Peder Gammeltoft

Sakralitet i ‐torp-navne? Hvorfor tolkes navne som Tistrup, Thorstrup og Frøstrup som de gør? Sacrality in ‐thorp-names? Why are names like Frøstrup, Thorstrup and Tistrup interpreted in the way they are? The South-West Jutish place-names Frøstrup, Thorstrup and Tistrup are usually interpreted as containing an Old Danish personal name in ‐stēn, namely *Tīstēn, Thōrstēn and Frø̄stēn, in spite of the fact that no trace of the element -stēn can be found in the early source forms. On the surface, it appears that such and other similar interpretations of thorp-names are the result of a wish to avoid a sacral interpretation of the specific element. But is this the case? With a starting-point in the commonly occurring names Tåstrup/Torstrup in Denmark, this article looks more closely at the various formal interpretations of ‐thorp-names which may or may not have a sacral interpre-tation. It is found that close attention to the date of occurrence of the earliest source forms and the pronunciation are good indicators for more precise interpretations than has hitherto been carried out on these names. The principles established through the Tåstrup/Torstrup-material are thus applied to the South-West Jutish place-names Frøstrup, Thorstrup and Tistrup.

På NORNAs 31. symposium, Nordiske torp-navne, faldt diskussionen på ny på, om ‐torp-navne kunne have et førkristent gudenavn som forled eller ej. De tre ‐torp-navne Frøstrup, Tistrup og Thorstrup kom til at blive centrale for diskussionen, mestendels fordi jeg i mit oplæg selv havde omtalt disse navne som indeholden-de personnavne – endda uden at angive alter-native tolkningsmuligheder (Gammeltoft 2003: 68). Til mit forsvar må jeg anføre at der var tale om en oversigtsartikel over et ret omfattende materiale, og der var ikke anledning til at ud-pensle alle tolkningsmuligheder, hverken i op-læg eller i efterfølgende artikelform. Alligevel var diskussionen af så principiel karakter at jeg føler at der bør foretages en revurdering af

hvorfor visse ‐torp-navne tolkes som de gør, og om disse tolkningsprincipper også har tilstræk-keligt videnskabeligt fundament. I det følgende er formålet dels at give en større detailindsigt i spørgsmålet om sakralitet i torp-navne, og dels at bringe nyt materiale til hjælp til tolkning af torp-navne der formelt set kan indeholde et før-kristent gudenavn. Artiklen vil koncentrere sig om tre sted-navne fra Vester- og Øster Horne herreder i Sydvestjylland, nemlig Frøstrup, Thorstrup og Tistrup (se Figur 1), og perspektivere proble-merne med deres tolkning i forhold til andre navne af samme mulige oprindelse. Disse og andre navne med samme form tolkes oftest som dannet med et personnavn på glda. -stēn,

Peder Gammeltoft

2

Figur 1. Beliggenhed af Frøstrup, Tistrup og Thorstrup i Vester og Øster Horne herreder.

henholdsvis Frø ̄stēn, *Tīstēn og Thōrstēn (Jør-gensen 1999: 297, 302; Gammeltoft 2001: 410). En stor del af de danske ‐torp-navne er sammensat med personnavne. Kr. Hald anfø-rer i Vore Stednavne at omkring 2/3 af de sam-mensatte ‐torp-navne har et personnavn som første element (Hald 1965: 124). Nyere under-søgelser tyder dog på at dette tal er noget lave-re i visse dele af landet – måske så lavt som i underkanten af 40 % af de sammensatte ‐torp-navne (Gammeltoft 2003: 67). Når antallet af personnavne i ‐torp-navne anføres i cirkatal, har det at gøre med at der er visse usikkerhedsmomenter i tolkningen af for-leddene i mange ‐torp-navne. Dels kan tolknin-gen besværliggøres af at navne kan være sent eller dårligt overleverede, og dels kan det være

svært at gennemskue om et ‐torp-navns forled vitterligt er et vanligt ord, eksempelvis sten, et deraf afledt personnavn Sten, eller evt. et per-sontilnavn? En af grundene er, at vi ved for-holdsvis lidt om personnavnestoffet i ‐torp-nav-nenes dannelsesperiode. Faktisk er ‐torp-nav-nene selv en hovedkilde til personnavne i vikin-getid og tidlig middelalder (jf. fx under opslage-ne Eskil, Gunni, Ketil og Thrugot i DgP I: 276, 420, 745, 1432). Der figurerer derfor mange konstruerede personnavne – de såkaldte "stjer-neforms-navne" – i det danske ‐torp-navnema-teriale. En nyvurdering af forledsindholdet i de danske ‐torp-navne, især af personnavnestof-fet, er efterhånden på sin plads. Ikke alene er personnavnestoffet i nogle tilfælde tvivlsomt; tolkningsforudsætningerne er i andre tilfælde

Sakralitet i torp-navne?

3

også, som det kan ses nedenfor, særdeles tvivlsomme. Udgangspunktet Frøstrup, Thorstrup og Tistrup

De tre stednavne denne artikel cirkler om, er Frøstrup, navnet på en hovedgård i Lunde sogn i Vester Horne herred, og Thorstrup og Tistrup som begge er sognenavne i Øster Hor-ne herred. Som nævnt ovenfor er tolkningen af disse navne oftest at de indeholder et person-navn på glda. -stēn, henholdsvis Frø̄stēn, *Tī-stēn og Thōrstēn. Når man ser på de pågæl-dende stednavnes ældste kildeformer, virker det umiddelbart forunderligt at de er tolket på netop den måde. GjT 25/2 1486 Frøstrop [1321–30] (1380–1410) RO 111 Tiistorp; [1344?] Tystrop [1321–30] (1380–1410) RO 111 Thorstorp Thorstrup og Tistrups ældste omtale forekom-mer i Ribe Oldemoders kirkeliste. Selve listen er nedskrevet i perioden 1380–1410, men inter-ne forhold viser at listen må være en afskrift ef-ter en original affattet i perioden 1321–1330 (jf. KLMN; Severinsen 1921: 156 ff.). Der må udvi-ses en vis form for tidsmæssig usikkerhed i anvendelsen af kildeformerne i Ribe Oldemo-ders kirkeliste. Kildeformerne kan være afspej-linger af de sproglige forhold ved 1300-tallets slutning snarere end ved 1300-tallets begyn-delse. Sidsteelement i personnavnet, -stēn, kan overhovedet ikke genfindes i nogen af kilde-formerne. Antagelsen at de indeholder et per-sonnavn på -stēn, er helt og holdent baseret på sikkert tolkede paralleleksempler. For eksem-pel kan der bevidnes en kraftig forledsreduktion i kildeformerne til det sjællandske stednavn Hø-je Tåstrup og andre lignende ‐torp-navne (se fx

nr. 1, 3 og 26 i Tabel 1). I princippet kan Frøstrup, Torstrup og Tistrups forled sagtens have undergået samme paralleludvikling, men længst tilbage dækker tolkningerne med et mandsnavn på -stēn ofte over et ønske om at undgå en sakral tolkning af navnene. Modviljen mod at tolke forleddene i navne som Frøstrup, Thorstrup og Tistrup som sakrale går tilbage til Johannes Steenstrup der i afhandlingen Nogle Undersøgelser om Guders Navne i de nordiske Stedsnavne (1896) hævder at de nordiske guders navne kun forekommer som forled i navne hvis ef-terled betegner naturforhold (fx -ager, -bakke, -dal, -lund, -sø, m.m.) eller gudehelligdomme (fx -harg, -hof, -vi, m.m.). Iflg. Steenstrups op-fattelse vil førsteleddene i Tisvilde og Tors-lunde kunne være førkristne gudenavne, hvor-imod forleddene i Tisted og Torsted må være af en anden oprindelse. Denne slutning har gjort at navneforskere generelt har været forsigtige med at tolke bebyggelsesnavne som indehol-dende førkristne gudenavne – også selv om en sakral tolkning umiddelbart ville være den mest åbenlyse. Endnu i dag holdes denne tese i hævd. Bl.a. har Gösta Franzén (1982: 114) opstillet følgende tommelfingerregel: ”En god regel är att inte räkna med gudanamn när slutleden be-tecknar bebyggelse eller tillhör yngre namnty-per som Torstorp, Ullstorp, Frörum och Frösä-ter, vilka kan förmodes at tillhöra kristen tid.” Selvfølgelig kan man ikke antage at før-kristne gudenavne optræder i stednavnetyper, der først går i brug efter at Danmark er blevet kristnet. Omvendt kan man ikke partout antage at førkristne sakrale elementer ikke indgår i stednavne hvis dannelse ligger før kristendom-mens indførelse, blot fordi hovedleddet er et bebyggelsesbetegnende element (jf. Kousgård Sørensen & Dalberg 1979: 117). Alligevel har det været almindeligt netop at undgå at tolke ‐torp-navne som indeholdende sakrale ele-menter, næsten grænsende til rene automat-tolkninger.

Peder Gammeltoft

4

1100-tallet 1201–1225 1226–1250 1251–1275 1276–1300

Nr. Sognenr. Navn

1 0139 Høje Tåstrup Thorstinstorp/Thorstorp Thorstanthorp

2 0231 Tåstrup Tosthorp Tostithorp

3 0244 Store Tåstrup

4 0395 Skee Tåstrup Tostaethorp (her?)

5 0397 Tåstrup Tostaethorp (her?)

6 0447 Tostrup†

7 0479 Tåstrup Thorstorp

8 0527 Tåstrup

9 0622 Tåstrup Tostorp Tostethtorp

10 0764 Tåstrup

11 0793 Tostrup

12 0831 Tostæthorp† Tostæthorp

13 0832 Sønder Tåstrup Thoristhorp

14 0836 Thoristorp† Thoristorp

15 0836 Tostæthorp†? Tostæthorp

16 0842 Nørre Tåstrup Tostæthorp

17 1502 Tostrup

18 1545 Tostrup

19 1553 Hald Tostrup

20 1719 Vester Tostrup

21 1792 Tostrup

22 1835 Tostrup

23 1933 Tåstrup

24 1998 Tøstrup

25 2012 Tåstrup Tostorp

26 2096 Tåstrup Thorstenstorp

27 2579 Tøstrup

28 2611 Tastrup

29 2611 Thorstrup

30 3258 Tostrup†

Tabel 1. Kronologisk oversigt over kildeformer for 30 danske bebyggelser med variationer over navnet Tåstrup/ Torstrup. Skemaet viser navnegruppens først forekommende kildeform med 25 års interval i perioden 1100–1700. På grund af mangel på kildeformer før 1200 er hele 1100-tallet blot tildelt ét tidsinterval. Ligeledes er tiden efter 1450 af pladshensyn også blot anført i ét tidsinterval. De med fedt anførte former angiver førsteforekomst af formen Thor-/Tos- hvor mandsnavnet Thōrstēn ligger til grund for oprindelsen. De anførte forledsoprindelser angiver tolkningsmuligheder i forhold til de enkelte ‐torp-navnes kildesituation.

Sakralitet i torp-navne?

5

1301–1325 1326–1350 1351–1375 1376–1400 1401–1425 1426–1450 1451–1700

Forledsoprindelse

Torstentorp Thorstorp Thorstorp Torstrop Thorstorp Thorstorp Thōrstēn

Tostethorp Tostrup Tosserup Tōsti

Thorsteenstorp Thorstenstorp Thorstorp Torstorp Thostwrpæ Tostorp Thōrstēn

Thorstorp (her?) Tostrvp/ Tostrop (her?) Tōsti

Thorstorp (her?) Tostwrp Tostrvp/ Tostrop (her?) Tōsti

Tostæthorp To(r)storpe fang Tōsti

Thorstorp Thorstorp Thōrir

Thorsterp Torstrop Torstorp Tostrup Thōr?/Thōrth/Thōrir/Thōrstēn

Tostorpæ Tōsti

Tostorpe Thosteruppe Tostorppæ Sands. Tōsti

Thostrup Tōsti

Tōsti

Tostrup Thōrir

Thōrir

Tōsti

Tōsti

Thostrvp Tōsti/Thōrstēn/Thōrir

Tostrup Thostrup Tōsti/Thōrstēn/Thōrir

Tostrop Tōsti/Thōrstēn/Thōrir

Dosdorph Torup Tostrup Tōsti/Thōrstēn/Thōrir

Thorup (?) Tostrup Tōsti/Thōrstēn/Thōrir

Thorstorp Tostrup Torstrup Thōrstēn/Thōrir /Thōr(th)?

Thostrup Tōsti/Thōrstēn/Thōrir

Tidzildrup ? Tøistrup Tōsti ??

Tōsti

Tostrup Thōrstēn

Tøstrup (1579) Tōsti/Thōrstēn/Thōrir

Tostrop (1516) Tōsti/Thōrstēn/Thōrir

Thorstorp Tosthorp Torstrup Thōrstēn/Thōrir /Thōr(th)?

Tostrupmay (1649) Tōsti/Thōrstēn/Thōrir

Peder Gammeltoft

6

Et eksempel på dette kan høstes i Danmarks Stednavne (DS) 16: 71, under tolkningen af landsbynavnet Tåstrup i Hellested sogn, Stevns herred (sognenr. 0527, nr. 8 i Tabel 1). Tåstrups ældste kildeform er Thorsterp (23/11 1385–89? Rep 359), og navnetolkningen er som følgende: ”Forleddet er rimeligvis mandsn. glda. Thōrstēn. Efterleddet er torp, jfr. indl.” Det må uden tvivl være med Høje Tåstrup (sogne-nr. 0139, nr. 1 i Tabel 1) in mente at oprindel-sen af Tåstrup (sognenr. 0527) så selvfølgeligt fastslås at være mandsnavnet Thōrstēn. At det forholder sig sådan, specificeres dog ikke i tolk-ningen. Reelt er tolkningen meget mindre åben-lys; kildeformerne før 14501 har alene formen T(h)ors-, og en så ensidig navnetolkning kan ikke godtages – og slet ikke uden en paralleli-sering til et sikkert tolket navn. Som sådan bur-de kildeformerne have givet anledning til at foreslå tre-fem formelle muligheder, dels de gammeldanske mandsnavne Thōrir, Thōrstēn (med Høje Tåstrup in mente) samt evt. Thōrth (med sekundær s-genitiv), idet dette person-navn allerede fra 1375 kunne skrives Thors- i genitivsammensætninger (DgP I:1408f.)2, og Thōrgēr, der dog ikke har former på Thors- i genitivsammensætninger før end 1425 (DgP I:1383f.). Derudover er gudenavnet Thōr også en formel forledsmulighed.

1 Tåstrups kildeformer er som følgende: [GK tå+strcb, LW

tå+sdrcb]. 23/11 1385, 1386 eller 1391? Rep udat. 359 Thorsterp; 29/6 1389 (vid. 1400), RJb o. 1400 Thorstorp; 23/11 1402 (c. 1500) Torstrop; 19/5 1435 Thorstorp; 6/7 1458 (1552 EGøyesJb) Tostrup; 15/7 1479 Torstørp; 23/7 1507 Tostrop; 1/4 1509 Tasterop; Reg c. 1525 i torstrvpe; KancReg 21/11 1540 Thostrup; LR 1555 y tostrvp; SSL 1567 y Thaastrup; KronSk 4/9 1586 Thostrup; LR 1595 Thostrup, Thosterup; Mandt 1596 Thostrup; M 1664 Taastrup; PrI 1667 Torstrup; M 1688, DAtI, VSK Orig, M 1844 Taastrup; Trap4 Tostrup (Taastrup); Gst Taastrup; Trap5, Postadr 1972 Tåstrup.

2 Thōrth har oprindeligt haft -ar genitiv singularis bøjning, så hvis denne navneform skal figurere som formel for-ledsmulighed i Tåstrup-typen må det i så fald være i en form med sekundær -s genitiv (som er belagt, om end ret sent).

Dog kan man muligvis indsnævre tolk-ningsmulighederne yderligere ved at inddrage navnets udtale. I dansk har forleddet i et sam-mensat ord normalt ikke stød, uanset om for-leddet som usammensat ord er stødbærende eller ej, jf. fx det usammensatte ord sten [HsdeZn] over for det sammensatte ord stendynge [Hsde;nBdyNE] og sammensatte stednavn Stenlø-se [Hsde;nBlø;sE]. Største undtagelse til denne tommelfingerregel er i tilfælde af genitivsam-mensætninger på -s-. Hér bibeholdes støddet i forleddet hvis det har haft stød i usammensat form, som det fx ses i stednavne som Stens-balle [HsdeZnsBbalE] og Stenstrup [HsdeZnBsdråb]. Ikke alene er denne stødregel almindeligt gæl-dende i rigsdansk, den synes også at have ge-nerel udbredelse i alle danske dialekter, på nær de syddanske, der ikke har stød og/eller to-nemmodsætning. I østslesvigsk, der har to-nemmodsætning, gælder tilsvarende regler for tonem-1 ord som for stødbærende ord i rigs-dansk (Andersen 1897: 166). Da alle ‐torp-nav-ne under behandling i denne artikel netop har s-genitivsammensætning, kan man anvende denne stødregel som indikation af mulig oprin-delse. I ovenstående eksempel, Tåstrup i Helle-sted sogn (sognenr. 0527, nr. 8 i Tabel 1), er udtalen [tå+strcb] eller [tå+sdrcb], hvor stødet viser at der burde være tale om et oprindeligt enstavelsesord med stød, hvilket kan jævnfø-res med ovennævnte afsnit samt med udtalen i fx Åstrup (DS 16: 107) og Glostrup (DS 19: 61). Sammensatte mandsnavne som Thōrir, Thōr-sten og Thōrgēr er stødløse (jf. den moderne udtale af de gammeldanske mandsnavne Thor-sten [Htårsdn] og Thorkil [Htårkil]/[Htå;gil]), og ud-vikler normalt ikke stød i sammensætninger under nogen omstændigheder. Derimod er mandsnavnet Thōrth og gudenavnet Thōr beg-ge enstavede og stødbærende. Hvis man tør anse støddet i Tåstrup som værende et oprin-deligt træk, må de eneste tolkningsmuligheder være det enstavede gudenavn Thōr sammen med mandsnavnet Thōrth (med sidstnævntes

Sakralitet i torp-navne?

7

tolkningsproblemer in mente). Dog skal det pointeres at udtaleformerne ikke i alle tilfælde kan vise oprindelige sammensætningsforhold i de sjællandske ‐torp-navne. Der findes nemlig nogle eksempler på fluktuering mellem stød- og stødløs udtale i især sene stednavneoptegnel-ser, jf. det i Ringsted herred beliggende Skee-Tåstrups (sognenr. 0395, nr. 4 i Tabel 1) fone-tiske optegnelser fra 1978: [sge Htåsdr0b, sge+ Hto+sdr0b]. Uanset hvad burde tolkningen af Tå-strup i Hellested sogn, Stevns herred, have an-givet alle formelle tolkningsmuligheder, hvilket ikke er sket. Som det fastslås i Stednavneforskning 1 (Kousgård Sørensen & Christensen 1972: 119) er: ”forudsætningen for at kunne udnytte det indsamlede og kildekritisk vurderede stednav-nestof … at kunne forstå navnene, dvs. tolke de sproglige størrelser, som udgør navnene”. Derfor må alle tolkningsforslag også fremlæg-ges, og alle tolkningsmuligheder og -problemer bør fremlægges. Dermed vil der kunne blive sat fokus på hvordan man i det hele taget tolker stednavne, herunder torp-navne som Frøstrup, Thorstrup og Tistrup. Vi vil starte med det mindst problematiske af navnene, nemlig Thor-strup. Thorstrup

Et af de almindeligst forekommende torp-navne i Danmark er navne med formen Tåstrup/Tor-strup/Thorstrup, hvoraf der er registreret ikke mindre end 30 nulevende og forsvundne ek-sempler fordelt over det meste af landet. De 30 Tåstrup/Torstrup/Thorstrup-navne er oplistet i et skema i Tabel 1. Skemaet viser navnegrup-pens først forekommende kildeform med 25 års interval i perioden 1100–1700. På grund af mangel på kildeformer før 1200 er hele 1100-tallet blot tildelt ét tidsinterval. Ligeledes er ti-den efter 1450 af pladshensyn også blot anført i ét tidsinterval. Denne gruppe af navne tolkes normalt som sammensat med genitivformen af mands-

navnene glda. Thōrstēn, glda. Thōrir, eller glda. Tōsti. Forskellene i tolkning baserer sig delvis på realforhold. Bl.a. viser kilderne tydeligt at tre af disse navne indeholder en genitivform af mandsnavnet Thōrstēn, nemlig Høje Tåstrup 3 og Store Tåstrup, begge ved Roskilde, samt Tåstrup syd for Århus (nr. 1, 3, 26 i Tabel 1). Seks navne kan sikkert henføres til navnet glda. Tōsti (nr. 2, 9, 12, 15, 16, 25) og yderlige-re to, muligvis tre, er sammensat med glda. Thōrir (nr. 13, 14 og evt. 7). At disse 11–12 navne kan tolkes så sikkert, skyldes alene det faktum at de er blandt de tidligst overleverede navne. Hvis et Tåstrup/Torstrup/Thorstrup-navn er overleveret inden ca. 1325, arbejder man på et ganske sikkert tolkningsgrundlag. I perioden 1300–1375 forekommer derimod den første svækkelse af forled indeholdende mandsnav-net Thōrstēn, hvis andet element -stēn simpelt-hen falder bort i slutningen af perioden. Her-med falder forleddet sammen med navne sam-mensat med glda. Thōrir. Det er stadigvæk mu-ligt at skelne mellem ‐torp-navne sammensat med Thōrstēn/Thōrir og navne sammensat med glda. Tōsti indtil ca. 1425–1450. Herefter falder alle tre fornavnemuligheder i realiteten sammen i formen Tos-, efter at ‐torp-navne indeholdende Thōrstēn/Thōrir har gennemgået et generelt r-bortfald. Da ni af Tåstrup/Torstrup/ Thorstrup-navnene først er overleveret efter 1426, er det ikke muligt at tolke denne (næs-ten) tredjedel af Tåstrup/Torstrup/Thorstrup-materialet mere sikkert end at forled er en geni-tivform af et glda. mandsnavn så som Tōsti, Thōrstēn, Thōrir, o.a. Formelt set kunne gude-navnet Thōr også indgå, men da listen af for-melle muligheder er ganske lang, synes dette meget lidt sandsynligt

3 For Høje Tåstrup (sognenr. 0139, nr. 1) er anført to næs-

ten samtidige kildeformer, den ene Thorstinstorp (1150 (ca. 1265) Annales Nestvedienses), den anden Thorstorp ([1150] Saxo). Den radikale forskel i form, hhv. med og uden -sten-, skyldes sikkert at vi her ser et forholdsvist sjældent dansk eksempel på høj- og lavstilsvariation, som beskrevet af Fridell andetsteds i denne antologi.

Peder Gammeltoft

8

De Tåstrup/Torstrup/Thorstrup-navne der først er belagt i perioden ca. 1300–1450 (og som skrives T(h)ors-), indeholder i de fleste til-fælde sikkert mandsnavnet Thōrstēn eller Thō-rir, men forleddet kan i princippet også være genitiv af gudenavnet Thōr. Det drejer sig om Tåstrup (sognenr. 0527, nr. 8) på Stevns på Sjælland (Thorsterp 1385(?) Rep udat. 359), Tostrup (Thorstorp 4/9 1327) i Houlbjerg h. (sognenr. 1835, nr. 22), Viborg amt, og Tor-strup (Thorstorp [1321–30] (1380–1410) RO 111) i Øster Horne h (sognenr. 2611, nr. 29). Blandt disse har kun det sjællandske eksempel stød: [tå+strcb], hvorimod de to jyske eksempler – fra hhv. Houlbjerg h. og Øster Horne h. – begge er stødløse: Tostrup [tcsdrop], Torstrup [to;sdrOp]. Som nævnt ovenfor synes forleddet i det sjællandske eksempel at være et stødbæ-rende enstavet ord (enten gudenavnet Thōr el-ler mandsnavnet Thōrth). Derimod støtter den stødløse udtale af de jyske eksempler antagel-sen om at forleddet burde være et tostavelses-ord/-navn på thō(r)-/Thōr-, fx glda. Thōrgēr, Thōrstēn eller Thōrir. Dog er begge jyske ek-sempler belagt så tidligt at der burde være spor efter den ekstra stavelse som udtalen antyder (jf. dog usikkerheden omkring formerne i Ribe Oldemoder, se ovf.). Usikkerheden gør at man for disse to navnes tilfælde ikke aldeles kan afskrive at gudenavnet Thōr eller mandsnavnet Thōrth kan være ophav til forleddet. Frøstrup

At forleddet i navnene Frøstrup (Frøstrop GjT 25/2 1486) i Lunde sogn, Vester Horne h., samt Frøstrup (Frøsdrop 12/5 1470) i Vester Hanher-red skulle være mandsnavnet glda. Frø ̄stēn, er ikke umiddelbart synligt ud fra kildeformerne. På overfladen kunne det se ud til at tolkningen skulle ses som et ønske om at undgå en sakral tolkning, nemlig en genitivform af gudenavnet Frø̄ (glno. Frey). Fx nævnes den sakrale mulig-hed overhovedet ikke i DS 21: 233 f., hvor Frø-strup fra Vester Hanherred er behandlet. Men i

dette tilfælde er ét tolkningsproblem tilsynela-dende blot blevet afløst af et andet. Senest har Bente Holmberg (2003: 116–118) anført en række problemer med at henregne Frø ̄stēn som forled i de to eksempler. Dels er navnet kun belagt i ringe grad i glda., og næsten alene i Østdanmark (jf. DgP I: 332) – hvilket sikkert skyldes det faktum at navnet er forholdsvis kendt i Sverige. Generelt virker mandsnavnet Frø̄stēn svagt funderet i dansk, bortset fra en runeindskrift (fraystain) og et belæg fra 1509 på en Frøsthen Mikels (SMP II: 133). Dog viser runeindskriften at navnet synes at have eksi-steret i Jylland, at dømme ud fra placeringen på Sjellestenen ved Århus. Desuden er der i diskussionen ikke taget højde for navnets mu-lige forekomst i vikingetidskolonierne, hvor bå-de Fraisthorpe i Yorkshire og Freystrop i Pem-brokeshire, Wales, bør inddrages i diskussio-nen, idet disse navne styrker muligheden for at mandsnavnet Frø̄stēn har eksisteret i dansk i vikingetiden. Sidstnævnte, Freystrop, omtales første gang som Hechfreysstrop 1293 og kan formelt set indeholde både mandsnavnet glda. Frø̄stēn og gudenavnet Frø ̄ (Gammeltoft 2008). Førstnævnte, Fraisthorpe fra Yorkshire, er op-ført som Frestinthorp i Domesday Book ca. 1086, der synes at være en forvansket form af Frø̄stēn, idet det angivne alternativ, gno. *Frei-stingr, ikke synes at have eksisteret – det er i alt fald ikke belagt nogetsteds (jf. SSNY: 58). Det er påfaldende at se hvordan anden sta-velse i Fraisthorpes forled er svundet på sam-me facon som i Høje Tåstrup (sognenr. 0139) – et træk der også ses i det svenske Fröstorp (in Frøstensthorpe 13/12 1334 SD IV: 400) i Stjärnorp sn., Gullbergs hd., Östergötland4. I det hele taget synes de få sikre forekomster hvor mandsnavnet Frø ̄stēn er sammensat med torp, at opføre sig parallelt med udviklingen for Thōrstēn.

4 Ligeledes ses samme udvikling i Fröstorp (Fröstenstorp

1540) i Kyrkefalla sn, Kåkinds hd i Skaraborgs Län.

Sakralitet i torp-navne?

9

Dog skal man være meget forsigtig med at tolke de to Frøstrupper med nogen som helst skråsikkerhed. Navnene er meget sent overle-veret – eksemplet fra Hanherred er først belagt i 1470 og det sydligste i Vester Horne h. ikke før end 1486 – hvilket ikke muliggør nogen sik-ker tolkning alene ud fra kilderne. Set i lyset af Fraisthorpe og Fröstorp ovenfor er der intet i vejen for at Frøstrup-navnene kunne være sammensat med Frø ̄stēn. Alligevel er overleve-ringen så sen at navnene formelt set også kun-ne være sammensat med gudenavnet Frø ̄ eller med det oprindelige tilnavn Frøst(i), en jysk form af glda. Frost(i) (jf. DgP II: 299–301). Af disse tolkningsmuligheder har kun Frø ̄ stød, hvorimod både Frø̄stēn og Frøst(i) er stødløse. Ved at inddrage udtalen af navnene kan vi måske komme sagen nærmere. De har i begge tilfælde lang trykstærk vokal, [ø;], og ingen stød. For Hanherredeksemplet er udtalen [frø;sdrop], og for Frøstrup i Vester Horne her-red er den [frø;sdrZb]. Ud fra udtalen ser det ud til at forleddet oprindeligt må have været stød-løst, hvilket i og for sig udelukker den sakrale mulighed i dette navn og efterlader Frø ̄stēn og Frøst(i) som eneste reelle muligheder. Modsat tilfældet for Torstrup, ovenfor, er der ingen selvmodsigelse mellem kildeformer og udtale – hvilket til dels kan skyldes den sene overleve-ring. Tistrup

Sognenavnet Tistrup forekommer ligesom Tor-strup i Ribe Oldemoders kirkeliste og skrives Tiistorp. Den gængse tolkning af forleddet som værende mandsnavnet *Tīstēn (Jørgensen 1994: 296 og 297) er ikke umiddelbart synlig. Igen synes en sakral tolkning, nemlig gudenav-net Tī, at være den mest nærliggende. Hvis personnavnet Frø̄stēn var problematisk i dansk pga. få og svage belæg, er *Tīstēn om noget værre stillet, idet dette navn er fuldstændig ukendt i dansk eller anden nordisk sammen-hæng, bort set fra nogle sene og usikre belæg

fra stednavne overleveret i 16–1700-tallet (Holmberg 1986: 111). At ellers ubelagte personnavne optræder i ‐torp-navne, er ikke usædvanligt – der er langt over hundrede ”stjerneformsnavne” i det dan-ske ‐torp-navnemateriale. Ikke desto mindre skulle det postulerede *Tīstēn indgå i to ‐torp-navne, nemlig i Tirstrup i Randers amt nord for Århus (Tistorp c. 1300 ScrMin II.264) og i Ti-strup i Øster Horne h. ([1321–30] (1380–1410) RO 111 Tiistorp)5. Set i forhold til Tåstrup/Tor-strup-gruppen i Tabel 1 forekommer begge navne tidligt nok til at kunne have haft spor efter elementet ‐stēn i forleddet. Derfor trækker kildeformerne nok snarest i retning af at man i begge tilfælde burde tolke forleddet som genitiv af gudenavnet Tī. Derimod peger den stødløse udtale af Tistrup [Hti;sBdrop] i Øster Horne h. og Tirstrup [tisdrop] i Randers amt på at forleddet burde have været tostavet, i så fald et ord eller navn på *tī(s)‐/*Tī(s)‐, hvorved det postulerede mandsnavn *Tīstēn igen bliver en formel mulig-hed. Begge navnes kildesituation synes dog ikke umiddelbart at støtte denne mulighed, hvorfor begge formelle tolkningsmuligheder må fremføres – eller måske burde tolkningen sna-rest efterlades åben og utolket. Sakralitet i ‐torp-navne – og hvad så?

Da denne revision synes at have godtgjort at den sakrale mulighed bør medregnes som en formel mulighed i ovennævnte ‐torp-navne, må disse tolkninger nødvendigvis også sættes i en dateringskontekst. Hvis man antager at oven-nævnte navne indeholder et af de foreslåede førkristne personnavne, bør navnene kunne henføres en periode der strækker sig fra vikin-getiden til ind i middelalderen, dvs. den gæng-se tolkning af det danske ‐torp-navnemateriale. Antager man derimod at et førkristent gude-

5 Og evt. også i Testrup (Tisstrop 16/10 1465; 1916–17

[tæsdrEp], 1955–56 [HtæBsdrob]), Mårslet sogn, Ning her-red, Århus amt (jf. DS 12: 60).

Peder Gammeltoft

10

navn kan danne forled i et eller flere af oven-stående eksempler, må man for de pågælden-de navne nødvendigvis henføre dem til en peri-ode hvor de pågældende guder har haft almen udbredelse i troen, dvs. før kristendommen in-troduceredes. For ‐torp-navne hvori gudenavnet Thōr menes at kunne indgå, må man datere til se-nest kristendommens indførelse, og sikkert no-get tidligere. Bevæggrunden for dette er at Thōr klart synes at være blevet dyrket som en af vikingetidens store guder. For Frø̄ og Tī, der alt andet lige virker som tidlige guder i den he-denske gudekreds (Holmberg 1986: 109 ff.), må man nødvendigvis henføre ‐torp-navne, hvori disse gudenavne synes at indgå, til jernal-deren – senest til tidlig vikingetid, idet i alt fald Tī synes også at kunne indgå i bebyggelses-navnetyper fra jernalderen, nemlig ‐hēm og ‐sted (fx Tim (< Tī-hēm) og Tisted (< Tī-stadher)). Derfor må man have øjnene åbne for at et navn som Tistrup i Øster Horne herred kan være et enkeltstående ‐torp-navn dannet i jernalderen – men kun hvis man inddrager den mulige sakrale tolkningsmulighed. Afrunding

Som ovenstående gennemgang af de sydvest-jyske stednavne Frøstrup, Tistrup og Torstrup og deres parallelforekomster har vist, er det ikke nødvendigvis let at tolke ‐torp-navne. I alle tre tilfælde bør angives en sakral tolkning som

en formel mulighed – og bevisbyrdens tyngde gør, at man ikke må udelade dem alene på et ideologisk grundlag. Det er ikke artiklens hen-sigt at plædere for en sakral tolkning af disse og andre navne af samme oprindelse, idet det snarest kan sandsynliggøres at forleddet i Tor-strup sikkert er et personnavn, fx Thōrstēn eller Thōrir; og at Frøstrup måske kunne indeholde mandsnavnet Frø̄stēn. Derimod må der tillæg-ges tolkningen af Tistrup nogen god vilje hvis man i forleddet vil se det ellers ukendte mands-navn *Tīstēn – forleddets oprindelse må ses som værende usikker. Dog er det sikkert, at når man bliver nødt til at inddrage et førkristent sakralt gudenavn i tolkningen af ‐torp-navne, må man nødvendig-vis også placere de enkelte navne i den rette dateringskontekst – nemlig jernalder-vikingetid for ‐torp-navne indeholdende gudenavnet Thōr, og nok snarest jernalder hvis gudenavnet Tī eller Frø ̄ anses at kunne indgå i et ‐torp-navn. Spørgsmålet er så, om en så tidlig datering kan finde grundlag i de ikke-sproglige tolkningsme-toder der i disse år bliver mere og mere forfi-nede – bl.a. i denne antologi. Hér er det dog vigtigt at gøre sig klart at det ikke er navnety-pen som helhed man skal se som tidlig, men derimod kan der være tale om enkeltstående tidlige tilfælde. Det norske ‐torp-materiale sy-nes fx at levere nogen bevis for et muligt tidligt lag af ‐torp-navne (jf. Tom Schmidts artikel i denne antologi).

Litteratur, kilder og anvendte forkortelser Andersen, Nikolaj (1897): Den musikalske akcent i østslesvigsk. I: Dania – Tidsskrift for dansk sprog og littera-

tur samt folkeminder 4. DAtl = Pontoppidan, Erich (1763–1781): Den danske Atlas. København. DgP = Danmarks gamle personnavne 1–2. Udg. af Gunnar Knudsen, Marius Kristensen & Rikard Hornby, Kø-

benhavn 1936 ff. DS = Danmarks Stednavne 1–. Udg. af Stednavneudvalget/Institut for Navneforskning/Afdeling for Navneforsk-

ning, København 1922 ff. EGøyesJb = Fru Eline Gøyes Jordebog med tilhørende Brevuddrag. Udg. af A. Thiset, København 1892. Gammeltoft, Peder (2001): Stednavne i Vester Horne herred – en rejse gennem tid. I: Fra Ribe Amt 2001. Gammeltoft, Peder (2003): Stednavne på -torp i Sydvestjylland. I: Nordiske torp-navne. Rapport fra NORNAs

31. symposium i Jaruplund 25.–28. april 2002. Red. af Peder Gammeltoft & Bent Jørgensen. Uppsala. Gammeltoft, Peder (2008): Freystrop: a sacral Scandinavian place-name in Wales? I: A Commodity of Good

Names. Essays in Honour of Margaret Gelling. Ed. by Oliver J. Padel & David N. Parsons. Donington. GjT = Gamle jydske Tingsvidner. Udg.af O. Nielsen. København 1882. Genoptrykt af Dansk Historisk Hånd-

bogsforlag, København 1977. GK = Fonetiske optegnelser indsamlet af Gunnar Knudsen. Afdeling for Navneforskning, Københavns Univer-

sitet. Gst = Generalstabens Kort. Kort og Matrikelstyrelsen. Franzén, Gösta (1982): Ortnamn i Östergötland. Stockholm. Hald, Kristian (1965): Vore Stednavne. København. Holmberg, Bente (1986): Den hedenske gud Tyr i danske stednavne. I: Mange bække små. Til John Kousgård

Sørensen på tresårsdagen 6.12.1985. Red. af Vibeke Dalberg & Gillian Fellows-Jensen. København. Holmberg, Bente (2003): Sakrale torp-navne i Danmark? I: Nordiske torp-navne. Rapport fra NORNAs 31. sym-

posium i Jaruplund 25.–28. april 2002. Red. af Peder Gammeltoft & Bent Jørgensen. Uppsala. Jørgensen, Bent (1994): Stednavne ordbog. København. KancReg = Danske Kancelliregistranter 1535–50. Udg. ved Kr. Erslev og W. Mollerup. København 1881–82. KLMN = Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder 1–22. København m.v., 1956–78. Kousgård Sørensen, John & Vibeke Christensen (1972): Stednavneforskning 1. København. Kousgård Sørensen, John & Vibeke Dalberg (1979): Stednavneforskning 2. København. KronSk = Kronens Skøder 1–. Udg. af L. Laursen m.fl. København 1892 ff. LR = Lensregnskab. Rigsarkivet. LW = Fonetiske optegnelser indsamlet af Lis Weise. Afdeling for Navneforskning, Københavns Universitet. M = Matrikel. Rigsarkivet og Matrikelarkivet. Mandt = Ekstraskattemandtal. Rigsarkivet. PrI = Præsteindberetninger til Ole Worm 1–2. Udg. ved Frank Jørgensen. København 1970–74. RO = Samling af Adkomster, Indtægtsangivelser og kirkelige vedtægter for Ribe Domkapitel og Bispestol, ned-

skrevet 1280–1518, kaldet »Ribe Oldemor« (Ava Ripensis). Udg. af Oluf Nielsen. København 1869. Reg. = Regesta Diplomatica Historiæ Danicæ. København 1847–1907. Rep. = Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalde-

ren. Udg. af Kr. Erslev. København 1894–1912. RJb = Roskildebispens Jordebøger og Regnskaber. Udg. af C.A. Christensen i Danske middelalderlige Regn-

skaber 3. rk. 1. København 1956. ScrMin = Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi 1–2. Udg. af M.Cl. Gertz. København 1917–1922. SD = Svenskt diplomatarium / Diplomatarium Suecanum 1–. Udg. af Kungl. Vitterhets-, historie- och antikvitets-

akademien och Riksarkivet. Stockholm 1829 ff. Severinsen, P. (1921): Oldemoders Kirkeliste. I: Fortid og Nutid 3. SMP = Sveriges medeltida personnamn 1–. Udg. af Kungl. Vitterhets Historie och Aktivitets Akademiens (Stock-

Peder Gammeltoft

12

holm) Personnamnskommitté. Uppsala 1967 ff. SSL = Sjællands Stifts Landebog 1567. Udg. af Svend Gissel. København 1956. SSNY = Fellows-Jensen, Gillian (1972): Scandinavian Settlement Names in Yorkshire. København. Steenstrup, Johannes C. H. R. (1896): Nogle Undersøgelser om Guders Navne i de nordiske Stedsnavne. I:

Historisk Tidsskrift 6. rk. 6. Trap4 = Trap, J.P. (1920–32): Kongeriget Danmark. København. Trap5 = Trap, J.P. (1953–72): Danmark. København VSK Orig = Originaltegninger til Videnskabernes Selskabs Kort. Kort og Matrikelstyrelsens kortsamling.