SYDVESTEN JAN 11 Lao 1 27/12/10 10.31 Side 1 …avanceret laparoskopi og specifik fedmekirurg. - Samt alle servicefunktioner og faciliteter omkring patientforløbet med den rette indretning,

SydvestenPersonaleblad for Sydvestjysk Sygehus

TEMA: Bariatrisk kirurgi

Side 13: Tæt hud-mod-hud kontakt

Side 16: Nyt redskab til værktøjskassen for et patientsikkert sygehus

Nr. 1 • Januar 2011

SYDVESTEN_JAN_11_Layout 1 27/12/10 10.31 Side 1

Månedens leder

Befolkningsundersøgelser har gennem de seneste årtier vist en epidemisk vækst i forekom-sten af fedme globalt og i Danmark. Blandt børn og unge er der således observeret en tre-dobling over de sidste 30 år.

Den konventionelle behandling af fedme består af information, diætvejledning og motion,men det har vist sig, at det for mange er umuligt at opnå et blivende vægttab. Visse bariatri-ske patienter, som har udviklet eller har øget risiko for at udvikle fedmerelaterede sygdomme,tilbydes derfor i dag kirurgisk behandling. Det kommer vi også til at mærke på SVS: Fra års-skiftet skal vi som følge af specialeplanen tilbyde bariatrisk kirurgi, og vi bliver dermed sam-men med OUH Svendborg de steder i regionen, hvor man har fedmekirurgi. Det første år skalvi modtage 250 patienter til gastrisk bypass. Derefter er det planen, at antallet skal stige til500 patienter om året.

Der har været arbejdet yderst ihærdigt på mange fronter for at blive klar til den opgave. Isærer der lagt en stor indsats i at få sammensat et godt patientforløb med henvisning og visita-tion, forundersøgelse, patientskole, præoperativ forundersøgelse, indlæggelse, operation,anæstesi, opvågning, udskrivelse og opfølgning i 24 måneder.

Mødet med den bariatriske patient er kendetegnet ved, at der i høj grad er brug for en tvær-faglig indsats. Fedme øger risikoen for udvikling af en række sygdomme og gener, herunderdiabetes, hjertekarsygdomme, slidgigt, forhøjet blodtryk, galdesten, blodpropper visse can-cerformer samt lungeproblemer og søvnforstyrrelse. Tværfagligheden afspejler sig også i detbrede team på SVS, der er klar til at tage imod patienten til bariatrisk kirurgi:

- Et kirurgisk team med ekspertise inden for gastroenterologisk kirurgi og avanceret laparo-skopi.

- Medicinsk ekspertise fra Endokrinologisk med speciel interesse for behandling af patientermed sygelig overvægt og fedmerelaterede sygdomme.

- Diætist og sygeplejefaglig ekspertise med bred viden om fedmebehandling og de fedmerela-terede sygdomme samt viden om livsstilsændring og læringsprocesser.

- Operations- og anæstesiteam bestående af dedikerede sygeplejersker oplært inden foravanceret laparoskopi og specifik fedmekirurg.

- Samt alle servicefunktioner og faciliteter omkring patientforløbet med den rette indretning,udstyr og hjælpemidler.

De første seks patienter blev opereret i december for at teste patientforløbet af, og fra års-skiftet er vi officielt i gang med opgaven, som man overalt på de berørte afdelinger har tagettil sig og løst med entusiasme. Vi kan se, at der er sammensat og organiseret et godt bari-atrisk patientforløb, og vi har tillid til, at det vil afspejle sig i patienternes oplevelse af sygehu-set, så de føler sig velkomne og ordentlig behandlet i hænderne på et personale, der skabertryghed gennem faglig kompetence.

Gearet til en stor størrelse

Redaktion:

Direktør Peter Fosgrau (ansv.),lokal 2005, [email protected]

Journalist Camilla Brandt, (daglig redaktør)lokal 2049, [email protected]

Fællestillidsmand Linette Finne,lokal 2099, [email protected]

Sygepl. Ina Kristensen, lokal 2137,[email protected]

Suppleant:

Fællestillidsrepræsentant Jannie Holst, lokal 2433,[email protected]

Adresse:

Sydvesten,Kommunikationsenheden, Laksen,Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Oplag: 1.000. Tryk: Grafisk Trykcenter A/S

Sydvesten kan også læses på intranettet:http://svsintranet

Eftertryk og omtale kun tilladt med kildeangivelse.

Sydvesten, personaleblad for Sydvestjysk Sygehus

Forskning og innovationi næste nummerI næste nummer af Sydvesten, der udkom-mer i begyndelsen af marts, sætter vi fokuspå forskning.

Forskning og innovation er et af de firepunkter, der er nævnt i ”Strategi 2011-2013”for SVS – men hvad vil det sige?

Har du forslag til artikler om forskning el-ler andre gode ideer til, hvad Sydvestens si-der skal indeholde, så kontakt Camilla Brandttlf. 2049 [email protected].

(I uge 3,4 og 5 kontakt Charlotte Banke tlf.2028 [email protected]).

Afhentning afmødeserveringAlle former for mødeservering fra køkkenetpå SVS Esbjerg skal altid afhentes ved ind-gangen til service- og opvaskerummet vedkøkkenet af hensyn til hygiejnen.

Ved alle indgang til produktionskøkkenethænger en tegning over, hvor du må færdes.

Udenfor dette færdselsområde, altså selveproduktionsområdet, er der kun adgang forkøkkenpersonale i rene uniformer. Er detnødvendigt at gå igennem produktionsområ-det, så skal man iklædes overtrækskittel, skoog hat.

Vinterforedragden 01.02.11for plejepersonale på de Medicinske afdelin-ger på SVS Kl. 19.00-21.30 i Auditoriet i Es-bjerg.Kim Pedersen, cand. mag i pædagogik, viltale om REFLEKSION!- Hvordan har man tidligere set læring?- Hvorfor er refleksion blevet et livsvilkår?- Kan man lære uden refleksion – hvordan bli-ver læringen så?

- Hvad betyder refleksion i relation til livslanglæring?

Tilmelding ikke nødvendig, kom alligevel ogbliv klogere…

Der serveres kaffe, te & frugt i pausen


3

TEMA: BARIATRISK KIRURGI

Fedmekirurgi

Indførelse af bariatriskkirurgi på SVSTekst og foto: Camilla Brandt

SVS fik fra nytår regionsfunktion i bariatrisk kirurgi. Det vil sige,at vi skal udrede, behandle, operere, pleje og rehabilitere patienterfra hele regionen, der bliver henvist til fedmekirurgisk behandling.

For at blive klar til den opgave, blev der i maj 2009 nedsat en projekt-organisation, som gik i gang med at planlægningen af, hvordan indfø-relsen af bariatrisk kirurgi på SVS skulle forløbe. Sygeplejefaglig direk-tør Birthe Mette Pedersen blev formand for styregruppen, og der harværet nedsat tre underarbejdsgrupper vedrørende patientforløb, støt-tefunktioner samt lokaler/inventar og hjælpemidler.

- Det har været en god måde at gøre det på, det har bundet denøverste ledelse sammen med de menige medarbejdere, siger ledendeoverlæge for kirurgisk afdeling Claus Vinther. Og der har ikke været tidtil lange kommandoveje, for man har på forholdsvis kort tid skulle bliveklar til den nye opgave.

Nye retningslinjer

I 2011 skal SVS operere 250 patienter. Til sammenligning opererer SVS250 cancerpatienter årligt og laver 250 galdeoperationer om året, såfedmeoperationerne er antalsmæssigt en stor opgave.

Kort før jul meldte Sundhedsministeriet nye retningslinjer ud forhvem, der kan blive visiteret og henvist til fedmeoperation. De størsteændringer er, at man sætter aldersgrænsen op fra 18 til 25 år, og at pa-tienter skal have en følgesygdom. Det er ikke længere nok ”kun” atvære svært eller ekstremt overvægtig. Sundhedsministeriet og DanskeRegioner regner med, at de nye retningslinjer kan reducere antallet affedmeoperationer med 40 procent

Claus Vinther forventer, at SVS med de nye retningslinjer stadig vilskulle operere 250 patienter om året, men om man vil skulle stige til 500operationer årligt, som det var planlagt, er på nuværende tidspunkt uvist.

Omstillingsparat

Det har krævet et stort tværgående samarbejde at blive klar til dennye opgave. Officielt lød startdatoen 1. januar, men i december blev deførste seks patienter opereret, så man kunne få afprøvet patientforlø-bet og få logistikken på plads. Og det gik efter planen.

- Det siger noget om sygehuset fleksibilitet og omstillingsparathed.Det er en kompleks opgave, og der har været mange tråde at holdestyr på, men alle involverede har ydet en stor indsats, der har sikretden fremdrift, der skulle til for at nå i mål, siger Claus Vinther.

Det afgørende har været at holde fokus på tre faktorer, nemlig øko-nomien, fagligheden og organisationen under hele processen – og ikkekun det faglige.

- Vi har hele vejen holdt det lavpraktisk og talt tingene ned til nogetdagligdags, der har defineret og tydeliggjort opgaverne for de involve-rede, siger Claus Vinther.

Patientoplevet kvalitet

Et synligt bevis på det store forarbejde er det patientforløb, der ersammensat og kan findes på Infonet. Det viser, at når patienterne be-

gynder i den ene ende, så ved man, hvad der skal ske de næste toår. Målet for patientforløbet er patientoplevet kvalitet:

- Vi har gjort os umage for at samle undersøgelser og udred-ningsforløb, når patienterne er i huset, så de ikke skal komme fleregange end højst nødvendigt. Det er vigtigt ikke mindst, fordi vidækker et stort geografisk område, og patienterne derfor kankomme langvejs fra. (forts. næste side)

Den nye opgave for SVS kræver også nye kompetencer hos personalet.

Den bedste vej til at opnå disse fandt man på Privathospitalet Hamlet.

Her har de i årevis foretaget gastriske bypass operationer. Derfor send-

te SVS overlæge Krzysztof Torzynski på intensivt uddannelsesforløb.


4


Og med et kig til gastroenterologisk og ortopædkirurgisk afde-ling, der har succes med patientskoler, strikkede man også en pati-entskole sammen til de bariatriske patienter. Her møder de diætist,sygeplejersker, kirurg og endokrinolog, der er involveret i deres be-handling, en tidligere opereret samt andre patienter, der ligesomdem selv står overfor operationen. Det giver dem mulighed for atoprette et netværk, de kan udveksle erfaringer med og hente støt-te hos efter operationen.

Oplæring

Den nye opgave for SVS kræver også nye kompetencer hos perso-nalet. Den bedste vej til at opnå disse fandt man på Privathospita-let Hamlet. Her har de i årevis foretaget gastriske bypass operatio-ner. Derfor sendte SVS overlæge Krzysztof Torzynski på intensivtuddannelsesforløb, hvor han blev oplært af professor, dr. med Pe-ter Funch-Jensen, der har været med til at starte overvægtkirurgiop i Danmark og anses for en af de førende på området. KrzysztofTorzynski gennemgik en hardcore oplæring i seks uger, hvor hanvar med til over 100 operationer. Ud over Krzysztof Torzynski an-sættes yderligere en overlæge, som skal oplæres i bariatrisk kirur-gi inden 2012.

Fast track

De gastriske bypass operationer er et eksempel på fast track ope-rationer. Patienterne skal ikke være her længere end højst nødven-digt. De kommer ind den ene dag, opereres og sendes hjem næsteformiddag.

- Det er farligt at ligge på sygehuset. Det øger risikoen for infek-tioner. Og da patienterne er unge, raske mennesker er det bedrefor dem at være derhjemme, hvor de kan holde sig i gang meddagligdagsaktiviteter, siger Claus Vinther.

Det stiller dog store krav til sygehuset.- Det kræver, at vi er åbne for at de kan komme ind, hvis de har

behov. Vi har så at sige patienterne i behandling i deres eget hjem,så vores telefon skal altid være åben for deres henvendelser.

For selvom de allerfleste operationer går helt efter bogen, så vilder opstå komplikationer hos nogle.

Hvor stort omfanget af disse bliver og hvor mange ressourcer,det vil kræve, kender vi af gode grunde endnu ikke, men statistiskvil vi få 2,5 patienter om året, der vil blive alvorligt syge.

Plastikkirurgi

Når patienter, der har fået foretaget gastrisk bypass, taber sig, vilnogle af dem opleve, at de får brug for kirurgisk hjælp til at få fjer-net overskydende hud. Et skøn siger omkring 15 % af patienterne.Ekspertisen til at klare de opgaver har SVS allerede hos plastikki-rurgerne i Grindsted, men om det bliver deres opgave må afventebeslutninger fra højere sted:

- Der mangler en overordnet strategi for, om vi i sundhedsvæse-net skal hjælpe dem. Vi kan og vil gerne, for vores plastiskkirurgerer rigtig dygtige, men vi afventer nogle kliniske retningslinjer for,hvem der skal tilbydes hjælp, forklarer Claus Vinther. DRG- afreg-ningen skal der også kigges på.

Fremtiden

Ud over plastikkirurgien, så kan de gastriske bypass-operationermed tiden føre mere med sig. Via disse operationer opbygger SVSen stor sundhedsfaglig kompetence vedrørende bariatriske patien-ter. Efterhånden som kirurgerne og anæstesien får rutinen vil detåbne nye muligheder:

- Vi lærer meget om at håndtere den patientgruppe – og over-vægtige patienter får også sprængt blindtarm, kræft osv., lige somalle andre, så vi vil kunne udnytte den viden, vi har opnået gennemdette, til at påtage os opgaver, vi ikke før kunne, mener Claus Vin -ther.

Hvorfor kaldes det bariatriske patienter?Ord som svær fedme, kraftig overvægt og meget tunge patientervækker ofte negative associationer. I angelsaksisk sprogbrug erordene bariatrics og bariatric benyttet siden 1965. Baros betyderpå græsk tyngde og kendes fra ordet barometer. Navneordet ba-riatri og tillægsordet bariatrisk er indført i dansk sprogbrug i2005 som en mere præcis, neutral og professionel betegnelse.Den kan rumme de mange fysiske, psykiske, sociale og praktiskefacetter, der er relateret til de bariatriske patienter/personer.

Patientforløbet– trin for trinFormålet med at beskrive patientforløbet deltaljeret er at synliggørerækken af kontakter mellem patient og SVS samt sikre kontakternesindhold, så personalet til enhver tid er opdateret med hensyn til under-søgelse, behandling og pleje m.v. i relation til bariatrisk kirurgi og hvemder er ansvarlig for de enkelte elementer.

Henvisning og visitation

Hvem: Endokrinologisk læge samt evt. diætistHvad: Visitation og evt. henvisning til individuel samtale med diætistmed henblik på at opnå anbefalede vægttab.

Forundersøgelse

Hvem: Endokrinologisk læge og sygeplejerskeHvad: Forundersøgelse, blodprøvepakke, breathtest, vægtkontrol mm.

Multidisciplinær konference

Hvem: Endokrinolog, anæstesiolog og kirurg. Sekretær fra bariatriskambulatorium.Hvad: Journal gennemgås i henhold til inklusion- og eksklusionskriteri-er. Inkluderede patienter indkaldes til kirurgisk forundersøgelse, pati-entskole mm.

Præoperativ undersøgelse

Hvem: Kirurgisk speciallæge, sygeplejerske og anæstesiologHvad: Præoperativ information og samtykke samt ambulant klargøringtil operation og undersøgelser samt fasteregler før anæstesi

Præoperativ samtale med diætist

Hvem: DiætistHvad: Individuel information om postoperativ kostregime

Patientskole 4 timer onsdag hver 14. dag

Hvem: endokrinologisk og kirurgisk læge, sygeplejersker samt diætistHvad: Information, undervisning og møde med patient, der er opereret.Udlevering af recepter på medicin og proteindrik.

Indlæggelse sengeafdelingen

Hvem: SygeplejerskeHvad: Modtagelse af patient på afd., klargøring til operation, væsketal,tromboseprofylakse

Modtagelse operation

Hvem: Portør og operationssygeplejerskeHvad: Fremstilling til operation, forflytning/lejring mm.


5


Operationen

Hvem: Kirurgisk speciallægeHvad: Gastrisk bypass

Anæstesi

Hvem: AnæstesiologHvad: Vurdering forud for invasiv behandling i anæstesi

Opvågning

Hvem: Sygeplejerske og portørHvad: Patienten monitoreres og observeres efter gældende instruk-ser

Postoperativ

Hvem: Sygeplejerske og endokrinologisk lægeHvad: modtagelse af patient i afdeling fra opvågning. Kost og væskepå op-dagen, hyppig mobilisering, smertebehandling mv.

Dagen efter operation

Hvem: SygeplejerskeHvad: Kontrol af værdier, mobilisering, vejledning i væske, kost ogmedicin hjemme. Udskrivelse forventes kl. ca. 11.

Opfølgning:

Løbende telefontid1. mdr. efterkontrol og diætsamtale6. mdr. endokrinologs vurdering af blodprøver samt diætistsamtale12. mdr. kontrol ved endokrinologisk sygeplejersker 24. mdr. kontrol. Afsluttende samtale. Stillingtagen til behov for pla-stikkirurgisk intervention

Vil du se hele patientforløbet, kan det findes på Info-nettet. Søg pådokument ID 66988 eller titlen ”Patientforløb for patienter – Bari-atrisk Kirurgi”.

Udredningforud foroperationenEndokrinologisk afdeling holder snor i patienterne bådefør og efter den gastriske bypass.

Tekst: Camilla Brandt

Giver det mening at lade unge, raske mennesker gennemgå en ope-ration, hvor der kan opstå komplikationer og i værste fald dødsfald?

Ja, det gør det faktisk i visse tilfælde. For selvom patienter, derhenvises til bariatrisk kirurgi ikke er syge nu, så siger utallige under-søgelser, at fedme øger risikoen for en lang række sygdomme.

Nye kriterier

En gastrisk vægttabsoperation er den mest ekstreme løsning på fed-me, og tages kun i brug efter konventionelle vægttabsmetoder harslået fejl.

1. januar kom der nye retningslinjer fra Sundhedsministeriet forvisitation og henvisning til fedmekirurgi: Aldersgrænsen sættes opfra 18 til 25 år. Patienten skal have et BMI over 35 og have mindst énsværere fedmerelaterede sygdom som type 2 diabetes, forhøjetblodtryk, slidgigt, søvnapnø. Andre behandlingsmulighederne forfølgesygdommene skal desuden være udtømt inden fedmeoperationkan komme på tale.

Ved ekstrem overvægt kan patienter med BMI over 50 uden føl-gesygdomme i særlige tilfælde indstilles til operation, men et BMIover 40 er ikke længere, som det var før årsskiftet, tilstrækkeliggrundlag for operation.

Men selvom man opfylder ovenstående kriterier kan der værekontraindikationer, der spænder ben for en operation. Det kan værepga. psykologisk lidelse, svær depression eller personlighedsforstyr-relse, er alkohol- eller stofmisbruger, spiseforstyrrelse eller brok imave/spiserør.

Der er ingen øvre aldersgrænse, men ved vurdering af patienterover 60 år bør der udvises meget stor forsigtighed på grund af på-vist øget operative komplikationer.

Forudsætningerne for en eventuel fedmeoperation er desuden, atpatienten vurderes at være i stand til at følge anvisninger vedrøren-de livsstilsændringer efter operationen, og at patienten har gen-nemgået et længerevarende medicinsk behandlingsprogram.

Dyre kilo at smide

Endokrinologisk afdeling spiller en hovedrolle i de bariatriske patien-ters forløb både før og efter operationen.

- Der er lavet masser af undersøgelser, der viser, at følger manpersoner, der er på diæt, så vil de fem år efter være tilbage – ellerover – deres startvægt. Selv med både streng diæt og ændret leve-vis, så er det svært at holde et vægttab, siger overlæge Claus Juhlfra Endokrinologisk afdeling.

Et andet alternativ, der har været en del omtale af, er medicinskbehandling af overvægt, det som medierne har døbt slankepiller. Dehavner som regel i medierne søgelys to gange: Første gang, når de

På patientskolen oplæres patienterne blandt meget andet også i, hvordan

de tager Innohep injektion subcutant dagen før operationen. Her er det

Birgitte Nielsen fra Endokrinologisk der instruerer.

(forts. næste side)


6


som pillen ”Alli” bliver udråbt til at kunneløse verdens fedmeproblemer. Næste gang,når der bliver skrevet om alvorlige, uventedebivirkninger eller dødsfald som eksempelvispillen Reductil.

Man har lavet forsøg der viser, at patien-ter, der tog Xenical, der også er et middelmod overvægt efter 4 år havde tabt sig 4kilo. Sammenlignet med kontrolgruppen ry-ger vægttabet endda ned på 2,8 kilo. Sat iforhold til prisen, så ender det med, at mangiver mere end 25.000 kroner pr. kilo, mantaber sig.

En gastrisk bypass, som 98 % af de bari-atriske patienter i Danmark får, er ikke engenvej til en modeltynd krop.

- Man kan forvente et stort vægttab. Pati-enterne taber typisk cirka 60- 70 % af deresovervægt, men man kan ikke forvente at bli-ve normalvægtig, siger overlæge Claus Juhl.

Før operationen kommer patienten til attale med læge, sygeplejerske og diætist, ogder gives en orientering om operationstil-buddet, herunder virkning, virkningsmeka-nisme og bivirkninger samt risici. Herudoverde diætetiske forholdsregler.

Ved den medicinske forundersøgelse vur-deres bl.a. dispositioner til overvægt, diabe-tes, hjertekarsygdomme og psykiatrisk syg-dom, overvægtens udvikling og tidligerevægttabsforsøg, spisemønster, sult- og mæt-hedsfornemmelse, patientens egen angivel-se af årsag til overvægt, følgesygdomme,tidligere abdominalkirurgi, motionsvaner,medicinforbrug og evt. misbrug samt en un-

dersøgelse med fokus på vægt, højde, BMI,talje og hofte mål, kropsbygning.

Efter en samlet vurdering kan patientenherefter indstilles til operation.

For at mindske den operative risiko, og daden operative behandling ofte medfører enrække kostændringer, skal der præsteres etvægttab på mindst 8 % af kropsvægten in-denfor 3-6 mdr. forud for operationen.

Før operationen påpeges det overfor pati-enten, at succes af operation på længeresigt i væsentlig grad også afhænger af livs-stilsændringer. Patienten orienteres endvi-

dere om den livslange kontrol efter operatio-nen og behovet for supplerende behandlingefter visse operationstyper.

Sukkersygen forsvinder hos 8 ud af 10De kosmetiske konsekvenser af operatio-

nen er vigtige for patienterne. - Men endnu vigtigere er følgesygdomme-

ne og operationens effekt på dem. Hos 80procent af patienter med diabetes forsvin-der diabetes – og de sidste 20 % oplever enforbedring, siger Claus Juhl. Derudover har operationen effekt på: - reduktion i tarm og brystkræft- blodpropper i hjerte - blodprop i hjerne (apopleksi)- slidgigt- kolesterol- lungefunktion- barnløshed- søvnapnø- åreforkalkning i benene

Livet efter operationen

Når patienterne har været gennem operatio-nen hos kirurgerne vender de tilbage til en-dokrinologerne, som tager sig af opfølgningog vejledning til patienterne om, hvordan deskal leve. For der er ting, de skal være op-mærksomme på resten af livet efter en ga-strisk bypass. Operationen fører ofte tiljernmangel, hvilket betyder mangel på rødeblodlegemer (anæmi) som kan medføretræthed, hovedpine, hjertebanken, åndenød.Desuden kan de komme til at mangle cal-cium og D-vitamin, som indtages via en al-mindelig vitaminpille samt B12 vitamin, dervil kunne klares med en injektion hos egenlæge hver 2.-4. måned eller med tabletter.

- Vi ved desværre fra undersøgelser at 1-2år efter operationen, så glemmer man sinmedicin, men det er vigtigt at de husker det,understreger Claus Juhl.

Overlæge Claus Juhl fra Endokrinologisk Afdeling informerer på patientskolen om konsekvenserne

af fedmeoperationen.

Body Mass IndexBody Mass Index (BMI), der udregnes som vægten i kilo divideret med høj-

den i meter i anden potens, er et af de mest tilgængelige og afprøvede mål

for ernæringstilstanden. Andre mulige mål er hudfoldtykkelse, taljemål eller

talje-hofte-ratio, der bl.a. kan være værdifulde mål, når risikoen for hjerte-

kar-sygdomme skal vurderes.

Fedtets placering på kroppen har også betydning for, hvor farlig overvægten

er. Fedt på mave, i bughule og på brystkassen er farligere, end hvis det sid-

der på lår eller bagdel.

BMI definitioner er:

Undervægt under 18,5

Normal vægt 18,5 - 24,9

Overvægt 25,0 - 29,9

Svær overvægt 30,0 - 39,9

Ekstrem overvægt over 40,0



7

Kort om detpraktiske- Der er dannet et fælles bariatrisk am-bulatorium, hvor både de kirurgiske ogendokrinologiske (inklusiv diætist) am-bulante undersøgelser finder sted. I skri-vende stund er det bariatriske centerendnu ikke navngivet.

- Der er etableret en bariatrisk senge-gruppe på kirurgisk sengeafdeling 252med otte senge til rådighed. Den kapaci-tet kan rumme 500 operationer årligtsamt eventuelle komplikationer. På sen-geafdelingen er der desuden iværksaten ombygning og indretning med etable-ring af ekstra stort nyt toilet, nemme ad-gangsveje mellem sengestuerne og lof-ter i de sengestuer, der skal bruges tilpatienter med komplikationer. Ombyg-ning vil være på plads cirka to månederind i 2011.

- Den bariatriske kirurgi udføres på denhøjteknologiske stue på den centraleoperationsgang, som også bruges tiloperation af cancerpatienter. Når vi næ-ste år efter planen skal skrue op fra 250patienter årligt til det dobbelte er detnødvendigt at indrette endnu en bari-atrisk operationsstue.

- SVS har allerede noget udstyr (hjælpe-midler, behandlingsredskaber og inven-tar), som kan bruges ved håndtering afbariatriske patienter. Derudover har ar-bejdsgrupper kortlagt behovet for ind-køb af udstyr og inventar.

- Med hensyn til hospitalssenge kan dennuværende standardseng på SVS (Scan-bed 910) løfte op til 200 kg patientvægtog kan rumme og være fuldt funktions-duelig med en 85 cm bred madras. Detvil dække behovet hos langt de flestepatienter, som skal opereres. Patientermed yderligere behov håndteres ved lejeaf specialseng.

- SVS anskaffer desuden en Heavybed400, der kan klare op til 400 kilo pati-entvægt. Sengens opbygning betyder atden udvendige bredde kan justeres fra100 cm til 130 cm. Det betyder at sengenkan komme gennem de normale dør-bredder, ind i elevatorer og flyttes mel-lem de forskellige afdelinger. Den juster-bare bredde betyder bedre arbejdsfor-hold for plejepersonalet, med minimalrække-/arbejdsafstand omkring sengen.Sengen kan også bruges til øvrige bari-atriske patienter.

Når patienterne vender tilbagefra laparoskopisk gastrisk by-pass, er det med en reduceretmavesæk, der har plads til 20-25 ml.

Den form for bariatrisk kirurgi som SVS ud-fører kaldes laparoskopisk gastrisk bypassog udføres med kikkert (laparoskop).

Ved en gastrisk bypass operation lukkerkirurgen en stor del af mavesækken af, ogder laves en ny, mindre øvre mavelommemed en volumen på ca. 20-25 ml. Derefterdeles tyndtarmen nedenfor tolvfingertar-men. Den nedre del af tyndtarmen sys op tilden lille mavelomme, så den tømmes direktened i tyndtarmen. Den øvre del af tyndtar-men påsys siden af tyndtarmen ca 75- 80cm nedenfor den lille ny mavesæk. Resten afmavesækken lader man blive, da den stadigspiller en rolle i forbindelse med optagelseaf næring.

Når føden skal ud gennem tarmsystemet,ledes den udenom (bypass) den store mave-sæk og den øverste del af tyndtarmen. Ma-den løber fra "minimaven" direkte ned ityndtarmen og forenes først 100 cm nedemed galdesyren og bugspytkirtlens enzymer.Det gør, at kroppen optager mindre energi.

Operationen udføres gennem fem småhuller og varer en lille times tid. Derefter kø-res de på opvågningen, hvor de allerede ef-ter to timer skal mobiliseres. Efterfølgendeskal den bariatriske patient tilstræbes mobi-liseret en gang i timen frem til midnat påoperationsdagen.

Effekter

Overvægten er kommet på grund af forstort kalorieindtag, men efter operationener det ikke længere muligt at fortsætte sam-me livsstil. En gastrisk bypass virker på tremåder:1. Begrænser fødeindtagelsen. Da mavesæk-

ken formindskes således, at den kun kanindeholde små mængder, vil det medføre,at patienterne fremover kun kan indtagesmå måltider. Indtages store måltider,medfører dette ubehag og opkastninger.

2. Begrænser fødevalget. Visse fødeemnertåles dårligt, f.eks. sukker og fedt. Indta-ges disse fødeemner, medfører det ube-hag, mavesmerter og svimmelhed.

3. Begrænser optagelsen af føde. Da største-parten af mavesækken og den øverste delaf tyndtarmen forbikøres (bypasses), vildet reducere optagelsen af sukker og fedt-stoffer og dermed reducere kalorieopta-gelsen.

Komplikationer

Omkring 10 % af patienterne oplever kom-plikationer ved gastrisk bypass. Hos de fle-ste - 7% - er det fredelige komplikationer,mens de sidste 3% er alvorlige. Omkring0,3% af patienterne vil få varige handicapsom eksempelvis stomi.Typiske komplikationer er: - utæthed ved sammensyningen (lækage) 1-3

%- forsnævring ved sammensyningen (steno-se) 10 %

- mavesår ved sammensyningen- udvidelse af lille mavesæk- malabsorption - dumping- tarmslyng- brok (behandlingskrævende 10-20 %)

Den mest alvorlige komplikation er, hvis deropstår utæthed, der ikke bliver opdaget. Detkan i værste fald medføre døden. Risikoenfor en dødelig komplikation er 0,35 %.

Dumping

En af de mest almindelige postoperativekomplikationer, der kan forekomme, er dum-ping. Dette forekommer, nar patienter indta-get mad med høje sukkerniveauer og deref-ter oplever en række symptomer forbundetmed deres krops manglende evne til at bear-bejde sukkeret, som den før har gjort. Detteresulterer i svingninger i mavevæsker ellerblodsukker med tilsvarende fysisk ubehag.

På operationsbordet

Mavesækken på skrump

Reducering af mavens størrelse vha sammen-

snævring af en Y-formet sektion af tyndtarmen,

der fører maden udenom tolvfingertarmen.)


8


Overskuddet forsvandti overvægten

En hverdag med job, mand og trebørn stiller store krav, men meden BMI på 41 er det mere endsvært at finde det fysiske og psy-kiske overskud til at give det,man gerne vil. Derfor sagde Helene Toft Simon-sen ja tak til en gastrisk bypass.

Tekst: Camilla BrandtFoto: Ove Detlevsen

Hvorfor pokker fik du ikke den operation no-get før?

Ovenstående bemærkning er sagt af He-lene Toft Simonsens mand. Han har væretvidne til den store forvandling, som Helenehar gennemgået, siden hun fik en gastriskbypass i januar 2010.

- Det er nemlig en helt anden hustru, hanhar fået. Jeg er ikke så sur mere og min lun-te er ikke så kort overfor familien, forklarerHelene Toft Simonsen.

Helene arbejder som bioanalytiker på Kli-nisk Biokemisk Afdeling 232. Et krævendejob som sammen med en familie med trebørn, hvoraf én er handicappet og dermedstiller ekstra store krav til mors formåen, varudfordringerne i hverdagen mere end Hele-ne kunne matche.

Hun lå dengang med et BMI på 41-42. EtBMI på over 40 betragtes som meget sværfedme. Helbredet havde endnu ikke tagetskade bortset fra lidt småskavanker somondt i fødderne.

- Det var ikke en drøm om en Pamela An-derson-krop, der fik mig til at overveje ope-rationen. Men jeg kunne ikke levere det, jeggerne ville. Jeg manglede både fysisk ogpsykisk overskud til at gøre det, jeg gerneville både i forhold til familien og arbejdet.Især overfor min handicappede søn, så vid-ste jeg, at jo større han bliver, jo mere vil hankræve af mig, og det ville jeg slet ikke kunneleve op til, forklarer Helene Toft Simonsen.

Indvejningen

I januar 2009 begyndte Helene at tale medsin egen læge om vægttab. Hans bud påhjælp var medicinsk behandling i form af Re-ductil. Først i juni 2009 blev hun henvist tilundersøgelse med henblik på operation. Før-ste skridt på vejen blev en snak med diæti-

sten om, hvordan hunskulle tabe de 8 % afsin vægt, der var på-krævet forud for ope-rationen.

- Jeg spiser ikkemere slik og kagerend de fleste andre.De mange kilo kom affor meget mad og forgod mad. Bøffer oglignende. Men der gikdiætisten ind og gavmig nogle gode værk-tøjer i form af opskrif-ter og varer, der kun-ne erstatte dem, jegplejede at vælge, for-klarer Helene.

Værktøjerne virke-de, og i januar 2010oprandt dagen foroperationen. Vægtenvar da reduceret mednæsten 20 kilo.

- Jeg var meget af-klaret og det eneste,jeg var nervøs for var,om indvejningen varok, eller de ville afvisemig. Jeg havde påforhånd gjort op medmig selv, hvad detværste var, der kunne ske og hvad jeg skullegive afkald på. Så jeg var indstillet på et nytliv og havde forberedt mig også på de prak-tiske ting med at købe pulversuppe og grød,forklarer Helene.

Operationen forløb fint. Eneste minus varsmerter på grund af luft i skulderen, somhun fik morfin for. Ellers kom hun på beneneigen efter en time og godt et døgn senerevar hun på kursus i Ribe.

Proteinjagt

Operationen gik hurtigt og blev vel overstå-et. Kroppen var således ændret i løbet af énenkelt dag. Med indstillingen i hovedet togdet noget længere tid.

- Den første uge står den udelukkende påflydende kost, og der kan man godt hige ef-ter det, man plejer at spise. Men man lærer,at spiser man for hurtigt eller for meget, såfår det ubehagelige konsekvenser, siger He-

lene. Det er ikke bare mængden, men ogsåtypen af kost, man skal finde sig til rettemed.

- Man er nødt til at prøve sig frem. Hvadkan kroppen tåle og hvad kan den ikke. Jeghar f. eks. fundet ud af, at jeg ikke kan tålejuice. Det svier, så det må jeg holde jeg migfra, forklarer Helene.

Den flydende kost er for længst lagt påhende og hun spiser i dag normal kost. Ellernæsten:

- Det gælder om at få protein nok, så jeger helt tiden på proteinjagt og kan godt fin-de på at tage tre stykker pålæg på rugbrø-det, siger Helene, der spiser små måltiderhver anden time.

- Nu har hovedet også lært det: At krop-pen bliver dårlig, hvis man ikke respektererdens signaler. Det sker, at jeg falder i en sjæl-den gang, og det er ligesom, hvis man togantabus. Der er pay-back med det samme

- Det var ikke en drøm om en Pamela Anderson-krop, der fik mig til at

overveje operationen. Men jeg kunne ikke levere det, jeg gerne ville. Jeg

manglede både fysisk og psykisk overskud til at gøre det, jeg gerne ville

både i forhold til familien og arbejdet, fortæller bioanalytiker Helene Toft

Simonsen, der fik en gastrisk bypass for et år siden.


9


med hurtig puls, svimmelhed, maves-merter, hvis man går over stregen.

Hun vælger dog altid ”glasset er halvfuld” tilgangen:

- Jeg har fået operationen for at kun-ne leve et normalt liv. Ikke for at jegskal leve i et fængsel af skånekost. Sådet gælder om ikke at fokusere på be-grænsninger, men finde de alternativer,der virker for mig.

Støtten er alfa og omega

Under hele forløbet har det været tilstor gavn for Helene at tale med andre isamme situation.

- Jeg har haft enorm stor gavn afmin støttegruppe. De har været heltuundværlige. Både inden vægttabet ogefter. Der er andre i samme situation,som man kan udveksle erfaringer med.Det er alfa og omega, at man har nogenat støtte sig til, hvis det skal lykkes, si-ger Helene.

Hendes familie har også bakket op.Selvom det i dag er blevet mindre tabuat tale om, at man får en gastrisk by-pass, så tyder noget på, at der er etstykke vej endnu.

- Jeg har tabt mig rigtig meget sidenoperationen. Og alligevel så undladerde fleste at spørge – og det er lidt un-derligt, synes jeg. Det er jo tydeligt forenhver, at jeg har forandret mig enormtmeget, men det er som om, at ingen tørkommentere det.

Længere lunte

Helenes BMI er i dag på 27. Det erstadig overvægtigt, men ikke langt fra25 og dermed kategorien af normal-vægtige.

Om hun er i den ene eller anden ka-tegori, er dog ikke det vigtigste for He-lene. Det er effekten af operationen.Med en ny stilling i afdelingen og ovenien post som arbejdsmiljørepræsentant,så mærker hun, at der er langt merestrøm på batterierne i dag, bedre over-blik og overskud til flere aktiviteter.

- Men vigtigt af alt, så er der nu over-skud til familien og lunten overfor bør-nene er blevet meget længere, sigerHelene.

Fysisk er kiloene raslet af siden ope-rationen og kroppen har forandret sig.

- Maven lyder ind imellem som etdårligt kloaksystem og der er da dele afkroppen, der hænger – men det gjordede også før, griner Helene og fortsæt-ter, mere eftertænksomt:

- Det har været det værd. Børneneved, at jeg kan være der, når de harbrug for det. Bare det at kunne sættesig på en gynge. Eller høre min dattersige: Mor, nu kan jeg jo nå rundt om dig!

Vægtens yoyo-ture blev stoppetFra en BMI på 44 til 29. Larsgennemgik for et år siden en ga-strisk bypass og hjælper nu pati-enter på SVS med deres mangespørgsmål, når de er til patient-skole.

Tekst og foto: Camilla Brandt

En ting er at høre fra læger og sygeplejerskerfortælle om en gastrisk bypass. De ved me-get, men én ting, kan de ikke fortælle somandet end andenhåndsviden: Nemlig hvordankroppen reagerer, når mavesækken reduce-res til en brøkdel af dens tidligere format.

Når man står foran operationen vil mangerne høre fra én, der selv har været gen-nem turen.

Det har 38-årige Lars. Han har derforvalgt at stille sig til rådighed for patientsko-len på SVS, for som han siger, så mangledehan selv en, der havde været gennem turen,som han kunne rette sine spørgsmål til, dahan selv skulle under kniven.

Slut med yo-yo

Lars, der arbejder som chauffør, blev opere-ret på Mølholm i januar 2010. Forud var dergået måneder, hvor Lars, der også havdefået konstateret diabetes, havde knoklet forat reducere sin vægt fra 150 kilo, så han kun-ne blive klar til operationen.

Det lykkedes ham forud for operationenat smide 21 kilo.

- Der var flere på det tidspunkt, der spurg-te, om jeg ikke havde lyst til at droppe ope-rationen. Jeg kunne jo godt tabe mig udenat komme under kniven, forklarer Lars.

Han var dog opsat på operationen:- Den anden situation har jeg prøvet så

mange gange før. Jeg ved, det er en yo-yo.Jeg tabte også 20 kilo op til mit bryllup, mentog 35 kilo på igen bagefter. Så jeg vidste, atkiloene ville komme på igen, hvis jeg ikkeblev opereret.

Den 29. november da han første gangkom til Mølholm vejede han 129,7 kilo.

- Mange tror, at man forinden skal tabe sigfor at vise, at man er motiveret og har viljen– men der er en langt mere praktisk årsag –det er nødvendigt for at kirurgen kan kom-me til.

Allerede inden Lars opereres, mærker handen første positive effekt at sin kamp modkiloene. Sukkersygen er væk pga. hans alle-rede store vægttab.

Hurtigt på benene

På operationsdagen møder han op kl. 8.Klokken 9.45 ligger han på operationslejet.Klokken 10.55 er han på stuen igen.

- Og klokken 13 var jeg ude på gangen,smiler Lars. Han havde fået at vide, at detgjaldt om at komme hurtigt på benene.

- Jeg tænkte, at det kunne da aldrig kom-me til at passe – de rykker jo hele maven frahinanden og sætter den sammen på ny. Såjeg var nervøs, men det gik uden problemer.

Søndag klokken 10 gik turen hjemad, hvorLars kunne se frem til sit første lækre måltidi hjemmet: Bouillion.

Hovedet halter efter

Den første tid med de nye kostregler er ikkenem. Der skal ikke meget til, før maven pro-testerer enten over konsistensen ellermængden, man forsøger at indtage.

- Det tager lang tid at kode hovedet om.Hovedet vil gerne spise mere – men man kanvære sikker på, at der kommer op igen, hvisman ikke lytter til, hvad kroppen siger.

Den nye mavesæk kan kun rumme bitte -små portioner. Cirka tre spiseskefulde. Der-for kan det være svært at få den næring,man har brug for. Til det fandt Lars hjælp påmadlog.dk, som er en online kalorietæller.

Efter de første par uger kan man begyndeat spise mere almindelig kost. Slet ikke isamme mængder som før, men alt behøverikke længere være omdannet til en blødmos, før det ryger indenbords.

I dag spiser Lars hver 3. time, og portio-nerne har fået en størrelse en mand kanleve af, f.eks. et helt stykke rugbrød til fro-kost. Der skal dog stadig afsættes god tid tilet måltid.

- Før kunne jeg spise aftensmad på 10 mi-nutter. Efter operationen tager det megetlængere tid. Tager man sig ikke den tid, såkommer maden op igen. Det er bestemt ikkebehageligt, men det smager ikke grimt påsamme måde, som man er vant til med op-kast, for man har ikke så meget mavesyre.

Operation kun et redskab

Operationen har bogstavelig talt givet Larset lettere liv, men indtagelsen af mad skal al-tid ske med omtanke.

- Fedt og sukker indtager jeg kun i meget,meget små mængder. Ellers får jeg kuldery-stelser og svedeture. Så man kan mærke,hvis kroppen arbejder på højtryk. Den gi’r én

(fortsættes næste side)


10


et rap over fingerne, hvis man ikke holdersig på måtten, siger Lars.

Han er helt afklaret med, at det nu er optil ham selv, om operationen skal forblive ensucces.

- Man skal huske, at operationen kun er etredskab. Man kan sagtens ødelægge detigen, hvis man ikke tilpasser sit indtag efterden nye situation, siger han.

Tag dig sammen

Han har bestemt ikke fortrudt, fortæller hande kommende patienter på patientskolen:

- Jeg er taknemmelig. Uden operationenhavde jeg aldrig tabt 50 kilo. Så var jeg kunblevet større og større. Alting er bare megetnemmere, når man er 50 kilo lettere! Jegkan løbe med ungerne. Tage i svømmehal-len. Står her foran jer uden at være våd afsved. Synes det er sjovt at gå ud og købe tøj.

Og da vægten for første gang i mange,

Diætbehandling

Stopmæt efter tre skefuldeTekst og foto: Camilla Brandt

Prøv lige at skrue tiden tilbage til i går, da duspiste aftensmad. Kunne du forestille dig atstoppe efter kun to-tre skefulde?

De fleste af os ville have mere end sværtved det, men det er hverdagen, der møderpatienten de første uger efter en gastriskbypass.

Den drastiske omlægning af kosten er heltcentral i forløbet med patienterne, der skalhave en gastrisk bypass. Før operationenskal de reducere deres vægt med otte pro-cent. Dels for at vise, at de er i stand til atomlægge deres kostvaner, dels for at mind-ske mængden af fedt i maven, som kan gøredet vanskeligt for kirurgen at komme til.

Nye vaner og redskaber

Efter operationen begynder et nyt liv for pa-tienterne, hvor de skal lære at leve med kunat have plads til ca. 1 dl mad eller væske imaven. De skal også lære at lytte til kroppenog stoppe med at spise når de er mætte.

I begyndelsen skal patienterne spise ellerdrikke cirka én gang i timen. Det trappes ef-terhånden ned til 6-8 små måltider om da-gen. Desuden skal de vænne sig til at et mål-tid ikke skylles ned med drikkelse. Drikkeva-

rer skal indtages indtil 15 min. før måltideteller 30 min. efter måltidet, og patienterneskal livslangt tage vitamin- og mineraltil-skud.

Opgaven med at forklare patienternehvad diætbehandlingen består af liggerblandt andet i hænderne på diætist JytteKristensen. Formålet med diætbehandlingener at sikre, at patienten har viden om og red-skaber til at leve med de konsekvenser ope-rationen har med hensyn til kosten. Patien-terne skal have tilstrækkelig forståelse formadens betydning til at opnå vægttab. Deskal gøres bevidste om uhensigtsmæssigekostvaner og hvordan de kan ændre dem.Bl.a. via relevant fødevarekendskab og red-skaber til hensigtsmæssige indkøb samt ide-er til nye smags- og variationsmulighederfor maden.

Kost uden kanter

Konkret præsenteres patienterne for enplan, hvor kosten efter operationen trappesop via tre kostperioder: Først flydende kost,derefter blød/moset kost og til sidst kostmed normal konsistens.

- De første en- to uger er det utrolig vig-

tigt at passe på. De må ikke indtage nogen”skarp” kost. Den skal være helt uden klum-per og kanter, der kan belaste sammensynin-gerne i ”den nye mave”, forklarer Jytte Kri-stensen.

Protein, protein, protein

Kravet om flydende kost i små mængder kangøre det vanskeligt at få nok næring. Derforskal patienter de første uger drikke protein-drik.

- Det er helt centralt, at man får proteinnok. Ellers bliver man hurtigt træt og risike-rer at få problemer pga. fejlernæring på sigt,siger Jytte Kristensen.

Patienterne skal derfor også vænne sig tilen fordeling på tallerkenen, der ser anderle-des ud. Hvor man ellers hører, at vi skal fyldehalvdelen af tallerkenen med grønt, så skalpatienterne lige efter operationen op på enhalv tallerken protein. Dog en meget mindretallerken.

- Især i begyndelsen kan det være megetsvært at få nok. Patienterne bliver mæt næ-sten inden, at de er gået i gang med at spise,siger Jytte Kristensen.

Tyg, tyg, tyg

Når de første uger efter operationen er

mange år nåede under 100 kilo - helt præcist99,9 kilo – råbte jeg: Heidi kom og se!

Heidi er Lars’ kone, der har bakket hamop hele vejen, men han har mødt skepsis.

- Jeg er fået kommentarer, der går på, omdet ikke bare er den nemme udvej. Kunnejeg ikke bare tage mig sammen og tabe mig.Eller bemærkninger om, at det går galt –bare se på Merete fra ”Livet er fedt” .

Dyrt?

Konsekvenserne af operationen skal Larsleve med livet ud. Fremtiden vil blive vedmed at byde på behandling i form af kalk ogjern tabletter samt indsprøjtninger med B12hver 3. måned, da en følge af operationen er,at man ikke optager næringsindholdet sågodt som tidligere.

- Men hellere det end forhøjet blodtryk,diabetes og hvad der ellers følger med afsygdomme på grund af overvægt, siger Lars.

Den del er også et argument, skeptikereskal tænke over, mener Lars:

- Nogle siger, hvorfor skal det offentligebruge penge på det. Men det er jo også dyrt,hvis jeg bliver ved med at have sukkersyge ogandre sygdomme som følge af overvægten.

Da kampvægten nåede 150 kilo og diabetesen

gjorde sit indtog, besluttede Lars sammen med

sin læge, at det var på tide at få stoppet yo-yo-

kurene og få kirurgens hjælp til at bekæmpe

overvægten.


11


DumpingNogle patienter, der er opereret med gastrisk bypass, oplever fænomenet ”dumping”.Det er ikke farligt, men meget ubehageligt. Dumping skyldes, at man har spist forsødt eller for fedt. Efter operationen passerer maden hurtigt ned i tyndtarmen, ogspiser eller drikker man noget med meget sukker i, kan man få et højt glukoseindholdi den øverste del af tyndtarmen, og det giver dumping.

Symptomerne er, at man føler sig træt, får hjertebanken og koldsved, føler utilpas-hed i maven i form af luftsmerter eller får tynd afføring.

Man forebygger dumping ved:- ikke at drikke samtidig med, at man spiser- ikke at spise eller drikke søde og fede produkter- at spise små portioner 1⁄2-1 dl ad gangen- at spise langsomt

Vitaminer, mineraler og jernEfter operationen er optagelsen af næringsstoffer nedsat og patienten spiser mindremad end tidligere. De anbefales derfor dagligt at tage: - 1 stk. multivitaminvitamin- og mineraltablet, - 1 stk Jern-C, - 2 stk. Kalk med D-vitamin - 1 stk. B-12 vitamin (kan evt gives som injektion hos patientens egen læge hver 3måned)

overstået kan patienterne begynde at indta-ge blød/moset mad og omkring den femteuge kan de begynde at spise almindelig sundmad. Det betyder dog ikke, at de bare skalspise som før.

- Det er vigtigt også fremad at stoppe, nårman er mæt. Ellers kan maven udvide sigigen, siger Jytte Kristensen.

Når kostens konsistens bliver mere fast erder fødevarer, som kan give problemer, mendet er meget individuelt hvilke. Typisk opstårsmerter, opkast og ubehag på grund af forhurtig indtagelse af måltiderne, eller hvismaden ikke er tygget godt nok.

- Maden skal spises langsomt. Storemundfulde, der ikke er tygget ordentlig, kansætte sig fast i passagen mellem den nyemave og tarmen. Så tyg, tyg, tyg – gerne 15-20 gange, siger Jytte Kristensen.

Den første måned er særlig svær for pati-enterne pga. mange restriktioner og farveltil gamle kostvaner.

Ikke spise med følelserne

En ting er den rette mængde og type madpå de rigtige tidspunkter. Noget andet erdet, der skal ske i hovedet hos patienterne:

- Man skal lære at lytte til, hvordan manhar det og ikke spise med følelserne. Er dumæt, så stop, siger Jytte Kristensen. Det ly-der nemt - og så alligevel ikke. For de flesteaf os kender nok situationer, hvor vi spiseruden egentlig at være sultne. Vi keder osmåske, er kede af det, rastløse, stressede,vrede eller bare i godt selskab. Her lyder

Jyttes råd til patienterne, at de skal finde al-ternativer:

- Find på nogle aktiviteter i stedet for atspise. Gå en tur med hunden, ring til venin-den, sæt jer ved computeren, vand blomster-ne eller hvad I kan finde på. Nogle vil ogsåkunne have glæde af at gå til en psykolog ogfå arbejdet med deres forhold til mad.

Patienterne skal drikke proteindrik de første

uger efter en gastrisk bypass, så på patientsko-

len har diætist Jytte Kristensen smagsprøver

med.


12

Det er en ledelsesopgaveat skabe bedre kvalitet

SVS skal akkrediteres efter DenDanske Kvalitetsmodel (DDKM) inovember 2011. Forberedelsernehar allerede stået på længe, mender er et stykke vej endnu.

Adm. lægefaglig direktør Bjarne Normark,hvordan bliver vi klar til akkrediteringen?

Det første, der skal blive klar, er alle detværgående dokumenter. De er langt henadvejen forudsætningen for at komme videremed implementeringen af standarderne iDen Danske Kvalitetsmodel ude i afdelin-gerne. Det, vi bliver målt på til akkredite-ringen, er, om vi efterlever DDKM i praksis,og det kan vi først gøre, når vores doku-menter er på plads – de skal understøtteselve implementeringen. Så hvis de tvær-gående dokumenter ikke kommer på plads,risikerer dele af den resterende proces atgå i stå.

Hvor kritisk er det?

Det kan få meget alvorlige følger for SVS,hvis vi ikke bliver akkrediteret til november.Et sygehus, der ikke er akkrediteret, er ikkesærlig attraktivt som arbejdsplads. De flestevil helst spille på det bedste hold. Så vi kanfå svært ved at tiltrække kvalificeret perso-nale. Det kan også være at Sundhedsstyrel-sen vil se anderledes på os, næste gang derskal laves specialeplan.

Så hvordan vil I sikre, at vi når i målog bliver akkrediteret?

Resten af processen frem mod akkrediterin-gen fra nu af skal være rimelig stramt styretaf ledelseskredsen – det vil sige, os i direktio-nen og afdelingsledelseskredsen. Der skalforeligge planer for, hvad der mangler i denenkelte afdeling, hvem der skal gøre hvad,og hvornår det forventes at være på plads.

Og det er afdelingsledelsens ansvar at få dettil at ske.

Nogle afdelinger er stort set færdige meddet arbejde, mens andre ikke er nået sålangt. Men nu er det altså hele sygehuset,der skal akkrediteres – vi bliver set på somén samlet enhed. Vi kan ikke blive akkredite-ret afdelingsvis. Derfor er det et fælles an-svar at vi når i mål. Vi skal hjælpe hinandenmed det.

Det er selvfølgelig vores ansvar som di-rektion at processen holdes i gang. Vi vilfortsat holde afdelingsledelserne op på hvorlangt vi samlet set er nået, og i hvor høj gradvi nærmer os målet. Det hjælper Kvalitetsaf-delingen os med. Men når det er sagt, er dethelt klart afdelingsledelsernes ansvar at dri-ve processen lokalt. Det er kun afdelingsle-

delsen, der kan forholde sig til hvilke hand-linger der skal til for at skabe en bedre kvali-tet i egen afdeling.

SVS og DDKM 2010-2011

Intern Survey(kliniske afd.)

Møde om DDKM for afdelingsledelsen

Din leder besvarer gerne spørgsmål til tidslinien Okt. 2010

2010 2011

12., 18. og 19. nov.

Intern Survey(alle)

Juni 2011

Akkreditering/Ekstern Survey

Nov. 2011

Selvevaluering

Uge 3

Intern Survey(stabe + dir.)

17. og 25. jan.1. dec.

Opgaverne frem mod akkrediteringenDe tværgående dokumenter skrives fær-dige. Ved tværgående dokumenter for-stås de overordnede retningslinier, derhører til standarderne i DDKM, og somgælder på tværs af alle afdelinger.Selvevaluering. Overblik over hvor denenkelte afdeling er henne, og hvilke do-kumenter der mangler at blive skrevet.Herefter laves en plan for implemente-ringen – hvad der skal gøres, og hvemder skal gøre det.Udarbejdelse af lokale dokumenter i af-delingerne. Hvor det er nødvendigt atkonkretisere de tværgående dokumen-ter, udarbejdes der lokale instrukser ellerretningslinjer.Intern survey. ”Generalprøven” på akkre-diteringen.Implementeringsfase, hvor afdelingensdokumenter tages i anvendelse, og hvorder etableres rutiner for hvordan det do-kumenteres, at DDKM’s standarder rentfaktisk anvendes i afdelingen, samt forhvordan der følges op.

Afdelingsledelsen og kvalitetskoordinato-

rerne på Operation og Anæstesi sagde i

december tak for arbejdsindsatsen med

Den Danske Kvalitetsmodel til afdelin-

gens øvrige medarbejdere.

Survey’en – som er en slags generalprøve

på akkrediteringen– gik godt, og instruk-

serne er på plads i Infonet. Men der gør

de jo ingen gavn, hvis ingen kender og

bruger dem, så det er næste store opga-

ve. Fra årsskiftet vil medarbejderne hver

uge få tre nye instrukser fra DDKM, som

de skal træne på.

Ledende oversygeplejerske Arne Brehm

Høj er godt tilfreds med, hvor langt afde-

lingen er nået i processen. Han mener, at

det skyldes flere ting: Dels en meget sy-

stematisk tilgang og et grundigt forarbej-

de, dels at man på afdelingen i forvejen

er vant til at arbejde med instrukser samt

den brede involvering der har været,

hvor omkring 30 % af afdelingens med-

arbejdere har arbejdet direkte med in-

strukserne til DDKM via arbejdsgrupper.


13

Tæt hud-mod-hud kontakt Hud-mod-hud-kontakt knytterbånd mellem mennesker. Ikkemindst mellem mor, far og derespræmature barn på Mor/BarnCenteret.


Berøring er utroligt vigtig for en vækst ogudvikling hos en nyfødt. Det ved man godtpå Mor/Barn Centeret, der er en sammen-lægning af neonatalafdelingen og barselsaf-delingen.

Her har personalet mulighed for at tilbydemødre, der har født for tidligt, pladser, hvorkuvøsen står lige ved siden af moderensseng. Det giver langt større potentiale forden vigtige hud-mod-hud kontakt, hvor bar-net fortsætter sit liv tæt på moderen efterfødslen– nu bare på den anden side af hen-des mave.

- Det betyder, at mor og barn hurtigerefår et normalt barselsforløb, fortæller BrittaBuhl afdelingssygeplejerske Mor/Barn Cen-teret.

Målet for sygeplejen på afdelingen er atstøtte barnet og dets forældre ved overgan-gen til livet udenfor livmoderen, at støtte til-knytningen mellem forældre og barn, og atstyrke forældrene i deres nye roller.

Tre trin

Centeret råder over 29 pladser i alt, herafseks intensivovervågningspladser, fire over-vågningspladser og resten barselstuer.

For familien med det syge præmaturebarn betyder det, at de begynder deres fa-milieliv på en af intensivovervågningsplad-serne. Her er der hele tiden personale til atassistere, men det sker stadig med respektfor at mors favn er det bedste og primærested for barnet at være. Når barn og mor harbrug for knap så intensiv pleje og behand-ling rykker de videre til ”trin 2”. Det er stuer,hvor der stadig er overvågning, så persona-let hurtigt kan være på pletten, hvis det ernødvendigt. Her er der også plads til, at fa-deren kan sove.

Sidste og tredje trin på familiens vej hjemer, når mor og barn placeres på en barsels-plads, hvor der ikke er overvågning.

Familien i centrum

Formålet med at etablere et Mor/Barn Cen-ter har været at sætte patienten i centrumog ikke adskille mor og barn.

- Afdelingen rummer nu både obstetriskepatienter og det syge og det raske præmatu-re og mature barn. Personalet flytter nu ef-ter patienten – patienten skal ikke flytte ef-ter os, siger specialeansvarlig sygeplejerskeLene Jessen, der oplever, at det betyder me-

get for familierne, at de ikke skal adskilles. Specialeansvarlig sygeplejerske Karina

Jensen supplerer:- Forældrene oplever det i højere grad

som deres børn, hvor det før kunne oplevessom systemets eller sygehusets børn.

Barnet

Tidligere var det god kutyme at pakke det lil-le for tidligt fødte barn ind i bunker af tøj, sådet ikke kom til at fryse. I dag er det modsat.Barnet skal ”pakkes ud” og tilbringe mestmulig tid på brystet af mor. Det fortsætter li-vet tæt på moderen, hvor det har mulighedfor at kompensere for den tabte tid i livmo-deren.

Den tætte hud-mod-hud kontakt har man-ge fordele for både det præmature og matu-re barn: - mere stabil temperatur og blodsukker- øget immunforsvar- øger paratheden til at sutte- øget sandsynlighed for at barnet dier spon-tant

- mindre gråd- hud-mod-hud forkorter/afbryder timerne ikuvøsen

- barnet får en roligere adfærd- hurtigere psykologisk heling- forbedrer barnets kognitive udvikling- barnets følelsesregister etableres tidligt.Bliver det ikke stimuleret og rørt ved, kandet medføre skader for livet.

Styrker forældrene rolleMuligheden for at være mere og tætteresammen med barnet giver de nybagte foræl-dre en bedre mulighed for at være netopdet: Forældre.

- Vores opgave er at klæde dem på sågodt som muligt, så de kan være forældrefra dag ét, siger afdelingssygeplejerske Brit-ta Buhl.

Livet på stuerne kører derfor mere efterfamiliens dagsorden end afdelingens.

- Før var det hele mere skemalagt for defor tidligt fødte børn. Hvornår det var tid tilat spise osv. Sådan er det ikke længere. Detbetyder, at vores opgaver tager mere tid,fordi plejen er lagt mere individuelt an, sigersygeplejerske Lene Jessen.

Men den individuelle tilpasning er givetgodt ud, selvom det kan tage længere tid:

- Resultatet er, at forældrene bliver mereog hurtigere selvhjulpne, når vi er der megettil at vejlede i starten. Det gør dem i stand tilat komme hurtigere hjem, fortsætter KarinaJensen.

Bedre til at læse barnet

For forældrene betyder hud-mod-hud kon-takten: - En bedre adaptering til moderrollen- En forenkling og en styrkelse af kommuni-kationen mellem mor og barn

Lene Jessen hjælper Anna Højrup med at få lagt tvillingerne til rette. Og umiddelbart ligner de to

drenge ikke nogen, der kunne forestille sig noget bedre sted at være end lige der på mors bryst.

(fortsættes side 22)


14

Duften af mor926 gram og 995 gram. Det var vægten påMarkus og Daniel, da de kom til verden den9. oktober.

Da vi møder Markus og Daniels mor, AnnaHøjrup, før jul er familien klar til at kommehjem.

- Men det var også først for godt en ugesiden, at jeg begyndte at føle mig klar til det.Der havde jeg bare lyst til at tage en underhver arm og tage dem med hjem, griner hun.

De første måneder af Markus og Danielsliv har der ikke altid været noget at grine af.

Tvillingerne blev født i 28. uge på OUH pågrund af svangerskabsforgiftning, og famili-en tilbragte de første to og en halv uge iOdense. Så kom de til SVS, hvor de tilbragteen uge, inden Daniel blev meget syg og fami-lien igen måtte sætte kurs mod OUH, hvorDaniel kom i respirator på grund af en lunge-betændelse. Efter endnu 21⁄2 uge gik turen såigen tilbage til Esbjerg, hvor familien er ind-lagt på Mor/Barn Centeret. Et sted, Anna harværet glad for at være, fordi det har givetgode mulighed for at være sammen som enfamilie – og alligevel få den støtte fra perso-nalet, hun havde behov fra.

- Børnene var fem dage gamle, før jegselv skiftede dem, fordi jeg selv var syg ligeefter fødslen. Og i starten turde jeg næstenikke røre ved dem uden at få lov, men lidt ef-ter lidt overtager man selv flere og flereting. Nu er det faktisk rart at se, at persona-let trækker sig lidt væk, smiler Anna.

Far ikke bare på besøg

Børnenes far kommer og er hos familien altdet, han kan efter arbejde. Også om natten,hvor der er plads til ham på en drømme-seng.

- Det giver ham meget bedre mulighed forat være sammen med dem og føle, at detogså er hans børn og ikke bare nogen, haner på besøg hos, siger Anna Højrup.

Efter 10 uger indlagt, så er hun klar til atkomme hjem:

- Og skal man pege på noget godt ved for-løbet, så er det, at man kender sine børn såutrolig godt nu.

- Jo tættere kontakt, jo bedre bliver foræl-drene til at læse barnet. Præmature visermeget små tegn, der kan være svære at tol-ke.

- En hurtigere psykologisk heling efter præ-matur fødsel

- En styrkelse af forældrekompetencen- En tidligere og mere nær involvering af fa-deren

Især faderens mulighed for at deltage væk-ker glæde hos de nybagte forældre.

- Vi kan se, at faderen kommer langt hur-tigere på banen.

Før vidste de næsten ikke, hvad de skullegribe og gøre med, men nu får de mulig-hed for at tage del i plejen og handle i for-hold til barnet, hvilket opfylder et behovbåde hos dem selv og barnet, siger LeneJessen.

Tættere samarbejdeMor/Barn Centeret varetager to specialer,både obstetrik (tiden efter fødslen for morog barn) samt neonatologi (for tidligt fødtebørn og syge nyfødte børn op til en månedgamle). To kompetencegrupper har såledesskulle finde fælles fodslaw.

- Personalet bruger hinanden meget påkryds og tværs. Det tættere samarbejde gør,at man ind i mellem får et andet syn på tin-gene. Vi brugte også hinanden før, men nuer det langt mere, siger Karina Jensen.

Det brede spektrum af opgaver kræverfleksibilitet, siger afdelingssygeplejerskeBritta Buhl:

- Men jo bedre vi kender hinanden, jo bed-re samarbejde. Det, der er hovedformåletmed afdelingen er, at udnytte kompetencer-ne fra de to specialer til at få skabt helhed i

forløbet for den enkelte familie – ligegyldigtom de har et sygt eller raskt barn og om mo-deren er syg eller rask. Det giver også mulig-hed for at arbejde både sundhedsfremmen-de og forebyggende, og det er attraktivt, si-ger Britta Buhl, og tilføjer, at det er nemt attiltrække nyt personale til Mor-Barn Cente-ret.

Mere plads, tak

Nu er juletiden ganske vist overstået, menMor/Barn Centeret har stadig et brændendeønske:

Den nye fødeplan lægger op til, at hele fa-milien er sammen under indlæggelsen. Detvil sige, at der også skal være plads til fade-ren. Det kan vi ikke opfylde under de nuvæ-rende rammer. Det er derfor påkrævet, at vifår flere sengestuer.

Mmmm … duften af mor får Markus og Daniel til at falde til ro.


15

GRUS i maskinerietMUS’ene er næsten udryddet. Nuhælder Teknisk afdeling tilGRUS, når det gælder udvik-lingssamtaler.


Grus i maskineriet er normalt ikke noget po-sitivt, men når det gælder Teknisk afdeling,så er GRUS i maskineriet faktisk ikke så rin-ge endda, for at sige det på jysk.

Det fortæller rørlægger og tillidsmandOrla Abildgren, der har været med til at er-statte de individuelle MUS-samtaler medGRUS i teknisk afdelings maskingruppe.

GRUS står for Gruppeudviklingssamtalerog betyder - som navnet mere end antyder -at man som medarbejder ikke sidder og fåren ”one-on-one” samtale med chefen, menman tager det gruppevis.

Skeptiske

Der er økonomi ind over, for ledelsen sparerpenge ved at tage alle medarbejderne på éngang, men hvis det både er billigere og bed-re, så ville det jo være dumt at lade være. Ogdet lader det til.

- Vi var lidt skeptiske, da vi først hørte omdet, for MUS-samtalerne kørte jo megetgodt, forklarer Orla Abildgren, der er tillids-mand for Dansk Metal.

Men de sagde ja til at prøve.Ledelsen af Teknisk Afdeling spillede ud

med et oplæg til GRUS-samtalernes form ogindhold, som Orla sammen med ThomasDall, der er tillidsrepræsentant for Dansk El-forbund, tyggede på og rettede til. Orla ogThomas betingede sig også, at hvis noglemedarbejdere hellere ville fortsætte medMUS, så skulle de have muligheden, samt atder efterfølgende skulle være en evalueringaf GRUS.

Få løsninger på bordet med detsamme

GRUS begynder med en indledende samtalefor medarbejderne alene, hvor de bl.a. gørstatus og finder fælles fodslaw, før de mødesmed ledelsen til den egentlige GRUS-samta-le.

Til at støtte processen bruges skemaersom indeholder spørgsmål om: opgavernesvigtighed, prioritering, samarbejde i grup-pen, rollefordeling, samarbejde med andreafdelinger osv.

Dagsordenen adskiller sig altså ikke afgø-rende fra en MUS. Der skal stadig være fokuspå det fremadrettede.

Da langt størstedelen af al det, der tales

om på udviklingssamtaler er fælles for alle,er det naturligt, at f.eks. mål, krav og for-ventninger til en gruppe drøftes med allesamtidigt.

- Det giver en større forståelse for, hvadde andre laver. Du kommer med din egen op-fattelse af tingene, de andre har måske enanden opfattelse, men ved at sidde sammenfår vi mulighed for at få diskuteret nuancer-ne, siger Orla.

Hvis en GRUS skal give det optimale ud-bytte at arbejde videre med, så skal densnak, der ellers kun kører i krogene frem påbordet.

- Det kræver at alle åbner op. Det er vig-tigt at få de ting, vi er utilfredse med frem,så vi sammen kan få en bedre hverdag. Sam-tidig tror jeg, det giver et større engage-ment og øger motivationen, når man ved, atdet her er noget, man skal løse i fællesskabmed sine kolleger, fortsætter Orla.

En gruppesamtale giver leder og medar-bejdere lejlighed for at reflektere over denmåde, de sammen løser opgaverne på, ogved at se på kravene i fremtiden, finder manfrem til, hvilke kompetencer gruppen og denenkelte skal udvikle for at realisere visionen.

Men hvad med den enkeltes udviklings-muligheder?

- Det er der også plads og tid til. Her erfordelen ved GRUS, at man i gruppen meddet samme kan få talt om, hvordan planlæg-ningen kan hænge sammen, hvis én eksem-pelvis ønsker at tage på kursus fem dage

hver måned, det næste halve år. Det kanogså være et ønske om en seniorordning,hvor man med det samme får talt om, hvor-dan det vil påvirke resten af afdelingen. Derer også mulighed for at tale økonomi underGRUS, hvilket vi ikke kan til en MUS-samtale,forklarer Orla.

Skal have bedre opfølgning

GRUS’en munder ud i aftaler om, hvad derskal arbejdes med den kommende periode.Det gøres ved at opstille en plan for, hvadder skal gennemføres, af hvem, hvornår oghvem der er ansvarlig. Der følges op på den-ne udviklingsplan på de almindelige møderf.eks. personalemøder.

- Der kan vi se, at det er en af de ting, viskal blive bedre til fremover. Vi har ikke væ-ret gode nok til at holde hinanden fast på deting, vi aftalte, siger Orla.

Maskingruppen er med sine 11 medarbej-dere en gruppe, der er til at overskue atsamle til en GRUS. Men GRUS kan bruges iandre sammenhænge. For at det er et rele-vant alternativ til individuelle MUS samtalerkræves, at medarbejderne skal samarbejdefor at løse opgaven, og at gruppen har sam-me mål og samme leder.

- Det er ikke sikkert, at man skal gøre nøj-agtig, som vi gør. Men der er mange andremuligheder for at bruge GRUS også selvomman er en større afdeling. Det kan væreGRUS i team eller indenfor faggrupper, fore-slår Orla Abildgren.

Det var med lidt nølende skepsis, at rørlægger og tillidsmand Orla Abildgren sagde ja til at skifte de

individuelle medarbejderudviklingssamtaler ud med gruppe-samtaler, men fordelene viste sig at

overskygge ulemperne.


16

Global Trigger Tool

Et nyt redskab til værktøjskassenfor et patientsikkert sygehusSVS er blandt de første hospitaler iDanmark, der anvender Global Trig-ger Tool til måling af skader og kom-plikationer.

Tekst og foto: Camilla Brandt

Global Trigger Tool (GTT) er en valideret me-tode til systematisk journalgennemgang,som måler på antallet af skader i en organi-satorisk enhed over tid.

Og hvad skal vi så med det, spørger dumåske. Det spørgsmål blev de patientsikker-hedsansvarlige meget klogere på, da de ind-tog stolene i auditoriet til en temadag om”Patientsikkerhed på SVS”.

Den sorte boks

Grundlæggende gælder det om, at der over-alt i sundhedsvæsenet er behov for at kunnemonitorere og måle effekten af de interven-tioner, der iværksættes for at forebygge ska-der på patienterne.

- Rapporteringssystemet – DPDS, som an-vendes til rapportering af fejl og utilsigtedehændelser, giver ikke fuldstændige data, dader er usikkerhed omkring andelen af hæn-delser, der rapporteres, forklarer specialkon-sulent Anne Z. Kudsk fra Center for Kvalitet.

Det er her, GTT kommer på banen. Formå-let med at indføre GTT på SVS er, ved en re-troperspektiv analyse af et antal journaler,at identificere patientskader.

- Ved hjælp af dette redskab leder man sy-stematisk efter triggere, som kan indikere enafvigelse fra det normale behandlingsforløb,siger Anne Z. Kudsk.

Populært sagt, kan man sige, at journaler-ne fungerer som et flys sorte boks, der regi-strerer hændelsesforløbet.

Advarselssignal

En "trigger" skal ses som et advarselssignal,som indikerer, at der kan være sket en pati-entskade, og giver anledning til nærmere ef-terforskning. GTT indeholder en liste over 55triggere (eksempelvis en kraftigt forhøjet

INR, der kan være et tegn på overdoseringmed blodfortyndende medicin, eller fald iblodglukose som tegn på insulinoverdose-ring).

Triggere anvendes alene til målrettet atlede efter dokumentation af evt. skade og ersåledes ikke i sig selv et udtryk for hændel-ser eller risikofaktorer.

"Skadesbegrebet" omfatter enhver util-sigtet patientskade, der sker i forbindelsemed både generel og mere specifik behand-ling.

- GTT er et måleinstrument, der kan giveet indtryk af antal og omfang af skader, mener ikke i sig selv en intervention, der forbed-rer patientsikkerheden, pointerer Anne Z.Kudsk.

Viser om indsats har effekt

Det nye ved GTT frem for andre anvendteanalyse- og auditmetoder er, at GTT kanmåle frekvensen af patientskader over tid.Der genereres faktuelle måleværdier, somved målinger over tid viser en trend. Detskaber mulighed for at vurdere, hvorvidt engiven indsats på patientsikkerhedsområdethar haft en effekt på udviklingen af antalskader.

Man kan eksempelvis forestille sig værk-tøjet brugt i FAM og dermed måle, om virent faktisk opnår det, vi tror/håber ved atindføre en fælles akutmodtagelse.

Anvendelse af GTT kan også dannegrundlag for de beslutninger og prioriterin-

ger, der skal foretages i forhold til standar-derne i Den Danske Kvalitetsmodel underkvalitets - og risikostyring.

Hvilke typer skader finder man?GTT har haft sin premiere på SVS, og ud-

byttet var lærerigt.- Det vi finder er eksempelvis tryksår, in-

fektioner, allergiske reaktioner – hvor allergi-en var kendt, forsinket iværksættelse af be-handling, hjertestop, hvor tegnene på kriseblev overset, forklarer Ragnhild Kallestrupfra Kvalitetsafdelingen på SVS.

- Der er langt flere E-skader, dvs. lette ska-der, men vi finder også skader i den helt an-den ende, fortsætter hun.

Materiale

Der skal gennemgås i alt 20 journaler ommåneden. Journalerne udtrækkes tilfældigt.Journalerne skal være mindst 30 dage gam-le og komplette inkl. følgende: - Udskrivningsdiagnoser - Epikriser - Medicinordinationer - Laboratorieresultater - Operationsbeskrivelser - Lægefaglige optegnelser - Sygeplejefaglige optegnelser- Derudover skal patienten være over 18 årgammel.

Det er reviewerne, der gennemgår journa-ler og de bruger ca. 20 minutter pr. journaltil selve gennemgangen. Supervisor deltageri en efterfølgende gennemgang og diskus-

I fly er ”den sorte boks” i virkeligheden orange. På SVS er ”den sorte boks” en rød kuffert. Det er den

Ragnhild Kallestrup og det øvrige Global Trigger Team bruger, når de indsamler dokumentation om de

patienter, der indgår i deres arbejde med at måle omfanget af skader og komplikationer på SVS.

Triggerne er delt i seks kategorier:

1) Generel behandling. 2) Medicinering. Eks. 3) Kirurgisk behandling4) Intensiv behandling5) Perinatale triggere6) Triggere – akutmodtagelse


17

Typiske spørgsmål til Global Trigger ToolEr det nødvendigt at lære en ny metode,når vi har et velfungerende rapporterings-system? Det er velkendt, at rapporteringssystemerneikke omfatter samtlige utilsigtede hændelserog skader. Mange af de rapporterede hæn-delser (ca. 90 pct. i amerikanske rapporte-ringssystemer) er rapporteringer af fejl, deraldrig når at skade patienten. Med GTT foku-seres der på skader, der har konsekvenserfor patienten. Systematikken i metoden be-tyder, at antallet af skader, man får kendskabtil, ikke er afhængigt af ferieperioder, travl-hed eller skadens karakter, som man ved på-virker hyppigheden af rapportering.

Kan GTT fortælle mig, hvor jeg skal styrkepatientsikkerheden?Dem, der gennemgår journaler efter GTT-metoden, fortæller, at de får god indsigt i or-ganisationen ved at sidde med et tilfældigtudtræk af journaler. Men der er stadig taleom små tal, og det gør det svært at gå i de-taljer med fx skadestyper. GTT er først ogfremmest et måleinstrument. Hvis du vilvide, hvor der er sikkerhedsproblemer i dinorganisation, er GTT kun en kilde af mangemulige. Andre kan være kulturundersøgelser,patientsikkerhedsrunder eller personaletsrapporteringer.

Hvordan afgrænser jeg en ’indlæggelse’?Det kommer an på, hvilket niveau du brugermetoden på:- Gennemgår du journaler på hospitalsni-veau, varer en indlæggelse fra patientenankommer til hospitalet til patienten forla-der hospitalet eller dør.

- Gennemgår du på afdelingsniveau, kan duvælge at afgrænse indlæggelsen til den tid,patienten opholder sig i afdelingen (dvs.

ekskl. skadestue/modtagelse) evt. inkl. op-hold i intensiv-/operations-/opvågningsaf-deling, hvis det er under ansvar af stamaf-delingens læger.

- Det vigtige er, at inklusions – og eksklu-sionskriterierne ligger fast fra starten, såreviewprocessen bliver så ens som muligtover tid.

Hvor mange skader kan man registrere pr.patient?Hvis der under et indlæggelsesforløb findesflere uafhængige skader fx en urinvejsinfek-tion og et tilfælde af medicinbivirkninger re-gistreres flere skader (evt. med hver deressværhedskategori) for den pågældende ind-læggelse. Hvis der til gengæld er tale om topositive triggere som følge af samme skade,fx lav respirationsfrekvens (trigger G2) ogindgift af antiemetika (trigger M10) som føl-ge af morfinoverdosering, registreres kun enskade. Hvis opkastninger kan være en følge af bi-virkninger fra to forskellige præparater regi-streres kun en skade, da man ikke kan vide,hvorfra skaden stammer.

Kan jeg bruge resultaterne fra anvendel-sen af GTT til at sammenligne min organi-sation med andre?Som udgangspunkt ikke. GTT er et redskabtil at følge en organisation over tid, og selvinden for organisationen kræves det, at mansikrer reliabiliteten gennem fælles oplæringog udveksling af erfaringer mellem review-ere for at gøre resultaterne sammenligneli-ge. Ønsker man at sammenligne to enheder,skal man nøje overveje, hvilken type af sam-menligning, man ønsker at lave, og om de toafdelinger meningsfuldt kan sammenlignes(fx hvad angår patientpopulation og typer af

behandlinger og indgreb). Det kræver des-uden nøje planlægning af målingerne for atsikre validiteten og reliabiliteten.

Kan vi ikke spare tid ved at undvære enreviewer, så der kun er én, eller lade re-viewerne afgøre det alene uden hjælp fralægen? Erfaringen viser, at man ikke kan undværeden ene reviewer. De to reviewere skal sikrestabilitet i reviewerfunktionen, herunder etmiljø til afklaring af tvivlsspørgsmål. Review-erne har desuden behov for at kunne spørgelægen om hjælp ved uklarheder. Derfor erdet vigtigt, at der indgår en supervisor.

Jeg har hørt, at nogle angriber GTT forikke at være reproducerbart. Hvad skal jegsige til dem? Man finder ’kun’ ca. 85 pct. af alle skaderved 20-minutters gennemgang med GTT-metoden. De skader, man ikke finder, er ho-vedsageligt skader i kategori E, dvs. letteskader. Men hermed er metoden også langtmere sensitiv end fx rapportering, og meto-dens systematik gør det muligt at anvendeden til registrering over tid.

Kan vi slette triggere, der ikke er relevante?Man skal være varsom med at fjerne trigge-re, hvis det kan gøre det sværere at findeskader. Eksempel: Triggeren K9 handler omøgning i troponin T (TnT). TnT kan have for-skellige grænseværdier i forskellige organi-sationer. I stedet for at springe den over, vildet være bedre at finde det relevante ni-veau, der kan indikere skade hos jeres pati-enter.

Kilde: Center for Kvalitet

sion af kommentarer, uenigheder og tvivls-spørgsmål. Et sådan kan eksempelvis være,hvornår der er tale om en fejl, forklareroverlæge Troels Kodal, der har fungeret somsupervisor på de første gennemgange afjournaler på SVS:

- Udfordringen kan være at se, om der ertale om en skade. Har man en patient indlagt,der er uafvendelig døende og patienten harlungeemboli, så afstår man måske fra be-handling, men der er jo ikke fejl eller skade.

Billedtekst: Specialkonsulent Anne Z. Kudsk

fra Center for Kvalitet understregede overfor

brugere på SVS, at Global Trigger Tool ikke i

sig selv er en intervention, der forbedrer pati-

entsikkerheden. Det er et redskab eller et må-

leinstrument.


18

Nyt netværk skaber læring på tværs

Klogere på patientsikkerhedPatientklager, utilsigtede hæn-delser og LUP-resultater inde-holder en bunke informationer, vikan blive klogere af. Og det ernetop hvad et nyt netværk vil ar-bejde for, for at skabe mest mu-lig sikkerhed for patienten.

Et nyt netværk har set dagens lys på SVS.Netværket er for patientsikkerhedsansvarli-ge, kvalitetskoordinatorer, ledelser og andresundhedsprofessionelle, der vil være med tilat forbedre patientsikkerheden.

Formålet med netværket er at få skabtlæring på tværs af afdelinger og faggrupperog på baggrund af flere kilder som indrap-porterede utilsigtede hændelser, patientkla-ge- og patientforsikringssager, LUP- resulta-ter m.m.

Netværket etablerer mindre analyse- oglæringsgrupper, som arbejder med udvalgteemner. Resultatet af gruppernes arbejdefremlægges efterfølgende på de fælles net-værksmøder, hvor hele netværket er samlet.Det kan være i form af oplæg eller anbefalin-

ger, som ledelser og/eller Kvalitetsrådet kanarbejde videre med.

- Det må gerne være forslag til helt kon -krete handlinger. Eksempelvis forslag, derskal videre til Teknisk Afdeling. Det kan ogsåvære ideer, som afdelingsledelserne skal sepå. Men det skal deltagerne ikke tænke på. Visørger for, at deres forslag havner hos de rig-tige personer, forklarer Jarl Bjørn Knappe.

Netværket ledes af kvalitetschef DorteRørmann og kvalitetskonsulenterne JarlBjørn Knappe og Ragnhild Kallestrup, derhar ansvaret for at ”samle” netværkets ar-bejde op og bringe det videre i de relevantefora.

Kvalitetsafdelingen tilrettelægger en ræk-ke møder årligt af en times varighed. Møder-ne erstatter det arbejde, som Sprednings-gruppen tidligere har udført. Det arbejde harfungeret godt, men i takt med, at der bliverindrapporteret flere utilsigtede hændelserog man gerne vil inddrage flere kilder, så vardet oplagt at forsøge med et nyt netværk.

Ideen er at lade flere deltage i vurderin-ger og læring af de samlede hændelser påSVS, fortsat på fortrolig vis.

Netværket har afholdt møde i oktober ognovember, og der er nedsat to læringsgrup-per:• en, der arbejder med manglende patienti-

dentifikation • en, der arbejder med manglende koordine-

ring og kommunikation ved overgangeHar du lyst til at være med, så kontaktJarl Bjørn Knappe 79 18 35 02,Jarl.Bjø[email protected] Kallestrup 79 18 23 60,[email protected]å intranettet under ”Kvalitet og Ledelse” vildu løbende kunne følge med hvilke grupper,der bliver etableret i Læringsnetværket.

Mødeplanen for 2011

Onsdag den 12. januarTorsdag den 10. februarMandag den 21. martsTirsdag den 12. aprilTirsdag den 17. majOnsdag den 21. septemberTirsdag den 18. oktoberOnsdag den 16. novemberOnsdag den 14. december

Elektronisk journalsystem fra 5. januar

Farvel og tak: Papirjournalerne ryger udTekst: Camilla BrandtFoto: Ove Detlevsen

Det nye år betyder helt nye tider i Journa-larkivet. Fra 5. januar er det slut med atbladre i papirjournalerne. Fra den dag gårjournalarkivet over til at scanne alle journa-ler ind.

Konkret betyder det, at når en afdeling re-kvirerer en journal, så scanner personalet iarkivet den ind, og afdelingen kan derefterhente den på computeren via det web-base-rede OnBase arkivsystem.

Det samme gælder, når papirjournalerden kommende tid returnerer til arkivet fraafdelingerne. Så ryger de gennem scanne-ren og derefter i makulatoren, oplyser MonaHansen, ledelsessupporter i FAM og tidl. le-dende lægesekretær i AMC. På den måde erdet de aktive journaler, der først scannesind.

Det elektroniske arkivsystem har mangefordele. - Ud fra patientens cpr-nr. vil man få alle op-lysninger fra journalen frem på compute-ren.

- Der er ingen ventetid. Journalen er ved

nærmeste pc.- Flere har adgang til journalen på sammetid.

- Det frigør plads både på kontorerne i afde-lingerne og i arkivet.

- Der er online adgang til hele regionensjournaler.

- Det kan integreres med Cosmic med tiden.- Journalen forefindes i orden efter journal-

reglerne. Indscanningsprocessen vil tage en rum tid,men efterhånden som de elektroniske jour-naler afløser papirudgaverne, vil det løse depladsproblemer, arkivet har, samt de leve-ringsproblemer, der indimellem opstår, nårjournalerne ikke kan lokaliseres.

SVS har fået 2,5 mio. kr. til at gennemførescanningerne. En investering, der hurtigtkan lønne sig i betragtning af den tid og depersonaleressourcer vi hidtil har brugt på athåndtere journalerne.

Samtidig forhøjes servicen for brugerneog sparer dem - og dermed også patienterne- for ventetid.

Når Cosmic er klar på SVS vil OnBase kun-ne integreres med det, og dermed vil dervære digital adgang til alle patientjournalerne.

Lægesekretær Marian Andreasen er en af

Journalarkivets flittige medarbejdere, der ved

hjælp af scanneren skal være med til at udrydde

papirjournalen.


19

Fødselsdagsreception for Bjarne NormarkTekst og foto: Camilla Brandt

Bøllebob, bedstefar, handyman, markant le-der og en direktør, der kæmper for sit syge-hus og sit personale. Der blev sagt mange sjove, kloge og drillen-de ord, da sygehusets direktør Bjarne Nor-mark Andersen fyldte 60 år d. 12. novemberog fejrede dagen med reception for indbud-te gæster i kantinen. Her er lidt udpluk fra dagen i ord og billeder:

Munter og hurtig i replikken er du. Ofte skarp, men du accepterer argumentets kraft, ogjeg opfatter dig som lyttende, når man har noget på hjertet. Er du synlig som direktør? Hvis man opfatter synlighed som en direktør, der render rundtpå de enkelte afdelinger og på management-sprog spørger, hvad du kan tage med derfra– så er svaret nej. Men det vil jeg også gerne betakke mig for. Synligheden ligger i, at manaldrig er i tvivl om, hvad du mener og at det faktisk er muligt at få dig i tale, hvis man harnoget på hjertet – og det behøver ikke altid være rent fagligt, ved jeg, lød det bl.a. fra le-dende overlæge Torben Knudsen som repræsentant for de medicinske specialer.

En mand med mange facetter ogkvaliteter, dejlig ligefrem og med etgodt humør, men også en mand, derkan blive vred, når han møder upro-fessionalitet, illoyalitet og når vi ikkeflytter os nok på økonomi og kvalitet. Det var nogle af de ord kollega i di-rektionen, sygeplejefaglig direktørBirthe Mette Pedersen gav Bjarnemed på vejen.

Ledende overlæge Jørgen Gram talte som formand forOverlægerådet og roste Bjarne for et positivt samarbejde– ikke altid uproblematisk, men altid i en god atmosfære:- Vi sætter pris på din faglighed i ledelsen. Det ville værebekymrende, hvis den kun bestod af DJØF’ere. Dog er detlidt bekymrende, at det er en anæstesilæge, vi har i spid-sen. For de har en høj selvopfattelse, der placerer demlige under Vorherre, drillede Jørgen Gram. - Det aftvinger respekt, at du ikke er gået ind i den cirku-lation, der tilsyneladende er mellem direktørerne i RegionSyddanmark. Det kan der være to årsager til ... jeg håber,der er fordi, du kan lide at være på SVS.

Henrik Villadsen, der til-trådte som direktør påOUH 1. januar fra en stil-ling som sygehusdirektørpå Sygehus Sønderjylland,har siddet til mange mø-der sammen med BjarneNormark. Og han har lu-ret, hvad der sker, nårBjarne træder i karakter –så ryger brillerne af oghan indtager samme posi-tur som på billedet her.Villadsen roste Bjarne forat kæmpe for sygehusetog kaldte ham både markant og på forkant med udviklingen. Lidt drillerier var der også plads til. For Villadsen kender tilfødselarens interesse for at synge i kor og mente, at korven-nerne nok ville vælge ” Bob, bob, Bølle Bob, Bølle Bob Bob”,hvis de skulle vælge en sang om Bjarne. Ligeledes mente direktørkollegaen, at det var på tide, Bjar-ne fik lært to ting:1) At besvare en mail – det er ikke så svært.2) Klokken – så du ikke ringer allerede klokken 7.

Direktionssekre-tær Dorthe Eb-sen, der til dag-lig holder styrpå Bjarne Nor-marks kalenderog gøremål,holdt styr på demange gaver,gæsterne brag-te med.

Køkkenet havdesørget for en læk-ker buffet, som fri-stede sådan en fre-dag eftermiddag.


20

Radio Medical:

Panamabesøg hos søfartslægerneTekst og foto: Camilla Brandt

Med skulderne trukket godt op om ørerneog hænderne dybt i lommen arriverede seksgæster fra Panama en grå og trist morgenpå SVS. Med en temperatur på omkring 25grader hjemme og en dansk morgen medfrost, der bider i ørerne, så er der ikke nogetat sige til, at de første bemærkninger fra deseks gæster fra Panama lød Puh hvor er herkoldt, da de besøgte SVS.

De varme smil kom dog hurtigt frem, dade først kom indenfor.

Når man tænker Panama er den førsteting, der dukker op i manges hoved Panama-kanalen, der forbinder de to store oceanerStillehavet og Atlanterhavet. Panamakana-len spiller da også en stor rolle, når Dr. Dani-el Abrego Echeverria, specialist i arbejdsme-dicin og Dr. Rimsky Sucre fortæller om, hvadudvekslingen af erfaringer med SVS skalbruges til.

Deres besøg var led i et flerdages besøg iDanmark med fokus på maritim medicin ogsikkerhed. Dagen før havde de besøgt Cen-ter for det Maritime Sundhedsvæsen påFanø, hvor søofficerer og navigatører lærersygdomsbehandling. Derfor var det også

oplagt, at SVS’s værter Søren Kristensen,Maria Hamming og Jørgen Riis Jepsen for-talte om og viste Radio Medical og Arbejds-medicinsk Afdeling frem.

Fra tunfiskere til containerskibe

Dr. Rimsky Sucre var især interesseret i athøre om Radio Medicals metoder. Han hardrevet en privat klinik siden 1973 og har selvstor erfaring med lægefaglig assistance tilsøfolk.

Det begyndte da amerikanerne i 1977overlod Panamakanalen til Panama. Indtil dahave amerikanerne også varetaget største-delen af den medicinske assistance til detmaritime erhverv.

Shippingagenterne skulle finde en erstat-ning og kontaktede Dr. Rimsky Sucre:

- I begyndelsen måtte vi improvisere. Jegblev udstyret med en beeper, og stod nær-mest til rådighed hele døgnet, når der varbrug for rådgivning enten vis radio eller tele-fon.

Fra den første henvendelse er opgavernevokset for Dr. Rimsky Sucre og hans klinik itakt med at trafikken i Panamakanalen øge-des. Rådgivning er stadig i centrum, og dertilklarer klinikken en bred vifte af opgaver in-

denfor både lægeundersøgelser og hospi-talsindlæggelser af besætning og passage-rer fra både fiskeskibe, containerskibe ogkrydstogtskibe. Dertil kommer opgaver medat fremstille, inspicere og certificere medi-cinsk udstyr om bord på skibene, fortællerDr. Rimsky Sucre.

Spørgsmål om business

Den danske model med samlingen af eksper-tisen med forskning på Center for MaritimSundhed og Sikkerhed, undervisning på Cen-ter for det Maritime Sundhedsvæsen og dendøgnbemandede Radio Medical er værd atlade sig inspirere af.

- Vi høster de erfaringer, man har gjortandre steder i verden. Det er ikke nemt atoverføre de danske forhold til Panama, menvi kan lade os inspirere, finde de gode argu-menter, som vi kan bruge når vi kommerhjem og skal forsøge at gennemføre ændrin-ger. Med udvidelsen af Panamakanalen vilbehovet kun vokse. Men det er et spørgsmålom penge – om der er business i det, forkla-rer Dr. Daniel Abrego Echeverria.

Efter besøg på SVS drog gæsterne fra Pa-nama videre til Falck Nutec.

Bagerst Dr. Daniel Abrego Echeverria, i midten Marie Hamming, der er en af de syv læger fra SVS, som søfolk kontakter på Radio Medical, og forrest Dr.

Rimsky Sucre B. , hvis klinik behandler henvendelser fra søfarende i Panama.


21

Brug ”Alle SVS mail” med omtanke- for du forstyrrer 3000 medarbejdere i deres arbejde

Det er nemt, når man har noget på hjerte,at sende det ud til alle medarbejderes mail.

Men overvej lige en ekstra gang, om ditærinde er så vigtigt, at det vedkommer allenæsten 3000 medarbejdere på SVS?

Mange medarbejdere får i forvejen en lindstrøm af e-mail hele dagen, som de skal tagestilling til. Så overvej, om du ikke kan nøjesmed at sende til mere specifikke afdelingereller grupper af medarbejdere, inden du væl-ger den nemme løsning – og samtidig for-styrrer alle.

Via adressebogen i Notes kan du vælgehvilke afdelinger eller grupper, du vil tilføjesom modtagere.

Er dit ærinde reelt noget, der potentieltvedrører alle på SVS, så skriv meget konkreti emnefeltet, hvad din henvendelse drejer sigom. Så kan modtagerne selv vælge om deter noget, de vil åbne og bruge tid på.

Målretter du din information, er der størresandsynlighed for, at du får dit budskab læst.

Når du opretter en ny mail i Notes, så kan du i den blå bjælke vælge ”Adresse”. Når du trykker på

den, så åbnes et nyt vindue, hvor du kan vælge adressebog. Her kan du lave din egne adressebøger

eller finde SVS’s adressebøger og eksempelvis vælge at sende din mail til ”Akutgruppe”, ”Dialyse-

gruppe”, afd. 640 eller noget helt fjerde. I Outlook, som vi går over til at bruge som mail-program, er

der samme muligheder. Her finder du adressekartoteket i bjælken lige over, hvor du skriver modtage-

rens adresse.

KOL dag

Pust, pust, pust, pust, pust, pust…Tekst: Camilla Brandt -Foto: Ove Detlevsen

Mangeårige rygere, festrygere, passive ryger og nogen, der aldrig havde nærmet sig røg. De var der alle sammen, da Lungemedicinsk Ambula-torium i anledning af international KOL dag tog på besøg i Bilka, hvor de tilbød at måle lungefunktionen hos dem, der var interesseret.

Og det var der mange, der var.

Elisabeth Steiness var en af de mange, der stoppede op og gav en prøve

på sin lungekapacitet. Hun havde som ung en kæreste, der meddelte, at

begyndte hun at ryge, så skred han!

Den tog Elisabeth til sig. Hele livet har hun ladt smøgerne ligge, selvom en

stor del af familien ryger. Hendes lungefunktion ser da også fin ud.

Cigaretterne har gennem flere årtier været Kåres følgesvend. Indtil for fire

måneder siden, hvor han besluttede at kvitte røgen. En beslutning han hol-

der ved, selvom det betyder, at det er svært at holde vægten nede. Og det

er nok en særdeles klog beslutning, for hans lungefunktion når ind i nor-

malområdet – men også kun lige akkurat.


22

Forskningen spirer på SVS

Forskning

Institut for Regional SundhedsforskningCenter Sydvestjylland

Da jeg havde arbejdet på SVS Esbjerg i etpar måneder som introduktionslæge på kar-diologisk afdeling, blev jeg en dag ringet opaf overlæge og forskningslektor Niels PeterRønnow Sand, da han ville høre, om jeg varinteresseret i at stå for et mindre forsknings-projekt.

Jeg syntes, det lød som en interessant ud-fordring, og sagde ja tak.

Projektet gik ud på, at der skulle indkaldesca. 300 raske personer, som bl.a. skulle haveforetaget ultralydsscanning af deres halskarmhp. at finde ud af, hvor mange raske perso-ner, der har åreforkalkning. Min opgave varførst at rekruttere og aftale tider med alleforsøgspersonerne, dette med stor praktiskhjælp fra både kardiologisk forskningssekre-tær Jane Madsen og sekretær i kardiologiskambulatorium Mona Vejers. Herefter blevjeg oplært i ultralydsundersøgelse af hals-karrene samt tilhørende vurdering af bille-derne, af en læge fra Vejle Sygehus. Tilhjælp havde jeg desuden 3 fantastiske kar-diologiske projektsygeplejersker, AnnetteNygaard, Anne-Mette Svenningsen og TinaHansen, som alle blev oplært i at måle blod-tryk på benene med doppler af en erfarensygeplejerske fra Odense Universitets Hospi-tal.

Del af større projekt

Projektet var et delprojekt af et større forsk-ningsprojekt kaldet DanRisk, hvor de sammeforsøgspersoner allerede havde været ind-kaldt til CT scanning af hjertet, blodprøve-tagning mm. mhp. at udregne deres risikofor at få blodprop i hjertet. DanRisk omfatterbåde Odense, Svendborg, Vejle og Esbjergog har været i gang siden efteråret 2009.Projektet kunne bl.a. gennemføres ved hjælpaf økonomisk støtte fra DanRisk, men ogsåpga. den store velvilje jeg mødte på medi-cinsk afdeling. Her skal især ledende overlæ-

ge Kristian Korsgaard Thomsen, Kardiolo-gisk afdeling, og ledende overlæge ChristianChristiansen, Medicinsk afdeling, nævnes, dade med meget kort varsel gav mig 31⁄2 måne-ders forskningsorlov, så projektet kunnegennemføres.

I kardiologisk ambulatorium sørgede Kri-stian Korsgaard Thomsen og ledende syge-plejerske ved kardiologisk ambulatoriumDøne Bagdat for, at jeg i 11⁄2 måned dagligthavde et ultralydsapparat og et lokale stillettil rådighed. Vi arrangerede det sådan, atforsøgspersonerne hovedsageligt kom efter-middage, aftener og weekender, således atdet ikke gik ud over ambulatoriets patienterog flere forsøgspersoner havde mulighed forat deltage.

Forskerafdeling

Da alle undersøgelserne var gennemførtstod jeg selv for at oprette en database medalle resultaterne. Jeg blev installeret medegen computer via forskningsenheden påsygehuset, ledet af overlæge Torben Knud-sen. Derudover fik jeg egen plads på medi-cinsk bibliotek med hvad der dertil hører affri adgang til artikler, bøger, statistikpro-grammer, referencemanager og ikke mindstmasser af hjælp fra den utrolig servicemin-dede bibliotekar Peter Everfelt til bl.a artikel-søgninger.

Jeg var den eneste og første med forsker-plads på biblioteket, men det er Peter Ever-felts ønske at lave en lille forskerafdeling,

hvis andre skulle være interesseret i at siddepå biblioteket og forske. Det kan jeg kunvarmt anbefale.

Med intens artikel-søgning og læsningkom jeg relativt hurtigt ind i emnet og i skri-vende stund, her ca. 6 måneder efter at dethele begyndte, har jeg næsten en færdig ar-tikel, som min fantastiske og hjælpsommevejleder Niels Peter Rønnow Sand hjælpermed at finpudse og gøre færdig.

Til hjælp med konstruktiv kritik, gode dis-kussioner samt hjælp med statistik når mineegne evner ikke rakte, har jeg haft stor glæ-de og gavn af professor overlæge JørgenJespersen, klinikchef overlæge Jørgen Gramog forskningsleder Johannes Sidelmann fraklinisk biokemisk afdeling.

Endvidere skal rettes en stor tak til forsk-ningslaboranterne ved klinisk biokemisk af-deling, der har varetaget alt omkring prøve-tagning og analyse i DanRisk-projektet

Som det kan ses på billedet var jeg høj-gravid, og fordi det ikke var belastende formig at sidde og skrive, kunne jeg blive vedlige indtil samme dag jeg fødte. For mig vardet en optimal måde at arbejde på undermin graviditet, og det var skønt at have no-get fornuftigt at tage mig til i min barsel. Detvar også en god måde at holde sig selv til il-den med at skrive og forsøge at få det af-sluttet til tiden, for jeg vidste jo, at jeg havdeen deadline, og det var helt sikkert medvir-kende til at gøre mit arbejde mere effektivt.

Skrevet af Introduktionslæge fra kardiologisk afdeling, Ida Solborg Bjerrum


23

Reception

Patienternes mand sagde farvel - næstenEn lang odysse, der takket være din stædig-hed og faglige dygtighed udviklede sig til enstor succes.

Sådan beskrev flere af gæsterne special-ansvarlig overlæge Niels Bo Bøggild storearbejde med at få en Palliativt enhed op atstå på SVS.

Ordene faldt i anledning af, at Niels BoBøggild med udgangen af november gik påpension. Mange kolleger, venner og samar-bejdspartnere kom forbi ved afskedsrecep-tionen for at sige tak for

Især Marianne Rosenbæk på billedet herkender Bøggild bedre end de fleste. Sammenstartede de to i februar 2002 Smerteklinik-ken og senere det Palliative Team for kræft -ramte patienter. Siden 2006 har hun væretpå Hospice Sydvestjylland.

Både hun og flere andre talte om Bøggilds20 års på SVS. Her er et lille udpluk af, hvadder blev sagt:- Du kan være stolt af det, du har bygget op.- Som mange andre højt begavede er duogså distræt af og til.- Du har en grundighed og en stor viden, dergør dig til noget helt særligt. - Det glæder mig, at du er ved at få øjneneop for, at der også er et liv udenfor arbejdet.- Du er om nogen patienternes mand. Har debrug for dig, så er du der altid - lige meget,hvad du ellers er i færd med.

Bøggild er dermed stoppet – og så allige-vel ikke helt. Han har lovet stadig at være tilrådighed med vejledning, hvis Palliativt teamhar brug for ham.


Overlæge Tina Di Caterino fra Klinik for Pa-tologisk Anatomi på Sydvestjysk Sygehushar modtaget årets Uddannelses- og kolle-gialitetspris. Prisen uddeles af Lægeforenin-gen Syddanmark på Lægedag Syd 2010, derblev afholdt i Kolding 30. november.

Tina Di Caterino fremhæves som en frem-ragende underviser og supervisor, der for-mår at rose én og få én til at tro, at man kanlære det komplicerede håndværk, selvomman er helt grøn i specialet.

Ann Mari Rosager, der er introduktionsre-servelæge på Patologisk Anatomi på Syd-vestjysk Sygehus indstillede Tina Di Caterino:

- Min grund til at indstille Tina er, at hunaltid er glad, åben og frisk på at hjælpe. Hverdag gennemser vi præparater sammen, oghver dag underviser hun mig i nye og spæn-dende cases.

Hvis hun selv får et spændende præparat,kommer hun ind med dette til mig, så jegførst kan kigge det igennem, hvorefter vigennemgår det sammen, således at jeg selvvil kunne genkende et lignende præparat enanden gang. Desuden er Tina en god kolle-ga, der spørger til ens hverdag og husker, atman er helt grøn i specialet. Vigtigst af alt erdog, at Tina er en fremragende underviser.

MesterlærePrismodtageren selv er glad, men også

overrasket over prisen:- Vi har nok mere tradition for mesterlære

i det her speciale med daglig kontakt og

mere supervision end mange andre steder.Men jeg gør egentlig bare det, jeg selv harlært fra mine kolleger, siger hun.

Med prisen følger en check på 15.000 kro-ner, som skal bruges til uddannelsesaktivite-ter.

Om Patologisk Anatomi

Patologisk Anatomi er et diagnostisk specia-le, der betjener sygehusafdelinger og prakti-serende læger, speciallæger og tandlægermed diagnoser baseret på forandringer i or-ganer, væv og/eller celler.

Uddannelses- og kollegialitets-pris til overlæge

Overlæge Tina Di Caterino fik prisen overrakt

på Lægedag Syd 2010. (Foto: Trine Ravn

Sæt kryds i kalenderen til ølkasse-møder i 2011Direktionen har plottet datoerfor ølkasse-møder ind i kalen-der for 2011. Møderne er dinchance for at høre, hvad dersker af nyt på SVS, og det erdin mulighed for at stillespørgsmål til direktørerne.

Så sæt kryds i kalenderen!

I Esbjerg foregår møderne i au-ditoriet. Hver gang fra kl. 14.30til 16.00. Datoerne er:

7. marts30. maj29. august21. nov.

I Grindsted foregår møderne ikantinen. Ligeledes fra kl.14.30 til 16.00. Datoerne er:

9. marts9. juni1. september 23. nov.


2424

Suppe med chilibønnerog oksekød

4 personer

2 store løg2-3 fed hvidløg200 g hakket magert oksekød – max. 12%fedt2 tsk. olie1 rød peberfrugt

1 grøn peberfrugt1 dåse flåede hakkede tomater (400 g)1 dåse chilibønner (400 g)3 dl oksebouillonSalt, peberEvt. chili hvis suppen ønskes stærkere

Tilbehør: Groft brød

Pil løg og hvidløg og hak dem fint.Brun oksekødet i en gryde i opvarmet olie.

Tilsæt løg og hvidløg og svits i ca. 5 min.Rens peberfrugterne og skær dem i tern.Vend dem i gryden og lad det stege et parmin.Tilsæt tomater, chilibønner og bouillon oglad suppen simre ca. 20 min.Smag til med salt, peber og eventuelt merechili.

VelbekommeKlinisk diætist Marianne Værnhøj Sørensen

Månedensopskrift

Abdul DezkamNy webmedarbejder, ansat 15. december 2010

Serviceafdelingen anerkendt for indsats for det rummeligearbejdsmarkedVed Det Lokale Beskæftigelsesråds konference den 24. november2010 blev vinderne af Årets Rummelige Virksomhed offentliggjort.SVS vandt ikke prisen i år – men Serviceafdelingen var blandt de 10nominerede til prisen, ud af 260 deltagende virksomheder. Og det eren ære i sig selv. Det blev anerkendt med et certifikat, som projekt-konsulent Jens Jørgen Bjerg fra Det Lokale Beskæftigelsesråd over-rakte til servicechef Henrik Saarup Mortensen den 10. december.

Serviceafdelingen havde søgt om prisen på grund af deres indsatsi forhold til afdelingens sygefravær, tiltrækning af unge medarbejde-re og opkvalificering af kortuddannede.

Prisen gives til virksomheder, der på forskellig vis gør en særligindsats for det rummelige arbejdsmarked.

Faglig profil

Jeg er uddannet Bachelor i Huma-

nistisk Informationsvidenskab,

som er en IT-tværfaglig uddannel-

se der i grove træk beskæftiger sig

med IT/WEB i samspil med menne-

sker. Jeg har i 7 år arbejdet som

webudvikler og webkonsulent i en

freelance-rolle. Dertil har jeg par

års erfaring med undervisning i IT-

relaterede fag/emner.

Udover at anvende mine tekniske og programmeringsmæs-

sige færdigheder, kan jeg også byde ind med undervisning og

IT-pædagogik. Her vil jeg dels kunne supportere webredaktø-

rer, og dels bidrage med nogle konkrete tiltag, der på sigt skal

søge at give webredaktører de nødvendige redskaber i bestræ-

belserne på at optimere og opdatere SVS’ hjemmeside.

Jeg ser frem til et godt samarbejde, hvor vi sammen skal

skrue op for kvaliteten på SVS’ hjemmeside - både hvad angår

indhold og præsentation. Vi må huske, at en hjemmeside i dag

er den mest anvendte informationskilde, hvorfor vi må indse

vigtigheden i at give vore patienter/besøgende/gæster en god

oplevelse på hjemmesiden, ligesom vi gør det i daglig basis på

sygehuset.

Personlig profil

Jeg er 27 år gammel, bor i Århus Nord sammen med min for-

lovede, samt vores lille dreng på 2 år.

Jeg er født i Iran, har familie i de forenede arabiske emira-

ter og kom til Danmark i 1990. Jeg interesserer mig meget for

fodbold, musik, samfund / kultur og WEB/IT.

Har du problemer med noget i web-regi, eller har du en god

idé som du gerne vil have præsenteret på hjemmesiden, så

kontakte mig endelig på telefon: 2024 eller pr. mail.


25

SIDEN SIDST: FAM • GENERALPLAN • EPJ • KVALITET

KvalitetSkabelon for patientforløb er klar iinfonettet

Der er kommet en instruks for, hvordan viudarbejder patientforløb i infonettet. In-struksen er en skabelon for hvordan doku-menterne i et givent patientforløb strukture-res. Skabelonen er afprøvet på nogle for-skellige patientforløb, blandt andet rygpati-enter og coloncancer, men flerepatientforløb skal inddrages og afprøves ipraksis.

Det er meningen, at 80 % af de patient-forløb vi har, skal kunne rummes i skabelo-nen. Dermed har vi et godt værktøj til atstrukturere de standardiserede tidsstyredeforløb, der fremover bliver en del af FAM –men som også er rigtig anvendeligt på depatientforløb, vi allerede har udarbejdet.

ByggeriByggeprogram skal godkendes

De brugergrupper, der har arbejdet med atudarbejde byggeprogrammer nuklear-, labo-ratorie- samt dialysebyggeriet, har nu afle-veret deres input. Deres forslag og ideer erblevet indarbejdet i konkrete tegninger afvores rådgiver. Vi er nu i gang med at udar-bejde detaljerede rumskemaer, der beskriveralt helt ned til hvor mange stikkontakter derskal være.

Dette arbejde afsluttes inden jul og i janu-ar skal materialet igennem politisk behand-ling, således at det kan godkendes af Re-gionsrådet 31. januar, og dermed bliver pen-gene til nuklear-, laboratorie- samt dialyse-byggeriet udløst.

Næste skridt bliver så at finde en totalråd-giver til laboratorie- og dialysebyggeriet.Rådgiverne skal så oversætte byggepro-grammet til konkrete, detaljerede byggepla-ner.

Derefter udbydes fag-entrepriser, hvorman finder frem til hvilke firmaer, der skalhave de enkelte opgaver.

Byggestart forventes i begyndelsen af ja-nuar 2012, og et år efter vil laboratoriebyg-ning og dialysebygning stå klar.

Konceptgrupperne

Brugergrupperne er ikke de eneste, der harleveret input til byggeprogrammet. Ogsåkonceptgrupperne, der har arbejdet med lo-gistik, kontor- og mødefaciliteter, FAM, be-spisning og medicin har arbejdet sig frem tilen række principper, ønsker og forslag til detkommende SVS. Da konceptgruppernes ar-bejde går på tværs af hele byggeriet, bliver

deres input løbende indarbejdet i byggepro-grammerne efterhånden, som det bliver ak-tuelt.

FAM

Konceptgruppen omkring FAM har arbejdetmed de overordnede principper omkring or-ganisering og flow i afdelingen. I foråret vilen kommende FAM-brugergruppe tage trå-den op fra deres arbejde og omsætte kon-ceptgruppens tanker til et konkret byggepro-gram for den fælles akutte modtagelse tilom FAM’en skal indrettes til klynger, hvortraumestuen skal ligge osv.

P-huset

Husk der er rejsegilde på P-huset d. 10. janu-ar. Byggeriet går planmæssigt, hvilket bety-der, at vi kan tage det i brug til marts.

FAMMentorordning i FAM

I FAM rumles der stadig med en masse pro-jekter. Nogle af dem er begyndt at tegne sigmere konkret. Det er f.eks. :• Samling af alle trådene fra de tre arbejds-

grupper under byggeri, som FAM har væretinvolveret i – logistik, bespisning og FAM-gruppen. Der pusles lige nu med at ned-sætte et dialogforum på tværs, og det bli-ver også her, opgaven med at beskrive destandardiserede tidsstyrede patientforløbskal løses.

• Etablering af en mentorordning for perso-nalet i AMMA, svarende til den der alleredefindes i AMC. Koordinator er udviklingssy-geplejerske Anna Maria Kristensen.

• Opstart af rotationsordning for personaletinternt i FAM

- og så stiller FAM hold til DR Syd’s firmacupi indendørs fodbold, der afvikles i EFI-haller-ne i Esbjerg lørdag den 29. januar.

EPJDemonstration af Cosmic EPJ

SVS står overfor at indføre Cosmic EPJ. EPJstår for Elektronisk Patientjournal og skal re-alisere visionen om at etablere ”Patientensjournal” frem for ”Systemernes journal”.Grundtanken er at alle oplysninger om pati-enten er samlet ét sted.

Den 14. januar er der demonstration afCosmic i Auditoriet. Der vil være to præsen-tationer af Cosmic – en formiddag og en ef-termiddag, hvor alle interesserede kan delta-ge og se, hvad Cosmic kan og indeholder. Indførelsen af Cosmic EPJ vil ske i tre faser:

Fase 1

• Klargøring og implementering af CosmicEPJ som stand-alone til lægefaglig doku-mentation med integration til regionensCPR-komponent inkl. digital diktering se-nest med udgangen af marts 2011.

• Implementeres på de sengeafdelinger ogambulatorier, som i dag ikke er dækket afPTI eller EPJ-notat.

• Stand-alone løsningen giver mulighed forat hente stamdata på patienten, skrive oglæse lægefaglige notater i Cosmic samtprinte disse, når patienten udskrives.

• Patientdata registreret i stand-alone løs-ningen vil kun være at finde i papirjourna-len, når løsningen lukkes ned.

• De involverede afdelingsledelser vil snarestmuligt blive indkaldt til opstartsmøder.

Fase 2

I efteråret 2011 indføres Cosmic EPJ på deøvrige afdelinger sammen med indførelsenaf Cosmic PAS. Det sættes i drift senest me-dio november 2011.

• For de EPJ-Notat brugende afdelinger for-ventes løsningen at være tværfaglig såle-des, at de sygeplejefaglige oplysningerogså kommer med i Cosmic EPJ.

• Der gennemføres en analyse af, hvorvidtdet er hensigtsmæssigt også at lave entværfaglig journal på de øvrige afdelinger,således at Cosmic EPJ bliver tværfaglig foralle afdelinger fra efteråret 2011.

• Indførelse af Cosmic PAS samtidig medCosmic EPJ i hele huset i efteråret 2011.

Fase 3

De resterende dele af Cosmic-pakken indfø-res frem til efterår 2012.

P-huset den 15. december 2010.Foto: Ove Detlevsen.


26

Foredrag 27.januar 2011

Personaleforeningen Fodslaw inviterer til etspændende foredrag med sognepræsten Mi-chael Brautsch fra Gjesing Kirke, torsdagden 27. januar 2011 kl. 19.00 i auditoriet.Michael Brautsch vil holde et tankevækken-de og morsomt foredrag omkring emnernearbejdsglæde og modstand mod forandring.Vi tror godt, at vi kan love de fremmødte enrigtig god aften.Arrangementet er kun for ansatte og senior-medlemmer ved SVS, og gratis for Fodslawsmedlemmer. Det koster 150 kr. for ansatte,der ikke er medlem af Fodslaw. Dog vil detvære gratis, hvis man melder sig ind i perso-naleforeningen inden foredraget.Der serveres en lille forfriskning i pausen.Tilmelding skal ske til Tina Enevoldsen ellerBirgitte Lautrup i lønafdelingen senest den24. januar 2011 - Tlf.nr. lokal 2072 eller 2008eller på mail: [email protected] eller [email protected]

Hej alle friskegolfspillerepå SydvestjysksygehusVi har lyst til at lave en sygehusmatch

ved Gyttegård Golfklub ved Billund.

Vi havde tænkt søndag den 26. juni

2011 med Gunstart kl. 9.00

For at vi kan få det bestilt må vi vide

om der er interesse for det

Kontakt Mette Sørensen, afd. 154 eller

Jette Holt Madsen, afd. 156 (jetteholt-

[email protected]).

Tilbagemelding senest den 15. januar

2011. send en mail, hvis du har lyst til at

være med.

Godt nytårSå gik vi i Personaleforeningen atter ud af etår med et spændende foredrag med ChrisMcDonald, show med Drama Queen, denhyggelige generalforsamling med bankosamt foredrag med filosoffen John Engel-brecht. Herudover har der været medlems-tilskud til Tobakskullerrevy, Varde Sommer-spil samt arrangementer på Tobakken eller iMusikhuset. Så alt i alt et godt år med forny-et medlemstilgang og endnu større opbak-ning til vore arrangementer.

I øjeblikket arbejdes der med programmetfor 2011 og vi kan godt love, at der også i årvil komme spændende arrangementer, såhold godt øje med Sydvesten, hjemmesidenog opslag forskellige centrale steder.

Allerede 27. januar 2011 starter vi med fo-redrag med sognepræsten Michael Brautschog i det tidlige forår – formentlig primomarts arrangeres et modeshow.

Endelig ønsker bestyrelsen et godt nytårog ser frem til fortsat stor opbakning til vo-res arbejde.

Bestyrelsen

Generalforsamling iKunstforeningenDer indkaldes til generalforsamling i Kunst-foreningen onsdag d. 19. januar 2011 kl. 15.30i kantinen.Dagsorden:1. Valg af dirigent.2. Formanden aflægger beretning.3. Kassereren forelægger det reviderede

regnskab.4. Forslag fra medlemmer og bestyrelse,

herunder fastlæggelse af kontingentetsstørrelse.Forslag skal være bestyrelsen i henne se-nest 8 dage før generalforsamlingen.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og supple-anter.

6. Valg af revisor.7. Evt.8. Bortlodning af de indkøbte kunstværker.For at deltage i bortlodningen af billeder/kunstværker skal man møde personligt opog deltage i generalforsamlingen. Er manforhindret i at deltage, må man gerne udste-de en fuldmagt til en anden og derved harman forsat chance for at være med i lod-trækningen. Bliver et medlem udtrukket, ogman ikke er til stede, går ens lod videre tilefterfølgende år, så man på den måde op-samler flere lodder og derved øger sin chan-ce for at vinde det efterfølgende år. Bliverman trukket ud og får gevinst med hjem, be-gynder man forfra med at samle lodder.Gevinsterne vil være at se i kantinen fra d. 4.januar 2011.Direktionen vil under generalforsamlingenvære vært for et lille traktement.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Hedelund Motionscenters generalforsamlingonsdag d. 9. februar 2011 kl. 18.00 i mødelo-kalet i kælderen.Dagsorden ifølge vedtægterne:Valg af dirigent.Valg af 2 stemmetællere.Bestyrelsens beretning.Forelæggelse og godkendelse af revideretregnskab.Behandling af indkomne forslag.

Fastsættelse af kontingent.Valg af bestyrelse og valg af 2 suppleanter.Der vil blive serveret et let traktement.Tilmelding senest mandag d. 31. januar 2011.Kan ske pr. mail til [email protected]. Forslag skal være formandenLita Mortensen Peder Hedes Vej 96, 6731Tjæreborg i hænde senest d. 31. januar 2011.

Med venlig hilsen- Pbv. Lita Mortensen

Hedelund Motionscenter ønsker alle ansattepå Sydvestjysk Sygehus et rigtig godt nytår


27

9 ud af 10 SVS-medarbejdere svarer,at de alt taget i betragtning er til-fredse eller meget tilfredse med de-res job som helhed. De nære forholdsom de daglige opgaver og relatio-nen til kolleger vurderes mest posi-tivt.


1664 medarbejdere på SVS benyttede chan-cen for at fortælle om, hvordan deres til-fredshed er med deres job, da regionen førårsskiftet gennemførte en medarbejdertil-fredshedsundersøgelse.

Rapporterne over de mange svar er nufordelt ud på afdelingerne, hvor man arbej-der videre med resultaterne. Tager manSVS som helhed, så ser det - sagt på godtjysk - ikke så ringe ud endda: Ni ud af 10 afos er tilfredse med vores job, hvilket svarertil de øvrige medarbejdere i regionen. Kun 3% er utilfredse eller meget utilfredse, hvil-ket er lidt færre end regionen som helhed.

Det, der adskiller de ”meget tilfredse”(57 %) fra de ”tilfredse” (31 %), er især ba-lancen mellem arbejdstid og arbejdsmæng-de.

Vi er glade for vores kolleger

De nære forhold som de daglige opgaver ogrelationen til kolleger scorer højt. Både detsociale og de faglige aspekter vurderes højtog har stor betydning for arbejdsglæden. Vioplever generelt vores nærmeste lederesom fagligt dygtige.

Til gengæld så er vi knap så begejstrede,når det kommer til forhold omkring voresoverordnede ledelse. Det kan både være af-delingsledelsen, sygehusets direktion og re-gionen, idet det afhænger af den enekeltesplacering i organisationen.

- Det resultat ses ofte i den slags under-søgelser, og det er organisatorisk megetnormalt. Det er den overordnede ledelse,der lægger begrænsninger ned over os ogkommer med krav om besparelser ellerøget effektivitet, og derfor vurderer vi oftedem hårdere end den ledelse, vi er tæt på,forklarer HR-konsulent Preben Højbæk.

De røde felter

De røde felter i undersøgelsens resultatmarkerer de områder, hvor vi ikke er enige ide udsagn der blev fremsat i undersøgel-sen. Enkelte afdelinger skiller sig ud ved atvære markant mere utilfredse end resten.Det er bl.a. utilfredshed med ledelsen.

Det skal der naturligvis arbejdes med i etmeget tæt samarbejde mellem de enkelte

ledelser og medarbejderne, således at derer de reelle problemer der fokuseres på.Heraf kan nogle af tingene løses her og nu,hvorimod andre kræver en langsigtet ind-sats.

Der er spurgt specifikt efter, om man haren kompetenceplan. Mange har derfor sva-rer nej, fordi man ikke konkret har en plan,der hedder sådan, men under kompeten-ceudviklingsplan hører også medarbejder-udviklingssamtaler, som de fleste af os har.Undersøgelsen viser desuden, at vi synes,mus-samtalerne kan være et nyttigt red-skab – hvis de vel at mærke følges op.

Anbefaler SVS

69 % af os kan anbefale arbejdspladsen, ogkun 4 % vil ikke anbefale andre at søge ar-bejde på SVS. Ikke overraskende er arbejds-glæden hos dem, der ikke vil anbefale ar-bejdspladsen også lavere end hos de øvrigemedarbejdere. Dem, der er helt enige i at devil anbefale arbejdspladsen, scorer 4,6 ud af5 i arbejdsglæde, mens dem, der ikke vil an-befale arbejdspladsen, kun scorer 2,6 på ar-bejdsglæden.

De allerfleste, nemlig 88 % af os regnerheldigvis med stadig at være ansat på SVSom et år.

Omtale af arbejdspladsen

Noget af det, der skal arbejdet med frem-over, er, hvordan vores positive syn på detdaglige arbejde kan bruges som afsæt forat skabe et mere positivt syn på den enkel-tes udvikling og at skabe en begejstring om-kring arbejdspladsen som helhed.

- Vi skal tænke på, hvordan vi omtaler vo-res arbejdsplads, mener Preben Højbæk.Husker vi at fortælle vores omgangskreds,hvorfor vi er så tilfredse med vores arbej-de? Eller lukker vi kun munden op og beret-ter om vores arbejdsplads, når vi oplevernoget negativt? Det første er langt vigtige-re end det sidste.

Opfølgning

Resultaterne kan vise, at der er flere områ-der, som afdelingsledelse og medarbejderskal arbejde med. Det er dog vigtigt, at manvælger nogle områder ud og ikke spredersig over for meget. Hellere finde de punkter,hvor det er realistisk at gøre noget, frem forat fokusere på noget, der aldrig bliver gen-nemført. Handleplaner handler heller ikkekun om at fokusere på det, der skal lavesanderledes. Det er lige så vigtigt at fokuserepå det positive, det man er god til og gernevil holde fast i.

Resultatet af medarbejdertilfredshedsundersøgelsen:

Ikke så ringe endda

Patientjournaler– det er ikke altid lige nemt at få

skrevet, hvad man mener:

Det håber vi da ikke, at han gør!Storebroderen har meget ofte vejr-trækning. Egen læge mener han kanvokse fra det.

Ekstremt tilfælde af underernæ-ring?Vi vil fortælle moderen, at hun kankighostevaccineres, når hun vejer 4kg.

Nej, det giver næsten sig selvDa han kommer fra København, harhan ingen børn.

Hurtige omslag i vejret?Huden var fugtig og tør!

Den ukendte del af kroppen:Hun er følelsesløs fra tæerne ognedefter.

Kæleskildpadder fortjener det bed-stePatienten bor sammen med sin mor,far og kæle-skildpadde, som p.t. er i dagpleje 3 gange om ugen.

Han begyndte måske at lugte?Patienten er en 79-årig enke, somikke længere bor sammen med sinmand.

Hvor mange venstreben har denmand?Patienten fik amputeret en tå påvenstre fod for en måned siden.Han fik også amputeret venstre benover knæet sidste år.

Den slags har det med at gå hårdtud over helbredet:Patienten var ved sit sædvanligegode helbred indtil hans fly løb tørog styrtede ned.


Udgivelsesplan for Sydvesten 2011Måned Nr. Deadline Sendes til tryk UdkommerMarts 2 14. feb. 2011 25. feb. 2011 7. martsMaj 3 11. apr. 2011 22. apr. 2011 2. majJuli 4 13. juni 2011 24. jun. 2011 4. juliSeptember 5 15. aug. 2011 26. aug. 2011 5. sept.November 6 10. okt. 2011 21. okt. 2011 31. okt.

Kursus i basal genoplivningGå ind på SVSintranet:

• Klik på fanen ”Afdelinger”

• Klik på linket ”Andre afdelinger”

• Klik på linket ”LAKK – Laboratorium for Kliniske og Kommunikative Færdigheder”

• Klik på linket ”Kursus i basal genoplivning”

Alternativ sti:

• Klik på ”Tværgående og administrative funktioner” øverst på forsiden

• Klik på ”LAKK” i listen ud til venstre

• Klik på linket ”Kursus i basal genoplivning”

Tillidsmands-kollegiet

Personaleintro-duktion på Syd-vestjysk Syge-hus i Esbjergholdes i det store mødelokale ved kantinen: 3. januar 2011, fra kl. 08.30 - 12.302. februar 2011, fra kl. 08.30 - 12.307. marts 2011, fra kl. 08.30 - 12.304. april 2011, fra kl. 08.30 - 12.302. maj 2011, fra kl. 08.30 - 12.306. juni 2011, fra kl. 08.30 - 12.301. august 2011, fra kl. 08.30 - 12.301. september 2011, fra kl. 08.30 - 12.303. oktober 2011, fra kl. 08.30 - 12.303. november 2011, fra kl. 08.30 - 12.301. december 2011, fra kl. 08.30 - 12.30

NOTER

28

Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

har givet uddannelsesprisen 2010 til Afdeling for Operation og

Anæstesiologi.

Personalet på Afdeling for Operation og Anæstesiologi er så tilfredse med deres læ-ringsmiljø, at afdelingen har vundet DASAIMS uddannelsespris 2010 i konkurrencemed cirka 25 andre afdelinger landet over.

Uddannelsesprisen tildeles af DASAIM, men vælges af Foreningen af Yngre Anæ-stesiologer på baggrund af de indstillinger de modtager. Det er således lægernesegen evaluering af afdelingen, der ligger til grund for tildelingen af prisen. Selve pri-sen består af en vandrepokal og et symbolsk beløb.

Mentorer

Afdelingen gør en stor indsats for at skabe et godt læringsmiljø. Alle, der er under ud-dannelse på afdelingen har en ældre mentor. Hele personalet er derfor nødt til at hol-de sig ajour med udviklingen og de nyeste tiltag.

Det skaber et godt og dynamisk læringsmiljø, hvor uddannelse ikke kun er en opga-ve for de få, men for hele afdelingen. Det giver en bedre uddannelse af personalet, ogdet kommer patienterne til gode. Vil du læse mere om uddannelsesmiljø så se evt. forrige nummer af Sydvesten, hvor

Jakob Oxlund og Morten Lund Christiansen fortæller om uddannelsen af læger på af-delingen.

Jubilarer 25 års jubilæum17. jan.: Social- og sundhedsassistent Ellen K. Jensen, ØNH 26329. jan.: Portør Jørn Nørgaard Larsen, Serviceafdelingen 5431. feb.: Hånværker Allan Borgen Paulsen, Teknisk Afd. 1. feb.: Lægesekretær Birthe Marie Knudsen, Terapien.4. feb.: Sygeplejerske Mette Schou, Intensiv. 1. marts: Lægesekretær Lisbeth Hansen, Patologisk5. marts: Portør Palle Bøgh Jessen, Serviceafdelingen10. marts: Sygeplejerske Kirsten Nørgaard Hansen, Skadeklinik Grindsted

Super godt gået af Operation og Anæstesiologi:

DASAIM’s Uddannelsespris til SVSFællestillidsrepræsentanter

Fællestillidsrepræsentant for FOA-grup-perne Linette Finne har kontor i Ha-raldsgade 10. Kan bedst træffes dagligtmellem kl. 7.00-9.00 på lokal nr. 2099ellers på mobiltlf. nr. 23624372 eller påmail [email protected].

Fællestillidsrepræsentant for DSR An-nette Bøss Johansen har kontor i Ha-raldsgade 10 st. Kan træffes på lokal nr.2096, mobil 40431981 eller på mail [email protected].

Fællestillidsrepræsentant for lægesek-retærerne Lissi Andersen har kontor iHaraldsgade 10 2. sal, Esbjerg. Kantræffes på telefonnr. 79182082 eller påmail [email protected].

Fællestillidsrepræsentant for bioanaly-tikerne Jannie F. Holst har kontor i Kli-nisk Biokemisk Afdeling og kan træffespå telefon nr. 29882433 eller 79182433eller på mail [email protected] -syddanmark.dk

Fællestillidsrepræsentant for Yngre Læ-ger, reservelæge Allan Thimsen Peder-sen kan træffes på telefon nr. (fast)79183579, (mobil) 5650, E-mail:[email protected].


Documents

SYDVESTEN JAN 11 Lao 1 27/12/10 10.31 Side 1 …avanceret laparoskopi og specifik fedmekirurg. - Samt alle servicefunktioner og faciliteter omkring patientforløbet med den rette indretning,