Teknologiseringen

af sikkerhed En webbaseret netværks- og diskursanalyse af udviklingen og imple-

menteringen af biometriske teknologier i EU

Et speciale af: Peter Lemcke Frederiksen

Sociologisk Institut

Københavns Universitet

Februar 2011

Vejleder: Anders Blok

Antal tegn: 191.522 (+ 9.719 i fodnoter)

1

Indholdsfortegnelse

Abstract ................................................................................................................................................. 4

1 Indledning ........................................................................................................................................... 5

1.1 Problemformulering ................................................................................................................................ 6

1.2 Opgavens struktur ................................................................................................................................... 7

2 Teoretisk baggrund ............................................................................................................................. 9

2.1 Risikosamfundet – en forudsætning for teknologiseringen af sikkerhed? ............................................ 11

2.1.1 Becks forståelse af risici i verdensrisikosamfundet ........................................................................ 11

2.1.2 Kritik af Beck – den kosmopolitiske stat vs. forholdsreglernes princip .......................................... 13

2.2 Teknologiseringen af sikkerhed ............................................................................................................. 16

2.3 Mulige konsekvenser af teknologiseringen af sikkerhed ...................................................................... 19

2.3.1 Mikro-sociologiske konsekvenser af teknologiseringen af sikkerhed ............................................ 20

2.3.1.1 Informatisering af kroppen – risikostyring, identitet og selvforståelse .................................. 20

2.3.2 Makro-sociologiske konsekvenser af teknologiseringen af sikkerhed ........................................... 22

2.3.2.1 Fra Panoptikon til Ban-optikon? .............................................................................................. 22

2.3.2.2 En overgang til New Penology? ............................................................................................... 23

2.4 Diskurser i policy-netværk – et muligt genstandsfelt ............................................................................ 24

3 Historisk baggrund for teknologiseringen af sikkerhed i EU ................................................................. 27

3.1 Udviklingen af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i EU ................................................................. 27

3.2 Inddragelse af den private sektor i udformningen af EU’s sikkerhedsforskning og -politik .................. 28

3.3. Den aktuelle anvendelse af biometri i EU og fremtidige visioner ........................................................ 30

3.3.1 Opbygningen af fælleseuropæiske databaser ................................................................................ 30

3.3.2 Biometriske Pas og id-kort .............................................................................................................. 31

3.3.3 Anden anvendelse af biometri ....................................................................................................... 32

4 Metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser ............................................................................... 33

4.1 Inspirationen fra den kritiske realisme .................................................................................................. 33

2

4.2 Diskursanalyse som metode .................................................................................................................. 35

4.2.1 Fra to teoretiske tilgange til én analytisk ramme ....................................................................... 38

4.3 Digitale metoder .................................................................................................................................... 41

4.3.1 Internettet som genstandsfelt .................................................................................................... 41

4.3.2 Hyperlinks som studieobjekt ...................................................................................................... 41

4.3.3 Inter-actor og Co-link-analyse via Issue-Crawler: En mulighed for at synliggøre ellers usynlige

relationer ............................................................................................................................................. 42

4.3.4 The Wayback Machine ............................................................................................................... 44

5 Empirisk analyse................................................................................................................................ 46

5.1 indledning .............................................................................................................................................. 46

5.2. Visualisering af netværk og afgrænsning af genstandsfeltet via Issue-Crawler ................................... 47

5.2.1. Opsamling ...................................................................................................................................... 56

5.3 Forskelle mellem www.eubiometricsforum.com og www.best-nw.eu ................................................ 57

5.4 Diskursiv analyse af tekster på websitet www.best-nw.eu ................................................................... 59

5.5 De fem centrale sikkerhedsdiskurser .................................................................................................... 61

5.5.1 De teknologioptimistiske diskurser ................................................................................................ 61

5.5.1.1 Den teknologisk-industrielle sikkerhedsdiskurs ...................................................................... 61

5.5.1.2 Den teknologisk-videnskabelige sikkerhedsdiskurs ................................................................ 62

5.5.2 De teknologi-problematiserende diskurser .................................................................................... 63

5.5.2.1 Den rettighedsorienterede sikkerhedsdiskurs ........................................................................ 64

5.5.2.2 Den etiske sikkerhedsdiskurs .................................................................................................. 66

5.5.2.3 Den demokratiske sikkerhedsdiskurs ...................................................................................... 68

5.6 Afrunding ............................................................................................................................................... 71

6 Metodiske erfaringer ......................................................................................................................... 73

7 Opsamling og diskussion: De samfundsmæssige konsekvenser af den aktuelle udvikling ..................... 75

7.1 De studerede netværk ........................................................................................................................... 75

7.2 Potentielle samfundsmæssige konsekvenser af den aktuelle udvikling ............................................... 76

7.2.1 Informatisering af kroppen, New Penology og Ban-optikon .......................................................... 76

3

7.2.2. Teknologiseringen af sikkerhed ..................................................................................................... 77

7.2.3 Sammenspillet mellem risici og teknologiseringen af sikkerhed ................................................... 80

7.3 De fem diskurser set i relation til de to overordnede risiko-paradigmer .............................................. 81

8 Konklusion ........................................................................................................................................ 84

9 Forkortelser og fagudtryk .................................................................................................................. 87

10 Litteraturliste .................................................................................................................................. 88

11 Metodisk appendiks ........................................................................................................................ 97

11.1 Om ”Link-ripping” ................................................................................................................................ 97

11.2 De anvendte indstillinger i Issue-Crawler ............................................................................................ 98

11.3 Brug af ”The Wayback Machine” ....................................................................................................... 102

11. 4 Diskursanalyse: Den konkrete praksis .............................................................................................. 104

11.5 Yderligere metodiske overvejelser .................................................................................................... 104

11.6 Startpunkter for inter-actor og co-link-analyse af EBF’s netværk ..................................................... 105

11.7 Startpunkter for inter-actor og co-link-analyse af BEST Network’s netværk .................................... 105

11.8 Aktørernes rangering efter antal in-links: European Biometrics Forum (inter-actor-analyse) ......... 106

11.9 Aktørernes rangering efter antal in-links: BEST Network (inter-actor-analyse) ............................... 107

11.10 Aktørernes rangering efter antal in-links: European Biometrics Forum (co-link-analyse) .............. 109

11.11 Aktørernes rangering efter antal inlinks: BEST Network (co-link-analyse) ..................................... 112

4

Abstract

An essential point in this thesis is that western societies are witnessing an increasing technologi-zation of security. Technologization of security is a concept coined by the French social scientist Ayse Ceyhan and can best be described as a general widening in the concept of security com-bined with a tendency to prefer technological means to solve matters of security. Throughout this thesis I perceive the concept of technologization of security as a meso-sociological phenomenon that should be examined and understood as highly influenced by the macro-sociological concept of risk and risk discourse. Following basic methodological principles from critical realism I con-sider technologization of security a latent social mechanism generated in the ontological “do-main of the real” but at the same time a phenomenon that can be experienced indirectly in the “domain of the empirical” though studies of discourse. In other words, discourses related to the technologization of security are considered both a latent structure and an empirically observable practice.

A claim made by Ceyhan is that biometric security technologies within the last decade have been praised as the ultimate security enabler and that the widespread deployment of biometrics within the EU should be considered an essential empirical representation of the theoretical (and not di-rectly observable) concept of technologization of security. Following this argument I delimit the empirical focus of this thesis to the organization of knowledge- and policy-networks concerning the development and deployment of biometrics within the EU and discourses within these net-

works. Drawing upon earlier research concluding that European security research programs as well as security policy is dominated by the interests of the security industry I did expect the same to be the case within the networks mentioned above. But things turned out to be more complex than first anticipated.

Through empirical research I find that the field is characterized by a complex assemblage of ac-tors from both the private and public sector constituting more or less organized networks which I analyze and visualize using the online research tool Issue-Crawler. Further this digital tool plays an important role in the delimitation of the empirical field due to its localization of core actors. As a next step I analyze the content of these actors’ websites more thoroughly. By focusing on the meaning given to the specific terms “risk”, “security” and “technology” within this specific order of discourse I find five prominent discourses: The technological-industrial security dis-course, the technological-scientific security discourse, the rights-oriented security discourse, the ethical security discourse and the democratic security discourse.

To great surprise, no single discourse seems to dominate the field. Further, the study shows a noteworthy focus on civil rights, ethics and democracy in both policy reports and web text. In other words, the link between technologization of security and discourses in the studied policy-networks is not in any way straightforward. Finally, I argue that further studies of the relation be-tween European based knowledge- and policy-networks and the process of technologization of security is needed. In that respect, the results presented here may serve as a starting point.

5

1 Indledning

Godt tyve år efter murens fald står det klart, at afslutningen af den bi-polare verdensorden ikke

har resulteret i et globalt samfund, hvor frygten for ”det andet” ikke længere er eksisterende.

Derimod synes frygten at have ændret karakter. International terrorisme er blevet et hovedom-

drejningspunkt for sikkerhedspolitikken i den vestlige verden, og midlerne til at forsvare sig mod

denne trussel er selvsagt af en anden karakter end dem, man anvendte til bekæmpelse af fjendtli-

ge stater.

Det står også klart for de fleste, at det er nødvendigt at tage terrortruslen alvorligt, og at de gamle

metoder og sikkerhedsteknologier ikke vil kunne løse denne opgave. Derfor investeres der i den

vestlige verden intensivt i forskning og udvikling af nye sikkerhedsteknologier, der kan hjælpe

med til at løse de nye sikkerhedsproblemstillinger i det 21. århundrede.

En overordnet pointe i dette speciale er, at vi især i den vestlige verden har været vidne til en ud-

vikling, hvor vi i stadig højere grad mener at kunne løse vores sikkerhedsmæssige problemer via

udvikling og implementering af ny teknologi – en tendens som jeg i det følgende betegner som

teknologiseringen af sikkerhed. Dette øgede fokus på teknologi som en kilde til sikkerhed bør

dog ikke ses som et fænomen, der kun er snævert forbundet med sikkerhed per se. Derimod har

den øgede teknologisering af sikkerhed også konsekvenser for den politiske proces, idet politiske

beslutninger i stadig højere grad bliver afhængige af at inddrage personer med teknologisk eks-

pertviden. Der opstår med andre ord en situation, hvor forskning, teknologi og politik bliver sta-

dig tættere gensidigt knyttet til hinanden.

Sikkerhedsteknologier i form af fx overvågning og biometrisk identifikation bør dog ikke ude-

lukkende betragtes som en kilde til sikkerhed, men bør som al ny teknologi desuden ses som en

potentiel kilde til nye risici. Et problem ved de nye sikkerhedsteknologier er, at der ofte eksiste-

rer et trade-off mellem sikkerhed på den ene side og frihed, demokrati, menneskerettigheder og

retssikkerhed på den anden. Der er med andre ord en fare for, at teknologierne, hvis de anvendes

uforsvarligt, kan gøre mere skade end gavn. Det er derfor interessant at se på, hvorledes dette

håndteres af de aktører, som er ansvarlige for denne udvikling, og hvorledes der tages forbehold

for disse forhold i den politiske legitimeringsproces.

I tiden efter 11. september blev der i USA med George W. Bush i spidsen på vidtløftig vis talt

om både korstog og vigtigheden af at opføre sig patriotisk, hvilket bl.a. afspejler sig i udform-

ningen af den såkaldte PATRIOT Act (US Congress 2001). Retorikken knyttet til sikkerheds-

6

spørgsmål i EU fremstår i dette perspektiv mere lavmælt. Men hvad skete der egentlig i EU på

dette tidspunkt? Hvordan blev de nye sikkerhedsteknologiers indtog legitimeret her? Hvordan

blev sikkerhedsmæssige risici italesat i krydsfeltet mellem sikkerhedsforskning og politik? Og på

hvilken måde har disse forhold siden forandret sig?

1.1 Problemformulering

I dette speciale vil jeg analysere og diskutere en række problemstillinger, som knytter sig til tek-

nologiseringen af sikkerhed. Dog har jeg valgt at afgrænse mit fokus til EU. Yderligere vil jeg i

opgavens empiriske analyse begrænse mit fokus til kun at fokusere på én bestemt gruppe af tek-

nologier, nemlig de såkaldte biometriske sikkerhedsteknologier. Den aktuelle forskning, som kan

gøre os klogere på teknologiseringen af sikkerhed i EU, fokuserer primært på policy-netværk

knyttet til den generelle sikkerhedsforskning og sikkerhedspolitik, hvorimod der ikke er lavet

nogle indgående analyser af de omfattende netværk af aktører, som pga. deres unikke ekspertvi-

den har betydelig indflydelse på, hvordan biometriske teknologier kan og bør anvendes i EU.

Jeg ønsker således først at se på samspillet mellem teknologiseringen af sikkerhed og den euro-

pæiske sikkerhedsforskning og sikkerhedspolitik for efterfølgende mere indgående at undersøge,

hvilke aktører, netværk og diskurser, der har betydning for den aktuelle udvikling og implemen-

tering af biometriske teknologier i EU. Fokus vil i denne sammenhæng især være rettet mod for-

holdet mellem offentlige og private aktører i krydsfeltet mellem forskning og politik. Endelig

ønsker jeg med udgangspunkt i en række nyere sociologiske perspektiver, som vedrører forhol-

det mellem risiko, sikkerhed og teknologi at diskutere de mulige samfundsmæssige konsekvenser

af disse forhold.

På denne baggrund har jeg valgt at opstille følgende arbejdsspørgsmål, som vil tjene som opga-

vens omdrejningspunkt:

Hvilke aktører, netværk og diskurser har relevans for den aktuelle udvikling og imple-

mentering af biometriske teknologier i EU, og hvordan italesættes forholdet mellem

”risiko”, ”sikkerhed” og ”teknologi” på centrale websites i disse netværk? Hvilke muli-

ge samfundsmæssige konsekvenser er knyttet til den generelle teknologisering af sik-

kerhed, og hvad kan man sige herom på baggrund af de konkrete empiriske fund?

7

1.2 Opgavens struktur

Opgaven vil være inddelt i 8 overordnede afsnit knyttet til de ovennævnte arbejdsspørgsmål. I

opgavens første afsnit kaldet ”Teoretisk Baggrund” og vil jeg først præsentere en række for-

skellige teoretiske perspektiver. Her vil jeg bl.a. introducere den franske samfundsteoretiker Ay-

se Ceyhan’s teoretiske begreb teknologisering af sikkerhed, da dette sociologiske ”middle-range-

begreb” vil indtage en central plads gennem hele opgaven. Ceyhans perspektiv kommer dog

samtidig til at fungere som en afgrænsning, idet han argumenterer for, at biometriske teknologier

er særligt interessante som sociologisk case. Dog argumenterer jeg i dette afsnit også for, at tek-

nologiseringen af sikkerhed bør ses i relation til det makrosociologiske begreb risiko, og jeg præ-

senterer derfor to teoretiske risikoperspektiver ved henholdsvis Ulrich Beck og Claudia Aradau

& Rens van Munster. Disse kommer også til at spille en afgørende rolle i forhold til diskussionen

af resultaterne af den empiriske analyse. Yderligere vil jeg introducere tre begreber, som indfan-

ger nogle af de både mikro- og makrosociologiske konsekvenser, implementeringen af biometri-

ske teknologier kan have - informatisering af kroppen, Ban-optikon og New Penology.

Som en opfølgning på den teoretiske introduktion til feltet vil jeg efterfølgende i afsnittet ”Hi-

storisk baggrund for teknologiseringen af sikkerhed i EU” kort redegøre for en række struk-

turelle forandringer i EU-systemet samt tidligere forskning, der kan give os empirisk funderede

forklaringer på den øgede teknologisering i EU. De policy-netværk, der er knyttet til udviklin-

gen og implementeringen af biometriske teknologier i EU har ikke i nævneværdig grad været

genstand for forskning. Derfor vil jeg her opsummere en række væsentlige men mere generelle

pointer vedrørende sikkerhedsforskning og -politikken indenfor EU. Yderligere vil jeg i dette af-

snit kort redegøre for den aktuelle udvikling og implementering af biometriske teknologier samt

en række igangværende planer for udbygningen af flere nye fælleseuropæiske databaser med

biometriske data.

I afsnittet ”Metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser” vil jeg redegøre for de anvendte

metoder og diskutere de mulige konsekvenser af den anlagte ontologi og epistemologi. Jævnfør

arbejdsspørgsmålene ovenfor, vil jeg i opgavens empiriske del have særligt fokus på netværk

knyttet til udviklingen og implementeringen af biometriske teknologier i EU. Dette felt lader sig

dog ikke på simpel vis studere ved brug af ”traditionelle” sociologiske metoder, og jeg har derfor

valg at afsøge nye veje for at kunne bidrage med ny viden på dette område. I den første del af

analysen vil jeg derfor forsøge at udnytte den viden, der er til rådighed om aktørerne og deres ad-

8

færd på internettet ved at afprøve en række relativt nye og i Danmark stort set uudforskede digi-

tale metoder. Opgavens analytiske genstandsfelt vil således være internetbaserede1 informatio-

ner, diskurser, netværk og relationer, der har indflydelse på udviklingen og implementeringen af

biometriske teknologier på EU-niveau. I opgavens analytiske del vil jeg ud over de såkaldte digi-

tale metoder også anvende mere traditionelle diskursanalytiske elementer og vil derfor også re-

degøre for de centrale metodiske og videnskabsteoretiske antagelser, der knytter sig til anvendel-

se af diskursanalyse som metode.

I det følgende afsnit ”Empirisk analyse” vil jeg som et første skridt i analysen kortlægge de

centrale internetbaserede netværk af aktører, der knytter sig til udviklingen og implementeringen

af biometriske teknologier i EU. Jeg vil her anvende analyseprogrammet Issue-Crawler til at af-

grænse det empiriske genstandsfelt og ud fra en række grafiske output danne mig et billede af,

hvorledes aktørerne er organiseret. Ud fra denne analyse vil jeg identificere relevante nøgleaktø-

rers websites, som i særlig grad kan siges at være samlingspunkter for aktører, hvis fokus er ret-

tet mod udvikling og implementering af biometriske teknologier i EU. I den efterfølgende dis-

kursive analyse vil jeg dekonstruere de mest dominerende diskurser hos én udvalgt aktør med

henblik på at belyse, om der i lighed med den tidligere præsenterede sikkerhedsforskning kan si-

ges at være objektiverede sandheder om teknologiernes formåen, som der ikke bliver stillet

spørgsmål ved, og som således ukritisk understøtter logikkerne knyttet til teknologisering af sik-

kerhed.

Endelig vil jeg i afsnittene ”Metodiske erfaringer” og ”Opsamling og diskussion: De sam-

fundsmæssige konsekvenser af den aktuelle udvikling” diskutere en række problemer knyttet

til det metodiske design, samle op på de væsentligste tidligere præsenterede pointer samt disku-

tere disse i forhold til den introducerede teori. Afslutningsvis vil jeg i afsnittet ”Konklusion” be-

svare de i problemformuleringen opstillede spørgsmål.

1 Her bredt defineret som alle former for information, som findes online.

9

2 Teoretisk baggrund

I det følgende vil jeg redegøre for de sociologiske teorier, jeg har lagt til grund for dette speciale.

Indledningsvis vil jeg præsentere henholdsvis Becks og Aradau & van Munsters perspektiver på,

hvad det vil sige at leve i et globalt risikosamfund. Efterfølgende vil jeg redegøre for Ayse Cey-

hans teoretiske antagelse om, at vi i risikosamfundet er vidne til en øget teknologiseringen af

sikkerhed – en udvikling hvor teknologien kommer til at spille en fremtrædende rolle for vores

forståelse og håndtering af sikkerhedsmæssige problematikker. Ceyhan fokuserer især på biome-

triske sikkerhedsteknologier, da han mener, at disse i særlig grad via deres sammenknytning af

fysiologiske karakteristika med risikoprofiler kan være med til at skabe en type af overvågning,

som skaber en række nye samfundsmæssige og etiske problemstillinger. Jeg vil efterfølgende

mere indgående redegøre for nogle af de konsekvenser, som kan følge i kølvandet på implemen-

teringen af biometriske sikkerhedsteknologier og teknologiseringen af sikkerhed generelt. I den-

ne sammenhæng vil jeg bl.a. præsenter begreberne informatisering af kroppen, Ban-optikon og

New Penology, som vil komme til at indtage en central rolle i afsnit 7. Afslutningsvist vil jeg

diskutere, hvorledes teknologiseringen af sikkerhed bedst kan studeres empirisk. Diskurser i po-

licy-netværk knyttet til udviklingen og implementeringen af biometriske teknologier i EU vil her

blive fremhævet som et privilegeret empirisk genstandsfelt.

Jeg har i nedenstående figur illustreret, hvordan jeg vil arbejde med sammenspillet mellem de te-

oretiske begreber. Modellen viser, at teknologiseringen af sikkerhed her ses som et meso-

sociologisk fænomen, der både påvirker og bliver påvirket af en række makro- og mikro-

sociologiske fænomener og begreber. På den ene side er der tale om, at teknologiseringen af sik-

kerhed udspiller sig indenfor en makrosociologisk kontekst, som bl.a. Beck (2002a) og Aradau et

al. (2007) betegner som et ”risikosamfund”. På den anden side argumenterer jeg samtidig for, at

teknologiseringen på mikro-niveau potentielt kan være med til at facilitere en ”informatisering af

kroppen”. Teknologiseringen af sikkerhed ses altså som et meso-sociologisk fænomen, der både

har betydning for, men som også samtidig får sin betydning gennem strukturer og mekanismer,

der udspiller sig indenfor det sociologiske mikro- og makro-niveau. Modellen viser desuden, at

diskurser i policy-netværk, der har betydning for udviklingen og implementeringen af biometri-

ske teknologier i EU kan ses som et empirisk genstandsfelt, der har betydning for den sam-

fundsmæssige udvikling på både mikro-, meso- og makro-niveau. Igen indikerer de dobbelte pi-

le, at disse diskurser ikke skal ses isoleret, og som udelukkende værende påvirkende for den

10

samfundsmæssige udvikling, men at diskurserne i disse netværk også er formet af den sam-

fundsmæssige udvikling.2

Figur 1: Sammenspillet mellem de forskellige perspektiver

2 Jeg er dog klar over, at det er muligt at stille spørgsmålstegn ved, om min distinktion mellem kategorierne mikro-,

meso- og makroniveau er helt korrekt. Dog har jeg alligevel fundet det frugtbart at lave en distinktion mellem de

forskellige samfundsmæssige niveauer.

Ma

kro

Mik

ro

Risikosamfund /

Ban-optikon / New Peno-

logy

Teknologisering af sikker-

hed

Diskurser i policy-netværk

(empirisk analyse)

Individuel risikobevidsthed

/ accept af nye sikkerheds-

skabende teknologier /

informatisering af kroppen

11

2.1 Risikosamfundet – en forudsætning for teknologiseringen af sikker-

hed?

2.1.1 Becks forståelse af risici i verdensrisikosamfundet

Ifølge Beck har de vestlige samfund gennemgået en transformation fra industrisamfund, hvor fo-

kus primært var rettet mod fordelingen af økonomiske goder, til nu at være en del af et globalt ri-

sikosamfund, hvor fokus i højere grad er rettet mod foregribelsen af katastrofer og dårligdomme

(Beck 1992). Det teknologiske og industrielle fremskridt har med andre ord ført til en situation,

hvor risici ikke længere kan opfattes som kontrollerbare biprodukter af økonomisk vækst. Be-

vidstheden om risici har fået et sådant omfang, at den skaber sociale og politiske dynamikker,

der på radikal vis adskiller sig fra tidligere tiders tro på fremtiden og muligheden for at kontrolle-

re denne. På den ene side er risici i verdensrisikosamfundet blevet umulige at forudse – enten

pga. deres lave sandsynlighed for at forekomme, eller fordi der ikke er tale om gentagende begi-

venheder. På den anden side kan disse risici have så omfattende konsekvenser, at de ikke kan

kompenseres for via de eksisterende systemer for økonomisk kompensation (Beck 1992:13). Det

er i forlængelse heraf, at Beck påstår, at det er blevet umuligt at lave valide kalkulationer vedrø-

rende disse nye typer af risici, og at dette forhold gør det umuligt at forsikre sig imod skader for-

anlediget af de sen-moderne risici.

En vigtig pointe hos Beck er, at fremkomsten af risikosamfundet er tæt knyttet til ideen om re-

fleksiv modernitet. Eksistensen af irreversible risici er altså ikke i sig selv nok til at tale om et

egentligt risikosamfund. Derimod er det selve den sociale bevidsthed om de katastrofale virknin-

ger, som de sen-moderne risici kan have, der definerer overgangen mellem det industrielle sam-

fund og risikosamfundet (Beck 1992:21). Refleksivitet er dermed en form for selvkritik og selv-

transformation, som opstår i forbindelse med fremkomsten af ukontrollerbare risici. Samfund

bliver dermed også først til egentlige risikosamfund, idet de tematiserer og bliver ”bevidste” om

de irreversible risici. Beck pointerer, at det er nødvendigt at lave en distinktion mellem miljø-

mæssige og finansielle risici på den ene side og global terrorisme på den anden. Konflikter, der

vedrører klima eller finansielle risici passer så at sige ind i det modernes logik, hvor risici er et

uintenderet resultat af produktionen af goder. Modsat er negative konsekvenser det direkte mål

for den globale terrorisme. Eller sagt på en anden måde, hvad de første to typer af risici skaber

uintenderet, er det intenderede mål for terrorcentrerede aktiviteter (Beck 2002a:44). Den interna-

tionale terrorisme påvirker således, ifølge Beck, helt fundamentale distinktioner mellem krig og

fred og angreb og forsvar, hvilket bl.a. fører til, at militære interventioner kan legitimeres som

selvforsvar (Beck 2002a:44). Den pluralitet af rationaler og logikker som typisk præger debatten

12

om miljømæssige og finansielle risici, er i terrorismens tilfælde baseret på stærkt simplificerede

fjendebilleder konstrueret af regeringer og efterretningstjenester med kraftig tilsidesættelse af

traditionelle demokratiske processer samt en fri og åben offentlig debat (Beck 2002a:45). Beck

fremhæver her en række centrale karakteristika ved terrortruslen, som adskiller sig fra de finan-

sielle og miljømæssige risici: Bevidste negative intentioner står i stedet for uintenderede konse-

kvenser, aktiv tillid bliver omdannet til aktiv mistillid, individuelle risici bliver til systemiske ri-

sici, private forsikringsordninger bliver - omend delvist - afløst af statslig forsikring, definiti-

onsmagten bliver flyttet fra et flertal af eksperter til stater og efterretningstjenester og et flertal af

konkurrerende logikker og rationaliteter bliver afløst af et mere simplificeret og unuanceret fjen-

debillede (Beck 2002a:45).

Becks teoretiske ramme er præget af en vis optimisme i forhold til den aktuelle samfundsmæssi-

ge udvikling, idet han ser terrortruslen som noget, der potentielt - og utilsigtet - kan være med til

at skabe en mere forenet verden. I en tidsalder, hvor troen på gud, klasse, nation og fremskridt i

den vestlige verden i vidt omfang er forsvundet, synes fælles frygt at blive en potentiel ressource

til skabelsen af nye bånd og relationer (Beck 2002a:46). National sikkerhed skal nu findes i

transnationalt samarbejde, da de globale risici, herunder både terrorisme, miljømæssige og finan-

sielle risici, kræver transnationale løsninger. Beck skelner her mellem to typer af multilateralis-

me, som han kalder henholdsvis overvågningsstater og kosmopolitiske stater. Overvågningssta-

ter er kendetegnet ved at bruge magt til at isolere sig fra andre stater, og de lægger stor vægt på

militære og sikkerhedsmæssige anliggender, ligesom graden af frihed og demokrati søges ind-

skrænket. Frygt vil være et fremtrædende fænomen, og fundamentale rettigheder vil blive ofret

til fordel for ”sikkerhed”. Denne form for multilateralisme er dog ifølge Beck ikke en farbar vej,

hvis verden skal bestå i det 21. århundrede. Det er derfor nødvendigt at ”civilisere” verdensrisi-

kosamfundet (Beck 2002a:49-50, 2002c).

Som et muligt alternativ til overvågningsstaten opstiller Beck ideen om den kosmopolitiske stat,

hvor gensidig anerkendelse mellem nationer er med til at sikre en stabil verdensorden. Hvor na-

tionalstaten ser den stigende ophævelse af landegrænser som en trussel mod sin eksistens, er den

kosmopolitiske stat modsat baseret på nødvendigheden af solidaritet med fremmede både inden-

for og udenfor de nationale grænser (Beck 2002a:50). Nationalitet bliver dermed af mindre be-

tydning, og Beck ser derfor en decideret adskillelse mellem stat og nation som noget, der ville

kunne løse en række af de problemer, som vi står overfor i det 21. århundrede. På samme måde

som den sekulære stat muliggjorde fredelig sameksistens mellem forskellige religiøse grupperin-

13

ger, skal den kosmopolitiske stat, ifølge Beck, gøre det muligt for et flertal af nationalstater at

skabe en fælles forfatning, der vil kunne sikre sameksistens og gensidig tolerance (ibid.). Becks

ser her det europæiske politiske projekt som et eksperiment i forhold til opbyggelsen af en kos-

mopolitisk stat, hvis politiske styrke vil fremkomme via erklæringer og en overordnet reduktion

af den nationale kompleksitet (ibid.). Som en kosmopolitisk stat skal EU dermed ikke blot kæm-

pe en kamp mod international terrorisme, men derimod en kamp mod årsagerne til terrorisme.

Beck (2006a, 2007, 2009) ser således et stort potentiale i EU som en afgørende aktør i verdensri-

sikosamfundet – en aktør som potentielt ville kunne få stor betydning for fremtidige definitioner

af risiko, såvel som håndteringen af disse.

2.1.2 Kritik af Beck – den kosmopolitiske stat vs. forholdsreglernes princip

Becks teoretiske ramme kan som nævnt siges at repræsentere en relativt optimistisk opfattelse af

den aktuelle samfundsmæssige udvikling, hvor den øgede risikobevidsthed kan skabe håb for en

højere grad af regional integration og overnationalt samarbejde. Flere sikkerhedsforskere ser dog

både mindre optimistisk på den aktuelle udvikling og forholder sig mere skeptiske overfor hold-

barheden af Becks teoretiske antagelser.

I artiklen: Governing terrorism trough risk: Taking precautions, (un)knowing the future diskute-

rer Aradau & van Munster bl.a. værdien af Becks teori om risikosamfundet i forhold til studiet af

sikkerhed i det 21. århundrede (Aradau et al. 2007). Aradau & van Munster fremhæver i denne

forbindelse en række problemer, der knytter sig til Becks tese om risikosamfundet. For det første

fremhæver de, at det er vanskeligt at lokalisere overgangen mellem modernitet og refleksiv mo-

dernitet, hvilket giver sig udslag i, at det bliver vanskeligt at påstå, at vi på nuværende tidspunkt

rent faktisk lever i et risikosamfund. Yderligere kritiserer Aradau & van Munster Becks insiste-

ren på, at privat forsikring mod de sen-moderne risici er blevet en umulighed, da ingen private

virksomheder vil være villige til at betale skaderne fra fremtidige katastrofer, som fx et terroran-

greb (Beck 2002a:44; Aradau et al. 2007:10). Becks argument om, at terrorisme er ukalkulerbar

og umulig at forsikre sig imod, bliver dermed forkastet og set som værende i direkte modstrid

med den faktiske udvikling. Bl.a. på baggrund af notater fra den amerikanske kongres viser Ara-

dau et al., at dele af Beck’s teoriapparat synes utilstrækkelig eller direkte forkert. Nedenstående

citat er et eksempel på dette:

“[T]he United States Government should provide temporary financial compensation to insured

parties, contributing to the stabilization of the United States economy in a time of national crisis,

while the financial services industry develops the systems, mechanisms, products, and programs

14

necessary to create a viable financial services market for private terrorism risk insurance” (Ara-

dau et al. 2007:11; US Congress 2002).

Citatet viser, at det er muligt at sætte spørgsmålstegn ved holdbarheden af Becks påstand om, at

terrorbaserede risici ikke lader sig kalkulere og derfor heller ikke er mulige at forsikre sig imod.

Modsat fremstår denne påstand fra Beck kontrafaktisk, idet det har vist sig at være muligt at teg-

ne private forsikringer netop rettet mod terrorisme og andre menneskeskabte risici med katastro-

fale konsekvenser (Bougen 2003; Ericson et al. 2004). Her hævder Aradau et al., at den sam-

fundsvidenskabelige forskning i stedet bør indse realiteterne og begynde at fokusere på de for-

skellige måder, hvorpå risici bliver forsøgt styret og kontrolleret. Yderligere påpeger de, at det

synes uklart, hvorledes en makrosociologisk teori om risici, som den vi finder hos Beck, kan gø-

re os klogere på, hvorfor vi er vidne til en stigende implementering af højteknologiske sikker-

hedsteknologier i forbindelse med krigen mod terror. Den stigende grad af refleksivitet3, som

Beck ser som et vigtigt karakteristika ved risikosamfundet, ser Aradau et al. snarere som et

grundvilkår for alle de processer, hvorved vi forsøger at kortlægge, kalkulere og kontrollere

fremtiden – herunder sikkerhedspørgsmålet (Aradau et al. 2007:12-13). Fokus bør derfor, mener

de, flyttes til det utal af forskellige måder, hvorpå vi forsøger at kortlægge, kalkulere og kontrol-

lere fremtiden (ibid.).

Et andet forhold i Becks teori, som Aradau et al. forholder sig kritisk til, er knyttet til Becks on-

tologi. Beck ser kultur som en mellemliggende variabel i en kausal forbindelse mellem risici og

handling. Således bliver der tale om socialkonstruktivisme af anden grad, som bygger ovenpå en

realistisk ontologi, ud fra hvilken det antages, at risici er virkelige positive størrelser. Denne vi-

denskabsteoretiske tilgang ser Aradau et al. som begrænsende. Især finder de Becks entydige fo-

kus på økonomi, miljø og terror ufrugtbart, idet Beck herved ekskluderer andre typer af risici - fx

risici relateret til kriminalitet og migration. Selv om Beck forstår risikosamfundet som gennem-

syret af risici, som vi hverken har viden eller metoder til at håndtere, har krigen mod terror givet

3 Her er det dog vigtigt at notere sig, at refleksivitet i Becks terminologi ikke skal forstås som ”refleksion”, men der-

imod nærmere som en form for samfundsmæssig ”selv-konfrontation”, hvor moderniteten så at sige gør sig selv til

tema og problem. Yderligere kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt Beck ville acceptere Aradau et al.’s på-

stand om, at det faktisk er muligt at forsikre sig mod international terrorisme, da eksistensen af risikokalkulation

ikke i sig selv beviser, at det reelt er muligt at kalkulere sandsynligheder for fx international terrorisme. For en dis-

kussion af dette, se afsnit 7

15

sig udslag i kontrol, overvågning, kategorisering, brug af efterretninger mv. i stort omfang. Ara-

dau et al. finder det derfor nødvendigt at anlægge en anden analytisk tilgang med henblik på at

forstå de praksisser, der knytter sig til sikkerhed i en kontekst præget af krigen mod terror. De ser

i forlængelse heraf krigen mod terror som begyndelsen på en ny type af ”govermentalitet”, der

udspiller sig i et grænsefelt, hvad angår sikker viden. Hvad der er nyt er således ikke eksistensen

af risikosamfundet, men derimod fremkomsten af en politik baseret på forholdsregler frem for

viden – en tilstand, hvor fremtidige katastrofer søges undgået for enhver pris (Adarau et al.

2007:5).

Aradau et al. bliver dermed fortalere for en anderledes forståelse af risiko, end den vi finder hos

Beck, og foreslår i denne sammenhæng, at det er frugtbart at forstå risiko som et ”dispositif”. Et

dispositif består ifølge Foucault af diskurser, institutioner, arkitektoniske former, love, regule-

ring, administrative midler, videnskabelige udsagn, filosofiske, moralske og filantropiske tiltag

(Foucault 1980:194). Dog argumenter Aradau et al. for, at det er rimeligt at anvende begrebet i

betydningen: Teknologier og rationaliteter knyttet til det at styre4. Teknologi er i dette perspek-

tiv et middel til at realisere rationaler, mens rationaliteter skal opfattes som måder at tænke på

vedrørende et socialt problem, som vil muliggøre behandling af det (Aradau et al. 2007: 16).

Dermed skaber risikoens dispositiv ifølge Aradau et al. en specifik relation til fremtiden, som

nødvendiggør overvågning, kalkulering og minimering af de potentielle farer og skadelige ele-

menter. Risikoens dispositif overskrider dermed Becks forståelse af risici som enten miljømæs-

sige, finansielle eller terrorbaserede risici, så også mindre risici som fx kriminalitet er indbefattet

i risikoens dispositif. En sådan forståelse af risiko som en heterogen samling af diskursive og

materielle elementer, hævder Aradau et al., vil give os en klart bedre forståelse af fx den stigende

implementering af sikkerhedsteknologier og indførelsen af en række sikkerhedsmæssige tiltag

baseret på forholdsregler frem for viden (2007:6). Modsat Beck, der hævder, at vi i risikosam-

fundet lever i en tid gennemsyret af risici, som vi hverken kan begribe eller måle, er det modsat

en pointe hos Aradau et al., at der i tiden er et nærmest umætteligt behov for information (”præ-

viden”), som opnås gennem skabelse af risikoprofiler, overvågning, efterretninger, forebyggelse

med videre. Det nye er dermed ikke risikosamfundet, men derimod et forholdsreglernes princip,

som har resulteret i en holdning, hvor fremtidige katastrofer forsøges undgået for enhver pris.

I modsætning til Becks antagelse om, at verdensrisikosamfundet har potentiale til at udvikle sig

hen imod en kosmopolitisk stat, antager Aradau et al. modsat, at trusler fra international terro-

4 Mere præcist: ”Rationalities and technologies of government” (Aradau el al. 2007:15).

16

risme, immigrationsproblematikker og kriminalitet vil føre til gennemtrumfningen af en politik

baseret på forholdsreglernes princip, hvor teknologiimplementering bliver opfattet som et effek-

tivt middel til at dæmme op for disse risici.

Man kan stille spørgsmål ved om Aradau et al. i deres forsøg på at skrive sig op imod Beck ikke

kommer til at nedtone nogle af de nuancer, der findes i Becks teoriapparat. På et mere overordnet

plan kan Beck og Aradau et al. siges at tilhøre to forskellige ”risici-paradigmer”. Hos Aradau et

al. forkastes Becks teoretiske syn på risiko til fordel for, hvad man på et mere overordnet plan

kan kalde for et ”governmentality-perspektiv” på risiko. Typisk for denne tradition er, at risiko

bliver brugt som en styringsteknologi, hvor viden om risici bliver brugt til at styre borgere (Dean

2009; Zinn 2006, 2010; Tayler-Gooby et al 2006). Governmentality-tilgangen nedtoner dermed

også værdien af at studere risici per se, da fokus primært er rettet mod, hvorledes risiko anvendes

(Arnoldi 2009:54-55). Aradau et al. er således heller ikke de eneste, der retter denne kritik mod

Beck, og Beck har derfor også rettet kritik tilbage mod fortalere for governmentality-paradigmet.

Yderligere synes Becks teori om verdensrisikosamfundet på mange måde at kunne give en bedre

forståelse af en række mere overordnede samfundsmæssige forandringer, som ikke direkte er

knyttet til stater og myndigheders styring af subjekter. Dog vil jeg indtil videre lade denne kritik

ligge, for først at præsenter Ayse Ceyhans tese om teknologiseringen af sikkerhed og nogle af de

konsekvenser som denne udvikling potentielt kan have.

2.2 Teknologiseringen af sikkerhed

Teknologiseringen af sikkerhed er et begreb udviklet af den franske samfundsteoretiker Ayse

Ceyhan, der kort fortalt indbefatter det fænomen, at teknologi bliver den centrale og vigtigste del

af de systemer, der skal bidrage til at beskytte os mod de nye typer af risici, som gør sig gælden-

de i sen-moderniteten – en generel tendens, hvor teknologi bliver opfattet som den primære kilde

til sikkerhed. Denne udvikling bør dog ses i relation til en generel forandring af sikkerhedsbe-

grebet. I lighed med en række sikkerhedsforskere (fx Buzan 1990; Wæver 1997; Bigo 2000;

Burgess 2007; Rothchild 1995) er det en afgørende pointe hos Ceyhan, at konceptet sikkerhed

har forandret sig markant siden slutningen af Den Kolde Krig. Sikkerhed er nu ikke længere ka-

rakteriseret ved en tydelig distinktion mellem intern og ekstern sikkerhed, og der er sket en mar-

kant udvidelse af sikkerhedsbegrebet, så det nu også kan omfatte politik, miljø og samfund. Det-

te har selvsagt betydet en iøjnefaldende forandring i det fjendebillede, som karakteriserer de

vestlige samfund i det 21. århundrede – fjenden kan nu potentielt være alle. Dette skaber et ideelt

17

miljø for nye sikkerhedsteknologier. Selve sikkerhedsbegrebet bliver med andre ord forandret fra

primært at være et militært anliggende til i stadig højere grad at være noget, der nu udspiller sig i

indenfor en ikke-militær kontekst5.

I artiklen: Technologization of Security: Managenment of Uncertainty and Risk in the age of

Biometrics analyserer Ceyhan (2008) fremkomsten og udviklingen af teknologiseringen af sik-

kerhed og viser, hvorledes teknologi gennem de seneste to årtier er begyndt at spille en radikalt

anderledes rolle for sikkerhedspolitikken i både USA og EU end tidligere. Ceyhan viser i sin

analyse, hvorledes de risici og den usikkerhed, som globaliseringen har udløst, resulterer i, at

elektronisk identifikation og diverse overvågningsteknologier, især biometriske teknologier, bli-

ver opfattet som de ultimative løsninger i forhold til at bekæmpe den samfundsmæssige usikker-

hed. Som et led i sin analyse laver Ceyhan en historisering over teknologiseringen af sikkerhed

og finder frem til, at fænomenet gradvist er startet i USA i 1980’erne, og at denne tendens efter-

følgende har vundet indpas i EU samt en lang række af verdens såkaldte udviklede lande. Tekno-

logiseringen af sikkerhed er dermed ikke en konsekvens af 11. september, men er derimod et æl-

dre fænomen. Ceyhan ser her hjemsendelsen af materiellet fra Vietnam-krigen og den senere an-

vendelse af selv samme materiel til at standse narkosmuglere på den mexicanske-amerikanske

grænse samt Nixon-administrationens første anvendelse af termen ”war on drugs” som et egent-

ligt startpunkt. Ceyhan konstaterer, at teknologiseringen af sikkerhed forsætter ind i 1990’erne,

men at fokus gradvis forandrer sig hen imod områder som illegal indvandring og grænsekontrol.

Der opstår dermed en generel bevægelse, hvor svaret på, hvordan kampen mod så forskelligarte-

de problemstillinger som immigration, asyl, terrorisme samt national og international kriminali-

tet skal vindes, i højere og højere grad bliver fundet i teknologiske løsninger (Ceyhan 2008:102).

Efter terrorangrebet den 11. september 2001 er der dog sket signifikante ændringer i sikkerheds-

politikken, der har ført til et øget fokus på identifikation, overvågning og risikovurdering i både

USA og EU. Således bliver sikkerhedsteknologier, der tidligere kun blev anvendt i pilot-

projekter inden for fx grænsekontrol og på specifikke dele af befolkningen (typisk immigranter),

nu også anvendt på landets egne borgere, så hele befolkninger nu er underlagt diverse former for

5 Samme pointe finder vi hos ”The Copenhagen School of Security Studies” (Buzan et al. 1995). Begrebet ”Securiti-

zation” beskriver her kort fortalt, at samfundsmæssige beslutninger, der tidligere fx blev betragtet som politiske

(og demokratiske) nu italesættes som sikkerhedsspørgsmål. Når først en samfundsmæssig problemstilling er klassi-

ficeret som et sikkerhedsspørgsmål bliver den konkrete problemstilling ophævet fra at være et almindeligt politisk

og samfundsmæssig problem til nu at være et sikkerhedsanliggende – hvilket betyder at helt andre midler bliver

legitime (Buzan et al. 1995:1-6).

18

biometrisk identifikation og overvågning6. I forhold til grænsekontrol er der endvidere sket et

markant skift i den måde, hvorpå man udøver kontrollen, idet de rejsende ikke længere kun bli-

ver kontrolleret ved selve grænseovergangen, men derimod bliver tvunget til at aflevere person-

lige informationer og biometriske karakteristika, der muliggør en kontrol, som rækker lagt ud

over kontrollen ved den fysiske grænse.7,8

Ceyhan finder i sin analyse frem til, at der er sket et diskursivt skift fra at tale om forsvarstekno-

logier til nu hovedsageligt at tale om sikkerhedsteknologier. Sikkerhedsteknologierne er, ifølge

Ceyhan, karakteriseret ved deres størrelse, mobilitet og forbundenhed samt af følgende tre for-

hold. For det første anvender teknologierne ofte levende kroppe til dataproduktion, herunder fin-

geraftryk, bioteknologi og genetik. For det andet integrerer sikkerhedsteknologierne optiske og

elektroniske teknologier, som fx laser og netværk af lyslederkabler, og for det tredje tilsluttes di-

verse informations- og kommunikationsteknologier. Integreringen af disse forskellige enheder er

igen, ifølge Ceyhan, knyttet til fire logikker: For det første den logik, at sikkerhed består i identi-

fikation af risici og farer. For det andet at personer, der udgør en sådan fare eller risiko, skal op-

fanges og standses, inden den opstår. For det tredje en logik, der beror på, at det er nødvendigt at

kunne styre og kontrollere store menneskemængder. For det fjerde logikken, at ”ambient intelli-

gence” i stadig mere udbredt grad bliver svaret på, hvordan man kan gøre det enkelte menneskes

hverdag mere effektiv og bekvemt (2008:108). Disse nye sikkerhedsteknologier kan operere in-

den for en række forskellige kontekster og sfærer. Dette betyder i praksis, at de samme teknolo-

gier kan anvendes med henblik på så forskellige formål som identifikation, politiarbejde, be-

kæmpelse af terror, illegal immigration og narkotika samtidig med, at de kan anvendes i en ræk-

ke kommercielle og ikke-kommercille sammenhænge. Personlige informationer bliver på denne

måde et råmateriale, der kan bearbejdes, omdannes, sælges og udveksles mellem private, offent-

lige og transnationale databaser (Ceyhan 2008:109; Castells 1996; Lyon 2001, 2002, 2003,

2007).

En væsentlig pointe i Ceyhans analyse er, at i situationer, hvor frygt og usikkerhed bliver udbredt

i befolkningen, bliver teknologi oftest det vigtigste redskab til at identificere og forsvare sig

6 Denne udvikling bliver desuden kritiseret kraftigt af den italienske filosof Giorgio Agamben (2004).

7 Muller (2004; 2010) betegner dette fænomen som en overgang fra ”border security” til ”border management”.

8 The International Civil Aviation Organisation’s (ICAO) beslutning om at inkludere biometri i dets medlemslande-

nes pas, anvendelse af biometri i EU i forbindelse med udstedelse af visum til personer fra tredjelande og i USA

kravet om at personer, der vil ind i landet skal have et biometrisk pas er fx alle tiltag, der muliggør overvågning og

kontrol, der rækker ud over selve den fysiske grænse (Jamuna 2006; Privacy International 2004; ICAO 2006a; ICAO

2006b).

19

imod trusler og farer samt sikre sig kontrol over nutiden og fremtiden (2008:107). Ceyhan ser i

lighed med bl.a. Ronnie D. Lipschutz (2000) udgifterne til at eliminere risici som i princippet

uendelig. Med andre ord kan vi aldrig opnå hundrede procents sikkerhed, hvilket igen betyder, at

en politisk argumentation baseret på frygt i princippet altid vil være en mulighed.

Hos Ceyhan finder vi, som hos Bauman (2000:2-3, 2006), en opfattelse af, at der er sket en over-

gang fra en mere solid og hardware-baseret modernitet til en let og flydende software-baseret

modernitet (Ceyhan 2008:106)9. Denne overgang har medført en markant forandring i forholdet

mellem den civile industri og forsvarsindustrien. Modsat tidligere, hvor forsvarsindustrien især i

USA var den primære arena for højteknologisk innovation, er den civile industri i dag blevet

hjemsted for state-of-the-art-teknologier, der så senere anvendes inden for forsvars- og sikker-

hedsindustrien. På denne måde bliver diverse teknologier som fx biometriske enheder, videoka-

meraer, computerchips, databaser, skannere og smartcards, der ikke oprindeligt var tænkt som

militære- eller sikkerhedsteknologier, i større og større omfang anvendt med henblik på at hånd-

tere de nye risici, identificere personer, der udgør en potentiel risiko, og i det hele taget overvåge

og føre kontrol med det enorme flow af mennesker og varer, som kendetegner den flydende mo-

dernitet (Ceyhan 2008:106).

2.3 Mulige konsekvenser af teknologiseringen af sikkerhed

Teknologiseringen af sikkerhed og i særdeleshed implementeringen af biometriske teknologier

kan altså have konsekvenser indenfor samtlige samfundsniveauer. I det følgende vil jeg først be-

handle en række potentielle mikro-sociologiske konsekvenser af teknologiseringen af sikkerhed.

Jeg vil her fokusere på, hvordan den stigende implementering af biometriske teknologier kan ha-

ve radikal betydning for vores forståelse af bl.a. krop og identitet. Til at beskrive disse tendenser

vil jeg ud over Ceyhan trække på den hollandske forsker Irma van der Ploeg, som har særligt fo-

kus på, hvorledes den øgede implementering af biometriske teknologier kan resultere i, hvad hun

kalder en øget ”informatisering af kroppen”.

Efterfølgende vil jeg behandle en række potentielle makro-sociologiske10 konsekvenser af tekno-

logiseringen af sikkerhed. Her vil jeg pege på, at vi i vores iver efter at opbygge et effektivt

9 Ceyhan deler dog ikke Baumans eksplicitte bekymring vedrørende denne udvikling.

10 Som tidlige nævnt kan der dog stilles spørgsmål ved om kategoriseringen af disse fænomener som egentlige ma-

krosociologiske er helt korrekt.

20

overvågningssamfund kan komme til at bringe grundlæggende demokratiske principper i fare.

Jeg vil i denne sammenhæng trække på samfundsforskerne Didier Bigo og Feeley & Simons,

som bruger begreberne Ban-optikon og New Penology til at beskrive denne nye type overvåg-

ningssamfund.

2.3.1 Mikro-sociologiske konsekvenser af teknologiseringen af sikkerhed

I sin analyse af teknologiseringen af sikkerhed er Ceyhan bevidst om, at de biometriske teknolo-

gier kan være med til at forandre vores grundlæggende forståelse af, hvad det vil sige at være

menneske. I denne sammenhæng fremhæves filosofiens typiske distinktion mellem krop og sjæl,

hvor kroppen hos bl.a. Descartes betragtes som irrelevant, mens bevidsthed og fornuft betragtes

som omdrejningspunkt for selvet og dermed som primært genstandsfelt for den filosofiske tænk-

ning (Ceyhan 2008:118). Modsat bliver kroppen senere inden for den fænomenologiske tradition

et egentligt fokuspunkt for filosofien, idet kroppen både opfattes som objekt og subjekt – dvs. på

den ene side som et organisk system, men samtidig som en fænomenologisk størrelse, hvor be-

vidstheden bliver manifesteret gennem handlinger. Set i dette perspektiv kan de biometriske data

således ses som et middel til at afkoble kroppen fra bevidsthed og subjektivitet, idet denne gøres

til en kilde til tegn og koder. Kroppen bliver dermed forandret til et felt for ulovligheder og risici,

mens størrelser som sprog og fortælling bliver irrelevante (Ceyhan 2008:118).

2.3.1.1 Informatisering af kroppen – risikostyring, identitet og selvforståelse

Ifølge Irma van der Ploeg, der forsker i etiske problemstillinger knyttet til anvendelsen af biome-

triske teknologier, er der igennem de seneste årtier parallelt med udviklingen af informationstek-

nologier opstået en ny forståelse af kroppen som information (2005a, 2005b)11. Et eksempel her-

på kunne være, hvordan fysiske kroppe fx inden for sundhedssektoren bliver transformeret til in-

formation og digitale koder, der anvendes med henblik på bl.a. identifikation, diagnosticering og

kategorisering. Der sker således en sammensmeltning af praksis, krop og informationsteknologi,

der giver os nye erfaringer og opfattelser af, hvad kroppen grundlæggende består af. Ploeg ana-

lyserer på den ene side informatisering af kroppen i forhold til individets integritet (2005a), men

er desuden optaget af, hvorledes informatisering af kroppen har store konsekvenser for kollektive

problemstillinger såsom social identitet og kategorisering (1999, 2005b).

I en analyse af de sociale og etiske konsekvenser i forbindelse med anvendelsen af biometriske

teknologier, er begrebet ”connective technologies” helt centralt. Konceptet beskriver det faktum,

11 Der er hermed en række ligheder mellem van der Plog’s begreb ”informatisering af kroppen” og Gilles Deleuze’s

begreb ”dividuals”, som det bliver anvendt i ”Postscript on the Societies of Control”.

21

at mange teknologier isoleret set ikke vil være i stand til at påvirke mennesker og samfund i sær-

lig væsentlig grad, men at teknologierne i sammenspil med andre teknologier kan have enorm –

måske ligefrem revolutionerende betydning. Dette er fx tilfældet for biometriske scannerenheder,

der isoleret set ikke giver anledning til etiske bekymringer, men som i sammenspil med andre

teknologier - fx brug af databaser og avancerede algoritmer til fx biometrisk ganganalyse - hur-

tigt udvikler sig til komplekse systemer med stort potentiale inden for overvågning. Herudover

vil fx introduktionen af forskellige trådløse teknologier, datastandardisering samt sammenkørsel

af personlige registerdata hurtigt kunne accelerere de enkelte teknologiers potentiale. Et sådant

sammenvævet system af identitetskontrollerende teknologier ville på den ene side kunne virke

som et middel til det fælles bedste, men vil på den anden side være vanskeligt at bevare den de-

mokratiske kontrol med. Et konkret eksempel på sådanne ”forbindende teknologier” ville være,

hvorledes brugen af fingeraftryk til efterforskningsformål har udviklet sig fra at være baseret på

blæk og papir til nu at bestå af en kompleks sammenknytning af biometriske scannerenheder, al-

goritmer, templates og databaser.

Informatisering af kroppen beskriver det forhold, at spørgsmålet om, hvem du er, og hvordan du

vil blive behandlet i forskellige situationer, i stigende grad vil blive afgjort på baggrund af in-

formationer, som oprindeligt nedstammer fra din egen krop, men er behandlet andetsteds gen-

nem netværk, databaser og algoritmer. Når de kropslige karakteristika er blevet konverteret til

elektroniske data, bliver det muligt at analysere og kategorisere dem på en måde, der ikke var

mulig før. Ploeg inddeler brugen af disse informationer i tre forskellige niveauer. På det første

niveau finder vi autentifikation (1:1), hvor det afgøres, om en person rent faktisk er den, som

vedkommende giver sig ud for at være. Her er det distinktionen legitim/illegitim eller tillids-

fuld/ikke-tillidsfuld, der er grundprincippet. På det næste niveau finder vi identifikation (1:n),

hvor individer bliver klassificeret ud fra det grundlæggende formål med den database, hvor deres

biometriske karakteristika bliver kontrolleret. En person vil her fx blive klassificeret som krimi-

nel/ikke-kriminel, som legal/illegal immigrant, som god/dårlig betaler eller fx som legi-

tim/illegitim bruger af en afsikret facilitet. På det tredje (og mest indgribende) niveau sammen-

kædes de biometriske informationer med andre informationer fra databaser, så der på baggrund

af sammenkørsel af data kan laves specifikke profiler, som vil kunne bruges til at forudse ad-

færd. Dette kan bruges til at vurdere hvilken risiko, der er knyttet til en person – fx om personen

vurderes at være en potentiel kriminel eller terrorist.

22

Hvis vi tager det biometriske pas som et eksempel vil de biometrisk kontrollerede kroppe ved

immigrationsskranken blive vurderet som enten de rigtige eller forkerte, men de maskinlæsbare

rejsedokumenter (MRTD) kan desuden blive lagret og sammenkørt med andre data og kontrolle-

ret i forhold til lister med fx eftersøgte terrorister og kriminelle. Det finder bl.a. sted for de milli-

onvis af rejsende, der rejser ind i USA og derfor bliver registreret i det såkaldte ”US-VISIT pro-

gramme”. Ud over selve de data, der bliver registreret ved indrejse i USA, sammenkøres den rej-

sendes informationer med data fra det såkaldte ”EU-US-PNR scheme” – et system hvor flysel-

skaberne bliver pålagt at afgive passagerlister til myndighederne, som så kan bruges til at lave

baggrundstjek i andre databaser. Tilføjelsen af biometriske karakteristika til denne proces kan

sikre personernes identitet, så der fx ikke opstår fejl i forbindelse med forskellige måder at stave

ikke-vestlige navne på. Alt i alt kan man sige, at jo mere standardiseret brugen af biometriske

teknologier bliver, jo mere interoperabilitet vil der opstå og jo mere omsiggribende og uomgæn-

gelig vil den sociale kategorisering af personer blive.

På denne måde bliver sociale identiteter skabt bag om ryggen på den enkelte uafhængig af, om

de tilknyttede sociale identiteter rent faktisk passer på den pågældende person. Med den stigende

sammenknytning af netværk og sammenkørsler af oplysninger i forskellige databaser og stigende

informationsdeling mellem institutioner i både den offentlige og private sektor kan disse registre-

rede profiler blive umulige at slippe af med. For hvordan beviser man, at man ikke er terrorist el-

ler narkosmugler, hvis de samlede data af en eller anden grund kommer til at pege i denne ret-

ning? Med disse praksisser, hvor social kategorisering og klassificering og fysiske karakteristika

sammenholdes opstår det fænomen som Ploeg kalder for ”maskinlæsbare kroppe” (2005a). Til

den maskinlæsbare krop er knyttet en række etiske spørgsmål, bl.a. omkring racemæssig katego-

risering og diskrimination, inddeling af personer i forskellige mistænkelighedsniveauer, mang-

lende gennemsigtighed og ikke mindst antagelsen om at være uskyldig indtil det modsatte er be-

vist.

2.3.2 Makro-sociologiske konsekvenser af teknologiseringen af sikker-

hed

2.3.2.1 Fra Panoptikon til Ban-optikon?

En anden interessant pointe bliver fremsat af sikkerhedsforskeren Didier Bigo, der argumenterer

for, at den øgende implementering af biometriske sikkerhedsteknologier gør, at vi bør forkaste

Bentham’s forestilling om Panoptikon som en passende metafor for et fremtidigt overvågnings-

samfund. Ifølge Bigo er vi med indførelsen af de biometriske sikkerhedsteknologier og øget

23

sammenkørsel af databaser ved at skabe en ny type overvågningssamfund, hvor man ikke forsø-

ger at overvåge alle i et samfund, men hvor man derimod opererer med risikoprofiler, som på

den ene side normaliserer store dele af befolkningen, men som samtidig etablerer en restgruppe,

som er under konstant mistanke (Bigo 2004, 2002:82). Til at beskrive denne nye type af over-

vågningssamfund anvender Bigo termen Ban-optikon. Bigo skaber således en sammentænkning

af de to begreber ”ban” og ”optikon”. Termen ”optikon” anvendes, i lighed med hvad vi ser hos

Bentham (1791) og Foucault (2002), til at beskrive en overvågningssituation. Dog er det ikke

alle (”pan”), der er genstand for indgribende overvågning, men derimod kun en udvalgt gruppe.

Bigo finder det således frugtbart i stedet at anvende termen ”Ban-optikon”, hvor ”ban” efter in-

spiration fra Giorgio Agamben henviser til, at de, der er genstand for overvågning, netop er sær-

ligt udvalgte personer, som på baggrund af deres risikoprofil bliver behandlet som lovløse perso-

ner – som ”banditter” ekskluderet fra loven (Agamben 1998:63)12.

Bigo udtrykker det således: “The form of governmentality of postmodern states is not a panopti-

con in which global surveillance is placed upon the shoulders of everybody, but a form of ban-

opticon in which the technologies of surveillance sort out who needs to be under surveillance

and who is free of surveillance, because of his profile.” (2002:82).

Ban-optikon beskriver dermed en situation, hvor et mindretal med ”manglende normalitet” bliver

genstand for øget overvågning og kontrol og evt. hindret retten til fri bevægelighed. Det centrale

er dermed ikke, om en person rent faktisk har begået noget kriminelt, men derimod persons risi-

koprofil. Implementeringen af biometriske sikkerhedsteknologier kan dermed være med til at

skabe en ny type af overvågningssamfund, hvor man på baggrund af fysiologiske karakteristika

skelner mellem ”gode” og ”dårlige” borgere. Digitaliserede informationer om kroppen bliver så-

ledes understøttende for en logik, som går hånd i hånd med styring ud fra ”forholdsreglernes

princip”.

2.3.2.2 En overgang til New Penology?

Det, at man forsøger at skabe et sikkert samfund, hvor loven bliver overholdt, med udgangspunkt

i risikoprofiler frem for reelle mistanker, er et tegn på en overgang fra, hvad Feeley & Simon

(1992) kalder ”The Old Penology” til, hvad de betegner som ”The New Penology”. The New

Penology er en ny forståelse af straf og er netop karakteriseret ved, at man overvåger og klassifi-

12

Se evt. Agamben (1998:63-68).

24

cerer personer i grupperinger med hver deres niveau af risiko. En fare ved et samfund baseret på

logikkerne, der er tilknyttet The New Penology, er, at den grundlæggende idé om, at man er

uskyldig indtil det modsatte er bevist, ikke længere er gyldigt. Blot fordi en person er blevet ka-

tegoriseret i en højrisikogruppe, er der i princippet ingen garantier for, at personen rent faktisk er

farligere end gennemsnittet. Dog tillader et samfund baseret på The New Penology’s principper

forebyggende persontjek, tilbageholdelse og forhør – en behandling af personer som om de er

skyldige13.

Men hvilken rolle kan man forvente, at de biometriske teknologier vil kunne komme til at spille i

et samfund baseret på principperne fra The New Penology? På nuværende tidspunkt er det en

udbredt holdning, at de biometriske teknologier ikke vil afgive informationer, der kan bruges til

social kategorisering. Et fingeraftryk eller ens iris afgiver fx ikke informationer om religiøs bag-

grund, eller om man har en ren straffeattest eller ej. Dog er der en række teknologier, som rent

faktisk vil være yderst brugbare til social kategorisering. Fx vil man via biometrisk ansigtsgen-

kendelse kunne bestemme personens, køn, alder og etniske baggrund. Desuden er det muligt at

registrere visse former for sygdomme og handicap. Også social klasse bliver i Japan forsøgt kort-

lagt i forbindelse med biometrisk skabte forbrugerstatistikker af handlende i butikker og ind-

købscentre14 (Biometri info 2011).15

2.4 Diskurser i policy-netværk – et muligt genstandsfelt

Begreberne risiko, sikkerhed og teknologi er som antydet ovenfor helt centrale for at forstå lo-

gikkerne knyttet til teknologiseringen af sikkerhed. Teknologiseringen af sikkerhed er som be-

skrevet en tosidet logik, der for det første dækker over en udvidelse af sikkerhedsbegrebet og for

det andet den logik, at teknologiimplementering bliver ophøjet til det ypperste middel til sikker-

hed. Hvorledes forholdet mellem risiko, sikkerhed og teknologi bliver italesat blandt relevante

aktører vil derfor være i fokus i opgavens empiriske analyse.

13

Dette vil ifølge bl.a. sociologen Julian Ashbourne (2006) være med til at ødelægge det fundamentale tillidsfor-

hold mellem borger og stat. 14

Ikke kun fysiologiske og adfærdsmæssige karakteristika, men også påklædning indgår i den algoritme, der er

knyttet til bestemmelse af personers sociale klasse (Biometri info 2011). 15

Dog er der stadig en del usikkerhed om, hvor afslørende for ens sociale tilhørsforhold biometriske karakteristika

som fingeraftryk og iris egentligt er. Fx hævder nogle at kunne bestemme en persons etniske oprindelse ud fra

mønsteret i fingeraftrykket. I en tid hvor store biometriske databaser er ved at blive opbygget i forbindelse med

udstedelsen af nationale id-kort og i forbindelse med immigrationskontrol, synes en mere indgående viden om,

hvad de biometriske karakteristika egentlig kan afsløre om en persons identitet tiltrængt.

25

Det synes derfor interessant at se nærmere på, hvorledes disse problemstillinger bliver diskuteret

af de aktører, som direkte eller indirekte udøver indflydelse på de politiske beslutninger, som

knytter sig til udviklingen og implementeringen biometriske teknologier i EU. Er det fx sådan, at

der i ekspertnetværk hersker diskurser, som bevidst undertrykker teknologikritiske ytringer? In-

den jeg kommer så langt synes det dog frugtbart først at se på, hvordan man overhovedet kan

klassificere sådanne typer af netværk.

Policy-netværk versus issue-netværk Sammenslutninger af aktører, der har en fælles interesse i en problematik knyttet til politiske be-

slutninger, betegnes ofte som enten issue-netværk eller policy-netværk. Men hvordan bør man

egentlig kategorisere de netværk, som samler aktører med særlig viden om biometriske teknolo-

gier i EU? Inden for litteraturen på området er der en række forskellige definitioner af policy-

netværk, gående fra det meget specifikke til det meget brede. Ifølge Tanja A. Börzel er der på

trods af store variationer i forhold til, hvordan begrebet anvendes indenfor forskellige discipliner:

”… a common understanding, a minimal or lowest common denominator definition of a policy

network, as a set of relatively stable relationships which are of non-hierarchical and interdepen-

dent nature linking a variety of actors, who share a common interest with regard to a policy and

who exchange resources to pursue these shared interests acknowledging that cooperation is the

best way to achieve common goals.” (Börzel 1998:254).

Ifølge politologen Hugh Compton (2009:9) er en af forskellene mellem et policy-netværk og et

såkaldt issue-netværk, at issue-netværket er karakteriseret ved at være større, løsere og mere kon-

fliktfyldte end policy-netværk. Policy-netværk ser han modsat som karakteriseret ved at være

forholdsvis stabile og baseret på en relativ høj grad af konsensus. Dette kan med tiden give sig

udslag i en fælles ideologi, som sætter rammerne for de potentielle handlemuligheder og for

hvad, der defineres som egentlige problemer. Potentielt kan det også give sig udslag i, at pro-

blemer bliver opfattet som tekniske frem for politiske. På den anden side ser han issue-netværk

som mere konfliktfyldte, mindre stabile og som havende færre reelle muligheder for at få indfly-

delse på regeringer og officielle politiske institutioner politik.

Den Europæiske Kommissions initiativer i forhold til at samle de relevante aktører med viden

om teknologiske, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser ved at implementere biometri-

ske systemer må ud fra de ovenstående betragtninger umiddelbart kategoriseres som policy-

netværk. Imidlertid er rimeligheden af denne klassifikation også et spørgsmål om graden af kon-

26

sensus, som findes indenfor disse netværk. Den empiriske analyse skulle således også gerne

kunne give os et svar på dette spørgsmål.

27

3 Historisk baggrund for teknologiseringen af sikkerhed i EU

Flere sikkerhedsforskere, der har studeret udviklingen indenfor sikkerhedspolitikken i EU, har

stillet sig kritiske overfor den udvikling, som har fundet sted siden slutningen af 1990’erne, og

de har lokaliseret en række ”usunde” tendenser i den aktuelle udformning af sikkerhedspolitik-

ken i EU. I det følgende vil jeg kort redegøre for en række væsentlige pointer hos Bigo & Jean-

desboz (2010) og Hayes (2006, 2010), som mener, at sikkerhedsforskningen og sikkerhedspoli-

tikken i EU grundlæggende er baseret på en udbredt grad af teknokratisk beslutningstagen, som

ikke er genstand for regulær demokratisk debat. De hævder således, at der er et udpræget demo-

kratisk underskud, og at det er nødvendigt at demokratisere de aktuelle forhold for at opnå en ac-

ceptabel grad af demokratisk legitimitet. Da jeg mener, at de af Bigo et al. og Hayes beskrevne

forhold langt hen ad vejen bør ses som en konkret forklaring på, hvorfor vi har været vidne til en

omfattende teknologisering af sikkerhed i EU, vil jeg i det følgende mere indgående beskrive

disse to sikkerhedsforskeres kritik af de aktuelle forhold.

3.1 Udviklingen af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i EU

Siden slutningen af 1990’erne har EU undergået en række betydelige strukturelle forandringer,

som jeg mener teknologiseringen af sikkerhed bør ses i forhold til. I forbindelse med vedtagelsen

af Amsterdam-traktaten i juni 1997 overgik EU fra at være en udelukkende civil organisation til

nu også at udvikle en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Yderligere blev det ved Det Europæi-

ske Råds møde i Helsinki i december 1999 besluttet, at man ikke kun skulle have en uafhængig

militær styrke, men at man også skulle fokusere på ikke-millitær krisestyring, hvilket senere blev

inkorporeret i Nice-traktaten (Nice-traktaten 2001:7; Hayes 2006). Den europæiske sikkehedspo-

litik varetages nu af ”Common Foreign Security Policy” (CFSP) og ”Justice and Home Affairs

policy” (JHA). Skellet mellem de to organisationer er dog ikke fuldstændig klart, idet begge har

betydelige interne og eksterne sikkerhedsdimensioner. JHA er i løbet af de senere år blevet en af

de største og mest betydningsfyldte områder inden for EU-politikken og omfatter både immigra-

tions- og asylpolitik, juridisk samarbejde såvel som juridisk- og politisamarbejde. På den måde

indbefatter JHA en række områder, som allerede har, og som potentielt kan få stor gavn af nye

sikkerhedsteknologier, herunder biometriske teknologier. Common Foreign Security Policy om-

fatter primært ekstern sikkerhed, men har dog også en vigtig rolle i forhold til sikkerhed internt i

EU, fx i form af samarbejde mellem eksterne sikkerheds- og efterretningsenheder og i udform-

ningen af ”terrorlister”. Yderligere er CFSP ansvarlige for udviklingen af den europæiske efter-

retningsenhed ”EU Join Situation Centre” (Sitcen) såvel som ”EU Gendarmeri Force”, som bl.a.

28

arbejder med overvågning, efterretning, grænsekontrol, efterforskning og opretholdelse af lov og

orden (Hayes 2006:9).

Disse betydelige strukturelle forandringer indenfor EU-systemet har medført en efterspørgsel ef-

ter flere og flere teknologiske løsninger på EU’s sikkerhedsproblemer, hvilket bl.a. har ført til

forøget samarbejde mellem producenter af sikkerhedsteknologier og institutionerne i EU. Dette

vil være omdrejningspunktet i det følgende.

3.2 Inddragelse af den private sektor i udformningen af EU’s sikkerheds-

forskning og -politik

Ifølge Hayes (2006) kan samarbejdet mellem EU og forsvars- og sikkerhedsindustrien føres til-

bage til starten af 1990’erne, hvor de største aktører indenfor forsvars og luftfartsindustrien be-

gyndte at åbne deres første kontorer i Brussels. 2003 var på flere måder et skelsættende år for

EU’s sikkerhedsforskning og -politik. For det første udsendte Kommissionen i marts 2003 en

skrivelse med titlen ”Towards an EU Defence Equipment Policy” (European Commission 2003),

hvori der direkte advares imod, at EU risikerer at skade den europæiske våbenindustris konkur-

renceevne, hvis ikke der investeres mere i intensivt indenfor dette område. For det andet udsend-

te den daværende Højstående Kommisær for Sikkerhedsanliggender, Javier Solana, i juni måned

sin vision ”A Secure Europe in a Better World”16 til Europarådet, som dannede baggrunden for

EU’s fremtidige sikkerhedsstrategi. I rapporten argumenteres der bl.a. for, at det er nødvendigt at

anvende langt flere EU-midler på sikkerhedsområdet både indenfor og udenfor EU’s grænser:

“As a union of 25 member states with over 450 million people producing a quarter of the worlds’

Gross National Product (GNP), the European Union is inevitably a global player … it should be

ready to share in the responsibility for global security and in building a better world” (European

Council 2003:1).17

For det tredje blev den såkaldte Group of Personalities on Security Research (GoP) etableret i

2003 med henblik på at oprette og definere indholdet i sikkerhedsforskningen i EU-regi, herun-

der det såkaldte “Preparatory Action on Security Research” (PASR) samt ”The EU Security

Research Programme” (ESRP). I marts 2004 blev den endelige GoP-rapport: ”Research for a Se-

cure Europe” udgivet, og den grundlæggende retning for den europæiske sikkerhedsforskning

16

På dansk oversat til: ”Rapport om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi – at skabe sikkerhed i

en verden i forandring. 17

Ifølge Ben Hayes er det rimeligt at sammenligne denne EU-strategi med den berygtede neo-conservative rapport

”Project for a New American Centry”, udgivet i år 2000, som i høj grad legitimerede USA’s udenrigspolitik i kølvan-

det på 11. september (Hayes 2006:11).

29

var hermed klarlagt. Rapporten synes meget eksplicit i sit budskab, der kort fortalt handler om, at

det er nødvendigt at anvende langt flere penge på forskning i sikkerhedsteknologier. I rapporten

skrives bl.a.:

“There is no reason why European security research should not be funded at a level similar to

the U.S. Calculated as a per capita investment, the U.S. spend more than four dollars on se-

curity-related S&T for each citizen. Using the same reasoning, this would mean that an overall

EU security R&T budget of 1.8 billion for 450 million Europeans would be desirable. Such an

investment would be an important contribution towards bolstering an EU-wide area of freedom,

security and justice.” (GoP 2004:27).

Ifølge Hayes (2009:11) kan indholdet i denne rapport koges ned til fire grundlæggende præmis-

ser. For det første, at terrorisme, udspredningen af masseødelæggelsesvåben, regionale konflik-

ter, organiseret kriminalitet og illegal immigration er de primære sikkerhedsmæssige risici. For

det andet, at teknologi er helt essentielt for at skabe og opretholde sikkerhed. For det tredje, at

der er stor synergi mellem den militære forsvarsindustri og den civile sikkerhedsindustri, og for

det fjerde, at det rent økonomisk er en god idé at subsidiere sikkerhedsindustrien.

GoP afsluttede dog formelt sine aktiviteter i 2004 og Den Europæiske Kommission har siden un-

derstøttet to andre institutioner inden for europæisk sikkerhedsforskning: European Security Re-

search Advisory Board (ESRAB, 2005-06) og European Security Research and Innovation Fo-

rum (ESRIF, 2008-09)18. Ifølge Hayes (2006, 2010) har alle disse institutioner været karakterise-

ret ved, at en række ledende personligheder fra de største forsvars- og sikkerhedsvirksomheder er

hovedaktører, men også af et fravær af personer, som kan føre demokratisk kontrol med, at disse

firmaer ikke får alt for udstrakte beføjelser. Med andre ord har der indenfor disse fora generelt

hersket logikker og diskurser, der i betydelig grad favoriserede sikkerhedsindustriens interesser.

Et andet forhold som især Bigo et al. (2010) stiller sig kritisk overfor er Den Europæiske Kom-

missions kraftige fokus på at fremme den såkaldte ”offentlig-private dialog”. I Kommissionens

skrivelse om offentlig-privat dialog fremhæves således tre formål med denne dialog: At Opret-

holde værdier og fundamentale rettigheder, at garantere borgernes sikkerhed og at opretholde el-

ler forstærke den økonomiske vækst og Europas konkurrenceevne (European Commission 2007).

Ifølge både Bigo et al. og Hayes’ analyser af de faktiske forhold er det tydeligt, at disse tre prio-

18

For yderligere informationer se evt. GoP (2004); ESRAB (2006); ESRIF (2008, 2009).

30

riteter lang fra er blevet vægtet ligeligt i forbindelse med den EU-finansierede sikkerhedsforsk-

ning. Modsat hævder de, at samarbejdet mellem offentlige og private aktører knyttet til sikker-

hedspolitiske spørgsmål i EU er faciliterende for en teknokratisk beslutningstagen, hvorved fx

demokratiske, etiske og juridiske forhold knyttet de sikkerhedsmæssige beslutninger bliver ned-

tonet, og hvor private aktører er med til at udforme forskningsprogrammer og policy-

anbefalinger, som de efterfølgende selv profiterer af. Man kan dermed med baggrund i Bigo et

al. og Hayes’ forskning med en vis berettigelse tale om, at der indenfor sikkerhedsforskning i EU

eksisterer en dominerende diskurs, hvor sikkerhedsmæssige risici bliver italesat som en potentiel

mulighed for at skabe en blomstrende sikkerhedsindustri – en diskurs hvor teknologien bliver

hyldet som en altoverskyggende komponent i EU’s sikkerhedspolitik, samtidig med at forhold

som fx indskrænkelse i EU-borgenes handlemuligheder og frihed negligeres (Hayes 2006, 2010).

I det følgende vil jeg dog afgrænse mit fokus yderligere til kun at indbefatte biometriske sikker-

hedsteknologier og redegøre for den aktuelle anvendelse af disse teknologier i EU samt de frem-

tidige visioner, som på nuværende tidspunkt bliver diskuteret.

3.3. Den aktuelle anvendelse af biometri i EU og fremtidige visioner

3.3.1 Opbygningen af fælleseuropæiske databaser

Brugen af biometri på EU-niveau er under hastig udvikling. Biometriske teknologier har siden

januar 2003 været anvendt i systemet EURODAC, hvori man registrerer alle, der enten søger

asyl i et EU-land, er blevet pågrebet i illegalt at krydse en EU-grænse, eller som tidligere er ble-

vet pågrebet i at opholde sig illegalt i et EU-land (Goldstein et al. 2008). Når en person søger

asyl i et EU-land bliver samtlige af personens ti fingeraftryk registreret og matchet mod tidligere

profiler i EURODAC-databasen. EURODAC-systemet blev besluttet oprettet i forbindelse med

Dublin Konventionen, hvori det bl.a. blev vedtaget, at det land, som en asylansøger første gang

søger asyl i, er ansvarligt for sagsbehandlingen af den pågældendes asylsag. Hvis en persons fin-

geraftryk allerede findes i EURODAC-databasen, er der dermed ikke baggrund for at påbegynde

en ny sagsbehandling, idet personens sag allerede har været behandlet et andet sted i EU. I sy-

stemet opbevares kun følgende oplysninger: EU-landet hvor sagen er behandlet, personens fin-

geraftryk, personens køn og et referencenummer. Yderligere personfølsomme informationer ud-

veksles herefter gennem det sikrede kommunikationsmiddel DubliNet (Det Europæiske Råd

2003; Goldstein et al. 2008:18).

31

Ud over EURODAC arbejder man på nuværende tidspunkt på at udbygge to andre fælleseuropæ-

iske biometriske systemer: Schengen Information System II (SIS II) og Visa Information System

(VIS). SIS II er en udbygning af det nuværende Schengen Information System (SIS), der anven-

des til at udveksle oplysninger om efterlyste personer og genstande mellem europæiske myndig-

heder. Med opgraderingen til SIS II vil det blive muligt at udveksle mere detaljerede informatio-

ner, herunder også biometriske data. Yderlige vil flere forskellige myndigheder få adgang til da-

tabasen. Det såkaldte Visa Information System (VIS) er et endnu ikke implementeret tiltag, der

har til formål at forstærke Schengen-samarbejdet med en central database med biometriske ka-

rakteristika fra alle personer med korttidsvisum til et EU-land. De biometriske data vil blive lag-

ret i databasen i fem år, og det anstås, at den vil komme til at indeholde biometriske data fra over

70 millioner personer (Goldstein et al 2008:26).

3.3.2 Biometriske Pas og id-kort

Siden 2006 skulle alle nyudstedte pas i EU ifølge planen have været såkaldte biometriske pas,

hvorpå der er lagret et digitalt foto på en indbygget RFID-chip. Yderligere var det planen, at alle

pas udstedt i EU-lande fra 2009 skulle indeholde to digitalt lagrede fingeraftryk19. Sådan er det

imidlertid ikke gået, da det har vist sig mere vanskeligt at få implementeret end først antaget.

Tyskland var det første land, der levede op til disse krav, og har siden 2007 udstedt biometriske

pas med både et digitalt billede og to fingeraftryk. Modsat er man i Cypern først begyndt at ud-

stede pas med et digitalt lagret foto i december 2010 (Goldstein et al 2008; Wikipedia 2011).

Yderligere er der stor forskel på de enkelte landes praksis i forhold til udstedelse og lagring af

biometriske data. Fx bliver de biometriske karakteristika i nogle lande samtidig lagret i en central

database, mens dette er forbudt i andre, fx Italien (Goldstein et al. 2008:24). Ud over at skabe en

højere dokumentsikkerhed er det et vigtigt formål med de biometriske pas, at der gradvist skal

indføres flere og flere standere til automatisk grænsekontrol i lufthavne og andre grænseover-

gange, hvor det er muligt.

En anden interessant udvikling i denne sammenhæng er den eksplosive vækst i antallet af ud-

stedte biometriske id-kort både i og udenfor EU. Fx er man i Indien i gang med at udstede bio-

metrisk id til hele befolkningen, men også i de fleste EU-lande udstedes der nu enten obligato-

risk eller på frivillig basis biometriske id-kort (Statewatch 2010). Dog er der stor forskel på den

19

Hvilket var et krav fremsat af USA til lande, der er inkluderet under det såkaldte Visa Waiver Programme.

32

konkrete udformning af det teknologiske design fra land til land, herunder også om de biometri-

ske data lagres centralt eller decentralt, hvilket igen er afgørende for, i hvor høj grad den biome-

triske registrering kan siges at anfægte borgernes frihedsrettigheder og privatliv.

3.3.3 Anden anvendelse af biometri

Biometriske teknologier anvendes desuden i stigende omfang i systemer med et mindre antal re-

gistrerede brugere både indenfor den private sektor og i forbindelse med offentlige institutioners

kontakt med borgerne. Såkaldt ”fast tracking”, hvor personer kan springe dele af sikkerhedskon-

trollen over ved først at gennemgå en række baggrundstjeks og derefter blive klassificeret som

en sikker ”registered traveller”, bliver efterhånden anvendt i en række lufthavne rundt omkring i

Europa. Indenfor den offentlige sektor bliver biometri fx anvendt til at sikre patientjournaler og

til adgangskontrol til både bygninger og computernetværk. Ligeledes er der indenfor den private

sektor et utal af anvendelsesmuligheder til både logisk og fysisk adgangskontrol, økonomiske

transaktioner mv. Mit fokus i dette speciale er primært rettet mod anvendelsen af biometri på

EU-niveau, og jeg vil derfor heller ikke yderligere beskrive det utal af konkrete og potentielle

anvendelsesmuligheder for biometriske teknologier, som eksisterer indenfor både den private og

offentlige sektor.20

Inden jeg i den kommende empiriske analyse vil undersøge, hvorledes de videns- og policy-

netværk, der er knyttet til udviklingen og implementeringen af biometriske teknologier, er orga-

niseret, vil jeg præsentere en række metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser, som har be-

tydning for det metodiske design.

20

For en introduktion til disse anvendelsesmuligheder se evt. Teknologirådet (2010).

33

4 Metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser

Allerede tidligt i specialet præsenterede jeg Ceyhans tese om teknologiseringen af sikkerhed,

som således har dannet en ramme for og været med til at afgrænse indholdet i opgaven. Det em-

piriske genstandsfelt er dermed i høj grad formet af de teoretiske perspektiver, som jeg præsente-

rede i afsnit 2. Dog indvirker den producerede empiri også tilbage på teorien, så teori og empiri

kommer til at stå i et dialektisk forhold. Dette forhold vil jeg i det følgende uddybe.

4.1 Inspirationen fra den kritiske realisme

Indenfor den kritiske realisme hævdes det, at der findes en (objektiv) virkelighed, som er uaf-

hængig af vores viden om denne. Videnskaben giver os dog en mulighed for at erhverve mere el-

ler mindre sand viden om denne virkelighed. Vores forståelse af denne er ifølge den kritiske rea-

lisme kendetegnet ved, at der findes såkaldte ontologiske kløfter mellem for det første: Det vi er-

farer og begriber, for det andet: Det som faktisk finder sted, og for det tredje en for erfaringen

utilgængelig dimension, hvor de strukturer og mekanismer som producerer hændelser er at finde

(Bhaskar 1975:56). Disse tre sfærer er, hvad Bhaskar (1975) kalder henholdsvis ”Det empiriske

domæne”, ”Det faktiske domæne” og ”Virkelighedens domæne”. Virkelighedens domæne er der,

hvor strukturer og mekanismer genererer hændelser. Når disse mekanismer og strukturer har ge-

nereret en hændelse, har vi forladt virkelighedens domæne og har nu at gøre med det faktiske

domæne. Endelig bliver hændelser et empirisk faktum, når de erfares under det empiriske domæ-

ne. Det er imellem de tre forskellige domæner, at de såkaldte ontologiske kløfter er at finde. Dis-

se ontologiske kløfter eksisterer i kraft af, at vores viden om virkeligheden bl.a. filtreres igennem

det sprog og de begreber, vi anvender til at forstå det, vi erfarer. Virkeligheden lader sig derfor

ikke umiddelbart studere gennem neutrale empiriske observationer, som det bl.a. hævdes af de

logiske positivister (Carnap 1991:122), men trækker derimod altid på begreber og begrebskon-

struktioner, idet empirien både bliver til og senere analyseres i sammenspil med teoretiske fore-

stillinger (Danermark et al.1997:31). Sociologien kommer dermed til at bedrive en meningspro-

duktion af anden orden - en dobbelt hermeneutik – hvor man igennem aktørers forståelse og

tolkninger af verden producerer en ny erkendelse. Sociologen er dermed selv en del af den socia-

le virkelighed, der studeres, og det bliver dermed af stor betydning, at sociologen agerer reflek-

sivt over for sin egen indvirkning på den producerede viden. Ifølge den kritiske realisme skabes

vores erkendelse af det sociale liv igennem en diskursiv praksis, men den kritiske realisme tager

dog afstand fra fx den ontologiske socialkonstruktivisme. Ideen bag denne form for konstrukti-

visme er, at både den fysiske og sociale verden er en menneskeskabt konstruktion, der bliver be-

34

stemt af vores videnskabelige og dagligdags viden om denne (Collin 2003:24)21. Den kritiske re-

alisme forkaster dette synspunkt og hævder, at virkeligheden eksisterer uafhængig af vores viden

om denne. Hvad der betegnes som virkelighedens domæne menes dog at indeholde både en fysik

og en social virkelighed, hvor den fysiske virkelighed betragtes som en forudsætning for det so-

ciale niveau (Buch-Hansen 2005:35). Den kritiske realismes udgangspunkt er dermed at forstå

samfundet som både en social konstruktion og et socialt faktum. Udfordringen i forbindelse med

at anvende en kritisk realistisk tilgang er dermed at få de erkendelsesmæssige niveauer til at

hænge sammen. Dette er en forudsætning for at kunne forstå genstandsfeltet og for at bedrive en

systematisk forklaring af hændelser og erfaringer (empiri) (Jespersen 2004).

Et andet karakteristika for den kritiske realisme er, at den er baseret på en dialektisk argumenta-

tionsform, der i forlængelse af sin benægtelse af udelukkende at arbejde logisk induktivt eller

deduktivt også forsøger at overvinde modsætningen mellem agentorientering og strukturoriente-

ring (Riis 2001:71; Bhaskar 1998:32)22. Teorierne anvendes, da de kan hjælpe med at forklare

nogle af de skjulte mekanismer og strukturer, som ligger i det, den kritiske realisme kalder for

virkelighedens domæne. Uden en sådan brug af ’høj teori’ ville vi ikke kunne opnå en bedre for-

ståelse af de latente mekanismer og strukturer, som finder sted indenfor virkelighedens domæne.

I forhold til den transcendentale idealisme, som vi fx finder den ved Kant, hvor virkeligheden la-

der sig forklare ud fra ’tankens kraft’, muliggør den kritiske realisme en vis empirisk efterprøv-

ning af den ’høje teoris’ spekulationer (Bhaskar 1975: 24-30). Dog er det modsat en pointe, at

strukturer og mekanismer kun kan erfares indirekte via deres evne til at forårsage begivenheder,

og det hævdes derfor heller ikke, at spørgsmålet om, hvilke konkrete mekanismer og strukturer,

der eksister i virkelighedens domæne er et spørgsmål, der kan afklares én gang for alle.

Hvis vi for en stund kaster blikket tilbage på teknologiseringen af sikkerhed, som jeg præsente-

rede i afsnit 2, kan man med god mening argumentere for, at teknologiseringen af sikkerhed ikke

er et direkte observerbart fænomen, men derimod med kritisk realistiske termer en latent meka-

nisme. I praksis analyserer Ceyhan dog en række observerbare fænomener, herunder både den

øgede implementering af sikkerhedsteknologier og en forandret diskursiv praksis, der bl.a. har

medført en udvidelse af sikkerhedsbegrebet. Diskursen bliver dermed hos Ceyhan et centralt

bindeled i forståelsen af latente strukturer og mekanismer, idet diskurs på den ene side ses som

21

De ontologiske socialkonstruktivister hævder, at der netop ikke eksisterer en samfundsmæssige virkelighed, der

er uafhængig af vores viden om denne, ikke at forveksle med de epistemologiske socialkonstruktivister, fx Berger

og Luckmann (2003), der blot hævder, at vores viden om den samfundsmæssige virkelighed er socialt konstrueret

(Collin 2003:24; 2000:69). 22

En lignende dialektisk tilgang findes bl.a. ved Hegel (2000:114-132), Marx (1962:159-191) og Giddens (1981:161-

174), samt en lang række andre teoretikere.

35

en latent struktur, der i kritisk realistisk terminologi kan betegnes som tilhørende virkelighedens

domæne, men ligeledes også som værende en mere eller mindre direkte observerbar diskursiv

praksis. Diskurser, der knytter sig til teknologiseringen af sikkerhed, ses dermed ikke udeluk-

kende som konstituerende for teknologiseringen af sikkerhed, men derimod som stående i et dia-

lektisk forhold til denne samfundsmæssige tendens. Hvis vi igen ser dette gennem den kritiske

realismes optik, er der dermed tale om, at Ceyhan har lokaliseret en tendens i det empiriske do-

mæne, som så igen er afledt af en række latente bl.a. økonomiske og politiske strukturer i virke-

lighedens domæne. Teknologiseringen af sikkerhed er med andre ord en mekanisme genereret af

en række komplekse magt og dominansforhold. Sikkerhedsindustriens dominans fremhæves af

Ceyhan som den vigtigste baggrund for en ukritisk accept af teknologiseringen af sikkerhed.

Netop derfor er det også den senere diskursive analyses formål at eksplicitere, i hvilken udstræk-

ning den diskursive praksis i den konkret studerede diskursorden kan siges at være domineret af

logikker, der peger i sikkerhedsindustriens favør, og i hvilken udstrækning disse logikker bliver

udfordret diskursivt.

Denne opgaves empiriske genstandsfelt: internetmedierede informationer, diskurser, netværk og

relationer, der har indflydelse på udviklingen og implementeringen af biometriske teknologier på

EU-niveau er således ikke at betragte som et lukket system, som fx et laboratorieforsøg, men der-

imod som et åbent og foranderligt system, hvor vores forståelse af det dybe niveau, der har at gø-

re med de bagvedliggende strukturer og mekanismer, stadig må siges at være utilstrækkelig. Der

er således ingen ”nemme” løsninger og forhåndsproducerede svar, hvorfor en fortsat åben og kri-

tisk diskussion er nødvendig, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at opnå en bedre forståelse

af de latente strukturer i virkelighedens domæne. Endelig er det en vigtig pointe for den kritiske

realisme, at det er samfundsvidenskabens opgave at producere viden om undertrykkende og uret-

færdige strukturer – en viden som potentiel kan spille sammen med politiske tiltag og dermed

også være med til at ændre problematiske samfundsforhold (Buch-Hansen et al. 2005:66). I næ-

ste afsnit vil jeg forsøge at udvikle en diskursanalytisk ramme, som på én og samme gang er tro

overfor de præsenterede videnskabsteoretiske antagelser og samtidig kan hjælpe med at besvare

de i problemformuleringen fremsatte spørgsmål.

4.2 Diskursanalyse som metode

Tidligere i opgaven har jeg flere gange anvendt ordet diskurs uden nærmere at komme ind på,

hvordan dette noget tvetydige begreb skal forstås i denne kontekst. Helt generelt kan man sige, at

36

en diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden eller dele af den på (Jørgensen & Phil-

lips 1999:9; Phillips 2010). Dog er der inden for de forskellige teoretiske tilgange til diskursana-

lyse stor forskel på, hvordan diskurs mere præcist skal forstås. Før man med god mening kan tale

om diskurs, er det relevant at se på, hvilke grundlæggende videnskabsteoretiske antagelser, der

ligger til grund for brugen af dette begreb. Et afgørende forhold, der bliver relevant at eksplicite-

re i denne forbindelse, er, hvordan vi overhovedet kan opnå viden om verden, og hvor objektiv

en sådan viden kan være. Her skal det fremhæves, at brugen af begrebet diskurs og anvendelse af

diskursanalysen som metode overordnet er knyttet til en socialkonstruktivistisk tankegang, hvor

viden om verden ikke umiddelbart kan tages for at være en objektiv sandhed, men at det kun er

muligt at forstå virkeligheden gennem socialt konstruerede kategorier. Netop derfor bliver det re-

levant for diskursanalysen at dekonstruere disse kategorier med henblik på at afdække nogle af

de diskursive logikker, der er afgørende for vores forståelse af verden. Den diskursive praksis er

således også med til at forme den sociale verden, men også til at fastholde bestemte sociale møn-

stre i en mere eller mindre fastlåst position. Hvad der opfattes som sandt eller falskt er noget, der

diskursivt kæmpes om, men også inden for visse sociale domæner noget, der får lov til at stå ved

magt uden, at der stilles spørgsmålstegn ved det rimelige i denne opfattelse. Sådanne situationer,

hvor én eller flere diskurser ses som en slags bagvedliggende struktur, der objektiverer en be-

stemt forståelse af verden, er netop et fokusområde hos diskursteoretikere som Foucault, Norman

Fairclough og Laclau & Mouffe (Foucault 2006; Fairclough 2008; Laclau & Mouffe 2001,

1987).

I det følgende vil jeg forsøge at skabe en konsistent metodisk tilgang, der kan bidrage til at be-

svare de i problemformuleringen opstillede spørgsmål, og jeg ser det i denne sammenhæng som

givtigt at opbygge en tilgang, som på én og samme gang benytter begreber og værktøjer fra de to

forskellige diskursanalytiske tilgange, vi finder hos henholdsvis Laclau & Mouffe og Fairclough.

En sådan kombination af elementer fra forskellige diskursanalytiske tilgange er netop, hvad Jør-

gensen & Phillips gentagne gange anbefaler (1999). Dog er disse anbefalinger hver gang fulgt op

af en advarsel om at være omhyggelig i forhold til at konstruere en tilgang med videnskabsteore-

tisk konsistens, da der til de to forskellige tilgange er knyttet en særdeles forskellig ontologi og

epistemologi.

Ovenfor præsenterede jeg dette speciales overordnede videnskabsteoretiske ramme som værende

inspireret af den kritiske realisme. Dette skaber dog et problem i forhold til en direkte anvendelse

af den diskursanalytiske tilgang, vi finder hos Laclau & Mouffe, idet de ser alle sociale praksis-

37

ser som diskursive, hvilket i det mindste i denne opgaves kontekst kommer til at fremstå en smu-

le reduktionistisk. Der er således hos Laclau & Mouffe ikke tale om, at diskurs indgår i et dialek-

tisk sammenspil med fx en ikke-diskursiv økonomisk eller teknologisk udvikling. Modsat ses

diskursen også som værende materiel, forstået på den måde, at fx organisationer, institutioner og

teknologi ses som materielle manifestationer af diskurser (Jørgensen el at. 1999:29). Denne onto-

logi bliver dog forkastet af den kritiske diskursanalyse repræsenteret ved den britiske lingvist

Norman Fairclough (2008). Fairclough skelner således mellem social praksis og diskursiv prak-

sis. Det betyder, at hans diskursbegreb bliver mindre rummeligt, end hvad vi ser hos Laclau &

Mouffe. Ved at hævde at diskursen ikke er fuldt konstituerende for verden, men at diskursen ind-

går i et dialektisk sammenspil med andre sociale praksisser, bliver Fairclogh’s teoretiske ramme

bedre velegnet til et forskningsdesign, som det jeg benytter i denne opgave, hvor det overordnede

udgangspunkt er den både diskursive og ikke-diskursive samfundsmæssige ”mekanisme”: Tekno-

logiseringen af sikkerhed. Diskurser forstås i Faircloug’s optik som sociale praksisers semiotiske

elementer og inkluderer talt og skrevet sprog, non-verbal kommunikation og billeder (Chouliara-

ki & Fairclough 1999:38). Diskurser bliver dermed til en form for selektive og forenklede repræ-

sentationer af bestemte dele eller aspekter af virkeligheden – men aldrig neutrale refleksioner.

Hvis man vil forstå, hvorfor nogle diskurser kommer til at fremstå som dominerende og hegemo-

niske meningshorisonter, er man ifølge den kritiske diskursanalyse nødt til at se dem i relation til

økonomiske interesser og politiske magtrelationer - dvs. i sammenhæng med den ikke-diskursive

kontekst de indgår i (Buch-Hansen et al 2005:87).

Diskurs vil i det følgende henvise til en fastlæggelse af betydning inden for et bestemt domæne,

hvorfor jeg i lighed med Laclau & Mouffe (2001) finder det nødvendigt at lave en distinktion

mellem fikserede og ikke-fikserede diskursive elementer. Laclau & Mouffe skelner her mellem

såkaldte elementer og momenter, hvor elementer er de tegn, som ikke endegyldigt har fået fikse-

ret deres mening i en diskurs, mens momenter modsat betegner fikserede elementer. Diskursen

fastfryser således betydning inden for et bestemt domæne, hvilket gøres ved at transformere ele-

menter til momenter og ved at reducere deres flertydighed (Jørgensen el at. 1999:38)23. Dette gø-

res via såkaldt artikulation, der kort fortalt beskriver en konkret praksis, der skaber relationer

mellem enkelte elementer på en sådan måde, at deres betydning forandres (2001:105). Når det er

sagt, kan der dog være stor forskel på, i hvor høj grad de enkelte elementer i en diskurs er åbne

23

Her er det dog en vigtig pointe, at overgang fra element til moment ikke skal forstås som en fuldstændig fast-

frysning, idet en entydig diskurs ikke kan fikseres så meget, at den fuldstændig kan sikre sig mod forandringer fra

det diskursive felts flertydighed (Laclau et al. 2001:110).

38

for tilskrivningen af forskellige betydninger. De elementer, som forskellige diskurser i særlig

grad kæmper om at indholdsudfylde på hver deres særlige måde, kan igen, hvis vi trækker på

Laclau & Mouffe’s begrebsapparat, kaldes flydende betegnere (2001:113). Netop disse flydende

betegnere vil jeg i den kommende analyse have særligt fokus på, idet de i særlig grad udstiller

den diskursive kamp, hvor forskellige diskurser kæmper om at meningsudfylde det samme ele-

ment. Et andet centralt begreb, som jeg vil benytte i den kommende analyse, er nodalpunkter, der

er betegnelsen for særlige nøglepunkter i den enkelte diskurs, eller med andre ord et privilegeret

tegn, som andre tegn ordnes omkring og får deres betydning i forhold til (Jørgensen el at.

1999:36-37). Her er det dog en vigtig pointe, at et nodalpunkt ofte er relativt tomme tegne, som

meningsudfyldes gennem såkaldte ækvivalenskæder, der netop fungerer ved at sætte tegn i for-

bindelse med andre tegn, der indholdsudfylder dem (Jørgensen et al. 1999:63). For lige at samle

op på det ovenstående er nodalpunkter særlige fortætningspunkter inden for én diskurs, mens de

flydende betegnere er diskursive elementer, som forskellige diskurser kæmper om at meningsud-

fylde. Nodalpunkter i én diskurs kan derfor også på én og samme tid være en flydende betegner,

hvis andre diskurser kæmper efter at indholdsudfylde det pågældende tegn på en anderledes må-

de. Endelig har jeg i forlængelse af Jørgensen & Phillips’ anbefalinger i det følgende fundet det

frugtbart at anvende Fairclough’s24 begreb diskursorden som en samlebetegnelse for et afgrænset

antal diskurser, der kæmper inden for samme afgrænsede område (Jørgensen et al. 1999:37-38).

4.2.1 Fra to teoretiske tilgange til én analytisk ramme

Ved at kombinerer indsigter fra både Fairclough og Laclau & Mouffe mener jeg at have opstillet

en diskursanalytisk ramme, hvor brugen af komplekse og unødvendige begreber er begrænset25,

men som samtidig giver mulighed for at undersøge de i problemformuleringen formulerede

spørgsmål. Behovet for at sammentænke de to perspektiver udsprang af to ønsker: Muligheden

for at integrere sociologiske teorier af ikke-diskursiv karakter og muligheden for at undersøge,

om der i det studerede materiale eksisterer tendenser, hvor visse udsagn og logikker bliver objek-

tiveret og uanfægtet opfattet som sande.

Her er det dog vigtigt at pointere, at der også er en række sammenfald mellem teoriudviklingen

hos Laclau & Mouffe (2001) og Fairclough (2008). For det første ses i begge teoridannelser en

central inspiration fra både Althusser (1971) og Gramsci (1982), og begreber som hegemoni og

24

Laclau & Mouffe’s begrebsapparat er her en smule mangelfuldt, Jørgensen & Phillips (1999:38) anbefaler derfor,

at man supplerer de af Laclau & Mouffe udviklede begreber med Fairclough’s begreb ”diskursorden”. 25

Specielt Fairclogh operer i sine analyser med et ret omfattende begrebsapparat.

39

ideologi26 står således centralt i teoridannelsen hos begge. Yderligere har begge retninger fokus

rettet mod diskursiv kamp. Det skal her fremhæves, at begge retninger kan betegnes som kon-

fliktteoretiske, idet de ser sociale konflikter som et tegn på uhensigtsmæssige sociale strukturer

(jf. Abbott 2004:201). Den diskursive kamp kan således ses som et sundhedstegn, der kan være

med til at fjerne ideologiske og hegemoniske tendenser. Dog kan der hos Fairclough siges at væ-

re en større grad af traditionel marxisme, da materielle forhold inden for denne teoretiske ramme,

modsat hos Laclau & Mouffe, ses som ekstra-diskursive forhold, der både kan determinere og

determineres af det diskursive. Begge tilgange er således ude på at dekonstruere de strukturer,

der udgør vores ”naturlige” omverden. De forsøger at vise, at den givne indretning af verden,

omend den er kontingent, ikke er tilfældig, men derimod en konsekvens af bevidste politiske

processer med samfundsmæssige og sociale konsekvenser (Jørgensen et al. 1999:61; Fairclough

2008:91; Laclau & Mouffe 2001).

Der er således en række helt overordnede ligheder mellem Fairclough og Laclau & Mouffe, som

gør, at begge tilgange i princippet ville kunne anvendes til at belyse den i dette speciale aktuelle

problemstilling. Jeg præsenterede tidligere de ontologiske antagelser, der ligger til grund for spe-

cialet som værende i tråd med de grundlæggende antagelser, vi finder i den kritiske realisme,

hvor den sociologiske teori så at sige er nøglen til at afdække ellers latente forhold i den sociale

verden. Her opstår der, som nævnt, et problem i forhold til anvendelsen af den ontologi, der lig-

ger til grund for diskursanalysen, som vi finder den hos Laclau & Mouffe, da de ser verden som

udelukkende bestående af diskurs. Modsat finder vi hos Fairclough en ontologi, der direkte tager

udgangspunkt i den kritiske realisme vi finder hos Roy Bhaskar (1986) – en tilgang hvor diskurs

ses som stående i et dialektisk til det sociale (Fairclough 2008:29,98).

Hos Fairclough er der en tendens til at lave relativt detaljerede analyser, hvor fokus er rettet mod

finere sproglige nuancer i forholdsvis korte tekster27. Denne store detaljeringsgrad i Fairclough’s

analyser ser jeg dog ikke kun som en fordel, men også som en begrænsning, idet man således

samtidig begrænser mulighederne for at analysere mere overordnede tendenser i et større empi-

risk materiale. Modsat kommer Laclau & Mouffe ikke med nogen detaljerede vejledninger til,

hvordan man skal udføre en konkret diskursanalyse, men præsenterer derimod en række begre-

ber, som en analyse med fordel kan tage udgangspunkt i. Idet jeg i det følgende ønsker at afdæk-

26

Jeg har valgt ikke at anvende disse begreber i den empiriske analyse, da de ikke direkte knytter sig til diskurs og

tekstanalyse, men derimod til bredere samfundsmæssige tendenser. 27

Hvordan en tekst trækker på elementer og diskurser fra andre tekster, også kaldet Intertekstualitet er et af

Faircloughs centrale fokusområder (Jørgensen et al. 1999:15).

40

ke nogle forholdsvis generelle tendenser i et relativt stort materiale, ser jeg det som en fordel at

anvende en række værktøjer og begreber fra Laclau & Moufe. Modsat er det for at skabe en vis

videnskabsteoretiske konsistens dog nødvendigt at forkaste Laclau & Moffes poststrukturalisti-

ske tilgang til fordel for en mere Fairclough-inspireret tilgang, hvor specifikke diskursers hege-

moni skal ses i relation til den ikke-diskursive sociale kontekst – som fx økonomiske og politiske

magtrelationer (Fairclough 2001: 124).

Som nævnt kommer Laclau & Mouffe ikke selv med megen vejledning til, hvordan man rent

praktisk kan foretage en diskursanalyse. Dog bliver det af Jørgensen & Phillips fremhævet, at lo-

kaliseringen af de tidligere definerede begreber i en eller flere konkrete tekster kan være med til

at tydeliggøre, hvilke virkelighedsopfattelser der i det hele taget eksisterer, og hvilke opfattelser

af virkeligheden der hersker inden for en specifik diskursorden. Netop diskursernes åbenhed i

forhold til alternative definitioner af virkeligheden vil være et centralt omdrejningspunkt i den

kommende analyse.

Som det kom frem i den tidligere gennemgang af udviklingen indenfor den europæiske sikker-

hedsforskning og –politik, viste det sig, at sikkerhedsmæssige risici i form af fx terrorisme og il-

legal indvandring blev italesat positivt som en mulighed for at skabe en stærk sikkerhedsindustri

i EU. Denne iagttagelse førte frem til spørgsmålet om, hvorledes forholdet mellem risici, sikker-

hed og biometriske teknologier italesættes på centrale websites knyttet til udvikling og imple-

mentering af biometriske teknologier i EU, og hvordan og i hvilket omfang de samfundsmæssige

konsekvenser, som følger i kølvandet på udviklingen og implementeringen af biometriske tekno-

logier i EU, artikuleres i denne diskursive kontekst. Her kan de tidligere præsenterede diskursteo-

retiske begreber: Nodalpunkt, flydende betegner, artikulation, ækvivalenskæder og diskursorden

hjælpe os med at opbryde konkrete tekstuddrag i en mindre dele, som kan tydeliggøre fx objekti-

verede sandheder indenfor en enkelt diskurs eller diskursorden. Således kan ordene ”risici”,

”sikkerhed” og ”teknologi”, alt efter hvilken kontekst de indgår i, udfylde en række forskellige

roller, som enten element, moment, nodalpunkt, flydende betegner eller som et led i en ækviva-

lenskæde.

Den diskursive analyse kommer derfor til at beskæftige sig med forholdet mellem risiko, sikker-

hed og teknologi i fora, hvorfra udviklingen og implementeringen af biometriske teknologier i

EU både diskuteres og mere eller mindre direkte dikteres. Min adgang til information om disse

fora går via internettet, og jeg vil derfor i det følgende introducere en række indledende overve-

41

jelser i forhold til, hvordan man kan studere sociale forhold via en række såkaldte digitale meto-

der.

4.3 Digitale metoder

4.3.1 Internettet som genstandsfelt

Personers adfærd på internettet har siden starten af 1990’erne været hovedomdrejningspunktet

for et bestemt forskningsfelt kaldet virtuelle studier. Inden for denne tradition er internettet ty-

pisk blevet opfattet, som en virtuel verden der var adskilt fra det ”virkelige” eller ikke-virtuelle.

Dette syn på internettet som et globalt netværk, hvor brugernes geografiske placering var lige-

gyldig, har dog ændret sig markant siden de første studier af virtual reality og personers brug af

internettet op igennem 1990’erne. Et interessant vendepunkt i internettets historie er i denne

sammenhæng år 2000, hvor to franske ngo’er valgte at gå rettens vej for at få blokeret amerikan-

ske websites med nazistisk indhold i Frankrig. Det førte til udviklingen af såkaldte IP-to-geo-

teknologier, der muliggjorde blokering af sitets og omdirigering af internetbrugere på baggrund

af deres geografiske placering - en overgang som den hollandske forsker Richard Rogers beteg-

ner som overgangen fra cyberspace til ”grounded web” (2009:8).

Rogers argumenterer for, at overgangen til ”grounded web” blev starten på et nyt samspil mel-

lem internet og samfund, som åbner op for en række nye muligheder for at undersøge sam-

fundsmæssige problemstillinger ud fra internettet – en analytisk tilgang som han kalder digital

methods (2004, 2010). Karakteristisk for denne tilgang er, at internettet betragtes som et sted,

hvor det er muligt at studere mere end bare online-kultur. Spørgsmålet er så at sige ikke, i hvil-

ken grad samfundet og kulturer findes på nettet, men derimod hvordan man kan diagnosticere og

analysere samfundsmæssige tendenser via internettet. Internettet skal med andre ord ikke ses som

et studieobjekt, men som en kilde til at studere det sociale på en ny måde. Eller som Rogers selv

udtrykker det ”the internet is not only an object of study, but also a source […] the digital me-

thods program […] follows the medium, captures its dynamics, and makes grounded claims

about cultural and societal change” (Rogers 2009:8).

4.3.2 Hyperlinks som studieobjekt

Et hyperlink kan beskrives som en teknologisk konstruktion, der gør det muligt for en web-side

at skabe forbindelse til andre sider enten inden for eller uden for det website, som siden er til-

knyttet. Et hyperlink mellem to web-sider kan således skabe en funktion, der skaber forbindelse

42

og sammenhæng mellem to ellers ikke forbundne sider. På trods af, at enhver i princippet kan

linke til hvad som helst på internettet, har personer, organisationer eller virksomheder typisk en

bevidst strategi eller mening i den måde, hvorpå de linker til andre sider (Jackson 1997; Garrido

et al. 2003). Af den grund begyndte man også omkring årtusindeskiftet at interessere sig for hy-

perlinks ikke bare som teknologiske komponenter, men også som et bindeled mellem aktører i

internet-medierede sociale netværk - et perspektiv, hvor det blev muligt at få viden om relationer

mellem personer, organisationer, byer og nationalstater ved at analysere netværk af hyperlinks

(Park & Thelwall 2003). Startskuddet til det øgede fokus på hyperlinks bør ifølge Park & Thel-

wall (2005) ses som en forlængelse af en ny måde at konstruere søgemaskiner på. I slutningen af

1990’erne begyndte flere søgemaskiner, anført af Google, at udnytte internettets strukturer i form

af hyperlinks til at finde de vigtigste web-sider knyttet til specifikke søgeord. Googles stigende

succes fik således også betydning for fremtidigt webdesign, idet man i stigende grad blev tvunget

til at fokusere på specifikke sites in- og outlink for at opnå en topplacering i Google’s PageRank

(Park, 2002; Thelwall 2002a, 2002b).

Park & Thelwall (2003) konkluderer, at selv om der knytter sig en række problemer til analy-

sen af hyperlinks, er det en analysemetode, som kan være med til at identificere netværk mellem

personer og organisationer, som ellers ikke ville komme frem ved på normal vis at fokusere på

organisationerne og disses officielle relationer28. Hyperlink-analyse er dog et komplekst og i no-

gen grad et problematisk værktøj. På trods af at der kan uddrages mønstre i den måde aktører

linker til hinanden på internettet, er konstruktionen af hyperlinks underlagt meget få overordnede

retningslinjer og er dermed også et udtryk for de enkelte aktørers web-strategier. Af denne grund

er det også nødvendigt at være yderst omhyggelig i sin metodiske tilgang for at sikre valide data

(Park & Thelwall 2003).

4.3.3 Inter-actor og Co-link-analyse via Issue-Crawler: En mulighed for at synlig-

gøre ellers usynlige relationer

Et blandt flere programmer, der kan anvendes til at visualisere relationer mellem forskellige

websites, er den webbaserede applikation Issue-Crawler. Når man arbejder med Issue-Crawler er

der dog mange forhold, der spiller ind på validiteten af de producerede data. Det første spørgs-

mål, der rejser sig i denne forbindelse, er hvilke konkrete startpunkter, man skal basere sin ana-

lyse på, og hvorledes man ønsker, at web-crawleren skal anvende disse på forhånd definerede

28

Samme pointe findes hos bl.a. Beaulieu (2005), Elmer (2001), Birnie & Horvath (2002) og Hampton & Wellman

(2000).

43

startpunkter til videre analyse. Issue-crawler tilbyder her flere forskellige muligheder. Den første

mulighed er at lave en såkaldt inter-actor analyse, hvor web-crawleren lokaliserer linkforbindel-

ser mellem på forhånd definerede startpunkter. Denne tilgang kan således virke som en øjenåb-

ner i forhold til, hvilke aktører, der står centralt i et netværk, og hvilke der står mere perifert. En

anden mulig analytisk tilgang er den såkaldte co-link-analyse, hvor man ikke blot analyserer re-

lationerne mellem en række på forhånd definerede startpunkter, men derimod kortlægger et net-

værk knyttet til et bestemt tema (Issue). Dette gøres ved på samme vis som ved inter-actor-

analysen at tage udgangspunkt i en række på forhånd definerede startpunkter. Issue-Crawler re-

gistrerer derefter disse startpunkters outlinks og beholder og analyserer kun de sider, som to eller

flere af de definerede startpunkter linker til. Denne proces kan så gentages igen og igen, og hver

enkelt co-link-analyse giver således en række nye startpunkter, som så kan anvendes til videre

analyse ud fra de samme vilkår som i analysens første trin. I Rogers & Marres analyser af issue-

netværk fokuserer de på temaer som fx genmodificerede fødevarer, global opvarmning og på,

hvorledes økologiske problemstillinger i den tredje verden anvendes som cases for en mere

overordnet problemstilling i ngo’er, der geografisk er placeret i andre dele af verden (Rogers et

al. 2000, 2008; Marres et al. 2000, 2008). Netværket, der knytter sig til udviklingen og imple-

menteringen af biometriske teknologier i EU, er set i dette perspektiv ikke at betragte som et

egentligt ”issue” i Roger & Marres’ forstand (2005). På trods af dette, har jeg dog valgt at an-

vende co-link-analysen som et led i kortlægningen af netværket knyttet til udviklingen og im-

plementeringen af biometriske teknologier i EU. Jeg vil således i det følgende både lave en in-

ter-actor-analyse og en co-link-analyse. Hvor inter-actor-analysen vil kunne anvendes til at syn-

liggøre relationerne mellem en række på forhånd definerede aktører, vil co-link-analysen kunne

anvendes til at give et billede af et givent netværks interne og eksterne relationer. Netop den

præmis ved co-link-analysen, at to eller flere af de definerede startpunkter skal linke til én og

samme aktør for, at denne bliver opfattet som en del af issue-netværket, sikrer, at der eksisterer

et vist interessefællesskab mellem de nye aktører og det tidligere kortlagte netværk.

Bl.a. på grund af den stadig noget mangelfulde litteratur på området har det været nødvendigt at

eksperimentere en del med programmet for at få et billede af, hvordan forskellige metodiske valg

får indflydelse på det konkrete output, som programmet leverer29. Med disse erfaringer in mente

har jeg besluttet mig for den nedenfor beskrevne fremgangsmåde, som givende det bedste ud-

gangspunkt for den videre analyse.

29

Se evt. det metodiske appendiks.

44

Det første punkt i det analytiske arbejde har således været at finde de centrale nøgleaktører, som

har betydning for udviklingen og implementeringen af biometriske teknologier på EU-niveau.

Dette har jeg gjort ud fra en helt almindelig researchpraksis, hvor jeg via internetsøgninger, læs-

ning af rapporter mv. har dannet mig et billede af, hvem de mest centrale aktører for udviklingen

og implementeringen af biometriske teknologier på EU-niveau er. Via dette indledende research-

arbejde fandt jeg bl.a. frem til, at Den Europæiske Kommission har iværksat en række initiativer,

der har til formål at samle en række relevante aktører fra både private virksomheder, universite-

ter og en række specifikke forskningsinitiativer. Det vigtigste af disse initiativer er tilsyneladen-

de det såkaldte European Biometrics Forum (EBF), som blev oprettet af Den Europæiske Kom-

mission i 2003, og jeg har derfor valgt at se nærmere på dette forums diskursive praksis samt

dets relationer til andre aktører, herunder både institutioner i EU, private virksomheder, interes-

seorganisationer og forskningsmiljøer. Første led i analysen bliver dermed at kortlægge det in-

ternetbaserede netværk, der eksisterer mellem EBF og deres partnere. Det grafiske output herfra

vil kunne give en idé om, hvorvidt EBF virkelig er et fælles samlingspunkt for de pågældende

aktører, eller om der modsat eksisterer andre fora, som ligeledes kan betegnes som samlings-

punkter for aktører, der har relevans for udviklingen og implementeringen af biometriske tekno-

logier i EU. Som et andet led i analysen kan den anden tilgang, jeg præsenterede – den såkaldte

co-link-analyse – modsat anvendes til at kortlægge relationer mellem et på forhånd defineret net-

værk og dettes omverden. Co-link-analysen åbner på denne måde op for en visualisering af rela-

tionerne til aktører, som måske ikke direkte er med blandt hovedaktørerne og til aktører fra andre

dele af verden, som har mere eller mindre direkte relationer til de europæiske partnere.

4.3.4 The Wayback Machine

Som et yderligere led i analysen finder jeg det frugtbart at se tilbage i tiden for at vurdere, om

der er sket en udvikling i den måde, hvorpå man gennem en årrække har italesat forholdet mel-

lem risiko, sikkerhed og teknologi i de studere netværk. Til dette formål har jeg anvendt den så-

kaldte Wayback Machine, som er tilknyttet initiativet Internet Archive30. Internet Archive’s

overordnede formål er kort fortalt at lagre dele af internettet, så man senere kan gå tilbage og

studere fx websites, billeder, lyd og video, som nu er enten slettet eller flyttet. The Wayback

Machine gør det muligt at studere over 150 milliarder lagrede websider. De ældste versioner af

websites går tilbage til 1996, mens de nyeste aldrig er mere end få måneder gamle. The Wayback

Machine er opbygget af en simpel brugerflade, hvor man kan indtaste adressen på det site, man

30

Se evt. det metodiske appendiks.

45

ønsker at studere, hvorefter man præsenteres for en række forskellige versioner af det samme si-

te. Som en del af den kommende empiriske analyse vil jeg derfor forsøge gennem et tilbageblik

at vurdere, hvilken udvikling der er sket på sitet www.eubiometricsforum.com, herunder om for-

holdet mellem risici, sikkerhed og biometri tidligere blev artikuleret på en anderledes måde, end

hvad vi ser i dag.

46

5 Empirisk analyse

5.1 indledning

Sikkerhedsforskningen og sikkerhedspolitikken i EU er, som jeg tidlige redegjorde for, præget af

en overordnet konsensus omkring vigtigheden af, at EU bliver førende inden for udviklingen af

højteknologiske sikkerhedsteknologier. Jeg har også klarlagt, at den øgede teknologisering af

sikkerhed i EU med god mening kan ses i relation til Den Europæiske Kommissions høje priori-

tering af den såkaldte ”offentlige-private dialog”, og at økonomiske hensyn ofte vejer tungere

end spørgsmål relateret de samfundsmæssige konsekvenser, som den øgede implementering af

sikkerhedsteknologier potentielt ville kunne føre med sig. Dette er vel at mærke en tendens, der

har gjordt sig gældende inden for forskningsprogrammer knyttet til sikkerhedsteknologier gene-

relt. I den følgende analyse vil jeg indskrænke mit fokus til kun at se på aktører, der beskæftiger

sig med biometriske teknologier. De biometriske teknologier var ifølge Ceyhan særligt interes-

sante som sociologisk case, da sammenkædningen af krop og identitet via biometrisk identifika-

tion kombineret med store internationale databaser muliggør registrering og overvågning af per-

soner på et hidtil ukendt niveau. Det synes derfor relevant at sætte spørgsmålstegn ved, om Den

Europæiske Kommission i kraft af sit ønske om, at EU bliver en førende producent af sikker-

hedsteknologier, kommer til at gå på kompromis med størrelser som fx EU-borgernes ret til pri-

vatliv, frihed fra overvågning og retssikkerhed.

I den følgende analyse vil jeg via programmet Issue-Crawler forsøge at afdække linkadfærden

mellem en række nøgleaktører, der har betydningen for udviklingen og implementering af bio-

metriske sikkerhedsteknologier på EU-niveau. Derefter vil jeg mere grundigt analysere de for-

skellige centrale aktørers agendaer. Her vil fokus være rettet mod at undersøge, om sikkerheds-

mæssige risici bliver italesat positivt som en mulighed for at skabe et eksporteventyr, i lighed

med hvad der viste sig som en tendens inden for sikkerhedsforskningen, eller om det inden for

det felt, der beskæftiger sig med at udvikle biometriske sikkerhedsteknologier på EU-niveau,

forholder sig anderledes. Med andre ord: Hvordan italesættes forholdet mellem risici, sikkerhed

og biometriske teknologier på centrale websites knyttet til udvikling og implementering af bio-

metriske teknologier i EU?

47

5.2. Visualisering af netværk og afgrænsning af genstandsfeltet via Issue-

Crawler

Inden jeg vil forsøge at besvare spørgsmålet ovenfor vil jeg dog først søge at lave en afgræns-

ning af det empiriske genstandsfelt. I det ovennævnte spørgsmål er det empiriske fokus således

afgrænset til ”centrale websites”, men hvordan vurderer man bedst om et website er centralt for

en problemstilling eller ej? Til at lave denne afgrænsning vil jeg benytte mig af de muligheder,

der er for at synliggøre link-adfærd mellem websites med programmet Issue-Crawler.

Via det indledende researcharbejde fandt jeg bl.a. frem til, at Den Europæiske Kommission har

iværksat en række initiativer, der har til formål at samle en række relevante aktører fra både pri-

vate virksomheder, universiteter og en række specifikke forskningsinitiativer, som kan komme

med anbefalinger til kommissionen. Det vigtigste af disse initiativer er tilsyneladende det såkald-

te European Biometrics Forum, der blev oprettet af Den Europæiske Kommission i 2003. Dette

forums rolle er ekspliciteret på undersiden ”About the EBF” på www.eubiometricsforum.com,

hvor der bl.a. står:

“The European Biometrics Forum is an independent European organisation supported by the

European Commission whose overall vision is to establish the European Union as the World

Leader in Biometrics Excellence by addressing barriers to adoption and fragmentation in the

marketplace. […] EBF's members base of over 150 includes the wider biometrics community in-

cluding biometric companies, research agencies, policy makers and user groups. The EBF

works as an information hub and network that facilitates the exchange of information between

these entities.” (European Biometrics Forum 2011).

Citatet ovenfor fortæller os en række interessante forhold omkring EBF. For det første fremhæ-

ves det, at EBF er støttet af Den Europæiske Kommission, og at det er organisationens vision at

gøre EU til verdens førende producent af biometriske teknologier. Yderligere er det interessant,

at EBF fremhæver, at de har et stort antal medlemmer fra både virksomheder, forskningsinstitu-

tioner, beslutningstagere og brugere, og at EBF’s rolle netop er at facilitere udvekslingen af in-

formation mellem disse forskellige aktører. EBF synes på denne måde, via sin centrale stilling i

krydsfeltet mellem politik, forskning og teknologiproduktion at være et oplagt sted at centrere en

indledende netværksanalyse omkring.

Som et første skridt på vejen har jeg derfor via funktionen ”Inter-Actor-Analysis” i Issue-

Crawler kortlagt de internetbaserede relationer, der er mellem de centrale partnere i EBF. Net-

værket ses nedenfor.

48

Figur 2: Inter-actor-analyse af aktører knyttet til EBF31

Diagrammet32 viser relationerne mellem de partnere, som EBF linker til, og hvorledes disse part-

nere linker til hinanden. Ikke overraskende fremgår det, at EBF både er den aktør, som modtager

flest in-links fra netværket, og at EBF har en central placering i centrum af diagrammet. En så-

dan central placering betyder, at EBF i nogenlunde lige grad er relateret til aktører til alle sider i

diagrammet. Her er det interessant, at næsten alle aktører i dette netværk er virksomheder. En

hurtig, men dog ikke særlig præcis måde at vurdere forholdet mellem virksomheder, EU-

institutioner og interesseorganisationer / ngo’er er ved at se på domænenavne. I diagrammet

ovenfor ses det, at næsten samtlige aktører tilhører ”.com-domænet” (markeret med en blå cir-

kel), mens kun fire aktører tilhører ”.eu” og kun et enkelt site i netværket tilhører ”.org”. Der

tegner sig således et billede af EBF som en organisation, der i overvejende grad er et samlings-

punkt for teknologiproducenter og konsulentvirksomheder. Hvis vi for en kort stund ser lidt

31

En større version af figuren findes på side 118. Se evt. også den komplette liste med aktører rangeret efter antal

in-links på side 108. 32

For yderligere beskrivelse af de anvendte metoder og metodiske valg se bilag.

49

nærmere på de fire aktører med ”.eu-domænet” og den ene med ”.org-domænet” (www.best-

nw.eu, www.riseproject.eu, www.biotestingeurope.eu, www.safetic.eu og www.cresendo-

project.org) kommer det frem, at alle disse med undtagelse af www.safetic.eu er EU-finansierede ini-

tiativer. CRESENDO Project er ikke udelukkende knyttet til biometriske sikkerhedsteknologier,

men derimod et forum for en bredere forsamling af aktører inden for sikkerhedsindustrien. Pro-

jektet er en videreførelse af de tidligere initiativer SeNTRE og STACCATO finansieret under

henholdsvis PASR 2004 og PASR 2006. Uddeling af EU-midlerne under PASR blev, som jeg

beskrev i afsnittet ”Historisk baggrund for teknologiseringen af sikkerhed i EU”, lagt til grund

for anbefalinger fra den omdiskuterede Group of Personalities og er dermed et af de initiativer,

som Hayes (2006, 2009) og Bigo et al. (2010), bl.a. på grund deres ensartede aktørsammensæt-

ning, potentielt mener kan udgøre et demokratisk problem. Dog vil jeg ikke på nuværende tids-

punkt kommentere videre på disse forhold, men vil i stedet forsøge at holde fokus tæt knyttet til

de aktører, der er mere direkte relateret til udviklingen og implementeringen af biometriske tek-

nologier. Biotesting Europe er også et EU-finansieret initiativ, men har til formål at teste og

komme med anbefalinger i forhold til, hvorledes man kan opnå lavere fejlrater og skabe højere

interoperabilitet mellem de forskellige biometriske systemer i EU. Formålet er med andre ord at

skabe en mere sammenhængende europæisk tilgang, som vil kunne bekæmpe terrorisme og ska-

be højere sikkerhed for borgerne i EU (BioTesting Europe 2007). RISE Project er modsat de tid-

ligere nævnte EU-finansierede initiativer rettet mod nogle af de samfundsmæssige og etiske kon-

sekvenser, som implementeringen af biometriske teknologier medfører. RISE Project er dog le-

det af den kontroversielle italienske professor Emilio Mordini, der i sine egne artikler (se evt.

Mordini et al. 2007, 2008) især fokuserer på de mere positive aspekter af brugen af biometriske

teknologier, hvilket bl.a. har givet sig udslag i, at han i 2006 blev nomineret til Privacy Internati-

onal’s Big Brother Award – en pris som gives til personer, der anses for at være særligt ukritiske

overfor overvågning, registrering og andre former for indgreb i den enkeltes privatliv (Big Bro-

ther Awards 2006). Den tredje aktør med ”.eu-domænet” er det såkaldte BEST Network. BEST

Network er oprettet i 2010 og er dermed den nyeste af de fire EU-finansierede aktører i dia-

grammet ovenfor (Best Network 2010). Formålet med netværket er som for de øvrige to aktører

med ”.eu-domænet” at fremme brugen af biometriske teknologier i EU. Dog er BEST Network

særlig interessant i forhold til de tidligere omtalte aktører, idet dette netværk er bygget op om en

ramme, der bevidst sikrer, at både teknologiske eksperter og personer med kompetencer inden

for bl.a. samfundsforhold og etik kommer med konkrete anbefalinger til de samme tiltag. For at

udforme en fælles strategi er der i BEST Network nedsat syv forskellige arbejdsgrupper, som

50

kommer med anbefalinger i forhold til deres specifikt afgrænsede områder. De fire første ar-

bejdsgrupper er primært knyttet til rent teknologiske anliggender, mens de sidste tre arbejds-

grupper fokuserer på størrelser som henholdsvis: Uddannelse og videreuddannelse af operatører,

test og certificering samt etiske, juridiske og sociale aspekter ved de konkrete tiltag. BEST Net-

work er dermed det eneste af de pågældende EU-finansierede initiativer, hvor samfundsmæssige

forhold systematisk vurderes i forhold til konkrete initiativer. Jeg vil derfor som et næste trin i

analysen se på linkrelationerne mellem aktørerne i BEST Network for at afdække, om denne ak-

tør i højere grad end EBF kan ses som et bindeled mellem offentlige og private initiativer.

51

Figur 3: Linkadfærd mellem de centrale aktører knyttet til BEST Network33

Figuren viser de mest centrale aktører, der er knyttet til Best Network. I modsætning til det net-

værk, der var knyttet til EBF, hvor de fleste aktører var teknologiproducenter og konsulentvirk-

somheder, ser vi i netværket omkring BEST Network en hel anden tendens. På trods af at net-

værket består af partnere til BEST Network, er den aktør, som modtager flest in-links fra net-

værket ikke www.best-nw.eu, men derimod Den Europæiske Kommissions website

www.ec.europa.eu. Ud fra linkadfærden mellem aktørerne kan vi dermed få den opfattelse, at

BEST Network i højere grad end EBF bør ses som et egentligt bindeled mellem EU og de virk-

somheder, der udvikler biometriske teknologier. Diagrammet viser desuden, at der i den centrale

og nederste del af netværket er en klynge af aktører med ”.eu-domænet”, og at kommercielle ak-

tører er spredt godt og grundgigt rund i store dele af netværkets periferi. Fraværet af klynger af

kommercielle aktører er bemærkelsesværdig, men om dette billede blot henviser til en anderledes

33

En større version af figuren findes på side 119. Se evt. også den komplette liste med aktører rangeret efter antal

in-links på side 109.

52

link-adfærd mellem virksomheder end mellem EU-institutioner og EU-finansierede initiativer, er

desværre vanskeligt at afgøre på denne baggrund.

Sammenligner man de to inter-actor-analyser kan man se, at der er betydelige forskellige mellem

de centrale aktører i henholdsvis EBF og BEST Network. Hvor EBF’s netværk hovedsageligt

bestod af virksomheder eller kommercielle foretagender, viste der sig i diagrammet, der viser re-

lationerne mellem BEST Network’s partnere, et anderledes billede, hvor især EU-institutioner

står centralt i netværket.

Inden jeg begynder at drage videre konklusioner om forskelle og ligheder mellem EBF og BEST

Network vil jeg gå videre og lave en såkaldt co-link-analyse for at skabe et bedre overblik over

måden, hvorpå aktørerne i de kortlagte netværk linker til eksterne aktører. I denne sammenhæng

bliver det især interessant at se på, om netværkenes eksterne relationer vender sig indad mod EU

eller om de modsat er rettet mod globale aktører. Co-link-analysen kan således være med til at

fortælle noget om de to netværks relative åben- og lukkethed, og herunder også indirekte om be-

greberne ”risici”, ”teknologi” og ”sikkerhed” bør forstås i en kontekst, der er enten primært eu-

ropæisk eller global.

53

Figur 4: Co-link-analyse: EBF’s eksterne relationer34

Figuren viser det internetbaserede netværk omkring EBF’s partnere. Det første helt overordnede

indtryk, som figuren giver os er, at der i netværket er aktører fra en række forskellige domæner

(.com, .org. ,eu osv.), og at netværket dermed ikke blot består af fx aktører fra enten industrien

eller EU. Figuren viser os yderligere, at EBF er en del af et meget stort internetbaseret netværk,

som langt overskrider EU’s grænser, idet internationale interesseorganisationer som fx biome-

trics.org og biometricsinstitute.org virker som bindeled mellem europæiske, amerikanske og au-

stralske aktører. Et andet interessant forhold, der viser sig er, at EBF ikke er placeret centralt i

netværket, men at EBF er placeret nederst midtfor i netværksdiagrammet. Dette viser, at EBF ik-

ke, som vi så det i den første inter-actor-analyse, kan anses for at være et centralt bindeled mel-

lem alle de involverede aktører i diagrammet. Figuren viser desuden, at virksomhederne Sagem

34

En større version af figuren findes på side 120. Se evt. også den komplette liste med aktører rangeret efter antal

in-links på side 111.

54

Secutite, L1 og Daon er de mest centrale aktører med ”.com domænet”35, mens den australske in-

teresseorganisation Biometrics Institute er den ”.org-aktør”, der er mest centralt placeret i net-

værket. Dette kombineret med EBF’s mere perifere placering antyder således, at det ovenfor

kortlagte netværk i højere grad er et netværk af globale aktører, hvis hovedfokus er biometri.

Yderligere viser diagrammet, at tre aktører med ”.eu-domænet” står mere centralt i netværket

end EBF, som oprindeligt blev antaget for at være den mest centrale og samlende aktør for feltet

inden for biometri i EU. Det er også interessant, at hverken EBF eller andre aktører i netværket

linker til Den Europæiske Kommission på trods af, at EBF er et initiativ fra Kommissionen og er

økonomisk støttet af denne. Faktisk er der i netværket bemærkelsesværdigt få aktører med do-

mænenavnet ”.eu”. Der er kun tre af denne type af aktører, nemlig: ”best-nw.eu”, ”risepro-

ject.eu” og ”biotestingeurope.eu”. Hvor RISE Project og Bio Testing Europe er forskningsinitia-

tiver finansieret af Den Europæise Kommission under henholdsvis FP7 og PASR, er BEST Net-

work, som tidligere nævnt, både et forskningsprogram og et netværk af relevante aktører, der på

forskellig vis beskæftiger sig med udviklingen og implementeringen af biometriske teknologier

på EU-niveau. I det følgende vil jeg via en co-link-analyse i Issue-Crawler forsøge at kortlægge

det netværk, der knytter sig til aktørerne i BEST Network for at få en bedre indblik i, hvem de

her involverede aktører er samt relationerne imellem dem.

35

www.facebook.com er forsøgt frasorteret, men har vist sig meget vanskelig at fjerne fra netværket, hvorfor det-

te site uheldigvis stadig står centralt placeret. Selvom www.facebook.com står centralt i netværket kan denne ikke

betragtes som en central aktør, da Facebook’s fokus ikke kan siges at være særligt rettet mod biometri, men der-

imod er en aktør med et meget bredt fokus.

55

Figur 5: Co-link-analyse: BEST Network’s eksterne relationer36

Diagrammet overfor viser os, at mange af de samme aktører kommer frem som i den tidlige kør-

sel, hvor startpunkterne for analysen var EBF’s partnere. Dog er der i netværket knyttet til BEST

Network en del flere aktører med domænenavnet ”.eu”. Således er både Den Europæiske Kom-

mission og EU’s ”digitale hoveddør” www.europa.eu placeret relativt centralt i netværket.

BEST Network er således en aktør, der formår at samle et bredere netværk end EBF. Dog er det

bemærkelsesværdigt, at den aktør, som modtager de fleste in-links fra netværket netop er EBF.

EBF er dermed også ud fra denne kørsel, på trods af at startpunkterne for kørslen var partnerne

fra BEST Network, den aktør, som flest aktører i netværket linker til. Dette bekræfter igen, at

EBF er et afgørende samlingspunkt for aktører, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig

med udviklingen og implementeringen af biometriske teknologier. Dog synes BEST Network

også ud fra denne kørsel at være tættere knyttet til de formelle EU-institutioner. Den Europæiske

Kommission og EU’s officielle hoved-site www.eu.europa.eu står som sagt som de mest centralt

36

En større version af figuren findes på side 121. Se evt. også den komplette liste med aktører rangeret efter antal

in-links på side 114.

56

placerede aktører i netværket, hvorimod www.cordis.europa.eu, der er samlingspunktet for

forskning under FP7, er at finde lidt længere fra netværkets centrum. I figuren fremgår det også,

at EBF og BEST Network ikke linker direkte til Den Europæiske Kommission, men at de der-

imod linker til andre projekter finansieret af Kommissionen, som så linker videre til Kommissio-

nen.

5.2.1. Opsamling

Et af spørgsmålene i problemformuleringen drejede sig om, hvilke aktører og netværk, der har

relevans for udviklingen og implementeringen af biometriske teknologier i EU. Dette spørgsmål

er jeg nu kommet et skridt nærmere, idet jeg mener at kunne udpege to organisationer, der i sær-

lig grad kan ses som fortætningspunkter i de vidensnetværk, der sammenknytter ekspertkompe-

tencer og kommer med anbefalinger vedrørende anvendelse af biometri i EU i dag og i fremti-

den. Via læsning af rapporter og informationssøgning på internettet fandt jeg frem til, at EBF

fremstod som en nøgleaktør i denne sammenhæng. Dog fandt jeg det frugtbart at studere dette

forums relationer til andre aktører yderligere via programmet Issue-Crawler. Ved hjælp af to for-

skellige analysemetoder i Issue-Crawler kortlagde jeg en række relationer mellem aktører, som

ikke umiddelbart er synlige eller let gennemsigtige. Her fandt jeg, at både EBF og det såkaldte

BEST Network med god mening kan siges at knytte en række centrale aktører tættere sammen

og dermed er med til at danne en fælles base for aktører, som har betydning for udviklingen og

implementeringen af biometriske teknologier i EU. Ud fra de kortlagte netværk viste det sig og-

så, at de to organisationer har en hel del til fælles. Dette viste sig bl.a. ved de to aktørers relativt

tætte placering i alle fire diagrammer, hvilket også giver ganske god mening i forhold til, at

BEST Network er ledet af EBF (Best Network 2011). Dog er det interessant, at der viste sig be-

tydelig forskel på, hvilke aktører EBF og BEST Network linkede til. Der var her en tendens til,

at EBF i højere grad linkede til virksomheder og internationale interesseorganisationer, hvor-

imod linkrelationerne fra BEST Network i højere grad var rettet mod EU’s institutioner og

forskningsprojekter støttet af EU. Alt i alt må det dog konkluderes, at både EBF og BEST Net-

work er to relevante samlingspunkter for aktører, der på den ene eller anden måde beskæftiger

sig med udviklingen og implementeringen af biometriske teknologier i EU. Dog vil jeg i den

kommende analyse primært rette mit fokus mod BEST Network, da BEST Network både er et

centralt samlingspunkt for aktører knyttet til udviklingen og implementeringen af biometriske

teknologier, men også samtidig er den af de studerede aktører, der har de tætteste relationer til

EU’s institutioner.

57

5.3 Forskelle mellem www.eubiometricsforum.com og www.best-nw.eu

Som jeg tidligere beskrev, er det EBF’s formål at gøre EU til verdens førende producent af bio-

metri og at fjerne markedsmæssige barrierer, som måtte forhindre dette. EBF’s hensigt er altså

helt åbenlyst at arbejde for, at de europæiske producenter af biometriske teknologier får bedre

vilkår for økonomisk succes. Med et så eksplicit fokus på at gøre EU til en foregangsregion i

forhold til udvikling og implementering af biometriske teknologier, kunne man umiddelbart tro,

at EBF’s website ville være hjemsted for én ideologisk diskurs, hvor synspunkter, der står i vejen

for målet, bevidst undertrykkes eller ikke bliver fremført. Jeg har via den såkaldte Wayback Ma-

chine studeret ældre versioner af sitet for at få et indblik i, om der er sket en udvikling siden op-

rettelsen af EBF. Her fandt jeg, at der i hele perioden fra 2003 og frem til i dag er et relativt stort

antal artikler, konferencer og workshops knyttet til emner som privacy og juridiske problematik-

ker såvel som etiske og sociale konsekvenser ved implementeringen af biometri. Dog synes disse

mere skeptiske holdninger til teknologierne at fremstå relativt fragmenteret. Dette betyder, at

forskellige sikkerhedsdiskurser mødes i EBF, men at de diskursive stridspunkter ikke konsekvent

bliver sammentænkt. Yderligere fandt jeg, at der er sket en udvikling i retning af en større og

større inddragelse af ikke-kommercielle aktører.

Hvis vi derfor i stedet vender fokus mod det noget nyere BEST Network fra 2010 finder vi en

række interessante forhold knyttet til dette netværks struktur og formål. I lighed med hvad man

ser hos EBF, stilles der ikke spørgsmål ved, om biometriske teknologier er den rigtige vej at gå.

Modsat er det et grundvilkår, at teknologen skal anvendes, og at det primært er et spørgsmål om

at anvende de biometriske teknologier på en måde, som ikke er i strid med EU-lovgivningen.

BEST Network har fokus på at promovere udvikling af nye politikker og strategier og har til det-

te formål oprette en række arbejdsgrupper og workshops centreret omkring følgende fire kerne-

områder:

1. Teknologisk, videnskabelig og industriel ekspertise

2. Juridisk analyse og overholdelse af eksisterende lovgivning

3. Etisk bevidsthed og sensitivitet

4. Offentlig og demokratisk transparens37

37

Dette er en oversættelse af: “1. technical, scientific, and industrial excellence; 2. legal analysis and compliance;

3. ethical awareness and sensitivity and 4. public and democratic transparency and scrutiny.”(BEST Network 2011).

58

Her er det umiddelbart bemærkelsesværdigt, at teknologisk, videnskabelig og industriel eksperti-

se kun er fremhævet som ét punkt ud af fire, og at samfundsvidenskabelige og humanistiske pro-

blemstillinger knyttet til implementeringen af biometriske teknologier dækker de resterende tre

punkter. Dette kunne umiddelbart tyde på, at der i netværket eksisterer en forholdsvis stor åben-

hed for en række forskellige sikkerhedsdiskurser. Dog er der andre forhold i opbygningen af

BEST Network’s struktur, der modsat antyder, at de juridiske, etiske og demokratiske implikati-

oner, som indførelsen af biometriske teknologier kan medføre, måske ikke fylder så meget, som

man umiddelbart kan få indtryk af ud fra den præsenterende tekst på sitets startside. Fx er der

som en del af BEST Network nedsat syv arbejdsgrupper, der skal komme med anbefalinger in-

denfor en række afgrænsede felter. Disse er helt konkret:

1. Immigration og grænsekontrol

2. Nye applikationer, adgangskontrol, kommersielle services og overvågning

3. Europæiske “Registered Traveller-programmer”

4. Biometri i eID og elektroniske transaktioner

5. Oplæring og uddannelse

6. Test og certificering

7. Etiske, juridiske og sociale aspekter38

Arbejdsgrupperne 1-4 fokuserer således på brugernes behov og ønsker, mens de tre sidste ar-

bejdsgrupper bearbejder temaer, som går på tværs af de første fire arbejdsgruppers fokusområ-

der. I arbejdsgrupperne er der dermed rent kvantitativt en nedtoning af de juridiske, etiske og so-

ciale problemstillinger knyttet til biometri set i forhold til den officielle agenda, som blev præ-

senteret på startsiden ”www.best-nw.eu ”, hvor disse forhold udgjorde tre ud af fire kerneområ-

der.

I den følgende analyse vil jeg se nærmere på de policy-rapporter, som er udviklet af BEST Net-

work, med medblik på at dekonstruere centrale diskurser og forsøge at vurdere disse diskursers

grad af hegemoni indenfor den diskursorden, som udgøres af www.best-nw.eu. Afgrænsningen

til BEST Network er taget, da den tidligere netværksanalyse viste, at BEST Networks linkadfærd

i højere grad, end vi så det hos EBF, var orienteret mod officielle EU-institutioner og EU-

38

”1: Immigration and Border Control, 2: Emerging applications: Access control, commercial services and surveil-

lance, 3: European Registered Traveller programs, 4: Biometrics in eID and electronic transactions, 5: Training and

Education, 6: Testing and Certification, 7: Ethical, Legal and Socio-technical aspects” (Best Network 2011).

59

finansierede initiativer. Dog har det også spillet ind, at BEST Network er det nyeste af de to ak-

tører og dermed måske giver et bedre billede på, hvad der rører sig i inden for feltet netop nu.

5.4 Diskursiv analyse af tekster på websitet www.best-nw.eu

I det følgende afsnit vil jeg forsøge at analysere den diskursorden, som udgøres af BEST Net-

work’s website. Formålet er at belyse, om der som i Bigo et al. og Hayes’ analyser kan ses en

tendens til en bevidst nedtoning af de negative konsekvenser, som implementeringen af sikker-

hedsteknologier kan medføre, samt om sikkerhedsmæssige risici konsekvent italesættes som en

mulighed for at gøre europæiske producenter af sikkerhedsteknologier til de førende på det glo-

bale marked. Her bliver det bl.a. interessant at se på, hvordan forholdet mellem sikkerhed, risici

og teknologi artikuleres i tekster og dokumenter knyttet til sitet. Kan man med andre ord tale om,

at der eksisterer objektiverede sandheder om de biometriske teknologiers formåen, som ikke er

genstand for diskursiv kamp? Eller er der, modsat af hvad Bigo et al. og Hayes observerede i de-

res analyser, tale om et forum, hvor forskellige sikkerhedsdiskurser på mere jævnbyrdig vis

kæmper om at indholdsudfylde de flydende betegnere ”sikkerhed”, ”risici” og ”teknologi”?

Til at belyse disse spørgsmål vil jeg tage udgangspunkt i de fire kerneområder, der er defineret

på startsiden www.best-nw.eu, og forsøge at dekonstruere de respektive diskurser, som knytter

sig til disse. Dette vil jeg mere konkret gøre ved at nærstudere den diskursive praksis i både web-

tekster og i de rapporter, som de syv ovennævnte arbejdsgrupper indtil nu har offentliggjort på

sitet. Nedenfor ses den anvendte analysemodel:

60

Figur 6: Analysemodel: Meningsudfyldelse af flydende betegnere i BEST Networks diskur-

sive praksis

Figuren ovenfor viser den diskursteoretiske ramme for analysen. Af modellen fremgår det, at den

overordne kontekst for diskursanalysen er den diskursorden, som konkret udgøres af websitet

www.best-nw.eu. Yderligere viser modellen, at der inden for denne diskursorden eksisterer en

række diskurser X1-Xn, som kæmper om den diskursive magt indenfor den specifikke diskursor-

den. Endelig viser modellen, at jeg i analysen vil have særligt fokus på de tre flydende betegne-

re39: ”Risiko”, ”sikkerhed” og ”teknologi”. Ud fra en gennemgang af, hvordan disse flydende be-

tegnere indholdsudfyldes i tekster indenfor den studerede diskursorden, vil jeg forsøge at finde

ud af, om der i lighed med, hvad vi så hos Hayes (2006, 2009) og Bigo et al. (2010) kan siges at

herske en artikulation af forholdet mellem risiko, sikkerhed og teknologi, som direkte fremmer

og legitimerer teknologiseringen af sikkerhed, eller om der modsat er tale om en mere nuanceret

forståelse af teknologiens rolle som sikkerhedsskaber. Med andre ord: Hvilke overordnede dis-

kurser kan siges at indgå i den diskursive kamp, som udspiller sig på websitet? For at komme

39

Flydende betegnere kan dog som tidligere beskrevet ligeledes optræde som nodalpunkter inden for én diskurs.

www.best-nw.eu

(diskursorden)

Diskurs X1 Diskurs Xn

Flydende betegnere:

”Risiko”

”Sikkerhed”

”Teknologi”

61

dette spørgsmål nærmere, vil jeg i det følgende mere indgående beskrive de mest dominerende

diskurser, som kæmper inden for den diskursorden, som www.best-nw.eu udgør.

5.5 De fem centrale sikkerhedsdiskurser

Helt overordnet kan man sige, at der på sitet både eksisterer teknologioptimistiske diskurser,

hvor sikkerhedsmæssige risici opfattes som et oplagt potentiale for øget teknologiimplemente-

ring, men at der samtidig er en række mere teknologikritiske diskurser, som modsat forsøger at

nedtone de teknologiske aspekter til fordel for fx juridiske, etiske eller demokratiske aspekter. I

det følgende vil jeg først beskrive to diskurser, som er karakteriseret af logikker, som nedtoner

de problematiske forhold, som teknologiimplementering potentielt kan medføre. Derefter vil jeg

beskrive en række karakteristika ved tre andre diskurser, som er præget af helt andre logikker,

hvor værdien af teknologi per se bliver nedtonet til fordel for ideen om ”det gode samfund” som

værende baseret på juridiske forpligtelser samt etiske og demokratiske principper. Endelig vil jeg

diskutere, hvorvidt det er muligt at tale om hegemoniske tendenser indenfor den studerede dis-

kursorden, og herunder hvilken af de centrale diskurser der fremstår som den mest dominerende.

5.5.1 De teknologioptimistiske diskurser

5.5.1.1 Den teknologisk-industrielle sikkerhedsdiskurs

I lighed med, hvad Bigo et al. og Hayes observerede, er der i visse tekster og dokumenter tilknyt-

tet BEST Network en tendens til ukritisk teknologioptimisme. Denne diskursive logik har jeg i

det følgende valgt at betegne den teknologisk-industrielle sikkerhedsdiskurs. Inden for denne

diskurs italesættes teknologiimplementering per se som værende en løsning på europæiske sik-

kerhedsproblemer. Et karakteristika for den teknologisk-industrielle sikkerhedsdiskurs er bl.a., at

risici ækvivaleres med økonomisk potentiale, og at teknologi ækvivaleres med sikkerhed. Vi har

med andre ord at gøre med en særlig logik, hvor risici bør forsøges udnyttet til en økonomisk

fordel, og hvor teknologi per se opfattes som en kilde til sikkerhed. Risici skal imødekommes

med teknologiske løsninger, og de biometriske teknologier skal spille en afgørende rolle som

sikkerhedsskaber.

Dog synes den teknologisk-industrielle sikkerhedsdiskurs noget mindre fremtrædende indenfor

BEST Network, end hvad man ser hos EBF, hvor det erklærede formål direkte var:

”…to establish the European Union as the World Leader in Biometrics Excellence by addressing

barriers to adoption and fragmentation in the marketplace.” (European Biometrics Forum 2011).

62

Hos BEST Network’s er der tilføjet et betydeligt forbehold, så det erklærede formål beskrives

som:

“…to determine how biometrics can most appropriately be applied in the context of the Charter

of Fundamental Rights of the European Union.” (BEST Network 2011).

Det synes således indenfor den diskursorden, som udgøres af www.best-nw.eu, forholdsvis al-

mindeligt, at de teknologioptimistiske ytringer bliver fulgt op af en række forbehold, og overord-

net må det konstateres, at der er relativt få eksempler, hvor den teknologisk-industrielle diskurs

for alvor slår igennem uden umiddelbart at blive konfronteret med logikker fra de diskurser,

hvilke jeg vil præsentere nedenfor.

Man ser dermed heller ikke mange eksempler på den teknologisk-industrielle diskurs i de policy-

rapporter, som er udgivet af de syv arbejdsgrupper under BEST Network (2010a, 2010b, 2010c,

2010d, 2010e, 2010f, 2010g). Dog finder man på sitet en række dokumenter, bl.a. i form af rap-

porter fra aktører i netværket, hvor biometriske teknologiers rolle bliver artikuleret som både

sikkerhedsskabende, økonomisk rentable og effektivitetsfremmende. Dette er fx tilfældet i en

rapport fra Airport Council International, Europe:

“The benefits of automated border control systems are overwhelming. They have proven to save

airports space, and control authorities time, manpower and money, while simultaneously provid-

ing a more accurate and secure method for identifying the actual person passing the country’s

borders.” (ACI Europe 2009:16).40

Der eksisterer med andre ord indenfor den studerede diskursorden en diskurs, hvor nodalpunktet

”teknologi” bliver ækvivaleret med forhold som sikkerhed, eliminering af risiko, økonomiske

fordele og effektivitet. Dog synes den teknologisk-industrielle diskurs betydeligt nedtonet i de

rapporter, som de af BEST Network nedsatte arbejdsgrupper har udarbejdet.

5.5.1.2 Den teknologisk-videnskabelige sikkerhedsdiskurs

I teksterne på både EBF og BEST Network’s websites ser man også en del eksempler på en dis-

kursiv logik, som jeg har valgt at betegne den teknologisk-videnskabelige sikkerhedsdiskurs. In-

den for denne diskurs er det teknologien i sig selv, der er i fokus. Udvikling af teknologisk de-

40

Rigtigheden af dette udsagn bliver dog intensivt diskuteret i andre dokumenter på sitet (se evt. BEST Network

2010a).

63

sign og algoritmer til matchning af biometriske templates er her i centrum. Sikkerhed handler in-

den for den teknologisk-videnskabelige diskurs om at skabe teknologiske konstruktioner, som

bl.a. via præcise skannerenheder og algoritmer kan skabe størst mulighed for, at data bliver mat-

chet på den mest hensigtsmæssige måde. Fx er udvikling af templates og algoritmer et centralt

forhold inden for den teknologisk-videnskabelige diskurs. Forandringer af personers udseende

som følge af aldring er fx et eksternt vilkår, som der skal tages hensyn til i forbindelse udvikling

af algoritmer og fastlæggelse af grænseværdier for biometrisk matchning. Den videnskabelige

diskurs er karakteriseret ved ikke at inkludere fx politiske, etiske og sociale forhold, idet sikker-

hed her artikuleres som et teknologisk spørgsmål.

”…template protection is a challenge in particular in case of centralized storage of biometric

data on a server. The storage of the reference data and the comparison of the biometric data

may take place on the client side, possibly in a tamper-proof smartcard. Then, cryptographic me-

thods could be used for authentication against the server.” (BEST Network 2010d:8)

I dette konkrete eksempel bliver det fremhævet, at det kan være en udfordring at beskytte de

biometriske templates, når disse lagres på en central server. Derfor bliver det her foreslået, at

lagring af de biometriske referencedata og selve matchningen af disse kan foretages på et såkaldt

smartcard, og at man herefter kan anvendte krypterede data til at autentificere (matche) de på-

gældende data med de referencedata, der er lagret på en central server. Vi ser her et eksempel på,

at sikkerhed bliver et rent teknologisk spørgsmål. En sådan forståelse af sikkerhed stiller sig

dermed ikke direkte kritisk overfor spørgsmålet om, hvorvidt samfundsmæssige risici og sikker-

hed overhovedet bør løses med teknologiske midler. I den teknologisk-videnskabelige diskurs

bliver sikkerhed således artikuleret som en form for teknologisk systemsikkerhed. Beskrevet

med diskursteoretiske termer er der tale om, at nodalpunktet ”sikkerhed” ækvivaleres med tekno-

logisk design. Centrale teknologiske fagudtryk som fx template, grænseværdier, algoritmer, da-

tabaser, smartcard, privacy enhanzing technologies og privacy by design kan dermed inden for

den teknologisk-videnskabelige diskurs ses som mere eller mindre fikserede diskursive elemen-

ter, der via deres sammenknytning i ækvivalenskæder kommer til at spille en afgørende rolle i

forhold til meningsudfyldelsen af nodalpunktet ”sikkerhed”.

5.5.2 De teknologi-problematiserende diskurser I teksterne på BEST Networks website er der en lang række eksempler på, at der bliver stillet

spørgsmålstegn ved, om de biometriske teknologier skal betragtes som ”hjørnestenen” i den eu-

ropæiske sikkerhedspolitik. Især ser man i den syvende arbejdsgruppes første rapport om etiske

64

og sociale konsekvenser ved anvendelse af biometriske teknologier en eksplicit skepsis overfor

implementeringen af biometriske sikkerhedsteknologier, som den ”mirakelkur” visse industrielle

aktører gerne vil have dem til at fremstå som. Det følgende tekstuddrag viser, at der er mange

forhold, som kan være problematiske i forhold til at sætte sin lid til teknologien som en kilde til

sikkerhed og økonomisk effektivisering:

“More recently, concern has grown as to the cost relative to the savings, the difficulty facing

citizens whose identity has been stolen or lost, fraud, outsourcing eID management and data

storage, public-private partnership accountability, data degradation, the cost of enrolling

biometrics, mission creep, data linkage, discriminatory impact, tracking, social divisiveness,

exclusion, profiling and discrimination.” (BEST Network 2010g:8).

Der rettes således flere steder i centrale dokumenter på BEST Network’s website en ret direkte

kritik mod de af både politikere, virksomheder og lobbyorganisationer mest anvendte begrundel-

ser for at anvende systemer baseret på biometriske teknologier.

I det følgende vil jeg mere indgående beskrive de mest markante teknologi-problematiserende

sikkerhedsdiskurser, der kæmper om definitionsmagten indenfor den aktuelle diskursorden. Via

en indgående læsning af tekster og rapporter på BEST Network’s website har jeg lokaliseret tre

forskellige teknologi-problematiserende diskurser, som synes at fremtræde særligt dominerende.

Disse er henholdsvis den rettighedsorienterede, den etiske og den demokratiske sikkerhedsdis-

kurs.

5.5.2.1 Den rettighedsorienterede sikkerhedsdiskurs

Den rettighedsorienterede sikkerhedsdiskurs er centreret omkring forholdet mellem rettigheder,

risici, sikkerhed og teknologi. Inden for denne diskurs er der fokus på, om teknologiske tiltag er i

overensstemmelse med eksisterende lovgivning, og om der er behov for yderligere lovgivning

for at integrere de nye teknologiske tiltag i den allerede eksisterende juridiske ramme. Mens juri-

diske forhold inden for den teknologisk-industrielle sikkerhedsdiskurs blev opfattet som en hin-

dring for teknologiens udbredelse, er der inden for den rettighedsorienterede sikkerhedsdiskurs

modsat en opfattelse af teknologien som noget, hvis udspredelse kan føre til overskridelse af den

gældende lovgivning, og som noget der lægger pres på det juridiske system. Inden for den rettig-

hedsorienterede sikkerhedsdiskurs opfattes den hastige teknologiske udvikling dermed som en

udfordring for det retslige system:

65

“Problems arising from the use of digital data (biometrics) to verify and authenticate the identi-

ty of a person go beyond the limitations of the technology and associated implementation of ap-

plications. Legal rules do lag behind the accelerating growth and advances in what ICTs can

do.” (BEST Network 2010g:42)

I citatet kommer det til udtryk, at de problemer, der knytter sig til anvendelsen af biometriske

teknologier, rækker ud over teknologien per se. Teknologiimplementering indebærer problemer,

som ikke blot lader sig løse via udviklingen af nye teknologiske applikationer. Med andre ord

bliver det påpeget, at der er en interessekonflikt mellem den teknologiske udvikling og sikringen

af individets rettigheder.

Der er ligeledes inden for den rettighedsorienterede sikkerhedsdiskurs en vis skepsis overfor

nogle af de juridiske ændringer, som er indført i en række europæiske lande med henblik på at få

større udbytte af de implementerede teknologier. Fx kritiseres den såkaldte Prum convention41,

der åbnede op for en mere omfattende dataudveksling på tværs af myndigheder og landegrænser

indenfor EU.

“Under the Prum convention and soft laws introduced by the EU over the past years, new meas-

ures on mutual access and automated data exchange have been implemented. These have been

the subject of sharp criticism by the European Data Protection Supervisor and the European

Parliament in many cases.” (BEST Network 2010g:42)

Den rettighedsorienterede sikkerhedsdiskurs kan på denne måde siges at forholde sig kritisk til

både kommercielle og politiske aktører. Hvor de kommercielle aktører kan lægge pres på det po-

litiske system i forhold til at ændre den eksisterende lovgivning i en for dem ønskelig retning, ar-

tikuleres det samtidigt inden for den rettighedsorienterede sikkerhedsdiskurs som et problem, at

der i det politiske system, som det også blev beskrevet af Bigo et al. og Hayes, er et behov for at

vise handlekraft overfor de nye trusler og risici i det 21. århundrede. Sådanne politiske diskurser

er dog ikke særligt fremtrædende indenfor den her studerede diskursorden, idet BEST Network

netop er et netværk, der har til formål at komme med anbefalinger til det politiske system baseret

på tidligere erfaringer42.

Indenfor den rettighedsorienterede sikkerhedsdiskurs ses ”sikkerhed mod terrorisme” således

langt fra som et mål, der legitimerer brugen af alle ønskelige midler, og de sikkerhedsmæssige

41

Se evt: Council of The European Union (2005) 42

Dog er det værd at bemærke, at disse logikker evt. er mere fremtrædende i de officielle EU-institutioner, som

anbefalingerne fra BEST Network er rettet mod.

66

potentialer i fx overvågning og dataudveksling mellem forskellige parter kommer derfor inden

for denne diskurs i anden række i forhold til borgernes rettigheder. Hensynet til borgernes privat-

liv fremstår som et centralt omdrejningspunk i denne diskurs, og initiativer, der fremmer privat-

livsbeskyttelse, bliver gentagne gange fremhævet som værende af særdeles stor betydning. Yder-

ligere bliver det indenfor den rettighedsorienterede diskurs tydeligt artikuleret, at nedtoningen af

privacy kan være med til at skabe en forringet grad af sikkerhed:

“Databases designed for entry-exit purposes and to identify and combat fraudulent documents

have grown in size and scope. The question is whether weaknesses in edocuments and therefore

in biometric epassports make them so inherently risky as to make data sharing and mutual

access imperative. Passports, identity cards and the way data collected for such purposes is

subject to mission creep raise numerous problems of privacy and ultimately security.” (BEST

Network 2010g:42)

Sikkerhed og rettigheder i form af beskyttelse af personlige data bliver således sidestillet. Trus-

len mod borgernes sikkerhed artikuleres dermed i mindre grad som værende et spørgsmål om

bekæmpelse af risici som terrorisme og international kriminalitet, men modsat som et spørgsmål

om beskyttelse af borgernes data. Inden for den rettighedsorienterede diskurs er diskursive ele-

menter som fx privacy, rettigheder og retssikkerhed således centrale. Nodalpunktet ”sikkerhed”

bliver således via ækvivalenskæder knyttet til disse forhold, mens teknologi modsat italesættes

som en potentiel trussel.

5.5.2.2 Den etiske sikkerhedsdiskurs

Forhold som social kategorisering, eksklusion og stigmatisering som følge af biometriske tekno-

logier er centrale fokusområder for den etiske sikkerhedsdiskurs. Diskursen er optaget af tekno-

logiens indgriben i vores identitet, i hvad det vil sige at være menneske, og hvorledes teknologi-

erne kan forandre vores syn på andre mennesker. Specielt i den første rapport fra den syvende

arbejdsgruppe under BEST Nestwork, der beskæftiger sig med sociale, etiske og demokratiske

problemstillinger knyttet til implementeringen af biometriske teknologier i EU, finder man en

række eksempler på den etiske sikkerhedsdiskurs. Indenfor denne diskurs italesættes teknologien

således ikke primært som en kilde til at eliminere risici og skabe større sikkerhed, men derimod

som en kilde til social eksklusion og stigmatisering. For eksempel artikuleres det som et pro-

blem, at de algorimer, der anvendes til matchning af fingeraftryk, ikke er etnisk neutrale, idet

sandsynligheden for unøjagtige matchningsresultater er større for etniske minoriteter og for han-

dicappede, som i forvejen er ekstra disponerede for social stigmatisering.

67

“… ethical issues are raised at the micro level of the individual regarding the enrolment of

Biometrics for: children (at what age); different ethnic groups (fingerprinting Asians, for exam-

ple, is more difficult because of smoother whorls); disabled; those over 45 whose fingerprints

change with age; amputees; and others.” (BEST Network 2010g:11).

Dog er det ikke kun problemstillinger knyttet til forskelsbehandling på tværs af alder, etnicitet og

handicap, der er i fokus for den etiske sikkerhedsdiskurs, men det bliver også italesat som et

etisk problem, at man i en række biometriske systemer for det første er tvunget til at afgive bio-

metriske karakteristika og derefter selv forpligtet til at betale de økonomiske omkostninger.

“In addition, people who wish to travel but who do not wish to enrol their biometric do not have

the option of not doing so. Mandatory eIDs involve costs and discriminate in favour of the more

wealthy. This raises ethical issues.” (BEST Network 2010g:10).

Der artikuleres gentagne gange bekymring for en situation, hvor der opstår stadig mindre tillid til

både teknologi per se såvel som til dømmekraften blandt de ansvarlige parter indenfor både in-

dustrien og det politiske system43. Yderligere er der inden for den etiske sikkerhedsdiskurs en

udtalt modstand mod de logikker, som findes indenfor både med teknologisk-industrielle og den

teknologisk-videnskabelige sikkerhedsdiskurs, og biometrisk registrering og klassificering bliver

opfattet som kilde til nye (og ikke direkte kalkulerbare) risici. Derfor fremhæves det også som et

faktum indenfor den etiske sikkerhedsdiskurs, at der generelt er stor skepsis overfor biometrisk

registrering.

“The claims made by industry and governments as to the potential benefits of using biometrics

for verifying and identifying individuals have grown. The credibility of those claims is being

steadily eroded as citizens become more aware of the risks associated with their indiscriminate

use.” (BEST Network 2010g:6)

Beskrevet med diskursteoretiske termer er der tale om, at nodalpunktet ”risiko” via ækviva-

lenskæder sammenknyttes med forhold som social stigmatisering, social eksklusion og forskels-

43

Dette viser sig bl.a. på side 11 I den syvende arbejdesgruppes første rapport: “At the heart is declining trust in (a)

the ICTs (b) industry claimsmaking and (c) political claimsmaking.” (BEST Network 2010g:11).

68

behandling. Risiko i form af trusler fra fx terrorisme eller kriminalitet bliver således ikke artiku-

leret som et relevant tema inden for den etiske sikkerhedsdiskurs, hvorimod risikoen for at un-

derstøtte etisk uacceptable logikker modsat står helt centralt.

5.5.2.3 Den demokratiske sikkerhedsdiskurs

Inden for den demokratiske sikkerhedsdiskurs er der især fokus på, om procedurerne for beslut-

ningerne knyttet til implementering af biometriske sikkerhedsteknologier er legitime eller ej.

Diskursen er præget af en markant modstand mod teknokrati, hvorfor den teknologisk-

industrielle og den teknologisk-videnskabelige sikkerhedsdiskurs’ logikker også søges udfordret

af den demokratiske sikkerhedsdiskurs. Tillid og legitimitet til det politiske system spiller her en

fremtrædende rolle og ideen om, at teknologi bør opfattes som løsningen på en række sam-

fundsmæssige problemer bliver, som i den rettighedsorienterede og den etiske sikkerhedsdiskurs

forkastet:

“It is important, however, to note that the idea that technology should provide a solution to is-

sues that should, in liberal democratic systems, normally be subject to open, transparent, ac-

countable political control through parliaments, has profound implications for the kind of socie-

ty being created as well as for the erosion of trust and respect in the existing politico-legal edi-

fices of government.” (BEST Network 2010g:4)

Det er yderligere interessant, at der sættes spørgsmåltegn ved forhold som udlicitering og offent-

lig-private partnerskaber:

“Public authorities and parliaments have a duty to follow the highest possible standards, desist

from outsourcing and risky private-public partnerships” (BEST Network 2010g:44)

Idet BEST Network selv er et netværk, hvor aktører fra den private og offentlige sektor mødes,

kan et udsagn som dette virke paradoksalt, eller i hvert fald ses som endnu et tegn på, at der ikke

er tale om, at den teknologisk-industrielle sikkerhedsdiskurs kan betragtes som hegemonisk og

som skaber af objektiverede sandheder indenfor den samlede diskursorden.

Yderligere ses flere steder en udbredt skepsis overfor den manglende kontrol med indsamlingen

af biometriske data. I konklusionen på den syvende arbejdsgruppes første rapport skrives der di-

rekte:

69

“If it is concluded that it is already too late to regulate the capture and use of biometrics (inclu-

dingbehavioral data), a debate must be held on what the implications are for society and how

governments together with industry and science are to protect citizens in future.” (BEST Net-

work 2010g:44).

Der er med andre ord tale om en diskurs, som på den ene side ophøjer demokratiske værdier, le-

gitimitet samt transparente procedurer, og på den anden side ser økonomiske logikker som de-

struktive. Der artikuleres således et trade-off mellem samfundets interesser og private virksom-

hedernes interesser.

De tre flydende betegnere ”risiko”, ”sikkerhed” og ”teknologi”, der inden for den samlede dis-

kursorden stod centralt, bliver dog indenfor den demokratiske sikkerhedsdiskurs ikke set som tre

umiddelbart forenelige størrelser. Her italesættes teknologi og mere eller mindre teknokratiske

beslutningsprocesser som risikoskabende frem for risikoeliminerende. Sikkerhed bliver dermed

inden for den demokratiske sikkerhedsdiskurs et spørgsmål om at forhindre teknokratiske og

økonomiske logikker i at få indflydelse på politiske beslutninger, da disse bør være baseret på

demokratisk legitimitet.

I matricen nedenfor ses en oversigt over de fem fremanalyserede diskurser.

70

Figur 7: Sammenfatning af de fremtrædende / fremanalyserede diskurser

Den teknologisk-

industrielle dis-

kurs

Den teknologisk-

videnskabelige

diskurs

Den rettigheds-

orienterede

diskurs

Den etiske

diskurs

Den demokra-

tisk diskurs

Rationale EU skal være fø-

rende i biometriske

teknologier, fordi

det vil skabe øko-

nomisk vækst.

Øget teknokrati i

form af større poli-

tisk indflydelse til

teknologisk eks-

perter italesættes

som ønskeligt.

EU skal være

førende på teknisk

viden om biome-

tri. Artikulationer

vedrørende poli-

tik, demokrati,

etik og rettigheder

er fraværende.

Implicit accept af

teknokratiske

principper.

EU skal være

førende på viden

om implemente-

ring af biometri

på en måde, der

er i overens-

stemmelse med

bl.a. menneske-

rettigheder og

eksisterende EU-

lovgivning.

EU skal være

førende i forhold

til udviklingen af

biometriske syste-

mer, der overhol-

der etiske standar-

der.

EU skal ikke

være førende i

forhold til

udviklingen af

biometriske

systemer, men

skal være en

”demokratisk

foregangsre-

gion”.

Teknologiens

rolle i forhold

til risici

Teknologien elimi-

nerer risici.

Teknologien eli-

minerer risici,

men skaber også

nye risici.

Teknologien kan

eliminere visse

risici, men ska-

ber i høj grad

også nye risici.

Teknologien kan

eliminere visse

risici, men skaber i

høj grad også nye

risici.

Teknologien

skaber nye

risici.

Teknologiens

rolle i forhold

til sikkerhed

Højere sikkerhed

skal opnås via

biometri.

Højere sikkerhed

skal opnås via

biometri,

teknologisk design

er løsningen.

Højere sikkerhed

kan opnås via

biometri.

Højere sikkerhed

kan opnås via

biometri.

Højere sikker-

hed kan og

skal ikke opnås

via biometri.

Forholdet

mellem tekno-

logi, effektivi-

tet og økono-

mi

Teknologiimple-

mentering vil være

omkostningsbespa-

rende og skabe

højere effektivitet.

Økonomisk værdi-

skabelse, øget

beskæftigelse og

effektivitet legiti-

merer implemente-

ringen af biometri-

ske teknologier.

Teknologiimple-

mentering kan

være omkost-

ningsbesparende

og bidrage til

højere effektivitet,

hvis det teknologi-

ske design er

korrekt udformet.

Ønsker om øget

effektivitet og

økonomiske

hensyn har ingen

berettigelse, hvis

dette sker på

bekostning af

frihedsrettighe-

der og ret til

privatlivsbe-

skyttelse.

Ønsker om øget

effektivitet og

økonomiske hen-

syn har ingen

berettigelse, hvis

dette sker på et

etisk uacceptabelt

grundlag – fx

stigmatisering af

udsatte grupper i

samfundet.

Ønsker om

øget effektivi-

tet og økono-

miske hensyn

har ingen be-

rettigelse, hvis

dette sker på

bekostning af

den demokrati-

ske legitimitet.

71

5.6 Afrunding

Som en del af problemformuleringen spurgte jeg ind til, hvilke diskurser, der har relevans for

udviklingen og implementeringen af biometriske teknologier i EU. Omend dette spørgsmål ikke

lader sig besvare fuldt ud på baggrund af den her foretagne empiriske analyse, mener jeg dog at

være kommet en besvarelse af spørgsmålet nærmere. Inden jeg påbegyndte denne analyse, havde

jeg på baggrund af Bigo et al. og Hayes’ kritik af udviklingen af den europæiske sikkerhedspoli-

tik forventet, at der blandt de centrale aktører knyttet til udviklingen og implementeringen af

biometriske teknologier i EU ville herske en række objektiverede sandheder om de biometriske

teknologers formåen. På baggrund af den første del af analysen, hvor jeg anvendte programmet

Issue-crawler til at kortlægge netværk relateret til udviklingen og implementeringen af biometri-

ske teknologier i EU, fandt jeg frem til to særlig centrale aktører knyttet til denne problemstil-

ling: EBF og BEST Network. Der viste sig en række markante forskelle mellem de to aktører,

både hvad angår deres fokus og deres relationer til andre aktører. BEST Network blev oprettet i

2010, mens EBF blev oprettet med støtte fra den Europæiske Kommission i 2003 og således er

den ældste aktør. Yderligere viste det sig, at EBF har flest relationer til kommercielle aktører,

mens BEST Network’s eksterne relationer i højere grad er rettet mod EU-finansierede initiativer,

der beskæftiger sig med problemstillinger knyttet til biometri, samt mod de officielle EU-

institutioner. Via den såkaldte Wayback Machine fandt jeg også frem til, at der er sket en udvik-

ling i retning af en større inddragelse af ikke-kommercielle aktører. Set over tid er der dermed en

tendens i retning af en gradvist større inklusion af forskningsgrupper og initiativer, der er optaget

af de potentielle etiske, juridiske og demokratiske konsekvenser, som kan knyttets til implemen-

teringen af biometriske teknologier. I den sammenhæng er BEST Network interessant, idet aktø-

rer med forskellige interesser her knyttes sammen, og policy-anbefalinger dannes i et samarbejde

mellem teknologiske eksperter og andre aktører bl.a. med fokus på de etiske, juridiske og demo-

kratiske konsekvenser.

Den diskursive analyse viste således også, at der var en mere heterogen diskursorden i BEST

Network end først antaget, og at der dannede sig et mere komplekst sammenspil mellem en ræk-

ke forskellige dominerende diskurser indenfor den samme diskursorden. Bl.a. kom det frem, at

den såkaldte teknologisk-industrielle diskurs i vidt omfang bliver udfordret af både en rettig-

hedsorienteret, en demokratisk og en etisk diskurs, og at den optimistiske teknologiforståelse,

som gør sig gældende inden for den teknologisk-industrielle diskurs, bliver konfronteret med de-

cideret teknologiskepsis.

72

Inden for de overnævnte diskurser er der således forskellige ækvivalenskæder knyttet til de tre

flydende betegnere ”sikkerhed”, ”risici” og ”teknologi”. Det betyder, at disse begreber ikke kan

siges at have nogen entydig betydning inden for hele den studerede diskursorden.

Bl.a. indenfor den demokratiske sikkerhedsdiskurs artikuleres der en vis mistro over for holdbar-

heden af argumentationen i den teknologisk-industrielle sikkerhedsdiskurs. Risici bliver inden

for den demokratiske sikkerhedsdiskurs i stil med, hvad vi så hos Beck (2002a), ikke blot opfat-

tet som en størrelse, vi kan eliminere via teknologiimplementering. Derimod fremhæves det,

hvordan vi i vores forsøg på at styre risici selv skaber en række nye risici med uoverskuelige

konsekvenser. Politiske beslutninger baseret på statistisk risikokalkulation er indenfor den de-

mokratiske sikkerhedsdiskurs ikke meningsfulde, idet politiske beslutninger inden for denne dis-

kurs først og fremmest skal leve op til en række demokratiske principper for at kunne opfattes

som legitime. Der er med andre ord tale om en diskurs, hvor styring ud fra forholdsreglernes

princip bliver set som illegitim, og hvor samfundsmæssige logikker som Ban-optikon og New

Penology ikke accepteres.

Modsat hvad Bigo et al. og Hayes fandt frem til i forhold til den europæiske sikkerhedsforskning

og -politik, synes der i de offentliggjorde dokumenter på www.best-nw.eu at være en gennemgå-

ende forståelse af, at teknologi ikke blot er et middel til at identificere og eliminere risici, men at

teknologimplementering ligeledes medfører en række nye typer risici, som man bør have in men-

te, inden man vælger at implementere en teknologisk løsning, der inkluderer biometriske tekno-

logier.

Ud fra min analyse er der således ikke baggrund for at konkludere, at det her studerede policy-

netværk kan opfattes som et forum, der ukritisk bidrager til den generelle teknologisering af sik-

kerhed.44

44

Denne konklusion understøttes delvist af Liberatore (2007).

73

6 Metodiske erfaringer

Et personligt mål med dette speciale har været at afsøge mulighederne for at anvende digitale

metoder til at undersøge sociologiske problemstillinger. Indledningsvist har jeg derfor også eks-

perimenteret med en række digitale værktøjer, hvoraf jeg kun har valgt at bruge nogle få i for-

bindelse med denne opgave. Da brugen af digitale metoder ikke er udbredt inden for sociologien

i Danmark, har jeg på denne vis opnået en indsigt i et felt, som kun få personer her i landet har

kendskab til. Det at tage metoderne i brug viste sig ikke i sig selv vanskeligt, hvorimod tolknin-

ger på ”output” har været en langt mere vanskelig opgave, idet det bl.a. har krævet en del erfa-

ring med de forskellige programmer at forstå betydningen af de metodiske valg, der må tages

undervejs. Det har derfor været nødvendigt at eksperimentere en del inden jeg fandt frem til den

konkret anvendte metode.

Et forhold der viste sig problematisk i forhold til datakvaliteten har været internettets konstante

forandring. Netværk som de her kortlagte kan i princippet se anderledes ud i morgen, hvis centra-

le aktører laver ændringer i deres website’s opbygning45. Den enkeltes virksomhed eller organi-

sations strategi for webdesign og webkommunikation er her en ”black box”, som udefra kom-

mende ikke har adgang til. Der er således på trods af, at online og offline kultur, som Rogers ar-

gumenterer for, synes at være blevet knyttet tættere sammen langt fra tale om, at organisationers

eller virksomheds online relationer er fuldstændig lig disses relationer offline.

I forhold til anvendelsen af The Wayback Machine var det bl.a. et problematisk forhold, at archi-

ve.org ikke har mulighed for at gemme samtlige versioner af alle websites, og i forhold til analy-

sen af udviklingen af www.eubiometricsforum.com var der således ikke lagret versioner af sitet

efter 200546. Der ligger dermed også et problem i, at beslutninger om, hvilke data, der skal lagres

hvornår, foregår ud fra en række kriterier, som ikke er gennemsigtige for den ”almene” bruger,

hvilket kan være problematiske i forhold til at bevare en høj grad af metodisk transparens.

Dog mener jeg alt i alt, at brugen af digitale metoder har givet en ny indsigt, som jeg ikke ville

kunne opnå på andre måder, og jeg vil derfor, de mange begyndervanskeligheder til trods, også

håbe, at de digitale metoder i højere grad i fremtiden vil blive en del af den ”almindelige” socio-

logs metodiske værktøjskasse.

45

Der ligger derfor også et interessant potentiale i at lave longitudinale undersøgelser af de her analyserede net-

værk for at se, hvordan disse netværk er konstitueret om fx et, to og fem år. 46

For en uddybning af dette se det metodiske appendiks.

74

I forhold til den diskursteoretiske ramme, jeg anvendte i analysen, er der også flere forhold, som

jeg mener, man kan diskutere den metodiske holdbarhed af. Som tidligere beskrevet var det mit

mål at udvikle en forholdsvis ”lavpraktisk” diskursteoretisk ramme, som kunne anvendes til at

kortlægge fremtrædende overordnede diskurser inden for den studerede diskursorden. Jeg valgte

her på baggrund af den præsenterede teori at fokusere på indholdsudfyldelsen af de tre ord ”risi-

ko”, ”sikkerhed” og ”teknologi”. Mine erfaringer med anvendelse af diskursanalyse som metode

har dog været blandede. På den ene side synes jeg via denne analyse at have fået en mere indgå-

ende forståelse af de forskellige diskursive logikker, der herskede inden for den studerede dis-

kursorden. Men modsat er jeg også samtidig en smule skeptisk overfor holdbarheden af diskurs-

analysens validitet. En risiko ved diskursanalysen er (jf. Petersen 1998), at man kommer til at

tvinge mere eller mindre subjektive tolkninger ned over de analyserede tekster - tolkninger som

måske siger lige så meget om personen, der gennemfører analysen, som om den faktiske diskur-

sive praksis. Kodningen af materialet burde således optimalt have været diskuteret af flere for-

skellige personer, som så ville skulle forhandle sig til enighed de steder, hvor der måtte være

uoverensstemmelser. Dette har dog ikke været tilfældet. Min forforståelse af den studerede dis-

kursorden som værende præget af én overordnet diskursiv logik, hvor risici blev ækvivaleret med

mulighed for økonomisk vinding, viste sig dog at være direkte forkert, idet disse forhold viste sig

langt mere komplekse. Der synes således næppe tale om, at jeg i analysen har fremanalyseret re-

sultater, som lå i direkte forlængelse af min teoretisk og empirisk funderede forforståelse, hvilket

jeg mener bør ses som indikator på en vis lydhørhed over for de diskursive strukturer og logikker

i det analyserede materiale.

75

7 Opsamling og diskussion: De samfundsmæssige konsekvenser

af den aktuelle udvikling

I det følgende vil jeg først samle op på de væsentligste pointer i den præsenterede teori og empiri

og forsøge at sammenknytte de i opgaven tidligere præsenterede delelementer. Yderligere vil jeg

diskutere konsekvenserne af de aktuelle empiriske fund set i relation til teorien.

7.1 De studerede netværk

I den empiriske analyse udpegede jeg to organisationer, der i særlig grad kan ses som fortæt-

ningspunkter i de vidensnetværk, der sammenknytter ekspertkompetencer og kommer med anbe-

falinger vedrørende anvendelse af biometri i EU i dag og i fremtiden. Her fandt jeg, at både EBF

og det såkaldte BEST Network med god mening kan siges at knytte en række centrale aktører

tætter sammen og dermed er med til at danne en fælles base for aktører, som har betydning for

udviklingen og implementeringen af biometriske teknologier i EU. Disse to initiativer henter i

vidt omfang deres finansiering fra Den Europæiske Kommission og har begge til formål at samle

de relevante aktører indenfor biometri-feltet i EU og at vejlede og komme med anbefalinger til

Kommissionen.

Da anbefalingerne fra disse netværk skal igennem den politiske proces i EU47 for at blive vedta-

get, er der dog ikke i sig selv nogen garantier for, at disse aktørers anbefalinger og agendaer bli-

ver transformeret til officiel EU-politik. Modsat er det vanskeligt at forestille sig, hvorledes fx

”almindelige” europaparlamentarikere kan have tid og ressourcer til at gennemskue et så kom-

plekst felt som det, der knytter sig til udviklingen og implementeringen af biometriske teknolo-

gier i EU. Netop af denne grund synes det ekstra relevant at se på de fora, som ligger inde med

mest ekspertviden, for at undersøge disses agendaer nærmere. Som jeg har demonstreret visuelt

via programmet Issue-Crawler, er der forskel på hvilke aktører, der er centreret omkring hen-

holdsvis EBF og BEST Network. Her viste det sig, at EBF på trods af sit fokus på at skabe gode

rammer for udviklingen og implementeringen af biometri i EU også i høj grad var forbundet til

en række centrale internationale aktører udenfor EU. Modsat viste det sig, at BEST Network i

langt højere grad var rettet mod aktører indenfor EU, herunder både EU-finansierede forsknings-

programmer relateret til biometri og officielle EU-institutioner såsom Kommissionen og Parla-

mentet. På denne vis demonstrerede jeg, at der er tale om to forskellige typer af netværk. Ud fra

47

De konkrete procedurer for beslutningstagen i EU er i denne sammenhæng interessante, men er på den anden

side så komplekse, at jeg af pladshensyn har valgt ikke at komme nærmere ind på disse.

76

de tidligere præsenterede definitioner af henholdsvis issue- og policy-netværk er netværket knyt-

tet til EBF således i højere grad end netværket omkring BEST Network et issue-netværk, idet der

hos EBF er betydeligt færre officielle politiske organer repræsenteret. Modsat synes BEST Net-

work i højere grad at kunne karakteriseres som et policy-netværk, da der her tilsyneladende er ta-

le om en tættere relation til det politiske system. Uanset forskellene er begge de to nøgleaktører

dog nedsat af Den Europæiske Kommission, og det synes derfor rimeligt at antage, at de har og

vil få betydelig magt i forhold til udviklingen af strategier knyttet til udvikling og implemente-

ring af biometriske teknologier i EU.

7.2 Potentielle samfundsmæssige konsekvenser af den aktuelle udvikling

7.2.1 Informatisering af kroppen, New Penology og Ban-optikon

Beslutninger og anbefalinger i fora som EBF og BEST Network kan have indflydelse på vores

samfund på flere niveauer. I det indledende teoriafsnit præsenterede jeg begrebet teknologisering

af sikkerhed, som bl.a. indebar en udvidelse af sikkerhedsbegrebet og en forståelse af teknologi,

som det mest effektive middel til at opnå den ønskede grad af sikkerhed. En ukritisk accept af

disse logikker kunne dog, som jeg redegjorde for, få en række gennemgribende konsekvenser på

både individ- og samfundsniveau. For det første kan udbredelsen af biometriske teknologier være

med til at skabe en ny forståelse af vores krop og identitet, hvor kroppen ”informatiseres”, så vi

med den franske filosof Gilles Deleuze’s termer nu ikke længere er at betragte som individer,

men derimod som såkaldte ”dividuals” (Deleuze 1992). Ifølge denne opfattelse er der tale om, at

det i højere og højere grad bliver digitale koder, som dominerer og styrer vores liv. Her fremhæ-

vede van der Ploeg begrebet ”connective technologies” som helt centralt for forståelsen af de lo-

gikker, som potentielt kan sættes i gang ved implementering af biometri, som en del af et større

teknologisk system. Som tidligere nævnt beskriver konceptet det faktum, at mange teknologier

isoleret set ikke vil være i stand til at påvirke mennesker og samfund i væsentlig grad, men at

teknologierne i et sammenspil kan have en ”revolutionerende” betydning, hvor fx introduktionen

af trådløse teknologier, datastandardisering samt sammenkørsel af personlige registerdata hurtigt

kan accelerere de enkelte teknologiers potentiale. Designet af de biometriske systemer er derfor

også centralt i forhold til, hvilket fremtidigt samfund vi ønsker os. Her er det fx afgørende, at re-

levante beslutningstagere forstår, hvordan forskellige typer af datalagringen og biometrisk

matchning kan have vidt forskellige konsekvenser for både samfundet og den måde, vi er men-

nesker på. Uden dog at gå for langt ind i de nærmere tekniske detaljer er det alligevel afgørende

at fremhæve vigtigheden af en vis forståelse af det teknologiske design. Her synes van der

Ploeg’s tidligere nævnte distinktioner relevante. Hun skelner mellem autentifikation (1:1), identi-

77

fikation (1:n) og endelig et sidste (og mest indgribende) niveau, hvor man sammenkæder de

biometriske informationer med andre informationer fra databaser, så der kan laves specifikke ri-

sikoprofiler, som vil kunne bruges til at forudse adfærd. På dette tredje niveau er der tale om, at

sociale identiteter skabes bag om ryggen på de pågældende personer uafhængig af, om de til-

knyttede sociale identiteter passer på den pågældende person eller ej. Vi har med andre ord at gø-

re med en ny type af ”interpellation” af individet, hvor viden om en person er ensbetydende med

magt - dette dog ikke kun på et ideologisk niveau, hvor individer forsøges styret i bestemte ret-

ninger, men nu også potentielt via konkrete fysiske indgreb i individets mobilitet. Van der Ploeg

kaldte dette fænomen for ”maskinlæsbare kroppe”. Til den maskinlæsbare krop er der knyttet en

række etiske spørgsmål, bl.a. racemæssige kategorisering og diskrimination, inddeling af perso-

ner i forskellige mistænkelighedsniveauer, manglende gennemsigtighed og antagelsen om, at

man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist – hvad Feeley & Simon (1992) betegnede som en

overgang til The New Penology.

I forlængelse heraf var det en pointe hos Bigo (2006), at vi bør forkaste Bentham’s forestilling

om Panoptikon, som en passende metafor for et fremtidigt overvågningssamfund. Ifølge Bigo er

vi med indførelsen af de biometriske sikkerhedsteknologier og øget sammenkørsel af databaser

ved at skabe en ny type overvågningssamfund, hvor man ikke forsøger at overvåge alle i et sam-

fund, men hvor man derimod opererer med risikoprofiler, som på den ene side normaliserer store

dele af befolkningen, men som samtidig etablerer en restgruppe, som er under konstant mistanke

(Bigo 2006). Ban-optikon beskriver dermed det forhold, at et mindretal med ”manglende norma-

litet” bliver genstand for øget overvågning og kontrol og hindret retten til fri bevægelighed. Im-

plementeringen af biometriske sikkerhedsteknologier kan dermed være med til at skabe en ny ty-

pe af overvågningssamfund – et samfund, der regeres ud fra, hvad Aradau et al. kaldte ”forholds-

reglernes princip”.

7.2.2. Teknologiseringen af sikkerhed

Det skulle hermed gerne stå klart, at teknologiseringen af sikkerhed og implementeringen af

biometriske teknologer potentielt kan skabe en række samfundsmæssige forandringer, som har

indflydelse på, hvordan vi opfatter os selv, andre mennesker og det samfund, vi lever i. Derfor

valgte jeg at se nærmere på, hvordan disse forhold bliver diskuteret af de aktører, som udøver

indflydelse på de politiske beslutninger. På baggrund af bl.a. Bigo et al. og Hayes’ studier af ud-

formningen af sikkerhedsforskningen og –politikken i EU, kunne man få det indtryk, at alle dele

af sikkerhedspolitikken er præget af magtfulde aktører og domineret af diskurser, som bevidst

undertrykker teknologikritiske ytringer. I Den Europæiske Kommissions skrivelse om den så-

78

kaldte offentlig-private dialog blev det tydeligt specificeret, at det i forbindelse med den øgede

sikkerhedstrussel skal være et af Europas fremmeste mål at bevare et åbent samfund og værne

om civile rettigheder samtidig med, at den europæiske økonomi og konkurrenceevne styrkes

(European Commission 2007:2). Ifølge både Bigo et al. og Hayes’ analyser af de faktiske for-

hold fremgår det det dog, at disse forhold langt fra er blevet vægtet lige i forbindelse med den

EU-finansierede sikkerhedsforskning. Der er således meget, der tydede på, at ”dialogen” mellem

Den Europæiske Kommission og den private sektor er både ensidig og unuanceret, og at tekno-

logien bliver hyldet som en altoverskyggende komponent i EU’s sikkerhedspolitik samtidig med

at forhold så som indskrænkelse i EU-borgenes handlemuligheder og frihed undertrykkes mar-

kant i disse diskurser.

Disse forhold synes dermed at understøtte den udvikling som Ceyhan kaldte teknologiseringen af

sikkerhed. Dog var det netop de biometriske sikkerhedsteknologier, som Ceyhan betragtede som

de mest centrale i sin analyse af teknologiseringen af sikkerhed, og jeg valgte derfor i opgavens

empiriske del at kortlægge de vidensnetværk, der knytter sig til udviklingen og implementerin-

gen af biometriske teknologier i EU. Via en indledende analyse, hvor jeg anvendte programmet

Issue-Crawler viste det sig, at to organisationer i særlig grad kan ses som fortætningspunkter i de

vidensnetværk, der sammenknytter ekspertkompetencer og kommer med anbefalinger vedrøren-

de anvendelse af biometri i EU i dag og i fremtiden. Efterfølgende afdækkede jeg, hvorledes for-

holdet mellem risici, sikkerhed og teknologi artikuleres i disse fora med henblik på at undersøge,

om de aktuelle diskurser i disse netværk kan siges at være direkte understøttende for teknologise-

ringen af sikkerhed på samme vis, som Bigo et al. og Hayes demonstrerede var tilfældet indenfor

sikkerhedsforskningen i EU. Via mit studie af de dominerende diskurser på de to websites viste

det sig, at billedet ikke er så simpelt, som man bl.a. på baggrund af Bigo et al. og Hayes’ studier

kunne forvente. Derimod viste der sig at være en relativ stor diskursiv pluralitet i den studerede

diskursorden. Således viste det sig, at diskurser, hvori risiko blev betragtet som en størrelse, der

kan imødekommes med kalkuler og teknologiimplementering, blev modsvaret af en række mere

kritiske diskurser. Disse mere teknologiskeptiske diskurser så således risiko som noget, der ikke

blot kan imødekommes med teknologiimplementering, men fremhævede vigtigheden af politik,

jura, og etik i forbindelse med anvendelsen af biometriske teknologier.

Når dette er sagt, er det dog også værd at kaste et kritisk blik på selve begrebet teknologisering af

sikkerhed. De to helt centrale forhold, der karakteriserede teknologiseringen af sikkerhed, var

ifølge Ceyhan en generelt udvidelse af sikkerhedsbegrebet kombineret med en stigende tendens

79

til at anse teknologi, som den ultimative løsning på sikkerhedsmæssige problemstillinger. Der

kan dog i denne forbindelse stilles spørgsmål ved, hvor bredt et sikkerhedsbegreb, det er me-

ningsfuldt at operere med. For eksempel ser vi hos nogle sikkerhedsforskere en så bred definition

af sikkerhedsbegrebet, at sikkerhed nu gennemsyrer alle dele af samfundet (Risley 2006). Roth-

child (1995) hævder fx, at sikkerhedsbegrebet for det første er blevet udvidet ”nedad” – dvs. at

fra at fokusere på nationer fokuseres nu på individer. For det andet er begrebet blevet udvidet

”opad” til nu også at indbefatte hele biosfæren. For det tredje mener hun, at der er sket en udvi-

delse af sikkerhedsbegrebet, så det fra at være et militært anliggende nu også er et politisk, øko-

nomisk, socialt og miljømæssigt anliggende, hvori også ”human security” er indbefattet48. Ende-

lig hævder hun, at det politiske ansvar for at opretholde sikkerhed er blevet udspredt i alle ret-

ninger fra nationalstater til internationale institutioner, regionale og lokale myndigheder, NGOer,

pressen samt til offentligheden (Rothchild 1995). Ceyhan må i denne sammenhæng siges at ope-

rere med et betydeligt smallere sikkerhedsbegreb. Dog bliver sikkerhed hos Ceyhan (2008) al-

drig helt præcist defineret, men kun beskrevet som et begreb, der rent indholdsmæssigt er blevet

udvidet betydeligt. Ifølge Ceyhans analyse af fremkomsten af teknologiseringen af sikkerhed i

USA og Europa, synes der dog kun tale om en moderat udvidelse forstået på den måde, at både

teknologi og (sproglig) terminologi, der førhen hørte til i militæret, nu er blevet mere eller min-

dre almindelig indenfor den ikke-militære sfære.

I forhold til denne opgaves fokus, som er specifikt rettet mod udviklingen og implementeringen

af biometriske teknologier i EU er udvidelsen af sikkerhedsbegrebet dog på flere måder et inte-

ressant forhold. Hos Ceyhan begrænses fokus til anvendelsen af biometriske teknologier med

henblik på at skabe sikkerhed mod farer i form af terror og kriminalitet. Dog anvendes de biome-

triske teknologier både i og udenfor USA og EU til at sikre ”blødere” formere for sikkerhed,

herunder også sikkerhed mod sult i form af biometrisk registrering i forbindelse med uddeling af

nødhjælp. Man kan således argumentere for, at teknologiseringen af sikkerhed er en praksis, som

i virkeligheden er endnu mere omfattende, end hvad vi ser fremstillet hos Ceyhan (2008; Tekno-

logirådet 2010).

Modsat kan der stilles spørgsmål til, om ikke øget teknologisering er en så generel tendens i sam-

fundet, at teknologiseringen af sikkerhed blot udgør en mindre andel af den gennemgribende

teknologisering, der har fundet sted både i det moderne og siden sen-moderne samfund. Tekno-

48

Human security dækker over bl.a. over økonomisk sikkerhed, fødevaresikkerhed, helbredsmæssig sikkerhed, mil-

jøsikkerhed, personlig sikkerhed og politisk sikkerhed.

80

logiseringen af sikkerhed er dermed ikke et begreb, som kan anvendes fuldstændigt problemfrit.

Ikke desto mindre må begrebet modsat siges at have en vis styrke, da det for det første er under-

bygget med et, som jeg ser det, acceptabelt empirisk belæg, og da begrebet kan give os et nyt

perspektiv samt indsigt i en ikke tidligere særlig gennemanalyseret samfundsmæssig logik.

7.2.3 Sammenspillet mellem risici og teknologiseringen af sikkerhed

I forhold til studiet af teknologiseringen af sikkerhed viste både Becks og Aradau et al.’s per-

spektiver på risiko sig brugbare. Mens governmentality-tilgangen kunne anvendes til at beskrive,

hvorledes stater og sammenslutninger af stater – som fx EU – anvender risici til at styre og kon-

trollere borgere fx med henblik på at opnå et højere sikkerhedsniveau, kunne man med Becks

makrosociologiske teoriapparat forsøge at se disse forhold som en del af et større billede. Ifølge

governmentality-traditionen, som Aradau et al. er fortalere for, skal risiko og sikkerhed netop

forstås ved at studere de styringsmæssige tiltag, som bliver implementeret med henblik på at op-

nå et ønsket sikkerhedsniveau. Govermentality-tilgangen kan dermed bidrage med indsigter om-

kring, hvorledes den praktiske implementering af biometriske teknologier i EU’s medlemslande

kan bidrage til logikker som informatisering af kroppen, Ban-optikon og New Penology. Sikker-

hed bliver i dette perspektiv et spørgsmål om at klassificere og kontrollere både borgere og ikke-

borgere i forhold til disses vurderede risikoniveau. Derfor synes governmentality-tilgangen også

velegnet til at beskrive de konkrete logikker, som påvirker og bliver påvirket af den konkrete

implementering af biometriske teknologier i EU.

Becks teori kan læses som en makrosociologisk kritik af governmentality-traditionens forståelse

af risici. Governmentality-tilgangens forståelse af sikkerhed som værende baseret på statistiske

kalkulationer kommer dermed fra Becks perspektiv til at fremstå nærmest grotesk, idet fx ska-

belsen af risikoprofiler ikke løser de bagvedliggende problemer. Samfundsmæssige logikker som

Ban-optikon, New Penology og informatisering af kroppen bliver dermed snarere symptomer på

et samfund, der insisterer på at lave kalkuler over det ikke-kalkulerbare. Teknologiens ekspansi-

on fra den militære til den samfundsmæssige sfære er dermed ifølge Beck problematisk, idet

”sikkerhedsliggørelse” af områder, der tidligere var underlagt politiske og demokratiske logik-

ker, nu bliver betragtet ud fra en instrumentel logik baseret på risikokalkuler, som ikke forholder

sig til baggrunden for det sikkerhedsmæssige problem. Becks teoriapparat kan således anvendes

som en mere overordnet kritik af den aktuelle udvikling, hvor sikkerhed i form af teknologiim-

plementering, social kategorisering og skabelsen af risikoprofiler kommer til at fremstå som et

symptom på, at vi netop kun foregiver at have kontrol over det ukontrollable.

81

7.3 De fem diskurser set i relation til de to overordnede risiko-paradigmer

I den empiriske analyse kortlagde jeg fem forskellige diskurser, som i særlig grad dominerede

den studerede diskursorden. Til hver af disse diskurser knytter der sig forskellige opfattelser af

risici, sikkerhed og teknologi. Dog kan man argumentere for, at den forskellige forståelse af sik-

kerhed og teknologi, som knytter sig til de respektive diskurser, på et mere overordnet plan er

påvirket og knyttet til den forståelse af risiko, som artikuleres indenfor den enkelte diskurs.

Overordnet set kan man betegne de studerede diskurser som henholdsvis teknologi-optimistiske

og teknologi-skeptiske. Denne noget forsimplede opdeling har dog en vis berettigelse, idet der til

denne dikotomi er knyttet to forskellige syn på risici. På et mere overordnet plan kan man argu-

mentere for, at der inden for den teknologisk-industrielle diskurs og den teknologisk-

videnskabelige diskurs artikuleres en forståelse af risiko, som primært knytter an til den govern-

mentality-inspirerede tilgang som Aradau et al. repræsenterede. Risiko bliver her betragtet som

kalkulerbar og sikkerhed som værende baseret på kalkulation af risici. Denne logik bliver der-

med implicit legitimerende for en række mikro- og makrosociologiske forandringer af samfun-

det. Styring via forholdsreglernes princip, Ban-optikon, New Penology og informatisering af

kroppen er således alle potentielle konsekvenser af en logik, hvor risici bliver betragtet som væ-

rende en mere eller mindre direkte kalkulerbar størrelse.

Hvorvidt de risici, man søger at beskytte sig imod via implementeringen af biometriske teknolo-

gier er kalkulerbare eller ej, bliver derfor et centralt spørgsmål. Det er også et spørgsmål, som er

vanskeligt at besvare fyldestgørende, selv hvis man tager udgangspunkt i én specifik biometrisk

installation, idet grundene til at anvende biometriske teknologier ofte peger i flere retninger. Hvis

vi fx ser på formålet med at implementere biometriske karakteristika i samtlige pas udstedt inden

for EU, er de erklærede formål mange - både bekæmpelse af international kriminalitet og terro-

risme, illegal immigration, identitetstyveri med videre (ICAO 2006a, 2006b). Dog synes argu-

mentationen for, hvorledes opnåelsen af disse mål er mulig, langt fra altid lige fyldestgørende.

Med udgangspunkt i Beck kunne man således stille spørgsmålstegn ved det rimelige i at antage,

at en teknologi som fx biometri kan løse sikkerhedsmæssige problemer som fx international ter-

rorisme. Baggrunden for problemer af denne karakter bliver dermed ignoreret, da de ofte er så

komplekse, at det er umuligt at træffe beslutninger, som vil føre til hurtige og effektive løsnin-

ger. Styring via risiko ud fra forholdsreglernes princip kommer således til at fremstå som den

bedste og mest effektive løsning på en række aktuelle problemer.

82

I en makrosociologisk kontekst, som af flere sociologer (Beck 1992; Giddens 1996) beskrives

som et risikosamfund, kan de nye typer af risici være katalysator for en samfundsmæssig udvik-

ling, som kan bevæge sig i flere retninger. Her var det en pointe hos Beck, at de nye samfunds-

mæssige risici potentiel kan udnyttes til at skabe et mere globalt sammenhængende samfund ba-

seret på principperne for, hvad Beck kaldte den kosmopolitiske stat (Beck 2002, 2006a, 2007).

De nye risici som fx terrorisme bør altså ikke udelukkende ses som trusler, men måske i lige så

høj grad som potentielle muligheder (Beck 2003). Dog er der, som jeg redegjorde for i afsnittet

”Historisk baggrund for teknologiseringen af sikkerhed i EU” en række forskellige aktører, som

alle forsøger at anvende de nye risici, til at tilgodese egne interesser. Dette kom bl.a. frem i Bigo

et al. og Hayes’ analyser af udviklingen af den europæiske sikkerhedsforskning og –politik. Om

de nye risici vil lede hen i mod en kosmopolitisk stat, eller om der modsat er tale om, at vi er på

vej hen imod et samfund, der er baseret på forholdsreglernes princip og direkte understøtter nye

samfundsmæssige logikker som fx New Penology, Ban-optikon er derfor en vigtig diskussion.

På baggrund af Bigo et al. og Hayes’ studier synes der at være god grund til at stille spørgsmål

ved, om de store producenter af sikkerhedsteknologier i EU ikke har fået for meget magt. Der

synes således at være tale om en situation, hvor teknologiseringen af sikkerhed såvel som styring

via forholdsreglernes princip ikke i tilstrækkelig grad bliver udfordret diskursivt, og hvor funda-

mentale rettigheder bliver ofret til fordel for sikkerhed – et karakteristika for det Beck betegnede

som ”overvågningsstater”. Bigo et al og Hayes’ studier af udviklingen af den europæiske sikker-

hedspolitik og den fejlslagne offentlig-private dialog synes dermed at indikere, at Becks tro på,

at EU potentiel kan udvikle sig til en kosmopolitisk stat, synes at ligge langt fra virkelighedens

EU.

Hvorledes policy-netværk som de her studerede er konstituerede, og hvilke agendaer, der eksi-

sterer i disse, synes derfor af stor betydning for, i hvilken retning samfundet udvikler sig. I den

diskursive analyse mente jeg at kunne påvise en større diskursiv pluralitet inden for den studere-

de diskursorden, end hvad jeg på baggrund af Bigo et al. og Hayes’ analyser havde forventet.

Becks forståelse af sen-moderne risici som ikke direkte kalkulerbare understøttes dog mere eller

mindre direkte af, hvad jeg kaldte henholdsvis den rettighedsorienterede, den etiske og især den

demokratiske sikkerhedsdiskurs. Inden for disse diskurser er der en generel skepsis overfor en

instrumentel forståelse af risiko, hvor eksistensen af sikkerhedsmæssige risici ukritisk bliver an-

vendt til teknologiimplementering og mere effektiv styring af store menneskemængder indenfor

EU’s grænser. På BEST Network’s website var der ikke tale om, at den teknologisk-industrielle

83

sikkerhedsdiskurs skabte objektiverede sandheder. Men hvorvidt dette ligeledes er tilfældet i he-

le det enorme netværk af aktører, der er knyttet til udviklingen og implementeringen af biometri-

ske teknologier i EU, er det empiriske grundlag imidlertid for spinkelt til at udtale sig om. Der er

således brug for yderligere forskning med henblik på at få en bedre indsigt i disse forhold. På

trods af den overraskende store diskursive pluralitet hos BEST Network, er der dog stadig et al-

vorligt demokratisk problem i forhold til fx transparens og inklusion af ikke-eksperter i beslut-

ninger knyttet til de store fælleseuropæiske teknologiske installationer. Becks vision om, at EU

vil udvikle sig i retning mod en kosmopolitisk stat, er derfor næppe lige om hjørnet. Modsat ska-

ber eksistensen af en vis diskursiv pluralitet i de studerede fora et vist håb for Becks vision.

Imidlertid er der mange pile, der peger i retning af et samfund baseret på forholdsreglernes prin-

cip. Det overraskede store fokus på etik, rettigheder, procedurer og vigtigheden af ikke-

teknokratiske beslutninger, synes dog at indikere, at Becks kosmopolitiske vision stadig er vigtig

og sociologisk relevant.

84

8 Konklusion

I problemformuleringen valgte jeg at fokusere på hvilke aktører, netværk og diskurser, der har

relevans for den aktuelle udvikling og implementering af biometriske teknologier i EU, og hvor-

dan forholdet mellem risiko, sikkerhed og teknologi bliver italesat på centrale websites i disse

netværk. Yderligere spurgte jeg ind til, hvilke mulige samfundsmæssige konsekvenser, der er

knyttet til den generelle teknologisering af sikkerhed, og hvad man kan sige herom på baggrund

af de konkrete empiriske fund. Svarene på disse spørgsmål er jeg i denne opgave kommet en hel

del nærmere til trods for deres forholdsvis store kompleksitet.

For det første fandt jeg frem til, at den europæiske politik i forhold til udviklingen og implemen-

teringen af biometriske teknologier langt hen ad vejen bliver udformet i en række policy-

netværk, hvori der både indgår private og offentlige aktører. Den Europæiske Kommission støt-

ter en række initiativer, som både har til formål at evaluere eksisterende biometriske tiltag på

EU-niveau, og at udforme fremtidige visioner for området. Af disse EU-finansierede initiativer

fremstår European Biometrics Forum og BEST Network som to særligt centrale aktører, der

begge virker som knudepunkter i de mere eller mindre afgrænsede vidensnetværk, der er knyttet

til udviklingen og implementeringen af biometriske teknologier i EU. Samarbejde mellem of-

fentlige og private aktører er udbredt og må ses som en nødvendighed, idet de private virksom-

heder ligger inde med ekspertviden, som ikke i væsentlig grad findes uden for den private sektor.

På baggrund af tidligere forskning, der dog har fokuseret mere bredt på den europæiske sikker-

hedsforskning og –politik, havde jeg forventet, at der indenfor det felt, der beskæftiger sig med

udvikling og implementering af biometriske teknologier i EU ville eksistere en særligt fremtræ-

dende diskurs, som fremhævede teknologiens fordele, og samtidig nedtonede potentielle ulemper

og problemer knyttet til anvendelsen af biometriske teknologier. Dog viste dette billede sig mere

komplekst. Det fremstod således inden for både EBF og BEST Network relativt eksplicit, at det

er et ønskeligt mål at få implementeret flere biometriske systemer i EU. Dette forhold var dog

kombineret med en diskursiv bevidsthed om, at den øgede registrering og overvågning, som sy-

stemerne kan åbne op for potentielt kan føre til stor folkelig modstand. Der synes dermed ikke,

som det var tilfældet for sikkerhedsforskningen generelt, at herske én særlig dominerende dis-

kurs. Modsat synes der at være en række forskellige diskurser, som mere jævnbyrdigt kæmper

om at meningsudfylde de flydende betegnere: ”Risiko”, ”sikkerhed” og ”teknologi”. Jeg argu-

menterede her for, at det er muligt at tale om, at mindst fem forskellige diskurser hersker side om

85

side: Den teknologisk-industrielle, den teknologisk-videnskabelige, den rettighedsorienterede,

den etiske og den demokratiske sikkerhedsdiskurs. I min analyse af EBF fandt jeg desuden, via

den såkaldte Wayback Machine, frem til, at EBF igennem de sidste otte år tilsyneladende har

gennemgået en udvikling, hvor stadig flere ikke-kommercielle aktører har tilsluttet sig EBF’s

netværk. Dette kombineret med oprettelsen af BEST Network i 2010 synes at tale for en mere

generel bevægelse, hvor ikke-kommercielle aktører har fået stadig større synlighed i de vi-

densnetværk, der knytter sig til udviklingen og implementeringen af biometriske teknologier i

EU. Samtidig fandt jeg, at der mere specifikt hos BEST Network er skabt en ramme for udvik-

lingen af policy-anbefalinger, hvor etiske, juridiske og sociale aspekter bliver systematisk med-

tænk, hvilket ikke har været tilfældet med tidligere etablerede initiativer.

Grunden til at jeg valgte at studere de ovennævnte forhold knyttet til netop biometriske teknolo-

gier var, at disse ifølge Ceyhan kunne ses som en ultimativ materiel manifestation af, hvad han

kaldte: Teknologiseringen af sikkerhed. Jeg argumenterede her for, at teknologiseringen af sik-

kerhed bør ses som en relevant samfundsmæssig mekanisme, som både i sig selv og i form af de

konsekvenser, som denne logik potentielt kan føre med sig, bør være genstand for en vis socio-

logisk opmærksomhed. Det var her en pointe, at vores forståelse af risiko spiller sammen med i

hvilken grad, vi anser teknologiseringen af sikkerhed som en ønskelig udvikling eller ej. Tekno-

logiseringen af sikkerhed måtte i denne forbindelse via tematisering af problemstillinger, som

tidligere ikke blev opfattet som sikkerhedsmæssige anliggender, anses som en udvikling, der

umiddelbart kunne virke understøttede for, hvad Aradau et al. betegnede som styring via for-

holdsreglernes princip. Becks idealer om verdensrisikosamfundet som havende potentiale til at

udvikle sig i retning af en kosmopolitisk stat, synes i denne sammenhæng mindre overbevisende.

I det konkrete empiriske studie viste det sig dog, at diskurserne i de vidensnetværk, der er knyttet

til udviklingen og implementeringen af biometriske teknologier i EU ikke kan siges ukritisk at

understøtte teknologiseringen af sikkerhed. Nok var der i disse netværk en bevidsthed om, at

teknologi var ønskelig, men ikke en ukritisk opfattelse af teknologien som den ultimative løsning

på vores sikkerhedsmæssige problemer. Der var således ud fra den empiriske analyses resultater

ikke direkte belæg for at sige, at der hos den konkrete aktør, BEST Network, kan siges være tale

om en diskurs, som ukritisk understøtter teknologiseringen af sikkerhed. Dog er der trods dette

uventede resultat ikke entydigt baggrund for at konkludere, at der ikke er kritisable forhold for-

bundet med den aktuelle udvikling og implementering af biometriske teknologier i EU. Der er

brug for yderligere forskning og for at skabe større gennemsigtighed i forholdet mellem diskur-

86

ser i policy-netværk, som de her studerede, og den videre politiske proces. Der synes således ik-

ke at være baggrund for at tro, at teknologiseringen af sikkerhed er en social mekanisme, som

bliver mindre betydningsfuld i fremtiden. Strategier for øget gennemsigtighed i den politiske

proces synes dermed at være en nødvendighed, så der i det mindste kan føres en mere konsistent

kontrol med den øgede teknokratisering, som er knyttet til teknologiseringen af sikkerhed.

At de empiriske fund viste et overraskende stort fokus på rettigheder, etik og demokrati under-

støtter Becks tro på, at kampen mod de globale risici, herunder international terrorisme, potenti-

elt kan lede os hen imod et mere kosmopolitisk samfund. Frygten for det ”fremmede” – i mod-

sætning til oprigtig anerkendelse af den andens ”andethed” – vil dog formentligt mange år ud i

fremtiden være en barriere af kompleks karakter. Hvorvidt logikkerne bag teknologiseringen af

sikkerhed og styring via forholdsreglernes princip udfordres af demokratiske, etiske og rettig-

hedsorienterede diskurser kan således blive et centralt fokusområde i forhold til at vurdere, om

EU på sigt har potentiale til at udvikle sig i en retning hen imod en egentlig kosmopolitisk stat.

87

9 Forkortelser og fagudtryk

1:1: “One to One” også kaldet authentifikation: Fx matchning af ét fingeraftryk med én lagret template af et fingeraftryk.

1:n: “One to many”, også kaldet identification: Fx matchning af ét fingeraftryk mod en database med mange lagrede templates af fingeraftryk.

ACI Europe: Airports Council International Europe

AFIS: Automated Fingerprint Identification System

Biometri: Anvendelsen af fysiologiske og adfærdsrelaterede karakteristika til at authentificere eller identificere en person. For mere præcise definitioner se evt. (Woodward et al. 2002; Jain et al. 2008; Nanavati et al. 2002; Vacca (2007).

Biometrisk teknologi: Teknologisk system, der anvender biometriske karakteristika. Fx ansigts-genkendelse, fingeraftryksscanning, venescanning, irisscanning, ganganalyse, stemmegenken-delse, eller signaturanalyse.

FP7: Frame Programme 7 (EU’s syvende rammeprogram, løber fra 2007-2013).

MRTD: Machine readable travel document.

Smartcard: Digitalt chipkort, hvorpå der kan lagres data.

Template: Digitalt lagret version af et biometrisk karakteristika.

PNR: ”Passenger name record”. Flyselskabers registrerede data om passagererne. Fx navn, køn, præferencer for mad mv.

PASR: Preparatory Action for Security Research, EU-finansieret forskningsprogram.

88

10 Litteraturliste

Abbott, Andrew 2004: Methods of Discovery – Heuristics for the Social Sciences. New York: W. W. Norton & Company, Inc. ACI Europe 2009: ”The Use of Automated Means for Border Control at European Airports - Technical Annex”, Airports Council International Europe, December 2009. Agamben, Giorgio 1998: Homo sacer: sovereign power and bare life. Stanford, California: Stan-ford University Press. Agamben, Giorgio 2004: “Bodies Without Words: Against the Biopolitical Tatoo”, German Law Journal, 5, 2: 167–9. Althusser, Louis P. 1971: Lenin and Philosophy and other Essays. London: New Left Books. Aradau, Claudia & Rens Van Munster 2007: “Governing terrorism through risk: Taking precau-tions, (un)knowing the future”. European Journal of International relations, 13, 1: 89-115. Arnoldi, J. 2009: Risk. Cambridge: Polity Press. Ashbourne, Julian 2006: “The Societal Implications of the Wide Scale Introduction of Biome-trics and Identity Management”, Background paper for the Euroscience Open Forum 2006 in Munich. Bauman, Zygmunt 2000: Liquid Modernity. Cambridge: Polity Press. Bauman, Zygmunt 2006: Liquid Fear. Cambridge: Polity Press. Beaulieu, A. 2005: “Sociable Hyperlinks: An Ethnographic Approach to Connectivity.”, in: Hine, C. (ed): Virtual Methods: Issues in Social Research on the Internet. Oxford: Berg: 183-197. Beck, Ulrich 1992: Risk Society – Towards a new Modernity. London: Sage. Beck, Ulrich 2000: “Risk Society Revisited: Theory,Politics and Research Programmes”, in Bar-bara, Adam, Ulrich Beck and Joost Van Loon (eds.): The Risk Society and Beyond – Critical Is-sues for Social Theory. London Sage. Beck, Ulrich 2002a: ”The terrorist Threat: World Risk Society Revisited”, in Theory, Culture & Society, 19, no. 39: 39-55. Beck, Ulrich 2002c: “The Cosmopolitan Society and its Enemies”, Theory, Culture and Society, 19, 1-2: 17-44. Beck, Ulrich 2003: “The Silence of Words: On War and Terror”, Security Dialogue. 34, 3: 255-267. Beck, Ulrich 2006a: The Cosmopolitan Vision. Cambridge: Polity Press.

89

Beck, Ulrick & Edgar Grande 2007: Cosmopolitan Europe. Cambridge: Polity Press. Beck, Ulrick 2009: World at Risk. Cambridge: Polity Press. Beck, Ulrich 2009: “Understanding the Real Europe: A Cosmopolitan Vision”, in Rumford, Chris (ed.): The SAGE Handbook of European Studies. London. SAGE. Bentham, Jeremy 1791: Panopticon; or The inspection-house. Dublin: Thomas Byrne. Berger, Peter & Thomas Luckmann 2003: Den sociale konstruktion af virkeligheden. Køben-havn: Akademisk Forlag. BEST Network 2010a: “Deliverable D1.1: Inventory of biometrics enabled registration processes for immigration purposes”, Biometric European Stakeholders Network, 8 July 2010. (Available online at: http://www.best-nw.eu/_fileupload/Deliverables/BEST%20Deliverable%20D1_1%20V4.pdf) BEST Network 2010b: “Deliverable D2.1: Survey of existing (non-governmental applications) and emerging biometric applications”, Biometric European Stakeholders Network, 1 September 2010 (Available online at: http://www.best-nw.eu/_fileupload/Deliverables/D2%201_BEST%20Network_Deliverable.pdf) BEST Network 2010c: “Deliverable D3.1: European RT, Inventory of Best Practises”, Biometric European Stakeholders Network, 4 February 2010. (Available online at: http://www.best-nw.eu/_fileupload/Deliverables/D3_1%20_%20European%20RT%20inventory%20of%20best%20practises_BEST.pdf) BEST Network 2010d: “Deliverable D4.1: State of Art: Biometrics in eID systems”, Biometric European Stakeholders Network, 15th April 2010. (Available online at: http://www.best-nw.eu/_fileupload/Deliverables/BEST%20Deliverable%20D4_1_v1_0.pdf) BEST Network 2010e: “Deliverable D5.1: Inventory of European Training and Skills Provi-sion”, Biometric European Stakeholders Network, 5 July 2010. (Available online at: http://www.best-nw.eu/_fileupload/Deliverables/D5_1%20BEST%20Network.pdf) BEST Network 2010f: “Deliverable D6.1: Inventory of Testing & Certification Institutions in Europe”, Biometric European Stakeholders Network, June 30 2010. (Available online at: http://www.best-nw.eu/_fileupload/Deliverables/D6_1-BEST%20Network.pdf) BEST Network 2010g: “Deliverable D7.1: Biometrics in Europe: inventory on politico-legal priorities in EU27”, Biometric European Stakeholders Network, 26 June 2010. (Available online at: http://www.best-nw.eu/_fileupload/Deliverables/D7_1%20BEST%20Network.pdf) Bhaskar, Roy 1975: A Realist Theory of Science. Leeds: Leeds Books Ltd. Bhaskar, Roy 1998: The possibility of Naturalism – A Philosophical Critique of the Contempo-rary Human Sciences. London: Routledge.

90

Bigo, Didier 2000: “When two becomes one: Internal and External Securitizations in Europe, in Kelstrup, M. & M. Williams (eds.): International Relations Theory and the Politics of European Integration, Power, Security and Community. London: Routledge. Bigo, Didier 2002: “Security and Immigration: Toward a Critique of the Governmentality of Un-ease”. Alternatives, Special Issue, 27: 63-92. Bigo, Didier 2004: “Global (in)security: The field of the professionals of unease management and the Ban-opticon”, in Solomon, Jon and Sakai Naoki (eds.) Traces: A multilin-gual series of cultural theory, no. 4, Hong Kong: University of Hong Kong Press. Bigo, Didier & Julien Jeandesboz 2010: “The EU and the European Security Industry – Ques-tioning the ‘Public-Private Dialogue”, INEX Policy Brief, no. 5. Börzel, Tanja A 1998: “Organizing Babylon – on the different conceptions of policy networks”, Public Administration, 76: 233-73. Bougen, Philip D. 2003 ”Catastrophe Risk”, Economy and Society, 32, 2: 253-274. Buch-Hansen, Hubert & Peter Nielsen 2005: Kritisk realisme. Frederiksberg: Roskilde Universi-tetsforlag. Burgess, Peter J. 2007: “Non Military Security Challenges”, in Snyder, Craig A. (ed.): Contem-porary Security and Strategy. London: Palgrave. Buzan, Barry 1990: People, States and Fear: An Agenda for international Security Studies in the Post-Cold War Era. London: Pinter. Buzan, Barry, Ole Wæver & Jaap de Wilde 1995: Environmental, Economic, and Societal Secu-rity. København: Centre for Peace and Conflict Research. Carnap, Rudolf 1991: ”Forkastelse af metafysikken”, i Schmidt, Lars-Henrik (red.): Det viden-skabelige perspektiv. København: Akademisk Forlag: 109-123. Castells, M. 1996: The Information Age: The Rise of the Network Society, Vol. 1, Oxford: Blackwell. Ceyhan, Ayse 2008: “Technologization of Security: Management of Uncertainty and Risk in the Age of Biometrics”, Surveillance & Society 5, 2: 102-123. Chouliaraki, Lilie & Norman Fairclough 1999: Discourse in Late Modernity – Rethinking Criti-cal Discourse Analysis. Edinburgh: Edinburgh University Press. Collin, Finn 2000: “Kritisk realisme og socialkonstruktivisme”, GRUS, 21, nr. 60: 69-85. Collin, Finn 2003: Konstruktivisme. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag. Compston, Hugh 2009: Policy Networks and Policy Change – Putting Policy Network Theory to the Test. Houndmills: Palgrave Macmillan.

91

Council of The European Union 2005: ”Prüm Convention”, Council of The European Union, doc. 10900/05, Brussels 7 July 2005. Danermark, Berth, Mats Ekström, Liselotte Jakobsen & Jan Ch. Karlson 1997: Att förklara samhället. Lund: Studenterlitteratur. Dean, Mitchell 2009: Governmentality: Power and Rule in Modern Society. London: Sage. Deleuze, Gilles 1992: "Postscript on the Societies of Control", October. 59: 3-7. Det Europæiske Råd 2003: Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylan-søgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne”, EU-Tidende, nr. L 050 af 25/02/2003:1 – 10. Elmer, G. 2001: “Hypertext on the Web: The Beginnings and Ends of Web Pathology,” Space and Culture. 10: 1-14. Ericson, Richard V. & Aaron Doyle 2004: Catastophe risk, insurance and terrorism. Economy and Society. 33, 2: 135-73 ESRAB 2006: Meeting the challenge: the European Security Research Agenda - A report from the European Security Advisory Board. European Security Advisory Board. Luxemburg: Office for Official publications of the European Countries. ESRIF 2008: “European Security Research and Innovation in Support of European Security Pol-icies, Intermediate Report”. European Security Research and Innovation Forum. Luxemburg: Office for Official publications of the European Countries. ESRIF 2009: “ESRIF Final Report”, European Security Research and Innovation Forum, Lux-emburg: Office for Official publications of the European Countries. European Commission 2007: “Communication on Public-Private Dialogue in Security Research and Innovation”, COM(2007) 511 final. European Commission 2003: “Towards an EU Defence Equipment Policy, Communication from the Commission to the Council, The European Parliament, The European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions:”, COM(2003) 113 final. European Council 2003: "A Secure Europe in a Better World – The European Security Strategy”, adopted by the European Council, December 12, 2003. Fairclough, Norman 2001: ”Critical discourse analysis as a method in social scientific research”, in Wodak, Ruth & Michael Mayer (eds.): Methods of Critical Discourse Analysis. London: Sage. Fairclough, Norman 2008: Kritisk diskursanalyse – en tekstsamling. København: Hans Reitzels Forlag.

92

Feeley, Malcom M. & N. J. Simon 1992: “The New Penology – Notes on the Emerging Strategy of Corrections and its Implications”, Criminology, 30, no. 4: 449-474. Foucault, Michel 1980: “The Confessions of the Flesh”, in Colin Gordon (ed.): Pow-er/Knowledge – Selected Interviews and Other Writings 1972-1977. New York: Pantheon Books. Foucault, Michel 2006: Ordene og tingene – En arkæologi om humanvidenskaberne. Frederiks-berg: DET lille FORLAG. Garrido, M. & Halavais, A. 2003: “Mapping Networks of Support for the Zapatista Movement: Applying Social Network Analysis to Study Contemporary Social Movements,” in: McCaughey, M. & Ayers, M. (eds.): Cyberactivism: Online Activism in Theory and Practice. London: Rout-ledge: 165-184. Giddens Anthony 1981: ”Agency, institution, and time-space analysis”, in Knorr-Cetina, K & A.V. Cicourel (eds.): Advances in social theory and methodology. Boston: Routledge & Kegan Paul Ltd. Giddens, Anthony 1996: Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels Forlag. Goldstein, James, Rina Angeletti, Manfred Holzbach, Daniel Konrad, Max Snider & Pawel Rot-ter (ed.) 2008: “Large-scale Biometrics Deployment in Europe: Identifying Challenges and Threats”, JRC Scientific and Technical Reports, Luxemburg: Office for Official Publications of the European Communities. GoP 2004: “Research for a Secure Europe”, Group of Personalities in the field of Security Re-search, Luxemburg: Office for Official Publications of the European Communities. Govcom.org 2005: The Places of Issues: The Issuecrawler Back-end Movie, prepared for “Mak-ing Things Public: Atmospheres of Democracy,” curated by B. Latour and P. Weibel, ZKM, Karlsruhe, Germany. Gramsci, Antonio 1982: Selections from the Prison Notebooks. London: Lawrence & Wishart. Hayes, Ben 2006: “Arming Big Brother – The EU’s security Research Programme”, Transna-tional Institute / Statewatch, TNI Briefing Series 2006/1. Hayes, Ben 2009: NeoConOpticon – The EU Security-Industrial Complex, Transnational Insti-tute / Statewatch. Hegel, Georg Wilhelm Friedrich 2000: “Forelæsninger over Historiens Filosofi, Oplysning og Revolution” i Hartnack, Justus og Johannes Sløk (red.): De store tænkere. København: Rosinante Forlag A/S. ICAO 2006a: “Doc 9303: Machine Readable Travel Documents, Part 1: Machine Readable Passports, Volume 1: Passports with Machine Readable Data Stored in Optical Character Recog-nition Format. International Civil Aviation Organization.

93

ICAO 2006b: Doc 9303: Machine Readable Travel Documents, Part 1: Machine Readable Pass-ports, Volume 2: Specifications for Electronically Enabled Passports with Biometric Identifica-tion Ability. International Civil Aviation Organization. Jackson, M. H. 1997: Assessing the structure of communication on the world wide web. Journal of Computer-Mediated Communication, 3,1. Jain, Anil K., Patric Flynn, Arun A. Ross (eds.) 2008: Handbook of Biometrics. New York: Springer. Jamuna, Carroll (ed.) 2006: Privacy – Opposing Viewpoints. New York: Thomson Gale. Jespersen, Jesper 2004: ”Kritisk realisme – teori og praksis” i Fuglsang, Lars & Poul B. Olsen (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – På tværs af fagkulturer og paradigmer. Fre-deriksberg: Forlaget Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag. Jørgensen, Marianne Winther & Louise Philips 1999: Diskursanalyse som teori og metode. Fre-deriksberg: Roskilde Universitetsforlag. Laclau, E. & C. Mouffe 1985: Hegemony and Socialist Strategy. London: Verso. Laclau, E. & C. Mouffe 1987: ”Post-Marxism without Apologies”, New Left Review,166: 79-106. Liberatore, Angela. 2007: “Balancing security and democracy, and the role of expertise: Biome-trics politics in the European Union”. European Journal of Criminal Policy Research 13, 1: 109-137. Lipschutz, Ronnie D. (ed.) 1995: On Security. Minneapolis: University of Minnesota Press. Lyon, D. (2001) Surveillance Society, Buckingham: Open University Press. Lyon, David (ed.) 2002: Surveillance as Social Sorting: Privacy, Risk and Automated Discrimi-nation. London and New York: Routledge. Lyon, D. 2003: Surveillance after September 11. Oxford: Polity Press. Lyon, D. 2007: Surveillance Studies. Cambridge. Polity Press. Marres, N. & R. Rogers 2000: "Depluralising the Web, Repluralising Public Debate. The GM Food Debate on the Web," in R. Rogers (ed.): Preferred Placement, Maastricht: Jan van Eyck Editions:113-135. Marres, Noortje & Richard Rogers 2005: “Recipe for Tracing the Fate of Issues and Their Pub-lics on the Web”, in Latour, Bruno & Peter Weibel (eds.): Making Things Public – Atmospheres of Democracy. Cambridge, Massachusetts: The MIT Press. Marres N. & R. Rogers 2008: "Subsuming the Ground: How Local Realities of the Ferghana Valley, Narmada Dams and BTC Pipeline are put to use on the Web", Economy & Society, 37, 2: 251-281.

94

Marx, Karl 1962: Økonomi og Filosofi. Ungdomsskrifter. København: Gyldendal. Mordini, Emilio & Corinna Ottolini 2007: “Body identification, biometrics and medicine: ethical and social considerations”, Ann Ist Super Sanitá. 43, 1: 51-60. Mordini, Emilio & Sonia Massari 2008: Body, Biometrics and Identity. Bioethics. 22, 9: 488-498. Muller, B.J. 2010: Security, Risk and the Biometric State – Governing Borders and Bodies. Lon-don: Routledge. Muller, B.J. 2004: “(Dis)qualified Bodies: Securitization, Citizenship and Identity Manage-ment”, Citizenship Studies, 8, 3: 279-94. Nanavati Samir, Michael Thieme, Raj Nanavati 2002: Biometrics: Identity Verification in a Net-worked World. New York: John Wiley & Sons. Nice-Traktaten 2001: Nice-Traktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union, Trak-taterne om oprettelse af de europæiske fællesskaber og visse tilknyttede akter, De Europæiske Fællesskabers Tidende, 30/3/2001. Park, H. & Thelwall, M. 2003: “Hyperlink Analyses of the World Wide Web: A Review.”. Jour-nal of Computer-Mediated Communication, 8, no. 4. Park, H. & Thelwall, M. 2005: “Network Approaches to Web Hyperlink Research” In: Hine, C. (ed). Virtual Methods: Issues in Social Research on the Internet. Oxford: Berg: 171-181. Park, H. W. 2002 Examining the determinants of who is hyperlinked to whom: A survey of Webmasters in Korea. First Monday, 7, no. 11. Petersen, Lars Kjerulf 1998: ”Tekst- og diskursanalyse som sociologisk fremgangsmåde, Dansk Sociologi, 2, nr. 9. Phillips, Louise 2010: ”Diskursanalyse”, i Brinkmann, Svend & Lene Tanggaard (red.): Kvalita-tive metoder – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag. Riis, Ole 2001: Metoder på tværs – Om forudsætningen for sociologisk metodekombination. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Risley, Suzanne 2006: "The Sociology of Security: Sociological Approaches to Contemporary and Historical Securitization", Paper presented at the annual meeting of the American Sociolog-ical Association, Montreal Convention Center, Montreal, Quebec, Canada, August 10, 2006. Rogers Richard 2004: “The Departure of Science from the RFID Issue Space: Mapping the State of an Emerging Sociotechnological Controversy with the Web”, paper presented at the EASST Conference, Paris, 28 August 2004. Rogers, Richard 2009: The End of the Virtual. Amsterdam: Vossiuspers, Amsterdam University Press.

95

Rogers, Richard 2010: “Internet Research: The Question of Method – A Keynote Address from the YouTube and the 2008 Election Cycle in the United States Conference, in Journal of Infor-mation Technology & Politics, 7: 241-260. Rogers, Richard & Noortje Marres 2000: “Landscaping climate change: a mapping technique for understanding science and technology debates on the World Wide Web”, Public Understanding of Science, 9: 141-163. Rogers , R. & A. Ben-David 2008: "The Palestinian-Israeli peace process and trans-national is-sue networks: the complicated place of the Israeli NGO". New Media & Society, 10, 1: 41-72. Rothchild, Emma 1995: “What is security? (The Quest for World Order).” Daedalus, 124, 3: 53-98. Statewatch 2010: “ID Cards in the EU: Current state of play”, Statewatch Briefing, London: Sta-tewatch, September 2010. Tayler-Gooby, Peter & Jens O. Zinn 2006: “Current Directions in Risk Research: New Devel-opments in Psychology and Sociology”, Risk Analysis, 2006, 26, 2: 397-411. Teknologirådet 2010: “Biometri: Brug af biometriske teknologier i det danske samfund - Anbe-falinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet, København: Teknologirådet, 2010/2. . Thelwall, M. 2002a: “In praise of Google: Finding law journal Web sites”. Online Information Review, 26, 4: 271-272. Thelwall, M. 2002b: “Subject gateway sites and search engine ranking”. Online Information Re-view, 26, 2: 101-107. US Congress 2001: “Uniting and Strengthening America by Providing Appropriate Tool Re-quired to Intercept and Obstruct Terrorism (USA PATRIOT ACT) ACT OF 2001”, Public Law, H.R 3163, Washington. US Congress 2002: “Terrorism Risk Insurance Act 2002”, Public Law, H.R. 3210, Washington. Vacca, John R. 2007: Biometric Identification and Verification Systems. Burlington, MA: But-terworth-Heinemann. van der Ploeg, Irma 2005a: “Biometric identification Technologies: Ethical implications of the Informatization of the Body”. BITE Policy Paper no. 1. van der Ploeg, Irma 2005b: “The Politics of Biometric Identification – Normative aspects of au-tomated social categorization”. BITE Policy Paper, no. 2. van der Ploeg, Irma 1999: “The Illegal Body: “Eurodac” and the Politics of Biometric Identifica-tion”, Ethics and Information Technology, 1: 295-302. Woodward, John D. Jr. , Nicholas M. Orlans, Peter T. Higgins 2002: Biometrics – Identity As-surance in the information Age. New York : McGraw-Hill.

96

Wæver, Ole 1997: Concepts of Security. Copenhagen: Institute for Political Science: University of Copenhagen Zinn, Jens O. 2006: “Recent Developments in Sociology of Risk and Uncertainty [36 para-graphs]”, Forum Qualitative Sozialforschung / Forum: Qualitative Social Research, 7, no. 1. Zinn, Jens 2010: “Risk as Discourse: Interdisciplinary Perspectives”, Critical Approaches to Discourse Analysis across Disciplines, 4 no. 2: 106 – 124.

Websites

Best Network 2011: Biometrics Europe Stakeholder Network, < http://www.best-nw.eu/ >, sen-est besøgt 15. februar 2011. Biometri info 2011: Biometri info, < http://www.biometri.info >, senest besøgt 10. Februar 2011. BioTesting Europe 2007: Biotesting Europe – European testing and Certification of Biometric Components and Systems, < http://www.biotestingeurope.eu/, senest besøgt 17. februar 2011. European Biometrics Forum 2011: < http://www.eubiometricsforum.com/about-us.8.html > se-nest besøgt 15. februar 2011. Wikipedia 2011: “Biometric passports”, Wikipedia, < http://en.wikipedia.org/wiki/ Biome-tric_passport, senest besøgt: 16. februar 2011. Big Brother Awards 2006: Big Brother AwardsFrance 2006, < http://bigbrotherawards.eu.org /article702.html >, senest besøgt 17. februar 2011.

Links til de anvendte digitale værktøjer

Issue-Crawler: https://www.issuecrawler.net/ (senest besøgt 20.02.2011)

The Wayback Machine: http://www.archive.org/web/web.php (senest besøgt 20.02.2011)

Harvester: http://tools.issuecrawler.net/beta/harvestUrls/ (senest besøgt 20.02.2011)

Link-ripper: http://tools.issuecrawler.net/beta/linkRipper/ (senest besøgt 20.02.2011)

Links til flere digitale værktøjer: https://wiki.digitalmethods.net/Dmi/ToolDatabase (senest

besøgt 20.02.2011)

97

11 Metodisk appendiks

I det følgende vil jeg mere indgående redegøre for en række metodiske valgt, der er taget i for-bindelse med brugen af de anvendte digitale metoder. For en mere grundlæggende beskrivelse af Issue-Crawlers koncept og funktioner henvises til afsnit fire.

11.1 Om ”Link-ripping”

Der er flere måder at indsamle eksterne links fra et website. Den mindst sofistikerede måde er ved ”manuelt” systematisk at søge efter links på hver enkelt underside for så selv at samle disse i et samlet tekstdokument. Der er dog på www.digitalmethods.net flere værktøjer som kan være anvendelige til dette formål. For det første er det muligt at bruge værktøjet ”Harvester”, som kan anvendes til at ”høste” alle de URLs, der findes i en tekstmængde. Mere konkret kan man såle-des først kopiere en websides kildekode, hvilket i Windows gøres ved at højreklikke et sted på siden og derefter vælge ”Vis kildekode” i menuen, som kommer frem. Kildekoden kan så kopie-res og indsættes i den såkaldte ”Harvester”, som så leverer en ren liste med de links som kilde-koden indeholder. Nedenfor ses et ”screenshot” af den såkaldte ”Harvester”.

Et andet værktøj, der er brugbart i denne sammenhæng er ”Link-ripper”. ”Link-ripper” fungerer ved, at man indsætter den ønskede URL, fx http://www.eubiometricsforum.com, som ”input”,

98

hvorefter man får en liste med links, der er knyttet til den pågældende URL. ”Link-ripper” er lige som ”Harvester” opbygget omkring et relativt simpelt interface, hvor man kan indsætte URLs og vælge om outputtet skal indeholde interne links og / eller eksterne links. Jeg har der valg ekster-ne links, da min interesse er sitets linkrelationer til andre sites. En anden mulighed er at vælge ”Expand wayback URLs”, hvormed man også får vist interne navigationslinks, hvilket dog ikke har været relevant i forbindelse med min brug af ”Link-ripper”.

11.2 De anvendte indstillinger i Issue-Crawler

Efter således at have samlet en komplet liste over tilgængelige links fra det aktuelle site, har jeg indsat disse i Issue-Crawler. Før man kan starte et crawl skal man dog lige køre de valgte URLs, som skal tjene som startpunkter for analysen, igennem en Issue-Crawlers egen ”Harvester”, som søger for, at listen over startpunkter kun indeholder URLs og fx ikke rester af tekst eller kode.

Dette vindue ses nedenfor.

99

Efter at have trykket på ”Harvest” fremkommer der en tre forskellige analysemuligheder: ”Co-link”, ”Snowball” og ”Inter-actor”. I den første del af analysen ønskede jeg at optegne det net-værk af aktører, som er direkte knyttet til EBF ved at EBF linker til disse. Her anvendte jeg ”In-ter-actor-analyseformen”, hvor relationer mellem de angivne startpunkter bliver analyseret og senere fremstillet i et grafisk output. Inden man starter analysen, skal man vælge i hvilke dybde, man vil have crawleren til at operere. Jeg har her valgt det dybeste niveau, da jeg har set nogen analytisk grund til at skelne mellem, om der linkes fra et websites startside, underside, eller un-dersides underside. Analysen startes ved at trykke ”Launch”, hvorefter Issue-Crawler i løbet af nogle timer optegner relationer mellem de angivne aktører. Samme procedurer er anvendt i ana-lysen af BEST Network. De omtalte valgmuligheder kan i billedet af interface’et herunder.

100

Den anden mulighed jeg anvendte var den såkaldte ”Co-link-analyse”. I forbindelse med denne analyse er der taget flere metodiske valg. Som man kan se nedenfor er der følgende valgmulig-heder, som får indflydelse på det output der produceres, henholdsvis ”Priveledge starting points: on / off”, ”Perform co-link analysis by: page / site”, ”Set iterations: 1 / 2 / 3” og ”Set crawl depth: 1 / 2 / 3”.

Her valgte jeg følgende indstillinger:

• Priveledge starting points: Off

• Perform co-link analysis by: Page

• Set iterations: 2

• Set crawl depth: 3

At ”Priveledge starting points” er slået fra betyder, at man ikke giver de originale startpunkter særstatus. Som beskrevet i afsnit fire tager co-link-analysen udgangspunkt i en række på forhånd definerede startpunkter. Issue-Crawler registrerer derefter disse startpunkters outlinks og behol-der og analyserer kun de sider, som to eller flere af de definerede startpunkter linker til. Denne proces kan så gentages op til tre gange, og hver enkelt co-link-analyse giver således en række nye startpunkter, som så kan anvendes til videre analyse. Hvis jeg i stedet havde valgt indstillin-gen ”Priveledge starting points: On”. Ville de originale startpunkter blive bevaret i netværket li-gegyldigt om de modtog to inlinks fra de andre aktører i netværket eller ej.

101

Indstillingen “Perform co-link analysis by: Page” betyder, at man vælger at analysere undersider og ikke kun fokuserer på de pågældende website’s startsider, hvilket ville have været tilfældet ved valg af indstillingen ”Perform co-link analysis by: Site”. Idet mange links ikke ligger på startsiden, men derimod på undersider er “Perform co-link analysis by: Page” den af de to ind-stillinger, som giver et mest fyldestgørende billede af linkrelationerne mellem forskellige sites, hvorfor jeg har valgt at arbejde med denne indstilling.

Indstillingen ” Set iterations: 2” er valgt på baggrund af en efterprøvning af de øvrige indstillin-ger. En fare ved at anvende tre gentagelser er, at netværkets fokus kommer så langt væk fra det oprindelige, at meningen med outputtet mere eller mindre forsvinder eller bliver centreret om ”magtfulde” websites med meget brede agendaer som fx www.facebook.com, www.youtube.com, www.bbc.com og www.cnn.com. Jeg fandt derfor, at to gentagelser var den bedste indstilling til det givne formål, idet outputtet i denne kørsel både viste relationer til EBF’s ”brede” netværk, uden at det tematiske fokus druknede iblandt magtfulde aktører, som hovedsa-geligt ikke er omtaget af tematikker knyttet til udviklingen og implementeringen af biometriske teknologier.

Indstillingen “Set crawl depth: 3” blev valgt, da jeg ikke anså det for vigtigt, om der blev linket fra et website’s startside, eller om der primært linkes fra undersider, idet det relevante for mig var at finde de stærkeste linkrelationer ligegyldigt om disse kom fra en startside, en underside el-ler en undersides underside.

Et ”screenshot” med de valgte indstillinger for de to co-link-analyser ses nedenfor.

102

11.3 Brug af ”The Wayback Machine”

At anvende den såkaldte Wayback Machine er relativt simpelt. På sitet www.archive.org er der et felt, hvor man blot angiver det site man ønsker at se tidligere versioner af. Interfacet ses her-under:

En anden ting er så om der overhovedet er lagret en version af det site, man ønsker at undersøge. I mit tilfælde, hvor jeg ønskede at se nærmere på sitet www.eubiometricsforum.com, viste in-formationerne at være en smule sparsomme. I hvert fald er der kun lagret forholdsvis tidlige ver-sioner af sitet, men ikke nogen fra efter 11. marts 2005 (se nedenfor).

103

Versionen fra 11. marts 2005 ses herunder:

104

11. 4 Diskursanalyse: Den konkrete praksis

I forbindelse med den diskursive analyse af indholdet på www.best-nw.eu anvendte jeg en række

forskellige strategier til at fremanalysere de fem diskurser, som jeg i opgaven har argumenteret

for eksisterer indenfor den konkrete diskursorden. Modsat Faircloug, der typisk i sine analyser

dykker ned i nogle meget specifikke semiotiske detaljer, har det som sagt været mit mål at af-

dække generelle tendenser i et relativt omfattende materiale. Helt konkret har jeg gennemlæst alt

tekst på selve websitet og lokaliseret passager som på den ene eller anden måde kunne være inte-

ressante i forbindelse med mit analytiske fokus. Yderligere har jeg gennemlæst de syv policy-

rapporter, som er udarbejdet af de syv nedsatte arbejdsgrupper. I denne forbindelse har jeg dog

også udnyttet at dokumenterne har været i digital form, og at det derfor har været muligt at lave

søgninger på specifikke ord. Det har således været muligt relativt hurtigt at danne sig et overblik

over på hvilke måder specifikke ord som ”risk”, ”security”, ”technology” og ”biometrics” bliver

anvendt i den konkrete kontekst på trods af materialet forholdsvis store omfang. Som også be-

skrevet i opgaven kunne kodningen af det empiriske materiale med fordel være kodet af to for-

skellige personer med henblik på at øge validiteten. Dette har dog, som nævnt, ikke været tilfæl-

det.

11.5 Yderligere metodiske overvejelser

Som tidligere beskrevet fandt jeg først via bl.a. læsning af rapporter og Google-søgninger frem

til én aktør, som potentielt kunne siges at være et samlepunkt for aktører knyttet til udviklingen

og implementeringen af biometriske teknologier i EU. Herefter indsamlede jeg alle tilgængelige

outlinks på dette site. En anden mulighed kunne her fx være at anvende værktøjet ”Yahoo In-link

Scraper”49 til at søge efter aktører, der linkede til sitet og anvende disse som udgangspunk analy-

sen. Dog valgte jeg her den førstnævnte metode, da denne ikke var afhængig af en række for mig

skjulte algoritmer, som det fx ville have været tilfældet for startpunkter baseret på resultater fra

”Yahoo In-link Scraper”. Således er der igennem hele analysen taget en række metodiske valg,

som har haft betydelig indflydelse på de konkrete resultater.

Overordnet set er det dog også værd at tage et kritisk blik på, hvad viden om linkrelationer over-

hovedet kan fortælle os om forhold, som ligger udenfor de digitale hyperlink per se, herunder:

Hvad er sammenhængen mellem aktørers relationer online og offline? Dette spørgsmål er dog i

særdeleshed komplekst og vil variere væsentligt fra aktør til aktør. For Rogers var det især over-

gangen til hvad han kaldte ”grounded web”, som forandrede internettet fra at være en sfære, som

49

Et værktøj, der kan findes på www.digitalmethods.net

105

var uafhængig af brugernes geografiske placering, til nu via geografisk lokaliserbare IP-adresser

at være knyttet til en specifik geografisk placering. Det virtuelle og det ”virkelige” synes på den-

ne måde at være blevet knyttet tættere sammen. Dette betyder dog langt fra, at fx en organisation

eller virksomheds digitale relationer er fuldstændig at sidestille med dennes ikke-digitale relatio-

ner til andre aktører. Ligegyldigt hvor stort eller småt sammenfald man her mener, der eksisterer

imellem ”virkeligheden” på internettet og ”virkeligheden” udenfor internettet er det dog en ufra-

vigelig pointe, at der er en sammenhæng. Når dette er sagt kan der dog være vidt forskellige mo-

tiver til at linke til andre aktører. Der er her mange forhold, der spiller ind, og den enkeltes virk-

somhed eller organisations strategier for webdesign og webkommunikation er her en ”black

box”, som udefra kommende ikke har adgang til.

11.6 Startpunkter for inter-actor og co-link-analyse af EBF’s netværk

http://daon.com

http://eubiometricsforum.com

http://www.accenture.com

http://www.agnitio.es

http://www.avs-c.eu

http://www.best-nw.eu

http://www.biometricexpertiseg

roup.com

http://www.biotestingeurope.eu

http://www.cogentsystems.com

http://www.cognitec-systems.de

http://www.crescendo-

project.org

http://www.crossmatch.com

http://www.dartagnan-

biometrics.com

http://www.deloitte.com

http://www.dermalog.de

http://www.face-tek.com

http://www.foi.hr

http://www.fub.it

http://www.gcc.com.cy

http://www.ibm.com

http://www.idiap.ch

http://www.igd.fraunhofer.de

http://www.l1id.com

http://www.morpho.com

http://www.motorola.com

http://www.mtitproject.com

http://www.nec.com

http://www.nuance.com

http://www.omniperception.co

m

http://www.priv-id.com

http://www.raytheon.com

http://www.riseproject.eu

http://www.safetic.eu

http://www.sagem.com

http://www.seceur.info

http://www.siemens.at

http://www.snt.ro

http://www.sofinnova.fr

http://www.speed-identity.com

http://www.sybernautix.com

http://www.tst-biometrics.com

http://www.unisys.com

http://www.vicomtech.es

http://www.wcc-group.com

https://idex.lexisnexis.com

11.7 Startpunkter for inter-actor og co-link-analyse af BEST Network’s

netværk

http://biosecure.it-sudparis.eu

http://cost2101.org

http://daon.com

http://ec.europa.eu

http://english.hig.no

http://english.justitie.nl

http://portal.tugraz.at

http://portale.ancitel.it

http://staborsec.jrc.it

http://www.3dface.org

http://www.actibio.eu

http://www.airports.org

http://www.best-nw.eu

http://www.biometrieforum.nl

http://www.biotestingeurope.eu

http://www.biteproject.org

http://www.bmi.bund.de

http://www.brusselsairport.be

http://www.cast-forum.de

http://www.cen.eu

http://www.certh.gr

http://www.crescendo-

project.org

http://www.crossmatch.com

http://www.cssc.eu

http://www.eubiometricsforum.

com

http://www.eubiometricsgroup.e

u

http://www.eurosmart.com

http://www.fidis.net

http://www.fraunhofer.de

http://www.frontex.europa.eu

http://www.fujitsu.com

http://www.hideproject.org

http://www.homeoffice.gov.uk

http://www.humabio-eu.org

http://www.ifip.org

http://www.institut-telecom.fr

106

http://www.iso.org

http://www.kent.ac.uk

http://www.leeds.ac.uk

http://www.minbuza.nl

http://www.mtitproject.com

http://www.npl.co.uk

http://www.priv-id.com

http://www.privacyinstitute.eu

http://www.rand.org

http://www.regjeringen.no

http://www.riseproject.eu

http://www.sagem.com

http://www.schiphol.nl

http://www.secunet.com

http://www.think-trust.eu

http://www.tilburguniversity.nl

http://www.topforce.com

http://www.turbine-project.eu

http://www.uc3m.es

http://www.ukba.homeoffice.go

v.uk

http://www.uniroma3.it

http://www.uniss.it

http://www.utwente.nl

http://www.uu.nl

http://www.webtrade.ie

https://www.datenschutzzentru

m.de

11.8 Aktørernes rangering efter antal in-links: European Biometrics Fo-

rum (inter-actor-analyse)

1 - eubiometricsforum.com: Forum for aktører med interesse for udviklingen og implemente-ringen af biometriske teknologier i EU 2 - ibm.com: Teknologivirksomhed 3 - daon.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 4 - unisys.com: International konsulentvirksomhed der beskæftiger sig med it-sikkerhed 5 - accenture.com: International konsulentvirksomhed 6 - priv-id.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri og privacy enhancing technologies 7 - motorola.com: Teknologivirksomhed der bl.a. producerer trådløse biometriske løsninger til fx politiarbejde 8 - morpho.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 9 - cognitec-systems.de: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 10 - wcc-group.com: Virksomhed der udvikler matchningsteknologier 11 - sagem.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 12 - raytheon.com: Virksomhed der producerer forsvars- og sikkerhedsteknologier 13 - igd.fraunhofer.de: Fraunhofer IGD, tysk forskningsinstitution 14 - sybernautix.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 15 - cogentsystems.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 16 - riseproject.eu: Rising Pan European and International Awareness of Biometrics and Securi-ty Ethics (RISE) er et intiativ der søger at fremme bevidstheden om etiske aspekter ved brugen af biometri 17 - l1id.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 18 - omniperception.com: Teknologivirksomhed med speciale i biometrisk ansigtsgenkendelse 19 - crescendo-project.org: ”Coordination Action on Risks, Evolution of threats and Context Assessment by an Enlarged Network for an R&D Roadmap” EU-finansieret projekt, hvor de største aktører fra forsvars- og sikkerhedsindustrien er præsenteret 20 - dermalog.de: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 21 - deloitte.com: International konsulentvirksomhed 22 - mtitproject.com: Minutiae Template Interoperability Testing (MTIT) Project, EU-

107

finansieret forskningsprojekt der tester og søger at forbedre interoperabililteten for biometriske systemer baseret på fingeraftryksscanning 23 - biotestingeurope.eu: EU-finansieret forskningsprojekt vedrørende test og certificering af biometriske teknologier 24 - best-nw.eu: Biometrics European Stakeholder Network, netværk for aktører knyttet til ud-viklingen og implementeringen af biometriske teknologier i EU 25 - crossmatch.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri

11.9 Aktørernes rangering efter antal in-links: BEST Network (inter-actor-analyse) 1 - ec.europa.eu: Europa-Kommissionens officielle website 2 - eubiometricsforum.com: Forum for aktører med interesse for udviklingen og implemente-ringen af biometriske teknologier i EU 3 - biteproject.org: Biometris Identification Technologies Ethics, EU-finansieret forskningspro-jekt vedrørende etiske konsekvenser af brugen af biometriske teknologier 4 - homeoffice.gov.uk: Det britiske indenrigsministerium, er bl.a. ansvarlige for immigration, pas, narkotika politik, kriminalitet, terrorbekæmpelse og politisamarbejde 5 - riseproject.eu: Pan European and International Awareness of Biometrics and Security Ethics (RISE) er et intiativ der søger at fremme bevidstheden om etiske aspekter ved brugen af biome-tri 6 - best-nw.eu: Biometrics European Stakeholder Network, netværk for aktører knyttet til udvik-lingen og implementeringen af biometriske teknologier i EU 7 - cast-forum.de: Competence Center for Applied Security Technology (Tyskland) 8 - cssc.eu: Centre for Science, Society and Citizenship, italiensk forskningscenter der beskæfti-ger sig med politiske, etiske og sociale konsekvenser af nye teknologier 9 - turbine-project.eu: Trusted Revocable Biometric Identities, har til formål at udvikle ”priva-cy enhancing technologies” knyttet til biometri og e-ID 10 - hideproject.org: EU-finansieret projekt vedrørende biometri, privacy og etik 11 - actibio.eu: Forskningsprojekt vedrørende biometri 12 - biotestingeurope.eu: EU-finansieret forskningsprojekt vedrørende test og certificering af biometriske teknologier 13 - ukba.homeoffice.gov.uk: UK Border Agency, ansvarlig for grænsesikkerhed og migration 14 - uu.nl: Utrecht Universitet, Holland 15 - npl.co.uk: National Physical Laboratory, Britisk forskningsinstitution 16 - minbuza.nl: Det hollandske udenrigsministerium 17 - fraunhofer.de: Fraunhofer, tysk forskningsinstitution 18 - daon.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 19 - priv-id.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 20 - schiphol.nl: Schiphol lufthavnen i Amsterdam 21 - cen.eu: Den Europæiske Komite for Standardisering 22 - 3dface.org: EU-finansieret forskningsprojekt vedrørende 3D-ansigstscanning 23 - regjeringen.no: Site med informationer fra den norske regering 24 - crescendo-project.org: ”Coordination Action on Risks, Evolution of threats and Context Assessment by an Enlarged Network for an R&D Roadmap” EU-finansieret projekt, hvor de største aktører fra forsvars- og sikkerhedsindustrien er præsenteret 25 - mtitproject.com: Minutiae Template Interoperability Testing (MTIT) Project, EU-

108

finansieret forskningsprojekt der tester og søger at forbedre interoperabililteten for biometriske systemer baseret på fingeraftryksscanning 26 - webtrade.ie: Irsk webdesignfirma 27 - iso.org: International Organization for Standardization, verdens største udvikler af internati-onale standarder 28 - kent.ac.uk: University of Kent 29 - utwente.nl: University of Twente 30 - uniss.it: Università degli Studi di Sassari (Italiensk universitet) 31 - sagem.com: Verdens førende producent af biometriske systemer baseret på fingeraftryk, er nu en del af firmaet Morpho 32 - frontex.europa.eu: Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser i EU 33 - fujitsu.com: Teknologivirksomhed der bl.a. laver biometriske scannerenheder 34 - think-trust.eu: EU-finansieret projekt, der skal komme med anbefalinger vedrørende iden-titet, sikkerhed og privacy knyttet til implementeringen af IKT 35 - brusselsairport.be: Brussel lufthavn 36 - bmi.bund.de: Det tyske indenrigsministerium 37 - fidis.net: EU-finansieret projekt vedrørende it-sikkerhed, identifikation og privacy 38 - cost2101.org: Biometrics for Identity Dicuments and Smart Cards, forskningsprojekt med fokus på multi-biometri 39 - rand.org: Non-profit organisation, der stiller forskning og analyser til rådighed for politike-re og beslutningstagere, beskæftiger sig bl.a. med sikkerhedsspørgsmål (Opererer primært i USA men har også afdelinger i Europa) 40 - biometrieforum.nl: Hollandsk forum for biometri 41 - privacyinstitute.eu: Det Europæiske Privacy Institut, netværk af personer fra universiteter, forskningsinstitutioner samt offentlige og private institutioner og virksomheder vedrørende pri-vacy 42 - secunet.com: IT-sikkerhedsvirksomhed 43 - staborsec.jrc.it: Projekt under European Commission Joint Research Centre vedrørende grænsesikkerhed og interoperabilitet 44 - datenschutzzentrum.de: Tysk organisation med fokus på databeskyttelsese 45 - tilburguniversity.nl: Tilburg universitet, Holland 46 - crossmatch.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 47 - topforce.com: Hollandsk konsulentvirksomhed 48 - certh.gr: Centre for Research and Technology, Hellas, Grækenland 49 - uc3m.es: Universidad Carlos III de Madrid 50 - uniroma3.it: Roma Tre Universitetet i Rom 51 - humabio-eu.org: EU-finansieret forskningsprojekt vedrørende biometri 52 - biosecure.it-sudparis.eu: Biometrics for Secure Authentication (BioSecure), forsknings-projekt finansieret under FP6 53 - institut-telecom.fr: Fransk uddannelsesinstitution med fokus på telekommunikation 54 - leeds.ac.uk: University of Leeds 55 - ifip.org: International Federation for Information Processing, international organisation med fokus på IKT 56 - portal.tugraz.at: Graz University of Technology, Østrig 57 - airports.org: Airports Council International, international interesseorganisation for lufthav-ne

109

58 - portale.ancitel.it: Italiensk teknologivirksomhed 59 - eurosmart.com: Brancheorganisation for smartcard-industrien 60 - eubiometricsgroup.eu: Europæisk konsulentvirksomhed med fokus på biometri 61 - english.justitie.nl: Det hollandske ministerium for sikkerhed og retfærdighed 62 - english.hig.no: Høgskolen i Gjøvig, norsk uddannelseinstitution

11.10 Aktørernes rangering efter antal in-links: European Biometrics Fo-

rum (co-link-analyse)

1 - eubiometricsforum.com: Forum for aktører med interesse for udviklingen og implemente-ringen af biometriske teknologier i EU 2 - biometrics.elsevier.com: Årlig konference om biometriske teknologier 3 - daon.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 4 - ibia.org: Brancheorganisation, der søger af fremme en effektiv og hensigtsmæssig brug af identitetsteknologier 5 - l1id.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 6 - cogentsystems.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 7 - nist.gov: National Institute of Standards and Technology (USA) 8 - biometrics.org: The Biometric Consortium, interesseorganisation (USA) 9 - best-nw.eu: Biometrics European Stakeholder Network, netværk for aktører knyttet til udvik-lingen og implementeringen af biometriske teknologier i EU 10 - get.adobe.com: Software, ikke relateret til udviklingen og implementeringen af biometriske teknologier 11 - morpho.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 12 - riseproject.eu: Rising Pan European and International Awareness of Biometrics and Securi-ty Ethics (RISE) er et intiativ der søger at fremme bevidstheden om etiske aspekter ved brugen af biometri 13 - accenture.com: International konsulentvirksomhed 14 - biometricsinstitute.org: Not for profit organisation, søger at fremme ansvarlig brug af biometri, initiativet er støttet af den australske regering. 15 - findbiometrics.com: virksomhed der beskæftiger sig med biometri 16 - omniture.com: Adobe Online Marketing Suite, Softwareproducent 17 - icao.int: International Civil Aviation Organization, brancheorganisation, har bl.a. besluttet standarden for biometriske pas 18 - upek.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 19 - biometricgroup.com: Verdens førende konsulentvirksomhed i spørgsmål knyttet til biome-triske teknologier 20 - bioapi.org: Konsortium knyttet til udviklingen og implementeringen ag biometriske tekno-logier 21 - lockheedmartin.com: Teknologivirksomhed, fremstiller bl.a. biometriske teknologier 22 - identix.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri

110

23 - eubiometricforum.com: Forum for aktører knyttet til udviklingen og implementeringen af biometriske teknologier i EU 24 - precisebiometrics.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 25 - authentec.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 26 - facebook.com: Socialt netværks-site, ikke relateret til biometri 27 - addthis.com: Software, ikke relateret til biometri 28 - teletrust.de: Tysk non-profit organisation, primære fokusområder kryptografi og biometri 29 - biometrics2010.com: Konference om biometriske teknologier 30 - hp.com: Teknologiproducent, producerer primært computere 31 - ansi.org: American National Standards Institute 32 - biteproject.org: Biometris Identification Technologies Ethics, EU-finansieret forsknings-projekt vedrørende etiske konsekvenser af brugen af biometriske teknologier 33 - cssc.eu: Centre for Science, Society and Citizenship, italiensk forskningscenter der beskæf-tiger sig med politiske, etiske og sociale konsekvenser af nye teknologier 34 - biotestingeurope.eu: EU-finansieret forskningsprojekt vedrørende test og certificering af biometriske teknologier 35 - igd.fhg.de: Fraunhofer IGD, tysk forskningsinstitution 36 - bloglines.com: Internetbaseret funktion til ”news feeds”, ikke relateret til biometri 37 - cognitec-systems.de: Teknologivirksomhed med speciale i biometrisk ansigtsgenkendelse 38 - asisonline.org: International organisation for personer tilknyttet sikkerhedsbranchen 39 - ibm.com: Teknologivirksomhed 40 - ranchero.com: Personlig ”link-blog” 41 - oracle.com: Teknologivirksomhed 42 - lumidigm.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 43 - datacard.com: Teknologivirksomhed der laver chip-kort 44 - siaonline.org: Security Industry Association, amerikansk interesseorganisation 45 - npl.co.uk: National Physical Laboratory, Britisk forskningsinstitution 46 - motorola.com: Teknologivirksomhed 47 - siemens.com: Teknologivirksomhed 48 - mtitproject.com: Minutiae Template Interoperability Testing (MTIT) Project, EU-finansieret forskningsprojekt der tester og søger at forbedre interoperabililteten for biometriske systemer baseret på fingeraftryksscanning 49 - dhs.gov: Department of Homeland Security (USA) 50 - hideproject.org: EU-finansieret projekt vedrørende biometri, privacy og etik 51 - gemalto.com: Teknologivirksomhed der bl.a. beskæftiger sig med biometri 52 - cast-forum.de: Competence Center for Applied Security Technology (Tyskland) 53 - bit.kuas.edu.tw: Journal of Information Hiding and Multimedia Signal Processing (JIHMSP), Taiwan 54 - baesystems.com: Global producent af forsvars- og sikkerhedsteknologier 55 - sagem-securite.com: Verdens førende producent af biometriske systemer baseret på finger-aftryk, er nu en del af firmaet Morpho 56 - cisco.com: Websitet er pt. Under konstruktion

111

57 - sap.com: International konsulentvirksomhed 58 - cognitec.com: Teknologivirksomhed med speciale i biometrisk ansigtsgenkendelse 59 - biometricfoundation.org: Interesseorganisation der søger at promovere brugen af biometri 60 - crossmatch.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 61 - gi-de.com: Virksomhed, der bl.a. Id-kort og pas 62 - saic.com: Amerikansk virksomhed der beskæftiger sig med forsvars- og sikkerhedsteknolo-gier 63 - hidglobal.com: Producent af teknologier til logisk of fysisk adgangskontrol 64 - intellectuk.org: Interesseorganisation for britiske teknologiproducenter 65 - csc.com: Virksomhed der leverer IT-services 66 - biometrie-online.net: Online forum for spørgsmål vedrørende biometri 67 - eds.com: HP Enterprise Services, teknologivirksomhed 68 - biosig.org: Interesseorganisation for biometri og elektroniske signaturer 69 - datastrip.com: Virksomhed der producerer biometriske teknologier, førende inden for håndholdte enheder til militær og politi 70 - biometrics-today.com: Biometric Technology Today, tidsskrift vedrørende biometri 71 - youtube.com: Online videoportal, ikke knyttet til udviklingen og implementeringen af bio-metriske teknologier 72 - siemens.de: Teknologivirksomhed der bl.a. producerer biometriske teknologier 73 - newsgator.com: Producent af social computing software 74 - acs-inc.com: Leverandør af diverse IT-services 75 - igd.fraunhofer.de: Fraunhofer IGD, tysk forskningsinstitution 76 - mobioproject.org: EU-finansieret projekt vedrørende anvendelse af biometri i mobiltelefo-ner 77 - nsa.gov: National Security Agency (USA) 78 - mozilla.org: Non-profit udvikler af diverse applikationer, bl.a. browseren Firefox 79 - 3dface.org: EU-finansieret forskningsprojekt vedrørende 3D-ansigstscanning 80 - bka.de: Det tyske kriminalpoliti 81 - avalonbiometrics.com: Konsulentvirksomhed med fokus på biometriske teknologier og sy-stemintegration 82 - feeddemon.com: RSS-feeder 83 - biodigest.com: Tidsskrift vedrørende biometri 84 - keesingfightfraud.com: Virksomhed specialiseret i dokumentsikkerhed 85 - newsfirerss.com: Applikation til organisering af RSS-feeds 86 - newzcrawler.com: Applikation til organisering af RSS-feeds 87 - intel.com: Teknologivirksomhed 88 - awasu.com: Applikation til organisering af RSS-feeds 89 - sharpreader.net: Applikation til organisering af RSS-feeds 90 - infineon.com: Virksomhed der bl.a. producerer chipkort og RFID-løsninger 91 - think-trust.eu: EU-finansieret projekt, der skal komme med anbefalinger vedrørende iden-titet, sikkerhed og privacy knyttet til implementeringen af IKT 92 - iuk.fraunhofer.de: En underafdeling af den tyske forskningsinstitution Fraunhofer

112

93 - qeiicc.co.uk: The Queen Elizabeth Conference Center, konferencecenter der bl.a. huser den årlige konference ”Biometrics” 94 - justice.gov.uk: Det britiske justitsministerium 95 - flexsecure.de: Tysk producent af bl.a. pas og id-kort 96 - omniperception.com: Teknologivirksomhed med speciale i biometrisk ansigtsgenkendelse 97 - etica-project.eu: EU-finansieret projekt: Ethical Issues of Emerging ICT Applications

11.11 Aktørernes rangering efter antal inlinks: BEST Network (co-link-

analyse)

1 - europa.eu: EU’s officielle website med oplysning og links til EU’s institutioner 2 - ec.europa.eu: Europa-Kommissionens website 3 - ted.europa.eu: Tenders Electronic Daily, online adgang til bekendtgørelser om europæiske offentlige indkøb 4 - eubiometricsforum.com: Forum for aktører med interesse for udviklingen og implemente-ringen af biometriske teknologier i EU 5 - cordis.europa.eu: Community Research and Development Information Service, site vedrø-rende forskning og udvikling i EU-regi 6 - facebook.com: Socialt netværks-site 7 - w3.org: World Wide Web Consortium, international organisation, der udvikler standarder for The World Wide Web 8 - eutrio.be: Site vedrørende det belgiske formandskab for EU 9 - biometrics.org: The Biometric Consortium, interesseorganisation (USA) 10 - ibia.org: Brancheorganisation, der søger af fremme en effektiv og hensigtsmæssig brug af identitetsteknologier 11 - daon.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 12 - newsgator.com: Producent af social computing software 13 - biometricsinstitute.org: Not for profit organisation, søger at fremme ansvarlig brug af biometri, initiativet er støttet af den australske regering 14 - biometrics.elsevier.com: Årlig konference om biometriske teknologier 15 - bioapi.org: Konsortium knyttet til udviklingen og implementeringen ag biometriske tekno-logier 16 - bloglines.com: Internetbaseret funktion til ”news feeds” 17 - bbc.co.uk: Nyhedssite 18 - europarl.europa.eu: Europa-Parlamentets officielle website 19 - morpho.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 20 - l1id.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 21 - eubiometricforum.com: EBF’s site har tidlige heddet ” eubiometricforum.com”, nu hedder det ” eubiometricsforum.com” (med ”s”), EBF er et forum for aktører med interesse for udvik-lingen og implementeringen af biometriske teknologier i EU 22 - awasu.com: Applikation til organisering af RSS-feeds 23 - riseproject.eu: Rising Pan European and International Awareness of Biometrics and Securi-ty Ethics (RISE) er et intiativ der søger at fremme bevidstheden om etiske aspekter ved brugen af biometri

113

24 - etsi.org: European Telecommunications Standards Institute (ETSI) producerer globalt gæl-dende standarder for IKT 25 - nist.gov: National Institute of Standards and Technology (USA) 26 - biometricgroup.com: Verdens førende konsulentvirksomhed i spørgsmål knyttet til biome-triske teknologier 27 - biteproject.org: Biometris Identification Technologies Ethics, EU-finansieret forsknings-projekt vedrørende etiske konsekvenser af brugen af biometriske teknologier 28 - newzcrawler.com: Applikation til organisering af RSS-feeds 29 - newsfirerss.com: Applikation til organisering af RSS-feeds 30 - publications.europa.eu: Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer, også kaldet Publikationskontoret 31 - best-nw.eu: Biometrics European Stakeholder Network, netværk for aktører knyttet til ud-viklingen og implementeringen af biometriske teknologier i EU 32 - epp.eurostat.ec.europa.eu: Eurostat, adgang til officielle europæiske statistiske data 33 - direct.gov.uk: Site der faciliterer britiske borgernes digitale kontakt med det offentlige 34 - icao.int: International Civil Aviation Organization, brancheorganisation, har bl.a. besluttet standarden for biometriske pas 35 - homeoffice.gov.uk: Det britiske indenrigsministerium, er bl.a. ansvarlige for immigration, pas, narkotika politik, kriminalitet, terrorbekæmpelse og politisamarbejde 36 - findbiometrics.com: virksomhed der beskæftiger sig med biometri 37 - ansi.org: American National Standards Institute 38 - cogentsystems.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 39 - ranchero.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 40 - lockheedmartin.com: Teknologivirksomhed der bl.a. fremstiller biometriske teknologier 41 - precisebiometrics.com: Teknologivirksomhed der beskæftiger sig med biometri 42 - twitter.com: Social netværkstjeneste 43 - eur-lex.europa.eu: Digital adgang til dokumenter vedrørende EU-lovgivning 44 - europa.eu.int: Sitet er ikke længer aktivt, der henvises til www.europa.eu 45 - iso.org: International Organization for Standardization, verdens største udvikler af internati-onale standarder 46 - npl.co.uk: National Physical Laboratory, Britisk forskningsinstitution 47 - biometricscatalog.org: Portal med informationer om biometriske teknologier, finansieret af den amerikanske regering 48 - iso.ch: Omdirigeres til www.iso.org: International Organization for Standardization, ver-dens største udvikler af internationale standarder 49 - idworldonline.com: Årlig conference om identifikationsteknologier 50 - enisa.europa.eu: European Network Information Security Agency, europæisk agentur for net- informationssikkerhed 51 - biometrics.dod.mil: Biometrics Identity Management Agency, Agentur for anvendelse af biometri under Department of Defence (USA) 52 - biometricfoundation.org: Interesseorganisation der søger at promovere brugen af biometri 53 - feeddemon.com: RSS-feeder 54 - cssc.eu: Centre for Science, Society and Citizenship, italiensk forskningscenter der beskæf-tiger sig med politiske, etiske og sociale konsekvenser af nye teknologier 55 - afb.org.uk: Britisk brancheorganisation for teknolgi-virksomheder 56 - bookshop.europa.eu: På sitet er der online adgang til EU’s officielle publikationer og mu-lighed downloade pdf-versioner eller bestille hard copies

114

57 - biotestingeurope.eu: EU-finansieret forskningsprojekt vedrørende test og certificering af biometriske teknologier 58 - mtitproject.com: Minutiae Template Interoperability Testing (MTIT) Project, EU-finansieret forskningsprojekt der tester og søger at forbedre interoperabililteten for biometriske systemer baseret på fingeraftryksscanning 59 - consilium.europa.eu: Rådet for den europæiske union officielle website 60 - un.org: FN’s officielle website 61 - cartes.com: International konference vedrørende sikkerhedsteknologier 62 - biometrics.cse.msu.edu: Forskningsgruppe for biometri tilknyttet Michigan State Universi-ty 63 - sciencemediapartners.com: Websitet tilknyttet den årlige konference Security Document World 64 - hideproject.org: EU-finansieret projekt vedrørende biometri, privacy og etik 65 - epic.org: Amerikans forskningscenter med fokus på civile rettigheder og privacy 66 - news.bbc.co.uk: Britisk nyhedssite 67 - ips.gov.uk: Identity and Passport Service, britisk offentlig myndighed der bl.a. udsteder biometriske pas og id-kort 68 - businesslink.gov.uk: Forbindelsesled mellem private virksomheder og regeringen i Storbri-tannien 69 - europeanbiometrics.info: Tomt site 70 - euatshanghai2010.eu: Site med oplysninger om EU, lavet i forbindelse med EXPO 2010 71 - apple.com: Teknologivirksomhed 72 - bit.kuas.edu.tw: Journal of Information Hiding and Multimedia Signal Processing (JIHMSP), Taiwan 73 - erc.europa.eu: European Research Council, funding af div. forskningsprojekter 74 - enterprise-europe-network.ec.europa.eu: Enterprise Europe Network, hjælper mindre virksomheder vedrørende forretningsmuligheder i EU 75 - epfl.ch: Ècole Polytechnique Fédérale De Lausanne, teknisk universitet i Schweiz 76 - biosecure.info: Biometrics for Secure Authentication (BioSecure), forskningsprojekt finan-sieret under FP6 77 - igd.fraunhofer.de: Fraunhofer IGD, tysk forskningsinstitution 78 - cognitec-systems.de: Teknologivirksomhed med speciale i biometrisk ansigtsgenkendelse 79 - crimestoppers-uk.org: Anonym anmeldelse af kriminalitet, Storbritannien 80 - oisc.gov.uk: Office of the Immigration Services Commissioner, rådgivning immigration, Storbritannien 81 - anec.org: Organisation der repræsenterer forbrugernes stemme i spørgsmål vedrørende standardisering i EU 82 - citizensadvice.org.uk: Rådgivende bureau henvendt til borgere i Storbritannien 83 - bia.homeoffice.gov.uk: UK Border Agency, ansvarlig for grænsesikkerhed og migration 84 - fstc.org: Amerikans interesseorganisation med fokus på elektroniske finansielle transaktio-ner og e-handel 85 - teletrust.de: Tysk non-profit organisation, primære fokusområder kryptografi og biometri 86 - data.gov.uk: Site der giver borgerne mulighed for at få adgang til data der ligger til grund for politiske beslutninger 87 - efta.int: The European Free Trade Association, mellemstatsligt samarbejde, der promoverer frihandel 88 - feedreader.com: RSS feed reader 89 - 3dface.org: EU-finansieret forskningsprojekt vedrørende 3D-ansigstscanning

115

90 - sharpreader.net: RSS feed reader 91 - danishbiometrics.org: Dansk interessentnetværk for ansvarlig anvendelse af biometri 92 - eureka.be: Europæisk forskningsinitiativ for anvendelsesorienteret forskning 93 - epo.org: Det Europæiske Patentkontor

11

6

11

7

11

8

11

9