og de syv menighederAf Hans P. Pedersen, forfatter

hed. Det arkæologiske og historiskemateriale rummer stof, der kanhlæpe til en bedre forståelse af dis-se breve. Derfor indleder vi nu enserie med arkæologisk baggrunds-stol bag dem.

Under den romerske kejser Domitiansgrusomme kristenlorfølgelser blevapostlen Johannes i år 95 e.Kr. forvisttil den afsidesliggende lille ø Patmos i

det ægæiske hav ,,for Guds ords ogJesu vidnesbyrds skyld".

Med denne historiske kendsgerningdukker Patmos op lra ubemaerkethe-den og gør sin entr6 på historiens are-na.

Når man i dag kommer til øen,fremviser de græske øboere en klippe-grotte som det sted, hvor Johannesmodtog åbenbaringen, der blandtandet gav ham et guddommeligt ind-blik i fremtidens kamp mellem lys ogmørke, ondt og godt og iden kristnekirkes herlige fremtid.

Kejserforgudelseog KristushadØen Patmos, der ligger syd for degræske øer Kios og Samos, blot noglefå timers sejlads lra den tyrkiske kyst,synes ikke at have spillet nogen særligrolle idet antikke Grækenlands historie.

Blandt de græske forfattere er detkun historikeren Thukydides (455-396f.Kr.) og geogralen Strabon fra Amase-ia (64 t.Kr-19 e.Kr.), der omtaler øen.Alligevel lindes der på Patmos levn f raden klassiske græske tid (4. årh. f.Kr.)som viser, at øen allerede dengang varbeboet. Endvidere har arkæologer fratid til anden fundet inskriptioner. derfortæller, at den græske gud Apollonog hans tvillingesøster Artemis blevdyrket på Patmos, og at deres templerlandtes på det sted, hvor det berømteJohanneskloster nu ligger. Dette klo-ster, som opfØrtes år 1088 al munkenChristodoulos fra Nikea i Lilleasien,rummer i øvrigt et af de mest betyd- >

Talenterne graves lremog brugespå Tel Jizreel side 4

Sten-, Bronze-og Jernalder side 7

e syv menighedsbreve iJohannes Abenbaring har oftehidkaldt sig stor opmærksom-

" 0*,":;"

hnu Alyot'1 . tkontuma (o/osså -.).) -.PlSIilten . rYJtrd

Pamfvlien . Debeo Fe,ge

Kort over T$kiet med de syv sendebrevsmenigheder.

Nyt fra bestyrelsen side 8

ring, hvorved hans forvisning vendtestil velsignelse. Den græske kirkeladerog ærkebiskop i Konstantinopel,Johannes Chrysostomos (347-407e.Kr), skriver således: ,,Se Guds ube-skrivelige godhed mod alle som elskerham; enten de er i længsel eller i for-

visning, på havets dyb eller befindersig i en afgrund: Han eflerlader demikke alene, men styrker dem og lindrerderes smerter."

Abenbarings-grottenFra Patmos lille havneby, Skala, snoren kroget ældgammel fåre- og æselstisig gennem det stejle og bjergrigelandskab op til et hvidkalket bygnings-kompleks, som danner rammen om enteologisk skole lor græsk-ortodoksepræster. Skolen er opført over den klip-pegrotte. der af øboerne stadig fremvi-ses som det sted, hvor Johannes mod-tog åbenbaringen.

Til trods for at Johannes' Abenba-ring er et al de bedst bevidnede skrif-ter i Det nye Testamente, er der utalli-ge gange iårhundredernes løb satspørgsmålstegn ved ægtheden at det.lkke desto mindre bekrætter blandtandre apologeten Justinus Martyr(1 00-165 e.Kr.) i den sidste halvdel afdet andet århundrede, at JohannesÅbenbaring blev skrevet al Johannes,en af Kristi apostle. Dette var i øvrigtden fremherskende opfattelse i oldkirken og blev lremsat af kirkefædre somlrenæus (omkr. 200 e,Kr.) og Hippoly-tos lra det tredje århundrede.

Disse kirkefædre bekræfter alle, atJohannes Åbenbaring blev modtaget al

ningsfulde biblioteker i Levanlen.Den kristne epoke på Patmos ind-

ledtes i årene 95-97 e.Kr. da apostlenJohannes levede ilorvisning på øen.lfølge kirkehistorien kom Johannessammen med Maria, Jesu mor, til Ele-sos omkring år 67 e.K(., hvor han fort-satte apostlen Johannes kristne virk-somhed. Det kristne budskab, Johan-nes lorkyndte, var imidlertid så kompro-misløst og overbevisende, at det vaktede romerske magthaveres mishag.Under kejser Domitian, der regerede i

årene 81-96 e.Kr., og som ifølge denromerske historiker Sueton var denlørste romerske kejser, der udråbte sigselv til ,,Gud, Herren" og krævede atalle borgere skulle hylde ham somsådan ved blandt andet at brænderøgelse og bringe olre foran hans bille-de, blev de kristne, som nægtede dette, ofre for skånselsløse forfølgelser.

I Elesos blev Johannes arresteretog forvist til Patmos. Forvisning på livs-tid til en af de små golde klippeøer i

det ægæiske hav var en almindeligstraf, som blandt andet medførte tab alalle borgerrettigheder og konliskationaf al ejendom.

I den forbindelse er det interessant,at den romerske forfatter Plinius denÆldre (23-79 e.Kr.) nævner Patmosblandt lorvisningsøerne.

Under opholdet på Patmos modtogJohannes en guddommelig åbenba-

-l

Fra Patmos lille havneby, Skala, snor en kroget ældgammelfåre- og æselstisig gennem detstejle og bjergrige landskab op til et hvidkalket bygningskompleks, som er bygget over den*tippegiotie,iel at øboerne stadig fremvises som det sted, hvor Johannes modtog åben-baringen.(Foto: Hans P Pedersen)

Det hvidkalkede bygningskompleks nedenfor Johannes-klostret (midt ibi edet), som et enleoloaisk skole loi atæsk-ottodokse præstet, et bygget over den klippegrcne, det af øboer-ne s{adiq lremvisei som det sted, hvor apostlen Johannes modtog åbenbaingen. (Foto:Hans P Pedersen)

apostlen Johannes på Patmos i dengrotte, der lra de lørste århundreder ogindtil i dag er blevet fremvist som dethistoriske sted, hvor apostlen modtogåbenbaringen.

Om tidspunktet for åbenbaringenstilblivelse skriver kirkeladeren lrenæus,der var discipel af Polykarp fra Smyr-na, som havde kendt Johannes per-sonligt, at Johannes modtog åbenba-ringen kort før kejser Domitians død,dvs. år 95 e.Kr.

I et lille skrift om Patmos, der kankøbes på øen, kan man blandt andetlæse følgende om åbenbaringsgrotten:,,Allerede 6n gang var Gudssønnensteget ned ien grotte, igrotten i Betle-hem, som Guds ord, der blev kød, somet lille barn. Men i grotten her på den-ne lille, ubeskrivelige ø, viste Guds sønsig i hele sin majestæt og herlighed."

De syv menig-heder i LilleasienApostlen Johannes nedskrev og send-te under sin forvisning på Patmos syvhelt personlige breve til de syv lilleasia-tiske menigheder i byerne: Elesos,Smyrna, Pergamon, Thyatira, Sardes,Filadelfia og Laodikea.

Brevene var ikke hans eget værk,Johannes nævner selv i Åbenbarings-bogens første kapitel, at han modtogdem lra den levende og herliggjorteJesus.

De syv byerByerne Efesos, Smyrna, Pergamon,Thyatira, Sardes, Filadelfia og Laodi-kea lå alle i den vestlige del af Lilleasi-en ved den befærdede romerske lan-devej. Fra Efesos, Lilleasiens hoved-stad, gik landevejen mod nord og fort-satte ved Pergamon østpå for i en storbue at fØre mod syd ned til Laodikea,en al Frygiens betydeligste byer

Alle disse gamle berømte byer fin-des på landkortet over det vestlige Tyr-kiet og kan den dag i dag nås medoffentlige transportmidler. ByerneSmyrna, Pergamon, Thyatira og Fila-delfia lever stadig videre under de tyrkiske bynavne: lzmir, Bergama, Akhi-sar og Alasehir. De tre byer Efesos,Sardes og Laodikea er forvandlet tilruinområder, hvor luglene, som deeneste beboere, har overtaget ruiner-ne. Disse tre ruinområder ligger i

nærheden af de små tyrkiske byer:Selcuk, Sartmustafa og Eskihisar

lfplge end ældgammel overlevering skal Johannes discipel, Prokorus, have nedskrevetAbenbaingen efter den gamle apostels diktat.

Såvel tyrkiske som udenlandskearkæologer har f oretaget omfattendeudgravninger og undersøgelser af desyv byer. De er alle genstand forark€eologernes Iortsatte inleresse, ogder gøres stadig opsigtvækkende lund,ikke mindst fra byernes kristne epoke.

De syv menighederEfter Jerusalems ødelæggelse i år 70e.Kr. blev Lilleasien kristenhedens cen-trum. Lilleasien var tillige Bomerrigetsåndelige midtpunkt. Det Iorbandt østog vest. Flere af byerne på den lilleasi-atiske vestkyst var store og indflydel-sesrige byer, hvor mennesker af alletolkeslag mødtes. Her blomstrede dati-dens kultur, videnskab, handel oghedenske kultdyrkelse. Gennem apost-len Paulus' pionervirksomhed i dethedenske Lilleasien grundlagdes deførste lilleasiatiske menigheder.

Efter Paulus' martyrdød i Rom fort-satte blandt andre hans nære medar-bejder Timotheus og apostlen Johan-

nes med at sprede det kristne budskabi Lilleasien. Det var også her, at nogleaf de første kristne martyreres bålsenere flammede.

Da Johannes skrev de syv breve,var der allerede blomstrende menighe-der i Lilleasiens forskellige egne. i

Kappadokien, Lykaonien, Pamfylien,Lykien, Pisidien, Karien. Lydien, Frygi-en, Mysien, Bitynien, Pontus og Galati-en m.v. De syv menigheder, somJohannes omtaler, var imidlertid somGrundtviq udtrykker det,,syvstjernenpå den gamle kirkes himmel". Når dis-se syv menigheder blandt adskilligeandre i samme område blev foretruk-ket, og hver al dem har lået en særlighilsen lra Herren gennem Johannes,skyldes det utvivlsomt, at de hver lorsig var repræsentative for datidensmenigheder, og at de lå nærmestJohannes' virkeområde og hovedsage-ligt var under hans tilsyn.

Det arkæologiske materiale til hverenkelt af de 7 byer vil blive behand-let i de kommende numre af TEL. I

il

TALE}{TERt{E 6RAllES FREI.|

OE BRU6ES PÅ TEL IITREEL

Af Ninna T. Basmussen, journalist

t, l-lenny. vi har vist et nyt locusH he(t" I vores hul er vi to sven-I ske og to danske volontører.

der ikke ved ret meget om udgravnin-ge( men vi har fået at vide, at vi skalsige til, når jorden skilter farve.

Det tager tid, lør Penny dukker oppå kanten et par meter over vore hove-der. Først havde hun ikke hørt os forlastbilerne, der slæber sig op al bak-ken lige ved udgravningsområdet. Des-uden havde hun haft travlt i et af de

andre tre huller, som hun havde opsynmed.

Hvis Penny er enig med os i, atjordlaget her er anderledes end det grålag ved siden af, kalder hun på Minnafor at registrere det nye locus. For enabsolut amatør som mig, er det utro-ligt, at en jordtype kan beskrives sådetaljeret. Også niveauet skal målesop og føres til protokol. Efter et pardage kan også jeg se forskel på de for-skellige typer jord, vi roder i.

Hvert locus (jordlag, som er ander-ledes end jorden over eller ved siden

volontørerne bliver tildelt forskellige opgaver som for eksempel al aftegne stenlormationeriudgravningen (th. ibi edet). Det vigtigste udstyt for volontørerne er hat, arbejdshandsker,fejebakke, kost og spand. Når der som har arbejdes iflere locus samtidigt kan det væresvæi at holde styr på spandene. (Folo: Ninna 1. Rasmussen)

-

Niveauet for hveft jordlag, gulve og murebliver målt til registret. (Foto: Ninna T.

Basmussen)

af) får sit eget nummer.Minna sætler en mærkeseddel med

locusnummer og spandnummer på enspand. Den er til potteskår, glas, knog-ler og andet, vi finder. når vi fierner jorden med murerske, børste og fejebak-ke.

,,Husker I at drikke vand?" spørgerPenny. Trods støv og temperaturer på

35-40' er det let at glemme. når vi gri-bes af spændingen om, hvad der liggergemt under det næste strøg medbørsten.

Jo længere vi graver os ned i hul-lerne, jo flere ting dukker op. lvlinna.Penny og hendes assistent Tony får såtravlt med at bese det hele, at de ikkelængere kan lå tid til at toretage alleopmålingerne, aftegne stensætningerog beskrive jordlagene. De begynder

at oplære volontørerne i arkæologiskregistrering. Dem, der viser gode evnerfor en opgave, får gerne lov til at gen-tage succesen senere.

Den dagligeregistreringHver dag kommer potteskårseksperterne Sam og Carolina rundt og ser, hvil-ke typer skår vi finder. De venterspændt på, at keramikken viser de lag,der er fra kong Akabs tid. Vi mærkerBibelhistoriens vingesus, og vi er allespændte på, om der dukker mure ellerandet op, der kan fortælle nyt om livetfor godt 2500 år siden. En tand i et

stykke kæbeben lår vi til at stamme traen soldat eller en tigger uden forbyporten. Vi digter mange historier der-nede i dybet. Vi linder tegn på ildstederog gibs eller stenlagte gulve, og vihører næslen livet fra dengang, mensvi forsigligt arbejder videre.

Spandene med dagens høst allund skal med til kontoret. Efter siestavasker vi potteskårene, så Sam ogCarolina kan sortere, datere og regi-strere dem. Alle kan lå en ekstra tjans i

den sene eftermiddagstime lør aftens-maden. Det giver staben tid til at vur-dere og skrive alle dagens registrerin-ger ind idatabasen. Trods en babylo-nisk sproglorvirring lyger historierneover bordene, når vi mærker keramikeller sætter snore i sedlerne til spande-

å '-rtb,/\.J \ \-

Der skal llyttes meget jord for at komme tilbunds i kong Akabs by. Det giver variation iarbejdet at køre den opgravede jord væk.(Foto: Ninna T Rasmussen)

ne. De ca. 50 deltagere kommer fra 12

forskellige nationer spredt over helekloden.

Erfaringen tæller...Udgravningens overhoved, JohnWoodhead, oplyser, at det lave delta-gerantal i år skyldes et meget lavt bud-get. Derfor er han glad for, at alle er såarbejdsivrige både på udgravningen ogmed forefaldende opgaver ved konto-ret. For ham er det vigtigere at bådestaben og volontørerne viser evner,arbejdsiver og er gode til at samarbej-de, end at de har en fin eksamenindenlor feltet.

,,Folk kan søge om at komme med i

staben, men jeg vil se dem arbejdesom volontører mindst et år, før jeggiver dem ansvarsposter," siger JohnWoodhead. Denne ansættelsespolitikbetyder, at tre af staben er skandinavi-ske teologer, som har været med påudgravningen illere år. I

De vaskede potteskår skal softercs. Selv om Sam er uddannet arkæolog, må han brugehele dagen, indtil det blivet mørkt, lor at han kan følge med iregistreringen af dem. (Foto:Ninna T. Rasmussen)

il

A._X.F-T SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

Næste nr.

afTEL

udkommeromkring

den

1. december

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

missron blandt jøder og formidler kend-skab til messianske jøders vilkår.

Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmissionNørregade 14

6070 Christiansfeldru.74 56 22 33Giro 3 05 45 00

$å længe lagel haves lilbydes:TEL'93 nr. 1

med rekonstruktionstegningaf Tempelbjerget

TEL '96 nr. 1

med rekonstruktionstegningaf JerLrsalenr år 30 e.Kr.

Selskab lor Bibelsk ArkæologiTrf.7593 0353

Bjer0eoade 90 st.tv., 7000 Fredericia

@@

v,l>{da

-tffitrutsrru

E

Anx,e OLOGIENS

PrRronrR I

Oversigt over de arkæologiske perioderi lsrael og omkringliggende lande

NAVN FORKORTELSE DATERING

Yngre Stenalder(Pre-Pottery Neolitic A)(Pre-Pottery Neolitic B)(Pottery Neolitic A)

PPNAPPNBPNAPNB

8500 - 4300 l.kr.8500 - 75007500 - 60006000 - 50005000 - 4300

Kobberstenalder(Chalcoliticum)

4300 - 3300

Ældre Bronze(Early Bronze Age) EBI

EB II

EB IIIEB IV/MBI

3300 -c21003300 - 30503050 - 27002700 - 23002300 - 2000

Mellem Bronze(Middle Bronze Age) MB IIA

MB IIBMB IIC

c2100 - 15502000 - 18001800 - 16501650 - 1550

Yngre Bronze(Late Bronze Age) LBI

LB IIAB

1550 - t2001550 - 1400'1400 - 1200

Jernalderen(lron Age) IA IA

IA IBIA IIAIA IIBtA C

1200 - 1000 / 1000 - 5861200 - 11501150 - 10001000 - 925925 - 720720 - 586

Persisk tid 586 - 331

Hellenistisk tid 331 - 63

Romersk tid 63 - 135 e.Kr.

De atkæologiske perioder i lsrael i tiden fra 8500 t.Kr. til 135 e.KL

Af Nicolai WintherNielsen, teol. dr.,lektor v. Menighedsfakultetet

I alle udgravninger lorsøger arkæolo-

I gerne at relatere deres fund til etI dateringssytem. som udgør en lællesreferenceramme. Fundene optrædersom regel ikke sammen med historiskekilder, som kan dateres helt entydigt.Arkæologen må nøjes med. ud f ra isærpotteskår, at indplace et nyt fund indenlor en mere generel tidshorisont.

Dette system er oprindelig ,,made inDenmark". Den danske arkæologJ.J.A. Worsaae var som 25-årig på fo-relæsningsturne i England i 1846-1847.Han inlroducerede da den engelskeforskningsverden for det danske tre-periodesystem for inddeling af oldtids-fund isten-, bronze- og jernalder.

Periodesystemet sejrede i engelskforskning. Det blev også adopteret afden engelse egyptolog Sir FlindersPetrie. I 1890-94 gravede han i Tell el-Hesi sydvest for Lakish. Dermed blevperiodesystemet og datering ud lralagenes potteskår introduceret i bibelskarkæologi.

Periodesystemet er blevet lorf inetog justeret over de sidste hundrede år.

De almindeligt accepterede betegnel-ser lor perioderne og deres dateringlremgår af vedstående tabel. I

D

sBA{H'F$#'be

Af Knud W. Skov, redaktør

I ted SBAS årsmøde d.27. aoril\ / traot" et Dar al oionererne lidt til-V o"g" fra ben-arbeldet. Det er

den hidtidige TEL-redaktør gennemSBAS 5 år, Ole Andersen, og det erudgravningskontakten Sanne Bojesen.Begge to har været med fra SBA stif-telse, og begge har lagt mange kræf-ter, megen tid og energi ind iarbejdet.Derfor skal der også lyde en stor tak tiljer her. Heldigvis har I iovet at følgearbejdet fra sidelinien og dermed ud-trykt villighed til stadig at bære lidt medom nødvendigt.

Nyt bestyrelses-medlemDet nye medlem i bestyrelsen er stud.teol. Annette Wiul Christensen, Arhus.Hun deltog i 1994 i udgravningen påTel Jizreel, for, som hun selv udtrykkerdet, at opleve lsrael tra en anden vin-kel end traditionelle turist- eller kibbutz-ture. Ved at være interesseret og spØrge når anledningen bød sig lik hunsamlet sig en god portion viden og lidtpraktisk erfaring. Den oplevelse gavhende lyst til at lære arkæologien atkende på nærmere hold, og nu harAnnette altså sagt,,ja" og er blevetvalgt ind i bestyrelsen for SBA. Her vilhun gerne forsøge at lormidle en bredkontakt til det tværkirkelige miljø i Dan-

mark hvilket bl.a. udspringer at, at huner medlem af Arhus Valgmenighed.Velkommen i arbejdet, Annette.

Annette Wiuf Christensen, nyt bestyrelses-medlem.

Ny redaktørSom redaktør for TEL har undertegne-de ovedaget posten lra og med dettenr. Jeg har ikke lovet at lave 5 års bla-de og kan heller ikke garantere en til-svarende kvalitet som den hidtidigeredaktørs. Det lørste må tiden vise, ogdet sidste må I som læsere være medtil at sikre gennem konstruktiv kritik oggode ideer.

I