SCHWEISSTEMAARBEJDE - Schweiss Registret · Torben Møller-Nielsen Peter Lassen. 52 9 / 2008 SCHWEISSREGISTRET HAR OVER 30 år på bagen. Aldrig har der været så mange eftersøgninger

TEMASCHWEISSARBEJDEVi har alle hørt om schweisshundeførerne, men hvadkan de (og deres hunde), og hvem er de?Har du selv lyst til at blive schweisshundefører, finderdu i dette tema den viden, der forhåbentlig kan om-sætte lysten til handling. Som jæger får man ud over en masse andre gode rådog oplysninger at vide, hvordan man – allerede fføørrman trykker af – minimerer risikoen for en anskydning,og hvordan man forholder sig – praktisk og juridisk –hvis uheldet alligevel er ude.

Torben Møller-Nielsen

Peter Lassen

52 9 / 2 0 0 8www.jaegerforbundet.dk

SCHWEISSREGISTRET HAR OVER 30 årpå bagen. Aldrig har der været så mangeeftersøgninger i regi af registret som nu,og Schweissregistret er en bragende suc-ces! Det er ikke de jægere, som brugerschweisshundene, der kan gøre skade påjagtens image, det er de jægere, som ikkebruger dem! Som jægere er vi etisk ogmoralsk forpligtiget til at tage forsvarlighånd om de situationer, hvor vildtet ikkesom forventet forender i skuddet. Derforer stigningen i antallet af eftersøgningerudtryk for en øget ansvarlighed hos jæ-gerne. Når det gælder vores småvildt,løses eftersøgningerne fuldt forsvarligt afjægernes egne egnede apporterendehunde, men når der er skudt til klovbæ-rende vildt, som ikke ligger synligt for-endt, så er det rigtige valg de legitimere-de hundeførere!

Succesen kommer ikke ud af ingenting,og den bør bestemt heller ikke få hverkenjægere eller hundeførere til at hvile pålaurbærrene. Schweissudvalget arbejderderfor målrettet på fortsat at sikre og høj-ne kvaliteten af de legitimerede hunde-

førere og deres hunde. Hvis ikke hunde-førerne i Schweissregistret er bedre enden almindelig jæger til at eftersøge, giverdet ingen mening at rekvirere en schweiss-hundefører. Schweissregistret skal såle-des være kvalitetsstemplet, som giver jæ-gerne sikkerhed for, at eftersøgningen bli-ver udført kvalificeret.

Sporarbejde som hundesport har aldrigværet mere populært, end det er i dag.Det rummer naturligvis en risiko for, athundesportsfolk gerne vil se, hvor langtsporevnerne rækker i praksis – i forbin-delse med en rigtig anskydning. Det bør iden forbindelse være den enkelte heltklart, at det at bevæge sig ud over græn-sen for, hvad evnerne rækker til, kan haveen pris – en endog meget høj pris – forvildtet og dermed jagten.

Schweissudvalget ser dog sporarbejdetspopularitet som en glædelig ting, da dettypisk er fra disse rutinerede jægere oghundesportsfolk nye schweisshundeføre-re udspringer. Desværre mangler der oftekvalificerede ansøgere til Schweissregist-ret i de områder, hvor der mangler hun-

deførere. Derfor håber vi, at sporarbejdetkan være med til at udbrede interessen idisse områder.

Det er dog vigtigt, at niveauet i hunde-sporten til stadighed højnes, da springetfra hundesport til schweissarbejde ellersbliver så stort, at fremtidige ansøgere kanhave svært ved at leve op til Schweissregi-strets krav om kvalitet.

Med dette tema om schweissarbejdeønsker vi at gøre dig som jæger mere vid-ende om, hvad schweissarbejde er, og dig,som pusler med sportræning i det små, in-teresseret i at arbejde mere målrettet modat blive optaget i Schweissregistret.

Ole Roed JakobsenDanmarks JægerforbundFormand for Schweissudvalget

Ulrik LorenzenSkov- og NaturstyrelsenNæstformand for Schweissudvalget

Schweissarbejde:

PÅ SPORET AF JAGTETIK

539 / 2 0 0 8 www.jaegerforbundet.dk

TEMASCHWEISSARBEJDETekst Mads Flinterup og Niels Henrik Simonsen

HVAD SIGER LOVEN?Er du helt sikker på, hvordan du skal forholde dig i forbindelse med en anskydning?

AF JAGTLOVENS § 22, stk. 1, pkt.1, frem-går det, at „Ingen må jage på en måde, derudsætter vildtet for unødige lidelser“. Ingen jæger anskyder naturligvis med vilje,men alle kan være uheldige at anskyde,skyde forbi eller bare ikke at kunne findedet stykke vildt, som ligger forendt et ellerandet sted. Jagtlovens § 11 udstikker såle-des også rammerne for, at miljøministerenkan bemyndige personer til at eftersøge ogaflive vildt – også på anden mands grund –uden forudgående samtykke.

Legitimeret hundeførerEn hundefører, som er bemyndiget af mil-jøministeren til at eftersøge og aflive nød-stedt vildt, er en legitimeret hundefører,men kaldes i daglig tale en schweisshunde-fører. Reglerne, som de legitimerede hun-deførere arbejder efter, er fastsat i be-kendtgørelse om eftersøgning og aflivningaf nødstedt vildt (Miljøministeriets bek. nr.417 af 27/4 2007) samt de i henhold til § 6 ibekendtgørelsen fastsatte retningslinjer forhundeførerne.

EftersøgningspligtBekendtgørelsens § 1 siger: „Såfremt derunder jagt på klovbærende vildt konstate-res tegn på anskydning (…), skal indeha-veren/indehaverne af jagtretten, hvis vild-tet ikke er fundet inden 6 dagtimer (…) ef-ter anskydningen, sørge for, at der med

henblik på aflivning af vildtet tilkaldes enhundefører bemyndiget af Skov- og Na-turstyrelsen …“ Det betyder med andreord, at hvis der er noget som helst, der ty-der på, at vildtet er blevet ramt, er det kunen legitimeret hundefører, der kan afgøre,om vildtet kan findes eller ej, hvis dyretikke er fundet inden seks dagtimer.

Forpligtelsen til at sikre denne kvalifice-rede eftersøgning påhviler altså juridiskden/de jagtberettigede. Det vil sige, at hvisder på en fællesjagt skydes til et stykkehjortevildt, og der konstateres tegn påanskydning – hvis eksempelvis nabopostenmener at have set dyret tegne – så er dethele jagtkonsortiet, som er juridisk ansvar-ligt for, at dyret eftersøges af en legitimerethundefører, hvis ikke vildtet er fundet in-den for seks dagtimer!

Naboens retsstillingDen legitimerede hundefører må eftersøgepå anden mands jord uden forudgåendetilladelse. Han skal dog først have oriente-ret politiet om, i hvilken egn eftersøgnin-gen foregår. Dette skal han gøre, for atlodsejeren, som pludselig ser en bevæbnetmand med hund på lodsejerens jord, vedat kontakte politiet skal kunne få vishedfor, hvad der foregår. Hvis eftersøgningenafsluttes positivt på anden mands jord, skallodsejeren naturligvis orienteres om dette,da vildtet tilfalder ham. Hvis eftersøgnin-gen afsluttes resultatløst på anden mandsjord, har hundeføreren pligt til at sørge for,at grundejeren eller den jagtberettigedeunderrettes, hvis denne har været berørt afeftersøgningen. Det er en vurderingssag,hvornår man har været berørt. Hunde-førerne lever dog efter devisen om hellereat informere for meget end for lidt, menofte beder hundeførerne jægeren om selvat orientere naboen.

Etik vs. juraLovens krav til eftersøgning er absolut atbetragte som minimumskrav for ansvarlig

jagtudøvelse. De etiske regler for hjorte-vildtjagt tilsiger direkte, at man altid skalbruge de legitimerede hundeførere til ef-tersøgning. Som jæger skal man da ogsåvære klar over, at hvis man selv eftersøger isituationer, som ikke er egnede til det, kandet have en endog meget høj pris for vild-tet.

Loven siger også, at der kun er krav omat eftersøge, hvis der er tegn på anskyd-ning. Men grunden til, at der ofte ikke ertegn at erkende for den enkelte jæger, kanvære mange: Lukkede du øjnene i skudøje-blikket? Kiggede du efter schweiss det rig-tige sted? Har du i det hele taget evnen tilat finde de få overskudte hår, som måskeer det eneste vidnesbyrd om, at skuddetramte?

Usikkerhedsfaktorerne er mange, og der-for er det etiske råd til alle jægere: Har duskudt til et stykke klovbærende vildt, så an-tag, at det er ramt, indtil det modsatte erkonstateret af en legitimeret hundefører.

I henhold til jagtloven tilfalder forendt

vildt altid indehaveren af jagtretten

på det areal, hvor vildtet er forendt.

Det betyder, at hvis du skyder til et

stykke vildt, og det forender eller af-

fanges på din nabos jord, er hele dy-

ret din nabos, også trofæet.

HVEM TILFALDER VILDTET?

Denne buk blev først eftersøgt kvalifice-ret, flere dage efter at den var blevet an-skudt. Da var dyret tydeligt svækket.

Birger Sørensen

Karsten B. Pedersen

Dyret blev ikke eftersøgt kvalificeret i for-bindelse med anskydningen og blev førstfundet, da en anden jæger iagttog denstærkt afkræftede buk.

LAD DET VÆRE sagt med det samme:Der er altid plads til en ny hundefører,som kan tilføre registret den fornødnekvalitet! At blive legitimeret hundeførerer imidlertid ikke noget, man kommer so-vende til, og det er ikke alle, der har viljenog talentet – og uden begge dele går detsimpelthen ikke!

Det er vigtigt, at de hundeførere, somer i registret, har den fornødne mængdeeftersøgninger til at holde sig selv og hun-dene på toppen. Hvis der er alt for mangeom at dele mængden af eftersøgninger,bliver ingen gode. Men alle analyser viser,at jo flere schweisshundeførere der er i etområde, jo flere eftersøgninger er der iområdet. Derfor er Schweissudvalget ikkebange for at lukke de hundeførere ind iregistret, der har de fornødne kvalifika-tioner.

KriterierneFor at kunne være en velfungerendeschweisshundefører skal man have engrundlæggende viden om vildtet og jag-ten. Jagterfaring kan ikke måles i nedlagtvildt alene. Men for at kunne hjælpe jæ-gerne og for at forstå deres reaktioner

mv., er det vigtigt, at man selv kender si-tuationerne, som jægerne gennemlever.

Når der er nye ansøgere til registret, serman også på deres alder. Der er ikke no-gen nedre aldersgrænse, men jagterfaringtillægges betydning, og at gøre erfaringertager som bekendt tid. Der er heller ikkenogen fast øvre aldersgrænse, men somhovedregel skal der være meget godegrunde, før ansøgere over 60 år kommer ibetragtning.

Det er ikke ualmindeligt, at man hørerjægere sige, at når de går på efterløn, vilde gerne være schweisshundeførere. Detgår i reglen ikke. For konstant at kunneopretholde det meget høje niveau i Schweissregistret søger man nemlig ikkemindst nye schweisshundeførere, som ervillige til at stå i registret i en længereårrække, dvs. med flere fortløbende hun-de. Schweissarbejde er nemlig en livslanglæreproces. Det kan delvis sammenlignesmed at tage kørekort. Når man får køre-kortet, må man lovligt køre bil, men no-gen dygtig bilist er man ikke – det skalførst læres! Det samme er tilfældet medschweissarbejdet: Når man bliver optageti Schweissregistret, er både hund og føreri virkeligheden gået i gang med en lære-tid. I dette forløb bliver begge dygtigere,

men på et tidspunkt går hunden på pen-sion. Her er det så, at de ansvarlige forSchweissregistret håber, at den nu megetmere erfarne hundefører vil fortsætte ar-bejdet med en ny hund – og derfor skelerman til alderen på de personer, der øn-sker optagelse i registret. For hvis manførst kommer i gang som efterlønner, erman faktisk godt oppe i årene, når hundnummer to skal tage over, hvilket ikke erformålstjenligt.

Der er ingen øvre aldersgrænse for hun-deførerne i Schweissregistret. Det forven-tes dog af en legitimeret hundefører, athan er selvkritisk og selv siger stop, når ti-den er moden.

OptagelseFor at kunne søge optagelse i Schweissre-gistret skal hund og fører sammen havebestået en 400 meter/20 timers-sporprø-ve med 1.-præmie senest i året før ansøg-ningstidspunktet. Dokumentationen fordenne præmiering er diplomet fra denpågældende prøve. Sporprøverne afviklestypisk i regi af specialklubberne underDansk Kennel Klub. Men f.eks. DanskSchweisshundeforening afvikler ogsåschweissprøver, som er åbne for alle hun-de.


Schweissregistret er en unik konstellation, som er uafhængig af diversehundeinteresser m.v. – det har kun ét formål: at sikre vildtets tarv!

VEJEN TIL SCHWEISSREGISTRET

23

22

5 / 2 0 0 8

www.jaegerforbundet.dk

5 / 2 0 0 8www.jaegerforbundet.dk

BornholmAnders Dellgren

Nexø 56493663 24639981

Bjarne HansenNexø 56493649 21443649

Jørn Due Johansen Nexø 56493242 30525894

Jens Erik JensenRønne 56964268 26295606

Paul BaunkjærAakirkeby 56971982 21456057

FynJan Poulsen

Agedrup 65974449 26846948

Lars Chr. JensenAssens 64741946 40581942

Bent HundstrupBroby 62632050 20169018

Morten Jänichen Faaborg 62652552 20892652

Jørgen IbsenMiddelfart 64414515 23713915

Lars MalverMorud 65964440 20704202

Knud Peder Sølund Hansen Nyborg 65310568 26150568

Henrik Jesper Nielsen Odense N. 65954422 20266803

Niels Peter Madsen Rudkøbing 62512462 21923256

Jes Lind NissenSvendborg 62208077 22611577

Carsten S. Rasmussen Søby Ærø 62581490 40144990

Bent JacobsenVissenbjerg 64473140 40374370

Lolland-Falster

Lars KnudsenNakskov 54922668 23435068

Stig CarlsenNakskov 60156879 54939434

Rune Rübner-Petersen Nykøbing F 54850978 40314221

Palle EriksenSakskøbing 54704719 40180753

Lars DyndegaardVesterborg 54604474 20410356

SjællandPeter Knudsen

Birkerød 45814383 21429843

Henning Andersen Bjæverskov 56870083 40250283

Gunnar Johansen Borup 46480837 23281052

Jørgen LangDalmose 58141331 21708205

Viggo VindFuglebjerg 57849284 61420859

Ivan JørgensenGræsted 48392458 21761281

Jens VangGræsted 48394208 40131705

Stig JensenGræsted 48360209 23215343

Kim G. Pedersen Haslev 56399031 24681212

Leif Stonor Nielsen Haslev 56326381 29666381

Kim Myling-Petersen Helsingør 49210881 40157793

Niels-Henrik Christiansen Herlufmagle 55548527 20240145

Henrik Groth Andersen Holmegaard 56963416 24237870

Kim LindgrenHolmegaard 55565700 60216002

Jørgen PhilipsenHøng 58869237 40979585

Jim Schou Larsen Hørsholm 45764064 24273947

Rene LarsenJerslev Sjælland 59500063 51740198

Niels Christoffersen Lundby 55767225 51214482

Jens RasmussenMern 55985870

Frede LarsenNykøbing Sj 59328271 40100725

Bent RasmussenNærum 45566055 22593805

Jørgen Stengel Hansen Næstved 55564663 40545018

Peter LarsenNæstved 55737978 40897978

Verner Lauritsen Sorø 57849401 20498401

Søren LarsenStrøby 20295653 22595085

René DidriksenVipperød 20403986

Bo ChristensenVordingborg 55374860 60190375

JyllandJørn Kærsgaard

Ans By 86870223 40512489

Henry BertelsenAnsager 75297719 20337719

Lars MikkelsenAulum 97476869 20414930

Niels Søndergaard Aulum 86370837 21945990

Mads FlinterupAuning 40928448 35554586

Alex Bang Henriksen Bedsted Thy 40273001

Finn MøllerBjerringbro 86684079 20301501

Ole KnudsenBlåvand 75279043 21418612

Esper Christensen Brande 97180836 20441802

Kurt PåskesenBrande 96422033 40714327

Christian Kjær-Andersen Branderup J 74835353 60897853

Per HyttelBrovst 98235046 26875430

Villy H. Sørensen Brørup 75382678 40182678

Ole Bundgård-Petersen Egtved 29467097 75827097

Laurids Jonassen

Søren Povlsen Kibsgaard Erslev M. 97741204

Einar Møller Sørensen Esbjerg Ø. 75144358 22117404

Kjeld HøjsletFarsø 98631871 23635408

Leif S. HøjbjergFjerritslev 98225521 20985521

Preben RøgeFjerritslev 98225668 26875452

Poul Erik Kristensen Fredericia 75869198 24416687

Kim Schou Jørgensen Frederikshavn 30272028

Jens LindstrømGistrup 98333546 40453546

Hermann Jørgensen Gram 74820263 40210263

Peter Windfeldt Lønborg Grenaa 86326101 20256101

Carsten BatzlaffGråsten 74652260

Vagn Rasmussen Haderslev 74527370 20983562

Knud FilskovHadsund 98581408 40407974

Morten Hovalt Bruun Aaen Hals 98750388 40441421

Johnny Marius Merkelsen Hammel 86963618 40303518

Flemming Thune-Stephensen Hinnerup 86988325 21261460

Bent Bolli Hansen Hirtshals 98949362 40519362

Jørgen JensenHirtshals 98971178 21618355

Ervind JensenHjortshøj 86999536 40339536

H. Grønborg-Pedersen Holstebro 97461151

Hans Erik Sørensen Holstebro 97432213 21295513

Bent Hanning Kristensen Ikast 97140107 30972807

Karsten B. Pedersen Ikast 97251095 20479542

Lindy NielsenIkast 97156034 21768594

Henrik KorsholmJelling 75872266 20912500

Erwin Frederik Hagen Kjellerup 86668031 51808031

Lars HaugaardKnebel 22112754 35125797

John PedersenLem St 97361127 97341233

Jens Erik K. BroLemvig 97820932 20136776

Jørgen S. LarsenLæsø 98491597 29620659

Michael Christiansen Læsø 98491595 40463517

Allan SkriverLøgumkloster 74743672 61793672

Michael Simonsen Mørke 86376937 40186366

Alan HansenNimtofte 86244310 24944750

Christian JessenNordborg 74474738 24248901

Lars AndersenNykøbing M 97710703 40467103

Karl AndersenNørre Nebel 75287091 75288141

Bjarne Christiansen Oksbøl 75272031 40359031

Steen S. Petersen Outrup 75251031 22433703

Ivan LundPadborg 74671374 40301374

Henning Frandsen Randers 86451495 20802008

Jens Holger Ryer Randers 86495328 40100682

Jesper Grønlund Randers 86454712 21488349

Michael Ramlau-Hansen Randers 86491540 40151542

Ove RudbeckRibe 75422105 30638175

Jens Chr. Stræde Ringkøbing 97322762 20422762

Jens Jørn Kallesø Sørensen Ringkøbing 97335485 20621661

Frits HansenRyomgård 86386368 21278041

Knud RisagerRyomgård 86394247 20224247

Søren Jørgensen Samsø 86591879 40313431

Find PedersenSilkeborg 86800375 21471234

Ole LundTorben Thomsen Skagen 9

Vagn JensenSkals 86695883 20258664

Henri VivikeSkanderborg 86577137 40730978

Anders LaigaardSkive 97526864 20923307

Finn K. MeierSkive 97544003 40176609

Bent JørgensenSkjern 97352058 20482982

Ejgil EybyeSkjern 97369098 23458328

Svend Erik Øgendahl Skjern 97366247 20223453

Henrik S. Kristensen Snedsted 97938059 22221620

Jørgen Seindal Wiwe Solbjerg 29607490 40769490

Hans H. Henningsen Sommersted 74504797 40431144

Thomas NielsenSorring 86957113 22260167

Jan Buch Jacobsen Sporup 86968465 20208465

Birger SørensenStenderup 75652384 26202383

Jan NedzaStorvorde 98317224 30287748

Klaus Thusgaard Andersen Struer 97856496 20401987

Morten Friis Jensen Struer 97487899 61799748

Poul-Erik Hansen Struer 97853854 29253854

Niels HansenSæby 98463394 40141882

Olaf Grøn Lyngby Sønder Omme 75341776 23481976

Tommy K. Kristiansen Sønder Omme 75342412 22250159

Torben OlesenSønder Stenderup 75571323 40831323

Niels ClausenSønderborg 74425759 23379860

Thorkild ElneffSønderborg 74468371 61161804

Jørn ToftThisted 97997255 29927145

Ole PedersenThisted 97911139 20676139

Kristian Mortensen Tim97333175 20167675

Aksel BekTinglev 74643453 40103453

Claus Bruun Jørgensen Tinglev 74642950 23207227

Brian Vels Sørensen Tjele 87597161 21652095

Hans Peter Boldt Tønder 74738312 21443387

Arne Kræmmergård Tårs 98961863 20161863

Svend Åge Jensen Tårs 98961842 20102094

Brian K. JensenUlfborg 97495094 40440936

Freddy JensenVamdrup 75583820 21647410

Leo FeldvossVarde 75267272 40614072

Peter KnudsenVarde 75261999 76951122

Jørgen H. Gravesen Viborg 97548061 40841425

Peter MadsenViborg 86647307 40584307

Nicolai Vennevold Flydtkjær Videbæk 97226283 40462483

Orla Boo MøllerVidebæk 97175758 20713674

Jørgen K. DuusVojens 74506263 21624612

Keld M. Pedersen Vojens 74871742 20848742

Arne EgebakVorbasse 40859622

Hans S. JensenVorbasse 75333259 20237559

Jens AbildgårdØlgod 75323556 40284222

Peter AndersenÅlbæk 98488382 30983082

Jørn Lund-Thomsen Års 98653082 20473382

Erik JennerAars 98661425 23264425

2008SCHWEISSREGISTER

Tekst Mads Flinterup


TEMASCHWEISSARBEJDEDer er ansøgningsfrist til registret én

gang om året. Kort tid efter tidsfristensudløb (medio august) forelægges ansøg-ningerne Skov- og Naturstyrelsens Schweissudvalg, som i samråd med de lo-kale schweisskoordinatorer udvælger derelevante ansøgere. Disse ansøgere ind-kaldes med kort varsel til en såkaldt kvali-fikationstest, hvor ansøgerens evne til atbegå sig under en vanskelig eftersøgningvurderes.

På baggrund af denne vurdering samtde øvrige indkomne oplysninger afgiverSchweissudvalget indstilling til Skov- ogNaturstyrelsen om, hvem der bør legiti-meres, og hvem der bør have afslag påansøgningen.

KvalifikationstestKvalifikationstesten er Schweissudvalgetsmulighed for at få indblik i, hvad ansøge-ren kan præstere på en praktisk eftersøg-ning. Hvor god er hunden, hvor god erføreren, og hvor gode er de sammen til atovervinde de udfordringer, som de kom-mer ud for undervejs? Der er tale om enblanding af en prøve og et kursus. Der ersåledes ikke et egentligt regelsæt for kva-lifikationstesten. Sporet er dog bygget op

på samme vis som Egnethedsprøven (seboks). Bedømmelsen er opdelt i tre kategorier:„Bør optages“, „Kan optages“ og „Bør ikkeoptages“.

Obligatorisk kursusDe ansøgere, som Skov- og Naturstyrelsen

vælger at lade legitimere, indkaldes til etobligatorisk kursus i starten af oktoberhos Danmarks Jægerforbund. På kursetundervises i lovgivning omkringschweissarbejdet, praktisk eftersøgningog andre relevante ting for den nye hun-defører, som først efter et bestået kursusfår udleveret et legitimationskort.

Fra 2008 er der indført skærpede

krav, når en legitimeret hundefører

ønsker en ny hund i Schweissregist-

ret. Disse øgede krav er et led i den

fortsatte kvalitetssikring af Schweiss-

registret. Hund og fører skal bestå en

egnethedsprøve, som er bygget op

over et 600 meter langt overnat-

ningsspor, der er udlagt med færtsko

og 100 milliliter blod. På selve afprøv-

ningstidspunktet forlænges sporet

med et 200 meter langt frisk færtsko-

spor, som hunden selvstændigt skal

udrede under hetz. Regelsættet for

Egnethedsprøven kan findes på

www.schweiss.dk

At der stilles større krav til allerede

legitimerede hundeførere end til nye

ansøgere til Schweissregistret skyldes

simpelthen, at der stilles større krav

til en svend end til en lærling.

EGNETHEDSPRØVEN

Vejen til Schweissregistret er lang, men de legitimerede hundeførere mener bestemt,det er besværet værd.

Else Amm

entorp


DU KAN GODT BESTÅ en schweissprøvemed en almindelig jagthund, men detkræver en hund, der har stor modenhed ogsporvilje. Indsatsen står sjældent mål medresultatet, og ikke mindst vil du på sværepraktiske eftersøgninger ofte løbe ind iproblemer.

Der er to typer hunde, som typisk optræ-der i Schweissregistret: retrievere (pri-mært labrador) og kontinentale hunde(primært ruhåret hønsehund). Dette ermed god grund, og vi skal klart anbefale,at man som nybegynder vælger en af disseracer og finder en hvalp, hvis forældre harvist gode egenskaber inden for schweissar-bejdet. Hvis man ønsker at arbejde med enretriever, bør man sikre sig, at forældrenehar den fornødne hårvildtpassion og harvist den tilhørende skarphed. Er man meretil den kontinentale stående hundetype, vilvi klart anbefale, at man sikrer sig, at for-ældrene til hvalpen har vist, at de evner atkoncentrere sig om sporarbejde over læn-gere strækninger.

Udlægning af slæbTræning af hvalpen med det mål at kommei Schweissregistret begynder allerede i deførste dage, efter at hvalpen er kommet ihjemmet. Hvalpen skal lære glæden vedden fært, som den i fremtiden skal arbejdemed, og det er derfor en god idé at lege

med nogle råvildtklove sammen med hval-pen. Senere kan denne leg føres over i etkort spor, som i trygge omgivelser er slæbtmed f.eks. klovene. Når hvalpen har for-stået idéen med, at den skal følge det slæb-te spor for at få belønningen, kan denneform for træning udvides ved at gøre slæb-et længere, ved at gøre det ældre eller vedat lægge det i nye fremmede omgivelser.

SportræningNår hvalpen er klar til det, kan man medfordel begynde at bruge færtsko til sporud-lægningen. Færtskoene påmonteres klove,og der bruges kun lidt blod modsat blod-udlægning med flaske. Sportræning afhunden for sportens skyld kan sagtensgøres med udsprøjtede spor. Er træningenderimod målrettet til schweissarbejde, børtræningen foregå med færtsko.

Når man træner, er det vigtigt netop attræne! Alt for ofte forsøger man som hun-defører hele tiden at forcere sporlængde ogsporets alder, med det skal nok komme.Mere vigtigt er det at træne ro omkringsporstart, markering af anskudssted oghundens påvisning af knogler eller schweiss ude på sporet. Det udlagte sporskal altid være så godt markeret, at man al-drig selv er i tvivl om, hvor sporet går. Deter vigtigt at rose hvalpen, når den er påsporet, og at vejlede den, når den ikke er

på sporet. Når hvalpen går af, kan du f.eks.sige „Tilbage til sporet“ eller „Føj, følg spo-ret“. Det er vigtigt ikke at afstraffe hunden,når den gør noget forkert, men at vejlededen og rose den, når den er tilbage på spo-ret.

Træn for dig selvLangt de fleste er vant til at træne hundsammen med andre. Det er kun undtagel-sesvist en god ide, når man træner schweiss. Hvis man behøver forpligtelsenover for andre for at komme ud at træne,har man simpelthen ikke den drive, somskal til for at blive schweisshundefører.Men det kan undertiden være en god idé atgå spor, som en anden har lagt, dels for atlære hunden, at det ikke er din, men klove-nes fært, der er det interessante, dels for atfå nogle andre til at se på, hvorledes manselv og hunden arbejder. Men husk altidpå, at hunden skal trænes – den skal kunafprøves, når den er på prøve.

Markering af pürschtegnEn anden vigtig ting, når man trænerschweissarbejde, er at lære hunden at viseforskellige pürschtegn (knogler/schweiss).Det kan gøres ved at udlægge forskelligepürschtegn på sporet. Når man kommer tilden del af sporet, hvor f.eks. bensplintenligger, så hold ganske svagt igen i remmen,

HVORDANKOMMERJEGI GANG?Forudsætningen for at bestå enschweissprøve er naturligvis enhund – men hvilken hund børman anskaffe sig til formålet?

Tekst Mads Flinterup og Per Hyttel

Steen Axel Hansen

Blod eller schweiss?Schweisshundeførerne skelner såle-des mellem begreberne: Schweisser det blod, som et anskudt stykkeklovbærende vildt afsætter underflugten. Blod er opsamlet ved op-brækning af vildtet og bruges tilsportræning.


TEMASCHWEISSARBEJDE

så hunden mærker, at her er noget interes-sant. Når den så snuser til pürschtegnet, såros den, og beløn den. Når man starter meddenne markeringstræning, kan det være enfordel at bruge lidt lunge eller vildtlever.Evt. kan det opbevares i en lille perforeretdåse, som ligger lige under jordoverfladen,så undgår man, at ræven stjæler det.

En fejl, som mange gør, er at bruge altfor meget blod på sporet. Derved bliversporet ikke kun for let at følge for hunden,den vil også under en virkelig eftersøg-ning finde rigtig schweiss uinteressant.Hold derfor igen med blodet, når du læg-ger spor – der er faktisk flere schweiss-hundeførere, som slet ikke bruger blod,når de træner.

FærtskoSchweisstræning gøres med færtsko. Hvil-ke klove man bruger, er en smagssag. Defleste færtsko fungerer bedst med størreklove, såsom fra kron- eller dåvildt. På denanden side har de fleste lettest adgang tilråvildtklove og vil også primært komme tilat eftersøge råvildt. Uanset hvilken typeklove man bruger, bør man tilstræbe atbruge blod fra den samme vildtart. Hvisman ikke kan skaffe blodet, anbefaler vi, atman hellere undlader at bruge blod end atbegynde med blod fra diverse tamdyr. Meni den sidste ende kan hunden sagtens lugte

forskel på sporet af et stykke vildt og etkunstigt spor – så hele kunsten er at lærehunden, at du bliver rigtig glad, når denfølger det spor, du beder den om, og fast-holder det så længe som muligt.

Klovene kan bruges gentagne gange, sålænge du kun lige tør dem op før sporud-lægningen og lægger dem i fryseren igen,straks efter sporet er lagt.

Hvor fås mere viden?Der findes to glimrende bøger på dansk omtræning af schweisshunde. Den ene – At arbejde med schweisshunde – er udgivet afNiels Søndergaard på Jagtforlaget, den an-den er af ældre dato, men kan stadig fin-des på landets biblioteker. Den hedderSchweisshunden og er skrevet af TorbenBarkholt. Forskellige specialklubber arran-gerer træningsarrangementer, hvor mankan få hjælp til at komme i gang med spor-træningen. Ligeledes foregår der lignendetræningsarrangementer i regi af flere lo-kale jagtforeninger. Og i regi af Schweiss-registret findes en række koordinatorer (selisten på www.schweiss.dk), som gerne erbehjælpelige med at videreformidle kon-takten til relevante træningsarrange-menter og give gode råd. Schweisssekreta-riatet ved Danmarks Jægerforbund giverogså gerne råd og vejledning. Sidst, menabsolut ikke mindst, findes der Dansk

Schweisshundeforening (se boks), som la-ver diverse arrangementer, hvor der kanske erfaringsudveksling m.v.

Foreningen er startet i 1990 af Carsten

Batzlaff, en af pionererne inden for

schweissarbejdet. Foreningens formål

er at fremme interessen for og viden

om eftersøgning af klovbærende vildt.

Alle med interesse for sagen kan blive

medlem. Foreningen tilbyder et godt

netværk af rutinerede schweisshunde-

førere, som kan give råd og vejledning i

forbindelse med træning m.v. Forenin-

gen laver årligt et antal arrangementer,

hvor alle med interesse for sagen kan

mødes og udveksle erfaringer og få ud-

bygget deres viden. Foreningen gør

også et stort stykke arbejde for de legi-

timerede hundeførere. Således var det

denne forening, der ved fundraising fra

Foreningen Østifterne og Dyrenes Be-

skyttelse skaffede over 400.000 kr. til

nye dragter til hundeførerne.

Du kan få mere information på

www.schweisshunden.dk

DANSK SCHWEISSHUNDEFORENING

Schweisstræning foregår med færtsko.

Ud over hunden er det vigtigste redskabtil schweissarbejde en lang rem; om manbruger halsbånd eller sele er en smagssag.

Mads Flinterup.

Torben Møller-Nielsen

▼


DER HAR ALTID været meget store regio-nale forskelle på, hvor meget hjortevildtder eftersøges i forhold til udbyttet afhjortevildt. Således er vestjyder klart deflittigste brugere af de legitimerede hun-deførere, og i Vestjylland eftersøges om-

kring 10 % af hjortevildtudbyttet. Øst forLillebælt er jægerne tilsyneladende langtbedre skydende … I hvert fald benytterfynboer, sjællændere og bornholmerem.fl. kun schweisshundeførerne til at ef-tersøge 3-4 % af udbyttet!

Traditionelt har bukkejagten væretschweisshundeførernes travleste tid. PåFyn udgør bukkeeftersøgninger i maj-julida også stadig over 50 % af samtlige jagt-eftersøgninger, men på landsplan udgørbukkeeftersøgningerne nu kun lidt over

I sæsonen 2007/08 var schweisshundeførerne på næsten 13.000 eftersøgninger, hvoraf to tredjedele var jagtrelaterede.

HVAD LAVER SCHWEISSHUNDEFØRERNE?

Under 8.511 jagteftersøgninger, som

hundeførerne var på i jagtsæsonen

2007/08, blev 50 % af vildtet fundet.

Men det efterlader naturligvis spørgs-

målet om, hvad der er sket med de re-

sterende godt 4.200 dyr.

En del (i alt 1.866) af de negative ef-

tersøgninger foregik på dyr, som der

var skudt blankt forbi til. Sådanne dyr

hverken kan eller skal findes. Men hel-

ler ikke dyr, som med sikkerhed er an-

skudte, findes altid. Således er suc-

cesraten for forløbsskud i 2007/08 73

% og for waidskud 99 %. Det betyder

naturligvis, at der er nogle dyr, som

bliver efterladt til en mere eller min-

dre trist skæbne.

Er et stykke vildt truffet i kroppen, vil

det forende relativt hurtigt. Hvad der

sker med et løbs- eller strejfskudt

stykke vildt, er derimod et åbent

spørgsmål, som bl.a. afhænger af læsi-

onens omfang. De fleste jægere kender

historier om trebenede dyr, som har

klaret sig fint. Men andre gange kan

selv et strejfskud få fatale følger.

At få eftersøgt dyret af en legitimeret

hundefører er en sikkerhed for, at ef-

tersøgningen bliver udført på et højt

niveau, men det er ikke en garanti for,

at dyret findes!

VILDT, SOM IKKE FINDES

Tekst Mads Flinterup og Jytte Harder

Leo Feldvoss

Sådan forestiller vi os schweissarbejdet: En god buk findes efter en lang og svær efter-søgning i godt vejr ...

en tredjedel af alle jagteftersøgningerne.Denne udvikling er særdeles glædelig, ef-tersom det typisk har været i efteråret, atjægerne undlod at brugte schweisshun-dene.

Eftersøgning = anskydning?Ofte sættes der lighedstegn mellem efter-søgning og anskydning. Dette er yderstfejlagtigt! I 2007/08 var der 1.144 efter-søgninger på bladskud, det vil sige direktedræbende skud, som jægerne af den eneeller anden grund ønskede hjælp til at fåundersøgt. Dertil kommer, at schweiss-hundeførerne også konstaterede, at dervar skudt forbi i over 1.800 tilfælde.

Forbier?I schweissverdenen har man begrebetkontroleftersøgning, som er en eftersøg-ning, hvor jægeren ikke selv har fundettegn på, at dyret er truffet, men ud fra sin egen fornemmelse eller blot jæger-mæssig ansvarsfølelse finder det bedst, aten legitimeret schweisshundefører kon-trollerer, om der virkelig er skudt forbi.Sådanne eftersøgninger udgjorde pålandsplan 40 % af samtlige jagteftersøg-ninger i 2007/08. Under de over 3.400 kontroleftersøgnin-ger kunne schweisshundeføreren medsikkerhed konstatere, at dyret var truffet i35 % af tilfældene. I 805 tilfælde (24 %)endte kontroleftersøgningen med, at dy-ret blev fundet forendt eller anskudt. Denhyppigste årsag til, at dyret findes, nårjægeren gerne vil have kontrolleret, omder vitterligt er skudt forbi, er bladskud.

Led ikke selv!Det er risikabelt at indlede sin egen efter-søgning. Er vildtet ikke forendt, vil dervære en meget stor risiko for, at dyret rej-ses, hvorefter det flygter langt, før det

sætter sig igen. Dette kan have meget al-vorlige følger for den videre eftersøgning,fordi hundeføreren hermed kan have etmeget vanskeligt og måske endda umuligtsporarbejde foran sig.

Skemaet herunder viser, hvorledes detforholdt sig med forløbsanskydningermed kugle i jagtsæsonen 2007/08. Nårjægerne først selv havde foranstaltet eneftersøgning, måtte schweisshundefører-ne efterfølgende i 65 % af tilfældene spo-re dyret mere end 600 meter. Overlod jæ-gerne derimod straks eftersøgningen til

en schweisshundefører, var kun 47 % afeftersøgningerne længere end 600 meter.

Det ses, at eftersøgningerne er længere,og succesraten lavere, i de tilfælde, hvorjægerne selv har ledt efter det anskudtedyr.

Konklusionen er klar: Hold fingrenevæk, når situationen ikke med sikkerhedviser, at dyret ligger umiddelbart forendt.Ved at lede selv, når dyret ikke er forendt,risikerer man unødigt at skræmme detvæk, hvilket reducerer sandsynlighedenfor, at det bliver fundet.


Hvert år udgives en schweissrapport,

som dokumenterer eftersøgningsar-

bejdet i regi af Schweissregistret.

Schweissrapporten for sæsonen 2007/

08 udkommer i oktober 2008 og kan

downloades via www.schweiss.dk eller

rekvireres fra Schweisssekretariatet

på tlf. 88 88 75 00.

SCHWEISSRAPPORTEN

Forløbsanskydninger med Jægerne eftersøgte Overlod straks efter-

kugle i jagtsæsonen først selv søgningen til schweiss-

2007/08 (363) hundefører (503)

Spor over 600 meter 65 % (235) 47 % (234)

Positive eftersøgninger 64 % (233) 79 % (398)

TEMASCHWEISSARBEJDE

I 2007 havde schweisshundeførerne 4.327 trafikeftersøgninger. Trafikeftersøgninger

forekommer året og døgnet rundt. Der er højsæson i maj og igen i oktober og novem-

ber. Døgnmæssigt er der størst risiko for påkørsel i tiden omkring daggry og i timer-

ne efter solnedgang. For schweisshundeførerne betyder det desværre, at trafikefter-

søgningerne altid opstår på skæve tidspunkter. Dette gør, at trafikeftersøgningerne

ofte føles som en byrde for schweisshundeførerne, men vildtet har lige så meget krav

på kvalificeret eftersøgning, hvis det er påkørt som påskudt.

Der er to elementer, som typisk tager unødigt meget tid ved trafikeftersøgninger: 1)

at finde selve påkørselsstedet, fordi det ofte er mangelfuldt angivet og afmærket, 2)

at få fundet den retmæssige ejer til vildtet, da der under eftersøgningen sjældent er

en lokalkendt til stede, som ved, hvem der ejer jorden, hvorpå vildtet findes.

Kørepenge i forbindelse med trafikeftersøgninger betales af Skov- og Naturstyrelsen.

TRAFIKEFTERSØGNINGER

… men eftersøgninger foregår også i sne og slud, hvor det store slid måske ikke giver re-sultat.

Mads Flinterup


OVERMOD FØR SKUDDET kan væremed til at øge risikoen for en anskydning.Det er slemt nok, men manglende erken-delse af egne evner efter skuddet kanydermere være med til at forringe mulig-heden for at finde dyret og få det aflivet.

Før skuddetIngen anskyder med vilje, men der er treforhold, som jægerne undertiden er over-modige med, når de skal afgive skud. Of-test går det godt, men når det går galt, sågår det rigtig galt!

1) Hals og hovedSkud i centralnervesystemet er øjeblikke-ligt dræbende. Problemet er, hvis skuddetikke sidder, hvor det var intentionen – såer der risiko for en grim anskydning! Deter ikke sjældent, at bukken kun står medhoved og hals fri i en kornmark, men ladvære med at skyde i sådan en situation.Risikoen for at lave et kæbeskud eller etvoldsomt kødsår på halsen er for stor! Atramme halshvirvlen på et stykke råvildtsvarer til at kunne ramme skaftet på enskovl!

Hovedskud forsøges ofte af hagljægere.Rammer man hovedet med kerneskuddetvil dyret rulle – ingen tvivl om det. Menanskydningsundersøgelserne viser, at dy-ret ofte kun træffes med kanten af hagl-sværmen. Her er risikoen stor for, at derkun kommer hagl i øjne, kæbe m.v. Dethænder også, at man finder hagl i denshoved, når forårsbukkens trofæ gøres i

stand. Sådanne bukke må være blevetramt med hagl tidligere, men har formåetat overleve – ofte uden tydelige men. Somjægere kan vi dog ikke være bekendt atpåføre vildtet den slags kvaler.

Skyd derfor altid efter bladet!

2) Spidse vinklerIdealet er, at dyret står med siden til iskudøjeblikket. Der kan være langt fraidealet til situationen på praktisk jagt,men det er forbundet med en risiko atskyde til vildt i for spidse vinkler! Ennorsk undersøgelse af elgjagt dokumente-rede, at antallet af skud per nedlagt elgsteg markant, hvis dyret ikke stod medbredsiden til i det første skud, men deri-mod mere eller mindre med front modjægeren. Hvis det forholder sig sådan medså stort et mål som en elg, kan man kungisne om, hvorledes det forholder sig medet rådyr …

Risikoen ved at skyde i spidse vinklerer, at dels mindskes det vitale træfområ-de, dels ændres sigtepunktet (dette gæl-der i høj grad også for skud fra stiger m.v.,hvis dyret står tæt på) for det direkte dø-delige skud.

Skyd altid til vildtet i sideskud!

3) Skud gennem vegetationVildtet er ofte mere eller mindre dækketaf vegetation. Hvor meget eller hvor lidtder skal til for at indvirke negativt påskuddet, kan man ikke sige med sikker-hed. Det er dog et uomtvisteligt faktum,

at når et projektil træffer en forhindring,så vil det blive slået ud af sin bane! Der-ved har man ikke længere kontrol overtræfpunktet. Hvis skuddet afbøjes langtfra målet, kan skuddet gå helt forbi, mentræfpunktet kan også „bare“ rykkes fradet dræbende skud til den grimme an-skydning.

I værste fald kan projektilet ved træf afvegetation begynde sin ekspansion. Des-uden vil projektilet ikke kun ændre træf-punkt, men også miste anslagsenergi. Detkan betyde, at dyret kun rammes af frag-menter, som ikke formår at slå igennemtil de vitale organer, hvorved dyret fårgrimme overfladiske sår, men ikke dræ-bes effektivt.

En af de typiske fejl omkring vegetationer, at man som jæger har fokus på dyret,men i sigtekikkertens forstørrelse overserforhindringer lige foran mundingen.

Hav frit skudfelt!

Efter skuddetNår skuddet er afgivet, kan det ikke gøresom. Men derfor er der stadig god grundtil at overveje de efterfølgende handlingernøje! Langt det meste vildt, vi nedlægger,forender på stedet, eller vi ser det faldeinden for ganske kort afstand. Men nårdet ikke går som forventet, er der tre ting,som jægerne desværre for ofte kommer tilat gøre mindre hensigtsmæssigt!

Tekst Mads Flinterup og Karsten B. Pedersen

JÆGERNES SYNDER!

Der er altid en vis risiko for at anskyde, men vi skal minimere den risiko mest muligt!

Skud til hoved og hals bør for enhver prisundgås!

Christian Kjær-Andersen

1) Undersøger tykningen, ikke anskudsstedet

Typisk ser man det påskudte vildt for-svinde ind i en tykning. Mange føler des-værre en stærk trang til at gå hen til tyk-ningen for at se, hvad der er sket. Det eren fejl! Der, hvor dyret stod i skudøjeblik-ket, kan man få den nøjagtige informa-tion om, hvad der er sket. Et skud vil ef-terlade eksakte vidnesbyrd i form af di-verse pürschtegn om, hvor skuddet sid-der. Tolkningen af disse pürschtegn er ethåndværk for sig. Men hvis fund på an-skudsstedet tydeligt viser, at dyret harfået en god dræbende kugle, kan mansom jæger med sindsro selv indlede efter-søgningen. Hvis anskudsstedet derimodikke tydeligt indikerer en god kugle, erdet en langt bedre idé at overlade efter-søgningen af det påskudte stykke vildt tilen legitimeret hundefører.

Kig ikke i tykningen, men på anskudsste-det – hvis dette ikke tydeligt indikerer, atder er tale om en hjerte/lungekugle, såoverlad eftersøgningen til en legitimerethundefører!

2) Leder selv – også med hundeOfte fejlvurderes situationen efter skud-det. Dyrets voldsomme reaktion i skuddetforbindes med et bladskud. Mængden afschweiss vurderes til at være dødelig osv.

Der er ingen sammenhæng mellem dy-rets reaktion i skuddet og sandsynlighe-den for, at det har fået en dødelig kugle.Ofte vil et rådyr, som får en bladkugle,

springe højt i vejret, men det vil et rådyrtruffet i forløbet også. At der ser ud til atvære meget schweiss, er ikke det samme,som at dyret er forendt. Et stykke råvildtkan tåle at miste 500 milliliter blod, enmilliliter blod giver ca. 20 dråber.

Risikoen ved at iværksætte en tilfældigeftersøgning, når situationen ikke er tildet, kan meget vel være årsag til, at dyretgår tabt! Hvis det anskudte dyr rejses, vildet gå langt, før det sætter sig igen. Sam-tidigt bliver dyret bevidst om, at der erforfølgere efter det. I første omgang tagerdet naturligvis længere tid for en schweiss-hundefører at spore over en strækning påen kilometer end 100 meter. Og jo læn-gere der skal spores, desto sværere er op-gaven, og jo større er risikoen også for, atdyret ikke findes. Succesraten ved for-løbsanskydninger taler dens eget sprog.

Led kun selv, hvis dyret med sikkerhed erforendt.

3) Mangler tålmodighedNår først behovet for eftersøgningshjælper erkendt, kan det for jægerne ofte ikkegå hurtigt nok. Det kan meget ofte giveproblemer for eftersøgningsarbejdet. Delskan det være meget svært for hunden atskelne færten fra det anskudte dyr frafærten af de andre dyr, som måske ersammen med det anskudte, f.eks. rå oglam – eller endnu værre: Når der er skudttil et stykke kronvildt i en rudel.

Men det er som regel ikke den størstefare ved at eftersøge for tidligt. Hvert år

mistes der waidskudt kron- og dåvildt,fordi eftersøgningen indledes for tidligt.Det er næppe så problematisk med rå-vildt, som hundene har kraftoverskuddettil at tage, men kron- og dåvildt skal oftestilles af hunden, og her er det vigtigt, atdyret har fået tid til at blive „sygt“. Etstykke kronvildt, der er ramt i waiden,uden der måske er gennemskud, og somrejses for tidligt, kan gå meget langt, førdet sætter sig igen. Hvis der så ikke erschweiss til at bekræfte hundeføreren i, atder arbejdes på det rette spor, kan ensådan opgave være direkte umulig.

Når der er behov for en schweisshunde-fører, bør man kontakte ham hurtigst mu-ligt. Men det er vigtigt at have respekt for,at schweisshundeførerne skal have tid tilat planlægge eftersøgningen optimalt, så-ledes at sandsynligheden for at få vildtetmed hjem bliver størst mulig. Schweiss-hundeføreren bør desuden have mulighedfor at planlægge eftersøgningen med skyl-dig respekt for sin familie og job, som joogså skal passes i jagtsæsonen.

Kan schweisshundeføreren ikke selvpåtage sig opgaven, er han klar til athjælpe dig videre til en kollega, som kan.Kan schweisshundeføreren ikke selv fær-diggøre arbejdet på eftersøgningen, så til-kalder han en kollega for at sikre, at efter-søgningen bliver afsluttet bedst muligt ogmed det bedst opnåelige resultat. Giv hundeføreren den arbejdsro, og vis hamden tiltro, der gør, at han så vidt muligt kanløse eftersøgningen til alles bedste.


TEMASCHWEISSARBEJDE

Hvis der er klare tegn på en anskydning,er det dumt at lede selv.

Mads Flinterup

Mads Flinterup

Træfområdet er meget mindre, når vinklen til dyret er spids; her er et lam beskudt spidst for-fra. Kuglen har ramt overarmsknoglen og er herefter vinklet opad og har lavet furen i pelsen.

DEN BEDSTE

JAGT!

Hvorfor er schweissarbejdet så fascinerende? To erfarne legitimerede hundeførere

fortæller …

Peter Larsen: – Træning og erfaring gørhele forskellen. Jo mere hundene bliverbrugt, jo bedre bliver de.

FORVENTNINGENS GLÆDE ER stor.Ikke mindst, når jagten på de røde råbuk-ke nærmer sig. Men det er ikke kun buk-kejægerne, der har sommerfugle i maveni ugerne op til den 16. maj. De første jagt-dages heftige aktivitet blandt grøn- og ca-mouflageklædte kvinder og mænd med-fører nemlig også dårlige skud – og dissebetyder masser af spændende udfordrin-ger for medlemmerne af Schweissregist-ret.

– Vi glæder os hvert år, når jagtsæsonenbegynder. Først og fremmest fordi vi kanafhjælpe de anskudte dyrs lidelser, menefter at have trænet i lang tid vil vi ogsågerne ud for at få de spændende oplevel-ser, man får som schweisshundefører, for-tæller Peter Larsen, Næstved.

Han sidder sammen med kollegaen Ver-ner Lauritsen i sidstnævntes hus i skov-kanten et bøsseskud fra Sorø Sø. Påvæggene i kontoret hænger trofæer fraDanmark og Sverige, og umiddelbart trorman, at her bor en mand, der går rigtigmeget på jagt. Sådan er det nu ikke helt.

De to rutinerede jægere og schweiss-hundeførere er ikke et øjeblik i tvivl: Ef-tersøgninger byder på de bedste jagtople-velser. Om folk så ringer klokken 22.30,har Verner Lauritsen den holdning, at dealdrig er til ulejlighed: – Når de uheldigejægere ringer, undskylder de, at de tagervores tid, men de skal ikke undskylde no-get. De er slet ikke klar over, at de i virke-ligheden inviterer os på jagt – oven ikøbet den bedste jagt, vi kan komme på!De store jagtoplevelser, vi får som schweisshundeførere, er så spændende,at de virkelig giver et „kick“. Når mankører hjem fra en rigtig spændende ogvellykket eftersøgning, tænker man: Dether er bare så godt! Til gengæld kan manhave haft tre eftersøgninger i træk, hvordyret ikke er blevet fundet – måske fordijægerne har haft deres egne hunde på – såsidder man og bander og svovler i bilen!

Peter Larsen nikker genkendende: – Nårdyret har prøvet at hægte os af på alle mu-lige måder, og det alligevel lykkes hundenat spore og – måske med en afsluttendehetz – få fat i det, så bliver al den træning,vi i det daglige laver med hundene, beløn-

net til fulde. På de rigtig svære eftersøg-ninger, hvor man tror, alt håb er ude, fårman virkelig et ”kick” eller adrenalinsus,når det alligevel lykkes. Og jægerne erutroligt taknemmelige, når vi har reddetsituationen for dem. I de situationer følervi som schweisshundeførere stor taknem-melighed.

– Hvad har eftersøgningerne, som almin-delig jagt ikke har?

– Hver gang drejer det sig om et helt be-stemt dyr, og det er kun det dyr, du skalhave fat i. Når det til sidst lykkes, er jagt-glæden langt langt større. Vi har haft ef-tersøgninger, hvor vi bagefter har sagt: Så-dan en oplevelse kan du simpelthen ikkefå på en almindelig jagt, svarer VernerLauritsen.

Selv om schweisshundeførere er indivi-dualister, er et godt kollegialt sammen-hold vigtigt. De har tavshedspligt medhensyn til, hvor og hvem de søger for,men har ofte brug for at snakke med lige-sindede om deres oplevelser og erfarin-ger.

Verner Lauritsen så gerne, der var fleremed i registret: – Mit ønske er, at vi bliverlidt flere, så vi kan få udbygget registretendnu mere. Og at dem, der virkelig harlyst til det, melder sig og får trænet dereshund. Sidste år havde jeg 125 eftersøgnin-ger. Jeg giver gladeligt 20-30 stykker tilen ny kollega. Vi vil hellere have, folkkommer ind hos os i stedet for at væreschweisshundeførere på hobbyniveau.Hvis de, der har hunden til det og kan lidedet her, søger ind i registret, vil de blivemeget dygtigere, siger Verner Lauritsen.

Peter Larsen fortæller, at selvbestaltedehundeførere kan volde problemer: – De,der selv roder med det, har ikke været påkurser på Kalø og kan måske ikke tyde an-skudsstedet rigtigt. De går bare i gangmed at lade hunden søge sporet op oganer ikke, om dyret er dødt eller i live. Såsker der måske det, at de får jaget dyretud af sårlejet. De opdager det ikke, for de-res hund har ikke rutinen til at se, at dyrethar rejst sig, men vores hunde opdagerdet. Den uerfarne hundefører sporer barevidere, hvor han i stedet burde have slup-pet sin hund og fået fat i dyret.

– Det værste for os er de situationer,hvor skytterne finder schweiss og derefter

sætter deres egen hund på, det er voresskrækscenarie. Eftersøgningerne blivernemlig meget meget svære. Finder vi deri-mod et levende dyr i det første sårleje, erder stor sandsynlighed for, at vi får detmed hjem. Finder vi første sårleje tomt,fordi en anden hund har jaget dyret op,får vi langt under halvdelen. Dyret sættersig typisk 200-400 meter fra skudstedet.Bliver det jaget op, kan det gå flere kilo-meter, og mængden af schweiss, det ta-ber, bliver mindre og mindre, efter-hånden som tiden går, siger Verner Lau-ritsen.

– Er det først, hvis dyret rejses fra første sår-leje, det forstår, at det er jaget, og hvad deregentlig er sket?

– Ja, hvis dyret går i fred og ro og plud-

63

▼


TEMASCHWEISSARBEJDETekst og foto Johannes Bojesen

Man er aldrig alene, når man er optaget iSchweissregistret, for man kan trække pået net af erfarne kollegaer.

▼selig oplever en smerte, ved det ikke, hvorsmerten kommer fra. Det søger i skjul ogsætter sig i det, vi kalder det første sårleje.I den tid er det meget opmærksomt på alt,hvad der rører sig omkring det. Hvis jæge-ren så kommer og pusler rundt, og dyretfår fært af ham, vil det konstatere, at dérkommer årsagen til det skete, og flygte,fortæller Peter Larsen. Sidste år oplevedehan eksempelvis en jæger, der vurderedeforkert, og mente bukken tegnede for enbladkugle. – Den løber ind i en remise, ogjægeren er så sikker på, at den er ramt ihjertet, at han ikke går til anskudsstedet,men direkte hen til remisen. Han kan ikkefinde dyret, og da en kammerat kommertil, ser de pludselig bukken stå og kikke

på dem i et gærde 300 meter væk. Da dengår derfra, kan de se, den halter. Jeg kom-mer derud, men får aldrig kontakt medbukken og må give op efter tre timer. Omaftenen ringer jægeren og fortæller, at enlandmand netop har set bukken i sin mark– fire kilometer væk!

Et godt råd til alle jægere er altid atkikke på anskudsstedet. Også når dyretligger forendt 20 meter væk. Lær at gen-kende det gode skud, og se, hvordanlunge- og hjerteschweiss ser ud. Så erman ikke i tvivl, når man får lavet etdårligt skud, for så vil pürschtegneneslet ikke ligne billedet ved det godeskud.– Hvad tror I, er hovedårsagen til det, hvis

folk ikke ringer, når de har afgivet et dårligtskud?

Peter Larsen: – Jeg tror, at det ikke eraf ond vilje. Ved f.eks. forløbsskud kanjægeren mange gange ikke få øje på no-get og tror, han har skudt forbi. Det helegår hurtigt, dyret virker uskadt, og jæge-ren ser måske ikke de par hår og den lil-lebitte knoglesplint, der ligger på an-skudsstedet. Jægerne er blevet gode tilat ringe efter os, men de kan blive endnubedre – også til at bede os lave en kon-troleftersøgning.

Mange jagtkonsortier har faste reglerom at tilkalde schweisshund ved alle af-givne riffelskud, hvor dyret ikke ligger

– Efter 20 år med politihunde købte jeg en hvalp, begyndte på schweisstræningen og blev totalt grebet af det! fortæller Peter Larsen.

synligt forendt, og i det hele taget er Ver-ner Lauritsen enig med Peter Larsen i, atjægerne er blevet betydeligt bedre til atringe. – Når jeg siger, at jeg har foretagetmange eftersøgninger i starten af bukke-jagten, spørger folk: „Skyder jægerne sådårligt?“ Nej, siger jeg, de er bare blevetbedre til at ringe!

En jæger, der vidste alt om schweissar-bejde for 25 år siden, har ikke nødvendig-vis den fornødne viden i dag og vil havesvært ved de rigtigt krævende eftersøg-ninger. Dengang brugte man meget blod, når man lagde spor ud. Typisk enkvart liter på et 400 meter langt spor. Idag bruges meget lidt eller slet intet. Sporpå 400-1.000 meter udlægges med friskeklove monteret på de særlige færtsko. Påtræningssporet laves ikke bare knæk, menogså stjerner, rundkørsler og tilbage-gange, for et rigtigt schweissspor går al-drig lige ud hele vejen.

– Efter vi har forbedret træningen, kanvores hunde finde ud af, om dyret pludse-lig er gået tilbage i samme spor, har lavetrundkørsler eller været ude at kikke i for-skellige retninger, fortæller Verner Laurit-sen.

Peter Larsen tilføjer: – I dag kan hun-dene sagtens spore individuelle dyr. Såre-de dyr lugter anderledes end raske, oghunden finder instinktivt det sårede dyrmest interessant, også når der bare erklovsporet.

Det er ikke kun schweisssporet, hundenfølger. Dens følsomme næse sporer ogsåændringer i terrænet, der afgiver duft.Men for at hunden når så langt, kræverdet års træning og erfaring, og at hun-dene kun bruges til schweissarbejde.

– Det er specielt vigtigt på svære efter-søgninger, at hundene ikke bliver brugt tilalmindelig jagt. Om efteråret når vi kom-mer meget i fasankontakt, holder voreshunde fast i sporet. En hund, der har ap-porteret fasaner hele dagen, kan slet ikkefinde ud af det, hvis den pludselig skallave en eftersøgning samme sted, sigerPeter Larsen.

Begge hundeførere har langt over 100eftersøgninger årligt, men lige så megettid bruges på træning. Peter Larsen: – Jegtræner en til to gange om ugen uden forjagtsæsonen. Hunden skal holdes i gang,

så den hele tiden er skarp og i god kondi-tion.

– Ja, konditionen er meget vigtig, sup-plerer Verner Lauritsen. – Det duer ikke,at hunden vejer syv kilo for meget. Fod-boldspillerne i Superligaen er jo hellerikke overvægtige. Det samme gælder forhundeførerne – vi skal også være i god fy-sisk form. På én dag – mens solen bagerned – kan vi have syv eller otte eftersøg-ninger. Så går det ikke at veje 20-30 kgfor meget. På den måde er det ogsåsundt.

Ingen af de to hundeførere har tid til an-dre fritidsinteresser, og arbejdet forud-sætter familiens forståelse. Peter Larsenskone går ikke på jagt, men interesserer sigmeget for schweissarbejdet: – Hun har in-gen problemer med, at jeg bruger så me-get tid på det. Som legitimeret schweiss-hundefører må man have de forhold af-klaret. Schweissarbejdet er tidskrævende,og det er ikke altid, man kan være sikkerpå at være hjemme til spisetid, når der ergæster. Dét kræver en forstående ægte-fælle.

– Nogle gange tikker der en eftersøg-ning ind, når man mindst venter det, ogdet ikke er så belejligt. Man har måskelige hældt et glas rødvin op, når telefonenringer, men så må vinen vente, til vi kom-mer hjem, siger Peter Larsen. – Det er denslags afsavn, man må lide, når man er le-gitimeret hundefører. Indimellem er derselvfølgelig situationer, hvor man virkeligikke kan stille op, men så henviser vi til enkollega.

Verner Lauritsen synes selv, han brugermeget tid på arbejdet, men hans kone sy-nes, han bruger rigtig meget tid på det.Lige før spisetid de seneste to nytårsafte-ner har Falck ringet pga. påkørsler afvildt: – Så har jeg måttet bruge et par ti-mer på eftersøgning, men vores konerved jo, at det er noget, vi brænder for. Jeggår ikke på bukkejagt herhjemme ogprøver at holde det øvrige jagtniveaunede. Man kan ikke gå på fasanjagt hverweekend og på bukkejagt hele somme-ren, samtidigt med at man er schweiss-hundefører. Til gengæld bliver folk af-hængige af den her jagtform. Man bliverbedre med årene, og jo dygtigere man er,jo sjovere er det!

Vi har snakket et par timer og trækkerudenfor til fotografering. Det tager tid, ly-set og hundene driller. Tid, der ikke ved-rører schweissarbejdet, må for de to hun-deførere være kostbar, og en tanke strej-fer mig: Når begge mænd har over 100 ef-tersøgninger årligt, kan det ikke vare læn-ge, før telefonen ringer næste gang.

Da vi endelig har fået et par brugbare„skud“, kommer Verner Lauritsens konemed smørrebrød og kaffe. Vi spiser igræsset, og hele tiden afløser den ene ef-tersøgsanekdote den anden. De to jægerekan tydeligvis blive ved i det uendelige,for schweissarbejdet er om ikke hele såen meget stor del af deres liv.


TEMASCHWEISSARBEJDE

Verner Lauritsen: – Der er slet ingen tvivlom, at mine allerbedste jagtoplevelser harjeg fået på eftersøgninger!

DA UHELDET VAR UDE

Tre dyr løb ud af skoven, og en jæger skød. Men blev et dyr overhovedet ramt, og i givet faldhvilket, og hvor hårdt? Ville det blive et svært job for schweisshundeføreren?

DER MANGLER KUN forholdsvis kort tidaf den store bevægelsesjagt i den midtjyskeplantage. Skud har lydt flere steder i detenorme område. Hos de to skytter, somsidder på hver sin langside ved den storehede mellem to skove, er der kommetkronvildt her og der, men endnu intet dyr,de har haft sikker mulighed for at skyde til.

Pludselig springer tre dyr ud af skovenhos skytte A. Skytte B registrerer det først,da han hører det første skud, og kiggerstraks over på skoven overfor.

Det næste skud brager. Skytte B ser detene dyr lave et enormt spring. Han får sig-tekikkerten på dyret og ser, at der er taleom en spidshjort.

Yderligere to skud falder, uden at skytteB kan se nogen effekt.

Hind og kalv kommer over mod ham ogstopper på cirka 130 meters afstand, men ien meget skrå vinkel. Begge dyr kiggerbagud mod spidshjorten, som er nogetlængere tilbage.

Så sætter de i gang og er væk i skoven.Hjorten kommer anstrengt efter, og var

han i tvivl før, så er skytte B nu sikker i sinsag: Dyret er anskudt. Men det er hamikke muligt i den snævre stol i toppen afstigen at dreje sig så langt mod højre, athan er i nærheden af en chance for atsætte en dræbende kugle, idet hjorten for-svinder i skoven.

Cirka tre kvarter senere er jagten over-stået. Skytterne kravler ned fra deres sti-ger. Skytte A kommer over til skytte B ogspørger, om denne kunne se, at kalven varanskudt.

Skytte B trækker lidt på det og menerret sikkert at kunne sige, at kalven tilsyne-ladende ikke fejlede noget, men at spids-hjorten var anskudt, idet den var gået iskoven med stive bagben, som om den vartruffet langt tilbage.

– Åh, siger skytte A. – Er det virkeligspidshjorten, jeg har ramt?

– Jeg skal ikke sige det med 100 pro-cents sikkerhed, men sådan bedømmerjeg det, siger skytte B.

På denne jagt medvirker altid mindst toschweisshundeførere, og den ene af disse,Karsten B. Pedersen, kommer nu til. Hanfår beretningen fra skytte A – og dernæst

skytte B’s bedømmelse af det passerede.Ud fra skudtegnet at dømme mener

Karsten Pedersen, at dyret må være truf-fet helt henne bag maven.

Et par ekstra skytter bliver sat i scene tilat dække af. Dyrene er forsvundet ind i etskovhoved med hede på tre af de fire si-der. Et stykke inde går den højstammedenåleskov over i syv-otte år gammel sitka-bevoksning.

Det ligger tydelig schweiss flere steder,og Karsten B. Pedersen kan nemt kommei gang med eftersøgningen, om end hanikke ud fra schweissen kan bedømme,hvor dyret er truffet.

Blot cirka 50 meter længere henne erindgangsfoden fra hinden og kalven. Enkontrol fastslår, at der ikke er schweiss ef-ter disse to dyr.

Karsten kobler den hannoveranskeschweisshund Isaak i remmen og begyn-der eftersøgningen. På vej ind i den høj-stammede skov kan han ofte se schweiss.Han peger; hist og her langs sporet lyseren dråbe schweiss eller mere.

Isaak går målrettet som trukket på ennæsten lige linje. Et stykke inde i de ungegraner bliver hundens kropssprog mereanspændt at se på.

Mellem to graner stopper hunden medsnuden helt nede ved jorden.

– Se!

67

▼


TEMASCHWEISSARBEJDETekst og foto Max Steinar

Karstens stemme er anspændt. Isaakstår med forpoterne i et ganske friskt sår-leje. Græs og nåle er helt våde og klistre-de af schweiss. Det anskudte dyr harværet nede at sidde og har utvivlsomt kunrejst sig, fordi det har hørt os komme.

Krondyret er altså inde i de tætte gra-ner. Lige foran os et eller andet sted.

Schweisshundeføreren slipper Isaak.Den store, muskuløse hund stryger som etrødbrunt lyn ind mellem træerne.

Karsten står bomstille og lytter med ho-vedet løftet. Nu er det op til Isaak, hvadder skal ske.

I næste nu begynder hunden at gø. Ved-holdende gjalder den højlydte halsen iskoven.

– Så er krondyret lige foran ham, fast-slår Karsten, mens hans hænder glider omtil riflen på ryggen og gør den fri. – Isaakhalser kun, når han kan se dyret.

Schweisshundeføreren sætter i gang iretning af hunden, som lyder til at væregodt 100 meter væk.

Da ophører hunden med at halse, ogKarsten stopper.

– Det skyldes, at dyret flytter sig, såstopper Isaak med at halse, forklarer Kar-sten.

Mindre end 10 sekunder senere begyn-der hunden atter at gø.

Vi sætter igen i gang. Karsten snor sigud og ind mellem træerne.

Nu kommer vi ud til et traktorspor.Knap 100 meter nede ad sporet ser vi etglimt af Isaak. Han har helt tydeligt stilletkrondyret her. Glammende danser hanind og ud mellem træerne.

Karstens ryg bliver mere krumbøjet oglurende.

Traktorsporet er overhovedet ikke eg-net til forsigtig fremfærd. Det er ekstremtujævnt og med store, afskårne grene påkryds og tværs.

Karsten ved tydeligvis, hvornår hanskal gå, og hvornår han skal ”fryse”. Hvergang Isaak halser, iler vi frem. Når hun-den er tavs i et par sekunder, står vi stille.

Til sidst er vi inde på måske 40 metersafstand. Vi kan endnu ikke se dyret, menvi kan af og til se Isaak, og ud fra hans ad-færd kan vi bedømme, hvor dyret skal stå.

En bevægelse af et hoved – der er kron-dyret!

68

▼

9 / 2 0 0 8www.jaegerforbundet.dk

Spidshjorten – som der viser sig at væretale om – har tydeligvis en stærk fornem-melse af, at yderligere fare er på vej. Denforsøger at få fokus på det, der nærmersig ude på traktorsporet, men dens op-mærksomhed bliver hele tiden forstyrretaf Isaak, som glammende danser omkringden.

Spidshjorten sænker hovedet og laveret udfald mod hunden. Det giver Karstenen superchance for at komme yderligerenogle meter tættere på.

Så har hjorten hovedet oppe igen –hvad er det dog for noget, den kan se engang imellem derude?

Måske kunne Karsten godt have skudtnu. Men i schweisshundeførernes værk-tøjskasse findes ikke ord og udtryk som:måske, lige ved og næsten, går nok, retsikkert – og så videre. Klos op ad hjortener Karstens bedste „arbejdskammerat“, ogIsaaks sikkerhed kommer forud for alt an-det i denne situation.

Nok en gang sænker hjorten hovedet oggør et irriteret udfald mod hunden. Detgiver Karsten muligheden for at kommelige et nøk nærmere, og fra denne posi-tion kan han overskue det areal, hvorhjort og hund står.

Han skuldrer sin kortløbede riffel ogsigter omhyggeligt.

Hjorten vælter i braget.Dramaet er overstået.

Hjorten viser sig at være truffet heltyderligt i venstre kølle, og udgangshulleter lige under anus.

– Det er utvivlsomt, fordi såret har ge-neret så meget, at hjorten har sat sig kunet kort stykke inde i træerne, lyder analy-sen fra schweisshundeføreren.

Karsten B. Pedersen har været schweiss-hundefører i 12 år og har de seneste fem-seks år været ude til et par hundrede ef-tersøgninger i hver sæson. Han har altsået vist erfaringsgrundlag at tale ud fra.

– Er du overrasket over, at du finder enspidshjort og ikke den kalv, skytten men-te, han havde skudt på?

Efter et par sekunders betænkningstidkommer svaret: – Min oplevelse er, at joflere dyr der er tale om, jo vanskeligerebliver det at holde rede på begivenheder-ne for den enkelte skytte. I dette tilfældeer der kun tre dyr, og de kommer ud på enmeget stor hede med supergode over-sigtsforhold. Hvis der er fem, syv ellerflere dyr, og de kommer på tværs af etbrandbælte eller endnu værre: en skovvej,kan det blive en ganske vanskelig opgaveat få en klar og brugbar forklaring fraskytten på, hvad der virkelig er sket.

Altså, hvilket eller hvilke dyr er der skudtpå, i hvilken retning er dyrene gået og såvidere.

– Skyder man flere skud til dyr i en ru-del, kan det gå rigtigt galt. I et tilfældeskød en jæger til et dyr i en rudel på enhalv snes stykker. Dyret gik ikke ned, ogjægeren genladede og skød igen på, hvadhan troede, var det samme dyr. Ved efter-søgningen blev der fundet to dyr: et medet skud i en kølle – det andet med enmavekugle.

– Eftersøgningssituationer i sig selv kanindebære en risiko. De jægere, der bliverbedt om at stå klar til i givet fald at skydepå det anskudte dyr, skal have en helt klarinstruktion om, hvad de må og ikke må. Iet tilfælde, hvor en spidshjort var blevetanskudt, rejste den sammen med flere an-dre dyr og løb. Flere skytter skød efterden, og bagefter blev der fundet enstendød smalhind. Ingen kunne redegørefor, hvorfor den var faldet.

– Jeg har flere gange været ude hosjægere, som har skudt til et dyr ud af,hvad de kalder en rudel på mindst 10 dyr.Når jeg så undersøger skudstedet, kan jegkun finde spor af tre dyr, typisk en hind,hendes kalv og et smaldyr eller en spids-hjort.

Jæger beder Karsten B. Pedersen sættetal på, i hvor mange tilfælde det går galtfor skytter at huske nøjagtigt, hvad der ersket, når de har skudt til kronvildt.

– Tja, ud fra mine egne erfaringer kanjeg sige, at i al fald 25 procent af jægernehusker mere eller mindre forkert. Det kanjeg sige med sikkerhed, idet jeg kan findedirekte fejl i deres beskrivelser af hændel-sesforløbet i forhold til de spor, jeg finderpå stedet.

I det ovenfor beskrevne tilfælde fra denstore plantagejagt gik det først galt og si-den godt, men kun fordi en schweisshun-defører kunne udrede problemet.

På den pågældende jagt måtte den an-den hundefører, som medvirkede, i øvrigtsige farvel og tak hen på eftermiddagen,idet han var blevet tilkaldt til et nabo-areal.

En jæger havde skudt på et krondyr.Det var en 12-ender, forklarede han.

Schweisshundefører og hund gik i ar-bejde. De fandt en anskudt seksender …[email protected]


TEMASCHWEISSARBEJDE

Karsten B. Pedersen viser, at kuglen er gået ind i en kølle og ud under hjortens hale; dy-ret kan ikke have stået bare nogenlunde med bredsiden til i skudøjeblikket.


TEMASCHWEISSARBEJDE

Schweissregistret:

www.schweiss.dk

Dansk schweisshundeforening:

www.schweisshunden.dk

De jagtetiske regler:

www.jaegerforbundet.dk/?id=468

Skydebaner m.v.:

www.jaegerforbundet.dk/?id=622

Jagt og vildtforvaltning:

www.skovognatur.dk/jagt/

Jagt og vildtforskning:

http://jagt.dmu.dk

HJEMMESIDER, SOM ER GODE AT KENDE:

Peter Lassen

Documents

SCHWEISSTEMAARBEJDE - Schweiss Registret · Torben Møller-Nielsen Peter Lassen. 52 9 / 2008 SCHWEISSREGISTRET HAR OVER 30 år på bagen. Aldrig har der været så mange eftersøgninger