Studienummer: Eksamensopgaver Respiration, Cirkulation og ... · E Nervus maxillaris Max point 1 Opnåede point 18 Gassers partielle tryk. I normal, tør, atmosfærisk luft er der

1

Studienummer: ____________________

Eksamensopgaver Respiration, Cirkulation og

Homeostase 1. semester MedIS

2009

Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. I multiple choice opgaverne ønskes kun et

svar, så hvis du afkrydser flere muligheder får du ikke point for opgaven. I essay-

opgaverne til sidst i sættet må du kun skrive i de viste rammer. Opgaverne er

formulerede, så de kan besvares på en kortfattet måde. For hver opgave vises

nederst opgavens vægt i point. I essay opgave er indikeret vægtning af svar.

Rubrikkerne ”opnåede point” er til brug ved censureringen. Husk at notere dit

studienummer øverst på hverside.

Øvre luftveje

1 Næsens anatomi. Hvilket hulrum ligger IKKE i næseregionen

A. Sinus maxillares

B. Sinus sphenoidalis

C. Sinus frontalis dexter

D. Sinus frontalis sinister

E. Sinus caroticus

Max point: 1 Opnåede point

2 Næsens fysiologi. Hvilken af følgende funktioner er ikke relevant for næsens funktion?

A. Opfangning af støv og fremmedlegemer

B. Befugtning af indåndingsluft.

C. Frigivelse af nasinhormoner

D. Opvarmning af indåndingsluft

E. Lugtesans


2

3 Næsens anatomi. Hvilket af følgende udsagn om næsens anatomi er IKKE korrekt?

A Nasopharynx ligger posteriort for cavum nasi.

B Oropharynx ligger posteriort for palatum molle

C Laryngopharynx ligger posteriort for larynx

D D Septum nasi ligger anteriort for nares.

E Eustachiske rør forbinder mellemørehulen med mundhulen.

Max point: 1

4 Anatomi af larynx. Hvilken brusk er mest inferior i larynx?

A Cartilago corniculata

B Cartilago arytenoidea

C Cartilago cricoidea

D Cartilago thyreoidea

E Cartilago epiglottica

Max point 1 Opnåede point

5 Fysiologi af larynx. I hvilken funktion deltager cartilago arytenoidea?

A Som forbindelsesled mellem cartilago cricoidea og cartilago thyreoidea

B Stabilisering af epiglottis

C Forstærkning af den posteriore del af larynx

D Kontrol af længden, spændingen og positionen af stemmelæberne

E Beskyttelse mod at inhalere små genstande ned i lungerne


6 Fysiologi af larynx. Hvilket udsagn beskriver bedst hvorfor epiglottis består af fleksibelt elastisk brusk og derfor kan bevæges?

A For at kontrollere mængden af luft, der inhaleres.

B For at larynx blokeres når man synker og mad ikke kan passere til lungerne.

C For at stemmens toneleje kan moduleres.

D For at forhindre at der kommer luft ned i oesofagus.

E For at mad uhindret kan passere ned gennem trachea.


3

7 Fysiologi af larynx. Hvilket udsagn beskriver bedst funktionen af plicae vestibularis?

A De medvirker i dannelsen og moduleringen af stemmen og tonelejet.

B De hjælper med at kontrollere spændingen og positionen af plicae vocalis.

C De medvirker til at beskytte og holde plicae vocalis fugtige.

D De medvirker til at stabilisere larynx så væggene ikke kollapser.

E De medvirker til at larynx blokeres når man synker, så mad ikke kan passere ned i lungerne.


4

Nedre lufveje

8 Lungernes anatomi

Strukturer

A. Truncus pulmonalis

B. Pleura visceralis

C. Carotid

D. Pleura parietalis

E. Cupula pleurae

F. Pars costalis

G. Bronchioli

Vælg fra listen af strukturer den, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn.

8.1 Beklæder lungerne

8.2 Beklæder mediastinum

8.3 Arterie, der fører iltfattigt blod


9 Lungernes anatomi

Strukturer

A. Anastomose

B. Bronkiole

C. Alveole

D. Surfaktant

E. Type 1 pneumocytter

F. Acinus

G. Bronkie


9.1 Direkte forbindelse mellem arterie og vene

9.2 Celler i alveolen

9.3 Nedsætter overfladespænding, så alveoler ikke klappes sammen


10 Lungernes anatomi. Hvis en mindre genstand, eksempelvis en rosin (diameter = 0,4 cm) , kom ned ind i luftvejene, hvor i luftvejene vil obstruktionen opstå?

A. Larynx

B. Bronkioler

C. Bronkier

D. Alveoler

E. Trachea


5

11 Lungernes anatomi. Hvordan deler hovedbronkierne sig efter bifurcatio

trachea

A. 2 på højre side og 3 på venstre side

B. 3 på højre side og to på venstre

C. 4 på højre side og 3 på venstre side

D. 3 på højre side og 3 på venstre side

E. 21 forgreninger i hver side


12 Lungernes anatomi. Hvilket af følgende udsagn om lungernes anatomi er IKKE korrekt?

A. Højre lunge består af tre lober

B. Venstre lunge er længst, da diaphragma er løftet i højre side

C. Højre lunge har en fordybning ved aorta

D. Pleura viscerale sidder på lungeoverfladen

E. Lungernes lober viser en distinkt inddeling i mindre segmenter.


13 Pleura. Hvilket af følgende udsagn om pleura er IKKE korrekt?

A. “Smører” overfladen mellem lungerne.

B. Opretholder forbindelsen mellem thorax og lungerne

C. Forsyner lungerne med næringstoffer

D. Overfører trykpåvirkninger mellem brystet og lungerne

E. Funktionen afhænger af overfladespændingen i væsken


14 Lungernes fysiologi. Ved pneumothorax kollapser lungerne. Hvordan holdes lungerne normalt udspændte?

A. Via negativt tryk i pleurahulen og overfladespænding mellem lungehinderne.

B. Via positivt tryk i pleurahulen og overfladespænding mellem lungehinderne.

C. Lungerne holdes fast i diaphragma via tight junctions mellem pneumocytter.

D. Via positivt tryk i lungerne.

E. Via en reversibel kontraktion af bronkierne


15 Lungernes fysiologi. Hvilket af følgende udsagn om det alveolære volumen og det intrapleurale tryk under spontan indåndning er korrekt?

A Det alveolære volumen stiger og det intrapleurale tryk stiger.

B Det alveolære volumen stiger og det intrapleurale tryk falder.

C Det alveolære volumen falder og det intrapleurale tryk stiger.

D Det alveolære volumen falder og det intrapleurale tryk faler.

E Det alveolære volumen stiger og det intrapleurale tryk ændres ikke.


6

7

16 Lungernes anatomi. Hvilken af følgende strukturer findes IKKE i en lunges hilum?

A. Arteria pulmunalis

B. Vena pulmonalis

C. Bronchus principalis

D. Trachea


Kontrol af vejrtrækning

17 Hosterefleksen. Hosterefleksen har som alle reflekser en sensorisk og en motorisk del. Hvilken nerve forgrener sig i ramus exterior og ramus interior og fører den sensoriske del af hosterefleksen?

A Nervus laryngeus superior

B Nervus facialis

C Nervus trigeminus

D Nervus mandibularis

E Nervus maxillaris


18 Gassers partielle tryk. I normal, tør, atmosfærisk luft er der 79% nitrogen

og 21% ilt ved 1 bar. Hvis vi tilfører 1% vanddamp og det totale tryk forbliver uændret, hvad er så det partielle tryk af ilt?

A. 0,208 bar

B. 0,221 bar

C. 22%

D. 21%

E. 21 bar


19 Kemisk regulering af vejrtrækningen

Strukturer

A. Periferale kemoreceptorer

B. Centrale kemoreceptorer

C. Baroreceptorer

D. Strækreceptorer

E. Den dorsale respiratoriske gruppe

F. Den ventrale respiratoriske gruppe

G. Det pneumotaksiske center


19.1 Registrerer pH-ændringer i den cerebrospinale væske

19.2 Kontrollerer rytmen af stille og, til dels, forceret vejrtrækning

19.3 Registrerer ændringer i arterielt ilt-tryk

8


Ventilation, gas udveksling, syre-base

20 Gas transport. Hvorledes transporteres kuldioxid hovedsageligt i blodet?

A. Som bicarbonat

B. Som carboxyhæmoglobin

C. Bundet til aminosyrer

D. Bundet til hæmoglobin

E. Opløst i plasma


21 Ilt-hæmoglobin binding. Hvilke ændringer i pH, temperatur og 2,3-

bisfosfoglycerat (BPG) vil alle medføre en øget dissociation af ilt fra hæmoglobin?

A. Højere pH, højere temperatur, højere BPG koncentration

B. Lavere pH, højere temperatur, højere BPG koncentration

C. Lavere pH, lavere temperatur, lavere BPG koncentration

D. Højere pH, lavere temperatur, højere BPG koncentration

E. Højere pH, lavere temperatur, lavere BPG koncentration


22 Lungevolumina

Strukturer

A. ERV eksspiratorisk reservevolumen

B. FEV forceret eksspirationsvolumen

C. FRC funktionel residualkapacitet

D. FVC vitalkapaciteten

E. IRV inspiratorisk reservevolumen

F. RV residualvolumen

G. TLC total lungekapacitet


22.1 Mængden af luft udåndet fra den dybeste indånding til den dybeste udånding

22.2 Den luftmængde, der efter en normal udånding yderligere kan

udåndes

22.3 Den luftmængde der kan maksimalt kan indåndes efter en

normal indånding


23 Væsketransport over kapillærerne. Når blodet i kapillærerne flyder fra den arterielle mod den venøse ende, vil der i starten ske et tab af væske til interstitiet senere vil der blive tilbageført væske til blodet. Hvad er den væsentligste årsag til denne ændring i væsketransporten?

A. Ændringer i det osmotiske tryk

B. Ændringer i blodtrykket.

9

C. Ændringer i diameteren på kapillærerene

D. Ændringer i den hastighed hvormed blodet flyder.

E. Ændringer i den aktive væsketransport over endothelet


Hjertes anatomi og fysiologi

24 Hjertets muskulatur

Strukturer

A. Sinus knuden

B. Glat/tværstribet muskulatur

C. Arteria coronaris dextra

D. Hisske bundt

E. AV knuden

F. Purkinje linier

G. Atrium dextrum

H. Ventriculum sinister

Vælg fra listen af blodkar det, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn.

24.1 Findes højt i højre atrievæg

24.2 Fordeler og forsinker impulsen til ventriklerne

24.3 Findes i kroppens øvrige muskulatur


25 Hjertes fysiologi. Hvad opnås ved at øge hjertets afterload ved vaso-konstriktion af arterier eller arterioler?

A. Øget slutdiastolisk volumen

B. Øget slagvolumen

C. Reduceret myokardielt iltforbrug

D. En reduktion af hjertets arbejde

E. Reduceret systemisk blodtryk


26 Hjertets fysiologi. I modsætning til skeletmuskulatur har hjertets muskelfibre en lang refraktionsperiode. Hvilke af følgende mekanismer er hovedsageligt associeret med denne periode?

A Lukning af spændingsstyrede Na+ kanaler

B Forøget vagal stimulation

C Åbning af spændingsstyrede Ca ++ kanaler

D Åbning af spændingsstyrede K + kanaler

E Forøget ATP produktion


10

A

B

C

D

E

27 Hjertes anatomi. Kransåresystemet

Vælg fra billedet følgende strukturer

27.1 Arteria interventricularis posterior

27.2 Ramus circumflexa

27.3 Arteria coronaria dexter


28 Ved svær mitral stenose, formindskes lumen ved valva mitralis

(bikuspidalklappen). Hvilke konsekvenser har det for lungekredsløbet?

A. Trykket i vena cava stiger

B. Trykket i lungernes vener stiger og der udvikles lungeødem

C. Atrium dexter forstørres

D. Perfusionen forøges

E. Nedsat ventilation


29 Hjertets blodforsyning

Strukturer

A. Vena cava superior

11

B. Arteria pulmonalis dextra

C. Arteria pulmonalis sinister

D. Atrium sinister

E. Atrium dextra

F. Arteria coronaria sinister

G. Arteria coronaria dextra

Vælg fra listen af strukturer det, der passer bedst til hvert af de numrene på figuren:

29.1 Struktur nummer 1




30 Hjertets anatomi. Kig på tegningen og de nummererede stukturer i foregående opgave. Hvilke strukturer transporterer ikke-iltet blod?

A. Både strukturer 1 og 2 transporterer ikke-iltet blod.

B. Kun struktur 1 transporterer ikke-iltet blod.

C. Kun struktur 2 transporterer ikke-iltet blod.

D. kun 3 transporterer ikke-iltet blod

E. Både 1 og 3 transporterer ikke-iltet blod.


2

3

1

12

31

Hjerteklappernes struktur

Strukturer

A. Aortaklap

B. Kusp

C. Sinusknude

D. Chordae tendinae

E. Papilmuskel

F. Purkinjefibre

G. Det His’ske bundt

Vælg fra listen af strukturer det, der passer bedst til hvert af de numrene på figuren:





32 Hjertelyde

A. Første hjertelyd

B. Anden hjertelyd

2

3

1

13

C. Splittelse af første hjertelyd

D. Mumlen

E. Tredie hjertelyd

F. Fjerde hjertelyd

G. Susen

Vælg fra listen af lyde det, der bedst beskrives af nedenstående udsagn.

32.1 Den lyd, hvor systolen starter

32.2 Den lyd, hvor blod løber ind i ventriklerne

32.3 Kontraktion af atrierne


33 Træning og hjertefunktion Julius, 25 år, vil cykle med i et krævende cykelløb for motionister og begynder at træne 9 måneder før arrangementet. Han er relativt utrænet og funderer over forudsætningerne for at kunne øge sin præstationsevne. Hans kæreste læser medicin og kan give en skematisk beskrivelse af, hvad der styrer Julius' præstationsevne, herunder hjertefunktionen. Hvordan beregnes hjertes minutvolumen (cardiac output)?

A. Hjertefrekvens x systolisk tryk

B. Slagvolumen x preload

C. Hjertefrekvens x afterload

D. Hjertefrekvens x slagvolumen

E. Diastolisk tryk + systolisk tryk


34 Træning og hjertefunktion. Julius er 180 cm høj og vejer 80 kg. Inden han

påbegynder sin træning, hvor stort circa er hans hjertes minutvolumen i hvile?

A. ½-1 liter

B. 1-3 liter

C. 3-5 liter

D. 5-7 liter

E. 7-9 liter


35 Træning og hjertefunktion. Julius er nu forholdsvis veltrænet. Under fysisk anstrengelse, hvor meget kan Julius øge sin minutvolumen i forhold til hvilesituationen?

A. Circa 1½ gang

B. Circa 5 gange

C. Circa 10 gange

D. Circa 20 gange

E. Circa 30 gange


36 Træning og hjertefunktion. På tidspunktet for cykelløbet er Julius veltrænet. Hvordan er hans hjertefrekvens og minutvolumen i hvile i forhold til det, han havde som utrænet, 9 måneder tidligere?

14

A Højere hvilehjertefrekvens, større minutvolumen

B Lavere hvile jertefrekvens, større minutvolumen

C Højere hvilehjertefrekvens, mindre minutvolumen

D Lavere hvilehjertefrekvens, mindre minutvolumen

E Lavere hvilehjertefrekvens, uforandret minutvolumen


Farmakologi

37 Farmaka ved hjerteinsufficiens

Farmaka

A. Atenolol (beta 1 selektiv blokker)

B. Captopril (ACE-hæmmer)

C. Digoxin (hjerteglykosid)

D. Diltiazem (calcium-kanal antagonist gruppe III)

E. Furosemid (loop-diuretika)

F. Nitroglycerin (nitrater)

G. Losartan (angiotensin II antagonist)

H. Spironolacton (kalium-besparende diuretika)

I. Verapamil (calcium-kanal antagonist gruppe I)

Vælg fra listen af farmaka det, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn.

37.1 Forbedrer hjertets sammentrækning ved at øge intracellulært calcium i hjertemuskulaturen.

37.2 Forbedrer ejektionen fra venstre ventrikel og arytmier hos

patienter med hjerteinsufficiens. Hæmmer desuden renin-sekretion udløst af sympatisk nerveaktivering

37.3 Øger vand- og saltekskretionen i nyrerne via hæmning af

dannelsen af angiotensin II.


38 Digoxin. Elna Hansen, 76 år, lider af atrieflimren, og du beslutter dig for at behandle hende med digoxin. Hvad er den vigtigste effekt af digoxin i behandling af atrieflimren?

A. Øger intracellulært calcium i hjertemuskulaturen

B. Forlænger hjertets refraktærperiode

C. Reducerer de atriale impulser som ankommer til AV-knuden

D. Nedsætter AV-overledningen via en påvirkning af nervus vagus

E. Nedsætter hjerterytmen ved en direkte påvirkning af sinusknuden (SA-knuden)


39 Hvilken af de følgende effekter er væsentlige for calciumkanal-blokerende farmaka?

A. En positiv inotropisk effekt på hjertet

B. Forøgelse af muskelkontraktion in tarmsystemet

15

C. Forøgelse af transmissionen i hjertets elektriske ledningssystem

D. Reduktion af den perifere nerveledning

E. Vasodilatation


Det vaskulære system og kontrol med blodtrykket

40 Reguleringsmekanismer i kredsløbet

Strukturer

A. Baroreceptorer i sinus caroticus

B. Kemoreceptorer i glomus caroticum ("carotid body")

C. Kemoreceptorer i medulla oblongata

D. Jukstaglomerulære celler

E. Strækreceptorer i store vener

F. Strækreceptorer i atrierne

G. Strækreceptorer i ventriklerne

H. Vaskulært endotel

Vælg fra listen af blodkar det, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn.

40.1 Responderer hurtigt på lavt blodtryk

40.2 Responderer på ændringer i arterielt pH

40.3 Responderer på lave niveauer af pO2


41 Over hvilken af de følgende komponenter af kredsløbet sker det

stejleste fald i blodtrykket?

A. Aorta

B. Arteriolerne

C. Kapillærerne

D. De systemiske arterier

E. Venolerne


42 Blodtryk. Det menneskelige hjerte hviler for ca. 0,4 sekunder mellem

slagene. I løbet af denne pause fortsætter blodet med at løbe. Hvad er det der opretholder blodtrykket mens hjertet hviler?

A. Åbning af prekapillære sfinktere

B. Osmotisk tryk, der trækker vandet fra vævet ind i kapillærerne

C. Elastisk sammentrækning af arterier

D. Ekspansion af hjertes kamre

E. Fyldning af ventriklerne


43 Blodreservoir. Hans Jensen, en 24-årig mand, har pådraget sig svære

skader ved et trafikuheld. Han har mistet omkring 1liter blod, men hans blodtryk er stadig normalt. Hvilket af de følgende systemer/organer udgør det vigtigste blodreservoir, som er blevet brugt til at opretholde hans kredsløbsfunktion?

16

A. Arterierne

B. Knoglemarven

C. Lungekredsløbet

D. Milten

E. Venerne


44 Blodtrykkets regulering

Enzymer

A. Aldosterone

B. Renin

C. Adrenalin

D. ANP

E. BNP

F. digoxin

G. ACE

Vælg fra listen af enzymer det, der bedst beskrives af nedenstående udsagn (samme svar kan forekomme flere gange:

44.1 Katalyserer omdannelsen af angiotensinogen til angiotensin I

44.2 Katalyserer omdannelsen af angiotensin I til angiotensin II

44.3 Produceres i nyrerne


17

45 De store blodkars anatomi

Strukturer

A. A. brachialis

B. A. axilaris

C. A. subclavia

D. A. femoralis

E. A. iliaca

F. A. ulnar

G. A. radialis

Opgave: Vælg fra listen af strukturer den, der passer til nummereringen på ovenstående figur.

45.1 Nummer 1

45.2 Nummer 2

45.3 Nummer 3


18

Nyren

Spørgsmål: Nyrens anatomi

Gør rede for følgende aspekter af nyren anatomi:

Relation til bughulen og andre organer (2), blodforsyning fra aorta til peritubulære kapilærer (4),

opbygning af Bowmans kapsel (4) .

Max point: 10 Opnåede point:

19

Spørgsmål: Nyrens funktion

Gør rede for dannelse af osmotisk gradient i medulla og Henles slynge. Herunder skal man gøre

rede for transporten af H2O, Na+, K+ og Cl- (4), og sammenhæng til celletyper og

permeabilitet(2).


20

Folkesundhed

Spørgsmål:

Gør rede for forskellen mellem forebyggelse og sundhedsfremme(4). Giv to eksempler på emner

i i forebyggelse/sundhedsfremme (4).


Documents

Studienummer: Eksamensopgaver Respiration, Cirkulation og ... · E Nervus maxillaris Max point 1 Opnåede point 18 Gassers partielle tryk. I normal, tør, atmosfærisk luft er der