Stk. 2. § 3. Lovtidende A · Bilag I Bygningsreglement 2010 BESTEMMELSE VEJLEDNING Introduktion Bygningsreglementet 2010, BR10, er opdelt i to spalter. …

Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10)I medfør af § 3, § 5, § 16, stk. 8 og 9, § 16A, § 16B, stk. 1,

§ 18, stk. 5, § 21 stk. 1 og 2, § 22, stk. 5, § 28, stk. 1 og 3, §30, stk. 2 og § 31D, stk. 1 i byggeloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 452 af 24. juni 1998, som ændret ved lov nr. 228 af 31.marts 2001 og lov nr. 514 af 17. juni 2008 fastsættes efterbemyndigelse:

§ 1. Hermed offentliggøres bygningsreglement 2010(BR10) som angivet i bilag I, og dennes bilag 1-8.

§ 2. Med bøde straffes den, der overtræder bestemmelsernei denne bekendtgørelse samt bestemmelserne i kap. 1-8 iBR10, jf. bilag I.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for de i stk.1 nævnte overtrædelser.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2010.Stk. 2. Samtidig ophæves:

1) Bekendtgørelse nr. 1353 af 17. december 2008 om of-fentliggørelse af bygningsreglement 2008 (BR08).

2) Bekendtgørelse nr. 9361 af 1. januar 2006, tillæg 11 tilbygningsreglement for småhuse 1998.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder anvendelse ved ansøgningerom byggetilladelse eller anmeldelser, som indsendes efter be-kendtgørelsens ikrafttræden. Hvis byggearbejdet ikke krævertilladelse eller anmeldelse, skal bekendtgørelsen overholdesved byggearbejder, der påbegyndes efter bekendtgørelsensikrafttræden.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 er det til og med30. december 2010 muligt at vælge, at de hidtidige bestem-melser, jf. stk. 2, nr. 1, skal anvendes, såfremt:1) kommunen senest den 30. december 2010 har modtaget

en fyldestgørende ansøgning om byggetilladelse for byg-gearbejder omfattet af reglerne om byggetilladelse,

2) kommunen senest den 30. december 2010 har modtageten fyldestgørende anmeldelse for byggearbejder omfat-tet af reglerne om anmeldelse, eller

3) byggearbejdet er påbegyndt senest den 30. december2010 for byggearbejder, der ikke er omfattet af reglerneom byggetilladelse eller anmeldelse.

Erhvervs- og Byggestyrelsen, den 28. juni 2010

FINN LAURITZEN

/ Dorte Nøhr Andersen

Lovtidende A2010

28. juni 2010.

Økonomi- og Erhvervsmin.,Erhvervs- og Byggestyrelsen, j.nr. 09/03587

AU004098

Bilag IBygningsreglement 2010

BESTEMMELSE VEJLEDNINGIntroduktionBygningsreglementet 2010, BR10, er opdelt i tospalter. Spalten til venstre (denne spalte) indeholderkravteksten dvs. de juridisk bindende forskrifter, ogspalten til højre indeholder vejledende skitser ogkommentarer til kravteksten. Derudover består reg-lementet af 6 bilag. Tegninger i vejledningen skalalene opfattes som eksempler.Udover vejlednings-teksten i højre spalte har Erhvervs- og Byggesty-relsen udarbejdet vejledninger vedrørende særligeemner, der reguleres i bygningsreglementet. Dissevejledninger kan findes på Erhvervs- og Byggesty-relsens hjemmeside www.bygningsreglementet.dk. Udover Erhvervs- og Byggestyrelsens vejlednin-ger har SBi udarbejdet SBi-anvisning 230, Anvis-ning om Bygningsreglement 2010. Denne anvis-ning kan anvendes som en hjælp til fortolkning afreglementets krav. Anvisningen henviser blandt an-det til standarder, anvisninger og andet baggrunds-materiale med mere uddybende information. SBi-anvisningen kan ses på Erhvervs- og Byggestyrel-sens hjemmeside www.bygningsreglementet.dk, er tilgængelig i en online udgave på www.sbi.dkog kan købes som publikation hos SBi.Se www.byggevareinfo.dkfor information om gældende standarder, byggeva-rer og CE-mærkning mv.I henhold til artikel 28 og 30 i traktaten om opret-telse af Det Europæiske Fællesskab, til aftalen omoprettelse af Det Europæiske Økonomiske Samar-bejdsområde og til afgørelse nr. 95/1/EF truffet afAssocieringsrådet EF-Tyrkiet, anses byggevarer,der er lovligt fremstillet og markedsført i andre EU-medlemsstater og i Tyrkiet, eller som er lovligtfremstillet i de EFTA-lande, der har undertegnet af-talen om oprettelse af Det Europæiske ØkonomiskeSamarbejdsområde, og som opfylder kravene i tek-niske standarder eller specifikation på et niveau, dersvarer til de danske standarder, der er medtaget ibygningsreglementet, for at opfylde bestemmelser-ne i nærværende reglement og kan markedsføres iDanmark.De tekniske bestemmelser i BR10 harsom udkast været notificeret i overensstemmelse

28. juni 2010 2

med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændretsenest ved direktiv 98/48/EF.Bygningsreglementetog tilhørende tillæg er redigeret med størst muligomhu for at sikre, at indholdet er korrekt. Brugensker dog på brugerens ansvar, og Erhvervs- og Byg-gestyrelsen kan ikke gøres erstatningsansvarlig forfejldipositioner som følge af fejl eller mangler.

1. Administrative bestemmelser 1.1 Generelt

BESTEMMELSE VEJLEDNINGStk. 1Reglementet gælder for alt byggeri, med mindreandet er bestemt i kap. 1.2.

(1.1, stk. 1)Hovedanvendelsesområdet for reglementet er eta-geboligbyggeri og alle former for erhvervs- og in-stitutionsbyggeri, herunder de bygningskategorier,der er nævnt i byggelovens § 11, huse med én boligtil helårsbeboelse, enten som fritliggende enfami-liehuse eller som helt eller delvis sammenbyggedeenfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse,gruppehuse og lignende), sommerhuse i sommer-husområder, kolonihavehuse, campinghytter samtgarager, udhuse og andet såkaldt sekundært bygge-ri.

Stk. 2Reglementet finder anvendelse ved de byggearbej-der, der er nævnt i byggelovens § 2.

(1.1, stk. 2)§ 2 i byggeloven omfatter opførelse af ny bebyg-gelse, tilbygning til bebyggelse, ombygning af ogandre forandringer i bebyggelse samt ændringer ibenyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i for-hold til byggelovens eller reglementets bestemmel-ser samt nedrivning af bebyggelse. Byggelovenomfatter også miner og lignende anlæg, hvortil of-fentligheden har adgang.

1.2 Begrænsninger i reglementets anvendelsesområde

BESTEMMELSE VEJLEDNING

Stk. 1Reglementet gælder ikke for:1) Broer, tunneler og andre anlæg til trafikale for-mål, som udføres af eller godkendes af vej-, jern-bane- eller andre myndigheder eller selskaber, derved lov er ansvarlige for byggearbejdet samt mid-lertidige konstruktioner og anlæg, der er nødvendi-ge for byggearbejdets udførelse.2) Master til elforsyningsanlæg, almindelige mastertil elinstallationer, herunder vejbelysningsanlæg ogmaster til offentlige elektriske baners kørelednings-anlæg.

(1.2, stk. 1)De nævnte bebyggelser m.v. kan opføres og nedri-ves uden tilladelse eller anmeldelse. Der er ikkefastsat særlige krav i reglementet til disse bebyg-gelser m.v. Begrænsningerne er fastsat i medfør afbyggelovens § 3 og § 16 B, stk. 1.(1.2, stk. 1, nr. 4)Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet el-ler tjenester er ikke omfattet af bestemmelsen. (1.2, stk. 1, nr. 6)Der henvises til hegnsloven.

28. juni 2010 3

3) Læskærme ved stoppesteder og lignende.4) Transformerstationer og kabelskabe for fremfø-ring af elektricitet, måle- og trykregulatorstationerfor fremføring af gas, pumpestationer og trykforø-ger-anlæg for vandog afløbs- og fjernvarmesyste-mer samt radio- og blokhytter og relæhuse tiloffentlig trafik med et areal på højst 30 m² og enhøjde, der ikke overstiger 3,0 m.5) Sireneenheder til varslingsanlæg, som udføres afeller godkendes af Beredskabsstyrelsen.6) Hegnsmure ved naboskel, vej eller sti, der ikkeoverstiger 1,8 m.

Stk. 2For kolonihavehuse, der i øvrigt er tilladt, og hvisstørrelse og placering er fastlagt i en lokalplan, by-planvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt afen offentlig myndighed, gælder alene bestemmel-serne om aftræksystemer og vandog afløbsinstal-lationer i kap. 8.

(1.2, stk. 2)Kolonihavehuse kan opføres uden byggetilladelseeller anmeldelse, jf. bestemmelserne i kap. 1.6. Omanlæg, lokalisering og omfang af kolonihaver hen-vises til lov om planlægning og lov om kolonihaver. Når kolonihavehusets placering i forhold til naboskal fastlægges, bør der tages hensyn til risikoen forbrandspredning mellem bygningerne. Der henvisestil kap. 5.5. Aftrækssystemer i denne bestemmelse følger defi-nitionen i kap. 8.1, stk. 1. Bestemmelserne omaftrækssystemer er fastsat i kap 8.1, 8.5.1, 8.5.2 og8.5.3. Bestemmelserne om vandog afløbsinstalla-tioner er fastsat i kap. 8.4.Byggearbejder ved gas-, vandog afløbsinstallati-oner – på nær nogle definerede, enkle installations-arbejder- må kun udføres af personer eller virksom-heder, som har autorisation efter bestemmelserne ilov om gasinstallationer og installationer i forbin-delse med vandog afløbsledninger.

Stk. 3Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger erundtaget fra bestemmelserne i kap. 2, 3, 4, 5, 7 og8 bortset fra bestemmelserne om:Højde- og afstandskrav i kap. 2.3 og 2.4Byggeret i kap. 2.7.8Arbejdssteders indretning i kap. 3.4.1, stk. 3Udførelse og dimensionering af bygningskonstruk-tioner i kap. 4.1 og 4.2Brandforhold i kap. 5.1, flugtveje i kap. 5.2, kon-struktive forhold i kap. 5.3 (gælder alene for dyre-stalde), brandtekniske installationer i kap. 5.4(gælder alene for dyrestalde), brand- og røgspred-ning i kap. 5.5, samt 5.6 redningsberedskabets ind-satsmulighed.

28. juni 2010 4

Vand- og afløbsinstallationer i kap. 8.4 og aftræks-ystemer i kap. 8.5.

Stk. 4For bygningsfredede bygninger og bygninger, somer del af et fredet fortidsminde, kan der ske lempel-ser fra bestemmelserne i kap. 2-8, såfremt bestem-melserne skønnes at være uforenelige med fred-nings- og bevaringsværdierne.Stk. 5Master og antennesystemer omfattende antennermed tilhørende teknisk udstyr, herunder kabler, be-fæstelse, forstærkere, filtre, teknikhuse, -kabiner og-skabe, jording og microlinks til transmission, deranvendes til jernbanekommunikation, er undtagetfra bestemmelserne i kapitlerne 1 og 2.

(1.2, stk. 4)Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med vur-deringen af, om der af frednings- og bevaringshen-syn kan ske lempelser fra konkrete bestemmelser ikap. 2-8 være opmærksom på, om hensyn bag be-stemmelsen kan opfyldes på andre måder. Dettegælder særligt i forhold til tilgængelighedsbestem-melserne i kap. 3.Det skal af byggetilladelsen klart fremgå, hvor derer tale om lempelser.For bygningsfredede bygninger og bygninger, somer del af et fredet fortidsminde, og som er omfattetaf bestemmelserne i kap. 1.3.1 og kap. 1.5, stk. 5,gælder, at ansøgeren skal søge kommunen om dis-pensation, hvis der ønskes lempelser fra bestem-melser i kap. 3-8.For bebyggelser omfattet af kap. 1.3.2 gælder, atansøgeren skal søge kommunen om dispensationfra bestemmelser i kap. 3-4 og kap. 6-8. (1.2, stk. 5)Undtagelsen gælder alene anlægselementer, derindgår i signal- og radiokommunikationssystemerlangs offentlige baner.Ved jernbanekommunikation forstås sikkerheds-samtaler mellem lokoførere og personalet i fjern-styringscentralerne, overførelse af sikkerhedsdatamellem togene og de faste anlæg, samt anden nød-vendig kommunikation for at sikre jernbanens drift,herunder passagerinformation og rangering.

1.3 Ansøgning om byggetilladelse


Stk. 1Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden tilladel-se fra kommunalbestyrelsen, med mindre andet erbestemt i kap. 1.5 eller kap. 1.6.

(1.3, stk. 1)Ved behandlingen af en byggeansgøgning skalkommunen påse, om der foreligger dokumentationfor, at et forsikringsselskab har afgivet tilbud på enbyggeskadeforsikring jf. byggelovens § 25c, stk. 1.Jf. byggelovens § 16, stk. 6, kan kommunalbesty-relsen benytte deltilladelser, så byggeriet kan på-begyndes, uden at alle forhold i byggesagen erendeligt afklaret. Herved kan kommunalbestyrel-sen sikre sig, at f.eks. alle nødvendige statiske be-regninger og tegninger for den følgende etapeforeligger, inden den enkelte deltilladelse gives.

28. juni 2010 5

Opsætning af altaner er omfattet af kravet om byg-getilladelse og skal behandles i henhold til bestem-melserne i kap. 1.3.1, 1.3.2 og 1.3.3.

Stk. 2Ansøgning om byggetilladelse skal være skriftligog skal indsendes til kommunalbestyrelsen. Ansøg-ningen og supplerende ansøgningsmateriale kanindgives i digital form, såfremt kommunalbestyrel-sen har mulighed for at modtage og læse sådanneelektroniske dokumenter og tegningsmateriale. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere tek-niske krav til brugen af digital kommunikation påkommunens hjemmeside, herunder om anvendeligetyper af digitale signaturer.

(1.3, stk. 2)Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om mate-rialet kan indsendes i digital form.Da den enkelte kommune teknisk skal kunne mod-tage den digitale meddelelse, kan kommunalbesty-relsen f.eks. fastsætte nærmere krav til formatet afden digitale meddelelse og stille krav om, at der kunmå anvendes bestemte typer digital signatur indenfor det sikkerhedsniveau, der er fastsat i bestem-melserne.

Stk. 3Ansøgningen dateres og underskrives af ejeren.Hvis ejeren indgiver ansøgningen i digital form,skal den være forsynet med en digital signatur meden sikkerhed, der mindst er på niveau med OCES-signaturen. Hvis ansøgningen ikke er underskrevetaf ejeren eller forsynet med ejerens digitale signa-tur, skal ansøgeren på anden måde dokumentere sinret til at udføre arbejdet.

(1.3, stk. 3)Der kan både anvendes OCES-signatur og andredigitale signaturer med samme eller et højere sik-kerhedsniveau end OCES-signaturen.Den, der ønsker at anvende OCES-signaturen, skalhenvende sig til et certificeringscenter, der er god-kendt af IT- og Telestyrelsen til at udstede OCES-certifikater.Ved udstedelse af et OCES-certifikat tjekker certi-ficeringscenteret modtagerens identitet ved bl.a. atkontrollere, at den opgivne bopælsadresse svarer tilden adresse, som er opført i CPR-registeret underdet oplyste CPR-nummer. Der kræves ikke person-ligt fremmøde.Yderligere information kan fås på hjemmesiden forOCES-digital signatur: www.signatursekretaria-tet.dk og på www.digitalsignatur.dk

Stk. 4Såfremt bebyggelsen er omfattet af bestemmelsernei 1.3.1, kap. 1.3.2 eller kap. 1.5, stk. 5, skal dettefremgå af ansøgningen.

(1.3, stk. 4)Kommunalbestyrelsen foretager den endelige vur-dering af, om bebyggelsen er omfattet af enten kap.1.3.1, kap. 1.3.2 eller kap. 1.5, stk. 5. Såfremt kom-munalbestyrelsen ikke mener, at den pågældendebebyggelse er omfattet af de pågældende kapitler,skal kommunalbestyrelsen meddele dette til ansø-geren inden 2 uger.

1.3.1 Særlige bestemmelser vedrørende mindre bygninger og fritliggende enfamiliehuse m.v.


Stk. 1 (1.3.1, stk. 1)Disse bebyggelser betegnes som byggerier af be-grænset kompleksitet og er derfor undtaget kom-

28. juni 2010 6

For følgende bebyggelser gælder, at der alene skalindsendes ansøgning til kommunalbestyrelsen ved-rørende forhold omfattet af kap. 2:1) Garager på terræn i én etage samt om- og tilbyg-ninger heraf, når bygningens samlede areal er over50 m².2) Carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindrebygninger samt om- og tilbygninger heraf, når byg-ningens samlede areal er over 50 m².3) Fritliggende enfamiliehuse samt om- og tilbyg-ninger hertil. Bestemmelsen finder også anvendel-se, selv om en del af boligen anvendes til sådanneformer for erhverv, som sædvanligvis kan udøves iforbindelse med en bolig.4) Sammenbyggede enfamiliehuse med højst 2 bo-liger samt tilbygninger hertil. Bestemmelsen finderogså anvendelse, selv om en del af boligen anven-des til sådanne former for erhverv, som sædvanlig-vis kan udøves i forbindelse med en bolig.5) Sommerhuse samt tilbygninger hertil.

munalbestyrelsens behandling af de tekniske be-stemmelser, jf. byggelovens § 16. stk. 3 og 4.Ansøgeren skal derfor ikke indsende ansøgningvedrørende forhold omfattet af kap. 3-8.Såfremt kommunalbestyrelsen i forbindelse medbehandlingen af bestemmelserne i kap. 2 tillader enplacering af bygningen, som gør det nødvendigt atstille særlige krav om brandforanstaltninger, kankommunalbestyrelsen stille dette krav, uanset at derikke indsendes ansøgningsmateriale vedrørendebestemmelserne i kap. 5. Kommunalbestyrelsenkan i disse tilfælde forlange det ansøgningsmateri-ale, der er nødvendigt for at kunne behandle ansøg-ningen. Dette kan f.eks. være dokumentation forbrandsikring af ydervægge m.v.Sker der ændringer i projektet, som kan medføreeller medfører, at bebyggelsen ikke længere er om-fattet af stk. 1, skal ansøgeren meddele kommunal-bestyrelsen dette. Kommunalbestyrelsen vurdererherefter, hvorvidt bygningen fortsat er omfattet afstk. 1. Såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, atbygningen ikke længere er omfattet af stk. 1, skalbebyggelsen behandles efter kap. 1.3.3.(1.3.1, stk. 1, nr. 1)Garager i kældre i forbindelse med enfamiliehuseer omfattet af bestemmelsen.(1.3.1, stk. 1, nr. 3-5)For disse bygninger gælder, at ombygninger kanudføres uden byggetilladelse eller anmeldelse, så-fremt der ikke sker en udvidelse af etagearealet,eller en væsentlig anvendelsesændring, jf. kap. 1.6,stk. 1.Erhverv, der sædvanligvis udøves i forbindelse meden bolig, er f.eks. frisør, ejendoms-, advokat-, revi-sor- og arkitektvirksomhed og lignende liberaleerhverv samt dagpleje og lignende.(1.3.1, stk. 1, nr. 4)Bestemmelsen omfatter alene sammenbyggede en-familiehuse med lodret lejlighedsskel.

Stk. 2Ansøgningen skal indeholde en tydelig beskrivelseaf det arbejde, der skal udføres, og skal være bilagtrelevant tegningsmateriale med angivelse af måle-stoksforholdet. Ansøgningen skal indeholde enhveroplysning af betydning for kommunens behandlingaf bestemmelserne i kap. 2. Indgives ansøgningenpå papir, skal ansøgning og bilag fremsendes i 3eksemplarer.

(1.3.1, stk. 2)Afhængig af byggearbejdets art kan f.eks. følgendeoplysninger og tegninger være af betydning:Tegningsmateriale, der viser bebyggelsens samledeomfang, herunder muliggør en vurdering af bebyg-gelsens samlede indvirkning på omgivelserne, op-lysninger om grundens størrelse, bebyggelsensetageareal, bebyggelsens højde- og afstandsfor-hold, beliggenheden af tilstødende eller omliggen-

28. juni 2010 7

de grundes bebyggelse, grundens nuværende ogfremtidige højdekoter og højdekoter på tilstødendeeller omliggende grunde, beregning af bebyggel-sesprocenten.Tegningsmaterialet skal alene indeholde oplysnin-ger, som er nødvendige for kommunens behandlingaf bestemmelserne i kap. 2.Såfremt opfyldelsen af bestemmelser i kap. 3-8 harbetydning for forhold, som er reguleret i kap. 2, skalansøgeren indsende oplysninger herom til kommu-nalbestyrelsen (sammen med ansøgning om byg-getilladelse). Det kan f.eks. være placering afudvendige ventilationsanlæg, som har betydningfor bebyggelsens ydre fremtoning.Kommunalbestyrelsen kan forlange enhver oplys-ning og tegningsmateriale, som er nødvendig for atkunne give byggetilladelse efter kap. 2.Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med an-søgningen stille krav om fremsendelse af yderligereoplysninger, såfremt dette er nødvendigt efter an-den lovgivning. Det kan f.eks. være oplysninger ommaterialevalg, farver m.v. for vurdering af lokal-plansbestemmelse.En ansøger, der indsender papirtegninger, udarbej-det i AutoCAD o.lign. opfordres til samtidig atvedlægge en digital kopi af de relevante filer, da debl.a. vil kunne forenkle opmålingen af de projekte-rede bygninger og dermed forbedre kvaliteten af dedata, der indgår i BBR. Der henvises til bekendt-gørelse om ejeres pligt til at give oplysninger tilBygnings- og Boligregistret (BBR).

Stk. 3Ansøgningen skal normalt indeholde:1) Nødvendige oplysninger til identifikation afejendommen, bygningen eller enheden.2) Oplysning om den påtænkte benyttelse af be-byggelsen og ved ombygning og ændret anvendel-se, oplysning om hidtidig benyttelse.3) Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings-og Boligregistret (BBR).4) Såfremt projektet er i strid med bestemmelser ibyggeloven, bygningsreglementet, servitutter ogandre byggeforskrifter oplysning herom med en be-grundet ansøgning om de nødvendige dispensatio-ner eller tilladelser.

(1.3.1, stk. 3, nr. 1)Oplysningerne vil typisk være matrikelbetegnelse,adgangsadresse, ejendomsnummer, etageangivel-se, side/dørnummer.(1.3.1, stk. 3, nr. 2)Ud over tilladelse efter byggeloven kræver ændretbenyttelse af sommerhuse i sommerhusområder tilhelårsbeboelse også tilladelse fra kommunalbesty-relsen i henhold til planlovens § 40.(1.3.1, stk. 3, nr.3)Der henvises til bekendtgørelse om ejeres pligt tilat give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret(BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med ansøg-ning om byggetilladelse skal meddele alle oplys-ninger, som er af betydning for drift og ajourføringaf BBR.(1.3.1, stk. 3, nr. 4)

28. juni 2010 8

Såfremt der søges om dispensation fra bestemmel-ser i kap. 3-8, skal ansøgningen vedlægges de op-lysninger, som er nødvendige for kommunalbesty-relsens behandling af ansøgningen.

Stk. 4Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde,kan kommunalbestyrelsen forlange attestering af enlandinspektør, i Københavns Kommune af Stads-konduktøren, og i Frederiksberg Kommune afStadslandinspektøren, af oplysninger om grundensstørrelse eller afsætningen af byggeriet.

(1.3.1, stk. 4)Pr. 1. oktober 2010 overføres matrikelmyndighe-den for Københavns og Frederiksberg Kommune tilKort- og Matrikelstyrelsen, jf. lov om ændring aflov om udstykning og anden registrering i matrik-len, jf. lov nr. 12 af 11. januar 2010.

1.3.2 Særlige bestemmelser vedr. sammenbyggede enfamiliehuse, avls- og driftsbygninger og visseindustri- og lagerbygninger


Stk. 1For følgende bebyggelser gælder, at der kun skalindsendes ansøgning til kommunalbestyrelsen ved-rørende bestemmelserne omfattet af kap. 2 og kap.5:1) Sammenbyggede enfamiliehuse med mere end 2boliger. Bestemmelsen finder også anvendelse, selvom en del af boligen anvendes til sådanne formerfor erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbin-delse med en bolig.2) Avls- og driftsbygninger i 1 etage, som kan hen-føres til konsekvensklasse CC1 eller CC2 i DS/EN1990 DK NA.Bestemmelsen omfatter dog ikke avls- og drifts-bygninger, hvor der ved svigt vil være stor fare fortab af dyreliv, svarende til bygninger, der ville bliveplaceret i konsekvensklasse CC3, hvis de var be-regnet til ophold for mennesker. 3) Industri- og lagerbygninger i 1 etage, som kanhenføres til konsekvensklasse CC1 eller CC2 i DS/EN 1990 DK NA.

(1.3.2, stk. 1)Disse bebyggelser betegnes som byggerier af be-grænset kompleksitet og kan derfor undtages be-handling af de tekniske bestemmelser i kommunen,bortset fra bestemmelserne i kap. 5, jf. byggelovens§ 16, stk. 3-5. Sker der ændringer i projektet, som kan medføreeller medfører, at bebyggelsen ikke længere er om-fattet af stk. 1, skal ansøgeren meddele kommunal-bestyrelsen dette. Kommunalbestyrelsen vurdererherefter, hvorvidt bygningen fortsat er omfattet afstk. 1. Såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, atbygningen ikke længere er omfattet af stk. 1, skalbebyggelsen behandles efter kap. 1.3.3.(1.3.2, stk. 1, nr. 1)For disse bygninger gælder, at ombygninger kanudføres uden byggetilladelse eller anmeldelse, så-fremt der ikke sker en udvidelse af etagearealet, jf.kap. 1.6.Erhverv, der sædvanligvis udøves i forbindelse meden bolig, er f.eks. frisør, ejendoms-, advokat-, revi-sor- og arkitektvirksomhed og lignende liberaleerhverv samt dagpleje og lignende.Bestemmelsen omfatter ikke tofamilieshuse og eta-geboligbyggeri med vandret lejlighedsskel.(1.3.2, stk. 1, nr. 2)Bestemmelsen omfatter ikke jordbrugserhvervetsavls- og driftsbygninger, hvis de opføres enten i 2eller flere etager, eller placeres i konsekvensklasseCC3 i DS/EN 1990 DK NAHerudover er avls- og driftsbygninger, hvor der vedsvigt er stor fare for tab af dyreliv ikke omfattet af

28. juni 2010 9

bestemmelsen, dvs. avls- og driftsbygninger, derville blive placeret i konsekvensklasse CC3, hvis devar til ophold for mennesker. Det vil typisk værestaldbygninger over 2.000 m2, hvor samtlige dyr ibygningen vanskeligt vil kunne evakueres vedsvigt. Bygninger omfattet af konsekvensklasse CC3skal således altid teknisk byggesagsbehandles.(1.3.2, stk. 1, nr. 3)Der henvises til byggelovens § 16, stk. 3, nr. 4).Bestemmelsen omfatter ikke industri- og lagerbyg-ninger, som opføres enten i 2 eller flere etager, ellerplaceres i konsekvensklasse CC3 i DS/EN 1990 DKNA med centralvarmekedler m.v. med en nominelydelse over 400 KW.I forbindelse med kommunalbestyrelsens vurderingaf, om en bygning er omfattet af kap. 1.3.2, stk. 1,nr. 3, skal bygningen vurderes samlet. Det indebæ-rer, at en bygning, hvis primære formål er industri-eller lagerbygning vil være omfattet af bestemmel-sen, uanset at der i bygningen er indrettetkontorlokaler. Kommunalbestyrelsen skal behand-le bygningen som en samlet enhed.

Stk. 2Ansøgningen skal indeholde en tydelig beskrivelseaf det arbejde, der skal udføres og skal være bilagtrelevant tegningsmateriale med angivelse af måle-stoksforholdet. Ansøgningen skal indeholde en-hver oplysning af betydning for kommunensbehandling af bestemmelserne i kap. 2 og kap. 5.Indgives ansøgningen på papir, skal ansøgning ogbilag fremsendes i 3 eksemplarer.

(1.3.2, stk. 2)Afhængig af byggearbejdets art kan f.eks. følgendeoplysninger og tegninger være af betydning:Tegningsmateriale, der viser bebyggelsens samledeomfang, herunder muliggør en vurdering af bebyg-gelsens samlede indvirkning på omgivelserne, op-lysninger om grundens størrelse, bebyggelsensetageareal, bebyggelsens højde- og afstandsfor-hold, beliggenheden af tilstødende eller omliggen-de grundes bebyggelse, grundens nuværende ogfremtidige højdekoter og højdekoter på tilstødendeeller omliggende grunde, beregning af bebyggel-sesprocenten.Oplysning om materialer og konstruktioner, somhar betydning for overholdelse af bestemmelsernei kap. 5Såfremt opfyldelsen af bestemmelser i kap. 3-4 ogkap. 6-8 har betydning for forhold, som er regulereti kap. 2, skal ansøgeren indsende oplysninger her-om til kommunalbestyrelsen sammen med ansøg-ning om byggetilladelse.Kommunalbestyrelsen kan forlange enhver oplys-ning og tegningsmateriale, som er nødvendig for atkunne give byggetilladelse efter kap. 2 og kap. 5.En ansøger, der indsender papirtegninger, udarbej-det i AutoCAD o.lign. opfordres til samtidig at

28. juni 2010 10

vedlægge en digital kopi af de relevante filer, da debl.a. vil kunne forenkle opmålingen af de projekte-rede bygninger og dermed forbedre kvaliteten af dedata, der indgår i BBR.

Stk. 3Ansøgningen skal normalt indeholde:1) Nødvendige oplysninger til identifikation afejendommen, bygningen eller enheden.2) Oplysning om den påtænkte benyttelse af be-byggelsen og ved ombygning og ændret benyttelse,oplysning om den hidtidige benyttelse.3) Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings-og Boligregistret (BBR).4) Såfremt projektet er i strid med bestemmelser ibyggeloven, bygningsreglementet, servitutter ogandre byggeforskrifter oplysning herom med en be-grundet ansøgning om de nødvendige dispensatio-ner eller tilladelser.

(1.3.2, stk. 3, nr. 1)Oplysningerne vil typisk være matrikelbetegnelse,adgangsadresse, ejendomsnummer, etageangivel-se, side/dørnummer.(1.3.2, stk. 3, nr. 3)Der henvises til bekendtgørelse om ejeres pligt tilat give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret(BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med ansøg-ning om byggetilladelse skal meddele alleoplysnin-ger, som er af betydning for drift og ajourføring afBBR.(1.3.2, stk. 3, nr. 4)Såfremt der søges om dispensation fra bestemmel-ser i kap. 3-4 og kap. 6-8 skal ansøgningen vedlæg-ges de oplysninger, som er nødvendige for kom-munalbestyrelsens behandling af ansøgningen.

Stk. 4Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde,kan kommunalbestyrelsen forlange:1) Brandteknisk dokumentation for bygningens ud-formning og grundlaget for de valgte brandsikker-hedstiltag.2) Dokumentation for, hvordan kontrol og vedlige-holdelse af de brandtekniske installationer og byg-ningsdele vil blive gennemført.3) En sagkyndig erklæring vedrørende den brand-tekniske dokumentation, jf. nr. 1 og 2. Udgifternehertil afholdes af ansøgeren.4) Attestering af en landinspektør, i KøbenhavnsKommune af Stadskonduktøren, og i FrederiksbergKommune af Stadslandinspektøren, af oplysningerom grundens størrelse eller afsætningen af bygge-riet.

(1.3.2, stk. 4, nr. 4)Pr. 1. oktober 2010 overføresmatrikelmyndigheden for Københavns og Frede-riksberg Kommune til Kort- og Matrikelstyrelsen,jf. lov om ændring af lov om udstykning og andenregistrering i matriklen, jf. lov nr. 12 af 11. januar2010.

1.3.3 Øvrige bebyggelser


Stk. 1Ansøgningen om byggetilladelse skal indeholde entydelig beskrivelse af det arbejde, der skal udføresog skal indeholde enhver oplysning af betydning forsagens behandling, herunder for sagens registreringi Bygnings- og Boligregistret (BBR). Ansøgningen

(1.3.3, stk. 1 og 2)Kommunalbestyrelsen kan forlange enhver oplys-ning og tegningsmateriale, som er nødvendigt for atgive byggetilladelse.Afhængig af byggearbejdets art kan f.eks. følgendeoplysninger og tegninger være af betydning:

28. juni 2010 11

skal være bilagt relevant tegningsmateriale med an-givelse af målestoksforholdet. Indgives ansøgnin-gen på papir, skal ansøgning og bilag fremsendes i3 eksemplarer.

Tegningsmateriale, der viser bebyggelsens samledeomfang, herunder muliggør en vurdering af bebyg-gelsens samlede indvirkning på omgivelserne, op-lysninger om grundens størrelse, bebyggelsensetageareal, bebyggelsens højde- og afstandsfor-hold, beliggenheden af tilstødende eller omliggen-de grundes bebyggelse, grundstykkets nuværendeog fremtidige højdekoter og højdekoter på tilstø-dende eller omliggende grunde, beregning af be-byggelsesprocenten.Oplysninger til bedømmelse af energiforbrug.Statiske beregninger.Oplysning om materialer og konstruktioner.Dimensionering af ventilation.Indretningsmæssige forhold, herunder handicaptil-gængelighed.Oplysning om vandog afløbsforhold m.v.En ansøger, der indsender papirtegninger, udarbej-det i AutoCAD o.lign. opfordres til samtidig atvedlægge en digital kopi af de relevante filer, da debl.a. vil kunne forenkle opmålingen af de projekte-rede bygninger og dermed forbedre kvaliteten af dedata, der indgår i BBR. Der henvises til bekendt-gørelse om ejeres pligt til at give oplysninger tilBygnings- og Boligregistret (BBR).

Stk. 2Ansøgningen skal normalt indeholde:1) Nødvendige oplysninger til identifikation afejendommen, bygningen eller enheden.2) Oplysning om de bestemmelser i byggeloven,bygningsreglementet, servitutter og andre bygge-forskrifter, som projektet måtte være i strid med.Ansøgningen skal indeholde en begrundet ansøg-ning om de nødvendige dispensationer eller tilla-delser.3) Oplysning om den påtænkte benyttelse af be-byggelsen og ved ombygning og ændret benyttelse,oplysning om den hidtidige benyttelse.4) Oplysning om, hvorvidt byggearbejdet er pro-jekteret efter de lempeligere bestemmelser for om-bygningsarbejder, jf. kap. 3. Ansøgningen skalindeholde en redegørelse for de eksisterende byg-ningskonstruktioner og øvrige bygningsmæssigeforhold, som er af betydning for sagens behandling.5) Oplysninger om, hvordan der er truffet foran-staltninger, som af hensyn til klimatiske forhold ernødvendige for en forsvarlig udførelse, jf. kap. 4.1,stk. 5.

(1.3.3, stk. 2, nr. 1)Oplysningerne vil typisk være matrikelbetegnelse,adgangsadresse, ejendomsnummer, etageangivel-se, side/dørnummer.(1.3.3, stk. 2, nr. 4) Der henvi-ses til kap. 3.1, stk. 2.(1.3.3, stk. 2, nr. 5)For byggeri i perioden 1. november til 31. marts kanudgangspunktet for de krævede oplysninger værevintertilbudslisten i Vinterbekendtgørelsen.(1.3.3, stk. 2, nr. 6) Der henvises til lov om fremmeaf energibesparelser i bygninger.(1.3.3, stk. 2, nr. 8)Der henvises til bekendtgørelse om ejeres pligt tilat give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret(BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med ansøg-ning om byggetilladelse skal meddele alle oplys-ninger, som er af betydning for drift og ajourføringaf BBR.

28. juni 2010 12

6) Oplysning for bygninger omfattet af kap. 7.2,Energirammer for nye bygninger, om bygningensberegnede energibehov, dokumentation for at ener-girammen er opfyldt samt oplysninger om evt. la-venergiklasse.7) Ved ansøgning om tilladelse til at give offent-ligheden adgang til en mine og lignende anlæg skalansøgningen indeholde en redegørelse for de sag-kyndige undersøgelser vedrørende undergrundensstyrke- og stabilitetsforhold, som gennemføressamt hvem, der forestår disse.8) Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings-og Boligregistret (BBR).

Stk. 3Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde,kan kommunalbestyrelsen forlange:1) Brandteknisk dokumentation for bygningens ud-formning og grundlaget for de valgte brandsikring-stiltag.2) Dokumentation for, hvordan kontrol og vedlige-holdelse af de brandsikringstiltag og bygningsdelevil blive gennemført.3) En sagkyndig erklæring vedrørende den brand-tekniske dokumentation, jf. nr. 1 og 2. Udgifternehertil afholdes af ansøgeren.4) Dokumentation for, at bygningskonstruktionerneopfylder bestemmelserne i kap. 4, Konstruktioner.Dokumentationen skal være i overensstemmelsemed bilag 4 (Dokumentation af bærende konstruk-tioner).5) Attestering af en landinspektør, i KøbenhavnsKommune af Stadskonduktøren, og i FrederiksbergKommune af Stadslandinspektøren, af oplysningerom grundens størrelse eller afsætningen af bygge-riet.

(1.3.3, stk. 3, nr. 1 og 2)Afhængigt af byggearbej-dets art bør dokumentationen indeholde følgende:Den overordnede strategi for brandsikringen, teg-ningsmateriale og beskrivelser, der viser de enkeltebygningsdeles brandtekniske egenskaber, brand-tekniske installationer, flugtveje og redningsfor-hold m.v., brandtekniske beregninger, dokumenta-tion for de enkelte bygningsdeles og installationersbrandtekniske egenskaber samt en beskrivelse af,hvordan eventuelle brandtekniske installationer ogbygningsdele løbende kontrolleres og vedligehol-des.(1.3.3, stk. 3, nr. 4)Ansøgeren udpeger en bygværksprojekterende forde bærende konstruktioner, som det påhviler atsamle og koordinere den statiske dokumentation,således at denne udgør et hele.Statisk dokumentation for sekundære bygnings-konstruktioner er ikke omfattet af krav om erklæ-ring fra en statiker, der har anerkendelse efterreglerne i bilag 3.For bygninger i lav dokumentationsklasse, jf. SBi-anvisning 223, er der sædvanligvis ikke grundlagfor at kræve dokumentation for, at bygningskon-struktionerne opfylder bestemmelserne i kap. 4.(1.3.3, stk. 4, nr. 5)Pr. 1. oktober 2010 overføres matrikelmyndighe-den for Københavns og Frederiksberg Kommune tilKort- og Matrikelstyrelsen, jf. lov om ændring aflov om udstykning og anden registrering i matrik-len, jf. lov nr. 12 af 11. januar 2010.

Stk. 4For bygninger, hvor svigt i de bærende konstrukti-oner har alvorlige konsekvenser med hensyn til tab

(1.3.3, stk. 4)De omfattede bygningskonstruktioner svarer til dekonstruktioner, som i henhold til Nationalt Anneks

28. juni 2010 13

af menneskeliv eller hvor de økonomiske, socialeeller miljømæssige konsekvenser er særligt store,skal den statiske dokumentation efter stk. 3, nr. 4bilægges en erklæring udformet og underskrevetpersonligt af en statiker, der har anerkendelse efterreglerne i bilag 3 (Anerkendelsesordning for stati-kere). Erklæringen skal omfatte den statiske doku-mentation i sin helhed. Ejeren vælger den anerken-dte statiker.

til Eurocode 0, tabel B1 (EN 1990 DK NA NationaltAnneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag forbærende konstruktioner) afsnit B4 er omfattet af højkonsekvensklasse CC3.Sekundære bygningskonstruktioner, hvor svigt ale-ne vil omfatte den pågældende konstruktionsdel, oghvor konsekvenserne af et svigt er begrænsede, erdog ikke omfattet af krav om erklæring fra en an-erkendt statiker.

Stk. 5For bygninger omfattet af stk. 4, og hvor konse-kvenserne af et eventuelt svigt er særligt alvorligegælder endvidere, at den anerkendte statiker hver-ken direkte eller indirekte må være økonomisk for-bunden med den eller de organisationer, som harmedvirket ved projekteringen af bygværket. Ejerenvælger den anerkendte statiker, og valget heraf god-kendes af kommunalbestyrelsen.Stk. 6For bygninger, der ikke er omfattet af stk. 4og 5, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfældeforlange, at den statiske dokumentation efter stk. 3,nr. 4, med tilhørende bilag, bilægges en erklæringudformet og underskrevet personligt af en statiker,der har anerkendelse efter reglerne i bilag 3 (Aner-kendelsesordning for statikere).Stk. 7Hvis dokumentationen og erklæringer efter stk. 3-6indgives i digital form, skal de være forsynet medden pågældendes digitale signatur med et sikker-hedsniveau, der mindst er på niveau med OCES-signaturen.

(1.3.3, stk. 5)De omfattede bygningskonstruktionersvarer til de konstruktioner, som i henhold til Nati-onalt Anneks til Eurocode 0 (EN 1990 DK NANationalt Anneks til Eurocode 0: Projekterings-grundlag for bærende konstruktioner) afsnit B4 eromfattet af høj konsekvensklasse CC3 samt punkt(4) og (5).Den anerkendte statiker gennemfører en tredjepart-skontrol af projektet og dokumenterer kontrollen ihenhold til SBi-anvisning 223.(1.3.3, stk. 6)Et eksempel på de særlige tilfælde, hvor kommu-nalbestyrelsen kan forlange, at den statiske doku-mentation efter stk. 3, nr. 4, bilægges en statikerer-klæring, kan være bygninskonstruktioner, der ihenhold til SBi-anvisning 223, er henført til høj do-kumentationsklasse.(1.3.3, stk. 7)Den pågældende er den person, der er ansvarlig fordokumentationen m.v., f.eks. landinspektøren ellerden anerkendte statiker.

1.3.4 Særlige bestemmelser vedrørende samlet byggesagsbehandling af master og antenneBESTEMMELSEStk. 1 Ansøgning om byggetilladelse til opsætningaf en mast og byggetilladelse til opsætning af mu-lige fremtidige antenner på masten kan byggesags-behandles samlet.Stk. 2Ved en samlet byggesagsbehandling af an-søgning om opsætning af mast og mulige fremtidigeantenner på masten skal ansøgningen indeholde enbeskrivelse af de mulige fremtidige antennekon-struktioner, som senere kan opsættes på masten.Beskrivelsen skal omfatte antennernes antal og pla-cering på masten.Stk. 3Byggetilladelsen til opsætning af masten bort-falder, hvis opsætningen af masten ikke er påbe-gyndt et år fra tilladelsens dato. Tilladelsen til

VEJLEDNING(1.3.4, stk. 1)Samlet byggesagsbehandling af an-søgning om opsætning af en mast og mastens mu-lige fremtidige antenner kan ske i forbindelse medansøgning om byggetilladelse til opsætning af enmast. Kommunen vurderer selv, hvorvidt den vilforetage en samlet byggesagsbehandling.Bestemmelsen kan ligeledes anvendes ved ansøg-ning om byggetilladelse af flere fremtidige antennerpå eksisterende master.Hvis der i forbindelse med en samlet byggesagsbe-handling er pligt til at foretage partshøring efterforvaltningslovens regler, skal partshøringen om-fatte både masten og de mulige fremtidige antenner,der er omfattet af ansøgningen.

28. juni 2010 14

at opsætte de tilladte antenner på masten bortfalderdog ikke, selvom de planlagte antenner ønskes op-sat mere end et år efter masten er opstillet.Stk. 4Byggearbejdet færdigmeldes og der udstedesibrugtagningstilladelse allerede efter opsætningenaf masten, uden de fremtidige tilladte antenner ermonteret på masten. Ibrugtagningstilladelse udste-des i henhold til reglerne i kap. 1.8, stk. 2.

Kommunen kan i byggetilladelsen stille vilkår om,at kommunen skal orienteres hver gang, der opsæt-tes en antenne på masten. Antenner, der efterføl-gende opsættes på masten, skal være i overensstem-melse med byggetilladelsen.(1.3.4, stk. 2)Antenner, der ønskes opsat på masten,men som ikke fremgår af den oprindelige bygge-ansøgning, eller antenner, hvor placeringen i hen-hold til byggeansøgningen ændres, skal byggesags-behandles separat.(1.3.4, stk. 3) Dette er i overensstemmelse medbyggelovens § 16, stk. 7, 1. pkt.For så vidt angår pkt. 1.3.4, stk. 3, sidste punktum,gælder dette alene for de antenner, der er en del afden samlede byggesagsbehandling.

1.4 Byggetilladelse


Stk. 1En byggetilladelse skal være skriftlig. Der kan ibyggetilladelsen stilles krav om, at kommunalbe-styrelsen skal have besked, når forskellige stadieraf byggearbejdet udføres.

(1.4, stk. 1)Jf. byggelovens § 16, stk. 7, bortfalder byggetilla-delsen, hvis byggearbejdet ikke er påbegyndt inden1 år fra tilladelsens dato. Kommunalbestyrelsen kanforlange besked om byggearbejders forskellige sta-dier for at sikre kommunalbestyrelsen mulighed forat føre tilsyn i det omfang, den måtte ønske det.For bebyggelse omfattet af kap. 1.3.1 gælder, atkommunalbestyrelsen alene skal meddele bygge-tilladelse vedrørende bestemmelserne i kap. 2. Forbebyggelse omfattet af kap. 1.3.2 gælder, at kom-munalbestyrelsen alene skal meddele byggetilla-delse vedrørende bestemmelserne i kap. 2 og kap.5.

Stk. 2I byggetilladelsen kan stilles krav om:1) at der foretages målinger i den færdige bygningtil dokumentation af, at de lydmæssige krav i kap.6, Indeklima, er opfyldt.2) at der foretages målinger i den færdige bygningtil dokumentation af, at kravet om lufttæthed i kap.7, Energiforbrug, er opfyldt. Kommunalbestyrelsenskal i mindst 5 pct. af byggesagerne stille krav ommåling af lufttæthed.3) at der stilles sikkerhed for, at byggemodningsar-bejder, omfattet af byggelovens § 4 udføres, indenbebyggelsen tages i brug.4) at der foretages en måling eller leveres andenform for dokumentation fra en fugtsagkyndig, der

(1.4, stk. 2)Lydmålinger udføres i overensstemmelse med ret-ningslinierne i SBi-anvisning 217 ”Udførelse afbygningsakustiske målinger” og SBi-anvisning 218”Lydforhold i undervisnings- og daginstitutions-bygninger”.(1.4, stk. 2, nr. 2)Kravet om måling af lufttæthed i 5 pct af byggesa-gerne gælder kun for de bygninger, der er omfattetaf en energiramme og som følge heraf opvarmes tilover 15 grader. Disse bygninger fremgår af kap.7.2.1, stk. 4-6.(1.4, stk. 2, nr. 6)En systemintegrationstest skal sikre at de brantek-niske installationer har den funktionssammenhæng,der er forudsat i brandstrategien.

28. juni 2010 15

efterviser opfyldelse af kravet i kap. 4.1, stk. 6 omkritisk fugtindhold i konstruktioner og materialer.5) at dokumentation og erklæringer for de bærendekonstruktioner, jf. kap. 1.3.3, stk. 3, nr. 4 og stk. 4-6,senest ved ibrugtagning svarer til det færdige byg-geri.6) at der foretages en systemintegrationstest for debrandtekniske anlæg inden bebyggelsen tages ibrug.

Stk. 3Med undtagelse af stk. 2, nr. 2 og 3, gælder be-stemmelserne i stk. 2 ikke for bebyggelse omfattetaf kap. 1.3.1 og 1.3.2.

(1.4, stk. 3)Kommunalbestyrelsen kan også i byggeri omfattetaf kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2 stille krav om måling af,at kravet om lufttæthed er opfyldt.Målingsrapporten indsendes til kommunalbestyrel-sen.

1.5 Anmeldelse


Stk. 1Følgende byggearbejder kan udføres efter anmel-delse til kommunalbestyrelsen:1) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdæk-kede terrasser og lignende bygninger samt teknik-huse til elektroniske kommunikationsnet ellertjenester på højst 50 m².2) Tilbygninger til garager, carporte, udhuse, driv-huse, overdækkede terrasser og lignende bygningersamt til teknikhuse til elektroniske kommunikati-onsnet eller tjenester, når arealet efter tilbygningenhøjst er 50 m².3) Enkeltstående ombygninger og andre forandrin-ger i bebyggelser, der alene vedrører en enkeltboligenhed på højst 150 m² i etageejendomme medmere end en bolig eller en enkelt erhvervsenhed påhøjst 150 m². Den enkeltstående ombygning ellerforandring må ikke medføre en udvidelse af etage-arealet.4) Vindmøller.5) Satellitantenner med en diameter på over 1,0 m.6) Udendørs anlæg til opbevaring af husdyrgød-ning, korn og foder samt befæstede pladser.

(1.5, stk. 1, nr. 1-3)Der henvises til bekendtgørelse om ejeres pligt tilat give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret(BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med opførelseaf sådanne bebyggelser skal meddele alle oplysnin-ger, som er af betydning for drift og ajourføring afBBR.Der gøres opmærksom på, at arbejder på frededebygninger, der går ud over almindelig vedligehol-delse både udvendigt og indvendigt, kræver tilla-delse efter bygningsfredningsloven.For bevaringsværdige bygninger, der er omfattet afen bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplaneller tinglyst bevaringsdeklaration, gælder fortsatde bestemmelser for ombygninger, forandringerm.v., der fremgår heraf.Bestemmelser i byplanvedtægter og lokalplaner ombebyggelsens placering og udformning gælder fort-sat, selv om byggearbejdet ikke kræver byggetilla-delse.(1.5, stk. 1, nr. 3)Bestemmelsen omfatter en boligenhed i etageejen-domme og erhvervsenheder. Ombygning af enfa-miliehuse, sommerhuse og andre bygninger, dertidligere var omfattet af bygningsreglement forsmåhuse, kan ske uden anmeldelse eller tilladelseefter bestemmelserne i kap. 1.6.Anmeldelsessystemet omfatter kun enkeltståendeombygninger i en enkelt bolig- eller erhvervsenhed.

28. juni 2010 16

Ombygningsarbejder af en hel bebyggelse kræverfortsat byggetilladelse, og der kan f.eks. ikke skeombygning af en hel etagebebyggelse ved at indgi-ve separate anmeldelser for hver enkelt enhed.Anmeldelsessystemet gælder f.eks. ved enkeltstå-ende ombygninger af badeværelse, køkken, instal-lation af pejse, brændeovne, kedler m.v. i forbin-delse med etage- og erhvervsejendomme.Hvis der i forbindelse med ombygningsarbejder oglignende sker en udvidelse af etagearealet, dvs. enforøgelse af bebyggelsesprocenten, skal der søgesom byggetilladelse hertil.(1.5, stk. 1, nr. 6)Bestemmelsen omfatter gylletanke, gyllelaguner,møddingspladser, ensilagepladser, foderpladser,vaskepladser, siloer til korn- og foderopbevaring oglign.

Stk. 2Har kommunalbestyrelsen ikke reageret inden 2uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kanbyggearbejdet påbegyndes.

(1.5, stk. 2)Fristen regnes fra den dag, hvor anmeldelsen ermodtaget i kommunen. Sendes anmeldelsen medpostvæsenet, skal der til fristen lægges den normalepostbesørgelsestid. På samme måde skal kommu-nen blot have afsendt en eventuel reaktion modanmeldelsen inden 2 uger efter at have modtagetanmeldelsen, og der må således også her lægges dennormale postbesørgelsestid til. Arbejdet må såledesikke påbegyndes, før de 2 uger + normal postbe-sørgelsestid er gået.

Stk. 3Anmeldelsen skal være skriftlig. Anmeldelsen skaldateres og underskrives af ejeren og indsendes tilkommunalbestyrelsen i overensstemmelse med be-stemmelserne i kap. 1.3, stk. 2 og 3.

Stk. 4Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om posteller BBR-adresse og matrikelbetegnelse.

Stk. 5For følgende bygninger gælder, at der alene skalindsendes anmeldelse til kommunalbestyrelsenvedrørende forhold omfattet af kap. 2:Garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignendemindre bygninger samt om- og tilbygninger heraf,når arealet ikke overstiger 50 m².Anmeldelsen skal vedlægges tegningsmateriale,der viser bygningens beliggenhed på grunden, dens

28. juni 2010 17

højde, længde og bredde, dens afstand til skel ogandre bebyggelser på grunden.

Stk. 6For bebyggelse, der ikke er omfattet af stk. 5, gæl-der, at anmeldelsen skal indeholde en tydelig be-skrivelse af det arbejde, der skal udføres, ogvedlægges tegning med målestoksangivelse og be-skrivelse, der viser bygningens beliggenhed pågrunden, dens højde, længde og bredde, dens af-stand til skel og andre bebyggelser på grunden samtvalg af materialer til ydervægge og tagdækning.

Stk. 7Ved vindmøller skal anmeldelsen ud over oplys-ningerne i stk. 6, tillige vedlægges nødvendige til-ladelser efter anden lovgivning.

Stk. 8Ved enkeltstående ombygninger og forandringer ietagebolig- og erhvervsbyggeri, jf. stk. 1, nr. 3, skalanmeldelsen udover oplysningerne i stk. 6, tilligevedlægges tegning af konstruktioner, der ombyg-ges, nye installationers tilslutning til eksisterendefaldstammer, oplysning om hidtidig benyttelse, op-lysning om byggearbejdet er projekteret efter delempeligere ombygningsbestemmelser bilagt rede-gørelse for de eksisterende konstruktioner og øvrigebygningsmæssige forhold af betydning for sagensbehandling. Dette gælder ikke for bebyggelse om-fattet af kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 3.

(1.5, stk. 8)Der henvises til kap. 3.1, stk. 2.

Stk. 9Ved antenner skal anmeldelsen ud over oplysningerom ejendommens adresse og matrikelbetegnelse in-deholde oplysninger om placering af antennen, høj-de- og afstandsforhold samt konstruktive forholdved placering på bygningen.

Stk. 10Hvis byggearbejdet kræver dispensation fra regle-mentets bestemmelser, skal der søges herom i an-meldelsen, og arbejdet må uanset 2 ugers fristenikke påbegyndes, før dispensation er givet.

(1.5, stk. 10)Der henvises til kap. 1.13. For bebyggelse omfattetaf stk. 5 gælder, at såfremt der søges om dispensa-tion fra bestemmelser i kap. 3-8, skal ansøgningenvedlægges de oplysninger, som er nødvendige forkommunalbestyrelsens behandling af ansøgningen.

Stk. 11En anmeldelse bortfalder, hvis arbejdet ikke er på-begyndt inden 1 år fra anmeldelsen.

28. juni 2010 18

Stk. 12Byggearbejder omfattet af dette kapitel skal ikkefærdigmeldes til kommunalbestyrelsen.

(1.5, stk. 12)Der henvises til bekendtgørelse om ejeres pligt tilat give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret(BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med, at byg-geriet fuldføres eller faktisk bliver taget i brug, skalmeddele alle oplysninger, som er af betydning fordrift og ajourføring af BBR.

1.6 Byggearbejder, der kan opføres uden tilladelse og anmeldelse


Stk. 1Følgende byggearbejder kan ske uden byggetilla-delse og anmeldelse:1) Ombygninger og andre forandringer i bebyggel-ser som nævnt i kap. 1.3.1, stk. 1, kap. 1.3.2, stk. 1,nr. 1 og kap. 1.5, stk. 5. Ombygningen eller foran-dringen må ikke medføre en udvidelse af etage-arealet eller en væsentlig anvendelsesændring.2) Byggearbejder ved småbygninger på højst 10 m²,omfattet af kap. 2.7.7.3) Byggearbejder ved åbne svømmebassiner, have-pejse og terrasser i tilknytning til enfamiliehuse ogsommerhuse.4) Byggearbejder ved campinghytter og koloniha-vehuse.5) Tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder.6) F-gastanke på indtil 1.000 kg (2.400 l beholder-rumfang), der hører til stationære F-gasanlæg og F-gastankstationer.7) Satellitantenner med en diameter på højst 1,0 mog CE-mærkede tagantenner.8) Konstruktioner og anlæg, som indeholder bru-gerbetjente funktioner, såsom IT-standere, beta-lings- og selvbetjeningsautomater og lignendepublikumsrettede servicefunktioner.9) Ombygninger og andre forandringer i beståendebebyggelse, som har betydning for energiforbrugeti bygningen, og som er omfattet af byggelovens §2, stk. 1, litra e.

(1.6, stk. 1)Byggearbejderne skal overholde de relevante kravfor byggearbejdets udførelse i bygningsreglemen-tet. Kan dette ikke ske, skal der søges om dispen-sation hos kommunalbestyrelsen, og byggearbejdetmå ikke påbegyndes, før dispensation er givet.(1.6, stk. 1, nr. 1) De bebyggelser, der er nævnt ikap.1.3.1, stk. 1, nr. 3-5, og kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 1,er de bebyggelser, der var omfattet af det tidligerebygningsreglement for småhuse (fritliggende ogsammenbyggede enfamiliehuse og sommerhusem.v.). Opsætning af altaner er omfattet af kap. 1.3.1.Udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm be-tragtes ikke som en udvidelse af etagearealet i hen-hold til byggeloven. Udvidelsen skal meddeles tilBygnings- og Boligregistret (BBR).Ændringer i antal værelser, køkkenforhold m.v.skal indberettes til Bygnings- og Boligregistret(BBR).Hvis der i forbindelse med ombygningsarbejder oglignende sker en udvidelse af arealet, dvs. en for-øgelse af bebyggelsesprocenten, skal der søgesbyggetilladelse hertil efter kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2.Som eksempel herpå kan nævnes enhver tilbyg-ning, eller hel eller delvis inddragelse af en uud-nyttet tagetage i boligarealet, der ikke tidligere ermedregnet i etagearealet.Inddragelse af udhuse, garager og lignende bygnin-ger til beboelse er en væsentlig anvendelsesæn-dring, som kræver byggetilladelse.(1.6, stk. 1, nr. 2 og nr. 4-5) Opførelse af sådannebyggearbejder skal meddeles til Bygnings- og Bo-ligregistret (BBR).(1.6, stk. 1, nr. 4)Der henvises til kapitel 1.2, stk. 2.

28. juni 2010 19

(1.6, stk. 1, nr. 6) F-gasanlæg og F- gasstationer,hvis samlede oplag overstiger 100 m3 flydende gas,kræver godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven.For installation af F-gastanke henvises endvidere tiljustitsministeriets bekendtgørelse om flaskegas.Der henvises endvidere til Arbejdstilsynets be-kendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr.(1.6, stk. 1, nr. 7) Større satellitantenner skal an-meldes, jf. kap 1.5, stk. 1, nr. 5.(1.6, stk. 1, nr. 8)Brugerbetjente funktioner indeholdt i konstruktio-ner og anlæg, som er omfattet af bestemmelserne ikap. 4, kan opføres uden byggetilladelse og anmel-delse.(1.6, stk. 1, nr. 9) Efter denne bestemmelse er ikke-væsentlige ombygninger og forandringer i en be-stående bebyggelse, som har betydning for energi-forbruget i bygningen undtaget fra kravene ombyggetilladelse, anmeldelse og ibrugtagningstilla-delse. Bestemmelsen gælder kun for byggearbej-der, der er omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, litrae, og som følge heraf er ikke-væsentlige. Væsent-lighedskravet i relation til de øvrige bestemmelseri bygningsreglementet opretholdes uanset bestem-melsen i byggelovens § 2, stk. 1, litra e.

Stk. 2Byggearbejder omfattet af dette kapitel skal ikkefærdigmeldes til kommunalbestyrelsen.

(1.6, stk. 2)Der henvises til bekendtgørelse om ejeres pligt tilat give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret(BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med, at byg-geriet fuldføres eller faktisk bliver taget i brug, skalmeddele alle oplysninger, som er af betydning fordrift og ajourføring af BBR.

1.7 Nedrivning af bebyggelse


Stk. 1Nedrivning af bebyggelser kan udføres efteranmeldelse til kommunalbestyrelsen.Stk. 2Ved nedrivning skal anmeldelsen ud over op-lysninger om ejendommens adresse og matrikelbe-tegnelse samt bygningsidentifikation indeholdeoplysninger om bygningens omtrentlige højde oggrundflade. Kommunalbestyrelsen kan i det enkeltetilfælde fastsætte retningslinier for nedrivningen.Stk. 3Følgende bebyggelse kan nedrives uden byggetil-ladelse eller anmeldelse:

(1.7, stk. 1)Nedrivning af bebyggelser skal meddeles til Byg-nings- og Boligregistret (BBR).Nedrivning af fredede og bevaringsværdige byg-ninger kræver tilladelse efter bygningsfredningslo-vens § 11.For nedrivning af bebyggelse henvises til Arbejds-ministeriets bekendtgørelse om indretning af byg-gepladser og lignende arbejdssteder efter lov omarbejdsmiljø.Endvidere henvises til Arbejdsministeriets be-kendtgørelse om asbest.

28. juni 2010 20

1) Garager, carporte, udhuse og lignende mindrebygninger i tilknytning til enfamiliehuse og som-merhuse.2) Bebyggelse som nævnt i kap. 1.6, stk. 1, nr. 2-8.

I lokalplaner kan der være fastsat bestemmelser ombevaring af eksisterende bebyggelse, således at be-byggelsen kun med tilladelse fra kommunalbesty-relsen må nedrives.(1.7, stk. 2)Der henvises til bekendtgørelse om eje-res pligt til at give oplysninger om Bygnings- ogBoligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelsemed anmeldelser af sådanne bygninger skal med-dele alle oplysninger, som er af betydning for driftog ajourføring af BBR.(1.7, stk. 3)Bestemmelsen omfatter ikke integrerede garager,carporte og lignende mindre bygninger.

1.8 Tilladelse til ibrugtagning og færdigmelding


Stk. 1Når et byggearbejde er afsluttet, skal der ske fær-digmelding til kommunalbestyrelsen, jf. dog kap.1.5, stk. 12 og kap. 1.6, stk. 2.

(1.8, stk. 1) Der henvises til bekendtgørelse om eje-res pligt til at give oplysninger til Bygnings- ogBoligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelsemed, at byggeriet fuldføres eller faktisk bliver tageti brug, skal meddele alle oplysninger, som er af be-tydning for drift og ajourføring af BBR.Ved færdigmelding af byggeriet skal kommunal-bestyrelsen påse, at der foreligger dokumentationfor, at der er tegnet en byggeskadeforsikring og atpræmien er betalt, jf. byggelovens 25c, stk. 2.I henhold til bekendtgørelse om energimærkning afbygninger skal ejeren fremsende energimærknin-gen til den stedlige bygningsmyndighed senestsamtidig med afslutningen af byggearbejdet.

Stk. 2Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, må ikketages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

(1.8, stk. 2)Kommunalbestyrelsen kan nægte at give tilladelsetil ibrugtagning, hvis byggearbejdet ikke er i over-ensstemmelse med byggetilladelsen, og kommu-nalbestyrelsen kan i disse tilfælde meddele ejerenpåbud om at berigtige forholdet, jf. byggelovens §17.Kommunen kan eksempelvis kræve en opdateretbrandstrategi eller anden dokumentation for, at kra-vene til bygningen er opfyldt.

Stk. 3Byggearbejder kan dog tages i brug uden tilladelseefter stk. 2, hvis arbejdet vedrører bebyggelse om-fattet af kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2.

(1.8, stk. 3)Der kræves ikke tilladelse til at tage de byggear-bejder i brug, hvor kommunen ikke giver tilladelsevedrørende forhold i kap. 3-8 (bebyggelse omfattetaf kap. 1.3.1) og kap. 3-4 og kap. 6-8 (bebyggelse

28. juni 2010 21

omfattet af kap. 1.3.2). Disse byggerier skal alenefærdigmeldes til kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1.

Stk. 4For bygninger omfattet af kap. 1.3.1 indsendes tilopbevaring i kommunen dokumentation for, at be-stemmelserne i kap. 3-8 er opfyldt, sammen mederklæringen i bilag 8.

(1.8, stk.4-5)Kravet følger af byggelovens § 16, stk. 2.Ansøger indsender dokumentationen sammen mederklæringen i bilag 8. Kommunalbestyrelsen har iforhold til dokumentationen alene en arkivfunktionog skal derfor ikke behandle den indsendte doku-mentation. Kommunalbestyrelsen skal alene kon-trollere, at ansøgeren har underskrevet erklæringeni bilag 8.Det er ansøger, der står inde for, at den fornødnedokumentation er vedlagt. Der gives i bilag 8 ek-sempler på dokumentation, som kan være relevantat vedlægge byggesagen.

Stk. 5For bygninger omfattet af kap. 1.3.2 indsendes tilopbevaring i kommunen dokumentation for, at be-stemmelserne i kap. 3-4 og 6-8 er opfyldt, sammenmed erklæringen i bilag 8.

Stk. 6Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at be-byggelse, der er omfattet af stk. 2, kan tages i brug,helt eller delvis, selv om byggearbejdet endnu ikkeer helt afsluttet. Kommunalbestyrelsen kan give enfrist for byggeriets færdiggørelse og kræve sikker-hedsstillelse for færdiggørelsen. Såfremt fristen ik-ke overholdes, kan byggeriet færdiggøres vedkommunalbestyrelsens foranstaltning for den stil-lede sikkerhed.

Stk. 7Ved tilladelse til ibrugtagning, der giver offentlig-heden adgang til en mine eller lignende anlæg, skalder foreligge en sagkyndig erklæring vedrørendeundergrundens styrke- og stabilitetsforhold. Kom-munalbestyrelsen kan stille krav om overvågnings-foranstaltninger af minen eller lignende anlæg.

1.9 Forhåndsdialog


Stk. 1Inden der gives byggetilladelse eller dispensationog ved anmeldelser, kan kommunalbestyrelsen af-holde en forhåndsdialog med ejeren og dennes re-præsentanter.

(1.9, stk. 1)Under forhåndsdialogen afklares rammerne forbyggeprojektet, ligesom der kan indgås aftaler omf.eks. tidsplaner og dokumentation mellem ejerenog bygningsmyndigheden.

28. juni 2010 22

En forhåndsdialog kan bruges til at afklare, hvorvidten bebyggelse er omfattet af bestemmelserne i kap.1.3.1 og kap. 1.3.2, således at dette spørgsmål erafklaret inden indsendelse af ansøgning.

1.10 Forhold til anden lovgivning


Stk. 1Inden der kan gives byggetilladelse og ved anmel-delser, skal kommunalbestyrelsen undersøge, ombyggearbejdet er i strid med anden lovgivning, her-under:Lov om planlægningLov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrugLov om naturbeskyttelseLov om bygningsfredningLov om skoveLov om miljøbeskyttelseLov om forurenet jordLov om etablering og fælles udnyttelse af master tilradiokommunikationsformål m.v.Lov om arbejdsmiljøLov om offentlige vejeLov om private fællesvejeLov om saneringLov om byfornyelseLov om varmeforsyningLov om midlertidig regulering af boligforholdeneBeredskabslovenMuseumslovenLov om stormflodserstatningLov om vandforsyningLov om byfornyelse og udvikling af byerLov om fremme af energibesparelser i bygningerLov om gasinstallationer og installationer i forbin-delse med vandog afløbsledninger.

(1.10, stk. 1)Kommunalbestyrelsens pligt omfatter al anden lov-givning, der er relevant i forbindelse med bygge-sagsbehandlingen. Denne pligt påhviler uanset stk.1 kommunalbestyrelsen i kraft af dens egenskabsom offentlig forvaltningsmyndighed.I Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om kom-munalbestyrelsens lovgennemgang er der nærmereredegjort for, hvilke bestemmelser i den nævntelovgivning, som skal påses overholdt. For bygninger omfattet af kap. 1.3.1 samt kap. 1.5,stk. 5, gælder, at ansøger selv er ansvarlig for, at derikke er forhold vedrørende kap. 3-8, som er i mod-strid med bestemmelser i anden lovgivning.For bygninger omfattet af kap. 1.3.2 gælder, at an-søger selv er ansvarlig for, at der ikke er forholdvedrørende kap. 3-4 og kap. 6-8, som er i modstridmed bestemmelser i anden lovgivning.Er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre kon-trol med et forhold af teknisk karakter i henhold tilanden lovgivning, som f.eks. miljølovgivningen,arbejdsmiljølovgivningen, planlovgivningen mv.eller en privatoprettet servitut, skal kommunalbe-styrelsen fortsat udøve denne kontrolfunktion. Føl-ger det af anden lovgivning, at bygningsreglemen-tets regler på et bestemt område skal kontrolleres afkommunen, vil kommunen fortsat skulle foretagedenne kontrolfunktion, da hjemlen til kontrollenfølger af anden lovgivning.

Stk. 2Hvis byggearbejdet er i strid med anden lovgivning,skal kommunalbestyrelsen ved anmeldelser reagereover for anmelderen inden 2 uger fra den dag, an-meldelsen er modtaget.

(1.10, stk. 2)For bebyggelser omfattet af kap. 1.5, stk. 5, gælder,at kommunalbestyrelsen alene skal reagere, hvisder er forhold efter kap. 2, som er i modstrid medanden lovgivning.Er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre kon-trol med et forhold af teknisk karakter i henhold tilanden lovgivning, som f.eks. miljølovgivningen,arbejdsmiljølovgivningen, planlovgivningen mv.eller en privatoprettet servitut, skal kommunalbe-styrelsen fortsat udøve denne kontrolfunktion. Føl-

28. juni 2010 23

ger det af anden lovgivning, at bygningsreglemen-tets regler på et bestemt område skal kontrolleres afkommunen, vil kommunen fortsat skulle foretagedenne kontrolfunktion, da hjemlen til kontrollenfølger af anden lovgivning.

Stk. 3Hvis der i byggetilladelsen optages krav fra andenlovgivning, skal dette nævnes særskilt i tilladelsen.Stk. 4Såfremt der ikke efter stk. 1 er foretaget en tilstræk-kelig habitatvurdering, skal kommunalbestyrelsen,forinden der meddeles byggetilladelse, vurdere, omplanen eller projektet vil påvirke et habitatområdenegativt.

(1.10, stk. 4)Alle planer eller projekter, der ikke erdirekte forbundet med eller nødvendige for et in-ternationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning,men som i sig selv eller i forbindelse med andreplaner eller projekter kan påvirke et internationaltnaturbeskyttelsesområde væsentligt, skal vurderesmed hensyn til deres virkninger på lokaliteten underhensyn til bevaringsmålsætningerne for dette. Den-ne vurdering skal foretages, inden myndighedengiver tilladelsen. Hvis det ikke kan udelukkes, atplanen eller projektet vil påvirke et internationaltnaturbeskyttelsesområde negativt, må myndighe-den ikke give sin tilladelse til projektet eller planen.Kravet gælder også for byggeri uden for et udpegetområde, der kan have en påvirkning ind i området.I de tilfælde, hvor en væsentlig påvirkning ikke kanafvises, skal gennemføres en konsekvensvurdering,der skal dokumentere påvirkningens omfang. Derkan således ikke gives byggetilladelse, medmindredet på baggrund af konsekvensvurderingen kan af-vises, at der sker skade på et habitatområde.Se habitatdirektivets procedurebeskrivelse i EBSTsvejledning herom.

Stk. 5Hvis der foreligger helt særlige og bydende nød-vendige nationale hensyn til væsentlige samfunds-interesser og hvor der ikke er andre alternativer, kander uanset stk. 4, meddeles byggetilladelse.

(1.10, stk. 5)Der er tale om helt særlige tilfælde,hvor bydende nødvendige nationale hensyn til væ-sentlige samfundsmæssige interesser kun kan op-fyldes ved at se bort fra det overordnede hensyn tilet internationalt naturbeskyttelsesområdes forvalt-ning. Undtagelsen kan således ikke anvendes vedlokale og regionale hensyn. Som eksempel på heltsærlige og bydende nødvendige nationale hensyn tilvæsentlige samfundsmæssige interesser kan næv-nes opførelse af en havvindmøllepark.Se habitatdirektivets procedurebeskrivelse i EBSTsvejledning herom.

1.11 Midlertidig rådighed over nabogrund


Stk. 1 (1.11, stk. 1)

28. juni 2010 24

Kommunalbestyrelsen kan give en ejer midlertidigtilladelse til at råde over en nabogrund i følgendetilfælde:1) Når det er nødvendigt for at sikre omliggendegrunde, bygninger og ledningsanlæg i forbindelsemed et funderingsarbejde, en udgravning eller enterrænændring på egen grund.2) Når det er nødvendigt for, at en ejer kan udføreet bygge-, reparations- eller vedligeholdelsesarbej-de på egen ejendom.

Der henvises til byggelovens § 12, herunder var-slingsfristen på 14 dage. Ved vejarealer skal tilladelsen indhentes hos vej-myndigheden.(1.11, stk. 1, nr. 2)Der kan være tale om tilladelse til at anbringe af-stivning, stige, byggekran, stillads, skærmtag ellerlignende på nabogrund eller tilladelse til at tilveje-bringe adgang via nabogrund.

Stk. 2Benyttelsen af nabogrunden skal ske på en sådanmåde, at der sker mindst mulig ulempe. Når arbej-det er forbi, skal den, der har fået tilladelsen, snarestmuligt bringe nabogrunden i samme stand som før.

Stk. 3Hvis en ny bebyggelse i naboskel eller ændring ellerfjernelse af eksisterende bebyggelse i skel vil med-føre, at naboen må ændre eller fjerne konstruktio-nen ved skellet, skal naboen have mulighed for atforetage det fornødne, inden byggearbejdet forhin-drer dette.

1.12 Gebyrer


Stk. 1Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal op-kræves gebyr for tilladelser, midlertidige tilladelserog anmeldelser efter reglementet. Kommunalbe-styrelsen kan endvidere beslutte, at der skal opkræ-ves gebyr for dispensationer ved byggearbejder, derikke kræver tilladelse eller anmeldelse.

(1.12, stk. 1)Hjemlen til at opkræve gebyrer er fastsat i bygge-lovens § 28, stk. 1.

Stk. 2Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke skalopkræves gebyrer, eller at der kun skal opkrævesgebyrer for visse sagstyper.

Stk. 3Kommunalbestyrelsen fastsætter beregningsmådenfor gebyrerne og gebyrstørrelsen.

(1.12, stk. 3)For fastsættelse af formålsbestemte gebyrer gældersærlige principper. I beregningen kan alene indgåudgifter, der direkte, indirekte eller komplementærtvedrører området.

Stk. 4 (1.12, stk. 4) For at sikre, at kommunalbestyrelsenkun opkræver et gebyr svarende til de udgifter,kommunen har til at byggesagsbehandle de enkelte

28. juni 2010 25

Beslutter kommunalbestyrelsen, at der skal opkræ-ves gebyr, skal der opkræves særskilte gebyrer forfølgende kategorier af bebyggelse:1) Simple konstruktioner.2) Enfamiliehuse.3) Industri og lagerbebyggelse samt jordbrugser-hvervets avls- og driftsbygninger af begrænsetkompleksitet.4) Andre faste konstruktioner m.v.5) Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri.

bygningskategorier, skal gebyrerne opkræves forhver enkelt kategori. Kommunalbestyrelsen kan be-slutte at opdele de enkelte kategorier i underkate-gorier, hvis den vurderer, at dette er hensigtsmæs-sigt.Kan en bebyggelse ikke entydigt placeres i en ka-tegori, beslutter kommunalbestyrelsen i hvilken ka-tegori, det vil være mest hensigtsmæssigt at placerebebyggelsen i ud fra en vurdering af bygningensprimære formål.(1.12, stk. 4, nr. 1) Kategorien om-fatter garager, carporte, udhuse og lignende mindrebygninger, dvs. bebyggelser omfattet af kap.1.3.1,stk. 1, nr. 1-2 og kap. 1.5, stk. 5.(1.12, stk. 4, nr. 2) Kategorien omfatter fritliggendeog sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lej-lighedsskel, dvs. bebyggelser omfattet af kap. 1.3.1,stk. 1, nr. 3-5 og kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 1.(1.12, stk. 4, nr. 3) Kategorien omfatter de avls- ogdriftsbygninger samt industri- og lagerbygninger,hvor kommunalbestyrelsen alene skal meddele til-ladelse til forhold vedrørende kap. 2 og kap. 5, dvs.bebyggelser omfattet af kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 2 og3.(1.12, stk. 4, nr. 4) Kategorien omfatter faste kon-struktioner, som ikke er egentlig bebyggelse, mensom er omfattet af byggelovens § 2, stk. 2. Eksemp-ler herpå er antenner, master, skiltning, minivind-møller, tribuner, legepladsredskaber, facadeskilte,udhængsskilte, fritstående skiltning (pyloner), samtkonstruktioner omfattet af kap. 1.5, stk. 1, nr. 7. (1.12, stk. 4, nr. 5) Kategorien omfatter de bebyg-gelser, der ikke hører under de øvrige kategorier,dvs. bebyggelser omfattet af kap. 1.3.3. Eksemplerherpå er:boligbebyggelser med vandret lejlighedsskel,butikker, supermarkeder,kontorbygninger,bygninger, hvortil offentligheden eller andre end dei bygningen beskæftigede, har adgang, f.eks. hotel-ler, restauranter, biografer, teatre, udstillingsbyg-ninger, biblioteker, museer, kirker, institutioner,skoler, sundhedsklinikker, gymnasier, idrætshallerog – anlæg, svømmehaller m.v.samt de industri- og lagerbygninger og avls- ogdriftsbygninger, hvor kommunalbestyrelsen giverbyggetilladelse vedrørende alle reglementets be-stemmelser.

Stk. 5

28. juni 2010 26

Gebyret forfalder til betaling, når tilladelsen ellerdispensationen kan gives. Beregnes gebyret som etbyggeomkostningsgebyr, forfalder gebyret, så snartgebyret kan beregnes.

Stk. 6Ved anmeldelser efter reglementet forfalder geby-ret til betaling ved indsendelsen af anmeldelsen.

Stk. 7Kommunalbestyrelsen kan tilbageholde tilladelseneller dispensationen, indtil gebyret er indbetalt, medmindre gebyret først kan fastsættes efter byggerietsigangsætning, jf. stk. 5.

1.13 Dispensation m.v.


Stk. 1For dispensation til at fravige reglementets bestem-melser gælder byggelovens § 22.

(1.13, stk. 1)Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra dematerielle bestemmelser i byggeloven og bygnings-reglementet. Der kan ikke dispenseres fra de for-melle regler, som f.eks. bestemmelserne om,hvornår der skal ske byggesagsbehandling, bestem-melserne om, hvornår naboer skal orienteres forudfor dispensation, ankebestemmelser og lignende.Kommunalbestyrelsen kan kun give dispensation,når den skønner, at det er foreneligt med de hensyn,der ligger bag den bestemmelse, der søges dispen-sation fra. Opmærksomheden henledes på bagatel-grænsen i byggelovens § 22, stk. 2, hvorefterkommunalbestyrelsen kan undlade at foretage na-boorientering, når en dispensation skønnes at væreuden betydning for de pågældende naboer.

Stk. 2For bebyggelse omfattet af kap. 1.3.1, kap. 1.3.2 ogkap. 1.5, stk. 5, gælder, at såfremt der ønskes dis-pensation til at fravige reglementets bestemmelser,skal der indsendes ansøgning herom til kommunal-bestyrelsen.

(1.13, stk. 2)Kravet om dispensationsansøgning gælder forholdomfattet af hele reglementet, uanset at der ikke skalindsendes ansøgningsmateriale vedrørende forholdomfattet af kap. 3-8 (kap. 1.3.1 og kap. 1.5, stk. 5)eller kap 3-4 samt kap. 6-8 (kap. 1.3.2).Kommunalbestyrelsen kan forlange enhver oplys-ning og tegningsmateriale, som er nødvendig for atkunne give dispensationen.

Stk. 3Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at ansøg-ning om dispensation eller om tilladelse til at be-holde et ulovligt forhold underskrives af ejerenpersonligt. Dette krav er opfyldt, hvis ejeren indgi-

28. juni 2010 27

ver ansøgningen i digital form og forsyner den meden digital signatur med en sikkerhed, der mindst erpå niveau med OCES-signaturen.

Stk. 4Afvigelser fra byggelovens og reglementets be-stemmelser kan kun anses for meddelt, såfremtdispensationen eller tilladelsen udtrykkeligt ernævnt i byggetilladelsen eller på anden måde med-delt skriftligt.

(1.13, stk. 4)Afvigelser fra byggelovens og reglementets be-stemmelser kan således kun anses for godkendt/tilladt, såfremt dispensationen eller tilladelsen fore-ligger skriftligt.

1.14 Klage


Stk. 1Der kan klages over kommunalbestyrelsens afgø-relser vedrørende reglementets bestemmelser ioverensstemmelse med byggelovens §§ 23 og 24.Klagemuligheden gælder kun de forhold, der er be-handlet af kommunalbestyrelsen, jf. kap. 1.3.1, kap.1.3.2 og kap. 1.5, stk. 5.

(1.14, stk. 1)Klage over kommunalbestyrelsens afgørelse skalske til statsforvaltningen, jf. lov om regional stats-forvaltning. Statsforvaltningens afgørelse kan ikkepåklages til anden administrativ myndighed.Der er kun mulighed for at klage over en afgørelsetruffet af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelsenomfatter retlige spørgsmål, dvs. at der ikke kan kla-ges over en kommunalbestyrelses skønsmæssigeafgørelser. Fristen for at klage er 4 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt.Klagemyndighedens afgørelse kan indbringes fordomstolene inden 6 måneder efter den dag, beslut-ningen er meddelt, jf. byggelovens § 25.

1.15 Straf


Stk. 1Med bøde straffes den, der1) i strid med bestemmelserne i dette kapitel und-lader at anmelde et byggearbejde, undlader at fær-digmelde et byggearbejde eller undlader at søge omdispensation eller2) overtræder bestemmelserne i kapitel 1-8.

(1.15, stk. 1)Byggelovens § 30, stk. 1-5 indeholder straffebe-stemmelserne for overtrædelse af byggelovens be-stemmelser.

2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser 2.1 Generelt


Stk. 1En bebyggelses samlede omfang og indvirkning påomgivelserne fastlægges i overensstemmelse medde bebyggelsesregulerende bestemmelser i kap.2.2-2.6. Bestemmelserne regulerer bebyggelsens

(2.1, stk. 1)De bygningsregulerende bestemmelser reguleresefter hhv. byggeretten, jf. kap. 2.7, og helhedsvur-deringen, jf. kap. 2.1 – 2.6. Det er alene bebyggel-ser, der ikke eller kun delvist opfylder bestemmel-

28. juni 2010 28

samlede omfang og indvirkning på omgivelsernemed hensyn til:1) Grundens størrelse.2) Bebyggelsens afstand til naboskel, vej og sti oganden bebyggelse på samme grund.3) Bebyggelsens etageantal og højde, herunder be-byggelsens højde i forhold til skel, vej og sti oganden bebyggelse på samme grund.4) Bebyggelsens etageareal og bebyggelsesprocent.5) De ubebyggede arealers indretning.

serne i byggeretten, der konkret skal helhedsvurde-res efter bestemmelserne i kap. 2.1 – 2.6.De bebyggelsesregulerende forhold fastlægges ioverensstemmelse med reglerne i kapitlet på bag-grund af en helhedsvurdering baseret på kriteriernei kap. 2.1.1, der samlet udtrykker hensynene bag detbebyggelsesregulerende system.Tilladelse vedrørende de bebyggelsesregulerendeforhold efter kap. 2 kan meddeles som vilkår i byg-getilladelsen.(2.1, stk. 1, nr. 1-5)De bebyggelsesregulerende forhold i kap. 2.1, stk.1, nr. 1-5 dækker de samme forhold og har sammesaglige anvendelsesområde som de indtil 1. oktober2001 gældende bebyggelsesregulerende bestem-melser i byggeloven.Opmærksomheden henledes på lokalplanpligten ef-ter lov om planlægning. Det betyder samlet, atvæsentligt miljøforandrende nybyggerier og om-bygningsarbejder kræver udarbejdelse af en lokal-plan.Opmærksomheden henledes på bestemmelserneom byggeretten, som fremgår af kap. 2.7. Bereg-ning af bebyggelsens etageareal, højde- og af-standsforhold skal ske efter reglerne i bilag 1, kap.B.1.1.3, B.1.1.4 og B.1.1.5.

Stk. 2Bestemmelserne i kap. 2.1-2.7 finder ikke anven-delse, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt ellerreguleringsplan efter de tidligere gældende bygge-love fastsætter andre bestemmelser om de pågæl-dende forhold.

(2.1, stk. 2)Beregningsreglerne efter bilag 1 er selvstændigtgældende og kan ikke ændres ved lokalplan, by-planvedtægt eller reguleringsplan.

2.1.1 Generelle kriterier


Stk. 1Ved regulering af et eller flere af de bebyggelses-regulerende forhold i kap. 2.2-2.6 skal kommunal-bestyrelsen lade følgende forhold indgå i bedøm-melsen:1) Bebyggelsens samlede omfang skal være hen-sigtsmæssig i forhold til bebyggelsens anvendelse.2) Bebyggelsens samlede omfang skal svare til detsædvanlige i karréen, kvarteret eller området ellertil det, der tilstræbes i området.

(2.1.1, stk. 1)De i stk. 1, nr. 1-6 nævnte forhold er udtryk for ret-ligt bindende grænser for kommunalbestyrelsensvurdering af de bebyggelsesregulerende forhold ogudtrykker hermed de saglige hensyn, som kommu-nalbestyrelsen lovligt kan inddrage i helhedsvurde-ringen og lægge til grund for sin afgørelse.(2.1.1, stk. 1, nr. 1)Ved afvejningen af, om bebyggelsens omfang erhensigtsmæssig i forhold til anvendelsen, skal ind-gå de hensyn, som er bygget ind i bestemmelsernei kap. 2.2-2.6. De enkelte hensyn vil ikke have sam-

28. juni 2010 29

3) Der skal under hensyn til ejendommens benyt-telse sikres tilfredsstillende lysforhold for ejendom-mens bebyggelse og nabobebyggelse.4) Der skal i overensstemmelse med kravene i kap.2.6 sikres tilfredsstillende friarealer i forhold tilejendommens benyttelse, herunder opholdsarealerfor beboere, brugere og beskæftigede.5) Der skal i overensstemmelse med kravene i kap.2.6 og under hensyn til ejendommens benyttelsesikres tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsfor-hold for ejendommens brugere, herunder personermed handicap og redningsberedskab, og der skalvære tilstrækkelige parkeringsarealer.6) Ved bebyggelse i randen af tæt bebyggede by-områder, der støder op til et uplanlagt areal, til etparcel-, sommerhus- eller kolonihaveområde elleret område med tæt/lav bebyggelse skal bebyggel-sens samlede omfang fastlægges under hensyn tilkarakteren af de tilstødende arealer og omfanget afeventuel bebyggelse.

me væsentlighed for alle typer byggerier. For ek-sempel vil hensynet til opholdsarealer veje tungereved fastlæggelse af bebyggelsesprocenten for enbeboelsesbygning end for en erhvervsbygning, derherved vil kunne tillades opført med et større eta-geareal. Ved publikumsorienterede erhvervsbyg-ninger vil kravet til parkering omvendt veje tungereend ved opførelse af en beboelsesbygning.(2.1.1, stk. 1, nr. 2)Ved område forstås et af kommunen udlagt arealsom f. eks. et sommerhusområde, parcelhusområ-de, industriområde eller en bebyggelse der efter sinkarakter fremstår som et afgrænset område.Ved bebyggelse af en ubebygget ejendom, må detvurderes, hvad der er det sædvanlige i kvarteret og/eller alternativt i området. Hvis det på denne bag-grund ikke kan fastlægges, hvad der er det sædvan-lige eller ved bebyggelse i et nyudlagt område, skalder lægges vægt på, hvad der tilstræbes i området.Rammebestemmelser vedrørende grundstørrelse,etageareal, etageantal og højde- og afstandsforholdi en kommuneplan kan være vejledende for, hvadder er sædvanligt eller tilstræbes i området.(2.1.1, stk. 1, nr. 3)Der må som under 2.1.1, stk. 1, nr. 1 foretages envæsentlighedsvurdering, hvori lysforholdene afve-jes i forhold til ejendommens benyttelse og bebyg-gelsens indvirkning på nabobebyggelse.(2.1.1, stk. 1, nr. 6)Bestemmelsen dækker en række "sammenstødstil-fælde", hvor hensynet til karakteren af de nævntetilstødende arealer skal inddrages i vurderingen påsamme måde som de øvrige hensyn i kapitel 2.1.1,stk. 1, nr. 1-5, hvorefter der udenfor de nævnte sam-menstødstilfælde i geografisk henseende ellers kunville skulle lægges vægt på hensynet til karakterenaf bebyggelsen i karréen, kvarteret eller området.Karakteren af de tilstødende arealer har ikke nød-vendigvis altid relevans i forhold til samtlige be-byggelsesregulerende forhold. Dette kan f.eks.være tilfældet i ombygningssager, som kun omfat-ter ændringer i et enkelt eller i få af de bebyggel-sesregulerende forhold.

2.2 Grundens størrelse


Stk. 1 (2.2, stk. 1)

28. juni 2010 30

Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførselfastlægges grundens størrelse efter kriterierne i kap.2.1.1 og denne bestemmelses stk. 2.

Der kan ved fastsættelse af grundstørrelsen lovligtlægges vægt på samtlige de hensyn, som er inde-holdt i kap. 2.1, herunder i opdelingstilfælde såledesat en fortsat lovlig udnyttelse af ejendommen mu-liggøres.Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende nægte atgodkende en grundstørrelse, når der herved vilfremkomme en grundstørrelse, der på opdelings-tidspunktet ikke muliggør bebyggelse, der overhol-der de bebyggelsesregulerende krav til de ubebyg-gede arealer, herunder adgang til ejendommen ogafstandsbestemmelser, herunder forholdet mellemen bebyggelses højde og afstand til nabobebyggel-se.Opmærksomheden henledes desuden på kap. 2.7.5.hvorefter kommunalbestyrelsen ikke kan nægte atgodkende ejendomme på mindst 700 m2 for grundetil fritliggende enfamiliehuse og mindst 1200 m2for grunde til sommerhuse i sommerhusområder.

Stk. 2Der skal fastlægges en grundstørrelse, der ud fra ensamlet vurdering, herunder af forholdet mellemeventuel eksisterende bebyggelse og grundstørrel-sen, muliggør bebyggelse og udnyttelse af ejen-dommen i overensstemmelse med kravene i kap.2.3-2.6, giver mulighed for vejadgang i overens-stemmelse med vejlovgivningen og sikrer, at deubebyggede arealer opfylder kravene i dette kapitel.

2.3 Afstandsforhold


Stk. 1Bebyggelsens afstand til vej, sti og skel fastlæggesefter kriterierne i kap. 2.1.1 og kravene i stk. 2.

(2.3, stk. 1)Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1, skal detsikres, at der er tilfredsstillende forhold med hensyntil sammenhængen mellem bebyggelsens højde ogdens afstand til vej, sti og naboskel i overensstem-melse med kap. 2.4. Af Bilag 1, kap.1.1.5 fremgårreglerne for beregning af afstandsforhold.Opmærksomheden henledes endvidere på debrandmæssige afstande i kapitel 5.

Stk. 2Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1 skal det iøvrigt sikres at:1) Tagvand holdes på egen grund.

28. juni 2010 31

2) Vinduer, altaner og lignende ikke giver væsent-lige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse påsamme grund og på nabogrund.

Stk. 3Er et område overvejende bebygget med sluttet be-byggelse, kan kommunalbestyrelsen bestemme, atny bebyggelse skal opføres i vejeller byggelinienog føres ud i skel mod nabogrundene.

2.4 Højde og etageantal


Stk. 1Bebyggelsens højde og etageantal fastlægges efterkriterierne i kap. 2.1.1 med de udvidelser og be-grænsninger, der følger af stk. 2.

(2.4, stk. 1)Bestemmelsen omfatter både det såkaldt vandretteog det skrå højdegrænseplan.

Stk. 2Fastlæggelse af bebyggelsens højde og etageantalefter stk. 1 skal ske under hensyntagen til forholdetmellem bebyggelsens højde og afstand til andenbebyggelse og friarealer på samme grund samt na-bobebyggelsen og dennes friarealer, vej og sti medhenblik på at sikre tilfredsstillende lysforhold ogforhindre væsentlige indbliksgener.

(2.4, stk. 2)Af Bilag 1, kap. B 1.1.4 fremgår reglerne for be-regning af bebyggelsens højde. Af Bilag 1, kap. B1.1.6 fremgår reglerne for beregning af bebyggel-sens etageantal.

2.5 Etageareal


Stk. 1Bebyggelsens etageareal fastsættes efter kriteriernei kap. 2.1.1 og denne bestemmelses stk. 2.

Stk. 2Ved fastlæggelse af etageareal til boligformål i ek-sisterende bebyggelse, herunder eksisterende uud-nyttede tagetager, skal kommunalbestyrelsen læggevægt på, at der tilvejebringes tidssvarende boligeraf en rimelig størrelse i forhold til det samlede areal,der søges udnyttet.

(2.5, stk. 2)Etablering af nye (flere) boliger i en eksisterendeejendom kan medføre krav om etablering af p-plad-ser og friarealer efter kap. 2.6.

2.6 De ubebyggede arealer


Stk. 1De i kap. 2.6 foreskrevne arealer kan være fællesfor flere ejendomme. Disponering, anlæg og an-

(2.6, stk. 1)Ubebyggede arealer, der er udlagt i henhold til be-stemmelserne, må ikke benyttes i strid med det

28. juni 2010 32

vendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres vedtinglysning på de pågældende ejendomme.

formål, hvortil de er udlagt. Der henvises til byg-gelovens § 7.

2.6.1 Bebyggelsens opholdsarealer


Stk. 1Der skal til en bebyggelse udlægges opholdsarealeraf en passende størrelse i forhold til bebyggelsensbenyttelse, omfang og beliggenhed.

Stk. 2Opholdsarealerne skal være på terræn, men kan dogtilvejebringes på et overdækket eller hævet gård-areal eller delvist tilvejebringes på et tagareal ellerpå større altaner.

Stk. 3For etageboliger og tæt/lav boligbebyggelse, her-under rækkehuse, kædehuse m.v. skal en passendedel af opholdsarealet anlægges som legeområde.Hvor stort legeområdet skal være, afgøres af kom-munalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladel-sen.

(2.6.1, stk. 3)Sikkerhedskrav til legepladsredskaber fremgår afkap. 4. Konstruktioner.

Stk. 4Der kan i byggetilladelsen fastsættes en frist forindretningen af opholdsarealer og legeområder.

(2.6.1, stk. 4)Bestemmelsen giver mulighed for, at beboerne kaninddrages i indretningen af opholdsarealer og le-geområder.

2.6.2 Parkeringsarealer


Stk. 1Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige par-keringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de be-skæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder,leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler,knallerter, cykler, m.v. på ejendommens område.

Stk. 2Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlæg-ges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår detskal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsenog skal fremgå af byggetilladelsen.

Stk. 3Ved udformningen af parkeringspladser skal et pas-sende antal parkeringspladser udformes, så de kananvendes af personer med handicap. Kravet omfat-

(2.6.2, stk. 3)Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5x 5 m og bør placeres så nær indgangen som muligtog være med fast jævn belægning. Mindst én han-

28. juni 2010 33

ter ikke fritliggende enfamiliehuse og sommerhusei sommerhusområder.

dicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5x 8 m af hensyn til minibusser med lift bag på. Hvisder er niveauspring i adgangen fra parkeringsarealtil andet areal, bør disse være højst 2,5 cm.DS-håndbog 105 "Udearealer for alle - Anvisningfor planlægning og indretning med henblik på han-dicappedes færden" indeholder anvisninger på ud-formning af det fysiske miljø med henblik på at givehandicappede større uafhængighed, bevægelsesfri-hed og sikkerhed. Der henvises endvidere til "Færd-selsarealer for alle" fra Vejdirektoratet.

2.6.3 Adgangs- og tilkørselsarealer


Stk. 1Fra vej til indgange i en ejendoms bygninger og tilen ejendoms ubebyggede arealer skal der være ad-gang og tilkørsel. Udformningen af adgangs- ogtilkørselsarealerne skal være afpasset efter bebyg-gelsens art.Adgangs- og tilkørselsarealer skal forsynes medbelysning. Trapper og ramper skal belyses stærkest.

(2.6.3, stk. 1)Belysning af adgangs- og tilkørselsarealer bør væreretningsgivende og ikke blændende. Der henvisesendvidere til privatvejslovens regler om private fæl-lesveje, hvorefter kommunen kan beslutte, at der påoffentligt tilgængelige veje skal være belysning.

Stk. 2Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet,så bebyggelsen kan benyttes af personer med han-dicap. Adgangsareal fra vej herunder p-plads tilejendommens ubebyggede arealer og til indgange ibygninger skal være mindst 1,3 m bredt og med enfast jævn belægning.Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i ter-ræn eller ved rampe, og ramper kan suppleres medtrin med en stigning på højst 150 mm og en grundpå mindst 300 mm. Ramper må ikke udføres meden større hældning end 1:20, og der skal være envandret plads på mindst 1,3 m x 1,3 m for hver endeaf rampen.Ramper med en hældning på mere end 1:25, skaldesuden forsynes med reposer for hver 12 m. Gri-beegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca.0,8 m i begge sider af ramper og trapper.

(2.6.3, stk. 2)DS-publikationen "Udearealer for alle - Anvisningfor planlægning og indretning med henblik på han-dicappedes færden" indeholder anvisninger på ud-formning af det fysiske miljø med henblik på at givehandicappede større uafhængighed, bevægelsesfri-hed og - sikkerhed.Ramper med hældning mellem 1:25 og 1:20 kan istedet for håndlister forsynes med værn eller udfø-res som en terrænudligning uden fare for fald tilsiderne.

Stk. 3Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges medmarkant taktil adskillelse til andre trafikformer.Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres etbelægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trap-pens begyndelse og i hele trappens bredde. Det

(2.6.3, stk. 3)For at undgå kollision med fritstående trapper frasiden eller undersiden, bør trappen afskærmes medtrappeværn så en fri højde på 2,2 m opnås. Af hen-syn til personer med synshandicap bør trinfladermed gitterriste, huller og lignende undgås eller ud-

28. juni 2010 34

yderste af trinflader og trinforkanter skal markeresmed kontrastfarve.

formes på en måde, så blindestokke sikres mod atgå gennem trinfladerne, og førerhunde sikres modat få beskadiget kløerne.

Stk. 4Port eller gennemkørsel, der er nødvendig i henholdtil stk. 1, skal udformes, så der er let adgang forredningskøretøjer.

(2.6.3, stk. 4)For at redningskøretøjer kan komme ind, skal dervære en fri bredde på mindst 2,8 m og en fri højdepå mindst 3,4 m. I smalle gader kan der være behovfor at øge gennemkørslens bredde.

Stk. 5Fritliggende enfamiliehuse, der alene anvendes tilboligformål og sommerhuse i sommerhusområderer ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1-3.

(2.6.3, stk. 5)Fritliggende enfamiliehuse, der delvist anvendes tilerhverv, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1-3.

2.7 Byggeret


Stk. 1Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkendeen bygnings etageareal, etageantal, højde og af-standsforhold når betingelserne i kap. 2.7.1-2.7.2 eropfyldt med de begrænsninger og udvidelser, derfølger af 2.7.3-2.7.9.

(2.7, stk. 1)Kapitlets bestemmelser fastlægger byggeretten forde nævnte ejendomme. Kommunalbestyrelsen kansåledes ikke nægte at godkende et byggeri, når byg-geriet i henseende til de af bestemmelserne omfat-tede forhold, opfylder de nævnte betingelser og ikkeoverstiger de nævnte bebyggelsesprocenter, etage-antal, højde- og afstandsforhold.Kapitlets bestemmelser finder ikke anvendelse,hvis en lokalplan eller byplanvedtægt eller regule-ringsplan efter de tidligere gældende byggelovefastsætter andre bestemmelser om de pågældendeforhold jf. kap. 2.1, stk. 2. Ved efterisolering af ek-sisterende ejendomme kan det ske at arbejdet med-fører, at bebyggelsen overskrider bebyggelsespro-cent, højde- og afstandsforhold. I sådanne tilfældebør kommunalbestyrelsen anvende helhedsvurde-ringen i kap. 2.1 i byggesagsbehandlingen. Derhenvises endvidere til kap. 1.6, stk. 1, nr.1.

2.7.1 Bebyggelsesprocent


Stk. 1Ejendommens etageareal må ved opgørelse af be-byggelsesprocenten ikke overstige:1) 60 for etagebebyggelse i et område, der i kom-muneplanen er udlagt hertil.2) 40 for helt eller delvist sammenbyggede enfami-liehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kæde-huse og lignende tæt/lav bebyggelse.

(2.7.1, stk. 1)Bebyggelsesprocenten beregnes efter reglerne i Bi-lag 1.(2.7.1, stk. 1, nr. 3)Ved parcelhusområde forstås et område, som afkommunalbestyrelsen er udlagt til parcelhusområ-de, eller en bebyggelse, der efter sin karakter frem-står som et parcelhusområde.

28. juni 2010 35

3) 30 for fritliggende enfamiliehuse og tofamilie-huse med vandret lejlighedsskel beliggende i etparcelhusområde.4) 15 for sommerhuse i sommerhusområder.5) 45 for anden bebyggelse.

(2.7.1, stk. 1, nr. 5)Ved anden bebyggelse forstås erhverv eller institu-tioner.

2.7.2 Etageantal og højdeforhold generelt


Stk. 1Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkendeen bygningshøjde efter kap. 2.7, når bebyggelsenshøjde ved det ansøgte ikke overstiger 2 etager ogingen del af bygningens ydervægge eller tag er hæ-vet mere end 8,5 m over terræn.

(2.7.2, stk. 1)Beregning af etageantal skal ske efter bestemmel-serne i Bilag 1, kap. B.1.1.6.Bestemmelsen omfatter det vandrette højdegræn-seplan. Ingen del af bygningens ydervægge eller tagmå være højere end 8,5 m, jf. dog Bilag 1, kap. B.1.1.4, stk. 2.

2.7.3 Fritliggende enfamiliehuse og tofamiliehuse


Stk. 1Ved fritliggende enfamiliehuse og tofamiliehusemed vandret lejlighedsskel kan kommunalbestyrel-sen ikke nægte at godkende bygningshøjde og af-standsforhold når betingelserne i nr. 1 og 2 eropfyldt.1) Maksimal højde: 1,4 x afstanden til naboskel ogsti.2) Mindste afstand til vej, sti og skel: 2,5 m.

(2.7.3, stk. 1, nr. 1)Bestemmelsen omfatter det skrå højdegrænseplan.Ingen del af bygningens ydervægge eller tag måvære højere end 1,4 x afstanden til naboskel og sti,jf. dog Bilag 1, kap. B.1.1.4, stk. 2.(2.7.3, stk.1, nr. 2)Afstandskravet gælder også for hævede opholds-arealer i det fri, udestuer, udvendige trapper, alta-ner, skorstene, tagterrasser og lignende samt forsvømmebassiner.

2.7.4 Sommerhuse i sommerhusområder


Stk. 1Ved sommerhuse i sommerhusområder kan kom-munalbestyrelsen ikke nægte at godkende en byg-nings etageantal, højde og afstandsforhold, nårbetingelserne i nr. 1-3 er opfyldt.1) Maksimalt etageantal: 1.2) Maksimal højde: Tag: 5,0 m og ydervæg langsmindst en langside: 3,0 m.

(2.7.4, stk. 1) Er eksisterende bebyggelse i områdetovervejende opført på anden måde end angivet i stk.1, nr. 1-3 i henseende til bygningshøjde og udnyt-telse af tagetage, kan ny bebyggelse opføres efterhelhedsvurderingen i kap. 2.1med henblik på at tilpasse ny bebyggelse efter om-rådets karakter.(2.7.4, stk. 1, nr. 2)Bestemmelsen omfatter det vandrette højdegræn-seplan.Afstandskravet gælder også for hævede opholds-arealer i det fri, udestuer, udvendige trapper, alta-

28. juni 2010 36

3) Mindste afstand til vej, sti og skel: 5,0 m. ner, skorstene, tagterrasser og lignende samt forsvømmebassiner.

2.7.5 Grundens størrelse


Stk. 1Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførseli forbindelse med grunde til fritliggende enfamilie-huse og sommerhuse i sommerhusområder kankommunalbestyrelsen ikke nægte at godkendeejendomme med en grundstørrelse på:1) Mindst 700 m2 ved fritliggende enfamiliehuse.2) Mindst 1200 m2 ved sommerhuse i sommerhus-områder jf. lov om planlægning.

(2.7.5, stk. 1)Udstykning, matrikulering eller arealoverførsel iforbindelse med grunde til andet byggeri end frit-liggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommer-husområder skal ske efter bestemmelserne i kap.2.2.

2.7.6 Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger


Stk. 1Følgende bygninger skal overholde bestemmelser-ne i kap. 2.7.2 og 2.7.3, men kan dog opføres i ellernærmere vej, sti og skel end 2,5 m:1) Garager og carporte.2) Overdækkede terrasser, som ikke er hævet overterræn.3) Drivhuse, skure og lignende mindre bygningertil udhusformål.4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installa-tioner, som er nødvendige til selve bygningens drift.5) Teknikhuse til elektroniske kommunikationsneteller tjenester.

(2.7.6, stk. 1)Bestemmelsen omfatter bygninger til udhusformål,herunder fyrrum, samt lagertanke for fyringsolie oglignende installationer, som er nødvendige til selvebygningens drift og andre udhusbygninger, der nor-malt vil kunne opføres som fritliggende bygninger.Bestemmelsen omfatter ikke bygninger, der anven-des til beboelse, køkken, WC og bad.

Stk. 2Opføres bygningen nærmere vej, sti og skel end 2,5m skal betingelserne i nr. 1-4 være opfyldt:1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, in-klusiv eventuel brandkam, må inden for en afstandaf 2,5 m fra skel være højere end 2,5 m over terræneller det for bygningen fastsatte niveauplan.2) De sider, der vender mod skel, må ikke have enstørre samlet længde end 12,0 m. Kun bygningerneslængste side mod skel medregnes.3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignendeåbninger imod skel.4) Tagvand skal holdes inde på egen grund.

(2.7.6, stk. 2)Opfylder byggeriet ikke alle bestemmelsens betin-gelser i nr. 1-4, skal byggeriet behandles efter hel-hedsvurderingen i kap. 2.1.(2.7.6, stk. 2, nr. 1)Inden for 2,5 m fra skellet må bygningerne ikkevære højere end 2,5 m. Fra 2,5 m og videre ind pågrunden må højden ikke være over 1,4 x afstandentil sti og skel.(2.7.6, stk. 2, nr. 2)Udhæng udover 0,5 m medregnes til bygningenslængde. Længden af en carport måles 0,5 m indenfor tagfladens begrænsning.

28. juni 2010 37

Bestemmelsen omfatter alle bygninger placeretnærmere skel end 2,5 m, også bygninger omfattetaf kap. 2.7.7.x + y = max. 12,0 m.

Stk. 3I tilknytning til sommerhuse i sommerhusområderskal bygninger omfattet af stk. 1 overholde bestem-melserne i 2.7.4, og bygningerne kan opføresmindst 2,5 m fra skel mod vej, sti og nabo når be-tingelserne i nr. 1-4 er opfyldt.1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, in-klusiv eventuel brandkam, må inden for en afstandaf 2,5 m til 5,0 m fra skel være højere end 2,5 mover terræn eller det for bygningen fastsatte niveau-plan.2) De sider der vender mod skel, må ikke have enstørre samlet længde end 12,0 m. Kun bygningerneslængste side mod skel medregnes.3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller andreåbninger imod skel.4) Tagvand skal holdes inde på egen grund.

(2.7.6, stk. 3)Sommerhuse må ikke opføres nærmere skel modvej, sti og nabo end 5,0 m.

2.7.7 Småbygninger på højst 10 m²


Stk. 1For småbygninger på højst 10 m2 gælder alene be-stemmelserne i kap. 2.7.7, jf. dog kap. 2.7.6, stk. 2,nr. 2.

(2.7.7, stk. 1)Der kan opføres indtil 2 småbygninger, som over-holder bestemmelserne i kap. 2.7.7, uden anmeldelse eller byggetilladelse, jf. kap. 1.6,stk. 1, nr. 2. Opførelse af flere end 2 småbygningerskal anmeldes, jf. kap. 1.5, og medregnes til etage-arealet, jf. B.1.1.3, stk. 3, nr. 3, men kan fradrages,jf. B.1.1.3, stk. 4.Det bør dog undersøges, om der er privatretlige ser-vitutter, deklarationer, offentligretlige byggelinier,lokalplaner eller byplanvedtægter m.v., som kan fåindflydelse på opførelsen af bygningerne.

Stk. 2På hvert matrikelnummer kan der opføres indtil 2småbygninger, når betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt:1) Arealet af den enkelte bygning må højst være 10m2.2) Afstanden til andre bygninger på samme matri-kelnummer skal være mindst 2,5 m.3) Ingen del af bygningernes ydervægge eller tagmå være højere end 2,5 m over terræn.

28. juni 2010 38

Stk. 3Småbygninger i sommerhusområder må ikke opfø-res nærmere naboskel eller sti end 2,5 m og skaloverholde bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-3.

2.7.8 Avls- og driftsbygninger


Stk. 1Avls- og driftsbygninger til land- og skovbrugse-jendomme beliggende i landzone, som ikke krævertilladelse efter lov om planlægning, må opføres i enhøjde af indtil 12,5 m.

(2.7.8, stk. 1)Højder måles efter bestemmelsen i Bilag 1, kap. B.1.1.4.

Stk. 2Siloer, der opføres som en del af en større bygningaf den i stk. 1 omhandlede art, og som har et tværsnitpå højst 80 m², må opføres i en højde af indtil 20 m.

(2.7.8, stk. 2)Bestemmelsen gælder også for fritstående siloer,der opføres som en del af et fodersystem, forbundetmed driftsbygningen via et transportsystem.Tværsnit måles som det vandrette plan på siloensbredeste sted.

Stk. 3For gartnerier gælder reglerne i stk. 1 også for ejen-domme, der ikke har kunnet noteres som landbrug-sejendomme i matriklen.

2.7.9 Grunde med særlig beliggenhed


Stk. 1Ved om- og tilbygning på grunde med særlig be-liggenhed, der var bebygget den 1. februar 1977,kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkendeet etageareal efter kapitel 2.5, når bebyggelsespro-centen ved det ansøgte ikke overstiger 50.

Stk. 2Bebyggelse omfattet af kap. 1.3.1 stk. 1 er ikke om-fattet af stk. 1.

Stk. 3Ved grunde med særlig beliggenhed jf. stk. 1, for-stås:1) hjørnegrunde,2) grunde beliggende ved veje med en bredde på 15m eller derover,3) grunde med en dybde, der ikke overstiger 25 mregnet fra grundens grænse mod vej.

3. Bygningers indretning 3.1 Generelt

28. juni 2010 39


Stk. 1Bygninger skal udformes og indrettes, så der underhensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillendeforhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, tilgæn-gelighed og anvendelse for alle samt renholdelse ogvedligeholdelse.

(3.1, stk. 1)For mere uddybende vejledning om bygningers ind-retning henvises til SBi-anvisning 222 "Tilgænge-lige boliger" og til DS/INF 470 "Anvisning forteknisk forebyggelse af vold og hærværk" og DS471 "Teknisk forebyggelse af indbrudskriminali-tet".DS-håndbog 105 "Udearealer for alle - Anvisningfor planlægning og indretning med henblik på han-dicappedes færden" indeholder anvisninger på ud-formning af det fysiske miljø med henblik på at givehandicappede større uafhængighed, bevægelsesfri-hed og sikkerhed. Desuden henvises der SBi’s”Tjeklister til BR10 – Tjeklister for personer medhandicap”.Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ofte andremålkrav til rum, gangbredder og indretning. Detgælder især i institutioner/boliger, hvor der skal be-nyttes tekniske hjælpemidler. Publikationen "Ind-retning af ældreboliger til fysisk plejekræven-de" (Arbejdstilsynet m.fl.) indeholder vejledning tilhensigtsmæssige indretninger.

Stk. 2Ved ombygning kan der ske lempelser af bestem-melserne i dette kapitel, når ombygningsarbejdetefter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kanudføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen.Bestemmelsen gælder ikke for bebyggelser omfat-tet af kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2.

(3.1, stk. 2)Hvis bestemmelsen finder anvendelse, skal ombyg-ningsarbejdet ske under størst mulig hensyntagentil personer, hvis bevægelses- og orienteringsevneer nedsat. Ombygningsarbejdet skal i øvrigt sikrehensigtsmæssig indretning under hensyn til brugen.For bebyggelser omfattet af kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2gælder, at der kan søges om dispensation fra kra-vene i dette kapitel, hvis det vurderes, at kraveneikke kan opfyldes i forbindelse med ombygninger.Anvendelse af bestemmelsen forudsætter desuden,at kommunalbestyrelsen foretager en særskilt vur-dering af ombygningsprojektet, bygningens kon-struktioner og andre byggetekniske forhold.Kan kapitlets bestemmelser opfyldes uden indgri-bende ændringer i bebyggelsen, er betingelserne forbrug af bestemmelsen ikke opfyldt.Der henvises til ”Bekendtgørelse nr. 1250 af 13.december 2004 om tilgængelighedsforanstaltnin-ger i forbindelse med ombygninger i eksisterendebyggeri” samt til Erhvervs- og Byggestyrelsens"Vejledning til kommunerne om byggesagsbehand-ling af tilgængelighedsbestemmelser".

28. juni 2010 40

Stk. 3Sommerhuse i sommerhusområder er ikke omfattetaf bestemmelserne i dette kapitel.

(3.1, stk. 3)Et sommerhusområde er et område, der i region-planen er udlagt som sommerhusområde.

3.2 Adgangsforhold / Tilgængelighed 3.2.1 Generelt


Stk. 1Bygningers adgangsforhold skal sikre tilgængelig-hed for alle. Til hver bolig og anden enhed skal dervære adgang direkte fra det fri eller via fælles ad-gangsvej fra det fri.

(3.2.1, stk. 1)Med hensyn til sikring af tilgængelighed for allehenvises til SBi-anvisning 230 ”Anvisning omBygningsreglement 2010” kap. 2 og 3, der givereksempler på, hvordan adgangsforholdene til byg-ninger kan gøres tilgængelige for alle, herunderpersoner med handicap.Med hensyn til adgangsveje, som også er flugtveje,henvises til kapitel 5 om brandforhold.

Stk. 2Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgangtil enheder og til eventuelle elevatorer i bygningensstueetage (adgangsetage). Eventuelle niveauforsk-elle skal reguleres i adgangsarealet uden for byg-ningen. Der kan anvendes ramper. Uden foryderdøre skal der være et vandret, fast og plant arealpå 1,5 m x 1,5 m målt fra dørens hængselside. Hvordøren åbner udad, skal der være yderligere 0,2 mlangs bygningsfacaden. Arealet uden for yderdøreskal være i samme niveau som det indvendige gulv.Arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt ellerved anden farve end den omkringliggende belæg-ning.Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal have en sådanudformning, at det såvel auditivt som visuelt til-kendegives, at anlægget er aktiveret, og at forbin-delse til modtageren er etableret. Ved anvendelse aftal i betjeningspanel i porttelefoner og tilkaldean-læg skal 5-tallet være markeret med taktil identifi-kation.

(3.2.1, stk. 2)Bestemmelsen omfatter foruden yderdøre, døre vedflugtveje i stueetagen samt have-, altan- og terras-sedøre. Niveaufri adgang betyder, at der ikke måvære trin mellem niveauet (terrænet) uden for byg-ningen og enhederne i stueetagen samt eventuelleelevatorer. Trappelifte, løfteplatforme og løstlig-gende skraberiste vil være i strid med bestemmel-sen. Dørtrin med en højde på maksimalt 25 mmaccepteres jf. stk. 4. Porttelefoner og tilkaldeanlægbør placeres i en højde på mellem 90 og 120 cm overgulv/terræn.

Stk. 3I offentligt tilgængelige bygninger, der har en bor-gerrettet servicefunktion, skal væsentlig informati-on om orientering i og brug af bygningen væreletlæselig og letforståelig.

(3.2.1, stk. 3)Kravet retter sig kun mod den del af bygningen, derer offentlig tilgængelig, og som har en borgerrettetservicefunktion. Bestemmelsen gælder for information ved indgan-gen til bygningen samt i forbindelse med oriente-ring ved væsentlige funktioner i bygningen som wc-rum, handicaptoiletter, elevatorer, trapper, forde-lingsveje m.v.

28. juni 2010 41

Informationen kan være i form af skilte, der er let-læselige og letforståelige. Informationen kan sup-pleres med punktskrift, lyd, piktogrammer etc.Hvor det er relevant, kan den være i form af lys,ledelinier, teknologiske løsninger m.v.

Stk. 4Døre skal have en fri passagebredde på mindst 0,77m. Åbner døren imod personen, skal der væremindst 0,5 m ved siden af døren modsat denshængselside. Højden af dørtrin må højst være 25mm.

(3.2.1, stk. 4)Den fri passagebredde måles med døren åbnet 90grader.Bestemmelsen omfatter døre i fælles adgangsveje,herunder mindst en dør til hver enhed på hver afbygningens etager.

3.2.2 Fælles adgangsveje


Stk. 1Fælles adgangsveje skal have en tilstrækkelig bred-de efter den planlagte brug og skal kunne passeresuhindret i deres fulde bredde og skal markeres vedforskelle i materialer, farver eller belysning. Den fribredde skal være mindst 1,3 m.

(3.2.2, stk. 1)Fælles adgangsveje fører til to eller flere boliger,kontorer, mødelokaler eller andre enheder og om-fatter vindfang, forrum, gange, altangange, svale-gange, plads foran elevatorer, ramper og reposersåvel i som uden på bygningen, herunder udvendigadgangsareal til kælder.Efter arbejdsmiljølovgivningen skal gangbredder ivisse erhvervsbyggerier også dimensioneres, så derkan benyttes særlige transportmidler som f.eks.trucks.De fleste fælles adgangsveje er tillige flugtveje ogskal derfor også opfylde bestemmelserne i kap. 5(brand) om flugtveje.

Stk. 2Fælles adgangsveje skal give niveaufri adgang tilalle enheder på hver af bebyggelsens etager. Even-tuelle niveauspring og højdeforskelle skal udlignesmed ramper. Ramper må ikke udføres med en størrehældning end 1:20 (50 mm pr. m), og der skal væreen vandret plads på mindst 1,3 m x 1,3 m for hverende af rampen. Ramper, der udligner højdeforsk-elle på mere end 0,6 m, skal desuden forsynes medvandret repos for hver 0,6 m stigning. Ramper skalforsynes med håndlister. Ved ramper med en hæld-ning på 1:25 (40 mm pr. m) eller mindre kan hånd-lister undlades.

(3.2.2, stk. 2)Bestemmelsen omfatter niveaufri adgang til eleva-torer, beboelses- og erhvervsenheder samt fælles-arealer, herunder udendørs opholdsarealer på eta-gerne.I forbindelse med eventuelle niveauspring og høj-deforskelle inden for offentligt tilgængelige enhe-der bør disse udlignes med ramper, lifte ellerlignende.Altaner betragtes som en selvstændig enhed. Frita-get for kravet er terrasser på bygningens tag, så-fremt der ikke er adgang hertil med elevator.

Stk. 3Trapper i fælles adgangsveje skal udformes medtilstrækkelig bredde og lofthøjde efter den tilsigtedebrug.

(3.2.2, stk. 3)Kravet kan opfyldes ved, at trappens fri bredde ermindst 1,0 m og den fri lofthøjde er mindst 2,1 m.

28. juni 2010 42

Hvis der kun er få brugere – som f.eks. i tofamilie-huse – kan kravet opfyldes med en fri bredde påmindst 0,9 m. Hvis der er mange brugere bør bred-den forøges tilsvarende.Højden måles over ganglinjen.Den fri bredde måles vandret mellem håndlisterneeller - hvor der kun er håndliste i den ene side –mellem væg, spindel eller lignende og håndliste.

Stk. 4Trapper i fælles adgangsveje skal have en hældning(grund og stigning), der gør dem lette og sikre at gåpå. Trappers stigning må ikke være større end 180mm. På ligeløbstrapper og kvart- og halvsvings-trapper må grunden ikke være mindre end 280 mm– i beboelsesbygninger dog mindst 250 mm. Påspindel- og vindeltrapper må grunden ikke væremindre end 200 mm.

(3.2.2, stk. 4)Trapper med lavere hældning (lavere stigning ogdybere grund,) end de angivne krav, er lettere ogmere sikre at gå på. Grunden måles i ganglinjenmidt i trappens fri bredde, dog højst 0,5 m fra denindre håndliste.Trapper bør forsynes med stødtrin og det yderste aftrinfladen samt trinforkant bør markeres med kon-trastfarve.

Stk. 5I bygninger med 3 etager og derover skal installeresmindst én elevator, der kan betjene hver etage, her-under eventuel udnyttet tagetage og kælder. Enfa-miliehuse er undtaget fra bestemmelsen.

(3.2.2, stk. 5)En bygning med stueplan, 1. og 2. sal regnes for enbygning med 3 etager. Kælder medregnes i dennesammenhæng ikke ved opgørelse af etageantallet.For boliger i flere internt forbundne etager, er detudelukkende de enkelte boligers adgangsetage, deri denne sammenhæng regnes med i opgørelsen afetageantallet.

Stk. 6I bygninger, hvor der installeres elevator, skalmindst én elevator have størrelse og udføres som entype 2 elevator i overensstemmelse med DS/EN81-70: Sikkerhedsregler for konstruktion og instal-lation af elevatorer – Særlige anvendelser for pas-sager- og godselevatorer – Del 70: Tilgængelighedtil elevatorer for personer, inklusive personer medhandicap.

(3.2.2, stk. 6)Bestemmelsen gælder i hver opgang for bygningermed flere opgange. Der henvises til Arbejdstilsy-nets bekendtgørelse om indretning af elevatorerm.v. Ved ombygning kan der anvendes mindre ele-vatorer end de angivne, herunder minielevatorer,når ombygningsarbejdet efter kommunalbestyrel-sens skøn ellers ikke kan udføres uden indgribendeændringer i bebyggelsen, jf. kap. 3.1, stk. 2. Op-mærksomheden henledes på kap. 8om installation af elevatoranlæg.

3.2.3 Værn


Stk. 1Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samtaltaner, franske altandøre, altangange, luftsluser,tagterrasser, udvendige trapper samt andre hævedeopholdsarealer skal under hensyn til bygningensanvendelse sikres med værn og forsynes med hånd-

(3.2.3, stk. 1)Kravet kan opfyldes ved, at opsætte håndlister ibegge sider af trapper. Smalle trapper kan forsynesmed håndliste i kun én side, når afstanden mellemhåndlisten og væg, spindel eller lignende er mindreend 1,1 m. Ramper med en hældning mellem 1:20

28. juni 2010 43

lister. Håndlister skal være nemme at gribe om ogholde fast i.

– 1:25 kan i stedet for håndlister forsynes med værnuden fare for fald til siderne. Brede trapper og ram-per bør opdeles med håndlister med en afstand påhøjst 2 m.Højden på værn eller rækværk bør være mindst 1,0m. Ved trapper og ramper bør højden på værnetvære mindst 0,8 m og over trappereposer mindst 0,9m. Ved trapper med bredere lysning end 0,3 m, al-tangange og luftsluser bør højden af værnet forøgespassende, dog til mindst 1,2 m.Håndlister bør føres ubrudt forbi repos og afsluttesvandret. Det nederste af trappen bør afskærmes medværn, så en fri højde på 2,2 m opnås.Højden af værn og håndlister måles over trinfor-kanter og ramper.

Stk. 2Alle typer af værn eller rækværk skal under hensyntil bygningens anvendelse udformes, så personersikres på betryggende måde. Værn udført af glasskal udføres i henhold til bestemmelserne i kap. 4Konstruktioner.

(3.2.3, stk. 2)Den indbyrdes afstand mellem alle typer af balustre,herunder lodrette og vandrette, skal være udformet,så de ikke giver anledning til personskader.Der skal i særlig grad tages hensyn til, at børn ikkekan klatre på dem eller komme i klemme mellemdem.

3.3 Boliger 3.3.1 Boligers indretning


Stk. 1En bolig skal være udformet på en sådan måde ogde enkelte rum have en sådan størrelse og udform-ning, at både boligen som helhed og de enkelte rumer hensigtsmæssige under hensyn til den tilsigtedebrug.Kommunalbestyrelsen kan kræve dokumentationfor, at kravet er opfyldt, f.eks. redegørelse for mø-bleringsmuligheder.

(3.3.1, stk. 1)Ved indretning af beboelseslejligheder kan kom-munalbestyrelsen efter en konkret vurdering stillebetingelse om, at der tilvejebringes tidssvarendebeboelser af en rimelig størrelse og med en rimeligog hensigtsmæssig indretning i forhold til det sam-lede areal, der søges udnyttet.Bestemmelsen finder først og fremmest anvendelseved væsentlige ombygninger og anvendelsesæn-dringer i eksisterende bebyggelser.

Stk. 2En bolig skal udover beboelsesrum have køkken ogbade- og wc-rum.

Stk. 3Køkken kan enten udføres som et selvstændigt rumeller i forbindelse med beboelsesrum eller som ko-geniche i boligenheder under 50 m².

(3.3.1, stk. 3)Et køkken indeholder foruden plads til opbevaringog køling af mad, opbevaringsplads til service, vaskmed afløb og plads til kogeplader og madlavning.

Stk. 4I og uden for etageboliger og sammenbyggede en-familiehuse skal der være tilstrækkelig opbeva-

(3.3.1, stk. 4)

28. juni 2010 44

ringsplads for tøj, køkkenredskaber og andrebrugsting, cykler, barnevogne samt mulighed forvask og tørring af tøj.

I etageboliger bør mulighed for tørring af tøj pla-ceres uden for boligen af hensyn til boligens inde-klima.

Stk. 5Beboelsesrum og køkken skal udformes med en til-fredsstillende lofthøjde. Lofthøjden skal fastsættesi forhold til boligens rumdybder, rumstørrelser ogvinduers placering.

(3.3.1, stk. 5)Jo større og dybere et rum er, jo højere fastsætteslofthøjden. I etageboligejendomme kan kravet op-fyldes med en fri lofthøjde på mindst 2,5 m.Hvis rummene har forskellig højde, kan lofthøjdenopgøres som gennemsnitshøjden af boligens bebo-elsesrum og køkken. I fritliggende og sammenbyg-gede enfamiliehuse kan kravet opfyldes med en frilofthøjde på mindst 2,3 m.Hvis loftet ikke er vandret, måles højden som gen-nemsnitshøjden, og kun frie højder på 2,1 m ogderover medregnes. I rum med skråvægge kan kra-vet opfyldes med en fri lofthøjde på mindst 2,3 mover mindst 3,5 m² af gulvarealet.

Stk. 6Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge la-vere end terrænet udenfor. Ved særlige terrænfor-hold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvetligger over terrænet langs med mindst en vindues-væg.

(3.3.1, stk. 6)Tegningen viser et eksempel, hvor der er set bortfra kravet, da gulvet langs en hel vinduesvæg liggerover terrænet.

Stk. 7I køkkener skal der være plads til, at køkkenarbejdekan foregå på en hensigtsmæssig og betryggendemåde.

(3.3.1, stk. 7)Kravet kan opfyldes med en fri afstand ud for ar-bejdspladser og opbevaringspladser på mindst 1,1m. En større fri afstand øger komfort og brugerven-lighed.I rum med skråt loft kan kravet opfyldes med en frihøjde på mindst 2,1 m ved forkant af arbejdspladserog opbevaringspladser.For en hensigtsmæssig køkkenindretning for bevæ-gelseshæmmede henvises til SBi-anvisning 222”Tilgængelige boliger”.

Stk. 8Indskudte etager (hemse) betragtes ikke som selv-stændige beboelsesrum, når gulvarealet højst er 4,5m².

(3.3.1, stk. 8)Det er en betingelse, at den indskudte etage står iåben forbindelse med det rum, den er indbygget i.Til gulvarealet medregnes kun den del af arealet,der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv liggerinden for planets skæring med tagbeklædningensudvendige side.Der kan indrettes 2 eller flere hemse med et arealpå højst 4,5 m2, men hvis de ikke skal betragtes somselvstændige beboelsesrum, er det en betingelse, atde ikke er internt forbundne, herunder at adgang tilhemsene foregår separat.

28. juni 2010 45

Er flere hemse indbyrdes forbundne, opgøres area-let af disse samlet.

3.3.2 Bade- og WC-rum


Stk. 1I boligers adgangsetage skal der mindst indrettes 1wc-rum med niveaufri adgang og med en hensigts-mæssig indretning og størrelse.

(3.3.2, stk. 1)Kravet kan opfyldes med en fri afstand ud for in-stallationer som håndvask og wc på mindst 1,1 m.En større fri afstand øger komfort og brugervenlig-hed.For en hensigtsmæssig indretning for bevægelses-hæmmede henvises til SBi-anvisning 222 ”Tilgæn-gelige boliger”.

Stk. 2Der skal være håndvask i wc-rum eller forrum tilwc-rum.

3.3.3 Dørbredder


Stk. 1Døre i boligers adgangsetage skal have en fri pas-sagebredde på mindst 0,77 m.

(3.3.3, stk. 1)Bestemmelsen omfatter udvendige døre, døre tilvindfang, forstuer, gange og lignende adgangsrumog mindst 1 dør til hvert beboelsesrum, køkken samtbade- og wc-rum i boligens adgangsetage.

3.3.4 Gangbredder


Stk. 1Vindfang, forstuer, gange og lignende adgangsrumskal indrettes på en sådan måde, at de i deres fuldebredde kan passeres uhindret.

(3.3.4, stk. 1)Kravet kan opfyldes med en fri bredde på mindst1,0 m i adgangsrummene. Hvis der er døre ellerskabsdøre i siderne af gangarealet, bør bredden for-øges med mindst 0,3 m. En større fri bredde øgerkomfort og brugervenlighed.

3.4 Andre bygninger end beboelsesbygninger 3.4.1 Generelt


Stk. 1I det omfang andre bygninger kan sidestilles medbeboelsesbygninger, finder bestemmelserne i kap.3.3 om boligers indretning anvendelse.Bestemmelserne i kap. 3.3 finder også anvendelse,når de efter kommunalbestyrelsens skøn stemmer

28. juni 2010 46

med de krav, som må opfyldes under hensyn tilbygningernes anvendelse.

Stk. 2I bygninger, hvori der indrettes arbejdssteder, somer omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal arbejdsrumindrettes i overensstemmelse med kravene i kap.3.4.2, og der skal indrettes wc-rum og baderumsamt udenomsrum i overensstemmelse med be-stemmelserne i kap. 3.4.4 og 3.4.5.Arbejdsstedet skal endvidere overholde kravene iArbejdsministeriets bekendtgørelse om faste ar-bejdssteders indretning vedrørende færdselsveje-og arealer, arbejdsrum, temperaturforhold m.v.,ventilation, belysning, vedligeholdelse og rengø-ring samt velfærdsforanstaltninger, herunder spise-plads, håndvaske, garderobe, omklædningsrum,baderum, hvileplads og soveplads.

(3.4.1, stk. 2)Det fremgår af Arbejdstilsynets til enhver tid gæl-dende bekendtgørelse om faste arbejdssteders ind-retning, hvilke arter af erhvervsbyggerier, der skalbyggesagsbehandles af kommunalbestyrelsen udenArbejdstilsynets medvirken. I tilknytning til be-kendtgørelsen har Arbejdstilsynet udsendt en ræk-ke vejledninger, hvortil der henvises.Opmærksom-heden henledes på, at dispensation i medfør afbyggelovens § 22 alene kan meddeles inden forkommunalbestyrelsens kompetenceområde i hen-hold til byggeloven.

Stk. 3I avls- og driftsbygninger, hvor der indrettes ar-bejdssteder, som er omfattet af lov om arbejdsmiljø,skal arbejdsstedet indrettes i overensstemmelsemed Arbejdsministeriets bekendtgørelse om fastearbejdssteders indretning.

Stk. 4Bygninger, som ikke er omfattet af bestemmelsernei kap. 3.3 eller af stk. 1-3, skal indrettes i overens-stemmelse med de sikkerheds- og sundhedsmæssi-ge krav, som kommunalbestyrelsen i hvert enkelttilfælde stiller til bygningernes indretning.

Stk. 5På de etager i en bygning, hvor der indrettes wc-rum, som er offentligt tilgængelige eller er til brugfor andre personer end de i bygningen beskæftige-de, skal mindst et af disse rum overholde kravene inr. 1-8. Mindst et wc-rum, som er indrettet efter nr.1-8, skal indrettes i stueetagen eller andre etagermed adgang via elevator, lift eller lignende.1) Der skal være niveaufri adgang frem til wc-rum.2) Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal væremindst 0,77 m.3) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne påhver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nåsaf person siddende på wc.4) Der skal være en fri afstand på mindst 0,9 m vedden side af wc, der vender bort fra håndvask. Væg-

28. juni 2010 47

gen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndva-sken, skal friholdes fra fastmonteret inventar. 5) Der skal være et frit manøvreareal med en dia-meter på 1,5 m foran wc'et og fri af dørens opslags-areal.6) Toiletsæde skal placeres i en højde på 48 cm.7) Der skal være opklappelige armstøtter i højde 0,8m på begge sider af wc.8) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,8 m,med afløb under vask trukket tilbage.

Stk. 6Wc-rum, som er omfattet af stk. 5, skal ved om-bygning indrettes, så det kan anvendes af personeri kørestol. Mindst et wc-rum, som kan anvendes afpersoner i kørestol, skal indrettes i stueetagen ellerandre etager med adgang via elevator, lift eller lig-nende.

Stk. 7I offentligt tilgængelige lokaler og anlæg med fast-monterede publikumspladser skal der indrettes etpassende antal publikumspladser for kørestolebru-gere.

(3.4.1, stk. 7)Bestemmelsen omfatter koncertsale, biografer, tea-tre, kirker, idrætsanlæg med videre, hvor der erfastmonterede publikumspladser. Publikumsplad-ser for kørestolebrugere bør være fordelt blandt deøvrige tilskuerpladser og med mulighed for at siddesammen med ledsager(e).Et passende antal er 1 % af det samlede antal pladserdog minimum to pladser.

3.4.2 Arbejdsrum


Stk. 1Arbejdsrum skal have en sådan størrelse, rumhøjdeog rumindhold, at arbejdet kan foregå på betryg-gende måde i forhold til rummets anvendelse ogantal personer, der normalt er beskæftiget i rummet.

(3.4.2, stk. 1)Kravet kan opfyldes ved at selv små arbejdsrumudføres med en fri lofthøjde på mindst 2,5 m og haret rumindhold på mindst 12 m³ for hver person, derer beskæftiget i rummet.Såfremt der i et arbejdsrum forekommer et betyde-ligt antal personer, som ikke er beskæftigede i rum-met, skal rumindholdet forøges svarende til dissepersoners antal.Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdetnedsat, når der etableres effektiv mekanisk ventila-tion af rummet, dog bør rumindholdet i disse til-fælde ikke være under 8 m³ pr. person.Efter arbejdsmiljølovgivningen omfatter arbejds-rum ethvert rum, hvor der udføres arbejde.

Stk. 2 (3.4.2, stk. 2)

28. juni 2010 48

Arealet og rumindhold af normalklasserum i skolerog lignende samt opholdsrum i daginstitutioner forpasning af børn skal være tilstrækkeligt stort i for-hold til antallet af børn og ansatte i institutionen.Opholdsrum i daginstitutioner for pasning af børnskal mindst have et frit gulvareal på 3 m2 pr. barn ivuggestuer og 2 m2 pr. barn i børnehaver.Normalklasserum i skoler og lignende skal, når deretableres effektiv ventilation, have et rumindholdpå mindst 6 m3 pr. person.

Ved beregning af rumindholdet medregnes kun dedele af rummet, hvor det under hensyn til loftshøj-den er tilladt at indrette arbejdspladser.Ved beregningen skal endvidere tages hensyn til,om rumindholdet indskrænkes væsentligt af maski-ner, inventar og oplagrede genstande m.v.Den del af rummet, der ligger mere end 4,0 m overgulvet, medregnes ikke ved beregningen af rum-indholdet.Vedrørende ventilation i daginstitutioner og nor-malklasserum i skoler og lignende henvises til kap.6.3.1.3, stk. 1-2.

Stk. 3Gulvet i opholdsrum i dag- og døgninstitutioner ogi normalklasserum i skoler og lignende må ikke lig-ge lavere end terrænet udenfor. Ved særlige terræn-forhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvetligger over terrænet langs med mindst en vindues-væg.

(3.4.2, stk. 3)Tegningen viser et eksempel, hvor der er set bortfra kravet, da gulvet langs en hel vinduesvæg liggerover terrænet.

3.4.3 Spiserum


Stk. 1Hvor spiserum skal indrettes på grund af arbejdetsart, skal det placeres bekvemt i forhold til arbejds-pladserne.

(3.4.3, stk. 1)Efter arbejdsmiljølovgivningen skal spiserum i al-mindelighed indrettes, hvis der på arbejdsstedet erbeskæftiget mere end 3 ansatte samtidig.Spiserum må ikke have direkte adgang til wc-rumeller forrum til wc-rum.

Stk. 2Spiserum skal forsynes med vask og kogeindret-ning, og der skal være vinduer, der er anbragt, såman kan se ud på omgivelserne.

3.4.4 WC-rum


Stk. 1Adgang fra arbejds- og opholdsrum til wc-rum skalske gennem et forrum.

(3.4.4, stk. 1)Forrum kan være fælles for flere wc-rum.

Stk. 2Antallet af wc'er skal tilpasses antallet af beskæfti-gede.

(3.4.4, stk. 2)Kravet kan opfyldes ved indretning af mindst 1 wcfor hver 15 beskæftigede. Indrettes der urinaler formænd, kan antallet af wc'er nedsættes til 1 for hver20 beskæftigede. Antallet af urinaler bør i så faldvære mindst 1 for hver 20. mand.

28. juni 2010 49

Der bør indrettes særskilte wc'er for mænd og kvin-der, med mindre hver enkelt wc anbringes i selv-stændigt rum med forrum uden urinaler.

Stk. 3WC-rum eller forrum hertil skal forsynes medhåndvask.

Stk. 4I kontor- og administrationsbygninger skal på deetager, hvor der indrettes wc-rum, mindst et af disseoverholde kravene i nr. 1–7.1) Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal væremindst 0,77 m.2) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne påhver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nåsaf person siddende på wc.3) Der skal være en fri afstand på mindst 0,9 m vedden side af wc, der vender bort fra håndvask. Væg-gen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndva-sken, skal friholdes fra fastmonteret inventar. 4) Der skal være et frit manøvreareal med en dia-meter på 1,5 m foran wc'et og fri af dørens opslags-areal.5) Toiletsæde skal placeres i en højde på 48 cm.6) Der skal være opklappelige armstøtter i højde 0,8m på begge sider af wc.7) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,8 m,med afløb under vask trukket tilbage.Mindst et wc-rum, som er indrettet efter nr. 1-7, skalindrettes i stueetagen eller andre etager med adgangvia elevator, lift eller lignende.

Stk. 5Wc-rum, som er omfattet af stk. 4, skal ved om-bygning indrettes, så det kan anvendes af personeri kørestol. Mindst et wc-rum, som kan anvendes afpersoner i kørestol, skal indrettes i stueetagen ellerandre etager med adgang via elevator, lift eller lig-nende.

3.4.5 Baderum og omklædningsrum


Stk. 1Hvor der efter kap. 3.4.1. stk. 2 skal indrettes ba-derum, skal antallet af brusepladser tilpasses antalbeskæftigede og indrettes hensigtsmæssigt. Der

(3.4.5, stk. 1)Kravet kan opfyldes ved at indrette mindst 1 bru-sebad for hver 10. beskæftigede. Omklædningsrumbør være afskærmet fra baderum.

28. juni 2010 50

skal indrettes omklædningsrum i forbindelse medbaderum.

Efter arbejdsmiljølovgivningen skal kvinder ogmænd enten have adskilte baderum eller have mu-lighed for at benytte baderummet hver for sig.

Stk. 2Der skal indrettes wc-rum i forbindelse med bade-rum.

Stk. 3Ved snavset og sundhedsfarligt arbejde skal der i enerhvervsvirksomhed etableres et passende antal frittilgængelige håndvaske.

(3.4.5, stk. 3)Kravet kan opfyldes ved at indrette mindst 1 hånd-vask for hver 5 beskæftigede. Håndvaske, der eranbragt i wc-rum eller i et aflåseligt forrum, med-regnes ikke i antallet af håndvaske.

Stk. 4I baderum og rum med vaskeplads skal der udføresgulvafløb.

3.5 Hoteller m.v.


Stk. 1Ved hoteller, kroer og lignende bygninger skalmindst hvert femte af sengepladserne med eget wc-og baderum være indrettet, så de er tilgængelige forkørestolsbrugere i overensstemmelse med kap.3.3.2, stk. 1.

Stk. 2Ved byggeri efter stk. 1 med 10-20 sengepladserskal minimum 2 sengepladser med egne wc- og ba-defaciliteter indrettes med fuld tilgængelighed forpersoner i kørestol. Ved byggeri efter stk. 1 med21-40 sengepladser skal minimum 4 sengepladsermed egne wc- og badefaciliteter indrettes med fuldtilgængelighed for personer i kørestol.

(3.5, stk. 2)Sengeplads defineres som en seng placeret på gulv.Opredninger, sovesofaer og køjesenge medregnesikke som sengepladser. Senge med en bredde på140 cm anses som dobbeltsenge. Indretning af tilgængelige sengepladser med egetwc- og baderum kan ske ved:- At der er niveaufri adgang til værelset og til wc-og baderum.- At der er et frit manøvreareal med en diameter på1,5 m fri af dørens opslagsareal – gælder både forværelse med sengeplads og wc- og baderum.- At der er en fri passagebredde i døre til værelse ogwc- og baderum på mindst 77 cm.- At håndvask og wc er placeret over et hjørne påhver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nåsaf person siddende på wc.- At der er en fri afstand på mindst 0,9 m ved denside af wc, der vender bort fra håndvask. Væggenved siden af wc’et, der vender bort fra håndvasken,skal friholdes fra fastmonteret inventar.- At toiletsæde har en højde på 48 cm.

28. juni 2010 51

- At der er opklappelige armstøtter i højde af 0,8 mpå begge sider af wc.- At der forefindes en højdeindstillelig badestol, derkan stilles til rådighed, eller at der er etableret enanden løsning, som sikrer, at kørestolsbrugere sid-dende i 48 cm’s højde med armstøtter kan benyttebadefaciliteterne.- At der maksimalt er 25 mm kant mellem badevæ-relsesgulv og bruseniche. Jf. i øvrigt kap. 4.6, stk.5.

Stk. 3Ved byggeri efter stk. 1 med mere end 40 senge-pladser skal for hver yderligere 20 sengepladserindrettes mindst 1 sengeplads med egne wc- og ba-defaciliteter med fuld tilgængelighed for personer ikørestol.

Stk. 4Byggeri med indretning af mindst 10 sengepladsermed egne wc- og badefaciliteter med fuld tilgæn-gelighed for personer i kørestol vil opfylde kravenei stk. 1-3 uanset antallet af sengepladser i øvrigt.

Stk. 5Altaner i forbindelse med værelser som nævnt i stk.1 skal udføres, så de også kan anvendes af personermed handicap.

4. Konstruktioner 4.1 Generelt


Stk. 1Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstil-lende forhold i funktions-, sikkerheds-, holdbar-heds- og sundhedsmæssig henseende.Udførelsen skal være i overensstemmelse med godpraksis, og der skal anvendes materialer, som er eg-nede til det aktuelle formål.

(4.1, stk. 1)Forsvarlig udførelse af byggearbejder omfatter for-uden sikkerhed for bæreevne, sundhedsmæssigeforhold og en vis bestandighed også sikring modrotter og andre skadedyr.Bestemmelserne omfatter også opførelsesperioden,hvor opfyldelse af bestemmelserne indebærer, atkollaps og lignende skal forhindres. Bygningskon-struktioner mod undergrunden skal sikres mod ra-don, se kap. 6 om radonsikring. Den samledebygningskonstruktion skal være lufttæt af hensyntil energiforbruget, se kap. 7 om energiforbrug.

Stk. 2Bygningskonstruktioner skal dimensioneres, så dekan modstå de normalt forekommende statiske ogdynamiske påvirkninger.

(4.1, stk. 2)Hensyn til andre forhold, som f.eks. lydisolation ogbrand kan også være dimensionerende.

28. juni 2010 52

Stk. 3Fundering skal ske til frostsikker dybde og bære-dygtig bund eller på anden måde, så der ikke opstårskader som følge af bevægelser i jordbunden.Underlag for kloak- og drænledninger, fundaments-konstruktioner og lignende skal holdes frostsikre.

(4.1, stk. 3)Ved udvendig frostsikring af fundamenter bør løs-ningerne være så robuste og pålidelige, at frostsik-ringen bevares i hele bygningens levetid.

Stk. 4Tage og ovenlys i tage skal udføres, så der opnåstilfredsstillende sikkerhed mod gennemtrædning.

Stk. 5Ved planlægning, projektering, udbud og udførelseaf bygningskonstruktioner skal der træffes de for-anstaltninger, som af hensyn til klimatiske forholder nødvendige for en forsvarlig udførelse.

(4.1, stk. 5)Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at våde fugtfølsom-me materialer samt materialer og bygningsdele medskimmelsvamp ikke indbygges i opførelsesperio-den. Det kan f.eks. ske ved opførelse under totalinddækning og hensigtsmæssig opbevaring af byg-gematerialer.En hensigtsmæssig kvalitetssikringsprocedure erogså af stor betydning i denne sammenhæng. Derhenvises til Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendt-gørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1.november til 31. marts.Funktionskravet kan f.eks.opfyldes ved:- At der i planlægnings- og projekteringsfasen fo-kuseres på at undgå materialer og byggetekniskeløsninger, der er unødigt fugtfølsomme.- At der i bygherrens udbuds- og tidsplan eksplicitskal afsættes tid til den nødvendige udtørring afbyggematerialer og -konstruktioner.- At bygherren, hvis muligt inden udbuddet, fore-tager en cost-benefit analyse af totalinddækning afbyggeriet under opførelsen og foreskriver totalind-dækning, hvor det er økonomisk fordelagtigt, ellerhvor der i udbudsmaterialet er foreskrevet særligtfugtfølsomme materialer eller byggetekniske løs-ninger.- At bygherren ved udbud i fagentrepriser foran-stalter fælles faciliteter til opbevaring af fugtføl-somme materialer.

Stk. 6Bygningskonstruktioner og -materialer må ikke ha-ve et fugtindhold, der ved indflytning medførerrisiko for vækst af skimmelsvamp.

(4.1, stk. 6)Kravet skal minimere risikoen for indflytning i forfugtige bygninger samt risikoen for vækst af skim-melsvamp. Dette gælder i forbindelse med såvelnybyggeri som renovering. Ved bestemmelse af etmateriales kritiske fugtindhold skal der tages hen-syn til eventuel overfladesnavs.Kravet skal ses i sammenhæng med stk. 5.

28. juni 2010 53

4.2 Dimensionering af konstruktioner


Stk. 1Dimensionering af konstruktioner skal ske pågrundlag af følgende Eurocodes med tilhørendedanske annekser:DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærendekonstruktioner, med DS/EN 1990 DK NADS/EN 1991-1-1 Densiteter, egenlast og nyttelastfor bygninger, med DS/EN 1991-1-1 DK NADS/EN 1991-1-2 Brandlast, med DS/EN 1991-1-2DK NADS/EN 1991-1-3 Snelast, med DS/EN 1991-1-3DK NADS/EN 1991-1-4 Vindlast, med DS/EN 1991-1-4DK NA DS/EN 1991-1-5 Termiske laster, med DS/EN1991-1-5 DK NADS/EN 1991-1-6 Last på konstruktioner under ud-førelse, med DS/EN 1991-1-6 DK NADS/EN 1991-1-7 Ulykkeslast, med DS/EN1991-1-7 DK NADS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner, Generelleregler samt regler for bygningskonstruktioner, medDS/EN 1992-1-1 DK NADS/EN 1992-1-2 Betonkonstruktioner, Brandtek-nisk dimensionering, med DS/EN 1992-1-2 DK NADS/EN 1992-3, Betonkonstruktioner til opbevaringaf væsker og pulvere med DS/EN 1992-3 DK NADS/EN 1993-1-1 Stålkonstruktioner, Generelleregler samt regler for bygningskonstruktioner, medDS/EN 1993-1-1 DK NADS/EN 1993-1-2 Stålkonstruktioner, Brandtekniskdimensionering, med DS/EN 1993-1-2 DK NADS/EN 1993-1-3 Stålkonstruktioner, koldformedeelementer og beklædning af tyndplader, med DS/EN 1993-1-3 DK NADS/EN 1993-1-4 Stålkonstruktioner, Rustfrit stål,med DS/EN 1993-1-4 DK NADS/EN 1993-1-5 Stålkonstruktioner, Pladekon-struktioner, med DS/EN 1993-1-5 DK NADSEN 1993-1-6 Stålkonstruktioner, Styrke og sta-bilitet af skalkonstruktioner, med DS/EN 1993-1-6DK NA

(4.2, stk. 1-4)En række af sammenbyggede enfamiliehuse (dob-belthuse og rækkehuse) kan dimensioneres som énbygning, uanset ejerform og matrikelforhold. Derhenvises til bestemmelsen i .kap. 1.3.2.For vindmøller kan kravene i dette kapitel anses foropfyldt, når vindmøllen opføres i overensstemmel-se med den godkendelse, der er meddelt i henholdtil Energistyrelsens bekendtgørelse om tekniskgodkendelsesordning for konstruktion, fremstillingog opstilling af vindmøller.DS/EN 1992-3, Betonkonstruktioner til opbevaringaf væsker og pulvere med DS/EN 1992-3 DK NAindeholder supplerende regler for dimensioneringaf betonkonstruktioner til opbevaring af væsker ogpulvere, samt andre betonkonstruktioner med kravom væsketæthed.For telte og lignende midlertidige konstruktionerkan der henvises til DS/EN 13782, Midlertidigekonstruktioner – Telte – Sikkerhed. Ved anvendelseaf standarden skal der tages hensyn til de i stk. 1nævnte eurocodes og nationale annekser.

28. juni 2010 54

DS/EN 1993-1-7 Stålkonstruktioner, Styrke og sta-bilitet af pladekonstruktioner med tværbelastning,med DS/EN 1993-1-7 DK NADS/EN 1993-1-8 Stålkonstruktioner, Samlinger,med DS/EN 1993-1-8 DK NADS/EN 1993-1-9 Stålkonstruktioner, Udmattelse,med DS/EN 1993-1-9 DK NADS/EN 1993-1-10 Stålkonstruktioner, Materiale-sejhed og egenskaber i tykkelsesretningen, medDS/EN 1993-1-10 DK NADS/EN 1994-1-1 Kompositkonstruktioner, Gene-relle regler samt regler for bygningskonstruktioner,med DS/EN 1994-1-1 DK NADS/EN 1994-1-2 Kompositkonstruktioner, Brand-teknisk dimensionering, med DS/EN 1994-1-2 DKNADS/EN 1995-1-1 Trækonstruktioner, Almindeligeregler samt regler for bygningskonstruktioner, medDS/EN 1995-1-1 DK NADS/EN 1995-1-2 Trækonstruktioner, Brandtekniskdimensionering, med DS/EN 1995-1-2 DK NADS/EN 1996-1-1 Murværkskonstruktioner, Gene-relle regler for armeret og uarmeret murværk, medDS/EN 1996-1-1 DK NADS/EN 1996-1-2 Murværkskonstruktioner, Brand-teknisk dimensionering, med DS/EN 1996-1-2 DKNADS/EN 1996-2 Murværkskonstruktioner, Design-betragtninger, valg af materialer og udførelse afmurværk, med DS/EN 1996-2 DK NADS/EN 1997-1 Geoteknik, Generelle regler, medDS/EN 1997-1 DK NADS/EN 1999-1-1 Aluminiumkonstruktioner, Gene-relle regler, med DS/EN 1999-1-1 DK NADS/EN 1999-1-2 Aluminiumkonstruktioner,Brandteknisk dimensionering, med DS/EN1999-1-2 DK NADS/EN 1999-1-3 Aluminiumkonstruktioner, Ud-mattelse, med DS/EN 1999-1-3 DK NA

Stk. 2Ved dimensionering af betonkonstruktioner anven-des DS/EN 206-1 Beton, specifikation, egenskaber,produktion og overensstemmelse og DS 2426 Be-ton - Materialer - Regler for anvendelse af DS/EN206 i Danmark.

Stk. 3

28. juni 2010 55

Ved dimensionering af konstruktioner i letbetonmed lette tilslag skal benyttes DS/EN 1520 Præfa-brikerede armerede elementer af letklinkerbetonmed åben struktur sammen med DS/EN 1520 DKNA.

Stk. 4Ved dimensionering af konstruktioner af autokla-veret porebeton skal benyttes DS/EN 12602 Præ-fabrikerede armerede komponenter af autoklaveretporebeton sammen med DS/EN 12602 DK NA.

Stk. 5Der kan afviges fra bestemmelserne angivet i stk.1, når det dokumenteres overfor kommunalbesty-relsen, at afvigelsen er forsvarlig.

Stk. 6Når der anvendes materialer og konstruktioner, derikke dækkes af Eurocodes angivet i stk. 1, skal detpå anden vis dokumenteres, at der opnås sikker-hedsmæssigt tilfredsstillende forhold.

(4.2, stk. 6)Prøvningsresultater, standarder eller alment aner-kendte anvisninger kan med fordel indgå i doku-mentationen under forudsætning af, at sikkerheds-niveauet herunder eventuel tredjepartsovervågningsvarer til niveauet nævnt i stk. 1-4.

Stk. 7Garager, carporte, overdækkede terrasser, udhuse,drivhuse og lignende bygninger samt teknikhuse tilelektroniske kommunikationsnet eller tjenestermed et areal på højst 50 m² kan udføres, uden atstyrke og stabilitet er eftervist ved beregning.

(4.2, stk. 7)Bygningerne er stadig omfattet af kapitel 4.1.

Stk. 8For væksthuse ved gartnerier samt teltoverdækningaf beholdere for opbevaring af flydende husdyr-gødning gælder stk. 1 med den lempelse, at kravenetil snelast kan reduceres med 65 pct.

Stk. 9For jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygningergælder, at mindre tilbygninger på indtil 200 m² eta-geareal til bestående avls- og driftsbygninger kan,uanset bestemmelserne i dette kapitel, udføres isamme konstruktion som den bestående bygning.

4.3 Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner


Stk. 1Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner skaludføres og dimensioneres, så der opnås sikkerheds-

(4.3, stk. 1)Bestemmelsen omfatter udførelse og dimensione-ring af glas i tage, vægge, facader, døre, vinduer,lofter, værn m.v.

28. juni 2010 56

mæssigt tilfredsstillende forhold mod personska-der.

Glaspartier i vægge samt glasdøre og glaspartierved døre bør afmærkes eller afskærmes. Afmærk-ningen bør placeres og udformes således, at den eriøjefaldende og tydelig for alle, herunder personermed synshandicap. Der henvises til SBi-ansvisning230, Anvisning om bygningsreglement 2010, afsnit4.3.Såfremt der ved glaspartier benyttes værn til sikringmod personskader, bør disse udføres i overensstem-melse med bestemmelserne i kap. 3.Der henvises endvidere til DS/INF 119, Bygnings-glas – Retningslinier for valg og anvendelse afsikkerhedsglas - Personsikkerhed.

4.4 Legepladsredskaber m.v.


Stk. 1Legepladsredskaber og lignende på legepladser, derer offentligt tilgængelige, skal udformes og dimen-sioneres, så der opnås sikkerheds- og sundheds-mæssigt tilfredsstillende forhold mod personska-der.

(4.4, stk. 1)Der henvises til DS/EN 1176, del 1-7 Legeplads-udstyr, og DS/EN 1177 Stødabsorberende lege-pladsunderlag - Sikkerhedskrav og prøvningsme-toder, samt DS/EN 12572 Kunstige klatrevægge -sikringspunkter, stabilitetskrav og prøvningsmeto-der. Heri er angivet de specifikationer, som børopfyldes, for i videst muligt omfang at beskytte modden risiko, der kan være forbundet med, at børn be-nytter legeredskaber på legepladser. Andre tekniskespecifikationer kan lægges til grund, hvis de givertilsvarende sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende for-hold. Bestemmelsen omfatter også skateboardbanermv.

4.5 Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg


Stk. 1Brugerbetjente anlæg, såsom IT-standere, beta-lings- og selvbetjeningsautomater og lignende an-læg med publikumsrettede servicefunktioner, skalopsættes, så de kan benyttes af mennesker, hvisfunktionsevne er nedsat.

(4.5, stk.1)De brugerbetjente anlæg, som bestemmelserne om-fatter, svarer i øvrigt til afgrænsningen i byggelo-vens § 2, stk. 2 og 3 og undtagelserne i kapitel 1.2.

Stk. 2Adgangsarealet foran brugerbetjente anlæg skalvære mindst 1,3 m bredt og niveauforskelle i ad-gangsarealet skal udlignes.

(4.5, stk. 2)Kravet svarer til adgangskravet for de ubebyggedearealer til bygninger i kapitel 2. Kravet kan bl.a.opfyldes ved udligning i terræn eller ved etableringaf de i kapitel 3 omtalte ramper.

Stk. 3 (4.5, stk. 3)

28. juni 2010 57

Brugerbetjente anlæg skal placeres i en højde, så dekan betjenes af en person i kørestol.

Kravet kan også opfyldes ved, at selve anlægget kansænkes og hæves.

4.6 Fugt og holdbarhed


Stk. 1Bygninger skal udføres så vand og fugt ikke med-fører skader eller brugsmæssige gener, herunderforringet holdbarhed og utilfredsstillende sund-hedsmæssige forhold, se også kapitel 6, Indeklima.

(4.6, stk. 1)Fugtpåvirkninger kan stamme fra regn, sne, over-fladevand, grundvand, jordfugt, byggefugt, påvirk-ninger fra brugsvand samt luftfugtighed, herunderkondensfugt.

Stk. 2Bygninger skal sikres mod skadelig akkumuleringaf kondensfugt som følge af fugttransport fra inde-luften.Bygninger skal desuden sikres mod opsugning affugt fra undergrunden.

Stk. 3Der skal træffes foranstaltninger til bortledning afoverfladevand omkring bygninger, herunder tag-vand som ledes til terræn.Der skal træffes foranstaltninger til sikring af byg-ningen mod indtrængen af vand fra grundvand ognedsivende overfladevand.Hvis der benyttes dræning skal denne udføres ioverensstemmelse med DS 436 Norm for dræningaf bygværker m.v.

(4.6, stk. 3)Vedrørende afløbsinstallationer henvises til kap.8.4.3.

Stk. 4Klimaskærmen skal være udført, så der opnås tæt-hed mod indtrængen af regn og smeltevand fra sne.Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne påforsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tag-render og/eller tagnedløb afledes til afløb. Med-mindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfældeforlanger andet, kan tagrender udelades ved byg-ninger med særlig fri beliggenhed, herunder som-merhuse samt ved garager, udhuse og lignendemindre bygninger, forudsat at tagvandet ikke afle-des til gene for vejareal eller nabogrund.

(4.6, stk. 4)Klimaskærmen omfatter her bl.a. tage, ydervægge,døre, vinduer og terrændæk (inkl. evt. kælderyder-vægge og kældergulve).Dette vil sædvanligvis være opfyldt, hvis hældnin-gen på tagfladen er større end 1:40 svarende til 2,5cm pr. m.Af hensyn til grundvandsressourcerne og rens-ningsanlægs funktion kan overfladevand og tag-vand, hvor det kan godkendes af kommunalbesty-relsen, ledes til nedsivningsanlæg fremfor kloak, seMiljøminsteriets bekendtgørelse om spildevands-tilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapi-tel 3 og 4.

Stk. 5Vådrum, herunder baderum samt bryggers og wc-rum med gulvafløb skal opfylde følgende krav:1) Gulve og vægge skal udføres, så de kan modståde fugtpåvirkninger og de mekaniske og kemiske

(4.6, stk. 5)Bemærk at wc-rum uden gulvafløb ikke betragtessom vådrum.Områderne i og omkring bruseniche og badekar måforventes udsat for jævnlig vandpåvirkning.

28. juni 2010 58

påvirkninger, der normalt forekommer i vådrum.2)Gulve og gulvbelægninger, herunder samlinger, til-slutninger, rørgennemføringer og lignende, skalvære vandtætte.3) Vægge og vægbeklædninger, herunder samlin-ger, tilslutninger, rørgennemføringer og lignende,skal være vandtætte i den vandbelastede del af rum-met.4) Vand på gulvet skal afledes til gulvafløb.5) I den del af vådrummet, hvor der må forventesjævnlig vandpåvirkning, må der ikke udføres rør-gennemføringer i gulvet. 6) Ved brug af skeletvægge samt gulv- og vægkon-struktioner, der indeholder træ eller andre organiskematerialer, skal der anvendes et egnet vandtæt-ningssystem.

I By- og Byg Anvisning 200 beskrives, hvorledesgulve og vægge i vådrum kan udføres, samt ek-sempler på planlægning, projektering og udførelseaf badeværelser i nye og gamle boliger.

4.7 Byggepladsen


Stk. 1Byggepladsen skal indrettes, så der ikke opstår ge-ner på de nærmeste grunde eller på offentlige ogprivate vej og fortovsarealer.Indkørsel til byggepladser skal være befæstet påforsvarlig måde og holdes i forsvarlig stand.

(4.7, stk. 1)Endvidere gælder Arbejdstilsynets bekendtgørelseom indretning af byggepladser og lignende arbejds-steder samt Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendt-gørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1.november til 31. marts.

Stk. 2På byggepladsen og under byggearbejdets udførel-se skal der gennemføres tilfredsstillende brand-værns-foranstaltninger.

(4.7, stk. 2)Der henvises bl.a. til Bygge- og Boligstyrelsens cir-kulære om instruks for brandværnsforanstaltningerunder byggearbejder på fredede bygninger ogDansk Brand- og sikringsteknisk Instituts brand-tekniske vejledning nr. 10, Varmt arbejde.

5. Brandforhold 5.1 Generelt


Stk. 1Bygninger skal opføres og indrettes, så der opnåstilfredsstillende tryghed mod brand og mod brand-spredning til andre bygninger på egen og på omlig-gende grunde. Der skal være forsvarlig mulighedfor redning af personer og for slukningsarbejdet.For dyrestalde skal der sikres acceptable forhold fordyrene i tilfælde af brand.

(5.1, stk. 1)Omfanget af en brandteknisk dokumentation er be-skrevet i kap. 1.3.For så vidt angår brandsikring af traditionelt byg-geri, herunder enfamiliehuse, rækkehuse og som-merhuse samt jordbrugerhvervets avls- og drifts-bygninger henvises til Erhvervs- og Byggestyrel-sens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri,og for så vidt angår det mere utraditionelle byggerihenvises tillige til Erhvervs- og ByggestyrelsensInformation om brandteknisk dimensionering.

28. juni 2010 59

Bygninger, hvor mange mennesker samles, og byg-ninger til brandfarlig virksomhed eller til brandfar-lige oplag er tillige omfattet af beredskabslovgiv-ningen.Byggelovens bestemmelser tager udgangspunkt isikkerhed for personer og dyr. Bestemmelserne skalsåledes sikre mulighed for evakuering af personerog acceptable forhold for redning af dyr, hvilket af-spejler sig i bestemmelserne i bygningsreglementet.Det betyder dog ikke, at værdier i en bygning opførtefter brandbestemmelserne ikke er sikret. Kravenetil bl.a. personsikkerhed og redningsberedskabetsindsatsmuligheder er meget tæt knyttet til risikoenfor brandspredning og bygningens stabilitet, hvilketligeledes er afgørende for værdisikringen. Såfremtder ønskes en meget høj grad af værdisikring, kandet dog være nødvendigt at foretage ekstra tiltag,der særligt retter sig mod værdisikringen.

Stk. 2Brandsikkerheden i en bygning skal opretholdes ihele bygningens levetid.

(5.1, stk. 2)For at brandsikkerheden i en bygning kan oprethol-des i hele bygningens levetid, bør de brandtekniskeinstallationer og bygningsdele løbende kontrolleresog vedligeholdes. Endvidere henledes opmærk-somheden på, at ombygninger eller andre foran-dringer i bebyggelsen ikke må medføre ulovligforringelse af brandsikkerheden. Ligeledes kanændret anvendelse af bebyggelsen nødvendiggøreen ændring af brandsikringen.

. Jordbrugerhvervets avls- og driftsbygninger er und-taget fra bestemmelserne i kapitel 5 bortset fraGenerelt i kap. 5.1,flugtveje i kap. 5.2,konstruktive forhold i kap. 5.3 (gælder alene fordyrestalde)brandtekniske installationer i kap. 5.4 (gælder alenefor dyrestalde),brand- og røgspredning i kap. 5.5.redningsberedskabets indsatsmulighed i kap. 5.6

5.1.1 Anvendelseskategorier


Stk. 1Et bygningsafsnit skal henføres til en af følgendeanvendelseskategorier afhængigt af bygningsaf-snittets anvendelse:

(5.1.1, stk. 1)Et bygningsafsnit er ét eller flere rum med en brand-mæssig sammenlignelig risiko. Til et bygningsaf-snit hører også gange, trapper og rum, som har

28. juni 2010 60

- Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit tildagophold, hvor de personer, som normalt opholdersig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til byg-ningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egenhjælp at bringe sig i sikkerhed.- Anvendelseskategori 2 omfatter bygningsafsnit tildagophold med få personer pr. rum, hvor de perso-ner, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nød-vendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugt-veje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sigi sikkerhed.- Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit tildagophold for mange personer, hvor de personer,som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødven-digvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje,men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sik-kerhed.- Anvendelseskategori 4 omfatter bygningsafsnit tilnatophold, hvor de personer, som opholder sig ibygningsafsnittet, har kendskab til bygningsafsnit-tets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp atbringe sig i sikkerhed.- Anvendelseskategori 5 omfatter bygningsafsnit tilnatophold, hvor de personer som opholder sig ibygningsafsnittet, ikke har kendskab til bygnings-afsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælpat bringe sig i sikkerhed.- Anvendelseskategori 6 omfatter bygningsafsnit tildagophold og eventuelt tillige til natophold, hvor depersoner som opholder sig i bygningsafsnittet, ikkeer i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.

direkte tilknytning til det pågældende bygningsaf-snit, fx mindre kontorer, depotrum, og toiletter.I en bygning kan der være ét eller flere bygnings-afsnit. Ved få personer forstås normalt højst 50personer pr. rum, som udgør sin egen brandmæssigeenhed.Et bygningsafsnit kan bestå af én eller flere brand-mæssige enheder, der kan være én eller flere brand-celler. En brandcelle er ét eller flere rum, hvorfrabranden ikke spredes til andre brandceller i den tid,der kræves til evakuering og til redningsberedska-bets redning af personer og dyr i tilstødende brand-celler.En brandmæssig enhed kan også bestå af én ellerflere brandsektioner. En brandsektion er en bygningeller en del af en bygning, der er udformet, så enbrand ikke spredes til andre brandsektioner i dentid, der kræves til evakuering og for redningsbered-skabets redning af personer og slukningsarbejdet.Efterfølgende er eksempler på, hvilke bygningsaf-snit, der ofte kan henføres til de enkelte anvendel-seskategorier.Opmærksomheden henledes på, at det er den fakti-ske anvendelse, der er bestemmende for hvilkenanvendelseskategori, bygningsafsnittet henhørerunder.Anvendelseskategori 1: Kontorer, industri- og la-gerbygninger, jordbrugserhvervets avls- og drifts-bygninger, garager, carporte og udhuse, teknikhusetil elektroniske kommunikationsnet og tjenestersamt visse garageanlæg i én eller i flere etager.Anvendelseskategori 2: Undervisningsrum, skole-fritidsordninger og fritidshjem, dagcentre og andrelignende rum beregnet til højst 50 personer. Hvertrum udgør en brandmæssig enhed.Anvendelseskategori 3: Butikker, forsamlingsloka-ler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslo-kaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker,diskoteker, teatre, garageanlæg ved f.eks. indkøbs-centre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler ogandre lignende rum beregnet til mere end 50 perso-ner.Anvendelseskategori 4: Etageboliger, ungdomsbo-liger samt enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse,kædehuse, gruppehuse og sommerhuse.Anvendelseskategori 5: Hoteller, kollegier, van-drerhjem, kroer og pensionater.

28. juni 2010 61

Anvendelseskategori 6: Ældreboliger, behand-lings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem,fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psy-kisk handicappede, vuggestuer og børnehaver.

5.2 Flugtveje og redningsforhold


Stk. 1En bygning skal udformes, så evakuering let og be-tryggende kan ske via flugtveje eller direkte til detfri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til etsikkert sted i bygningen. For dyrestalde skal dersikres acceptable forhold for dyrene og rednings-beredskab.

(5.2, stk. 1 - 8)Flugtveje skal tillige opfylde bestemmelserne i kap.3.2 om Adgangsforhold/Tilgængelighed.Et sikkert sted i bygningen er et sted, hvor personer/dyr ikke er i umiddelbar fare, og hvorfra der er mu-lighed for evakuering til terræn i det fri.

Stk. 2Flugtveje skal være lette at identificere, nå og an-vende.

Stk. 3Udgange og flugtveje skal dimensioneres til de per-soner, som udgangene og flugtvejene skal betjene.Døre i flugtveje skal i bygningens brugstid værelette at åbne uden brug af nøgle eller værktøj. Dørei flugtveje, som skal anvendes af mange personer,skal åbne i flugtretningen.

(5.2, stk. 3)I forbindelse med flugtveje er mange personer nor-malt mere end 150 personer, som anvender denpågældende flugtvej.

Stk. 4I det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes tilevakuering, må der ikke forekomme temperaturer,røgkoncentrationer, varmestråling eller andre for-hold, som hindrer evakueringen.

Stk. 5Væg- og loftoverflader samt gulvbelægninger iflugtveje skal udføres, så de ikke bidrager til brand-og røgudviklingen i det tidsrum, hvor flugtvejeneskal anvendes til evakuering.

Stk. 6En brandmæssig enhed til personophold skal udfø-res med redningsåbninger, jf. stk. 7 og stk. 8, med-mindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnåspå en anden måde.

(5.2, stk. 6)Et tilsvarende sikkerhedsniveau kan eksempelvisopnås ved at etablere mindst 2 flugtveje, der er uaf-hængige af hinanden.En brandmæssig enhed kan i denne forbindelse væ-re et rum, en brandcelle eller en brandsektion.I traditionelle bygninger bør udgange til flugtvejeneplaceres i eller umiddelbart ved rummets modstå-ende ender, og afstanden fra et vilkårligt punkt i

28. juni 2010 62

rummet til nærmeste udgang eller dør til flugtvejbør højst være 25 m.

Stk. 7Antallet af redningsåbninger i en brandmæssig en-hed skal tilpasses det antal personer, som enhedener beregnet til. Redningsåbninger skal placeres ogudformes på en sådan måde, at personer har mulig-hed for at give sig til kende over for redningsbe-redskabet. De skal endvidere udformes, så personerkan reddes ud via redningsberedskabets stiger ellerved egen hjælp, medmindre bygningen indrettes ioverensstemmelse med stk. 8.

(5.2, stk. 7)Redningsåbninger bør være lette at identificere, nåog anvende. Redningsåbninger kan ikke erstatte ud-gange eller flugtveje.

Stk. 8I en bygning, hvor gulv i øverste etage er beliggendemere end 22 m over terræn, eller hvor alle red-ningsåbningerne ikke kan nås af redningsberedska-bets stiger, jf. kap. 5.6.1, stk. 2, skal der vedindretning af bygningen tages særligt hensyn tilmuligheden for evakuering fra bygningen, red-ningsberedskabets indsatstid og adgang til etager-ne.

(5.2, stk. 8)For at opfylde bestemmelsen kan det f.eks. værenødvendigt at etablere sikkerhedstrappe, brand-mandselevator, varslingsanlæg, automatisk brand-alarmanlæg, automatisk sprinkleranlæg, stigrør,byggetekniske muligheder, så personer kan give sigtil kende over for redningsberedskabet mv.

5.3 Konstruktive forhold


Stk. 1Byggevarer og bygningsdele skal udføres, så per-soner i eller ved bygningen kan bringe sig i sikker-hed på terræn i det fri eller et sikkert sted ibygningen, og så redningsberedskabet har mulig-hed for redning af personer og sikre acceptableforhold for dyr samt for slukningsarbejde.

(5.3, stk. 1)Bærende konstruktioner i traditionelt byggeri kanudføres med en brandmodstandsevne som beskre-vet i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.Med hensyn til dimensionering af bærende kon-struktioners bæreevne under brand henvises tilEurocodes, jf. kap. 4.2. Andre brandpåvirkningerkan anvendes, hvis de behandles som parametriskebrande iht. DS/EN 1991-1-2 Brandlast med tilhø-rende DS/EN 1991-1-2 DK NA og brandbelastnin-gen er dokumenteret.Det nationale system for brandteknisk klassifikati-on af byggevarer og bygningsdele erstattes i dekommende år løbende af det nye europæiske sy-stem. For hver gruppe af byggevarer vil der være enovergangsperiode, hvor både det hidtidige og detnye europæiske system kan anvendes. I denne pe-riode vil de hidtidige og de nye europæiske prøv-ningsmetoder og klassifikationer eksistere side omside.

Stk. 2

28. juni 2010 63

Bygningsdele skal sammenbygges, så den samledekonstruktion i brandmæssig henseende ikke er rin-gere end kravet til de enkelte bygningsdele i kon-struktionen.

Stk. 3Bygningsdele skal udføres på en sådan måde, at enbrand ikke kan sprede sig fra en brandmæssig enhedtil et hulrum, som passerer én eller flere brandad-skillende bygningsdele.

Stk. 4I en bygning, hvor gulvet i øverste etage er belig-gende mere end 22 m over terræn, skal der veddimensioneringen af de bærende konstruktionertages særligt hensyn til tiden til evakuering af byg-ningen, redningsberedskabets indsatstid, adgang tiletagerne, brandbelastningen og lignende.

5.4 Brandtekniske installationer


Stk. 1Brandtekniske installationer skal udføres, så de erpålidelige samt kan kontrolleres og vedligeholdes ihele deres levetid.

(5.4, stk. 1 - 2)Ved brandtekniske installationer forstås blandt an-det:- Et automatisk brandalarmanlæg er et anlæg, derregistrerer en brand i begyndelsesfasen og herefterafgiver alarm til redningsberedskabet. Anlæggetkan desuden aktivere andre brandtekniske installa-tioner.- Et automatisk sprinkleranlæg er et anlæg, sommed vand kan slukke en brand i begyndelsesfaseneller kontrollere en brand, indtil anden brandbe-kæmpelse sættes i gang, og som afgiver alarm tilredningsberedskabet. Anlægget kan desuden akti-vere andre brandtekniske installationer.- Et varslingsanlæg varsler personerne i bygningeni tilfælde af brand. Varsling med talende besked børbenyttes i bygningsafsnit i anvendelseskategori 3.Såfremt varsling med talende besked ikke er hen-sigtsmæssig som følge af bygningsafsnittets anven-delse, kan den talende besked erstattes af andenforsvarlig varslingsform, f.eks. hyletone.- Et røgalarmanlæg kan bestå af forbundne røgalar-mer. Røgalarmanlægget i et bygningsafsnit bør ale-ne give alarm i den brandmæssige enhed, f.eks. enbolig, hvor røgen registreres. Røgalarmanlæggetafgiver ikke alarm til redningsberedskabet.

28. juni 2010 64

- Flugtvejsbelysning er belyste, gennemlyste ellerfluorescerende (selvlysende) flugtvejsskilte vedudgangsdøre i flugtveje. Flugtvejsbelysning omfat-ter også belysning af gulvarealer i flugtveje og istore lokaler. Selvlysende skilte kan kun anvendes,hvor der er sikret lys til den nødvendige opladning.- Panikbelysning er den del af en nødbelysning, somskal tjene til at undgå panik og give en belysning,der giver personer mulighed for at nå frem til et sted,hvor der findes en flugtvej.- Slangevinder har til formål at muliggøre, at per-soner uden særlige brandslukningsmæssige forud-sætninger kan foretage brandbekæmpelse i denindledende fase af en brand.Andre brandtekniske installationer som f.eks. stig-rør, brandventilation og røglemme er også omfattetaf stk. 1 og 2.

Stk. 2Brandtekniske installationer skal kontrolleres ogvedligeholdes, så de er pålidelige i hele bygningenslevetid.

Stk. 3Ved anvendelse af bestemmelserne i stk. 7, nr. 2,stk. 9-11 og stk. 14-15 skal to eller flere bygnings-afsnit af samme anvendelseskategori, som er for-bundet med fælles flugtvej, betragtes som ét afsnit.

(5.4, stk. 3)Med hensyn til evakuering af personer er det oftenødvendigt at vurdere behovet for brandtekniskeinstallationer på baggrund af det samlede antal per-soner, som skal anvende de fælles flugtveje.Derfor bør der ved anvendelse af de i stk. 3 nævntebestemmelser ses på den samlede belastning frasamtlige bygningsafsnit, som er forbundet af fællesflugtveje.Tilsvarende gør sig ikke gældende ved bedømmelseaf mulighederne for brandbekæmpelse i den enkeltebrandmæssige enhed, som f.eks. vurdering af behovfor brandventilation og sprinkleranlæg.Med hensyn til flere anvendelseskategorier i sammebygningsafsnit henvises der til kap. 5.5.2, stk. 2.

Stk. 4Bygningsafsnit i anvendelseskategori 1 skal udfø-res med automatisk brandalarmanlæg, hvis byg-ningsafsnittet anvendes som industri- eller lager-bygning og har et etageareal større end 2.000 m².Såfremt bygningsafsnittet er udført med automatisksprinkleranlæg, kan automatisk brandalarmanlægudelades.Bestemmelsen gælder også for visse avls- og drifts-bygninger til dyrehold.

Vedrørende visse avls- og driftsbygninger til dyre-hold henvises til eksempelsamlingen om brandsik-ring af byggeri.

28. juni 2010 65

Stk. 5Bygningsafsnit i anvendelseskategori 1 indrettet tilindustri- og lagerbygninger skal udføres med auto-matisk sprinkleranlæg, når etagearealet er størreend 5.000 m². Hvis de nævnte bygningsafsnit harstor brandbelastning, skal de udføres med automa-tisk sprinkleranlæg, når etagearealet er større end2.000 m². Bestemmelsen gælder ikke for avls- ogdriftsbygninger.

Stk. 6Bygningsafsnit i anvendelseskategori 1 indrettet tilindustri- og lagerbygninger samt avls- og drifts-bygninger til dyrehold skal udføres med slangevin-der, når etagearealet er større end 1.000 m².

Stk. 7Garageanlæg i anvendelseskategori 1 og 3 skal:1) Udføres med selvstændig mekanisk ventilation,der kan fjerne eksplosive dampe og kulilte, hvisetagearealet er større end 150 m²,2) Udføres med flugtvejsbelysning og slangevin-der, hvis etagearealet er større end 600 m², og tilligemed panikbelysning, hvis etagearealet er større end2.000 m²,3) Udføres med automatisk sprinkleranlæg, hvisetagearealet er større end 2.000 m².

(5.4, stk. 7)Se også stk. 8.Ventilationsanlægget bør udføres i henhold til DS428, Norm for brandtekniske foranstaltninger vedventilationsanlæg.

Stk. 8Rum i anvendelseskategori 1 og 3 med et gulvarealstørre end 1.000 m² skal udføres med et automatiskbrandventilationsanlæg eller et automatisk sprin-kleranlæg.

(5.4, stk. 8)Formålet med kravet er at sikre, at redningsbered-skabet har acceptable indsatsmuligheder. Dette kanske ved, at det sikres, at en brand forbliver lille, f.eks. ved at begrænse brandens udbredelse vedsprinkling, eller ved et brandventilationsanlæg,som kan aflaste rummet for røg og varme.Et rum behøver i denne sammenhæng ikke at væreen brandmæssig enhed.Kravet anses for opfyldt i garageanlæg med etage-areal mellem1.000 m² og 2.000 m², når der enten erautomatisk brandventilationsanlæg eller automa-tisk sprinkleranlæg, og i garageanlæg med et eta-geareal større end 2.000 m², jf. 5.4, stk. 7, når derer automatisk sprinkleranlæg.

Stk. 9Bygningsafsnit med tilhørende flugtveje i anven-delseskategori 2 og 3 beregnet til mere end 150personer skal udføres med varslingsanlæg. I byg-ningsafsnit, hvor alle opholdsrum har dør direkte til

28. juni 2010 66

terræn i det fri, og der ikke er rum beregnet til mereend 150 personer, kan varslingsanlæg udelades.

Stk. 10Bygningsafsnit beregnet til mere end 150 personeri anvendelseskategori 2 skal udføres medslangevinder samtflugtvejs- og panikbelysning.Flugtvejene kan udføres uden flugtvejs- og panik-belysning, hvis alle opholdsrum har direkte adgangtil terræn i det fri.

Stk. 11Flugtveje, der tilsammen er beregnet til mere end150 personer i anvendelseskategori 3, og opholds-rum til mere end 150 personer i anvendelseskate-gori 3, skal udføres medslangevinder samtflugtvejs- og panikbelysning. samtautomatisk varslingsanlæg, hvis bygningsafsnittetanvendes på en måde der forringer mulighedernefor evakueringI bygningsafsnit, hvor alle opholdsrum har dør tilterræn i det fri, og der ikke er opholdsrum beregnettil mere end 150 personer, kan flugtvejs- og panik-belysning udelades.

(5.4, stk. 11) Et automatisk varslingsanlæg er etvarslingsanlæg, som er koblet til et automatiskbrandalarmanlæg og hvor varslingen derfor kan ak-tiveres af detektorer og alarmtryk.Forhold der kan forringe mulighederne for evaku-ering kan være høj musik, mørke, scenerøg mv.Varslingsanlægget bør være koblet til musikanlæg,rumbelysning mv.

Stk. 12Bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 skal udfø-res med automatisk sprinkleranlæg, hvis afsnittethar et etageareal større end 2.000 m².

Stk. 13Bygningsafsnit i anvendelseskategori 4 skal i denenkelte bolig udføres med røgalarmanlæg, som ertilsluttet strømforsyningen og er udført med batte-ribackup.

(5.4, stk. 13)Der bør placeres mindst én røgalarm i hver bolig,dog mindst én på hver etage. Hvis der placeres mereend én røgalarm i boligen, kan der sikres en hurti-gere og mere rettidig alarmering af personerne i denenkelte bolig. Det er vigtigt, at afstanden mellemrøgalarmerne ikke er for stor.

Stk. 14Bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 med tilhø-rende flugtveje skal udføres med:1) Flugtvejs- og panikbelysning, hvis bygningsaf-snittet har et samlet etageareal større end 1.000 m².2) Slangevinder.3) Automatisk brandalarmanlæg og varslingsan-læg, hvis bygningsafsnittet har mere end 10 sove-rum eller er beregnet til mere end 50 sovepladser.

28. juni 2010 67

4) Røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsynin-gen og er udført med batteribackup, hvis bygnings-afsnittet har højst 10 soverum eller er beregnet tilhøjst 50 sovepladser.5) Røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsynin-gen og er udført med batteribackup, hvis alle sove-rum har dør direkte til terræn i det fri. I dette tilfældekan slangevinder, automatisk brandalarmanlægsamt flugtvejs- og panikbelysning og varslingsan-læg udelades.

Stk. 15Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 skal udfø-res med:1) Slangevinder.2) Automatisk brandalarmanlæg, som skal udføres,så der kan ske varsling af personale.3) Automatisk sprinkleranlæg, hvis bygningenhar soverumsafsnit oghar et samlet etageareal større end 1.000 m² oger i mere end 1 etage.Anlægget udføres, så der kan ske varsling af per-sonale.4) Flugtvejs- og panikbelysning, hvis bygningener i mere end 1 etage ellerhar et soverumsafsnit med et etageareal større end1.000 m².

(5.4, stk. 15)Ved aktivering af automatisk brandalarmanlæg og/eller automatisk sprinkleranlæg bør der tillige skeen varsling af personale.

Stk. 16Varsling fra et varslingsanlæg skal tilpasses byg-ningsafsnittets brug og organisation. Hvis der ibygningen er installeret automatisk brandalarman-læg eller automatisk sprinkleranlæg, skal varslings-anlægget igangsættes af dette.

Stk. 17Et automatisk brandalarmanlæg og et automatisksprinkleranlæg skal udføres med alarmafgivelse tilredningsberedskabet.

Stk. 18Bestemmelserne i stk. 4 - stk. 17 kan fraviges, hvisdet over for kommunalbestyrelsen kan dokumente-res, at sikkerhedsniveauet, som beskrevet i kap. 5.1,stk. 1 kan opnås på en anden måde.

(5.4, stk. 18)Eksempler på, hvornår bestemmelserne kan fravi-ges, er:- Bygningsafsnit, som udføres på baggrund afbrandteknisk dimensionering.

5.5 Brand- og røgspredning


Stk. 1 (5.5, stk. 1)

28. juni 2010 68

Bygninger skal opføres og indrettes, så en brand kanbegrænses til den brandmæssige enhed, hvor bran-den er opstået. Spredning af brand og røg til andrebrandmæssige enheder skal forhindres i den tid,som er nødvendig for evakuering og redningsbe-redskabets indsats.

En bygning kan med fordel inddeles i flere brand-mæssige enheder, for at forhindre, at brand og røgspreder sig til hele bygningen.

5.5.1 Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår


Stk. 1Indvendige overflader skal udføres på en sådan må-de, at de ikke bidrager væsentligt til brand- ogrøgudviklingen i den tid, som personer, der ophol-der sig i rummet, skal bruge til at bringe sig isikkerhed.

(5.5.1, stk. 1)Indvendige overflader omfatter væg- og loftover-flader samt gulvbelægninger. Bestemmelsen om-fatter også nedhængte lofter, lyddæmpende pro-dukter, dekorationer, opslagstavler, elkabler,rørisolering og lignende overflader som har et væ-sentligt omfang.

5.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til bygninger på samme grund


Stk. 1Udvendige overflader og tagdækninger skal udfø-res på en sådan måde, at de ikke giver et væsentligtbidrag til brandspredning.

(5.5.2, stk. 1)Bestemmelserne i stk. 1 til 4 gælder også jordbrug-serhvervets avls- og driftsbygninger.

Stk. 2Bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorierskal udgøre selvstændige brandmæssige enheder.Bygningsafsnit skal yderligere opdeles, så der op-nås tilfredsstillende sikring af flugtveje, og så per-soner, som opholder sig i et rum med kun énflugtvej, kan forblive i sikkerhed, indtil redning kanpåregnes. I et bygningsafsnit kan der være flere an-vendelseskategorier, hvis det sikres, at sikkerheds-niveauet beskrevet i kap. 5.1, stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3Installationsskakte, trapperum, elevatorskakte oglignende, der forbinder flere brandmæssige enhe-der, skal brandmæssigt adskilles fra andre dele afbygningen.

(5.5.2, stk. 3)Hvis skakte mv. ikke føres op igennem tagetagen,bør der udføres en brandsektionsadskillende byg-ningsdel mellem skakten mv. og tagetagen.

Stk. 4Gennemføringer for installationer i brandadskillen-de bygningsdele skal lukkes tæt, så adskillelsernesbrandmæssige egenskaber ikke forringes.

(5.5.2, stk. 4)Enhver gennemføring for installationer i en brand-adskillende bygningsdel bør udføres, så brandmod-standsevnen ikke forringes.

5.5.3 Brandspredning til bygninger på anden grund

28. juni 2010 69


Stk. 1Bygninger skal placeres i en sådan afstand fra na-boskel, vej eller sti eller skal udføres på en sådanmåde, at der ikke er risiko for brandspredning tilbygninger på anden grund.

(5.5.3, stk. 1)Opmærksomheden henledes på, at bygningens ud-vendige overflader også har betydning for risikoenfor brandspredning til bygninger på anden grund.Bestemmelsen gælder også jordbrugserhvervetsavls- og driftsbygninger.

5.6 Redningsberedskabets indsatsmulighed


Stk. 1Bygninger skal placeres på grunden og udformes påen sådan måde, at redningsberedskabet har forsvar-lig mulighed for redning af personer, dyr og forslukningsarbejdet. Det skal i og uden for bygningenvære muligt at fremføre det nødvendige udstyr tilslukning og redning af personer og dyr.

(5.6, stk. 1)Det afhænger af bygningens placering, udformningog anvendelse, hvilket udstyr der er nødvendigt forslukning og redning.

5.6.1 Adgangs- og tilkørselsmulighed


Stk. 1Redningsberedskabet skal have mulighed foruhindret at komme frem til bygningen.

(5.6.1, stk. 1 - stk. 3)Ved udformning af brandredningsareal og tilkør-selsmulighed bør der bl.a. tages stilling til arealetsbefæstelse og hældning samt placering i forhold tilbygningen med henblik på at sikre de bedst muligearbejdsbetingelser for redningsberedskabet.

Stk. 2Redningsberedskabets stiger skal kunne føres fremtil redningsåbningerne. I bygninger, hvor rednings-åbningerne kun kan nås af redningsberedskabetskørbare stiger, skal der være udlagt brandrednings-arealer, som er udført og placeret således, at dekørbare stiger kan føres frem til alle redningsåb-ninger. Bygninger opført i overensstemmelse medkap. 5.2, stk. 8 er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 3Bygninger skal udformes på en sådan måde, at red-ningsberedskabets sluknings- og redningsmaterielkan føres hensigtsmæssigt frem til ethvert sted ibygningen. Hvor slanger ikke kan føres frem af deprimære indsatsveje som trapper mv., skal der in-stalleres stigrør.

(5.6.1, stk. 3)Der henvises til kap. 8.4.

5.6.2 Røgudluftning

28. juni 2010 70


Stk. 1I redningsberedskabets primære indsatsveje skalder være mulighed for røgudluftning.

(5.6.2, stk. 1)Redningsberedskabets primære indsatsveje er nor-malt flugtvejstrapperne.

Stk. 2I bygningsafsnit, hvor røgudluftning ikke kan skeved naturlig ventilation via vinduer i ydervæg ellerlemme i tag, skal der på anden måde etableres mu-lighed for røgudluftning.

(5.6.2, stk. 2)Røgudluftning etableres for at give redningsbered-skabet mulighed for i forbindelse med en indsats atudlufte kold røg. Eksempler på afsnit, hvor det kanvære nødvendigt at etablere røgudluftning, er kæl-dre, skakte og tagrum. Det er afsnittet som helhed,der skal kunne udluftes, f.eks. ved at der etableresmulighed for tværudluftning med åbninger i afsnit-tets modsatte ender. Enkelte rum behøves nødven-digvis ikke kunne røgudluftes direkte til det fri. Etalternativ til naturlig ventilation kan være mekaniskrøgudluftning.

6. Indeklima 6.1 Generelt


Stk. 1Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtedebrug af bygningerne i de rum, hvor personer ophol-der sig i længere tid, kan opretholdes et sundheds-og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima.

(6.1, stk.1)Sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold i byg-ninger omfatter også komfort og velvære.Den bygningsmæssige del af indeklimaet omfattertermiske forhold (6.2), luftkvaliteten (6.3), det aku-stiske indeklima (6.4) samt lysforholdene (6.5). Derhenvises til SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbo-gen.Hvad angår det termiske indeklima, skal det vedplanlægning af byggeri og ved valg af materialer,vinduesarealer, kølemuligheder, orientering og so-lafskærmning sikres, at der opnås tilfredsstillendetemperaturforhold også i sommerperioden.Luftkvaliteten er først og fremmest fastlagt ud fraden opnåede ventilation og forureningerne inden-dørs, herunder fugtproduktionen på grund af bru-gernes adfærd. Der bør altid benyttes byggemate-rialer med den lavest mulige afgivelse afforureninger.Hvad angår det akustiske indeklima, så skal byg-ningskonstruktionerne dimensioneres og udføres,så de yder en tilstrækkelig lydisolation mellem til-grænsende rum og i forhold til eksterne støjkilder.Endelig er tilfredsstillende akustiske forhold i deenkelte rum betinget af, at der på rummets overfla-der anvendes materialer, som har en tilstrækkelig

28. juni 2010 71

lydabsorption til at sikre den nødvendige lydregu-lering.Hvad angår lysforholdene, bør der være en passen-de afstemning mellem vinduesstørrelse, rumfor-hold og fladeegenskaber under hensyntagen tiludeomgivelserne. Samtidig er det vigtigt, at de øv-rige faktorer, som skaber det rette visuelle miljø, ertilfredsstillende, hvilket indebærer, at lyset skalkunne tilpasses efter de opgaver, der udføres i rum-met. Hvad angår personrisiko ved elektromagnetisk strå-ling, så indeholder byggelovgivningen ingen spe-cifikke regler, da der ikke anses behov herfor.Problemstillingen anses for tilstrækkeligt reguleretgennem anden lovgivning. Der kan dog være sær-lige forhold, som en bygherre skal være opmærk-som på ved bygningsmæssige ændringer, f.eks.indretning af en tagterrasse i umiddelbar nærhed afen eksisterende mobilmast. I tvivlstilfælde bør byg-herren kontakte operatøren af mobilmasten.

Stk. 2Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger erundtaget kravene om indeklima. Undtagelsen gæl-der ikke for rum, hvor ansatte udfører almindeligterhvervsarbejde.

(6.1, stk. 2)Almindeligt erhvervsarbejde omfatter bl.a. ikkepasning af dyr i en stald.

6.2 Termisk indeklima


Stk. 1Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtedebrug af bygningerne i de rum, hvor personer ophol-der sig i længere tid, kan opretholdes sundheds-mæssigt tilfredsstillende temperaturer under hen-syn til den menneskelige aktivitet i rummene.

(6.2, stk. 1)Det termiske indeklima bestemmes af luftens ogoverfladernes temperatur og luftens hastighed ogturbulensintensitet og i mindre grad af luftens fug-tighed og i sammenhæng med den menneskeligeaktivitet og påklædning kan den termiske komfortbestemmes. Funktionskrav og metoder til specifi-kation, verifikation og kontrol af termisk indeklimafindes i DS 474, Norm for specifikation af termiskindeklima.Desuden henvises til DS/EN ISO 7730 Ergonomiinden for termisk miljø - Analytisk bestemmelse ogfortolkning af termisk komfort ved beregning afPMV- og PPD-indekser og lokale termisk komfor-tkriterier.

6.3 Luftkvalitet 6.3.1 Ventilation 6.3.1.1 Generelt


28. juni 2010 72

Stk. 1Bygninger skal ventileres. Ventilationssystemerskal projekteres, udføres, drives og vedligeholdes,så de i benyttelsestiden mindst yder de tilsigtedeydelser.

(6.3.1.1, stk. 1)Ventilationen kan udføres ved systemer for naturligventilation, mekanisk ventilation eller hybrid ven-tilation.”Ventilationssystemer” refererer både til naturligventilation, hybrid ventilation og mekanisk venti-lation. ”Ventilationsanlæg” refererer alene til me-kanisk ventilation, herunder den mekaniske del afhybrid ventilation. Ventilationssystemer udføres ihenhold til kap. 8.3.Bestemmelserne om ventilation varetager alene dealmene ventilationsbehov. I f.eks. arbejdsrum ellerrum i en bolig, hvor der udøves erhverv, kan dervære behov for yderligere ventilation. Krav omyderligere ventilation stilles i givet fald i medfør afarbejdsmiljølovgivningen.Bestemmelser, der skal varetage sundhedsmæssigehensyn, som f.eks. ventilationsbestemmelserne,skal være opfyldt gennem en bygnings hele levetid.Boliger anses normalt for at være benyttet døgnetrundt.Der henvises til DS 447, Norm for mekaniske ven-tilationsanlæg, DS/EN ISO 7730 Ergonomi indenfor termisk miljø - Analytisk bestemmelse og for-tolkning af termisk komfort ved beregning af PMV-og PPD-indekser og lokale termisk komfortkriterierog At-vejledning A.1.2 Indeklima. For ventilationaf rum med ildsteder henvises til kap. 8 samt tilGasreglementet, afsnit A.Rengøringsstandarden i et rum har stor betydningfor luftkvaliteten. Der henvises til Arbejdsministe-riets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indret-ning, som ændret ved Arbejdstilsynets bekendtgø-relse nr. 721 af 22. juni 2006.

Stk. 2Tilførsel af udeluft skal tilvejebringes gennem åb-ninger direkte til det fri eller med ventilationsanlægmed indblæsning.

(6.3.1.1, stk. 2)Ventilationsåbninger direkte til det fri kan f.eks.være udeluftventiler eller styrede vinduer. Åbnin-gernes primære formål er at sikre, at udeluft tilføresrummene på en kontrolleret måde.Åbningerne bør i fornødent omfang kunne filtrereden indkomne luft og bør placeres således, at denindkomne luft er mindst mulig forurenet.Ventilationsåbninger direkte til det fri bør udformesog fungere, så brugerne tilskyndes til at anvendeåbningerne efter hensigten og derved korrekt ud-nytte mulighederne for at regulere både mængdenog fordelingen af den tilførte udeluft. En ventilati-

28. juni 2010 73

onsåbning direkte til det fri bør derfor være regu-lerbar, let at indstille, og kunne betjenes fra gulv.Se også 6.3.1.1, stk. 3 vedrørende træk. Der kanogså være krav om en vis lyddæmpning i ventilati-onsåbningen, se 6.4.2, stk. 1. I de tilfælde, hvorudelufttilførslen skal ske gennem styrede vinduer,bør tyveriaspektet iagttages.

Stk. 3Ved tilførsel af luft og ved fjernelse af luft skal deti rum, hvor personer opholder sig længere tid sikres,at der i opvarmningsperioden ikke optræder træk iopholdszonen.

(6.3.1.1, stk. 3)For at undgå træk bør lufthastigheden i opholdszo-nen i lokaler med stillesiddende aktivitet ikke over-stige 0,15 m/s. Trækgrænsen afhænger af aktivi-tetsniveau, lufttemperatur og luftens turbulensni-veau. Opholdszonen er det område i et rum, hvorpersoner kan forventes at opholde sig i længere tid.Ved temperaturer over 24°C om sommeren accep-teres højere lufthastigheder.

Stk. 4Overføring af luft fra et rum til et andet må ikke skefra mere til mindre luftforurenet rum.

(6.3.1.1, stk. 4)I boliger vil de mere luftforurenede rum for eksem-pel være køkkener, baderum, wc-rum og bryggers.I erhvervsbyggeri bør der ikke ske genbrug af luftfra lokaler med procestekniske forureninger i luf-ten.

Stk. 5Ventilationsanlæg og ventilationsåbninger direktetil det fri skal være konstrueret og installeret, så deikke tilfører de ventilerede rum stoffer, herundermikroorganismer som gør indeklimaet sundheds-mæssigt utilfredsstillende.

6.3.1.2 Beboelsesbygninger


Stk. 1I beboelsesrum såvel som i boligen totalt skal dervære en udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m2opvarmede etageareal. Køkkener skal forsynesmed emhætte med udsugning over komfur.

(6.3.1.2, stk. 1)Med BR 10 ændres arealberegningen fra det ind-vendige areal til etagearealet. Det indvendige arealer etagearealet med fradrag af arealet af ydervæggeog skillevægge. Der er således ikke tale om, at kra-vet til udelufttilførsel mindskes. Emhætten skalhave regulerbar, mekanisk udsugning og afkast tildet fri og have tilstrækkelig effektivitet til at op-fange de luftformige forureninger fra madlavnin-gen.

Stk. 2Enfamiliehuse kan ventileres ved naturlig eller me-kanisk ventilation. For enfamiliehuse med meka-nisk ventilation gælder stk. 3.

(6.3.1.2, stk. 2)Enfamiliehuse er huse med én bolig,herunder sommerhuse, samt dobbelthuse, række-huse, gruppehuse, kædehuse og lignende, hvor bo-ligerne ikke er adskilt ved et vandret lejlighedsskel.

28. juni 2010 74

Enfamiliehuse ventileret med naturlig ventilatio-nNaturlig ventilation fungerer ved at luft tilføresvia ventiler i ydervægge og fjernes via den naturligeopdrift gennem aftrækskanaler fra køkken og bad/wc over tag. OpholdsrumTilførsel af udeluft:Op-lukkeligt vindue, lem eller yderdør og en eller flereudeluftventiler med en samlet fri åbning på mindst60 cm2 pr. 25 m2 gulvareal, Åbningsarealet til detfri kan evt. bestemmes ud fra en ventilationstekniskberegning.KøkkenerTilførsel af luft:Åbning på mindst 100cm2 mod adgangsrum og oplukkeligt vindue, lemeller yderdør.Fjernelse af indeluft:Aftrækskanal med kanaltvær-snit på mindst 200 cm2.Bade- og wc-rumTilførsel af luft:Åbning på mindst100 cm2 mod adgangsrum.Desuden – hvis rummet er mod ydervæg – opluk-keligt vindue, lem eller yderdør.Fjernelse af indeluft:Aftrækskanal med kanaltvær-snit på mindst 200 cm2.Særskilt wc-rum og bryggersTilførsel af luft:Åb-ning på mindst 100 cm2 mod adgangsrum.Desuden - hvis rummet er mod ydervæg - opluk-keligt vindue, lem eller yderdør.Fjernelse af indeluft:Aftrækskanal med kanaltvær-snit på mindst 200 cm2.KælderrumTilførsel af udeluft gennem en ellerflere udeluftventiler.Fjernelse af indeluft fra mindst ét kælderrum meden aftrækskanal med kanaltværsnit på mindst 200cm2.

Stk. 3I andre beboelsesbygninger end enfamiliehuse mednaturlig ventilation gælder der udover funktions-kravet i stk. 1, at boligenhedens grundluftsskifteskal tilvejebringes med et ventilationsanlæg medvarmegenvinding, indblæsning i beboelsesrumme-ne og udsugning i bad, wc-rum, køkken og bryg-gers. Om sommeren kan indblæsning erstattes afudelufttilførsel gennem vinduer, udeluftventiler oglignende.

(6.3.1.2, stk. 3) Om sommeren vil der være brug foryderligere ventilation for at fjerne overskudsvarme.Denne ventilation kan være naturlig, mekanisk el-ler hydrid ventilation.

Stk. 4I andre beboelsesbygninger end enfamiliehuse mednaturlig ventilation kan der benyttes behovsstyretventilation under forudsætning af at luftskiftet her-ved ikke bliver lavere end 0,3 l/s pr. m²

(6.3.1.2, stk. 4)Styring efter behovet vil i boligernormalt omfatte styring efter fugtforholdene. Be-hovsstyring kan også f.eks. inkludere en manueltbetjent emhætte,

Stk. 5 (6.3.1.2, stk. 5)

28. juni 2010 75

Herudover skal luftskiftet i køkken og, baderum,wc-rum, bryggers og lignende rum kunne forøgesmindst til følgende: I køkken skal der kunne udsu-ges en volumenstrøm på 20 l/s og fra baderum ogwc-rum skal der udsuges mindst 15 l/s. I særskiltwc-rum, bryggers og kælderrum udsuges en volu-menstrøm på 10 l/s.

I en bolig på 65 m² med 1 køkken og 1 bad/wc-rumskal ventilationen således kunne forøges til 0,54 l/s pr. m² altså væsentligt mere end grundluftskiftet istk.1 på 0,3 l/s pr. m².I en bolig på 110 m² med 1 køkken og 2 bade/wc-rum skal ventilationen kunne forøges til en samletventilation på 0,45 l/s pr. m².Tilførsel af luft til køkken, bad, wc-rum og evt.bryggers:Åbning på mindst 100 cm² mod adgangs-rum.Desuden - hvis rummet er mod ydervæg - oplukke-ligt vindue, lem eller yderdør.

Stk. 6For andre rum end de i stk. 1 - 4 nævnte skal ven-tilationens dimensionering godkendes af kommu-nalbestyrelsen under hensyn til rummets størrelseog anvendelse.

(6.3.1.2, stk. 6)Det kan f.eks. være vaske- og tørrerum, sauna, af-faldsrum, elevatorer eller garageanlæg.

6.3.1.3 Andre bygninger end beboelsesbygninger


Stk. 1Opholdsrum i daginstitutioner skal ventileres medet ventilationsanlæg, der omfatter såvel indblæs-ning som udsugning og varmegenvinding. Ventila-tionen skal sikre et godt og sundt indeklimaIndblæsningen med udeluft og udsugningen skalmindst være 3 l/s pr. barn og mindst 5 l/s pr. voksen,samt 0,35 l/s pr. m² etageareal. Samtidig skal detsikres, at CO2 indholdet i indeluften ikke i længereperioder overstiger 0,1 pct. CO2. Hvis der benyttesventilationsanlæg med behovsstyret ventilation,kan der afviges fra de angivne luftmængder, når derer reduceret behov. Dog må ventilationen i brugs-tiden ikke være mindre end 0,35 l/s pr. m² etage-areal.

(6.3.1.3, stk. 1)Det gælder f.eks. for institutioner for pasning afbørn som vuggestuer, børnehaver, skolefritidsord-ninger, fritidshjem, dagcentre og andre institutionermed lignende formål.Ventilationsraten for opholdsrummene er ikke i sigselv tilstrækkelig til under alle forhold at sikre atCO2 indholdet i indeluften ikke i længere perioderoverstiger 0,1 pct. CO2,. Derfor bør ventilations-anlæg indrettes med variabel ydelse i afhængighedaf belastningen, så luftskiftet er højere i de rum,hvor belastningen er størst og mindre i rum, hvorder er mindre behov.Ventilationsraten for bygningen er specificeret un-der den forudsætning, at der anvendes lavforure-nende byggematerialer. Ved lavforurenende byg-gematerialer forstås byggematerialer, der eromfattet af Dansk Indeklima Mærkning samt ma-terialer, der opfylder betingelserne for at blive mær-ket efter ordningen. Bestemmelsen skal ses isammenhæng med kap. 3.4.2, stk. 2. Det indgåendegulvareal er etagearealet.

Stk. 2Undervisningsrum i skoler og lignende skal venti-leres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvelindblæsning som udsugning og varmegenvinding.

(6.3.1.3, stk. 2)Ventilationsraten for normalklasserummene er ikkei sig selv tilstrækkelig til under alle forhold at sikreat CO2 indholdet i indeluften ikke i længere perio-der overstiger 0,1 pct. CO2,. Derfor bør ventilati-

28. juni 2010 76

Indblæsningen med udeluft og udsugningen i nor-malklasserum skal være mindst 5 l/s pr. person,samt 0,35 l/s pr. m² etageareal, samtidig skal detsikres at CO2 indholdet i indeluften ikke i længereperioder overstiger 0,1 pct. CO2.Hvis der benyttes ventilationsanlæg med behovs-styret ventilation, kan der afviges fra de angivneluftmængder, når der er reduceret behov. Dog måventilationen i brugstiden ikke være mindre end0,35 l/s pr. m² etageareal.Ved benyttelse af særlige byggetekniske tiltag, somf.eks. større rumvoluminer pr. person, brug af flereudluftningsmuligheder, herunder muligheder fortværventilation, kan kravet om mekanisk ventilati-on fraviges under forudsætning af, at der kan op-retholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende in-deklima.

onsanlæg indrettes med variabel ydelse i afhængig-hed af belastningen, så luftskiftet er højere i de rum,hvor belastningen er størst og mindre i rum, hvorder er mindre behov.Ventilationsraten for bygningen er specificeret un-der den forudsætning, at der anvendes lavforure-nende byggematerialer. Ved lavforurenende byg-gematerialer forstås byggematerialer, der eromfattet af Dansk Indeklima Mærkning samt ma-terialer, der opfylder betingelserne for at blive mær-ket efter ordningen. Bestemmelsen skal ses isammenhæng med kap. 3.4.2, stk. 2. Det indgåendeareal er etagearealet.

Stk. 3For andre rum end de i stk. 1 og 2 nævnte skal ven-tilationens dimensionering godkendes af kommu-nalbestyrelsen under hensyn til rummets størrelseog anvendelse.

(6.3.1.3, stk. 3)Opmærksomheden henledes på, at naturlig ventila-tion i visse tilfælde kan dække behovet, i andretilfælde bør der stilles krav om hybrid eller meka-nisk ventilation for at opnå et sundhedsmæssigttilfredsstillende indeklima. Rum, hvor ventilations-behovet kan dækkes med naturlig ventilation, kanf.eks. være kontorrum, hotelværelser og visse typerforretningslokaler. Rum, der kræver særlige over-vejelser ved naturlig ventilation, og som kan krævehybrid eller mekanisk ventilation, kan f.eks. værekontorrum til mange personer, forsamlingslokaler,møderum, kantiner, restauranter og rum på hospi-taler. Ventilationens størrelse kan f.eks. fastlæggespå grundlag af DS 447, Norm for mekaniske ven-tilationsanlæg.Vedrørende ventilation i affaldsrumog i elevatorer henvises til kap. 8.

6.3.2 Forureninger fra byggematerialer 6.3.2.1 Generelt


Stk. 1Byggematerialer må ikke afgive gasser, dampe,partikler eller ioniserende stråling, der kan give an-ledning til utilfredsstillende sundhedsmæssige in-deklimaforhold.

(6.3.2.1, stk. 1)Der bør altid benyttes byggematerialer med den la-vest mulige afgivelse af forureninger til indeklima-et. Der er etableret en mærkningsordning forbyggevarer, Dansk Indeklima Mærkning. Der hen-vises til www.teknologisk.dk/dimArbejdstilsynet har udgivet særlige regler for hånd-tering af visse byggematerialer, f.eks. asbestholdigebyggematerialer, mineraluld og flyveaske, som skal

28. juni 2010 77

følges, uanset om arbejdet udføres for en arbejds-giver eller ej.

6.3.2.2 Formaldehyd


Stk. 1Træbaserede plader, nedhængte lofter og andrebyggevarer, der indeholder formaldehydafgivendestoffer, må kun anvendes, såfremt formaldehydaf-givelsen ikke giver anledning til et sundhedsmæs-sigt utilfredsstillende indeklima

(6.3.2.2, stk. 1)Bestemmelsen omfatter byggevarer, der indeholderformaldehydafspaltende stoffer, og således ikkebyggevarer, der er limet med lime uden tilsætningaf ureaformaldehyd, fx pva-, fenol-, resorcinol- el-ler isocyanatlim.Byggevarer, der indeholder formaldehydafgiven-de stoffer, er i kontakt med indeklimaet og er om-fattet af en harmoniseret standard skal være CE-mærkede og det skal fremgå, at byggevarenopfylder klasse E1.Ved anvendelse af træplader limet med en formal-dehydafspaltende lim til gulv, væg og loft, fx MDF-og spånplader, anbefales det at beklæde pladernemed et ikke-formaldehydafspaltende materiale forat minimere mængden af formaldehyd i indeluften.Beklædningen kan være fx gipsplader, banevarer,trægulve eller anden gulvbelægning.Med træbaserede plader menes plader defineret iDS/EN 13986 eller lignende plader, der indeholderformaldehydafgivende lim.WHO anbefaler, at det samlede formaldehydind-hold i indeluften ikke overstiger 0,1 mg/m³.

6.3.2.3 Asbest


Stk. 1Asbestholdige materialer må ikke anvendes.

(6.3.2.3, stk. 1)Det er generelt forbudt at bruge asbest, se Arbejds-tilsynets bekendtgørelse om asbest og At-vejled-ning C.2.2 Asbest. Se også SBi-anvisning 228”Asbest i bygninger” og ”SBi-anvisning 229” Byg-gematerialer med asbest.

6.3.2.4 Mineraluld


Stk. 1Mineraluldsholdige materialer med overflader modindeklimaet skal være forsvarligt konstruerede, ogde anvendte materialer skal være holdbare og vel-

(6.3.2.4, stk. 1)Bestemmelsen omfatter produkter, der har en uldetkonsistens, og er fabrikeret af smeltet sten, slaggereller glas.

28. juni 2010 78

egnede til formålet, så de ikke afgiver mineralulds-fibre til indeklimaet.

Bestemmelsen omfatter f.eks. visse lofter, indblæ-sningskanaler og lyddæmpere i indblæsningsanlæg.Varmeisoleringsmaterialer, der ikke er i direkte for-bindelse med indeklimaet, er ikke omfattet af kra-vet.Kravet kan anses for opfyldt, f.eks. hvis materia-lerne er overfladebehandlede eller på anden mådeafdækkede, indkapslede eller forseglede.

6.3.2.5 Flyveaske og slagger fra kulfyring


Stk. 1Flyveaske og slagger fra kulfyring, der benyttessom underlag for byggeri, skal dækkes af et gruslageller tilsvarende på mindst 0,20 m med en vægt på300 kg/m².

(6.3.2.5, stk. 1)Affaldet fra kulfyring, f.eks. fra kraftværker, kanindeholde radioaktive stoffer fra kullene, som ud-sender gammastråling.Strålingsbidraget indendørs fra et underlag af så-dant materiale kan reduceres, når det dækkes aff.eks. et gruslag.Underlag må ikke medføre fugtskader på konstruk-tioner.

6.3.3 Forureninger i øvrigt 6.3.3.1 Kvælstofilter


Stk. 1Kvælstofilter afgivet til indeklimaet fra forbræn-ding i komfurer, centralvarmekedler og lignendeskal begrænses ved fjernelse af røggasserne.

(6.3.3.1, stk. 1)For køkkener vil kravet almindeligvis være opfyldtjf. 6.3.1.2, stk. 1 med krav om emhætte. Der hen-vises desuden til Gasreglementet.

6.3.3.2 Radon


Stk. 1Indstrømning af radon til indeklimaet skal begræn-ses ved at gøre bygningskonstruktionen mod un-dergrunden lufttæt eller ved at benytte andretilsvarende effektive foranstaltninger.Stk. 2Bygningen skal udføres, så det sikres at ra-donindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³.

(6.3.3.2, stk. 1)Radon er en radioaktiv luftart, som findes i jorden.Radon forhindres i at trænge op i bygninger ved atgøre fundamenter, terrændæk, gulve, kældergulveog kælderydervægge lufttætte ved f.eks. at udførekonstruktionerne af beton med omhyggelig udfø-relse, så der opnås en god, ensartet og revnefrikonstruktion, og ved at tætne omkring rør- og ka-nalgennemføringer i disse bygningsdele.Der henvises til Byggeteknisk Erfaringsformidling,BYG-ERFA blad SfB (99) 02 09 27, Radon-fore-byggelse og afhjælpning, og Erhvervs- og Bygge-styrelsens pjece om radon og enfamilieshuse.

28. juni 2010 79

Erhvervs- og Byggestyrelsen har følgende anbefa-linger for radon i indeklimaet i eksisterende byg-geri:De internationale anbefalinger er, at der børvælges et nationalt referenceniveau for eksisterendeboliger på mellem 100 og 300 Bq/m3.På den baggrund anbefaler styrelsen, at der i eksi-sterende bygninger iværksættes enkle og billigeforbedringer, når radonindholdet er mellem 100 Bq/m³ og 200 Bq/m³, og at der iværksættes mere ef-fektive forbedringer, når radonindholdet overstiger200 Bq/m³. Der henvises til Erhvervs- og Bygge-styrelsens pjece Radon og enfamiliehuse.(6.3.3.2, stk. 2)Foretages der måling af radon, bør målingen skeover mindst 2 måneder i fyringssæsonen og målin-gen bør resultere i en beregnet gennemsnitlig ra-donkoncentration over et helt år – årsmiddelværdi-en for boligen.Der henvises i øvrigt til Statens Institut for Stråle-beskyttelse www.sst.dk/straalebeskyttelse.

6.3.3.3 Anden forurening fra undergrund


Stk. 1Forurening fra tidligere lossepladser, gasværker,forurenede industrigrunde og lignende må ikke giveanledning til sundheds- eller sikkerhedsmæssigtutilfredsstillende indeklima. Såfremt grunden be-bygges, uden at forureningen i jorden er fuldstæn-dig oprenset, skal indstrømning af jordforureningtil indeklimaet begrænses ved at gøre bygningskon-struktionen mod undergrunden såvel lufttæt somdiffusionstæt eller ved at benytte andre tilsvarendeeffektive foranstaltninger. I særlige tilfælde, hvorgrunden inden bebyggelse ikke oprenses delvis afhensyn til beskyttelse af grundvand og de øvre jord-lag, kan kommunalbestyrelsen stille yderligerekrav.

(6.3.3.3, stk. 1)Jordforureninger kan trænge op i bygninger vedkonvektion og diffusion gennem fundamenter, ter-rændæk, gulve, kældergulve og kælderydervægge.Konvektionen forhindres ved at gøre konstruktio-nen lufttæt, f.eks. ved at udføre konstruktionerne ibeton med omhyggelig udførelse, så der opnås engod, ensartet og revnefri konstruktion. Diffusionenreduceres ved at gøre konstruktionen diffusionstæt,f.eks. ved at udføre betonkvaliteten som moderatmiljøklasse med indhold af op til 5 pct. porøse par-tikler. Der henvises til DS/EN 1992-1-1, betonkon-struktioner.Der henvises desuden til jordforureningsloven ogdennes krav til udearealer.

6.4 Akustisk indeklima 6.4.1 Generelt


Stk. 1Bygninger skal planlægges, projekteres, udføres ogindrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lyd-forhold.

(6.4.1, stk. 1)Definitioner og begreber med hensyn til luftlydis-olation, trinlydniveau og lydtrykniveau er givet iDS 490, Lydklassifikation af boliger.

28. juni 2010 80

Herudover benyttes begreberne efterklangstid ogabsorptionsareal som defineret i DS/EN 12354-6,Bygningsakustik - Beregning af bygningers akusti-ske egenskaber ud fra bygningselementers egen-skaber - Del 6: Lydabsorption i lukkede rum.Kontrolmålinger af lydforhold udføres i henhold tilSBi-anvisning 217. Udførelse af bygningsakustiskemålinger.Regler om lydforhold og støj findes endvidere i be-kendtgørelser, anvisninger og vejledninger fra Ar-bejdstilsynet og Miljøstyrelsen.

6.4.2 Boliger og lignende bygninger benyttet til overnatning


Stk. 1Boliger og lignende bygninger benyttet til overnat-ning og deres installationer skal udformes, så de,som opholder sig i bygningerne, ikke generes af lydfra rum i tilgrænsende bolig- og erhvervsenheder,fra bygningens installationer samt fra nærliggendeveje og jernbaner.

(6.4.2, stk. 1 - stk. 4)Boliger omfatter i denne forbindelse også hoteller,kollegier, pensionater, kroer, klublejligheder, kost-skoler, ældreboliger, døgninstitutioner og lignendebygninger, der benyttes til overnatning.Som fællesrum forstås f.eks. fælles opholdsrum forflere boliger, trapperum eller gange.Funktionskravet for boliger anses for opfyldt, nårde udføres som klasse C i DS 490, Lydklassifikationaf boliger.For ovennævnte standards grænseværdier for tra-fikstøj indendørs gælder følgende ved opfyldelse affunktionskravet: Grænseværdien gælder ved be-byggelse ved veje og jernbaner med en trafikinten-sitet, der ved den enkelte bygning medfører etstøjniveau på mere end 58 dB for veje og 64 dB forjernbaner. Grænseværdien udtrykkes som Ldenværdi. Grænseværdien gælder for veje og jernbanerfor sig.Funktionskravet for boliger for støj indendørs i be-boelsesrum fra tekniske installationer i erhvervsen-heder i samme bygning anses for opfyldt, nårstøjniveauet ikke overstiger værdier svarende til devejledende grænseværdier fra tabel III i Miljøsty-relsens Vejledning nr. 5/1984.Forslag til grænseværdier for lavfrekvent støj oginfralyd i beboelsesrum findes i Orientering fraMiljøstyrelsen nr. 9/1997.Funktionskravet for støj udendørs fra tekniske in-stallationer anses for opfyldt, når støjniveauet ikkeoverstiger værdier svarende til de vejledende græn-seværdier for natperioden i tabel I i MiljøstyrelsensVejledning nr. 5/1984.

28. juni 2010 81

DS 490, Lydklassifikation af boliger indeholder og-så grænseværdier for boliger, der lydmæssigt har enbedre kvalitet end bygningsreglementets mini-mumskrav – klasse B og klasse A.

Stk. 2Hvis rum med særlig generende støj grænser op tilboliger og fælles opholdsrum, skal særskilte lyd-isolerende tiltag iværksættes.

Stk. 3Tekniske installationer må ikke give et generendestøjniveau umiddelbart uden for bygningernesvinduer og på rekreative arealer, herunder altaner,tagterrasser, uderum og lignende.

Stk. 4Fællesrums efterklangstid skal være reguleret ioverensstemmelse med deres anvendelse.

Stk. 5For rum i fritliggende enfamiliehuse gælder alenede ovennævnte støjkrav for tekniske installationerog for trafik.

Stk. 6For rum i sommerhuse i sommerhusområder gælderalene de ovennævnte støjkrav for tekniske installa-tioner.

6.4.3 Andre bygninger end boliger m.v.


Stk. 1Bygninger og deres installationer skal udformes, sågenerende lyd fra tilgrænsende rum, fra bygningensinstallationer samt fra nærliggende veje og jernba-ner begrænses. Dette skal ske i det omfang, som denplanlagte anvendelse af bygningerne kræver, og såde, som opholder sig i bygningerne, ikke generes aflyden.

(6.4.3, stk. 1)Undervisningsbygninger omfatter skoler, gymna-sier, uddannelsesinstitutioner, universiteter m.v.Daginstitutionsbygninger omfatter i dette kapitelbørneinstitutioner, skolefritidsordninger m.v.UndervisningsbygningerFunktionskravet for un-dervisningsbygninger anses for opfyldt, når de ud-føres i overensstemmelse med følgende værdier:Luftlydisolation, R'wMellem undervisningsrum samt mellem undervis-ningsrum og fælles rum, horisontalt ≥ 48 dB,Mellem undervisningsrum samt mellem undervis-ningsrum og fællesrum, vertikalt ≥ 51 dB,Mellem undervisningsrum med dørforbindelse(samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mo-bilvægge, glaspartier mv.) ≥ 44 dB,

28. juni 2010 82

Mellem undervisningsrum og fællesrum med dør-forbindelse (samlet lydisolation for væg med dør,folde- og mobilvægge, glaspartier m.v.) ≥ 36 dB,For fleksible rumadskillelser i åbne undervisnings-områder ≥ 20 dB,Mellem undervisningsrum til sløjd og andre under-visningsrum eller fællesrum ≥ 60 dB,Mellem undervisningsrum til sløjd og fællesrummed dørforbindelse (samlet lydisolation for vægmed dør, folde- og mobilvægge, glaspartier m.v.) ≥44 dB,Mellem undervisningsrum til sang og musik samtmellem undervisningsrum til sang og musik og an-dre undervisningsrum eller fællesrum ≥ 65 dB,Mellem undervisningsrum til sang og musik meddørforbindelse (samlet lydisolation for væg meddør) ≥ 55 dB,Mellem undervisningsrum til sang og musik og fæl-lesrum med dørforbindelse (samlet lydisolation forvæg med dør) ≥ 50 dB.Trinlydniveau, L'n,wI undervisningsrum ≤ 58 dB,I undervisningsrum fra gulve og dæk i undervis-ningsrum til sløjd eller sang og musik ≤ 53 dBStøjniveauI undervisningsrum fra tekniske installationer ≤ 30dB,I undervisningsrum fra trafik ≤ 33 dB.DaginstitutionerFor daginstitutioner anses funkti-onskravet for opfyldt, når de udføres i overensstem-melse med følgende værdier:Luftlydisolation, R'wMellem opholdsrum for stille og/eller støjende ak-tiviteter samt mellem disse rum og øvrige rum ≥ 48dB,Mellem opholdsrum for stille og/eller støjende ak-tiviteter og øvrige rum med dørforbindelse (samletlydisolation for væg med dør mv.) ≥ 40 dB,Mellem opholdsrum samt mellem opholdsrum ogøvrige rum ≥ 40 dB,Mellem opholdsrum med dørforbindelse samt mel-lem opholdsrum og øvrige rum med dørforbindelse(samlet lydisolation for væg med dør m.v.) ≥ 30 dB.Trinlydniveau, L'n,wI opholdsrum (fra gulve i overliggende rum) og iopholdsrum for stille aktiviteter (fra alle gulve) ≤58 dB,

28. juni 2010 83

I opholdsrum (fra gulve i rum på samme etage) ≤63 dB.StøjniveauI opholdsrum fra tekniske installationer ≤ 30 dB,I opholdsrum fra trafik ≤ 33 dB.Der henvises til SBi anvisning 218, Lydforhold iundervisnings- og daginstitutionsbygninger - Lyd-bestemmelser og anbefalinger.Bygninger til andre formålFor bygninger til andreformål, herunder kontorbyggeri, hospitaler, læge-huse og klinikker, bør der i hvert enkelt tilfældeopstilles projektspecifikke lydbestemmelser til op-fyldelse af kravene til det akustiske indeklima.Støjniveauet indendørs i kontorer fra virksomhederi samme bygning er omfattet af de vejledende græn-seværdier fra tabel III i Miljøstyrelsens Vejledningnr. 5/1984.Forslag til grænseværdier for lavfrekvent støj oginfralyd i opholdsrum og kontorer findes i Oriente-ring fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997.

Stk. 2Hvis rum med særlig generende støj grænser op tilundervisningsrum eller opholdsrum, skal særskiltelydisolerende tiltag iværksættes.

(6.4.3, stk. 2)Funktionskravet for undervisningsrum eller op-holdsrum i daginstitutioner i bygninger, hvor der isamme eller tilgrænsende bygning findes rum medstøjende aktiviteter i erhvervsenheder eller andreundervisnings- eller daginstitutioner, anses for op-fyldt, når bygningen udføres i overensstemmelsemed følgende værdier: Luftlydisolation, R'wMellem undervisningsrum eller opholdsrum i dag-institutioner og tilgrænsende rum i erhvervsenhedereller i andre undervisnings- eller daginstitutioner ≥60 dB,Trinlydniveau, L'n,wI undervisningsrum eller opholdsrum i daginstitu-tionsrum fra gulve og dæk i tilgrænsende rum ierhvervsenheder eller i andre undervisnings- ellerdaginstitutioner ≤ 48 dB

Stk. 3Efterklangstiden i rum i bygninger skal være regu-leret i overensstemmelse med rummenes anvendel-se.

(6.4.3, stk. 3)UndervisningsbygningerFunktionskravet for un-dervisningsbygninger anses for opfyldt, når de ud-føres i overensstemmelse med følgende værdier:Efterklangstid, TKlasserum ≤ 0,6 s,Undervisningsrum til sløjd ≤ 0,6 s,

28. juni 2010 84

Undervisningsrum til sang og musik mindre end250 m³ (korsang og akustisk musik) ≤ 1,1 s,Undervisningsrum til sang og musik, mindre end250 m³ (elektrisk forstærket) ≤ 0,6 s,Gymnastiksale mindre end 3500 m³ ≤ 1,6 s,Gymnastiksale større end 3500 m³ ≤ 1,8 s,Svømmehaller mindre end 1500 m³ ≤ 2,0 s,Svømmehaller større end 1500 m³ ≤ 2,3 s,Fællesrum samt fællesgange, der benyttes til grup-pearbejde og lignende ≤ 0,4 s,Fællesgange, der ikke benyttes til gruppearbejde oglignende ≤ 0,9 s,Trapperum ≤ 1,3 s.Absorptionsareal, AÅbne undervisningsområder ≥ 1,3 x gulvareal,Fællesrum med lofthøjde større end 4 m og rumvo-lumen større end 300 m³ ≥ 1,2 x gulvareal.DaginstitutionerFunktionskravet for daginstitutio-ner anses for opfyldt, når de udføres i overensstem-melse med følgende værdier:Efterklangstid, TOpholdsrum ≤ 0,4 s.Absorptionsareal, AOpholdsrum med lofthøjde større end 4 m og rum-volumen større end 300 m³ ≥ 1,2 x gulvareal.Der henvises til SBi anvisning 218, Lydforhold iundervisnings- og daginstitutionsbygninger - lyd-bestemmelser og anbefalinger.Bygninger til andre formålFor bygninger til andreformål, herunder kontorbyggeri, hospitaler, læge-huse og klinikker, bør der i hvert enkelt tilfældeopstilles projektspecifikke lydbestemmelser til op-fyldelse af kravene til det akustiske indeklima.

6.5 Lysforhold 6.5.1 Generelt


Stk. 1Arbejdsrum, opholdsrum, beboelsesrum og fællesadgangsveje skal have tilfredsstillende lys, uden atdet medfører unødvendig varmebelastning.

(6.5.1, stk. 1)Tilfredsstillende lys skal vurderes i sammenhængmed de aktiviteter og arbejdsopgaver, som plan-lægges i rummet.Kravet om dagslys skal ses i sammenhæng med al-mene sundhedsmæssige aspekter af dagslyset.Mængden af dagslys har endvidere indflydelse påenergiforbruget til elektrisk belysning.

6.5.2 Dagslys

28. juni 2010 85


Stk. 1Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervis-ningslokaler, spiserum, benævnt i det følgende ar-bejdsrum mv. samt beboelsesrum skal have ensådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste.Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskær-mes, så solindfald gennem dem ikke medfører over-ophedning i rummene, og så gener ved direktesolstråling kan undgås.

(6.5.2, stk. 1)I arbejdsrum mv. kan dagslyset i almindelighed an-ses for at være tilstrækkeligt, når rudearealet vedsidelys svarer til mindst 10 pct. af gulvarealet ellerved ovenlys mindst 7 pct. af gulvareal, forudsat atruderne har en lystransmittans på mindst 0,75. De10 pct. og 7 pct. er vejledende ved normal placeringaf bygningen samt normal udformning og indret-ning af lokalerne. Såfremt vinduestypen er ukendtpå projekteringstidspunktet, kan omregning frakarmlysningsareal til rudeareal ske ved at multipli-cere karmlysningsarealet med faktoren 0,7. Rudea-realet skal forøges forholdsmæssigt ved reduceretlysgennemgang (f.eks. solafskærmende ruder) ellerformindsket lysadgang til vinduerne (f.eks. ved tæt-liggende bygninger). Dagslyset kan ligeledes ansesfor at være tilstrækkeligt, når det ved beregning el-ler måling kan eftervises, at der er en dagslysfaktorpå 2 pct. ved arbejdspladserne. Ved bestemmelse afdagslysfaktoren tages der hensyn til de faktiske for-hold, herunder vinduesudformning, rudens ly-stransmittans samt rummets og omgivelserneskarakter. Der henvises til By og Byg Anvisning203: Beregning af dagslys i bygninger samt SBi-anvisning 219: Dagslys i rum og bygninger.

Stk. 2Arbejdsrum mv. skal forsynes med vinduer, der eranbragt, så personer i rummene kan se ud på omgi-velserne.

(6.5.2, stk. 2)Udsynet eller udsigten til omgivelserne er en af devigtigste faktorer for oplevelsen af rummet. Ar-bejdsrum m.v., der primært belyses via ovenlys,skal altid forsynes med sidevinduer, så der etableresudsyn til omgivelserne.

Stk. 3Kravet om dagslysadgang kan fraviges, når opfyl-delsen vil betyde en afgørende ulempe for virksom-hedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikketillader dagslys.

6.5.3 Elektrisk belysning


Stk. 1Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal have enkunstig belysning i fornødent omfang. For de typerarbejdsrum, der er omfattet af serien DS 700, Kun-

(6.5.3, stk. 1)Der henvises til følgende standarder: DS 700, Kun-stig belysning i arbejdslokaler, DS 703, Retnings-linjer for kunstigbelysning i sygehuse, DS 704,Belysning. Definitioner, DS 705, Kunstig belys-

28. juni 2010 86

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarderbenyttes.

ning i tandlægeklinikker, DS 707, Idrætsbelysning.Halvcylindrisk belysningsstyrke, DS/EN 12193,Lys og belysning. Sportsbelysning.

Stk. 2Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsy-nes med energieffektiv belysning. Hvis der er til-strækkeligt dagslys skal arbejdsrum mv. og fællesadgangsveje forsynes med dagslysstyring.

(6.5.3, stk. 2 og 3)Energieffektiv belysning indebærer bl.a. anvendel-se af lyskilder med en virkningsgrad for almenbe-lysningen på over 50 lm/W og effektbelysning samtarbejdslamper på over 15 lm/W. I rum med be-grænset dagslysadgang kan dagslysstyring udela-des.

Stk. 3Arbejdsrum mv. med lejlighedsvis benyttelse ogfælles adgangsveje skal forsynes med bevægelses-meldere. Anvendelse af bevægelsesmeldere kanudelades, hvor slukning af lyset kan give risiko forulykker, eller hvor lyskilderne ikke er egnet hertil.

(6.5.3, stk. 3)Bestemmelsen gælder også baderum og toiletter itilknytning til arbejdsrum mv. Ved f.eks. lagerhal-ler med truckkørsel kan bevægelsesmeldere giverisiko for ulykker. Energieffektive lyskilder somf.eks. damplamper er ikke egnede til dagslysstyringeller anvendelse af bevægelsesmeldere.

Stk. 4Belysningsanlæg i arbejdsrum mv. skal udføres op-delt i zoner med mulighed for benyttelse efter dags-lysforhold og aktiviteter.

(6.5.3, stk. 4)Zoneopdeling sikrer, at der er mulighed for at be-grænse brugstiden mest muligt. Bestemmelsen in-debærer f.eks, at belysningsarmaturer nær vinduerkan udgøre én zone, mens armaturer placeret indei rummet kan udgøre én eller flere selvstændige zo-ner. Bestemmelsen opfyldes ved at montere manuelog/eller automatisk afbryder for hver zone.

Stk. 5Bestemmelserne i stk. 1 - 4 kan fraviges, når op-fyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virk-somhedens drift.

Stk. 6Bestemmelserne i stk. 1 - 5 finder også anvendelseved udskiftning af armaturer mv. i eksisterende ar-bejdsrum.

7. Energiforbrug7.1 Generelt


Stk. 1Bygninger skal opføres, så unødvendigt energifor-brug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilati-on og belysning undgås samtidig med, at der opnåstilfredsstillende sundhedsmæssige forhold.Tilsvarende gælder ved ombygning og andre væ-sentlige forandringer af bygninger, der er omfattetaf kapitel 7.4.

(7.1, stk. 1)Kap. 7.2 gælder for nye bygninger med undtagelseaf sommerhuse.Kap. 7.3 omfatter ændret anvendelse af eksisteren-de bygninger og nye tilbygninger til eksisterendebygninger.Kap. 7.4 omfatter ombygninger og forandringer ieksisterende bygninger.

28. juni 2010 87

Kap. 7.5 omfatter nye sommerhuse, tilbygningerhertil og forandringer i eksisterende sommerhuse.Kap. 7.6 omfatter mindstekrav til de enkelte byg-ningsdele ved nye bygninger, ændret anvendelse ogtilbygninger til eksisterende bygninger samt som-merhuse.Dette kapitel indeholder bestemmelser som følgeraf direktiv 2002/91 om bygningers energimæssigeydeevne.Der henvises til SBi-anvisning 213 Bygningersenergibehov.Regler om energimærkning af nye bygninger ogenergimærkning ved ombygninger findes i Energi-styrelsens bekendtgørelse herom.

Stk. 2Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer ogdøre, må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligtomfang.Den energimæssige virkning af kuldebroer skalmedtages ved beregning af varmetabet for de en-kelte bygningsdele.

(7.1, stk. 2)Bestemmelsen skal medvirke til at mindske risiko-en for kondens og skimmelvækst og begrænse var-metabet gennem de enkelte bygningsdele. Forvinduer og døre ses væk fra håndtag og låse.

Stk. 3Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer ogdøre, skal udføres, så varmetabet ikke forøges væ-sentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luft-gennemgang.

(7.1, stk. 3)Indgangspartier ved hoteller, større forretningslo-kaler og adgang til opvarmede trapperum bør nor-malt forsynes med vindfang.Varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning,bør afdækkes med vindtæt materiale.

Stk. 4Varmetabet gennem bygningsdele i bygninger op-varmet til mindst 5°C skal overholde bestemmel-serne i kap. 7.6.

Stk. 5Bygningsdele, som begrænser rum, der får tilførtrigelig spildvarme, f.eks. kedelcentraler og bageri-er, eller som ikke eller kun kortvarigt opvarmes tilover 5°C, skal varmeisoleres svarende til anvendel-sen.

(7.1, stk. 5)Isolering af bygningsdele mod rum med høje rum-temperaturer foretages ud fra komforthensyn.Isolering af bygninger, der opvarmes kortvarigt,foretages ud fra en økonomisk vurdering eller kom-forthensyn.

Stk. 6Ved beregning af transmissionsarealer, transmissi-onstab og varmetabsramme benyttes DS 418, Be-regning af bygningers varmetab.Materialernes isoleringsevne bestemmes efter rele-vante DS/EN standarder.

Stk. 7 (7.1, stk. 7)

28. juni 2010 88

Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke gartne-rierhvervets væksthuse.

Fritagelsen vedrører væksthuse til erhvervsmæssigavl. Bestemmelserne finder derimod anvendelse påsalgslokaler, kontorer og fællesrum.

Stk. 8Sommerhuse er ikke omfattet af bestemmelserne ikap. 7.2, 7.3 og 7.4. Uopvarmede bygninger ellerbygninger opvarmet til under 5°C er ikke omfattetaf kap. 7.2-7.6.

7.2 Energirammer for nye bygninger 7.2.1 Generelt


Stk. 1Energirammen omfatter bygningens samlede be-hov for tilført energi til opvarmning, ventilation,køling, varmt brugsvand og eventuel belysning.Tilført energi fra forskellige energiforsyningsfor-mer sammenvejes. Bilag 6 med beregningsforud-sætninger finder anvendelse ved eftervisning af, atenergirammen er overholdt.

(7.2.1, stk. 1)Ved tilført energi forstås købt energi tilført ejen-dommen f.eks. i form af naturgas, olie, fjernvarme,fjernkøling, grundvandskøling, elektricitet eller bi-omasse.Da bygninger normalt får tilført energi fra flereenergiforsyninger, sker sammenvejning som angi-vet i bilag 6.

Stk. 2Bygninger skal udformes, så energibehovet efterstk. 1 ikke overstiger energirammen i kap. 7.2.2 og7.2.3.

(7.2.1, stk. 2)Ved beregning af energibehovet tages der hensyntil bygningens klimaskærm, bygningens placeringog orientering, herunder dagslys og udeklima, var-meanlæg og varmtvandsforsyning, bygningens var-meakkumulerende egenskaber, ventilation, eventu-el køling, solindfald og solafskærmning og detplanlagte indeklima.Desuden indgår belysning også for bygninger om-fattet af kap. 7.2.3.Ved bestemmelse af energibehovet kan der ogsåtages hensyn til f.eks. anvendelse af solvarme, sol-celler, varmepumper, minikraftvarmeanlæg, kon-denserende kedler, fjernvarme, fjernkøling, grund-vandskøling, anvendelse af varmegenvinding samtkøling med ventilation om natten.

Stk. 3I bygninger med blandet anvendelse, der kan hen-føres til forskellige energirammer, foretages en un-deropdeling af bygningens samlede opvarmedeetageareal i bygningsafsnit med samme anvendelse.Ved fastlæggelse af energirammen for hele bygnin-gen anvendes denne opdeling.

(7.2.1, stk. 3)Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse for bygnin-ger med både butikker og boliger.

Stk. 4 (7.2.1, stk. 4)

28. juni 2010 89

Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen måikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal vedtrykprøvning med 50 Pa. For lavenergibygningermå luftskiftet gennem klimaskærmen ikke oversti-ge 1,0 l/s pr. m². Resultatet af trykprøvningen ud-trykkes ved gennemsnittet af måling ved over- ogundertryk. For bygninger med høje rum, hvor kli-maskærmens overflade divideret med etagearealeter større end 3, må luftskiftet ikke overstige 0,5 l/spr. m² klimaskærm og for lavenergibygninger 0,3 l/s pr. m².

Prøvning af luftskifte sker på grundlag af DS/EN13829 Bygningers termiske ydeevne - Bestemmel-se af luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøv-ningsmetode med overtryk skabt af ventilator.Kommunalbestyrelsen stiller krav om dokumenta-tion af luftskiftet, jf. kap. 1.4, stk. 2.For større bygninger kan luftskiftet gennem utæt-heder evt. eftervises for et bygningsafsnit.

Stk. 5Er der foretaget prøvning af luftskiftet, kan prøv-ningsresultatet anvendes ved beregning af energi-forbruget ved ventilation. Foreligger dokumentati-on ikke, benyttes 1.5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

(7.2.1, stk. 5)Bestemmelsen kan f.eks. benyttes af typehusfirma-er, der gennem løbende kontrol kan dokumentere,at deres huse har et mindre luftskifte.

Stk. 6Bestemmelsen i stk. 4 og 5 gælder ikke for bygnin-ger opvarmet til under 15°C.

(7.2.1, stk. 6)Bygherren kan selv vælge at stille skærpede kravom tæthed og kontrol heraf.

Stk. 7De enkelte bygningsdele i klimaskærmen skalmindst isoleres svarende til værdierne i kap. 7.6.

(7.2.1, stk. 7)Ved klimaskærmen forstås de bygningsdele, deromslutter det opvarmede etageareal.Arealerne bestemmes efter DS 418, Beregning afbygningers varmetab.

Stk. 8Bygninger, der er omfattet af kravene i kap. 7.2.2eller 7.2.3, skal udføres, så det dimensionerendetransmissionstab ikke overstiger 5 W pr. m² klima-skærm, når bygningen er i én etage, henholdsvis 6W for bygninger i 2 etager og 7 W når bygningener i 3 etager og derover.Arealet af vinduer og døre og transmissionstabetgennem disse medtages ikke i beregningen.

(7.2.1, stk. 8)Bestemmelsen skal sikre, at klimaskærmen somhelhed udformes med en rimelig isoleringsevne.Det dimensionerende transmissionstab bestemmessom angivet i DS 418, Beregning af bygningersvarmetab. For bygninger med høje rum, der kan si-destilles med bygninger i 2 etager eller 3 etager ogderover, er det tilsvarende transmissionstab hen-holdsvis 6 og 7 W pr. m² klimaskærm. Vindueromfatter også ovenlysvinduer og ovenlyskupler.

Stk. 9Ved det opvarmede etageareal forstås i kap. 7.2 -7.4det samlede etageareal af de etager eller dele heraf,der er opvarmede.

(7.2.1, stk. 9)Det opvarmede etageareal kan ikke omfatte rum,der ikke er indeholdt i bygningens etageareal.

Stk. 10Bygninger, der er omfattet af lavenergirammen ikap. 7.2.4, skal udføres, så det dimensionerendetransmissionstab ikke overstiger 4,0 W pr. m² kli-maskærm for bygninger i én etage, henholdsvis 5,0W pr. m², når bygninger er i 2 etager og 6,0 W pr.m², når bygningen er i 3 etager og derover.

(7.2.1, stk. 10)Bestemmelsen skal sikre, at klimaskærmen ogsåved lavenergibyggeri som helhed udformes med enrimelig isoleringsevne. Det dimensionerende trans-missionstab bestemmes som angivet i DS 418 Be-regning af bygningers varmetab. For bygningermed høje rum, der kan sidestilles med bygninger i

28. juni 2010 90

Arealet af vinduer og døre og transmissionstabetgennem disse medtages ikke i beregningen.

2 etager eller 3 etager og derover, er det tilsvarendetransmissionstab henholdsvis 5,0 og 6,0 W pr. m²klimaskærm. Vinduer omfatter også ovenlysvindu-er og ovenlyskupler.

Stk. 11For bygninger, der forsynes med fjernvarme, gæl-der en energifaktor for fjernvarme på 0,8 ved efter-visning af, at lavenergirammen er overholdt.

(7.2.1, stk. 11)Energifaktoren benyttes ved beregning af behovetfor tilført energi for lavenergibygninger, der forsy-nes med fjernvarme. Se mere herom i bilag 6 ogSBi-anvisning 213. Bygningers energibehov.

7.2.2 Energirammen for boliger, kollegier, hoteller m.m.


Stk. 1For boliger, kollegier, hoteller m.m. må bygningenssamlede behov for tilført energi til opvarmning,ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² op-varmet etageareal højst være 52,5 kWh/m² pr. årtillagt 1650 kWh pr. år divideret med det opvarme-de etageareal.

(7.2.2, stk. 1)Energirammen omfatter bygninger, hvor belys-ningsanlægget normalt ikke er fastlagt på opfør-selstidspunktet.Ved beregning tages der hensyn til solindfald, per-sonvarme og bygningens varmeakkumulerendeegenskaber.Eftervisning sker på grundlag af en forenklet be-regningsmetode, hvor der anvendes månedsmid-delværdier for vejrdata m.v. Se bilag 6.Eftervisningen sker på grundlag af SBi-anvisning213, Bygningers energibehov. Bestemmelsen gæl-der også for bygninger med balanceret mekaniskventilation og køling.Energirammen for boliger, kollegier, hoteller m.m.udtrykkes således: (52,5+1650/A) kWh/m2 pr. år,hvor A er det opvarmede etageareal.

7.2.3 Energirammer for kontorer, skoler, institutioner m.m. ikke omfattet af 7.2.2


Stk. 1For kontorer, skoler, institutioner m.m. må bygnin-gens samlede behov for tilført energi til opvarm-ning, ventilation, køling, varmt brugsvand ogbelysning pr. m² opvarmet etageareal højst være71,3 kWh/m² pr. år tillagt 1650 kWh pr. år divideretmed det opvarmede etageareal.

(7.2.3, stk. 1)For kontorer, skoler, institutioner og andre bygnin-ger kan energirammen udtrykkes således:(71,3 + 1650/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det op-varmede etageareal.

Stk. 2En bygning, der opvarmes til mere end 5°C og indtil15°C, må højst have et samlet behov for tilført ener-gi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugs-vand og belysning pr. m² opvarmet etageareal på

(7.2.3, stk. 2)Der henvises til Arbejdstilsynets vejledning omtemperaturer på faste arbejdssteder.Uanset temperaturniveau eftervises energirammenved at benytte en indetemperatur på 15°C.

28. juni 2010 91

71,3 kWh/m² pr. år tillagt 1650 kWh pr. år divideretmed det opvarmede etageareal

Stk. 3For bygninger eller bygningsafsnit med behov forf.eks. et højt belysningsniveau, ekstra meget venti-lation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller langbenyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjdeforhøjes energirammen med et tillæg, der modsva-rer det beregnede energiforbrug hertil. Procesenergisom fx ventilation af stinkskabe indgår ikke i ener-girammen.

(7.2.3, stk. 3)Mht. afgrænsning af højt belysningsniveau, ekstrameget ventilation, stort forbrug af varmt brugsvandeller lang benyttelsestid, se SBi-anvisning 213 Byg-ningers energibehov. For bygninger med stor rum-højde indeholder bilag 6 forudsætninger for bereg-ning af tillæg til energirammen.

7.2.4 Lavenergibygninger 7.2.4.1 Lavenergiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m.


Stk. 1En bygning kan klassificeres som en lavenergibyg-ning klasse 2015 når det samlede behov for tilførtenergi til opvarmning, ventilation, køling og varmtbrugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke oversti-ger 30 kWh/m² pr. år tillagt 1000 kWh pr. år divi-deret med det opvarmede etageareal.

(7.2.4.1, stk. 1)For lavenergibygninger klasse 2015 er lavenergi-rammen:(30 + 1000/A) kWh/m² pr. år,hvor A er det opvarmede etageareal. Lavenergik-lassen forventes at blive krav i 2015.

7.2.4.2 Lavenerigramme for kontorer, skoler, institution m.m. ikke omfattet af 7.2.4.1


Stk. 1.Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger,der ikke er omfattet af kap. 7.2.4.1, kan klassificeressom en lavenergibygning klasse 2015, når det sam-lede behov for tilført energi til opvarmning, venti-lation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m²opvarmet etageareal ikke overstiger 41 kWh/m² pr.år tillagt 1000 kWh pr. år divideret med det opvar-mede etageareal.

(7.2.4.2, stk. 1)For lavenergibygninger klasse 2015 er lavenergi-rammen:(41 + 1000/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvar-mede etageareal. Lavenergiklassen forventes at bli-ve krav i 2015.

Stk. 2.For bygninger eller bygningsafsnit i lavenergiklas-se 2015 med behov for f.eks. et højt belysningsni-veau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug afvarmt brugsvand eller lang benyttelsestid eller byg-ninger med stor rumhøjde forhøjes energirammenmed et tillæg, der modsvarer det beregnede energi-forbrug hertil. Procesenergi som fx ventilation afstinkskabe indgår ikke i energirammen.

(7.2.4.2, stk. 2)Mht. afgrænsning af højt belysningsniveau, ekstrameget ventilation, stort forbrug af varmt brugsvandeller lang benyttelsestid, se SBi-anvisning 213 Byg-ningers energibehov. For bygninger med stor rum-højde indeholder bilag 6 forudsætninger for bereg-ning af tillæg til energirammen. For de tillæg, derfølger af krav til de tekniske installationer, må detforventes, at de bliver reduceret i takt med kom-mende stramninger af disse i krav i takt med tek-nologiudviklingen på området.

28. juni 2010 92

7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 7.3.1 Generelt


Stk. 1Bestemmelserne i kap. 7.3 kan benyttes som alter-nativ til bestemmelserne i kap. 7.2 for tilbygninger,ændret anvendelse og ombygning i forbindelse medændret anvendelse.

(7.3.1, stk. 1)Ændret anvendelse er i denne henseende anvendel-se til et andet formål, der indebærer et væsentligtstørre energiforbrug. Det kan f.eks. være:-inddragelse af et udhus til beboelse.-inddragelse af en udnyttelig tagetage til beboelse.En ny tagetage eller nye boliger på flade tage ertilbygninger.Benyttes energirammen for tilbygninger, beregnesenergirammen på grundlag af bygningens samledeareal. Energibehovet beregnes derimod alene fortilbygningen, se bilag 6 herom.Installationer og energiforbrug hertil indgår på sam-me måde, som for en ny bygning. Det indebærerf.eks., at der også regnes med et varmtvandsforbrugi en tilbygning, hvor der ikke er vandinstallationer..

Stk. 2For pavilloner, der opstilles til midlertidig brug,finder bestemmelserne i bilag 6 anvendelse.

(7.3.1, stk. 2)Midlertidig brug er i denne forbindelse opstilling i0-3 år i forbindelse med f.eks. renovering af skolereller andre bygninger, og dækning af et akut plads-behov.

7.3.2 Varmeisolering af bygningsdele


Stk. 1Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmestil mindst 15°C, skal udføres med et varmetab, derhøjst er som angivet i kolonnen for temperaturen T> 15 °C og for bygningsdele omkring rum, der nor-malt opvarmes til mere end 5°C og indtil 15°C, somi kolonnen herfor. For vinduer, døre, porte, lemme,ovenlysvinduer og ovenlyskupler gælder U-værdi-erne for den faktiske størrelse:

Skema over U-værdier U-værdiW/m2 KRum opvarmet til T > 15°C 5°C< T < 15°CYdervægge og kældervæggemod jord

0,15 0,25

Skillevægge og etageadskil-lelser mod rum, der er uopvar-mede eller opvarmet til entemperatur, der er mere end 5

0,40 0,40

28. juni 2010 93

K lavere end temperaturen idet aktuelle rum.Terrændæk, kældergulve modjord og etageadskillelser overdet fri eller ventileret krybe-rum.

0,10 0,15

Loft- og tagkonstruktioner,herunder skunkvægge, fladetage og skråvægge direktemod tag.

0,10 0,15

Vinduer herunder glasvægge,yderdøre, porte og lemme moddet fri eller mod rum, der eruopvarmede eller opvarmet tilen temperatur, der er mere end5 K lavere end temperaturen idet aktuelle rum (gælder ikkeventilationsåbninger på under500 cm²).

1,40 1,50

Ovenlysvinduer og ovenlys-kupler.

1,70 1,80

Skema med linjetab Linjetab W/m KFundamenter. 0,12 0,20Samling mellem ydervæg,vinduer eller yderdøre, porteog lemme.

0,03 0,03

Samling mellem ovenlysvin-duer og ovenlyskupler.

0,10 0,10

Stk. 2Det er en betingelse for anvendelse af de nævnte U-værdier og linjetab ved tilbygninger der opvarmestil mindst 15°C, at det samlede areal af vinduer ogyderdøre, herunder ovenlysvinduer og ovenlyskup-ler, glasvægge og lemme mod det fri højst udgør 22pct. af det opvarmede etageareal i tilbygningen.Ved beregningen medregnes ikke etagearealet ogarealet af vinduer og yderdøre i butikker og lignen-de i stueetagen.

(7.3.2, stk. 2)Arealet af vinduer og yderdøre følger reglerne i DS418 Beregning af bygningers varmetab.

Stk. 3Ved ændret anvendelse kan byggetekniske forholdindebære, at 7.3.2, stk. 1-2 ikke fuldt ud kan opfyl-des. Den manglende ydeevne skal så erstattes afandre energimæssige løsninger, der kompensererherfor.

(7.3.2, stk. 3)Det kan f.eks. være vanskeligt at opfylde kravenetil linjetab for eksisterende vinduer og fundamenter.Alternativt kan en tilsvarende energimængde spa-res, f.eks. ved merisolering eller ved installation afsolvarmeanlæg, varmepumpeanlæg eller solceller.

Stk. 4 (7.3.2, stk. 4)

28. juni 2010 94

Bygningsmæssige ændringer, der indebærer et for-øget energiforbrug, kan gennemføres, hvis der gen-nemføres tilsvarende kompenserende energibespa-relser. Ændringerne skal overholde de tilhørendekrav i stk. 1.

Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse, såfremt derønskes etableret nye vinduespartier i facaden elleri taget. Den manglende energimæssige ydeevnedækkes ved f.eks. merisolering, solvarmeanlæg,varmepumpeanlæg eller solceller.

7.3.3 Varmetabsramme ved tilbygninger


Stk. 1U-værdier og linjetab for tilbygninger opvarmet tilmindst 15°C kan ændres, og vinduesareal m.v. for-øges, hvis tilbygningens varmetab ikke derved bli-ver større, end hvis kravene i kap. 7.3.2 var opfyldt.De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleressvarende til U-værdier og linjetab i kap. 7.6.

(7.3.3, stk. 1)Varmetabsrammen omfatter i denne sammenhængkun tilbygningen. Dog kan det tidligere varmetabgennem den dækkede del af den eksisterende byg-ning medregnes i varmetabsrammen. Dette gælderikke for tagboliger.

7.4 Ombygning og andre forandringer i bygningen og udskiftning af kedler m.v. 7.4.1 Generelt


Stk. 1Kirker, fredede bygninger og bygninger, som er endel af et fredet fortidsminde, samt bevaringsværdi-ge bygninger, der er omfattet af en bevarende by-planvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst beva-ringsdeklaration eller bygninger udpeget ikommuneplanen som bevaringsværdige, er undta-get fra bestemmelserne i kap. 7.4.2, 7.4.3 og kap.8.6.2, stk. 2.

(7.4.1, stk. 1)Med hjemmel i byggelovens § 22 kan der dispen-seres fra bestemmelserne i kap. 7.4.2 og 7.4.3,såfremt arkitektoniske hensyn eller byggeteknikkan begrunde dette.

Stk. 2Rentable energibesparende foranstaltninger vedrø-rende isolering af ydervægge, gulve, lofter og vind-uer mv. fremgår af kap. 7.4.2.Afhængig af den konstruktive udformning og byg-ningens isoleringstilstand, kan der være løsninger,der ikke er rentable, Ligeledes kan der være løsnin-ger, der ikke kan gennemføres fugtteknisk forsvar-ligt. Disse arbejder skal ikke gennemføres.Bilag 6 indeholder vejledning i afgrænsning af dearbejder, der er rentable.I særlige tilfælde med komplicerede bygningskon-struktioner kan de tiltag, der er beskrevet i bilag 6ikke gennemføres på rentabel vis. Her skal der såforetages en eftervisning af den manglende renta-bilitet.

(7.4.1, stk. 2)Vejledende anses bygningsmæssige foranstaltnin-ger, hvor årlig besparelse gange levetid divideretmed investering er større end 1,33 for rentable sva-rende til, at foranstaltningen skal være tilbagebetaltindenfor 75 pct. af den forventede levetid. De be-regningsmæssige levetider fremgår af bilag 6. Medhensyn til fugtteknisk udførelse af isoleringsarbej-der henvises til SBi-anvisning 224 fugt i bygningerog en række byggetekniske erfaringer med forskel-lige løsninger fra BYG-ERFA.

Stk. 3 (7.4.1, stk. 3)

28. juni 2010 95

Ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftningskal den ombyggede bygningsdel eller komponent,der skal udskiftes, opfylde bestemmelserne i kap7.4.2, stk. 1-7 og bestemmelserne i kapitel 8. Uansetrentabilitet skal arbejdet ikke gennemføres, hvis detikke kan gennemføres på fugtteknisk forsvarlig må-de.Ombygning, der er led i en væsentlig anvendelses-ændring, er omfattet af kapitel 7.3 og skal gennem-føres uanset om ændringerne eventuelt ikke errentable.

Gennemførelse af de energibesparende foranstalt-ninger er begrænset til de foranstaltninger, som harden fornødne rentabilitet forudsat de kan gennem-føres fugtteknisk forsvarligt.For en række komponenter gælder mindstekrav,som ved udskiftning skal opfyldes uanset rentabi-litet,Er der foretaget energimærkning af ejendommen,vil rentable arbejder sædvanligvis fremgå af ener-gimærkningen.

7.4.2 Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning


Stk. 1Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombyg-ning eller ændringer vedrører klimaskærmen. En-keltforanstaltningerne vedrører kun den del afklimaskærmen, der er omfattet af ændringen.

Stk. 2Krav til isolering af klimaskærm og linjetabSkema over U-værdier W/m²KYdervægge og kælder-vægge mod jord

0,20

Skillevægge og etagead-skillelser mod rum, der eruopvarmede eller opvar-met til en temperatur, derer mere end 5 K lavereend temperaturen i detaktuelle rum.

0,40

Terrændæk, kældergulvemod jord og etageadskil-lelserover det fri ellerventileret kryberum.

0,12

Loft- og tagkonstruktio-ner, herunder skunkvæg-ge, flade tage og skrå-vægge direkte mod tag.

0,15

Yderdøre, porte, lemme,forsatsvinduer og oven-lyskupler

1,65

Linjetab W/mKFundamenter. 0,12Samling mellem yder-væg, vinduer eller yderd-øre, porte og lemme.

0,03

(7.4.2, stk. 2 -7)Vælges at udskifte gulv, ydervægge, døre, vinduer,eller tagkonstruktion gælder stk. 1, 2, 4, 5, 6 og 7uanset rentabilitet, se dog kap. 7.3.2, stk. 3.Kravene i stk. 2 gælder for de faktiske størrelser afyderdøre, porte, lemme, forsatsvinduer og ovenlys-kupler.Rentabel varmeisolering skal foretages i forbindelsemed vedligeholdelse af bygningsdele.Eksempler på efterisoleringsarbejder der normalt errentable kan findes i bilag 6 og på www.bygnings-reglementet.dk.Eksempler på arbejder, hvor der skal foretages ren-tabel isolering er:- lægning af ny tagpapdækning iform af ny tagdug eller overpap på eksisterende tag-nyt tegltag - nyt stålpladetag ovenpå gammelt tag aftagpap eller fibercementpladerForsatsvinduer er her nye eller renoverede vinduermed en ekstra ramme. Yderdøre omfatter også yderd-øre med ruder.Linjetab har væsentlig betydning for energiøkonomiog minimering af indeklimagener. Bestemmelserneom linjetab ved udskiftning af vinduer, forbedring afydervægge eller gulvkonstruktioner finder imidlertidkun anvendelse, hvis der gennemføres samtidige for-bedringer af de elementer, der er årsag til linjetabet.

28. juni 2010 96

Samling mellem tagkon-struktion og ovenlysvin-duer eller ovenlyskupler.

0,10

Stk. 3Byggetekniske forhold kan indebære, at bestem-melserne i kap. 7.4.2, stk. 2 ikke kan opfyldes pårentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde.Der kan imidlertid være et mindre omfattende ar-bejde, der nedbringer energibehovet. Det er så dettearbejde, der skal gennemføres.

(7.4.2, stk. 3)Et eksempel på en foranstaltning, som ikke opfylderstk. 2, er hulmursisolering. Her vil opfyldelsen nød-vendiggøre en udvendig efterisolering med en nyregnskærm.Denne foranstaltning er måske ikke rentabel i denaktuelle sag, hvorimod hulmursisoleringen, der eret mindre omfattende arbejde, kan være meget ren-tabel. Hulmursisoleringen skal derfor gennemføres.

Stk. 4Ved udskiftning af vinduer må energitilskuddetgennem vinduet i opvarmningssæsonen ikke væremindre end – 33 kWh/m² pr. år.

(7.4.2, stk. 4 - 8)Energitilskuddet beregnes som angivet i bilag 6.Kravet gælder for et referencevindue på 1,23 m x1,48 m forsynet med producentens standardrude.For et vindue udformet f.eks. som dannebrogsvin-due eller forsynet med friskluftsventil benyttes li-geledes kravet for referencevinduet, forudsat vind-uet forsynes producentens standardrude.Bestemmelsen gælder også ved udskiftning af vind-uer i erhvervsbygninger.I erhvervsbygninger eller andre bygninger medstort solindfald bør udskiftning af vinduer kombi-neres med en beregning eller vurdering af indekli-maet, således at overophedning undgås. Vindues-udskiftningen kan så kombineres med etablering aff.eks. udvendig solafskærmning eller solafskær-mende glas.

Stk. 5Ved udskiftning af ovenlysvinduer må energitil-skuddet gennem vinduet i opvarmningssæsonen ik-ke være mindre end – 10 kWh/m² pr. år.

(7.4.2, stk. 5)Energitilskuddet for ovenlysvinduer er baseret påsamme vinduesfordeling som i bilag 6 og en hæld-ning af vinduet på 45°.

Stk. 6Overfladetemperaturen på vinduesrammer i yder-vægge må ikke være lavere end 9,3°C.

(7.4.2, stk. 6)Overfladetemperaturkravet gælder ved 20°C indeog 0°C ude.Kondens på vinduesrammer kommer sædvanligvissom følge af høj luftfugtighed i rummet og områderomkring vinduesrammerne med ringe luftbevægel-se. Dårligt isolerende vinduesrammer kan forøgedette problem. Overfladetemperaturen beregnes pågrundlag DS/EN ISO 10077-2. Termisk ydeevnefor vinduer, døre og skodder – Beregning af var-metransmission – Del 2: Numerisk metode for ram-mer.

28. juni 2010 97

Stk. 7Lydruder og andre funktionsglas kan frit anvendesi forbindelse med vinduesudskiftning forudsat, atreferencevinduet med producentens standardrudeopfylder kravet til energitilskud. Andre alternativeri form af f.eks. bevægelig udvendig solafskærm-ning bør overvejes forud for anvendelse af solaf-skærmende glas.

(7.4.2, stk. 7)I særlige situationer er der behov for anvendelse afsærlige glastyper, der så kan medføre, at det pågæl-dende vindue ikke opfylder kravet ved udskiftningi stk.4 -6, men forudsat vinduet med producentensstandardrude opfylder bestemmelserne, kan vind-uet alligevel anvendes.Solafskærmende glas kan være en effektiv måde atholde solvarme ude på. Desværre indebærer solaf-skærmende glas imidlertid også, at solvarmen hol-des ude på tidspunkter af året, hvor den kunne værenyttiggjort. Derfor bør alternativer som udvendigsolafskærmning overvejes.

Stk. 8Bestemmelser der ventes indført i 2015I forbindelse med den kommende skærpelse afenergibestemmelserne i 2015 forventes følgendekrav indført:1) Ved udskiftning af vinduer efter 1. januar 2015må energitilskuddet i opvarmningssæsonen gen-nem vinduet ikke være mindre end – 17 kWh/m² pr.år.

(7.4.2, stk. 8)Inden bestemmelsen om overfladetemperatur i stk.6 ændres foretages en nærmere undersøgelse afkondens på vinduesrammer i boliger med vinduer,der overholder bestemmelsen i stk. 6.

2)Ved udskiftning af ovenlysvinduer efter 1. januar2015 må energitilskuddet i opvarmningssæsonengennem tagvinduet ikke være mindre end 0 kWh/m² pr. år.3) Ved udskiftning af ovenlysvinduer efter 1. januar2015 må U-værdien for ovenlysvinduer inklusivekarm højst være 1,40 W/m²K.4) Bestemmelsen om overfladetemperaturen påvinduesrammer i ydervægge revurderes.

7.4.3 Større ombygninger og andre energimæssige forandringer


Stk. 1Ved større ombygninger og andre energimæssigeforandringer skal klimaskærm og installationerbringes i overensstemmelse med bestemmelserne ikap. 7.4.2, stk. 1 - 8, samt kap. 8 under forudsætningaf, at de enkelte foranstaltninger hver for sig har denfornødne rentabilitet.Ombygning, der er led i en væsentlig anvendelses-ændring, er omfattet af kapitel 7.3 og skal gennem-føres uanset om ændringerne eventuelt ikke errentable.

(7.4.3, stk.1)Gennemførelse af de energibesparende foranstalt-ninger er begrænset til de foranstaltninger, som harden fornødne rentabilitet.Er der foretaget energimærkning af ejendommen,vil det sædvanligvis være de foranstaltninger, derfremgår af energimærkningen.

Stk. 2 (7.4.3, stk. 2)

28. juni 2010 98

Større ombygninger og andre væsentlige energi-mæssige forandringer er byggearbejder vedrørendeklimaskærm eller installationer, der berører mereend 25 pct. af klimaskærmen eller udgør mere end25 pct. af seneste offentlige ejendomsværdi medfradrag af grundværdien.

Her anvendes seneste offentlige vurdering af ejen-doms- og grundværdi. Ved denne opgørelse indgåren planlagt ny tilbygning ikke.Malerbehandling, pudsning af facader og hulmur-sisolering er eksempler på arbejder, der i dennehenseende ikke er væsentlige byggearbejder.Ved installationer forstås her varmeanlæg, ventila-tionsanlæg, køleanlæg og varmtvandsinstallation.For øvrige arbejder ved f.eks. modernisering afkøkken eller bad, indgår alene udgiften til de nævn-te installationer i opgørelsen af investeringen, mensudgifter til f.eks. gulv- og vægbeklædning, køkken-skabe, hårde hvidevarer og sanitet ikke medregnes.Opsætning af lette skillevægge i en kontorbygningindgår heller ikke ved opgørelse af arbejdets om-fang.

Stk. 3For enfamiliehuse gælder bestemmelserne i stk.1 -2 kun for den bygningsdel, eller det installationsar-bejde, der indgår i ombygningen eller ændringen.

(7.4.3, stk. 3)Enfamiliehuse omfatter fritliggende enfamiliehuse,dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse oglignende.

7.5 Sommerhuse


Stk. 1Sommerhuse og tilbygninger til sommerhuseskal opfylde følgende krav til U-værdier og lin-jetab:Skema over U-værdi-er

U-værdiW/m2 K

Ydervægge og kæl-dervægge mod jord.

0,25

Skillevægge og etage-adskillelser mod rum,der er uopvarmede.

0,40

Terrændæk, kælder-gulve mod jord og eta-geadskillelser overdet fri eller ventileretkryberum.

0,15

Loft- og tagkonstruk-tion, herunder skun-kvægge samt fladetage.

0,15

Vinduer, yderdøre,ovenlysvinduer ogovenlyskupler mod

1,80

(7.5, stk. 1)U-værdier for vinduer, yderdøre, ovenlysvin-duer og ovenlyskupler gælder for den faktiskestørrelse.

28. juni 2010 99

det fri eller mod rum,der er uopvarmede.

Skema med linjetab linjetabW/mK

Fundamenter. 0,15Samling mellemydervæg og vinduereller yderdøre, glas-vægge, porte og lem-me.

0,03

Samling mellem tag-konstruktion og vind-uer i tag.

0,10

Stk. 2U-værdier og linjetab i kap. 7.5, stk. 1 gælder meden begrænsning af vinduesarealet på 30 pct. af eta-gearealet.

Stk. 3Værdierne kan fraviges, såfremt det dimensione-rende varmetab ved transmission ikke derved bliverstørre, end hvis kravene i kap. 7.6, stk. 1-2 var op-fyldt.

Stk. 4Ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftninggælder de i stk. 1 angivne krav under forudsætningaf den fornødne rentabilitet. Rentabiliteten vurderessom i kap. 7.4.1, stk.2.

(7.4.3, stk. 4)Ved vurdering af rentabiliteten betragtes sommer-huset som værende i brug som bolig også i vinter-halvåret.

7.6 Mindste varmeisolering


Stk. 1Benyttes energirammen i kap. 7.2, varmetabs-rammen i kap. 7.3.3 eller sommerhusbestem-melserne i kap.7.5, stk. 3, skal de enkeltebygningsdele isoleres svarende til, at varmeta-bene gennem dem ikke overstiger værdierne inedenstående tabel.Skema over U-værdi-er

U-værdiW/m2 K

Ydervægge og kæl-dervægge mod jord

0,30

Etageadskillelser ogskillevægge mod rum,

0,40

(7.6 Stk. 1)Kravet om mindste varmeisolering skyldes ik-ke alene et ønske om energibesparelse, men erogså relateret til komfort og risiko for kondens.De angivne mindste varmetab gælder for helebygningsdelen. Eventuelle kuldebroer i byg-ningsdelen skal således regnes med. DS 418Beregning af bygningers varmetab indeholderbeskrivelser af typiske kuldebroer og deres be-tydning for varmetabet.For vinduer og yderdøre herunder porte, glas-vægge og lemme beregnes transmissionsarealetaf efter DS418, Beregning af bygningers var-

28. juni 2010 100

der er uopvarmede el-ler opvarmet til entemperatur, der er me-re end 8K lavere endtemperaturen i det ak-tuelle rum.Terrændæk, kælder-gulve mod jord og eta-geadskillelser overdet fri eller ventileretkryberum.

0,20

Etageadskillelser un-der gulve med gulv-varme mod rum, derer opvarmede.

0,50

Loft- og tagkonstruk-tioner, herunder skun-kvægge, fladetage ogskråvægge direktemod tag.

0,20

For yderdøre, oven-lyskupler, porte oglemme mod det fri el-ler mod rum, der eruopvarmede og dissesamt glasvægge ogvinduer mod rum op-varmet til en tempera-tur, der er mere end 5K lavere end tempera-turen i det aktuellerum.

1,80

Skema med linjetab linjetabW/mK

Fundamenter om-kring rum, der opvar-mes til mindst 5°C.

0,40

Fundamenter om-kring gulve med gulv-varme.

0,20

Samling mellemydervæg og vinduereller yderdøre, porteog lemme.

0,06

Samling mellem tag-konstruktion og oven-

0,20

metab. De angivne U-værdier gælder såledesfor den samlede bygningsdel inklusiv rammeog karm. (Ved vurdering af forskelle i opvarm-ning mellem to rum betyder kravet om 5 K detsamme som 5°C).

28. juni 2010 101

lysvinduer eller oven-lyskupler.

Stk. 2For vinduer og glasydervægge må energitil-skuddet ikke være mindre end -33 kWh/m² pr.år.

(7.6, stk. 2 - 3)Beregning af energitilskuddet for vinduer ogovenlysvinduer sker på grundlag af bilag 6.

Stk. 3For ovenlysvinduer må energitilskuddet ikke væremindre end -10 kWh/m² pr. år.

Stk. 4I sommerhuse kan massive ydervægge af f.eks. træeller letbeton eller teglblokke med U-værdi bedreend 0,50 W/m²K dog anvendes under forudsætningaf, at varmetabsrammen i kap. 7.5 stk. 3 er opfyldt.

(7.6, stk. 4)Bestemmelsen muliggør anvendelsen ydervægge afmassivt tømmer til sommerhuse uden isolering, li-gesom letbeton eller massivt blokmurværk kan an-vendes hertil.

8. Installationer8.1 Generelt


Stk. 1Installationer skal udføres, så de ikke er til fare forpersoner eller medfører skader på bygningen. Ge-nerende rystelser må ikke overføres til bygningen.

(8.1, stk. 1)Kap. 8 omfatter installationer i en bygning ellerudenfor på grunden til forsyning med el, gas, varme,kulde, afløb og vand til opvarmning, køling, venti-lation, vandforbrug, renovation samt installationertil persontransport og hjælpemidler med henblik påat gøre bygninger tilgængelige.Ved aftrækssystemer forstås i dette kapitel skorstenog røgrør med tilhørende samlinger og andre syste-mer af enhver art, der modtager forbrændingspro-dukter fra et eller flere fyringsanlæg. Aftrækssyste-mer til ildsteder, der fyres med olie eller fastbrændsel skal renses af skorstensfejeren, jf. be-kendtgørelse nr. 239 af 27. april 1993 om brand-værnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder.Der henvises endvidere til Arbejdstilsynets be-kendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyrog til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indret-ning af trykbærende udstyr.Bekendtgørelserne finder anvendelse på rørsyste-mer, beholdere, solfangere, varmepumper, kølean-læg, kedler m.m., hvor der kan udvikles luftartereller dampe med et tryk på mere end 0,5 bar.Med hensyn til udgravning for installationer hen-vises til Ledningsejerregisteret, LER, og DS/EN1997-1 Geoteknik.

Stk. 2

28. juni 2010 102

Installationer skal udføres, så de ikke medførerbrandfare eller eksplosionsfare. Ved rørgennemfø-ringer, kanaler og lignende skal der træffes foran-staltninger, der hindrer gennemgang af støj, fugt,ild, gas, røg og lugt.

Stk. 3Overfladetemperaturen på brændbart materiale skalholdes så lav, at der ikke er fare for antændelse.

(8.1, stk. 3)Kravet til brændbart materiale er normalt opfyldt,hvis overfladetemperaturen ikke overstiger 85°C.Når dette ikke godtgøres, bør installationer med entemperatur på mellem 85°C og 100°C holdesmindst 30 mm fra træværk eller andet brændbartmateriale. Med en temperatur mellem 100°C og150°C bør afstanden være mindst 50 mm.For ildsteder og aftrækssystemer er afstanden tilbrændbart materiale ofte bestemt ved CE-mærk-ningen eller MK godkendelser. Her er det den an-givne afstand til brændbart materiale, der skaloverholdes.Er afstanden til brændbart materiale ikke fastlagt,kan kravet anses for opfyldt, når afstanden fra denudvendige side af ildstedet til brændbart materialei væg og loft er mindst 500 mm. Ved murede pejseog masseovne måles afstanden fra ildstedets ind-vendige side.Opmærksomheden henledes på, at der i forbindelsemed indbyggede belysningsarmaturer kan optrædemisfarvninger af fx lofter allerede ved temperaturerpå 60°C.

Stk. 4Brændbart materiale skal mindst holdes i følgendeafstande fra murede skorstene og små aftrækssy-stemer eller komponenter af stål, som ikke er om-fattet af CE-mærkning:1) Skorstene 100 mm2) Vandrette røgrør 300 mm og lodrette røgrør 225mm.3) For røgrør med dimension Ø 80 -100 mm fra pil-lebrændeovne dog 225 mm.4) Renselemme 200 mm

(8.1, stk. 4)Afstandene måles fra den udvendige side.

Stk. 5Afstanden til gulv for røgrør fra pillebrændeovnemed dimension Ø 80-100 mm kan reduceres til 150mm, forudsat gulvet er beklædt med en ubrændbarplade.

Stk. 6 (8.1, stk. 6)

28. juni 2010 103

Installationer skal udføres, så de medfører sund-hedsmæssigt tilfredsstillende forhold.

Bestemmelsen skal bl.a. hindre røg fra fyringsan-læg i at trænge ud i bygningen. Bestemmelsenomfatter også sikring mod rotter og andre skadedyr.Der henvises endvidere til kap. 6 om radon og omanden forurening fra undergrund.Mht. til støj fra energiproducerende anlæg henvisesligeledes til kap. 6.

Stk. 7Installationer skal beskyttes mod frostsprængning,hvor der kan være risiko for, at de udsættes for frost.

Stk. 8Installationer skal udføres, så der ikke er unødig ri-siko for korrosion.

(8.1, stk. 8)Mht. korrosionsbeskyttelse henvises til SBi-anvis-ning 227 Korrosion i VVS-installationer.

Stk. 9Installationer skal udføres, så unødvendigt energi-forbrug undgås. De skal isoleres mod varmetab ogkondens i overensstemmelse med DS 452, Termiskisolering af tekniske installationer.

(8.1, stk. 9)Rør og beholdere bør så vidt muligt anbringes, såvarmeafgivelsen fra dem kommer bygningen til go-de.

Stk. 10Tekniske anlæg og installationer m.v., der kræverbetjening, hyppige ændringer, eftersyn eller vedli-geholdelse, skal anbringes, så dette kan ske på enhensigtsmæssig og forsvarlig måde.

(8.1, stk. 10)Der henvises til Arbejdstilsynets regler og vejled-ninger herom.Mht. sikkerhedsudstyr og indretningen af rum tilkøleanlæg henvises til DS/EN 378 del 2 og 3, Kø-lesystemer og varmepumper.Rørinstallationer, som kræver betjening, hyppigeændringer, eftersyn og vedligeholdelse, bør somhovedregel anbringes enten i ingeniørgange med enfri passagehøjde på mindst 1,9 m og en fri breddepå mindst 0,7 m, i skakte eller kanaler med godeadgangsforhold, f.eks. aftagelige dæk.Der henvises til DS 5129 Installationer til signale-ring og kommunikation. Del 2-1: føringsveje i byg-ninger til kabler til brug for IT&T formål.

Stk. 11Med henblik på at kunne gøre bygninger tilgænge-lige for personer med funktionsnedsættelser, skalinstallationer i bygninger, der indeholder forsam-lingslokaler, under hensyntagen til de tekniske mu-ligheder projekteres og forberedes, så der ermulighed for installation og anvendelse af tekniskehjælpemidler for personer med handicap.

(8.1, stk. 11)Bestemmelsen sikrer, at der allerede ved planlæg-ning og projektering af en bygnings installationerså vidt muligt tages højde for, at tekniske hjælpe-midler for personer med handicap kan bruges ibyggeriet uden at dette nødvendiggør større æn-dringer i installationerne og fremføringen af detilhørende ledninger med videre.

Stk. 12I forsamlingslokaler, herunder i rum, der er indrettettil fælles aktiviteter såsom koncerter, foredrag oganden underholdning, skal der være fast installation

(8.1, stk. 12)De nævnte forsamlingslokaler omfatter forsam-lingshuse, kirker, biografer, biblioteker, aulaer ogkoncertsale, som er offentligt tilgængelige for pub-

28. juni 2010 104

af teleslyngeanlæg eller lignende installation mål-rettet hørehandicap på minimum samme niveausom teleslyngeanlæg.

likum. Almindelige undervisningslokaler i folke-skoler og fx mødelokaler i kontorbyggeri er ikkeomfattet.Alle installationer bør opfylde DS/EN 60118-4,Elektroakustik - Høreapparater - Del 4: Teleslyn-gesystemer til høreapparater - Tekniske krav.Hvis der vælges en anden løsning end fast installa-tion af teleslyngeanlæg på minimum samme ni-veau, skal tilhørende udstyr være tilpasset antalletaf publikum.For at sikre at den valgte installation er funktions-dygtig, når den anvendes, anbefales det at testeinstallationen regelmæssigt.

8.2 Fordelingsanlæg til varme, køling og varmt brugsvand


Stk. 1Varmeanlæg skal udføres forsvarligt ud fra sikker-hedsmæssige, energimæssige og indeklimamæssi-ge hensyn.

Stk. 2Varmeanlæg med vand som varmebærende medi-um skal dimensioneres, udføres, indreguleres ogafleveres, som anvist i DS 469, Varmeanlæg medvand som varmebærende medium.

(8.2, stk. 2)Normen indeholder bl.a. funktionskrav til varme-giveres styring og regulering.Herudover indeholder normen funktionskrav tilindregulering af varmeanlæg og krav til vejlednin-ger for brug, drift og vedligehold.

Stk. 3El- og luftvarmeanlæg i bygninger skal udføres medautomatisk regulering af varmetilførslen efter var-mebehovet i det enkelte rum.Anlægget skal endvidere forsynes med tids- ogtemperaturstyring af varmetilførslen til rummene.

(8.2, stk. 3 og 4)Bestemmelserne skal sikre mulighed for en rimeligkomfort og gøre det muligt at reducere eller afbrydeanlæggets ydelse i perioder uden varmebehov.

Stk. 4Køleanlæg og varmepumper skal udføres med auto-matisk regulering af køle- eller varmeydelsen efterbehovet. Køleanlæg skal endvidere forsynes medtids- og temperaturstyring af køleydelsen til rum-mene.

Stk. 5Varmeanlæg skal dimensioneres og udføres, såenergiøkonomisk drift opnås. Komponenternes ty-pe, størrelse og funktion skal passe sammen og skaltilpasses bygningens dimensionerende varmetab ogforbrugets variation over året. Det skal endvidere

(8.2, stk. 5)Varmeanlæg dimensioneres til lavest mulige frem-løbstemperatur, for at opnå den højest mulige ef-fektivitet på varmeforsyningen, f.eks. falder effek-tiviteten for et varmepumpeanlæg med 2-3 pct. pr.grad temperaturen hæves.

28. juni 2010 105

sikres, at der ikke sker samtidig køling og opvarm-ning i samme rum.

For varmeanlæg forsynet med fjernvarme henvisestil varmeværkets tekniske leveringsbetingelser, fin-des disse ikke, kan Dansk Fjernvarmes tekniskeleveringsbetingelser anvendes.

Stk. 6Brugsvandsanlæg skal udføres, så risikoen forvækst af legionellabakterier minimeres

(8.2, stk. 6)For at minimere risikoen for vækst af legionella-bakterier i det varme vand bør der træffes foran-staltninger herimod, fx ved at brugsvandstempera-turen kan opvarmes tilstrækkeligt, jf. DS 439, Normfor vandinstallationer

Stk. 7Brugsvandsanlæg forsynet fra en boligventilations-varmepumpe skal mindst have en COP ved brugs-vandstapning på 3,1.

(8.2, stk. 7)Virkningsgraden måles iht. DS/EN 255-3 Aircon-dition. Vandkølere og eldrevne kompressor-varme-pumper til opvarmning. Del 3: Prøvning og krav tilmærkning af apparater til varmt brugsvand.

Stk. 8Cirkulationspumper i varme-, varmtvands-, jord-varmeog køleanlæg skal være A-mærkede elleropfylde tilsvarende energimæssige krav hertil. Forstore pumper, der ikke er omfattet af A-mærknin-gen, henvises til bestemmelserne om pumper i DS469, Varmeanlæg med vand som varmebærendemedium.

(8.2, stk. 8)De energimæssige krav til A-mærkede pumperfremgår af Europumps Industry Commitment Toimprove the energy performance of Stand-AloneCirculators, January 2005. Bestemmelserne ompumper i DS 469 finder også anvendelse på storepumper i køleanlæg og brugsvandsanlæg.

8.3 Ventilationssystemer


Stk. 1Ventilationssystemer skal udføres forsvarligt ud frasikkerhedsmæssige, energimæssige og indeklima-mæssige hensyn.

(8.3, stk. 1)De indeklimarelaterede ventilationsbestemmelserfremgår af kap. 6.

Stk. 2Ventilation skal kunne ske på en sådan måde, atfunktionen ikke påvirkes uacceptabelt af andre luft-forbrugende installationer, og så unødvendigt ener-giforbrug undgås.Tilførsel af udeluft skal kunne begrænses i perioder,hvor behovet for ventilation af bygningen er redu-ceret. I rum med stærkt varierende ventilationsbe-hov skal tilførsel af udeluft kunne tilpasses belast-ningen.

(8.3, stk. 2)Luftforbrugende installationer kan bl.a. være gas-og oliefyringsinstallationer, pejse, brændeovne,tørretumblere, tørreskabe, stinkskabe og lignende.

Stk. 3Ventilationsanlæg skal udføres, indreguleres og af-leveres som anvist i DS 447, Norm for mekaniskeventilationsanlæg.

(8.3, stk. 3)Bestemmelserne gælder også ved etablering af ven-tilationsanlæg i eksisterende bygninger og ved re-

28. juni 2010 106

novering af anlæg. Kravene til ventilationsanlæggælder også i enfamiliehuse.

Stk. 4Ventilationsanlæg skal udføres, så de ikke medførerbrandfare. Udførelse skal ske i overensstemmelsemed DS 428, Norm for brandtekniske foranstalt-ninger ved ventilationsanlæg.

Stk. 5Ventilationssystemer skal renses, drives og vedli-geholdes, så de holdes i en teknisk og hygiejniskforsvarlig stand.

Stk. 6Ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvin-ding med en tør temperaturvirkningsgrad på mindst70 pct.Kravet kan dog fraviges, når afkastningsluftensoverskud af varme ikke på rimelig måde kan ud-nyttes. Varmegenvinderen kan kombineres med envarmepumpe til varmegenvinding. Denne skal haveen COP på minimum 3,6. i opvarmningstilstand(heating mode).

(8.3, stk. 6)Recirkulation anses ikke for et alternativ for et var-megenvindingsanlæg. For ventilationsanlæg, derkun forsyner én bolig gælder et skærpet krav, jf.kap. 8.3, stk. 8.Virkningsgraden skal være målt i henhold til DS/EN 308 Varmevekslere, Prøvningsmetoder til be-stemmelse af ydeevne for luft til luft- og røggasvar-megenvindingsanordninger, som nettovirknings-grad uden tillæg for kondensation ellerfugtoverføring med en intern lækage på maksimalt3 pct. og ens massestrømme ind/ud.Løsningen indebærer mulighed for anvendelse af fxdobbelte krydsvarmevekslere, modstrømsvarme-vekslere, roterende varmevekslere og varmepum-per afhængig af eventuelle krav til lufkvalitet, jf.stk. 7.COP ved opvarmning dokumenteres i henhold tilDS/EN 14511 Aircondition-anlæg, væskekølere ogvarmepumper med eldrevne kompressorer til rum-opvarmning og –afkøling.

Stk. 7Ved ventilationsanlæg, der betjener flere boligereller flere erhvervsenheder, og hvor der kan fore-kommer dampe eller partikler, skal der vælges løs-ninger, der sikrer en god luftkvalitet.

(8.3, stk. 7)Overførsel af røg, madlugt etc., som er et problemi en del etageejendomme, skal undgås. Roterendevarmevekslere og varmevekslere med en intern læ-kage kan f.eks. overføre røgpartikler til indeluftentil gene for beboerne.

Stk. 8Ventilationsanlæg til forsyning af én bolig skal ud-føres med varmegenvinding med en temperatur-virkningsgrad på mindst 80 pct.

(8.3, stk. 8)Bestemmelsen gælder også ved installation af etanlæg i hver boligenhed i en etageejendom.

Stk. 9 (8.3, stk. 9)

28. juni 2010 107

For ventilationsanlæg med konstant luftydelse måelforbruget til lufttransport ikke overstige 1800 J/m³ udeluft.For anlæg med variabel luftydelse må elforbrugettil lufttransport ikke overstige 2100 J/m³ udeluft vedmaksimal ydelse og tryktab.For udsugningsanlæg uden mekanisk udelufttilfør-sel må det specifikke elforbrug til lufttransport ikkeoverstige 800 J/m³.Bestemmelsen gælder ikke for anlæg knyttet til in-dustrielle processer samt anlæg, hvor det årligeelforbrug til lufttransport er mindre end 400 kWh.

Ved elforbruget til lufttransport forstås her det sam-lede elforbrug pr. m3 flyttet luft regnet fra luftindtagtil luftafkast.Luften kan hermed flyttes af flere ventilatorer. Vedanlæg med variabel luftydelse forstås anlæg, hvorluftydelsen, når anlægget er i drift, kan reguleresmanuelt eller automatisk på en sådan måde, at for-bruget reduceres væsentligt.Elforbruget til lufttransport kan beregnes for detenkelte anlæg for sig eller samlet for flere anlæg ien bygning.Elforbruget til lufttransport opgøres som angivet iDS 447, Norm for ventilationsanlæg.

Stk.10For ventilationsanlæg med konstant eller variabelluftydelse og varmegenvinding, der forsyner en bo-lig, må elforbruget til lufttransport ikke overstige1000 J/m³ for driftsformen med maksimalt tryktab.Anlægget skal forsynes via forbindelse, så elfor-bruget kan måles.

Stk. 11Anlæg for befugtning af indblæsningsluft må kuninstalleres, såfremt sikkerhedsmæssige, produkti-onsmæssige, bevaringsmæssige eller sundheds-mæssige grunde taler herfor.

Stk. 12Luftafkast fra naturlig ventilation skal føres overtag og have en sådan højde og udformning, at derbliver tilfredsstillende funktion uden gener for om-givelserne.

(8.3, stk. 12)Aftrækskanal fra køkken, bade- og wc-rum føreshelt op til tagkippen.

Stk. 13Ventilationskanaler til naturlig ventilation skal ud-føres med tilstrækkelig tæthed.

(8.3, stk. 13)Kravet anses for opfyldt, når tæthedsklasse A i DS447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg, be-nyttes.

8.4 Vand- og afløbsinstallationer 8.4.1 Generelt


Stk. 1Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så defrembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikker-heds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende.

(8.4.1, stk. 1)Der henvises til DS 432, Norm for afløbsinstallati-oner, DS 439, Norm for vandinstallationer og Rør-center-anvisning 011, Vacuumsystemer i bygnin-ger.

Stk. 2 (8.4.1, stk. 2)

28. juni 2010 108

Vand- og afløbsinstallationer skal udføres af mate-rialer og komponenter, der er tilstrækkelig holdbareover for de påvirkninger, som de udsættes for.

Påvirkningerne kan være termiske eller mekaniskepåvirkninger, korrosion m.v., og de kan være bådeindvendige og udvendige.

Stk. 3Vand- og afløbsinstallationer skal være så tætte, atutilsigtet ind- eller udsivning undgås.

Stk. 4Vand- og afløbsinstallationers placering i forholdtil bygningsdele, fx fundamenter eller fastgørelse tilbygningsdele, skal være sådan, at der ikke kan skeskader på installations- eller bygningsdele.

Stk. 5Komponenter og materialer skal være i overens-stemmelse med kravene i 8.4.

Stk. 6Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller til-sluttes vandinstallationer, skal for så vidt angårkarakteristika, der har indflydelse på drikkevandetskvalitet, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse omvandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg,være godkendt af Erhvervs- og Byggestyrelsen vedETA-Danmark A/S, medmindre det pågældendeprodukt er undtaget ifølge de til enhver tid gælden-de bestemmelser om godkendelsesordningen.

(8.4.1, stk. 6)En oversigt over de produkter, som er undtaget kra-vet om godkendelse, fremgår af ETA-Danmark A/S´s hjemmeside (www.etadanmark.dk).

Stk. 7Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller til-sluttes vand- eller afløbsinstallationer, skal for såvidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika en-ten:1) være forsynet med CE-mærke, der viser, at pro-dukterne stemmer overens med en harmoniseretstandard eller er omfattet af en europæisk tekniskgodkendelse med de for Danmark relevante krav,eller2) have gennemgået en produktionskontrol og af-prøvning, benævnt attesteringssystem 3 som svarertil ordning for attestering ii) variant 2 i bilag III iBoligministeriets bekendtgørelse om ikrafttrædenaf EF-direktiv om indbyrdes tilnærmelse af med-lemsstaternes love og administrative bestemmelserom byggevarer med de ændringer, som følger afEF-direktiv om ændring af bl.a. EF-direktiv ombyggevarer.

(8.4.1, stk. 7)Der henvises til bilag 7.

Stk. 8 (8.4.1, stk.8)

28. juni 2010 109

Regnvandsanlæg, hvor regnvand fra tage anvendestil wc og vaskemaskiner i boliger og boliglignendebebyggelser, skal udformes i overensstemmelsemed Miljøministeriets bekendtgørelse om vand-kvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Der henvises til Rørcenter-anvisning 003 Brug afregnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger.

Stk. 9Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så derikke opstår risiko for sprængninger samt skadeligetryk og trykstød.

Stk. 10Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så dekan renses i fornødent omfang. Renseadgange ogkomponenter, der kræver vedligehold, skal være lettilgængelige.

Stk. 11Vand- og afløbsinstallationer skal vedligeholdes ifornødent omfang, så de holdes i en teknisk og hy-giejnisk forsvarlig stand.

Stk. 12Der skal udarbejdes en drifts- og vedligeholdelses-vejledning, der skal foreligge ved ibrugtagning.Vejledningen skal indeholde et sæt hovedtegningermed oplysning om placering af alle komponenter,der kræver vedligeholdelse og kontrol. Vedligehol-delsen og kontrollen skal beskrives.

8.4.2 Vandinstallationer 8.4.2.1 Generelt


Stk. 1Vandinstallationer skal dimensioneres og udføres,så der opnås en tilfredsstillende vandforsyning vedde enkelte tapsteder under hensyntagen til forsy-ningsforholdene og til installationens og bygnin-gens anvendelse.

Stk. 2Koldt vand skal ved samtlige tapsteder i fysisk, ke-misk og bakteriologisk henseende opfylde de krav,der fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse omvandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.Der skal være en passende koldtvandstemperaturuden besværende ventetid. Bestemmelsen gælderikke for anlæg, der er omfattet af kap. 8.4.1, stk. 8,eller for specielle installationer for vand til tekniskbrug.

(8.4.2.1, stk. 2)Kravet kan bl.a. sikres ved, at der ikke er døde enderi systemet.

28. juni 2010 110

Stk. 3Til sikring af vandforsyningsanlægget imod forure-ning, der strømmer tilbage i drikkevandsinstallati-onen, skal der monteres en tilbagestrømningssik-ring på fordelingsledningen efter jordledningensindføring i ejendommen og inden afgrening til an-den ledning.

(8.4.2.1, stk. 3 og 4)I drikkevandsinstallationer afpasses foranstaltnin-ger til sikring mod tilbagestrømning af behandletvand efter det behandlede vands sundhedsfarlighedog installationernes art og brug.Der henvises til DS/EN 1717, Sikring mod forure-ning af drikkevand i vandinstallationer samt gene-relle krav til tilbagestrømningssikringer.Der henvises til Rørcenter-anvisning 015, Tilbage-strømningssikring af vandforsyningssystemer.

Stk. 4Vandinstallationer skal udformes, så behandletvand og vand, der er tappet ved et tapsted, ikke kanstrømme tilbage til drikkevandsinstallationen.

Stk. 5Hvor installationer for drikkevand kan komme i be-røring med sundhedsskadelige stoffer, skal instal-lationerne udformes på en sådan måde, at der opnåssikkerhed mod indtrængen af sådanne stoffer i drik-kevandsinstallationen ved korrosion eller diffusion,så der ikke kan opstå sundhedsfare.

Stk. 6Vandinstallationer skal udformes, så unødvendigtvandforbrug herunder vandspild undgås.

(8.4.2.1, stk. 6)Der henvises til Rørcenter-anvisning 002. Ressour-cebesparende vandinstallationer i boliger.

Stk. 7Vandinstallationer skal udformes, så generendeoverstrømninger fra varmtvands- til koldtvandsin-stallationen ikke kan forekomme.

Stk. 8Vandinstallationer skal udformes, så forbruget afvarmt og koldt vand kan måles.

(8.4.2.1, stk. 8)Der henvises til Bygge- og Boligstyrelsens be-kendtgørelse om individuel måling af el, gas, vandog varme samt Bygge- og Boligstyrelsens bekendt-gørelse om ændring af bekendtgørelse om indivi-duel måling af el, gas, vand og varme.

Stk. 9Installationer for vand til teknisk brug og installa-tioner, der af andre grunde medfører, at kravene tildrikkevandskvaliteten ikke er opfyldt, skal væremærket på en sådan måde, at fejlagtig brug kanundgås.

8.4.2.2 Varmt vand


Stk. 1

28. juni 2010 111

Vandinstallationer skal udformes, så de kan fungeremed mindst mulig risiko for bakterievækst.

Stk. 2Anlæg til produktion af varmt brugsvand skal underhensyntagen til varmtvandstapstedernes antal ogbrug kunne yde en tilstrækkelig vandmængde ogvandstrøm med en temperatur, der passer til formå-let.En passende varmtvandstemperatur skal være tilstede uden besværende ventetid.

(8.4.2.2, stk. 2)Behovet for varmt vand ved alle tapsteder bør over-vejes. For tapsteder med et lille vandforbrug oglange forsyningsledninger bør lokal opvarmningovervejes. Ved tapsteder, der bruges sjældent, fxgæstetoiletter i boliger, kan der ses bort fra kravetom at reducere vandspild.

Stk. 3Vandinstallationer skal udformes, så der ved tap-ning af vand ikke opstår risiko for skoldning ogsåledes, at der ikke forekommer overfladetempera-turer, der kan medføre skader på personer.

Stk. 4Væsker, som er forskellige fra vand og som benyt-tes i varmevekslere til brugsvand, skal kunne sporesi det varme brugsvand.

8.4.2.3 Oversvømmelse


Stk. 1Vandinstallationer skal udformes, så der er betryg-gende sikkerhed mod udstrømning eller udsivningaf vand, der kan medføre skader på bygninger.Utætheder skal let kunne konstateres.

(8.4.2.3, stk. 1)Bestemmelsen indebærer, at fx et brusearmatur be-regnet til indbygning kan indmures i en betonvæg,når der samtidig indbygges et tomrør, som sikrer, atudstrømmende vand fra en utæthed kan udledesuden at skade bygningen, og så utætheden kan kon-stateres, inden der sker skade på bygningen.

Stk. 2Tapsteder må kun udføres, hvor der er udført af-løbsinstallation med tilstrækkelig kapacitet, ellerhvor vandet på anden vis kan bortledes eller op-samles på hensigtsmæssig måde.

Stk. 3Apparater med automatisk vandpåfyldning, der op-stilles i rum uden gulvafløb, skal have påbyggeteller indbygget betryggende sikkerhed mod utilsig-tet vandudstrømning og skal være placeret således,at udsivning af vand kan konstateres.

8.4.2.4 Materialer, komponenter og udførelse


28. juni 2010 112

Stk. 1Vandinstallationer skal udformes af materialer, derikke afgiver sundhedsfarlige stoffer til vandet ellergiver generende lugt, smag, misfarvning eller ge-nerende vækst af mikroorganismer.

(8.4.2.4, stk. 1)Kravet vedrører alle materialer, der indgår i instal-lationen, fx rør, armaturer og pakninger.

Stk. 2Installationsdele, der er anbragt sådan, at de ikke erudskiftelige, skal være af en sådan kvalitet, at dekan holde lige så længe som den bygningsdel, hvorde er anbragt.

8.4.3 Afløbsinstallationer 8.4.3.1 Generelt


Stk. 1Enhver lokalitet og installationsgenstand medvandinstallation med aftapning skal forsynes medpassende afløbsmulighed.

(8.4.3.1, stk.1)I rum, hvor alle installationsgenstande er forsynetmed overløb, er der ikke krav om gulvafløb, se dogkap. 4.6, stk. 5. Der henvises til Rørcenter-anvis-ning 001 Ressourcebesparende afløbsinstallationeri boliger.

Stk. 2Afløb fra regnvand skal udføres, så nedsivning ellervandansamling ikke medfører risiko for bygningereller bygningsdele, eller andre ulemper f.eks. generfor trafik.

(8.4.3.1, stk. 2)Kommunalbestyrelsen/forsyningsselskabet kan ihenhold til miljølovgivningen stille krav om, atregnvandet ikke må tilføres hovedafløbsledningereller skal håndteres på grunden ved f.eks. grønnetage, søer, kanaler, regnbede, nedsivning i grønnearealer eller faskiner (såkaldte LAR anlæg).Når regnvandet håndteres på egen grund, kræver dettilladelse efter miljølovgivningen. Med hensyn tilnedsivning henvises til Rørcenter-anvisning 009Nedsivning af regnvand i faskiner. Vejledning iprojektering, dimensionering, udførelse og drift affaskiner.Der kan være fastsat regler om afledning af regn-vand i en lokalplan.

Stk. 3Afløbsinstallationer skal dimensioneres og udføres,så der opnås en tilfredsstillende bortledning af dettilførte afløbsvand under hensyntagen til tilslut-ningsforholdene og omgivelserne samt til installa-tionens, grundens og bygningens forudsatte anven-delse.

(8.4.3.1, stk. 3)Spildevand afledes i forhold til tilløbet, så der ikkeforårsages oversvømmelse ved normal benyttelseaf installationerne.Regnvand bortledes uden at forårsage oversvøm-melse ved den dimensionsgivende regnintensitet,der fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 4Afløbsinstallationer skal dimensioneres og udføres,så der er tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikkeforekommer:

(8.4.3.1, stk. 4)Der bør etableres afløb fra skorstene og røgaftrækfra kondenserende kedler, små kraftvarmeanlæg ogfra køleflader i varmepumper og køleanlæg.

28. juni 2010 113

1) Oversvømmelser,2) Lugtgener,3) Aflejringer, der kan forringe kapaciteten.

Der henvises til Rørcenter-anvisning 011 Vacuum-systemer i bygninger Vejledning i projektering,udførelse og drift.

Stk. 5Afløbsinstallationer skal holdes på egen grund.

8.4.3.2 Materialer, komponenter og udførelse


Stk. 1Afløbsinstallationer og hovedafløbssystem må ikketilføres stoffer, der kan skade eller forringe funkti-onen af hovedafløbssystem, renseanlæg eller reci-pient.

(8.4.3.2, stk. 1)Kommunalbestyrelsen kan i henhold til miljøbe-skyttelsesloven stille krav til det afløbsvand, dertilføres hovedafløbsledninger.Stoffer, der kan skade eller forringe funktionen afafløbssystemer, renseanlæg eller recipienter, tilba-geholdes i udskillere eller neutraliseres.

Stk. 2Dæksler og afdækninger skal:1) Være udformet, placeret og fastholdt på en sådanmåde, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod ulykker,2) Have en styrke, så de kan modstå de påvirknin-ger, som de udsættes for, og3) Være monteret, så de belastninger der påføres,ikke skader afløbsinstallationerne.

(8.4.3.2, stk. 2)Dæksler skal kunne håndteres forsvarligt efter Ar-bejdstilsynets regler herom.

Stk. 3Ved risiko for opstemning i hovedafløbssystemetskal afløbsinstallationer udformes, så opstemnin-gen ikke kan medføre skadelig oversvømmelse ibygningen.

Stk. 4Afløbsinstallationer skal udformes, så der ikke skeroverstrømning til vandforsyningsanlæg og vandin-stallationer, eller til et andet afløbssystem eller enanden installationsgenstand.

Stk. 5Hvis hovedafløbsledningerne er udført som sepa-ratsystem, skal afløbsinstallationer udføres som se-paratsystem.

Stk. 6Hvis kommunalbestyrelsen forlanger det, skal deretableres fornøden ventilation af hovedafløbsled-ninger gennem en ejendoms afløbsinstallation.

8.5 Fyringsanlæg og aftrækssystemer

28. juni 2010 114


Stk. 1Centralvarmekedler, små kraftvarmeanlæg, gene-ratoranlæg, biobrændselsfyrede anlæg, brændeov-ne, pejse og andre fyringsanlæg skal udføres oginstalleres, så der ikke opstår fare for brand, eks-plosion, forgiftning og sundhedsmæssige gener.

(8.5, stk. 1)Centralvarmeanlæg med kedler indrettes efter Ar-bejdstilsynets vejledning ”Indretning og anvendel-se af fyrede varmeanlæg.”For fyringsanlæg med motoriserede bevægelige de-le henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelse omindretning af tekniske hjælpemidler.Desuden henvises til Arbejdstilsynets bekendtgø-relser om indretning af trykbærende udstyr og an-vendelse af trykbærende udstyr samt Miljøstyrel-sens Bekendtgørelse om indretning, etablering ogdrift af olietanke, rørsystemer og pipelines. For gasfyrede anlæg henvises til Gasreglementet.

Stk. 2Der skal anvendes materialer, der i relevant omfanger modstandsdygtige overfor røggasser, ild, varmeog korrosion.

8.5.1 Fyringsanlæg 8.5.1.1 Generelt


Stk. 1Fyringsanlæg skal indrettes og opstilles, så de udenhindringer kan renses.

(8.5.1.1, stk. 1)Der henvises til Energistyrelsens bekendtgørelseom eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger.

Stk. 2Fyringsanlægget skal være tæt og indrettet, så godforbrænding opnås.

Stk. 3Fyringsanlægget skal kunne få tilstrækkelig tilfør-sel af luft til forbrændingen.

(8.5.1.1, stk. 3)Tilstrækkelig luft til forbrændingen opnås ved, atfyringsanlægget installeres i et rum, der er forsynetmed regulerbar udeluftventil eller ved, at der tilfø-res forbrændingskammeret luft gennem en kanal fradet fri.Se også kapitel 8.3, stk. 2.

Stk. 4Fyringsanlæg skal indrettes, så der under normaledriftsforhold hersker undertryk i fyringsanlæggetsforbrændingsrum og aftræk i forhold til det rum,hvori fyringsanlægget er opstillet.Kravet kan fraviges for særligt tætte kedler, der erindrettet til overtryksforbrænding og forsynet medtæt aftræk eller er opstillet adskilt fra beboelses ogarbejdsrum i særligt rum med uafspærrelige venti-lationsåbninger til det fri.

(8.5.1.1, stk. 4)Særlig tæt konstruktion af aftrækssystemet opnåsved anvendelse af aftræk, der mindst opfylder tæ-thedsklasse P1, jf. kap. 8.5.3.2, stk. 1.Ved overtryksfyring bør der benyttes dobbeltvæg-gede aftrækssystemer.Ved installation bør det sikres, at skorstenstrækketsvarer til mindstekravet angivet i kedlens installa-tionsvejledning. Er dette ikke tilfældet, bør skor-stenen forbedres eller forsynes med røgsuger.

28. juni 2010 115

Stk. 5Fyringsanlæg må ikke opstilles i rum med let an-tændeligt oplag uden tilfredsstillende brandmæssigadskillelse.

(8.5.1.1, stk. 5)En brandmæssig adskillelse kan fx udføres medvægge og etageadskillelser mindst som bygnings-del klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] ogmed branddøre mindst som dør klasse EI2 30-C[BD-dør 30].

8.5.1.2 Små kraftvarmeanlæg


Stk. 1Bestemmelserne omfatter små kraftvarmeanlægmed en varmeydelse på højst 120 kW.

(8.5.1.2, stk. 1)For små gasfyrede kraftvarmeanlæg henvises tilGasreglementet.Mht. elektricitet henvises til stærkstrømsbekendt-gørelsens afsnit 6. Særligt kan henvises til kapitel551.

Stk. 2Kraftvarmeanlæg skal dimensioneres og udføres, såenergiøkonomisk drift kan opnås. Totalvirknings-graden inklusive varmeproduktion skal væremindst 80 pct. for anlæg med sterlingmotor, stem-pelmotor eller brændselsceller.For andre typer el- og varmeproducerende anlæg,fx termoelektriske anlæg, anses kravet for opfyldtnår varmevirkningsgraden samt 2,5 gange elvirk-ningsgraden tilsammen overstiger 90 pct.

(8.5.1.2, stk. 2)Energiøkonomisk drift indebærer, at den overskud-svarme, der udvikles i forbindelse med el-produk-tionen, opsamles og anvendes som brugsvarme.Anlægget bør derfor kunne drives uden særskilt kø-leanlæg samtidig med, at varmen i røggas, der erover 180°C, genvindes.Virkningsgraden for anlæg på højst 70 kW indfyreteffekt kan bestemmes i henhold til DIN 4709 elleranden tilsvarende europæisk standard.

Stk. 3Aftrækssystemer fra små kraftvarmeanlæg må ikketilsluttes aftræk fra andre fyringsanlæg. Aftrækketskal kunne renses.

Stk. 4Anlæg med en varmeydelse på mere end 30 kW skalplaceres i sin egen brandmæssige enhed.

(8.5.1.2, stk. 4)Enheden kan fx udformes med omgivende væggeog etageadskillelser mindst som bygningsdel klasseEI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60].Branddøre til den brandmæssige enhed kan udføresmindst som dør EI2 30-C [BD-dør 30]

8.5.1.3 Brændeovne, pillebrændeovne, masseovne og pejse


Stk. 1Gulvet under og omkring brændeovne, pillebræn-deovne, masseovne og pejse skal være ubrændbarteller dækket af et ubrændbart materiale for at hindregnister i at antænde en brand.

(8.5.1.3, stk. 1)Med hensyn til afstand til brændbart materiale hen-vises til kap. 8.1.Bestemmelsen i stk. 1 kan fx opfyldes ved, at detubrændbare materiale går mindst 300 mm frem for-

28. juni 2010 116

an lukkede fyringsanlæg og mindst 500 mm foranåbne fyringsanlæg (pejse).Materialet bør desuden gå mindst 150 mm ud tilhver side af fyringsanlæggets åbning.

Stk. 2Brændeovne kan forsynes med håndbetjente røg-spjæld, der i lukket tilstand sikrer et frit gennem-strømningsareal på mindst 20 cm².

Stk. 3Vandbeholdere i pejse og brændeovne må ikke slut-tes til lukkede centralvarmeanlæg. Dette gælderdog ikke, hvis hver kedel (varmeafgivende enhed)forsynes med sikkerhedsventil.

(8.5.1.3, stk. 3)Ved lukkede centralvarmeanlæg forstås anlæg medsikkerhedsventiler og tilsluttet trykekspansionsbe-holder.Forbudet mod tilslutning til lukkede anlæg skyldes,at fyringen i pejse og brændeovne ikke er automa-tisk styret som i olieeller gasfyrede kedler. Der erderfor risiko for periodevis overophedning og der-med fare for eksplosion i anlægget.Mht. sikkerhedsventil på kedler henvises til Ar-bejdstilsynets vejledning B.4.8 Indretning og an-vendelse af fyrede varmtvandsanlæg.

Stk. 4Pejse og brændeovne må ikke tilsluttes aftræk fragasfyrede anlæg og aftræk fra oliefyrede anlæg, deropfylder kravene i kap. 8.5.1.4, stk. 2, samt aftræks-systemer, hvortil der er tilsluttet kedler, der er ind-rettet til overtryksforbrænding.

8.5.1.4 Krav til centralvarmekedler, oliebrændere m.v.


Stk. 1Ved installation af centralvarmekedler med olie-brænder eller gasblæseluftbrænder skal brænderenindreguleres.

(8.5.1.4, stk. 1)Med hensyn til indregulering af gasblæseluftbræn-dere henvises til Gasreglementet.

Stk. 2Kedler til fyring med olie skal have en nyttevirk-ning ved CE-mærkning på mindst 93 pct. ved fuld-last og 98 pct. ved dellast.

(8.5.1.4, stk. 2)Nyttevirkning ved fuldlast og dellast fremgår afkedlens CE-mærkning.Nyttevirkningen er målt ved 70° C ved fuldlast og30° C, 40° C, henholdsvis 50° C ved dellast afhæn-gig af kedeltype. Bestemmelsen indebærer anven-delse af kondenserende kedler.

Stk. 3Kedler til fyring med gas skal have en nyttevirkningved CE-mærkning på mindst 96 pct. ved fuldlast og105 pct. ved 30 pct. dellast.

(8.5.1.4, stk. 3)Bestemmelsen indebærer anvendelse af kondense-rende gaskedler.

28. juni 2010 117

Nyttevirkningen er målt ved 70°C ved fuldlast og30°C ved dellast.

Stk. 4Bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 gælder for kedlermed en nominel effekt på op til 400 kW.

Stk. 5Ved udskiftning af eksisterende kedler skal virk-ningsgraden ved såvel fuldlast som dellast mindstsvare til bestemmelser i stk. 2 og stk. 3.

Stk. 6Kedler til fyring med olie, der opfylder bestemmel-serne i 8.5.1.4, stk. 2 må ikke tilsluttes skorstene,hvortil der er tilsluttet andre ildsteder.

Stk. 7Kedler til fyring med kul, koks, biobrændsel og bi-omasse skal have en virkningsgrad, der mindst op-fylder kedelklasse 3 i DS/EN 303-5, Centralvarme-kedler.For kedler over 300 kW gælder kravet til virknings-grad ved 300 kW.

(8.5.1.4, stk. 7)Der henvises til DS/EN 303-5 Centralvarmekedler.Del 5: Centralvarmekedler til fast brændsel, manu-elt eller automatisk fyrede med en nominel varme-effekt på op til 300 kW, Terminologi, krav,prøvning og mærkning.Miljøministeriet har emissionskrav til en række bio-brændselsfyrede anlæg

Stk. 8Bestemmelsen i stk. 7 gælder ikke for halmfyr medindfyret effekt på under 130 kW, der er beregnet tilfyring med småballer.

Stk. 9Løst udskiftelige brændere til fast brændsel skalopfylde DS/EN 15270 Pillebrændere til små cen-tralvarmekedler med hensyn til forbrændingskvali-tet, sikkerhed og tilpasning til kedel.

(8.5.1.4, stk. 9)DS/EN 15270 angiver bl.a. krav til forbrændings-kammerets størrelse.

Stk.10Oliefyrede varmluftsaggregater til bygningsop-varmning skal opfylde kravene til luftvarmere afklasse A i DS 2187, Oliefyrede luftvarmere medtvangscirkulation af luft.

Stk. 11Oliebrændere skal opfylde kravene i DS/EN 230,Automatisk brændekontrolsystem for oliebrænde-re, og DS/EN 267, Blæseluftsoliebrændere.

8.5.1.5 Store centralvarmekedler


28. juni 2010 118

Stk. 1Store centralvarmekedler skal varmeisoleres, såoverfladetemperaturen på deres udvendige fladerbortset fra luger og lignende ikke overstiger 35°Cved en rumtemperatur på 20°C.

(8.5.1.5, stk. 1)Store centralvarmekedler er kedler, hvis nominelleydelse overstiger 120 kW.Den maksimale nytteeffekt vil for de fleste fyrings-anlæg kunne oplyses af fabrikanten. En række euro-pæiske standarder har andre afgrænsninger mht.kedelstørrelser. Temperaturforholdene er vejleden-de egnet til røggaskølere, hvis følgende gælder:Returtemperatur ved – 12°C ude:Ved gasfyring højst 45°CVed oliefyring højst 40°C

Stk. 2Store olie- og gasfyrede centralvarmekedler med ennominel ydelse på mere end 400 kW, må højst haveet røggastab på 7 pct. ved fuldlast og skal være for-synet med røggaskøler, hvis temperaturforholdenei det tilsluttede varmeanlæg er egnet til dette.

Stk. 3Store centralvarmekedler skal forsynes med må-leudtag og måleudstyr med overvågning af denenergiøkonomiske drift.

(8.5.1.5 stk. 3)Udstyret omfatter fx røgtermometer og udtag tilrøggasanalyse, timetæller og kedeltermometer.

Stk. 4Store centralvarmekedler skal opstilles i rum, derudgør en selvstændig brandmæssig enhed. Enhedenmå ikke have dør direkte til fælles adgangsvej ogmå ikke benyttes som arbejdsrum eller til formål,der kan medføre brandfare.Ved anlæg over 400 kW skal der være let og uhind-ret adgang direkte til det fri.

(8.5.1.5, stk. 4)Den brandmæssige enhed kan mod andre rum ud-føres med vægge og etageadskillelser mindst sombygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygnings-del 60].Branddøre til den brandmæssige enhed kan udføresmindst som dør EI2 30-C [BD-dør 30] for anlægindtil 400 kW og mindst som branddør EI2 60-C[BD-dør 60] for anlæg over 400 kW.

Stk. 5Store centralvarmekedler, der er indrettet til over-tryksforbrænding, må kun installeres i rum, som erforsynet med uafspærrelige ventilationsåbninger tildet fri.

8.5.1.6 Fyringsanlæg til erhvervsmæssig brug samt særlige biobrændselsfyrede anlæg


Stk. 1Kommunalbestyrelsen kan stille særlige krav til fy-ringsanlæg m.m., der benyttes erhvervsmæssigt,samt til halmfyringsanlæg og biobrændselsfyredecentralvarmekedler.

(8.5.1.6, stk. 1)For tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder,røgeanlæg, varmolieanlæg, halmfyringsanlæg ogbiobrændselsfyrede centralvarmekedler kan henvi-ses til Dansk Brand- og sikringsteknisk Institutsbrandtekniske vejledninger nr. 8, 14, 20, 22 og 32.

28. juni 2010 119

Stk. 2For olie- og gasfyrede varmluftaggregater med ennominel ydelse på højst 400 kW, der anvendes tilopvarmning af arbejdsrum, og for fyringsanlæg, derindgår i erhvervsmæssige produktionsanlæg, kankap. 8.5.1.5, stk. 4 fraviges.

Stk. 3Fyringsanlæg til erhvervsmæssigt brug, samt bio-brændselsfyrede anlæg skal tilsluttes eget aftræks-system, der ikke modtager aftræk fra andre anlæg.

8.5.2 Tilslutning til aftrækssystem


Stk. 1Lysningsarealet i et aftrækssystem skal svare til denindfyrede effekt. Tilsluttes der flere fyringsanlægtil samme aftrækssystem, beregnes lysningsarealeti forhold til fyringsanlæggenes samlede effekt.

(8.5.2, stk. 1)Den indfyrede effekt vil for de fleste fyringsanlægkunne oplyses af fabrikanten.Det er vigtigt, at lysningsarealet er tilpasset denindfyrede effekt. Et forkert lysningsareal kan giveen dårlig forbrænding og dermed risiko for kulilte-forgiftning.Generelt bør lysningsarealet være mindst 50 cm²(80 mm diameter) for oliefyrede fyringsanlæg ogmindst 175 cm² (150 mm diameter) for fyringsan-læg til fast brændsel. Det gælder dog ikke automa-tisk fyrede fyringsanlæg til biobrændsel.Gasreglementet stiller visse betingelser for tilslut-ning af gasfyrede fyringsanlæg til skorstene, hvortilder er sluttet andre fyringsanlæg.

Stk. 2Åbne fyringsanlæg (pejse) må kun tilsluttes egetselvstændigt aftræk uden aftræk fra andre fyrings-anlæg.Lysningsarealet i aftrækssystemet skal være mindst300 cm². Hvis pejsens frie åbning ikke er større end2.500 cm², kan lysningsarealet nedsættes til 175cm².

(8.5.2, stk. 2)For gasfyrede pejse henvises til Gasreglementet.

8.5.3 Aftrækssystemer 8.5.3.1 Generelt


Stk. 1Aftrækssystemer skal udføres og opsættes, så derikke opstår fare for brand, eksplosion, skadelig kon-dens, forgiftning og sundhedsmæssige gener.

(8.5.3.1, stk. 1)Gennemføringer må ikke svække bygningsdelenesbrandmodstandsevne, da det medfører en øget risi-ko for brandspredning i bygningen.Gennembrydes en bygningsdel af et CE-mærket af-trækssystem, skal dette være afprøvet til isolerede

28. juni 2010 120

(ikke ventilerede) gennemføringer i bygningsdele.Afprøvningen skal fremgå af producentens doku-mentation.Gennembrydes en bygningsdel klasse REI 30 [BD-bygningsdel 30] af en skakt med en skorsten i, skalskakten således udføres som en bygningsdel klasseEI 30 [BD-bygningsdel 30].Røgrør bør kun monteres i opstillingsrummet.

Stk. 2Aftrækssystemer må ikke anvendes til fyringsan-læg med højere driftstemperatur end den driftstem-peratur, der fremgår af CE-mærkningen eller MK-godkendelsen.

(8.5.3.1, stk. 2)Driftstemperaturen er røggastemperaturen målt vedrøggasafgangen fra fyringsanlægget. I forbindelsemed fyring med fast brændsel anvendes en drifts-temperatur på 400°C (skorsten deklareret T 400). Iforbindelse med fyring med olie eller automatiskfyring med biobrændsel kan driftstemperaturen op-lyses af kedelfabrikanten. For aftrækssystemer, derikke er CE-mærkede, skal driftstemperaturen entenfremgå af MK-godkendelsen eller af fabrikantensdokumentation.

Stk. 3Aftrækssystemer fra olie og fast brændsel skal ud-føres, så røggassen udledes lodret og skal have ensådan højde, placering, udformning og lysningsare-al, at der bliver tilfredsstillende trækforhold, og atrøgudledningen ikke giver gener for omgivelserne.

(8.5.3.1, stk. 3)Aftrækssystemer fra anlæg til fyring med fastbrændsel bør altid være højere end bygningens hø-jeste punkt. For at leve op til miljøbeskyttelseslo-vens krav bør der ved fastlæggelse af aftrækshøj-den, specielt for brændeovne og andre anlæg tilfyring med faste brændsler, tages hensyn til spred-ningsforholdene, dvs. turbulens fra bygning og be-plantning, afstand til og højden af omgivende husesamt den fremherskende vindretning i forhold tilnaboerne. Hvis et fyringsanlæg medfører væsentli-ge røgluftgener for omgivelserne, giver miljøbeskyt-telsesloven kommunalbestyrelsen mulighed for atkræve, at fyringsanlæg og aftrækssystemet eller fy-ringen ændres, så generne ophører. Hvis ulemperneikke kan afhjælpes, kan kommunalbestyrelsen for-byde anvendelse af anlægget.

Stk. 4Der skal være mulighed for rensning af aftrækssy-stemet. Renselemmes størrelse skal mindst svare tilaftrækssystemets lysningsareal.

(8.5.3.1, stk. 4)Hvis rensning af røgrør ikke kan ske uhindret, skalder monteres renselem på røret.

Stk. 5Det skal være muligt at foretage eftersyn af af-trækssystemets udvendige sider.

(8.5.3.1, stk. 5)For at kunne undgå at kulilte kan trænge ud i byg-ningen, er det vigtigt, at eventuelle revner og utæt-heder i aftrækssystemer kan opdages i tide.

Stk. 6

28. juni 2010 121

Hvis aftrækssystemet er indrettet til rensning fra top-pen, skal der være sikkerhedsmæssigt forsvarligeadgangsmuligheder hertil.

8.5.3.2 Tæthed og modstandsevne


Stk. 1Aftrækssystemer skal være så tætte, at røggasser ogvanddamp ikke trænger ud og skader aftrækssystemeller bygning.

(8.5.3.2, stk. 1)Aftrækssystemer, der er beregnet til negativt tryk,bør have en tæthed mindst som tæthedsklasse N1.Skorstensforinger, der er beregnet til negativt tryk,bør have en tæthed mindst som tæthedsklasse N2.Aftrækssystemer, der er beregnet til positivt tryk,bør have en tæthed mindst som tæthedsklasse P1.

Stk. 2Aftrækssystemer, der anvendes til fyring med olieeller fast brændsel, skal have modstandsevne modsodild. Bestemmelsen gælder ikke for aftrækssy-stemer, der anvendes til kedler som fyrer med renmineralsk olie og er udstyret med røggastempera-tursikring. Sikringen skal under alle forhold afbry-de fyringen ved en røggastemperatur svarende tilaftrækssystemets temperaturklassifikation, doghøjst 200° C. Sikringen skal manuelt indkobles vedfejlmelding.

(8.5.3.2, stk. 2)Aftrækssystemet har modstandsevne mod sodild,såfremt det er klassificeret G i henhold til den rele-vante produktstandard.Røggastemperatursikringen bør monteres i kedlensafgangsstuds og elektrisk kobles til brænderens sik-kerhedskreds

Stk. 3Der skal anvendes materialer. der er modstands-dygtige overfor røggasser, varme, korrosion og irelevant omfang sodild.

(8.5.3.2, stk. 3)Bestemmelsen muliggør anvendelse af aftrækssy-stemer af plast sammen med kedler med lav røgga-stemperatur, typisk lavere end 120° C, og som fyrermed ren mineralsk olie.Anvendes CE-mærkede aftrækssystemer af plast,skal disse mindst have en bestandighed mod korro-sion som klasse 2 efter produktstandardens korro-sionsdeklarering. Aftrækket skal i relevant omfanghave modstandsevne over for miljømæssige påvirk-ninger som fx UV-strålingAnvendes CE-mærkede aftrækssystemer af stål,skal disse mindst være materiale type L40 ellerbedre og godstykkelse mindst 1,0 mm eller mate-riale type L50 eller bedre og godstykkelse mindst0,40 mm.Alternativt hertil kan bestandigheden mod korrosi-on eftervises ved korrosionsprøvning og deklareresafhængig af brændselstype. Bestemmelsen gælderdog ikke røgrør, der forbinder brændeovne, pille-brændeovne og pejse med en skorsten, og hvorrisikoen for kondensdannelse kan udelukkes.

28. juni 2010 122

Anvendes CE-mærkede aftrækssystemer af beton,skal disse mindst have en bestandighed mod korro-sion klasse 3, når de anvendes til fyringsanlæg fyretmed olie eller fast brændsel.

Stk. 4Aftrækssystemer, der anvendes i forbindelse medfyringsanlæg, med kondenserende drift eller anlæg,hvor røggassen kondenserer i aftrækket, skal havemodstandsevne over for kondens og diffusion afvanddamp. Aftrækssystemet skal udformes, så kon-dens opsamles og bortledes.

(8.5.3.2, stk.4)Aftrækssystemer har modstandsevne mod kondensog diffusion af vanddamp, hvis de er deklareret W.

8.5.3.3 Beskyttelse over for berøringsskade


Stk. 1Aftrækssystemets overfladetemperatur må undernormal drift ikke overstige den i produktstandardenfastsatte maksimale tilladelige temperatur.Placeres aftrækssystemet i en skakt, på grund aftemperaturkravet, udføres skakten i overensstem-melse med CE-mærkningen og producentens an-visningerBestemmelsen gælder ikke den del af aftrækssyste-met, der er i rummet, hvor ildstedet er opstillet.

(8.5.3.3, stk.1)For et aftrækssystem placeret i en skakt gælder, atskakten bør være ventileret og omslutte aftrækssy-stemet de steder, hvor aftrækssystemet er placeretinde i bygningen, eksempelvis også i et uudnytteligttagrum.

8.5.3.4 Små aftrækssystemer


Stk. 1Seriefremstillede små aftrækssystemer skal væreforsynet med CE-mærke, hvis der findes en pro-duktstandard herfor eller MK-godkendt.

(8.5.3.4, stk. 1)Det skal af CE-mærket fremgå, at aftrækssystemeter egnet til den påtænkte anvendelse. Et aftrækssy-stem, der er CE-mærket til brug i forbindelse meden gaskedel er således ikke egnet til andre formål.Ved små aftrækssystemer forstås aftrækssystemeraf enhver art, der modtager aftræk fra et eller flerefyringsanlæg, for hvilke den samlede nominelle ef-fekt er højst 120 kW. For et aftrækssystem, der ikkeer seriefremstillet, må producenten gennem valg afmaterialer, godstykkelse, dimensionering m.m.over for kommunalbestyrelsen kunne redegøre foraftrækssystemets egnethed.

8.5.3.5 Tagdækning med utilstrækkelig brandmodstandsevne


Stk. 1 (8.5.3.5, stk. 1)

28. juni 2010 123

I forbindelse med tagdækninger, som ikke kan klas-sificeres som tagdækning klasse Broof (t2) [klasseT tagdækning], skal skorstene/aftræks-systemer ud-føres og opsættes på en sådan måde, at der opnås til-strækkelig sikkerhed mod brand.

Klassifikation af tagdækninger sker på grundlag afDS/EN 13501-5 Brandteknisk klassifikation afbyggevarer og bygningsdele. Del 5: Klassifikationud fra resultater opnået ved prøvning for udvendigbrandpåvirkning af tage. Klasse T tagdækninger erklassificeret i DS 1063.1 Brandteknisk klassifika-tion, Tagdækninger.

8.6 Solvarmeanlæg, solcelleanlæg, køleanlæg og varmepumper 8.6.1 Generelt


Stk. 1Solvarmeanlæg, solcelleanlæg, køleanlæg og var-mepumper skal udføres og installeres, så der ikkeopstår fare for brand, eksplosion, forgiftning ogsundhedsmæssige gener fx i form af støj eller vi-brationer.

(8.6.1, stk. 1)Der henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelserom indretning af trykbærende udstyr og anvendelseaf trykbærende udstyr.Desuden henvises til DS/EN 378-serien om køle-systemer og varmepumper.Ved etablering af jordvarmeanlæg henvises til Mil-jøstyrelsens bekendtgørelse.For gasfyrede anlæg henvises til Gasreglementet.

Stk. 2Der skal anvendes materialer, der i relevant omfanger modstandsdygtige overfor røggasser, ild, varmeog korrosion.

Stk. 3Solvarme- og solcelleanlæg bør indrettes, så deropnås maksimal energiudnyttelse.

(8.6.1, stk. 3)God orientering og hældning af solfanger og sol-cellepaneler er af afgørende betydning for ydelsen.

8.6.2 Solvarmeanlæg


Stk. 1Solvarmeanlæg skal udføres, så de ikke giver an-ledning til temperaturforårsagede skader på perso-ner eller bygninger.

(8.6.2, stk. 1)Solvarmerør kan blive over 85 - 100°C varme ogbør derfor ikke placeres i kontakt med brændbartmateriale, herunder trækonstruktioner. Der skaltræffes foranstaltninger mod skoldningsfare fravarmt brugsvand.

Stk. 2Ved nybyggeri eller renovering af bygninger uden-for eksisterende fjernvarmeområder, hvor det for-ventede varmtvandsforbrug overstiger 2000 liter pr.døgn, skal der etableres solvarmeanlæg, der kandække et energibehov svarende til varmtvandsfor-bruget under normale driftsforhold.

(8.6.2, stk. 2)Anlægget dimensioneres, så det dækker et behovsvarende til mindst 95 pct. af behovet for varmtvand fra maj til og med september. Forbruget afvarmt vand baseres på SBi-anvisning 213. Supple-ringsvarme kan f.eks. komme fra et varmeforsy-ningsanlæg. Hvis den egnede tagflade ikke mulig-gør en dækning på 95 pct. kan der afviges herfra.

28. juni 2010 124

Ved renovering gælder, at anlægget skal etableres,hvis kravene til rentabilitet i kapitel 7.4 er opfyldt.Bestemmelsen gælder jf. kap. 7.4 ikke for kirker,fredede og bevaringsværdige bygninger.

8.6.3 Solcelleanlæg


Stk. 1Solcelleanlæg skal udføres, så de ikke giver anled-ning til temperaturforårsagede skader på bygninger.

(8.6.3, stk. 1)Solcelleanlæg er lavspændingsgeneratoranlæg. Derhenvises til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6.Elektriske installationer. Desuden henvises tilStærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6A.

Stk. 2Solcelleanlæg bør indrettes, så der opnås maksimalenergiudnyttelse.

(8.6.3, stk. 2)Delvis skygge medfører ophør af produktionen forhele feltet. Solcellers produktion stiger med falden-de temperatur, derfor er god ventilation bag solcel-lepanelet vigtig. Vekselretteren bør ligeledes pla-ceres køligt og velventileret.

8.6.4 Varmepumper og køleanlæg


Stk. 1Hvis der i anlægget anvendes farlige væsker ellergasser, og rummet derfor klassificeres som eksplo-sionsfarligt, skal anlægget placeres hensigtsmæssigtog forsvarligt.

(8.6.4, stk. 1)Der henvises til Sundhedsministeriets bekendtgørel-se om klassifikation af ekplosionsfarlige områder ogArbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning aftekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosions-farlig atmosfære.Desuden henvises til At vejledning, tekniske hjæl-pemidler – B.4.4 Køleanlæg og varmepumper og DS/EN 378-1 og 2, Kølesystemer og varmepumper –Sikkerheds- og miljøkrav.Der henvises yderligere til Gasreglementets krav tilrumventilation i afsnit B-4.

Stk. 2Varmepumper og køleanlæg skal dimensioneres tildet aktuelle behov. Det skal sikres, at anlæggene erkorrekt dimensioneret til bygningen og det aktuelleforbrug, bl.a. under hensyntagen til fordelingenmellem rumvarme og brugsvand.

(8.6.4, stk. 2)Vandbårne fordelingssystemer til varme og kuldeskal udformes med lavest mulige tryktab. Krav ved-rørende elforbrug til pumpedrift skal opfylde DS469 Norm for varmeanlæg tillæg 1.

Stk. 3Anlægget skal indreguleres inden ibrugtagning.Ved vandbårne anlæg finder DS 469 Norm for var-meanlæg anvendelse.

(8.6.4, stk. 3)Anlægget indreguleres for at sikre bedst mulig virk-ningsgrad.

Stk. 4 (8.6.4, stk. 4-6)

28. juni 2010 125

For væske/vand varmepumper (jordvarmean-læg) skal anlæg mindst have en normeffektfak-tor jf. Energistyrelsens energimærkningsord-ning afhængig af størrelse og om anlæggetforsyner gulvvarme:Størrelse Normeffektfaktor0 – 3 kW 3,03 -- 6 kW 3,6> 6 kW 3,7

Beregningsmetoden til angivelse af væske/vand og luft/vand varmepumpers normeffekti-vitet kan findes på www.ens.dk.

Stk. 5For væske/vand varmepumper (jordvarmean-læg) skal anlæg mindst have en normeffektfak-tor jf. Energistyrelsens energimærkningsord-ning afhængig af størrelse og om anlæggetforsyner radiatorer:Størrelse Normeffektfaktor0 - 3 kW 2,63 – 6 kW 2,8> 6 kW 3,0

Stk. 6Luft/vand varmepumper skal mindst have en nor-meffektfaktor jf. Energistyrelsens energimærk-ningsordning på 3,2 ved tilslutning til gulvvarme.Luft/vandvarmepumper skal tilsvarende mindst ha-ve en normeffektfaktor ved tilslutning til radiatorerpå 2,7.

Stk. 7Luft/luft varmepumper skal mindst have en effek-tivitet på 3,6 i opvarmningstilstand (heating mode)i henhold til DS/EN 14511, hvilket svarer til A-mærkning i EU’s energimærkning af klimaanlæg tilhusholdningsbrug.

(8.6.4, stk. 7)Energimærkningsordningen fremgår af bekendtgø-relse nr. 1097 at 9. december 2002. Energimærk-ningen omfatter anlæg mindre end 12 kW.

Stk. 8For varmepumper, der ikke er omfattet af stk. 4-6gælder, at fabrikanten skal angive COP og stand-byforbrug.

(8.6.4, stk. 8)Eksempler her på er varmepumper med en andenvarmekilde som fx søvand eller varmepumper, deranvender andre kølemidler som fx CO2.

8.7 Renovationsanlæg


Stk. 1Renovationsanlæg skal udføres sikkerheds- ogsundhedsmæssigt forsvarligt og med størst mulig

28. juni 2010 126

hensyntagen til genbrugsfremmende affaldssyste-mer.

Stk. 2Ved enhver bebyggelse skal der sikres mulighedfor, at håndtering, sortering, opbevaring, bortskaf-felse og transport af affald kan ske forsvarligt.Omfanget af beholdere, bokse m.v. og omfanget afnødvendig plads til affald sorteret i flere fraktionerfastsættes af kommunalbestyrelsen.

(8.7, stk. 2)Der henvises til Arbejdstilsynets vejledning D.2.24/2009 ”Indretning og brug af renovationssyste-mer”.

Stk. 3Affaldsbeholdere, bokse m.v. skal være placeret isamme niveau som tilkørsel for renovationsafhent-ningen, eller så affaldet nemt kan afhentes vedhjælp af teknisk egnet hjælpemiddel.

Stk. 4Indrettes rum til opbevaring af affald i bygningen,skal gulv, vægge og loft udføres mindst som enbrandmæssig enhed.

(8.7, stk. 4)Adgangsdør skal være til det fri. Rummet skal ven-tileres med et ventilationsanlæg, der enten skal væreet udsugningsanlæg kombineret med åbninger tildet fri eller et indblæsnings- og udsugningsanlæg.De bygningsdele, som afgrænser den brandmæssi-ge enhed, bør udføres som bygningsdel klasse REI60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Ventilationska-naler bør udføres som kanal klasse EI 30/E 60 (veho i <-> o) A2-s1,d0 [BS-kanal 30 med integritetsom F-kanal 60].

Stk. 5Kravene til ventilationen i affaldsrum er:1) Tilførsel af udeluft: Rist eller anden åbning til detfri ved gulv. Åbningsarealet skal kunne tilføre envolumenstrøm svarende til den udsugede volu-menstrøm. Ved benyttelse af indblæsningsanlægskal den indblæste volumenstrøm svare til den ud-sugede volumenstrøm.2) Udsugning: Volumenstrøm 1 l/s pr. affaldsbe-holder, dog mindst 15 l/s.

Stk. 6I beboelsesbygninger med 3 etager og derover overterræn skal der indrettes affaldsskakt for hver op-gang.

(8.7, stk. 6)Kravet tager først og fremmest sigte på opførelse afnye beboelsesbygninger. Når det drejer sig omeventuel nedlæggelse af affaldsskakter i eksister-ende beboelsesbygninger, gør der sig en rækkesærlige forhold gældende, som kan gøre det rimeligtud fra en konkret vurdering at meddele dispensationfra kap. 8.7, stk. 6. Der kan især være tale om, at deeksisterende affaldsskakter ikke er tidssvarende udfra en miljømæssig og økologisk vurdering, herun-

28. juni 2010 127

der med hensyn til kildesortering, og at bortskaf-felsen af affaldet ikke kan ske i overensstemmelsemed de nugældende regler i lovgivningen om ar-bejdsmiljø.Såfremt det fx ikke er muligt at modernisere af-faldsskakterne inden for de eksisterende bygnings-mæssige rammer, eller en modernisering er forbun-det med meget høje omkostninger, kan det ud fra enkonkret vurdering være rimeligt at meddele dispen-sation fra bestemmelsen, eventuelt tidsbegrænset.Disse spørgsmål er uddybet i Bygge- og Boligsty-relsens vejledning af 25. oktober 1996 om tilladelsetil lukning af affaldsskakter i eksisterende byggeri,som der henvises til.

Stk. 7Affaldsskakter og ventilationskanaler skal udføresbrandmæssigt forsvarligt. Indkastningslåger skalvære af ubrændbart materiale og må ikke anbringesi beboelseslejligheden. Affaldsskakter skal ventil-eres med et udsugningsanlæg kombineret med åb-ninger til det fri i skarnboksene.

(8.7, stk. 7)Affaldsskakte bør udføres med vægge som byg-ningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel60]. Ventilationskanaler bør udføres som kanalklasse EI 30/E 60 (ve ho i <-> o) A2-s1,d0 [BS-kanal 30 med integritet som F-kanal 60].

Stk. 8Kravene til ventilationen i affaldsskakter er:1) Tilførsel af udeluft: Åbning til det fri ved gulvmed et areal på 25 cm² pr. skarnboks.2) Udsugning: Volumenstrøm 80 l/s, når en ind-kastningslåge eller dør til skarnboks er åben.

8.8. Elevatorer


Stk. 1Elevatoranlæg skal udføres sikkerhedsmæssigt for-svarligt.

(8.8, stk. 1)Der henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelseom anvendelse af elevatorer m.v. samt om indret-ning af elevatorer m.v.Opmærksomheden henledes på kap. 3, afsnit 3.2.2,stk. 6.

Stk. 2Der skal være naturlig ventilation eller mekaniskudsugning fra elevatorskakte. Maskinrum skal ven-tileres.

Stk. 3Elforbruget til elevatorer baseret på den forventedetransport pr. døgn skal oplyses. Standby forbrugetskal ligeledes oplyses. Forbruget skal kunne måles.

(8.8, stk. 3)Det forventes at standbyforbruget ogenergiforbruget ved drift af elevatorer kommer tilat indgå i energirammen efter 2015.

28. juni 2010 128

Bilag 1Bilag 1 Beregningsregler

B.1.1 BeregningsreglerB.1.1.1 Beregning af bebyggelsesprocentStk. 1. Ved bebyggelsesprocenten forstås etageare-alets procentvise andel af grundens areal.

(B.1.1.1, stk. 1) Der kan ikke dispenseres frabyg-ningsreglementets beregningsregler, ligesom enlo-kalplan eller en byplanvedtægt ikke må læggeandreberegningsregler til grund.

B.1.1.2 Beregning af grundens areal

Stk. 1. Grundens areal omfatter det areal, der er an-givet for det pågældende matrikelnummer.

(B.1.1.2, stk. 1) Hvad der forstås ved en samlet fa-stejendom fremgår af udstykningsloven.Ved beregning af grundens areal med henblik påfastsættelse af bebyggelsesprocent skal vejareal, el-ler areal, der skal holdes ubebygget som følge afhjørneafskæring eller byggeliniepålæg til sikring afvejanlæg medregnes, når de omhandlede arealer imatriklen er angivet som en del af den samlede fasteejendom.

Stk. 2. Til grundens størrelse medregnes:1) grun-dens andel i et selvstændigt matrikuleret areal sikretsom fælles friareal for flere ejendomme. Andelenei det selvstændigt matrikulerede friareal fordeles li-gefremt proportionalt efter de enkelte grundes stør-relse, medmindre kommunalbestyrelsen i hvertenkelt tilfælde bestemmer andet, herunder en andendelingsnorm, eller at andele i det fælles friareal ikkekan medregnes, og2) arealer, der før 1. februar 1977er afgivet til vej, men uanset dette er tilladt me-dregnet til grundarealet. Sådanne arealer medreg-nes i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsatfor tilladelsen.3)Det samlede areal for flere matri-kelnumre, når de udgør en samlet fast ejendom oggrænser op til hinanden

(B.1.1.2, stk. 2)Ved fastsættelse af grundens størrelse efter kap. 2.2og kap. 2.7.5, skal vejareal, eller areal, der skal hol-des ubebygget som følge af hjørneafskæring ellerbyggeliniepålæg til sikring af vejanlæg, ikke med-regnes.(B.1.1.2, stk. 2, nr. 1) Bestemmelsen om, atkom-munalbestyrelsen kan bestemme en andendelingsn-orm eller at andele i fælles friareal ikkemedregnes,kan ske ved en konkret angivelse herom ilokalplan.(B.1.1.2, stk. 2, nr. 2) Bestemmelsen sikrer, at tid-ligeregivne rettigheder til at medregne vejareal tilgrundensareal opretholdes, uanset arealet er afgivettilvejformål.De indgåede aftaler mellem kommuneog grundejerforeligger både som tinglyste deklara-tioner på deenkelte ejendomme og som noteringerimatrikelprotokollen, og antages mest at være an-vendt iKøbenhavn og på Frederiksberg, typisk nårder er taleom veje, som har en bredde over 20 m.

Stk. 3. Til grundens størrelse medregnes ikke:1)arealer af grunden, der er beliggende i en anden zo-ne end den, hvori der bygges, og2) Matrikelnumre,der er en del af en samlet fast ejendom, men somikke grænser op til hinanden.

(B.1.1.2, stk. 3)Areal, der er en del af en samlet fast ejendom, ogsom ved vej er adskilt fra det areal, der ønskes be-bygget, kan medregnes til grundens størrelse, nåradskillelsen alene skyldes gennemskæring af vejeller sti. Mere fjerntliggende matrikler vil derimodikke kunne medregnes.(B.1.1.2, stk. 3, nr. 1) Vedrørende zoneinddelinge-nhenvises til lov om planlægning.

28. juni 2010 129

B.1.1.3 Beregning af etagearealStk. 1. Etageareal beregnes ved sammenlægning afbruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældreog udnyttelige tagetager samt altanlukninger, ude-stuer, forbindelsesgange og lignende.Stk. 2. Rum, der går gennem flere etager, medreg-nes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende.Både udvendige og indvendige trapper, trapperum,altangange og elevatorskakter medregnes dog forhver etage.

(B.1.1.3, stk. 2) Installationsskakter medregnes forhveretage.

Stk. 3. Til etageareal medregnes ikke:1) Den del afkælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindreend 1,25 m under loftet i kælderen.2) Åbne altaner.3) Små bygninger med en grundflade på indtil10m2.4) Affaldsrum i terrænniveau.5)Sikringsrumtil sikringsrumspligtige bygninger med forskrifts-mæssig størrelse samt offentlige beskyttelsesrum,der er myndighedsgodkendte.6) Hemse med et are-al på indtil 4,5 m².7) Udvendige trappers og altan-ganges projektion på terræn.8) Udvendige brand-trapper (flugtvejstrapper).

(B.1.1.3, stk. 3, nr. 3): Om sikringsrum og offent-ligebeskyttelsesrum henvises til lov om beskyttel-sesrum,reglement for indretning af sikringsrumogmurgennembrydninger samt reglement for pro-jekteringog opførelse af offentlige beskyttelsesrum.Opførelse af flere end 2 småbygninger, med engrundflade på under 10 m2, skal medregnes til eta-gearealet.(B.1.1.3, stk. 3, nr. 6): Til gulvet i hemsemedregnes kundet areal, der i et vandret plan 1,5over færdigt gulvligger inden for planets skæringmed tagbeklædningensudvendige side.Der kan ind-rettes 2 eller flere hemse med et areal på 4,5 m2,menhvis de ikke skal medregnes i etagearealet, er detenbetingelse, at de ikke er internt forbundne, herun-derat adgang til hemsene foregår separat.

Stk. 4. For garager, carporte, udhuse, drivhuse,skure, åbne overdækninger, herunder åbne over-dækkede terrasser og lignende bygninger medreg-nes kun den del af arealet, der overstiger:1) 20 m2pr. bolig ved etageboligbebyggelser og ved samledeboligbebyggelser med både lodret og vandret lej-lighedsskel samt ved rækkehuse, kædehuse, grup-pehuse og lignende former for helt eller delvistsammenbyggede enfamiliehuse2) 35 m2 pr. boligved fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse medlodret lejlighedsskel og sommerhuse,og3) 25 pct. af bebyggelsens øvrige etageareal vedandre bebyggelser, dog medregnes garage- og ud-husarealer i kælder eller gårdkælder ikke.

(B.1.1.3, stk. 4) Overdækninger og overdækkede-terrasser anses for åbne, når mindst én væg er heltellerdelvist åben og ikke kan lukkes med vindue,dør, porteller lignende. Teknikhuse til elektroni-skekommunikationsnet eller tjenester er ikke om-fattet afbestemmelsen.(B.1.1.3, stk. 4, nr. 1) Dob-belthuse med lodretlejlighedsskel skal behandlesefter bestemmelsens nr. 2.(B.1.1.3, stk. 4, nr. 1 ognr. 2) Fradragene beregnesuanset de matrikulæreforhold.(B.1.1.3, stk. 4, nr. 3) Kældre defineres vedatkælderloftet er mindre end 1,25 m over terræn.Ved andre bebyggelser forstås erhverv eller insti-tutioner.

Stk. 5. Etagearealet måles i et plan bestemt af over-side af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsendeydervægge med følgende afvigelser:1) i udnytteligetagetager medregnes det areal, der i et vandret plan1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planetsskæring med tagbeklædningens udvendige side.2)åbne etager, porte, luftsluser og lignende medreg-nes til den linie, som bygningens ydervægge i øvrigt

(B.1.1.3, stk. 5, nr. 1) En tagetage regnes for ud-nyttelig,når der uden væsentlige indgreb i tagkon-struktionenkan indrettes opholdsrum

28. juni 2010 130

angiver, og3) ved fælles vægge mellem rum, derskal medregnes til hvert sit etageareal, måles tilmidten af væggen, idet der dog ved fælles væggeplaceret over skel måles til skellinien.B.1.1.4 Beregning af højdeforhold

Stk. 1. Højder måles lodret fra naturligt terræn. Forbebyggelser på skrånende terræn eller terræn medstørre niveauforskelle måles fra et eller flere ni-veauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen.Niveauplanernes beliggenhed skal på entydig mådefremgå af byggetilladelsen, normalt ved angivelseaf planernes koter. Der kan efter behov fastlæggesflere niveauplaner for samme grund. Ved fastlæg-gelse af niveauplaner skalkommunalbestyrelsentage hensyn til:1) terrænforholdene på de tilstøden-de grunde og karakteren af den omliggende bebyg-gelse, og2) at der skal skabes rimelige bebyggel-sesmuligheder og adgangsforhold for denpågældende grund.

Stk. 2. Antenner, hvis øverste punkt ikke er mereend 5,5 m over tagfladen, tagkviste, korstenspiber,ventilationshætter, gavltrekanter og tagudhæng-medregnes ikke ved beregningen af en bygnings-højde, såfremt de er af sædvanligt omfang. Vedfastlæggelse af bebyggelsens højde kan kommu-nalbestyrelsen endvidere beslutte at se bort fra trap-pehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg, skilteog lysreklamer

B.1.1.5 Beregning af afstandsforholdStk. 1. Afstande måles vandret uden hensyn tilter-rænforskelle. Afstanden måles vinkelret på den på-gældende modstående linie (vejlinie, naboskel)eller bebyggelse, men kan af hensyn til lysforhol-dene eller for at begrænse indbliksgener måles somden mindste fri afstand mellem bygning eller byg-ningsdel og modstående vejlinie, naboskel elleranden bebyggelse på samme grund. Ved bygningeruden begrænsende ydervægge måles fra tagfladen.

Stk. 2. Ved bestemmelse af bebyggelsens afstandtil vej, naboskel og sti ses bort fra:1) kælder, kæl-dertrapper, tanke, ledninger og lignende under ter-ræn og2) tagudhæng, vindskeder, lætage over døresamt gesimser og lignende mindre bygningsdelemed et fremspring på højst 0,5 m.

28. juni 2010 131

Stk. 3. Ved beregning af bebyggelsens afstand tilvejskel ses bort fra bygningsfremspring anbragt udover vejskel i det omfang, som er angivet i lov omoffentlige veje og i lov om private fællesveje mednedennævnte lempelser og begrænsninger:1) Mel-lem kørebane eller cykelsti ogbygningsfremspringskal der altid være en fri passage på mindst 1,3 m.2) Indtil 2,8 m over terræn kan bygningsfremspringudføres indtil 0,3 m ud over vejskel.3) Lyskasser,fundamenter og lignende, der placeres i eller underterrænhøjde, kan udføres indtil 0,8 m ud over vej-skel.4) Skilte samt markiser af lettere konstruktion,hvis underside er hævet mindst 2,2 m over terræn,kan opsættes indtil 1,0 m fra kørebane eller cykelsti.5) Trapper skal altid have en fri passage på mindst1,3 m mellem kørebane eller cykelsti og trappe.

(B.1.1.5, stk. 3): Der henvises til § 103, stk. 1 i lovomoffentlige veje

B.1.1.6 Beregning af etageantalStk. 1. Hver af bygningens etager inklusiv stueetagemedregnes i etageantallet sådan som det fremgår afBBR- registret. Til etageantallet medregnes des-uden:1) udnyttelige tagetager og2) kældre, hvorloftet ligger mere end 1,25 m over terræn.

(B.1.1.6, stk. 1, nr. 1) En tagetage regnes for ud-nyttelig, når der uden væsentlige indgreb i tagkon-struktionen kan indrettes opholdsrum, jf. kap. B.1.1.3, stk. 5, nr. 1.

Stk. 2. Ved bygninger med forskudte etager ellerindskudte etager og lignende skal kommunalbesty-relsen efter et konkret skøn i det enkelte tilfældefastlægge etageantallet. Ved opholdsarealer i byg-ningers tagetage eller på bygningers tag kan kom-munalbestyrelsen efteret konkret skøn i det enkeltetilfælde beslutte, at en hems med et større areal end4,5 m2 samt altaner, udestuer, terrasser og lignendeopholdsarealer skal medregnes som en etage.

(B.1.1.6, stk. 2) Ved opgørelse af etageantallet kanbl.a. lægges vægt på de omtalte bygningsfunktio-ners størrelse og anvendelsesmulighed i forhold tilbyggeriets samlede størrelse og anvendelse. Lige-ledes kan lægges vægt på bebyggelsens ydre frem-træden, hvor for eksempel antal og størrelse afvinduer til den pågældende bygningsfunktion kanfå byggeriet til at fremstå med en ekstra etage i for-hold til området, hvorbyggeriet er placeret, jf. kap.2.4. Væsentligeindbliksgener som følge af den på-gældendebygningsfunktion kan også vægtes i for-hold til området, hvor byggeriet er placeret. Der måfor eksempel forventes en større tolerance overforindbliksgener i højere, tættere og mere bynær be-byggelse end i lavere og mere fritliggende parcel-husbebyggelser.

28. juni 2010 132

Bilag 2Bilag 2 - UDGÅETSe den gældende bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning på www.retsinfo.dk

28. juni 2010 133

Bilag 3A. Anerkendelse af statikereIngeniørforeningen i Danmark (IDA) bemyndiges af Erhvervs- og Byggestyrelsen til at anerkende statikereinden for følgende rammer:§ 1 GyldighedStk.1 DækningAnerkendelse som anerkendt statiker sker til personer, der udøver erhverv i Danmark, og som opfylder dei § 4 anførte krav.Stk. 2 DefinitionerDer anvendes følgende betegnelser:- 'anerkendt statiker' om den person, der er fagligt bedømt og anerkendt i henhold tildisseretningslinjer,- 'andet land' om et andet EU-land, et EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang tiludøvelsen af erhvervet som anerkendt statiker,- 'kompetent myndighed' om den myndighed, der administrerer erhvervet som anerkendt statiker i et 'andetland'.§ 2 AnerkendelseStk. 1 FormålFormålet med anerkendelse af statikere er, at- sikre kvalitet ved projektering og udførelse af bærende konstruktioner i byggeriet.- lette bygningsmyndighedernes arbejde, uden at byggeprojekters statiske dokumentation forringes.Stk. 2 Titlen 'Anerkendt statiker'Personer kan tildeles titlen 'Anerkendt statiker' for en afgrænset gyldighedsperiode ved beslutning af det i§ 3, stk. 1, nævnte anerkendelsesorgan.Anerkendelsen er personlig og følger den anerkendte statiker, uanset ansættelsesforhold.Stk. 3 Rammer for anerkendte statikereDet påhviler den anerkendte statiker alene at virke inden for de af anerkendelsesorganet fastsatte rammer,jf. § 3, stk. 3, og ikke at anvende anerkendelsen uden for disse rammer.§ 3 AnerkendelsesorganStk. 1 AnerkendelsesorganAnerkendelsesorgan er Ingeniørforeningen i Danmarks hovedbestyrelse, som etablerer en anerkendelses-ordning og tilser, at denne er i overensstemmelse med DS/EN ISO/IEC 17024 Overensstemmelsesvurdering– Generelle krav til organer, der udfører certificering af personer.Stk. 2 AnerkendelsesudvalgTil at varetage anerkendelsesordningens opgaver nedsætter anerkendelsesorganet et udvalg på 9 medlemmersåledes:- 3 medlemmer indstilles af Erhvervs- og Byggestyrelsen fortrinsvis blandt ansatte ved relevante forsknings-og uddannelsesinstitutioner,- 2 medlemmer indstilles af Foreningen af Rådgivende Ingeniører,- 2 medlemmer indstilles af Kommunernes Landsforening,- 1 medlem indstilles af Foreningen af Anerkendte Statikere og- 1 medlem indstilles af Dansk Byggeri.Medlemmer udpeges for 4 år, og kan genudpeges 1 gang for i alt maksimalt 8 år.Medlemmer skal have en passende kompetence inden for bærende konstruktioner, fx som anerkendte sta-tikere.Stk. 3 ForretningsordenAnerkendelsesorganet fastsætter nærmere regler for ordningens praksis, som beskrives i en forretningsorden,der skal

28. juni 2010 134

- være i overensstemmelse med DS/EN ISO 9001:2008 Kvalitetssystemer og DS/EN ISO/IEC 17024, jf.stk.1,- være offentlig tilgængelig,- vejlede ansøgere og anmeldere om procedurer, rettigheder og pligter,- give retningslinjer for anerkendte statikeres virke og- vejlede anerkendte statikere om deres pligter ved byggesagsbehandling.Stk. 4 Oplysninger om anerkendte statikereAnerkendelsesorganet skal offentligt oplyse om den enkelte anerkendte statiker, herunder gyldighedsperiodefor anerkendelsen, anerkendelsens oprindelsesland, den anerkendte statikers uddannelse samt den anerken-dte statikers erhvervsmæssige titel.Såfremt anerkendelsen er opnået i et andet land, skal der oplyses om den kompetente myndighed i det andetland.§ 4 Opnåelse af anerkendelse i DanmarkStk. 1 AnsøgningTildeling af anerkendelse sker på basis af ansøgning efter beslutning i anerkendelsesudvalget.Det påhviler anerkendelsesorganet at gennemgå og bedømme de i stk. 2 og 3 nævnte oplysninger og pågrundlag heraf at træffe beslutning om tildeling af anerkendelse.Anerkendelsesorganet kan søge oplysninger til støtte for tildeling hos danske og udenlandske myndigheder,og ansøgere må være indforstået hermed.Anerkendelsesudvalget skal meddele beslutning om anerkendelse senest 6 måneder efter modtagelse afansøgning og alle nødvendige dokumenter.Fristen kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Forlængelsen og varigheden afforlængelsen skal meddeles ansøgeren inden udløbet af ovenstående frist.Anerkendelsesudvalget skal ved modtagelse af ansøgning om anerkendelse sende kvittering til ansøger medoplysninger om sagsbehandlingsfristen og klagemuligheder.Stk. 2 Uddannelseskrav for tildelingAnerkendelse kan tildeles personer uddannet som civil-, akademi-, teknikum- eller diplomingeniør ved endansk uddannelsesinstitution eller en uddannelsesinstitution i et andet land.Anerkendelsesorganet skal give ansøgere, der ikke har en ingeniøruddannnelse, jf. ovenstående, mulighedfor at underkaste sig en prøve, hvor der kan konstateres tilsvarende faglige kompetencer hos ansøgeren.Stk. 3 Erhvervskrav for tildelingSom erhvervskrav for tildeling af anerkendelse tjener oplysninger om ansøgerens virke i en periode op tilansøgning.Stk. 4 AfslagSåfremt anerkendelsesorganet giver en ansøger afslag på anerkendelse, skal den pågældende have en be-grundet skriftlig meddelelse herom.§ 5 Anerkendte statikere fra andre landeStk.1 Virke som anerkendt statikerPersoner, som er i besiddelse af et kursusbevis, uddannelsesbevis eller certifikat, som i et andet land, jf. §1, stk. 2, giver adgang til dér at udøve erhvervet som anerkendt statiker, kan virke som anerkendt statiker iDanmark, såfremt kursus-, uddannelsesbeviset eller certifikatet er udstedt af en kompetent myndighed i detandet land.Stk. 2 Midlertidig og lejlighedsvis virke som anerkendt statikerEn anerkendt statiker i et andet land, jf. § 1, stk. 2, har ret til midlertidigt og lejlighedsvist at virke somanerkendt statiker i Danmark efter anerkendelsesorganets accept, jf. anerkendelsesdirektivet art. 7, 1-2.Meddelelse fra den anerkendte statiker om midlertidigt og lejlighedsvist virke gives til anerkendelsesorganet.Stk. 3 Fast etablering som anerkendt statiker

28. juni 2010 135

En anerkendt statiker i et andet land, jf. § 1, stk. 2, kan gives tilladelse til at virke fast som anerkendt statikeri Danmark, jf. anerkendelsesdirektivet. Ansøgning om tilladelse gives til anerkendelsesorganet.Stk. 4 KompetencerPersoner omfattet af stk. 2 og stk. 3, skal være i besiddelse af- erhvervsmæssige kvalifikationer svarende til kravene i dette bilag og- tilstrækkelige sprogkundskaber, som er nødvendige for at kunne varetage erhvervet som anerkendt statikeri Danmark i henhold til Bygningsreglementet.Anerkendelsesorganet kan kontrollere kvalifikationer og kundskaber.Stk. 5 Prøvetid eller egnethedsprøveAnerkendelsesorganet skal give ansøgere, der ikke kan dokumentere de fornødne erhvervsmæssige kvali-fikationer, mulighed for at vælge mellem en prøvetid eller en egnethedsprøve, hvorved der kan konstaterestilsvarende erhvervsmæssige kompetencer hos ansøgeren, jf. anerkendelsesdirektivet art. 14. Indhold ogvarighed af henholdsvis prøvetid og egnethedsprøve bestemmes af anerkendelsesorganet.Stk.6 Udveksling af oplysningerAnerkendelsesorganet kan udveksle oplysninger med kompetente myndigheder i andre lande om- personer fra andre lande, jf. § 1, stk. 2, der ønsker at virke midlertidigt, lejlighedsvist eller etablere sig fastsom anerkendt statiker i Danmark, jf. stk. 2. og 3,- anerkendte statikere i Danmark, som ønsker midlertidigt, lejlighedsvist eller fast etableret at virke i et andetland som anerkendt statiker.§ 6 Fornyelse af anerkendelseEn anerkendelse kan fornys ved udløbet af gyldighedsperioden på basis af ansøgning fra den anerkendtestatiker. Som grundlag for fornyelse af anerkendelse tjener oplysninger om ansøgerens virke i en periodeop til ansøgningen.§ 7 Fratagelse af anerkendelseAnerkendelsesorganet kan fratage en person betegnelsen 'Anerkendt statiker' i henhold til § 2, stk. 3, efternærmere fastsatte kriterier.§ 8 AnkeBeslutning om afslag eller fratagelse af en anerkendelse kan af den berørte indankes skriftligt for anerken-delsesorganet, og vedkommende er berettiget til personligt at forelægge sin sag for anerkendelsesorganet.§ 9 BetalingAnerkendelsesorganet fastlægger anerkendelsesordningens økonomi, herunder betalinger i forbindelse medanerkendelsesordningens drift, således at ordningen økonomisk hviler i sig selv set over tid.B. Anerkendte statikere ved byggesagsbehandling§ 10 StatikererklæringStk. 1 Udformning af statikererklæringVed ansøgning om byggetilladelse hos danske bygningsmyndigheder, hvor en anerkendt statiker kræves atmedvirke, udformer og underskriver den anerkendte statiker personligt en statikererklæring.Stk. 2 Statikererklæringens formålMed statikererklæringen attesterer den anerkendte statiker at have- virket inden for de af anerkendelsesorganet fastsatte rammer,- udarbejdet eller kontrolleret, at dokumentationen med tilhørende bilag for bygværkets bærende konstruk-tioner er i overensstemmelse med Bygningsreglementets bilag 4,- fulgt anerkendelsesorganets krav og retningslinjer for anerkendte statikeres virke og ydet en for opgaventilstrækkelig indsats som statiker.Stk. 3 Statikererklæringens indholdStatikererklæringen skal- beskrive, hvad den anerkendte statiker har udarbejdet eller kontrolleret i henhold til SBi-anvisning 223,

28. juni 2010 136

- være i overensstemmelse med de af anerkendelsesorganet udformede krav og eksempler til en statikerer-klæring og- attestere, at den anerkendte statiker har fulgt bestemmelserne i stk. 2.§ 11 Dokumentation fra den anerkendte statikerDen anerkendte statiker skal over for bestiller af statikererklæringen- dokumentere gyldig statikeranerkendelse på tidspunktet for statikererklæringens underskrivelse, herunderpå forespørgsel henvise til relevante retsregler for udførelsen af erhvervet,- oplyse om virksomhed, hvorfra den anerkendte statiker virker samt evt. medlemskab af relevante bran-cheorganisationer og- dokumentere fagligt og geografisk dækkende erhvervsansvarsforsikringer og garantier for sit virke påprojektet.Dokumentationen skal desuden omfatte kontaktoplysninger på forsikringsselskabet og på den kompetentemyndighed.

28. juni 2010 137

Bilag 4Dokumentation af bærende konstruktioner

Formål og ansvarFormålet med dokumentationen af de bærende konstruktioner - i det følgende kaldet ”sta-tisk dokumentation” - er at vise, at et bygværks bærende konstruktioner opfylder definerede krav til bærendekonstruktioners styrke og anvendelighed. Endvidere er det formålet med en statisk dokumentation at doku-mentere de dele af projekteringen, som har betydning for bygværkets sikkerhed og anvendelighed; herunderbyggeriets organisering, opgavefordeling og kontrol under projektering samt tilsyn med udførelse.Ansvaret for den statiske dokumentation er ansøgerens. Ansøgeren skal udpege en bygværksprojekterendefor de bærende konstruktioner, som det påhviler at samle og koordinere den statiske dokumentation, såledesat denne udgør et hele. Ansøgeren kan selv fungere som bygværksprojekterende.Den statiske dokumentation skal udarbejdes og kontrolleres i overensstemmelse med principperne i SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner.Den statiske dokumentations indholdDen statiske dokumentation består af følgende elementer:A. Konstruktionsdokumentation– A1. Projektgrundlag– A2. Statiske beregninger– A3. Konstrukti-onstegninger og modeller– A4. KonstruktionsændringerB. Projektdokumentation– B1. Statiskprojekteringsrapport– B2. Statisk kontrolrapport– B3. Statisk tilsynsrapportTil hver af delene kan knytte sig bilag.Omfang af den statiske dokumentation, samt hvilke dele heraf, der er relevant, afhænger af projektet samtkonstruktionernes kompleksitet og art, jf. dokumentationsklasser i SBi-anvisning 223.Ad A1. ProjektgrundlagA1. Projektgrundlag skal give en fuldstændig gennemgang af byggeprojektetsgrundlag i alle funktionelle, tekniske og udførelsesmæssige henseender; herunder bygværkets anvendelse,funktionskrav, brand, normer, anvisninger, IT-værktøjer, forundersøgelser, konstruktioners hovedstatik, ro-busthed, fundering, konstruktionsmaterialer og laster. Derved sikres, dels at alle bidrag til A2. Statiskeberegninger hviler på et fælles grundlag, dels en efterfølgende forståelse af bygværket. Dokumentet udar-bejdes ved projektstart og holdes løbende ajour.Ad A2. Statiske beregningerA2. Statiske beregninger skal dokumentere at sikkerheden og anvendelsen afbygværkets konstruktioner er i overensstemmelse med normer og standarder samt krav fra ansøger og bru-gere baseret på A1. Projektgrundlag. A2. Statiske beregninger er et eller flere tekniske dokumenter, der vedberegninger, følgeslutninger, prøvningsrapporter og henvisninger redegør for kravenes opfyldelse. Til destatiske beregninger bilægges relevante skitser og modeller, inkl. samlingsdetaljer, der ikke indgår i A3.Konstruktionstegninger og modeller, og som er nødvendige for forståelse af A2. Statiske beregninger.Ad A3. Konstruktionstegninger og modellerA3. Konstruktionstegninger og modeller skal fyldestgørendeafbilde konstruktionernes udformning med angivelse af placering og dimensioner på alle indgående kon-struktionsdele. Konstruktionstegninger kan omfatte planer, snit, opstalter, detaljer, mm. Endvidere kan detomfatte digitale modeller af konstruktionerne, såvel plane som rumlige.Ad A4. KonstruktionsændringerA4. Konstruktionsændringer skal dokumentere, at konstruktionsændringerforetaget efter A1 Projektgrundlag og A2 Statiske beregninger er afsluttet, ikke giver anledning til uaccep-table afvigelser af konstruktionernes sikkerhed, anvendelse, bygbarhed og holdbarhedAd B1. Statisk projekteringsrapportB1. Statisk projekteringsrapport skal give et overblik over byggerietsart, omfang, organisering, opgavefordeling og kontrol i projekteringen, for derigennem at sikre, at alle re-levante emner bliver medtaget i konstruktionsdokumentationen. Dokumentet udarbejdes ved projektstart ogholdes løbende ajour. B1. Statisk projekteringsrapport indeholder som et særligt punkt en redegørelse foropgavefordelingen i forbindelse med udarbejdelse af den statiske dokumentation.Ad B2. Statisk kontrolrapportB2. Statisk kontrolrapport skal dokumentere, at konstruktionsdokumentatio-nen er kontrolleret i henhold til forskrifterne i den statiske projekteringsrapport. Såfremt der iB1. Statiskprojekteringsrapport henvises til kvalitetsstyringssystemer i de organisationer, der deltager i projekteringen,skal det dokumenteres, at disse er fulgt. Det påhviler den bygværksprojekterende at kontrollere at bidrag til

28. juni 2010 138

konstruktionsdokumentationen fra andre projekterende aktører i projektet, fx leverandører af bygningsdele,entreprenører og rådgivende ingeniører, svarer til forudsætningerne i A1. Projektgrundlag og B1. Statiskprojekteringsrapport.Ad B3. Statisk tilsynsrapportB3. Statisk tilsynsrapport skal dokumentere, at det udførte byggeri svarer til det, der er forudsat i den øvrigestatiske dokumentation. B3. Statisk tilsynsrapport omfatter beskrivelse af tilsynsomfang, tilsynsmetode ogregistrering af afvigelser.Den statiske dokumentations form og håndteringDen statiske dokumentation skal være komplet, konsistentog dækkende for de relevante konstruktioner. Endvidere skal den være tilgængelig, velstruktureret, læseligsamt affattet på dansk. A2. Statiske beregninger, A3. Konstruktionstegninger og modeller samt B2. Kontrolaf konstruktionsdokumentation kan dog udformes på engelsk. Dokumenter skal fremgå af dokumentfor-tegnelser, og alle dokumenter skal være entydigt identificerbare og daterede, ligesom alle sider skal værenummererede, henvisninger entydige etc.Hvis der i den statiske dokumentation indgår digitale modeller og/eller digitale dokumenter, skal disse tilligeopfylde ovenstående krav til dokumentationens udformning. Det skal af en særskilt dokumentation fremgåhvilke teknologiske platforme og systemer, der er nødvendige for læsning og forståelse af de digitale in-formationer. Hvis der er anvendt IKT-værktøjer til de statiske beregninger, skal udskrifter være læsbare ogforståelige for en udenforstående statiker, og alle nødvendige informationer, definitioner og referencer tilgrundlag etc. skal fremgå af dokumentationen, fx forudsætninger, inddata, algoritmer og anvendte normer.Alle dele af den statiske dokumentation skal kontrolleres og kontrollen dokumenteres. Krav til kontrollenskal fremgå af B1. Statisk projekteringsrapport.Alle dele af den statiske dokumentation, inklusiv eventuelle bidrag fra andre projekterende parter, skalunderskrives af de personer, som har udført, kontrolleret og godkendt dem.Ved byggeriets afslutning og senest ved ibrugtagning skal den statiske dokumentation modsvare det byg-gede.Den bygværksprojekterende koordinerer og samler den statiske dokumentation samt underskriver B1. Sta-tisk projekteringsrapport.

28. juni 2010 139

Bilag 5Bilag 5 - UDGÅETBilag 5 vil blive indarbejdet i Eksempelsamlingen for brand.Vær opmærksom på, at BR08, herunder bilag 5, stadig gælder i overgangsperioden indtil BR10 træder ikraft.

28. juni 2010 140

Bilag 6IndledningBilag 6 indeholder:En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføreBeregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehovForskellige vilkår for midlertidige flytbare pavillonerRentable energibesparelserNedenfor i tabel 1 er der angivet løsninger, der ofte er rentable, hvis arbejdet er led i en renovering ellerudskiftning. Her indgår kun materialer og arbejdsløn ved det energibesparende arbejde, og ikke f.eks. ud-gifter til tagdækning, stillads eller andre udgifter, der ville være knyttet til gennemførelsen, hvis arbejdetikke var led i en renovering.Løsningerne gælder også for arbejder der, jf. kap. 7.4.3, indgår i et større renoveringsarbejde. For de even-tuelle arbejder, der ikke indgår i renoveringsarbejdet, men eventuelt skal gennemføres, hvis de er rentable,skal samtlige følgearbejder medtages og derfor kan beregning af rentabiliteten være nødvendig.Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikkevære rentable.I tabel 1 er angivet U-værdier for bygningsdele samt isolering i mm. Der er her taget udgangspunkt i, at deri eksisterende konstruktioner ofte findes mineraluld med en varmeledningsevne (lambda) på 0,037 W/mK,men det kan også være andre isoleringsmaterialer med tilsvarende egenskaber.Er bygningsdelens tilstand dårlig, eller er der forhold, der kan føre til fugtskader, skimmel og råd, bør disseforhold udbedres. I mange ældre bygninger er dampspærrer i loftskonstruktioner blevet gennemhullet iforbindelse med føring af elinstallationer og etablering af indbyggede spotlamper. For at undgå yderligereskader bør dampspærren derfor reetableres. Efterisolering af krybekældre kan være problematiske på grundaf fugtproblemer. Her henvises der til BYG-ERFA blade om udeluftventilerede krybekældre og skimmel ibygninger.Der kan være forhold i den konkrete bygning, som kan medføre, at isoleringsarbejdet er vanskelig at gen-nemføre, så arbejdet ikke er lønsomt. Det samme gælder, hvis der f.eks. benyttes meget billig energi i formaf eget halm eller træ. Hvis rentabiliteten af arbejdet beregnet som: (levetid x besparelse)/investering < 1,33er arbejdet ikke rentabelt. Ejer er dermed ikke forpligtet til at gennemføre arbejdet. I tabel 2 er angivetlevetider for forskellige energibesparende arbejder.Tabel 1. Konstruktioner og installationer, der normalt er rentable at efterisolere.Bygningsdel eller installati-on

Nuværende tilstandIntakt isolering

Handling: Isolering, tykkel-serne svarer tilnærmet tilkravene i tabel 7.4.2

Loft og tagkonstruktioner1) Isoleringsniveau:Loft i tilgængeligt loftrum U > 0,20 W/m² K

Isolering ≤ 175 mmBR 10 tabel 7.4.2Isolering 300 mm

Skråvæg og loft til kip U > 0,20 W/m² KIsolering ≤ 200 mm

BR 10 tabel 7.4.2Isolering 300 mm

Skunkrum U > 0,20 W/m² KIsolering ≤ 175 mm


Fladt tag U > 0,20 W/m² KIsolering ≤ 200 mm


YdervæggeLet ydervæg (skeletkon-struktion)

U > 0,25 W/m² KIsolering ≤ 150 mm


28. juni 2010 141

Bygningsdel eller installati-on

Nuværende tilstandIntakt isolering

Handling: Isolering, tykkel-serne svarer tilnærmet tilkravene i tabel 7.4.2

inkl. brystnings- og fyld-ningspartierHulmur Uisoleret Indblæsning af isoleringMassiv ydervæg i tegl,blank tegl udvendig

Uisoleret BR 10 tabel 7.4.2, normaltikke rentabelt men kan væredet i forbindelse med f.eks.uisolerede gavle.Isolering 200 mm

Ydervægge af porebeton el-ler letklinkerbeton


BR 10 tabel 7.4.2, normaltkun rentabelt i forbindelsemed en renovering af f.eks.en skadet klimaskærm.Isolering 150 mm

Gulv og terrændækBjælkelag over uopvarmetkælder

Uisoleret Indblæsning af isolering ibjælkelag

Andre dæk over uopvarmedekældre


BR 10 tabel 7.4.2, hvis loft ikælder kan isoleres.Isolering 100 mm

Dæk over tilgængelig krybe-kælder


BR 10 tabel 7.4.2

Dæk over det fri, dækket ertilgængelig for isolering ned-efra


BR 10 tabel 7.4.2, hvis dermulighed for isolering ned-efra.Isolering 300 mm

Terrændæk Uisoleret BR 10 tabel 7.4.2, Hvis ter-rændækket hugges op forf.eks. etablering af gulvvar-me.Isolering 250 mm

Rør, kanaler, beholdere og aggregater2)

Varmerør, fordelingsrør ogstikrør udenfor rum

diameter ≤ 22 mm 40 mm

Rør til varmt brugsvand, for-delings- og cirkulationsrør

diameter ≤ 35 mm 50 mm

1) Krav om efterisolering udløses ved udskiftning af tagdækning. Oversig-ten viser, hvor det er rentabelt at efterisolere. Udskiftes bygningsdeleneller komponenten, er det bygningsreglementets krav til bygningsdel el-ler komponent, der skal opfyldes.

2) Isolering forudsætter, at rør, beholdere og aggregater er anbragt, så ef-terisolering kan finde sted.

For ydervægge, gulve og tekniske installationer viser tabel 1, hvor det er rentabelt at efterisolere. Udskiftesydervæg, gulv eller den tekniske installation er det isoleringsbestemmelserne ved udskiftning, der er gæl-dende uanset rentabilitet.Der kan være gode grunde til at anvende mere isolering end angivet i tabel 1, hvis isoleringsarbejdet er enkeltat udføre, hvis det vurderes, at energipriserne i fremtiden vil stige mere end den almindelige prisudviklingog fordi den konkrete konstruktions udformning gør det fordelagtigt at vælge en større isoleringstykkelse.

28. juni 2010 142

Vejledning om valg af løsninger med bedre isolering kan fås hos Videncenter for energibesparelser i byg-ninger på hjemmesiden:http://www.byggeriogenergi.dk/25872Tabel 2. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten:Energibesparende tiltag ÅrEfterisolering af bygningsdele 40Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer 30Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler ogarmaturer inklusive isolering

30

Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solv-armeanlæg, ventilationsaggregater

20

Belysningsarmaturer 15Automatik til varme og klimaanlæg 15Fugetætningsarbejder 10

1.1. VinduerVed udskiftning af vinduer er det rentabelt at anvende vinduer, der opfylder bestemmelserne i kap 7.4.2.FacadevinduerFor facadevinduer beregner vinduesproducenten energitilskuddet som:Eref = I x gw – G x Uw = 196,4 x gw – 90,36 x Uw

hvor:I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen.gw :Total solenergitransmittans for vinduet.G: Gradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på20° C.Uw:Varmetransmissionskoefficient for vinduet.Solindfaldet I og antallet af gradtimer G i løbet af fyringssæsonen er bestemt ud fra referenceåret DRY.Solindfaldet gennem vinduer afhænger af vinduernes orientering og der er derfor benyttet et enfamiliehussom reference med følgende vinduesfordeling:Nord 26 pct.Syd 41 pct.Øst/vest 33 pct.Beregningen foretages for et enkeltfags oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m. EnergitilskuddetEref er et relevant udtryk til at sammenligne forskellige vinduers ydeevne i opvarmningssæsonen. Med hen-syn til gener af solindfald og eventuel overophedning om sommeren må der eventuelt foretages en særskiltvurdering heraf.Selvom Eref er baseret på nyttiggørelsen af solenergitransmissionen gennem vinduer i et enfamiliehus, an-vendes Eref også til sammenligning mellem vinduer ved udskiftning i andre bygninger end boliger. Dettegælder ikke sommerhuse, da de ifølge bestemmelser i planloven kun benyttes kort tid i opvarmningssæsonen.Nye vinduer kan medføre problemer med overtemperaturer på solrige dage, derfor bør der i mange tilfældeogså foretages en vurdering af et evt. behov for solafskærmning.OvenlysvinduerFor ovenlysvinduer beregner vinduesproducenten energitilskuddet som:Eref = I x gw – G x Uw = 345 x gw – 90,36 x Uw

hvor:I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen.gw:Total solenergitransmittans for vinduet ved en taghældning på 45°.G: Gradtimer i fyringssæsonen baseretpå en indetemperatur på 20° C.Uw:Varmetransmissionskoefficient for vinduet.Beregningen foretages for et oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m. Beregningen af Eref gælderfor et referencehus med 45° taghældning og vinduesorientering, som angivet for facadevinduer. På grund

28. juni 2010 143

af taghældningen kan solindfaldet både i opvarmningssæsonen og om sommeren blive ganske stort, hvorforbehovet for afskærmning også bør overvejes.Eref benyttes også som grundlag for udskiftning af ovenlysvinduer i andre bygninger end boliger. Dog be-nyttes Eref ikke for sommerhuse, da de som følge af bestemmelserne i planloven kun benyttes kortvarigt iopvarmningssæsonen.2. Beregning af bygningers energibehovEnergiforsyningen til ejendommenEnergirammen omfatter leveretenergi til ejendommen til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og eventuel belysning.For fjernvarme tages der således ikke hensyn til distributionstab i fjernvarmeledninger, konverteringstab ifjernvarmeværker, effektiviteten i kraftvarmeværker m.m., som den enkelte bygningsejer ikke har indfly-delse på.For en bebyggelse med fælles blokcentral eller varmecentral, hvorfra intern fordeling af varmen finder sted,medregnes et eventuelt tab i varmecentralen samt distributionstab fra varmeledningerne i beregningerne.Fælles VE-anlægEtableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen.Ved beregningen tages der hensyn til samtlige tab. For f.eks. et centralt solvarmeanlæg kan det være var-metab fra akkumuleringstank, ledningstab frem til den enkelte bygning, samt elforbrug til diverse pumperog automatik. Bestemmelsen gælder for VE-anlæg, som er etableret eller etableres som led i opførelse af enny bebyggelse udenfor et fjernvarmeområde. Det er ikke en betingelse, at ejerne af den ny bebyggelsetilsammen har ejerskab af anlægget.Sammenvejning af energiforsyningerDe fleste bygninger forsynes med mindst 2 forskellige energiforsy-ningsformer.Til brug for vurdering af bygningers energirammer anvendes en faktor på 2,5 ved sammenvejning af el medvarme.I forbindelse med lavenergibygninger klasse 2015, der forsynes med fjernvarme, gælder en energifaktor på0,8 for fjernvarme ved sammenvejning med anden energiforsyning.RumtemperaturAlle opvarmede rum i boliger, kontorer, skoler, institutioner mm. antages at holde en må-nedlig gennemsnitstemperatur på mindst 20 °C i alle årets måneder. Rum i bygninger hertil, der er opvarmettil mellem 5° C og 15 °C, kan enten betragtes som uopvarmede eller som opvarmet til mindst 20 °C. Rum,der betragtes som uopvarmede, indgår ikke i det opvarmede etageareal.For bygninger til f.eks. industrihaller, der opvarmes til mellem 5° C og 15° C, beregnes energibehovet meden månedlig gennemsnitstemperatur på 15° C.I rum med mekanisk køling antages en maksimal rumtemperatur på højst 25 °C.I rum, hvor temperaturen i perioder overstiger 26 °C, antages varmeoverskuddet (i forhold til at holde enrumtemperatur på maksimalt 26 °C) fjernet med elektrisk drevet mekanisk køling. Dette gælder også forrum, hvor der ikke er mekanisk køling.Overtemperaturer kan med fordel søges fjernet med f.eks. en mobil udvendig solafskærmning og om muligtforøget udluftning. I mange bygninger kan det ske med særlige ventilationsvinduer, der styres automatiskefter rumtemperaturen.BeregningsforudsætningerVed beregning af bygningers energibehov benyttes beregningsmetoden i

SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov. Med mindre andre beregningsforudsætninger kan begrundes med den aktuelleopgave, anvendes de forudsætninger, der er angivet i

SBi-anvisning 213.Bygninger med blandet brugI bygninger med blandet brug, f.eks. hvor der indenfor samme bygning er bådeboliger og butikker, foretages der en underopdeling af bygningens samlede opvarmede etageareal i byg-ningsafsnit med samme brug. Ved fastlæggelse af energirammen for bygningen anvendes den sammeopdeling i bygningsafsnit med forskellig anvendelse.

28. juni 2010 144

For bygninger med blandet anvendelse, hvor hovedanvendelsen udgør mindst 80 pct. af det samlede etage-areal, regnes anvendelsen helt som hovedanvendelsen. Eksempelvis regnes en boligejendom med butikker,der udgør 15 pct. af etagearealet, som en boligejendom.TilbygningerBenyttes energirammen for tilbygninger, gælder energirammen kun for tilbygningen. Den ek-sisterende bygning skal således ikke opfylde energirammen. Størrelsen af energirammen for tilbygningenberegnes på grundlag af arealet af den samlede bygning. Sker der en tilbygning på 20 m2 til et hus på 130m2 bliver energirammen 63,5 kWh/m2. Hvis energirammen derimod var blevet beregnet på grundlag aftilbygningen, ville den have været 145 kWh/m2, det ville have været en stor lempelse sammenlignet med dealternative krav i form af U-værdier.Uanset om der er vandinstallationer i tilbygningen eller ikke, benyttes standardforudsætningerne om brugs-vandsforbrug for tilbygningen. Såfremt der ikke indgår en ny varmeforsyning i tilbygningen, kan bygnings-reglementets mindstekrav for varmeanlægget benyttes. Er der naturlig ventilation i tilbygningen, indgår deti beregningen. Forsynes tilbygningen med balanceret mekanisk ventilation, indgår det i beregningerne.Høje bygningerFor bygninger med høje rum, dvs. bygninger med en rumhøjde på mere end 4,0 m, kanenergirammen forøges med et tillæg. Tillægget gives til f.eks. industrihaller og sportshaller, såfremt arealetaf bygningens klimaskærm divideret med etagearealet overstiger 3,0. Tillægget beregnes som forskellenmellem energibehovet for bygningen med en fiktiv rumhøjde på 2,8 m, der overholder energirammen, ogenergibehovet for bygningen med den aktuelle rumhøjde.Har den høje bygning vinduer og porte mv., der udgør mere end 22 pct. af gulvarealet, nedskaleres arealetaf vinduerne og portene i målestoksforholdet 2,8 m/aktuel højde.Præsentation af inddata og resultaterVed beregning af energirammen skal de anvendte beregningsforud-sætninger og inddata tydeligt fremgå af beregningerne.Specifikation af inddataHer anføres beregnede inddata samt oplyste relevante inddata fra producenter.For en række byggevarer findes oplysningerne i forbindelse med CE-mærkningen af byggevaren.For vinduer er problemstillingen dog mere kompleks. De oplysninger, som indgår i beregningerne, er U-værdien for det faktiske vindue. Det er således ikke tilstrækkeligt kun at få oplysninger om et vindue istandardmål efter den europæiske standard for vinduer (efter standarden er det bl.a. vinduer på 1230 mm x1480 mm), herudover er der behov for oplysninger om solvarmetransmittansen gennem vinduet og evt.dagslystransmittansen.For ovenlyskupler kan oplysninger om ovenlyskuplens korrekte U-værdi baseres på beregning efter DS 418.Specifikation af resultaterResultaterne fra beregningen skal, ud over den nødvendige tilførte energi til bygnin-gen pr. m² opvarmet etageareal, også indeholde tilstrækkelig med oplysninger, der kan dokumentereresultatet. Af resultaterne skal, udover det behov for tilført energi, der indgår i energirammen, fremgå enspecifikation af det beregnede el-forbrug og varmeforbrug samt forbruget af varmt brugsvand inklusive tabfra installationerne.Herudover skal de forudsatte U-værdier og linjetab fremgå, således at overholdelse af kapitel 7.6 er doku-menteret, ligesom det beregnede transmissionstab gennem klimaskærmen, eksklusive døre og vinduer, skalfremgå af resultaterne.3. Midlertidige flytbare pavillonerMidlertidige flytbare pavilloner er pavilloner, der opstilles f.eks. som led i renovering af en skole eller enbørneinstitution eller for at løse et akut pladsbehov. Midlertidig er her 0-3 år. Permanente pavilloner ellerpavillonerne, der benyttes udover 0-3 år, skal opfylde de gældende krav til nybyggeriet.Midlertidige flytbare pavilloner skal opfylde bygningsreglementets bestemmelser. For isolering af klima-skærmen gælder bestemmelserne i tabel 3. Endvidere kan midlertidige flytbare pavilloner frem til 2015udføres med elvarme.Det forventes, at kravene til klimaskærmen for midlertidige flytbare pavilloner er uændret efter 2015. Her-efter skal elvarme imidlertid erstattes af anden varmeforsyning, eller der skal kompenseres for elforbruget

28. juni 2010 145

ved etablering af tilsvarende produktion af vedvarende energi. Alternativ varmeforsyning kan f.eks. værevarmepumper. Varmepumperne skal opfylde bygningsreglementets krav hertil.Det er en betingelse for anvendelsen af U-værdierne og linjetabene i tabel 3, at det samlede areal af vinduerog døre ikke overstiger 22 pct. af det opvarmede etageareal.U-værdier og linjetab kan ændres og vinduesareal m.v. forøges, hvis pavillonens varmetab ikke derved bliverstørre, end hvis kravene i tabel 3 var opfyldt.Tabel 3. U-værdier og linjetab for midlertidige flytbare pavilloner

Skema med U-værdier for pavilloner W/m²KYdervægge 0,20Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller op-varmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavereend temperaturen i det aktuelle rum.

0,40

Terrændæk og etageadskillelser over det fri eller ven-tileret kryberum.

0,12

Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge,flade tage og skråvægge direkte mod tag.

0,15

Vinduer herunder glasvægge, yderdøre, porte og lem-me mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede elleropvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavereend temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke ven-tilationsåbninger på under 500 cm²).

1,50

Ovenlysvinduer og ovenlyskupler. 1,80Linjetab W/mKFundamenter. 0,20Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre,porte og lemme.

0,03

Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduereller ovenlyskupler.

0,10

28. juni 2010 146

Bilag 7Beskrivelse af attesteringssystem 3 under byggevaredirektivet (Rådets direktiv af 21. december 1988om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser og byggevarer)

Kravet om en national godkendelse af fabriksfremstillede produkter til vandog afløbsinstallationer ændres,så alene produkter, der har indflydelse på kvaliteten af drikkevandet, skal have en national godkendelse. Forde øvrige produkter, som endnu ikke er blevet omfattet af en teknisk specifikation under byggevaredirektivet,kræves et kvalitetssikringssystem for eftervisning af overensstemmelse med de tekniske specifikationer, derhidtil har ligget til grund for den nationale godkendelse, som er opbygget på tilsvarende vis som underbyggevaredirektivet.Dette system består dels af en førstegangsafprøvning af produktet foretaget af et autoriseret laboratorium,og dels af fabrikkens egen produktionskontrol.Fabrikkens egen produktionskontrolDet kræves således, at fabrikanten har en egen produktionskontrolordning. Det er en intern løbende pro-duktionskontrol, der udføres af fabrikanten. Denne skal systematisk dokumentere alle nærmere betingelser,krav og bestemmelser for denne ordning i en skriftlig redegørelse for metoder og procedurer.Denne dokumentation skal sikre, at kvalitetssikringen gennemføres ens. Dokumentationen gør det muligtat kontrollere, om de krævede produktspecifikationer nås, og om kontrolordningen udføres efter hensigten.Fabrikkens produktionskontrol kombinerer produktionsteknik med de midler, som er nødvendige for atvedligeholde og kontrollere produktets overensstemmelse med de krævede tekniske specifikationer.Produktionskontrollen omfatter både kontrol og test af måleudstyr, råmaterialer, indgående bestanddele,processer, maskiner og produktionsudstyr samt de færdige produkter, herunder deres materialeegenskaber.Endelig omfatter kontrollen anvendelsen af de opnåede resultater.Krav til produktionskontrollenFabrikanten er ansvarlig for at tilrettelægge fabrikkens produktionskontrolordning. Opgaver og ansvar iordningen skal dokumenteres, og denne dokumentation skal holdes vedlige. Fabrikanten kan delegere kom-petencen til en person, der har den nødvendige myndighed til at:- tilrettelægge de procedurer, der kan eftervise produktets overensstemmelse på relevante stadier i pro-cessen,- finde frem til og registrere ethvert tilfælde af manglende overensstemmelse,- finde metoder til at rette tilfælde af manglende overensstemmelse.Fabrikanten bør beskrive kontrolordningen udførligt og holde denne dokumentation vedlige. Fabrikantensdokumentation og fabrikkens kontrolsystem skal tilpasses produktet og fabrikationsprocessen.Kontrolsystemernes pålidelighed bør fastsættes i forhold til produktets overensstemmelse, dvs.:- planlægning af procedurer og instrukser i tilknytning til kontrolrutiner sker efter kravene i de tekniskespecifikationer,- effektiv igangsætning af procedurer og instrukser,- beskrivelse af opgaver, ansvar og resultater,- resultaterne skal bruges til at rette afvigelser, udbedre virkningen af afvigelser og revidere produktions-kontrolsystemet for at fjerne grunden til manglende overensstemmelse med den tekniske specifikation, hvisdet viser sig nødvendigt.Kontrolforanstaltningerne omfatter et eller flere af følgende tiltag:- specifikation og kontrol med råmaterialer og indgående dele,- kontrol og prøvninger under produktionen i et omfang, der er fastlagt på forhånd, (Kontrol og prøvningomfatter både fremstilling af produktet og produktionsmaskinernes justering og udstyr etc. Kontrol, prøvningog hyppigheden heraf afhænger af produktets type og sammensætning, produktionsprocessens kompleksitet,følsomheden af produktets egenskaber over for variationer i produktionsparametre etc.),

28. juni 2010 147

- kontrol og prøvning af de færdige produkter i et omfang, som kan være fastlagt i de tekniske specifika-tioner, og som tilpasses produktet og produktionsvilkårene for dette.Hvis de færdige produkter ikke kontrolleres på markedet, må fabrikanten sikre, at emballering, håndteringog transport tilrettelægges på en sådan måde, at produktet fortsat er i overensstemmelse med den tekniskespecifikation.Fabrikanten har ansvaret for, at der gennemføres de nødvendige kalibreringer på måle- og prøvningsudstyret.VerifikationFabrikanten må enten selv have eller have adgang til måleudstyr og personale, som gør det muligt at udførede nødvendige verifikationer og prøvninger. Fabrikanten kan efterleve dette krav ved at indgå en aftale meden eller flere virksomheder eller personer, der har den nødvendige viden og det nødvendige udstyr.Fabrikanten må kalibrere eller verificere og vedligeholde kontrol-, måle- og prøvningsudstyret i god, brugbarstand for at kunne eftervise produktets overensstemmelse med den tekniske specifikation. Udstyret skalbruges i overensstemmelse med de bestemmelser eller det referencesystem, som den tekniske specifikationhenviser til.Overvågning af overensstemmelseDet kan for visse produkter være hensigtsmæssigt, at overvågning af overensstemmelse udføres både på deindledende stadier i produktionen og på de vigtigste stadier i produktionsfasen. Det indebærer, at kun pro-dukter, der har passeret de indledende kontroller og prøvninger, sendes videre i produktionsprocessen.PrøvningPrøvning skal finde sted efter en plan og gennemføres i overensstemmelse med de metoder, der er anført iden tekniske specifikation.Prøvningsmetoderne skal i almindelighed være direkte metoder.Fabrikanten skal oprette og vedligeholde registreringer, der viser, at prøvning af produktet har fundet sted.Disse registreringer skal vise, at produktet har opfyldt de fastlagte acceptkriterier.Sikring af overensstemmelseHvis kontrol eller prøvningsresultater viser, at produktet ikke lever op til kravene, må fabrikanten straksgribe ind med de nødvendige foranstaltninger for at bringe produktionen i orden.Det er f.eks. tilfældet, hvis den statistiske variation af testresultaterne overskrider de tilladte grænser i dentekniske specifikation.Produkter og serier af produkter, som ikke er i overensstemmelse med den tekniske specifikation, må holdesadskilt, så de kan identificeres. Når fejlen er rettet, må prøvning og verifikation gentages.Hvis produktet er leveret, før resultaterne kendes, må fabrikanten have tilrettelagt en procedure, der sikrer,at kunderne bliver underrettet på en sådan måde, at de nødvendige konsekvenser kan drages.Fabrikantens registerFabrikkens egen produktionskontrol skal være veldokumenteret hos fabrikanten. Beskrivelse af produktet,dato for fabrikationen, anvendt prøvningsmetode, prøvningsresultater og acceptkriterier skal være registreretmed en påtegning af den person, der som kontrolansvarlig har forestået verifikationen.Fabrikanten skal desuden registrere de korrektioner, der er foretaget for at bringe produktet i overensstem-melse med kravene i den tekniske specifikation. Det drejer sig f.eks. om yderligere prøvninger, ændringeri produktionsprocessen, kassation eller reparation af produktet.SporbarhedDet er fabrikantens ansvar at opretholde en komplet fortegnelse over de enkelte produkter eller serier afprodukter med produktionsdetaljer og egenskaber. Fabrikanten skal også registrere, hvem produkterne førster blevet solgt til.Individuelle produkter eller serier af produkter skal fuldt ud kunne identificeres og spores i kraft af disseoplysninger. I visse tilfælde, f.eks. for råvarer, er det ikke altid muligt.

28. juni 2010 148

Bilag 8Vejledning til ansøger vedr. byggeri omfattet af kap. 1.3.1 kap. 1.3.2

Ansøger er ansvarlig for, at bygningen opføres i overensstemmelse med byggelovens formål og bygnings-reglementets bestemmelser.Ansøger skal i ansøgningen om byggetilladelse oplyse, at bygningen er omfattet af byggelovens § 16, stk.3.Ansøger skal inden ibrugtagning af bygningen indsende den fornødne dokumentation vedrørende tekniskeforhold til kommunen. Ansøger er ansvarlig for, at alt relevant materiale er indsendt til kommunen. Kom-munen har pligt til at opbevare dokumentationen, men foretager ingen kvalitetssikring eller byggesagsbe-handling af materialet.Ansøger opfordres til i samarbejde med en rådgiver at klarlægge hvilken dokumentation, der er relevant forden pågældende byggesag. Ansøger kan ligeledes gå i forhåndsdialog med kommunen i tvivlsspørgsmål.Ansøger skal ved ibrugtagning af bygningen vedlægge en erklæring, hvor der skrives under på, at bygningener opført i overensstemmelse med byggelovens og bygningsreglementets bestemmelser, samt at den for-nødne dokumentation vedr. tekniske forhold er vedlagt erklæringen.Erklæringens side 2 er en liste med eksempler på dokumentation vedr. tekniske forhold, som kan værerelevant at indsende til kommunen.Erklæring vedrørende teknisk dokumentationUndertegnede ansøger erklærer hermed:At bygningen er opført i overensstemmelse med byggelovens formål og bygningsreglementets bestemmelserAt den fornødne dokumentation vedr. tekniske forhold er vedlagt denne erklæring.Dato:Sted:Underskrift:Eksempler på dokumentation vedr. tekniske forhold:- Tegningsmateriale, som viser niveaufri adgang- Tegningsmateriale der viser eventuel lydisolering mod nabo- Tegningsmateriale der viser bygningens tæthed mod jord- Dokumentation for, at bygningens bærende konstruktioner opfylder bestemmelserne i bygningsreglemen-tets kap. 4, jf. bilag 4 om statisk dokumentation, og at konstruktioner er udført i overensstemmelse med godbyggeskik, f.eks. efter SBi-anvisning 230 etc.- Dokumentation for, at spær er leveret fra spærfabrik- Stabilitetsberegning- Dokumentation for, at konstruktioner og materialer ikke har et fugtindhold, der ved indflytning medførerrisiko for skimmelsvamp (målingsrapport)- Dokumentation for at brandkravene er opfyldt, således at der haves et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau,eksempelvis efter eksempelsamlingen for brandsikring af byggeri 2010.- Energirammeberegning- Varmetabsberegning (ved ombygning)- Dokumentation vedrørende kloakforhold- Dokumentation vedrørende ventilation

28. juni 2010 149

Documents

Stk. 2. § 3. Lovtidende A · Bilag I Bygningsreglement 2010 BESTEMMELSE VEJLEDNING Introduktion Bygningsreglementet 2010, BR10, er opdelt i to spalter. …