symphoniefantastique

Dirigent / Lan shui

solist / Jon Gjesme, violin

Lørdag 14. april 2012 kl. 16:00høje Gladsaxe skoles festsal

mandag 16. april 2012 kl. 19:30 holbæk seminarium

tirsdag 17. april 2012 kl. 19:30Konservatoriets Koncertsal

4

aftenens dirigent /Lan shui

Lan shuiLan Shui har været kunstnerisk leder og chefdirigent ved Singapore Symphony Orchestra siden 1997 og tiltrådte i 2007 derudover stillingen som chefdirigent for Sjællands Symfoni-orkester. Under Lan Shuis ledelse har Singapore Symphony Orchestra udviklet sig til et orke-ster i verdensklasse, og han har sammen med orkestret eksklusivaftale med plademærket BIS. Han har dirigeret orkestret på flere meget roste turneer i Tyskland, Schweiz, Japan, Kina, Hong Kong, Taiwan, Frankrig, Spanien og USA.

Som gæstedirigent har Lan Shui stået i spidsen for en lang række orkestre både i USA, Canada og Europa – bl.a. Baltimore Symphony, Detroit Symphony, Houston Symphony, Minnesota Orchestra, Deutsches Symphonie Orchester (Berlin), Göteborg Symfoniorkester samt Radio-orkestrene i Frankfurt og Stuttgart. Han har optrådt på festivaler som Tanglewood, Aspen, Round Top, Eastern Music og Casals Festivalen.

Lan Shui er født i Hangzhou i Kina, har studeret komposition på konservatoriet i Shanghai og har taget eksamen i direktion fra konservatoriet i Beijing. I 1986 fortsatte Lan Shui sine studier ved Boston University og deltog i Tanglewood Festivalen, hvor han arbejdede tæt sam-men med Leonard Bernstein. Fra 1992 til 1994 var han assistent for dirigenten David Zinman ved Baltimore Symphony Orchestra. Fra 1994 til 1997 var han Neeme Järvis assistent ved Detroit Symphony og Kurt Masurs assistent ved New York Philharmonic samtidig med, at han deltog i Boulez og Cleveland Orchestras Young Conductors’ Project i Paris.

Siden 1998 har Lan Shui indspillet over 16 cd’er på plademærket BIS. Hans cd, Seascape, blev valgt som en af de bedste udgivelser i 2007 af International Music Web. Han har modtaget flere internationale priser bl.a. fra Beijing Arts Festival, New York Tcherepnin Society, Besan-con dirigentkonkurrencen i Frankrig og Boston University (Distinguished Alumni Award).

5

symfoni nr. 8, f-Dur op. 93 (1812)- allegro vivace e con brio- allegretto scherzando- tempo di menuetto- allegro vivace

introDuKtion & ronDo capriccioso, a-moL op. 28 (1863)

symphonie fantastique, op. 14, (1830)- reveries: Largo - passions: allegro agitato e appassionato assai- un Bal (Valse): allegro non troppo- scene aux champs: adagio- marche au supplice: allegretto non troppo- songe d’une nuit du sabbat: Larg-hetto - allegro

26’

9’

52’

LuDwiG Van BeethoVen (1770-1827)

camiLLe saint-saëns(1835-1921)

hector BerLioz(1803-1869)

proGram

Dirigent / Lan shuisolist / Jon Gjesme, violin

efter koncerten den 17. april vil der efter en kort pause være natkoncert med et ensemble fra Det Kgl. Danske musikkonservatorium. se program i foyeren.

6

BeethoVen symfoni nr. 8

Beethovens næstsidste symfoni er sommer-musik. musikken blev til i sommeren 1812, som Beethoven tilbragte på badesteder rundt om i Böhmen lidt på skift. Værket måtte dog overvintre, inden det nåede frem til også at blive opført, og da det så omsider indtraf, var omstændighederne nok ikke i værkets favør.

Det skete ved en kompositionsaften den 27. februar 1814, hvor den syvende symfoni, urop-ført kun et par måneder forinden, indledte pro-grammet. Derefter fulgte terzetten ”tremate, empi, tremate” (en uropførelse af et værk for tre vokalsolister og orkester, som Beethoven oprindeligt havde skitseret, mens han i århund-redets begyndelse studerede hos anton salieri). Derefter fulgte uropførelsen af den 8. symfoni og til slut en genopførelse af det store orkester-værk, Wellingtons Sejr, der også havde været på programmet ved den allerede nævnte koncert et par måneder forinden.

Den nye symfoni blev taberen i dette omfatten-de koncertarrangement, og det ærgrede efter sigende Beethoven. på sin vis kan man forstå ham, for der var faktisk på nogle punkter tale om et nybrud i forhold til hans tidligere symfo-nier. i stedet for den konventionelle langsomme andensats vælger han at skrive en allegretto scherzando, som i karakter er så lig den scher-zo, der var hans vane at have som tredje sats, at han nu som tredje sats vælger at komponere en – for dette tidspunkt – gammeldags menuet, sådan som haydn eller mozart ville have gjort det. sidste sats sætter han an ganske svagt i symfoniens hovedtoneart, f-dur, og det er der intet mærkværdigt i. men i takt sytten stanger han pludselig et cis fortissimo ud i alle stryger-ne og træblæserne og vælter dermed i et kort sekund hele vores tonearts-fornemmelse.

måske blev tilhørerne hin februar-aften forvir-rede. allgemeine musikalische zeitung kunne

i hvert fald kun berette om en høflig succes: ”Det bifald, den modtog, var ikke præget af den entusiasme, som et værk bliver udmærket ved, hvis det falder i alles smag; den vakte, kort sagt, ikke furore.”

saint-saëns introDuKtion &

ronDo capriccioso

med franske camille saint-saëns har vi fat i en komponist med en ekstraordinær lang karriere: han skrev sin første musik som seksårig og havde stadig gang i nodepennen firs år senere! han var så leveringsdygtig i alle tidens kendte genrer, at han som godt fyrreårig kunne vende ryggen til de organiststillinger og undervis-ningsjobs, der indtil da havde været med til at sikre hans indtjening. han var simpelthen blevet i stand til at leve af at komponere musik og være med til at fremføre den på omfattende europæiske og oversøiske koncertrejser.

Den situation var saint-saëns endnu ikke nået til, da han i 1863 skrev sin Introduktion & Rondo Capriccioso for violin og orkester. Værket var en fortsættelse af hans samarbejde med den andalusiske violinvirtuos, pablo de sarasate, til hvem han på opfordring fire år tidligere havde skrevet en violinkoncert. sarasate var dengang kun femten år gammel. nu var han blevet det ældre og tilsvarende mere virtuos, og det for-stod saint-saëns at udnytte.

han var i det hele taget en uhyre velorienteret og leveringsdygtig komponist, der til gengæld rent følelsesmæssigt sjældent gravede rigtig dybt. Det har den legendariske franske pianist alfred cortot (1877-1962) formuleret i en ret så træffende karakteristik: ”Nydelige, sågar brillante rytmer, mere klogskab end følsomhed, mere verve end fornemmelse.”

programnoter /Knud Ketting

7

i 1827 oplevede den unge Berlioz et engelsk shakespeare-gæstespil i paris, og han forelskede sig voldsomt i kompagniets stjerne – den irske skuespillerinde harriet smithson. Komponistens lidenskab var i første omgang uigengældt og kanaliseredes i stedet ud i et nyt orkesterværk, der siden almindeligvis er blevet regnet for det første storslåede eksempel på genren programmusik.

Berlioz selv har tilsyneladende haft en noget tvetydig holdning til, om publikum skulle gøres bekendt med musikkens dramatiske indhold. programmet findes i hele fire udgaver. i den sidste skriver han, at man kan nøjes med navnene på satserne (sådan som de også fremgår af denne aftens program), idet han “smigrer sig med det håb, at symfonien i sig selv og bortset fra enhver drama-tisk hensigt kan gøre fordring på musikalsk interesse.”

Lad os da tage Berlioz på ordet og i stedet pege på et par musikalske struk-turer i dette interessante og musikhistorisk fremadskuende værk, hvor han skaber sammenhæng mellem de enkelte satser ved at lade en bestemt melodi komme igen i alle satser. Berlioz kaldte den selv for idée fixe (patologiens ud-tryk for tvangsforestilling). Det var en musikalsk teknik, man tidligere havde brugt i operaer, men som Berlioz her for første gang anvendte i symfonisk musik. men selvfølgelig med en art “dramatisk” begrundelse, idet værkets program beskriver en ung mands kærlighedskvaler, og melodien er billedet af den elskede, som ustandselig dukker op i hans fantasi.

Symphonie Fantastique var så fremadskuende, at den ved uropførelsen i paris den 5. december 1830 (dirigeret af françois habeneck) vakte mere op-sigt blandt fagfolk end beundring hos det brede publikum. Berlioz erfarede da også, at han ikke kunne forvente, at de orkestre, som han selv siden hen for-søgte at opføre den med, også var i stand til at opfylde alle det store partiturs nøje specificerede krav. i hans fornøjelige erindringer kan vi således læse om oplevelserne med Gewandhaus-orkestret i Leipzig den 4. februar 1843.

Berlioz havde mødt orkestrets chef, komponisten felix mendelssohn-Barthol-dy, i rom i foråret 1831. men nu skulle mendelssohn lægge orkester til sin vens store symfoni og havde til lejligheden sørget for at hyre 24 violiner i stedet for de 16, som orkestret normalt spillede med. Det viste sig imidlertid umuligt at skaffe et funktionsdygtigt engelskhorn, så dens del af dialogen i tredje sats med en obo bag scenen måtte overlades til førsteklarinetten. Det dybe mes-singinstrument, den i frankrig ret nyopfundne ophicléide, havde man ikke i Leipzig. heller ikke den tilsvarende tyske opfindelse, tubaen, der også var så ny, at den endnu ikke fandtes i Gewandhaus. Det prøvede man så at lappe på med en ekstra basun. og endelig viste det sig umuligt for den tilkaldte harpe-nist fra Dresden at overskue den store førsteharpe-stemme på et ikke alt for godt instrument, der ligeledes var indlånt. Det endte med, at mendelssohn selv måtte sætte sig til klaveret og spille harpestemmen fra bladet, mens Berlioz svang taktstokken over hans orkester!

BerLioz symphonie fantastique

6

9

Jon GJesmeJon Gjesme tiltrådte i januar 2012 stillingen som koncertmester i Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil. Jon Gjesme har siden 1995 været koncertmester i Det Kgl. Kapel og har sideløbende haft en omfattende solistkarriere med orkestre som Minnesota Orchestra, Oslo-Filharmonien samt de norske og finske radiosymfoniorkestre, Bergen Filharmoniske Orkester, Det Norske Kammerorkester og Det Kgl. Kapel i violinkoncerter af Sibelius, Mendelsohn, Barber, Prokofiev, Mozart, Haydn og Bach. Som kammermusiker har Jon Gjesme optrådt i store dele af Europa, Asien og i USA med bl.a. Det Norske Kammerorkester, Trondheim-solisterne og Kapellets Kammerorkester.

Jon Gjesme er født og opvokset i Hønefoss i Norge og har studeret i Oslo, Hannover, Min-neapolis og i København hos Milan Vitek. Han havde sin solistdebut i 1995 og vandt samme år pladsen som koncertmester i Det Kgl. Kapel. Jon Gjesme har også tidligere været ansat som koncertmester i Oslo-Filharmonien. Med Gefion Trio har han indspillet Beethovens strygetrioer op. 9 på cd, og i 2007 indspillede han Carl Nielsens violinsonater med Jens Elvekjær på klaver. Senest har han udgivet strygekvartetter af Schumann og Ravel med Poseidonkvartetten.

aftenens solist /Jon Gjesme

10

torsdag 26. april 2012 kl. 19:30 Vu-hallen, Vordingborg fredag 27. april 2012 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal

Dirigent / Giordano Bellincampi respighi / roms fester respighi / roms fontæner respighi / roms pinjer

romersK fest sæsonen afsluttes på italiensk vis – med festlig musik, mad og vin præsenteret af tidligere chefdirigent og romer Giordano Bellincampi.

De musikalske fornøjelser står ottorino respi-ghi for. respighi boede i rom fra 1917 til sin død i 1936. i rom skrev han hovedværket: De tre suiter, der beskriver den stolte by og dens historie. respighi bruger det kæmpestore orke-ster fantasifuldt og helt virtuost til de detalje-rede beskrivelser. suiterne er fulde af kammer-musikalske perioder og smukke orkestersoli.

i billetprisen indgår lidt mundgodt fra italien.

Kommende koncert

Giordano Bellincampi

nyt sæsonproGram

sæsonprogram 2012 / 2013 er netop offentlig-gjort. sæsonen byder på en perlerække af store koncerter i Konservatoriets smukke Kon-certsal. Glæd Dem til fornemme dirigent- og solistbesøg samt til fire 60 minutes koncerter.

få Deres eksemplar af programmet i foyeren i Konservatoriets Koncertsal eller bestil det på tlf. 3391 1199 / www.copenhagenphil.dk