Selskabs og koncernbeskatningsseminar 2019 - København...Ny SKL § 39, stk. 3 som indført ved L 13/2017 ” Den skriftlige dokumentation efter stk. 1 skal udarbejdes løbende og

14. marts 2019

Velkommen

Seminar om selskabs- og koncernbeskatning

2

Registrering og morgenmad 08.30 – 09-00

Velkomst v/ Anja Dalgas 09.00 – 09.05

Aktuelle momsforhold v/ Lone Friis 09.05 – 09.30

Brexit – hvad kan vi forvente os v/ Lone Friis 09.30 – 09.45

Seneste nyt på transfer pricing området v/ Kasper Toftemark 09.45 – 10.15

Obligatorisk indberetning af aggressiv skatteplanlægning v/ Anja Dalgas 10.15 – 10.30

Pause 10.30 – 10.50

Skat og teknologi – robotten, din nye kollega v/ Jonas Reinholdt Albjerg 10.50 – 11.20

Ny ferielov – seneste nyt v/ Thue Hessellund 11.20 – 11.40

Aktuelle forhold på selskabsskatteområdet v/ Anja Dalgas 11.40 – 12.15

Kort indblik i Skattestyrelsens fokusområder 12.15 – 12.30

Let frokost og forfriskninger 12.30 – 13.30

AGENDA

3

Aktuelle momsforhold

Lone Friis

4

Det endelige momssystem

5

Det nye endelige momssystemHvad sker der…

Hvorfor ændre noget der fungerer fint?

• Der er for meget svindel

• Det vurderes at det årlige momstab pga. svindel ved momsfri EU-handel m.v. er mellem 50-150 mia. EUR i hele EU

• Alle EU-landene skal være enige!

Hvornår vil man ændre?

• 1. januar 2022

• Planlagt ikrafttrædelse af ”Det nye momssystem” gældende for varer

• Nye regler for ydelser ventes senere

6

Hvordan vil det påvirke virksomheden?

NU: Køber afregner og betaler salgsmoms ved EU-handel

Fra 2022: Sælger skal betale moms i købers land!

• I princippet skal sælger momsregistreres i alle de lande, hvortil der sker salg i EU.

• Der indføres dog ”one-stop-shop” ved B2B salg der skal opkræves lokal moms i alle EU-lande, men der skal kun ske angivelse og indbetaling af al moms i hjemlandet

o Skattemyndighederne fordeler derefter momsen imellem sig land for land

o Kan man blive ”Godkendt afgiftspligtig person”

o Simplificerede regler omkring bevis for transport af varer til andre EU-lande samt særlige lempelige regler for lagre i udlandet og fordele i overgangsperioden ved systemskift

Det nye endelige momssystem i EU….Hvad er det ”nye”? (ikke vedtaget, men det overvejes alvorligt…)

DK

NL DE

SE

+NL moms+DE moms

+SE moms

7

Momsmæssigt fast forretningssted

8

Momsmæssigt fast forretningssted i udlandetIkke det sammen med det skattemæssige faste driftssted…

Hvad er et momsmæssigt fast forretningssted?

• en tilstrækkelig permanent karakter og

• en passende struktur med hensyn til menneskelige og tekniske midler, som gør det i stand til at modtage og anvende den ydelse, som det får leveret, til egne formål.

Eksempel på fast forretningssted:

• En afdeling der selvstændigt håndterer køb/salg af varer og/eller ydelser i udlandet

Eksempel på noget der ikke er et fast forretningssted:

• En postadresse i et land er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at virksomheden kan anses for at have et fast forretningssted i dette land

Hvorfor er det vigtigt?

• Indkøbes ydelser af et fast forretningssted, skal der betales moms i det land, hvori det faste forretningssted er beliggende, og ikke i det land, hvori virksomheden er etableret

9

Hovedreglen for salg af ydelser:

• Dansk kunde = 25 % dansk moms

• Momsregistreret EU-kunde = reverse charge

• Kunde i tredjeland = uden moms

Alle ovenstående kundetyper kan have momsmæssigt fast forretningssted i et andet land, end der hvor kunden er etableret

Eksempel:

• Dansk kunde med momsmæssigt fast forretningssted i Polen

• Er det faste forretningssted reel køber/forbruger af ydelsen?

• Ja = ydelsen faktureres til kundens polske forretningssted (momsfri EU-handel til kundes polske momsregistrering)

• Nej = 25 % dansk moms (til kunden etableringssted = Danmark)

Nødvendigt for leverandøren at fastslå, om det er kundens hjemsted for den økonomiske virksomhed eller evt. et fast forretningssted, der er kunde…

Momsmæssigt fast forretningssted i udlandetSalg af ydelser til faste forretningssteder

10

Momsmæssigt fast forretningssted i udlandetKonkret eksempel fra Polen

Fakta:

• Dansk virksomhed har datterselskab i Polen

• Den danske virksomhed har et lager i Polen (ikke datterselskabets – DK har ejerskabet til varerne)

• Datterselskabet i Polen arbejder kun for den danske virksomhed

• Polske skattemyndigheder anså datterselskabets medarbejdere for reelt at være den danske virksomheds medarbejdere

• Da den danske virksomhed havde medarbejdere (de menneskelige ressourcer) og lokalt lager (de tekniske ressourcer), ansås den danske virksomhed for at have fast forretningssted lokalt i Polen

Konsekvens:

• Datterselskabet skulle fakturere deres ydelser til den danske virksomhed fast forretningssted i Polen med moms

o Datterselskabet blev opkrævet renter og bøde, da man ikke havde opkrævet lokal polsk moms overfor moderselskabets faste forretningssted i Polen

o Den danske virksomhed – som hidtil havde faktureret varer fra lageret uden moms til lokale kunder (efter en særregel - domesticreverse charge), skulle i stedet fakturere med lokal moms – blev derfor opkrævet renter og bøde, da man ikke havde opkrævet lokal polsk moms på lokale salg…

11

Sammenhæng toldværdi og transfer pricingHusk adjustments!

Told og selskabsskat?

2 regelsæt med meget sammenfaldende regler og principper

MEN

med forskellig effekt!

Hvordan regulere?

Løbende eller periodisk:

Opgøre beløb, som ikke er indeholdt i leverandør-fakturaer, men som skal med i toldværdien (f.eks. royalties og lignende betalinger)

• korrigere toldværdier i toldangivelser = højere told (efterbetaling)

Opsamle reguleringer i beløb, som ikke skal med i toldværdien

• korrigere toldværdier i toldangivelser = lavere told (godtgørelse)

Opgøre endelige koncerninterne afregningspriser

Gennemføre transfer pricing-adjustments i både eksport- og importlande

• korrigere toldværdier enten opad eller nedad i importlande

TOLD

Selskabsskat

12

Real time reporting/SAF-T

13

While not exhaustive, the following map highlights key country requirements for SAF-T, e-audit and real-time reporting requirements, particularly within Europe. New legislation is coming out frequently which reflects the dynamic nature of this area.

SAF-T, real-time reporting and other requirements overviewFebruary 2019

14

Toldværdi

15

Told er ”gateways” i virksomhedernes forsyningskæderToldværdi = beregningsgrundlag for told og importafgifter de fleste steder i verden*

DEN EUROPÆISKE UNION

Exporter of records:

• Tarifering (BTO)

• Oprindelse

• Toldværdi

• Toldbehandling

IM

EX

Toldværdi

Toldbehandling

Toldskyld

Norge

Forenklinger og it-systemer

Autoriseret Økonomisk Operatør

Oprindelseserklæringer

China

Tarifering (BTO) Tarifering (BTO)

Betaling Told

Oprindelse

Særlige procedurer

Importer of records:

• Tarifering (BTO)

• Oprindelse

• Toldværdi

• Toldbehandling

Toldbehandling

Betaling Told

* alle World Trade Organisation (WTO) medlemmer anvender det internationale regelsæt om toldværdi

16

Beskatningselement med internationalt omfangToldværdi – mangler lokal fokus!

Formål & anvendelse

Internationalt regelsæt; fremme international varehandel.

Anvendes:

• toldbehandling; ved import fra ikke-EU-lande (inkl. UK fra 30. marts) til at beregne told, import-afgifter og importmoms og evt. anti-dumping told

• del af Toldstyrelsens risikovurdering

• afgøre varers oprindelse; uanset om oprindelse på basis af handelsaftaler (for at opnå nedsat told) eller generelle regler

• ifm. sikkerhedsstillelse knyttet til bevillinger til at benytte særlige toldprocedurer, herunder toldoplag og transitforsendelser

Indhold & metoder

Hovedregel:

”Den pris, som er betalt eller skal betales i handel mellem uafhængige parter for en given vare ved eksport til importlandet” (EU).

5 alternative specifikke metoder; skal anvendes i hierarkisk orden.

Specifikt for tillæg og fradrag så alle priselementer, betalinger og udgifter kommer med bl.a.:

• værdi af alle anvendte materialer, emballage mv. og ting, som er forbrugt ifm. produktion og ”salget til eksport” af importvaren

• betalinger, som relaterer til og er en betingelse for handlen med varen, der importeres/ eksporteres

• royalty, licensafgifter og lignende vedrørende intellektuelle rettigheder mv., når betaling er en betingelse for salget

• Håndterings-/leveringsomkostninger o.lign. til indførselsstedet

Fælder & muligheder

Speditører og andre samarbejdspartnere kender ikke omstændighederne og angiver forkert toldværdi, hvilket importøren hæfter for!!!

Virksomhedernes logistikafdeling får ikke de rigtige dokumenter og/eller alle oplysninger, som er nødvendig for korrekt toldværdi f.eks. royalties, rabatter, kontraktdata f.eks. når varer har været handlet flere gange inden importen.

Særlige vilkår i koncerninterne handler.

Indkøbsprovision til agenter.

Omkostninger efter varernes ankomst til EU (installation, montering, træning af medarbejdere, transport/oplagring i EU mv.)

17

Brexit – hvad kan vi forvente os

Lone Friis

18

Brexit – så er det nu!

19

• Eksisterende situation i UK har forlænget usikkerheden

• Der er p.t. ingen afklaring, og en afklaring vil trække ud

• Samtidig nærmer deadline for hard Brexit sig

• Måske kommer der en forlængelse af deadline

• Risiko for spild af ressourcer eksisterer

• Men alternativerne forekommer værre……

Hvad gør vi nu, lille du?

Der er kun 2 uger til den kendte deadline!

20

No dealHvad betyder det reelt, og hvad skal vi gøre?

21

1. Brexit for din virksomhed

• rapportering

• budgettering

• forretningsstrategi

2. Konsekvenser

• told

• moms

• afgifter

3. Optimering – processer og økonomi

Dagens emneHvad betyder Brexit for din virksomhed?

22

Told og afgifter – bevillinger og tilladelser

• Toldmyndighederne i de resterende 27 EU-lande skal revurdere alle bevillinger og tilladelser, som omfatter UK!

• Og eventuelt udstede nye til virksomhederne og tilbagekalde de, som ikke længere kan anvendes.

• Bevillinger og tilladelser udstedt i UK er ikke gyldige i EU fra 30. marts 2019 og fremefter.

• UK-virksomheders toldidentifikationsnumre (EORI) er ikke gyldige i EU fra 30. marts 2019 og fremefter.

• Tilsvarende gælder principielt AEO-certificeringer.

No dealForfra og om igen…

23

Momsrefusion UKEU-virksomheder får i visse tilfælde fakturaer fra UK med moms

Momsbeløb faktureret/betalt i UK i 2018

SØG NU!

De hidtidige regler for EU-virksomheder (EU’s 8. momsdirektiv) gælder.

Momsbeløb faktureret/betalt i UK 1. januar – 29. marts 2019

Hurtigst muligt (28 marts!!!)

De hidtidige regler for EU-virksomheder (EU’s 8. momsdirektiv) gælder.

Fra 30. marts 2019

Moms refunderes efter reglerne for ikke-EU-virksomheder.

24

Brexit ”huskeseddel” til virksomhedens planlægningMoms, told og afgifter

Transaction mapping

Aftaler med momsrepræsentant eller lign., der hjælper virksomheden med momsrapportering mm.

Overblik over Incoterms der anvendes – er de optimale også efter Brexit

Virksomhedens aftaler med kunder og leverandører

Moms – fra rapportering af køb/salg via momsangivelsen til import/eksport via specifikke systemer

Systemopdateringer – tax codes, master data mv.

Moms ”leveringssted” for både varer og tjenesteydelser

Rapportering af moms, EU-salgslister, Intrastat

Procedureændringer

Nethandel

Returvarer

Fuldt overblik over forsyningskæden (både ift. varer og tjenesteydelser)

De detaljerede procedurer ift. import og/eller eksport

Udarbejdelse og afgivelse af toldangivelser – hvem, hvad, hvornår, hvordan

Aftaler med transportører, speditører, toldagenter og andre, der hjælper virksomheden

Optimering af told og afgifter for ikke-EU-varer

Produktanalyse

Rapportering af afgifter, EMCS mm.

Punktafgifter – afregning og tilbagebetaling (i UK og/eller i Danmark)

25

Seneste nyt på transfer pricing området

Kasper Toftemark

26

TRANSFER PRICING DOKUMENTATIONFrist for udarbejelse

Citat fra lovforarbejderne til L 46/2015” Transfer pricing dokumentationen skal udarbejdes løbendeog senest færdiggøres på selvangivelsestidspunktet, hvilketfølger af, at de selvangivelsespligtige efter skattekontrollovens§ 3 B, stk. 5, skal udfærdige og opbevare dokumentationfor, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrolleredetransaktioner, og at dokumentationen på SKATs begæringskal forelægges denne.”

Ny SKL § 39, stk. 3 som indført ved L 13/2017” Den skriftlige dokumentation efter stk. 1 skal udarbejdes løbende og senest færdiggøres på tidspunktet, hvor oplysningsskemaet skal indgives til told- og skatteforvaltningen. Den skattepligtige skal på told- og skatteforvaltningens anmodning indsende dokumentationen inden for en frist, som nærmere fastsættes af told- og skatteforvaltningen. Fristen kan ikke være på mindre end 60 dage.”

Citat fra lovforarbejderne til L 13/2017”Dokumentationsmaterialet vedrørende tidligere år skal opbevares uændret, så både faktuelle oplysninger samt analyser og beregninger vedrørende de enkelte indkomstår ikke går tabt eller ændres efterfølgende”

Citat fra lovforarbejderne til L 13/2017”At dokumentationsmaterialet skal udarbejdes løbende og senest færdiggøres på tidspunktet, hvor selvangivelsen (oplysningsskemaet) skal indgives, følger af forarbejderne til skattekontrolloven fra 1998, hvor der blev indført krav om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation. Her er det beskrevet, at dokumentationen skal udarbejdes løbende, opbevares i en årrække, indgives til skattemyndighederne på begæring, anvendes af virksomhederne til udfyldelse af selvangivelsen etc.Efter Skatteministeriets opfattelse har kravet om løbende udarbejdelse af dokumentationsmaterialet været gældende siden indførelsen af dokumentationsreglerne om transfer pricing ved lov nr. 131 af 25. februar 1998, jf. Folketingstidende 1997-98 (1. saml.) tillæg A, side 1896-1910.Baggrunden for forslaget er, der i øjeblikket verserer flere sager for Landsskatteretten og domstolene, hvor spørgsmålet er, om dokumentationsmaterialet - efter gældende regler - skal udarbejdes løbende. Med forslaget sikres det, at det direkte af loven fremgår, hvornår dokumentationen skal være udarbejdet.”

27

TRANSFER PRICING - BØDERSKM20018.584.BR

625.000 kr. Manglende dokumentation for 2011-2015

28

TRANSFER PRICING - BØDERSKM20018.584.BR

60 dagesfrist

19/12 2016Indkaldelse af TP-dokumentation for

2011-2015

20/2 2017SKAT modtager ikke

dokumentations-materialet

28/2 2017SKAT mangler transfer pricing

dokumentation og giver oplysning om

evt. bøde og opfordring til at indsende senest

20/3 2017

20/3 2017SKAT giver yderligere

fristforlængelse til 7/4 2017

7/4 2017Indsendelse af fyldestgørende dokumentation

12/6 2017Ingen indkomst-ændringer, men bødespørgsmål

oversendt til SKATsstraffesagsenhed

Samlet bøde på 625.000 kr.

29

TRANSFER PRICING - NEDLUKNINGSOMKOSTNINGERSKM2018.510.LSR

Faktiske forhold

• SKATs afgørelse vedrører et selskabs udgiftsførelse af nedlukningsomkostninger i 2005 i forbindelse med koncernens beslutning om nedlukning af produktion i Danmark. Nedlukningen skete som led i en større omstrukturering i koncernen.

• I de efterfølgende år indtægtsføres ekstraordinære indtægter i forbindelse med realisation af aktiverne, således at nettoudgifterne kunne opgøres til et mindre beløb.

• Det danske selskab modtog ikke kompensation fra de øvrige koncernselskaber og en sådan transaktioner var derfor heller ikke beskrevet i selskabets TP-dokumentation.

• SKAT anså ikke den manglende kompensation for at være i overensstemmelse med armslængdeprincippet i LL § 2 og ansatte som følge heraf selskabets indkomst for 2005 skønsmæssigt.

• SKAT var af den opfattelse, at det kom de tilbageværende selskaber i koncernen til gode, at produktionen i Danmark blev lukket ned, og at SKAT kunne gennemføre den skønsmæssige ansættelse som følge af, at forholdene omkring kompensationen og omstruktureringen ikke var beskrevet i TP-dokumentationen.

Afgørelse fra SKAT vedrørende

indkomståret 2005

November 2011Marts 2006

Nedlukning af produktionen i

Danmark afsluttet

Selskabet

Sverige

Tyskland

Holland

Kompensation?

Nedlukning af aktivitet og salg af materielle produktionsaktiver til

eksterne købere uden for EU

Potentielle MAP-modparter identificeret af selskabet selv

30

TRANSFER PRICING - NEDLUKNINGSOMKOSTNINGERSKM2018.510.LSR

Landsskatterettens afgørelse

• Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, idet der primært blev lagt vægt på, at selskabet ikke i sin TP-dokumentation for det pågældende år var forpligtet til at beskrive omstruktureringer i koncernen, som, efter selskabets opfattelse, ikke involverede kontrollerede transaktioner mellem selskabet og koncernforbundne selskaber.

• Landsskatteretten fandt endvidere, at SKAT ikke havde bevist, at der havde fundet en overdragelse af aktiver sted, eller at der forelå sådanne kontraktuelle forhold mellem selskabet og koncernforbundne selskaber, der kunne danne baggrund for en generel kompensation.

• Endelig fandt Landsskatteretten det på det foreliggende grundlag heller ikke er bevist, at restriktioner fra koncernens side ved selskabets salg af de til produktionen anvendte maskiner havde nogen betydning for den faktisk realiserede pris ved salget af maskinerne til uafhængige købere.

• Landsskatteretten nedsatte på denne baggrund SKATs forhøjelser til 0.

Afgørelse fra SKAT vedrørende

indkomståret 2005

November 2011Marts 2006

Nedlukning af produktionen i

Danmark afsluttet

Selskabet

Sverige

Tyskland

Holland

Kompensation?

Nedlukning af aktivitet og salg af materielle produktionsaktiver til

eksterne købere uden for EU

Potentielle MAP-modparter identificeret af selskabet selv

31

TRANSFER PRICING - MARKEDSFØRINGSAKTIVITETERHøjesterets dom afsagt den 31. januar 2019 – Microsoft – Sag 75/2018

Faktiske forhold

• Amerikansk koncern med datterselskaber i bl.a. Irland og Danmark.

• Der var indgået en koncernintern aftale om udførsel af markedsføringsaktiviteter (Market Development Agreement) mellem de to datterselskaber i henholdsvis Irland og Danmark. Datterselskabet i Danmark skulle således understøtte salget af de licenser, som det irske selskab have rettighederne til.

• Danmark blev aflønnet med det højeste af følgende beløb; en kommission på 18%, 20% eller 25% afhængigt af salg, eller costplus 15% i tillæg.

• SKAT mente ikke, at det danske datterselskab havde modtaget en armslængde-honorering i indkomstårene 2004-2007 og forhøjelede derfor selskabets indkomst skønsmæssigt med 306 mio.kr. for de fire indkomstår, idet selskabets markedsaktiviteter også havde en afsmittende effekt på koncernens salg af præinstallerede licenser til multinationale OEM.

USA m.fl.

Rettigheder til salg af

licenser til multinationale

OEMs

Danmark

Markeds-førings-

aktiviteter

Irland

Rettigheder til salg af licenser til slutbrugere og DK OEMs

Koncern intern aftale vedr. markedsføring

32

TRANSFER PRICING - MARKEDSFØRINGSAKTIVITETERHøjesterets dom afsagt den 31. januar 2019 – Microsoft – Sag 75/2018

Landsrettens dom

• Landsretten gav Skatteministeriet medhold i, at TP-dokumentationen skal udarbejdes løbende og senest færdiggøres på selvangivelsestidspunktet.

• Der var pga. sagens omstændigheder ikke grundlag for, at foretage en skønsmæssig skatteansættelse. Landsretten fandt ikke, at TP-dokumentationen var tilstrækkelig mangelfuld.

• Der var ikke grundlag for, at forhøje vederlaget til det danske selskab, da den interne aftale kun omfattede de produkter det irske datterselskab havde ret og pligt til at sælge.

• Landsretten fandt ikke, at SKAT havde godtgjort, at selskabet havde udført markedsaktiviteter, der ikke var blevet vederlagt efter aftalen.

• Det forhold, at selskabets aktiviteter eventuelt kunne have en ikke dokumenteret eller målbar effekt på salget og resultatet i et amerikansk koncernselskab kunne ikke føre til et andet resultat.

• Det danske datterselskab blev frifundet ved landsretten.

Højesterets dom

• Højesteret fandt ikke, at selskabets TP-dokumentation var mangelfuld som følge af, at dokumentationen ikke indeholdt en beskrivelse og analyse af eventuelle afsmittende effekt af markedsføringsaktiviterne på koncernens salg af præinstallerede licenser til multinationale OEM. SKAT kunne derfor ikke med denne begrundelse forhøje selskabets indkomst for indkomstårene 2004-2007 skønsmæssigt.

• Spørgsmålet er derefter om SKAT har godtgjort, at honoreringen af det danske selskabs markedsføringsaktiviteter ikke skete på armlængde vilkår.

• Det danske datterselskab blev frifundet ved Højesteret med dommerstemmerne 3-2.

33

Obligatorisk indberetning af aggressiv skatteplanlægning

Anja Dalgas

34

OBLIGATORISK INDBERETNING PÅ SKATTEOMRÅDETDirektiv 2018/822 om mandatory disclosure som vedtaget den 25. maj 2018

1

2

3

4

Hvilke ordninger skal indberettes

Hvad skal indberettes

Hvem skal indberette

Hvornår skal der indberettes

35

OBLIGATORISK INDBERETNING PÅ SKATTEOMRÅDETIndledningsvist

• Direktiv 2018/822 blev vedtaget 25. maj 2018 og trådte i kraft den 25. juni 2018.

• Ifølge direktivet bliver rådgivere m.fl. fra 1. juli 2020 pligtige til at indberette rådgivning til skattemyndighederne, hvis rådgivningen omfatter skattemæssige transaktioner og strukturer, mv., der ifølge EU kan kategoriseres som ”aggressive skatteplanlægningsordninger”.

• Hvis der ikke er en rådgiver involveret, eller denne har en lovmæssig tavshedspligt, påhviler indberetningspligten skatteyder.

• Gælder kun direkte skatter.

• Gælder kun grænseoverskridende forhold.

• Rådgivere, der ikke overholder deres indberetningspligt, vil formentlig blive pålagt bødestraf. Sanktionen skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning”.

• Lovforslag forventes fremsat i efteråret 2019.

Direktivettræder i

kraft

31. december 2019 1. juli 202025. juni 2018

Nationaleregler skal

være indført

Mellemperiode –Indberetningspligtige ordninger

skal monitoreres


træde i kraft

36

OBLIGATORISK INDBERETNING PÅ SKATTEOMRÅDETHvilke ordninger skal indberettes?

Bilag IV

• Bilag IV til direktivet oplister kendetegn, der gør en ordning indberetningspligtig.

• Objektive kendetegn -> altid indberetningspligt

• Subjektive kendetegn -> indberetningspligt, hvis kriteriet om det primære formål er opfyldt:

”… det primære formål eller et af de vigtigste formål, som under hensyntagen til alle relevante forhold og omstændigheder en person med rimelighed kan forventes at opnå ved en ordning, består i at opnå en skattefordel”.

37


Objektive kendetegn Objektive kendetegn

En ordning, hvor der foretages koncerninterne fradragsberettigede grænseoverskridende betalinger, hvor:

a. Modtageren ikke er skattemæssigt hjemmehørende i nogen jurisdiktion,

b. Modtageren er skattemæssigt hjemmehørende i en jurisdiktion, men denne jurisdiktion er opført på en liste over tredjelandes jurisdiktioner som medlemslandene kollektivt eller inden for OECDsrammer har vurderet som ikke samarbejdsvillige.

Anvendelse af ensidige safe harbour-regler i transfer pricingmæssighenseende.

Fradrag af samme afskrivninger på et aktiv i mere end en jurisdiktion. Overdragelse af immaterielle aktiver, der er svære at værdiansætte: a. immaterielle aktiver, for hvilke der på tidspunktet for deres

overførsel ikke findes noget påligneligt sammenlignings-materiale,b. immaterielle aktiver for hvilke der er højst usikre prognoser for

fremtidige pengestrømme eller indtægter, der forventes opnået fra de overførte aktiver, eller hvor de til værdiansættelsen anvendte antagelser er højst usikre, hvilket gør det vanskeligt at forudsige aktivets succes.

Fritagelse for dobbeltbeskatning af samme indkomst eller kapital påberåbes i mere end én jurisdiktion.

Grænseoverskridende overførsel af funktioner og/eller risici og/eller aktiver, hvis overdragerens forventede årlige EBIT i en periode på tre indkomstår efter overdragelsen udgør højst 50% af overdragerens forventede EBIT, hvis overførslen ikke var sket.

Der findes en ordning, som omfatter overførsel af aktiver, og hvor der i de involverede jurisdiktioner er en væsentlig forskel på det beløb, der skal betales som modydelse for aktiverne.

38


Subjektive kendetegn Subjektive kendetegn

Skatteyder pålægges en klausul om tavshedspligt, hvorefter skatteyder ikke må afsløre over for mellemmænd eller skattemyndigheder, hvordan ordningen kan sikre en skattefordel

Omdannelse af indtægt til kapital, gaver eller andre former for indkomst, der beskattes lavere eller fritages for skat.

Ordninger, hvor rådgiver (mellemmanden) får succes fee afhængig af den opnåede skattefordel.

En ordning der omfatter cirkulære transaktioner, som fører til round-tripping af midler, navnlig ved inddragelse af mellemmænd.

Standardmodeller for opnåelse af skattefordele. Fradragsberettigede grænseoverskridende betalinger til en interesseforbundet part, der er hjemmehørende i 1) en nulskattestat eller tæt på, 2) en stat, hvor betalingen er fritaget for skat eller 3) omfattet af en skattebegunstiget skatteordning.

En ordning, hvorved en deltager tager uberettigede skridt, som består i at erhverve tabsgivende virksomhed, stoppe hovedaktiviteten og modregne tab for at nedbringe sin skattepligt, herunder gennem overførsel af underskud til anden jurisdiktion eller ved at fremskynde underskudsanvendelsen.

”… det primære formål eller et af de vigtigste formål, som under hensyntagen til alle relevante forhold og omstændigheder en person med rimelighed kan forventes at opnå ved en ordning, består i at opnå en skattefordel”.&

39

OBLIGATORISK INDBERETNING PÅ SKATTEOMRÅDET

Hvad skal indberettes?

Hvis en ordning er indberetningspligtig, skal følgende indberettes:

1. Identifikation af mellemmand og relevante skatteydere,

2. Oplysninger om de kendetegn, der gør ordningen indberetningspligtig,

3. Sammenfatning af indholdet af den indberetningspligtige ordning,

4. Dato for første skridt i gennemførelsen af ordningen,

5. Oplysninger om nationale bestemmelser, der udgør grundlaget for den indberetningspligtige ordning,

6. Værdien af den indberetningspligtige ordning,

7. Skatteyderens medlemsstat samt enhver anden medlemsstat, der berøres af ordningen,

8. Identifikation af andre personer i en medlemsstat, der berøres af ordningen.

40

OBLIGATORISK INDBERETNING PÅ SKATTEOMRÅDET

Hvem og hvornår skal der indberettes?

Hvem skal indberette?

• Mellemmænd -> Revisorer, advokater, m.fl.

• Skatteyder hvis mellemmænd ikke er indberetningspligtige (eller der ikke er mellemmænd)

Hvornår skal der indberettes?

• 30 dage fra det første af følgende tidspunkter:

1. Dagen efter at den indberetningspligtige ordning er stillet til rådighed for skatteyderen,

2. Dagen efter at den indberetningspligtige ordning er parat til gennemførelse,

3. Når det første skridt i gennemførelsen af en indberetningspligtig ordning er taget.

• Når de nationale regler træder i kraft, er der 60 dage til at indberette alle indberetningspligtige ordninger fra 25. juni 2018 til den 30. juni 2020.

Direktivettræder i

kraft

31. december 2019 1. juli 202025. juni 2018


være indført

Mellemperiode –Indberetningspligtige ordninger

skal monitoreres


træde i kraft

41

Skat og teknologi – robotten, din nye kollega

Jonas Reinholdt Albjerg

42

It is not the strongest of the species that survives, nor the most intelligent,

but the one most responsive to change

43

The digital disruption

ETL:

Extr

act-

transfo

rm-l

oad

Crowd-sourcingRobotic Process Automation

Cognitive ComputingDigitisation

Data

Wra

ng

lin

g

Enterprise data management

Hadoop

Data Analytics

Informating

Artificial Intelligence

Robotics

Data

Scie

nce

Autonomics

Data

Min

ing

Fuzzy logic

Pattern matchingMachine Learning

Deep learn

ing

IBM

Wats

onERP

Open Source

Conte

nt

scra

pin

g

STEM XBRL

Block chain

Bitcoin

Botn

et

Internet of things

SaaS

(Soft

ware

as a

Serv

ice)

IaaS (Infrastructure as a Service)

PaaS (Platform as a Service)Big

Data

The Trends: Digital disruption

Radical change of tax Examples



3Tomorrow’s

World(2-5years)

2The digital disruptors

1Today’sWorld


1Today’sWorld


There is a strange dichotomy. On the one hand, we hear of:

Exponential growth in speed, performance and capacity

Ever more capable machines

Available anywhere, anytime

On the other hand, this is tempered by our daily experience of:

Poor performance

Fear of security and data privacy

Confusion about what thenew technologies really mean

2The digital disruptors1

Today’sWorld

5 disruptive trends which will define the future of tax:

Big data – large volumes of structured and unstructured data accessible and usable at scale

Process automation - robotics getting ever more expert

Decision making – artificial intelligence, cognitive computing and machine learning

Democratisation of knowledge – information widely available online

Open networks – collaborative ecosystems of talent, technology suppliers and revenue authorities



3Tomorrow’s

World(2-5 years)


The characteristics of the digital future for tax:

Data driven with a more holistic approachon an enterprise basis

Greater granularity, precision and accuracy

Algorithms will be the way tax work is done: representing expertise, knowledge, experience

Robots will take the strain

UX - A new, very different online experience


Radical change of tax Workshop

3No tax audit

2No taxteam

1No tax

declaration

Radical change of tax: what if

1No tax

declaration


a taxpayer doesn’t need to submit any indirect tax declaration

Tax authorities having access to your ERP

Tax authorities having access to all your other digital footprints

All data needed is available for tax authoritiesanywhere, anytime

Is there a need to pay any taxes or will it be withheld at the source?

Will the source of the tax determination move from data from the accounting flows to data coming from logistic flows?

2No tax team1

Today’sWorld

tax compliance teams become obsolete or replaced by tax tech team

Tax declarations are no longer applicable, so no indirect tax compliance obligations needs to be fulfilled

The focus will shift from compliance to tax data management & process control

Tax teams will split in tax advisory/structuring teams and tax technical team monitoring the digital footprints to which authorities have access to

Tax technical teams will need to understand the tax logic and able to translate this into the underlying processes and technologies



3No tax audit


tax audits are replaced by certified technologies and processes

Tax authorities have access to all your digital footprints and technologies and will certify those

In case of a breach tax authorities will launch a process or IT audit rather than a tax audit

The time which becomes available, tax authorities can focus on analysing the underlying business flow and tax optimization models


Radical change of tax Examples

3Prediction of

tax audit2Tax

Automation1

SAM Chatbot

Examples: it is here

1SAM

Chatbot


SAM understands human language and

can communicate with non-VAT experts

SAM knows from the uploaded master

data that the user is not VAT registered

in Germany

SAM redirects to a human consultant

upon your request and ensures that the

right person will contact you

How SAM works and what SAM can do

A customer journey

Onboarding of client

information:

to reduce the # of

questions SAM must ask

to come to a VAT

conclusion

information

such as for

example … Type of

activities

THIS SIDE UP

THIS SIDE UP

THIS SIDE UP

Type of trade goods or services

THIS SIDE UP

THIS SIDE UP

THIS SIDE UP

Training SAM

www.sam.deloitte.com

login

password

Hi I’m SAM, how

can I help you?

SAM, should I

register in France?

…

Given these facts, yes

you should register.

Would you like some

help with that?

SAM is a team

member you can

count on!

I store all our conversation

in a secure environment for

10 years.

I am connected with Deloitte

experts so I can ask your

Deloitte contact person(s) to

contact you like me to do so

using all info from onboarding

You will be informed when VAT rules have been

changed that could impact older conversations

a list of

your tax

codes

Activation of

secure login

2Tax

Automation1Today’sWorld



3Prediction of

tax audit


69

Ny ferielov – seneste nyt

Thue Hessellund

70

NY FERIELOVAgenda

1

2

3

4

Den nuværende ferielov

Overgangsperioden

Den nye ferielov

(Gode) råd

71

NY FERIELOV1. Den nuværende ferielov

72

NY FERIELOV2. Overgangsperioden

73

NY FERIELOV2. Overgangsperioden

Indeksering af feriemidler• Virksomhedens forpligtelse skal hvert år reguleres med en indeksering,

som fastsættes af fonden senest den 31. maj• Indekseringen opgøres på baggrund af den årlige faktiske lønudvikling,

som fastlægges ud fra DA’s strukturstatistik. Denne udgjorde 2,2 % for 2017.

• Virksomheden skal vurdere, om det ud fra en likviditets- og rentemæssig vurdering er mest fordelagtigt at indbetale feriemidlerne til fonden eller beholde dem i virksomheden.

Udbetaling til lønmodtageren• Når lønmodtageren når folkepensionsalderen• Dog tidligst 1. oktober 2021• NB: Det gør ingen forskel, om medarbejderen faktisk går på pension eller

fortsætter med at arbejde efter den 1. oktober 2021

Indberetning/indbetaling til Feriefonden• Opgørelse sker pr. lønmodtager den 31. august 2020• Indberetning sker pr. lønmodtager den 31. december 2020• Lønmodtager kan gøre indsigelse indtil den 31. juni 2025• Arbejdsgiverne kan afvikle forpligtelsen fuld ud ved at indbetale de

tilgodehavende feriemidler til fonden• Feriemidlerne kan til enhver tid frivilligt indbetales til fonden. Gælder pr.

medarbejder• Feriemidler, der ikke frivilligt er indbetalt til fonden, forfalder til betaling,

når medarbejderne når folkepensionsalderen• Fonden meddeler hvert år inden udgangen af juli, det beløb som

virksomheden kan betale og det beløb, som virksomheden skal indbetale til fonden. Virksomheden skal herefter senest den 1. september indbetale eller informere om, at virksomheden ikke vil indbetale. Første gang er 1. september 2021

• Timelønnede indberettes løbende til FerieKonto/Feriepengeinfo• Fratrådte funktionærer indberettes til FerieKonto/Feriepengeinfo på

speciel kode• Funktionærer i fortsat ansættelse indberettes til Feriefonden

Indregning i årsrapporten• Indefrosne feriemidler indregnes i regnskabsposten anden gæld under

langfristede forpligtelser• Dog indregnes den del, som virksomheden forventer forfalder til betaling

indenfor 12 måneder efter balancedagen, som kortfristet forpligtelse

74

NY FERIELOV3. Den nye ferielov

75


Hvad er ikke nyt?• 25 dages ferie• 2 former for feriebetaling

• Ferie med løn• Feriegodtgørelse som indbetaling til FerieKonto

• Hovedferie og restferie• Varslingsregler (dog begrænsning i at aftale på forhånd)• Overførsel/Udbetaling (over 20 dage)

• Kræver aftale• 6. ferieuge har intet med ferieloven at gøre

Hvad er nyt?• Overgangsordning• Samtidighedsferie• Forskudsferie

• Kræver aftale• Afvikles i takt med optjening• Arbejdsgiver har udvidet modregningsret

76


Indberetning og frister ændres• Da medarbejderen har krav på samtidighedsferie, ændres fristerne for

indberetning fra den 1. september 2020• Ferie skal indberettes den sidste dag i den halve måned, hvor

lønperioden slutter + en halv måned.• Fristen vil derfor altid være den 15. eller den 30./31.

• Hvis lønperioden slutter den 1.-15. i en måned, skal der indberettes inden udgangen af måneden

• Hvis lønperioden slutter den 16.-30./31. i en måned, skal der indberettes senest den 15. i den efterfølgende måned

Indbetaling ændres• Indbetaling følger indberetning

Direktører• Diskussion om, hvorvidt skillelinjen mellem lønmodtagere og direktører

skal flyttes

77

NY FERIELOV4. (Gode) råd

Overvejelser• Kan virksomhedens lønsystemer håndtere præcise opgørelser for hver

medarbejder (eksakte metode)?• Kan virksomheden håndtere månedlig indberetning og indbetaling til

FerieKonto• Virksomheden skal vælge politik for indefrysningsperioden

• Fuld indbetaling• Delvis indbetaling pr. medarbejder• Ingen indbetaling

• Personalepolitikker og tilpasning af ansættelseskontrakter• Feriefridage• Overførsel/udbetaling af feriedage• Forskudsferie

• Information til medarbejderne

78

Aktuelle forhold på selskabsskatteområdet

Anja Dalgas

79

GENNEMFØRELSE AF SKATTEUNDGÅELSESDIREKTIVET

• Skatteundgåelsesdirektivet implementeret i forbindelse med vedtagelsen af L 28A som lov nr. 1726 af 17. december 2018 - Regel om begrænsning af fradrag for rentebetalinger mv.- Exitbeskatning- Generel regel om bekæmpelse af misbrug (generel

omgåelsesklausul)- Regler for kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-regler)- Hybride mismatch.

• Gennemførelse af skatteundgåelsesdirektivet – reelt to direktiver skatteundgåelsesdirektiv I (Rådets direktiv 2016/1164/EU) og skatteundgåelsesdirektiv II (Rådets direktiv 2017/952/EU).

• Generelle rammebestemmelser – det er således op til de enkelte lande at gennemføre reglernes indhold på den måde, der passer bedst til det enkelte lands skattesystem.

• Direktivet er et minimumsdirektiv. Vi får fælles minimumsstandarder, de enkelte lande kan således godt have en højere standard!

• Som udgangspunkt virkning fra og med 1. januar 2019, dog senere ikrafttrædelse vedr. exitbeskatning og hybrid mismatch.

80


CFC-beskatning

Skatteundgåelsesdirektivet

• Krav om minimumsregel, hvorefter der sker beskatning af lavtbeskattede kontrollerede udenlandske enheder og PE (CFC-beskatning).

• Lavtbeskattede enheder = mindre end halvdelen af, hvad datterselskabet/PE’et ville have betalt i moderselskabets hjemland.

• To alternative modeller til CFC-beskatning- hele den positive CFC-indkomst- indkomst fra ikke reelle arrangementer.

• Der sker fradrag (lempelse) for skatter betalt i datterselskabets hjemland.

• Mulighed for fritagelse, hvis 1/3 eller mindre end 1/3 af datterselskabets indkomst er CFC-indkomst.

• Substanstest for selskaber inden for EU/EØS

NB OBS – CFC-indkomstbegrebet udvides til også at omfatte “anden indkomst fra intellektuelle rettigheder”.

Gældende dansk skatteret

• SEL § 32

• FBL § 12

• LL § 16

Lovforslag sendt i udvalg i december 2018

• SEL § 32 og FBL § 12 nyaffattes.

• Ejerkrav 50%.

• Ingen hensyn til beskatningsniveau.

• Positiv CFC-indkomst medregnes, når denne udgør mere end 1/3 (tidligere ½) af indkomsten i datterselskabet. Ingen undtagelse vedr. finansielle aktiver.

• CFC-indkomstbegrebet udvides til at omfatte “anden indkomst fra immaterielle aktiver”, herunder fx indkomst på disse aktiver som realiseres i forbindelse med salg af vare og/eller tjenesteydelser samt fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle aktiver!

• Egen oparbejdet IPR.

• Faktureringsselskaber omfattes, hvis ikke de bidrager med reel værdi.

• Gælder ikke ved international sambeskatning.

• Virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2019 eller senere???

Dansk

moder-

selskab

Dansk

datter-

selskab

Udl.

datter-

selskab

CFC-beskatning, hvis en væsentligandel af datterselskabets indkomster mobil indkomst

81


Rentefradragsbegrænsning


• Krav om minimumsregel, hvorefter overstigende låneomkostninger maksimalt kan nedsætte selskabets skattepligtige indkomst med 30% af den skattepligtige indkomst før renter, skat og af- og nedskrivninger – EBITDA-regel

• Mulighed for bundgrænse på 3 mio. EUR.

• Procentsatsen på 30 og bundgrænsen på 3 mio. EUR kan mindskes.

• Mulighed for anvendelse på koncernniveau.

• Mulighed for udjævning af virkningen over en årrække.

• Mulighed for lempelse henset til koncernens samlede gældssætning.

• Mulighed for fritagelse for - en selvstændig enhed,- eksisterende lån,- lån vedr. langsigtede offentlige

infrastrukturprojekter,- finansielle selskaber.

Gældende dansk skatteret frem til og med 2018

• SEL § 11 – tynd kapitalisering

• SEL § 11B – renteloftsreglen

• SEL § 11C – EBIT/EBITDA-reglen

• LL § 2

Lov nr. 1726 af 27. december 2018

• Reglerne om tynd kapitalisering, renteloftsreglen og LL § 2 fastholdes uændret.

• EBIT-reglen i SEL § 11C ændres til en EBITDA-regel.

• Procentsatsen fastsættes til 30 og bundgrænsen på 22.313.400 kr. (3 mio. EUR) – dog mulighed for alternativ anvendelse af procentsats opgjort efter koncernens gældssætning.

• Opgøres på sambeskatningsniveau.

• Udjævning af virkninger implementeres ved tidsubegrænset fremførsel af beskårne låneomkostninger + fremførsel i 5 år af uudnyttet rentefradragskapacitet.

• Ingen undtagelser for selvstændige enheder, eksisterende lån eller langsigtede offentlige infrastrukturprojekter.

• EBITDA-reglen udvides til også at gælde fonde beskattet efter FBL.

• Virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2019 eller senere.

82



Resultatopgørelse EBIT-reglen EBITDA-reglen

Nettoomsætning 600 600

Diverse omkostning -440 -440

Resultat før afskrivninger (EBITDA) 160 160

Afskrivninger -100 -100

Resultat før renter (EBIT) 60 60

Renteudgifter -55 -55

Fradragsbeskæring EBIT-reglen EBITDA-reglen

80% af EBIT 48

30% af EBITDA 48

Fradragsbeskæring 7 7

83



År 1

EBITDA-indkomst 900

Låneomkostninger 300

Beskårne låneomkostninger (300-(900*0,3)) 30

År 2

EBITDA-indkomst 1.500


Fremførte låneomkostninger fra år 1 30

Beskårne låneomkostninger (330-(1.500*0,3)), 0 hvis negativ

0

Fremførsel af uudnyttet kapacitet ((1.500*0,3)-330) 120

År 3

EBITDA-indkomst 900


Fremførte kapacitet fra år 2 120

Beskårne låneomkostninger (300-(900*0,3+120)), 0 hvis negativ

0

Fremførsel af uudnyttet kapacitet ((900*0,3)-300+120) 90

År 4

EBITDA-indkomst 1.200


Fremførte rest kapacitet fra år 2 90

Beskårne låneomkostninger (300-(1.200*0,3+90)), 0 hvis negativ

0

Fremførsel af uudnyttet kapacitet ((1.200*0,3)-300+90)

150

84


Generel omgåelsesklausul


• Krav om generel regel om bekæmpelse af misbrug.

• Der er tale om omgåelse, hvis arrangementer eller serier af arrangementer er tilrettelagt med det hovedformål, eller har det som et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, der virker mod skatterettens indhold eller formål.

• Arrangementer foretaget af velbegrundede kommercielle årsager er ikke omgåelse.

• Hvis der ses bort fra et arrangement pga. at det ikke anses for reelt, sker beskatningen efter national ret.

Dansk skatteret frem til og med 2018

• Praksis

• Realitetsgrundsætningen – “substance over form”?

• LL § 3 – specifik omgåelsesklausul vedr. misbrug af moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet og fusionsdirektivet samt vedr. misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Lov nr. 1726 af 27. december 2018

• Der indføres en generel omgåelsesklausul ved at ændre LL § 3 til at omfatte alle forhold og ikke kun selskabsskattedirektiverne og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

• Gælder både fuld og begrænsede skattepligtige.

• Virkning fra og med 1. januar 2019.

85

Kort indblik i Skattestyrelsens fokusområder

86

Afrunding

Documents

Selskabs og koncernbeskatningsseminar 2019 - København...Ny SKL § 39, stk. 3 som indført ved L 13/2017 ” Den skriftlige dokumentation efter stk. 1 skal udarbejdes løbende og