Stemmer fra Undergrunden

STEMMER FRA UNDERGRUNDEN

[Kandidatprojekt Januar 2012Specialeområde: Visuel KommunikationVejleder: Morten NoerStuderende Julie Rose Bach Køie]:

samletaflevering.indd 1 04/01/12 9:48:41

Christoffer Kromann , workshopdeltager, om arkæologi:”Jeg tænker på mænd med skæg, der sidder med deres små koste og graver i jorden …du ved sådan noget rimelig tørt noget…”


STEMMER FRA UNDERGRUNDEN er et koncept til visuel formidling af de arkæologiske ud-gravninger i forbindelse med Metro city ringen i København. Projektet henvender sig til unge i alderen 16-20 år og har som formål at rebrande og genfortælle det arkæologiske indhold til målgruppen.

Projektet er skabt i samarbejde med Københavns Museum.


INDHOLDSFORTEGNELSE

Aktører og faktor – et tilbageblik på programmet • Kortopridsafprogrammet• Aktør:KøbenhavnsMuseum• Aktør:Deunge• Faktor:Dedigitalemedier

Teoretisk set - digitale medier og ungdomskultur i et netværkssamfund

Praksis – Tre cases

• DRMAMA-indirekterefleksivdialog• Ungeslaboratorierforkunst–erfaringermed brugerinddragelse• Nationalmuseet-computerspiloggeografi

RAPPORT(43.622 anslag)


Hvis Brad Pitt var arkæolog – fremgangsmåder og resultater

1. E n visuel bearbejdning af historiske emner2. En genfortælling af de arkæologiske genstande 3. Workshop og Web TV- format4. Udkast til underside til Københavns Museum,

Konklusion og opsamling

SUPPLERENDE VISUELT MATERIALE

LITTERATUR & REFERENCER


Aktører og faktor et tilbageblik på programmet ”Hvordan kan man udvikle og målrette et visuelt koncept, der formidler arkæologi og kulturhistorie i en relevant og aktuel kontekst til unge med inddragelse af digitale medier?”

Det er i ovennævnte problemformulering, at projektet har sit afsæt. De indledende undersøgelser fremstiller projektets aktører, der repræsenteres af Københavns Museum og de unge i målgruppen 16- 20 år – og gransker de digitale medier som bærende faktor, herunder hvilken rolle de spiller kulturelt, socialt og i specifikke museumssammenhænge. Projektets program inddrager kvantitativt materiale fra Danish Research centre on Education and Advanced Media materials’ undersøgelse - herefter DREAM - af sammenhænge mellem unges medie- og museumsbrug1 fra maj 2011. Jeg bruger også DR-publikationen ”Generation Netværk”, der opsamler nogle af DRs erfaringer med medieproduktion til unge på nettet2. Formidling3 set i sammenhæng med medie-produktion og -forbrug er begrundet i museumsinstitutionernes ønske om at benytte de digitale medier i kommunikation med brugerne. Overordnet forstået som en bevægelse fra simpel digitalisering af databaser til digital bearbejdning, formidling og fortælling ud fra indholdet4.De indledende refleksioner i projektets program giver en uddybning af problemformuleringen og peger dermed hen imod fremgangsmåder i løsningen af problemet. Jeg vil herunder beskrive projektets aktører og faktor, opsamle programtekstens konklusioner og løbende holde dem op imod en argumentation for projektets løsning.

1 Kobbernagel, Schrøder & Drotner, 2011.2 Bay & Ralund, 2008.3 Man kan mene, at ordet formidling knytter sig til en opfattelse af kommunikationsforholdet som mere ensi-digt end ordet kommunikation, der antyder et dialogisk forhold mellem afsender og modtager. Her i projektets rapport skelner jeg ikke skarpt mellem de to begreber, da projektet veksler mellem begge betydninger af begre-berne.4 Manovich, 2001, s 225. Foto: Udgravningerne ved Kongens Nytorv 2011. Julie Køie/Københavns Museum


Aktør: Københavns MuseumMuseets skoletjeneste og feltarkæologer5 er repræsenterede gennem interviews, der havde til formål at undersøge de to enheders virke, især begges tilgange til formidlingen af det faglige indhold. De sammenstillede interviews uddyber mulige fællestræk eller uoverensstemmelser mellem det arkæologiske og det formidlingsmæssige felt i museets praksis - og er en vejviser til god praksis og mulige mangler i museets kommunikation med de unge. Grundlæggende viser det sig, at de unge er interesserede i stoffet, men at selve vejen dertil oftest går gennem uddannelsesstedet. Og at det dernæst er en udfordring at få dem til at tage denne nye viden med sig og dele den i netværket. Begge interviewpersoner beskriver, hvordan mødet med modtageren er bærende for kommunikationen - på rundvisningen i udgravninger eller i udstillingerne og gennem diverse projektforløb.Hos skoletjenesten er den refleksive dialog om de historiske emner udgangspunktet for formidlingen. Og her er det interessant, at skoletjenestens formidling af historiebegrebet gennem en konstruerende proces på nogle måder kan sammenlignes med arkæologernes arbejdsproces, som Camilla Haarby beskriver som argumenterende og uden endelige slutninger. Formidlingen af arkæologien kræver dog, ifølge Camilla Haarby, genkendelighed og kontekst, da selve arbejdsprocesserne er komplekse at formidle til et uindviet publikum på en rundvisning.Disse interviews peger på centrale begreber i formidlingen af arkæologi til unge ud fra henholdsvis erfaringer med undervisning og arbejde med de arkæologiske udgravninger, som optegnet i programmets konklusion: - Museet arbejder med narrativer, men som led i en inkluderende dialog. - Genkendelighed og identifikation er vigtige begreber i formidling af arkæologien.

Interviewene med museets fagpersoner viser, hvordan museets overordnede værdier og formål kommer til udtryk i daglig praksis. Og de synliggør dernæst museets mangler i kommunikationen med de unge. Leder af skoletjenesten, Sidsel Risted Staun, beskriver i interviewet, hvordan museet har et imageproblem i forhold til de unge.

5 Her Sidsel Risted Staun, leder af Københavns Museums skoletjeneste, og Camilla Haarby, feltarkæolog og rundviser ved Rådhuspladsens udgravninger.


Konklusionen er, at det ikke er indholdet, der er uinteressant for de unge, men måden det bliver formidlet på. Det er her, et projekt som Stemmer fra Undergrunden skal finde sin eksistensberettigelse i forhold til museumsverdenen.

Aktør: De unge I den indledende fase af projektet interviewede jeg tre unge i den aldersmæssige målgruppe for at efterprøve deres erfaringer med museer, arkæologi og historiske emner. De tre interview er ikke repræsentative, men et kvalitativt materiale, der giver værdifulde indblik og en mulig rettesnor i forhold til projektets målgruppe. Desuden er det vigtigt at notere, at ingen af de tre interviewpersoner tilhører den mest underrepræsenterede gruppe ifølge DREAMs kvantitative undersøgelse af unges museumsbrug, da de alle er i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse6. Interviewene viser, at de unge umiddelbart forbinder historiske emner med undervisningssituationer - og at der herunder findes en negativt ladet forventning om passiv lytning, udenadslære og skrifttunge materialer, der ikke knytter sig til den unges individuelle liv. Men interviewene viser også, at respondenterne i flere situationer er optagede af historiske emner, når disse knytter sig til en oplevelse eller en social aktivitet. Interviewene med de unge bekræfter derfor museets skoletjenestes erfaringer, som de kommer til udtryk i interviewet med Sidsel Risted Staun. Konklusionen i programmet lyder:

Hos de unge spiller sociale relationer en afgørende rolle for deres involvering i - emner, der ligger uden for den umiddelbare undervisningssituation.De unge vægter en aktiv tilstedeværelse højt.-

Projektet søger på dette grundlag at befri indholdet fra den traditionelle undervisningssituation, der er associeret med en umiddelbar negativ indstilling, men erkender samtidig, at de unge besidder evnen til at blive optaget af historiske emner, hvor relevansen af denne viden er tydeliggjort i en social sammenhæng.

6 Jf. ”National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark -2010”, Kulturarvs-styrelsen. Den mest underrepræsenterede gruppe blandt 14-29årige tager ikke ungdomsuddannelse/gymna-sial uddannelse.


“Hvis man nu ved noget om Brad Pitt, så ’uha’ det ved de andre også. Det er noget man kan snakke med om, det er noget man kan få noget socialt fra: Bruge det til at få en social status eller noget social opmærksomhed, hvis man ved det sidste nye om ham, som de andre ikke ved endnu.

Hvis det med det Sixtinske kapel for eksempel kunne laves om til noget, der kunne blive snak-ket om i hverdagene, blive interessant i hver-dagene, så tror jeg, det ville være noget fleremennesker ville gide at høre på.”

- Camilla 19 år


Faktor: Nye digitale medierDe nye digitale medier7 er projektets bærende faktor. De tilbyder platforme, hvor projektets forskellige aktører kan mødes spontant og uforpligtende. Men brugen af digitale medier rummer også mulige paradokser, der er beskrevet i programmet som ’hyperlinking over for narrativ’ - forstået som feltet mellem hypertekstens fragmenterede netværksstruktur og videomediets filmiske og fortællende kvalitet, hvor sidstnævnte kendetegner et af projektets væsentligste designmæssige redskaber. Forholdet mellem disse to størrelser bliver yderligere udfordret af de nye mediers ekstra dimension: kommunikation. Lev Manovich beskriver, hvordan internettets udvidede muligheder for kommunikation som fundamental kulturel aktivitet udfordrer paradigmet for æstetiske objekter8. Han spørger endvidere, hvorvidt æstetik og kunst udelukkende er færdige og afgrænsede objekter. Disse betragtninger og spørgsmål er påtrængende i et projekt, der ikke kun søger en æstetisk løsning på et problem, men også søger at inkludere målgruppen i en dialog om indholdetI programmet valgte jeg at inddrage Jonathan Westin, der i artiklen “The Interactive Museum and Its Non-Human Actants”9 forholder sig kritisk til digitale displays til etablering af dialog, hvilket jeg opsummerede som en af programmets delkonklusioner:

Digitale displays fremmer ikke i sig selv dialog-

Denne sætning peger tilbage på interviewene med museets fagpersoner, der repræsenterer skoletjenesten og de arkæologiske udgravninger ved at lede til spørgsmålet: Hvad fremmer dialog? Og her vil svaret indlysende være: Det fysiske møde. Det fysiske møde må derfor blive en styrke i projektet, da det netop muliggør en direkte samtale om indholdet med målgruppen og samtidig imødekommer de nye digitale mediers ekstra dimension, der er kommunikation10.

7 Jf. Manovich, 2001 - og hans betegnelse af nye medier.8 Manovich, 2001, s 164.9 Westin, 201110 Reference til Kapitel 3:”Social software og de nye prosumers” i specialet ”overvejer, om man kan være venner med et kunstmuseum...? -Kunstmuseets dilemmaer på facebook” af Katrine Damkjær, ITU, 2009


“Strategies of working with computer data become our general cognitive strategies”

- Lev Manovich


Materiale fra projektets visuelle eksperimenter


Teoretisk set digitale medier og ungdomskultur i et netværkssamfundI et museumsfagligt formidlingsprojekt til 16-20 årige bliver det nødvendigt at klargøre forholdene mellem afsender og modtager, herunder hvilken rolle det visuelle koncept udfylder.Her vil jeg se på både de nye medier og den yngre generation i en mere teoretisk kontekst ved hjælp af blandt andre Thomas Ziehe, professor i pædagogik, Manuel Castells, forfatter til ”The Rise of the Network Society”, Per Schultz Jørgensen, der med udgangspunkt i det kulturelle opbrud arbejder med unges identitet - og Lev Manovich, der også er introduceret i programmet og forfatter til ”The Language of New Media”.

Det førnævnte paradoks mellem hypertekst og fortælling angiver en generel udvikling i forhold til de kulturelle medier, som både institutioner og individer er underlagt. Man kan argumentere, at projektet rammer ind i en teoretisk diskussion om netværkssamfundet, hvor overgangen fra analoge til digitale medier i høj grad er aktuel for museer, der traditionelt har lagret kulturgenstande analogt i form af malerier, fotografier, genstande. Lev Manovich beskriver, hvordan computermediets teknologiske fremskridt er med til at tegne en kulturel transkodning, hvor kulturelle koncepter og kategorier oversættes til computerbaseret sprog11 gennem digitaliseringen af arkiver. Han viser, hvordan standardisering af copy+paste-funktioner eksempelvis via Photoshop udvikles i 1980’erne, hvor begrebet postmodernisme gør sig gældende12.Thomas Ziehe, tysk professor i pædagogik, beskriver, hvordan selve samfundet undergår en transformation fra en diskursiv-sproglig opfattelse til en mere visuelt betinget oplevelse13, men beskæftiger sig i højere grad end Lev Manovich med de sociale mekanismer, en sådan transformation igangsætter. Her er det interessant at kaste et blik

11 Manovich, 2001, kapitel 2, s 69: ”The Language of Cultural Interfaces”.12 Manovich, 2001, kapitel 3, s 130: ”The Operations”.13 Thomas Ziehe, tysk pædagogikprofessor; Ziehe, 2004 , s 130.


på identitetsdannelse i et netværkssamfund, for nu at iscenesætte konceptets teoretiske afsæt i forhold til målgruppen.Thomas Ziehe beskriver, hvordan arbejde, uddannelse og traditionel familiestruktur ikke længere tilbyder en forudsat identitet i et postindustrielt samfund. Behovet for anerkendelse søges ikke kun i familien, men i lige så høj grad i andre gruppesammenhænge. Mulighederne for at skabe sit liv og dermed sin identitet synes uendelige, men det kræver, at den enkelte kan filtrere de mange signaler i omgivelserne og dermed skabe sit eget perspektiv på tilværelsen.14 Flere teoretikere beskæftiger sig med dette kulturelle opbrud, der har fundet sted gennem de sidste to, tre generationer, og hvilke konsekvenser det har for de yngre generationer. Samfundsteoretikeren Manuel Castells fremstiller begrebet netværksmenneske i udgivelsen ”The Rise of the Network Society”, hvor han beskriver, hvordan ”netværkslivet” er blevet en integreret del af adfærden hos den yngre generation. Han uddyber i et interview, at kravet til fremtidens unge omfatter en enorm omstillingsevne og fleksibilitet, der dog samtidig kræver et mål som fikspunkt i den unges rejse i netværket15. Thomas Ziehe beskriver tilmed, at det er den unges største opgave at motivere sig selv til at søge sammenhæng og fordybelse, frem for at ligge under for ”videnstilbudenes situative attraktionskonkurrence”16.Når de unge i dag danner sig en identitet, er de altså mødt med mere flydende ydre grænser, der stiller videre krav om en indre målsætning. De orienterer sig i forhold til et netværk, der spiller en større rolle end i det traditionelle samfund, hvor familie, generationsforskelle og arbejde var identitetsskabende. Men hvordan påvirker dette de unges aktiviteter? Per Schultz Jørgensen finder i artiklen ”Kultur og identitet”, fra sin empiri med unge 13-15årige, at kravet om indre målstyring afføder en søgeproces, hvor den sociale identitet kommer i spil. Han beskriver, hvordan interaktion med gruppen og aflæsning af ydre signaler er centrale for identitetsarbejdet, der nok er selvcentreret, men også bliver en aktiv, udadvendt og søgende proces hos den unge17. Vi ser altså, at identitetsarbejdet hos den yngre generation indbefatter kommunikation og søgen efter respons og dialog med omgivelserne. I samspil med denne tendens standardiserer de nye digitale medier 14 Ziehe, 2004, s 13115 Bay & Schytte Ralund, s 160 og Castells 2003.16 Ziehe, 2004, s 135.17 Schultz Jørgensen, 2000, s 95




funktioner, eksempelvis sociale netværkstjenester, der etablerer et rum til kommunikation med netværket. Ikke underligt, at Facebook og lignende sociale netværkstjenester udgør 87% af de unges foretrukne internetsteder18. At erfaringerne i udgivelsen ”Generation Netværk” viser, at de unge i højere grad formidler andres materiale19, kan tolkes som et udtryk for standardiseringen og legitimeringen af det postmoderne samfunds copy+paste-kultur, som Lev Manovich beskriver det. Men en On-recommendation- mediekultur kan samtidig tolkes som et udtryk for generationens fatique over for uendelige muligheder og flydende grænser. Et redigeret eller anbefalet indhold tilbyder en pause fra dette arbejde, der gennemsyrer netværkssamfundet. I udgivelsen ”Generation netværk” udstikker forfatterne blandt andet en regel om, at indholdet bør være redigeret, men også bør inddrage brugeren. Og det er en fremgangsmåde, dette projekt tager til sig med henblik på at inddrage målgruppen ikke kun som forbrugere, men som individer, der er omfattet af samfundets kulturelle og sociale normer og mekanismer.

18 Danmarks Statistik, 2009 19 Bay & Schytte Ralund, 2008




Praksis - tre casesI programmet inddrog jeg medievirksomheders erfaringer20 som en vejledning til god praksis i forhold til produktion af indhold til målgruppen via nettet. Her fremdrog jeg pointer fra ”Generation netværk”21, der kort opsummeret tildeler mulighed for deling, anbefalinger og brugerformidlet indhold central betydning i en produktionssammenhæng. Her var det endvidere oplagt at hente inspiration i lignende, samtidige projekter og formater, der har afsæt i digitale medier, fortælling, brugerinddragelse og med en ynrge målgruppe for øje.Inddragelsen af DR - Ung formatet Projekt Kærlighed og Unges Laboratorier for Kunst er med reference til seminarer, jeg har deltaget i under projekforløbet. (Se fodnoter)Jeg vil her gennemgå tre institutioners på mange måder forskellige tilgange til formidling og kommunikation til og med unge og derefter drage foreløbige konklusoner, der inspirerer Stemmer fra Undergrundens endelige resultat:

Projekt kærlighed og 100 dage uden stoffer- to serielle formater fra Danmarks Radio22 ,

Øresundsfolk og netbaserede spil - Nationalmuseet

Unges Laboratorier for Kunst - Statens Museum for Kunst23.

20 ”Generation Netværk” og Pirat TV, der i dag er nedlagt og erstattet af DR MAMA.21 Bay & Schytte Ralund, 2008.22 direkte reference til seminaret ”Distribution, Festival, TV & Web” på Det Danske Filminstitut, Filmværkstedet, d 7. december med oplæg af Rune Sparre Gertsen, redaktør på DR MAMA.23 Poulsgaard & Trovatten: ”Dig og dine brugere – indsigter og værktøjer til brugerinddragelse i praksis” 2011.Udgivelsen er skriftligt output på en række oplæg under navnet ”Nye Stemmer” arrangeret af Teori & Praksis. Jeg deltog i oplægget om Unges laboratorier for kunst (ULK) på Statens Museum for Kunst og præsenterede her dele af indholdet af afgangsprojektet for de andre deltagere. Jv. Litteraturlisten.


DR MAMA: PROJEKT KÆRLIGHED[Serie bygget op omkring fem unge kvinders individu-elle projekt om at finde en kæreste. De bliver løbende udfordret og konfontreret af en vært, der taler med dem via Skype.DRs underside for program-met er krydret med tests og guides for singler. Der er ek-stra information om de fem medvirkende kvinder, blandt andet svarer de på, hvad de gerne vil opnå gennem pro-jektet/programmet. DR 2011]


ProjektKærlighedog100dageudenstoffer–IndirekterefleksivdialogHenholdsvis DR Mamas format ”Projekt Kærlighed” og DR1-Dokumentaren ”100 dage uden stoffer”, tager, på trods af forskellige grader af sagens alvor, udgangspunkt i de unge medvirkendes individuelle problemstillinger. Begge produktioner præsenterer et forløb, hvor de unge gennem vejledning og givne udfordringer, forsøger at nå deres mål.Det er værd at bemærke, at de unge ikke udelukkende er henvist til sig selv og eksperten. I begge eksempler er de omgivet af andre unge, der som dem selv har problemer med stoffer eller kærlighed. De unge er altså placeret i et socialt rum, der direkte referer til mit teoretiske afsnit, der frembringer argumentation for, at unge i dag er netværksmennesker, der arbejder med deres identitet gennem samtale og respons. Programmerne giver således et eksempel på et TV-format, der gennem de unges refleksive dialog med vejledere og hinanden artikulerer et egentligt identitetsarbejde24. Man kan mene at vejledere eller misbrugseksperten fremdyrker formatets narrative element ved at udstikke udfordringer og opgaver, der i programmerne opleves som en række årsag-konsekvens- virkninger. Og i mellem disse simple setup og payoff- øvelser indeholder programmet en løbende refleksiv dialog, de unge imellem, de unge til kameraet eller med vejlederen/eksperten.Og denne dialog trækker videre spor ud i det online netværk, ved hjælp af chat- og kommentar-funktioner på DRs hjemmeside. ”Projekt Kærlighed” og ”100 dage uden stoffer” viser altså måder, hvorpå en refleksiv dialog kan omsættes indirekte til formidling via et traditionelt envejs-kommunikerende medie som TV.

24 Identitetsarbejde, her forstået som beskrevet af Per Schultz Jørgenen: Det påhviler den unge at skabe sin egen identitet gennem de mangetydige og sammensatte situationer, hun indgår i. Identitet bliver et arbejde, et projekt, der hele tiden kan reflekteres over, rekonstrueres og iscenesættes (Schultz Jørgensen, 2000, s 93-94).


DR1 DOKUMENTAREN: 100 DAGE UDEN STOFFER[Program der leder udval-gte unge gennem afvæn-ning af stoffer med hjælp fra en misbrugsekspert. De unge får forskellige udfordringer undervejs.DRs underside for pro-grammet giver indsigt i de medvirkendes liv og man kan skrive direkte til de unge stofbrugere med spørgsmål eller opbak-kende ord. DR 2010]


STATENS MUSEUM FOR KUNST: ULK

[Kunstpiloterne udgør et socialt, brugerdrevet kreativt laboratorium på Statens Museum for kunst. Unges laboratorier for kunst er både online og har et værkstedsrum på museet. Hjemmesiden præsenterer kunstpiloterne via profiler, hvor de hver især kan dele deres kunstværker via Facebook, Twitter, Youtube etc.]


Unges Laboratorier for Kunst – erfaringer med brugerinddragelseSideløbende med afgangsprojektets forløb afholdt Teori & Praksis en seminarrække under navnet ”Nye stemmer ”om effektiv brugerinddragelse på museer, festivaler og i medievirksomheder. Jeg deltog i oplægget på Statens Museum for Kunst om det brugerinddragende projekt ULK, der er drevet af såkaldte frivillige kunstpiloter under vejledning fra to projektansatte. Overordnet set et projekt, der har ligheder med Københavns Museums outreach-projekter. Museet inviterer de unge ind i institutionens rum og samlinger, hvor de gentolker og bearbejder, i dette tilfælde, museets kunsthistoriske materiale. Teori & Praksis udgav som resultat af seminar-rækken en guide til brugerinddragelse baseret på 14 interviews med brugerne. Jeg har valgt to citater ud fra denne udgivelse, der begge bidrager med anvendelige indsigter til arbejdet med brugerinddragelse:

”Hierarkier og faste sandheder levner intet rum til diskussion og gør det svært at komme på banen med sin historie eller interesse.” 25

”Når brugerne bliver spurgt ind til deres personlige erfaringer eller historier, bliver de til eksperter på deres eget bidrag og har lettere ved at komme på banen.” 26

Begge citater indrammer, hvordan brugere kan forvente, at en institution i et netværkssamfund imødekommer sit publikum, der i højere grad end tidligere generationer er kendetegnet ved en netværksmentalitet. I al sin enkelhed vidner Teori & Praksis’ indsigt om et brud med ekspertviden, kronologier og passiv lytning og tegner i stedet en formidlingsform, der i højere grad bliver et møde mellem brugeren og genstanden.

25 Poulsgaard & Trovatten, 2011, s 24.26 Poulsgaard & Trovatten, 2011, s 24.


NATIONALMUSEET: ØRESUNDSFOLK[Multimedialt interface, der gennem personhistorier fortæller øresundsregionens historie.Kombineret tekst, foto og video.Nationalmuseet 2006]


Nationalmuseet – computerspil og rumlig oplevelseTil sidst i dette afsnit, vil jeg kort gennemgå to af Nationalmuseets web-baserede formidlingsprojekter og uddrage nogle pointer herfra. Jeg har valgt at inddrage Nationalmuseet, da det typisk er herfra, arkæologiske genstande og emner formidles gennem udstillinger og andre tiltag. Ved en søgning på Nationalmuseets arkæologiske, digitale tiltag er det iøjnefaldende, at målgruppen som regel er børn i folkeskolens mellemklasser – eller yngre – og at indholdet som regel fortælles gennem 2D spil. Hvis vi ser på Jonathan Westins kritik af mangel på dialog i digitale displays, kan man argumentere, at spil-formatet, på trods af iboende opgaveløsninger og udfordringer, slet og ret er gammeldags ensidig undervisning i en ny, farverig indpakning. Afsenderen aktiverer brugeren i et spil, hvor der i sidste ende kun er én rigtig løsning: Nationalmuseets. Der findes ingen eksempler på formidling af arkæologiske temaer til en ældre målgruppe, hvilket peger tilbage på mine interviews med de tre unge, hvor de to piger associerer emnet arkæologi med oplevelser i barndommen. Man kan sige, at formidling af arkæologi til 16-20 årige er en mangelvare på et nationalt plan. Spil, som de ses i eksemplerne her, kan fungere for børn, men understøtter ikke en ældre målgruppes identitetsarbejde.Et andet web-udstillingsprojekt fra Nationalmuseet, jeg vil nævne kort, er ”Øresundsfolk”. Her overskrider geografien og den personlige fortælling den historiske, kronologiske gennemgang af indholdet. I forhold til Københavns Museums arkæologiske udgravninger i København, der løbende afdækker de historiske lag på tværs af århundredernes kronologi, er netop en geografisk eller personbåret tilgang til formidling af indholdet relevant. Man kan, med reference til Lev Manovich27, mene at netop det rumlige og mobile element er det næste væsentlige træk ved de nye digitale medier (efter kommunikation). Manovich beskriver, hvordan udviklingen af 3D-animation og spil betyder, at rumlig oplevelse nu kan modsvare digitale medier som tekst, film, foto, video, audio og konstaterer siden udviklingen af det første computerspil i 1962:

”Space becomes a media type for the first time28”

Man kan tilføje, at rum som medietype er yderligere udvidet med smartphones, der tilsætter den rumlige oplevelse mobilitet og giver nye muligheder for digital indtagelse af byrummet.27 Manovich, 2001, s 244-253, ”Navigable Space”.28 Manovich, 2001, s 251.


DET GØR DE ANDRE

[De unge er placeret i et socialt rum, hvor samtale og samspil med andre er muliggjort]

[Øresundsfolk:geografi frem for kronologi]

[Projekt Kærlighed:Kommunikation via digitlale medier som del af TV-forrmat]

[ULK:Brugeren er medskaber og har en selstændig profil]

[Projekt Kærlighed:De medvirkendes identitetesarbejde artikuleres]

[100 dage uden stoffer:Et individuelt projekt eller problem løses foran kameraet]

[Unge formidler til unge]

[Tilgængelighed via Internettet]


“Jeg har også været på et museum en gang hvor der var en mand, der skulle fortælle os om forskellige ting og gik rundt og lignede én, der ikke gad lave sit arbejde. Og så gider jeg ikke at høre på det, for hvis han synes, det er kedeligt, hvorfor skal jeg så høre på det?”

Camilla 19 år


FremgangsmådensfirestadierProjektet Stemmer fra Undergrunden placerer sig i et umiddelbart tomrum, når man ser på formidling af arkæologi til unge. I udviklingen af projektet er der taget højde for gennemgående begreber, der alle knytter sig til museumsinstitutioner/ medievirksomheder i et postmoderne netværkssamfund: Deling, brugerinddragelse, dialog, brugerformidling og inddragelse af nye digitale medier er alle greb, der har underbygget fremgangsmåderne i løbet af processen. Men projektet har haft en parallel problemstilling, der tager afsæt i delkonklusionen; at det er nødvendigt at møde og engagere de unge udenfor klasselokalet29. Arkæologi mangler simpelthen street-faktor30 og derfor er re-design og genfortælling af arkæologien implicitte delmål. Stemmer fra undergrunden bygger på fire fremgangsmåder. De skal ses som en tragtformet kommunikation, der så at sige sluser modtageren ind i emnet via de forskellige stadier, projektet præsenterer:

En visuel bearbejdning af historiske emner:1. Gennem en legende, associerende tilgang til de historiske lag udfolder jeg dele af indholdet fra de indledende interviews med unge i målgruppen. Her er resultatet især præsenteret ved kampagnelignende materiale, der fungerer som blikfang gennem annoncer i byrummet og online.

En genfortælling af de arkæologiske genstande: 2. Ved hjælp af aktualiserende vinkling af materialet søger jeg at frigøre de arkæologiske fund fra deres historiske kontekst og i stedet genskrive deres historie, så de i højere grad bliver udgangspunkt for kommunikation om samtidige eller almene begivenheder eller problemstillinger.

29 Jf. de indledende interviews, bilag til programmet, og afsnittet:”Aktør: De unge”30 Street: ”Knowing the street. Being able to pick up on all types of things quickly. Relating to all types of people, not necessarily just the lower class ,Urban Dictionary, 2011. Her er ”Street-faktor” brugt som udtryk for noget, der kan gribe mere spontant ind i den unge generations hverdag og dermed frigøre sig fra iboende fordomme og negativ forudindtagethed om emnet.


Outputtet for denne behandling af de arkæologiske genstande kan ses på siden for Stemmer fra Undergrunden på Facebook.

Workshop og Web TV- format:3. Med udgangspunkt i de allerede bearbejdede arkæologiske genstande inviterer jeg tre unge til at deltage i en workshop, der samtidig filmes med henblik på produktion af et Web-TV format. Mødet med de unge er, som tidligere beskrevet31, en forudsætning for projektets output, men gennem en strategi - der er inspireret af DRs to førnævnte programmer - bliver den direkte samtale mellem de unge under min vejledning også afsæt for en væsentlig del af projektets produkt. Web-TV formatet kan endelig siges at have baggrund i et fysisk møde mellem tre unge i målgruppen og de arkæologiske genstande, hvor deres personlige tolkninger og koblinger til fundene er fremhævet. Men formatet har samtidig en redigerende afsender, der tilføjer oplysninger til hjælp for seeren.

Udkast til underside til Københavns Museum - herunder idéforslag til applikation 4. til smartphones:Den sidste foreslåede fremgangsmåde i projektet er en underside til Københavns Museums hjemmeside. Her er det idéen, at de forskellige ovennævnte elementer skal optræde som selvstændig formidling i forhold til museets hovedside. Jeg vil argumentere for, at dette tiltag er nødvendigt, hvis emnet skal frigøres fra negative forventninger hos målgruppen. Herfra skal indholdet også række ud i netværket, umiddelbart via delingsfunktioner, og man kan forestille sig, at der senere vil kunne udvikles en mere integreret kommunikation på tværs af flere platforme, herunder sociale netværkstjenester, Københavns Museums hovedside og lignende.Til hjemmesiden ligger også en skitse til en applikation til smartphones, der ved hjælp af GPS-funktionen tager udgangspunkt i udgravningernes geografiske placeringer.

31 S. 4 under ”Faktor: Nye digitale medier”


“...hvis jeg får at vide at den 17.oktober 1772, der skete, der det her. Så bliver jeg sådan lidt; ’nå,ok.Deterdafint’ ...Men jeg trorogså, der er et langt stykke til at vide at selvfølgelig er det vigtigt, og så til at det bundfælder sig og påvirker én.” -Sigrid 15 år


Visuelt Breakdown af interviews med tre unge


København

Arkæologi Historie

Kultur

Visuelt Breakdown af interviews med tre unge


1. En visuel bearbejdning af historiske emnerMed afsæt i de kvalitative interviews med de unge i målgruppen, skabte jeg såkaldte visuelle breakdowns. Det vil sige, at nævnte steder, personer, genstande og begivenheder fra interviewene i første omgang blev visualiseret og indordnet under kategorier som personer, steder, begivenheder, kulturelle fænomener, genstande med flere. Dernæst opstillede jeg disse data i visualiserede oversigtskort, der skulle hjælpe til at indkredse, hvor de adspurgte unge fandt egentlige koblingspunkter mellem historiske og arkæologiske temaer og deres eget liv. Herunder gennemgik jeg interviewmaterialet for at finde almene temaer, der berører de unges liv – spørgsmål om politisk ståsted, fritid, opvækst, forældre og løsrivelse, kulturforskelle, kønsforskelle og sociale relationer og status – der kan danne baggrund for at finde lignende temaer i historiske begivenheder.Den ene del af øvelsen går ud på at danne visuelle koblinger til disse temaer og historiske begivenheder. Den anden del af øvelsen går ud på at placere et sådant visuelt eksperiment i forhold til projektets indre og ydre retning. Jeg vil komme nærmere ind på sidstnævnte i opsummeringen af dette underafsnit.


Det visuelle eksperimentEksperimentet fremstår altså som en visuel, associativt styret historisk gennemgang - eller som et billedleksikon uden traditionel struktur. Billeder, oplysninger og rubrikker præsenterer ikke umiddelbart et entydigt budskab. Som struktur refererer den associative gennemgang til formen på interviewene med de unge, hvor de blev bedt om at associere over begreberne historie, arkæologi, kultur og København og dele af indholdet peger direkte tilbage til udvalgte punkter i interviewene. Billedmaterialet er fundet via Google, noget er endda medtaget som resultatet af en tilfældig søgning, et uheld. Nogle tekster er inddraget på grund af et tilfældigt fotos særlige billedsprog, mens andre fotos er bevidst søgt som forlængelse af en tekst. Men det visuelle eksperiment viser også, hvordan en relativ struktur, som repræsenteret via Google fungerer i visuel kommunikation.

Google rouletten Arbejdsmetoden i dette forløb kan kaldes Googlerouletten:Hvad sker der, når informationer ikke skal formidles kronologisk? Når begrebet historie netop er en evigt reflekterende proces, en relativ opbygget konstruktion. Hvad sker der, hvis man må tage alle elementer og kaste dem ud som et puslespil, der kan sættes sammen på utallige måder? Det overordnede resultat af undersøgelsen er et visualiseret eksperiment med input fra de indledende interviews, der søger koblingspunkterne mellem de unges hverdag og historie/arkæologi. Dernæst er det arbejdet hen imod et udtryk, der kan være anvendeligt i kommunikationen med målgruppen. Googlerouletten skaber en relativ tilgang til billed- og tekstmaterialet og kan frisætte fastlåste betydninger. Men bliver også et levende eskempel på de flydende grænser skaber en nødvendighed af samtidig et mål som fikspunkt, som Manuel Castells beskriver det32.

32 Castells, 2003


GOOGLE ROULETTEN

KVINDER STÅ SAMMEN

KVINDER STÅ SAMMENKVINDER STÅ SAMMEN[feminisme, (af lat. femina ‘kvinde’ og -isme), ideologi, der fremhæver kvinders samfundsmæssige betydning og individuelle værdi, og hvis mål det er at afskaffe diskriminering og undertrykkelse af kvinder og at bekæmpe mandsdominans i samfundet.]

“Når jeg siger, at jeg synes feminismen og kvindeoprøretvarvigtigt,atsåharjegmødtflere,dersiger sådan ’come on’ - og ’er det ikke at gøre det til lidt meget?’ - ’var det ikke vigtigere dengang vi blev befriet?’ “

- Sigrid 15 år


Et potentielt slogan?Fra interviewet med Sigrid på 17 år er teksten til Tove Ditlevsens digt Barndommens gade gennemgående i idé-kataloget, og den fremstår i denne sammenhæng nærmere som slogan end digt. Et andet genbrugt slogan, inspireret af samme interview, er Hver dag er en kampdag fra kvindesagskampen i 70’erne. Barndommens gade er inddraget, fordi den har et centralt budskab om at høre til, at have sit væsens rod placeret et sted. Her kan det tolkes som en konkret barndomsgade, ”menneskehedens vugge” eller et fælles tilhørsforhold med et fysisk, socialt eller historisk udspring. Tilmed fandt jeg en kvalitet i digtets direkte tiltale til publikum: ”Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod.”

Man kan påstå, at budskabet i teksten også handler om at have et forhold til en person eller et sted. På den måde bliver teksten til Barndommens gade relevant, ved at fremstille et jeg-du forhold, frem for det mere anonyme man, os, dem, det. Teksten beskriver et nært forhold mellem afsender og modtager og er derfor brugbar i et projekt, der gerne vil opnå, at de unge i målgruppen får et nærmere, genkendeligt forhold til indholdet der formidles.Sloganet Hver dag er en kampdag afprøver krydsreferencer til en håndgribelig hverdag, politiske bevægelser og også til den voldelige fortid, der præger dannelsen af nationalstaten, som vi kender den i dag - ligesom Evolution becomes revolution, der er undertitlen fra filmen ”Abernes Planet – Oprindelsen” refererer til revolutioner i historien og omvæltninger i samfundet. Et slogan, der refererer til politiske kampråb og begivenheder peger grundlæggende mod en tilgang til kommunikationen med målgruppen som diskussion. Dette medfører overvejelser over, hvorvidt formidlingen skal indeholde påstande, der tænder de unges samtale om stoffet, fordi her er grundlag for argumenteren og dermed diskussioner.Som et sidste resultat af denne fase bliver legen med dem dobbelte betydning af ordet Undergrund udgangspunkt for projektets senere titel Stemmer fra Undergrunden.

[Se mere visuelt materiale senere i denne udgivelse]


“...mange af de ting, jeg har været optaget af, er ideologiske ting, der handler om at forandre noget. Og kan man så forandre det? Og hvordan kan man forandre det? Og skal man forandre det?”

- Sigrid 15 år


”I virkeligheden har det mest været efter jeg læste Barndommens Gade, at pludselig når jeg kørte gennem en gade, så kunne jeg sige:*Gud det var her’, eller ’i virkeligheden har det ikke forandret sig så meget’”

Sigrid 15år


HVER DAG ER EN KAMPDAG[Undergrund, geologisk betegnelse for den del af landskabet, der ligger under det løse materiale som muld og ler. Ordet benyttes også overført om kulturelle aktiviteter, der foregår uden for den etablerede kultur]

Evolution becomes revolution[Undergrund, geologisk betegnelse for den del af landskabet, der ligger under det løse materiale som muld og ler. Ordet benyttes også overført om kulturelle aktiviteter, der foregår uden for den etablerede kultur]

[Undergrund, geologisk betegnelse for den del af landskabet, der ligger under det løse materiale som muld og ler. Ordet benyttes også over-ført om kulturelle aktiviteter, der foregår uden for den etablerede kultur]

JEG ER DIT VÆSENS ROD


[Undergrund, geologisk betegnelse for den del af landskabet, der ligger under det løse materiale som muld og ler. Ordet benyttes også over-ført om kulturelle aktiviteter, der foregår uden for den etablerede kultur]


[Homo, (lat. ‘menneske’), menneskeslægten, biologisk systematisk betegnelse for den slægt af hominider, som nutidsmen-nesket tilhører]


MØDER DU EN MED DET SAMME BLIK, SKAL DU VIDE, AT HAN ER DIN VEN



DelkonklusionDet visuelle eksperiment afstikker to sideløbende retninger i forhold til projektet:

En indre kurs, der henviser til en fremgangsmåde i forhold til materialet, 1. hvor det er frigjort fra en hierarkisk og stram kronologisk fortælling – og finder et sprog, projektet gerne vil tiltale de unge i.En ydre kurs, hvor de visuelle eksperimenter står som udkast til en officiel 2. kampagne for projektet.

Udkast til en kampagne for projektet udspringer af en nødvendighed af at give arkæologi og historie et nyt image hos de unge. Materialet fungerer som blikfang i en kampagne for Stemmer fra undergrunden. Jeg kan forestille mig at materialet ville placere sig i strømmen af visuel kommunikation på linje med reklamer og annoncer i byrummet og online. Kommunikationen skaber flere spørgsmål end svar. Hvad handler det om? Hvad vil afsenderen have mig til? Hvor går jeg hen, hvis jeg vil vide mere? Fordelen er, at materialet inviterer modtageren til selv at associere og lade sig blive inspireret eller nysgerrig. Risikoen er, at modtageren ikke kobler sammenhænge mellem billede og tekst - og at budskabet derfor drukner i billedstrømmen, når formål og afsender fremstår utydeligt. Derfor er det nødvendigt at tydeliggøre afsenderen i sammenhæng med en sådan kampagne.


[97% af alle unge mellem 16-19 år går på internettet hver dag]


[Nye muligheder for at generere populært indhold]

[Barndommen Gade:Dit forhold til din historie]

[Undergrunden:Kulturelt og arkæologisk materiale]

[Vi er medskabere af historienog kan forandre den]

[Googlerouletten:Betydninger løsrives deres mening]

[Hver dag er en kampdag:Modtageren bidrager til en diskussion med argumenter]

[Tove Ditlevsen:Jeg er din barndomsgade]

[Jeg taler til dig]



2. En genfortælling af de arkæologiske genstandeDenne fremgangsmåde består i at finde aktuelle vinkler på de arkæologiske genstande fra Metro- udgravningerne. Med et blik fra traditionel nyhedsjournalistik bliver fundene ordnet efter nye kontekster og temaer, der især retter sig mod problemstillinger og begivenheder i de unges hverdag.Finanskrise, udseende, alkoholkultur, social status, tidsfordriv, eksklusion og oprør er nogle af temaerne, der afsøges i titlerne. Fremgangsmåden kan også minde om ”Google- rouletten”, men begrænser sig ved udelukkende at bruge de fundne genstande fra Københavns Museum som visuelt materiale. Hertil inddrager jeg skriftlige kilder fra København, der ikke periodemæssigt, men emnemæssigt relaterer sig til billederne af genstandene. Man kan beskrive dette forløb i projektet som mere afgrænsende og indkredsende, hvor de visuelle eksperimenter åbnede for uendelige muligheder og udtryk.


Nye konstruktionerProduktet af dette forløb bliver en udvikling og afprøvning af nye vinkler på emnet, med det overordnede formål at rebrande arkæologi. Gennemgangen af de arkæologiske objekter løsriver dem fra deres kronologiske historik. Objekterne er altså her indsat i nye kontekster på tværs af årstal, som et led i jagten på gode historier. Formålet med dette forløb er at redigere indholdet frem for, som i de visuelle eksperimenter, at genere uendelige muligheder.Denne vekslen i fremgangsmåderne viser tilbage til en af projektets helt essentielle problemstillinger, der handler om hyperteksten over for narrativ. Hvor kampagnematerialet, som del af de visuelle eksperimenter, er et resultat af en netværkstanke, hvor alt er forbundet med noget andet uden hierarkiske strukturer i et uendeligt hav af digitalt billedmateriale, som på Google – er arbejdet med de arkæologiske fund33 i denne fase mere udtryk for en tilrettelæggelse af materialet, så der igen kan fortælles sammenhængende historier om det.Helt overordnet kan man tale om en ny konstruktion efter opløsningen af tidligere betydninger.

33 Alle fotos af arkæologiske fund er fra Københavns Museums udgravninger i forbindelse med Metro City ringen. De skriftlige kilder er hentet fra samlingen www.eremit.dk(som set november 2011)


Christian den Fierde til Borgemestre og Raad.

Kiøbenhavn den 22de April 1645.

V. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I ved alle Portene her udi Byen strax skal lade opsætte Træheste ved hver Port, og siden Officiererne over Borgerskabet alvorligen tilholde, at de uden Persons Anseelse straffer dennem, som kommer drukken paa Vagt, saavel som dennem, sig der siden eller andensteds paa deres Vagt drikker druk-ken, eller og, førend Tid er, gaaer fra deres anbetroede Post.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

[Hollandsk “øl-polet”. Kunne veksles til øl på hollandkse bevært-ninger. Fundet under Kultorvet]

[Ølflasker fra den tyske bunker på Rådhuspladsen]

DET ER BARE NORMALT AT DRIKKE ØL

[Piber fra 1600-tallet fundet på Kultorvet]

[Kridtpibehoved]

[Skægmand på kandehals. Fundet ved Kongens Nytorv. Mellem 1550-1650 blev typen fremstillet nær Køln.Skægmanden kan referere til , hvad der sker med karakteren under alkoholpåvirkning]


“At den Laaneforretning hvorom her er Tale, har taget et saa betydeligt Opsving er meget beklageligt og i høi-este Grad foruroligende, idet deraf tydeligt fremgaaer, at de lavere Klassers og selv en Deel af Middelstandens oeconomiske Forhold maa befinde sig i en daarlig Tilstand. Aarsagen dertil maa vel deels søges i den tiltagende For-lystelsessyge og det store Forbrug af Luxusartikler, som forøvrigt ogsaa for 10 Aar siden bestod i en temmelig stor Udstrækning”

“Saa gavnlig og tidssvarende ogsaa Rentefodens Frigiv-else i den større Handel og Omsætning er, saa skadelig viser den sig med Hensyn til de mindre Pantomsætninger, og det er fornemmelig og næsten ene ved Laanet af Smaa-summer at Aager drives i sin hele Vederstyggelighed, og følgelig er det, som sagt, kun den Fattige og Uformu-ende der i Forlegenhed for en lille Sum bliver Aagerkar-lens Bytte”

SKAL SU*EN FORHØJES?

[Anonym kilde, “Assistenshuset og de private Lanecontoirer eller en Deel af Kjøbenhavns skyggeside”, 1866]

[Hollandsk “øl-polet”. Kunne veksles til øl på hollandkse bevært-ninger. Fundet under Kultorvet]

[Fund fra Rådhuspladsen: Dronning Kristina Vasa af Sverige- mønt. Mønten kan være tabt under svenskerne belejring af København i 1659]

[Træ-mønt fundet ved Kgs Nytorv , der forestiller en ukendt herre]

[Jeton fundet ved Kgs Nytorv fra 1500-tallet. Motivet forestiller en mand, der sidder ved et bord med penge, en pengekasse og et regne-apparat. Jetonen blev brugt af køb-mænd til at handle med]


ER DU FØDT MED EN SØLVSKE I MUNDEN?

[Barnesko af læder fra 1300-tallet. Næsten ikke brugt. Ikke alle havde råd til sko og hvis

man ejede et par som almindelig tyende, skulle de holde resten af livet eller gik i arv gennem

generationer]

[Sølvske fundet på Kultorvet, 1600-tallet]

“Enhver, der ankommer til Kjøbenhavn eller en anden Kjøbstad, for sammesteds at tage Tjeneste som Tyende, eller paa Landet tager saadan Tjen-este i et Pastorat, hvori han eller hun ikke hidtil har opholdt sig, skal anmelde det i Kjøbstaden for Politiøvrigheden og paa Landet for Sognepræs-ten, og af samme lade sin Skudsmaalsbog paat-egne. I disse Tilfælde bør saadan Anmeldelse og-saa skee af den Huusbond, der tager Tyendet i Tjeneste.”

[Fra Skudsmålsbog, udgave fra 1854]


Frederik den Anden til Borgemestre og Raad.

Kiøbenhavn den 9de Juni 1568.

Hilser Eder . . . Vider, at Vi ere komne udi Forfar-ing, hvorledes at, nu Vore Landsknegte have giort Mytteri her uden for Byen, have nogle af dem un-derstandet sig om Natten at begive sig herind i Byen paa de Steder, som Byen ikke haver været befæstet, og somme af dem ere hemmeligen der indkomne, hvilket ikke alene er spotteligt og forhaanligt, men er og at befrygte, at det udi Frem-tiden udiligemaade kan vederfares; da paa det Sligt herefter maa forekommes, og Byen kunde blive befæstet, saa at den for al Magt og Overvold kan blive forvaret, have Vi for godt anseet, at Befæst-ningen maatte blive foretaget og forbedret. Og paa det samme Arbeide saa meget dessnarere maa gaae for sig, ville Vi, at I oppebære af hver Eien-domsgaard, som er her udi Byen, hvis Rente som deraf gaaer eet Aarstid. ... Vi ville og lade bestille, at hvis svenske Fanger, som ere her udi Riget, der ikke ere af Adel, eller og ikke have nogen synder-lige Befalinger iblandt Krigsfolket, og ikke ere for-muende dem selv for deres Penge at underholde, skulle hid forskikkes, og for Underholdning bruges til salnme Arbeid.

Geh. Archivet, Kiøbh. Sager.

HVEM ER DIN FJENDE?

[Et muligt mordoffer fra 1500-tallet. Kraniet blev fundet uden krop og med et betydeligt hul i toppen af kraniet i datidens voldgrav. Enten er hovedet fra et mordoffer, eller en fjendtlig soldat eller oprørende bonde, der er halshugget og sat på stage til skræk og advarsel]


[Kanonkugle fra 1600-tallet, fundet under Rådhus-pladsen]

Frederik den Tredie til Borgemestre og Raad i Kiøbenhavn.

Kiøbenhavn den 2den November 1658.

V. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I imorgen lader udkomme saa mange Folk, som meest mueligt er, her af Staden med Skovle og Spader, til at sløife Fiendens Værk her for Staden.


[Flintøkse fra ca. 3000-2800 f.v.t, fundet på Kg. Nytorv]

HVAD BRUGER DU SOM TUNGTVEJENDE ARGUMENTER?


Frederik den Tredie til Hans Schack.

Kiøbenhavn den 12te Februar 1658.

V. G. T. Vid, at Vi naadigst have anbefalet Os elskelige Borgemestre og Raad her i Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, at afbryde Forstæderne her for Fæstningen; thi bede Vi Dig og naadigst ville, at Du, saasnart Fiendens Ankomst fornemmes, lader antænde og opbrænde hvis som da ikke afbrudt befindes.


HOLDER DU NOGEN UDENFOR?

[Gamle Østerports fun-dament fra 1300-1350]

[Hængelås af kobber, fra renæs-sancen, fundet på Rådhuspladsen]


“I den grad er danskerne forhadte i udlandet, at det holdes for et skændsel og hånsord, når man siger: Din dansker! Og derfor hænder det ofte, at danskerne, der rejser i Tyskland eller andre lande, hverken vil eller tør bekende deres nationalitet, men siger, at de er nord-mænd eller svenskere. Der findes blandt dem mange listige hoveder, som, når de vil bedrage svenskerne, lader sig formærke med sådan tale: Oh, I værdige herrer, kære brødre, gode venner, elskelige naboer! Vi er alle en slægt og byrd, et folk og udi et staldbroderskab, vi bør ikke trætte med hinanden, men hellere holde sammen og være i forbund, så ingen fjende kan stå os imod. Derigennem bedrager de mange, men siden har de megen morskab de-raf indbyrdes sigende: Så snart vi får en god lejlighed, vil vi lade deres hoveder hugge af og dræbe dem med den skammeligste død, vi kan optænke...”

[Citat af Johannes Magnus, 1488-1544, Sveriges sidste katolske ærkebiskop, historieskriver.]

[Fund fra Rådhuspladsen: Dronning Kristina Vasa af Sverige- mønt]

[Dronning Kristina af Sverige regerede Sverige 1632- 1654. Hun talte flere sprog og var respekteret for sin viden og sine evner indenfor politik. Hun var ikke interesseret i at blive gift og fik aldrig børn. Hun skrev i sin selvbiografi fra 1681: “Min mening er, at kvinder aldrig bør regere”]

MAN KAN IKKE STOLE PÅ SVENSKERE


DET ER DET YDRE DER TÆLLER

[Benkam fundet ved Rådhuspladsen]

[Kamme, silkeskjorte, perler, knapper og bælter fra udgravningerne]


HVAD LAVER DU; NÅR DU ER OFFLINE?

[Én ud af et par benskøjter. Den dat-eres til middelalderen, hvor man brugte benskøjter til at fast-spænde på sko ved hjælp af en snore af læder eller reb, så man kunne gå på isen. Fundet på Rådhuspladsen]

[Terning i ben fundet under Kgs Nytorv]

[Løber fra skakspil i træ, Kultorvet]

[Legetøjshest i træ]


Fortiden kommer på FacebookSom en af de foretrukne sociale netværkstjenester blandt unge er det oplagt at inddrage Facebook i projektet som de nye digitale mediers ekstra kommunikative dimension.Samtidig bliver siden for Stemmer fra Undergrunden et redskab til at efterprøve de nye konstruktioner af de arkæologiske genstande i et offentligt rum. Facebooksiden giver et indtryk af de sociale netværkstjenesters begrænsninger og muligheder i forhold til kommunikation med målgruppen. For at engagere de unge i et direkte møde34 involverer jeg fireunge til at deltage i en workshop, hvor de samtidig opfordres til at like og kommentere opslag på Facebooksiden som indledende øvelse inden workshoppen35. Stemmer fra Undergrunden har i skrivende stund 30 fans, der udover de unge fra interviews og workshop hovedsageligt er museumspersonale og egne venner. Det mest populære opslag tog udgangspunkt i de unges tid på nettet gennem en statistisk oplysning og spurgte ”Hvad laver du, når du er offline?” Der var en kobling til en arkæologisk genstand, en terning fra 1600-tallet, gennem titlen ”Tidsfordriv”.Som afprøvning og eksperiment med sociale netværk på nettet er det for tidligt at drage generelle slutninger for projektets succes på Facebook, men jeg vil opremse nogle erfaringer, forløbet har bidraget med:

Det visuelle udtryk er begrænset af Facebooks prædesignede layout.1. Den tekstlige formidling og kommunikation er ligeledes begrænset 2. af Facebooks prædesignede layout, der lægger op til korte, kommentarlignende tekster.Punkt 1 og 2 viser endvidere, at en sammenhængende formidling 3. gennem længere afrundede, selvstændige formater ikke er oplagt via Facebook.Facebook er et socialt redskab til kommunikation og deling med 4. netværket. Graden af succes for en side vil være overensstemmende med graden af netværk.På grund af internettjenestens netværksbaserede struktur er det ikke 5.

34 Se tidligere i denne rapport, s 4-5: ”Faktor: De nye digitale medier”35 En deltager sprang fra til workshoppen og er derfor kun repræsenteret på Facebook, ikke i Web-TV-forma-tet.


oplagt at gøre siden for Stemmer fra Undergrunden til endemålet for målgruppens opmærksomhed. Sociale netværkstjenester må i højere grad anses som digitale redskaber for kommunikation. Indholdet, der kommunikeres omkring, skal motiveres og skærpes til 6. mediet, med ovennævnte erfaringer in mente. Ellers forsvinder det i en ukontrollabel strøm af underholdning og informationer.


DelkonklusionEn udfordring ved sociale netværkstjenester er at tilrettelægge et materiale, så det skaber en social værdi i forhold til netværket. Brugeren skal med det samme kunne omsætte sidens opslag til brugbare indsigter, der igen styrker vedkommendes egen identitet.Denne analyse - med reference til Katrine Damkjær36 - kan der også findes argumentation for i projektets indledende interview med Camilla, 18 år, hvis betragtning af viden som et redskab til opnåelse af en social status, har inspireret programmets titel ”Hvis Brad Pitt var arkæolog”. Man kan sige, at de sociale netværkstjenester opløser det lettere genkendelige afsender-modtager forhold, som det ses ved mere traditionelle formidlingsmåder. Endvidere udfordrer den netværksbaserede kommunikation en sammenhængende fortælling, herunder selve frembringelsens æstetik.En social netværkstjeneste bidrager således med både positive og negative aspekter til udviklingen af et visuelt koncept til formidling af arkæologi til unge. Overordnet kan man slutte, at inddragelsen af Facebook placerer sig i projektets underliggende undersøgelse af hypertekst over for narrativer, hvor det sociale netværk repræsenterer den nonhierarkiske hypertekst, formidlet, delt, genbrugt og gentolket af hvem som helst, der er online og kan bruge indholdet i sit identitetsarbejde37.

36 Jf. kapitel 3: ”Social software og de nye prosumers, i: Damkjær, 2009, s 27: “Ifølge Boyd ligger der i høj grad en selvfremstilling og identitetsskabelse i den offentlige fremstilling af netværk. Ud over der i den offentlige fremstil-ling af sociale relationer ligger en signalværdi til skabelse af social status, skaber visningen af sociale relationer ligeledes troværdighed til brugeren bag, hvilket er grundlag for nye sociale relationer”. 37 Jf. Castells, 2003a, s 125.



“New media turns most images into image-interfaces and image-instruments”

- Lev Manovich

Screendump fra Facebook


EMNER & TEMAER FRA UNDERGRUNDEN

[Uenigheder]

[Finanskrisen]

[Facebook]

[Forbrug og penge]

[Forfængelighed]

[Udelukkelse]

[Oprør]

[Alkoholkultur]

[Nationalitet]

[At statuere et eksempel]


3. Workshop og Web TV- formatSom nævnt tidligere blev en af konklusionerne fra projektets forundersøgelser, at det fysiske møde besidder en umiddelbar styrke i forhold til kommunikationen. Derfor var det oplagt at inddrage unge i målgruppen, men denne gang med henblik på at engagere dem aktivt i forhold til indholdet. Med forlæg i DRs to formater ”Projekt Kærlighed” og ”100 dage uden stoffer”, ville jeg skabe et indhold, der besad en indirekte refleksiv dialog, men som samtidig gav bedre mulighed for at gennemarbejde og redigere dele af indholdet, end Facebook kunne tilbyde.Igen kan man, i forhold til projektets underliggende problemstilling vedrørende hypertekst over for narrativ, identificere en vekslen mellem den flade netværksstrukturs kommunikation og den redigerede tilrettelæggelse af materialet.


[Jeg søgte medvirkende genenm en opslag på Facebook, sammen med en beskrivelse af projek-tet. Der var flere tilbage-meldinger fra unge i mål-gruppen]


Barnesko fra 1300-tallet: Det er ikke Nike i hvert fald!I projektets sidste fase inviterede jeg tre unge til at deltage i en workshop, der tog afsæt i de arkæologiske genstande fra Metro-udgravningerne. De unge blev briefet om projektets formål og blev herefter konfronteret med et enkelt fund ad gangen - i første omgang løsrevet fra enhver historisk kontekst. De unge blev her bedt om at gætte på genstandens funktion og komme med deres umiddelbare indskydelser. Derefter præsenterede jeg dem for opfølgende viden om genstanden, og ud fra denne viden fortsatte de deres samtale om genstanden og hvilke tilsvarende behov, den repræsenterer i nutiden. Under forløbet blev de hver især bedt om at vælge en enkelt genstand, som de bedst kunne forbinde med noget i deres liv - og derefter at fortælle hvordan og hvorfor. Eksempelvis valgte Karoline, 18 år, de fremlagte piber fra 1600-tallet, fordi de mindede hende om hendes morfar, der tit røg pibe38. Erfaringen fra udgivelsen ”Dig og dine brugere - indsigter og værktøjer til brugerinddragelse i praksis”39 understreger, at brugeren lettere kommer på banen i forhold til indholdet, hvis man inddrager hans eller hendes personlige erfaringer og fortællinger. Denne erfaring skabte blandt andet grundlag for fremgangsmetoden under workshoppen, hvor jeg lagde vægt på, at de unge skulle glemme historieundervisning og i stedet lade tankerne flyve og følge deres umiddelbare indskydelser og associationer. Den associative metode, Google -rouletten, kan her siges at blive overført direkte til det fysiske møde, der derved også får karakter af et eksperiment. Men på trods af workshoppens eksperimentelle karakter ligger der forud herfor en tilrettelæggelse af det konkrete forløb og en bearbejdning af de arkæologiske genstande i en aktualiseret kontekst, der har rødder tilbage til projektets tidligere faser.Workshoppen blev filmet med henblik på at generere et redigeret output, der havde afsæt i de unges frie samtale om genstandene. Videomaterialet er bearbejdet til et serielt 2-4 minutters format, hvor hvert enkelt element behandler én af de arkæologiske genstande. Studieoptagelser med de unge, der diskuterer den arkæologiske genstand,

38 Efterfølgende har Karoline liket piberne i et opslag på Facebook, hvilket igen kan vidne om, at netværket bliver brugt som et led i identitetsarbejdet.39 Poulsgaard & Trovatten, 2011 s 24.


[Skitse fra idé-ud-viklingen:“What’s in it for me?”


er krydsklippet til breakers40, der giver seeren oplysninger om den konkrete genstand, men som også trækker den frem i tiden ved at berøre mere almene emner, vi kender i dag. Disse små breakers trækker indholdsmæssigt spor tilbage til projektets visuelle eksperimenter ved at bruge arkivmateriale, der ikke entydigt refererer tilbage til oplysningerne, der følger det – og bearbejder fortsat de arkæologiske genstande gennem aktuelle vinkler, som afprøvet ved hjælp af Facebook.

40 Udtryk lånt fra TV- produktion. Dækker over små, korte underholdende eller informative indslag, der guider seeren videre gennem sendefladen.

Fakta ark

Trætønde fra senmiddelal-

deren. Lille Kongensgade.

Først affaldsspand med tjære,

fiskeben, katteknogler, hår,

tekstil, en kasseret mursten

og en meget velbevaret bar-

nestøvle i læder. Den var

forseglet med et tyndt lerlag,

sandsynligvis for at dæmpe

stanken af tjære og madrester

i forrådnelse.

Amputerede knogler.

Kultorvet.Fra 1700-1800 tallet

Flint-øksehoved fra Sen

Mellem Neolitikum ca. 3000-

2800 f.v.t.Fundet ved Kongens Nytorv.

Hængelås af kobber fra

renæssancen.Fundet ved Rådhuspladsen.

Kanonkugle fre 1600-tallet.

Fundet under Rådshusplad-

sen.Den kan stamme fra svensk-

ernes storm på København i

februar 1659.

Kobber jeton fra 1553-1585.

Lille kongensgade/Kongens

Nytorv.Den forestiller en moderigtig

renæssancemand, der tæller

penge ved et bord.Jetonen blev brugt af køb-

mænd til at handle med.

Lerpiber fra 1620-1630.

Piberne er importeret fra

Nederlandene og vidner om

den første tobaksindustri i

Skandinavien.

Barnesko, der dateres til

1300-tallet ud fra stilen.

Lille Kongensgade.Sålen har været udskiftet på

et tidspunkt. Sko har været

meget dyre, fattige ejede

slet ikke sko og derfor er det

mærkeligt, at den er fundet i

affaldsspanden.

Benkam fra 1300-tallet.

Udgravet på Kongens Nytorv/

Lille Kongensgade.Mangler en del tænder i

midten. Kamme var ofte vær-

difulde personlige ejendele

til at rede langt hår med, og

kæmme for lus.

Kanden er fremstillet i peri-

oden 1550-1650 i Frechen

som ligger 10 km fra Køln.

Fundet ved Kongens Nytorv.

Den skæggede mand på

kander og krus var en mas-

sevare, der blev importeret

og senere efterlignet i Norden

helt frem til 1700-tallet.

Skægmanden var en stereo-

typ, der måske refererer til

alkoholindtagelsens effekt.

Materiale fra workshoppen :Faktaark og kort med genstamde


Still fra Web TV-formatet


DelkonklusionOverordnet kan workshoppen - som forlæg til et Web-TV format - forstås som et forsøg på at løfte niveauet for projektets vekslen mellem hypertekst og narrativ, som beskrevet løbende i denne rapport, og med disse betragtninger in mente:

Ved hjælp af videomediet kan de unge medvirkendes refleksive samtale om 1. indholdet ved et fysisk møde formidles indirekte. Som digitalt medie er video ligestillet med alle andre medier på Internettet og kan 2. således distribueres og deles på world wide web. Som redigeret indhold angiver projektet en genkendelig afsender, Stemmer 3. fra Undergrunden; et selvstændigt format under Københavns Museum, der kommunikerer de arkæologiske fund gennem flere tiltag i en tragtformet struktureret formidling.


Med udgangspunktet i genstanden 1. taler de tre unge medvirkende om at drikke øl og Barcadi BreezersDer krydsklippes til en kort breaker, 2. der gør brug af arkivmateriale, der toner frem i genstandens silhouet.

STEMMER FRA UNDERGRUNDEN:PÆNE PIGER DRIKKER HVIDVIN


4. Udkast til underside til Københavns Museum herunder idéforslag til applikation til smartphonesSom det sidste lag i projektet ligger der et udkast til en hjemmeside og herunder et idéforslag til en applikation til smartphones. Til hjemmesiden foreslås et simplet design, med en flash-åbning, der mimer introen i Web TV formatet. Dernæst er modersiden en oversigt over delelementerne via highlights , der udgør projektets delelementer. Der er referencer til Facebook og Twitter og mulighed for at dele de enkelte elementer via samme sociale netværkstjenester.Udkastet til hjemmesiden præsenterer delelementerne i en sammenhæng, hvor der kan trækkes linjer mellem informationer om en enkelt genstand, videoerne og den københavnske geografi. Til sidstnævnte indeholder projektet et idéforslag til en udvidelse af dette hjemmeside-element som GPS-styret applikation til smartphones. Denne idé er baseret på muligheden for at synliggøre de arkæologiske genstande på stedet hvor de er fundet ved hjælp af aflæste fikspunkter. Konkret vil det sige, at brugeren kan downloade et program til sin smartphone og ved hjælp af softwaren se virtuelle gengivelser af de arkæologiske genstande gennem asfalten.


www.stemmer-fra-undergrunden.dkwww.stemmer-fra-undergrunden.dk




Delkonklusion Hjemmesiden fungerer som en underside til Københavns Museum, med en mulig reference hertil via et link, men præsenterer sig i bund og grund som et selvstændigt output. Dette er begrundet med, at Stemmer fra Undergrunden er et projekt, der først og fremmest bygger bro og motiverer et møde mellem målgruppen og det arkæologiske/historiske faglige indhold på museet og dermed ikke i sig selv repræsenterer museet direkte. Som en kritik til dette sidste led i fremgangmetoderne, vil jeg stille spørgsmål til hvorvidt udkastet til hjemmesiden formidler kommunikationen mellem målgruppen og de arkæologiske genstande, da den lige nu præsenterer sig som en internetside, der blot sidestiller flere forskellige typer ”gamle” medier: Video, tekst, foto. Man kan argumentere, at det er indholdet på hjemmesiden, der helt ned til sin DNA er brugerinddragende og kommunikerende - og at det derfor er underordnet at spørge hvorvidt formen også skal være det - Og tilføje at hjemmesiden fungerer som en simpel ,aflæselig og redigeret afsender i forhold til www’s uendelige udbud af digitalt materiale.Dog vil jeg ikke udelukke at hjemmesiden kan blive udviklet yderligere - med vejledning fra de rette fagpersoner - og i øget grad integrere de sociale aspekter ved de nye medier og samtidig inddrage kampagnelementer mere direkte i sit udtryk.



Stemmer fra Undergrunden – OpsamlingMed et tilbageblik på projektets problemformulering vil jeg her opsummere rapportens delkonklusioner i en endelig konklusion på projektets forløb og resultater.

”Hvordan kan man udvikle og målrette et visuelt koncept, der formidler arkæologi og kulturhistorie i en relevant og aktuel kontekst til unge med inddragelse af digitale medier?”

Projektet Stemmer fra Undergrunden placerer sig i et umiddelbart tomrum ved at formidle det arkæologiske tema til unge i alderen 16-20 år via nye digitale medier. Som følge heraf har et underliggende og iboende krav til outputtet været at opfinde eller udvikle metoder og måder til denne formidling. Forløbet har således indeholdt problemstillinger omkring kommunikation med en målgruppe, der er under indflydelse af generelle strømninger, der gør sig gældende socialt, kulturelt og teknologisk i et netværkssamfund41. Det handler om nye betingelser for unges ’identitetsarbejde’, kommunikationsformer, motiver og interesser. Men ikke kun målgruppen er omfattet af bevægelser imod et netværkssamfund; det er medierne, projektet kommunikerer igennem, også. Som udtryk for dette fremtræder der på én gang psykologiske og æstetiske overvejelser i forhold til projektets output. Disse peger bl.a. tilbage på det tidligere beskrevne forhold mellem hypertekst og narrativ – der udmønter sig i projektet som materiale og fremgangsmåder - der repræsenterer en associativ, nonhierarkisk netværksstruktur på den ene side – og en redigeret, vinklet og konstrueret fremgangsmåde på den anden side.

I praksis har projektet haft en undersøgende, analyserende del – og en praktisk,

41 Jf. Castells, 2003.


eksperimenterende og konstruerende del:

I den analyserende forundersøgelse interviewede jeg dels unge i målgruppen og dels fagligt personale fra museet - som projektets centrale aktører. Teoretisk indkredsede jeg de nye digitale mediers sociale og kulturelle aspekter og unges identitetsdannelse gennem centrale tekster om netværkssamfundet, dets medier og unges socialisering. Endelig undersøgte jeg udvalgte danske medievirksomheders aktuelle projekterfaringer med brugerinddragelse og unge som målgruppe. Den eksperimentelle, konstruerende side har jeg valgt at inddele i fire faser:

En visuel bearbejdning af historiske emner 1. En genfortælling af de arkæologiske genstande 2. Workshop og Web TV- format 3. Udkast til underside til Københavns Museum - herunder idéforslag til applikation 4. til smartphones

Resultatet fremstår samlet set som visuel kommunikation, der formidler indhold via flere platforme: Først har vi de visuelle eksperimenter, der danner udgangspunkt for projektets kampagnemateriale, der agerer blikfang online og i byrummet, langt fra museets ”støvede montrer”. Dernæst ser vi en kampagnedel, der ved hjælp af nye vinklinger genfortæller de arkæologiske genstande gennem korte statements – og som tager højde for de sociale netværkstjenesters begrænsninger på den ene side - og deres muligheder for at møde målgruppen uforpligtende i netværket på den anden side. Fra Facebook er næste niveau et 2-4 minutters format til Web TV, der tager afsæt i en workshop, hvor tre unge under min vejledning engagerer hinanden i en samtale om de arkæologiske genstande. Web TV formatet krydsklipper mellem de unges samtale og et redigeret indhold, der tilføjer oplysninger gennem tekst og videoklip. Det sidste led i den visuelle kommunikation af de arkæologiske fund er en selvstændig hjemmeside under Københavns Museums hovedside, hvor de forskellige elementer indrammes og peger tilbage ud i netværket.

Lev Manovich, som jeg refererer løbende til i mit projekt, spørger, om kommunikation


og information i sig selv kan være æstetik?42 Stemmer fra Undergrunden forholder sig til dette spørgsmål som et designprojekt, der har til hensigt at formidle et museums enorme samling af viden gennem nye digitale medier, der kendetegnes ved deres sociale funktioner. Med et tilbageblik på projektets forløb vil jeg opstille følgende svar: Kommunikation og information kan være æstetik, men kræver nye måder at tænke det æstetiske felt, hvor produktet ikke er afgrænset og trods digitalisering fortsat mimer et analogt objekt. Vejen hertil må findes i en løbende vekslen mellem den åbne, ukontrollerede kommunikation gennem social software og redigering og rekonstruktion af materialet. Om Stemmer fra Undergrunden kan man sige, at resultatet af denne vekslen gør proces og produkt til to parallelle størrelser, hvor mødet og de unges samtale om de arkæologiske fund bliver det centrale omdrejningspunkt.

42 Manovich, 2001, s 164 & s 217.



-Supplerende visuelt materiale fra de visuelle eksperimenter


[København hviler på en undergrund af kalksten med flintlag, som mange steder findes ca. 10 meter under gadeniveau. Kalken er aflejret i Danien (for 65-60 mio. år siden), og dens tykkelse er ca. 100 meter]



[Drenge udsættes for mere fysisk vold fra andre unge end piger. Til gengæld er piger oftere end drenge udsat for, at andre unge, de kender i forvejen, udelukker dem med tavshed]


[forsamling,gruppe af men-nesker der er samlet, ofte med et bestemt formål, fx at overvære en optræden, høre et foredrag eller holde fest. 2.gruppe af mennesker der mødes for at diskutere bestemte emner og tage beslutninger, typisk ved et møde der er indvarslet på forhånd og har officielt præg]

[spredning, det at smitstof, bi-ologiske eller kemiske partikler el.lign. spredes over et større område eller til flere personer, det at nogen udbreder noget eller noget breder sig til større eller nye områder, det at nogen fordeler noget eller noget bliv-er fordelt over et stort område eller på forskellige aktiviteter, dimensioner el.lign. det at no-get bliver fortalt til, udbredt til eller kendt af mange mennesker]

JEG SLOG DIG ENGANG TIL JORDEN FOR AT GØRE DIT HJERTE HÅRDT


[Pest, alvorlig infektionssygdom forårsaget af stavbakterien Yersinia pestis. Sygdommen var ligesom kolera og kopper umådelig frygtet tidlig-ere pga. tilbagevendende store epidemier, fx den sorte død i Europa omkring 1350, da 1/4 af hele befolkningen omkom. Ved den seneste epidemi i København i 1711 døde i løbet af to måneder 20.000 af byens 60.000 indbyggere]




[vikinger, víkingr, (‘viking’), betegnelse for indbyggerne fra det norske landskab Vik-en ved Oslofjorden. Ordet er bredt anvendt om skan-dinaver, der i tiden ca. 700-1100 foretog angreb mange steder især i Vesteuropa, og som med handelsmæs-sige formål nåede fjerner-eliggende egne i det østlige Europa og i lidt af Asien.]


[Korstog er i historisk forstand en serie felttog, godkendt af paven, som fandt sted fra 11. til 13. år-hundrede. De fleste havde som mål at sikre kristen kontrol over Det hellige land, som var under muslimsk kontrol.]

Fløj du så vidt over landeog voksede du fra din ven?


“Der da helt sikkert nogle mennesker, der synes at det faktuelle er spændende, men jeg tror ikkeatdefleste folkeskolebørn tænker,atdetgodt nok er spændende. Og heller ikke gym-nasieelever. Jeg tror måske også, at det er fordi man har så meget af det der faktuelle, så når man endelig får et break fra det, så kan det blive helt sådan; ’Hvor er det dejligt at læse det her med normalt sprog, jeg kan forstå’.”

- Sigrid 15 år


[børnearbejde, børns deltagelse i arbejdet, udbredt i traditionelle landbrugs- og fiskeri-samfund, inden for forskellige former for industriel produktion samt servicefag.]


[En ny lov gjorde det i 1921 muligt for kvinder at blive ansat i offentlige embeder. Samtidig steg efterspørgslen på den ufaglærte og dermed billige, kvindelig arbejdskraft på blandt andet tekstilfabrik-kerne.]

“jeg lover dig det bliver den vildeste natmed tøj og hash og mad på din regning skat”

[ -Kidd “Ikk lavet penge”, 2011]


“Den del af historien, der interesserer mig mest er jo den nyere historie, og det er jo nok fordi, at det er den nyere historie. Det er let-tere at relatere sig til og det er nok også det, jeg oplever størst interesse fra mine venner og jævnaldrende.”

- Sigrid 15 år


[ -Kidd “Ikk lavet penge”, 2011]

[Undergrund, geologisk betegnelse for den del af landskabet, der ligger under det løse materiale som muld og ler. Ordet benyttes også overført om kulturelle aktiviteter, der foregår uden for den etablerede kultur]


Er der nogle bestemte steder i KBH, du knytter til historie?

”Ikke rigtigt. Så er det nok nogle centrale steder i KBH som Rådhuspladsen eller sådan noget... min oplevelser med de-monstrationer, der er tit sådan noget man samles omkring. Så det bliver sådan i mit hoved, at sådan var det også den-gang.”

- Sigrid 17 år


DET ER MIG,DER HAR LÆRT DIG AT HADE

JEG LÆRTE DIG HÅRDHED OG SPOT

[Man siger, at Danmark har været i krig i 357 år af de 1000 år, der ligger mellem år 940 og 1940. Krig har været så almindeligt at fredstid, har været betragtet som perioden, der ligger mellem to krige]


[I 2005 arbejdede hen ved 48% af dren-gene og 44% af pigerne i alderen 13-15 år ca. ti timer om ugen.I bondesamfundet og Industrialiseringens begyndelse, var børnearbejde udbredt i Danmark]

JEG ER DEN BANKENDE

RYTME I ALT HVAD DU

LÆNGES IMODsamletaflevering.indd 99 04/01/12 9:51:14

LITTERATUR & REFERENCERBøgerMorten Bay & Julie Schytte Ralund ”Generation netværk – version 1.5” Danmarks Radio, 2. Udgave, 2008

Manuel Castells “Internet galaksen – refleksioner over Internettet, erhvervslivet og samfundet” dansk oversættelse, Systime, Aarhus 2003a

Manuel Castells “Netværkssamfundet og dets opståen” Hans Reitzels forlag, dansk udgave, København 2003

Lars Bjerg”Som man spørger – det journalistiske interview” Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg 2000

Jerome Bruner ”Mening i handling” Forlaget Klim, 1990, dansk udgave, Aarhus 1999

Anna Friedberg ”The Virtual Window – from Alberti to Microsoft” MIT press, Cambridge, 2009

Rachel Greene ”Internet Art”Thames & Hudson, London, 2004

Steinar Kvale og Steen Brinkmann “InterView – Introduktion til et håndværk”Hanz Reitzels forlag, 2. Udgave, København 2008

Lev Manovich “The Language of New Media” MIT press, Cambridge, 2001

Thomas Ziehe”Øer af intensitet i et hav af rutine”Forlaget Politisk Revy, København 2004


Artikler og undersøgelser - herunder udgivelser på nettet

Katrine Damkjær”overvejer, om man kan være venner med et kunst-museum...? - Kunstmuseets dilemmaer på facebook” Speciale ved IT University Copenhagen, 2009(som set på http://www.smk.dk/om-museet/smk-digital/materialer-om-smk-digital/ december 2011)

Nanna Holdgaard og Celia Ekelund Simonsen “Attitudes towards and conceptions of digital technolo-gies and media in Danish museums” i Mediekultur, Vol 27, No 50, 2011(som set på http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/index december 2011)

Anne Kahr-Højland“Hands on, mobiles on – the use of a digital narrative as a scaffolding remedy in a classical science centre.” i Mediekultur, Vol 27, No 50, 2011(som set på http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/index december 2011)

Per Schultz Jørgensen ”Kultur og identitet” kap 8 i ”Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund” Red. Anne Knudsen og Carsten Nejst Jensen, Billesø & Baltzer, Værløse 2000

Christian Kobbernagel, Kim Christian Schrøder og Kirsten Drotner ”Unges medie- og museumsbrug: Sammenhænge og perspektiver”DREAM: Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials, Syddansk Universitet juli 2011(som set på www.dream.dk december 2011)

Julie Rose Bach Køie”Hvis Brad Pitt var arkæolog” inklusive bilagProgram til kandidatprojekt, visuel kommunikation, Kunstakademiets Designskole, septemeber 2011

Thyge Moos & Celia Paltved-Kaznelson”National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark - 2010”Kulturarvsstyrelsen, 2010(som set på www.kulturarv.dk/museer/om-museerne-i-dan-mark/indsatsomraader/formidlingsplanen/brugerundersoe-gelser/den-nationale-brugerundersoegelse/ december 2011)

Kåre Poulsgaard & Richard Trovatten”Dig og dine brugere – indsigter og værktøjer til brugerinddragelse i praksis”Teori & Praksis, København 2011(som set på www.theoryandpractice.dk december 2011)

Sidsel Risted Staun & Vivi Lena Andersen”Hvad rager det mig?”Undervisningsmateriale, Københavns Museums skoletjeneste, 2010


Jonathan Westin“The Interactive Museum and Its Non-Human Act-ants” i Tidsskriftet Nordisk Museologi , Tema om ”Digital Museologi” red. Ane Hejlskov Larsen og Sigurjon Baldur Haf-steinsson, Aarhus Universitet, Institut for Æstetiske Fag, 2011

ingen forfatter angivet “Digitalisering af kulturarv – Endelig rapport fra digitaliseringsudvalget”Kulturministeriet, København 2009(som set på http://www.kum.dk/Servicemenu/Publikationer/2009/Digitalisering-af-kulturarven/ december 2011)

ingen forfatter angivet”Vi blogger, chatter og downloader som aldrig før”i ”Nyt fra Danmarks statistik - nyt 273”, Danmarks Statistik, 2009 (som set på www.dst.dk/nytudg/12287 december 2011)

Online leksika , ordbøgerog samlinger

Urban Dictionarywww.urbandictionary.com

Den Store Danske Encyclopædihttp://www.denstoredanske.dk/

Den Danske Ordbogwww.ordnet.dk

En samling af litteratur om Københavnwww.eremit.dk


Københavns Museumhttp://www.copenhagen.dkhttp://www.youtube.com/user/KoebenhavnsMuseumhttps://www.facebook.com/koebenhavnsmuseum

Stemmer fra Undergrunden på Facebookhttps://www.facebook.com/pages/Stemmer-fra-undergrunden/183010441793441

Andre referencer til hjemmesider, medier og sociale netværkstjenester(som set december 2011)

Statens Museum for kunst”Unges laboratorier for kunst”: http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/unges-laborator-ier-for-kunst/

Statens Museum for kunst - Web TV: http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/web-tv/

Nationalmuseet“Øresundsfolk”: http://www.oresundsfolk.dk/

”Fortiden under lup”: http://fortidenunderlup.natmus.dk/

“Mysteriet om Jelling”:http://mysterietomjelling.natmus.dk/Danmarks Radio

”Projekt Kærlighed”:http://www.dr.dk/mama/tv/projekt-kaerlighed

”100 dage uden stoffer”:http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2011/100_dage_uden_stoffer/



Documents

Stemmer fra Undergrunden