5
Stop cirkulations- pumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Vejledning Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygningerne ikke bliver brugt uden for almindelig arbejdstid. Derfor kan I spare mange penge på at slukke for cirkulationspumpen til det varme brugs- vand uden for arbejdstid. Når I stopper cirkulationspumpen, bliver rørene kolde, og varmetabet ophører. I en bygning på 5.000 m 2 kan en investering i urstyring til 3.000 kr. give en årlig besparelse på 50.000 kr. Uret er tjent hjem på 20 dage. Center for Energibesparelser

Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygningerneikke bliver brugt uden for almindelig arbejdstid. Derfor kan I spare mange penge på at slukke for cirkulationspumpen til det varme brugsvand uden for arbejdstid.

Citation preview

Page 1: Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand

Stop cirkulations-pumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid

Vejledning

Konstant cirkulation af det varme brugsvand er

unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi

bygning erne ikke bliver brugt uden for almindelig

arbejds tid. Derfor kan I spare mange penge på at

slukke for cirkulations pumpen til det varme brugs-

vand uden for arbejdstid.

Når I stopper cirkulationspumpen, bliver rørene

kolde, og varmetabet ophører. I en bygning på

5.000 m2 kan en investering i urstyring til 3.000 kr.

give en årlig besparelse på 50.000 kr. Uret er tjent

hjem på 20 dage.

Center for Energibesparelser

Page 2: Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand

2 af 5

Vejledning: Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid

• Stop cirkulationspumpen, når der ikke er brug for varmt brugsvand. Altså uden for arbejds- og brugstid. Sæt ursty-ring på, så kører det af sig selv. Uret er hurtigt tjent hjem.

• Gennemgå systemet for manglende isolering. Alle rør og ventiler skal isoleres. Et standardisoleret varmtvandsrør har kun et varmetab på ca. 7 watt pr. meter, mens varmetabet fra et uisoleret rør er 6½ gange større, nemlig ca. 45 watt pr. meter. Et standardisoleret rør har som udgangspunkt 20-30 mm isolering. Det kan anbefales at øge denne isolering til 40-50 mm.

• Nedlæg unødvendige tappesteder for varmt vand. Overvej, om I kan nøjes med én varmtvandshane f.eks. pr. toiletgruppe/etage.

• Installer små decentrale elvandvarmere, hvis de kan erstatte konstant cirkulation af varmt brugsvand i et stort cirkulati-onssystem med lille varmtvandsforbrug. Det kan give store energibesparelser.

• Sørg for at energioptimere rørsystemet. Ikke mindst ved ombygning og renovering. Gå efter så korte rørledninger som muligt. Fremløbsrørets længde og dimension har også indflydelse på varmetabet.

• Hvis der er kort afstand mellem vandvarmer og tappested, kan en mindre rørdimension få det varme vand hurtigere frem. Det kan betyde, at cirkulation slet ikke er nødvendig.

Hvorfor skal I slukke pumpen?

Varmeforbruget til varmt brugsvand kan være en overraskende

stor post i energiregnskabet. I offentlige bygninger og er-

hvervsbygninger med et relativt lille forbrug af varmt vand kan

varmetabet fra rørsystemet med cirkulation meget vel være

5-10 gange større end energiforbruget til selve opvarmningen

af det varme vand. Det kan altså være dyrt at holde cirkulatio-

nen i gang af hensyn til et lejlighedsvist behov for eksempelvis

at vaske hænder uden for arbejdstid.

Årsagen er, at systemet taber varme hele tiden, når rørene altid

er varme – også om sommeren. Kun en mindre del af varmen

fra rørene kan bruges til rumvarme, alt efter hvor mange meter

rør der ligger i de opvarmede rum. I bygninger med over-

skudsvarme vil varmen fra rørene betyde både unødvendigt

varmetab og forøget energiforbrug til køling.

Langt de fleste kontorbygninger kan spare rigtig mange penge

på at slukke for cirkulationspumpen til det varme brugsvand

uden for arbejdstid. I en kontorbygning på 5.000 m2 kan en

investering i urstyring til 3.000 kr. eksempelvis give en årlig be-

sparelse på 50.000 kr. Uret er tjent hjem på 20 dage. Bespa-

relsen gælder i en bygning, hvor rørene er dårligt isolerede, så

der bliver spildt meget varme på vejen fra varmtvandsbeholde-

ren til tappestedet.

Men også i en bygning, hvor rørene er velisolerede, er bespa-

relsen anseelig, nemlig 10.000 kr. om året. Dermed er uret

tjent hjem på 4 måneder.

Hvad kan I gøre?Spar på energien til varmt brugsvand

Baggrund Hvad kan I spare?

Page 3: Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand

3 af 5

Vejledning: Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid

Udvendig Lovkrav DS 542 Anbefalet*rørdimension, mm < 60 t, mm > 60 t, mm Opvarmede rum, mm Uopvarmede rum, mm

12

20

20

20 3015

18

22

30 4028

35

304240 50

4830

60 40 50 60

• Driftstiden for cirkulationspumpen (et år er på 8.760 timer, arbejdstiden på 2.200 timer ~ ¼ af året). Hvis bygningen kun er i brug inden for almindelig arbejdstid, vil driftstimer ud over de 2.200 timer årligt altså alt andet lige give anledning til unødigt varmetab. Hvis bygningen generelt bliver brugt ud over almindelig arbejdstid, vil grænsen være tilsvarende højere, inden der er tale om energispild på drift af pumpen.

• Isoleringen af både rør, ventiler og beholder/veksler. Et standardisoleret varmtvandsrør har et varmetab på ca. 7 watt pr. meter. Et uisoleret rør har et varmetab på ca. 45 watt pr. meter. Et standardisoleret rør har som udgangspunkt 20-30 mm isolering.

• Om rørene løber i uopvarmede eller opvarmede rum.

• Rørlængden, både for varmt brugsvand frem og cirkulatio-nen retur.

• Dimension på rør og ventiler, beholderstørrelse og veksler-størrelse.

• Vandtemperatur. Som udgangspunkt skal det varme brugsvand være over 50 °C og maksimalt 60 °C. Den anbefalede maksimumtemperatur skyldes, at temperaturer over 60 °C giver markant større kalkudfældning. Jo højere temperatur, des større varmetab.

Hvor meget varme der går tabt fra rørene, afhænger

af flere faktorer:

Varmetab

Fig. 1: Isolering med rørskåle på varmt brugsvands-rør og cirkulationsrør

< 60 t: Anlæg i drift mindre end 60 timer pr. uge.

Minimumisolering efter DS 542.

> 60 t: Anlæg i drift mere end 60 timer pr. uge.

Minimumisolering efter DS 542.

Opvarmede rum: For rør placeret i opvarmede rum

anbefales isolering øget med 10 mm.

Uopvarmede rum: For rør placeret i uopvarmede rum

anbefales isolering øget med 20 mm.

* Anbefalet isoleringstykkelse vil afhænge af den lokale

energipris og driftsforhold.

Isoleringsnorm

Anbefalet isolering*

Page 4: Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand

4 af 5

Vejledning: Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid

De 4 systemer:

• Dårligt isoleret system (D) v. konstant drift (K).

• Dårligt isoleret system (D) m. urstyring (ur).

• Godt isoleret system (G) v. konstant drift (K).

• Godt isoleret system (G) m. urstyring (ur).

Beregning inkluderer:

• Tab, varmetab fra systemet (reduceret til 70 %, da 30 % skønnes at bidrage til rumopvarmning).

• Varmt vand, varmeforbrug til opvarmning af koldt vand.

• Pumpe, elforbrug til pumpedrift.

0

20.000

40.000

60.000

80.000 Tab

Varmt vand

Pumpe

G-urG-KD-urD-K

Kr.

0

2.000

6.000

10.000 D-K

G-K

100 gange/år25 gange/år5 gange/år

Kr.

Fig. 2: Årlige udgifter til varmt brugsvand i en 5.000 m2

stor kontorbygning.

Fig. 3: Pris på vask af hænder pr. gang.

D = dårligt isoleret anlæg G = godt isoleret anlæg K = konstant drift 8.760 t/år ur = urstyring 2.200 t/år

Årlig udgift til varmt brugsvand i kontorbygning på 5.000 m2 ved 4 forskellige systemer

Page 5: Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand

5 af 5

Vejledning: Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid

Start med at måle det reelle behov for varmt vand. Forbruget

kan aflæses i m3 på varmtvandsbeholderen, hvis der er en

separat vandmåler. Er der ikke måler på beholderen, er det

en god idé at sætte én på.

Energiforbruget alene til det varme vand er mere vanskeligt

at måle, fordi der ofte er en fælles måler for det samlede

varmeforbrug til både rumvarme, ventilation og varmt vand.

Aflæs derfor forbruget i perioder, hvor I kan slukke for rum- og

ventilationsvarmen, så der kun er forbrug til varmt vand. Vælg

en periode, hvor der er normalt varmtvandsforbrug, og aflæs

energimålerne ved periodens start og slutning, og noter tidspe-

rioden. Både varmtvandsmåler og måler på varmeanlægget

skal aflæses.

Til opvarmning af 1 m3 varmt vand kræves ca. 50 kWh.

Gang varmtvandsforbruget (i m3) med de 50 kWh, og

sammen lign med det målte energiforbrug på varmemåleren.

Så har I et grundlag for at vurdere, om det bedre kan betale

sig at sætte decentrale varmvandsbeholdere op.

Bemærk: Bakterier

Manglende cirkulation kan give risiko for øget bakterievækst

i systemet. Hvis der er en høj koncentration af bakterier og

slimdannelse på indersiden af rørene i varmesystemet, skal

det selvfølgelig afhjælpes under alle omstændigheder. Et stop

for cirkulationspumpen uden for arbejdstid forudsætter, at

varmesystemet har et lavt indhold af bakterier. I kan undersøge

bakterievæksten i rørene ved at få foretaget en vandanalyse

hos en konsulent. I bygninger med syge og svage personer,

som sygehuse og plejehjem, bør pumpen ikke stoppes. I

boligejendomme med mange boliger med fælles varmtvands-

produktion er det sjældent, der kan blive enighed om, hvornår

pumpen kan stoppes, men det kunne overvejes.

Sådan gør I: Måling af forbruget

1 m3 x (55 °C-12 °C) x 1,163 = 50 kWh

Hvis der er et reelt behov for varmt vand uden for den generel-

le arbejdstid, kan I overveje at sætte decentrale vandvarmere

tæt på det sted, hvor behovet er.

En elvandvarmer kan, trods den noget højere energipris og

CO2-udledning, give en stor besparelse, hvis den erstatter

konstant cirkulation i et stort varmesystem med et lille forbrug af

varmt brugsvand. Men det kommer an på en konkret vurdering

af den enkelte bygnings varmesystem og brug.

Decentral varmtvandsbeholder kan erstatte konstant cirkulation

Læs mere:

• SBi-rapport 2009:10, Varmt brugsvand, måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger.

• BYG-ERFA, Erfaringsblad (53), 28.05.2010, Varmt brugsvand i bebyggelser – brugskvalitet, bakterievækst, cirkulation.