8
S Ø N D E R H O L M F R E J L E V Kirkebladet Nr. 23 Juni - Juli - August 2011

Sønderholm/Frejlev 23

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Sønderholm/Frejlev kirkeblad, nummer 23, 2011

Citation preview

SØNDERHOLM

FREJLEV

Kirkebladet Nr. 23Juni - Juli - August 2011

Nye menighedsrådsmedlemmer i Frejlev Menighedsråd

Som anden suppleant trådte jeg pr. 1. marts ind i Frejlev Menighedsråd.Jeg har påtaget mig posterne som kasserer og formand for kultur-udvalget, hvilket jeg med glæde ser frem til. Jeg har tidligere siddet i Frejlev Menighedsråd igennem to valgperioder, hvor jeg bl.a. også var formand for kulturudvalget og kirkecentret. Menighedsrådsarbejdet har altid været spændende og inspirerende, og jeg håber, jeg kan være med til at præge det den sidste del af denne valgperiode.

Merete Lind-Nielsen

Som første suppleant i Frejlev Menighedsråd blev jeg først i februar anmodet om at træde ind i menighedsrådet. Efter en kort overvejelse blev det et klart ja fra mig.Jeg kan kort fortælle, at jeg i de sidste seks år har været aktiv i Sønderholm-Frejlevs pensionistforenings bestyrelse, ligesom jeg i mange år har arbejdet frivilligt i Kirkens Korshær i Aalborg.Nu glæder jeg mig til at smøge ærmerne op og sammen med de øvrige i menighedsrådet arbejde for god trivsel både der og i sognet.

Karna Irene Jensen

En stor tak skal lyde til de afgående medlemmer, Anna Kjærgaard og Gitte Kolling-Klitgaard, for det arbejde, de har lagt i menighedsrådsarbejdet. Vi håber, de vender tilbage, når der bliver mere tid og overskud for dem.

2

Sognepræst (kirkebogsførende)Sussie Nygaard FogedSønderholm PræstegårdNibevej 511A, Sønderholm, 9240 NibeTlf. 98 34 13 07 / 29 26 13 05. Træffes ikke fredag.E-mail: [email protected]

Sognepræst Jørn Skøtt AndersenPræstevænget 12, 9520 SkørpingTlf. 23 62 18 78. Træffes ikke mandag.E-mail: [email protected]

Kirkekontoret i Frejlev KirkecenterVerdisvej 4, 9200 Aalborg SVPræstesekretær Tove NielsenE-mail: [email protected]: Torsdag kl. 9-12på tlf. 98 34 13 06.

Organist Margit MühlbachTlf. 98 34 20 07. E-mail: [email protected]

Sønderholm KirkeMenighedsrådsformand Pia JødalTlf. 98 34 23 13 / 30 42 02 63E-mail: [email protected]

Kirkeværge Hanna Kristensen Tlf. 98 35 10 72 E-mail: [email protected]

Graver Anni TheodorsenTlf. 98 34 11 19 / 40 33 11 19 E-mail: [email protected]

Kirkesanger Theresa LundquistTlf. 25 61 51 79E-mail: [email protected]

Sognegårdsvært Ella RoskjærTlf. 61 26 27 28E-mail: [email protected]

Frejlev KirkeMenighedsrådsformand Karner NøhrTlf. 98 34 33 67 / 40 97 33 67E-mail: [email protected]

Kirkeværge Bjarne Bang-SchnackTlf. 98 34 34 35. E-mail: [email protected]

Graver Erling NielsenTlf. 98 34 32 02 / 98 34 30 46E-mail: [email protected]

Kirkesanger Dorte Amalie SchouTlf. 22 20 33 40. E-mail: [email protected]

Kirkecentervært Helle BjerregaardTlf. 22 91 25 38. E-mail: [email protected]

Nyt fra menig hedsrådene AdresserFrejlev Kirke lukker - ikke alligevel! Som annonceret i det tidligere kirkeblad har Frejlev Menighedsråd ansøgt om at få indlagt fjernvarme i Frejlev Kirke i perioden fra den 23. maj til den 11. august 2011. De nødvendige bevillinger og godkendelser er imidlertid ikke gået igennem på nuvæ-rende tidspunkt, og vi ser os derfor nødsaget til at udskyde projektet indtil videre.  Gudstjenester og kirkelige handlinger kan altså også i dette tidsrum afvikles på vanlig vis.

Frejlev Menighedsråd

Forsidebillederne: Forårets minikonfirmander i Sønderholm

Det er med stor beklagelse, at menighedsrådene i Sønderholm og Frejlev må meddele, at vores sognemedhjælper, Jeanett Grods, ikke vender tilbage efter endt barselsorlov. Vi har været meget glade for Jeanetts arbejdsindsats, engagement og hendes altid varme og positive væremåde. Derfor vil vi gerne udtrykke en stor tak til Jeanett for vores tid sammen og ønske hende rigtig god vind fremover! Rådene overvejer i øjeblikket, hvordan sognemedhjælperens

mange arbejdsområder tænkes bedst udfyldt i den kommende tid. Forhåbentligt finder vi snarest en løsning, der vil blive til glæde for vore sogne.

Sønderholm og Frejlev menighedsråd

3

Hvad skal du lave i sommerferien?Hvad skal du lave i sommerferien? Sådan bliver vi tit spurgt, og svarene er næsten altid lige så mangfoldige, som der er mennesker til. Nogen kører med bagsædet fuld af børn hele vejen til Italien for at tilbringe en dejlig uge med sol, varme og strand. Andre tager flyveren til Kreta eller en spændende storby, ja, det er jo blevet så nemt nu, hvor Aalborg Lufthavn tilbyder billige flyrejser til det meste af Europa. Andre igen skal måske i sommerhus og nyde den danske sommer med lange lyse aftener, de børnevenlige strande, hvor duften af skov og strand smelter i et.Vi spørger: ”Hvad skal du lave i sommerferien?” Men det er egentligt et mærkeligt spørgsmål, for burde svaret ikke være ”så lidt som muligt”?Vi har i vores hverdag så travlt med alt muligt. Alt går stærkt, selv vores fritid minder uhyggeligt meget om vores arbejde. Den er besat af aktiviteter. Når mor kommer hjem fra arbejde, skal hun til Zumba eller boksefitness, og far skal til fodbold eller bestyrelsesmøde i den lokale forening. Børnene skal til FDF, svømning, håndbold og gymnastik. Foreninger, kirker, klubber rækker deres lange blækspruttearme ud efter alle og enhver. Selv rejsebureauerne prøver at bilde os ind, at ”livet er ikke de dage, der passerer, det er de dage, du aldrig glemmer”, at det kun er, når vi er aktive, laver og oplever noget, at det er et levet liv.

Men hvad er det dog for noget sludder?! Livet er da også alle de andre dage, timer og minutter. Minutterne om morgenen, hvor jeg langsomt vågner og kan høre min mands så velkendte sovelyde og mærke vores mindste på 4 år, som igen har lusket sig ind i fars og mors seng og nu ligger dejlig og varm imellem os. Livet er også stille weekender, hvor vi laver ingenting – drikker kaffe, læser avisen og sludrer om alt og ingenting. Livet er også mandag morgen med travlhed og

madpakker, der skal smøres, indkøb der skal planlægges og ”hvor lagde jeg nu nøglerne”?

Sikke da noget vås at ville bilde os ind, at det kun er ferierne, og de dage, hvor vi laver noget, der tæller.Livet er da, om noget, alle de timer og minutter, hvor vi lever af, for og med hinanden. Almindelige hverdage, hvor vi lever af den gensidige kærlighed, hvor vi elsker hedt, og hvor vi skændes vildt.

Den tyske teolog Dorothee Sölle har sagt, ”at mennesket dør af brød alene.” Det er en markant nyformulering af Jesu svar til Fristeren, som vil friste Jesus til at satse alt på det materielle: ”Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af ethvert ord, der udgår fra Guds mund” – Vi kan nok overleve af brød og vand – men uden Gud som kærlighedens kilde, som den kilde, hvorfra også vores kærlighed til hinanden kommer, så visner vi som en plante, der ikke bliver vandet. Med andre ord:Vi dør, hvis vi ikke er der for hinanden i det daglige liv – i hverdagen, i alt det almindelige.

Vi dør, hvis vi kun er der for hinanden på de særlige dage og til de store begivenheder. Hvis vi ikke giver af os selv for den anden, i det daglige, så visner vi, hver især. Vi har set det, vi kender det, vi har hørt om det - børn og unge der visner, fordi der ikke har været nogen til at elske og vise dem sand kærlighed i det daglige. Vi visner, hvis vi ikke elskes ubetinget.

Det er et gevaldigt modsvar til rejseselskabets slogan og al vor fokus på det særlige og det, der skiller sig ud.Og for mig at se, sker det netop for at åbne vore øjne for alt det helt almindelige, der fylder vort liv og vore dage. For det er jo løgn, at livet ikke er de dage, der passerer, men kun de dage, vi aldrig glemmer.Livet er da, om noget, alle de helt almindelige mandage og tirsdage og onsdage og torsdage, som vi bruger så mange timer og kræfter på at leve vort liv midt i.

Læs videre på side 4...

4

SpaghettigudstjenesteTirsdag 7. juni kl. 17.00i Sønderholm Kirke

Om den dag, det blev kirkens fødselsdag.

Traditionen tro er der

Pinsetur til Troldkirken!Pinsemorgen 12. juni kl. 7.00 ved Sønderholm Kirke

Mød op og gå sammen op til den gamle gravdysse. Efter morgensang (og en lille én) ved Troldkirken, er der kaffe i sogne-gården, og kl. 9 er der gudstjeneste i Sønderholm Kirke.

Pinsedag12. juni ved Frejlev Kirke

Efter højmessen Pinsedag i Frejlev Kirke kl. 10.30 vil der blive budt på en forfriskning ude ved kirke-gårdsskulpturen,og kirkens pige-kor vil synge nogle af sommerens sange.

2. pinsedag Familiegudstjeneste13. juni kl. 14.00 i Frejlev Kirke

I gudstjenesten deltager minikonfirmand-erne, som dermed afslutter deres forløb.

FDF Sønderholm-FrejlevFDF Sønderholm-Frejlev vokser stadig, og vi glæder os over, at så mange børn og unge i lokalområdet får mulighed for at opleve fællesskab, oplevelser, udfor-dringer, tro på Gud og mod på livet!Kredsen har netop været på sommerlejr-weekend i Ryhøj, hvor temaet var ”Strandet på en øde ø”. Her måtte store som små hjælpe hinanden med at opbyg-ge lejr i rafter, lave mad på bål, under-holdning til lejrbål og løb med udfordrin-ger. Lejren sluttede søndag med den fæl-les friluftsgudstjeneste og efterfølgende kirkekaffe i det fri og skattejagt.Nu er børn, unge og ledere varmet op, så vi er klar til den kæmpe oplevelse for livet, som det bliver at komme på Landslejr 2011 sammen med tusindvis af andre FDFere! Vi tyvstarter og tager af sted mod Sletten ved Julsø, Silkeborg, allerede dagen før lejren starter. Der er lagt op til, at man

...fortsat fra side 3

Ja, dybest set så er det alt det almindelige, der er Guds største gave til os.Det er ikke sikkert, vi kan huske den slags dage. Det kan godt være, at vi glemmer mange af dem i det lange løb. Men derfor er de alligevel vort liv. Og det er livet om at gøre, at vi er til stede og nærværende og levende i dem.

Om så vi sidder helt alene i vor stue fra morgen til aften og ikke foretager

os nogen ting. Så er det også vort liv. Så er det også minutter og timer, som vi er levende til stede i. Om vi så ikke skal ”lave” noget som helst i sommerferien, så er det også et legalt og rigtigt levet liv.

Jesus siger: ”Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”. Når han siger ”alle dage”, så mener han ”alle dage”. Både alle de dage, vi har glemt. Og alle de dage, vi aldrig glemmer. Vi må tro, han er sammen med os. På gode dage og på svære dage. Og på

alle de mandage og tirsdage, som bare passerer. Vi må leve vort liv i tillid til hans kærlighed. Hans tilgivelse. Vi må leve med håb og med tro. I glæde og i sorg og i alt det almindelige, som der Gud ske lov og tak er mest af i vort liv.

Så, hvad jeg skal lave i min ferie? Ja, så lidt som muligt. Hvad med dig?

Sognepræst Sussie Foged

skal komme sjovt til lejr, så vi laver en mini-prærievogn (som vi dog selv skal trække) og en kærre med raftekonstruk-tion, så alle kan se, at her kommer FDF Sønderholm-Frejlev! Vores område på landslejren hedder ”Utzon”, og det har givet inspiration til kredsens flotte ens bålkapper med logo, som også minder om, at her er en kreds med gang i.. Fra FDF Sønderholm-Frejlev deltager i alt 40 børn og voksne på landslejren d. 7.-15. juli., som er for FDF-ere fra og med 3. klasse. Landslejren afholdes hvert 5. år, og sidste gang var der kun 7 deltagere fra Sønderholm-Frejlev, så vi er glade for, at vi nu er blevet så mange og har så flot en opbakning, både fra børn og forældre, men også fra lokalsamfun-det og de mange, der har støttet os øko-nomisk og med materialer. Tak for det!Vi ser frem til en fantastisk FDF-sommer og starter op igen med klassemøder i slutningen af august!

Pia Jødal

Sogneaften

5

Sogneaften tirsdag 6. septemberkl. 19.30 i Sønderholm Sognegård

Historier fra DanmarkSøren Ryge PetersenDe fleste kender Søren Ryge Petersen som en af de utallige TV-værter, der laver ting og sager og siger en hel masse på TV-skærmen. Det er ikke helt forkert, for han har lavet udsendelser i snart 30 år - mest om haver.

Men, det er altså også blevet til andet end haver. I de senere år har man kunnet opleve et stigende antal udsendelser, der handler om mennesker. Ganske almin-delige danskere, der har - eller er en god historie. Det kan være Bette Anna fra Randers eller Ostehandleren fra Skagen. Det er onkel Aage fra Amerika og Henning fra Haderslev. Det er Evald med hvidkålssuppen og Lis med dyrene. En perlerække af mennesker, der luk-ker op for deres liv og hverdag - på en sådan måde, at de fleste danskere bliver fascinerede og ikke kan lade være med at kigge med.

Når Søren Ryge laver den slags fjern-syn, ligger der altid et større forarbejde med at finde menneskene og få dem til at fortælle. I sit foredrag vil han fortælle om netop dette: Hvordan fandt han frem til Hans med rågerne og Didde med nisserne? Hvordan fik han lavet to dages snak til en halv times fjernsyn? Og hvorfor er det egentlig så interessant at høre helt almindelige danskere fortælle om et helt almindeligt liv?

For en ordens skyld: Anders og Julius vil ikke blive glemt.

Der er plads til 120 tilhørere, og derfor bliver der en form for billettering til foredraget, så folk ikke kommer til at gå for-gæves. Hold øje med Nibe Avis og kirkernes hjemmeside for nærmere information.

Samtale med en præstDu kan altid kontakte en af kirkens præster for en personlig samtale. Præsten har tavshedspligt. Samtalen kan foregå på præ-stens kontor, i hjemmet eller et helt tredje sted. Navn, adresse og telefonnummer finder du her i kirkebladet eller på vores hjemmeside.

Anonym sjælesorgØnsker du helt anonym sjælesorg, kan du kontakte Skt. Nicolai-tjenesten på telefon 70 120 110. Alle de frivillige medarbej-dere, der arbejder for Skt. Nicolai-tjenesten, har tavshedspligt, og flere af dem er præster.

6

GospelworkshopLørdag 17. september kl. 9.30 – 17.00 i Sønderholm Sognegård

Vi gentager succesen:Gospelworkshop i Sønderholm Sognegård – for alleIgen i år får du en enestående mulighed for at deltage i et stort gospelkor dirigeret af gospelinstruktør, Lars Jochimsen. Frejlev og Sønderholm kirker inviterer til gospel workshop i Sønderholm Sognegård:Workshopkoret afslutter dagen med en lille koncert, hvor de viser resultatet af dagens arbejde.

Alle interesserede er meget velkomne til at deltage. Gospel kræver ingen forhåndskundskaber, og gospelmusikken favner alle. Det er glæden ved at synge sammen med andre, der er det bærende i gospelsangen. Gospel har ikke noget at gøre med hvem, der synger bedst... Gospel handler om udtryk, indlevelse, energi, glæde, smerte - med andre ord: Gospel er SOUL musik. 

Lars Jochimsen er en meget anerkendt gospel-instruktør. I 2009 bevil-ligede Folkekirkens Udviklingsfond øko-nomisk støtte til Lars Jochimsen som Danmarks første gospelkonsulent. Efterfølgende har Lars Jochimsen lavet virkelig mange gospelworkshops rundt i de danske kirker. Han er korleder for Vocation og The Gospel City. Er fast underviser på de popu-lære sommergospelkurser på Gerlev Idrætshøjskole og har spillet til utallige gospelfestivaler i ind- og udland. Han har som eneste dansker spillet klaver til workshopkorene på verdens største gospelfestival GMWA. Har indspillet gospelcd’er med danske og udenland-ske gospelkor/sangere og har desuden været med til at indspille musikken til filmen om gospel ”Oh, happy day”. Lars Jochimsens undervisning bærer præg af et stort musikalsk overskud, humor og indlevelse.

Tilmelding senest mandag d. 22. august til organist Margit Mühlbach 98 34 20 07 eller mail: [email protected]: 75 kr., som bl.a. dækker mad og drikke på dagen.

Optagelse sker efter ”Først til mølle” princippet. Der er plads til 45 deltagere, og i 2009 var alle pladser besat.

Frejlev Missionshus Nibevej 283

Ny formand: Henning Kristensen,Triatlonvej 24, 9230 Svenstrup JTlf. 40 78 31 84

Onsdag 1. juni kl. 19.30Pinsemøde ved sognepræst Herluf Christensen, Rørbæk

Onsdag 15. juni kl. 19.30Møde ved ungdomskonsulent Brian Thisgaard Olesen, Aalborg

Onsdag 22. juni kl. 19.00Aftentur

Søndag 14. augustSamfundsudflugt

Onsdag 24. august kl. 19.30Møde ved missionær Mogens Aaen, Strandby

7

Mødekalender Siden sidstSønderholm-Frejlev PensionistforeningOnsdag 24. august

Heldagstur til Bangsbomuseet, Frederikshavn Vi spiser middag på ”Møllehuset”, der med sine 250 år er en af Frederikshavns ældste bygninger.Vi går så på museum, hvor man i søfarts-afdelingen kan se det unikke Ellingåskib fra 1163, skibsmodeller og motorer samt marinarkæologi. Ladegårdens nordlænge rummer Det Jyske Modstandsmuseum.

Hovedbygningens tre fløje rummer by- og lokalhistorie samt almue- og klunke-stue, empiresal og riddersalen.

Kaffen drikkes også i ”Møllehuset”.Afgang fra Sønderholm Sognegård kl. 9.50 og fra ”Kastanjegården” kl. 10.00Pris: 200,00 kr. Tilmelding til kasserer Kaj Christensen på tlf. 98 17 29 81,senest kl.18 den 15. august.

SØNDERHOLM SOGNDåb:Andreas Rodkjær RoskjærFrederikke Imer FichRasmus Grønberg MarkussenMille Mai Cederholm Sørensen

Dødsfald:Dion Konrad JørgensenJens Peter StraussMartin MarkGudrun Marie Buus

FREJLEV SOGN

Dåb:Jakob Hvilshøj MadsenJacob Norre KristensenFelix Johansen GravengaardSarah Rosqvist Dige

Dødsfald:Ove ChristiansenElla Margrethe HansenAlfred NielsenLaue Meldgaard JepsenJens Christian Rask

Aktiv LivshjælpAflastnings- og vågekonetjenesten i Aalborg søger frivillige til: - At være hos den langvarige syge, mens den pårørende holder fri- At sidde hos døende

Har du overskud og lyst til at gøre en forskel, så kontakt Erna Nielsen på tlf. 22 18 20 00Du kan også læse mere på hjem-mesiden: www.ansgarskirken.dk eller på www.menighedsplejer.dk

BibelkredsenOnsdag 8. juni hos Åse og Henning Klitgård,Nibevej 146, Drastrup

Onsdag 17. august hos Ellen og Erik Bach,Skelagervej 105, 1.th, Skalborg

NIBE AVIS GRAFISK · TLF. 98 35 11 45

Forkortelser: SF = Sussie Nygaard Foged; JSA = Jørn Skøtt Andersen; S = Ib Skotte Henriksen; IF = Inge Frandsen; ASB = Anna Sofie Bielefeldt.Sognepræst i Nørholm: Ib Skotte Henriksen, Nørholm Præstegård, Nørholm Bygade 46, 9240 Nibe, tlf. 98 34 12 07. Træffetid kl. 12-13, undtagen fredag.Kirkebil: Både til gudstjenester og til møder for ældre kan der bestilles kirkebil. Ring til kirkekontoret i Kirkecentret, torsdag kl. 9-12, tlf. 98 34 13 06. Man kan også selv ringe til Aalborg Taxa, tlf. 98 10 10 10, og ved bestillingen oplyse, at det drejer sig om kirkebilskørsel. HUSK at aftale hjemkørsel samtidigt!

Stof til næste kirkeblad: Afleveres/sendes til Hanna Kristensen, Højvangen 7A, 9240 Nibe (e-mail: [email protected]) senest den 14. juni. Dette blad er redigeret af Jørn Skøtt Andersen og Hanna Kristensen.

Sønderholm Frejlev Nørholm

Gudstjenester Juni - Juli - August 2011

29. maj 5.s.e. påske 14.00 JSA 14.00 JSA - Friluftsgudstjeneste ved Ryhøj Friluftsgudstjeneste ved Ryhøj

2. juni Kr. Himmelfartsdag - 10.30 JSA - 5. juni 6.s.e. påske 14.00 S 9.00 S 10.30 S 7. juni Tirsdag 17.00 SF - - Spaghettigudstjeneste

12. juni Pinsedag 9.00 SF 10.30 SF 10.30 S Pinsevandring til Troldkirken kl. 7.00 Efterfølgende er der forfriskning Friluftsgudstjeneste - se inde i bladet og underholdning v. pigekoret samt frokost ved fattighuset

13. juni Anden pinsedag - 14.00 SF - Fam.gudstj. m. afsl. af minikonf.

19. juni Trinitatis søndag 10.30 JSA 9.00 JSA 14.00 JSA 26. juni 1.s.e. trinitatis - 9.00 S 10.30 S 3. juli 2.s.e. trinitatis 9.00 ASB - - 10. juli 3.s.e. trinitatis - 10.30 SF 10.30 S 17. juli 4.s.e. trinitatis 10.30 SF - 10.30 S 24. juli 5.s.e. trinitatis - 9.00 S 10.30 S 31. juli 6.s.e. trinitatis 10.30 JSA - - 7. aug. 7.s.e. trinitatis - 10.30 JSA - 14. aug. 8.s.e. trinitatis 10.30 JSA - 9.00 IF 21. aug. 9.s.e. trinitatis 9.00 SF 10.30 SF 10.30 S 28. aug. 10.s.e. trinitatis - 9.00 SF 10.30 S 4. sept. 11.s.e. trinitatis 10.30 JSA 9.00 JSA 10.30 S