Spektrum nr 3 2014

Gladsaxe Oplysnings Forbund nyder god opbakning:

En rigtig god kommune

12/2014 ÅRGANG 01

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

Påvirk beslutningstagerne Et frugtbart samarbejde DOF på de bonede gulve

SØG INDFLYDELSE:Samarbejde mellem folkeskolen og aftenskolerne

Debat om handicappedes adgang til folkeoplysning

Ny og forbed-ret VuptiWeb er kommet på gaden

side 04 side 13 side 20 Læs tema side 6-12

Nº03-

2 DOF SPEKTRUM ● DECEMBER 2014

AFTENSKOLEN - I STADIG BEVÆGELSE

Synlighed, synlighed, synlighed

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

KALD DET, HVAD DU VIL. Kært barn har mange navne. For nu sidder jeg her faktisk igen og kæmper med næste års program. Men i virkeligheden går det jo meget godt. Mange af holdene har kørt som i blødt smør i de sidste ti år; samme underviser og mange af de samme deltagere.

”DET GÅR ALTSÅ IKKE længere”, sagde min makker, Robby Lob-bysen, til mig for snart mange år siden, og hvor har han ret. Vi kan ikke læne os tilbage og køre den på rutinen. Tankerne går hele tiden i retning af, hvor den næste forbedring kan ligge, og hvor den næste faglige landvinding kan findes. Det betyder, at vi hele tiden – alle sammen – skal have antennerne ude. ALLE – fra underviseren, over deltageren, til skolelederen og bestyrelsen skal kunne se sig selv i arbejdet med styrkelse af skolen:

› Hvordan tiltrækker vi de bedste undervisere? Og hvordan sikrer vi, at undervisningen både lever op til deltagernes forventninger og samtidig inddrager de nyeste tendenser på området?› Og hvordan er den kommunale politik på fritidsområdet? Hvad betyder det for vores skole? Hvem går i dialog med lokalpolitikerne og med embedsmændene for at finde ud af, om vi skal byde ind?› Hvem laver programmet? Hvem laver hjemmeside? Skal vi på Facebook? Hvad med den lokale presse?

ET ORD GÅR IGEN i alle spørgsmålene: synlighed! Vores skoles synlighed afhænger af alle de ovenstående ting. Du kan ikke skille dem ad og sige, at det område tager underviserne sig af, det om-råde tager deltagerne vare på, det område ligger hos bestyrelsen og programmet og lønkørslen ligger hos lederen.

HELE TIDEN SKAL der være fokus på alle områderne. Hvert år skal der være nye boller på suppen. For at lodde de nye tendenser. For at markedsføre nye dygtige undervisere. For at opfylde et lokalt politisk ønske.

HAR DU TÆNKT på alle facetterne? Nej vel? Brug for eksempel nogle af de mange muligheder, platforme hedder det vist nu til dags, hvor gode DOF-kolleger mødes og udveksler idéer, og brug konsu-lenterne til at binde enderne sammen.

TÆNK, at der hele tiden sidder skoledere og lærere og besty-relsesmedlemmer i over 250 skoler og tænker tanker. Hvor er det dejligt at vide, at man ikke er alene!

Ingolf ChristensenFormand

Et ord går igen i alle spørgsmålene: synlighed!

KOLOFON:UdgiverDansk Oplysnings ForbundNy Østergade 7, 1. sal4000 RoskildeTelefon: 70 20 60 [email protected]

AnsvarshavendeHenrik Christensen

RedaktørMartin Thirstrup Hansen

LayoutMartin Thirstrup Hansen

Grafisk designFritfald/Mai-Britt Bernt Jensen

Oplag 2.500 eksemplarer

TrykClausen Grafisk, Odense

SpektrumSpektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommun-er, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning.

Eftertryk er tilladt med tydelig kilde-gengivelse.

Næste deadline9. februar 2015

Forsidefoto:Pia Mortensen og Jens Thomsen på trappen ind til Gladsaxe Oplysnings Forbunds kontor. Foto: Martin Thirstrup Hansen


23

06

12/2014 ÅRGANG 01

22

16 04

09

13

20

INDHOLD

04 FolkeskolereformHvordan kan aftenskoler bidrage til den nye folkeskole?

06 Søg indflydelse› Påvirk beslutningstagerne› De ti lobbydyder› Et frugtbart samarbejde› DOF på de bonede gulve

13 Adgang for alle?Handicap- og Specialundervisningsudval-get satte tilgængelighed til debat.

14 Mental sundhedFlere DOF-skoler er nu klar til at udbyde kurser til danskerne.

16 En rigtig god kommunePortræt af Gladsaxe Oplysnings Forbund.

20 Nyt VuptiWebDOF's hjemmesidesystem har fået nyt design og nye funktioner.

23 Foredrag hjemmefraE-aftenskolerne er begyndt at udbyde foredrag over Internettet.

28 Det bedste ved aftenskolen ...Heidi Vesterberg om aftenskoleundervisere.

Påvirk beslutningstagerne

Det giver en varieret arbejdsdag med en stor frihed ...Tine Laulund HansenAftenskoleunderviser

04

Et godt team.


Aftenskoler og folkeskoler har sådan set samar-bejdet i årevis. Vi har i hvert fald delt lokaler. Dog sjældent på samme tid. Men det kan alt sammen ændre sig, hvis visionerne i nye fol-

keskolereform bliver til virkelighed. For fremtiden skal fol-keskolerne nemlig i højere grad inddrage lokalsamfundet for at nå målet om at give eleverne et fagligt løft og en mere varieret skoledag.

Derfor har AOF, DOF, FOF, LOF og FORA (tidligere NETOP) samarbejdet om at synliggøre, hvordan aftenskolerne kan bidrage til ’den åbne skole’. En arbejds-gruppe bestående af skoleledere og kon-sulenter fra de fem forbund fik til opgave

at udtænke samarbejdsområder- og modeller og starte nye samarbejder op med folkeskoler.

Arbejdet har resulteret i en fælles folder, Samarbejde mellem aftenskolerne og folkeskolen, der indeholder ek-sempler på samarbejdsmodeller og forslag til aktiviteter for både elever, forældre og lærere. Folderen er blandt andet udsendt til alle landets folkeskoler og kommuner og er tænkt som et konkret papir, aftenskolelederen kan tage med i hånden, hvis man kontakter en folkeskole el-ler kommune.

Mange mulighederFolkeskolereformen åbner for en række nye muligheder for samarbejde. Først og fremmest indføres den under-støttende undervisning, der skal supplere og støtte op om den fagopdelte undervisning. Denne undervisning kan varetages af andre end folkeskolelærerne, og her har aftenskolernes undervisere nogle faglige kompeten-cer og ressourcer, som kan stilles til rådighed. Det kan være inden for eksempelvis musik, madlavning, hånd-værk, kunst og andre kreative fag.

Eleverne skal fremover deltage i motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen, og det kan blandt andet tilrettelægges som understøttende undervisning i samarbejde med lokale foreninger. Her kan aftensko-lerne tilbyde en bred vifte af bevægelsesfag som yoga, pilates, tai chi eller meditation som supplement til den mere traditionelle idrætsundervisning eller som et led i fordybelse og ro i et undervisningsforløb.

Som noget nyt skal alle elever have obligatorisk valgfag fra 7. klasse, og der er mulighed for at tilbyde langt flere valgfag som eksempelvis sprog, musik, idræt, design, grafisk design, IT og lignende. Her kan en aftenskole til-byde en bred vifte af spændende valgfag, som eleverne kan få glæde af og som kan give folkeskolen en større fleksibilitet i udbuddet af fag.

Konkrete eksempler på samarbejder I forbindelse med projektet er det lykkedes flere aftensko-ler at igangsætte konkrete aktiviteter i samarbejde med folkeskoler. AOF Odense/Østfyn står for undervisningen i hjemkundskab for 6.klasse hele skoleåret på Munke-bjergskolen og gennemfører en række valgfag for udsko-lingseleverne på Ejerslykkeskolen i design & håndværk, musik & samspil samt drama. LOF Øresund gennemfører kortere forløb på flere folkeskoler, hvor elever undervises i mindfuldness/yoga, zumba, ballroom fitness og pilates som en del af målet om mere bevægelse i skolen.

Herudover tilbyder AOF Odense/Østfyn FVU i dansk og matematik for skolens forældregruppe, og LOF Øresund tilbyder et førstehjælpskursus og et kursus i, hvordan for-ældre bedre kan hjælpe deres børn med lektierne.

Rent praktisk har aftenskolerne stillet undervisere til rådighed til de konkrete aktiviteter. Folkeskolerne har sørget for lokaler og finansierer lønudgifterne og i visse tilfælde administrative udgifter. AOF har desuden fået be-

Folkeskolereform

Folkeoplysning ind i folkeskolen”Hvordan kan aftenskolerne bidrage til, at eleverne både lærer mere og trives bedre i den danske folkeskole?” Sådan spurgte en række skoleledere og konsulenter i et nyligt afsluttet projekt.

Af Line Høgh, Projektleder


villiget tilskud via den kommunale udviklingspulje til etab-lering af samarbejder med folkeskoler. I flere kommuner er der specifikt afsat midler til netop dette. Alle aktiviteter er gennemført som indtægtsdækket virksomhed. I begge tilfælde har aftenskolerne selv opsøgt folkeskolerne og taget udgangspunkt i forslagene i folderen ’Samarbejde mellem aftenskoler og folkeskolen’.

Muligheder kræver nytænkning og vilje Erfaringerne fra projektet viser ikke overraskende, at landets folkeskoler står over for en kæmpe opgave med virkeliggøre ambitionerne i den nye folkeskolelov. Derfor står etablering af samarbejde med aftenskolerne ikke øverst på skolelederens liste over opgaver, og de fleste aftenskoleledere har da heller ikke stået på spring for at byde sig til. Endnu.

Men netop det faktum, at folkeskolerne er pressede, kan være en åbning for et nyt samarbejde, hvis man har et godt ’produkt’. Skolelederne står over for nye opgaver, som skal løses, og derfor kan aftenskolens tilbud være den brik, der får skemaet til at gå op.

Der er eksempler på aftenskoler, der har haft succes

med at tage direkte kontakt til de lokale skoleledere med konkrete forslag til samarbejde. Deres råd er, at man gør tilbuddet så let og overskueligt for skolelederen som mu-ligt. Kom med noget konkret materiale, der beskriver de aktiviteter, I kan tilbyde, og hvordan de bidrager til ele-vernes læring. Og sidst, men ikke mindst, hvad de koster for skolen.

Hvad vigtigere er, så skal man ikke etablere samarbej-der for pengenes skyld! Et resultat kan være, at folke-skoleeleverne får et kendskab til aftenskolerne, hvilket kan føre dem i vores retning, når de bliver voksne. Aften-skolen får også mulighed for at komme i kontakt med potentielle nye kursister ved udbrede kendskabet til aftenskolen til forældregruppen. Men det handler også om øget synlighed i lokalsamfundet og en mulighed for at vise aftenskolerne som en aktiv aktør, der bidrager til at løfte vigtige samfundsopgaver. Det har folkeoplysnin-gen nemlig tradition for! ❙

MERE INFORMATION:

Få information:

› Hvis du vil vide mere om den åbne skole, kan du kontakte Line Høgh på [email protected].

Del information:

› Hvis din aftenskole har en samarbejdsaftaler på vej med en folkeskole, hører vi også meget gerne fra jer.

Inspiration. Denne folder kan aftenskoler tage med, når de besøger folkeskoler og kommuner.

TEMA Farven på 'tema' kan skiftes.


Mange mennesker tænker måske, at lobby-isme er noget, der først og fremmest fore-går i gangene på Christiansborg. Noget, der kræver snu spindoktorer og kommuni-

kationseksperter, der kender det politiske spil og bager skumle rævekager.

Men i bund og grund handler lobbyisme kort og godt om at forsøge at præge de rammer, man fungerer under – samt ikke mindst præge de mennesker, der beslut-ter eller administrerer efter disse rammer. Det behøver der ikke at være den mind-ste skummelhed omkring. Faktisk kan

det med held foregå fuldstændigt åbent og redeligt – og være til stor gavn for alle parter.

Vi involveres ikke merePå Dansk Folkeoplysnings Samråds årlige konference

i oktober var ’Interessevaretagelse og Synlighed’ over-skriften. Her fortalte Susanne Hegelund og Peter Mose, der begge arbejder med strategisk kommunikation, om deres erfaringer med lobbyisme.

Ifølge Hegelund og Mose har verden ændret sig. Da Anker Jørgensen var statsminister blev nye love og afta-ler lavet i et samarbejde mellem relevante aktører. Den-gang inviterede politikerne til trepartskommissorier, hvor for eksempel DA og LO længe sad og tyggede på nye initiativer. Ofte så man egentlige lovforslag komme ud af disse processer. I dag går det meget hurtigere. Og ofte når der end ikke at komme en grundig høringsproces, før

lovene vedtages. Det betyder, at embedsfol-kene får større ansvar for udformningen af love med mere.

Derfor er der et stigende behov for, at både em-bedsfolk og politikere bliver klædt ordentlig på til at træffe de rigtige beslutninger.

Vi kan hjælpeDette gør sig også gældende lokalt, hvor embedsfolk

ofte skal fortolke, hvordan en lov skal forvaltes i praksis. Hvis man som lokal interessent kan bringe sig på banen, når der skal besluttes noget på et bestemt område, kan man præge tingene. Hvis en lokal aftenskole – eller et samråd – er kendt for at have kompetente og vidende medlemmer, er det ofte set, at disse spørges til råds. El-ler at de ligefrem får lov at sætte tydelige fingeraftryk på beslutningerne. Dette opnås ikke ved skumle bag-dørsaftaler, men ved ærligt og redeligt samarbejde over længere tid.

Derfor opfordrer DOF til, at aftenskolerne kom-mer på banen i den lokalpolitiske arena. Ten-densen for, hvor højt aftenskolen prioriteres er desværre for nedadgående. Igen i år skæres der af folkeoplysningsbevillingen landet over. Så det er på høje tid, at aftenskolerne lærer at lave lobbyarbejde. Og som en af de følgende artikler viser, kan det i høj grad betale sig. DOF’s konsulenter står til rådighed, hvis I skal have hjælp, råd eller vejledning. Men du kan starte med at læse om de ti lobbydyder i det følgende. ❙

TEMA Søg indflydelse

Påvirk beslutningstagerneLobbyisme er ikke forbeholdt polerede slipsedyr på Christiansborg. Aftenskoler kan sagtens blive bedre til at præge de rammer, de fungerer under.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent


Ærlighed› Det er vigtigt, at du ikke fører nogen bag lyset. Ellers bliver dit virke som lobbyist meget kort.

Tillid› Når man har vist, man er ærlig, opbygges et tillidsforhold. Men man bør også være tydelig omkring sin dagsorden, gøre hvad man siger og holde hvad man lover. Husk at tillid opbygges over tid – og kan hurtig mistes, hvis ikke ovenstående overholdes.

Fakta› Det er vigtigt, at politikerne træffer deres beslutninger på et kvali-ficeret grundlag. Her kan man som lobbyist oftest give en del af den baggrundsviden, som skal til for at skabe et fornuftigt overblik og det område, der skal træffes beslutninger omkring. Udnyt, at I ved mest om aftenskoledriften i jeres kommune. Få eventuelt DOF’s konsulen-ter til at hjælpe med at skaffe viden.

Løsninger› Ingen gider i længden kun at høre på brok eller skåltaler. En god lobbyist præsenterer gode, gennemtænkte løsninger. Og kan også beskrive konsekvenserne af og mulighederne i løsningerne. Som aftenskole er det naturligvis altid fint at beskrive, hvad man gør for sammenhængskraften og lokaldemokratiet, men hvis man tilmed kan være med til at effektivisere eller spare kommunen penge, er man godt på vej.

Oversætter› Lovtekster, bekendtgørelser og cirkulærer er ikke altid lige nem-me at afkode. Heller ikke for kommunens embedsfolk eller politikere. Men aftenskoler har god viden om lige præcis deres område – eller har en landsorganisation i ryggen, der har. Derfor kan de ofte hjælpe kommunen med at oversætte reglerne til praksis. Husk, at tage ud-gangspunkt i kommunens virkelighed, som kan variere lidt i forhold til aftenskolens. Hvis det lykkes, kan du hjælpe embedsmanden eller politikeren med at skabe en succes – og det er et godt udgangspunkt for det videre samarbejde.

En god oversætter ved også, hvad den enkelte embedsmand eller politiker har behov for eller lyst til at høre. I forhold til politikeren kun-ne det være, at man kender vedkommendes holdninger og forstår at fremstille sin egen sag godt i forhold til disse holdninger. Med andre ord kender en god lobbyist dem, hun prøver at påvirke ganske godt – hvilket leder naturligt hen til næste dyd.


De ti lobbydyder Hegelund og Mose har opstillet ti dyder, der gør dig til en god lobbyist. Her gennemgår vi dem – og kigger på dem fra aftenskolens perspektiv.



Netværk› Netværk er et helt centralt begreb i nutiden. Netværk er mere eller mindre formaliserede kontakter til andre mennesker. Det er rigtig godt, at skabe en god kontakt til de mennesker, der har indflydelse på aftenskolens virke. Helst inden, I rigtig har brug for dem. Det er altid nemmere at tale med men-nesker, man i forvejen kender.

Så skab et overblik over, hvem der er relevante for je-res aftenskole: Hvem administrerer i kommunen? Hvem træffer beslutninger for området? Hvem interesserer sig for aftenskolen? Opsøg disse mennesker, hvis lejlighe-den byder sig. Inviter dem eventuelt til arrangementer i aftenskolen – eller brug dem som talere eller oplægshol-dere. Eller grib chancen og tag en hurtig snak med dem, hvis I tilfældigt møder dem.

Sociale kompetencer› Som en direkte udløber af den forrige dyd, så er det godt at træne sin sociale kompetence, hvis man vil have succes som lobbyist. Så lad nu være med at kede embedsmanden eller politikeren ihjel med tør snak om sagen. Start med et glimt i øjet, en sjov be-mærkning eller andet, der gør, at I får startet godt op.

Holdet› Det at danne det rette hold bag en lobbyindsats er nok mest relevant for større organisationer og virksomheder. Men omvendt tænker flere hoveder bedre end et. Så ind-drag bestyrelsen, gode venner og samarbejdspartnere og så videre, hvis I har specifikke ting, I arbejder for. Og husk, at I hellere end gerne må trække på DOF’s konsu-lenter, der både rådgiver og deltager i møder, hvis I har behov for det.

Mandat› ”Hør hvor vi tramper,” sagde musen til elefanten. Det er altid godt at tale med et solidt mandat i ryggen. Det giver eksempelvis meget mere pondus at udtale sig på alle kommunens aftenskolers vegne, end blot på sin egen. Og endnu bedre, hvis man taler på hele folkeop-lysningens vegne. Derfor anbefaler vi også, at I opretter aftenskolesamråd i kommunen. Så har I på forhånd et relevant forum, hvis der skulle opstå et hurtigt behov.

Et andet vigtigt forhold omkring mandat er, at man som lobbyist præcist ved, hvad baglandet vil. Hvor langt man

kan gå. Nogle gange skal der eksempelvis spares, og så skal man kunne skubbe til tingene, så det bliver så nænsomt som muligt. Så kan det besværliggøre arbejdet med kommunen, hvis man ved hvert nyt forslag lige skal holde møde med alle implicerede for at se, om alle er med.

Kommunikator › I skal naturligvis kunne kommunikere jeres mærkesa-ger på en god måde. Hvis der er noget, der tager lang tid at præge, skal I huske at kommunikere ensartet omkring det. Det forvirrer, hvis I siger en ting den ene gang og en anden ting næste gang.

Hvis en i bestyrelsen er ekstra god til at træde frem og tale klart og ikke mindst på en vindende måde, bør I lade denne person være jeres talsperson på større møder og lignende. ❙


I Odder har vi et velfungerende aftenskolesamråd. Ikke blot er vi indbyrdes enige, kommunen betrag-ter os også som en seriøs samarbejdspartner, der har både viden og holdninger.

Det var tydeligt, da vi fik lavet folkeoplysningspolitikken i Odder kommune. Her blev alle kommunens råd invite-ret til nogle fællesmøder, hvor vi hver især kunne komme med ideer til den nye politik. På baggrund af vores input blev politikken nedskrevet, og rådene mødtes igen for at gennemgå resultatet. Her var der igen plads til justerin-

ger, og så var den på plads. Jeg synes, det var en god måde at gøre det på. Em-

bedsmændene lyttede til vores ønsker og tanker, og en del er kommet med i politikken.

Jeg føler, at vi blev lyttet til på aftenskoleområdet. Hvor vi ikke selv sad med svar, var det nemt lige at ringe til en konsulent i DOF og få den viden, der var brug for. Jeg ved, at en embedsmand i kommunen brugte samme fremgangsmåde: Hvor der var lidt tvivl om nogle regler, brugte kommunen også DOF. De vidste også fra kommu-

Et frugtbart samarbejdeI Odder Kommune er der et frugtbart samarbejde mellem kom-munen og aftenskolerne. Aftenskolesamrådet respekteres for deres viden om eget område og fungerer som rådgiver.

Af Palle Hansen, Formand for Gigtskolen Odder

Idéudveksling. Palle Hansen delte ud af sine erfaringer på Dansk Folkeoplysnings Samråds medlemskonference i oktober. (Foto: Flemming Gjedde)



nens side, at det var os, der sad med den mest præ-cise viden på området. Det er udtryk for, at de stolede på os og tog os seriøse, og at der var en gensidig respekt,

Men jeg skal også understrege, at dette er set med aftenskolebriller på. Jeg kan selvfølgelig ikke svare for kommunens andre råd.

Rådene står sammenEt andet godt eksempel på vores gode samarbejde er forløbet omkring Odder-ordningen. Odder-ordningen er Odder Kommunes måde at håndtere tilskud til de for-skellige aktører inden for området (aftenskoler, idrætsfor-eninger, spejdere og lignende).

Hele processen startede i juni 2013 med forslag fra kommunen om at revidere ordningen. Meningen var at fremtidssikre Odder-ordningen budgetmæssigt og un-derstøtte foreningernes tilpasning til nye tendenser. Der er kommet flere aktører på banen, så de midler, der er til rådighed, rækker ikke længere. Kommunens hensigt var helt klart at stramme op på området, så der kunne blive plads til de nye aktører inden for de rammer, der var i forvejen.

Processen startede med, at man fra kommunens side inviterede de forskellige råd til nogle workshops. Her skulle vi hver især kunne komme med nogle bud på, hvordan vi kunne effektivisere driften og derved opnå nogle besparelser, så flere kunne få midler.

Men da vi fandt ud af, at hensigten var, at vi skulle prø-ve at spare penge på hinandens områder, trak vi os lidt tilbage. Der var bred enighed imellem rådene om, at vi ikke kunne være med til at finde besparelser på andres område. Men lidt kom der da ud af det. Det endte nemlig med at kommunen selv foretog prioriteringerne i bespa-relsen på de forskellige områder. De kunne godt se det var en meget svær øvelse, og at vi ikke ville spilles ud imod hinanden.

Minus blev til plusOplægget til aftenskoleområdet var at finde en besparel-se på 200.000 kroner ved at ændre vores lokaletilskud på alle bevægelseshold, så det var samme tilskudsmo-del som idrætsforeningerne. Det argumenterede vi kraf-tigt imod, og de kunne godt se, at det ikke kunne lade sig gøre. Så hele arbejdet med ordningen blev sat på

standby, og det endte med, at forvaltningen brugte en hel dag med at gennemgå de høringssvar, der var indsendt og gennemgik ordningen.

Det endte med, at den besparelse som var stillet i udsigt på 200.000 kroner blev til en merbevilling til lokaler og an-dre aktiviteter på 600.000 kroner på folkeoplysningsområdet. Tilskudssystemet for de andre områder blev også ændret, så der blev lavet en overgangsordning, så man kan nå at tilpasse sine aktiviteter efter den nye tilskudsmodel, som i de fleste tilfælde vil give noget mindre i tilskud.

I samme forbindelse blev der også åbnet for, at aftensko-lerne kan spare 10-procentsmidlerne sammen over flere år, hvor beløbene er for små, så man kan lave nogle større de-batarrangementer.

Vi er glade for samarbejdet i vores aftenskolesamråd, og at vi bliver lyttet til i kommunen. ❙

AFTENSKOLESAMRÅDET I ODDER › Aftenskolesamrådet i Odder er cirka fire år gammelt.

› Ved opstarten inviterede de en konsulent fra DOF til at fortælle, hvordan et samråd kan fungere og hvilke opgaver det kan løse.

› Trods det var opstarten tung. Til at begynde med deltog kun to-tre skoler i møderne og ikke altid de samme. Men efter arbejdet med den ny Odder-ordning kom der gang i det. I dag møder seks aftenskoler til hvert møde, og der er opstået et godt og frugtbart samarbejde.

› Samrådets repræsentanter i kommunens folkeo-plysningsudvalg (hvoraf Palle Hansen er den ene) indkalder til møder efter behov. Det bliver typisk til to-tre møder om året, og i den mellemliggende tid varetager de to repræsent-anter samrådets interesser.

› Senest er samrådet inviteret til at byde ind i forhold til den nye skolereform, og derfor ryger mødefrekvensen i vejret i den kommende tid.

› Som en udløber af det gode samarbejde i samrådet er tre af aftenskolerne, der alle underviser i samme svømmehal, gået sammen om at købe rekvisitter til undervisningen.


DOF på de bonede gulve

Lobbyarbejdet er en meget vigtig del af DOF’s opgaver. Landsorganisationen arbejder hele tiden på at forbedre rammerne for medlemsskolernes virke. Eller på at mindske ind-skrænkningen af samme rammer, når folkeoplysningen er i modvind.

Magtens korridor. Vandrehallen på Christiansborg. (Foto: Folketinget/Bjarne Stæhr)

TEMA Farven på 'tema' kan skiftes.


DOF som landsorganisation har i udgangspunktet to hovedopga-ver; 1) yde medlemsservice til skolerne og 2) varetage med-

lemsskolernes interesser. Her vil jeg kon-centrere mig om det sidste, men hvis du

er nysgerrig på det første, skal du finde det foregående nummer af Spektrum frem og læse eller genlæse artiklerne om DOF’s medlemsservice.

I DOF er vi ikke slipsebæ-rende lobbyister, og vi har

heller ikke tradition for at hyre ’den slags’ ind, når vi skal have varetaget folkeoplys-ningens og medlemsskolernes interesser på henholdsvis nationalt og kommunalt plan. Men det betyder ikke, at vi sidder med hænderne i skødet.

Går sammen med andreDOF er på en række områder ikke en en-keltstående aktør, og derfor involverer vores interessevaretagelse ofte andre organisati-oner og aktører. Dette har til tider sine for-dele, men kan også have sine ulemper. Når flere organisationer har fælles interesser, kan man gå sammen, og det er en fordel at have alliancepartnere, som man kan ’tram-pe’ sammen med. Det kan vi eksempelvis sammen med de andre oplysningsforbund, når det drejer sig om folkeoplysningsloven; handicaporganisationer, når det drejer sig om handicappedes deltagelse i folkeoply-sende voksenundervisning og idrættens organisationer, når det kommer til Danske Spil og udlodningsmidlerne, som finansie-rer langt størstedelen af DOF’s virke. Ulem-pen kan imidlertid være, at det kan være svært at give forhandlerne/lobbyisterne et klart mandat, som rækker ud over laveste fællesnævner. Det er heldigvis min oplevel-se, at fordelene langt opvejer ulemperne.

Ved den seneste ændring af folkeoplys-ningsloven lykkedes det jo som bekendt ikke at få sikret flere midler til aftenskolerne i kommunerne. Det betyder dog ikke, at den kamp er opgivet. Vi har igennem det sidste halvandet års tid søgt at hjælpe Kulturmini-


steren med at skabe muligheder for at æn-dre loven, så der skabes en bund under de kommunale tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i kommunerne. Dette lobbyarbejde varetages ikke alene, men i alliance med de andre landsdækkende op-lysningsforbund og Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS). Det samme gælder i forbin-delse med Kulturministeriets arbejde med at formulere en vision for folkeoplysningen. Også her har DOF fælles interesser med de andre forbund og DFS. Vi koordinerer og samordner indbyrdes og sender repræsen-tanter i byen med klare mandater.

Gode kontakterIgennem de seneste fire til fem år har vi i DOF haft et særskilt fokus på at få afsat flere midler til at støtte handicappedes del-tagelse i folkeoplysende voksenundervis-ning. De midler, der er sat af på finanslo-ven, er nemlig langt fra nok til at dække det behov, de handicappede har for at kunne deltage i aftenskolen på lige vilkår med ik-ke-handicappede. Dette arbejde har vi i al beskedenhed haft succes med. Det er i to omgange lykkedes at få sat yderligere mid-ler af via satspuljen. Nogle af grundene, til at det er lykkedes, er, at der gennem tiden er blevet etableret et godt netværk med blandt andet nøglepersoner, som har del-taget i satspuljeforhandlingerne. Netværket er blevet holdt ved lige, og gennem åbne og ærlige dialoger, er der blevet skabt en tillidsfuld relation, hvor man ved, at når DOF siger det, så er det korrekt! Undervejs i dette arbejde har vi søgt at dokumentere, hvor stort behovet for midler reelt er. Med den generelt meget sparsomme dokumen-tation af folkeoplysningsområdet er noget sådan naturligvis svært, men selvom vi ikke kunne levere fakta (med to streger under facit), så kunne vi levere et faktuelt kvalifi-ceret skøn, som understøttede behovet for yderligere midler.

Lad os blive lidt ved støtten til handicappe-des deltagelse i folkeoplysende voksenun-dervisning, hvor fordelingen af de sparsom-me midler også er problematisk. Her har

vi tidligere søgt at ’hjælpe’ ministerier og styrelser på vej til en mere hensigtsmæs-sig administration af midlerne – desværre uden væsentlig succes. Vi forsøger dog sta-dig, eller igen om man vil. Denne gang for-håbentligt i et afklaret samarbejde med en række handicaporganisationer, hvor der er konsensus om en løsning, som vi kan gå til Kulturministeriet og Kulturstyrelsen med.

Rollen som oversætterMed til en god interessevaretagelse hører også, at vi i DOF kan hjælpe kommuner og ministerier med at forstå, hvordan loven skal forstås eller virker i den virkelige aften-skoleverden. Kommuner og ministerier har hver deres stærke sider, men nogle gange er der behov for at oversætte enten loven til virkeligheden eller virkeligheden til loven. Denne opgave er naturligvis nemmest, når netværket er plejet, og vi mødes med tillid til, at det, vi siger, er det rigtige. Dette er i nogle sammenhænge nemmere end andre! Sværest er det i de situationer, hvor vi som landsorganisation skal støtte medlemssko-ler i en dialog med en kommune, som aldrig har været i kontakt med DOF’s konsulen-ter. Her er vi, landsorganisation såvel som medlemsskole, afhængige af, at man som aftenskole i forvejen har etableret en god relation til kommunen.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at vi generelt er meget opmærksomme på, at vi kommu-nikerer klart, tydeligt og konsistent om de forhold, som vi ønsker varetaget på en be-stemt måde. Om vores sociale kompeten-cer i de forskellige lobby-sammenhænge er i top, vil jeg lade andre om at vurdere, men vi gør vores bedste! ❙

DOF på de bonede gulveAf Henrik Christensen, Sekretariatsleder i DOF

FREMHÆVEDE ORD › Hvis du undrer dig over, hvorfor en række ord er skrevet med fed, så vil jeg anbefale dig at læse artiklen om de 10 lobbydyder på side 7 …


Er der adgang for alle?Handicap- og Specialundervisningsudvalget indbød til debat om handi-cappedes adgang til folkeoplysning – på linje med ikke-handicappede. Det var et område, der tydeligvis kan forbedres på.

Af Niels-Anton Svendsen, Konsulent og sekretær for Handicap- og Specialunder-visningsudvalget

Handicap- og Specialundervisningsud-valget (HSU) afholdt traditionen tro sit årlige dialogmøde den sidste onsdag i oktober (i år den 29. oktober).

I år havde man besluttet at dele mødet op med et åbent debatarrangement om

formiddagen og møde i de fire nedsatte ERFA-grupper om eftermiddagen.

DOF har som landets største udbyder af folkeoplysning for personer med handicap et stort ønske om et samar-bejde med de forskellige handicaporganisationer.

Det samarbejde kom til konkret udtryk i forbindelse med debatarrangementet, som blev gennemført i et samarbejde mellem SUKA, IOF, DOF, Landsforeningen LEV, SIND, Dansk Blindesamfund, Gigtforeningen og Dansk Handicap Forbund.

Bredt panelDebatpanelet bestod af ledende repræsentanter fra de samarbejdende handicaporganisationer, DOF’s sekre-tariatsleder Henrik Christensen, folketingspolitiker Mar-lene Borst Hansen fra Radikale samt en repræsentant fra Institut for Menneskerettigheder, der har til opgave at overvåge om Danmark lever op til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

Desuden var yderligere en folketingspolitiker samt for-manden for Folkeoplysningsudvalget i København, der også er næstformand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, hvorunder folkeoplysningen hører, inviteret. Desværre måtte de begge melde afbud i sidste øjeblik. Den ene på grund af satspuljeforhandlingerne og den anden på grund af sygdom.

På trods af det blev det en engageret debat, hvor man-ge af de cirka 60 deltagere også tog ordet. Debatten blev styret af Claus Hagen Petersen.

Justering af lovenMarlene Borst Hansen oplyste, at der formentlig snart vil komme et udspil vedrørende nogle justeringer i folkeop-lysningsloven, og det blev gjort helt klart, at det er nu, vi skal kende vores besøgelsestid! Da vores kulturminister har et stort, bankende hjerte for folkeoplysningen er det mest sandsynligt, at ministeren vil have et ønske om, at

Handicap- og Specialundervisningsudvalget

justeringerne skal gennemføres inden valget, da hun næppe fortsætter som kulturminister uanset udfaldet af det næste valg.

Problemet med kommunale besparelser på området og høje deltagerbetalinger blev fremført som barrierer, og der blev peget på, at der burde være en nedre græn-se for tilskuddets størrelse. En besnærende tanke, men som formentlig vil forudsætte et aktivitetsloft, og det vil måske rejse hidtil ukendte barrierer for den frie folkeop-lysende virksomhed.

For lidt i puljenEn særlig problemstilling for mange personer med han-dicap handler om at komme frem og tilbage fra under-visningen. Her yder ministeren tilskud (folkeoplysnings-lovens § 44, stk. 2), men rammen er alt for lille på trods af, at DOF nu i to omgange har fået rammen forøget med satspuljemidler. Den problemstilling vil vi nu forsøge at få gjort noget ved i samarbejde med handicaporganisa-tionerne.

Der blev også fra flere sider opfordret til, at FN-konven-tionens bestemmelser i langt højere grad blev implemen-teret i folkeoplysningsloven for at sikre, at personer med handicap kunne deltage i den folkeoplysende voksenun-dervisning på lige for med ikke-handicappede.

DOF’s handicap- og specialundervisningsudvalg vil nu arbejdere videre på baggrund af debatten.

Hvis du kunne tænke dig at være med til noget tilsva-rende næste år, så sæt allerede nu kryds i kalenderen ved onsdag den 28. oktober 2015! ❙

Justering af lov. Marlene Borst Hansen forklarer til Claus Hagen Petersen og salen.


F lere og flere danskere får vanskeligt ved at klare hverdagen, når arbejdspresset bliver for stort, og der samtidig skal være tid til familie og so-ciale aktiviteter samt fokus på sund mad og en

veltrænet krop. Mange mennesker oplever at blive ramt af stress, depression og angst med videre, fordi det men-tale helbred er blevet så nedprioriteret og har fået så lidt opmærksomhed, at kroppen til sidst selv siger fra.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed vil cirka 20 procent af alle danskere i lø-bet af et enkelt år have problemer med mental sundhed. Det kommer til udtryk i form af symptomer svarende til kriterier-ne for en eller flere psykiske sygdomme. Nedsat mental sundhed i form af stress

og psykiske problemer er årsag til mere end 45 procent af alle tilkendte førtidspensioner.

Hvor mange mennesker hidtil har fået udskrevet en recept på antidepressiv medicin eller et tilskud til nogle få psykologsamtaler, så skal projektet, Mental Sundhed – en udfordring for folkeoplysningen, nu give den store gruppe af mennesker mulighed for aktivt at ændre på deres egen tilværelse og tankegang ved hjælp af kur-ser.

Bag projektet står Dansk Oplysnings Forbund, Lands-foreningen SIND og Sind Skolerne i Aalborg, og Det Obelske Familiefond har støttet økonomisk.

Vi har netop afsluttet første del af projektet, hvor ikke mindre end 60 undervisere fra forskellige DOF-sko-ler over hele landet har deltaget. Kurserne har haft til formål at klæde underviserne på til at udbyde forløb omkring håndtering af angst, depression, spiseforstyr-relser, ADHD, stress med mere. Deltagerne har fået undervisning i psykoedukation, krisehåndtering, selv-

Mental Sundhed – en udfordring for folkeoplysningenDansk Oplysnings Forbund har nu haft 60 undervisere på kurser, hvilket gerne skal resultere i, at en række medlemsskoler er parate til at udbyde kurser i at håndtere angst, depression, spiseforstyrrelse, ADHD, stress med mere på en ny og mere hensigtsmæssigt måde.

Af Knud Birk Pedersen, Forstander på Sind Skolerne i Aalborg

stigmatisering og læring af strategier til at mestre sit liv med de styrker og begrænsninger, den enkelte har – el-ler sagt på en anden måde at blive aktørbevidst for sin egen recovery- og rehabiliteringsproces.

Ekstern interesseProjektet får også interesse fra blandt andet psykotera-peuter, som ønsker at tilbyde deres kompetence i forbin-delse med undervisning. Desuden har vi fået henven-delser om eventuelt partnerskab fra sundhedshuse og boligforeninger, der også ønsker at sætte mental sundhed på dagsordenen.

Næste skridt er nu at få udbudt kurser lo-kalt på Dansk Oplysnings Forbunds mange skoler. Der kræves ingen forudsætninger for at deltage i disse kurser, og kurserne skal blot ses som en økonomisk overkommelig mulighed for at lære at hånd-tere psykisk sårbarhed og de forskellige livskriser, alle mennesker kan komme ud for. Det er af stor betydning for psykisk sårbare at møde andre i en lignende situa-tion og i samarbejde med en kompetent underviser at opnå indsigt i egne problemer samt finde motivation til at foretage de ændringer i livsmønster, der skal til for mestre hverdagen på en mere hensigtsmæssig måde.

Ny skole i AalborgProjektet ledes af Knud Birk Pedersen, skoleleder på Sind Skolerne i Aalborg, som faktisk har udbudt kurser-ne de sidste tre år, og fra januar 2015 udbyder dem i en ny afdeling, som kommer til at hedde ’Skolen for mental sundhed i Aalborg’.

Afslutningsvis vil projektet blive evalueret af Vi-denscenter for Folkeoplysning (VIFO) med henblik på at vurdere de enkelte deltageres udbytte af kurserne. ❙

Kurser i mental sundhed


SKOLEN FOR MENTAL SUNDHED › I Aalborg har projektet Mental Sundhed – en udfordring for folkeoplysningen resulteret i oprettelsen af en helt ny skoleafdeling under Sind Skolerne, nemlig Skolen for Mental Sundhed.

Skolens kurser, som udbydes under folkeoplysningsloven og lov om specialundervisning for voksne, skal ses som et alternativ eller supple-ment til antidepressiv medicin og psykologsamtaler, men vil også være et godt tilbud for mennesker som skal udsluses/afsluttes fra et behandlings-forløb.

Kurserne henvender sig til mennesker, som er motiverede for at ændre på deres tilværelse og tankegang, med det mål at lære at håndtere de psykiske udfordringer, den enkelte har.

Der vil blive fokus på recovery og rehabilitering, og kursisterne vil arbejde med forskellige hensigtsmæssige mestringsstrategier, der gør det lettere at tackle hverdagen. Kurserne vil blive udbudt på den måde, at det er muligt at møde andre mennesker med samme problemstillinger som en selv, og der vil således være kurser i angsthåndtering, spiseforstyrrelser, ADHD m.v.

NÅR ANGSTEN HAR TAGET OVERHÅND... › Et helt liv uden angst er ikke muligt og heller ikke øn-skeligt. At føle angst er en del af det at være menneske. Men for mange mennesker - ja, faktisk for en stor del af befolkningen - bliver angsten så vedvarende og stærk, at det går ud over familielivet, arbejdslivet og fritiden.

› Når angsten tager overhånd, og man ikke er i stand til at leve det liv, man ønsker, er det vigtigt at få gjort noget ved problemet.

› På et DOF kursus kan man lære nyttige værktøjer til at håndtere angsten – man bliver aktørbevist, og kurserne kan være en stor hjælp i egen recovery- og rehabiliteringsproces.

KONSULENTBISTAND OG STØTTE › Projektet tilbyder forsat konsulentbistand og støtte til skoler under Dansk Oplysnings Forbund, som ønsker at udbyde kurser omkring metal sundhed. Det kan være til rekruttering af under-visere, hjælp til annoncering, supervision med videre. Skoler, som er interesserede, er velkomne til at kontakte skoleleder Knud Birk Pedersen på telefon 96 31 43 14.

Omsorg. Jette Svane har tegnet logoet for

Mental Sundhed.


I Gladsaxe har aftenskolerne det egentlig ganske godt. Kommunen prioriterer folkeoplysningen højt – ikke bare i ord. For eksempel får aftenskolerne maksimalt tilskud for deres undervisning. Altså den

fulde tredjedel af udgiften til almindelig undervisning, og tilsvarende til handicap- og instrumentalundervisning. Dertil kommer, at kommunen giver tilskud til pensioni-ster, efterlønnere, ledige og studenter på 13 kroner per lektion. Aftenskolerne kan desuden få tilskud til under-visningsmaterialer som måtter til bevægelseshold eller redskaber til skolekøkkener.

Kommunen har også en initiativpulje til udvikling. Den kom som en afløser for den hedengang-ne fem procentspulje, der forsvandt ved en lovændring for år tilbage.

”Vi har en rigtig god kommune,” smiler en veltilfreds Jens Thomsen, der er sko-leleder i Gladsaxe Oplysnings Forbund – eller GOF som skolen hedder i dag-

lig tale. Han sidder på sit kontor i skolens hus lige bag Gladsaxe Rådhus. Et hus som kommunen stiller gratis til rådighed for GOF. Her holder administrationen, der består af Jens Thomsen og skolesekretær Pia Morten-sen, til. Desuden er der plads til en smule undervisning, men ellers foregår denne rundt om i kommunen.

En synlig aftenskoleJens Thomsen er dog ikke kommet sovende til de gode vilkår. Naturligvis er der stor velvilje og forståelse fra kommunens side, men Jens sørger også for at gøre af-tenskolen synlig. Han er næstformand i kommunens fol-keoplysningsudvalg, hvori han har siddet i omkring 12 år. Hertil kommer, at han er aktiv i samarbejdsudvalget af aftenskoler i Gladsaxe, hvor aftenskolerne mødes forud for folkeoplysningsudvalgets møder og koordine-rer holdninger med videre.

Portræt af Gladsaxe Oplysnings Forbund

Dette arbejde har gennem årene båret frugt. Foruden de nævnte gode vilkår har Jens også været med til at skaffe aftenskolernes kurser på portalen Aftenskole.nu. Han er medlem af styregruppen i Gyngemosehallen (multihal i den gamle DR-by), hvor flere af GOF’s kurser afholdes. Jens har også skubbet på til den lokaleregi-strering, som samarbejdsudvalget netop er begyndt på at lave og som kommunen efterfølgende overtager. Her registreres alle kommunens lokaler, der er tilgængeli-ge for aftenskolerne, med fotos, adgangsforhold, ind-retning, opbevaringsmuligheder og andet relevant. Det giver ikke blot et fantastisk overblik over mulighederne, men har også skabt fokus på hidtil uudnyttede facilite-ter.

Et garvet teamDet stod ikke skrevet i kortene, at Jens Thomsen skulle være aftenskoleleder. Han er egentlig uddannet bank-mand, og hans indgang til folkeoplysningens verden var

Skiltning. Kommunen hjælper med at gøre GOF synligt.

En rigtig god kommuneTrods mange udfordringer gennem snart 100 år, fortsætter Gladsaxe Oplysnings Forbund med at være kom-munens største aftenskole. Det skyldes blandt andet kompetente folk ved roret – og en rigtig god kommune.



da også økonomien. Tilbage i 1996 begyndte Jens som økonomiansvarlig i GOF. Jobbet havde fra begyndelsen et vist format over sig. Ansættelsessamtalen foregik på Christiansborg, da den daværende formand, Hanne Andersen, dengang sad i Folketinget. Om det var den fornemme start skal være usagt, men Jens blev hæn-gende.

Efter blot to år blev han dog forfremmet til leder, da den daværende leder fandt andre udfordringer. Økono-mien så dengang ikke så overbevisende ud, da skolen havde et stort underskud. Men den økonomiske tilgang til opgaven gjorde, at forretningen begyndte at løbe rundt.

Pia Mortensen kom også lidt tilfældigt til jobbet som

skolesekretær i GOF. Efter endt kontoruddannelse fik hun i 1994 gennem sin svigermor et kort job som med-hjælper, inden hun skulle på barselsorlov med sit første barn. Hun gjorde så godt indtryk, at hun fik besked på at komme igen efter orloven, og det indvilgede hun i.

Jens og Pia er med andre ord et garvet og sammen-tømret team omkring GOF med mange års erfaring, og de bakkes op af et særdeles kompetent lærerkorps.

Skal stadigt udvikleTrods de gode rammer skal Jens og Pia hele tiden være på tæerne for at holde aftenskolen i gang. Krisen ram-mer også i Gladsaxe. Deltagerne må spare og kan ikke som tidligere gå på to eller flere hold. Det betyder en

Eget hus. Kommunen stiller GOF's hus til rådighed.

Men de nye 60-årige ligner ikke dem, der var 60 for bare 10 år siden ...


mindre nedgang i antallet af hold – og i deltagere pr hold.

Derfor tænker de i nye baner og i udviklingsområder. En af ideerne er at udsende kursuskataloget bredere ud. I dag husstandsomdeles det i hele Gladsaxe Kom-mune, men flere af undervisningsstederne ligger tæt på grænsen til de omkringliggende kommuner, så det kunne give god mening at dele ud i nogle af grænse-områderne.

Jens Thomsen tænker også meget i samarbejder. I år havde de kæmpe succes med ’Jazzens saga’ der var en foredrags- og koncertrække med flere af den dan-ske jazzverdens helt store navne. Successen, der blev udsolgt på et kvarter, var arrangeret i samarbejde med Gladsaxe Jazzklub og flere af kommunens kulturelle huse.

SamarbejderDesuden samarbejder GOF med kirkerne, biblioteket, Gladsaxe Pigegarde, De Frivilliges Hus, Højtoft (voksne autister) og mange flere. Og så selvfølgelig kommunen.

GOF har gennem årene gennemført flere af DOF’s be-

vægelseskoncepter, som Seniorliv (en af underviserne Birgitte Løye har nu i mange år været bestyrelsesfor-mand i GOF), Tab dig sund og Frivillige motionsvenner. Flere af dem var meget succesfulde, delvist fordi kom-munen ydede ekstra støtte. Desværre stoppede akti-viteterne også, da støtten faldt bort. Det har dog ikke svækket Jens Thomsens iver for at kaste sig over nye initiativer, og han håber, at DOF snart kaster sig over udviklingen af nye koncepter.

Sidst, men ikke mindst, er både Jens og Pia helt med på, at deres hovedmålgruppe er i plus 60’erne. Men da det er en målgruppe i vækst, bekymrer de sig ikke.

”Men de nye 60-årige ligner ikke dem, der var 60 for bare 10 år siden,” siger Jens Thomsen. ”De vil noget helt andet, og det skal vi tilpasse os.”

Jens Thomsen selv nævner sin egen alder, der bety-der, at han inden for en overskuelig årrække vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Men om det er hans tre ugentlige morgen-roture, der gør det, så ligner han ikke én, der er klar til at kaste håndklædet i ringen endnu. GOF skal nok stå stærkt til at give sig i kast med de næste hundrede år. ❙

Godt team. Jens Thomsen og Pia Mortensen har tilsammen 38 års erfaring i Gladsaxe Oplysnings Forbund.

Portræt af Gladsaxe Oplysnings Forbund


INFO

Gladsaxe Oplysnings Forbund

› Kildebakken 20, 2860 Søborg › www.gof.dk› Startet i 1915› Eget hus (udlånes af kommunen)

Nøgletal for 2014:

› 9.000 undervisningstimer › 300 hold› 20 debatarrangementer› 70 undervisere› 2.500 deltagere

RUND FØDSELSDAG

› Den 11. april 2015 fejrer GOF sit 100 års jubilæum.

› Den runde dag markeres ved et lukket arrangement – men ikke mere lukket end at over 100 mennesker samt 70 undervisere bliver inviteret.

› Programmet er ikke endeligt fastlagt, men der bliver underholdning ved blandt andet Gladsaxe Pigegarde, som GOF har et tæt samarbejde med. Der kommer også taler ved borgmesteren og andre markante personligheder.

› Jens Thomsen vil ikke løfte sløret for alle planer, men jubilæet tænkes sammenkørt med fejringen af Grundlovens 100 år.

Nærvær. Mange undervisere og deltagere nyder at komme på kontoret på Kildebakken 20.


Teknologi- og Kommunikationsudvalget

P å Teknologi- og Kommunikations-udvalgets temadag om hjemmesi-der i oktober, kunne vi afsløre den nye VuptiWeb. Den nye version har

en række store ændringer både administra-tivt, funktionelt og designmæssigt.

Udviklingen i IT – og ikke mindst i forhold til brugen af de mobile enheder så som tablets og smartphones – betyder, at man også skal tænke hjemmesider som noget, der ikke kun skal tilgås via en PC. Det har vi taget højde for i VuptiWeb, så alle hjemme-sider er lavet med det såkaldte responsive design. I bund og grund betyder det, at alle elementer på hjemmesiden tilpasses bru-gerens skærmstørrelse.

Ligner DOF’s designDesignmæssigt følger de nye skabeloner i VuptiWeb DOF’s hjemmeside, og på den måde kan vi genbruge nogle funktionelle og grafiske elementer og samtidigt skabe genkendelighed på tværs af skolerne. Vup-tiWeb indeholder dog den nødvendige flek-sibilitet, så skolerne forholdsvis nemt kan ændre hjemmesidens udseende.

De største ændringer kan bedst ses i top-pen og bunden af siden, som er blevet lidt mere moderne og med nogle nye ikoner.

Hvis skolerne har ressourcer og kend-skab til programmering, kan de lave deres helt eget design og reelt ændre næsten alt på hjemmesiden bortset fra sidens grund-læggende geometri og funktioner. Sådanne

Ny VuptiWeb i luften

ændringer kan DOF dog ikke love at kunne supportere.

Nye funktionerFunktionalitetsmæssigt har vi valgt at foku-sere på ’sektioner’. Dette betyder, at siderne kan opdeles i flere forskellige sektioner. Dis-se er beskrevet med illustrationer her ved siden af. Man bestemmer selv antallet af sektioner og deres rækkefølge.

Sektionerne er som udgangspunkt bedst egnet til forsiden, som også er den første side, besøgende lander på. De kan også bruges på de underliggende sider, hvis skolen ønsker det. Dog skal man være op-mærksom på, at ’sektioner’ ikke har nogen venstremenu, og at al navigation sker via topmenuen og via links på de enkelte ele-menter i sektionerne.

En almindelig side indeholder som hidtil både en venstremenu og topmenu.

Ny motor i VuptiWebDet system, som VuptiWeb bygger på, ud-vikler sig løbende sammen med den øvrige udvikling på IT-området. Vi følger naturligvis denne udvikling og opgraderer VuptiWeb, når det giver mening.

Systemet Umbraco, som er grundlaget for VuptiWeb, har ved den seneste opdatering fået en større overhaling. Det betyder en del tekniske forbedringer af de bagvedliggende processer, der gør hjemmesiderne hurtige-re at åbne og mere stabile.

UDVIKLINGEN PÅ NETTET› Den generelle udvikling i brugen af Internettet skaber behov for udviklingen af hjemmesider. Her viser vi nogle nøgletal.

› I 2014 har næsten 95 procent af danskerne adgang til Internettet. (2004: 70 procent)

› Omkring 85 procent af danskerne bruger dagligt Internettet. (2005: 56 procent)

› I dag er der flere ældre i alderen 75 til 89 år, der bruger Internettet (55 procent), end der ikke gør (41 procent). (2010: Bruger: 23 procent. Bruger ikke: 73 procent)

› Næsten 80 procent har handlet på Inter-nettet. (2004: 42 procent)

› 46 procent går på Internettet via mobiltele-fon. (2012: 29 procent)

Kilde: Danmarks Statistik

Nu er den nye version af DOF’s hjemmesidesystem, VuptiWeb, kommet i luften. Nye funktioner giver en mere dynamisk hjemmeside – og et design, der ligner landsorganisationen.

Af Dejan Fontana, IT-ansvarlig

Tydeligst er det, at hele redigeringsområ-det har fået et nyt design. Grundlæggende fungerer det dog på samme måde som hid-tidigt.

Den nye VuptiWeb forventes taget i brug i december 2014, hvor vi begynder at over-føre skolernes hjemmesider til det nye sy-stem. Vi adviserer naturligvis den enkelte skole, inden det sker. Der bliver udbudt kur-ser først i 2015. ❙


DESIGN & FUNKTIONER:

Nyt VuptiWeb› Her viser vi nogle af de nye funktioner.

Sektion med bokse i DOF farver, hvor man kan oprette simple bokse i de samme farver og stil som på DOF’s egen hjemmeside.

Slideshow (lysbilledshow), hvor man kan tilføje et eller flere billeder og skrive tekst oven på.

Sektion med bokse, hvor man tilføjer en eller flere bokse med billeder og tekst, og hvor man kan linke til en anden side. Ideelt til nyheder eller kursuskategorier.

Sektion med tabs, hvor man kan oprette en eller flere tabs, som igen kan indeholde en elle flere bokse.


Om VuptiWeb› VuptiWeb er DOF’s eget hjemmesidesystem.

› Det er bygget over Umbraco, der er et dansk udviklet system. Hovedideen bag VuptiWeb er at tilbyde medlemsskolerne et nemt og veldesignet system til udvikling og drift af skolernes egne hjemmesider.

› Da VuptiWeb udvikles og vedligeholdes af DOF, sørger vi naturligvis for, at der er en fornuftig integration til administrationspro-grammet DOFPro, således at skolerne let kan vise deres kurser på nettet med mulighed for online tilmelding og betaling.

› VuptiWeb er gratis at bruge, og alle DOF-skoler kan få en gratis hjemmeside i VuptiWeb.

› Sammen med hjemmesiden kan skolerne også få gratis domæne-hosting, mailkonto, support, drift og teknisk vedligeholdelse.

› Det er dog stadigvæk de enkelte skoler, der skal levere indholdet til deres hjemmesider og vedligeholde dem. Vi hjælper dog gerne med gode råd og vejledninger.

Tekstsektion, som kan indeholde både tekst og billeder og egentlig ikke har nogen ind-holdsmæssige begrænsninger.

Trods nyt og forbedret design, fungerer redigeringsområdet stort set som hidtil. Og på flere områder bedre.

FAKTA:

Teknologi- og Kommunikationsudvalget

KURSER:

› Følgende datoer og steder afholder vi kurs-er i administrationen af det nye VuptiWeb:

› 22. januar 2015 i Roskilde

› 12. februar 2015 i Aalborg

› 26. februar 2015 i Kolding

› Læs mere og tilmeld dig på www.danskoplysning.dk


Folkeoplysning på Internettet

B ørge Jensen, leder for DOF Lillebælt og primus motor i e-aftenskolerne fortæller: ”En helt na-turlig del af aftenskolers aktivitet er foredrag, og med de hastigheder og den teknologi, der i

dag er til rådighed, er der ingen grund til, at foredrag ikke skulle kunne streames live over internettet. Vi gik derfor i begyndelsen af 2014 i gang med at opbygge den tekni-

ske kapacitet og teste forskellige løsnin-ger, og efter sommerferien var vi klar til at præsentere en række onlineforedrag for vores brugere hen over efteråret. Sam-let set har eksperimentet været vellykket – de tekniske udfordringer er blevet løst, og både foredragsholdere og publikum

har givet udtryk for at det har været en positiv oplevelse.”E-aftenskolernes koncept går ud på, at foredraget kun

kan følges live, mens det foregår. Det bliver ikke lagt ud på nettet til efterfølgende brug, heller ikke for dem, der har betalt for at se det live. Samtidig med at foredraget foregår åbnes en gruppe på Facebook, hvor publikum kan diskutere foredraget indbyrdes og stille spørgs-mål til foredragsholderen. Spørgsmålene videregives mundtligt til foredragsholderen af en moderator, enten efter foredraget, i planlagte pauser, eller ved at modera-tor rækker hånden op og afbryder, når der er et spørgs-mål. Hvilken af de tre varianter, der anvendes er op til foredragsholderen. Aktiviteten og spørgelysten blandt publikum ved de tre hidtidigt gennemførte foredrag har været stor – op til 100 indlæg i Facebook-gruppen.

Spontanitet på nettet”Der er flere årsager til, at vi har valgt dette format”, forklarer Børge Jensen. ”Først og fremmest så er et foredrag med debat en samlet oplevelse, der skabes af både foredragsholderen og de tilstedeværende. Den oplevelse kan man ikke få ved at se en gemt video bag-efter. For det andet tilstræber vi slet ikke den ufejlbarlige TV-kvalitet, som folk vil forvente, hvis de efterfølgende ser en optagelse. Spontaniteten og bevidstheden om, at ingen af de tilstedeværende ved, hvad der helt nøjagtig sker i næste øjeblik, giver en helt anden tolerancetær-skel over for små uheld undervejs, end hvis man begyn-

der at sammenligne det med finpudsede og redigerede debatprogrammer på TV. På denne måde holder vi fo-kus på indholdet og ikke på formen. Det er også noget af det, folk har været glade for, efter at have overværet foredragene, så vi er overbeviste om at vi er på rette vej. Vi skal jo kunne tilbyde noget, som man ikke kan få ved at se TV eller ved at se de mange videoklip, der er tilgængelige på internettet.”

Nogle af de udfordringer, e-aftenskolerne utvivlsomt kæmper med, er på den ene side accepten af koncep-tet om onlineforedrag hos aftenskolernes traditionelle publikum, på den anden side forståelsen hos de mere internetvante for, at det ikke kan gøres gratis. Der er

Foredrag hjemme i privatenSpektrum har tidligere berettet om en gruppe DOF-skoler, der forsøger at bygge bro mellem folkeoplysningen og den digitale verden. Seneste skud på den stamme er foredrag, der udelukkende afholdes over Internettet.

Af Rune Riismøller, Projektleder DOF Lillebælt

Inspiration. Forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff gav ideen til foredrag over Internettet.


Folkeoplysning på Internettet

ske er løsningen at køre to foredragsrækker – én der finansieres med en eller anden variant over Jens Peters forslag, og så en premium-udgave med lidt større navne og fast billetpris. Det er ikke noget, vi er færdige med at tage stilling til endnu, og vi kommer nok til at ekspe-rimentere lidt med organisation og prissætning, før vi finder den endelige formel.”

Mange fordeleE-aftenskolerne ser selv flere forskellige faktorer, der får dem til at tro på, at konceptet har en eksistensbe-rettigelse på længere sigt. En af dem er at nå ud med foredrag/debat-formatet til dem, der ikke umiddelbart vil finde på at komme til traditionelle foredragsaftener. Det kan være unge; det kan være folk, der har lang vej til de nærmeste steder, hvor den slags arrangementer finder sted; og så kan det, viser erfaringen, være dem, der finder det langt mere naturligt at deltage i en debat via Facebook eller et andet chat-forum end at rejse sig op i en stor sal og stille et spørgsmål.

En anden, måske lidt overraskende faktor, er at det for nogle foredragsholdere er at foretrække. Faktisk var det Erwin Neutzsky-Wulff, der gav e-aftenskolerne im-pulsen til at tage fat i at realisere ideen, da han i sin blog spurgte, om der ville være publikumsinteresse for at følge hans foredrag online. Hans udfordring er at han bor lang væk fra sit stampublikum, som hovedsagelig er i Århus og København. Han opgav siden tanken om at realisere ideen i eget regi, fordi de tekniske og orga-nisatoriske opgaver viste sig at være for store. Derfor var han heller ikke svær at overtale, da e-aftenskolerne henvendte sig med en færdig pakkeløsning.

En af dem, der allerede har afholdt foredrag er Helle Rabøl Hansen, ekspert i mobning. Hun er efterspurgt på skoler rundt omkring i landet, men har ikke tid til at rejse rundt og holde foredrag. For hende var ideen om onlineforedrag derfor en mulighed for at efterkomme et eksisterende behov.

Hanne Reintoft, der er på plakaten den 25. februar 2015, svarede sådan på forslaget om at holde et online-foredrag: ”Det var da et sjovt forslag til en gammel kone, der gerne vil deltage i folkeoplysningen, men som ikke længere magter de lange turnéer. Så det vil jeg gerne.”

Hjælper gerneBørge Jensen afrunder samtalen med at udtrykke håb om, at andre skoler og organisationer vil tage ideen op.

”Skal onlineformen opnå bred accept som en måde at opleve foredrag på, så er det vigtigt, at der kommer så stort og varieret et udbud af arrangementer som muligt. Forskellige skoler har deres eget stampublikum og te-maer, de er stærke inden for, så vi har ikke noget ønske om at forblive ene spiller på denne bane. Vi samarbejder også gerne med andre, enten med råd og vejledning, og hvis der er behov for det kan vi også komme ud med vo-res mobile set-up og stå for den tekniske gennemførelse af andre skolers onlineforedrag – men så skal vi selvføl-gelig have vore udgifter til det dækket. ” ❙

kommet enkelte indignerede e-mails fra ’traditionali-ster’, der mener at onlineformen er forræderi mod selve aftenskoletanken, og også kommentarer på facebook om, at prisen på 99 kroner for at se foredraget er alt for dyr, når man er vant til at få det gratis. Den første række foredrag havde ikke kunnet gennemføres, hvis det ikke var lykkedes at finde gode foredragsholdere, der var villige til at stille op uden noget garanteret mi-nimumshonorar. Ifølge Børge Jensen har deres hoved-motiver været en kombination af muligheden for at nå ud til et andet publikum end ved traditionelle foredrags-arrangementer og et generelt ønske om at være med blandt de første til at prøve, om ideen kan bære.

Underviser foreslår ny modelEn af de foredragsholdere, der hoppede på rollen som testpilot i efteråret, var historiefortælleren Jens Peter Madsen, og han giver det gerne et forsøg mere, også selvom der heller ikke næste gang er forhåndsgaranti for et stort antal betalende gæster. ”Jeg synes det kun-ne være spændende for eksempel at afprøve en model, hvor folk lukkes gratis ind, og så efterfølgende donerer et beløb, der svarer til, hvad de synes oplevelsen var værd. Når dette kan fungere som model for eksempel-vis en restaurant i Berlin, så er det da oplagt at forsøge det ved onlineforedrag.”

Børge Jensen er ikke afvisende over for ideen, men mener samtidig, at konceptet nu er blevet tilstrækkeligt voksent til også at kunne bære foredragsholdere, der ikke nødvendigvis er villige til at tage risikoen for i vær-ste fald at optræde helt gratis. Næste række af foredrag er programsat til foråret 2015, og der er indtil videre sat dato på Lotte Heise, Hanne Reintoft og kultforfatteren Erwin Neutzsky-Wulff. Det er ifølge Børge Jensen afgø-rende for at få en bredere publikumsappel, at e-aften-skolerne også kan præsentere nogle af de navne, der trækker publikum til traditionelle arrangementer. ”Må-

Hanne Reintoft: "... sjovt forslag til en gammel kone ..."


NIELS-ANTON SVENDSEN 70 ÅRDOF’s konsulent Niels-Anton Svendsen fejrede den 19. november sin 70 års fød-selsdag. Det skete ved en hyggelig recepti-on, som Hjerneskadeforeningen afholdte i Handicaporganisationernes Hus. Trods dåbsattesten har Niels-Anton heldigvis ikke planer om at stoppe i DOF foreløbig.

OPLEV FOLKEMØDETTil næste år er der mulighed for at tage med DOF på en endagstur til Bornholm lørdag den 13. juni 2015.DOF har arrangeret en bustur med afgang fra Københavns Hovedbanegård kl. 6.30 og hjemkomst kl. 01.00. Turen er gratis, men indeholder ikke et fastlagt program eller forplejning. Tilmel-ding foregår efter ’først til mølle’-princippet. Skriv til Line Høgh på [email protected] eller ring på 65 48 32 32.Bemærk, at der kun er få pladser i bussen!

KORTNYT

Fødselar. Niels-Anton Svendsen i højt humør.

Folkemødet. Kom med DOF på Folkemøde 2015 - helt gratis.

NYT NORDISK NETVÆRK DOF’s Handicap- og Specialundervisnings-udvalg har ansøgt Nordplus-programmet om midler til etablering af et nordisk netværk, der skal tage initiativer til nordiske projekter. Målet er at udvikle undervisnings-tilbud til personer med handicap.Det er lykkedes at finde interesserede partnere fra Island, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen – så hele Nor-den er med.DOF har fået en bevilling på 7.240 Euro til projektet fra Nordplus Adult. Planen er nu, at to personer fra hvert af landene mødes i København den 22. til 23. januar 2015, hvor formålet er at træffe beslutning om et pro-jekt, som vi vil søge midler til fra Nordplus senest den 1. marts 2015.Det skal gå rimeligt stærkt, så vi starter allerede nu med de indledende skridt på mailen.Hvis du sidder med en god projektidé, hører vi gerne fra dig hurtigst mulig! Du kan skrive til Niels-Anton på [email protected]


GOK GEDVED› GOK Gedved i Horsens Kommune er ble-vet optaget som medlem i DOF. Foreningen tilhører regionskreds Midtjylland.

GOSPELKORET OIKOS› Gospelkoret Oikos i Københavns Kom-mune er blevet optaget som medlem i DOF. Foreningen tilhører regionskreds Hoved-staden.

NY LEDER› Ny leder i GOK RingkøbingBodil Vinkel er blevet ansat som skoleleder i GOK Ringkøbing.

MAILCHIMPEt nyt tilbud på DOF’s hylder er nyhedsmail-systemet MailChimp. Eller snarere hjælp til at bruge MailChimp. Systemet er nemlig gratis at bruge, men DOF vil begynde at afholde kurser i MailChimp – ligesom vi vil tilbyde support, hvis man løber ind i udfordringer. DOF benytter i øvrigt også MailChimp til det nye Medlemsnyt, som sendes til alle medlemsskoler – og andre, der har lyst til at modtage det.

MEDLEMSNYTHusk, at DOF meget gerne udsender vores nyhedsmail, Medlemsnyt, til alle interesse-rede. Så giv besked til Lars Refsing på [email protected], hvis du vil modtage nyt.

MUSIKTRÆF 2015 MusikTræf er en weekend med inspiration, musik og kollegialt samvær for alle musik-undervisere i DOF’s medlemsskoler.MusikTræf 2015 er i år rykket til foråret og afvikles denne gang i weekenden 14.-15. marts 2015 på Brandbjerg Højskole ved Vejle.Sæt kryds i kalenderen og hold øje med indbakken i december måned, hvor vi ud-sender mere information om program, pris og tilmelding. Husk, at sende beskeden ud til alle dine musikundervisere. Eller sørg for, at de mod-tager vores nyhedsmail, MusikNyt. Skriv til Line Høgh på [email protected], hvis du har nye modtagere til MusikNyt.

DEL JERES MUSIK – OG VIND EN GÆSTEINSTRUKTØR!Vi vil gerne være med til at vise omver-denen, hvad der sker rundt omkring i de mange kor, orkestre og musikhold i DOF’s medlemsskoler. Derfor er der nu mulighed for at få videoklip af disse aktiviteter på vores Facebookside – OG samtidig deltage i lodtrækningen om 10.000 kroner til en gæsteinstruktør efter eget valg. Læs mere om, hvordan man deltager på www.danskoplysning.dk – se under ’Nyhe-der’.

JULEFERIEDOF’s sekretariat holder juleferie fra fredag den 19. december, og vi er tilbage igen mandag den 5. januar. Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt og aktivt nytår!

KORTNYT NAVNE

Musikdeling. DOF deler medlemsskolernes musik på vores Facebookside.

Nyhedsmail. Nu tilbyder DOF hjælp til brugen af MailChimp til udsendelse af nyhedsbreve på mail.

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.


MAILCHIMP - LÆR AT LAVE NYHEDSBREVE24. januar 2015 › kl. 10 › Kolding

› Kursus i det mailsystem, DOF anbefaler.

LANDSSTYRELSESMØDE24. januar › kl. 10 › Middelfart

MØDE I MUSIK OG -KULTURUDVALG28. januar 2015 › kl. 11.15 › Roskilde

FACEBOOK WORKSHOP30. januar 2015 › kl. 10 › Roskilde

› I denne workshop kommer du til, helt fra bunden, at opbygge en Facebook-side til din aftenskole.

MAILCHIMP - LÆR AT LAVE NYHEDSBREVE7. februar 2015 › kl. 10 › Aarhus


HJEMMESIDE MED VUPTIWEB12. februar 2015 i Aalborg

› Kursus i den nye version af DOF's hjem-mesidesystem.

PSOAS - DEN OVERSETE MUSKEL20. februar 2015 › kl. 16 › København› For undervisere i sundhed og bevægelse. Psoas har dels en konkret mekanisk betyd-ning for kroppen, men den er også en såkaldt meddeler fra nervesystemet. Begge sider berøres på dette kursus.

HJEMMESIDE MED VUPTIWEB26. februar 2015 i Kolding


MINDFULNESS WORKSHOP10. januar 2015 › kl. 10.00 › Aarhus

› På denne workshop vil Simon give en introduktion til mindfulness. Deltagerne vil få en grundlæggende forståelse for, hvad mind-fulness er, og hvordan teknikkerne påvirker krop og sind.

MØDE I REGIONSKREDSBESTYRELSE SYDDANMARK14.januar 2015 › kl. 13.30 › Kolding

MØDE I REGIONSKREDSBESTYRELSE SJÆLLAND15. januar 2015 › kl. 16 › Roskilde

MAILCHIMP - LÆR AT LAVE NYHEDSBREVE16. januar 2015 › kl. 10 › Roskilde


HALLIWICK GRUNDKURSUSFra 16. januar 2015 › Snedsted

› Målrettet undervisere, som ønsker at tage en Halliwick instruktøruddannelse til brug i deres daglige undervisning/specialunder-visning.

MØDE I REGIONSKREDSBESTYRELSE NORDJYLLAND21. januar 2015 › kl. 11.45 › Aalborg

MØDE I REGIONSKREDSBESTYRELSE MIDTJYLLAND21. januar 2015 › kl. 16 › Aarhus

HJEMMESIDE MED VUPTIWEB22. januar 2015 i Roskilde


KALENDER

IT-kurser. En stor del af DOF's kurser drejer sig om brugen af forskellige computersystemer.

BILLEDBEHANDLING MED PHOTOSHOP ELEMENTS27. februar 2015 › kl. 13 › Roskilde

› Introduktion til og demonstration af mulig-hederne i Photoshop Elements.

KOST OG LIVSSTILSSYGDOMME21. marts 2015 › kl. 10.30 › Roskilde

› På denne emnedag, sætter vi fokus på kostens rolle i forhold til livsstilssygdom-mene. Du får her en grundviden, dels om kosten på det forebyggende plan og dels om kost i behandlingen af de enkelte sygdomme/lidelser.

PILATES INSPIRATIONSKURSUS27. marts 2015 › kl. 15 › København

› På dette kursus bliver du introduceret til Pilates metoden og de principper der anven-des for bevægelse. Du bliver introduceret til Lotte Paarups måde at arbejde med Pilates på, hvor åndedræt, funktionelle bevægelser og nervesystemet spiller en stor rolle.

LANDSMØDE9.-10. maj 2015 › Munkebjerg Hotel, Vejle ❙

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk


Heidi Vesterberg, journalist

DET BEDSTE ved aftenskolen er … at der er nogen, der gider undervise på dem. Det er faktisk også det mest opsigtsvækkende ved aftenskolen. Det kan umuligt være arbejdsvilkårene, der træk-ker. Du arbejder ofte om aftenen, når alle andre har fri. Du er sæsonarbejder og må derfor jagte andre indtægter hele sommerhalvåret. Du må ofte fare fra det ene undervisningssted til det andet for at få det hele til at hænge samme, og bruger du også redskaber i undervisningen, skal de også slæbes med frem og tilbage. Frynsegoder er der heller ikke mange af. Man kan ikke tage eleverne med hjem, og der er ikke nogen kantine. Det kan heller ikke være på grund af lokalerne. Der er selvfølgelig stor forskel på aftenskoler, men visse aftenskoler er ikke særligt opmuntrende omgivel-ser at befinde sig i. Forleden besøgte jeg en af-tenskole, der lignede noget fra midten af 70’erne. Der lugtede også lidt sådan. Med et lille pift af leverpostej i fladmast madpakke krydret med en halvsur lugt, som jeg genkendte fra svaberen i gymnastiksalen på min folkeskole. Aftenskolens lokaler er ofte nedslidte og indrettet med møbler, der er lavet til børn. Og så har den oven i købet

fået ry for at være både gammeldags, kedelig, støvet og kommunal.Det er ikke noget, der giver mig den store lyst til at blive underviser på aftenskolen. Alligevel kan man se den ene underviser efter den anden drage ud i landet for at undervise dan-skerne i alt fra yoga til tysk og akustisk guitar. Hvorfor gider de overhovedet?Jeg har spurgt to af dem. Den ene er Tine Laulund Hansen, der er uddannet Gotved

bevægelsespædagog, og som sammenlagt har været sæsonarbejder i aftenskolen i 15 år. ”I starten fik jeg jo et chok. Jeg kom fra den smuk-keste gymnastiksal på Gotvedskolen i København, og pludselig skulle jeg fare rundt for at undervise i beskidte lokaler på slidte skoler. Det er lidt et rakkerliv og stressende at stå uden arbejde hver sommer, men det er betingelserne ude på landet, hvor jeg bor, ”siger Tine Laulund Hansen, der underviser på Falster og omegn. Hun supplerer timerne på aftenskolen med blandt andet massagebehandlinger og undervisning i afrikansk dans. Det er en del af forklaringen på,

hvorfor hun alligevel bliver ved. ”Det giver en varieret arbejdsdag med en stor frihed, og så elsker jeg at undervise. Jeg kan se mit arbejde har en positiv virkning, og at folk får noget godt ud af det. De nyder det og går glade hjem bagefter. Det er dejligt, at jeg kan give min egen begejstring for Gotvedgymnastik videre til andre”, siger hun. Den faglige begejstring er også en del af fork-laringen for Lizzie Hansen, der har undervist på aftenskoler i mere end 35 år og i perioder har skiftet ’kontor’ tre gange om dagen.”Det var et rakkerliv, men det har også givet mig mange dejlige oplevelser med kursister, der kom igen år efter år. Mine børn har drillet mig med, at jeg må være en meget dårlig underviser, siden det var nødvendigt, men jeg vælger at se det som en anbefaling,” fortæller Lizzie Hansen på 73 år. Efter 11 år som hjemmegående husmor lagde hun ud med at undervise i sin egen hobby - at arbejde med ’skind og læder’. Det blev til 35 år med skind, silkemaling, broderi og hækling og senere sam-fundsfag, bevægelse og handicaplære.”Det stillede krav til min faglighed og gjorde også, at jeg hele tiden måtte suge nye trends til mig, finde nye materialer og ikke mindst billige indkøbssteder. Det var altid spændende, om det lykkedes mig at skabe et godt fællesrum for kur-sisterne og få en god kontakt til den mangfoldige flok, der dukkede op år efter år. Og sidst, men ikke mindst, om kursisterne var tilfredse, når sæsonen sluttede,” siger hun.Det kunne lyde som om, hun har haft held med det, for Lizzie Hansen underviser stadig 10 damer, der nægter at stoppe med at gå på aftenskole.

DET LYDER SOM OM undervisning på aftensko-len er mere end et arbejde. Aftenskolen kan måske ikke byde på de mest attraktive frynsegoder, lækre lokaler eller den store mulighed for moderne branding. Til gengæld byder den på masser af dedikation, faglighed og mangfoldighed. Hermed slutter min klummeserie med overskriften: Det bedst ved aftenskolen er … Efter tre klummer er jeg også nået frem til et meget enkelt svar på spørgsmålet: Det bedste ved aftenskolen er … aftenskolen.❙

Det bedste ved aftenskolen er ...

KLUMME: Spektrum har bedt Heidi Vesterberg om at tage en tur ind i aftenskolernes verden – og berette tilbage til os. I dette nummer kigger hun på underviserne.

Det giver en varieret arbejdsdag med en stor frihed ...

Documents

Spektrum nr 3 2014