Upload
others
View
1
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Detailhandelsrapport 2009Ringkøbing-Skjern Kommune
Udarbejdet i samarbejde med COWI A/S
Detailhandelsrapport, Ringkøbing-Skjern Kommune 2009
COWI A/S i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune
Layout: COWI A/S
Indhold04 Indledning
09 Anbefalinger
06 Sammenfatning
12 Strukturelle forhold
16 Butiksstruktur
23 Omsætning og dækningsgrad
29 Butiksareal og -størrelse
34 Forbrugspotentiale og arealbehov
39 Øget turisme
Bilag:
Begreber og metode
/ 4
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / I N D L E D N I N G
Ringkøbing-Skjern Kommune har i samarbejde
med COWI A/S gennemført en analyse af detail-
handlen i kommunen. Analysen har til formål, at
bidrage med en samlet viden om kommunens de-
tailhandel og dens udvikling siden 1999, hvor det
daværende Ringkøbing Amt foretog en analyse af
detailhandlen i amtet. Detailhandelsanalysen bi-
drager samtidig med detaljeret viden om forholdet
Indledning
mellem detailhandlen i kommunens største byer og
øvrige butiksområder, som et vigtigt input til plan-
lægningen af den fremtidige detailhandelsstruktur.
Rapportens indholdUndersøgelsens datagrundlag og butiksoplysnin-
ger er indsamlet i maj og juni 2009. Analyserne af
detailhandlen omfatter:
Tarm
Skjern
Ringkøbing Videbæk
Hvide Sande
Borris
Bork Havn
Skaven
Troldhede
Ringvejcentret
Herningvejcentret
Kloster
Tim
Spjald
Vorgod-Brande
Søndervig
Lem
Særligt belyste områderDe særligt belyste byer og byområder vurderes separat i rap-porten. For at kunne vur-dere detailhandlens udvikling i kommu-nen siden 1999 er butikkerne derudover inddelt efter de gamle kommunegrænser for tidligere Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Egvad og Holmsland Kommune
/ 5
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / I N D L E D N I N G
- en opgørelse af butiksbestanden og kortlæg-
ning af butikkerne,
- en opgørelse af butikkernes bruttoetageareal,
- en opgørelse af butikkernes omsætning,
- en opgørelse af Ringkøbing-Skjern Kommu-
nes og de enkelte byers dækningsgrader for-
delt på dagligvarer og udvalgsvarer,
- en vurdering af det fremtidige arealbehov ba-
seret på en optimistisk og en pessimistisk
fremskrivning af den fremtidige forbrugsudvik-
ling,
På baggrund af Ringkøbing Amts analyse af de-
tailhandlen foretages en vurdering af detailhand-
lens udvikling siden 1999 med udgangspunkt i
en inddeling efter de gamle kommunegrænser
for de 5 tidligere kommuner; Ringkøbing, Skjern,
Holmsland, Egvad og Videbæk Kommune. Sam-
menligningerne omfatter vurderinger af udvik-
lingen i butiksbestanden inden for forskellige
hovedbrancher samt butikkernes omsætning,
dækningsgrad og bruttoetageareal. Det skal be-
mærkes, at resultaerne for udviklingen siden
1999 kan være behæftet med usikkerhed pga.
forskelle i anvendte metoder, defi nitioner og kate-
goriseringer af butikker i hovedbrancher.
/ 6
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / S A M M E N F A T N I N G
Herning, Holstebro og Varde vokser
En af de væsentlige udfordringer for Ringkøbing-
Skjern Kommunes handel er, at beskæftigelsen
indenfor detailhandlen i de tre omegnskommuner
er større og vokser mere end i Ringkøbing Skjern
Kommune. Især butiksudbudet i Holstebro og Her-
ning forventes i stigende grad at defi nere forbruger-
nes valgmuligheder, som især på udvalgsvarehan-
delen vil udfordre handelslivet i Ringkøbing-Skjern.
Den fl ade butiksstrukturButiksstrukturen med ialt 356 butikker er delt i 4
primære butiksområder; Ringkøbing, Skjern/Tarm,
Hvide Sande og Videbæk. De relativt beskedne by-
størrelser i kommunen uden én markant domine-
rende hovedby gør hver af de 4 byer orienteret mod
egne borgere samt turistgæster og indpendlere fra
oplandet. Omvendt betyder den fl ade butiksstruk-
tur, at der er en vis konkurrence mellem byerne, og
at nye udbygninger eller tiltag for forbedring af han-
dels-/bymiljøet vil kunne forrykke balancen i den nu-
værende detailhandelsstruktur.
Turisterne skaber balanceRingkøbing-Skjern Kommune har samlet set over-
Sammenfatningskud på sin handelsbalance. Turismen i Ringkøbing-
Skjern Kommune vurderes at have væsentlig be-
tydning for, at omsætningen i butikkerne overstiger
indbyggernes forbrug. Det skønnes, at turisterne bi-
drager med ca. 280-350 mio. kr. i detailhandlen, der
svarer til ca. 10 % af den samlede omsætning.
Turismen bidrager primært til omsætningen i
dagligvarehandelen. Inden for dagligvarehandlen er
omsætningen ca. 17 % højere end indbyggernes
forbrug - svarende til en dækningsgrad på ca. 117.
Turisternes forbrug er også medvirkende til at ”af-
bøde” den udgående handel på udvalgsvaresiden,
som sker i nabokommunerne.
Opgørelserne viser, at kommunens samlede
handelsbalance er faldet fra et overskud på ca. 14%
til ca. 2%. Denne udvikling antyder, at detailhandlen
i Ringkøbing-Skjern Kommune ikke helt har formået
at ”absorbere” de voldsomme forbrugsstigninger,
der generelt har præget udviklingen i Danmark i de
seneste 10 år. Derudover kan udviklingen i turismen
og turisternes købelyst også have betydning for ud-
viklingen.
Udvalgsvarehandelen siverButiksbestanden er de seneste 10 år reduceret med
i alt ca. 137 butikker. På dagligvaresiden er faldet
mindre end på landsplan, mens butiksbestanden
/ 7
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / S A M M E N F A T N I N G
i udvalgsvarehandlen er blevet reduceret med ca.
99 butikker i samme periode. Her er tendensen, at
mange mindre butikker er blevet erstattet af større
og markant mere omsætningstunge butiksenheder.
Med en dækningsgrad på ca. 86 indenfor ud-
valgsvarehandelen har kommunens udvalgsvare-
butikker stadig en dominerende del af det lokale
udvalgsvareforbrug gennem en betydelig lokal op-
bakning til især de to handelsbyer Skjern og Ring-
købing.
Andelen af kædebutikker kan være med til at
sige noget om detailhandlens attraktion og styrke.
64% af udvalgsvarebutikkerne i Ringkøbing-Skjern
Kommue står i dag udenfor et kædesamarbejde,
og udvalgsvarebranchen vurderes fortsat at udgøre
det betydeligste område for en fremtidig strukturel
udvikling og tilpasning. Inden for dagligvarehandlen
er kædetilhørsandelen på 70 %, hvilket tyder på en
mere stabil dagligvarestruktur.
Ringkøbing og Skjern-Tarm - de to vækstdrivere De to byområder har en dominerende handelsrolle i
kommunen med betydeligt handelsoverskud og op-
landseffekt. Ringkøbing kan med sin højere andel af
kædebutikker og bedre butiksudbud end i Skjern-
Tarm, betragtes som den handelsby der i størst ud-
strækning kan tilbyde det største og mest attraktive
butiks- og vareudbud i kommunen. Derved er Ring-
købing også bedst rustet i den interne butikskon-
kurrence i kommunen.
Skjern-Tarm har tilsammen et omsætningsvo-
lumen og butikstilbud der er sammenligneligt med
Ringkøbing. Den større spredning i butiksforsynin-
gen i de to sydlige byer betyder, at de to byer har
fået et lidt usædvanligt funktionssamarbejde, hvor
Skjern er den relativt stærke udvalgsvareby, mens
der i de senere år er sket en betydelig dagligvareud-
bygning i Tarm, som har givet Tarm et attraktivt dag-
ligvareudbud i kanten af byen.
Bykerner og eksterne centreMed udbygningen af afl astningsområder i Skjern-
Tarm og Ringkøbing er der skabt konkurrence mel-
lem bykerner og udkant. Det vurderes, at den for-
ventede øgede omsætningen i Herningsvejcentret i
de kommende år kommer til at udgøre ca. 25-35 %
af den samlede omsætning i Ringkøbing og Ring-
vejcentret tilsvarende ca. 15 % af omsætningen i
Skjern-Tarm. De relativt stærke eksterne centre vur-
deres derved at kunne få betydning for bykerner-
nernes mulighed for fornyelse, investering og loka-
lisering af nye butikker. Det bør tages i betragtning
at de to byers bykernehandel ikke vurderes at være
robuste og attraktive nok til at kunne tiltrække kun-
der i større grad fra omegnskommunerne. På den
baggrund vurderes der, at være behov for at styrke
og målrette indsatsen mod bymidterne i de kom-
mende år, hvis de også fremover skal kunne fremstå
som attraktive handelscentre med et varieret udbud
af både dagligvarer og udvalgsvarer.
/ 8
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / S A M M E N F A T N I N G
Videbæk - supplerende udvalgsvarehandel
Det vurderes, at Videbæks handelsmiljø også hvi-
ler på betydelig lokal tilknytning samt en tydelig og
funktionel vellykket afgrænsning af handelsområ-
det. Byens handel er generelt blevet reduceret i de
senere år, mens den i høj grad virker som dagligva-
reknudepunkt med et supplement af mere basale
udvalgsvarer. Ligesom kommunens samlede udfor-
dring er Videbæk særlig udsat på udvalgsvaresiden,
da afstanden til Herning og Ringkøbing er begræn-
set, ligesom turismen ikke har stor betydning for bu-
tikslivet her.
Tarm omstrukturererDer er med udbygningen i Nord skabt en tydelig po-
sition for Tarm i dagligvarehandelen. Områdets be-
tydelige dagligvarehandel understøtter ikke byens
oprindelige butiksplaceringer, og byens udvalgsva-
rehandel er som i Videbæk under omlægning til en
supplerende funktion med en beskeden oplandsef-
fekt. En del tomme butiksvinduer i bymidten vidner
om en vedvarende omstrukturering.
Lys i Hvide SandePå trods af en beskeden befolkning, udvikler by-
ens butiksliv sig positivt. Nybyggeri i bykernen, og
et betydeligt handelsoverskud på både dagligvarer,
beklædning og udvalgsvarer, understreger byens af-
gørende funktion som turistområde, og handelsom-
råde for mange tyske gæster.
TuristenklaverneButiksfordelingen mellem de 3 udpegede turisme-
punkter Bork Havn, Skaven og Søndervig er alt-
overvejende i Søndervigs favør. Området har den
største dagligvarebutik, som skønnes at have truk-
ket en del af dagligvarehandlen fra Ringkøbing og
ud i lokalområdet tæt på turisterne.
Søndervigcentret og det samlede beklædnings-
butiksudbud i området vurderes at have opnået en
selvstændig handelsmæssig rolle i detailhandels-
strukturen mellem Ringkøbing og Hvide Sande.
Derimod vurderes de mere spinkle og sæsonbeto-
nede butikker i Bork Havn at have meget begrænset
og kun lokal betydning for butiksstrukturen.
Dagligvarehandel i centerbyerneKommunen har dagligvareforsyning i alle sine 7 ud-
pegede lokalcenterbyer. I Spjald og Lem er forsynin-
gen med dagligvarer mere solid end i de øvrige 5,
hvor dagligvareforsyningen udgøres af en enkelt bu-
tik i et af de mindste kædekoncepter Dagli´Brugsen
eller Kwik Spar.
Baggrund for vækst i detailhandlenBefolkningsprognosen for Ringkøbing-Skjern Kom-
mune viser en befolkningsvækst på ca. 2.600 i de
kommende 12 år. Trods en aktuelt nedgang i forbru-
get forventes forbruget igen at stige i de kommende
år og derved sammen med befolkningstilvæksten
at skabe grundlag for vækst i detailhandlen. Der er
stor usikkerhed forbundet med forudsigelsen af det
fremtidige arealbehov til detailhandel, men spændet
for den fremtidige forbrugsvækst vurderes at være
i størrelsesordenen ca. 20-28.000 m2 inkl. areal til
butikker, der forhandler særlig pladskrævende va-
rer. Med forventningen om fl ere turistovernatninger
i kommunen som følge af en målrettet indsats med
turismeudviklingen vil forbrugspotentialet i detail-
handlen øges i takt med øget turisme. Opfyldes
målsætningerne for turismeovernatninger og et ge-
nerelt stigende turismeforbrug vurderes det, at der
skabes et yderligere arealbehov til butiksformål i
størrelsesordene 9-11.000 m2.
/ 9
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / S A M M E N F A T N I N G
På baggrund af analyseresultaterne og COWIs ge-
nerelle erfaringer med detailhandelsplanlægning
skitseres en række anbefalinger til den fremtidige
butiksudvikling i fht. byernes rollefordeling, forholdet
mellem bymidter/afl astningscentre og turistområ-
derne.
RollefordelingenFor at geare detailhandlen i Ringkøbing-Skjern
Kommune til den fremtidige stigende konkurrence
fra de større handelsbyer i det regionale opland er
der som udgangspunkt behov for, at den primære
vækst i detailhandlen koncentreres i de stærkeste
handelsbyer i kommunen.
Ringkøbing er som overordnet center for både
den lokale, regionale og turismerelaterede handel
det naturlige midtpunkt i kommunen. Med et relativt
stort opland og dermed et bredt forbrugsgrundlag,
en beliggenhed med nærhed til de primære turist-
områder i kommunen, et attraktivt gågadesystem
Anbefalinger
og et eksternt center, som supplerer bymidtens bu-
tiksudbud mv., har Ringkøbing en række styrker og
potentialer, der i fremtiden fortsat bør fastholdes og
udvikles for at sikre byens konkurrenceevne. Den
største konkurrence kommer fra Holstebro i nord og
i de kommende år særligt fra Herning i øst, hvor der
i øjeblikket pågår et arbejde med udbygningen af
Herning Centret samtidig med, at der foreligger pla-
ner om at etablere et stort butikscenter i bymidten.
Skjern/Tarm har i den sydlige del af kommunen
funktion som center for den lokale handel, og er in-
den for den regionale og turismerelaterede handel
det naturlige midtpunkt i den sydlige del af kommu-
nen - blot umiddelbart med mindre tiltrækningskraft
end Ringkøbing og dermed et mindre vækstpoten-
tiale.
I Hvide Sande er turismen en vigtig drivkraft i
den fremtidige detailhandelsudvikling. En udbygning
med ferieboliger i byen vil sammen med forvent-
ninger og målsætningerne om en generel stigende
turisme i området og et stigende forbrug pr. turist
skabe grundlag for vækst i detailhandlen.
I de senere år har en af de gennemgående
trends i detailhandlen været, at forbrugerne i sti-
gende grad efterspørger oplevelser i købssituatio-
nen (ex. spændende butikskoncepter), og at der
kan knyttes en historie til produkterne. Hvide San-
des tilknytning til og afsæt i det maritime miljø kan
i denne sammenhæng anvendes i forbindelse med
udviklingen af tværgående koncepter indeholdende
en kombination af spændende oplevelser, bymil-
jøer, aktiviteter, butikker mv., som kan knyttes til den
samme historie/koncept. Her kan bl.a. også tænkes
i nye ”butikshybrider”, der kobler forskellige funktio-
ner som fx. sammensætningen af en fi skehandel og
et maritimt museum.
Videbæk dækker primært et lokalt opland og
har ingen naturlig turismerelateret handel. Byens
beliggenhed mellem Ringkøbing og Herning bety-
der, at der ikke kan forventes en stigende oplands-
handel. Udgangspunktet for Videbæk bør derfor
bestå i at fastholde den gode butiksstruktur, der er i
dag, hvor butikkerne ligger koncentreret i bymidten,
Anbefalinger - rollefordeling
Styrk de stærke handelsbyer (regional kon-
kurrence)
Ringkøbing som overordnet centrum for
den lokale, regionale og turismerelaterede
handel
Skjern/Tarm som center for primært den lo-
kale handel i syd
Fortsat vækstpotentiale i Hvide Sande - evt.
maritime konceptbutikker
Understøt en koncentreret butiksstruktur i
Videbæk - fortsat med udvalgsvarehandel
Fortsat mulighed for mindre butiksudvikling
lokalt
Fokus på dagligvarehandel i lokalcenterby-
erne
/ 10
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / S A M M E N F A T N I N G
og hvor der fortsat er en god synergi mellem daglig-
vare- og udvalgsvarebutikkerne.
Hvis ønsket er at bevare en decentral butiks-
forsyning, bør der fortsat være mulighed for, at nye
iværksættere eller eksisterende butiksdrivende kan
at skabe udvikling i detailhandlen uden for de 4 ho-
vedbyer - fortrinsvist til dagligvarebutikker, da dag-
ligvarer ofte købes lokalt. I den forbindelse bør der
fokuseres på mulighederne for udvidelse af eksiste-
rende butikker til mere tidssvarende butikskoncep-
ter samt ny-/genetablering af butikker pga. ønsket
om en mere hensigtsmæssig lokalisering i forhold til
kundestrømme eller pladsmangel.
Bymidte/afl astningscentre I Ringkøbing og Skjern/Tarm er der lokaliseret ”af-
lastningscentre” i kanten af byen. Afl astningscentre-
ne kan være et aktiv for byerne, såfremt de er med
til at supplere butiksudbudet i bymidten og ikke er i
direkte konkurrence med bymidtens butikker. Er bu-
tiksudbuddet i bymidte og afl astningscenter i direkte
konkurrence risikerer man at trække handel, byliv og
andre servicefunktioner ud af de centrale del af by-
erne. For bedre at kunne skabe en hensigtsmæssig
arbejdsdeling mellem bymidterne og afl astningscen-
trene, kan der fx. opstilles konkrete rammer for bu-
tikkernes minimumsstørrelser i afl astningscentrene
for derved at differentiere butiksudbuddet - dette
selvfølgelig forudsat, at der eksisterer er en uudnyt-
tet arealramme i afl astningscentrene, idet afl ast-
Anbefalinger - bymidte/afl astningscentre
Understøt en hensigtsmæssig arbejdsdeling
mellem bymidter og afl astningscentre
Høj koncentration af butikker i bymidten for
at skabe mere robuste handelsbyer
Saml byfunktioner der skaber liv i bymidten
og undgå at afstandene bliver for store
Kombination af dagligvare- og udvalgsvare-
butikker i bymidten skaber synergier
Sats på nogle få men stærke centre til butik-
ker med særlig pladskrævende varer
ningscentrene ellers ikke kan udbygges jf. Planlovs-
bestemmelserne.
Liv, aktivitet og ”trafi k” (persontrafi k) i byernes
midter er vigtige for detailhandlen, da kunderne ikke
så ofte som tidligere planlægger deres indkøb, men
i højere grad handler efter en pludselig indskydelse
og kan fristes af fx. et spændende vareudbud eller
gode tilbud. En livlig kundetrafi k i de centrale han-
delsområder er derfor væsentlig for detailhandlen.
For at øge attraktiviteten og dermed kundestrøm-
mene til bymidten bør butikkerne derfor placeres
koncentreret, så kunderne får en oplevelse af at
kunne gå ”fra butik til butik”. Derved kan der ofte
opstå synergier mellem butikker inden for forskel-
lige brancher og butikkerne får gavn af hinanden. En
koncentreret butiksstruktur vil også gøre byens de-
tailhandel mere robust overfor ændringer i konjunk-
turerne, hvor der ex. kan ske butikslukninger. Er der
derimod tale om en en ekstensivt udnyttet bymidte,
hvor butikkerne ligger spredte, kan der opstå store
”huller” i butiksstrukturen med tab af synergier mel-
lem butikkerne som konsekvens.
På samme måde er det derfor også vigtigt, at
andre byfunktioner, som skaber liv i bymidten og til-
trækker mange mennesker, bliver placeret tæt på
byens detailhandel. I den forbindelse kan man tale
om ”ankerfunktioner” eller ”ankerbutikker” (typisk
større dagligvarebutikker), som er byfunktioner, der
genererer mange besøgende. Sådanne funktioner
kan placeres i enderne af de primære handelsgader,
/ 11
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / S A M M E N F A T N I N G
Anbefalinger - turistområderne
Kontrolleret udvikling i turistområderne, som
ikke udhuler detailhandlen i især Ringkøbing
og Hvide Sande
Turistområderne skal kunne tilbyde turister-
ne noget andet, end det de får i Hvide San-
de og Ringkøbing
Der er behov for bedre kvalitet i byrummene
i turistområderne
Gør det ekstra attraktivt at foretage indkøb
i turistbyerne Ringkøbing og Hvide Sande
(mix af butikker, kultur, aktiviteter og ople-
velser)
for på den måde at skabe en bedre kundegennem-
strømning i handelsområderne.
Der har i de senere år været en tendens til, at
også butikker med særlig pladskrævende varer
foretrækker at lokalisere sig sammen for at udnytte
de synergier, der typisk opstår i den forbindelse. På
den måde kan en satsning på få, men koncentrere-
de områder til butikker med særlig pladskrævende
varer, udgøre en attraktiv lokaliseringsmulighed for
nye butikker, som ønsker lokalisering i nærheden af
andre butikker, og samtidig blive en vigtig konkur-
renceparameter for handelsbyerne.
TuristområderneTuristområderne udgør en række små mere eller
mindre selvforsynende handelsområder i Ringkø-
bing-Skjern Kommune. Søndervig er det største
sommerhusområde og rummer en række attraktive
udvalgsvarebutikker samt et stort supermarked på
ca. 3.000m2, hvilket vidner om en stor omsætning i
tursimen, da der kun er få fastboende i det primære
opland. I Bork og i Skaven er detailhandlen ikke ud-
viklet i samme grad og detailhandlen her har mere
funktion som indkøbssteder for de daglige og min-
dre specialiserede indkøb, mens turene med shop-
ping som hovedformål typisk sker i de nærmeste
større handelsbyer.
Såfremt målsætningerne om en væsentlig øget
turisme og et øget forbrug pr. turist realisres, vil for-
brugsgrundlaget i turistområderne skabe et øget
potentiale for udviklingen af detailhandlen. I den
henseende bør der skabes en forbedret butiksfor-
syning lokalt i turistområderne, som kan være med
til at skabe liv og øge attraktiviteten af sommerhus-
områderne.
Da detailhandlen i sin nuværende form i Ringkø-
bing, Hvide Sande og Skjern-Tarm alle er afhængige
af en vis omsætning fra turismen, vil en fór intensiv
udbygning af detailhandlen lokalt i turistområderne
være ensbetydende med, at detailhandlen i de tre
byområder vil blive svækket og derved umiddelbart
miste noget af deres attraktivitet som handelsbyer.
Dette skal ses i relation til, at detailhandlen i Ringkø-
bing-Skjern Kommune er kendetegnet ved en rela-
tiv fl ad butiksstruktur uden én stærk handelsby. Det
anbefales derfor, at udviklingen i detailhandlen i tu-
ristområderne sker kontrolleret under hensynstagen
til at, de ikke må udvikle sig til for store konkurrenter
til de primære handelsbyer i kommunen, hvor turi-
sterne i dag også bidrager væsentlig til omsætnin-
gen i detailhandlen. Derved mindskes risiokoen for,
at der opbygges konkurrerende decentrale detail-
handelscentre i turistområderne, der med tiden kan
blive så attraktive, at folk bosiddende i kommunen
begynder at søge ud i turistområderne for at fore-
tage deres indkøb af især beklædning og udvalgs-
varer.
En måde, hvorpå en udvikling mod alt for stær-
ke stærke turistområder kunne forebygges, kunne
være at differentiere handelsoplevelsen i turistområ-
derne fra handelsoplevelsen i de større handelsbyer.
Det kunne eksempelvis gøres ved at sikre et be-
grænset, men godt udbud af mindre turistbutikker i
turistområderne. Hvis formålet med turen derimod
er en større indkøbs-/osetur, hvor turisterne søger
et bredt udvalg af specialiserede varer og butik-
ker, skal turen derimod gå til de større handelsbyer
i kommunen. Samtidig bør der tænkes i nye baner,
koncepter og oplevelser i de primære handelsbyer
for at kunne tiltrække/fastholde turisterne. I over-
ensstemmelse med målet om at øge helårsturismen
gælder det derfor særligt, at byerne og detailhand-
len her skal kunne tiltrække turisterne hele året - og
dermed også i perioder med dårligere vejr, hvor turi-
sterne typisk søger mod de større byer eller udvalg-
te større turistattraktioner i det regionale opland.
/ 12
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / S T R U K T U R E L L E F O R H O L D
Detailhandlen er vigtig for den lokale beskæftigelse
og samtidig et vigtigt element i byen i kraft af det
kundefl ow og byliv, som detailhandlen er med til at
skabe. En velfungerende detailhandel fungerer såle-
des også som fælles mødested for borgerne og er
væsentlig for byernes kvalitet som leve- og boste-
der. Udviklingen i detailhandlen har derfor også be-
tydning for byernes evne til at tiltrække og fastholde
borgere, men også for udviklingen i andre erhverv
som fx. turisme, der er en særdeles vigtig sektor i
Ringkøbing-Skjern Kommune og for omsætningen
i detailhandlen i turistbyerne. Spændende bymiljøer
kombineret med butikker, kultur og oplevelser kan
i den sammenhæng bidrage til at skabe attraktive
byer - for både turister og den lokale befolkning.
Strukturudvikling i detailhandlenUdviklingen i detailhandlen og den fremtidig butiks-
struktur i Ringkøbing-Skjern Kommune er underlagt
en række generelle udviklingstendenser i detail-
handlen. Den seneste analyse for detailhandlen i det
Strukturelle forhold
Ringkøbing
Varde
Herning
Holstebro
Skjern-Tarm
Videbæk
Hvide Sande
Regionale forhold
tidligere Ringkøbing Amt fra 1999 viste, at der siden
1992 var sket en reduktion i antallet af butikker med
ca. 30 % i hele amtet. I de 5 tidligere kommuner,
som nu udgør Ringkøbing-Skjern Kommune, var
tilbagegangen 23 %. Tilbagegangen i butiksbestan-
den i de tidligere 5 kommuner var sket stort set lige-
ligt inden for dagligvarer og udvalgsvarer, mens an-
tallet af plsdakrævende butikker i perioden næsten
blev halveret.
Udviklingen i de enkelte kommuner viser, at
Holmsland Kommune er den eneste kommune, som
oplevede vækst i butiksbestanden i perioden 1992-
1996, mens Ringkøbing Kommune havde en relativ
lille tilbagegang. Udviklingen i Holmsland Kommune
blev primært båret af en vækst i antallet af udvalgs-
varebutikker, som til dels må forventes, at være bå-
ret af turisternes forbrug.
Største tilbagegang skete i Egvad og Videbæk
Kommune, hvor butiksbestanden skrumpede med
hhv. 36 og 46 %.
Den strukturudvikling, som har fundet sted i de
Regionale forholdStørre byer i det regionale opland
/ 13
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / S T R U K T U R E L L E F O R H O L D
sidste mange år, forventes at fortsætte i de kom-
mende år. Hastigheden hvormed strukturudviklin-
gen vil fi nde sted afhænger af fl ere forskellige for-
hold. Planloven er fundamentet i reguleringen af den
fysiske planlægning af detailhandlen og har senest
med ændringen i 2007 fået stor betydning for de-
tailhandlens udviklingsmuligheder bl.a. i form af be-
grænsede udviklingsmuligheder i afl astningscentre
og storcentre uden for bymidterne. Lukkeloven er
en anden reguleringsmekanisme, som har indfl y-
delse på udviklingen i butiksstrukturen. En ændring
af ændring af Lukkeloven eller en regulær afskaf-
felse vil kunne resultere i, at de store butikker vil øge
deres åbningstider og dermed intensivere konkur-
rencen om kunderne. En sådan udvikling vil mulig-
vis skabe en ændring af den eksisterende butiks-
struktur. Endelig er den verserende økonomiske
krise et forhold, som i de nærmeste år vil kunne få
betydning for udviklingen i detailhandlen. Krisen
har på ganske kort tid lagt en stor dæmper på for-
brugslysten, og det forventes især at begynde at gå
ud over de mindre og kapitalsvage butikker - typisk
uden kædetilknytning - som bl.a. pga. forventninger
om en øget konkurrence om kunderne og skær-
pede krav til virksomhedernes likviditet og dermed
vanskeligere lånevilkår vil blive pressede og evt.
tvunget til lukning.
PendlingI de seneste mange år er pendlingen på landsplan
steget markant. I en detailhandelsmæssig sammen-
hæng er pendling interessant, fordi der foretages
indkøb i forbindelse med rejsen mellem arbejds-
plads og bopæl. Erfaringsmæssigt foretager pend-
lere fortrinsvist dagligvareindkøb i forbindelse med
bolig-arbejdsrejsen, hvilket er med til at skærpe
konkurrencesituationen inden for især dagligvare-
handlen og er årsagen til at mange dagligvarekæder
er interesserede i at lokalisere butikker i nærhenden
af indfaldsveje.
I Ringkøbing-Skjern Kommune ligger en række
større erhvervsvirksomheder. Vestas er den største
arbejdsplads i området og beskæftiger mange både
inden og uden for kommuegrænsen. Der sker en
daglig indpendling til Ringkøbing-Skjern Kommune
på ca. 6.700 personer, mens ca. 5.300 pendler ud
af kommuen. Pendlingsoverskuddet udgør således
ca. 1.400 personer. Ser man udelukkende på pend-
lingstallene må det på den baggrund forventes, at
Udvikling i butiksbestanden 1992-1999 (procent)Dagligvarer Udv.varer Pladskr. I alt
Egvad -36% -33% -50% -36%
Holmsland -13% 20% -100% 4%
Ringkøbing -15% -9% -26% -12%
Skjern -25% -20% -46% -24%
Videbæk -29% -51% -63% -46%
I alt -23% -20% -47% -23%
AfstandeFra Ringkøbing til: Afstand
Herning 48 km
Holstebro 44 km
Varde 63 km
Pendling 2008
Hvide Sande
Ringkøbing
Tarm
Skjern
Videbæk
5.296
6.710
PendlingHver dag pendler ca. 1.400 fl ere ind i end ud af kom-munen.Kilde: Danmarks Statistik
AfstandeKilde: Krak
Antal butikkerKilde: Regionplan 1997 - Tillæg nr. 7.
der sker et nettobidrag til omsætningen i detailhandlen i
Ringkøbing-Skjern Kommune.
Konkurrencen skærpes i oplandetDe største handelsbyer i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger
i relativ stor afstand fra større konkurrerende byer. De stør-
ste nærmest beliggende handelsbyer er Herning, Holstebro
og Varde. Flere af kommunens mindre byer ligger imidlertid
inden for relativ kort afstand til en eller fl ere af de tre oven-
nævnte handelsbyer, hvorfor butiksudviklingen i Ringkø-
bing-Skjern Kommune derfor ikke alene er bestemt af egen
detailhandelsplanlægning, men til en vis grad også af udvik-
lingen i de konkurrerende handelsbyer/-centre i det regio-
/ 14
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / S T R U K T U R E L L E F O R H O L D
nale opland.
Udviklingen i antal arbejdspladser i detailhand-
len giver et fi ngerpeg om, hvordan detailhandlen
klarer sig. I perioden 2002-2006 ses, at både Varde,
Herning og Holsterbro har oplevet en vækst i antal-
let af arbejdspladser. Væksten har været markant i
Herning og tildels i Holstebro, mens væksten i Var-
de er ganske beskeden. Til sammenligning har der
samlet set været en mindre tilbagegang i de tidligere
kommuner, som nu udgør Ringkøbing-Skjern Kom-
mune. Især tidligere Ringkøbing Kommune er gået
tilbage, mens fl ere af de øvrige kommuner har ople-
vet en beskeden fremgang.
I den østlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune
er Herning den nærmeste by som konkurrerer om
kunderne i oplandet. I de senere år er detailhand-
len blevet udbygget markant i Herning, hvor bl.a.
Herning Centret er blevet udbygget i 2006. Cen-
tret rummer i dag ca. 60 butikker og er dermed det
største center i Midtjylland. En af de butikker, som
skaber størst kundestrøm til centret er Kvickly Xtra.
Herudover er centret aktuelt ved at blive renoveret
Udvikling i antal arbejdspladser i detailhandlen fordelt på de tidligere kommuner
0 50 100 150 200 250 300 350 400
Holstebro
Herning
Varde
Egvad
Holmsland
Ringkøbing
Skjern
Videbæk
2006
2002
ArbejdspladserUdviklingen i antal arbejdspladser i detailhandlen inkl. reparationsvirksom-heder.
Kilde: Danmarks Statistik
Herning CentretKilde: Herning Folkeblad
/ 15
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / S T R U K T U R E L L E F O R H O L D
risterne er kendetegnet ved at bruge markant færre
penge til forbrug end besøgende inden for ex. stor-
by- og møde-/konferenceturisme. Ifølge tal fra Visit
Denmark bruger en gennemsnitlig turist i Ringkø-
bing-Skjern Kommune ca. 337 kr. pr. døgn. Til sam-
menligning er det gennemsnitlige døgnforbrug for
en turist i København ca. 897 kr. Målt på turistom-
sætningen befi nder Ringkøbing-Skjern Kommune
sig derfor ”nede” på en 6. plads over de vigtigste tu-
ristkommuner.
Turismens betydning i detailhandlenI 2006 omsatte turismen i Danmark for i alt knap 73
mia. kr., hvoraf ca. 20-25 % af omsætningen skete i
detailhandlen. Omregnet til lokale forhold svarer det
til at turistbranchen i Ringkøbing-Skjern Kommune
i 2006 omsatte for ca. 1,4 mia. kr. - heraf ca. 270-
340 mio. kr. i detailhandlen.
Den verserende økonomiske krise forventes
også at ramme turistbranchen. Generelt færre turi-
ster, der bruger færre penge i lokalområdet, vil især
gå ud over de lokale sommerhusudlejere, restau-
ranter, detailhandlere mv. i turistområderne. Inden
for detailhandlen er det især de små lokale og sæ-
sonbetonede butikker, hvis eksistens i høj grad er
betinget af omsætningen i sommermånederne, som
vil være sårbare overfor en nedgang i turisternes
forbrug.
og der etableres en ny tilbygning med plads til ca.
15-20 nye butikker. Arbejdet forventes færdiggjort
i løbet af efteråret 2009. Blandt de nye butikker er
både tøjkæderne H&M, Deres og Kaufmann samt
Intersport med sport og fritidsudstyr.
Mod nordøst er konkurrencen i detailhandlen
rettet mod Holstebro, som traditionelt set har stået
stærkt i detailhandlen i området. I Regionplan 1997
for Ringjkøbing Amt, var Holstebro den kommune,
som stod stærkest i detailhandlen. Der har i fl ere
år været planer om at styrke detailhandlen i byen i
form af et nyt butikscenter, men det har hidtil ikke
været muligt at fi nde en endelig placering. Kommu-
nen arbejder imidlertid med idéer om en placering
af et nyt butikscenter til primært udvalgsvarebutik-
ker i den nordlige del af Holstebro. I alt forventer
Holstbro Kommune en samlet vækst i kommunen
på ca. 25.000 m2 bruttoetageareal til butiksformål
frem til 2021.
Mod syd grænser Ringkøbing-Skjern Kommune
op til Varde Kommune, hvor Varde by står stærkt i
detailhandlen. Detailhandlen i Varde by understøt-
tes af kommunens omfattende turisme med over 3
mio. overnatninger og endagsturister årligt. Varde
midtby har i de senere år fået et ansigtsløft i kraft
af en omfattende renovering af torvet. Udviklingen
i antallet af arbejdspladser i detailhandlen indikerer
imidlertid, at detailhandlen ikke har været præget af
samme vækst som både Herning og til dels Holste-
bro, men har et relativ stabilt antal detailhandelsar-
bejdspladser.
TurismeRingkøbing-Skjern Kommune er med sine mange
kilometers kyststrækninger, naturmæssige herlig-
hedsværdier mv. et velbesøgt turistmål. Turismen
har især i de største turistområder ved Hvide Sande
og Søndervig en væsentlig betydning for beskæfti-
gelsen, og turisternes forbrug i detailhandlen er en
væsentlig del af butikkernes eksistensgrundlag.
Ringkøbing Skjern Kommune er landets 2. stør-
ste turistkommune målt på det samlede antal over-
natninger og endagsturister. I 2006, hvor de senest
tilgængelige data fra Visit Denmark stammer fra,
havde kommunen knap 4,2 mio. overnatninger eller
endagsturister kun overgået af København.
På landsplan såvel som på Ringkøbing-Skjern
Kommune er det kystturismen, der er det klart stør-
ste forretningsområde målt i forhold til antallet af tu-
ristovernatninger og turisternes omsætning. Kysttu-
Turisternes døgnforbrug 2006Kystturisme: 422 kr/døgn
Storbyferie: 1.060 kr/døgn
Mødeturisme: 3.040 kr/døgn
Kilde: Visit Denmark
/ 16
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / B U T I K S S T R U K T U R
Butiksstruktur
Lokale forholdRingkøbing-Skjern Kommune har ca. 58.800 ind-
byggere og er arealmæssigt landets største. By-
strukturen i kommunen er 4-delt, med Ringkøbing og
Skjern-Tarm som de to hovedpunkter (købstæder) på
en nord-sydgående akse, og med Videbæk og Hvide
Sande som de 2 mindre centre på den øst-vestgående
akse mellem Herning og Vestkysten.
Befolkningsmæssigt er der en nogenlunde li-
geværdighed mellem de to hovedpunkter Ringkø-
bing (ca. 10.000 indb.) og Skjern-Tarm, med i alt ca.
BystørrelserIndbyggertal i udvalgte byer i Ringkøbing-Skjern Kommune. Både Ringkøbing og Skjern-Tarm er sta-tionsbyer, der giver disse købstæder en funktion som støttepunkter for en god mobilitet i Kommunen.
11.000 indbyggere. Videbæk (ca. 4.300 indbyggere)
er midtvejsby med mellem Herning og Ringkøbing.
Kommunens særlige særlige karaktér med betyd-
ning for detailhandelen er Ringkøbing Fjord og Skjern
Å, der sammen med vestkysten giver turismen en væ-
sentlig rolle for by- og butiksstrukturen. Bymønstret i
Ringkøbing-Skjern Kommune er i øvrigt kendeteg-
net ved 7 mindre lokalcenterbyer. De 7 byer er Spjald,
Lem, Tim, Kloster, Vorgod-Barde, Troldhede og Borris,
som i dette materiale er behandlet samlet. Desuden er
turistenklaverne Skaven og Bork Havn i den sydlige del
Indbyggertal 2009
Skjern-Tarm 11.784Ringkøbing 9.775Videbæk 4.343Hvide Sande 3.156
Lokalcenterbyer:Lem 1.436Spjald 1.273Vorgod-Barde 1.015Borris 866Tim 844Kloster 647Troldhede 640
Ialt 6.721Landområder 23.024
Kommune ialt 58.803
/ 17
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / B U T I K S S T R U K T U R
af Ringkøbing Fjord behandlet sammen med Sønder-
vig mod nord, der er den tungeste af disse 3 i en bu-
tiks- og forsyningsmæssig sammenhæng.
I forhold til en del andre kommuner, er bystruk-
turen decentral og uden én dominerende centerby.
I planstrategien fra 2007, er de 4 hovedbyer (Tarm-
Skjern fungerer i en planmæssig sammenhæng
som én samlet by) i erkendelse af begrænset selv-
stændig tyngde, tilsammen udpeget som et bysam-
arbejde mod ”den komplette by” med ialt ca 29.000
indbyggere. Kommunen er relativt tyndt befolket,
og de 4 hovedbyers andel af befolkningen er relativt
lav med ca. 49 %. Medregnes de 7 lokalbyer, bor
ca. 60 % indenfor den udpegede bymæssig center-
struktur.
Fra 1996-2006 har der været en mindre samlet
befolkningsfremgang i kommunen på ca. 0,5 %, båret
af fremgang i Ringkøbing og Skjern, der opvejer min-
dre tilbagegang i de 3 tidligere nabokommuner. Fra
2006-2009, har der været befolkningsvækst i de 4 ho-
vedbyer og lokalcenterbyerne på nær Spjald og Hvide
Sande.
Et godt overordnet vejnet, forbinder de 4 hoved-
byer med nabobyen indenfor ca. 20 minutters kørsel.
Fra Ringkøbing er transporttiden til både Herning og
Holstebro ca. 40 minutter. Fra Tarm er der ca 30 mi-
nutter til Varde, og fra Skjern er der ca. 40 minutter til
Herning.
ButiksstrukturenDer er i alt ca. 356 butikker i kommunen fordelt på
33 % dagligvarebutikker (118), 18 % beklædnings-
butikker (64) og 40 % øvrige udvalgsvarebutik-
Metodebetragtninger
Opgørelsen af butiksbestanden er sket med udgangs-
punkt i et udtræk fra det Centrale Virksomhedsregister
(CVR) for Ringkøbing-Skjern Kommune. Data er blevet
kvalitetssikret via opkald til de enkelte forretningsenhe-
der, besigtigelse og kommunens kendskab til de lokale
forhold.
Butikker defi neres i denne undersøgelse som detail-
handelsvirksomheder, der driver salg fra fysiske lokaler
til private handlende. I opgørelsen indgår ikke hjemme-
salgs-, internet-, postordrebutikker mv.
Butikkerne er blevet inddelt i hovedbrancher i overens-
stemmelse med Planlovens detailhandelsbestemmelser.
For så vidt angår møbelbutikker er disse kategorise-
ret under hovedbranchen ”øvrige udvalgsvarer”. Ifølge
Planloven skal møbelbutikker så vidt muligt placeres i
bymidterne.
Butiksfordeling Andel
dagligvarebutikker
Andel udv.var.
butikker
Ringkøbing 19% 26%
Herningvejcentret 2% 5%
Skjern-Tarm 26% 26%
Ringvejcentret 0% 3%
Videbæk 7% 5%
Hvide Sande 14% 9%
Lokalcenterbyer 11% 8%
Sommerhuscentre 2% 5%
Landområde 19% 11%
I alt 100% 100%
Antal butikker 2009 Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Pladskr. Var. I alt
Ringkøbing 23 23 35 4 85
Herningvejcentret 2 1 6 6 15
Skjern-Tarm 31 20 35 8 94
Ringvejcentret 0 0 6 1 7
Videbæk 8 4 6 3 21
Hvide Sande 16 6 15 1 38
Lokalcenterbyer 13 2 13 5 33
Sommerhuscentre 2 6 5 0 13
Landområde 23 2 21 4 50
I alt 118 64 142 32 356
Fordeling 33% 18% 40% 9% 100%
/ 18
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / B U T I K S S T R U K T U R
Antal butikkerAntallet af butikker i de 5 udvalgte byer og 2 afl astnings-områder fordelt på hovedbrancher.
ker (142) samt 13 % butikker, der forhandler særlig
pladskrævende varer (32).
Butiksstrukturen er i overensstemmelse med
planstrategiens byrolleovervejelser, der lægger vægt
på Ringkøbing og Skjern-Tarms roller som købstæ-
der. De to handelsområder har hver ca. 1/3 af ud-
valgsvarebutikkerne når afl astningsområderne med-
regnes. Anskues Skjern-Tarm under ét, er der tale
om en butiksstruktur, hvor Ringkøbing og Skjern-
Tarm overordnet har en sammenlignelig karaktér,
der adskiller sig fra Hvide Sande og Videbæk. Dette
omfatter også overordnet de to byers udlæg af af-
lastningsområder. Både Ringkøbing og Skjern skiller
sig ud med butikssammensætningen, hvor handel
med tøj og sko sammen med udvalgsvarehandel
iøvrigt har en betydelig større andel af den samlede
butiksmængde.
Ringkøbing og Skjern-Tarm er imidlertid også
forskellige på fl ere områder. Det gælder især for
Kommunens eneste varehus i Herningvejscente-ret v/Ringkøbing
/ 19
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / B U T I K S S T R U K T U R
Skjern-Tarms delte ”2-by-funktion” der har handelen
placeret i 4 områder (Tarm midte, Tarm Nord, Skjern
og Ringvejscenteret). Derudover er butiksindholdet
og sammensætningen i byernes afl astningsområder
forskelligt.
Afl astningsområdet ved Herningvejscente-
ret i Ringkøbing adskiller sig fra Ringvejscenteret i
Skjern, ved at have dobbelt så mange butikker (15
mod 7 i Skjern). Der er en tydeligere samlokalisering
af pladskrævende varegrupper (biler), og området
har en betydelig dagligvarebutik (Kvickly).
I Skjern-Tarm forholdet, gør afstanden mellem
byerne, at detailhandelsudbudet ikke som i Ringkø-
bing kan betragtes som værende et samlet udbud.
De to byer er i nogen konkurrence, med Tarm som
DagligvarebutikkerBeliggenheden af dagligvarebutikker.
Antal butikker 2009 fordelt på tidl. kommuner Ændring 1999-2009
Dagligvarer Udv.varer Pladskr. I alt 2008 Dagligvarer udvalgsvarer 1999-2009
Egvad 20 18 5 43 -5 -21 -38%
Holmsland 24 38 2 64 -4 -17 -23%
Ringkøbing 36 79 15 130 -16 -33 -27%
Skjern 21 54 6 81 -6 -9 -16%
Videbæk 17 17 4 38 -7 -19 -42%
I alt 118 206 32 356 -38 -99 -28%
1999-2009 -24% -32% 0% -28%
/ 20
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / B U T I K S S T R U K T U R
den mest konkurrenceudsatte hvad udvalgsvare-
handelen angår.
Tarm er fortsat i en tydelig omstrukturering til en
ny handelsrolle fra de oprindelige butiksplaceringer i
hovedgaden samt et mindre bynært centerbyggeri.
De tidligere butiksplaceringer er i en betydelig kon-
kurrence med det nyere område ved omfartsvejen
i Nord der svækker bykernen. Det nordlige område
styrker derimod byens handelsmæssige konkurren-
ce med og betydning for Skjern og muligvis de to
byers samlede handelsbetydning i oplandet, hvor de
supplerer hinanden.
Mens indbyggerne i Skjern-Tarm inkl. Ring-
vejscentret udgør ca. 20 % af kommunens befolk-
ning har byområdet ca. 26 % af dagligvarebutik-
kerne og 29 % udvalgsvarebutikkerne. Ringkøbing
har med ca. 21 % af dagligvarebutikkerne og 31 %
af udvalgsvarebutikkerne samlet set den stærkeste
handelsposition i udvalgsvarehandlen i forhold til
sine 17 % af indbyggerne.
Med 38 butikker er Hvide Sande den by med
3. fl est butikker efter Ringkøbing og Skjern. Byens
særlige beliggenhed som et knudepunkt for kysttu-
rismen i de betydelige sommerhusområder, under-
streges også af at andelen af kommunens dagligva-
rebutikker (14 %) er 3 gange højere end byens andel
af befolkningen (5 %). For udvalgsvarehandelen er
andelen af butikker (9 %) 2 gange så stort som be-
folkningens andel tilsiger.
Videbæks butiksforsyning er med 21 butikker
den mindste af de 4 hovedbyer, og den eneste af de
5 byer, hvor andelen af udvalgsvarebutikker ligger
under andelen af indbyggere.
I hver af de 4 hovedbyer er der som minimum 8
dagligvarebutikker - heraf min. ét supermarked og
to discountbutikker, hvilket vidner om en relativ god
dagligvareforsyning. De resterende dagligvarebutik-
ker består af bagerier, blomsterbutikker, apoteker,
servicestationer mv.
I de 7 lokalcenterbyer, svarer antallet af dag-
ligvarebutikker, til andelen af indbyggere. Spjald (9
butikker) og Lem (14 butikker) skiller sig ud i denne
gruppe med fl ere dagligvarebutikker med solid om-
sætning, mens de øvrige 5 lokalområder primært er
forsynet af en enkelt ”Dagli´ Brugsen”. Barde-Vorgod
og Troldhede er forsynet med købmandskæden
”Kwik Spar”.
I de 3 udpegede sommerhus/turistbyer, skil-
ler Søndervig sig ud, ved især at have en betydelig
dagligvarebutik på 3.100 m² og en relativ stor om-
sætning med særlig relation til ferie- og hotelområ-
det. Søndervig huser langt hovedparten af alle bu-
tikkerne i de 3 sommerbyer (tøjbutikker, brugskunst
og campingudstyr). Skaven har en campingkiosk,
mens der i Bork Havn er en dagligvarebutik som
kernen i et spinkelt og sæsonbetonet butikstilbud
på det lille restaurationsområde ”bryggen”.
Det øvrige landområdes 31 butikker udgør hhv.
12 og 7 % af kommunens dagligvare- og udvalgs-
varebutikker, og ligger således et godt stykke under
befolkningsandelen i disse områder på ca. 40 %.
Udviklingen siden 1999 Sammenligningen med resultaterne i Ringkøbing
Amts detailhandelsanalyse fra 1999 sker med ud-
gangspunkt i en inddeling efter de tidligere kommu-
negrænser.
Butiksbestanden er siden 1999 samlet set for
Ringkøbing-Skjern Kommune faldet med ca. 137
butikker svarende til et fald på ca. 28 %. Faldet i an-
tallet af butikker dækker over markante forskelle in-
den for hovedbrancherne og fordelt geografi sk.
Lokaler lejes udTarm er den by der i størst udstræk-ning er mærket af den stigende konkurrence. Der er således bety-delig fl ere tomme butiksruder i Tarm end i de 4 andre handelsbyer. Også planlægningen af butikker ved omfartsvejen kan have betydning for lukningen af butik-ker i centrum.
Super Brugsen (her i Videbæk) tilhører kategorien supermarked, der sammen med va-rehuse som Kvickly i Ringkøbing er en af hjørnestenene i dagligvarestruk-turen.
/ 21
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / B U T I K S S T R U K T U R
Kædetyper
Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde,
en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. I
undersøgelsen betragtes franchisekæder som kapitalkæder.
Kapitalkæder
Hvor fl ere butikker ejes af samme person eller selskab. I
undersøgelsen anvendes ordet kapitalkæde først når mindst
fi re butikker har samme ejer. Kiosker ved servicestationer er
alle defi neret som kapitalkæder.
Frivillige kæder
Hvor en række detailhandlere fra samme branche
har et organiseret samarbejde om fælles indkøb eller
markedsføring.
Franchise kæder
Hvor en franchisegiver stiller et fuldt butikskoncept til
rådighed for en franchisetager mod royalties. Franchisegiver
udstikker retningslinier for indkøb, markedsføring,
butiksindretning m.m., mens franchisetager varetager
driften.
Der er i alt sket en reduktion i antallet af ud-
valgsvarebutikker på 99 svarende til 31 %. Antallet
af pladskrævende butikker er uforandret. På trods
af, at den største tilbagegang i antallet af udvalgs-
varebutikker i tidl. Ringkøbing kommune med 33
butikker, udgør dette et fald på 29 %, mens reduk-
tionerne i tidl. Egvad og tidl. Videbæk på 21 og 19
udvalgsvarebutikker svarer til mere end en halve-
ring. På dette område skiller tidl. Skjern sig ud med
en markant lavere tilbagegang i butiksantal end den
øvrige kommune.
Generelt vurderes reduktionen af udvalgsvare-
butikker at være høj i sammenligning med f.eks Fyns
Amt, hvor faldet fra indenfor ”øvrige udvalgsvarer”
1999-2005, i kommunestørrelser som de tidligere 5
i Ringkøbing-Skjern, var på mellem 8 og 18 %.
Den samlede butikstilbagegang for dagligvare-
forsyningen har været på 38 butikker svarende til
24 %. På dette område markerer tidl. Egvad og tidl.
Holmsland sig ved at have mistet færre butikker end
gennemsnittet, mens tidl. Ringkøbing og tidl. Vi-
debæk har oplevet et fald på hhv. 16 og 7 butikker
svarende til 31 % og 29 %. Andelen af dagligvare-
butikker er ikke reduceret så kraftigt som på lands-
plan, hvor reduktionen i perioden 1999-2005 lå på
ca. 28 % udenfor hovedstadsområdet.
Samlet set har tidl. Videbæk oplevet den stør-
ste butiksnedgang på 42 %, der i stor udstrækning
kan tilskrives en øget mobilitet og udsat konkurren-
cesituation på især udvalgsvarehandelen med både
Ringkøbing, Skjern og Herning. Samtidig har tidl.
Egvad, på trods af en kontrolleret tilbagegang med
5 dagligvarebutikker (og udbygning i Tarm Nord)
oplevet et markant fald på 21 udvalgsvarebutikker i
konkurrencen med den styrkede udvalgsvarehandel
med Skjern.
KædetilknytningByernes attraktion som handelsbyer er i stigende
grad bestemt af tilstedeværelsen af især kapitalkæ-
der. Kapitalkædernes stigende betydning skyldes,
at de generelt er bedre end mange ikke-organisere-
de butikker til at tiltrække og appellere til forbruger-
ne ofte på baggrund af sortiment, butiksindretning,
størrelse, markedsføring mv. og som oftest er mere
strømlinede og hurtigere til at opfange nye forbru-
gertendenser. Flere af de frivillige kæder agerer på
en række områder som kapitalkæder og har derfor
også fået en vis betydning for kundernes valg af ind-
købssted - omend kapitalkæderne generelt fortsat
udgør den største attraktion.
/ 22
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / B U T I K S S T R U K T U R
I hele kommunen er 158 af butikkerne svarende
til 44 % i enten en kapitalkæde eller et frivilligt kæ-
desamarbejde. Af disse udgør dagligvarehandelen
83 butikker svarende til 53 %. På landsplan er dag-
ligvarehandelen i betydelig udstrækning organiseret
i kædeudbud, som supermarkeder, discountbu-
tikker og tankstationer. De tre butikstyper er også
repræsenteret i hver af hovedbyerne, ligesom der
også i lokalbyer og landområder er en ret høj kæde-
indfl ydelse på dagligvarehandelen.
Af de 118 dagligvarebutikker er 83 butikker sva-
rende til 70 % kædeorganiseret. Butikkerne udenfor
kædesamarbejde er bageri, slagter, fi skebutik og
døgnkiosker.
85 udvalgsvarebutikker svarende til 36 % af de
238 butikker er tilknyttet kædesamarbejde. Af disse
indgår kun 36 udvalgsvarebutikker i de stærkest or-
ganiserede kapitalkæder. Af beklædningsbutikkerne
er 33 % af 64 butikker kædetilknyttet, mens det for
øvrige udvalgsvarer kun er 26 % af de 142 butikker.
For de særligt pladskrævende varegrupper, er 47 %
af de 32 butikker kæderelaterede. Det må generelt
forventes, at der som i dagligvarehandelen også vil
ske en fortsat betydelig stigende organisering og
kædekonkurrence indenfor udvalgsvarehandelen,
hvor antallet og andelen af butikker udenfor organi-
sering vil falde. Derfor er den lave kædetilknytning
indenfor butikkerne med øvrige udvalgsvarer en in-
dikation om sandsynlighed for en reduktion indenfor
denne butiksgruppe.
Ringkøbing og Skjern-Tarm adskiller sig især på
kapitalkædeområdet, hvor Ringkøbing huser 59 %
af udvalgsvarebutikkerne i kapitalkæde (13 i bymid-
ten og 7 i Herningvejscenteret). Skjern-Tarm huser
32 % af kapitalkæderne i udv.handlen med 5 kæde-
butikker i bymidten, 4 i Ringvejscenteret og 2 i Tarm.
Det er COWIs erfaring, at kædebutikkerne nor-
malt er overrepræsenteret i de større byer i en kom-
mune, da kædernes lokaleringsønsker og investe-
ringsfokus oftest er rettet mod de større byer, hvor
der generelt er en større kundestrøm.
Beklædningsbutikkerne kan ofte bruges som en
indikator på shoppingmiljø og besøgsattraktion for
samlede byoplevelser. Her markerer især Ringkø-
bings 6 beklædningsbutikker i kapitalkæde sammen
med Hvide Sandes 2 butikker samt en i Søndervig,
de mange turismebesøg i disse byer, der danner
grundlag for denne særlige profi l. Videbæk er ikke
repræsenteret med beklædningsbutikker i kapital-
kæde, mens Skjern-Tarm har én.
Kædebutikker fordelt på byområder og byerKapitalkæde Frivillig kæde Uden for kæde
Ringkøbing 21 14 50
Herningvejcentret 8 2 5
Skjern-Tarm 20 27 47
Ringvejcentret 4 1 2
Videbæk 5 7 9
Hvide Sande 6 7 25
Lokalcenterbyer 7 10 16
Sommerhuscentre 1 2 10
Landområde 5 11 34
I alt 77 81 198
Procentfordeling 22% 23% 56%
Kædebutikker fordelt på butikstyperKapitalkæde Frivillig kæde Uden for kæde
Dagligvarer 41 32 45
Beklædning 10 11 43
Øv. udv.varer 15 34 93
Pladskr. Var. 11 4 17
KædetilknytningCa 70% af dagligvarebutik-kerne er tilknyttet kædesamarbejde, mens kun 36 % af udvalgsvarebutik-kerne samarbejder i kæder.
/ 23
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / O M S Æ T N I N G O G D Æ K N I N G S G R A D
Omsætning og dækningsgrad
Omsætning i detailhandlen i Ringkøbing-Skjern
Kommune eksklusiv omsætningen af særlig plads-
krævende varer er for 2008 opgjort til ca. 2,64 mia.
kr.
Af den samlede omsætning udgør dagligvare-
omsætningen 58 % og udvalgsvareomsætningen
42 %. Af udvalgsvareomsætningen på 1,1 mia, ud-
gør omsætningen i beklædningsvarebutikker 25 %.
Normalt fordeler forbruget for en gennemsnitsdan-
sker sig nogenlunde ligeligt mellem dagligvarer og
udvalgsvarer. Sammenligninget med det generelle
forbrugsmønster antyder omsætningsfordelingen
mellem dagligvarehandlen og udvalgsvarehandlen i
Ringkøbing-Skjern Kommune, at dagligvarehandlen
står stærkt, mens udvalgsvarehandlen står svagere
- sandsynligvis pga . konkurrencen fra primært Hol-
stebro og Herning.
I både Ringkøbing midtby og Herningvejscente-
ret er omsætningen i udvalgsvarehandlen større end
omsætningen i dagligvarehandlen. I Skjern-Tarm
bringer udvalgsvareomsætningen i Ringvejscente-
ret, der bla. huser en betydelig jagt- og fi skeributik,
byens samlede omsætningsprofi l i samme kategori
som i Ringkøbing.
Med den forholdsvis nylige opstart af 5 udvalgs-
varebutikker i Herningvejscenteret i Ringkøbing,
Udvikling i om-sætningOmsætningen for butikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2008. Tallet angiver den samlede omsæt-ning inden for dagligvarer og udvalgsvarer i udvalgte byer eller
afl astningsområder.
/ 24
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / O M S Æ T N I N G O G D Æ K N I N G S G R A D
MetodebetragtningerOmsætningstallene er butikkernes omsætning i 2008 og er fremkommet ved direkte henvendelse til butikken eller via
besigtigelse.
Pga. forskelle i sammenligningsgrundlaget fra analysen af detailhandlen i 1999 mht. anvendte metoder, defi nitioner og
kategoriseringer af butikker i hovedbrancher kan analyseresultaterne være behæftet med usikkerhed.
Omsætningen i butikker der forhandler særlig pladskrævende varer er ikke opgjort i denne analyse af detailhandlen
Forbruget er beregnet på baggrund af et forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik fordelt på regioner.
Dækningsgraden er udtryk for forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen inden for et af-
grænset område.
Omsætning 2008 fordelt på byer og byområder (mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer I alt
Ringkøbing 277 116 198 592
Herningvejcentret 15-30 0-15 29 44-74
Skjern 234 67 159 460
Ringvejcentret - - 111 111
Videbæk 191 15 46 251
Hvide Sande 180 20 63 263
Tarm 208 20 57 284
Lokalcenterbyer 149 0-10 111 260-270
Sommerhuscentre 101 22 13 136
Landområde 174 0-10 44 218-228
I alt 1.528-1543 272 831 2.638
Omsætning 2008 fordelt på tidligere kommuner (mio. kr. inkl. moms)
Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer udv i alt I alt
Egvad 260 20 81 101 361
Holmsland 312 45 86 131 443
Ringkøbing 413 123 298 421 835
Skjern 271 67 274 341 612
Videbæk 279 17 91 108 388
I alt 1.536 272 831 1.103 2.638
Dagligvarebutikker i
Tarm Nord
For inddelinger med
færre end 3 butikker
vises omsætningstallet
som et interval pga.
diskretionshensyn.
/ 25
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / O M S Æ T N I N G O G D Æ K N I N G S G R A D
hvoraf der kun er medtaget omsætning for 4. kvt.
2008 i denne analyse for Kvickly, Ønskebørn, Than-
sen, Jysk og Biva. I 2009 forventes disse butikker
ændre styrkeforholdet markant mellem bymidten og
Herningvejcentret. De nævnte stærke kædebutik-
ker vil derudover også kunne påvirke konkurrencen
mellem Ringkøbing og Skjern-Tarm.
Balancen mellem omsætningen i Ringkøbing
bymidte og Herningvejscenteret fordeler sig i det
opgjorte med ca. 90/10 i bymidtens favør indenfor
både dagligvarer og udvalgsvarer. Medregnet hele
omsætningen i de nye kædebutikker kan forholdet
forventes ændret i de kommende år, hvor omsæt-
ningen i Herningvejcentet vil nærme sig 25-35 % af
den samlede omsætning i Ringkøbing.
I Skjern-Tarm, hvor dagligvarehandelen i Skjern
er bibeholdt i bymidten, er der mod syd et betydeligt
dagligvareudbud i Tarm Nord. Ringvejscenterets an-
del af omsætningen i fht. Skjern bymidtes detailhan-
del ligger på ca. 25 % og ca. 50 % for udvalgsvarer.
I både Skjern og Ringkøbings afl astningsområder er
der tale om en forholdsvis høj andel af byens sam-
lede omsætning. Denne interne centerkonkurrence
kan få betydning for midtbyernes muligheder for
fortsat at tilbyde løbende butiksfornyelse og tilgang
af nye butiksformer.
Omsætningen i Skjern-Tarm udgør 32 % af
kommunes samlede butiksomsætning mod Ringkø-
bings 24 %. Hvis de forventede ekstraomsætninger
i Herningvejscenteret medregnet som ren ekstraom-
sætning vil Ringkøbings andel stige til ca. 28 %.
Videbæk og Hvide Sande har stort set samme om-
sætningsmæssige tyngde og sammensætning.
Udvalgsvareomsætningen udenfor de 4 hoved-
byer er begrænset i forhold til indbyggertallene. Der
er et par betydelige butikker i Spjald og Lem, som
sætter lokalcenterbyernes iøvrigt begrænsede ud-
valgsvarerolle i perspektiv.
Søndervig skiller sig ud med en dagligvareom-
sætning af betydning for dagligvarestrukturen. Der-
Dækningsgrad 2008 (omsætning/forbrug)
Dækningsgrad 2008 Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer I alt
Ringkøbing 139 225 144 152
Skjern-Tarm 168 131 171 165
Videbæk 198 62 65 132
Hvide Sande 256 111 123 189
Lokalcenterbyer 99 5 101 88
Landområder 34 3 12 22
I alt 117 82 87 102
udover har området en beklædningsomsætning der
matcher Hvide Sande og Videbæk.
DækningsgradDækningsgraden er udtryk for forholdet mellem ind-
byggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen
inden for et afgrænset område og dækningsgraden er
et anvendeligt mål for de enkelte handelsbyers detail-
handelsmæssige styrke og oplandseffekt. En dæk-
ningsgrad over 100 udtrykker, at omsætningen i bu-
tikkerne er større end indbyggernes forbrug.
Hovedgaden i Videbæk
/ 26
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / O M S Æ T N I N G O G D Æ K N I N G S G R A D
HandelsbalanceDer er nogenlunde balance mellem forbrug og han-
del i kommunen. Dækningsgraden for Ringkøbing-
Skjern Kommune for alle hovedbrancher under ét
er 102. ”Handelsoverskuddet” i Ringkøbing-Skjern
Kommune hviler på en betydelig større dagligva-
rehandel end indbyggernes forbrug (226 mio), der
opvejer en mindre udvalgsvareomsætning (182 mio)
end borgernes forbrug, som istedet lægges i nabo-
kommunerne. Dækningsgraden for dagligvarehan-
delen er 117 og for udvalgsvarer 86.
De anslåede omsætningsforøgelser i Herning-
vejscentret, som ikke indgår i denne balance, vil be-
tragtet som ren meromsætning i kommunen, bringe
den samlede handelsbalance på 107 %, og Ringkø-
bings ditto på 184 % mod nuværende 152 %. Om-
sætningsforøgelsen vil bidrage med et løft i dæk-
ningsgraden på dagligvarer i kommunen på 4 % til
121 % og et udvalgsvarebidrag på ca 7 % til 93 %.
Det vurderes, at kommunen ikke kan tiltrække
nye kunder fra nabokommunerne mod nord og vest,
men at forøget dækningsgrad skal baseres på øget
handel fra egne borgere samt turister.
Kommunens betydelige turisme har væsentlig
betydning for den samlede handel. Med godt 4 mil-
lioner turistovernatninger i kommunen om året, kan
turismens bidrag i detailhandelen anslåes til 280-
350 millioner kroner. Uden denne ”eksport” eller
handel med gæsterne, der udgør ca. 10 % af den
samlede omsætning, ville den samlede dæknings-
grad i Kommunen være på ca. 90 %, fordelt på ca.
102 på dagligvarer (balance) og ca 80 % på ud-
valgsvarer.
En betydelig del af turistbidraget vurderes at
blive omsat i dagligvarebutikkerne, hvor en antaget
fordeling mellem dagligvare- og udvalgsvarehandel
på 70/30, betyder, at turismens bidrag til dagligva-
reomsætningen er ca. 195-245 mio og bidraget til
udvalgsvarehandelen er ca. 85-105 mio.
De 4 hovedbyer har alle en dækningsgrad over
100, der betyder, at de har en handelsbetydning ud-
over sine egne borgeres forbrug. Af de 4 hovedbyer
er det imidlertid kun i Ringkøbing, Skjern-Tarm og
Hvide Sande, hvor der indenfor både dagligvarer,
beklædning og udvalgsvarehandel omsættes mere
end indbyggernes forbrug - svarende til en dæk-
ningsgrad over 100. Byerne har imidlertid en for-
skellig dækningsprofi l. Hvor Hvide Sande er meget
tydeligt stærk på især dagligvarehandel, er Ringkø-
Dagligvarebutik i lokal-
centerbyen Troldhede
”Bryggen” i Bork Havn,
med sæsonbutikker.
Lille specialbutik i
Ringkøbing
/ 27
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / O M S Æ T N I N G O G D Æ K N I N G S G R A D
bing særlig stærk på beklædning og Skjern-Tarm er
særlig stærk på øvrige udvalgsvarer og dagligvarer.
I Videbæk er byernes samlede handelsoverskud
båret af en betydelig funktion som dagligvareby,
med en supplerende funktion inden for udvalgs-
varehandlen. I Videbæk omsættes ca 65 % af ind-
byggernes udvalgsvareforbrug. Byen har således
begrænset oplandsmæssig betydning som ud-
valgsvarebyer.
I de 7 lokalcenterbyer er der samlet set balance i
dagligvareomsætning og forbrug (99). Da disse byer
imidlertid også er små oplandsbyer for landområ-
derne hvor dækningen for både daglig- og udvalgs-
varer er meget lav (22), kan de kun i begrænset ud-
strækning siges at være brede forsyningspunkter i
dagligvarestrukturen, men i højere grad (måske med
undtagelse af Spjald) at udgøre en nærkøbsfunk-
tion eller en supplerende forsyning til hovedindkøb i
større byer.
I de øvrige mindre byer i Ringkøbing-Skjern
Kommune, som i denne analyse ikke er særskilt
behandlet, er detailhandlen svagt stillet, idet dæk-
ningsgraden under ét kun er 16. Det må således
forventes, at indbyggerne i landområderne og i de
små byer foretager hovedparten af deres indkøb i
de 4 hovedbyer og de 7 lokalcenterbyer.
Udviklingen siden 1996Siden 1996 er dækningsgraden for ny Ringkøbing-
Skjern Kommune faldet fra en dengang opgjort
dækning på 114 til den nuværende opgørelse på
102 i 2008. Sammenligningsgrundlaget fra 1996
skal tages med forbehold for metodeforskelle, og
der fi ndes ikke opgørelser over dækningsgradernes
fordeling på butikstyper.
Der har i perioden fra 1996-2008 været en be-
tydelig forbrugsstigning/prisudvikling på landsplan
både inden for udvalgs- og dagligvareområdet. På
baggrund af udviklingen i dækningraden er det til-
syneladende ikke lykkedes at absorbere eller holde
hele forbrugsstigningen i kommunen
Der er sket betydelige forskydninger mellem de
5 tidligere kommuner. Handelen er samlet set gået
frem i 4 af de 5 tidligere kommuner, hvor gl. Vide-
bæk er det eneste område, hvor omsætningen
samlet set enten er faldet eller stagneret. I takt med
det øgede forbrugspotentiale har den stagnerende
omsætning givet en betydelig reduktion i dæknings-
graden til 84.
Dækningsgrad 1996-2008 fordelt på tidligere kommuner (omsætning/forbrug)
Tidligere kommune I alt 2008 I alt 1996 1996-2009
Egvad 84 93 -9
Holmsland 196 150 46
Ringkøbing 104 126 -22
Skjern 103 119 -16
Videbæk 71 93 -22
I alt 102 114 -12
Afl astningsområdet
Herningvejscenteret i
Ringkøbing
Ringkøbing Amts analyse viste i 1996 et betydelig handelsoverskud på 14% indenfor den nuværende kommune
/ 28
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / O M S Æ T N I N G O G D Æ K N I N G S G R A D
Den tidligere Holmsland Kommune har haft en
betydelig fremgang på ca. 46 %-point, der er bå-
ret af især en markant øget dagligvareomsætning.
En betydelig del af denne fremgang kan tilskrives
Søndervig, hvor især en stor dagligvarebutik har
haft betydning for den tursitmæssige handel, men
Hvide Sande bærer også præg af udvidelser inden-
for udvalgsvarehandelen i bymidten. Den markant
lavere dagligvareomsætning i tidl. Ringkøbing Kom-
mune, der omfatter en reduceret dækningsgrad på
22 %-point, indikerer, at en væsentlig del af den tid-
ligere turistmæssige dagligvarehandel i Ringkøbing i
dag istedet foretages i Søndervig og Hvide Sande.
Ved medregning af de forventede stigninger i
omsætningen i Herningvejscenteret, reduceres den
tidligere Ringkøbing kommunes totale fald i dæk-
ningsgraden fra 22 til 5 %-point og den samlede
dækning indenfor det tidligere kommuneområde vil
stige fra 104 til 121.
Tidligere Skjern Kommunes samlede dæknings-
grad er også reduceret pga. stagnation i dagligva-
reomsætningen. Derimod har den tidligere Egvad
kommune, med Tarm som primærby, haft en så be-
tydelig fremgang i omsætningen i området ved om-
fatsvejen mod nord, at det samlet har givet byen det
mindste samlede dækningsfald af de 4 større byer
i kommunen med en samlet omsætningsfremgang.
I forhold til omsætningsopgørelser i 2005 for Skjern
og Tarm, vurderes det, at der er fl yttet en dagligva-
reomsætning på ca. 30 mio. fra Skjern til Tarm. Om-
sætningsudviklingen peger på en vis sårbarhed og
intern konkurrence, idet relativt få nye større butik-
ksenheder fl ytter relativt store andele af den sam-
lede omsætning.
Udbygning i Søndervigområdet sikrer sammen
med Hvide Sandes handelsmiljø betydelig ”lokal” tu-
rismeomsætning langs kysten, mens Ringkøbings
udbygning især i Herningvejscenteret øger konkur-
rencen mod Skjerns nordlige opland, Videbæk og
landområderne.
Videbæks omsætningsæssige stagnation skal
ses i lyset af konkurrence og udbygning i Ringkø-
bing og Herning.
Tarm og Skjern analyseres som ét funktionelt
sammenhængende område. Den betydelige dag-
ligvareudbygning i Tarm Nord har haft betydning
for Skjerns dagligvareomsætning og indgår i en ar-
bejdsdeling mellem de to byer ved Skjern Å. Om-
rådet med dagligvarebutikker i Skjern Nord er fun-
damentet i handelsaktiviteten i Tarm, men har også
betydet, at Tarms oprindelige bymidte har mange
tomme butikslokaler, og at det trafi k- og besøgsska-
bende udbud af dagligvarer ikke længere understøt-
ter Tarm som en udvalgsvareby.
Omsætningsudvikling 1996-2008 (mio. kr.)
Dagligvarer Udvalgsvarer i alt I alt
Egvad 53 -9 44
Holmsland 143 21 164
Ringkøbing -44 85 42
Skjern -4 73 69
Videbæk -7 -4 -10
I alt 142 167 308
En større udvalgsvare-
butik i afl astningsområ-
det ”Ringvejscenteret”
i Skjern
/ 29
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / B U T I K S A R E A L O G - S T Ø R R E L S E R
Butiksareal og-størrelseDet samlede bruttoetageareal til butikker i Ringkø-
bing-Skjern Kommune er ca. 166.000 m2. Forde-
lingen i kommunen understreger en forholdsvis de-
central butiksstruktur med 2 hovedbyer.
Butiksarealerne er ligelig fordelt med ca. 25 %
i både Ringkøbing og Skjern, og ca 10 % i både
Videbæk, Tarm og Hvide Sande. De 7 lokalcen-
terbyer har tilsammen også ca. 10 %, mens som-
merhusbyerne og landområdet udgør de sidste ca
10 %.
Udviklingen siden 1998Det samlede bruttoetageareal til butikker i Ringkø-
bing-Skjern Kommune er siden 1998 faldet med
ca. 61.000 m2 svarende til 27 %. Der er sket reduk-
tioner af butiksarealerne i alle de 5 tidligere kommu-
ner med gl. Videbæk som den mest markante med
-53 % og gl. Skjern og gl. Holmsland som de to der
har haft de mindste reduktioner. (hhv -11 % og -14
MetodebetragtningerArealer til butiksformål er opgjort i bruttoetagekvadrat-
meter i overensstemmelse med Planlovens bestem-
melser. Bruttoetagearealet til butiksformål er opgjort
på baggrund af udtræk fra Bygnings- og Boligregistret
(BBR), via søgninger på Den Offentlige Informationsser-
ver (OIS), som er en database, der indeholder en række
oplysninger om ejendomme i Danmark, samt ved besig-
tigelse eller henvendelse til butiksindehaveren.
Butiksarealer 2009 - fordelt på analyseområder
Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Pladskr. var. I alt
Ringkøbing 9.312 4.230 5.787 5.000 24.329
Herningvejcentret 2.200 950 4.800 5.550 13.500
Skjern-Tarm 16.757 5.371 18.138 8.413 48.679
Ringvejcentret - - 8.450 1.000 9.450
Videbæk 5.887 973 2.530 3.700 13.090
Hvide Sande 6.054 1.158 4.792 3.000 15.004
Lokalcenterbyer 5.072 180 8.000 7.800 21.052
Sommerhuscentre 3.849 1.383 731 - 5.963
Landområde 7.025 335 4.341 2.909 14.610
I alt 56.156 14.580 57.569 37.372 165.677
Butiksarealer tidligere kommuner Butiksarealudvikling 1999-2009
Daglig
varer
Beklæd
ning
Øv. udv.
varer
Pladskr.
Var.
I alt
2009
Daglig
varer
Øvr. udv.
varer
Pladskr.
Var.
1999-
2009
Egvad 10.430 1.410 5.741 3.963 21.544 -1.599 -8.510 1.447 -8.662 -29%
Holmsland 12.051 2.726 7.182 4.300 26.259 -954 -7.464 4.300 -4.118 -14%
Ringkøbing 15.328 5.330 16.345 16.650 53.653 -1.978 -20.005 1.968 -20.015 -27%
Skjern 9.829 3.961 23.045 6.759 43.594 -2.397 -5.902 3.124 -5.175 -11%
Videbæk 8.518 1.153 5.256 5.700 20.627 -5.456 -9.357 -8.351 -23.164 -53%
I alt 56.156 14.580 57.569 37.372 165.677 -12.384 -51.238 2.488 -61.134 -27%
1999-2008 -18% -42% 7% -27%
SuperBest er ankerbu-
tikken i handelsområdet
i Søndervig
Pga. forskelle i sammenligningsgrundlaget fra analysen af detailhandlen i 1999 mht. anvendte metoder, defi nitioner og kategoriseringer af butikker i hovedbrancher kan analyseresultaterne være behæftet med usikkerhed.
/ 30
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / B U T I K S A R E A L O G - S T Ø R R E L S E R
BruttoetagearelSummerede brutto-etagearealer fordelt på hovedbrancher og udvalgte byer og bydele.
Antal butikker fordelt på butiksstørrelser%). Reduktionerne er sket indenfor især udvalgsva-
rehandelen. Hovedbranchen ”pladskrævende vare-
grupper” har haft en mindre fremgang som dog ikke
opvejer en betydelig samlet nedgang i udvalgsvare-
arealerne. Da hovedbranchen ”pladskrævende vare-
grupper” i perioden bla. har været lovgivningsmæs-
sigt justeret, er der en vis usikkerhed forbundet med
denne sammenligning af den opdelte udvalgsvare-
handel, ligesom metodiske opgørelsesforskelle kan
have betydning.
Reduktionerne i kommunens butiksarealer i pe-
rioden svarer til den reducerede butiksbestand på
28 %.
Inden for dagligvarer er det forbrugte butiksareal
siden 1999 faldet med 18 % mens antallet af butik-
ker er faldet med 118 butikker eller 38 %. Dette indi-
kerer at mange små og mindre dagligvarebutikker er
erstattet af større dagligvareenheder med en større
omsætningseffektivitet pr. m².
For udvalgsvarebutikker er arealet reduceret
-
20
40
60
80
100
120
140
160
0-199 200-499 500-999 1000-1999 2000-3499 3500+
med ca. 52.000 m2 eller 42 %. Dette følger den be-
tydelige reduktionen med 99 butikker svarende til
ca. 32 %. I gruppen ”butikker med pladskrævende
varegrupper” er der arealmæssigt er mindre frem-
gang, som stemmer med et uændret butiksantal. I
perioden 1992-1999 skete der i de 5 kommuner en
/ 31
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / B U T I K S A R E A L O G - S T Ø R R E L S E R
markant reduktion og omstrukturering af især ”sær-
ligt pladskrævende” butikker. I perioden 1999-2008
har denne tendens været mest markant på den ”al-
mindelige udvalgsvarehandel”, der også vurderes
at være den hovedbranche eller butikstype hvor der
i den kommende periode fortsat vil ske betydelige
reduktioner.
ButiksstrørrelserFordeling af butik-kerne på størrelse og hovedbrancher.
Butiksstørrelser fordelt på hovedbrancher Pladskr. Var. Øv. udv.varer Beklædning Dagligvarer I alt
0-199 6 63 34 48 151
200-499 6 53 24 37 120
500-999 5 15 6 20 46
1000-1999 7 7 - 7 21
2000-3499 6 2 - 6 14
3500+ 2 2 - - 4
ButiksstørrelserDet vurderes, at butiksstørrelsernes fordeling følger
det generelle billede på landsplan med hovedparten
af butikkerne under 500 m². Andelen af små butik-
ker i Ringkøbing-Skjern Kommune dominerer i den
samlede butiksbestand. Butikker under 200 m2 ud-
gør ca. 42 % af butiksbestanden. Ca. 76 % af butik-
kerne er under 500 m2.. Til sammenligning udgør de
0-199 200-499 500-999 1000-1999
2000-3499
3500+Pladskr. Var.
Øv. udv.varerBeklædning
Dagligvarer
-
10
20
30
40
50
60
70
Pladskr. Var.
Øv. udv.varer
Beklædning
Dagligvarer
Antal
Bruttoetageareal
Butiksstørrelser fordelt på områder0-199 200-499 500-999 1000-1999 2000-3499 3500+
Ringkøbing 49 27 5 2 2 -
Herningvejcentret 1 3 7 2 2 -
Skjern-Tarm 38 34 11 5 4 2
Ringvejcentret - 1 1 4 1 -
Videbæk 6 7 5 1 2 -
Hvide Sande 18 12 4 3 1 -
Lokalcenterbyer 13 8 7 2 1 2
Sommerhuscentre 5 6 1 - 1 -
Landområde 21 22 5 2 - -
I alt 151 120 46 21 14 4
/ 32
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / B U T I K S A R E A L O G - S T Ø R R E L S E R
små butikker under 500 m2 f.eks. på Fyn ca. 83 %,
hvilket ligger over normalen i fht. COWIs erfaringer
fra tilsvarende analyser.
Hovedbranchen ”beklædning” er den branche,
hvor andelen af små butikker er størst. Omkring 53
% af butikkerne, som forhandler beklædningsvarer,
har et bruttoetageareal under 200 m2 og ca. 91 %
af butikkerne er under 500 m2. De øvrige udvalgs-
varebrancher er generelt mere arealkrævende, hvor
andelen af butikker under 500 m2 inden for øvrige
udvalgsvarer er ca. 82 %.
Inden for dagligvarehandlen er det typisk kio-
sker, specialbutikker, slagtere, bagere, servicesta-
tioner, mindre købmænd mv., der lokaliserer sig i
mindre butikslokaler.
De største butikker over 3.500 m² er 2 møbel-
butikker (6.500 m² og 3.700 m²) samt to byggemar-
keder på hver 4.000 m² . De 3 største dagligvarebu-
tikker ligger i Søndervig (3.100 m²) og Ringkøbing i
bymidten og Herningvejcentret (begge på ca. 3.000
m²). Skjern-Tarm har 2 dagligvarebutikker på over
2.000 m², mens også Videbæk har en dagligvarebu-
tik over 2.000 m².
Lokalcenterbyernes dagligvareforsyning, består
primært af en lille kædebutik på 250-800 m². Af de
7 byer, er Vorgod-Barde det lokalsamfund med det
mindste KWIK Spar lokalbutikskoncept.
I de to afl astningsområder Herningvejscente-
ret og Ringvejscenteret er 17 af 22 butikker (77 %)
større end 1.000 m² og 14 butikker er mellem 1.000
og 2.000 m².
Særlig pladskrævende varegrupperUnder hovedbranchen for særlig pladskrævende vare-
grupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter,
havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og
betonvarer.
Jf. Planlovens nye detailhandelbestemmelser gives kom-
munerne mulighed for at placere butikker, der alene for-
handler pladskrævende varegrupper uden for bymidter
og bydelscentre.
Jf. Planlovens nye detailhandelbestemmelser hører møb-
ler fortsat under pladskrævende varegrupper. Planloven
fastsætter imidlertid specielle krav til lokaliseringen af
møbelbutikker, der så vidt muligt skal placeres i by-
midter eller bydelscentre. Møbelbutikker er derfor kate-
goriseret under hovedbranchen ”øvrige udvalgsvarer” i
denne analyse.
Udlæg til butikker med særlig pladskrævende varegrup-
per er ikke underlagt krav til den samlede maksimale
arealramme og butiksstørrelser.
Ifølge Planloven kan der i tilknytning til butikker, der for-
handler tømmer og byggematerialer, etableres et bygge-
marked med et maksimalt bruttoetageareal på 2.000 m2.
Pladskrævende varegrupperIfølge Planlovens nye detailhandelsbestemmelser
kan kommunerne i stor udstrækning selv bestemme
den samlede arealramme og butiksstørrelse for bu-
tikker, der alene forhandler særlig pladskrævende
varer som fx. tømmerhandler, bilforhandlere, plante-
En større nyere butik til
”pladskrævende vare-
grupper” i afl astnings-
området ”Ringvejscen-
teret” i Skjern
/ 33
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / B U T I K S A R E A L O G - S T Ø R R E L S E R
forhandlere mv.
Størstedelen af butikkerne i Ringkøbing-Skjern
Kommune med pladskrævende varer er bilforhand-
lere, som udgør ca. 59 % af butiksbestanden. Bu-
tikkerne med pladskrævende varegrupper er - som
det fremgår af navnet - typisk større end gennem-
snittet af butikker. I Ringkøbing-Skjern Kommune er
især andelen af små butikker under 500 m2 markant
mindre end i de øvrige hovedbrancher. Ca. 38 % (12
stk) af butikker med særlig pladskrævende varer er
under 500 m2, mens butikker over 1.000 m2 udgør
47 % af de 32 butikker. Heraf er der 9 tømmerhand-
ler, 3 plantecentre og en bådhandel. De 4 største
af disse butikker er tømmerhandler på 3.000-4.000
m². Den største bilhandel er Toyota med 2.200 m²
Siden 1996 er bruttoetagearealet til butikker, der
forhandler særlig pladskrævende varegrupper, øget
med i alt ca. 2.500 m2 svarende til 7 %. Videbæk
har oplevet et betydeligt fald på 8.500 m², mens
Holmsland, Skjern, Ringkøbing og Tarm har oplevet
fremgang i nævnte rækkefølge.
Butikker, der forhandler særlig pladskrævende
varer, er i dag karakteriseret ved ofte at ønske en
lokalisering i nærheden af den overordnede infra-
struktur pga. større tilgængelighed og synlighed.
Der ses derudover en tendens til, at butikker med
særlige pladskrævende varer, i stigende grad loka-
liserer sig i større klynger fordi samlokaliseringen
skaber fl ere synergier end konkurrencemæssige
ulemper for den enkelte butik.
I Ringkøbing-Skjern Kommune kan det forven-
tes, at hovedparten af de større butikker med særlig
pladskrævende varer vil søge en lokalisering i nær-
heden af de to afl astningsområder i Ringkøbing og
Skjern, hvor det vil give den største synlighed og
tilgængelighed, og hvor der i forvejen er en vis kon-
centration af butikker med pladskrævende varer.
Det vurderes, at især Ringkøbings afl astningsområ-
de med åbningen af et nyt varehus vil have en større
kundestrøm og derfor være attraktivt for fl ere plads-
krævende varegrupper.
For enkelte butikker kan andre lokale forhold
end synlighed og tilgængelighed have betydning,
hvorfor en lokalisering ved de mindre byer i kom-
munen kan være ønskeligt. Det kunne eksempelvis
gælde forhandlere af planter og havebrugsvarer, el-
ler mindre bilforhandlere og tømmerhandler.
Barde-Vorgod lokalcen-
terområde har denne
Kwik Spar - samt en
Shell-station som dag-
ligvareforsyning.
En betydelig del af
Skjerns udvalgva-
rebutikker indgår i
kædesamarbejde.
Ringkøbings andel af
beklædningsbutikker
i kæde indikerer en
stærk kundetiltrækning.
Søndervig turisme-
område udgør en
selvstændig handels-
enklave, med en stor
dagligvarebutik og en
række beklædnings-
butikker
Hvide sande har en be-
tydelig butiksforsyning
som henvender sig til
de mange turister.
/ 34
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / F O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O V
Forbrugspotentiale og arealbehov
Udviklingen i omsætning i detailhandlen på lands-
plan har i gennem en årrække været markant sti-
gende i takt med de stærke konjunkturer. I de
kommende år vil fl ere overordnede faktorer have
indfl ydelse på detailhandlens udviklingsmuligheder i
de større byer i Ringkøbing-Skjern Kommune såvel
som i lokalområderne. Især følgende faktorer vurde-
res at få betydning:
- Befolkningsudviklingen
- Udviklingen i internethandlen
- Udviklingen i privatforbruget
- Strukturudviklingen
Ovenstående faktorer indgår som grundlag for vur-
deringen af det fremtidige forbrugspotentiale og
arealbehov i Ringkøbing-Skjern Kommune. Herud-
over har udviklingen i turismen en væsentlig indfl y-
delse på det fremtidige arealbehov. Det er imidlertid
meget vanskeligt at vurdere ændringer i turismen,
hvorfor ændringer i turismen ikke vil indgå som en
del af vurderingsgrundlaget.
Stigende befolkningstalRingkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en be-
folkningsprognose, der forudsiger et stigende be-
folkningstal i perioden fra 2009-2021.
I perioden 2009-2021 forventes befolkningen
i Ringkøbing-Skjern Kommune at stige med ca.
2.600 indbyggere. Med udsigt til et generelt stigen-
de befolkningstal og dermed en tilsvarende stigende
forbrugspotentiale vil der være et befolkningsmæs-
sigt grundlag for vækst i detailhandlen.
Fortsat vækst i InternethandlenInternethandel er i de senere år blevet så udbredt,
at hver voksen dansker i gennemsnit nu handler 6-7
gange om året på internettet. Ifølge en ny Skandina-
visk undersøgelse har Internethandlen i Skandina-
vien i 2007 rundet 70 mia. kr i omsætning svarende
til, at hver af de aktive e-handlende i gennemsnit
køber for ca. 5.400 kr. pr. år. Ifølge undersøgelsen
er forbrugernes motiver for at handle på nettet først
og fremmest lavere priser, derefter følger tidsbespa-
relsen, uafhængigheden af åbningstiderne og mulig-
heden for at sammenligne produkter og priser.
Befolkningsprog-nosePrognosen viser den hidtidige og forventede frem-tidige udvikling i befolkningstallet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune
Hidtidig og forventet befolkningsudvikling
54.000
56.000
58.000
60.000
62.000
02 04 06 08 10 12 14 16 18 20
Årstal
Befolkningsprognose for Ringkøbing-Skjern Kommune
/ 35
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / F O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O V
Forbrugertillidsindikatoren er udtryk for danskernes syn på de økonomiske konjunkturer på et givet tidspunkt - både hvad angår dem selv og for landet som helhed. Er forbrugerne af den opfattelse, at Danmarks økonomiske situation er forbedret i forhold til samme tidspunkt sidste år, afspejles dette i et højere tal. Tilsvarende vil en forventning hos forbrugerne om, at familiens økonomiske situation vil være bedre om et år end tilfældet er i dag, kunne afl æses i et højere nettotal.
På trods af den eksponentielle vækst i handlen
på Internettet, udgør e-handlen fortsat kun en lille
del af det samlede privatforbrug i Danmark. Ifølge
Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH)
udgjorde e-handlen i 2004 knap 3 % den samlede
detailhandelsomsætning i Danmark. På baggrund af
de senere års udvikling forventes andelen at være
steget til et niveau i størrelsesordenen 8-10 %. Fort-
sætter den igangværende udvikling forventes ande-
len af danskernes private køb på Internettet i 2020
at nå op på et niveau, der svarer til mindst ca. 15 %
af det samlede privatforbrug. Som det er tilfældet i
dag vurderes det fortsat at være tøj, fi lm, musik, bø-
ger og elektronik, der primært købes på nettet, men
i fremtiden forventes det i stigende grad at brede
sig til andre brancher og varegrupper. I et fremtids-
scenario, hvor omsætningen i e-handlen vokser
markant, vil det få mærkbare konsekvenser for om-
sætningen i butikkerne i byerne og være med til at
reducere efterspørgslen på arealer til butiksformål.
Fortsat vækst i privatforbrugetIgennem de senere år er privatforbruget i Danmark
steget markant bl.a. som følge af den øgede vel-
stand. Privatforbruget er især steget inden for be-
klædning og boligudstyr, mens vækstraten i daglig-
vareforbruget har været mere afdæmpet.
I løbet af 2008 har uroen på de fi nansielle mar-
keder udviklet sig til en egentlig økonomisk krise, 0
0,5
1
1,5
2
2,5
3
2000 2001 2002 2003 2004
Procent
Stigende internet-handelPrivate køb på Internettet i procent af det samlede privatforbrug.Kilde: Konkurren-cestyrelsen
Udvikling i Internethandlen
Forbrugertillidsindikator
-20
-15
-10
-5
0
5
10
15
20
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
/ 36
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / F O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O V
som har medført markant større privatøkonomisk
usikkerhed blandt forbrugerne og som følge heraf
en markant opbremsning i det private forbrug. En
indikator for den udvikling i forbruget er Danmarks
Statistiks ”forbrugertillidsindikator”, som udtrykker
befolkningens syn på deres aktuelle og den fremti-
dige økonomiske situation. Tendensen er at forbru-
gertilliden siden 2007 har været i frit fald efter fl ere
år med nærmest konstante stigninger.
I 2008 gik forbruget tilbage i forhold til det fore-
gående år med ca. 3 % i købte varemængder. Tilba-
gegangen var størst inden for beklædning som faldt
med ca. 6 %, inden for øvrige udvalgsvarer faldt va-
reomsætningen ca. 3,5 % mens mængden af købte
dagligvarer faldt med ca. 2 %. Udviklingen i 2008
understreger, at en ændring i forbrugsadfærden ty-
pisk får størst indfl ydelse på udvalgsvarehandlen,
som erfaringsmæssigt også er mere konjunkturføl-
som end dagligvarehandlen.
Til trods for at vareomsætningen i udvalgsva-
rehandlen i det næste års tid forventes at udvise
negative vækstrater i forhold til 2008, mens der
forventes en mere stagnerende udvikling inden for
dagligvarehandlen, er det COWIs forventning, at der
fortsat vil ske vækst i privatforbruget i et 12-årigt
tidsperspektiv - omend i et noget mere afdæmpet
tempo end i de senere år. Den historiske udvikling i
privatforbruget understøtter denne forventning, idet
erfaringen viser, at forbrugsudviklingen vil vende
igen og fortsætte den generelle opadgående ten-
dens, som har kendetegnet den historiske udvikling.
Størrelsen af væksten er imidlertid svær at for-
udsige og afhænger bl.a. af udviklingen i de økono-
miske konjunkturer, forbrugernes købekraft og en
generel ændring i forbrugernes købelyst.
Fremskrivning af forbrugsudviklingenFremskrivningen af forbrugspotentialet i Ringkø-
Metodebetragtninger
Det fremtidige arealbehov er opgjort ud fra en betragtning om, at den fremtidige omsætningstilvækst direkte vil afføde
et behov for fl ere arealer til butiksformål. I beregningen er der således ikke taget højde for, at eksisterende butikker kan
øge omsætningen uden behov for større butiksareal, samt at fl ere bygninger til butiksformål især i de mindre byer og ud-
kantsområder kan være reltivt ekstensivt udnyttet i dag.
Modsat kan behovet for nye koncepter og en tilpasning af eksisterende butikker til fremtidens behov give anledning til
udvidelser eller opførelse af helt nye butikker.
60
70
80
90
100
110
120
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Detailhandel i altFødevarer og andre dagligvarerBeklædning mv.Andre forbrugsvarer
Udviklingen i vareomsætningen fordelt på brancher (2005 = index 100)
/ 37
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / F O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O V
Fremskrivning af forbrugspotentialet og arealbehovet 2009-2021Forbrugspotentiale
(Mio. kr.) Dagligvarer Udv. I alt I alt Pladskr. varer
Optimistisk 130 380 510 -
Pessimistisk 100 210 310 -
Arealbehov
(m2) Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Pladskr.varer
Optimistisk 3.000 14.800 17.700 10.000
Pessimistisk 2.100 6.300 8.400 12.000
Gennemsnit 2.550 10.550 13.050
bing-Skjern Kommune er forbundet med usikkerhed
og er afhængig af forskellige faktorer. Med henblik
på at afdække forskellige udviklingsmuligheder op-
stilles to fremskrivninger for forbrugsudviklingen,
som har til formål at angive spændet mellem det hø-
jeste og laveste fremtidige arealbehov. Fremskrivnin-
gerne tager afsæt i samme befolkningsprognoser
og forventning til udviklingen i Internethandlen:
- Stigende indbyggertal. Ca. 2.600 nye indb. i
2021 (Ringkøbing-Skjern Kommunes befolk-
ningsprognose)
- Vækst i Internethandlen svarende til, at Internet-
handlen udgør ca. 15-20 % af udvalgsvarehand-
len i 2021
Optimistisk fremskrivning af privatforbrugetMeget tyder på, at forbruget har toppet for en pe-
riode og at forbrugsvæksten i de kommende år vil
være på retur. Den optimistiske fremskrivning for-
udsætter en fortsat vækst i forbruget svarende til
en halvering i forhold til de foregående 6 år, hvor
forbruget er steget voldsomt. Fremskrivningen
skønnes at være en optimistisk fremskrivning på
baggrund af de seneste udviklingstendenser og for-
ventninger om en fortsat opbremsning i forbruget i
de kommende år.
- Vækst i privatforbruget inden for dagligvarer og
udvalgsvarer svarende til en vækstrate på 30 %
af forbrugsvæksten i perioden fra 2002-2008.
- Byerne i Ringkøbing-Skjern Kommune fastholder
deres ”markedsandel” inden for udvalgsvarer i
konkurrencen med byerne i det regionale opland.
Pessimistisk fremskrivning af privatforbruget
Fremskrivningen forudsætter, at de senere års stær-
ke vækst i forbruget afl øses af en markant mere
afdæmpet vækst, der svarer til en fjerdedel af væk-
sten i de foregående 6 år.
- Vækst i privatforbruget inden for dagligvarer og
udvalgsvarer svarende til en vækstrate på 10 %
af forbrugsvæksten i perioden fra 2002-2008.
- Byerne i Ringkøbing-Skjern Kommune taber
”markedsandele” inden for udvalgsvarer i konkur-
rencen med byerne i det regionale opland sva-
rende til en reduktion i dækningsgraden fra 86 til
81 i 2021.
/ 38
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / F O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O V
ArealbehovSom grundlag for den fremtidige detailhandelsplan-
lægning omsættes forbrugstilvæksten i de to frem-
skrivninger til et arealbehov.
Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering
af den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse; dvs.
hvor stor omsætningen pr. m2 bruttoetageareal for-
ventes at blive i fremtiden. De seneste mange år er
omsætningen generelt steget pr. m2 butiksareal. I
beregningen tages således udgangspunkt i en are-
aludnyttelse, som udtrykker en forventning om en
øget omsætning pr. m2 inden for udvalgsvarer sam-
menlignet med den eksisterende arealydnyttelse i
detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune:
- Dagligvarebutikker: 35.000 kr./m2
- Udvalgsvarebutikker: 20.000 kr./m2
Det skal understreges, at vurderingen af arealbe-
hovet i de to fremskrivninger er forbundet med en
vis usikkerhed primært pga. usikkerheden om den
fremtidige forbrugsudvikling. Bl.a. forudsættes det,
at den skønnede forbrugstilvækst direkte vil resul-
tere i et øget behov for nyt butiksareal. I realiteten vil
en del af omsætningesstigningen ske i eksisterende
butikker, hvor kapacitetsgrænsen ikke er nået. Sam-
tidig vil den generelle strukturudvikling mod en stør-
re koncentration i udvalgsvarehandlen i de større
byer i sig selv medføre et øget behov for butiksarea-
ler i de centrale handelsbyer. Et øget arealbehov kan
derfor være grundlagt i en omfordeling af butiksare-
aler mellem de centrale og perifere byområder og er
ikke kun udtryk for en øget vækst i forbruget. Der vil
således givetvis være tilfælde, hvor mindre byer risi-
kerer at stå med ledige butikslokaler.
I modsætning her til kan en stigning i turismen
bl.a. understøttet af en fremtidig vækst i bestan-
den af sommerhuse i kommunen skabe et øget for-
brugsgrundlag og dermed et behov for arealer til
butiksformål primært i sommerhusområderne, Hvi-
de Sande og Søndervig samt i Ringkøbing.
Særlig pladskrævende varerDet er forbundet med stor usikkerhed at anslå et
forventet arealbehov til nye butikker, der forhandler
særlig pladskrævende varer. Ifølge de nye detaiil-
handelsbestemmelser fastlægger kommunen i stor
udstrækning selv arealrammen til butikker med sær-
lig pladskrævende varer. Med en forventning om en
mere afdæmpet forbrugsvækst end i de foregående
6 år vurderes en arealramme på ca. 10-12.000 m2 at
være tilstrækkeligt til at dække behovet for areal til
butikker med særlig pladskrævende varer i de kom-
mende 12 år.
/ 39
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K Ø G E K O M M U N E / U D V I K L I N G S S C E N A R I E R
Øget turisme
Ringkøbing Fjord området er med sine mere end 4
millioner overnatninger på årsbasis, en af Danmarks
mest velbesøgte turistdestinationer. Ringkøbing-
Skjern Kommune medvirker i et såkaldt ”Superhel-
årsdestinationsprojekt”, der har til formål at udvikle
Destination Ringkøbing Fjord til at blive et endnu
mere attraktivt sted at besøge - hele året rundt. Ho-
vedsigtet med initiativet er at give destinationsud-
viklere - herunder kommuner, regioner, klyngestruk-
turer, forretningsudviklere mv. en attraktiv mulighed
for i fællesskab at tænke ambitiøst og langsigtet
omkring udvikling af helårsturisme i Ringkøbing-
Skjern Kommune.
Arbejdet med turistprojektet har ført til udpeg-
ningen af en række indsatsområder, der går ud på:
at hæve service/kompetenceniveauet, herunder
udbygning af værtsrollen;
at kortlægge og analysere destinationens nuvæ-
rende udbud og potentialer;
at øge antallet af oplevelsesudbud/rum;
at udvikle og målrette markedsføring og branding
af Destination Ringkøbing Fjord i forhold til hel-
årsturisme samt
at fokusere på fundraising og investeringer i for-
hold til at kunne realisere store projekter og sats-
ninger i fremtiden
På baggrund af initiativerne i turismeprojektet har
Ringkøbing-Skjern Kommune opstillet målsætninger
for den fremtidige udvikling i turismen i kommunen.
Målsætningerne med betydning for detailhandlen
er bl.a.:
Fremskrivning af forbrugspotentialet i turismenForbrugspotentiale
(Mio. kr.) Mio. kr.
4 mio. overnatninger (nuværende situation) 270-340
6 mio. overnatninger (målsætning) 510-630
Forskel 240-290
Arealbehov
(m2) Dagligvarer Udvalgsvarer I alt
Forbrugspotentiale på 240 mio. kr 4.000 5.000 9.000
Forbrugspotentiale på 290 mio. kr 5.000 6.000 11.000
at øge antallet af overnatningerne i kommunen
fra 4 mio. til ca. 6 mio.
at øge den enkelte turists forbrug med ca. 25 %
Såfremt det lykkedes, at øge antallet af turistoverna-
tinger og få den enkelte turist til at lægge fl ere pen-
ge i detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune i
overensstemmelse med de opstillede målsætninger,
forventes forbrugspotentialet i kommunen inden
for detailhandlen at blive øget med et beløb i stør-
relsesordenen 240-290 mio. kr. Med en forventet
arealudnytttelse inden for dagligvare- og udvalgs-
varehandlen på hhv. 35.000 kr./m2 og 20.000 kr./
m2 vil det ekstra forbrugspotentiale i turismen skabe
et øget arealbehov til butiksformål på i alt ca. 9.000-
11.000 m2 ud over det beregnede behov skabt af et
stigende befolkningstal og ændringer i den generel-
le forbrugsudvikling.
/ 40
D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K Ø G E K O M M U N E / U D V I K L I N G S S C E N A R I E R
BegreberButik
En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der
sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I hen-
hold til Planlovens regler om detailhandel betragtes
også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx
fi lm til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet,
via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske
udstillingslokaler indgår ikke i analysen.
HovedbrancherAnalysen omfatter 65 brancher inden for detailhan-
del. Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fi re hoved-
butikstyper på baggrund af Danmarks Statistiks
branchekoder:
1. Dagligvarer
Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx
madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butik-
ker, der sælger dagligvarer, betragtes som daglig-
varebutikker, herunder også servicestationer med
kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af
udvalgsvarer.
2. Beklædning
Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr og
børnetøj.
4. Øvrige udvalgsvarer
Øvrige udvalgsvarer er fx møbler, smykker, cykler,
bøger, hårde hvidevarer og isenkram samt el- og
VVS-installatører, der har butik og sælger til private.
4. Pladskrævende varegrupper
Under pladskrævende varegrupper hører biler,
lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer,
tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonva-
rer.
KædebutikkerButikkernes kædetilknytning fortæller noget om
den enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke,
tiltrækningskraft og mulighed for at overleve på
sigt. Tilstedeværelsen af kædebutikker siger noget
om, hvor attraktiv en by er at investere i for detail-
handlen.
Kædetyper
Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapi-
talkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kæ-
desamarbejde. I undersøgelsen betragtes franchis-
ekæder som kapitalkæder.
Kapitalkæder
Hvor fl ere butikker ejes af samme person eller sel-
skab. I undersøgelsen anvendes ordet kapitalkæde
først når mindst fi re butikker har samme ejer. Kio-
sker ved servicestationer er alle defi neret som ka-
pitalkæder.
Frivillige kæder
Hvor en række detailhandlere fra samme branche
har et organiseret samarbejde om fælles indkøb el-
ler markedsføring.
Franchise kæder
Hvor en franchisegiver stiller et fuldt butikskoncept
til rådighed for en franchisetager mod royalties.
Franchisegiver udstikker retningslinier for indkøb,
markedsføring, butiksindretning m.m., mens fran-
chisetager varetager driften.
BruttoetagearealButiksarealerne er fastlagt efter defi nitionen i plan-
loven og omfatter butikkernes bruttoetageareal.
Dvs. butiks-, kontor- og lagerareal indgår i brutto-
etagearealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis
det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealop-
lysningerne bygger på Bygnings- og Boligregistret
(BBR) og informationer fra den Offentlige Informa-
tionsServer (OIS). Arealoplysninger, som det ikke
har været muligt at skaffe fra registrene, er indhen-
tet ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved
besigtigelse.
OmsætningButikkernes omsætning er fra 2008 og er inkl.
moms. Omsætningen er registreret ved direkte
henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse.
Den del af omsætningen, der ikke relaterer sig til
detailhandlen, som fx. varer der sælges engros el-
ler serviceydelser, er udtaget. Fx vil omsætning fra
tankstationer med dagligvarebutikker, receptpligtigt
medicin på apoteker, elinstallatørers servicearbej-
de mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne,
ligesom også dagligvarebutikker med væsentlig
udvalgsvarehandel (varehuse) vil føre til for høj om-
sætning i dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgs-
varer vil fx omsætningen i byggemarkeder vil blive
for stor, hvis ikke tømmerhandelsdelen og engros-
salget til håndværkere trækkes ud.
ForbrugForbruget er beregnet for 2008 inkl. moms ud fra et
forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik på forskel-
lige varegrupper. Forbrugsudtrækket, som anven-
des for indbyggernes forbrug i Ringkøbing-Skjern
Kommune, er gennemsnitlige forbrugstal for ind-
byggerne i Region Midtjylland.
DækningsgradDækningsgraden er defi neret som forholdet mel-
lem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset
område. Hvis dækningsgraden for en kommune
er under 100 betyder det, at butikkerne i kommu-
nen omsætter for mindre end kommunens borgere
handler for. En del af borgernes forbrug bliver såle-
des lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende
betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i
kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen.
Dækningsgraden er således en måde at vurdere
detailhandlen styrke og tiltrækningskraft.
NøjagtighedMålet for undersøgelsen er at få alle større butikker
med og at opnå en dækning på ca. 95 % af samt-
lige butikker. Der kan således være enkelte mang-
lende butikker, ligesom der kan være sket åbninger
og lukninger af butikker efter afslutningen af data-
indsamlingen i 2009. Mangler og fejl i registrene er
forsøgt rettet ved hjælp af besigtigelser og kommu-
nernes lokalkendskab til de faktiske forhold.