Sundhedsteknologi 3. - 6. semester · Norton og Thevenin Knudepunktsmetoden Laplace Frekvensanalyse af 1. ordens-systemer Impedans (billedkredsløb) Overføringsfunktioner Poler og

Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Sundhedsteknologi 3. - 6. semester

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet

Ikrafttrædelsesdato 01.09.2009

Studieordning for Sundhedsteknologi, 3. - 6. semester

2

Forord I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (Universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi er en tre-årig uddannelse, der giver adgang til en række kandidatuddannelser ved Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt: Medicinske Systemer, Biomekanik, Medicinsk Informatik og Drug & Tissue Technology. Uddannelsen fokuserer på den tekniske side af grænsefladen mellem lægevidenskab og teknologi inden for sundhedssektoren med inddragelse af kroppen som fysiologisk system.


3

Indholdsfortegnelse

Forord .................................................................................................................................. 2 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. ............................................................................ 4

1.1 Bekendtgørelsesgrundlag ....................................................................................... 4 1.2 Fakultetstilhørsforhold ............................................................................................ 4 1.3 Studienævnstilhørsforhold ...................................................................................... 4

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ........................................ 5

2.1 Optagelse ............................................................................................................... 5 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk..................................................... 5 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS ............................................................... 5 2.4 Uddannelsens kvalifikationsprofil og kompetencemål ............................................. 5

Kapitel 3: Uddannelsens indhold ......................................................................................... 7 3.1 Projektenheden på 3. semester ..................................................................................... 8 3.2 Kurser på 3. semester .................................................................................................... 9 3.3 Projektenheden på 4. semester .................................................................................. 14 3.4 Kurser på 4. semester .................................................................................................. 15 3.5 Projektenheden på 5. semester ................................................................................... 20 3.6 Kurser på 5. semester .................................................................................................. 21 3.7 Projektenheden på 6. semester (Bachelor projekt) ...................................................... 27 3.8 Kurser på 6. semester .................................................................................................. 28 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision ....................................................... 33 Kapitel 5: Andre regler ....................................................................................................... 34 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang ............... 34 5.2 Merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet ................................................................................... 34 5.3 Regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne ...................................................................................................... 34 5.4 Eksamensregler ........................................................................................................... 34 5.5 Dispensation ................................................................................................................ 34


4

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen i sundhedsteknologi er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Rammestudieordningen ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsens 1. og 2. semester hører under studienævnet for Basisåret. Bacheloruddannelsens 3. – 6. semester hører under Studienævnet for Sundhed og Teknologi.


5

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil

2.1 Optagelse Optagelse på 3.-6. semester på bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi forudsætter gennemførelse af Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår inden for faggruppen Sundhedsteknologi. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i sundhedsteknologi. Den engelsksprogede betegnelse er: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Biomedical Engineering and Informatics). 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS-point.

2.4 Uddannelsens kvalifikationsprofil og kompetencemål Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

i. Viden og forståelse

Vidensfeltet En bachelor i Sundhedsteknologi har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende ingeniørvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder:

matematik, statistik

naturvidenskab

elektronik og datateknik

software design

signalanalyse og –behandling

fysiologisk modellering

anatomi og fysiologi

sundhed og sygdom

klinisk praksis og teknologi vurdering


6

Forståelses og refleksionsniveauet En bachelor i Sundhedsteknologi kan forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for vidensfeltet.

ii. Færdigheder Typen af færdigheder En bachelor i Sundhedsteknologi kan anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder til identificering og analyse af komplekse problemstillinger og identificering, analyse, design og implementering af teknologiske løsninger inden for sundhedssektoren, med fokus på klinisk praksis. Her indgår især færdigheder til at måle og fortolke signaler og data fra levende organismer, samt at fortolke kliniske og sundheds-relevante problemer på en måde der muliggør målinger, eksperimenter, modellering og design. Vurdering og beslutning En bachelor i Sundhedsteknologi kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller med inddragelse af regulatoriske begrænsninger samt etiske og samfundsmæssige implikationer. Formidling En bachelor i Sundhedsteknologi kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister, både gennem diskussion og gennem skriftlig og mundtlig afrapportering. iii. Kompetencer Handlingsrummet En bachelor i Sundhedsteknologi kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge. Samarbejde og ansvar En bachelor i Sundhedsteknologi kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med ingeniører og teknisk personale samt læger og øvrigt sundhedsvidenskabeligt personale, både i forsknings- og udviklingssituationer. Læring En bachelor i Sundhedsteknologi kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.


7

Kapitel 3: Uddannelsens indhold Undervisningen på de enkelte semestre er fordelt som vist i skemaet nedenfor. ECTS fordelingen er opdelt i projektarbejde og kurser. Et studieforløb består af 30 ECTS-point pr. semester. Derudover kan man frivilligt vælge at øge sin studiemæssige belastning ved at følge andre kurser udbudt på Aalborg Universitet.

Semester Projekt (ECTS-point)

Kurser (ECTS-point)

S3 17 13

S4 16 14

S5 19 11

S6 18 12

Studerende, der har fulgt de første tre semestre i Sundhedsteknologi, har ret til at sammensætte et uddannelsesforløb på 5. semester indenfor semesterets formål, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter. Dette kan f.eks. gøres gennem kurser, studiekredse, selvstudier, ekskursioner, studierejser eller laboratorieforsøg, der efterfølgende dokumenteres gennem f.eks. udarbejdelse af artikler, miniprojekter eller kursuseksaminer.


8

3.1 Projektenheden på 3. semester Tema Opsamling og præsentation af biologiske signaler (Recording and Presentation of Biological Signals)

Omfang og type 17 ECTS projektenhed

Placering 3. semester

Deltagerforudsætninger Gennemført Basisår

Formål Efter projektenheden skal den studerende kunne løse instrumenteringsopgaver relateret til måling af elektrofysiologiske variabler under hensynstagen til patientsikkerhed.

Begrundelse Viden om instrumentering er en af de vigtigste forudsætninger for ingeniørvidenskab. Medicinsk instrumentering skal derudover tage særligt hensyn til sikkerhed.

Mål Efter projektenheden skal den studerende:

have viden om medicinsk terminologi, anatomi og fysiologi.

kunne forstå biologiske signalers oprindelse og viden om deres karakteristika.

kunne anvende grundlæggende design af medikotekniske målesystemer baseret på analoge kredsløbselementer.

have viden om analog-digital kovertering og forståelse af elementære digitale regneteknikker til basal signalbehandling og -præsentation på en computer.

kunne anvende målemetoder og måleudstyr, der bruges ved kontrol af og dokumentation for opbygning af elektriske kredsløb til medikoteknisk instrumentering.

Indhold Arbejdet er projektorganiseret med udgangspunkt i et konkret sundhedsteknologisk instrumenteringsproblem, der analyseres og løses vha. sundhedsteknologi bestående af en kombination af enkle analoge kredsløb med inddragelse af grænsefladen mellem krop og teknik og med elementær signalbehandling på en computer. Den analoge del vil typisk omfatte forstærkning, filtrering, galvanisk adskillelse og kontakt med kroppen. Oprindelsen af det pågældende fysiologiske signal(er) analyseres. Anvendelsen af systemet vurderes. De enkelte delproblemer analyseres med henblik på valg mellem relevante løsninger med hensyn til funktionalitet, effektivitet og ressourcer. Løsninger af de enkelte delproblemer dimensioneres ved hjælp af analyse, beregninger og simuleringer. Der vælges en løsning, som realiseres i laboratoriet og dokumenteres. Både sikkerhed og brugeraspekter i medicinsk sammenhæng inddrages i løsningen.

Projektenhedens organisering Projektenheden understøttes af flere kurser, samt et studenterstyret problemorienteret projektarbejde.

Prøveform Individuel mundtlig prøve med intern censur Eksaminationen tager udgangspunkt i et eller flere, for rapporten og projektenheden relevante spørgsmål. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til Rammestudieordningen.

Bedømmelse Bedømmelse sker efter 7-trinsskalaen med intern censur

Vurderingskriterier Er angivet i Rammestudieordningen


9

3.2 Kurser på 3. semester Titel/title S3-1 Basal Anatomi og Fysiologi (Basic Anatomy and Physiology)

Omfang og type 3 ECTS kursus

Placering Kurset er placeret på 3. semester

Deltagerforudsætninger Biologi svarende til Human Biologi fra 2. semester (Basisåret)

Formål Generel viden om udvalgte human organsystemers anatomi (struktur) samt en forståelse af disse systemers fysiologi (funktion),

Mål Viden om:

– Bevægeapparatets struktur og funktion herunder bindevæv, skeletsystemet, muskelsystemet og det somatiske nervesystem.

– Centralnervesystemets opbygning – Sanse-motorisk integration herunder reflekser samt hjernens højere ordens funktioner

herunder hjernens associationscentre, og neurofysiologiske mekanismer for hukommelse og indlæring

– Det autonome nervesystems struktur og funktion – De specielle sansers struktur og funktion: duftesans, lugtesans, synssans, høresans og

balancesans – Kredsløbssystemets struktur og funktion – herunder hjertets pumpefunktion og

regulering af blodtryk og blodflow – Fordøjelsessystemets struktur og funktion – herunder fordøjelsen af protein, kulhydrat

og fedt – Hormonsystemets struktur og funktion – herunder hormonernes opbygning, transport

og cellulære virkningsmåder – Immunsystemets struktur og funktion – herunder specifikt of non-specifikt imunforsvar

samt disses cellulære mekanismer.

Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller Kurset gennemføres – afhængig af deltagernes sproglige forudsætninger – på enten dansk eller engelsk

Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinjer fra studienævnet

Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået



10

Titel/Title (ESN) E3-1 Matematik 3 (Mathematics 3)



Forudsætninger Matematik og kredsløbsteori svarende til det fra den Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisuddannelse.

Formål At give den studerende viden og forståelse for generelle matematiske teorier og metoder på anvendelsesniveau ved analyse af lineære systemer, samt at give forståelse for kompleks funktionsteori og vektoranalyse.

Begrundelse Kompleks funktionsteori, rækketeori, Fouriertransformation samt vektoranalyse er alle emneområder der spiller centrale roller inden for ingeniørvidenskaben. Mange af de teknikker og metoder der anvendes inden for de forskellige specialeområder har deres baggrund i de i kurset introducerede teorier og principper. Kendskab til og forståelse for disse er således essentielt for det videre studie uanset specialevalg

Mål Den studerende skal ved den afsluttende prøve kunne:

Udvise forståelse for berørte begreber, teorier og metoder inden for kompleks funktionsteori, rækketeori, Fouriertransformation samt vektoranalyse.

Anvende berørte begreber, teorier og metoder til analyse af lineære systemer.

Indhold Kompleks funktionsteori

Analytiske funktioner. Cauchy - Riemann’s ligninger. Eksempler på specielle komplekse funktioner. Kompleks integration: kurveintegraler, Gauchy’s integralsætning, Cauchy’s integralformel.

Rækketeori og Fouriertransformation Talrækker, konvergenskriterier. Funktionsrækker, TaylorrækkerFourierrækker. Fouriertransformation.

Vektoranalyse Vektordifferentialregning: gradient, divergens, rotation. Vektorintegralregning: Kurve- og fladeintegraler, Green’s sætning Gauss’ sætning (divergenssætningen), Stoke’s sætning, potentialfunktion.

Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen.

Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinjier fra studienævnet


Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen


11

Titel/Title (ESN) Kredsløbsteori (Circuit Theory)

Omfang og type 3 ECTS SE


Forudsætninger Matematik svarende til det fra den Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisuddannelsen.

Formål At give den studerende forståelse for sammenhængen mellem strøm og spænding for de mest almindelige elektriske komponenter, for opstilling af ligninger for elektriske kredsløb baseret på disse sammenhænge, samt for løsning af kredsløbs-differentiallininger ved hjælp af Laplace-transformation for derigennem at beskrive tidslig opførsel af basale elektriske kredsløb

Begrundelse Det teoretiske forståelse for basale elektriske kredsløb er nødvendig for at kunne designe og implementere elektronik. Kurset giver den studerende forudsætningerne for at beregne virkemåde af elektronik inden det fysisk fremstilles. Kurset giver desuden den studerende forudsætningerne for at løse vilkårlige lineære diffentialligninger. Der finder bred anvendelse ved beskrivelse af og beregning på både elektriske, elektromekaniske og termiske systemer.

Mål Den studerende skal ved den afsluttende prøve udvise forståelse for

berørte begreber, teorier og metoder for de enkelte komponenter,

love og regler for opstilling af kredsløbsligninger, samt

løsning af linære differentialligninger ved hjælp af Laplace-transformation

Indhold Komponentforståelse

Idelle og virkelig kilder Modstand, kondensator og spole Operationsforstærker

Love og regler Kirchhoffs strøm- og spændingslove Norton og Thevenin Knudepunktsmetoden

Laplace Frekvensanalyse af 1. ordens-systemer Impedans (billedkredsløb) Overføringsfunktioner Poler og nulpunkter Bodeplot




Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen


12

Titel/title S3-2 Medikoteknisk instrumentering og måleteknikker (Biomedical Instrumentation and Measurement Techniques)



Deltagerforudsætninger Kredsløbsteori, senest samtidig

Formål At bidrage til at studerende kan anvende basale aktive elektronikkomponenter; operationsforstærkere, transistorer og dioder til design af analoge kredsløb. At bidrage til at studerende kan anvende basale teknikker og værktøjer til dokumentation og test af medikotekniske systemers virkemåde.

Begrundelse Kurset/projektenheden berører temaer, som er grundlæggende for gennemførsel af semestrets projekt enhed.

Mål De studerende skal kunne beskrive de grundlæggende prinipper i:

Operationsforstærkere og deres anvendelse i typiske mediko-tekniske kredsløb

Sensorer og aktuatorer og deres anvendelse i mediko-teknisk applikationer

El-sikkerhed ved humane målinger

Implementering, test og dokumentation af typiske mediko-tekniske kredsløb.

Indhold 1.Forståelse af Operationsforstærkere og deres anvendelse

Transistormodeller

Diodemodeller

Inverterende, non-inverterende kobling

Differensforstærker, Instrumenteringsforstærker

Summationsforstærker, U/I-konverter, I/U-konverter

Integrator, Differentiator, Komparator

Offset strøm og spænding

Intern støj, ekstern støj, CMRR

Aktive filtre 2. Fysisk forståelse af basale diodemodeller 3. Forståelse af mediko-tekniske kredsløb

Front-end sikkerheds kredsløb

Galvanisk adskillelse

Driven-right-leg system

Isoleret strømforsyning 4. Forståelse af mediko-tekniske sensorer og aktuatorer

Elektroder

Tryk- og flowsensorer

Temperatursensorer 5. Kendskab til måletekniske metoder

Praktisk implementering af elektriske kredsløb

Målemetoder til test af elektriske kredsløb

Måleapparater – voltmeter, oscilloskop, funktionsgenerator og strømforsyninger

Usikkerhed og fejlkilder

Dokumentation af målemetoder


13

Støj og forholdsregler imod støj

Implementering af basale operationsforstærker kredsløb

Simulering af kredsløb 6. Kendskab til El-sikkerhed ved humane målinger


Prøveform Bedømmes under kursets forløb




14

3.3 Projekt på 4. semester

Tema (Theme) Behandling af biologiske signaler (Processing of biological signals)

Omfang 16 ECTS projekt

Placering Projektet er placeret på 4. Semester

Deltagerforudsætninger Gennemført 3. semester

Formål I denne projektenhed studeres metoder til opsamling, behandling og præsentation af de signaler, der opsamles fra kroppen med henblik på diagnosticering, behandling eller rehabilitering.

Begrundelse Med udgangspunkt i den opnåede viden og forståelse på 3. semester arbejdes der fortsat med metoder til opsamling og præsentation af signaler fra kroppen, men nu med fokus på signalbehandling og datakommunikation.

Mål Efter projektet skal den studerende: - kunne analysere udvalgte medikotekniske problemer som grænseflader og delsystemer, herunder inddrage såvel patient som bruger - kunne anvende metoder til konstruktion af sammensatte systemer til løsning af praktiske medikotekniske problemstillinger - kunne anvende metoder til specifikation, konstruktion, realisation, test og dokumentation af programmel og af maskinel til mikrodatamater - forstå grundlæggende begreber for datamaters arkitektur - forstå programmelsystemers struktur og funktion, herunder operativsystemer og udviklingsprogrammel - forstå simpel datakommunikation

Indhold Arbejdet er organiseret i projekter og tager udgangspunkt i en konkret sundhedsteknologisk problemstilling. Der opstilles krav til en løsning af problemstillingen og et system til dataopsamling og databehandling bygges op med udgangspunkt i en konkret mikrodatamat. Der laves analyser af de delsystemer, der indgår i løsningen med udgangspunkt i krav til maskinel og programmel, og grænseflader mellem delsystemerne defineres. Der udvikles software til både mikrodatamat og PC samt til overførsel af data mellem kilde, system og bruger. Patientsikkerhed, dataintegritet og brugeraspekter inddrages i løsningen.

Projektets organisering Projektet understøttes af flere kurser, samt et studenterstyret problemorienteret projektarbejde.

Prøveform Individuel mundtlig prøve med intern censur. Eksaminationen tager udgangspunkt i et eller flere for rapporten og projektenheden relevante spørgsmål. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til Rammestudieordningen.

Bedømmelse Bedømmelse sker efter 7-trinsskalaen med intern censur



15

3.4 Kurser på 4. semester Titel (title) Biomekanik og elektromagnetisme (Biomechanics and Electromagnetism)

Omfang 4 ECTS

Placering Kurset er placeret på 4. Semester

Deltagerforudsætninger Matematik på basis og på 3. Semester

Formål At opnå en grundlæggende forståelse af mekaniske, elektromekaniske og elektromagnetiske fenomener og materialer.

Begrundelse Adskillige medicinske og sundhedsteknologiske problemstillinger involverer mekanik, elektromagnetisme og materiale lære. Det er afgørende at ingeniører indenfor feltet kan identificere og behandle disse problemstillinger.

Mål De studerende skal kunne anvende basal Newtonsk fysik, elektromagnetisme, samt materialer egenskaber på biologiske systemers, ved løsning af praktiske problemstillinger, samt anvende disse emner i praksis i forbindelse med sundhedsteknologisk instrumentering.

Indhold - Newtonsk mekanik – statik - Newtonsk mekanik – dynamik - Materialefysik - deformerbare legemer - Energi og arbejde - Elektrisk ladning og elektriske felter og potentialbegrebet - Capacitans og dielektriske materialer - Strøm og modstand - Magnetfeltet og bevægende ladning - Faradays lov, induktion, induktans og selvinduktion - Materialeegenskaber






16

Titel (title) Signalbehandling og matematik (Signal Processing and Mathematics)

Omfang 4 ECTS


Deltagerforudsætninger Matematik 3 (3. semester)

Formål At give kendskab til matematiske metoder som er grundlæggende for digital signalbehandlingsmetoder

Begrundelse Signalbehandling er en basisfærdighed indenfor Sundhedsteknologi. Mange, f.eks diagnostiske, metoder er baseret på signaler af biologisk oprindelse, som skal analyseres eller bearbejdes.

Mål At kunne anvende matematiske metoder til beskrivelse og design af Lineære Tids-Invariante (LTI) systemer (filtre), og til spektralanalyse.

Indhold Tidsrækker og diskrete systemer Differens ligninger Lineære Tids-Invariante (LTI) systemer Egenfunktioner af LTI systems Frekvens respons af LTI systemer Sampling, aliasering, rekonstruktion, ADC, DAC Diskret-Tid Fourier Transformation (DTFT) og Diskret Fourier Transformation (DFT/FFT) Spektralanalyse mha. DFT z-transformation og dens egenskaber, inverse z-transformation Foldning LTI systems med generaliseret lineær fase Minimum fase systemer Filter design: FIR og IIR (impuls invarians og bilineær metoden) Matrix egenværdi problemer Numerisk differentiering, integration og nulpunktsberegninger inkl. fejlestimering

Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller Kurset gennemføres – afhængig af deltagernes sproglige forudsætninger – på enten dansk eller engelsk.


Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse efter 7-trins skala



17

Titel (title) Mikrodatamatsystemer og algoritmer (Basic Computer Science)

Omfang 4 ECTS


Deltagerforudsætninger ST3

Formål At kunne opbygge et mikrodatamatsystem til opsamling og behandling af biologiske signaler. At kunne udvikle og anvende algoritmer til behandling af biologisk data

Begrundelse Med udgangspunkt i den opnåede viden og forståelse af analog hardware på 3. semester, arbejdes der med metoder til opsamling og præsentation af signaler fra kroppen, med fokus på digital signalbehandling og datakommunikation. Forståelse af algoritmer og processer er derfor vitalt for at kunne lave software på forskellige niveauer.

Mål Efter projektenheden skal den studerende:

kunne anvende et mikrodatamatsystem til løsning af et medikoteknisk problem

kunne anvende metoder til specifikation, konstruktion, realisation, test og dokumentation af hardware og software til mikrodatamatsystemer

forstå grundlæggende begreber for datamaters arkitektur

forstå struktur og afvikling af software på mikrodatamater

forstå simpel datakommunikation

forstå opbygning af basale algoritmer, datastrukturer og processer

kunne anvende algoritmer til løsning af et medikoteknisk problem

Indhold Computer arkitektur og CPU arkitektur Basale digital-logiske komponenter I/O-håndtering Polling og interrupt-mekanismer A/D og D/A konvertering Seriel kommunikation Datastrukturer Algoritme design Søgning, opdatering og sortering i dynamiske datastrukturer Kompression/dekompression Benchmarking




Vurderingskriterier


18

Er angivet i Rammestudieordningen


19

Titel (title) Fysiologiske systemer (Physiological Systems)

Omfang og type 2 ECTS


Deltagerforudsætninger None / Ingen

Formål To develop an understanding of the physiological processes of the body from an engineering perspective / At udvikle en forståelse for kroppens fysiologiske processer fra et ingeniør perspektiv

Mål Forstå fysiologi som matematisk system

Indhold Blood as a physiological system / Blod som et fysiologisk system Respiratory physiology- The respiratory system, heating and humidifying, gas exchange. / Respiratorisk fysiologi - Det respiratoriske system, opvarmning og fugtning, gas udveksling Respiratory physiology – Chemical control of breathing and the acid-base chemistry of blood / Respiratorisk fysiologi - Kemisk control af vejrtrækning og blodets syre-base kemi Respiratory physiology – Pathophysiology, measurement in the acute and chronic patient¨/ Respiratorisk fysiologi - Patofysiologi, måling hos den akutte og kroniske patient Renal physiology – Filtration and reabsorption / Nyrefysiologi - Filtrering og reabsorption Renal physiology – Salt, water and acid-base regulation, blood pressure regulation / Nyrefysiologi - Salt, vand og syre-baseregulering, regulering af blodtryk Heart and circulation – the cardiac cycle and ECG / Hjerte og circulation - hjertecyklus og EKG Heart and circulation – Ventricular pressure-volume relationships, blood pressure, circulatory regulation - Hjerte og circulation - Ventrikulært tryk-volumen forhold, blodtryk, kredsløbsregulering Metabolism – Nutrition, energy metabolism, lipid and lipoprotein metabolism / Metabolisme - Ernæring, energimetabolisme,, lipid og lipoprotein metabolisme Metabolism – Glucose metabolism and regulation. / Metabolisme- glucose metabolism og regulering


Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet

Bedømmelse Der opnås bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået".



20

3.5 Projektenheden på 5. semester Tema Teknologianalyse i sygehus kontekst (Analysis of Health Technology in hospital settings)

Omfang og type 19 ECTS projektenhed


Deltagerforudsætninger Gennemført 4. Semester og gennemførsel af det genoplivningskursus, der udbydes i starten af semesteret. Formål Projektenhedens formål er at give de studerende indsigt i og forståelse for vilkår for og konsekvenser af anvendelse af teknologi i bred forstand på konkrete sygehusafdelinger, herunder etiske og organisatoriske forhold.

Begrundelse Kvaliteten af teknologi i sundhedssektoren afgøres i vid ustrækning af hvilken indsigt ingeniørerne har i den kontekst, hvori teknologien skal anvendes. På dette semester får de studerende gennem praktik, projektvejledning af klinikere og kurser der relaterer til klinisk praksis indsigt i, hvordan hverdagen på konkrete sygehusafdelinger forløber og hvordan forskellige teknologier og informationssystemer anvendes i praksis. Mål Efter projektenheden skal den studerende: - forstå sundhedsteknologiske systemer og klinisk arbejde på hospitalsafdelingerne - have viden om arbejdsgange og organisationsstrukturer på konkrete hospitals afdelinger - forstå kommunikations-processer i relation til patientforløb - have viden om etiske, organisatoriske og hygiejniske forhold på et moderne hospital - kunne anvende metoder til data- og informationsindsamling - forstå de videnskabelige implikationer af problemstillingens kompleksitet - kunne lave en analyse af en konkret sundhedsteknologi Indhold De studerende deltager alle i et genoplivningskursus udbudt af Aalborg Sygehus forud for opstart af praktikforløb på forskellige sygehusafdelinger. Som led i projektenheden undervises de studerende i hospitalers organisering, herunder opdeling i specialer, afdelinger og informationsflow. Der undervises også i sundhedssektorens organisation, herunder om lovgivning, stat, regioner og kommuner, styrelser mm. Desuden undervises i regler for hygiejne, mikrobiologi og sikkerhed sikkerhed på Aalborg Sygehus.

Projektets organisering Projektet understøttes af flere kurser, samt et studenterstyret problemorienteret projektarbejde.

Prøveform Individuel mundtlig prøve med ekstern censur. Eksaminationen tager udgangspunkt i et eller flere for rapporten og projektenheden relevante spørgsmål. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til Rammestudieordningen.

Bedømmelse Individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen med ekstern censur



21

3.6 Kurser på 5. semester Titel/title Intern medicin og kirurgi (Internal medicine and surgery)



Deltagerforudsætninger S4 - Anatomi og Fysiologi

Formål Opnå indsigt i de lægefaglige specialer på Aalborg Sygehus

Mål At opnå viden om intern medicinsk teori og klinik som den praktiseres på et hospital. At opnå viden om kirurgisk teori og praktik som den praktiseres på et hospital.

Indhold Flg. emner dækkes såvel teoretisk som klinisk: Journalskrivning, hjertesygdomme, endokrinologi, hæmatologi, hypertension, lungemedicin, diabetes, urinvejsinfektioner, anæmi, gastroenterologi og kirurgi, urologi, ortopædi, kirurgi, thoraxkirurgi, mm.






22

Titel/title Billeddannende fysik (Imaging)



Deltagerforudsætninger Gennemført 4. semester

Mål viden om basal nuklear fysik med fokus på sundhedsteknologi som anvendelsesområde forstå basal optik og akustik

Indhold - Nuklear Fysik - MRI - Nuclear Spin - MRI/NMR - Nuclear decay - Almindelige isotoper i nuklear medicin Bølge mekanik (Optik og akustik) - Bølger - Lyd - Lys - Refraktion, Absorption, Transmission, Reflektion - Linser - Koherens - Laser - Fiber optik






23

Titel/title Informationssystemer på sygehuse (Hospital information systems)



Deltagerforudsætninger Ingen

Formål At introducere medicinsk informatik med udgangspunkt i de informationssystemer som anvendes i hospitalssektoren.

Begrundelse Udnytte muligheden for evt. studerende kan studere IT-systemet i driftsmiljøer mens de er tilknyttet konkrete afdelinger ifb med sygehuspraktik

Mål Opnå viden om opsamling, behandling og distribution af data/information med henblik på anvendelse i forskellige typer af såvel papir- som IT-baserede informationssystemer til administrative og kliniske formål på sygehuse.

Indhold Patientadministrative systemer Elektroniske patientjournaler Billeddiagnostiske informationssystemer Telemedicinske systemer Beslutningsstøttesystemer






24

Titel/title Sundhedsstatistik (Biostatistics)



Formål De studerende skal gennem kurset opnå statistikkundskaber på et niveau, hvor forståelsen af andres analyser er tilstrækkelig til en kritisk vurdering. Desuden skal de studerende opnå en vis praktisk kunnen i forbindelse med udregning af sikkerhedsintervaller.

Mål

At kunne vælge den rette visualisering af data

At kunne identificere studie design med henblik på valg eller vurdering af statistisk analyse

At kunne forstå rapportering af prevalenser og risikovurderinger i sundhedsvidenskabelig litteratur

At kritisk kunne vurdere valg af statistisk metode i forbindelse med test af populations-forskelle

Indhold

Deskriptive metoder (tabulering, diagramering)

Studie design (observationelle studier prospektive og retrospektive, eksperimentelle studier)

Prevalens, risiko differens, relativ risiko og oddsratio

Statistisk test for forskelle mellem populationer






25

Titel/title Fagets videnskabsteori (Theory of Science)



Deltagerforudsætninger Ingen

Formål Fagets videnskabsteori har til formål at introducere teorier og metoder der anvendes i sundhedsteknologisk forskning med henblik på at kvalificere de studerendes dokumentation af metodevalg i projektarbejderne.

Mål

Viden om kvalitative og kvantitative metoder til dataindsamling

Viden om argumentationsmodeller

Viden om deduktiv og induktiv logik

Viden om konsekvensetik og sindelagsetik

Viden om erkendelsesteori

Forstå styrker og svagheder i forskellige studiedesign

Indhold

Metoder til dataindsamling

Principper for indsamling af data ved brug af spørgeskema og interview, herunder mulige

databehandlingsmetoder

Ikke-eksperimentelle studier og eksperimentelle studier

Studiedesigns: randomiseret/ikke randomiseret, kontrolleret/ikke kontrolleret, case-control,

longitudinelle studier, tværsnitsundersøgelser og kohortestudier

Don Idhes 4 teknologirelationer

Deduktiv og induktiv logik

Toulmins argumentationsmodel

Konsekvensetik og sindelagsetik

Erkendelsesteorier



26

Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller Kurset gennemføres – afhængig af deltagernes sproglige forudsætninger – på enten dansk eller engelsk

Prøveform Bedømmelse under kursets forløb




27

3.7 Projektenheden på 6. semester (Bachelor projekt)

Tema Bachelorprojekt (Design af sundhedsteknologiske systemer) BSc Project (Design of biomedical systems) Omfang 18 ECTS Placering Projektenheden er placeret på 6. Semester Deltagerforudsætninger Gennemført 5. Semester Formål Efter projektenheden skal den studerende kunne analysere og designe sundhedsteknologiske systemer med inddragelse af videnskabelige metoder og resultater. Begrundelse Bachelorprojektet er afslutningen på bacheloruddannelsen og den studerende skal kunne demonstrere evner, som er relevante for arbejdsmarkedet og for en videre videnskabelig uddannelse. Mål Efter projektenheden skal den studerende have/kunne:

foretage en syntese af sundhedsteknologiske systemer vha. objektorienterede metoder til analyse, design og implementering af primært SW-baserede løsninger på konkrete sundhedsteknologiske problemstillinger med særlig opmærksomhed på de biologiske og brugermæssige grænseflader.

anvende anerkendte metoder til modellering af biologiske systemer.

viden om reguleringer og standardiseringer inden for det sundhedsteknologiske område.

viden om forhold ved etablering af virksomhed indenfor det sundhedsteknologiske område. Indhold Der tages udgangspunkt i konkrete medicinsk-tekniske problemstillinger, typisk med afsæt i en allerede etableret kravspecifikation. Analyse, design og implementering af løsning eller

delløsning med anvendelse af objektorienterede værktøjer. Eksisterende regulativer og standarder indenfor det konkrete område inddrages.

I forbindelse med projektenheden afholdes der kurser i UML, Java, fysiologisk modellering samt standarder og regler for sundhedsteknologisk udstyr.

Projektenhedens organisering Projektet understøttes af flere kurser, samt et studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Prøveform Individuel mundtlig prøve med ekstern censur. Eksaminationen tager udgangspunkt i et eller flere for rapporten og projektenheden relevante spørgsmål. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til Rammestudieordningen. Bedømmelse Individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen med ekstern censur Vurderingskriterier Er angivet i Rammestudieordningen


28

3.8 Kurser på 6. semester

Titel (title) Menneske – maskine interaktion (Man-Machine Interaction ) Omfang 2 ECTS Placering 6. semester Deltagerforudsætninger Ingen Formål At give grundlæggende forståelse af menneske – maskine interaktion Mål Opnå viden om hvilke faktorer der påvirker menneske-maskin interaktion og hvilke betydning de har. Indhold Humane performance ingeniør videnskab - design og analyse Humane faktorer - Anthropometry - Biomekaniken - Perception - Kognitiv psykologi Arbejdsplads design og produktion processer Input/output devices - cost/benefit analyse Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller Kurset gennemføres – afhængig af deltagernes sproglige forudsætninger – på enten dansk eller engelsk Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinjer fra studienævnet Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen


29

Titel (title) Stokastiske Processer (Stochastic Processes) Omfang 2 ECTS Placering 6. semester Deltagerforudsætninger Sandsynlighedsregning og grundlæggende statistik Mål - At opnå viden om stokastiske processer i almindelighed. At få forståelse af stokastiske processer og deres anvendelse som model for virkelige signaler. - At kunne anvende simple beskrivelser for stationære stokastiske processer i tids og frekvensdomæne. - At blive fortrolig med fortolkning af de simple beskrivelser, hvilket søges opnået bla. vha. simuleringer i for eksempel MATLAB. Indhold - Stokastiske vektorer, middelværdivektor og kovariansmatrix. - Definition af stokastiske processer. - Fuldstændig beskrivelse, simpel 2. Ordens beskrivelse dvs. middelværdifunktion og autokovariansfunktion. - Specielle stokastiske processer, Markov, Gaussisk og Poisson. - Stationaritet, ergodicitet og spektre. Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller Kurset gennemføres – afhængig af deltagernes sproglige forudsætninger – på enten dansk eller engelsk. Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinjer fra studienævnet Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse efter 7-trins skala Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen


30

Titel (title) Kroppens Ligevægt og Fysiologisk Modellering (Homeostasis and Physiological Modelling) Omfang og type 3 ECTS Placering 6. semester Deltagerforudsætninger Ingen Formål At give de studerende mulighed for at forstå kroppens basale ligevægtprincipper og anvende modellering af fysiologiske processer. Mål Viden om og forståelse af kroppens ligevægt og fysiologisk modellering Indhold Energibevarelse Sortlegemestråling Entropi Varmetransport Fluid mechanics principles and properties Fluid static and dynamics Real fluids Laminar & turbulent Flow Compartment modeller Identificerbarhed Parameter estimering og optimisering Modeller statistikker Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller Kurset gennemføres – afhængig af deltagernes sproglige forudsætninger – på enten dansk eller engelsk Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinjer fra studienævnet ndividuel prøve under kursets forløb Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen


31

Titel (title) Objektorienteret analyse, design og programmering med JAVA (Object-oriented Analysis, Design and Programming in JAVA) Omfang 3 ECTS Placering Kurset er placeret på 6.semester Deltagerforudsætninger Kendskab til C-programmering Formål Formålet med kurset er at lære at modellere et system design ved hjælpe af UML og blive i stand til at programmere systemet i JAVA. Mål Med udgangspunkt i en valgt objektorienteret metode at indlære dokumentation, analyse og design for større programmelsystemer. At lære at programmere objektorienteret med sproget JAVA og få erfaring med implementering af større objektorienterede programmelsystemer. Indhold Kurset er delt op i to moduler:

1. Objektorienteret analyse og design - Begrebsdannelse og problemforståelse; objekter og klasser, mm. - UML - Case-drevet udvikling vs. Domæne-drevet udvikling - Objektorienteret analyse (OOA) af systemer - Modeldannelse og håndtering af krav - Objektorienteret design (OOD), principper for design - Arkitekturer, struktur og strategi for implementation - Præsentation af forskellige udviklingsværktøjer. - Til sikring af indlæring bruges et case studie hvor den studerendel anvender

metoder til analyse, design og implementering af et mindre system. 2. Objektorienteret programmering med JAVA

- Objekter og klasser, objektkommunikation herunder arv, aggregering og associering.

- Udviklingsmiljø og værktøj. - Sproglige faciliteter - Datastrukturer, polymorfi - Klassehierarki, packages og import til understøttelse af designaktivitet. - Fejlhåndtering, applets, grafik, files og streams, persistens. - Tråde og synkronisering, client server programmering, databasetilgang.

Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinjer fra studienævnet Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen


32

Titel (title) Entrepreneurship: Innovation og regulativer (Entrepreneurship: Innovation and regulations) Omfang 2 ECTS Placering 6. semester Deltagerforudsætninger Ingen Formål Sikre at de studerende har kendskab til procedurer ifm. sikring af intellektuelle rettigheder, sikkerhedskrav og godkendelsesprincipper inden for det sundhedsteknologiske område Mål At give viden om principper for beskyttelse af ideer og produkter (intellectual properties). udarbejdelse af forretningsplaner principper og muligheder for erhvervelse af udviklingsstøtte fra kuvøseinstitutioner, venture firmaer etc. eksisterende regulativer indenfor området mhb. på sikkerhed, produktansvar mm. principperne for sikkerhedsgodkendelse nationalt og internationalt. At give forståelse af principperne for standardisering og viden om de internationale organisationer indenfor området: ISO, CEN, IEEE, m.fl. Indhold Idebeskyttelse Registreringer, patenteringer Udarbejdelse af forretningsplan/business plan Kapitaletablering CE, IEC, specielt IEC60-601 om elektromedicinsk udstyr FDA Standardiseringsorganer indenfor det sundhedsteknologiske område, DS, CEN, ISO, IEEE Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinjer fra studienævnet Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået Vurderingskriterier Er angivet i Rammestudieordningen


33

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision

Studieordningen er vedtaget af S-studienævnet og er godkendt af dekanen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraft pr. 1. september 2009.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2007, skal senest afslutte deres bacheloruddannelse ved sommereksamen 2011, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.


34

Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre anført i forbindelse med den enkelte prøve. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studerende fra andre sektorer og uddannelsesinstitutioner kan få adgang efter studienævnets vurdering af den enkelte ansøgning (meritering). 5.3 Regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest 6 år ekskl. orlov efter, den er påbegyndt. 5.4 Eksamensregler Eksamensreglerne, der fremgår af Aalborg Universitets fælles eksamensordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (BEK nr. 867 af 19/08/2004). 5.5 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

Documents

Sundhedsteknologi 3. - 6. semester · Norton og Thevenin Knudepunktsmetoden Laplace Frekvensanalyse af 1. ordens-systemer Impedans (billedkredsløb) Overføringsfunktioner Poler og