SOS-NYT 04/2011

sos-nyt 4/2011

Tema: SOS-mødre

De skaber trygge og kærlige hjem over hele verDen

Det stille nøDråb

ForælDreløse børn senDer et sos

06købt kærligheD

er beDre enD ingen kærligheD

når man selv er mor til to søde drenge i et land som Danmark, kan det være svært at forstå, hvordan man klarer livet som mor til 10 forældreløse børn. og uanset hvor i verden, de bor, har sos-mødrene også i den grad brug for støtte og uddannelse for at klare opgaven. Det gælder i øvrigt også for plejeforældre i Danmark, som medierne berettede om ved redaktionens slutning. For når man har med traumatiserede børn at gøre, er kærlig omsorg ofte ikke nok. Der skal særlig kunnen, forståelse og håndtering til, for at få et barn til at stole på voksne igen, hvis alt hvad barnet kender til, er at blive svigtet. Den forståelse og den viden, får sos-mødrene gennem deres uddannelse og praktiske træning. og i sos-børnebyen har de både hinanden og fagpersonale til at diskutere de bedste løsninger. Det fortjener både børn og mødre.

når man har med sos børnebyerne at gøre, eller som jeg, arbejder for organisatio-nen, er moderrollen ikke til at komme udenom. i de mange sos-børnebyer verden rundt er det i høj grad sos-mødrene, der symboliserer den familie og den omsorg, et barn har brug for. i de fleste lande er sos-mødrene omdrejningspunktet. andre steder er det sos-forældre – altså både mor og far – der overtager rollen som børnenes primære omsorgspersoner. men de fleste steder er det stadig historisk og praktisk sos-mødrene, som skaber børnebyen og gør indtryk som stærke og kærlige menne-sker med et stort overskud. venlig hilsenhanne elisabeth rasmussenDirektør, sos børnebyerne

møDrene er omDrejningspunktet

05 kvinDer nøgle til uDvikling

06 købt kærligheD er beDre enD ingen kærligheD

12 jul i en sos-børneby

15 højt humør i korsør

IndhOld

12regn bringer håb

til somalia

”I de mange SOS-børne-byer verden rundt er det

i høj grad SOS-mødre-ne, der sym-boliserer den

familie og den omsorg,

et barn har brug for.”

2 leDer

ansvarshavendehanne elisabeth rasmussen,

direktør

redaktionline grove hermansen,

kommunikationschefChristian blomgreen,

kommunikationsmedarbejder

Trykstibo graphicoplag: 88.000

Grafisk design og produktionWestring+Welling a/s

Billedpolitiksos børnebyerne ønsker at beskytte børnene

så vidt muligt. Derfor skal børnene have lov til at være anonyme. Det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. Fotos og navne kan derfor være ændrede. sos børnebyernes regler er i overensstemmelse

med eu’s regler om databeskyttelse.

Forsidefoto:mariantonietta peru

3sos-møDre

tudors nye sos-mor mariana og børnebyens psykolog besluttede, at han først skulle i børne-have, når han var faldet til. Derfor tilbragte tu-dor og mariana mange tavse timer i hinandens selskab, når de andre børn var i skole.

”en aften bemærkede jeg, at tudor smilte, når hans bror sad og tegnede. næste morgen lagde jeg farver og papir på bordet og satte mig i den ene ende. tudor sad ved den anden. vi tegnede begge i stilhed,” fortæller mariana. næste dag lå farverne og papiret der igen. mariana sad ved bordet. Det gjorde tudor også. en anelse tæt-tere på end dagen før.

”sådan var det et stykke tid, til det en dag gik op for mig, at tudor sad på mit skød og grinte, mens vi tegnede,” husker mariana.Den jul lavede tudor det kort, som skulle blive det første i et dagligt ritual.

”glædelig jul, mor”, ”mor ved bedst”, ”til mor på hendes fødselsdag” – er bare et par eksempler af de kort, tudor har lavet til mariana.

”jeg lægger dem på hendes pude, i køkkenet, i potteplanterne, alle mulige steder,” fortæller tudor stolt.

nu er tudor otte år og vender ofte blikket mod himlen. tudor vil nemlig være pilot.

“jeg vil rejse over hele verden og se alle hjørner af planeten oppefra. jeg tager mor med, og hvis hun ikke kan, sender jeg hende et kort,” fortæl-ler tudor og viser dagens kort, der står: “tak mor, fordi du er min mor.”

tak – ForDi Du er min mor

Fot

o: k

ater

ina

iliev

ska

mange af de børn, som kommer til børnebyerne, har oplevet store svigt og barske historier. De skal have tid til at falde til og blive tillidsfulde og glade igen. Det hjælper deres sos-mødre med.

der findes tusindvis af SOS-mødre verden over, der er dedikerede til at give deres SOS-børn et kærligt hjem og en god start på livet. Kvinder som Tudors SOS-mor, der tålmodigt måtte vente på, at Tudor ville tale med nogen, da han ankom hos sin nye SOS-familie

det kræver grundig træning at blive SOS-mor

Den første del af uddannelsen som sos-mor ty-

pisk består af et træningsforløb på op til 1-2 år,

hvor den kommende sos-mor arbejder i en bør-

neby som ”sos-tante”, der hjælper sos-moderen i

hverdagen. på den måde får hun praktisk erfaring

med arbejdet i en børneby. som opfølgning på den

praktiske del af uddannelsesforløbet, skal den

kommende sos-mor gennem tre måneders inten-

siv uddannelse inden for forskellige områder, som

for eksempel:

pædagogik, psykologi og redskaber til at håndtere

børn med traumer, madlavning, rengøring, syning,

social ansvarlighed, økonomi, førstehjælp, sund-

hed og seksualundervisning. i østafrika foregår en

stor del af træningen på det danskfinansierede træ-

ningscenter i nairobi.

Fakta

sos-møDre4

Den skemalagte DagSOS-mor: en stram tidsplan og et stort hjerte får hverdagen til at hænge sammen for aisha i Somaliland

Fot

o: j

oris

lug

tighe

it

at være alene-mor for otte børn i alderen 3-8 år kræver sin kvinde. hvis der tilmed også skal være overskud til at give børnene andet end overfladiske opmærksomhed og kærlig omsorg, fortæller aisha, 46 år, der har været sos-mor i snart fire år.

mor til 7+8aisha er sos-mor i sos-børnebyen i somali-lands hovedstad hargeisa.

”jeg fik en chance for at gøre en forskel i andre børns liv,” siger hun.

Den stolte mor til otte sos-børn har få ledige øjeblikke i hverdagen. Der er tryk på for at få hverdagen til at hænge sammen.

Skole for store og små”min dag starter klokken halv fem, hvor der er morgenbøn. så står jeg op og begynder at gøre morgenmaden klar, mens børnene får lov at sove en time længere. morgenmaden er normalt lahore (somaliske madpandekager, red.), æg og te.”

morgen

04:30 står op. morgenbøn og

jeg begynder at gøre klar til

morgenmad. koger æg, laver

te og lahore.

05:30 vækker børnene. hjælper de

mindste i tøjet. De store hjælper til.

06:30 spiser morgenmad.

07:00 sender de store i skole.

07:30 De mindste er sendt i

børnehave, og jeg kan rydde af

bordet. tager opvasken sammen

med sos-tante munna og begyn-

der at gøre rent og rydde op.

09:00 tager på markedet og

køber ind. husk, tomater, spa-

ghetti, løg, håndsæbe, tandpasta.

10:30 undervisning i børnebyen.

i dag engelsk.

middag

11:30 Forbereder frokost.

12:00 børnene kommer hjem fra

skole og børnehave. middagsbøn.

en helt almIndelIG onsDag

Fot

o: j

oris

lug

tighe

it

sos børnebyerne SOS-nyT 4 i 2011

sos-møDre 5

”en sætning som ofte bruges i udviklingssammenhæng er: ’uddan en kvinde, så uddanner du en hel familie’. når en kvinder bliver uddan-net, så sørger hun for alle sine børn i forhold til uddannelse, sundhed og andre basale behov. Desuden føder uddannede kvinder i udviklingslande statistisk set færre børn end uuddan-nede,” siger programkoordinator i sos børnebyerne, Camilla torp olsen.

kvinder og piger udgør cirka 70 pro-cent af verdens 1.3 milliarder fattige. De er hårdest ramt af fattigdom og får generelt mindre ud af samfundsudvik-lingen end mænd og drenge. Desuden har kvinder og piger ofte en større arbejdsbyrde end mænd og drenge, fordi de står med hovedansvar for at passe børn, familie og hjem. ”bl.a. derfor er det vigtigt, at have særligt fokus på piger og kvinder. erfaringen viser, at vi kan hjælpe flere mennesker, ved at målrette hjælpen til kvinder. på den måde hjælper vi også mændene bedst,” siger Camilla torp olsen. sos børne- byerne i Danmark har som et af sine fokusområder at uddanne og understøtte kvinders udvikling.

langt det meste udviklingshjælp sigter mod kvinderne. men hvor-for er den ikke også målrettet mændene?

kvinDerne er oFte nøglen til uDvikling

Jeg kan sagtens anbefale mit arbejde til andre. det er godt, og det er givende på mange måder

SOS-mødre i tal

Der findes mere end 5.250 sos-mødre som

tager sig af cirka 80.000 sos-børn i 518 børne-

byer over hele verden.

Fakta

efter at have sendt børnene i skole eller børne-have, skal der ryddes op, vaskes gulv, tøj og evt. handles ind på markedet. til alt det får hun hjælp af munna – en 23-årig sos-tante, som hjælper til i to sos-huse. klokken 10.30 er det tid til undervis-ning for aisha.

”vi var næsten alle sammen analfabeter, da vi startede som sos-mødre, for det var ikke normalt, da vi var børn, at sende piger i skole. jeg kan godt lide undervisningen, og jeg kan i dag læse.”

middagsmad, middagsbøn og middagslurklokken halv tolv går turen tilbage til huset, og frokosten bliver gjort klar. i dag er det suppe, ris og kød.

”omkring klokken 12 kommer børnene hjem, og klokken 13 er vi klar til at spise middagsmad. vi spiser altid sammen omkring bordet, som en rigtig familie.”

Følelsen af at være en rigtig familie er det vigtigste for aisha og de andre mødre. Det hårde arbejde og de mange opgaver skal alt sammen være med til at skabe de trygge og hjemlige rammer for børnene.

”Det er det bedste ved mit arbejde. når man arbejder hårdt med noget, så vil man også gerne se resultater – og mine resultater ser jeg hver dag i mine børn”.

13:00 vi spiser frokost. i dag

suppe med ris og kød.

13:30 rydder hurtigt af og sender

de store tilbage i skole.

13:45 middagslur med de mindste

15:15 laver eftermiddagste og

leger med de mindste. eftermid-

dagsbøn.

16:00 De store begynder at

komme hjem og de leger til

klokken 18.

aften

17:30 jeg går i gang med at

forberede en let aftensmad. i dag

er det tunsandwich, te og frugt.

børnene laver lektier imens.

18:30 aftenbøn og herefter spiser

vi sammen.

19:00 vi rydder af bordet og

vasker op. herefter leger børnene

eller laver lektier.

19:30 sidste aftenbøn.

20:00 sengetid for store og små

Fot

o: j

oris

lug

tighe

it


sos-møDre6

hvad er det, en familie giver et barn?”en velfungerende familie giver barnet tryghed og kærlighed. et traumatiseret barn har brug for stabilitet og nogle men-nesker, der viser, at de holder af dem. De har brug for at knytte sig til andre, og at der er nogle, der knytter sig til dem. Det kræver nogle voksne, der er der for dem i lang tid, og

som er i stand til at vise barnet normal kærlighed.”

hvorfor er det en god idé, at give forældreløse børn en ny familie i stedet for at sende dem på børnehjem?”Der findes ikke meget veldo-kumenteret videnskab på det område, så det jeg siger, byg-ger på, hvad jeg selv tror på. men på en institution bliver det

hele lidt konstrueret. man kan godt lave nogle familiesituatio-ner for barnet, men det bliver aldrig det samme. langt de fle-ste mennesker fra både afrika og her i Danmark kommer selv til at stifte familie, og så er det godt at have set, hvordan man passer på hinanden, og hvordan man holder sammen på en familie.”

købt kærligheD er beDre enD ingen kærligheD

Traumatiserede børn har brug for langvarige, kærlige relationer til voksne, de kan stole på. Og på det punkt er der ingen forskel på et barn fra Burundi, Bangladesh eller Birkerød. SOS-nyT har spurgt, lisbeth Zornig andersen, formand for Børnerådet, hvorfor det er en god idé at give sårbare og forældreløse børn en ny familie.

Fot

o: b

ørn

eråd

et

Fot

o: s

os

ark

iv

”Det handler om at finde mødre, der brænder for børnene. mennesker, der vil gå gennem ild og vand for børnene,” siger lisbeth Zornig andersen, formand for børnerådet.


sos-møDre

en sos-mor administrerer et budget for sin sos-familie, som

dækker mad, tøj osv. for sos-børnene. hun får hjælp af en

assistent – en såkaldt sos-tante, der ofte er i træning til at blive

uddannet til sos-mor. sos-moderen samarbejder med andre

sos-personer i børnebyen om børnene, og sørger for, at de

trives og udvikler sig bedst muligt. Det kan være sos-lærere,

psykologer, socialarbejdere og lederen af børnebyen.

Fakta

7

beatrice troede, at det for længst var for sent, at få flere børn. efter at hendes mand døde for 11 år siden, har hun været alene med sin søn, der i dag er 15 år og går på kostskole. men så så hun opslaget fra sos-rwanda, der søgte nye sos-mødre til kayonza. og den 44-årige beatrice søgte.

”jeg vidste godt, at jeg søgte om noget ganske særligt. at det skulle være mig, der gav børnene kærlighed og stå i ste-det for deres forældre. børnene har ikke bare brug for omsorg, de har brug for endnu mere end det på grund af de op-levelser, de har bag sig,” siger beatrice, der er flyttet til kayonza fra hovedstaden kigali, hvor hun tidligere var skolelærer. ”en af de drenge, jeg er blevet mor for, kom og spurgte mig, om han måske

måtte komme ind og sove hos mig, når han har brug for det. Det må han selvfølgelig gerne,” siger beatrice, der også fortæller, at børnene elsker, at hun vasker og bader dem. Den nærhed og fysisk kontakt betyder alt for dem.

ny i job: sos-mor i rWanDa

Kan man erstatte en bio-logisk familie med en ny?”Det er vigtigt, at man ikke river et barn væk fra sin biologiske familie. har det søskende, er det bedste at de eksempelvis sammen flytter ind i en sos-børneby. man deler en historie med sine søskende, som er vigtig. Derfor er det rigtigt godt at sos børnebyerne ikke skiller søskende ad, når de kommer til en børneby. Det er vi først for nylig begyndt at indse i Danmark, selv om det burde være åbenlyst det rigtige for barnet.”

en SOS-mor får løn for sit arbejde. Kan man købe kærlighed til et barn?”købt kærlighed er bedre end ingen kærlighed. Det handler om at finde mennesker, der brænder for børnene. menne-sker, der vil gå gennem ild og

vand for børnene. nøglen er det rigtige match mellem børn og de voksne, de kommer til at bo sammen med. mennesket er indrettet så det søger relationer til andre, så hvis matchet er det rette, opstår der ægte kærlig-hed mellem mennesker.”

en gang mor…mange sos-børn holder kontakten med deres sos-mor selv om de

bliver voksne og flytter hjemmefra. De oplever det samme stærke bånd

som andre børn oplever med deres biologiske forældre.

Fakta

Fot

o: s

os

ark

iv

Fot

o li

ne g

rove

her

man

sen

beatrice med hendes sos-børn. De bor i børne-byen i kayonza i rwanda


kampagne8

det går fremad for mange mennesker i den tredje verden. Flere kommer i skole og færre lever i ekstrem fattigdom. men verdens forældreløse børn er ikke en del af den gode ud-vikling. derfor sender SOS Børnebyerne i disse måneder et SOS på børnenes vegne.

nøDråb Fra verDens mest sårbare børn

en kvinde ligger på jorden, mens hendes tre børn kryber sammen rundt om hende. moren bevæger sig langsomt. hun er svag og hoster konstant. hun er syg af aids. børnene er klar over, at hun dårligt kan passe dem, så den æld-ste datter har automatisk overtaget ansvaret for sine yngre søskende. moren er bekymret over, hvad der skal ske med børnene, hvis hun ikke vågner i morgen, for i haiti tager det offentlige sig ikke af forældreløse børn. Dette scenarium er blot et af de mange tusinde, der finder sted alt for mange steder i verden.

”Det går fremad for langt de fleste fattige ver-den over. Flere og flere kommer i skole, flere og flere har rent drikkevand, børnedødeligheden falder og antallet af mennesker i ekstrem fat-tigdom er halveret. alt sammen gode nyheder. men der findes en gruppe børn, der ifølge Fn langt fra er en del af festen. De forældreløse børn står uden for den gode udvikling. Der

findes cirka 145 millioner af dem, og de børn har ingen til at tage sig af dem, og de sender nu et sos,” siger hanne elisabeth rasmussen, direktør i sos børnebyerne.

et stille SOS får lydop gennem årtierne har millioner af børn des-værre oplevet at stå tilbage alene, uden familie. vi hører ikke meget til dem, for de er ikke i stand til at sende et råb om hjælp.

”Derfor findes sos børnebyerne. med støtte fra faddere og bidragydere hjælper vi børnene til en bedre fremtid, og vi giver dem en stemme, så andre kan høre de forældreløse børns sos. vi hjælper børn i nød, men sos børnebyerne kan kun eksistere, hvis der findes nogle, som svarer på de forældreløse børns sos,” siger hanne elisabeth rasmussen.

• 150millionerbørnmellemfemog 14 år er børnearbejdere

• 145millionerbørnharmistetderesmor, far eller begge to

• 15millionerbørnharmisteten forælder til aids

• TomillionerbørnlevermedHIV

FaktaSpred SOS’etmåske har du set eller hørt sos børnebyernes kampagne ”lyt til forældreløse børns sos.” her sætter sos børnebyerne lyd på det nød-råb, som verdens forældreløse børn ikke selv er i stand til at sende. hjælp os med at sprede deres nødråb til så mange som muligt. Det kan du bl.a. gøre på vores facebookside.

Fakta


kampagne 9

nøDråb Fra verDens mest sårbare børn

Fot

o: j

an g

raru

p

i kampagnen ”lyt til forældreløse børns sos” optræder børn som symboler for de 145 mio. børn, der har mistet en eller begge forældre. man hører rent faktisk børnenes sos og ser dem udsende det. Derfor har vi brugt skuespillere, så vi ikke skulle bringe børn, der reelt er i nød, i en situation, hvor de skal slå på tromme og sende et sos på vegne af verdens forældreløs børn.


stort og småt10

Dokumentar

Fra en børnebyDen 4. februar ruller Danmarks indsamling over skærmen igen. temaet for indsamlingen er børn på flugt, og i ugerne op til tv-showet vil Dr vise en dokumentar, der viser, hvordan pengene fra en tidligere indsamling bliver brugt til at hjælpe. et tv-hold var på besøg i børnebyen i kayonza i rwanda, som fik penge til en sos-skole fra Danmarks indsamling i 2008. i dokumentaren kan man se den nybyg-gede skole og se historien om vincent, der indtil for nylig boede hos sin blinde bedstemor og kun fik mad, når naboen havde mulighed for at give ham noget. i dag bor han i sos-børnebyen i kayonza sammen med sin nye sos-mor. Du kan også læse om vincent og hans mor på side 7.

vincent stortrives i sos-børnebyen. han har stadig et godt forhold til sin bedstemor og besøger hende ofte.

læs mere på WWW.sosbornebyerne.Dk

iiii

TaK FOr Gaven – KvITTerInG Fra danmarK

hvis du giver dit sos-barn eller sos-børneby en penge-gave, vil fremover modtage kvittering fra sos børnebyerne i Danmark. tidligere har alle, som giver et gavebeløb, mod-taget et brev med en kvittering fra det nationale kontor i det land, hvor sos-barnet bor.

Det sker fordi, at sos børne-byerne har besluttet, at bruge de ressourcer, der tidligere blev brugt på at sende kvitte-ringer, i stedes skal bruges på børnene og på at skrive endnu bedre rapporter. For fadderne betyder dette samtidig, at kvitteringen når langt hurtigere frem. ændringen gælder kun pengegaver og ikke andre gaver til sos-barnet eller sos-børnebyen. se mere om, hvordan du indbetaler pen-gegaver på bagsiden af dette sos-nyt.

Fot

o: C

hris

tian

blo

mgr

een

vincent sidder sammen med sin bedstemor og søster, inden de flyttede ind i børnebyen i kayonza. i dag bor han med sin nye sos-mor og går i den nybyggede sos-skole.

Fot

o: C

hris

tian

blo

mgr

een


11stort og småt

møD en inDsamler84-årige niels paludan var en af de knap 1.000 frivillige, der samlede ind til sos bør-nebyernes arbejde i rwanda ved folketingsvalget den 15. september. Det gik over al forventning, fortæller han.

”efter et par timer var jeg helt euforisk. Det var fanta-stisk at opleve folks vilje til at hjælpe. mænd og kvinder, høje og lave – alle mulige gav et bidrag,” fortæller niels, som samlede ind ved sit lokale valgsted på tjørne-lystskolen i greve.

3.668 kroner fik niels i bøt-ten, og de sidste par timer måtte han ind i mellem sætte den fra sig på en stol, fordi den var tung.

”Det var langt over min forventning og virkelig en positiv oplevelse. jeg venter spændt på den næste ind-samling, så i kan godt se at komme i gang,” siger niels, som har støttet sos bør-nebyerne i 15 år, men var indsamler for første gang.

i alt blev der samlet knap en million kroner ind. pengene går til den nye børneby i rwanda, som prinsesse benedikte åbnede i maj.

se video med niels paludan på www.sosbornebyerne.dk/indsamler

Følg sos børnebyerne på FaCebook

Fra og med 2012 kan du trække penge fra i skat, når du betaler et bidrag til velgørende organisationer, uanset hvor stort dit bidrag er.

i dag skal bidraget være på mindst 500 kroner om året, for at det er muligt. grænsen for, hvor mange penge man maksimalt kan trække fra i skat, vil stadig ligge på 14.500 kroner. husk at sos børnebyerne skal have dit Cpr-nummer,

hvis du vil benytte dig af skattefradraget, så vi kan indberette det til skat.

reglerne træder i kraft 1. januar 2012, og det betyder, at det beløb der indbetales i 2012, først trækkes fra i årsopgørelsen 2012.

læs mere om de nye skatteregler på www.sosbornebyerne.dk/fradrag

nye regler For SKaTTeFradraG

Fot

o: a

ne t

horh

auge

sø

rens

en


internationalt nyt12

”vi havde en rigtig god jul sidste år. jeg fik en dukke, som hedder Danie. hende er jeg meget glad for, for jeg ønskede mig en dukke,” fortæller marie thérèse, som bor i sos-børnebyen mbal-mayo i Cameroun i afrika.

marie thérèse er ni år. hun bor i et hus med sin biologiske søster blandine og deres sos-mor, -brødre og søstre.

børnebyen fejrer jul med en juletræsfest med dans, skuespil og sang. julemanden kommer til festen og deler gaver ud til børnene. sidste jul fik marie thérèse, udover dukken Danie, et par briller.

Juledag i børnebyenjulemorgen klokken syv tager marie thérèse og de andre børn i kirke med deres sos-mor. børnene har deres nye tøj på.efter kirke hjælpes de ad med at tilberede julema-den, som familierne i børnebyen spiser i hvert sit hus omkring middagstid.

sidste jul fik marie thérèse og hendes familie: kylling, fisk, spaghetti, kage, kiks, popcorn og juice.

jul i en sos-børnebyrundt omkring i verden fejrer man julen med forskellige traditioner. her kan du læse, hvordan man holder jul i SOS-børnebyen i Cameroun i afrika.

Fot

o: j

ens

hon

oré

Fot

o: s

os

ark

iv

efter lokale traditioner

børnene i sos-børnebyerne opdrages ud fra lokale

traditioner. Det betyder bl.a., at der fejres jul, eid eller

andre religiøse højtider. i mange børnebyer bor børn

med forskellig religiøs og kulturel baggrund sammen.

Fakta


regnen er kommet, og det brin-ger håb for, at markerne igen kan dyrkes, så der er mad på bordet til næste år. mange flygtninge er ivrige efter at vende tilbage til deres landsbyer og marker, og sos børnebyerne hjælper dem med at komme hjem.

Stadigvæk brug for hjælpnødhjælpsindsatsen er dog langt fra slut endnu. millioner har stadig behov for hjælp på afrikas horn, og tilstanden hos mange af ofrene for tørken er stadig kritisk. For de hårdest ramte bringer regnen desværre også nye problemer. med

regnen stiger risikoen for syg-domme som malaria og kolera, og de flygtninge, der kæmper for deres liv, har det svært, når temperaturen falder på grund af regn.

SOS-hospital stadig lukketsos-hospitalet i mogadishu var ved redaktionens slutning stadig lukket på grund af svære kampe i hovedstaden. hospitalet er det eneste i somalia, hvor behand-ling er gratis, og det spiller derfor en afgørende rolle for de fattigste og mest sårbare so-maliere. sos børnebyerne har etableret en klinik i flygtninge-

lejren badbado 10 kilometer fra hospitalet, hvor der er mulighed for behandling. men det er langt fra alle patienter fra hospitalet, der er nået frem til klinikken.

også i kenya og etiopien for-sætter sos børnebyerne nød-hjælpsindsatsen ind i det nye år og månederne fremover.

13internationalt nyt

sos børnebyerne stod for to år siden i spidsen for en arbejdsgruppe i Fn, der udarbejdede retningslinjer for børn uden omsorg. retningslin-jerne fokuserer på, at man altid skal tage hensyn til barnets rettigheder, behov og interesser, når det placeres i alternativ pleje.

over 50 deltagere fra blandt andet forskellige regeringer og organisationer deltog i mødet, hvor man bl.a. diskuterede brug af retningslinjerne i katastrofesituationer.

”sos børnebyerne tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. Det betyder for eksempel, at man skal undgå at skille biologiske søskende ad og at børnene ikke bare bliver anbragt men også rustes til et godt og produktivt voksenliv,” siger hanne elisabeth rasmussen, direktør i sos børnebyerne.

uniCeFs vicedirektør, rima salah, takkede på mødet i new york organisationerne for at bidrage

til at nå det fælles mål: beskyttelse af børn. hun udtrykte samtidig bekymring over uledsa-gede børn i katastrofesituationer og opfordrede til lukning af institutioner og mere fokus på fami-liebaseret pleje, herunder plejefamilier og mindre hjem, hvor der bor et begrænset antal børn.

regn bringer håbtil somalia

retningslinjer For ForælDreløse børn FylDer to år

ikke et men to år. Fns retningslinjer for forældreløse børn, som sos børnebyerne har været med til at skrive, fyldte i efteråret to år.

Fot

o: s

os

ark

iv

midt i trængslerne for det hårdt prøvede Somalia er himlen endelig begyndt at åbne for sluserne.


Fra barn t il barn14

”jeg hedder Dzemal, og jeg er syv år. jeg bor i sos-børne-byen sarajevo i bosnien. mine legetøjsbiler er det bedste jeg ved. alle bilerne -både mine og mine sos-søskendes – står på mit værelse. jeg stiller dem sådan, at de passer sammen i farven og størrelsen. mig og min sos-lillebror haris pudser bilerne, så de kommer til at skinne og snakker om hvilken bil, der er flottest og hurtigst.

jeg elsker også fodbold. mit yndlingshold er FC Zeljeznicar fra sarajevo. men de spiller ikke så tit i de store turneringer, så der hepper jeg på FC barce-lona. min sos-søster alma er fan af FC barcelona. vi ser alle deres kampe i fjernsynet. vi har set alle dem, der har været, mens jeg har boet i børnebyen. når FC barcelona scorer et mål, bliver vi rigtig glade og råber og løber rundt i stuen.

jeg spiller også fodbold med mine venner. Det synes jeg er rigtig sjovt.

når jeg er i skole, vil jeg helst tegne og male. jeg tegner biler og fodboldspillere. min lærer siger, at jeg er dygtig.”

hvordan ser hverdagen ud for SOS-børn? hvilke interesser har de, og hvad laver de, når de ikke er i skole? her kan du læse, hvad 7-årige dzemal allerbedst kan lide at lave. dzemal bor i en SOS-børneby i Sarajevo, Bosnien

Det Får DZemal til at smile

mig og min SOS-lillebror haris pudser bilerne, så de kommer til atskinne og snakker om hvilken bil, der er flottest og hurtigst.

Fot

o: s

enad

gub

elic


15Friv ill ige

højt humør i korsørOver 100 SOS-frivillige var i november samlet en weekend for at udveksle erfaringer, få idéer til arrangementer og ikke mindst hygge sig med hinanden

Frivillige fra hele Danmark mødtes i november i korsør til sos børnebyernes årlige frivilligseminar. Weekendens program bød blandt andet på oplæg og status fra året der gik, forskellige workshops og mulighed for at få rørt både latter- og andre muskler ved lørdag aftens latterkursus og undervisning i linedance.

Der var også mulighed for at blive inspireret og hilse på kollegaer fra andre lande, da

medarbejdere fra sos bør-nebyerne i norge og rwanda besøgte seminaret og fortalte om sos børnebyernes arbejde i deres land. i år blev en række jubilarer fejret for deres åre-lange indsats som frivillige for sos børnebyerne. en af dem var Dot boye, der i år har været frivillig i ikke mindre end 30 år i Furesø lokalgruppe.

”vi har et rigtig godt sammen-hold i gruppen, og vi kommer i kontakt med mange mennesker

i vores lokalområde. noget af det bedste, man kan opleve som frivillig, er, at vi ofte møder folk, der har besøgt en sos-børneby og kan fortælle, hvor meget vores arbejde betyder for børnene,” siger Dot boye.

valg til bestyrelsenen vigtig begivenhed ved det årlige frivilligseminar er repræ-sentantskabsmødet, hvor der vælges frivillige fra lokalgrup-perne til sos børnebyernes bestyrelse. Fire af de ti besty-relsesmedlemmer er frivillige fra lokalgrupperne. bestyrelses-arbejdet er ulønnet.

omkring 600 mennesker er fast engagerede som frivillige hos sos børnebyerne, og de yder en enorm indsats for verdens sårbare og forældreløse børn. De fleste af dem er tilknyttet lokalgrupper rundt omkring i Danmark, mens andre arbejder med forskellige opgaver på sos børnebyernes kontor i københavn.

”Find din indre tromme” hed tom mcewans oplæg, hvor han gav gode idéer til, hvordan frivillige kan komme ud over rampen og kommer i kontakt med folk på gaden. ”jeg har også været genert engang, men jeg lærte at stille mig frem og optræde for andre. Det kan i også gøre, så vi kan skaffe flere faddere. som gummi-tarzan siger, så er alle gode til noget. Det handler bare om at finde ud af, hvad det er,” sagde tom mcewan, der er mangeårig sos-fadder for flere forældreløse børn.

skriv til frivilligkoordinator Charlotte henriques på [email protected], hvis du kunne tænke dig at blive frivillig og hjælpe forældreløse børn.

BlIv FrIvIllIG!


virksomheDer16

Svage familier i riga i letland kan se frem til en hjælpende hånd fra fonden Oak Founda-tion, der har doneret knap en million kr. til SOS Børnebyerne

22-årige monta stod på gaden uden hjem og uden penge med sin søn markus. hun får i dag hjælp af et af sos børnebyernes familieprogrammer i letland, som oak Foundation er med til at støtte.

når en familie går i stykker er de største ofre børnene. Derfor laver sos børnebyerne fami-lieprogrammer, der hjælper svage familier, så de ikke falder fra hinanden og børnene forældre-løse. et af familieprogrammerne ligger i hoved-staden riga i letland, og det støttes nu af den internationale fond oak Foundation.

hos oak Foundation fortæller programmedar-bejder tanya kovacheva, at samarbejdet med sos børnebyerne er med til at forhindre familier fra at gå i opløsning i et land, som økonomisk har det svært i øjeblikket.

”vi støtter sos børnebyernes program, fordi det er med til at sikre, at børn ikke bliver efterladt alene uden familie til at tage sig af dem. program-met vil give svage familier en chance for at blive stærkere, så de på lang sigt kan tage vare på sig selv og deres børn,” siger tanya kovacheva.

Barnet altid i fokusknap 900.000 mennesker fik i 2010 hjælp fra forskellige familieprogrammer, socialcentre og sos-klinikker. Det er et arbejde, som sos børnebyerne satser mere og mere på for at forhindre, at børn efterlades alene.

”vi fokuserer altid på, hvad der er det bedste for barnet. med udgangspunkt i vores erfaringer in-den for familiebaseret beskyttelse af børn i sos-børnebyer har vi oprettet familieprogrammer og socialcentre for at forebygge, at børn bliver over-ladt til sig selv. erfaringerne viser, at nogle år i et familieprogram kan få selv meget dårlige familier på fode igen, og at det koster langt mindre, end hvis familien falder fra hinanden, og børnene må bo i en sos-børneby,” siger kasper kanstrup, programchef i sos børnebyerne.

STOr FOnd STøTTerbørn i letlanD

sos børnebyerne tilbyder virksomheder og fonde en række forskellige samarbejds-muligheder alt efter behov og ønsker. kontakt programchef kasper kanstrup på [email protected] for yderligere oplysninger.

virksomheDs-SamarBeJde

Fot

o: W

olfg

ang

keh

l


bliv FaDDer

Ja, jeg vil gerne være SOS-fadder for et barn i en sos-børneby (205 kr. pr. md.) en sos-børneby (155 kr. pr. md.)

Jeg vil gerne være SOS-fadder for en dreng en pige kønnet har ingen betydning

Jeg vil gerne være SOS-fadder der hvor behovet er størst i afrika i europa i syd- og mellemamerika i asien

navn

adresse

postnr. og by

e-mail

telefon

evt. sos-nummer (hvis du allerede er aktiv hos sos børnebyerne)

jeg vil gerne være sos-FaDDer

Tilmeld betalingen af SOS-fadderskab til Betalingsservicenår du tilmelder dit sos-fadderskab til betalingsservice, sker der auto matisk en månedlig betaling fra din konto. vi sparer porto på at sende dig girokort, og du sparer tid og gebyr for at betale girokortet.

jeg betaler mit sos-fadderskab via betalingsservice. beløbet overføres den første hverdag i hver måned. jeg kan altid stoppe mit fadderskab ved at kontakte sos børnebyerne.

reg.nr. kontonr.

underskrift Dato

Cpr-nummer

som sos-fadder accepterer jeg, at al information om fadderbarnet er fortroligt og beskyttet af personoplysningsloven. jeg må derfor ikke offentliggøre eller på anden måde videregive information om og billeder af fadderbarnet til tredje part.

ja, jeg vil gerne modtage e-mails med informationer samt nyheder fra sos børnebyerne. Det kan f.eks. være nyheder om begivenheder i sos-børnebyen.

Skattefradragsos børnebyerne oplyser skat om Cpr-numre for alle, som tegner et sos-fadderskab, fordi bidrag er fradrags-berettigede efter danske skatteregler.

alle

felte

r sk

al u

dfyl

des

jeg vil være et steD, hvor jeg ikke er bangesilva er fire år. hans mor er psykisk syg. gennem flere år levede hun på gaden i namibia i afrika med silva, hvor de gik rundt og ledte efter mad og et sted at sove. ofte forsvandt hun i dagevis. så gik silva alene rundt på gaden og tiggede mad og penge. en kvinde tog sommetider silva med hjem og tog sig af ham. men silvas mor truede kvinden, og hun havde ikke andet valg, end at aflevere ham.

en socialarbejder hørte om silvas situation, og og fik silvas mor indlagt på hospitalet, så hun kunne blive behandlet. socialarbejderen kontak-tede sos børnebyerne i namibia, og de tilbød silva et hjem.

”jeg vil være et sted, hvor jeg ikke er bange,” sagde silva, da sos børnebyerne hentede ham.

sos børnebyerne tror på, at det er bedst for mange børn at holde kontakten med deres bio-logiske familie, så længe det sker med barnets tarv for øje. Derfor holder mange sos-børn ferie hos deres familie eller flytter hjem, hvis familiens forhold forbedres.

Du kan være med til at give børn som silva en tryg og kærlig barndom og en uddannelse, så de kan klare sig selv i voksenlivet. brug kuponen eller meld dig som fadder på www.sosbornebyerne.dk

Fot

o: s

os

ark

iv

17

xxxxxxxxxx18

am

erik

avej

15

C, 2

. sal

dK

-175

6 K

øbe

nhav

n v

por

to

Fot

o: m

. mor

osin

is

os

bø

rn

eb

ye

rn

e S

OS

-ny

T 4

i 2

011

en gang om måneden udsender sos børne-byerne et nyhedsbrev, hvor du kan følge med i vores arbejde for sårbare og forældreløse børn i hele verden. Du vil kunne læse nyhe-der fra vores projekter, solstrålehistorier og om kommende arrangementer - og engang i mellem er der også konkurrencer, hvor du kan vinde forskellige præmier.nyhedsbrevet er naturligvis gratis, og du kan tilmelde dig på sos børnebyernes hjemme-side www.sosbornebyerne.dk her er det også let at framelde sig nyhedsbrevet.

tilmelD Dig sos BørneByerneS nyhedSBrev

PrOTeKTOr

hendes kongelige højhed Prinsesse Benedikte

BeSTyrelSen Formand Bjørn Bogason Fhv. vicedirektør

næstformand Jess myrthu seniorpartner, kommunikationsrådgiver hanne høiberg journalist, forfatter

lars munch adm. direktøresther Jensen restauratør, sos-frivillig i holstebro

lars Ole Kornum DirektørCharlotte Gøtzsche programmør, sos-frivillig i silkeborgCharlotte nielsen socialrådgiver, sos-frivillig i bramming

Peter völker vicegeneralsekretær, sos-kinderdorf internationalInge lise Wilhjelm lærer, sos-frivillig i gentofte

SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet

UdGIver

sos børnebyerne i Danmarkamerikavej 15 C, 2. sal

1756 københavn v

tlf.: 33 73 02 33gironr: 8 03 24 40

e-mail: [email protected]

TeleFOn OG KOnTOrTId

mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.30Fredag kl. 9.00 – 15.00

Følg sos børnebyerne på FaCebook

”båret frem af en lummer brise, drager de kække logebrødre denne gang til italien – nærmere bestemt venedig.” sådan indleder ørkenens sønner deres nye show, og de fire medlemmer af gruppen har valgt at opføre et show, hvor pengene fra billetsalget går til velgørende organisationer – herunder sos børnebyerne. hvis alle billetter bliver solgt, mod-tager sos børnebyerne omkring 150.000 kroner.

et af medlemmerne i ørkenens sønner er søren pilmark, der i årevis har støttet sos børnebyerne og talt verdens forældreløse børns sag.

velgørenhedsshowet kan ses i Falkoner salen den 17. januar klokken 20. Der er plads til 2.000 tilskuere og showet varer cirka 2 en halv time inkl. pause. billetterne kan købes på www.billetlugen.dk. ørkenens sønner oplyser i øvrigt, at der er mødepligt!

Se ørKenenS Sønner og støt sos børnebyerneFå et godt grin i det anmelderroste show ”varm luft i Canal Grande” den 17. januar i København og hjælp verdens forældreløse børn

bliv FaDDer 19


Fot

o: j

oris

lug

tighe

id

sos børnebyerne sørger for, at børnene får gaver ved højtider som jul og fødselsdage.

sender du dit sos-barn en pengegave, sættes den ind på barnets opsparingskonto og spares op til bar-nets voksenliv. pengene udbetales altså ikke med det samme, men bliver en hjælpende hånd i barnets fremtid – det kan være til studier, bolig, et værksted eller lignende, som kan hjælpe det unge menneske videre, når det engang skal stå på egne ben.

sender du din sos-børneby en pengegave går gaven til hele børnebyen, for eksempel til aktiviteter for børnene m.v.

Sådan kan du hjælpe- sæt pengegaven ind på sos børnebyernes

konto – reg. nr. 3001 konto. nr. 2530996. Det er vigtigt, at du husker at opgive dit sos-nummer.

- indbetal via gironr. 2530996. Du skal vælge kortart +01. Det er vigtigt, at du husker at skrive dit sos-nummer i meddelelsesfeltet.

- brug et af de girokort til ekstra pengegaver (gironr. 2530996), som du modtog sammen med sos-nyt i sommers. mangler du girokort til pengegaver, er du velkommen til at kontakte os.

hvis du har mere end et fadderskab, kan du kon-takte sos børnebyerne på telefon 33 73 02 33, så sender vi de girokort, du skal bruge.

Juledonationhar du lyst til at give en juledonation til forældre-løse og sårbare børn, kan du altid give en dona-tion på vores hjemmeside eller via det girokort, der følger med dit sos-nyt.

Sådan kan du hjælpe - brug girokortet, der er vedlagt sos-nyt- støt on-line på www.sosbornebyerne.dk, husk

at udfylde dit sos-nummer ellers er dit bidrag anonymt.

- sms sos til 1231 og støt med 150 kroner. Dit bidrag er anonymt, og du kan dermed ikke få fradrag.

- ring til 90 56 56 05 og støt med 150 kroner. Dit bidrag er anonymt.

- indbetal via giro eller netbank – reg. nr. 3001, konto nr. 80 32 440

husk at skrive, hvem der indbetaler penge, ellers er bidraget anonymt.

GIv en JUleGave til verDens sårbare børnSom SOS-fadder eller bidragyder har du mulighed for at give verdens sårbare eller foræl-dreløse børn en ekstra julegave ved at give en pengegave

Fot

o: C

hris

tian

less

ke

til sos-FaDDere til biDragyDere

Documents

SOS-NYT 04/2011