16
Holstebro-restaurant overvejer induktion side 10 Fibernet overalt sydvest for Lemvig side 06 STIKkontakten Stikkontakten nr. 2 - 2014 Jysk Energi har Danmarks næstbedste Digitiale Kundeservice: HOLDET MEGET TÆT PÅ GULDET Luftledning til Struer jordlægges side 04 Dyr overgravning i Remmerstrand side 09

Stikkontakten nr. 2 2014

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Stikkontakten nr. 2 2014

Holstebro-restaurant overvejer induktion

side 10Fibernet overalt sydvest for Lemvig

side 06

stikkontaktenstikkontakten nr. 2 - 2014

Jysk Energi har Danmarks næstbedste Digitiale kundeservice:

HOLDET MEGET TÆT PÅ GULDET

Luftledning til struer jordlægges

side 04Dyr overgravning i Remmerstrand

side 09

Page 2: Stikkontakten nr. 2 2014

NOE Ambaskivevej 120 . 7500 Holstebro . t 97 42 14 88 www.noe.dk . E- mail [email protected]

NOE Amba er ejer af følgende selskaber:

Udgiver: NOE Net A/S Ansvarshavende: Flemming PoulsenTekst: Niels Stoktoft Overgaard

Layout/grafik: Kristina Bøttern, BÜROTryk: Bergske Avistryk, StruerOplag: 47.500 eksemplarer

priser inkl. moms. Der tages forbehold for evt. trykfejl og afgiftsændringer.

NOE Net A/s • Jysk Energi A/s • NOE service A/sNOE Fibernet A/s • NOE Vind A/S

NOE åbningstider: Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 • Fredag kl. 8.00-15.00

God læselyst

Bestyrelsesformand,Ebbe Ravn Sørensen NOE

Vi har lige været til EU-valg, og NOE styres på næsten samme demokratiske måde. Hvert efterår holdes der valg i et par af vore valgdistrikter, hvor forbrugerne udpeger medlemmer til selskabets repræsentantskab.I alt 112 personer er medlemmer af repræsentantskabet. De samles hvert forår til generalforsamling i NOE. I år glædede det mig som bestyrelsesformand, at 88 forvent-ningsfulde repræsentanter havde mulighed for at deltage.En af de vigtigste opgaver for repræsentantskabet er at vælge den syv personer store bestyrelse. Medlemmerne af bestyrelsen vælges blandt repræsentantskabs-medlemmerne.Til EU-valget er der brug for kvali-ficerede kandidater. Sådan er det også i NOE. Vi er afhængige af dygtige og engagerede medlem-mer af repræsentantskabet.Det er også vigtigt, at repræsen-tantskabet sammensætter en arbejdsdygtig bestyrelse og at der

er kompetente mennesker, som vil modtage valg. Der er store krav til det enkelte bestyrelsesmedlem i NOE, både om fremmøde og om at kunne lede selskabet sikkert ind i fremtiden. Derfor er det også lønnet at sidde i bestyrelsen for NOE.Der sker tit genvalg, og det er ikke nødvendigvis en svaghed, for hvis bestyrelsen blev skiftet lige så tit, som det kan lade sig gøre – alle valg gælder for en toårig periode - ville det svække NOE. Der går altid et stykke tid, før en ny bestyrelse fungerer, som en enhed.På generalforsamlingen i år ønskede Ole Tang, som er valgt til repræsentantskabet i kreds 2, ikke genvalg, og istedet blev Peter Schjøtz valgt. Jeg vil benytte lejligheden til at byde velkom-men til Peter Schjøtz og sige tak til Ole Tang for en god indsats i bestyrelsen.Læs en præsentation af Peter Schjøtz inde i bladet.

NOE er afhængig af kvalificerede forbrugere

side 3 NOE begynder at udskifte 200 gennemtærede kabelskabe

side 4 Nu skal de sidste luftledninger lægges i jorden

side 5 Nu vil VVS-installatøren være med til at styre strømmen

side 6 It-ekspert: Vigtigt at opland til Lemvig nu får fibernet

side 8 solcelle-ejere skal nu betale til driften af el-nettet

side 9 Overgravning af kabler koster synderen dyrt

side 10 Næste gang skal komfuret være med induktion

side 12 Jysk Energi kun overhalet af forsikringsselskabet Codan

side 14 topka rakter til NOE’s nye handicapvenlige bygning

side 15 Rådgivning og kontrol viser, at elmålerne kører korrekt

NOE Amba - side 2

Læs mere på NOE’s hjemmesidewww.noe.dk

Page 3: Stikkontakten nr. 2 2014

NOE Net A/s - side 3

Luften ved havet er hård ved kabelskabene, men nu udskiftes de mest medtagede, for eksempel her i Thyborøn.

Påkørte kabelskabe koster NOE mange penge, og selskabet prøver at finde den ansvarlige.

Langs havet og i saltholdig luft udskiftes der til en rustfri type opbygget af to lag stål

Nu fornys den sidste station på el-nettet, inden strømmen går ind i forbrugernes boliger. NOE er i gang med at udskifte 200 kabelskabe. Arbejdet foregår i området fra Thyborøn og sydover. Kabelskabene skiftes et stykke ind i landet. Mange af skabene langs havet er i dårlig stand. De er blevet pisket af regn fyldt med salt. Nu kommer der en type op i dob-belt stål og med rustfri yderside.

Påkørt af flugtbilisterKabelskabene er det sidste fordelingssted på el-nettet. Der står typisk én i måske hver gade. Herfra går der kabler til de enkelte huse.

NOE har også andre problemer med kabelskabene. Nogle af dem bliver påkørt, og jævnligt stikker bilisterne af uden at fortælle, hvad de har gjort.

Ring hvis I ser nogetNOE har i sit forsyningsnet cirka 14.000 kabelskabe. Derfor er det umuligt for selskabet hele tiden at holde øje med dem alle sammen. Derfor har teknisk chef Martin Kamstrup Hykkelbjerg fra NOE en bøn: Ring hvis I ser et kabelskab, der står i dårlig stand på grund af påkørsel, vejrlig eller andre grunde.

NOE begynder at udskifte 200 gennemtærede kabelskabe

De nye kabelskabe, som skal stå nær havet, er meget mere hårdføre end den type, som NOE opstiller mere fredelige steder.

Page 4: Stikkontakten nr. 2 2014

Nu skal de sidste luftledninger lægges i jordenNOE arbejder i Bøvling Plantage og ved Klinkby og snart kommer turen til den store strækning Sir-Vejrum-Ølby-Struer

NOE er i flere områder i gang med at nedtage luftledninger og i stedet sende strømmen gennem jordkabler. (Arkivfoto)

Kilometer for kilometer graver de sig frem. NOE fortsætter et flerårigt projekt med at tage luftledninger ned og i stedet lægge kabler i jorden. Det sikrer mod strømafbry-delser, for eksempel i stormvejr.Efterhånden er der kun 200 kilometer luft-ledning tilbage i NOE’s område. Arbejdet foregår med en hastighed på i snit omkring én km om ugen.Det vil sige, at om fire-fem år er alle master taget ned. Så går al strøm i jordkabler.

Storm ændrer planerI øjeblikket arbejder NOE’s medarbejdere i Bøvling Plantage. Her er kabellægningen fremskyndet i forhold til de oprindelige planer.Det skyldes, at stormen Bodil væltede mange træer og var hård ved luftledninger og master. I stedet for at reparere har NOE besluttet straks at gennemføre overgangen til jordkabler.

Montørerne og gravemandskabet er også i gang med strækningen fra Klinkby til Lem-vig. I sommer fortsætter de med Klinkby-Ramme. Senere følger en af de helt store tilbageværende strækninger Sir-Vejrum-Ølby-Struer. Den er samlet på over 26 km.

Vindmøller trækker personaleTempoet i kabellægning af luftledninger af-hænger af, hvor mange nye vindmøller der skal kobles på nettet. Så overføres persona-let til at montere det nye net fra møllerne til en transformatorstation.Teknisk chef Martin Kamstrup Hykkelbjerg fra NOE siger, at der på det seneste også er kommet gang i byggemodninger flere ste-der i Nordvestjylland. Blandt andet i Lemvig og Holstebro kommuner.- Det giver os monteringsarbejde, og det er glædeligt, siger Martin Kamstrup Hykkel-bjerg. Vi skal snart i gang i en ny udstykning ved Hingebjergvej i Tvis.

• Klinkby-Lemvig(igangværende)• BøvlingPlantage(igangværende)• Klinkby-Ramme(starterijuli)• SydomVald.BirniHolstebro (september)• Sir-Vejrum-Ølby-Struer (slutningenaf2014)

Her skal luft­ledningerne lægges i jorden

NOE Net A/s - side 4

Page 5: Stikkontakten nr. 2 2014

Nu skal de sidste luftledninger lægges i jorden

NOE Net A/s - side 5

Nu vil VVS­installatøren være med til at styre strømmenVestjysk firma sælger meget udstyr til solenergi og mange varmepumper. Mester interesserer sig for alternativ energi og går ind i NOE’s bestyrelse

Peter Schjøtz hjælper mange af sine kunder med at spare på elektriciteten. Han sælger solvarme, solceller, varmepumper og andet udstyr i sin virksomhed, Vestjysk Smede-VVS-Blik i Bøvlingbjerg.Det gør, at han er kommet til at interes-sere sig mere og mere for energi. Alternativ energi og vedvarende energi.Nu tager han næste skridt. Peter Schjøtz er nyt medlem af bestyrelsen i NOE. Dermed kommer han tæt på de overordnede beslut-ninger om elektricitet i Nordvestjylland.

Betydelig egenkapitalDen syv personer store bestyrelse i NOE leder et selskab med betydelige værdier. Egenka-pitalen nærmer sig 1,4 milliarder kroner.Det giver kræfter til at modstå udfordrin-ger. Dem er der mange af, fornemmer Peter Schjøtz.- Der trækkes mange regler ned over ho-

vedet på NOE. Sådan er det også i mit eget firma. Nu har vi lige fået at vide, at stål til byggerier fremover skal være certificeret. Det koster os en udgift på måske 50.000 kr. at leve op til det, siger Peter Schjøtz.

Passende størrelseOpvarmningen til bestyrelsesposten er solid. I femten år har Peter Schjøtz siddet i NOE’s repræsentantskab. Han ved derfor på for-hånd, hvad der foregår i selskabet.- Alt skal være større og større i disse år. Men jeg synes, at NOE har en passende stør-relse. Selskabet kan godt klare sig selv, siger Peter Schjøtz.Han mener, at regering og Folketinget skal holde sig tilbage med hele tiden at pålægge nye krav. Det kan nemlig tvinge mindre virksomheder og selskaber til sammenlæg-ninger, som ellers slet ikke er nødvendige.

Firma med specialproduktionPeter Schjøtz har drevet Vestjysk Smede-VVS-Blik i 28 år. Han er udlært i virksom-heden og rejste så derfra. I 1986 fik han mulighed for at købe firmaet.Virksomheden udfører hovedsagelig vvs-arbejde. I alt 11 personer er beskæftiget.Vestjyske Smede-VVS-Blik har en speciel pro-duktion af kornvalser og kornrensere. De sælges til landmænd gennem forhandlere.

Skiftet i bestyrelsenI NOE’s bestyrelse afløser Peter Schjøtz Ole Tang, der også kommer fra Bøvlingbjerg. Han genopstillede ikke.Ole Tang kom i bestyrelsen for 12 år siden. Da var der også snak om, at Peter Schjøtz måske skulle stille op til pladsen.- Jeg syntes ikke, at jeg havde tid dengang. Nu kan jeg overskue det, siger Peter Schjøtz.

Peter Schjøtz har drevet sin læreplads siden 1986.

Han skyder vildt

og golfkugler

• Hansældstesønharstartet murerfirma i Holstebro: - Der er stadig folk, som tør gå i gang, siger Peter Schjøtz.• Datterenerergoterapeutog arbejder på hospitalet i Nuuk i Grønland.• Yngstesønstuderertilfinans- økonom.• Gårmegetpåjagt.• Deltagerilerdueskydning, også konkurrencer.• SpillergolfiRåsted.

Page 6: Stikkontakten nr. 2 2014

Journalist Kristian Hansen har boet i Brøns-høj, Aarhus og Bjerringbro. Men nu har han og familien fundet deres blivende hjem i Lemvig. Herfra har han i flere år passet sit arbejde på it-bladet Computerworld.Nu får mange flere i Nordvestjylland mulig-hed for at have en arbejdsgiver et helt andet sted i landet. NOE kobler flere og flere områ-det på fibernettet. Til september vil et stort samlet område syd og sydvest for Lemvig have hurtig internetforbindelse.- Det er drønvigtigt for landsdelens udvikling og fremtid, siger Kristian Hansen. Hvis vi skal have tilflyttere, så er det lige så afgørende, at vi har hurtigt internet, som at der findes vand i vandhanerne.

Ny hjemmearbejdspladsKristian Hansen har skiftet arbejde den 1. juni. Han er tiltrådt som kommunikationschef i Lemvig Kommune.Hans nye arbejdsgiver stiller en hjemmear-bejdsplads til rådighed. Det vil bestemt ikke gøre ham noget, hvis det bliver med fibernet.- Jeg er ikke religiøs omkring det tekniske, siger Kristian Hansen. Jeg skal bare have en hurtig forbindelse. Og det er fibernet, siger Kristian Hansen.

Muligheder for telemedicinPå Kristian Hansens vej i Lemvig bor der flere andre, som har deres arbejdsgiver et andet sted i landet, for eksempel sælgere. De har hjemmekontor, og det lader sig kun gøre med hurtigt internet.- Jeg deltog for nylig i en telekonference i København. Her blev der talt om blandt andet telemedicin og muligheden for at få behandling langt fra læge. Det bliver vigtigt i fremtiden de steder, som ligger langt fra sygehusene, og så er det mærkværdigt, at de områder tit har dårlige internetforbindelser, siger Kristian Hansen.

Borgerne styrerMed NOE’s udbygning af internettet kan hele området sydvest for Lemvig benytte sig af fremtidens muligheder. Udkanten rykker til forkanten.- Det skyldes i høj grad, at de, der bor i områ-det, har vist stor interesse for at få fibernet, siger direktør Flemming Poulsen fra NOE. Borgerne kan selv skabe udviklingen. De har kontaktet os massivt, og så rykker vi ud.

It­ekspert: Vigtigt at oplandtil Lemvig nu får fibernetHan er selv afhængig af hurtig forbindelse og snart lukker NOE hullet, så hele området sydvest for Lemvig bliver forkant

- Hurtigt internet er et must, siger it-journalisten Kristian Hansen, der selv bor i Lemvig. (Foto: Torben Klint)

• NOEerfærdigmedatlægge fibernet i Vandborg og Bækmarksbro

• Nuergravearbejdetigangi Bøvlingbjerg og flere land - områder

• SnartkommerturentilFjaltring og flere andre steder

• DermedvilNOEtilseptember for første gang have fibernet i et stort samlet område

• Faktiskerderdækningfra Lemvig mod syd og sydvest ned til omkring Nissum Fjord og mod vest ind i landet

Sådan breder fibernettet sig

FibERNEt A/s - side 6

Page 7: Stikkontakten nr. 2 2014

Annonce - side 7

It­ekspert: Vigtigt at oplandtil Lemvig nu får fibernet

Kommunikationsanlæg: DATA-anlæg IP-netværk TELE-netværk Telefonanlæg Omstillingsanlæg Telefoner Telefax Antenneanlæg Fjernovervågning

Thyborønvej 8, Klinkby7620 LemvigTlf. 9783 6500en god forbindelse siden 1938

[email protected] • www.pinholt-elinstallationer.dk

En del af TS-GRUPPEN - Danmarks stærkeste el og energi installatører

Du kanogså sparepenge og bomiljøvenligt.Kontakt os!

SPAR PENGE MED BL.A. GRØN ENERGI- LAD DIN LOKALE EL & ENERGI INSTALLATØR RÅDGIVE DIG

Vi udfører energi vejledning og energi optimerings gennemgang af huse og bygninger

Varmepumper er fremtidensgrønne energiløsning

Varmepumper er en rigtig god forretning og ditværn mod stigende energipriser. Så effektivt, atdu kan spare op til 60 % på varmeregningen.

En luft til luft varmepumpe kan være et godtsupplement i boliger og er ideel til sommerhuse.Varmepumpen renser luften og giver et sundereindeklima. Kan også fungere som aircondition.

Med luft til vand varmepumpe eller jordvarme-pumpe får du en langtidssikret, miljøvenligvarmeløsning, der opvarmer både dit hjemog dit brugsvand.

Få den bedste service og rådgivning hos os.

Stærkstrømsanlæg: El-installationer Industri-installation Procesanlæg El-varme Ventilationsanlæg Energi-spareanlæg Varmepumper Jordvarmeanlæg Solcelleanlæg Husstandsmøller Hvidevaresalg og-service

Sikringsanlæg: Tyverialarm Brandalarm Adgangskontrol TV-overvågning Mekanisk sikring Nødstrømsanlæg Godkendt af RigspolitietF og P

Vi er certificeret oggodkendt el installatør

- vi ved hvad vi snakker om...

HUSK - vi har også altid gode tilbud i vores butikpå belysning og hårde hvidevare.

Hos os får du altid en fremtidssikret el-løsning:

VÆ GMONTERETETHEREAINVERTER+

NYH 2

El installationerbolig, erhverv & industri

Maskin installationerVarmepumper

VentilationServiceChristiansborgvej 10 - 7560 Hjerm

el-center-vest.dk - [email protected]

T: 97 46 43 00

Ring eller skriv foret uforpligtende tilbud…

● 5 års garanti● Ekstrem lydsvag - 23 db● Effektiv ned til 30 graders kulde● Indbygget luftrensning● SCOP faktor op til 5,4

Luft/luft varmepumpe

Page 8: Stikkontakten nr. 2 2014

NOE Net A/s - side 8

Det er en god forretning at have solceller på taget. Til dels også på andres bekostning. For-brugere uden solceller har nemlig hidtil betalt en del af udgifterne ved at solcelle-ejerne har gavn af el-nettet.Det ændres der nu på. Det er nemlig forbudt at lade nogle forbrugere betale for omkost-ninger ved andre forbrugere.Ændringen sker overalt i landet. Hos NOE træder de nye regler i kraft formentlig 1. sep-tember, men det kan også blive senere.

Stadig en fortjenesteDe nye bestemmelser betyder, at gevinsten ved solceller skrumper en smule. Koncernøko-nomichef Mads Johnsen regner stadig på den nye prisliste.- Men det vil stadig være en fordel at have solceller, siger Mads Johnsen.Organisationen Dansk Energi anslår, at udgiften bliver 800-1.000 kr. om året for solcelle-ejere med et typisk 6 kW-anlæg. NOE eller andre selskaber kommer ikke til at tjene penge på ændringen. Andre forbrugere kom-mer til at slippe lidt billigere.

Stort el-forbrugOle Nielsen i Mejrup er en af de solcelleejere, som vil mærke de nye regler. Det ærgrer ham selvfølgelig, at gevinsten skrumper.- Men det er heller ikke rimeligt, hvis folk uden solceller betaler udgifter, som er forbun-det med solcellerne. Energiselskaberne får en stor opgave med at forklare, hvorfor de nye

regler er mere retfærdige, siger Ole Nielsen.Hans familie har et forholdsvis stort el-for-brug, blandt andet til swimmingpool. Derfor var det oplagt for Ole Nielsen at sætte solcel-ler på taget.

Det fungererFamilien Nielsen i Mejrup ejer et 4 kW-anlæg. Ole Nielsen siger, at det giver god samvit-tighed at kunne være med til at begrænse forureningen fra de kulfyrede kraftværker, som ellers måske skulle levere strømmen.- Solcelleanlægget fungerer upåklageligt. Men vi bruger mere strøm, end de kan pro-ducere.- Derfor kan jeg ikke forstå, at vi nu skal betale mere. Men jeg er ikke tilstrækkelig inde i, hvordan el-systemet fungerer, siger Ole Nielsen.

Derfor sker ændringenOm sommeren, når solen skinner, producerer solceller mere el, end en husstand selv forbru-ger. Det afleveres så på nettet.Om natten løber strømmen modsat. Da producerer solcellerne intet. Så henter huset strøm på nettet.Hidtil har solcelleejerne ikke betalt for at have nettet til rådighed på den måde. Ud-gifterne til at vedligeholde kabler, transfor-matorstationer og andet er i stedet delt ud blandt samtlige forbrugere.Det ændrer de nye regler på. Nu skal solcelle-ejerne betale deres andel af omkostningerne.

Solcelle­ejere skal nu betale til driften af el­nettetEnergiselskaberne indfører nye regler, der betyder mere ligelig dækning af udgifterne. Andre forbrugere slipper lidt billigere

Ole Nielsen synes, der ligner en dumme-bøde, at han nu skal aflevere en del af gevinsten ved sine solceller. Men han sy-nes også, omkostningerne ved el-nettet skal fordeles retfærdigt.

Mange huse er i dag forsynet med solceller, og nu skrumper gevinsten en anelse. (Arkivfoto)

Hvis du opretter en kassekredit i et pengeinstitut, så skal du mange gange betale en løbende provision. Også selv om du ikke trækker på kreditten. Derved betaler du ban-ken for, at de skal have pengene til rådighed, hvis du pludselig ønsker at udnytte kreditten.

De nye regler for solceller følger egentlig det samme princip. Hvis dine solceller en eftermiddag pro-ducerer lige præcis den mængde strøm, du forbruger, så benytter du ikke nettet. Men el-selskaberne skal have kapacitet til at kunne sende dig strøm, hvis der pludselig går en sky for solen.

Det bliver ligesom en kassekredit

Page 9: Stikkontakten nr. 2 2014

NOE Net A/s - side 9

Han skulle bare et lille stykke ned i jorden. Men alligevel gik det galt i Remmerstrand. Manden kom til at grave et elkabel over.Uheldet i Remmerstrand skete midt i maj. Det betød, at 20 husstande var uden strøm i tre timer.Det kommer manden med skovlen nu til at betale for.

Prisen for uheldetHan skal betale reparationen af kablet. Det kan godt koste mellem 10.000 og 25.000 kr.Desuden skal han betale bøde for strømafbry-delsen. Det koster 50 øre for hvert minut, en hustand er uden strøm.I Remmerstrand varede afbrydelsen til 20 huse 180 minutter. Bøden er dermed på 20 gange 180 gange 0,50 kr. = 1.800 kr.NOE henter ingen fortjeneste. Selskabet skal

betale bøden for strømafbrydelsen videre til myndighederne. Reparationen betales med kostprisen.

Entreprenørerne ringerManden i Remmerstrand kunne have undgået uheldet, hvis han havde ringet til NOE på forhånd. Så kunne han have fået besked om, hvor kablerne ligger.Registrene rummer ikke oplysninger om stik-ledninger på private grunde. Men dem kører NOE gerne ud og påviser. Det er meget bil-ligere end at skulle betale for en reparation.Teknisk chef Martin Kamstrup Hykkelbjerg fra NOE siger, at entreprenører efterhånden er flittige til at undersøge kablernes placering, inden de graver. Nu håber han, at private husejere og landmænd også i højere grad vil undersøge forholdene på forhånd.

Solcelle­ejere skal nu betale til driften af el­nettet

Overgravning af kabler koster synderen dyrtHusejere og landmænd skal gøre som entreprenører: Ring inden I går i jorden, så I ved, hvor kablerne ligger

NOE har endnu ikke opgjort regningen for istandsættelsen af kablet i Remmerstrand, men bøden bliver på 1.800 kr.

Hvis du afbryder 100 kunder i bare en time, så koster det 1.000 kr. i bøde plus et antal tusinder kroner for reparationen.

• Hvisduvilvide,hvorderligger kabler og rør, så kan du starte med at kigge på hjemmesiden www.ler.dk. Her findes der oplysninger om ledningsføring i fortove, veje osv.• Ønskerduatvide,omderer kabler på din egen grund, sender NOE gerne et print af selskabets kortmateriale• Ingenkenderdennøjagtige placering af stikledninger på privat ejendom, men det kan påvises med særligt udstyr, som NOE råder over.• Prisforpåvisningafstikledning er 1.281,25 kr.• Påvisning af kabler bedes bestilt i god tid og minimum tre dage før• Ringpå97421488 kl. 08.00–15.00 eller skriv på [email protected]

Sådan finder de kabler

Page 10: Stikkontakten nr. 2 2014

Den ene aften sad statsminister Helle Thor-ning-Schmidt ved et af bordene og spiste. To dage senere kom Lars Løkke Rasmussen.Støberiet i Holstebro har på kort tid udviklet sig til en af Nordvestjyllands mest respekte-rede og anerkendte restauranter. Her laves maden over gas, som i mange andre store køkkener.Men det kan ændre sig, når komfurerne skal udskiftes næste gang. Indehaver og restau-rantchef Michael Lehm er begyndt at overveje induktions-kogeplader.Det er sådan, han laver mad hjemme hos familien. Nu har han også forberedt sig ved at indgå en tre-årig aftale med Jysk Energi om at få leveret strøm.

Gas er brandfarligMichael Lehm tror, det skyldes tradition, at mange restaurant-køkkener stadig bruger gas. Men skiftet er ved at komme.En af Københavns fineste restauranter, Kong Hans, har fået komfur med induktion. De skif-tede, mens Michael Lehm var restaurantchef i huset.- Her spillede det også ind, at gas er mere brandfarlig. Når du laver mad over åben ild,

er du nødt til at tage forholdsregler, siger Michael Lehm.

Ulemper ved gasGas kræver særdeles god udsugning. Afbræn-dingen danner nemlig nitrogenoxider og andre partikler.Michael Lehm fortæller, at brugen af gas kan skade køkkenlågers overflader. Derfor var han slet ikke i tvivl om, at der skulle induktionsko-geplader i hans eget hus.Michael Lehm tror, at forkærligheden for gas hænger sammen med, at kokke uddannes med den opvarmningsform på de tekniske skoler. Hvis de begynder at skifte til induktion, vil det sætte skub i en forandring i køkkenerne.

Induktion er hurtigGas har ry for at kunne ændre temperatu-ren under gryder og pander lynhurtigt. Men induktion er faktisk lige så hurtig.Hvis vandet i en gryde skal opvarmes fra 20 grader til 95 grader, så tager det fire minut-ter på en kogeplade med induktion. Hvis der bruges gas, går der tre minutter længere = syv minutter. Det fortæller informationscentret om byggeri, Bolius.

Billigst med induktionInduktion er billigere at bruge end gas. Det er også billigere end de gammeldags jernko-geplader(massekogeplader)ogbilligereendkeramiske komfurer.Det skyldes blandt andet, at det kun er selve gryden eller panden, der opvarmes. Når tin-gene flyttes væk fra koglepladen, så afbrydes strømmen automatisk.- Hidtil har de store komfurer til induktion været forholdsvis dyre. Det vil ændre sig med den tekniske udvikling, tror Michael Lehm.

Næste gang skal komfuret være med induktionRestaurant-køkkener begynder at skifte væk fra gas, og Støberiet i Holstebro har nu indgået tre-årig aftale om køb af strøm

• MichaelLehmer42år• Uddannettjenerpå restauranten Fru Larsen i Laurbjerg i Østjylland• Tidligererestaurantchefpå Danmarks fineste hotel, D’Angleterre i København.• Harogsåværetrestaurantchef på gourmetrestauranterne Kong Hans i København og Molskroen i Østjylland.• ÅbnedeStøberietiHolstebroi september 2011• Herserveresderifølge indehaverens beskrivelse god mad lavet fra bunden sammen med gode vine og i en afslappet og uformel stemning

Kommer fra de kendte køkkener

Michael Lehm er efter karriere på store restauranter rundt om i Danmark vendt hjem til fødebyen, Holstebro, for at åbne Støberiet.

- side 10

Induktion kræver magnetiske gryder, men dem har restaurantkøkkener i forvejen.

Page 11: Stikkontakten nr. 2 2014

Næste gang skal komfuret være med induktion

Annonce - side 11

El installationerbolig, erhverv & industri

Maskin installationerVarmepumper

VentilationServiceChristiansborgvej 10 - 7560 Hjerm

el-center-vest.dk - [email protected]

T: 97 46 43 00

Ring eller skriv for et uforpligtende tilbud…

Bolig ventilation

Intelligent styring af dit indeklimafor optimal komfort og trivsel…

Soleklare fordele

● Sundt indeklima● Minimerer allergi gener● Fjerner fugt i boligen● Effektiv varmegenvinding

Udnyt naturens gratis energi med enjordvarme- eller luft/luft varmepumpe fra Bosch.

Tænk grønt, tænk fremad – Bosch varmepumper

Bosch har varmepumper til ethvert behov. Bosch Compress jordvarme-pumpe, med A-mærkede cirkulationspumper reducerer markant din varme-regning samtidig med at du skåner miljøet. Bosch luft/luft varmepumpe kan give en stor besparelse i det el-opvarmede hus - og markant forbedre indeklimaet.Og så får du 5 års garanti når du køber den hos Vestjysk Smede

Vestjysk smede er Bosch Climate Partner. Det betyder at vi er certificeret indenfor varmepumper og er specialist i Bosch produkter. Det er din garanti og sikkerhed for kvalitet fra start til slut.

Vestjysk VVS Mester - nul bøvl og ballade

Page 12: Stikkontakten nr. 2 2014

Det var meget tæt. Forsikringsselskabet Codan er kåret til at have Danmarks bedste digitale Kundeservice. Men Jysk Energi fulgte lige efter på en flot andenplads.Codanscoredesamlet71,4point,JyskEnergi71,2point.Deteraltsåkun0,2point,deradskiller nummer et og nummer to.På flere punkter i konkurrencen klarede Jysk Energi sig endda bedre end Codan. For eksempel omkring hvor venlig og imødekom-mende hjemmesiden er overfor brugerne.

Stor festDet er brancheorganisationen Dansk Industri, der afvikler kåringen af Danmarks bedste kundeservice. Det sker i samarbejde med kon-sulent- og analysehuset Wilke i København.

I år fik Boxer TV hovedprisen. Den gives for Danmarks bedste kundeservice samlet set.Overrækkelsen skete ved et stort show på hotel Scandic Copenhagen i København. Der er kommet så meget prestige i god kunde-service, at festen næsten ligner Oscar-udde-lingen.

Rapport giver nye ideerJysk Energi’s nye markedschef, Heidi Borum Oberneuwirther, er erfaren med priser. I fjor arbejdede hun hos Energi Nord, som da scorede førstepladsen for bedste telefoniske kundeservice. Nu er hun i gang med at gøre kunsten efter hos Jysk Energi.- Vi har nu fået en rapport fra konsulent-firmaet Wilke. Den kan vi bruge til at blive

endnu dygtigere, siger Heidi Borum Oberneu-wirther.Panel- og webmanager Brian Borup fra Wilke fortæller, at Codan sikrede sig sejren ved at være bedst på punktet ”muligheden for at give feedback.” Her kan Jysk Energi nu sætte ind på at forbedre sin hjemmeside.

Fuldt hus næste år!Heidi Borum Oberneuwirther regner med at deltage i prisuddelingen igen næste år. Kon-kurrencen giver god energi og sammenhold på Jysk Energi’s matrikel i Holstebro.- Vi er sportsfolk. Næste år går vi efter at sejre i alle tre kategorier, siger Heidi Borum Oberneuwirther.

Jysk Energi kun overhalet af CodanNordvestjysk energiselskab er Danmarks næstbedste til at betjene kunderne på internettet

De andre ved bordet skåler med Heidi Bo-rum Oberneuwirther og ønsker til lykke.

side 12

Page 13: Stikkontakten nr. 2 2014

TV, FIBERBREDBÅND OG TELEFONI TIL Os I mIDT- OG VEsTjyLLaND

Skal der fiberbredbånd til dit område?

Er du medlem af en beboer- eller boligforening eller slet og ret en ildsjæl, der vil gøre en lokal indsats for at få fiberbredbånd til dit område?

ja?Kontakt salgskonsulent morten Bøggild, tlf. 60 23 11 27 og hør mere om, hvordan du kan hjælpe med at få fiberbredbånd til området.

○ fjaltring○ bøvlingbjerg○ Vandborg○ bonnet○ klinkby/tørring Huse

○ møborg○ lomborg○ bækmarksbro○ Vind○ idom/råsted

HER HaR VI aLLEREDE LOKaLT

samaRBEjDE

Altibox_annonce_206x275mm.indd 1 19/05/14 16.19

Annonce - side 13

Page 14: Stikkontakten nr. 2 2014

En moderne arbejdsplads skal være indret-tet, så handicappede kan færdes. Det lever NOE’s nye bygning op til. En gruppe sklero-seramte siger god for faciliteterne.Det er Hyggeklubben 50+, der har besøgt NOE. Foreningen består af ældre sklerose-ramte og deres pårørende og venner.De afprøvede blandt andet handicaptoilet-terne hos NOE. De får topkarakter for både indretning og tilgængelighed.

Rummelig arbejdspladsNOE beskæftiger i dag en enkelt medarbej-der med et fysisk handicap. Han har ikke det store behov for særlige faciliteter. Hans han-dicap er i den ”lettere” ende med hensyn til specielle behov.Men ingen ved, hvornår en ansat måske bliver ramt af et fysisk handicap. Der skal så være mulighed for, at vedkommende kan arbejde videre. Indretningen må ikke forhindre det.NOE vil også gerne have mulighed for at

kunne ansætte nye medarbejdere, som har et handicap. Ingen ansøgere skal kunne udelukkes, fordi toiletter eller andre fysiske forhold på arbejdspladsen forhindrer det.

Lagt vægt på tilgængelighedNOE har over for arkitekterne understreget, at det nye hovedsæde skulle være handicap-venligt. Byggereglerne stiller også krav om tilgængelighed. Men hvordan fungerer det i virkeligheden?Den afprøvning er nu gennemført. Til gengæld fik de skleroseramte gode råd om, hvordan de sparer el ved madlavning. De tips fik de fra projektkoordinator Agnete Støjberg hos NOE.- Huset er, som det skal være. En handicap-pet vil sagtens kunne færdes i det, siger kas-serer Mogens Jensen fra Hyggeklubben 50+.Medarbejdere hos NOE har selv observeret, at yderdøren er tung og kan være svær at åbne for gæster. Det arbejdes der nu på en teknisk løsning af.

Topka rakter til NOE’s nye handicapvenlige bygningSkleroseramte har afprøvet tilgængeligheden på toiletter og andre faciliteter – og til gengæld fået gode råd til at spare el hjemme hos sig selv

Mogens Jensen har fulgt NOE’s byggeri og ville gerne opleve det indvendigt sammen med de skleroseramte.

Lovgivningen stiller krav om, at virksomheder ved nybyggeri skal indtænke handicap-tilgængelighed. Det har NOE gjort fra starten. De skleroseramte følte sig godt tilpas.

NOE Net A/s - side 14

78-årigeMogensJensenharmangekræfter. Men hans nabo i Mejdal ved Holstebro er ramt af sklerose. Derfor er han nu aktiv i Hyggeklubben 50+ for ældre skleroseramte.Mogens Jensen bruger også kræfter i andre foreninger. I den forbindelse har han tidligere arrangeret besøg på NOE. Nu syntes han, at de skleroseram-te skulle se ”den nye flotte bygning”.Det faldt så sammen med, at NOE gerne ville have testet hovedsædet.- Huset er alle tiders til handicappede. De kan komme rundt over det hele. Der er installeret elevator, og der findes handicaptoilet, siger Mogens Jensen.Han arbejdede i mange år som smed på Danske Mejeriers Maskinfabrik i Holstebro. Virksomheden lå på den grund, hvor der McDonalds i dag sælger burgere.

En anderledes slags nabohjælp

Page 15: Stikkontakten nr. 2 2014

Topka rakter til NOE’s nye handicapvenlige bygning

Hvis to naboer kommer til at snakke om deres elforbrug, så ender det somme tider med, at den ene ringer til NOE: Jeg kan ikke forstå, at jeg bru-ger meget mere strøm end familien ved siden af!Nogle gange mistænker forbrugeren elmåleren for at køre for stærkt. I den slags situationer har NOE indført faste retningslinjer, så usikkerheden fjernes.Det begynder med telefonisk rådgivning om forbruget. Måske har kunden overset en strøm-sluger i huset.Den faste procedure giver også kunderne mu-lighed for at få kontrolleret elmåleren. Endda i flere omgang og eventuelt på et uvildigt teknisk laboratorium.

Dyre og billige vanerDet er installationsassistent Kristian Eriksen hos NOE, der tager sig af den slags henvendelser. Han fortæller, at den indledende snak i telefonen tit giver en løsning.- Vores vaner betyder rigtig meget for elforbru-get. Derfor kan to naboer have vidt forskelligt forbrug. Gode vaner i stedet for dårlige vaner kan halvere elforbruget, fortæller Kristian Eriksen.Han giver tit forbrugeren gode råd om, hvordan de kan spare. Dermed slutter mange henvendelser.

Lynnedslag i målereHvis forbrugeren stadig har en mistanke til elmå-leren, kører Kristian Eriksen ud med et måleappa-rat. Det er mere fintfølende end den almindelige

elmåler. Det kan afsløre eventuelle fejl.Kristian Eriksen tager ud med måleapparatet cirka 30 gange om året. Det sker for forbrugerens regning.- Det hænder, at jeg ser en fejl, men det er meget sjældent. Måske kun én gang om året. Grunden kan være et lynnedslag i installationen, og det har påvirket måleren. Måske tæller den kun for-bruget på to af tre faser. Det betyder faktisk, at måleren kører for langsomt, siger Kristian Eriksen.

Test på laboratoriumMeget sjældent er forbrugerne stadig usikre. Så kan de få sendt deres måler ind til et laborato-rium. - Jeg tager den ned og sætter en helt ny op i stedet. Den nye bliver hængende. Efter kontrol-len gemmer vi den gamle på lageret i tilfælde af, at der bliver en klagesag.Kristian Eriksen gætter på, at han indsender fire-seks målere om året. Det er ganske få.

Mulighed for at klageEfter undersøgelsen får kunden en rapport. I den står der, at han eller hun har mulighed for at klage til ankenævnet inden for energiområdet.- Vi orienterer hele vejen om folks rettigheder. Det skal være trygt at være el-kunde, siger Kri-stian Eriksen.

NOE deltager i en kvalitetskontrol af målerparken, hvor tilfældelige elmålere udtages til kontrol. Det er gratis for forbrugerne.Kristian Eriksen møder op hos dem, tager den gamle måler ned og sætter en ny op. Derefter hører forbrugeren aldrig mere, med mindre måleren har fejl.Måleren indsendes til test. Hvis en bestemt type har mange fejl, så kan det ende med, at de skiftes ud over hele landet.

Hvis forbrugere bliver usikre på, om tælleren løber for hurtigt, har NOE en fast procedure, der skal sørge for trygheden

Rådgivning og kontrol viser, at elmålerne kører korrekt

Kristian Eriksen kan med sit apparat hurtigt tjekke elmåleren.

Stikprøvekontrol af elmålere

• DetergratisatringetilNOE,hvisenforbruger er usikker på måleren. I første omgang gives der telefonisk rådgivning om forbruget. Det er gratis.• Hvis kunden vil have NOE til at tjekke måleren, såkosterdet437,50kr.Hvismålerenvitterlig viser forkert, er der ingen betaling.• Når en forbruger derefter beder om at få testet måleren på et laboratorium, så er prisen 937,50kr.Herbortfalderbetalingenogså, hvis der findes fejl.

Prisen for kontroller

Støvsugerskabet med elmåleren bliver til et lille laboratorium, når tælleren tjekkes.

NOE Net A/s - side 15

Page 16: Stikkontakten nr. 2 2014

* Med FASTPRIS EL sikrer du dig mod prisstigninger et år frem – helt uden binding!

Ring og hør om dine muligheder på 96 10 66 75

Skivevej 120 . 7500 Holstebro . www.jyskenergi.dk . Tlf.: 96 10 66 75- en del af NOE Amba

DER ER 2 TING I LIVET, DER ER

SIKKERTDEN ENE ER EN FASTPRIS AFTALE *

DEN ANDEN ER...