Studieordning for Aalborg Universitet...og videnskabsteori, herunder: - viden om forskellige typer af design og metoder og kan skitsere sammenhængen mellem problem-stilling, teori,

Studieordning for bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag samt sidefag ved Aalborg Universitet September 2013

1/23

Studieordning for

Bacheloruddannelsen med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved

Aalborg Universitet

September 2013

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere

ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag og

Samfundsfag som et sidefag.

§ 1 Indledning

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Uddannelsers bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universite-

terne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved

universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 240 af

11. marts 2013 (Bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakter-

bekendtgørelsen) med senere ændringer.

§ 2 Studienævn og Fakultet

Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag og Samfundsfag som et sidefag hører under studie-

nævnet for Politik og Administration samt Samfundsfag og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg

Universitet.

Bacheloruddannelsen hører under censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og Global Studies.

§ 3 Optagelse

Optagelse på bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag og Samfundsfag som et sidefag forud-

sætter en gymnasial uddannelse.

Stk. 2. Specifikke adgangskrav

Der er specifikke adgangskrav til uddannelserne under det samfundsvidenskabelige hovedområde, såvel

som for den enkelte uddannelse. Disse adgangskrav fremgår af bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145484, eller kan findes på Undervisningsministe-

riets optagelsesportal (http://www.optagelse.dk).

§ 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk

Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. bachelor (BA) i samfundsfag og (sidefag) og Bachelor

of Arts (BA) in Social Sciences and (sidefag).

§ 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag samt et sidefag er en 3-årig forskningsbaseret

heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145484

http://www.optagelse.dk/


2/23

§ 6 Uddannelsens faglige profil

Stk. 1. Uddannelsens formål

Bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag har til formål at give studerende en grundlæggen-

de samfundsvidenskabelig kompetence, der sætter de studerende i stand til at forbinde den aktuelle sam-

fundsmæssige udvikling med sociale, politiske og økonomiske mønstre og sammenhænge og selvstændigt

at kunne identificere, formulere og analysere videnskabelige problemstillinger. Der lægges endvidere vægt

på det problembaserede projektarbejdes betydning for at fremme evner til selvstændighed samt dybere-

gående og kreativ problemløsning og på projektarbejdets betydning på at fremme samarbejdsevner og

evne til at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer.

Bacheloruddannelsen kvalificerer de studerende til videreuddannelse på kandidatuddannelserne i sam-

fundsfag som centralt fag og kandidatuddannelsen i samfundsfag som sidefag og til at arbejde med udred-

nings- og analyseopgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer.

Det centrale fags 1. og 2. studieår og sidefaget 1. studieår tilrettelægges fælles med bacheloruddannelsen i

politik og administration.

Stk. 2. Uddannelsens fag

Bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag består af:

samfundsfag, som udgør 135 ECTS inklusive valgfag på 15 ECTS

Bacheloruddannelsen med samfundsfag som sidefag består af 45 ECTS.

Det centrale fag i samfundsfag indeholder følgende faglige områder:

- Sociologi

- Samfundsøkonomi og økonomisk politik

- Velfærdsstat: Velfærds- og arbejdsmarkedspolitik (valgfag)

- Moderne politikbegreber og politikanalyser

- Politisk filosofi

- Samfundsvidenskabelige metoder

Sidefag i samfundsfag indeholder følgende faglige områder:

- Velfærdsstat: Velfærds- og arbejdsmarkedspolitik

- Moderne politikbegreber og politikanalyser

- Politisk filosofi

- Samfundsvidenskabelige metoder


3/23

Kompetenceprofil i bacheloruddannelsen i samfundsfag som centralt fag

Bacheloruddannelsens kompetenceprofil

Viden En bred faglig og flerfaglig viden om samfundsøkonomiske, sociologiske,

politologiske og EU-relaterede fag- og teoriområder.

Viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder

forståelse af kvantitative og kvalitative metoder.

Viden om og forståelse af de dynamiske og komplekse kræfter (på globalt,

nationalt og regionalt niveau), der påvirker samfundsudviklingen og poli-

tisk-institutionelle sammenhænge.

Færdigheder Inden for uddannelsens faglige områder anvende centrale begreber, teori-

er og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer.

Inden for det politologiske og sociologiske område selvstændigt tilrette-

lægge og gennemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det an-

vendte teoretiske og metodiske grundlag.

Vurdere større informationsmængder (data og litteratur) og foretage min-

dre, selvstændige dataindsamlinger.

Formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i

skriftlig og mundtlig form.

Kompetencer Evne til at tilegne sig videnskabelig produceret viden og tage stilling til vi-

denskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde.

Evne til at arbejde selvstændigt, problemorienteret og tværfagligt.

Evne til at samarbejde, at arbejde i teams og at indgå i projektorganiserede

læringsmiljøer.


4/23

Kompetenceprofil i bacheloruddannelsen i samfundsfag som sidefag

Bacheloruddannelsens kompetenceprofil

Viden Viden om politisk-institutionelle udviklinger i Danmark og EU.

Viden om politiske ideers og traditioners betydning for at kunne forstå og

analysere aktuelle politiske emner og temaer.

Viden om teoretisk-analytiske forståelser og tilgange, der har præget mo-

derne politologi og politisk sociologi.

Forståelse for forskellige teoretiske perspektivers betydning for konkrete

politikanalyser, herunder forståelse for hvordan forskellige perspektiver

kan supplere hinanden i analyser af komplekse politiske problem- og gen-

standsfelter.

Viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder

forståelse af kvantitative og kvalitative metoder.

Færdigheder Evne til at inddrage politisk-filosofiske og videnskabsteoretiske perspekti-

ver på aktuelle politiske problemstillinger.

Anvende centrale begreber og metoder inden for politologien ved analyser

af konkrete samfundsmæssige problemer.

Evne til inden for det politologiske område og selvstændigt at kunne tilret-

telægge og gennemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det an-

vendte teoretiske og metodiske grundlag.

Vurdere og behandle større informationsmængder (data og litteratur) og

foretage mindre selvstændige dataindsamlinger.

Formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i

skriftlig og mundtlig form.

Kompetencer Evne til at arbejde selvstændigt, problemorienteret og tværfagligt.

Evne til at samarbejde, at arbejde i teams og indgå i projektorganiserede

læringsmiljøer.


5/23

§ 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag

Bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag er et afrundet forløb, der bygger videre på de

færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse.

Modul- og ECTS-oversigt for bacheloruddannelsen i samfundsfag som centralt fag

Undervisnings-

ECTS

Eksamens ECTS

1. semester Modul 1: Det moderne Danmark (K)

30 30

2. semester Modul 2: Sociologiens hovedtemaer og politisk

sociologi (K)

30 30

3. semester Modul 3: Samfundsøkonomi og og økonomisk politik (K)

Modul 4.1: Velfærdsstat – velfærds- og arbejds-

markedspolitik (V)

Modul 4.2: Projektarbejde (inden for den faglige ramme

i modul 4.1) (V)

Modul 5.1: Forskningsdesign og kvantitative metoder

og statistisk (K)

10

5

10

5

10

15

5

4. semester

Modul 5.2.: Forskningsdesign og kvalitative metoder (K)

Modul 6: Politisk filosofi (K)

Modul 7.1: Moderne politikbegreber og politikanalyser

(K)

Modul 7.2: Projektarbejde (inden for den faglige ramme

i modul 7.1) (K)

5

5

10

10

5

5

10

10

5. semester Modul 8: Bachelorprojekt (K)

15 15

K= konstituerede fag

V= valgfag


6/23

Modul- og ECTS-oversigt for bacheloruddannelsen i samfundsfag som sidefag

Undervisnings-

ECTS

Eksamens-

ECTS

Modul 4.: Velfærdsstat – velfærds- og arbejdsmarkedspolitik (K)

10 10

Modul 5.1: Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik (K)

5 5

Modul 5.2.: Forskningsdesign og kvalitative metoder (K)

Modul 6: Politisk filosofi (K)

Modul 7.1: Moderne politikbegreber og politikanalyser (K)

Modul 7.2: Projektarbejde (inden for den faglige ramme i modul 7.1) (K)

5

5

10

10

5

5

10

10

K= konstituerede fag

V= valgfag

Bacheloruddannelsen i samfundsfag som centralt fag består af i alt 8 moduler, hvoraf det første modul til-

rettelægges fælles med studienævnene for Erhvervsøkonomi, Oecon og Historie. Bacheloruddannelsen i

samfundsfag som sidefag består af i alt 6 moduler. Mål, indhold, omfang, undervisnings- og arbejdsformer,

forudsætningskrav for deltagelse, læringsmål, vurderingskriterier samt prøveformer for de enkelte moduler

beskrives nedenfor. Der henvises desuden til studiet intranet for mere udførlige lærings- og kompetence-

mål.

Modul 1: Det moderne Danmark

For beskrivelse heraf, se første studieår for de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser 2013:

http://www.fak.samf.aau.dk/uddannelse/studord-ba1aar/

Modul 2: Sociologiens hovedtemaer og politisk sociologi

Modulet består af følgende fagelementer (undervisnings- ECTS angivet i parentes)

- Grundkursus i sociologi: hovedtemaer (5)

- Grundkursus i politisk sociologi: Hovedtemaer (5)

- Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori (10)

- Problemorienteret projektarbejde inden for politisk sociologi (10)

De enkelte fagelementer beskrives nedenfor.

http://www.fak.samf.aau.dk/uddannelse/studord-ba1aar/


7/23

Grundkursus i sociologi

Mål:

Målet er at give den studerende en grundlæggende viden om og overblik over sociologiens klassiske og

nyere hovedtemaer og centrale problemfelter med de dertil hørende teoridannelser og begrebsanvendel-

ser.

Indhold:

Kurset introducerer til et bredt udvalg af sociologiens klassiske og nyere hovedtemaer og centrale problem-

felter og de dertil hørende teoridannelser og begrebsanvendelser.

Undervisnings- og arbejdsformer:

Forelæsninger og øvelser.

Forudsætning for deltagelse:

Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen.

Læringsmål:

Målet er, at de studerende opnår viden om og indsigt i sociologiens hovedtemaer, herunder:

- viden om kernebegreber og centrale forståelser inden for sociologiens hovedtemaer og centrale pro-

blemfelter

- færdigheder i at analysere en aktuel sociologisk problemstilling eller tematik ved hjælp af en eller flere

af sociologiens teoretiske grundpositioner og dertil hørende begrebsapparat

- kompetence til på selvstændigt grundlag at reflektere over centrale problemstillinger inden for socio-

logiens hovedtemaer

Vurderingskriterier:

For karakteren 12:

Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læ-

ringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 818 af 1. juli

2007 (Karakterbekendtgørelsen).

Prøveform:

Skriftlig, individuel 24-timers prøve med intern censur.

Grundkursus i politisk sociologi

Mål:

Målet er at give den studerende en grundlæggende viden om og overblik over den politiske sociologis klas-

siske og nyere hovedtemaer og centrale problemfelter med de dertil hørende teoridannelser og begrebs-

anvendelser.

Indhold:

Kurset introducerer til den politiske sociologis klassiske og nyere hovedtemaer og centrale problemfelter

med særligt fokus på:


8/23

- politiske institutioner og deres funktionsmåde i det senmoderne samfund

- politisk kultur og dens betydning for politisk stabilitet/forandring og demokrati

- dannelse og forandring af politisk identitet





Læringsmål:

Målet er, at de studerende opnår viden om og indsigt i sociologiens hovedtemaer, herunder:

- viden om kernebegreber og centrale forståelser inden for den politiske sociologis hovedtemaer og cen-

trale problemfelter

- færdigheder i at analysere en aktuel politisk sociologisk problemstilling eller tematik ved hjælp af et

eller flere af den politiske sociologis grundbegreber og teoridannelser

- kompetence til på selvstændigt grundlag at reflektere over centrale problemstillinger inden for den

politiske sociologis hovedtemaer


For karakteren 12:




Prøveform:

Kurset indgår i grundlaget for projektprøven i Politisk sociologi, samfundsvidenskabelige metoder og viden-

skabsteori.

Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori

Mål:

Målet er at give den studerende en grundlæggende viden om og overblik over samfundsvidenskabelige

metoder, metodologiske grundpositioner og de dertil hørende videnskabsteoretiske forståelser og grund-

begreber.

Indhold:

Kurset introducerer til samfundsvidenskabelige metoder, metodologiske grundpositioner og de dertil hø-

rende videnskabsteoretiske forståelser, forudsætninger og grundbegreber, herunder designtyper, forkla-

ringstyper, indhold i og forskel på kvalitative og kvantitative metoder, værdier i samfundsforskningen samt

introduktion til tabellæsning og anvendelse af databaser.




9/23



Læringsmål:

Målet er, at de studerende opnår en grundlæggende viden om og indsigt i samfundsvidenskabelig metode

og videnskabsteori, herunder:

- viden om forskellige typer af design og metoder og kan skitsere sammenhængen mellem problem-

stilling, teori, design, metode og analyse

- viden om grundlæggende forskelle og ligheder mellem forskellige videnskabsteoretiske og metodo-

logiske positioner

- viden om muligheder og begrænsninger ved forskellige typer af design og metoder i relation til en

given problemstillings karakter, herunder forskelle på kvantitative og kvalitative forskningsstrategi-

er og deres respektive styrker og svagheder

- færdigheder i at vurdere kvaliteten og troværdigheden af andres undersøgelser på baggrund af de-

res valg og brug af metode i et kildekritisk øjemed

- kompetence til på et selvstændigt grundlag at anvende videnskabsteoretiske og metodiske tilgange

i praksis på en selvvalgt problemstilling


For karakteren 12:




Prøveform:

Kurset indgår i grundlaget for projektprøven i Politisk sociologi, samfundsvidenskabelige metoder og viden-

skabsteori.

Projektarbejde i politisk sociologi, samfundsvidenskabelige metoder og videnskabsteori

Mål:

Målet er at kvalificere de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problemba-

seret projektarbejde inden for centrale udviklingstendenser og forandringer i politiske institutioner, politi-

ske kulturer og politisk identitetsdannelse.

Indhold:

Der udarbejdes en projektrapport, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflek-

tere over og anvende relevante tilgange og begreber inden for feltet.


Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning.




10/23

Læringsmål:

Det er målet, at de studerende via et projektarbejde opnår:

- viden til at identificere og afgrænse en relevant videnskabelig problemstilling

- viden til at identificere og argumentere for centrale tilgange, begreber og teorier fra politisk socio-

logi, der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling

- færdigheder i at begrunde valg af litteratur, herunder teorier, begreber og empiriske undersøgelser

af relevans for problemstillingen

- færdigheder i at gennemføre en analyse af problemstillingen, herunder fortolke og anvende de

valgte tilgange, metoder, teorier og empiriske undersøgelser

- færdigheder i at inddrage relevante videnskabsteoretiske og metodologiske overvejelser i projekt-

arbejdet

- færdigheder i at formidle resultatet af analysen i et klart og korrekt sprog, der samtidig overholder

videnskabelige konventioner med hensyn til dokumentation i tekst (inklusiv grafer og tabeller), lit-

teraturliste og noteapparat

- kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre et problemorienteret projektarbejde i en gruppe


For karakteren 12:




Prøveform:

Mundtlig, ekstern projektprøve.

Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik

Mål:

Målet er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om samfundsøkonomi og

økonomisk politik. Modulet bygger videre på den introducerende undervisning i modul 1.

Indhold:

Grundliggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende samfundsøkonomi og økonomisk poli-

tik. Der lægges vægt på makroøkonomien, men mikroøkonomi inddrages, hvor det er relevant i forhold til

analyse af politisk-økonomiske problemstillinger. Der lægges endvidere vægt på, at de studerende stifter

bekendtskab med aktuelle tekster så som budgetredegørelser, finansredegørelser m.m.


Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser.


Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen.


11/23

Læringsmål:

Grundliggende indsigt i og viden om samfundsøkonomi og økonomisk politik, herunder:

- viden om økonomisk teori, herunder centrale samfundsøkonomiske grundbegreber og viden om

konkrete økonomisk-politiske samfundsforhold

- viden om de økonomiske og politiske aspekter af aktuel økonomisk politik

- viden om aktuelle teoretiske (økonomiske) konfliktflader med fokus på forholdet mellem stat og

marked og de heraf følgende muligheder og begrænsninger for den økonomiske politik

- viden om aktuelle samfundsøkonomiske problemkomplekser med vægt på institutionel-

le/strukturelle og politiske dimensioner

- færdigheder i at kunne anvende centrale begreber i økonomisk teori/samfundsøkonomi på øko-

nomisk-politiske problemstillinger

- færdigheder i at analysere centrale aspekter af økonomisk politik

- kompetence til på selvstændigt grundlag at gennemføre analyser af samfundsøkonomiske pro-

blemstillinger i en økonomisk og politisk sammenhæng


For karakteren 12:

Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtøm-

mende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt

til bekendtgørelse nr. 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen).

Prøveform:

Mundtlig, individuel med ekstern censor. Ved den mundtlige eksamination tages der udgangspunkt i de

stillede øvelsesopgaver, men der eksamineres i det samlede pensum. En forudsætning for at indstille sig til

den mundtlige prøve er aflevering af de skriftlige øvelsesopgaver.

Modul 4: Velfærdsstat - velfærds- og arbejdsmarkedspolitik (Gælder kun samfundsfag som sidefag)

Mål:

Målet er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om velfærdsstaters forskelli-

ge institutionelle opbygning og dettes betydning for samfundets måde at fungere på, økonomisk og socialt.

Indhold:

Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende velfærdsstaters opbygning, funkti-

onsmåde og forandring. Centralt står 1) betydningen af velfærdsstaters forskellige institutionelle opbyg-

ning, 2) samspillet mellem familiestrukturer, arbejdsmarkeder og stat og 3) aktuelle udfordringer for den

danske velfærdsstats- og arbejdsmarkedskonfiguration.


Modulet afvikles som forelæsninger.




12/23

Læringsmål:

Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og

viden om velfærdsstaters opbygning, funktionsmåde og forandring, herunder:

- viden om opbygningen af den danske velfærdsstat

- viden om opbygningen af det danske arbejdsmarked

- viden om hvordan den danske velfærdsstat og det danske arbejdsmarked adskiller sig fra andre

lande

- viden om velfærdsstatsordningers samspil med samfundsøkonomien

- viden om aktuelle udfordringer for den danske velfærdsstats- og arbejdsmarkedsmodel

- færdigheder i at kunne anvende teorier om samspillet mellem økonomi, velfærds- og arbejdsmar-

kedspolitik

- færdigheder i at analysere konkrete udfordringer for den danske velfærdsstats og arbejdsmar-

kedsmodel ved hjælp af relevante teorier og metoder

- færdigheder i at anvende politologiske og andre teorier på komplekse velfærdspolitiske problem-

stillinger

- kompetence til selvstændigt at vælge relevante teorier og begreber og vurdere disses rækkevidde i

forhold til komplekse velfærdspolitiske og arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger


For karakteren 12:




Prøveform:

Skriftlig, individuel prøve med intern censur.

Modul 4.1: Velfærdsstat - velfærds- og arbejdsmarkedspolitik (gælder kun samfundsfag som centralt fag)

Mål:

Målet er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om velfærdsstaters forskelli-

ge institutionelle opbygning og dettes betydning for samfundets måde at fungere på, økonomisk og socialt.

Modulet bygger videre på den introducerende undervisning i modul 1.

Indhold:

Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende velfærdsstaters opbygning, funkti-

onsmåde og forandring. Centralt står 1) betydningen af velfærdsstaters forskellige institutionelle opbyg-

ning, 2) samspillet mellem familiestrukturer, arbejdsmarkeder og stat og 3) aktuelle udfordringer for den

danske velfærdsstats- og arbejdsmarkedskonfiguration.


Modulet afvikles som forelæsninger.


13/23



Læringsmål:

Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og

viden om velfærdsstaters opbygning, funktionsmåde og forandring, herunder:

- viden om opbygningen af den danske velfærdsstat

- viden om opbygningen af det danske arbejdsmarked

- viden om hvordan den danske velfærdsstat og det danske arbejdsmarked adskiller sig fra andre

lande

- viden om velfærdsstatsordningers samspil med samfundsøkonomien

- viden om aktuelle udfordringer for den danske velfærdsstats- og arbejdsmarkedsmodel

- færdigheder i at kunne anvende teorier om samspillet mellem økonomi, velfærds- og arbejdsmar-

kedspolitik

- færdigheder i at analysere konkrete udfordringer for den danske velfærdsstats og arbejdsmar-

kedsmodel ved hjælp af relevante teorier og metoder

- færdigheder i at anvende politologiske og andre teorier på komplekse velfærdspolitiske problem-

stillinger

- kompetence til selvstændigt at vælge relevante teorier og begreber og vurdere disses rækkevidde i

forhold til komplekse velfærdspolitiske og arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger


For karakteren 12:




Prøveform:

Modulet evalueres sammen med modul 4.2 gennem et projektarbejde med ekstern censor.

Modul 4.2: Projektarbejde i Velfærdsstat – velfærdsstats- og arbejdsmarkedspolitik (gælder kun sam-

fundsfag som centralt fag)

Mål:

Målet er at kvalificerede de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problem-

baseret projektarbejde inden for den faglige ramme i modul 4.1.

Indhold:


tere over og anvende tilgange og begreber fra den faglige ramme i modul 4.1.




14/23



Læringsmål:



- viden til at identificere og argumentere for centrale tilgange, begreber og teorier fra modul 4.1.,

der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling

- færdigheder i at begrunde valg af teorier, begreber og empiriske undersøgelser af relevans for pro-

blemstillingen



- færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske

grundlag

- kompetencer til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et problemorienteret projektarbejde

- kompetence til at samarbejde og arbejde i teams


For karakteren 12:




Prøveform:


Modul 5. Samfundsvidenskabelige metoder (10 ECTS)

Mål:

Målet er at give de studerende en grundlæggende metodologiske, teoretiske og praktiske forudsætninger

for at kunne arbejde med og kombinere kvantitative og kvalitative metoder. Undervisningen bygger videre

på metodeundervisningen på 1. og 2. semester.

Indhold:

Modulet er organiseres på 2. og 3. semester i 2 forskellige undervisningsforløb, der hvert har et specifikt

fokus. På 3. semester placeres Samfundsvidenskabelig metode 5.1 (Forskningsdesign og kvantitative meto-

der og statistik (5 ECTS)). På 4. semester placeres Samfundsvidenskabelig metode 5.1 (Forskningsdesign og

kvalitative metoder (5 ECTS)).


Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser i grupper.




15/23

Læringsmål:

Det er målet, at modulet samlet giver de studerende en bred og grundliggende indsigt i og viden om sam-

fundsvidenskabelige metoder, herunder:

- viden om forskellige typer af forskningsdesign (tværsnitsdesign, det longitudinale design, det kom-

parative design, casedesignet m.m.)

- viden om og forståelse af, hvad et forskningsdesign er/kan være, og hvorledes det adskiller sig fra

metodevalg

- viden om grundlæggende teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne anvende statistiske

og kvantitative metoder og kvalitative metoder

- viden om og erfaring med alle faser og elementer i en kvantitativt henholdsvis kvalitativt anlagt un-

dersøgelse fra undersøgelsesspørgsmål til resultatformidling

- færdigheder i og praktisk erfaring med kvantitative og kvalitative metoders sammenhæng med det

grundlæggende forsknings/undersøgelsesdesign

- Færdigheder i at designe en kvantitativ henholdsvis kvalitativ undersøgelse, herunder udfærdigelse

af spørgeskemaer, forskningsinterviews og dokumentanalyse

- kompetence til at søge mønstre i forskellige typer kvantitative data ved brug af statistikprogrammel

og evne til at kunne sammenholde disse mønstre med samfundsvidenskabelig teori og fortolke de

statistiske resultater


For karakteren 12:




Prøveform:

Skriftlig prøve med intern censur. Modul 5.1 og 5.2. evalueres separat.

Modul 6: Politisk filosofi

Mål:

Målet er at give de studerende en grundlæggende viden og indsigt i centrale temaer inden for politisk filo-

sofi.

Indhold:

Grundliggende behandling af udvalgte problemstillinger inden for politisk filosofi. Der fokuseres dels på

centrale positioner og traditioner dels disses betydning for at kunne forstå og analysere aktuelle politiske

emner og temaer.


Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser.




16/23

Læringsmål:

Det er målet, at de studerende opnår viden og indsigt i politisk filosofi, herunder:

- viden om centrale begreber og positioner inden for politisk filosofi og hvordan disse begreber an-

vendes og fortolkes af centrale politiske filosoffer

- viden om centrale udviklingstendenser inden for den politiske filosofis hovedretninger

- viden om sammenhængen mellem positioner inden for den politiske filosofi og deres historiske

kontekst

- færdigheder i at analysere og sammenligne centrale begreber, politiske ideer, filosofiske positioner

og argumenter med henblik på ligheder og forskelle samt styrker og svagheder

- færdigheder i at kunne anvende centrale argumenter og begreber inden for politisk filosofi i analy-

sen af konkrete samfundsmæssige problemstillinger

- kompetence til at reflektere over og vurdere aktuelle politisk-ideologiske og politologiske problem-

stillinger i lyset af den politiske filosofis hovedretninger og begreber


For karakteren 12:




Prøveform:

Skriftlig, individuel prøve med intern censor.

Modul 7.1: Moderne politikbegreber og politikanalyser

Mål:

Målet er at give de studerende en grundlæggende viden og indsigt i centrale temaer, begreber og tilgange

inden for politisk teori, politisk sociologi og politisk kommunikation. Undervisningen bygger videre på fag-

elementerne i politologi på i modul 1., på fagelementer i sociologi og politisk sociologi på modul 2. og på

modul 6 (politisk filosofi).

Indhold:

Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger inden for politisk teori, politisk sociologi og poli-

tisk kommunikation. Centralt står 1) klassiske politologiske tilgange samt en række nyere tilgange inden for

studiet af politik, herunder også policyanalyse, 2) omstridte politologiske begreber 3) nyere politisk-

sociologiske problemområder og 4) politisk kommunikation og betydningen heraf for studiet af politiske

processer og det politiske system.


Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser og seminarer.




17/23

Læringsmål:

Det er målet, at de studerende opnår viden og indsigt i politisk teori, politisk sociologi og politisk kommuni-

kation, herunder:

- viden om centrale begreber og teoretisk-analytiske forståelser og tilgange, der har præget moder-

ne politologi og politisk sociologi

- viden om en række nyere tilgange samt problem- og genstandsfelter inden for analyser af politik

- viden om grundlæggende videnskabsteoretiske og metodologiske positioner bag forskellige politik-

teoretiske tilgange

- færdigheder i at analysere og sammenligne forskellige politikteoretiske og politisk-sociologiske po-

sitioner og tilgange med henblik på ligheder og forskelle samt styrker og svagheder

- færdigheder i at anvende teoretiske positioner og tilgange i relation til konkrete samfundsmæssige

og politiske problemstillinger

- kompetence til at reflektere over og vurdere konkrete samfundsmæssige og politiske udviklinger i

lyset af begreber og tilgange i den moderne politologi og politisk sociologi


Bestået/ikke bestået.

Prøveform:

Deltagelse. Under afviklingen af modulet skal projektgrupperne udarbejde skriftlige øvelsesopgaver. En

forudsætning for at indstille sig til projektprøven i modul 7.2. er aflevering af de skriftlige øvelsesopgaver.

Modul 7.2: Projektarbejde i Moderne politikbegreber og politikanalyser

Mål:


baseret projektarbejde inden for den faglige ramme i modul 7.1.

Indhold:


tere over og anvende tilgange og begreber fra modul 7.1.


Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning. Endvidere udbydes der i forlængelse af

modul 7.1 et antal seminarkredse, som de studerende skal sig ind på og skrive projekt indenfor. Projekt-

gruppedannelsen finder sted i regi af de udbudte seminarkredse. I seminarundervisningen indgår bl.a. akti-

viteter om problemformulering og design- og metodeovervejelser, hvor der bygges videre på de studeren-

des viden og færdigheder fra metodeundervisningen.


Det er en forudsætning for at indstille sig til projektprøven, at de studerende har afleveret de skriftlige

øvelsesopgaver i modul 7.1.


18/23

Læringsmål:



- viden til at identificere og argumentere for centrale tilgange, begreber og teorier fra modul 7.1.,

der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling


blemstillingen




grundlag

- kompetencer til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et problemorienteret projektarbejde



For karakteren 12:




Prøveform:


Modul 8: Bachelorprojektet

Mål:


baseret projektarbejde inden for et af samfundsfags fagområder.

Indhold:

Bachelorprojektet skrives inden for enten ”EU og europæisering af politik styring og politikdannelse” eller

”Komparativ og international politisk økonomi”. På bacheloruddannelsen i politik og administration udby-

des modul 9: EU og europæisering af politisk styring og politikdannelse og modul 10: Komparativ og inter-

national politisk økonomi. Inden for disse moduler kan der vælges tilgange, genstandsfelter og litteratur

som grundlag for bachelorprojektet. Der udarbejdes et bachelorprojekt, hvor de studerende på en selvvalgt

problemstilling skal udfolde, reflektere over og anvende tilgange og begreber fra et af modulerne.






19/23

Læringsmål:

Det er målet, at de studerende via et bachelorprojekt opnår:


- viden til at identificere og argumentere for centrale tilgange, begreber og teorier fra enten ”EU og

europæisering af politisk styring og politikdannelse” eller ”Komparativ og international politisk

økonomi”, der kan anvendes til en analyse af en selvvalgt problemstilling


blemstillingen




grundlag

- kompetence til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et problemorienteret projektarbejde



For karakteren 12:




Prøveform:


§ 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang

Stk. 1.

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog, de er udarbejdet på, indgår en vurde-

ring af den studerende stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation

lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid

indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til be-

stået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve ikke kan vurderes til ikke bestået ale-

ne på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispen-

sere herfor.

Stk. 2.

Prøverne aflægges på dansk. Hvis undervisningen er foregået på engelsk, aflægges prøven dog som hoved-

regel også på engelsk. Studienævnet kan, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende af aflægge en

prøve på et andet fremmedsprog.


20/23

Stk. 3.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog. Hvis projektet er skrevet på et fremmed-

sprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet skal være på mindst 1 og højst

2 sider (indgår ikke i de for bachelorprojektet fastsatte minimums- og maksimumssideantal pr. studerende)

Resumeet indgår i helhedsvurderingen af bachelorprojektet.

Stk. 4.

Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens tredje år (5. semester) og skal demonstrere, at den stude-

rende på kvalificeret vis kan formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset

fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Studienævnet godkender emneafgrænsningen og

fastsætter samtidig en afleveringsfrist for bachelorprojektet.

Stk. 5

Det normerede omfang af projekter og opgaver fremgår af ”formalia vedr. eksamen” på studiets intranet.

En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400

anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag).

Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, mens titelblad, indholdsfortegnel-

se og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksami-

nandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men

skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang.

Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det norme-

rede omfang, kan opgaven/projektet afvises.

Der skal afleveres minimum 50 % af det normerede omfang. I modsat fald kan opgaven/projektet afvises.

Stk. 6. Max. 6 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige projekter. Projektprøven afholdes samtidig for de studerende, som i fællesskab har udarbejdet projektet. Til grund ligger et fælles skriftligt projekt, hvor den enkelte deltagers bidrag ikke skal markeres. Under prøven skal det sikres, at der gives en individuel be-dømmelse af den enkelte studerende.

§ 9 regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et

universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bachelor-

uddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også

godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme

niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om merit træffes

af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering.

§ 10 Regler omkring forløb og afslutning af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte

uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgan-

gen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.


21/23

Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives

på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der forelig-

ger usædvanlige forhold.

Stk.2

Bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag og samfundsfag som sidefag skal være afsluttet

senest 4 år efter den er påbegyndt.

§ 11 Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab

til fremmedsproget/ene dette forudsætter

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og en-

gelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog.

§ 12 Eksamensregler

Alle andre prøver end delprøver skal bestås med karakteren 02 eller derover, eller med bedømmelsen ”Be-

stået”. Der udregnes et samlet eksamensgennemsnit for bacheloruddannelsen i samfundsfag som centralt

fag som et ECTS-vægtet gennemsnit af de opnåede karakterer.

Stk. 2

Prøver afholdes inden for samme semester som undervisningen.

Vedrørende eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver, se gældende regler på Det Samfundsviden-

skabelige Fakultets hjemmeside: http://www.fak.samf.aau.dk/studieadm-stud/

http://www.fak.samf.aau.dk/studieadm-stud/


22/23

Oversigt over eksamensformer på bacheloruddannelsen i samfundsfag som centralt fag

Modul ECTS Intern/ekstern Bedømmelsesform Prøveform

Modul 2

- Grundkursus i Sociologi

- Politisk Sociologi

- Samfundsviden-

skabelige Metoder

og Videnskabsteori

5

25

Intern

Ekstern

7-skala

7-skala

Skriftlig

Mundtlig med udgangs-

punkt i projekt

Modul 3

10 Ekstern 7-skala Mundtlig

Modul 4.1 og 4.2 15 Ekstern 7-skala Mundtlig med udgangs-

punkt i projekt

Modul 5.1 5 Intern 7-skala Skriftlig


Modul 6 5 Intern 7-skala Skriftlig

Modul 7.1 10 Intern Bestået/ikke bestå-

et

Skriftlig

Modul 7.2 10 Ekstern 7-skala Mundtlig med udgangs-

punkt i projekt

Modul 8 15 Ekstern 7-skala Mundtlig med udgangs-

punkt i bachelorprojekt


23/23

Oversigt over eksamensformer på bacheloruddannelsen i samfundsfag som sidefag

Modul ECTS Intern/ekstern Bedømmelsesform Prøveform



Modul 5.2. 5 Intern 7-skala Skriftlig


Modul 7.1

10

Intern

Bestået/ikke bestå-

et

Skriftlig

Modul 7.2 10 Ekstern 7-skala Mundtlig med

udgangspunkt i

projekt

Vedrørende brug af PC ved eksamen, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjem-

meside under eksamensordning: http://www.fak.samf.aau.dk/studieadm-stud/

§ 13 Dispensation

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens be-

stemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for

den først kommende eksamen.

§ 14 Uddybende information

Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: http://www.skolenforstatskundskab.aau.dk/ mere ud-

førlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

§ 15 Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1.

september 2013.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2012, skal senest

afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2016, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksame-

ner efter den hidtidige studieordning.

http://www.fak.samf.aau.dk/studieadm-stud/

http://www.skolenforstatskundskab.aau.dk/

Documents

Studieordning for Aalborg Universitet...og videnskabsteori, herunder: - viden om forskellige typer af design og metoder og kan skitsere sammenhængen mellem problem-stilling, teori,