Tange sø Natur eller...Gudenåens passage ved Tangeværket Miljøministeriet og Fødevareministeriet Thue Weel Jensen Department of Earth Sciences, University of Aarhus Ny Munkegade,

Tange sø – Natur eller Kultur Et kuldsejlet naturprojekt

Udarbejdet af: 20021223 Thue Weel Jensen Januar 2006

1

Titel Tange sø – Natur eller Kultur Et kuldsejlet naturprojekt Udarbejdet af Thue Weel Jensen Stud.nr. 20021223 I forbindelse med: Natur‐ og Miljøforvaltning Aarhus Universitet Januar 2006 Tegninger: Amsnes Illustrations ApS Gudenåens passage ved Tangeværket Miljøministeriet og Fødevareministeriet Thue Weel Jensen Department of Earth Sciences, University of Aarhus Ny Munkegade, bld. 1520 ‐ 528 DK‐8000 Aarhus C Telf. +45 21689160 e‐mail. [email protected] homepage. www.mr2ue.dk

2

Tange sø – Natur eller Kultur Et kuldsejlet naturprojekt

Tange sø – Natur eller Kultur Thue Weel Jensen

3

Indholdsfortegnelse 1 Indledning side 4 2 Historisk gennemgang side 5 3 Sagens kerne side 6 4 Love og forpligtelser side 7 4.1 Internationale forpligtelser side 7 3.1.1 FN side 7 3.1.2 EU side 9 4.2 Nationale love side 10 5 Det politiske spil side 10 5.1 Et vindue åbner sig side 10 5.2 Beslutningsprocessens 1. fase side 11 5.2.1 De første naturgenopretnings planer side 11 5.2.2 Gudenåcentralens koncession forlænges side 11 5.3 Beslutningsprocessens 2. fase side 12 5.3.1 Skitseprojektet – „Gudenåens passage ved Tangeværket“ side 12 5.3.2 Samfundsøkonomiske analyse – „Gudenåens passage ved Tangeværket“ side 12 5.3.3 Gudenåcentralens koncession forlænges side 15 6 En splittet befolkning side 15 6.1 Overblik over de forskellige interessenter side 15 6.2 Vurdering af argumenterne side 18 7 Vandkraft og Grøn energi side 19 8 Hvem sidder på magten side 19 9 Natur eller kultur side 21 9.1 Hvor går grænsen side 21 9.2 Hvem bestemmer side 21 10 Fremtidsudsigterne for Tange sø og Gudenåen side 22 11 Sammenfatning side 23


4

1 Indledning

I de seneste år er naturen og miljøet i stigende grad sat i fokus. Vi ønsker at bevare, skabe og genskabe små naturperler, hvor vi hver især kan fortrække til, når hverdagens stress og jag bliver os for meget. Vi ønsker at skabe et rigt dyreliv omkring os, så lystfiskeren også i fremtiden kan gå en tur til åen med stang og snøre, så ornitologen kan nyde synet af tranedans i aftensolen, eller så menig mand kan gå en tur i vildmosen og se en bæver bygge dæmninger. Vi er alle enige om, at vi vil gøre noget for naturen, men det er de færreste, der kan blive enige om, hvad naturen er, og hvad det egentligt er, vi skal gøre for den. Der er mange der bruger naturen, og mange som har en mening om den, og alle ønsker at „designe“ den, så den lige netop passer til deres interesser og holdninger. Her er sagen om Tange sø et glimrende eksempel på, hvor forskellige interesser der er på spil, når vi taler naturbevarelse og naturgenopretning. Tange sø er 100% kulturskabt og alligevel at betragt, som en af disse naturperler vi så højt eftertragter. I det følgende vil der blive set på forholdene omkring området og de politiske beslutninger, eller mangel på samme, der er foretaget omkring søens fremtid. De mange forskellige interesser, der gør sig gældende, vil blive gennemgået og holdt op mod hinanden.


5

2 Historisk gennemgang

Vi kender alle sammen historien om de gode gamle dage, da Gudenåen flød med laks. Dengang vandet uhindret strømmede fra sit udspring i det midtjyske højland og helt til udløbet ved Randers. Det var dengang, da bønderkarlene ved Gudenåen nægtede et spise laks mere end tre gange om ugen, og de kongelige laksegårde lå tæt på strækningen mellem Silkeborg og Randers. Allerede i 1100tallet anlagde munkene ved Voer den første totale opstemning af Gudenåen, men i forbindelse med industrialiseringen op gennem 1800‐ og 1900tallet tog denne udnyttelse af Gudenåens vand virkelig fat. Således blev der anlagt adskillige opstemninger, der spærrede for faunaens frie passage gennem gudenåsystemet, ligesom store dele af åen blev reguleret. Specielt blev åen kraftigt kanaliseret på strækningen mellem Silkeborg og Randers for at gøre plads for pramtransporten. Alt dette medførte en forringelse af forholdene for fiske‐bestandene og ikke mindst for laksen, der er stærkt afhængig af de varierende bund‐ og strømforhold. I 1918 påbegyndtes så opførelsen af Tangeværket, der, da det stod færdigt som Danmarks største vandkraftværk, havde forsaget så store forandringer i Gudenåens forløb, at den naturlige laksebestand i åen uddøde. Tangeværket, der ejes af Gudenåcentralen A.m.b.a., blev anlagt i årene 1918 til 1921 i henhold til koncession meddelt i medfør af lov nr. 184 af 20. marts 1918 om udnyttelse af vandkraften i Gudenå. Koncessionen blev i overensstemmelse med loven meddelt for en periode på 80 år, fra den dag værket blev åbnet for drift, det vil sige fra den 8. januar 1921 (Schmidt 2002, Folketinget 2000). Opførelsen af Tangeværket medførte store miljøforandringer i området. Således blev 13 km af Gudenåen opstemmet på den strækning, hvor åen havde sit største fald. I forbindelse med opførelsen af Tangeværket blev der etableret en fisketrappe, der skulle sikre fiskenes frie passage forbi opstemningen, men trappen havde dog kun en ringe virkning på grund af sin lave vandføring (20 l/s mod Gudenåens 21.000 l/s). Laksen blev dermed forhindret i at nå op til gydepladserne, der lå ovenfor Tangeværket. Samtidig havde opstemningen også betydet, at de vigtigste gydepladser nu lå under et tykt lag mudder på søbunden (Nielsen et al. 1998). Allerede i løbet af 30erne uddøde den oprindelige laksestamme, og bestanden af havørreder blev kraftigt reduceret. Efterfølgende er der forsøgt at skabe en ny laksebestand ved hjælp af udsætninger af laks fra Irland og senere Sverige, ligesom fisketrappen er blevet forbedret. Det omfattende udsætningsarbejde har dog ikke skabt en bæredygtig laksebestand, og det er derfor nødvendigt med et omfattende naturgenopretningsarbejde, såfremt der skal skabes en naturlig bestand af ynglende laks og havørreder (Ulnits 1996, Dieperink 1992).


6

Op gennem 90erne var der blevet udarbejdet en række forslag til forbedring af situationen omkring Tange sø. Blandt andet opstillede Ulnits (1996) fem løsnings‐modeller for søens fremtid. Ydermere udgav DMU i 1998 en rapport (Nielsen et al. 1998), der beskrev syv forskellige løsningsforslag. Der udviklede sig imidlertid en heftig debat om, hvorvidt den ene løsning var at foretrække frem for den anden. Fra politikernes side ønskede man en tilbundsgående undersøgelse af de miljø‐ såvel som de økonomiske konsekvenser af de forskellige løsningsmodeller, og resultatet blev i første omgang, at folketinget pr. 1. januar 2001 valgte at forlænge Gudenåcentralens koncession med 2 år. I 2003 skulle der så tages stilling til en endelig løsning for søens fremtid. I tiden frem til 2003 blev der udarbejdet en rapport, der beskrev otte skitseprojekter for faunapassage og restaurering af Gudenåen ved Tange, samt en udførlig samfundsøkonomisk analyse. Resultaterne er beskrevet i Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2002a, 2002b). Da skæringsdatoen for den endelige beslutning nærmede sig, havde arbejdsgruppen under Miljøministeriet og Fødevareministeriet fremlagt deres rapporter, som klart fremhævede én bæredygtige løsningsmodel. Den sikrede, at generne for de omkringliggende lodsejere blev holdt på et minimum, samtidig med at der blev skabt mest miljø for pengene. Der var dog stadig stor uenighed mellem de forskellige interessegrupper, og specielt i lokalsamfundet var der et ønske om at bibeholde en status quo løsning, ligesom der endnu ikke var fundet de fornødne midler til et restaureringsprojekt. Derfor vedtog folketinget i december 2002 jævnfør Schmidt (2002) at forlænge Gudenåcentralens koncession med yderligere 5 år, fra 82 år til 87 år, med virkning fra 8. januar 2003. Situationen er i dag, januar 2006, således, at man med 2 år tilbage inden Gudenåcentralens koncession igen udløber, ikke er kommet en løsning nærmere.

3 Sagens kerne

Udover at en lang række fiskearter, herunder laks og havørreder, har problemer med at forcere den nuværende fisketrappe, er der også det problem, at søen i sig selv udgør en forhindring. Der er lavet undersøgelser, som viser, at overlevelses‐chancerne for de nedtrækkende smolt kraftigt reduceres, når de, på deres vej mod havet, skal gennem søen (Dieperink 1992, Skov‐ og Naturstyrelsen 2005, Koed 2006). En stor mængde smolt bliver ædt af gedder og sandarter, og smoltdødeligheden er derfor større, jo længere tid de opholder sig i søen. Derudover har søen en negativ indvirkning på vandmiljøet nedstrøms Tangeværket. Den store tilførsel af næringsstoffer fra Gudenåen resulterer hver sommer i en stor algeopblomstring i søen, samtidig med at vandet bliver opvarmet. Den øgede mængde organisk stof, der dermed tilføres åen efter Tangeværket, betyder, at der i perioder, er formindsket iltindhold i vandet. Dette sammenholdt med den øgede vandtemperatur har en negativ effekt på bestanden af laksefisk (Ulnits 1997).


7

Ved af føre Gudenåen udenom søen skaber man dermed et bedre vandmiljø i åen, og da søen ikke tilføres den samme mængde næringsstoffer, vil dette også resultere i en renere sø (Miljøministeriet & Fødevareministeriet 2002a).

4 Love og forpligtelser

Udover de almene ønsker om at værne om naturen og skabe bedre levevilkår for dyr og planter i vores samfund, er der en række nationale såvel som internationale love og forpligtelser, der gør sig gældende. Danmark har forpligtet sig til, gennem internationale aftaler i både FN og EU regi, at skabe regulering på natur‐ og miljøområdet. Mange af disse aftaler er implementeret i den danske lovgivning, og der findes i dag en lang række love, der regulerer området.

4.1 Internationale forpligtelser

Som en del af verdenssamfundet er det vigtigt, at Danmark deltager aktivt i beskyttelsen af naturen. En lang række arter er ikke kun forbeholdt et bestemt område, men migrerer mellem mange forskellige lande. Det er derfor nødvendigt med fælles regulativer på området, således at vi kan bibeholde en alsidig og bæredygtig natur. Beskyttelse af arter og levesteder i et område kan således være med til at skabe en alsidig biodiversitet på tværs af landegrænser. I det følgende gennemgås de overordnede hovedtræk af den del af de internationale konferencer, der har haft indflydelse på miljøpolitikken. Det tilstræbes kun at udtage de elementer, der har direkte indflydelse på Tange sø problematikken. Der vil således være udeladt mange af de aspekter, der ikke omhandler arter, biodiversitet, vandløbsforurening, mv.

4.1.1 FN

Formuleringen af international miljøpolitik begyndte med FN’s Stockholm‐konference, der omhandlede det menneskelige miljø. Stockholm‐konferencen fandt sted på baggrund af en stigende international erkendelse af, at en lang række internationale miljøproblemer krævede en koordineret indsats. I‐landene ønskede at løse miljøproblemerne gennem fælles reguleringer på området, medens U‐landene, der ikke var i besiddelse af det fornødne økonomiske overskud til direkte regulering af miljøforholdene, anså behovet for økonomisk udvikling i u‐landene som det vigtigste. Den daværende indiske leder India Gandhi beskrev problematikken således: „Aren’t poverty and need the most important pollutions? How can we talk to villagers and slum‐dwellers of the need to protect the air, the ocean and rivers when their own life is contaminated? The environment cannot be improved in conditions of poverty.“ (Øko‐net 2001)


8

Danmark derimod besad det fornødne økonomiske overskud, og efterhånden som opsvinget i 80erne satte yderligere gang i økonomien, således vandt hensynet til miljøet også mere indpas. I 1987 bestemte FN, at der skulle nedsættes en verdenskommission på natur‐ og miljøområdet. Den såkaldte Brundtland‐kommission, ledet af den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland, udgav efterfølgende en rapport, der for alvor satte begrebet „bæredygtig udvikling“ på dagsordenen. Kommissionen definerede begrebet således: „En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.“ (Øko‐net 2001) Endvidere gav kommissionen følgende anbefaling: „Denne kommission tror, at mennesket kan skabe en fremtid som er rigere, mere retfærdig og mere sikker. I vores rapport, Vores Fælles Fremtid, forudsiger vi ikke et stadigt mere udbredt miljømæssigt forfald, fattigdom og lidelser i en stadig mere forurenet verden, hvor ressourcerne bliver stadig færre. Vi ser i stedet muligheden for en ny æra med økonomisk vækst, en vækst som må bygge på forholdsregler, som kan opretholde og udvide det miljømæssige ressourcegrundlag. Og vi tror, at en sådan vækst er absolut nødvendig for at afhjælpe den store fattigdom, som bliver stadig dybere i store dele af udviklingslandene.“ (Øko‐net 2001) På baggrund af denne rapport besluttede FN, at der i 1992 i Rio de Janeiro skulle afholdes endnu et topmøde, med fokus på det internationale samarbejde på miljøområdet. Med Rio‐deklarationen blev der fastsat 27 principper for det internationale samarbejde. Heriblandt at: 1) miljøbeskyttelse skal udgøre en integreret del af udviklingsprocessen. 2) alle lande har et medansvar for at løse verdens miljøproblemer. (Øko‐net 2001) Under konventionen om biologisk mangfoldighed, som vedtaget på Rio‐konferencen, har 176 lande pr. februar 2000, herunder Danmark, tilsluttet sig. Formålet med Konventionen om biologisk mangfoldighed er: 1) at bevare den biologiske mangfoldighed. 2) at udnytte de biologiske ressourcer bæredygtigt. 3) at sikre en rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, udnyttelsen

af de genetiske ressourcer resulterer i. (DANCED 2000) I 2002 afholdtes der igen topmøde, denne gang i Johannesburg, og målsætningen var her at omsætte de tidligere målsætninger til konkrete handlinger. Der blev på dette topmøde fokuseret på en række emner, som ville få direkte indflydelse på miljøpolitikken i de enkelte lande. Disse emner har således også stor betydning for miljøpolitikken i Danmark og dermed Tange sø problematikken.


9

Heraf følger de fem vigtigste emner: 1) I Johannesburgplanen blev der sat fokus på vedvarende energi, energieffektivisering,

energibesparelser og nye renere energiteknologier – incl. fossile teknologier. 2) Johannesburgplanen fremhæver, at der skal ske en betydelig nedgang i tabet af

biodiversitet inden 2010 og en indsats for særlig beskyttelse af havets miljø og fiskeressourcer.

3) Johannesburgplanen fremhæver behovet for at gøre en indsats for at opretholde og genopbygge fiskebestandene inden 2015 på et bæredygtigt grundlag.

4) Johannesburgplanen fremhæver, at bæredygtig udnyttelse af jord og vand og beskyttelsen og forvaltning af vandressourcer skal øges.

5) Johannesburg implementeringsplanen fremhæver vigtigheden af, at myndighederne anvender strategiske miljøkonsekvensvurderinger i beslutninger om udviklingsplaner, infrastruktur og erhvervsudvikling.

(Regeringen 2003)

4.1.2 EU

Gennem det europæiske fællesskab har man implementeret planerne fra de internationale konferencer og deklarationer i en række fælles direktiver. Således er der, på EU niveau givet nogle faste rammer for, hvordan natur‐ og miljøområdet skal reguleres i fællesskabet. Herunder er nævnt en række af de EU regulativer som har indflydelse på Tange sø problematikken. Vandrammedirektivet; som har til formål at: 1) „forebygge en forringelse af tilstanden for, samt forbedre og genoprette alle

overfladevandområder, for at opnå en god kemisk og økologisk tilstand og for at nedbringe forureningen fra udledninger og emissioner af farlige stoffer.“

2) „beskytte, forbedre og genoprette grundvandsforekomster, forebygge forureningen og forringelsen af disse samt sikre en balance mellem indvindingen og fornyelsen.“

3) „bevare de beskyttede områder.“ (Scadplus 2005a) Natura 2000; der har til mål at: 1) „fremme forvaltningen af de elementer i landskabet, der er væsentlige for vilde arters

migration, spredning og genetiske udveksling.“ 2) „indføre en særlig streng beskyttelsesordning for visse truede dyre‐ og plantearter og

undersøge hensigtsmæssigheden af at genindføre disse arter på deres område.“ 3) „forbyde anvendelse af alle ikke‐selektive midler til indsamling, indfangning og drab

af visse dyre‐ og plantearter.“ (Scadplus 2005b) Desuden er der diverse andre handlingsplaner, direktiver og så videre, der kan have betydning, for de beslutninger der træffes omkring Tange sø. Heriblandt Miljø 2010 og Kultur 2000.


10

4.2 Nationale love

Endelig er det den nationale lovgivning, som i sidste ende har den afgørende betydning for beslutningsprocessen omkring Tange sø. I den nationale lovgivning er implementeret de direktiver og forskrifter, som EU har givet, samt den lange række erklæringer som Danmark har tilsluttet sig i FN regi. Den nationale lovgivning på området omfatter blandt andet Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, Naturbeskyttelsesloven, Planloven mv. I sagen om Tange sø og den eventuelle naturgenopretning er der, som det fremgår af de mange regulativer, en del hensyn, der skal tages i betragtning i forbindelse med beslutningsprocessen. For eksempel kan der være et hensyn i en lov, der taler for en fuldstændig tilbagelægning af området, medens der i en anden lov er et hensyn, det taler for en total bevarelse af områdets nuværende stand.

5 Det politiske spil

Som der i sin tid skulle en politisk beslutning til for at lovliggøre opførelsen af Tange værket, således skal der også en politisk beslutning til for at fjerne den. Opførelsen af Tangeværket havde hjemmel i loven om udnyttelse af vandkraften i Gudenåen (lov nr. 184 af 20. maj 1918). Loven gav jævnfør § 1 Viborg Amtsråd og Aarhus Byråd samt de andre Amtsråd og Byråd i Viborg, Århus og Randers Amter (i dag Gudenåcentralen) koncession til at udnytte vandkraften i Gudenåen for en periode på 80 år, at regne fra den dag værket åbnede. Det vil sige 8. januar 1921. Det er endvidere givet jævnfør § 1 a at forholdet omkring anlægget, ved koncessionens afslutning, skulle fastsættes ved lov. Den 8. januar 2001 stod koncessionen til at ophøre, og det var derfor nødvendigt at tage stilling til værkets fremtid.

5.1 Et vindue åbner sig

Siden værkets opførelse var man blevet bevidst om en række problemer, som var blevet skabt på grund af opstemningen, ligesom det generelle syn på naturen havde ændret sig. Hvor det førhen drejede sig om økonomi og vækst i samfundet på bekostning af naturen, var holdningen nu blevet, at vi skulle tilbage til det oprindelige. Derfor er vi også i dag mange steder i gang med at genskabe åernes oprindelige slyngninger, blotlægge rørførte vandløb og genskabe vådområder. Da man nu stod for at skulle tage stilling til den gamle lov om opstemningsret‐tighederne ved Tange sø, opstod der en heftig debat om, hvad der skulle ske i fremtiden. En række naturorganisationer ønskede søen fjernet og åen lagt tilbage i dens oprindelige leje, medens lokalbefolkningen og Gudenåcentralen ønskede, at bibeholde søen som den var.


11

5.2 Beslutningsprocessens 1. fase

Som førnævnt var der, allerede i årene inden koncessionen udløb, fremsat en række modeller for, hvordan man kunne løse problemerne vedrørende Tange sø.

5.2.1 De første naturgenopretnings planer

Jævnfør Ulnits (1996) er der fem forskellige scenarier for løsning på Tange sø problemet. Nogle af løsningerne har tidligere været foreslået af blandt andet Gudenåkomiteen samt Viborg‐ og Århus Amt. 1) Tange sø forbliver som den er:

dette er til fordel for Tangeværket, men løser ikke de miljøproblemer som opstemningen har skabt.

2) Der laves en mindre omløbsstryg forbi dæmningen: dette vil skabe bedre passage for faunaen, men vil gøre elproduktionen endnu mere urentabel. Desuden vil søen stadig have en negativ effekt på miljøet.

3) Der laves et langt omløbsstryg uden om hele søen: herved bevares søen til gavn for lokalbefolkningen, medens miljøet og fiskene får langt bedre vilkår. Løsningen vil være meget dyr, men eneste taber er Tangeværket.

4) Vandstanden i søen sænkes med 2,5 m: herved genskabes de nederste 3 km å, løsningen giver kun mening, hvis den laves sammen med en eller anden form for passage ved dæmningen

5) Søen tømmes og åen genskabes: dette vil være den optimale løsning for naturen, men vil skabe meget stor modstand i lokalområdet

I 1998 udgav DMU en rapport (Nielsen et al. 1998), der belyste syv forskellige løsninger samt vurderede deres miljømæssige konsekvenser. Rapporten opererer med de samme fem modeller, som er beskrevet ovenfor, samt en løsning hvor et langt omløbsstryg kombineres med en vandstandssænkning. Af denne rapport fremgår det tydeligt, at den mest optimale løsning for alle, med undtagelse af Tangeværket, er en løsning, hvor hele Gudenåens vandføring føres uden om Tange sø. Næstbedst, og betydeligt billigere, vil være kombinationen af et mellemlangt omløbsstryg og en mindre vandstandssænkning.

5.2.2 Gudenåcentralens koncession forlænges

Regeringen følte dog ikke, at de havde den fornødne viden om de økonomiske konsekvenser og ønskede derfor, at forholdene blev undersøgt nærmere. Et andet forhold var spørgsmålet om de kulturhistoriske værdier. Bygningstilsynet havde nemlig indstillet Tangeværket og de tilhørende anlæg til fredningsstyrelsen, og ved at forlænge koncessionen med 2 år havde man mulighed for at indarbejde fredningsplanerne i et naturgenopretningsprojekt. Folketinget vedtog således den 15. december 2000 at forlænge koncessionen med 2 år, og nedsatte efterfølgende en arbejdsgruppe der skulle se nærmere på de forskellige løsningsforslag. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Skov‐ og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeridirektoratet, Fødevareministeriet, Viborg Amt, Århus Amt samt Vejle Amt.


12

5.3 Beslutningsprocessens 2. fase

I marts 2002 var arbejdsgruppen færdig med dens arbejde, og resultaterne blev offentliggjort i to rapporter, henholdsvis: Gudenåens passage ved Tangeværket – Sammenfatning af skitseprojekt, og Gudenåens passage ved Tangeværket – Samfundsøkonomisk analyse.

5.3.1 Skitseprojektet: Gudenåens passage ved Tangeværket

Arbejdsgruppen fremlagde i sin rapport otte forskellige modeller for etableringen af en faunapassage og et forslag til reetablering af Gudenåen nedenfor Tangeværket (bilag 1). Arbejdsgruppen havde i deres rapport ikke medtaget den model, der arbejder med fjernelse af søen og tilbagelægning af Gudenåen til dens oprindelige leje. Dette skyldes, at en sådan løsning aldrig ville kunne få opbakning i lokalområdet, og at den på ingen måde ville tilgodese de kulturhistoriske forhold. De otte modeller, opererer med henholdsvis lange, mellemlange og korte omløbsstryg, og nogle af modellerne indbefatter en større eller mindre ændring af søarealet. Alle modellerne er undersøgt for forskellige vandgennemstrømninger, med undtagelse af model 7 (bilag 1) der kun er mulig, såfremt hele Gudenåens vandføring føres udenom søen. Som det fremgår af rapporten, er der stor forskel på de anlægsøkonomiske omkostninger mellem de forskellige modeller såvel som på de miljømæssige ændringer. Arbejdsgruppen konkluderer, at den største gavnlige miljøeffekt opnås med modellerne 1C, 2C og 7 (bilag 1), og arbejdsgruppen anbefaler endvidere model 7 (bilag 1) som den mest optimale.

5.3.2 Samfundsøkonomiske analyse: Gudenåens passage ved Tangeværket

I den samfundsøkonomiske analyse er det forsøgt at beregne de tidsmæssige omkostninger i forbindelse med etableringen af de otte modeller. De største parametre i den samfundsøkonomiske henseende er: 1) udgifterne til anlægsarbejdet. 2) indtægterne fra grusindvinding. 2) øget lystfiskerturisme. 3) forbedret vandkvalitet. 4) luftforurening (i forbindelse med anlægsarbejdet). 5) rekreativ værdi. Dertil kommer elementer som tab af ejendomsværdi i forbindelse med ændring af vandspejlet, udgifter til vedligeholdelse af anlægget, forøget værdi af erhvervsfiskeri, tab af energiproduktion, mv. Som eksempler på ikke målbare værdier skal nævnes: 1) Større artsdiversitet i Gudenåen. 2) Eksistens‐ og optionsværdier forbundet med viden om at naturen har fået det bedre. 3) Forøget ejendomsværdi af arealer langs Gudenåen og dens tilløb, som følge af

tilstedeværelsen af laksefisk.


13

Alle resultaterne er angivet som 2002 værdier, beregnet med en diskonteringsrate på 5% p.a. og en tidshorisont på 50 år.

Ejendomsværdi Da ingen af modellerne resulterer i væsentlige ændringer af søens vandspejl, er

det begrænset, hvor store tab der vil ske på vurderinger af ejendomme i området. Da der ikke er tale om, at søudsigten forsvinder, er det samlede tab vurderet til 100.000 kr.

Vedligeholdelse Omkostningerne til vedligeholdelse er selvfølgelig størst i forbindelse med de

lange løsninger og ligger således i størrelsesordenen 3,5 mio. kr., for de tre modeller arbejdsgruppen har anbefalet.

Tangeværket Forholdet omkring elproduktionen på Tangeværket er forbundet med en række

beregningsmæssige problemer. Tangeværket producerer i dag kun omkring 3‰ af den samlede danske elproduktion, og ca. 45% af driftsomkostningerne dækkes af staten (Miljøministeriet og Fødevareministeriet 2002b). Derfor vil der være en statslig besparelse forbundet med en reduktion af elproduktionen. Ydermere er der det faktum, at tilskuddet til vindenergi ser ud til at frafalde fra 2010, hvilket formentligt også vil komme til at gælde for vandkraften. I et sådan tilfælde vil det få alvorlige konsekvenser for Tangeværket.

I en samfundsøkonomiskanalyse fokuseres der dog kun på værdien af den uudnyttede ressource, som den vandmængde der føres uden om værket, udgør. Det samfundsøkonomiske tab udgør derfor knap ÷40 mio. kr., for de modeller der leder hele Gudenåens vandføring uden om Tangeværket.

Værdi af fiskeri Vælges en af de modeller der giver de bedste vilkår for fiskene, vil den øgede

værdi på erhvervsfiskeriet være op mod 500.000 kr. og op til 25 mio. kr. på lystfiskeriturismen. Dertil kommer den rekreative værdi af lystfiskeriet, som kan opgøres ved den ekstra betalingsvilje, der er forbundet med tilstedeværelsen af laks i Gudenåen. Denne værdi udgør mellem 20 og 25 mio. kr.

Sammenfatning Den overordnede vurdering af de samfundsøkonomiske omkostninger, i

forbindelse med gennemførelsen af projekterne, er meget forskellig, alt efter hvilken model der vælges. Med en diskonteringsfaktor på 5% vil næsten alle modellerne have en negativ samfundsøkonomiskeffekt set over en 50årig tidshorisont. For modellerne 1 og 2, som anbefalet af arbejdsgruppen, beløber omkostningerne sig i størrelsesordenen ÷150 til ÷110 mio. kr., medens de for model 7 ligger på ca. ÷40 mio. kr.

Over en uendelig tidshorisont og med en diskonteringsfaktor på 1% vil model 7 dog kunne give en økonomisk gevinst på op mod 344 mio. kr. Den samfundsøkonomiske analyse, sammenholdt med arbejdsgruppens vurdering af miljøeffekterne for de forskellige modeller, sender dermed et klart signal, og der er ingen tvivl om, at den eneste rigtige løsning er at gennemføre model 7. I første omgang bliver det største problem dog at finde midlerne til gennemførelsen af projektet, hvis anlægsudgifter er vurderet til 122 mio. kr.


14

Vurdering Det er altid vanskeligt at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med sådanne naturprojekter. Denne samfundsøkonomiske rapport er derfor også forbundet med en vis usikkerhed, hvilket Gudenåcentralen i deres høringssvar (Folketinget 2002) gør kraftigt opmærksom på. Hovedparten af rapportens konklusioner er, ifølge Gudenåcentralen, baseret på teoretisk beregnede biologiske data uden forbindelse med virkelige forhold (Folketinget 2002). Ligesom vurderinger, der angår fisk, fiskebestande og reproduceringsmuligheder, er yderst tvivlsomme. Det er korrekt, at en del af resultaterne er baseret på teoretiske data og derfor forbundet med en vis usikkerhed, men det er ikke korrekt, at disse beregninger ikke har hold i virkeligheden. Der findes en lang række undersøgelser, der anskueliggør forhold omkring næringsstofsammensætning i åer og søer, ligesom der findes en stor viden om vandrefiskenes overlevelsesmuligheder i forbindelse med passage gennem søer (i.e. Dieperink 1992, Nielsen et al. 1998, Nielsen 1999, Sand‐Jensen & Friberg 2000). Arbejdsgruppen inddrager i deres konsekvens‐ og økonomiske vurderinger, den viden der allerede er på området, og gør samtidig opmærksom på de forudsætninger, de anvender. Derfor er det helt forkert, at Gudenåcentralen konkluderer, at rapporten er usaglig. Der er dog imidlertid enkelte elementer, som helt eller delvist er udeladt af rapporten, men disse vil blot bidrage til den positive side. Rapporten tager for eksempel ikke højde for den øgede ejendomsværdi i forbindelse med en eventuel tilstedeværelse af laks og havørreder opstrøms Tange sø. Dette skyldes selvfølgeligt, at det er vanskeligt at vurdere, hvor „godt“ fiskeriet bliver i forbindelse med de forskellige løsningsmodeller. Ser man på prisen af arealer med gode jagtmuligheder, vil et område med meget vildt ofte have en højere værdi end et tilsvarende område uden vildt. Dette er for eksempel tilfældet for arealer, hvor der findes bestande af kronvildt. Tilsvarende vil arealer med gode fiskemuligheder formentligt også have en højere værdi. Specielt i den situation, hvor det er muligt at fange laks. Dette er for eksempel tilfældet ved de store norske og svenske lakseelve. Rapporten tager heller ikke højde for den øgede mængde arbejdspladser, et eventuelt anlægsarbejde vil skabe. I tilfældet med model 7 tales der jo om en anlægsperiode på 4 år. Dette vil alt andet lige skabe en øget omsætning i lokalområdet på grund af de arbejdere, der i en periode vil opholde sig der. Da de formentlig ikke vil bosætte sig i området, har det dog ingen skattemæssig fordel for de berørte kommuner, men man må også forestille sig, at anlægsarbejdet vil kunne tiltrække lokal arbejdskraft. Da det er begrænset, hvor stor arbejdsløsheden er inden for bygge‐ og anlægsbranchen, er det dog usikkert, hvor stor samfundsøkonomisk betydning det har, men lokalt vil det dog uden tvivl kunne skabe en øget omsætning.


15

5.3.3 Gudenåcentralens koncession forlænges

Rapporten blev mødt med stor modstand, specielt fra Tangeværkets side, der, uanset hvilken model man valgte, ville lide et tab, men også blandt lokal‐befolkningen var der en del skepsis. Trods det faktum, at den anbefalede model stort set tilgodeså alle parter, lykkedes det ifølge Thygesen (2002) den lokale „lobby“ at overbevise regeringen om, at den bedste løsning var at bevare status quo. Regeringen fremsatte derfor den 3. oktober 2002 et forslag om yderligere forlængelse af Gudenåcentralens koncession. Udkast til lovforslaget blev sendt i høring i juli, og Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrede derfor folk til at indsende indsigelser til Skov‐ og Naturstyrelsen (Nielsen 2002). Der indgik 306 høringssvar til Skov‐ og Naturstyrelsen (Regeringen 2003). Langt de fleste af disse høringssvar taler for en hurtig løsning, og flere svar gør opmærksom på, at en forlængelse af koncessionen ikke vil skabe bedre enighed om løsningsforslagene. Af de høringssvar der taler for lovforslaget, er Gudenåcentralens, Elmuseets, Foreningen til Bevarelse af Tange søs samt Kjellerup Kommunes og Bjerringbro Kommunes de eneste. Trods de mange indsigelser valgte regeringen alligevel at vedtage lovforslaget, der i første omgang kom til at udskyde en løsning i yderligere 5 år. Regeringen kom ikke med noget svar på, hvad de 5 år skulle bruges til, men begrundede lovforslaget med, at de ikke ønskede at trække en beslutning ned over hovedet på lokalbefolkningen. Lovforslaget blev vedtaget den 3. december 2002, med virkning fra den 8. januar 2003.

6 En splittet befolkning

Lige siden, de første naturgenopretningsplaner blev lagt på bordet, har befolkningen været delt i to. De der ønsker en holdbar passageløsning, og de der ønsker at beholde området i dens nuværende form.

6.1 Overblik over de forskellige interessenter

Hele denne sag udspringer af dels et ønske om at skabe en selvproducerende laksebestand i Gudenåen og dels af at opnå de miljømæssige mål, som er givet i vandmiljøplanerne. Derfor har man på den ene side, de hvis interesse ligger på natur og miljø området og, på den anden side, de hvis interesse ligger på kulturområdet.


16

Den overordnede fordeling, for og imod en ændring af de nuværende forhold, er som følger:

For en lang løsning For en kort løsning For en status quo løsning Danmarks Sportsfiskerforbund Gudenåkomiteen Gudenåens Laksefond Danmarks Center for Vildlaks Diverse andre lystfiskerinteresser

Danmarks Naturfredningsforening (DN)

Elmuseet Gudenåcentralen Foreningen til Bevarelse af Tange sø Dele af lokalbefolkningen

Randers Kommune Århus Amt Vejle Amt Viborg Amt Miljøministeriet Fødevareministeriet

Kjellerup Kommune Bjerringbro Kommune

Danmarks Det er klart, at lystfiskerne ønsker en løsning, der skaber bedst mulig passage Sportsfiskerforbund for fiskene. Derfor er det også Danmarks Sportsfiskerforbund, der har været en af

de største fortalere for en løsningsmodel, som den der anbefales i Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2002a).

Gudenåkomiteen Komiteen, som er en sammenslutning mellem Århus, Viborg og Vejle amter, har til opgave at rådgive de relevante myndigheder om natur‐ og miljøbeskyttelse i Gudenåens vandsystem (Gudenåkomiteen 1999). Derfor har de også udmeldt enighed med Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2002a).

Gudenåens Gudenåens Laksefond og Danmarks Center for Vildlaks (DCV) er to organisa‐ Laksefond og DCV tioner, der arbejder med opdræt og udsætninger af fisk. Formålet med deres

arbejde er dels avlsarbejde og udsætninger i forbindelse med Skjern Å laksen, og dels at genskabe en selvreproducerende laksebestand i Gudenåen. Deres klare holdning er derfor også, at passagen ved Tangeværket skal udbygges med en løsning, der skaber de mest optimale forhold for laksen.

Randers Kommune Randers Kommune har været meget aktiv i forbindelse med laksearbejdet i Gudenåen. De har bekostet en stor del af udgifterne og har bebudet, at de formentligt ikke fremover vil være i stand til at financier de hidtidige beløb på 700.000 til 800.000 kr. Derfor er kommunen også interesseret i, at der findes en holdbar passageløsning.

Gudenåens amter Gudenåen løber gennem de tre amter Århus, Viborg og Vejle. Disse har det endelige ansvar for vedligeholdelsen af å‐systemet, og det er deres opgave at sørge for, at regeringens målsætninger for vandmiljøet opnås. Derfor ligger amternes interesse hovedsagligt på miljøområdet, og de er derfor alle enige om, at passagen ved Tangeværket skal forbedres kraftigt til fordel for miljøet.


17

Miljøministeriet & De to ministerier har sammen været ansvarlige for rapporten „Gudenåens Fødevareministeriet passage ved Tangeværket“, og deres anbefaling er derfor som beskrevet i denne

rapport.

DN Danmarks Naturfrednings Forening har generelt forholdt sig ret passive, og de har ikke formået at blive enige med sig selv om, hvordan de skulle forholde sig i denne sag. DN har fra starten meldt ud, at de ønsker at bevare Tange sø, og med deres høringsforslag, i forbindelse med den seneste forlængelse af Gudenåcentralens koncession, er deres holdning, at passageforholdene ved Tangeværket blot bør forbedres med den billigste løsning. Fokus bør derefter rettes mod de steder, hvor der i forvejen findes oprindelige bestande af vildlaks.

DN har dog senest foretaget en kovending og i dag tilsluttet sig forslaget om model 7 jævnfør Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2002a). Endvidere udtalte formanden for DN Poul Henrik Harritz, i en udsendelse i TV Midt‐Vest den 29. september 2005, at man bør genoverveje en tømning af søen. Landsorganisationens holdninger deles dog ikke af den lokale DN komite.

Elmuseet Museet repræsenterer den kulturelle værdi, der ligger i at bevare Tangeværket i

en funktionsdygtig stand. De mener ikke, at museet vil have den samme værdi, i det tilfælde at værkets produktion indstilles. De arbejder for en fredning af Tangeværket, herunder bygningerne og alle tilhørende installationer, hvilket, efter deres mening, kun kan ske ved en bibeholdelse af status quo eller maximalt med en forbedring af faunapassagen svarende til „lille løsning“.

Gudenåcentralen Holdningen i Tangeværkets bestyrelse er klar. De ønsker at bevare deres

virksomhed som en økonomisk forretning, hvilket indebærer, at hele eller størsteparten af Gudenåens vandføring fortsat stilles til deres disposition. De mener, at enhver form for udbygning af faunapassagen vil være en indgriben i deres eksistensgrundlag. Derfor er deres ønske, at koncessionen forlænges med minimum 30 år.


18

Bjerringbro & Tange sø ligger i disse to kommuner, og en ændring af forholdene ved søen vil Kjellerup Kommune derfor i særlig grad komme til at berøre borgerne her. Bjerringbro Kommune

meldte allerede ud tilbage i 1997, at de ikke havde nogle ønsker om at ændre på forholdene, en holdning de af flere omgange har stadfæstet.

I forbindelse med Bjerringbro Kommunes gennemgang af rapporten „Gudenåens passage ved Tangeværket“ opstillede udvalget for teknik‐ og miljø følgende to kriterier til en eventuel udbygning af faunapassagen: 1. Tange sø bevares i dens nuværende form, størrelse og gennemstrømning. Området

omkring søen og selve søen er af uvurderlig værdi for både egnens beboere og mange besøgende. Søen bruges af adskillige foreninger, for eksempel roklubber, og mange kanofarer passerer hver sommer søen under deres sejlads på Gudenåen. Sejlsport på søen kan kun opretholdes, hvis søen bevarer sin nuværende størrelse.

2. Gudenåcentralen bevares som et producerende elværk. For miljøet omkring El‐museet er det af stor betydning, at der tilledes Gudenåcentralen så meget vand, at en egentlig el‐produktion fortsat er mulig. Gudenåcentralens indtægter ved el‐produktionen har også betydning for El‐museets drift, og en hel eller væsentlig indskrænkning i el‐produktionen medfører nødvendigvis, at elværket/El‐museet må have forøgede tilskud udefra, hvis museets drift skal fortsætte.

(Bjerringbro Kommune 2002) Kjellerup Kommune støtter Bjerringbro Kommunes holdning til sagen, hvilket

blandt andet er udtrykt ved deres høringsforslag til Folketinget (2002). Foreningen til Foreningen repræsenterer hovedsaligt befolkningen omkring søen, herunder Bevarelse af de forskellige brugere. Det være sig blandt andet sejlere, erhvervs‐ og fritids‐ Tange sø fiskere, fugleinteresserede, folk med interesse i Tangeværket og Elmuseet. Det er

afgørende for foreningen, at ikke blot søen bevares i dens nuværende form, men også at elværket fortsat kan eksistere på økonomisk forsvarlig vis.

6.2 Vurdering af argumenterne

Ser man på den påståede uenighed, som regeringen mener der er, så retter de fleste af argumenterne sig mod et ønske om at bevare Tange sø som et rekreativt område, med de natur‐ og kultur værdier området repræsenterer. Med den model der er forslået i Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2002a), er der netop taget højde for disse ting. Man havde jo allerede 2001 bestemt, at søen skulle bevares. Ved at gennemføre en genopretning af de øverste 3 km å, formindskes søarealet med blot ca. 30 ha, svarende til ca. 5.5% af det samlede areal. Dette vil umuligt have den store indflydelse på sejladsmulighederne på søen. De 30 ha sø, den nye å‐strækning erstatter, vil derimod udgøre et ligeså, om end ikke mere, rekreativt område.


19

Hvad de kulturmæssige værdier angår, så bliver Tangeværket og alle instal‐lationerne bevaret som et minde om fortiden. Den eneste forskel er, at værket ikke vil kunne fungere på kommerciel vis, men dette ændrer vel næppe på, at elmuseet stadig vil kunne eksistere. Med den mængde vand der vil tilstrømme søen fra Tange Å og grundvandet, vil det endog også være muligt, for eksempel et par timer om ugen, at opstarte en turbine, for turisternes skyld. Af de mange argumenter som modstandere af projektet har brugt, er der således kun et, der har noget hold i virkeligheden, og det er forholdet til el‐produktionen.

7 Vandkraft og Grøn energi

Vandkraft er ligesom vindenergi CO2‐neutral, og betegnes derfor ofte som „grøn“ energi. Problemet med denne form for energiproduktion, er imidlertid, som før nævnt, at den har en række negative effekter på vandmiljøet. I spørgsmålet om nedlæggelsen af Tangeværket, er det netop blevet brugt som argument, at værket producerer „grøn“ energi, og dermed forskåner miljøet for udledning af miljøskadelige stoffer, svarende til 5790 tons CO2 p.a. samt omkring 10 tons SO2 og NOx p.a. (Gudenåcentralen 2006). Dette giver dog kun mening, såfremt alternativet til vandkraften er el produceret på konventionel vis. Det vil sige ved hjælp af kul eller olie. Virkeligheden er imidlertid den, at der findes et CO2‐neutralt alternativ. Tangeværket har en kapacitet på ca. 3 MW, og producerer blot 3‰ af det samlede danske el‐forbrug, medens én vindmølle, af den type som anvendes på Hornsrev, har en kapacitet på 2 MW. Tangeværket kan dermed erstattes af blot 2 havmøller, hvilket gør hele argumentet om værkets „grønne“ el‐produktion overflødig.

8 Hvem sidder på magten

Det er svært at vurdere hvem af parterne, der sidder på magten. De har alle udført et stort lobbyarbejde, og der er jo som sagt ikke taget en endelig beslutning endnu. Det har dog vist sig, af den seneste beslutning om at forlænge Gudenåcentralens koncession, at regeringens forhold til lokalbefolkningen og Tangeværket rækker langt udover de miljømæssige målsætninger og forholdet omkring laksen. Et af de forhold, der formentligt har været afgørende, er magtskiftet i folketinget i forbindelse med valget i 2001. Den tidligere socialdemokratiske regering måtte i 2001 overgive magten til Venstre og De Konservative, hvilket medførte store ned‐skæringer i den offentlige sektor, specielt på miljøområdet. Regeringens begrundelse, for den seneste forlængelse af Gudenåcentralens koncession, bygger på to væsentlige forhold. Det ene er, at der i de forskellige løsningsforslag ikke er givet en plan for, hvorledes projekterne skal finansieres. Den anden er, at man ikke ønsker at tvinge en beslutning ned over hovedet på lokalbefolkningen. På et spørgsmål vedrørende regeringens holdning, såfremt der fandtes en ekstern finansiering, gav Helga Moos fra Venstre udtryk for, at man


20

ønskede at se tingene i en helhed, og at enighed blandt de lokale var det vigtigste (Folketinget 2002). Det er interessant, at regeringen i denne sag virker så handlingslammet, når man i flere andre sager, her tænkes på motorvejen mellem Århus og Herning, er afklaret med, at en løsning ikke kommer til at få bred opbakning. Man kan derfor forledes til at tro, at der er andre forhold, der spiller ind. Man kan undre sig over, hvorfor en så lille og ellers økonomisk ubetydelig virksomhed som Tangeværket kan have så stor indflydelse på de politiske beslutninger. En af de væsentlige faktorer skal findes i forholdet omkring Gudenåcentralens ejerskab. Som det ses af figur 1, er der fem forskellige anpartshavere i Tangeværket. Dette er energiselskaberne NRG, Energi Midt, Galten Elværk, Viborg Energi og Skanderborg Kommune. De enkelte el‐selskaber er igen ejet af de lokale kommuner i området. Dermed er der blandt lokalpolitikerne en økonomisk interesse i at bevare Tangeværket, som et fungerende elværk.

Et andet forhold, skal findes i Gudenåcentralens bestyrelse. Her sidder nemlig, på formandsposten, den socialdemokratiske viseborgmester i Bjerringbro Kommune, Bent Kornbek. Han er samtidig formand for kommunens Teknik‐ og Miljøudvalg, og kommunens modstand mod genopretningsprojektet, skal formentligt ses i lyset af dette.

Figur 1: Fordeling af anpartshavere i Gudenåcentralen.


21

I kommunalbestyrelsen i Kjellerup Kommune sidder en anden fremtrædende politiker, Christian Phil Lorenzen. Han er medlem af folketinget og opstillet for Venstre i Viborgkredsen. Også han er stærk tilhænger af Tangeværket. Der er således en række personer med politisk og økonomisk interesse i Tangeværket, der vil kæmpe med næb og klø for at bevare dette. Den lokale uenighed er et udtryk for, at en snæver kreds af mennesker har formået at overbevise befolkningen om, at hele denne sag drejer sig om kultur‐ og natur værdier, og om at bevare de rekreative værdier der ligger i området. I virkelig‐heden drejer hele debatten sig derimod om, hvorvidt Tangeværket skal blive ved med at producere strøm eller ej.

9 Natur eller kultur

9.1 Hvor går grænsen

Naturgenopretning i et land som Danmark, der i så høj grad er præget af årtusinders menneskelige påvirkning, vil altid være problematisk. Hvis ordet natur skal forstås, som det der ville være, såfremt mennesket ikke havde påvirket landskabet, så må vi jo se i øjnene, at vi lever i et 100% kulturskabt landskab, og enhver naturgenopretning vil således blot være en ændring fra et kulturlandskab til et andet. Naturgenopretning drejer sig derfor ikke om at genoprette naturen, men om at ændre landskabet til noget vi synes bedre om. Her er sagen om bæverudsætningerne et godt eksempel. Bæveren uddøde naturligt for ca. 8000 år siden. Altså længe inden menneskene for alvor indvandrede til Danmark. Alligevel valgte man at gennemføre udsætningerne, til stor irritation for lodsejerne i nærheden af udsætningsområderne, men til gavn for de mange mennesker, der synes, det kunne være sjovt at en vild bæver bygge dæmninger oppe i vildmosen. Derudover har man i de seneste år genetableret en del af de gamle hedeområder, som om noget må anses for at være kultur. Et sådan område ville, såfremt det ikke blev passet og plejet, hurtigt vokse til i skov. Grunden til at sådanne projekter alligevel kan gennemføres skyldes, at der her er mulighed for at komme ud og opleve de ændringer, der er skabt og anvende dem til rekreative formål. Det er nemlig langt hen af vejen ikke nok at skabe „natur“ for naturens skyld, vi ønsker også at bruge den.

9.2 Hvem bestemmer

I naturprojekter af denne størrelse er det altid et spørgsmål om en politisk beslutning, og historien viser, at en venstreorienteret regering, alt andet lige, har nogle større mål på natur‐ og miljøområdet end en højreorienteret regering. I sidste ende er det dog et spørgsmål om kroner og øre, og godt nok er der mange stemmer i miljøpolitik, men der er nok flere i velfærd og skattestop.


22

10 Fremtidsudsigterne for Tange sø og Gudenåen

Der er svært at gisne om, hvad den endelig beslutning bliver. Det er dog helt sikkert, at en yderligere forlængelse af koncessionen vil blive mødt med et meget skarpt krav om at forbedre den eksisterende fiskepassage. Nye undersøgelser (WaterFrame 2004) viser, at der nu, som følge af de massive udsætninger, er ved at etablere sig en bestand af laks ovenfor Tangeværket i Tange Å. Dette har senest være anvendt, fra Gudenåcentralens side, som argument for blot at lave et kort omløbsstryg udenom Tangeværket. Den omdiskuterede model 7 vil nemlig ikke gavne denne nye laksebestand. Derfor har DN senest udmeldt, at man nu bør overveje konsekvenserne ved at tømme søen helt, hvilket har rodet op i den ellers uddøde debat om søens bevaringsværdi og fået modstanderne til at stå endnu fastere på deres holdning. Det tog 7 år at skabe den endelige beslutning omkring Skjern Å, og når konces‐sionen igen udløber i 2008, er der ligeledes gået 7 år, siden forhandlingerne om Tange søs fremtid startede. Det har vist sig, at den slags sager tager tid at forhandle på plads, så mon ikke det inden 2008 vil lykkedes at overbevise politikerne og lokalbefolkningen om, at et langt omløbsstryg udenom hele søen er til gavn for alle parter, og at Tangeværkets ubetydelige elproduktion ikke kan stå i vejen for Gudenåen og dens vand.


23

11 Sammenfatning

Sagen om Tangeværket har nu stået på i en årrække, uden at man er kommet en løsning nærmere. Debatten har i høj grad gået på at bevare de natur‐ og kultur‐værdier, der allerede fandtes i området. Med det løsningsforslag der er fremsat af Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2002a) bevarer man søen og de kulturhistoriske værdier, der ligger i området, samtidig med at man skaber et bedre vandmiljø, optimale forhold for vandrefiskene og en række nye rekreative områder, til gavn for både de lokale og turisterne. I vejen for projektet står et vandkraftværk, hvis ejere vil kæmpe for at bevare. De politiske beslutninger er stærkt præget af Gudenåcentralens indflydelse i det politiske forum, men regeringens tøven skyldes i ligeså høj grad den manglende kapital til finansieringen. Om der er skabt enighed om en holdbar løsning i 2008 er usikkert, men man vil næppe udskyde beslutningen en gang til. Vælger man at forlænge Gudenå‐centralens koncession, bliver det formentligt med yderligere 30 til 50 år, og dermed vil man nok kun etablere et mindre omløbsstryg forbi selve Tangeværket.


24

Referencer

Bjerringbro Kommune 2002, Referat af ekstraordinært møde 25.marts, Udvalget for Teknik‐ og Miljø, Bjerringbro Kommune. DANCED 2000, Styrkelse af sammenhængen mellem internationale miljøaftaler og miljøbistanden i Miljø‐ og Energiministeriet ‐ Eksempler på prioriterede indsatsområder, Miljø‐ og energiministeriet, side 30 Dieperink C. 1992, Opvandring af ørred og laks i Gudenåen. IFF. rapport nr. 7, Institut for Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje, Silkeborg, 20 sider + bilag Gudenåcentralen 2006, Driftdata for Gudenåcentralen, http://www.gudenaacentralen.dk/driftsdata.htm Gudenåkomiteen 1999, Vedtægter for Gudenåkomiteen, Århus Amt, http://www.aaa.dk/aaa/index/serviceomraader/nm/nm‐om‐natur‐og‐miljoe/nm‐kommissioner_raad_og_naevn/nm‐gudenaakomiteen.htm Koed A. 2006, Fiskepleje – Rovfisk og smolt, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, http://www.dfu.min.dk/fiskepleje/rovfisk%20smolt.htm, 5 sider Miljøministeriet & Fødevareministeriet, 2002a, Gudenåens passage ved Tangeværket – sammenfatning af skitseprojekt, ISBN 87‐7279‐425‐9, 47 sider Miljøministeriet & Fødevareministeriet, 2002b, Gudenåens passage ved Tangeværket – samfundsøkonomisk analyse, 75 sider Nielsen J. 1999, Vandføringens betydning for opstrøms passage af laks og ørred ved opstemninger i vandløb, Skov‐ og Naturstyrrelsen, 48 sider Nielsen K. Jensen J. P. Skriver J. 1998, Miljøforholdene i Tange sø og Gudenåen, Faglig rapport fra DMU, nr. 244, Miljø‐ og energi ministeriet / Danmarks miljøundersøgelser. 63 sider Nielsen O. B. 2002, Skæbnestime ved Tange, Danmarks Sportsfiskerforbund, www.sportsfiskeren.dk/nyheder/2002/august Regeringen 2003, Verdenstopmødet i Johannesburg og Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling, Miljøstyrelsen, 16 sider Sand‐Jensen K. & Friberg N. 2000, De strømmende vande, Gads Forlag, 163 sider Scadplus 2005a, Den Europæiske Unions aktiviteter ‐ Vandrammedirektivet, Europa, http://www.europa.eu.int/scadplus/leg/da/lvb/l28002b.htm Scadplus 2005b, Den Europæiske Unions aktiviteter ‐ Naturtyper (Natura 2000), Europa, http://www.europa.eu.int/scadplus/leg/da/lvb/l28076.htm Schmidt H. C. 2002, Forslag til lov om ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå, Folketinget

http://www.dfu.min.dk/ffi

http://www.dfu.min.dk/ffi


25

Skov‐ og Naturstyrelsen 2005, Naturgenopretning – Sundby Sø, Skov‐ og Naturstyrelsen, Miljø‐ og Fødevareministeriet, side 31 Thygesen J. K. 2002, Omløbsstryg annulleres, Danmarks Sportsfiskerforbund, www.sportsfiskeren.dk/nyheder/2002/maj, 2 sider Ulnits S. 1996, Vandkraft II – Tange løsninger, http://www.ulnits.dk, 4 sider Ulnits s. 1997, Vandkraft III – Vandkraft, http://www.ulnits.dk, side 4‐5 WaterFrame 2004, Projekt forbedret fiskepassage i Gudenåen ved Tange, WaterFrame, 27 sider Øko‐net 2001, Bæredygtig Udviklings historie ‐ Bæredygtig udvikling i historisk perspektiv, Øko‐net, http://www.bu.dk/pages/24.asp Behandlingssager i forbindelse med Lovforslag Folketinget 2002, L 29 3. oktober, Forslag til lov om ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå, Folketinget 2000, L10 5. oktober, Forslag til lov om ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå, Lovmateriale Lov nr. 184 af 20. marts 1918 om udnyttelse af vandkraften i Gudenå Lov nr. 1274 af 20. december 2000 om ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå Lov nr. 1051 af 17. december 2002 om ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå Lov nr. 315 af 25. maj 1918 om Udnyttelse af Vandkraften i offentlige Vandløb ved Anlæg af Elektricitetsværker Lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder LBK nr. 753 af 25. august 2001 om miljøbeskyttelse LBK nr. 884 af 18. august 2004 om naturbeskyttelse LBK nr. 883 af 18. august 2004 om planlægning Samtlige Internet referencer, har været tilgængelige i perioden 1. januar 2006 til 27. januar 2006.

http://www.ulnits.dk/

http://www.ulnits.dk/

http://www.bu.dk/pages/24.asp

Bilag 1

Documents

Tange sø Natur eller...Gudenåens passage ved Tangeværket Miljøministeriet og Fødevareministeriet Thue Weel Jensen Department of Earth Sciences, University of Aarhus Ny Munkegade,