20
Slagelse Skinyt Nr. 3 l Juni 2016 l Sæsonen 15/16 l Medlemsblad for Slagelse Skiklub Medlem af Danmarks Skiforbund under Danmarks Idrætsforbund og Fédération Internationale de Ski TURBERETNINGER NYT FRA BESTYRELSEN God skisæson Slagelse Skiklub www.dinskiklub.dk din skiklub – min skiklub – vores allesammens skiklub

SkiNyt 2015/2016, 3

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: SkiNyt 2015/2016, 3

1

Slagelse Skinyt

Nr. 3 l Juni 2016 l Sæsonen 15/16 l Medlemsblad for Slagelse Skiklub

Medlem af Danmarks Skiforbund under Danmarks Idrætsforbund og Fédération Internationale de Ski

TurbereTninger nyT fra besTyrelsen

God skisæson

Slagelse Skiklubwww.dinskiklub.dk

din skiklub – min skiklub – vores allesammens skiklub

Page 2: SkiNyt 2015/2016, 3

2

Redaktørerne har ordet

Kære medlemmer af Slagelse Skiklub

Vi skal starte med at beklage at dette nummer af Skinyt er blevet en smule forsinket, så du nu sidder med bladet i sommervarmen og formentligt har glemt vinterens slalomsving på de sneklældte pister. Som nævnt i sidste nummer af Skinyt, er vi ved at undersøge forskellige formater for fremtidigt Skinyt, og det har altså medført at vi endte med at slå de to forårsnumre sammen til ét.

Igen tak for indlæg fra medlemmerne til dette blad, store som små. F.eks. tilbage-meldingen fra familien Skjærbæk som deltog for første gang på årets Hafjell tur, og efterfølgende skrev et par linjer til turlederen om deres (heldigvis posi-tive) oplevelse af turen. Et par enkelte linjers tilbagemelding til de frivillige på turene bliver altid værdsat. Derudover også beskrivelser fra flere af vores unge medlemmer, så et stort tak for det.

Som vi plejer at nævne på denne plads i Skinyt, er det i høj grad de frivillige som holder klubben kørende ved at plan-lægge ture, værkstedsaftener, sociale arrangementer samt udføre diverse ar-bejde. En af dem er Poul Erik Andersen, som gennem de seneste 6(?) år har været medredaktør på Skinyt, men for at sikre at klubben også fortsat er drevet effektivt på den administrative side, har han valgt at fokusere på sin post som kasserer for klubben. Dette er derfor sidste nummer af Skinyt med Poul Erik som medredak-tør.

Tak for indsatsen på Skinyt gennem årene Poul Erik!

Nyd sommeren, og vi vender stærkt tilbage i august med næste sæsons klub-ture.

Vi ses som sædvanligt næste vinter i sneen!

Tekst: Rasmus Møller Selsmark og Poul Erik Andersen

Page 3: SkiNyt 2015/2016, 3

3

Page 4: SkiNyt 2015/2016, 3

4

Bestyrelsen siger... Tekst: Kasper Lahn Mathisen

Kære alle

Det har i sandhed været en begiven-hedsrig sæsonopstart. Der har været har været mange ting at tage fat på. Alle frivillige kræfter har arbejdet flittigt for, at klubben kunne komme godt ud af starthullerne igen i år. Bestyrelsen, der ikke var fuldtallig efter generalforsam-lingen, har antaget Ole Porsvig som sup-pleant. Ole har i 2015 deltaget på klub-bens tur til La Norma, og i 2016 deltager han på Geilo og La Norma turene. Vi me-ner at bestyrelsen er blevet styrket med Oles indtræden. Ole vil være aktiv i mul-timedieudvalget, hvor vi efter denne sæ-son skal tage afsked med Poul Erik. Poul Erik, der igennem mange har leveret en enestående indsats i arbejdet med Skinyt, har efter denne sæson valgt at koncen-trere sig om medlemsadministration og klubbens regnskab.

Langrendsteamet har været aktive i slut-ningen af januar. Det lykkedes trods et lidt blødt underlag at trække spor på Trelle-borg Golfbane. Desværre kom frøken Tø lidt i utide og sporene holdt kun godt et døgn. MTB Tours www.mtb-tours.dk, der ligger i Klampenborg, har tilbudt klub-bens medlemmer at leje langrendsudstyr til en specialpris på kun 250,-/døgn. MTB Tours ligger lige ved Dyrehaven, hvor Københavns Skiklub bl.a. trækker spor.

Vi har skudt en konkurrence i gang. Konkurrencen har sit omdrejningspunkt omkring Facebook og klubbens nye

T-shirt. Konkurrencen går i al sin en-kelthed ud på, at man skal tage et billede af den bedste skioplevelse i 2016, mens man er iført klubbens T-Shirt. Derefter uploades billedet på klubbens facebook-side og man deltager i konkurrencen om en tur til Geilo 2017, til en værdi af kr. 2495,- Vi vil med konkurrencen gerne nå ud til nye medlemmer. Derfor er der ikke krav om medlemskab for at kunne deltage, men man skal naturligvis være iklædt klubbens nye T-shirt.

Som en naturlig følge af at flere og flere af vores medlemmer kommer fra andre steder end Slagelse, har der været stigen-de efterspørgsel efter opsamlingssteder, der ikke lige er i nærområdet af Slagelse. Således tilbydes der i år flere nye opsam-lingssteder. Turen til Geilo havde f.eks. opsamling i Sjælør og Hafjell i Herlev, ligesom der er i år lavet en kør-selv-tur. Turarrangørerne på Winterberg tur kom-mer fra hhv. Slagelse og Silkeborg. Det betyder også, at vi i fremtiden må vænne os til en ændret opsamlingsplan for vores ture. Der er ikke truffet afgørelse om hvil-ke opsamlingssteder der skal erstattes af nye.

Skiklubben er igen i år samarbejdspart-ner i forbindelse med afviklingen af Free-ride DM i Tignes. DM afvikles i lighed med tidligere år i påskeugen. Det har desværre ikke været muligt at lave en bæredygtig tur til arrangementet i år, men det håber vi på at der kan blive rettet op på til næste år. Freeride DM er et officiel

Page 5: SkiNyt 2015/2016, 3

5

danmarksmesterskab under Danmarks Skiforbund, og alle deltagere skal derfor være medlem af en skiklub. Vi håber på at se mange af vores medlemmer deltage i konkurrencen igen i år.

Slagelse Skiklubs hjemmeside er i skriv-ende stund under ombygning. Der bliver ryddet op på siden, så den gerne skulle blive mere overskuelig at finde infor-mationer på og der bliver tilkoblet et betalingsmodul. Det vil derfor fremover

være muligt at betale sine ture direkte på hjemmesiden. Det vil derfor blive lettere for turledere at overskue hvem der har tilmeldt sig turene. Måden hvorpå nye medlemmer melder sig ind i klubben er samtidig blevet forbedret. Bestyrelsen ar-bejder generelt på, at lette arbejdsbyrden mest muligt for de frivillige i klubben. Vi vil gerne være en klub, som mange har lyst til at være en del af både som medlem og som frivillig.

Nystartet malerfirma tilbyderMalerarbejde udføres i høj kvalitet

– såvel privat som erhverv.Ring venligst for uforbindende tilbud…

Page 6: SkiNyt 2015/2016, 3

6

SKICUP (rulleski)

Fra Dansk Skiforbund har vi modtaget følgende information om rulleski-løb der af-holds henover sommeren:

RULLEGRIBBENDATO: 15. juni 2016 (kl. 17:00 - 22:00)STED: Gribskov

DM KORTDATO: 19. juni 2016STED: Gl. Flyvestation Værløse, Værløse

ALLIANSLOPPETDATO: 27. august 2016STED: Trollhättan, Sverige

KONGEVEJSLØBET (DM LANG) 42 kmDATO: 18. september 2016STED: Hørsholm Kongevej, Rude Skov, Holte

PARADISBAKKERNEDATO: 2. oktober 2016STED: Paradisbakkerne, Bornholm

SANDHOLMLØBETDATO: 22. oktober 2016STED: Ellebækvej, Allerød

SKICUP består lige nu af 6 rulleskiløb øst for Storebælt, og der arbejdes på at få eta-bleret flere løb. Det er meget enkelt. Man kan få op til 5 point i hvert af de rulleskiløb der er med i SKICUP. Den der har fået flest point når året er omme, har vundet.

Der er nogle få regler – fx er kun klassisk stil og 2’er hjul tilladt. Så kan de fleste være med. Nogle af løbene i SKICUP er klassikere som Kongevejsløbet (Holte) og Alli-ansloppet (Sverige), her kan du også opnå cup point. SKICUP holder styr på pointene for dig, du skal blot tilmelde dig løbene.

Til vasaløberne vil vi minde om, at Alliansloppet er et seedningsløb til Vasaloppet. Tilmed er SKICUP generelt et godt sted at opnå erfaring i konkurrence og lange dis-

Page 7: SkiNyt 2015/2016, 3

7

tancer. Men vi blander kortene i SKICUP – der er også plads til de korte distancer, løb i naturskønne omgivelser, hyggelig samvær før og bagefter, og for motionsløberen der blot vil være en oplevelse rigere, bør SKICUP også være attraktiv.

SKICUP er et helt nyt privat initiativ af Gert Olsen, Holte Ski, og Kim Larsen, Køben-havns Skiklub, hvor målet er at udbrede interessen for rulleskiløb, at støtte rulleskiløb som en selvstændig sportsgren og få etableret flere motions- og træningsløb til gavn for såvel rulleskisporten som langrendssporten.

Hold dig orienteret på www.skicup.dk

7

Page 8: SkiNyt 2015/2016, 3

8

Vi har været med Slagelse Skiklubs tur i uge 2 siden vi var 4 år gamle. Det er altid været en familie tur men vores farmor/mormor samt 2 af hendes veninder samt et barnebarn mere.

Vi har altid oplevet det som nogle rigtig hyggelige og lærerige dage.Selvom vi kun har stået på ski i 3 dage, har det alligevel været lærerige dage med fede og top nice skitrænere og mange kilometer i benene. Ikke mindst har det været mange gode oplevelser og hyggelige stunder med familie og venner samt rigelige mængder af kakao

med flødeskum. Noget vi altid vil kigge tilbage på.Selvom der er meget fokus på niveau-er er der plads til alle. Unge og andre modige sjæle kan vove sig ud på offpis-terne, mens ældre og knap så rutinerede skiløbere kan holde deres fokus på pis-terne.

På dette års tur kan vi specielt kigge tilbage på vores sidste dag, lørdag, hvor vi virkelig fik afprøvet vores teknik og blev presset på den gode måde. Vi fik vist alle skubbet lidt til vores grænser, sved på panden og syre i benene.

Geilo 2016Tekst: Sille Lillesøe Hansen(17år), Christian Hunt(16) og Andrew Hunt(14)

Page 9: SkiNyt 2015/2016, 3

9

Vi var 4 unge i alderen 14-17 år som søgte flere udfordringer. Hvilket var en opgave vores instruktør tog op person-ligt. Og udfordringer det fik vi.

Det var en super fed formiddag med sorte pukkelpister, solskin og ikke mindst massere af lækkert puddersne. Selvom vi alle måtte ned og kysse sneen var humøret højt.

Formiddagen blev langsomt bygget op, ved at vi startede med at køre lidt ude ved siden af pisterne og herefter ud på en sort upræpareret pist for at slutte af

mellem træerne i 1 meter dyb nyfal-den puddersne. Her blev vores nylærte teknik og koordinationsevne sat på prøve, ellers var næste stop et træ eller en mega dynge sne.

Alt i alt har turene altid været en fornøjelse, ligegyldigt niveau og alder. Der er en god stemning i bussen og på skiholdene. Vi har altid kunne tage no-get med hjem.Så med mere end 10 år erfaring i Slagelse Skiklub kan en anbefaling her-fra gå ud til alle.

DIN HJERNE FORBRÆNDER 1,5 KALORIER PR. MINUT(HVIS DU BRUGER DEN)

Tag en uddannelse – og kom i endnu bedre form.

Page 10: SkiNyt 2015/2016, 3

10

HafjellPositiv tilbagemelding fra førstegangsdeltager

Fra Henriette (turleder på Hafjell turen) har vi modtaget følgende positive beretning, som fortjener at blive bragt i bladet :)

Positiv tilbagemelding fra førstegangsdeltager Fra Henriette (turleder på Hafjell turen) har vi modtaget følgende positive beretning, som fortjener at blive bragt i bladet Hej Henriette. Vil bare lige sige tak for en fantastisk uge i Hafjell. Det var første gang, vi rejste med jer, men bliver nok ikke sidste. Vi havde vores betænkeligheder med, at vi skulle bo sammen med 12 andre, men det blev meget hurtigt manet til jorden, da vi bondede helt fantastisk med dem, vi boede sammen med. Vi havde en maddag hver - Nøddebo 2 - og hyggede os med spil og samvær om aftenen. Børnene i hytten fandt hurtigt hinanden. Vores søn manglede dog en, på hans alder, men det overlevede han. Skiskolen til vores børn, der aldrig før havde stået på ski, fungerede optimalt. Jeg afleverede en grædende ængstlig dreng, der ikke ville have ski på, og fik en OL-deltager tilbage. Min datter var frygtløs, og de har begge lyst til at komme afsted igen. Hilsen Lone Skjærbæk og familie.

EJENDOMSMÆGLERE FOR DANSKE BANK KONCERNEN

det gør ikke noget man er foran

SLAGELSEv. John Oppermann WentzlauFisketorvet 11, 4200 [email protected], www.home.dk tlf. 58 50 21 10

PEUGEOT 3008

PEUGEOT SLAGELSE HAR BILER TIL AL SLAGS VEJR

BOOK EN PRØVETUR, UANSET OM DET SNER, REGNER ELLER SOLEN SKINNER.

Energiklasse:

PEUGEOT SLAGELSEBrian Madsen A/S • Skovsøviadukten 1 • 4200 Slagelse • Telefon 58 58 08 58 • www.peugeot.dk/slagelse

95196 Slagelse vinter annonce.indd 1 12-10-2010 09:56:56

Page 11: SkiNyt 2015/2016, 3

11

Ditobus A/SK.P. Danøsvej 2 . 4300 Holbæk

Tlf. 59 44 02 00 . Fax 59 44 07 66Mail [email protected] . www.ditobus.dk

Busser til enhver lejlighed10 • 20 • 30 •

44 • 52 • 68 •78 personer

Din lokale låsesmedAlt i låse og systemerAlt i værktøj og beslagProffessionel betjening

Bredegade 14 - SlagelseRing 58 52 41 48 eller 55 77 41 48

Slagelse DiamantenHyllerupvej 46 . 4200 Slagelse

tlf. 58 53 36 27 . mobil 20 42 36 27

Diamantboring og skæringi beton og murværk

Isætning affrisk-luft ventiler

v. Henning Hansen

Page 12: SkiNyt 2015/2016, 3

12

Lofsdalen uge 7Nordenturen i uge 7 atter en realitet!

Tekst: Jens Christiansen

Efter et par år hvor vi ikke lykkedes med at komme afsted til norden i uge 7, kom vi atter afsted!

Og igen var Lofsdalen i Jämtland, Sver-ige vores destination. En destination der udmærker sig ved en fin kombination af fantastisk sne, Sveriges 3. højeste fald-

højde (små 500 mtr. fra top til bund), hovedsagelig betjent af to nyere 6-stole (den ene med skjold – toppen!), 27 km piste og 70 km langrend og pistenære ski in/-out lejligheder af god kvalitet, pakket ind i et turistbureau der satser på skiklub-ber, så prisen også er absolut ”klub-venlig”. At der, selv i uge 7 hvor der var

Page 13: SkiNyt 2015/2016, 3

13

lys i de fleste hytter, er rigtig fin plads på pisterne hele dagen og ikke mindst god plads udenfor pisterne, afskrækker selvfølgelig ikke på nogen måde!

På trods af at vi måtte nedskalere fra bus til kør-selv, var der bred enighed om i deltagerkredsen, at det var absolut det hele værd at køre de par timer læn-gere end f.eks. Sälen.

Anlæggets størrelse passer rigtig fint til en familieferie, med skiløbere i alle aldre (gruppen var fra 5 år til 60+) – ikke mindst når vi har skiskolen om formidd-agen. Med især de yngste skiløbere in mente, passede det fint med en frokost-pause i hytten efter skiskolen og inden det frie skiløb i de lyse eftermiddage. Vi var glade for de 4 solskinsdage og blot en enkelt dag (ankomstdagen) hvor det var voldsomt koldt. Morgenen startede da med voldsomme minusgrader, men temperaturen steg med godt 20 grader i dagens løb og sluttede efter solned-gang med blot et par graders kulde – et niveau der hold hele ugen, et-cifrede kuldegrader: det blev et stort JATAK fra hele gruppen!

Som nævnt var der skiskole hver dag – og også børnene tog området i be-siddelse: Funparkerne blev slidt tynde – især ”borde” og boxe måtte holde for. På sidste dagen, hvor alle frem-skridt blev vist til de stolte forældre, blev der satset ”big time” på 180’ere og 360’ere uden ret mange fald! Herefter fejring med diplomer, varm chokolade og ”godis”-poser. Den på Lofsdalen så berømte ”Eventyrpiste” var – da der manglede lidt sne (vi drømte om et ordentligt ”DUMP”) noget glat og

meget hurtig. Ikke alle var trygge ved den, selvom den for andre giver de breeedeste smil!.

Vi der deltog sidder stadig med de breeedste smil efter en rigtig familiefer-ieuge og tanken: Lofsdalen? Det var vist ikke sidste gang vi var dér…!

Page 14: SkiNyt 2015/2016, 3

14

Weissbriach uge 7 2016Tekst: Lars

57 klubmedlemmer rejste fredag den 12. Februar 2016 mod Østrig og familieho-tellet Gasthof Brunnwirt i Weissbriach.

Turen gik via Næstved, Mogenstrup og Højmølle Kro, inden vi ankom til Ged-ser, hvorfra vi skulle sejle til Rostock kl. 22:15. Vi kom rundt om München uden de store problemer og ankom Weissbri-ach kl. ca. 15.30.

Vi blev mødt som vi plejer med en lille en til halsen og som altid et glad vært-spar (Michael & Barbara) vi fik udlev-eret vores værelser og fik lejet udstyr til de som havde behov for dette. Klokken 19.00 havde far Gunther lavet aftensmad klar til os og det gjorde godt med et solidt østrigsk måltid efter en nat i bussen.

Søndag morgen kl. 08.15 var der busaf-gang til Nassfeld, vi fik pakket vores udstyr ud og tog mod toppen, hvorfra skiskolen startede. Vi havde 6 skihold så der var noget for en hver. Vejret var noget tåget og med meget dårligt sigtbarhed. Skiskolen sluttede kl. 12.00 på toppen hvor vi alle mødtes, inden vi tog ud for at spise frokost forskellige steder i området. Da vi kører ned fra toppen kommer den ene af vores skilærere desværre til at køre ud over en lille skrænt, som man ikke kunne se pga. det dårlige sigte, han fal-der forover og ca. 1 meter ned og lander i den hårde sne og bliver liggende i sneen. Desværre brækkede Henning begge kraveben og blev kørt ned med bananen og videre med ambulance til sygehuset

Page 15: SkiNyt 2015/2016, 3

15

i Villach, hvorfra han blev ledsaget af en sygeplejerske hjem til Danmark om onsdagen. Henning var savnet resten af ugen, og vi håber det bedste for ham.

Det betød så at vi manglede en skilærer resten af ugen, men vi fik løst problemet men med nogle omrokeringer samt 6 af vores stamgæster som frasagde sig skiskolen resten af ugen. Så det gik fint den resterende tid trods alt.

Desværre var vejret ikke rigtigt med os i år, vi fik kun set solen om lørdagen, til gengæld fik vi masser af sne, så under-laget var perfekt.

Som altid fik vi afholdt afterski på ter-rassen foran Gasthof Brunnwirt, hvor Michael som altid var i hopla og der blev ikke sparet på de varme drikke, som var tilsat en del rom.

2 gange i løbet af ugen, inviterede Gunther ud i køkkenet til buffet og der var som altid masser af mad. Resten af

ugen fik vi serveret vores 3 retter i spis-esalen.

Torsdag havde vi desværre endnu et uheld, Lisbeth faldt og brækkede en håndrodsknogle. Dette kunne dog klares uden videre hospitals besøg, da den lille klinik i Nassfeld kunne klare en skinne til hånden.Torsdag havde vi også skiskole afslut-ning på hotel Gartnerkogel, hvor vi mødtes næsten alle mand og spiste en hyggelig frokost. Vores vært Martin kom også lille forbi med en lille obstler til efter maden, så det var en god afslut-ning på vores skiskole.

Inden vi så os om var det igen blevet lørdag og vi satte igen kursen mod Danmark hvor vi ankom søndag lige før frokost.

En dejlig tur, med en masse dejlige gæster, var slut, men vi er klar igen til næste år.Med håbet om et godt forår til jer alle.

15

Page 16: SkiNyt 2015/2016, 3

16

Skitur til WinterbergTekst: Anna Steenstrup Hansen

Hej, mit navn er Anna. Jeg er 14 år gam-mel, og jeg var med Slagelse skiklub til Winterberg i Tyskland.

Jeg er et meget nyt medlem af skiklub-ben, og det var derfor min første skitur med dem. Jeg var meget spændt på at møde nogle af de andre medlemmer og på at mærke stemningen i klubben.

Denne skitur varede kun et par dage, hvilket betød at min mor, min kammerat,

Axel, og jeg kørte hjemmefra lige efter skole, torsdag. Der gik ikke lang tid før mørket faldt på uden for, og vi begyndte derfor at blive trætte, da vi endelig kørte af motorvejen efter 4-5 timer. Pludselig ringede min mors mobil omkring kl. 22.00. Det var Ulrik Sams, som ringede for at høre om alt var vel og hvor langt vi var kommet. Han fortalte også, at de ville vente på os i receptionen, så vi kunne få vores nøglekort. Fra det øjeblik vågnede vi op, og vi var klar til at køre det sidste stykke vej, da vi vidste, at vi ikke var helt overladt til os selv på de tyske landeveje.

Næste dag mødtes alle gæsterne fra skiklubben til morgenmaden, hvor vi fik information om skiskole, arrangementer mm. Man kunne bare mærke at der var styr på tingene.

Efter vi havde lejet ski lige over for hotel-let, blev vi inddelt i vores skiskolehold. Jeg fik et super godt indtryk af de andre børn på mit hold. Vi havde alle sam-men prøvet at stå på ski en del gange før, hvilket gav os meget tilfælles at tale om. På skiskolen lavede vi forskellige øv-elser for at styrke vores stabilitet mv. på ski, men vi kom også selv med inputs og andre ideer til, hvilke øvelser vi kunne prøve.

Der var frit skiløb efter skiskolen. Den sidste dag havde skiklubben lavet et ar-rangement på en af pisterne, hvor man kunne deltage i et lille slalomløb, indtil skiliften lukkede. Man kunne også kælke eller bare hygge med de andre medlem-

Page 17: SkiNyt 2015/2016, 3

17

mer. Vi blev forkælet med både gløgg, sodavand, kage, chips, slik og varm kakao, men der var ikke mindst rigtig god stemning.

Alt i alt synes jeg, at turen med Slagelse skiklub har været sjov, lærerig og meget

vel struktureret. Alt i alt har det været su-per hyggeligt og en rigtig god oplevelse, som gør at jeg/vi ser frem til de næste ture med Slagelse skiklub ;-).

Vi giver altid en god pris... - helt uforpligtende!

Niels Lien ApS

Parcelgårdsvej 1 l 4200 Slagelse

Telefon 58 52 51 90 l www.nielslien.dkDir. tel. 20 43 09 24 [email protected]

Besøg vores hjemmeside

Page 18: SkiNyt 2015/2016, 3

18

Sommerens og efterårets aktiviteter vil i lighed med vinterens aktiviteter

blive annonceret på facebook og hjemmesiden

Aktiviteter og informationer

INDMELDELSE OG KONTINGENTÅrskontingent er på 250,00 kroner for første medlem og 150,00 kroner for efterfølgende

medlemmer på samme adresse.

Tilmelding foretages på http://www.skiforbund.dk/skiklubber/ og indbetaling håndteres via Nets betalingsservice

NÆSTE SKINYTForventes at udkomme august 2016, primært med turbeskrivelser for den kommende

sæson. Deadline er fredag den 12. august 2016.

HJEMMESIDEVores hjemmeside kan

findes på adressen

www.slagelseskiklub.dkwww.dinskiklub.dk

Page 19: SkiNyt 2015/2016, 3

19

Formand Kasper Lahn Mathisen [email protected] Bestyrelsesmedlemmer Johnny Sjø[email protected]

Henrik [email protected]

Jens [email protected]

SuppleantOle Porsvig

ØkonomiudvalgKasper Lahn Mathisen (ansvarlig)Poul Erik Andersen (medlemsansvarlig) - [email protected]

Ungdomsudvalg Ikke nogen medlemmer p.t. InstruktørudvalgKasper Lahn Mathisen [email protected]

Jesper [email protected]

Peter [email protected]

Natacha Holst [email protected]

Multimedieudvalg, herunder hjemmesideChristine Søndergaard [email protected]

Natacha [email protected]

Redaktørerne af Skinyt Rasmus Møller Selsmark [email protected]@slagelseskiklub.dk

Kom i kontakt med

Der henvises til hjemme-

siden for senest op- daterede informationer om

udvalg

Page 20: SkiNyt 2015/2016, 3

20

Layo

ut o

g tr

yk: M

edie

shop

pen

VA

SAC

Sla

gels

e