SCANDINAVIAN DESIGN SOM DISKURS DOMINERER …Den performative handling har bl.a. boligmagasinet som scene. Diskursen manifesterer sig her både sprogligt og visuelt. Magasinets leder

SCANDINAVIAN DESIGN SOM DISKURS

DOMINERER STILBILLEDET I DANSKE

BOLIGMAGASINER Af Milena Lindhardt Otto

BA Designkultur Skandinavisk Designhistorie Milena Lindhardt Otto

1

Indholdsfortegnelse

Arbejdshypotese & problemformulering s. 2

Indledning s. 2

Metode & teori s. 2

Afgrænsning s. 3

Scandinavian Design som diskurs s. 4

Analyse af RUMids diskurs s. 5

Diskussion s. 10

Konklusion s. 12

Litteraturliste s. 13


2

Arbejdshypotese & problemformulering

Scandinavian Design som diskurs dominerer stilbilledet i danske boligmagasiner.

Ovenstående er opgavens arbejdshypotese.

Jeg vil redegøre for hvordan diskursen omkring Scandinavian Design opstod i forbindelse med

Design in Scandinavia. Efterfølgende vil jeg analysere, hvordan diskursen dominerer stilbilledet

i danske boligmagasiner. Afslutningsvis vil diskursens indhold diskuteres med udgangspunkt i

designkritikeren Per H. Hansens tekst Det særlig danske – opfindelsen af en tradition (2016).

Indledning

Skandinavisme kendetegner nationale karakteristika samt historiske rødder mellem de

skandinaviske lande. Skandinavisme blev født af nationale, ideologiske og politiske bevægelser.

Løbende bevægede bevægelserne sig fra politiske formål til kulturelle visioner for et fælles

Skandinavien. (Gelfer-Jørgensen, 2003).

Det fælleskulturelle Skandinaviens gennemslag blev bl.a. etableret gennem litteratur, nordiske

udstillinger og på verdensudstillinger. Udstillingen DiS var særlig betydningsfuld i det

internationale gennembrud for SD (Munch & Skou, 2016, s. 2)

Særligt verdensudstillingen i Paris år 1900 og Stockholmsudstillingen i år 1930 banede vejen til

modernismens gennembrud i Skandinavien. Imens udstillingen Design in Scandinavian (DiS)

satte internationalt fokus på Scandinavian Design (SD) (Munch & Skou, 2016, s. 2). DiS blev

grundstenen til det vi forstår ved skandinavisk design. I dag er Skandinavisme et brand og et

trademark (Guldberg, 2011, s. 58).

Det findes interessant at undersøge, hvorvidt den skandinaviske Designdiskurs er et centralt

værktøj til formidling boligmagasiner.

Metode & teori

Opgaven tager afsæt i hermeneutikkens fortolkningslære (Collin & Køppe, 2014). Opgaven

indeholder en diskursanalyse af boligmagasinet RUM Interiør Design (RUMid) med henblik

på, at afdække magasinets diskurs og hvorledes denne italesættes og visualiseres. Ifølge Michel

Foucault handler diskurs om magten til at sætte regelsættet - en analyse heraf indeholder en


3

”søgen efter, hvad der regulerer en diskurs; bestemte ord, bestemte begreber

vender tilbage som taktslag i en måde at tale på, og efterhånden (…) taler pludselig

alle sammen sådan” (Collin & Køppe, 2014, p. 335).

En centralt teori i opgaven er framing (oversat til ramme). Rammen er et system, som

indeholder semantiske roller, relationen mellem roller og relationen til andre rammer. Ord er

defineret i relation til en ramme og fortæller omvendt også noget om den ramme det læses i.

Jo oftere et bestemt sprog bruges, jo mere ”normalt” bliver det også. På samme måde vil en

nægtelse af en bestemt ramme, kun aktivere rammen, ”as Nixon said, ’I am not a crook’ and

everyone thought of him as a crook” (Lakoff, 2010, s. 3). Det er vigtigt, at pointere, at et ord i

sig selv ikke er en ramme, men det rette ord kan aktivere en ønsket ramme. Sådanne ord

beskriver ofte værdier og appellerer emotionelt til modtageren (Lakoff, 2010, s.4).

Det er analysens formål at fastlægge centrale nodalpunkter og magasinets flydende betegner.

Ud fra Ernesto Laclau og Chantel Mouffes diskursteori er nodalpunkter tegn/ord, som

diskursen bevæger sig omkring. Den flydende betegner forholder sig til, hvad der er ”godt”

indenfor diskursen. Alternativ behandling kan eksempelvis være den flydende betegner

indenfor den medicinske diskurs (Petersen, 2009, s. 62). Ligervis kan der findes en flydende

betegner indenfor Designdiskursen.

Afgrænsning

Når vi snakker om SD er det væsentligt først, at afgrænse hvilke lande Skandinavien indeholder.

Norden indeholder generelt flere lande end det vi kalder Skandinavien. Norden rummer alle

nordeuropæiske lande, hvorimod Skandinavien blot huser Sverige, Norge og Danmark. Dog

er Finland, i dette tilfælde, også en del af den skandinaviske diskurs grundet Finlands deltagelse

i udstillingen DiS (Munch & Skou, 2016, s. 2).

Der tages udgangspunkt i boligmagasinet RUMid. Jeg har valgt et magasin, hvor det

skandinaviske er eksplicit til stede fordi analysen vil behandle diskursen indenfor danske

boligmagasiner. RUMid formidler emner indenfor bolig, design, interiør, møbler og arkitektur

og har desuden et internationalt magasin.


4

Jeg har valgt at bruge oktoberudgaven Efterårets Designnyheder / Kunst og den internationale

udgave International Issue No. 6 / Mode og Design. Jeg har valgt ét almindeligt og ét

internationalt nummer for at dække begge typer af RUMid. De to udgaver er de seneste

udkomne og derfor de to mest aktuelle udgaver.

Scandinavian Design som diskurs

DiS var en vandreudstilling, der turede Canada og USA i 1954-1957. Udstillingen var et

samarbejde mellem Norge, Sverige, Danmark, Finland og the American Federation of Arts.

Jørn Guldberg behandler DiS i teksten Scandinavian Design as discourse (Guldberg, 2011).

Her fremlægger han udstillingen som en event, som en amerikansk samt skandinavisk diskurs

og som et journalistisk projekt. I analysen anvender Guldberg tre dokumenter:

udstillingskatalogets introduktion af Gotthard Johansson, en artikel af Leslie Cheeks og en

anmeldelse af Edgar Kaufmann Jr. (Guldberg, 2011, s. 42).

Kaufmanns anmeldelse fremhæver de fysiske kvaliteter i skandinavisk Design, i modsætning til

andre kritikere. Kvaliteterne peger dog mest på den menneskelige opfindelse og produktion.

Han bruger ordene ”clean, well-finished, unobtrusive, carefully considered, ingenious, sensible

and elegant” (Guldberg, 2011, s. 41). Guldbergs analyse peger på udstillingen som et diskursivt

fænomen og finder, at diskursen kan deles op i tre emner: kontiguitet, kontinuitet og værdier.

Emnerne finder Guldberg i den officielle introduktion til udstillingen skrevet af Gotthard

Johansson. Det var introduktionens formål, at identificere grundlæggende design –og

håndværksmæssige kvaliteter i de fire skandinaviske lande og konstruere en skandinavisk

enhed med fælles nordiske værdier, solidaritet og individuelle særpræg (Guldberg, 2011, s. 49).

Kontiguitet referere til samtidighed, geografisk placering og en homogen kulturel sammenhæng

mellem de skandinaviske lande. Kontinuiteten lægger især vægt på den fælles tradition, hvor

de historiske og håndværksmæssige rødder er bevaret. Der findes ifølge Johansson kun mindre

individuelle og nationale særpræg, som adskiller landende fra hinanden. Johansson skaber en

forbindelse mellem de geografiske forhold og den håndværksmæssige tradition, som

fundament til det nordiske folks sans for form, materiale og kvalitet (Guldberg, 2011, s. 50).

Denne tråd trækkes helt tilbage til den traditionelle folkekunst med træværk, vævning og

keramik. Selvom traditionen er et essentielt element i SD, er modernitet lige så vigtigt. SD er


5

ifølge Johansson lige så meget ”created for the people of today” (Guldberg, 2011, s. 50). SD

rummer værdier som demokrati, velfærd, kvalitet og hverdagsæstetik. Særligt sås der en stor

interesse for hverdagsobjekter og æstetiske løsninger til den ”almindelige” familie med hjemmet

i centrum (Guldberg, 2011, s. 51). De demokratiske værdier kom også til udtryk i produktionen

af hverdagsobjekter, uden høj symbolværdi. Der var et ønske om en høj standard for alle og et

fælles ønske fra producent, designer og forbruger om ”good-looking and well-functioning

things” (Guldberg, 2011, s. 52). De demokratiske værdier blev således fortolket ind i en

hverdagsæstetik, med fokus på form, funktion og kvalitet (Cheek & Johanssons, u.d., s. 15).

Johansson fremlagde i udstillingskatalogets introduktion et narrativ omkring SD, som forenede

samtidens produktkultur og dets æstetikker, samt historiske forhold mellem de nordiske lande.

Den skandinaviske Designdiskurs stadfæster ligeledes de visuelle egenskaber, som udtryk for

de skandinaviske landes mentalitet (Guldberg, 2011, s. 57).

Bemærkelsesværdigt er det, at introduktionskataloget primært skriver om skandinaviske

personer og deres narrativer fremfor objekter og deres egentlige egenskaber (Guldberg, 2011,

s. 48).

Fra midten af 1950’erne blev diskursen af SD optaget i to forskellige versioner. For det første

som et generelt brand og for det andet som en designkultur, der indeholder kontinuitet, samme

værdier og kontiguitet (Guldberg, 2011, s. 58). Diskursen skaber, ifølge Guldberg, en

identifikation af SD, hvor form og performativetet forbindes til historiske og traditionelle

rødder. Diskursen manifisteres og konstitueres løbende gennem performative handlinger

(Guldberg, 2011, s. 48).

Analyse af RUMids diskurs

Den performative handling har bl.a. boligmagasinet som scene. Diskursen manifesterer sig her

både sprogligt og visuelt. Magasinets leder arbejder sprogligt med diskursen i kraft af ordvalg og

fortælling. Lederen er den første artikel, der bliver præsenteret for læseren og den har til

formål, at præsenterer magasinet og det enkelte nummers centrale emner.

Anne Lose indleder oktoberudgaven med, at byde efteråret velkommen og samtidig påpege, at

vi her i Norden nærmer os en tid i mørke. En tid med levende lys, varme og hygge (Rum, 2018-

a, s. 24). Allerede her bevæger Lose sig ind i en rammesætning, som de fleste skandinaviske


6

beboer kan genkende – ordet hygge, har allerede aktiveret et emotionelt forhold til

Skandinavien. Hun forsætter med at fortælle, hvad nummeret særligt har fokus på; tekstiler.

Lose fremhæver tekstil –og møbelkunsten - i skyggen af kunsthåndværket - og drager således

en lige linje mellem de forskellige håndværker. Hun nævner bl.a. den danske tekstildesigner

Nanna Ditzel. Referencen mellem kunsthåndværket og tekstil- og møbelkunsten betoner en

designhistorisk vinkel, hvor den feminine kunstart er blevet overset (Kirkham & Walker, 2002).

Opslugtheden for tekstiler har fulgt Lose siden hendes barndomshjem – allerede her indleder

Lose en historiefortælling der vedrører både emnet og læseren. Tekstiler indeholder for hende

både personlighed, historiefortælling, nærvær og tryghed. Med den fortælling sætter Lose

læseren i en følelsesmæssig forbindelse med hjemmet.

Oktoberudgaven har et stort fokus på tekstiler -

deres designere, hjemmet og kunsten. På side 85

præsenteres en boligreportage af Mariza Nicolini. Her

bor den belgiske tekstildesigner Bea Mombaers i et

hjem omringet af skandinavisk æstetik (Rum, 2018-a, s.

85). Selvom vi befinder os langt fra den skandinaviske

natur bærer lejligheden stadig præg heraf med

naturmaterialer som træ, hør, uld og marmor (Rum,

2018-a, s. 86). Én særlig karakteristikum for det

skandinaviske hjem er stræben efter lys – og det samme

er tilfældet i den belgiske lejlighed. De store, buede

vinduer i samspil med den hvide stuk er karakteristisk

gennem hele boligreportagen. Spisestuen rummer dertil

et klassisk, dansk stykke design, nemlig Poul Kjærholms PK54 bord (Rum, 2018-a, s. 87). I

stuen står Svanen af Arne Jacobsen. Rumligt og visuelt er hjemmet fremstillet i et minimalistisk

udtryk, hvor der lægges vægt på det naturlige lysindfald og brugen af naturlige materialer samt

en lys farvepalet.


7

Boligreportagens sproglige fremstilling bevæger sig omkring historiefortællingen om den

belgiske lejlighed, der ligger i Ixelles-nabolaget som bugner af pariserstemning. Men inderst

inde afspejler boligen et lille stykke af Skandinavien, i Bruxelles (Rum, 2018-a, s. 85-92).

I oktoberudgaven arbejdes der tydeligt med storytelling. Kendte designere og deres narrativer

bliver løbende præsenteret i diverse reklamer. Samtidig understøtter den visuelle fremstilling

SDs karaktertræk i en billedgørelse af minimalisme og den skandinaviske natur. Samlet bærer

produkternes visuelle fremstilling præg af, at rejsen fra naturen til hjemmet har været kort og

der ses en tydelig klassikerdyrkelse i magasinet.

Elementer som natur og håndværk er særligt gennemgående træk i den visuelle fremstilling.

Der er kun tale om få reklamer der skiller sig ud, bl.a. reklamen for String på s. 65. Reklamen

er holdt i mørke farver og er en kontrast til det lyse, som ellers er gennemgående i magasinets

visuelle udtryk. Alligevel arbejder String med de samme elementer, som resten af magasinet.

Naturen og håndværket spiller en ligeså stor rolle i Strings reklame, som den gør hos

Hanstholms reklame, som er af en anden karakter. Det uforarbejdet materiale er byttet ud med

et køkken produceret i lyst træ og gennem et vindue kan naturen anes. Igen illustreres det,

hvordan naturens materialer er at finde lige udenfor vores hjem (Rum, 2018-a, s. 77).

Selvom at boligmagasinet generelt indeholder en skandinavisk reference, ses der samtidig en

interesse i nye, up-coming og internationale designere. I magasinets første del Design Noter,

som den internationale udgave også indeholder, fremhæves forskellige designere, både danske

og internationale, nye og gamle. Det skandinaviske sættes på den måde i forbindelse med

internationale designere, men som alle bærer præg af skandinaviske karaktertræk enten i form

af materialer, form eller håndværk (Rum, 2018-a, s.27-44).

I den internationale udgave starter Lose ud med en mere dybdegående præsentation af

Nordens vejrmæssige forhold på denne årstid. Hun skaber en forbindelse mellem mørket og

the Nordic soul som en melankolsk, unik stemning og som en kreativ forudsætning for livet i

Norden (Rum, 2018-b, s. 20). Lose bruger bl.a. citater fra flere danske kunstnere, som er

fascineret af mørkets og dets kvaliteter i form af uforstyrret energi og langsomt kaos (Rum,

2018-b, s. 20). Samtidig fremhæver hun den skandinaviske natur, eksempelvis øen Fanø.


8

Lose bygger løbende lederen op som en fortælling om hendes egen oplevelse af, når mørket

falder på. Hun beskriver hvordan familien samler sig i efterårsferien, på Fanø. I modsætningen

til den danske leder er den internationale leder fri af produkter og der lægges større vægt på

historiefortællingen omkring Norden. Der opbygges et prædikat på den nordiske sjæl; et

prædikat hvorunder man kan samle sig som et nordisk folk. Lose fremhæver allerede i starten

termonologien Nordic Soul og forsøger med dette at skabe en fællesskabsfølelse, der siger, at

når mørket falder rykker vi tættere på hinanden: ”the dark months unite those who live in the

north” (Rum, 2018-b, s. 20).

Der sættes et lighedstegn mellem den enhedsfølelse der fornemmes i hendes familie og det

nordiske folk. Det understøttes løbende af citater fra kunstnere som Vilhem Hammershøi og

Lars Von Trier, der arbejder bevidst med lyset og mørket. Vejrets afgørende rolle rummer en

reference til de geografiske forhold og de skandinaviske landes kontiguitet. Lose er meget

beskrivende i forhold til den skandinaviske natur og både Fanø og Vadehavet, som begge er

særlige kendetegn for Danmark, nævnes flere gange. Ved hjælp af Loses egen fortælling om

Fanø, skabes en fælles historiefortælling omkring Nordens vinter og hvordan den forener

folket. Samtidig tydeliggøres det, hvordan klimaet er en forudsætning for den skandinaviske

storytelling (Rum, 2018-b, s. 20).

Det samme gør Lise Ulrich i hendes essay When Darkness Falls på side 46. Ulrich

argumenterer for, at melankolien ligger dybt i de historiske rødder, som en del af den nordiske

sjæl (Rum, 2018-b, s. 46). Det gør hun bl.a. ved en romantisering af det mørke nord og ved

brug af mange positive adjektiver. Hun beskriver, hvordan vinteren samler nordens folk

omkring hjemmet med åben ild og samvær. ”It is no stretch of the imagination to credit the

darkness for unifying the Nordic people – and continuing to do so: winter is a time to bond”

(Rum, 2018-b, s. 48). Det er Ulrichs hensigt at præsentere udlandet for, hvordan mørket kan

opleves i dansk interiør og i den skandinaviske mentalitet. Hun skriver positivt om mørket og

overdrager det en melankolsk ynde som synonym for et hyggeligt hjem med levende lys,

uldtæpper og slow living. Endnu engang skaber Ulrich en emotionel enhedsfølelse, som norden

sammen marchere under i vinterhalvåret (Rum, 2018-b, s. 46).

Ulrich illustrerer hvordan mennesket har behov for tilhørsforhold i en individualiseret verden.


9

Igennem de mørke måneder er der opstået en kollektiv følelse af afhængighed af og ansvar for

hinanden, som er fundamental for vores basale overlevelse. Ulrich skriver, at vinterens følelse

af ”dependability and responsibility (is) crucial to basic survival” (Rum, 2018-b, s. 46). Ulrich

forbinder således det kolde vejr med vores velfærdsstat og til de demokratiske værdier, som

også Johansson havde fokus på i introduktionen. Denne basale overlevelse skildrer ligeledes, i

en Design diskursiv sammenhæng, funktionalismens element i SD og i RUMid.

I billedserien umiddelbart efter Ulrichs essay ser man

ligeledes en visuel romantisering af det mørke. Forsiden

og billedserien på side 52-58 er udarbejdet af Mille Collin

Flaherty, Nathalie Schwer og fotograf Line Thit Klein og

Andreas Pless (Rum, 2018-b, s. 52-58).

Det visuelle udtryk i billedserien og på forsiden

konnotere, med kontraster mellem mørket og det varme

lys, skumringstiden. Billedserien tager udgangspunkt i

hjemmets ramme og det artistiske, som understøtter både

Lose og Ulrich tese, at vi om vinteren samler os indenfor

med vores kære og vi blive mere kreative. Den sproglige

fremstilling spiller på det poetiske med henvisninger til digteren Edgar Allan Poe og eventyret

Alice in Wonderland. Samlet set understøtter billedseriens visuelle udtryk og sproglige

fremstilling og billedserien det forskønnede billede af det mørke nord (Rum, 2018-b, s. 52-58).

Gennemgående for begge udgaver af magasinet er storytelling og det minimalistiske visuelle

udtryk. Magasinets visuelle fremstilling er overordnet holdt i et enkelt og lyst udtryk, naturligvis

med undtagelsen af billedserien, som behandlet. Begge magasiner lægger stor vægt på

historiefortælling. For det første er Loses ledere bygget op omkring en personlig fortælling,

hvor hun skaber en relation til Skandinavien og dets kunstnere, som læseren kan forholde sig

til. Historiefortællingen og klassikerdyrkelsen forsætter gennem boligreportager, essays,

billedserier og reklamer.


10

Diskussion

Designdiskursen møder ikke udelukkende rosende ord – tværtimod findes der flere kritikere

af den skandinaviske Designdiskurs. Guldberg selv forholder sig kritisk til diskursen. Han

kritiserer bl.a. DiS og teksterne relateret dertil for, at idyllisere de skandinaviske lande. Det sker

eksempelvis i den sproglige fremstilling af historiske krige mellem de skandinaviske lande.

Guldberg fremhæver landenes kontiguitet, særligt i forhold til det politiske aspekt. Johansson

søgte med introduktionen at skabe en illusion der fortæller, at de nordiske lande som én enhed

aldrig har været tættere forbundet end i midten af 1950’erne. Den originale tekst af Johansson

fremførte ”war, country against country” men blev ændret til ”fraternal strife” (Guldberg, 2011,

s. 49). Ifølge Guldberg begraver Johansson det historiske faktum, at Skandinavien har været

præget af mange års krigsførelse. Dette er blot ét eksempel på Guldbergs kritiske stillingtagen

til den skandinaviske Designdiskurs.

En anden kritiker er Per H. Hansen, der i teksten Det særlig danske – opfindelsen af en

tradition (2016), fremlægger en kritik af den Designdiskurs, som er behandlet i opgaven.

Kritikken lyder på, at nationalitet ikke er et naturligt fænomen, men derimod er historisk og

socialt konstrueret. Han kritiserer hovedsageligt den skandinaviske Designdiskurs for, at skabe

et misvisende billede af dets værdier igennem sproglige fremstillinger (Hansen, 2016).

Hansen kommer bl.a. ind på de demokratiske værdier, som SD siges at holde. Ifølge flere

forfattere er den demokratiske tilgang til Design opstået i kraft af socialdemokratiets folkelige

kulturpolitik og fattigdommens dominans. Men de demokratiske værdier står overfor de ellers

dyre og elitære Designprodukter. Det demokratiske Design viser sig altså ikke, at være

tilgængelige for den ”almindelige” mand. Hansen mener direkte, at det sociale ideal er

”nærliggende at kalde (…) for noget vrøvl” (Hansen, 2016, s. 101).

Derudover skulle fattigdommen givetvis have opmuntret til holdbare og funktionelle produkter

i god kvalitet. Den forbindelse kan Hansen heller ikke se – tværtimod modargumenterer han,

at lande i økonomisk overflod netop ikke producerer ineffektive produkter (Hansen, 2016, s.

95-96).


11

Det samme angår enkeltheden i SD. Det enkle er ofte et nøglebegreb, når SD italesættes. Det

ses også i analysen af RUMs visuelle fremstilling. Ofte sættes enkelheden i forbindelse med en

historisk kontinuitet, hvor det enkle udtryk er betinget af økonomiske og historiske årsager.

Ifølge Hansen er det dog blot et forsøg på, at placere blandt andre dansk Design i den

skandinaviske natur. I virkeligheden er det mere et spørgsmål om iscenesættelse af et historisk

fænomen, som desuden ikke er specielt særligt (Hansen, 2016, s. 98). De fleste samfund har

gennem tiden været nødsaget til, at dyrke den omkringliggende jord og dens muligheder.

Dermed har dansk Design ikke været betinget af usædvanlige vilkår, tværtimod fremgår det

som historiske almindelige forhold (Hansen, 2016, s. 98).

Ydermere kritiserer Hansen den danske møbeltradition. Den særegne nationale identitet er

ifølge ham en myte. Der sker et skrid i fortællingen om den danske møbelkunst, når

funktionalismen hævder at gå ud over smag og mode, men samtidig afbilder en af tidens store

møbelarkitekter, Kaare Klint, som kunstner. Den danske møbeltradition var i 1950’erne

underlagt et socialt kulturprogram og hyldede ikke den frie kunst.

Ifølge Hansen handler det om, hvilken fortælling der fokuseres på. Møbelarkitekter som Finn

Juhl og Arne Jacobsen var inspireret af den frie kunst, men er alligevel optaget i den

skandinaviske Designdiskurs, med funktionalisme som nøglebegreb (Hansen, 2016, s. 114).

På samme måde ses det i analysen, hvordan RUMid fokuserer på en bestemt fortælling fremfor

objekters direkte kvaliteter. Og at funktionalismen var det ”endegyldige bud på

boligindretningens sociale og æstetiske problem, virker nærmest latterligt” ifølge Hansen (2016,

s. 110).

Hansen belyser historiske problemstillinger, der vender sig imod idealiseringen af SD. Det viser

sig dog, at denne iscenesættelse af SD, gør sig godt i en international markedsføring. Ifølge en

britisk-amerikansk designskribent er Danmark en af de stærkeste nationale designidentiteter i

Europa (Hansen, 2016, s. 101).

Til trods for Hansens – og andres – kritik af den skandinaviske Designdiskurs, har SD stadig

stor indflydelse i boligindretning i skandinaviske hjem. Mirjam Gelfer-Jørgensen kritiserer ikke


12

direkte den skandinaviske Designdiskurs, men behandler spørgsmålet om levetiden af SD. Hun

diskuterer bl.a. hvorvidt SD til stadighed har en relevans på den nordiske Designscene (Gelfer-

Jørgen, 2003). Ifølge Anders V. Munch og Niels Peter Skou lever SD bl.a. videre under navnet

New Nordic, der vokser ud af samme bølge som Scandinavian Retro. (Munch & Skou, 2016,

s. 1-2). En interessant perspektivering ville være, hvorvidt succesen af SD har haft konsekvenser

for nye designere. Gelfer-Jørgensen ser det som problematisk, at SD kan være en hindring for

nye designeres succes – nye etiketter eller ej (Gelfer-Jørgensen, 2003, s. 23).

Konklusion

På trods af megen kritik gennem årene lever den skandinaviske Designdiskurs videre i nye

rammer. Eksempelvis i performative platforme som boligmagasiner og i hjemmet.

Det kan afslutningsvis konkluderes, at SD til stadighed har indflydelse på stilbilledet i det danske

boligmagasin RUMid. Ud fra analysen ses det, at magasinet bevæger sig omkring

nodalpunkterne: natur, funktionalisme, historiefortælling og lys. Med disse nøglebegreber kan

det konkluderes, at magasinets flydende betegner har SD som ideal og er en væsentligt karakter

i den diskursive fremlæggelse af RUMid. SD’ kontiguitet, kontinuitet og værdier stemmer

overens med RUMids stilbillede. Selvom magasinet indeholder afvigelser fra SD er det stadig

den overordnet opfattelse, at SD har stor indflydelse på diskursen i boligmagasinet.


13

Litteraturliste

Cheek, L. & Johansson, G.(u.d.). Design in Scandinavia [Udstillingskatalog], (s. 9-28)

Collin, F., & Køppe, S. (2014). Humanistisk videnskabsteori (3. udgave ed., pp. 157-184).

Kbh: Lindhardt og Ringhof. Retrieved from http://syddansk.summon.serialssolutions.com/2.0.0/link/0/eLvHCXMwY2AwNtIz0EUrExItLFMsE43MUhNTzYF1urFhSiowl6WmGJkmG5qZpoD2Kof6GPk5GXv7gU4YSoVtjUnMKcss1gUdg1gM7NanZGPp1Qe7hDrp-qN17W3DXZ2CXYPCXIPUkNdbGgK7B6bGptqQHMLMwGxsCcoVIQGGoKv7zA0NjU0sTI3MIAfzwPmg1mdxZUoKsO7IRqp83AQZWEAbEoQYmFLzhBk4fKGT4SIM0uABeFAeLc5WAF8OWpydmASMtfyiTFEGeTfXEGcPXZiJ8dBxmnio44zEGFiAPf9UCQYFi1QDM0vQCfSGlqkmhonAnpiZZbJxmoV5UopJqqGBpSSDBC5TpHBLSTNwAWt9E8g4ggwDaxownafKIrwIABICfEY.

Gelfer-Jørgensen, M. (2003). Scandinavianism – a cultural brand. I W. Halén & K. Wickman, Scandinavian Design beyond the Myth, (s. 16-25). Stockholm: Arvinius Guldberg, J. (2011). ’Scandinavian Design’ as Discourse: The Exhibition Design in Scandinavia, 1954-57, Design Issues, 27(2), (s. 41-58). Massachusetts Institute of Technology, Hansen, P. H. (2016). Det særligt danske – opfindelsen af en tradition” i Da danske møbler blev moderne, 2. udg., (s. 95-116). Odense og Kbh.: Syddansk Universitetsforlag og Lindhardt og Ringhof Kirkham, P., & Walker, L. (2002). Women designers in the USA, 1900-2000: diversity and difference i P. Kirkham & A. Bard Graduate Center for Studies in the Decorative Petersen, A. R. (2009). Installationskunsten mellem billede og scene, (s. 61-62). Museum

Tusculanum Press,

Rum (2018-a). Interiør / Design [boligmagasin], København, Egmont Publishing

Rum (2018-b). International edition (no. 6) [boligmagasin], Copenhagen, Egmont Publishing

Østergaard, U. (1994). Norden – europæisk eller nordisk?, (s. 7-37). De Nordiske Fællesskaber, Den jyske Historiker 69-70

Documents

SCANDINAVIAN DESIGN SOM DISKURS DOMINERER …Den performative handling har bl.a. boligmagasinet som scene. Diskursen manifesterer sig her både sprogligt og visuelt. Magasinets leder