Terrarium, hvad er det nu for noget ? Af Jan Lyngdorf

Goddaw, og som jeg plejer at sige; - Og nu til noget helt andet!

Jeg hedder Jan Lyngdorf og nu vil jeg prøve at tage Jer med ind i en helt anden verden.

Der hvor det er skønheden, der tæller.

Igennem de sidste 25 år har det mest været akvarierne, der har været i højsæde hos mig.

I ved, denne her vandets trolddomsverden, med den stille og smukke natur, de farvestrålende akvariefisk

og de mange flotte akvarieplanter. Samt, det her specielle lys, der om aftenerne lyser ud fra alle de stuer

i de tusinde hjem, hvor folk har deres akvarier stående.

Men, når man har været med i toppen inden for akvariehobbyen i så mange år, som jeg nu har,

må der nye udfordringer til.

Det jeg først kastede mig over var, at skabe et nyt system inden for akvarier.

Mit koncept var, den skrå forrude, det specielle bundfilter og så masser af lys på til planterne.

Dernæst blev jeg meget optaget af vores såkaldte akvarieplanter, for jeg fandt ud af, at jeg ville prøve.

at lave en mere naturlig helhed.

- Det vil sige, prøv at forstille Jer, at man tog med en bulldozer og gravede en grabfuld ud af en tropisk

regnskov og placerede det hjemme i ens stue, efter at man havde sat glas rundt om det.

Det måtte prøves og til sidst lykkedes det faktisk.

Mit første terrarium.

Forstil Jer et multi terrarium der er 160 cm.

langt, 80 cm. højt og 70 cm. dybt. Her i blev

der så anlagt en lille sø på 95 x 35 cm. med

en vanddybde på 15 cm. Ud imod forruden i

det bagerste venstre hjørne blev der i Alfix

fliseklæb opført et bjerg, hvori der inden i

kunne være en stor 5 liters gulv-akvariepumpe.

Således, at vandet i søen kunne suges ind i

pumpen og derefter blev det ført op på toppen

af bjerget, hvor efter det så løb ned så det

dannede tre vandfald. Hvor vandet så endte

i søen igen, meget naturligt syndes jeg selv.

Men uden om søen og bjerget skulle der jo

plantes vegetation.

Mit første terrarium, må man være stolt ?

Da der jo var meget fugtigt her, forsøgte jeg mig med akvarieplanter og det blev en succes.

Men der skulle jo også være liv her og det blev der i form af: - At, i den lille sø svømmede der Paradis-

fisk, oppe på brink og landdelen gik der Dværgvagtler og Eremitkrabber og oppe i træer og på grene,

fløj og hoppede der Kinesiske nattergale, nogle kalder dem også for, Solfugle. Det var utroligt smukt.

Men tilbage til planterne.

Akvarie-planter til terrarie brug.

De af Jer der har nået at være med på en tur til

Akvarieplantegartneriet Tropica, husker jo nok,

at de fleste af de akvarieplanter I så der, ja de blev

faktisk dyrket på sump.

Det vil sige kun med rødderne i vand og det er

faktisk det mest naturlige for mange af de såkaldte

akvarieplanter, for de er faktisk kun helt dækket

af vand når det er regntid eller når smeltevandet

kommer væltende ned fra bjergene.

Dette forekommer måske i 5 til 8 uger om året, så i den resterende tid står de kun med fødderne,

altså rødderne, i vand.

Så i stedet for at I går hen, for at bestille specielle fugtkrævende planter i en blomsterbutik,

ville det måske være langt billigere, at gå hen til den nærmeste dyre-, eller akvariehandel.

For her kan I så bare købe nogle akvarieplanter til Jeres terrarium og her er udvalget som reglen

meget større og billigere.

Et godt fif når I står i butikken er, at når planten tages op af bassinet i butikken, så lad potten stå

i Jeres hånd og hvis bladene forbliver opretstående. Ja så er det temmelig sikkert en god plante til

et fugtigt eller våd terrarium.

Mantella farvefrøer, vores smukke, Guldklumper. Af Jan Lyngdorf For nogle år siden begyndte min bedre halvdel, at interesserer sig for Mantellaer (farvefrøer)

og så måtte jeg i gang igen.

For ikke nok med at disse små frøer kostede deres vægt i guld, - næ, for man kunne også få

(skrev jeg få, ha) det hedder købe i dyre domme, miniorkideer. – Ok, de er nu meget kønne,

men nu skulle der igen kreeres.

Disse Mantella farve frøer er jo ikke meget mere end 3-4 cm. store,

så terrariet skulle jo ikke være alt for stort.

Så jeg lagde ud med at lave et med skrå forrude, der var 95 cm. langt

og 70 cm. højt og med en dybde på 40 cm..

Da vi på mange af vores turer rundt til offentlige dyreparker og terrarier,

tit havde konstateret at det hurtigt kom til at lugte råddent i bunden af

sådanne regnskovsterrarier, på grund af det stillestående vand, måtte der

findes på en løsning og det blev der.

Bemærk æggene i venstre øverste hjørne.

Opbygningen af en syvende variation af ”Det levende maleri”.

Jeg lavede terraiet således, at de nederste

10 cm. var helt vandtæt ligesom et akvarie

og i 6 cm. højde blev der så limet en 20 x 10

mm. bred vinkel liste i plast hele vejen

rundt. Oven på denne blev der så lagt en

perforeret aluminiumsplade med 1 mm. hul-

ler i en 1 mm. tykkelse i hele bundarealets

stør-relse. Her nedeunder pladen har vi så

vores vandreservoir.

Så igen i gang med at lave et bjerg, men

denne gang i Alfix fugecement, og denne

gang med små vandfalds søer.

Det gøres lettest ved at lime det hele op

i de såkaldte ”flamingo” plader. Den lim

jeg bruger til at lime pladerne sammen med,

er den hvide snedkerlim til udendørs brug.

Når den først er hærdet i et par døgn er den

ikke længre vandopløslig.

Fordelene ved at bruge flamingo er, at det

er billigt, nemt at forarbejde, vejer ikke ret

meget. Ulempen er at det sviner som bare

f…..(udtales søren), men når I nu har fået

limet de forskellige stykker sammen, så lad det hærde et par dage, herefter er det bare at gå i gang

med en sløv kniv og så bare at kratte ud til den facon der tiltaler netop Jer.

Det sviner frygteligt, men det er ufarligt.

Lad være med at bruge en gasbrænder eller opløsningsmidler, som der måske er nogle der fortæller Jer,

at det er meget nemmere. Bruger I en gasbrænder har I sorte flyvende sodnullermænd rundt i hele huset

(konen bliver stik tosset), og bruger I opløsningsmidler, kan I træffe at blive dumme oppe i hjernen om

nogle år (malersyndrom).

Når dette er gjort blander I noget Alfix fugecement (til vådrum, den dyre) til den har en passende

konsistens, at den kan påsmøres med en pensel.

Lad Jeres ”bjerg” hærde et døgn imellem hver påsmøring, når I har en tykkelse på ca 5 mm. burde det

værer nok. Lad være med at vælge forskellige farver i cementen til Jeres bjerg, for når først der er den

rigtige fugtighed i terrariet, vil der hurtigt gro de dejligste alger og mosser og I vil ikke kunne se de

dyrt købte nuancer.

Til de af Jer der ikke har den store erfaring

vil jeg gerne advarer Jer imod at købe den

almindelig billige cement, da den er fyldt

med tungmetaller og flyveaske og som I alle

ved, er det noget gris

at have med at gøre, hvor der er levende dyr

og planter.

Vandet bliver løftet op ved hjælp af den

mindste akvariepumpe, der kan købes her-

hjemme, en der kun giver max 200 liter i

timen, men den kan alligevel løfte vandet op

i 60 cm. højde.

Denne pumpe blev nu anbragt liggende på

siden nede i vandreservoiret. På pumpens

udstrømmer-studs blev der påmonteret et

stykke el-plastrør med 16 mm. hul, der ved

hjælp af en bukkefjeder blev bukket i en 90

graders bøjning. For der efter at blive ført op igennem bjerget, hvor der helt oppe i toppen, blev lukket

langs plast rørret og Alfix dekorationen med akvarie silicone lim.

Fordi det er så stor en rør dimension, der blev brugt, flyder vandet i en meget blød stråle, således at van-

det risler stille og roligt ned igennem de små

søer, og frøerne nyder det, man fornemmer

lige-frem, at de sidder der med et lille stykke

håndsæbe i deres små hænder og vasker sig

når de bader.

Plante tips. De lodrette sidevægge og bagvæggen blev

beklædt med bregnerodsplader, der blev

limet op med akvarie silicone lim, og i disse

blev der planter Figus pumilus, Hydrocotyle

vulgaris, samt guldet, miniorkideerne, disse

planter bliver to gange i døgnet over duschet

med kalkfrit vand.

Efter kort tid vil I se nye ukendte spændende

bregner skyde frem fra bregnerodspladerne.

Nede på den perforeret alu-plade blev der nu anbragt bøgeblade, der først var blevet kogt for at få udryd-

det de forskellige dårlige svampe og de snegle, der måtte være der. Især snegle skal man passe på med at

få ind i sit terrarium, for de elsker især miniorkideerne, man må desværre indrømme,

at de også har en god men dyr smag.

Bøgebladene bør blandes i forholdet 1:1

med små ærte store plante Leca perler, da

bøgebladene ellers kan pakke for tæt. Blan-

dingen blev nu anbragt med en tykkelse af

ca. 2 cm. ved forkanten og op til 15 cm. ved

bagvæggen, heri skulle der så plantet diverse

akvarieplanter, men før det kunne ske måtte

disse først plantes ned i en Jiffy brik.

Det er en priklingsbrik, der i tør tilstand er

40 mm. i diameter og 6 mm. tyk, men læg-

ges den i en blanding af 1 del Tropica Ma-

ster Grow og 2 del kalkfrit vand. Ja, så bli-

ver denne lille brik stille og rolig ca. 40 mm.

tyk og så er det bare med en blyant eller en

teske at lave et godt hul ned igennem brik-

ken. Således, så planternes rødder forsigtigt

kan stoppes herned i.

Når dette er gjort presses brikken forsigtigt sammen, omkring plante rods halsen, foroven igen og det hele

anbringes nu nede i bøgebladene / leca blandingen, så Jiffy brikken ikke længer er synlig.

Gør I det på denne måde, ja så har Jeres plante fået en god madpakke med og vil snart fornøje Jer med

mange flotte blade og senere med en flot blomster pragt.

Nogle af de akvarieplanter jeg har meget held med og kan anbefale er følgende:

Alle inden for Cryptocoryne familien, Anubias nana, Bacopa caroliniana, mange inden for Echinodorus

slægten (også kaldet Amazonesværd-planter), Lilaeopsis, Ludwigie repens, Rotala rotundifolia, Java mos,

Java bregne (Microsorum), Hygrophila corymbosa, Alternanthera sessilis.

Dette er bare et lille udvalg af nogle af de meget almindelige akvarieplanter. der er til at få fat i det meste

af året, men prøv selv at skabe en regnskovsjungle, der tiltaler Jer i Jeres terrarium.

Det livs givende lys.

Når I nu har fået tilplantet Jeres terrari-

um, så husk, at det skal meget lys til,

for at tilgodese oasens behov.

Selv om I måske tror, at de fleste af

Jeres dyr i terrariet bliver skræmte af alt

det kraftige lys, så skal I jo huske på,

at når først planterne begynder at gro,

så har dyrene jo altid en mulighed for at

gå ind i skygge, hvis de har behov her-

for, ligesom de gør det ude i naturen.

Selve overdelen, altså låget på terrariet,

har jeg også lavet skråt ned af imod for-

ruden, for når jeg nu har så kraftigt et lys

på af hensyn til mine planter, vil dette

skære i øjnene, men på denne måde vir-

ker det ikke længre generende.

For Jeres planters skyld er det bedste I kan gøre for dem, at investere i et tænd/slukur, således at lyset

tænder og slukker på de samme fastlagte tidspunkter året rundt.

Hvis I er normalt arbejdende, så lad lyset tænde f eks. kl 12, og lad det slukke kl 22.

Så får I utrolig megen glæde af Jeres, ” Det levende maleri ”.

For ikke at alle Jeres ”penge” (frøerne) skal forlade Jer, eller bare således, at f eks. bananfluerne bliver

inde i terrariet, er det en god ide at have tætte glas-skydelåger i hele terrariets længde.

Hvordan glas kan skæres. Hvis I er fikse på fingrene så skærer I selv

glassene, men hvis I f eks. er i besiddelse af

to venstre hænder, når der skal laves noget

praktisk, kan I altid få en glarmester til at

skære glassene i de mål som I skal bruge

dem i.

Det er nu ellers ikke så svært selv at skære

glas, har I mulighed for at få fat i en punkte-

ret termo-rude, skiller I de to ruder forsigtigt

med en spartel, pas på fingrene. Husk, det er

glas I har med at gøre, så brug handsker.

Når nu afstands-aluminiumsprofilen er

fjernet, renses den sidste siliconelim væk

med acetone eller rensebenzin, husk god Når glasset er skåret og stykkerne er limet sammen,

udluftning, når I arbejder ned opløsningsmidler. så lad det hele lufttørre et par døgn.

Normalt har man jo glideskinner til at lade skyderuderne glide i, hvis I selv vil købe dem så husk, at der

skal være forskel på top og bund listen, bundlisten er den lave og toplisten er den høje.

Jeg gør normalt det, at jeg limer dem fast med akvarie silicone lim (i meget af byggesilicone limen er der

antialgemidler i, det vil sige at der er giftstoffer i limen). Lad nu de limede listerne hærde i 2 døgn.

Når det er sket, skal glassene skæres. Højden på glassene er meget vigtig, da de ikke må gå for stramt og

de må heller ikke være så løse, at de kan falde ud. Så det bedste I kan gøre er, at sætte en meterstok (i

gamle dage hed det en tommestok) op i revnen i toplisten og så tage målet ned til top-pen af bundlisten og

heller en milimeter mindre, end en milimeter for stor.

Det fundne mål tegnes nu med en tynd sprittusch, i begge ender af det glas der skal skæres, det kan være

en god ide at lægge glasset på et stykke gammelt gulvtæppe på den bordplade, hvorpå I vil skære glasset,

således, at der ikke er noget der kan komme til at lave ridser i glasset.

Et lige bræt der er 1 meter lang og 5 x 2 cm. bruges nu som skære linial, nu fatter I den glasskærer I vil

bruge og måler afstanden fra skærehjulet eller diamanten og ud til godset og denne tykkelse trækkes fra,

da glasset ellers bliver for stort, de fundende 2-3 mm. markeres nu på glasset og det kan være en god ide

at spænde skærelinealen forsigtig fast med et par små skruetvinger.

Nu fattes glasskæren, - for at få et godt glidende skær, er det en god ide at dyppe skærerhjulet i lidt petro-

leum. - Nu sættes glasskærens flade side op ad skærerlinealen og der trykkes præsis så hårdt nedad, at der

høres en ridsende knasende lyd og glasskæren føres nu hele vejen langs skærelinealen.

Når dette er gjort har I 15 sekunder, hvor man siger at glasset er i chok, nu er det af med skrue-tvingerne

og I lader nu det bredeste af glasset være ind over bordet. Således, at I har den skåret rids ca 10 cm. ud

over bordkanten, nu tager I med den hånd I normalt ikke bruger og tager fat på det glas der er frit i luften

og i den hånd I normalt bruger, har I nu glasskæren og med den slår I nedenunder fra, præcis i ridsen med

små bestemte slag hele vejen igennem, mens I presser mere og mere med den anden hånd.

Og underet sker, glasset knækker der, hvor I ønsker det, - eller, husk de gamle vise ord,

- øvelse gør mestre. Så fortvivl ikke, hvis det ikke lykkes første gang, prøv igen.

Når glasset skal skæres af længde er det bedst at bruge en vinkel til at afsætte mærkerne

og så ellers som før, god fornøjelse.

Når man arbejder med glas er det altid en god ide at have forbindingskassen inden for rækkevide.

Når nu ruderne er færdigskåret er det en god ide at tage et stykke våd sandpapir på en meter og klampe

det op på et 15 cm. bredt bræt der er ca 1,5 meter langt. Dette spændes nu op på bordet med en skruetvin-

ge i hver ende, og her kan I nu brække (slippe) kanterne på alle glassets sider, således at I eller andre ikke

kan komme til at skære sig (heller ikke Jeres små frøers fingre eller tæer).

Fra min akvarietid fik jeg ideen til at lave forruden skrå, dette gør jeg også på vores terraeir, så nu kan

frøerne ikke side og skide ned ad ruderne.

Teknikken.

Ventilation er en god ting, så fra vandreservoirets forkant og ud til bundglideskinnen er der en 4 cm. bred

perforeret aluminiums plade i hele terrariets længde, her nedenunder er der anbragt et varmekabel, af den

type der kun kan varme op til 25 grader, det er tændt i lystændingsperioden, dette varme-kabel sørger for

at forruderne er dugfri.

Oppe på låget under lampekassen, som er monteret med to stk 30 watt lysstofrør i farverne cold white og

warm white af hensyn til planterne, er der en 4 cm. hulplade både forrest og bagerst, men oven på den for-

reste har jeg med passende afstande monteret 5 stk. CPU computer blæsere, der får strøm fra en 12 volts

transformer, der så er sat i et tænd/slukur, der i lys tændings tiden aktiveres et kvarter hver halve time,

således at luften sættes i bevægelse til gavn for både frøerne, men ikke mindst også for miniorkideerne.

Det ser ud til at

alle parter trives

med denne kun-

stige brise, for

frøerne sidder

gerne lige i den

svage brise og

orkideerne

blomstrer tiere

en normalt.

Sådan kom de

færdige små

terrarier så til

at se ud, da

først de var sat

op i reolen.

Og planterne

rigtig begyndte

at gro og

frøerne var

installeret

Så hurtig kort fortalt:

Siderne, bagvæg og bund kan laves i

forskellige materialer,

- plast, glas, fiberplader o.l.

Låget toppladen bør være i klart acryl eller

glas med en tykkelse på 4 mm..

De fem plader limes sammen med akvarie-

silicone lim, hulpladerne limes også med

silicone.

CPU-blæserne skrues fast. Den øverste glas-

glidelisten limes fast, forglasset til vand-

reservoiret limes på, herpå limes hulpladen

og oven på denne limes den nederste glas-

glideliste.

De fire lister til at bærer bund-hulpladen

limes på i 6 cm. højde.

Frontpladen limes på, for at støtte hulplade

og glasglidelister. Varmekablet limes fast på

undersiden af hulpladen. Lampen kan lægges på og skyderuderne kan isættes.

Pumpen lægges i og el-plast røret bøjes, der laves huller til el-ledning og el-røret i bagerste højre hjørne af

bundhulpladen.

Hvis bjerget er færdig laves der en kanal til el-røret og bjerget skubbes på plads, hvor efter der limes for-

oven. Af hensyn til rensning af pumpe laves der en inspektions lem i bundhulpladen således at pumpen

kan nås.

Bregnerodspladerne limes på side-, og bagvæg med akvarie-silicone.

Nu mangler bare udsmykningen, og så - - - -

Tillykke Jeres

” Det levende maleri ”

er nu færdigt.

Hilsen Jan Lyngdorf.