Skat for UngeSamfundet Danmark / Sort arbejdeSkat i årets løb / Grønne afgifterDin skat og SU / Operation SnyltetryneUndgå gæld / Din lønseddel

2010

2

Forord – Skat for Unge 3

Samfundet Danmark 4-5

Sort arbejde 6-7

Skat i årets løb 8-9

Hellere godt i gang... 10-11

Din skat og SU 11

Grønne afgifter 12

Spil 13

Din lønseddel 14

Start af egen virksomhed 15

6 gode råd og 6 gode grunde 16

Skat for Unge

3

Skat for Unge 2010

Vi har lavet dette hæfte til dig, som skal ud og møde din skat for første gang.Hæftet vil guide dig rundt i de forskellige situationer, du som ung kan komme udfor.

HVORFOR? – fordi du inden længe vil få brug for at vide bare lidt om skat. Dukan selvfølgelig vælge at overlade alt det med skat til dine forældre, – MEN heltærligt, ville det ikke være rart at kunne selv?

Gem hæftet og brug det, når du er i tvivl, modtager din første årsopgørelse, får job,flytter hjemmefra, køber bil mv.

Til materialet hører en hjemmeside, to spil, samt Den Sorte Boks, som din lærerkan få helt gratis ved at kontakte SKAT.

På hjemmesiden skat.dk/unge er der en konkurrence, hvor du kan teste dig selv ogdin vi den om skat. Du kan – ud over at blive klogere – også vinde nogle flottepræmier.

Med venlig hilsen og god fornøjelse

Som borger i Danmark er vi alle med tilat bestemme. Demokrati betydernemlig folkestyre. I stedet for at alleskal råbe i munden på hinanden, vælgervi i Danmark 179 mennesker til at styrelandet for os. Det kalder vi Folketinget.

Mindst hvert fjerde år får alle over 18år mulighed for at stemme på den ellerde personer, de synes skal styre landetde næste 4 år. Det er i Folketinget, allede store beslutninger tages. De bestem-mer fx, om der skal bygges en bro,skæres i politistyrken eller betales mereeller mindre i skat.

De har fx også besluttet, at der kun skalvære 98 kommuner i stedet for de tidli-gere 275.

Skat! – hvad er nu det for noget...Danmark er bygget op omkring en storfælles pengekasse. Fra denne kassebetales for alle de opgaver, samfundethar påtaget sig, fx skoler, sygehuse,børnehaver, plejehjem.

Men pengene kom mer ikke af sig selv.Der skal nogen til at betale til denfælles pengekasse, og det gør borgere iDanmark via skatter.

Danskerne betaler både skat til denkommune de bor i og til staten. Detskyldes, at kommunerne skal betale fornogle ting – fx folkeskoler og dagsinsti-tutioner, mens staten fx skal betale forpolitiet.

I Danmark er det desuden sådan, at defolk, der tjener mest skal betale topskat.På den måde er skattesystemet med tilat omfordele penge fra dem der tjenermeget, til dem der tjener lidt.

Direkte og indirekte skatterI Danmark opererer vi med 2 slagsskatter – direkte og indirekte skatter.

Kort fortalt, er direkte skatter, skattersom direkte vedrører personensindtægt:• Kirkeskat

( – er som den eneste frivillig)• Kommuneskat• Sundhedsbidrag (tidligere amtsskat)• Statsskat (som er yderligere delt op i

bund- og topskat).

De indirekte skatter er skatter, derfølger varer og ydelser, fx moms, told,grønne afgifter og punktafgifter.

Der findes punktafgifter på ting som• Øl • Spiritus• Tobak • Sodavand • Slik • Plastikposer

– og mange, mange flere.

SkattereformI 2009 vedtog folketinget enskattereform. Mange af de nye reglergælder fra 2010. De væsentligste nyhe-der er, at skatterne på indkomst og akti-er sænkes, en række afgifter forhøjes,nogle fradragsmuligheder begrænses ogat der indføres nogle nye regler for vis-se personalegoder.

4

Samfundet DanmarkDanmark bliver betegnet som et velfærdssamfund, der i bund og grund

bliver styret demokratisk og finansieret gennem skatter og afgifter. Hvad

er så demokrati? – og hvad er skatter og afgifter for noget?

Skat for Unge 2010

Vidste du, at...hver dansker over 14 år i gennem-snit røg 1.789 cigaretter i 2008.I 2007 var tallet 1.832 cigaretter.

Danmarks Statistik

Vidste du, at...gennemsnitsdanskeren drak øl, vin og spiritus svarende til 9,7 liter renalkohol i 2008? I 2007 var tallet 10 liter

Danmarks Statistik

Politi og forsvar4,6 øre

Uddannelse14,8 øre

Sundhed14,4 øre

Kultur, fritidog miljø4,1 øre

Erhvervsøkonomiskeforhold 3,3 øre

Transport3,3 øre

Generelle offentligetjenester 12,8 øre

Social tryghed velfærdog bolig 42,5 øre

Hvad bruger vi så skatterne til?Skatterne ryger alle sammen ned i denstore pengekasse, hvorefter de bliverdelt ud igen – det kan være som pensi-on til de ældre, dagpenge til de arbejds-løse, uddannelsesstøtte til de unge, ellerbørnepenge til børnefamilier. Det kanogså være til vuggestuer, en ny motor-vej, et bibliotek, politi, skoler osv.Hovedsagen er, at alle de penge, derkommer ind i statskassen, bliver brugttil at opretholde det velfærdssamfund,vi kalder “Danmark”.

På denne figur (Kronen) ser du, hvad din skat går til. For hver krone du betaler i skat, går fx 14,8 øre til uddannelse. Hvert år bruger detdanske samfund ca. 900 mia. kr. (900.000.000.000 kr.) af den fælles pengekasse.

Skat for Unge 2010

5

Fordeling af en skattekrone

Vidste du, at...det gennemsnit koster over 65.500kroner om året for hver elev, dergår i den danske folkeskole.

Kommunernes landsforening

Vidste du, at...der blev udbetalt 11 mia. kroneri SU i 2008.

Danmarks Statistik

Kilde: Statistisk Årbog 2009

Politikerne kan bruge de indirekteskatter til at ændre forbrugernesadfærd. For eksempel har manmed skattereformen sat afgifternepå usunde fødevarer op, så det bli-ver dyrere at købe sodavand (ikkelight), is og slik. På den mådehåber man, at få danskerne til atspise mindre usundt. Hvad synes du om det?

Sort arbejde

6

Skat for Unge 2010

I Danmark taler man meget om “sort”og “hvidt” arbejde. – Og, hvis man somny på arbejdsmarkedet ikke er helt sik-ker på hvad der tales om, eller hvad for-skellen er, så kan det give katastrofalekonsekvenser.

Hvad er hvidt arbejde?Hvidt arbejde er lovligt arbejde. Det vilsige, der bliver betalt skat, moms, afgif-ter, forsikringer, fe rie penge mv. somlovene i Danmark kræver det.

Hvad er sort arbejde?Lad os her begynde med et eksempel:Det er sort arbejde, hvis du får tilbudtog accepterer et job, hvor hverken dueller din arbejdsgiver fortæller SKATom udbetalingen af din løn, altså udenregning og uden lønseddel.

Hverken arbejdsgiveren eller du betaleri disse tilfælde skat eller moms, og Ikan så dele “besparelsen” så prisenkommer til at ligge langt under “denhvide pris” eller markedsprisen. Ogbegge parter ser ud til at være bedrestillet, end hvis du havde taget jobbetpå markedets sædvanlige vilkår, dvs.med regning eller lønseddel.

Her er det så du skal huske, at hvis dukommer til skade ved sort arbejde fx pået byggestillads, eller ved en varm ovn iet restaurantkøkken, er hele skaden, dersker på dig selv, på din regning – der erjo ikke tegnet forsikringer på sorte job!

Der er også risiko for, at du er til stedepå jobbet lige netop en af de gange,hvor SKAT og politiet foretager enrazzia. Den slags sker ikke tit, men nårdet sker klapper fælden hårdt i: sortarbejde er ulovligt, og straffen er bøde,eller i grovere tilfælde fængsel. En deliger det, ved siden af disse risici, helt sik-kert, at hvis dit job er sort, har du hver-ken ret til feriepenge eller sygedagpen-ge. Du deltager heller ikke iarbejds pladsens pensionsopsparinger –og du har intet opsigelsesvarsel.

Et andet eksempel kan være dig i enkøbssituation. Du skal fx have repareretdin computer, købe en ny cykel, havemalet dit værelse eller andet, og sælge-ren spørger "Skal det være med reg -ning?" – hvis du her vælger at sige nej– kan det være, at din betaling bliverlidt mindre – dvs. under “den hvidepris”, og sælgeren stikker alle pengenelige ned i lommen i stedet for at betalemoms, skat, afgifter mv.

Bed altid sælgeren om en kasseboneller regning, så er du sikker på, at detikke er sort arbejde – og så har du ogsåmuligheden for at vende tilbage, hviscyklen er gået i stykker, computerenalligevel ikke virkede eller malingenefter en måned begyndte at falme.

Hvad betyder sort arbejde forDanmark?Ikke kun du – også vores velfærdssam-fund – løber en risiko ved sort arbejde.Når mange mennesker arbejder sort,bliver de pågældende aktiviteter jo ikketil job for de arbejdsløse. Kunne manblot flytte en tredjedel af det samledesorte arbejde tilbage på det normalearbejdsmarked – og det tyder forsknin-gen på, at man kan – ville det skabegodt 40.000 nye fuldtidsjob.

Job til de arbejdsløse ville spare statenfor udgifter til arbejdsløshedsdagpengeog bi stands hjælp. Besparelsen kunne jofx bruges til bedre klasselokaler ogundervisningsmaterialer i skolerne,eller til bedre service for vore bedste- -forældre på plejehjemmene, eller andrerimelige formål.

Så er der lige vores høje skat! – for sålænge nogen snyder med skatten, måsamfundet beskatte de lovlydige borge-re hårdere, eller undlade at løse nogle afde opgaver på skole-ældre-området vilige har nævnt.

I artiklen Samfundet Danmark kan duse, hvordan skattekroner kan brugesfornuftigt til at opretholde det velfærds-

samfund, vi alle sammen sætter pris på– netop skoler og plejehjem, men ogsåbiblioteker, gode veje, vuggestuer ogpoliti mv. En afskaffelse af alt skatte -snyderi i dag vil kunne øge det offentli-ges indtægter med 15-20 mia. kroner.

Der er også den fare, at hvis det sortearbejde fortsætter med at blive mereudbredt, vil det kunne sætte hele sam -fundsmoralen under øget pres. Måskevil snyderiet på det sorte marked bredesig til andre dele af samfundet, og pålængere sigt give alvorligere kriminali-tet og korruption af den type, vi ellersikke er vant til her i landet – Tør du ogdine venner, der skal leve i samfundetogså om 15 og 25 år, løbe den risiko?

Hvor mange arbejder sort?En nyere historisk undersøgelse viser,at gennem de senere årtier er flere ogflere gået i gang med at arbejde sort.For årene 1950 og 1960 svarede 5 pct.af befolkningen, at man havde arbejdetsort inden for det sidste år – men så gikdet hurtigt den forkerte vej: Pro centenvar 9 i 1970, 13 i 1980 og omkring 17 i1990. I dag ligger procenten i under sø -gelserne på omkring 20. Med andre ordar bejder omkring hver femte af os sort idag, og to tredjedele af alt skattesnyderived person be skat ningen stammer nu fraden sorte sektor.

Privat gevinst på kort sigt, men…Selv om den enkelte lige nu måske kanse en økonomisk fordel i at være smartog arbejde sort – eller i at spare pengeved at betale for reparationerne af com-puteren “uden regning” – så taber vi pålængere sigt alle sammen, når der arbej-des eller handles uden betaling af skat,moms mv. – Og det er da usmart!

Vidste du, at...de sorte markeders typiske købereer vellønnede og travle parcel hus -ejere, typisk under 40 år.

Denne artikel er skrevet i sam ar bej de med Gunnar Viby Mogen sen, tid ligere lederaf Rockwool Fondens forskningsenhed og forfatter til bo gen ”Skat te sny derietshistorie” (Syddansk Univer sitets forlag 2003).

7

Hvad kan vi få forpengene, hvis alleholdt op med atarbejde sort?*

1.000.000 pc’ere eller 1 pc’ er tilhver folkeskoleelev og 3 mia. kr. tilandre ting.

Eller bygge 6.000 nye idrætshaller.

Eller man kan ansætte omkring22.000 flere sygeplejersker...

Eller ca. 3.000 kr. ekstra ommåneden pr. SU-modtager.

Eller 25.000 flere pædagoger.

Prøv at lave et rollespil, hvor emnet er sort arbejde. I kan fx lave rollespilletsom en tv-debat med to debatdeltagere og en studievært. Resten af klas -sen er publikum. De to paneldeltagere har hver sin holdning til sort arbejde:den ene synes, sort arbejde er helt i orden, den anden er helt i mod.Studieværten stiller spørgsmål og styrer debatten. Publikum kan også stillespørgsmål og deltage i debatten undervejs. I kan fx tage udgangspunkt iartiklen her på siden for at finde argumenter for og imod sort arbejde. I kanogså diskutere, hvordan man kan komme sort arbejde til livs.

*Baseret på 2007-tal.

8

Skat i årets løb

Skat for Unge 2010

ForskudsopgørelseHvert år i november får du en forskuds-opgørelse. Det er en oversigt over deoplysninger om indkomst og fradrag,som SKAT regner med vil gælde fordig i det kommende år. På baggrund aftallene har SKAT beregnet, hvor mangeprocent du skal betale i skat (trækpro -cent) og hvor meget fradrag du har forhver lønperiode. Det kaldes skattekort-oplysningerne.

Du får din forskudsopgørelse og dineskattekortoplysninger digitalt. For -skuds opgørelsen og skattekortoplysnin-gerne ligger i din Skattemappe frabegyndelsen af november. Du kan sedin skattemappe i TastSelv på skat.dk.

Hvis tallene i forskudsopgørelsen ikkeer rigtige, eller der mangler nogle, skaldu rette eller tilføje tallene. Med de rig-tige tal kan du undgå at skulle betalerestskat. Læs mere i pjecen Forskuds -skatten 2010 på skat.dk.

Digitalt skatte- og frikortAlle, der arbejder, skal have et skatte -kort eller frikort. Din arbejdsgiver skalbruge skattekortet eller frikortet for atse, hvad han eller hun skal trække iskat. Skattekort og frikort er digitale ogsendes direkte til din arbejdsgiver.

Du kan selv se skattekortoplysningernepå forsiden af din forskudsopgørelse.

Forskellen på et skattekort og et frikortligger i, hvornår du skal begynde atbetale skat af din løn. Med et frikortbetaler du først skat, når du har tjent,hvad der svarer til dit personfradrag.Med et skattekort er dit personfradragdelt op på lønperioder og du betalerskat, hver gang du får udbetalt din løn.

På et frikort er der kun oplysningerom, hvor meget du kan tjene før du skalbetale skat. Indtil du har tjent dettebeløb, får du hele din løn udbetalt (und-tagen 8 procent i AM-bidrag).

På et skattekort er der udover hvormeget du kan tjene før du skal betaleskat også oplyst en trækprocent. Denindtægt, der er større end dit samledefradrag, skal du betale skat af. Regnerdu med at tjene mere end dit personfra-drag, skal du have et skatte kort.

I 2010 er dit personfradrag på 32.200kr. hvis du er under 18 år og 42.900 kr.,hvis du er over 18 år. Beløbet er min -dre, når du er under 18 år, fordi du ind-til din 18-års-fødselsdag får børnefami-lieydelse af staten. Se dit personfradragog andre satser i pjecen Skattesatser.

Hvad er fradrag og trækprocent?Fradraget er den del af lønnen, du ikkeskal betale skat af (svarer til dit person-fradrag + diverse andre fradrag fordeltud på hele året). Trækprocenten er denprocent, du skal betale i skat, når

fradraget er trukket fra lønnen.På et almindeligt skattekort er ditfradrag delt op på dag, uge, 14 dage ogmåned. Så hvis du får løn hver måned,trækker din arbejdsgiver først ditmånedsfradrag fra lønnen. Derefter reg-ner din arbejdsgiver ud, hvor meget duskal betale i skat af resten af lønnen.

Din arbejdsgiver sender skatten videretil SKAT. På din lønseddel kan du se,hvor meget du har tjent, og hvor megetder er trukket i skat og AM-bidrag.Dine lønsedler er altså dit bevis på, atskatten er betalt! Læs mere på side 14.

Ændringer i din økonomiHvis dine indtægter eller fradrag æn -drer sig væsentligt i løbet af året, skaldu ændre din forskudsopgørelse. Detkan du selv gøre i TastSelv Borger påskat.dk.

Du kan også kontakte SKAT på 72221818, eller henvende dig hos kommu -nens Borgerservice – for at give dem denye oplysninger. Hvis du har et frikort,kan du her spørge, om det eventueltskal ændres til et almindeligt skattekort.

Det er vigtigt at få ændret forskudsop -gørelsen, så du løbende betaler den rig-tige skat. Hvis du fx får nyt job medhøjere løn, skal du betale mere i skat.Eller hvis du får et lån i banken, giverrenterne fra lånet dig et fradrag, så duskal betale mindre i skat. Hvis du ikkefår ændret dit skattekort, kan du risike-re at skulle betale en restskat.

Vidste du, at...hver skatteborger i gennemsnitbetalte 150.000 kroner i skat i 2008?

SKAT

9

ÅrsopgørelsenHvert forår får du en årsopgørelse. I 2010 vil den ligge klar i din Skatte -mappe i TastSelv Borger på skat.dk den5. marts.

Årsopgørelsen er et regnskab over dineindtægter og fradrag for året, der er gå -et. Din opgave er at tjekke, om tallenesvarer til det, du selv ved, og til de op -gø relser, du har fået af din arbejdsgiver,bank mv. Hvis tallene er rigtige, skal duikke gøre noget – så er denne årsopgø -rel se dit endelige regnskab. Hvis nogletal er forkerte, eller der mangler nogletal, så skal du ændre din årsopgørelse.

Sådan ændrer du årsopgørelsenDet er let at ændre årsopgørelsen. Dukan bruge TastSelv via telefon ellerinternet. Du kan også ændre tallene vedat skrive de rigtige tal på et oplysnings-

kort og sende det retur til SKAT. Barehusk at ændre senest den 2. maj 2010.

Hvis du ændrer din årsopgørel se, får duvist din nye årsopgørelse digitalt, ogden vil automatisk blive lagt i dinSkattemappe. Denne årsopgørelse er sådit endelige regnskab. Her kan du se,om du har betalt for meget eller for lidti skat. Hvis du skal have skat tilbage,bliver beløbet overført til dinNemKonto. Har du betalt for lidt i skat,skal du betale restskat. Du kan betalepå skat.dk eller via din netbank.

Via TastSelv kan du sige nej tak til at fådin årsopgørelse sendt med posten – detbehøver du ikke, da du jo altid kan seden i din Skattemappe på skat.dk.

RestskatHvis du i løbet af året ikke har betaltnok i skat, skal du betale det, man kal-der restskat.

Restskatten skal betales inden enbestemt frist (den 1. juli i 2010). Hvisdu af en eller anden grund ikke harmulighed for at betale til tiden, så talmed SKAT. Så er der nemlig mulighedfor at få en aftale om, hvornår og hvor-dan restskatten skal betales. Hvis dubare lader som ingenting og lader væremed at betale, så har SKAT en rækkemuligheder for at få pengene fra digalligevel.

Du kan læse mere om at skylde pengetil SKAT på side 10, og i pjecenRestskat eller pjecen Hvis du skylderpenge. Dem finder du på skat.dk.

SkattemappenEr du nysgerrig, så kan du i dinSkattemappe på skat.dk se, hvad SKAThar af oplysninger om dig. Det enestedu skal gøre, er at anskaffe dig en digi-tal signatur eller bruge din TastSelv-kode fra din seneste forskudsopgørelseeller årsopgørelse.

Tjek din Skattemappe på skat.dk/tast-selv.

Du kan læse mere om frikort, skatte -kort, forskudsopgørelse og meget andetpå skat.dk/unge - fx under Svære ord.

Forsiden af forskudsopgørelse.

Hvad er forskellen påen forskudsopgørelseog en årsopgørelse?

Hvornår kan det værenødvendigt at ændresin forskudsopgørelse?

Hellere godt i gang end galt af sted!

10

Skat for Unge 2010

I Danmark findes to slags fogeder.

Kongens foged, som tager sig af al pri -vat gæld. Hvis du fx køber et fjernsynog ikke betaler dine afdrag til tiden, såkommer Kongens foged og opkræverpengene eller tager fjernsynet medtilbage.

Så findes der Pantefogeden, som tagersig af al gæld til det offentlige – fx hvisdu skylder i skat.

Pantefogederne i Danmark har travlt –der skyldes rigtig mange penge til sta -ten og dermed til den fælleskasse, somskal betale for vores skoler, sygehuse,veje mv.

Der skyldes faktisk ca. 50 mia. kr. tilstatskassen.

At skylde penge er ikke det samme somat være i restance. Mange folk skyl derpenge væk uden at være i re stan ce –bare tænk på, hvad et hus eller en bilko ster – de fleste må låne penge ibanken for at kunne købe disse ting.Men så længe de overholder de beta -lingsfrister, der er sat, så er de ikke irestance. - Og det er kun folk der er irestance, som kommer i kontakt medfogeden.

Lad os se på nogle af de områder, hvorman som privatperson kan skylde statenpenge:• Skat• Børnebidrag/underholdsbidrag• Ægtefællebidrag• Kontanthjælp• Boligsikring

Skat: Alle, der arbejder, skal betaleskat. Oftest betaler du skatten samtidigmed, at du får din løn udbetalt, men nåråret er gået, kan der godt være nogleforskelle, fx nogle fradrag, som du ikkeskulle have haft alligevel, eller en bety-delig lønstigning, du ikke lige havdefortalt til SKAT. Denne restskat skal altefter størrelsen, enten indregnes i næste

års skattekort eller betales med det sam-me. Bliver den ikke betalt, så kommerpantefogeden på sagen.

Børnebidrag/underholdsbidrag: Hvisdu og din kæreste får et barn sammen,men pludselig ikke ønsker at være sam -men som familie mere, skal der betalesbørnebidrag (– HUSK, det skal derogså, selvom det bare var en “en gangs -forestilling” – som tilfældigvis endtemed et barn!).

Børnebidrag skal normalt betales hver måned indtil barnet fylder 18 år.Har du ikke disse penge, så vil kom -munen sørge for at ”låne dig dem” – men de skal betales tilbage – og gørdu ikke det, så kommer pantefogeden.

Ægtefællebidrag: Bliver du gift og ønsker skilsmisse, så kan du kommetil at skulle betale ægtefællebidrag. Deter nemlig sådan, at den der tjener mest iforholdet skal betale en procentdel afsin løn til den anden person. Bliver dis-se ikke betalt, kommer pantefogeden.

Kontanthjælp: Står du pludselig udenarbejde, og ikke har sikret dig med enarbejdsløshedsforsikring, så går kom -munen ind og hjælper dig med noglepenge. Disse penge skal betales tilbagenår du engang kommer i job igen. Dukan også komme ud for, at få stjålet alledine penge – så kan du få hjælp til, atklare dig til din næste løn bliver udbe -talt – dette beløb skal også betales tilba-ge. Bliver det ikke det – så kommerpantefogeden.

Boligsikring: Boligsikring gives tilper soner, der bor i lejede lejligheder.Derudover er der regler for, hvor megetman må tjene, hvor mange der må bo ilejligheden, hvor stor den må være osv.Boligsikring skal som regel ikketilbagebetales – men hvis der skerændringer i løbet af året, fx hvis derflytter en person mere ind i lejlighedeneller du har fået lønforhø jelse, så skalbolig sikrings beløbet reguleres. Bliverdet ikke det – så kan du komme til atskylde, da du så har fået for mange pen-ge udbetalt. Betaler du ikke det du skyl-der, så kommer pantefogeden.

Hvad kan pantefogeden gørePantefogeden vil først forsøge at få dig

til at betale ad fri villighedensvej – lidt hver måned indtilgælden er væk. Gør du ikkedet, kan fogeden bede din

arbejdsgiver trække dig iløn. Er det heller ikkemuligt, enten fordi duikke har et job, eller for-di du skylder for mange

– en god pantefogeds motto

11

Skat for Unge 2010

Er du fyldt 18 år og i gang med en uddannelse, kandu søge om SU – Statens Uddannelsesstøtte. Du kanfå stipendium og et lån.

StipendiumDit stipendium afhænger af din alder, og om du borhjemme hos dine forældre. Hvis du er under 20 år og i gang med en ungdomsuddannelse, er en del af sti -pendiet også afhængig af, hvor meget dine forældretjener. Men du kan altid få et grundstipendium.

Alle under 20 år, som går på en ungdomsuddan nelse,får sats som hjemmeboende, uanset om de bor hjem-me eller ej. Hvis du ikke bor hjemme, kan du søgedispensation. Du kan fx få dispensation, hvis dineforældre bor mere end 20 km fra din skole. Som ude-boende med dispensation får du et højere grund sti -pendium, men tillægget er stadig afhængig af dineforældres indkomst. Tal med skolen om dispensation.

Når du får dine penge udbetalt, er der trukket skat.Du skal nemlig betale skat af dit stipendium, præcissom du skal af andre indtægter. Som udgangspunktbruger SU-styrelsen automatisk dit hovedkort ellerfrikort, når de trækker skatten. Ønsker du at de i ste -det skal bruge dit bikort, skal du oplyse det på su.dk.

Du skal ikke betale AM-bidrag af dit stipendium.

StudielånUd over stipendiet kan du få et studielån på 2.649 kr.pr. måned. Det skal betales tilbage, når du er færdigmed uddannelsen. Lånet er ikke skattepligtigt, og dukan først trække renterne fra, når du begynder atbetale lånet tilbage.

Din skole har forskellige pjecer om SU og kan svarepå spørgsmål herom. Hvis du selv har lyst til at findeud af reglerne, se skemaerne og regne ud, hvor me -get du kan få, kan du finde svarene på www.su.dk.

Stipendiet for 18-19 årige er i år 2010 pr. måned (før skat):

Din skat og SU

11

penge væk, så kan fogeden tage udlæg i nogle af dine ejen-dele, fx en bil, dit hus, dit fjernsyn, smykker eller andet derhar en større værdi. Når der er taget udlæg i dine ejendelemå du ikke sælge dem, låne dem ud eller ødelægge dem –så tilhører de nemlig staten. Alt der bliver taget udlæg i, bli-ver skrevet op i en udlægsbog.

Sidst, men ikke mindst så kan en pantefoged indberette digtil RKI registret. Her kan alle banker, kreditin sti tutter mv.se at du er en dårlig betaler, og du vil i fremtiden få sværtved at låne penge. Man står i RKI i 5 år eller indtil man harbetalt sin gæld.

Et dyrt besøgDet er ikke billigt, at få besøg af pantefogeden. For hverhenvendelse fra fogeden beregnes typisk et gebyr på mindst250 kr. Hver gang fo geden starter sin bil for at besøge dig(– også selvom du ikke er hjemme) koster det 400 kr. ek -stra, og bliver der skrevet i udlægsbogen koster det ogsåpenge. Alle disse gebyrer plus renter bliver lagt til din gæld,så den bare vokser og vokser.

Selvom pantefogederne godt kan lide deres arbejde, så vil dealligevel helst ha’, at du kommer godt i gang, i stedet for galtaf sted! – det er jo dit liv og din fremtid det drejer sig om.

Til alle UdeboendeGrundstipendium 1.192 kr. 3.453 kr.

Maksimalt tillæg* 1.485 kr. 1.931 kr.

Maksimalt stipendium 2.677 kr. 5.384 kr.

* Tillægget er afhængigt af dine forældres indkomst. Søger du SU i 2010, er det indtægten fra 2008, der gælder.

Tjekliste – sådan undgår du gæld!

Lav en korrekt forskudsopgørelse Tjener du fx flere eller færre penge i løbet afåret, skal du ændre din forskudsopgørelsepå TastSelv på skat.dk. På den mådeundgår du at skylde penge i restskat.

Få det rigtige beløb i boligsikring og SUFår du boligsikring, skal du huske at medde-le, hvis der sker ændringer i din husstandsstørrelse (både indtægter og personer).

Får du SU, skal du huske at du kun må tjeneet vist beløb udover din SU.

Betal hvad du skylder – og betal til tiden. Skulle du have svært ved det, så kontaktSKAT og fortæl din historie – tilbyd at betalepå et andet tidspunkt – eller lidt ad gangen,og overhold så denne frist.

Lav et budgetPå den måde holder du styr på din økonomi.

Hvor meget du betaler i grønneafgifter, handler ikke om din ind -komst – fx koster en liter benzin det samme uanset, hvad du tjener.I forbin delse med skattereformen,stiger de grønne afgifter. Til gen-gæld får man penge i form af engrøn check, hvis man er over 18 årog ikke tjener mere end 413.188 kr.om året.Hvorfor tror du man får det?

Tip: gå ind på skat.dk/unge og læsom grønne afgifter, grøn check,progressiv beskatning og proportio-nal beskatning.

En grøn afgift er en pris, man betalerfor at bruge af samfundets ressourcer.Den enkelte forbruger har selv indfly -delse på, hvor meget han/hun skal beta-le i grønne afgifter. Den, der sparer påressourcerne, slipper billigere end den,der blot bruger løs. Fx er der sat grønneafgifter på benzin, biler, vand og affald.Det betyder, at prisen på disse ting bli-ver højere – og det er netop hensigten.

AdfærdsændringerDe grønne afgifter påvirker voresadfærd på en bestemt måde. Her ernogle eksempler på hvordan:

Vand: Før i tiden var vand næsten gra-tis. Folk brugte løs af det og lodhavevanderen køre hele natten. Men nutænker vi mere på miljøet og sparer påvandet – selv når vi børster tænder!

Benzin og diesel: Der er højere afgiftpå benzin end på diesel. Det har fået

mange flere til at skifte til en dieselbil.Og man har også ændret afgiften på bi -ler, så det nu er billigere at have en mil-jørigtig bil, der kører langt på hver liter.

Affald: Vores affald forurener luften oggrundvandet, når det skal opbevares ogbrændes på forbrændingsanstalten. Medde grønne afgifter bliver der mindreaffald. Folk bliver nemlig bedre til atgenbruge, jo dyrere det er at komme afmed. Tag fx plastikposer. Fordi plastik-poser er blevet meget dyrere, genbrugerfolk dem flere gange eller bruger enpose af stof, når de køber ind.

Grønne afgifter i udlandetOgså virksomhederne betaler grønneafgifter. Her tages dog hensyn til, atdanske virksomheder skal kunne kon -kurrere med udenlandske virksom he -der, som måske ikke betaler grønneafgifter.

Danmark har høje grønne afgifter i for-hold til resten af Europa – ikke mindstpå varme og biler, men lande somHolland og Norge har endnu højeregrønne afgifter end Danmark.

Det internationale perspektiv er vigtigti debatten om de grønne afgifter, fordiforurening ikke kun er et nationalt pro-blem. CO2-udslip stopper som bekendtikke ved landegrænserne.

12

Skat for Unge 2010

Vidste du, at...– der er grøn afgift på emballage til fx ketchup, shampoo ogkattemad?

Vidste du, at...– i 1992 brugte hver indbygger 172 liter vand. I 2006 brugte vi igen nem snit 131 liter vand?

Danmarks Statistik

Grønne afgifterHver gang, du går i bad, betaler du skat. Hver gang,du kører i bil, betaler du skat. Hver gang, du brugeren paptallerken, betaler du skat. Skat ten kaldes enGRØN afgift eller en miljøafgift, og denne afgift skalfå dig til at spare.

Skat for Unge 2010

Costa del Tax er ikke en helt almindelig ferieø! Tyske turister besøger øen i hobe-tal for at få skønhedsbehandlinger med den helt specielle Kappermakrel.Kappermakrellen er en speciel fed fisk som lever i farvandet omkring øen. Dr.

Shitwhiskey er en af øens personligheder, der bl.a. er kendt for at have opdaget de"ungdominer" som kappermakrellen er fyldt med.

Du har sommerferie og vil tjene nogleekstra lommepenge. Costa del Tax erdet ideelle sted at søge arbejde. Herfinder du blandt andet Kioskejeren

Leif, der lever livet med platte rim,Pølse manden Kurt, der kun kan snak-ke om sin hund eller Betina, øensBikini-Babe. Mød også de andrepersonligheder; Tømreren Jan, derelsker figurskårne løg, Strandløven

Erik, der har sololieboden på stranden,Bageren Benny, som kun har to fingreeller Skatte in spek tøren – for skat skalder betales, selv på en lille ø som den-ne.

Find job, tjen penge og betal din skat – eller se hvad der sker, hvis ikke dubetaler....

13

www.skat.dk/ungeSPIL

I Operation Snyltetryne befinder vi os ien by, hvor der lever Snylte tryner ogSkatte basser.

Snyltetrynerne tænker kun på at få snyteni andres lommer. D vil gøre alt for at tageandres surt tjente penge, og tænker kun påat score kassen. Uanset omkost nin gerne.

Skatte bas serne skal på den anden sideforsvare byen fra forfald og elendighed. Dekæmper derfor hårdt for at bevare det sam-fund, de har bygget op.

Vælg side og lad slaget om byen begynde!

I Operation Snyltetryne kan du udfordredine venner, spille mod computeren, chatteundervejs og udfordre andre byer og klasser.

Fremtiden er din – må den bedste vinde!

14

Skat for Unge 2010

Din lønseddel

En lønseddel kan se ud på mange for -skellige måder – men lige meget hvad,er indholdet altid det mest interessante.Lønsedlen viser nemlig, hvor mangepenge du har tjent i perioden, og hvormeget du har betalt i skat. Nogen vilmåske synes, at det er tallet på bund lin -jen – altså det, der bliver udbetalt – derer mest interessant. Hovedsagen er, atdu får en lønseddel, og at den er korrekt!

Lønsedlen er sammensat af flere for -skel lige delelementer – herunder ser duen beskrivelse af nogle forskellige mu -ligheder:

LønDe fleste ved, hvad deres løn er; “Desurt tjente penge”, man skal leve for re -sten af måneden, indtil den næste løn -seddel kommer! Men ved du også,hvad det betyder, hvis der står: feriebe-rettiget løn, personlig indkomst, gage,honorar, provision eller indtægt? – Alleordene betyder det sammeskattemæssigt – nemlig “LØN”.

Du har måske hørt, at der er noget somhedder bruttoløn og noget som heddernettoløn. Bruttoløn er din løn indenskatten mv. er blevet trukket. Nettoløner det, du får udbetalt.

ATPArbejdsmarkedets Tillægspension er enpensionsforsikring, som omfatter allelønmodtagere mellem 16 og 66 år samtandre grupper med tilknytning tilarbejdsmarkedet.

Hver gang, du modtager løn, skal dinarbejdsgiver tilbageholde din andel afATP-bidraget i lønnen. Din andel afbidraget er 1/3, mens arbejdsgiverensandel er 2/3. Det er din arbejdsgiver,som skal beregne og indbetale det sam-lede bidrag.

Størrelsen af bidraget afhænger af, hvormange timer du er beskæftiget hosarbejdsgiveren i lønperioden. Pengene,som du og din arbejdsgiver indbetaler,bliver udbetalt, når du skal på pension.Se evt. atp.dk for flere oplysninger.

ArbejdsmarkedsbidragAlle, der arbejder, skal betale arbejds -markedsbidrag. Bidraget omta les oftesom AM-bidrag – og er i 2009 på 8 pct.af lønnen.

AM-bidraget bliver indbetalt til “Ar -bejds markeds fonden”, og pengene gårtil statens udgifter på arbejdsmarkedet,fx til dagpenge og aktivering af ledige.

A-skatHer bliver din skat regnet ud og indbe-talt til SKAT.

HUSK! – lønsedlen er dit bevis for, atdu har betalt din skat.

Vidste du, at...der er ca. 4,7 mio. skattepligtige i Danmark.

Danmarks Statistik

Start af egen virksomhedIværksætteri handler ikke kun om at tjene millioner, men lige så megetom at turde følge sine drømme og om at være chef i sit eget liv.

15

Skat for Unge 2010

Vil du vide mere om det at starte egenvirksomhed kan du få hjælp påwww.startvaekst.dk. Her kan du se hvadder kræves af dig som iværk sæt ter, dukan stille eksperterne spørgsmål og fåsvar. Der findes gratis rådgivning oghjælp til at lave en forretningsplan ogmange flere nyttige detaljer.

SKAT har også mange krav til det atstarte egen virksomhed. I den for -bindelse har SKAT lavet en Iværk sæt ter -

map pe som bl.a. indehol der en tjekliste,pjecer om an givelse og betaling, fa k tu - re ring og regnskab. Der findes også enhjemmeside på skat.dk specielt foriværksættere (skat.dk/iværksætter).

Stor betydning for DanmarkIværksæt tere har stor betyd ning forsamfundet. De kan forbedre er hvervs-livets konkurrenceevne, eksport ogfleksibilitet. De kan skabe fornyelse oginspiration. Og de kan bidrage til at øgebeskæftigelsen, fordi det er de helt småvirksomheder, der skaber mange af denye job.

Hvad venter du på – Bliv iværksætter!

Selvom du ikke er gået ud af skolen –eller har færdiggjort din uddannelseendnu, kan du sagtens gå med et ønskeom at starte din egen virksomhed. Deter drømmen om at få ’foden under egetbord’ og at beskæftige sig med nogetmeningsfyldt, der driver mange afdagens unge iværksættere.

Oftest starter det med, at 3-4 unge fåren idé, som de får lyst til at realiseresammen. De har som regel været vanttil, fra skolen, at arbejde sammen iprojektarbejde eller lignende.De kender hinandens svage ogstærke sider. De vil gernetjene penge på virksomhe -den. Men det vig tig ste er,at det skal være sjovt.

Vidste du, at...der starter årligt omkring 18.000danske virksomheder.

Økonomi- og ErhvervsministerietsVækstredegørelse 05

Aktuel information fra SKAT på

www.skat.dk

6 gode råd 6 gode grunde

ISBN 978-87-7059-755-5 P-serien nr. 58.2010 Version 6.0 Tegninger Bryan d’Emil Tryk Rosendahls-Schultz Grafisk A/S Oplag 25.000

Udgivet af

SKAT

Østbanegade 123

2100 København Ø

– om skat

• Tjek din forskudsopgørelse og undgå restskat

• Gem altid dine lønsedler og øvrige opgørelser

• Tjek tallene på din årsopgørelse – det er dit, og kun

dit ansvar

• Betal din skat til tiden

• Tænk på miljøet og pengepungen – spar de grønne

afgifter

• Tjek disse adresser for yderligere information:

www.skat.dk

– her kan du finde flere oplysninger om skat og afgifter, se

vores pjecer og vejlednin ger. Du kan også besøge ToldSkat

Museets hjemmeside.

www.skat.dk/unge

– Her kan du lære om skat, få hjælp til svære ord og deltage

i vores konkurrence.

www.su.dk

– her kan du finde flere oplysninger om SU – fx satser og

betingelser.

www.borger.dk

– info om det danske samfund med udgangspunkt i

hverdagens situationer.

www.folketinget.dk

– her kan du finde oplysninger om Folketinget og dets arbej-

de generelt.

www.atp.dk

– her kan du finde flere nyttige oplysninger om, hvor meget

ATP du skal betale, og hvornår du får dem udbetalt igen.

www.startvaekst.dk

– her finder du oplysninger og hjælp, hvis du går med tanker

om at starte egen virksomhed.

www.skat.dk/skattereform

– her kan du læse en masse om den nye skattereform.

Skat for Unge 2010

– til, hvorfor sort arbejde ikke er i orden

• Fordi det er ulovligt

• Fordi det er en trussel mod velfærdssamfundet

• Fordi det er samfundsnasseri

• Fordi det går ud over dem, som driver virksomhed

lovligt

• Fordi du som kunde mister din reklamationsret

• Fordi du som lønmodtager mister dine rettigheder.

Læs mere på www.skat.dk/unge.