1/ )

SPO ORGAN

Nr. 2. 1. Februar 1932. li 7. Aarg.

Vejle-Viborg-Rutebilen standser ved Klode Møl­le. - ,,Hallo!" raaber Chauffø,r en; ,,her skal den Herre med Fiskestængerne vist af!" - Javist skal jeg af her, for her begynder mit Fiskerevir: Karup-Aaen med tilstødende Mølledamme og Bække. - Aaen er her ellers kun en "liden Puslestrøm", som Jeppe! Aakjær udtrykker sig i sit lille lyriske Prosaværk: "Hedevandring"; men i al siri Lidenhed er den stolt og strid, o:g !Bækørreden søger Ly under dens Brinker. -· Jeg, den ensomme Fisker, efterlades paa Broen over det lille Vandløb, medens Rutebilen forsvinder i del Fjerne, forcerende den nærmeste Bakkeknude med fuld Gas paa, for der skal stærk "Tænding" til her, hvor Aaen indkransies af lyngklædte Højder. -

Jeg nyder saa ubeskriveligt det "at være alene'', ganske alene, og oven i Købet for et Tidsrum af 8-10 Dage, selvfølgelig ser jeg nok og taler jeg nok med Mennesker indenfor dette Tidsrum; men den Konversation, min Hjerne indstilles paa, bliver ikke af dybere Natur, ,end jeg selv lyster, og den ind­skrænker sig siom oftest til del traditionelle : ,,God­daw ! W alkommen !" - ,,Hvor er den Mand fra?" -etc. etc: - Nu maa denne min Udtalelse ikke mis­forstaas; Hedebonden er en i alle Henseender baade tænksom og e:Iskelig Mand, som det betaler sig at slaa en Sludder af med - han er GæstfrihedeB selv, og Lunet og Gavtyven sidder ham i hver Øjekrog, saa kedelig er han mindst af alt. - Jeg staar paa Broen over den lille Strøm og iagttager de bortilende Smaabølger. Hvor drager de hen? - Bort, langt bort, altid fremad, mod Fjorden, mod Havet. -Ingen ved hvorhen! - - Men Dagen er for mig ikke indviet til Drømme, men til Daad, og da der endnu er længe til Aften, faar jeg hurtigt mine Fi-

skegrejer gjort klare og begynder mm Jagt p,aa: de rødprikkede Ørreder. - Da Vejret er gunstigt, en let vestlig Brise med Drivskyer paa· Himlen, har jeg i Løbet af et Par Timers Tid nogle ganske an­stændige Bækørreder i min Taske; ogsaa en ganske lille Regnbueørred; lander der, da den i sin Graa­'dighed har slugt min Krog, saa jeg ikke har kunnet reddet den - den skulde ellers have været sat i Frihed igen, skønt den dengang endnu ikke var optaget i Fiskeriloven.

Inden Aften naar jeg min første Station paa Turen: B.-V and mø 11 e. - Flaget er hejst i Møl­lerens Have, og da jeg ved, at denne Opmærksomhed ikk~ kan gælde mig, eftersom jeg kommer ganske uanmeldt, er jeg unægtelig noget nysgerrig efter at erfare, hvad der er paa Færde i Møllen. - Ude i Lyngen træffer jeg paa Møllerens Hyrdedreng, der rykker ud med, at Mølleren, der ellers syntes præ­destineret til at leve sit Liv som Ungkarl, næste Dag skulde holde Bryllup med sin Husholderske, den friske og dygtige Hedebopige, Kristine, som gennem adskillige Aar havde været min Hjælper i Nøden, naar jeg udaset efter en hel Dags Slid med min Fiskestang og sulten som en Ravn mødte frem med en Ørred eller en Gedde for at bede hende tilber ede den for mig. -

En hjertelig Velkomsthilsen lyder mig i M0de, da jeg i min Fisker-Udrigning triner frem i Flokken af de .allerede ankomne Bryllupsgæster. - Jeg er lidt benovet i Øjeblikket over at komme som en Hund i et Spil Kegler ; men Mølleren beroliger mig og trækker mig til en Side. Jeg skulde dog endelig se hans nye Kvægbestand, der var hans Stolthed . . -

Vi kom under denne Vandring ,og Beskuen forbi

14 SPORTS-FISKEREN 1932

hans Andegaard, en lille Merg·3lgrav, der laa isoleret fra Mølledammen, og som Mølleren havde indhegnet med Traadvæv. En stor Ancleflok og en mindre Ællingeflok tumlede sig her i paradisiske Omgivel­ser, skulde man synes; men der maatte alligevel paa en eller anden Maade være en Slange i det Paradis, udtalte Mølleren, for han havde i Løbet af Forsommeren mistet 17 dejlige Ælli1J.ger, og hvor de var blevet af, kunde han ikke forkiare paa anden Maade, end at der maatte være en stor Gedde i Mer­gelgraven, som "delikaterede" sig med de ung·~ Æl­linger. - For mig var denne Meddelelse som Krydder udi Næsen; mit Fisker-Instinkt blev sat paa højeste Gear. Da Mølleren imidlertid præsenterer sine Køer og sine Grise, maa jeg yderst nødtvungent vlse niin

7 Minutter, som de korrekte Albions Sønner sætter som Norm for Tidsfristen mellem Geddens Bid og dens Landing. - Da denne Tid er udløben, tager jeg igen fal paa min Snøre, og denne Gang med haard I-I aand. - Jovist, Fyren er der, og at det er en or'­den tlig Tamp, kan jeg baade se og mærke. Det lille ellers saa fredelige Vandhul ligner i disse faa Minut.­ler en sydende Heksekedel, saaledes sætter Bæstet V andel i Bevægelse, da den mærker, at det gælder Li vel. Jeg faar Linen praktiseret over paa den Side af Graven, hvor Bunden skraaner jævnt opad ; et Øjeblik efter sidder min Fangstkrog i Geddens Nakke, og jeg haler den paa Land. - - Krabaten vejede 14 Pund. - - -

Mølleren var henrykt over at vide sine Ællinger

Haderis Aas Udløb i Karup Aa ved Hagebro.

udelte Interesse for Stamtavler, Mælkeydelser o. s. v. - det var unægtelig en vanskelig Situation for mig, eftersom. mine Tanker ustandseligt dvælede ved Mer­gelgraven med dens eventuelle Ællingefresser.

Næppe har Mølleren "givet mig fri", før jeg i Hast faar fat paa mine Fiskegrejer. - Min fornemste Geddesnøre bliver halet frem, og som Madding har jeg jo min lille Regnbueørred, den maa vel nok kunne faa en forslugen Geddes Tænder til at "løbe i Vand". Mergelgraven skraaner i Bunden jævnt indtil et Par Meters Dybde, ,og jeg lader derfor min Line og Agn afsøge de dybeste Steder. - Efter faa Øjeblikkes Forløb mærker jeg da ogsaa et kraftigt Rusk, der ik)e er til at tage Fejl af. Kalorius har accepteret mit Tilbud og er i Lag med min lille Ørred, der er agnet paa en solid Dyppekrog. Ganske roligt lægger jeg Fiskestangen ned i Græsset og gaar ind for at hente Mølleren; han skulde dog være Vidne til, at jeg "knuste Slangens Hoved". - Alt imens konfe­rerer jeg med mit Ur. Bæstet skulde have de ob'igate

fredlyste i Fremtiden, og Husets vordende Frue ikke mindre, da jeg overrakte hende Gedden som et Bidrag til Morgendagens Festmiddag. - Den kom paa Bordet som en kæmpemæssig Fiskebudding og smagte bril­liant - men hvad, unge Ændei;-, selv om de er om­satte i Geddespæk, er heller ikke at foragte selv for en kræsen Gane. -

Det er imidlertid ikke saa meget Gedderne som de blanke Laksø1Teder, jeg ønsker at stifte Bekendt­skab med - dem skal jeg imidlertid søge længere nede ad Aaen, hvor den er bredere, mere vandrig, og hvor Stemmeværkerne til Vandingskanalerne ikke i altfor høj Grad hindrer Fiskens Opgang i Aaen fra Limfjorden. - Morgenen efter Bryllupsfesten tager jeg derfor Afsked med Møllen og begiver mig paa Farten langt ned ad Aaen. - Det er en henrivende Sommermorgen: Solen er ved at staa op, det mærker man paa Lysningen i Taagen. En Hedelærke flyver pludseligl forskræmt op og basker med Vingerne, saa Vanddraaberne sprøjter til alle Sider. Lidt efter høres

1932 SPORTS-FISKEREN 15

andre Fuglestemmer, først pippende og svage, saa stærkere - alt som Lysningen tiltager i Øst. Taagen letter, og Solen begynder at varme. Lys og venlig ligger den vidtstrakte Hede paa begge Sider af Aa­dalen. Kæmpelhøjene og.de spredte Boliger tegner sig skarpt over Fladen, medens ,Granplantagerne i Ho­risonten kun ses som en utydelig blaagraa Stribe. En herlig Duft af nyslaaet Enghø tilsat Krydder af Hedens Flora, Pors, Klokkelyng og Gyvel fylder Luften. Naturen aander saa uendelig fredfyldt og lokker den omstrejfende Fisker til at lade sig glide ned paa Aaskrænten, for at det klunkende, forbii'ende Vand kan nynne for ham - han er jo dog i Dag kommen lidt tidligt op af Fjerene, og Vandets enfor­mige Rislen i Forbindelse med den kraftige Luft virker som den herligste Sovemikstur. - Jeg sover

i del og fik da ogsaa i Løbet af Dagen min Taske fyldt med de dejligste sølvglinsende Laksørreder, -ikke særlig store; ~ndtil et Par Pund Stykket. Tilbud 'paa Storfisk havde jeg endnu ikke haft, skønt jeg havde affisket adskillige dybe "I-Iøller'' paa min Van­dring Jeg var lige ved at opgive Tankt:m om Bekendt­skab med en af de rigtige store Sommerlaksørreder for denne Dags Vedkommende, da jeg et halvt Hun­drede Meter foran mig ser en saadan Fisk "ringe" Vandskorpen. Jeg iler til Stedet, opfyldt af Fangstiver og kaster min Flue gentagne Gange over Stedet, hvor Laksørreden "ringede". Forgæves! - Fisken gider ikke se min Flue. - Jeg skifter modvilligt Agn og forsøger med en dejlig fed Orm - samme Resultat! For tredie Gang skifter jeg Agn og sætter en stor lækker Elritse paa min "Spinner". - Haps! Den vilde

Skive Karup Aa nedenfor Karup. Vandet strømmer mod Forgrunden. Ved den ene Bred ses to Staand, d . v. s. nedstukne Pæle med Ris og Grøde imellem, hvor Ørreder­ne kan søge Skjul. Paa Stagen en vajende Sæk, der skal skræmme Ørrederne.

- og drømmer, som man knn kan drømme under aaben Himmel, naar Aaen synger sin Vuggevise og ,,Tusinde sangkære Lærker faar Jubel i Røsten". -Efter et Par Timers Forløb bragte et Par Regndraaber i Ansigtet i Forbindelse m ed et kraftigt Tordenskrald mig tilbage til B.evidstheden. Natnren havde nu et ganske andet Udseende: Himlen var mørk og tru­ende, Luften trykkende, og Horisonten rundt omkrin'g flængedes af Lyn,. Det løstgaaende Ungkvæg søgte Ly i en overbygget Fold, og jeg gjorde Smaakvæget Selskab, indtil Uvejret var trukket over. Men saa var det ogsaa Tid for mig til at arbejde, for ingensinde er Ørreden saa villig til at bide som umiddelbart efter en Tordenbyge, og da der tilmed blæste en frisk Luftning fra Sydvest, kunde min Fluekrog rigtig fare ud over den krusede Vandskorpe. Jeg sled bravt

Fot. s117 1922 C. V. 0.

Fyren vedkende sig. Nu begynder en yderst spænden­de Kamp med den vægtige og stærke Fisk - den sprang meterhøjt op over Vandet og stak i rasende Fart med Strømmen ned ad Aaen. Jeg i Løb bagefter for ved et stadigt Træl{ i den tynde Line at udmatte den. Mit Hjul snurrede ustandseligt og fortalte mig ·paa denne Maade, at Laksørreden var hurtigere end jeg. Omsider sagtnede den sin vilde Fart, og jeg var ved at faa Hold paa Fyren, da, o Skræk, en Stage, der stod ved Bredden, ragende ud over Vandet, en saakaldt "Ræeman1d"*) spærrede mig Vejeri. - Nu var gode Raad dyre, hvad skulde jeg nu gøre! Min

*) Jvfr. Billedet ovenfor. Stagen med Sækken kaldes en "Ræemand" (ræe = ræd, bange), medens Pælerækkernes Navn bør staves "Staaen", hvilket bedst svarer til Karup­• Jydens Udtalelse.

16 SPORTS-FISKEREN 1932

Line var omtrent løbet ud, saa hvis _jeg ikke i en Fart fik min Stang praktiseret over paa den anden Side af Stagen, var min dejlige Fisk tabt for mig. Uden yderligere Betænkning stak jeg Stagen mellem Tænderne og entrede uden om Stagen - jeg fik ved denne Manøvre mine Gummistøvler fyldte med Vand; men det fik saa være. Hovedsagen var, at jeg kom over. I min ubehjælpsomme Stilling havde jeg imid­lertid ikke kunnet forhindre, at Laksørreden var løbet indenfor ,en Kreds af Pæle, der var nedrammede 1 Aabunden, saa nu var alt · Haab ude. Laksørreden stod ganske vist fast i Bunden ; men min Line var

han med sine beskedne Fordringer til Livsfornøden­heder kan slaa sig igennem med det. !øvrigt er han i Begyndelsen af Firserne og en hærdet gammel Knark, der ikke viger tilbage for en vaad Trøje. -Næppe har jeg derfor sat Niels ind i Situationen, før jeg ser ham i Hast ordne sit "Togger" og spad­sere gennem Aaen over til mig. Han breder "Togge­ret" omkring Pælene, støder imellem Pælene med) sin "Pulsestang" - det giver et kraftigt Ryk i min Snøre ; den brister og - Laksørreden sidder i Niel­ses Garn. - Det drejer sig for den drevne Niels kun om Sekunder at faa Garnet og Fisken trukket paa

Niels Højgaard med Laksørreden.

snoet om Pælene, og det var mig umuligt at faa den gjort fri. - Som jeg, udmattet af den voldsomme Spænding, det altid er at faa en saadan Fisk paa Krogen, staar fuldstændig raadløs og ude af Stand til at handle, hører jeg Raab fra den modsatte Aa­bred. Det er min gamle Ven Ni els Højgaard, der med sit Fiskergarn over Skulderen byder mig Velkommen til Aaen. - Men jeg kommer til at præsentere samme Hr. Niels. - - Niels er Egnens ·eller rettere Karup-Aaens "allround-Mand" - han er snart hist, snart her - milevidt trækker han om med sit Garn, sit "Togger", for at "træffe paa'' en ,,bitte" Ørred - han har jo kun Sæsonen at leve· paa, og den er kun en 4-5 Maaneder, fra Juni til November, men det giver ham tdog saa meget, at

Land. - Der laa den altsaa, den dejlige smækfede Sommerlaksørred, der havde voldt mig saa mange Kvaler. Den vejede 14 Pund. - Niels fik en Daler og en høj Snaps for sin Hjælp, og jeg fik Fisken i min Rygsæk. - Min Værtinde "Sine" i Hagebro Kro fik om Aftenen Laksørreden overleveret til Røg­ning. Hun kan røge Laks, saa den smager. - Hvad hun anvender som Brændsel i sit beskedne Hjemme­røgeri, er hendes Hemmelighed - jeg har ladet mig fortælle, at hun bl. a. bruger Brændenælder. - Men jeg maa se at komme til Køjs. I Morgen er der atter en lang Dag med alle de Strabadser, en Fiske­tur kan berede en Sportsfisker.

J. Chr. Hæstrup. (Efter Ferskvandsfiskeribladet.)

18 SPORTS-FISKEREN 1932

sel nedefra. Derfor har Fiskene hvide Buge og grøn-lig brune Rygge. ·

Fisk, der søger Føden paa Bunden, er næsten altid usynlige, saa at det eneste Faktum, hvorfra alt maa afledes, er Slutresultatet, at Fisken virkelig sætter Floddet i Bevægelse eller paa anden Maade tilkendegiver at have bidt. Paa Forhaand vil det synes et meget vanskeligt Problem heraf at danne et Sæt Regler. Imidlertid er det ikke noget usædvanligt Problem i videnskabelig Forskning, og forudsat man gennem en Periode omhyggelig forvisser sig om og samler alle Sagen vedkommende Fakta, vil Lovene gradvisl stige frem af Kaos.

Livsbetingelser for Fisk. I deres naturlige Element er Fisk næsten uden

V ægl og har ingen Legemstemperatur at opretholde. De har derfor kun, hvis de lever i Strøm, nødigt at udfolde nogen Energi. Det er lignende Betingelser, som naar et Menneske er sengeliggende, hvad heller ikke særlig forøger Sulten. N aar hertil kommer det særlige Forhold, som den begrænsede og variable Ilt­tilførsel danner, vil man forstaa, at der ikke findes nogen tvingende Nødvendighed for en mer eller min­dre uafbrudt Tilførsel af Brændsel til Legemsmaski­nen, som Tilfældet er hos varmblodede Dyr (forudsat der ikke foretages kraftige Bevægelser). Endvidere tillader disse Betingelser, naar Hunger gør det nød­vendigt, et meget stort Legemstab uden større Ned­gang i Kraft.

Det vil være klart, at unge Fisk staar i en ganske anden Kategori, da de som Opgave har at bygge et Legeme op, hvad let fører til, at de tilsidesætter Hen­synet til de fjendtlige Forhold, naar de søger Føde. Det er derfor ikke overraskende, at de er lette at fange, saa meget mindre, som de er i langt større Antal , end deres voksne Kammerater.

Det vil være klart, at under almindelige Forhold vil Fisk kunne æde eller faste næsten efter Forgodt­befindende, men der kan ske Ting, som forstyrrer denne idylliske eller snarere magelige Tilstand. ,,Stor­me'' kan rejse sig og det af en Styrke, som er ukendt over Vandet, (en Strøm paa 0,5 M. i Sec. giver saale­des et Tryk, der svarer til Trykket af en Orkan paa 50 m. pr. Sec.) En:deli~ ledsages saadanne "Storme" af Taage af den mest brændende og blindende Art ( op­slemmet Mudder o. 1.), saaledes at Arbejdet bliver strengt og N æringstilførslen usikker, navnlig naar det drejer sig om Gedder. Efter Flod eller stærk Strøm er det da ikke mærkeligt, om ren Hunger skulde tvinge Fisk til at bide selv med Østenvind, den af alle Fiskere hævdede Sportsfordærver. Tænk Dem Manden, der ligger i sin Seng, slynget U:d af den åf en hylende Orkan, tvunget til at løbe mod Stormen for blot at holde sig paa samme Sted og blindet i en Uge. Tænk Dem d ,en Appetit, han derefter vilde faa,

og hvor hans Venner vilde undre sig, hvis de ikke kendte Grunden. De kunde med Rette sige, at han var højst lunefuld i sin Maade at spise paa. Det vil være øjensynligt, at man ikke kan danne sig faste Regler angaaende den Virkning, disse eller hine For­hold vil have paa Fisk, da der findes saa mange andre Faktorer, og det bliver den samlede Sum, der bestem­mer deres Opførsel. Af disse Faktorer er Forhistorien af den største Betydning, ikke alene hvad angaar ,,Vejret'' under Vandet, men ogsaa Fiskene selv.

N aar vi ser paa "Vejret" under Vandet i Forhold til Vejrel over, maa man huske, at der i mange Henseender er en betydelig Tidsforskel, saaledes at Dagen5 "Vejrforhold" under Vandet maaske betegner Gaarsdagens Vejrforhold over plus et Gennemsnit af hele sidste Uges og maaske mere.

· Før vi gaar nærmere ind paa de forskellige Faktorer, der er bestemmende for "Vejret" , som Fiskene kender det, vil vi kort beskæftige os med deres 5 Sanser og se, hvorledes de forholder sig til hele Problemet.

Fiskenes Syn kan være meget godt, men er ikke særligt skarpt En næsten kugleformet Linse med forholdsvis stor Apertur, egner sig ikke til et distinkt Syn, som vi Mennesker kender det. Form og Bevæ­gelse spiller en større Rolle end de fine Detailler', ligesom stærkt Lys formindsker Billedets 'Klarhed. Endelig er der ingen Tvivl om, at Fisk, der ikke er sultne eller er blevet fprstyrrede, er ret uopmærk­somme, hvad saa end Grunden kan være. Det synes rel sikkert, at Fisk kan skelne Farver, og det skulde i hvert Fald synes naturligt, om de kunde skelne grønt fra brunt eller sort.

Hørelsen maa i et Element som V and næppe være meget forskellig fra Følelse, og svage Lyde maa betyde meget lidt, ellers vilde Bølgernes Skvulpen og Vandets Bevægelser, navnlig over Dæmninger og "i Fosser, danne et øredøvende Orkester. Virkelige skarpe Lyde 'D pfattes dog sikkert af Fisk, men om Virkningen varer meget længe eller gør megen Skade, er et aabent Spørgsmaal.

Lugtesansen er uden Tvivl af stor Vigtighed for Bundfisk, da den, navnlig naar Vandet er uklart, omtrent er den eneste Sans, der er tilbage. Erfaringen viser ogsaa, at den er ligesaa vigtig som Synet. Hvorvidt specielle Lugte virker tiltrækkende, har længe været omdebatteret.

Smagen kan være en særlig Sans hos Fisk, men Sagen spiller ikke nogen stor Rolle for en vaagen Sportsfisker, der ikke giver Fisken Tid til at overveje, hvad hans Madding eller Kunstfisk smager af.

Med Hensyn til en mulig "Aura" af tiltrækkende Natur, som kunde tænkes i Maddingens Nærhed, saa kan der kun være ringe Forskel paa, om den opfattes med Smags eller Lugtesansen, idet en saadan Aura

1932 SPORTS-FISKEREN 19

maa dannes ved, at Substanser fra Maddingen opløses Vandet omkring den.

Vandets Temperatur. Fiskenes Legemstemperatur ligger saa nær Van­

dets, at deres hele Organisme bliver underkastet Vari­ationer, som varmblodige Dyr ikke kender. Stofskif­teprocesserne er meget fine chemiske Reactioner, som i Almindelighed bliver langsommere vea lavere Tem­peraturer. Koldblodede Amfibier og Landdyr bliver døsige, naar Temperaturen fal:cter og ved ca. 70 C. falder de i Søvn og opretholder kun et Minimum af Stofskifte. Dette passer meget godt til Forholdene paa 'Land, hvor Føden er knap i den kolde Tid, og hvor de har den faste Jord at sove i. Forholdet er derimod et helt andet for Fiskene, hvis "Hjem" stadig glider i Vandet, saa at denne Bevægelse, naar und­tages de roligste Hjørner, stadig maa modarbejdes ved en Anstrengelse, der igen kræver Føde, og som umuliggør al Tale om Vintersøvn.

Delte gælder naturligvis ikke Forholdene i Dam­me og Indsøer, men paa den anden 'Side har Fersk­vandsfisk for en stor Del erhvervet 'deres Egenskaber i Vandløb, medens Opholdet i Damme og Søer mere er :<:ln Tilfældighed. Ikke destomindre har Fisk i de store naturlige Indsøer, hvor de selective Processer har fundet Sted i lang Tid, en tydelig udtalt Tendens til Vintersøvn. Det stille Vands Fisketyper, som Suder, Karpe og Brasen bliver i hvert Fald meget træge og gaar fra Foderet, om ikke i den Grad, som almindeligvis antages.

Selv Fisk som slet ikke bliver træge om Vinte­r en , som Rudskalle, Hvidskalle, Aland og Aborre har dog stadig en lignende Tendens, idet nogle faa Graders Afkøling af Vandet gør dem dovne og util­bøjelige til at bide, men kun indtil deres System har tilpasset sig til den nye, lavere Temperatur. Delte er Sagen. Temperaturen i sig selv spiller ingen større Rolle, det er Tem per a tur fa 1 det, som er det afgørende. Dog, er Vandet varmt, (f. Eks. 12-130 C.) spiller et Fald paa ca. 1;40 næppe nogen Rolle. Forfatteren har i mange Aar, naar han fiskede, gjort flittig Brug af et Thermometer og faaet bekræftet den gamle Regel, at naar Vandets Temperatur stiger, bider Fiskene og ,omv,endt, hvrud svarer til en anden gammel Regel, at Fiskene bider, naar Luftens Temperatur er højere ·end Vandets ,og omvendt. Det er dog forudsat, at ikke andre og vigtigere ForholldJ virk.er forstyrren­de ind Forholdene afhænger ogsaa til en vis Grad af den til Aarstiden svarende Temperatur. Man kan na­turligvis ikke ven~e nogen øjeblikkelig Virkning af en Temperaturstigning, naar Vandets Temperatur er langt under det normale. Det er navnlig, hvad angaar Temperaturen, at Tidsforskellen mellem Forholdene i Luft og Vand er særlig iøjnefa1dende. Denne Tids-

forskel danner da ogsaa ,en af de rigeste Kilder for Fremkomsten af den almindelige Paastand, at Fiske­nes V aner er uforstaaelige. Een varm Dag betyder kun meget lidt, hvis ldJen foregaaende Uge har været kold, og omvendt.

Heraf følger do:g ikl{:e, at stigende Temperatur altid er af det gode, da den kan fremkalde Virknin­ger, der er i høj Grad skadelige, navnlig om Efter­ret. Paa denne Tid begynder Grøden at raadne, og hvis Sommeren har været tør vil der kun være rincre ' ::, Strøm i Vandløbene, og Vandet tilbøjelig til at blive uklart. En pludselig Indtræden af varmt Vejr er da noget af det værste, der lcan hænde; idet det frem­skynder Henfaldet paa Bekostning af Vandets Ilt­holdighed, med det Resultat, at Fiskene bliver halv­kvalte.

Alle Fisk paavirkes dog langt fra lige meget af Temperaturforandringer. Alanden paavirkes saaledes meget lidt og synes næsten allid trods Temperatur­forandring lige _graadig.

Gedden, og til ·en vis Grad Aborren, forholder sig i saa Henseende endog modsat Reglen, idet de andre Fisk's Træghed synes at være deres Chance, og faldende ·Temperatur derfor snarere virker stimule­rende p,aa deres Bidelyst. Ikke desto mindre er dog selv Gedden ikke uimodtagelig for lav Temperaturs sædyanlige Virkninger. Navnlig naar Temperaturfal­det varer længere og er forbundet med uklart Vand, kan Gedden blive akkurat lige saa døsig som andre Fisk. Efter en saadan Tid nytter kun Fiskeri med Paternoster i dybe Huller in:dtil den Dag, da Gedder­n e atter bliver vilde. Saadanne Dage maa synes at bryde alle hævdvundne Regler, men ikke hvis alle F aktorer tages i Betragtning.

Temperaturen maa betragtes som den allervig­tigste Enkelt-Faktor for Fiskeri, idet det er den eneste Faktor, som indvirker paa alle Fiskens vitale Processer, men den maa dog paa den anden Side heller ikke overvurderes, med Udelukkelse af alt andet.

Dybe Søer er, i denne Forbindelse, meget mindre udsatte for daglige Temperaturforandringer i Vandet, end smaa Vandløb, og kunde da ventes at give mere r egelmæssig Sport. Om Vinteren vil de dlog give langt mindre Udsigt til god Sport. (Forts.)

····~···· Fisk og Elektricitet.

Ja, hvorfor ikke ! I den mærkelige Tid, vi lever i, kan man vente mange Overraskelser, og her er nu noget, som for mange vil være en OY·2rraskelse, og som kan give Anledning til Eftertanke. Da jeg i det daglige Liv beskæftiger mig med Elektriciteten,

20 SPORTS-FISKEREN 1932

har det vakt min Interesse, at Amerikanerne i det sidste Par Aar har taget Elektriciteten i Brug veld Spærring af visse Vandløb for Fisk, og jeg har derfor fulgt Sagens Udvikling med stor Interesse og mener nu, at den er moden til at fremkomme i fiskeriin­teresserede Kredse herhjemme.

Ogsaa derovre søger Fisk i Mængde fra Havet op i Vandløbene, og ogsaa der spærres disse af Kraftværker som h erhj,emme, og Fiskene henvises til Fisketrapper udenom V ær kerne.

Det har vist sig, at kun et forholdsvis ringe Antal Fisk benyttede Fisketrapperne og slap udenom Værkerne, saaledes som de helst skulde, mens Stør­stedelen afkræftedes og ødelagdes under deres for­gæves Forsøg paa at trodse Malstrømmen fra Tur­binerne.

Men ikke nok hermed, man bcmærkodc ogsaa, at de unge Fisk, som søgte nedad Vandløbene mod Havet, for største Delen gik til Grunde ved at gaa mec1 Strømmen gennem 'Turbinerne.

Da det imidlertid er umuligt at opstille saa tætte Riste eller Gitre, at Fiskene forhindres i at nærme sig Turbinerne, benyttede man sig af Elektriciteten og indrettede baade ovenfor og nedenfor Værkerne Spærringer for Fiskene ved at sende Elektricitet gennem et afspærret Bælte af Vandløbet, - man kalder det at danne et elektrisk Felt - , da man havde konstateret, at Fiskene ikke kunde passere et saadant Felt men straks bøjede af, naar de kom i Nærheden af Feltet.

Man kunde saaledes lede Fiskene hen til de for dem bestemte Trapper baade ovenfor og nedenfor Værkerne.

Resultaterne har været saa gode, at man nu ind­retter saadanne Spærringer ved alle Værker, og man er gaaet endnu videre og spærrer nu ogsaa Vandings­kanaler, hvor Yngelen tidligere gik til Grunde i Mas­sevis, naar Vandstanden sank i den tørre Tid.

Det er kun smaa Elektricitetsmængder og lave Spændinger, der behøves.

Man trækker et Par Kabler hen over Vandet med passende Mellemrum, og fra disse hænges en Del Rør eller Plader ned i Vandet omtrent til Bunden, derpaa sender man Elektricitet igennem det hele. og Spærringen er færdig.

Men man er gaaet endnu videre i det sidste Aarstid, og her er det Tyskerne, der har studeret de forskellige Fiskearters og Fiskestørrelsers Modta­gelighed for elektrisk Paavirkning med stor Grun­dighed.

Det var kendt, at Fisk ligesom Dyr bedøves ved at udsættes for elektrisk Strøm, idet denne laver Kludder i deres Nervesystem, naar den opnaar en vis Styrke, der mærkværdigt nok er noget forskellig for de forskellige Fiskearter.

Dette har . man nu overført i Praksis, idet man benytter en Slags elektrisk Vod, der megef ~11npelt bestaar af 2 Metaltove, hvoraf et slæbes langs Bunden og et andet højere oppe i Vandet. Naar der saa sættes en ganske bestemt elektrisk Spænding paa disse Metaltove, opstaar der et elektrisk Felt mellem dem, og Fisk, som kommer ind i dette Felt, bedøves og flyder op til Overfladen, hvor man maa bjerge dem i Løbet af et Par Minutter, da de ellers kommer sig igen og stikker til Bunds.

Ved Afpasning af Feltstyrken kan man f. Eks. bedøve Foreller over en bestemt Størrelse; de smaa bedøves ikke saa let som de større.

Paavirkningen behøver kun at vare ca. 5 Sekun­der, saa er Bedøvelsen indtraadt, og den varer ca. 3 Minutter.

Syge og beskadigede Fisk kommer i Reg1en ikke til Live igen efter Bedø,velsen.

Denne Fiskemaade anvendes nu til Affiskning af Søer og Damme med Ørred· og Karpeopdrætning, og man er begyndt at anvende den paa Bankerne i Nordsøen.

I den danske som i den tyske Fiskerilov er Fiskeri ved Hjælp af Elektricitet forbudt. I Tyskland faas dog Dispensationer fra denne Lovbestemmelse, naar passende Sikkerhedsforanstaltninger træffes.

Ude i Nordsøen kan Fiskerne antagelig gøre hvad de vil, og der kan denne Fiskemetode blive en haard Konkurrent til andre, der endnu bruger den fra de gamle Ægyptere nedarvede Metode at fiske med Garn. Richter.

(Efter Lystfiskeritidende.)

Hr. Richters ovenstaaende Beretning finder vi saare interessant, og navnlig vilde det overført paa danske Forhold være af største Betydning, om det ved Hjælp af Elektricitet kunde lykkes at forhindre Fiskeyngelen i at forvilde sig ind i Vandingskana­lerne.

Udover, at det ·er smaa Elektricitetsmængder og lave Spændinger, der behøves, giver Beretningen desværre ikke nærmere Oplysninger om disse For­hold.

Med mindre det - ogsaa efter danske Forhold -er meget ringe Elektricitetsmængder, der kræves, maa man befrygte, at Elektriciteten herhjemme er for dyr til, at man ad denne Vej kan opnaa en virksom Spærring.

Saafremt nærmere Oplysninger om den elektri­ske Spærring kan fremskaffes, var det vel ikke umu­ligt - eventuelt med Biologisk Stations Hjælp - at gøre et Forsøg herhjemme. Som Forsøgsobjekt vilde Kongeaaens Vandingskanaler ved Hjortlund være ud­mærket, da disse skiftevis tømmes og fyldes med 8 Dages Mellemrum. Red.

1932 SPORTS-FISKEREN 21

Stallingen i Uggerby Aa.

Som tidligere meddelt her i Bladet, har Sports­fiskerforeningen for Hjørring og Omegn forsøgt at omplante Stalling til Uggerby Aa, hvor denne Fisk ikke tidligere fandtes. Jeg har bedt Foreningen holde mig underrettet om, hvorledes Forsøget forløb og har fra Foreningens Kasserer, Hr. V. Frederiksen, Hjør­ring, modtaget følgende:

,,Som Gensvar paa Deres Forespørgsel af i For­aaret kan jeg meddele Dem, åt to af vore ·Medlem'­mer Søndag d. 18. Oktober d. A. fangede 3 Stal­linger paa 28 a 30 cm. paa Flue. Det er det før­ste Resultat, vi har s:et af Udsæitningen. Den før­ste Yngel udsaUes d. 27. Maj 1929; men det var kun ca. 2000 Stk, og da disse blev udsat ca. 4 km. læn­gere nede ad Aaen, er det ikke meget sandsynligt, at de fangede Fisk stammer fra denne Yngel, meni snarere stammer de fra sidste Aars Udsætning, der blev foretaget den 21. Maj 1930 og netop for en stor Dels Vedkommende paa denne Strækning.

De I tre fangede Stallinger er · jo kun Under­maalsfisk; men da der saa godt som ikke er fi­sket efter Stalling, og vedkommende Fiskere men­te den paa_gældende Dag at have set mange Stal­linger slaa, er det jo interessant at se, at Omplanlt­ningen er lykkedes.

Yderligere kan jeg meddele Dem, at vi har haft fine Resultater af den af os byggede Ørredtrappe. Dels at vi straks ved Trappens Aabning tilfældigt konstaterede, at en Havørred paa 1 kg. passerede, og dels at der højere OJJipie\. ii Aaenj er fanget f2 blanke Havørreder paa 5 og 6 kg."

Hr. Frederiksens Udtalelse, at "det er interes­sant at se, at Omplantningen er lykkedes", er vel nok lidt for optimistisk; thi dette kan jo ikke siiges at være Tilfældet, før. -aet er konstateret, at der er bleven en virkelig og varig Bestand af Stalling i Aaen; men de 3 fangede Stallinger er unægteligt et glædeligt og opmlllltrende Livstegn.

Det samme kan forøvrigt siges om de Havør­reder, der er fanget ovenfor Laksetrap,pen, og ad­skillige danske Sportsfiskere følger sikkert med Iµ­teresse det store Arbejde, (ten aabenbart særdeles virksomme Hjørringforening udfolder. Skade kun at saa faa af dens Medlemmer har sluttet sig til Dansk Sportsfiskerforening; men forhaabentlig viser der sig ogsaa snart et Livstegn, der kan varsle en Bedring i dette Forhold.

S. H.

En Tidsskrift=Læsekreds for Sportsfiskere.

Idet jeg takker for 1de Henvendelser, jeg har modtaget angaaende en Tidsskrift-Læsekreds og for de gode Forslag til passende Tidsskrifter, tillader jeg mig endnu engang at opfordre eventuelle Interesse­rede blandt Læserne til snarest at melde sig. Vi er endnu lovlig faa, til at Læsekredsen kan startes og jo flere Deltagere, desflere Tidsskrifter er der Mulig­hed for at faa sat i Circulation efter de enkelte Deltageres Ønsker.

Jeg haaber altsaa paa, at der findes endnu nogle Sportsfiskere, der er interesserede i Sagen, og haaber snarest at høre fra dem.

Marius J. P1oug, Steinmannsgade 32,

Aarhus.

NB.: Jeg gør opmærksom paa, at man ikke er bunden til at modtage alle Kredsens Tidsskrifter, men kan udelade et eller flere mod tilsvarende Fradrag i Kontingentet, ned til et fast Minimumsbeløb.

Samtidig hermed har jeg lovet Statsbibliotheket at henlede Opmærksomheden paa, at dette har samlet og ladet trykke en særskilt Bogliste over Bøger ved­rørende Ferskvandsfiskeri og -biologi, som haves til Udlaan paa Bibliotheket.

Boglisten, hvoraf et Eksemplar hermed af Bib­liotheket tilstilles Redaktionen af Sportsfiskeren, faas ved Henvendelse til Bibliotheket for 20 Øre og om­fatter Fortegnelser over Bøger om Lystfiskeri, Fiske­rihistorier, Fiskeriet i Danmark, Fiskesygdomme, Fi­skefjender 111. m.

Idet jeg gør opmærksom paa, at Bibliotheket efter skriftlig Rekvisition sender Bøger over hele Landet (som Regel dog kun udenfor København) direkte til Laanerne uden Udgift for disse, anbefaler jeg hermed pet lille Katalog til alle, der er interesserede i at sætte sig ind i saavel Fiskenes Liv, Vaner og Livsvilkaar, som i Sportsfiskeriets teoretiske Side.

Rekvisition kan ske enten paa dertil indrettede Blanketter eller som K villering i Brev eller paa Brev kort, adresseret til "Ud'laanet". Kvitteringen , maa lyde saaledes:

"Undertegnede har af Statsbib1iotheket i Aarhus i Henhold til dettes Reglement modtaget til Laans:

(Bogens Forfatter, Titel og Trykkeaar) Navn, Stilling og Adresse".

Af Laantagere, der ikke er Grundejere eller fast ansat i Statens eller Kommunens Tjeneste, er Bib­liotheket berettiget til at forlange Kautionsbevis. Blanketter hertil udleveres af Bibliotheket.

Pl.

22 SPORTS-FISKEREN 1932

Smuk Gedde.

Efter at vor Næstformand, Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Købennavn, haV'de meddelt sin Opfindelse af "Antitorsions-Pladen" i "The Fishing Gazette",, inodtog han fra en ham ukendt Wiener-Fisker, Tand­læge Dr. Emil Schreier, følgende begejstrede Ski:-i­velse:

Dr. Lottrup Andersen. Dear Dr. Andersen. By a stroke of good luck I hit upon Your Ar­

ticle: ,,An Anti-Kink Plate" in the Fishing Gazelte of April 27'-1929.

I have followed Your advise at once with the result, that ever since I enclose You in my evening prayers.

These are so fervent, You will, I trust, soon notice the effect.

Yours very truly E. Schreier.

Enten er Dr. Schreier ikke særlig flittig til at bede Aftenbøn, eller ogsaa har Dr. Lottrup AndeTsen ikke været særlig flittig til at fiske; thi oet varede meget længe, inden den forventede Virkning spore­des; men endelig tredie Juledag 1931 fangede Dr. L. A. i en sydsjællandsk Mose, paa Spind med kort Eenhaandsstang, en Gedde paa 103 cm Længde og en V ægt af 20 Pund.

I Betragtning af, at en normal Laks af samme Længde ikke vejer mere, vil man forstaa, at Dok­torens Julegedde har været et usædvanligt smukt Eksemplar.

Turbinerne og de nedadvandrende Ungfisk af Laks og Ørred.

Red.

Hr. mag. scient. C. V. Otterstrøms Afhandling om dette Emne i Bladets Januar-Numer har været optaget paa tysk i "Journal du Conseil Permanent International pour l'Exploration de la Mer".

Da vi tænkte os, at Afhandlingen vilde interes­sere Bladets Læsere, tilskrev vi Forfatteren, {ler med sædvanlig Imødekommenhed stillede det danske Ma­nuskript til vor Raadighed.

Ved forskellige Uheld (bl. a. den forsinkede Postgang i Helligdagene) ,gik Bladet i Trykken, for­inden Forfatterens Rettelser til Korrekturen var naaet frem, desværre med det Resultat, at Afhandlingen blev behæftet med forskellige Fejl, af hvilke vi her berigtiger de vigtigste:

Ordene "Dansk Biologisk Station, Afdeling Fre­deriksdal" i Afhandlingens første og anden Linie skulde ikke staa her, men derimod i Overskriften. efter Forfatterens Navn.

Side 4, Spalte 1,16' og 17' Linie f. o.: ,,genfange­des alle de fleste" - læs: ,,genfangedes alle eller de fleste".

Samme Spalte, Linie 18 f. o.: ,,August" - læs: ,,Augst".

Side 5, Spalte 2,3' Linie f. o.: ,,Stigbordene" -læs: ,, Turbine-Stigbordene''.

Naar Forklaringerne til Fig. 2 er anført paa tysk, ligger det i, at Billedet er taget fra den tyske Udgave. For Fuldstændighedens Skyld vedsættes For­klaringerne her i Oversættelse:

Saugrohr: Sugerør. Freiwasser-Schleuse: Fri vandssluse. Gitter: Gitre. Staubrett: Stigbord. Red.

Ny Redaktør. Til Redaktør af "Sportsfiskeren" har Forretnings­

udvalget antaget I-Ir·. fhv. Proprietær J. Bjerg-Thom­sen, Nyrup pr. I-Iee.

Hr. Bjerg-Thomsens Pen vil være Læserne bekendt fra de udmærkede og underholdende Fortæl­linger, han under Pseudonymet "Fesser" har skrevet til Bladet.

Der har fra mange Sider været klaget over, at det saglige og videnskabelige har haft en lidt for fremtrædende Plads i Bladet paa Bekostning af det underholdende.

Vi har al mulig Grund til at tro , .at der med den ny Redaktørs Ansættelse vH indtræde en Foran­dring i dette Forhold, og forhaabentlig · vil dette bevirke, at Bladet i endnu højere Grad end hidtil vil falde i Læsernes Smag. Red. Annoncerne.

Indtægten af Sportsfiskerens Annoncer tilfalder nu Dansk Sportsfiskerforening. Støt derfor den Hand­lende, der averterer i Bladet, og lad ham vide, hvorfor Du støtter ham; thi kun derigennem bliver han klar over, at han har Fordel af at avertere.

Indholdsfortegnelse: Paa Fisketur i Jylland. - Grovfiskenes Sædvaner naar de søger Føde. - Fisk og Elektricitet. - Stallin­gen i Uggerby Aa. - En Tidsskrift-Læsekreds for Sportsfiskere. - Smuk Gedde. - Turbinerne o:g de nedadvandrende Ungfisk! af L'aks og Ørred. - Ny Redaktør. - Annoncerne.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til

Redaktør J. Bjerg-Thomsen, Nyrup pr. Hee.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.)

Forenin~ens Mtdltmsorgan •SjJorts/isktren• udkommer den 1. i hve1 Maaned.

Formand: Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde.

Nu:siformand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62 København F.

Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postmester Christensen, Varde. Kontingent og Indmdddst sendes til Postmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140. Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

1932 SPORTS-FISKEREN 23

Bedes læst! Til Medlemmerne.

Dette Nr. af "Sports-Fiskeren" er vedlagt et Ind­betalingskort, hvis Kvitteringskupon tjener som Med­lemskort, naar det er forsynet med Postvæsenets Kvit­tering for Kontingentsbeløbets Indbetaling. Indbetalings­kortet bedes derfor godhedsfuldt benyttet til Indbetaling af Kontingentet. Portoen er kun 5 Øre.

Medlemmerne under Aarhus, Kolding, Vejle og Varde Lokalforeninger hvis Kontingent til "Dansk Sportsfiskerforening" indbetales gennem deres Lokal­forening, skal ikke have Indbetalingskortet tilsendt, idet Medlemskort til disse Lokalforeninger tillige tjener som Medlemskort for "Dansk Sportsfiskerforening". Med­lemmer i disse Byer udenfor Lokalforeningerne, som ikke kan faa Kortet tilsendt med Medlemsbladet, vil faa det tilsendt som Tryksag.

Finder Indbetaling ikke Sted inden Udgangen af Marts Maaned, udsendes Opkrævning paa Beløbet med Tillæg af 50 Øre i Porto i Henhold til Lovene.

P. Christensen, I<asserer.

Dansk Sportsfiskerforening's Medlemsfortegnelse for 1931.

Æresmedlemmer. Oberslløjln. Kammerj. C. Wegner,

I<øbenhavn. Skomagerm. H. Bache, Skjern.

Aalborg. 1 OH.Sagf. Jacob Andersen. 2 Harry Arfeldl, Østeraagade. 3 Manufakturhandler A. Bach. 4 Grosserer Pelersen Bacn. 5 Fabrikant Kaj Becker. 6 Bankdirektør P. Boelius. 7 Farver Barding, Kastelvej. 8 Konsul Gorm Brenner. 9 Grasserer C. v. Cappeln.

10 Repræsent: Chr. Christiansen. 11 Fuldm. Clausen, Landmandsb. 12 Skotøjshandler Engelbredt. 13 Chiropraktor Th. W. Gade. 14 Postmester Gottlieb. 1ii Overretssagfører Grunewald. 16 Gartner Hansen, Algade. 17 Bogholder Aug. Hansen, ,,Phønix" . 18 Tandlæge Valdemar 'J. ensen. 19 Købmand Søren Kragh. 20 Direktør Walter Langer. 21 Direktør Roedsted Lassen. 22 Fru H. Lauesgaard. 23 Læge S. Lauesgaard. 24 Telefoningeniør A. Mortensen. 25 Restauratør P . Mouritzen. 26 Blikkenslager Møller, Vesterbro. 27 Repræsentant A. A. Njcolaysen.

(udmeldt 31. Deebr. 1931 .) 28 Bogholder Carl Nyborg.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.) 29 Kreatureksportør H. :Petersen.

(Død.) 30 Isenkræmmer I. C. Petersen. · 31 Grosserer M. Petersen. 32 Axel W. Petersen, Kilden. 33 Landsretssagf. Rolff Petersen. 34 Direktør Ørum Petersen. 35 Dr. med. Aage Poulsen. 36 Ovcrpakmcster Olaf Poulsen.

37 Isenkræmmer C. I. Præstmark. (udmrldt 31. Decbr. 1931.)

38 Kontorchef Rysgaard. 39 Grosserer Elimar Schmidt. 40 Overlæge Schoubye. 41 Pakmester Støy. 42 IZaffegrosserer Werner.

Aabyhøj. 43 Leth Jensen.

Aalestrup. 44 Bankdirektør Abildgaard. 45 Proprietær Guldbjerg, Vesterris.

Aarhus. 46 Ing. cand. polyt. Aagaard. 47 Ing. cand. polyt. M. Ahm. 48 Henry Andersen. 49 Frisør P. 'S. Andersen. 5() Købmand Sv. Andersen. 51 Snedkermester Jens Arberg. 52 Kommis Kaj Asplund. 53 Assurandør Carl Baggesen.

tudmelcll 31. Decbr. 1931.) 54 Snedkermester Brusen. 55 Repræsentant V. Bønding. 56 Manufakturhdl. Alfr. Carsted.

(udmeld[ 31. Decbr. 1931.) 57 Fotograf Carl Christensen. 58 Snedkermester Christiansen. 59 Køhmanrl Jørgen Clausen. 60 Skotøjshandler Engelbredt. 61 Kulgrosserer E. Eriksen. 62 Teaterkasserer A. Frederiksen. 63 Købmand Peter Friis. 64·' Kommis Aage Gammelgaard. 65 ,- Isenkræmmer Johs. Hansen.

( udmeldt 31. Dee br. 1931.) 6G Ekspedient Nerup Hansen.

(udmeld! 31. Decbr. 1931.) 67 Sagfører H Hasle.

(udmeld I 31. Dee br. 1931.) 68 Grossere1· I-1. H enriksen.

69 Kontorchef Hj elm. 70 Garderobeforvalter J. Jacobsen. 71 Børge Johansen, Immervad. 72 Ing. cand. polyt. Johs. Jørgensen. ·73 Organist Robert 1J ørgensen. 74 Delikatessehdl. S. A. Kannegaard. 75 Manufakturhdl. V. Knudsen. 76 Guldsmed Fr. Kock. 77 Tandlæge Krogsgaard. 78 Isenkræmmer Th. Langermann. 79 Ekspedient H. C. Larsen.

(udmeldl 31. Decbr. 1931.) 80 Læge G. H. Lasson. 81 Skomagermester M. Larsen. 82 Børge Lassen, Hans Brogesgade.

(udmeldl 31. Decbr. 1931.) 83 Centralmek. K. K. Lauritzen. 84 Prokurist Holger Leth. 85 Bogholder Lindgren. 86 Købmand Jens Lopdrup. 87 Købmand Sv. Lopdrup. 88 Købmand C. Lorentzen.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.) 89 Direktør Madsen, Kulkompagniet. 90 Urmager Jens Mejlvang. 91 Buntmager Muchilsch. 92 Direktør Møller. 93 Modelsnedker E. Møller. 94 Bogtrykker A. C. Møller. 95 Revisor Axel Nielsen. 96 Gardeerobeforv. Chr. Nielsen.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.) 97 Prokurist E. M. Nymark. 98 Landsretssagf. A. M. Nørager. 99 Forretningsfører A. Nørager.

100 Fabrikant Ottau. 101 Malermester Petersen. 102 Snedkermester P. Petersen. 103 Montør Piilgaard. 104 Revisor H. P. Poulsen. 105 Inspektør Edv. M. Qvist. 106 Direktør Emil Rasmussen. 107 Skiftevidne Rohde. 108 Assurandør Peter Ruge. 109 Slagtennesler Schibye.

24

110

111 112 113 i14 115 116 117

Forvalter V. Schmidt. (udmeldt 31. Decbr. 1931.)

Mekaniker E. A. 0. Sørensen. Skomagermester K. V. Sørensen. Vinhandler Knud Thorup. Bogholder Aage 'fhrige. Købmand A. Chr. Østergaard. Gartner Jens V. Yde. Ekspedient Bruun, Søndergade.

SPORTS-FISKEREN

Brøns. 152 Stationsforstander Terndrup.

Charlottenlund. 153 Overlæge Ove Strandberg. 154 Grosserer Kaj Møller. 155 Greve I. Moltke Huitfeldt.

Doense.

118 119 120 121 122 123

Aarhus Lokaiforent'ng, udenbys. 156 Uddeler H. Winther. Repr. A. Buh! Andersen, Brabrand Købmd. Chr. Elgaard, Hørning. cand. pharm. Klem, Hammel. Egtved. Læge N. B. Løw, Hørning. 157 Apoteker Aksel Holm. Købmd. Knud Petersen, Randers. 158 Henry Holm.

124 125 126 127 128 129 130 131 132 13H 134

Ing. Kaaesgaard, Aabyhøj .

Uden.for Lokal.forent'ngen.

Kgl. Hofskræder N. Christensen. Togbetjent L. Jensen, Trøjbor-g. Repr. Olesen, Ryesgade. Hans Nissen, Mejlgade. Kgl. Hoffrisør G. Petersen. Skoleelev N. Boserup Poulsen. Domorganist Jørgen Nielsen. Georg E. Bangild. A iig Brahe, Guldsmedgade. Assistent Marius J . Ploug. Premierløjtnant H. Gad.

Allingaabro. 135 Jen~ A. Ross.

Arden. 136 Fiskem. L. Callesen, Vraa Ml.

Askeby. 137 Førstelærer S. Borch-Andersen. 138 Smedemester P. Hansen. 139 Musiker Axel Nielsen.

Assens. 140 Svend A. Maybom.

Bedsted. 141 Chr. Øs tergaard.

Borris. 142 Gaardejer J. Thomsen Jensen. 143 Opsynsmand A. H. Johansen. 144 Hotelejer Kluver. 145 Murermester Chr. Mikkelsen. 146 Lærer Harald Nielsen.

Brande. 147 Træhdl. Trier Brandgaard. 148 Ægeksportør Thornvig Jensen. 149 Tandlæge Olaf Lauesgaard. 150 Bankassistent S. Olesen.

Brønderslev. 151 Købmand E. W. Gade.

159 160

161 162 163 164 165 16G lfi7 168 169

Esbjerg. P. Fischer l ensen. FiskePksportør H. A. Jensen.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.) Aage Knutzen. Trafikass. L. M. Nielsen. Tandlæge Wedel Petersen. Overpostbud Poulsen. Købmand P. Sørensen. Trafjkass. H. E. Thygesen. Bogholder Chr. Wissing. Arkitekt Øhlenschlæger. Ostegrosserer Lund.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.)

Ejstrupholm. 170 Godsejer Castenchiold.

Farsø. 171 Lærer Christensen, Svingelbj.

Farum. 172 Translatør 0. Wøldicke.

Fredericia. 173 Konsul Boallh. 174 Repræsentant W. Fischer. 175 Barbermester Grønlund. 176 Posteksp. A. Jørgensen. 177 Direktør Carl Jørgensen. 178 Telegrafkontr. H. Jørgensen. 179 Kontorist H. Borch Larsen. 180 Snedkermester C. Madsen. 181 G. W. May. 182 Værkmester A. W. May. 183 Telegr2.fkontr0llør Schouw. 184 Bud H. Schrøder. 185 Telegrafkontrollør Truelsen. 186 Premierløjtnant Kragh.

Fruens Bøge. 187 Direktør Andersen, Skovalleen. 188 Direktør C. C. Marx-Nielsen.

Fuglebjerg. 189 Godsejer Wenzel Neergaard. 190 J. Søndergaard.

Gentofte. 191 Snedkermester G. Nielsen. 192 Repræsentant Peter Buch.

Give. 193 Harald Staack.

Glamsbjerg. 194 Fabrikant Edv. Christensen. 195 Trælasthdl. H. Bisgaard.

Grenaa .. 196 Dyrlæge E. Dyekær. 197 Kommunelærer Lundsgaard.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.)

Grejsdal. 198 S. Elsnap.

Gjedsted. 199 N. K. Olsen.

Grønbjerg. 200 Købmand Bertel Christensen.

Gudme.

1932

201 Godsforvalter Ogstrup, Broholm. (udmeldt 31. Decbr. 1931.)

Haderslev. 202 Vejass. H. Iversen. 203 Direktør Jensen. 204 Forretningsf. K. Knudsen. 205 Apoteker S. K. Obel. 206 Fordforhdl. Svend Wæver. 207 Sergent Thomsen. 208 Konsulent P. Ulrich.

Hadsten. 209 Manufakturhdl. H. H. Hansen. 210 H. Rehoff-Hansen. 211 Købmd. N. Petersen, Galten. 212 Gartner M. P. Sørensen.

Hadsund. 213 Bankboghld. Bach Andersen.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.) 214 Repr. Husted Christensen.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.) 215 Stationsforst. C. T. A. Jensen. 216 Apoteker .L. N. Møller. 217 Postmester P . P. Rask. 218 Grosserer L. Tipsmark.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.)

Hampen. 219 Direktør L. Høy.

(Fortsættes).

1932 SPORTS-FISKEREN 17

Qroufiskgngs Sæduangr naar dg søggr Fødg_ ,,G b Q F Q 12 ding f) ab it s o f Co ars 12 Pis b"­

OoQrsat fra "t,l)g Fisl)ing ya3gttg" af

Cl)r_ I:,ottmp A:ndgrsQn.

Det er maaske første Gang og til Overraskelse for mange, at Ordet "Grovfisk" optræder i dansk Slrriftsprog, og det er ogsaa med Betænkelighed, jeg anvender det, ligesom jeg til enhver Tid med Glæde lader det vige Pladsen for et bedre. Det er en direkte Oversættelse af Coarsefish, for hvilket vi ikke paa Dansk bruger noget tilsvarende Ord. Det betegner alle F erskvandssportsfisk, der ikke hører til Laxe­familien, Fisk som jeg i Virkeligheden ikke finder grovere end Laxefiskene, selv om de maaske· er noget langsommere og mindre gode Sportsfisk, og navnlig som Regel falder uden for det finere Flue­fiskeris Rammer. Det er vel dette sidste, der betin­ger Navnet. Meget af, hvad den følgende Oversættelse vil indeholde, passer dog ogsaa paa 'Laxefisk:

Man maa indrømme, at navnlig Sportsfiskeren i særlig høj Grad erfarer Livets "op og ned" under Udøvelsen af sin Kunst, og at han, for at forklare sig den tilsyneladende Mangel af noget som helst System i Fiskenes Maade at søge Føde, ka}der dem lunefulde. Det er denne Artikels Hensigt at undersøge

. Spørgsmaalet ud fra en ren logisk Basis for om muligt derved at naa til Antydningen af en Forkla­ring, der kunde kaste Lys over og bringe Orden i dette hidtil saa forvirrede Emne. Der findes næppe nogen erfaren Fisker, der ikke erindrer Tilfælde, hvor Fisk har bidt graadigt under de tilsyneladende mest ugunstige Forhold, medens de paa den anden Side har vist sig "saa døde som Faar", skønt alt tydede paa en god Dag.

Kunde man finde faste Regler og Love for alt Fiskeri, vilde maaske Sporten blive for kedelig til at være Umagen værd; og dog vilde der selv da stadig være tilstrækkeligt af det ukendte igen til at bevare Sportens Duft, samtidig med, at det nøjere Kendskab til Forholdene vilde forøge Interessen. Faa vil benægte, at Fluefiskeri efter Ørred, særlig Tør­fluefisket, staar over Bundfiskeri, og det paa Grund af den større Erfaring, der her staar til Raadighed, (dels paa Grund af mere intensive Studier, dels, og navnlig som en Følge af, at Fisken her er mere synlig).

Bortset fra Mathematikernes Diskussion om den fjerde Dimension, kommer man i det almindelige Liv ikke udenom dette, at enhver Virkning har sin Aarsag, og lykkes det os ikke at slutte os til denne sidste fra de foreliggende Fakta, skyldes det kun vor egen Uvidenhed. Videnskabens Historie giver os tal-

· Jø,;c Exempler paa tilsyneladende ganske lunef11lde Tildragelser, der efter omhyggelig Undersøgelse og Tænkning dog fandtes underkastede Lov og Ord !n.-

Naar Talen er om den føde-søgende eller biden­de' ' Fisk, har man den størst mulige Vished :or, rt Lunefuldhed spiller en meget ringe Rolle. 'J°a'.lr nrnn har med et meget stort Antal Individer at :!Ør~, saa Lyder netop, ved et mærkeligt Paradoks, selve den til­syneladende Lunefuldhed mod dennes virkelige Tilste­deværelse og vice versa. For Eksempel:

Hvis man fra en større Afstand ser en Mængde Tilskuere, f. Eks. paa vVembley Stadion, saa vil Personernes lunefulde og irregulære strygen Tænd­stikker frembringe en fortsat og ganske regelmæssig Lys-Blafren over Mængdens Ansigter, men samtidig vokser og svinder dette Fænomen som Helhed paa den mest uregelmæssige Maade, og vilde, hvis man ikke kendte Aarsagen, synes uforklarlig. Ved nærmere Undersøgelse findes Aarsagen, det er Begivenhederne paa Arenaen, der har den afgørende Indflydelse.

N aar Talen er om Fisk, saa peger det Factum, at de ikke kan fanges paa alle Tider af Dagien, eller paa alle Aarstider, ligesom ogsaa Held'. og Uhelds vidtforskellige Natur, hen paa et meget begrænser!: Antal Aarsager. For at naa til en Forstaaelse af Emnet og drage Fordel af det, maa først "Lunefuld­hedshypothesen'' 'kasseres een Gang for alle, som et dovent "given tabt" og Opmærksomheden concen­treres om Spørgsmaalet "hvorfor''.

Saadanne Ting som Vindretning, Temperatur, Be­lysning, Strømmens Fart og Farve anses for vigtige Faktorer; men de Regler, man knytter til dem, giver saa forvirrende Resultater, at de synes næsten unyt­tige. Den almindelige Fisker, der gaar hjem efter en uheldig Dag, nøjes da med at trække paa Skulderen og sige "obsternasige Krapyl".

Det uheldige er, at Fiskeribetingelserne i Regelen bedømmes ud fra Forholdene over Vandet og det med fuldstændig Ligegyldighed for det Faktum, at Fisken dog lever i et Element, ider forandrer næsten enhver vigtigere Faktor. For at forstaa Fisk, er det nødven­digl at tænke som en Fisk, hvad! atter ikke er saa vanskeligt, som det lyder, naar blot lidt Fantasi tages i Brug. For at nævne et Eksempel paa et saadant urigtigt Synspunkt, er Flod malede grønne under Vandet, fordi V andet er grønt naar det ses ovenfra, og man glemmer, at Vand-Overfladen synes hvid