Roskilde 2013 / 2014 Læsehandleplan for …. Sprogscreening. Første år, afprøv-–høre læreren. Før jul egen test: r-v-kendskab og fo-nemer? Egen test gentages i april. For

1

Roskilde 2013 / 2014 Læsehandleplan for Klostermarksskolen

2

Baggrund:

Roskilde Kommune har besluttet, at alle kommunens folkeskoler skal udarbejde en læsehandleplan for styrkelse af

elevernes læsekompetencer.

Vi har nu lavet en sådan plan for Klostermarksskolen, som vi synes passer til den måde, som vi arbejder på her på

stedet.

Noget, som vi har gjort meget ud af, er arbejdet med læseplanen for faglig læsning i alle fag. Alle skolens lærere har

været med til at formulere denne, da de enkelte faglærere jo er dem, der bedst ved, hvad der skal vægtes i faglig

læsning i netop deres fag på de enkelte klassetrin / trin.

(Læsevejlederne, Janne og Bodil). Indhold:

Klostermarkskolens læsepolitik 0.-9.klasse s. 3-11

Forebyggende indsats s. 11.

Beskrivelse af gruppetest s. 12

Digitale mediers inddragelse i læseprocessen. s. 13

Skolebiblioteket s. 16

Handleplan for faglig læsning i dansk 0.-9.klasse s. 17-30

Handleplan for faglig læsning i SFO 0.-3. klasse s. 24

Handleplan for faglig læsning i matematik 0.-9. klasse s. 30-42

Handleplan for faglig læsning i engelsk 3.-9. klasse s.42-45

Handleplan for faglig læsning i tysk 7.-9. klasse s. 45

Handleplan for faglig læsning i fransk 7.-9. klasse s. 46

Handleplan for faglig læsning i sløjd 5.-6. klasse s. 48

Handleplan for faglig læsning i natur og teknik 1.-6. klasse s. 49

Handleplan for faglig læsning i fysik og kemi 7.-9. klasse s. 50

Handleplan for faglig læsning i historie. 3.-9. Klasse. S. 52.

Handleplan for faglig læsning i geografi 7.-9. klasse s. 60

Handleplan for faglig læsning i musik 1.-3. klasse s. 62

Handleplan for faglig læsning i håndarbejde 4.-6. klasse s. 63

Handleplan for faglig læsning i idræt 0.-9. klasse s. 64

Handleplan for faglig læsning i hjemkundskab 5.-7. klasse s. 66

Handleplan for faglig læsning i samfundsfag i udskolingen. S. 68

Handleplan for faglig læsning kristendom 1.-9. klasse. S. 70-75

3

LP modellens anvendelse som analytisk redskab ift. læsesvage elever s.76

Forældresamarbejde ift. den fælles læseindsats på Klostermarksskolen s. 77

Vejlederteamets opgaver og aktiviteter ift. til læseindsatsen s. 78

Testoversigt. S. 79

Læsepolitik – oversigt 0.-9. klasse

Formål – 0. klasse:

At give eleverne læselyst samt forudsætninger for at lære at læse gennem arbejdet i et skrift-sprogsstimulerende miljø. Sproglig og fonologisk opmærksomhed. Der tages udgangspunkt i den sproglige opmærksomhed. I andet kvartal fokuseres der systematisk på den fonologiske opmærksomhed.

Mål

Tiltag

For nærmere beskrivelse af arbejdet med IT, se skolens IT - plan

Materialer

Evaluering

At lære de tre alfabeter; bogstav- navn, lyd og –udseende (form)

At kunne skelne mellem konsonanter og vokaler

At deltage i samtale og kunne veksle mellem at lyt-te og ytre sig.

At kunne sam-tale om ind-holdet i tek-ster.

At kunne for-tælle sam-menhængen-de om egne oplevelser.

Arbejde med sproglig opmærksomhed, hvor der bl.a. indgår: Sang-lege, rim/remser, le-geskrivning.

Arbejde med sprogets inddeling i sætninger, ord, stavelser, grafe-mer og fonemer.

Systematisk træning i fonologisk opmærk-somhed:

Systematisk træning i skriftens lydprincip, her for- og enkelt -lyd.

Håndfonemer.

Biblioteksbesøg.

Små mundtlige bog-anmeldelser.

Lærerens højtlæsning.

IT: Der arbejdes med ”det første tryk” –

Frost: ”Sproglege”.

”Gyserslottet”.

”Sprogskatten”.

Alkalær – små lyd-rette læsebøger.

Lydret Dingo – Gyl-dendal.

Skrivesider.

Markussen: ”Hjem-me i fonemernes verden”.

”Verden fuld af ord”.

Billedbøger til højt-læsning.

Biblioteksbesøg.

Solstrålebøgerne, stor bog.

KTI.

Sprogscreening. Første år, afprøv-ning i samarbejde med tale – høre –læreren.

Før jul egen test: Hvad kan de i for-hold til bogstav-kendskab og fo-nemer?

Egen test gentages i april. For at følge op på alle elever-nes færdigheder.

4

At fortælle ud fra billeder, oplevelser el-ler hørte hi-storier.

At videreud-vikle sprog, ordforråd og ordkendskab.

At eksperi-mentere med tidlig skrivning både i hånden og på compu-ter.

At eksperi-mentere med sætnings og orddannelse.

navneskilte og post-kort i Publisher.

Bibliotekskundskab (BK1)

Formål – 1.klasse:

Udvikle og vedligeholde elevens læse-og skrivelyst

Gøre eleven sikker i skriftens lydprincip, ved at fortsætte den fonologiske træning, som allerede er påbegyndt i børnehaveklassen.

Mål

Tiltag

For nærmere beskrivelse af arbejdet med IT, se skolens IT-plan

Materialer

Evaluering

”Knække koden” dvs. kunne læse en tekst med alders-svarende og ”lyd-rette ord.

Give eleven et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kom-binationer.

Gøre eleven i stand til at identi-ficere for- ind- og udlyd.

Gøre eleven i

Formel læsetræning.

Undervisning i læsestra-tegier, primært fonolo-gisk læsning.

Arbejde med sprogets inddeling i sætninger, ord stavelser, bogstaver og enkeltlyde.

Accept af børnestav-ning/lydstavning, hvor fo-kus er på indhold og ikke ortografien.

Træne de ”120 hyppigste ord”

Arbejde med udvikling af ord-og begrebsforrådet.

Dramatisere ”læste” tek-

Forslag:

”Den første læs-ning”, læsebog

”Den første læs-ning”, bogstavbog

Søren og Mette

Godt på vej1 læ-sebog + CD rom (Indeholder både fag- og skønlittera-tur)

Skrivebog

OS64 tages i nov./maj

Elevplaner

Elevsamtaler

LUS skema

Læsemåleren

Se evt.også lærervejl.til Læ-seraketten, Staveraketten og skrive-

5

stand til at læse en ukendt, let og al-dersvarende tekst (både fag- og skønlitteratur).

Gøre eleven for-trolig med ”De 120 hyppigste ord”.

Gøre eleven i stand til at anven-de forskellige ele-mentære læse-strategier

Give eleven for-ståelse for basal sætningsstruktur

Udvikle gode læse /skrivevaner

Kunne læse lix 3-10 med forståelse

ster.

Højtlæsning

Arbejde med læringsstile

Gå på biblioteket, lave små boganmeldelser

Læsekursus som opfølg-ning på OS64 med årg. lærere i jan.

IT: Der arbejdes med tekstbehandling(T1), ele-vintra (E1), billeder (B1), computere og net-værk(C1).

Husk litt. Kanon


Materialer fra mobilt værksted

ABC – ny dansk i første

Husk: 50 kr. pr. elev til ekstra-materialer.

Digitalt: Dansk-landskabet, Tjek Tasken, cd-ord, Superbog, Clio, Grammatikrytte-ren, Elevunivers.

raketten.


At videreudvikle, og vedligeholde elevens læselyst og skriveglæde.

Læse ukendte og aldersvarende tekster.

Arbejde med simple lydfølgeregler.

Mål

Tiltag


Materialer

Evaluering

Målet i 2.kl: Automatise-ring af læsning.

Eleven :

Kan anvende simple lydfølgeregler.

Kan beherske de 120 hyppigste ord.

Kan bruge læsestra-tegier til at videre-udvikle egen læs-ning.

Har gode læsevaner

Skal udvikle skrive-lyst

Opleve gennem læsning, at have fået ”nøglen” til viden.

Læsetræning med fokus på øget sikkerhed og korrekthed.

Undervisning i angrebsteknik-ker med fokus på det fonema-tiske princip(lyd).

Accept af børnestavning i alle tekster, hvor fokus er på ind-holdet. Sideløbende arbejdes der med ortografisk træning stavemå-de/retskrivning), såsom stave-ord og diktatøvelser.

Litteraturforståelsesaktiviteter, hvor fokus er på læseforståel-sen. Genrearbejde. Boganmeldelser. Biblioteksbesøg og kendskab.

Forslag:

”Den første læs-ning”, læsebog

”Den første læs-ning”, arb.bog

Frilæsningsbøger til Den første Læsning

Div. bøger fra bibli-oteket

Div. bøger fra CFU f.eks. Frk. Ignora bøgerne

Skrivebog

Materialer fra mo-bilt værksted,

Læs og forstå

Ny dansk i anden

OS120 tages i nov./maj

Dysleksiscreening Laves i december

”Den første læsning evaluering2”, tages løbende

Elevplaner

Elevsamtaler

6

Får kendskab til udvalgte genrer

Bør stifte bekendt-skab med de tre ordklasser: -substantiver -adjektiver -verber -samt enkle stave-regler.

Eleven skal med forståelse kunne læ-se lix 10-15.

Arbejde med IT.

Arbejde med lette grammati-ske forløb, hvor de3 ordklas-ser, substantiver, verber og ad-jektiver indgår.

Stillelæsning

Arbejde med læringssti-le(mobilt værksted)

Skønlitterært læsekursus som opfølgning på OS120

Måling af lix-tal: Aftal selv med læsevejlederne

IT: Publisher(P1), Lyd(L1), Vi-deo(V1 og VR1)

Husk Litt.kanon

Husk: 50 kr. pr. elev til ekstra-materialer

Digitalt: Dansklandskabet, Tjek Tasken, CD-ord, Superbog, Clio, Grammatikrytteren, Elevunivers

LUS skema

Læsemåleren

National test - læs-ning

Se evt.også lærer-vejl.til Læseraket-ten, Staveraketten og

skriveraketten


At bevare læseglæden.

Læse ukendte og aldersvarende tekster

Afvikling af børnestavning

Mål

Tiltag


Materialer

Evaluering

Målet i 3.kl: Automatisering af læs-ning. Målet er ligeledes at vække nysgerrighed, undren og interesse for den videre litteraturlæs-ning.

Eleven :

Arbejder med: -Indholdslæsning -Læsehastighed -Litteraturfor-ståelse, herunder genrelære.

Anvende den tillær-

Der arbejdes med litte-raturlæsning, hvor der fortsat er fokus på læ-seforståelse.

Der arbejdes med for-skellige skriveproces-ser, der tager sit afsæt i de forskellige genrer.

Logskrivning

Boganmeldelser.

Biblioteksbesøg.

Arbejde med IT.

Forfatterskabslæsning

Forslag:

”Tid til Dansk” Læ-sebog 3.

”Tid til Dansk” Sprog-og genrelære 3.

Stav 3

Div. bøger fra bibli-oteket

Div. klassesæt fra CVU

Skrivebog (Gøres

ST-prøve (frivilligt)

SL60 tages i nov./maj

Elevplaner

Elevsamtaler

LUS skema

Læsemåleren

7

te viden om ortogra-fi (retstavning)

Kan identificere de tre ordklasser: -Substantiver -Verber -Adjektiver.

Har gode læsevaner

Producere forskelli-ge tekster udfra for-skellige genreoplæg.

Eleven skal med forståelse kunne læ-se lix 15-25.

Stillelæsning

Arbejde med lærings-stile(mobilt værksted)

Lærerens højtlæsning

Fagligt læsekursus. (Aftales med læsevej-lederne)

Husk Litt.kanon

IT: PowerPoint (PP1), Informationssøgning (I1), bibliotekskund-skab(BK1)

færdig i 4. klasse)

Materialer fra mo-bilt værksted

”Trappestigen” diktater

Mens du skriver (klassesæt)

Ny dansk i tredje

Læsedetektiven 1 (klassesæt)


Digitalt: Danskland-skabet, Tjektasken, CD-ord, Superbog, Clio, Grammatikryt-teren, Matrialehyl-den - Læsepaletten 1, Elevunivers.

Registrering af læ-ste bøger. F.eks. ved brug af www.bogkassen.dk


Skriveraketten


At bevare læselysten.

At automatisere læsningen ved at eleverne læser meget og mange varierede teksttyper med differentierede læseopgaver. Opmærksomheden rettes i stigende omfang mod tek-stens opbygning og sproglige udformning.

Mål

Tiltag


Materialer

Evaluering

Læse sikkert og med god forståelse.

Læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for al-dersgruppen.

Oversigtslæse og punktlæse.

Fastholde hoved-

Læse selvstændigt eller parvis.

Læse i forskellige me-dier: Bøger, computere og TV. Benytte forskel-lige læsestrategier. (Tal evt. læsevejleder-ne)

Læse med henblik på fremlæggelse for stør-

Forslag:

”Tid til Dansk” læ-sebog 4

”Tid til Dansk” Sprog-og genrelære 4

Stav 4

Div. bøger fra bibli-

ST-prøve (frivilligt)

SL40 tages i nov./maj

Elevplaner

Elevsamtaler

http://www.bogkassen.dk/

8

indholdet i en tekst ved hjælp af under-stregning og referat.

Læse op og gengive egne og andres tek-ster i dramatisk form.

Læse lette og korte norske og svenske tekster.

re grupper.

Forberede og gennem-føre oplæsning for an-dre.

Læse lette svenske og norske tekster.

Forfatterskabslæsning

Evt. skønlitt. Læsekur-sus som opfølgning på SL40(Aftal selv på år-gangen og bib.)

Fagligt læsekursus (opfølgning fra 3.kl.- tal med læsevejl.)


Fagligt læsekursus. (Aftales med læsevej-lederne).

Husk Litt.kanon

IT: Tekstbehandling (T2), Elevintra (E2), Bil-leder (B2) og (BR1), Computere og netværk (C2)

oteket


Skrivebog


Ny dansk i fjerde

Læsedetektiven 1 +2 (klassesæt)


Digitalt: Danskland-skabet, Tjek tasken, CD-ord, Superbog, Clio, Grammatikryt-teren, Materiale-hylden – Læsepa-letten 1, Elevuni-vers.

LUS skema


Skriveraketten

Registrering af læ-

ste bøger. F.eks.

ved brug af

www.bogkassen.dk

F.eks. logbog, port-

folio, videooptagel-

ser m.m.

National test - Læs-

ning


At udvikle læsefærdighederne. Læselyst, læsevaner, læseformål, læsehastighed og læse-

måder er centrale begreber i læsearbejdet.

Mål

Tiltag


Materialer

Evaluering

Læse sikkert og med god forståelse.

Læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for al-dersgruppen.

Bruge forskellige læsemåder: Oversigts-punkt og nærlæse.

Læse selvstændigt- stillelæsning

Læse højt Læse i forskellige me-dier: Bøger, computere og TV.

Benytte forskellige læseteknikker.

Nærlæse kortere tekststykker.

Forslag:

”Tid til Dansk” læ-sebog 5

”Tid til Dansk” Sprog-og genrelære 5

Stav 5

Div. bøger fra bibli-

St-prøve (frivilligt)

LÆS 5 januar

Elevplaner

Elevsamtaler

LUS skema


9

Fastholde hoved-indholdet i en tekst ved hjælp af under-stregning, referat og

Læse op og gengive egne og andres tek-ster i dramatisk form.

Læse lette og korte norske og svenske tekster.

Blive fortrolig med varierede læsemåder afhængig af læsefor-mål.

Læse skærmtekster.

Læse lette svenske og norske tekster i for-skellige genrer.

Forfatterskabslæsning.


Husk Litt.kanon

IT: Publisher (P2), In-formationssøgning (I2), Lyd (L2), Video (V2) og (VR2).

Digital projektopgave (frivilligt) (DP1)


oteket

Sæt punktum og komma


Skrivebog

Ny dansk i femte


Skriv med liv (klas-sesæt)

Læsedetektiven 2 + 3 (klassesæt)


Digitalt: Tjek Ta-sken, CD-ord, Su-perbog, Prøveklar Læsning, Clio, Grammatikrytteren, Elevunivers


Skriveraketten


ste bøger. F.eks.

ved brug af

www.bogkassen.dk



ser m.m.

Webprøver – læs-

ning og retskrivning


At udvikle læsefærdighederne. Læselyst, læsevaner, læseformål, læsehastighed og læsemåder er

centrale begreber i læsearbejdet.

Mål

Tiltag

For nærmere beskrivelse af arbejdet med IT, se skolens IT-plan.

Materialer

Evaluering

Læse sikkert og

Læse selvstændigt -stillelæsning

Forslag:

”Tid til Dansk” læsebog 6

”Tid til Dansk” Sprog-og genre-

ST-prøve (frivil-ligt)


10

med god forståel-se.

Læse skønlittera-tur og faglittera-tur, der er skrevet for aldersgruppen.

Oversigtslæse og punktlæse.

Fastholde hoved-indholdet i en tekst ved hjælp af understregning og referat.

Læse op og gengi-ve egne og andres tekster i dramatisk form.

Læse lette og kor-te norske og sven-ske tekster.

Forberede og gennem-føre oplæsning.

Benytte forskellige læsestrategier.

Nærlæse kortere tekststykker.

Blive fortrolig med varierede læsemåder afhængig af læsefor-mål.

Læse skærmtekster.


Forberede og gennem-føre oplæsning for an-dre.

Læse lette svenske og norske tekster i for-skellige genrer.

Faglig læsning på bag-grund af TL 1


IT: PowerPoint (PP2)

Husk Litt.kanon

lære 6

Stav 6

Div. klassesæt fra CVU eller biblioteket (f.eks. klassiske tekster)

Skrivebog

Diktater

”Læs med”grundbog+tekstbog til: Notatteknik, Læsehastig-

hed, Læsestrategier

Mens du skriver (klasse-

sæt)

Skriv med liv (klassesæt)

Sæt ord på din verden

(klassesæt)

Ny dansk i sjette

Læsedetektiven 3 (klasse-

sæt)

Digitalt: Tjek tasken, CD-

ord, Superbog, Prøveklar

læsning, Clio, Grammatik-

rytteren,Elevunivers

TL 1 tages ultimo september og ret-tes af læreren. Ret-tes inden 1.skole/hjem sam-tale. Læsevejleder-ne hjælper gerne med prøvetagning. Aftal efterfølgende samtale m. BP

Elevplaner

Elevsamtaler

LUS skema


Skriveraketten


ste bøger. F.eks.

ved brug af

www.bogkassen.dk



ser m.m.

National test læs-

ning

Formål – 7., 8. og 9.klasse: At konsolidere læseevnen, så eleven læser sikkert med passende læsehastighed og bliver i stand til at

fastholde det væsentlige både i skønlitterære og faglige tekster inden for alle skolens fag og discipliner.

Mål

Tiltag


Materialer

Evaluering

Bevare læsely-sten

Videreudvikle læsehastighed

Fri læsning af faglige og skønlitterære tek-ster.

Forslag:

Præsentere eleverne for tekster- varierende genrer (alle fag).

Ikke noget snik-snak

TL2(7.kl) tages i nov. og rettes af læreren.


11

både i skøn-litteratur og fag-lig læsning.

Benytte variere-de læsemåder, afpasset efter formålet

Styrke den litte-rære forståelse

Lære at forstå samspil mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation.

Benytte variere-de læsestrategi-er: Skimning, orienteringslæs-ning og oplevel-seslæsning.

Fastholde det væsentlige: mindmap, stik-ord, referat og resume

At kunne oplæ-se en tekst fly-dende

Gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form.

Kunne læse norske og sven-ske tekster.

Fælles fordybelse i litterære tekster (litt. kanon)


Periodelæsning

Naturlig anvendelse af læsestrategier f.eks. ”før-under og efter” læsning.

Disskusion.

Dramatisering

Arbejde med IT (skærmlæsning)

Arbejde med ord og begreber, f.eks. ugens/dagens frem-medord.

Tilbagevendende ind-slag i alle fag: Lære-rens højtlæsning

IT: 7. kl.: Tekstbehandling (T3), Publisher (P3), PowerPoint (PP2) 8. kl.: Digital projekt-opgave (frivilligt) (DP2), Bibliotekskund-skab (BK3) 9. kl.: PowerPoint (PP3)

Læsning i alle fag + læsestrategier pas-sende til det enkelte fag.

Husk litt.kanon

Stav 8

Dansk i syvende

Dansk i ottende

Dansk i niende

Klassesæt/taskebøger

”Læs på” tekstbog (klassesæt)

”Læs på” arb.bog (klassesæt)

Kortfilm

Diktater

Læseprøver

Sproget er dit (klassesæt)

Læsetræning (klassesæt)

Sæt ord på din verden (klasse-sæt)

Litterære arbejdsmønstre 1 +2

Stav 7, 8 og 9

Digtalt: Tjek tasken, CD-ord, Dansk Gyldendal, Webprøver – Prøveklar læsning,retskrivning og skr. Fremstilling, Clio, Gram-matip, Grammatikrytteren- te-ma, Materialehylden – drabssag / Melved (tværfagligt), Elevuni-vers

Litteraturhistorie for folkeskolen (klassesæt)

TL 3(8.kl) tages ulti-mo september og rettes af læreren. Rettes inden 1.skole/hjem samta-le. Læsevejlederne hjælper gerne med prøvetagning. Aftal efterfølgende sam-tale m. BP

Elevplaner

Elevsamtaler

LUS skema

Diktater/Læseprøver mv.

Evt. terminsprøver

Se evt.også lærer-vejl.til Læseraketten, Staveraketten og

Skriveraketten

Registrering af læste

bøger.



ser m.m.

8. kl.: National test –

læsning

9. kl.: FA Læsning,

Retstavning og Skr.

Fremstilling.

Forebyggende indsats over for børn i risiko for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder.

Som det fremgår af skemaet på de foregående sider, foretager vi løbende tests af elevernes læse-, stave-

og skrivefærdigheder. Herved opdager vi elever, som er i risiko for at udvikle læse og skrivevanskeligheder.

Allerede fra børnehaveklassen bliver de første tests foretaget, og i de efterfølgende år bliver testene fulgt

op af andre tests, så vi helt præcis kan følge den enkelte elevs læse- og skriveudvikling.

12

Korte beskrivelser af de enkelte gruppetests (Beskrivelserne er også at finde under afsnittet ”Vejlederteamets opgaver …”:

KTI: Kontrolleret tegneiagttagelse.

Sprogscreening: Sprogvurderingstest.

IL – basis: Prøven har til formål at undersøge læseforståelsen og centrale, kritiske læseforud-

sætninger hos børn i den tidlige indskolingsfase.

Forebyggende dysleksi-screening: Nonsensorddiktat

OS-64 og OS-120: Giver en vurdering af børnenes begyndende læseudvikling. Prøverne er be-

regnet til at kunne gentages med et halvt års mellemrum, således at læseudviklingen kan

følges.

LUS: Læseudviklingsskema til evaluering af, hvordan det enkelte barns læseudvikling skrider

frem.

SL-60 og SL-40: Vurderer børns sætningslæseevner og læseudvikling med henblik på planlæg-

ning af undervisningen.

Læs 5:

TL-1, TL-2 og TL-3: Vurderer større elevers læsning. Prøverne viser elevens samlede læsekom-

petence blandt andet inden for forskellige litterære genrer.

Herudover laver testlærerne IL-individuel med enkelte elever, som skal udredes yderligere.

Hvordan vi hjælper den enkelte elev, er naturligvis individuelt alt efter elevens vanskeligheder, men vi har

på Klostermarksskolen oprettet en læseklasse, hvor elever med sværere læse- og skrivevanskeligheder

bliver undervist i dele af deres skoledag. Det er de af skolens lærere, som ved specielt meget om

dysleksiområdet, som underviser i denne klasse. Lærerne i læseklassen har tæt samarbejde med

klasselærere, forældre, skolens resurceteam og kommunens læsekonsulent.

13

Digitale mediers inddragelse i læseprocessen.

Udover at det er vores mål, at alle elever på Klostermarksskolen skal kende til og kunne anvende læse- og

skriveværktøjet CD-ORD 1 inden udgangen af skoleåret 2013 / 2014, har vi på Klostermarksskolen siden

2010 haft en klar medieplan, så alle ved, hvad eleverne skal arbejde med i forhold til IT på de enkelte klas-

setrin både i forhold til læsning, men også i forhold til andre discipliner og fag.

Hvert år ved skoleårets start udarbejder de enkelte klasseteam i samarbejde med ledelsen en arbejdsfor-

delingsplan, så vi er sikre på, hvem der er ansvarlig for, at medieplanen overholdes.

1 Cd-ord er et hjælpeprogram, der kan bruges af alle. Cd-ord kan læse højt på dansk, engelsk, tysk og andre sprog og kan anvendes på internettet, i

tekstbehandling og i e-mailprogrammer. Man kan ligeledes oprette egne ordbøger, der hjælper med stavningen.

14

Alle klassetrin skal have kendskab til brugen af læse- og skriveværktøjet CD-ORD

Forklaringer til skemaet:

T1: Elementær tekstbehandling med Word

T2: Udvidet tekstbehandling med Word

T3: Avanceret tekstbehandling med Word

R1: Elementær regneark med Exel

R2: Udvidet regneark med Exel

15

R3: Avanceret regneark med Exel

P0: Det første tryk (navneskilte og postkort)

P1: Elementær præsentation med Publisher

P2: Udvidet præsentation med Publisher

P3: Avanceret præsentation med Publisher

PP1: Elementær præsentation med PowerPoint

PP2: Udvidet præsentation med PowerPoint

PP3: Avanceret præsentation med PowerPoint

E1: Elementær brug af Elevintra

E2: Udvidet brug af Elevintra

E3: Ananceret brug af Elevintra

I1: Elementær informationssøgning på Internettet

I2: Udvidet søgning på Internettet

I3: Avanceret søgning på Internettet

B1: Elementær brug af digitalt kamera

B2: Udvidet brug af digitalt kamera

B3: Avanceret brug af digitalt kamera og elementær brug af scanner

BR1: Elementær billedbehandling med programelementet Værktøjslinjen Billede

BR2: Avanceret billedbehandling med programmet PhotoShop

L1: Elementær betjening af digital lydoptager

L2: Udvidet betjening af digital lydoptager

V1: Elementær betjening af digitalt videokamera

V2: Udvidet betjening af digitalt videokamera

V3: Avanceret betjening af digitalt videokamera

VR1: Elementær videoredigering

VR2: Udvidet videoredigering

VR3: Avanceret videoredigering

C1: Elementær brug af computere og netværk

16

C2: Udvidet brug at computere og netværk

C3: Avanceret brug af computere og netværk

BK1, Bk2 og BK3: Bibliotekskundskab

Alle lærere har fået udleveret et hæfte, hvori de enkelte fokuspunkter er nærmere beskrevet.

Faglig læsning på Klostermarksskolens skolebibliotek

Skolebiblioteket understøtter faglig læsning med materialer og aktiviteter:

- Faste ugentlige udlånstimer til klasser på 0.-3. årgang, faste udlånstimer hver fjortende dag til re-

sten af årgangene.

- Biblioteksorienterings-kurser i henhold til skolens medieplan.

- Indkøb til såvel lærerbibliotek, udlånssamling og klassesætssamling, der understøtter faglig læsning.

- Særlig ”Faglig læsning-sektion” i lærerbiblioteket.

- Vejledning af lærere og elever i velegnet litteratur til oplæsning, individuel læsning, faglig læsning

og fælles læsning.

- Genreinddeling af skønlitteratur på mellemste og ældste trin.

- Særlig markering af ”let at læse” bøger på mellemste og ældste trin”. Bøgerne har en farvet ryg-

markering og står blandt andre titler i de forskellige genrer. Elever med læsevanskeligheder kan så-

ledes finde egnet litteratur samme sted som deres klassekammerater.

- Lixkasser til yngste trin.

- Klargøring af læsekasser til klasser.

- Emneudstillinger/genreudstillinger.

- Deltagelse i fagudvalgsmøder.

Klassesæt der specifikt understøtter faglig læsning:

Læsedetektiven 1 – Faglig læsning (3.-4. klasse)

17



Læs med! (Grundbog og Tekstbog, mellemtrinnet)

Læs på! (Grundbog og Tekstbog, udskolingen)

De små fagbøger inkl. opgaver (indskolingen)

Fag: Dansk

Trin/klassetrin: 0. kl.

Fælles Mål om faglig læsning:

Fælles mål for 0.klasse tager udgangspunkt i tre hovedområder: Det talte sprog, det skrevne sprog og den sproglige dimension. Skriftsproget er forankret i talesproget, derfor er sprogforståelse og sproglige forud-sætninger medbestemmende for læsetilegnelsen. Eleverne skal i løbet af 0.klasse;

videreudvikle og nuancere deres ordforråd og begrebsforståelse.

lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle tekstens indhold.

Deltage i samtale, og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig.

Samtale om indholdet i tekster.

Have kendskab til bogstavernes navn, form og lyd.

Lege og eksperimentere med sætnings- og orddannelse.

Sådan kan vi arbejde med faglig læsning:

Genre-forståelse Fortælle eleverne om de forskellige genrer, eventyr, faglitteratur og skønlitteratur osv. Hvordan kan disse genrer genkendes? Hvilken genre er den netop læste historie?

Hvilke slags tekster findes der?

Fiktive (skønlitteratur) tekster; noget forfatteren har fundet på. Kan ligne noget der kan ske i virkeligheden. Vi læser fiktion for at opleve. Skal læses fra start til slut for at give mening.

Fakta (faglitteratur) tekster; vi læser for at lære. Fakta handler om virkeligheden. Hvad kan man bruge fakta bøger til?

Hvilke bøger kan eleverne lide? Hvilke kender de? Hvad kan den voksne lide? Hvilke fagbøger har biblioteket?

Find en historie, faglig tekst, eventyr, fabel eller lign.

18

Læs teksten grundigt igennem, så du kan læse den flydende og med indlevelse. Udvælg fokusord klassen skal arbejde med. (ca. 6-8 ord). Udtænk dialogiske spørgeteknikker, for at fremme børnenes forståelse af teksten. Planlæg uddybende aktiviteter. Informer forældrene om arbejdet med faglig læsning.

Overvejelser som underviser. Hvad du vil med teksten? Hvad skal eleverne lære af forløbet? Hvilken genre skal det være og hvorfor? Kræ-ver historien forforståelse og hvad ved eleverne om emnet inden starten? Skal historien have en morale, klassen kan lære af? Omhandler den fx klassens sociale liv? Overvej også, hvordan du vil arbejde videre med bogen.

Introducere lytteregler:

Lære eleverne at være medfortællere. De skal være med til at svare på spørgsmålene og selv stille spørgs-mål. Reglerne kan fremme deres deltagelse og bevidstgøre eleverne om vigtigheden af at lytte og at kon-centrere sig om teksten. Eleverne lærer at danne indre billeder (fantasi), mens de hører historien. Eleverne skal lære at blive gode medfortællere. Reager som underviser, hvis der noget børnene ikke forstår, på sigt lærer børnene at reagere og opsøge viden om ting, de ikke forstår.

Arbejde med Fokus-ord: Så eleverne får viden om og udvider deres ordforråd og deres ordkendskab. Fokusord kunne være:

Ord, der har forskellig betydning i forskellig kontekst.

Ordene, der er lige over elevernes niveau.

”Lette ord” ord, som en del elever kender, men ikke alle forventes at kende.

Almindelige dagligdagsord, som kendes af alle voksne, men endnu ikke alle elever.

Fremmedord, som størstedelen af eleverne ikke kender. Arbejde med dialogiske spørgeteknikker: For at fremme elevernes forståelse af teksten. Øge deres ordforråd og træne dem i at være medfortællere.

Spørgsmålene skal rettes mod selve teksten og det ”mellem” linjerne.

Bruge mange hv - spørgsmål og komme dybt i teksten.

Kan eleverne huske det, de har hørt? Har de forstået det?

Give dem lyst til at fortælle og ”stå frem” for en gruppe. Arbejdet med elevernes forforståelse inden de møder teksten:

Ved faktatekster. Hvad ved eleverne om emnet? Hvad ønsker de at vide/lære?

Kig på bogen. Hvordan ser en bog ud, og hvad indeholder den? Forside, bagside, forfatternavn, forlag, sidetal, tekst på bagsiden, billeder – hvorfor er de i bogen? Er der sammenhæng mellem bogens titel og forside?

Overskriften - hvad fortæller den?

Se på billederne i bogen, inden historien læses. Hvad mon historien handler om?

Stoppe op ved et af billederne og spørge, ”hvad mon der sker nu i historien?”

Bogen læses i sin helhed uden afbrydelser.

Efter 1. læsning:

Læs teksten/bogen uden at eleverne ser billederne i bogen og lad derefter børnene selv illustrere personer eller handling. Til sidst læses teksten igen, mens der vises billeder.

19

Undlad at læse slutningen og lade eleverne gætte på, hvordan historien slutter eller stop midtvejs i historien og lad dem gætte, hvad der videre sker?

Snak om, hvad eleverne lagde særligt mærke til? Fortalte billederne noget, historien ikke gjorde? Kunne slutningen have været anderledes?

Under 2. læsning.

Arbejde med Fokus-ord. Udvælg ord, der arbejdes videre med fx i form af ordkendskabskort.

Efter 2. læsning:

Arbejde med dialogiske spørgeteknikker.

Eleverne arbejder videre med aktiviteter, der udvikler deres forudsætninger for skriftsprogstilegnelse. For eksempel kan de eksperimentere med meddigtning i form af børnestavning, hvor de lærer de tre alfabeter.

Trin / klassetrin: 1.klasse.


Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk.

Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier

Søge forklaring på ukendte ord.

Opnå passende læsehastighed og præcision.

Begynde at læse sig til viden i faglige tekster.

Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste.

Skrive enkle fiktive tekster om små sagtekster, finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning.

Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning

Kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold.

Sådan arbejder vi med faglig læsning:

Vi har valgt at lave en lille fagbog om dyr. Vilde dyr, gårdens dyr og kæledyr. Vi vælger dyr ud, som elever-ne kan vælge imellem. Klasserne skal på bondegårdtur og i Zoologisk Have. De skal selv lave en lille fagbog.

Eleverne skal lære, at en fagbog læser man på en anden måde end en skønlitterær bog. De skal lære at kigge i indholdsfortegnelsen og på ordforklaringerne for at finde oplysninger.

Før, under og efter læsning:

Introduktion; forskelle på fag- og skønlitteratur. Læseformål; Når vi læser faglitteratur, kigger vi i indholds-fortegnelsen og på ordforklaringer, vi læser ikke nødvendigvis bogen fra start til slut.

20

På biblioteket arrangeres en stafet, hvor eleverne skal sortere bøger i tre bunker; bøger for at opleve noget i én bunke, bøger for at gøre noget i en anden bunke, og bøger for at lære noget i en tredje bunke. Denne skelnen mellem læsemåder er forståelig for elever i indskolingen.

Begreber:

Vi vælger ord fra genren, som er typiske og laver ordkendskabskort med ordene. For eksempel; føde, leve-vis, adfærd.

Forforståelse:

Vi vil arbejde med elevernes forforståelse vha. brainstorm og klassesamtale. På flipover skrives det, elever-ne ved, og det de gerne vil finde ud af, inden forløbet påbegyndes.

Ordforråd:

Ordkendskabskort.

Vi vil bruge strukturer fra CL (Coorperative Learning) til at arbejde med elevernes ordkendskab og ordfor-råd i forhold til genren.

På - og mellem linjerne:

Når vi læser faglitteratur, læser vi mest på linjerne. Der skal ikke tolkes på samme måde, som når der fx læses digte eller fiktion.

Andre strategier / andet:

Lave et VØL/tankekort og Vøslekort.

På fortrykte sider skal eleverne lave en lille fagbog. Den skal indeholde forside med titel og forfatter. Hvert afsnit skal have en overskrift. Der skal være bagside med resumé/appetizer, som gør at man får lyst til at læse bogen.

Eleverne kan læse bøgerne højt for hinanden. De kan låne hinandens bøger på tværs af klasserne. Bøgerne skal katalogiseres evt. i alfabetisk orden eller efter dyrearter.

21

Trin / klassetrin: 2.klasse.


Formålet med faglig læsning er, at give eleven kompetencer til, at bearbejde og samle de forskellige typer af informationer som faglige tekster, modsat skønlitterære tekster ofte indeholder. Faglig læsning stiller derfor krav om nye læseteknikker fx; punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nær-læsning mv. En væsentlig del af faglig læsning er, at kunne frasortere indhold i forhold til at indfri formålet med læsningen. (Fælles Mål).

I 2. klasse kan der i forbindelse med faglig læsning arbejdes med følgende trinmål:

Søge information, forklaring på ukendte ord, udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk bl.a. ved mundtlig gennemgang, ved ordkort og ved opslag i ordbog eller på nettet. Ordene skrives på tavlen eller på plancher, så de fastholdes fra gang til gang.

Give udtryk for erfaringer og beskrive viden om enkle emner fx ved fælles mundtlig tankemylder, som fastholdes på planche, eller i elevhæfterne før og efter læsning.

Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier. Bl.a. ved at aktivere for-forståelse og søge forklaring på ukendte ord.

Begynde at læse sig til viden i faglige tekster med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste bl.a. med VØL-skema.

Finde og vælge bøger til egen læsning ved at søge på skolebibliotekets hjemmeside.

Producere enkle fiktive tekster og små sagtekster, med billeder i begge genrer, inden for samme emne, fx huler, så genreforskellen træder frem.

Finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning. Fx ved brainstorm om indholdsfor-tegnelse til egen bog inden for et emne.

Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning ved at efterligne litteratu-rens tekster.

Kende forskel mellem fiktion og ikke-fiktion og udtrykke en begyndende forståelse for samspillet mellem genre, sprog og indhold i egne og andres tekster. Fx ved sortering og samtale om genrens ligheder og forskelle fx forside, titel, illustrationer, struktur, ordvalg og sprogbrug.

Hvordan vil vi arbejde med faglig læsning:

Forslag til kapitel 1 i læsebogen ”Den første læsning” en skønlitterær tekst om huler.

Før læsningen og arbejde med forforståelse:

Ud fra indholdsfortegnelsen tales om forskel på historier og kapitler og afsnit.

Historiens længde - udregne antal sider.

22

Der tales om billeder, historiens kant og overskrift - associationer og tankemylder i forhold til em-net. Fx Hvad tror I, teksten handler om? Hvad ved I om huler? Har I prøvet at lave en hule? Hvorfor er det sjovt at lave en hule? Hvilke materialer og værktøjer kan man bruge til at bygge huler med? osv. Tale om traditioner og historiske detaljer, som knytter sig til emnet.

Udvalgte ord fra teksten gennemgås og skrives på tavlen.

”Hvad tror I, der sker, hvis I kun kigger på historiens overskrift og illustrationer?”

Under læsningen:

Højtlæsning, makkerlæser, læsekor og speedlæsning

Læsning med replikker/tonefald

Efter 1. Læsning:

Ordkendskabskort med tegning og tekst.

Ordbank; ordet med både elevens og leksikonets forklaring.

Arbejde med ord, som har samme betydning og ord, der betyder noget forskelligt, men staves ens.

Ord i teksten, som refererer til andre ting, vi kender.

Efter læsningen på og mellem linjerne:

Meddigtning - hvad sker der videre i teksten?

Læse mellem linjerne – hvad tænker, føler og oplever personerne? Hvad tænker I om billederne - om personernes sindstilstand? Hvordan har du det, når du f.eks. oplever noget uhyggeligt?

Dramatisere; spil en figur fra historien. De andre stiller spørgsmål til personerne (den varme stol)

Skriv, hvordan du vil bygge en hule og hvad du skal bruge. Klassesamtale om forskellen på elevtek-sterne og teksten i læsebogen.

Andre strategier:

VØL (Hvad ved jeg? Hvad ønsker jeg at vide?, Hvad har jeg lært?).

VØSLE (Hvad ved jeg?, Hvad ønsker jeg at lære?, Sådan vil jeg lære? og Hvad har jeg lært?, Evalue-ring).

Andet: Forslag til kapitel 1 i læsebogen ”Den første læsning” 2. klasse:

Snak om hekseafbrænding, middelalder, Harry Potter. Lav huskeliste til, hvad de vil have med i hulen og til indkøb til snobrød. Skriv snobrødsopskrift. Gæt et spil. Skriv, hvordan man laver en heks. Kryds og tværs med tekstens nøgleord.

23

Trin / klassetrin: 3. årgang


Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssva-rende tekster.

Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier.

Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk.

Kende forskellige læseteknikker.

Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad

Udtrykke forståelse af det læste - mundtligt og skriftligt.

Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse.

Læse sig til danskfaglig viden.

Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste.

Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner.

Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier


Eleverne skal lære om den nordiske mytologi som litterær genre. De skal lære typiske genretræk at kende.

Før læsning: Fælles brainstorm, hvad ved vi om nordisk mytologi. Inddragelse af VØSLE skemaet. Snakke om kompositionen af bøgerne. Her vil vi bruge tørresnoren, for at konkretisere opbygningen af my-terne. Diskutere læseformål – gøre eleverne aktive, så de selv får forståelse af læseformålet . Her præsenteres VØL skemaet i fællesskab i klassen.

Under læsning:

Læseforståelse: De skal undervejs i læsningen kunne stille spørgsmål til teksten, skrive nøgleord, lave for-undringsspørgsmål, svare på givne spørgsmål.

Finde forundringsord og forklare dem til ordbanken.

Efter læsning:

Ordkendskabskort B – egen model – i stedet for synonym vil vi skrive særlige kendetegn. Afslutningsvis vil vi bruge mind-map som evalueringsmodel til elevernes selvevaluering.

24

Faglig læsning på Klostermarksskolens SFO området.

Trin / klassetrin: 0.-3. klasse i SFO

Deltagere: SFO

Sådan arbejder vi med faglig læsning i SFO:

Før – under - efter læsning:

Julehistorier hver dag i dec. Børn læser selv, for andre og voksne, Voksne læser for børn Fødselsdagshilsen på tavlen Tekst på pc spil og lign Udførsel af rekorder og læsning af SFO’s rekordbog Søgning på nettet Kridtaktiviteter på legepladsen Vi læser højt for børnene og de genfortæller dele af historien Vi sætter navneskilte på f.eks. døre, vinduer mm. Vi sætter alfabetet op på en væg

Begreber:

Breve generelt - Gækkebreve Skrivning af Til/Fra-kort Menukort, opslag, indbydelser og lign. til lege Børnene laver egne ugeblade Børn læser selv, for andre og voksne, Voksne læser for børn Galgeleg og lign. Søgning på nettet Kridtaktiviteter på legepladsen Vi sætter navneskilte på f.eks. døre, vinduer mm. Vi sætter alfabetet op på en væg

Forforståelse:

Børnene laver egne ugeblade Galgeleg og lign. Boldleg fx Melder krig mod… Tekst på pc spil og lign Oplæsning af spilleregler Udførsel af rekorder og læsning af SFOs rekordbog Søgning på nettet Vi sætter alfabetet op på en væg

25

Ordforråd:

Breve generelt - Gækkebreve Skrivning af Til/Fra-kort Menukort, opslag, indbydelser og lign. til lege Børn læser selv, for andre og voksne, Voksne læser for børn Tekst på pc spil og lign Søgning på nettet Vi læser højt for børnene og de genfortæller dele af historien Vi sætter navneskilte på f.eks. døre, vinduer mm.


På sigt vil vi i værksætte et biblioteksprojekt, hvor vi i mindre børnegrupper selv går på biblioteket og låner bøger. Børnene vil her få indflydelse på lånet ud fra egne interesser, lære biblioteket at kende, evt. få en dialog med en bibliotekar etc.. nærmere projektbeskrivelse vil blive udarbejdet.

Trin / klassetrin: 4.-6. Klassetrin

Fælles Mål - trinmål efter 6. klassetrin:

Det skrevne sprog – læse

udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad

Det skrevne sprog – skrive

strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer

Sprog, litteratur og kommunikation

forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation

karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion

vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg.



Før læsning Under læsning Efter læsning

Gør dig tanker om, hvad Tjek hele tiden, om du for- Hvad handlede bogen/ af-

26

du mon skal læse.

Kig på forsiden.

Se på titlen.

Hvad mon bogen handler om?

står, hvad du læser. Stil hv-spørgsmål.

Slå ord op, du ikke forstår.

Spørg om det, du ikke for-står

Stil undrende spørgsmål til teksten.

Før evt. læselog mens du læser. (jeg genkender…, jeg kan godt lide…, jeg kan ikke lide…, jeg undrer mig over…, jeg forstår ikke…, jeg var overrasket over…, jeg tror…, hvis jeg var…, jeg blev irriteret over…)

snittet om?

Forestil dig, at du kort skal fortælle en anden om bo-gens handling. Hvad vil du fortælle?

Minder bogen om noget du har læst før?

Forforståelse:

Elevernes forforståelse bliver aktiveret ved at spørge/referere til tidligere emner og elevernes baggrunds-viden. Eleverne skal gøres opmærksom på, hvad der skal lægges mærke til i forhold til genre, teksttype, opgaveudformning etc. En god metode er at sammenligne med lignende tekster.

Gode redskaber til at aktivere forforståelsen:

- Brainstorm (enkel og nem at forstå, god til 4. klassetrin).

- Tankekort eller mindmap (velegnet til 5. klasse). Se eksempel.

27

Tankekort med ordet sport som eksempel.

VØL-skema:

Vøl-skemaet kan bruges før, under og efter arbejdet med et emne. Det bliver meget tydeligt, hvad elever-ne har lært undervejs i forløbet.

Ordforråd:

Der arbejdes løbende på at opbygge og videreudvikle elevernes ordforråd.

På - og mellem linjerne

Der arbejdes med at læse på linjerne og at vide, at der også står noget mellem linjerne.

Læseteknikker:

Med udgangspunkt i forskellige teksttyper og læseformål arbejdes med forskellige læseteknikker

Eleverne skal f.eks. kunne veksle mellem at: 1. Danne overblik over teksten. 2. Finde oplysninger i teksten. 3. Nærlæse teksten for at forstå af indholdet.

Vi arbejder med forskellige læseteknikker:

1) Overblikslæsning (læse bagside/forside, læse forord, bladre i bogen, læse indholdsfortegnelse).

2) Skimning (for at få overblik i forhold til problem/formål)

3) Indholdslæsning (vælge relevante afsnit/kapitler og forstå teksten)

4) Nærlæsning (Grundig nærlæsning)

28

En af læsekompetencerne indenfor læseteknik er, at eleverne selv skal kunne afgøre (i forhold til læsefor-mål) hvilken læseteknik, de vil anvende.

Læseforståelsesstrategier:

Vi arbejder med metoder til nærlæsning, der gør eleverne i stand til at læse, forstå og anvende det læste.

Det kan desuden eksempelvis være:

Notatteknik.

Ordkendskab.

Begrebskort

Faglig logskrivning.

Teksttyper:

Ved hver ny tekst, klassen stifter bekendtskab med, gøres forståeligt, hvilken type tekst det drejer sig om.

Er det en berettende tekst, der fortæller, for at underholde eller informere

Eller beskrivende, der beskriver, hvordan noget er indrettet, ser ud eller virker

En forklarende, der forklarer en proces trin for trin

En instruerende, der instruerer i, hvordan man skal gøre noget

En diskuterende, der belyser en problemstilling fra forskellige sider. En tekst, der lægger op til debat

Eller en argumenterende, der overbeviser modparten om, at man har ret

En ikke –fortællende eller multimodal tekst, der skal give et overblik

Eller en evaluerende tekst, der skal opsamle det vigtigste i teksten. Formålet er at kontrollere, om man har forstået det, man har læst.

Bevidstgørelsen om teksterne er vigtig ved emneopgaver, månedsopgaver, etc.

Genre:

Vi arbejder i klassen med at opbygge en fælles viden om forskellige genrer.

Det kan eksempelvis gøres ved:

V Ø L

I denne kolonne skrives den viden, man har om emnet inden læsningen/ aktivi-teten går i gang.

Det er vigtigt, at pointere at det drejer sig om ”Det, vi tror vi, ved”. Denne viden kan afprøves efter forløbet.

Her skrives, hvad man gerne vil vide om emnet.

Denne kolonne udfyldes enten løbende, efterhånden som un-dervisningen giver ny viden – eller som afslutning på læsning, emne eller aktivitet.

29

Oplæsning af eksemplarisk tekst fra genren, de overordnede rammer for teksten sættes, så elever-ne har tydelige sprogmarkører.

Dialog – hvilken slags tekst, hvem har skrevet den, hvem er teksten til? Hvad bruger man den slags tekst til?

Lærerens ”modellering” ved f.eks. at skrive en lille modeltekst på tavlen.

Elever og lærere skriver i fællesskab, og her kobles det talte sprog og skriftsproget sammen.

Eleverne skriver egne tekster.

Blive gjort opmærksom på - og selv opdage genrebrud og genre-

eksperimenterende træk i forskellige tekster.

Modtage respons på sine genreskrivningsforsøg fra lærere og elever.

Omskrive fra én genre til en anden – se forskelle og ligheder mellem genrerne.

Ved ethvert læsearbejde er det væsentligt at holde sig læseformålet for øje. Målet skal være synligt for eleverne.

Trin / klassetrin: 7. - 9. Kl.


Eleverne skal efter 9. klasse kunne:

Læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og FAGLIG LÆSNING og anvende varie-rede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad

Læse sig til faglig viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet

Udvikle deres ordforråd gennem læsning af sprogligt varierede tekster.

Kunne vælge at oversigtslæse, punktlæse og nærlæse efter læseformålet.

Kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, tankekort, resumé, referat og notater.



Vi benytter - især i 7. klasse - VØL – skemaet, før vi f.eks. går i gang med en ny genre, nyt forfatterskab, ny periode, nyt tema osv.

Eksempel, eventyr:

30

Før vi går i gang:

Hvad ved vi / jeg om genren eventyr? (V)

Hvad ønsker vi / jeg gerne vide? (Ø)

Efterfølgende:

Hvad har vi / jeg lært? (L)

Hvor det skønnes relevant, kan VØL – skemaet udvides til VØSLE – skemaet, hvor eleverne også skal vurde-re, hvordan de vil tilegne sig den viden, som de ønsker (S) og til slut evaluere (E).

Begreber:

Eleverne skal gennem praktisk erfaring lære betydningen af begreber som ”orienteringslæsning”, ”skim-ming”, ”nærlæsning” og ”skærmlæsning”. Eleverne skal kunne nå dertil, hvor de bare ved at se en tekst, selv kan vurdere hvilken teknik, der er mest hensigtsmæssig. Vi vil benytte opgaver og tekster fra ”Læs på”, Dansklærerforeningen, 2001 til at træne dette.

Ordforråd:

Ord, som vi skønner, at eleverne ikke kender i forvejen, forklares for eleverne og bruges til en ordbank, som kunne hænge i klassen, inden f.eks. en artikel læses ELLER vi opfordrer eleverne til selv at slå ordet op undervejs. I mange tilfælde kan det være en fordel at benytte ordkendsskabskort, så eleverne arbejder aktivt med ordet. Et eksempel på et ord, der skulle forklares, kunne være ordet ”ambivalent”. Der kunne arbejdes med ordet på følgende måde:

Ordet defineres (ordklasse, oprindelse mv.)

Synonym(er) findes til ordet

Sætning(er), hvori ordet indgår, konstrueres.

(Evt. laves illustration(er))

En anden måde, vi arbejder med ordforråd på, er at udnævne eleverne til på tur at vælge enten et vilkårligt fremmedord eller et ord eller begreb, som tilhører den genre, periode osv., som der arbejdes med, og for-klare de andre elever ordet efter ovenstående metode.

Notatteknik:

Eleverne skal lære at benytte sig af notatteknikker (understregninger, stikord, mindmap / tankekort, to-kolonne-notater o. lign.) alt efter, hvad der passer til den enkelte klasse og det og de tekster, som der un-dervises i. Her kan øvelser og teknikker fra ”Læs på” igen benyttes med fordel.


At læse på linjerne volder ikke de ældste elever det store besvær, men at læse mellem linjerne er noget, som ikke falder alle elever naturligt. At kunne det, vil i nogle situationer, eksempelvis ved læsning af sag-prosa, være gavnligt.

31

Vi må da lære eleverne at læse det, som forfatteren har villet fortælle uden at skrive det direkte. Dette gøres ved at se på sprogbruget. Er der benyttet værdiladede ord, ironi, sarkasme, billedsprog m.m.? Kan man mærke, om forfatteren har en bestemt holdning til det, som der skrives om? Brug HV – spørgsmål! Vi vil i tekster, som er egnede til det, lade elevernes egen holdning til det, der skrives om, komme frem.

Fag: Matematik

Trin / klassetrin: 0. klasse


Faglig læsning er en del af det CFK område, som hedder Matematiske arbejdsmåder. I trinmålet efter 3.

klasse skal eleverne kunne modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informatio-

ner, som indeholder matematikfaglige udtryk.


Den faglige læsning vil være en del af det mundtlige arbejde i børnehaveklassen. Der opstartes en metode,

som eleverne vil møde igen og igen i deres skolegang på Klostermarksskolen.


Den valgte metode er beskrevet i ”Læs og forstå matematik”, og det vil være naturligt at bruge metoden

ved regnehistorier. Modellen, som skal bruges i 4. klasse (skriftligt), introduceres mundtligt med evt. denne

fremgangsmåde:

1) Læs historien op for alle

2) Bed eleverne genfortælle historien

3) Hvad er det vi skal finde ud af?

4) Hvad kan jeg tegne på tavlen?

5) Læse historien op igen

6) Hvad er det vi skal regne? Hvilken algoritme skal der bruges?

Ved udlevering af ny bog arbejdes der mundtlig med at lære bogen at kende. Hvilke kapitler er der i bogen,

og hvilke emner indeholder bogen? Ved nyt emne kan der tales om, hvad emnet handler om,” hvad ved

du?” og ”hvad skal du lære?”.

Begreber + forforståelse og ordforråd:

Ved nyt emne kan der startes med et tankekort. Det hænger i klassen og støtter emnet, og ved afslutning

kan der evalueres og sættes ny viden på tankekortet.

32

Undervisningen kan også støttes med begrebskort, hvor der er forskellige billeder, som støtter ny viden for

eleven. Der findes ikke færdige begrebskort, men de kan udarbejdes i fællesskab med eleverne eller på

forhånd til klassen. Der er udarbejdet materialer til træning i talkendskab. De forefindes i Mobilt Værksted.

Det er vigtigt at understøtte ny begrebsudvikling med konkrete materialer for at fremme de indre billeder

af begreberne, som eleverne bruger til at danne deres forståelse af matematikken.







Den faglige læsning vil stadig være en del af det mundtlige arbejde i matematik. Der bliver arbejdet videre

med den metode, som er introduceret i børnehaveklassen. Eleverne kan måske selv skrive enkle sætninger

og regneudtryk, når de laver regnehistorier.


Denne metode fortsættes i det mundtlige arbejde i 1. klasse. Den kan bruges til regnehistorier. Frem-

gangsmåde:



3) Hvad er det, vi skal finde ud af/ regne?




7) Skriv det matematiske udtryk på tavlen og regn det.

33

Ved udlevering af ny bog arbejdes der med at lære sin bog at kende. Hvilke kapitler er der i bogen, og hvil-

ke emner indeholder bogen? Ved nyt emne kan der tales om, hvad emnet handler om, ”hvad ved du?”, og

”hvad skal du lære?”.


Ved nyt emne kan der startes med et tankekort. Det hænger i klassen og støtter emnet, og ved afslutning

kan der evalueres og sættes ny viden på tankekortet.

Undervisningen kan også støttes med begrebskort, hvor der er forskellige billeder, som støtter ny viden for

eleven. Der findes ikke færdige begrebskort, men de kan udarbejdes i fællesskab med eleverne eller på

forhånd til klassen.

Det er vigtigt at understøtte ny begrebsudvikling med konkrete materialer for at fremme de indre billeder

af begreberne, som eleverne bruger til at danne deres forståelse af matematikken.

Eleverne kan tegne og fortælle deres egne regnehistorier og der kan sættes krav til formen, så historien

kommer til at indeholde et eller flere matematiske ord som for eks. plus, minus, lodret, vandret, større

eller mindre og andre emner, som berøres i 1. klasse.







Kolorit bøgerne, som bruges på Klostermarksskolen, er ikke fyldt med faglige tekster, og derfor er det vig-

tigt, at eleverne bliver præsenteret for andet materiale. Dette vil være både mundtligt og skriftligt.


Denne metode fortsættes i det mundtlige arbejde i 2. klasse med regnehistorier. Fremgangsmåde:




34



6) Hvad er det vi skal regne? Hvilke algoritme skal der bruges?

7) Skrive det matematiske udtryk på tavlen og regne det.

Ved udlevering af ny bog arbejdes der med at lære sin bog at kende. Hvilke kapitler og emner er der i bo-

gen? Ved nyt emne tales der om, hvad emnet handler om, ” hvad ved du?”, og ”hvad skal du lære?”.


Der arbejdes stadig med tankekort og begrebskort som i 0. og 1. klasse, og der skal stadig være praktiske

materialer til stede.

Eleverne skal nu mundtlig og skriftlig selv til at formulere deres egne regnehistorier evt. understøttet med

en tegning. De skal præsentere regnehistorierne for deres klassekammerater, som kan være med til at give

feedback på om, de har formidlet et matematisk problem.

Opgaver i bogen skal præsenteres på nye måder. Et bogsystem bruger ofte den samme opstilling, og det er

vigtigt, at de bliver præsenteret for andre bogsystemers opstilling, så de kan genkende de samme opgave-

typer i forskellig form. Det er vigtigt i forhold til tredje klasse, at eleverne er rutinerede i at læse ukendt

tekst, da der er national test i 3. klasse, som formulerer og illustrerer opgaven på anden måde.

35







Kolorit- bøgerne, som bruges på Klostermarksskolen, er ikke fyldt med faglige tekster, og det er derfor vig-

tigt at elevere bliver præsenteret for andet materiale. Dette vil være både mundtligt og skriftligt.


Denne metode fortsættes i det mundtlige arbejde i 3. klasse. Fremgangsmåde:

1) Læse historien op for alle






7) Skrive det matematiske udtryk på tavlen og regne det.

Ved udlevering af ny bog arbejdes der med at lære bogen at kende. Hvilke kapitler og emner er der i bo-

gen? Ved nyt emne tales der om, hvad emnet handler om, ”hvad ved du?”, og ”hvad skal du lære?”


Der arbejdes stadig med tankekort og begrebskort som i 0., 1. og 2. klasse, og der skal stadig være prakti-

ske materialer til stede.

Eleverne skal mundtlig og skriftlig selv formulere deres egne regnehistorier. Det er vigtigt, at eleverne for-

søger at bruge matematikfaglige udtryk i deres egne regnehistorier. De kan evt. gengive de regnehistorier,

som de får præsenteret.

Opgaver i bogen skal præsenteres på nye måder. Et bogsystem bruger ofte den samme opstilling, og det er

vigtigt, at de bliver præsenteret for andre bogsystemers opstilling, så de kan genkende de samme opgave-

36

typer. Det er vigtigt i forhold til tredje klasse, at de er rutinerede i at læse ukendt tekst, da der er national

test på dette klassetrin, som formulerer og illustrerer opgaven på anden måde.




klasse skal eleverne kunne læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indehol-

der matematikfaglige udtryk.


Der kan hentes mere viden om faglig læsning i bogen ”Læs og forstå matematik”, som Klostermarksskolens

faglige læsehandleplan for matematik er inspireret af. Plakater kan hentes på materialehylden.dk og skabe-

loner er at finde på lærerintra under samlemapper – skabelon- faglig læsning.


Ved skoleårets start arbejdes med arket ”min matematikbog”, som støtter

eleven ,i hvordan matematikbogen er bygget op. Plakaten som støtter dette

kopiark kan hænges op i klassen. Arbejdsarket er at finde på lærerintra un-

der samlemapper – skabelon – faglig læsning.

Ved et nyt emne arbejdes der med, ”jeg undersøger”, som støtter eleven

i hvilket emne, de skal i gang med. Til dette er der også en plakat, som kan

hænges op i klassen. Arbejdsarket er at finde på lærerintra under samlemapper

– skabelon – faglig læsning.

Derefter præsenteres de for arket, ”jeg arbejder”.

Denne skabelon bruges ofte i forbindelse med løsning af opgaver,

og kan bruges i stedet for at løse opgaverne i kladdehæftet. Der

er en plakat til dette arbejdsark. Arbejdsarket er på lærerintra

under samlemapper – skabelon – faglig læsning

Det er vigtigt, at denne model bliver en fast hjælp, når eleverne løser deres

opgaver, så de bliver trænet i at spørge ind til teksten, genfor- tælle, illu-

strere og udregne.


Ved start af et emne, inden arbejdsarket ”jeg undersøger” gennemføres, kan klassen

37

lave et tankekort med deres forhåndsviden. Der kan stilles spørgsmål som:

”Hvad er emnet?”, ”hvilke matematiske begreber skal I arbejde med?”, og ”hvilke egenskaber har de ?” –

understøttet af eksempler fra hverdagen samt faglige eksempler?”

Dette hænges op, og når arket ”jeg undersøger” er lavet, tages der igen fat på tankekortet, som udvides

med nye ord og begreber, som er fundet i afsnittet om det nye emne.

Information til forældrene:

Ved første forældremøde skal det tydeliggøres, at opbygningen er anderledes, og det derfor udfordrer ele-

verne meget at læse teksterne. Det er vigtigt, at forældrene støtter og opmuntrer deres børn.









loner er at finde under samlemapper – skabelon – faglig læsning


Ved skoleårets start arbejdes igen med arket ”Min matematikbog”,og ved hvert nyt emne arbejdes der

med ”Jeg undersøger”, som støtter eleven i hvilket emne, de skal i gang med.

Arket ”Jeg arbejder” arbejder eleverne videre med. Skabelonen bruges ved opgaver,

hvor det vil være en hjælp for eleven.


I femte klasse kan der startes på forskellige måder ved opstart af nyt emne. Der bør forsat

arbejdes med ”jeg undersøger”, men læreren kan vælge at udvide tankekortene med

38

ordtavler.

Tankekort:

Ved start af et nyt emne laver klassen samlet et tankekort over emnet. Herved bliver det synligt, hvad de

ved om emnet.

Der kan stilles spørgsmål som:

”Hvad er emnet?” og ”hvilke matematiske begreber skal I arbejde med?” ”Hvilke egenskaber har begre-

berne?” – understøttet af eksempler fra hverdagen.

Dette hænges op, og når arket ”jeg undersøger” er lavet, tages der igen fat på tankekortet som udvides

med nye ord og begreber, som er fundet i afsnittet om det nye emne.

Ordtavler:

Den mundtlige dimension skal vægtes mere. Ved opstart af et emne kan der laves ordtavler, som kan bru-

ges i det mundtlige arbejde, så det matematiske sprog bliver integreret i eleven.


Det er vigtigt, at vi fortsat træner eleverne i at finde information i faktabokse, tegninger, grafer, diagram-

mer m.m.

Plakaten med læsevejene side 66 i ”Læs og forstå matematik” gennemgås, og særligt ved temaer kan den-

ne plakat være gavnlig at repetere.

39









loner er at finde på lærerintra under samlemapper – skabelon – faglig læsning.


Ved hvert emne drøftes, hvad der skal læres i emnet, og der kan stadig arbejdes med kopiark 3. Det er vig-

tigt, at eleverne bruger matematiske ord i deres besvarelse.

Skabelonen bruges af de elever, som det vil være en hjælp for.


Der arbejdes fortsat med tankekort, og der laves plakater med formler og huskeregler, som hjælper og

støtter eleven.

Der kan stilles spørgsmål som:

”Hvad er emnet?”, ”hvilke matematiske begreber skal I arbejde med?”, ”hvilke egenskaber har dis-

se?” – understøttet af eksempler fra hverdagen samt faglige eksempler.

Den mundtlige dimension skal fortsat vægtes. Ved opstart af et emne kan der laves ordtavler, som kan

bruges i det mundtlige arbejde, så det matematiske sprog bliver integreret i eleven.


Der skal arbejdes mod, at eleverne selv er i stand til at finde information i faktabokse, tegninger, grafer,

diagrammer m.m.

Plakaten med læsevejene side 66 i ”Læs og forstå matematik” bruges fortsat, og særlig ved temaer kan

denne plakat være gavnlig at repetere for eleverne, så det bliver synligt for dem, hvordan deres læsestra-

tegier er.

Evaluering:

40

Hver elev arbejder med arbejdsarket ”jeg har lært” efter hvert emne.

Hvis der er mulighed for det i undervisningen, kan eleverne selv konstruere opgaver om emnet til hinan-

den. Det fremmer deres kommunikationskompetence, som er vigtig i forhold til faglig læsning.

Trin / klassetrin: 7. - 9. klasse


Faglig læsning er en del af det CFK område, som hedder Matematiske arbejdsmåder. I trinmålet efter 9. klasse skal eleverne kunne læse faglige tekster, samt forstå og forholde sig til informationer, som indehol-der matematikfaglige udtryk Sådan arbejder vi med faglig læsning:

På ældste trin arbejder vi fortsat med alle de strategier i faglig læsning, som blev introduceret på yngste - og mellemste trin. Det nye aspekt er arbejdet med formelsamlingen, som indebærer afkodning, tolkning og formulering af beskrivelser af forskellige begreber/formler, hvor eleverne anvender forskellige repræsenta-tioner i deres beskrivelse. Dette bruges som egen formuleret vidensbank i forbindelse med opgaveløsning. I forbindelse med løsning af problemløsningsopgaver (eksempelvis gamle eksamensopgaver) arbejdes der med sproget i opgaven. Dette uddybes i grundbogen Kolorit i 8. klasse, hvor der er et helt afsnit om faglig læsning. Herunder er der givet et eksempel på, hvordan faglig læsning kan indarbejdes på ældste trin. Statistik og sandsynlighed. Forforståelse: Hvert nyt kapitel starter med kort at introducere en liste med begreber, som er brugt i kapitlet, for at finde frem til forforståelsen og sætte mål for, hvad man begrebsmæssigt skal lære (listen bliver hængende i klas-selokalet). SANDSYNLIGHED OG STATISTIK indeholder følgende begreber: Udfald, gunstigt udfald, udfald der opfylder hændelsen, udfaldsrum, hændelse, sandsynlighed, kombinato-

risk sandsynlighed, beregning af kombinatorisk sandsynlighed, personlig sandsynlighed, statistik, statistisk

sandsynlighed, stikprøveundersøgelse, chancetræ og simulering.

41


Kolorit er opbygget ens gennem hvert emne, som består af intro sider, mundtlige sider og problemsider. Det er vigtigt at vi arbejder bevidst med bogens opbygning. Intro sider: Emnet bliver beskrevet med tekst uden forklaringer. Mundtlige sider: Øve eleverne i at trække al mulig information fra den blå stribe øverst på siden, som in-deholder forskellige repræsentationer af begreber/formler.

Problem sider: Øve eleverne i at finde alle oplysninger til opgaverne. Skriftlige oplysninger står lige over opgaven, billeder og tabeller er en del af forklaringen. Begreber der mangler, forklares. Forklaring af be-greber som fortæller, hvad man skal gøre i opgaven.

s. 111 Beskriv aldersfordelingen – betyder her at man bruger statistiske deskriptorer. s. 114 enarmet tyveknægt har tre tromler, der bevæger sig uafhængigt – det hentyder til at sandsynlighe-den for hver enkelt tromle kan vurderes hver for sig. s. 115 sæt tal på sandsynligheden – beskrive sandsynligheden med brøk - gunstige udfald/mulige udfald – find ud af, på hvor mange måder man kan få den bestemte gevinst. Færdighedssider: Eleverne skal huske at bladre tilbage i bogen for at finde info om begreber, som de ikke husker, eller bladre i deres formelsamling.

Hvad ved du nu om.. – sider: Gentagelse og sidste noter i formelsamlingen til de nye begreber. Begreber:

I takt med at begreber bliver introduceret i bogen, forklares disse og skrives ind i formelsamlingen. Evt. flere forklaringer tilføjes. Her er et eksempel på, hvad der kunne tilføjes, når der arbejdes med sandsynlig-hed og statistik. Udfald – resultatet af et udtræk eks. -kort trukket fra et sæt spillekort kunne være: Spar es eller hjerter tre, ved kast med en terning: En to-er eller en seks-er, ved kast med en mønt: Plat eller krone. Hændelse – er en bestemt delmængde af udfaldsrummet/er det man gerne vil undersøge sandsynligheden af– eks. – ved udtræk fra et sæt spillekort: at trække et es er en hændelse ved kast med en terning: at få et lige tal, ved kast med en mønt: at få plat. Gunstigt udfald-udfald, der opfylder hændelsen. Udfaldsrum – er alle mulige udfald i et givent eksperiment. Sandsynlighed – er en vurdering i form af tal eller egne formodninger i forhold til, hvor stor chance der er for, at en hændelse bliver opfyldt. Kombinatorisk sandsynlighed – er forhold mellem antal gunstige udfald/og antal mulige udfald, altid ud-trykt ved tal i intervallet: [ 0;1 ] Beregning af kombinatorisk sandsynlighed – forklaret i formelsamlingen Personlig sandsynlighed – er en række formodninger om chancen, bygget på egen vurdering af den givne situation. Statistik – er en videnskabelig metode, som bruges til beskrivelse af data i form af tabeller og grafer og til at drage konklusioner på baggrund af. Statistisk sandsynlighed – er sandsynlighed baseret på en undersøgelse. Det er et forholdet mellem antal af gunstige udfald og antal gange eksperimentet er udført.

42

Stikprøveundersøgelse – er en undersøgelse, som er baseret på et repræsentativt udvalg af eksperimen-ter/personer. Repræsentative eksperimenter – eksperimenter valgt subjektivt ud fra den undersøgendes synspunkt, Pindediagram

Grupperet observations-sæt:

43

Fag: Engelsk

Trin / klassetrin: 3.-6. kl.

Arbejdet med læse og skrivefærdighed foregår i kommunikative sammenhænge.

Eleverne bør læse med støtte i lyd- og billedmedier.

Tekstarbejdet bruges som udgangspunkt for sproglige aktiviteter. Gennem meningsfuld brug af sproget

øges opmærksomheden på formen.


Forståelsesstrategier er de tiltag, læseren tager, for at forstå og huske indholdet af en tekst så godt som muligt i henhold til læseformålet. Læseren gør for eksempel følgende:

Før læsning

sporer sig ind på tekstens emne ved at skimme overskrifter, fotos, grafik m.m. aktiverer sin baggrundsviden overvejer tekstens opbygning og forfatterens formål med at skrive teksten Fastsætter et læseformål. Hvorfor skal teksten læses?

44

Under læsning

følger med i, om han eller hun forstår indholdet godt nok ved for eksempel at stille sig spørgsmål om tekstens indhold og forsøge at svare på dem

lærer sig nye ords betydning Fastholde det centrale ved at tage forskellige typer af notater

Efter læsning

Bearbejder stoffet ved at omformulere det. Måske laver læseren en grafisk oversigt over indholdet, en opsummering, eller måske skriver læseren en ny tekst om emnet

Evaluerer sin fremgangsmåde og udbyttet af læsningen.

Det er ikke et mål i sig selv, at eleverne lærer de enkelte forståelsesstrategier at kende. Målet er den be-vidste læsning af teksten, som en strategi hjælper eleven med at etablere. Det er derfor ikke afgørende, hvilke strategier eleverne bruger. Det er forskelligt fra elev til elev og fra læseopgave til læseopgave, hvilke strategier der hjælper eleven bedst.

Det afgørende er, at eleven forholder sig bevidst strategisk til læseopgaven, så eleven får fagligt udbytte af at læse teksten:

”Hvordan gør jeg mig bedst klar til at læse denne tekst, så jeg kan fokusere på det vigtigste?” ”Hvordan kan jeg sikre mig, at jeg forstår det, jeg læser?” ”Hvordan fastholder jeg de vigtigste informationer?” ”Hvordan får jeg overblik over dette stof?” ”Hvordan kombinerer jeg dette med det, jeg allerede ved om emnet?”

- Ordforråd:

Der arbejdes med ord i tekster og i samling af ordforråd på plakater eller hæfter. Evt. inddeling i ordklasser. Verbs – nouns- adjektives- etc.

- På - og mellem linjerne:

Der arbejdes med tekster indeholdende ordsprog og talemåder. For at forstå ligheder og forskelle mellem

dansk og engelsk.

Dialog omkring forståelsen af tekster sikrer forstået læsning.

Andre strategier / andet: Sange – lege- ordspil – rim og remser – drama – sketches.

45

Trin / klassetrin: 7. – 9. klasse


Målet med arbejdet med elevernes læsefærdighed er, at de kan klare sig i forskellige autentiske læsesitua-

tioner på engelsk.


I overbygningen arbejder vi i høj grad i temaer / med emner. Det er derfor nødvendigt at kende emnernes

fagsprog, historie, terminologi, baggrund osv. Der læses mange forskelligartede teksttyper og genrer.

- Før – under - efter læsning:

Vi benytter i mange tilfælde VØL - skemaet til at synliggøre, hvad elevernes på forhånd ved (V) om

et emne, hvad eleverne ønsker (Ø) at vide og til slut, hvad eleverne har lært (L).

- Forforståelse:

Vi hjælper eleverne til at spore sig ind på et emne ved at skimme overskrifter, fotos, grafik osv.

Vi fastsætter et læseformål f.eks. ved hjælp af VØL – skemaet.

- Ordforråd:

Eleverne SKAL trænes i at bruge diverse former for ordbøger, men herudover er der ofte behov for

at arbejde med ord. Et eksempel kunne være ordet ”apartheid”, hvor der kunne arbejdes med or-

det på følgende måde:

Ordet defineres (ordklasse, oprindelse mv.)

Synonym(er) findes

Sætning(er), hvori ordet indgår, konstrueres.


At læse på linjerne volder som regel ikke de ældste elever besvær, men at læse mellem linjerne er

noget, som ikke falder alle elever helt naturligt. Vi lærer da eleverne at læse det, som forfatteren

har villet fortælle uden at skrive det direkte. Dette gøres ved at se på sprogbruget f.eks. på følgende

måde:

Er der benyttet værdiladede ord?

Er der benyttet ironi, sarkasme, billedsprog osv.?

Kan man mærke, om forfatteren har en bestemt holdning?

46

Fag: Tysk

Trin / klassetrin: 7. - 8. – 9.


Det er væsentligt, at eleverne fra starten bliver bevidste om, hvorfor de læser, og at de indstiller deres

læsning efter dette formål, nøjagtig som de gør det på dansk.

I tyskundervisning arbejdes der i emner /med temaer. Hermed præsenteres et eksemplarisk forløb med vægt på faglig læsning.

Emne: Jung sein.

Eleverne skal tilegne sig det relevante ordforråd på tysk, for eksempel emnet ”Jung sein”. Dette er f.eks. et tema, som er gennemgået og nu skal man afslutningsvis sammenholde det læste. De læste tekster kan væ-re både skønlitteratur og faglitteratur. Det grammatiske emne er pronominernes plads og konjugation. Det grammatiske emne gennemgås ved at læse udvalgte områder i grammatikken og ved at udfylde en opgave, der er udarbejdet på baggrund af en af teksterne.


Forståelsesstrategier er de tiltag, læseren gør, for at forstå og huske indholdet af en tekst så godt som mu-ligt i henhold til læseformålet. Læseren gør for eksempel følgende:

Før læsning

sporer sig ind på tekstens emne ved at skimme overskrifter, fotos, grafik m.m. aktiverer sin baggrundsviden fx benytte brainstorm og mind map overvejer tekstens opbygning og forfatterens formål med at skrive teksten fastsætter et læseformål fx VØL model

Under læsning


lærer sig nye ords betydning – fx ordlister, finde og beskrive synonymer, ordbogen.com/ordbøger fastholder det centrale, ved at tage forskellige typer af notater.

Efter læsning

47

bearbejder stoffet, ved at omformulere det. Måske laver læseren en opsummering eller måske skri-ver læseren en ny tekst om emnet og fremlægger det enkeltvis eller i grupper

evaluerer forløbet

Det er ikke et mål i sig selv, at eleverne lærer de enkelte forståelsesstrategier at kende. Målet er den be-vidste læsning af teksten, som en strategi hjælper eleven med at etablere. Det er derfor ikke afgørende, hvilke strategier eleverne bruger. Det er forskelligt fra elev til elev og fra læseopgave til læseopgave, hvilke strategier der hjælper eleven bedst. Det afgørende er, at eleven forholder sig bevidst strategisk til læseop-gaven, så eleven får fagligt udbytte af at læse teksten:

”Hvordan gør jeg mig bedst klar til at læse denne tekst, så jeg kan fokusere på det vigtigste?” Lære-ren introducerer emnet både på dansk og tysk

”Hvordan kan jeg sikre mig, at jeg forstår det, jeg læser?” Løse opgaver i elevens bog og benytte ordliste. ”Hvordan fastholder jeg de vigtigste informationer?”

Glosehæfter, ordlister, grammatiske oversigter ”Hvordan får jeg overblik over dette stof?”

Mindmap. ”Hvordan kombinerer jeg dette med det, jeg allerede ved om emnet?”

Vøl. Hvordan tilegner vi os det overordnede grammatiske emne til de forskellige temaer? Afklare

grammatiske begreber og sammenligne med dansk og engelsk.

Fag: Fransk

Trin / klassetrin: 7. - 8. – 9.

Fransk

Emne: Les jeunes

Eleverne skal tilegne sig det relevante ordforråd på fransk, for eksempel les loisirs, les devoir, les interes-ses, les sports og l’école en France et au Danemark … De skal læse tekster, der handler om disse emner. Eleverne skal læse tekster med fakta om emnerne, for eksempel ”Vous savez ... ?”


Forståelsesstrategier er de tiltag, læseren gør, for at forstå og huske indholdet af en tekst så godt som mu-

ligt i henhold til læseformålet. Læseren gør for eksempel følgende:

Før læsning

sporer sig ind på tekstens emne ved at skimme overskrifter, fotos, grafik m.m.

48

aktiverer sin baggrundsviden fx benytte brainstorm og mind map overvejer tekstens opbygning og forfatterens formål med at skrive teksten fastsætter et læseformål fx VØL model

Under læsning


lærer sig nye ords betydning – fx betydningsordkort, ordbogen.com/ordbøger fastholder det centrale ved at tage forskellige typer af notater.

Efter læsning

bearbejder stoffet ved at omformulere det. Måske laver læseren en opsummering eller måske skri-ver læseren en ny tekst om emnet fx portfolio

evaluerer sin fremgangsmåde og udbyttet af læsningen. Fx portfolio.

Det er ikke et mål i sig selv, at eleverne lærer de enkelte forståelsesstrategier at kende. Målet er den be-vidste læsning af teksten, som en strategi hjælper eleven med at etablere. Det er derfor ikke afgørende, hvilke strategier eleverne bruger. Det er forskelligt fra elev til elev og fra læseopgave til læseopgave, hvilke strategier der hjælper eleven bedst.

Det afgørende er, at eleven forholder sig bevidst strategisk til læseopgaven, så eleven får fagligt udbytte af at læse teksten:

”Hvordan gør jeg mig bedst klar til at læse denne tekst, så jeg kan fokusere på det vigtigste?” Læse intro i elevens bog til kapitlet.

”Hvordan kan jeg sikre mig, at jeg forstår det, jeg læser?” Løse opgaver i elevens bog og benytte ordliste.

”Hvordan fastholder jeg de vigtigste informationer?” Portfolio.

”Hvordan får jeg overblik over dette stof?” Mindmap.

”Hvordan kombinerer jeg dette med det, jeg allerede ved om emnet?” Vøl.

Fag: SLØJD

Trin / klassetrin: 5. – 6. kl.

Arbejdet med læse og skrivefærdighed foregår i kommunikative sammenhænge.


49

Litteraturen i sløjd er hovedsageligt faglitteratur.

Grundlæggende er de tekster, som bruges i sløjd, af en instruerende teksttype.

Disse tekster understreges af billeder og tegninger. Teksten er hovedsagelig af geometrisk karakter.

Eleven skal også selv kunne hente informationer ved at bruge kendte læsestrategier, så som at se, hvorvidt

en tekst er berettende eller instruerende.

I sløjd sigtes på, at eleven er i stand til selv at stille afklarende spørgsmål til teksten for at kunne hente de

nødvendige informationer i teksten.

Fagtekster har forskellige formål og dermed forskellige måder at formidle viden på. Der findes flere forskel-

lige måder at kategorisere fagtekster på. De kan inddeles i grundlæggende teksttyper: Berettende, instrue-

rende, beskrivende, forklarende, overtalende, diskuterende. Tekster kan bestå af en blanding af disse

teksttyper.

I faget Sløjd vægtes teksttyper af instruerende, beskrivende og forklarende karakter.

Eleverne skal kende forskel på de særlige teksttyper.

Forståelsesstrategier er de tiltag, læseren gør, for at forstå og huske indholdet af en tekst så godt som mu-ligt i henhold til læseformålet. Læseren gør for eksempel følgende:

Før læsning

sporer sig ind på tekstens emne ved at skimme overskrifter, fotos, grafik m.m.

aktiverer sin baggrundsviden overvejer tekstens opbygning Fastsætter et læseformål. Hvorfor skal teksten læses?

Under læsning


lærer sig nye ords betydning Fastholde det centrale ved at tage forskellige typer af notater

Det afgørende er, at eleven forholder sig bevidst strategisk til læseopgaven, så eleven får fagligt udbytte af at læse teksten.

- Ordforråd:

Der arbejdes i faget med fagterminologien for værktøj og træ samt bearbejdningsmetoder.


Dialog omkring forståelsen af tekster sikrer forstået læsning.

50

Fag: Natur og teknik

Klassetrin: 1. – 6.


Formålet med faglig læsning i natur og teknik er at udvikle elevernes tanker og sprog om fænomener og

sammenhænge, som har rod i deres daglige liv. Særligt der, hvor forhold ikke kan sanses eller understøttes,

indtræder faktastof, fasinationsstof og datamateriale i et bredt udvalg af tekster (fagbøger, film, fortælling

leksika mv.) (Fælles Mål s. 3 og 46). På Klostermarksskolen arbejder vi med følgende trinmål for elevernes

faglig læsning:

Efter 6. klassetrin skal eleven kunne formidle – mundtligt og skriftligt – egne og andres data fra un-dersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant brug af forskellige medier og fagssprog (Fælles Mål, s. 14). Ved selvstændig læsning af et bredt udvalg af forskellige teksttyper (fx vare-deklartioner, kort, dyrefilm og fagbøger), skal eleven udvikle et aktivt fagsprog.

Efter 4. klasse skal eleven anvende faglig læsning (Fæles Mål, s. 14) Eleven skal kunne formidle - mundtligt og skriftligt - data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier (Fælle Mål, s. 14). Eleverne anvender faglig læsning til at stille spørgsmål og besvarer opgaver. De formidler hovedsagligt egne undersøgelser og eksperi-menter.

Efter 2. klasse skal eleven kunne formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskel-lige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning (Fælles Mål, s. 14). Elevens fagsprog-lige kundskaber udvikles hovedsagligt med fælles udgangspunkt i konkrete forsøg, lærerens fortæl-ling, højtlæsning eller fælles gennemgang af tekster og ved fælles notat herom. Eleverne kan løse opgaver til en fagfilm, og afkodningsstærke klasser kan løse opgaver efter de har læst en fagbog.


Før læsning kan eleverne ud fra fx titel og indholdsfortegnelse give deres bud på, hvad de tror teksten

handler om, hvad det tror de kan lære og hvad de ønsker eller håber på at få noget at vide om.

Der kan laves en fælles eller individuel brainstorm over elevernes forforståelse og konkrete viden på

området.

Under første læsning kan eleven notere eller markere vanskelige ord og begreber herunder illustratio-

ner og grafer.

Efter læsning kan eleverne gætte og med egne ord forklare, hvad de tror de vanskelige ord og begreber

i teksterne betyder. De kan slå ord op på nettet, i leksika eller spørge læreren. Læreren kan forklare et

ord eller et begreb, hvorefter eleverne gentager forklaringen i mindre grupper. Eleverne kan skrive ord-

51

og begrebskort, som anvendes til spil og til repetition. Eleverne kan også lave plakater med fagord og

begreber. Når det er muligt, kan læreren eller eleverne finde forsøg, der understøtter begreberne.

Eleverne læser teksten igen.


Med afsæt i fx De små fagbøger, dyrefabler og elevernes iagttagelser kan undervisningen tage udgangs-

punkt i elevernes spørgsmål og forundring.

Fag: Fysik/kemi

Trin / klassetrin: 7., 8., og 9. klasse


I Fælles Mål 2009 for faget fysik/kemi er sprogets rolle i læringsarbejde trukket tydelig frem. Dette gælder både

sprogets mundtlige og skriftlige dimensioner. I faget fysik/kemi læser eleverne flere forskellige former for tekster.

Når der fokuseres på faglig læsning i faget fysik/kemi, så er formålet at øge effekten af undervisningen og dermed

elevernes læringsudbytte. Det drejer sig om at udvikle faget fysik/kemi i retning af øget opmærksomhed på betyd-

ning af den sproglige dimension med henblik på elevernes tilegnelse af fagets indhold.


Ord og begreber:

Det overordnede sproglige problem i faget fysik/kemi besår i, at faget er afhængigt af at benytte sig af mange fag-

specifikke ord og begreber. Det er alle fag i folkeskolen naturligvis, men meget tyder på, at naturfagene og måske

især fysik/kemi benytter særlig mange af slagsen. Figur 1 er en udgave af denne taksonomi med specielt sigt på faget

fysik/kemi.

Figur 1

Niveau 1 Navnord Eksempler

1.1 Kendte genstande, nye navne Atmosfærisk luft, galvanisk element

1.2 Nye genstande, nye navne Reagensglas, spole, multimeter

1.3 Navne på grundstoffer og kemiske forbindelser H,O,H2,N2,H2O, MgCl2

1.4 Andre klassifikationssystemer Solsystem, stjerner, planeter, måner

Niveau 2 Procesord

2.1 Kan defineres ved direkte iagttagelse Temperaturstigning, fordampning,

52

smeltning, refleksion

2.2 Kan ikke defineres ved direkte iagttagelse Fission, ionisering, fusion

Niveau 3 Begreber

3.1 Kan tilegnes ved erfaring Surt, tyngde

3.2 Med forskellige betydning i hverdag og naturvi-denskab

Energi, kraft, alkohol, salt

3.3 Teoretiske konstruktioner Atom, ion, elektron, foton

Niveau 4 Matematiske ”ord” og symboler α, β, γ,

Navneord

Navneord betegner virkelige genstande eller enheder, der direkte kan identificeres eller observeres. Mange bruges

på samme måde i hverdagslivet og i naturfagene, men der er en del, som er helt specielle for naturfagene, og der er

nogle, som bliver erstattet af nye ord i forbindelse med at lære fagenes mere præcise sprogbrug. Når man er om-

hyggelig med at præcisere, hvad ukendte genstande hedder, udgør introduktionen af dem normalt ingen barriere for

læringen. Dette gælder også navne på grundstoffer og kemiske forbindelser. Men når det drejer sig om nye navne på

kendte genstande, så kræver det en særlig opmærksomhed. Det kan virke fremmedgørende for eleverne, at de før

har brugt betegnelsen luft, og nu skal bruge betegnelsen atmosfærisk luft, og at den luft, der fx i en urinpose, skal

omtales som nitrogen, oxygen, carbondioxid eller hydrogen. Det er imidlertid vigtigt, at der bruges tid på at eleverne

tilegner sig betydningen af disse navneord, især til brug for at læse og forstå beskrivende og forklarende tekster og

instruktioner til praktisk og undersøgende arbejde i fysik/kemi.

Procesord

Procesord, som betegner fysiske og kemiske processer, kræver et lidt højere abstraktionsniveau end navneordene.

Nogle processer kan imidlertid direkte observeres, men det er også her vigtigt, at de tildeles den fornødne opmærk-

somhed. Derfor er det væsentligt, at eleverne selv får lov til at sige eksempelvis: ”Når jeg sætter bunsenbrænder ind

under kolben med vand, så sker der en temperaturstigning i vandet.” Det er ikke nok, læreren siger det.

Begreber

Begreber er ubetinget den største kategori af ord i fagtes fysik/kemi. Det betegner bærende ideer, principper og

forestillinger og udgør således den største udfordring for læring. Begrebet surt kan tilegnes ved erfaring gennem det

at smage på noget surt som citron, sure æbler eller lignende. Når eleven læser ordet surt giver det således nogle

klare associationer. Men det kræver dels megen opmærksomhed på brugen af et præcist sprog, dels indføring af

begreber i en logisk rækkefølge, når man i fysik/kemi har det mål, at eleven skal forstå begrebert surt som en vis

koncentration af hydrogen ioner i en vandig opløsning.

Arbejdet i klassen

Vi skal som lærere være opmærksomme på de beskrevne problemer med elevernes tilegnelse af ord og begreber. Så

har vi en bedre forudsætning for at kunne tage højde for det i vores undervisning. Det er der naturligvis mange veje

til, men et middel til, at eleverne får større udbytte af at læse tekster til fysik/kemi, hvad enten det er i vores bog ”Ny

Prisma”, artikler eller fysik/kemifagets portal, vil det være, at afsætte mere tid i undervisningen til samtale om tek-

sten, hvor eleverne får lejlighed til, dels at benytte deres eget ordforråd, dels at læreren præsentere eleverne for en

præcis brug af både naturfaglige ord og begreber.

Ud over samtalen er også elevernes egne skriftlige formuleringer vigtige elementer i at skabe et øget udbytte af ele-

vernes faglige læsning i faget. Den skriftlige dimension er at eleverne skriver rapporter over, hvad der er arbejdet

med i undervisningen. Under laboratoriearbejdet kan der føres logbog over forsøg og resultater, hvor eleverne op-

fordres til at beskrive deres egne forestillinger, forventninger, hypoteser og overvejelser undervejs. Afslutningsvis

53

kan der udarbejdes en fælles liste over, hvilke ny ord og begreber eleven har tilegnet sig. Altså ord og begreber

han/hun kan anvende.

Fag: Historie

Trin / klassetrin: 3.+4. kl.


Historiefaget er et nyt fag i 3. klasse, og derfor skal der i starten fokuseres på at redegøre for faget særlige

indhold. Historiebøgerne er sjældent skrevet i et sprog, der passer til elevernes læsefærdigheder i 3.-4.

klasse.

Læreren skal derfor være eksemplarisk i sin læsning af grundbøgerne. Det forudsættes at læreren i starten

af forløbet læser teksten højt for at kompensere for elevernes læsefærdigheder.

I faget historie skal der udover de 3 områder for fagets mål, også arbejdes med de 29 kanonpunkter. I beg-

ge sammenhænge indgår faglig læsning eksplicit. Det er dog særlig vigtigt i forholdet til kanonen at denne

indsættes i et kronologisk perspektiv, og meget gerne relateres til allerede gennemgåede perioder og em-

ner, samt perspektiveres i de senere områder der arbejdes med.


Før: Orientering i bogens afsnit om de forskellige teksttyper. Oftest er der tale om multimodale tek-

ster. Der skal desuden skelnes mellem kilder og fagtekster.

Under: Primært oplæsning. Der arbejdes med forskellige læseretninger afhængig af emnet, eksem-

pelvis billeder eller tekst først.

Efter læsning: Teksten bearbejdes i forhold til formålet med teksten, og de særlige historiefaglige

opgaver og mål for undervisningen.

Begreber:

54

Vi starter med at arbejde med teksttypebevidsthed. Hermed menes teksttypernes forskelligheder,

med hensyn til, hvad teksterne kan og ikke kan, hvornår hvilken type tekst tjener hvilket formål, og

hvordan de bedst arbejder med dem.

Teksttyper der arbejdes med på dette trin er primært: historisk fortælling, billeder, billedtekster,

grafiske tekster bl.a. kort

Forforståelse:

Her skal der skelnes mellem forforståelse som eleverne har om et givent emne/periode, og den for-

forståelse man som lærer giver eleverne ved opstart af et emne.

Man kan opleve at der er emner/perioder hvor der ikke er nogen forforståelse blandt eleverne, og

derfor kan det være vigtigt at læreren giver dem en fælles introduktion.

Nedenstående kan bruges hvor der er en forforståelse blandt eleverne. Denne kan suppleres af læ-

reren.

VØL-modellen. Gerne på tavlen evt. som poster i klassen

Brainstorm om emnet/perioden. Kan varieres som kollektiv, individuel eller gruppe brainstorm.

Ordforråd:

Der skal i arbejdet med ordforrådet overvejes hvordan dette gøres da der oftest er mange nye ord

og begreber.

Der skal skelnes mellem svært forståelige ord, og særlige begreber med fagligt kerneindhold.

Metoder til arbejdet med ordforråd:

Ordkendskabskort – både enkelte ord, og bredere begreber og perioder.

Ordliste til svære ord

Notere svære ord ned undervejs – herefter forklares ordet mundtligt

Dette arbejde skal gøres med omhu, for at fastholde elevernes begejstring af emnet.


Der er arbejdes med følgende notatteknikker: De kan bruges i gruppe, på tavlen eller individuelt. BINO – billednotatark og

mindmap

Trin / klassetrin: 5+6 kl.


Læreren skal stadig være eksemplarisk i sin læsning af grundbøgerne, da bøgerne endnu ikke altid er skre-

vet i sprog der er tilpasset eleverne læsefærdigheder.

55

I faget historie skal der udover de 3 områder for faget mål, også arbejdes med de 29 kanonpunkter. I begge

sammenhænge indgår faglig læsning. Det er dog særlig vigtigt i forholdet til kanon at denne indsættes i et

kronologisk perspektiv, og meget gerne relateres til allerede gennemgåede perioder og emner, samt per-

spektiveres i de senere områder der arbejdes med.


Før: Orientering i bogens afsnit om de forskellige teksttyper. Oftest er der tale om multimodale tek-

ster. Der skal desuden skelnes mellem kilder og fagtekster.

Under: Primært oplæsning. Der arbejdes med forskellige læseretninger afhængig af emnet, eksem-

pelvis billeder eller tekst først.

Efter læsning: Teksten bearbejdes i forhold til formålet med teksten, og de særlige historiefaglige

opgaver og mål for undervisningen.

På 5.-6. klassetrin kan man begynde at bruge rollelæsning. I den forbindelse kan læsningen kombi-

neres med ordkendskabsarbejdet.

Begreber:

Vi fortsætter med at arbejde med teksttypebevidsthed. Hermed medes teksttypernes forskellighe-

der med hensyn til, hvad teksterne kan og ikke kan, hvornår hvilken type tekst tjener hvilket formål,

og hvordan de bedst arbejder med dem.

I dette trin skal der primært arbejdes med beskrivende og berettende tekster.

Hvis eleverne ikke har kendskab til disse teksttyper på forhånd, skal dette indgå eksemplarisk i un-

dervisningen. I ”Faglig læsning på mellemtrinnet” kan der læses mere om dette, samt hvilke notat-

teknikker der egner sig til de forskellige teksttyper.

På dette trin udvides teksttyperne med: skriftlige kilder, levende billeder, digitale tekster, grafer

Forforståelse:

Her skal der skelnes mellem forforståelse som eleverne har om et givent emne/periode, og den for-

forståelse man som lærer giver eleverne ved opstart af et emne.

Man kan opleve at der er emner/perioder hvor der ikke er nogen forforståelse blandt eleverne, og

derfor kan det være vigtigt at læreren giver dem en fælles introduktion.

Nedenstående kan bruges hvor der er en forforståelse blandt eleverne. Denne kan suppleres af læ-

reren.

VØL-modellen. Gerne på tavlen evt. som poster i klassen

56

Brainstorm om emnet/perioden. Kan varieres som kollektiv, individuel eller gruppe brainstorm.

Tidslinje – placer emnet i en kronologisk sammenhæng

Ordforråd:

Der skal i arbejdet med ordforrådet overvejes hvordan dette gøres da der oftest er mange nye ord

og begreber. Dette arbejde skal gøres med omhu, for at fastholde elevernes begejstring af emnet.

Der skal skelnes mellem svært forståelige ord, og særlige begreber med fagligt kerneindhold.

Metoder til arbejdet med ordforråd:

Ordkendskabskort – både enkelte ord, og bredere begreber og perioder.

Ordliste til svære ord

Notere svære ord ned undervejs – herefter forklares ordet mundtligt

Et spil om ord se Kopiark 9+10 i ”Faglig læsning på mellemtrinnet” afsnittet om historie.


Der er arbejdes med følgende notatteknikker: De kan bruges i gruppe, på tavlen eller individuelt

BINO – billednotatark, mindmap, 2-kolonne-notat, sammenligningsnotat og argumentationsark – se historiefa-

get.dk – lærersider – notatteknikker til faglig læsning. Notatteknikkerne og ordforrådet skal være med til at danne

basis for elevernes gengivelse af historiske fortællinger.

Trin / klassetrin: Ældste trin


Undervisningen og den faglige læsning for faget historie bygger først og fremmest på målene for faget af

Fælles Mål 2009: “Samfundet i dag har brug for, at alle er kompetente læsere af fagtekster”(jvf. s. 34).

Med de nye mål skal læsningen således også i faget historie ud i alle fag, og ikke kun være en del af dansk-

faget.

Undervisningen i historiefaget bygger først og fremmest på anvendelse af kilder. På Klostermarksskolen vil

vi som hidtil derfor benytte os af et bredt spektrum af teksttyper - altså multimodale teksttyper(2009a).

I såvel historie og samfundsfag anvendes i stigende grad ikke kun konventionelle materialer i bogform,

men også som nævnt i Fælles Mål vedr. forventningerne om It - og mediekompetencer i folkeskolen også

digitale materialer og muligheder, som eleverne skal kunne agere på.

I grundbøgerne og supplerende materialer til begge, nævnte fag findes et meget bredt spektrum af tekst-

typer. Vi finder af didaktiske årsager i udvalget, det af stor betydning, at der som omtalt forekommer en

bred variation af teksttyper, der underbygger ønsket om et diskuterende, argumenterende og berettende

kildemateriale.

57

Det skal ligeledes understreges, at teksttyperne i sig selv ikke er tænkt som genstand for undervisning i

historie, men, at der arbejdes med dem.

Formål

Formålet kommer således til at blive, at eleverne skal udvikle bevidsthed om teksttypernes forskelligheder

m.h.t. hvad teksterne kan og ikke kan, hvilken type tekst, der tjener hvilket formål, og hvordan der bedst

arbejdes med dem.


Der arbejdes fremdeles procesorienteret samt med udviklings- og sammenhængsforståelse til og med 9.

klasse – for eksempel ved at:

• sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskel-

lene

• give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begiven-

heder og samfundsforandringer

• karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider

• kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte

• kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konse-

kvenser

• kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevaren-

de og konfliktløsende aktiviteter.

Kronologisk overblik:

• kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er

ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor

• forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud.

Fortolkning og formidling:

• søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi

• formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil.

Evaluering:

Den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen i historie kan for eksempel foregå ved:

• Fagdialoger

• Små prøver og skriftlig fremstilling

• Mundtlig fremstilling af såvel undervisningsstof og dags-, lokale- og verdensbegivenheder.

Det forventes således, at eleverne i stigende grad følger med, kritisk, i hvad, der sker i verden via internet,

aviser og fjernsyn.

• Genfortælling

• Der tages notater eller anvendes notatteknik i hver lektion, og/eller ved hver vedkommende lejlighed.

VØSLE-modellen

58

I forbindelse med historiefaget, arbejder vi med VØSLE-modellen. Her handler det i sagens natur om ele-

vernes forforståelse og viden som en essentiel del af arbejdsprocessen, der hurtigere skaber overblik og

samtidig stiller større krav om elevernes ansvar for egen læring, når de bl.a. selv skal opstille forklaringer

på, hvad de ønsker at arbejde med og lære om et givent tema eller emne. Der evalueres herefter enten

med eleven selv eller eventuelt læreren/klassen.

Forforståelsen nævnes her som særligt vigtig med tre særlige fremgangsmetoder efter en procesorienteret

struktur:

1) Hvad kan vi gøre med den allerede udleverede tekst, vi skal arbejde med – altså inden læsningen?

2) Hvad kan vi gøre mens, vi læser teksten?

3) Hvad gør vi, når læsningen er forbi?

VØSLE-Modellen, eksempel

Emne: Holocaust

V Ø S L E

(Hvilken forudgåen-de viden har elever-ne på forhånd?)

Drab på jøderne. Mange døde. Folke-mord.

(Hvilken viden ønsker eleverne at tilegne sig?)

Hvor mange blev rent faktisk dræbt under Ho-locaust?

Hvorfor indgik så mange tyske sol-dater i drabene? Hvorfor stoppede de det ikke?

(Hvilke arbejds-metoder vil ele-verne benytte sig af?)

Arbejde og ind-hente større vi-den ved internet-søgning, bøger samt dokumen-tarfilm

(Hvilken viden får eleverne tilegnet sig?)

6 millioner jøder blev dræbt. Når alle grupper regnes med, anslås tallet til ca. 10 millioner.

De tyske soldater troede på en form for idealistisk ond-skab; de arbejdede for at forbedre det tyske rige.

(Hvorfor nåede ele-verne frem til de resultater, de gjor-de?)

Diverse opslags-værker var gode til at finde tal og fakta. Dokumentar var bedre til den psyko-logiske del.

Notatteknikker til faglig læsning:

Et andet eksempel, der velegner sig til faget historie, er begrebet notatteknik.

Her kunne et didaktisk og praktisk eksempel for eksempel være:

Problem – Årsag – Virkning – Løsningsforslag

Ad1) Hvad er det historiske problem? Fx Danmark mister Slesvig, Holsten og Lauenburg.

Ad 2) Hvad er problemets årsag? Fx November forfatningen fra 1863.

Ad3) Hvilken virkning har problemet? Fx Danmark rammes hårdt økonomisk pga. manglende indtægter fra

landbruget i de tabte områder.

Ad4) Er der en løsning på problemet? Fx Dansk landbrug effektiviseres.

Argumentationsark:

59

Et godt redskab til historie, er argumentationsark. Det er et redskab man kan bruge mundtligt, men også

benytte sig af i mere skriftlig form. Det er et godt redskab til at få eleverne til at huske og integrere de læ-

ste tekster. Argumentationsarket kan f.eks. bruges i arbejdet med demokrati, krige og politiske sammen-

hænge. Arket indeholder følgende punkter:

1) Påstand(eleverne skal bevise noget)

2) Bevis/argumentation for(eleverne skal bekræfte påstanden)

3) Bevis/argumentation imod(eleverne skal afkræfte påstanden).

Argumentationsark, eksempel:

PÅSTAND BEVIS/ ARGUMENTATION

FOR IMOD "Kirken har haft stor, negativ be-tydning for historiens udvikling”

Inkvisitionen, kirkens tunge ind-

flydelse før oplysningstiden og de

hellige krige har ødelagt og for-

sinket den generelle samfundsud-

vikling.

(Viden fundet i fagbøger omkring

de enkelte emner)

Kirken har været med til at samle

folk i konflikter, har fungeret som

base for stor viden og har haft

stor betydning for det skrevne

ord og har derfor medført stor

samfundsmæssig udvikling.

(Viden fundet i mere diskuteren-

de artikler omkring de enkelte

emner)

60

Afrunding

Underliggende skal det understreges, at der i undervisningsforløbene til 7.-9. klasse som nævnt naturligvis

er taget højde for, at undervisningen passer med trin- og slutmålene for 9. klasse.

Disse arbejdsprocesser, i forbindelse med faglig læsning, fordrer at vi som lærere kaster et kritisk og analy-

tisk blik på det materiale eller de hjemmesider, eleverne skal arbejde med – eksempelvis: læselighed(den

visuelle), læsbarhed(de indholdsmæssige og sproglige udfordringer), og læseværdigheden (relevansen for

eleven).

Kort sagt: hvilken køreplan har vi før, under og efter læsningen? Det er vigtigt at være bevidst om dette i

emne- og tekstvalg.

Fag: Geografi

Trin / klassetrin: 7.-9. klasse


Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter

dem i stand til at:

begrunde levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og

hjælpemidler

analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttel-

se af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser – herunder energi,

vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold

anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne oplevelser,

iagttagelser og undersøgelser i natur- og kulturlandskabet

læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster

indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt frem-

stille og formidle grafiske afbildninger og præsentationer

kende og anvende relevante geografiske benævnelser i samtale og ved formidling af geografisk stof.



Vi tager udgangspunkt i skolens geografisystem ”Ind i geografien”, som består af A, B og C bøger svarende

til klassetrin.

Hvert kapitel indledes med en ”forundringsside” der indeholder nøgleord fra den efterfølgende tekst.

61

Disse bruges som udgangspunkt for en klassediskussion, som dels skal afklare elevernes forforståelse, og

dels skal hjælpe dem til at lokalisere de vigtige dele af teksten, når de læser kapitlet.

Når eleverne læser tager de notater, f.eks. to-kolonne-notater, hvor eleverne enten selv skal udpege et

antal nøglebegreber, eller finde forklaringer på, på forhånd udvalgte, begreber. Dette kan gradueres efter

elevernes niveau.

Begreber:

Eleverne skal gennem praktisk erfaring lære betydningen af begreber som ”orienteringslæsning”, ”skim-

ming” og ”nærlæsning”. Eleverne skal kunne nå dertil, hvor de bare ved at se en tekst, selv kan vurdere

hvilken teknik, der er mest hensigtsmæssig.

Forskellene kan relatere sig til om det er et tekststykke som skal behandles mundtligt i skolen (nærlæs-

ning), eller om de f.eks. skal løse specifikke opgaver, hvor svarene findes i teksten (orienteringslæsning

med nedslag af nærlæsning).

Forforståelse:

Eleverne vil ofte have en forhåndsviden om emner inden for geografien, såsom vejr, vulkanisme, egne rej-

ser mm.

Dette kan ofte inddrages som indgang til de forskellige emner, og bruges til at gøre stoffet nærværende og

relevant.

Ordforråd:

Eleverne skal tilegne sig nogle geografiske grundbegreber og lære at bruge de mere præcise fagudtryk.

F.eks.

Nedbør i stedet for regn/sne/slud/osv.

Kende forskellen på ”vejr” og ”klima”

Kende begreber som pladetektonik og fagsproget knyttet til emnet.


Praktiske øvelser f.eks.:

Håndgribeliggøre en tabel over fordelingen af jordens vand ved at hælde vandmængder svarende

til havet i et akvarium, istapperne i et bægerglas, ferskvand i et reagensglas og vanddamp i en pi-

pette. (Ind i geografien A, s. 67)

Håndgribeliggøre en tabel over solsystemets planeter, ved at udmåle deres afstand fra solen på

gulvet i klasseværelset, og tegne deres indbyrdes størrelsesforskel. (Ind i geografien A, s. 38).

62

Fag: Musik

Trin / klassetrin: 1.-3. kl.

Emne: Peter og Ulven af Sergei Prokofiev

Eleverne skal tilegne sig det relevante ordforråd i forhold til komponisten og emnet samt til musikstykket.


Før læsning

Præsentere symfoniorkester. Brainstorming på navne på instrumenter. Samtale om instrumenternes karakterer og lyde og stemninger. Præsentere dyrene i historien. Hvilke instrumenter ville ”passe” til hvilke dyr. Præsentation af komponisten. Brainstorming om andre komponister.

Under læsning

Lyt til Peters, kattens og ulvens melodier. Lyt til hele værket. Lyt til temaer – eleverne inddeles i grupper, der rejser sig, når ”deres”

dyr/instrument spilles.

Efter læsning

Tegn scener fra historien og sæt sammen til lille billedbog. Klip billeder, instrumenter, person- og dyrenavne ud. Klæb dem op på planche, så navne og instru-

menter passer sammen.

Det afgørende er:

At eleverne lærer instrumenternes navne og udseende at kende samt lærer, hvilken stemning og karakter hvert instrument udtrykker.

63

Fag: Håndarbejde

Klassetrin: 4. – 6. kl.


I fælles mål er der ikke konkret nævnt hvordan der arbejdes med faglig læsning men i fagets slut mål skal eleverne kende relevante fagudtryk, forholde sig til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel samt sætte ord på designprocessen. Med dette udgangspunkt er den faglige læ-seplan lavet.


- Før – under - efter læsning:

Den type tekster, som vi arbejder med i håndarbejde er oftest beskrevet som instruktioner. Der er

en del fagudtryk/begreber i disse tekster og disse er oftest understøttet med et billede, en mundtlig

forklaring eller at de kan se den faktiske ting. Eks når der arbejdes med uld, her forklares ordet kar-

te, med at vise hvad en karte er og hvordan man karter, samt billeder af kartemaskiner. Eleverne

får selv lov til at røre en karte og prøve at karte.

- Forforståelse:

Eleverne kan blive præsenteret for ordene ved gennemgang. Ved mindre projekter kan arbejdsgan-

gen være beskrevet og kan gennemgås fælles. Ved større projekter arbejdes der med tidligere gen-

nemgåede ord, samt at eleverne spørger læreren undervejs i processen, da der er stor forskel på

hvor langt hver enkelt elev er. Der er billeder og evt. syet minimodeller til at understøtte læsepro-

cessen.

- Ordforråd:

Eleverne skal ofte fremvise deres produkter for hinanden eller udstille dem på skolen. Her er der

krav til at der ved udstilling eller gennemgang bruges korrekte fagudtryk.


Eleverne trænes i at læse en instruerende tekst. Denne type tekst vil de møde senere ved f.eks.

madopskrifter. Men teksterne kan oftest ikke stå alene og derfor er vores tekster delt op med num-

re og understøttet med mange billeder. Processen foregår oftest over flere undervisningsgange

med en uge i mellem og derfor er teksten gjort mere overskuelig, så de hurtigere kan læse teksten

og kigge på deres projekt og finde ud af hvor langt de er kommet.

64

Fag: Idræt

Trin / klassetrin: Yngste trin 1. - 3. klasse


I fælles mål er det ikke eksplicit beskrevet, hvordan der kan arbejdes med faglig læsning i faget. Måske er det fordi, idrætsfaget har tradition for at være et bevægelsesfag uden tekstlæsning. I fælles mål er der dog flere kognitive mål, der rækker ud over de mere direkte kropsligt rettet kundskabsmål, fx skal undervisnin-gen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, så de er i stand til at; ”vurde-re”, ”reflektere”, ”planlægge”, ”kende til”, ”udarbejde”, ”analysere” og ”diskutere”.

I undervisningen skal der arbejdes med de idrætsfaglige begreber, der knytter sig til faget. Eleverne skal få viden om og vise forståelse for, hvad det vil sige at have en puls, hvad det betyder at sætte af, og springe ned, hvad en rulning er osv.


I idrætsundervisningen fokuseres der i dag ofte ensidigt på bevægelse og fysisk aktivitet. Der skal gøres op med fagets bearbejdning af de kropslige erfaringer hos eleverne. Det er allerede en forudsætning for udfø-relsen af mange aktiviteter, at der er en gensidig kommunikation og italesættelse. Det er i denne kommu-nikation, at der ligger et uudnyttet potentiale, der skal prioriteres og struktureres, så elevernes erfaringer bliver begrebsliggjort.

Idrætsundervisningen er ofte opbygget med; instruktion, udførelse af fysisk aktivitet og feed-back/evaluering. Der en lærerstyret aktivitet, hvor det er læreren, der kategoriserer og sætter faglige be-greber på.

I et forløb med boldspil kunne der startes med en aktivitet, hvor eleverne to og to skal tale sammen om, hvilke erfaringer de har med boldspil, for derigennem at aktivere deres forforståelse. Bagefter kan der væ-re en fælles samtale, hvor læreren samler op på elevernes erfaringer og hjælper dem med faglige begre-ber. På denne måde udvikles deres ordkendskab og ordforråd.

Derefter afprøves et boldspil. Efterfølgende bearbejdes spillet ved elev-elev samtaler, hvori der indgår spørgsmål som: Hvad var svært? Hvad kunne gøres anderledes? Hvordan fungerede afleveringer og drib-linger for jer? Hvordan gør I jer spilbare?

Mange af de aktiviteter, som lægger op til et færdigt boldspil, er gode at afprøve og bagefter tale om ved elev-elev samtaler og efterfølgende opsamling.

Begreber, som det vil være naturlige at arbejde med: Aflevering, dribling, studsning, opdækning, mål, po-int, forsvar, angreb, ”fairplay” og ”gøre sig spilbar”.

De tekster, der kan inddrages i forskellige forløb, er ofte instruerende. Derfor kan der evt. arbejdes med, at eleverne hver får en idrætslogbog. Her kan eleverne tegne/skrive fx hurtigskrivning. Derefter streges det vigtigste under, og der udveksles med en makker. Når den enkelte elev skal tænke selv og formulere sig eksplicit, gør det, at ny viden bliver begrebsliggjort.

65

”Undervisningsmaterialer, der retter sig direkte til eleverne, og som arbejder med læsning og skriftlighed, er svære at finde”. ”Idræt og tekstarbejde er ikke noget, der præger det gængse undervisningsmateriale til eleverne”. Fra ”Læsning og skrivning i alle fag” Mette Rose Eriksen. s.176.

Mellemste trin, 4.- 6. kl.


Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter

dem i stand til at: vurdere, reflektere, planlægge, kende til, udarbejde, analyserer og diskutere. Disse ord

knytter sig oplagt til, at man som lærer kan lade eleverne arbejde med forskellige teksttyper i faget gen-

nem såvel læsning som tekstproduktion.


Aktivitetsforslag:

- Som optakt til et nyt indholdsområde, f.eks. redskabsgymnastik, skal eleverne hurtigt skrive i tre

minutter om det, de kommer til at tænke på. Overskriften gives til læreren. Øvelsen giver et billede

af elevernes forforståelse af området og kan anvendes i en videre planlægning af området i forhold

til, hvad eleverne ved, ikke ved og ønsker at vide om området. (VØL) Eller også kan eleverne skrive

hurtigskrivning i ca. 3 min, herefter sætter eleven streg under en sætning eller et ord, som ved-

kommende finder vigtigt i den nedskrevne tekst. Herefter fortæller eleven til en anden elev, hvad

der er streget under, og hvorfor dette er vigtigt. Evt. læser alle eleverne det understregede op –

uden kommentering fra klassen eller læreren.

- Eleverne skal lave en grafisk billedbeskrivelse af redskabsgymnastik opstillingen.

- Fremlægger for de andre elever og afprøver deres baner/ideer.

Klassetrin: 7.-9.

Der er ikke læsepensum i idræt, men følgende målsætninger kræver en afkodning af mundtlig eller skriftlig

information.


gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas

mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter

anvende grundlæggende principper for træningslære og elementær skadesforebyggelse


Som udgangspunkt arbejder vi ikke med faglig læsning, som selvstændigt fagligt emne i idræt. Det kan

tidsmæssigt ikke lade sig gøre indenfor de givne rammer.

66

På Klostermarksskolen er der fysiske aktiviteter i alle idrætstimer, og da der også skal bruges tid til om-

klædning før og efter, har vi kun ca. 60 minutter ugentligt i udskolingen. I den tid prioriterer vi at lave fysi-

ske aktiviteter, så der er tid til opvarmning, forøvelser, hovedaktiviteten samt udstrækning.

Faglig læsning vil derfor bestå i:

- at afkode en mundtlig regelgennemgang understøttet af tegninger på tavle.

- at afkode et mundtligt taktisk oplæg understøttet af tegninger på tavle.

- at afkode sedler med tegninger eller skrift, som beskriver gennemførelsen af en selvstændig eller gruppe-

vis øvelse. Dette vil typisk være i en situation med stationstræning, hvor læreren ikke kan sætte alle i gang

samtidig.

Begreber:

Op, ned, frem, tilbage, forsvar, angreb, aflevering, kropsspænding, stræk, statisk arbejde, dynamisk arbej-

de, store kredsløb, lille kredsløb.

Fag: Hjemkundskab

Klassetrin: 6. og 7. klasse


Eleverne skal arbejde med at:

tilegne sig viden om ernæringslære, herunder energibehov, fedt, kulhydrater og protein, fibre, vi-

taminer og mineraler

planlægge, sammensætte og tilberede måltider/dagskost ud fra kostanbefalinger og kostråd

beregne, justere og vurdere mad og måltider i ernæringsmæssig henseende, fx ved anvendelse af it

tilegne sig viden om mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt

de almindeligste opbevarings- og konserveringsprincipper

indøve metoder og teknikker i forbindelse med personlig hygiejne og køkkenhygiejne, fx opvask

samt rene redskaber og tekstiler, foruden at adskille råvarer samt opvarme og afkøle korrekt

anvende enkle opbevarings- og konserveringsprincipper, fx køling, frysning og sur/sød syltning

overveje sammenhænge mellem kost- og hygiejnevaner og sundhed samt formulere egne valg og

handlemuligheder i forhold til sundhed.

67



Opskriften uddeles.

Gennemgås trin for trin: Rettens navn, hvor den stammer fra, resultat/udseende (hvis der er billede

på opskriften), ingredienser (vises), fremgangsmåde.

Varedeklarationer: hvilken betydning har de forskellige ingredienser i varen både for retten og for

brugeren (E-numre, fedt osv.).

Begreber:

Fagudtryk gennemgås: ex. tsk., bdt., ds, bk, l, dl, grader (komfurets og ovnens funktionsknapper

gennemgås), de forskellige redskabers betegnelse og anvendelse.

Forforståelse:

Afdækkes gennem arbejde med egne opskrifter og gennem løbende samtale omkring udleverede

opskrifter

Ordforråd:

Kendskab til de fagfaglige begreber – se pkt. ”Begreber”


Gennem arbejdet med opskriften tilegner eleven sig erfaring med at afkode fremgangsmåderne i opskrif-

ten ex.: Pres de halverede hvidløgsfed gennem en hvidløgspresser og skrab efter med en kniv.


-

Hvor i køleskabet opbevares de forskellige varer?

-

Hvordan vasker man op i hånden?

-

Hygiejne før, under og efter madlavning.

-

Hvad bruges en karklud til?

-

Hvad bruges et viskestykke til?

-

Hvad bruges et håndklæde til?

68

Fag: Samfundsfag

Trin / klassetrin: Ældste trin


I Samfundsfag skal eleverne ofte på én gang læse blandingstekster med forskellige former for tekst, illu-

strationer, grafer, diagrammer mv. – og bearbejde og samle de forskellige typer af informationer. Den fag-

lige læsning stiller anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseundervisningen. Der indføres efter-

hånden nye læseteknikker som punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning

og fragmentlæsning. Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, hjemmesider, hy-

pertekster, leksikon og indeks, stikordsregistre og ordbøger. Eleverne må kontinuerligt oparbejde en for-

trolighed med forskellige mediers muligheder og begrænsninger med hensyn til at formidle information.

Færdighed i læsning af skærmtekster og søgning i store mængder af data på computeren, fx på hjemmesi-

der og på cd-rom, udvikles fra starten.


Før, -under og efter -læsning:

I forbindelse med opstart af nyt emne eller aktiviteter i samfundsfag gør vi altid eleverne klart, hvad målet

er med det nye emne, som vi skal i gang med.

Her gør vi bl.a. brug af VØLSE:

1. Hvad ved jeg?

2. Hvad ønsker jeg at lære?

3. Sådan vil jeg lære?

4. Hvad har jeg lært?

5. Evaluering.

Vi arbejder med at møde eleven, der hvor han/hun er og tager udgangspunkt i den viden, som de allerede

har, typisk fra medierne. Ord og udtryk bearbejdes undervejs ved hjælp af forskellige former for faglige

læseteknikker og strategier. Nedenfor har vi nævnt nogle af de faglige læseteknikker til brug for en dybere

forståelse for fagets nøglebegreber, som vi arbejdet med, og vi har udarbejdet et par eksempler på disse.

Samfundsfag er også et fag, hvor man mundtlig skal kunne argumentere for sine holdninger. Derfor er det

69

netop vigtigt, at man har styr på fagets kernebegreber. Vi har derfor ligeledes udarbejdet en liste over en

del af de kernebegreber, som vi arbejder med i faget, naturligvis med afsæt i Fælles Mål.

Argumentationsark

Et godt redskab til at arbejde i samfundsfag, er at benytte sig af argumentationsark. Det er et redskab man kan bruge mundtligt, men også benytte sig af i mere skriftlig form. Det er et godt redskab til at få eleverne til at huske og integrere de læste tekster. Argumentationsarket kan f.eks. bruges i arbejdet med politiske ideologier, styreformer og økonomisk politik. Arket indeholder følgende punkter:

1. Påstand 2. Bevis/argumentation for 3. Bevis/argumentation imod

Påstanden er et udsagn om et emne/tema, som eleverne skal bevise. Det kan fx være i forbindelse med emnet styreformer og kunne lyde "Demokrati er velegnet som styreform i alle lande.”

Herefter skal eleverne be- eller afkræfte påstanden. Argumentationen for kunne være, at demokrati giver de bedste muligheder for borgerne for at yde indflydelse på deres land og love. For at eleverne skal kunne argumentere på det plan, skal de have lavet research på emnet og have betragtet emnet fra forskellige synsvinkler.

Argumentationsarket er generelt en god metode, hvis man som lærer indtager argumentationen for eller imod, så eleverne skal søge i tekster for at finde modargumenter.

70

Fag: Kristendom

Trin / klassetrin: Indskolingen, mellemtrinnet og ældste trin


I kristendomskundskab skal eleverne arbejde med fagets forskellige genrer – myter, sagn, legender, lignel-ser, underberetninger, breve, salmer, sange m.v. Endvidere skal fortælling, genfortælling og andre præsen-tationsformer benyttes. Eleverne skal dermed opleve – både ved at lytte og ved selv at læse – at de spørgsmål, religionerne og livsanskuelserne bearbejder og besvarer, formuleres kontekst- og genreafhængigt. Eleverne skal derfor have viden om og træning i at læse og derved forstå genrebestem-te udtryk. Dette vil øge elevernes samlede læsefærdigheder. I Kristendomskundskab skal eleverne ofte på én gang læse blandingstekster med forskellige former for

tekst, illustrationer, grafer, diagrammer mv. – og bearbejde og samle de forskellige typer af informationer.

Den faglige læsning stiller anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseundervisningen. Der indfø-

res efterhånden nye læseteknikker som punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nær-

læsning og fragmentlæsning. Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, hjemme-

sider, hypertekster, leksikon og indeks, stikordsregistre og ordbøger. Eleverne må kontinuerligt oparbejde

en fortrolighed med forskellige mediers muligheder og begrænsninger med hensyn til at formidle informa-

tion. Færdighed i læsning af skærmtekster og søgning i store mængder af data på computeren, fx på

hjemmesider og på cd-rom, udvikles fra starten.


I det følgende gennemgår vi først, hvordan vi arbejder med faglig læsning i indskolingen, dernæst i mellem-

trinnet og til sidst i ældste trin. Der tages afsæt i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder i hvert

trin:

- Livsfilosofi og etik

- Bibelske fortællinger

- Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

- Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser ( først på ældste trin)

71

Før, -under, og efter -læsning:

Generelt gælder det for alle tre trin, at der arbejdes med VØLSE bl.a. i forbindelse med opstart af nyt emne

eller aktiviteter i faget. Vi gør eleverne klart, hvad målet er med det nye emne, som vi skal i gang med.

VØLSE:

6. Hvad ved jeg?

7. Hvad ønsker jeg at lære?

8. Sådan vil jeg lære?

9. Hvad har jeg lært?

10. Evaluering?

Vi arbejder med at møde eleven, der hvor han/hun er og tager udgangspunkt i den viden, som de allerede

har, typisk fra historier, fortællinger, hverdagsoplevelser, medierne o.l. Ord og udtryk bearbejdes under-

vejs ved hjælp af forskellige former for faglige læseteknikker og strategier. Nedenfor har vi nævnt nogle af

de faglige læseteknikker, som vi gør brug af til brug for en dybere forståelse for fagets færdighedsområder.

Indskoling:

Faglige læseredskaber:

Ordkort til forståelse af ord i tekster/fokus på det vigtige i teksten

Billedanalyse/Billedsamtale til at forstå billedet som medie styrker/begrænsninger

VØL-skema til begrebsafklaring

Livsfilosofi og etik

At kunne tale med om almene tilværelsesspørgsmål – enkelte fagbegreber og begyndende bevidst-

hed om det religiøse sprog

Samtale om og forholde sig til normer for samvær

Begyndende bevidsthed om at kultur og religion er afgørende for menneskers måde at leve og op-

fatte verdenen på

Vøl-skemaet kan her bruges til at afklare begreber i livsfilosofi og etik f.eks. ord som Liv & Død, Kærlighed

& Had, Godt & Ondt eller Sorg & Glæde.

Bibelske fortællinger

Begynde at kende centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente

72

Tale med om indhold af de bibelske fortællinger

Gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis

Ordkort kan her bruges til at få styr på vigtige og svære ord i bibelske fortællinger f.eks. Kain og Abel. Her

er ord som ”Ofre”, ”Hyrde”, ”Et tegn”, ”Uråd”, ”Vrede”, ”Flygtning”, ”Karinsmærke” og ”Paradis”.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Samtale om hvad kirke og kristendom er

Samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen

Kende til udvalgte symboler og ritualer samt synge og samtale om salmer og sange

Billedanalyse af billedet hvor Kain slog sin bror Abel ihjel. Hvordan kan billedet udrykke livsspørgsmål som

misundelse ”Himmelen der flækker med lys”, ”Sværdet i Kains hånd” og ”Kains fortvivlede kropsholdning”.

Mellemtrin:


Mindmap for at aktivere den viden eleverne har, inden der tages hul på emnet

VØL-skemaet til begrebsafklaring

Rollespil

Med udgangspunkt i materialet ”Liv og religion” arbejdes der med de tre centrale kundskabs – og færdig-

hedsområder fra ”Fælles mål”, for at eleverne skal lære at:


Forstå det religiøse sprogs virkemidler og de faglige begreber, som hjælper til at diskutere almene

tilværelsesspørgsmål

Arbejde med værdier, normer og adfærd og sammenhængen mellem disse

Arbejde med hvad det vil sige at være et menneske, og hvordan religion kan indvirke på dette

Her kan man med fordel arbejde med mindmaps f.eks. med temaet ”et menneske”, da elevernes forskelli-

ge baggrunde og eventuelle tro, vil give mulighed for debat om forståelsen af det at være til, samtidig med

at alle eleverne forholder sig til emnet gennem aktiv deltagelse i form af mindmappet.

73

Rollespil kan bruges til at bearbejde faglige begreber som f.eks. evolutionsteori. Her kan man arbejde med

skuespillets fordele, som det at formidle begreber der er svære at forstå til de andre elever. Denne form

tvinger ”skuespillerne” til at forholde sig til og forstå begreber, inden han/hun er i stand til at videreformid-

le disse.


Forholde sig til fortællinger i Det Gamle – og Det Nye Testamente og forstå ligheder og forskelle

mellem disse

Forstå de centrale fortællinger i et historisk perspektiv

Formulere pointerne i fortællingerne

Genkende og finde nutidige udtryk for kendte bibelske fortællinger

I arbejdet med de bibelske fortællinger kan VØL-skemaet bruges til afklaring af begreber. Her kan man ak-

tivt arbejde med sprogets udvikling, ved at læse en bibeltekst fra Bibelen og dernæst en omskrevet version

f.eks. fra en børnebibel. Derefter kan man ofte bedre forstå enkelte begreber i den nyfortolkede form. In-

ternettet kan også bruges aktivt til begrebsafklaringen, så eleverne arbejder selvstændigt med begreber

inden de gennemgås fælles i klassen. Eksempler på begreber kunne være ”det dobbelte kærlighedsbud”,

”lidelse” og ”tro – fornuft”.

Kristendommen i dens forskellige udtryk i historisk og nutid sammenhæng

Arbejde med kristendommens historie med fokus på Danmark

Beskrive de af læreren valgte grundbegreber i kristendommen

Beskrive kristne symboler og ritualer

Synge og samtale om udvalgte salmer

Med udgangspunkt i Martin Luther og reformationen (evt. afsnittet i ”Os og kristendommen”), kan man

arbejde med kristendommens udvikling i Danmark.

Hvert år udgives der et materiale med salmer, som alle lærere kan rekvirere og synge med deres elever.

Her kan man arbejde i dybden med salmerne, for at forstå salmens betydning historisk og i dag. Som af-

slutning holder Roskilde Domkirke en salmesangsdag, hvor alle de deltagne skolers 5. klasser samles og

synger salmerne i kirken.

74

Udskolingen


VØLSE til brug for mål, proces og evaluering

Argumentationark

BINO-billednotat

Sammenligningsnotatark


• diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag

• identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af nor-mer, etikker og bagvedliggende værdier • diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag.

Her kan med fordel bruges argumentationsark, hvor der arbejdes med:

1. Påstand

2. Bevis/argumentation for

3. Bevis/argumentation for

F.x. Påstand: Der en naturlig forklaring på alt! Der argumenteres for ud fra en religiøs tilgang

og i mod ud fra en naturvidenskabelig tilgang.


• forholde sig til og tolke udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente • diskutere grundlæggende tilværelsesspørgsmåls tydning i lyset af de bibelske fortællinger • kende til de bibelske fortællingers indflydelse på dansk og europæisk kultur.

Sammenligningsnotatark kan bruges fx. til at sammenligne fortællinger fra Det gamle Testamente med fortællinger fra Det nye Testamente. ( Jødedom og kristendom ).

75

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

• diskutere forskellige udlægninger af, hvad kristendom er – nu og tidligere, og forholde sig til kristendommens rolle i kultur og samfund, herunder folkekirkens organisation og betydning • diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen • diskutere og forholde sig til symboler, ritualer og salmers almene funktion og betydning. Her kan argumentationsarket igen bruges.

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser (først på ældste trin)

• kende til og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner og livsopfattelser med særlig betydning for danske forhold herunder deres relation til det omgivende samfund • kende til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og livsopfattelser, samt dis-kutere og sammenholde værdierne bag disse • beskrive og forholde sig til brugen og betydningen af symboler og ritualer i forskellige religi-oner.

Billenotatet kan bruges til f.x. at beskrive symboler billedligt og udtrykke tanker og betydninger,

således at der opnås en bedre forståelse for grundbegreberne.

Nogle af følgende er kernebegreber der arbejdes med på ældste trin i forhold til den faglige læsning:

Liv og død.

Helligt og profant.

Lykke og lidelse.

Kærlighed og had.

Godt og ondt.

Sorg og glæde.

Mening og tomhed.

Tro og tvivl.

76

LP-modellens anvendelse som analytisk redskab i forhold til læsesvage elever

og i den enkelte klasses læseprøveresultater.

I Roskilde Kommune har man besluttet, at lærere og pædagoger skal benytte sig af arbejdsredskabet LP-

modellen, når der er udfordringer med et barn, en klasse eller andet, som skal afdækkes. LP-modellen invi-

terer til at se på tingene på en anden måde, end man traditionelt har gjort. ”Ved at medtænke og ændre

omgivelserne kan man medvirke til at ændre børnenes adfærd, læring og udvikling i en positiv retning” (Fra:

Roskilde Kommunes hjemmeside).

LP-modellen kan bruges som analytisk redskab i forhold til at afdække problemer i forhold til læsesvage

elever og / eller klassers læseresultater, så der efterfølgende kan blive taget de rette tiltag. LP-modellen

taler blandt andet for, at der bliver set på:

Relationer mellem elev-elev og lærer-elev

De fysiske rammer

Skole-hjemsamarbejdet (Læs mere om teorien bag LP-modellen på Roskilde Kommunes hjemmeside)

77

Samarbejde med forældre omkring den fælles læseindsats i hele skoleforløbet.

På det første forældremøde i 0.klasse kan læsevejlederen deltage, hvis det ønskes. Læsevejlederen vil på

mødet orientere og informere om betydningen af hjemmets støtte til eleverne omkring den første læsning

og deres læse/stave-udvikling. Derudover gives informationer om de læseprøver, der bliver gennemført i

0.klasse.

På mellemtrinnet går børnene fra den udforskende fase til den ekspanderende. Det er vigtigt, at der stadig

i hjemmet er fokus på daglig læsetræning. Læsevejlederen kan eventuelt deltage i sidste forældremøde i

3.klasse eller på det første forældremøde i 4.klasse for at informere om, hvordan forældrene bedst støtter

den fortsatte læseudvikling, der fokuserer mere og mere på indholdslæsning og læseforståelsesstrategier

frem for afkodning.

Når der afholdes skole/hjem samtaler vil de seneste læseresultater og en evaluering af elevernes læ-

se/stave niveau blive drøftet med forældrene. Der vil blive lavet aftaler om de næste læringsmål i forhold

til læse/stave udviklingen og den støtte, der forventes af hjemmet i forhold til opnåelsen af målene.

Overbygningen:

TL – 1 og TL-3 skal være taget ultimo september, og TL-2 skal være taget inden udgangen af november.

Forældre og elever får en tilbagemelding på prøverne til efterårets skole-hjemsamtaler. Den skriftlige del af

tilbagemeldingen kan typisk se sådan ud:

78

For de elever / klasser, hvor der efter test har vist sig behov for efterfølgende yderligere læsekursus /

læsetræning, aftaler dansklærerne med læsevejlederne. Ingen elever bliver tilbudt læsekursus, uden at

det er besluttet i samråd med forældrene.

Vejlederteamets opgaver og aktiviteter i forhold til læseindsatsen.

I indeværende skoleår består vejlederteamet af to læsevejledere, og da vi i skrivende stund

ikke kender vores timetalstildeling på læsevejlederområdet for det kommende skoleår, kan

nedenstående aktiviteter (læsedag, læsefestival og læsebånd) ændres til andre aktiviteter

for skoleåret 2013 / 2014:

Læsedag med bål og telte for udvalgte klasser på yngste trin.

Læsefestival på mellemtrinnet.

79

Læsebånd for overbygningen.

Det er læsevejlederne som i samarbejde med klasselærerne og / eller dansklærerne tilrette-

lægger de enkelte forløb og aktiviteter.

Læsevejlederne og testlærerene har desuden ansvaret for, at forskellige gruppetests bliver

udført på de enkelte klassetrin, sådan som det fremgår herunder:

Årgang: Test: Ansvarlig(e):

0. årgang: KTI MA, OT, KB

Sprogscreening MA, OT, KB

Egen test (tages to gange) MA. OT. KB

1. årgang: IL – basis tages i august/oktober LH, DJ

OS-64 tages i nov. / maj LH, DJ

LUS (tilbud) JA

2. årgang: OS-120 tages i nov. / maj LH, DJ

Forebyggende dysleksitest i dec. DJ

3. årgang SL-60 tages i nov./maj LH, DJ

4. årgang SL-40 tages i nov. / maj LH, DJ

5. årgang Læs 5 tages i januar DJ

6. årgang TL-1 tages ultimo september BP

7. årgang TL-2 tages i november BP

8. årgang TL-3 tages ultimo september BP

9. årgang arbejder løbende med digitale læsetests

som forberedelse til FA Dansklærerne.

Derudover laver testlærerne IL-individuel tests, hvor et barn skal udredes yderlige-

re.

Efter de enkelte tests tilbydes dansklærerne konference med læsevejlederne /

testlærerne.

Der kan arrangeres læsekurser for elever på årgange, hvor tests har vist, at der er

behov for dette.

Læsevejledere og testlærere vejleder løbende kolleger, hvor der er behov.

80

Korte beskrivelser af de enkelte gruppetests:

KTI: Kontrolleret tegneiagttagelse.

Sprogscreening: Sprogvurderingstest.

IL – basis: Prøven har til formål at undersøge læseforståelsen og centrale, kritiske læ-

seforudsætninger hos børn i den tidlige indskolingsfase. Bruges ikke mere da et nyt

testmateriale er under afprøvning.

OS-64 og OS-120: Giver en vurdering af børnenes begyndende læseudvikling. Prøver-

ne er beregnet til at kunne gentages med et halvt års mellemrum, således at læseud-

viklingen kan følges.

LUS: Læseudviklingsskema til evaluering af, hvordan det enkelte barns læseudvikling

skrider frem og hvilke tiltag der skal iværksættes for at nå videre til næste trin i ele-

vens læseudvikling.

SL-60 og SL-40: Vurderer børns sætningslæseevner og læseudvikling med henblik på

planlægning af undervisningen.

TL-1, TL-2 og TL-3: Vurderer større elevers læsning. Prøverne viser elevens samlede

læsekompetence blandt andet inden for forskellige litterære genrer.

81

82

Documents

Roskilde 2013 / 2014 Læsehandleplan for …. Sprogscreening. Første år, afprøv-–høre læreren. Før jul egen test: r-v-kendskab og fo-nemer? Egen test gentages i april. For