24
1 Sejlklubben Sundet | Svaneknoppen 2, 2100 København Ø | 3929 6128 Nr. 5 Juni 2012 Standeren blev hejst af jubilarerne lørdag d. 28. april Indhold Forside 1 Bestyrelsen 2 Medlemsmøde 2 Regnskabsudvalget 3 Nye medlemmer 3 Standerfest 4 Aktivitetsudvalget Pinse 5 Sankt Hans Picnic 7 Bäckviken Handicap 7 Sejlerskolen 8 Orca hjemme 9 Gilleleje Cup 11 Bådepladsen 12 Skema til bådoptagning 13 Nyt fra havnen 14 Regler for godt sømandskab 15 Indvielse af Karlo’s Plads 17 K.A.S. æresstander tildelt Sundet medlem Lars Nielsen 20 Venuspassagen 21 Annoncesalg 22 Sundmailkassen 23 Huskesedlen 24 SUNDMAIL

Sundmail nummer 5 - Juni 2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

sundmail sejlklubben sundet

Citation preview

Page 1: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

1

Sejlklubben Sundet | Svaneknoppen 2, 2100 København Ø | 3929 6128

Nr. 5 – Juni 2012

Standeren blev hejst af jubilarerne lørdag d. 28. april

Indhold

Forside 1

Bestyrelsen 2

Medlemsmøde 2

Regnskabsudvalget 3

Nye medlemmer 3

Standerfest 4

Aktivitetsudvalget

Pinse 5

Sankt Hans Picnic 7

Bäckviken Handicap 7

Sejlerskolen 8

Orca hjemme 9

Gilleleje Cup 11

Bådepladsen 12

Skema til bådoptagning 13

Nyt fra havnen 14

Regler for godt sømandskab 15

Indvielse af Karlo’s Plads 17

K.A.S. æresstander tildelt

Sundet medlem Lars Nielsen 20

Venuspassagen 21

Annoncesalg 22

Sundmailkassen 23

Huskesedlen 24

SUNDMAIL

Page 2: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

2

Bestyrelsesmøder bliver afholdt følgende datoer i 2012:

D. 12. juni. 2012. D. 14. aug. 2012. D. 11. sept. 2012. D. 9. okt. 2012. D. 30. okt. 2012 og D. 27. nov. 2012. Medlemsmøde afholdt tirsdag den 29. maj 2012

Opdatering af Sundet folder blev afsluttet i maj 2012. Endelig aftale med Scandibyg, vedrørende køkkengulv faldt på plads efterår 2011. Gulvet blev udskiftet i januar 2012. Scandibyg mail-korrespondance vedrørende Sundets varmtvandssystem, som vi syntes er udført på en uacceptabel måde, rørsystemet er nu ændret, ny regulering opdelt i 2 systemer, arbejdet betalt af Scandibyg og udført feb. - marts 2012. Der pågår dialog med Scandibyg vedr. maling på facaden af klubhuset, Sejlklubben har udvidet garanti på 7 år. Facaden forventes repareret i sommeren 2012. Sejlerskolen har ønsket udskiftning af en Drabant 24, bestyrelsen har bevilget de 50.000,- kr. til en Spækhugger, som er indkøbt til skolens start. Bestyrelsen har en del korrespondance med KBHs Kommune, angående Vinterbaderne, som vil opføre egen bygning på Svaneknoppen. (Byggelinje – bådebro + p-pladser) de er 1000 – 1500 medlemmer. Der er fra Danske Studenters roklub udtrykt ønske om en kajakpolo bane ud fra deres klub, det har både Frem – KAS – Sundet pr. mail udtrykt: ikke er nogen god ide. Vi har været igennem Sundets lån og har haft samtaler med FIH, vedr. nedbringelse af det lille lån, lånet er til forhandling i 13, så vi har besluttet at vente til 2013, idet vi så ikke vil få noget kurstab ved ændring af lånet. Bestyrelsen og Pladsudvalg har haft samtaler med SMH og KAS – Frem, vedrørende anden måde at håndtere vores både, når der tages på land. Spørgeskema fra Dansk Sejlunion vedr.: ”Få vind i sejlene” blev runddelt. Der bliver ophængt Plancher fra Dansk Sejlunion, samt tilmeldingsliste for ”Bliv en bedre sejler”. Efter kaffen og småkagerne, fortalte havnefoged John Vestergård: Affaldscontainer bliver misbrugt af ikke havne/både relateret affald, store låger vil blive låst i perioder. Luk og lås lågen til kul pladsen efter brug. Parkering foran roklubben kan være problematisk, brug evt. KAS`s bådplads, tal med havnen angående nøgle. Hvis det hvide skilt på vores rød/grønne skilt er defekt, kan et nyt afhentes på havnekontoret eller Sundets pladskontor. Der har i perioden næsten ikke været tyveri i havnen. Vi drøftede støvproblemerne fra Grus og - Sten pladsen mod øst over for havnen. John Vestergård vil se på det. Ny betalingsautomat er opstillet ved øst molen, kun til betalingskort. Der er på visse broer ikke El udtag nok. Torben Johannesen

Page 3: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

3

Velkommen til nye

medlemmer

Jesper Kjærgaard-Nielsen

Oliver Denham Patrycja Sosfa

Lise Bruhn Thomas Koch

May-britt Daugbjerg-Nielsen Jesper Høegh Teit Hornbak Karin Jensen Astrid Helin

Poul Carsten Hansen

Sundets regnskabsudvalg

søger

hjælpende hænder/hoveder

Henvendelse til Ole Plett

Bestyrelsen

Page 4: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

4

Standerfest Lørdag d. 28. april blev standerfesten afholdt i Cafe Sundet. Standeren blev hejst af årets jubilarer og de blev alle hyldet med klapsalver og taler af formanden. Årets jubilarer: Hans Jørn Lindeskov 40 år Ole Plett 40 år Per Thurø Nielsson 25 år Jørgen Teglers 25 år Anders Clausen 25 år Knud Grønquist 40 år Sejlerskolens elever som havde bestået deres prøver fik også en tale og klapsalver med på vejen af skolechefen som stod klar med prøvebeviserne. Indehaveren af Buddha, Fini Lund, videregav den til ”Thekla” Flemming med nogle rosende ord. Flemming var ikke selv tilstede så Jørn Drasbeck modtog den og lovede at videregive den.

Page 5: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

5

PINSETUREN 2012. I forrygende godt vejr blev den traditionsrige Pinsetur afholdt i Humlebæk havn. Allerede fredag anløb de første både og søndag morgen de sidste. Over 40 både lå side om side i Humlebæk havn og flere medlemmer med familie valfartede også dertil i bil. Humøret var i top og Aktivitetsudvalget takker alle for nogle hyggelige og festlige Pinsedage.

Klubben er vært for fælles morgenmad med en lille en søndag.

Niller genoptog efter flere års pause sin helt egen tradition med at bage pandekager til alle børnene og han var en populær ”bedstefar” da han glædeligt delte ud.

Page 6: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

6

” De strandede hvaler ”

Børnene kæmpede om at fange flest fisk i fiskekonkurrencen. Der blev dog fanget flest krabber, så årets fiskekonkurrence måtte afgøres med et krabbevæddeløb og derefter kunne præmierne uddeles.

Rundboldkampen blev spillet søndag eftermiddag på marken i det høje græs; det er kun for sjov men alle går op i det med liv og sjæl og i pausen er klubben igen vært med øl, vand og slik til alle.

Der blev bagt snobrød søndag aften af både børn og voksne.

Page 7: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

7

Sankt Hans Picnic

Lørdag d. 23. juni kl. 18.00 afholdes der Sankt Hans picnic. Hele arrangementet holdes ude på Svaneknoppen ved servicebygningen. Der bliver tændt op i den store grill på Karlos plads kl. 18.00. Medbring selv mad og drikke og nyd en dejlig Sankt Hans aften sammen med venner og familie. Omkring kl. 22 vil bålet blive sejlet ud i Bugten og antændt. De Strandede Hvaler vil synge for på midsommervisen som vil blive uddelt.

Bäckviken Handicap

Aktivitetsudvalget minder allerede nu klubbens medlemmer om at Bäckviken Handicap afholdes som sædvanlig den sidste weekend i August. (25.-26. Aug.) Der spises morgenmad i klubhuset kl. 8.00 og skippermødet afholdes kl. 9.00. Første båd bliver sendt af sted kl. 10.00. Tilmeldingslisten til denne kapsejlads hænges op i medlemsgangen i klubhuset i starten af juli måned. Sidste frist for tilmelding er mandag d. 20. Aug. Ønsker man ikke at deltage i kapsejladsen er man mere end velkommen til at sejle med og deltage i weekendens hyggelige arrangement, hvor der lørdag eftermiddag vil være fælleslege og senere på aftenen griller vi sammen vores medbragte mad. Søndag kl. 10.00 kåres vinderne af kapsejladsen og klubben er vært for en lille en, herefter damper vi alle stille og roligt hjemover. På gensyn Aktivitetsudvalget.

Page 8: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

8

NYT FRA SKOLEN

Vores nye Spækhugger Vores nye Spækhugger er nu på plads og kommet i brug. Det er Spækhugger D143, der indtil videre hedder Orca. I forbindelse med Spækhugger købet, blev Drabant 24, Black & White, sat til salg, og den er allerede solgt. Den nye Spækhugger er til kapsejladsskole og rutinesejlads, men den skal også indgå som almindelig skolebåd, i det omfang det er nødvendigt. I første omgang skal Orca anvendes til almindelig skolesejlads om torsdagen. Så er der kun tilbage at tage stilling til hvad Spækhuggeren Orca skal hedde fremover. Skoleudvalget modtager motiverede forslag til et (evt.) nyt navn på [email protected]. Vi kvitterer med en gang dagens ret plus en fadøl i Café Sundet, til den forslagsstiller hvis forslag vi vælger at bruge. Selve dåben vender vi tilbage med.

Lån af både til sommerferie Hvis du er fører, og ønsker at låne en af skolebådene i sommerferien, bedes du henvende dig til Skoleudvalget. Det bliver først til mølle, da vi forventer at alle vil kunne få opfyldt deres ønsker.

Nyt fra Flådelederen Der er for samtlige klubbens både oprettet elektroniske emailgrupper, hvor alle klubmedlemmer kan registrere emner. Hvis et klubmedlem konstaterer en skade/mangel/emne, sender medlemmet en email til bådens emailadresse, hvorved bådchefen automatisk tilsendes samme email. Der er lagt plastikkort med detaljerne i alle skole- og rutinebåde. Detaljer er som følger: -- Porthos - internetadresse på bådens elektroniske emneregister: Send emne/mangel til [email protected]. Se bådstatus med browser på https://groups.google.com/d/forum/sundet-porthos -- Athos - internetadresse på bådens elektroniske emneregister: Send emne/mangel til [email protected] Se bådstatus med browser på https://groups.google.com/d/forum/sundet-athos -- Sundet - internetadresse på bådens elektroniske emneregister: Send emne/mangel til [email protected] Se bådstatus med browser på https://groups.google.com/d/forum/sundet-sundet -- Nordvest - internetadresse på bådens elektroniske emneregister: Send emne/mangel til [email protected] Se bådstatus med browser på https://groups.google.com/d/forum/sundet-nordvest -- My Lady - internetadresse på bådens elektroniske emneregister: Send emne/mangel til [email protected] Se bådstatus med browser på https://groups.google.com/d/forum/sundet-mylady --

Page 9: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

9

Orca - internetadresse på bådens elektroniske emneregister: Send emne/mangel til [email protected] Se bådstatus med browser på https://groups.google.com/d/forum/sundet-orca -- Twiggy - internetadresse på bådens elektroniske emneregister: Send emne/mangel til [email protected] Se bådstatus med browser på https://groups.google.com/d/forum/sundet-twiggy Kim M Jensen, Flådeleder Ole M Brandt, Skolechef

ORCA ER HJEMME

Klubben har købt endnu en spækhugger og hurra for det, så fik den stigende interesse for kapsejlads et rygklap, og der bliver flere muligheder for tur i en fin bådtype. Den lå i Århus, så Store Bededag tog Henrik Møller, Torben Christensen, Simone Rechter og jeg toget over for at hente den. I Århus lystbådehavn mødtes vi med Per Risvang, der overdrog os DEN143. Den viste sig at være blå og hedde Orca, som flere spækhuggere hedder. I spækhuggerklubbens register er den anført som Kurie, så vi må snart have orden på dens navn. Som My Ladys søster kunne vi måske opkalde hende efter en anden kvinde fra De tre Musketerer, men derom en anden gang. Per fortalte, at Århus Havns prioritering for tildeling af en havneplads i store træk er 1) kapsejlere, 2) kapsejlere, 3) kapsejlere og 4) børnefamilier. Så ”Århus-modellen” af en spækhugger er selvfølgelig kaprigget. Vi var vældig glade for at blive inviteret ned og se nærmere på Danmarks pt. hurtigste spækhugger, Canasta. Eller jeg var. Henrik er egentlig kun interesseret i træbåde, men eftersom han efter besigtigelsen kun omtalte Canasta som ”scorebåden”, tror jeg alligevel han blev lidt imponeret. Den var godt nok flot med sine rene hvide flader og enkle indretning. ”Keep it simple”, med Pers ord. Orca har været i sælgers, Matthias Bünges, eje i 8 år, og i den tid er nogen af løsningerne fra Canasta kopieret over, hvad diverse udspartlinger også vidner om. Den er dog en Dinettemodel, hvilket vil sige at den har en anden indretning om læ (køkkenbord og spisekrog, der sikkert er vældig godt, hvis man er to dværge på tur). Den har som Canasta kun spil på ruftaget, til gengæld er det to-gearsspil , der er noget nyere end My Ladys. Spilerstagen sidder på bommen, og den har selvfølgelig fast løjgang. Skøder, kick og hækstag så meget trætte og blegede ud. Bortset fra spilerskøderne, der kunne gå an til fokken, dømte Per straks resten af tovværket til skraldespanden. Vi tog det dog alligevel med. På Århus sejlerskole er et sejl for gammelt efter 3 år, så der var ikke rigtig nogen af Orcas sejl, der fandt nåde for Pers blik, men vi fik da udvalgt et storsejl, en fok, en genua og en spiler til turen. Resten af sejlene blev pakket til biltransport til København et par dage efter. I en vis fart blev der monteret storsejl, rebeline og bom udhal og efterset vantskruer. Hvis tiden havde været til det, havde Per nok gerne set lidt flere moderniseringer efter princippet ”keep it simple”. Men vejrudsigten meldte 10m/s fra syd drejende til vest og tiltagende, så vi ville gerne af sted hurtigst muligt, mens vind og sø var gode, så det blev kun til at et bombeslag og pøsen blev kasseret, og Per købte os en ny. Kl. 12 afsejlede vi godt pakket med forsyninger, som Simone og Torben havde indkøbt mens vi andre havde efterset sejl. Der var to fulde mælkekasser med mad og slik, for alle havde fremsat ønsker og alle fik dem opfyldt. Vi lagde ud med kurs 110º, som vi holdt i to timer bortset fra et par vigemanøvrer i forhold til hurtigfærgerne, der syntes at styre lige på os. Efter Slettehage faldt vi af til stik øst mod Sjællands Rev fyr.

Page 10: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

10

Med vinden stabilt i syd sejlede vi en uforstyrret halvvind; der skulle blot styres i forhold til søerne, der kom skråt bagfra, og udenom de store containerskibe i sejlrute T. God sejlads omend ret koldt at sidde stille så længe. Først da vindskyggen fra fyret på Sjællands Rev fik fokken til at vikle sig om forstaget, blev der anledning til at lette sig fra puderne og kiksepakken i et par minutter. Vejrudsigten efter revet lovede kuling med 15 m/s i løbet af natten, og der lå også en skyformation i den vestlige horisont og så lidt gusten ud. Eftersom valgmulighederne for at komme i havn på Sjællands nordkyst var Hundested på 3 timer eller Gilleleje på 7 timer, valgte vi at gå til Hundested og efterlade Orca efter 10 timers fin sejlads fra Århus. Tidligt søndag morgen tog næste hold, dvs. Knud Jon Andersen, Torben og jeg, tilbage til Hundested, riggede hurtigt til og var på vandet kl. 9.15. Igen var vejret med os, nu med masser af sol og en nordvestlig vind på 6 m/s. Vi gled af sted på gamle runde søer fra lørdagens blæsevejr og så masser af paraglidere på en blå himmel over Nordsjællands skrænter. På stykket fra Hornbæk til Helsingør tog vi et par bomninger, men snart var vi forbi færgerne og inde på Øresunds flade vand, hvor vi spiste frokost og satte spileren. Den havde ligget godt krøllet sammen længe og foldede sig kun langsomt ud; rød – hvid – blå, og vi røg op på 7 knob. Vinden var dog gået i vest, så efter lidt skæring på halvvind kom spileren ned og genuaen op. Ud for Nivå blev biltransporten af sejlene koordineret pr. sms, idet Ole Brandt hentede dem i Kastrup Havn, hvortil de blev kørt af en venlig århusianer, der skulle til lufthavnen. En dejlig dag på vandet lige bortset fra, at wiren på storsejlsfaldet viste sig at være så flosset, at vi fik rifter og satte blodspor over det hele. Foruden faldet bemærkede vi et par andre ting, der skal ordnes, før Orca er helt på omgangshøjde med My Lady, dog ikke noget graverende (med mindre vi skal op på Canastas niveau). Det vil derudover hæve det æstetiske indtryk en del, når vanterne bliver befriet for deres to meter lange VVS-rør, indersiden af skroget for sin gulvtæppeagtige isolering og hynderne får nyt betræk. Men alt i alt vil Orca være klar til kap og tur efter et par dages arbejde. Det føltes som en lille begivenhed at sejle Orca ind til sit nye hjem i Svanemøllen. Ingen af os havde fundet det spor mærkeligt, hvis My Lady havde sejlet sin nye sidekammerat i møde eller nogen havde stået på molen og råbt hurra. Men vi ankom vi søndag kl. 19 til en nærmest mennesketom havn, riggede af, tog hjem og sendte skoleudvalget en mail med titlen: Orca er hjemme.

Page 11: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

11

Page 12: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

12

Bådoptagning

Så er det tid at tænke på at bådene snart skal på land, for vinteren 2012/13. Ønsker du at din båd skal op, bedes du udfylde skema på side 10. Print ud/klip og aflever skemaet til landpladsudvalget. Skemaet findes også på hjemmesiden og kan mailes via denne side. Ønsker du at stå på venteliste til et skur på pladsen skal du også gøre opmærksom på det, og husk det skal gøres hvert år for at komme i betragtning. Har du ikke mulighed for at sende pr. e-mail eller printe skemaet ud kan du hente og aflevere skemaet hos Landpladsudvalget torsdag kl. 18-19.

Parkering Parkering på pladsen er muligt på områderne ind mod Svanemøllehavnen, DS, E, F. Områderne mod Svanemøllebugten, DN, A, B, C, må ikke benyttes, biler der efterlades i disse områder vil være til gene for de trailbare både.

Ur fundet Ur fundet på pladsen under klargøringen. Kan hentes hos Landpladsudvalget

Page 13: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

13

Page 14: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

14

NYT FRA HAVNEN

Sejlersæsonen 2012 er ved at tage sin begyndelse.

Rød/grønne skilte: Husk også at benytte de rød / grønne skilte, fri / optaget, det giver plads til gæstesejlere, læg en besked, e-mail, ring eller et stykke papir i postkassen, til havnekontoret om at båden forlader pladsen, vend skiltet til grøn, skriv evt. hjemkomst dato på det hvide vedhæng, giv også havnekontoret besked på hjemkomstdato, så sætter havnens personale jeres skilt på optaget/rød så jeres plads er ledig ved ankomst. Hvis det hvide vedhæng er bortkommet kan det hentes et nyt på havnekontoret.

Tyveri: Vær forsigtig med at sætte alt for meget løst udstyr i båden her i starten af sæsonen da det giver øget risiko for indbrud, husk også at sikre påhængsmotorer, vejledning i sikring mod tyveri kan bl.a. hentes på Codans hjemmeside, www.codan.dk

Benzinøen: Benzinøen der er lagt ved Lautrupkaj, udfor Svanemølleværket, er ved at få de sidste ting på plads, nye standere og betalingssystem, og skulle kunne starte op inden for en overskuelig fremtid. Vær opmærksom på at der fra 1. juli 2011 kun sælges miljødiesel (biodiesel) fra tankstationerne i land hvilket giver forhøjet risiko for dieselpest, diesel tanket fra havne her i Danmark skulle ikke være tilsat biodiesel (udsalgsstedet kan oplyse om det er marinediesel).

Navn på båden:

Det er et krav i Svanemøllens havnereglement at fartøjer med fast plads eller låneplads skal have et synligt navn for og agter samt hjemhavn agter.

Pumpestationen.

Pumpestationen, der er placeret i den nordlige ende af Lautrupkaj, til opsugning af indhold fra holdingtanke og olieholdigt bundvand, kan benyttes af alle og er i tidsrummet 1. april – 1. november i funktion døgnet rundt. (selvbetjening)

Page 15: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

15

Affald

Dagligt husholdningsaffald fra båden kan lægges i containere der er placeret som vist på havneoversigten, sat op på opslagstavlerne, alt andet affald henvises til genbrugspladser o. lign steder og må ikke lægges i havnens containere.

Vand

Der er nu lagt vandslanger ud på broerne, lad dem venligst hænge så alle kan få glæde af dem og vær bevidst om brug af vand, det er dyrt også for miljøet, så spar på vandet.

Hjemmesiden

Følg med på hjemmesiden www.smhavn.dk , hvor diverse nyheder vil være samt det aktuelle vejr i Svanemøllehavnen.

Alle ønskes en god varm sommer.

Med venlig hilsen John Vestergaard Havnefoged

Bådejere i Sejlklubben Sundet får hvert år en ny klubstander, enten ved søsætning fra vor landplads, eller at den bliver tilsendt.

I henhold til klubbens vedtægter § 4 Sk.1 Skal både der ejes af klubmedlemmer, føre Sundets stander. Det er en god tradition og i respekt for standeren bør den ikke fremtræde som en laset klud, derfor en ny stander hvert år. Det betyder at alle medlemmer af klubben, og i øvrigt alle sejlere kan se at vi er medlemmer i Sejlklubben Sundet, det syntes jeg forpligter os alle til at ud vise et godt sømandskab. Som at huske at vende det grønne friskilt, når vi sejler på weekend eller ferie, og at anføre vor forventede hjemkomst dag og tid på det hvide underskilt, (nye fås på havnekontoret og i klubben), vi nyder jo selv at der er grønne friskilte, når vi er gæster i de andre lystbåde havne. En anden forpligtigelse bør være at vi binde fald og andre liner ud fra masten når vi ligger i havn, lyden fra klaprende fald på en nabo båds mast, har taget manges nattesøvn. Enkelte små regler for godt sømandskab. Med sejlerhilsen Preben fra Babka

Page 16: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

16

Page 17: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

17

Indvielse af Karlos Plads

Karlo gik fra borde i 2006. Mere officielt står han som udmeldt i klubbens medlemsregister pr. 06 OKT 2006. Det var derfor underligt at pladsudvalget efterfølgende kunne se at Karlo fortsat benyttede klubbens toiletter og desuden også kom i servicebygningen. Det gav lidt gåsehud, men den mere jordnære forklaring på dette "gengangeri" lå i at enken Asta havde overdraget Karlos magnetbrik til Niller. Det stoppede imidlertid ikke med det. Salget af båden CLEO medførte også at der tilgik klubben en pæn sum penge til brug for fællesskabet og her var der flere end to muligheder. Den ene var havemøbler til terrassen rundt om servicebygningen. Den anden var en indstiftelse af en vandrepokal "Karlos Mindepokal" men denne tanke forsvandt hurtigt igen, for Karlo havde aldrig sejlet kapsejlads. Denne gren af sejlsporten havde aldrig appelleret til ham, ej heller har han – så vidt vides – deltaget i Bäckviken Handicap. Det var derfor ikke gennem kapsejlads at Karlos minde skulle bevares. Endnu en idé blev barslet: Gør en del af bådpladsen til en pæn plads med en grill. Vi har allerede en antik havnekran. Og sådan blev det: fredag d. 11. maj 2012 kl.18.00 blev "Karlos Plads" officielt indviet. Der var gået et stort arbejde forud for dagen for at etablere selve arealet. Materialerne var betalt fra CLEO-salget, men det fysiske arbejde stod en del medlemmer for. Der skulle også skæres en navneplade i træ. Derfor indledningsvis et stor tak til "Jer, der bar" og en særlig tak til Ole, der "skar".

Niller har været Primus Motor på projektet. Da dagen nærmede sig kom Niller til mig og spurgte om jeg ikke kunne sige "et par ord". Jo, det ville jeg da gerne. Jeg kunne huske at der for en del år tilbage var en serie i SUNDPOSTEN, der hed "Stafetten", hvor en sejler blev interviewet om sit liv og sin båd - eller både. Det lykkedes mig at finde bladet fra 2001 hvor Karlo i en alder af 87 fortæller om sit liv og hvordan han fik CLEO og ikke mindst hvorfor han blev medlem af SUNDET. Det du vil læse efterfølgende er ikke talen, men snarere en række refleksioner under udarbejdelsen af stikordene. Karlo fik CLEO – en kutter i 7-meter størrelsen - i 1956. Karlo var på dette tidspunkt 42 år. Karlo blev gift som 25 årig med Asta i 1939. De fik tre børn sammen i løbet af 40´erne, så der har været brug for pladsen om bord. Asta var bestemt ikke vild med at sejle, men "holdt ud" og tog sin tørn og jeg tror de har haft mange gode turer i CLEO. Mønsteret med mange korte "trip" og længere havneophold med krabbefangst og børnenes leg og boldspil på og bag havnen kender jeg selv – og har holdt meget af det. Det er ikke kun et spørgsmål om lange stræk over endeløst hav. En ankomst is eller ditto pilsner er altid værdsat.

Page 18: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

18

Jeg blev medlem af SUNDET i 1961. Jeg var 17 år. Karlo var en ældre herre, som man nu og da hilste på på midtermolen. En af mine kammerater fra sejlerskolen, Søren Bøgh, var en nær ven af Asta og Karlos ældste søn Harry. Søren gastede derfor nu og da o/b CLEO og kunne berette om sejladsformer vi dårligt nok kunne fantasere os til i de åbne "Øreballer" ("Nordvest" og "Sydvest", S6 og S7). Bortset fra lejlighedsvise fester i klubhuset – med det legendariske DIXIE BAND – så vi unge medlemmer ikke meget til den midaldrende del af bådejerne. Der var enkelte, der lå på samme bro som skolebådene og her er det Holgersen, John "Fisker", Louis Mørk og grønthandler Herluf Sørensen med BRUS, der ligger øverst i hukommelsens lille skuffe. De huskes mest fordi de undlod at give skideballer og nu og da gengældte et smil med et smil. Jeg kom faktisk først tæt på Karlo da jeg selv blev pensioneret i 2004 og mødte ham ofte i servicebygningen over en kop kaffe. Karlo havde på dette tidspunkt lige fejret 90 års fødselsdag og samtidig også et krondiamantbryllup (65 år) med Asta. I forbindelse med krondiamantbrylluppet blev der arrangeret en tur til Karlos hjemegn, som var Nyborg og Kerteminde. Jeg spekulerede på hvorledes mødte Karlo sin Asta og omvendt? Det var jo ikke "Amanda fra Kerteminde" men var det måske "Asta fra Nyborg"? Nej! Da vi skulle forberede pladsindvielsen fortalte Niller bl.a. at bus-let turen til Fyn var en herretur. Asta blev hjemme for hun havde fået en bog-gave ved festen og Niller havde forestillet sig at hun nu var sysselsat i en rum tid, men sådan gik det ikke. Asta – der nu ikke er mere – læste det digre værk i en ruf. Hendes hjerne var lynende klar. Flere kryds og tværs´er pr. dag. Selv om jeg syntes Karlo virkede meget frisk af en 90 åring at være, så slog Asta ham med flere vandlinielængder. Man sidder lidt ydmyg tilbage. Om turen til Nyborg og Kerteminde fortæller Niller, at Karlo dirigerede bilen gennem Nyborg og de fik på denne måde hans rute fra den gang han omdelte morgenaviser. I Kerteminde besøgte de også Karlos senere stamværtshus "Muuses Skænkestue" men, som Karlo sagde, så genkendte han ingen! Nej, de har været døde i mange år eller enkelte sidder måske på et plejehjem. Det er kun få 90-årige forundt at blive luftet som Karlo blev det. Turen endte ude på dejlige Fyns Hoved med kaffe og brød og et overraskende gensyn med en samling gamle brædder, der endnu holdt lidt af udseendet af den "røverhule" som Karlo og en ven havde bygget med vennens fars tømmer. Så gik det atter hjemover, tilbage mod lejligheden på Ørnevej. Jeg kan glædes over at Karlo fik turen og ønsker at andre i levende live kan få en lignende oplevelse.

Karlos stamværtshus ”Muuses Skænkestue”. (billede i baggrunden af Muusgården og grosserer Muus, der for mange år siden etablerede stedet som handelssted for korn og foder) Karlo blev medlem af SUNDET ved et tilfælde. I interviewet fortæller Karlo at hans nabo på pladsen i den gamle Skudehavn var en venlig og hjælpsom mand – og så var det altså også lige at standeren var så flot. Derfor bestemte Karlo sig for at hans klub også skulle være SUNDET. Tilsyneladende ikke noget med sonderinger om hvad pladsareallejen kostede, eller "hvor får jeg mest valuta for min investering". Nej. Det var oplevelsen omkring et godt og venligt naboskab ved båden, der var udslagsgivende. Dette skulle udvides gennem medlemskab af samme klub og det var naboen, der proponerede Karlo, dvs. anbefalede ham som medlem i klubben. Man kom ikke bare lige ind fra gaden – eller havet, for den sags skyld. Hvem var egentlig denne venlige mand? Måske kan han findes i et gammelt nummer af Sejl og Motor fra 1956. Hvor kan man komme langt med et smil og lidt imødekommenhed, men der er også nogle, der begynder samtalen med en 10 min skideballe, bare for en sikkerheds skyld. Vi kommer ikke så langt ad den vej.

Page 19: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

19

Mellem linjerne kan jeg slutte mig til at Karlo var soldat i slutningen af 30´erne. Det har ikke været særlig morsomt, for der var speciel smalhals i hele Forsvaret i disse år, hvor regerende politikere gjorde hvad de kunne for at afruste Danmark. Jeg kan også regne ud at Karlo er blevet hjemsendt med de bedste bedømmelser for sin tjenestetid, for han kunne nemlig få en tjenestemandsstilling inden for kriminalforsorgen umiddelbart efter. Det var bestemt ikke enhver forundt. Gad nok vide, hvor Karlo sprang soldat? Det nåede Harry lige at fortælle mig inden klokken blev 18: Karlo var motorordonnans i Haderslev! Han kørte rundt på en Nimbus af den model som blev kaldt "Kakkelovnsrøret". Han havde i øvrigt bukket et styr ved at køre over nogle sveller. Jeg tænker hurtigt på, at det var heldigt at han ikke var dér i foråret 1940, for så var han måske en af dem, der blev ofret d. 9. april og så havde vi ikke stået her i dag. Clausewitz igen. Tilfældighedernes spil. Hvad med CLEO? Hun var en kutter. Bygget i Århus i 1919 til konsul Mengel. Internettet og Google klarer resten. Navnet Mengel er knyttet til Brandts Klædefabrik. På det tidspunkt den største virksomhed i Odense. Blev pengene tjent på salg af uniformsklæde til de krigsførende parter i Europa eller blev de indirekte tjent på tekstiler til nyrige danskere, der scorede kassen i årene efter 1914? Det samme skete også i Norge og i Sverige. Mange penge skulle bruges og store både blev bygget. CLEO blev efter Karlos død solgt til Tyskland. Jeg kan ikke undsige mig den tanke at CLEO kom tilbage til det land der – måske - finansierede hendes bygning. Også lidt pudsigt at tænke på at Karlo var 5 år, da hans senere elskede CLEO begyndte sin tilværelse. Først 37 år senere skulle de to mødes. Måske sejler CLEO endnu

Klokken er nu tæt på 18.00. Jeg kan nå endnu et spørgsmål, medens bartender John Olsen trækker en pilsner op til mig. Niller har allerede fortalt at Asta var en særlig dame. Jeg har spekuleret lidt over, hvor de to mødte hinanden. Harry griner og svarer: På Odense Banegård. Mor var smørrebrødsjomfru og kom med maden og dér stod far! Nogle få sekunder fra eller til og de ville aldrig have anet hinandens eksistens. Tilfældighedernes spil og i dag en hel familie samlet på Svaneknoppen. Mange medlemmer er mødt. Jeg nipper til øllet. Der er stillet en lille trappe op ved gavlen. Det stormer en halv pelikan. I formiddags regnede det. "Hvad nu med i aften" spurgte jeg Niller. "Hvis det regner, så kommer der ingen". Hertil svarede Niller: "Det har aldrig regnet på Karlos fødselsdag". Jeg har cykelbriller på. Jeg er lige blevet opereret i mit venstre øje og skal passe lidt på. Jeg stiger de to trin op og ser over mod mastekranen hvor klubstanderen står som skåret i krydsfinér. Et kort solstrejf belyser den og jeg må gi´Karlo ret: Den ser flot ud. Det gør jeg ikke, men det må tilhørerne indordne sig efter. Jeg skruer op for volumen. Der bliver ro og så drejer jeg tiden 98 år tilbage og få minutter senere er "Karlos Plads" indviet. Det holdt i øvrigt tørvejr resten af aftenen. Som Niller selv ville have sagt det: Jeg har altid ret! Tak til Karlos familie og hans venlige nabo og til Ole for det flotte skilt. Lad os være enige om at bruge "Karlos Plads" flittigt og samtidig passe godt på den. Sådan bevarer vi Karlos minde bedst.

Page 20: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

20

Et par dage senere kom jeg forbi klubhuset og fandt her den indbundne årgang 1956 af bladet "Sejl og Motor". Det fremgår af "klubmeddelelser" bagest i bladet af 1. juli 1956: "Hr. overbetjent Karlo Hansen, Ørnevej 63, NV, ved Kell Bay." Om Kell Bay fortæller ældre medlemmer, at han var ejer af en lyseblå 6 meter med navnet ZITA. Båden var blandt de hurtigste 6-metere, men hvad der er vigtigere er, at vi nu alle kender til Kells hjælpsomhed og venlige gemyt, der førte til Karlos medlemskab af vores klub. Respekt! Medlem 92.

K.A.S. ÆRESSTANDER

K.A.S.s 10 års æresstander til Lars Nielsen Det sker ikke ofte, at K.A.S. æresstander tildeles personer udenfor klubben. Men det var tilfældet ved klubbens forårsfest d. 14. april i år, hvor Lars Nielsen fik tildelt K.A.S.s 10 års æresstander. Lars Nielsen er medlem af Sejlklubben Sundet, men da K.A.S. i 2001 manglede en lærer til at undervise på Yachtskipper af 3. grad, trådte Lars Nielsen til. Han har siden (bortset fra 2008-2009, hvor der ikke blev oprettet et hold) undervist på Yachtskipper 3 i samarbejde med skiftende lærere fra K.A.S. Skoleudvalget i K.A.S. takker Lars for hans indsats, og ønsker tillykke med hæderen! K.A.S. skoleudvalg v/Signe Foverskov

Page 21: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

21

VENUSPASSAGEN 2012. Måske er der en enkelt eller to blandt læserne, der kunne tænke sig at opleve en "venuspassage". Nej, det er ikke Venus fra Milo, ej heller "Venus Bjerget" (desværre) men noget så fjernt som planeten Venus passage ind foran solskiven. Det sker ikke hver dag. Jeg var heldig at se begivenheden i juni 2004 og nu sker det igen d. 06. juni 2012 og så sker det ikke mere i læsernes levetid. Næste gang er nemlig i 2117! Den 6. juni er en onsdag i uge 23. For at kunne se noget denne dag kræves to ting. For det første at det er klart vejr, i hvert fald på den østlige horisont og dernæst at du står tidligt op. Begivenheden er allerede godt i gang når solen står op kl. 0432. Hvis du kan se solen dukke op over Sveriges land, så er det muligt at du kan se begivenheden med det blotte øje i de første minutter, hvor solen endnu står som en rød tomat. Planeten Venus er ofte omtalt som Jordens søster hvad angår størrelsen, men på den afstand vi taler om er Venus blot en lille sort prik, der passerer hen over solskiven. Der kan sagtens være solpletter til stede der er lige så store eller større end Venus, men solpletterne er mere diffuse i kanten, hvorimod Venus står som en skarpt aftegnet sort skive, men det er noget i retning af en nipsenål på en appelsin! I almindelighed må man aldrig kigge direkte mod solen med mindre man beskytter sine øjne bag mørke glas (eller sorte negativer, hvis nogen stadig skulle ligge inde med sådanne), men fordi det nu er i den opgående solskive at Venus er placeret, så prøv med forsigtighed, evt. med et par solbriller, for det kan hurtigt gøre ondt. Billedet viser hvordan man kan bruge en almindelig prismekikkert til indirekte at betragte solskiven. Det kræver lidt øvelse at finde fokus men er ikke så svært. Det var den viste teknik jeg benyttede i 2004. Du kan læse meget mere på Internettet samt se flotte billeder fra 2004-passagen. Mvh: Jens "Ludvig" Ludvigsen medlem 92

Page 22: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

22

Sundmailen udkommer i den førstkommende uge i følgende måneder;

Februar, Marts, April, Maj, Juni, August, September, Oktober, November og December.

Deadlines for indsendelse af annoncer er d. 20. i måneden og sendes til

[email protected]

PRISER

1/1 side kr. 1200 for 2 på hinanden efterfølgende numre.

1/2 side kr. 800 for 2 på hinanden efterfølgende numre.

1/3 side kr. 400 for 2 på hinanden efterfølgende numre.

10 % ved samlet bestilling på et ½ år på hinanden efterfølgende 6 numre. 20 % ved samlet bestilling på 1 år på hinanden efterfølgende 10 numre.

Priserne er betinget af elektronisk repro klart materiale.

”SUNDMAIL KASSEN”

MEDLEMMERNES

KØB – SALG – BYTTE

Kære alle Sundet medlemmer. Som noget nyt i vores elektroniske Sundmail bliver det nu muligt, helt gratis, som medlem at indrykke en lille annonce hvis man ønsker at købe, sælge eller bytte maritime ting eller andre effekter. Send en mail til [email protected] med en tekst, evt. som vedhæftet fil med et billede af genstanden. Husk tlf. nummer, mailadresse eller andet så en evt. køber kan henvende sig til sælgeren. Kun annoncer der er indsendt senest d. 25. kommer med i det næstkommende blad. Redaktionen har intet ansvar for køb, salg, og bytte mellem køber og sælger og ligeledes sørger redaktionen heller ikke for kommunikationen mellem disse. Redaktionen kræver dog et medlemsnummer fra annoncøren, idet det kun er klubbens medlemmer der kan indrykke annoncer. Annoncerne vil blive indsat i ”SUNDMAIL KASSEN” og blive vist på Sundmailens sidste sider lige før HUSKESEDLEN. Med venlig hilsen Redaktionen

Page 23: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

23

”SUNDMAIL KASSEN”

MEDLEMMERNES

KØB – SALG – BYTTE

Købes eller lejes Elektronisk søkort inkluderende Finske Bugt og Skt. Petersborg. Skal passe til Garmin. (Garmin Card i kasette) Købes eller lejes. Skal bruges i juli 2012. Allan Juul Andersen tlf. 99 55 24 93 Medlemsnr 215 [email protected]'

Radio til salg Simrad RD 68 DSC VHF radio god radio til små penge pris 500 kr.

Jesper Meyer Medlem 291 Tlf. 3075 1756 [email protected]

Page 24: Sundmail nummer 5 - Juni 2012

24

Juni Lør/søn…….2-3. 24 timers sejlads Lørdag…… 23. Sankt Hans Picnic Aug. Torsdag…… 12. Tilmeldingsfrist for bådoptagning Lør/søn…25-26. Bäckviken Handicap Ved torsdagsarrangementer

– husk at bestille mad i baren senest om onsdagen

Indlæg til Sundmail sendes som e-mail til [email protected] Næste nummer af Sundmailen udkommer i Aug.

Deadline 25. juli 2012. (Sundmailen udkommer ikke i juli)

Husk også klubbens hjemmeside

www.sundet.dk

Hvor klokkeslet ikke er angivet – se opslagstavlen i klubben eller kontakt aktivitetsudvalget.

Når du har ændringer i din adresse, tlf.nummer eller mail adresse, skal dette meddeles

skriftligt til klubben, lettest via vor hjemmeside www.sundet.dk under medl.oplysninger.

Har du bådplads i Svanemøllehavnen, så husk venligst også

at meddele ny adresse og evt. nyt telefonnummer direkte til havnekontoret. Sejlklubben Sundet Svaneknoppen 2 2100 Ø www.sundet.dk Telefoner Café Sundet: 3929 3035 Kontor: 3929 6128 Bådpladsen: 3929 6354 Fax: 3929 6651 Træffetider i klubben Regnskabsudvalget: Mandag kl.18-19 Sekretær og formand: Tirsdag kl. 18-19 Pladsudvalget Servicebygningen: Torsdag kl. 18-19 Skoleudvalget: Onsdag kl. 18-19.30 Båd udlånet: Onsdag kl. 18-19.30 Ungdomsarbejdet KØS Sejlsport: Erik Müller www.kos-sejlsport.dk

Bestyrelsen Formand: Torben Johannesen e-mail: [email protected] Næstformand: Torben Slumstrup e-mail: [email protected] Sekretær og aktivitetsudvalg: Leif Mathiesen e-mail: [email protected] Regnskabsfører: Ole Plett Pladsformand: Jørn Drasbeck Skolechef: Ole Brandt Skoleudvalg: Klaus Bahl Andersen e-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlemmer: Martin Sadolin Morten Thanning Vendelø Fini Lund Jesper Hasseltoft

Klubmester: Torben Johannesen Rep. Svanemøllekredsen: Morten Thanning Vendelø Udvalgsformænd Sejlads for fysisk handicappede: Ole Plett email: [email protected] Kapsejladschef: Jan Wennick Bådudlån: Samme tid som skoleudvalg 3929 6128 Svanemøllehavnen Havnefoged: John Vestergaard Hansen 3920 2221 e-mail: [email protected] web: www.smhavn.dk Sundets bestyrelses repræsentanter: Flemming Steensen Martin Sadolin Kommunikationsudvalget Redaktion: Karina Olsson Fritz Johansen e-mail: [email protected] Webmaster: Lars Nielsen e-mail: [email protected]