12
KIRKEBLADET 4 Velkommen hjem fra ferie - og på gensyn i vore kirker! Efteråret byder på lidt af hvert - også i Tommerup og Broholm sogne. SE MERE INDE I BLADET FOR TOMMERUP OG BROHOLM SOGNE 4 EFTERÅR 2019

SE MERE INDE I BLADET KIRKEBLADET · Victor Westphal Skyt, Gyvelvænget 8 30.6. 9.7.Ronja Flindt Andersen, Bakkevænget 15 11.8. Tobias Brock le Sage de Fontenay, Sonnesgade 19, Møller

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: SE MERE INDE I BLADET KIRKEBLADET · Victor Westphal Skyt, Gyvelvænget 8 30.6. 9.7.Ronja Flindt Andersen, Bakkevænget 15 11.8. Tobias Brock le Sage de Fontenay, Sonnesgade 19, Møller

KIRKEBLADET | Efterår 2019

KIRKEBLADET 4 Velkommen hjem fra ferie - og på gensyn i vore kirker! Efteråret byder på lidt af hvert - også i Tommerup og Broholm sogne. SE MERE INDE I BLADET

FOR TOMMERUP OG BROHOLM SOGNE 4 EFTERÅR 2019

Page 2: SE MERE INDE I BLADET KIRKEBLADET · Victor Westphal Skyt, Gyvelvænget 8 30.6. 9.7.Ronja Flindt Andersen, Bakkevænget 15 11.8. Tobias Brock le Sage de Fontenay, Sonnesgade 19, Møller

KIRKEBLADET | Efterår 2019

2 HILSEN FRA SOGNEPRÆSTEN

Velkommen hjem!Sommerferien er slut. Mange er vendt hjem

med fine kirkeoplevelser i bagagen. Måske har man besøgt en af Bornholms smukke rundkirker, en af de gamle kvaderstenskirker i Jylland eller en kirke på toppen af et forrevet skær ude i Biscayen på Spaniens nordkyst.

Eller måske har man på ferieturen beundret en af de 28 vikingetids-stavkirker i Norge, den tilsandede kirke ved Skagen, Gaudis over-dådige og stadig ufærdige Sagrada Familia i Barcelona eller Peterskirken i Rom.

Listen over kirker, der er et besøg værd, er uendelig, og vi er mange, der benytter os af lejligheden til at gå på kirkebesøg i vore ferier.

Og nu er vi så hjemme igen. I Tommerup eller Broholm sogn, hvor vi nu engang hører til. Og hvor der også er mulighed for at få gode kirkeoplevelser.

Vore kirker - Tommerup kirke, der er mere end 850 år gammel, og Broholm kirke, der er en af “stationsbykirkerne”, der blev bygget her på Fyn i begyndelsen af forrige århundrede, har måske ikke arkitektonisk set så meget at byde på som mange af de mere kendte

Folkeudgave af Bibelen

HELE DANMARK FÅR EN NY BIBEL. I foråret 2020 udsender Bibelselskabet en nyoversættelse af Bibelen. Bibelen 2020 erstat-ter ikke den autoriserede bibel-oversættelse, men er et supple-ment til denne. Sproget er nyt i Bibelen 2020, men budskabet er det samme.

Bibelen 2020 er oversat direkte fra grundsprogene af eksperter i græsk og hebraisk og af forfattere og sprogfolk med indgående kendskab til moderne dansk. Mere end 500 frivillige testlæsere fordelt på over 60 læsegrupper har medvirket med kommentarer og forslag. Det har været både nye og garvede bibellæsere med et aldersmæssigt spænd fra 13 til 85 år.

Sproget i Bibelen 2020 er mundret og nutidigt, poetisk og flydende, og den nye bibel vil derfor også være for mennesker uden kendskab til bibel og kristendom.

Prisen på Bibelen 2020 er ikke endeligt fastlagt, men Bibelsel-skabet meddeler, at den vil ligge på et niveau, hvor alle kan være med.

kirker rundt omkring i vort eget land - og i de ferielande, vi holder af at besøge. Men der er det særlige ved dem, at de er vores kirker. Vi er knyttet til dem på en helt særlig måde - nemlig gennem det, vi har oplevet og stadig oplever der: gudstjenester, dåb, konfirmation, vielser, begravelser, bisættelser og meget andet.

Der er bestemt en værdi i at besøge smukke, interessante og fantastiske kirker, når man er på ferie. Men det er også værdifuldt og givende at opsøge sin egen kirke og opleve det særlige, som kan opleves netop der.

For - som der står i en af de nye salmer -her har dagen evighed,her har kærlighed sit sted,hvor Guds Søn er sammen med osunder Helligåndens fred,og da føler vi en stund,at vi står på hellig grund,og at livets mening lyderfra vor skabers egen mund.Så velkommen hjem og på gensyn i vore

egne smukke kirker: Tommerup kirke og Broholm kirke! Svend Faarvang

Præsterne på studietur

PÅ BESØG I VATIKANET M.M. Kollegialt fællesskab og ny in-spiration til præstearbejdet er baggrunden for, at præsterne i Assens Provsti ca. hvert tredje år tager på studietur sammen. Man har tidligere bl. a. besøgt Luther-byerne i Tyskland, og inden længe går turen til Rom.

Fra 11. til 16. november tager alle provstiets præster til “den evige stad”, og her bliver der uden tvivl lejlighed til at se nog-le af de mange seværdigheder, Rom har at byde på, - som f.eks. Vatikanet med Peterskirken. Foruden sightseeing vil der også være tid til hyggeligt samvær og samtaler kollegerne imellem.

I de dage, hvor Assens provstis præster er på studietur, vil de kirkelige handlinger i sognene blive varetaget af Middelfart provstis præster.

Page 3: SE MERE INDE I BLADET KIRKEBLADET · Victor Westphal Skyt, Gyvelvænget 8 30.6. 9.7.Ronja Flindt Andersen, Bakkevænget 15 11.8. Tobias Brock le Sage de Fontenay, Sonnesgade 19, Møller

KIRKEBLADET | Efterår 2019

3

Gratis!En historie af Ingrid Schrøder-Hansen

Vi plukkede de sidste æbler ned her i weekenden.

Det blev ikke til så mange i år. Det er den ringeste høst, vi endnu har haft. Og det er jo lige til at blive sur over - hvis altså ikke det var for en ganske bestemt historie, som dukker op i hovedet på mig hvert år, når vi plukker æbler.

Det er ikke en historie fra Bibe-len, den er fra min datter Elisa, men derfor skal I nu høre den alligevel!

Det var engang, vi var afsted på sommerferie. Vi lå på campingplads, og Elisa trængte afgjort til at vaskes. Hun ville i brusebad. Men hun var kun tre år dengang, og jeg holdt på, at vi kunne nøjes med vaskerum-met.

“For det er gratis”, sagde jeg.“Er det GRATIS?” gentog hun

med eftertryk. Hun var lige i den al-der, hvor man samler på spændende ord. Og mens hun blev vasket, fortsatte hun: var WC’et også gratis? og sæben? og vanddunken?

Dagen efter tog vi til stranden. “Er det også gratis?”

Jeg garanterede hende, at både hele Vesterhavet og stranden var gratis at bruge. Men hvordan bærer man sig ad med at forklare, at mus-lingeskaller er gratis, og at søstjerner for den sags skyld også er det, men at fisk kun er gratis, hvis man selv har fanget dem?

Et par dage efter var vi på besøg hos familien, og nu begyndte det ligefrem at blive pinligt. For hvad i alverden skal man svare, når man sidder dér ved middagsbordet, og ungen så himmelhøjt spørger, om maden er gratis?

Jeg forsøgte at forklare, at joh, altså, vi skulle ikke betale for det, for vi var jo gæster. Så man kunne godt sige, at for os var det gratis. Men de andre havde jo købt kødet, så det var ikke gratis. Men kar-toflerne havde de i haven, så de var gratis.

Jeg kunne godt selv høre, at det lød enormt rodet, og det var tydeligt at se, at ungen ikke forstod et muk af det. Men hvorfor søren havde hun også kastet sig over sådan et tosset ord som gratis? Det gav jo anledning til spørgsmål, som var komplet umulige at svare på.

Er kusiner f.eks. gratis?Jeg havde aldrig i mit liv tænkt

på, at kusiner kunne betragtes under den synsvinkel. Og jeg kan heldigvis ikke huske, hvad jeg svarede. Det kan kun have været noget vrøvl.

Og hun blev ved. Længe efter vi var kommet hjem fra ferien og med hele den stædighed, som kun en treårig kan mobilisere: Er sange gratis? Er græsplænen gratis? Er mandage gratis?

Det snurrede i hovedet på mig, og jeg var ærligt talt ved at blive bekymret. Havde vi virkelig talt så meget om penge? Det var da uhyg-geligt, at en treårig skulle gå dér og spekulere på, om tingene var gratis eller ikke! Hvorfor gjorde hun det?

Det hele blev som sagt opklaret den dag, vi plukkede æbler.

Hun gik og samlede de stødte op, og jeg havde svaret, at æblerne var gratis, fordi de voksede i vores egen have, og at stigen var gratis at stå på. Så kom det forløsende spørgsmål dernedefra: “Hvem er Grati?”

Hvem er Grati???Hele tilværelsen slog en kolbøtte

inde i hovedet på mig. Og da den stod stille igen, så den helt ander-ledes ud end før.

Det var jo mig, der havde misfor-stået det hele.

Ungen havde simpelthen gået ud fra, at alting må være nogens. Og alle de ting, der var gratis, de måtte altså ganske logisk tilhøre en mægtig Hr. Grati!

Jeg kunne se ham for mig. Den

mægtige Hr. Grati, som ejede både græsplænen og kusinerne og hele Vesterhavet og mandagene med.

Og som gav os lov til bare at bruge løs af det altsammen!

Hvem Hr. Grati var? Det var da soleklart: “Det er Gud!”, råbte jeg ned til hende.

“Er det Gud?” sagde hun begej-stret.

“Ja, det er et af Guds navne. Jeg havde bare glemt det”. - For det havde jeg virkelig. Jeg vidste jo godt, at “gratis” betyder “det som man kun kan betale for med Tak!”

Men jeg vidste det kun sådan, som man kan vide den slags fra en ordbog. Nu havde min gratis unge fået det hele vendt sådan på hove-det, så jeg kunne se det i virkelig-heden:

At her stod vi midt i Hr. Gratis klare oktoberdag og på Hr. Gratis stige og plukkede alle Hr. Gratis æbler. - Og det måtte vi godt, for han havde selv givet os lov til at låne det altsammen, lige så meget vi ville!

Det boblede i en af fryd over den opdagelse. Og det hele føltes som rent og skært overskud nu, hvor jeg kunne se, at alle de dejligste ting, som vi kan dele med hinanden, de tilhører Hr. Grati. Og han låner dem ud til højre og venstre. Og det er ærligt talt pænt af ham!

Og den historie er jo endeløs.I kan selv fortælle videre på den.

Ingrid Schrøder-Hansen

“Nu havde min gratis unge fået det hele vendt sådan på hovedet, så jeg kunne se det i virkelig-heden.”

Page 4: SE MERE INDE I BLADET KIRKEBLADET · Victor Westphal Skyt, Gyvelvænget 8 30.6. 9.7.Ronja Flindt Andersen, Bakkevænget 15 11.8. Tobias Brock le Sage de Fontenay, Sonnesgade 19, Møller

KIRKEBLADET | Efterår 2019

4

SIDEN SIDST ... Døbte i Tommerup kirke:

25.8. Elias Damsted Sloth, Nyvej 31

Døbte i Broholm kirke:16.6. Victor Westphal Skyt, Gyvelvænget 830.6. Ronja Flindt Andersen, Bakkevænget 1511.8. Tobias Brock le Sage de Fontenay, Sonnesgade 19, Aarhus18.8. Naja Emilie Schaldemose Hansen, Signekær 31, Haarby25.8. Karl-Emil Tassi Lautrop, Holbeks Ager 36, Odder25.8. Ingrid Birte Tassi Lautrop, Holbeks Ager 36, Odder25.8. Emil Sønderby, Højsletten 60

Viede i Broholm kirke:24.8. Malene Sicard Larsen og Daniel Reimer Christiansen, Stenløkkevej 3124.8. Sarah Smed og Jesper Nielsen Spatzek, Dæmningen 1, Broby

Begravede/bisatte fra Tommerup kirke:14.6. Hans Villiam Madsen, 89 år, Møllebakken 44.7. Mogens Palle Søltoft Grønlund, 98 år, Ordrup Vænge 1, Charlottenlund4.7. Ellen Rasmine Larsen, 85 år, Teglværksvej 359.7. Anne Marie Conradsen, 78 år, Nyvej 5326.7. Signe Elisabeth Skov Rasmussen, 83 år, Møller Eriksensvej 7 H16.8. Ingeborg Madsen, 90 år, Syrenvej 24, Haarby

Begravede/bisatte fra Broholm kirke:29.6. Eleonora Margrethe Harbo, 86 år, Tallerupvej 9 E5.7. Aksel Madsen, 93 år, Torvegade 2920.7. Villy Erlander Pedersen, 79 år, Tallerupvej 75 A20.7. Hans Christian Holbeck Nielsen, 97 år, Møllebakken 6 st.

En ny høst- og sensommersalmeFra vest står blæsten ind modde lave fyrrehegnder danser skyggedans med mørkets magtermens skyer går og kommermed tågedis og regnog vådt og vissent løv i kælderskakter

når somren er til endeog feriedage brugtog vibeskrig og lærkesang forstummetnår markerne er høstetog træet bærer frugtskal vores lovsang fylde himmelrummet

til Gud der i sin godhedlod alting spire fremog sendte sol og regn til byg og hvedehan glemmer ingen skabningog husker også demsom året bragte mere gråd end glæde.

Frygt ikke! det er ordetnår havtorn står med bærog hede sommerdrømme er forbrændteGud er hos den der ængstesog den hvis fremtid eren ligning med en hel del ubekendte.

Hør! fugletrækket nordfraen sommer brænder nedog græsset visner væk og solen vender.Når Gud vil lyse om osvelsignelse og fredskal vinterhjerter leve i hans hænder.

Tekst: Lisbeth Smedegaard AndersenMelodi: Erik Sommer

Det er altid spændende at synge nye sange og salmer. Denne ret nye høst- og sensommersalme vil blive sunget nogle gange de kommende måne-der ved gudstjenesterne i Tommerup og Broholm

kirker. Kom og syng med!

Page 5: SE MERE INDE I BLADET KIRKEBLADET · Victor Westphal Skyt, Gyvelvænget 8 30.6. 9.7.Ronja Flindt Andersen, Bakkevænget 15 11.8. Tobias Brock le Sage de Fontenay, Sonnesgade 19, Møller

KIRKEBLADET | Efterår 2019

5

Så blev Karen budt velkommen!

Flagene var hejst, og de store smil var fundet frem, for søndag den 4. august var en rigtig festdag i Tommerup og Broholm sogne. Karen Frendø Ebbesen blev indsat som ny sognepræst i vore sogne af provst Ole Hyldegaard Hansen, og det gik bestemt ikke stille af. Efter fest-lige og velbesøgte indsættelsesgudstjenester i begge kirker, hvor Karen prædikede, var der lejlighed til at hilse på Karen og hendes familie ved et samvær i og uden for Broholm menighedshus, hvor en pølsevogn holdt parkeret, og der blev sørget godt for mad og drikke til de mange fremmødte. Der blev også holdt taler af de to menighedsrådsformænd, Peter Munk Povlsen og Bodil Vestergaard Madsen, samt Karens kollega, Svend Faarvang. Så man må vist sige, at Karen blev budt velkommen med manér!

Nyt “børnerum” i Tommerup kirkeSe godt på billederne herunder. Hvad er det, der mangler? Børn! Igennem nogle måneder har menighedsrådet været i gang med et spændende “projekt børnerum”. Sagen er den, at tårnrummet i den vestlige ende af kirken trængte til en “hovedreparation”. Dels var der nogle skabe, som skulle udskiftes, så der blev bedre plads til forskellige ting og sager, der bruges i forbindelse med gudstjenesterne, og dels var “børnerummet” ikke helt så indbydende, som det kunne have været. Det er det til gengæld blevet nu! Der er både hyggekroge, borde, hvor man kan sidde og tegne og male og kigge i bøger, bløde puder og hynder og meget andet godt. Nu mangler så bare børnene! Vi glæder os til, at mange kommer og tager det nye børnerum i brug.

Page 6: SE MERE INDE I BLADET KIRKEBLADET · Victor Westphal Skyt, Gyvelvænget 8 30.6. 9.7.Ronja Flindt Andersen, Bakkevænget 15 11.8. Tobias Brock le Sage de Fontenay, Sonnesgade 19, Møller

KIRKEBLADET | Efterår 2019

6

DET SKER I SEPTEMBER

Sø. 8.: Høsthygge...................................................................To. 19.: Syng-sammen-aften...................................................................Sø. 22.: Høstgudstjeneste...................................................................Ti. 24.: Eftermiddagsmøde...................................................................On. 25.: Pizzagudstjeneste...................................................................Sø. 29.: Høstgudstjeneste..................................................................

Så er det igen blevet tid til at holde høstgudstjenester. Det foregår søndag d. 22. sep-tember kl. 10.30 i Broholm kirke og søndag d. 29. september kl. 10.30 i Tom-merup kirke. Ved begge gudstjenester vil vore smukke høstsalmer blive sunget, og der bliver også samlet ind til forskellige formål.

Desuden vil de nye konfirmander blive budt velkommen, og efter gudstjenesterne vil der være en lille sammenkomst for konfirmander og forældre, hvor der vil blive orienteret om konfirmandforberedelse m.m.

Høsthygge

SOGNEAKTIVITETER

Høst-gudstjenester

Husk, at der søndag den 8. september kl. 17 er “høst-hygge” i refugiet på Broholm kirkegård. Vi vil synge høstsange og salmer sammen, og der vil være fortællinger og “gammeldaws” folke-musik leveret af “Vores orkester”. Desuden byder menighedsrådet på et lettere traktement og et glas vin. I tilfælde af dårligt vejr trækker vi inden for i menighedshuset. Kom og vær med!

Eftermiddags-møde

Emnet for eftermiddagsmødet i Broholm menighedshus tirsdag den 24. september kl. 15 er “Genforening og befri-else”.

Rasmus Laursen fra Brylle vil på baggrund af sin store historiske viden trække linjer fra Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 og befrielsen i 1945 til det samfund, vi kender i dag.

I 2020 fejres 100-året for genforeningen og 75-året for befrielsen. Begge dele kommer vi til at høre meget mere om, men allerede nu vil Rasmus Laursen altså fortælle historien bag disse begivenheder. Kom og lyt til en god fortæller!

Spaghetti bliver til pizza!

Gennem flere år har der været holdt spaghetti-gudstjenester i Tommerup kirke. Nu ændres der på menuen! Fremover bliver der nemlig serveret pizzaer til alle børn og voksne, der møder frem.

Den første pizzagudstjeneste i Tomme-rup kirke bliver onsdag den 25. septem-ber kl. 17.30. Karen Frendø Ebbesen har tilrettelagt gudstjenesten for børn i alle aldre, og bagefter er der pizza-spiseri i sognehuset. Alle er velkomne!

I samarbejde med menighedsrådene indbyder Tommerup Efterskole til syng-sammen-aften og sangforedrag med Rasmus Skov Borring torsdag den 19. september kl. 19.30.

Kom og oplev glæden ved fællessang akkompagneret af rytmisk klaver. Der vil være et udvalg af forskellige tiders tekster og melodier fra Højskolesangbogen - kombineret med fortællinger om sangene. Desuden vil Rasmus Skov Borring, der er pianist, komponist og foredragsholder med baggrund i efterskoleverdenen, fortælle om sit samarbejde med forfatteren Jens Rosendal.

Rasmus Skov Borring har gennem de seneste år været komponist bag en række nye fællessange - bl.a. tonerne til ”Gi’ os lyset tilbage” - Efterskolernes landsstævnesang, som i 2015 landede på en tredjeplads på DR’s Top 50 over dansker-nes foretrukne sange. Lige nu arbejder han på et nyt album med flere folkekulturelle sange - bl.a. med tekster af Halfdan Rasmussen, Grundtvig og Tove Ditlevsen.

Kom og oplev Rasmus Skov Borring, der er optaget af at holde den danske sangskat levende og gøre den tilgængelig for nye generationer. Og kom og oplev glæden ved at synge sammen!

Syng-sammen-aften på efterskolen

Page 7: SE MERE INDE I BLADET KIRKEBLADET · Victor Westphal Skyt, Gyvelvænget 8 30.6. 9.7.Ronja Flindt Andersen, Bakkevænget 15 11.8. Tobias Brock le Sage de Fontenay, Sonnesgade 19, Møller

KIRKEBLADET | Efterår 2019

7SOGNEAKTIVITETER

DET SKER I OKTOBER

Ti. 1.: Hotdoggudstjeneste.....................................................................Sø. 13.: Familiegudstjeneste.....................................................................To. 17.: Fyraftensmusik.....................................................................Ti. 22.: Suppe- og filmaften.....................................................................On. 23.: Konfirmandtur.....................................................................Ti. 29.: Eftermiddagsmøde.....................................................................

Suppe- og filmaften

“Fabelagtig”. “Denne film gør én lykkelig!” “Ganske enkelt genial!” Sådan skrev anmelderne bl.a. om den film, vi viser ved efterårets første suppe- og filmaften tirsdag den 22. oktober kl. 18 i Tommerup sognehus. Efter velkomst, suppespisning og introduktion vises “Min far Toni Erdmann”. Filmen er et tysk komediedrama om forholdet mellem en datter og hendes far. Den er fra 2016 og blev belønnet med den europæiske filmpris for bedste film.

Filmen er en mesterligt morsom og sjældent dyb-sindig film, hvor man til sidst øjner livets mening og føler sig helt lykkelig. Efter at have smilet, krummet tæer, klukleet og skraldgrinet i næsten tre timer i selskab med tyske Toni Erdmann er man ikke i tvivl om, at humor og humanisme er tæt forbundet.

Fraskilte Toni Erdmann/Winfried ifører sig en paryk og forlorne tænder og laver tossestreger, fordi han simpelthen ikke kan lade være.

Hans datter, Ines, er en ensporet, karrierebevidst kvinde, der arbejder som konsulent for et olieselskab i Rumænien. Far og datter har ikke et særligt tæt forhold. Men da Winfried mister sin eneste følge-svend i livet, en hund, rejser han til Bukarest og op-søger datteren. Og så skal der ikke røbes mere. Kom selv og mød denne charmerende, fandenivoldske, melankolske og smertefulde person Winfried/Toni.

Suppe- og filmaftenen foregår i Tommerup sognehus og koster 50 kr. Tilmelding senest fredag d. 18. oktober på 64 76 12 54.

Tirsdag den 29. oktober kl. 15 er der eftermiddagsmøde i Bro-holm menighedshus. Denne gang får vi besøg af Carl Erik Lundgaard, der vil fortælle under overskriften: Fra poliopatient til professio-nel musiker.

På trods af en lam højrearm og skulder blev Carl Erik professionel harmonikaspiller, lektor på Det fynske Musikkonservatorium og tur-nerede den halve verden rundt med sine små træ-harmonikaer. Undervejs mødte han en perlerække af usæd-vanlige og helt almindelige menne-sker, gamle spillemænd og originaler. Det vil Carl Erik, der tidligere har boet i Tommerup, fortælle om ved eftermiddagsmødet i oktober. Det bliver historiefortælling med musik og sang, humor og stærke følelser!

Eftermiddags-møde

Konfi-turTommerup-konfirmanderne skal

på udflugt til Odense og omegn. Det er onsdag den 23. okto-ber, og turen arrangeres i samarbej-de med lærere fra Tommerup skole.

Uhm- hotdogs!

Der er hotdoggudstjeneste i Broholm kirke tirsdag d. 1. oktober kl. 17.30.

Vi mødes i kirken, hvor Svend Faarvang fortæller, og vi beder Fadervor og synger sammen. Bagefter går vi ned i menighedshuset og spiser hotdogs. Der bliver også tid og plads til leg, hygge, snak og en kop kaffe, og kl. 19 siger vi godnat og på gensyn.

Det er for børn i alle aldre - og deres forældre og bedsteforældre. Og det er gratis at deltage!

Familiegudstj.I efterårsferien holder KFUM og

KFUK lejr for bedsteforældre og børnebørn på Tommerup Efter-skole. I forbindelse med lejren er der familiegudstjeneste i Tommerup kirke søndag den 13. oktober kl. 10.30 v/ Karen Frendø Ebbe-sen. Alle er velkomne!

Fyraftens-musik

Kom og lyt til vort orgels smukke toner og syng med på et par af vore efterårssalmer. Vores organist, Ib Berg, har fundet nogle fine musik-stykker frem. Det er torsdag den 17. oktober kl. 17 i Tommerup kirke, og det varer kun en halv time.

Page 8: SE MERE INDE I BLADET KIRKEBLADET · Victor Westphal Skyt, Gyvelvænget 8 30.6. 9.7.Ronja Flindt Andersen, Bakkevænget 15 11.8. Tobias Brock le Sage de Fontenay, Sonnesgade 19, Møller

KIRKEBLADET | Efterår 2019

8 SOGNEAKTIVITETER

Tirsdag den 26. november kl. 15 i Broholm menighedshus: Adventshygge

Svend Faarvang har tilrettelagt årets sidste efter-middagsmøde. Der bliver sange og fortælling, og så skal årets jule-quizmester kåres. Desuden har Aase Skov og hendes hjælpere lovet, at der bliver en lækker advents-lagkage og hjemmebagte småkager.

Vel mødt!

Sø. 3.: Alle Helgen...................................................................On. 6.: Afrika togetherness...................................................................To. 14.: Fyraftensmusik...................................................................Ti. 19.: Hotdoggudstjeneste...................................................................On. 20.: Operahits m.m....................................................................To. 21.: Konfirmandtur...................................................................Ti. 26.: Adventshygge...................................................................To. 28.: Suppe og filmaften..................................................................

DET SKER I NOVEMBER

Tirsdag d. 19. november kl. 17.30 er der igen hotdog-gudstjeneste i Broholm kirke.

Vi mødes i kirken, hvor det denne gang er Karen Frendø Eb-besen, der fortæller, og vi beder Fadervor og synger sammen. Så går vi ned i menighedshuset og spiser hotdogs, og efter maden er der tid og plads til leg, hygge, snak og en kop kaffe. Kl. 19 siger vi godnat og på gensyn.

Hotdoggudstjenester er for børn i alle aldre - og deres forældre og bedsteforældre. Og det er gratis at deltage!

Alle HelgenSøndag d. 3. november

er det Alle Helgens dag, hvor vi mindes dem, vi har mistet.

Ved gudstjenesterne kl. 10.30 i Broholm kirke og kl. 19.00 i Tom-merup kirke vil navnene på dem, der er døde i vore sogne siden sidste Alle Helgen, blive nævnt.

Der vil også være musikalske indslag ved gudstjenesterne, og alle er velkomne.

Uhm - hotdogs!

Konfi-turTorsdag d. 21. november

skal årets konfirmander fra Tallerup-skolen på tur til Odense og omegn sammen med Karen Frendø Ebbe-sen og Svend Faarvang. Det bliver spændende!

Eftermiddagsmøde

Suppe og filmTorsdag den 28. november

kl. 18.00 mødes vi igen til suppe- og filmaften i Tommerup sognehus.

Vi skal denne gang se “Erin Brockovich”, der er en ameri-kansk film fra 2000 inspireret af virkelige begivenheder. Erin Brocko-vich rejser på trods af sine mang-lende økonomiske midler en sag mod et stort firma, der har forurenet grundvandet i hendes hjemby.

Erin Brockovich spilles af Julia Roberts, der vandt en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. Hun er en arbejdsløs alenemor til tre, der en dag finder en suspekt ejendoms-handel, som hun undersøger nær-mere. Og her begynder hendes vedholdende kamp for miljøet - og for dem, der er blevet syge af det forurenede vand.

Kom og se dette følelsesladede og anmelderroste drama!

Suppe- og filmaftenen koster 50 kr. Tilmelding senest onsdag d. 27. nov. på 64 76 12 54.

Togetherness - omAfrikas kaos,

kunst og kultur

Onsdag den 6. november kl. 17.30 er der mulighed for at komme med en tur til Zimbabwe!

Først er der fyraftensandagt i Tommerup kirke v/ Christian Balslev-Olesen. Derefter spiser vi pizza i sognehuset, inden Birgitte og Christian Balslev-Olesen fortæller og viser billeder om “Togetherness”. Det handler om Afrikas kaos, kunst og kultur.

Zimbabwe var under Mugabes styre gennem flere kaotiske perioder. Mugabe blev fjernet i 2017, men befolkningen lider fortsat under voldsom fattigdom, arbejdsløshed og inflation.

Men Zimbabwe har også en af de mest aktive kunstscener på kontinentet, og kunsten er med til at give folk i Zimbabwe håb.

Zimbabwe betyder huse af sten, og shonafolket, den største etniske gruppe i landet, har udviklet en helt særlig tradition for stenkunst, som det f.eks. ses på den meget fine shona-skulptur i sognehuset. Flere kunstnere har kaldt deres skulpturer Together-ness, der handler om fællesskab og knytter sig til det afrikanske begreb ’ubuntu’, der betyder, at vi bliver til igennem hinandens menneskelighed.

Birgitte og Christian Balslev-Olesen har boet og arbejdet i Zimbabwe for Folkekirkens Nødhjælp i flere år. De vil fortælle om deres samarbejde med kunstnere i Zimbabwe og dermed lave en an-den fortælling om Zimbabwe og Afrika end den, vi normalt hører - om kontinentet med nød og elendighed.

Kom og hør mere onsdag den 6. november!

Shona-skulpuren The Holy Family i Tommerup sognehus

Operahits m.m.Onsdag den 20. november kl. 19 i Verninge

kirke: Operahits og operetteperler! Se nærmere omtale på side 10!

Fyraftens-musik

Så er der igen lejlighed til at nyde en halv times salmesang og orgel-musik ved vor organist, Ib Berg. Det er torsdag d. 14. november kl. 17 i Broholm kirke.

Kom og oplev en fredfyldt stund i kirken.

Page 9: SE MERE INDE I BLADET KIRKEBLADET · Victor Westphal Skyt, Gyvelvænget 8 30.6. 9.7.Ronja Flindt Andersen, Bakkevænget 15 11.8. Tobias Brock le Sage de Fontenay, Sonnesgade 19, Møller

KIRKEBLADET | Efterår 2019

9

Kom og vær med til

FREDAGSFAMILIEFredagsfamilie er:

- en familieklub hvor vi leger, synger, og spiser sammen- et hyggeligt og uformelt kirkeligt fællesskab

- et sted hvor der er åbenhed og plads og lyst til at lære hinanden at kende- et sted hvor der er plads til undren og samtale; om familieliv og menneskeliv

og alt muligt andet i en fri, tillidsfuld og åben atmosfære- især for børnefamilier med børn fra 0-12 år – men alle er velkomne!

Fredagsfamilie har base i folkekirken og knytter til ved KFUM og KFUK

Vi mødes ca. en gang om måneden, fredag kl. 17 i Tommerup Sognehus. Datoerne iefteråret 2019 er:

Fredag d. 30. aug.Fredag d. 27. sep.Fredag d. 25. okt.Fredag d. 15. nov.Fredag d. 3. jan.

Vi tilstræber at slutte programmet kl. 19 hvorefter man kan tage hjem eller evt. blive tilen øl eller sodavand. Mere information findes på facebook ”Fredagsfamilie i Tommerup”

eller kontakt os på mobil eller e-mail.

Vi ses!

De bedste hilsener fra planlægningsgruppen:Peter Munk og Merete Juel Povlsen: [email protected] / 40335354

Morten og Karen Frendø Ebbesen: [email protected] / 61706217

Et rigtig godt tilbudtil dig og din familie:

Page 10: SE MERE INDE I BLADET KIRKEBLADET · Victor Westphal Skyt, Gyvelvænget 8 30.6. 9.7.Ronja Flindt Andersen, Bakkevænget 15 11.8. Tobias Brock le Sage de Fontenay, Sonnesgade 19, Møller

KIRKEBLADET | Efterår 2019

10

MØDER I MISSIONSHUSET

SOGNEAKTIVITETER

September:Tirsdag d. 3. kl. 19.30: BedemødeOnsdag d. 4. kl. 19.00: Møde v/ Brian Mad-senOnsdag d. 11. kl. 19.00: Møde v/Brian Mad-senFredag d. 20. kl. 16.00: Gud og mad - i As-sensTirsdag d. 24. kl. 19.30: Fælles møde i As-sens v/Henrik Søgaard JørgensenOnsdag d. 25. kl. 19.30: Fælles møde i Tom-merup v/Henrik Søgaard JørgensenTorsdag d. 26. kl. 19.30: Fælles møde i Dres-lette v/Henrik Søgaard JørgensenOktober: Tirsdag d. 1. kl. 19.30: Bedemøde Onsdag d. 2. kl. 19.00: Møde v/Peter WindOnsdag d. 9. kl. 19.00: Møde v/Dennis

Hartvig SchultzFredag d. 25. kl.18.00: Socialt arrangement v/Vivian og Jens HvenegaardOnsdag d. 30. kl. 19.00: Stormøde i BethaniaNovember:Tirsdag d. 5. kl. 19.30: BedemødeFredag d. 8. kl. 18.00: Fælles familieaften i AssensOnsdag d. 13. kl. 19.00: Fødselsdagsfest v/Tage RasmussenOnsdag d. 20. kl. 19.00: Møde v/Daniel BurgdorfFredag d. 29. kl. 16.00: Gud og madDecember:Tirsdag d. 3. kl. 19.30: Bedemøde Onsdag d. 4. kl. 19.00: Adventsmøde hos Anette og Tage Vig på Kamgårdsvej 94 v/Kirsten og Jørgen Flensted-Jensen

DET SKER I VORE SOGNE

Mini-konfirmander

Konfirmander

PÅ OPDAGELSE I KIRKEN. En ny flok mini-konfirmander i Tommerup sogn begynder torsdag den 12. september. Sammen med Karen, Aase, Rasmus og Svend skal de på opdagelse i og omkring Tommerup kirke.

Det er alle børn i 3. klasse på Tom-merup skole, der får mulighed for at blive mini-konfirmander, og forløbet strækker sig over 8 uger, og det plejer at være både sjovt og spændende.

RIGTIG MANGE IGEN I ÅR. Ikke mindre end 82 fra 7.-klasserne har tilmeldt sig konfirmandforberedelsen i vore sogne i det kommende år. De nye konfirmandhold starter den 4. og 5. september, og i år er der 2 konfir-mandhold i Tommerup sogn og 3 hold i Broholm sogn. De to af holdene vil dog blive undervist sammen.

Der vil frem mod konfirmationen foruden undervisning hver uge også være nogle udflugter. Den første tur går til Odense og omegn her i efteråret. Til foråret går turen til Roskilde og København. Det bliver torsdag den 23. april, hvor Tallerupskolen og Tom-merup skole velvilligt har bevilget en fridag til 7.-klasserne.

Konfirmationerne er Store Bede-dag, den 8. maj 2020, kl. 9, 11 og 13 i Broholm kirke og Kristi Himmel-fartsdag, den 21. maj 2020, kl. 9 og 11 i Tommerup kirke.

I løbet af efteråret bliver der igen et par lejligheder til at få lidt god mad og en hyggelig snak i forbindelse med en guds-tjeneste, når menighedsrådene byder på kirkefrokost.

Søndag den 15. september er der fernisering og kirkefrokost i Tommerup sognehus. De nyophængte billeder, der er malet af Leif Holgersen fra Dyrup, vil kunne tages i øjesyn, og der bliver også lidt godt til ganen.

Og søndag den 20. oktober er der kirke-frokost i Broholm menighedshus.

BabysalmesangDE SMÅ SYNGER. I Tommerup, Bro-holm, Brylle og Verninge sogne har der igennem flere år været mulighed for at deltage i babysalmesang. Nu starter der et nyt hold, og denne gang foregår det torsdag formiddag i Verninge kirke.

Babysalmesang er for babyer i alde-ren 0-12 måneder og deres forældre eller bedsteforældre. Det er en lejlighed til så at sige at få salmesangen ind med modermælken.

Der er netop blevet sendt indbydel-ser ud, og det er ganske gratis at være med.

Det er Ellen Kathrine Arve, der vil lede babysalmesangen, som starter torsdag den 5. september kl. 10-11. Har du/I lyst til at være med, skal I tilmelde jer ved at sende en mail til: [email protected]

Kirkefrokoster

Nye billederLeif Holgersen holder af at male og

er med i en malergruppe på Lilleskov Teglværk. Kom og se hans fine malerier - som det her til venstre - i Tommerup sogne-hus. Der er fernisering og kirkefrokost den 15. september efter gudstjenesten.

Onsdag den 20. no-vember kl. 19.00 er der koncert i Verninge kirke. De fire sogne, Verninge, Brylle, Broholm og Tommerup, ind-byder i fællesskab til koncert med OperetteKompagniet.

Vidunderlige og genkende-lige melodier sunget af tenorer-ne Thomas Peter Koppel og Jonathan Koppel, der akkom-pagneres af Carol Conrad, og på repertoiret står godter fra operaens og operettens verden samt sange fra forskellige verdenshjørner. Koncerten er gratis, og alle er velkomne!

Operahits og operetteperler

OperetteKompagniet har givet mange velbesøgte koncerter i hele landet. Nu kommer de til Verninge!

Page 11: SE MERE INDE I BLADET KIRKEBLADET · Victor Westphal Skyt, Gyvelvænget 8 30.6. 9.7.Ronja Flindt Andersen, Bakkevænget 15 11.8. Tobias Brock le Sage de Fontenay, Sonnesgade 19, Møller

KIRKEBLADET | Efterår 2019

11 Kalenderen ...

SeptemberTirsd. d. 3.: BedemødeOnsd. d. 4.: Møde i missionshusetOnsd. d. 4. og torsd. d. 5.: Konfirmand-forberedelsen begynderTorsd. d. 5.: Babysalmesang begynderSønd. d. 8.: Høsthygge i refugietOnsd. d. 11.: Møde i missionshusetTorsd. d. 12.: Minikonfirmander starterSønd. d. 15.: Kirkefrokost/ferniseringTorsd. d. 19.: Syng-sammen-aftenFred. d. 20.: Gud og madSønd. d. 22.: Høstgudstj. BroholmTirsd. d. 24.: EftermiddagsmødeTirsd. d. 24., onsd. d. 25. og torsd. d. 26.: Fælles IM-møderækkeOnsd. d. 25.: PizzagudstjenesteFred. d. 27.: FredagsfamilieSønd. d. 29.: Høstgudstj. TommerupOktoberTirsd. d. 1.: HotdoggudstjenesteTirsd. d. 1.: BedemødeOnsd. d. 2.: Møde i missionshusetOnsd. d. 9.: Møde i missionshusetSønd. d. 13.: FamiliegudstjenesteTorsd. d. 17.: FyraftensmusikSønd. d. 20.: KirkefrokostTirsd. d. 22.: Suppe- og filmaftenOnsd. d. 23.: KonfirmandturFred. d. 25.: FredagsfamilieFred. d. 25.: IM-socialt arrangementTirsd. d. 29.: EftermiddagsmødeOnsd. d. 30.: IM-stormødeNovemberSønd. d. 3.: Alle Helgens-gudstj.Tirsd. d. 5.: Bedemøde Fred. d. 8.: IM-familieaftenOnsd. d. 13.: IM-fødselsdagsfestTorsd. d. 14.: FyraftensmusikFred. d. 15.: FredagsfamilieTirsd. d. 19.: HotdoggudstjenesteOnsd. d. 20.: Operahits i VerningeOnsd. d. 20.: Møde i missionshusetTorsd. d. 21.: KonfirmandturTirsd. d. 26.: EftermiddagsmødeTorsd. d. 28.: Suppe- og filmaftenFred. d. 29.: Gud og madDecemberTirsd. d. 3.: BedemødeOnsd. d. 4.: IM-adventsmødeOnsd. d. 4.: Syng julen ind i BroholmTorsd. d. 12.: Julekoncert i Tommerup

KIRKEBLADET for Tommerup og Broholm sogne udkommer 4 gange om året. Kirkebladet redigeres af Dorte Andersen, Bodil Vestergaard Madsen, Jesper Skov og Svend Faarvang. Oplaget er 2.500 stk. Trykt hos Deslers Bogtryk, Assens. Næste nummer udkommer ca. 1. december 2019. Stof bedes indleveret senest 1. no-vember.Illustrationer: Birgit Clausen.

Hvor henvender man sig - og hvornår?Drejer det sig om en ny dåbsattest, fordi den gamle har “forputtet” sig? Eller vil man gerne

have aftalt en kirkelig handling, f.eks. en vielse eller barnedåb? Eller er det navneændringer, der er på dagsordenen?

Så kan alle, der bor i Tommerup og Broholm sogne, henvende sig i Tommerup sognehus, Kirkebjerg 2 (lige ved siden af Tommerup kirke). Præstesekretær Helga Skovsgaard eller sognepræst Svend Faarvang kan træffes på kirkekontoret hver onsdag og fredag mellem 8 og 13 (tlf. 64 76 12 54), men man kan også henvende sig på andre tider. Bemærk dog, at mandag er fridag. Karen Frendø Ebbesen kan kontaktes på tlf. 61 70 62 17 (mandag og tirsdag er fridage). Drejer det sig om et besøg, en samtale eller andet, kan man naturligvis både ringe og sende en mail til [email protected] eller til [email protected]

Har du i øvrigt forslag og ideer i forbindelse med kirkebladet, hører vi meget gerne fra dig!

11

Vi samler ind INDSAMLINGER I KIRKEN: Vi samler ind til:22. og 29. september: Høstindsamling til forskellige formål 20. og 27. oktober: Menighedsarbejde i sognet3. og 10. november: Danske Sømands- og Udlandskirker24. nov., 1., 4., 8. og 15. december: Menighedsarbejde i sognet

I BROHOLM: Der er mange gode advents- og juletraditioner. Blandt dem, vi har her lokalt, er der vores “Syng-julen-ind-arrangement” i Broholm kirke. I år vil vi traditionen tro synge julen ind sammen med Seniorkoret under ledelse af Lars Nicolajsen onsdag den 4. december kl. 19.30.

Koret vil både synge nogle af de gamle julesange og salmer og nogle af de helt nye, og der bliver naturligvis også lejlighed til at synge med.

Desuden vil Karen Frendø Ebbesen supplere med nogle læsninger, der fortæller mere om advent og jul.

Når vi er færdige i kirken, går vi ned i menighedshuset, hvor menighedsrådet er vært ved kaffebordet med kaffe, te og æbleskiver, og her skal den traditionelle julehistorie heller ikke mangle.

Kom og få en god start på adventstiden!

Syng julen ind JulekoncertI TOMMERUP: Tommerup menighedsråd ar-rangerer julekoncert i Tommerup kirke tors-dag den 12. dec. kl. 19.30.

To skuespillere fra Fredercia Teater med-virker og synger populære julesange og salmer. Programmet er endnu ikke helt på plads, da sangerne er travlt optaget af Fredericia Teaters store musical-succeser. Men der arbejdes på sagen.

Læs mere på Facebook og i næste nummer.

Page 12: SE MERE INDE I BLADET KIRKEBLADET · Victor Westphal Skyt, Gyvelvænget 8 30.6. 9.7.Ronja Flindt Andersen, Bakkevænget 15 11.8. Tobias Brock le Sage de Fontenay, Sonnesgade 19, Møller

BROHOLM KIRKE

9.15Svend Faarvang

8. september12. søndag efter trinitatis

10.30 Svend Faarvang17.00 Høsthygge

Kirkefrokost 10.30Svend Faarvang

15. september13. søndag efter trinitatis

9.15 Svend Faarvang

9.15Svend Faarvang

22. september14. søndag efter trinitatis

10.30 HøstgudstjenesteSvend Faarvang

Pizzagudstj. 17.30Karen Frendø Ebbesen

25. septemberOnsdag

Høstgudstjeneste 10.30Karen Frendø Ebbesen

29. september15. søndag efter trinitatis

9.15 Karen Frendø Ebbesen

1. oktoberTirsdag

17.30 Hotdoggudstj. Svend Faarvang

9.15Svend Faarvang

6. oktober16. søndag efter trinitatis

10.30 Svend Faarvang

Familiegudstj. 10.30Karen Frendø Ebbesen

13. oktober17. søndag efter trinitatis

Ingen

9.15Svend Faarvang

20. oktober18. søndag efter trinitatis

10.30 Svend FaarvangKirkefrokost

10.30Svend Faarvang

27. oktober19. søndag efter trinitatis

9.15 Svend Faarvang

19.00 Svend Faarvang

3. novemberAlle Helgen

10.30 Svend Faarvang

Fyraftensandagt 17.30Christian Balslev-Olesen

6. novemberOnsdag

10.30Karen Frendø Ebbesen

10. november21. søndag efter trinitatis

9.15 Karen Frendø Ebbesen

9.15Svend Faarvang

17. november22. søndag efter trinitatis

10.30 Svend Faarvang

19. novemberTirsdag

17.30 Hotdoggudstj.Karen Frendø Ebbesen

10.30Svend Faarvang

24. novemberSidste søndag i kirkeåret

9.15 Svend Faarvang

19.00Karen Frendø Ebbesen

1. december1. søndag i advent

10.30 Karen Frendø Ebbesen

4. decemberOnsdag

19.30 Syng julen indSeniorkoret medvirker

10.30Svend Faarvang

8. december2. søndag i advent

9.15 Svend Faarvang

De ni læsninger 9.15Svend Faarvang

15. december3. søndag i advent

10.30 De ni læsningerSvend Faarvang

10.30Karen Frendø Ebbesen

22. december4. søndag i advent

9.15 Karen Frendø Ebbesen

Velkommen i kirke!

“Alle gode gaverde kommer ovenned!”

12

TOMMERUP KIRKE

SOGNEPRÆSTERNE: Svend Faarvang, Kirkebjerg 2, 5690 Tommerup, tlf. 64 76 12 54, træffes alle dage - undtagen mandag, som er fridag. Kan også kontaktes på 28 12 25 49 eller: [email protected] Frendø Ebbesen kan kontaktes på 61 70 62 17 eller: [email protected]æstesekretær Helga Skovsgaard træffes i sognehuset hver onsdag og fredag mellem 8 og 13. Kan også kontaktes pr. e-mail:[email protected] TOMMERUP SOGNHenvendelser vedr. Tommerup kirkegård rettes til Assens kirkegårdskontor, tlf. 64 71 21 43. Åbent mandag 9.30-15, tirsdag 9.30-15, onsdag 9.30-15, torsdag 9.30-16 og fredag 9.30-14.Organist Ib Berg, Torpevænget 7, Årslev, tlf. 20 41 66 87.Kirkesangere: Helga Skovsgaard, Nyvej 60, tlf. 64 76 22 42 - ogSvend Åge Nielsen, Kløvermarksvej 3, Brylle, tlf. 64 75 18 02.Kirkeværge Søren Snogdal-Bech, Skovstrupvej 35, tlf. 64 76 34 74.Menighedsrådsformand Peter Munk Povlsen, Sortebrovej 19, tlf. 29 28 11 72. Tommerup sognehus: Kirkebjerg 2

BROHOLM SOGNGraver Niels Erik Petersen træffes normalt i Broholm graverhus - tlf. 64 76 34 62 - hverdage undt. mandage kl. 9.30-10 og 12-12.30. E-mail: [email protected] Ib Berg, Torpevænget 7, Årslev, tlf. 20 41 66 87.Kirkesangere: Som i Tommerup.Kirkeværge Jørgen Skov, Tallerupvej 19, tlf. 64 76 12 30.Menighedsrådsformand Bodil Vester-gaard Madsen, Stenløkkevænget 4, tlf. 29 79 17 55. Broholm menighedshus: Kirkevej 28

KIRKEBILEN KØRER ...og må meget gerne benyttes til gudstjenester (højmesser og aftengudstjenester) og arrange-menter i vore sogne. Ring til Tom-merup Turistfart - tlf. 64 75 12 00 - senest kl. 15 dagen før.

HVEM | HVAD | HVOR ?

Klik ind påwww.tommerupogbroholm.dk

og læs mere!

GUDSTJENESTETIDER

Det’ for børn - i alle aldre!Der er pizzagudstjeneste i Tommerup kirke onsdag den 25. sept. og hotdog-

gudstjeneste i Broholm kirke tirsd. den 1. okt. og tirsd. den 19. nov. Kom og vær med!