Temapublikationer Energiregnskaber

EnErgi-regnskaberBAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

FAKtAEnergi• Energiforbrug• Drivhusgasser• Global Warming Potential• Vedvarende energi

Faktisk energiForbrug

side 2 | Fakta energi

Regional Udvikling / Strategi & analyseDecember 2011

Hyldager fotografi (s.5, s.29)Colourbox (forside, s.11, s.23)

redaktion:

Foto:

”klimaændringerne stiller massive krav til reduktioner i udledningen af drivhusgasser og dermed til vores forbrug af kul, olie og naturgas. sam-tidig må priserne på disse brændsler forventes at stige, når de tilbagevæ-rende ressourcer skal dække en sti-gende efterspørgsel.”

klimakommissionen, 2010

FORORD

De globale klimaforandringer er blandt de største og mest komplekse aktuelle udfordringer. Mulige løsninger på klimaforandringerne er flerstrengede og indeholder tiltag både i relation til klimatilpasning og forebyggelse af klimaændringer. i den regionale udviklingsplan for syddanmark er der sat fokus på både forebyggelse og tilpasning.

På forebyggelsessiden er det målet at reducere udlednin-gen af drivhusgasser og omlægge til vedvarende energi. et særligt fokus i klimastrategien er derfor at få kortlagt energiforbrug og udledning af drivhusgasser i regioner og kommuner for herigennem at få viden og værktøjer til at begrænse klimabelastningen.

i rapporten her vises resultatet af Co2- kortlægningsini-tiativet i den regionale udviklingsplan for syddanmark. Der er ikke tidligere i Danmark gennemført en tilsvarende systematisk og registerbaseret fordeling af energifor-brug, udledning af drivhusgasser og global Warming Po-tential (gWP) på regionalt og kommunalt niveau. så med rapporten er det for første gang muligt at sammenligne niveau og udvikling i de enkelte regioner og kommuner med hinanden.

sidst i rapporten findes desuden et kapitel med figurer og tabeller om produktion af vedvarende energi i regionerne.

statistikken med regional- og kommunalfordelt energifor-brug, udledning af drivhusgasser og produktion af ved-varende energi er udført af Danmarks statistik for region syddanmark og erhvervs- og byggestyrelsen.

udarbejdelse af nærværende rapport og den nødvendige databearbejdning er udført af region syddanmark.

INDHOLD

sammenfatning / side 3

begrebsafklaring / side 4

energiforbrug / side 5

Drivhusgasser / side 11

global Warming Potential / side 23

Vedvarende energi / side 29

appendiks - metode / side 29

energiregnskaber

Fakta energi | side 3

I perioden 2000-2009 faldt virksomhedernes energiforbrug med 11% i Syddanmark. Forbruget i husholdningerne steg i samme periode 5%.

11%

ENERGIFORBRUG

For første gang er energiforbrug og CO2-udledning opgjort for alle kommuner og regioner. Erhvervs-livet har fra 2000 til 2009 flyttet sig i en kli-mavenligere retning, mens det kniber med at se samme positive tendens i husholdningernes ad-færd.

De nye tal giver et grundlag, hvor sammenligning er mulig, og hvor udvikling over en 10-årig periode kan følges. Det kan bruges til at få en detaljeret viden om, hvordan det ser ud med energiforbruget og Co2-udledningen i alle landets kommuner og regioner.

rigtig udviklingenergiforbruget faldt en smule i de syddanske kommuner i perioden fra 2000 til 2009, også mere end på landsplan. Cirka 5 procent mindre energi blev brugt i syddanmark i perioden, hvor resten af landet i snit reducerede sit ener-giforbrug med 1 procent.

Men mere væsentligt er, at Co2-udledningen i samme pe-riode faldt endnu kraftigere. Vi brugte altså mindre energi – og samtidig påvirkede forbruget Co2-udledningen i min-dre grad, så udledningen faldt med 15 procent.

Udvikling i energiforbrug og CO2— udledning

af tallene kan man eksempelvis også se, at Fredericia og tønder er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug pr. indbygger; at folk i svendborg og på Fanø bruger næsten 50 procent mindre energi end gennemsnit-tet; og at husholdningerne på Ærø er ene i regionen om at repræsentere et fald i energiforbruget i perioden.

Et bedre grundlagMere interessant end den indbyrdes regionale og kommu-nale positionering, så kan tallene bruges til at vise udvik-

lingen lokalt og regionalt, og dermed styrke klimastrategi-erne, målrette og følge indsatsen.

tallene er i sig selv interessante. Men noget af det hand-ler også om at erkende, at visse ting bare er sådan. bag nogle af de konkrete tal er der nogle erhvervsstrukturer, der gør, at sådan ser det bare ud. eksempelvis kan en del af et kraftigt fald i de regionale emissionstal, spores di-rekte til lukningen af en enkelt gødningsfabrik i Fredericia. emissionstallet faldt altså ikke, fordi man gennemførte en målrettet indsats for at bedre klimaet. noget af det her er altså også banal erkendelse, og har man et raffinaderi eller tung industri i en kommune, så kan man ikke umiddel-bart sammenligne sig selv direkte med andre. Men de nye tal giver mulighed for at isolere den del, der skyldes en særlig erhvervsstruktur, så man alligevel kan få et rimeligt sammenligningsgrundlag.

afkoblinget andet element er muligheden for at følge konsekvensen af den økonomiske udvikling. Her kan man direkte aflæse, hvad for et aftryk regionens økonomi sætter i form af Co2-udledning.

Den økonomiske vækst, som vi alle håber på, skulle meget gerne afkobles fra resurseforbruget. så man kan få øko-nomisk vækst uden at se en tilsvarende vækst i Co2. Den kurve er det tilsyneladende lykkedes at knække. Den sam-lede økonomiske vækst de seneste 10 år har ikke medført en tilsvarende vækst i Co2-udledning.

...og udledning af drivhusgasser

Energi og CO2 Side 1

85

90

95

100

105

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Energiforbrug - Hele landet

Energiforbrug - Syddanmark

CO2 - Hele landet

CO2 - Syddanmark

Energiforbrug:

Hele landet

Syddanmark

CO2-udledning:

Hele landet

Syddanmark



Anvendte BegreBerEn forbrugsopgørelse

Det overordnede princip er at henføre energiforbruget og udledningen af driv-husgasserne til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransport henføres energi-forbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger.

Energiforbrug

Forbruget af energi i erhvervene energi- og vandforsyning og i mineralolieindu-strien, konverteres for langt størstedelens vedkommende til el, fjernvarme og bygas eller raffineres til olieprodukter.

en stor del af den konverterede energi forbruges af husholdningerne og virksom-hederne. Derfor vil den samme mængde energi i et vist omfang blive medregnet to gange ved en opgørelse af det såkaldt faktiske energiforbrug.

i opgørelsen af energiforbruget her i rap-porten er der derfor anvendt en såkaldt bruttoopgørelse, hvor der korrigeres for denne dobbeltregning.

beregningen af bruttoenergiforbruget sker ved at fordele energiforbruget til produktion af el- og fjernvarme pro-portionalt på forbrugerne af de enkelte konverterede energityper. samtidigt nulstilles forbruget af primær energi i konverteringserhvervene.

Udledning af drivhusgasser

opgørelsen af den energirelaterede udledning af drivhusgasser følger i hovedtræk principperne i opgørelsen af

energiforbruget. altså bliver udledning fra produktion af el og fjernvarme samt drivmidler som benzin og diesel henført til brugerne af de konverterede og raf-finerede energivarer.

i afsnittet om drivhusgasser ses på tre typer:

kuldioxid (CO2), som dannes ved enhver form for afbrænding af fossile brændsler og biomasse og ved nedbrydning af organisk stof.

Lattergas (n20), der udledes af ocea-nerne og ved nedbrydning af organisk materiale. Menneskeskabte kilder er kvælstofgødning fra landbruget, af-brændning af biobrændsel og industrielle aktiviteter.

Metan (CH4), som primært er af organisk oprindelse. udledning kommer fra natur-lige kilder som for eksempel drøvtyggere, vådområder og insekter. ikke-naturlige kil-der er kullagre, lossepladser, risdyrkning, afbrænding af biomasse og husdyrspro-duktion.

Drivhuseffekt - global Warming Potential

Drivhuseffekten måles i global Warming Potential (gWP), der angiver opvarm-ningspotentialet for de forskellige driv-husgasser. For at vurdere virkningen af de forskel-lige drivhusgasser beregnes et global Warming Potential (gWP), som udtrykker den drivhusgaseffekt, en given gas har i forhold til den samme vægtmængde kuldioxid (Co2- ækvivalenter).

Fakta Bag taLLEnE:

Det er de tilgængelige, nationale sta-tistikker, der er benyttet, og derfor står vi med et ensartet og dækkende materiale, som er fuldt sammen-ligneligt. til gengæld kan man ikke komme helt tæt på og se, om der i en kommune er flere, der prioriterer at købe grøn el, installerer solceller eller bruger brændeovnen meget.

De nye tal giver det solide grundlag. er der brug for andre detaljer eller et lokalt fokus, må man selv til regne-arket, hvor tallene her så kan bruges som benchmark på, hvordan udvik-lingen ville have set ud, hvis ikke en specifik indsats var sat i værk.

Detaljeret metodebeskrivelse kan findes i appendiks sidst i rapporten.

omregning af energi-enheder:

1 kilo joule [kJ] = 1.000 J1 mega joule [MJ] = 1.000 kJ1 giga joule [gJ] = 1.000 MJ1 tera joule [tJ] = 1.000 gJ1 peta joule [PJ] = 1.000 tJ

Var der tal du ikke lige fandt i rapporten? Vil I gerne lave jeres egne tabeller, grafer og figurer? tallene i rapporten og endnu flere regionale og kommunale tal om :

• CO2 udledning• Energiforbrug• Produktion af vedvarende energi

...kan findes på: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/talbank

energiregnskaber


• 41 pct. af energiforbruget i syddanmark forbru-ges af husholdningerne

• udviklingen i syddanmark viser, at erhvervene har reduceret deres energiforbrug mens hus-holdningerne ikke har fulgt samme tendens

• Fredericia og tønder kommuner er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug pr. indbygger

• 38 pct. af de syddanske virksomheders energi-forbrug stammer fra fremstillingssektoren

EnErgiFOrBrUg

energiForbrug


Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

inte

nsit

et:g

iga

joul

e pr

. ind

bygg

er

Figuren viser intensiteten (giga joule pr. indbygger) af energiforbrug i hver af regionerne i 2009.

Datakilde: Danmarks statistik

energifOrBrUg i regiOner - pr. indBygger159,3

144,7140,9 138,9

110,2

143,3

0

50

100

150

Nordjylland Syddanmark Midtjylland Sjælland Hovedstaden Hele landet

Inte

nsit

et: G

igaj

oule

pr.

indb

ygge

r

Udvikling i energifOrBrUg 2000-2009

Figuren viser udvikling i energiforbrug i de fem regioner i perioden 2000-2009.Datakilde: Danmarks statistik

0

50

100

150

200

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Pet

a jo

ule

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

” ...Nordjylland har det højeste energiforbrug pr. indbygger

energifOrBrUg - hele lAndet

kortet viser energiforbrug pr. indbygger i giga joule.

Mere end 10 pct. større end landsgennemsnit Landsgennemsnit +/- 10 pct. Mere end 10 pct. mindre end landsgennemsnit


energiregnskaber


energiregnskaber

Figurerne viser, hvor stor andel af energiforbruget, der udledes af henholdsvis husholdnin-ger og erhverv i hele landet og i regionerne. i tallene for hele landet indgår forbrug i forbin-delse med skibs- og luftfart samt ved udvinding af olie og naturgastal, der ellers er placeret ’uden for region’.Datakilde: Danmarks statistik

energifOrBrUg - fOrdelt på hUshOldninger Og erhverv - 2009

Erhverv Husholdninger

Hele landet MidtjyllandSyddanmark

Nordjylland Sjælland Hovedstaden

Figuren viser udviklingen i energiforbrug pr. indbygger for husholdninger og pr. mio. kr. bruttoværditilvækst for erhverv i region syddanmark

2000 = indeks 100


Udvikling i syddAnmArk

60%

40%

Hovedstaden

Brancher i alt

9 Husholdninger

Husholdninger Erhverv

80

90

100

110

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Syddanmark - hushold

Syddanmark - brancher

58%

42%

Sjælland

Brancher i alt

9 Husholdninger

62%

38%

Nordjylland

Brancher i alt

9 Husholdninger

60%

40%

Midtjylland

Brancher i alt

9 Husholdninger59%

41%

Syddanmark

Brancher i alt

9 Husholdninger

62%

38%

Alle regioner

Brancher i alt

9 Husholdninger

” ...Stigningen for erhverv skyldes den økonomiske krise

energiForbrug


Figurerne viser branchernes andel af energiforbruget i erhvervene i hele landet og i regionerne i 2009.

BrAnChernes Andel Af energifOrBrUget


18%

30%

2%

5%

13%

16%

5%

13%

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

Fremstilling

Energi- og vandforsyning

Bygge og anlæg

Handel, hotel- og restauration

Transport, post og tele

Finansiering og forretningsservice

Offentlige og personlige tjenester

Hele landet

Midtjylland

Syddanmark

Nordjylland

Sjælland Hovedstaden

18%

38%

2%

4%

13%

9%

3%

13%


Fremstilling


Bygge og anlæg





17%

34%

1%

5%

13%

11%

5%

13%


Fremstilling


Bygge og anlæg





21%

41%

1%

4%

10%

7%

3%

13%


Fremstilling


Bygge og anlæg





12%

44%

1%

5%

11%

11%

3%

12%


Fremstilling


Bygge og anlæg





3%

16%

2%

6%

22%

20%

10%

20%


Fremstilling


Bygge og anlæg





energiregnskaber


energifOrBrUg pr. indBygger - tOp ti kOmmUner

Område Energiforbrug pr. indbygger, gJ

Fredericia 307,7

tønder 183,2

Billund 180,4

aabenraa 164,1

nordfyns 162,4

Faaborg-Midtfyn 154,4

kerteminde 153,7

Vejen 144,4

Haderslev 143,3

kolding 139,2

Varde 138,5

assens 138,4

Langeland 134,8

Vejle 134,7

nyborg 127,9

Odense 126,4

Esbjerg 124,8

Sønderborg 124,8

Middelfart 124,4

Ærø 122,5

Svendborg 107,4

Fanø 97,8

Syddanmark 144,7

Hele landet 143,3

401

308

280

200 196 192 192184 183 182

Gig

ajou

le p

r. in

dbyg

ger

Figuren viser de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug (gJ) pr. indbygger i 2009. Datakilde: Danmarks statistik

energifOrBrUg pr. indBygger - syddAnske kOmmUner

tabellen viser det samlede energiforbrug pr. indbygger i 2009. Datakilde: Danmarks statistik

” ...Fredericia og Tønder er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energi-forbrug pr. indbygger

inte

nsit

et:g

iga

joul

e pr

. ind

bygg

er

energiForbrug


-31%

-26%

-24%

-24%

-21%

-20%

-11%

-11%

-8%

-8%

-5%

-4%

-3%

2%

2%

4%

6%

7%

11%

22%

23%

29%

-40% -20% 0% 20% 40%

TønderFredericiaKoldingVardeEsbjergVejleBillundNyborgKertemindeAssensHaderslevVejenMiddelfartSønderborgFaaborg-MidtfynSvendborgOdenseLangelandFanøNordfynsÆrøAabenraa

-3,4%

0,4%

2,6%

3,3%

3,7%

4,1%

4,2%

4,3%

4,4%

5,5%

5,5%

6,3%

6,5%

7,0%

7,0%

7,2%

7,4%

7,5%

7,6%

7,7%

8,0%

8,7%

-5% 0% 5% 10%

ÆrøLangelandSønderborgAabenraaOdenseSvendborgHaderslevEsbjergTønderVardeMiddelfartNyborgFaaborg-MidtfynKoldingNordfynsFanøVejenVejleBillundAssensKertemindeFredericia

Figuren viser udvikling i erhvervenes energiforbrug i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009.


Figuren viser udvikling i husholdningernes energiforbrug i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009.


Udvikling i kOmmUnerne - erhverv

Udvikling i kOmmUnerne - hUshOldninger

energiregnskaber


• De syddanske husstande står for en relativ stør-re andel af Co2-udledningen end i hele landet

• udledning af Co2 og lattergas (n2o) er faldet siden 2000, mens udledning af methan (CH4) og har været forholdsvis stabil

• Landbrug, fiskeri og råstofudvinding står for langt den største del af både n2o- og CH4-udledningen

• tønder, Varde og Vejen kommuner har den største udledning af CH4 pr. indbygger i hele landet

DriVHUSgaSSEr

DriVHusgasser


CO2— Udledning pr. indBygger, tOn

8,810,58,58,77,08,6Hele landetNordjyllandMidtjyllandSyddanmarkHovedstadenSjælland

5.000.000

7.000.000

9.000.000

11.000.000

13.000.000

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

To

n C

02

Hovedstaden

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Nordjylland

Figuren viser udledning af Co2 (ton) pr. indbygger i regionerne og i hele landet.


Udvikling i CO2— Udledning 2000-2009


Figuren viser udvikling i udledning af Co2 (ton) i regionerne i perioden 2000-2009.


energiregnskaber

ton

CO

2

CO2— Udledning i erhverv Og hUshOldninger

Figurerne viser, hvor stor en andel af Co2-udledningen der udledes af henholdsvis hus-holdninger og erhverv i hele landet og i syd-danmark, samt hvor meget dette udgør i ton.



Hele landet Syddanmark

6.508.463 ton 63%

3.872.183 ton 37%

Syddanmark

1

232.580.032 66%

16.718.368 ton 34%

Alle regioner

1

2

energiregnskaber


CO2— Udledning, BrAnCher

CO2— Udledning i syddAnmArk

Offentlige og personlige tjenesteydelser transportvirks., post og telekommunikation Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed

Husholdninger

ton

CO

2

Datakilde: Danmarks statistik0

2.000.000

4.000.000

6.000.000

8.000.000

10.000.000

12.000.000

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

8 Offentlige ogpersonligetjenesteydelser

6Transportvirks.,post ogtelekommunikation5 Handel, hotel-ogrestaurationvirks. mv.

1 Landbrug,fiskeri ogråstofudvinding

2Fremstillingsvirksomhed

9 Husholdninger

Figuren viser udviklingen i Co2-udledning (ton) i perioden 2000-2009 fordelt på de brancher, der udgør den største andel af det samlede udledning i syddanmark.

Hele landet Udledning(ton CO2)

andel af udledning

relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVt)

Udvikling 2000-2009

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 5.489.859 11,1% 105,3 -14,2%

Fremstillingsvirksomhed 9.745.012 19,8% 55,8 -30,5%

Energi- og vandforsyning 510.701 1,0% 23,3 50,7%

Bygge- og anlægsvirksomhed 1.670.856 3,4% 33,5 36,1%

Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 4.117.961 8,4% 28,0 8,3%

transportvirks., post og telekommunikation 5.742.300 11,6% 62,4 -3,2%

Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 1.418.031 2,9% 4,4 23,1%

Offentlige og personlige tjenesteydelser 3.885.311 7,9% 12,5 6,2%

Husholdninger 16.718.368 33,9% 3,0 -11,0%

i alt 49.298.399 100% - -10,9%

Syddanmark Udledning(ton CO2)

andel af udledning


Udvikling 2000-2009

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 1.145.912 11,0% 124,0 -16,6%

Fremstillingsvirksomhed 2.419.739 23,3% 62,1 -32,4%

Energi- og vandforsyning 126.374 1,2% 28,7 54,8%

Bygge- og anlægsvirksomhed 328.464 3,2% 26,6 14,7%

Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 827.776 8,0% 27,4 3,7%

transportvirks., post og telekommunikation 682.035 6,6% 41,6 -0,8%

Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 197.887 1,9% 3,9 7,3%

Offentlige og personlige tjenesteydelser 780.276 7,5% 12,7 0,7%

Husholdninger 3.872.183 37,3% 3,2 -11,5%

i alt 10.380.645 100% - -14,5%

tabellerne viser Co2-udledning i syddanmark og hele landet i 2009. udledning er opgjort på absolut udledning, relativt udledning og udvikling i absolut udledning i perioden 2000-2009. relativt udledning (ton udledning pr. mio. kr. bVt) er opgjort således at den enkelte branches Co2-udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. For husholdninger er udledning opgjort i kilo pr. indbygger.Datakilde: Danmarks statistik

DriVHusgasser


fremstillingsvirksOmheder

80

90

100

110

2004 2005 2006 2007 2008

CO2

bruttoenergiforbrug

Index BVT

Bruttoværditilvækst Energiforbrug CO2

Figuren viser udviklingen i bruttoværditil-vækst, energiforbrug og C02-udledning for fremstillingsvirksomheder i syddanmark.

Datakilde: Danmarks statistik og Danmarks statistik bear-

bejdet af e-statistik

2004 = indeks 100

23,1

18,217,6

13,6 13,4 13,2 12,7 12,511,6 11,2

tOp ti kOmmUner,CO2— Udledning

CO2— Udledning i syddAnske kOmmUner

Figuren viser de ti kommuner i Danmark, der har den største Co2-udledning i ton pr. indbygger i 2009.

udledningen inkluderer både erhverv og husholdninger. Datakilde: Danmarks statistik

Figuren viser Co2-udledning i ton pr. indbygger i 2009 i kommunerne i syddanmark.

udledningen inkluderer både erhverv og husholdninger.


5,8

6,6

6,9

7,2

7,4

7,5

8,1

8,1

8,4

8,5

8,5

8,6

8,6

8,6

8,7

9,1

9,2

9,3

10,4

10,7

10,9

18,2

Landsgennemsnit

CO2-udledning, ton pr. indbygger, 2009

energiregnskaber


CO2-Udledning Og BrUttOværditilvækstC

O2-u

dled

ning

(to

n) p

r. m

io. k

r. br

utto

værd

itilv

æks

t

10

20

30

40

50

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Alle regioner

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet

Figuren viser udviklingen i Co2-udledning pr. mio. bruttoværditilvækst for erhverv hos de fem regioner i perioden 2000-2009.Datakilde: Danmarks statistik

DriVHusgasser


lAttergAs (n2O) — Udledning pr. indBygger, 20095,6

4,74,5 4,5

0,6

3,5

Nordjylland Sjælland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hele landet

800

2.800

4.800

6.800

8.800

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Ton

N2O

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Figuren viser udledning af n2o (kilo) pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet.


lAttergAs-Udledning2000-2009


Figuren viser udvikling i udledning af n2o (ton) i de fem regioner i perioden 2000-2009.


energiregnskaber

ton

n2O

lAttergAs-Udledere

Hele landet

Hele landet

Syddanmark

Syddanmark



Andre erhverv

Figurerne viser udledning af n2o for-delt på erhverv og husholdninger i syddanmark og i hele landet i 2009. Datakilde: Danmarks statistik

Figurerne viser erhvervenes udledning af n2o fordelt på landbrug, fiskeri og råstofudvinding og andre erhverv i syddanmark og i hele landet i 2009. Datakilde: Danmarks statistik

18.864 ton 98%

434 ton 2%

Alle regioner

1

2

17.992 ton95%

872 ton5%

Hele landet


Andre erhverv

5.111 ton97%

170 ton3%

RSD


Andre erhverv

5.281 ton 98%

108 ton 2%

Syddanmark

1

2

energiregnskaber


lAttergAs-Udledning i syddAnske kOmmUner

Figuren viser udledning af n2o i kilo pr. indbyg-ger i de syddanske kommuner i 2009.


13,1

10,0

9,4

9,0

8,1

8,0

6,9

6,8

6,6

5,8

5,5

5,4

5,4

4,5

4,3

4,0

3,6

3,4

2,2

1,4

0,8 0,1

lAttergAs-Udledning, BrAnCher

Hele landet Udledning (ton n2O)

Udvikling 2000-2009

relativ udledning(kilo pr. mio. kr. BVt)

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 17.992 -12,7% 345,21

Fremstillingsvirksomhed 162 -95,3% 0,93

Energi- og vandforsyning 8 38,5% 0,35

Bygge- og anlægsvirksomhed 65 29,4% 1,30

Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 87 7,6% 0,59

transportvirks., post og telekommunikation 175 -12,4% 1,90

Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 32 25,1% 0,10

Offentlige og personlige tjenesteydelser 344 -11,0% 1,11

Erhverv i alt 18.864 -24,0% 16,13

Husholdninger 434 -2,1% *0,08

Syddanmark Udledning (ton n2O)

Udvikling 2000-2009


Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 5.111 -11,3% 552,86

Fremstillingsvirksomhed 37 -98,8% 0,96

Energi- og vandforsyning 2 22,9% 0,43

Bygge- og anlægsvirksomhed 12 0,2% 0,96

Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 16 -5,2% 0,54


Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 4 5,5% 0,09

Offentlige og personlige tjenesteydelser 82 -4,4% 1,34

Erhverv i alt 5.281 -41,9% 23,66

Husholdninger 108 0,3% *0,09

tabellerne viser n2o-udledning i syddanmark og hele landet i 2009. udledning er opgjort som samlet udledning, relativ udledning og samlet udvikling fra 2000-2009. relativ udledning er beregnet, så den enkelte branches n2o-udledning sættes i forhold til brutto-værditilvæksten i branchen. *For husholdninger er udledning opgjort i kilo pr. indbygger. Datakilde: Danmarks statistik

DriVHusgasser


-97,4%

-69,3%

-54,7%

-41,3%

-22,3%

-22,2%

-22,1%

-19,4%

-18,4%

-14,9%

-14,5%

-13,5%

-10,4%

-8,3%

-8,1%

-6,4%

-6,0%

-3,9%

-3,8%

-2,7%

-1,7%

2,8%

-80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10%

Fredericia

Fanø

Vejle

Nyborg

Esbjerg

Tønder

Odense

Kolding

Svendborg

Faaborg-Midtfyn

Aabenraa

Varde

Middelfart

Sønderborg

Vejen

Ærø

Billund

Kerteminde

Assens

Langeland

Nordfyns

Haderslev

lAttergAs-Udledning 2000-2009

Figuren viser udviklingen i det samlede udledning af n2o i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009.Datakilde: Danmarks statistik

13,1

11,3

10,7 10,5 10,410,0

9,7 9,79,4 9,4

lAttergAs-Udledning - tOp ti kOmmUner

Figuren viser de ti kommuner i Danmark, der har det største totale n2o-udledning (kilo) pr. indbygger i 2009. Datakilde: Danmarks statistik

energiregnskaber


erHVerVsForHoLD

methAn (Ch4) — Udledning pr. indBygger, 2009 100

79

60

31

12

50


15.000

30.000

45.000

60.000

75.000

90.000

105.000

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Ton

CH

4

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Figuren viser udledning af CH4 (kilo) pr. indbygger i regionerne og i hele landet.


methAn — Udledning 2000-2009


Figuren viser udvikling i udledning af CH4 (ton) i regionerne.


energiregnskaber

ton

CH

4

methAn — Udledere



Offentlige og personlige tjenesteydelser

Andre erhverv

Figurerne viser udledning af CH4 fordelt på erhverv og husholdning-er i syddanmark og i hele landet i 2009. Datakilde: Danmarks statistik

Figurerne viser erhvervenes udledning af CH4 fordelt på land-brug, fiskeri og råstofudvinding, offentlige og personlige tjeneste-ydelser og andre erhverv i syd-danmark og i hele landet i 2009.Datakilde: Danmarks statistik

Syddanmark

Syddanmark

Hele landet

Hele landet

260.927 96%

11.722 4%

Alle regioner

1

2

196.52475%

54.74421%

9.6594%

Hele landet


Offentlige og personlige tjenesteydelser

Andre erhverv

91.222 97%

2.963 3%

Syddanmark

1

2

77.33485%

10.68412%

3.2043%

RSD


Offentlige og personlige tjenesteydelser

Andre erhverv

DriVHusgasser


methAn — Udledning, BrAnCher

Hele landet Udledning (ton CH4)

Udvikling 2000-2009


Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 196.524 1,9% 3770,6

Fremstillingsvirksomhed 7.089 -5,1% 40,6

Energi- og vandforsyning 107 -17,0% 4,9

Bygge- og anlægsvirksomhed 118 -20,1% 2,4

Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 1.301 -36,4% 8,8


Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 567 -18,3% 1,8

Offentlige og personlige tjenesteydelser 54.744 -3,4% 176,2

Erhverv i alt 260.927 0,0% 223,1

Husholdninger 11.722 -15,4% *2,1

Syddanmark Udledning (ton CH4)

Udvikling 2000-2009


Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 77.334 6,9% 8365,9

Fremstillingsvirksomhed 2.707 13,0% 69,5

Energi- og vandforsyning 26 -8,6% 6,0

Bygge- og anlægsvirksomhed 26 -21,5% 2,1

Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 284 -34,9% 9,4


Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 87 -23,4% 1,7

Offentlige og personlige tjenesteydelser 10.684 -17,7% 173,9

Erhverv i alt 91.222 3,1% 408,7

Husholdninger 2.963 -10,7% *2,5

tabellerne viser CH4-udledning i syddanmark og hele landet i 2009. udledning er opgjort på samlet udledning, udvikling i udledning i perioden 2000-2009 og relativ udledning i forhold til den økonomiske aktivitet. relativ udledning (kilo udledning pr. mio. kr. bVt) er beregnet så den enkelte branches CH4-udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. *For husholdninger er udledning opgjort i kilo pr. indbygger.

307

274

229 224

203187 179 176 176 168

methAn — Udledning - tOp ti kOmmUner

Figuren viser de ti kommuner i Danmark, der har den største CH4-udledning målt i kilo pr. indbygger i 2009.

udledningen inkluderer både erhverv og husholdninger. Datakilde: Danmarks statistik

”Tre syddanske kommuner har de største udledning.


energiregnskaber


methAn — Udledning i kOmmUnerne

Figuren viser det samlede udled-ning af CH4 (kilo) pr. indbygger i de syddanske kommuner i 2009.


30

8,7

276

,3

22

8,4

185

,8

159,

9

99,

7

93

,8

93

,7

82

,5

82

,2

67,0

59,

6

51,

5

44

,8

44

,7

39,1

33

,9

32,1 18

,3

16,9

14,9

6,2

-67%

-48%

-44%

-38%

-34%

-25%

-24%

-19%

-13%

-10%

-8%

-5%

-2%

-1%

0%

7%

9%

24%

25%

28%

30%

42%

-80% -60% -40% -20% 0% 20% 40% 60%

Odense

Sønderborg

Middelfart

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Fanø

Kerteminde

Kolding

Billund

Langeland

Ærø

Vejle

Assens

Nordfyns

Nyborg

Svendborg

Tønder

Varde

Esbjerg

Aabenraa

Vejen

Fredericia

Udvikling i methAn — Udledning 2000-2009

Figuren viser udviklingen i det samlede udledning af CH4 i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009.Datakilde: Danmarks statistik

DriVHusgasser


50

60

70

80

90

100

110

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Region Syddanmark

CO2

N2O

CH4

BVT

50

60

70

80

90

100

110

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Hele landet

CO2

N2O

CH4

BVT

drivhUsgAsser Og BrUttOværditilvækst

CO2

Lattergas (N2O) Methan (CH4) Bruttoværditilvækst

Syddanmark

Hele landet

Figurerne viser udvikling i erhvervenes totale udledning af drivhusgasserne Co2, n2o og CH4 sammenlignet med udvikling i bruttoværditilvæksten i henholdsvis syddanmark og i hele landet i perioden 2000-2009.

2000 = indeks 100


” ...Det markante fald i udledning af lattergas i Syd-danmark skyldes lukning af Kemira i Fredericia Kommune i 2004

energiregnskaber


• syddanmark har oplevet en afkobling mellem bruttoværditilvækst og global Warming Poten-tial (gWP). Dette betyder, at man har oplevet økonomisk vækst samtidig med, at udledningen af drivhusgasser er faldet

• udviklingen i gWP for både husholdninger og erhverv har været faldende i syddanmark siden 2000

• Der udledes 11,1 ton gWP pr. indbygger i Dan-mark, hvilket er mere end gennemsnittet i eu

DriVHUSEFFEkt gLOBaL WarMing POtEntiaL

gLobaL WarMing PotentiaL



drivhUseffekt Og BrUttOværditilvækst 2000-2009

Figuren viser udviklingen i ton af gWP (global Warming Potential) pr. mio. kr. bruttoværditilvækst for erhverv hos de fem regioner fra 2000-2009.


0

20

40

60

80

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

GW

P p

r. m

ill. k

r. br

utto

værd

itilv

æks

t

Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland

drivhUseffekt - Udledning pr. indBygger

14,4

11,711,2

10,7

7,4

11,1


Figuren viser samlet drivhuseffekt opgjort i Co2- ækvivalenter (gWP - global Warming Potential) i ton pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet.


gW

P p

r. m

io. k

r. br

utto

værd

itilv

æks

t

” ...den høje drivhuseffekt i Nordjylland skyldes primært frem-stilling af cement.

energiregnskaber


energiregnskaber

Figurerne viser, hvor stor en andel af gWP (global Warming Potential), ton pr. indbygger, der udledes af henholdsvis husholdninger og erhverv i syddanmark og i hele landet i 2009.


drivhUseffekt - hUshOldninger Og erhverv

Erhverv HusholdningerHele landet Syddanmark

7,9872%

3,1128%

1 2

8,4172%

3,3228%

1 2

80

85

90

95

100

105

110

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

drivhUseffekt Og BrUttOværditilvækst - syddAnmArk

Figurerne viser udviklingen i henholdsvis bruttoværditilvækst og ton af gWP (global Warming Potential) for syddanmark, for perioden 2000-2009.

2000 = indeks 100


Bruttoværditilvækst

GWP

ton ton

tonton



drivhUseffekt, BrAnCher

Hele landet Udledning(ton gWP)

Udvikling 2000-2009

relativ udledning(ton pr. mio. kr. BVt)

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 15.194.484 -9,8% 291,5

Fremstillingsvirksomhed 9.944.177 -34,8% 57,0

Energi- og vandforsyning 515.313 50,1% 23,5

Bygge og anlæg 1.693.423 35,8% 33,9

Handel, hotel- og restauration 4.172.218 7,8% 28,4

transport, post og tele 5.806.566 -3,4% 63,1

Finansiering og forretningsservice 1.439.699 22,6% 4,5

Offentlige og personlige tjenester 5.141.546 3,5% 16,5

Erhverv i alt 43.907.426 -11,7% 37,5

Husholdninger 17.098.996 -11,0% 3105,8

Syddanmark Udledning(ton gWP)

Udvikling 2000-2009


Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 4.354.208 -6,9% 471,0

Fremstillingsvirksomhed 2.488.151 -46,1% 63,8

Energi- og vandforsyning 127.514 54,1% 29,0

Bygge og anlæg 332.679 14,4% 27,0

Handel, hotel- og restauration 838.827 3,2% 27,7

transport, post og tele 688.591 -1,1% 42,1

Finansiering og forretningsservice 201.063 6,9% 4,0

Offentlige og personlige tjenester 1.030.102 -4,1% 16,8

Erhverv i alt 10.061.136 -19,1% 45,1

Husholdninger 3.967.749 -11,4% 3316,5

tabellerne viser gWP-udledning i syddanmark og hele landet i 2009. udledning er opgjort som samlet udledning, udvikling 2000-2009 og relativ udledning. relativ udledning (kilo udledning pr. mio. kr. bVt) er opgjort, så den enkelte branches gWP-udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. For husholdninger er udledningen opgjort i kilo pr. indbygger.


Figuren viser udviklingen i ton af gWP (global Warming Potential) pr. indbyg-ger for husholdninger, og pr. mio. kr. bruttoværditilvækst for erhverv i syd-danmark i perioden 2000-2009.


Udvikling i drivhUseffekt - erhverv Og hUshOldninger


2000 = index 100

70

85

100

2000 2002 2004 2006 2008

Serie1

Serie2

energiregnskaber


20

,1

19,9

16,3

15,9

15,4

15,0

13,8

13,4

13,1

12,9

12,3

11,9

11,7

11,2

10,4

10,4

10,4

10,4

9,6

8,3

7,3

6,1

drivhUseffekt, syddAnske kOmmUner

Figuren viser ton udledning af gWP (global Warming Potential) pr. indbygger i de syddanske kommuner i 2009.Datakilde: Danmarks statistik

-20,8%

-20,0%

-19,4%

-17,5%

-17,4%

-17,2%

-16,8%

-16,6%

-16,5%

-16,3%

-16,1%

-15,8%

-15,8%

-14,8%

-13,5%

-13,2%

-13,2%

-13,0%

-12,5%

-12,2%

-11,1%

-10,1%

Middelfart

Ærø

Kolding

Vejle

Nyborg

Billund

Varde

Langeland

Sønderborg

Faaborg-Midtfyn

Aabenraa

Nordfyns

Vejen

Assens

Svendborg

Haderslev

Tønder

Fredericia

Fanø

Kerteminde

Odense

Esbjerg

Udvikling i drivhUseffekt, 2000-2009

Figuren viser udviklingen i ton udledning af gWP (global Warming Potential) pr. indbygger i de syd-danske kommuner i perioden 2000-2009.


”Middelfart har oplevet størst reduktion i GWP-udledning



27,2

24,5

20,1 19,9

17,6 17,2 16,5 16,4 16,3 16,3

drivhUseffekt - tOp ti kOmmUner

Figuren viser de ti kommuner i Danmark med størst gWP-udledning (global Warming Potential) pr. indbygger i 2009.Datakilde: Danmarks statistik

”Tønder, Fredericia og Varde er blandt de ti kom-muner i Danmark med størst GWP-udledning pr. indbyg-ger

6,5

8,0 8,0 8,2

9,2 9,2

9,9

10,711,1 11,2

11,612,1

12,5

14,014,5

drivhUseffekt pr. indBygger - eUrOpA

Figuren viser gWP-udledning (global Warming Potential) pr. indbygger i Danmark, udvalgteeuropæiske lande og gennemsnittet i de 27 eu medlemsstater i 2009.

Datakilde: eurostat

energiregnskaber


• syddanmark står for den største andel af produktion af vedvarende energi i Danmark

• udviklingen viser en stor stigning i produktion af vedvarende energi. størst stigning ses i

syddanmark

• 30 pct. af produktionen af vedvarende energi i syddanmark kommer fra affald

• 29 pct. af Danmarks elektricitet genereres af vedvarende energikilder, hvilket er mere end eu-gennemsnittet

VEDVarEnDE EnErgi

VeDVarenDe energi


Udvikling i prOdUktiOn Af vedvArende energi 2000-2009

Figuren viser udviklingen i produktion af vedvarende energi i fra 2000-2009.


100

125

150

175

200

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

prOdUktiOn Af vedvArende energi

12%

20%

28%

26%

14%

Figuren viser fordeling af produktion af vedvarende energi i 2009 fordelt på de fem regioner. Datakilde: Danmarks statistik



2000 = indeks 100

” ...Syddanmark står for den største produktion af vedvarende energi

energiregnskaber


erHVerVsForHoLD

Figurerne viser, hvor stor en andel de enkelte typer af vedvarende energi udgør af den samlede produktion, i hele landet og de fem regionerne i 2009.

vedvArende energi, energityper


18%

0%

18%

13%

17%

3%

30%

Vindkraft

Vandkraft

Træaffald

Halm

Brænde

Biogas

Affald

Hele landet

Midtjylland

Syddanmark

Nordjylland

Sjælland Hovedstaden

21%

0%

17%

13%

17%

2%

30%

Vindkraft

Vandkraft

Træaffald

Halm

Brænde

Biogas

Affald

18%

0%

26%

15%

16%

4%

21%

Vindkraft

Vandkraft

Træaffald

Halm

Brænde

Biogas

Affald

24%

0%

20%

16%

8%

5%

26%

Vindkraft

Vandkraft

Træaffald

Halm

Brænde

Biogas

Affald

20%

0%

16%

14%

28%

2%

20%

Vindkraft

Vandkraft

Træaffald

Halm

Brænde

Biogas

Affald

4%

0%

4%

4%

16%

2%

69%

Vindkraft

Vandkraft

Træaffald

Halm

Brænde

Biogas

Affald

VeDVarenDe energi


type absolut produktion i tera joule (2009)

Udvikling 2000-2009 i pct.

affald 11.391 78

Biogas 897 120

Brænde 6.216 312

Halm 4.936 44

træaffald 6.219 113

Vandkraft 20 -7

Vindkraft 7.911 84

Vindkraft - Land 4.931 15

Vindkraft - Hav 2.980 *1.606

i alt 37.589 98

prOdUktiOn Af vedvArende energi

* udviklingen er for 2002-2009, da produktion i regionen først påbegyndtes i 2002.

tabellen viser produktion af vedvarende energi i syddanmark i tera joule for 2009 samt udviklingen i produktionen fra 2000-2009.


VeDVarenDe energi

type absolut produktion i tera joule (2009)

Udvikling 2000-2009 i pct.

affald 39.731 29

Biogas 4.195 190

Brænde 23.054 398

Halm 17.339 42

træaffald 23.726 154

Vandkraft 68 -34

Vindkraft 24.194 58

Vindkraft - Land 18.127 20

Vindkraft - hav 6.067 5.316

i alt 132.307 79

Hele landet

Syddanmark

energiregnskaber


4,2 5,3 5,68,9

11,7 14,4 15,4 16,720,6

28,7 31,0

55,5

109,4

Figuren viser hvor stor en andel af landenes elektricitet, der er genereret fra vedvarende energikilder i Danmark, relevante europæiske lande og i de 27 eu medlemsstater i 2008. Datakilde: eurostat

elektriCitet frA vedvArende energikilder

Udvikling i syddAnmArk

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Pro

dukt

ion

i Ter

a J

oule

Brænde

Træaffald

Halm

Affald

Biogas

Vindkraft

Vandkraft

Figuren viser udviklingen i de syv typer vedvarende energi for syddanmark fra 2000-2009.


Affald Vindkraft Brænde træaffald Halm Biogas Vandkraft

tera

joul

e


side 34 | Fakta energi side 34 | Fakta energi

aPPenDiks

METODEintrODUktiOnudgangspunkt og grundlag for projektet er Danmarks statistiks statistikker ’energiregn-skab for Danmark’ og ’Miljøøkonomisk regnskab for Danmark’.

energiregnskabet og miljøregnskabet er baseret på de samme definitioner og klassifikatio-ner som nationalregnskabet. opgørelserne i projektet er dermed fuldt konsistente med opgørelsen af den økonomiske aktivitet beskre-vet i nationalregnskabet. Det gør det muligt at sammenholde energiforbrug og udledning af drivhusgasser med den økonomiske vækst.

aFgrÆnSningi projektet er energiforbrug og udledning af drivhusgasser fra aktiviteter i forbindelse med udvinding af olie og naturgas i nordsøen, samt skibsfart og luftfart henført til ’uden for region’.

Det er derfor kun energiforbrug og udledning, der kan henføres til eller har udgangspunkt direkte i de enkelte regioner og kommuner, der er medtaget.

Co2 fra afbrænding af biomasse indgår ikke i region- og kommunalfordelingen. i projektet er det alene udledningen af drivhusgasser, der entydigt kan henføres til virksomhedernes eller husholdningernes aktiviteter, der er fordelt på regioner og kommuner.

Herudover findes en ikke-energirelateret udledning, der ikke entydigt kan henføres til husholdninger eller erhverv. Denne udledning er henført til ’uden for region’.

OPgørELSE aF EnErgiFOrBrUg Og UDLEDning aF DriVHUSgaSSErDet overordnede princip er at henføre energi-forbruget og udledningen af drivhusgasserne til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og

udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger.

Forbruget af energi i erhvervene energi- og vandforsyning samt i mineralolieindustrien, der er en del af kemisk industri og plastindustri, konverteres for langt størstedelens vedkom-mende til el, fjernvarme og bygas henholdsvisraffineres til olieprodukter.

en betydelig del af disse konverterede (raffine-rede) energivarer forbruges af husholdningerne og virksomhederne, og derfor vil den samme mængde energi i et vist omfang blive medreg-net to gange ved en opgørelse af det såkaldt faktiske energiforbrug.

i opgørelsen af energiforbruget er der derfor anvendt en såkaldt bruttoopgørelse, hvor der korrigeres for denne dobbeltregning. i praksis sker beregningen af bruttoenergiforbruget ved at fordele energiforbruget af primær energi (fx kul, olie og naturgas) til produktionen i el- og fjernvarmeværker proportionalt på forbruger-ne af de enkelte konverterede energityper. samtidigt nulstilles forbruget af primær energi i konverteringserhvervene. Forbruget i elvær-kerne korrigeres for nettoimporten af el, så den også omregnes til primær energi. Herudover er svind og ledningstab af de enkelte energi-typer på fordelt på brugerne af de respektive energityper.

opgørelsen af den energirelaterede udledning af drivhusgasser følger i hovedtræk princip-perne i opgørelsen af energiforbruget.

udgangspunktet for beregningen er virksom-hedernes og husholdningernes faktiske ener-giforbrug, hvor anvendelsen af de (fra fx kul og naturgas) konverterede energivarer el og fjernvarme ikke i sig selv er forurenende. Her er det konverteringsprocessen i energiforsynings-erhvervet, der forårsager udledningen af bl.a. Co2. omvendt giver raffineringsprocesserne i

mineralolieindustrien kun relativt små udlednin-ger, idet det er anvendelsen af færdigproduk-terne (fx benzin og diesel) i husholdningerne og erhvervene, der giver anledning til udledning af drivhusgasser.

Ved opgørelsen af udledningen af drivhusgas-serne er udledningen medgået til produktion af el og fjernvarme samt drivmidler som benzin og diesel derfor henført til brugerne af de konver-terede og raffinerede energivarer.

MEtODEBESkriVELSEDen anvendte metode tager udgangspunkt i tilgængelig national og regional statistik om energiforbruget fordelt på energiprodukter samt om det er husholdningerne eller virksom-hederne, der har anvendt energien.

Hvor der ikke findes regional energistatistik, er energiforbruget fordelt efter relevante indika-torer, der tager højde for regionale forhold. Den grundlæggende metode sikrer, at energiforbru-get og udledningen af drivhusgasser fordeles ud på de regionale enheder på en sådan måde, at det i høj grad svarer til det, man ville finde ved at lave statistiske undersøgelser på de enkelteregionale områder. Den generelle approach er ”top down”, hvilket sikrer de bedst mulige indikatorer eller nøgler til fordeling af de nationale tal.

i nogle tilfælde er det muligt at opstille til-nærmede regionale statistikker ved at lægge mikrooplysninger sammen - såkaldt ”bottom up”. Det vil imidlertid ikke summere præcist til den nationale total, men det kan bruges til at danne en nøgle, hvormed den nationale total kan fordeles.

i de tilfælde, hvor der ikke er beregnet nøgler ud fra ”bottom-up” statistik sker region ogkommunalfordelingen ved at anvende indikato-rer med statistiske oplysninger om forhold, der er relateret til energiforbruget. et eksempel er

Var der tal du ikke lige fandt i rapporten? Vil I gerne lave jeres egne tabeller, grafer og figurer? tallene i rapporten og endnu flere regionale og kommunale tal om :

• CO2 udledning• Energiforbrug• Produktion af vedvarende energi

...kan findes på: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/talbank

energiregnskaber

Fakta energi | side 35 Fakta energi | side 35

aPPenDiks

erhverv som fx banker og forsikringsselskaber, der bruger langt hovedparten af energien på lys, opvarmning og strøm til tele- og computer-udstyr. Derfor antages det, at antallet af ansatte er en rimelig indikator for, hvor stor en del af det nationale energiforbrug i denne branche, som kan tilskrives de enkelte kommuner.

FOrtOLkning aF rESULtatEri den bruttoopgørelse af energiforbrug og udledning af drivhusgasser, der er anvendt i rapporten, er der korrigeret sådan, at energi-forsyningens energiforbrug og udledning af drivhusgasser henføres til de kommuner, hvor forbruget af deres produkter, fx el og fjern-varme, finder sted. Derudover er energiforbrug og udledning, som allerede nævnt, korrigeretfor nettoimporten af el.

udover den usikkerhed, der er knyttet til, at regionalfordelingen er baseret på nøgler afledt af observerede data og relevante indikatorer, er der en række forhold, man bør have in mente, når udviklingen over tid i energiforbrug og udledning af drivhusgasser fortolkes.

Ved fortolkning af udviklingen over tid i energi-forbruget bør man være opmærksom på, at selv om der foretages en korrektion for energifor-brug medgået til nettoimport af el, så medfører en stor produktion af el til eksport, alt andet lige, at der sandsynligvis inddrages mindre effektive elværker i produktionen, hvormed behovet for energi til at producere én kWh øges. Denne effekt kan også være forårsaget af en stigende hjemlig efterspørgsel, fx som følge af flere energiintensive virksomheder.

omvendt betyder effektiviseringer i energisek-toren, som allerede nævnt, lavere forbrug hos den endelige forbruger, selvom deres faktiske forbrug af el og fjernvarme er konstant.

Ved fortolkningen af udviklingen over tid i udledningen af de tre drivhusgasser, bør man ud over de forhold, der også er nævnt under fortolkningen af bruttoopgørelsen af energi-forbruget, især være opmærksom på, at de valg energisektoren foretager med hensyn til valg af brændsel, har direkte betydning for fx Co2-indholdet i den el eller fjernvarme, som virksomhederne og husholdningerne anvender.

eksempelvis er Co2- indholdet i naturgas lavere end Co2-indholdet i kul. tilsvarende regnes Co2 fra biomasse i denne sammenhæng som Co2-neutralt. skift i sammensætningen af ener-giforbruget kan således føre til en lavere (eller større) Co2-udledning, mens energiforbruget er uændret.

Yderligere bør man ved fortolkning af udvik-lingen over tid i udledning af n2o og CH4 være opmærksom på, at den energirelaterede del af udledningen også afhænger af den forbræn-dingsteknologi, som energien er anvendt i. Desuden bør man være opmærksom på, at den energirelaterede udledning kun udgør ca. 5 pct. af den samlede faktiske n2o- og CH4-udledning.

ovenstående metodebeskrivelse er en forkortet udgave af Danmarks statistiks dokumentation af de udarbejdede regional- og kommunalfordel-te energiregnskaber. Den samlede udgave med yderligere detaljer om den anvendte metode og en beskrivelse af de anvendte kilder til fordeling af energiforbruget kan findes på hjemmesiden www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/talbank

’CO2— fOdAftryk’ begrebet Carbon Footprint eller Co2-fodaf-tryk vinder mere og mere frem i den offent-lige debat og en række nationale såvel som internationale institutioner anbefaler be-regningen af Co2-fodaftryk. Flere regioner og kommuner er begyndt, at arbejde med opgørelser heraf. Derfor er det væsentligt at nævne forskelle og sammenhænge mellem den foreliggende opgørelse af Co2-udled-ning og en Co2-fodaftryk opgørelse.

Co2-fodaftrykket defineres, som den totale mængde Co2-udledning forårsaget afaktiviteterne i fx en by, en virksomhed eller et land. aftrykket i eksempelvis en kom-mune er altså den totale Co2-udledning, som er forårsaget af det private og offentlige forbrug i kommunen og af de investeringer der foretages. Her dækker ”totale” overudledning, som både er fremkommet direkte og indirekte i alle stadier af frembringelsen af forbruget uanset, hvor i verden det har fundet sted.

Den i de fleste nationale statistikkers anvendte opgørelse af direkte udledning af drivhusgasser bygger på den såkaldte produktionstilgang, hvor alle udledning-pene opgøres fra ”produktionssiden”. Det betyder, at Co2 ved produktion af elektricitet registreres som et udledning fra kraftvær-kerne, mens udledningpet fra forbruget af el i husholdningerne er nul.

når man opgør Co2-fodaftryk anvendes en såkaldt ”forbrugsopgørelse”. Det sker i prak-sis ved, at man for det første, fra opgørelsen fra produktionssiden trækker den udledning, der direkte eller indirekte kan henføres til frembringelsen af eksporten. For det andet tillægger man den udledning som er knyttettil importen.

For at gennemføre opgørelsen af Co2-fodaftryk er det nødvendigt at bruge input-output tabeller og med en egnet model beregne det samlede udledning som kan henføres til eksporten, og så trække det ud. Det er en relativt enkel opgave. Den største opgave ligger i at beregne indholdet i importen. Det kræver kendskab til udled-ning og produktionsforhold i de lande man importerer fra.

De største fordele ved opgørelsen af Co2-fodaftryk er, at ”det hele” kommer med og at sammenligneligheden med andre – i det mindste på papiret – forøges stærkt, fordi opgørelsen af Co2-fodaftrykket er uafhængigt af hvilke typer aktiviteter man tilfældigvis har. Man kan derfor heller ikke pynte på sit Co2-fodaftryk ved at nedlægge produktion og i stedet importere de tilsva-rende produkter.

at komme fra en produktionsbaseret opgørelse til et Co2-fodaftryk kræver mange tillæg og fradrag. Det kan ikke på forhånd siges om man vil havne på et lavere eller højere tal. For Danmarks vedkommende er Co2-fodaftrykket entydigt højere end den produktionsbaserede opgørelse, fordi der er et meget betydeligt indhold i importen som er produceret mindre energieffektivt end i Danmark. en tilsvarende konklusion kan ikke umiddelbart drages for kommuner.

Den anvendte brutto-opgørelsen er et skridt i retning af en forbrugsbaseret opgørelse, idet udledning fra kraftværker og fjern-varmeværker er henført til forbrugerne. Men alt i alt er denne opgørelse stadig et betydeligt skridt fra at kunne kaldes for et Co2-fodaftryk.

regional udvikling / strategi & analyseDamhaven 127100 Vejle

BaggrUnD Og anaLySE

Der er ikke tidligere i Danmark gennemført en tilsvarende systematisk og registerbaseret fordeling af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og global Warming Potential (gWP) på regionalt og kommunalt niveau. så med rapporten er det for første muligt at sammenligne niveau og udvikling i de enkelte regioner og kommuner med hinanden.

rapporten og den bagvedliggende kortlæg-ning er et initiativ i regional udviklingplan for syddanmark.

Se mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

Fakta

Documents

Temapublikationer Energiregnskaber