Sundhed og trivsel - Tryghedsundersøgelse · 2017. 10. 8. · 2010 og 2011 samt inddragelse af den områdefordelte anmeldelsesstatistik for alle fem boligområder identiske år

Tryghedsundersøgelse Eftermåling og perspektiv

2008 2012

P O A

Nørager og

Søst jerneve j , Søgræsve j , Koralve j

og Konkylieve j

Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel i boligområderne Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune

Udarbejdet af Analysekonsulent Ruben Lindberg, februar 2012

T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søst jerneve j m.fl. februar 2012 2

2

1. IND L E DNIN G ................................................................................................................................................................ 3 1.1. BAGGRUND OG TILTAG .............................................................................................................................................. 4

2. M E T O D E ........................................................................................................................................................................ 5 2.1. DATAINDSAMLING ..................................................................................................................................................... 5 2.2. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE .................................................................................................................................. 7

2.2.1. Spørgeskemaindhold ......................................................................................................................................... 7 2.2.2. Gennemførelse distribution og indsamling..................................................................................................... 8 2.2.3. Svarprocent ....................................................................................................................................................... 8 2.2.4. Repræsentativitet ............................................................................................................................................... 9 2.2.5. Signifikans og generalisérbarhed .................................................................................................................... 11

3. A N A L YSE ..................................................................................................................................................................... 12 3.1. TRYGHEDSKARAKTERISTIK STATUS OG PERSPEKTIV ............................................................................................. 12

3.1.1. Generel tryghed ............................................................................................................................................... 12 3.1.2. Faktuel tryghed ............................................................................................................................................... 13 3.1.3. Subjektiv tryghed ............................................................................................................................................. 14 3.1.4. Områdegeografisk tryghed .............................................................................................................................. 16 3.1.5. Potentiel forandring af tryghedsniveau og årsager herfor .............................................................................. 17 3.1.6. Synlighed ......................................................................................................................................................... 19 3.1.7. Tilliden før og nu .......................................................................................................................................... 19

3.2. ANMELDELSER OG SIGTELSER .................................................................................................................................. 23 3.3. OPFØLGENDE INTERVIEWS MED POA-AKTØRER ...................................................................................................... 28 3.4. TRYGHEDSINDEKS.................................................................................................................................................... 30

3.4.1. Baggrund og opbygning .................................................................................................................................. 30 3.4.2. Samlet indeks ................................................................................................................................................... 31 3.4.3. F ra fire case-scenarier til endelig indeks. ....................................................................................................... 32

4. K O N K L USI O N ............................................................................................................................................................. 35

5. L I T T E R A T UR .............................................................................................................................................................. 38 6. B I L A G ........................................................................................................................................................................... 39

A. BESKRIVELSE AF POA-SAMARBEJDET ....................................................................................................................... 39 B. TRYGHEDSINDEKS ...................................................................................................................................................... 40


3

1. Indledning Som et led i den boligsociale indsats gennemførte Netværkssekretariat for sundhed og trivsel i

boligområderne et samarbejde mellem Sønderborg Andelsboligboligforening og Sønderborg

Kommune, støttet med midler fra Landsbyggefonden i efteråret 2008 en beboerundersøgelse i fem

udvalgte boligområder i Sønderborg by.1 Formålet med undersøgelsen var at få afdækket områdernes

sociale kapital, de boligsociale udfordringer og beboernes egne ønsker og behov med særlig fokus på

sundhed og trivsel.2

Et af temaerne i beboerundersøgelsen omhandlede en statuskarakteristik af tryghedsgraden og

kriminaliteten i boligområderne. Her blev pulsen taget på beboernes egen oplevelse af tryghed målt

på forskellige niveauer såvel som kriminalitetsfrekvensen indgik som parameter i form af politiets

områdefordelte anmeldelsesstatistik.

Siden 2008 har udarbejdet to

eftermålinger af trygheden i de områder, hvor særlige initiativer til at mindske kriminalitet og øge

den generelle tryghed har været iværksat. De første eftermålinger, som er foretaget i boligområderne

Stenbjergparken og Kløver- Hvedemarken, har begge afdækket en positiv fremgang bestående af

markante forbedringer af beboernes selvoplevede tryghed, såvel som en faldende kriminalitet.3

Herværende undersøgelse markerer den tredje eftermåling i rækken og tager udgangspunkt i

boligområderne Nørager og Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej (fremover

Søstjernevej m.fl.).

Udover POA-samarbejdet deltager Netværkssekretariatet for sundhed og trivsel i boligområderne

også i det tværgående Lokalråd+ - et samarbejdsforum mellem kommune og politi. Lokalråd+ har et

løbende fokus på den lokale kriminalitetsudvikling og særlige kriminalitetsramte områder således, at

problem-, risiko- og udviklingsområder identificeres tværkommunalt i de tidlige faser.4

1 De omtalte områder er Stenbjergparken, Kløver- Hvedemarken, Nørager, Jørgensgård og boligområdet Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej. 2 Undersøgelsen kan downloades her: www.mitboligomraade.dk 3 Se hhv. Lindberg, Ruben. Netværkssekretariatet for Sundhed og trivsel i boligområderne. Tryghedsundersøgelse E ftermåling og perspektiv 2008 2010 Kløver- Hvedemarken marts 2010., og Lindberg, Ruben. Netværkssekretariatet for Sundhed og trivsel i boligområderne. Tryghedsundersøgelse E ftermåling og perspektiv 2008 2011 Stenbjergparken august 2011. 4 Yderligere beskrivelse af fora for politi-kommunesamarbejdet findes her: http://www.sonderborg.dk/PasningOgSkolegang/KriminalitetsforebyggendeArbejde/Politisamarbejdet.aspx

http://www.mitboligomraade.dk/http://www.sonderborg.dk/PasningOgSkolegang/KriminalitetsforebyggendeArbejde/Politisamarbejdet.aspx


4

1.1. Baggrund og tiltag I 2010 blev områderne Nørager og Søstjernevej m.fl. placeret på den daværende regerings liste over

5 Denne indplacering har medført en række

forskellige krav til tiltag, hvoraf ét af dem bl.a. har været, at der skulle ske en styrket indsats fra hhv.

boligorganisation, kommune og politiets side med henblik på at bekæmpe kriminalitet og dernæst

øge trivslen og trygheden i områderne. Som et led i den styrkede indsats blev der således i 2011

iværksat et intensiveret samarbejde mellem Sønderborg Politi, Sønderborg Andelsboligforening,

Sønderborg Kommune, afdelingsbestyrelserne i Nørager og Søstjernevej m.fl. samt andre lokale

aktører. Samarbejdet under navnet POA (problemorienteret arbejdsmetode) går ud på at koordinere

og sikre en proaktiv og forebyggende indsats i forhold til børn og unge.6 I den lokale handlingsplan

for den styrkede indsats fremgår følgende:

Kommunerne og politiet vil sammen og hver for sig med interessenter i lokalsamfundet forebygge og

bekæmpe kriminaliteten gennem et kontinuerligt og intensivt samarbejde og med tiltag på en bred vifte af

områder. I samarbejdet mellem kommunerne og politiet vil blive udfærdiget skræddersyede operations-

planer for den lokale ghettoindsats. Indsatsen bygger blandt andet på en forøgelse af antal sigtelser i

forhold til antal anmeldelser i ghettoområderne samt en hurtig sagsbehandlingstid 7

POA-tiltaget i Nørager og Søstjernevej m.fl. har kørt hele 2011 og herværende undersøgelse tager

udgangspunkt i en før- og en eftermåling af trygheden i Nørager/Søstjernevej m.fl. med henblik på at

identificere effekten af den iværksatte indsats.

5 Listen dækker over boligområder med særlige udfordringer i forhold til tilknytning til arbejdsmarked/ uddannelse, etnicitet og kriminalitet. For yderligere information om baggrund og kriterier for indplacering på listen se her: http://www.mbbl.dk/sites/mbbl.omega.oitudv.dk/files/dokumenter/Almbo/liste_over_ghettoomraader_pr_oktober_2011.pdf 6 Deltagende parter i POA-samarbejdet er foruden Sønderborg Politi bestående af repræsentanter fra hhv. SSP, gadeplan og skole i Sønderborg Kommune. Hertil kommer beboerrådgiver og ejendomsfunktionærer fra SAB. For en mere udførlig beskrivelse af POA se bilag A. 7 Se hele handleplanen her: http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/FD530CEB-E966-40C7-BC7D-C33CD2ADE681/0/Handleplan2011lokalraadSoenderborg.pdf

http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/FD530CEB-E966-40C7-BC7D-C33CD2ADE681/0/Handleplan2011lokalraadSoenderborg.pdfhttp://www.politi.dk/NR/rdonlyres/FD530CEB-E966-40C7-BC7D-C33CD2ADE681/0/Handleplan2011lokalraadSoenderborg.pdf


5

2. Metode I det følgende vil de forskellige data, som ligger til grund for tryghedsundersøgelsen blive

præsenteret sammen med en beskrivelse af indhold og gennemførelse i forbindelse med den ny

spørgeskemaundersøgelse.

2.1. Dataindsamling Det anvendte datamateriale består af følgende elementer:

Surveys:

Tryghedsundersøgelsen bygger overordnet på en før- og eftermåling foretaget gennem to

mindre spørgeskemaundersøgelser med godt ét års mellemrum. Begge

spørgeskemaundersøgelser fra hhv. 2011 og 2012 tager udgangspunkt i identiske spørgsmål

fra den første undersøgelse: Sundheds- og trivselsundersøgelse i boligområderne fra dec.

2008, som ligeledes vil indgå i perspektiveringsøjemed. Spørgeskemadelen vil blive

gennemgået nedenfor i kap. 2.2.

Udover spørgeskemaundersøgelserne er der foretaget nogle korte opfølgende interviews med

relevante aktører fra POA-samarbejdet, herunder repræsentanter fra Sønderborg Politi,

afdelingsformænd, lederen af Fristedet, ejendomsfunktionærer og repræsentanter fra hhv.

skole, SSP og gadeplan.

Til sammenligning er inddraget de to tidligere tryghedsundersøgelse fra Kløver-

Hvedemarken og Stenbjergparken hvor POA-tiltagene ligeledes har været iværksat.

Registerdata:

Sønderborg Politis anmeldelsesstatistik for områderne Nørager og søstjernevej m.fl. 2008,

2010 og 2011 samt inddragelse af den områdefordelte anmeldelsesstatistik for alle fem

boligområder identiske år.

Sigtelsestal (samtlige sigtelser) 2009-2011 for Nørager og Søstjernevej m.fl., Syd og

Sønderjyllands Politi

Danmarks Statistiks anmeldelsesstatistik for Sønderborg Kommune 2008 og 2010 på

gerningskoderne: Voldsforbrydelser, trusler, hærværk, tyveri, brugstyveri og indbrud.

KÅS-tal (Kommune Års Service) med udgangspunkt i socioøkonomiske nøgletal i de fem

boligområder i årene 2008-2011.


6

T ryghedsindeks:

Der er udarbejdet et tryghedsindeks, som består af en kobling mellem de to surveys og de

lokale anmeldelsesstatistikker. Baggrunden herfor er, at Center for Boligsocial Udvikling i

en nylig udkommet evalueringsrapport af det kriminalitetsforebyggende tiltag Hotspot netop

anbefaler udarbejdelsen af tryghedsindeks som arbejdsredskab på det boligsociale område.8

Da brugen og udarbejdelsen af tryghedsindeks er noget forholdsvist nyt, skal herværende

indeks kun betragtes som et inspirationsudkast til det ekstra, det vil kræve, at udarbejde en

mere omfattende udgave. Tryghedsindekset beskriver med gode grunde kun de fem

boligområder og disses indbyrdes forhold. Indtil videre er det så vidt vides kun Københavns

Kommune, der i et samarbejde med Danmarks Statistik har udarbejdet et tryghedsindeks

gældende for samtlige bydele og distrikter i Københavns kommune, og det arbejde, som blev

færdigt i 2009, har taget et år. Det betyder også, at en række forudsætninger i herværende

indeks ikke vil være til stede, idet indeksets metode, størrelse på survey-del mv. er foretaget

retrospektivt med udgangspunkt i det forhåndenværende materiale fra Sundheds- og

trivselsundersøgelsens trygheds- og kriminalitetskapitel fra 2008. At indeksets survey-del

kun bygger på besvarelser fra de fem boligområder betyder ligeledes, at et egentligt

standardiseringsgrundlag på kommuneniveau ikke er til stede. Indekset siger derfor alene

noget om tryghedsniveauerne de fem boligområder imellem ud fra et fælles gennemsnit.

8 Center for Boligsocial Udvikling, Notat om hotspotmodellen - F ælles fodslag skaber tryggere områder, s. 34


7

2.2. Spørgeskemaundersøgelse

2.2.1. Spørgeskemaindhold

Tryghedsundersøgelsens spørgeskema er blevet udarbejdet dels med udgangspunkt i

tryghedsafsnittet i den tidligere Sundheds- og trivselsundersøgelse og dels en række nye spørgsmål.

Temaerne omkranser trygheden på forskellige måder og inddrager alt lige fra tilliden til en række

samfundsinstitutioner, konkrete utryghedselementer samt årsagerne hertil. Endvidere spørges der til

beboernes egne evalueringer af trygheden i den forløbne periode, hvor POA-tiltaget har kørt.

Udover baggrundsvariable består spørgeskemaet af følgende indikatorer:

Subjektiv tryghed

Ved subjekt tryghed forstås forskellige utryghedsskabende elementer, som kan medvirke til

utryghed, uden at disse nødvendigvis behøver at være direkte erfaret af svarpersonen.9 Spørgsmål

omkring subjektiv tryghed er hentet fra Sundheds- og trivselsundersøgelsen og kan derfor

sammenlignes med 2008-niveauet.

Faktuel tryghed

Den faktuelle tryghed omhandler, hvorvidt beboerne selv har været udsat for enten indbrud, vold,

hærværk m.m. inden for en tidsafgrænset periode. Spørgsmål omkring den faktuelle tryghed er hentet

fra Sundheds- og trivselsundersøgelsen og kan sammenlignes med 2008-niveauet.

Generel tryghed

Den generelle tryghed relaterer sig til beboernes overordnede tryghed i boligområdet. Spørgsmål

vedrørende den generelle tryghed er hentet fra Sundheds- og trivselsundersøgelsen og kan

sammenlignes med 2008-niveauet.

Områdegeografisk tryghed

Den områdegeografiske tryghed beskriver trygheden lokalt i boligområdets generelle geografiske

variation. Dvs. at beboerne her har angivet, hvor i boligområdet det er utrygt at færdes ud fra dels en

række forhåndsdefinerede lokaliteter og dels en åben svarkategori.

9 Begrebet subjektiv tryghed er en almindelig anvendt betegnelse inden for kriminologien. Se fx Balvig, Flemming. Politireformen år to 2009


8

Potentiel forandring af tryghedsniveau og årsager herfor

Spørgsmålet vedrørende en potentiel forandring af tryghedsniveau er beboernes mulighed for at

evaluere, hvorvidt oplevelsen af tryghed har været enten stigende eller faldende i det forløbne år.

Ved oplevelsen af øget tryghed spørges ind til, hvilke konkrete årsagsfaktorer, som svarpersonerne

mener, har haft indflydelse på ændringen i tryghedsniveauet.

Synlighed

Omkring synlighed er beboerne blevet spurgt ind til, hvorvidt og i hvilket omfang de har observeret

politiets tilstedeværelser i området.

Tillid

I forhold til tillid er beboerne blevet spurgt omkring graden af tillid til hhv. skole, politi, kommune

og læge. Mest relevant her er tilliden til politi og kommune. Spørgsmål vedrørende tillidsgrad er

hentet fra Sundheds- og trivselsundersøgelsen og kan sammenlignes med 2008-niveauet.

2.2.2. Gennemførelse distribution og indsamling

Tryghedsundersøgelsens spøgeskema er modsat Sundheds- og trivselsundersøgelsen kun distribueret

i papirudgave. Skemaerne er blevet husstandsomdelt, hvor hver husstand har modtaget to

spørgeskemaer. Svarperioden var 14 dage, og skemaerne er blevet afleveret i lukkede svarkuverter

på gårdmandskontoret for at sikre anonymitet. En uge inde i svarperioden blev der sat huskeopslag

op i samtlige opgange.

2.2.3. Svarprocent

Antallet af voksne personer i Nørager og Søstjernevej m.fl. er jf. KÅS-tallene (pr. 1/1/2011) på i alt

868 personer. Dette tal skal korrigeres yderligere, idet distributionen af spørgeskemaerne er foregået

ved, at hver husstand har modtaget 2 spørgeskemaer. Den korrekte grundpopulation er derfor 295

(=samtlige husstande, hvori der kun bor 1 voksen) + 253 (=samtlige husstande med 2 eller flere

selvom husstanden potentielt kunne bestå af flere end 2 voksne. Den personopgjorte grundpopulation

er herefter inkl. ufremkommelige postkasser = 771 personer.


9

I nedenstående figur er spørgeskemaundersøgelsens vej fra bruttopopulation og til endelig

svarprocent illustreret gennem fordelingen af bortfald.

F igur 1

2.2.4. Repræsentativitet

Et væsentligt element for validiteten af spørgeskemaundersøgelsen er, at stikprøven i form af de

indkomne besvarelser i videst muligt omfang repræsenterer områdernes beboersammensætning. Til

belysning af dette er den reelle beboersammensætning sammenlignet med beboersammensætningen

for de deltagende svarpersoner i nedenstående tabel. Tabel 1

Andel beboere i Nørager og Søstjernevej m.fl.

(KÅS-tal pr. 1/1/2011)

Andel besvarelser i Tryghedsundersøgelsen

2011

Afvigelse i % -point

Alder 18-24: 25-34: 35-49: 50-64: 65+årige:

17,5 % 23,9 % 31,8 % 16,0 % 10,8 %

5,4 % 16,9 % 33,8 % 20,8 % 23,1 %

- 12,1 - 7 + 2 + 4,8 + 12,3

Køn10 Kvinder Mænd

54,2 % 45,8 %

Etnicitet Anden etnisk herkomst: Dansk etnisk herkomst:

57,8 % 42,2 %

31,3 % 68,7 %

- 26,5 + 26,5

10 Kønsfordeling fremgår ikke af KÅS-tallene

Bruttopopulation n = 868 (Kåstal jan. 2011)

Nettopopulation Potentielle svarpersoner

n = 771

Bortfald Antal personer i husstande med 3 eller flere voksne

n = 67

Spørgeskemabesvarelser n = 134

Endelig svarpopulation n = 131 (17 %)

Bortfald Ufremkommelige postkasser (personopgjort)

n = 30

Bortfald For mangelfulde besvarelser

n = 3

Bortfald Ikke besvaret spørgeskemaet

n = 637


10

Som man kan se, er de mindste aldersintervaller, de 18-34årige, også de mest underrepræsenterede

og aldersgrupperne fra 50 år og opefter er omvendt overrepræsenteret.

I forhold til etnicitet ses, at danskere med anden etnisk herkomst er underrepræsenteret i forhold til

sin egen populationsandel, såvel som i forhold til gruppen af etniske danskere. Selvom der således

også er tale om en større andel i bortfaldsgruppen blandt danskere med anden etnisk herkomst, kan

det alligevel konkluderes, at gruppen med sin andel på godt 31 % er nogenlunde repræsenteret, når

der sammenlignes med lignende undersøgelser.

Sammenlignes eftermålingens besvarelsessammensætning med førmålingen fra 2011 kan man se, at

bortfaldet blandt den yngste aldersgruppe er steget i 2012 om end det er i mindre grad. Samme

tendens fremgår også i forhold til etnicitet, hvor gruppen af danskere med anden etnisk herkomst

ligeledes var bedre repræsenteret i førmålingen fra 2011. såvel som den overordnede svarprocent

også var højere.

Tabel 2

Andel besvarelser i førmåling

2011

Andel besvarelser i eftermåling

2012

Afvigelse i % -point

Alder 18-24: 25-34: 35-49: 50-64: 65+årige:

9,2 % 17,5 % 33,0 % 21,8 % 18,4 %

5,4 % 16,9 % 33,8 % 20,8 % 23,1 %

- 3,8 -0,6 + 0,8 - 1,0 + 4,7

Køn Kvinder Mænd

57,5 % 42,5 %

54,2 % 45,8 %

-3,3 +3,3

Etnicitet Anden etnisk herkomst: Dansk etnisk herkomst:

36,2 % 63,8 %

31,3 % 68,7 %

-4,9 + 4,9

Svarprocent Med udgangspunk i

(KÅStallene de respektive år)

26,8 %

17,0 %

- 9,8

Sammenfattende kan det siges, at tryghedsundersøgelsens surveygrundlag i forhold til køn, alder og

etnicitet er rimelig repræsentativ for området som helhed. Dernæst synes der også på trods af

mindre udsving at være rimelig indbyrdes konsistens før- og eftermålingernes besvarelsesgrundlag.


11

2.2.5. Signifikans og generalisérbarhed

Grundet to forholdsvis små stikprøver og en rimelig homogenitet blandt før- og eftermålingens

bebeoergrupper de pågældende år, er der af hensyn til validitet og generalisérbarhed primært valgt

kun at foretage beregning af usikkerhed ved undersøgelsens mest markante resultater. Og her ud fra

en forudsætning om at stikprøven er repræsentativ for den samlede beboergruppe. Helt konkret

betyder det i forhold til de skitserede resultater, at den samlede stikprøvepopulation (=131 personer),

gør det muligt at angive det sikkerhedsinterval, som måtte forekomme ved de forskellige undersøgte

variable i forhold til en generalisering til den samlede population (=868 personer). Beregningerne for

usikkerhed er foretaget med signifikansniveau 0,05, hvilket rent statistisk betyder, at resultaterne

med 95 % sandsynlighed vil befinde sig inden for en estimeret margin også kaldet

konfidensinterval. Dette interval vil fremgå af noterne de steder, hvor usikkerheden beregnes.11

Da der en række steder er tale om en sammenligning mellem to stikprøver (hhv. førmåling fra 2011

og en eftermåling fra 2012), er der udover beregning af den statistiske generalisérbarhed også

foretaget signifikanstest de steder, hvor der sammenlignes mellem resultaterne fra de forskellige år.

Det vil sige, at det vil fremgå om eventuelle forskelle kan betegnes som signifikante, altså udtryk for

gældende for hele beboergruppen, eller om der blot er tale om tilfældige udsving i

de observerede svar. Signifikansen er beregnet på baggrund af almindelig statistisk metode, hvor

sandsynligheden for at en forskel mellem stikprøver ne er tilfældig skal være mindre end 5 %, før der

er tale om en reel forandring. Når forskellen er statistisk signifikant og altså reel, vil det fremgå

under den pågældende tabel udtrykt som p


12

3. Analyse Dispositionen for den følgende analyse består af fire hovedtemaer, som vil blive gennemgået

enkeltvis. Første kapitel omfatter hele survey-delen fordelt på en række undertemaer. Dernæst følger

et kapitel vedrørende anmeldelsesstatistikkerne efterfulgt af et interviewkapitel med de deltagende

POA-aktører. I det afsluttende kapitel præsenteres tryghedsindekset.

3.1. Tryghedskarakteristik status og perspektiv

3.1.1. Generel tryghed

Spørgsmålet beboerne har besvaret omhandlende den generelle tryghed er et simpelt formuleret

spørgsmål med de tre svarkategorier ja, nej og ved ikke. Nedenstående tabel har medtaget

svarkategorierne ja og nej.

Tabel 3

Sp. 5. Generel tryghed/utryg 2011-2012 Nørager + Søstjernevej m.fl. i alt Førmåling 2011 Eftermåling 2012 Procent 95 konfidensinterval12

Generel utryg Generel tryg Generel utryg Generel tryg 18,5 % 81,5 % 25,2 % 74,8 % +/- 5,29 +/- 7,43

Som det fremgår af svarene var 81,5 % af beboerne generelt trygge i 2011 i modsætning til 2012,

hvor gruppen af generelt trygge er faldet til 74,8 %. Dette er ensbetydende med et fald på 6,7

procentpoint, som igen er lig med et fald i beboernes generelle tryghed på 8,2 %. Selvom tallene

mellem før- og eftermåling illustrerer et fald i den generelle tryghed, er det vigtigt at gøre

opmærksom på, at forskellen mellem 2011 og 2012 ikke er signifikant.

Ser man nærmere på forholdet mellem de to boligafdelinger de respektive år, kan man, som det

fremgår nedenfor, se at den generelle tryghed i Nørager er gået markant tilbage, hvorimod der er sket

en mindre stigning i Søstjernevej m.fl. Tabel 4

Generel tryghed 2011-2012 Nørager + Søstjernevej m.fl. Nørager Søstjernevej m.fl. Procent

2011 2012 2011 2012 80,8 % 63,0 %* 82,2 % 84,6 %

* angiver at forskellen er statistisk signifikant p


13

Vigtigt er det derfor at fremhæve, at selvom den generelle tryghed samlet set for de to boligområder

er gået en smule tilbage endog uden at være signifikant, så fremgår der bag tallene en markant

forskel de to boligområder imellem. Hvor Søstjernevej oplever en lille fremgang, er den generelle

tryghed i Nørager faldet signifikant med 17,8 procentpoint.

3.1.2. Faktuel tryghed

I forhold til den faktuelle tryghed, som baserer sig på konkrete erfaringer med forskellige

utryghedselementer inden for en periode af seks måneder ser svarene samlet for begge boligområder

ud som følger:

Tabel 5 Sp. 7. Har du inden for de sidste 6 måneder selv været udsat for nogle af følgende ting? - Du må gerne sætte flere kryds Søstjernevej m.fl. + Nørager 2011-2012

2011 2012 Tyveri/ indbrud 17,1 % 13,3 % Trusler 4,9 % 6,2 % Vold 2,0 % 0,0 %* Hærværk 13,2 % 12,5 % Har ikke været udsat for nogle af delene 73,7 % 75,8 % * angiver at forskellen er statistisk signifikant p


14

Ser man derimod igen nærmere på forholdet mellem de to boligafdelinger de respektive år, kan man,

som det fremgår af tabel 6. nedenfor, se, at der i Nørager er sket en stigning i udsathed ved alle

kategorier på nær ved kategorien vold. Omvendt er der sket et generelt fald i Søstjernevej m.fl. Den

samlede faktuelle tryghed, forstået som andelen af ikke-udsatte i Nørager er gået en mindre, men

ikke signifikant smule tilbage, hvorimod der omvendt er sket en signifikant stigning i andelen af

ikke-udsatte i Søstjernevej m.fl. Den faktuelle tryghed er derfor på den ene side faldet i Nørager,

mens den på den anden side er gået steget i Søstjernevej m.fl. Tabel 6

Faktuel tryghed 2011-2012 Nørager + Søstjernevej m.fl. Nørager Søstjernevej m.fl. Tyveri/ indbrud

2011 2012 2011 2012 18,4 % 19,0 % 15,7 % 7,7 %

Trusler 5,8 % 12,7 % 3,9 % 0,0 %* Vold 3,9 % 0,0 %* 0,0 % 0,0 % Hærværk 16,5 % 22,2 % 9,8 % 3,1 % Ikke udsat 69,9 % 61,9 % 77,5 % 89,2 %*



15

Nedenstående diagram illustrerer udviklingen af den faldende subjektive utryghed på de forskellige

adspurgte kategorier.

F igur 3

Ses der igen på forholdet mellem de to boligafdelinger de respektive år, kan man, som det fremgår af

tabel 8. se, at den samlede subjektive tryghed forstået som andelen, der angiver altid at være tryg

i Nørager har oplevet en stor men ikke-signifikant tilbagegang, hvorimod den samlede subjektive

tryghed er steget signifikant i Søstjernevej m.fl.

For Nørager fremgår der stigninger i samtlige utryghedskategorier, hvoraf stigninger er signifikante

blandt kategorierne bestemte grupper af mennesker, hærværk og trusler/ chikane. Omvendt fremgår

der i Søstjernevej m.fl. et generelt fald i samtlige utryghedskategorier på nær ved kategorien

bestemte personer, som du kender, der ligger nogenlunde status quo. Signifikante fald ses ved

kategorierne indbrud, vold og hærværk.

Tabel 8

Subjektiv tryghed 2011-2012 Nørager og Søstjernevej m.fl. Nørager Søstjernevej m.fl. Bestemte grupper af mennesker

2011 2012 2011 2012 26,2 % 42,9 %* 20,8 % 17,9 %

Bestemte personer som du kender 7,8 % 7,9 % 5,9 % 6,0 % Indbrud 33,0 % 38,1 % 27,7 % 9,0 %* Vold 4,9 % 7,9 % 6,9 % 0,0 %* Hærværk 31,1 % 47,6 %* 23,8 % 6,0 %* Trusler/ Chikane 14,6 % 30,2 %* 4,0 % 1,5 % Nej, er altid tryg i boligområdet 44,7 % 30,2 % 53,5 % 71,6 %*



16

3.1.4. Områdegeografisk tryghed

I forhold til den områdegeografiske tryghed har beboerne angivet hvorvidt og hvor i boligområdet

det er utrygt at færdes om hhv. dagen og aftenen ud fra en række forhåndsdefinerede lokaliteter.

Endvidere har beboerne efterfølgende haft mulighed for i en åben svarkategori at angive yderligere

geografiske steder, hvor det skulle være utrygt at færdes.

Ses der i første omgang på den generelle områdetryghed for begge boligområder i 2011 og 2012, ser

fordelingen således ud:

Tabel 9 Sp. 11. Er der nogle steder i dit boligområde, hvor du på nogle tidspunkter er utryg ved at færdes Sæt gerne flere kryds

2011 2012 Utryg om dagen Utryg - aftenen Utryg om dagen Utryg om aftenen Omkring blokkene 4,9 11,8 2,3 19,1 Stisystemerne 0 12,7 3,1 16,0 De grønne områder 1,5 9,8 2,3 7,6 I kældrene 11,3 34,3 11,5 29,8 I opgangene 6,9 13,7 6,1 16,8 Utryg ét eller flere steder i alt 14,2 % 45,6 % 12,2 % 43,5 %

Tydeligt ses det, at oplevelse af utryghed generelt er højere om aftenen, og dernæst ses det, at

kældrene er den mest utrygge lokalitet uanset tidspunkt. De skraverede felter i kolonnen for 2012

angiver hvorvidt, der er sket en fremgang (blå) eller tilbagegang (gul) i områdetrygheden i forhold til

2011. Samlet set fremgår det, at der i 2012 er sket et mindre fald i den samlede andel, der føler

område-utryghed ved én eller flere af de forhåndsdefinerede lokaliteter.

Opdeles indikatorerne for områdetryghed på de enkelte boligområder, bekræftes den foregående

tendens yderligere, idet Nørager oplever mest tilbagegang i 2012 i forhold til 2011 (gule felter),

hvorimod Søstjernevej m.fl. oplever en stigning i områdetrygheden på de fleste lokaliteter (blå

felter).

Tabel 10 Områdetryghed Søstjernevej og Nørager 2011-2012

Nørager Søstjernevej m.fl. 2011 2012 2011 2012

Utryg dag Utryg-aften Utryg-dag Utryg-aften Utryg-dag Utryg-aften Utryg-dag Utryg-aften Omkring blokkene 5,8 14,6 4,8 27 4 8,9 0 12,3 Stisystemerne 0 15,5 4,8 22.2 0 9,9 1,5 10,7 De grønne områder 2,9 13,6 4,8 12,7 0 5,9 0 3,1 I kældrene 7,8 36,9 17,5 34,9 14,8 31,7 6,1 26,1 I opgangene 6,8 12,6 11,1 25,4 6,9 14,9 1,5 9,2 Utryg ét eller flere steder i alt 12,6 % 49,5 % 17,5 % 47,6 % 15,8 % 41,6 % 7,7 % 41,5 %


17

Forholdet mellem de to boligområder er yderligere illustreret i nedenstående diagram, hvor der for de

enkelte år og enkelte boligområder er taget udgangspunkt i den gennemsnitlige kategoriopdelte

områdeutryghed på tværs af dag og aften.

F igur 4

3.1.5. Potentiel forandring af tryghedsniveau og årsager herfor

I det følgende afsnit sættes fokus på hvorvidt beboerne inden for det seneste år har oplevet en

forandring og i så fald hvad forandringen skyldes.

Som det fremgår af nedenstående tabel 11., oplever 30,5 % af beboerne i Søstjernevej mfl. og

Nørager, at deres områder er blevet mere trygge i løbet af det seneste år, hvorimod godt 16 %

angiver at opleve det modsatte. Endvidere mener 37,5 %, at områderne hverken er blevet et mere

eller mindre trygt sted at bo.

Tabel 11 Sp. 8. Inden for det seneste år, oplever du så dit boligområde som: - Sæt kun ét kryds

2012 Et mere trygt sted at bo 30,5 % Et mindre trygt sted at bo 16,4 % Hverken mere eller mindre trygt sted at bo 37,5 % Ved ikke 15,6 % I alt 100,0 %

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Nørager Søstjernevej m.fl.

Nørager Søstjernevej m.fl.

2011 2012

Pct.

Utryghed fordelt på geografisk lokalitet, boligområde og år

I opgangene

I kældrene

De grønne områder

Stisystemerne

Omkring blokkene


18

Diffentieres der som tidligere igen imellem de to boligområder (se tabel 12), fremgår det tydeligt, at

der er en reel forskel i de to områders selvoplevede forandring. Hvor kun 13,1 % i Nørager oplever at

området er blevet mere trygt og 31,1 % derimod oplever negativ forandring, så er de samme tal for

Søstjernevej m.fl. at 46,3 % oplever mere tryghed i forhold til året før, og blot 3 % mener det

modsatte. Forskellen mellem de to områder er stærk signifikant.

Tabel 12

Potentiel forandring af tryghed 2012 Nørager + Søstjernevej m.fl. Nørager Søstjernevej m.fl. Mere trygt 13,1 % 46,3 %* Mindre trygt 31,1 % 3,0 %* Hverken mere eller mindre trygt 37,7 % 37,3 % Ved ikke 18,0 % 13,4 %



19

F igur 5

3.1.6. Synlighed

Da en del af POA-strategien også indebærer synlighed og tilstedeværelse fra politiets side, er

beboerne blevet spurgt, hvorvidt, de har set politiet på patrulje i området inden for en relativ kort

tidshorisont. Af besvarelserne i tabellen nedenfor fremgår det, at ca. 50 % af beboerne ikke har set

politiet patruljere i boligområdet, hvorimod 42,7 % af beboerne har set politiet på patrulje inden for

den seneste måned. Der ses her ikke særlige forskelle i besvarelserne i Nørager og Søstjernevej m.fl.

Tabel 14 Sp. 12. Hvor mange gange har du set politiet patruljere i dit boligområde inden for den sidste måned?

2012 Ved ikke 8,4 % Har ikke set dem eller kan ikke huske om jeg har set dem 50,3 % Har set dem, men kan ikke huske hvor mange gange 11,5 % Har set dem en enkelt eller flere gange 30,6 % I alt 100,0 % Yderligere fremgår det, at hele 16,6 % af beboerne har talt med politiet mens de har været i området.

Igen ses der ingen forskelle i forhold til de to boligområder.

3.1.7. Tilliden før og nu

I førmålingen fra 2011 blev beboerne spurgt om hvilken grad af tillid de havde til henholdsvis skole,

politi, kommune, læge og SAB. I eftermålingen 2012 er beboerne igen blevet spurgt omkring graden

af tillid, og resultaterne for politi og kommune fremgår af nedenstående tabel.

0

10

20

30

40

50

60

70

Politiets indsats Fristedet SAB Afd.bestyrelsen Dørtelefoner Gadeplan Andet

Pct. Oplevede årsagssfaktorer til øget tryghed 2012


20

Tabel 15 Sp. 10c. Hvor stor tillid har du til følgende? - Politiet - Sæt kun ét kryds i hver linie

2011 2012 Meget stor tillid 27,5 % 32,6 % Ganske stor tillid 38,0 % 38,8 % Ikke særlig stor tillid 21,0 % 19,4 % Ingen tillid 6,0 % 0,8 %* Ved ikke 7,5 % 8,5 % I alt 100,0 % 100,0 % Sp. 10a. Hvor stor tillid har du til følgende? - Kommunen - Sæt kun ét kryds i hver linie

2011 2012 Meget stor tillid 10,3 % 19,8 %* Ganske stor tillid 35,1 % 27,0 % Ikke særlig stor tillid 25,8 % 35,7 % Ingen tillid 15,5 % 6,3 %* Ved ikke 13,4 % 11,1 % I alt 100,0 % 100,0 % * angiver at forskellen er statistisk signifikant p


21

F igur 7

F igur 8

Som det har fremgået tidligere giver det god mening at opdele boligområderne og analysere disse

særskilt. I nedenstående tabel er de sammenlagte tillidskategorier (hhv. positiv/negativ tillid) i 2011

og 2012 fordelt på hhv. Nørager og Søstjernevej m.fl.

Tabel 16

Tillid Politi 2011-2012 Nørager + Søstjernevej m.fl. Nørager Søstjernevej m.fl. Meget eller ganske stor tillid

2011 2012 2011 2012 62,4 % 62,3 % 68,6 % 79,4 %*

Ingen eller ikke særlig stor tillid 33,6 % 27,9 % 20,2 %* 13,1 %* Ved ikke 4,0 % 9,8 % 11,2 % 7,4 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Tillid Kommune 2011-2012 Nørager + Søstjernevej m.fl. Nørager Søstjernevej m.fl. Meget eller ganske stor tillid

2011 2012 2011 2012 46,4 % 36,7 % 44,4 % 56,0 %*

Ingen eller ikke særlig stor tillid 42,3 % 53,3 % 40,1 % 31,8 %* Ved ikke 11,3 % 10,0 % 15,5 % 12,2 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 %



22

Som det fremgår, er tilliden til politiet i Nørager i 2012 status quo, hvorimod mistilliden til politiet er

faldet en smule. I Søstjernevej m.fl. ses der en tydelig positiv tendens idet, at tilliden til politiet i

2012 er steget proportionelt med et samtidigt fald i mistilliden. Værst ser det ud i forhold til

beboernes tillid til kommunen i Nørager. Her er der sket et fald i tilliden på knap 10 procentpoint,

samtidig med at der er sket en lignende øgning i mistilliden. Modsat ser det ud i Søstjernevej m.fl.,

hvor tilliden til kommunen er steget proportionelt med et fald i mistilliden.

De grønne felter i tabel 16 markerer, at der er tale om signifikante forskelle i tilliden boligområderne

imellem de respektive år.

Ovenstående særskilte gennemgang af tilliden i områderne Nørager og Søstjernevej m.fl., synes at

falde helt i tråd med den konklusion i Trygfondens Tryghedsmåling fra 2009, hvor det er påvist, at jo

højere tilliden er til politiet, jo mindre frygter man også overfald, indbrud og at færdes ude i sit

kvarter.13 Samme forhold ses i herværende undersøgelse, hvor tilliden til politiet i Søstjernevej m.fl.

har forandret sig i takt med det tidligere viste generelle fald i samtlige utryghedsfaktorer ved den

subjektive tryghed såvel som både forandringen i den generelle og den faktuelle tryghed. Det noget

lavere tillidsniveau i Nørager afspejler ligeledes et lavere tryghedsniveau på de målte kategorier.

13 Andersen, Jørgen Goul. Hede, Anders. Andersen, Jacob. Trygfonden. Tryghedsmåling 2009 Danskernes tryghed på verdenskrisens og bandekrigenes tid s. 86


23

3.2. Anmeldelser og sigtelser I forhold til de forskellige tryghedskategorier som blev gennemgået ovenfor, er det interessant at se

nærmere på den konkrete anmeldelsesstatistik for områderne Nørager og Søstjernevej m.fl. Med

anmeldelser tænkes der udelukkende på kategorier inden for den såkaldte borgervendte kriminalitet,

hvilke er: hærværk, vold, trusler, tyveri, brugstyveri, indbrud i beboelse mv. Baggrunden herfor er, at

netop den borgervendte kriminalitet er kendt for at have størst indvirkning på et boligområdes

oplevelse af udsathed og heraf beboernes oplevelse af utryghed.14

Som det fremgår af den overordnede anmeldelsesstatistik i figur 9., er der på områderne indbrud,

brugstyveri, hærværk, vold og trusler sket mindre stigninger i indsatsåret i forhold til 2010,

hvorimod kategorien tyveri er faldet markant i 2011.

F igur 9

Som det fremgår, er det samlede antal af anmeldelser af borgervendt kriminalitet steget fra 57 i 2010

til 69 i 2011. Selvom det er vigtigt at holde sig for øje, at anmeldelsesrater kan svinge voldsomt år

for år og særligt i boligområder af herværende størrelse, indikerer effekten af POA i Nørager og

Søstjernevej m.fl. en modsat tendens i forhold til tidligere POA-områder. Når antallet af anmeldelser

er steget om end det er i mindre grad, synes det til en vis grad at kunne forklares ud fra den generelle

14 Center for Boligsocial Udvikling, Beredskabet i Gellerup En effektiv strategi mod kriminalitet i et udsat boligområde 2011. s. 10-11

0

5

10

15

20

25

30

2010 2011

24

27

17

9

5

12

7

11

3 7

1 3

Anmeldelser samlet Nørager og Søstjernevej m.fl. 2010 -‐ 2011

Indbrud

Tyveri

Brugstyveri

Hærværk

Vold

Chikane/Trusler


24

usikkerhed ved anmeldelsesraterne.15 I figur 10 nedenfor er anmeldelserne for Nørager og

Søstjernevej m.fl. vist fra 2008, 2010 og 2011, hvor udsving i de enkelte anmeldelseskategorier ses

tydeligt.

F igur 10

Som tidligere vist er det vigtigt at analysere områderne Nørager og Søstjernevej enkeltvis. Med fare

for den usikkerhed der ligger i at opsplitte anmeldelsesfrekvensen yderligere, er der i det følgende

også medtaget anmeldelsesfrekvens opgjort pr. 1000 indbyggere.

Tabel 16

Anmeldelseskategorier: boligområder/kommune

------------------------

År/

Beboere/ Borgere i alt

Søstjernevej m.fl. Nørager

2008

697

2010

699

2011

701

2008

622

2010

624

2011

596

Indbrud 22 14 11 14 10 16

Tyveri 5 15 7 7 2 2

Brugstyveri 7 4 8 3 1 4

Hærværk 1 0 5 1 7 6

Vold 1 2 3 2 1 4

Chikane/Trusler 0 1 3 0 0 0

I alt 36 36 37 27 21 32

Anmeldelsesfrekvens opgjort pr. 1000 indbyggere

51,6

51,5

52,8

43,4

33,7

53,7

15 Center for Boligsocial Udvikling. Problemorienteret politiarbejde Kortlægning og effektmåling af problemorienterede politiindsatser i udsatte boligområder 2012. s. 24-26

0

10

20

30

40

2008 2010 2011

Udsving i anmeldelsesketegorier 2008 -‐ 2010 -‐ 2011

Indbrud

Tyveri

Brugstyveri

Hærværk

Vold

Trusler/chikane


25

Som det fremgår af tabellen er anmeldelsesfrekvensen opgjort pr. 1000 indbyggere i 2011 næsten på

samme niveau i Nørager og Søstjernevej m.fl. Dog kan man se, at hvor Søstjernevej for alle årene

ligger nogenlunde jævnt på mellem 51,5 og 52,8, så er frekvensen i Nørager i 2011 på 53,7, hvilket

svarer til en stigning på 20 anmeldelser pr. 1000 beboere i forhold til det foregående år. Et sådan

spring i anmeldelser må igen betegnes som et udtryk for anmeldelsesstatistikkens skrøbelighed, der

ikke desto mindre synes at have stor betydning for trygheden i Nørager jævnfør tidligere

gennemgang af områdets tryghedsniveauer.

Ifølge en for nylig udkommet rapport fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) ligger den

gennemsnitlige anmeldelsesfrekvens for borgervendt kriminalitet i udsatte boligområder på ca. 47

anmeldelser pr. 1000 indbyggere.16 I nedenstående diagram er anmeldelsesfrekvensen for

borgervendt kriminalitet opgjort pr. 1000 indbyggere skitseret for årene 2008, 2010 og 2011 for alle

fem boligområder hørende under den boligsociale helhedsplan inklusiv hele Sønderborg Kommune.

Som det fremgår ses både store udsving områderne i mellem, samtidig med, at Nørager og

Søstjernevej m.fl. i 2010 dvs. forud for indsatsstart har de laveste anmeldelsesfrekvenser.

F igur 11

16 Center for Boligsocial Udvikling. Problemorienteret politiarbejde Kortlægning og effektmåling af problemorienterede politiindsatser i udsatte boligområder 2012. s. 26-28

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200

2008 2010 2011

Antal anm

elde

lser

Anmeldelsesfrekvens opgjort pr. 1000 indbyggere 2008, 2010 og 2011

Klø/Hve.mark

Stenbjergparken

Jørgensgård

Nørager

Søstjernevej m.fl. Sønderborg Kommune


26

I modsætning til de foregående tryghedsundersøgelser er der i herværende yderligere inddraget

sigtelsestal. Sigtelserne kan i sammenhæng med anmeldelser medvirke til at identificere effekten af

den iværksatte POA-indsats, idet ét af elementerne i den kriminalpræventive strategi, som nævnt

indledningsvist, netop var, at forøge antallet af sigtelser i forhold ti l antallet af anmeldelser.

Et vigtigt forbehold omkring sigtelsesstatistikken er, at den ikke fortæller noget om antallet af

sigtede i forhold til antal sigtelser. Som et eksempel givet af Sønderborg Politi fortæller, er én

person fra indsatsområdet sigtet for i alt 19 forhold. Endvidere er en sigtelse heller ikke identisk med

faktisk begået kriminalitet, da dette naturligvis først fastslås ved endelig domfældelse. Når

sigtelsesstatistikken alligevel er medtaget er det fordi den alene fortæller noget om effekten af den

lokale kriminalpræventive strategi.

I nedenstående diagram er antallet af anmeldelser sammenlignet med antallet af sigtelser, hvor

sigtelserne er fordelt på hhv. sigtelser for hændelser i boligområderne og sigtelser for hændelser uden

for boligområderne begået af folk med bopæl i områderne.

F igur 12

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Sigtelser uden for området begået af

personer bosiddende i området

Sigtelser for forhold begået i

området.

Sigtelser i alt Anmeldelser i alt

Antal sigtelser og anmeldelser i områderne Nørager og Søstjernevej m.fl. 2010-‐2011

2010

2011


27

Tager man udgangspunkt i samtlige sigtelser se søjlerne sigtelser i alt og sammenligner med

søjlerne anmeldelser, fremgår det, at antallet af sigtelser er steget en smule mere i 2011 i forhold til

2010 end antallet af anmeldelser. Helt konkret viser det sig, at antallet af anmeldelser steget med

21 %, hvorimod antallet af sigtelser er steget med 25,4 %. Mere korrekt er det dog udelukkende at

tage udgangspunkt i antallet af sigtelser for forhold begået i boligområderne, når der sammenlignes

med anmeldelser sammesteds. I så fald fremgår det, at antallet af sigtelser er gået fra 9 sigtelser i

2010 til 22 sigtelser i 2011, hvilket svarer til en markant stigning i antal sigtelser på 144 %. Dermed

er også målsætningen i den kriminalpræventive strategi gående på at forøge antallet af sigtelser i

forhold til antallet af anmeldelser nået.


28

3.3. Opfølgende interviews med POA-aktører Som nævnt i indledningen er POA-samarbejdet et af de tryghedsskabende initiativer, som har været

anvendt i Nørager og Søstjernevej m.fl. i løbet af det sidste års tid. I den sammenhæng er der i det

følgende medtaget en kort sammenfatning af de interviews, som er foretaget med deltagerne i POA-

samarbejdet. De interviewede indbefatter repræsentant fra Sønderborg Politi, der har ledet POA-

indsatsen, ejendomsfunktionærer fra begge boligområder, beboerrådgiveren i boligforeningen og en

gadeplansmedarbejder. Interviewene tager udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser af

områdetrygheden i løbet af de forgangne år, og hvordan man som deltager har oplevet det

eksisterende POA-samarbejde. For en mere udførlig beskrivelse af POA-samarbejdet og metoden

bag henvises der til bilag A.

Repræsentanten fra Sønderborg Politi, der har ledet indsatsen, beskriver POA-samarbejdet som

værende et godt samarbejde hele vejen rundt til boligorganisation, gadeplan, ejendomsfunktionærer

og skole. Til forskel fra de tidligere POA-indsatser i Kløver- Hvedemarken og Stenbjergparken har

vi denne gang arbejdet langt mere socialpræventivt med temaarrangementer, åben konsultation,

bekymringssamtaler osv. Baggrunden herfor er at vi ikke oplever de samme problematikker med

meget kriminalitet, som vi har set ved de tidligere indsatser. Det betyder ifølge politiet også, at

effekten af det arbejde, der gøres, ikke er at læse direkte i det følgende års kriminalitetsstatistik. For

det første fordi kriminalitetsniveauet i udgangspunktet har været mindre end tidligere og for det

andet har tilgangen betydet særligt i arbejdet med de unge at forebyggelsen har haft et bredere og

mere socialpræventivt sigte.

derfor også været på tæerne ved selv de mindste forseelser, hvor vores samarbejde med særligt

gadeplansmedarbejderen har været uundværligt.

At mængden af kriminalitet ikke på nogen måde er blevet oplevet som alarmerende bekræftes også

af den ledende ejendomsfunktionær i Nørager.

småtingsafdelingen, og vi kan heller ikke mærke at der skulle være mere kriminalitet nu end for ti år

I Søstjernevej m.fl. lyder samme dom over det lave kriminalitetsniveau fra den ledende

ejendomsfunktionær, der samtidig roser POA-tiltaget: Vi har oplevet politiet meget synlige i området

og har kunnet tale lige ud af posen med dem. Politiet bruger os og vi bliver taget alvorligt. Vi håber


29

Den lokale gadeplansmedarbejder beskriver også at samarbejdet med politiet har haft en rigtig god

effekt i forhold til de unge: t og møder de unge i

området, har det en rigtig god virkning når vi er med begge parter med hver vores roller i forhold til

Den direkte begåede kriminalitet i områderne beskrives også af gadeplansmedarbejderen

som liggende på et lavt niveau, hvilket derimod har åbnet op for andre muligheder:

agere brandslukker har jeg kunnet bruge kræfterne andre steder og det har gjort arbejdsområdet

bredere og åbnet op for mange meningsfulde initiativer, såsom at hjælpe de unge i job,

sportsprojekter osv.

Som det har fremgået ovenfor har POA-projektet i Nørager og Søstjernevej haft et anderledes

udgangspunkt end de tidligere POA-projekter, hvor det typisk har været høje kriminalitetsrater, der

har givet anledning til opstart af indsatser. En blandt dem som har været med i POA-samarbejdet fra

sin spæde begyndelse er beboerrådgiveren i boligorganisationen, som ligeledes giver udtryk for en

ikke uvæsentlig forskel i forhold til organiseringen af tiltaget: I forhold til POA indsatsen i afd. 24

Søstjernevej m.fl., og afd. 35 Nørager er organiseringen blevet præget af en samtidig ghettoindsats,

samtidig med at det for første gang også er på tværs af 2 boligafdelinger. Modsat tidligere har der

ikke deltaget nogen fra nærområdets butiksliv, hvilket har været et rigtig godt aktiv. Organiseringen

adskiller sig også, fra tidligere POA indsatser, ved at størsteparten af deltagerne allerede indgår i

det forebyggende arbejde via SSP-samarbejdet. Ifølge beboerrådgiveren har man i Sønderborg haft

rigtig gode erfaringer med POA i flere omgange netop fordi man gennem tilgangen har kunnet agere

meget konkret og være i nærkontakt med boligområdet: POA samarbejdet er en god måde at få det

kriminalpræventive arbejde ind i boligområderne på. Indsatsen bliver meget konkret, når

afdelingsbestyrelser og gårdmænd kan bidrage med helt konkrete hverdagsoplevelser og deres

observationer har meget stor betydning for den samlede indsats. Desværre har

afdelingsbestyrelserne ikke kunnet deltage i møderne den her gang, idet møderne har været

gennemført indenfor almindelig arbejdstid, og det har været et tab for indsatsen. Der er, for mig at

se, brug for denne nære sammenhæng med afdelingen, for at indsatsen reelt kan opnå den virkning

der er hensigten - nemlig at sætte ind overfor den konkrete kriminalitet beboerne oplever og samtidig

øge trygheden i nærområdet.


30

3.4. Tryghedsindeks

3.4.1. Baggrund og opbygning

Hensigten med udarbejdelsen af et tryghedsindeks vil typisk være at sikre grundlag for viden på et

strategisk niveau. Et tryghedsindeks kan dokumentere udviklingen i bydele og boligområder over tid

samt være med til at målrette indsatser for dele af det kriminalpræventive arbejde. Desuden vil et

tryghedsindeks kunne anvendes til løbende evalueringer af forskellige indsatser og tiltag, som

iværksættes. Herværende indeks skal dog kun betragtes som et pilotudkast til hvordan et videre

arbejde kan gøres. Som nævnt indledningsvist er tryghedsindekset udarbejdet med udgangspunkt i

udvalgte tryghedskategorier fra de to spørgeskemaundersøgelser samt anmeldelsesstatistikkerne for

de to aktuelle år. Indekset beskriver for 2008 de fem boligområder: Kløver- Hvedemarken,

Jørgensgård, Stenbjergparken, Nørager og boligområdet Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og

Konkylievej. For 2010 indgår Kløver- Hvedemarken og for 2011 indgår Stenbjergparken, Nørager og

Søstjernevej m.fl. Endeligt indgår Nørager og Søstjernevej for 2012 At materialet alene stammer fra

de fem nævnte områder betyder ligeledes, at et egentligt standardiseringsgrundlag på

kommuneniveau ikke er til stede. Indekset siger derfor kun noget om tryghedsniveauerne de fem

boligområder imellem ud fra et fælles gennemsnit i 2008 som baselineår.

De to hovedkilder til tryghedsindekset bestående af henholdsvis anmeldelsesstatistik og survey-

spørgsmål er vægtet lige højt. Baggrunden herfor er hentet direkte fra det københavnske

tryghedsindeks.17 Det kan selvfølgelig diskuteres, hvorvidt anmeldelsesstatistikken burde vægtes i

samme grad som survey-delen, idet det kun er gennem sidstnævnte, at der spørges direkte ind til den

oplevede tryghed. Begrundelsen herfor er, at usikkerheden er højere ved survey-delen, og dernæst

bunder det i en målsætning om, at vægtningens værdi skal øges i takt med konkretiseringsgraden af

de data, der anvendes. Det vil sige, at jo mere konkret den indhentede viden er, jo højere er den

vægtet i det samlede indeks. Det vil i forhold til survey-delen også betyde, at der vil være en højere

vægtning af den faktuelle tryghed i forhold til både den subjektive- og den generelle tryghed.

Med forbehold for at vægtningen i sidste ende er et valg, der kan stå til diskussion, vil der i andet

afsnit af indekskapitlet inddrages fire forskellige vægtninger (case-scenarier), hvoraf det samlede

gennemsnit heraf vil repræsentere den bedst mulige vægtning. Afslutningsvis vil der blive foretaget

sammenligninger mellem de enkelte POA-områder, som er hhv. Kløver- Hvedemarken,

17 Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Notat Model for tryghedsindeks. 2008 og Københavns Kommune. Tryghedsindeks for København 2009 s. 125


31

Stenbjergparken, Nørager og Søstjernevej m.fl. I modsætning til tidligere har det i herværende

undersøgelse ikke været muligt at inddrage kontrolområder.

I nedenstående figur er tryghedsindeksets generelle opbygning illustreret. For nærmere beskrivelse af

vægtning, beregning mv. henvises der til bilag B.

F igur 13

Indikatortyper Vægtet Datakilder Samlet indeks

3.4.2. Samlet indeks

I nedenstående tabel ses det samlede tryghedsindeks på en 0-8 skala på baggrund af de sammenlagte

datakilder:

Tabel 17

T ryghedsindeks

(0-8)

2008 Baseline

(dec. 2008)

2010

(feb. 2010)

2011

2012

K løver/Hvedemarken 5,71 6,92 - -

Stenbjergparken 5,62 - 6,92 - Jørgensgård 5,58 - - -

Nørager 7,17 - 7,42 6,88 Søst jerneve j m.fl. 6,96 - 7,08 7,67 Gennemsnit 2008 6,21 - - -

Som det fremgår af indeksets baseline ovenfor lå Søstjernevej m.fl. og Nørager i 2008 over

gennemsnittet, hvorimod Kløver- Hvedemarken, Stenbjergparken og Jørgensgård befandt sig under

Faktuel T ryghed

Subjektiv

T ryghed

Spørgeskema

0,25

0,50

0,25

Anmeldelses forekomst

1,00

Register

T ryghedsindeks

Generel T ryghed


32

gennemsnittet. Dog fremgår det, at både Kløver- Hvedemarken og Stenbjergparken i 2010/11 begge

efter endt POA-indsats er kommet over baselinegennemsnittet.

I nedenstående diagram illustreres boligområdernes indbyrdes forhold og udvikling fra 2008 og frem

til 2012. Bemærk, at der i diagrammet er foretaget et zoom in, således at værdiskalaen til venstre går

fra 5 til 8 i stedet for 0 til 8. De gråligt skraverede søjler markerer de respektive gennemsnit de

enkelte år.

F igur 14

Som det fremgår, har Stenbjergparken og Kløver- Hvedemarken stort set samme stigning i

indeksværdierne, hvilket indikerer at POA tilsyneladende har haft en identisk effekt i de to områder,

hvor det har været iværksat. Hvad angår hhv. stigning i Søstjernevej m.fl. og fald i Nørager i 2012, er

det vigtigt at holde sig for øje, at indeksniveauerne for begge områder, men særligt Nørager har

været ret høje forud for POA-indsats. Ikke desto mindre ses det, at Søstjernevej m.fl. har fortsat med

at stige nærmende sig maksimum på skalaen.

3.4.3. Fra fire case-scenarier til endelig indeks.

Som nævnt tidligere er vægtningsforholdet i ovenstående tryghedsindeks gjort med udgangspunkt i

den københavnske model. Da der er tale om et valg, er der i nedenstående foretaget fire forskellige

5

5,5

6

6,5

7

7,5

8

2008 2010/2011 2012

Samlet tryghedsindeks 2008 -‐ 2012

Jørgensgård

Stenbjergparken

Kl./Hvedemarken

Søstjernevej m.fl.

Nørager


33

vægtninger (case-scenarier). Det første scenarie er identisk med ovenstående gennemgang. Det næste

vægter også lige mellem hoveddatakilderne, men vægter også delelementerne i survey-delen helt

lige. Herved får den faktuelle tryghed ikke mere vægt end de to andre tryghedsspørgsmål. De to

sidste scenarier bryder med logikken i den københavnske model. Her vægtes anmeldelsesstatistikken

højest i det ene case-scenarie, hvorimod survey-delen i samme grad vægtes højest i det andet

scenarie. For nærmere oplysninger for de enkelte scenarier se bilag B.

I nedenstående diagram er gennemsnittet for de fire case-scenarier beregnet og fordelt på de fem

boligområder for 2008 samt POA-områderne i årene 2010/2011 og 2012. Diagrammet visualiserer

bedste indeksmodel i forhold til vægtning. De gråligt skraverede søjler markerer de respektive

gennemsnit de enkelte år.

F igur 15

Som det fremgår af diagrammet, ændrer revideringen af indekset ikke ved det store billede. Generelt

i forhold til første vægtscanarie er alle områder gået lidt tilbage, dog kan man se, at Stenbjergparken

i 2008 har byttet plads med Jørgensgård og ligger nu på laveste indeksniveau for 2008.

I nedenstående tabel er udviklingen over tid i tryghedsindekset for POA-områderne vist yderligere i

procent og indekspoint.

5

5,5

6

6,5

7

7,5

8

2008 2010/2011 2012

Best case tryghedsindeks 2008 -‐ 2012

Jørgensgård

Stenbjergparken

Kl./Hvedemarken

Søstjernevej m.fl.

Nørager


34

Tabel 18

T ryghedsindeks PO A-områder

K løver- Hvedemarken 2008-2010 Å r 0

(dec. 2008)

Å r 1

(feb. 2010)

Å r 2 Å r 3

T ryghedsindeks (0-8) 5,54 6,92 - -

A fvigelse +/- indekstal Baseline + 1,36 - -

Indekspoint (år 0 =100) 100 125 - -

A fvigelse +/- % Baseline + 25 % - -

Stenbjergparken 2008 -2011 Å r 0

(dec. 2008)

Å r 1

Å r 2

(april 2011)

Å r 3

T ryghedsindeks (0-8) 5,38 - 6,86 -

A fvigelse +/- indekstal Baseline - + 1,48 -

Indekspoint (år 0 =100) 100 - 128 -

A fvigelse +/- % Baseline - +28 % -

Nørager 2008, 2011- 2012 Å r 0

(dec. 2008)

Å r 1

Å r 2

(april 2011)

Å r 3

(marts 2012)

T ryghedsindeks (0-8) 7,09 - 7,36 6,72

Afvigelse +/- indekstal Baseline - +0,27 -0,64

Indekspoint (år 0 =100) 100 - 104 95

A fvigelse +/- % Baseline - +4 % -9 %

Søst jerneve j m.fl. 2008, 2011-2012 Å r 0

(dec. 2008)

Å r 1

Å r 2

(april 2011)

Å r 3

(marts 2012)

T ryghedsindeks (0-8) 6,87 - 7,02 7,67

Afvigelse +/- indekstal Baseline - +0,15 +0,65

Indekspoint (år 0 =100) 100 - 102 112

Afvigelse +/- % Baseline - +2 % +9 %

Sammenfattet viser tryghedsindekset, at både Stenbjergparken og Kløver- Hvedemarken i perioden

stort set har haft en identisk øgning i det generelle tryghedsindeks på ca. 22 % i forhold til eget

niveau i 2008. Endvidere illustrerer indekset klart, at de lavere udsving af både positiv og negativ

art i Nørager og Søstjernevej, kan forklares ved en relativt høj indeksværdi fra POA-indsatsens

start.


35

4. Konklusion Grundlæggende kan det konkluderes, at trygheden på den ene side er gået frem for Søstjernevej m.fl.

og på den anden side tilbage for Nørager i perioden fra 2011 til 2012.

Søst jerneve j m.fl.

Ikke mindre end 84,6 % af beboerne i Søstjernevej m.fl. føler sig generelt trygge. På samme måde

forholder det sig med den subjektive tryghed, hvor der i 2012 er sket et generelt fald i samtlige

utryghedskategorier på nær ved kategorien bestemte personer, som du kender, der ligger nogenlunde

status quo. Signifikante fald ses ved kategorierne indbrud, vold og hærværk. Endvidere omkring den

faktuelle tryghed ses et fald i svarpersonernes personlige udsathed ved samtlige kategorier samtidig

med gruppen af ikke udsatte i 2012 er steget til næsten 90 %. Hertil kommer at Søstjernevej m.fl.

ligeledes har forbedret sin områdetryghed.

Hvad angår beboernes tillid til politiet i Søstjernevej m.fl. fremgår det, at denne i 2012 er steget

proportionelt med et samtidigt fald i mistilliden. Og på samme måde ser det ud med tilliden til

kommunen, som i 2012 også er steget proportionelt med et samtidigt fald i mistilliden.

Nørager

I Nørager er den generelle tryghed faldet signifikant med 17,8 procentpoint, således angiver 63 % af

beboerne at de er trygge i 2012. I forhold til den faktuelle tryghed fremgår det, at der i Nørager er

sket en stigning i oplevet udsathed ved alle kategorier på nær ved kategorien vold. Andelen af ikke

udsatte er også faldet en smule til knap 62 % af beboerne. Ligeledes ser det ud med den subjektive

tryghed, hvor der i 2012 er sket stigninger i samtlige utryghedskategorier og heraf signifikante

stigninger ved kategorierne bestemte grupper af mennesker, hærværk og trusler/ chikane.

En mere positiv tendens ses i form af tilliden til politiet i Nørager som i 2012 er status quo samtidig

med at mistilliden til politiet er faldet en smule. Mindre positivt ser det ud i forhold til beboernes

tillid til kommunen i Nørager. Her er der sket et fald i tilliden på knap 10 procentpoint, samtidig med

at der er sket en lignende øgning i mistilliden, som nu er i overvægt.

Forandring går begge ve je

Hele 46,3 % af de adspurgte i Søstjernevej m.fl. oplever mere tryghed i 2012 i forhold til året før, og

blot 3 % mener det modsatte. I Nørager fremgår det omvendte forhold, idet 13,1 % oplever at


36

området er blevet mere trygt og 31,1 % oplever negativ forandring. Den største gruppe oplever

hverken mere eller mindre tryghed i forhold til det foregående år. Blandt de årsagsfaktorer som

angives for en øget tryghed er dørtelefoner den mest direkte årsagsfaktor efterfulgt af politiet. Men

også værestedet Fristedet, boligforeningen SAB, gadeplan og afdelingsbestyrelse angives som

væsentlige faktorer.

Anmeldelser og sigtelser

Ser man på det samlede antal anmeldelser for borgervendt kriminalitet, er der på områderne indbrud,

brugstyveri, hærværk, vold og trusler sket mindre stigninger i indsatsåret i forhold til 2010,

hvorimod kategorien tyveri er faldet markant i 2011. Selvom det er vigtigt at holde sig for øje, at

anmeldelsesrater kan svinge voldsomt år for år og særligt i boligområder af herværende størrelse,

indikerer effekten af POA i Nørager og Søstjernevej m.fl. en modsat tendens i forhold til tidligere

POA-områder. Når antallet af anmeldelser er steget om end det er i mindre grad, synes det dels at

kunne forklares ud fra den generelle usikkerhed ved anmeldelsesrater og dels ud fra et lavt

anmeldelsesniveau forud for indsatsen

Ser man dernæst på antallet af anmeldelser i forhold til antallet af sigtelser for forhold begået i

boligområdet fremgår det, at antallet af sigtelser er øget markant svarende til en stigning på 144 %.

Dermed er også en af målsætningerne i den kriminalpræventive strategi gående på at forøge antallet

af sigtelser i forhold til antallet af anmeldelser nået.

T ryghedsindeks

Det konstruerede tryghedsindeks har vist, at man ved at kombinere en række beslægtede

tryghedselementer og kriminalitetsrater kan opnå et overordnet balanceret billede af den samlede

områdetryghed, som kan være mere informativt end et fastfrossent fokus på delelementerne. I

indekset karakteriseres udviklingen over tid for det enkelte boligområde, samtidig med at relationelle

størrelser i form af udviklingen i andre boligområder hele tiden indgår i et sammenligneligt forhold.

Sammenfattende for samtlige POA-områder viser tryghedsindekset, at både Stenbjergparken og

Kløver- Hvedemarken i perioden fra 2008 og til 2010/2011 stort set har haft en identisk øgning i det

generelle tryghedsindeks på ca. 22 % i forhold til egne niveauer i 2008. Endvidere illustrerer

indekset klart, at de lavere udsving af både positiv og negativ art i Nørager og Søstjernevej, kan

forklares ved at tryghedsniveauerne for begge områder, men særligt Nørager, har været ret høje i

positiv retning forud for POA-indsats. Dette bekræftes både af anmeldelsesstatistikkerne samt flere


37

af partsinterviewene med aktører i POA-samarbejdet herunder politiet, ejendomsfunktionærer og

gadeplansmedarbejderen.

PO A før og nu

Som det har fremgået indledningsvist, og her i følgende stykke fra partsinterviewet med

beboerrådgiveren, adskiller herværende POA-tiltag sig på flere måder fra de tidligere tiltag:

I forhold til POA indsatsen i afd. 24 Søstjernevej m.fl., og afd. 35 Nørager er organiseringen blevet

præget af en samtidig ghettoindsats, samtidig med at det for første gang også er på tværs af 2

boligafdelinger. Modsat tidligere har der ikke deltaget nogen fra nærområdets butiksliv, hvilket har

været et rigtig godt aktiv. Organiseringen adskiller sig også, fra tidligere POA indsatser, ved at

størsteparten af deltagerne allerede indgår i det forebyggende arbejde via SSP-samarbejdet

Alene koncentrationen af to boligafdelinger synes også at have medført udfordringer i forhold til

organiseringen, idet der således for bare at nævne nogle er tale om involvering af to

afdelingsbestyrelser, gårdmænd fra begge afdelinger, forskellige afdelingers beboerrepræsentanter,

såvel, som det også har været tilfældet, nemlig involvering af repræsentanter fra to forskellige

skoledistrikter. Alt sammen forhold som synes at have betydning for effekten af den oprindelige

POA-model, som tidligere har været koncentreret i et enkelt område med den heraf følgende

mulighed for en højere grad af nærkontakt med indsatsområdet i sin helhed.

PO A-effekten

Når der således kan observeres klare effektforskelle mellem tidligere og herværende POA-indsats

skyldes det helt overordnet at forudsætningerne mellem herværende og tidligere indsatser er

forskellige. For herværende POA-indsats er det besluttet, at behovet for hvor indsatsen skulle

placeres er sammenkoblet med den overordnede ghettostrategi, hvor det tidligere primært har været

bestemt ud fra omfanget af anmeldelser. Effekten vil derfor efterfølgende også stå mål med det reelle

behov, som udgjorde områdets førtilstand. Det betyder, at den samlet set mindre grad af effekt, som

er outputtet for herværende POA-tiltag, skal ses i lyset af at både Nørager og Søstjernevej m.fl.

havde relative positive niveauer på hhv. trygheds og kriminalitetsområdet forud for indsatsens

opstart. Dertil kommer at effektforskellen også afspejler sig i en anderledes mulighed for

organisering, når der inddrages to boligområder frem for ved tidligere indsatser, hvor der kun har

været anvendt POA i et enkelt boligområde af gangen.


38

5. Litteratur Andersen, Jørgen Goul., Andersen, Jacob og Hede, Anders. Trygfonden. Tryghedsmåling

2009 Danskernes tryghed på verdenskrisens og bandekrigenes tid

Balvig, Flemming, Holmber, Lars. Nielsen, Maria Pi Højlund. Politireformen år to

Københanvs Universitet, Rigspolitiet. 2009.

Center for Boligsocial Udvikling Notat om hotspotmodellen - F ælles fodslag skaber tryggere

områder Center for Boligsocial Udvikling 2010

Det Boligsociale Fællessekretariat. Beboerundersøgelse i Gellerup og Toveshøj oktober,

november 2008

Kommune Års Service 2008-2011

Københavns Kommune i samarbejde med Danmarks Statistik og Københavns Universitet.

Tryghedsindeks for København 2009.

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Notat Model til

tryghedsindeks 2008

Lindberg, Ruben. Netværkssekretariatet for Sundhed og trivsel i boligområderne. Sundheds-

og trivselsundersøgelse i boligområderne marts 2009

Lindberg, Ruben. Netværkssekretariatet for Sundhed og trivsel i boligområderne.

Tryghedsundersøgelse E ftermåling og perspektiv 2008 2010 POA Kløver-

Hvedemarken marts 2010

Lindberg, Ruben. Netværkssekretariatet for Sundhed og trivsel i boligområderne.

Tryghedsundersøgelse E ftermåling og perspektiv 2008 2011 POA Stenbjergparken

august 2011

Odgaard Christensen, Klavs & Nikolaj Avlund Michelsen & Majken Rhod Larsen.

Beredskabet i Gellerup En effektiv strategi mod kriminalitet i et udsat boligområde Center

for Boligsocial Udvikling 2011.

Sigurd, Frederik Mühldorff & Mette Fabricius Madsen. Kriminaliteten ud af boligområdet.

E ffekten af boligsociale helhedsplaners arbejde med kriminalitetstruede og kriminelle børn

og unge Center for Boligsocial Udvikling 2011.

Sigurd, Frederik Mühldorff & Louise Glerup Aner & Stine Zoffmann Bisgaard & Nikolaj

Avlund Michelsen Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse

af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje Center for Boligsocial

Udvikling 2011


39

6. Bilag

A. Beskrivelse af POA-samarbejdet PO A - Problemorienteret Arbejdsmetode. Den problemorienterede arbejdsmetode er forankret hos

politiet og kendetegnes ved, at den inddrager ressourcer/interessenter uden for politiet.

POA er funderet i en systematisk analyse af problemets omfang, handlemuligheder, prioritering af

handlemuligheder og valg af handlinger, der inddrager alle interessenters kompetencer og

muligheder for at gøre noget gennem orienteret

POA anvendes således på mere komplekse problemstillinger, der ikke lader sig løse ved valg af mere

traditionelle og sædvanlige metoder. POA er overvejende proaktiv, men indsatsen vil kunne

indeholde reaktive handlinger, eksempelvis efterforskning, patruljevirksomhed etc.

Arbejdsmetoden kan bruges i et afgrænset lokalområde, hvor lokalområdets forskellige aktører har

fælles fokus på en konkret problemstilling.

E ksempel - Stenbjergparken

I Stenbjergparken har den konkrete POA indsats bestået af følgende:

Anmeldelsesstatistik for det seneste år fra området

Et antal fællesmøder med konkrete lokale aktører såsom repræsentanter fra Super Brugsen,

formanden for afdelingsbestyrelsen, en ledende ejendomsfunktionær, en afdelingsinspektør,

pædagog fra værestedet Kuben, beboerrådgiver fra SAB og to tovholdere fra politiet.

o Møderne indeholdt konkretisering af problemstillingen samt drøftelse af

løsningsforslag og indgåelse af aftaler. Herunder aftaler om eksempelvis udfærdigelse

af brev til forældre til børn/unge, som har adgangsforbud i Brugsen og som Brugsen

kan sende når og hvis en ung har overtrådt forbuddet.

o Udlevering af nøgler, således at politiet kan komme uhindret i kælderarealerne.

o Opretning af sms-kæde til oplysning om konkrete hændelser

Gennemførelse af en uvarslet politiaktion med ransagning af konkrete lejligheder og

kælderrum.

Øget daglig patruljering i boligområdet herunder særlig fokus på konkrete børn og unge.

Deltagelse på ordinært beboermøde, hvor politiet orienterede om indsatsen samt opfordrede

til, at beboerne anmeldte konkrete hændelser.


40

B. Tryghedsindeks

B.1. Elementer, faktorer og vægtning

Tryghedselementer: · Indbrud · Tyveri · Brugstyveri · Hærværk · Vold · Trusler

Vægtning af de enkelte tryghedsfaktorer:

Anmeldelser: x 1 (max.4 point) Faktuel: x 0,5 (max.2 point) Generel: x 0,25 (max.1 point) Subjektiv: x 0,25 (max.1 point)

(Gennem additionen af de enkelte faktorers vægtning kommer det samlede indeks til at antage værdier mellem 0 og 8.) B.2. Anmeldelser samlet

Anmeldelser 01.01.2008 - 31.12.2008


Stenbjergparken

Kløver/Hvedemarken

Jørgensgård

Antal % Antal % Antal % Antal %

Beboerantal* 697 100,00% 622 100,00

% 682 100,00

% 787 100,00

% 316 100,00

% Indbrud 22 3,16% 14 2,25% 31 4,55% 64 8,13% 27 8,54% Tyveri 5 0,72% 7 1,13% 13 1,91% 17 2,16% 12 3,80% Brugstyveri 7 1,00% 3 0,48% 10 1,47% 16 2,03% 15 4,75% Hærværk 1 0,14% 1 0,16% 8 1,47% 7 0,89% 4 1,27% Vold 1 0,14% 2 0,32% 1 0,15% 0 0,00% 0 0,00% Chikane/Trusler 0 0,00% 0 0,00% 0 0,00% 2 0,25% 0 0,00% Anmeldelser 01.01.2010 - 31.12.2010


Stenbjergparken

Kløver/Hvedemarken

Antal % Antal % Antal % Antal % Beboerantal* 699 100 624 100 669 100 793 100 Indbrud 14 2 10 1,6 13 1,94 41 5,17 Tyveri 15 2,15 2 0,32 14 2,09 8 1,01 Brugstyveri 4 0,57 1 0,16 8 1,2 7 0,88 Hærværk 0 0 7 1,12 7 1,05 4 0,5 Vold 2 0,29 1 0,16 0 0 9 1,13 Chikane/Trusler 1 0,14 0 0 0 0 6 0,76 Anmeldelser 01.01.2011 - 31.12.2011


Antal % Antal %

Beboerantal* 701 100 596 100

Indbrud 11 1,57 16 2,68

Tyveri 7 1 2 0,34

Brugstyveri 8 1,14 4 0,67

Hærværk 5 0,71 6 1,01

Vold 3 0,43 4 0,67

Chikane/Trusler 3 0,43 0 0


41

B.3. Anmeldelser vægtet Til at kvantificere de fire indikatortypers bidrag til hvert tryghedselement benyttes en pointskala med fem værdier, hvor hver indikator maximalt kan tildeles 4 point og minimalt 0 point. Et højt antal point er ensbetydende med en høj grad af tryghed. Antal point 4 3 2 1 0

Andel borgere i %, der har anmeldt noget

0 1 % 1 2 % 2 3 % 3 4 % >4 %

Søstjernevej m.fl. 2008

4 3 2 1 0 Indbrud 3,16% Tyveri 0,72% Brugstyveri 1,00% Hærværk 0,14% Vold 0,14% Chikane/Trusler 0,00%

1+4+3+4+4+4=20

20/6= 3,33 Nørager 2008


2+3+4+4+4+4=21

21/6= 3,50 Stenbjergparken 2008


0+3+3+3+4+4=17

17/6= 2,83 Kløver/Hvedemarken 2008


0+2+2+4+4+4=16

16/6= 2,67

Jørgendsgård 2008 4 3 2 1 0

Indbrud 8,54% Tyveri 3,80% Brugstyveri 4,75% Hærværk 1,27% Vold 0,00% Chikane/Trusler 0,00%

0+1+0+3+4+4=12

12/6= 2,00


42

Søstjernevej m.fl. 2010 4 3 2 1 0

Indbrud 2% Tyveri 2,15% Brugstyveri 0,57% Hærværk 0,00% Vold 0,29% Chikane/Trusler 0,14%

2+2+4+4+4+4=20

20/6= 3,33

Nørager 2010

4 3 2 1 0 Indbrud 1,60% Tyveri 0,32% Brugstyveri 0,16% Hærværk 1,12% Vold 0,16% Chikane/Trusler 0%

3+4+4+3+4+4=22

22/6= 3,67

Stenbjergparken 2010


3+2+3+3+4+4=19

19/6= 3,17

Kløver/Hvedemarken 2010


0+3+4+4+3+4=18

18/6= 3,00

Søstjernevej m.fl. 2011 4 3 2 1 0

Indbrud 1,57% Tyveri 1% Brugstyveri 1,14% Hærværk 0,71% Vold 0,43% Chikane/Trusler 0,43%

3+4+3+4+4+4=22

22/6= 3,67 Nørager 2011

4 3 2 1 0 Indbrud 2,68% Tyveri 0,34% Brugstyveri 0,67% Hærværk 1,01% Vold 0,67% Chikane/Trusler 0%

2+4+4+3+4+4=21

21/6= 3,50


43

B.4. Generel tryghed vægtet 2008 (Spørgeskema)

Generel tryghed

Antal point 4 3 2 1 0 Andel beboerne i %, der føler sig tryg i boligområdet >80% 65-80% 50-65% 35-50% 80% 65-80% 50-65% 35-50%


44

Kløver/Hvedemarken 0 1 2 3 4 Bestemte grupper af mennesker 51,30% Bestemte personer, som du kender 12,70% Indbrud 73,30% Vold 32,70% Hærværk 66,70% Chikane/Trusler 12,70%

2+4+1+4+1+4=16

16/6= 2,67 ørgensgård

0 1 2 3 4 Bestemte grupper af mennesker 37,70% Bestemte personer, som du kender 11,60% Indbrud 50,70% Vold 15,90% Hærværk 44,90% Chikane/Trusler 10,10%

3+4+2+4+3+4=20

20/6= 3,33 B.6. Faktuel tryghed vægtet 2008

Faktuel tryghed Antal point 0 1 2 3 4

Andel bebo

Documents

Sundhed og trivsel - Tryghedsundersøgelse · 2017. 10. 8. · 2010 og 2011 samt inddragelse af den områdefordelte anmeldelsesstatistik for alle fem boligområder identiske år