A

DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014

KEND DIN RET

RETSLEX – Rettens arbejde

RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde til: For eksempel hvis du har overværet et overfald og skal vidne, eller hvis du får problemer med at betale en regning og skal møde i fogedretten. I dette kapitel kan du læse om • hvilke typer af sager retterne behandler • hvilke aktører der er i en retssag, med andre ord: Hvem gør hvad under et retsmøde? • hvordan en retssag forløber. Sagstyper Civile sager Det kaldes en civil sag, når to eller flere parter ikke kan blive enige, og den ene part derfor beder om rettens hjælp til at finde en løsning. Sagsøgeren er den part, som anlægger sagen, mens den sagsøgte er den part, som sagen bliver anlagt imod. Parterne kan for eksempel være borgere, det offentlige eller virksomheder. Som oftest går en civil sag ud på, at den sagsøgte skal: • betale et beløb • foretage en bestemt handling • holde op med en bestemt aktivitet eller • anerkende en rettighed Der er mange forskellige områder inden for civile sager. Mange civile sager handler om, at nogen skal betale penge til en anden. Det kan typisk være sager om erstatning for skader eller aftaler, der ikke er overholdt. Det kan også være problemer ved huskøb, ansættelser eller lejeaftaler. Civile sager kan også være mere personlige sager. De kan handle om forældremyndighed, faderskab eller skilsmisse. Det er også en civil sag, hvis du skal have en værge, hvis du er blevet for syg eller for gammel til at klare dig selv. En civil sag anlægger du ved byretten – som hovedregel i den retskreds, hvor den, du lægger sag an mod, bor.

Straffesager En straffesag er en sag, hvor retten skal afgøre, om en person er skyldig i og skal straffes for en forbrydelse. Hvis nogen har begået en forbrydelse, kan du som borger anmelde det til politiet, hvis politiet ikke selv er opmærksom på, at der er begået en forbrydelse. Hvis der er beviser eller vidneudsagn, der peger i retning af én bestemt person, kan politiet rejse sigtelse mod ham. Politiet efterforsker så sagen, og hvis de finder beviser nok til at rejse tiltale mod den sigtede, bliver sagen behandlet i retten som en straffesag. Der findes også de noget mindre bødesager, hvor en borger har fået for eksempel en færdselsbøde. Hvis han eller hun ikke betaler bøden, går sagen i retten. Hvis politiet som et led i efterforskningen vil ransage en lejlighed, aflytte en telefon eller beslaglægge beviser, skal de også have rettens tilladelse. Når politiet er færdig med efterforskningen, sender anklagemyndigheden sagen til retten. Anklagemyndigheden er en slags politiets advokater. De ”rejser tiltale”, hvis de mener, beviserne er stærke nok, og de kan bevise det. Det betyder, at den sigtede, som nu er den tiltalte, bliver indkaldt til et retsmøde. Et retsmøde foregår i retssalen, hvor alle parter mødes, og det er det, der i medierne ofte kaldes ”retssagen”. Tiltalte har forinden fået udleveret et anklageskrift, hvor der står, hvad sagen handler om, og hvilke paragraffer, anklageren mener, den tiltalte har overtrådt. Den tiltalte har normalt pligt til at møde personligt i retten. Hvis han bliver væk, risikerer han at blive anholdt eller, i de mindre sager, at blive dømt uden at have fået mulighed for at udtale sig.

Fogedsager Hvis du skylder penge og ikke betaler din gæld, kan den, der har penge til gode, sende sagen i fogedretten, som er en afdeling i byretten. Det er dog nødvendigt, at det forinden er slået fast, at gælden skal betales, for eksempel i en dom eller i et pantebrev. Den, som ikke har fået sine penge, kalder man kreditor. Du, som jo skylder pengene, kaldes debitor eller skyldner. Når fogedretten har modtaget sagen, bliver du og dem, du skylder penge, indkaldt til et møde i fogedretten, hvor man gennemgår din økonomi.

Hvis du ikke kan betale, bliver der ofte aftalt en afdragsordning, men der kan også gøres udlæg i dine ting for det beløb, du skylder. Det kan for eksempel være i en scooter eller en pc. Udlæg betyder, at kreditor kan forlange, at den ting, der er foretaget udlæg i, sælges på auktion, så kreditor kan få sine penge. Fogedretten tager sig også af tvangsauktioner over huse, og hvis du for eksempel ikke betaler din husleje til tiden, kan udlejeren få fogedrettens hjælp til at sætte dig ud af boligen. Andre sager i fogedretten drejer sig om udlevering af ting, hvis man kan bevise, at en person ulovligt har beholdt ens ting. Fogedretten behandler også sager om udlevering af børn til samvær hos en af forældrene, hvis en aftale om samvær ikke bliver overholdt. Skiftesager I skiftesager behandler retten spørgsmål om, hvordan en formue skal fordeles for eksempel efter et dødsfald, en skilsmisse eller en konkurs.

Dødsfald Skifteretten, som er en afdeling af byretten, skal beslutte, hvad der skal ske med et dødsbo, når en person dør. Et dødsbo er de ejendele og eventuelt formue, som en afdød efterlader sig. Skifteretten hjælper dem, der skal arve, med at finde ud af, hvordan dødsboet skal behandles. Enten kan arvingerne være enige og selv dele boet, eller der

sættes en bobestyrer/advokat på sagen til at hjælpe arvingerne med opgaven. Indtil skifteretten har kontaktet arvingerne, må de ikke begynde at dele tingene eller betale regninger. Der gælder forskellige regler alt efter, om den afdødes ægtefælle stadig er i live, om der er børn, og om der er et testamente. Hvis arvingerne ikke kan blive enige om delingen af boet eller om for eksempel begravelsen, hjælper skifteretten med at træffe en afgørelse. Skilsmisser Skifteretten kan også afgøre, hvem der skal have hvad, hvis du blive skilt og I ikke kan blive enige. Du kan også få hjælp til at dele boet, hvis du ikke har været gift. Konkurser og andet Derudover behandler skifteretten også: • Konkurser – det vil sige en sag mod en skyldner med det formål at fordele skyldnerens formue ligeligt mellem alle kreditorer. • Rekonstruktion – det vil sige sager, hvor man undersøger mulighederne for, at virksomheder med økonomiske problemer kan videreføres i stedet for at blive erklæret konkurs. • Tvangsopløsning af selskaber – det vil sige sager, hvor et selskab ikke længere kan bestå. Årsagen kan være, at selskabet ikke har indleveret sit regnskab, eller der ikke er nogen bestyrelse i selskabet. • Gældssanering – det vil sige sager, hvor retten kan nedsætte eller slette en persons gæld, hvis bestemte betingelser er opfyldt.

Tinglysning Når du tinglyser noget, registrerer du offentligt en rettighed eller et ejerskab. Det kan for eksempel være, hvis du køber et hus. Så tinglyser du skødet på huset, og du står så i tinglysningssystemet som den, der ejer og må råde over huset. Dette sker for at sikre, at andre kan få at vide, at du ejer huset. Lån kan også blive tinglyst, så den, der giver en et lån, har sikret sine rettigheder – ikke bare over for den, der får lånet, men også over for andre parter. Der kan også tinglyses pant i biler eller ejendele. Tinglysningen sikrer også rækkefølgen af lån og andre rettigheder for at undgå strid, hvis du har lån hos flere forskellige parter.

Notar En notar er en person i byretten, der bekræfter underskriften af forskellige dokumenter. De fleste af notarens opgaver handler om at underskrive testamenter. Notaren bekræfter, at underskriften fra den person, der underskriver dokumentet, er ægte. Hvis det handler om et testamente, bekræfter notaren også, at personen forstår, hvad det betyder at oprette et testamente.

Straffesagen: Aktører og forløb Nu er vi inde i en af byrettens retssale, og der skal til at foregå et retsmøde i en straffesag. Her gennemgår vi, hvilke roller de forskellige aktører i retssalen spiller. I en almindelig straffesag deltager • Den tiltalte • Anklager • Forsvarer • Dommer • Lægdommere • Evt. vidne(r) Den tiltalte Den tiltalte er ham eller hende, der står anklaget for at have lavet noget ulovligt. Den tiltalte bliver afhørt af både anklager og forsvarer. Dommeren kan eventuelt også stille uddybende spørgsmål. Den tiltalte har ikke pligt til at udtale sig, hvis han ikke vil, og han har ikke pligt til at tale sandt.

Anklager og forsvarer Anklageren er politiets advokat og fører sagen mod den tiltalte på samfundets vegne. Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist, og derfor er det anklagerens opgave at fremlægge sagens beviser – også dem, der taler til den tiltaltes fordel. Det gør han blandt andet ved at afhøre vidner og den tiltalte og komme med beviser – for eksempel dna-spor, fingeraftryk, overvågningsvideoer og lignende. Anklageren skal altså på den ene side sørge for, at skyldige drages til ansvar, og på den anden side at uskyldige ikke bliver retsforfulgt. Forsvareren er den tiltaltes advokat. Det er forsvarerens opgave at stille spørgsmålstegn ved, om de beviser, anklageren kommer med, holder vand og gøre opmærksom på de ting i sagen, der taler til tiltaltes fordel. Alle har ret til en forsvarer. Retten beskikker en forsvarer, hvis anklageren kræver en højere straf end bøde. En beskikket forsvarer er betalt af det offentlige. Du kan også selv vælge en forsvarer. Du er som udgangspunkt ikke tvunget til at være repræsenteret af en advokat. Hvis du selv vil føre sin sag i retten, er du det, man kalder ”selvmøder”. Dommer Dommeren leder retssagen, og det er også hende, der skal vurdere beviserne i sagen og afgøre, om den tiltalte er skyldig i den forbrydelse, han er tiltalt for, eventuelt sammen med domsmænd eller nævninger. Hvis den tiltalte findes skyldig, er det også dommeren, der skal fastsætte straffen. Hvis der deltager domsmænd eller nævninger i sagen, er de også med til dette. Straffen fastsættes ud fra tidligere afgørelser på området i andre lignende sager (retspraksis), de konkrete omstændigheder og inden for den strafferamme, der gælder for det, den tiltalte er fundet skyldig i. Strafferammen er en grænse for straffens længde, som står i loven. Lægdommere Lægdommere er almindelige mennesker som du og jeg, der fungerer som meddommere i retten. Lægdommere har samme opgave i sagen som de juridisk uddannede dommere. De er med til at afgøre, om den tiltalte er skyldig og eventuelt, hvilken straf han eller hun skal have. Baggrunden for, at der er lægdommere med i retten, er, at de repræsenterer den almindelige befolkning. Det er alvorligt, når samfundet, repræsenteret ved dommeren, idømmer en borger straf. Et så alvorligt indgreb kræver befolkningens opbakning.

Lægdommerne er altså under sagen repræsentanter for befolkningen. Samtidig skal lægdommerne være med til at sikre, at domstolene ikke er isolerede og arbejder uden at have fingeren på pulsen i forhold til det omgivende samfund. Der findes to slags lægdommere: Domsmænd og nævninger. Der er domsmænd med i en sag, hvis anklageren kræver fængsel eller frakendelse af rettigheder, og den tiltalte nægter sig skyldig. I byretten er der en dommer og to domsmænd med. I landsretten er der tre dommere og tre domsmænd.

Nævninger deltager i sager, hvor anklageren kræver fire års fængsel eller mere. I byretten er der i så fald tre dommere og seks nævninger.

Vidne Et vidne kan være en, som har set en forbrydelse, eller som på en anden måde kan udtale sig om noget, der kan være vigtigt for sagen. Den forurettede i sagen – den person, der har været udsat for forbrydelsen – er også vidne i sagen. Et vidne har pligt til at møde op i retten, hvis han eller hun indkaldes, og vidnet har også pligt til at svare på de stillede spørgsmål. Vidnet taler under strafansvar – det vil sige, at han eller hun kan straffes for at lyve i retten. Både anklager og forsvarer må afhøre vidnet.

Straffesagens forløb Inden sagen Inden selve retsmødet finder sted, sender anklagemyndigheden et anklageskrift til den tiltalte og til retten. Retten sørger for at fastsætte tidspunktet for, hvornår sagen kan komme i retten. Der er mange parter involveret, og derfor kommer en sag heller ikke for retten, lige efter den er anmeldt. For voldssager og voldtægtssager siger lovgivningen, at retten skal forsøge at behandle sagen inden for en særligt kort frist. Grundlovsforhør Ofte starter det hele med, at en mistænkt bliver anholdt. Politiet kan tilbageholde en anholdt i op til 24 timer. Hvis politiet vil tilbageholde den anholdte i længere tid, skal en dommer tage stilling til, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt. Det sker ved et grundlovsforhør. Betingelserne for varetægtsfængsling er, at der skal være risiko for en fængselsstraf på 1 år og 6 måneder eller mere. Derudover skal der enten være risiko for, at den sigtede vil forsøge at stikke af, at han eller hun begår nye lovovertrædelser, eller at vedkommende vil vanskeliggøre politiets efterforskning. Mens den sigtede er varetægtsfængslet, undersøger politiet, om der kan rejses tiltale mod ham eller hende.

Straffesagens gang i retten Selve retsmødet starter med, at dommeren spørger den tiltalte om navn og fødselsdato for at sikre sig, at det er den rette person. Dommeren vil så bede anklageren om at læse anklageskriftet højt. Herefter gennemgår anklageren sagens beviser. Anklageren fremlægger de skriftlige beviser og afhører tiltalte og eventuelle vidner. Den tiltalte har ikke pligt til at udtale sig eller svare på spørgsmål. Vidner har pligt til at møde og pligt til at tale sandt. Hvis de lyver, kan de selv risikere at blive straffet. Anklageren og den eventuelle forsvarer afslutter sagen med en opsummering, hvor de ridser sagen op fra deres synspunkt og forklarer, hvorfor de mener, at den tiltalte skal dømmes eller frifindes. Den tiltalte får det sidste ord, inden retten overvejer sagen og afsiger dom. Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist. Det er anklageren, der skal bevise, at den tiltalte er skyldig. Retten skal frifinde den tiltalte, hvis der er rimelig tvivl om den tiltaltes skyld.

Dommeren og de eventuelle lægdommere voterer herefter. Det betyder, at de overvejer, om den tiltalte skal dømmes, og hvad straffen i givet fald skal være. Når dommeren og de eventuelle lægdommere er nået til et resultat, bliver resultatet læst højt i retssalen. I nogle tilfælde afsiger retten ikke dommen samme dag, men først på et senere tidspunkt. Dom og straf En dom kan være flere forskellige ting. I straffesager kan du få dagbøder, eller du kan få en dom, hvor du ikke skal i fængsel, men hvis du gør noget ulovligt inden for prøvetiden, kommer du i fængsel (betinget dom). Det kan også være, at dommeren beslutter, at du for at få en betinget dom skal udføre samfundstjeneste et vist antal timer. Det kan for eksempel være rengøring i en forening eller samle affald i naturen. Du kan naturligvis også blive idømt fængselsstraf. Det er Kriminalforsorgen, der tager sig af fængslerne og de indsatte i Danmark. Der kan indimellem også indgå tab af rettigheder i dommen. For eksempel kan retten til at holde dyr eller køre bil forbydes, hvis du bliver dømt for dyremishandling eller for grov overtrædelse af færdselsloven.

Den civile sag: Aktører og forløb Vi er stadig i en retssal i byretten, men der sker nogle udskiftninger på rollelisten, når det er en civil sag, der er på programmet i byretten. I en almindelig civil sag medvirker • Sagsøgte • Sagsøgtes advokat • Sagsøger • Sagsøgers advokat • En dommer • Evt. vidner • Evt. en syns- og skønsmand Dommer Det er dommerens opgave at lede retssagen og vurdere beviserne. Til slut skal dommeren så afgøre sagen og skrive dommen. Dog ikke hvis parterne forinden er blevet enige og har indgået forlig i sagen. Ved visse principielle typer af sager i byretten kan dommeren beslutte, at der skal medvirke to ekstra dommere under sagen.

Sagsøger og sagsøgte Sagsøgeren er den, der starter sagen ved at indlevere en stævning til retten. Sagsøgeren skal, eventuelt sammen med sin advokat, bevise, at den anden part for eksempel skylder penge, er forpligtet til at udlevere en bestemt genstand, eller hvad sagen nu måtte dreje sig om. Den sagsøgte er den, der bliver lagt sag an imod. Den sagsøgte skal, eventuelt sammen med sin advokat, argumentere for, at sagsøgerens påstand er forkert, og at vedkommende for eksempel ikke skylder penge. Du er som udgangspunkt ikke tvunget til at være repræsenteret af en advokat. Du kan selv føre din sag. Det er dog et krav, at sagen kan fremstilles på en forståelig måde, som dommeren kan træffe sin afgørelse ud fra. Vidner Sagsøger og sagsøgte har mulighed for at bruge vidner i sagen, der kan forklare noget af betydning for sagens afgørelse. Syns- og skønsmand En syns- og skønsmand er en fagperson, som kan inddrages i sagen, hvis der er behov for en neutral vurdering af faglige spørgsmål i sagen. Hvis en boligejer og en murer for eksempel er uenige om kvaliteten af den mur, mureren har bygget, kan en byggerådgiver udefra inddrages som syns- og skønsmand i sagen. Han skal så komme med sin vurdering af murens kvalitet. Den civile sags forløb Inden sagen Inden selve retsmødet finder sted, er der en masse forberedelse. Der er blevet sendt en række dokumenter frem og tilbage mellem parterne i sagen. I en civil sag skal det blandt andet afklares, præcis hvad de to parters påstande er. Retten sørger for at fastsætte tidspunktet for, hvornår sagen kan komme i retten. I en civil sag vil retten undersøge muligheden for at få sagen afsluttet, inden den når til det endelige retsmøde. Det kan også være, sagen egner sig til retsmægling. Det er en speciel form for konfliktløsning, hvor en særligt uddannet jurist hjælper sagens parter til selv at finde en løsning på deres konflikt uden at skulle igennem en retssag.

Den civile sags gang i retten Den civile sag starter med, at parterne nedlægger deres påstande, det vil sige, at de oplyser retten og modparten om, hvad deres krav i sagen er. Normalt vil retten herefter bede sagsøgeren forklare sagens hovedpunkter og problemstilling. Næste punkt er bevisførelse. Her vil parterne, og eventuelt vidner, afgive forklaring. Når bevisførelsen er afsluttet, kan parterne give deres syn på sagen i den afsluttede procedure. Retten vil herefter ofte forsøge at indgå et forlig i sagen – altså få parterne til at blive enige om en løsning. Hvis parterne ikke kan det, skal retten afsige dom i sagen. Dommen skal afsiges snarest muligt. I sager, der behandles ved byretten af en dommer og uden sagkyndige, skal dommen afsiges senest fire uger efter, at sagen er afsluttet. Det samme gælder for ankesager i landsretten. I andre sager skal dommen afsiges senest to måneder efter. Dom I en civil sag vil dommen gå på, hvem af parterne der har ret. Det kan for eksempel være, hvem der skylder hvem penge, eller om en fyring af en medarbejder var korrekt. Rettens medarbejdere Der er ikke kun dommere, der arbejder i retten. Der er sagsbehandlere og jurister, der forbereder og behandler sagerne, planlægger retsmøder, svarer på spørgsmål fra borgere, fungerer som sekretærer under retssagen og mange andre opgaver. Der er også ansat vagter, som kan gribe ind, hvis der skulle opstå uro i retten. Retten ledes altid af en præsident, mens antallet af dommere er forskelligt fra ret til ret alt efter, hvor stort et geografisk område retskredsen dækker, og hvor mange indbyggere der er.

Lukkede døre og forbud Som udgangspunkt er retssager offentlige, men hvis anklageren eller forsvareren beder om det, kan dommeren i visse tilfælde beslutte at lukke dørene for offentligheden. Det betyder, at borgere, journalister og alle andre end aktørerne i sagen, ikke må overvære retsmødet. Lukkede døre kan forekomme både i civile sager og straffesager, men ses dog mest i straffesager. I straffesager sker det som regel af hensyn til den videre efterforskning, af hensyn til den tiltalte eller af hensyn til for eksempel ofrene i en meget personlig sag. Dørlukninger kan kæres af anklager, forsvarer eller pressen, det vil sige, at man kan bede landsretten afgøre, om det er den rigtige beslutning. Dørlukninger sker kun, hvis dommeren mener, at det ikke er nok at bestemme referatforbud eller navneforbud. Referatforbud betyder, at dommeren beslutter, at man ikke må skrive eller fortælle om, hvad der bliver sagt til retsmødet. Navneforbud betyder, at man ikke må offentliggøre alle eller visse navne i sagen – for det meste gælder det den tiltaltes navn. Det sker især for ikke at dømme tiltalte på forhånd og bliver senest ophævet, når dommen falder. Forbud kan også kæres.

Offentlig retshjælp og fri proces En civil retssag kan være dyr at gennemføre, for der kan både være udgifter til advokat, afgift til retten og modpartens sagsomkostninger, der skal betales. Som udgangspunkt er det sådan, at hvis du taber en sag, skal du også betale sagens omkostninger – det gælder også de udgifter, modparten har haft. Men hvis du har en lav indkomst, og din sag lever op til nogle bestemte krav, kan du i civile sager få offentlig retshjælp eller fri proces. Offentlig retshjælp indebærer, at en advokat gratis giver helt grundlæggende, mundtlig rådgivning om de juridiske spørgsmål i en sag, men også om de praktiske og økonomiske muligheder for at gå videre med sagen. Det kan også være, at advokaten hjælper med at skrive enkelte breve eller dokumenter som for eksempel en ansøgning om fri proces eller et testamente. Fri proces betyder, at statskassen betaler retsafgiften og lønnen til din advokat. Hvis du taber sagen, betaler statskassen også de sagsomkostninger, modparten har haft. Hvis du skal have fri proces, er der et krav til, hvor meget du maksimalt må tjene, og du må ikke have en retshjælpsforsikring, der dækker. Offentlig retshjælp og fri proces er med til at sikre, at borgere har lige adgang til at få deres sag prøvet ved domstolene, selvom de har forskellige indkomster.