Samfundet Dansk Genealogi Personalhistorie · Beskrivelsen i leksi konet og i Danmarks Adels Aarbog (1896) lyder: »to modvendende Storm huer; paa Hielmen to Vesselhorn«. Vi må

Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie

Dette værk er downloadet fra

Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistoriewww.genealogi.dk

Bemærk, at hjemmesiden indeholder værker, som er omfattet af ophavsret. For ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan PDF-filen frit downloades og anvendes.

For værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun må benyttes til rent personligt brug. Distribution og publicering af PDF-filen er ulovlig.

PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 2010:1

SAMFUNDET FOR DANSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE

Indhold

Artikler:W. Bruijnesteijn van Coppenraet: S læ gterne Halvegge og

Væbner, 1. d e l ......................................................................... 1Kirstin Nørgaard-Pedersen: En Saxeslægt i D anm ark og

N o rg e ......................................................................................... 43Ronja Hougner Vejdegren: G riffenfelds agerhøns

- kvindelige politiske ak tø rer i 1600-tallet?................... 74Peter Wodskou Christensen: S lægten W odskou fra Vodskov

skole i H am m er s o g n ........................................................... 92

Nyt fra bestyrelsen:#din h istorie - slægtsforskning i R u n d e ta a rn ................... 120www.politietsregisterblade.d k ................................................. 121

Anmeldelser:Tor Flensm arck: Skånelands M edeltid. O rte r & A tter Del

C-D (Tommy P. Christensen ) ................................................... 122F o tog rafipo rtræ tter a f offentlige og an d re løsagtige fru en

tim m ere sam t navnereg ister til K øbenhavns Politis sager vedr. indskrevne fru en tim m ere 1833-1906; Fotografiportræ tte r fra K øbenhavns Politi a f uden landske og udviste fo rbrydere , svenske og norske fo rb rydere sam t n ihilister fra p e rio d en 1888-1903; F o tografiportræ tter fra K øbenhavns Politi a f kvindelige fo rb rydere fra p e rio d en 1894-1896 og 1905-1907 (Jørgen Mikkelsen)................................. 122

U lrik Fangen: D en afm æ gtige - en biografi omC hristian 7. (Stella Borne M ikkelsen)................................... 123

Rasmus M ariager (red .): D anskere i krig 1936-48(Peter Hertel Rasmussen) ........................................................ 126

M orten M øller: M ogens Fog - fra m odstandshelt til landsforræ der. E n bibliografi(Peter Hertel Rasmussen) ........................................................ 127

Forsidebillede:Olga Augusta Wodskou og hendes mand Hans Andresen. Læs mere på side 117.

Slægterne Halvegge og Væbner, 1. delA f W. Bruijnesteijn van Coppenraet

Der findes i den danske biografiske litteratur mange medlemmer a f Halvegge-familien. Imidlertid er det ikke altid tydeligt, at de tilhører denne familie, fordi de kun kendes under deres patronym eller fejlagtigt er blevet tilordnet Væbner-familien. Omvendt regnes den kendte kobberstikker Albert Haelwegh ofte med urette for at tilhøre Halv eggerne. I denne artikel skaffes der klarhed over Halvegge- og Væbner-familien, og der gives så mange biografiske detaljer som muligt om de enkelte medlemmer a f de to slægter.

ForordDet var den danske arkivar A nders T hisets (1850-1917) store fortjeneste, at h a n skaffede genealogisk o rd en i de m ange adelige p erso n er i m iddelalderen , der som oftest k un er b e teg n e t m ed patronym er i den store m æ ngde dokum enter, der findes. Yderligere h a r h an som den første aftegnet de våbensegl, der h æ n g er ved d okum en terne, o rd n e t dem efter slægt og offen tligg jort dette arbejde i 1905 i sit kend te værk Danske adelige sigiller fra det X V , XVI. og XVII. Aarhundrede (fortsæ ttelse a f H. Petersens lignende værk om det 13. og 14. å rh u n d red e ). D erm ed k u n n e h an identificere næ sten alle de personer, der er næ vnt i k ilderne , og lave sin alfabetiske Seddelregistrant.

T hiset gik som en selvfølge u d fra, at p e rso n er m ed sam m e slægtsvåb en h ø rte til sam m e slægt. Det fik til følge, a t m ange m ennesker efter hans m en in g førte et »forkert« slægtsnavn. H an viser så dette m ed det »rigtige« navn i p aren tes efter det navn, de førte. D erfor findes der m an ge »Halvegge (Væbner)«, fordi disse H alvegger angiveligt førte V æ bnervåbnet og d erfo r m åtte tilhø re slæ gten Væbner.

De genealogier for de enkelte slægter, d er kom u d a f det, publicerede h a n i Danmarks Adels Aarbog (1884 ff.), som efte rh ån d en kom til at om fatte hele den gam le danske adel. A rbejdsom rådet var stort, tydningen a f de gam le dok u m en ter vanskelig, og til dette arbejde havde h a n k un et eneste menneskeliv. M en h a n nåede det, og an d re forskere k u n n e derefte r arbejde v idere m ed de enkelte familier.

Det k u n n e ikke undgås, at T hisets genealogier blev overfladiske, og de er p å ingen m åde fejlfri. Personer a f sam m e navn blev forvekslet, eller p erso n er blev reg istre re t to gange. E n svaghed ved T hisets genealogier

2 W. Bruijnesteijn van Coppenraet

er efter m in m en ing også, at h a n sjældent giver ud tryk for tvivl, m en frem læ gger alle m uligheder, fo rm o d n in g er og sandsynligheder som fakta. Det er dog ikke så galt, så læ nge den store ram m e er rigtig , og hver adelsm and er h en fø rt til den rig tige slægt, hvilket a fh an g a f Thisets g ru n d læ g g en d e opfattelse, at våbnet var afgørende for en persons tilhørsfo rho ld til en familie.

I næ rvæ rende arbejde h a r je g sam let alle m ulige d a ta om fam ilierne Halvegge og V æ bner - m ange flere end T hisets oplysninger - og herved re tte t m ange vildfarelser eller relativeret fak ta til sandsynligheder. M en je g h a r m åtte t konstatere , at også h an s g ru n d læ g g en d e opfattelse m å drages i tvivl. Jeg m ener, at fam ilierne Halvegge (på Sjælland) og Væbn e r (i Jylland) m ed stor sandsynlighed ikke h a r m ere m ed h in an d en at gøre, en d at der e r en vis lighed i deres våbner. T hisets g ru n d læ g g en d e opfattelse er h e r årsag til stor forvirring, der h a r b red t sig vidt o m kring i litte ra tu ren .

O gså T hisets påstand , at disse fam ilier var u d d ø d e i begyndelsen a f det 16. å rh u n d red e - fordi h a n ikke k u n n e finde flere, der b a r navnene, eller fordi h a n slet ikke in teresserede sig for borgerlige efterkom m ere - h a r je g relativeret. Å rsagen er, at der højst sandsynligt stadig var m ange efterkom m ere i K øbenhavn, Roskilde og i u d lan d e t (ved den landflygtige kong C hristie rn I I ’s hof), d er ganske vist på g ru n d a f om stæ nd ighederne ikke k u n n e hævde deres adelige status, m en alligevel tilh ø rte Halveg- ge-slægten.

I den n e artikel henviser tal i p aren tes (—) til re ferencer i fo rtegnelsen over diplom er, d er vil blive b rag t i artik lens 2. del. De enorm e k ildem æ ngder nødvendiggør et m eget kom pakt referencesystem , og det h a r resu ltere t i den n e fortegnelse over diplom er.

Navne og våbenerSlæ gterne Halvegge og V æbner h ø rte til den danske u rad e l.1 Deres slægtsvåben fin d er vi i beseg lingen p å m ange diplom er. Heldigvis, for ofte er det k u n ved hjæ lp a f våbnet, at bæ rerens iden tite t k an fastslås, fordi d en n e k u n angives m ed et patronym i selve dokum entet.

De enkelte slægters våben i m iddelalderens D anm ark var i p rinc ippe t unikke: forskellige slæ gter førte også forskellige våben. De danske h isto rikere g år u d fra, at hvis to fam ilier h a r forskellige navne, m en alligevel sam m e våben, m å de i v irkeligheden være g ren e a f den sam m e slægt, selv om det ikke kan påvises genealogisk.2

Fam ilien Væbners våben beskrives i Lexicon over Adelige Familier i Danmark (1787) som: »et b laat Skiold, hvori en h arn iske t A rm ho ldende en guldskaftet Sabel i H aan d en m ed Spidsen til venstre Side« (se ill. 1).

Slægterne Halv egge og Væbner, 1. del 3

111. 1: Væbner. (S.T. Achen, Danske adelsvåbener, en heraldisk nøgle, Khvn 1973)

At spidsen er til venstre m å være en fejltagelse, for alle kend te segl og an d re o rig inale gengivelser viser svæ rdspidsen vendende m o d (hera ldisk) højre, som det er gengivet i illu stra tion 1. N år der er vist et h jelm tegn p å gengivelserne, er det en væ bnet arm , der p å sam m e m åde ræ kker op over hjelm en.

U d over seglene, b ru g t fra 1420-1580, sam t nogle gravsten, k ender je g ingen autentiske gengivelser a f våbnet. Det e r således u k lart, hvorfra leksikonet k ender farverne, d a segl og gravsten jo ikke viser dem .

På en m åde er det et »talende« våben. Væbner betyder jo »bevæbnet«, etym ologisk »den, d er bevæbner«, la tin armiger. I øvrigt m å det frem h æ ves her, at je g b ru g e r navnet V æ bner for d en n e slægt udelukkende m ed hjem m el i fag littera tu ren . I de o rig inale k ilder h a r je g k un fu n d e t p a tro nym er; slægtsnavnet er ikke næ vnt en eneste gang. O g h e r støder vi så straks p å det første tvivlsomme spørgsm ål. B arner næ vner slæ gten Væbn e r som eksem pel p å de adelige fam ilier, der først efte r ed ik tet a f 1526 (hvori kongen pålagde adelen at føre slægtsnavne) valgte et navn og så vidt m ulig t u n d g ik at b ruge d e t.s

D en eneste gang, je g er stød t på navnet V æbner autentisk, er i navnet p å godset V æ bnersholm i Føvling, hvor slæ gten boede. N avnet V æbnersholm blev i øvrigt først b ru g t, efter at slæ gten var u d d ø d i 1587. O g a f det navn kan m an ikke u d en videre slutte, at de adelige (væ bnere!), der b o ede der, også førte slægtsnavnet Væbner.

G. K nudsen giver lidt over fyrre belæ g p å den autentiske b ru g a f navnet Halvegge, m en k u n to p å navnet W eb(n)ere , og de kan ikke sættes i forbindelse m ed den h e r b eh an d led e slægt. I det hele taget er je g p å in gen m åde overbevist om, at V æ bner faktisk var slægtens navn. Til trods


for det vil je g alligevel, i m angel a f bed re , b ruge den n e betegnelse. D en første »historiske« b ru g a f V æ bner som et slægtsnavn h a r je g fu n d e t u n der en indgravering a f et våbenskjold fra o m kring 1660.

U nder navnet »Halvege« viser Lexicon over Adelige Familier i Danmark (1787) tre forskellige våben (se ill. 2).

111. 2: Våbnene er forklaret i artiklen. (Lexicon over adelige familier i Danmark, Norge og hertugdommene, bd. 1, Khvn 1787, Tab. XL)

V åbnet m ed nr. 48 førtes a f Jen s O lafsen Halvegge og h an s efterkom m ere, i det følgende b e teg n e t som »den yngre slægt Halvegge«. Hvis vi kan stole p å Danmarks Adels Aarbog (1946), var h a n en født Væbner, m en an to g sin m ors navn, Halvegge.

På de forskellige segl, der er bevaret, holdes arm og sværd p å m ange forskellige m åder. Å benbart var deres stilling ikke noget, d er blev opfattet som vigtigt.


I T hisets og Petersens våbenbøger viser nogle segl en sløjfe om sværdets k linge (også p å h jelm tegnet). D ette e r tilfæ ldet ved fire a f de elleve forskellige segl, d er er vist. I det om fang, je g havde lejlighed til at u n d e rsøge de o rig inale segl, viste det sig, at sløjfen også findes i øvrige tilfælde. Det havde de to fo rfattere overset, fordi seglaftrykkene var utydelige, eller p å g ru n d a f seglenes dårlige tils tand (se ill. 3).4

Sløjfen er helt sikkert m en t som et d istinktivum , et kendetegn , hvorm ed m an kan skelne slæ gten Halvegge fra slæ gten Væbner. M en for m ig er det da et åben t spørgsm ål, om den autom atik , hvorm ed h isto rikerne ser disse to slæ gter som g ren e a f sam m e slægt, n u også er berettiget. Jeg kom m er senere tilbage til det i et særligt kapitel.

V åben nr. 49, den gam le H alvegge-stam m es, er k un kend t fra tre forskellige segl, d atere t til 1387-1488 (se ill. 7, 8 og 10). Beskrivelsen i leksikonet og i Danmarks Adels Aarbog (1896) lyder: »to m odvendende S torm huer; p aa H ielm en to Vesselhorn«.

Vi m å gå u d fra, at leksikonets fo rfa tter h a r forsøgt at fortolke segltegn in g ern e så godt som m uligt efter sin bedste viden. M en alligevel kan m an være i tvivl, om fo rto lkn ingen er rigtig. M ere sandsynlig er forklaringen: »To halve vegger«, som je g fand t tilføjet m ed h ån d e n i et arkiveksem plar a f Petersens våbenbog.

D ette er i overensstem m else m ed den fo rk laring a f navnet (i den æ ldste form H alffw æ gge), som anføres a f G. K nudsen: »halve wægger«. W ægge b e tø d op rindelig »kile«, m en blev senere betegnelsen for et lille

111. 3: Halvegge. (S.T. Achen, Danske adelsvå- 111. 4: Halvegge. (S.T. Achen, Danske adelsvåbener, en heraldisk nøgle, Khvn 1973) bener, en heraldisk nøgle, Khvn 1973)


kileform et b rø d m ed frem stående spidser. M en je g synes ikke, henvisn ingen til b rø d passer in d i sam m enhæ ngen . Det er ikke trovæ rdigt, at en adelig slægt i m iddela lderen ville tage navn efte r noget så dagligdags som et halvt rundstykke.

D er er en an d en afledt b etydn ing a f wægge, d er ram m er bedre: det (kileform ede) hoved a f en økse, der h e r skal opfattes som en stridsøkse. M an kan sagtens tæ nke sig, at den første Halvegge h a r fået sit navn, fordi h an s stridsøkse (de danske vikingers vigtigste våben) i et afgørende øjeblik gik i stykker, og h a n m åtte fortsæ tte kam pen m ed dette hand icap (se ill. 4).

Så er k u n våben nr. 47 tilbage. Leksikonets fo rfa tter p åb e råb e r sig Ja kob Nielsen Halvegge i d ip lom erne (4) og (8). Det førstnæ vnte diplom vedrø rer im id lertid ikke Jakob Nielsen, m en jo h a n n ite rm u n k e n Jakob Halvegge (seglet er desvæ rre gået tabt). I d iplom (8) næ vnes Jakob Nielsen ganske vist, m en h a n besegier det ikke.

D en eneste autentiske kilde m ed et slags korsvåben, je g kender, er g ravstenen fra ca. 1562 over Sophie og A n n a G rubbe, hvis b edstem or var M ette Halvegge (291). E n tegn ing , som Søren A bildgaard lavede i 1756, viser en m eget stærkt slidt sten, hvis tekst a llerede d engang ikke k u n n e rekonstrueres. »Korsvåbnet« fo rn ed en til hø jre er utvivlsomt også et re sultat a f slid (se ill. 5).

A llerede ca. 1670 lavede Resen en skitse a f våbnet, der ikke var så m eget b ed re (teksten var d en g an g en d n u til at tyde).5Jeg fo rm o d er derfor,

111. 5: Sophie og Anna Grubbes gravsten fra ca. 1562 (291). Teg- ningen er udført af Søren Abildgaard, 1756.


at fo rfa tte ren a f leksikonet fra 1787 bygger p å en unø jag tig beskrivelse a f Resens tegning.

M an kan altså forestille sig en udvikling, hvor den venstre figur viser o rig inalen fra 1562, den m id terste e r den eksakt gengivne teg n in g a f Resen fra 1670, og den højre figur viser leksikonartik lens forfatters fo rto lkn ing fra 1787. Leksikonets frem stilling er også havnet i in te rnationale våbenbøger (f.eks. R ietstap). I Danmarks Adels Aarbog (1896) ran g ere r korsvåbnet dog a llerede som u rig tig t. D et er også bem æ rkelsesvæ rdigt, hvordan h jelm tegnets vesselhorn h a r udviklet sig til ø rnevinger (se ill. 6)!

Jeg ved ikke, om dette våben blev b e trag te t som et Halvegge-våben, fordi M ette førte det, eller om vendt, om navnet Halvegge blev tillagt M ette p å g ru n d a f hendes våben. Jeg h a r ikke set h endes slægtsnavn i en eneste o rig inal kilde.

N avnet, altså i sin æ ldste form Halffwægge, findes i de danske b io g rafiske h ån d b ø g er som H alveg eller Halvegge. Halvegge kan b e trag tes som den m o d ern e danske skrivem åde, m ed sam m e u d ta le som Halffwægge (sam m enlign: haffw er > haver, scriffwe —>■ skrive, osv.). D en forkortede form H alveg er sandsynligvis en følge a f den kendsgern ing , at den b o rgerlige slægt ikke b ru g te slæ gtsnavnet p å landets sprog, m en udelukkende i latinske tekster: H aluegius. A f den latinske skrivem åde kan m an ikke se, om den danske ekvivalent h a r to eller tre stavelser. Måske h a r også navnet p å A lbert Haelwegh, som m an m ed u re tte h a r b e trag te t som æ tling a f d en n e slægt, ledt p å vildspor. Endelig er det m uligt, at det i v irkeligheden er den yngste genera tion a f slægten, der selv h a r beslu ttet sig for den fo rkortede form.

111. 6: Våbnene er forklaret i artiklen. Det midterste er fra P.H. Resen, Atlas Danicus, bd. II, Khvn 1935, s. 73, fig. 10 (originalen erfraca. 1670).


Jeg vil i d en n e artikel konsekvent b ruge skrivem åden Halvegge, ud en hensyn til de hele tid en vekslende skrivem åder i k ilder og henvisninger.

Navnet Halvegge (og varianter) u d d ø d e i D anm ark , d a E sbern Nielsen Halvegge døde i 1648. M en slæ gten h a r højst sandsynligt levet v idere i N ederlandene. At der i dag er en fam ilie H alveg i D anm ark , skyldes et nyt v ilkårligt valg a f navn.

Den gamle slægt HalveggeDe ældste generationerNiels Jen sen a f Kværkeby (R ingsted h.) pan tsa tte 1.9.1340 for 3 'A> m ark sølv6 sine ejendom m e i A vnstrup (R ingsted h.) til Jakob dictus Halvegge (1), b ro d e r i Jo h an n itte ro rd en en i Antvorskov kloster. D enne overdrog dem 15.1.1346 til Jen s B æger for det sam m e beløb (4). H ans søn a f sam m e navn, r id d eren Jen s Bæger, overdrog n u p an te t - n u benæ vnt som g ård en Jo n stru p , hvor M ikkel L ang tid ligere boede - 4.12.1360 til Jakob N ielsen dictus Halvegge, u d en at d er er tale om en pan tesum (8).

M ens det h id til tydeligt h a r dre je t sig om, at et p an t blev overdraget, læ gger m an n u m æ rke til, at den sidstnæ vnte a llerede 4.3.1361 gav de sam m e ejendom m e i p an t - igen for 3 V-i m ark sølv - til K ristoffer Eriksen, som om det var h an s egen fri ejendom (9). D ette, sam m en m ed den kendsgern ing , at der i 1360 ikke næ vntes nogen pan tesum , tillader os at an tage, at Jakob Nielsen var den oprindelige ejer Niels Jensens søn og arving, så at både ejendom og pan tebrev kom i h an s besiddelse.

Det ser altså u d til, at Niels Jen sen i begyndelsen p an tsa tte sit gods in den for fam ilien (til sin bror?), og blot for tre m åneder. Da b e ta lingen udeblev, end te det m ed, at p an ttag e ren efter fem å r gav godset v idere til en udenforstående . Først efte r tyve å r fand t den endelige afvikling sted m ellem sø n n ern e a f de to parte r. M en åb en b art k u n n e Jakob Nielsen egentlig ikke tillade sig det, for i løbet a f få m ån ed er pan tsa tte h a n det p å ny.

Niels Jen sen a f Kværkeby skødede i 1345 nogle besiddelser i Snoldelev (Tune h.) til en vis Gynceke (3). H an næ vnes yderligere 30.8.1346 som m edlem a f Sjællands landsting i R ingsted (5), og m åske er h a n den sam m e som den Niels Jen sen - »D onatus ord in is bea ti Jo h an n is in A ntvorskov«, indgivet i Jo h an n ite ro rd en en i Antvorskov - d er 11.5.1348 skilte sig a f m ed sin ejendom i Lille E lm ue (Fakse h.) (7).

I 1370 p an tsa tte Jakob N ielsen dictus Halvegge sine gårde i Gerlev (H orns h .), Tørslev (H orns h.; to gårde), Tolstrup (Særløse s., V oldborg h.) og Å gerup (Hyllinge s., F lakkebjerg h.) til en vis K arl Jen sen (10). Selve godset kom senere i h æ n d ern e p å O ffo Petersen a f Tørslev og hans h u s tru In g e rd Jensda tter, som i 1416 skæ nkede det til cistercienserklo-


stret i Sorø (23). Pantebrevene, som K nud A ndersen (Panter) til Svan- holm (H orns h.) var kom m et i besiddelse af, blev i 1429 afviklet a f k lo stret m ed 60 m ark sølv (31).

S eptem ber 1374 overdrog H elenborg O lufsda tter (Bille) sit gods i Førslev (F lakkebjerg h.) til Jakob Halvegge (11). Jakob Halvegge i Førslev - altså tydeligvis den sam m e - skødede 14.9.1395 en gård i Kvislemark (Flakkebjerg h.) til Åge Jep sen K rag (17), som 24.6.1411 pan tsa tte den for 16 m ark sølv (21). Ligeledes i 1395 fik h a n alle Antvorskov klosters ejendom m e i Førslev i leje for 4 p u n d ko rn om åre t (18). E ndelig finder vi Jakob Halvegge 1378 (12), 1387 (13, 14), 1394 (16) og 1408 (20, i Førslev); oftest er h a n m ed til at besegle dok u m en tern e som vitterlighedsvidne.

D en illusion, at vi også i disse tilfæ lde h a r at gøre m ed Jakob Nielsen, ødelæ gges a f d ip lom et a f 31.12.1387 (13), hvorved der en d n u h æ nger et segl m ed om skriften »S[igillum ] Jacobi A ndrea Halvegge«. D er m å altså skelnes m ellem Jakob Nielsen, aktiv 1360-70, o g jak o b A ndersen , der o p tråd te 1374-1408 (se ill. 7).

M ed forbeho ld kan vi tilslutte os de viste sam m enhæ nge i skem aet ovenfor. D esvæ rre er disse forb indelser ikke helt sikkert bevist, og vi kan form elt først begynde ane lin jen m ed Jakob A ndersen. Jakob N ielsen og jo h an n ite rb ro d e re n Jakob er således løse elem enter, d er ku n h a r fo rb in delse m ed de an d re p å g ru n d a f navnet Halvegge. Jen s Nielsen og Niels Jepsen , der ses i skem aet, vil blive b eh an d le t senere.


111. 7: Jacob Andreæ Halvegges segl (13). 111. 8: Evert (I) Halvegge (28). (A. Thiset,(H. Petersen, Danske adelige sigillerfra det XIII. Danske adelige sigillerfra det XV., XVI. og XVII.og XIV. Aarhundrede, Khvn 1897) Aarhundrede, Khvn 1905)

Evert (I) Halvegge1 1418 overtog Evert Halvegge en gård i Førslev som p an t fra Per Raris for et beløb a f 30 m ark sølv (25). Per Raris havde k un et å r fo rinden købt dette p an t a f A nders Lunge, rid d e r (24). Everts enke Jo h an n e overdrog i 1442 pantebrevet til Antvorskov kloster (50). D erefter overgav K irstine, d a tte r a f Per Raris, i 1443 også selve besiddelsen a f godset til k lostret (51).

30.10.1427 o p tråd te Evert Halvegge som m edlem a f Flakkebjerg h e rred stin g (28). D et viser, at h an boede i Førslev, og h a n beseglede m ed det sam m e våben som Jakob A ndersen , så vi kan m ed fu ld re t an tage, at h a n var h an s søn.

Endelig blev Jo h an n es g ern in g m ed pantebrevet fra Per R aris godkend t og bekræ fte t a f svigersønnen Peder M ogensen i 1458 (92). D enne Peder M ogensen a f Førslev, som b a r slæ gtsnavnet Ravensberg, finder vi igen som m edlem a f Sjællands landsting 6.5.1472 (113), som m edlem a f det kongelige re tte rtin g 12.1.1485 (132), som besegiende v itterlighedsvidne 19.3.1485 (136) og som u d sted er a f en attest 26.8.1499 (174). H an havde en datter, M arg rethe Ravensberg. D esvæ rre næ vnes navnet p å Peders kone, der altså var d a tte r a f Evert Halvegge, ingen steder.

I M arkm and-genealogien næ vnes det, at g ård en i Førslev fra Evert Halvegge over h an s d a tte r (gift m ed Ravensberg) og d a tte rd a tte r M arg re th e e r overgået til slæ gten Beck.7 Da m an åb en b art ikke er bekendt m ed k ilderne (24), (50) og (51), an tag e r m an, m en m ed u re tte , a t det d re je r sig om et og sam m e gods, som Evert havde som p an t a f Per Raris. Spørgsm ålet, hvordan dette så først k u n n e være kom m et fra Everts far (Jakob A ndersen) i h æ n d ern e p å Per Raris, gav sandsynligvis an led n in g til den antagelse, at Per R aris var en svigersøn a f Jakob, altså en svoger a f


Evert. D enne p ås tan d i M arkm and-genealogien , og også i Danmarks Adels Aarbog (1896) a f den sam m e forfatter, h a r je g ikke k u n n e t få bekræ fte t i nogen orig inal kilde, og derfo r er den helt sikkert usand.

Jep (II) HalveggeO gså den følgende g en era tio n om fattede ku n en m and lig Halvegge, som im id lertid h a r givet stof til om tale i en lang periode. H an forekom m er i arkivalierne fra 1440 til 1499. D enne perso n ved navn Jep Halvegge b ru g te ganske vist i 1441 et an d e t segl en d i 1449, m en det sidstnæ vnte fin d er vi også u n d e r et diplom fra 1488, så d er kan ikke være nogen tvivl om, at det i godt og vel et halvt å rh u n d red e d re je r sig om en og sam m e person. D esuden blev h a n i 1499 b e teg n e t som højt oppe i årene.

I et aktstykke fra 24.5.1440 (47) e r h a n be tegne t som m oders søstersøn til b rø d ren e V oldem ar og H ans Evertsen Moltke. D esværre oplyser d en ne kilde ikke h an s m ors navn.

111. 9: Jep (II) Halvegge (1441: 48). (A. Thi- 111. 10: Jep (II) Halvegge (fra 1449: 70, 89, set, Danske adelige sigiller fra det XV., XVI. og 113, 145). (A. Thiset, Danske adelige sigiller fraXVII. Aarhundrede, Khvn 1905) det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede, Khvn

1905)

G entagne gange finder vi Jep som m edlem a f et ting. H an besegier h e r k on trak te r eller vedtæ gter. M uligvis h an g det sam m en m ed den n e funktion, at h a n sn art udsk iftede sin oprindelige seglstam pe m ed en ny og bedre . I d en n e egenskab finder vi ham 30.4.1457 p å det fælles tin g for de »thry herred« i S langerup (89), 19.3.1461 p å Bjæverskov h erred stin g (97), 6.12.1470 p å Sjællands landsting (109), 6.5.1472 ligeså (b land t tin gets m ed lem m er befand t sig også Peder M ogensen Ravensberg a f Førslev og P eder Jen sen Halvegge a f V indinge) (113), sam t 12. eller 19.7.1480 på det kongelige re tte rtin g (her deltog også O lo f Halvegge) (123). 12.1.1485 (132) og 25.7.1488 (145) var h a n p å kongens befaling m edlem a f en voldgiftsret. I det sidste tilfæ lde lod h a n sig dog rep ræ sen tere a f sin søn Evert.


A kterne a f 1472 fik en d n u en kongelig bekræ ftelse 15.9.1486 (140). Yderligere bekræ ftede h a n 24.5.1440 (47), 28.1.1449 (70), 18.10.1482 (127), 30.11.1482 (129) og 19.3.1485 (136) d ip lom er m ed sit segl.

At h a n o p tråd te p å forskellige h erred s tin g h æ n g er sam m en m ed, at h a n flyttede. M edens arvegodset efter faderen i Førslev var tilfaldet hans søster og svoger, havde Jep åb en b art selv besvær m ed at finde et passende sted at bo. 13.12.1441 blev h a n belenet m ed to gårde i U glestrup (Lyndby s., V oldborg h.) a f je p H em m ingsen , v ikar ved B artho lom æ usaltret i Roskilde, for 3 'A> sk. plus 6 p u n d ru g om åre t (48). 1 1457 bo ed e h a n i R åru p (89).8 1461 kaldtes h a n »af Gørslev« (Bjæverskov h.) (97), og fra 1470 ind til det sidste diplom fra 1499 var h an »af Sneslev« og boede altså igen i n æ rh ed en a f det sted, h a n stam m ede fra .9

Aktstykket fra 26.8.1499 (174) v ed rø rer et fo rhø r a f en ræ kke a f egnens gam le n ab o er om den korrek te be liggenhed a f et om strid t skel m ellem noget gods ved Skovkloster (det senere H erlufsholm ), d er tilh ø rte k lo stret. Jep Halvegge i Sneslev og også Per M ogensen (Ravensberg) i Førslev var til stede.

Til slut skal en d n u om tales to aktstykker, hvo raf det frem går, at Jep Halvegge havde gårde i pan t. Ved salget a f Espeskovgård i Ørslev (R ingsted h.) 1.7.1478 (120) viste det sig, a t en del a f det årlige udbytte tilkom Je p Halvegge. 30.10.1482 solgte V oldem ar M oltkes enke sine to gårde i B øgebjerg og A tterup (B oeslunde s., Slagelse h.) til H en rik M einstrup (128). K øberen påtog sig at afvikle p an te t hos Jep Halvegge.

Den sidste generationJep s søn Evert (II) er ikke kend t fra nogen an d en kilde end det allerede ovenfor næ vnte diplom a f 25.7.1488 (145), hvor h a n rep ræ sen tered e sin far. Det ser derefte r ud, som om Evert er død, før h a n rig tig k u n n e n å at udfo lde sig.

Ifølge litte ra tu ren havde Evert en søster M ette, der var gift m ed Villum Sort. D enne V illum Sort eller Svort, a f slæ gten B aden, var foged i Lille Næstved (F lakkebjerg h.) og fik 28.1.1464 a f ab b ed en i Skovkloster den fornem ste g ård p å eg n en i len m o d en årlig b e ta lin g a f 2 lødige m ark (100). H an var p å det tid spunk t en d n u ugift, m en b etingede sig, at lenet ikke alene skulle gælde for hele hans eget liv, m en også for den kvinde, der blev h an s første kone. Måske spillede den n e bestem m else en rolle ved forestående æ gteskabsforhandlinger.

7.6.1480 blev lenskon trak ten fornyet (122). D eri næ vntes også hans kone M ette. M eningen m ed den nye lenskon trak t var tydeligvis, at hans søn n u også skulle være om fattet a f aftalen . V illum om taltes i øvrigt på det tid spunk t som b o en d e i L ekkende (Bårse h.).


M ettes slægtsnavn er - som det var skik og b ru g - a ld rig næ vnt. At h u n var en Halvegge, h a r m an sandsynligvis sluttet a f den kendsgern ing , at Villum Sort i 1488 og senere boede i Sneslev p å je p Halvegges gård . Jep selv b o ed e der i øvrigt stad ig i 1499. Sandsynligvis var h a n lang t oppe i åren e og blev plejet a f datteren . Se diskussionen om hendes slægtsvåben ovenfor (u n d er Navne og våbener).

V illum Sort gav 10.4.1488 (144) og 7.4.1502 (178) m øde p å F lakkebjerg herredsting . 24.2.1489 (150) og 7.5.1508 (189) b ek ræ ftede h a n dip lom er m ed sit segl. H an m å være d ød o m kring 1510.


D er kendes to b ø rn a f V illum og M ette: H ans V illum sen, der fik g ården i Lille Næstved i len, og K arine V illum sdatter. S idstnæ vnte g iftede sig m ed Jen s Jep sen G rubbe (Sparre) og fik fire børn : Søren, Villum, Sophia og A n n a G rubbe .10

Slægten VæbnerDe ældste generationerI Danmarks Adels Aarbog (1946) begynder slæ gten V æ bner m ed P eder Ter- kilsen i Føvling (Tyrsting h .), som i 1489 p ræ sen terer sig m ed sit segl som m edlem a f den n e slægt (149). H an findes allerede næ vnt i 1482 som Peder Terkilsen a f Føvling (130, 131). Danmarks Adels Aarbog an tager, a t Peders far Terkil erhvervede hovedgården Føvling ved g ifterm ål fra slægten Hval, d er en d n u herskede der i 1455.

I v irkeligheden m å slæ gten V æ bner allerede d en g an g have boet længe i Føvling. Peder Terkilsen selv fik 19.10.1458 et stykke øde land , Buskem ark, i Føvling til eje a f kong C hristie rn I som b e lø n n in g for tro tjeneste a f konge og fæ d re lan d (91, 107). H er d re je r det sig åb en b art om en forøgelse a f fam iliegodsets jo rd er. Terkel eller Torkil var et sjæ ldent forekom m ende navn, der a f h isto rikerne be trag tes som karak teristisk for slæ gten Væbner.11 D er kan d erfo r heller ikke være m egen tvivl om , at Torkil P edersen i Føvling, som 5.6.1432 solgte g ård en D o n n eru p i Åle (Vrads h .), var Peder Terkilsens far.

Torlof Jen sen Hval, der i 1455 om tales som »af Føgligh« (85), er på d en n e tid (1448-62) næ vnt forskellige gange, m en altid i A alborg og Vendsyssel. D et gør det usandsynlig t, at h a n h a r bo et i Føvling. At h a n i 1455 en gang var til stede p å Vrads h erred s tin g og der angav Føvling som sin bopæ l, m å have væ ret et enkeltstående tilfælde.

Terkel Pedersen næ vnes en d n u i 1453 (79). Det d re je r sig om gårde i R ing og B ræ dstrup , som h an s fo rfæ dre havde givet til Voer kloster, og som h a n n u selv fo rpag tede a f k lostret. D ette leder os den lige vej til et diplom a f 1344 (2), hvori en Terkil P edersen skøder det næ vnte gods til k lostret. D enne Terkil (I) m å altså være b edstefar til den førstnæ vnte Terkil (II). B ræ dstrup , R ing og Føvling, og det G ræ dstrup , d er d irekte næ vnes, er steder, der ligger n æ r ved h in an d en i Tyrsting h erred .

Vi m ø d er en d n u nogle gange den æ ldste Terkil. Et p an teb rev fra Terkil P edersen i G ræ d stru p til Ø m k loster (Tyrsting h.), v ed rø ren d e en g å rd i Ø ster Snede (N ørvang h .), e r d a te re t 1346 (6). 1376 skødede Terkil P edersen et lille stykke jo rd i Skæ rup (H olm ans h .) ,12 og 23.9.1391 tales om skifte a f arven e fte r ham m ellem hans enke Elysabet (der havde g iftet sig igen m ed W ythy Wythys) og deres b ø rn , d e r ikke e r næ vnt m ed navn (15).


E n Jen s H enriksen i »Feulingh« stiller os en gåde. I 1439 fo rpag tede h a n ejendom m e i R ing og B ræ dstrup a f Voer k loster (46), og i 1449 overtog h a n en g ård i L angballe (V inding s., Tyrsting h .), som Peder Terkil- sen senere, i 1470 havde at gøre m ed (110). 1 1453 tales om Jen s H enrik- sens arv inger (80). I reg istre t til De ældste danske archivregistraturer bind I regnes Jen s H en rik sen til slæ gten Væbner. Yderligere undersøgelser frem bringer k un en Jen s H eriksen »af Føllingæ«, som i å ren e 1430-47 var aktiv i H alm stad (H alland) og om egn, hvorved antydes, at h a n b o e de i det næ rliggende Fyllinge (Tondersjo h.) (32, 53, 55, 60). I det følgende lader je g dette spørgsm ål ude a f b e trag tn ing .

Peder TerkilsenPeder Terkilsen var en m eget anset m and. H an var m ange gange til stede på tinge: 1474 (115), 1488 (146, 147), 1489 (149, 151), 1494 (167) og 1497 (171). D er står som oftest, a t h a n var »af Føvling«, m en h a n havde også m ange an d re ejendom m e. Det er ikke um ulig t, at h a n havde kongens gunst at takke for d en n e velstand. Vi h a r jo a llerede ovenfor set, at kongen gav ud tryk for sin velvilje m o d ham . H vad det var for fortjenstfu lde g ern in g e r for konge og fæ dreland , Peder g jo rd e - åb en b art a llered e i en u n g a lder - er desvæ rre ukendt. M en de h a r vel væ ret a f m ilitæ r art.

I 1466 b ek ræ ftede h a n at have fået K em pisgård og K em pislund, k lo stergods tilh ø ren d e M ariager k loster (O nsild h.) i len (102). O g to d ip lo m er, d er begge stam m er fra 1482, siger, at h a n havde overtaget en g ård i S tenderup (H atting h.) fra P eder M adsen. D et er ikke k lart, om det er den sam m e gård , d ip lom erne h an d le r om, eller forskellige (130, 131). 6.3.1491 blev d er afgivet erk læ ring om skelproblem er ved Peders g ård i B arrit (B jerre h .), hvor Søren M adsen bo ed e (156).

E n A nders Skræ dder, der tjente i Føvling, var 5.6.1470 m edlem a f Tyrsting h erred s tin g (108) og h k 2.3.1472 et herredstingsv idne p å Vrads h erred stin g (112). Peders tjenestefolk var åb en b art ikke bare de første de bedste.

3.6.1490 h k Peder Terkilsen fu ldm ag t a f T hom as K rabbe p å H erp ing- gård (V andfuld h.) til at varetage h an s in teresser (153). O g 19.5.1490 o p tråd te h a n p å vegne a f arv ingerne efter Owe Skåle til Ø ru m (Bjerre h.) m ed hensyn til deres re ttig h ed e r til gods i L øsning (H atting h.) og S tubberup (H atting h.) (152). 1 1491 slu ttede h a n en kon trak t m ed Voer k loster om erlæggelse a f renter, som k lostret skyldte ham , i n a tu ra lie r (159). F ra 1496 er et forligsbrev udsted t til ham , sandsynligvis ved rø ren d e skelstrid igheder i Tyrsting h e rre d (169). O g i 1504 skødede h an en g ård i G ræ ttru p (N ørre Snede s., Vrads h.) til Voer k loster (181).


I et diplom a f 30.3.1549 (273) tales om et skøde fra 1502, hvorved Peder Terkilsen erhvervede Ø ru m skov. 1 1512 tilh ø rte skoven A nne Owes- datter. M ed diplom et a f 1549 bekræ ftedes Peders søn Svends re ttig h ed er til skoven. M ed forbeho ld kan vi h e ra f slutte, at A nne, d a tte r a f Owe Skåle, faktisk var Peders enke, sådan som det hævdes i Danmarks Adels Aarbog (1946).

M edens Peder altså åb en b art en d n u levede i 1502, taltes der i 1503 blot om h an s arv inger (180), ligeledes i 1506 (185).

4.2.1510 blev der foretaget skifte a f h an s bo (192). H ans søn Owe Pedersens p a rt blev udskilt fra de an d re seks b ø rn Gerlof, Terkil, Svend, K arine (gift m ed Claus S trangesen), K irstin og A nnes fælles arv. Owes arvepart om fattede S øndergård i Føvling, fire gårde i B red lu n d (Vrads h.) og et hus i G ræ dstrup (Tyrsting h .). Å rsagen til dette skifte er ikke klar. M oderen A nne Skåle levede en d n u og døde først efter 1525 (221).

Peders børnA f de syv bø rn , som Peder Terkilsens bo blev skiftet m ellem , er det kun Terkil og Svend, der h n d es oplysninger om i stø rre om fang. O m G erlof får vi in te t m ere at vide. Ved skiftet blev h a n om talt som Mester Gerlof.

I 1503 h k Peder Terkilsens arvinger, hvis navne ikke næ vnes, bekræ ftelse p å deres ejendom sret til Høvelskær bjerg og H øvelskærfang, der stam m ede fra Owe Skales bo (180). Til dette skovom råde h ø rte også T oltingkrogt, m en to stykker jo rd p å H yrup Lysse var udtrykkelig t u d skilt derfra . En stæ vning fra arv ingerne til M an d ru p H olk a f 2.3.1506 (185) og et herredstingsv idne til fordel for Terkil P edersen a f 29.6.1510

111. 11: Peder Terkilsen (149, 152). (A. Thiset, Danske adelige sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede, Khvn 1905)


Kort over lokaliteter nævnt i artiklen.


111. 12: Karine Pedersdatter (192). (A. Thiset, 111. 13: Terkil (III) Pedersen (192). (A. Thi-Danske adelige sigiller fra det XV., XVI. og XVII. set, Danske adelige sigiller fra det XV., XVI. ogAarhundrede, Khvn 1905) XVII. Aarhundrede, Khvn 1905)

(193) tyder p å vedvarende skelproblem er ved disse ejendom m e. Se også herom i afsnittet Svend Pedersen.

S ønnen Owe er k un næ vnt nogle gange (1533, 1542) i sagen om Tol- tingk rog t (se ditto).

K irstin forekom m er en d n u en gang i et diplom a f 26.7.1529. H er frem går det, at h u n nogle gange havde ladet sig rep ræ sen tere p å H a ttin g h erred s tin g a f Søren A ndersen i H yrup (B jerre h .). H u n b o ed e selv i Ø ru m (B jerre h.).

A n n a skal, ifølge Danmarks Adels Aarbog (1946), have haft en søn Peder M adsen til Fovrfelt (Skast h.) og m å altså have væ ret gift m ed en Mads. K ilden h e rtil h a r je g ikke fundet.

K arine solgte 9.2.1513 en ren te a f en ejendom , hendes m an d Claus S trangesen (Bild) havde efterlad t sig (195). H an m å altså være d ød m ellem 1510 og 1513. H endes b ro r Svend var form ynder for bø rn en e . M ed et diplom a f 6.4.1522 solgte K arine, d er skrev sig til N ørholm (0 . H o m e h .), forskellige ejendom m e til M ogens Gøye. Det d re jede sig om en g ård i Søndervrå, to i Stenvad, en i Em og to i Vollerup, alle i den næ rm este om egn a f Vrå (Børglum h.), og tilsam m en be tegne t som Torbernefelds-

111. 14: Kirstin Pedersdatter (192). (A. Thiset, Danske adelige sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede, Khvn 1905)


godserne (210). 23.11.1524 fand t et m ageskifte sted m ellem K arine, h e n des sø n n er Niels og Torkil C lausen sam t yderligere (m indreårige) b ø rn p å den ene side og k ro n en p å den an d en side. Det d re jede sig om ejendom m e i n æ rh ed en a f N ørholm (0 . H o m e h.) (214).

Terkil (III) Pedersen og hans børnO m Terkil Pedersen findes der oplysninger fra et halvt å rh u n d red e , første g ang i forbindelse m ed sagen om T oltingkrogt (se ovenfor sam t u n d er afsnittet Svend Pedersen n ed e n fo r) .

I en voldgiftsdom a f 30.10.1527 blev det bestem t, at bl.a. Terkil P edersen til Føvling m åtte gøre b ru g a f en vej over et privat om råd e ved Truds- holm (Gerlev h.) (231). 1 1532 var h an selv tre gange m edlem a f en voldgiftsret, de to gange sam m en m ed sin b ro r Svend (242, 243, 244).

I en dom a f 1537 blev h an s krav p å g ård en K alstrup (Staby s., U lfborg h .), som h a n havde købt 29 å r tid ligere, kend t berettige t.13

I sit eget nabolag, p å Føvling m ark, fo rpag tede h a n et stykke eng a f kirken. D et blev dog givet ham til ejendom 13.6.1542 (257). O g 4.5.1546 skødede h a n gods i T ulstrup, S o rring og Skellerup (alle i G jern h.) til k ro n en i bytte for gods i Tyrsting h e rre d (267).

23.10.1553 h k Terkil Pedersen til Føvling m ed en udtalelse a f Kongens R etterting stadfæ stet sin hæ vd på en ejendom i H å ru p (Føvling s., Tyrsting h .), som Lage B rock m ed u re tte havde g jo rt krav p å og taget i b ru g (275, 276).

K ronen lån te 30.8.1563 en sum p å 160 lod sølv a f Terkil. Til gengæ ld h k h a n tien d en a f Føvling sogn (294).

D et var sidste gang, Terkil m an ifeste rede sig i live. Et å r senere, 9.8.1564, købte hans enke, B rigitte Josipsdatter Rekhals, nogle re n te r a f forskelligt gods a f K ronen. Ifølge Danmarks Adels Aarbog (1946) levede B rigitte en d n u i 1567. O gså ifølge Danmarks Adels Aarbog m å Terkil ikke bare have bo et i Føvling, m en også i Søndervang (H ind h .), S ønderstho- ved (N ørvang h.) og A bildgård (T ørrild h .). K ilden til d en n e oplysning kender je g ikke, og je g tvivler på, at den er rigtig.

Terkils eneste søn Peder fin d er je g første gang i et person lig t brev fra K aren G yldenstierne til Bygholm (H atting h.) til B irgitte Bølle til G un- derslevholm (F lakkebjerg h., Sjælland) a f 3.10.1574, hvori h u n fortæ ller de seneste nyheder. Det d re je r sig bl.a. om P eder Terkilsens forestående bryllup m ed Else Ju u l (314). Ifølge T rap fik Peder ved dette g ifterm ål g ård en B randholm (B rande s., N ørvang h .), som senere gik i arv til hans fæ ttersøn Claus S trangesen (død 1596).14

Et diplom a f 28.12.1579 b ek ræ ftede hans krav p å tien d en a f Føvling sogn, som h an s far havde erhvervet i 1563 (294, 331).


111. 16: Peder Terkilsen (332). (A. Thiset, 111. 17: Inger Terkilsdatter (329). (A. Thiset,Danske adelige sigillerfra det XV., XVI. og XVII. Danske adelige sigillerfra det XV., XVI. og XVII.Aarhundrede, Khvn 1905) Aarhundrede, Khvn 1905)

Da k ro n p rin s C hristian IV blev hyldet a f adelen 13.7.1580, var P eder en a f deltagerne (332). Et å r senere, 15.7.1581, stod hans navn i en indkaldelse, hvorm ed kong F rederik II m obiliserede sine adelsm æ nd (333).

I et brev a f 13.9.1583 fra kongen til b iskoppen i Å rhus blev sidstnæ vnte pålag t ved valget a f en præ st til Føvling sogn at tage den, som Peder Terkilsen foretrak , da h an blev anset for den største au to rite t i sognet (338).

Ifølge Danmarks Adels Aarbog (1946) blev P eder begravet 15.8.1587 som sidste m an d i sin slægt.

I et skifte a f 1.2.1589 efter Axel Juell og K irsten F unge blev deres da tte r om talt som Ellitse Juell p å Væbnersholm , Peder Terkilsens enke (344). Ifølge Danmarks Adels Aarbog (1946) var Ellitse født 22.6.1550 p å Ville- s tru p (H indsted h .). Vi fin d er hen d e igen i en kongelig indbydelse a f 28.11.1592 til en fest, der skulle afho ldes i an led n in g a f hofm arskal Pred- b iø rn Biids bryllup (350), og i et brev a f 10.12.1592, hvori alle adelsfolk i N ordjylland blev o p fo rd ret til at yde deres b id rag til opførelsen a f en re tsbygning i Viborg. Ellitse Juell fra V æ bnersholm var god for 5 dir. (351). I 1610 blev hendes krav p å den allerede ovenfor næ vnte gård Kal- s tru p anerkend t, efter at h u n åre t fo rinden havde afviklet den gæld, der hvilede p å den .15

Det e r påfaldende, a t vi først m ød er navnet V æ bnersholm for godset i Føvling kort efter den sidste m andlige Væbners død. Det kan vel ikke være noget tilfæ lde: Måske h a r der h e r fu n d e t en helt bevidst navngivn in g sted, for at slæ gten k u n n e leve videre i e rin d rin g en . M en det vil ikke u d en videre sige, a t »Væbner« var slægtsnavnet. D et kan også bare betyde, at det var et hus tilh ø ren d e væ bnere, eller hvor væ bnere boede, altså et adelig t hus.


Peders søster M aren T erkilsdatter kender vi k un fra hendes gravsten i Stadil kirke (H ind h .). Desværre e r dødsdatoen ulæselig. H endes m an d var E rik V ognsen til Søndervang (H ind h.) (381). Det m å være en forkert to lkn ing a f våbnene på den n e gravsten, der h a r ført til, at slægten V ognsen i nogle våbenbøger prydes m ed Væbner-våbnet. Utvivlsomt h æ n ger det også sam m en m ed det, at Danmarks Adels Aarbog (1946) h a r d ig tet en søster ved navn Edel til Peder. Det e r et kønt citat a f en våbenbog, som Danmarks Adels Aarbog (1946) an fø rer som (eneste) kilde: »hendes Navn og Vaaben h a r je g seet hos B ønderfolk indsyet ud i en Drejels D ug paa H olm sland, som ligger en Mil fra Søndervang.« I v irkeligheden drejer det sig om M arens datter, Edel Vognsen. H u n g iftede sig m ed Godske K rabbe, og p å den m åde kom Væbnersholm i slæ gten K rabbes besiddelse (371, 375).16 Godset h ndes en d n u og h ed d er n u V åbensholm .

H ovedgården Søndervang gik ifølge T rap fra Josip R ekhals via Terkil Pedersen i arv til E rik V ognsen.17

Peders an d en søster Inger Terkilsdatter, enke efte r Envold L auritsen U dsen til Søndersthoved (N ørvang h.) fin d er vi 10.7.1578 (327) og 23.9.1578 (329) i forbindelse m ed et m ageskifte. 4.7.1582 fik h u n tilladelse til at betale k o rn tien d en a f Give sogn (N ørvang h.) i penge i stedet for n a tu ra lie r (334).

D er h a r m åske også væ ret en tred je søster, C hristence. Det kom m er je g tilbage til i det følgende.

Svend Pedersen og hans børnE fter at arvegodset var blevet skiftet i 1510, tråd te Svend Pedersen for første gang synligt frem , d a h a n 9.2.1513 næ vnes som form ynder for sin søster K arines b ø rn (195). I 1525 fik h a n sam m en m ed sin m or en g ård i Ø ru m (Bjerre h.) i len a f b iskoppen a f Å rhus (221).

20.5.1527 skødede h a n jo rd på D augårds M ark (H atting h.) til M ogens Gøye (228). I 1532 næ vnes h a n to gange som m edlem a f en voldgiftsret sam m en m ed sin b ro r Terkil (243, 244). I 1545 var h a n sam m en m ed H ans Stygge, am tm an d p å Silkeborg, v idne i en strid m ellem nogle a n d re om noget ejendom (266).

30.3.1549 beviste Svend P edersen til Ø ru m for V iborg landsting ved hjæ lp a f sine foræ ldres skøde sine re ttig h ed e r til Ø ru m skov i en strid m ed St. H ans k loster i H orsens (273). Et kongeligt lensbrev a f 1.11.1558 p å gods i B o ldrup (Gislum h.) og T orup M ark (R inds h.) til H ans Stygge, am tm an d p å D ronn ingborg , næ vner Svend Pedersen som den forrige indehaver a f lenet (282).

15.9.1533 døm te en b isperet i en strid m ellem Svend P edersen til Ø ru m og M an d ru p H olk til B arritskov om skellet i H yrup Lysse. Svend Peder-


sen havde d ræ b t en a f M andrups tjenestekarle, d er var i fæ rd m ed at fæ lde et træ p å det om strid te om råde. R etten døm te, a t træ et stod på T oltinggårds om råde, og den tilh ø rte M an d ru p H olk (245).

111. 15: Svend Pedersen (195). (A. Thiset, 111. 18: idem (272) [N.B. Idem = Svend Peder-Danske adelige sigiller fra det XV., XVI. og XVII. sen, nr 15] (A. Thiset, Danske adelige sigillerAarhundrede, Khvn 1905) fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede, Khvn

1905)

M edlem a f den n e re t var også O tto G yldenstjerne, am tm an d på det kongelige slot Bygholm. H an greb naturligvis chancen efter Svends n ederlag og h k sam m e å r udvirket en dom , der sagde, a t skoven Tolting- k rog t u d g jo rd e en del a f to udskilte jo rd e r (se ovenfor) og d erfo r tilh ø rte K ronen. Ni å r senere blev dette berig tiget. Svend, Terkil og Owe P edersen ank lagede O tto G yldenstjerne for ubeføjet at have ladet Tol- tingk rog t i H yrup Lysse fælde, og 18.6.1542 h k de re t ved Kongens Ret- te rtin g (259).

D erm ed var tv istigheden ikke forbi. 15.1.1558 indgav Peter Skriver i Svend Pedersens navn en klage over uretm æ ssig b ru g a f jo r d i H yrup Lysse (280), og 12.2.1560 stæ vnede Svend og Terkil P edersen nogle g ru n d e je re for re tten for u retm æ ssig m arkering a f skel p å deres om råde (285). Ved den udførlige re tsfo rh an d lin g 27.4.1560 for V iborg landsting kom det frem , at d er fandtes et kongebrev a f 19.2.1526, hvori der stod, at m ens m an ventede p å en endelig fastlæ gning a f skellet, var det forbud t at opsæ tte m arkeringer a f det.

D en endelige fastlæ gning a f skellet var ald rig sket, fordi skødet var bortkom m et. N u var skødet heller ikke dukket op, så re tten k u n n e ikke gøre an d e t end p å g ru n d lag a f kongebrevet at erklæ re opsæ tn ingen a f m arkeringen a f skellet for ulovlig (286). K ort tid senere, 21.6.1560, blev en a f dem , det vedrørte , en d n u en gang, a f ukend te årsager, stævnet for re tten alene (287).


Å benbart ville m yndighederne n u have sat p u n k tu m for sagen. Tol- tingkrog t blev tildøm t K ronen , og Svend og Terkil Pedersen m åtte betale en godtgørelse for deres b ru g a f jo rd e n . O m det t r a f de en afta le m ed H olger R osenkrantz , den nye am tm an d p å Bygholm slot. D en blev4.7.1561 bekræ fte t a f kongen (288).

Ifølge Danmarks Adels Aarbog (1946) var Svend gift m ed M ette Glob, d a tte r a f M ogens P edersen Glob p å Vesløsgård (H an h.) og K irsten Friis. M ette Glob levede en d n u i 1567. K ilden til dette h a r je g ikke fundet.

Svend Pedersens søn Peder Svendsen rep ræ sen tered e i 1560 sin onkel Terkil for N ørrejyllands landsting (286, 287). Ved et kongebrev a f5.7.1561 blev h a n u d næ vn t til m edlem a f en voldgiftskom m ission, der skulle m ødes 15.9.1561 i R ibe p å g ru n d a f en konflikt i R ødd ing (Frøs h.) om ejendom (289). 30.8.1563 lån te Peder 132 lod sølv til K ronen og m odtog til gengæ ld tien d en a f H ed en sted sogn (H atting h.) (295). H an faldt i slaget ved Svarterå 20.10.1565 (300).

9.9.1589 blev det pålag t kongens ren tem ester at u dbeta le 80 dir. t i lje n s M ogensen, penge, som h an s far (M ogens M ogensen H arbou) og onkel (m oderens b ro r Peder Svendsen) havde lån t kong F rederik II til k rigen (345). D ette stem m er overens m ed den oplysning i Danmarks Adels Aarbog (1946), a t en søster K irsten Svendsdatter var gift m ed M ogens M ogensen H a rb o u p å S ind inggård (H am m eru m h.). Ifølge T rap er Ø rum - gård p å den m åde kom m et i slæ gten H arb o u s besiddelse og senere slæ gten Billes.18

K irsten, enke efte r M ogens M ogensen, blev 11.6.1572 ank laget for Kongens R ette rtin g i K øbenhavn a f A nne Lykke, enke efter O tte K rum pen , fordi h u n havde ladet slå hø p å A nnes jo rd . K lagen blev henvist til Vibo rg landsting (309). Et å r senere, 21.5.1573, stæ vnede K irsten på sin side A nne Lykke for re tte rtin g e t p å D ro n n in g b o rg i en konflikt om b e siddelsen a f sandsynligvis den sam m e jo rd i R an d ru p (M iddelsom h.) (311).

D en allerede næ vnte H ans Stygge p å H olbæ kgård (Rougsø h.) var gift m ed en C hristence (død 1556), som ifølge hendes gravsten i H olbæ k førte V æ bner-våbnet (277). Danmarks Adels Aarbog b e tra g te r den n e C hristence som en an d en søster a f P eder Svendsen og siger videre, a t H ans Stygge døde 31.10.1568. D esuden k en d er Danmarks Adels Aarbog en C hristence T erk ilsda tter Væbner, g ift m ed T hom as Stygge til F røstrup (V. H a n h .), også foged p å D ro n n in g b o rg , d ø d 1577 og begravet i L u n de. Ifølge Danmarks Adels Aarbog (1921: Stygge) var H ans og T hom as g ran d n ev ø er a f den sam m e generation , o ld eb ø rn a f den sam m e o ldefar, og ca. 1551 var den ene høvedsm and, den an d e n foged p å D ro n n ingborg , den ene gift m ed C hristence Svendsdatter, den an d e n m ed


111. 19: Hans Stygge og Christence på deres gravsten. (C.A. Jensen, Danske Adelige Gravsten, planchebind, Khvn 1951, s. 80)

C hristence P ed ersd a tte r (!) Væbner. Ifølge B arn e r var H an s Stygge d erim o d en g en e ra tio n æ ld re en d T hom as, og den første g iftede sig m ed C hristence Svendsdatter og den an d e n m ed C hristence T erk ilsda tter V æbner.19

Da det også e r usandsynlig t, at Svend skulle have h aft to forskellige d ø tre K irsten og C hristence - navne, der næ rm est er identiske - kan je g ikke lade være m ed at tæ nke på, at d er h e r er tale om forveksling a f p e rsoner, idet en forfatters skrivefejl m åske er blevet overtaget a f andre . I m angel a f yderligere autentiske oplysninger beg ræ n ser je g m ig (i skem aet s. 25) foreløbig til det, der bekræ ftes a f gravstenen i Holbæk.

Den yngre slægt HalveggeHerkomstenIfølge Danmarks Adels Aarbog (1946) var Jen s O lafsen en V æbner a f h e rkom st, m en alligevel beslu ttede h an (eller h an s efterkom m ere) a f en eller an d en g ru n d at føre sin m ors navn, Halvegge. D enne opfattelse, der

POCJT

Slægterne H

alv egge og Væbner, 1. del


u d en tvivl bygger p å den tanke, at Jen s angiveligt førte V æ bnernes slægtsvåben, e r for m ig at se p å ingen m åde nogen selvfølge, og den er en diskussion værd, ikke m indst fordi vi n u h a r set, at de pågæ ldende perso n er konsekvent h a r an b rag t et d istinktivum i deres våben, for at de helt k lart kan skelnes fra V æbner-slægten. Teoretisk e r der fire m uligheder:

a. Ifølge Danmarks Adels Aarbog: H ans far (O laf) var en »Væbner«, hans m or en Halvegge. Sløjfen p å våbnet ville så være et »brud«, et teg n til udskillelse a f en yngre g ren eller m åske en d d a en bastard -gren . M an kan nem t forestille sig sociale om stæ ndigheder, hvorved h an i praksis blev b e trag te t som m edlem a f sin m ors slægt: At h a n var født u d en for ægteskab, en efterkom m er, der ikke h a r nåe t at kende sin far, eller en fam iliestrid . O g desuden den b a rrie re m ellem Jy lland og Sjælland, som n a tu re n danner. H an ville så selv i sin høje a lder u n d erstreg e det m ed b ru d d e t i våbnet og valget a f navnet. E ller h an s efterkom m ere ville (slæ gten V æ bner havde jo efter al sandsynlighed - i hvert fald før 1526 - overhovedet ikke noget slægtsnavn!).

b. H ans far var ganske enkelt en Halvegge, hans m or en »Væbner«. Våbnet blev først fastlagt, da de to g rene a f slæ gten Halvegge var vokset fra h in an d en . Da m an stod m ed det p roblem at skulle vælge et slægtsvåben for at k u n n e besegle breve, valgte den ene g ren (Jep A ndersen , æ ldste kendte segl 1387 (13)) en rebus: to kiler. D en an d en g ren (Jens O lafsen, æ ldste kend te segl 1429 (29)) valgte en varian t a f m oderens våben.

c. H ans fa r var en Halvegge, og der var ingen forbindelse til V æbnerslægten. I N ederlandene findes der helt sikkert et dusin fam ilier m ed det sam m e våben (den væ bnede arm ) u d en nogen forbindelse m ed h in an d en . D enne våbenfigur h a r m an altså tilsyneladende fu n d e t på helt spon tan t, og p å sam m e m åde k u n n e en slægt i Jy lland og en på Sjælland være kom m et til at vælge det sam m e våben u d en at vide det. Da m an fand t u d a f det, m å m an have sat distinktivet på.

d. H ans far var en »Væbner«, og der var ingen forbindelse m ed slæ gten Halvegge. I så fald skulle efte rkom m erne a f Jen s O lafsen (fra 1463) m ed vidskab og vilje have an tage t navnet p å en eksisterende slægt fra deres egen h jem egn u d en at k u n n e p åb e råb e sig noget slæ gtsbånd. D et forekom m er m ig m eget usandsynligt. Jeg p eg er på, at efterkom m eren a f Jen s O lafsen og m ed lem m er a f den (gam le) Halvegge-slægt a f og til forekom m er i et og sam m e diplom (113, 123, 140, 150).


Kort over lokaliteter nævnt i artiklen.


Idet je g g år u d fra, at den enkleste løsn ing er den m est sandsynlige, an ser je g ræ kkefølgen a f sandsynlighed for at være c - b - a. Jeg an tag e r altså, at O la f var en Halvegge og lader det stå hen , om h an s kone m åske var en »Væbner«.

D en m åde, hvorpå O laf havde forbindelse m ed slæ gten Halvegge, er d e rp å ganske tydelig, hvis m an læ gger m æ rke til, hvad h an s b ø rn e b ø rn hed . Jen s O lafsen havde fire sø n n er (i u k en d t ræ kkefølge): A nders, Olaf, Awe og Peter. I første om gang m å to a f b ø rn en e være opkaldt efter deres bedstefæ dre, O laf og Awe Steegh. De navne, der derefte r er til overs, A nders og Peter, m å være lån t fra den fo rudgående generation . Anetav- len (skem aet nedenfor) antyder, at en ten Olafs fa r eller h an s svigerfar h a r h ed d e t A nders. I lyset a f b e tra g tn in g e rn e ovenfor påk a ld er A nders, Jep Halvegges far, sig um id d elb art vor opm æ rksom hed, hvorefter det hele passer sam m en som et puslespil.

D enne overvejelse a f sandsynligheden giver ikke noget d irek te bevis for Olafs afstam ning. M en en ting er tydelig: Den vane i litteraturen at betegne Olafs efterkommere med navnet Væbner er i hvert fa ld en misforståelse. Selv hvis m ulighed a skulle være sandheden , m åtte m an tæ nke på, at O laf levede i det 14. å rh u n d red e , m edens navnet V æbner - hvis det overhovedet nogensinde blev b ru g t - er opstået tidligst i det 16. å rh u n d red e i en an d en slægtsstam m e, læ nge efter at Olafs efterkom m ere havde tilegnet sig navnet Halvegge.

(De tynde linier med pile viser opkaldelsen efter forfædrene)

Jens OlafsenI d ip lom erne forekom m er Jen s O lafsen eller Jo an n es O laui første gang 29.4.1416. H an havde p å det tidspunk t sæ de i Sjællands landsret og blev næ vnt som »provisor claustri sanctim onialium in Gabenø«, forvalter a f n o nnek lostre t p å Gavnø (22). D om in ikanerk lostre t på Gavnø (Vejlø s.,


H am m er h.), stiftet i 1403, var et biskoppeligt len. D en forvalter, der havde lenet, fik indkom sten a f det, m en havde også ansvar for n o n n ern es u n d erh o ld .20 Sandsynligvis var Jen s O lafsen klostrets første lensm and.

D erefter g en finder vi ham k u n i hans egenskab a f svigersøn til K irstine Pedersdatter, Awe Steeghs enke. D enne enke havde tre børn : p ræ sten Peter S teegh og dø tren e M ette (gift m ed C o n rad Massow) og H elena (gift m ed Jen s O lafsen). De o p træ d er hyppigt sam m en som Awe Steegs arvinger. 18.5.1429 solgte de en gård i Køge til kong E rik (29). Bytinget i Køge b ek ræ ftede dette 28.7.1429 (30).

Peter Steegh, k an n ik i Roskilde, g jo rde testam ente 15.7.1421 (27). A f det frem går det, a f h a n sam m en m ed sin m or havde op re tte t et a lter i M ariakapellet i Roskilde dom kirke. A ltret skulle vies til apostlen Bart- holom æus. B ortset fra nogle legater testam en terede h a n alt, hvad h an ejede, til dette alter. Da C o n rad Massow er næ vnt, m en ikke Jen s O lafsen, får m an det indtryk, at H elena p å det tid spunk t ikke var gift.

Peter levede åb en b art i ti år, efter at h a n havde været syg i 1421.17.7.1431 var testam entet en d n u ikke tråd t i k raft. D en dag op re tted e de et »evigt vikariat« i forbindelse m ed det næ vnte alter og skæ nkede til dette form ål det gods, Awe Steegh havde efterlad t til dem . V ikarerne skulle ansæ ttes a f kapitlet efter fam iliens anbefaling. D en første var p ræ sten Jakob H en- n ingsen . H elena var i dette diplom enke efter Jen s O lafsen (34). Jen s m å altså være dø d m ellem ju li 1429 og ju li 1431.

Peter Steegh døde ifølge Liber Daticus Roskildensis 19.7.1431 (35), hans m or 14.3.1433 (37). På kapitlets »anniversarieliste« fra 1458, 1459 og 1461 forekom m er poster p å hver 2 sk. g ro t p å Peter Steeghs og C hristine Steeghs navn (93, 95, 98).

O venstående b e tra g tn in g e r p å in g en m åd e overbevisende. D et p lu d selige sp rin g fra 15.7.1421 til 17.7.1431 e r m istæ nkelig t. I den trykte version a f L iber D aticus (35) skrives d ø d sd a to en således: »19.VII.1421 (rette re 1431)«. A t H elen a S teegh ikke v ar g ift i 1421, og i b e tra g tn in g a f a t Jen s O lafsens b ø rn a lle red e i 1435 var m yndige, gør d e t tro lig t, a t d e r ikke k un i L ib er D aticus, m en også i te s tam en te t e r n æ v n t e t fo rkert årsta l, og a t d e t hele e r sket i ju l i 1431, d a H e len a S teegh var enke. De to k ild e r e r sam tid ige og s tam m er fra d en sam m e k reds (kap itle t i Rosk ilde), og den første version a f dem e r m uligvis skrevet m ed sam m e hånd .

Jakob H em m ingsen betegnedes en d n u i 1441 som vikar. På det tidsp u n k t gav h a n je p Halvegge (a f den gam le stam m e!) en a f de gårde, der ud g jo rd e v ikariatets kapital, i lenet (48).

Idet vi strejfer p ræ sten Jakob H em m ingsen , kan vi stille det spørgsm ål, hvem enken Birgit H em m ingsdatter, enke efter G rib Jen sen (Jernskæg)


111. 20: Jens Olafs Halvegge (29). (A. Thiset, 111. 21: Birgit Hemmingsdatter (126). (A. Danske adelige sigillerfra det X V , XVI. og XVII. Thiset, Danske adelige sigiller fra det X V , XVI.Aarhundrede, Khvn 1905) og XVII. Aarhundrede, Khvn 1905)

til B råde var, som 23.6.1482 solgte sin g ård i Skippinge (Vallekilde s., S k ipp ingeh .) og beseglede m ed den bevæ bnede arm (m ed sløjfe!) (126). D et e r altså sandsynligt, at også Jakob H em m ingsen h ø rte til d en n e fam ilie, og at v ikaria te t i v irkeligheden havde til form ål at skaffe de p ræ ster, der var i fam ilien, en indkom st, en situation, der ikke var u a lm in d elig. G rib Jen sen var a llerede i 1436 lensm and p å B råde (nu H olsteinborg, F lakkebjerg h .), og også Jen s O lafsens søn Peter boede p å B råde og i Vallekilde, hvilket ligeledes p eg er p å en fam ilieforbindelse.21

8.6.1435 bekend tg jo rde biskoppen a f Roskilde, at indvielsen a f a ltret, som ind til da var blevet fejret tred je søndag efte r pinse, for frem tiden skulle fejres søndag efter 9. ju li. D ette å r b e tø d det altså en udsæ ttelse fra 26. ju n i til 15. ju li (38). Nogle uger senere, 22.7.1435, b ek ræ ftede biskopp en en d n u en gang, at h a n var indforståe t m ed vikaria te t og de betingelser, d er var knyttet til det (39).

Først i 1456 næ vnes B artho lom æ us-altret igen. I et brev fra paven a f 28.9.1456 næ vnes O laf Jen sen (Halvegge), k an n ik i Roskilde, som vikar ved altret. H an byttede det p å det tid spunk t m ed Joach im G rubbe, der således d erefte r var v ikar (88). Det kom m er vi n æ rm ere ind p å i fo rb in delse m ed O laf Jensen . Et halvt å rh u n d red e senere, i 1506, viser det sig, at a ltre t stadig spillede en rolle i fam ilien (184).

Da dom kirken ved R eform ationen i 1536 kom over p å lu therske h æ n der, blev vikaria te t ophævet, og de ejendom m e og fonde, der h ø rte til det, blev givet tilbage til givernes arvinger. M ariakapellet, d er var bygget i 1310, blev revet n ed i 1774 for at give plads til et en d n u større kapel til kong F rederik V s grav. D et gam le kapels udsm ykning og sandsynligvis også B artho lom æ us-altrets blev solgt ved en stor auk tion over kirkeinventa r i 1806.


M ariakapellet, d er lå som en tilbygning m id t p å kirkens sydside, var 10 m lang t og 8,5 m b red t, sidevæggene 7,8 m høje (m ålt fra kirkegulvet). Kapellets gulv var hø jere en d kirkegulvet, og m an kom derop ad seks tra p p e trin fra kirkeskibet, gennem en 2,8 m b red p o rt m ed buegang. Over kapellet var d er en hvælving m ed et kalkm aleri.22 Se ill. 22.

Til op i det 17. å rh u n d red e var efterkom m ere a f slæ gten v ikarer ved Roskilde dom kirke eller havde p å an d en m åde n æ r tilkny tn ing til denne kirke. Det kom m er je g tilbage til senere.

Anders JensenA nders Jen sen til Havelse (Ø lsted s., Strø h.) forekom m er første gang i et aktstykke a f 17.6.1431 (33). I det g odkender b iskoppen a f Roskilde det regnskab, som A nders havde aflagt i forbindelse m ed fo rvaltn ingen a f b ispens g ård i Selsø (H orns h.).

21.5.1436 blev h a n a f p rio rin d en og konventet i St. Agnes k loster i Roskilde valgt til forvalter (40). D erefter o p træ d er h a n i d en n e fu n k tio n i m ange aktstykker.

Tre gange finder vi en godkendelse a f h an s adm in istra tion . 30.1.1438 (42) og 24.6.1439 (45) takker p rio rin d en og konventet ham og hans

111. 22: Model af Roskilde Domkirke fra ca. 1730. Pilen peger på Mariakapellet. (Danmarks Kirker, rk. III, bd. 3, s. 1497)


kone. 22.8.1448 (62) er det b iskoppen, der takker. Å benbart er der i m ellem tiden sket æ n d rin g e r i de h ierark iske forhold.

22.8.1436 fik A nders Jensen skødet et stykke jo rd i Herslev (Søm m e h.) a f Gyøde A ndersen (41). Tilføjelsen »for sin [=giverens] sjæls skyld« gør det tydeligt, a t A nders op tråd te i em beds m edfør for klostret. M en 8.5.1448 købte h an selve ejendom sretten til et hus i Roskilde (61), efter at h an allerede 9.3.1446 havde erhvervet det dertil hø rende pantebrev (56). At det nu drejede sig om en privat transaktion , ser m an a f de følgende aktstykker: 5.3.1449 skænkede A nders selv den sam m e gård til vikaren ved M aria M agdalene-altret i Roskilde dom kirke, og til gengæ ld skulle denne hver uge afholde en messe for A nders' og hans kones sjæles frelse (71).

I an d re tilfæ lde er det desvæ rre ikke k lart, om h a n o p træ d er som p rivatperson eller i em beds m edfør. 17.4.1450 overtog h a n et hus i K øbenhavn (74, 75), og 13.9.1454 m od tog h a n fire gårde, d er lå forskellige steder, som p an t a f Axel Lawesen (83). D en kendsgern ing , at disse d ip lom er ikke stam m er fra klosterets arkiv, gør det m est sandsynligt, at det var private transaktioner.

A nders' kone C ecilia K ragh, d a tte r a f Peter K ragh til B ringstrup (Alsted h .), skæ nkede 10.7.1438 en g ård i Sværdborg (H am m er h.) til St. Agnes kloster, og til gengæ ld skulle der tre gange om året afholdes en hø jtidelighed for Cecilias, hendes tid ligere m an d Niels Ingvarsen (Griis) og deres søn Erik Nielsens sjæles frelse (43). To uger sener, 25.7.1438, m od tog h u n selv gods i Sønder Jern lø se (M erløse h.) a f klostret, hvorfor h u n skulle betale 12 p u n d k o rn om åre t (44). D ette m å have været m eget fordelagtig t, for det blev udtrykkelig frem stillet som en gunstbevisn ing p å g ru n d a f de gaver, h u n tid ligere havde givet. Det er i øvrigt ikke k lart, hvad der var m en ingen m ed d en n e overenskom st. H u n skulle sikkert ikke bo p å e jendom m ene selv, for d er står om A nders i hele hans liv, at h a n bo ed e i Havelse. I et diplom (44) næ vnes i forbigående, at C ecilia før sit æ gteskab bo ed e i Næsby.

C ecilia havde ligeledes op re tte t et alter. 3.5.1442 skæ nkede h u n St. C lara k loster i Roskilde to gårde i T h o rk ild stru p (Voldborg h.) p å den betingelse, at en del a f udbyttet blev givet videre til det St. A nne-alter, h u n havde op re tte t i G råbrødrek lostre t, hvor h u n også havde valgt sit sidste hvilested (49). 4.3.1444 forp lig tede b ro d e r M athes H enriksen , tilsynsførende ved G råbrødrek lostre t, sig til dagligt at læse en m esse ved St. A nne-altret for A nders Jensens og Cecilia K raghs sjæles frelse. H ans forgæ nger havde fået 300 m ark for det sam t nogle an d re forpligtelser, som er næ vnt i tid ligere aktstykker (52).

26.4.1447 var A nders Jen sen m edlem a f Sjællands landsting (57). 14.5.1447 blev h a n og hans kone op taget i k lostret i M aribo (Musse h.) »i


vort b roderskabs skød« (in tra g rem ium fra te rn ita tis nostre), m ed alle de re ttigheder, der var fo rbundet m ed det, »på g ru n d a f den hengivenhed , de h a r over for vor orden« (exigente affectu, quo o rd inem nostro diligi- tis). D ette var en slags æ resm edlem skab, hvorved de også p o sth u m t stadig blev be tegne t som velgørere (58).

23.4.1445 (54), 19.5.1447 (59), 1448 (67), 20.5.1452 (77) og 17.9.1452 (78) beseglede h a n dokum enter, og 30.3.1452 og 11.4.1454 var h a n i em beds m edfø r involveret i en konflikt v ed rø rende p ræ sten i Store Fuglede sogn (A rsh .) (76, 81).

111. 23: Anders Jensen Halvegge (43, 59, 77, 78). (A. Thiset, Danske adelige sigitter fra det XV, XVI. ogXVII. Aarhundrede, Khvn 1905)

111. 24: Olaf Jensen Halvegge (106,143). (H. Petersen, Danske Gejstlige sigitter fra middelalderen, Khvn 1886)

For Søm m e h erred s tin g afgav en vis Owe P edersen fra Ølstykke (Jør- lunde h.) 13.5.1454 en erk læ ring om tabet a f et skib, der lastet m ed p ro viant var gået tabt, fordi sk ipperen deserterede. H an bere ttede , at h an a f ade lsm anden A nders Jen sen var blevet udnæ vn t til høvedsm and i k rigen i Sverige, og p å g ru n d a f tabet a f levnedsm idlerne var h an og hans folk kom m et i vanskeligheder (82).

I en k irkedom a f 25.4.1455 vedrørende en kann ik , der havde tilegnet sig kirkegods, viser det sig, at A nders Jen sen h a r g jo rt et forgæves forsøg på at få synderen til at gå til bekendelse (86).

28.12.1454 var Cecilia åb en b art død. T estam entets eksekutorer bekræ ftede hendes don atio n a f 1438 og ønskede at kontrollere , at betingelserne var opfyldt (84).

I et afladsbrev a f 19.8.1502 opregnes en ræ kke n o n n e r i St. Agnes k lo ster, derib land t en Elsebe Halvegge (179). I b e tra g tn in g a f A nders J e n sens forbindelse til dette k loster er det næ rliggende at fo rm ode, at Elsebe var h an s datter, m en det er dog ikke helt sikkert.

A nders Jen sen er a ltid b e teg n e t m ed sit patronym , a ld rig m ed slægtsnavnet.


OlafJensen1 1448 blev O laf D aa valgt til biskop a f Roskilde. Det førte til en k æ d ereak tion a f forfrem m elser. M ed et pavebrev a f 17.12.1448 blev O laf Jensen , k an to r og k an n ik i K øbenhavn, v ikar ved St. D oro theæ alter i Roskilde, og kong C hristie rn I's kansler udnæ vn t til provst i Roskilde, det em bede, O lu f D aa havde haft. D ertil h ø rte et kan o n ik a t i Roskilde m ed et præ - ben d e på 15 m ark. Til gengæ ld m åtte h a n afgive sit k an to ra t (m ed k an o n ikat i K øbenhavn m ed et p ræ b en d e p å 5 m ark) og vikaria te t (udbytte: 3 m ark) (65). På g ru n d a f forsøm m elighed m ed hensyn til fo rm u lerin gen var det nødvendig t m ed en d n u to k o rrek tu r breve, a f 30.12.1448 (66) og 11.1.1449 (68). D erp å fu lg te 11.1.1449 den definitive godkendelse fra paven (69). Sam m e dag blev hans kan to ra t, m ed k anon ikat og p ræ b en de (5 m ark) 17.12.1448 tilkendt B ent Topsen (63), og v ikaria te t (3 m ark) gik til Jo h an n es B acenest (64).

M ærkeligt nok blev O laf Jen sen derefte r a ld rig b etegne t som provst, m en a ltid blot som k an n ik i Roskilde (72, 90), to gange sågar som kan to r endnu , m åske på g ru n d a f vanens m agt.

Å benbart h a r h a n også erhvervet v ikaria te t ved St. B artholom æus-altret, for i 1456 afstod Joach im G rubbe, der lige var blevet udnæ vn t til biskop a f B ergen, sit k anon ikat i Roskilde (m ed p ræ b en d e p å 4 m ark) til O lu f Jen sen i bytte for v ikariatet. D enne transak tion blev g odkend t m ed et pavebrev a f 28.9.1456 (88).

Der kendes lister over navnene p å m ed lem m erne a f kapitlet i Roskilde fra 1459 og 1460 (94, 96). At O la f Jen sen p å den tid havde to kanonika- te r e r sandsynligvis g ru n d e n til, at h an forekom m er to gange p å den første liste.

O laf Jen sen tildelte 18.6.1449 en vis Jep P edersen p rokura , for at h an k u n n e rep ræ sen tere ham m ed hensyn til h an s besiddelser i Nybølle og an d re steder (72).

Et paveligt diplom fra pave C alixtus III, hvor paven pålæ gger to b iskopp e r at tage sig a f konflik ten m ellem O laf Jen sen og h an s kapitel, stam m er sandsynligvis fra 1457.

21.10.1466 afgav O la f Jen sen en kort fo rk laring som del a f ank lagen m o d den tilfangetagne biskop a f U ppsala (101). 25.3.1463 (99), 2.1.1469 (106) og 30.9. 1474 (116) b ek ræ ftede h a n d ip lom er m ed sit segl. H an o p tråd te som m edlem a f det kongelige re tte rtin g 28.3.1479 sam m en m ed sin b ro r Owe Halvegge (121) og 12/19.7.1480 sam m en m ed Jep Halvegge (123).

I en dom fra K ongens R ette rtin g a f 13.4.1475 kom m er det frem , at O laf og Peter Jensen , hvis tjener O lu f Lercke var blevet døm t til d ø d en a f Søm m e herredsting , anklaget for tyveri, og d e rp å var blevet h en re tte t,


111. 25: Olaf Jensen Halvegges gravsten i Roskilde Domkirke. Randskriftet lyder: Hic iacet dominus Olaus Johannis, canonicus roskildensis, qui obiit anno domini mcdxci0, vi° kalendas februarii, cuius anima requiescat in pace. I oversættelse: Her hviler hr. Olafjensen, kannik i Roskilde, som døde i herrens år 1491, 27. januar, må hans sjæl hvile i fred.


ank lagede de involverede em bedsm æ nd for m ag tm isb rug (118). De fik m edhold , og de ank lagede blev straffet. M en d erm ed k u n n e den hæ ng te m an d jo ikke vækkes til live.

O laf var sam m en m ed k an n ik Clavs H en rik sen eksekutor a f k an n ik Børge Jensens testam ente. D er er tre diplom er, to a f 23.6.1486 (137, 138) og et a f 14.5.1487 (142), der v ed rø rer købet a f en g ård til fordel for d ødsboet. D enne gård blev i et fjerde aktstykke a f 21.7.1487 (143) skæ nket til St. T hom as a f C an terbury-altre t i Roskilde dom kirke til den afdødes sjæls frelse.

Ifø lge h an s g ravsten i R oskilde d o m k irk e e r O la f d ø d 27.1.1491 (155). D er findes b es tem m else r om h an s e fte rfø lg er som so g n ep ræ st i N æsby og Tyvelse (Tybjerg h.) i pavebreve a f 10.6.1491 (157) og 19.10.1491 (158). D e n n e fu n k tio n v a r vel fø rst og frem m est en in d tæ g tsk ild e fo r h am . G ravstenen , d e r o p rin d e lig lå i M ariak ap elle t, som blev revet n e d i 1774, ligger i d ag lige ved d o m k irk en s h o v ed in d g an g (se ill. 25).

Det er k un i de æ ldste k ilder (63-66, 68, 69, 72, 88, 90, 94), O la f kaldes ved sit patronym . Fra 1463 kaldes h a n konsekvent ved slægtsnavnet Halvegge.

Awe JensenAwe eller Ove Halvegge næ vnes første gang 28.3.1479 sam m en m ed sin bror, kan n ik k en O laf Halvegge, som m edlem a f det kongelige re tte rtin g ( 121).

11.8.1486 var h a n i sin egenskab a f adelsm and m edlem a f en kirkelig instans i Roskilde dom kirke, som b ekræ ftede et v idnesbyrd om om fanget a f det biskoppelige »kvarter« (139).

I 1490 beta lte Awe Halvegge sit optagelsesgebyr til St. Lucius-gildet i Roskilde (154), efter at h an s tjener Per A ndersen a llerede havde g jo rt det sam m e i 1486 (141).

Peter JensenI det om talte d ip lom fra C ecilia K ragh a f 10.7.1438 (43) næ vnes b lan d t hendes arvinger, d e r beseglede det, også P eter Jensen . At det skulle være hendes svoger P eter Halvegge, d e r m enes herm ed , fo rekom m er i b e tra g tn in g a f h an s a ld er re t usandsynlig t. P eter fik stad ig b ø rn om k rin g 1495. Selve seglet, d e r k u n n e give sikkerhed i sagen, m an g le r desvæ rre.

M en diplom et a f 11.9.1455 m ed bevaret segl, hvori Peter Jen sen til Brå- de næ vnes som m edlem a f R ingsted h erred stin g (87), tyder dog på, at h a n havde nåe t en respektabel alder, da h a n blev far sidste gang. H an


m å, da dette diplom blev udsted t, i hvert fald have væ ret m yndig, m indst 25 å r gam m el. H an m å have væ ret sin fars sidste barn . F aderen døde o m kring 1430.

111. 26: Awe Halvegge (139). (A. Thiset, Danske 111. 27: Peter Jensen Halvegge (87, 103, 104, adelige sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aar- 113, 119, 150, 165). (A. Thiset, Danske adelige hundrede, Khvn 1905) sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede,

Khvn 1905)

Som de fleste adelige sandsynligvis h a r g jo rt, deltog h an flere gange i retsm øder: 14.12.1468 (104), 6.5.1472 (113), 6.6.1481 (125), og 23.4.1494 (166) var h a n m edlem a f Sjællands landsting , 30.4.1493 (162) a f K ongens R ette rtin g i Roskilde, og 11.4 1475 (117) a f en kirkelig dom stol i Roskilde. D iplom et a f 1472, hvori Je p Halvegge også op træ der, fik en kongelig bekræ ftelse 15.9.1486 (140).

13.5.1467 finder vi Peter Jen sen b land t de adelige, der hyldede H ans, søn a f kong C hristie rn I, som k ro n p rin s (103).

Som besegiende vitterlighedsvidne viser h a n sig 12.3.1471 (111), 15.2.1473 (114) og 23.10.1493 (163).

A rv ingerne efte r B othilde, Paris' enke, foretog 15.12.1477 et om stæ ndeligt m ageskifte m ed en tred jepart. B landt arv in g ern e var også Peter Jen sen i sin egenskab a f æ g tem and til en sø n n ed a tte r a f B oth ilde (119).

24.2.1489 lavede Peter Jen sen en afta le m ed sin svigersøn Eggert A ndersen v ed rø rende d a tte ren K arines a rvepart efter hendes mor. B landt de v itterlighedsvidner, der beseglede, var også V illum Sort, som vi kend er som svigersøn til Je p Halvegge (150).

Peter Jen sen solgte ca. 6.4.1494 en g ård i K alkerup (Tybjerg h.) til A nna, enke efter Joach im Griis (165), og 17.6.1497 fik to skøder kongelig bekræ ftelse. Det ene, der sandsynligvis stam m ede fra 1492, ved rø rte Pete r Jensens salg a f to g årde i B øgebjerg og A tterup (begge i B oeslunde s., Slagelse h.) til H en rik M eyenstorp.


B rugen a f Peter Jensens slægtsnavn varierer. I o tte d ip lom er (103, 113, 114, 117, 140, 162, 165, 172) næ vnes h an ved slægtsnavnet, a f og til som »Per Jen sen som kaldes Halvegge«; i de øvrige ti finder vi k u n hans patronym .

Som bopæ l næ vnes i 1455 (87) B råde (nu H olsteinborg, F lakkebjerg h .), 1468 (104) Saltø (K arrebæ k s., F lakkebjerg h .), 1471 (111) og 1481 (125) Vallekilde (Skippinge h .). Yderligere kaldes h a n fra 1472 til 1494 »af V indinge« (nu Fyrendal, F lakkebjerg h.) (113, 117, 119, 150, 163, 165, 166). G odset Vallekilde var tid ligere i Ingem ar G rubbes besiddelse, m en Peter Jen sen havde a llerede ejet det længe, før h a n g iftede sig m ed In g em ar G rubbes datter.23

Peter Jensens kone og børnAlt tyder på, at det i m iddelalderens adelssam fund altid var en brors o p gave at sørge for, at der blev efterkom m ere. De øvrige b rø d re blev gejstlige, g iftede sig m ed en æ ldre enke eller forblev barnløse. O gså Peter var, lige som sin far, den eneste i sin generation , der b k efterkom m ere. Det blev en tem m elig om fangsrig flok. Peter Jensens kone giver os problem er.

Det eneste diplom , hvori h an s kone spiller en rolle (indirekte, og ud en at hendes navn næ vnes), e r det fra 1477 (119), hvor Peter o p træ d er som æ g tem an d til en sø n n ed a tte r a f B oth ilde Grib, enke efter H e n n in g Paris. H e ra f følger, at h u n kan have væ ret en d a tte r a f Åge Paris, hvilket vi senere (261) fin d er bekræ fte t. Som det frem går a f dip lom et a f 1489 (150), m å h u n være dø d forinden .

H ans børneflok b estår tydeligt a f to grupper. D en ene g ru p p e var allerede g iftefæ rd ig o m kring 1489, den an d en blev først født om kring 1495. Sandsynligvis h æ nger skiftet a f 1489 sam m en m ed indgåelse a f et nyt æ gteskab. Ifølge Danmarks Adels Aarbog (1946) var Peter i sit an d e t æ gteskab gift m ed A n n a G rubbe, d a tte r a f In g em ar G rubbe og N N Basse. M en en kilde næ vnes ikke. B landt de besegiende v itterlighedsvidner a f dip lom et a f 1489 var også to m ed lem m er a f slæ gten G rubbe.

Et billede a f den første g ru p p e b ø rn får vi i d ip lom et a f 22.1.1506, hvori Åge Pedersen og K arine Pedersdatter, enke efter Eggert A ndersen til E lm elunde (M ønbo h .), lover en årlig donation til B artholom æ us-altret, så læ nge deres søstre E lna og Kerstin lever i Vor F rue kloster i Roskilde. D enne donation bestod a f udbyttet a f to gårde i V indinge (Tune h.). Efte r de to søskendes d ød skulle de næ vnte gårde helt tilfalde a ltre t (184).

Som næ vnt indg ik Eggert A ndersen 24.2.1489 en aftale m ed sin svigerfar Peter Jensen , hvorved K arines m ø d ren e arvepart blev fastsat (150).

11.10.1505 købte K arine P edersdatte r til E lm elunde, enke efter Eggert A ndersen , halvdelen a f en g ård i Viby på H indsho lm (Fyn) (182), og


111. 28: Karine Pedersdatter (184). (A. Thiset, Danske adelige sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede, Khvn 1905)

111. 29: Awe Pedersen (198). (A. Thiset, Danske adelige sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede, Khvn 1905)

30.1.1507 købte h u n udbyttet a f en g ård i V indinge (Tune h .), der var i hendes søster E lna Pedersdatters varetæ gt (188). E lna P edersdatte r levede som næ vnt i Vor F rue kloster i Roskilde. M uligvis d re je r det sig h e r om en a f de gårde, der tid ligere var blevet skæ nket til B artholom æ us-altret, og m åske var den i så fald blevet pan tsat og p an te t n u afviklet.

Age (Awe, Ove) P edersen bo ed e ifølge T rap i 1496 i Sjælsm ark (Blovstrø d s., Lynge h .) .24 Awe P edersen til H yrnensholm (H ørsholm , Lynge h.?) skødede 3.4.1506 en g ård i Skævinge (Strø h .), som h a n havde arvet efte r sin onkel Jen s Paris (186).

30.7.1508 aflagde Owe P edersen til Dysted (Toksværd s., H am m er h.) et v idnesbyrd (190), og i 1509 skødede h a n nogle ejendom m e i Sandby og H ellenæ s (B randerslevs., H orslunde h., L olland) til K ong H ans (191). E fter en lang periode , hvor k ilderne er tavse, finder vi ham igen i Dysted i 1538 (248).

M ed et diplom a f 8.9.1517 b ek ræ fte r Åge Pedersen i Dysted m odtagelsen a f 45 m ark som afvikling a f et gæ ldsbrev fra M ads E riksen ved form id ling a f A nders Bille i Stege (Møn) (198). På h an s skøde p å en g ård i Kirke H elsinge (Løve h.) kendes ikke engang årsta lle t (skønnet til 1500- 1525) (175).

Et aktstykke fra 1541, hvori en O ffue Pedersen stæ vnede ubeføjede b ru g ere a f hans jo rd for re tten i V iborg (253), skal ifølge T hiset også vedrøre »vores« Owe.25 D en store afstand i tid og sted gør det im id lertid tvivlsomt.

B ørnene a f Peter Jensens andet ægteskab h ed Niels Pedersen og A nne Pedersdatter. I det følgende kom m er je g udførligt tilbage til dem. O m A nne siges det i et diplom a f 1525, at h u n d en g an g v ar 30 å r gam m el (219).


A nne ank lagede 10.7.1541 sin søstersøn Claus Eggersen (Ulfeldt) til E lm elunde for frihedsberøvelse (252), og 16.6.1542 kald te sam m e Claus U lfeldt h en d e for sin m oster (258). H erm ed bekræ ftes forb indelsen m ellem de to søskendegrupper.

M en hvem, der var m ø d ren e til disse to g rupper, var et p roblem , selv for de d irek te efterkom m ere. Claus U lfeldt var gift to gange, og de for

skellige efterkom m ere sørgede også for to gravsten. K arines slægtsoversigt (be tegnet m ed våbnene) var im id lertid ikke de sam m e! Ifølge forskellige b id rag i Danmarks Adels Aarbogva r Claus U lfeldts slægt som vist i skem aet ovenfor. H ans anevåbener på gravstenene er:26

1. Ørslev kirke: U lfeldt, Væbner, S tralendorff, G rubbe, A bildgård, K rum m edige, gi. Høeg.

2. U lbølle kirke: U lfeldt, Væbner, S tra lendrop , G rubbe, A bildgård, Brock, K rum m edige, Basse.

Im id le rtid skal m an i alle disse tilfæ lde forstå V æ bner som Halvegge. H e ra f ses det, hvor usikre efte rkom m erne var m ed hensyn til K arines herkom st. I hvert fald k u n n e m an k u n huske, at Peter Jen sen havde haft en kone, der var en G rubbe. N avnet Paris forekom m er ikke i nogen a f de to linjer.

Claus havde en søster B erte (255), der 16.6.1542 var enke efte r Niels Bild (258).

Til b ø rn en e a f Peter Jensens første æ gteskab h ø rte utvivlsomt også Ingrid Halvegge. H u n kendes k u n fra et person lig t brev, som h u n i 1519 sendte til sin søn R olf M adsen (200). H u n m å altså have væ ret gift m ed h an s far, M ads Rolofsen van Leveren. M ads Rolofsen, en adelsm and til Svenstrup (B orup s., R am sø h .), beseglede decem ber 1480 som vidne et diplom (124) og ligeledes 2.3.1502 (177), m en n u var h a n fra R åru p (Ka-


trineb jerg , Sengeløse s., Lille h .). 31.12.1505 solgte h a n sin g ård i Reer- slev (Tune h.) til v ikar ved St. B artho lom æ us-altret Peter H em m ingsen (183).27

Dammarks Adels Aarbog (1946) antager, at In g rid var en søster til Peter Jensen . Da Peter Jensens far im id lertid m å være d ød før ju li 1431 (se ovenfor u n d e r Jens Olafsen) , og In g rid d erfo r m å være født senest 1431 og i 1519 have væ ret op m o d 90 å r gam m el, er det i b e tra g tn in g a f brevet (200) nok m eget usandsynligt.

»Ffor troskab oc willigæ tieniste som ... oss och riget hertiill g io rd t oc beu isth h affu er oc h e r e ffther beuiste m oo oc skall« tillod kong

Documents

Samfundet Dansk Genealogi Personalhistorie · Beskrivelsen i leksi konet og i Danmarks Adels Aarbog (1896) lyder: »to modvendende Storm huer; paa Hielmen to Vesselhorn«. Vi må