieobjekt i sig selv kan de foslashrst soslashge at opdage de udtryk og venshydinger som selv 0$ de anvendes uproblematisk inden for hvert samfundalligevel er centrer for vanskeligheder ved diskussioner grupper imelshylem (Vendinger som ikke giver saringdanne vanskeligheder kan oversaeligtshytes homofont) Efter at have indkredset saringdanne omrAder med vanshyskeligheder ved videnskabelig kommunikalion kan de derefter gribe tilderes faeliglles hverdagsordforraringd i et forsOslashg paring yderligere at belyse deresvanskeligheder Hver af dem kan med andre ord proslashve at finde udaf hvad den anden ville se og sige hvis han blev stillet over for enstimulus som han selv ville reagere anderledes pli rent verbalt Hvisde i tilstraeligkkelig grad kan afholde sig fra at forklare unormal adfaeligrdsom eo foslashlge af rene fejltagelser og tAbelighed kan de med tidenblive saeligrdeles gode til at forudsige hinandens adfaeligrd Hver af dem vilhave laeligrt at oversaeligtte den andens teori og denS foslashlger til sit egetsprog og samtidig at beskrive den verden som denne teori gaeliglder fori sit eget sprog Det er det videnskabshistorikeren goslashr (eller skullegoslashre) naringr han behandler foraeligldede videnskabelige teorier

Eflersom oversaeligttelse hvis den forfoslashlges tillader parterne i et kom-

20S

207

disse For de fleste mennesker er oversaeligttelse en truende proces ogden er helt fremmed for normalvidenskaben Under alle omstaeligndigheshyder findes der altid modargumenter og der er ikke nogen regler derforeskriver hvorledes balancen skal opnarings Alligevel efterharingnden somargument hober sig paring argument og den ene udfordring efter den anshyden moslashdes med held kan kUn blind staeligdighed til sidst vaeligre forklarinshygen paring fortsat modstand

Naringr det er tilfaeligldet bliver et andet aspekt af oversaeligttelse somlaelignge har vaeligret kendt af baringde historikere og lingvister af afgoslashrendebetydning At o en teori eller et verdenssyn til sit eget s roer ikke det samme som at goslashre det til sit eget Dert maring man bliveTiidfOslashdt finde ud af at man taelignker og arbejder i - og ikke blot overshysaeligtter fra - et sprog som tidligere var fremmed Denne overgang kanen enkeltperson imidlertid ikke foretage eller undlade at foretage udfra overtalelse og valg ligegyldigt hvor gode hans grunde er for at oslashnshyske at goslashre det Derimod finder han paring et eller andet punkt i procesmiddotsen med at laeligre at oversaeligtte at over en er sket at han er tover i det nye sprog u en a er er taget no en beslutnin EUer ogsaringfinder han 19esom- mange af dem er oslashrste gang moslashdte f eks relashytivitet eller kvantemekanik i en moden alder at han er fuldstaeligndigoverbevist af det nye synspunkt men ikke desto mindre ude af standtil at leve sig ind i det og foslashle sig hjemme i den verden det er med tilat skabe Intellektuelt har et saringdant menneske foretaget sit valg menden omvendelse der er noslashdvendig hvis det skal vaeligre effektivt kan hanikke naring Han kan godt anvende den nye teori alligevel men banViliOslashre det som en fremmed i uvante omgivelser - det er et alternashytiv som kun er til raringdighed for ham fordi det allerede huser indfoslashdteHans arbejde snylter paring deres for han mangler den sammensaeligtningaf mentalt udstyr som fremtidige medlemmer af det videnskabeligesamfund vil fA gennem uddannelse

Den oplevelse af omvendelse som jeg har sammenli et med et geshyst skifte orbliver derfor I centrum a en revolutionaeligre roces Godegron e or et valg giver motiver ar omven else samt et klima hVorden har stoslashrre udsigttiI at forekomme Oversaeligttelse kan yderligere giveindfaldsveje for den nervernaeligssige omprogrammering som maring liggebag omvendelse ligegyldigt hvor uransagelig den er p dette tidspunktMen hverken gode grunde eller oversaeligttelse udgoslashr omvendelse og deter den proces vi maring goslashre rede for for at forstaring en vaeligsentlig form forvidenskabelig forandring

y

206

I

I

munikationssammenbrud at opleve nogle af fortjenesterne og manglernei modpartens synspunkter indefra er det et effektivt redskab baringde tilovertalelse og til omvendelse Men selv overtalelse behoslashver ikke lykkesg hvis d~~--behl1 er len ikke ledSages eller fOslashlges af -

~ ~De to oplevelser er ikke det samme - en distinktion jeg oslashrstO for nylig har indset fuldstaeligndigt

At overtale en er efter min opfattelse at overbevise bam om at l ense-get s s unkt er bedre og derfor bOslashr erstatte hans e e Saring vidtkan man til tider komme u en at goslashre brug af saringdan noget som overshysaeligttelse Naringr den mangler vil mange af de forklaringer og problemshyformuleringer der hyldes af medlemmerne af en videnskabelig grupshype vaeligre uigennemskuelige for en anden Men hvert sprogfaeligllesskabkan i almindelighed fra begyndelsen frembringe nogle faring konkreteforskningsresultater som selvom de kan beskrives i saeligtninger der opshyfattes paring samme maringde af begge grupper alligevel ikke kan forklaresaf den anden gruppe med dens egne ord Hvis det nye synspunkt holdersig et stykke tid og fortsaeligtter med at vaeligre frugtbart er det sandsynshyligt at de forskningsresultater der kan formuleres paring denne maringde vilvokse i antal For nogle mennesker vil saringdanne resultater alene vaeligreafgoslashrende De kan sige Jeg ved ikke hvorledes fortalerne for det nyesynspunkt baeligxer sig ad men jeg maring laeligre det hvad de end goslashr erdet tydeligvis rigtigt Denne reaktion fremkommer saeligrligt let hos menshynesker der netop er ved at komme ind i faget for de har endnu ikketillagt sig den ene eller den anden gruppes saeligrlige ordforraringd og engageshymenter

Argumenter der kan formuleres med det ordforraringd som beggegrupper anvender er imidlertid sjaeligldent afgOslashrende i det mindste ikkefOslashr paring et meget sent stade i udviklingen af de modsatte synspunkterBlandt de der allerede tilhoslashrer faget vil der vaeligre faring der bliver overshytalt hvis man ikke paring en eller anden maringde tyer til de mere omfatshytende sammenligninger der muliggoslashres af oversaeligttelse Selvom prisenofte er meget lange og indviklede saeligtninger (taelignk paring at Proust~Bershy

tboIlet kontroversen foslashrt~ uden inddragelse af ordet grundstof) kanmange yderligere forskningsresultater oversaeligttes fra det ene videnska-belige samfunds sprog til det andets Efterharingnden som oversaeligttelsenskrider frem vil nogle medlemmer af hver gruppe maringske ogsaring begyndeindefra at forstaring hvorledes et foslashrhen uforstaringeligt udsagn kunne synesat v~re en forklaring for medlemmer af den modsatte gruppe Overshytalelse garanteres imidlertid ikke af tilgaeligngeligheden af metoder som

6 Revolutioner 08 relativisme

En foslashlge af del synspunkl der nelop er blevel skitserel har isaeligr ge- ~_~ neret en raeligkkeiaf mine kritikere) De finder mit synspunkt~

slisk isaeligr sAledes som del udvikles i del sidste kapilel af denne bog~ bemaeligrkninger om oversaeligttelse belyser grundene til denne bemiddotskyldning Fortalerne for forskellige leorier er paring linje med medlemshymerne af forskellige sprogligt-kultureUe samfund Naringr man indserparaUellismen fAr man en anlydning af al begge grupper kan haveret Anvendl pA kullureo og dens udvikling er delte synspunkl relativishystisk

Men anvendl paring videnskaben er delte mAske ikke lilfaeligldel og deler i hvert tilfaeliglde langt fra ren relativisme i en henseende som detskritikere ikke har indsel Betragtet som eo gruppe eUer i grupper erudoslashverne af de udviklede videnskaber ifoslashlge min argumeolatioo fuoshydamentall gAdeloslashsere Selvom de vaeligrdier de udoytter nAr de foreshytager leorivalg ogsaring hidroslashrer fra andre sider af deres arbejde er denparingviste evne til at formulere og loslashse garingder som er stillet af natureni lilfaeliglde af konflikter mellem vaeligrdier del fremherskeode kriterium forde flesle medlemmer af eo videnskabelig gruppe Ligesom enhver anshydeo vaeligrdi vir eVlleo Iii al loslashse gMer sig al vaeligre lvelydig oAr denskal anvendes To meonesker som begge hylder den kan ikke deslomiodre uddrage forskenige domme ved al benytte deo Men adfaeligrdeohos el samfund som goslashr den til nogel fremherSkende vil vaeligre megel

Jforskellig fra el der ikke goslashr det I videnskaberoe har den hoslashje vaeligrdider tilskrives evoen til al loslashse garingder efter min meniog foslashlgende kooshysekvenser

Lad os forestille os el udviklingstraelig der fremsliller udviklingen af demoderne specialvideoskaber fra deres faeliglles oprindelse i f eks primitivnaturfilosofi og teknik En linje trokkel op gennem delte traelig udennogen sviog bagud lige fra stammen til spidsen af en eller andeo grenville spore en raeligkkefoslashlge af teorier I som var forbundet ved oprindelseHvis vi betragter to tilfaeligldige teorier af denne art som er valgt vedpunkter der ikke er for naeligr deres oprindelse sA skulle det vaeligre Jetat opstille eo raeligkke kriterier som ville saeligtte en uafhaeligngig iagttageri stand til at skeioe den tidligere fra den senere teori igen og igenBlandt de nylligste ville vaeligre noslashjagtighed i forudsigelse isaeligr med kvanshytitative forudsigelser forholdet mellem specialiserede og dagligdags emshyner antallet af forskellige problemer der er loslashst Saringdanne vaeligrdier

som enkelhed omfang og forenelighed med andre specialomrAder villevaeligre mindre nyttige til dette formAl Om end de ogsaring er vigtige beshystemmelser ved det videnskabelige liv Disse lister er endnu ikke alt hvadder er paringkraeligvet men jeg er ikke i tvivl om at de kan fyldes ud Hvisde kan det sA- er videnskabeliglii1vikling ligesom den biologiskeen ensrettet og irreversibel proces Senere videnskaben e teorier er bedreend lidIigere til at loslashse garingder i de o e el forskellige situatiooer deanvendes K Dette er ikke en relativists s urikt o det viser i hVil-

forstand ieg med overbevisning tror pA videnskabeligt fremskridtSammenlignet med det begreb om fremskridt som er mest alminshy

deligt blandt sA~el videnskabsfilosoffer som laeliggmaelignd mangler denneholdniog imidlertid et vaeligsentligt element I almindelighed foslashler manat eo videnskabelig teori er bedre end sine forgaeligngere ikke alene i deo ttforstand at den er et bedre redskab til at opdage og loslashse garingder menogsA fordi den pA en eUer andeo mAde er en bedre fremstilling af hvorshyledes naturen i virkeligheden er Man hoslashrer ofte at successive teorierkommer stadig laeligltere p~ eUer naeligrmer sig mere og mere til sandhe-den Tilsyneladende refererer saringdanne generalisationer ikke til gAdeloslashsshyningerne og de konkrete forudsigelser som udledes af en teori mensnarere til deos ontologi dvs til overensstemmelsen mellem de entite-ter som teorien udstyrer naturen med og det virkeligebull

Der er mAske andre mMer hvorpA man kan redde begrebet omsandhed sAledes at det kan anvendes pA hele teorier men det garingrikke pA denne mAde Jeg tror ikke at der er nogen teori-uafhaeligngigmetode til at rekonstruere udtryk som det virkelige ideen om enoverensstemmelse mellem en teoris ontologi og dens virkelige modmiddotstykker i oaturen forekommer mig nu at vaeligre principielt illnsoriskDesuden goslashr synspunktets usandsyolighed indtryk pA mig som histori-ker Jeg er f eks ikke i tvivl om at Newtons mekanik er en forbed-bring i forhold til Aristoteles og at Einsteins er eo forbedring i forhold I

til Newtons nAr man betragter deiii5Oni redskaber til at loslashse gAdermed Men i denne raeligkke af teorier kan jeg ikke se nogen entydig anmiddottologisk udviklinIl Tvaeligrtimod i visse vigtige henseender meo paring ingenmAde i alle er Einstems almene relatiVJtetsteon naelignnere ved Aristote-tes end POgeg af dem er ved Newton Selvom fristelsen til at beshyskrive denne holdning som relativistisk er forstaringelig forekommer beshyskrivelsen mig at vaeligre forkert Og omvendt hvis denne holdning errelativistisk kan jeg ikke se at relativisten mister noget som er noslashdshyvendigt til at forklare videnskabernes karakter og udvikling

208 I 209

lbull

II

7 Videnskabens natur

Jeg slutter af med en kort diskussion af de to tilbagevendende reak~

lioner paring mi oprindelige tekst den foslashrste er kritisk den anden imoslashdeshy~ommende og ingen af dem helt rigtige efter min mening Selvommgen af dem har forbindelse med det der er blevet sagt indtil nU

ener med hinanden har de begge vaeligret tilstraeligkkelig fremtraeligdende tilat de kraeligver i det mindste lidt af et svar

Nogle faring laeligsere af min oprindelige tekst har lagt maeligrke til at jeggentagne gange s~nger frem og tilbage mellem deskriptiv og normativsogb~~ ~ svmgen som er saeligrlig tydelig i saringdanne gassager rbegynder -med raquoMen det er iUe det videnskabsmaelignd faktisk goslashr ogslutter med at haeligvde at videnskabsmaelignd ikke bOslashr goslashre det paringgaeliglshydende Nogle kritikere haeligvder at jeg sammenblander beskrivelse ogforskrift idet jeg bryder den haeligvdvundne filosofIske laeligresaeligtning Erkan ikke implicere boslashr l70

Denne laeligresaeligtning er i praksis blevet til en floskel og den hyldesikke laeligngere overalt ED raeligkke mOderne filosoffer har opdaget vigtigesammenhaelignge hvor normativt og deskriptivt er uloslashseligt blandet samshymenm Er og boslashr er slet ikke altid saring adskilte som de har set udtil ~en m~ b(lJloslashver ikke at gribe til moderne lingvistisk filosofrssubtlhteter fdr at udrede den tilsyneladende forvirring ved denne sideaf mit standpunkt De foregaringende sider fremstiller et syn paring eller enteori om videnskabens natur og ligesom andre videnskabsfilosofierhar teorien konsekvenser for den maringde hvorpl videnskabsmaelignd boslashropfoslashre sig hvis deres forehavende skal lykkes Selvom den ikke noslashd-vendigvis er sand - mere end nogen anden teori er det - giver denet legitimt grundlag for gentagne anvendelser af boslashr og skulle paringden anden side er en af grundene til at tage teorien alvorligt at vishydenskabsmaelignd hvis metoder er blevet udviklet og valgt ud pl grundaf deres succes rent faktisk opfoslashrer sig saringledes som teorien siger atde skal Mine beskrivende generalisationer er netop en stoslashtte for teorienf~rdi de o~aring kan udledes af den mens de for andre opfattelser afVIdenskabens natur beskriver unormal adfaeligrd

Cirkelgangen i denne argumentation er efter min mening ikke skadeshylig Foslashlgerne af det diskuterede synspunkt er ikke udtoslashmt med deiagttagelser som det hvilede paring til at begynde med Selv foslashr dennebog oprindelig blev offentliggjort fandt jeg at visse dele af den teori~en ~re~aeligtter var et nyttigt redskab til at udforske adfaeligrd og udvikshylmg l Videnskaben En sammenligning mellem denne efterskrift og ori-

210

iI

~

tI

ginalens sider vil maringske antyde at den har fortsat med at spille dennerolle Et synspunkt der garingr helt i ring kan ikke vaeligre vejledende paringdenne maringde

En sidste reaktion pA denne bog kraeligver en anden form for svarEn del af dem der har glaeligdet sig over den har ikke sl meget gjortdet fordi den belyser videnskaben som fordi de opfattede dens hovedshyteser ~m anvendelige paring mange andre omraringder ogsaring Jeg kan godt sehvad de mener og jeg oslashnsker ikke at modvirke deres forsoslashg paring atudvide standpunktet men deres reaktion har alligevel bragt mig i vildshyrede I len udstraeligkning bogen skildrer den videnskabelige udviklingsom en Taeligkke at traditionsbundne perioder som er adskilt ved ikieshykumulative brud har dens teser utvivlsomt vide anvendelsesmuli hed Men det skune de ogs have for de er laringnt fra andre omraringder Histo~

rikere inden for litteratur musik kunst politik og mange andre menshyneskelige aktiviteter har laelignge beskrevet deres emner paring samme mideOpdeling i perioder ud fra revolutionaeligre brud i stil smag og institutioshynel struktur har hOslashrt til deres standardredskaber Hvis jeg har vaeligretoriginal med hensyn til begreber som disse har det hovedsagelig vaeligretved at anvende dem paring videnskaberne - omraringder som man i almindeshylighed regnede med udviklede sig paring en anden maringde Det kan taelignshykes at ideen om et paradigme som en konkret bedrift et forbiUedeogsl er et bidrag Jeg har f eks en mistanke om at de almindeligtkendte vanskeligheder ved ideen om stil i kunsten maringske kan forsvindehvis malerier kan betragtes som skabt med hinanden som forbilledei stedet for som frembragt efter visse abstraherede stilregler172

Bogen tilsigtede imidlertid ogsaring en anden pointe som har vaeligret minshydre tydelig for mange af dens laeligsere Selvom den videnskabeligeudvikling mbke ligner udvikling pl andre omraringder mere end manofte har regnet med er den ogsl pl silende vis anderledes Det kanf eks naeligppe vaeligre helt forkert at sige at videnskaberne i det mindsteefter et vist punkt i deres udvikling goslashr fremskridt pl en anden mAdeend andre omraringder hvad dette fremskridt saring i sig selv kan vaeligre fornoget Et af maringlene med bogen var at undersoslashge saringdanne forskelleog at paringbegynde en forklaring af dem

Taelignk f eks paring den gentagne understregning ovenfor af at der ikkeer konkurrerende skoler - eller som jeg nu ville sige forholdsvis faringkonkurrerende skoler - i de udviklede videnskaber Eller husk paring minebemaeligrkninger om i hvor hoslashj grad medlemmerne af et givet videnshyskabeligt samfund udgoslashr det eneste publikum til og dommere over dettevidenskabelige samfunds arpejde Eller taelignk igen paring den videnska~

211

belige uddannelses saeligrlige karakter paring glideloslashsning som et maringl og paringdet vaeligrdisYsecttem som den videnskabelige gruppe anvender i periodermed kriser og beslutninger Bogen afgraelignser andre traeligk af sammeslags ingen af dem er noslashdvendigvis enestaringende for videnskaben mentilsammen goslashrde den til noget saeligrligt

Om alle disse traeligk ved videnskaben er der en hel del men at laeligreEfter at have begyndt denne efterskrift med at laeliggge vaeliggt paring noslashdvenshydigheden af at studere de videnskabelige samfunds struktur skal jegslutte med at understrege noslashdvendigheden af lignende og frem foralt sammenlignende studier af de tilsvarende samfund inden for andreomraringder Hvorledes vaeliglger man og hvorledes bliver man valgt tilmedlem af-- et bestemt samfund det vaeligre si videnskabeli eller afan en art Hvorledes og i hvilke trin forloslashber den sociale oplaeligringsshyproces i gruppen Hvad betragter gruppen som ine faeliglles maringl Hvilkeafvigelser - individuelt saringvel som kollektivt - vil den tolerere og hvorshyledes kontrollerer den utilladelige vildfarelser En mere fuldstaeligndigforstaringelse af videnskaben vil ogsl afhaelignge af svarene paring andre sposlashrgsshymaringl men der er ikke noget andet omraringde hvor der er 5A staeligrktbehov for mere arbejde Videnskabelig erkendelse er ligesom sprogetinderst inde en gruppes faeliglles ejendom eller ogsaring er den ingentingFor at lorstll den maring VI kende de saeligrlige traeligk ved de grupper aerskaber og anve~eIdeD

212

tmiddot

ibull

Noter

t Saeligrlig indflydelsesrig var Alexandre Koy~ Etudes GaliLeennes (3 bdParis 1939)j Emile MeyernoD ldentity and Reality oveni Kate Loewenshyberg (New York 1930) He~ne Metzger Les doctrlnes chimiques enFrance du debut du XVII tl la fin du XVIII siicle (paris 1923) og

Newton Stahl Boerhaove et la doctrlne chimique (Paris 1930) og Anneshyliese Maier Die Vorliiufer Galileis im 14 lahrhundert (Studien zurNalurphilosophie der Spiitschollik Rom 1949~

Il To af Piagets undersoslashgelser viste sig saeligrlig betydningsfulde fordi depegede paring begreber og processer som ogsaring kommer direkte frem i videnmiddotsubshistorien The Childs Conception o Causality overs MarjorieGabain (London 1930) og Les Mtions de mouvement et de vitesse cherlenant (paris 1946)

a Whods artikler er siden blevet samlet af John B Carron LanguageThought and RealitY - Selected Writings o Benjamin Lee Whorf (NewYork 1956) Quine har fremstillet sine synspunkter i Two Dogmaelig olEmpiricism som er genoptrykt i hans From a Logical Point o View(Cambridge M 1953)bullbull 20--46

Disse faktorer diskuteres i T S Kohn The middotCopernican RevolutionPlanetary AJtronomy in the Development o Western Thought (Camshybridge Mass 1957) s 122-132 27ll--71 Andre virkninger af ydreintellektuelle og oslashkonomiske forhold paring den egentlige videnskabe1ioslasheudvikling diskuteres i mine artikler Conservalion af Energy as anExample of Simultaneous Discovery Critical Problems in thl Hutoryof SciellCe udg af Mrshall Clagett (Madison Wisbull 1959) s 321-56Engineering Precedent for the Work of Sadi Camot01

bull Archives internationale dhistoire des sciences XIII (1960) 247-51 og Sadi Camotand the Cagnard Engine lsis LIl (1961) 567~74 Det er altsaring kun medhensyn til de problemer der ditlkuteres i naeligrvaeligrende essay~ at jeg regnerde ydre faktorers rolle for mindre

5 Joseph Priestley The History and Present State of DiscOleries Reloslashling toVision Light and Colours (London 1772) s 385-90

6 Vasco Rancbi Histoire de la lumi~re overs Jean Taton (Paris 1956)~

kap i-iv7 Doane Roller og Duane H D Roller The Development o the Concept

o Electric Charge Electricity from the Greeks to Coulomb (Harvanl

213

Case Histories in Experimental Sciencelaquo Case 8j cambridge Mass1954)j og I B Cohen Franklin and Newton An lnquiry into SpeculativeNewtonian Experimental Science and FranJdins Work in Electricity as anExample Thereof (Philadelphia 1956) kap vii-xii Ang nogle af de anashylytiske detatJer i det efterfoslashlgende afsnit i teksten staringr jeg i gaeligld til enendnu ikkeoffentliggjort artikel af min student John L Heilbron Indtilden offentliggoslashres finder man en noget udvidet og mere noslashjagtig redeshygoslashrelse for fremvaeligksten af Franklins paradigme iT S Kuhn ~The Funeshytion of Dogma in Scientific Researchc i A C Crombie (ed) ~Symmiddot

posiwn on the History of Science University of Oxford July 9-15 1961csom vil blive offentliggjort af Heinemann Educational 800ks Ud

8 Se udkaringstet til en varmens naturhistorie i Bacons Novum Organum bdvm i The Works of Frands Bacon udg J Spedding R L Ellis og D DHeath (New York 1869) s 179-203

bull Roller og Roller op dt s 14 22 28 43 Foslashrst efter det vaeligrk der beshyskrives sidstnaeligvnte sted bliver- frastoslashdningsfaelignomener generelt regnet forutvetydigt elektriske

ID Bacon siger op eit s 235 337 ~Vand der er lidt VaImt fryser lettereend det helt koldec En delvis redegoslashrelse for denne maeligrkelige iagttagelsestidlige historie findes i Marshall ClageU Giovanni Marliani and LAteMedieval P1Iysics (New York 1941) kap ivo

u Roller og Roller op dt S 5 I-5411 Det besvaeligrlige tilfaeliglde var negativt ladede legemers indbyrdes frastoslashdningj

se herom GOhenop cit s 491-94531-43II Det boslashr b~rkes at antagelsen af Franklins teori ikke helt gjorde ende

paring al diskussion I 1759 foreslog Robert Symmer en version af denne teorisom regnede med to fluida og i mange aringr efter var elektricitetsforskereuenige om elektricitet var en eller to fluida Men diskussionerne om detteemne bekraeligfter blot hvad der er blevet sagt ovenfor om hvorledes en alshyment accepteret praeligstation samler faget Skoslashnt elektricitetsforskerne fortshysat var uenige pd dette punkt kom de hurtigt til den slutning atmiddot ingeneksperimentel afproslashvning kunne skelne mellem de to versioner af teorienog at de derfor var aeligkvivalente Derefter kunne begge skoler udnytte defordele Franklins teori gav og det gjorde de (ibid s 543-46 548-54)

It Baron op cit S 210l~ Elektricitetens historie giver et udmaeligrket eksempel som kunne genfindes

i Priestleys Kelvins og andres karrierer Franklin fortaeligller om Nollet somi midten af Arbundredet var den mest indflydelsesrige kontinentale elekshytricitetsforsker at han raquooplevede at se sig selv som den sidste af sin sektmed undtagelse af Mr B - hans elev og direkte discipelc (Max Farrand(udg) Benjamin Franklins Memoirs (Berkeley Calif 1949) s 384-86)Mere int~ant er imidlertid hele skolers udholdenhed i stoslashrre og stoslashrreisolation fra den professionelle videnskab Taelignk f eks pd astrologien somen gang var en vaeligsentlig bestanddel af astronom ien Eller taelignk pA fortmiddot

214

saeligtteisen i slutningen af det attende og begyndelsen af det uittende Arhundrede af en tidligere respekteret tradition for ~romantiskc kemi Dennetnldition diskuteres af Charles C Gillispie i raquoThe Encyclopidie and theJacobin Philosophy ol Science A Study in Ideas and ConsequcoceampCCritical Problems in the History of Science udg Marshall Clagett (Mattimiddotson Wis 1959) s 255--89j og ~The Formation of Lamarcks EvolutionaryTheoryc Archi1les intertultonales dhistoire des sciences xxxvn (1956)323-38

l Udviklingen efter Franklin omfatter de foslashrste paringlidelige og almindeligtudbredte metoder til at mAle ladning en umddelig foroslashgelse af ladningsmMeres foslashlsomhed udviklingen af kapacitetsbegrebet og dets forhold tildet nylig forfinede begreb elektrisk spaelignding og kvantifikationen af elekshytrostatisk kraft Ang alt dette se Roller og Roller op cir s 66--81 W CWalkec ~The Detection and EstiIllJltion of Electric Charges in theEighteenth Centuryc Annals of Science I (1936) 66-100 og EdmundHoppe Geschichte der Elektrizitiit (1eipzig 1884) I del kap iii-iv

17 Bemaringrd Barber ~Resistance by Scientist to Scientific Discoveryc ScienceCXXXIV (1961) 596--602

18 Det eneste gamle kontrolpunkt som stadig er almindelig anerkendt erprlcessionen af Merkurs perihelium Roslashdforskydningen i Iysspektret frafjerne stjerner kan udledes af mere enkle ideer end den generelle relativishytet og det samme er maringske muligt angAende lysafboslashjningen ved solen shynoget der diskuteres en del nu Under alle omstaeligndigheder er mdIingeraf sidstnaeligvnte faelignomen stadig tvetydige Et yderligere kontrolpunkt ermaringske opstillet for ganske nylig tyngdeaeligndringen af Mosshauer strAling

Maringske vil der snart vaeligre flere pd dette nu aktive men laelignge slumrendeomraringde En koncentreret upmiddotto-date redegoslashrelse for problemet gives iLI Schiff ~A Report OD the NASA Conference on Experimental Testsof Theories of Relativitylaquo Physics Today XIV (1961) 42-48

ID Ang to af paralIelakse-teleskoperne se Abraham Wolf AHistory of Science Technology and PhilMophy in the EigJueenth Century (2 udgLondon 1952) s 103-5 Ang Atwood maskinen se N R Hanson PatshyterIIS of Discovery (Cambridge 1958) s 100--102 207-8 Ang de to sidsteformer for specialapparatur se M L Foucault ~Methode gen~raJe pourmesurer la vitesse de la lumiere dans Iair et les milieux transparants Vishylesses relatives de la lumiere dans (air et dans Ieau bullC Compres renshydus de IAcademie des sciences XXX (1850) 551--60 og C L CowanIr O 8 ~Detection of the Free Neutrino A Confirmationc ScienceCXXIV (1956) 103-4

II J H P(oynting) giver en oversigt over cirka to dusin mMinger af tyngdeshykonstanten mellem 1741 og 1901 i ~Gravitation Constant and Mean Denmiddotsity ol the Earthc Encyclopaedia Briranica (II udgj Cambridge 1910shyIl) xn 385--89

u Ang den fuldstaeligndige omplantning af hydrostatikkens begreher til pneu-

215

- - - - --- _

matikken se The PhYlical Treatises of Parcal overs I H B Spiers ogA G H Spiers med indledning og noter af F Barry (New York 1937)TorricelIis oprindelige indfoslashrelse af parallelismen staringr paring a 164 (raquoVi levernedsaelignketfA bunden af et hav af elementet luft) Dens hurtige udviklingvises af de to hovedafhandlinger

u Duane Roller og Duane H D Roller The Development of the Concept ofElectric ClIarge Electricit)middot rom the Greeks to Coulomb (Harvard CaseHistories in Experimental Science_ Case 8j Cambridge Mass 1954) s66-80

u Eksempler findes i T S Kuhn raquoThe Function of Measurement in ModemPhysical Science Isis LIl (1961) 161-93

140 T S Kohn raquoThe Caloric Theory of Adiabatic Compressione lsis XLIX1958) 132-40

15 C Truesdell raquoA Program toward Rediscovering the Rational Mechanicsof the Age af Reasonc Archive for History of the Exact Sciences l(1960) 3-36 og raquoReactions of Late Baroque Mechanics to Succes8 CoDajecture Error and Faiture in Newtons Principia_ Texar Quarterly X(1967) 281-97 T L Hankins The Relteption of Newtons Second Lawof Motion in the Eighteenth Centuryc Archives internationales dhistolredes sciences XX (1967) 42-65

II WoIf op citbull s 15-81 96-101 og William Wbewell History ol the Indutive Sciences (rev udg London 1841) n 213-11

11 Rene Duga~ Histoire de la mecanique (~euchAtel 1950) bog IV-Vl Konflikten meliem individets rolle og detmiddot generelle moslashnster i den videnshy

skabelige udvikling kan imidlertid lejlighedsvis fremkalde ganske alvorshylige frustationer Se herom Lawrence S Kubie raquoSome Unsolved Problemsof the Scientific C8reerc Arnerican ScientisI XLI (1953) 596-613 ogXLII (1954) 104-112

II En kort beskrivelse af udviklingen af disse forsoslashg gives pA side 4 i C JDavissons forelaeligsning i Les prix Nobel en 1937 (Stockholm 1938)

IO W Whewell History ol the Inductive Sciences (rev udg London 1847)II 101-105 220-22

ti Dette sposlashrgsmAJ skylder jeg W O Hagstrom hvis arbejde inden for viadenskabslOCiologien til tider overlapper mit eget

al Ang disse sider af Newtonianismen se I B Cohen Franklin and NewtonAn lnquiry into Speculative Newtonian Ecperimental Science and Frankshylins Work in Electricity as an Example Thereof (philadelphia 1956) kapvii isaeligr ss 255-51 215-11

SI Dette eksempel bliver diskuteret udfoslashrligt i slutningen af kap XM H Metzger Les doctrines chimiques en France du debut de XVlle siede

d la fin du XVllle siede (paris 1923) ss 359--61 Marie Boas RobertBoyle and Seventeenth-Century Chemistry (Cambridge 1958) ss 112-115

bull Leo KOnigsberger Hermann von Helmholtz oversat af Francis A Welby(Oxford 1906) ss 65--1gt6

216

+

~I

J

80 lames E Meinhard Chromatogruphy A Perspective_ Science ex(1949) 387-92

81 Ang paringrtikel-laeligren i almindelighed se Marie Boas raquoThe Establishment ofthe Mechanical Philosophy Osiris X (1952) 412-541 Ang dens indmiddotf1ydelse pA Boyles kemi se T S Kuhn bull Robert Boyle and Structura1Chemistry in the Seventeenth Century Isis XLIII (1952) 12-36

18 Michael PoIanyi har pi fremragende mAde udviklet et lignende tema vedat argumentere for at meget af videnskabsmandens succes afhaelignger afraquouudtalt videne dvs viden som vindes gennem praksis og som ikke kanformuleres ekspliciL Se Personal KlIOwkdge (Chicago 1958) isaeligr kap vog vi

Lndwig Wittgenstein Filosofiske undersoslashgelser ltKoslashbenhavo 1971) s66-11 Men Wittgenstein siger naeligsten intet om hvilken verden der skaltil for at understoslashtte den navngivningsmetode han skitserer En del af denfoslashlgende pointe kan derfor ikke tillaeliggges ham

a Ang kemien se H Metzger Les doctrines chimiques en France du dibutdu XVlle d lo fin du XVllflt siecle (paris 1923) s 24-27 146-49 ogMarie Boas Robert Boyle and Sevenleenlhcentury Chemistry (Camshybridge 1958) kap iL Ang geologien se Walter F Cannon The UDimiddotformitarian-CataslrOPhist Debate Isis LI (1960) 38-55 og C C Gillishyspie Genesil and Geology (Cambridge Mass 1951) kap iv-v

4 Ang polemikker om kvantemekanikken se Jean Ullmo La crise de laphYlique quantique (Paris 1950) kap H

u Ang den statistiske mekanik se Rene Dugas La th~orie physique au sensde Boltzmann et ses prolongements modernes (Neuchltel 1959) s 158-84206-19 Om modtagelsen af Maxwells arbejde se MaxPIanck MaxwellsInfluence in Germanye i lames Clerk Maxwell A Commemoration Voshylume 1831-1931 (Cambridge 1913) 45--1gt5 isaeligr 58--1gt3 og SilvanusP Thom80n The Lie ol William Thomson Baron Kelvin of Largs (Lonshydon 1910) II 1021-27

En proslashve pA slaget med aristotelikerne findes i A KoyrC A DocumentaryHistory of the Prohlem ol Fan from KepIer to Newton Troctions ofthe American Philosophicol SocieIY XLV (1955) 329-95 Ang debatmiddotterne med cartesianere og leihnizianere se Pierre Brune~ Vintroductiondes theories de Newton en France au XVllle siec1e (paris 1931) og AKoyre From the Closed World to the Ininite Universe (Baltimore 1957)kap xi

u Forskeren var James K Senior som jeg skylder tak for en mundtlig beshyretning Nogle beslaeliggtede emner behandles i hans artikel raquoThe Vernashycu1ar ol Ihe Lahoratory Philosophy of Science XXV (1958) 163-168)

411 En stadig klassisk diskussion af oxygens opdagelse findes i A N Meld~rum The Eighteenthcenlury Revolution in Science - the Firlt Phase(Calcutta 1930) kap v En uundvaeligrlig moderne oversigt som ogsA indeshyholder en beskrivelse af prioritetsstriden er Maurice Daumas Lavoisier

217

theoricien et expirimentateur (paris 1955) kap il-iii En fyldigere redeshygoslashrelse og bibliografi findes ogsaring i T S Kohn bull Tbe Histolical Slructureof Stientifie Discoveryc Science CXXXVI (I juni 1962) 760-64

41 Bemaeligrk imicJ)ertid en anden vurdering af Scheeles rolle hos Uno Backlund )A Lo~t Letter from Scbeele to Lavoisierc Lychnos 1957-58 s39-62

41 J B Conant The Overtllrow o the Phlogiston Theory -The ChemicalRevolution o 1775-1789 (Harvard case Histories in ExperimentaJ Scineec case 3 Cambridge Mass 1950) s 23 Dette meget nyttige skriftgenoptrykker mange af de relevante dokumenter

48 H Melzgert La philosophie de la matiere chez Lavoisier (Paris 1935) ogDaumas op cifbull kap vii

41 Den mest autoritative redegoslashrelse for oprindelsen til Lavoisiers utilfredshed er Henry Guerlac IAvoisi~r- the Crucial Year The Background andOrigin o His Firsf Experim~nts on Combwlion in 1772 (ltbac~ N Y

t

1961~

so L W Taylor Physics Ihe Pioneer Science (Boston 1941) s 790-94 ogT W Chalmen HistoricmiddotResearches (London 1949) s 218-19

Si E T Whittaker A Hislory o the Theories ol Aether ond Electricity I(2 udg London 1951) 358 nl Sir George Thomson har fortalt migom et andet tilfaeliglde der var lige Ved Sir WilHam Crookes var ogsaring paringsporet af opdagelsen idet han var alarmeret af uforklarligt sloslashrede fotoshygrafiske plader

31 SUvanus P ThooiSon The Li~ o Sir Wiflj~m Thomson Baron KelvIn olArgs (London 19 t O) II 1I25

Ol Conant op cif Bo 18-20u K K Darrow tNuclear Fissionc Bell System Technicol Journal XIX

(1940) 267-ll9 Krypton et af de to vigtigste fissioDsproduklcl synesikke at vaeligre blevet identificeret ad kemisk vej foslashr r~tionen var velshykendt Barium det andet produkt blev pA et sent trin i undersoslashgelsen naeligsten identificeret kemisk fordi dette stof som det viste sig mAtte tilsaeligttes den radioaktive oploslashsning for at udskille det tunge stof som kerne-shykemikere var paring jagt efter Fiasko med at udskiUe dette tiIsattc bariumfra det radioaktive produkt foslashrte sluttelig efter at reaktionen i naeligsten femaringr gentagne gange var blevet undersoslashgt til foslashlgende rapport Som kemishykere skulle denne forskning foslashre os til at forandre alle navnene i dettidligere (reaktions)skema og saringledes skrive Ba La Ce i stedet for RaAe Th Men som keme-kemikere med naeligr tilknytning til fYsikken kanvi ikke faring os selv til at goslashre dette spring som ville vaeligre i modstrid med altidligere erfaring i atomfysikken Maringske goslashr en hel raeligkke maeligrkelige samshymentraeligf vore resultater vildledendec (Otto Hahn og Fritz StrassmantUber den Nachweis und das Verhalten der bei der Bestrahlung des Uransmittels Neutronen entstehenden Erdalkalimetallec Die Naturwissenschaten XXVU (t939) IS)

218

t

Ibull

55 Ang de forskellige trin i leydnerflaskens udvikling se I 8 Cohen Frankshylin and Newton An Inquiry inlo Speculative NewloUan ExperimentalScience and Franklins Work in Electricity as an Exampl~ Ther~o (Philadelphia 1956) So 385-ll6 400-406 506-7 Det sidste trin beskrives afWhittaker op cifbull So 50-52

llil J S Bruner omiddotg Leo Postman On the Perception of Incongqrlty A Paradigntc Journal o Personality XVIII (1949) 206-23

1li7 Ibid s 218 Min kollega Postman har fortalt mig at selvom han vidstealt om apparatet og forevisningen pA forhAn~ foslashlte han det ikke destomindre overordentlig ubehageligt at kigge pA de urigtige kort

II A R Hall The Scientiic Revolution IsOO-I800 (London 19$4) 9 16llil Marshall Clagetl The Science ol Mechanics in the Middle Ages (Madisoo

Wis 1959) Del n-m A KoY~ pl~ger en raeligkke middelalderlige eloshymenter i Galileis tanker i Etudes Galileennes (paris 1939) isaeligr bd I

110 Ang Newton se T S KulmNewtons Optical Papersc i Isaacmiddot NewtonsPopers and Letters in Natural Philosophy udg L B Cohen (CambridgeMass 1958) s 27-45 Om optakten tiI boslashlgcteorien se E T WhittakerA History ol lhe Theories ol Aether and Electricity I (2 udg London1951) 94-109 og W Whewe~ History o t1le Inductive Sci~nces (revudg London 1847) n 396-466

l Ang Termodynamikken se Silvanus P Thomson Lile o William Thomshyson Baron Kelvin o IArgs (London 1910) I 266--81 Ang kvanteteoriense Fritz Reiche The Quantum Theory overs H S Hatfield og H LBrose (London 1922) kap i-ii

u J L E Dreyer A History ol Astronomy Irom Thales to Kepier (2 udgNew York 1953) kap xi-xiL

T S Kuhn The Copernican Revolution (Cambridge Mass 1957) s 135- l[43

M J R Partington t Shot Hirtory of Chemistry (2 udg Loodon 1951)s 48-51 73-ll5 91-120

u Selv om de laeliggger hovedvaeliggten paring en lidt senere periode er der megetrelevant materiale spredt i J R Partingtons og Douglas McKies HislorishycaI Studies on the Pblogiston Tbcoryc tnnals of Science n (1937) 361shy404 m (1938) l-58 337-71 og IV (1939) 337-71

It H Guerlac IAvoisier - 1M Crueial Year (Ithaca NY 1961) Hele boshygen dokumenterer en krises udvikling og foslashrste erkendelse En klar redeshygoslashrelaelig for situationen med henblik pi Lavoisier findes s 35

n Max Jammer Concepts ol Space The Hislory o Theories o Space inPhysics (Cambridge MIlS1l 1954) s 114--124

IS Joseph Larmor Aether and Maner Including o Discussion o the InmiddotIluence o Ihe Earths Motion on Optical Phenomena (Cambridge 19(0)So 6-20 321-22

R T Glazebrook James Clerk Maxwell ond Modern Physics (London1896) kap ix Ang Maxwells endelige indstilling se hans egen bog A

219

TreatLre on Electricity and Magnelism (3 udg Oxford 1829) li 4707 Ang astronomiens rolJe i mekanikkens udvikling se Kuhn op cU kap

vii7l Whittaker op cil l 386-410 og II (London 1953) 27-4Qs Om Afistiirltos arbejde se T L Hea1h AiS1archus of Samos The Anshy

cient Copemicus (Oxford 1913) del n En yderligere haeligvdelse af dentraditionelle ide om en forbigaringelse af Aristarkot indsats findes i ArthurKoestler The sieepwalkers A Hislory o Mans Clwnging Vision of theUniverse (London 1959) amp 50

71 Partioslashgton op cit s 78-85n Se lscr diakuBsioneo hos N R Hanson PatterT18 of Discovery (cambridge

1958) s 99-1057 T S Kuho ~Tho Essential Tension Tradition and Innovation in Scientific

Researchc j The Third (1959) University of Utah Rlsearch Conereneeon the ldentiication of Creative Selentiie Talent udg Calvin W Taylor(Salt Late CitY 1959) s 162-77 Ang det sammenlignelige fznomenblandt kunstnere se Frank BarrOD ~The Psychology ol lmaginatioocScientific Ameriean CXCIX (September 1958) 151-66 isaeligr 160

71 W Whewell History of the lnduetive Sciences (rev udg London Ul47)II 220-21

77 Ang lydens hutighed se T S Kuhn ~tbe Caloric Theory of AdiabaticCompressionc lsis XLIV (1958) 136-37 ADi Merkurbanens perihelshybevaeliggelse se E T Whinaker AHistory of the Theories of Aether andEleetricity)middot II (london 1953) ISl 179

TB Oteret i T S Kubn The Coperniean Revolution (Caoslashtbrklge Mass1957) 9 138

7i Albert Einstein ~Autobiographical Note~ i Albert Einstein PhilosopherScienrist udg P A Schilpp (Evanston m 1949) s 45

BO Ralph Kconig Tho Turning pointe i Theoretical Physics in the Twenshytieth Cemllry A Memorial Volume to Wolfgang Pauli udg M Fierz ogV F Wrisskopf (New York 1960) B 22 2S-26 En stor del af drnneartikel beskriv~ krisen i kvantemelumikkcn i Arene umiddelbart foslashr1925

el Herbert Dutterfield ThI Origiru of Modem Science 1300-1800 (Lond~n

1949) 8 1-7el HaDllOCl op cit kap L En redegoslashrelse for KepIers beskaeligftigelse med Man fiJlde8 i J L E

Dreyer A History of Astronomy from Tlwles to Kepier (2 udg NewYork 1953) s 380-93 Unoslashjagtigheder hist og her forhindrer ikke atDreyen resume giver det materiale der er brug for her Ang Priestleyse hans egne arbejder isaeligr EJCperiments and ObservatioT18 on DifferentKinds 01 Air (london 1774-75)

Ang dct filOllOfiskc modstykkr der ledsagede det syttende Arhundredeoslash

220

II

IlI

ilrII

~~Ii

-t1

mckanik se Rene Dugaelig La m~canique au XVIIe si~cle (Neucharingtel1954) isaeligr up xi Om den lignende episode i det nittende aringrhundrede sesamme forfatters tidligere bog Histoire de la mlcanique (Neucbate1 1950)S419-43

85 T S Kuhn ~A Funetion for Thought Experimenuc i Mlwnges AlexondreKoyre udg Ro Taton og I B Cohen som bliver udsendt af Hennano(Paris) i 1963

81 Ang nye optiske opdageher i almindelighed se V Ronchi Histolre de ltJlumi~re (paris 1956) kap vii Ang den tidligere forklaring af en af disseeffekter se J Priestley The Hbtory and Present State of DLreoveriel lUshylming to Vision Light and ColouN (LoDdon 1772) s 498-520

87 Einstein loc citbull D~nne generalisation om ungdommmn rolle j grundlaeligggende videoskabelig

forskning er saring almindelig at den er en kliche Desuden vll et blik paring Daeligshy

sten en hvilken som helst liste over grundlaeligggende bidrag til videnskabengive umiddelbare beviser Ikke desto mindre behoslashver pbtaoden i hoslashj gradsystematisk undersoslashgelse Harvey C uhman (Age and Achievement[Prlnceton 1953) giver nyttige data men haDS studier goslashr ikke nogetfOI3Oslashg paring at udskillo Mbejde som involv~ fundamentalt DY be~bsshy

dannelse Og de undenloslashoslashec heller ikke de eventuelle saeligrlige omstaeligndigshyheder der kunne ledsage forholdsvis sen produktivitet i videnskaberne

91 SiIvanus P Tbomson Life of William Thomson Baron Kelvirl o Largs(London 1910) I s 266-81

bullbull Se f eks bemllCrknioslashgeme hos P p Wiener i Philosophy of Sciencl XXV(1958) Z98

81 James B Conant Overthrow of the Phlogiston Theory (Cambridge 1950)s 13-16 og J R Partington A Short History af Chemistry (2 udgLondon 1951) amp 85-88 Den fyldigste og mest fOl1ltaringende behandling afflogislODtcIOrims RiSultater er hos H Metzger Newton Boerhaave et ladocrrine chimque (paris 1930) del nt Sammenlign de slutninger der nAs ved en helt anden form for analyse hosR 8 Bralthwaite Scientific ExplaMtion (Cambridge 1953) s 50-87 isaeligramp 76

II Ang partikelmiddotlaeligren i almindelighed se Marie BOll$ ~The Establillhmentof the Mecllanical Philosophye Osiris X (1952) 412-541 Ang pllttikelshyformens virkning paring smagen se ibidbull So 483

u R Dugas La mechanique au XVIJf siede (Neucbatel 1954) s 177-85284-98 345-56

8S I B Cohen Franklin and Newton An [rrqi into Speeulatve NewtonianErperimental Science and Ftanklins Work in Elecrriltir os an ErampleThereof (philadelphia 1956) kap vi-vii

ti AnK elektricitet se ibid Op viii-aring Ang kemien se Metzger op citdel I

221

17 E Meyerson Identity and Realily (New York 1930) kap xoslash E T Wbittaker A Hidory of the Theones of Aether and Electridty II

(London 1953) 28-30 C C Gillisrie The Edge af ObjulilJity An Essay in Ihe History af Scien~

tiic Ideas (Princeton 1960) er et straringlende og helt moderne forsoslashg paring atfaring den videnskabelige udvikling i denne prokrustesseng

108 De oprindelige forsoslashg blev udfoslashrt af George M Stratton Vision withoutInvenion of the Retinal Imagec Psychologicai Review IV (1897) 341-60463-81 En mere moderne oversigt gives af Harvey A Carl An Inlroduc~

tion Io Space Perceplion (New York 1935) s 18-57101 Eksempler findes hos Albert IL Hastorf The Influence of SUggClStion on

the Relationship between Stimulus Size and Perceived Distancee Journal0 Psycholon XXIX (1950) 195-217 og Jerome S Brunner Leo Postshyman og John Rodrigues Exllectations and the Perception of ColorcAme~rican lournal 0 Psycholon LXIV (1951) 216--27

IlII N R Hanson Patterns af Discovery (Cambridge 1958) kap iUIOslash Peter Doig A Concise History af Astronomy (London 1950) s 115-16uw Rudolph Wolf Geschichte der Astrorwmie (Miinchen 1877) s S13-1S

683-93 Laeligg isaeligr maeligrk tJl hvor vanskeligt Wolfs redegoslashrelse goslashr det atforklare die opdagelser som en foslashlge af Bodes lov

105 Joseph Needham Science and Civilization in ChintJ ID (Cambridge1959) 423-39 434-36

IG T S Kohn The Copernican Revolufion (Cambridge Mass 1957) s206--9

107 Duane Roller og Duane H D Roller The Development af the Concept afEIClric Charg (Cambridge Mass 1954) bull 21-29

108 Se diskussionen i kapitel VII og den litteratur henvisningen i note 9 vilfoslashre frem til

108 Galileo Galilei Dialoguer concerning Two New Sciences overs H Crewog A de Salvio (Evanston DI 1946) 8ltHlI 16~

110 Ibid s 91-94 244111 M Clagett The Science 0 Mechanlcs in the Middle Ages (Madison Wis

1959) 537-38 570lit (Jacques) Hadamard Subconscient intuition el logique dans la recherche

sciendfique (ConNrence faUe au Palau de la D~couverte le 8 Dlcembre1945 (Alen~on u araquo s 7--8 Samme forfatters The P5Ychology of lnven~

tion in lhe Mathematical Field (princeton 1949) er en langt fyldigere redeshygoslashrelse men den er helt begraelignset til matematiske nydannelser

lU T S Kohn A Function for Thought Experimentsc i Milange AleranJreKoyri udg R Taton og I B Cnhen som bliver udsendt af Hermann(paris) i 1963

Ufo A Koyre Etudes Galileennu (paris 1939) I 46-51 og Galileo andPlatolt lournal 0 Ih History 0 Idas IV (1943) 400-428

222

Ir

ltI

l

lI

Ibull

115 Kohn A Function for Thought Experimentsc Milanges AlexandreKoyri (se den fuldstaeligndige citering i note 113)

110 Kayre Eludes II 8-11

ur Eng the Jatimde of formsc fra latin latitudo formarumc Ang denneteori se f eks A C Crombie Augustine IO Galileo (Penguin Books1969) bd II bull 101-105 O a

uoslash elagelaquo Op cit kap iv vi og ix

11 N Goodman The Structure af Appearance (Cambridge Mass 1951) s4-5 Passagen ~ vard at citer~ i stoslashrre sammenhaeligng Hvis alle de og kunde mdbyggere I Wdmmgton I 1947 der vejer mellem 175 og 180 pwulhar roslashdt bAr saring kan roslashdhhet 1947-OOrgere i Wilmmiddot~middotn _ 1947-bor WIm -~ v gerl IlDgton som vejer mellem 175 og (80 pund forenes i en kODStruk~

tionsdefinition Sposlashrgsmllet om der kunne have vaeligret enso~ k~e have haft det ene men ikke det andet af disse praelig=spIUer ikke nogen roUe naringr vi ampI gang har bestem~ at der ikke er ensaringdan person Det er beldigt at det ikke drejer sig om andet thi do oli tilf Id I eeum m ge aelig e om tilfaeliglde som ikke eksisterer men som kunnehave eksisteret er langt fra klarlt

UD H Metzger NewIon Stahl Boerhaave el la doclrine chimique (Paris1930) s 34--8

111 [bd s 124-29 139-48 Ang Dalton se Leonard K Nash Th Atomic_Molecular Theory (raquoHarvard Case Histories in Ex-unmiddotental ScC 4

r- lenceltase Cambndge Mass 1950) s 14-21

ID J R Partington A Short History of Chemistry (2 udg London 1951) bull161-63

12 A N Meldrum The Development af Ihe Atomic Theory (I) BerthoUetDoctrine of Variable Proportionslaquo Manchester Memoirs LIV (1910)1-16

lU LK Nash The Origin of Daltons Chemical Atomic Theorylt IsisXLVn (1956) 101-116

lU A ~ MeJdrum The Development of the Atomic Theory (6) The Reshyception Aceorded to the Theory Advocated by Daltonlt Manchester Me~moi LV (1911) l-IO

tG Ang Proust se Meldrum tBerthollets Doctrine of Variable Proportionsc~anchest~r Me~oirs LIV (1910) 8 Den detaljerede historie om de grad~Vise aeligndrmger I mAlinger af kemisk sammensaeligtning og atomers Vaeliggt~g~er endnu at blive skrevet men Partington op cif giver mange nytbge vmk om det

127 L K Nash 1he Origins of Daltons Chemical Atomic Theorylaquo lsisXLVII (1956) 101-16

118 Ang Newtons bemaeligrkning se Florian Cajori (udg) Sir Isaac NewonsMalhematical Principles af Natural Philosophy and His System af theWorld (Berkeley CaIif 1946) s 21 Stedet boslashr 8IllIIleltIIligues med Go-

223

liIeis egen diskU8Sion i Dialogues co1lCtrning Two New Sciences oversH Crew og A de Salvio (Evanston ru 1946) s 154-76

lU T S Kuhn raquoRobert Boyle and StructuraI ChemislrY in the SeventeenthCenlurycIsis XLill (1952) 26--29

110 I Robeit Boyle mul Seventeenth-Ccntry Chemistry (Cambridge 19SI5)behandier Marie Boas mange steder Boyles positive bidrag til udviklingenaf begrebet om et kemisk grundstof

tU En kort skitse oslashf de vigtigste veje til teorier om sandsynlig verifikationfindes hos ampost Nagel PrincipIel of the TheOTY af ProbabilitJI Vol LNo 6 af InterlUltional Encyclopedia of Unified Sciernee S 60-75

lU K R Popper The Logic ol Scientilc Discovery (New York 1959) isaeligrkap i-iv

111 Ang laeligge reaktionec paring begrebet om et krumt rum se Philipp FrankEinstein His Life and Times overs og udg G Rosen og S Kusaka(New York 1947) s 142-46 Ang nogle faring af forsoslashgene paring at bevare forshydelene ved almen cc1ativitet inden for et euklidisk rum se C NordmannEinstein and lhe Universe overs J McCabe (New York 1922) kap ix

lU T S KuIm Thi CopernicGn Revolution (Cambridge Mass 1957) kapni iv og vii Et fremherskende tema i hele bogen er det i hvor hoslashj gradheliocentrisme var mere end en strengt aslronomisk sag

III Max lammer Concepts of Space (Cambridge Mass 1954) s 118-241M I B Cohen Franklin and Newton An 1nquiry inlo Speculative NewlOfian

Experimemal Science and Franklinl Work in Eleclriclty and an ExompleThereofPhiladelpbia 1956) s 93-94

lU Charles Darwin On Ifle Origin of Speciel bullbull (autorisent udgave efter den6 engelske udgave New York 1889) 11295-96

LIIS Max Planek Scientiiie AutobiographY and Olhu POslashPfrs overs F Gaynor(New York 1940) s 33-34

lao Ang 501Lilbedelsens rolle for Keplers taelignkning se E A Burtt The Meshytaphyslcal FDurulatioru ol Modem Physical Scierwe (rty udg New York1932) 9 44-49

UG laeligg maeligrke til foslashlgende belyming af ryets rolle Paring et tidspunkt da lordRayleighs ry VIU silet fast inlbcndtc blUJ en artikel om visse paradQeri eleklrodynamikken til the Britisb AsllOCiatioD Af vanvare blev hamDavn udeladt da artilclen oprindelig blev indsendt og artiklen blev i sigselv forkastel som en )paradoksmagers arbejde Kort efter blev artiklenmed forfatlerens navn paring rette plads accepleret meltl overstroslashmmendeundskyldninger (R J Strult 4 Baron RayJeigh John William StrullThird Baron Roslashyleigh (New York 1924) s 228)

141 Ang de problemer kvanteteorien skabte se F Reiche The QuantumTheory (London 1922) kap li vi-ix Ang de andre eksempler i detteafsnit se de tidligere henvisninger i dette kapitel

lU Kuhn op cibull s 219-25

224

I

I)

Il

I

iII

IIf

r

(I

I

fI

1~ E T Whittaker A HiSory of Ihe Theories ol Aether and Eleclricity I(2 udg Londoo 1951) 108

1M Se Ibid D (1953) 151-80 angaringende udviklingen af almen relativitet Einsteins reaktion paring den noslashje overemstelD1Delso mellem teorien og den iagtshytagne ~vaeliggelse af Mertun perihelium ses i det brev der er citecet iP A Schilpp (udg) Alberl Einslein PhilosophermiddotScienlist (EYlUlStoa Dl1949) So 10l bull

Ul Ang Brahes system som geometriK svarede fuldstaeligndig til Kopenillrns86 J L E DreyeT A History 01 Astronomy from TluJles Io Kepier (2udg New York 1953) s 359-71 Ang de sidste udgaver af flogilltooslashuooen og derC$ 51lClaquo6 se l R Partington og D McKie)Historical Stushydies ol the Phlogiston Theorylaquo Annali of Science IV (1939) 113-49

Ul Ang bl bull pro anet med hydrogen se 1 R Partingron A Short Hislory oChemitry (2 udg London 1951) Il 134 Ang kulilte se H KoppGeschichle cUr Chemie ID (Braunschweig 184S) 294-96

lU B H Gombrich Art and Illusion A Study in the Psychology of PiclorWRepresenJatiOIl (New York 1960) s II-U

1amp8 Ibid So 97 og Giorgia de Santillwa ~The Role of Art in the ScientificRenaissanclaquo i Critica Problems ill the History of Scierwe Udg MClagett (Madison Wjs 1959) s 33-65

u Vd __1 L keI eWllUlollSlilllron re moslashder ofte denne blindhed i en saeligrlig s1Aende

form Den VUppe af studenter der kotnmer til dem fra naturvidenskaberne er meget ofte den meit taknemmelige gruppe at undervise Men tilat begynde med er den almindeligvis oslashgs den mest frustrerende Det ersaeligrlig vanS~1igt at faring studerende fra naturvidenskaberne til at analysereen ~Idre vldenskab for dens egen skyld fordi de ~kender de rigti~eloslashsDIngere

1511 Loren Fiseley Darwins Cemury Evolution and Ihe Mell Who DiscDvered II (New York 1958) kap il iv-v

m En saeligrlg kar d ede II S psm Ig r goslashre se for en fremtraeligdende darwinists tampmed dette problem er A Hunter Dupree Asa Gray 1810-1888 (Cambridge Mass 1959) s 295-306 355-83

13~ De~e eftenkrift blev oprindelig udarbejdet paring forslag af min gode venog tuUlgere student dr Shigeru Nakayama fra Tokyo UniYe~itct Deaslw1le fremkomme i hans japanske oversaeligttelse af bogen Jeg er hamtaknemmelig for ideen for hans tAlmodighed til at vente pA at den barfrugt og for tilladelse til at loade den komme med i den engelsksprogedeudgave

Illa Til denne udgave har jeg ikke forsoslashgt nogen systematisk omskrivningmen haT begraelignset aeligndringerne til nogle fA tyPografiske fejl Samt topassager der indeholdt afgraelignsede fejltagelser Den ene af disse er beshyskrivelsen paring s 64-66 af den rolle Newtons PrilIcipia spiUede i udviJtshytingen af det attende aringrhundredes mekanik Den anden angaringr reaktionenparing kriser paring s 108

225

iSt Andre antydninger kan findes i to af mine nyeste essays Renections onMy Critics i Imre Laklltos og Alan Musgrave (udg) Criticism and theGrowth o Knowledge (Cambridge 1970)~ og SCcond Thoughls onParadigms i Frederick Suppe (udg) The Structure o Scientific TheoriBamp(Urbanalll 1970 eller 1971) begge er under udgivelse Nedenfor viljeg citere det foslashrste af disse essays Som Reflections og bogen hvori detfindes som Growth of Knowledge det andet essaY vil jeg henvise tilsom Second Thoughls

lU En saeligrligt rammende kritik af mlD oprindelige fremstiloJing af paradigmerfander man i Margaret Masterman The Nature of a Paradigm i

Growth o Knowledge og i Dudley Shapere The Structure of ScientificRevolutions Philosophical Review LXXIII (1964) s 383-94

llla W Omiddot Hagstrom The Scientiic Community (New York 1965) kap ivog v D J Price og b de B Beaver CoIlaboration in an InvisibleCollege American Psychologist XXI (1966) 1011-18 Diana CraneSocial Structure in a Group ol Scientisls A Test for the InvisibleCollege Hypothesis American Sociological Review XXXIV (1969)335-52 N C Mullins Social Networb among Biologica[ Scientistamp(Ph D afhandling Harvard University 1966) og The Miero-Structureof an Invisible College The Phage Group (foredrag holdt ved middotlrsmoslashdei The American Sociological Association Boston 1968)

ll7 Eugene Gadield TlIe Uses o Citation i1l Writing the History o Science(Philadelphia Institute of Scientific Information middot1964) M M KesslerComparison middotof the ResuIts of BibliQgraphic Coupling and Anal ytieSubject indexing A merican Documentation XVI (1965) 223-33~ D JPrice Networks of Scientifie Papers Science CIL (1965) 510-15

118 Masterman op cit1M Ang vigtige dele af denne episode se T M Brown The Electric Curshy

rent in Early Nineteenth-century French PhysiCll Historical Studiej inthe Ph)sical Sciences I (1969) 61-103 og Morton Schagrin Resistance10 Ohms Law American Journal o Physics XXI (1963) 53amp-47

N Se isaeligr Dudley Shapere Meaning and Scientifie Change i Mind andCosmos Essays in Contemporary Science and Philosophy The Universilyof Pittsburgh Series in the Philosophy af SCience III (pittSburgh 1966)41-85 Israel Scheffler Science alld Subiectiviry (New York 1967) ogSir Kad Poppen og Imre Lakatos essaY5 i Growth o Knowledge

111 Se diskussiOnen i begyndelsen af kapitel xm ovenforlU Ang eksemplet se Rene Dugas A History o Mechanics overs af J R

Maddox (Neuchatel 1955) s 135-36 186-93 og Daniel BernoulliHydronamica sive de viribu~ et motibus ffuidorum commentarii opusacademicum (Strasbourg 1738) Sec iii I hvor hoslashj grad mekanikken ifoslashrste halvdel af det attende lrhundrede udviklede sig ved at tage denene problemloslashsning som model for den naeligste kan man laeligse om hosClifford Truesdell Reactions of Late Baroque Mechanics to Suceeas

226

Conjecture Error and Failure in Newtons Principia Texas QuarterlyX (1967) 23S-58

111I Nogle oplysninger om dette emne kan man finde i Second ThoughtslN Det hayde mbke aldrig vaeligret noslashdvendigt at komme med delUlCl pointe

hvis alle love var som Newtons og alle regler som de ti bud I sI tilfaeligldeville udtrykket -at bryde en love vaeligre vroslashvl og en forkastelse af reglerville ikke 5e ud til at implicere en proces som ikke er ledet llf loveUheldigvis kan faeligrcbelslove og lignende resultater af lovgivning brydesog det goslashr forvirringen naeligrliggende

l For laeligsere af Seeond lboughls kan de foslashlgende kryptiske bemaeligrkninshyger mbte vaeligre vejledende Muligheden for umiddelbart at genkendemedlemmerne af naturlige familier afhaelignger al at der efter neuralbehandling findes tomt perceptionsrum mellem de familier der skaladskilles Hvis vi f eks opfattede raeligkken af vandlugie spaeligndende fragaeligs til lVaner som kontinuen ville vi vaeligre noslashdt til at indfoslashre et saeligrligtkriterium til at skelne mellem dem Den samme pointe gaeliglder for uiagtshytagelige entiteter Hvis en fysisk teori kun tillader eksistensen al sldanneting som elektrisk stroslashm saring viI et ringe anta) kriterier som kan varierebetragteligt fra tillaeliglde til tilfaeliglde vaeligre tilstraeligkkeligt til at identificerestroslashm selvom der lUe er noget saeligt al regler der specificerer de noslashltl- veDdige og tilstraeligkkelige betingelser for identifikationen Delte syneat have en plausibel foslashlge som maringske er vigtigere Naringr vi har en gruppeaf noslashdvendige og tilstraeligkkelige betingelser for at identificere en teoretiSkentitet kan denne entitet elimineres fra en teoris ontologi ved substitushytiOn Men i mangel af sldanne regler kan disse entiteter ikke elimineresteorien kraeligversA deres eksistens

1M De foslashlgende punkter behandles mere detaljeret i afSnit V og VI iReflections

187 Se de vaeligrker der citeres oven(() i note 160 samt StePhen Toulmins essay iGrowth o Knowledge

188 Den allerede klassiske kilde til de mest relevante aspekter ved oversaeligtshytelse er W V o Quine Word and Object (Cambridge Mass og NewYork 1960) kap i og iL Men Quine synes at garing ud fra at to menneskerder modtager den 5amme stimulus mA have den samme sanseopfattelseog han har dedor kun lidt at sige om i hvor hOslashj grad en oversaeligtter mlvaeligre i stand til at beskrive den verden som det oversatte sprog er anvenshydeligt paring Ang det sidste punkt se E A Nida Linguistics and Ethnoshylogy in Translation Problems i Del Hymes (udg) Language and Culshyture in Sociery (New York 1964) s 90-97

loslash Shapere Strueture af Scientific Revolutions og Popper i Growth oKnowledge

lN Et af de mange eksempler er P K Feyerabends essay i Growth o Knowshy[ede

227

------- -- --- -~

~

111 Stanley Cllvell Mrut We Mean What We Soy (New York 1969) kap i1ft Denne pointe samt en bredere diskWlllion af hvad der er specielt vccJ

videnskaberne findes i T S Kuho Comment [an the RelatiOlll af Science and~l CompruatJe Studies in PhilO3Ophy and Hutory XI

(969) 403-i2

1~J~L

middotfi~~

~

I

l

_ I_- ~l0

228

rmiddot

FREMADS SAMFUNDSVIDENSKABELIoE SEIUB

redigeres af Egil Fivelsdal og indeholder baringde nyere ogaeligldre vaeligrker fortrinsvis udenlandske boslashger der ikketidligere har vaeligret oversat

Thomas S Kuhn

VIDENSKABENS REVOLUTIONER

PAring DANSK VED KNUD HAAKONSSE~

I serien foreligger

Martin AlbrowEmile DurkheimIon Elster (red)liirgen Habermas

lohn PlamenalzMaxWeber

Under forberedelse

Charles Perrow

BureaukratiDen sociologiske metodeMarx i dagBorgerlig offentlighet - dens framvekst og fortalIIdeologiDen protestantiske etik og kapitalismens aringnd

Complex Organisations

--------- -

(I FREMAD

I




I

Indhold

--9 -








7

j~














8

l















9










10







)






II

----~-------------~---------------------------------------

13















12











14




111j =~~~--Jgg~~~t~~~~~e~~~rer~~t~










15

17


1











r

16

















~ i

I












Fremskridt



Icc(







18

Ibull

1middoti

J













)J 7_-- - 21~ [middotl






)








~ 20

l






-




~ 8















C ~L - ~~ l~22 23 11

11 L~Li ~l















24















25

ll

IIr

I~ll

I1ft

I

l

ililil~I

I
















26











)







27





28


Videnskabshisrorie







Videnskabsjilosoji

l Alment







29





3 Oxford-filosofi




4 Karl R Popper








30





5 Andet





Videnskabssociologi




Videnskabspsykologi


31

Forord





~

~r

i~

bull




34

J

J1















36

IJ

i






37








38


39

I Historiens rolle








40





41






42













43









44




45





46


47


bull














49



~







50

I I~



teorier ~U~~7 bull


51






~



52












53








virring t 14








55







56




57

59








bull

58














60







61









62

ll

t

I

l

lI





63








l~Il

3 67

lI


























AElig





70

~I





7l

il

I







72














73



74

j





75










I76

Q



r






77







78





)


79




80

bull






81











82








83




84







85

l

i ~

I

I

87








Ir


8








lt
















88 89







91

M~~) (MIo~fJ ~ OoAt -----------------

90








~


I ~

Il(I

I






ser


92

l93




94





95

bull J

)















96

I












98 99







100




-~----

101






r




103

105







l

lI

Il

104












106 1




107




109

ii

II

I

i

I

l
















110






111




112

I





113






114

oi ~bull

li




115

I

I117













r

f0mVFuJ~1LL

~ ~~d~~ 061-e~at

iII

l




116
























l18 119

1__







120

I

~






121







122







123










124





125







126







127

129

I



















I

128

Ili ~

l

ii

i1

1ImiddotIiI

I

l








~










130 5 131

----~~- ~~-----------------------------------



















132 133










134








135

I

bull










136










137






~

bI




138 139




14)








j 141









142




143

I







---~----=----~-~~-144












145





146

Il



141





148



149







ISO

I





151

153




~

ltr

IS2

Imiddot




155





l

)

)

154



















156 157





158







159







~

l

I

II

iIt

1II)

Imiddoti







I~[fIiIl

















reg

I



]










164





loslashsteuI




165





166




I



167















Zil

168 169


bullbull




170

i

Ili~~

llI

I




17

II

jIlI

l




172

















174

i




175

177


















178

i

J








179

~


odslgende


















181












182




183





lB4

bull

l





IBS






t86

II

~




t87






188







189









190

II

Il

rIIl

f I






191

lI










192









193







dt 2




194




195
































198 199

1

I

I

I






200

)

I

1






201

I


203







[




1

~l

I

-

202










middot I

i

I

middot ~middot ~

~





204

I





20S

207




y

206

I

I

















208 I 209

lbull

II








210

iI

~

tI






211



212

tmiddot

ibull

Noter











213











214









215

- - - - --- _
















216

+

~I

J











217






t

1961~






218

t

Ibull
















219
















220

II

IlI

ilrII

~~Ii

-t1















221




















222

Ir

ltI

l

lI

Ibull

















223
















224

I

I)

Il

I

iII

IIf

r

(I

I

fI













225











226










227

------- -- --- -~

~



(969) 403-i2

1~J~L

middotfi~~

~

I

l

_ I_- ~l0

228

rmiddot




I

Indhold

--9 -








7

j~














8

l















9










10







)






II

----~-------------~---------------------------------------

13















12











14




111j =~~~--Jgg~~~t~~~~~e~~~rer~~t~










15

17


1











r

16

















~ i

I












Fremskridt



Icc(







18

Ibull

1middoti

J













)J 7_-- - 21~ [middotl






)








~ 20

l






-




~ 8















C ~L - ~~ l~22 23 11

11 L~Li ~l















24















25

ll

IIr

I~ll

I1ft

I

l

ililil~I

I
















26











)







27





28


Videnskabshisrorie







Videnskabsjilosoji

l Alment







29





3 Oxford-filosofi




4 Karl R Popper








30





5 Andet





Videnskabssociologi




Videnskabspsykologi


31

Forord





~

~r

i~

bull




34

J

J1















36

IJ

i






37








38


39

I Historiens rolle








40





41






42













43









44




45





46


47


bull














49



~







50

I I~



teorier ~U~~7 bull


51






~



52












53








virring t 14








55







56




57

59








bull

58














60







61









62

ll

t

I

l

lI





63








l~Il

3 67

lI


























AElig





70

~I





7l

il

I







72














73



74

j





75










I76

Q



r






77







78





)


79




80

bull






81











82








83




84







85

l

i ~

I

I

87








Ir


8








lt
















88 89







91

M~~) (MIo~fJ ~ OoAt -----------------

90








~


I ~

Il(I

I






ser


92

l93




94





95

bull J

)















96

I












98 99







100




-~----

101






r




103

105







l

lI

Il

104












106 1




107




109

ii

II

I

i

I

l
















110






111




112

I





113






114

oi ~bull

li




115

I

I117













r

f0mVFuJ~1LL

~ ~~d~~ 061-e~at

iII

l




116
























l18 119

1__







120

I

~






121







122







123










124





125







126







127

129

I



















I

128

Ili ~

l

ii

i1

1ImiddotIiI

I

l








~










130 5 131

----~~- ~~-----------------------------------



















132 133










134








135

I

bull










136










137






~

bI




138 139




14)








j 141









142




143

I







---~----=----~-~~-144












145





146

Il



141





148



149







ISO

I





151

153




~

ltr

IS2

Imiddot




155





l

)

)

154



















156 157





158







159







~

l

I

II

iIt

1II)

Imiddoti







I~[fIiIl

















reg

I



]










164





loslashsteuI




165





166




I



167















Zil

168 169


bullbull




170

i

Ili~~

llI

I




17

II

jIlI

l




172

















174

i




175

177


















178

i

J








179

~


odslgende


















181












182




183





lB4

bull

l





IBS






t86

II

~




t87






188







189









190

II

Il

rIIl

f I






191

lI










192









193







dt 2




194




195
































198 199

1

I

I

I






200

)

I

1






201

I


203







[




1

~l

I

-

202










middot I

i

I

middot ~middot ~

~





204

I





20S

207




y

206

I

I

















208 I 209

lbull

II








210

iI

~

tI






211



212

tmiddot

ibull

Noter











213











214









215

- - - - --- _
















216

+

~I

J











217






t

1961~






218

t

Ibull
















219
















220

II

IlI

ilrII

~~Ii

-t1















221




















222

Ir

ltI

l

lI

Ibull

















223
















224

I

I)

Il

I

iII

IIf

r

(I

I

fI













225











226










227

------- -- --- -~

~



(969) 403-i2

1~J~L

middotfi~~

~

I

l

_ I_- ~l0

228

rmiddot








7

j~














8

l















9










10







)






II

----~-------------~---------------------------------------

13















12











14




111j =~~~--Jgg~~~t~~~~~e~~~rer~~t~










15

17


1











r

16

















~ i

I












Fremskridt



Icc(







18

Ibull

1middoti

J













)J 7_-- - 21~ [middotl






)








~ 20

l






-




~ 8















C ~L - ~~ l~22 23 11

11 L~Li ~l















24















25

ll

IIr

I~ll

I1ft

I

l

ililil~I

I
















26











)







27





28


Videnskabshisrorie







Videnskabsjilosoji

l Alment







29





3 Oxford-filosofi




4 Karl R Popper








30





5 Andet





Videnskabssociologi




Videnskabspsykologi


31

Forord





~

~r

i~

bull




34

J

J1















36

IJ

i






37








38


39

I Historiens rolle








40





41






42













43









44




45





46


47


bull














49



~







50

I I~



teorier ~U~~7 bull


51






~



52












53








virring t 14








55







56




57

59








bull

58














60







61









62

ll

t

I

l

lI





63








l~Il

3 67

lI


























AElig





70

~I





7l

il

I







72














73



74

j





75










I76

Q



r






77







78





)


79




80

bull






81











82








83




84







85

l

i ~

I

I

87








Ir


8








lt
















88 89







91

M~~) (MIo~fJ ~ OoAt -----------------

90








~


I ~

Il(I

I






ser


92

l93




94





95

bull J

)















96

I












98 99







100




-~----

101






r




103

105







l

lI

Il

104












106 1




107




109

ii

II

I

i

I

l
















110






111




112

I





113






114

oi ~bull

li




115

I

I117













r

f0mVFuJ~1LL

~ ~~d~~ 061-e~at

iII

l




116
























l18 119

1__







120

I

~






121







122







123










124





125







126







127

129

I



















I

128

Ili ~

l

ii

i1

1ImiddotIiI

I

l








~










130 5 131

----~~- ~~-----------------------------------



















132 133










134








135

I

bull










136










137






~

bI




138 139




14)








j 141









142




143

I







---~----=----~-~~-144












145





146

Il



141





148



149







ISO

I





151

153




~

ltr

IS2

Imiddot




155





l

)

)

154



















156 157





158







159







~

l

I

II

iIt

1II)

Imiddoti







I~[fIiIl

















reg

I



]










164





loslashsteuI




165





166




I



167















Zil

168 169


bullbull




170

i

Ili~~

llI

I




17

II

jIlI

l




172

















174

i




175

177


















178

i

J








179

~


odslgende


















181












182




183





lB4

bull

l





IBS






t86

II

~




t87






188







189









190

II

Il

rIIl

f I






191

lI










192









193







dt 2




194




195
































198 199

1

I

I

I






200

)

I

1






201

I


203







[




1

~l

I

-

202










middot I

i

I

middot ~middot ~

~





204

I





20S

207




y

206

I

I

















208 I 209

lbull

II








210

iI

~

tI






211



212

tmiddot

ibull

Noter











213











214









215

- - - - --- _
















216

+

~I

J











217






t

1961~






218

t

Ibull
















219
















220

II

IlI

ilrII

~~Ii

-t1















221




















222

Ir

ltI

l

lI

Ibull

















223
















224

I

I)

Il

I

iII

IIf

r

(I

I

fI













225











226










227

------- -- --- -~

~



(969) 403-i2

1~J~L

middotfi~~

~

I

l

_ I_- ~l0

228

rmiddot

Documents

thomas S. Videnskabens - Gaderummet