INDHOLDAdresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 2Kirkelige handlinger . . . . . . . . . . . . . s. 2LEDEREN: Hej med jer . . . . . . . . . . s. 2En god oplevelse . . . . . . . . . . . . . . . . s. 3Påske! Hvad vil du her? . . . . . . . . . . . s. 3Sorgens fugle flyver bort . . . . . . . . . . s. 4Fejring af minikonfirmanderne . . . . . s. 5Lidt om fasten . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 5Fastelavn er mit navn . . . . . . . . . . . . s. 6Meddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 7Konfirmandtræf 2013 . . . . . . . . . . . . s. 8Digte om Gud . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 9Tanker fra en monster-kirke! . . . . . . . s. 10Forskelligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 11Gudstjenesteliste . . . . . . . . . . . . . . . . s. 12

Hersom, V. Bjerregrav og Klejtrup sogneNr. 1 - Marts 2013 - 57. årgang

SOGN&KIRKESOGN&KIRKE

Sidste frist for indlevering af stof til næste kirkeblad 20. april 2013 til:Ansvarshavende redaktør Jens Nielsen,

Nørreheden 3, 9500 Hobro - eller mail: jens.musse.nielsen@gmail.com

2

KIRKELIGE HANDLINGER - 01.11.2012-09.02.2013

Døde i Hersom sogn:Mogens FrederiksenLaurits Kristian Simonsen Døde i Klejtrup SognHarry Rasmussen Karen Marie KnudsenOle Koefoed PedersenPeter CleemannBirgitte Sand WestGerda KlausenBirthe Mølgaard Jacobsen

Døde i Vester Bjerregrav Sogn:Herdis Harriet Olesen Grethe Kirstine Bisgård Bach

Døbte i Klejtrup kirke:Jasmin Sigrid NielsenVillads FomsgaardMikkel Johan AxelsenEmilie Nicolajsen

Døbte i Bjerregrav kirke:Frej Boskov Høfring

TELESLYNGEDer er teleslynge i alle vore tre kirker. Det be-tyder, at kirkegængere med høreapparat måhuske at stille apparatet på T, så skulle lydni-veauet være optimalt.

KONFIRMATIONERKonfirmationsdagene ligger fast år for år:

2014 Bededag: Flg. søndag:2013 Klejtrup Hersom/Bjerregrav2014 Bjerregrav/Hersom Klejtrup2015 Klejtrup Hersom/Bjerregrav2016 Bjerregrav/Hersom Klejtrup

SOGN & KIRKE udgives af menighedsrådene og ud-kommer 4 gange om året. Bladet ergratis, men økonomisk støtte modta-ges gerne på konto-nr. 9261-000-03-02511. Uden sogns kan tegne abonne-ment: 100 kr. - Bladets adresse: JensNielsen, Nørreheden 3, Nør heden,9500 Ho bro.

REDAKTIONENbestår af Henning Pedersen, AnnaRohde, Ejvind Sørensen og KirstenKrab Koed. Jens Nielsen er ansvarsha-vende redaktør. • Lay-out: Jens Niel-sen. • Sats og tryk: LSD-grafisk, 98649161. • Lokalhistoriske medarbejdere:Ragna Kolind og Birthe Korsbæk. -Hvor intet andet er nævnt, er illustra-tioner i dette blad hentet fra kirkeligepubli kationer, blade og håndbøger.

Næste nummer: 1. juni 2013.

I sidder nu medden første udgaveaf kirkebladet foråret 2013. - Vi er tre

måneder inde i detnye år. Tiden løber

hur tig. Vejret er koldt og fuld af vand -enten i form af sne eller regn. Vi glæderos til det bliver forår.

De nye menighedsråd er også gået igang med deres fireårige periode, ogder er nok at tage fat på.

Hvad sker der ellers på det kirkeligeområde? Jo, der er forslag fra kirkemi-nisteren om en ny lov for menigheds-rådene, hvor der sker nogle forenklin-ger og nogle bedre præciseringer i lov-teksterne samt en bedre forståelig for-mulering. De forskellige kirkeligeor ga ner har haft høringssvar på loven.

Min mening om loven er positiv;den er brugelig og meget forståelig.

De tre menighedsråd her i pastoratet

er hørende under Viborg Østre Provsti,og her i den nærmeste fremtid skal dervælges en ny provst, da vores provstJørn Knudstrup Olesen gik på pensionpr. 1. februar 2013. Domprovst Tho-mas Frank er konstitueret i stillingen,indtil ny provst er valgt.

Jeg startede med at skrive om vejretog det vil jeg også slutte med, fordi vivil meget gerne snart have godt vejr, davi er lidt afhængige af godt vejr.

Vejret sætter lidt af en stopper forfornyelse og lovliggørelse af kloaksyste-met ved præstegården samt udskiftningaf oliefyret fra 1974, men foråret kom-mer vel snart, tror I ikke på det.

Med venlig hilsen

Redaktøren

LEDEREN: Hej med jer ..!

Adresser:

HERSOM KIRKESognepræst: Kirsten Krab Koed, Teglgårdvej 30,

Hersom, 9500 Hobro. Tlf. 8669 0009.

Graver og kirketjener: Birgit S. Jes per sen, Gl. Ålborgvej 48, V. Bjerregrav, 9632 Møldrup. Tlf. 8669 1910 • Mobil: 2330 3910.

Organist: Jacob Græsholt, Strandvej 29, 9500 Ho-bro. Tlf. 9852 5545.

Kirkesanger: Henning Pedersen, Tegl gård vej 24,Hersom, 9500 Hobro. Tlf. 8669 0303.

Menighedsrådets formand: Jens Niel sen, Nørre -heden 3, Nørheden, 9500 Hobro. Tlf. 9854 6303 • Mobil 3120 7402

Kasserer: Esther Nielsen, Lundvej 14, Troestrup,9500 Hobro. Tlf. 9854 6076.

Kirkeværge: Åse Myrthue Nørskov, Teglgårdvej 13,Hersom, 9500 Hobro. Tlf. 8669 0027.

V. BJERREGRAV KIRKEGraver og kirketjener: Else Iversen, Halesøvej 1,

Roum, 9632 Møldrup. Tlf. 9854 6812 • Mobil: 2262 4754.

Organist: Se Hersom.

Kirkesanger: Bettina Thoft Jensen, Klejtrupvej103, 9500 Hobro. Tlf. 2498 7247.

Menighedsrådets formand: Birte Bergman, Nordskoven 21, V. Bjerre grav, 9632 Møldrup.Tlf. 8669 2185.

Regnskabsansvarlig: Kristian Nørskov, Herreds -vejen 69, V. Bjerregrav, 9632 Møldrup. Tlf. 4057 5711.

Ekstern kasserer: Esther Nielsen (se Hersom).

Kirkeværge: Bodil Andersen, Langmosevej 13,9632 Møldrup. Tlf. 2924 8204.

KLEJTRUP KIRKEGraver og kirketjener: Leif Bach Jensen, Viborgvej 29, Klejtrup, 9500 Hobro. Tlf. 9854 6792 • Mobil: 2992 5751.

Organist: Se Hersom.

Kirkesanger: Lene Lange, Søparken 33B, Klejtrup,9500 Hobro. Tlf. 9854 7202.

Menighedsrådets formand: Lene Lange, Søparken 33B, Klejtrup,

9500 Hobro. Tlf. 9854 7202.

Kasserer: Marianne Fruergaard, Fuglevænget 21,Klejtrup, 9500 Hobro. Tlf. 2028 2662.

Kirkeværge: Birthe Korsbæk, Søparken 20, Klejtrup, 9500 Hobro. Tlf. 8669 1459.

PRÆSTEGÅRDSUDVALGETFormand: Jens Niel sen, Nørre heden 3, Nørheden,

9500 Hobro. Tlf. 9854 6303.Kasserer: Esther Nielsen (se Hersom).

KIRKEBILDe, der ønsker transport til og fra kirke i forbindelsemed vore gudstjenester, skal ringe til nærmeste taxasenest om søndagen kl. 8:00. Kirkebilen er gratis.

3

Påske! Hvad vil du her?Skærtorsdag! - Hvad vil du her? Har du noget at betyde i det spæde forår? Skærtorsdag, torsdag den 28. marts, inviterer vi menigheden fra Hersom, Vester Bjerregrav

og Klejtrup sogne til fælles FESTGUDS-TJENESTE i Hersom Kirke kl. 17:00. Eftergudstjenesten nyder vi en skærtorsdagsmiddag ikonfirmandstuen ved Hersom Præstegård og får osen snak. - Menighedsrådet serverer lam med tilbehør, dessert, rød-vin og vand. Deltagelse i middagen koster 75. kr.

Vi beder om tilmelding til påskemiddagen til Jens Nielsen fraHersom menighedsråd på telefon 9854 6303 eller til undertegnedesognepræst på telefon 8669 0009.

Sidste tilmelding: 23. marts!

Sognepræst Kirsten Krab Koed

Den 11. dec. afholdtes gudstjenestenkaldet »gud og guf« i Vester Bjerregravkirke. Det er den dag hvert år, hvor mi-nikonfirmanderne fejrer afslutningenpå forløbet af deres undervisning omkirken, dens betydning og de traditio-ner der er forbundet med den kristnegudstjeneste.

Det var 1. gang jeg selv havde mu-lighed for at være med, og jeg fik denhelt fantastiske og overraskende ople-velse, at overvære minikonfirmanderne

fremføre Gunda Jørgensens julefortæl-ling om »Betlehemstjernen, der gerneville på pension«. Hver minikonfir-mand fortalte sin lille del af fortællin-gen oppe fra prædikestolen, hvilket var»dagens prædiken«, tilrettelagt af vorespræst Kirsten Krab Koed. Minikonfir-manderne klarede det rigtig flot. Bag-efter fik de alle overrakt et diplom afvores præst.

Det var virkelig dejligt at se børnene»vokse« med opgaven, se deres øjne

stråle når de så ud over tilhørerne, ogat gengælde deres glade generte smilnår de ranke og lette gik ned fra præ-dikestolen. Jeg tror, at alle vi voksne og-så var meget stolte og tænkte, at det varrigtig sejt gået. Tak for det.

Efter gudstjenesten var der efterføl-gende lækker aftensmad til alle og hyg-geligt samvær i ældrecentret.

På vegne afVester Bjerregrav menighedsråd

Bente Svoldgaard

Fejring af minikonfirmanderne ...

»Min Gud, min Gud! Hvorfor har duforladt mig? Du er langt borte fra mitråb om hjælp og fra mit skrig.« Lang-fredag hænger Jesus Kristus på korset.Sorgens fugle kredser om hans ansigt,og en djævelsk ondskab rammer hampå kinden. »Min Gud, min Gud!Hvor for har du forladt mig?« Ordenestammer fra Salmerne Bog kapitel 22vers 2, men mange andre har måskeogså formet ordene med deres læber ien mørk stund.

Langfredag er drama på højeste ni-veau. Jesus hænger på korset med entornekrone på hovedet. Blodet drypperfra hans ansigt, og det klæder kroppeni røde striber - man har taget tøjet fraham.

Jesus Kristus havde bundet sig til demest skuffende eksistenser. Hans tro-faste følgesvende var ikke på trapperne,end ikke at skue i horisonten, da sor-gens fugle omringede ham på Golgata.De romerske soldater lagde korset påhans skuldre, slæbte ham gennem by-ens støvede gader og hamrede nagler ibegge hænder. De korsfæstede ham, ogder var ikke et menneske, der gjordegevalt. Jesus havde ellers rigtig mangevenner, tusinder havde båret deres sygetil ham, og han havde helbredt dem;men vennerne var pludselig rejst ud aflandet, kun Johannes og kvinderne såtil på afstand. Hvorfor forsvandt kam-meraterne som et firben, der ligger i so-len? Det er ikke til at få ind i hovedet.

End ikke Peter turde kendes ved ham!Langfredag sænker natten sig over

Jorden. I det øjeblik, det tunge ånde-drag fra korset hører op, forsvinder ly-set fra livets kyst. Sorgens fugle byggerrede i menneskers hår, og verden luk-ker ned, som var Jorden bare en andendøgnkiosk, der var gået konkurs. Ikkemere stærk lakrids og Morten Korch påden konto. Stjernerne falder ud af deresbane, og mælkebøtterne holder opmed at skyde gennem asfalt.

Da det var overstået, tog man hamned fra korset. De fleste regnede velmed, at den »sag« var lukket. Man ryk-kede sammen og korsede sig over man-den, som var Guds søn. Mange tog fejlden langfredag. Det viste sig, at mankorsfæstede en forkert mand.

Men påskemorgen flyver en syngen-de engel gennem verden! Skønt JesusKristus bøjede nakken med et råb, blevder ikke ret stille. Godt nok var dernogle, som gik tavse bort. Måske for-nemmede de, at det ikke var helt i or-den - forhånelsen, korsfæstelsen; alt

det, der var sket. Det var ikke okay.Burde de ikke have grebet ind? Mankan stille sig selv en del spørgsmål, mensvarene lægger ikke altid op til en festligweekend.

Påskemorgen melder sin ankomstsammen med erantis, krokus og violer.Blomsterne bryder frem gennem denkolde jord og kalder på forventningensglæde. Man begynder at længes efter ensommerdag på stranden omgivet afspande og skovle i plastic, sanddyngerog sorgfri leg. Sorgens fugle letter fraderes rede i håret. Sorgens fugle begyn-der i stedet at bygge rede i lysegrønnetræer. I den morgenstille by kimer kir-kens klokker, og man føler sig hjemmeved klokkernes kalden i by og på land.

Påskemorgen er højtid. Det er på ti-de at slå dynen til side og gå igennemporten til det saftige grønne græs. Deter tid at plukke mælkebøtter - mælke-bøtter giver aldrig op. De finder en rev-ne, hvor der ingen revne er. De forcererfortovsfliser og nikker godmorgen medderes gule hoveder overalt. Jesus Kri-stus er også en fighter, omend af en heltanden kategori. Han står op ved natte-tid, endnu inden lyset bryder frem. På-skemorgen springer træerne ud i duft,og sorgens fugle forsvinder i horison-ten. Gud Herren har ikke forladt os.

Med ønsket om en god påske og et farvestrålende forår ..!

Kirsten Krab Koed4

Sorgens fugle flyver bort ...

5

Hvorfor dog skrive om fasten? Det erjo allerede flere uger siden, det var Fa-stelavn. Rigtigt, men Fastelavn er kunindledningen til den lange fastetid, såvi har faste endnu. Endda lige til på-ske.

Det er godt nok julen, vi synger detom, når vi farer rundt i huset og skråler»Nu er det jul igen.« Vi ved godt, deter noget sludder, og vi siger det da ogsåi sidste linie. - Men fasten er jo ellersikke noget, vi bider meget mærke i, ogdet er der en god grund til. Luther af-skaffede den nemlig, og derfor har viikke bekymret os om fasten siden re-formationen – som vi fik i 1536. Menmunterheden og de mange løjer op tilfasten, altså Fastelavn med alt hvad detindebærer, kunne Luther ikke sådan li-ge få bugt med. Det gik lettere medkirkeårets forskellige farver, kyndelmis-sen, billeder i kirken, lysglober o.m.a.,men især i de senere år er de langsomtkommet snigende ind i kirken igen.Katolikkerne har haft skikkene hele ti-den, og nu tager vi dem lidt efter lidttilbage. Det gør kirken mere festlig, oghvorfor skulle den ikke have lov til atvære det. – Jeg tror også fasten kommersnigende igen, der er i hvert fald flereog flere, der har fundet ud af, at det ik-ke er så ringe en ting.

Fasten var tænkt som en tid til bod,bøn og eftertanke, og den varer fraAskeonsdag, som er onsdagen efter Fa-stelavnssøndag, og til lørdag før Påske-dag. Det drejer sig om i alt 40 dage,hvor man ikke spiste kød og i det heletaget modererede sig på alle fronter.Dog var søndagene undtaget – tæl selvefter. Når de trækkes fra bliver det ligenetop 40 dage. I dag bliver katolikker-ne dog ikke stillet over for helt så stren-ge krav. De nøjes for de flestes vedkom-mende med at faste Askeonsdag og

Langfredag. Der er muslimernes rama-dan som bekendt noget skrappere.

Optakten til fasten er Fastelavnssøn-dag. Mange steder i Danmark blev denkaldt Flæskesøndag, for det var densidste dag, man måtte guffe i sig indenfasten. Der fulgte ofte store festlighedermed, lige fra at slå katten af tønden tilde store karneval bl.a. i Brasilien. Kar-neval betyder ganske enkelt »Farvelkød.« Det er altså en Farvelkødsfest.Karnevallet er som bekendt forsøgtoverført til Danmark i Pinsen – der erdet jo som regel bedre vejr – menegentlig er det komplet fjollet, for så erkarnevallet jo revet ud af sin sammen-hæng, men sådan går det med så megeti dag, sørgeligt nok. – Det islandskeord for Flæskesøndag betyder direkteoversat »Sprængedag«, og det er da tilat forstå. Det sidste store måltid før fa-sten må man nemlig godt foræde sig –og godt med drikkevarer må der ogsågerne komme på bordet. Så der er ikkenoget at sige til, at dagen efter hedder»Blå mandag.«

Navnet er ikke hugget fra konfir-mandernes dagenderpå. Det forholdersig lige omvendt.Når den hedder BlåMandag skyldes det,at de liturgiske far-ver, kirkens farver,skifter til violet/blåved fastens begyndel-se: Alterdugen, mes-sehagelen bl.a. Detvar også den dag,børnene klædte sigud og gik rundt ogsang »Fastelavn ermit navn« og tiggedesmåpenge og faste-lavnsboller. Men så

blev den afskaffet som skolefridag, også var der kun eftermiddagene tilbagetil at tigge i, og nu får vi så heldagssko-len. Jeg siger bare: Stakkels børn. Jegbehøver nok ikke længere at have slikog småpenge parat, og det synes jeg daer en skam.

Næste dag hedder »Hvide tirsdag,«for der spiste man kun hvidt brød ogmælkemad. Det er der vi har faste-lavnsbollerne fra. Man nedtrappede tilfasten, som begyndte dagen efter. Forat man kunne lægge ansigtet i de retteandægtige folder, fik man i katolsk tidaf præsten tegnet et kors af aske i pan-den. Det gør man vist ikke der, hvorman igen er begyndt at holde Askeons-dagsgudstjenester

Der kunne skrives meget om fastensgavnlige virkninger. Bl.a. tabte man sigjo, og det må da vist være lige i tidensånd. Der var andre gunstige fysiologi-ske virkninger, men dem springer viover her. Jeg vil blot sige: Det kan nåsat hoppe med på vognen endnu. Fastenvarer jo lige til påske.

Henning Pedersen

Lidt om fasten ...

Gud og Guf var som sædvanlig en dej-lig oplevelse.

Alle minikonfirmanderne deltog ideres del af gudstjenesten, som var op-læsning af prædiken, med gejst og ind-levelse, det kunne tydelig ses på mi-mikken - stolthed over at gennemføreog irritation, hvis der kom en enkeltlæsefejl.

Der var jo også mange kirkegængereder så på, både mor og far, bedstefor-ældre med flere var oppe at se deresdygtige minikonfirmand. Foruden atlæse prædiken sang de også for os alle.

Efter gudstjenesten var der rigtigmange mennesker - børn som voksne(tæt på 70) - til fællesspisning i Sogne-huset. Snakken gik lystigt og der var

rigtig god stemning. Sneen lå dejliglokkende lige uden for døren, så mensde voksne fik sig en passiar, kunne delidt yngre få sig en god sneboldkamp,inden det blev tid til dessert.

Vi (menighedsrådet i Klejtrup) siger tak for en dejlig aften.

En god oplevelse ...

6

Den årlige fastelavnstøndeslagning forankøbmandsforretningen, foregik i år for før-ste gang i samarbejde med V. Bjerregravmenighedsråd og blev afviklet søndag for-middag i stedet for som tidligere på lørda-ge.

35 børn ifølge med forældre, større sø-skende og bedsteforældre mødte op, ogmange af børnene var festligt udklædteuden over det varme vintertøj, og gav den»et ordentligt slag på tønden«.

Da kattekonge - og dronning havde fåetkrone på, delte Else Marie og Hilmer slik-poser og juice ud til børnene og de havdebrygget kaffe og te til småkagerne til devoksne. Det varmede godt.

Bagefter travede nogle af de voksne sam-men med en del af de udklædte børn hentil kirken for at deltage i fastelavnsgudstje-nesten. Turen føltes slet ikke lang og kold,for man gik og småsnakkede hyggeligt medhinanden.

Præsten bød i følgeskab med dukkerneMickey og Minnie Mouse alle velkommenlige fra menigmand til piraten, bamsen, vi-kingen, prinsessen, heksen, Dracula, fod-boldspilleren, den »onde« fra Star Wars ogmange flere, og det blev vel modtaget.

Søndagens tekst fra altret blev læst forvoksne ører sådan, som vi kender det, mensden efterfølgende prædiken, der jo forbin-der denne tekst med det der sker i vores livi dag, mere blev fortalt i et sprog, så ogsåbørnene kunne forstå det og nede foranmenigheden i stedet for oppe fra prædike-stolen.

Ved altergangen, nadveren, hvor vinenvar skiftet ud med saftevand i dagens an-ledning, deltog børnene også ifølge med devoksne.

Efter gudstjenesten fik alle varme pølse-horn, juice og en lille hyggesnak med hin-anden inden man skulle ud og hjemad ivinterkulden igen.

Mine tanker om oplevelsen af gudstje-nesten er, at det at præsten veksler mellemden tekst og de ord, som vi voksne og fastekirkegængere kender og som vi finder tryg-hed ved, og alt det, som fortælles så børne-ne også forstår og lytter, giver en fornem-melse af ro. En helt speciel, men tryg at-mosfære breder sig i hele kirkerummet. Jegvar bare så glad da jeg tog derfra. Jeg tænk-te, at børn er så årvågne, så umiddelbare også livsbekræftende. Så tak for endnu en dej-lig søndag.

På vegne af V. Bjerregrav menighedsråd

Bente Svoldgaard

Fastelavn, er mit navn ...n

Meddelelser ...

KlejtrupLokalhistoriske ArkivArkivet i Ældrecentret er åbent hver onsdag kl.14:00-16:30 - eller efter aftale med foreningensformand, Ragna Kolind, på tlf. 9854 6704.

Bogbussenholder ved Spar i Bjerregrav tirsdag kl. 15:20-15:50 og ved Brugsen i Klejtrup tirsdag kl.16:05-16:45.

Indre Mission i KlejtrupMarts: Onsdag d. 6.: Bibeltime.April: Onsdag d. 3.: BibeltimeMaj: Onsdag d. 1.: Bibeltime

Møderne holdes i private hjem - evt. henvendelse 9854 6521

Møderne er kl. 19:30. Alle er velkomne!

Kirkens Korshærs genbrugsbutik

i Klejtrupmodtager med tak alt brugbart

- og dødsboer afhentes.

Åbent man.-fre. kl. 13-17

Tlf.: 2393 4940 - 9854 6110

Kirkens Korshær:Forårsmøde

Kirkens Korshær, Storkreds Rebild Syd, afhol-der forårsmøde i Ørum missionshus torsdagden 11. april kl. 19:30. • Lederen af varmestueni Viborg, Mads Bæk, taler og viser film. • Alleer velkomne!

Se kirkernes hjemmesider - på:

www.hersomkirke.dk www.klejtrupkirke.dk

www.vesterbjerregravkirke.dk

Gudstjenester på Klejtrup Friplejehjem

Planlagte gudstjenester til og med juni 2013

Torsdag den 24. januar 10:30

Torsdag den 21. februar kl. 14:00 med efterfølgende kirkekaffe

Torsdag den 14. marts 10:30

Onsdag den 27. marts kl. 10:30. Påske-gudstjeneste (Jørgen Pontoppidan)

Torsdag den 18. april 10:30

Onsdag den 8. maj kl. 14:00 med efterfølgende kirkekaffe

Torsdag den 30. maj kl. 10:30

Torsdag den 20. juni kl. 10:30(Jørgen Pontoppidan)

MenighedsrådsmøderDatoer for fremtidige møder;

Hersom:14. marts Regnskabsmøde

7. maj Budgetmøde26. september MenighedsrådsmødeAlle møder er kl. 19:00 i Præstegården.

Bjerregrav:Onsdag d. 20. marts 2013 kl. 19:00:

RegnskabsmødeOnsdag d. 15. maj 2013 kl. 19:00:

BudgetmødeMøderne afholdes i Bjerregrav Ældrecenter

Klejtrup: 21.marts • 23.april • 22.maj • 20.ju-ni. - Alle kl. 19:00 i Sognehuset.

Koncert i Vester Bjerregrav kirkeOnsdag den 20 marts kl. 19:30

Optakt til Påsken ved V. Bjerregrav og Klejtrup Kirkers Bør-nekor og Fyraftenskoret. Korene opfører egne satser og koncert-gæsterne synger med på fællessang!

Fyraftenskoret er en lille flok på 10 voksne medlemmer, bestå-ende af otte kvinder og to mænd.

Bagefter vil der blive serveret kaffe og te i våbenhuset.

KonfirmandlisteHersom-Vester Bjerregrav 2013Sebastian MadsenKasper Hinge SøndergaardKristine GammelbyJulie Kristensen Vorre

Klejtrup 2013Sebastian Bailey Matthias Juulsgaard Frederik Jørgensen Marcus Vadsholt Nanna Møller Nielsen Stephanie Linea Mortensen Louise Juul Sine Kolind Høgh Kristian Valentin Jensen Gustav Fruergaard Ann Catrine Blicher Sjøgaard EriksenEmma Tordrup ØsterlevMaria Bonne AndersenTherese Aldanov Adser

7

8

Temaet var som sidste årvenskab, og evangeliet teg-ner fint et billede af firemænd, der hjælper deressyge kammerat. De går ik-ke af vejen for noget. Udentøven laver de et hul i taget,hvorefter de firer deres sygeven ned lige foran Jesus -så-dan!

Konfirmandtræf 2013 ...

9

HØR, HVOR ER DEN GUD

Selv stilhed støjer i engen hvor dådyrspringer og antager kækt de er tilmens jeg i martrende tvivl spekulererog overser englenes nynnen og spil.

Hør, hvor er den Gud, der hyldes i bøgerså siger jeg medens det regner i smugog ænser slet ikke med drivvåde brillerat græsset er skabningens festlige dug.

Og hvem er han, der kalder sig Jesusen frelser eller en kryptisk poetfærdes han mon i Hersom og Nettohvor møder man en jødisk asket?

Omkring mig svæver bevingede kroppesom stråler af himmelsk ånd og kulørde søger forgæves at give fortrøstningog tror vel, at jeg er skingrende skør.

MED KÆRLIGHEDENS FORSÆT

Ja, jeg tror af hjertet påVorherre, Gud, min faderjeg aner ikke om Han ermen ved det ikke skader.

Vorherres stærke livshåndmig bort fra angsten vristerså jeg kan være tryg enddanår selv min grundvold brister.

Og Jesus har min synd forladti dødskamp højt på korsetderfor går jeg frimodig udmed kærlighedens forsæt.

SOM HERREN VILLE

Kærligheden er blå og stillenår den ikke er rød og varmlivet er vist som Herren villeen skøn mosaik af ro og larm.

Isak Krab Koed

10

Nede på hjørnet ikke så langt fra hvorjeg bor i den skotske hovedstad, Edin-burgh, ligger der en gammel nedlagtkirke. Det var engang en gammel go-tisk kirke indrettet i tre plan midt i by-ens centrum. En af den slags bykirker,der var højere end den var bred. Ind-vendig var der øverst oppe et ribbet loftog på væggene høje buede mosaikvin-duer. Længere nede de store flade vin-duer, der gik næsten helt ned til jordenog endelig gulvplanet med jernstøbtekoloner og en massiv prædikestol i træmed baldakin. Den må have været etsørgeligt syn i de år, den stod og for-faldt.

Der er ikke meget man kan gøremed en gammel kirke midt i en storby;dels er store dele af både bygningen oginteriøret fredet, og må derfor ikke fjer-nes. Samtidig koster vedligeholdelse ogrestaurering mange penge, som ingener interesserede i at lægge ud blot for atopretholde en kirke, hvor ingen menig-hed længere kommer. Omvendt hardenne kirke altid haft en central place-ring i centrum af en hovedstad, sommange virksomheder og forretningervil betale gode penge for at få ...

It’s alive! It’s alive!!»... et vævet net af horrible og frastø-dende absurditeter« – sådan blev MaryShelley’s bog om Frankenstein mødt,da den første gang blev publiceret iFrankrig tilbage i 1823. Ét var at en så-dan bog var skrevet af en kvinde – end-da en ganske ung kvinde på 19-20 år -men hele ideen om at skabe et liv vedat sammensætte lemmerne fra dødemennesker var ikke kun ren fantasi –den var også frastødende og gudsbes-pottende i 1800-tallets Europa.

Ikke desto mindre blev den fantasi-fulde fortælling om Doktor Franken-steins monster hurtigt en succes blandtlæserne. Selv om fortællingen om mon-stret tydeligt var opdigtet, startede denalligevel en af de første moralske debat-ter om, hvor langt mennesket kunne gåfor at skabe liv af noget dødt.

Fortællingen omhandler videnskabs-manden Victor Frankenstein, der un-der sine lægestudier bliver så besat af atskabe et nyt menneske, at han stjælerlemmer fra afdøde for at sy dem sam-men på ny. Det lykkedes ham endda atskabe et levedygtigt væsen, men som

den skarpe morale antyder,så er det uladsiggørligt at have endegyl-dig kontrol over andre menneskers livog færden – ikke engang, når man selvhar skabt dem. Historien får da også ettragisk endeligt for både Dr. Franken-stein og hans familie, da monstret tagersin hævn for det liv, det ikke selv harbedt om.

Historien om Frankensteins mon-ster er genfortalt og filmatiseret i et utalaf udgaver ligesom der er lavet diverseuhyggelige fortællinger og opstillingerpå baggrund af historien. Måske fordimoralen er så stærk og diskussionen ivirkeligheden aldrig er gået af mode;for bør man genoplive noget allerededødt?

»En monster-burger, tak!«Nede på hjørnet ikke så langt fra hvorjeg bor, ligger der en populær restau-rant, som bærer navnet Frankenstein.Den er mørkt og lidt uhyggeligt ind-rettet med store lædermøbler placeret ismå celler langs væggene, et stort ild-sted og mørke kroge, hvor man nemtkan gemme sig – hvis man da ikke stø-der på Frankenstein-monstret selv. På

Tanker fra en monster-kirke! ...

11

FORSKELLIGT

FØDSEL: Når et barn bliver født, modtager sog-nepræsten en fødselsanmeldelse fra sygehuset ellerjordemoderen. Er forældrene gift, skal de ikke fo-retage sig yderligere.

Hvis der ikke medvirker en jordemoder vedfødslen, skal forældrene selv anmelde fødslen.

Er forældrene ikke gift, skal de selv indlevere en»Omsorgs- og ansvarserklæring« til sognepræsten,hvor faderen anerkender faderskabet. Herved fårforældrene fælles forældremyndighed. Blankettenskal underskrives af begge forældre samt to vitter-lighedsvidner. Blanketten skal være sognepræsteni hænde senest 14 dage efter barnets fødsel. Dufinder yderligere oplysninger om registrering af etbarns fødsel og om anmeldelse af faderskab på fa-miliestyrelsen.dk og personregistrering.dk. Herfrakan du også udskrive blanketten.

DÅB: Et barn skal døbes eller navngi-ves senest seks måneder efter fødslen.Når barnet er døbt, er det optaget iden kristne menighed og medlem affolkekirken. Derfor fejres dåben nor-malt ved søndagens guds tjeneste.

Barnets forældre kontakter sognepræsten for at af-tale en dato for dåben. Præsten og forældrene mø-

des herefter til en dåbssamtale. Samtalen kan findested i præstegården, men sognepræsten besøger og-så gerne de nybagte forældre i hjemmet.

Forældrene finder 2-5 faddere til barnet. Enfadder skal være døbt og have nået konfirmations-alderen.

Læs mere om dåb på folkekirken.dk - det er al-drig for sent at blive døbt!

NAVNGIVNING: Hvis barnet ikke skal døbes,skal det navngives. Børn skal navngives, inden defylder et halvt år. Forældrene sender blanketten»Navngivning« til sognepræsten. Blanketten skalunderskrives af begge forældre.

BRYLLUP: Ved brylluppet siger parret ja til at le-ve som ægtefolk og til at elske og ære hinanden tildøden skiller dem.

Når I har besluttet jer for at blive gift, kontakterI sognepræsten for at aftale dato og tidspunkt forbrylluppet og en samtale før vielsen. For at bliveviet i folkekirken skal mindst den ene af jer væremedlem.

Før brylluppet skal I også henvende jer til æg-teskabskontoret i bopælskommunen. Her udstedesen »prøvelsesattest«. Attesten dokumenter over forpræsten, at ægteskabet kan indgås på lovlig vis.Prøvelsesattesten må ikke være mere end 4 måne-

der gammel den dag, brudeparret siger ja til hin-anden.

DØDSFALD: Et dødsfald skal senest efter tohverdage anmeldes til sognepræsten. Ofte kontak-ter de efterladte en bedemand, der udfylder døds-anmeldelsen og sender den til præsten. Man aftalerogså en dato for begravelse eller bisættelse medsognepræsten. Inden begravelsen har de nærmestepårørende en samtale med præsten.

NAVNEÆNDRING: Ønsker du at ændre navn,skal du sende blanketten »Navneændring« til sog-nepræsten. En navneændring koster 470,00 kr.

Du kan læse om navneændringer på familiesty-relsen.dk og personregistrering.dk. Du kan ogsåringe til sognepræsten for yderligere oplysninger.

SAMTALE MED PRÆSTEN: Præsten har tavs-hedspligt, og man kan altid ringe eller sende en e-mail, hvis man har brug for en snak. Så finder Isammen et tidspunkt for et besøg. Præsten foreta-ger også hjemmealtergang.

BLANKETTER: På personregistrering.dk kan duudskrive blanketter. Du kan også ringe til sogne-præsten, så finder hun de nødvendige blankettertil dig.

væggene hænger der film-plakater fraforskellige udgaver af Frankenstein hi-storien, som den er filmatiseret gen-nem tiden. Over ens hoved gnistrer deelektriske installationer, som befandtman sig midt i Dr. Frankensteins værk-sted.

Bygningen, hvor restauranten ligger,blev for ca. 10-12 år siden købt for 1million britiske pund og efterfølgenderestaureret for 2 millioner! Restaurerin-gen var ikke helt nem, for der var indtilflere klausuler, der skulle overholdes:Ikke blot ville man indrette et spisestedmed forskellige træk fra temaet omFrankenstein, det gamle gulv skulle og-så bevares som det var, det samme skul-le de store glasmosaik-vinduer på dehøje vægge… for slet ikke at tale omkoret og en gammel træ-prædikestolmed baldakin!

Det overraskendeved dette sted er ikkeblot den tematiskeFrankenstein indret-ning, men at restauran-ten tilsyneladne er po-pulær hos alle, der harbesøgt den. Om dagener det et overmåde po-pulært spisested for bå-de unge, gamle og bør-nefamilier – og hvorder bl.a. serveres en bå-de billig og lækker»monster-burger« gan-ske i tråd med restau-rantens tema. Om afte-nen en hyggelig pub ogbar - og i weekenderneet diskotek, hvor ungekan danse i bygningenstre plan og hvor disc-jockey’en selvfølgelighar sin musikpult påden gamle prædikestol.

Det er ofte diskute-ret hvad man kan og bør bruge kirke-rum til – både de kirker, som stadig eri brug og de, som ikke længere er det.Det er forståeligt, hvis det kan virkeunderligt, at der i en bygning, der såtydeligt har været en kirke, er indrettetbåde bar, øl-kælder, restaurant og dis-kotek. Ikke desto mindre, har jeg end-nu ikke mødt et menneske, der ikkehar været fascineret over stedets historieog indretning og som ikke synes, at deter hyggeligt, at komme der. Ofte kom-mer folk spontant ind fra gaden for ligeat tage et billede, eller spørge om det

nu også er en kirke, de befinder sig i.Personalet er tydeligvis oplærte i atkunne give gæster en lille lektion omstedets historie og brug – og selv omdet kan være et lidt spøjst syn, at se enoriginal prædikestol bag bardiskens fla-sker og glas, så har netop denne kom-bination tydeligvis øget fascinationenog interessen for bygningens historie ien grad, som ikke før var mulig.

Den gamle kirke lever tydeligvisigen… i sin nye »krop«!

Jane Korsbæk

LSD

-gra

fisk

· 98

6491

61 ·

Mai

l: ls

d-g

rafis

k@m

ail.d

k

GudstjenestelisteDato HERSOM V. BJERREGRAV KLEJTRUP Søndagens navn

MARTS

3. mar. 09:30 HVAM 11:00 3. s. i fasten

10. mar. 09:30 HVAM 11:00 Midfaste

17. mar. 11:00 09:30 Mariæ budelsesdag

24. mar. 11:00 09:30 Palmesøndag

28. mar. 17:00 med altergang Skærtorsdag Skærtorsdagsmiddag i præstegården fælles for hele pastoratet. Tilmeldning - se side 3!

29. mar. 09:30 liturgisk 11:00 liturgisk Langfredag gudstjeneste gudstjeneste

31. mar. 11:00 09:30 Påskedag

APRIL

1. april 09:30 11:00 Anden påskedag

7. april 09:30 11:00 1. s. e. påske

14. april 19:30 R. Ryholt • A 2. s. e. påske

21. april 11:00 09:30 HVAM 3. s. e. påske

26. april 10:30 Konfirmation Bededag

28. april 11:30 Konfirmation 4. s. e. påske

MAJ

5. maj 09:30 11:00 5. s. e. påske

9. maj 09:30 11:00 Kristi himmelfarts dag

12. maj 19:30 R. Ryholt • A 6. s. e. påske

19. maj 11:00 09:30 Pinsedag

20. maj 09:30 11:00 Anden pinsedag

26. maj 11:00 09:30 HVAM Trinitatis søndag

JUNI

2. juni 11:00 09:30 1. s. e. trinitatis

5. juni 14:00 Gudstjeneste i præstehaven med Grundlovsdag med efterfølgende grundlovsfest. Fælles for pastoratet

9. juni 09:30 11:00 2. s. e. trinitatis

16. juni 11:00 09:30 HVAM 3. s. e. trinitatis

23. juni 09:30 11:00 4. s. e. trinitatis

30. juni 19:30 R. Ryholt • A 5. s. e. trinitatis

Gudstjenester kl. 11.00 er som hovedregel med altergang!De tre menighedsråd har besluttet,

at der vil være kaffe/te i våbenhuset efter gudstjenesterne kl. 9.30.