BRUGSFORENINGS ^BLADET 11. AARGANG NR. 7 29. MARTS 1938

i-auzai -

Ginge fremstiller begge Slags Klinger — baade 3-Huls og med Slids —

10 7— 15 — 20 og 25 Øre pr. Stk.

Den skarpeste Klinge er Tilkendt Grand prix og Guldmedaille paa Verdensudstillingerne: Paris 1937 - Bruxelles 1935

'd-ex.-eK STYRKE + F. D.B.s

Art. 3231

Brunt Skind

Nr. 34-36 Kr. 14.25

- 37-39 15.25

- 40—45 - 17.60

Rekvisition, eller bed Deres Brugsforening skaffe Støvlerne

J SKOTØJSFABRIK

BRUGSFORENINGS~BLADET 11. AARGANG NR. 7 2 9. MARTS 1938

DETTE NUMME

Forside: Foraar!

En Samtale om Manufaktur 143 Hjemmets Opgaver 145 Frimærkerne. — Af Leck Fischer 146 Tranemulsioner. Af V. Ring 148

INDEHOLDER: —

Fra Arbejdet hjemme og ude 150 Vi tilbringer en Nytaarsaften i Pyramiderne. Af Peter Holm 152 Manufaktur-Magasinet i Kobenhavn 154 Lille Peter Brugs 158 Søren Vims * 159

! Fritidsgartneren 160 '

Der ude fra Markerne. Tekst og Tegning af FRANTS OLSEN

En Samtale

om Manufaktur Direktør Otto Fløjborg gøre Rede for

Nyordningen siden 1. Januar af

F. D. B.’s Manufaktur-Detailhandel.

Som det allerede vil være mange af vore Læsere bekendt, er der fra 1. Ja-

nuar i Aar indført en Nyordning med Hen-syn til Detailsalg indenfor F. D. B.s Manu-faktur-Afdeling. Vi har i denne Anledning søgt en Samtale med denne Afdelings Le-der, Direktør Otto Fløjborg, hvis Rede-gørelse sikkert vil interessere saavel Brugsforeningernes Bestyrelser og Ledere som ikke mindre deres Medlemmer, idet Manufaktur-Afdelingens Virksomhed jo gennem Aarene er kommet til at indtage en fremtrædende Plads i F. I). B.s Virk-somhed og i det hele taget udfolder Be-stræbelser for ogsaa paa dette Omraade at sikre Brugsforeningerne og F. D.B. den størst mulige Værdi for Omsætningen af en Række nyttige og smukke Forbrugs-

varer. Før 1. Januar var Ordningen den, al

man i Detail-Afdelingen i København, Aar-hus, Odense, Horsens og Skive kun kunde faa Varer udleveret for den paagældende Brugsforenings Regning, medens Udleve-ringen i de saakaldte »Pagklædnings-Magasiner« kun kunde ske mod kontant Betaling. Den efter 1. Januar gennem-førte Nyordning gaar nu ud paa, at man i alle Detail-Afdelingerne under Manufak-tur-Afdelingen — dog med Undtagelse af Manufaktur-Magasinet i Aalborg — kan faa udleveret Varer baade for Brugsforenin-gens Regning og mod kontant Betaling.

- Da vi ganske naturligt først spørger Direktør Fløjborg om,

hvorfor F. D. B.s Ledelse har besluttet at ind-

føre denne Nyordning,

lyder Direktørens Svar:

— Fordi det var uholdbart ikke at have en ensartet Ordning paa dette Om-raade. Og naar Manufaktur-Magasinet i Aalborg er undtaget fra den nye Ordning og altsaa fremdeles kun har Udlevering mod kontant Betaling, skyldes det, at der i Aalborg og Omegn rejste sig en Stem-

u gule Følfodsblomst, du Barn af

Vaarens første Sol,

du første Varsel om den danske Sommer,

du første Blomst, der før den blaa Viol

fortæller om den lyse Tid, der kommer.

En Ukrudtsplante, — ja, jeg ved det nok,

men lige kær du er for mig at skue,

ning mod Indførelse af Salg for Brugsfor-eningens Regning og for at bevare det hidtil gældende System. Og dette Ønske har vi ikke ment at ville sidde overhørig, hvad der ogsaa vilde være Synd, efter-som vi paa den hidtil gældende Kontanl-Basis har kunnet holde en Omsætning paa ca. 1% Miil. Kr. aarlig.

— Hvorledes skal nu Nyordningen praktiseres med Hensyn til Rekvisitioner? spørger vi, idet dette Spørgsmaal jo sær-lig er rettet paa de Tilfælde, hvor Udleve-ringen finder Sted mod kontant Betaling.

— Forholdet er det, oply'ser Direktør Fløjborg, at et Medlem, naar han eller hun ønsker at faa udleveret Varerne for Brugsforeningens Regning, maa medbrin-ge en speciel Rekvisition, der er udfær-

naar mellem vissent Græs og Paddernak

dit gule Øje titter frem bag leret Tue.

Jeg plukker graadigt hele Haanden fuld,

da høres Hestetramp, og Jorden gynger,

og hvad jeg levned, trampes nu i Muld,

mens Pløjemanden bag sit Plovspand

diget med dette særlige Formaal for Øje. Paa tilsvarende Maade maa der medbrin-ges en saakaldt Kontant-Rekvisition, naar Varerne ønskes betalt ved Udleveringen. Begge de to Slags Rekvisitioner kan Med-lemmerne faa i Brugsforeningen. De vil altsaa forstaa, al F. D. B.s Manufaktur-Detail-Afdelinger nu i det ydre ekspede-rer paa samme Maade, som Detailhande-len er foregaaet i det sidste Aarhundrede. Da det imidlertid er Brugsforeningen — og ikke Medlemmet — der er Medlem af F. D. B., maa der altid en skriftlig Rekvi-sition til, hvad enten denne er en Kon-tant-Rekvisition eller en Rekvisition til Brug ved Køb for Brugsforeningens Reg-ning.

Samtalen glider hen paa

synger.

144 BRUGSFORENINGS-BLADET 1938

Betydningen af F. D. B.s Manufaktur-Omsæt-

ning i Almindelighed og dennes Formaal

saavel som de Fordele, Brugsforeninger-nes Medlemmer derigennem opnaar. Her-om udtaler Direktør Fløjborg:

— Medlemmerne har nu som før den Fordel al kunne faa reelle Varer til bil-lige Priser i Foreningens egne Magasiner, og vi regner med, at Medlemmerne, som jo i hvert Fald indirekte er Ejere af disse Forretninger, vil have en særlig Glæde ved at handle i deres egne smukke og moderne Butikker, som vi nu efterhaan-den har faaet overalt.

Et Spørgsmaal, som i denne Forbin-delse ofte bringes paa Bane er, om Med-lemmerne kan forvente Dividende paa de Varer, som de køber i Manufaktur-Detail-Afdelingerne. Da vi fremfører dette over-for Direktør Fløjborg, er han straks klar over Emnets noget delikate Art.

— Ja, min Herre, se det er et Spørgs-maal, som kun den enkelte Brugsforening kan svare paa, da den alene afgør, om Foreningen vil give Dividende og hvor meget. Derimod kan jeg oplyse, at F. D. B. giver Foreningen samme Dividende som paa alle andre dividendeberettigede Va-rer, og den kommer jo i alle Fald Med-lemmerne til Gode paa en eller anden Maade.

Endnu er der en Ting, som vi ønsker oplyst, nemlig

om de forskellige Afdelinger ude omkring

nu alle fører de samme Varer.

Dette besvarer Direktør Fløjborg be-nægtende:

— Nej, det gør de ikke. Der er nogle Afdelinger, som vi kalder »de store«. Det er Detail-Afdelingerne i København, Aar-hus, Odense og Aalborg, og disse fører alt indenfor Manufaktur: Metervarer, Smaa-ting, Trikotage, Lingeri, Arbejdstøj, Sen-getøj, alle Arter af Tæpper, Symaskiner, Konfektion til Damer, Herrer og Børn, samt Fodtøj. Saa har vi Paaklædnings-Magasinerne, som findes i Nykøbing F., Næstved, Holbæk, Vejle, Horsens, Ran-ders, Hjørring, Varde og Kolding. Disse fører alt til Paaklædning, nemlig Kjoler, Frakker, Habitter, Paletots, Undertøj; Strømper, Sokker og endvidere Lomme-tørklæder, Badetøj, Paraplyer og Fodtøj. Endelig er der vor Afdeling i Skive, som kun fører, hvad man specielt regner for Konfektion, nemlig Herre- og Damefrak-ker, Damekjoler, Habitter og Fodtøj. Naar Skive-Afdelingen ikke har Lager af de samme Varer som Paaklædnings-Maga-sinerne, skyldes det ganske simpelt, at vi i denne Afdeling ikke har Plads til flere Varer.

Talen falder nu paa den Forbindelse, som F. D. B. gennem sine særlige Produk-tionsvirksomheder kan tilvejebringe fra Producent til Forbruger, og med Henblik paa de forskellige Afdelingers Varer op-lyser Direktør Fløjborg, at de Konfek-tionsartikler, som Afdelingerne udleverer, ikke udelukkende er F. D. B.s egne Frem-bringelser.

Direktor Otto Fløjborg ved sit Skrivebord.

— De bedre Ting, de saakaldte Kvali-tetsvarer, fremstiller vi selv, hvorimod vi køber de billigere Ting i Damekonfektion hos forskellige Leverandører i Ind- og Udland. Største Delen af Herrekonfektion er derimod fremstillet i vore egne Virk-somheder. For Trikotages Vedkommende er Forholdet det, at alle Afdelinger fører vore egne Trikotagevarer, men den stør-ste Omsætning ligger fremdeles i frem-med Fabrikat, idet vor egen Fabrik væ-sentlig er baseret paa Fremstilling af de saakaldte Stabel-Varer, d. v. s. de mere dagligdags Ting, i Modsætning til Mode-varer. Som Følge heraf er det væ-sentlig Brugsforeningerne, der fordeler vor Trikotagefabriks Varer, medens Kon-fektionsfabrikken afsætter sine Varer ude-lukkende gennem F. D. B.s egne Maga-siner.

Til sidst vender vi endnu en Gang til-bage til et Punkt, som baade indenfor Brugsforeningernes egen Kreds og ikke mindst ude fra har været en Del om-talt, nemlig

Systemet med Rekvisitioner,

og det er en kendt Sag, at det Gang paa Gang er stærkt understreget, hvor nødven-digt det er at overholde Benyttelsen af Rekvisition.

Da vi rejser dette Spørgsmaal igen, erklærer Direktør Fløjborg, at det er nød-vendigt at fastholde Rekvisitionen.

— Grunden er den, at det jo er Brugsforeningen, der er Medlem af F.D.B., Derfor kan et Brugsforeningsmedlem kun faa Varer direkte hos F. D. B. mod en Ordre — og det vil sige Rekvisition — fra den Forening, hvoraf han eller hun er Medlem. I Rekvisitionen, eller Ordren, udtrykkes netop Brugsforeningens Krav om, at F. D. B. skal ekspedere dens Med-lem, og dette gælder — hvad enhver let forstaar — ved Køb for Foreningens Reg-ning, men af Hensyn til F. D. B.s retslige

Stilling gælder det ogsaa ved Køb mod kontant Betaling. Rekvisitionen tjener yderligere det Formaal at føre Medlem-mets Omsætning med Manufaktur-Detail-Afdelingen ind over Brugsforeningens Konto i F. D. B., saaledes at Dividenden ved Regnskabsaarets Slutning kan til-gaa Brugsforeningen ligesom Divi-denden paa Omsætningen med de andre Varer, som Brugsforeningen faar fra F. D. B. Det er da kun det samlede Beløb for Medlemmets Køb, derføres ind over Brugsforeningens Konto, idet Regningen til Brugsforeningen ikke bliver specificeret, men kun lyder saa-ledes:

»Til Deres Medlem Herr N. N Nr har vi ifølge Paragonseddel udleverel Varer for Kr «

— Er det med Forsæt De ikke speci-ficerer Varerne paa Regningen? spørger vi endelig. Og herpaa giver Direktør Fløj-borg til Slut følgende diplomatisk^ Svar:

— Ja, fordi det hverken af Hensyn til Foreningen eller Medlemmet er absolut nødvendigt at specificere Regningen, og da mange har udtalt Ønsket om at blive fri derfor, hvorfor skulde man saa ikke imødekomme et saadant Ønske, naar det ydermere er en stor Arbejdsbesparelse for F. D. B.? Medlemmerne modtager i øvrigt ved Varernes Udlevering en Kopi af Paragonsedlen, hvorpaa de enkelte Vareposter er opført.

— — Og dermed var Samtalen om det vigtige Emne forbi, og vi er forvis-set om, at mange af vore Læsere vil være glade for Direktør Fløjborgs indgaa-ende Oplysninger. Og hvordan baade De og vi bedst skal vise vor Taknemmelighed derfor, er vi formentlig ogsaa hurtig enige om: en stigende, fordoblet, ja, hvorfor ikke mangedoblet Benyttelse af Manufak-tur-Afdelingens Detail-Afdelinger er sik-kert den allerbedste Tak! —r.

1938 BRUGSFORENINGS-BLADET 115

p cfavei1 Vaaren kommer til os.

TAe sorte Agre er blevet graa. De graa-^ gule er blevet grønne eller er i Færd

med at blive det. Knaldende Sol og pi-bende Blæst har tørret Muldjorden, og den milde Luft lokker alle Spirer frem. Himmelhvælvet er blevet saa højt, at man har ondt ved at forestille sig, at det er det samme, som omspændte den lille, laa-gede Verden, vi i Vinter færdedes i. Sky-erne hænger ikke længere som Tæpper umiddelbart over vore Hoveder. Højt i det fjerne Blaa farer de som Skibe med hvide Sejl af Sted for en fejende Vind, belyste af en overdaadig Sols Straaler.

ud i vort Havreneg, der var bundet fast til Hjørnepælen i Verandaen. — Men jeg sympatiserer med Stæremor, naar hun vil have »nniget

Der trænges vistnok til det. — — Ak! den samme Sol, som aabenbarer

saa meget dejligt ude i Vorherres Natur, afslører tillige ubarmhjerligt, at vore hyg-gelige Stuer ikke besidder den samme Friskhed som Verden omkring os.

En solklar Martsdag faar jeg Øje paa Alfarvejen over Dagligstuegulvet. Den be-tegnes af en barslidt Stribe, fra hvilken Gulvbrædderne stirrer paa mig, tørstige efter Brugsens Fernis og Lak. .leg opda-ger nogle Spindelvæve, som graciøst blaf-rer for Brisen fra den aabne Havedør, og da jeg basker et Par Puder tilrette i Sofaen, skuer jeg en fantastisk Dans af en lille Million Støvkorn i den brede Sol-stribe, der staar skraat igennem Stuen. Det overvældende Lys gør Afstandene

korte. Taagetæppet er gaaet op. Vi ser Og da jeg letsindigt gaar videre i mine Byer og Huse og Gaarde, som hidtil laa Iagttagelser, ser jeg, at et graat Lag skjult i Vinterdisen. Med eet er en for-bavsende Verden af Enkeltheder kommet indenfor vor Synskreds. Det er, som var vi pludselig blevet hensat til et andet Land. Luftens Klarhed er det første Un-der, vi snubler over i disse Dage, naar vi vover os ud.

Det næste, som overvælder os, er Duf-ten, som bølger os i Møde. Ikke blot Vio-lernes langs Havehegnet, men selve Jor-den paa Grøftekanten, Jorden i Skovbun-den, hvor man graver efter de første Tegn til Anemoner, sender en Em af ubeskri-velig Duft fra sig.

Og saa er der pludselig blevet Liv i Kludene rundt om. Paa de vinterstille Marker, der i Maaneder har ligget soven-de og uberørte mellem Skovene, drager Plovspand frem. Maager i Hobetal flag-rer i Plovens Kølvand som en Byge af store, hvide Stjerner. I Mosen og paa Strandengene skriger Viben; i det Blaa er der et usynligt Kor af Lærker, der bryder sig fejl om, at det blanke Solskin maaske snart forvandles til Graavejr eller til en lille rask Hagelbyge. Hjemme paa Husgavlen er Stæremor i Færd med at gøre rent i sin »Kasse« efter nogle mal-propre Vinter-Logerende, et Graaspurve-par, som ogsaa har forvoldt os lidt Ærg-relse, men samtidig dog en hel Del For-nøjelse i Vinterens Løb, især saa de pæne

mr y '

Uhumskhed har lejret sig paa den ind-vendige Side af Lysekronens Kupler.

Da skønner jeg, at nu faar jeg intet roligt Øjeblik, før Hovedrengøringen er fastsat, paabegyndt, tilendebragt.

Øg jeg bliver synsk: Jeg ser de kom-mende Dages Begivenheder tage Fart. Vor gamle, svagbenede Sofa flyttes ud i Solen. Selv om den giver sig ved det, nyder den godt af Straalevarmen. Stolene faar Lov til at gøre den Selskab i Solbadet. Paa Stativet i Gaarden svinger og svajer Tæp-perne for Vinden og for Tæppebankernes drabelige Stryg. Gardinerne kommer paa Tøjsnoi* for at give alle Vinterens Tobaks-dunster fra sig, Essensen af »Comtesse« og Brugsens andre gode Cigarmærker for-flygtiges i den blaa Luft. — Paa Senge-ladet ligger Dyner og Puder i Rad og Række. Dunene bruser i den bagende Sol.

I de tomme Stuer gjalder Ekko af ras-lende Spande og lystig Sang. Her flyder af Sæbevand. Her lugter af Salmiak og Fernis. Mit Hjerte fryder sig.

»Det forfærdelige Svineri, som kaldes Hovedrengøring«, sagde en Mand, og han troede, han var vittig samtidig med, at han sagde en Sandhed. Jeg kunde slet ikke opfatte det morsomme, og Sandhed var der ikke deri. Thi for den, som for-staar det, er Hovedrengøring hverken »svinsk« eller »forfærdelig«. Den er en

nødvendig og selvfølgelig Ting, næsten ligesaa selvfølgelig som den »Rengøring«, der hver Vaar finder Sted ude i Natu-rens store Rige, naar alt skif-ter Farve, naar alt forynges, og naar alt vaagner til nyt Liv.

Jeg tror heller ikke, at mine Medsøstre gennemgaaen-de er kede af den Renselses-fest, de bereder deres Hus, naar Vaaren holder sit Ind-tog. De fleste tager fat med Lyst og Glæde.

Der er jo nemlig det ved det: Vaaren kommer ikke blot til Marken og Skoven og Mosen og Planter og Dyr og Fugle. Den kommer ogsaa til os. Den paavirker vort Sind. Den bringer Kræfter til Ud-foldelse, vækker Livsaanderne og opflam-mer Energien, saa det, der til enhver an-den Tid vilde tage sig ud som et besvær-ligt Foretagende, nu forekommer os at være let som en Leg og ligesaa fornøjelig.

Min Rode skuffe. Ved MADAM FIL

De tint tegnede Buer, som Kvindens Øjenbryn ofte benævnes i Roma-nerne, er saare eftertragtede. Og mangen lille Kvinde falder for Fristelsen til at lade fjerne de Øjenbryn, Naturen har givet hende, til Fordel for paaklistrede eller paa-malede dito. En Operation, der i de aller-fleste Tilfælde er en fuldkommen Misfor-staaelse, da Naturen — med sin ubestride-lige Sans for det hensigtsmæssige — gerne anbringer ogsaa Øjenbryn paa den Plads, hvor de i hvert enkelt Ansigt præcist hører til. Hvad hjælper det paa ens Udseende, at man faar et Par »forbavsede« og forbav-sende Halvcirkler til at svæve midt oppe i Panden, hvis de lige og lave Øjenbryn, man havde, nu stemte bedst med ens Trutmund, Opstoppernæse og brede Kindben? — Der-for: tag Dem i Agt! Betænk Dem paa at lade Barbermaskinen gaa over Deres Øjen-bryn 1 — Men: plej de Bryn, De har! Rens omhyggeligt samtlige Øjenomgivelser hver Aften, før De gaar til Ro, og hver Morgen, naar De har gjort Dem i Stand! Skyl Øjen-bryn og Øjenvipper i Kamillete! Bagefter pensler De begge Dele med amerikansk Olie! Den kraftigste Dosis om Aftenen! -— Vil De endelig gerne lave lidt Kunster for at kunne se »mondæn« ud, kan De med let Haand føre en sort eller brun Kulstift gen-nem Deres Bryn. Men følg Linjen nøjag-tigt! Og stryg mod Hnarenel Gør det kun til Aftenbrug, og gør det, som sagt, ikke for groft! løvrigt paatager jeg mig intet An-svar for Resultatet. Skal den Slags gøres, skal det gøres knagende godt. Ellers staar man sig ved at lade være.

Avispapir til Uldtøj. Husk, naar De i denne Tid har luftet

det strikkede Vinteruldtøj, at indpakke det for Sommeren i friskt, tryksværtemættet Avispapir! (Møl afskyer Aviser!)

Vask og Køkkenbord af rustfrit Staal, som er blevet fedtede, faar en ekstra Straa. leglans ved at blive gnedet med en Skive Citron.

Eddike i Vandet. Nu begynder man (i Kartoflernes Spire-

tid) at faa Spil med denne Nationalspise. De vil blive mørke. For at undgaa dette, hælder man lidt Eddike i Kogevandet til de skrællede Kartofler. Disse holder sig da smukt hvide.

Glas med indviklet slebne Figurer er undertiden vanskelige at rense. Men

tager man en nogenlunde stiv Børste og dyp-per denne i en overskaaren Citron og giver Ornamenterne en Omgang hermed, vil rrtan let faa Bugt med selv de forborgneste Kroges Snavs. Man skyller efter med lunkent Vand.

S o.•iler.

Tegninger af Walther Hvid.

140 HUK

/"\nkel Stefan koin i Skumringen Søn-dag Aften, og ingen hørte ham kom-

me. Han havde staaet længe foran Gade-døren, inden Wengler gik ud og aabnede, fordi Niels-Erik stadig paastod, at det hankede. I Halvmørket forekom hans Skikkelse med den ydmyge, ludende Holdning større, end den var, men da Wengler endelig fik tændt Lys, opdagede han, at Onklen i de sidste Aar, hvor de ikke havde set hinanden, var blevet en gammel, lille Mand.

Inde fra Stuen kom Niels-Erik og hans Mor for at hilse paa Gæsten, som de havde ventet i to Dage. Niels-Erik be-mægtigede sig med det samme den grønne Rejsekoffert, der blev holdt sammen af en Læderrem, og bar den ind i Stuen. Wengler hængte Onklens Overfrakke paa Plads, og imens stod Onkel Stefan under det skarpe, elektriske Lys uden at kunne slippe den Haand, som Husets Frue havde rakt ham til Velkomst. Han holdt den var-somt mellem begge sine. arbejdsvante Hænder, og han smilede.

— Det er rart at se Dem igen, Hertha, hvor er det længe siden hvor er det længe siden.

Wengler slog Døren til Stuen op. — Kom nu indenfor og staa ikke og

fald i Staver. Du maa undskylde, at vi ikke hørte dig komme, men Ringeappara-tet er gaaet i Stykker.

— Det er saa smukt af jer, at I vil lage imod mig. Onkel Stefan gik langsomt ind. Med et venligt Gammelmandssmil betrag-tede han Drengen, der endnu ikke havde sluppet Kufferten: — Hvor er han blevet stor. Han er da vokset.

— Naturligvis er han vokset. Wengler svarede hurtigt og trak derefter sin Gæst ind i Herreværelset og anbragte ham i den ene Lænestol. Nu skulde der snakkes. Na¬

turligvis maatte de sludre lidt sammen, naar de ikke havde set hinanden i tre Aar.

Men Onkel Stefan havde ikke ret me-get at fortælle, og det han fortalte, brød Wengler sig slet ikke om at høre. Det var en trist Historie om en gammel Mand, der pludselig stod paa Gaden uden Arbejde efter en Menneskealders Slid. Den Slags Reretninger bryder man sig ikke om at høre, naar man sidder i en lun Lænestol og iøvrigt har sit eget paa det tørre. Især naar Fortælleren er en Gamling, som ef-ter al sandsynlig menneskelig Beregning aldrig mere vil faa Arbejde.

Derfor blev Wengler lidt forbeholden i sin Glæde over Gensynet.

— Jeg forstod paa dit Brev, at du kun vil være hos os i kortere Tid, Onkel.

— Det er da heller ikke min Mening at ligge jer til Byrde, men det er jo ikke let at faa Arbejde i denne Tid, og saa mente jeg... jeg har jo ikke saa mange Midler ... det er lettere for mig at søge her i Byen

— Du kunde altsaa slet ikke blive, hvor du var? Ikke paa nogen Maade?

— Forretningen blev jo solgt, og den ny Mand havde sine egne Folk. Jeg tænkte mig, at du maaske...

— Jeg har ingen Forbindelser. Jeg for-inaar slet ingen Ting i den Retning. — Svaret kom usædvanligt hurtigt og var ikke til at misforstaa.

Onkel Stefan forstod udmærket, og der blev en Pause i Samtalen, en kedelig og pinlig Stilhed i Stuen, som de begge følte i generende Grad, og som først blev brudt, da Fru Hertha kom ind og bod til Rords. Saa blev de begge paa ny nærvæ-rende og opmærksomme. Wengler blev saa opmærksom, at han med det samme saa, at der stod to Ølflasker paa Aftens¬

bordet, og bemærkede det til sin Kone. Han sagde det temmelig skarpt. En ganske almindelig Søndag Aften var der ingen Grund til at fraadse.

Hun saa undrende paa ham. — Ja, men, Axel, du plejer da altid al

drikke et Glas 01 Søndag Aften. —- Det kan gerne være, men vi maa

spare, vi er nødt til at spare. Wengler svarede i samme Tone og

bød til Bords. Den Kulde, der stod om Ordene, gjorde Fru Hertha mismodig. Hun evnede ikke at holde Samtalen i Gang over Bordet, og Wengler tav. Kun Niels-Erik var munter. Han blev ikke træt af at spør-ge den gamle Onkel ud, og han fik Svar hver Gang. Onkel Stefan havde Alderens Taalmodighed over for Børn. Fru Hertha forsøgte flere Gange at faa ham til at spise mere, men han rørte næsten ikke Maden. Han spiser som en Fugl, tænkte hun, er han bange? Har Axels Ord skræmt ham?

Og samtidig følte hun en stærk Vrede mod sin Mand. Hun maatte beherske sig stærkt for ikke at give den Ord. Ved næ-sten enhver Lejlighed yndede han at kom-me med sine Teorier om Sparsommelig-hed. Det pinte hende.

Men først senere paa Aftenen, da On-kel Stefan var gaaet til Ro sammen med Niels-Erik i Børneværelset, hvor de havde stillet en gammel Divan op, fik hun Lej-lighed til at sige, hvad hun mente. Hun gjorde det tydeligt og kort, og til sin Glæ-de saa hun, at Ordene ramte.

Wengler modtog Bebrejdelsen med forurettet Ansigt:

— Siger du, at jeg ikke har været gæstfri mod min egen Familie. Hvad me-ner du? Giver jeg ham ikke Husly? Faar han ikke Lov til at bo her? Vi kan risi-kere, at han bliver flere Maaneder.

— Flere Maaneder?

1938 B R U G S FORENINGSBLADET 117

— Ja, netop flere Maaneder. Han har ikke Arbejde, og han har ikke Chance for at faa noget. Da han skrev, troede jeg, at han vilde besøge os et Par Dage.

Fru Hertha svarede ikke, for hun vid-ste, at det var formaalsløst at svare. I Stedet for tænkte hun paa Onkel Ste-fan. I hele sit Ægteskab havde hun hørt om denne Onkel, der aldrig rig-tig var blevet til noget, og som Fa-milien altid havde Bekymringer for.

Dagene gik. Onkel Stefan underord-nede sig Husets Skik og gjorde ingen Ulej-lighed. Han var endda nyttig paa mange Maader. Allerførst reparerede han Dør-klokken, dernæst tog han fat paa Køkken-stolen, som Fru Hertha havde knækket Benet paa og ikke kunde faa gjort i Stand, fordi den Slags koster Penge, endelig var han en ypperlig Legekammerat for Niels-Erik. Hun satte ogsaa Pris paa hans Diskretion. Onkel Stefan havde en mærkelig Evne til at udslette sig selv og være døv, naar de to voksne Mennesker omkring ham var uenige. Hun opdagede det første Gang faa Dage efter hans Kom-me, då hun bad Axel om Penge til en Fla-ske Parfume, og han nægtede det, fordi de ikke havde Raad til Luksus. Onkel Ste-fan hørte, hvorledes Axel kaldte hende ødsel, og han hørte hendes Svar, der ikke var mildt, men tilsyneladende vidste han ingen Ting om Skænderiet imellem dem.

Onkel Stefan hørte ogsaa Skænderiet om Rulleskøjterne til Niels-Erik, men da tav han ikke, da tog han direkte Del i Stri-den, selv om han gjorde det paa en rolig Maade. Han sagde stilfærdigt:

— Jeg kan ikke forstaa, Axel, at du vil nægte Drengen at opfylde hans Ønske. Jeg kunde forstaa det, hvis du ikke havde Raad til det, men du sidder jo med rigtig gode Indtægter.

Virkningen var voldsom. I første Øje-blik stod Wengler som en Dreng, der har faaet en Overhaling og føler sig foruret-tet. Derefter svarede han igen paa en saa-dan Maade, at hans Kone gik. Hun brød sig ikke om at høre ham klage, og hans Gerrighed pinte hende. Hun havde sagt de samme Ord mangfoldige Gange og vidste, at det var haabløst.

Samme Aften brød et nyt Uvejr ind over Huset. Onkel Stefan var gaået i Seng, og Wengler sad ved Skrivebordet og skrev, da han pludselig opdagede, at Fri-mærkekassen var lom. Fru Hertha hyg-gede sig i Lænestolen med en Bog og foer forskræmt op, da han raabte:

— Hvem har brugt mine Frimærker? Her skulde ligge tre 15-Øres Frimærker, hvor er de? Hvem har brugt dem?

— Frimærkerne... jeg tror nok, Onkel Stefan brugte dem forleden, da han skrev nogle Ansøgninger. Hun svarede ængste-lig og fortrød, at hun ikke havde husket at købe tre andre Frimærker og lægge i. Det havde været hendes Hensigt.

— Er det ikke nok, at jeg skal føde ham, skal jeg nu ogsaa frankere hans Bre-ve. Han gaar her og har Kost og Logi gra-tis, saa var det vel ikke mere end rime-ligt, at han betalte sin egen Porto. Nu har han været her en Maaned!

— Han har været her i tre Uger. Des-uden bliver du vel ikke fattig, fordi du kommer af med et Par Frimærker.

— Et Frimærke er et Frimærke. Weng-ler afsluttede Diskussionen og rejste sig. Derved kom han til at se ind i Spisestuen og opdagede en mørk Masse ved det ene Vindue. Massen begyndte ogsaa at røre paa sig, den rømmede sig, det var Onkel Stefan.

— Sidder du her? Wengler kunde ikke finde paa andet at sige. Han følte sig tom for Ord. Bag hans Ryg kom Fru Hertha

frem i Døraabningen. Ja, men Onkel Stefan... Ogsaa hun

maatte tie hurtigt. Enhver Forklaring el-ler Undskyldning vilde være overflødig. Hun var ked af det, men hvad hjalp det.

— Jeg kunde ikke sove, saa gik jeg herind. Onkel Stefan var mild i Stemmen. Stilfærdigt fortsatte han: -— For Resten har jeg glemt at fortælle, at jeg rejser i Overmorgen. Jeg kan ikke blive her læn-gere.

— Du skal da ikke rejse, fordi Axel... Fru Hertha stred forgæves med Ordene og fik ikke sagt mere. Axel maatte selv forsvare sine egne Dumheder.

— Naturligvis skal du ikke rejse, On-kel. Vi er saa glade for dig. Wengler over-vandt sin Tavshed. Han sagde meget mere, han søgte forgæves at være under-holdende og viste en krampagtig Glæde, men Onkel Stefan lod sig ikke overtale. Det havde hele Tiden været hans Hensigt at rejse netop den Dag, og Beslutningen kunde ikke forandres. Han vilde til Pro-vinsen. Der var det lettere at finde Ar-bejde.

Fru Hertha forsøgte flere Gange den følgende Dag at faa Onkelen til at blive, men hun havde ikke Held med sine Be-stræbelser, og til sidst opgav hun at prøve paa at forandre hans Bestemmelse. Hun var ogsaa træt af den bestandige Smaa-krig om Penge, fordi Husholdningsudgif-terne var blevet større. Trætheden gjorde hende sløv.

Onkel Stefan rejste om Aftenen ved samme Tid, som han var kommen. Han

efterlod sig en Pakke med smaa Opmærk-somheder til Familien, og han tog del Løfte af dem, at de først maatte aabne den, naar han var rejst. Wengler tilbød at følge Onklen til Toget, men opgav det, da Onkel Stefan helst vilde gaa alene. Af-skeden mellem dem var saa hjertelig, som den kunde blive, og da Døren lukkede sig efter Familiens Gæst, var Stuerne under-lig tomme. Især Fru Hertha følte denne Tomhed og vidste, at hun vilde føle den endnu stærkere i de kommende Dage. Hun havde gerne beholdt den gamle Mand i sit Hjem, og det skyldtes kun Træthed, at hun havde ladet ham rejse.

Hans Pakke laa paa Bordet og var Gen-stand for Niels-Eriks Opmærksomhed. Wengler maatte skynde sig at pakke ud for at stille Drengens Nysgerrighed til-freds.

Gaven til Niels-Erik var et Par Rulle-skøjter. Wengler stod med dem i Haan-den og følte sig virkelig forarget, da Drengen rev dem fra ham. Hans Forun-dring blev ikke mindre, da Fru Hertha pakkede en stor Parfumeflaske ud til sig selv.

— Den Slags har Onkel Stefan altsaa Raad til. Luksus. Han kan ikke frankere sine egne Breve, han har ikke det tørre Brød, men den Slags har han Penge til.

- Der er ogsaa noget til dig, Far! Niels-Erik fandt en lille Pakke i et Hjørne af det store Papir og rakte den nysgerrigt frem

Wengler tog den tøvende. Han havde helst ikke modtaget nogen Gave, men al-ligevel, naar der nu var en Gave lil ham.

Det var en smuk forarbejdet Frimær-keæske med udskaaret Laag. Inden i laa tre 15-Øres Frimærker. Wengler blev saa ophidset, at han smed Æsken langt hen ad Gulvet.

— Han gør Nar ad mig. Her har jeg givet ham Husly, og saa gør han Nar ad mig.

Fru Hertha smilede. Saa log hun Æsken og Frimærkerne op fra Gulvet.

— Jeg synes ikke, du skal kaste Vrag paa Onkel Stefans Gave. Du sagde selv forleden Aften: Et Frimærke er et Fri-mærke, det har da sin Værdi.

Og hun gik smilende ind og satte Æsken paa hans Skrivebord.

148 BRUGSFORENINGS-BLADET 1938

Om »Tranemulsioner«. Af Laboratorieforstander V. RING.

ved en Emulsion, samt at der ved Frem-stillingen er taget Hensyn til at skaane Trannens Vitaminindhold. Og endelig er det

TAlandt de mange Varer, som F. D. B.s Centrallaboratorium mellem Aar og

Dag faar til Undersøgelse, har der i Ti-dens Løb ogsaa været talrige af de i Han-delen forekommende saakaldte »Tran-emulsioner«.

Da disse Præparater som oftest fal-bydes til Priser, der ligger langt over den rene Fodertrans, og da den høje Pris som Regel paa Varens Emballage eller i led-sagende Tryksager forklares ved de man-ge og store Fordele, som Tranemulsio-nerne frembyder frem for den ublandede Tran, vil det formentlig være paakrævet at underkaste disse Præparater en nær-mere Omtale.

Hvad er Tran?

Tran er som bekendt et yderst værdi-fuldt Tilskudsstof til Foderet, og Værdien ligger ikke alene i, at Tran i sig selv er et udmærket Næringsstof, men navnlig i, at den indeholder overordentlig store Mængder af de for Organismen saa vig-tige A- og D-Vitaminer. Om de nævnte Vitaminers Funktion skal det i denne Sammenhæng bemærkes, at A-Vitaminet er nødvendigt for Legemets Vækst, sam-tidigt med at det modvirker Infektioner og bl. a. den specielle Sygdom Øjentørsot (Xerophtalmi), som er en af de typiske Avitaminoser (d. v. s. Sygdomme, frem-kaldt af Mangel paa de respektive Vita-miner). D-Vitaminet er nødvendigt for Knogledannelse og modvirker Knogle-blødhed (Rachitis).

Medens D-Vitaminet er ret modstands-dygtigt overfor ydre Paavirkninger, er A-Vitaminet meget følsomt overfor f. Eks. Luftens Indvirkning, det iltes let og øde-lægges herved. For at bevare sit Vitamin-indhold maa Tran derfor beskyttes mod Luftens og Lysets Indvirkning, d. v. s. den maa opbevares i vel tilproppede Dunke eller mørktfarvede Flasker, og Omrystning, Omrøring eller enhver an-den Indpiskning af Luft maa saa vidt muligt undgaas.

Hvad er en Emulsion?

Ved en Emulsion forstaar man som bekendt i Almindelighed en Blanding af Fedtstof (Olie) og Vand — eller en vand-holdig Vædske — hvor den ene af disse Bestanddele er saa fint fordelt (opslem-met) i den anden, at det fremkomne Pro-dukt virker som en ensartet mere eller mindre stabil Blanding. Jo mindre de enkelte Fedt- eller Oliepartikler — re-spektive Vanddraaber — er, og jo finere de er fordelt, desto bedre og mere kon-stant er Emulsionen. Som oftest tilsættes der Blandingen Stoffer, der fungerer som Bindemidler (Emulgatorer), og som tje-ner til at holde sammen paa Emulsionen. Ved Hjælp af Mikroskopet kan man un-dersøge en Emulsions Art og Kvalitet og maale de enkelte Smaapartiklers Stør-relse. Emulsioner fremstilles ved inten¬

siv Sammenrøring eller Sammenpiskning af Bestanddelene. Ved Fremstillingen i det større anvendes hertil Emulsionsmaski-ner eller Homogenisatorer, i hvilke Stof-ferne findeles — som Regel ved at Blan-dingen presses gennem fine Huller eller Sprækker.

En Tranemulsion er altsaa i sin ideelle Form en yderst fint fordelt, stabil Op-slemning af Tran i Vand eller en vandig Vædske (f. Eks. skummet Mælk).

I Betragtning af, hvad der ovenfor er sagt om A-Vitaminets Følsomhed overfor Paavirkning af Luft — og i særlig Grad for den samtidige Indvirkning af Vand og Luft — maatte man paa Forhaand anse en Emulgering af Tran for svækkende for dennes Indhold af A-Vitaminer. Det viser

Fig. 1. Mikrofotografi af en virkelig Emulsion. Man ser de fine Oliedraaber ensartet og stabilt

fordelt i Vædsken. Forst.: 1 * 400.

sig da ogsaa i de aller fleste Tilfælde, at ved en Emulgering af Tran sker der ikke alene en direkte Fortynding — ved det tilsatte Vand — men selve Trannen mister ogsaa en stor Del af sit A-Vitaminindhold saaledes, at Tabet af Værdistoffer er et dobbelt.

Naar Tranemulsioner alligevel under visse Forhold kan have en Berettigelse, er Grunden den, at Dyrene i mange Til-fælde har en Aversion mod Lugten og Smagen af den ublandede Tran, og denne Lugt og Smag kan dækkes ved Emulsionen eller ved Stoffer, man sætter til denne. Endvidere synes det, som om Trannen i emulgeret Form i visse Tilfælde bliver noget lettere fordøjelig for Organismen end i ublandet Tilstand. Da Tran imid-lertid praktisk talt altid gives godt op-blandet i andet Foder, maa dette Forhold anses for at være mindre betydende i Praksis. Tranemulsioner kan endvidere fremstilles med et Indhold af Salte saa-som fosforsur Kalk. Denne Forbindelse bør som bekendt gives samtidig med Tran. — Men ovennævnte Forhold, der kan tale til Fordel for Anvendelsen af Tranemulsioner, er rigtignok i afgørende Grad betingede af, at Præparatet er sag-kyndigt fremstillet, og at det er, hvad man teknisk og videnskabeligt forstaar

en afgørende Betingelse, at Præparatets

Pris ikke er ublu,

men at den nogenlunde staar i Forhold til den ernæringsmæssige Værdi, som Tranemulsionen repræsenterer. Desværre maa det siges, at det er saare langt fra, at alle de i Handelen værende Præparater af denne Art opfylder de ovenfor nævnte Krav.

Navnlig Spørgsmaalet Prisen er et Kardinalpunkt. Thi det er jo faktisk saa-dan, at den Betaling, der forlanges for disse Emulsioner, meget ofte staar i om-vendt Forhold til Præparatets Værdi.

For at faa Publikum til at købe disse Præparater trods deres høje Pris, anven-der Fabrikanterne som oftest en yderst paagaaende Reklame, der lokker med en Række af paastaaede vidunderlige Egen-skaber hos Produktet. Disse Paastande fremsættes som Regel under Skin af at bygge paa videnskabeligt Grundlag, idet de samtidigt søger at reducere Værdien af den ublandede Tran som Tilskudsstof til Foderet. Navnlig dette sidste er gan-ske utilbørligt, idet det muligvis hos min-dre befæstede kan svække Tilliden til det fremragende Nærings- og Beskyttelses-stof, som den ublandede vitaminrige Tran er.

Blandt de forskellige Præparater af den ovennævnte Art, som F. D. B.s Cen-trallaboratorium gennem Aarene jævnligt har undersøgt, skal i det følgende omtales

et typisk Eksempel, der dog ingenlunde horer

til de mest graverende af Arten.

Det nævnte Præparat, der stadig har været solgt under samme Navn, har igen-nem Aarene nogle Gange skiftet Sammen-sætning. Den sidst undersøgte Prøve ud-viste følgende Forhold:

Ved mikroskopisk Undersøgelse viste Præparatet sig ikke at være en virkelig Emulsion, men derimod en simpel Blan-ding, der holdtes sammen af et stærkt Bindemiddel. En kemisk Analyse af Stof-fet viste, at der indeholdtes ca. 60 %

(Sluttes Side 150)

i

Fig. 2. Mikrofotografi al det i Artiklen omtalte Præparat, der ikke er en Emulsion. Man ser de enkelte forholdsvis meget store Oliedraaber ligge ad-skilt fra Vædsken og fra hinanden. Forst. 1*400.

-med DAVRE - GRØD En svingende Portion af den sunde, velsmagende, vitaminrige Davre-Grød giver Kræfter til Dagens An-strengelser. Davre-Havregyn er fremstillet af udsøgt Havre paa Danmarks mest moderne Mølle og er særligt præpareret, saa Kogetiden er nedsat.

Prisen er 56 Øre pr. 1/1 kg Pakke og 29 Øre pr. 1/z kg Pakke NETTO — d.v.s. Gryn for alle Pengene!

huer Skefuld styrker!

DAVRE HAVREGRYN FA AS 1 DERES BRUGSFORENING

150 BRUGSFORENINGS-BLADET 1938

Om »Tranemulsioner«. (Sluttet fra Side 148)

Vand. Resten var Tran, en mindre Mængde — ca. 1 % —- fosforsur Kalk og andre Salte, samt Bindemiddel.

Ved Undersøgelsen af den indblan-dede Trans A-Vitaminindhold fandtes dette at svare til ca. 700 effektive curative Rotte-Doser (= 1400 internationale En-heder) pr. gr., men da Trannen kun ud-gjorde mindre end 40 % af Tranemul-sionen, laa selve dennes Vitaminindhold omkring 275 eff. cur. R. D. (= 550 I. E.).

Prisen for dette Præparat er Kr. 1,25 pr. Kilogram ab Fabrik. Angaaende Pri-sen for ublandet Tran skal til Sammenlig-ning nævnes, at F. D. B.s billigste Tran, der sælges med et garanteret A-Indhold af 500—750 eff. cur. R. D. pr. gr. (= 1000 —1500 I. E.), og med et D-Indhold af 250—375 eff. præventive R. D., og som altid har et garanteret A-Vitaminindhold, der ligger mellem det dobbelte og det tredobbelte af den nævnte Tranemulsions, kun koster ,95 Øre pr. Kilo. F. D. B.s bed-ste Tran, hvis Pris er Kr. 1,10 pr. Kilo indeholder A-Vitamin svarende til 750— 1000 eff. cur. R. I). — altsaa 3—4 Gange saa meget som Præparatet — og D-Vita-min sv. t. 375—500 eff. prv. R. D. Man kommer altsaa ved at købe denne »Tran-emulsion« til at betale den samme Vita-minmængde med henimod 5 Gange saa meget, som hvis man anvender ublandet Tran. Den i Præparatet indeholdte ringe Mængde Salte repræsenterer kun en Vær-di af nogle faa Øre pr. kg, saa dette for-rykker ikke noget i den angivne Pris-sammenligning.

Hvorledes anbefaler nu Fabrikanten

denne Vare?

I det om Præparatet handlende Re-klameskrift karakteriseres Varen som »Vitaminpræparatet af prima Torsketran med garanteret A- og D-Vitaminindhold.« Der angives imidlertid intetsteds noget om, hvor stort dette Vitaminindhold er, saa »Garantien« er af en noget tvivlsom Art.

Præparatet anbefales som »et natur-ligt emulgeret Fedt i Lighed med Mælk«. Under Henvisning til Analyseresultatet og i Betragtning af, at Blandingen af Præpa-ratet er sket ad mekanisk Vej, medens Mælk er en Emulsion, der dannes ad bio-logisk Vej i Dyrets Mælkekirtler, er Sam-menligningen fuldkommen vildledende.

Endvidere nævnes, at der til Præpa-ratet kan sættes »sekretionsfremmende Stoffer, som almindelig Levertran ikke op-tager«. Blandt disse Stoffer nævnes Fos-for. Nu er det imidlertid saaledes, at Fos-for netop er opløseligt i Olier — her-iblandt ogsaa Tran — men derimod ikke i Vand, saa Præparatets Indhold af Vand vil nedsætte dets Evne til at optage Fos-for. Forøvrigt er Fosfor et yderst giftigt og brandfarligt Stof, hvis Opløsning eller Blanding ikke lader sig foretage af den almindelige Køber af Præparatet.

Endvidere siges der i Skriftet om Pro

duktet, at det- er »et absolut værdifuldt Næringsmiddel for Dyr, den bedste, vita-minrigeste Torskelevertran i forædlet Til-stand.« Havde der staaet »i fortyndet Til-stand« eller lignende, var man kommet Sandheden nærmere.

Endelig hedder det, at »man ikke bør forveksle Præparatet med andre og rin-gere Tranner, som kan faas til Købs, med dem kan De ikke opnaa store Resultater.«

Ovenstaaende er kun nogle enkelte Ud-pluk af de mange Uhyrligheder, som den

omtalte Piece indeholder, men de vil sik-ket være tilstrækkelige til — naar de sam-menholdes med, hvad Analysen oplyser om Varen — at bibringe Læseren et Ind-tryk af Arten og Troværdigheden af den Reklame, som knyttes til disse Præparater.

Der kan derfor ikke tilstrækkeligt ad-vares imod kritikløst Køb eller Anven-delse af disse Tranemulsioner, hvis Sam-mensætning og Værdi Forbrugeren paa Forhaand er ganske ude af Stand til at bedømme.

</ ARBEJDET HJEMME

OO UDE S •mS* '' . , v

Generalforsamling og Jubilæumsstemning

i Nordisk Andelsforbund.

Qom vi omtalte i sidste Nummer af Bla-^ det, kan Samarbejdet mellem de nor-

diske Landes Brugsforeningsbevægelse, saaledes som det er organiseret og tilken-degivet i Nordisk Andelsforbund, se til-bage paa en smuk og bemærkelsesværdig Udvikling ogsaa i de seneste Aar. Dette gav sig bl. a. Udtryk ved en Generalfor-samling, som afholdtes den 6. Marts, og som paa Grund af Hotelstrejken i Sverige var henlagt til København. Repræsentan-ter for samtlige de deltagende Lande, Fin-land, Norge, Sverige og Danmark, samledes i F. D. B.s nye Bygning i Njalsgade, som ved samme Lejlighed blev beset fra øverst til nederst og høstede megen Anerkendelse.

Formanden for Nordisk Andelsfor-bund, Direktør Albin Johansson, Koope-rativa Forbundet, Stockholm, mindede til en Begyndelse om, at det netop den 6. Marts var 20 Aar siden, Nordisk Andels-forbund blev stiftet i Malmø, hvor det da ogsaa var Meningen, at Generalforsamlin-gen skulde have været afholdt. Han min-dedes de Mænd blandt Stifterne, som var døde siden da, nemlig Severin Jørgensen

og L. Broberg, Danmark, O. Dehli, Norge, G. IT. Dahl, Sverige, og Direktør Sahlbom, Finland, og under Tilslutning fra For-samlingen besluttedes det at nedlægge Kranse paa deres Gravsteder.

løvrigt aflagde Albin Johansson Beret-ning om Virksomheden, idet han særlig kastede Blikket tilbage paa de forløbne 20 Aar. Omsætningen var i det første Aar 8 Miil. Kr., og i 1937 omtrent 67 Miil. Kr. Han fremdrog forskellige Enkelthe-der fra sidste Regnskabsaar, som vi nær-mere gjorde Rede for i forrige Nummer af Bladet.

Direktør II. Vasarla fra den finske Fællesforening S. O. K. overtog Dirigent-hvervet, hvorefter Nordisk Andelsfor-bunds daglige Leder, Direktør Frederik Nielsen, F. D. B., gav Oplysninger om den forretningsmæssige Side og iøvrigt hen-viste til den trykte Beretning.

Regnskabet med Forslag til Overskud-dets Fordeling tiltraadtes eenstemmigt, og sluttelig rettede Dirigenten en Tak til Al-bin Johansson og Frederik Nielsen for deres Indsats i det nordiske Samarbejde.

I Tilknytning til denne Generalforsam-ling fortsattes der med Behandling af det andet fælles-nordiske Foretagende, nem-

Nordlsk Andelsforbund holder Generalforsamling i F. D. B.s Bepræsenlantskabssal 1 København.

1938 B RU G S F O R E NING S-B I.ADET 157

lig Luma-Forbundet, som beskæftiger sig med Fremstilling af Glødelamper. For Tiden er to Fabrikker beskæftiget her-med, nemlig »Luma« ved Stockholm og den anden i Nærheden af Oslo, og begge Fabrikkers Produktion beløber sig lil ca. fi Mili. Glødelamper aarlig. En væsentlig Udvidelse vil imidlertid foregaa ved, at der i en nær Fremtid vil blive opført end-nu en »Luma«-Fabrik, nemlig i Glasgow, og dermed bliver Produktionen sat op til ialt ca. 12 Mili. Glødelamper aarlig. Fa-brikken i Glasgow skal i Følge Sagens Natur særlig forsyne de britiske Brugs-foreninger med Lamper.

Den nordiske Dag i København fik en vellykket og smuk Afslutning ved en sel-skabelig Sammenkomst i Domus Medica.

* Radio-Diskussion om Brugsforeningerne.

Com Led i en Foredragsrække i Ra-dioen om Handelens Former og Op-

gaver var der den 17. Marts ansat en -Dis-kussion om »Privathandel eller Forbru-gerkooperation« med Folketingsmand Grosserer W. Prieme og Direktør Frede-rik Nielsen, F D. B., som Ordførere. Det vilde føre for vidt at komme ind paa et udførligt Referat af de fremsatte Udta-lelser, og vi tør gaa ud fra, at en talrig Kreds af brugsforenings-interesserede Lyttere Landet over har haft stillet ind paa Diskussionen. I Almindelighed maa man vel sige, at denne Diskussion i no-gen Maade bekræftede, hvad tidligere Erfaringer gaar ild paa, at Emnet er saa mangesidigt og omfattende, at det van-skeligt lader sig belyse i en yderst be-grænset Radio-Diskussion, hvor Delta-gerne maa sammentrænge deres Menin-ger og Materiale til det mindst mulige og dermed ofte til en mere komprime-ret Form, end det er let for den menige Lytter helt at følge med i.

Det er dog vor bestemte Opfattelse, al denne Radio-Diskussion, der ganske vist havde ovennævnte Titel, men saa godt som udelukkende kom til at handle om Brugsforeningerne og F. D. B., gav Lejlighed for Direktør Frederik. Nielsen til at fremsætte en Række Udtalelser og Oplysninger, som vakte Interesse i store Kredse, ogsaa udenfor Brugsforeninger-nes egen Medlemskreds. Som Helhed maa det nemlig med nogen Beklagelse fastslaas, at Grosserer W. Prieme havde anlagt sine Udtalelser under en udpræget polemisk Form og anvendte sin Tid til at fremdrage, hvad han kunde finde af nedsættende om Brugsforeningerne og F. D. B. Særlig ejendommelig maatte denne Fremgangsmaade virke paa Lyt-terne derved, at han gentagne Gange er-klærede, at det hørte til god Købmands-skik, at man ikke rakker ned paa sine Konkurrenter!

Til Forskel herfra virkede Direktør Frederik Nielsens Udtalelser paa en vel-gørende Maade som en positiv Redegø-relse for Brugsforeningerne og F. D. B.s Formaal og Virksomhed, idet han dog, tvunget af Grosserer Priemes »Travere«,

maatte beskæftige sig med g forskellige af Døgnets Dis-kussionspunkter, saasom Beskatning, Socialisering o. s. v. Ikke mindst var det egnet til at vække Opmærk somhed, hvad han oplystt om den tidligere forelig gende Kaffesituation og F. 1). B.s Indgriben heri, hvorved der for Medlem-merne af Brugsforeningerne var opnaaet en positiv Be-sparelse paa henimod et Par Miil. Kr. i et enkelt Tilfælde. I det hele taget be-tragtede Direktør Frederik Nielsen det som sin Opgave at optrække Hovedli-nierne i Brugsforeningernes Princip og Virkemaade og ydede derved Aftenens mest positive Indsats, og altsaa i et no-get andet Niveau end i Grosserer Prie-mes Indledning.

Det fælles positive Udbytte af Aftenen kan der maaske ses paa med forskellige Meninger, men Diskussionen bidrog i hvert Fald til Understregning af den Be-tydning, som Brugsforeningerne og F. D. B. gennem mange Aar har haft og har, ikke mindst under de nuværende unormale Omsætningsformer.

* Kender De F. D. B. ?

TAen nye Film med denne Titel, hvis Førsteopførelse vi omtalte i sidste

Nummer, har siden Slutningen af Febr. Maaned været forevist ved Præsentations-

Forestillinger i saa godt som samtlige Repræsentant-Kredse indenfor F. D. B. Landet over. Repræsentanter for de en-kelte Brugsforeninger har overværet Fremvisningerne, og saavel fra disse Til-skuere som gennem Dagspressen, der har været indbudt til Forestillingen, er der fremkommet en Række rosende Udtalel-ser om den interessante og meget op-lysende Film.

I nogen Grad samtidig med disse Kreds-Forestillinger, men navnlig i den derpaa følgende Tid, er Filmen allerede forevist i mange Brugsforeninger i for-skellige af Landets Egne, og endnu i nogle Uger i Aar vil Generalforsamlin-gerne og andre Sammenkomster tage den med i deres Program. løvrigt ligger det i Sagens Natur, at det kun bliver en ret begrænset Kreds af Foreningerne, der naar at faa den at se endnu i denne Sæ-son, men der maa regnes med livlig Be-

(Sluttes Side 157)

Aashoj Brugsforening bygger.

H osstaaende bringer vi et Par Billeder af

Aashoj Brugsforening, som den ser ud efter en Udvi-delse, der foretoges i Sommeren 1937.

Ved en Festlighed som afholdtes i November Maaned, og hvori de fle-ste af Brugsforeningens Medlemmer deltog, ind-viedes de smukke og stil-fulde Lokaler. G. II.

Grosserer W. Prieme og Direktør Pr. Nielsen foran Mikrofonen.

BRUGSFORENINGS-BLA I) E T 1938 152

Vi tilbringer en Nytaarsaften i Pyramiderne. En Selvoplevelse i Tekst og Billeder.

Af Peter Holm.

1 ~)etersen skuttede sig i Morgenkulden, da han kom ned i Gaarden, hvor So-

len endnu ikke var naaet ind. Den bely-ste Toppen af Palmen i Gaardens Spise-hjorne, hvor det lange Bord endnu bar Spor af den forrige Aftens Middagssuppe. —- Petersen var utilpas; han tænkte paa Sandheden i en eller anden Rejsendes Be-retning om, at han aldrig havde frosset som i Afrika, grundet paa den store Tem-peraturforskel paa Nat og Dag i Vinter-maanederne. Og saa havde der været Hul i Moskitonettet, og en summende Djævel havde forstyrret hans Nattesøvn og havde efterladt adskillige opsvulmede og klo-ende Stik i hans Ansigt.

Slet saa slem som »Jasse*, der netop tonede frem i Døren, saa han dog ikke ud. Jasse var nemlig altid Uvenner med sit Moskitonet, som han nærmest betrag-tede som en Ondskabsfuldhed fra Vært-indens Side, og Resultatet var, at hans Ansigt lignede en overmoden Tomat. Naar dertil kom, at Jasse pralede med et ild-rødt Haar, kunde det ikke undre, at han vakte vild Opsigt — og Jubel i— blandt Araberne.

»Sku’ vi gaa ud og ta’ vores Morgen-dadler, Jasse?« sagde Petersen og gik ud i Port rummet og væk¬

kede Hassan, Herbergets Portner, der Døg-net igennem — Maaltider undtaget — snorkede ihærdigt, indhyllet i gamle Sække, i en Niche i Muren. Han lukkede stønnende og bandende, som kun en Araber kan bande, de to Kammerater ud i den solfyldte Gade.

Cairo var ved at vaagne, da de gik gennem en af de lange krogede Gader i Araberkvartererne. Skodderne lukkedes op for Kramboderne, og Butikken flytte-des ud paa Gaden. Araberkonditoren var allerede ude med sin Vogn, der var fyldt med Rahåt og andre rædselsfuldt søde Sager.

Fra Sharia Khamil drejede en Kamel ind i Gaden; Dyret var saa belæsset, at det fuldstændig optog Pladsen mellem Husene og næsten tog Karnapper og Skod-der med sig. Halvnøgne Børn, sorte af Fluer omkring Øjne og Mund, trillede ud paa Gaden og begyndte deres daglige For-nøjelse — at rode i Skidtet. Enkelte Ca-féer havde aabent, og morgengnavne Ara-bere sad allerede ved Kaffen eller Vand-l>H>en. Hujende Fellaher løb med opkil-téde Skorter efter deres overlæssede smaa

*Æsler, og Jasse og Petersen havde Møje ined at bane sig Vej til den græske Køb-mand paa Hjørnet, hvor de købte den sædvanlige Haandfuld gule Dadler, som fortæredes ved Disken paa Gaden, mens Sludderen gik med Købmanden paa et mærkeligt Sprog, der indeholdt akkurat

saa meget Tysk og Engelsk, at Samtale var mulig.

Saa »handlede« de sig gennem Gader-ne ned til Kasr el Nil-Broen — for Jasse og Petersen handlede nemlig uden Smaa-lighed — og uden at købe noget! — med alle de Gadehandlere, der tilbød dem deres Varer. Det fordrev Tiden saa rart at købslaa om Tæpper og Piske af Flod-hestehud, Scarabæer og Mumiehænder og smaa Gudebilleder, altsammen »echl« og »genuine«, og altsammen »made in Ger-

many«. Ved Broen havde de en »privat«

Bænk, som de for adskillige Dage siden med uvidende Frækhed havde okkuperet fra Brovagten, der hurtigt havde opgivet at gøre de to fremmede begribeligt, at det var en højst embedsmæssig Bænk, kun beregnet for stats- og kommunalt ansatte Numser. Nu hilste Brovagten dem med et bredt Grin, naar de kom, og i sine ledige Stunder slog han sig ned hos dem og lod sig traktere med en Cigaret.

Her, hvor Strømmen af bepakkede Kvinder, Æsler og Kameler fra den anden Nilbred drog ind til Cairos Centrum med dens Last af Frugt og Grønsager fra Nil-dalens Haver, hvor Vandsælgeren raabte sit klagende »Mai-e — mai-e«, hvor de høje sorte Betjente dirigerede Færdslen med Raab og Spark og Slag af Spansk-rørsstokken, og hvor Fellukerne laa paa Nilen med de høje spidse Sejl ragende langt ind i den blaa Himmel, tilbragte Jasse og Petersen adskillige Timer af deres Dag i Cairo. Her var baade noget for Øjet og Øret — og for Næsen.

Det var den sidste Dag i det gamle Aar, og de to Landsmænd havde besluttet at anvende denne Dag til for en Gangs Skyld at dreje de arabiske Fremmedførere en Knap. De havde ærgret sig tilstrækkeligt over, ved deres hyppige Besøg ved Pyra-miderne i Gizeh, at blive afkrævet 5 Francs for at bestige Cheops-Pyramiden eller det dobbelte for at kravle ind i sam-

mes Gravkam-mer. Hverken Jasses eller Pe-tersens økono-

miske Om-stændigheder

tillod en saa-dan Luksus. En Gang hav-de de forsøgt at forcere Py-ramiden fra

Solsiden, mens de fleste af de driftige Dra-gomaner var optaget af at hale og skubbe et Selskab af Turister op paa den mod-satte Side, men de var blevet opdagede og efter vild Kamp halet ned igen. En af de næsvise Araberknægte, der er lære-nemme som Papegøjer og samler Ord og Udtryk fra alle de Udlændinge, de kom-mer i Berøring med, havde oven i Købet regaleret dem med et Ord, der kun bruges

1938 13 R U G S F O R E N 1 N G S-B L A D E T 153

paa Landet i Jylland og som Regel ellers er umuligt for ikke-Danske at udtale. En eller anden elskværdig Dansker havde altsaa givet ham denne højst besynder-lige Start i det danske Sprog.

Men i Aften — Nytaarsaften — skulde der bestemt ikke betales Entré i Gizeh, det var de to Landsmænd enige om. — Efter en hastig Frokost, der bestod af Dadler, to runde flade Araberbrød — (de lignede to Pandekager, der er syet sam-men i Kanten og godt fyldt med Aske og Trækul) -— og en Luksus som friske Jord-bær, der fik Jasse til grundende at med-dele Petersen:

»Ja du, de smager jo ikke af no-get, men fint er det vel nok, — her midt om Vinteren!« — gik de gennem Sharia Mohammed — Ali og Bazarerne ud til Citadellet, der hæver sine vældige Mure, kronef af Alabastermoskéens — Gamia Mohammed-Ali — solhvide Kupler og Minareterne som Spyd ragende op af Murmasserne. Her og der lyste de engel-ske Soldaters skarlagenrøde Uniformer, og Klynger af Arabere laa i Moskéens Bue-

gange. De blev siddende til Solnedgang

for at nyde det uforglemmelige Syn over Cairos graagule Husmylder, der sløredes af en lilla Taage, over Nildalens dyb-grønne Baand, der stod skarpt som en Streg mod den rustgule Ørken, hvor Pyra-miderne som overnaturlige Taagekolosser hævede sig mod Solnedgangen.

Fra Moskéens Minerater kaldte Muez-zinen de troende til Bøn, og Glenterne sejlede paa rolige Vinger over deres Hoveder.

Det var paa Tide at tænke paa Turen til Gizeh — Middagssuppen i Herberget slog de en Streg over, da ingen af dem følte Trang til at spise af lutter Optaget-hed — og de ofrede denne Aften Spor-vognspenge de to smaa Mil til Pyrami-derne. Ellers foregik Turen tilfods med et Sukkerrør som Stok; det havde altid sin Fordel med en Spaserestok, hvoraf man kunde gnave sig en saftig, omend trevlet Ende, og endda ha’ Stok nok til Hjemturen.

Ved Mena House Hotellet stoppede Sporvognen, og de to Nattevandrere gik ned igennem den arabiske Kirkegaard, op over Ørkenbarrieren og hen mod Cheops Pyramiden, der i den stjerneklare Nat synede vældigere end nogensinde før.

Stedet var som blæst for Arabere; efter Mørkets Frembrud, i Aftner uden Maane

færdes man ikke i Ørkenen om-kring Pyramider-ne eller Sfinxen — i hvert Fald gør ingen Ara-bere det, og det havde de to Gut-ter regnet rigtigt med. Efter nogen

Søgning og Kravlen mellem Pyramidens store Stenblokke naaede de op til den snævre Aabning, hvorigennem man naar Pyramidens Indre, og med en underlig Følelse af — ja, Jasse sagde Dagen efter, at det i hvert Fald ikke var Angst! — gik de med en Lommelygte lysende foran sig gennem den nedad skraanende Gang, langsomt ind i Pyramiden.

Flagermusene forstyrredes af Lyset og blev livligere, end behageligt var, og den ujævne Gang var ikke let at færdes i uden Lods. :— Et Øjeblik stod de raad-vilde ved en Sidegang, som dog viste sig at være spærret lidt fremme af nedstyr-tede Sten, og de fortsatte derfor videre ad

en Korridor, der gik svagt opad. For Enden af den tog Jasse i overrumplet Hast Teten ved at kure paa Enden nedad sam-

men med en Bunke rullende Sten, og efter en hjerteskærende Bemærkning om, at han nu var nede, afventede han Pe-tersens Ankomst med Lyset, der aabenbarede, at Jasse allerede var i Gravkammeret, noget svedende og mærkelig tilmode.

Stilheden derinde var næsten til at føle paa, og Mørket var det i hvert Fald udenfor den lille Lyskegle fra Lommelygten. Opholdet i Gravkam-meret blev af kort Varighed; der var ingen af dem, der havde Lyst til en detailleret Undersøgelse af Rummet. De længtes bare saa inderligt efter at komme ud igen. De syntes at kun-ne føle — bogstavelig talt føle —• Pyramidens uhyre Stenmasses Vægt. Flagermus og alt andet ikke rart i den snævre Gang, det var ingenting mod dette her. Knagede det ikke? Det kunde da vel ikke begynde at ramle sammen indvendig? Jasse hav-de jo revet lidt rigeligt med sig paa Turen ned, og Petersen hav-de da hørt om, hvorledes Lyd kunde foraar-

sage Lavine-skred — og Jas-se var ikke lyd-løs, naar han kom ramlende med en Børfuld Sten efter sig. Uden eet eneste Ord drejede de samtidig Næsen om mod Gangen, hvor en sval Vind trak ind, og de tog en ha-stig Afsked med

Pyramidens Hemmelighed.

Faa Minut-ter senere stod I de udenfor ved

Pyramidens Fod, men de-res Hjerteban-ken hørte først op, da de kun-de se Lysene og høre Musi-ken fra Mena House. — Nogle Dragoma-ner, der hang og drev omkring Hotellets Indgang, kiggede inkvisitorisk paa dem, og de to Gravrøvere havde en Følelse af at lyse langt væk af daarlig Samvittighed.

»Ja ja,« sagde Jasse, da de stod paa Sporvognens Forperron, »vi sparede alli-gevel de ti Francs.« — Petersen nikkede samtykkende, men da han i det samme fik Øje paa Jasses Buksebag, bemærkede han stille: »Men du bliver vist nødt til at købe nye Bukser i Morgen, Jasse.« —

I det fjerne skinnede Lysene.i Cairo, og en Følelse af Hygge bredte sig i dem ved Tanken om Herberget med Moskito-net og Hassan i sine Sække i Porten.

154 BRUGSFORENINGS-BLAD E T 1938

Mat-M^cdduA-iHag-asÅHet i -

i moderne og smukke Omgivelser i F. D. B.s nye Hus.

Medlemmer af Brugsforeningerne i Hovedstaden og store Dele af Sjæl-

land vil have i frisk Erindring, hvorle-des Manufaktur-Detailsalget i Njalsgade indtil for ganske nylig foregik under yderst beskedne og meget sammen-

Grene af Detailsalget øgedes stærkt ikke mindst paa de store Dage, hvoraf der gennem Aaret var adskillige, mær-kedes det, at der trods Hyggelighed ved tilvante Omgivelser dog med Rette kun-de ønskes Fornyelse og Udvidelse —

Hjørnet af Njalsgade og Thorshavnsgade. En Række Udstillingsvinduer med friske Farver og opmuntrende Sentenser til Be-skueren er »Ansigtet« imod Gaden, og kommer man indenfor, bekræftes det første Indtryk fuldt ud, hvad enten man kommer for at undersøge, om det nu ogsaa er rigtigt det hele, eller for at fast-slaa, hvor goclt det hele er!

Manufaktur-Magasinet beslaglægger først og fremmest Butikkerne i Stuen, hvor Fordelene ved Flytningen straks er iøjnefaldende. Afdelingschef Joh. Peder-sen fortæller os om, hvor Folk er be-gejstrede, naar de kommer indenfor, og i det hele taget befinder sig vel under Opholdet. Moderne Metoder til Luftfor-nyelse sørger for, at der altid er god Luft i Butikkerne. Disk-Montre og andre Udstillings-Montre, af Glas helt igennem, muliggør, at Folk bedre kan se Varerne, og at disse kan anbringes paa en smuk og tiltalende Maade uden al lide under det.

Men lad os, ledsaget af Sagkundska-ben, begive os paa Vej rundt i den store smukke Manufaktur-Butik. Hør blot, hvor indholdsrig den er, naar vi nu i det følgende i al Korthed omtaler de for-skellige Underafdelinger:

Først er der Arbejdstøjet, solidt og fornuftigt, anbragt, saa man kan se, hvad der er at faa. Derefter følger en meget stor Afdeling for Sengelinned samt Duge o.l. Et rent »kulturhistorisk« Træk er det interessant at fremdrage her, nemlig at der nu i stigende Grad købes færdig-syet Linned, saaledes at Salget for 90 pCt.s Vedkommende ligger heri. Men hvorfor ogsaa slide med Syningen der-

trængte ydre Forhold. Efterhaanden som mere Plads for Kunder som for Betje- hjemme, naar f. Eks. et Dynebetræk kun Omsætningen gennem de forskellige

Øverst: Indgangen til F. I). B.s Manul'aktur- Magasin i Thorshavnsgade.

Forneden tilvenstre: Rotunden med Børnetøjet i Konfektionsafdelingen.

!TUlhøjre: Et Kig igennem det store Lokale i Stueetagen.

ning, bedre Vilkaar for Varernes Frem- koster 75 Øre mere som syet end alene visning og Opbevaring o. s. v. for Stoffet dertil? Men vi maa videre:

Alle disse Ønsker er nu i fuldt Maal Vi passerer //ii/deunre-Afdelingen, hvor gaaet i Opfyldelse, efter at Manufaktur- Rullerne ligger Hylde op og Hylde ned Magasinet er rykket ind i de smukke i de forskellige Kvaliteter. Saa følger Af-lyse og rummelige Butikslokaler i Stuen, delingen for Bomuldsvarer, haade al-1. og 2. Sal i F. D. B.s nye Bygning paa mindelige Bomuldstøjer og Satin, Zinga-

1938 BRUGSFORENINGS-BLADET 155

line, Zefyr in. m. Videre passerer vi Vaskestofferne baade af Bomuld og Sil-ke. De mange Farver og Udførelser kal-der paa enhver Smag.

Lidt mere roligt og afdæmpet virker Afdelingen for Klædevarer, saavel til Damer som Herrer. Her kan Stoffet til Kjolen eller Habitten, som det hedder i Fagsproget, udtages, og der er nok at vælge imellem. Ved Siden af denne fin-des de uldne Kjoletøjer for Damerne. Her er Kvaliteter lige fra de billige i Halvsilke til de dyreste Angorastoffer — allersidste Skrig! Blødt og let falder Stoffet med de pudsige Haarrester i.

Derefter har vi saa Afdelingen for Silketøjer og Fløjler til Kjoler, baade ensfarvede og blomstrede Udgaver, og vi forstaar, at det er en haard Prøvelse for vore kvindelige Brugsforeningsmedlem-mer at komme ud for at skulle sige Nej til ret meget af de forskellige Herlig-heder.

Men nu gaar vi over til en særlig Herreafdeling: Lingeri, som det hedder, bestaaende af alle vigtige Artikler, som en velklædt Gentleman kan ønske sig. Her er Manchetskjorter, bløde Skjorter, Sportsskjorter, Slips, Flipper, Sokker, Hatte, Pyjamas, Veste og Pullovers. Man-ge Slags Mennesker kan der laves Ydre for ved den rette Sammensætning af dis-se mange Ting! Og næst efter følger Smaatingsafdelingen, der slet ikke er at kimse ad trods sit beskedne Navn. Ikke mindst i denne Afdeling konstaterer vi, hvor udmærket de nye Montrer og Ind-retningen af disse muliggør, at man ser det hele. Foruden, hvad man paa For-haand har bestemt at købe, giver dette jo et Væld af Idéer til, hvad man egent-lig mangler! Som god Nabo hertil finder vi Uldgarns-Afdelingen, som ogsaa inde-holder Broderiartikler og Babyudstyr. I et Utal af Rum i Hylderne ligger Garnerne i de forskellige Farver og Chatteringer. En hel Farvesymfoni fra mørkt til lyst, rødt, grønt o. s. v. netop anbragt saale-

des, at man hurtigt kan finde det helt rigtige. Med Uldgar-nets Farvespil end-nu i Øjet gaar vi vi-dere til den næste Afdeling, som inde-holder Silkeunder-tøj for Damerne, og ogsaa her maa vi beundre de smukke Varer og Anbringel-sen af dem.

Vi har nu været Væggen rundt i den store Butik og maa endnu ofre lidt Tid paa Midterpartiet, hvor vi finder Af-delingen for Strøm-per til Damer og Børn og endvidere Børneundertøj. Her er ogsaa en særlig Afdeling for Ilerre-og Drengeundertøj, lige fra det mest spindelvævsagtige »Charmeusestof«, som altsaa ogsaa for visse Herrer er en Li-denskab, til det mest udprægede jydske Uldtøj. Og endelig ser vi Afdelingen for Dametrikotage og Damehandsker. Ikke mindst de mange forskellige Udgaver af Jumpers, Veste o. 1. indtager en betyde-lig Plads her.

Inden vi forlader Butikken, ser vi Kassen og Udleveringen, hvor der bag-ved er Plads til Indpakning, og hvor forøvrigt ogsaa Pakker og Æsker ell. lign. fra Konfeklionsafdelingen paa 1. Sal havner gennem en morsom og praktisk Slisk.

Som Nabo lil Manufaktur-Butikkerne ligger den særlige Skotøjsbutik, hvor Fodtøjet i alle mulige Størrelser og med alle mulige Formaal findes. Det er na-turligt, at Omflytningen til den nye Bu-tik har betegnet en betydelig Udvidelse og dermed Mulighed for at forøge Ud-valget og at komme paa Højde med det mest moderne i Farver og Faconer. Vi

Her ses en af Stueetagens mange Diskmontrer.

har nu for os en af de største Skotøjs-butikker i København, hvor forøvrigt —-som i enhver moderne Skotøjsbutik — Inventaret i alt væsentligt indskrænker sig til en Række behagelige Stole, hvor man kan sidde og prøve Fodtøj. Dertil kommer saa alle Hylderne og Reolerne, hvor Fodtøjet staar i Æsker. Som For-holdene nu er, fortæller Afdelingschef Axel Pedersen os, kan der paa een og samme Tid betjenes en Snes Kunder, og dertil kommer endda, at eventuelle Led-sagere faar stillet en lille Ventesal til Disposition umiddelbart ved Indgangen til Butikken!

Men selv om vi nu dermed er fær-dige med Stue-Etagen, er der endnu me-get at se, som hører til Manufaktur-Ma-gasinet. Først og fremmest er der 1. Sal, der rummer hele Konfektionsafdelingen, dels selve Ekspeditionslokalet med sine mange forskellige Afdelinger og dels Prøveværelser for Damer og Herrer samt den særlige Afdeling for Skrædderi.

Med Afdelingschef Johs. Berlhelsen begiver vi os paa Vandring ad de lange

(Sluttes Side 157)

Interiør fra Skotøjsafdelingen. Fra 1. Etage, hvor Konfektionsafdelingen findes.

diotkénels QawUMA, er Foraarets store Nyhed!

Afslører Foraarssolen Manglerne ved de gamle Gardiner, skulde De lade Deres Brugsforening vise Dem F.D.B.s hen-rivende Brochenets Gardiner (udtales Bro-sje-nets), som er fremstillet af merceriseret Garn i de skønneste Modefarver.

D&S&Ut 0-0769

Dt&sUi 00771

De&sUt 00770

dtwLn 00772

40769/51... ecru 40769/97 ..rust/ecru 40769/229 grøn/ecru

Bredde SS cm. Pr. Meter Kr. 1.44 40771 /SI .. ecru 40771/229 grøn/ecru

Bredde S8 cm.

40770/51 ..ecru 40770/97 ..rust/ecru 40770/229 grøn/ecru

Bredde 73 cm.

407 72/51 ecru 40772/229 grøn/ecru

Bredde 88 cm.

Pr. Meter Kr. 2.61

Pr. Meter Kr. 2.15

Pr. Meter Kr. 3.27

Se iøvrigt Brugsforeningens nve, store linrdin-Katalog, der inde-holder nit, hvad F. I). B. fører i smukke og smagfulde Gardinstoffer.

-køb det i BRUGSFORENINGEN -JbeteA

WW'Z?.

1938 BRUGSFORENINGS-BLADET 157

(Sluttet fra Side 155)

En morsom Væg-Montre med glade »Ejermænd« af F. D. 13.s Strikke-Jumpers og -Veste.

Gange, som Skabe og Montrer danner. I næsten uendelige Rækker hænger Frak-ker, Klædninger, Kaaber o. s. v. og be-kræfter paa den ene Side, at man her kan gaa ben og udvælge sig lige netop, hvad der passer En, fikst og færdigt, og paa den anden Side, at Forbruget af fær-digsyei Tøj stadig vokser og derfor kræ-ver stadig øget Udvalg. Løseligt anslaaet kan man regne med, at der i Konfek-tionsafdelingens Lokaler findes 7—8000 forskellige Stykker Konfektion. Det er altsaa ikke Smaating, og naar det tilføjes, at der er luftigt og rummeligt overalt, vil man forstaa, at det ogsaa er stor Plads, der kræves. De lyse Farver paa Vægge og Gulve giver det hele et let og rent Indtryk, og i alle Henseender sva-rer ogsaa denne Del af Manufaktur-Ma-gasinet til Nutidens Krav.

Vor Gennemgang begynder ved Da-meouertøjet, der bestaar af Frakker, Regnfrakker, Swaggers og ikke mindst Kostumer, der efter Sigende bliver For-aarets store Mode. Dernæst følger Afde-lingen for Kjoler, der i fikse Rækker hænger bag Glasdøre og saaledes er propre og nette at tage paa til Prøve. Der er Sommerkjoler, Konfirmations-kjoler og meget mere. Og endnu følger Ilerrekonfektion, til Drenge og voksne Mænd, baade Overtøj, Benklæder, Regn-frakker, kort sagt et mægtigt Udvalg. Morsomme Kulører i Jakker med ægte eller markeret Spændetamp minder om Foraar og Sommer, og helt igennem er det. det praktiske Krav, der præger Fa-coner og Farver. Inden vi er færdige med Konfektion, ser vi den morsomme Rotunde noget specielt for F. D. B. — hvor der hænger i Dusinvis af Børne-frakker, let overskuelige og uhyre prak-tisk.

Vi tager Elevatoren op paa 2. Sal,

hvor der findes endnu en Afdeling un-der Manufaktursalget, saaledes at den altsaa hører sammen med Stue-Etagen. Her findes Gulvtæpper, Staalsenge, Otto-maner, Gardiner, Linoleum o. s. v. Paa-faldende er det, hvorledes man her plud-selig faar Øje paa de mange forskellige Slags Nyttegenstande paa dette Omraade — netop, fordi Pladsen tillader, at de stilles frem til Beskuelse.

— Og saa har vi da paa vore Læseres Vegne været rundt i det nye Manufaktur-Magasin i København. For-haabentilg er De ikke bleven træt under Vandringen, selv om vi har set mangt og meget, og maaske ogsaa har faaet Lyst til en hel Bunke mere end det, vi har derhjemme. For F. D. B. og Brugs¬

foreningernes Medlemmer indenfor den Omkreds, som har Lejlighed til at for-syne sig i København, betyder det nye Butiksanlæg et væsentligt Fremskridt i Retning af god Betjening, behagelige Omgivelser og dermed som Helhed for bedre Vilkaar for Forsyning og Afsæt-ning. —r.

FRA ARBEJDET HJEMME OG UDE (Sluttet fra Side 151) nyltelse af den til Efteraar og Vinter. Vi skal da kun minde om, saaledes som det paa forskellig Maade er meddelt For-eningerne, at man gennem F. D. B.s Af-delinger vil søge at tilrettelægge Ruter for Fremvisningerne, saaledes at Filmen paa billigst mulige Vilkaar kan blive de flest mulige Brugsforeninger til Glæde og Oplysning.

* Cykler og Cykledele

hedder et omfangsrigt Katalog, som F. D. B.s Cykleaf deling fornylig har ud-sendt til Brugsforeningernes Afbenyttelse for deres Medlemmer. Det indeholder Af-bildinger og Beskrivelser for Sæsonen 1938 af saa at sige all, som har Interesse i den nævnte Forbindelse, og desuden af Tilbehør i stort Udvalg til Motorcykler og Automobiler. Der er altsaa nok for Dyr-kere af disse Befordringsmidler at kigge i og gøre Bestillinger efter, naar der skal købes noget.

*

Paasken nærmer sig

og bl. a. er vi mindet derom ved fra F. 1). B.s Fabrikker i Kolding at modtage to smukke og morsomme Prøver af Choko-lade-Æg i Bæger. Foruden at selve Ideen er morsom og sikkert vil blive modtaget med Begejstring, er der jo den Fordel derved, at baade Æg og Bæger kan spises!

* Mejeriernes og Landbrugets Ulykkes-

forsikring

afholder, efter hvad 'der meddeles os, sin ordinære Generalforsamling den 22. og 23. April i København.

*

7-tatyel et U&ist - I Anledning af Ørsø

Brugsforenings 40-aars Jubilæum samle-des ved sidste Gene-ralforsamling ca. Medlemmer i Forsam-lingshuset, hvor For-eningen serverede Kaf-fe, og hvor man med Tale mindedes For-eningens første Besty-relse.

Foruden Formanden, Chr. Nielsen, som bl. a. takkede den nuværende Uddeler Clausen for hans Interesse, For-staaelse og gennem-førte Orden i Brugs¬

foreningen, talte Martin Christensen, Johs. Munkebæk, og Mejeribestyrer Han-sen. Der gik igennem hele Sammenkom-sten, saadan som det ogsaa tilkendegaves af den store Forsamling, en Fornøjelse og Tilfredshed med Brugsforeningen og dens Udvikling gennem de senere Tider.

Derefter fremvistes F. D. B.s Kolding-Film, som fulgtes med udelt Interesse. Den helt igennem vellykkede Aften slut-tede med en Aftensang.

*

Vrinners Brugsforening (Mols) fejrede 25-Aars Jubilæum den 21. Februar.

Bestyrelsen havde pyntet Brugsforenin-gen om Morgenen med Grønt og Flag, og i Løbet af Formiddagen indfandt der sig mange af Medlemmerne for at gratulere.

Om Aftenen var Foreningen Vært ved en Fællesspisning paa Hotel »Mols Bjerge«, hvori deltog ca. 300 Damer og Herrer.

Formanden, Gaardejer Karl Pedersen, gav en Række Oplysninger om Forenin-gens Trivsel gennem Aarene og oplyste, at Foreningens første Omsætning var paa 8600 Kr., og nu i 1937 126.000 Kr. Han sluttede med at udbringe et Leve for Foreningen.

Uddeler Chr. Carlsen takkede Medlem-merne for den Tillid, der var udvist ham igennem 17 Aar, og Gaardejer Otto Bytter takkede Fru Uddeler Carlsen for den gode Støtte, hun var sin Mand i Foreningens Tjeneste.

Der indløb Telegrammer fra F. D. B. og flere Forretningsforbindelser og man-ge Blomster og Blomsterkurve, og det va-rede til langt over Midnat, før den vel-lykkede Fest sluttede.

*

Paa Grund af Pladsmangel

inaa et Par Jubilæer udskydes til næste Nummer.

Vrinners Brugsforening med Bestyrelsen og Uddelerparret.

158 BRUGSFORENING S-B LADE T 1938

Lille Peter Brugs’s store Oplevelser. »Der er Foraar

i Luften —«

Peter: Er det ikke vidunderligt med For-aaret, der nærmer sig? Selv om Træerne end-nu ikke er sprunget ud, føler man dog ty-deligt Vaarens Kom-me — det er, som om man blev født paa ny!

Palle: Saa bliver du maaske ogsaa et nyt og bedre Menneske!

Ja, der er Fora ar i Luften! Kattene be-g3'nder at afholde nat-lige Folkekoncerter, og Peter Brugs demon-strerer, at Morgensko ogsaa kan bruges som Kasteskj'ts. . . .

Ja, vist er det For-aar! Fuglene kvidrer paa Kviste fra tidlig Morgen — uden at ta-ge Hensyn til Peter Brugs, der godt kupde tænke sig en lille Mor-genskraber efter Nat-tens Koncerter ..

Og med Foraa,ret vaagner den husmo-derlige Trang til at gøre rent, og Peter Brugs ser sit ellers saa hyggelige Hjem forvandlet til noget i Retning af en Val-plads. . ..

Foraaret kalder — og Naturen kalder! Er der noget saa vidun-derligt som at sysle med Spade og Jord.. »Og er der noget saa anstrængende?« tæn-ker Peter Brugs....

Palle: Naa, er det saadan, du nyder For-aaret?

Peter: Jeg er fa;r- dig med Foraaret! — Jeg kan ikke sove paa Grund af Kattemjav og Fuglekvidder — jeg kan ikke være in-de paa Grund af Ren-gøring, og jeg er mør-banket af at grave!

1938 R H U G S F O B E N I N G S-B L A D E T 159

<s5øren cZJmis skriver k/em.

Brugsen, 24. ds.

Kære Moder!

A t du kan nænne det! Jeg mener — at godte dig saadan over min og Pjevses

Vandgang i det saakaldte »Duepige-Myste-rium«, som du gør i dit sidste Brev, for hvilket du trods alt takkes hjerteligst. Jeg indrømmer ærligt, at det fuldtud lyk-kedes vor hæderkronede gamle Ven, fhv.

Skibsfører Mortensen, at faa os til at løbe saa stærkt med Lim-stangen, at vi ikke længere fik Tid til at synes, at Tilværelsen var saa graa, ensformig og idéforladt, som den undertiden kan fore-komme En at være, navnlig paa den Tid af Aaret, hvor Solen ikke overøser os med Vitaminer. Men hvem skulde ogsaa have tænkt sig, at en saa forholdsvis stilfærdig og indadvendt Natur som Mortensen, kunde gaa.og faa en saa spøgefuld Idé? Det kom sig altsammen af — siger Mortensen selv, og saa maa man jo tro det — at hans Søster og Svoger havde modsat sig deres Dat-ters Forlovelse og eventuelle Giftermaal, fordi den Udkaårne sejlede, og at vores Mortensen ogsaa af den Grund havde fra-raadet Forbindelsen, da han — som du husker, jeg har fortalt dig — trods sin tidligere Næringsvej som Søfarer (selv om det kun var Hovedstadens Havn og Kanaler, hån besejlede) ikke ynder det vaade Element en gros. Men Søsterdatteren havde saa underrettet ham om, at hendes Kæreste ikke var Sømand i al-mindelig Forstand, men sejlede som Maskinmester og regnede med ret hurtigt at faa en solid Landkrabbestilling paa et Vand-værk herhjemme, og da Mortensen har den største Sympati for stilfærdigt og uskadeligt Vandværksvand, der jo sjældent giver Anledning til større Bølgegang, var hans Modstand omgaaende brudt. Han slog endda i Bordet (dog kun skriftligt!) for sin Søster og Svoger og fik dem til at tie og samtykke og inviterede

,saa Niecen herover, hvor hun i Ro og Mag kunde sy og sømme paa sit Udstyr i de Maaneder, hvor Kæresten rullede rundt paa Bølgen hlaa. Det var det Forlovelsesvrøvl, der gav vor gamle Ven Idéen til det lille »Kriminaldrama«, i hvilket Pjevs og jeg tro-skyldigt spillede Hovedrollerne, men selv om vi ikke fik Sukees, er vi dog de første til at grine over, at vi var saa lette at køre rundt med. Som Svar paa de af dig i sidste Brev stillede Spørgs-

maal skål jeg oplyse: Niecen hedder Elisabeth, men Mor-tensen kalder hende Lis, Kæ-resten Beth og Forældrene Lisbeth — den vordende Vandværksmand hedder Chri-stian, men omtales kun som »Kis«, hvad han ikke skulde finde sig i — og Termo-metret viser otte Grader midt paa Dagen. Det er altsaa ikke Sommer endnu, og du be-høver ikke at være bange for, at jeg foreløbig kryber ud af

Ulden og kryber i de mere porøse indvendige Soinmei’antræk! At der er ved at være Foraar i Luften, kommer man dog ikke uden om, og i Søndags havde Pjevs da ogsaa travlt med at give sin Cykel den store aarlige Oppudsning. Han gav Stellet en Omgang sort Lak ved Hjælp af en af de her Insekt-sprøjter, med hvilke man ellers ekspederer Fluer og andre saa-vel flyvende som springende Insekter ud af Verden, men da jeg ud paa Eftermiddagen gik ned i Gaarden for at se, hvordan Ar-bejdet gik for ham, havde jeg nærmest Indtryk af, at det var sig selv, han lakerede, og ikke Cyklen. Det blæste nemlig en tem-melig frisk Brise, og vor lille Ven havde med sin rørende Mangel paa Omtanke stillet sig saadan, at det meste af Sprøjtens Ind-hold havnede paa ham selv, saa hans Ansigt og Kittel var mere plettet end en Rødspætte — og hans Hænder saa sorte, at en Neger vilde have skammet sig over dem. Kitlen var blevet saa medtaget, at vi maatte sende den til kemisk Rensning, men Ren-seriet meddelte, at de ikke kunde faa Pletterne af, saa der var ikke andet at gøre, end at lade den farve sort, og nu ved Pjevs ikke rigtig, hvad han skal stille op med den, for han kan selv-følgelig ikke gaa med den i Brugsen og tænker nu saa smaat paa at avertere den til Salg i »Skorstensfejer-Tidende«. Det var hel-ler ikke til at faa de tusindtallige sorte Pletter af hans troskyl-dige Barneansigt og dito Hænder, og da han kategorisk nægtede at ville lade sig farve helt sort, skønt jeg tror, der kunde være blevet en virkelig sød lille Neger af ham, var der ikke andet al gøre end blege Pletterne saa godt som muligt, men Resultatet blev, at han fik — og stadig har — et ualmindelig fregnet Udseende, hvad vore Medlemmer dog har stor Morskab af. Efter hans Ud-seende at dømme, skulde man tro, at man var langt henne paa Sommeren* og dermed være du kærligst hilset fra din altid hen-givne Søn Søren.

Art. 6687

Naturfarvet Fahi læders Dame-Sportssko, Nikkelsnøreringe Impr. Chromsaal

og Gummiflæk

No. 35- 41 Kr. 13.50

Art. 6680

Graa Sportscalf Dame-Vandresko Besætningen af blaa H. Chevreaux Impr. Chromsaal

No. 35 41 Kr. 15.90

Beige Sportscalf Dame-Vandresko. Brun Besætning med Trykknapspænde

Impr. Chromsaal

og Gummiflæk

Ko. 35-41 Kr. 16.55

Art. 6673

Besøg vore Detail-Udsalg med Rekvisition, eller bed Deres Brugsforening skaffe Skoene.

SKOTØJSFABRIK

160 BRUGSFORENINGS-BLADET 1938

FRITID j,

Jeg vælger mig April,

, O* ~, f • stikkes nu igennem >' med Spaden ilOCen-

Ri KL timeters Dybde, for-

C udsat, at der er efter-aarsgravet, ellers dy-

bere. Men forinden kunde det være for-nuftigt nok at strø 10 kg Superfosfat og 5 kg klorfri Kali ud pr. 100Q Meter. Kunstgødningen maa ikke ligge i Klum-per. Nu kan Gødskningen foretages, og

(Djornson). <le nødvendige Bede udstikkes.

April er Maaneden med Taarer og Smil. 1)01 blinde jo være godt at vide lidt Sol og Væde skifter, og intet kan om Mutters Mening med Hensyn til, hvad

standse det nye Liv, der nu er ved at bryde der ska} saas- Der bliver vel nok Enighed frem af hver Spire under Jorden, og hver om lidlige Ærter, Radiser, Kørvel, Spinat Knop, der har slumret paa Træ og Busk. ra- m- hvorom vi har faaet at vide, at de

fordi den stormer, fejer,

fordi den smiler, smelter,

fordi den ævner ejer, fordi den kræfter vælter,

i den biir somren til.

Alt, hvad der har Livsbetingelser i sig spræller af A. B. C.-Vitaminer! For ikke fornemmer, af nu kan de trøstig bryde f* skulle købe Grønkaalsplanter kan man frem af deres Gemme, skulde end en Nat- JO selv ogsaa nu saa noget Frø paa en lun tefrost svide dem lidt i Spidsen. Skridt Idads i Haven. for Skridt maa Mester Vinter vige for til ^aa ' andringen fra Køkkenhaven og sidst at overlade Herredømmet til den ud i Frugthaven maa der nu afsluttes med store Livskilde Solen. Idrensn.ng mellem Hind- og Brombær-

Fritidsgartneren gaar det ligesaadan; Ruskene ved at fjerne de gamle afbaarne der er meget, der skal tilrettelægges med ‘^kud og de unge svage, saa der kun er den kommende Sæson for Øje. ca' 6 af. de kraftigste igen. Disse ind-

Frøposernes Anvisninger studeres tudses lidt i Toppen. En god Tilbinding, utallige Gange, for at han ikke skal være saa man uhindret kan færdes mellem Ræk-uforberedt, naar Arbejdet skal foregaa. kerne> maa udføres‘ Skyggedækket maa Man regner jo med Centimeter baade mel- ,Jges fia Fersken-Espalieret om Dagen og, lem Ærter og Rækker. Læggekartoflerne hvls der er stærk Nattefrost, lægges paa maa der ogsaa flyttes lidt rundt med, selv ,sen 0111 Aftenen- Plantning af Træer og om det ikke er helt nødvendigt. Skulde Buske udføres °Ssaa 1 Aprll> er nogen det endda være irriterende at færdes ude, \ mener> det skulde være bedre kunde man maaske allerede i Kasser be- td Efteraaret, saa siger Fritidsgartneren gynde at saa lidt Frø. Det kan saagar gø- ^ej' ^*ant i Foraaret, men plant rigtigt, res til langt ud paa Aftenen selv ved kun- plant fast °S pas Planterne med Vand, saa stigt Lys. Mærkværdigt, saa lidt Interesse opnaar man, at Træerne har et halvt Aars

Lænestolen har for Fritidsgartneren, naar orspnng. først Urinstinktet er kommet op i ham 1 Blomsterhaven gødes og graves Be-med at finde Rødder og Knolde frem! Saa dene, og Gravningen maa udføres saale-kan han staa og jonglere med Gladiolus, des, at man med Nemhed kan stikke Haan-Begonia og Georgineknolde i Timevis for den * Jorden. For det skal være en be-saa til sidst at lægge dem i Kasser med kvem Jord at plante i, ellers bliver det en sandblandet Jord, saa de kan faa et lille blandet Fornøjelse at foretage Plantear-Forspring, for at han senere med Triumf bejdet. En Fryd er det for Fritidsgartne-kan vise sig som den første paa Markedet. ren at arbejde i en vel tilberedt Jord, men Imedens alt dette nu kan passe sig selv * modsat Fald fristes han nemt til at ud-

blot med lidt Tilsyn af og til — navnlig at det ikke bliver for tørt under Spirings-perioden — maa der nu ude i det fri ta-ges fat paa Tilberedningen af Jorden. Der er jo nok i de forskellige Afdelinger i Ha-ven at gøre.

I Køkkenhaven lyder det paa Travl-hed. Alt muligt Værktøj, baade det, der skal bruges i Øjeblikket, og det, der ikke er Anvendelse for før senere hen paa Som-meren,er slæbt frem og ligger spredt i Ha-ven for at give Indtryk af, at der arbejdes under Højtryk! Om det er fornuftigt, er en Sag for sig, men Fritidsgartneren er aabenbart bedst tilpas paa den Maner. Naa, det var nu Jorden i Køkkenhaven, der skulde behandles. Først rives even-tuelle Blade og Grene sammen, som i Vin-terens Løb er blæst af Træerne. Jorden

gyde Sprogets værste Gloser over en saa-dan genstridig og irriterende Jord. I Ro-senrabatterne kan der nu tages fat paa Afdækning af de højstammede Roser, og ligeledes fjernes Jordhypningen eller Gødningsdækket fra de lave Roser.

Fritidsgartneren kan trøstig give sig i Lag med Rosenbeskæringen. Der er jo ikke særlig Fare for Nordpolsvind nu. Alle gamle døde Grenpartier fjernes helt — det tør enhver gøre. Men nu kommer det, der egenlig skal vise, om Fritidsgartneren ogsaa er Rosendyrker. Formaalet ved Be-skæringen er, at der stadig sker en For-nyelse af Rosenplanten, at dens Vækst stadig forynges. Det blomsterbærende Skud maa ikke blive over 2 Aar, det vil sige, at alle Grene over den Periode fjer-nes ved deres Udspring. Nu er der kun to-og et-aarige Grene tilbage, disse udtyn-des, saa der nemt kan bevæges en Haand mellem de Grene, man agter at bibeholde. Disse sidste Grene skæres saa over 4. el-ler 6. Knop, det afhænger af, hvilken Knop, der sidder mest hensigtsmæssigt. Det vil i de fleste Tilfælde sige, at den, der har Retning udad, skæres der over.

For Slyngplanternes Vedkommende gælder det samme Princip, de tre-aarige Skud fjernes helt, paa de to-aarige ind-studses Sideskuddene over 4 Grene, og de øvrige Ranker lægges ind paa de tre-aari-ges Plads og bindes til med Bast. Det er godt at have et vist System med Slyng-roser, da det saa er meget nemmere at holde Styr paa dem.

Efter Beskæringen graves Gødningen ned om Roserne, saa der ikke er et Halm-straa at se. Med en Pind renses ud inde ved Rosen, saa at der, naar Rosenbedet er gravet og afrevet, ikke ligger Jordophob-ninger omkring Busken, men at Bedet er glat og sirligt over det hele. Efter hele denne Behandling vilde en Dosis med 2 pCt. Svovlkalk gøre Gavn. Hvis der ingen nye Skud er fremkommet, kan Vædsken gøres meget stærkere.

/?. J.

JL -

* *

Udgivet af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. Redaktør: cand. polit. A. Axelsen Drejer. — Redaktion og Ekspeditjop: .Njalsgade, 15, København S* .

Det Hoffensbergske Etablissement.

— og saa straalede den som

en Sol af Renhed; den var

nemlig blevet skuret med

SKRUB. - SKRUB faas i

Pakker til 20 Øre og i Daa-

ser til 24 Øre.

Skrub FAAS I DERES BRUGSFORENING

saa trænger De til

amerikansk Energi

Føler De Deres Arbejde

saadan

Mennesker, der føler Arbejdet som en Plage, naar aldrig frem. Uden Arbejdsglæde og Energi er Fremtiden haabløs. Energi er ikke noget medfødt, det er noget, alle kan faa, det er blot et Spørgsmaal om Velbefindende. Spis VIGÆR, saa skal De bare se! VIGÆR indeholder Mængder af Enzymer samt Bi og B2 Vitaminer og har derfor en enestaaende Indflydelse paa Velbefindendet. Paa fuldt naturlig Maade sætter VIGÆR Sving i trætte Mennesker, gør dem energiske og giver dem Arbejdets Glæde. VIGÆR er under videnskabelig Kontrol og faas hos Apotekere, Materialister og Brugsforeninger.

Lad Vigær holde Dem i Vigør!

Vig æv* tabletter Generalrepr.: FARMACEUTISK HANDELSKOMPAGNI A/S Frederikssundsv. 60, C. 12.348 (4 Ledn.)

Bestil Salmebogen til Kon-

firmanden i Deres Brugs-

forening. Bed om at se

F.D.B.s Papirvarekatalog.

Vi har ogsaa et stort Ud-

valg i smukke Konfirma-

tionstelegrammer.

F.D.B? PAPIRAFDELING

FÆLLESFORENINGEN FOR DANMARKS BRUGSFORENINGER

Nikopren Nikotin Sprøjtemiddel

Afprøvet og anbefalet af

Statens Plantepatologiske

Forsøg, Lyngby, til Bekæmpelse

af Bladlus. (100 g pr. 100 Liter Vædske)

Større Spredeevne (ingen Tilsætning af Sæbe)

Mindre Giftighed (indeholder kun 33 pCt. Nikotin)

Billigere i Brug (100 g Nikopren = 125 g 80 pCt. Nikotin)

Nikopren fremstilles af Emil V. Abrahamson, Kbhvn. K.

efter „Bayer" I. G. Farbenindustrie's Recept.

FAAS I BRUGSFORENINGEN

FREDERIKSBERG-Spande er det let at holde Mælken

i V Klasse; de er nemlig pressede, med smukt afrundede Hjørner,

og derfor saa lette at rengøre

— og saa er de saa stærke ! FAAS OVERALT.

Gange sødere end Sukker — —

De ægte Saccharin-Tabletter er det billigste Sødestof,

som findes. — Køb dem i »Brugsen« — i Æsken med

Tvillingemærket. Brug dem til Kaffe, til Madlavning, o.s.v.

Saccharin tabletter

Har De Brug for en Barnevogn saa husk, at De køber den bedst og billigst i Brugsfors eningen. — Det nye Katalog med helt nye Modeller er udkommet. I Kataloget er der Vogne for enhver Smag og enhver Pung

En vitaminrig Hostesaft Decrottes har gennem Generationer været uundværlig i Forkølelsestiden. Den indeholder bl. a. Carottesaft, det Middel, moderne Videnskab benytter til Udvinding af Vitaminer. Anbefalet af Læger Landet over.

Kgl. dansk Patent

DECROTTES En Læge udtalen „Ved Bronchitis oq Kighoste har det været paafaldende, at „Decrottes" havde en bedre Virkning end de forud anvendte Midler"

Fabriken „DECROTTES", København F. ••• Tlf. 2613

— og 3 som De kender

FDB Manufaktur-Magasin Bispensgade 5, Aalborg

FDB Manufaktur-Magasin Nørregade 79, Odense

Linie 4 kører lige til Døren

Nu er der aabnet et stort, nyt F. D. B. Ma n u fak tu rsMagasin i København paa Hjørnet af Thorshavnsgade og Njalsgade — et Magasin saa smukt

og saa moderne i alle Retninger, at det virkelig er et Besøg værd. Alt,

hvad De har Brug for af Manufaktur, Konfektion og Trikotage finder

De i det nye Magasin, og Linie 4 kører Dem lige til Døren. — Staar De paa Raadhuspladsen, er det kun ganske faa Minutter, det vil tage Dem at naa ud til Thorshavnsgade, og De vil finde et Magasin, som sikkert vil

blive Deres Magasin, saa snart De har set, hvor meget det indeholder.

FDB Manufa ktur-Magasin Søndergade 74, Aarhus FDB

MAN U FAKTU R-MAGAS I N Hjørnet af Thorshavnsgade og Njalsgade