Velkommen til Troldeskoven

På initiativ af Sunds Ungdomsskole blev Troldeskoven rejst den 26. og 27. oktober 1990 i et samarbejde mellem Sunds UngdomSkole, institutioner, sko-ler, foreninger samt Herning Kommunes Parkafdeling.

Ca. 1200 Sundsborgere hjalp med til at etablere Troldeskoven. Midlerne blev skaffet tilveje fra fonde, foreninger og gennem adoption, hvor borgerne i Sunds kunne adoptere 10 træer for 10 kr.

Ideen til Troldeskoven udsprang af et »Fremtidsværksted«, som Sunds Ung-domsskole holdt om sundhed og nærmiljø. Skoven skulle skabe læ, og give beboerne i byen gode opholdsarealer. Endvidere skulle området fungere som undervisningsskov, bl.a. om miljø og sundhed, og som fritidsområde med mulighed for motion og leg.

Navnet »Troldeskoven«Navnet »Troldeskoven« eksisterede før skoven blev plantet. Dengang var der et læhegn med gamle grantræer. Nogle var gået ud og væltet omkuld, så det var et spændende og mystisk sted, hvor man kunne klatre i træer og bygge huler. Børnehaven fra Vibevej brugte området meget, og de begyndte at kalde områ-det for Troldeskoven.I dag er læhegnet stadig bevaret med gamle udgåede træer, der kun bliver fjernet, hvis de er til gene. De væltede træer giver børnene mulighed for at byg-ge huler, og er gode levesteder for svampe, insekter, fugle og andre dyr.

I Troldeskoven er der brugt mange forskellige træarter bl.a. eg, bøg, ask, el, lind, birk, lærk, douglas- og omorikagran. De forskellige træarter skal ses som inspiration til undervisningen, men er samtidig en del af Herning Kommunes generelle skovpolitik, hvor der søges skabt skove med størst mulig variation, til gavn for vildt samt til glæde for besøgende, og hvor der også tages hensyn til de langsigtede driftsformål og stabilitet.

GrillstedetI foråret 2002 indgik Sunds Ungdomsskole og Herning Kommunes Parkaf-deling et tær samarbejde omkring opførelse af forskellige faciliteter i Trolde-skoven. Ved hjælp af lokale folk blev der opført et overdækket grillsted, indlagt vand og der er opsat borde og bænke spredt over området.

Brug af grillsted skal ske med stor varsomhed. Besøgende skal selv medbrin-ge grillkul. Der kan ikke reserveres plads, derfor vis hensyn til alle besøgende. Der findes læsejl til grillpladsen. Dette kan lånes på Sunds Ungdoms Skole.

Sunds områdetSunds-området byder på en lang række oplevelser, som vi ønsker at indvie såvel beboere som besøgende i. Området er gjort tilgænge-ligt ad stier og veje, og der er lavet en række aftaler med private lodsejere i området, så landskabet vil åbne sig for besøgende fra sider man ellers ikke har adgang til. I området findes ca. 10 km stier/markveje, foruden de offentlige veje - ialt ca. 20 km. Desuden stiller Herning Kommune sine arealer og faciliteter til rådighed for de besøgende. Det samlede område og stisystemet kan ses i folderen »Landskabet omkring Sunds sø«, som også findes på kommunens hjemmeside.

AdgangsreglerAdgangen er underlagt Naturbeskyttelseslovens bestemmelser.Da stien overvejende passerer gennem privatejede arealer, vil vi særligt fremhæve hvad man specielt skal være skal være opmærksom på:

• Adgang sker på eget ansvar.• Hunde føres i snor.• På de markerede offentlige arealer, er der adgang hele døgnet og hele året.• Ejeren kan forbyde adgang ved skiltning på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skov- og/eller land- brugsarbejde.• Færdsel og ophold bør ske med mindst mulig forstyrrende effekt for ejere, naturen og andre gæster.• Fiskeri, badning, overnatning og brug af åben ild er ikke tilladt uden lodsejerens tilladelse, undtagen på de anviste pladser. Særlige opslag skal respekteres.

Områdets dannelseOmrådet er beliggende på Karup Hedeflade, der blev dannet under sidste istid, for 15-18.000 år siden. Jorden på Karup Hedeflade består hovedsageligt af sand og grus. Dette skyldes isafsmeltningen fra isens hovedopholdslinie ved den jyske højderyg. Afstrømmende smeltevand fra isen førte de lette jordpar-tikler som ler længst væk med vandet. Sand og grus blev aflejret tættere på isens hovedopholds-linie, altså på Karup Hedeflade. Sandlaget er adskillige meter tykt.

Historien om Sunds SøOm dannelsen af Sunds Sø er der flere teorier, eksempelvis en afblæsningsfla-de eller et dødishul. Mest sandsynligt er der tale om et dødishul.

Luft

foto

: Års

tal f

oto

: 200

3 ·

© H

erni

ng K

omm

une

· Uds

nit

af K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

s ko

rt e

r ge

ngiv

et m

ed K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

s ti

llade

lse

© K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

651

-600

/20

00

TEKNIK OG MILJØYderligere oplysninger kan fås ved:

Herning Kommune, ParkafdelingenTorvet, 7400 Herning,

Tlf. +45 96 28 28 28, Fax +45 96 28 29 89www.herning.dk, e-mail: teknik@herning.dk

www.visitherning.com

Det samlede sti- og formidlingsprojekt er støttet af:

Parkafdelingen, 2004 Herning Kongres- og Turistbureau, 2003Herning Museum, 2003 Lokalrådet i Sunds, 2003Friluftsrådet, 2000-2003 Ringkjøbing Amts Landskabsafdeling, 1999-2001Miljøafdelingen, 2003 Sunds-Simmelkjær-Ilskov Landboforening 2004

Et sagn fortæller om en kæmpe jæt-te eller trold, der har efterladt aftryk af sine fingre og knyttede hånd, da han i raseri tog en håndfuld jord og kastede den bort. Hullet blev til Sunds Sø og det bortkastede materiale blev til Linne-bjerg, syd for Ilskov. Søen har også givet området navn, i 1340 kaldes det Sunzsæ.

Fra istid til nutidIstiden afløstes af tundra og de første store træer der indfandt sig var birk og dernæst fyr for ca 9 – 11.000 år siden. Skoven erobrede herefter landskabet, med hassel, lind og elm på de tørre steder og eg og el i fugtige områder. Store planteædere som elg og urokse har holdt partier af skoven åben.Bøgen har først indfundet sig i Danmark for ca. 2500 år siden.Menneskets påvirkning af landskabet er sket i flere omgange. Jagt har altid spillet en stor rolle. Inden skoven kom jagede man rensdyr og senere i de første lysåbne skove elg og urokse. Da skoven blev tættere, blev føden til de store græssere sparsom. De første flintøkser dukker op, og mennesket har for-søgt at holde partier af skoven åben, så der fortsat var græs og urter til de store planteædere.

For ca. 6000 år siden kom det første husdyrhold. Husdyrenes afgræsning, og indsamling af grene med løv til vinterfoder, resulterede i at skoven langsomt blev fortrængt. Afgørende har naturligvis været at antallet af husdyr var fortsat stigende.

Agerbrug med korn tog for alvor fart for ca. 2500 år siden. På de nærings-fattige jorder her på egnen sprang de opgivne landbrugsarealer kun langsomt i skov, og med kombinationen af agerbrug og husdyrhold udpintes jorden. Lyngen indvandrede på den udpinte jord, og der har kun været få dyrkede arealer i det store flade landskab, indtil begyndelsen af 1800-tallet, hvor opdyrkningen af heden så småt begyndte.

Troldeengen - natur- og landskabspleje ved KølbækkenPå begge sider af Kølbækken er der indhegning til dyr. Arealerne var indtil 1998 dyrkede, men anvendes nu som græsareal. Baggrunden er at få skabt bedre forhold for flora og fauna, i tilknytning til Troldeskoven, så området også kan være levested for de lyskrævende arter. Afgræsningen har også et land-skabeligt sigte, da den holder arealet fri for buske og træer.

Offentligt ejede arealer

SUNDS SØ

100 200 300 m

HERNINGKO

MM

UN

E

TROLDESKOVENArtikel fra Herning Folkeblad 27. oktober 1990 og Sunds-Gjellerup Avis 18. oktober 1990.

TROLDEENGEN

TROLDEPARKEN

ww

w.v

erm

oe.d

k ·

1005

1

KØLBÆKVEJ

TEGLGÅRDVEJ

HJEJLEVEJ

Kølbæk

SU

ND

S H

OVE

DG

AD

E

SU

ND

SH

OV

ED

GA

DE

10051 HK Troldeskov A2.indd 1 3/31/05 1:31:46 PM

Velkommen til Troldeskoven

På initiativ af Sunds Ungdomsskole blev Troldeskoven rejst den 26. og 27. oktober 1990 i et samarbejde mellem Sunds UngdomSkole, institutioner, sko-ler, foreninger samt Herning Kommunes Parkafdeling.

Ca. 1200 Sundsborgere hjalp med til at etablere Troldeskoven. Midlerne blev skaffet tilveje fra fonde, foreninger og gennem adoption, hvor borgerne i Sunds kunne adoptere 10 træer for 10 kr.

Ideen til Troldeskoven udsprang af et »Fremtidsværksted«, som Sunds Ung-domsskole holdt om sundhed og nærmiljø. Skoven skulle skabe læ, og give beboerne i byen gode opholdsarealer. Endvidere skulle området fungere som undervisningsskov, bl.a. om miljø og sundhed, og som fritidsområde med mulighed for motion og leg.

Navnet »Troldeskoven«Navnet »Troldeskoven« eksisterede før skoven blev plantet. Dengang var der et læhegn med gamle grantræer. Nogle var gået ud og væltet omkuld, så det var et spændende og mystisk sted, hvor man kunne klatre i træer og bygge huler. Børnehaven fra Vibevej brugte området meget, og de begyndte at kalde områ-det for Troldeskoven.I dag er læhegnet stadig bevaret med gamle udgåede træer, der kun bliver fjernet, hvis de er til gene. De væltede træer giver børnene mulighed for at byg-ge huler, og er gode levesteder for svampe, insekter, fugle og andre dyr.

I Troldeskoven er der brugt mange forskellige træarter bl.a. eg, bøg, ask, el, lind, birk, lærk, douglas- og omorikagran. De forskellige træarter skal ses som inspiration til undervisningen, men er samtidig en del af Herning Kommunes generelle skovpolitik, hvor der søges skabt skove med størst mulig variation, til gavn for vildt samt til glæde for besøgende, og hvor der også tages hensyn til de langsigtede driftsformål og stabilitet.

GrillstedetI foråret 2002 indgik Sunds Ungdomsskole og Herning Kommunes Parkaf-deling et tær samarbejde omkring opførelse af forskellige faciliteter i Trolde-skoven. Ved hjælp af lokale folk blev der opført et overdækket grillsted, indlagt vand og der er opsat borde og bænke spredt over området.

Brug af grillsted skal ske med stor varsomhed. Besøgende skal selv medbrin-ge grillkul. Der kan ikke reserveres plads, derfor vis hensyn til alle besøgende. Der findes læsejl til grillpladsen. Dette kan lånes på Sunds Ungdoms Skole.

Sunds områdetSunds-området byder på en lang række oplevelser, som vi ønsker at indvie såvel beboere som besøgende i. Området er gjort tilgænge-ligt ad stier og veje, og der er lavet en række aftaler med private lodsejere i området, så landskabet vil åbne sig for besøgende fra sider man ellers ikke har adgang til. I området findes ca. 10 km stier/markveje, foruden de offentlige veje - ialt ca. 20 km. Desuden stiller Herning Kommune sine arealer og faciliteter til rådighed for de besøgende. Det samlede område og stisystemet kan ses i folderen »Landskabet omkring Sunds sø«, som også findes på kommunens hjemmeside.

AdgangsreglerAdgangen er underlagt Naturbeskyttelseslovens bestemmelser.Da stien overvejende passerer gennem privatejede arealer, vil vi særligt fremhæve hvad man specielt skal være skal være opmærksom på:

• Adgang sker på eget ansvar.• Hunde føres i snor.• På de markerede offentlige arealer, er der adgang hele døgnet og hele året.• Ejeren kan forbyde adgang ved skiltning på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skov- og/eller land- brugsarbejde.• Færdsel og ophold bør ske med mindst mulig forstyrrende effekt for ejere, naturen og andre gæster.• Fiskeri, badning, overnatning og brug af åben ild er ikke tilladt uden lodsejerens tilladelse, undtagen på de anviste pladser. Særlige opslag skal respekteres.

Områdets dannelseOmrådet er beliggende på Karup Hedeflade, der blev dannet under sidste istid, for 15-18.000 år siden. Jorden på Karup Hedeflade består hovedsageligt af sand og grus. Dette skyldes isafsmeltningen fra isens hovedopholdslinie ved den jyske højderyg. Afstrømmende smeltevand fra isen førte de lette jordpar-tikler som ler længst væk med vandet. Sand og grus blev aflejret tættere på isens hovedopholds-linie, altså på Karup Hedeflade. Sandlaget er adskillige meter tykt.

Historien om Sunds SøOm dannelsen af Sunds Sø er der flere teorier, eksempelvis en afblæsningsfla-de eller et dødishul. Mest sandsynligt er der tale om et dødishul.

Luft

foto

: Års

tal f

oto

: 200

3 ·

© H

erni

ng K

omm

une

· Uds

nit

af K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

s ko

rt e

r ge

ngiv

et m

ed K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

s ti

llade

lse

© K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

651

-600

/20

00

TEKNIK OG MILJØYderligere oplysninger kan fås ved:

Herning Kommune, ParkafdelingenTorvet, 7400 Herning,

Tlf. +45 96 28 28 28, Fax +45 96 28 29 89www.herning.dk, e-mail: teknik@herning.dk

www.visitherning.com

Det samlede sti- og formidlingsprojekt er støttet af:

Parkafdelingen, 2004 Herning Kongres- og Turistbureau, 2003Herning Museum, 2003 Lokalrådet i Sunds, 2003Friluftsrådet, 2000-2003 Ringkjøbing Amts Landskabsafdeling, 1999-2001Miljøafdelingen, 2003 Sunds-Simmelkjær-Ilskov Landboforening 2004

Et sagn fortæller om en kæmpe jæt-te eller trold, der har efterladt aftryk af sine fingre og knyttede hånd, da han i raseri tog en håndfuld jord og kastede den bort. Hullet blev til Sunds Sø og det bortkastede materiale blev til Linne-bjerg, syd for Ilskov. Søen har også givet området navn, i 1340 kaldes det Sunzsæ.

Fra istid til nutidIstiden afløstes af tundra og de første store træer der indfandt sig var birk og dernæst fyr for ca 9 – 11.000 år siden. Skoven erobrede herefter landskabet, med hassel, lind og elm på de tørre steder og eg og el i fugtige områder. Store planteædere som elg og urokse har holdt partier af skoven åben.Bøgen har først indfundet sig i Danmark for ca. 2500 år siden.Menneskets påvirkning af landskabet er sket i flere omgange. Jagt har altid spillet en stor rolle. Inden skoven kom jagede man rensdyr og senere i de første lysåbne skove elg og urokse. Da skoven blev tættere, blev føden til de store græssere sparsom. De første flintøkser dukker op, og mennesket har for-søgt at holde partier af skoven åben, så der fortsat var græs og urter til de store planteædere.

For ca. 6000 år siden kom det første husdyrhold. Husdyrenes afgræsning, og indsamling af grene med løv til vinterfoder, resulterede i at skoven langsomt blev fortrængt. Afgørende har naturligvis været at antallet af husdyr var fortsat stigende.

Agerbrug med korn tog for alvor fart for ca. 2500 år siden. På de nærings-fattige jorder her på egnen sprang de opgivne landbrugsarealer kun langsomt i skov, og med kombinationen af agerbrug og husdyrhold udpintes jorden. Lyngen indvandrede på den udpinte jord, og der har kun været få dyrkede arealer i det store flade landskab, indtil begyndelsen af 1800-tallet, hvor opdyrkningen af heden så småt begyndte.

Troldeengen - natur- og landskabspleje ved KølbækkenPå begge sider af Kølbækken er der indhegning til dyr. Arealerne var indtil 1998 dyrkede, men anvendes nu som græsareal. Baggrunden er at få skabt bedre forhold for flora og fauna, i tilknytning til Troldeskoven, så området også kan være levested for de lyskrævende arter. Afgræsningen har også et land-skabeligt sigte, da den holder arealet fri for buske og træer.

Offentligt ejede arealer

SUNDS SØ

100 200 300 m

HERNING

KOM

MU

NE

TROLDESKOVENArtikel fra Herning Folkeblad 27. oktober 1990 og Sunds-Gjellerup Avis 18. oktober 1990.

TROLDEENGEN

TROLDEPARKEN

ww

w.v

erm

oe.d

k ·

1005

1

KØLBÆKVEJ

TEGLGÅRDVEJ

HJEJLEVEJ

Kølbæk

SU

ND

S H

OVE

DG

AD

E

SU

ND

SH

OV

ED

GA

DE

10051 HK Troldeskov A2.indd 1 3/31/05 1:31:46 PM

Velkommen til Troldeskoven

På initiativ af Sunds Ungdomsskole blev Troldeskoven rejst den 26. og 27. oktober 1990 i et samarbejde mellem Sunds UngdomSkole, institutioner, sko-ler, foreninger samt Herning Kommunes Parkafdeling.

Ca. 1200 Sundsborgere hjalp med til at etablere Troldeskoven. Midlerne blev skaffet tilveje fra fonde, foreninger og gennem adoption, hvor borgerne i Sunds kunne adoptere 10 træer for 10 kr.

Ideen til Troldeskoven udsprang af et »Fremtidsværksted«, som Sunds Ung-domsskole holdt om sundhed og nærmiljø. Skoven skulle skabe læ, og give beboerne i byen gode opholdsarealer. Endvidere skulle området fungere som undervisningsskov, bl.a. om miljø og sundhed, og som fritidsområde med mulighed for motion og leg.

Navnet »Troldeskoven«Navnet »Troldeskoven« eksisterede før skoven blev plantet. Dengang var der et læhegn med gamle grantræer. Nogle var gået ud og væltet omkuld, så det var et spændende og mystisk sted, hvor man kunne klatre i træer og bygge huler. Børnehaven fra Vibevej brugte området meget, og de begyndte at kalde områ-det for Troldeskoven.I dag er læhegnet stadig bevaret med gamle udgåede træer, der kun bliver fjernet, hvis de er til gene. De væltede træer giver børnene mulighed for at byg-ge huler, og er gode levesteder for svampe, insekter, fugle og andre dyr.

I Troldeskoven er der brugt mange forskellige træarter bl.a. eg, bøg, ask, el, lind, birk, lærk, douglas- og omorikagran. De forskellige træarter skal ses som inspiration til undervisningen, men er samtidig en del af Herning Kommunes generelle skovpolitik, hvor der søges skabt skove med størst mulig variation, til gavn for vildt samt til glæde for besøgende, og hvor der også tages hensyn til de langsigtede driftsformål og stabilitet.

GrillstedetI foråret 2002 indgik Sunds Ungdomsskole og Herning Kommunes Parkaf-deling et tær samarbejde omkring opførelse af forskellige faciliteter i Trolde-skoven. Ved hjælp af lokale folk blev der opført et overdækket grillsted, indlagt vand og der er opsat borde og bænke spredt over området.

Brug af grillsted skal ske med stor varsomhed. Besøgende skal selv medbrin-ge grillkul. Der kan ikke reserveres plads, derfor vis hensyn til alle besøgende. Der findes læsejl til grillpladsen. Dette kan lånes på Sunds Ungdoms Skole.

Sunds områdetSunds-området byder på en lang række oplevelser, som vi ønsker at indvie såvel beboere som besøgende i. Området er gjort tilgænge-ligt ad stier og veje, og der er lavet en række aftaler med private lodsejere i området, så landskabet vil åbne sig for besøgende fra sider man ellers ikke har adgang til. I området findes ca. 10 km stier/markveje, foruden de offentlige veje - ialt ca. 20 km. Desuden stiller Herning Kommune sine arealer og faciliteter til rådighed for de besøgende. Det samlede område og stisystemet kan ses i folderen »Landskabet omkring Sunds sø«, som også findes på kommunens hjemmeside.

AdgangsreglerAdgangen er underlagt Naturbeskyttelseslovens bestemmelser.Da stien overvejende passerer gennem privatejede arealer, vil vi særligt fremhæve hvad man specielt skal være skal være opmærksom på:

• Adgang sker på eget ansvar.• Hunde føres i snor.• På de markerede offentlige arealer, er der adgang hele døgnet og hele året.• Ejeren kan forbyde adgang ved skiltning på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skov- og/eller land- brugsarbejde.• Færdsel og ophold bør ske med mindst mulig forstyrrende effekt for ejere, naturen og andre gæster.• Fiskeri, badning, overnatning og brug af åben ild er ikke tilladt uden lodsejerens tilladelse, undtagen på de anviste pladser. Særlige opslag skal respekteres.

Områdets dannelseOmrådet er beliggende på Karup Hedeflade, der blev dannet under sidste istid, for 15-18.000 år siden. Jorden på Karup Hedeflade består hovedsageligt af sand og grus. Dette skyldes isafsmeltningen fra isens hovedopholdslinie ved den jyske højderyg. Afstrømmende smeltevand fra isen førte de lette jordpar-tikler som ler længst væk med vandet. Sand og grus blev aflejret tættere på isens hovedopholds-linie, altså på Karup Hedeflade. Sandlaget er adskillige meter tykt.

Historien om Sunds SøOm dannelsen af Sunds Sø er der flere teorier, eksempelvis en afblæsningsfla-de eller et dødishul. Mest sandsynligt er der tale om et dødishul.

Luft

foto

: Års

tal f

oto

: 200

3 ·

© H

erni

ng K

omm

une

· Uds

nit

af K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

s ko

rt e

r ge

ngiv

et m

ed K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

s ti

llade

lse

© K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

651

-600

/20

00

TEKNIK OG MILJØYderligere oplysninger kan fås ved:

Herning Kommune, ParkafdelingenTorvet, 7400 Herning,

Tlf. +45 96 28 28 28, Fax +45 96 28 29 89www.herning.dk, e-mail: teknik@herning.dk

www.visitherning.com

Det samlede sti- og formidlingsprojekt er støttet af:

Parkafdelingen, 2004 Herning Kongres- og Turistbureau, 2003Herning Museum, 2003 Lokalrådet i Sunds, 2003Friluftsrådet, 2000-2003 Ringkjøbing Amts Landskabsafdeling, 1999-2001Miljøafdelingen, 2003 Sunds-Simmelkjær-Ilskov Landboforening 2004

Et sagn fortæller om en kæmpe jæt-te eller trold, der har efterladt aftryk af sine fingre og knyttede hånd, da han i raseri tog en håndfuld jord og kastede den bort. Hullet blev til Sunds Sø og det bortkastede materiale blev til Linne-bjerg, syd for Ilskov. Søen har også givet området navn, i 1340 kaldes det Sunzsæ.

Fra istid til nutidIstiden afløstes af tundra og de første store træer der indfandt sig var birk og dernæst fyr for ca 9 – 11.000 år siden. Skoven erobrede herefter landskabet, med hassel, lind og elm på de tørre steder og eg og el i fugtige områder. Store planteædere som elg og urokse har holdt partier af skoven åben.Bøgen har først indfundet sig i Danmark for ca. 2500 år siden.Menneskets påvirkning af landskabet er sket i flere omgange. Jagt har altid spillet en stor rolle. Inden skoven kom jagede man rensdyr og senere i de første lysåbne skove elg og urokse. Da skoven blev tættere, blev føden til de store græssere sparsom. De første flintøkser dukker op, og mennesket har for-søgt at holde partier af skoven åben, så der fortsat var græs og urter til de store planteædere.

For ca. 6000 år siden kom det første husdyrhold. Husdyrenes afgræsning, og indsamling af grene med løv til vinterfoder, resulterede i at skoven langsomt blev fortrængt. Afgørende har naturligvis været at antallet af husdyr var fortsat stigende.

Agerbrug med korn tog for alvor fart for ca. 2500 år siden. På de nærings-fattige jorder her på egnen sprang de opgivne landbrugsarealer kun langsomt i skov, og med kombinationen af agerbrug og husdyrhold udpintes jorden. Lyngen indvandrede på den udpinte jord, og der har kun været få dyrkede arealer i det store flade landskab, indtil begyndelsen af 1800-tallet, hvor opdyrkningen af heden så småt begyndte.

Troldeengen - natur- og landskabspleje ved KølbækkenPå begge sider af Kølbækken er der indhegning til dyr. Arealerne var indtil 1998 dyrkede, men anvendes nu som græsareal. Baggrunden er at få skabt bedre forhold for flora og fauna, i tilknytning til Troldeskoven, så området også kan være levested for de lyskrævende arter. Afgræsningen har også et land-skabeligt sigte, da den holder arealet fri for buske og træer.

Offentligt ejede arealer

SUNDS SØ

100 200 300 m

HERNING

KOM

MU

NE

TROLDESKOVENArtikel fra Herning Folkeblad 27. oktober 1990 og Sunds-Gjellerup Avis 18. oktober 1990.

TROLDEENGEN

TROLDEPARKEN

ww

w.v

erm

oe.d

k ·

1005

1

KØLBÆKVEJ

TEGLGÅRDVEJ

HJEJLEVEJ

Kølbæk

SU

ND

S H

OVE

DG

AD

E

SU

ND

SH

OV

ED

GA

DE

10051 HK Troldeskov A2.indd 1 3/31/05 1:31:46 PM

ww

w.v

erm

oe.d

k ·

1005

1

Velkommen til Sunds Sø

Sunds-området byder på en lang række oplevelser, som vi ønsker at indvie såvel beboere som besøgende i. Området er gjort tilgængeligt ad stier og veje, og der er lavet en række aftaler med private lodsejere i området, så land skabet vil åbne sig for besøgende fra sider man ellers ikke har adgang til. I området findes ca. 10 km stier/markveje, foruden de offentlige veje - ialt ca. 20 km. Desuden stiller Herning Kommune sine arealer og faciliteter til rådighed for de besøgende. Det samlede område og stisystemet kan ses i folderen »Landskabet omkring Sunds sø«, som også findes på kommunens hjemmeside.

Områdets dannelseOmrådet er beliggende på Karup Hedeflade, der blev dannet under sidste istid, for 15-18.000 år siden. Jorden på Karup Hedeflade består hovedsage-ligt af sand og grus. Dette skyldes isafsmeltningen fra isens hovedopholdslinie ved den jyske højderyg. Afstrømmende smeltevand fra isen førte de lette jord-partikler som ler længst væk med vandet. Sand og grus blev aflejret tættere på isens hovedopholds-linie, altså på Karup Hedeflade. Sandlaget er adskil-lige meter tykt.

Om dannelsen af Sunds Sø er der flere teorier, eksempelvis en afblæsnings-flade eller et dødishul. Mest sandsynligt er der tale om et dødishul.Baggrunden herfor findes i boreprøver fra 1947, hvor efterkrigsårenes hektiske jagt på brunkul også ledte forbi Sunds. Af borerapporterne kan man aflæse terrænniveauet efter sidste istids afslutning. »Hullets« relief var meget uregel-mæssigt, idet terrænniveauet ved istidens afslutning varierer fra 2,7 til 23,8 meter ifølge boringerne, i forhold til søens overflade i dag.

Et dødishul dannes ved at kæmpe isklodser er brækket af under isens afsmeltning, og derefter er isklodsen blevet dækket af jordmaterialer. Her i Sunds kommer jordmaterialerne fra afsmeltningen ved isens hovedopholdsli-nie ved Viborg. Langsomt er isen smeltet, og efterlader sig dybe huller. Hullet er her i Sunds blevet til en sø.

Igennem årtusinder har der i søvandet aflejret sig dyre- og planterester og sand (gytje). Der er således steder i søen hvor der er op til 20 meter gytje.

Historien om Sunds SøEt sagn fortæller om en kæmpe jætte eller trold, der har efterladt aftryk af sine fingre og knyttede hånd, da han i raseri tog en håndfuld jord og kastede den bort. Hullet blev til Sunds Sø og det bortkastede materiale blev til Linne-bjerg, syd for Ilskov. Søen har også givet området navn, i 1340 kaldes det Sunzsæ.

TEKNIK OG MILJØYderligere oplysninger kan fås ved:

Herning Kommune, ParkafdelingenTorvet, 7400 Herning,

Tlf. +45 96 28 28 28, Fax +45 96 28 29 89www.herning.dk, e-mail: teknik@herning.dk

www.visitherning.com

Fisk i søenDer er registreret 13 fiskearter i Sunds Sø, hvor gedde, skalle, ål og aborre er de mest almindelige og 11 fiskearter i Sunds Nørreå, bl.a. ørred, gedde, skalle, aborre og ål Desuden findes: bæklampret, helt, strømskalle, suder, grundling, hork, søørred, regnbueørred samt karpe.

Ørred Gedde

Skalle Aborre

Ål Helt

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljøwww.ringamt.dk

Blåmejse Gærdesmutte Vandstær

Gråand Isfugl Musvåge

Blishøne

Toppet Lappedykker

Fuglelivet ved Sunds SøPå og omkring Sunds Sø er der et rigt fugle-liv. Der findes ynglende fugle langs søkant-en samt i de grønne områder og haver der grænser op til søen. Forår og efterår an vendes området af mange forskellige rast-ende fugle. I en kort årrække er der registrer-et 80 forskellige fuglearter på og ved søen.

Ved søen yngler der bl.a. et stort antal gråænder, blishøns samt få par af toppet lappedykker, sangfugle, hvid vipstjert, grå fluesnapper, blåmejse, musvit, solsort, stær, gærdesmutte, bogfinke og tornsanger.

Et stort antal svømmefugle, især måger, bru-ger midten af søen til overnatningsplads i rimelig sikkerhed for landlevende rovdyr.

Søens biologiSøens plantevækster kan inddeles i tre zoner. Rørsump, bladflydende planter og undervandsvegetation.

RørsumpBl.a tagrør, høj søgræs, dunhammer og gul iris.

FlydebladsplanterBl.a. vand-pileurt, svømmende vandaks og hvid åkande.

UndervandsvegetationBl.a. strandbo og nåle-sumpstrå, hjertebladet vandaks, hår-tusindblad, andre vandaks-arter samt vandpest og krybende vandkrans samt den sjældne og fredede gulgrøn brasenføde.

Følgende er ikke tilladt:1. Opstilling af campingsvogne og telte2. Søsætning og sejlads med motorbåde, vandscooter og jetski3. Færdsel med og brug af skydevåben, herunder bue og pil4. Ridning og løse hunde5. Støjende adfærd (højrøstet tale, sang og musik m.v.) efter 23.006. Bål, grill m.v. udenfor afmærket grillplads.

Udstedt i medfør af politivedtægtens § 59, stk. 2.

Overtrædelse kan medføre bødestraf og bortvisning

Godkendt af politimesteren i Herning den 13. maj 2004

Sejlads på Sunds SøFor personer der ikke er lodsejere ved Sunds Sø må der alene anvendes ikke motordrevne småfartøjer. Søsætning kan ske fra de af Herning Kommune anviste pladser. Oplagring af både er ikke tilladt.

Fiskeri ved Sunds Sø og Sunds NørreåPersoner til og med det fyldte 14. år fisker gratis fra de af Herning Kommune afmærkede arealer ved Sunds Sø og ved Sunds Nørreå. Der må kun fiskes til eget forbrug. Fangede gedder og aborrer, der ikke skal spises, bør genudsættes af hensyn til søens balance.Fiskeri fra båd i Sunds sø eller andre steder end de omtalte arealer, kan kun ske ved køb af fiskekort. Fiskeriet skal naturligvis udføres i henhold til Lov om Ferskvandsfiskeri, herunder erhvervelse af fisketegn, og gældende Regulativ for Fiskeri i Sunds Sø. Flere oplysninger om fiskeri og køb af fiskekort kan ses på Herning Kommunes hjemmeside, ligesom evt. særlige regler for fiskeri vil kunne ses her.

Velkommen til det offentlige område ved Sunds SøSunds Sø er forholdsvis klarvandet, dog svingende med årstidsskift. Vandets klarhed er meget afhængig af balancen mellem dyr og planter.

Høj søgræs

Gul ris Dunhammer

Vandpileurt

Vandpest

Luft

foto

: Års

tal f

oto

: 200

3 ·

© H

erni

ng K

omm

une

· Uds

nit

af K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

s ko

rt e

r ge

ngiv

et m

ed K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

s ti

llade

lse

© K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

651

-600

/20

00

Det samlede sti- og formidlingsprojekt er støttet af:

Parkafdelingen, 2004 Herning Kongres- og Turistbureau, 2003Herning Museum, 2003 Lokalrådet i Sunds, 2003Friluftsrådet, 2000-2003 Ringkjøbing Amts Landskabsafdeling, 1999-2001Miljøafdelingen, 2003 Sunds-Simmelkjær-Ilskov Landboforening 2004

Offentligt ejede arealer

100 200 300 m

HERNING

KOM

MU

NE

Sunds Sø

Sunds

Ski

veve

jIls

kovvej

10051 HK Sunds A2.indd 1 3/31/05 1:27:58 PM

ww

w.v

erm

oe.d

k ·

1005

1

Velkommen til Sunds Sø

Sunds-området byder på en lang række oplevelser, som vi ønsker at indvie såvel beboere som besøgende i. Området er gjort tilgængeligt ad stier og veje, og der er lavet en række aftaler med private lodsejere i området, så land skabet vil åbne sig for besøgende fra sider man ellers ikke har adgang til. I området findes ca. 10 km stier/markveje, foruden de offentlige veje - ialt ca. 20 km. Desuden stiller Herning Kommune sine arealer og faciliteter til rådighed for de besøgende. Det samlede område og stisystemet kan ses i folderen »Landskabet omkring Sunds sø«, som også findes på kommunens hjemmeside.

Områdets dannelseOmrådet er beliggende på Karup Hedeflade, der blev dannet under sidste istid, for 15-18.000 år siden. Jorden på Karup Hedeflade består hovedsage-ligt af sand og grus. Dette skyldes isafsmeltningen fra isens hovedopholdslinie ved den jyske højderyg. Afstrømmende smeltevand fra isen førte de lette jord-partikler som ler længst væk med vandet. Sand og grus blev aflejret tættere på isens hovedopholds-linie, altså på Karup Hedeflade. Sandlaget er adskil-lige meter tykt.

Om dannelsen af Sunds Sø er der flere teorier, eksempelvis en afblæsnings-flade eller et dødishul. Mest sandsynligt er der tale om et dødishul.Baggrunden herfor findes i boreprøver fra 1947, hvor efterkrigsårenes hektiske jagt på brunkul også ledte forbi Sunds. Af borerapporterne kan man aflæse terrænniveauet efter sidste istids afslutning. »Hullets« relief var meget uregel-mæssigt, idet terrænniveauet ved istidens afslutning varierer fra 2,7 til 23,8 meter ifølge boringerne, i forhold til søens overflade i dag.

Et dødishul dannes ved at kæmpe isklodser er brækket af under isens afsmeltning, og derefter er isklodsen blevet dækket af jordmaterialer. Her i Sunds kommer jordmaterialerne fra afsmeltningen ved isens hovedopholdsli-nie ved Viborg. Langsomt er isen smeltet, og efterlader sig dybe huller. Hullet er her i Sunds blevet til en sø.

Igennem årtusinder har der i søvandet aflejret sig dyre- og planterester og sand (gytje). Der er således steder i søen hvor der er op til 20 meter gytje.

Historien om Sunds SøEt sagn fortæller om en kæmpe jætte eller trold, der har efterladt aftryk af sine fingre og knyttede hånd, da han i raseri tog en håndfuld jord og kastede den bort. Hullet blev til Sunds Sø og det bortkastede materiale blev til Linne-bjerg, syd for Ilskov. Søen har også givet området navn, i 1340 kaldes det Sunzsæ.

TEKNIK OG MILJØYderligere oplysninger kan fås ved:

Herning Kommune, ParkafdelingenTorvet, 7400 Herning,

Tlf. +45 96 28 28 28, Fax +45 96 28 29 89www.herning.dk, e-mail: teknik@herning.dk

www.visitherning.com

Fisk i søenDer er registreret 13 fiskearter i Sunds Sø, hvor gedde, skalle, ål og aborre er de mest almindelige og 11 fiskearter i Sunds Nørreå, bl.a. ørred, gedde, skalle, aborre og ål Desuden findes: bæklampret, helt, strømskalle, suder, grundling, hork, søørred, regnbueørred samt karpe.

Ørred Gedde

Skalle Aborre

Ål Helt

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljøwww.ringamt.dk

Blåmejse Gærdesmutte Vandstær

Gråand Isfugl Musvåge

Blishøne

Toppet Lappedykker

Fuglelivet ved Sunds SøPå og omkring Sunds Sø er der et rigt fugle-liv. Der findes ynglende fugle langs søkant-en samt i de grønne områder og haver der grænser op til søen. Forår og efterår an vendes området af mange forskellige rast-ende fugle. I en kort årrække er der registrer-et 80 forskellige fuglearter på og ved søen.

Ved søen yngler der bl.a. et stort antal gråænder, blishøns samt få par af toppet lappedykker, sangfugle, hvid vipstjert, grå fluesnapper, blåmejse, musvit, solsort, stær, gærdesmutte, bogfinke og tornsanger.

Et stort antal svømmefugle, især måger, bru-ger midten af søen til overnatningsplads i rimelig sikkerhed for landlevende rovdyr.

Søens biologiSøens plantevækster kan inddeles i tre zoner. Rørsump, bladflydende planter og undervandsvegetation.

RørsumpBl.a tagrør, høj søgræs, dunhammer og gul iris.

FlydebladsplanterBl.a. vand-pileurt, svømmende vandaks og hvid åkande.

UndervandsvegetationBl.a. strandbo og nåle-sumpstrå, hjertebladet vandaks, hår-tusindblad, andre vandaks-arter samt vandpest og krybende vandkrans samt den sjældne og fredede gulgrøn brasenføde.

Følgende er ikke tilladt:1. Opstilling af campingsvogne og telte2. Søsætning og sejlads med motorbåde, vandscooter og jetski3. Færdsel med og brug af skydevåben, herunder bue og pil4. Ridning og løse hunde5. Støjende adfærd (højrøstet tale, sang og musik m.v.) efter 23.006. Bål, grill m.v. udenfor afmærket grillplads.

Udstedt i medfør af politivedtægtens § 59, stk. 2.

Overtrædelse kan medføre bødestraf og bortvisning

Godkendt af politimesteren i Herning den 13. maj 2004

Sejlads på Sunds SøFor personer der ikke er lodsejere ved Sunds Sø må der alene anvendes ikke motordrevne småfartøjer. Søsætning kan ske fra de af Herning Kommune anviste pladser. Oplagring af både er ikke tilladt.

Fiskeri ved Sunds Sø og Sunds NørreåPersoner til og med det fyldte 14. år fisker gratis fra de af Herning Kommune afmærkede arealer ved Sunds Sø og ved Sunds Nørreå. Der må kun fiskes til eget forbrug. Fangede gedder og aborrer, der ikke skal spises, bør genudsættes af hensyn til søens balance.Fiskeri fra båd i Sunds sø eller andre steder end de omtalte arealer, kan kun ske ved køb af fiskekort. Fiskeriet skal naturligvis udføres i henhold til Lov om Ferskvandsfiskeri, herunder erhvervelse af fisketegn, og gældende Regulativ for Fiskeri i Sunds Sø. Flere oplysninger om fiskeri og køb af fiskekort kan ses på Herning Kommunes hjemmeside, ligesom evt. særlige regler for fiskeri vil kunne ses her.

Velkommen til det offentlige område ved Sunds SøSunds Sø er forholdsvis klarvandet, dog svingende med årstidsskift. Vandets klarhed er meget afhængig af balancen mellem dyr og planter.

Høj søgræs

Gul ris Dunhammer

Vandpileurt

Vandpest

Luft

foto

: Års

tal f

oto

: 200

3 ·

© H

erni

ng K

omm

une

· Uds

nit

af K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

s ko

rt e

r ge

ngiv

et m

ed K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

s ti

llade

lse

© K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

651

-600

/20

00

Det samlede sti- og formidlingsprojekt er støttet af:

Parkafdelingen, 2004 Herning Kongres- og Turistbureau, 2003Herning Museum, 2003 Lokalrådet i Sunds, 2003Friluftsrådet, 2000-2003 Ringkjøbing Amts Landskabsafdeling, 1999-2001Miljøafdelingen, 2003 Sunds-Simmelkjær-Ilskov Landboforening 2004

Offentligt ejede arealer

100 200 300 m

HERNING

KOM

MU

NE

Sunds Sø

Sunds

Ski

veve

j

Ilskovv

ej

10051 HK Sunds A2.indd 1 3/31/05 1:27:58 PM

ww

w.v

erm

oe.d

k ·

1005

1

Velkommen til Sunds Sø

Sunds-området byder på en lang række oplevelser, som vi ønsker at indvie såvel beboere som besøgende i. Området er gjort tilgængeligt ad stier og veje, og der er lavet en række aftaler med private lodsejere i området, så land skabet vil åbne sig for besøgende fra sider man ellers ikke har adgang til. I området findes ca. 10 km stier/markveje, foruden de offentlige veje - ialt ca. 20 km. Desuden stiller Herning Kommune sine arealer og faciliteter til rådighed for de besøgende. Det samlede område og stisystemet kan ses i folderen »Landskabet omkring Sunds sø«, som også findes på kommunens hjemmeside.

Områdets dannelseOmrådet er beliggende på Karup Hedeflade, der blev dannet under sidste istid, for 15-18.000 år siden. Jorden på Karup Hedeflade består hovedsage-ligt af sand og grus. Dette skyldes isafsmeltningen fra isens hovedopholdslinie ved den jyske højderyg. Afstrømmende smeltevand fra isen førte de lette jord-partikler som ler længst væk med vandet. Sand og grus blev aflejret tættere på isens hovedopholds-linie, altså på Karup Hedeflade. Sandlaget er adskil-lige meter tykt.

Om dannelsen af Sunds Sø er der flere teorier, eksempelvis en afblæsnings-flade eller et dødishul. Mest sandsynligt er der tale om et dødishul.Baggrunden herfor findes i boreprøver fra 1947, hvor efterkrigsårenes hektiske jagt på brunkul også ledte forbi Sunds. Af borerapporterne kan man aflæse terrænniveauet efter sidste istids afslutning. »Hullets« relief var meget uregel-mæssigt, idet terrænniveauet ved istidens afslutning varierer fra 2,7 til 23,8 meter ifølge boringerne, i forhold til søens overflade i dag.

Et dødishul dannes ved at kæmpe isklodser er brækket af under isens afsmeltning, og derefter er isklodsen blevet dækket af jordmaterialer. Her i Sunds kommer jordmaterialerne fra afsmeltningen ved isens hovedopholdsli-nie ved Viborg. Langsomt er isen smeltet, og efterlader sig dybe huller. Hullet er her i Sunds blevet til en sø.

Igennem årtusinder har der i søvandet aflejret sig dyre- og planterester og sand (gytje). Der er således steder i søen hvor der er op til 20 meter gytje.

Historien om Sunds SøEt sagn fortæller om en kæmpe jætte eller trold, der har efterladt aftryk af sine fingre og knyttede hånd, da han i raseri tog en håndfuld jord og kastede den bort. Hullet blev til Sunds Sø og det bortkastede materiale blev til Linne-bjerg, syd for Ilskov. Søen har også givet området navn, i 1340 kaldes det Sunzsæ.

TEKNIK OG MILJØYderligere oplysninger kan fås ved:

Herning Kommune, ParkafdelingenTorvet, 7400 Herning,

Tlf. +45 96 28 28 28, Fax +45 96 28 29 89www.herning.dk, e-mail: teknik@herning.dk

www.visitherning.com

Fisk i søenDer er registreret 13 fiskearter i Sunds Sø, hvor gedde, skalle, ål og aborre er de mest almindelige og 11 fiskearter i Sunds Nørreå, bl.a. ørred, gedde, skalle, aborre og ål Desuden findes: bæklampret, helt, strømskalle, suder, grundling, hork, søørred, regnbueørred samt karpe.

Ørred Gedde

Skalle Aborre

Ål Helt

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljøwww.ringamt.dk

Blåmejse Gærdesmutte Vandstær

Gråand Isfugl Musvåge

Blishøne

Toppet Lappedykker

Fuglelivet ved Sunds SøPå og omkring Sunds Sø er der et rigt fugle-liv. Der findes ynglende fugle langs søkant-en samt i de grønne områder og haver der grænser op til søen. Forår og efterår an vendes området af mange forskellige rast-ende fugle. I en kort årrække er der registrer-et 80 forskellige fuglearter på og ved søen.

Ved søen yngler der bl.a. et stort antal gråænder, blishøns samt få par af toppet lappedykker, sangfugle, hvid vipstjert, grå fluesnapper, blåmejse, musvit, solsort, stær, gærdesmutte, bogfinke og tornsanger.

Et stort antal svømmefugle, især måger, bru-ger midten af søen til overnatningsplads i rimelig sikkerhed for landlevende rovdyr.

Søens biologiSøens plantevækster kan inddeles i tre zoner. Rørsump, bladflydende planter og undervandsvegetation.

RørsumpBl.a tagrør, høj søgræs, dunhammer og gul iris.

FlydebladsplanterBl.a. vand-pileurt, svømmende vandaks og hvid åkande.

UndervandsvegetationBl.a. strandbo og nåle-sumpstrå, hjertebladet vandaks, hår-tusindblad, andre vandaks-arter samt vandpest og krybende vandkrans samt den sjældne og fredede gulgrøn brasenføde.

Følgende er ikke tilladt:1. Opstilling af campingsvogne og telte2. Søsætning og sejlads med motorbåde, vandscooter og jetski3. Færdsel med og brug af skydevåben, herunder bue og pil4. Ridning og løse hunde5. Støjende adfærd (højrøstet tale, sang og musik m.v.) efter 23.006. Bål, grill m.v. udenfor afmærket grillplads.

Udstedt i medfør af politivedtægtens § 59, stk. 2.

Overtrædelse kan medføre bødestraf og bortvisning

Godkendt af politimesteren i Herning den 13. maj 2004

Sejlads på Sunds SøFor personer der ikke er lodsejere ved Sunds Sø må der alene anvendes ikke motordrevne småfartøjer. Søsætning kan ske fra de af Herning Kommune anviste pladser. Oplagring af både er ikke tilladt.

Fiskeri ved Sunds Sø og Sunds NørreåPersoner til og med det fyldte 14. år fisker gratis fra de af Herning Kommune afmærkede arealer ved Sunds Sø og ved Sunds Nørreå. Der må kun fiskes til eget forbrug. Fangede gedder og aborrer, der ikke skal spises, bør genudsættes af hensyn til søens balance.Fiskeri fra båd i Sunds sø eller andre steder end de omtalte arealer, kan kun ske ved køb af fiskekort. Fiskeriet skal naturligvis udføres i henhold til Lov om Ferskvandsfiskeri, herunder erhvervelse af fisketegn, og gældende Regulativ for Fiskeri i Sunds Sø. Flere oplysninger om fiskeri og køb af fiskekort kan ses på Herning Kommunes hjemmeside, ligesom evt. særlige regler for fiskeri vil kunne ses her.

Velkommen til det offentlige område ved Sunds SøSunds Sø er forholdsvis klarvandet, dog svingende med årstidsskift. Vandets klarhed er meget afhængig af balancen mellem dyr og planter.

Høj søgræs

Gul ris Dunhammer

Vandpileurt

Vandpest

Luft

foto

: Års

tal f

oto

: 200

3 ·

© H

erni

ng K

omm

une

· Uds

nit

af K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

s ko

rt e

r ge

ngiv

et m

ed K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

s ti

llade

lse

© K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

651

-600

/20

00

Det samlede sti- og formidlingsprojekt er støttet af:

Parkafdelingen, 2004 Herning Kongres- og Turistbureau, 2003Herning Museum, 2003 Lokalrådet i Sunds, 2003Friluftsrådet, 2000-2003 Ringkjøbing Amts Landskabsafdeling, 1999-2001Miljøafdelingen, 2003 Sunds-Simmelkjær-Ilskov Landboforening 2004

Offentligt ejede arealer

100 200 300 m

HERNING

KOM

MU

NE

Sunds Sø

Sunds

Ski

veve

j

Ilskovv

ej

10051 HK Sunds A2.indd 1 3/31/05 1:27:58 PM