Embed Size (px)
DESCRIPTION
Kvartalsmagasin for Læreruddannelsen i Aarhus December 2012
Citation preview
TABULA LIÅ KVARTALSMAGASIN DECEMBER 2012 UDGAVE #11 - fra studerende til studerende
Anne Hammer, redaktør, [email protected]
Kathrine Bundgaard Larsen, kasserer, [email protected]
Annika Rix, redaktionssekretær, [email protected]
Lykke Elmose, skribent [email protected]
Anne C. K. Jensen, skribent [email protected]
Marie M. Mathiesen, skribent [email protected]
Jacob Christophersen, skribent [email protected]
Nina Østergaard, korrektur [email protected]
Signe Marie Christensen, [email protected]
Eva Beck, skribent, [email protected]
Ida S. Sørensen, layout, [email protected]
Malene Mikkelsen, web, [email protected]
Mathias Bransholm, skribent, [email protected]
Sarah Lyngs, skribent, [email protected]
Emil Olsen, skribent, [email protected]
Jonas Münchow, PR-ansvarlig, [email protected]
Michael Sørensen, [email protected]
Sarah Leonhardt, [email protected] Forside: Mathias Bransholm
Redaktionen Indholdet - 32 gyldne sider
DET FASTE#3 Lederen + Opslagstavlen
ALL NEW#4 New in store: Tabulas Brevkasse#5 Ny nordisk skole – et nyt perspektiv#6 Findes fremtiden med en ny begyndelse?#24 Det nye sort – tværfaglighed!#29 Den nye læreruddannelse
INTERNATIONAL#22 International – a new life as a student
UDVALG#10 New old Cozy Cooking tænker ud af stegeposen#21 Åben scene - Kulturnat på LIÅ#28 Volleydag på LIÅ
JULE-NYT-TILLÆG#14 Præsidentens jul#15 Nye lakker#16 Julefesten#18 Jul på broen over hullet#19 Julefilt#20 Nytår – men intet nyt
SÅ DU KAN HOLDE VARMEN#8 Movember#12 Lotte til fest – påklædningsdukke part2!#26 Særligt sensitive børn#30 Lommefilosofier#31 Kvartalets single#32 Alkohol eller armbøjninger
Forside: Mathias Bransholm
Indholdet - 32 gyldne sider
Af Annika Rix… som noget helt nyt nærmer et nyt år sig. Ja, så tænker du sikkert straks: Hvad er der nyt i det? Netop sådan tolker nogle også Ny nor-disk Skole. For hvad er der egentligt nyt i dette? Ordet ”nyt” klinger bare så godt i vores ører, at vi nogle gange stirrer os blinde på or-det. Som lærerstuderende bruger vi dette adjektiv mere og mere, så hvordan adskiller det nye år sig fra det sidste årsskifte? Her vil jeg lade emnet falde på samarbejde. Samarbejde mellem lærere, pædagoger, 3K’er og socialrådgivere – Det tværfaglige Element – og ikke at forglemme snakken om Den nye læreruddannelse(som des-uden er lavet om utallige gange) og selvfølgelig Ny nordisk skole. Sidstnævnte, som omhandler lærere, pædagoger og ledere, der gennem fælles håndslag skal gøre skolen endnu bedre. Vi skal kunne benytte os af hinandens ressourcer – vi skal lære af hinanden og gennem samarbejdet komme op på et metaniveau.Vi er som lærerstuderende dybt bevidste om vigtigheden af sam-arbejde i form af gruppearbejde og senere lærerteams – ja, hele læreruddannelsen er præget af dette. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Men også hos udvalgene handler det nu mere og mere om samarbejde(findes der mon et nyt dansk ord for samarbejde?). Cozy Cooking arbejder sammen med Kulturudvalget, Festudvalget med Svederen og Viavar arrangerer i samarbejde med Studenter-hus Aarhus og VIAUC uddannelserne: FROSTFEST! Sådan kunne jeg blive ved. Så vidt muligt engagerer vi os i hinandens foretagender, og samarbejde har om ikke andet fået en ny dimension. Men for at tage fat hvor vi startede, hvad er så det nye ved eksem-pelvis Ny nordisk skole? Måske er politikerne netop ved at have fat i den lange ende? Vi har gennem flere år været opsat på at blive Verdens bedste folkeskole og målt os i forhold til PISA – men hand-ler det netop nu om at finde tilbage til de danske værdier og blande det nye med det gamle? Professor Neo Boon Siong sagde til tidli-gere statsminister Lars Løkke Rasmussen: ”Rejs hjem, statsmini-ster. I skaber jo unge, der kan tænke selv.” Og han har jo fat i noget der! Det er, som vi ved, svært at måle elevernes personlighed, og det handler mere og mere om at skabe individuelle elever, der kan finde ud af at samarbejde. Men har dette indflydelse på vores syn på PISA-målinger? Og er det nye sort nu tværfaglighed? Måske du finder svaret i Tabula – eller i det nye år. Det nye sort er et udtryk, som er brugt, gammelt, og dog stadig nyt. Vi vil i dette blad forsøge os efter samme strategi; skabe noget nyt gennem noget brugt og gammelt(og som Ny nordisk skole, er det bedre end det lyder!) – i dette issue vil det blandt andet være i form af ”gammeldaws” julefiltning, Movember endnu en gang, Det nye sort - tværfaglighed og den så omtalte Nye læreruddannelse. Desuden er bladet som altid spækket med nye billeder fra jeres hverdag her på ”Læreren”. Læg især mærke til de smækre billeder fra volleydag, hvor de nye og de (helt) gamle stillede op mod hinan-den. Som noget helt nyt har vi denne gang et juletillæg – så der er lagt op til julemandshumør med Barack Obama, som frontfigur. Mon det blir’ jul i år? Ja, det blir’ jul i år.Tabula har noget til enhver smag, hvad end du føler dig ny, brugt el-ler gammel – Glædelig (fornyet) læselyst!
FROST FEST! VIAVAR afholder i samarbejde med Studenterhuset Aarhus og VIAUC uddannelserne Aarhus FROST FEST lørdag den 15. december i Studenterhuset Aarhus fra kl. 20.
Hvis du ikke allerede har g jort det, så er det NU, du skal mel-de dig ind i Lærerstuderendes Landskreds – LL. De arbejder nemlig for at sikre dig den bedste læreruddannelse og sørger for, at du bliver godt rustet til livet som lærer. Det er verdens sejeste fagforening for studerende på verdens sejeste uddannelse.
Kom til juleafslutningen i Sct. Johannes kirken –
årets hyggeligste arrangement
den 20. december kl. 10.
Julebar i Svederen den 20. december står juleferien for døren, og det skal fejres med en øl i Svederen efter en hyggelig tur i kirken.
Har du noget på hjertet? Tabula vil altid gerne imø-dekomme forslag til emner eller materiale. Send os en mail med dine tanker og ideer på [email protected].
Happy New OldDET FASTE#3 Lederen + Opslagstavlen
ALL NEW#4 New in store: Tabulas Brevkasse#5 Ny nordisk skole – et nyt perspektiv#6 Findes fremtiden med en ny begyndelse?#24 Det nye sort – tværfaglighed!#29 Den nye læreruddannelse
INTERNATIONAL#22 International – a new life as a student
UDVALG#10 New old Cozy Cooking tænker ud af stegeposen#21 Åben scene - Kulturnat på LIÅ#28 Volleydag på LIÅ
JULE-NYT-TILLÆG#14 Præsidentens jul#15 Nye lakker#16 Julefesten#18 Jul på broen over hullet#19 Julefilt#20 Nytår – men intet nyt
SÅ DU KAN HOLDE VARMEN#8 Movember#12 Lotte til fest – påklædningsdukke part2!#26 Særligt sensitive børn#30 Lommefilosofier#31 Kvartalets single#32 Alkohol eller armbøjninger
BrevkassenSom noget nyt har vi startet en brevkasse her i Tabula. Her kan du komme med dilemmaer af en hver slags. Går du rundt og grubler over småting i hverdagen, eller er der et større problem der nager dig, så er Tabula nu til din rådighed! Vi vil forsøge at svare på alt fra praktiske problemer på skolen, til store person-lige dilemmaer. Indtil vi får en fysisk postkasse på vores Tabula væg i kantinen,
bedes i sende jeres spørgsmål på vores hjemmeside: www.tabulalia.dk under ”kontakt os”. Hold jer ikke tilbage – her er plads til alle! Vi har allerede modta-
get de første spørgsmål i brevkassen:Kære brevkasse Jeg er en pige på 4. årgang, som er blevet lidt vild med, ja måske næ-sten forelsket i en dreng på 1. årgang. Er det velset el-ler er han for ung? Jeg går ud fra at han i hvert fald er 6 år yngre end mig – Jeg er selv 27. Hilsen den 27årige håbløst forel-skede
Kære 27årige Kærligheden har ingen al-der, som man siger. Men så alligevel – vi kan sagtens forstå dit problem. Men hvis følelserne er gen-gældt synes vi bare, at du skal gå for det. Kærlighed skal ikke holdes tilbage! Held og lykke med det. Og husk; julen er hjerter-nes fest!
Kære brevkasse Min kæreste har groet
et MO i forbin-delse med MO-vember. I princippet støtter jeg selv-
følgelig op om det. Og synes det er super fedt at støtte den gode sag! Problemerne er dog vokset i takt med skægget. - Det kradser for sindssygt, når vi kys-ser og har endda fået røde knop-
per i forbindelse med oralsex. Hvad skal jeg
gøre? Kan jeg be’ hende om at barbere det af??!!
Kære Michael Ikke alle kvinder ved at de har groet overskæg. For nogle er
det faktisk et problem og må-ske tager hun bare en pause fra barbermaskinen, nu hvor det er Mo-vember.Du må under ingen omstændig-heder fortælle hende at hun har et overskæg. Forsøg evt. at studse det og tage det værste, mens hun sover. Det må være det bedste råd for nu.
Kære brevkasseVi har i vores klasse haft problemer med undervisere der har været syge, uden vi vidste det. Er der en mulighed for at finde ud af dette, hvis vedkomne ikke skriver en mail på via nettet? Vi har forsøgt at til-melde os den sms service der er på net-tet – men vi modtager aldrig beskeder, selvom læreren er syg?Hilsen klassen
Kære klasse Vi kan ikke svare på hvorfor sms servicen ikke fungerer – det bliver man nødt til at spørge administrationen om. Men hvis der hverken kommer sms, eller står noget på nettet findes der en tavle her på skolen – ”sygemeldings tavlen”, hvor læreren skri-ver sygemeldinger. Den ligger i A-bygningen, oppe ved informationen. Vi håber det var til hjælp.
Alle spørgsmål er besvaret af Tabula redaktionen #04
Det handler om at tænke NYT. I sidste udgave af Tabula bragte vi en artikel om Ny Nordisk skole, hvor vi havde fokus på mange af de kri-tiske ting ved konceptet, og vi efterlyste lidt handling bag idéerne. Som noget nyt vil vi prøve at se på mulighederne, intentionerne og vær-dierne bag Ny Nordisk skole - kan der måske være noget ved projektet?
Idéen bag Ny Nordisk skole er, at den skal fun-gere som et fagligt løft til vores dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser. Man mener, at en faglig og pædagogisk udvikling disse steder begynder ved, at lærere, ledere og pædagoger står sammen om at ville gøre det bedre. Altså at Ny Nordisk skole er en skole i forandring, hvor vi skal fokusere endnu mere på alle de ting, vi gør godt og derfra gøre det mere og bedre.
Når man kigger på målene for Ny Nordisk Skole, som blev vedtaget ved et stormøde på Sorø, så lyder det da egentlig meget godt. Mål som; - At udfordre børn og unge, så de bliver så dygtige, som de kan. - At mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. - At styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. De stemmer ret godt overens med alt det, vi på læreruddannelsen lærer om i både psykologi og pædagogik. Man kan ej heller fortænke børne- og undervisningsminister Christine Antorini i at ville udvikle på skoleområdet. Vi lever i en verden, der er i konstant forandring, og som følge af globaliseringen er alle lande begyndt at kigge sig omkring for at finde inspiration til at blive bedre. Konkurrencen og ”uddan-nelsesboomet” buldrer videre i alle de lande, vi skal konkurrere med. Det er derfor vigtigt at vi bliver ved med at udvikle vores værdier og vores faglighed, så de unge får større udfor-dringer og mere ansvar.
Og ja, det lyder jo alt sammen meget godt i teorien, men kan det også føres ud i virke-ligheden? Hvordan kan det bruges i undervis-ningen? I sit blogindlæg Ny Nordisk skole – i praksis! på Folkeskolen.dk skriver lærer og skolebibliotekar Ella Myhring et eksempel på, hvordan man kan efterleve det første dogme i Ny Nordisk skole: Vi kan selv, og vi skal selv: Han-dling frem for ord! Her har Højby skole og Odense central-bibliotek samarbejdet under Projekt Aktivt Medborgerskab i øjenhøjde i efteråret 11/12. Her inddrog man eleverne i deres egne læring-sprocesser, og et valghold i overbygningen tilrettelagde og gennemførte digitale under-visningsforløb for lokalområdets ældre. En 8. klasse påtog sig digital formidling for skolens yngre klasser i et danskfagligt forløb tilrette-lagt i samarbejde med skolebibliotekaren og dansklæreren.
Denne måde at samarbejde på tværs af fagområder, hvor eleverne selv er med inde over tilrettelæggelsen, giver dem en rigtig god mulighed for succesoplevelser gennem auten-tisk læring. Hvis dét er hvad Ny Nordisk skole i praksis står for; MERE fokus på samarbejde mellem fagområder med det formål at skabe autentisk læring hos eleverne – så lyder det da ikke så slemt. Måske er denne nydefinering af skolen ikke så uhåndgribelig og urealistisk al-ligevel.
Ny Nordisk skole – Et nyt perspektiv
Af Katrine Hovgaard Larsen
#05
Konflikten mellem Palæstina og Israel er lang og i manges øjne uløselig. Men er der håb forude? Kan befolkningen få en bedre fremtid? Kan en ny begyndelse få lov at danne grobund for et fredeligt område med plads til både palæsti-nensere, israelere, kristne og turister?
Konflikten mellem Israel og Palæstina har udviklet sig meget siden 2. Verdenskrig. Efter grusomhederne, som jøderne led under, under krigen, besluttede FN at tildele en del af land-området til israelerne. Israelerne blev fordre-vet fra landet for flere tusinde år siden, og landet er senere hen blevet bosat af palæsti-nenserne. De to parter kæmper i dag om et stort landområde, som de begge mener tilhører dem – jøderne, fordi de, ifølge Biblen, fik tildelt ”Det Hellige Land” af Gud, palæstinenserne, fordi de har boet der længe før, staten Israel blev oprettet i 1947.
For at få mest mulig indsigt i situationen, er det nemmest at rejse med en organisation, der kender området og de regler, der florerer. Der bliver ikke arrangeret turistture til Palæstina, og den israelske regering fornægter nærmest landet, så turister ikke kan komme dertil. Skilte bliver pillet ned ved grænserne, så folk er uanede om, at de befinder sig på palæstinen-sisk jord, og der er lavet aftaler med hoteller og hostels om udelukkende at sende turister til den israelske del, her kan bl.a. nævnes Det Døde Hav.
I sommerferien rejste Sara, fra Læreruddan-nelsen i Århus, med den danske organisation KFUM og KFUK til Palæstina og Israel, for at opleve konflikten på tæt hold. ”Situationen dernede ser desværre en smule håbløs ud. Der er bestemt ingen tegn på, at de to parter kan blive enige om noget og dermed nå et kompro-mis i landeopdelingen, da det ikke lader til, at nogle af parterne er villige til at indgå kompro-misser med hinanden.”
En samtale med en bondemand g jorde særligt indtryk på hende, og det var bare ét af mange eksempler på, hvordan israelerne er den domi-nerende part i området. Manden ejede en oliv-enlund, som indtil for få år siden, lå 2 minutters gang fra hans hus. I dag skal han gå 9 timer langs en enorm israelsk-opført mur, for at nå til det nærmeste af de israelske check-points. Først efter at have passeret dette kan han få adgang til sin jord – en olivenlund, som han skal passe optimalt, for ikke at få jorden overdrag-et til den israelske stat.
”Selvom det lyder underligt, føler jeg ikke som sådan, at jeg kan ”vælge side” i konflikten”, fortæller Sara og fortsætter, ”israelerne er jo vokset op med, og blevet præget til, at tænke og agere som de gør mod palæstinenserne. Man kan ikke hade de enkelte personer, der er involverede i konflikten, selvom jeg afskyr det, de gør mod palæstinenserne.” Og med tankerne tilbage på Israels uendelige kamp, som startede mod nabolandene Egypten, Syrien, Libanon og Jordan, for at blive accepteret som selvstæn-dig stat, er det egentligt ikke så svært at forstå, hvad hun mener.
Findes fremtiden med en ny begyndelse?Af Sarah Leonhardt Husted
#06
Konflikten mellem Palæstina og Israel er lang og i manges øjne uløselig. Men er der håb forude? Kan befolkningen få en bedre fremtid? Kan en ny begyndelse få lov at danne grobund for et fredeligt område med plads til både palæsti-nensere, israelere, kristne og turister?
Konflikten mellem Israel og Palæstina har udviklet sig meget siden 2. Verdenskrig. Efter grusomhederne, som jøderne led under, under krigen, besluttede FN at tildele en del af land-området til israelerne. Israelerne blev fordre-vet fra landet for flere tusinde år siden, og landet er senere hen blevet bosat af palæsti-nenserne. De to parter kæmper i dag om et stort landområde, som de begge mener tilhører dem – jøderne, fordi de, ifølge Biblen, fik tildelt ”Det Hellige Land” af Gud, palæstinenserne, fordi de har boet der længe før, staten Israel blev oprettet i 1947.
For at få mest mulig indsigt i situationen, er det nemmest at rejse med en organisation, der kender området og de regler, der florerer. Der bliver ikke arrangeret turistture til Palæstina, og den israelske regering fornægter nærmest landet, så turister ikke kan komme dertil. Skilte bliver pillet ned ved grænserne, så folk er uanede om, at de befinder sig på palæstinen-sisk jord, og der er lavet aftaler med hoteller og hostels om udelukkende at sende turister til den israelske del, her kan bl.a. nævnes Det Døde Hav.
I sommerferien rejste Sara, fra Læreruddan-nelsen i Århus, med den danske organisation KFUM og KFUK til Palæstina og Israel, for at opleve konflikten på tæt hold. ”Situationen dernede ser desværre en smule håbløs ud. Der er bestemt ingen tegn på, at de to parter kan blive enige om noget og dermed nå et kompro-mis i landeopdelingen, da det ikke lader til, at nogle af parterne er villige til at indgå kompro-misser med hinanden.”
En samtale med en bondemand g jorde særligt indtryk på hende, og det var bare ét af mange eksempler på, hvordan israelerne er den domi-nerende part i området. Manden ejede en oliv-enlund, som indtil for få år siden, lå 2 minutters gang fra hans hus. I dag skal han gå 9 timer langs en enorm israelsk-opført mur, for at nå til det nærmeste af de israelske check-points. Først efter at have passeret dette kan han få adgang til sin jord – en olivenlund, som han skal passe optimalt, for ikke at få jorden overdrag-et til den israelske stat.
”Selvom det lyder underligt, føler jeg ikke som sådan, at jeg kan ”vælge side” i konflikten”, fortæller Sara og fortsætter, ”israelerne er jo vokset op med, og blevet præget til, at tænke og agere som de gør mod palæstinenserne. Man kan ikke hade de enkelte personer, der er involverede i konflikten, selvom jeg afskyr det, de gør mod palæstinenserne.” Og med tankerne tilbage på Israels uendelige kamp, som startede mod nabolandene Egypten, Syrien, Libanon og Jordan, for at blive accepteret som selvstæn-dig stat, er det egentligt ikke så svært at forstå, hvad hun mener.
Findes fremtiden med en ny begyndelse?Af Sarah Leonhardt Husted
Findes fremtiden med en ny begyndelse?Israelerne har fra den første nat som selvstændig stat måtte kæmpe for deres overlevelse, og de har derfor, forståeligt nok, i dag et anstrengt forhold til de omkringliggende lande. De unge israelere er vokset op i et land i krig; i et land, hvor palæstinenserne og Hamas gang på gang har affyret raketter og sprun-get selvmordsbomber, som har dræbt deres venner, familie og bekendte. Sara fortæller detaljeret om, hvordan man ikke er et sekund i tvivl om, at Israel er den dominerende part i dag. De besidder ca. 90 % af jorden, og de har bygget enorme mure med check-points, der, for palæstinenserne, er stort set umulige at få tilladelse til at krydse, tværs igennem palæstinensisk jord – og dermed afskærer dem fra både arbejde, familie og venner. ”Man kan jo desværre se, at det har medført at mange palæstinensere allerede har givet op og er flygtet fra landet for at leve i frihed uden betonmurer og apartheid omkring sig.” fortæller Sara efter en spændende, men også øjenåbnende tur, til et af verdens mest konfliktfyldte områder. Fremtiden ser uløselig ud, dette i mødet med realiteterne; israelere anser araberne for at være en laverestående race på niveau med dyr, samtidig har de vidt forskellige opfattelser af murens betydning, som enten anses som en beskyttelse mod terrorister eller som en un-dertrykkende apartheidmur. Derudover må det generelle store had mellem parterne nævnes, både religiøst, politisk og personligt. Med dette in mente, så ser en fremtid med en ny begyn-delse vanskelig ud: men man har vel lov at håbe? Lov til at udtrykke et dybt håb om, at be-folkningerne engang vil kunne leve side om side. At politiske og religiøse grupper vil indse og acceptere deres rolle i konflikten og forsøge at nå hinanden på tværs af hudfarve og tro.
#07
Nu er det Movember igen. Movember varer lige til december, og så er det af med skægget! Det er noget flere glæder sig til(har jeg hørt), og i december kan mændene atter nyde den gode julesovs uden at det sætter sig til senere – dog med undtagelser.
Det jeg i år har bidt ekstra mærke i, uden at det skal forstås bogstaveligt, er at mange ikke kan få deres skæg til at gro, så det formes som en hel skovsnegl. Sneglen skal nemlig helst være kørt over lige på midten. Dette er der dog en vis charme i og trods mandlig for-fængelighed og provokerende kommentarer, vælger flere og flere at støtte op om kampen mod prostatakræft. Mændene bruger tid på at vedligeholde med kam og saks, og dette er en kunst. Tallet er på www.movember.com gået fra 7500 til 14.739 sammenlignet med sidste år – hvilket næsten er en fordobling. Det er noget Movember Denmark er meget stolte af, fortæller web supporter Sofie Bai, da hun sva-rer på min mail. Desuden er Danmark oppe på den nette sum af 1,322,140 kr. Ikke dårligt!
Antropologi samler studierne med arrange-mentet Oh la la – It’s Movember Jonas fra redaktionen var på besøg hos antro-pologistudiet, hvor de afholdte Oh la la – It’s Movember. Her var alle studier velkomne. Det med stor succes og en flot tilslutning. Inden festen interviewede Jonas de to arrangører Katrine Duus Terkelsen og Louise Sofia Mad-sen, hvor de diskuterede alt fra vedligeholdelse af skæg, donation og for dårlig mediedækning af kampen mod prostatakræft. De to skæg-beklædte piger fortalte om antropologis fes-tforening KAIKO og deres salg af skæg, som ubeskåret går til kampen mod prostatakræft. Skæggene solgte de i ugerne op til festen, da de promoverede til diverse fredagsbarer - iklædt fransk mundering og skæg. Frækt, men bizart på den gode måde. Netop donationen burde der være mere opmærksomhed omkring. Udviklingen går dog den rigtige vej. Først skal der skabes opmærksomhed, derefter kan der doneres.
Movember er altså ikke kun for skæg Movember-euforiren er ved at nå sin ende, men problematikken som den
forsøger at oplyse om er bestemt ikke. Af Annika Rix
#08
Noget, der er så forfærdeligt som kræft, har vi mennesker en tendens til at gøre til noget ”skægt”. Ellers bliver det hele alt for trist. Sam-tidig er mænd jo ikke just kendt for at pylre, og hvem har ikke en far, der ofte siger: ”Jeg har ikke brug for en læge til at fortælle mig, at jeg har det okay” – eller var det Specktors? Nogle vil mene(undertegnede), at mænd kan have svært ved at vise deres svagheder. Ved prostatakræft bliver mænds stolthed og manddom for alvor sat på prøve. Mænd får kræft lige så hyppigt som kvinder, og de klarer sig typisk dårligere. Det er dog en ret tavs viden. Mændenes over-levelse er dårligere end kvindernes, og de lever i kortere tid efter de har fået diagnosen. Derfor må der for alvor gang i donationen, så vi kan få forsket, forebygget og støttet patienterne, når skaden er sket. Det også i form af terapi. For ja, kræft knækker også mænd og mænd kan også få depressioner! Så mand dig op og gør op med tavsheden – vi er gået mod nye tider. I dag er det altså også okay at gå til lægen og snakke om sine problemer, mand!
Team: Lærerskæg i Aarhus”Lærermændene” har oprettet team: Lærer-skæg i Aarhus. Teamet udgør 15 medlemmer, og summen er d. 27/11/12 på 70 kr. Dette kan skyldes de manglende opdaterede billeder, eller blot at vi studerende er på SU og virkelig ikke har pengene til at donere andet end blod. Men forestil jer, hvis alle nu donerede blot 5 kr.? Jeg er bestemt ikke matematiker, men forestiller mig et pænt beløb. Vi siger 1600 studerende x 5 kr. = wupti 8000 kr.! Ja, det ville bestemt gøre en forskel. Måske vi skulle følge antropologis gode eksempel, og sælge skæg til 5 kr. næste år eller opstarte et samarbejde? Behøver jeg sige andet end, at der atter kommer en Movember måned, måske i form af flere modige mænd og en halv cheeseburger mindre til maven?
#09
Hold da op, det går fortsat forrygende i Cozy Cooking, og det kan vi takke alle jer dejlige deltagere, der bakker op om udvalget for. Siden sidst har to helt nye temaer været afprøvet i Cozy Cooking; ”Asien Sensation” i oktober og ”Alt godt fra havet” i november. Asien Sensation var Cozy Cookings hidtil største udfordring, ikke mindst fordi ingen af os havde de store erfaringer med det asiatiske køkken. Heldigvis havde vi ”hyret” en ekspert på området Chris, som inspirerede og gav gode råd. Menuen bestod af en lækker suppe, der bl.a. indeholdte kokosmælk, svampe og asiatiske krydderurter. Til hovedret havde Chris i samar-bejde med en madstation lavet en ret, der var så stærk, at flere fik sved på panden og blus-sende kinder. Alt i alt en rigtig vellykket aften.Modsat det asiatiske var fisk et tema vi i udv-
alget havde haft oppe at vende et par gange. Ville der være nok tilmeldte på grund af for-dommene mod fisk? Netop derfor besluttede vi at lave det, for at vise at fisk er super lækkert. Til alles forbløffelse blev tilmeldingsplakaten fyldt ud på kun en dag!! Og med god grund, for fisken blev hentet helt i Thyborøn hos de lokale fiskere, som gav os et godt vestjysk tilbud, vi ikke kunne modstå. Forretten bestod af hele 3 forskellige slags skaldyr med lækker hjemmela-vet aioli som tilbehør. Der var rejer, som del-tagerne selv skulle pille, krabbekløer, som skulle bankes for at komme ind til kødet og sidst, men ikke mindst hvidvinsdampede blåmuslinger.
New old Cozy Cooking tænker ud af stegeposenAf Helene & Rikke, Cozy Cooking-udvalget
New old Cozy Cooking tænker ud af stegeposen
Hovedretten bestod af rødspætter, som del-tagerne med håndkraft havde flået skindet af og derefter pandestegt. Yderligere blev der serveret dampet og stegt mørksej med krydd-erier. Til dessert skulle vores nyindkøbte ismas-kine indvies, og forskellige is med bl.a. rødbede, pære og blomme blev smagt. Vinsmagningen blev som noget nyt i år arrang-eret af både Cozy Cooking og Kulturudvalget og var en humørfyldt aften med ikke mindre end 50 deltager. Der blev smagt 6 lækre vine fra Vinspecialisten i løbet af aftenen (2 hvide og 4 røde), og en mere sprudlende stemning fyldte kantinen for hvert glas som blev indtaget.
Vinene blev præsenteret med historiske og interessante inputs af Kulturudvalgets egen Niels Højlund (ansat i Vinspecialisten), som på en eksklusiv og humoristisk facon bidrog til, at vinsmagning på LiÅ endnu engang blev en suc-ces.
Datoer og temaer for arrangementerne efter jul er endnu ikke på plads, men hold øje med vores facebook-side og plakaterne rundt om-kring på skolen!
Vi takker alle deltagende for en fabelagtig op-bakning og ønsker alle LiÅ studerende en rigtig
glædelig jul og et godt nytår
#10
New old Cozy Cooking tænker ud af stegeposen
Hovedretten bestod af rødspætter, som del-tagerne med håndkraft havde flået skindet af og derefter pandestegt. Yderligere blev der serveret dampet og stegt mørksej med krydd-erier. Til dessert skulle vores nyindkøbte ismas-kine indvies, og forskellige is med bl.a. rødbede, pære og blomme blev smagt. Vinsmagningen blev som noget nyt i år arrang-eret af både Cozy Cooking og Kulturudvalget og var en humørfyldt aften med ikke mindre end 50 deltager. Der blev smagt 6 lækre vine fra Vinspecialisten i løbet af aftenen (2 hvide og 4 røde), og en mere sprudlende stemning fyldte kantinen for hvert glas som blev indtaget.
Vinene blev præsenteret med historiske og interessante inputs af Kulturudvalgets egen Niels Højlund (ansat i Vinspecialisten), som på en eksklusiv og humoristisk facon bidrog til, at vinsmagning på LiÅ endnu engang blev en suc-ces.
Datoer og temaer for arrangementerne efter jul er endnu ikke på plads, men hold øje med vores facebook-side og plakaterne rundt om-kring på skolen!
Vi takker alle deltagende for en fabelagtig op-bakning og ønsker alle LiÅ studerende en rigtig
glædelig jul og et godt nytår
#11
Lotte til festAf Mathias Bransholm og Annika Rix
Lottes juleønske er en romantisk, rød og figursyet jakke med en stor krave. Vi har desværre ikke kunne ramme den helt. Vi har her fundet et vovet alternativ – til den flotte Lotte.
TABULA LIÅ KVARTALSMAGASIN DECEMBER 2012 UDGAVE #11 - fra studerende til studerende
#12
Find Obama-nisserne og se om du har talt rigtigt! (Se svaret på side 20)
JuletillægAf Mathias Bransholm og Annika Rix
Find Obama-nisserne og se om du har talt rigtigt! (Se svaret på side 20)
JuletillægTABULA LIÅ KVARTALSMAGASIN DECEMBER 2012 UDGAVE #11 - fra studerende til studerende
Find Obama-nisserne og se om du har talt rigtigt!(Se svaret på side 20)
1. Jeg glæder mig i denne tid Nu falder julesneen hvid Som nok kommer bag på DSB igen i år
Denne historie er af mig fortalt Den handler om Obama der igen blev valgt Og de næste 4 juleaftener i det hvide hus får 2. I 2008 flyttede Obama ind Efter han væltede republikanerne af deres pind Med et løfte om forandring han gav
Stemmerne blev givet i det amerikanske land Og de fleste råbte: “Yes we can!” “Demokraterne vinder” aviserne senere skrev
3. Obama tog nu julehuen på I sin store sæk gaverne lå Til alle amerikanere der ikke sygesikring ta’r
Obamacare glæde skulle give Til sygdomsramte der er i knibe Men ikke så mange penge har
4. Men i 2012 var der igen valg Og Romney mente at det var sit kald Kampen om Amerika var rød mod blå
Amerikanerne stemte og stemte Svingstaten Ohio valgte Obama til El’ Presidente Og snart efter Romney sit nederlag indså
5. Obama-familien nu julen kan nyde Der er ingen der Obama kan snyde Med Hillary og Biden ved sin side
Og her ender historien for denne gang Nu skal der danses og synges julesang Slå op på Google hvis i mer’ vil vide
Præsidentens julAf Malene Mikkelsen
Til julepynten skal der først vådfiltes flader. Det gøres ved at lægge fibrene oven på hinanden i et krydsmønster, indtil det tørre karteflor er tykt nok. Derpå gøres dette vådt med varmt sæbev-and, der lægges garnisette over, og fibrene vådfiltes sammen. Flades, rulles op på bobleplast, og bliver ”rullet” i 2 min.
Fladerne lægges til tørre. Der laves nu en skabelon til julehjerterne, som lægges ovenpå de filtede flader. Der klippes ud, flettes, og er hjerterne for løse i det, kan de nålefiltes udefra og ind. Til sidst nålefiltes en hank på.
Lav-selv-julepynt i filt!
Af Signe Marie Christensen
Ciate Caviar – fås på nettet og i MagasinMit første indtryk af lakken er blandet. Der er mange utroligt flotte farver at vælge imellem, men selvom lakken ikke ligefrem er af den billigste slags, ser indpakningen, med den lille sløjfe og et plastik låg, lidt billig og ”discountagtig” ud. Men med det sagt er der god grund til den lidt højere pris (dog stadig en ok pris) - lakken indeni er over al forventning rigtig god og flot på. Ét lag er nok, hvis man bare vil have lakken på uden de tilhørende perler. Skal man have perlerne på, anbe-fales det, at man lægger to lag, før perlerne påføres.
Nye lakker - Deborah Lippmann og Ciate caviar
Begge lakker i testen kan også gives som fine julegaver. God fornøjelse og GOD JUL!
• Perlerne er nemme at påføre, og det ser rigtig flot ud. Det føles lidt skørt at have perler limet på alle negle, men man vænner sig hurtigt til det. Det skal tørre i ca. 10-15 minutter.
• Perlerne holder dog ikke længere end én dag eller aften. De falder simpelthen ligeså stille af. Tager du et bad med perlerne på, falmer far-ven lidt.
• Man kan lægge en såkaldt top coat og få dem til at holde længere. En gennemsigtig almindelig lak dur ikke.
• Pris: jeg købte 4 mini lakker + 4 perlelakker for 250 kr. i Magasin. Én almindelig lak koster omkring 100 kr.
I I I I I I
• Lakkerne er så flotte og holder utrolig godt.
• Dog tager de MEGET lang tid om at tørre – ca. 20 minutter, men det er ventetiden værd.
• På billedet har jeg lagt de tre lakker uden andre underlakker - og se hvor fine de er!
• Lakkerne holder som sagt godt – næsten for godt. De er faktisk næsten svære at få af pga. glimmerstykkerne. Et tip til at få det af hurtigt er; hold neglelaksfjerner på neglen længe (1 minut) før du gnider lakken af.
• De er super flotte både til hverdag og fest.
• Pris: ca 150 kr. for én.I I I I I I
b
b
bb
b bDeborah Lippmann – fås på nettet og hos Helle Thorup, stylepaste og Munthe plus Simonsen i Aarhus. Der findes hundredvis af Deborah Lippmann lakker, men mine favoritter er dem med glimmer. De er fine og festlige, men på den anden side også anvendelige til hverdag. De fleste af lakkerne har en lak med farve (som ”Candy Shop” og ”Forget You”), men med ”Happy Birthday” kan man selv vælge en underlak og derved skabe sit eget look. Lakkerne jeg har testet er ”Happy Birthday”, ”Forget You” og ”Candy Shop”, som alle ses på billedet.
b
Af Eva Trautner Beck
I har højst sandsynligt set dem og hørt om dem, men har I prøvet dem? Måske ikke – derfor vil jeg igennem denne lille test afprøve, om lakkerne holder, er nemme at tage på, og selvfølgelig om de er pengene værd! De nyeste tendenser indenfor neglelakker er utraditionelle og flotte; matte look, klistermærkemønster, crack, glimmer og perler – mulighederne er uendelige.
#15
Til Julebal, til julebal i liå-land!Til Julebal, til julebal i liå-land!
#16
Til Julebal, til julebal i liå-land!
#17
Jul på broen over hulletSognepræst, klm-censor og foredragsholder Jens Jermiin Nielsen har her op til jul været så venlig at tilskikke os denne lille juleklumme, der blandt andet omhandler skoleledere, der ryger i flæsket på hinanden, muslimske skolebørn i kirken, og det at vi i samspil med hinanden møder det uforudsete og med det julens store og små glæder. Skal vi gå the ”happy new way” og faktisk prøve at nyde julen?
”Opstøvet” af Annika Rix
Julen er hjerternes fest. Lad nu julefreden sænke sig. Sådan siger man med et par af de værste klicheer, der findes om julen. For er der noget, der er sikkert, så er det, at julen lige fra sin første begyndelse har afstedkommet stort postyr. Gad vide, hvad det mon bliver i år? Sidste år var det to skoleledere fra det københavnske Nørrebro, der, om jeg husker ret, var ved at komme i flæsket på hinanden. Landet over er der gammel tradition for, at skolerne vælter i kirke til juleafslutnin-gen og er ved at sprænge alle rammer. Men nogen mener, at nye tider kræver nye skikke. Andre, at vi skal holde os til det kendte.
De to skoleledere havde diamentralt modsatte holdninger til spørgsmålet om, om deres skole skulle i kirke til jul eller ej, når nu der var et flertal af muslimske børn. Den ene mente ubetinget ja – af hensyn til integrationen, den anden nej. Skulle de alligevel komme, så måtte man pille de vers, der var forkyndende, ud af salmerne, fx: ”Ham være pris til evig tid/ for frelser bold og broder blid!/ Halleluja, halleluja!” Uha, uha, det var åbenbart alt for skrappe sager, halleluja!
Den første fortalte i øvrigt en gang ved et foredrag om, hvordan det virkede med alle de ”frem-mede” børn i kirken: Præsten havde g jort sig stor umage med historien om fødselen i stalden ju-lenat i Betlehem. Så havde hun spurgt: Er der nogen af jer, der ved, hvor Betlehem ligger? En lille, mørkhåret purk i første klasse havde ivrigt rakt hånden op og sagt: Ja, for der bor min moster nemlig! Pludselig var der slået hul på noget og slået bro over hullet… Og det er jo, hvad der kan ske, når sådan noget som julen er på færde, så kan det uforudsete pludselig ske, man kan aldrig vide sig sikker. Pludselig sker der noget, man ikke ville have sagt sig selv. Det er da også lige præ-cis det, der er julens ærinde: At få skabt rum til at blive noget sagt, vi ikke ville have sagt os selv.
I sin kerne er julen en meddelelse om, at noget ganske andet end det tilvante er på færde. Der-for er julen også et budskab om, at vi skal lade os noget sige, hvor nødigt vi så end ville. Vi skal for en stund holde inde med vores egen snak, sænke paraderne og glemme alt om livet som opdelt i ”dem” og ”os”. Imidlertid skal vi ikke blot lade os sige noget eller hvad som helst, men noget ganske bestemt: Vi skal lade os sige det, vi ikke kan sige os selv.
#18
Jul på broen over hulletSognepræst, klm-censor og foredragsholder Jens Jermiin Nielsen har her op til jul været så venlig at tilskikke os denne lille juleklumme, der blandt andet omhandler skoleledere, der ryger i flæsket på hinanden, muslimske skolebørn i kirken, og det at vi i samspil med hinanden møder det uforudsete og med det julens store og små glæder. Skal vi gå the ”happy new way” og faktisk prøve at nyde julen?
”Opstøvet” af Annika Rix
Julen er hjerternes fest. Lad nu julefreden sænke sig. Sådan siger man med et par af de værste klicheer, der findes om julen. For er der noget, der er sikkert, så er det, at julen lige fra sin første begyndelse har afstedkommet stort postyr. Gad vide, hvad det mon bliver i år? Sidste år var det to skoleledere fra det københavnske Nørrebro, der, om jeg husker ret, var ved at komme i flæsket på hinanden. Landet over er der gammel tradition for, at skolerne vælter i kirke til juleafslutnin-gen og er ved at sprænge alle rammer. Men nogen mener, at nye tider kræver nye skikke. Andre, at vi skal holde os til det kendte.
De to skoleledere havde diamentralt modsatte holdninger til spørgsmålet om, om deres skole skulle i kirke til jul eller ej, når nu der var et flertal af muslimske børn. Den ene mente ubetinget ja – af hensyn til integrationen, den anden nej. Skulle de alligevel komme, så måtte man pille de vers, der var forkyndende, ud af salmerne, fx: ”Ham være pris til evig tid/ for frelser bold og broder blid!/ Halleluja, halleluja!” Uha, uha, det var åbenbart alt for skrappe sager, halleluja!
Den første fortalte i øvrigt en gang ved et foredrag om, hvordan det virkede med alle de ”frem-mede” børn i kirken: Præsten havde g jort sig stor umage med historien om fødselen i stalden ju-lenat i Betlehem. Så havde hun spurgt: Er der nogen af jer, der ved, hvor Betlehem ligger? En lille, mørkhåret purk i første klasse havde ivrigt rakt hånden op og sagt: Ja, for der bor min moster nemlig! Pludselig var der slået hul på noget og slået bro over hullet… Og det er jo, hvad der kan ske, når sådan noget som julen er på færde, så kan det uforudsete pludselig ske, man kan aldrig vide sig sikker. Pludselig sker der noget, man ikke ville have sagt sig selv. Det er da også lige præ-cis det, der er julens ærinde: At få skabt rum til at blive noget sagt, vi ikke ville have sagt os selv.
I sin kerne er julen en meddelelse om, at noget ganske andet end det tilvante er på færde. Der-for er julen også et budskab om, at vi skal lade os noget sige, hvor nødigt vi så end ville. Vi skal for en stund holde inde med vores egen snak, sænke paraderne og glemme alt om livet som opdelt i ”dem” og ”os”. Imidlertid skal vi ikke blot lade os sige noget eller hvad som helst, men noget ganske bestemt: Vi skal lade os sige det, vi ikke kan sige os selv.
Vi skal lade os sige, at der med julen og dens budskab om Jesus i krybben i stalden i Bethlehem er sket et særligt nedslag af evighed i tiden. Der er blevet slået hul på tidens gang, på det tilvante, dagenes endeløse trummerum. Det er ikke noget, vi selv har g jort. For som de mennesker, vi er, kan vi vel ikke gøre andet end at følge med tiden, også når vi halser bagefter den og undervejs konkurrerer os halvt eller helt fordærvede. Eller når “vi står af”, som det så poetisk hedder med et af tidens udtryk. Derfor er den kedelige, biologiske kendsgerning jo ret beset, at vi ikke fødes med andet formål end at dø til sidst. Tiden kommer og går. Det gør vi også og går derfor til i den. Undervejs kan det være, vi synes, det har været helt godt. Eller det modsatte, helt skidt: Der kom alt for megen modgang, kaos og ondskab, og meningsløshed ikke at forglemme. Men nogen højere mening med verdens gang og væren til synes der i sig selv ikke at være. Hvorfor, hvordan og hvorhen - ja, hvem ved, måske er det hele blot tilfældighed? Det er til dette, i at være underlagt tidens gang, selvoptagetheden og frygten for at være tilfældigheden i vold, julen med sit evange-lium har et ord at skulle have sagt.
Med julens komme er der sket et nedslag i tiden: Et øjeblik, hvor tiden kom til at stå stille, og hvor der i stilheden blev sagt noget, der skulle slå hul på den gængse opfattelse, vi forlods selv har af alt. Nu blev Gud genkendelig for enhver og blev det i skikkelse af Jesusbarnet, født i en stald i et hjørne af verden, som ingen agtede på, og hvor kun de færreste har en moster boende... Han blev lagt i en krybbe af sin mor, mens der lød en himmelsk besked ned over jorden: Frygt ikke, men se, I forkyndes en stor glæde, som skal være for hele folket: En frelser er født jer, Gud født som ligemand med hvermand, begyndende med det mest upåagtede. Et ord, enhver derefter frit har mulighed for at holde sig til, at leve på og ud af. Formuleret af vor Herre Jesus selv en sidste gang, før han fór til himmels: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”. Et tilsagn, der aldrig, når det er udtalt og givet, kan tages fra den, der har hørt det og taget det til sig. Et tilsa-gn, ingen udenforstående kan forhindre én i at have fred med at tro på værdet af, om så det bare er denne ene aften i årets løb!
Men der er ingen og intet, der tvinger en til at tro på det. Ingen og intet, det er en personlig af-gørelse. Der er heller ingen, der kan kontrollere, om man er med kun for traditionens og kulturens skyld. Måske er man bare med for sin egen skyld. Eller af hensyn til integrationen. Det må man selv om. Men man er nok på Herrens mark, hvis man ikke har kendskab til, hvad det i grunden er, der er på færde, når et helt land og folk i ugevis er helt ude af sig selv, fordi det bliver jul. Herrens mark er i øvrigt ikke det ringeste sted at være, når bare man ved, hvor man er! Måske skulle vi tænke på det næste gang, vi er ved at ryge i flæsket på hinanden? Så ku’ det jo være, at det for alvor kunne blive en glædelig jul?
Jens Jermiin Nielsen,Sognepræst i Sneum- Tjæreborg
#19
Hånden bliver frostblå, mens man krampagtigt holder fast i champagnen, tænderne klaprer, og kulden kryber hurtigt ind under jakken, der må give op og lade kulden sive ind til den alt for tynde kjole. I mellemtiden forsøger bordherren, med en usmagelig glimmerfyldt hat på hovedet og et sløret blik i øjnene, at antænde en fesen nytårsraket med cigaren. Efter de sølle brag og med alt for meget alkohol i blodet, haster man indenfor igen. Man er endnu engang sprunget ind i det nye år med torsk, kransekage, champagne og nytårsforsæt. Et nyt år, men INTET nyt. Lyder det meget som din nytårsaften de sidste 5 år??!! I år skal det være NYTår! Tabula giver dig 3 lækre, utraditionelle og ikke mindst NYE måder at holde nytår på:
NYTÅR – MEN INTET NYT! Af Sarah Christensen Lyngs
1.Thai style: Nytårs aften er altid d. 31/12 – men hvem har egentlig bestemt, at man absolut kun kan fejre nytår lige præcis den aften? Hvad med at gøre det mere thai style? I Thailand fejrer man nemlig hele tre nytår. Det vestlige nytår, som markerer overgan-gen til et nyt kalenderår, det kinesiske nytår, grundet mange kinesiske indvandrere, og det traditionelle thailandske nytår, Songkran. Det traditionelle thailandske nytår fejres i april og er verdens største vandkamp, og hvis man kombinerer det med 35 graders varme, hvide sandstrande og lækre drinks? Danish New Year go home!
3. Vil du ind i 2013 med et ordentligt KNALD? Når rådhusuret nytårsaften slår sine tolv slag, stryger de fleste danskere ud på gaden for at fyre raketter af mod himlen. Men hvor-for stå ude i kulden, når diverse SWINGER-CLUBS holder åbent landet over til et brag af en nytårsfest? Her er der garanteret varme, samvær og måske bliver happy New Year endda til happy ending.
2. Nytår med ski: Et langt buffetbord, der bugner af hummere, laks, krebs, muslinger og tigerrejer. Tjenerne, der går rundt og skænker champagne og hvidvin op, mens værten, iført na-tionaldragt, hygger om gæsterne. Lyder det lidt for traditionelt? Nææh nej du! Vi er til nytårs-fest på et højfjeldshotel i Beitostølen, der ligger 225 kilometer nordvest for Oslo. Radisson SAS Resort er kåret til Norges bedste højfjeldshotel de sidste to år i træk. Hotellet byder bl.a. på et 25 meter langt svømmebassin, kæmpe fitness-center, spa-afdeling samt den bedste placering i forhold til de 320 kilometer lange pister!
Antal Obama-nisser: 11 stk.
#20
Kulturnat på LIAAAf Astrid Marie Møllenbach Rasmussen og Stine Olsen I onsdags var vi nogle der blev væk. Væk i kultur, hygge og smagfulde øl. Vi var ikke sådan rigtig væk – vi gemte os i Fællessalen, som stod stille for en tid. Det var så dejligt, det var så fint, og lige nu ærgrer du dig garanteret over, at du ikke var med. Hvorfor mon vi gemte os, tænker du? Det g jorde vi da, fordi vi sådan rigtig skulle være intime. Vi skulle dele ting med hinanden. Vende vrangen ud på os selv. På en scene. En åben scene endda. En dæmpet belysning svøbte sig omkring os, og blide toner luskede ud af højttalerne og tillod, at en pludselig og tiltrængt ro kræ-vede sin tilstedeværelse på en ellers mørk oktoberaften. I stearinlysets varme skær søgte folk mod scenen og bød deres medstuderende ind i et kreativt univ-ers, som vi alle blev en del af i et smukt øjeblik. Det er ikke sidste gang, vi inviterer til denne unikke oplevelse!
#21
International studentsLife as a student at a Danish school
By Jonas Münchow
It’s a sunny Monday afternoon and I’m sitting in the cantina, enjoying a delicious ham and cheese sandwich, whilst looking at amusing interwebs-comedy. I’m waiting for some international stu-dents, whom I am going to interview about their current life in Denmark. Soon after they appear. Three girls and two guys, all looking wildly different. To noones surprise their different looks are attributed to their different nationalities. They introduce themselves as Sandra from Catalonia, Joana from Portugal, Lars from Switzerland, Janne from Germany and Juan-José from Spain. Af-ter a quick introduction, I’m ready to fire my load of questions in an attempt to get to know them a bit better:
What brought you to Denmark?After a bit of contemplating, Juan-José confidently announces: ”As far as I know, Denmark is one of the leading countries when it comes to English as a foreign language, so it was the best place for me to go to practise my English”. The others agree, and one of the girls take the word: ”Denmark is also very famous fortheir education system. We want to get inspired by it, and maybe take home some experiences and ideas to our home country, once we return.” Juan-José adds: ”As for alternatives, there really aren’t that many other teacher-seminars in Europe that offer an international line on par with the ones in Denmark.”
Some things you have noticed to be similar to or different from your home countries? If there is one thing these young students agree on, it’s that it’s bloody cold and windy in Denmark (and I agree), and that we have an amazing teacher/pupil relationship in our schools. Janne notes that in Germany it’s a much more formal relationship, Sandra, Jose-Juan and Joana all agree that in Spain and Portugal, they have a lot less actual practise than in Denmark, but more exams. And finally, Lars added that in Switzerland they have more than 30 hours of lectures a week, way more than in Denmark. ”I also found it weird that you don’t kiss each other hello or goodbye on the cheek”, Sandra complained. I totally agree, we should kiss more in Denmark.
Favourite bits about Danish school?”Life at the campus is great, it feels like family. All the unity and social happenings really makes this place great.” Lars admits, while his beard glistening in the sun. ”People are helpful and are great at making people feel comfortable and welcome. It’s awesome.” The others nod in silent agreement.
#22
International studentsLife as a student at a Danish school
By Jonas Münchow
It’s a sunny Monday afternoon and I’m sitting in the cantina, enjoying a delicious ham and cheese sandwich, whilst looking at amusing interwebs-comedy. I’m waiting for some international stu-dents, whom I am going to interview about their current life in Denmark. Soon after they appear. Three girls and two guys, all looking wildly different. To noones surprise their different looks are attributed to their different nationalities. They introduce themselves as Sandra from Catalonia, Joana from Portugal, Lars from Switzerland, Janne from Germany and Juan-José from Spain. Af-ter a quick introduction, I’m ready to fire my load of questions in an attempt to get to know them a bit better:
What brought you to Denmark?After a bit of contemplating, Juan-José confidently announces: ”As far as I know, Denmark is one of the leading countries when it comes to English as a foreign language, so it was the best place for me to go to practise my English”. The others agree, and one of the girls take the word: ”Denmark is also very famous fortheir education system. We want to get inspired by it, and maybe take home some experiences and ideas to our home country, once we return.” Juan-José adds: ”As for alternatives, there really aren’t that many other teacher-seminars in Europe that offer an international line on par with the ones in Denmark.”
Some things you have noticed to be similar to or different from your home countries? If there is one thing these young students agree on, it’s that it’s bloody cold and windy in Denmark (and I agree), and that we have an amazing teacher/pupil relationship in our schools. Janne notes that in Germany it’s a much more formal relationship, Sandra, Jose-Juan and Joana all agree that in Spain and Portugal, they have a lot less actual practise than in Denmark, but more exams. And finally, Lars added that in Switzerland they have more than 30 hours of lectures a week, way more than in Denmark. ”I also found it weird that you don’t kiss each other hello or goodbye on the cheek”, Sandra complained. I totally agree, we should kiss more in Denmark.
Favourite bits about Danish school?”Life at the campus is great, it feels like family. All the unity and social happenings really makes this place great.” Lars admits, while his beard glistening in the sun. ”People are helpful and are great at making people feel comfortable and welcome. It’s awesome.” The others nod in silent agreement.
And your least favourite things?”Danish students have a tendency to begin endless discussions... sometimesthe classes really drag out because somebody is making mountains out of molehills, and it’s often really annoying when you just want to move onwith a subject.” ”And it’s too COLD!” The spaniards angrily agree.
How about the the parties?Juan-José immediatly reacts, followed by a quick respond from Janne: ”Danish people are crazy when they party.” ”Yeah, and you drink from so early! The alcohol culture is definately different here.”They’ve all been participating in almost all of the parties, so they must really LOVE partying with us ”crazy Danes”.
Are you prepared?”For what?”Winter is coming. Only Lars and Janne are prepared. None of the five seemed to get the reference though! Except for Janne, who after a bit of thinking looks me in the face and says ”Oh, did you mean ”Der winter kommt””?. Those germans and their crazy dubbed broadcasts.... Guys: Danish girls, do you like them or do you love them?Juan-José erupts in a smile and loudly announces: ”They are beautiful!”. Spoken like a true South-european. Lars agrees, and adds that he loves that the women of Denmark are so openminded, and a bit crazy. According to him, noone seems to care about their appearance during a normal day... I silentely disagree.
Girls: Danish guys, how badly do you want their bodies? Not that badly apparently. But they DO agree that we are nice, fun and rather gentlemanly (at the start of the evening, Sandra adds). We pay for drinks and hold doors without being asked, which is apparently unusual behav iour where they are from.
Any closing comments, or some advice?In unison, the five would like to say thank you to all the wonderful people that’s helped make their stay in Denmark a pleasant one. And Lars warns me, that he intends to one day return to Den-mark since he likes it so much here. Oh, and they would really like a cantina, just for foreign stu-dents. I’ll talk to Lotte about that.
All in all, these five youngsters seem to quite enjoy the school life in Denmark. Sadly though, they only have about one month left, before they have to return home, so let us remember to greet them in the hallsways, give them some high-fives, buy them a beer, and keep showing them that great Danish openness and crazyness that made these guys love our tiny country.
#23
Det er tirsdag eftermiddag. En socialrådgiver, en pædagog, en lærer og en 3K’er er samlet til en snak om tværfaglighed. Baggrunden er ”Det Tværfaglige Element”. Et tvivlsomt projekt, iscene-sat af undervisere på de forskellige uddannelser; én uge hvor almindeligt skema er brudt op, ud-dannelser rystet sammen og tværfagligheden er i fokus. Et muligt forsøg på at opfylde krav fra de højere magter om tværfaglighed på videregående uddannelser.
Denne snak mellem forskellige fagpersoner kunne være en god intention om at lukke munden på sin underviser. Det kunne også være en mulighed for at pege fingre af den kaffedrikkende lærer og en gudfrygtig 3K’er. Når alt kommer til alt; kan fire så forskellige uddannelser blive enige om konsensus, eller handler tværfaglighed om at råbe højest og slå sin egen profession fast med syvtommers søm?
Er vi, når alt kommer til alt, tværfaglige – eller tværtarvelige?
”Hvorfor tværprofessionelt samarbejde?”
Socialrådgiver: Fordi det giver mulighed for en helhedsorienteret indsats.
3K’er: Altså, det giver en større videnbasis, - det giver en større tank at tage af.
Lærer: Jeg synes, monofagligheden er en årsag til, at samarbejdet skal være tværprofessionelt. Nogen ved ét om barnet, nogen ved noget andet, det er vigtigt, at det bliver sat sammen til en helhed.
Pædagog: Ved at samarbejde tværfagligt samler man ressourcer, derved sparer man også res-sourcer – det handler jo ofte om økonomi. Jamen det gør det jo! Uanset hvornår man ser tv-avi-sen, handler det om sparekniven inden for det offentlige. Det skal man forholde sig til.
Socialrådgiver: Mener du, at det er sparsomme-ligt at arbejde med tværfaglighed?
Pædagog: Nej nej, det handler bare om at imø-dekomme de ydre krav, som man rent praktisk bliver nødt til at forholde sig til. Tværfaglighed handler ofte om at hive fat i problemerne, inden de opstår, eller tidligt i hvert fald. Man sparer penge ved at tage det i opløbet.
Socialrådgiver: Der er også meget juridisk i det tværfaglige. I mit fag skal vi indsamle informa-tioner, som er relevante i forhold til at se klien-tens behov, men der findes regler for det. Der er paragraffer, som siger, at man ikke må indhente information, som ikke er relevant, - men samtidig skal man indhente det, som er relevant. Fx hvis sagen omhandler en narkoman i problemer, så er det vigtigt at tale med lægen.
3K’er: Dvs. klienten har krav på tværfaglighed?
Lærer: Formålet må vel være, at man beskytter og hjælper dem, der har behovet. Man varetager personens tarv, ved at indhente de oplysninger man skal bruge. Såvel som der findes paragraf-fer, findes der i mit fag love. Vi skal jo underrette, hvis vi har mistanke om noget. Barnets trivsel er det vigtigste, og det er her, i vores fag, at tvær-faglighed bliver relevant - for vi har ikke børnene hele døgnet. Vi ved fx ikke, hvordan man hånd-terer en familie i opløsning, selvom det måske er grunden til barnets mistrivsel. Set fra et lærer-synspunkt er det barnets trivsel, der er målet.
Socialrådgiver: Det er vel alle fagområders mål.
3K’er: Når S og L taler om tværfaglighed, lyder det som om, det hele drejer sig om lovgivning. Det lyder som et krav.
Af: Marie Møberg Mathiesen
Det nye
#24
Socialrådgiver: Nej, men tværfaglighed handler både om, hvad man kan, og hvad man må.
Lærer: Det ligger vel især i, at når man snakker om børn, er der noget lovstof, der gør sig gæl-dende. Der er nogle ting, vi skal forholde os til. Snakker vi om voksne, er det måske nogle andre ting.
3K’er: Jeg vil heller ikke uden om det. Men det er sjovt, at når vi taler tværfaglighed, så nævner I paragraffer.
Lærer: Personligt handler det om min tilknytning til barnet som underviser. Det bunder ikke i lov-givning, det er det personlige, der er det vigtige – det er det, der er motivationen. Vores pligt er, at børnene har det godt. Det kan vi gøre bedre ved at udnytte andres viden og andres professioner.
Pædagog: Ja, vi kan ikke klare tværfaglighed og de problematikker, der kommer med børn, alene. Man kan måske godt, men ikke optimalt. Men vigtigt er det også at vurderer ressourcespild; hvem er, der er behov for i samarbejdet, og hvem er ikke relevante?
Socialrådgiver: Haha, lige med det der, så er det egentligt også mærkeligt, hvorfor 3K er her? Og sundhedsplejerske og sygeplejersker fx ikke er.
3K’er: Ja, jeg føler jo helt ærligt ikke, det er rele-vant, at jeg er her.
Pædagog: Der er jeg enig.
Lærer: Haha nej, det er sgu lidt mærkeligt! Men vi hygger os da…
Alle: Hehe..
3K’er: Nej, men altså... Det her er helt fint, at vi snakker om elever og klienter osv. Men tværfag-lighed er, for mig, vurderingsprocessen; hvem har jeg brug for til at løse en opgave, og hvorfor?
Lærer: Det er det også i forhold til mit fag. At vurdere hvem jeg har brug for hjælp fra.
3K’er: Det er det, jeg mener; det handler jo om, hvad man står i. Hvis det er at hjælpe et andet menneske, så må jeg jo finde ud af, hvem jeg skal have fat i, for at det kan lykkes, og der kan kom-me succes i den situation.
Pædagog: Det er jo også tværfaglighed.
3K’er: Ja nemlig.
sort- Tværfaglighed!
#25
De seneste år er der blevet udgivet adskillige bøger og artikler omkring ”særligt sensitive børn og voksne”, og flere er blevet bevidste om begrebet. Men hvad vil det sige at være sær-ligt sensitiv, og hvad kan vi bruge denne viden til som lærere? Jeg har interviewet coach, for-fatter og foredragsholder Susanne Møberg, som har skrevet flere bøger om emnet, og bedt hende fortælle lidt om, hvad det vil sige at være særligt sensitiv.
Den særligt sensitive psyke
Som kommende lærer finder jeg det interes-sant at undersøge, hvad vil det sige at være sær-ligt sensitiv rent fysiolo-gisk, og hvad forsknin-gen på området fortæller. Ifølge Susanne Møberg er 15-20 % af befolkningen særligt sensitive, og årsa-gen findes i menneskets nervesystem, som har til opgave at registrere og optage stimuli og indtryk. Hun fortæller at forsknin-gen viser, at særligt sensi-tive personer har et mere fintfølende nervesystem end flertallet. Dette vil sige, at man tydeligere påvirkes af indtryk, lyde og stem-ninger end andre gør, og hun fortæller yderligere at hjerneskanninger har påvist, at hjernen hos særligt sen-sitive personer arbejder anderledes, forstået på den måde, at de netop bearbejder indtrykkene mere detaljeret og nuanceret”. Dette betyder, som hun uddybende fortæller, at særligt sen-sitive har flere ting at forholde sig til, de læg-ger mærke til mere, og netop dette kan have en stor indflydelse på deres vaner og adfærd.
Kendetegn hos særligt sensitive
I forlængelse af vores snak om forskningen bag begrebet, kom vi over på, hvad der kend-etegner særlig sensitive mennesker og ikke mindst særligt sensitive børn. Susanne Møberg fortæller, at netop fordi man som særligt sen-sitiv optager flere indtryk og bearbejder dem dybere, bliver man hurtigere overstimuleret, og har derfor mere end flertallet brug for at trække sig og bare observere situationen, for at få nervesystemet til at falde lidt til ro.
Nogle andre træk som kendetegner særligt sensitive er, ifølge Susanne Møberg, at de er meget kreative, omsorgsfulde, bevidste, refle-kterende, og tænker dybt over tingene ”man ser tit, at det er de børn som er mere intelli-gente og stiller lidt dybere spørgsmål og nogle gange større spørgsmål end man forventer i forhold til alderen” men ”det er også de børn, der ofte reagere hurtigere følelsesmæssigt, da de fornemmer stemninger mere tydeligt”. Noget som hun også nævner som særligt vigtig i forhold til særligt sensitive børn er at vide, at de ofte er det hun kalder selvregulerende og som hun siger ”Mange særligt sensitive børn
nærmest opdrager sig selv. De voksne behøver nærmest ikke engang at hæve stemme, så reg-ulerer børnene sig ind”. Dette gør de, ifølge Susanne Møberg, fordi de simpelthen ikke kan holde ud at have negative stemninger omkring sig, og de vil gøre meget for at undgå vrede og kritik. De regulerer sig altså ind efter andres forventninger for at undgå disharmoni.
Gaver og opgaverDer er både fordele og udfordringer, gaver og opgaver ved det at være særligt sensitiv. Blandt gaverne kan, som allerede nævnt, peges på den, ofte store, kreativitet, omsorgsfuldhed, intui-tion, fantasifuldhed, og evne til at reflektere dybt. Blandt de største opgaver nævner Susanne Møberg igen selvreguleringen. For selvom den særlige sensitivitet kan være med til at barnet bliver et dejligt og let omgængeligt menneske
Særligt sensitive børnAf Mathias Bransholm
#26
for andre at omgås, kan det også ske det, at barnet glemmer at være sig selv for at få rolige omgivelser. Dette er særligt problematisk, hvis barnet vokser op i et miljø, som ikke anerkender dets sensitivitet. En anden opgave for det sær-ligt sensitive barn og noget som ifølge Susanne Møberg er utrolig vigtigt at lære, er at man ikke kan klare så mange indtryk, og som hun siger ”Den største opgave er at erkende, at man får hurtigere nok, fordi man netop tager tingene dybere ind.” Hun mener at en af de største ud-fordringer de særligt sensitive har, er at erk-ende den særlige sensitivitet og acceptere at man oftere end andre har brug for hvile. Dette kan virkelig være en udfordring i et samfund, som er præget af mange og ensrettede for-ventninger.
Hvad kan man bruge den viden om særligt sen-sitive børn til som lærer?
Det er vigtigt som lærer at være bevidst om, at der er 5-6 særligt sensitive børn i hver klasse, dvs. 5-6 børn som har lettere end an-dre børn ved at blive overstimulerede og er mere følsomme, men som også har mange gode kvaliteter som er værd at udvikle og anerkende. Til spørgsmålet om hvad man som lærer skal være opmærksom på, tager Susanne Møberg igen fat på børnenes tendens til at blive hur-
tigere overstimuleret. ”En ting som er meget vigtig, er at lære børnene at det er okay at trække sig tilbage, når de er ved at få nok og at mærke hvornår det er”. Selvom mange godt kan finde ud af at trække sig tilbage har nogle brug for hjælp til det. En metode som kan være god til at give nervesystemet ro er fx at tegne, og at
sådanne små pauser ind i mellem vil være godt for de særligt sensitive børn. Det er vigtigt, at de får mulighed for at kunne trække sig tilbage, når de kan mærke at de er ved at få nok. Det er desuden vigtigt at fortælle børnene, at de er gode nok som de er, og styrke deres selvværd. Susanne Møberg fortæller, at noget som hun ofte oplever, når hun snakker med voksne som er særligt sensitive, er at de altid har følt sig anderledes og forkerte. Dette mener hun har skyldtes, at der ikke tidligere har været op-mærksomhed på den særlige sensitivitet, og de er derfor ikke blevet mødt som det sensitive væsen de var og er.
I disse tider med inklusion og hvor lærere ofte er hårdt pressede, kan det være svært også at skulle tage ekstra højde for disse ofte stille, elskværdige børn. Jeg mener dog at det er rel-evant at have disse tanker i baghovedet som lærere så vi kan møde disse børn som de er, og være anerkendende over for deres særlige sensitivitet, og de styrker og udfordringer der også ligger i det.
Susanne Møberg holder foredrag om og er for-fatter til, bl.a.:
• Er du også særligt sensitiv?• Redskaber til særligt sensitive men-
nesker (udkommer 1. februar 2013• Læs mere på www.moeberg.dk
Særligt sensitive børn
#27
Lørdag d. 24. november inviterede Volleyudval-get til den årlige volleydag på LIÅ. En dag hvor lærere, tidligere og nuværende studerende mødtes i skolens idrætshaller for at kæmpe om at blive årets mest SWAG volleyhold. Op til volleydagen havde Idrætsudvalget haft vol-leyball på programmet, så der var mulighed for at få finpudset taktikken og opgraderet sit holds volleyskills inden den store dag. Volley-dagen startede kl. 08, hvor man sammen med sit hold kunne holde et sidste taktikmøde og samle kræfter til dagens kampe over morgen-maden. Den første kamp blev fløjtet i gang kl. 09, og så var turneringen ellers i gang. Nogle var rutinerede, andre nybegyndere. Nogle havde tømmermænd, andre var fulde - alle var i godt humør og der blev svedt og kæmpet for sejr. Stemningen i hallerne var god, og der blev hep-pet ivrigt fra sidelinjen af fans, venner, kærest-er og børn. Svigtede heldet på banen, havde udvalget sørget for tombolaer, hvor der var
gode chancer for at få en gevinst med sig hjem alligevel. 42 hold var tilmeldt turneringen, så der var lang vej til en endelig finale. Først skulle alle puljerne spilles, dernæst ottendedelsfina-lerne, så kvartfinalerne, semifinalerne og en-delig stod to hold tilbage i finalen. Finalen stod mellem sidste års vinderhold Losserne og Den var hård. Og den var hård! Der blev kæmpet, og det var lige. Der blev heppet og hujet, og først i de sidste minutter blev kampen afg jort. Se-jren gik igen i år til Losserne, som vandt kam-pen med 16 -14 i det tredje og afgørende sæt. Efter turneringen var SWAGGER-baren åben, hvor spillerne kunne hænge ud og enten drikke sejrs-, gravøl eller bare almindelige øl sammen med de andre hold og alle de fremmødte fans.Tak til volleyudvalget og alle jer andre, som var med til at gøre volleydagen til en rigtig hyggelig dag med kampånd, hygge og god volleystemn-ing. Vi ses til næste år!
Volleydag på liåAf Ida Sommer Sørensen
#28
Af Sarah Christensen LyngsDe danske skoleelever scorer lavt i PISA test. Kritikken lyder på, at den nye generation hver-ken kan læse eller regne godt nok, OG at det er lærernes skyld. Læreruddannelsen er derfor blevet genstand for stor opmærksomhed både fra politisk hold og i den offentlige debat. Opmærksomheden hænger naturligt sammen med den løbende debat om kvaliteten af den danske folkeskole - fordi dygtige lærere er en forudsætning for en stærk skole.
Vores alle sammens uddannelsesminister Morten Østergaard jubler over den nye læreruddannelse. Men hvorfor? Et af de centrale mål er, at eleverne i folkeskolen i højere grad skal mødes af lærere, der har en faglig fordybelse i netop det fag, der er på skoleskemaet. Derfor skal både niveauet på læ-reruddannelsen løftes og barren hæves for de læ-rerstuderende. Faglig fordybelse og højere niveau er nogle ”hurra-ord” ingen kan være uenige i. Men hvordan hænger de egentlig sammen med den nye læreruddannelse anno 2013?
I Danmark lever vi i et samfund, hvor viden er vores største eksportvare. Skolerne er blevet ramt af dokumentationskrav og test, og PISA er begyndt at blive et testtyranni, som mange mener, grund-læggende er usundt for folkeskolen. Lærerstan-den, der er en vital del af fundamentet under et samfund, hvor børnene er den vigtigste ressource, bliver konstant kritiseret. Nu siger regeringen stop og vil noget NYT. I lighed med alle andre fagområ-der ændrer lærerarbejdet selvfølgelig karakter. Og det skal det også, hvis folkeskolen skal leve op til de krav, fremtiden stiller. Vi ved alle, at de unge har brug for flere kompetencer og mere viden i fremtiden. Mængden af viden stiger eksplosivt, så alle elever skal lære mere og samtidig styrke de-res personlige kompetencer. Det skal samtidig ske gennem nye læringsformer, f.eks. digitalisering, der også vil ændre indholdet i lærerarbejdet og priori-teringen af lærernes opgaver. Derfor har vi mere end nogensinde brug for, at dygtige og engagerede lærere skaber et læringsmiljø, hvor lærere og ele-ver er sammen så meget som overhovedet muligt om undervisning og læring - og her skulle Ny Nor-disk skole og en reformering af læreruddannelsen være svaret.
Vi bliver desværre nødt til at erkende, at der er meget langt fra de mål regeringen har sat med fornyelsen af vores uddannelse, og til det der rent faktisk kommer til at ske på læreruddannelsen.
Ifølge statsministeren skal lærerne kort og godt undervise mere især i dansk og matematik og selv-følgelig have kvaliteten med! Som I nok er bekendt med, er læreruddannelsen bygget op omkring ECTS point, der angiver, hvor meget hvert fag skal fylde i uddannelsen. Lige nu har de store linjefag som dansk og matematik 72 ECTS point, hvorimod ba-cheloren f.eks. har 11 ECTS point. I den nye lærer-uddannelse kommer fagene dansk og matematik til at falde fra 72 point til 40 point - altså næsten en halvering af de fag, hvor alle er enige om, at elever-ne i folkeskole er for dårlige. Så hvis teten om, at en stærk skole kræver dygtige lærere, der er fagligt fordybet i deres fag, så kan vi måske begynde at bekymre os lidt og diskutere, om nyt altid er godt.
Den nye læreruddannelse
#29
Grevens Broder: ”En teori: I et-hvert supermarked er der ALTID et ketchuptilbud”
De studerendes mest personlige, sjove og mærkværdige lommefilosofier blev i uge 39 delt mellem studerende på seminariet. Om-handlende alt fra filosofiske overvejelser om livets store spørgsmål til skæve anekdoter og gådefulde tips og idéer til eftertanke. Kulturudvalget kom vidt omkring, dengang de skulle læse den store mængde af bud på semi-nariets bedste lommefilosofi. Bud der handlede om alt fra brændte broer og kalorier til rigtigt og forkert. Der var hård kamp om 1. pladsen, men vinde-ren af konkurrence blev Kim Jespersen. Han blev kåret på demokratisk og dialogisk vis,
hvorefter han intetanende blev opsøgt af kul-turudvalget midt i sin fysik-undervisning. Her fik han overrakt sin flotte præmie (en lækker flaske rødvin) - som de så præcist selv påpe-ger ”Kulturudvalget – når I mindst venter det”. Jeg spørger interesseret ind til baggrunden for Kims noget atypiske lommefilosofi, og han fortæller mig, at den blot opstod af bitter er-faring (den kan man jo så tænke lidt over…..).
Jeg siger tak til Kulturudvalget for et fanta-stisk event, og glæder mig til at følge op på flere spændende ideer fra deres side!
Fra livets store spørgsmål til idéer om katte i gryder og sex i kældere
Af: Sarah Leonhardt Husted
Anonym: ”Den, der lytter mest
intenst til dine historier og
griner mest højlydt, er også
den, der har mindst indhold
at byde ind med.”
David Svinth: ”Det er bedre at brænde kalorier end at brænde broer”
Sara: ”Det værste ved at lave ingenting er,
at man ikke kan tage en pause”
Anonym: ”Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre. Styrke til at æn-dre de ting jeg kan. Livsvis-dom til at se forskellen.”
Anonym: ”Hvis man bor i et glas-
hus, skal man bolle i kælderen”
Anonym: ”Det modsatte af det rigtige er ikke nødvendigvis forkert.”
VINDER:Kim Jespersen: ”Man skal ikke koge døde
katte i livets gryde”#30
Hvad laver du i din fritid? Lige nu er jeg ved at flytte, men ellers laver jeg jo stakkevis af lektier. Jeg er lige flyttet hertil, så jeg har ikke etableret så mange hobbyer endnu – men du kunne måske blive én! ;-) Hvad forstår du ved den perfekte date?Den perfekte date for mig indeholder; rødvin, en tandbørste i min taske (så jeg kan undgå blå tænder – dem får jeg hurtigt, haha). Det må meget gerne være afslappet. Måske egentlig bare en gåtur, hvor man ikke nødvendigvis skal være sammen hele aftenen. Jeg kan egentlig også godt lide at gå i biografen, selvom det ikke er specielt socialt. Hvor vil du gerne befinde dig fem år efter, du har afsluttet læreruddannelsen? Jeg vil gerne befinde mig på en rigtig god skole som klasselærer for en skøn klasse. Jeg vil gerne have etableret mig med familie (1-4 børn) og en dejlig mand. Jeg vil gerne have et hus med pejs og en granskov ved siden af. Min mand må gerne være i skovmandsskjorte!Hvad er dit sidste køb?En bog i dansk ”Faktiske Tekster”.. L Men noget mere spændende; et par læderstøvler. Har du et godt råd, du godt kunne tænke dig at give videre?Uha.. Hmm. Ja - ”Tag lidt mere fis på det hele!”Har du nogen nytårsfortsætter? Næ.. Jeg tror ikke rigtig på det. Jeg vil hellere bare gøre det, jeg vil nu, i stedet for at vente til januar!Hvor kan vores læsere typisk finde dig? I midtbyen eller i naturen – jeg er en mixer..
Kvartalets SingleAf: Eva Trautner Beck
Navn: AnnaFødselsdag: 8. januar 1990Fag: DanskInd- eller udskoling? IndskolingÅrgang: 2012
De fem hurtige Bussen eller cyklen?CyklenKantinen eller madpakken?Begge deleJulegløgg eller juleøl?Den er svær. Jeg kan godt lide begge dele!Sex på første date eller fem dates før sex? Sex på første date! (allerhelst før første date)Date i det blå eller date på en lille hyggelig café?I det blå – Jeg er jo også medlem af Copernicus for silvan!
Hvilke tre ord beskriver dig?1. Fisk
2. Impulsiv
3. Sød + gode gener
Tegn din drømmemand i Paint!
(På billedet er mit idol: Macklemore – en rapper)
Alkohol eller Armbøjninger
03
De
ce
mb
er
20
12
11
. ÅR
GA
NG
TIDSSKRIFT FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS
Jo
ha
n K
astru
p K
rog
h &
Mich
ae
l Sø
ren
sen
Se
ne
ste sku
d p
å reality-stam
men
hed
der K
ål eller Ka-
nyle, op
rind
elig
t navn
give
t ”Bo
tox eller B
rocco
li” – en
tite
l som
DR
frivilligt æ
nd
red
e efter en
hen
vend
else fra B
oto
x-pro
du
cen
ten
, Alle
rgan
Inc…
stort af D
R. M
en d
et sku
lle vise
sig, at d
et ikke
var Bo
tox d
er var pro
blem
et, d
et var b
rocco
li. De
rfor æ
nd
rede D
R strateg
i og
for-
søg
te sig
me
d K
ål, vi spår e
n n
y titelæn
drin
g efter d
enn
e artike
l.
Vi g
år e
n d
yster tid
i mø
de, e
n tid
me
d ju
lefro
koste
r, ho
r, ba
njo
-sp
illen
de
mu
s og
gla
sere
t skinke. I d
en
ne
mø
rke tid
gå
r ma
ng
e
og
op
dig
ter d
årlig
sam
vittigh
ed
. Ofte
st ba
sere
t på
at h
ave
fo
rtære
t for m
an
ge
fiskefile
ter o
g frika
de
ller til fo
rret, så
d
er ikke
er p
lad
s til to p
ortio
ne
r risala
ma
nd
e o
g d
en
forø
ge
de
ch
an
ce fo
r at h
ave
fåe
t ma
nd
elg
ave
n, so
m viste
sig a
t være
”S
trisser p
å S
am
sø” p
å V
HS
. Me
n tø
r sved
en
af p
an
de
n, fo
r de
r e
r hå
b fo
rud
e. D
et ko
mm
er n
ok ikke
ba
g p
å n
og
en
, me
n ø
l er sto
pp
et o
p m
ed
vita
min
er o
g n
ærin
gssto
ffer, h
er n
ævn
er vi i flæ
ng
Fo
lat,
ma
ng
an
, jod
, kob
be
r, jern
, ma
gn
esiu
m, o
sv. Me
n vig
tigst a
f alt
stoffe
t Siliciu
m – d
ette
er se
lvfølg
elig
en
lod
ret lø
gn
(de
t vig-
tigste
stof i Ø
l er e
tha
no
l!) me
n siliciu
m e
r do
g o
gså
vigtig
, h
ør b
are
Pro
f. Jo
na
tha
n J
. Po
we
ll: »Siliciu
m styrke
r krop
pe
ns
kno
gle
op
byg
ge
nd
e fu
nktio
n, so
m e
r esse
ntie
l for vo
res kn
og
ler,« -
en
me
ge
t vis ma
nd
. D
ag
ligt a
nb
efa
les d
et n
em
lig a
t ind
tag
e 3
1 millig
ram
silicium
o
g n
u sp
ræn
ge
r bo
mb
en
; en
ga
nske
alm
ind
elig
pilsn
er in
de
ho
l-d
er 6
,9 m
illigra
m siliciu
m! J
a, h
er ko
mm
er lig
e e
n e
kstra p
ub
lic se
rvice; d
et e
r 22
% a
f hva
d d
er a
nb
efa
les a
t ind
tag
e d
ag
ligt.
Altså
kan
ma
n d
rikke fe
m ø
l, og
faktisk a
llere
de
ha
ve d
ække
t sit b
eh
ov. M
en
ind
til nu
er d
er ku
n é
t win
, vi vil ha
ve e
t me
re. F
orskn
ing
viser fa
ktisk at a
lkoh
ole
n i ø
l er m
ed
til at m
ind
ske
krop
pe
ns n
atu
rlige
kno
gle
ne
db
ryde
nd
e fu
nktio
n (W
IN, W
IN!).
Så
altså
ikke n
ok m
ed
a
t øl e
r me
d til a
t styr-ke
kno
gle
rne, så
er d
et
og
så m
ed
til at n
ed
-sæ
tte n
ed
bryd
nin
ge
n.
Alt d
ette
vil jo u
de
n
tvivl rejse
spø
rgsm
åle
t ”J
am
en
er d
er virke
lig
ikke n
og
et skid
t ved
at
drikke
øl?!” – d
et h
ur-
tige
svar e
r ”ne
j, de
t er
de
r ikke”, d
et lid
t me
re
velo
verve
jed
e sva
r er
selvfø
lge
lig ”n
ej, d
et e
r d
er ikke
– elle
r jo, o
ver-
dreve
nt fo
rbru
g a
f al-
koh
ol ka
n m
ed
føre
un
ød
ven
dig
om
ga
ng
me
d b
yen
s pø
lsem
æn
d.”
De
rfor vil vi n
u ig
en
he
nve
nd
e o
s dire
kte m
od
DR
. DR
som
ne
t-o
p e
r i en
kam
p o
m a
t find
e u
d a
f om
de
t er skø
nh
ed
spro
du
k-te
rne, n
åle
n, ka
nyle
n e
ller kn
iven
som
kan
gø
re, at d
u se
r go
dt
ud
, elle
r om
de
t faktisk e
r de
na
turlig
e p
rod
ukte
r som
bro
ccoli
og
kål d
er g
ør d
et? H
er e
r kun
én
ting
at sig
e; ta
g d
ig e
t go
dt
kig o
mkrin
g i fre
da
gsb
are
n, o
g b
em
ærk isæ
r hvo
r sun
de, sm
uk-
ke o
g tilfre
dse
folke
t om
kring
dig
he
r er. D
er vil d
u se
at h
ver-
ken
kål e
ller b
oto
x he
rsker, m
en
de
n flyd
en
de
sun
dh
ed
s-kur, Ø
L, h
erske
r!
Littera
tur:
http
://ww
w.b
ee
ran
dh
ea
lth.e
u/d
ocs/2
011/p
res/B
russe
lsSe
p-
tem
be
r20
11_am
en
de
d_P
OW
ELL.p
df
Kro
gh
, J. K
. & S
øre
nse
n, M
. (20
12). V
isdo
mso
rd (118
.th. e
d.). A
ar-
hu
s, De
nm
ark: C
lever M
en
Talkin
g.
At d
et e
r forn
uftig
t at få silicium
, kan
man
se p
å disse
to, fire
ug
er g
amle, k
yl-lin
ge
r. Kyllin
ge
n til ve
nstre
har fåe
t en
ko
st rig p
å silicium
, me
ns d
en
knap
så h
eld
ige
kyllin
g til h
øjre
har fåe
t en
siliciu
m-
fattig ko
st.
(foto
: Ca
rlisle, 1972
)
