This article was downloaded by: [University of Sussex Library]On: 04 November 2014, At: 07:14Publisher: RoutledgeInforma Ltd Registered in England and Wales Registered Number: 1072954 Registered office: MortimerHouse, 37-41 Mortimer Street, London W1T 3JH, UK

Konsthistorisk tidskrift/Journal of Art HistoryPublication details, including instructions for authors and subscription information:http://www.tandfonline.com/loi/skon20

Romantisk og klassisk i Bertel Thorvaldsens KunstMeïr SteinPublished online: 01 Sep 2008.

To cite this article: Meïr Stein (1944) Romantisk og klassisk i Bertel Thorvaldsens Kunst, Konsthistorisk tidskrift/Journal ofArt History, 13:1-4, 50-59, DOI: 10.1080/00233604408603361

To link to this article: http://dx.doi.org/10.1080/00233604408603361

PLEASE SCROLL DOWN FOR ARTICLE

Taylor & Francis makes every effort to ensure the accuracy of all the information (the “Content”) containedin the publications on our platform. However, Taylor & Francis, our agents, and our licensors make norepresentations or warranties whatsoever as to the accuracy, completeness, or suitability for any purpose ofthe Content. Any opinions and views expressed in this publication are the opinions and views of the authors,and are not the views of or endorsed by Taylor & Francis. The accuracy of the Content should not be reliedupon and should be independently verified with primary sources of information. Taylor and Francis shallnot be liable for any losses, actions, claims, proceedings, demands, costs, expenses, damages, and otherliabilities whatsoever or howsoever caused arising directly or indirectly in connection with, in relation to orarising out of the use of the Content.

This article may be used for research, teaching, and private study purposes. Any substantial or systematicreproduction, redistribution, reselling, loan, sub-licensing, systematic supply, or distribution in anyform to anyone is expressly forbidden. Terms & Conditions of access and use can be found at http://www.tandfonline.com/page/terms-and-conditions

Romantisk og klassiski Bertel Thorvaldsens Kunst

Af Meïr Stein

Der er noget forstemmende ved den Be-handling, der bliver Thorvaldsen til Del ide — ikke altid lige opbyggelige — gaengsekunsthistoriske Haandboger og Oversigtsvser-ker. Atter og atter moder man en mere ellermindre skarpt formuleret Karakteristik afKunstneren som en kold og livles Reprsesen-tant for den Winckelmannske Doktrin, dernu kun har historisk Interesse. Det er i dethele taget en aiment udbredt Opfattelse, derefterhaanden virker trottende. Hvor befrietfoler man sig derfor ikke ved at lytte til enDigters Ord, Johannes V. Jensens. I sin lilleBog om Thorvaldsen1 siger han saa for-friskende, at "det klassicistiske Kriterium,som har domineret og slidt sig op, kan —overlades en nu svunden Tid". Hvad Dig-teren her og andetsteds intuitivt har anet,hör Historikeren overveje kritisk for at for-S0ge at danne sig et nyt Billede af Thor-valdsen paa Baggrund af en revideret Op-fattelse af hele Nyklassicismen. Thi bortsetfra, om den ssedvanlige Dom eller Fordomer retfaerdig, vilket jo altid maa vsere en rentpersonlig Sag, er det problematisk, om denoverhovedet er forsvarlig set fra et historiskvidenskabeligt Standpunkt. Tiden turde nuvaere inde til at drafte dette; men samtidiggaelder det ogsaa om at se mere aktuelt og

De tous les arts, celui qui se prête lemoins à l'expression de l'idée roman-tique, c'est assurément la sculpture.

Théophile Gautier

— saa at sige — "humant" paa Mesteren oghans Verden. Det er jo saadan, at Thor-valdsen for utallige blot er et dedt Begreb,en Institution. Man glemmer alt for ofte denellers simple Ting, at han engang var etlevende Menneske, en skabende Kunstner.Og langt fra at vaere nogen isoleret Figurvar Thorvaldsen tvaertimod ganske et Barnaf sin Tid, som var Romantikens. Hansjaevnaldrende var Chateaubriand, Tieck ogBeethoven...

Thorvaldsen voksede op i den "f olsomme"eller praeromantiske Tidsalder, Ossians, Wer-thers og de engelske Havers gyldne Aar.Flere Tegninger fra hans Ungdom minderos herom og viser en anden Side af hansVaesen end den, der repraesenteres af deprisbelönnede akademiske Relieffer. I Stam-boger tegnede han de nydeligste sentimen-tale Scener, og selv i en Bevsegelse som "dennordiske Renaessance", der ikke alêne fandtUdtryk i Litteraturen, men ogsaa i Billedkun-sten, var han med. Til den laerde Historikerog Forfatter S u h m s Skrifter udforte hannemlig Illustrationer med helt dramatiskeEnmer fra den gammelnordiske Sagnverdengengivet i aegte romantisk Opfattelse. Saerligkarakteristisk er den her afbildede Vignet(fig. 1), der horer til Fortœllingen "Alfsol".

1 Thorvaldsen. Haandværkeren og Manden, Kbhvn 1938, s. 7.

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f Su

ssex

Lib

rary

] at

07:

14 0

4 N

ovem

ber

2014

Bert el Thorvaldsens Kunst 51

jI>t0:/te?.Äj:

Fig. 1. Thorvaldsen. Illustration til Fortsellingen "Alfsol". Vignet paa Titelbladet til Suhms sam-lede Skrifter, Bd XIII, Köbenhavn 1794.

I et maanebelyst Landskab ses Helten, denunge Kong Harald, ved sin Faders Gravhoj,idet den hedengangnes Aand, som han harpaakaldt, aabenbarer sig for ham. De er etMotiv, som er ret nsert beslaegtet med de tal-rige Skildringer af Genfaerd og Aander hosOssian, navnlig den Scene, hvor Fingal m0-der Lodas Aand. Thorvaldsen künde nsestenhave set Ossian-Illustrationer og herfra faaetImpulser til Udformningen af sit Motiv, derf orevrigt netop har en vis formal Lighed medCarstens' bekendte Fremstilling af FingaisKamp med Lodas Aand (Kunstmuseet iKöbenhavn), hvilken er malet tre Aar se-nere. Et lidt ubehjselpsomt, men letforstaa-eligt Trseker, at baade Thorvaldsen og Car-stens har givet hver sin Helt en Rustningpaa, der mere herer hjemme blandt Renaes-sancens end den nordiske Oldtids Kriger-dragter.

Th. Oppermann har Fortjenesten af at

have omtalt disse Tegninger udforligt iferste Del af sit Vserk1, men egentlig udenat se dem i sterre Sammenhaeng med Tidensaandelige Rorelser. Naar den unge Thor-valdsen saaledes skildres som "svaermeriskoch Lyriker om en Hals", er dette jo blotbetegnende for Datidens sestetisk folendeMennesker.

Antiksvaermeriet, den romantiske Begejst-ring for den klassiske Oldtid synes han, forItaliensrejsen, ikke at have vœret grebet af.Hans Forhold til Antiken var helt besterntaf Akademiet, eller nsermere Abildgaard, deropdrog harn i den traditionsbundne sen-barokke Klassicisme. Men i Rom blev Modetmed Carstens afgorende for ham, og underPaavirkning af denne "Stürmer und Dräng-er", hvis Oldtidsbegejstring var ganske anti-akademisk, naarmest revolutionaer, vaagnedeRomantikeren i Thorvaldsen som Beundreraf Antiken. Enkelte sympatisk indstillede

1 Thorvaldsen: Hans Barndom og Ungdom, Kbhvn1924, s. 50f. For Afbildninger af Ungdomsarbejderne,samt de mere kendte Værker, der omtales i det føi-

gende, henvises til Oppermanns Bog i 3 vol. og til EmilHannover: Thorvaldsens Værker, Kbhvn 1907.

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f Su

ssex

Lib

rary

] at

07:

14 0

4 N

ovem

ber

2014

52 M eïr Stein

Forfâttere har lœnge haft en Fornemmelseaf, at den Thorvaldsenske Klassicisme er afen ganske anden Art end den abstrakt-ratio-nalistiske og arkœologiske Retning, der hav-de Efterligningen af de garnies Kunstsom Maal. Saaledes bemserker Moltesen1

med Henblik paa det idylliske hos Thor-valdsen, at "han er Iigesaa meget — sikkertsig selv uafvidende — en Virkeliggorer afRousseaus Idealer som af Vinckelmanns".Det er dog navnlig i Udlandet, man mere ellermindre klart udtalt, har betragtet Nyklas-sicismen som en Del af den romantiske Be-vaegelse i det hele taget, ög man har i ligehöj Grad erkendt, hvad "Klassicister" og"Romantikere" har tilfselles, som hvad derskiller dem2. Grsenserne er flydende ogundertiden er Begreberne dybest set iden-tiske. Romantiken har netop ikke udviklet enegen Stil: den er en Aandsform, en Stem-ning, der i Virkeligheden savner en adsekvatsynlig Form3, og som kan besjsele ellervaere den aandelige Forudssetning for Kunst-vsDrket uafhsengigt af, om dets Motiv er"antikt" eller "gotisk". Det er denne roman-tiske Stemriing over Thorvaldsens Skikkel-ser, det. gor, at Julius Lange saa prsegtigthar kunnet karakterisere dem som "en Slsegtaf salige Beskuere, Drommere,. Tœnkere",Adonisstatuen (fig. 2), bag hvilken Länge joanede et usynligt Landskab, er mèd sit ele-gisk-svsermeriske Udtryk et typisk Medlemaf sin Skegt. Gaarman til Tegningerne, dakan man nœvne den af Kunstneren ofte'gen-tagne "Amor med Sommerfuglen"V derer en.— vël lidt sodlig ;— sentimental Idyl,eller "Hylasog Flodnymferne" (fig. 3),

hvor det pompejanske Motiv er omformet tilet stemningsmsettet Natursceneri med et dra-matisk Inhold.

Hvis disse Eksempler paa Thorvaldsensromantiske Klassicisme er fyldestgorende,kan man derefter sperge sig, om det udeluk-kende var Antiken, der udgjorde hans Inspi-rationskilde. Var Middelalderens Verden enlukket Bog for ham, og havde han slet ikkehvad Lionello Venturi har kaldt "il gustodei primitivi"? For Besvarelsen af dette eren Sammenligning med den 10 Aar yngreIngres, hvem Thorvaldsen forevrigt kendtepersonligt, overmaade laererig. Der var etgodt Stykkè af en Romantiker i den storefranske Klassicist; derom vidner, forudenden Tilknytning, han i sin tidligste Ungdomhavde til den mserkelige svsermeriske Sekt"les penseurs", Arbejder som "Le songed'Ossian" eller "Paolo et Francesca"0. Ing-res havde saaledes flere Strenge paa sitInstrument; Rom og Raffael kunde under-tiden vige tubage for Ossian og Dante i hansForestillingsyerden. Men ogsaa ThorvaldsensSind var mddtageligt for MiddelalderensPoesi. Dantes Fortaelling om Nedfarten tilUnderverden paa Uhyret Geryons Ryg segge-de hans kunstneriske Fantasi, og den sœl-somme Fserd blev skildret i en Tegning, dernu kun kendes fra Raderinger af G. Romero(fig. 4), samt Riepenhausen. Meilern denneforunderlige Komposition8 og Winckel-manns Kunstlœre er der et Svaelg, hvilketselv den mest skeptiske maa indromme.Geryon-Tegningen er heller ikke det' enesteEksempel paa Thorvaldsens Interesse forDante. Der findes bl. a. et Par fine, lose

1 Erik Moltesen: Thorvaldsens Museum, Kbhvn 1927,s. 502. — 2 L. Hautecœur i "Le romantisme et l'art", Paris1928. Det hedder her s. 18: "L'esprit romantique, eneffet, n'est pas absent des œuvres classiques", hvilketogsaa kunde have været anvendt som Motto for oven-staaende. Th. Gautier er i øvrigt citeret efter dette Ar-bejde, s. 49. Jfr endvidefe F. Burger: Einführung in diemoderne Kunst (Handbuch d. Kunstwiss.), Berlin 1917,pass. Christoffel: Die romantische Zeichnung von Rungebis Sclrwind, München 1920, s. 5. R. Josephson: Roman-tiken, Sthlm 1924. — 3 Jfr Alfr. Neumeyers korte, men

skarpsindige Afhandling "Is there a romantic Style?" iParnassus, vol. IX, dec. 1937. — 4 Afb. i Rikard Magnus-sen: Thorvaldsens Livsanskuelse, Kbhvn 1936, s. 157. —5 Jfr Irène de Vasconcellos: L'inspiration dantesquedans l'Art romantique français. Diss. Paris 1925, s. 80 ff.— 6 Paa Grundlag af denne har Jos. Ant. Koch udførten Akvarel, der findes i Thorvaldsens Museum. Den ersikkert et Forarbejde til hans Dante-Fresker i CasinoMassimo i Rom. Se Gerstenberg-Rave: Die Wandgemäldeder deutschen Romantiker etc., Berlin 1934, tavle 13 ogfig. 54.

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f Su

ssex

Lib

rary

] at

07:

14 0

4 N

ovem

ber

2014

Fig. 2. Thorvaldsen. Adonis. 1808. Originalmodel i Thorvaldsens Museum. Dette er forste Gang,at Kunstnerens Original i Gips reproduceres. Oftest ser man Saabyes posthume Marmorreplik fra1880'erne. Maerk hvorledes Belysningen bidrager til at give Originalmodellens Skenhed en sseregen

Effekt.

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f Su

ssex

Lib

rary

] at

07:

14 0

4 N

ovem

ber

2014

54 Meïr Stein

Fig. 3. Thorvaldsen. Hylas roves af Flodnymferne. Tegning. Sortkridl.Thorvaldsens Museum.

Blyantsrids med Paolos og Francesca daRiminis Elskov som Motiv (fig. 5). Maaskeer det Koch, der oprindelig indviede ham iden store Digters Vaerk. — Da Ludvig afBayern i 1833 bestilte en Statue av Conradin,den sidste Hohenstaufer, fik ThorvaldsenLejlighed til at vise, at han lige saa velformaaede at gere en Skikkelse fra Middel-alderen som en grsesk Helt levende for sinSamtid. Han lod den ulykkelige Kongeson,en nsesten mere sagnagtig end historisk Fi-gur, trsede frem som en tungsindig Yngling,der synes at ane sin tragiske Sksebne, ogsom ved denne elegiske Stemning paa sinVis fortsaetter Linjen fra Adonis. Thorvald-sen stod heller ikke fremmed overforMiddelalderens Skulptur. Han beundrede

Brüggemanns Altertavle i Slesvig, og det erendda muligt, at Peter Vischers Sebaldus-grav i Nürnberg har haft Betydning for hansegne Apostelstatuer1. Denne Interesse forMiddelalderkunsten er sikkert tidstypisk;men han har dog nseppe svaermet pilgrims-agtigt for den som en Franz Sternbald.

Romantikerne havde en Forkserlighed for"det primitive"; dels sogte man tilbage tilsaakaldte primitive Perioder i KunstensHistorie, dels svaermede man for det frie,ubererte Naturliv. Dette Forhold er ogsaa afBetydning for en Analyse af ThorvaldsensKunst. Som Plastiker har han kun een Gangstraebt efter at udtrykke sig i en primitivForm; det var, da han i 1817 modelleredeStatuen "Haabet" under Indtryk af Akro-

1 Oppermann: Thorvaldsen i Rom og i Kjøbenhavn, Kbhvn 1930, s. 32.

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f Su

ssex

Lib

rary

] at

07:

14 0

4 N

ovem

ber

2014

Bertel Thorvaldsens Kunst 55

teriefigurerne fra iEginatemplet. Kunstne-ren omarbejdede da helt frit sit Forbillede,hvilket Jul. Lange saa mesterligt har gjortRede for1. Det blev til en romantisk Varia-tion over et arkaisk Tema. Thi HaabetsGudinde skrider frem som i Dromme, medet Uvirkelighedens Prseg over sig, og denBlomst, hun holder i Haanden, kunde ligesaa godt have vaeret den b laa . . . Der varen endnu seldre primitiv Kunst, som Thor-valdsen interesserede sig for, nemlig denaegyptiske. Lange saa her "et Trsek af envis plastisk Mystik"2, og der kan vistheller ikke vaere Tvivl om, at denne Inter-esse, som jo var almindelig paa hans Tid,hang sammen med Romantikernes Syn paade f jerne, primitive Epoker i Künsten. Menheroverfor maa man ikke glemme Billed-huggerens bevidste Studium af den œgyp-tiske Skulpturs rent formale Problemer. DenUdtalelse af Thorvaldsen, som Kestner harrefereret8, viser jo netop, at han i hojGrad var opmserksom paa de segyptiskeStatuers arkitektoniske Funktion. Det varsaaledes sikkert begge Faktorer tilsammen,der betingede hans Interesse for de garnieiEgypteres Kunst.

I de forste Aar af 1800-Tallet tegnedeThorvaldsen religiöse Kompositioner, ihvilke han S0gte at genoplive den italienskeHojrensessances Aand. Her gengives (i ensenere, sserlig smuk og gennemarbejdet Re-plik — fig. 6) en Madonna med Jesus ogJohannes, der turde have Raffael til Forud-saetning, og som viser et tydeligt Slaegtskabmed Nazarenernes Kunst. Med saadanneTegninger, der maa befragtes som Udtrykfor en romantisk-kristelig Idéalisme4, kom-mer Thorvaldsen ret beset til at staa som

Fig. 4. Dante og Virgil paa Uhyret Geryon.Aquatinta af G. Romero efter Thorvaldsen.

Thorvaldsens Museum.

en umiddelbar Forlober for Nazarenerne.Overfor deres Betrsebelser stod han ingen-lunde uforstaaende6, og det er en fri-stende Tanke, at hans Arbejder ligefremkan have haft direkte Betydning for de ungeMalere, der jo horte til hans nsermeste Kreds.Thorvaldsen gik dog ikke helt tilbage tilQuattrocento i sin religiose Stil; derimodviser en lille Tegning i Friederike BrunsAlbum, er netop er blevet publiceret6,at han virkelig studerede de "primitive"Italienere, idet den er en Kopi efter Pin-turicchios Frésker i S. Maria in Aracoeli iRom. I formal Henseende har Thorvaldsen

1 Sergel og Thorvaldsen, Kbhvn 1886, s. 201. — 2 Anf.st., s. 203. — 3 Römische Studien, Berlin 1850, s. 76: "DieRichtung der Ägypter war vorherrschend architekto-nisch." — 4 Af R. Magnussens omstændelige Bevisførelsei ovenn. Værk for Thorvaldsens Bekendelse til Kristen-dommen tør man vistnok slutte, at Kunstneren har haften religiøs Krise i Sygdomstiden omkring 1804, da han

opholdt sig meget paa Landstedet "Montenero" hos sinVelynder, Baron Schubart. — 5 F. H. Lehr, Die Blütezeitromantischer Bildkunst. Franz Pforr, Marburg 1924,s. 171, 173. — 6 Dyveke Brun i Meddelelser ira Thor-valdsens Museum 1944, s. 72, Afb. s. 69. Fremkommetunder Udarbejdelsen af nærværende.

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f Su

ssex

Lib

rary

] at

07:

14 0

4 N

ovem

ber

2014

56 Meir Stein

Fig. 5. Thorvaldscn. Paolo og Francesca da Rimini. Tegning. Bly.Thorvaldsens Museum.

saaledes blot undtagelsesvis Berøring medPrimitivismen; dette gælder imidlertid ikkeom Indholdet i hans Kunst, der ofte er Skild-ringer af primitive Naturidyller. Det myto-logiske er her af ganske underordnet Be-tydning, kun "Paaskud" for de oprindeligekunstneriske Intentioner. De træder klarestfrem i en Statue, der ikke har faaet hæftetnoget mytologisk Navn paa sig, nemlig"Hyrdedrengen" fra 1817. Man har da ogsaaanvendt denne som Eksempel paa, hvor-ledes Primitiviteten i den romantisk-klas-sicistiske Tid er blevet til et kunstnerisktIdeal1. I Relieffet "Adam og Eva" (fig.7), der er modelleret 1838 i Rom, er Kunst-neren naaet frem til en levende og jordsundNaturalisme; han skildrer det nære, lykke-lige Samliv mellem Forældre og Børn udei den fri Natur, unge prægtige Legemer,der synes at bade i Sol. Dyrene er deres

Fæller, og ingen bekymrer sig om, hvadSlangen har paa sin Samvittighed. Det heleer en Lovsang til legemlig Skønhed, Men-neskets og Naturens Enhed forkyndes."Adam og Eva" peger tillige frem modVirkelighedsskildringerne fra Nysø-Tiden,især den friske Badescene med BaronStampe og hans Sønner. Uløseligt forbun-den med en ny Udvikling i hans plastiskeForm er de her omtalte Relieffer Udtryk foren særlig Strømning i Thorvaldsens Kunst,der kan betegnes som romantisk Natura-lisme. Der er overhovedet hos ham en mær-kelig Fornemmelse for det groende og orga-niske; derfor har Johannes V. Jensen gi vetet Kapitel i sin Bog Overskriften "Ungdom,Børn og Dyr"2. Set historisk er det Roman-tikens Naturfølelse, Thorvaldsen ogsaa om-fatter i sit Værk.

1 F. Burger anf. st., s. 56. Det er mig dog uforstaaeligt, at B. ogsaa har villet se et primitivt Form-Ideal virkelig-gjort i Hyrdedrengen. — 2 Anf. st., s. 17.

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f Su

ssex

Lib

rary

] at

07:

14 0

4 N

ovem

ber

2014

Ber t el Thorvaldsens Kunst 57

II

Théophile Gautiers Ord, der er sat somMotto for nærværende Betragtninger, kanforekomme lidet opmuntrende for et For-søg paa ät udrede det romantiske Elementi en Billedhuggers Kunst. Men midt i alTalen om historiske og psykologiske Om-stændigheder erindrer den franske Digter osved sin træffende Udtalelse om de FormensKrav og Love, der alene er Skulpturens.Thorvaldsen var sig dem klart bevidt og op-fyldte dem ud fra Forudsætninger i sinTids Stil. Deraf maa det fremgaa, at hanaldrig vilde kunne omsætte en saa malerisk-dramatisk Situation som Dante og Virgilpaa Geryon i Relief; Tegningen beviser dogsamtidig, at Kunstneren meget vel forstodat give en saadan poetisk Fantasi billedligtUdtryk.' De Kompositionsprincipper, der føl-gelig har været grundlæggende for Thor-valdsen, samler sig i reneste, afklarede Formtil et bestemt Stilbegreb: det klassiske. Thii sin Kunst forener han det følelsesbetonede,"subjektive", d. v. s. Romantiken, med detstatiske, "objektive", d. v. s. Klassiciteten.Dette Stilbegreb tages her i streng selvstæn-dig Betydning, uafhængigt af det almeneog i Virkeligheden vage Udtryk "Klassi-cisme". I Middelalderskulpturen kan Klas-siciteten f. Eks. ogsaa være fremhersken-de1. Klassisk Formfornemmelse maa havesin Oprindelse i Antiken — eller maaskelige saa ofte i Forestillingen om den — ogbygge paa dens Stiltraditioner, men behøverikke forudsætte noget antikt Stof eller Emne.Den franske Malerkunst ejer en saadan klas-sisk Tradition, fra Poussin til op imod vorTid, som er blevet belyst i et interessantArbejde af Robert Rey2. Men en tilsva-

Fig. 6. Thorvaldsen. Madonna med Jesus ogJohannes. Tegning. Sortkridt og Blyant, dat.

Albano 1818.Thorvaldsens Museum.

rende findes ogsaa i den nyere danskeKunst. Her kan der følges en klassisk Linjefra Abildgaard, der baade studerede Antikenog Poussin, over Constantin Hansen ogKøbke helt frem til f. Eks. Johan Rohde,Thorvaldsen betegner dens Højdepunkt, ogdet er vigtigt at fremhæve, at Grundlagetfor denne hans Stilstræben netop blev lagti Ungdomsaarene i København under Abild-gaards Vejledning. Først naar Thorvaldsensaaledes betragtes som Bærer af den om-talte Overlevering, forstaar man helt detSlægtskab mellem ham og den franske Klas-

1 Jfr Johnny Roosval: Étampes, Chartres, Senlis.Vetenskaps-Societeten i Lund årsbok 1924, s. 203 £. —2 La renaissance du sentiment classique dans la pein-ture française å la fin du XIXe siècle. Paris 1931. For-uden dette Arbejde bygger jeg især min Opfattelse afklassisk Kunst paa Wölfflins Formulering i Gedankenzur Kunstgeschichte, Basel 1941. Problemet er for den

8. — 1944.

antike Kunsts Vedkommende blevet behandlet af RogerHinks i Afhandlingen "Classical" and "Classicistic" inthe Criticism of Ancient art (Kritische Berichte z. kunst-gesch. Literatur, 1937, h. 3—4, s. 94 ff.). Endvidere vildet blive drøftet i Studies in Roman Imperial Art, somforberedes af fil. lic. Per Gustaf Hamberg.

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f Su

ssex

Lib

rary

] at

07:

14 0

4 N

ovem

ber

2014

58 Meir Stein

. • » « ' <

Fig. 7. Thorvaldsen. Adam og Eva. 1838. Originalmodel.Thorvaldsens Museum.

sik i det 17. Aarhundrede, som Jul. Langehar peget paa1. Der er samme klare Op-bygning og beundringsværdige Ligevægt,samme suveræne Forhold overfor Naturenog — maaske vigtigst af alt — sammeHoldning. Mon ikke Hemmeligheden vedden berømte danske Billedhuggers Kunster den, at Ideer og Følelser, der laa i enromantisk Tid, hos ham blev støbt i en klas-sisk Form? Ved denne Dualisme kommerman til at tænke paa Johannes Ewald medden for ham "mærkværdige Forening afFølelsesintensilet og Forstandsskarpheď"2,eller ogsaa paa Abildgaard, der hengavsig til Ossian og nordisk Oldtid, før denstore antike Stil kom til at dominere hos

ham. De to jævnaldrende bliver da i en dy-bere Mening Landsmænd til Thorvaldsen.Men det faldt i hans Lod at leve Største-delen äf sit Liv i Rom, hvor han indsugedeKlassiciteten umiddelbart af dens Kilder, oghans egen Kunstform, Plastiken, bød derigeste Muligheder for at lade dens Idealerkomme til Syne. Med denne Stil, der erSydens egen, forenedes et nordisk Sind isublim Harmoni.

Efter Udarbejdelsen af ovenstaaende erForf. ved at læse Prof. C. Ellings Kronik"Thorvaldsen i Arkadien" (Politiken 23/3,1944) blevet opmærksom paa en betydnings-fuld Bemærkning af Kunsthistorikeren Fr.

1 Anf. st., s. 194 f. — 2 Paul V. Rubow i Dansk bio-grafisk Leksikon, VI, s. 489, hvor det umiddelbart førhedder: "Corneille og Voltaire er hans Forudsætninger,

men Klopstock, Rousseau og de groteske engelskeRomanforfattere blev hans foretrukne Læsning."

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f Su

ssex

Lib

rary

] at

07:

14 0

4 N

ovem

ber

2014

Benjamin Cuyp 59

G. Knudtzon (1843—1917) i hans Erind-ringer (Ungdomsdage. Memoirer og Brève.XLIX s. 255), hvor det bl. a. siges, at Thor-valdsen skabte en "Forening af Classicitetog Charme". Man fristes til at tro, at K.med det sidstnævnte Udtryk netop har mentdet romantiske. Begrebet Klassicitet i Billed-kunsten var dog endnu ikke udformet ividenskabelig Teori paa hans Tid. — Forf.kan iøvrigt blot betragte nærværende Artikelsom en Skitse eller et Forsøg. Trods denuhyre omfangsrige Litteratur, der existererom Thorvaldsen, er de egentlig kunstneriskeProblemer hos ham hidtil kun hievet behand-let forbavsende sjældent, og mange vigtigeUndersøgelser forestaar derfor. Forf. har des-uden været afskaaret fra at benytte det rigebaade trykte og haandskrevne Materiale, detfindes i Thorvaldsens Museum i København,især Mario Krohns uvurderlige Kartotek.

SUMMARYThe author tries to show that the almost generally

accepted conception of Bertel Thorvaldsen as a pure

and strict proclaimer of Winckelmann's doctrinesmust undergo a critical revision. Thorvaldsen's artbelongs to the romantic period and some of its ideasare expressed by him. The Danish sculptor representsquite another classicism than the rationalist andarchæological movement in the late XVIII. century.In his youth he took part in the preromantic "Nordicrenaissance" (fig. 1). He was influenced by the revo-lutionary "Stürmer und Dränger" Carstens and aromantic spirit animates his antique figures. But healso took interest in mediaeval art and poetry, andto a certain degree he had the gusto of the primitive.Thus he was able to reproduce the fantastic scenefrom The Divine Comedy, where Dante and Virgiliusdescend into the Inferno on the vermin Geryon (fig. 4) ;he modelled the statue "Hope", returning to archaicstyle, and he studied Egyptian sculpture. During aperiod of his life he had certain religious vexations,and made some drawings with Christian subjectswhich may be considered as forerunners of the artof the Nazarenes. Very important is the strong feel-ing for Nature that is found in so many of Thorvald-sen's works and even several mythological composi-tions are really nothing but primitive idylls in nature.Thorvaldsen, however, expressed romantic ideas ina classical form, the word 'classical' here usedbeing taken in a definite sense as opposed to 'classi-cistic'. In Danish art a classical tradition, founded byAbildgaard, who studied Poussin, can be observed,and Thorvaldsen is the most outstanding representa-tive of it. The author's conception of classical artis based on the theories of Wölfflin and Robert Rey;the latter has given an account of the grand classicaltradition in French painting.

Benjamin CuypAv Kjell Boström

Benjamin Gerritszoon Cuyp hör ingalun-da till de nyskapande gestal terna i denholländska konstutvecklingen, ej heller kanhans produktion berömma sig av den kva-litativa jämnhet, som åt hollandsk konstskänkt en prägel av ärlig gedigenhet. Fögaveta vi om mästarens liv och ännu mindreom hans personlighet, och Cuyps œuvre,spritt i utlandets provinsmuseer och talrika

enskilda samlingar, synes ännu ej i sin hel-het ha formått tilldraga sig den modemakonstforskningens intresse.1

Men en generation, som ej har mycket in-tresse till overs för den naturtrogna avbild-ningen, och som ser ner på kälkborgerligförsiktighet och ängslig konvenans, mensom däremot i konstverket uppskattar spon-tant artisteri och orädd individualism, den

1 Under senare delen av 1800-talet och kring sekel-skiftet ägnade den nyvaknade konstvetenskapen ävenBenjamin Cuyp en viss uppmärksamhet utan att likväl

tränga djupare in i hans œuvre. Beträffande de ströddaiakttagelser, som då publicerades, hänvisas till Thieme-Becker (in verbo Benjamin Cuyp).

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f Su

ssex

Lib

rary

] at

07:

14 0

4 N

ovem

ber

2014