TEMA Naturen som pædagogisk rum...vendes ” Shinrin-yoku”, der er oversat til ”forest bathing” på engelsk, og som på mange måder minder om det old-nordiske begreb udesidning,

Videnscenter Sølund Skanderborg- viden i fællesskab

Naturen -fra nytteværdi til egenværdiPrincippet om nytteværdi har historisk set været gennemgående i menneskets brug af naturen.

Nummer 31 maj 2018 12. årgang

Tegn-Til-Tale Klangmassage Musik som meningsfulde fællesskaber Efteruddannelser Grundlæggende medicinkursus

S. 26-29

Et naturligt pædagogisk rumAt være i pagt med naturen, at komme tæt på naturen, at leve bæredygtigt fremhæves i dag som positive afsæt for et godt liv.

SanseintegrationKommunikation og musikNeuropædagogisk introduktion

Mere natur for mennesker med bevægelseshandicap De seneste års forskning har vist, at der er en tæt sammenhæng mellem vores helbred og det at have adgang til grønne områder.

S. 8-11

MinikonferenceUDDANNELSE I 2018

TEMA Naturen som pædagogisk rum

S. 4-7

Nummer 31 maj 2018 12. årgang

INDHOLDSFORTEGNELSELeder

Naturen - fra nytteværdi til egenværdi

Mere natur for mennesker med bevægelseshandicap - Naturens betydning i sundhedsfremme

Et naturligt pædagogisk rum

UDDANNELSER 2018VISS tilbyder

Indhold

Arbejdspladskurser

Aktuelle uddannelser

Kommunikation og musik

Pædagogiske tilgange og metoder

Neuropædagogik

Professionskompetencer

Udviklingsforstyrrelser og psykiatriske lidelser

Efteruddannelser

Minikonference: Musik som pædagogisk invitation

Konsulentydelser hos VISS

Udbud sommer-efterår 2018

03

04

08

26

13

13

14

18

19

20

22

23

23

24

25

30

Redaktion Leder, Jette Lorenzen, Specialpædagogisk konsulent, Anna Marie Langhoff NielsenSpecialpædagogisk konsulent, Marianne Kirk Jepsen, Specialpædagogisk konsulent, Marianne DalsgaardSpecialpædagogisk konsulent, Marlene Theager

Fotos Henriette Klausen Design og produktion SRPG Designbureau, srpgdk Tryk CS Grafisk A/S

Deadline næste nr.: Den 01-06-2018 / Nr. 32 2018 Årgang 12Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 SkanderborgTelefon 8794 8030 / [email protected] / www.viss.dk

[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 3

Når vinteren gør sine sidste krum-spring, suger vi sultne solens første forårsstråler til os, og vi glemmer hur-tigt den lange periode med frost, sne og sjap, grå og mørke dage. Foråret er kom-met, og sommer står for døren. Naturen kalder os ud under åben himmel. Men hvad bruger vi naturen til, og hvad kan den bruges til i vores arbejde med men-nesker med fysiske og psykiske funk- tionsnedsættelser?

I dette VISS blad sætter vi fokus på na-turen som pædagogisk rum. Vi indleder med en artikel af Søren Lytzau, som sætter spørgsmålstegn ved, om naturen kan være mere end noget, vi taler om eller benytter som kulisse for gåture og snobrødsbagning. Nye studier viser så-ledes, at sker der en målbar fysiologisk og psykologisk påvirkning i positiv ret-ning ved ophold i naturen.

Dette underbygges af den efterfølgen-de artikel ”Mere natur for mennesker med bevægelseshandicap” af Dorthe Varning Poulsen, som har forsket i sam-menhængen mellem naturen og men-neskers sundhed. Det viser sig, at der er en tæt sammenhæng mellem men-neskers helbred og adgang til grønne områder. I artiklen præsenteres nogle af de muligheder og barriere, der er for mennesker med bevægelseshandicap ift. at bruge naturen. Som pædagoger har vi en særlig rolle i at gøre borgerne aktivt deltagende i tilrettelæggelsen af aktiviteterne.

Det er netop det, den sidste artikel skre-vet af Jette Lorenzen, illustrerer. Her inviteres du til et kig ind i, hvordan man i den daglige pædagogiske praksis i Landsbyen Sølund anvender naturen som et naturligt rum. Her er hverken psykisk eller fysisk udviklingshæmning en hindring for at være i eller bruge na-turen som et rum for aktivitet eller til fordybelse og ro.

Artiklerne inspirerer forhåbentlig til at mærke efter og undersøge, om vi kan bruge naturen på nye måder i vores daglige praksis.

Til slut vil jeg opfordre til at se nærmere på VISS’ Minikonference den 20. sep-tember, hvor vi har inviteret en række fagligt kompetente oplægsholdere, som vil tale ud fra temaet Musik som invita-tion.

Vi har fx følgende hovedoplægsholdere: Peter Vuust, som kombinerer hjerne-forskning med musik, Aase Marie Otte-sen, som forsker i musik som kommu-nikativ interventionsform og endelig Sigurd Barret, som både er orkesterle-der og foredragsholder, og som har lavet diverse tv-programmer. Derudover kan man vælge mellem fire fængende op-læg, hvoraf et par stykker har karakter af workshop. Se mere på www.viss.dk.

God læselyst!

Leder ved Jette Lorenzen, Leder af VISS

Naturen kalder os ud under åben himmel. Men hvad bruger vi naturen til, og hvad kan den bruges til i vores arbejde med mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser?

FOKUS PÅ NATUREN

Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på www.viss.dk – her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS – viden i fællesskab

Læs mere om VISS’ tilbud s. 13

Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på

www.viss.dk - her kan du bl.a. også til-

melde dig nyhedsmailen VISS – viden i

fællesskab.

Følg os på LinkedIn

www.linkedin.com/company/viss

Følg os på Facebook

www.facebook.com/viss.dk

Af Søren Lytzau, fysioterapeut og kandidat i pædagogisk sociologi

NATUREN -fra nytteværdi til egenværdi

Sneen dækker jorden som et blødt hvidt tæppe, og foran os falder bakken stejlt ned mod søen. Pludseligt brydes stilheden af vild jubel, da den første med god fart og sneen flyvende om ørerne drøner ned ad bakken på en blå bobslæde. Snart følger flere efter,

og tiden forsvinder hurtigt, mens sneen efterhånden slides af den stejle bakke.

[ Nr. 28 september 2017 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 5

positiv effekt af aktiviteter i naturskab-

te omgivelser. Således konkluderer fle-

re empiriske studier, at mennesker, der

færdes gennem længere tid i naturen,

vil føle afslappethed og ro, men også at

den generelle effekt af fysisk træning

er større, når den foregår i naturen

end for eksempel i et træningscenter.

Disse studier beskæftiger sig med tera-

pi og træning, men spørgsmålet er, om

man også kan opnå en større effekt af

pædagogiske interventioner, når disse

henlægges til naturen.

Det er endnu begrænset, hvor meget

der er forsket i betydningen af naturen

som ramme for pædagogisk arbejde,

og af samme grund henvises ofte til de

sundhedsfremmende effekter af op-

hold og træning i naturen.

Dette kan synes bemærkelsesværdigt

med tanke på, at den schweiziske filosof

Jean-Jacques Rousseau allerede i 1762 i

opdragelsesromanen ”Émile”, fremsat-

te synspunkter om blandt andet natu-

ren som grundlæggende element i det

pædagogiske arbejde, hvilket gjorde, at

han måtte flygte fra Frankrig, hvor han

boede, for at undgå at blive arresteret

og fængslet. Rousseau advokerede ikke

for, at mennesket skulle vende tilbage

til tidligere tiders barske liv i naturen,

men for den værdi et liv tæt på natu-

ren repræsenterede som modsætning

til det civiliserede liv i byerne. Dermed

kan Rousseau betragtes som den første,

der beskrev naturen som pædagogisk

rum.

Naturen som pædagogisk rum

Siden har mange af hans ideer og syns-

punkter fundet anvendelse i både pæ-

dagogisk filosofi, men også helt ud i

den pædagogiske praksis, og ideen om

naturen som grundlæggende element

i det pædagogiske arbejde udgør fun-

damentet for de natur- og skovbørne-

haver, som siden 1990’erne er blevet

etableret i Danmark efter inspiration

fra blandt andet Norge, Sverige og

Tyskland. Empiriske undersøgelser af

børn fra henholdsvis normale børne-

haver og skovbørnehaver viser, at bør-

nene i sidstnævnte ofte er mere selv-

stændige og selvhjulpne, hvilket til dels

forklares med de rammer og udfor-

dringer, som naturen kan tilbyde, men

også med den form for pædagogik som

udøves i denne form for institutioner.

Der er tale om en pædagogik, der ofte

er inspireret af Rousseau, men også af

blandt andet Friedrich Fröbel og Sofie

Rifbjerg, der begge kan betegnes som

reformpædagoger med fokus på plads

til naturlig udvikling og ikke den tidli-

gere omtalte nytteværdi.

På det pædagogiske specialområde

benyttes naturen ofte som ramme for

aktiviteter, og med udgangspunkt i

teorien om det fælles tredje kan natu-

ren naturligvis anvendes på linje med

andre objekter ved at fungere som

middel til at opnå et mål, for eksempel

relationsdannelse, gennem samtale om

et fælles emne. Dette er udtryk for en

klassisk tænkning i det pædagogiske

felt, men spørgsmålet er, om naturen

kan være mere end noget, vi taler om

eller benytter som kulisse for gåture

og snobrødsbagning. Som nye studier

viser, sker der en målbar fysiologisk

og psykologisk påvirkning i positiv ret-

ning ved ophold i naturen. I Japan an-

vendes ” Shinrin-yoku”, der er oversat

til ”forest bathing” på engelsk, og som

på mange måder minder om det old-

nordiske begreb udesidning, hvor læn-

gerevarende ophold i naturen benyttes

til fordybelse og genfindelse af fysisk

og mental ro.

Indledende beskrivelse er blot ét af

utallige eksempler på, hvordan natu-

ren dagligt benyttes som ramme og

rum for mangfoldige pædagogiske ak-

tiviteter. Ofte er det aktiviteten, som

driver os ud i de grønne, hvide eller

blå omgivelser, og naturen beskrives

også ofte som et rekreativt miljø med

fokus på fritid og fornøjelse, og således

har de fleste pædagoger nok mødt for-

dommen om, at en tur i skoven eller

ved stranden reelt set ikke kan betrag-

tes som et stykke pædagogiske arbejde.

Medmindre der er koblet en aktivitet

på, og gerne en aktivitet som indgår i

pædagogiske læreplaner eller hand-

leplaner, og brugen af naturen skal

dermed forsvares ud fra princippet om

nytteværdi.

Princippet om nytteværdi har historisk

set været gennemgående i menneskets

brug af naturen, og er fortsat udpræ-

get i den angelsaksiske tradition for

det, man kan kalde moderne frilufts-

liv. Traditionelt har naturen været et

sted, hvor mennesker arbejdede for at

skaffe mad og byggematerialer, og helt

frem til 1800-tallet var naturen noget,

som skulle betvinges og skabe nytte. I

løbet af 1800-tallet begyndte en mere

romantisk forståelse for naturen at

tage form, og naturen begyndte at blive

brugt til nogle af de rekreative formål,

som vi også ser i dag.

Naturen begyndte med andre ord at få

en egenværdi, som dog fortsat i mange

sammenhænge blev knyttet til nytte-

værdi også, hvilket etableringen af for-

skellige kursteder og anstalter i natur-

skønne omgivelser afspejler. Naturen

blev et rum for terapi og behandling, og

de seneste årtiers forskning i brugen af

natur i relation til både generel sund-

hedsfremme og specifikke diagnoser

som ADHD og PTSD, påviser da også en

I Japan anvendes ” Shinrin-yoku”, der er oversat til ”forest bathing” på engelsk, og som på mange måder minder om det oldnordiske begreb udesidning, hvor længerevarende ophold i naturen benyttes

til fordybelse og genfindelse af fysisk og mental ro.


Naturen - fra nytteværdi til egenværdi fortsat

Noget tyder altså på, at effekten af na-

tur ligger i den egenværdi, den repræ-

senterer, og dermed ikke nødvendigvis

i, hvilke forskellige pædagogiske og

didaktiske overvejelser vi tager med

ud i den, selvom disse naturligvis kan

fungere understøttende og skabe for-

udsætningen for, at vi kommer derud.

Selvom vi har opholdt os i og benyttet

naturen, siden vi rejste os på to ben,

så er vores viden om effekten af natur

fysiologisk og psykologisk fortsat spar-

som.

Når det kommer til den pædagogiske

anvendelse af natur, er vores viden

endnu mindre, men med en stigende

interesse for brugen af natur som an-

det end et rum for udøvelse af fritids-

interesser, vil kommende empiriske

studier forhåbentligt gøre os klogere og

føre til udviklingen af nye pædagogiske

teorier med udgangspunkt i naturens

egenværdi. n

Litteratur: Hug, S. M., Hartig, T., Hansmann, R., Seeland, K. & Hornung, R. (2009). Restorative qualities of indoor and

outdoor exercise enviroments as predictors of exercise frequency. Health & Place, 15, 971-980. Nilsson, K., Sangster, M.,

Gallis, C., Hartig, T., de Vries, S., Seeland, K. & Schipperijin, J. (2011). Forests, trees and human health. Springer, Dordrecht.

Park, B., Tsunetsugu, Y., Kasetani, T., Kagawa, T. & Miyazaki, Y. (2010). The physiological effects of Shinrin-yoku (taking in

the forest atmosphere or forest bathing): evidence from field experiments in 24 forests across Japan. Enviromental Health

and Preventive Medicine. 2010; 15(1):109-23. Stigsdotter, U. K., Ekholm, O., Schipperijin, J., Toftager, M., Kamper-Jørgen-

sen, F. & Randrup T. B. (2010). Health promoting outdoor enviroments – Associations between green space, and health,

health-related quality of life stress based on a Danish national representative survey. Scandinavian Journal of Public

Health, årgang 38, nummer 4, s. 411-417.


Naturen blev et rum for terapi og behandling, og de seneste årtiers forskning i brugen af natur i relation til både generel sundhedsfremme og specifikke diagnoser som ADHD og PTSD påviser

da også en positiv effekt af aktiviteter i naturskabte omgivelser.

MERE NATUR FOR MENNESKER MED BEVÆGELSESHANDICAPAf Dorthe Varning Poulsen, fysioterapeut, master i idræt og velfærd, Ph.d.

- Naturens betydning i sundhedsfremme


Undersøgelser af den generelle befolk-

ning viser, at de, der bor tættere på

grønne områder, er bedre til at komme

ud, ligesom der også er en sammen-

hæng mellem afstanden til grønne

områder, og hvor fysisk aktive vi er: Vi

bruger de grønne områder til at dyrke

motion i det fri.

Men en ting er, hvordan det generelle

billede af befolkningen ser ud. Hvad er

status for de mennesker, der har fysi-

ske begrænsninger, som gør, at de kan

være afhængige af hjælpere for at kom-

me ud, eller at adgangen til de grønne

områder er tilpasset hjælpemidler?

Hvordan bruges naturen?

Undersøgelsen består af to dele: Først

analyseres data fra SUSY-undersø-

gelserne, som er Statens Institut for

Folkesundheds undersøgelser af be-

folkningens sundhed. Den anden del

af undersøgelsen består af interviews

med 24 personer af begge køn i alderen

12 til 68 år. Der var både deltagere, som

var født med handicap, deltagere med

erhvervet handicap og deltagere, som

langsomt blev svækket af aldersrelate-

rede sygdomme.

”Følelse af frihed i naturen”

Alle deltagerne i undersøgelsen bruger

naturen i en eller anden grad. Det, der

er fælles for alle deltagere i undersø-

gelsen, er nærheden til naturen. Man

skal kunne komme så tæt på, at man

kan sanse naturens elementer og få

oplevelser. Derfor har den mere frie

og uspolerede natur som skov og hav

en særlig tiltrækning. For både unge og

ældre er det at kunne interagere med

naturen og være aktivt deltagende,

som fx at plukke eller samle naturting,

mærke en træstamme eller få fødder-

ne i vand, noget helt særligt. Også det

sociale samvær i naturen fremhæves

både med familie og venner, men også

for dem, der havde faste hjælpere. Den

fælles oplevelse i naturen gav delta-

gerne en oplevelse af at være ’lige’ på

tværs af fysisk formåen.

Barrierer for at komme ud i naturen

For en del af deltagerne var det ikke

blot et spørgsmål om at have lyst til at

komme ud i naturen. At være afhængig

af andres hjælp kan kræve mere tilret-

telæggelse og resultere i mindre sponta-

nitet. Et gennemgående tema i relation

til barrierer er de fysiske barrierer i

miljøet. Det er forhold som manglende

adgang til handicapparkering og toilet-

ter (som ofte lykkes i vintersæsonen),

trapper, stiernes belægning og hæld-

ning, som kan ødelægge en planlagt tur.

I undersøgelsens første del viser tallene

en tydelig sammenhæng mellem hyp-

pigheden af besøg i naturmiljøer og

helbredsrelateret livskvalitet både for

personer med bevægelseshandicap og

for den generelle befolkning. De, der

besøger naturmiljøer mest, har også

bedre livskvalitet, end dem der besø-

ger disse områder sjældnere. Desværre

viser tallene også, at mennesker med

bevægelseshandicap har væsentligt

ringere livskvalitet i forhold til den ge-

nerelle befolkning.

I den generelle befolkning udgør den

andel, der bor længere end 1 km fra

naturområder og sjældent eller aldrig

bruger naturen, 6,9%, mens andelen

for mennesker med bevægelseshandi-

cap udgør 30,6 %. Der kan være mange

årsager til dette, og her kan den kvalita-

tive del af undersøgelsen pege på nogle

forklaringer.

De seneste års forskning har vist, at der er en tæt sammenhæng mellem vores helbred og det at have adgang til grønne områder. Ophold i naturen kan virke stressreducerende; vores blodtryk og niveau af stresshormoner falder, når vi mærker roen i naturen og fascination over det, vi sanser. Lydene fra bladene i vinden, bølgerne mod stranden, en fugl der flyver over himlen eller duften af muld påvirker vores fysiske og mentale velvære.

... har i mange år har arbejdet som fysioterapeut og underviser på Fysioterapeut-

uddannelsen; har en master i Idræt og Velfærd og har arbejdet med træning og

rehabilitering i naturen for en række målgrupper; blev efter sin Ph.d., som

undersøgte betydningen af naturbaseret terapi til soldater med PTSD, ansat

på Københavns Universitet som forsker i sammenhænge mellem naturen og

menneskers sundhed og fungerer som studieleder på masteruddannelsen i Na-

turbaseret terapi og sundhedsfremme.

DORTHE VARNING POULSEN

MED BEVÆGELSESHANDICAP

Området, man skal ud i, skal helst være

kendt af hjælperne og undersøgt på

nettet, så man ved, at der er p-plads, to-

iletforhold mv. Samtalen om, hvad der

gør det til en god naturoplevelse, kan

være vigtig; og her spiller de professi-

onelles egne erfaringer og brug af na-

turen en rolle. De interviewede frem-

hævede vigtigheden af selv at have

interesse for at bruge naturen. Men det

er ikke nok: Genoptræning, naturople-

velser eller pædagogiske aktiviteter i

naturen kræver særlige kompetencer

af de professionelle. Der findes gene-

relt for få uddannelsestilbud inden for

dette felt. Det sidste punkt, de professi-

onelle trækker frem, er borgernes mo-

tivation. De fremhæver, at de bevægel-

seshandicappede (særligt den gruppe,

der er født med et handicap) har været

”pakket ind i vat” og kan være svære

at motivere for lidt mere vilde natur-

oplevelser.

Professionelle tilgange til brug af

naturen

Formålet med at tage ud i naturen er

selvsagt afhængigt af det faglige per-

spektiv. For fysioterapeuten udgør

naturen et særligt træningsmiljø, der

konstant er foranderligt. Samtidig kan

der være en stor overførselsværdi for

borgeren; når der trænes i et udfor-

drende miljø med fysioterapeuten, er

det lettere at gå ud på egen hånd i det

nærliggende grønne område.

Samme overførselsværdi kan erhver-

ves gennem ergoterapeutiske aktivite-

ter, der knytter an til borgerens liv, og

som kan udvides ved at bruge have- og

naturaktiviteter. Pædagoger har en

særlig rolle, fordi de ofte bruger meget

tid med den del af borgerne, der har

et større behov for hjælp. Her kan en

særlig udfordring ligge i at gøre bevæ-

gelseshandicappede aktivt deltagende

i de tilrettelagte aktiviteter, frem for at

de blot er til stede og betragter andre

være aktive. Her spiller balancen mel-

lem tryghed og udfordring i brugen af

naturen en stor rolle.

Mere natur for mennesker med bevægelseshandicap fortsat

For de yngre deltagere i undersøgelsen

var det at ”blive gloet på” også en barri-

ere, mens de ældre er optaget af risiko-

situationer: Er der bænke, så man kan

hvile sig? Er området vedligeholdt, så

man kan komme rundt og ikke sidder

fast i mudder?

Deltagerne søger både adgang til fri,

uberørt natur med sikre fysiske for-

hold som sikkert underlag, og ikke

mindst balance mellem lysten til den

uspolerede natur og trygheden i at

kunne overskue området og vide, at det

er trygt at færdes i naturen.

Præferencer for naturmiljøer afhæn-

ger af graden af bevægelseshandicap

Vi fandt en forskel i, hvilke naturmil-

jøer man foretrækker blandt de af

deltagerne, der fra fødslen har siddet i

kørestol, og de, der senere i livet eller

over tid har oplevet bevægelsesind-

skrænkninger. Den første gruppe del-

tagere beskrev en glæde ved at bruge

de grønne områder, der var omkring

deres bolig. Den anden gruppe beskrev

et stort savn efter frit at kunne bevæge

sig rundt i ”rigtig natur” og efter de po-

sitive værdier, der var forbundet med

naturoplevelserne.

Fagpersonernes brug af naturen

sammen med borgerne

Borgere med bevægelseshandicap har

ofte kontakt med en række fagprofes-

sionelle i deres dagligdag: Pædagoger,

handicaphjælpere, Social- og sundheds-

hjælpere, ergo- og fysioterapeuter og

naturvejledere. I interviews med disse

kommer især 3 temaer op:

1. Mangel på tid til at organisere

og gennemføre ture i naturen

2. Mangel på egne færdigheder og

erfaring med naturen

3. Mangel på motivation hos borgerne

Mangel på tid kan måske imødekom-

mes gennem struktur og planlægning.

Det nødvendige udstyr skal være klart,

så man ikke bruger tid på at finde det

frem.

Et godt kendskab til borgerens ressour-

cer og begrænsninger har stor betyd-

ning for at undgå negative oplevelser.

De sanseoplevelser, naturen kan byde

på, kan skabe glæde og sammenhængs-

kraft. At lytte til og lære bestemte fugle-

stemmer at kende om foråret. At være

med til at bygge fuglekasser og sætte

dem op og se blåmejserne flytte ind

og få unger. At lave fuglekugler om ef-

teråret og hænge op på grene. Dette

er eksempler på naturaktiviteter, der

vækker ens omsorg og positive følelser.

At samle kastanjer, grene med efterårs-

farver og mos og arrangere det i fade

eller vaser, at så grønsagsfrø og se det

komme op, plukke tomater fra planten

og lave salat kan vække kreativiteten og

glæden ved at skabe.

Det kan synes banalt, men det er velun-

derbygget videnskabeligt, at det at skabe

relationer med naturen bidrager til vo-

res fysiske og mentale sundhed. Vores

hjerne påvirkes, så stresshormonerne

falder, og immunforsvaret styrkes.

Rapporten ”Sundhedsfremmende natur

for mennesker med bevægelseshandi-

cap” er udarbejdet på baggrund af en

interviewundersøgelse af fagprofessio-

nelle og brugeres oplevelse af naturens

betydning. Undersøgelsen viser, hvilke

barrierer og motiver mennesker med

bevægelseshandicap har i forhold til at

bruge naturen, hvor mange og hvem

med bevægelseshandicap der bruger

naturmiljøer, ligesom der ses på sam-

menhæng mellem brug af naturen og

fysisk, mentalt og social sundhed.

Visioner for fremtiden

Naturen kan få stor betydning for vo-

res fysiske, sociale og mentale sund-

hed, hvis vi giver den plads. Derfor må

tilgængeligheden til naturoplevelser

sikres for alle. For bevægelseshandi-

cappede, der i større og mindre grad er

afhængig af andres hjælp for at komme

ud i naturen, kommer fagpersoners vi-

den, interesse og prioritering til at spille

en stor rolle. n


Rapporten: ”Sundhedsfremmende natur for mennesker med

bevægelseshandicap” kan bidrage med viden og forhåbentligt

også et politisk incitament til at igangsætte initiativer, som kan

give borgere med bevægelseshandicap bedre muligheder for

at bruge naturen.

INDHOLDSFORTEGNELSEVISS tilbyder

Arbejdspladskurser

AKTUELLE UDDANNELSER 2018Kommunikation og musik


Neuropædagogik


Udviklingsforstyrrelser og psykiatriske lidelser

Efteruddannelser

Minikonference

Konsulentydelser

13

14

18

19

20

22

23

23

24

25

VISS TILBYDER

Har du ønsker eller idéer, hører vi me-

get gerne fra dig.

Er du blevet nysgerrig, og vil du have

mere at vide om, hvem VISS er?

Klik dig ind på www.viss.dk - her kan

du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen:

VISS – viden i fællesskab

Arbejdspladskurser

VISS kommer gerne ud og afholder

kurser på din arbejdsplads, det kalder

vi et arbejdspladskursus. Vi skrædder-

syer kurset eller fyraftensmødet, så det

passer til jeres behov både i vore eller

jeres egne lokaler.

Bliv inspireret s. 14-17.

Supervision, faglig sparring

eller rådgivning

Har I mere behov for supervision, fag-

lig sparring eller rådgivning, så ring

eller send en mail. Vi har konsulenter,

der kan hjælpe, se mere s. 25.

Vi tilbyder efteruddannelse inden for

6 temaer:

Udviklingsforstyrrelser

Kommunikation


Problemskabende adfærd

Neuropædagogik


Når du deltager på VISS’ kurser, tema-

dage og efteruddannelser, inkluderer

prisen altid morgenkaffe med brød,

frokost og eftermiddagskaffe med kage.

I dette blad tilbyder vi uddannelse i 2018 i form af kurser, efteruddannelser og en minikonference. Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser eller demens, finder du uddannelsestilbud, der passer til dig.

[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 13

ARBEJDSPLADSKURSER

Et arbejdspladskursus giver Højere faglighed på arbejdspladsen

Fælles fagligt fodslag

Bedre muligheder for implementering

Mulighed for sparring mellem kollegaer

Unik kobling mellem teori og praksis

Kompetenceudvikling direkte på jeres arbejdsplads

Det praktiske Et arbejdspladskursus er et kursus for en gruppe medarbejdere. VISS-konsulenten møder op på

jeres arbejdsplads og holder oplæg hos jer efter aftale. Prisen for et arbejdspladskursus for op

til 25 deltagere er 15.500,- kr. pr. dag, plus transport og køretid.

Har I spørgsmål, eller ønsker I at bestille et arbejdspladskursus, så tag kontakt til os på

[email protected] eller på tlf. 8794 8030.

Orientér jer om mulige temaer og kurser her i bladet eller på vores hjemmeside www.viss.dk

Book et arbejdspladskursus hos os, og få kurset ud til jerVi kommer ud på jeres arbejdsplads, deler ud af vores specialpædagogiske og psykologiske viden og kobler teorien til hverdagens praksis. Kurserne udbydes inden for en bred vifte af specialpædagogiske temaer og kan skræddersyes, så de passer til netop jeres behov.

Et arbejdspladskursus giver de deltagende medarbejdere samme vidensplatform at agere ud fra og bidrager til et fæl-les forståelsesgrundlag, som der kan arbejdes videre ud fra. Det styrker både fagligheden og sammenholdet blandt medarbejderne og danner grundlag for samarbejde og dialog om emnet i den pædagogiske praksis fremadrettet.

[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser 15

Se hvilke temaer vi tilbyder

NeuropædagogikI neuropædagogikken foregår de pædagogiske overvejel-

ser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens

funktion og funktionshæmninger. Neuropædagogik kan ses

som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitions-

psykologien og neuropsykologien. Neuropædagogisk tilgang

bruges til at gennemføre den individuelt tilrettelagte spe-

cialpædagogik og understøtte en udviklingspsykologisk og

relationel tilgang i arbejdet med mennesker med fx udvik-

lingshæmning eller demens.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,

kunne det fx være: Neuropædagogisk introduktion eller

Sanseintegration

UdviklingsforstyrrelserUdviklingsforstyrrelser af forskellig art påvirker den måde,

vi opfatter og agerer i verden på. Det betyder, at nogle men-

nesker reagerer anderledes end andre, og de påvirkes lettere

af det, der sker omkring dem. Det er vigtigt, at de professio-

nelle har de nødvendige redskaber og viden i arbejdet med

disse udfordringer, både for at forebygge og for at forstå,

hvorfor borgerne agerer, som de gør.


kunne det fx være: Psykisk sårbarhed eller Sansemæssige ud-

fordringer hos mennesker med autisme (ASF)

Pædagogiske tilgange og metoderI den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pæda-

goger med børn, unge og voksne med komplekse problem-

stillinger. Kompleksiteten betyder ofte, at der kan være

mange forståelser af den rigtige tilgang og metode. Diskussi-

onen om, hvad der er behov for, munder ofte ud i et spørgs-

mål om ressourcer, hvilket låser medarbejderne fast. Der er

derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen.


kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktfore-

byggelse

Kommunikation og musikI arbejdet med borgere med forskellige funktionsnedsættel-

ser og udviklingsniveauer stilles der høje krav til den måde,

vi kommunikerer på. Man er nødt til at kigge såvel indad

som udad for at finde en kommunikationsmåde, der frem-

mer et frugtbart samvær med borgerne.


kunne det fx være: Jeg-støttende samtaler eller Musik som

meningsfulde fællesskaber

Problemskabende adfærdMennesker med funktionsnedsættelser har et andet ud-

gangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omver-

denen, hvilket kan føre til reaktioner og handlinger, som kan

være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig

hensigtsmæssigt til. Hvis de professionelle ikke forstår bag-

grunden for en adfærd, opstår problemerne, og konflikter

udvikles. Målet er ikke ”at lave borgeren om”, men at udvik-

le egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, som

indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder.


kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktfore-

byggelse eller Epilepsi og udviklingshæmning

ProfessionskompetencerKvaliteten af det arbejde, som det pædagogiske personale

udfører, hænger naturligt meget sammen med personalets

kompetencer. Det kan være mere praktiske kompetencer,

såsom forflytningsteknik, medicinordinering og dokumen-

tation af arbejdet, eller de mere personlige kompetencer,

som gør den professionelle robust i forhold til at rumme

de mange udfordringer, som arbejdet med mennesker med

funktionsnedsættelser byder på.


kunne det fx være: Robuste arbejdskulturer, Grundlæggende

medicin, Forflytningskursus

ARBEJDSPLADSKURSER:HVILKE TEMAER TILBYDER VI UNDERVISNING I?

17[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser

VI ANBEFALER VISS

Eksempler på arbejdspladskurserNedenfor finder du eksempler på arbejdspladskurser.

Søger du noget andet, kan du finde flere på www.viss.dk

Demens og udviklingshæmning

Når mennesker, der i udgangspunkt har nedsatte kognitive

funktioner, udvikler en demenssygdom, stilles krav til en lø-

bende justering af den pædagogiske indsats.

På kurset Demens og udviklingshæmning stiller vi skarpt

på demenssygdommenes symptomer, observationsmetoder

og interventionsmuligheder, hvor fokus er på livskvalitet og

trivsel på trods af demensens regredierende karakter.

Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, VISS

Introduktion til Gentle Teaching

Formålet med kurset er at give dig et indblik i, hvad Gent-

le Teaching er, og hvordan du i dit daglige arbejde kan be-

nytte tilgangen til at skabe større trivsel og udvikling for de

mennesker, du arbejder med. Gentle Teaching er en filosofi,

hvortil der knyttes kontaktskabende pædagogiske metoder.

Gentle Teaching er især velegnet i forhold til beboere, som

skader sig selv, skader andre eller simpelthen bare giver op.

Ved Anna Marie Langhoff Nielsen,

specialpædagogisk konsulent, VISS

Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse

Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet ud-

gangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omver-

denen, hvilket fører til reaktioner og handlinger, som kan

være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde

sig hensigtsmæssigt til. Formålet med kurset er ud fra en

neuropædagogisk synsvinkel at give dig en mulighed for at

forstå, håndtere og ikke mindst forebygge de konflikter, der

kan opstå pga. begrænset viden og forståelse for borgerens

udfordringer.

Ved Marianne Kirk Jepsen,


Tegn-Til-Tale, begynder

På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuro-

pædagogisk perspektiv.

Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere ta-

lesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og

forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel

læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte

til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøt-

tes betydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger

kernen i informationen.

Kurset kan tilrettelægges efter arbejdspladsens behov for

hverdagstegn. Praksiscases fra arbejdspladsens hverdag

kobles dermed på læringen af Tegn-Til-Tale som led i træ-

ning af tegnene. Arbejder du med borgere med nedsat

sprogforståelse, hukommelsesvanskeligheder eller andre

afkodningsmæssige udfordringer, giver det øget livskvalitet

for borgeren at støtte kommunikationen med visuelle ele-

menter fra Tegn-Til-Tale.

Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS

”Der er begyndt at dukke borgere op hist og pist med

demens, og vi manglede simpelthen viden om området.

Vi kontaktede derfor VISS og bestilte et arbejdsplads-

kursus. Kurset var super godt bygget op, med en tydelig

kobling til praksis. Ved selv at være med til at designe

kurset får man et langt større udbytte og slipper for alt

det irrelevante. Alt i alt var det et hammer godt kursus!”

(Aktivitetscentret Bøgeskovgård)

”Vi ringede til VISS for at få en opfølgning på et tidligere

kursus i Neuropædagogik. Vi snakkede med VISS’ kon-

sulenter og fik skræddersyet kurset, så det fik det helt

rigtige fokus for os. Vi fik et meget inspirerende kursus,

som blev formidlet på en god måde”.

(Skærvebo)

”Jeg bød ind på kurset, da vores leder lagde det op, og

fik lov at komme afsted. Konsulenterne havde helt styr

på det der med hjernen. Det første modul var meget

teoretisk og faktaorienteret, men efterfølgende fik vi

via spørgeskemaer koblet det til vores egne borgere og

vores hverdag, og det var super godt. Vi fik noget, vi

kunne tage med hjem og bruge direkte i dagligdagen.

Alt i alt et rigtig godt kursus”.

(Mariager)

KOMMUNIKATION OG MUSIKAktuelle uddannelser 2018

Tegn-Til-Tale, begynder På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuro-

pædagogisk perspektiv. Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt

om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er

let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af

tegnene skal alligevel læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som

kommunikationsstøtte til borgere med kommunikations-

vanskeligheder understøttes betydningen af ord med tegn,

hvormed vi understreger kernen i informationen.

Arbejder du med borgere med nedsat sprogforståelse, hu-

kommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige

udfordringer, giver det øget livskvalitet for borgeren at støtte

kommunikationen med visuelle elementer fra Tegn-Til-Tale.

Kr. 1.550,-


18-15-SSkanderborg 28. august 2018

Frist 24. juli 2018

Tegn-Til-Tale, øvedePå dette kursus bygger du videre på de færdigheder, du al-

lerede har i brugen af Tegn-Til-Tale. Denne viderebygning

foregår i et neuropædagogisk perspektiv.

Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere ta-

lesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og

forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel

læres.

Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte til bor-

gere med kommunikationsvanskeligheder understøttes be-

tydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger kernen

i informationen.

Arbejder du med borgere med nedsat sprogforståelse, hu-

kommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige

udfordringer, giver en udvidet og mere præcis brug af Tegn-

Til-Tale klarere kommunikation og mere nuanceret samvær

– og dermed øget livskvalitet for borgeren.

Kr. 1.780,-


Hvidovre 25. september 2018

Frist 21. august 2018

18-18-H

Jeg-støttende samtalerPå dette kursus får du indsigt i brugen af jeg-støttende sam-

taler som en metode til understøttelse af borgeren i at finde

egne ressourcer, komme i kontakt med og håndtere egne fø-

lelser og få øget selvforståelse. Mange borgere har nemlig

behov for støtte til dette.

I den jeg-støttende samtale er det også nødvendigt, at du ar-

bejder med din egen kommunikation og personlighed, så du

kan levere høj faglighed under en jeg-støttende samtale eller

i nærvær med borgeren. Der vil således være lige så meget

fokus på, hvordan du tackler dine egne som borgerens ud-

fordringer.

Vil du udvikle dig selv og din faglighed – og tør du – så er

dette kursus lige noget for dig!

Kr. 1.550,-

Ved Marianne Dalsgaard, specialpædagogisk konsulent, VISS

18-25-SSkanderborg 9. oktober 2018

Frist 4. september 2018

KOMMUNIKATION OG MUSIK[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 19

PÆDAGOGISKE TILGANGE OG METODER18-27-SSkanderborg 27. september 2018


Ved Marianne Kirk Jepsen,


Kr. 1.550,-

Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelsePå dette kursus får du redskaber og metoder til at forebygge

og afværge konfliktoptrapning i arbejdet med mennesker

med funktionsnedsættelser.

Du får hjælp til at forstå konfliktudvikling og håndtere kon-

flikter, der kan opstå i det pædagogiske arbejde på grund

af begrænset viden om eller forståelse for de udfordringer,

som mennesker med funktionsnedsættelser møder i hver-

dagen. Det er nemlig som oftest, når vi ikke forstår baggrun-

den for adfærden, at problemerne opstår, og konflikter ud-

vikles, og her har du som pædagogisk medarbejder nøglen

til forandring!



Ved Birte Norlyk,


Kr. 1.550,-

Livshistorier og udviklingshæmningPå dette kursus får du mulighed for at blive fortrolig med

nogle af de metoder og værktøjer, du kan bruge for at ar-

bejde aktivt med livshistorier som et pædagogisk redskab i

forhold til fx borgere med kommunikations- og hukommel-

sesvanskeligheder. Vi har alle en livshistorie, det er vores

essens, vores identitet og vores livsnerve. Livshistoriefortæl-

ling handler om at finde sin egen stemme og blive ejer af

egen historie og dermed eget liv. Livshistorier kan bidrage

til en øget selvforståelse, bevidsthed og sansning af, hvem

er jeg. Derudover beriger borgernes livshistorier også or-

ganisationer, personaler, pårørende og frivillige, der netop

via livsfortællingerne kan opnår samme øgede indsigt i og

forståelse af borgeren, og dermed måske forandre forståelse

for borgeren og af borgerens adfærd?

Introduktion til neuropædagogikPå dette kursus får du en overordnet introduktion til neu-

ropædagogik. Neuropædagogik kan ses som en forståelses-

ramme, der bl.a. bygger på kognitions- og neuropsykologi.

Kognitionspsykologien belyser mentale processer som per-

ception, hukommelse og opmærksomhedsstyrelse. Via neu-

ropsykologien undersøges det neurale grundlag for disse

mentale eller kognitive processer.

Den neuropædagogiske forståelsesramme kan inddrages i

pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder og kan være

en del af baggrunden for den individuelt tilrettelagte pæ-

dagogik og understøtte en relationel tilgang i arbejdet med

mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

18-12-SSkanderborg 6.-7. november 2018

Frist 2. oktober 2018

Ved Trine Lilliendahl Hansen,




Kr. 2.995,- Kr. 3.200,-

Skanderborg

Hvidovre

18-11-HHvidovre 4.-5. september 2018

Frist 31. juli 2018

NEUROPÆDAGOGIKAktuelle uddannelser 2018

Introduktion til sanseintegrationPå dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder

og integrerer sanseindtryk fra vores forskellige sanser, og

hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indika-

tioner på problemer med sansebearbejdning. Kurset belyser

sammenhænge mellem sansning og perception, den kogniti-

ve proces hvorved vi tolker og danner mening af sensoriske

påvirkninger. Desuden indeholder kurset praksiseksempler

og praktiske øvelser, som kan give dig indblik i, hvordan

problemer med sansebearbejdning kan opleves, observeres

og håndteres i praksis. Endelig vil du blive introduceret til

sensoriske profiler og snoezelen.

Ved Lilli Hansen og Marianne Kirk Jepsen,


Kr. 2.995,- Skanderborg

18-20-SSkanderborg 28.-29. august 2018

Frist 24. juli 2018

NEUROPÆDAGOGIK[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 21

Selvregulering og eksekutive funktionerPå dette kursus får du indsigt i betydningen af velfunge-

rende eksekutive funktioner for selvregulering hos borgere

med nedsat funktionsevne. Vores samfund er i dag præget af

stor kompleksitet, og dette øger nødvendigheden af at have

velfungerende eksekutive funktioner. Eksekutive vanskelig-

heder kan være både generelle og mere specifikke. Uanset

graden af vanskeligheder kan det påvirke en borgers hver-

dag markant.

Eksekutive vanskeligheder er svære at få øje på. Ofte mis-

forstås symptomerne og kategoriseres som andre tilstande,

som fx nedsat kognitivt funktionsniveau, angst, depression,

tvangspræget adfærd og misbrug. På kurset får du redskaber

til at identificere symptomer på eksekutive vanskeligheder.





Kr. 1.550,-

Demens og udviklingshæmningPå dette kursus får du indsigt i, hvad demens er – både ge-

nerelt og i forhold til udviklingshæmning. Du lærer at ob-

servere og opdage symptomer hos mennesker med udvik-

lingshæmning, hvilket kan være en udfordring, fordi disse

mennesker allerede har et nedsat kognitivt funktionsni-

veau. Symptomerne kan således være svære at få øje på, og

ofte er sygdommen godt i gang, før man får fastslået, at der

er tale om demens.

Du bliver introduceret til flere demenssygdommes neuro-

psykologiske konsekvenser, forskellige observationsmeto-

der samt pædagogiske overvejelser og tiltag, så du løbende

kan justere den pædagogiske indsats og hele tiden kan møde

borgeren med passende forventninger og støtte i hverdagen.

18-34-HHvidovre 14. november 2018


Kr. 1.780,-

Ved Marlene Theager,


PROFESSIONSKOMPETENCERAktuelle uddannelser 2018

Grundlæggende medicinkursus På dette kursus får du, som ikke har de dertil autoriserede

uddannelser, en nødvendig viden og dermed sikkerhed i

medicindispensering og medicinadministration. På kurset

gennemgår vi, hvordan medicinen omsættes og påvirker

kroppens funktioner samt vigtigheden af og ansvarligheden

i at kunne observere såvel virkning som eventuelle bivirk-

ninger.

Hvis du har psykiatriske spørgsmål eller særlige spørgsmål

til medicin i forbindelse med en borger, kan du få dem be-

svaret på kurset, ligesom du med fordel kan medbringe me-

dicinlister på den medicin, der bruges i din enhed. Det er

med til at sikre, at du får det bedste udbytte af gennemgan-

gen på kurset.



Kr. 3.410,-

Ved Annette Frederiksen, ledende sygeplejerske

Grethe Nim, sygeplejerske med speciale i psykiatri,

Landsbyen Sølund

Seksualitet og udviklingshæmning På dette kursus får du råd og vejledning om, hvordan du kan

håndtere og kommunikere med mennesker med kognitive

og psykiske udfordringer, der også har en seksualitet og sek-

suelle behov, som de måske ikke selv kan forløse, eller som

kommer til udtryk på en uhensigtsmæssig måde. Noget af

det, der forventes af dig er, at du viser respekt, tolerance,

empati og omsorg i samspilsrelationer.

Men hvordan gør man så lige det, når det drejer som om

andre menneskers seksualitet?

Hvilke udfordringer skaber det fagligt og personligt?

Hvad har du pligt til, hvad er forbudt, hvad er dine rettig-

heder?

Og sidst, men ikke mindst, hvordan griber du det an i praksis?

Det er nogle af de spørgsmål vi vil søge svar på – så du er

bedre klædt på til at håndtere borgernes seksualitet på en

måde, der tager vare på både dem og dig.

Ved Asgerbo Persson, professionsbachelor i

sundhedskommunikation, certificeret sexolog.

Kr. 1.550,-

18-39-SSkanderborg 23. august 2018

Frist 9. juli 2018

Robusthed og sensitivitetPå dette kursus får du redskaber til at arbejde med robust-

hed og sensitivitet. Robusthed skal ikke betragtes som det

modsatte af sensitivitet eller kontakt til egen skrøbelighed.

Sensitiv kontakt og nærvær i relationen er derimod en for-

udsætning for psykisk robusthed og godt pædagogisk rela-

tionsarbejde. På kurset lærer du om, hvordan sensitivitet og

robusthed bevidst kan opøves og trænes.

Ved Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard,

specialpædagogiske konsulenter, VISS

Kr. 1.780,-

18-29-HHvidovre 11. oktober 2018


[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 23

Efteruddannelse i neuropædagogikUddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesy-

stemets anatomi, kemi og fysiologi samt en indføring i neuro-

psykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionelle sy-

stemer og de kognitive processer. I forløbet præsenteres du

for forskellige observations- og analyseredskaber, og gennem

arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik ana-

lyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en

lang række emner, som nedsat psykisk funktionsevne, sanse-

integration og psykiatriske lidelser, og du får på den måde en

bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation.

Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt,

hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case.

Uddannelsen er bygget op som 7 moduler af 2 til 3 dages varighed.

EFTERUDDANNELSER

Kr. 17.900,- Skanderborg

Ved Neuroteamet, VISS

Opstart: 21. august 2018 kl. 9.00 – 15.00

Moduler i uge: 34, 36, 38, 40, 43, 45, 49 i 2018

Frist 22. juni 2018

Opstart: 15. januar 2019 kl. 9.00 – 15.00

Moduler i uge: 3, 6 , 9, 12, 15, 21 , 41 i 2019

Frist 1. december 2018

18-03-S

EFTERÅR 2018, HOLD 3 SKANDERBORG

FORÅR 2019, HOLD 2 HVIDOVRE

19-02-H

Kr. 20.550,- Hvidovre, inkl. grundbog

UDVIKLINGSFORSTYRRELSER & PSYKIATRISKE LIDELSER

Sansemæssige udfordringer hos mennesker med autisme (ASF)På dette kursus får du en teoretisk og praksisnær viden om

de sansemæssige udfordringer, mennesker med autisme op-

lever. Arbejder du med mennesker med autisme, der ofte

oplever verden omkring sig som usammenhængende, for-

virrende, frustrerende og uden mening, giver dette kursus

en grundig kobling mellem teori og praksis. Endvidere in-

troduceres du til anvendelige redskaber i hverdagen i din

pædagogiske kontekst.



Kr. 2.995,-



Relationsforstyrrelser og udviklingshæmningPå dette kursus får du en teoretisk indføring i området neu-

roaffektiv udvikling. Samtidig får du praktiske anvisninger

til, hvordan det er muligt at støtte en borger med udvik-

lingshæmning og relationsforstyrrelser, og hvordan du kan

håndtere de konflikter og dilemmaer, der kan opstå i arbej-

det. Mange mennesker med udviklingshæmning viser tegn

på relationsforstyrrelser, der kan komme til udtryk gennem

et ureguleret følelsessystem og problemskabende adfærd af

forskellig art. Dette kan skyldes forskellige former for svigt

tidligere i livet. De tidlige erfaringer præger udviklingen

både på et psykologisk og neurofysiologisk niveau, hvilket

er med til at skabe fundamentet for de senere mellemmen-

neskelige relationer.

Ved Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard,

specialpædagogiske konsulenter, VISS

Kr. 1.550,-

18-36-SSkanderborg 1. november 2018


Vi har altid haft musik. Musikken er en del af vores iden-

titet – og en vej til at påvirke og harmonere vores følelser.

Men hvad er det egentlig, musik giver os, siden det er så

vigtigt for os? Hvordan påvirker musikken vores hjerner?

Hvorfor har vi opfundet musik? Meget tyder på, at vi sim-

pelthen ikke ville kunne overleve uden musik!

Opmærksomheden på musik som pædagogisk og terapeu-

tisk tilgang og effektivt redskab er kommet i fokus de se-

nere år. Men hvordan kan musik anvendes som redskab

og metode i forhold til mennesker med nedsat fysisk og

psykisk funktionsevne?

For mennesker med demens, (sen)hjerneskade eller vidt-

gående funktionsnedsættelser spiller musik både en pæ-

dagogisk og terapeutisk rolle og kan i samspil med andre

metoder medvirke til at forbedre vilkårene samt øge livs-

kvalitet og trivsel hos disse mennesker. Musik handler

bl.a. om minder, sammenhold og sociale relationer. Som

terapiform skaber musik et trygt rum, hvor aktiviteterne

opleves som meningsfulde. Dette gælder også klangmassa-

ge, en terapiform med rødder i musikken, som er en sær-

deles virksom, sansestimulerende behandlingsform med

stor afspændende effekt.

MINIKONFERENCE

Endelig er musik en metode til facilitering af læring ved

at blande indlæringsstoffet med musik og humor i en

balance, hvor tonen er let, men uden at emnet bliver be-

handlet overfladisk.

Glæd dig til oplæg ved Peter Vuust, musiker og hjernefor-

sker ved Aarhus Universitet, Aase Marie Ottesen, Postdoc

ved Aalborg Universitet og Sigurd Barret, pianist, enter-

tainer, komponist og forfatter. Du vil også få mulighed for

at vælge workshops ved bl.a. Birgitte Christensen Gam-

meltoft, ergoterapeut, Anne Steen, musikpædagog, Tove

Stenderup, lektor, ph.d.-studerende ved VIA, Lone Engsig

Hvam og Mick Mandal, lærere ved STU.

MUSIK SOM PÆDAGOGISK INVITATIONMinikonferencen sætter musikken ind i et videnskabeligt perspektiv med fokus på musik som pædagogisk og terapeutisk tilgang i forhold til mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.Konferencen tager afsæt i følgende områder: Musik som overlevelsesmekanismeMusik som etnografisk tilgangMusik som læringsfacilitator

Musik som drivkraftMusik som sansestimulerende vibrationerMusik som terapeutisk redskab

Skanderborg 20. september 2018


18-30-S

Til og med den 18. juni 2018:

kr. 2.095,- – derefter: kr. 2.295,-

[ Nr. 28 september 2017 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 25

KONSULENTYDELSERHOS VISSVISS råder over en række konsulenter, som repræsenterer en bred vifte af stærke specialpædagogiske og neuropsyko-logiske kompetencer, som vi gerne stiller til rådighed i form af foredrag, rådgivning, udredning og supervision. For mere information, besøg viss.dk eller kontakt os på [email protected] , tlf. 8794 8030, så vi kan finde en løsning til jer.I dette og de kommende numre af bladet bliver du præsenteret for en af konsulenterne i VISS:


Præsentation af VISS konsulent

Mit navn er Christina Gundgaard Pedersen. Jeg er auto-

riseret psykolog med en ph.d. i sundhedspsykologi. Jeg

har endvidere en 3-årig terapeutisk efteruddannelse i so-

matisk psykologi (herunder kropsterapi) og afslutter den

3-årige kliniske specialistgrad som sundhedspsykolog i

efteråret 2018. Jeg blev ansat som psykologisk konsulent

i VISS og Landsbyen Sølund i marts 2017.

Hvad er din faglige baggrund?

Mit arbejdsområde dækker psykologiens hovedfagfelter

– klinisk psykologi, organisationspsykologi og pædago-

gisk psykologi – med speciale i sundhedspsykologi. Sund-

hedspsykologien er en disciplin, der beskæftiger sig med

fremmelse og bevarelse af fysisk og psykisk sundhed, og

som praktiseres både i forhold til den enkelte og på or-

ganisationsniveau. Sundhedspsykologien beskæftiger sig

endvidere med betydningen af psykosociale faktorer for

sundhed og sygdom samt psykosociale følgevirkninger af

sygdom.

Inden for det kliniske område beskæftiger jeg mig med

terapi og neuropsykologiske udredninger af unge og

voksne, herunder ofte mennesker med forskellig grad af

intellektuel funktionsnedsættelse, psykiske lidelser og ad-

færdsmæssige forstyrrelser. Organisationspsykologisk og

pædagogisk psykologisk beskæftiger jeg mig med super-

vision, rådgivning, forandringsprocesser og undervisning.

Herudover arbejder jeg med forskningsrelaterede opga-

ver samt formidling af forskningsbaseret viden. Jeg søger

i mit arbejde at skabe stemninger, der bidrager til nærvær

og trygge forandringsprocesser samt et grundigt og tillids-

fuldt udrednings-, supervisions- og terapiarbejde.

Hvilke opgaver løser du i VISS?

Som VISO-specialist udfører jeg neuropsykologiske udred-

ningsopgaver inden for kognition, personlighed, psykiatri

og sundhed. Derudover udfører jeg supervision og samta-

ler både individuelt og i grupper, blandet andet med fokus

på stressforebyggelse og håndtering.

Jeg underviser aktuelt i, hvordan man som fagperson

tager vare på sig selv i relationsarbejdet, samt på Gentle

Teaching (GT) mentoruddannelsen i Landsbyen Sølund.

Jeg arbejder desuden med praksisnær evaluering samt

skriftlig og mundtlig formidling, herunder aktuelt bog-

skrivning.

Hvad er dine specialer eller kernekompetencer?

Mine kernekompetencer ligger inden for helhedsorien-

terede neuropsykologiske udredninger i forhold til kom-

plekse problemstillinger samt rådgivning og supervision

i den forbindelse. Klinisk arbejder jeg primært ud fra en

eklektisk tilgang med inddragelse af relevante redskaber

og teknikker fra mange psykoterapeutiske retninger, men

jeg har speciale i en kropsterapeutisk tilgang. Herudover

ligger mine kernekompetencer inden for praksisnær eva-

luering og forskning samt formidling på forskellige ni-

veauer heraf.

Det mest interessante ved dit job som konsulent på VISS?

Der er mange interessante, udfordrende og afvekslende

aspekter ved arbejdet på VISS, fx de yderst specialiserede

problemstillinger, der opstår på et bosted som Sølund, og

som jeg endvidere møder rundt om i landet som VISO-kon-

sulent – samt udvikling og implementering af nye tiltag,

der kan fremme trivsel blandt medarbejdere og beboere

og bidrage til øget faglighed. Jeg har stor glæde af at arbej-

de sammen med så mange dygtige, varme og opfindsom-

me fagpersoner, som jeg møder i min dagligdag, både som

kollega og som supervisor. n

Af Jette Lorenzen, leder af VISS

ET NATURLIGT PÆDAGOGISK

RUM

Jeg er taget på en tur rundt i Landsbyen

Sølund for at snakke med borgere og

medarbejdere om det at bruge naturen

som et naturligt og pædagogisk rum.

Landsbyen Sølund ligger placeret i et

smukt naturområde med skove, stier,

søer og et rigt dyreliv, hvorfor der er rig

mulighed for at benytte den natur, der

ligger lige uden for vinduerne.

Samling om bålet

Mit første stop er ved Beboernes hus,

som er et aktivitetstilbud til borgerne.

Huset summer af liv med mange spæn-

dende kreative aktiviteter som musik,

leg, hygge, fællesspisning og meget

mere.

Men vi skal ikke være inde, for hver

tirsdag bliver der kaldt til samling om

bålet. Bålet repræsenterer historisk set

et samlingspunkt, hvor husets beboere

samledes efter en lang dag til spisning,

hygge og fortællinger om dagens be-

drifter fx på jagtmarken. Denne for-

middag er det således også den gode

historie, fællessang og lidt koldt eller

varmt til ganen, der er omdrejnings-

punktet for os, der sidder rundt om bå-

let på havestole beklædt med fåreskind

og tilbud om et varmt tæppe.

Når vi sidder der, er vi ligeværdige, vi

byder hver især ind med det, vi kan, og

bidrager derfor til det fællesskab, vi er

en del af. Bålet bliver det fælles tredje,

vi kan mødes om, sangene og fortæl-

lingerne bliver det, der binder det hele

sammen.

Lene Bay, der er kulturmedarbejder,

gør bålfadet klar, rundt om fadet op-

stilles stole, som beklædes med lamme-

skind og et tilhørende tæppe pr. stol.

Sanne Dudoret, som også arbejder med

udeaktiviteter, henter sin ukulele, og

snart dukker beboerne op: Solveig, Da-

niel, Gitte, Amanda og Ole.

Mens vi finder vores pladser, går snak-

ken livligt. Solveig er tydeligt tilfreds

med at komme ud og fortæller glad om

sin papegøje, som er blå, og at hun har

fået nye støvler. Hun kan lide at kom-

me ud og lave bål og samle fjer, selvom

de kan være giftige, fortæller hun. Fle-

re har lyst til pandekager med is eller

æbleskiver med syltemøg, det kan vi

alle blive enige om, da vi har fået sat os

til rette rundt om bålet, vi kan næsten

fornemme, hvordan pandekagerne vil-

le syde på panden over flammerne.

Solveigs støvler får sin helt egen histo-

rie denne formiddag, men det finder vi

først ud af lidt senere. Daniel fortæller,

at han har været på weekend hos sin

mor og far, og derfor kigger han efter-

tænksomt med et glimt i øjet, og så for-

nemmer vi alle, at han er fyldt op med

gode oplevelser. Gitte sidder og klapper

med en fin sommerfugl i håret, mens vi

sanser røgen og varmen fra flammer-

ne og hyggen omkring bålet. Amanda

og Ole er mere stille i dag, men de lader

til at hygge sig. Når man sidder der, kan

man godt føle et fællesskab med vore

forfædre, som også fortalte historier

rundt om bålet. …

Vi hjælper med at varme den lille uku-

lele op, som er blevet lidt kold. Godt

varmet op af små klap, kan den spille,

og så kan vi synge, 1, 2, 3. ”En vej går

i himlen, hvor jeg bor, der står en lille

hest og spiser ... la la la ...”, vi klapper

i hænderne, tramper med fødderne og

rækker armene ud i luften, som om vi

flyver, og hvis vi lukker øjnene, så kan

det næsten være sandt.

Efter et par sange er det tid til historie,

som efter opfordring fra Solveig kom-

mer til at handle om Solveigs store

støvler, der ville løbe bort helt over til

Daniels mor og far, som bød på kaffe

og kage ... Historien, bliver til ved, at

vi, der sidder rundt om bålet, bidrager

godt hjulpet på vej af en god portion

humor og fantasi. Samtidig tager vi sti-

muli fra omgivelserne med i historien,

som kommer naturligt til os, der hvor

vi er. Denne formiddag kommer der

en ambulance, og så handler historien

pludselig om det at få taget en blodprø-

ve, for det har flere også prøvet og kan

fortælle om. Fantasien løfter os op og

ender med, at vi alle flyver gennem luf-

ten og lander lige ved siden af bålet ved

slottet Sølund.

Nu er vi vidst også ved at være lidt tør-

stige, og så er det godt at få en kop saft

eller te, mens vi drømmer og taler om

de pandekager, der ville dufte og sma-

ge så dejligt her ved bålet.

Jeg takker for besøget omkring bålet,

det var hyggeligt, men jeg må videre,

for jeg skal jo også hen til Peter, som

har fundet en helt ny glæde ved at

være ude i naturen.

På besøg i en shelter

Peter, som er en frisk ung mand, har

været på STU og derefter et smut i

byen, da jeg møder ham i boenheden.

Jeg får en kop kaffe og får også snak-

ket lidt med de andre beboere, inden

vi går udenfor. Vi skal lige rundt om

bygningen og igennem en hæk, hvor

Peter har bygget en shelter sammen

med Johnny.


At være i pagt med naturen, at komme tæt på naturen, at leve bæredygtigt fremhæves i dag som positive afsæt for et godt liv. I medierne præsenteres vi for et utal af eksempler på, hvordan man kan overleve i fri natur eller eksempelvis tilberede mad i naturen. Men hvilke muligheder har borgere med handicap for at bruge naturen som et naturligt rum i hverdagen?

Skovhandi

På vej hjem går jeg forbi søerne og glæ-

der mig til, når solen igen står lavt, og

sensommerens lune breder sig, for net-

op på det tidspunkt danner Landsbyen

Sølund igen rammen for Skovhandi.

Skovhandi 2018 er et tilbud til men-

nesker med handicap i Skanderborg

Kommune om at prøve kanosejlads,

bueskydning, forhindringsbane, slack-

line, tovbane, skovgynger eller klatring

i træerne. Det lyder vildt og ikke sær-

lig handicapvenligt, men det er en helt

fantastisk oplevelse, som er tilpasset

den enkeltes funktionsniveau, så alle

kan være med.

Ingen går sultne omkring, for der laves

mad over bål, og pandekager vendes.

En dejlig dag under åben himmel med

et væld af aktiviteter - det må om noget

kunne betegnes som anvendelsen af

naturen som pædagogiske rum.

Måske har andre kommuner i Dan-

mark et tilsvarende tilbud? Mindre kan

gøre det, når blot vi ser på muligheder

frem for begrænsninger. n

Interessen for naturen betyder også,

at Peter har købt en god sovepose, som

kan klare helt ned til -14 grader, for

udstyret er vigtigt. Man skal have et

liggeunderlag, og noget til at koge vand

i, det kan enten være en primus eller

et trangia-sæt, men Peter har købt en

jetboiler, som er en gasbrænder, hvor

man kan koge vand i. Peter har tjek på,

hvad man skal have styr på, inden man

overnatter uden for. Noget af sin viden

har han fået via youtube film, men også

Johnny er en stor vidensbank for Peter.

Jeg takker Peter for fremvisningen og

den hyggelige snak om udelivet. Jeg er

blevet en del klogere på, hvad der skal

til for at overnatte i det fri.

Johnny Juhl, som arbejder i boenhe-

den, er tydeligvis en stor inspiration

for Peter. Johnny opdagede sidste år, at

de to kunne dele interessen for at være

ude og bygge noget sammen.

Der er lidt mandehørm over det at

skulle bygge et bål, anrette en lejrplads

og selv tilberede maden over bålet. Det

giver en ligeværdighed i at sidde om-

kring bålet, når lejren er etableret, eller

når man går side om side gennem sko-

ven. Johnny har selv opholdt sig meget

i og sætter naturen højt både professio-

nelt og i sin fritid. Naturen kan medvir-

ke til at skabe ro, dannelse, balance og

mening for alle mennesker, fortæller

han. Inden Johnny begyndte i boenhe-

den i 2009 har han brugt størstedelen

af sit liv udendørs, i første omgang som

soldat, senere som turleder i 3. verdens

lande, og han har i en længere årrække

fungeret som uddannet friluftsvejle-

der.

Et naturligt pædagogisk rum fortsat

Shelteren er ret imponerende, den lig-

ger i sin egen lille have med bålplads

og udsigt, så beliggenheden er helt i

top. Det er kvaliteten af shelteren også.

Peter fortæller, at haven er fælles for

alle i boenheden, og shelteren, som er

bygget af gamle europa-paller supple-

ret med lidt restmaterialer, er derfor

også til fælles brug, men det er helt ok

for Peter.

Byggeprocessen begyndte med at hen-

te pallerne på trailer, derefter skulle de

skilles af. Peter var fra starten af selv

med til at lave en tegning over, hvor-

dan shelteren skulle se ud, så den er

blevet, som han ville have den! Shel-

teren skulle være så stor, at Peter og en

mere skulle kunne sove i den, fortæller

Peter. Da de var kommet rigtig godt i

gang, kunne det godt blive nogle lange

dage, inden de var færdige med dagens

arbejde, men det var bare fedt at være

i gang og se shelteren langsomt blev til.

Nu er den bygget, og når vi sidder der,

er det ikke svært at forestille sig, at det

bliver godt at overnatte, når det bliver

lidt mere forår. Der er ellers gjort klar

til overnatning, for der er både en hyl-

de og en krog til tøjet i hver ende, lige-

som der er sat et beslag op til en lygte,

som skal lyse shelteren op, når solen

går ned. Peter glæder sig helt tydeligt

til at sove ude, især når der er uro i hu-

set, vil han gerne sove ude i ro og mag.

Peter og jeg snakker om, hvordan han

har det med naturen. Han fortæller, at

han nyder at være ude, at gå ture og

opholde sig uden for. Han kan lide den

friske luft og at lave mad over bål. Han

har før været på tur med Johnny, hvor

de har sovet ude i soveposer og stegt en

kylling over bål, det glæder han sig til,

at de gøre igen til foråret.


Efteruddannelse i neuropædagogik -Skanderborg

Neuroteam 1.gang21-08-2018

22-06-2017 18-03-S

Seksualitet og udviklingshæmning Asgerbo Persson 23-08-2018 09-07-2018 18-39-S

Tegn-Til-Tale - begynder Birte Norlyk 28-08-2018 24-07-2018 18-15-S

Introduktion til sanseintegration Lilli Hansen og Marianne Kirk Jepsen

28-08-201829-08-2018

24-07-2018 18-20-S

Introduktion til neuropædagogik Trine Lilliendahl Hansen 04-09-201805-09-2018

31-07-2018 18-11-H

Minikonference: Musik som pædagogisk invitation

Se invitation s. 24 20-09-2018 16-08-2018 18-30-S

Tegn-Til-Tale – øvede Birte Norlyk 25-09-2018 21-08-2018 18-18-H

Pædagogiske redskaber til konflikt-forebyggelse

Marianne Kirk Jepsen 27-09-2018 23-08-2018 18-27-S

Jeg-støttende samtaler Marianne Dalsgaard 09-10-2018 04-09-2018 18-25-S

Robusthed og sensitivitet Marianne Kirk Jepsen 11-10-2018 06-09-2018 18-29-H

Selvregulering og eksekutive funktioner Trine Lilliendahl Hansen 23-10-2018 18-09-2018 18-32-S

Livshistorie Birte Norlyk 25-10-2018 20-09-2018 18-41-S

Relationsforstyrrelser og udviklingshæmning

Marianne DalsgaardMarianne Kirk Jepsen

01-11-2018 27-09-2018 18-36-S

Introduktion til neuropædagogik Trine Lilliendahl Hansen 06-11-201807-11-2018

02-10-2018 18-12-S

Grundlæggende medicinkursus Annette Frederiksen Grethe Nim

12-11-201813-11-2018

08-10-2018 18-23-S

Demens og udviklingshæmning Marlene Theager 14-11-2018 10-10-2018 18-34-H

Sansemæssige udfordringer og autisme (ASF)

Trine Lilliendahl Hansen 20-11-201821-11-2018

16-10-2018 18-13-S

Efteruddannelse i neuropædagogik iHvidovre

Neuroteam 1.gang15-01-2019

01-12-2018 19-02-H

UDBUD 2018Kursustitel Underviser Dato Frist Kursusnr.

RESERVÉR VISS’ BOG Integrativ Neuropædagogik

– Udkommer i 2018 –

Bestil via mail: [email protected] eller på viss.dk > Viden > Nye fagbøger

LEDIG ANNONCEPLADS! Køb ledig annonceplads på denne side i næste blad!

VISS udgives fire gange årligt

Oplag: 7.000

Distribueres gratis til lidt over 3.000 adresser i hele landet

Kontakt VISS for mere information

Som annoncør kan du forvente, at din annonce bliver set af beslutningstagere, ledere, fagfolk

og videnspersoner i hele landet.

SPÆNDENDE FREMTIDI september 2018 udkommer næste blad; glæd dig til

temaet kompetenceudvikling.

Modtag VISS bladet gratis med posten fire gange om året,

send din adresse til [email protected]. Du kan som sæd-

vanlig downloade bladet på hjemmesiden, ligesom du kan

få overblik over VISS’ udbud via hjemmesiden. Hvis din ar-

bejdsplads ikke modtager bladet, så kontakt os på 8794 8030.

Tjek og tilmeld dig VISS’ efteruddannelsestilbud på

www.viss.dk

VISS Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg

Telefon 8794 8030 [email protected]

Følg os på LinkedInwww.linkedin.com/company/viss

Annoncér i VISS bladet

VISS tilbyder s. 31 i bladet til annoncører, som fremstiller

produkter, der er målrettet VISS’ målgruppe. Interesserede

kan rette henvendelse til VISS.

VISS – viden i fællesskab

Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med

mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, så

tilmeld dig VISS’ nyhedsmail på www.viss.dk.

Følg os på Facebookwww.facebook.com/viss.dk

Documents

TEMA Naturen som pædagogisk rum...vendes ” Shinrin-yoku”, der er oversat til ”forest bathing” på engelsk, og som på mange måder minder om det old-nordiske begreb udesidning,