Serien: Forsvaret i samfundet

HjemmeværnetFKO PUB 493-16

Nærværende hæfte, der indgår i oplysningsserien om "Forsvaret i samfundet",vil kunne anvendes som undervisningsmiddel i forbindelse med samtidsoriente­ring ved forsvarets enheder.

Vedbæk i maj 1978.

K. JØRGENSENFORSVARSCHEF

Hjemmeværnet

1. oplag: 40.000 ekspl., maj 1978Tryk: Visoprint as, grafisk produktionLayout: Verner JørgensenFotos: Fridtiof BornkesselSats: Saga-Data ApSRedaktion: Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste

I serien "Forsvaret i samfundet" foreligger:

P.A. Heegaard-Poulsen: HjemmeværnetLaust Grove Vejlstrup: Det militære forsvarIvan Christensen: TotalforsvaretFlemming Adstofte: Danmark og NATOE.S. Flemming: Danske FN-styrkerBertel Heurlin: Sikkerhedspolitik og forsvarNiels Jørgen Haagerup: Danmarks sikkerhedspolitikBertel Heurlin :Hvorfor våben?H.C. Bach og Jørgen Taagholt: Grønland ogpolarområdet - sikkerhedspolitisk setSkjold G. Mellbin: Konferencen om sikkerhedog samarbejde i Europa.Niels Jørgen Haagerup: Nedrustning, sikkerhedog forsvar

Katalog og nr.FKO PUB 493 ·16FKO PUB 493-20FKO PUB 493-30FKO PUB 493-40FKO PUB 493-50FKO PUB 493-70FKO PUB 493-71FKO PUB 493-72

FKO PUB 493-73

FKO PUB 493-74

FKO PUB 493·75

Hæfterne kan rekvireres gennem Forsvarets Oplysnings· og Velfærdstjeneste,Trommesalen 4, 1614 København V. tu: (01) 114511.

Militære myndigheder rekvirerer dog ved Hærens Reglementsforualtning,bygning 43, Svanemøllens kaserne, 2100 København ø. nt.. (01) 290522.

Udgivet af Forsvarskommandoen

Serien: Forsvaret i samfundet

P.A.Heegaard-Poulsen

Hjemmeværnet

Indholdsfortegnelse

Forord 4

Kapitel 1: Hjemmeværnet - bag-grund, holdning og ide 51.1.Frivilligtpersonel 51.2. Stedbundethed 51.3. Ide og holdning 71.4. Hjemmeværnets forudsæt-

ninger 81.41 . Hjemmeværnsforenin-

gerne , 81.42. De frivillige korps 81.43. Impulser udefra 9

1.5 . Beskeden start 91.6. Tilgangsbølger 101.7. Konsol ideringen 101.8. Stadig yngre tilgang 10

Kapitel 2: Hjemmeværnets organi-sation og udvikling 112.1. Oprettelse 112.2. Forsvarsvilje . . . . . . . . . . . .. 112.3. Hjemmeværnsforeningerne . 112.4. Egentlig militær organisa-

tion 112.5. lov- og organisationsændrin-

ger 12

Kapitel 3: Hjemmeværnets opgaver 153.1. Hærhjemmeværnet 15

3.11. Institutionskompag-nier 15

3.12. Danmarks lottekorps . 163.2. Marinehjemmeværnet .. ... 16

3.21. Kvindeligt Marine-korps 16

3.3 . Flyverhjemmeværnet 173.31. luftmeldekorpset 17

3.32. Flyvestationskorpset . . 183.33. Kvindeligt Flyvekorps . 19

3.4. Hjemmeværnet og NATO . . 193.5. Samfundsmæssige hjælpeop-

gaver 19

Kapitel 4: Hjemmeværnets indsæt-telse i kamp 204.1. Geografien 204.2 . Opgaver principielt og gene-

relt 204.21. Overvågn ing 204.22. Bevogtning 224.23. Kamp 22

4.3. Andre opgaver på havet og iluften 23

4.4 . Kvinderne i hjemmeværnet . 244.41. Kønsrolle·debatten .. . 244.42. Kvinder på alle le-

dertrin _ 254.43. Fremtiden 25

Kapitel 5: Hjemmeværnets uddan-nelse 265.1 . lokal uddannelse og kursus-

virksomhed 275.11. Den lokale uddannelse 275.12. Kursusvirksomhed 28

5.2. Uddannelsens inddeling 285.21. Grunduddannelse 28

5.211 . Generelle fag . . 305.212. Særlige fag 30

5.22. Fortsat uddannelse 305.221. Funktionsud-

dannelse 315.222. Enhedsuddan-

nelse 315.223. Vedligeholdelses­

uddannelse . ... 33

5.23. Befalinqsrnandsuddan-nelse 335.231 . Gruppefører 335.232. Delingsfører-

uddannelsen ... 335.233. Kompagnichef

og næstkom­manderende ikompagniet 34

5.24. Lederproblemet 345.25. Uddannelse til fører

og leder 345.251. Gruppefører 345.252. Delingsfører 375.253. Kompagnichef . 37

5.3. Hjemmeværnsskolen 375.4. Tidskravet 385.5. Hvor meget møder de? 40

Kapitel 6: Hjemmeværnet som psy-kologisk faktor 416.1. Hjemmeværnets oplysningsar-

bejde 416.2. Den kommitteredes ansvar .. 426.3. Oplysningsarbejdets målsæt-

ning 426.4. Det udadvendte oplysningsar-

bejde 436.5. Det indadvendte oplysnings-

arbejde 43

6.6 . Hvervningen 446.7 . Uddannelse af informations-

personel 44

Kapitel 7: Hvem er medlemmerne afhjemmeværnet? 467.1. Statistik og holdning 46

7.11. Styrkekurvens udvik-ling 47

7.12. Aldersstrukturen .. 497.2. Hvem er disse hjemmeværns-

folk? 497.3. Holdningsundersøgelsen 50

7.31. Politisk tilhørsfor-hold 51

7.32. Demokratiets levedyg-tighed 52

7.33. Tilgangen af unge 527.34. Afgangen 537.35. Erhvervsfordelingen .. 54

7.4. Optagelsesbetingelser 557.41. Hvem kan optages i

hjemmeværnet? .... . 557.42. Udrustningen hjemme. 557.43. Helbredskrav 56

7.5. Hvem sidder i distriktsud-valget? 56

Kapitel 8: Nyt hjemmeværn .... 57

Ordliste 59

Forord

Denne fremstilling er et forsøg påat give en beskrivelse af hjemme­værnet bade som en militær orga­nisation og som en folkelig bevæ­gelse.

Mange gange har jeg på min vejgennem landet tænkt på, at man idagens Danmark ikke kan køregennem en landkommune, en byeller en storby, uden at der over­alt er mænd og kvinder, som ermedlemmer af hjemmeværnet, ogalle har de udrustning hjemmehos sig - mændene tilmed våben

og forseglet beredskabsammuni­tion.

Der er nu (1978) 73 .000 afdem, og det hele er bygget op påfrivillighedens grund. Der findesikke noget land, der har mage til.Mange vil muligvis savne oplys­ninger om dette eller hint. Mang­ler læseren dette - så find detnærmeste medlem af hjemmevær­net - eller find os i telefonbogen.

P.A. Heegaard-PoulsenMarts 1978

KAPITEL 1:

Hjemmeværnet - baggrund,holdning og ide

Figur 1: Lov om hjemmeværnet (1973) § 1

I. Formål§ 1. Hjemmeværnet er en del af det militære forsvar og deltager i løsnin­gen af de opgaver, der påhviler værnene, normalt inden for eller i urnid­delbar nærhed af hjemstavnen.

"Hjemmeværnet er en overalt ilandet tilstedeværende organisa­tion af civile borgere, der når - også længe - der er behov derfor,danner militære enheder, der del­tager i landets forsvar". Sådan ly­der indledningen til "Feltregle­ment H l".

På en lidt reserveret, men alli­gevel tydelig måde får man i dissefå linier fremhævet nogle af deting, som gør hjemmeværnet an­derledes end andre værn. En til­svarende formulering kan læses ihjemmeværnslovens § 1, se figur1.

I citatet peges på to grundlæg­gende træk i hjemmeværnets sær­præg.

1.1. Frivill igt personelDet ene er, at hjemmeværnet be­står af frivilligt personel. 99% afden samlede styrke er egentlig fri­villige. Procenten er ikke en tale-

måde, thi til at hjælpe, admini­strere og uddanne de ca. 73.000frivillige er der lidt mindre end700 fastansatte, både på den civi­le og militære side. Og hvad derogså er værd at mærke sig: De fri­villige er absolut ulønnede, bort­set fra de ca. 750 frivillige cheferog enkelte andre nøglepersoner.Og det skal bemærkes, at de rådig­hedsbeløb, som udbetales til deovennævnte frivillige, kun er enydelse for et ekstra stort ansvar ogen arbejdsbyrde, men bestemt ik­ke af en sådan størrelsesorden, atman kan leve af det.

Til gengæld skulle hjemme­værnstjenesten normalt væreuden udgifter for de 73.000 frivil­lige.

1.2. StedbundethedDet andet er hjemmeværnetsstedbundethed. Enhver hjemme­værnsenhed indsættes principielt

5

på hjemegnen. Hjemmeværnsen­heder skal ikke flyttes over storeafstande; de hører til i deres områ­der. Kun hvis fjendens kontrolover hjemegnen er så omfattende,at det lokale hjemmeværn er heltuden mulighed for at føre kam­pen videre, kan personellet søgetil andre områder, som er underkontrol af egne styrker.

Med disse udgangspunkter: Detfrivillige og ulennede. det lokaleog stedbundne har vi gode mulig­heder for at finde frem til. hvadhjemmeværnet kan yde og hvilkeopgaver det kan løse. Men dissetilsyneladende så ensartede krite­rier betyder ikke, at hjemmevær­net har et ensartet præg landet

6

over. Netop med udgangspunkt idet stedbundne bliver dets sær­præg vekslende fra egn til egn.Hjemmeværnet er så forskelligt,som befolkningen er det.

Man kan sige, at hjemmevær­net har sin lokalitets præg, - påsamme måde som mange af hæ­rens regimenter har haft det gen­nem tiderne - fra det københavn­ske til det jyske, med det bredeSjælland og det blide Fyn imel­lem. Der er - for at vise lidt af denfolkelige baggrund - stor forskelpå den "kammeratskabsaften",der i det nordvestjyske landkom­pagni med en blandet befolkningaf solide landmænd og fiskere be­gynder med det "folkelige fore-

drag" og som efter kaffebordetslutter med en andagt, - og så denlangt mere højrøstede fest medsang og dans, som måske kun100 km væk fejres i den store by.

Men der er ingen grund til atmene, at denne forskel har betyd­ning for indstillingen til hjemme­værnet. Grundholdningen ogideen bagved er den samme.

1.3. Ide og holdningOg med disse to begreber - ideenog holdningen - nærmer vi os no­get centralt, som er indbygget iselve organisationen. For nemligat få civile borgere i et lille antimi­litaristisk land som Danmark til ­som det hedder i reglementet ­"At danne militære enheder, der

deltager i landets forsvar" krævesen overbevisning om værdien af atvære med.

Den ligger ikke på overfladenhos danskeren, men den er der.En frivillig militær organisation,som alene bygger på hobbyide ogsportspræg, ville ikke leve længe.For flertallet af hjemmeværns­folk gælder det, at kun hvis de ersikre på, at hjemmeværnet er ef­fektivt og nødvendigt vil de væremed.

Sagt på en anden måde : Kunhvis hjemmeværnets daglige ar­bejde bekræfter deres tro på, at"det kan nytte", vil de bruge tidog kræfter på det.

Så der må altså være noget me­re . Og det er der! Ide og holdning.

7

Som basis for dette utraditionellehjemmeværn kan vi opstille føl­gende:

frivillighed ]ulønnethed ..lokal bundethed =forsvarsviljeide og holdning

1.4. Hjemmeværnets forudsæt­ningerDet var modstandsbevægelsensfolk, der satte det hele i gang isommeren 1945. Det er såledesberettiget at sige, at "hjemmevær­net er et ægtefødt barn af mod­standsbevægelsen".

1.41. HjemmeværnsforeningerneDa hjemmeværnsloven derfortrådte i kraft den 1. april 1949begyndte man ikke fra bunden.Hjemmeværnet eksisterede allere­de i de hjemmeuærnsforeninger,som i tiden mellem sommeren1945 og 1. april 1949 holdt hjem­meværnstanken levende i Dan­mark. Foreningerne kunne blotikke længere holde arbejdet igang. Dertil var midlerne for sma.Men uden erfaringerne fra besæt­telsen og hjemmeværnsforenin­gerne er det tvivlsomt, om vi hav­de haft et hjemmeværn som det,vi har idag.

Det var således modstandsbe­vægelsens folk, som erkendte, atnok havde vi fået fred, men et for­svar var desværre stadig nødven­digt. Og efterhånden som uvejrs­skyerne trak op over Europa i debevægede år efter 1945, blev det

8

for flere og flere klart, at humori­sten Storm-Petersen havde ret,når han sagde: "Nu har vi fåetfred, vi mangler bare ro! "

Men omend det således er na­turligt at føre hjemmeværnet di­rekte tilbage til modstanden modbesættelsesmagten, har det dogogså andre forfædre i Danmarkshistorie.

1.42. De frivillige korpsFor en del ikke ganske unge vildet være naturligt at sende en tan­ke til de frivillige korps fra perio­den op til den anden verdenskrig.Men uden at undervurdere denægte idealisme, der fandtes i dissekorps, ma det dog siges, at de al­drig fik blot en lille del af den fol­kelige og politiske støtte, som erblevet hjemmeværnet til del. Ar­sagerne hertil var mange. Af bådeindenrigs- og udenrigspolitiskegrunde oplevede forsvaret massivmodgang, og dets politiske basisvar begrænset til bestemte hold­ninger. Derfor kunne man i maj1937 uden folkelig modstand op­hæve de frivillige korps somegentlige militære organisationer.Mange af dem fortsatte som ter­rænsportsforeninger og kunnemed deres idemæssige baggrundlet glide ind i modstandsbevægel­sen og senere i hjemmeværnet ­uden dog at præge dette. Går vilængere tilbage i Danmarkshisto­rien, dukker der i alle kriser ogkrige frivillige op: I sikringsstyr­ken 1914-18, på Dybbøl i tre-års­krigen 1848-50 og ved den engel­ske belejring af København 1807.

Halvandet hundrede år tidligeregjorde Gøngehøvdingens "gerilja­korps" livet surt for de svenskesoldater på Sjælland.

Idetnæssigt er der altså tradi­tioner langt tilbage i historien,men det vil dog være rigtigt atpege på, at et moderne hjemme­værn ikke er en dansk opfindelse.Det er de opgaver, som man øn­sker løst, naturligvis heller ikke.

I ældre tider løste man disseopgaver: overvågning, bevogtningog mindre kampopgaver ved sær­lige militære formationer i formaf landstorm eller milits. I voredage er opgaven imidlertid at havestyrker, der har et højt beredskabog som kan møde omgående, selvi fredstid. Disse krav opfylderhjemmeværnet.

1.43. Impulser udefraDerfor må der peges på, at denafgørende impuls til at oprettedet danske hjemmeværn kom frato sider:

a) Udviklingen i den modernekrigsteknik, som kræver at forsva­reren er tilstede overalt, fordi mo­derne krigsmæssige operationerudvikles umådelig hurtigt og fraalle sider. Det sidste udtryk skalforstås bogstaveligt:

Fjenden kan komme fra søen,over land og fra luften. Og et landmed godt 7.000 km kystlinie viluden et hjemmeværn være i enmeget vanskelig situation. Dissekrav kan ikke indfries af et lilleland, hvis et forsvar skal organise­res på traditionelle vilkår, d.v.s.ved hjælp af værnepligtige eller

professionelle soldater. Skal manovervinde tidsfaktoren, d.v.s. væ­re parat til at slå til i de førstekritiske minutter, er hjemmevær­net uundværligt, fordi det er til­stede overalt.

b) Inspirationen fra Sverige ogEngland under 2. verdenskrig. Tu­sinder af flygtninge så i de to lan­de, at et - selv improviseret ­hjemmeværn var en uundværligstøtte i de kritiske perioder, hvoret land trues af direkte invasionog tidsfristerne kan tælles i timereller minutter. På grund af demange tusinde danske flygtninge iSverige blev det naturligvis den"svenske model", som blev stude­ret særligt grundigt. Men når manser på det danske hjemmeværn idag, må det konstateres, at Dan­mark, da det kom til stykket,valgte en anden - og ikke mindreeffektiv model.

1.5. Beskeden startDet var, målt med halvfjerdsernesalen, et primitivt hjemmeværn,der startede op i 1949/50. Hjem­meværnsforeningernes gamle uni­form blev erstattet af nye. Våbne­ne var få og enkle, radioerne pri ­mitive, men "ånden" var der.

I løbet af halvtredserne vandthjemmeværnet fodfæste, nokførst på landet - senere i byerne,senest i de store byer. Den gangvar det ikke altid lige morsomt atvære hjemmeværnsmand. Ganskebortset fra de direkte modstande­re forstod de fleste ikke, hvadhjemmeværnet var.

9

1.6. TilgangsbølgerMen gradvis vandt hjemmeværnetrespekt i befolkningen. Både denstalinistiske undertrykkelse afØsteuropa og den sovjetiske blo­kade af Vestberlin havde fået dettil at løbe koldt ned ad ryggen påvesteuropæerne. Og med krigen iKorea i femtiårenes begyndelsekom den første store tilgangsbel­ge. Og kun 4 år senere kom dennæste i forbindelse med oprøret iUngarn og den brutale sovjetiskefremfærd i Budapest.

Alt dette fik nye tusinder ind irækkerne.

Det er i denne forbindelse værdat mærke sig, at tilgangen tilhjemmeværnet altid var størst,når faren syntes størst. Det kanmåske give et svar på det hypote­tiske spørgsmål om "hjemme­værnsfolk vil møde, hvis det bli­ver alvor?" Mange af dem har ihvert fald meldt sig under for­hold, hvor de troede, at det kunneblive alvor.

1.7. Konsol ideri ngenEfter de første ti år var konsolide­ringsperioden forbi. Hjemmevær­net var nu vokset til de 68.000­69.000, hvor det skulle forblivede næste mange år. Ved udgangenaf det første tiår - omkring 1959- havde hjemmeværnet organisa­torisk den skikkelse, som det medjusteringer har haft siden. Marine­hjemmeværnet og flyverhjemme­værnet var kommet til og kvinde­korpsene optaget på lige fod.

10

IO-års jubilæet blev fejret medstor festivitas. Men det skal ikkenægtes, at mange pionerer tænktepå, hvordan det skulle gå ved 20­års eller ved 25-ars jubilæet. Pro­blemet var, om næste generationville acceptere det frivillige hjem­meværn, som deres fædre havdegjort det.

1.8. StadigyngretilgangPå trods af modstandernes for­ventninger holdt hjemmeværnetfast. Styrken holdt sig nogenlun­de. Dette til trods for, at de gladetressere gennemgående var mererolige end femtiårene. Men bagoptimismen lurede alligevel en visfrygt. Ganske vist udløste Cuba­krisen i 1962 ikke en bølge af til­gang, - man var blevet vænnet tilkriserne. Men et er at leve medkriser, noget andet er at se bortfra dem: Derfor er det vigtigt atpege på, at ikke blot holdt hjem­meværnet sin styrke, men med­lemmerne blev stadig yngre. Næ­ste generation havde taget hjem­meværnet til sit hjerte. Denneudvikling er fortsat i halvfjerdser­ne. Den glade optimisme er afløstaf en ny alvor - af en anden artend halvtredsernes. Tendensen itilgangen er fortsat. Den er stigen­de, og de nye er blevet stadig yng­re. Disse kendsgerninger - demange unge og den fortsatte stær­ke tilgang - vil naturligvis tilsam­men være meget betydningsfuldefor den kurs, som hjemmeværns­ledelsen skal lægge for fremtiden.

KAPITEL 2:

Hjemmeværnetsorganisation og udvikling2.1. OprettelseDet danske hjemmeværn er opret­tet ved lov af 16 . juli 1948, ogændringer er foretaget i senerelove.

Når hjemmeværnet imidlertiddaterer sin egentlige oprettelse til1. april 1949 - altså næsten et årsenere, skyldes det, at først datrådte hjemmeværnets ledelse foralvor i funktion, samtidig med atde første frivillige enheder bleviklædt. Hjemmeværnet havde be­gyndt sit arbejde.

Det er synd at sige, at tillidenvar lige stor alle steder. Naturlig­vis var der mange, der troede pådet nye værn, men selv blandt po­sitivt indstillede var der en del,der tvivlede på, at det nogensindekom ud over eksperimentstadiet.Men udviklingen gjorde denneskepsis til skamme.

2.2. ForsvarsviljeDet var måske naturligt nok, atDanmarks stærke antimilitaristi­ske og neutralistiske traditionerfik mange til at tvivle på hjemme­værnets levedygtighed. Men detskulle imidlertid snart vise sig, atforsvarsviljen havde fået ny styr­ke under besættelsen. Og hjem­meværnets fortsatte udvikling sy­nes at have bekræftet, at også be-

tydelige dele af næste generationhar et positivt syn på forsvaret.

Begyndelsen var ikke altid let.

2.3. HjemmeværnsforeningerneMan startede med udrustningenfra hjemmeværnsforeningerne ogbeskedne 20 .000 mand, idethjemmeværnsforeningerne, derbegyndte med 35.000 i 1945,havde haft en betydelig tilbage­gang, bl.a. fordi arbejdsforholde­ne var blevet stadig vanskeligere.

2.4. Egentlig militær organisationDet første hjemmeværn var velstort set et hærhjemmeværn meden nødtørftig uddannelse og ud­rustning. Men udviklingen tog­hurtigt fart. Snart kom nye uni­former og udrustning. Men førstog sidst blev rammerne fyldt ud,fordi der nu var de kræfter bag­ved, som var nødvendige for atændre hjemmeværnet fra at væreen organisation af halvmilitæreforeninger til en egentlig militærorganisation. Dermed være intetondt sagt om tiden før 1949.Uden pionererne fra dengang(1945-1949) var der næppe ble­vet et hjemmeværn som det, vikender i dag.

11

Figur 2: Lov om hjemmeværnet §§ 2-4

II. Organisation m.v,§ 2. Hjemmeværnet best år af hjemmeværnskommandoen, tre hjemmeværnsgrenemed tilhørende kvindekorps samt støttende organer.

Stk. 2. I fredstid hører hjemmeværnet administrativt under forsvarsministeriet.Stk. 3. Når hjemmeværnet deltager i værnenes øvelser, er de pågældende hjem­

meværnsenheder operativt underlagt vedkommende værnsenhed.Stk. 4. I krigstid eller under truende udsigt til krig indgår hjemmeværnsgrenene

eller d isses aktiverede enheder i de respektive værn efter forsvarskommandoens nær­mere bestemmelser.

§ 3. Hjemmeværnskommandoen består af hjemmeværnsledelsen, de tre hjemme­værnsgrenes inspektører, inspektørerne for kvindekorpsene samt hjemmeværnssta­ben.

Stk. 2. Chefen for hjemmeværnet er inspektør for den hjemmeværnsgren, der ertilknyttet det værn, hvorfra han er udgået.

§ 4. Hjemmeværnsledelsen består af chefen for hjemmeværnet og den kommittere­de for hjemmeværnet. Hjemmeværnsledelsen er over for forsvarsmin isteren ansvarligfor hjemmeværnets samlede virke .

Stk. 2. Chefen for hjemmeværnet er forsvarschefens rådgiver i militære anliggen 'der, der vedrører hjemmeværnet.

Stk. 3. Den kommitterede for hjemmeværnet er leder af arbejdet for tilgang tilhjemmeværnet og det folkelige arbejde inden for dette . Den kommitterede skal vir­ke for et godt forhold mellem befolkningen og hjemmeværnet. Forsvarsministerenansætter et antal hjemmeværnskonsulenter, der er til rådighed for den kommittere­de.

2.5. Lov- og organisationsændrin­gerDer har gennem årene været man­ge justeringer af hjemmeværnetsorganisation. Det er sket blandtandet ved de ikke få lovændrin­ger, som skiftende regeringer hargennemført.

Luftmeldetjenesten, der er enaf grundpillerne i flyverhjemme­værnet, blev i 1952 lagt ind underhjemmeværnet. Den er iøvrigt væ­sentlig ældre end selve hjemme­værnet, idet den stammer fra

12

1934 og således har kunnet fejresit 40-årsjubilæum.

Ved samme lovændring blevMarinehjemmeværnet oprettet ogde til forsvaret knyttede kvinde­korps - Danmarks Lottekorps ogKvindeligt Marinekorps - inddra­get under hjemmeværnsloven.Hidtil havde korpsene væretknyttet til forsvaret gennem enoverenskomst. Kvindeligt Flyve­korps blev oprettet i 1953. Medloven af 1952 knæsattes såledesdet betydningsfulde princip, at

Figur 3: Hjemmeværnets organisation

Forsvarsministeriet

Hjemmeværnskommandoen

Hjemmeværnsledelsen

Chef(general)

Den kommitterede(civil)

Hjemmeværnsstaben

'"

FIyver­hjemmeværnet

Luftmefde­korpset

DistrikterEskadriller

Flyve­stations­korpset

Eskadriller

Kvindeligtflyvekorps

SektionerEskadriller

Konsulenter

Hjemmeværnsgrens­inspektørerne

Kvindekorps­inspektørerne

I IHjemmeværns­

skolen

Fælles forde tre

hjemme­værnsgrene

Nyminde­gabog

Slipshavn

13

alt frivilligt forsvarsarbejde i Dan­mark skal høre under hjemme­værnet.

Den seneste lovændring fra1973 forandrede hjemmeværnetsorganisation i toppen af pyrami­den. Hidtil havde hver hjemme­værnsgren haft sin egen admini-

14

stration under egen chef. De hav­de også boet hver for sig. Nu lagdeman det hele sammen i Em byg­ning, samtidig med at man forme­rede Hjemmeværnskommandoensom et fælles styrende og plan­læggende organ for hele hjemme­værnet, se figur 2.

KAPITEL 3:

Hjemmeværnets opgaver

Da hjemmeværnet i krig er underoperativ ledelse (læs: kommando)af "moderværnene", d.v.s. hær,søværn og flyvevåben, er det na­turligt, at opgaverne stilles af dis­se gennem Forsvarskommando­en.

3.1. HærhjemmeværnetOpgaverne kan inddeles i almeneopgaver og specialopgauer, somdet - uden et hærhjemmeværn ­ville påhvile hæren at løse.

De almene opgaver omfatter:a) overvågningb) sikring og bevogtningc) kampDe specielle opgaver er bl.a.:a) udførelse af forberedte

sprængningerb) trafikkontrolc) varsling mod atomare, biolo­

giske og kemiske kampmidler(ABC)

d) hjælp til befolkningen vedmasseskader.

3.11. InstitutionskompagnierEndvidere bør nævnes de enhe­der, der er opstillet efter særligeaftaler med forskellige institutio­ner (institutionskompagnier). Debestår af medarbejdere ved denpågældende institution, og de ud­fører normalt kun opgaver inden

for disse aftalers rammer, d.v.s.direkte for den pågældende insti­tution.

Disse aftaler omfatter følgendeenheder:

a) jernbanehjemmeværnetb) telehjemmeværnetc) vægterhjemmeværnetd) hjemmeværnet ved hærens

materielkommandoe) hjemmeværnets politikom­

pagnier.Aftalerne betyder endvidere,

at ansatte ved de ovennævnte in­stitutioner kun kan optages i depågældende enheder og ikke if.eks. Marinehjemmeværnet ellerFlyverhjemmeværnet. Se dog og­så Flyvestationskorpset.

For politikompagnierne gørsærlige forhold sig gældende. Deopdeles iA- og B-kompagnier.

A-kompagnierne sammensæt­tes af civile borgere under kom­mando af polititjenestemænd. Deskal hjælpe den lokale politime­ster, og de er under hans kom­mando sålænge han behøver dem.Men de overgår til egentligekampstyrker, hvis politiets virkeikke mere kan fortsætte i områ­det.

Man kan let forestille sig, atden lokale politistyrke i en krigs­situation hurtigt vil blive ude af

15

stand til personelmæssigt at over­komme sine opgaver. Kravene tiltrafikkontrol, afspærringer og lig­nende katastrofeforanstaltningervil kræve et betydeligt ekstra­mandskab. Derfor indgår disse ci­vile borgere, der i fredstid har fåeten kombineret hjemmeværns- ogpolitiuddannelse, i enheder underpolitiets kommando og ansvar.

B-kompagnierne består ude ­lukkende af polititjenestemændog de skal ligeledes i en krigssitua­tion assistere de lokale politimyn­digheder i at løse disses opgaver.Er dette på grund af udviklingengjort umuligt, indgår de som enkampstyrke under det lokalehjemmeværn.

Det skal understreges, at disseenheder ikke har nogen politi­myndighed i fredstid.

Lotte i meldetjenesten

16

3.12. Danmarks LottekorpsDe enkelte medlemmer kan gøretjeneste som frivillige hjælpereenten i forsvarets højere stabe, al­lierede stabe eller på hærens tje­nestesteder, hvor de overalt udgøret supplement til det faste perso­nel.

Men de fleste lotter gør tjene­ste ved en lokal hærhjemme­værnsenhed. Ofte sammen medderes ægtefæller.

De varetager funktioner indenfor signaltjeneste, stabstjenesteog ABC-tjeneste foruden naturlig­vis ved specialer.

3.2. MarinehjemmeværnetMarinehjemmeværnet løser føl­gende opgaver, som i hovedtrækomfatter:

a) [aruandsooeruågningb)hauneoueruågningc) assistance til søuærnets skibe

ihaund) haunespærring og eut. -øde­

læggeisee) bevogtning og sikring af in­

stallationer i de næunte områder.I forbindelse med disse punk­

ter løses en række specielle opga­ver.

3.21. Kvindeligt MarinekorpsPersonellet arbejder i forsvaretshøjere stabe, i de allierede stabeog på søværnets tjenestesteder.Men ca. halvdelen er til tjenesteved de 36 marinehjemmeværns­flotiller landet over.

De har ansvaret for mange spe­cialer, som kræver højt kvalifice-

Kvindelige marinere

ret personel. Det gælder tjenesteni søværnets operationsrum, sø­værnets stabe og NCS-tjeneste(Naval Control of Shipping).

3.3. FlyverhjemmeværnetFlyverhjemmeværnet består aftre dele: Luftmeldekorpset, Fly­vestationskorpset og KvindeligtFlyvekorps.

3.31. LuftmeldekorpsetLuftmeldekorpsets opgaver er:

a) kontrol- og varslingstjenesteb) overvågning.Luftmeldekorpsets hovedop-

gave er at bemande de ca. 400luftmeldetårne, der er opstillet på

egnede punkter overalt i landet.Herfra ledes meldinger om lavtgå­ende fly, landsætninger af fald­skærmstropper og angreb med A­våben på få sekunder til særligecentraler, hvorfra det øvrige for­svar og civilforsvaret alarmeres.

Civilforsvarets varsling af civil­befolkningen er i høj grad afhæn­gig af det frivillige personel i Fly­verhjemmeværnet.

Da lavtgående fly ikke altid ob­serveres af radar, er det nødven­digt med en direkte overvågningaf det lave luftrum. Denne opgaveløser luftmeldekorpset.

Luftmeldekorpsets særlige op­gaver omfatter bl.a. :

17

Luftmeldekorpset

Melding om landsætning fraluften, om radioaktivt nedfald,vejrrapportering m.v.

3.32. FlyvestationskorpsetDette korps er en særlig enhed,opstillet til nærforsvar af landetsflyvestationer og de større civilelufthavne. På de militære flyve­pladser formeres enhederne af detcivilt ansatte personel. Det vil alt­så sige enheder, bestående afværkstedspersonel og kontorper­sonel. De bliver ved deres freds­tidsarbejde, sålænge det er mu-

18

ligt, men ved angreb på flyveplad­sen sættes de ind i forsvaret afdenne. Derfor har de ikke deresvåben og øvrige udstyr hjemme,således som hjemmeværnet iøv­rigt har det. Disse ligger i særligedepoter på arbejdsstedet.

Flyvestationskorpsets opgaverer:

a) bevogtningb) signaltjenestec) edelæggelsesopgauer.De specielle opgaver er bl.a.:d) bemanding af mobiliserings­

depotere) faglig tjeneste.

På de civile flyvepladser får deopstillede enheder af Flyvesta­tionskorpset deres opgave af denpågældende flyveplads' militæremyndighed.

3.33. Kvindeligt FlyvekorpsEn væsentlig del af personelletgør tjeneste ved Flyvevåbnets tje­nestesteder, forsvarets stabe ogforskellige allierede kommando­er.

De har funktioner inden forkontrol- og varslingstjenesten,flyvekontroltjenesten, signaltje­nesten, stabstjeneste, sanitetstje­neste og ABC-tjeneste.

Endvidere er en del kvindeligeflyvere til tjeneste ved Flyvesta­tionskorpsets eskadriller.

3.4. Hjemmeværnet og NATOIfølge de foreliggende bestemmel­ser er hjemmeværnets enheder såklart lokalt prægede i deres opga­vestilling, at de ikke er underlagtNATO's øverstkommanderende iEurooa (SACEUR). Men der ernaturligvis truffet forholdsreglertil samarbejde med allierede trop­per i Danmark, både under øvel­ser i fred og under krigsforhold.Hjemmeværnet vil altså kunne

fortsætte med at løse sine lokaleopgaver, hvad enten det er allie­rede styrker eller danske, der harden direkte kontrol med områ­det.

Afgørende er, at hjemmevær­net såvel som andre militære styr­ker skal løse sine opgaver, sålængedette kan gøres efter den for heleforsvaret gældende forholdsor­dre.

3.5. Samfundsmæssige hjælpeop­gaverI fredstid har hjemmeværnet isamarbejde med det militære for­svar, civilforsvaret og politietkunnet yde omfattende og værdi­fuld assistance på en lang rækkeområder.

Nævnes kan bl.a. :- ved digebrud (oversvømmelses­

katastrofer)- ved forureningskatastrofer- ved eftersøgning til lands og til

søs.Samfundet har således nytte af

hjemmeværnet i talrige situatio­ner, hvad enten det drejer sig omhjælp i nødsituationer til søs ellerbemanding af digerne ved vestky­sten under stormflod.

KAPITEL 4:

Hjemmeværnetsindsættelse i kamp"Hvis vi ikke havde et hjemme­værn, måtte vi skabe det". Dettecitat har været anvendt mangegange i omtale af hjemmeværnet.Pa flere steder er der i dette hæftepeget på, at hjemmeværnet ikkekan erstattes af andre former forforsvar.

Hvad er det så for opgaver,hjemmeværnet kan løse?

4.1. GeografienUanset størrelse må ethvert land ivore dage have et lokalt forsvar.Det kan i øst og vest have forskel­lige former, men stort set er detorganiseret med henblik på at mø­de den ny tekniks udfordringer. Ien tid, hvor en fjende næstenoveralt kan landsættes fra lufteneller fra havet, og hvor sabotage­virksomhed kan udføres meget ef­fektivt af sma grupper, må stadigstørre dele af samfundet sættesind for at beskytte sig selv. Krigforegar ikke mere på en fjernkrigsskueplads, men overalt og påen måde, der gradvis har udvisketforskellen på militære og civilemål. Med Danmarks beliggenhedvil landet være et udsat objekt ienhver europæisk krise- og krigs­situation, sådan som de magtpoli­tiske forhold har udviklet sig i vordel af verden. Og tilmed består

20

dette land af en stor halvø og 400øer, hvoraf 97 er beboede. Dan­marks kystlinie er godt 7.000 kmlang.

Det er ikke mindst på dennebaggrund, udviklingen af det dan­ske hjemmeværn må ses.

Opgaverne for hær-, marine- ogflyverhjemmeværnet stilles af deenkelte værn i samarbejde medhjemmeværnets egen ledelse.

I krig og ved "Hjemmeværnetpå plads" - d.v.s. den højeste be­redskabsgrad - er den enkeltehjemmeværnsgren operativt un­derlagt sit moderværn, altså hær­hjemmeværnet under hæren, rna­rinehjemmeværnet under søvær­net o.s.v .

4.2. Opgaver principielt og gene­relt4.21. OvervågningMed sine ca . 550 hærhjemme­værnskompagnier, omkring 35skibe i marinehjemmeværnet ogca. 400 luftmeldeposter dannerhjemmeværnet et tæt net over he­le landet. De enkelte hjemme­værnsgrenes organisation er entenparallel med eller meget nær til­passet moderværnenes rammer,således at samarbejdet kan gå sågnidningsløst som muligt.

I en krisesituation vil land og

by konstant være overvåget modangreb. De kompagnier, der græn­ser op til havet, vil i samarbejdemed luftmeldeposter i nærhedenovervåge kysten sammen med ma­rinehjemmeværnets skibe ogkystudkigsstationer, der kontrol­lerer de dybe fjorde og de storehavne, således at fjenden ikkesom den 9. april 1940 kan gå ind ihavnen med tropper og materielskjult i skibe. Inde i landet vil luft­meldeposterne overvåge luftrum­met, de kan se flyene - om nattenhøre dem - også dem, der går sålavt, at radaren har svært ved atfange dem.

For den militære chef - hanvære på brigade- eller bataljonsni­veau eller i en af søværnets eller

flyvevåbnets stabe - er der tryg­hed ved hjemmeværnet. Virkersystemet, som det skal, betyderdet, at når han ingen melding fårom usædvanlig aktivitet fra etområde, er der ikke sket noget.

Gennem den totale overvåg­ning er hjemmeværnet i stand tilat hjælpe og aflaste resten af for­svaret, således at afgørende be­slutninger kan træffes i tide.Kommanderes hjemmeværnet"på plads", vil dette net væreetableret på mellem 1 og 2 timer.Takket være opbevaringen af vå­ben, beredskabsammunition ogden øvrige personlige udrustninghjemme, skal de 73.000 ikke hen­te våben i depoter, tværtimod kande beskytte de øvrige værns depo-

21

ter i den kritiske fase mellem be­slutning om mobilisering og indtildenne er gennemført.

Hvilket fører os til den næstevigtige opgave:

4.22. BevogtningSabotage hører enhver modernekrig til. Og sabotører kan få hjælpfra små nedkastede styrker. Selv­om de er få, ved vi, hvad beslut­somme veluddannede sabotørerkan forårsage af skade og panik.

Overfor denne fare er hjemme­værnet afgørende. Det er talrigt,det er overalt og det er lokal­kendt. Vi ved fra besættelsen, aten bevogtning bestaende af folk,der ikke er lokalkendte, altid kangennembrydes. Forsvaret af

22

kraftværker, de store broer, vigti­ge offentlige institutioner og pri­vate virksomheder mod ødelæg­gelse er af uvurderlig betydning,både for det militære forsvar ogden civile befolkning.

Listen kunne fortsættes langtind på den anden side af den mili­tære hemmelighedsgrænse.

4.23. KampHjemmeværnet kan også og skalogså kæmpe. Men på sin egen må­de og på sine egne vilkår. Når visiger, at gruppens kamp er hjem­meværnets kamp, ligger deri enerkendelse af den "decentralisere­de" kampmåde. En fjende, derruller frem på begge sider af destore hovedveje, sadan som en

moderne pansret styrke gør det,vil finde hjemmeværnsfolk over­alt - rede til med små, men effek­tive panserværnsvåben at tilintet­gøre kampvogne. "Slå til og løbe"er hjemmeværnets motto i kampmed overlegne pansrede enheder.Det betyder også, at nok kanhjemmeværnet ikke standse fjen­dens fremrykning, men det kangøre to meget vigtige, ja måskeuvurderlige ting: det kan sinke ogsvække fjenden henimod detpunkt, hvor felthærens svære en­heder kan tilføje ham det endeligenederlag, hvad enten det sker iJyllands hjerte eller ved et inva­sionsbrohoved på en af de storeøer.

Man kan tænke sig kampvogns-

førerens situation. Med sit be­grænsede udsyn, manglende 10­kalkendskab og andre handicapsstår han overfor en fjende, bevæb­net med et effektivt maskinge­vær, enkle men effektive panser­værnsvåben og nye håndvåben ­alt suppleret med et godt melde­net. Hjemmeværnet kan se ham ­han ikke dem. Hans overlegenhedi materiel og uddannelse kanlangtfra altid opveje hjemmevær­nets fordele.

4.3. Andre opgaver på havet og iluftenMarinehjemmeværnet har væretnævnt for overvågning og kontrolmed sejladsen. Samtidig har detkontrollen med havneområder i

23

samarbejde med hærhjemmevær­net.

Luftmeldekorpsets observa-tion af det lave luftrum har væretomtalt. Det er hovedopgaven;hertil kommer bl.a. måling af ra­dioaktivt nedfald, hvad der isærkommer civilforsvaret og dermedcivilbefolkningen tilgode.

I luftmeldekorpset indgår iøv­rigt som en undtagelse kvinder pålige fod med mænd. Kvinderne erellers organiseret i kvindekorps.

4.4. Kvinderne i hjemmeværnetPå mange punkter er kvindernesuddannelse og opgaver identiskemed mændenes. Men genereltgælder ogsa i Danmark den regel,at kvinder ikke uddannes til at lø-

24

se egentlige kampopgaver. Hjem­meværnet har den bestemmelse,at kvinder ikke placeres i enheder,hvis primære opgave er kamp.Heri ligger absolut ingen under­kendelse af kvinders evne til atudholde krigens prøvelser på ligefod med mænd. Erfaringer fraden anden verdenskrig dokumen­terer med al tydelighed, at kvin­den er manden jævnbyrdig, nårdet gælder psykisk styrke. Hvadman også har erkendt i det civileliv. Dette viste sig både i Europasbombede byer og hos dem, der­som medlemmer af kvindekorpse­ne - ydede en aktiv krigsindsats.

4.41. Kønsrolle-debattenEfter den anden verdenskrig hardet især været erfaringerne fra

krigene i Mellemøsten, som har gi­vet anledning til diskussion omkvindernes placering i de kæm­pende styrker. Dette har været ennaturlig udvikling, når man tageren række ting i betragtning, somudgør grundlaget for denne dis­kussion:

For det første den almindeligesamfundsmæssige debat om køns­rollemønstret, som tog fart i tidenefter den anden mellemøstkrig.

For det andet det relativt storeantal kvinder i hjemmeværnet(16%)-ialtca.12.000.

Og for det tredie er mange af denye medlemmer i kvindekorpsenemeget unge - i lighed med denøvrige tilgang til hjemmeværnet ­og derfor mere bevidste, når detgælder deres plads i systemet.

Sidst, men ikke mindst, udgårder en betydelig påvirkning fra Is­rael, hvor kvinderne har spillet enstor rolle i krigene.

Derfor har den stående debat isamfundet om kønsrollemønstretselvfølgelig også påvirket kvinder­nes placering i hjemmeværnet. Viser i dag kvinder på mange leden­de poster i hjemmeværnsenheder,som bl.a. signalofficerer, ABC-of­ficerer og kommandobefalingaha­vende.

4.42. Kvinder på alle ledertrinGennem kvindekorpsene uddan­nes og placeres kvindelige ledere

på alle trin i hjemmeværnets orga­nisation, således at de dermed fårmedindflydelse.

Der vil muligvis altid væremodstridende meninger om kvin­dernes placering i forsvaret. Derhar dannet sig den opfattelse, atde israelske kvinder deltager heltpå lige fod med mændene. Detteskete i den første mellemøstligekrig, men erfaringer viste, at detikke var problemløst at havemænd og kvinder i samme kamp­enhed.

Følelser, fysik og rent prakti­ske ting spillede ind - og det kanaldrig være formålstjenligt atsvække en kampenhed i ligeberet­tigelsens navn.

4.43. FremtidenUdviklingen vil selvfølgelig fort­sætte, og det vil fremover stadigvære nødvendigt at justere kvin­dernes placering i hjemmeværnet.Dette må ske under hensyntagentil samfundsudviklingen og dentekniske udvikling, der stadig vilændre krigens vilkår, men først ogfremmest med henblik på at ska­be et så godt hjemmeværn sommuligt.

Godt 3.000 af hjemmeværnetskvinder er afgivet til tjeneste vedværnene. Det drejer sig først ogfremmest om kvinder i KvindeligtFlyvekorps og ca. 50% af styrkeni Kvindeligt Marinekorps.

KAPITEL 5:

HjemmeværnetsuddannelseTilrettelæggelse af ethvert uddan­nelsesforløb i hjemmeværnet eren bestandig bevægen sig mellemto yderpunkter:

De militære krau og friuillig­hedsprincippet. På den ene sideskal man uddanne mennesker til­at løse bestemte opgaver i denvanskeligste af alle situationer,nemlig under krig. På den andenside skal denne uddannelse skemed frivilligt personel, som kunkan afse en begrænset del af deresfritid hertil. Samtidig skal uddan­nelsen normalt ske der, hvor folker, d.v.s. hvor de lever og arbejder.

Når det lykkes, skyldes det enrække forhold af psykologisk ogpraktisk art.

Frivillige har en særlig indstil­ling til uddannelse. Enhver, derhar haft med frivilligt hjemme­værnspersonel at gøre, vil vide, atet hovedproblem er, at der er forfå timer i døgnet. Forsøger man attilrettelægge eksempelvis et uge­kursus med lavere timetal, f.eks.uden aftenundervisning, hedderdet straks: "Vi er kommet for atlære noget, ikke for at holde fri".Det er klart, at for den lærer, derkan bruge undervisningstiden ra­tionelt, tæller hver undervisnings­dag mere end normalt. På kurserarbejdes gladeligt både 10 og 12

26

timer pr. dag. Elevernes iver og ar­bejdslyst kan derfor ikke målesmed almindelig alen. Endelig kanman ofte udnytte en elevs civilekunnen i den uddannelse, man til­rettelægger.

På grund af hjemmeværnetslidt forskellige lokale vilkår, somblot er en afspejling af den lokalebefolknings leve- og arbejdsfor­hold, må undervisningen tilrette­lægges på forskellig måde. Men dakravene er de samme, hvad entenfærdigheden skal læres i by ellerpå land, må det samme undervis­ningsstof tilpasses forskellige un­dervisningsforløb . Nogle stedergennemgås det som ugekursus,andre i løbet af weekends og atterandre steder over en række hver­dagsaftner.

Forholdene er helt forskellige,men resultaterne skulle gerne væ­re ens.

Et praktisk eksempel vil belyseproblemet. I København og i deøvrige større byer vil det som re­gel ikke være vanskeligt at samledeltagere nok til, at den størstedel af grunduddannelsen kan fo­regå samlet på et ugekursus. Menlandmænd i dagens Danmark vilikke kunne være 7 dage hjemme­fra. Hvem skal så passe dyrene?Konen har jo sit at se til. Det sam-

me problem har også mange min­dre erhvervsdrivende både i by ogpå land. Ligeså mange kan af hen­syn til familien dårligt bruge af fe­rien til et ugekursus.

Derfor må undervisningen oftefordeles over nogle weekends,suppleret med en række hverdags­aftener.

Og selvom den ene eller andentype undervisning dominerer i etområde, må der altid være andretilbud - måske i mindre omfang- til dem der ikke kan afse tid tilen bestemt undervisningsform.

Skal hjemmeværnet væreåbent for alle, må det også haveuddannelsestilbud til dem.

Kravene til elasticitet er derformeget store i hjemmeværnet. Det­te stiller ikke mindst det faste per­soneloverfor betydelige udfor­dringer.

5.1. Lokal uddannelse og kursus­virksomhed

5.11. Den lokaleuddannelseAlmindeligvis foregår uddannel­sen i fritiden i det område (hjem­egnen), hvor den lokale enhedsmedlemmer skal kæmpe, hvis detskulle blive alvor. I et område,hvor alle hjemmeværnsgrene errepræsenterede - og dem er dermange af - bliver det på årsbasislet til mange tusinde "mandti­mer". som lægges i en frivillig mi­litær uddannelse. Og man må sta­dig huske på, at bortset fra enmindre godtgørelse til enkelte afenhedens ledere bliver kun direk­te omkostninger dækket. Hjem­meværnet stræber efter at centre­re uddannelsen om gruppen påde6-12 mand. Dette sker i erkendel­se af, at i krig er gruppens kamp

27

hjemmeværnets kamp, i fredstider gruppesammenholdet og hold­ningen i de mange tusinde forme­rede grupper rygraden i hjemme­værnets dagligdag.

Dette være sagt uden at under­vurdere de andre led i organisatio­nen.

5.12. KursusvirksomhedUddannelsen foregår som nævnthovedsagelig i fritiden. Men undervisse omstændigheder har det vistsig nødvendigt at afvikle den somkursus over et antal hverdage.Dette gælder særlig for den vide­regående uddannelse, der sigterpå at uddanne førere og speciali­ster.

Men også den almindelige kom­pagnivirksomhed kan for visse en­heders vedkommende ske samletog på hverdage.

Denne form anvendes især vedde såkaldte institutionskompag­nier, det vil sige de enheder, der

efter særlig overenskomst er op­stillet ved en lang række institu­tioner. Der findes institutions­kompagnier ved bl.a. : DSB, Tele­væsen, Flyvestationer og HærensMaterielkommando, se 3.11. Dis­se enheder uddannes normalt på4-dages kurser, hvor der ydes et afstaten fastsat beløb for tabt ar­bejdsfortjeneste, såfremt den fri­villige selv giver en dag. På ugekur­ser afvikles almindeligvis videre­gående føreruddannelse og spe­cialistuddannelse. Også her ydeset beløb for tabt arbejdsfortjene­ste.

5.2. Uddannelsens inddelingIndtil nu er omtalt en række af degenerelle problemer, der møderhjemmeværnet i dets rolle som enmilitær organisation, der skal løsesin opgave ved at uddanne frivil­lige i fritiden. Konkret ser uddan­nelsesmønsteret ud omtrent sombeskrevet i det følgende.

Uddannelsen deles i1. Grunduddannelse

2. Fortsat uddannelse

3. Befalingsmandsuddannelse

[

funkt ionsuddannelseenhedsuddannelsevedligeholdelsesuddannelse

5.21. GrunduddannelseDen skal gennemgås af alle, derikke har fået en uddannelse veddet militære forsvar. Grundsko­lerne kan efter behov afviklesværnsvis eller fælles. Eksempelvis

28

deltager lotter ofte på den almin­delige grundskole. Formålet er atgive eleverne de grundlæggendefærdigheder og det almene kend­skab til militære forhold - herun­der hjemmeværnets særlige opga-

Figur4: Uddannelsen i hærhjemmeværnet

Grunduddannelsen omfatter60·100 t imer. Den vekslermellem praktiske fag og teo­retiske emner.

Oversigten omfatter øverstde faglige områder, sombåde kvinder og mænd kanuddannes i, og nederst deområder, som gælder sær­skilt for kvinder og formænd.

29

ver - som er nødvendigt for densenere tjeneste. Uddannelsen om­fatter dels almindelige, fælles fagfor alle hjemmeoærnsgrene. delsde særlige fag, som er nødvendigefor at kunne bestride tjenesten ihenholdsvis hærhjemmeværn,marinehjemmeværn og flyver­hjemmeværn.

5.211. Generelle fagUanset hvilken gren af hjemme­værnet man har meldt sig til, oguanset om man er mand ellerkvinde, vil nogle fag være omtrentens på alle grundskoler.

Blandt disse fag kan nævnes:Tjenesteforhold, hjemmeværnetsoplysnings- og hvervearbejde, før­stehjælp, undervisning i ABC-be­skyttelse (forholdsregler ved an­greb med atomvåben, med biolo­giske og kemiske kampmidler).

5.212. Særlige fagI det følgende skal blot anførestypiske eksempler på den særligegrunduddannelse, som hver en­kelt hjemmeværnsgren tilbyderden nye, og som skal gøre ved­kommende egnet til at udføre denhelt almindelige tjeneste.

Fælles for alle mandlige greneer uddannelsen i våbenbrug ogskydning - varieret i omfang ef­ter den enkelte hjemmeværns­grens behov. Mest vægt har dissefag naturligvis ved hærhjemme­værnet - noget mindre ved de øv­rige.

Kvinderne kan - hvis de måtteønske det - modtage en uddan­nelse i skydning og våbenbrug,

30

men de er ikke pligtige til det.Dog skal alle medlemmer af kvin­dekorpsene have kendskab til be­handling af de forskellige våbenog deres funktion. De færdes jo ideres tjeneste på steder, hvor vå­ben findes.

Hærhjemmeværnet uddannerden nye i sine særlige fag. Eksem­pelvis kan nævnes: Feltkundskabog skyttetjeneste, meldings- ogsignaltjeneste, overvågning, be­vogtning og terrænlære.

Danmarks Lottekorps har fagsom korpslære, feltkundskab,forsvarets ordning, signaltjenesteog kortlære.

Marinehjemmeværnets særligefag er signaltjeneste, sømandskab,kendskab til skibe i søværn og ma­rinehjemmeværn, signalering m.v.

Kvindeligt Marinekorps tilby­der uddannelse i signaltjeneste,kendskab til søværn og marine­hjemmeværn, stabstjeneste m.v.

Luftmeldekorpset giver særliguddannelse i flykending og mel­delære.

Kvindeligt Flyvekorps uddan­ner i varslingstjeneste, forsvaretsorganisation, selvforsvar, kort- ogkompaslære, flyvevåbnets opga­verm.v.

Flyvestationskorpset med detssærlige opgaver i nærforsvaret afflyvestationer har en grundud­dannelse, der meget ligner hær­hjemmeværnets.

5.22. Fortsat uddannelseNår grunduddannelsen er gen­nemgået, vil det næste trin væreen funktionsuddannelse.

5.221. FunktionsuddannelseSom navnet siger det, tager densigte på at uddanne den enkeltekvinde eller mand direkte til denopgave, som vedkommende skalløse i krig.

Der vil ofte være et klart sam­menfald mellem funktionsuddan­nelsen og en specialuddannelse.Skal man varetage signaltjene­sten, må man have denne uddan­nelse som speciale. Vil man helli­ge sig bekæmpelsen af kampvog­ne, vil det være en panserværns­uddannelse, man skal gennemgå.

Funktionsuddannelsen vil nor­malt have en varighed på ca. 50timer. Hvor specialet falder sam­men med et fag på grundskolen,er der 'naturligvis tale om videre­uddannelse.

Eksempler på den videregåen-

de funktions- og specialuddannel­se kan ses på figur 4, 5 og 6.

Der findes i dag mere end 90forskellige specialuddannelser ide forskellige hjemmeværnsgre­ne.

5.222. EnhedsuddannelseDet er tidligere blevet understre­get, at hjemmeværnets kamp ergruppens kamp. Derfor er enheds­uddannelsen , der - som navnet si­ger - har til formål at lære denenkelte at optræde som led i enhelhed, centreret omkring grup­pens kamp. Dette betyder dog ik­ke, at man aldrig indøver delin­gens eller kompagniets kamp.

Uddannelsen her foregår vedhjælp af standardøvelser, der gørdet muligt for den enkelte førerpå gruppe- og delingsplan hvert år

31

.1'-- ..............._

Figur 5: Uddannelsen imarinehjemmeværnet

Grunduddannelsen omfatter60-100 timer. Den vekslermellem praktiske fag og teo­retiske emner.

Oversigten omfatter de fagli­ge områder, som både kvin­der og mænd uddannes i, ognederst de områder, der sær­skilt gælder mænd.

Befalingsmands­uddannelse

Skibskending

32

Plottøtjenestø

at indøve en ny disciplin. Det kaneksempelvis ske gennem en fire­års-cyklus omfattende

modstand - angrebsvis indsats- sikring og bevogtning - over­vågning.

Herudover indøves hvert år denopgave, som kompagniets opera­tionsplan har givet de enkeltegrupper. Ikke nødvendigvis på sel­ve objektet, men under tilsvaren­de forhold.

Endelig gennemføres hvert årenhedsskydninger - gerne i et mi­litært skydeterræn.

Når den enkelte har været igen­nem dette program, kan han gåover til den vedligeholdelsesud­dannelse, som ifølge loven kanbegrænses til 24 timer om året.

5.223. Vedligeholdelsesuddan­neiseEt program for en sådan fortsatuddannelse kan se sådan ud:alarmeringsøvelse 3 timervåbeneftersyn 1 timeskydning 8 timerResten af tiden - 12 timer - kananvendes til deltagelse i størreøvelser, teoriaftenerm.v.

5.23. BefalingsmandsuddannelseFøringen i fred og krig af de ca.750 kompagnier, flotiller og eska­driller er lagt i hænderne på frivil­ligt personel.

Det betyder, at med en styrkepå omkring 73.000 behøver hjem­meværnet 12-13.000 ledere og fø­rere.

Der uddannes befalingsmændtil de enkelte trin svarende til

gruppen, delingen og kompag­niet, således gruppefører (korpo­ral/sergent), halvdelingsfører(oversergent), delingsfører (se­kondløjtnant), halvkompagnifø­rer (premierløjtnant) og kompag­nichef (kaptajn). I parenteserneer angivet de grader, som er om­trent tilsvarende i det øvrige for­svar. Kvindekorpsene har tilsva­rende grader og uniformering.

5.231. GruppeførerForuden at være det centrale led ihjemmeværnets kampuddannelseer gruppeføreruddannelsen et væ­sentligt led på vejen til en videre­gående specialuddannelse.

Man kan på denne måde taleom to slags gruppeførere:

De taktiske, der fører en grup­pe, der sættes ind direkte i kamp,og de gruppeførere, der har ensærlig opgave (speciale). Blandtde sidste kan nævnes hundegrup­pefører (bevogtning og eftersøg­ning), pionergruppefører(sprængning), ABC-gruppefører,kommandobefalingsmand (skalsuppleres med særlige kurser)m.m. Uddannelsen af gruppeføre­re foregår dels på Hjemmeværns­skolen, se 5.3, dels lokalt vedhjemmeværnsregioner og tilsva­rende for de øvrige hjemmeværns­grene.

Udnævnelse af gruppeføreresker ved hjemmeværnskompagni­ets foranstaltning.

5.232. DelingsføreruddannelsenFormålet er her det samme somfor gruppeføreren, blot på ~t hø-

33

jere niveau. Delingsføreren er ofte"lederen imellemposition" ogskal derfor udover den taktiskeføringsuddannelse have en meredybtgående information, ikkemindst af holdningsmæssig og ad­ministrativart. Uddannelsen fore­går mest ved Hjemmeværnssko­len.

Udnævnelse af delingsføreresker ved hjemmeværnsregion ellertilsvarende.

5.233. Kompagnichef og næst­kommanderende i kompagnietChefen for kompagniet/flotillen/eskadrillen er på mange måder be­lastet med en stor arbejdsbyrde.Han har ansvaret for, at hele enhe­den (mellem 75 og 150 mand) fården fornødne uddannelse og iøv­rigt fungerer rigtigt. Endvideresørger han i samarbejde medhjemmeværnsdistriktet (tilsva­rende hos marinehjemmeværn ogflyverhjemmeværn) for planlæg­ning af den krigsmæssige indsats,forbindelsen til nabokompagnierog de øvrige hjemmeværnsgrene.Til hjælp har han en næstkom­manderende, en kommandobefa­lingsmand - og en del steder - enoplysningsuddannet til at klarehvervningen, som også er enhe­dens eget ansvar.

Om en sådan enhed fungerer,afhænger derfor dels af kompag­nichefens vilje til at bruge megetaf sin fritid, dels af om han hargode hjælpere.

Der kræves betydelig menne­skekundskab for at få gennem­snitlig 125 frivillige til at arbejde

34

sammen, når man betænker, at dealle kan melde sig ud, hvis de bli­ver utilfredse.

Dette problem har gruppeførerog delingsfører naturligvis også,men det er størst for den øverstefrivillige chef.

Uddannelsen af kompagni-,flotille- og eskadrillechefer fore­går på Hjemmeværnsskolen.

Udnævnelsen foretages af che­fen for hjemmeværnet.

5.24. LederproblemetDet ville være forkert at skjule, athjemmeværnet nogle steder harlederproblemer. Tilgangen erstort set god nok, men det kanvære vanskeligt at finde folk, derhar mulighed for at påtage sig detekstraarbejde, som følger med enfører- eller lederfunktion i et fri­villigt forsvarsarbejde.

5.25. Uddannelse til fører og le­derDer peges i det følgende alene påhoveddelene af denne uddannel­se.

5.251. GruppeførerGår vi ud fra hærhjemmeuærnet,omfatter uddannelsen bl.a. grup­pens organisation og bevæbning,våbenlære, våbenbetjening ogskarpskydning, panserbekæmpel­se, gruppens kamp og gruppensdaglige liv.

Denne emnekreds - der ikke erfuldstændig - suppleres og æn­dres for de øvrige hjemmeværns­grene efter deres særlige behov;marinehjemmeværnet uddanner i

Fig. 6: Uddannelsen i flyverhjemmeværnet

Grunduddannelsen omfatter60-100 timer. Den vekslermellem praktiske og teoreti­ske emner.

Oversigten omfatter øverstde faglige områder, som bå­de kvinder og mænd kan ud­dannes i, og nederst de om­råder, som gælder særskiltfor kvinder og for mænd.

Signaltjeneste

Pionertjeneste

e

35

flotillens arbejde og flyverhjem­meværnet i luftmeldekorpsets ogflyvestationskorpsets opgaver.Flyvestationskorpsets uddannel­se ligger nær hærhjemmeværnets.

Kuindekorpsene har en uddan­nelse, der mere går på lederuddan­nelse end på den militære føring.Går vi her ud fra Danmarks Lotte­korps, kan indholdet af gruppefø­reruddannelsen i hovedtræk be­skrives således:

Figur 7: Hjemmeværnets materiel

Hjemmeværnskompagniets ar­bejds- og ansvarsområder, lottensplacering og specielle arbejdsfel­ter samt hærhjemmeværnets op­gaver. Eleverne far en teoretisktaktisk uddannelse, samt leder- ogsamarbejdstræning.

For alle gruppeføreruddannel­ser gælder det, at de kan suppleresmed videregående kursus, hvor deenkelte emner udvides og ajourfø­res.

Gennembryd·Antal skudVåben Kaliber Skudafstand ningsevne

panserstål pr. minut

Maskingevær 7.62 mm 600-900 m 1200M /62

Panserværns-66 250 m 30 cmraket M/72 mm

Dysekanon M /65 84 mm 500 m 30-35 cm 6(Carl Gustav)

Oversigten omfatter kun det mere specielle materiel. De almindelige håndvåben er af fØl ­gende typer:Gevær model 75 (tysk geværl. gevær model 66 (Garandgeværl. maskinpistol M/44 Hus­quarna og maskinpistol M/49 Hovea. Hjemmeværnet er udrustet med radiomateriel af for­skellig type (26 - 261 - 2061 og AN PRC 101.

Andet materiel Antal Bemanding Bevæbning Formål

Farvandsover-Hjemmeværns- 1 x 20mm vågning, an-kutter 37 10-12 maskinkanon løbskont ro l,

håndvåben sØrednings-t jeneste

Observat ion af

Luftmeldetårn 385 21 håndvåbenlavtgående fly,ABC-varsling

m.v.

Luftmelde- 8 100 håndv åben Fly- ogcentra l ABC-varsling

36

5.252. DelingsførerHærhjemmeværnets delingsføre­re lærer planlægning af delingensopgaver, skydelederuddannelseafvikling af øvelser, forhold over:for en fjendtlig landsætning ogkamp i et af fjenden behersketområde.

En deling består normalt af 3grupper å 6-10 mand - ialt 18-30mand.

Ved marinehjemmeværnet ud­dannes divisionsføreren (delings­føreren) i planlægning af flotiller­nes operative og taktiske virke.Endvi?ere undervises i personel-,materiel- og økonomiadministra­tion ved flotillen samt i militærsikkerhed, oplysningstjenestem.v.

Flyverhjemmeværnets delings­førere kaldes sektionsførere. De­res hovedfag er lederskab, luft­~eldesektionens arbejde, flyver­hjemmeværnets organisation, be­vogtningsplaner, øvelsestilrette­læggelse, flykending m.v. Hertilen række specialfag af særlig nyt­te for flyvevåbnet.

5.253. KompagnichefKompagnichefen er den højestefrivillige grad, rangerende på liniemed kaptajn og tilsvarende i deøvrige værnsgrene.

Kompagnichefen uddannes ichefsuirke i krig og fred, kompag­niets planlægning og dets indsæt­telse under kamp og ved bevogt­ning. Der orienteres om tilgangs­arbejde og oplysningstjeneste, og

der uddannes i ledelses- og samar­bejdsformer.

Danmarks Lottekorps uddan­ner sine chefer i samarbejde medde andre hjemmeværnsgrene.Foruden taktisk undervisning påkompagniplan undervises i sam­virke og egne ansvarsområder.

Marinehjemmeuærnets flotille­chefer uddannes i planlægning afflotillens uddannelse og admini­stration. Videre i øvelsestilrette­lægning og flotillens indsættelse ikamp.

Kuindeligt Marinekorps' kom­pagniførere uddannes i søværnetsog marinehjemmeværnets opga­ver, i administration, samvirke oglederskab.

Flyuerhjemmeuærnets eska-drillechefer har fag som leder­skab, eskadrillens organisation,ledelse af uddannelse samt samar­bejde med specielt hærhjemme­værnet.

Kuindeligt Flyuekorps uddan­ner chefer efter behov med sær­ligt henblik på korpsets opgaverved flyvevåben og flyverhjemme­værn. Der undervises som i de toøvrige kvindekorps i modervær­nets opgaver, i administration ogledelse.

5.3. HjemmeværnsskolenHjemmeværnsskolen ligger i Ny­mindegab i et storslået vestjyskklitområde ved Ringkøbing fjord.Både beliggenheden og elevernesholdning har gennem årene givetskolen en særstilling i dansk for­svar. Samtidig er skolen, pædago­gisk og holdningsmæssigt, en in-

37

Hjemmeværnets befalingsmandsskole, Nymindegab

spirationskilde for Hjemmevær­net som helhed.

Skolen er oprettet i 1949 og ersiden besøgt af ca. 80.000 elever- et for danske militære forholdbetragteligt tal. Skolen er i dag enenhedsskole, der også omfatterMarinehjemmeværnsskolen ogFlyverhjemmeværnsskolen, såle­des at al uddannelse kan samkø­res.

Marinehjemmeværnsskolenhar imidlertid sit eget hjemsted,nemlig i Slipshavn ved Nyborg,hvor den har haft til huse sidenoprettelsen i 1952. Denne skolealene har haft omkring 10.000elever, således at hjemmeværns­skolernes samlede elevtal nu nær­mer sig 90.000.

38

Indtil 1976 har skolen i Ny­mindegab haft undervisning ogindkvartering i ældre bygninger,men fra sommeren 1977 er en nyundervisningsbygning gjort fær­dig, og dermed har skolen gen­nemført et årelangt modernise­ringsprogram for indkvartering ogundervisning.

Endelig bør nævnes, at skolenrummer Hjemmeværnets Brev­skole og en række andre centraleaktiviteter.

5.4. TidskravetTo ting interesserer alle vordendehjemmeværnsfolk, når de skal ta­ge stilling til et eventuelt med­lemskab. Det ene er det økonomi-

ske. Det vil sige, om der krævesdirekte økonomiske ofre af denenkelte. Medlemskab er gratis.

Det andet spørgsmål vedrørertidskravet. Hvad kræves der afmig?

Her er svaret vanskeligere. Detafhænger ganske af, hvad den en­kelte vil med sit medlemskab.

Men skal vi holde os strengt tillovens ord, er kravene disse:1. Har man ikke aftjent sin værne­

pligt, kræves der de tre førsteår i alt 200 timer, fordelt såle­des:1. år 100 timer2. år 50 timer3. år 50 timerDe følgende år kræves der 24timer.

Marinehjemmeuærnets skole, Slipshaun

2. Hvis man har aftjent sin værne­pligt, kræves der kun 24 timerstjeneste pr. år. Hvad man kanopnå af vedligeholdelsesuddan­nelse på dette timetal, kan ses i5.223.Nu må det siges, at selv "gamle

soldater" normalt må starte medat blive indført i hjemmeværnetsproblematik, og det tager nogetmere end 24 timer. Dertil kom­mer opfriskningskursus, der ernødvendigere jo længere borteværnepligten har ligget i tid. Dethjemmeværnet tilstræber, er atden enkelte over en årrække haret gennemsnit på 24 timer. Det erikke tilfredsstillende at møde 100timer et år og derefter blive bortede næste 4 år.

39

Man kan ikke betale alt forud.Men nok møde 10 timer et år og40 det næste.

Til ethvert medlems uddannel­se må desuden lægges det lokal­kendskab, der giver en fordel,som fjenden ikke har.

5.5. Hvor meget møderde?Men et er kravene - noget andeter virkeligheden. Og hvordan serden ud?

Hjemmeværnsfolk kan indde­les i en række kategorier, når detgælder tjenestetiden.

Mange kan ikke afse mere endde 24 timer (tallet skal ikke tagesfor bogstaveligt; det er vist aldrigsket, at nogen har stået med uret ihånden). Men et sted omkring de24 og ikke mere, er der mange dermå nøjes med.

Nogle ligger på et mellemni­veau, som kan være fra 2 til 4 gan­ge højere. Og endelig er der dem,hvem hjemmeværnet er "gået iblodet", og som gerne giver aftenefter aften og weekend efterweekend. Men i sagens natur er derelativt få.

Det må betones, at der ingenkvalitetsforskel er mellem dissekategorier. Der kan være mangegrunde til det lave timetal. Enkvindes eller mands erhverv, fami­lie eller fysik kan begrænse aktivi­teten. For andre kan det gælde, atde i en lang årrække har ydet sær­deles meget og nu gerne vil forbli­ve i hjemmeværnet, men på enmindre krævende og måske mereydmyg post. Mange er i en årræk­ke befalingsmænd for derefter atfortsætte som menige i deres egenenhed.

KAPITEL 6:

Hjemmeværnet sompsykologisk faktor

Hvis vi et øjeblik vender tilbage tildet centrale udgangspunkt: mod­standsbevægelsen, vil det væreindlysende, hvorfor hjemmevær­net ikke alene er en organisationmed militære opgaver, men ogsåmed holdningsmæssige.

Modstandsbevægelsens dybe­ste indhold var ikke våbnene - devar nødvendige for at nå målet ­men derimod den psykologiskefaktor. For uden tro på en sag fårman ikke mennesker til at udhol­de en modstandskamps vilkår: un­derjordisk kamp, henrettelser,tortur og alt det, som iøvrigt føl­ger med. Her er eventyrlyst ikketilstrækkelig, men holdningen erdet afgørende.

Derfor fik hjemmeværnet alle­rede i starten også tildelt andreopgaver end de rent militære. Iden første lov i 1948 blev det ibemærkningerne til loven pålagthjemmeværnet "at bidrage tilstyrkelsen af forsvarsviljen i be­folkningen" - altså en udprægetholdningsdannende opgave. Nårvi analyserer hjemmeværnets or­ganisation, vil vi se dette afspejlesig ganske tydeligt. Det fulgte og­så naturligt med knæsættelsen affrivillighedsprincippet. Man kanikke bygge en så alvorlig sag somet samfunds frivillige forsvar ale-

ne på lysten til noget hobbybeto­net. Blandt andet derfor gennem­fører hjemmeværnet et omfatten­de oplysningsarbejde på et sagligtgrundlag, men naturligvis udfraen positiv holdning til forsvaret.

6.1. Hjemmeværnets oplysnings­arbejdeVi har i kapitel 2 været inde påhjemmeværnets usædvanlige or­ganisationsform. Fra toppen ­hjemmeværnsledelsen - og nedadi systemet løber to tæt forbundnelinier, populært kaldet den "mili­tære" og den "civile".

I organisationsskemaet (figur3) går der en kommandolinie fraden kommitterede til konsulen­terne. Når den ikke går længerened i systemet, skyldes det, athjemmeværnets 11 konsulenterikke har nogen direkte komman­domyndighed i det militære sy­stem. Dette betyder ikke, at de erunderlagt militær kommando, ejheller at de ikke har ledelsesan­svar eller indflydelse. Organisa­tionsformen er et sindrigt afba­lanceret apparat, der først ogfremmest er afhængigt af de toparters vilje til at samarbejde.

41

6.2. Den kommitteredes ansvarDen kommitteredes ansvar defi­neres med udtrykkelig under­stregning af hans og konsulenter­nes ansvar for oplysningsarbejdet;se i figur 2 den gældende hjemme­værnslovs § 4 stk. 3.

Som nævnt blev den kommit­teredes opgaver fastlagt allerede ikommentarerne til den førstehjemmeværnslov i 1948. I senerelove er dette således yderligerepræciseret.

6.3. Oplysningsarbejdets målsæt­ningHvis vi på denne baggrund skal de­finere målsætningen i denne den- militært set - mest uortodokse

42

del af hjemmeværnet, kan detbedst gøres ved at begynde medden af den kommitterede udgivneautoriserede "Vejledning i hjem­meværnets oplysningsarbejde",hvori det hedder:

"Hjemmeværnet hviler på fri­villighedens grundlag, og dets ek­sistens afhænger af en bred folke­lig tilslutning.

Målsætningen for hjemmevær­nets oplysningsarbejde er derforat udbrede kendskabet til hjem­meværnet i så vide kredse sommuligt samt at organisere en in­tern oplysningstjeneste med detformål at give den enkelte hjem­meværnsmand den holdning, derer nødvendig for at fastholde ham

længst muligt i styrken. Såledesskal oplysningsarbejdet både giveden nødvendige baggrund for til­gangen og medvirke til at hindreunødig afgang".

Med udgangspunkt i dennemålsætning kan oplysningsarbej­det opdeles således:

a) Det udadvendte oplysnings­arbejde og

b) Det indadvendte oplysnings­arbejde.

6.4. Det udadvendte oplysnings­arbejdehar til formål at udbrede forståel­sen for hjemmeværnet og detssamfundsmæssige betydning gen­nem en vedvarende informations­virksomhed. Hjemmeværnets om­dømme står og falder med, at detanerkendes som en samfundsnyt­tig organisation. Det må stadigkunne leve op til de krav, som ud­viklingen og befolkningen stillertil det.

Det er på denne baggrund, atden kommitterede og konsulen­terne gennem årene har foreståetet omfattende informationsarbej­de over for store organisationer,massemedier og andre grupper idet danske samfund, altså etegentligt "public relations't-arbej­de. Det udadvendte oplysningsar­bejde har ikke tilgang som pri­mært formål, men at skabe for­ståelse for hjemmeværnets opga­ve i hele befolkningen. Det cen­trale punkt er:

"At skabe forståelse for hjem­meværnets samfundsmæssige be­tydning".

Nøgleordet her er "samfunds­mæssig". Hjemmeværnet er i deforløbne år blevet anerkendt somen del af samfundet, både lokaltog på landsbasis. At fastholde ogudvide denne position er et af devæsentligste formål for den kom­mitteredes og konsulenternes ar­bejde. I et samfund med et stadigtstigende informationsbehov og-kraver det en betingelse for atfastholde hjemmeværnet som enfolkebevægelse, at informations­mulighederne udnyttes mest mu­ligt.

Det gælder især overfor em­bedsmænd, folketingsmænd,kommunalpolitikere, journali­ster, faglige og politiske tillids­mænd og andre nøglepersoner isamfundets meningsdannendevirksomhed.

6.5. Det indadvendte oplysnings­arbejdeDen interne oplysningstjenestedækker et stort område. Hensig­ten er at fremme tilliden til hjem­meværnets og forsvarets betyd­ning som led i vor sikkerhedspoli­tik og at understrege troen på dedemokratiske institutioners be­tydning for Danmark.

Det drejer sig ikke alene om in­formation oppefra, men i høj gradogså om en tovejskommunikationmed det formål gennem debat sta­dig at holde lederne underrettedeom, hvad der rører sig i enheder­ne .

Det indadvendte informations­arbejde skal hjælpe til at fasthol-

43

de personellet - ikke mindst gen­nem styrkelse af dets holdning.

Her gælder det, at man må hol­de sig for øje, at det udøves forstatens midler. Derfor kan der ik­ke være tale om en ensidig propa­ganda, men om en fremlæggelseaf vidt forskellige synspunkter,gerne direkte kontroversielle me­ninger til hjemmeværnets egenholdning.

Hensigten er, at hjemmeværns­folk skal have lejlighed til at blivekonfronteret med forsvarsdebat­ten i dens helhed. Dette er der fle­re grunde til. For det første ermodstanderne af forsvaret ogsåen del af det danske demokrati ­for det andet har hjemmeværnetsmedlemmer ret til at fremlæggesine egne synspunkter. For dettredie har de krav på at komme tilorde, nar dette oplysningsarbejdeudføres også for deres penge. Hvishjemmeværnet virkelig mener no­get med at ville forsvare demokra­tiet, må det derfor også lade mod­standere komme til orde.

6.6. HvervningenDen tredie del af arbejdet ­hvervningen - der i hjemme­værnsloven kaldes "arbejdet fortilgang" er selvklart nært sam­menhængende med de øvrige.

Man kan - hvis man her isole­rer hverveproblemerne i forholdtil oplysningsarbejdet - formule­re det således, at det udadvendtearbejde skal skabe den forståelsefor hjemmeværnet. der resulterer

44

i den nødvendige tilgang, selvomoplysningsarbejdet har en langtvideregående funktion.

Med omkring 750 "underafde­linger", d.v.s. kompagnier, flotil­ler og eskadriller er det indlysen­de, at det direkte hvervearbejdemå ligge hos enhederne.

Men skal tilgangsarbejdet lyk­kes, må befolkningen være kendtmed hjemmeværnet og dets for­mål.

Konklusionen er derfor, at skalhjemmeværnet have den rigtigeplacering i samfundet, må langtflere end de mulige emner være.overbevist om dets nytte.

6.7. Uddannelse af informations­personelSideløbende med den militæreuddannelse gennemfører hjem­meværnet et program for uddan­nelse af oplysningspersonellet.Udfra det ovenfor angivne vil detvære let at forstå, at en så omfat­tende informationsopgave ikkekan gennemføres uden en meto­disk uddannelse med støtte fradet frivillige personel. Denne ud­dannelse gennemføres dels lokalt,dels på Hjemmeværnsskolen. Derafholdes 3 ugekursus, hvert re­præsenterende sit trin. Kursuspla­nerne omfatter al slags informa­tionsarbejde, ligefra praktisk brugaf udstillingsmateriel, udarbejdel­se af pressemeddelelser, reklame­og PR -virksomhed til orienteringom forsvarspolitiske og udenrigs­politiske problemer.

45

KAPITEL 7:

Hvem er medlemmerne afhjemmeværnet?

Figur 8: Hjemmeværnets styrkepr. 1. januar 1978

Hjemmeværnskommandoen+Hjemme-værnsskolen 58Hærhjemmeværnet 48.683Danmarks lottekorps 7.330Marinehjemmeværnet 3.357Kvindel igt marinekorps 1.473Flyverhjemmeværnet 10.318Kvindeligt flyvekorps 1.692

Det er naturligvis ikke samfundetligegyldigt, hvem hjemmeværnetbestår af. Glemmes må det jo ik­ke, at næsten alle hjemmeværnets61.000 mandlige medlemmer harvåben, ammunition og uniformhjemme i "klædeskabet". Hjem­meværnet pålægger den enkelteat opbevare våbnene forskrifts­mæssigt, d.v.s. i en tilstand der ik­ke muliggør brug ved eksempelvistyveri.

Men det er afgørende for detdanske samfund, at disse våben eri hænderne på loyale borgere.

Naturligvis findes der ikke etbestemt signalement af de godt73.000 kvinder og mænd i hjem­meværnet (se figur 8) - udover atalle må formodes at gå positivtind for opretholdelsen af et rime-

Styrke i alt

46

72.911

ligt militært forsvar i Danmark ogfor den demokratiske orden. Fler­tallet vil også nok være at findeblandt de danskere, der går indfor NATO.

En undersøgelse af, hvem derer medlemmer af hjemmeværnet,må derfor blandt andet støttes pådet statistiske materiale, vi har tilrådighed. Men resultatet må be­dømmes under hensyn til den be­grænsning, som tabeller og talsætter, når de bruges til at give etsignalement af 73.000 levendemennesker.

7.1. Statistik og holdningNogle tal giver fyldig oplysningom det kvantitative, andre fortæl­ler om menneskene bag tabeller­ne. Udviklingen i hjemmeværnetsstyrkekurve, dets til- og afgangm.m. er alle tal, der giver kvantita­tive oplysninger, medens hold­ningsundersøgelsen kan bruges tilat fortælle i hvert fald noget om,hvem det er der er medlemmer afhjemmeværnet.

På denne måde belyser de toformer for statistik hinanden.Men ovenstående sondring skaltages med reservation - den giversig ikke ud for andet end et forsøgpå at sætte tal og holdninger i for­hold til hinanden.

7.11. Styrkekurvens udvikling

J figur 9 ses udviklingen i hjemme­værnets styrke 1951-1976. Vissetypiske træk kan læses ud af kur­ven.

For det første voksede hjem­meværnet meget hurtigt efterstarten (1949-52), havde så enkort stagnationsperiode, men fikatter luft under vingerne i forbin­delse med de storpolitiske kriser ifem tiårene. Både Koreakrigen i1950-52 og opstanden i Budapesti 1956 fik hjemmeværnets kurvetil at springe i vejret i takt medkriserne. Men hvad der er værd atmærke sig: Kurven holdt imellemog efter kriserne.

Tilgangen var altså udtryk forandet og mere end et krisefæno­men. Den ligeløbende kurve imel­lem kriserne var nok udtryk foren større folkelig stabilitet bagforsvarstanken, end man dengangalmindeligvis forstod.

Med udløbet af femtiårenekom hjemmeværnets første gene­rationsskifte - simpelthen fordialderskurverne for veteranernefra 1948 begyndte at vise, at af­løsning var nødvendig. Mangehavde været med fra 1945 og tid­ligere. Og afløsningen var parat.Styrken forblev konstant. Mentilgangen forløb nu mere jævnt.

Befolkningen havde tilsynela­dende vænnet sig til at leve medde storpolitiske kriser og krige.Tiltroen til "krisestyringen" vok­sede, efterhånden som den enekrise efter den anden beviste, atkrigen ikke var lige om hjørnet.

Figur 9: Udviklingen i hjemmeværnetsstyrke 1951-76

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

OL..l_-l..-_L---L_..l...---lL-L-

1951 56 61 66 71 76 78

Men hjemmeværnet holdt fast.De nye, der myldrede ind i hjem­meværnet i de stormfulde tresse­re, viste sig at være meget unge.Snart lå aldersfordelingen år forår fast om trent således:17-19 år 20% ca. 1200-180021-29 år 50% ca. 3000-450030-39 år 10% ca. 600- 900over 40 år 20% ca. 1200-1800

6000-9000Og det var for en frivillig for­

svarsorganisation ikke små tal.J tresserne, hvor den offentlige

debat i høj grad domineredes afminoritetsgrupper med en oftesærdeles modvillig indstilling tilalt, hvad der havde med forsvar,autoritet og det "etablerede"samfund at gøre, kæmpede tradi-

47

tionelle politiske organisationerog ideologisk betonet ungdomsar­bejde med store vanskeligheder.

På denne baggrund var det be­mærkelsesværdigt, at hjemme­værnet i det store og hele holdtstillingen med kun ubetydelig til­bagegang i visse kvartaler og ofteafløst af en tilsvarende fremgang ide følgende. Men det skal natur­ligvis ikke skjules, at med en kon­stant stigende befolkning på ca.1% pr. år betyder stagnation i vir­keligheden tilbagegang.

Men medens militærnægternefik en betydelig offentlig op-

mærksomhed, forblev det indtilbegyndelsen af syvtiårene delvisubemærket, at der var ligeså man­ge eller flere unge, der meldte sigfrivilligt til hjemmeværnet, endder var mænd i de tilsvarende al­dersgrupper (17-29), som valgtemilitærnægtertjenesten. Om årsa­gerne hertil kan der og har der væ­ret diskuteret meget, efter at det­te forhold blev offentlig kendtomkring halvfjerdsernes begyn­delse.

Nogle af svarene fik vi i hjem­meværnets holdningsundersøgel­se fra 1975.

Figur 10: Aldersstruktur og aldersfordeling

Aldersstrukturen i hjemmeværnets Aldersfordelingen på tilgangensamlede styrke 1976 i pct. til hjemmeværnet i 1976 i pct .

lca, 72.000 (ca. SOOOpersoner) personer)

100% - 100% -90% under 60 Ar 91,3% under 40 Ar

- -- -- - 73,1% under 30 Ar71% under 50 Ar -- -- -- 55,8% under 25 lir- 48% under 40 lir -- -- -- -- -- - 24,7% under 20 lir- -- -- -- -

O O

48

7.12. Aldersstru kturen

Men først lidt om aldersstruktu­ren.

Hvis man sammenligner denovennævnte aldersfordeling fortilgangen med hele hjemmevær­nets aldersstruktur (figur 10), erder betydelig forskel. Hjemme­værnet er ikke en ungdomsbevæ­gelse, men en typisk blanding afunge og ældre.

På den anden side vil det bliveen naturlig følge af den store til­gang af unge, at gennemsnitsalde­ren falder. Den er for øjeblikket38-40 år.

Et andet vigtigt træk ved til­gangen er, at den konstant holdersig nogenlunde på samme højdeoveralt i landet - målt i forholdtil befolkningens og hjemmevær­nets størrelse. Der er forskel, mendet betyder ikke, at noget områdehar en særlig lav tilgang. Visse de­le af de større byer har på grund afaffolkning og den tilbageblevnebefolknings højere aldersgennem­snit en lav tilgang og en laveredækningsprocent, medens om­vendt visse hastigt voksende for­stadsområder nok har en talmæs­sig stor tilgang, men alligevel hin­ker bagefter dækningsmæssigt,fordi tilflytterne bruger en vis tidtil at finde sig tilrette.

Tilgangen siden 1966 ses i figur11. Man har i den offentlige debathæftet sig særligt ved den eksplo­sive tilgang i 1975.

Men en gennemgang af tallenevil vise, at hjemmeværnet medmellemrum oplever afvigelser i

Figur 11:Til- og afgang i hjemmeværnets styrkepr. 1. januar 1966-76

Ar Styrke Tilgang Afgang

1966 68846 8391 96681967 68902 9112 90561968 69659 9575 88181969 69611 901.3 90611970 68376 6908 81431971 67446 6749 76791972 67019 7291 77181973 67523 6085*) 5267*)1974 67582 8174 81151975 68304 8473 77511976 71206 10244 73421977 71994 9948 9160

I

1978 72911 9880 8963

*) januar kvartal er ikke med i tallene p.g.a.ændrede regionsgrænser

den "normale" årlige tilgang, derer på ca. 8.000. Indenfor de sene­re år toppede tilgangen i 1975med 10.254 nye, men også 1968med 9.575 samt 1967 og 1969har betragtelige tilgangstal. Arsa­gen til den store nettoforøgelse afstyrken i 1975 lå også i en ekstra­ordinær lav afgang.

Sammenligner man nu udvik­lingen for til- og afgang i sammetabel (figur 11) vil man se, at til­og afgang år efter år normalt føl­ges ad i et nogenlunde bestemtmønster.

7.2. Hvem er disse hjemmeværns­folk?Det er - som allerede nævnt ­vigtigt for samfundet at have en

49

vis viden om og indseende medhjemmeværnet.

Hjemmeværnet har - i størreeller mindre grad - altid væretmed i diskussionen om forsvaretsforhold.

Da forsvaret ofte er genstandfor politisk uenighed, har det hel­ler ikke manglet på kritik af hjem­meværnet, både af saglig og usag­lig art. Der er - og har altid væretpolitiske partier, enkeltpersonerog bevægelser, som udfra forskel­lige holdninger ønsker at bekæm­pe forsvaret og dets bredeste fol­kelige udtryk hjemmeværnet. Så­dan vil det altid være i et frit sam­fund. Når der dette til trods altidhar vist sig at være bred politiskstøtte til hjemmeværnet henovermidten af dansk politik, så er årsa­gen, at politikere med vidt for­skellig indstilling har haft troenpå dets nødvendighed og tillidentil dets medlemmer.

Ikke destomindre er enhver be-

50

kræftelse på, at hjemmeværnet ertilliden værd, naturligvis megetværdifuld.

7.3. HoldningsundersøgelsenDa derfor hjemmeværnets kom­mitterede på hjemmeværnsledel­sens vegne i 1975 bad sociologen,dr. Erik Høgh foresta en anonymholdningsundersøgelse af hjem­meværnspersonellet, var det forgennem en sagkyndig undersøgel­se - foretaget af en udenforståen­de - at få belyst, om det, hjem­meværnets egne undersøgelser vi­ste, nu også passede.

Hjemmeværnets eget materialeviste, at personellet repræsentere­de et endog meget bredt udsnit afden danske befolkning.

Undersøgelsen baseredes på etomfattende spørgeskema med ialt26 spørgsmål - visse af dem vardelt op i en række underpunkter.

Skemaet faldt i tre dele: Per­sonlige oplysninger - holdnings­mæssige informationer (politik,alm. livsstilling m.v.) - samt en­delig besvarelse af hjemmeværns­spørgsmål. Det skal anføres, atsvarene var absolut anonyme.

Spørgeskemaet blev udsendt tilet repræsentativt udsnit af hjem­meværnets medlemmer - ialt2.000. Svarprocenten var 65,9,hvilket var tilstrækkeligt til, atundersøgelsen kunne anses for re­præsentativ.

I det følgende vil nogle vigtigeresultater blive fremlagt. Hjem­meværnets sociale struktur frem-

Figur 12: Hjemmeværnets sociale struktur

total i %

Socialgruppe 1: AmbassadØrer m.fl.Socialgruppe 2: Ministre, store direktØrer og godsejereSocialgruppe 3: Overlæger, professorer og fabrikanterSocialgruppe 4: Andre akademikere og proprietærerSocialgruppe 5: Lærere og mellemfunktionærerSocialgruppe 6: Gårdejere og mindre selvstændigeSocialgruppe 7: Faglærte arbejdere og husmændSocialgruppe 8: Ufaglærte arbejdereSocialgruppe O: Kvinder uden erhverv

0,00,51,74,36,0

24,625,023,314,7

100,0

går af tabellen i figur 12. Hjemme­værnet udgør et bredt tværsnit afbefolkningen.

Figur 13: Politisk tilhørsforhold(september 19751Hvis der var folketingsvalg i morgen,hvilket politiskparti ville du stemme på?

% %

I I I II

I kolonne I er procenterne beregnet på helematerialet; i kolonne II er fratrukket de16,1 %, der ikke svarede, og derefter er pro­centerne beregnet.

7.31. Politisk tilhørsforholdAf betydelig interesse var detåbenhjertige spørgsmål om poli­tisk overbevisning. Resultatet sesi figur 13, idet det skal understre­ges, at 16% ikke svarede, entenfordi de ikke ønskede det, ellerfordi de ikke havde stemmeretendnu. De oplyste procenter erderfor angivet dels på hele mate­rialet (I), dels på grundlag af ettal, der er reduceret med de 16%(II).

Hjemmeværnets personel sam­ler sig i altovervejende grad omSocialdemokratiet, Venstre ognoget bagefter Fremskridtsparti­et og det Konservative Folkepar­ti.

De to første udgør tilsammen58% af hjemmeværnets medlem-

SOCialdemokratiet 25,0Radikale Venstre 2.4Konservative Folkeparti 10,3Danmarks RelSforbund 1,1Socialistisk Folkeparti 1,7Danmarks kommunistiske parti 0,9Centrumdemokraterne 2,9Kristeligt Folkeparti 2,7Slesvisk Parti 0,0Venstre 25,0Venstrescerausteme 0,1Fremskridtspartiet 11,8

Andet [ 0,5V,I Ikke stemme 2,4Kan Ikke stemme 16,1% 2,3V,I Ikke svare 6,6blanke 4,3

100,0

29,82,8

12,31,32,01,13,53,20,0

29,80,1

14,1

100,0

51

mer. Alt i alt udgør de fire partier85% af totaltallet.

Hjemmeværnet placerer sigomkring midten og - ikke overra­skende - der er kun ringe repræ­sentation for den yderste venstrefløj.

7.32. Demokratiets levedygtig­hedDet politisk-holdningsmæssigekan iøvrigt suppleres med under­søgelsens spørgsmål om dansk de­mokratis overlevelsesevne, hvorafdet fremgår, at 81% erklærer sigoverbeviste om demokratiets le­vedygtighed, se figur 14.

Hvis man sammenholder oplys­ningerne om den sociale balanceog den politiske balance med tilli­den til demokratiet, får man etbillede af en frivillig militær orga­nisation, hvis medlemmer er re­præsentative og solide demokra­ter.

7.33. Tilgangenaf unge

Der har tidligere flere gange væretpeget på tilgangen af unge. Derforvil det i denne forbindelse værenyttigt at gengive svarene herom,se figur 15.

Det er ved en bedømmelse afsvarene overmåde vigtigt, at manlægger mærke til spørgsmåletsformulering, der går på, hvad bå­de unge og ældre tror er årsagentil, at så mange unge melder sig.Dette gælder især svarene om "re­volution", som har vakt nogenopmærksomhed i den offentligedebat. En fordeling af svarene påaldersgrupper viser nemlig, at defå svar (2,5 %) i alt væsentligt erangivet af hjemmeværnsfolk på40 og derover, medens de unge al­dersgrupper har ganske få svar el­ler ingen. De ældre tegner sig altsåfor langt flertallet af svarene idenne gruppe.

Figur 14: Troen på demokratiets overlevelsesevne

Pil termometret skal du sætte en bolle, der skal angive hvor stortiltro du har til dansk demokratis overlevelsesevne frem t il 1980.Hvis du tror, at det danske demokrati har stor overlevelsesevne,sætter du en bolle ved +5. Hvis du tror, at det danske demokra-ti har meget lille overlevelsesevne, sætter du en bolle ved -;.s.Hvis du synes, at demokratiet har en vis overlevelsesevne, sætterdu en bolle mellem +1 og +4 afhængig af, hvor stor overlevelses­evne du mener det danske demokrati har. Hvis du synes, der er envis mulighed for, at det danske demokrati ikke overlever, sætterdu en bolle mellem +1 og +4 afhængig af, hvor stor mu lighedener for, at det danske demokrati ikke overlever året 1980

%

:~ ] - 80,7

+2+1

O 16,0

+1 ]+2+3 3,3+4-;.s

100,0

Du kan kun sætte en bolle. Hvis du ikke ved, hvad du skal svare, skal du sætte bolle ved O.

52

Figur 15: Synspunkter på tilgangen af unge

Total 17-20121.24 25.29130.39 40·49 50·59 60·~ I ~ ~ I ~ ~ ~ ~

Hjemmeværnet har en stortilgang af unge.Hvad tror du, at grundenekan være? % % % % % % % %

Det gode kammeratskab ihjemmeværnet

Stigende forståel se for,at Danmark må have eteffektivt forsvar

Frilufts- og sportspræ­get i hjemmeværnet

At man lærer at omgåsvåben

Fordi det er rart at lærevåbenbrug, så man kanforh indre en væbnet re­volution i Danmark

Fordi man mener noget medordene Gud, konge ogfædreland

52,2 73,7 63,9 64,0 55,1 44,6 39,8 47,4

45,4 47,4 39,5 45,7 43,2 51,3 48,S 42,6

30,2 36,8 27,7 32,0 33,1 27,5 32,7 25,3

36,2 60,5 29,4 37,7 33,9 37,1 37,2 37,4

16,3 23,7 15,1 16,6 14,4 15,8 13,3 21,6

8~ 2~ 8,4 8~ 7~ 7~ ~1 13,7

15,6 23,7 14,3 23,4 15,8 14,2 14,3 10,5

For at holde sin værne­pligtsuddannelse ved­lige

Som deltager i en revo­lution i Danmark

Hvis andre grunde, hvilke:

2,5 0,0 2,5 1,1 1,4 3,3 4,1 3,7

Her er flere svar mulige, sæt bolle om det (de) tal, der angiver dit svar.

7.34. AfgangenTil belysning af afgangsproblema­tikken anføres 2 tabeller (figur16). Den første drejer sig om denenkeltes opfattelse af afgangspro-

blematikken som helhed, mensden anden går på de konkretegrunde for de adspurgte til at for­lade hjemmeværnet.

Ikke overraskende anføres fa-

53

%

1 55,72 56,03 24,44 4,85 7,3

6 6,67 1,3

Figur 16: Afgangsproblematik

Afgangsproblematikken, set med den enkeltes øjne

Hvorfor tror du, at folk forlader hjemmeværnet? Fordi :Familien tager for megen tidErhvervsarbejdet 0.1. tager for megen tidFolk flytter til andre egneKammeraterne i hjemmeværnsgruppen er dårligeMan lærer for l idt i hjemmeværnetHjemmeværnet har for lidt med krig, for meget. med pjat at gøre

Kravene er for storeHv is andre grunde, hvilke :

Her er flere svar mulige, sæt bolle om det (de) tal, der angiver dit svar.

Konkrete grunde til afgang

Hvad kunne få dig til at forlade hjemmeværnet?"am·ilien synes det tager for megen tidMit erhvervsarbejde kræver megetAt jeg f lyt t er til andre dele af landetKammeraterne i hjemmeværnet er dårligeMan lærer for lidt i hjemmeværnetHjemmeværnet har for lidt med krig og for meget med pjat at gøreAt politikerne svækker forsvaretKravene er for storeHvis andre grunde, hvilke :

Her er flere svar mulige, sæt bolle om det (de) tal, der angiver dit svar.

%

32,842,816,0

7,25,55,9

22,61,8

milie, erhverv og flytning som af­gørende faktorer ved afgang, mendog er det værd at lægge mærketil, at 22,5% lægger stor vægt pået tilstrækkeligt stærkt dansk for­svar.

7.35. ErhvervsfordelingenEndelig kan man - for at føjeendnu en facet til strukturen i

54

hjemmeværnet - se på erhvervs­fordelingen udfra fordelingenmellem offentligt ansatte, privatansatte og øvrige. Den ses i figur17. Hvis dette at repræsentere detbrede udsnit af befolkningen eren af støttepillerne i hjemmevær­nets berettigelse, ma det vist kun­ne konstateres, at dette krav i altvæsentligt er opfyldt. Begrebet

100,0

Figur 17: Erhvervsfordelingen i hjem­meværnet

kontrakt, der normalt er gælden­de for et år , og som kan opsigesmed 3 måneders varsel. Kontrak­ten forpligter til vedligeholdelseog forsvarlig opbevaring af denudleverede udrustning samt tilden foreskrevne uddannelse ogtjenestetid. På den anden sidevedkender staten sig gennem kon­trakten sin del af ansvaret medhensyn til erstatningspligt ved til­skadekomst m.v.

7.41. Hvem kan optages i hjem­meværnet?Det er udfra det ovenfor nævnteklart, at ikke enhver kan optages ihjemmeværnet. Arsagen hertil erindlysende. Ethvert nyt medlem- kvinde eller mand - får udleve­ret uniform, støvler og anden ud­rustning. Hertil får alle mænd ogenkelte kvinder våben (gevær) ogberedskabsammunition medhjem efter at have gennemførtgrunduddannelsen.

7.42. Udrustningen hjemmeOpbevaringen i hjemmene af den­ne udrustning er forudsætningenfor hjemmeværnets høje bered­skab. Samtidig er det et væsent­ligt element i det, der skiller hjem­meværnet fra andre organisatio­ner. Alle - eller næsten alle - vilvel medgive, at det selv i det frie­ste demokrati er nødvendigt at fø­re nøje kontrol med udlevering afvåben og skarp ammunition til en­keltpersoner.

%

11,25,6

16,5

Total

Er du ansat ved:

statenkommunenanden offentlig virksomhed eller

koncessioneret selskab 28,5i privat firma 38,7nej, jeg er selvstændig

virksomhedsindehavernej, jeg er elev, studerende,

husmoder eller pensionistblanke

"folkebevægelse" har mange be­tydninger, men hvis det betyder"repræsenterende væsentlige deleaf det danske folk", må hjemme­værnet siges at opfylde kravet.

7.4. OptagelsesbetingelserI hjemmeværnet kan optagesmænd og kvinder i det kalender­år , i hvilket de fylder 18 år. Der eringen aldersgrænse opad; her vilhelbredet være afgørende. Alle,der søger om optagelse, skal ud­fylde en "begæring" med oplys­ninger om værnepligtsforhold,helbred og personlige data.

Begæringen godkendes af et"distriktsudvalg", se 7.5. Når be­gæringen er behandlet og god­kendt, indkaldes ansøgeren tiliklædning ved den enhed, han/hun har ønsket eller har fået an­vist. Samtidig underskrives en

55

7.43. HelbredskravDet må også erindres, at hjemme­værnstjenesten stiller krav til hel­bredet. Man skal ikke være en"supermand" - men blot haveden almindelige, gennemsnitligesundhedstilstand. Men psykiskeog alvorlige fysiske handicaps vildet eksempelvis være distriktsud­valgets sag at bedømme - evt. ef­ter indstilling fra hjemmeværnetslæge.

7.5. Hvem sidder i distriktsudval­get?Bedømmelsen af alle begæringersker i de ovennævnte distriktsud­valg - ialt 35. De er nedsat i hen­hold til hjemmeværnslovens § 12.Det hedder her:

"Som frivillig i hjemmeværnetkan optages mænd og kvinder,der er fyldt eller i det pågældendeår fylder 18 år og som ikke harmødepligt ved forsvarets øvrigemyndigheder eller civilforsvaretved fredsstyrkens forøgelse, jf.dog nedenfor stk. 7. De pågæl­dende skal have et tilfredsstillen­de helbred og i øvrigt være egnedetil tjeneste i hjemmeværnet, samthave fast bopæl eller arbejdspladsinden for den hjemmeværnsen­heds område i hvilken de søgeroptagelse.

Stk. 2. Begæring om optagelsesom frivillig i hjemmeværnet af­gøres af det inden for vedkom­mende område nedsatte distrikts­udvalg. Distriktsudvalget består

af fem medlemmer, der udpegesfor fire år ad gangen af forsvarsmi­nisteren. Kommunernes Lands­forening indstiller fire medlem­mer for hvert distriktsområdeuden for København, Frederiks­berg og Gentofte kommuner. IKøbenhavns, Frederiksberg ogGentofte kommuner indstillerhenholdsvis Københavns magi­strat og vedkommende kommu­nalbestyrelse fire medlemmer forhvert distriktsomrade, som dissekommuner er opdelt i. For dis­triktsområder, der er fælles, be­stemmer forsvarsministeren,hvorledes de fire medlemmer ind­stilles. Et distriktsområde kaninddeles i underområder, og di­striktsudvalgene kan for hvert un­derområde udpege indtil tre per­soner til at bistå sig med arbejdet.De nærmere bestemmelser for ud­valgenes nedsættelse fastsættes afforsvarsministeren" .

Som det fremgår af loven, ned­sættes distriktsudvalgene ikke afhjemmeværnet, men er udgået afdet kommunale selvstyre. Det ersåledes ikke hjemmeværnet, derbestemmer, hvem der skal opta­ges - men derimod det uafhæn­gige distriktsudvalg. Det skal til­føjes, at udvalgenes afgørelse erendelig. Igennem årene har detvist sig, at udvalgene har opfyldtderes mission: A t hindre at perso­ner, som man ikke kan betro vå­ben og ammunition, optages ihjemmeværnet.

KAPITEL 8:

Nyt hjemmeværn

Omend hjemmeværnet kun er 29år gammelt, har det allerede gen­nemgået adskillige justeringer.Dette har bl.a. givet sig udtryk ide lovændringer, der i den forløb­ne tid flere gange har bragt foran­dringer i de ydre rammer omkringhjemmeværnets arbejde.

Ude i rækkerne er de mangeunge begyndt at fylde godt op,også på lederposter. Uundgåeligtvil de sætte deres præg på hjem­meværnet i årene, der kommer.

Mere end de ældre tager de for­målet og ideen for givet - (ellershavde de jo ikke tilsluttet sig) ­men de kræver den stærkere ef-

fektivitet, som undertiden brin­ger generationskløften frem i ly­set.

I pionertidens første tiår kunneman bære over med meget ­mangler på områder som udrust­ning og ledelseskvalitet, ufærdigeorganisationsrammer m.m.

I dag forlanger man i højeregrad, at alt dette, som udgørgrundlaget for et hjemmeværnsar­bejde, er i orden.

Selvklart vil man bære overmed mangler i en kort tid, menikke på langt sigt. Sågår man gan­ske enkelt. Hvor i pionertiden be­gejstringen bar over med mangler-

57

ne, forlanger man nu, at ideen"skal have noget at være i".

Fordringen til det rationelle sesogså i holdningsmålingens spørgs­mål om, hvorvidt "politikernesvækker forsvaret", se figur 16.Om det nu er helt nøjagtigt, at ca.25% vil forlade hjemmeværnet,hvis forsvaret svækkes afgørende,ved vi ikke, og vi får forhåbentligaldrig lejlighed til at sætte teorienpå prøve. Men hvis man fordelersvarene på aldersgrupper, ser manden rationelle holdning til forsva­ret nogenlunde ligeligt fordelt påalle grupper. Hjemmeværnet ersåledes i dag en "etableret organi­sation". Og af det etablerede for­langer man, at det fungerer. På

længere sigt afhænger hjemme­værnets overlevelsesevne naturlig­vis af, at der er rationelle militæreopgaver til det. Kun hvis det også ifremtiden har en realistisk rolle idet militære forsvar, kan det levevidere. Man behøver derfor ikkeat skjule, at man i fredstid kanhave megen nytte af hjemmevær­net - og det ser ud, som om sam­fundet er ved at få øjnene op fordette.

Men trods alt bliver den militæ­re og den holdningsmæssige for­svarsopgave tilbage. Og med dennuværende verdensudvikling serdet ikke ud til, at hjemmeværnetvil blive overflødigt i den nærme­ste fremtid.

Ordliste

ABC-midler: atom-, biologiske ogkemiske midler

acceptere: ga ind på, anerkendedecentraliseret: spredt (modsat

centraliseret =samlet)defUnere:forklare,afgraensedisciplin: a) opretholdelse af or­

den og lydighed, b) (viden-skabs)gren

formere: ordne sig i opstillinghypotetisk: antaget, betinget,

tvivlsomtkategori: slags, art, rubrikkommitteret: embedsmand med

saerligt hvervkonsolidering: styrkelse, under­

bygningkriterier: kendetegn, kendemaer­

ker

kvantitativ: hvad angår maengdeeller størrelse

NCS: Naval Control of Shipping =sømaessig skibskontrol

operativ: som vedrører operatio­ner: militaere handlinger

primaer: først, vaesentligst

SACEUR: Supreme Allied Com­mander EURope (den øverst­kommanderende for de alliere­de styrker i Europa)

signaltjeneste: militaert udtrykfor radio-, telefon- og andenelektronisk meldetjeneste

stagnation: stilstand, gåen i stå

uortodoks: her: ikke i overens­stemmelse med de almindeligeregler

P.A. Heegaard-Pou Isen, f. 1922,PR·konsulent i Hjemmeværns­kommandoen. Universitetsud·dannelse 1942·1949, studieop­hold i udlandet 1950·1953.

Medlem af Hjemmeværnsfore­ningerne 1945·1953. Konsulent iNordjylland 1952·56, i Vestsjæl­land 1953·1962, i Nordsjællandog Kobenhavn 1962·1973. Fra1973 PR·konsulent ved Hjemme­værnskommandoen og fra 1977konstitueret redaktør af "Hjem­meværnsbladet" .

Studieophold vedrørende sik­kerheds- og udenrigspolitik iU.S.A., England, Frankrig ogVesttyskland.