StudienævnforAnvendtFilosofiKroghstræde39220AalborgØ

STANDARDFORSIDE

TILEKSAMENSOPGAVER

Fortrolig IkkefortroligPrøvensform(sætkryds)

Projekt

Synopsis Artikel Speciale

XSkriftligopgave

Uddannelsensnavn Anvendtfilosofi

Semester 10.semesterPrøvensnavn/modul(istudieord-ningen) Kandidatspeciale

Gruppenummer Studienummer Underskrift

Navn:SebastianAndreasenRasch 20151575

Afleveringsdato Onsdagden31.maj2017kl.12.00Projekttitel/Synopsis-titel/Speciale-titel/opgavenummer Buddhistiskmedfølelseoverforforståelseogempati

Ihenholdtilstudieordningenmåopgavenialtmaks.fyldeantaltegn 192.000(minimum:84.000)

Denafleveredeopgavefylder(antaltegnmedmellemrumidenafleve-redeopgave)(indholdsfortegnelse,litteraturlisteogbilagmedregnesikke)

168.154

Vejleder(pro-jekt/synopsis/speciale) AnitaHolmRiis

Jeg/vibekræfterhermed,atdetteermit/voresoriginalearbejde,ogatjeg/vialeneeransvar-ligeforindholdet.Alleanvendtereferencerertydeligtanført.Jeg/vierinformeretom,atpla-gieringikkeerlovligtogmedførersanktioner.RegleromdisciplinæreforanstaltningeroverforstuderendevedAalborgUniversitet(plagiatregler):http://www.plagiat.aau.dk/regler/

X

AbstractThewesternworldisgrowingincreasinglyindividualisticandpeopleareretractingfromtra-

ditionalcommunities.AccordingtotheIndianmonk,Shantideva,selfishnessonlybringsmis-

ery,whilealltheworld’shappinessarisesoutofaltruism.Inthatlightthereseemstobea

normativebreachinhowweshouldbehave.AccordingtoBuddhismitisallaboutspreading

compassion.However,iscompassionnotpresentinthewesternworldalready,orisitjust

presentinotherconceptualfigures?Thismaster’sthesisaimstoexaminethis.

Firstly,thismaster’sthesistriestoexamineaTibetanBuddhistviewoncompassion.There-

searchofthissubjectisprimarilytheoreticalwiththeuseofseveralBuddhistthinkerssuchas

ThuptenJinpa,DalaiLama,ChökyiNyima,DilgoKhyentseandShantideva.Havingstudiedthe

teachingsoftheaforementionedthinkers,seeminglywithintheTibetantraditioncompassion

isaboutadesiretorelieveallbeingsofsuffering–andtoacknowledgethatallbeings–even

one’senemies–asoneselfwanthappiness.TotrainthisskillofcompassionBuddhismuses

differentkindsofmeditationandintrospectionasmethods.

Still,Ifindthetheoreticalangleinadequatetoexaminecompassionbecauseitisaboutliving

creatures.Therefore,Ifounditnecessarytostudysomepeople’sinterpretationofcompassion

inordertoconcretize,exemplifybut,firstofall,tocompletethemaster’sthesis’firstconcern,

namelytheexaminationofcompassion.Furthermore,thisstudyisaboutappliedphilosophy,

whichinvolvesinteractingwiththeworld.Thesearethereasonswhyitcrossedmymindthat

Ishouldmakeafieldstudyaspartofthismaster’sthesis.Forthatreason,IwenttoNepalfor

24dayswhereImanagedtointerviewthreepractitionersofTibetanBuddhism.Thefirstof

thesewasalaypractitioner.Hetalkedabouthowhelivesoutcompassioninhisdailyduties

asaschoolteacherandcitizeningeneral.ThesecondoneIinterviewedwasaTulku,i.e.are-

bornTibetanmaster.Amongseveraltopics,hetalkedabouthowhemakesawishtobecom-

passionatetowardbeingsatthebeginningoftheday,andhowheexamineswhetherhewas

compassionateenoughornotattheendoftheday.ThelastpersonIinterviewedwasanun,

andshetalkedabouthowcompassionactuallyistheeasiestquality,butbecauseofourself-

ishnesshasbecomethemostdifficultone.

Besidestheseinterviews,IalsomadesomeobservationsduringthestayinNepal.Theseand

therepliesfromtheinterviewsareusedtocarrythroughbothfirstandsecondpartofthe

master’sthesis.

Thesecondpartofthisthesisdiscussescompassionandwesternconceptionsofempathyand

understanding.Inrelationtoempathy,theSwedishDoctorofPhilosophy,UllaHolm,is

broughtin.Forher,empathyisaboutattainingknowledgeaboutanotherperson’sinnerlife

andfeelings.Atthesametimesheassertshowempathyisoftenusedsynonymouswithcom-

passion.Thusthepurposeistoclarifytheseconceptsandalsoletthemchallengeeachother,

ifandwhenitisrelevant.

Additionally,IapplytheGermanphilosopherHans-GeorgGadamer’sviewonunderstanding.

Forhim,anyunderstandingisalinguisticexperiencewherepeoplecanjoininandachievea

newunderstanding,butonthepremiseofthelanguage.ThoughGadamermightbesuscepti-

bletoBuddhistmeditativemethods,inasmuchasmeditationhassomethingtodowithexpe-

rienceandthinking.Hebelievesthatthinkingandexperiencearefundamentalelementsinthe

understandingprocess.Conversely,hedoesnotbelieveitispossibleinthepsychologicalway

tofeelanotherperson’sinnerlife.Thus,hewilladoptascepticalpositiontowardstheconcept

ofempathyaswellasBuddhistcounterparts.

Attheendofthediscussion,thisthesistriestoincludethetermphronesis,asitisknownfrom

AristotleandPlato,butalsofromGadamerandJohnD.Caputo.Thisprovidesanotherper-

spectivebecausethetheoristsdescribingcompassion,empathyandunderstandingbelieveit

ispossibletodeveloptheseskills.Itmightbesimplerregardingphronesis.Eitheryouhaveit

oryoudonot.Thepurposeofusingphronesisistoputthethreeprimaryconceptsintoan-

otherperspective,becauseitmightshadethesecondtaskofthismaster’sthesis.

Tosumupandconcludeitseemslikecompassion,empathyandunderstandinghavesome-

thingtodowitheachother,althoughtherearedifficultiesrelatedtothesecomparativeele-

mentsbecauseofthedifferentstandpoints.Compassion,empathyandunderstandingarenot

thesame,buttheyhavesomesimilaritiesandmaytosomedegreegoasphronesisgenerical-

ly.Whetheritmakestheseconceptsmoreorlessaccessiblewillremainunansweredfornow.

Indholdsfortegnelse1.INDLEDNING...........................................................................................................................................................12.PROBLEMFORMULERING...................................................................................................................................33.METODEOGFREMGANGSMÅDE.......................................................................................................................33.1.GADAMERSOMVIDENSKABSTEORETISKBIDRAG..............................................................................................................73.2.BUDDHISMESOMRELIGIONELLERFILOSOFI?...................................................................................................................8

4.AFKLARINGAFCENTRALEHJÆLPEBEGREBER...........................................................................................94.1.DIALEKTIK.............................................................................................................................................................................104.2.DUALISME..............................................................................................................................................................................114.3.MEDITATION.........................................................................................................................................................................114.4.METAFYSIK...........................................................................................................................................................................124.5.MODERNITET–DETMODERNE.........................................................................................................................................124.6.PHRONESIS............................................................................................................................................................................13

5.INTRODUKTIONTILBUDDHISMEN.............................................................................................................156.FELTSTUDIUMINEPAL....................................................................................................................................206.1.FORVENTNINGER.................................................................................................................................................................206.2.FØRSTEHÅNDSINDTRYK......................................................................................................................................................216.3.JAGTENPÅINTERVIEWPERSONER.....................................................................................................................................226.4.INTERVIEWPERSONER.........................................................................................................................................................236.5.DETSEMISTRUKTUREREDEINTERVIEW..........................................................................................................................25

7.MEDFØLELSE.......................................................................................................................................................277.1.MEDFØDTOGNATURLIG.....................................................................................................................................................297.2.RELATIVVERSUSABSOLUT.................................................................................................................................................337.3.HINSIDESDUOGJEG:DETBUDDHISTISKEDUALISMEOPGØR.......................................................................................367.4.HVORDANMEDFØLELSE?...................................................................................................................................................39

8.DISKUSSION.........................................................................................................................................................448.1.FORSTÅELSE..........................................................................................................................................................................448.2.HVADVILDETSIGEATFORSTÅ?.......................................................................................................................................458.3.EMPATI..................................................................................................................................................................................478.4.DENANDENSANDERLEDESHED........................................................................................................................................498.5.HISTORICITET.......................................................................................................................................................................528.6.SPROGETSBETYDNING........................................................................................................................................................548.7.PERSPEKTIVTAGNING..........................................................................................................................................................598.8.ERDERTALEOMPHRONETISKEDYDER?.........................................................................................................................60

9.METODEDISKUSSION........................................................................................................................................649.1.KRITISKEREFLEKSIONER...................................................................................................................................................67

10.KONKLUSION.....................................................................................................................................................6911.LITTERATUR.....................................................................................................................................................7211.1.INTERNETKILDER..............................................................................................................................................................75

12.BILAG...................................................................................................................................................................7612.1.BILAG1:NIMALAMA.......................................................................................................................................................7612.2.BILAG2:TENZINTHUTOPJIKDRELRINPOCHE...........................................................................................................7912.3.BILAG3:ANIYANGCHENLHAMO..................................................................................................................................8312.4.BILAG4:MAILUDDRAGFRANADJAULLAPRÆTORIUS.............................................................................................87

1

1.IndledningItaktmedVestensaccelererendeudviklingogindividualiseringermennesketpåmangemå-

derblevetfrigjortfratraditionenogslægten,ogdetraditionellefællesskaberogdenmellem-

menneskeligesamhørighederparalleltmedindividualiseringenblevetnedbrudt(Jørgensen

2002,s.160&314).Detteharfrembragtentendenstilselvrealisering,derserbortfradet

socialeaspektafmenneskelivetogfremmerdenøgedeindividcentring(Salamon2005,s.

143).Menerdetensundudvikling?Børvivendeskuden?Ifølgedenbuddhistiskmunk,

Shantideva(685e.Kr.-763e.Kr.),førerenhverselviskhedudelukkendedårligdommedsig:

”Allthejoytheworldcontains

Hascomethroughwishinghappinessforothers.

Allthemiserytheworldcontains

Hascomethroughwantingpleasureforoneself”.

Citatetovenforskitsererforskellenmellemegoismeogaltruisme,hvormanmedsidstnævnte

sætterandresvelbefindendehøjereendsiteget.Såledesvirkerbuddhismen1sometmod-

stykketildisseindividualiseringstendenseriVestenogåbneropforvissenormativeaspekter

af,hvorledesdissetilbøjelighederegentligerhensigtsmæssige.Ibuddhismengåraltruisme

håndihåndmedmedfølelse,derafbuddhistogph.d.ThuptenJinpa(1958-)ansessometmed-

fødtanlæg,menneskerharmedsig(Jinpa2015,s.6).Medandreordmenerhan,atdetergi-

vetfrafødslen,atvikanlæreatværemedfølende.Mendenmoderneverden–somdetskitse-

resovenfor–harsatindividetoverfællesskabet,hvilketifølgebuddhismenmedvirkerenaf-

viklingsnarereendudviklingafdettemedfødteanlæg.Derforønskerbuddhismenatfremme

enmeremedfølendeindstilling(Goleman2015,s.78f).Somviskalsedetsenere(jf.afsnit7),

erdetgældendeblandtflerebuddhistisketænkere,atdenmedfølendepersontilsidesætter

sigselvogophøjerandreogdereslidelser(Shantideva2006,s.49).Ligeledeserdetcentralti

buddhismen,atmedfølelseblandtandrefokusområderhartilhensigtatforenesnarereendat

adskille.Deudfordringer,derer,erkosmopolitiske.Deerfælles.Detbudskabgentagertibe-

tanernesreligiøseoverhoved,DalaiLama(1935-),igenogigen(Goleman2015,s.28f).1Medundtagelseafintroduktionentilbuddhisme(jf.afsnit5)vilenhverbrugafordet,buddhisme,henvisetiltibetanskbuddhisme,dadeterdenneretning,specialettagersitafsæti.

2

Enmåde,hvorpåmanindenforbuddhismenønskeratoptræneenmerealtruistisk,medfø-

lendeindstillingergennemmeditation,der,somviskalseibegrebsafklaringensafsnit4.3,er

enteknik,hvorpåmanvænnersigtilatværemedfølendeogdervedfjernerdedualistiske

skel,dereksempelvisliggerijeg-du-relationen.DilgoKhyentse(1910-1991)beskriverblandt

andetenmeditationsform,hvordenmediterendegennemvisualiseringforsøgeratvænnesig

tilnegativesidervedenperson,denneikkebrydersigom,fordervedatkunneændresinind-

stillingoverforvedkommendeogistedetforfordømmendeværemedfølende(Khyentse

2009,s.35f).

Afsættetfordettespecialeerenudforskningafmedfølelse,somdetkommertiludtrykitibe-

tanskbuddhisme.Hvadkendetegnerbuddhistiskmedfølelse?BefinderdensigikkeiVesten,

elleroptræderdeniandrebegrebsligeskikkelser?Somtitlenpåbogen,empati–detderhol-

derverdensammen(Jensenetal.2012),indikerer,synesempatiogmedfølelse–somdet

kommertiludtrykiovenståendecitatafShantideva–ihvertfaldathavenogetmedhinanden

atgøre.Densvenskedr.fil.,UllaHolm(1937-),skriver,atempatiofteanvendessynonymt

medmedfølelse,hvilketdelsharafstedkommetenbanaliseringogdelsenforvirringiforhold

tilempatibegrebet(Holm2003,s.64&73).Specialetsærindeerblandtandetatafklare,hvor-

ledesmedfølelseogempatiegentligerækvivalenteellerej(jf.afsnit7&8).

Denbuddhistiskemunk,TenzinThutopJikdrelRinpoche(1992-),anserikkemedfølelsesom

noget,derskaludmanøvrereindividualiseringen,menderimodsomnoget,derkansmøreden

individualiseredesamfundsindretning,såledesatdetfællesbedsteikkeunderordnesindivi-

dernesselvrealisering(jf.bilag2).Menkræverdetikkeenforståelseafhinanden?Oghvorle-

deserdetmuligt?Ifølgedentyskehermeneutiker,Hans-GeorgGadamer(1900-2002),eren-

hverforståelseensproglighændelse(Gadamer2007,s.363),derovergårindividerne.Lige-

sombuddhismenfokusererGadamerforsåvidtogsåpådetfælles,vihar,idethanmener,at

individerneførstogfremmestergivetafdenfamilie,detsamfundogdenstat,deleveri

(ibid.:263).DettekalderGadamerhistoricitet,somenhverforståendealtiderunderindflydel-

seaf.Dernæsterdetsproget,derførersubjekternetilforståelse.Menerdetensproglighæn-

delse,nårbuddhistersættersigforsigselvogmeditererforatblivemeremedfølende?Med-

førerensådanmetode,atdenmediterendeopnårennyforståelse?Umiddelbartvirkerdet

oplagt,atGadamerssprogligeindgangtilforståelsenikkeerforeneligmedensådanmetode,

3

menvednærmereøjekastviserdetsigmuligvis,atdeikkenødvendigvisersålangtfrahinan-

den.Khyentse(2009:35)beskrivermeditationsomenerfaringstræning.ErfaringerforGa-

damer(2007:482)noget,derknyttersigtiltænkningen2,somhanendvidereansersomen

væsentligdelafdetatforstå,idetsagen,derskalforstås,ikkefårsinvidereprocesuden,atde

forståendetænker(ibid.:437).

MensGadamer,hvadangårtænkningogmeditationmuligvisersamarbejdsvillig,gørdetsig

imidlertidikkegældende,hvadangårempati;Gadamer(2007:281)menerikke,mankanind-

følesigiandremenneskeridenpsykologiskeforstand.Mankanderimodforstådenandens

anderledeshed,menaldrigudfradennesegneforudsætninger(ibid.:xvi).Dettestandpunkt

stillersigioppositiontilbådedeleafbuddhismen,menihøjgradogsåHolmsempatibegreb.

Såledeserderpåforhåndgrobundforendiskussionmellemmedfølelse,forståelseogempati.

Medafsætienundersøgelseafmedfølelsesbegrebet,somdetoptræderidentibetanskebud-

dhisme–ogsidenhenendiskussiondetrebegreberimellem–vilspecialetsomdrejnings-

punktværefølgendeproblemformulering.

2.ProblemformuleringHvordankanmedfølelseforståsientibetansk-buddhistisktraditionoghvorledeskandenne

relaterestilvestligeopfattelserafempatiogforståelse?

3.MetodeogfremgangsmådeOvenståendeproblemformuleringsøgesbesvaretgennemprimærtlitteraturstudier,menog-

såvedhjælpafetfeltstudiumogherunderkvalitativeinterviews.Idetspecialetsærindeivid

udstrækningkanansessombegrebsafklarende,vilspecialetprimærthaveteoretiskkarakter,

menfordimedfølelseansessometmellemmenneskeligtanliggende,vurderesdetsomrele-

vantforatkunnebesvareproblemformuleringenfyldestgørendeogsåatbringeobservationer

oginterviewsind,nårdissekaneksemplificere,konkretisereelleruddybeteoretikerne.Dette

gørespåbaggrundafet24dagesfeltstudiumiNepal,hvorjegblandtenrækkeiagttagelser

2TænkningerforGadamer(2007:437&482)ikkeetmetodiskgreb,menderimodendialektiskdelaf,atsagenkanudfoldesigiforståelsen.

4

ogsåfikmulighedforatforetagetreinterviewsmedpraktiserendebuddhister(jf.bilag1,2&

3).Toafdemvarordinerede,mensdentredjevarlægbuddhist.Sidstnævntevalgtejegatin-

terviewe,fordihansdagligdagblandt”almindelige”menneskervirkerrelaterbariforholdtil

envesterlændingogsåledeseksoterisk.ForudforfeltstudiethavdejegmedSteinarKvale

(1938-2008)ogSvendBrinkmann(1975-)gjortmignoglemetodiskeovervejelserom,hvor-

ledesjegvillegribeintervieweneiNepalan.Hvorledesfeltstudietforløb,villæserenbliveind-

førti,iafsnit6efterenintroduktiontilbuddhisme.Foratskabegennemsigtighediforholdtil

feltstudietogminprocesiforbindelsehermedvalgtejegindenafgangatnedskriveminefor-

ventningertilturen.Dissevilogsåindgåidetteafsnit,ligesomdenøvrigemetode,derknytter

sigsærskilttilfeltstudiet,vilbliveuddybether.Detharsinselvstændigeplaceringdérogikke

somunderafsnitimetodeafsnittether,fordidetskønnessomrelevant,atlæserenforindener

indførti(nogleaf)buddhismenskendetegn(jf.afsnit5)foratforståfeltstudietogdeiagtta-

gelserogtilvejebringelser,derfulgtemed.

IdetspecialeterdenafsluttendedelafkandidatuddannelseniAnvendtfilosofi,finderjegdet

relevantatknytteenenkeltbemærkningtil,hvadanvendtfilosofikanvære.IfølgeMichael

Paulsen&MortenZiethen(2016:1)adskilleranvendtfilosofisigfratraditionelfilosofipå

grundafinteraktionenmedverden.Ogsåderforharetfeltstudiumsinberettigelseietspecia-

lesomdette,dahensigtenmedfeltstudietvaratundersøge,hvorledesdenbuddhistiskefilo-

sofianvendesipraksis.Ydermereanserjegdetatskabeinteraktionmellemdenfilosofiske

teorioglivetialalmindelighedsomenfundamentalformforanvendtfilosofi.Såledesvilderi

løbetafspecialetogsåbliveinddragetoplevelserfradetlevedeliv,dadekantjenesomek-

semplificeringerogkonkretiseringerafdepointer,specialetsøgeratfrembringemedhenblik

påbesvarelseafproblemformuleringen.

Herefterfølgerengennemgangafspecialetsstrukturellefremgangsmåde.Dabuddhismen

ansessoménafdefemverdensreligioner(Borup2007,s.7),harjegvalgttilenbegyndelse

overforlæserenatgøreredefordeovervejelser,jegharhaftiforholdtilatinddrageenreli-

gionietfilosofiskstudie.Dernæstfølgerførstenafklaringafenrækkecentralehjælpebegre-

berogdernæstenintroduktiontilbuddhismengenerelt.Bådehjælpebegreberogintrodukti-

onharsinpladssometforsøgpåatgivelæserenetkonsistentbegrebsapparattilatgennem-

gåspecialet.

5

Efterfølgendebegynderdenegentligeudfoldelseafdenbuddhistiskemedfølelse.Indlednings-

vistmedhjælpfraThuptenJinpa,dersiden1985harværethovedoversætterforDalaiLama.

Hanertibetaner,ph.d.ireligiøsestudierfraUniversityofCambridgeogidagbosatiUSA(Jin-

pa2015,s.xviii-xix).Hansbog,AfearlessHeart,bærerprægaf,athaneruddannetivestenog

søgeratimødekommeenempiriskunderstøttetopfattelseafmennesket.Deefterfølgende

teoretikere,derbringesianvendelse,erChökyiNyima(1951-)ogDavidR.Shlim(1949-).

Førstnævnteerbuddhistiskmunk,menssidstnævnteeramerikansklæge.Såledeserderes

hensigtligeledesenudvekslingmellemøstogvest.

Dennæstebuddhistisketeoretiker,deranvendes,erDilgoKhyentse,som,menshanlevede,

varoverhovediklostret,Shechen,iKathmandu.Hanstilgangerpraktiskogbidragerinærvæ-

rendekontekstblandtandetmedenmeditativtræningafmedfølelse.

DerudovergøresderbrugafDanielGoleman(1946-),dererpsykologogvidenskabsjourna-

list.Idennesammenhængviabogen,Detgodeskraft,hvisindholdprimærterbaseretpåad-

skilligetimersinterviewsmedDalaiLama(Goleman2015,s.265).

Somdensidstebuddhistiskefilosof–derantageligvisogsåerénafdevigtigste–gørspecialet

brugafShantideva(685e.Kr.-763e.Kr.),dervarindisk-buddhistiskmunkogforeftertiden

encentraltænker,somdentibetanskebuddhismehartagettilsig.HansværkansesafDalai

Lamasomdenmestvæsentligeidennesforståelseafmedfølelse(Shantideva2006,s.28).

Shantidevabrugesblandtandettilatoptegneenbuddhistiskdistinktionmellemrelativog

absolutbodhichitta3(ibid.:3).Detbegrebvendervitilbagetiliintroduktionentilbuddhismen

(jf.afsnit5).

Iforbindelsemeddenneteoretiskeudredningafmedfølelsevilinterviewpersonerne–nårdet

errelevant–bliveinddraget.Dadeerpersonligefortolkereafdenbuddhistiskefilosofiog

talerudfraderesegenforståelseafbuddhistiskmedfølelse,vildeidetteteoretiskeafsnitikke

ståalene,menudelukkendebliveanvendttilyderligereatudfoldepointer,ovenståendeteo-

retikeretematiserer.Alledissebidragsydere–teoretikeresåvelsominterviewpersoner–er

repræsentanterellerforgængerefortibetanskbuddhisme.

EfterudfoldelsenafmedfølelsevildiskussionenbringeGadamerogHolmianvendelsemed

henholdsvisenhermeneutisktilgangtilforståelsesbegrebetogetsundhedsfagligtafsætifor-

holdtilempatibegrebet.Holmeridennesammenhænginteressant,fordiempatiformentlig

3Forafvekslingensskyldanvendes’absolut/relativtilstand’synonymtmed’absolut/relativbodhichitta’under-vejsispecialet.

6

oftest–elleroprindeligt–relaterestileninteraktionmellemtopersoner:Enhjælper–for

eksempelenlægeellerpsykolog–ogenhjælpsøgende–foreksempelenpatientellerklient

(Holm2003,s.15ff&65).AdskilligegangefastslårHolm(2003:16&65)imidlertid,atsund-

hedssektoreningenlundeharpatentpådettebegreb,hvorforhunihøjgradogsåbevægersig

udenfordensundhedsfagligekontekst.Atempatifindesrelevantatinddrage,skyldes,som

Holm(2003:64&73)blandtandrepåpeger,atempatiogmedfølelseoftebrugessynonymt.

Omenddetooftevilinterageremedhinanden,vildet,efterhåndensombegrebernefoldesud,

ståklartinærværendesammenhæng,atdetobegreberikkedækkeroverdetsamme.Man

kansåledessige,atærindetihøjgraderenbegrebsafklaring,hvilketogsåkanansessomet

filosofiskudbytteafspecialet.

JegfinderGadamerinteressant,fordihanharensprogligtilgangtilenhverforståelse(Ga-

damer2007,s.363).Samtidigerdetimødetmeddenandensanderledeshed,atderskabes

bevægelseiforståelsen(ibid.:290).Ogsåerdetenkongstankeihanshermeneutiskefilosofi,

atforståelsenskersomenvekselvirkningmellemhelhedogdele(ibid.:277),hvilketkanvirke

vanskeligtidenhelhedstanke,derergrundlæggendeibuddhismen(Goleman2015,s.28f).

Somdetkortblevnævntovenfor,opererermanindenforbuddhismenmedendistinktion

mellemrelativogabsolut,somGadamer(2007:287)ligeledesvilleproblematisere,fordifor-

ståelsenifølgehamheletidenudviklersig.Medandreorderdetundertegnedesopfattelse,at

derpåforhånderbelægforatbringeGadamerianvendelse,idethankanmedvirketilenud-

fordringognuanceringafnoglegrundantagelseribuddhismensåvelsomdennesdefinitionog

udlevelseafmedfølelse.

Efteratførstedelafdiskussionenharforsøgtatskabeinteraktionmellemdetrebegreber,

gøresderafslutningsvistbrugafbegrebet,phronesis(jf.afsnit4.6),idetdisseinterpersonelle

anliggender,dertilsyneladendegørsiggældendevedmedfølelse,empatiogforståelse,kan

synesforeneligemedphronesis,somnetoperkendetegnetvedenorienteringssans,som

mennesketbrugertilatnavigereefteriforholdtilsigselvogandre(jf.afsnit4.6).Dendelaf

diskussionenvendervitilbagetiliafsnit8.8.

Indenkonklusionenopsummererogkortfattetsøgeratbesvarespecialetsproblemformule-

ring,viletselvkritiskperspektivbliveanlagtienmetodediskussion,derforsøgeratbelyse

nogleafdemetodiskeproblematikker,derknyttersigtilspecialet.

7

IndendabliverderigensatfokuspåGadamer,fordihanispecialetikkeudelukkendeeren

filosofiskrepræsentantforforståelsesbegrebet,menogsåbidragermedetvidenskabsteore-

tiskelement.Detskyldesparadoksaltnokhansskepsismodethvertsammenlignendeærinde,

somquadendiskuterendedelkanansessometcentraltelementidettespeciale(jf.afsnit1,2

&8).

3.1.GadamersomvidenskabsteoretiskbidragSomdetforindenerblevetnævnt,erGadamerenvæsentligtænkerindenforfortolknings-

kunsten,hermeneutik,hvisærindeifølgehamikkeerenforståelsesmetode,menderimoden

klarlæggelseafdebetingelser,hvorunderforståelsensker(Gadamer2007,s.281).Såledeser

hansærindemedhermeneutikkenat:

”…opsøgedensandhedserfaring,deroverskriderdenvidenskabeligemetodelæres

kontrolområde,ogatspørgetildenneerfaringslegitimitet”(ibid.:1).

EndviderebetvivlerGadamer(2007:223)densammenlignendemetode,derforhampersoni-

ficeresmedénafdetidligerehermeneutisketænkere,WilhelmDilthey(1833-1911).Dilthey

forudsætterifølgeGadamer(2007:223)etsubjekt,deruafhængigtafsinegenhistoricitetkan

findeetarkimediskpunktognavigereobjektivtpåkrydsogtværsafxogy,somdetønskesat

sammenligne(ibid.:xvii).MedhistoricitetmenerGadamer(2007:286ff),atenhverforstående

altidharnoget(ubevidst)medsig–såsomkultur,opvækstoguddannelse–derinfluererens

forståelse.Selvomjegoprindeligteruddannetjournalistogderfrahartillærtvisseobjektivi-

tetsbestræbendesynspunkter,bliverjegmedetdybereogdyberekendskabtilGadamer

gradvistoverbevistom,atdenneobjektivismeimangehenseendereruladsiggørlig.Inærvæ-

rendekontekstkommerdettetiludtrykved,atjegmedhjælpfraKvale&Brinkmannharfor-

søgtatbrugeminhistoricitetimitfeltstudium.Medandreordharjegsomintervieweridis-

kursivforstandforsøgtatbringemineegnesynspunkterogløbenderefleksioneriinteraktion

meddeinterviewpersoner,jegmødteiNepal.

Gadamer(2007:290f)anserdetsomafgørende,atdenforståendemedtænkersitegetforstå-

elsesmæssigeophavogdetudgangspunkt,sommanaltidbringerindienforståelsesproces.

Detsynesikkeatværenoget,Gadamerforeslåratgøre,menjegharvalgtatnedskrivedefor-

8

ventninger,jeghavdetilmitfeltstudiumiNepal.SomGadamer(2007:256)skriver,erdetvig-

tigtat(forsøgeat)blivebevidstomdenforforståelse,manmedbringerienforståelsessituati-

on.IdettespecialeerjegeksplicitoverforlæserenvedrørendemineforventningertilNepal-

opholdet.Dissevendervitilbagetiliafsnit6.1.

Aproposforventningervilderformentligogsåliggenogleiforholdtilbuddhismen,idetdeni

vidudstrækningkanansessomenreligion.Mennogenser(også)buddhismensomfilosofi.

Omdenerdetene,detandetellerbeggedeleidettespeciale,søgesbelystherefter.

3.2.Buddhismesomreligionellerfilosofi?Idetfølgendeviljeggøreredefor,hvorforjeginærværendespecialeefterbedsteevnevil

fremhæve,hvadjegansersomfilosofiskeelementerafbuddhismen.Dettevilinogengrad

væreminegensondringmellemreligionogfilosofi.Medandreorderdetetudgangspunkt,

jegarbejdermigfremefter.Etudgangspunkt,dertilsyneladendekandiskuteresoganskues

påtalrigeandremåder,idetBorup(2007:14ff)eksempelvisopererermedetbrederereligi-

onsbegreb,somtilsyneladendegodtkanindbefatte,hvadderinærværendesammenhængvil

blivefremhævetsomfilosofiske.

BuddhismenbetegnerBorup(2007:7)soménafdefemverdensreligioner.Menimodsætning

tildefireandre–kristendommen,islam,jødedommenoghinduismen–erbuddhismenikke

enteistiskreligion,damanher–somdetvilblivegennemgåetiafsnit5og7–eroptagetafat

realiseresåkaldtbuddha-naturisigselvsommenneske.IfølgeBorup(2007:14)erdetenplu-

ralistiskreligionmedmangeansigter.

Mensreligionetymologiskstammerfradetlatinskereligareellerreligio,somkanoversættes

til’bindefast’eller’fromhed’,kommerfilosofiaffilosofia,derbetyder’kærlighedtilvisdom’

(Michelsenetal.2008,143&395).Netopønsketomatopnåvisdomskeribuddhismengen-

nemenindividuelperceptionafsitegetsind(Jinpa2015,27).Dettekanforsåvidtværemed

tilikkekunatkategoriserebuddhismensomreligion,menogsåsomfilosofi,idetdenenkelte

praktikerudogmatiskogkritiskskalefterprøvedenbuddhistiskelæreogikkeblotacceptere

enautoritet,derforkynderbuddhismensord(Khyentse2016,81f).

Jegfokusererpådedimensionerafbuddhistiskfilosofi,somsynesalmengyldige.Nogetal-

mengyldigtkunneifølgeColeman(2015:25f&73)være,atdetskabervelbehaghosénatvæ-

9

remedfølendeoverforandre,fordimenneskergrundlæggendeerlangtmereforbundne,end

deeradskilte.Dernæstmenermunken,TenzinThutopJikdrelRinpoche,somjeginterviewede

iNepal,atmanblivernødttilatbegyndemedsigselvogsineegnetankeroghandlinger,hvis

mangernevilforbedreverden(jf.bilag2).Sidstnævntevirkersåledesogsåsomhandlingsan-

visende,idetderliggerenopfordringtilselvattageaffære,hvismangernevilhaveenmere

medfølendeverden.Deteriforholdtilpunktersomdisse,jegserdetstørstepotentialeforen

meningsfulddiskussionoggensidigberigelsemellembuddhistiskmedfølelse,Holmsempati-

begrebogGadamersforståelsesbegreb.

Jegvilimindreomfangbeskæftigemigmed,hvadderkanansessomesoterisksåsomrein-

karnation,ritualerogofringer,omenddeternødvendigtundervejsatførespecialetindien

religiøs-filosofiskgråzone.Detskyldes,atbuddhismenovervejendelæggervægtpå,atenin-

tellektuelskolet4bevidsthederutilstrækkeligiforståelsenaf–hvadderforbuddhismener

detvigtigsteatkommeikontaktmed–sindetsnatur(Shantideva2006,s.137).Dennetil-

standbyggerpåenantagelseomenbegrebsfriværen,hvormanerienåbenbevidsthed

(Nyima&Shlim2004,s.28f).Medandreordermanikkeoptagetafatdømme–ellerskelne

mellem–sigselvellerandre,menblotatværeidet,derer.Denindividuelleperceptionog

meditativefordybelseernødvendigforfuldtudaftilgåsindetsnatur,derifølgebuddhismen

erhinsidesbegreberogdualitet(Shantideva2006,s.137ff).Atopnådennetilstandgennem

introspektionogmeditation,menerKhyentse(2014:157),eratpraktiseredenviden,man

intellektueltopnår.Somdetvilfremgåafafsnit8,kandenmeditativetræningindeholdeme-

tafysiskedimensioner,somsåledeskanforbindestilreligionogspiritisme(jf.afsnit4.4).

Netopmetafysikerétaffembegreber,deridetefterfølgendeafsnitvilbliveafklaret.

4.AfklaringafcentralehjælpebegreberForatundgåindforståethedundervejsharjegidentificeretseksbegreber,derudoverdetre

hovedbegreber–medfølelse,empatiogforståelse–vilblivebragtianvendelse,ogsomderfor

4Enrationel,empirisktænkendebevidsthed,derfremkommermedbegrebsligeteorierhørertildetrelative,fordidenslagserutilstrækkeligeidetabsolutte:”Theultimateissuprarationalandcannotbeexpressedincon-ceptualterms”(Shantideva2006,s.21).

10

vilbliveafklaretidetteafsnit.Dettemedhenblikpåatfastholdelæserensopmærksomhedpå

detegentligeindholdistedetforundervejsatafklaredissehjælpebegreber.

4.1.DialektikDialektikkommerifølgeMichelsenetal.(2008:100)afdetgræskedialektiketechné,derbety-

der’kunstenatsamtale’.Detersåledesbådeensærligdiskussionsteknikogetgenereltsynpå

virkelighedensindretning.Ibeggetilfældeerdethensigtenatbevægesigmodennyerken-

delse(ibid.).Platon(427f.Kr.-347f.Kr.)mener,atdialektikkenerrettetmodensandhedser-

kendelseimodsætningtilsofisternesdiskussionsform,hvisudelukkendeformåleratoverta-

le.Eteksempelpådialektikerdedialoger,Sokrates(469f.Kr.-399f.Kr.),somPlatonselvvar

elevaf,førte.Sokratesudmærkedesigisinedialogervedatafsløreuholdbartindholdide

gængsemeninger(doxa)medhenblikpåatopnådensandeindsigt(episteme).

Blandtflereandrevarogsådentyskefilosof,GeorgWilhelmFriedrichHegel(1770-1831),

optagetafdialektikbegrebet.Hoshamerdetimidlertidikkeendiskussionsformellermetode,

menderimodetkaraktertrækvedvirkelighedenselv.Ifølgehamudviklerhistoriensigdialek-

tisk,såledesatstørrelser–somsjæloglegeme–derfraenbegrænsetsynsvinkelvirkerufor-

enelige,ivirkelighedenstårietkomplementaritetsforhold.Modsætningernemellemdemop-

løsesvedatvise,atdeirealitetenforudsætterhinanden(Michelsenetal.2008,s.100).Etek-

sempelherpåerHegelsherre-træl-dialektik(Hegel2005,s.127-136).

Gadamer(2007:328f)anserdialektikkensomvejentilviden(ibid.:346f).Tildeterspørgsmål

heltafgørende,idetspørgsmålkommertildenspørgendesomfølgeafenikke-viden(ibid.:

347f).Såledesbestårdenspørgendesindialektiskeprøvevedatfastholderetningenmoddet

åbne.ForGadamer(2007:348f)erkunstenatkunnesamtalekendetegnetved,atmanformår

ikkeattaleforbihinanden,ikkerammedesvagepunkteridetsagteogsamtidigudlededet

fællesmente.Detteladersiggøregennemsproget,derfuldfører,hvadGadamer(2007:349)

kalderenmeningskommunikation.Medandreordersprogetogsåidialektikkenheltafgøren-

deforGadamer.

11

4.2.DualismeIvestligtænkninghenviserdualismetilentodeltvirkelighedsopfattelse.IfølgeMichelsenetal.

(2008:107)erdetendvidereetkaraktertrækfordenvesterlandsketankegang,atvirkelighe-

denspaltesimodsætninger.Detværesigeksempelvissynligtogusynligt,jordiskoggud-

dommeligt,relativtogabsolutsamtnaturogkultur.

Oftereferererdualismebegrebettilenskelnenmellemsjæloglegeme,somPlatonvaroptaget

af.Forhamharsjælenalvidenisig,mendenneblokeresiovergangenfraetlegemetiletan-

det(Michelsenetal.2008,s.366f).RenéDescartes(1596-1650)grundlagdemedsinskelnen

mellemdentænkendeting(rescogitans)ogdenudstrakteting(resextensa)denmoderne

dualisme(Michelsenetal.2008,s.432f).Sidendaharvestligfilosofiværetoptagetafspørgs-

måletomsjæloglegeme,oghvorledesdissetokanvekselvirkemedhinanden.Michelsenetal.

(2008:107)skriver,atdetivestligtænkningofteerendtudimonisme,derreducereralttilat

væreénenhed(ibid.:320).

Ibuddhismenermanikkeoptagetafetsjælebegreb,menderimodafsindet,dermidlertidigt

opholdersigidetforgængeligelegeme(Nyima&Shlim2004,s.39ff).IfølgeNyima&Shlim

(2004:45)referererdualismeibuddhistiskforstandtilenadskillelsemellemsubjektogob-

jekt;noget,dersanser,ognoget,derbliversanset.Medandreorderdennedualismedefinition

ividudstrækningdensammesomden,derovenforerdefineretsomenvestligforståelseaf

dualisme.Ibuddhismengørdenskelnen,atsubjektetsogobjektetseksistenserbetingetaf

hinanden(ibid.).Detteafstedkommersåledestilknytningogfrygt,derhosNyima&Shlim

(2004:48)erdefineretsomemotioner5,hvilkemedførerlidelse(jf.afsnit5).Detvilsige,at

dualitetmedførerlidelse,hvorfordetforatfjernelidelseernødvendigtatfjernedualitet

(ibid.).Atbevægesighinsidesdualismenerderforenbuddhistiskmærkesag.Dettekanske

gennemmeditation.

4.3.MeditationRicard&Thuan(2001:304)definerermeditationsom:

5Emotionerkanogsåværeeksempelvisvrede,stolthed,jalousioglukkethed.IaltfindesderifølgeNyima&Shlim(2004:95f)84.000emotioner.

12

”Aprocessoffamiliarizationwithanewperceptionofphenomena.Distinctionis

madebetweenanalyticalmeditationandcontemplativemeditation.Theobjectof

theformercouldbeapointtobestudied(forinstance,thenotionofimperma-

nence)orelseaqualitywewishtodevelop(suchasloveandcompassion).Thelat-

terallowsustorecognizetheultimatenatureofthemindandtoremaininsidethat

nature,whichliesbeyondconceptualthoughts”.

Detersåledesenteknikellerenmådeatværepå,somvænnerdenmediterendetilnyemåder

atanskuefænomenerpå.Somviskalseiafsnit5,7og8,ersærligtdenanalytiskemeditation

interessantinærværendekontekst.Mendenkontemplativemeditationerikkeudenbetyd-

ning,fordidetultimativthandleromforbuddhismenatkommehinsidesdualismeogbegre-

ber.Dennetilstandkanimidlertidforekommemetafysisk.

4.4.MetafysikEgentligvardetdengræskefilosof,Aristoteles(384f.Kr.-322f.Kr.),derførstbrugteordet

metafysik,hvorhandefinerededetsomenundersøgelseaf’detværendesomværende’.Her

varærindetikkeenfagvidenskabeligtilgangtilenbestemtslagsting,menderimodenreflek-

sionoverdemåder,hvorpånogetgenereltkanvære(Michelsenetal.2008,s.316).

IfølgeMichelsenetal.(2008:316)stammerordet,metafysik,fradetgræskemetataphysika,

derbetyder’efterfysikken’.Metafysikerefterfysikkenidenforstand,atdenoverskriderfy-

sikkensrammerogbeskæftigersigmedoversanseligekræfter,årsagerogvæsner(ibid.).

Becker-Christensen(2010:725)skriver,atmetafysikkenbeskæftigersigmeddet,sanserne

ikkekanpercipereidenfysiskeverdensåsomreligion,miraklerogspiritisme.

Kritikere–heriblandtlogiskepositivister–harforkastetdenmetafysisketilgangsomblandt

andetmeningsløsisineteorier(Michelsenetal.2008:s.316).

4.5.Modernitet–detmoderneOrdenestammerfradetlatinskemodernus,derbetyder’ny’eller’nyere’(Michelsenetal.

2008,319).Mensdetmodernehenvisertilnoget,derernyereendentidligeretilstand,refe-

13

rerermodernitetentilenperiode.Dererikkeenstramtoptrukketgrænsemellemdisseto,

hvorfordeofteflydersammen.

IfølgeMichelsenetal.(2008:319)besiddermodernitetsbegrebetennormativdimension,for-

diderliggerenimplicitantagelseom,atmanbørbringesigioverensstemmelsemeddetmo-

derneforståetsomdet,derertidssvarende,hvadangårvidenskab,teknologiogpolitik(ibid.).

Altimensermodernitetenskommeefteroplysningstidenimidtenaf1700-talletetudtrykfor

fornuft,demokrati,kapitalisme,turisme,industrialiseringogurbanisering(ibid.:374f).Med

andreordhandlerdissebegreberomatfølgetidenstrendsogladesigpåvirkeafdeydreten-

denser,derprægersamfundet.

Tildetansespostmodernitetensometopgør,derfiksitindtogiandenhalvdelaf1900-tallet.

Postmodernitetkanoversættestilsen-,høj-ellerradikaliseretmodernitet,somblandtandre

denfranskefilosof,Jean-FrançoisLyotard(1924-1998),beskæftigedesigmed.Hanbeskrev,

hvordandetpostmodernemenneskeikketrorpå,atdeovenfornævntekaraktertrækvedmo-

dernitetenvilmedbringefrihed,velstandogoplysningforalle(ibid.).

ForhenværendesognepræstJensDammeyer,derarbejdermedrelationenmellemkristendom

ogbuddhisme6,argumentererfor,atbuddhismensomretninglukrererpåpostmoderniteten,

idetdennemedsinemeditativemetoderimødekommerdengrundlæggendeforgængelighed,

derifølgehamerkommetifokusmedpostmoderniteten.7

Ifølgedenamerikanskefilosof,JohnD.Caputo(1940-),erdetpostmodernesamfundpræget

afmangfoldighed,hvilketstillerstorekravtildenmenneskeligephronesis.

4.6.PhronesisOprindeligtvardetPlatonogAristoteles,derintroduceredebegrebet.Platonansåphronesis

somfornuftensdyd,somifølgeJohansen(2007:240)eretudeltsindelag,derkendetegnerden

godefilosof.IPlatonsoptikerSokratesetgodteksempelpåenphronetiskpersonogfilosof

6http://www.hasseriskirke.dk/kirkens-ansatte7https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/relativismen-har-fundet-sin-religion

14

(Johansen2007,s.240).PhronesisansesafPlatonydermeresometudtrykformenneskets

moralskeogintellektuelleautonomi(ibid.:241).

HosAristoteles(2015:24)erphronesisenmoralskforstandighed,derkendetegnerdetdydige

menneske.Handefinererphronesissom:

”…enbestemtviden,sommennesketejerogbrugertilatorienteresigiforholdtil

sineegneogandreshandlinger”.

Derlæggesblandtandetvægtpå,atdetuforanderligeikkeerforeneligtmedphronesis.Deter

ikkenogenvidenskab(episteme).Ejhellerblotenfærdighed(techne).Deterikkeenkompe-

tence,mankanerhvervesigsomethåndværk,menderimodenlivsvisdom.

FradeantikkegrækerebevægerviosfremtilGadamer(2007:26),derarbejdervideremed

denaristoteliskeforståelseafphronesis.Hanopfatterdennesåledes,atphronesiserbetinget

afenrettethedmoddetpartikulære,sommedphronesisunderordnersigdetalmene.Med

andreorderdetphronetiskemenneskeistandtilatgøredetbedsteognavigerepartikulært

udenatgåpåkompromismeddetmoralskrigtige.Imodsætningtiltechneerphronesisikke

enevne,mantillærersig,ogsommanprincipieltkanglemmeigen.Deterikkenoget,mankan

vælgetilellerfra(ibid.:302).Deterikkeenfaglighed,mankantilegnesig.Deterenviden,

mankanopnåveddentilstedeværelse,manaltidalleredeerunderindflydelseaf.

PhronesiserifølgeGadamer(2007:307)enorienteringssans,derermedbestemmendefor,

hvordanmanhandleridenkonkretesituation.Atbesiddephronesiserenheltunikkompe-

tence,sommuliggørenmoralskkonsistentadfærdpåtværsafenkelttilfælde.

JohnD.Caputo(1987:211)kritisererGadamersbrugafphronesis.Forhanmener,atverden

erlangtmereforanderligenddegræskebystater(polis),Aristotelesharbaseretsinphrone-

sis-definitionpåbaggrundaf(ibid.:217).Derforadvokererhanforenphronesis-forståelse,

somermeremodtageligoverfordenomskiftelighedogmangfoldighed,dereriverden

(ibid.:220ff).

Vivendertilbagetilphronesisidiskussionen(jf.afsnit8.8).Forførstskalviundersøgenær-

mere,hvadmedfølelseifølgebuddhismener.Tilenbegyndelsefølgerdogenintroduktiontil

15

buddhismen,sålæserenerterminologiskklædtpå,indendenbuddhistiskemedfølelseforsø-

gesudfoldet.

5.IntroduktiontilbuddhismenSpecialettagerafsætidentibetanskebuddhisme,idetdennepraktiseresafeksiltibetanereog

deresefterkommereiblandtandetNepal,hvoridetfeltstudium,derindgårispecialet,erfore-

taget.Hererudøvereaftibetanskbuddhismeanvendtsominformanter(jf.bilag1-3).

IfølgeBorup(2007:17&29)erdercirkaenhalvmilliardtilhængereafbuddhismeniverden–

herunderomkring30.0008iDanmark.Langtdeflestebuddhisterfindesimidlertidiasiatiske

lande,hvorbuddhismenharsinoprindelse.Deterverdensfemtestørstereligion.9

Foralleretningerindenforbuddhismenerdetcentralt,atderstræbesefterentilstandafop-

lysning,somBuddha(ca.480f.Kr.-400f.Kr.)angiveligtopnåededetidennordøstindiskeby,

BodhGaya(Khyentse2007,s.34;Borup2007,s.20ff;Bruunetal.1994,s.27).Buddhabety-

der’vækket’,’udviklet’og’oplyst’,ognogetmanbliver,nårman:

”…finallyrealisedthefullpotentialforcompleteenlightenmentandhaseliminated

alltheobstructionstotrueknowledgeandliberation”(Coleman1993:s.286).

Somviogsåskalseiafsnit7.2og7.4,erbuddha-tilstandenenabsoluttilstand,sommangen-

nemtræningafsindetstræberefter.

Buddhaerénaftrejuveler–detvilsigevigtigefokuspunkter–ibuddhismen.Detoandreer

læren–kaldetdharma–ogmenigheden–kaldetsangha.Dharmareferererbådetilselve

transformationsprocessenogselvedettransformerederesultat(ibid.:298).Mankansige,at

derfokuseresbådepåmiddelogpåmålidenlære,buddhismenpraktiserer.Sanghaerifølge

Coleman(1993:373f)traditioneltdenspirituellegruppeafordineredepraktikere.Munkeså-

velsomnonner.Idagvillægpraktikereofteogsåtællesomendelafdettefællesskab.

Indenforbuddhismenerdertrehovedretninger.Denførstekaldestheravada-ellerhinayana-

buddhisme.Hinayanabetyder’detlillefartøj’.IfølgeBorup(2007:27)hardenandenretning,

8https://www.religion.dk/religionsanalysen/der-er-30.000-buddhister-i-danmark9https://www.religion.dk/viden/de-10-største-religioner-i-verden

16

mahayana–derbetyder’detstorefartøj’–givettheravadaøgenavnet,hinayana.Denudlæg-

ningfindesimidlertidkunhosBorup(2007:27)ogikkeidenøvrigelitteratur,dettespeciale

bringerianvendelse.

Nyima(2016:92f)kendetegnerhinayanavedetfokuspåatudryddebegærogdrift,mensma-

hayanasøgeratovervindevredeogomvendenegativefølelsertilpositive.Borup(2007:26f)

serdenforskel,atmahayana-buddhismenogsåvilfavnelægfolkpåvejentiloplysning,mens

hinayana-buddhister–iformafmunkeognonner–søgeroplysningforsigselv(Mipham

2002,s.183,187f&190).IfølgeColeman(1993:340)eraltruismeligeledesetkendetegnfor

mahayana,idetmahayanaprimærtfokusererpåatbefriandrefralidelse.IfølgeKhyentse

(2014:42)arbejdermahayana-buddhismentilgavnforallelevendevæsner.Hanmenerikke,

atmahayanaoghinayanamodarbejderhinanden,menatdengodemahayana-praktikerogså

favnerhinayana,idetførstnævnteharenbrederehorisontogenfrygtforselviskhed(Khyent-

se2014,s.42&75f).

Dentredjeretning–somsammenmedmahayanaerudbredtitibetanskbuddhisme–kaldes

vajrayana,derbetyder’tordenkilefartøjet’,’diamantfartøjet’eller’vajra-fartøjet’(Borup,2007,

s.30;Nyima,2016,s.93).Denneformkansessomenvidereudviklingafmahayana-

buddhismenmedfokuspåmantraerogmeditation(Bruunetal.1994,s.107).Herønsker

manetfredeligtsind,hvortilmeditationkanværeenmetode(Nyima&Shlim2004,s.123).

Coleman(1993:392)kendetegnervajrayanasomrealiseringenafenuforgængeligvirke-

lighed,derbestårafbuddha-krop,taleogsindpådetmestsubtileenerginiveau.Medandre

orderdetenavanceretpraksisform.

DenmestkendtebuddhistiVestenertibetanernesreligiøseoverhoved,DalaiLama,derlige-

sommangeandretibetaneresøgteeksiludenforTibetefterkinesernesinvasioni1950’erne

(Borup2007:s.85).Ordet,Dalai,ermongolsk,oversættespåtibetansktil’Gyatso’ogbetyder

’oceanafvisdom’(Coleman1993,s.296).DalaiLamasigesatværeenreinkarnationafen

bodhisattvavednavnAvalokiteshvara.DennuværendeDalaiLama–TenzinGyatso–ersåle-

desden14.inkarnationafdennebodhisattva.

BodhisattvaerifølgeBorup(2007:28)idealetpåetvistogmedfølendevæsen.IfølgeColeman

(1993:285)betyderbodhisattva’oplysningensforbillede’.Allelevendevæsnerharpotentielt

setbuddha-natur.Detvilsige,atallekannådennetilstand–ogindtildetsker,vilbod-

hisattvaerladesiggenfødeforathjælpemedatrealisereoplysningenhosallelevendevæsner

17

–afmedfølelse(Nyima&Shlim2004,s.103;Shantideva,2006,s.1;Coleman,1993,s.285).

Bodhisattvaerladersiggenfødeidet,buddhismenkaldersamsaraellercykliskeksistens(Co-

leman1993,s.296).Deterencyklusaflivogdød,hvormanigenogigenerlidende.Ifølge

Ricard&Thuan(2001:305)ersamsarakendetegnetvedentilstandafuoplysthed,hvorsindet

erslaveafbegær,frygtoguvidenhed.Oplysningen–ellerbuddhatilstanden–kansessomen

frigørelseafdisse,derblandtandetfølgerafforgængeligeholdepunkterilivetsåsomlege-

met.HertilerdenOttefoldigeVejenmetode,derbringerdenikke-oplystelidelsetilophør.

Dennevej,dervardenførsteanvisning,Buddhagavpåattræneogtæmmesindet,fokuserer

pådenretteanskuelse,beslutning,tale,handlemåde,levevis,stræben,eftertankeogselvfor-

dybelse(Borup2007,s.97ff).

BlandtmenneskererderifølgeKhyentse(2014:55)firerodlidelser:Fødsel,alderdom,syg-

domogdød.Hernæstlidervi,nårviikkefår,hvadvivilhave,hvadentendetermad,tøj,vel-

standellerindflydelse.Viliderogså,nårvifår,hvadviikkevilhave,hvadentendeterkritik,

psykiskeproblemerellerubehageligeomstændigheder.Detvilsige,nårviikkekanvære

sammenmeddem,vielsker–ognårviskalværesammenmeddem,viikkebryderosom.

Tilathjælpefolkudafdereslidelsefindesderindenfortibetanskbuddhismesåkaldtelama-

er,dererspirituellelærere.Lamaertibetanskogbetyder’uovertruffen’eller’suveræn’(Co-

leman1993,s.319).Enlamaerenreligiøslærdbuddhist,derofteermunkellernonne(Bo-

rup2007,s.85).Vedkommendehartitgennemgåetettreårigtretreat10,hvormandagenlang

mediterer(Coleman1993,s.319&368).Detteogandenuddannelsekvalificerervedkom-

mendetilatblivelama,hvadentendenneerordineretellerlægpraktiker.LamaerifølgeCo-

leman(1993:319)dettibetanskeordforguru,derersanskritogbetyder’stor’eller’betyd-

ningsfuld’.

Forudenlama-titlenopereresderogsåmedentulku-titel,derifølgeBorup(2007:85)betyder

’bevidstgenfødt’eller’kropsligudstrålingafenbuddha’(Coleman1993,s.405).Tulkuerno-

get,manfødestilatvære,menslamaernoget,manalmindeligvisblivergennemreligiøsud-

dannelse(Borup2007,s.85)Bådelamaerogtulkueransessomcentrale,forbilledligefigurer.

10Retreatserentraditionindenfortibetanskbuddhisme,hvorønsketifølgeColeman(1993:368)erintensivtatmeditere.

18

Ensidstetitel,dervilblivenævnther,erRinpoche,derifølgeColeman(1993:371)betyder

’højiværdielleragtelse’.IndenfortibetanskbuddhismevarRinpocheegentligentitel,man

brugteomdyrebare,inkarneredemestre,menidaganvendesdenangiveligtistorudstræk-

ningomenhverinkarneretlæremester.

Tibetanskbuddhismeinddelesifirehovedskolereller-linjer:Gelug,Sakya,KagyuogNyingma.

SidstnævnteerifølgeColeman(1993:351f)denældsteafdefire.Borup(2007:85)skriver,at

GelugogSakyaermereintellektueltorienterede,mensKagyuogNyingmafokusererpåmedi-

tation.Denudlægninghardetejhellerværetmuligtatfindeandetstedsidenanvendtelittera-

tur,derbehandlerbuddhismen.

Selvommanhørertilénafdissefire,erdetalmindeligt,atmansombuddhistkanmodtage

undervisninghosforskelligelamaerpåtværsafdisseskoler(Borup2007,s.85).

Deflestebuddhisterleverenklelivudenstoremateriellegodermedfokuspåbønnerogof-

ringertilBuddhaogandrebetydningsfuldeskikkelser(Borup2007,s.86).Disseunderstøttes

blandtandetafmantraer,deriBorups(2007:170)udlægningerhelligestavelsermedmagisk

kraft.MantrabetyderifølgeColeman(1993:343)’beskyttelseafsindet’,ogsindetskalbeskyt-

tesfrasædvanligeopfattelserogbegreber,derfastholderosienvildledttilstand.Mantrare-

fererertil:

”…thepuresoundwhichistheperfectedspeechofanenlightenedbeing”(Coleman

1993,s.343).

Denneperfektetaleskergennemvisualiseringogrecitationafteksterpåsanskrit(ibid.:344).

Ogsåkarma-begrebetharcentralbetydningibuddhismen.IfølgeBorup(2007:150)erkarma

enlovomårsagogvirkning.Hvismangørgodegerninger,fremmermanengodkarmahossig

selv–gørmandårligegerninger,detmodsatte.Ogsådetattænkenegativtogdårligtoman-

drevilsættesigisindetogbestemmedenenkeltesomstændighederbådeførogefterdøden–

ogsåiforholdtil,hvordanoghvadmanblivergenfødtsomidetnæsteliv(Coleman1993,s.

329f).Karma–derkanoversættestil’handling’eller’gerning’–kanværemedtilatforklare,

hvorformenneskeropleverstormodgangilivet.Opbygningafgodellerdårligkarmamulig-

19

gør,atmanpåetseneretidspunktidettelivellerdetnæstefårdetbedreellerværre(Ricard

&Thuan2001,s.304).

Karmavirkerrelevantidennesammenhæng,fordidetinogengradkanværeincitamentsska-

bendefor,hvorfordetforbuddhistererhensigtsmæssigtatudbredemedfølelse.

IforlængelseherafstræberbuddhisterefterNirvana,derifølgeColeman(1993:351)betyder

en’tilstandhinsidessorg’.Denrefererertiletpermanentophørmedallidelseogemotioner11,

dereropståetpågrundafforkerteforestillingerognegativetilbøjeligheder.

Etsidstekaraktertræk,deridennesammenhængvilblivefremhævet,erdenontologi,der

introduceresmedmahayana-buddhismen.Herskelnesmellemenrelativogenabsoluttil-

stand(Bruunetal.1994,s.89;Shantideva2006,s.3).Idennedistinktionkommerallefæno-

menertiludtrykrelativtforalmindelige,ureflekteredemennesker,mensdevisersigienan-

den,absolutformvednærmereundersøgelseimeditativ,buddhistiskforstand.Medandre

orderdetrelativedet,derumiddelbartkommertilsyneforéngennemsanserne–mensalle

fænomeneridenabsoluttetilstandansessomillusoriske.Denabsoluttetilstandernonduali-

stisk,ikke-begrebsligogennaturligtilstandaftomhed12(Dorje2015,s.63;Bruunetal.,1994,

s.89)elleråbenhed13(Nyima&Shlim2004,s.23).Denneabsoluttetilstandermålet,hvortil

denrelativetilstandermidlet(Bruunetal.1994,s.95).Absolutogrelativertosideraf,hvad

derkaldesbodhichitta,derkanoversættestil’etoplystsind’(Dorje2015,s.63)eller’etop-

vågnendesind’(Shantideva2006,s.2).Idenrelativebodhichittaerhensigtenatbefriallele-

vendevæsnerfradenlidelse,derfølgerafatværetilpåjorden(Dorje2015,s.64).Denabso-

luttebodhichittaerkendetegnetvedenuselviskværen,hvoralterét.Heropløsesdualiteten

mellemmigogdig.Detteerdenoplystetilstand,sommahayana-buddhismenønsker,atalle

levendevæsnerskalopnå.

IforlængelseafdissetosandhederbeskriverKhyentse(2007:3)firesegl,derernærtbeslæg-

tettildetoforudgående.Dissefireer:

11PåbaggrundafReber(1995:246f&284)erdetvanskeligtatskelnebegrebet,emotion,frabegrebet,følelse.Deharbeggeatgøremedindre(sinds)stemningerhosindividerogkanbeggeværeafbådepositivognegativkarakter.Detvirkersåledessomenselvstændigafhandlingværdatklarlægge,hvorledesdeadskillersigfrahin-anden,hvorfordeidettespecialevilblivebrugtsynonymt.12Oversatfraordet,”emptiness”.13Oversatfraordet,”openness”.

20

- Allesammensattetingerforgængelige.

- Alleemotionerersmerte.

- Alletingharikkeeniboendenaturligeksistens.

- Nirvanaerhinsidesbegreber.

Mankansige,atdetreførstehørertildenrelativetilstand,mensdensidstehørertildenab-

soluttetilstand.Pådenandensideerdissefireseglerkendelser,mangennemoplysningen

tilsluttersig.DisseerifølgeKhyentse(2007:3)fundamentaleforenhverbuddhist.

Ensådanintroduktiontilbuddhismenkanantageligvisfoldesvæsentligtmereud,menvil

ikkeblivedether.IstedetvilopmærksomhedennubliverettetmodfeltstudietiNepal.

6.FeltstudiumiNepalIdetteafsnitpræsenteresdetanker,overvejelserogiagttagelser,jeggjordemigførogunder

det24dagesfeltstudiumidennepalesiskehovedstad,Kathmandu.Hervarmitformålatun-

dersøge,hvordanmedfølelse,somdenkommertiludtrykibuddhistiskfilosofi,bliveranvendt

ipraksis,hvorfordetvarrelevantatformulerekonkretespørgsmålogledeeftereksemplifice-

rendesituationer.Idetfølgendeviljegkommeindpå,hvilkeovervejelserjegharhaftiden

forbindelse.

6.1.ForventningerTilenbegyndelsefinderjegdetrelevantatbelyse,hvilkeforventningerjegbragtemedmigtil

Nepal,afbådeprocessuelleårsager,menogsåafhensyntillæserenskronologiskeforståelse

afprojektetstilvejebringelse.

ForatetablereforbindelsetilnogeniNepalkontaktedejegErikPemaKunsang(1955-)14,der

erendansk-buddhistiskunderviserogoversætter.Hanharboetmereend30årafsitliviNe-

palogmodtagetundervisninghosbuddhistiskelæremestre.Dajegringedetilham,spurgte

jegialbeskedenhed:’Forstyrrerjeg,ellererdetokay?’.HertilsvaredeErik:’Duforstyrrer–og

deterokay’.Jegervanttil–ogforventerderforalmindeligvis–atfolksvarer’Nej,duforstyr-

14http://www.gomde.dk/teachers/14

21

rerikke’eller’Ja,kanduringetilbagesenere?’.DerforvaroplevelsenmedKunsangetgodt

eksempelpå,hvorforjegforventedenogetandetafmitopholdiNepal.Nemligatjegikkefik,

hvadjegforventede.Ateninterviewaftalekl.12megetvelreeltkunneblivekl.13eller14–

hvisdendaikkeheltblevaflyst.Ogatdespørgsmål,jegstillede,megetvelhurtigtkunneblive

vendttilatomhandlemitsynpåmedfølelse.

Detvarsåledesengodøvelseforminindrekontrollant,atdeforventninger,jegundervejs

villeopstilleidenherkontekstfaktiskikkevillebliverealiseret–ogatdetsåledesstillede

kravtilminfleksibilitet,omstillingsparathedogegenrefleksion.Disseikke-forventningerer

antageligvis,hvadCaputo(1987:217&220ff)ansersommangfoldigeogomskifteligevilkår,

somstillerstorekravtilminephronesis-kompetencer(jf.afsnit4.6).

Desudenvidstejeg,atjeghavdeenaftalemedenderboendekvindelig,amerikanskbuddhist,

somhavdelovetatstillesitlokalekendskabogdertilhørendenetværktilrådighed.Dettegav

migpåforhåndetindtrykaf,atdervarmulighedernokforatfåindtrykaf,hvordanbuddhi-

steropfatterogudlevermedfølelse.Jegsatteminlidtilhende,menvaromvendtafdenopfat-

telsesomnævntovenfor,atvirkelighedenvillevisesiganderledes,endhvadjegpåforhånd

forventede.Medandreordvardensemistruktureredeinterviewguide,jegmedbragte,iordets

renesteforstandetudgangspunkt,somdetkunneblivenødvendigtatafvigefraogmuligvis

heltdroppe.

Detskullevisesig,atdeikke-forventninger,jeghavdetilturen,påmangemåderholdtstik.I

detfølgendeviljeggivelæserenetindbliki,hvorledesempirienkomihænde.

6.2.FørstehåndsindtrykDajegogminerejsefællerankomtilKathmandu,vardettillidtafetkulturchok.Efterindkvar-

teringstoddenpåbyvandring,hvordetstodklart,atinfrastrukturogtrafikkulturingenlunde

ersomiDanmark.Førstnævnteskyldtesblandtandet,atbyeni2015blevramtaflandets

værstejordskælvsiden1934.15

15http://www.dr.dk/nyheder/billeder-voldsomme-oedelaeggelser-efter-jordskaelv-i-nepal

22

Davibevægedeosmodénafbyensmestberømtestupaer16,passeredevikonstantpersoneri

buddhistiskemunke-ognonnerober.Jegopsøgteundervejsderesblikke,nårjeggikforbidem

pådenkaotiskehovedgade,hvorstøvogbilosdannederammen.Jegfandtdetstraksopsigts-

vækkende,hvorforskelligeoptrædenerdehavde.Noglekiggedeopogsmilede,mensandre

tilsyneladendevarfortravledeogpåvejfraatilb.Detvarformigenindikationaf,atogså

nogleafbuddhismensmestinkarnerederepræsentanterkanvirkedistræteistorbyens

trummerum.Pådenandensideerdettemuligvisblotetudtrykforeninkonsistensiminefor-

ventninger(jf.afsnit6.1),idetjeghavdeforventetenmerenærværendekontaktfradeforbi-

passerendebuddhister.

6.3.JagtenpåinterviewpersonerDetskullevisesig,atminforventningomikkeatfå,somjegforventede,varretpræcis.Jeg

havdenemligforventet,atdetvilleværemegetlettereatfindebuddhistiskeinterviewperso-

ner,enddetvistesigatvære.

Dajegdeltogvedettodagessymposium17iforbindelsemedettyveårsjubilæumforRangjung

YesheInstitute,dererendelafCentreforBuddhistStudiespåKathmanduUniversity,deltog

lægpraktiserendebuddhisterogogsåmunkeognonneriførtdenbuddhistiskeklædedragt.

RangjungYesheInstituteergrundlagtafChökyiNyimaRinpoche,deransessomdensyvende

reinkarnationaflamaen,GarDrubchen.ChökyiNyimaRinpocheeroverhovedafklosteret,Ka-

NyingShedrubLing,iKathmandu,somhansfamiliemedfaderen,TulkuUrgyenRinpoche

(1920-1996),ispidsenetableredemedåbningi1976,hvorChökyiNyimaRinpocheienalder

af25årblevindsatsomabbed.18Detteklosterbesøgtejegadskilligegangeiforbindelsemed

mitfeltstudieiNepal,ligesomjegvariaudienshosbådeChökyiNyimaRinpocheoghanslille-

bror,TsikeyChoklingRinpoche(1953-),deransessomdenfjerdereinkarnationafenbuddhi-

stiskmestervednavnTerchenChokgyurDechenShikpoLingpa.

Selvomjegindenafrejsehavdegjortetihærdigtforsøgpåatfindeinterviewpersonergennem

lokalekontakteriKathmandu,vardetogsånødvendigtveddettesymposiumatværeopsø-

16Énafdemestvelkendte,helligemonumenteribuddhismen.Enstupaerbyggetienkuppelformovenpåetkvadrat.Stupaerfiksinvenerationmedmahayana-buddhismen(Coleman1993,s.387f).DennestupaiKath-manduhedderBodhnathogmenesblandtandetatindeholdelevnfrabuddhaen,BuddhaKasyapa(ibid.:286).17http://www.ryi.org/symposium-201718http://www.gomde.dk/teachers/9

23

gendeogledeefterengelsktalendebuddhister.Påsymposietsandendagobserveredejeget

parmunke,som,jegfornemmede,muligvistalteengelsk.Jeghenvendtemigderfortildenene

oggjorderedeformitærinde.Hanhenvendtesigtildenanden,dervarifærdmedatsnakke

medblandtandreenkvinde.PludseligtiltaltehundennemunksomRinpocheogbadomen

velsignelse.Jegblevnogetoverrasket,dajegegentligtroede,athanblotvarenalmindelig

munk,menhanvistesigatværeTenzinThutopJikdrelRinpoche,derharsitegetklosteriby-

enogeroverhovedidensjældneBodong-linje,derikkehørerunderdefirestorelinjerinden

fortibetanskbuddhisme.Hanansessomenreinkarnationafdenbuddhistiskelæremester,

PanchenSonamGyeltsen(Maher2017,s.112ff).

Dajegfortaltehamommitspecialeogønskeomatintervieweham,varhansumiddelbare

reaktionskepsis.Forhanvarbangeforatblivemisbrugtogsatindiensammenhæng,hvor

hanikkebefandtsigtilpas.Jegforklaredeham,atmitønskevaratfåhansinternaliseredeop-

fattelseafmedfølelse;hvordanhanudlevermedfølelsesombuddhistiskmunk.Hanindvilgede

i,atjegmåttesendehamenmailmeddeforeløbigespørgsmål,jeghavde,hvorefterhanville

træffeenbeslutning.Minbekymringvar,athanønskedeatudlæggemedfølelse,somdenstår

beskrevetidebuddhistiskelærebøger.Efteratvitogafskedoghilstepågensyn,observerede

jeg,hvordanenældrekvindehenvendtesigtilhamogtilsyneladendeblevovervældetafgråd

afatværeihansnærvær.Selvomhunvarmereenddobbeltsågammelsomham,stodhan

længeogholdthendeshåndognussededenblidt,menstårerneløbnedadhendeskinder.Var

detmedfølelse?Detvillejeggernespørgehamom.Enfremmedkvinde,derpludseligstod

foranham,oghansumiddelbarereaktionvarikkeatfortrække,menderimodattrøste.Hvor-

forhangjordedet,villejeggernespørgeindtil.Heldigvisaccepteredehanefterenmailkorre-

spondanceatlaveinterviewet.Udoverhamlykkedesdetatinterviewetoandrebuddhister.

Ladosligeforenkortbemærkningridseop,hvemdetreer.

6.4.InterviewpersonerMinførsteinterviewpersonblevenfættertiludlejerenafdenlejlighed,viboedei,iKathman-

du.Detsærligevedhamvar,athanikkevarordineretmunk,menderimodskolelærer.Idet

formåletmedinterviewenevaratfånoglepersonligeperspektiverpåmedfølelse,vardetin-

teressantattalemedenlægbuddhist,derførstogfremmestharsinomgangmedikke-

ordineredepersoner.Etsådantperspektivsyntesrealistiskogidentificerbartsammenlignet

24

medvesterlandskepersoner,oginterviewetbarbestemtogsåprægaf,atdennelægbuddhist,

NimaLama(1983-),dagligtståriarbejds-ogsamfundsmæssigekontekster,derforsåvidt

kunneværeenvesterlændingsdittomedalt,hvaddetindebærerafkonflikter,emotionerog

udfordringer(jf.bilag1).

Denandeninterviewpersonblev–somdetfremgårafafsnit6.3–entulkuvednavnTenzin

ThutopJikdrelRinpoche.EfterenrundvisningpåBodong-klostret,PorongPehmoChoeding,

lavedeviinterviewet(jf.bilag2).Detblevenkombinationafenrækkesvarpåmail,hvorefter

hanietface-to-face-interviewuddybedesinesvar.Mødetmedhambarfrastarttilslutpræg

afenkombinationafudprægetydmyghedogensmuleforfængelighed,idethanvillegiveså

fyldestgørendesvarsommuligtogtogdetmegetalvorligtatladesiginterviewe.Mendetlyk-

kedesatfåetdialogiskinterviewmedham,hvorjegfikdetindtryk,athan–reinkarnation

ellerej–talermedenindsigt,dervirkerusædvanlig,nårmantagerhans25-årigealderibe-

tragtning.Athanerskoletogharstuderet–ogfortsatskalstudere–imangeår,skalnaturlig-

vistagesmedidenopfattelse.

DensidsteinterviewpersonblevAni19YangchenLhamo(1993-).Hunharværetpåklostret,

NagiGumba,udenforKathmanduitiårefterathaveværetpåetklosteriKathmandu.Hun

var–ligesomTenzinThutopJikdrelRinpoche–forbeholdendeog/ellerydmyg,fordihunefter

egetudsagnstadigvækbareerstuderende.Mendetlykkedesatfåetinterviewmedhende.Da

bådeplanlægningogafviklingafdetteinterviewkomistandrethurtigt,fikjegmuligvisikke

forklarethende(itilstrækkeliggrad),atjegvarinteresseretihendesinternaliserede,person-

ligeversionafmedfølelse.Selvomjegforsøgteatstillepersonligespørgsmål,vardetunderti-

dentydeligt,athunfaldtienrille,hvorhunudlagde,hvadderståridebuddhistiskelærebø-

ger(jf.bilag3).

Dettiltrodsforatjegindenafrejsehavdelavetensemistruktureretinterviewguide,somjeg

medhjælpfraKvale&Brinkmannhavdegjortmigvissemetodiskebetragtningeriforholdtil.

Ladossenærmerepådem.

19Dettibetanskeordfor’nonne’(Coleman1993,s.280).

25

6.5.DetsemistruktureredeinterviewKvaleogBrinkmann(2009:190ff)forsøgeratimødekomme,hvaddekalderstandardindven-

dingermodkvalitativeforskningsinterview,idetderideresudlægningerenudbredtskepsisi

vissevidenskabeligekredsemodensådankvalitativmetode.Idenforbindelseansesdetsom

relevantatunderstrege,atdisseinterviewsikkehartilhensigtinduktivtatudlede,hvadbud-

dhismengenereltmenerommedfølelse,mensnareresometdeduktivtforsøgpåatefterprøve

desynspunkter,dennedenståendebuddhistisketeorigørredefor(jf.afsnit7).Disseinter-

viewserudelukkendetænktsomindividuelle,internaliseredeopfattelserafmedfølelse.

IfølgeKvale&Brinkmann(2009:143f)handlerdetsemistruktureredeinterviewomatind-

henteengiveninterviewpersonsbeskrivelsermedhenblikpåatfortolkedebeskrevnefæno-

menersbetydning.Dernæsterdetkendetegnendefordensemistruktureredeform,atden

bærerprægafåbenhediforholdtilspørgsmålenesrækkefølgeogeventuelleforandring,så

interviewerenfleksibeltkantilpassesigdesvar,interviewpersonenefterhåndenfremkom-

mermed(ibid.:144).Medandreorderdetikkepartoutenkvalitetstringentatfølgede

spørgsmål,mansominterviewerpåforhåndharformuleret,idetdenspørgendekanspørge

udeaftaktmeddenperson,derbliverspurgt.Semistruktureretvilsigehalvtstruktureret.Det

ervigtigtatværeomstillingsparatiforholdtildeomstændigheder,dermøderinterviewereni

detenkelteinterview.

Alligevelbørdetudgangspunkt,interviewereniformafsinsemistruktureredeinterviewguide

harmedsig,inspirereinterviewpersonentilatbeskrivesinesynspunkter(ibid.:148).Deter

såledesvigtigtmednoglerammer,derforanledigerinterviewpersonentilattalefritoglægge

frem,hvaddenneønsker(ibid.).

Medudgangspunktiminuddannelseogerfaringsomjournalisterjegomstillingsparatirollen

sominterviewer,hvisinterviewpersonenkræverdet(jf.afsnit6.1).Alligevelanserjegdet

somrelevantatklargøreoverforlæseren,hvordanjegergåetombordiinterviewene,sådet

ogsåherergennemsigtigt,hvordanprojektetspointererblevetfrembragt.

Overordnetsetereninterviewguide–særligtidetsemistruktureredeinterview–enhjælptil

atstrukturereinterviewetmereellermindrestramt(ibid.:151).Guidenbeståraftemaerog

26

forslagtilspørgsmål,sominterviewerenkanlænesigopad.Iforlængelseheraferdetkon-

tekstafhængigtihvilketomfang,interviewerenvilfølgedenstringentellerej.Iførsteinter-

viewmedNimaLamafulgtejegminespørgsmålretstramt,dahanssvar–ogbegrænsedeen-

gelskkundskaber–ikkegavanledningtilmangeopfølgendespørgsmålog/ellerrefleksioner

hosundertegnede.

Kvale&Brinkmann(2009:151f)skelnermellemdynamikogtematikispørgsmålene.Dette

medhenblikpåbådetematiskatproducereviden,menogsådynamiskatskabe,hvaddekal-

deretgodtinterviewsamspil:

”Spørgsmålenebørværeletforståelige,korteogfriforakademisksprog.Etbe-

grebsmæssigtgodt,tematiskforskningsspørgsmålerikkenødvendigvisetgodtdy-

namiskinterviewspørgsmål”(ibid.:152).

SomKvale&Brinkmann(2009:154)udtrykkerdet,erdetenfordel,atinterviewerenved,

hvadhanspørgerefter.Jeghavde–antageligvisquaminerfaringsomjournalist–engodfor-

nemmelseaf,hvornårinterviewpersonernesåatsigehavdeleveret,hvaddekunne;hvornår

debegyndteatgentagesigselv.

Iforlængelseheraferaktivlytningenvigtigegenskab,Kvale&Brinkmann(2009:159)frem-

hæversomennærværendefornemmelseaf,hvadinterviewpersonensiger–oghvordanved-

kommendesigerdet.Deterenintuitivfærdighed,deriKvale&Brinkmanns(2009:159)ud-

lægningernærtforbundetmedAristoteles’phronesis-begreb,somifølgedemerenintellek-

tueldyd,hvisessenseraterkendeogreagerepådet,dererdetvigtigsteiengivensituation

(ibid.:79).Detatstilleopfølgendespørgsmålerikkenoget,derfastlæggespåforhånd,menen

fleksibilitetinuet(ibid.:161).

Detteskalogsåsesilysetafkulturelleforskelligheder.Nårjegsomdanskinterviewerbegav

migtilNepalforatlaveetfeltstudium,kunnederværenoglekulturelleforskelle,dergjorde

siggældende.Kvale&Brinkmann(2009:164)skriver,atdetkankommetiludtrykiformaf

(non)verbaleforskelligheder,hvorfordeanserdetsomrelevantatværefortroligmedden

kultur,hvorimanskaludføresitfeltarbejde.Fordetræk,dervilværeidetenkelteinterviews

interaktion,kanafstedkommevisseinterkulturellemisforståelser.

27

DetansesafKvale&Brinkmann(2009:188)somenkvalitetatværefleksibelsominterviewer

iforholdtildenkonkreteinterviewsituation.Interviewerenskalværeistandtilathjælpein-

terviewpersonenidetomfang,denneharbrugfordetteforatkommeimålmedsinefortæl-

linger.DettekomsærligttiludtrykidetførsteinterviewmedNimaLama,hvisengelskkund-

skabervardemestbegrænsede,hvorfordetundertidenvarnødvendigtat”hjælpehamimål”

medhanssvar.IdenforbindelsetillæggerKvale&Brinkmann(2009:188ff)dengodeinter-

vieweregenskabersomvelinformeret,strukturerende,klar,venlig,sensitiv,åben,styrende,

kritisk,erindrendeogfortolkende.

Resultatetafdisseovervejelserfremgårafinterviewtransskriptionerne(jf.bilag1-3),hvoraf

detogsåkommertiludtryk,atintervieweneisinespørgsmål(ogrækkefølge)varierer.Som

detblevnævntispecialetsmetodeafsnit,ansesbådeinterviewpersonerogobservationeri

Nepalsomenvigtigdelafbesvarelsenafproblemformuleringsåvelsomdetanvendtfilosofi-

skebidragtilspecialet.Idenfølgendebuddhistiskfilosofiskeudredningafmedfølelsesbegre-

betvilempirienfraNepalbiståteoretikerne,derblevintroduceretimetodeafsnittet,omend

teoretikernevilværedenprimærebidragydereidetfølgende(jf.afsnit3).

7.MedfølelseMedhjælpfraenrækkebuddhistisketænkereforsøgesderidetfølgendeatudredebuddhi-

stiskmedfølelse–bådehvadangårdetbegrebsligeindhold,menogsåhvorledesmedfølelse

metodiskkanspredesogopkvalificeres.

Jinpa(2015:xx)beskrivermedfølelsesom:

”…asenseofconcernthatariseswhenweareconfrontedwithanother’ssuffering

andfeelmotivatedtoseethatsufferingrelieved”.

Videreskriverhan,atmedfølelseerdenegenskab,dergør,atvimenneskerkanbesvarelidel-

semedforståelse,tålmodighedogvenlighedsnarereendfrygtogafvisning(ibid.:xxi).Denne

medfølelseforanledigerifølgeham,atviinstinktivtønskeratlindre.Detliggeriosnaturligt,

mensomsamfundharviignoreretdenneevnetilatfølemedhinanden(ibid.:xxi).Derimod

28

menerhan,atviharaccepteretdenfortælling,atmenneskerersigselvnærmestogførstog

fremmestvilplejesineegeninteresser.Detafstedkommerenstimuleringafskepsisogfrygt

ogetevindeligtforsøgpåatmistænkeliggøreandreforathandleegennyttigt–selvomvialle

franaturenifølgehamerartettilatværesocialevæsnerforbundettilhinanden(Jinpa2015,s.

xxii).Dennefortællingskalsåledesændrespåglobaltniveau,såviistedetvilfremelskeen

historieommedfølelse.FordeterderifølgeJinpa(2015:xxii)brugfornetopnugrundetvok-

sendebefolkning,ressourcemangelogmiljøproblemer.

Nyima&Shlim(2004:70)kendetegnermedfølelsesomenmentaltilstand,hvormankan

fremelskemedfølendehandlingergennemmedfølendetanker.Dethandleromattænkemed-

følendeforathandlemedfølende.Medfølelseerenindstilling,manskalopdyrkeogtrænefor

atladedennaturligeegenskabafselvsammetrædefremframodernitetensundertrykkelse.

EllersomKhyentse(2014:81)udtrykkerdet:

”Whateverhappens,keeptryingtodomoreandmorepositive,beneficialactions,

andalwaysavoiddoinganythingnegative”.

Somviskalseiafsnit7.2medShantideva(2006:67f),kandethandleomatundladeatud-

trykkesig,hvismanharikke-konstruktiveærinderisinde.ManskalifølgeKhyentse

(2014:160-167)ikkebrugesintidpåandresfejlogmangler,menderimodværeoptagetafat

væremedfølendeogmotiveredem.

IforlængelseherafskelnerDalaiLamamellemdårligoggodegoisme.Detlyderparadoksalt,

idetegoismealmindeligvisbliveransetudelukkendesomnogetnegativt,menfordetbuddhi-

stiskeoverhovederderdenforskel,atdårligegoismeforfølgersnævreegeninteresser(Gole-

man2015,s.72).Medandreordatmanikketilsidesættersinselvoptagethedtilfordelfor

andresvelbefindende.Detbringerosvideretildengodeegoisme,somhankendetegnerved

enanerkendelseaf,atviergensidigtafhængigeafhinandenstrivsel.Deterkernenidenbud-

dhistiskemedfølelse(ibid.:72).Jegbliverglad,nårjeggørdigglad:

”Denførste,derdragerfordelafmedfølelsen,erdensejermand”(ibid.:73).

29

Somnævntovenforvenderdetengængsforståelseafegoismepåhovedet,fordidetidenher

henseendeudlæggessompositivtatværeegoistisk.Jegvilgerneværeglad–ogderforbliver

jegnødttilatgøreandreglade.IdenforbindelseanserDalaiLamadetsomformålstjenligtog

meningsfuldtatdyrkeogfremmeimødekommenhedogforbundethedtilandremennesker–

ogdetatværemedfølendeoverforandremennesker(Goleman2015,s.73ff).

Ogmedfølelsenerbetingelsesløs.Deterikkenoget,menneskerskalgøresigfortjenttil.Med-

følelseskalværetilstedeuafhængigtafeksempelvishandlinger,raceogreligion.

IfølgeDalaiLamaindbefattermedfølelsealleudenundtagelse.Deterkundedygtigsteafde

dygtigste,dervirkeligformåratværemedfølende,mennøgleordeter,atmanbestræbersig

påmedfølendeathjælpehinanden(ibid.:78f).Detskalværeefterstræbelsesværdigtatvære

medfølende.Derskallaveslangsigtedemedfølelsesplaner,ligesomdererøkonomiskeplaner

(ibid.:79).Detkræveranstrengelseogtræningatfremelskedisseværdier–noget,derkan

kultiveresgennemmeditationogreligiøsemenneskerstro(ibid.:80).Mendenslagsmetoder

kanværevanskeligeatimplementereienverden,dersidenoplysningstidenerblevetmereog

mereprægetafnaturvidenskabogreligionsskepsis.DerforforsøgerDalaiLamaatbyggebro

mellembuddhismeogmodernevidenskabmedhenblikpåempiriskatunderstøttebuddhisti-

skemærkesagersåsommedfølelse.20Forvidenskabenkanbedreendnogenreligionappelle-

retiletbredtudsnitafmenneskeheden,menerDalaiLama(ibid.:85).Ifølgehamerforskere

prægetafenægtekosmopolitisme,dergårpåkrydsogtværsafreligiøseognationaleskel

(ibid.:86).Hervedunderstøttesmedfølelsesomenmedfødtognaturligegenskab(ibid.:81-

101).

7.1.MedfødtognaturligDalaiLamaerafdenopfattelse,atdeterennaturligomstændighed,atvimenneskerersociale

væsner,derkererosomhinanden(ibid.:67).Deternoget,mangennemopdragelseogop-

vækstkan(mis)vedligeholde.Mengrundlæggendeer:

20MindandLifeInstituteereteksempelpåenorganisation–somDalaiLamablandtandrestiftedei1987–derifølgesinhjemmesidehartilformålatfjernelidelseogskabeinteraktionmellemvidenskabog”contemplativepracticeandwisdomtraditions”såsombuddhisme.Kilde:https://www.mindandlife.org/mission/

30

”[…]børn[…]fødtmedentilbøjelighedmoddetgode,somskubberdemimedfølel-

sensretning,isærnårforældreneselvermedfølende”(Goleman2015,s.69).

IfølgeJinpa(2015:5)ermedfølelseennaturligkapacitettilatføleandremenneskerssmerte

ogkeresigomderesvelbefindende.MedfølelseopfatterJinpa(2015:6)somnogetmedfødt.

Ikkesomensøjenfarve,mensomevnentilatkunnelæreetsprogkanmanlæreatværemed-

følende.Såledesanserhanevnentilatudviklemedfølelse–ligesomevnentilatkunnelæreet

sprog–somnogetimmanent,mennesketharmedsigfrafødslen.Etanlæg,vikanoptræneog

-kvalificere.Hanmener,atallemenneskerblivereksperterisprogpåhversinunikkemåde

gennemtræningogomgangmeddet.Detmedførersåledesogså,atbørn,derikkeharomgang

medsprogsåvelsommedfølelseidetidligeudviklingsstadieraflivet,haruudvikledekompe-

tencerindenfordisseområder(ibid.:11).

Jinpa(2015:6f)mener,atdererentilbøjelighedblandtmenneskertilattillæggeenhverhand-

lingselviskhed.Medandreordatmangetænker,atxkungørnogetfory,fordix”fårnogetud

afdet”.MenundersøgelserviserifølgeJinpa(2015:11),atmenneskernaturligthjælperandre

inød,selvomderesegennytteikkemaksimeresafsådannegerninger.Hananserdetsamtidig

somparadoksalt,atxblivermeregladafikkeatfokuserepåsinegenglæde,menderimodat

væreuselviskoptagetafathjælpey(ibid.:15).Ogsåerdetifølgehamokay,atx”fårnogetud

afdet”,fordidetbliversekundært,dadetprimæreeratgørenogetgodtfory.Iforlængelse

herafskriverJinpa(2015:16),atmedfølendemenneskeroftevilværemereoptimistiske,hvad

angårlivetogverden.Måskedetblandtandetskyldes,atmedfølelsemedførermening,fordi

detgivervelværeatværegavnlig;atgøreenforskelforandremennesker.IfølgeJinpa

(2015:17)løsnerdetdeindividuellekomplikationer,mandøjermed,nårmansertingeneiet

størreperspektiv.

Detbetyderimidlertidikke,atfolkikkeskalværedet,hankalderselvmedfølende(ibid.:18).

Etunderskudafdette,menerhan,erkendetegnendefordenmoderneverden,hvorforderer

almuliggrundtilatfremelskemereafdet.Somnævntovenfor,menerhan,atpotentialettilat

væremedfølendeermedfødt,ogligeledeserhanafdenopfattelse,atdetskulleværenaturligt

somattrækkevejretatværemedfølendeoverforsigselv(ibid.:27f).Menmoderniteten,skri-

verhan,harforpurretdetteogformangegjortdetatværeselvmedfølendeligesåvanskeligt

somatståpåhænder(ibid.:28&81f).Ognårdetervanskeligtatværemedfølendeoverfor

sigselv,erdetogsåvanskeligtatværemedfølendeoverforandre,skriverhan.Medandreord

31

erindremedfølelseafgørendeforydremedfølelse.Tilforskelfraselvværderselvmedfølelse

ifølgeJinpa(2015:31)noget,derpositivtladerosforbindemedhinanden.Selvmedfølelsekan

derforaldrigbliveetsammenlignende,konkurrerendeærinde,hvorjegerudepåatmaksi-

mereminegenlykkehøjereenddin.Detteeretforkertfokuspåselvet,somhantillæggerdet

individualiseredesamfund,hvormennesketførstogfremmestskaltagesigafsigselv.Enså-

danindstilling,påpegerhan,kanværeenhindringforatværeoprigtigtmedfølende(ibid.:32).

Tværtimodkandetteendeudidetmodsatte;nemligselvhad.Forselvhadudspringerifølge

Jinpa(2015:34)afenformforselv-omsorg,hvormanimidlertidikkeformårattilgiveufuld-

kommenesiderafsigselv.Omenddet–somnævntovenfor–ervanskeligtatværemedfø-

lendeoverforandre,nårmanikkeerdetoverforsigselv,erdetifølgeJinpa(2015:39)almin-

deligt,atmennesker,derståriplejerelationertilandre–foreksempelforældre–formårat

væremedfølendeoverforandreudenatværedetoverforsigselv.Dettekarakterisererhan

somennaturligkvalitet,omenddenneangiveligtkanbliveusund,såfremtmanbaserersit

formålogsinidentitetpådet,andremenneskeropnårmedderesliv.Hanmenersågar,det

kankvæle21enrelation(ibid.:39).

Jinpa(2015:21)erafdenoverbevisning,atvigrundlæggendeerforbundne,ogdenforbun-

dethed,hanmener,derermellemlevendevæsner,determinerervoresoplevelseafglæde

(ibid.:21).Forifølgehamerdetmedfølendemenneskeikkekunmedfølendeoverforsineeg-

neogandrespinsler,menogsåoverfordenglæde,livetligeledesbringeros(ibid.:25).Denne

tilstandafmedfølelse,menerJinpa(2015:26),erenlivsbekræftendeoplevelse.Detgiver

energi,idetdenophæverdesædvanligestrukturer,dersøgerafdifferentieremigfradig.I

dennetilstanderdetvoresfællesmenneskelighed,dertræderfrem(jf.afsnit7.3).

Buddhismenindeholdermeditationsøvelser,dersøgerattrænedennaturligetilstandafmed-

følelseforandre–ogsådem,manalmindeligvisharsværtvedatværemedfølendeoverfor,

fordide–ufrivilligtellerej–hartræk,viikkebryderosom(ibid.:33f&72f).

Hvadentendetdrejersigommedfølelseiforholdtilsigselvelleriforholdtilandre,finder

Jinpa(2015:44f)detvigtigt,atdetikkeskyldesenudefrakommendeopfordring,menfordidet

erenglædeatværevenlig.Ogdenforbundethed,manhartilandre,ervigtigforatkunnevæ-

reforbundettilsigselv.Hvisikkemanerdet,kanmanbliveafkobletfrasin(e)følelser,behov

21Oversatfraordet,”suffocating”.

32

ogglæde.Medandreordmenerhan,atdetervigtigtatoptræneennaturlig,medfølendeind-

stilling.Overforsigselvogoverforandre.

Medfølelseindbefatteratåbnesigoverforandreslidelse(Jinpa2015,s.57).Ikkenødvendig-

vismedhenblikpåatxskalløsey’sproblem,idethanmener,atmedfølelseanerkender,at

ikkealleproblemerskalløses.Deterindimellemnokblotatgiveetkramellerkonstatere,at

detproblem,yståri,erirriterendeogvanskeligtforvedkommende.Medandreorderdet

ikkedenmedfølendex’sopgaveatafgøre,omnogeteretproblemfory–xskaludelukkende

forholdesigtil,hvorledesdennevilresponderepåproblemet.Dertilerdetenpointeifølge

Jinpa(2015:60f),atmenneskersmodstandmodatfølemedhinandenforværrerdenmenne-

skeligelidelse.Dermedsagtatmeremedfølelsevilbetydemindrelidelse.

Medfølelseerimidlertidikkedetsammesommedlidenhed,derifølgeJinpa(2015:72)ståriet

modsætningsforhold22tilførstnævnte,fordimedlidenhedindebærerenfølelseafoverlegen-

hedogskaberdistance.Medfølelseforbinderxtily,fordixharrespektfory;fordixanerken-

der,atyligesomxønskerenfrigørelsefraenhverlidelse(ibid.:73).Blandtandetderforanses

medfølelseibuddhismenbådeåndeligtogmenneskeligtsomdetmestefterstræbelsesværdi-

geideal.InterviewpersonAniYangchenLhamokaldermedfølelserodentilalt,hvadvigør,

mensinterviewpersonNimaLamakalderdetdenvigtigsteegenskabirelationersåvelsomi

samfundet(jf.bilag1&3).

Idetteafsnitharviblandtandetset,atderifølgebuddhismeneretmedfødtmedfølelsespo-

tentialeiethvertmenneske,sompågrundafopvækstogsamfundetsmodernitetsindretningi

vidudstrækningikkestimuleresogopkvalificeres.Iforlængelseheraferdetkommetfrem,at

detikkeskalværeudefrakommendeopfordringer,derskalforanledigeenmeremedfølende

indstillinghosdenenkelte,menderimoddenimmanentekendsgerning,detifølgebuddhis-

mener,atvifrafødslenermedfølendeogfaktiskselvopleveretstortvelbehagvedatvære

det.Formedfølelseerdenmestfundamentaleinteraktion,derfindersted,mensamtidigen

evne,derskaloptrænessometsprog,foratmanmestrerden.

Altdetteforegårpå,hvadbuddhismen–somnævntiafsnit3og5–kalderdetrelativeniveau.

Hvorledesdennedistinktionkommertiludtrykiforholdtilmedfølelse,skalvinuundersøge

nærmere.HertilbringesShantidevaianvendelse.

22Jinpa(2015:72)brugerfølgendeformulering:”Compassion’snearenemyispity”.

33

7.2.RelativversusabsolutIsinfremstillingafvejenmodbodhisattvaogbodhichittabeskriverShantideva(2006:2f)en

vigtigdistinktionibuddhismen.Forskellenpåabsolutogrelativbodhichitta.Somviallerede

harset,vilenbodhisattva,derbesidderbodhichitta,ladesiggenføde,sålængedererlidende

menneskeriverden.Bodhisattvaerkanimidlertidbevægesigpåbeggeniveauer.Mensden

absoluttetilstanderhinsidesbegreberogdualitetientilstandafåbenhed23,erdenrelative

tilstand–somdeflesteafosbefinderosi–etsted,hvorbodhisattvaerangiveligtskaberden

størstmuligemængdegodhedforflestmuligelevendevæsner.Disseto–relativogabsolut–

erifølgeShantideva(2006:3)togensidigtafhængigeaspekterafdetsamme.Medfølelseer

umuligfuldtudafpraktisereirelativbodhichitta,hvisikkemanharoplevetdenabsolutte

bodhichittasopvågning.Omvendterdetikkemuligtatoplevedenabsoluttebodhichitta,hvis

manikketilperfektionharværetmedfølendeidenrelativetilstand(ibid.:3).Sommednatog

dagskelnermanmellemrelativogabsolutbodhichitta,fordidebetingerhinanden.Idenne

delvilvisærligtdykkenedi,hvorledesbodhichittaskaludlevesidenrelativeverden.

Denmedfølendeperson,derbevægersigmodabsolutbodhichitta,opbyggerengodkarma,

dergrundlæggendeberorpåårsagogvirkning.Hvismanlaverdårligehandlinger,optjener

mandårligkarma–ogviceversa(ibid.:5).

Denmedfølendepersonerhverkenoprørskellerdeprimeret,menderimodgladogmodig.

Hanellerhunskelnerikkemellemgodtogondtellervenogfjende.Manersåatsigeudeluk-

kendeinteresseretiatetablereogopretholdeenuniverselmedfølelse(ibid.:6f).Såsnartman

handlerafikke-medfølelse,ermanderforgalpåden.EnshandlingerskalifølgeShantideva

(2006:12ff)væremotiveretafmedfølelse,såledesatmanmedvirkertilforsoningogsamhø-

righedsnarereendkonfliktogfrygt.

Deterafgjortvanskeligtatværemedfølendeoverformennesker,manhaderdybt.Ogderfor

skalmanifølgeShantideva(2006:15)påskønnesinefjender,fordidekangørenogetforén,

somvennerimindregradformår.Dekanbevidstgøreénomensegocentriske,hadskeemoti-

onerogdermedhjælpeénpåvejmodoplysning.IforlængelseherafbeskriverKhyentse

(2014:57)femformørkelser,derhæmmeretmedfølendesind.Disseerbegær,aggressivitet,

23Egentligbrugesdetengelskeord,”emptiness”,ofte,menNyima&Shlim(2004:23)udskifterdettemed”open-ness”.Åbenhed–ogikketomhedellerintethed–virkerderformeredækkendeidennekontekst.

34

uvidenhed,stolthedogjalousi.Medandreorderdetafgørendeatkommehinsidesdisseforat

bevægesigmodbodhichittaogopdyrkeenstærkeremedfølelse.

DeterderifølgeShantideva(2006:31)imidlertidintetnyti.Faktiskerhansværk–somDalai

Lamabetegnersomdenvigtigsteisinforståelseafmedfølelsesåvelsombodhisattva

(ibid.:28)–blotmemoirer,somShantidevaharskrevetforattrænesitsind.Ydmyghederaf-

gjortenbuddhistiskdyd,somShantideva(2006:49)nærmestudvidertilenformforunderka-

stelse–ellerihvertfaldenopgivelseafselvinteresse:

”Andsoletbeingsdotome

Whateverdoesnotbringtheminjury.

Whenevertheymaythinkofme,

Letthisnotfailtobringthembenefit”(ibid.:49).

Detvigtigsteforhamer,atdeandrelevendevæsnerslidelserbringestilophør,ogatdeogså

opnåroplysningensnirvana(ibid.:48f).Derforskriverhanogså,atman,såfremtmanødelæg-

geretenkeltlevendevæsensglæde,skalforventeethårdtarbejdemedsitegetfordærv24

(ibid.:54ff).Detrefererertilkarmaloven,hvormanvedatgøreskadepåandre,gørskadepå

sigselv.Derforerdetafgørendeatoparbejdeikkeblottålmodighedogmod,menogsådisci-

plin.Hanunderstreger,atmanforaltiverdenskalundladeatudtrykkesigoghandle,hvis

sindetfyldesmedhadognegativitet.Denslagsmåikkesendesiomløb(ibid.:67f).Dethandler

ifølgeShantideva(2006:69)omatværesamvittighedsfuldoghaveærefrygtogroligtarbejde

tilgavnfo