THE AARHUS MODEL OF DENTAL EDUCATION · videndelingsmØde ioos 21. november 2019 koordinationsgruppen, the aarhus model of dental education 12. november 2019 health aarhus universitet

HEALTH12. NOVEMBER 2019

VIDENDELINGSMØDE IOOS 21. NOVEMBER 2019 KOORDINATIONSGRUPPEN, THE AARHUS MODEL OF DENTAL EDUCATIONAARHUSUNIVERSITET

THE AARHUS MODEL OF DENTAL EDUCATION

VIDENDELINGSMØDE IOOS 21. NOVEMBER 2019 KOORDINATIONSGRUPPEN, THE AARHUS MODEL OF DENTAL EDUCATION

12. NOVEMBER 2019HEALTH

AARHUSUNIVERSITET

PROJEKTORGANISERING



AARHUSUNIVERSITET

OVERORDNET STATUS

Fase 1: Afklaring af rammen for revisionen

Fase 2: Analyse og beslutningsgrundlag (Struktur for uddannelsen)

Fase 3: Outcome, kursus- og prøveudvikling (Fagligt indhold)

Fase 4: Samling og høring af studieordning



AARHUSUNIVERSITET

KOORDINATIONSGRUPPE



AARHUSUNIVERSITET

KOORDINATIONSGRUPPEN ARBEJDER MED

Sparring og koordination på tværs af delprojekterne

• Sikrer (koordinerer) at de ønskede fælleselementer på tværs af uddannelserne passer med den

fremtidige struktur for de forskellige uddannelser

• Koordinerer produkter fra delprojektgrupperne så processerne foregår så synkront som muligt

• Sparring på tværs af delprojektgrupperne – bedst muligt ”udnyttelse og gavn” af ressourceforbrug

• Deltager så vidt muligt i CESU workshops i alle delprojekter

• Koordinerer nedsættelse af arbejdsgrupper – sikrer at arbejdsgrupper under delprojekterne ikke

arbejder med det samme

Kvalificerer produkter til godkendelse i hhv. studienævn og styregruppe



AARHUSUNIVERSITET

DELPROJEKT KLINISK UNDERVISNING IOOS



AARHUSUNIVERSITET

DELPROJEKT KLINISK UNDERVISNING IOOSTVÆRGÅENDE TÆNKNING AF ALLE UDDANNELSER PÅ IOOS

Delprojektgruppens sammensætning

Delprojektleder klinikleder Birgitte Lüttge

Repræsentant for klinisk tandteknikeruddannelsen Anette Fredslund Pedersen

Repræsentant for tandlægeuddannelsen (bachelor/kandidat) Sebastian Schlafer og Rodrigo López

Repræsentant for tandplejeruddannelsen Sonja Torp

Repræsentant for tandklinikassistent- og tandteknikeruddannelserne Helle Hornhaver



AARHUSUNIVERSITET

DELPROJEKT KLINISK UNDERVISNING IOOSTVÆRGÅENDE TÆNKNING AF ALLE UDDANNELSER PÅ IOOS – TANDKLINIKASSISTENT, TANDPLEJERE, TANDTEKNIKERE, KLINISK TANDTEKNIKERE, TANDLÆGESTUDERENDE

Ansvar

Udarbejde analyser, oplæg og løsningsmodeller til nytænkning af den kliniske undervisning på tværs af alle IOOS´s uddannelser herunder fx

• Rammer for fælles klinisk undervisning på tværs af uddannelser og årgange, hvor det giver mening og er fagligt relevant

• Træning i teamsamarbejde og delegering samt synliggørelse af forskellige og fælles kompetenceområder (skarpe professionsprofiler)

• Optimal udnyttelse af IOOS units, herunder simulationsklinikker

• Fælles visitation og behandlingsplanlægning for patienter til alle IOOS uddannelser

• Sammenhæng og koordinering i patientforløb

• Tæt kobling mellem forskning, teoretisk undervisning og klinisk undervisning



AARHUSUNIVERSITET

DELPROJEKT KLINISK UNDERVISNING IOOSTVÆRGÅENDE TÆNKNING AF ALLE UDDANNELSER PÅ IOOS

Delprojektgruppen har haft 5 arbejdsmøder

• Udarbejdelse af kommissorium for to arbejdsgrupper:

• Arbejdsgruppen for simulationsklinikkerne på IOOS

• Arbejdsgruppen for fælles visitation, diagnostik og behandlingsplanlægning IOOS

• Udarbejdet en oversigt med forslag til fælles undervisning til brug i de andre delprojektgrupper (tilbagemeldinger fra fagområder samt inddragelse af egne erfaringer fra eget virksomhedsfelt)



AARHUSUNIVERSITET

ARBEJDSGRUPPEFOR SIMULATIONSKLINIKKERNE IOOS

Formål

Udarbejde oplæg for brug af simulationsklinikkerne på IOOS, så faciliteterne anvendes optimalt til gavn for alle relevante brugere.

Drift

• Struktur som sikrer effektiv udnyttelse af begge simulations klinikkerne.

• Forslag til grundlag (principper) for skemalægning.

• Indhenter ønsker fra øvrige uddannelser.

• Prioriterer på baggrund af faglige argumenter

• Udarbejde manualer for brug af simklinikkens funktioner (inddrager relevante ressourcepersoner)

• Fastlægge krav til personalets kompetenceniveau.

• Koordinering og ensretning i forhold til instrumenter, redskaber og materialer - udfasning og indfasning

• Indtænke en model for brug af sim-klinik ift. efter- og videreuddannelser

Arbejdsgruppen skal have øje for at sim-klinikken skal driftes - allokering af medarbejdere.

Der skal beskrives og etableres procedurer for vedligeholdelse af sim-klinik.



AARHUSUNIVERSITET


Arbejdsgruppens sammensætning

Odontologi:

Sebastian Schlafer (formand)

Yasser Haddadi

Fabio Leite

Lise-Lotte Kirkevang

Tandpleje:

Dorte Snog

Klinisk tandteknik:

Chris Ejlerskov

Klinikassistent og tandteknikker:

Annette Smed Svanholm

Dorte Gjesse.

Ressourcepersoner inddrages ved behov Dirk Leonhardt.

Skemalæggere: Gugge SmedegaardElisabeth Hjerrild Jensen (Flis)Vibeke Kirstine Larsen.



AARHUSUNIVERSITET


Arbejdsgruppen har haft to arbejdsmøder.

• lokaleplan

• Introduktion af undervisere – informationsmateriale/instruktionsfilm

• Indkøb af materialer (fællesskab mellem uddannelserne)

• Kamera I operationslampen som supplement til mikroskopkamera – (EDU-IT midler ansøgt)

• Udvidet brug af SIM

• Mere åben tilgang til lokalerne

• Adgangskort for studerende ?

• Tutor ordning/studenterundervisning ?

• Ekstra indkøb af fantomtænder mm. ?

• Efteruddannelse



AARHUSUNIVERSITET

ARBEJDSGRUPPE FÆLLES VISITATION, DIAGNOSTIK OG BEHANDLINGSPLANLÆGNING IOOS

Ansvar

Arbejdsgruppen for fælles visitation, diagnostik og behandlingsplanlægning referer til delprojektgruppen for klinisk undervisning på IOOS, under projektet The Aarhus Model of Dental Education.

Arbejdsgruppen har ansvar for at udarbejde oplæg til delprojektgruppen, hvor følgende spørgsmål adresseres:

• Visitation/screening

• Undersøgelse, diagnostik og journalisering

• Behandlingsplanlægning og journalisering

Leverancer

Dele af opgaven kalder på en løsning allerede i det kommende studieår (2019/2020), mens løsningen på andre spørgsmål først kan implementeres med de nye studieordninger fra E2021. Arbejdsgruppen leverer derfor i 2019:

Visitation/screening med baggrund i nuværende studieordning

• Plan for retfærdig fordeling af relevante patienter blandt de studerende

• Afdækning af mulige pilotprojekter inden for diagnostik, journalisering og behandlingsplanlægning

Andre produkter på forespørgsel fra delprojektgruppen for klinisk undervisning.



AARHUSUNIVERSITET

ARBEJDSGRUPPEFÆLLES VISITATION, DIAGNOSTIK OG BEHANDLINGSPLANLÆGNING IOOS

Arbejdsgruppens sammensætning

Birgitte Lüttge (formand)

Bente Nyvad (TA)

Rodrigo Lopez (PA)

Lise-Lotte Kirkevang (TA Endo)

Flemming Isidor (protetik)

Jan Tagesen (KOP)

Ann Wenzel (RAD)

Karina Haugaard Bendixen (OSK)

Uwe Henriksen (TP)

Jørn Lund Jepsen (protetik BPE)

Peter Bangsgaard Stoustrup (OR)

Jensa Ottosdottir (TP)

Annette Fredslund Petersen (KT)

Ressourcepersoner

Linda Fischer klinikassistent (BPE)Skemalæggere inddrages ved behov.

Klips skal understøtte de valgte løsninger



AARHUSUNIVERSITET

ARBEJDSGRUPPEFÆLLES VISITATION, DIAGNOSTIK OG BEHANDLINGSPLANLÆGNING IOOS

Arbejdsgruppen har haft et arbejdsmøde

Udvalget afventer input fra de andre delprojektgrupper • rammerne for kursusudvikling• kassogrammer

Bred enighed i gruppen om at fremtidens samarbejde på tværs af uddannelser/ årgange/ sektioner skal hvile på fundamentet/visionen for den nuværende BPE på tandlægeuddannelsen, hvor klinikken efterfølges af seminar• Fremadrettet skal der arbejdes i mindre delarbejdsgrupper

Her og nu: • en fælles indgang for patienten• fælles front uddannelserne imellem på patientrekruttering



AARHUSUNIVERSITET

DELPROJEKT ANSØGNING OM OG UDVIKLING AF PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSE I KLINISK TANDTEKNIK

Delprojektgruppen:Helle HornhaverUlla Bæk Lindtoft



AARHUSUNIVERSITET

KOMPETENCEPROFIL PBA I KLINISKTANDTEKNIK

Formålet med uddannelsen til klinisk tandtekniker er, at den studerende inden for virksomhedsområdet opnår teoretiske, kliniske og laboratorietekniske kvalifikationer til at fremstille, indsætte, kontrollere og korrigere aftagelige tandproteser samt uddannes til at være refleksiv og kritisk. Den uddannede kliniske tandtekniker skal både selvstændigt og i et tværprofessionelt samarbejde kunne medvirke til at genskabe og vedligeholde oral funktionsevne og dermed bidrage til målgruppens sundhed og livskvalitet. Den uddannede skal kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde i industrien såvel som inden for odontologien og til at kunne fortsætte i klinisk og teoretisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse.



AARHUSUNIVERSITET

VIDEN OG FORSTÅELSE

Den uddannede

Kan redegøre for basale mekanismer og principper, der ligger til grund for de materialer, teknikker og værktøjer der bruges i klinisk tandteknisk praksis.

Kan redegøre for, hvordan almen medicinske, aldringsmæssige, farmakologiske, psykosociale og kulturelle forhold påvirker udvikling og behandling af tandtab

Kan forstå og reflektere over den kliniske tandteknikers anvendelse af teori, metoder og praksis.

.



AARHUSUNIVERSITET

VIDEN OG FORSTÅELSE

Har viden om lovgrundlaget for professionsudøvelsen som klinisk tandtekniker.

Kan identificere karakteristika, sundheds- og sygdomsmønstre og tandplejebehov for borgere med helt eller delvist tandtab.

Kan redegøre for teorier om psykologi og kommunikation samt etiske udfordringer forbundet med klinisk tandteknisk praksis



AARHUSUNIVERSITET

FÆRDIGHEDER

Den uddannede

Kan anvende digitale og konventionelle metoder, udstyr og teknologier, der knytter sig til beskæftigelse som klinisk tandtekniker.

Kan selvstændigt vælge, planlægge og udføre helprotesebehandling for tandløse borgere uden andre sygelige forandringer i mund og kæber end tandtabet samt indsætte proteser og vurdere og følge op på funktionen

Kan i samarbejde med tandlæger vælge, planlægge og udføre behandling med delproteser, immediatproteser, hybridproteser og implantatbårne proteser samt vurdere og følge op på funktionen



AARHUSUNIVERSITET

FÆRDIGHEDER

Kan dokumentere og kvalitetssikre metoder, materialer og behandlinger i henhold til gældende lovgivning

Kan foretage basal videnssøgning og kildekritik i forbindelse med indhentning af klinisk tandteknisk viden

Kan formidle behandlingsprincipper, -forløb, opfølgning og vedligehold til borgere, pårørende og samarbejdspartnere



AARHUSUNIVERSITET

KOMPETENCER

Den uddannede

Kan vurdere og håndtere komplekse udviklingsorienterede behandlinger, selvstændigt og i samarbejde med borgeren, tandlægen og andre sundhedsprofessionelle

Kan med en helhedsorienteret tilgang til borgeren foretage vurderinger på baggrund af videnskabelige, sociale og etiske aspekter i en stadigt mere kompleks kontekst

Kan vurdere, udvælge og håndtere relevante materialer og metoder inden for klinisk tandteknik

Kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang og respekt for andres faglighed og egen begrænsning, så varetagelsen af borgerens behandling er koordineret og professionel.



AARHUSUNIVERSITET

KOMPETENCER

Kan identificere borgere, der skal henvises til andre sundhedsprofessionelle

Kan identificere egne læringsbehov og kunne tilegne sig og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i takt med fagets udvikling

Kan bidrage til udvikling af klinisk tandteknikerpraksis i forhold til nye digitale og teknologiske muligheder samt i relation til det omgivende samfund.

Kan påtage sig et professionelt ansvar for selvstændig tandteknisk praksis og vurdere kritisk eget arbejde gennem systematisk kvalitetsvurdering og journalføring.



AARHUSUNIVERSITET

OM LIDT KOMMER KASSOGRAMMET….

Pædagogiske og didaktiske metoder, der understøtter udviklingen af læringsmålene i kompetenceprofilen

• Case-basering (Aarhus-familien)

• Entrepreneuriel undervisning

• PBL…



AARHUSUNIVERSITET

1. SEMESTER - INTRODUKTIONSSEMESTER

Introduktion og professionsdannelse 10(evt. på tværs af udd.)

Klinisk tandteknik og odontologi I 15

Anatomi/fysiologi 5(sammen med TP)

Sociale aktiviteter på tværs af uddannelser, intro til de odont. uddannelser og særkompetencerKiggepraktiksundhedslovgivning mvTandplejens org.

Studieteknik

Gerontologi (målgruppe)SociologiSundhedsbegreberKommunikation I

Grundlæggende tandteknik: Materialelære I: gips, aftryksmaterialer (alginat), voks, acryl, plastmaterialer, Protetik: kendskab til faserne i protesebehandling.

Grundlæggende tandteknik (praktisk/klinisk):Labtekniske metoder: aftryk, udstøbning gips, slibning af model, Opmodelleringsøvelser. Intro til lab.arbejde, arbejdsmiljø, personlige værnemidler.

HistologiMakroskopisk anatomiHoved-hals anatomiTandmorfologi



AARHUSUNIVERSITET

2. SEMESTER

Videnskabsteori og etik 5 Klinisk tandteknik, sikkerhed og intern praktik 20

Anatomi og fysiologi 5

Naturvidenskabelig videnskabsteoriEtik ISundhedspædagogik 1Psykologi 1Kommunikation 2Teamsamarbejde

Tandtekniske metoder 1: enkle proteser – delproteser fx indskudsproteser uden støbt stel. Fantom og enkel patientbehandling fx acrylprotesermed bukkede bøjlerAftagelig protetik I: Principper for partiel protetikMaterialelære 2 og medicinsk udstyr I: at forstå industriens sprog, datablade, toksikologi.Arbejdsmiljø og hygiejne (NIR) Akutte situationer, førstehjælpBrandJournalregler/lovgivningPatientsikkerhed (tilsyn)UTH.

Anatomi 2FysiologiErnæring 1



AARHUSUNIVERSITET

3. SEMESTER

Ældretandpleje – Organisering og målgruppens karakteristika10

Generel og oral sundhed og sygdom 5

Intern praktik 15

Gerontologi 2Epidemiologi 1DemografiSociologiOmsorgstandplejeInddragelse af borgere og pårørende

Ernæring 2Generel medicin og farmakologi 1 Medicinske risikopatienterAlmen/oral sundhedPsykiatri (demens)

Intern praktik (klinik og lab)Partielle proteser med støbte stel.

Aftagelig protetik 2: principper for konstruktion Fast protetik:Kende principperne for fastprotetik og restaureringer i øvrigt.

Tandtekniske metoder 2: Registreringer Klinisk oral fysiologi

Materialelære 3:Metallers egenskaber

Klinisk fotoErgonomi



AARHUSUNIVERSITET

4. SEMESTER PRAKTIK

Intern praktik 15 Ekstern praktik 15

PatientbehandlingTværfagligt samarbejde (fælles pt.)

Aftagelig protetik 3: Digitale metoder evt. i samarbejde med industrien. Dybdeforståelse i principperne bag digitale metoder fx CAD/CAM.

Tandtekniske metoder 3: HelprotetikHybridprotetik

Præprotetisk kirurgiOral patologiImplantologi

Fokus på lab + hygiejne + enkel pt.behandling

Forberedelse til praktikken: DokumentationTilskudsregler

Større praktikrapport/opgave



AARHUSUNIVERSITET

5. SEMESTER BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV

Borgere med særlige behov15

Intern praktik 10 Valgfag 5

Etik 2Kommunikation 3PsykiatriMålgruppens karakteristikaFarmakologi i rel. til målgruppenAlmen/oral sundhedUlighed i sundhedEpidemiologi 2Tværfagligt samarbejdeLovgivningInstitutioner og specialtandpleje (praktik)

Fortsat træning lab og klinik Fx:Den bæredygtige tandtekniker

Udvidede digitale metoder

Ledelse

Entrepreneurskab og innovation

Interdisciplinært samarbejde

Kendskab til skinner, tandbeskyttere, aftageligt OR-apparatur….



AARHUSUNIVERSITET

6. SEMESTER PRAKTIK

Klinisk tandteknik 10 Intern praktik 10 Ekstern praktik 10

Tandtekniske metoder 4 (teori) Aftagelig protetik 4Medicinsk udstyr 2KvalitetssikringEntreprenørskab og innovation (samarbejde med industrien) VirksomhedsledelseBæredygtighed

Tandtekniske metoder 4 (praksis)Fortsat træning lab og klinik

Fokus på virksomhed, kvalitetssikring/udvikling og dokumentation

Evt. internationalt



AARHUSUNIVERSITET

7. SEMESTER BA-PROJEKT

Bachelorprojekt 15 Naturvidenskabelig metode (epi/bio) 5

Intern praktik 10

OpgaveskrivningVidenssøgningVidenskabsteori 3

(evt valgfag for andre uddannelser herunder TP)

Klinisk undervisning og eksamenspatient



AARHUSUNIVERSITET

HVAD SÅ NU?

Ansøgningsproces i grove træk:

- AU skal bakke ansøgningen op (universitetsledelse og udvalget for uddannelse)

- behovsanalyse februar 2020

- curriculumudvikling forår 2020

- endelig ansøgning til Styrelsen september 2020

- forventet svar november 2020

- forventet udbud og første optag september 2021



AARHUSUNIVERSITET

DELPROJEKT REVISION AF STUDIEORDNINGERNE FOR BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I ODONTOLOGI



AARHUSUNIVERSITET


Organisering

Studienævn: træffer principielle og endelige beslutninger

Studieleder (Irene Dige): delprojektleder og daglig leder af projektet

Delprojektgruppen :

• udvikler udkast til ny studieordning,

• kan nedsætte relevante arbejdsgrupper med henblik på at få beskrevet og udredt delelementer,

• sikrer bred inddragelse af studerende og det faglige miljø bag uddannelsen

• består af studienævnet for Odontologi samt repræsentant fra CESU.

Eva KarringIrene DigeLouise MatzenGolnoush BahramiJes Halfdan Nielsen

Simone UggerholmKatrine Mølgaard JohansenHelle Lassen ZepernickEllen Holck KristensenValerie Senger

Studienævnsmedlemmer:

Oplægsholder

Præsentationsnoter

Består af studienævnet for Odontologi samt repræsentant fra CESU leder arbejdsgrupper for at skabe sammenhæng



AARHUSUNIVERSITET


4 underliggende mål:

• Der skal være sammenhæng mellem ECTS- og arbejdsbelastning

• Der skal være jævn belastning på tværs af semestre

• Uddannelsens curriculum skal være tidssvarende

• Der skal være en faglig rød tråd gennem uddannelsen: sammenhæng internt på det enkelte semester og semestre imellem

Projektmål: En studieordning der i strukturen er tilrettelagt således, at der er faglig sammenhæng og jævn belastning på langs og på tværs i uddannelsen.

Oplægsholder

Præsentationsnoter

Fokuspunkter for revisionen: konkretiseret i et projektmål og fire underliggende mål. Projektmål Opnåelsen af følgende fire underliggende mål skal bidrage til opnåelse af projektmålet:



AARHUSUNIVERSITET

STATUSVi har i delprojektgruppen arbejdet med:

At beskrive kompetenceprofilen for

vores to uddannelser

At lave en overordnet struktur for vores to

uddannelser



AARHUSUNIVERSITET

UDKAST TIL STRUKTUR

Lavet på baggrund af input fra sidste workshop i maj.

Med fokus på de fokuspunkter, der har været i visionen omkring strukturændring i nye studieordning.

Bygget op omkring tre spor:

• Teori/basisspor

• Professionsspor

• Akademikerspor



AARHUSUNIVERSITET

INPUT FRA FAGANSVARLIGE

Oplægsholder

Præsentationsnoter

Et eksempel er



AARHUSUNIVERSITET

BAGGRUND FOR STRUKTURUDKAST

Vision og strategien (struktur, indhold, form&metode):

• Intensivering af studiestartsforløbet – for at højne følelsen af et fagligt fællesskab

• Flere konfrontationstimer på de første semestre - for at sikre fastholdelse

• Patientbehandling tidligere i studiet – for at sikre fastholdelse.

• Flytning af kurser fra senere semestre til 1.-3. semester –for at sikre mere jævn studiebelastning

• Mulighed for refleksion tidligere i studiet



AARHUSUNIVERSITET

BAGGRUND FOR STRUKTURUDKAST

Vision og strategien - fortsat:• Meningsfuld struktur – progression

• At der i forbindelse med alle fag tages stilling til, om tværfaglige elementer er mere hensigtsmæssige end monofaglige.

• Uddannelse i ledelse og rollen tandlægen tiltænkes i fremtiden

• Højere grad af akademisering på kandidatuddannelsen (eksempelvis gennem udvidelse af kravene til det odontologisk kandidatspeciale)

• Generel reduktion af curriculum



AARHUSUNIVERSITET

INPUT FRA FAGANSVARLIGE

Vi har modtaget svar fra alle fagansvarlige.

Rigtig mange gode forslag til hvordan vi kan revidere vores studieordning.

Flertallet har ønsket tværfagligt samarbejde og undervisningsforløb.

Også ønsker der kan blive svære at honorere -både hvad angår ønske om ECTS og udprøvninger, da der ikke er plads til alt – (vi har fx ikke nok ECTS at gøre godt med mindre vi udvider uddannelserne med 1-2 år).

Oplægsholder

Præsentationsnoter

Et eksempel er



AARHUSUNIVERSITET

UDKAST TIL STRUKTUR

Lavet på basis af indsendte forslag fra fagansvarlige – stort ønske om tværfaglige samarbejder/undervisningsforløb

Lavet med udgangspunkt i fokusområderne i vision og strategien

Forsøgt at se det fra de studerendes side

Udfordringer:

• Teoretiske fag: selvstændige fag eller som del af fag hvor de skal bruges

• Kliniske fag: ligger i tværfaglige klumper

• Vi skal uddanne generalister, men fleste underviserne er specialister



AARHUSUNIVERSITET

UDKAST TIL STRUKTUR

Lavet på basis af indsendte forslag fra fagansvarlige – stort ønske om tværfaglige samarbejder/undervisningsforløb

Lavet med udgangspunkt i fokusområderne i vision og strategien

Forsøgt at se det fra de studerendes side

Resultat:

• Udkast til foreløbigt kassogram

• Mere detaljeret beskrivelse af forslag til

• Indhold i kurserne

• Bidragsydere

• Hvad det svarer til i nuværende ordning



AARHUSUNIVERSITET

UDKAST TIL STRUKTUR



AARHUSUNIVERSITET

UDKAST TIL STRUKTUR

Værd at bemærke:

• Et udkast, som vi skal arbejde videre på.

• Titler på kurser er arbejdstitler.• Foreslåede kliniske fagområder er nævnt

(svarer ikke til prioriteret rækkefølge eller proportionen).

• Vi har to uddannelser – BA og KA med hhv. 6 og 4 semestre



AARHUSUNIVERSITET

UDKAST TIL STRUKTUR

Nedsat en arbejdsgruppe, der har set på Bachelorprojekt og Kandidatspeciale

• Louise Matzen• Golnoush Bahrami• Jes Halfdan Nielsen• Rie Stokholm• Vibeke Bælum• Lars Schropp• Gustavo Nascimento

• Casper Kruse• David Kraft• Lene Baad-Hansen• Katrine Mølgaard

Johannsen• Helle Lassen Zepernick

Medlemmer af arbejdsgruppen:



AARHUSUNIVERSITET

WORKSHOP 11. OKTOBER 2019

Kursus v/CESU

Gruppearbejde:

input, korrektioner og en retning, som danner et godt fundament for det videre arbejde.

Program9.00-9.30: Velkommen og intro til dagen

9.30-10.00:Jura omkring studieordningsarbejde v/HE-studier

10.00-11.00:Udprøvning og tværfaglig sammenhæng i kursus v/CESU

11.00-12.00:Introduktion til arbejde med struktur for bachelor- og kandidatuddannelsen –gruppearbejde 1 og opsamling

12.00-12.45: Frokost

12.45-14.00: Gruppearbejde 2

14.00-14.45: Opsamling på gruppearbejde i plenum

14.45-15.00:Opsamling på dagen og præsentation af den videre proces



AARHUSUNIVERSITET

DEN VIDERE PROCES – DIT BIDRAG ER VIGTIGT!

Fase 2: Analyse og beslutningsgrundlag (Struktur for uddannelsen)*

• Nedsætte arbejdsgrupper og færdiggøre kassogram og kompetenceprofil

• Udrede tværfagligt samarbejde på tværs af IOOS’ uddannelser og tilpasse kassogram

Fase 3: Outcome, kursus- og prøveudvikling (Fagligt indhold) - foråret 2020

Fase 4: Samling og høring af studieordning

Oplægsholder

Præsentationsnoter

På workshoppen skal vi arbejde med kursusbeskrivelser, læringsmål, prøveformer



AARHUSUNIVERSITET

DELPROJEKT REVISION AF PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSEN I

TANDPLEJE Delprojektgruppen:Lise HoveJeanette LykUlla B LindtoftLene Martinussen



AARHUSUNIVERSITET

MÅLSÆTNING FOR REVISIONEN

Projektmål:

En studieordning der gennem moderne pædagogiske metoder styrker tandplejer-fagligheden, uddanner tandplejere, der kan imødekomme samfundets behov for tværfaglighed, kritisk tænkning og udstyrer dimittenden med kompetencer til fortsat læring og udvikling.

Opnåelsen af følgende 7 underliggende mål skal bidrage til opnåelse af det ovenstående projektmål:

Studieordningen understøtter den studerendes udvikling af tværfaglige kompetencer –både inden for det odontologiske team og bredere i sundhedssektoren.

Studieordningen skaber sammenhæng, integration og relevans mellem humanistiske og odontologiske fag.



AARHUSUNIVERSITET

Studieordningen understøtter en høj tandplejefaglighed. Dvs. høj faglighed inden for uddannelsens konstituerende fag: cariologi, parodontologi, sundhedspædagogik, sundhedsfremme og klinisk praksis i et tværprofessionelt og tværsektorielt samspil til gavn for patienter og borgere.

Studieordningen har en tydelig faglig progression og en klar rød tråd.

Studieordningen er struktureret så den sikrer en jævn arbejdsbelastning af de studerende.

Studieordningen bidrager til at gøre de studerende til kritisk reflekterende sundhedsprofessionelle

Studieordningen understøtter studentercentreret læring i forhold til manuelle og teoretiske kompetencer



AARHUSUNIVERSITET

STRUKTUR



AARHUSUNIVERSITET

STATUS- UDKAST TIL KASSOGRAM PÅ BAGGRUND AF WORKSHOP, SPEJLING OG VISIONEN

Vi har i delprojektgruppen arbejdet videre med strukturen

Udkast til kassogram



AARHUSUNIVERSITET



AARHUSUNIVERSITET



AARHUSUNIVERSITET

Generel medicin og farmakologi



AARHUSUNIVERSITET



AARHUSUNIVERSITET

Spørgsmål?



AARHUSUNIVERSITET

Præsentation af Ambassadør for undervisning



AARHUSUNIVERSITET

Insert Quote text, for next level ENTER and TAB- INSERT NAME

AARHUS UNIVERSITET

Documents

THE AARHUS MODEL OF DENTAL EDUCATION · videndelingsmØde ioos 21. november 2019 koordinationsgruppen, the aarhus model of dental education 12. november 2019 health aarhus universitet