En rapport om et udviklings- og undervisningsforløb pånetværket-et tilbud til unge

relationer der kan mærkes

netværket apsVesterbro 33A¹ . 9000 Aalborg . Tlf. 9812 3004

www.netvaerketaalborg.dk . info@netvaerketaalborg.dk

NV_rapport_omslag.indd 2 26/04/07 13:18:33

NV_rapport_omslag.indd 3 26/04/07 13:18:33

NV_Rapport.indd 1 26/04/07 13:12:57

netværket-et tilbud til unge

NV_Rapport.indd 2 26/04/07 13:12:58

netværket-et tilbud til unge

relAtIoner der kAn mærkes

NV_Rapport.indd 3 26/04/07 13:13:14

�

Indhold

Forord ...........................................................5

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Deunge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Atarbejdemedudviklingsstøttenderelationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Essensenirelationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Samspilkanses,relationerkanmærkes. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Anerkendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Tilgængelighedognærvær. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Sprogliggørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Vedholdenhedogkontinuitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Tydelighedogklarhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Ressourceorientering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Erfaringsopsamling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19Normlæring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19Aktiviteter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Struktureringafhverdagen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Mødetmedandreunge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Metodeogeksistens. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Detlignerlivet-relationensudfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Bilag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Litteraturliste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

NV_Rapport.indd 4 26/04/07 13:13:15

�

forord

Dennerapporterresultatetafetudviklings-ogundervisningsforløbi2005-06påNetværketiAalborg-etsocialpædagogisktilbudtilunge.MåletharværetatigangsætteenlæreprocesforNetværketsmedar-bejdereog–sometresultatafdennelæreproces–atskabeetskrift-ligtprodukt.Detfærdigeprodukterdennerapport.

Rapporten fortæller om Netværket og den særlige måde, man ar-bejder på her. Intentionen med rapporten er, at den på een gangskalværeinformativforNetværketssamarbejdspartnereogsamtidigværeidentitetsskabendeformedarbejderne.

Udviklingsarbejdet blev indledt med en indkredsning af centraleudviklingstemaer,derskulledanneudgangspunktfordenefterfølg-endelæreproces.Læreprocessenblevprimærtvaretagetgennemenrækketemadage,hvor der skete et møde mellem undervisernes teoretiske input ogmedarbejdernes erfaringer fra deres hverdag med de unge.Tema-dageneharværet:

-Hvadvihverisærtrorpåivoresarbejde:TydeliggørelseafNet-værketsgrundforståelserudfradenaktuellepraksis.

-Essenslæring:Ombetydningenafbasalemenneskeligekerne-værdier(essens)imødetmellemdenungeogdenvoksnekon-taktperson.

-Relationsperspektiver:Ombetydningenafatskabeentætrela-tionmellemdenungeogdenvoksnekontaktperson.

Detcentraleomdrejningspunktgennemforløbetharværetmedar-bejdernespraksisfortællinger.Enpraksisfortællingerensituationsnærogtemafokuseretbeskrivelseafenoplevelsefradenprofessionelleshverdag.Gennemarbejdetmedpraksisfortællingenetableresendia-logmellem(undervisernes)teoretiskebegreberogmodellerpådenene side og de professionelles praksis på den anden side. Hermedskabesdermulighedforentydeliggørelseogudviklingafsåveldeprofessionelles teoretiske grundforståelser som deres psyko-social-fagligemetoder.Dettekanillustreresmedovenståendemodel:

Praksis

Psyko-socialfaglige metoder Praksisfortællinger

Teoretisk grundforståelse

Pilene skal ikke læses som simple årsags-virkningssammenhænge,idet forholdet mellem teori, metoder og praksis er et organisk ogsammensat fænomen.Mankansåledessige,atengivenpraksiserfunderetienrækketeorierogmetoder,menikkeatpraksiserdirekteafledtafdisse.Rapportenviltydeliggøreindholdetiovenståendeele-menter,ogikonklusionenvilvivendetilbagetilmodellen.

Somsidsteledilærings-ogudviklingsprocessenharviforetagetin-terviewsmedetudvalgafdeungepåbaggrundafdetemaer,dererblevetarbejdetmedgennemprocessenmedpersonalegruppen.Uddragafdisseinterviewsindgårsammenmeduddragafpraksisbe-skrivelsernesomillustrationogdokumentationgennemrapporten.Alle personhenførbare data er anonymiseret. Når de interviewedeungeomtalerenkontaktpersonvednavn,erdennebenævnt som’Kontaktperson’idebragtecitater.

Rapportener forfattetafundertegnede,der tildagligarbejdervedhenholdsvis CVU Nordjylland og Aalborg Universitet som lektorer ipsykologi.DerskalgivesenstortaktilsåvelmedarbejdernesomdeungepåNetværket.Godlæsning!

Lis Møller & Jan Brødslev Olsen i efteråret 2006

»»

NV_Rapport.indd 5 26/04/07 13:13:16

�

NV_Rapport.indd 6 26/04/07 13:13:24

7

IndlednIng

Netværketerettilbudtilungefra15år.Tilbudetafpassesefterdenenkelteungesbehovogbestræbelsenerat skabehelhed i indsat-sen.Denungefårtilknyttetenkontaktperson,somertilrådigheddøgnetrundt–såvelfordenungesomforoffentligemyndigheder.Vedsyg-domogferieerderaltidvikardækning,oftestafenmedarbejderdenungekender.

Kontaktpersonenforholdersigtildenungeirelationtilstortsetallelivetsområder:boligforhold,økonomi,forholdtilmyndighedsperso-ner,fysiskhelbred,psykologiskebehovogproblemer,familieforhold,venner,kærester,arbejds-ogskoleforhold,udviklingsmuligheder-ogopgaverogikkemindsttildenungesegneønsker,drømme,håbogplaner-ellermangelpåsamme.

Kontaktpersonen er i mange sammenhænge den unges ’advokat’,hvilketkankommetiludtrykiforholdtileksempelvisdenungesnærerelationerogsamspilmedomverdenenogmyndighedspersoner.

de unge

DeungepåNetværketerselvsagt forskelligeoghar forskelligebe-hov,hvilketdeindividuelleaftaler,somNetværketindgår,imødekom-mer.Imidlertiderderogsåfællestrækveddeungeshistorie.Mangeervoksetopifamilierprægetaffysisk,psykologiskog/ellerpædago-giskomsorgssvigtiforskelligtomfangogafforskelligegrunde.Deertypisk vokset op i dysfunktionelle familier, nogle med psykisk sygeforældreog/ellerforældremedmisbrug.

Deunge,derertilknyttetNetværket,hariforskelligtomfangbrugforstøttetil:

•Udviklingafbedreselvfølelse,mereselvværd,selvtillid,selvregistre-ringogselvstændighed.

•Atopretholdelivsmodogtroenpåatlivetkanlykkes.•Udviklingafevnetilatværeiogselvskaberammer,struktur,konti-

nuitetogfokusering.•Udviklingafevnetilstabilitet,atoverholdeaftaler,tageansvar,for-

følgeenplanoggåefterdet,denungeharbrugforsnarereendtilfredsstillelseafumiddelbareønskerogimpulser.

•Atskaberealistiskeplanerforsitlivogforfølgedem.•Attagetilstrækkeligtvarepåsigselvogegnefundamentalebehov.•Atmærkeogtageegneogandremenneskersgrænseralvorligt.•Atladenogenmenneskerblivemerebetydningsfuldeendandre,

detvilsigeatinvolveresigsærligtinogen.•Atskelnetydeligeremellemsocialerelationerogsammenhænge,

derernærende,ogrelationerogsammenhængedererhæmmen-deogødelæggende-ogattræffevalgpåbaggrundheraf.

•Atværeiogbidragetilgodesocialerelationer.

INetværketsarbejdemedovenståendebehovhosdeungeståretab-leringenafenudviklingsstøttenderelationmellemkontaktpersonenogdenungesomafgørende.DesudenharNetværketsomfysiskstedog rumencentral funktion, ligesomoplevelser i formafaktiviteterogrejsersammenmeddeungeeren integreretdelafNetværketspædagogiskepraksis.

NV_Rapport.indd 7 26/04/07 13:13:41

�

At Arbejde med udvIklIngsstøttende relAtIoner

Netværketbaserersinindsatspådengrundforståelse,atdetercen-tralt for den unges udvikling at have tilgængelige voksne.Tilgæn-gelighedrummerbådeetkonkret, fysiskforholdogenpsykologiskdimension.Denungekansomnævntkommeiforbindelsemedsinkontaktpersondøgnetrundt,ogdenvoksnebestræbersigpåatværenærværende,detvilsigepsykologisktilgængeligsamtindlevendeoganerkendende forholdende sig til den unge. I kraft af den voksnestilgængelighedskabesdermulighedforatetablereogudvikleud-viklingsstøttenderelationer.Mankansige,atiNetværketspraksisbe-tragtesrelationensomdetcentraleudviklingsrum.Denneforståelsehentersinbegrundelseipsykologiskeogpædagogisketeorier,hvormenneskets udvikling primært forståes som afhængigt af de nærerelationer,vedkommende indgår i.¹Nedenståendemodel illustrererdennegrundforståelse.

Mennesket - det gælder såvel den unge som den voksne - forståssombådeetafgrænsetindividogsomendelafrelationen.Nårgræn-serne(cirklerne)rundtomindividetikkeerheltlukkede,erdetforatillustrere,atindividetikkeerenfastogenéngangforalleafgrænsetenhed.Bådedenungeogdenvoksnepåvirkesheletidenafdet,derforegårisamspilletogafegenindredynamik.Enafdeungeudtryk-kerdetpådennemåde:

Dem der er her er jo sådan meget...de er ikke så svære at komme ind på, så man kan føle sig meget tryg ved dem.

Enandensigerdetsåledes:

Min kontaktperson er god til at ringe til mig. Han vil gerne, at jeg giver svar fra mig. Det er jeg ikke så god til. Nu er han begyndt at ringe mere til mig.

Model for udvikling i relationer

Ydrevirkelighed

initiativer initiativer

MødetSamspil

Interpersonellerelationer

gøresindre:subjektivbearbejdning

Indreverden Indreverden

NV_Rapport.indd 8 26/04/07 13:13:43

�

Setilysetafmodellenkanmansåledesikkeforstådenungeogdenvoksneudenat forstå relationen, ligesomman ikkekan forstå rela-tionenudenatforstådenungeogdenvoksne.Denungeudviklesirelationen,menkanikkereducerestilblotatværeendelafrelatio-nen.Denungeerunikirelationen,ogdeterdencentraleudviklings-opgaveforNetværketatunderstøttedenneunikhed.Eteksempelpå,hvorledesdetoplevesafdenunge,fremgåraffølgende:

De kan se, hvordan man har det, så snart man kommer op ad trap-pen. De er gode til at se, hvordan man har det, glad eller ked af det. Nogen gange har man ikke lyst til at snakke og prøver at holde masken. Men de mærker med det samme, hvordan jeg har det. Jeg har forsøgt at skjule det mange gange, men det går ikke.

Deter sådanneoplevelser,der fårdenunge til at føle sig set, somdenunikkepersonhuner.Mangeharikkedenneerfaringmedsigirygsækkenfraderesbarndom,fordideresforældre ikkeharmagtet

det.Mendeteret fundamentaltbehov forallemenneskeratblivesetsomnetopdetteunikkevæsen.Selvfølgeligerdertaleomenba-lance,fordererjoogsåenpersonliggrænse,derikkemåovertrædes.Somenafdeungeformulererdet:Man bestemmer selvfølgelig selv hvor meget man fortæller. Menaltialterdernæppetvivlom,atdetbidragertildeungestryghed:De bekymrer sig om os. Nogen gange er det pisse irriterende, at de ringer, men det er jo også fantastisk, at de bekymrer sig om én.

Foritilstrækkeliggradatkunnebidragetil,atdeungeudviklersigpåderesegnebetingelserogbevarerderesunikhed,arbejderdevoksnepåNetværketkontinuerligtmedderesegenfagpersonligeudvikling.Deternødvendigt,foratdekanudvikleogvedligeholdederesevnetilatse,høreogmødedeungepåderesegnebetingelser.Detskeri form af supervision, efteruddannelse, udviklingsarbejde i og medhele personalegruppen på Netværket og i form af temafokuseretundervisning.

NV_Rapport.indd 9 26/04/07 13:13:45

10

essensen I relAtIonen

SetilysetafmodellenogdenpædagogiskegrundforståelsepåNet-værket bliver kvaliteten af relationen mellem den voksne og denungenaturligvisvæsentligfor,omdenungekanhentenæringfrasitforholdtildenvoksne.Såledeserdetafafgørendebetydning,atderskabesetforhold,derbyggerpåmellemmenneskeligekvalitetersomtillid, åbenhed, respekt, tolerance, rummelighed og troværdighed.Disse kvaliteter kan betegnes essenskvaliteter. Selve ordet ’essens’betyder‘atvære’oghenvisertilnogetcentralt,enkerne,detvæsent-lige.Essenskvalitetereraltsåkvaliteter,derudtrykkerdetcentraleogvæsentlige ved menneskelivet. Udviklingen af essenskvaliteternefinder heldigvis oftest sted af sig selv lige fra fødslen, hvor barnetoplever forældreneskærlighedogomsorg,ogseneregennem leg,arbejde, uddannelse, venskab, parforhold og forældreskab foldesdet menneskelige efterhånden ud. Men for nogle børn og unge-heriblandtdem,dererknyttettilNetværket–eressenskvaliteternebestemt ikkenogenselvfølge.FradenungessynsvinkelerNetvær-ketderforenmulighedforathentenæringtilessensen.Relationenmellem den voksne og den unge er det næringssubstrat, der fåressenskvaliteterne til at spireogvokse.Mankanskelnemellemdeinterpersonelleogdeintrapersonelleessenskvaliteter.Tillid,åbenhedogdeandrenævntekvaliteterudgørcentraleeksemplerpådeinter-personellekvaliteter,idetdehandleromforholdetmellemdenungeogdenvoksne.Tilstedeværelsenafdeinterpersonellekvaliteterharindflydelsepå,hvordandenungeudviklerintrapersonellekvalitetersomselvværdogselvtillid,tålmodighed,meningogrobusthed.²

De inter- og intrapersonelle essenskvaliteter beriger gensidigt hin-anden; tillid mellem mennesker giver selvtillid hos den enkelte ogselvtillidbefordrertillid.Nårførstenpositivrelationeretableret,vok-ser essenskvaliteterne ud af den tillid, der er skabt.Tillid er såledesgrundessensen,ogsomalleved,tageropbygningaftillidtidogkon-tinuitet.SetfraenessenssynsvinkelkanNetværketsindsatsoverfordeungesåledesudtrykkespådenmåde,atrelationeneressensenforstået på den dobbelte måde, at relationen er kernen i arbejdet,mendetervelatmærkeenkerne,derharetbestemtindhold,nemligessenskvaliteterne.

Omderelationelleessenskvaliteterskabesellerejkanogsåværeaf-hængigafsåveldenvoksnesomdenungesindividualitet.Såledesvilderværenogleunge,somdenvoksnemedarbejderkanværemereudviklingsstøttendeiforholdtilendandre,ligesomdervilværeno-genvoksne,denungebedrekanbruge,ogsomkanværemerestøt-tendefordenunge.Imidlertidvilderogsåværeunge,dergenereltharmåderatvære i samspilpå,dervirker fremmendehenholdsvisbesværliggørende for alle voksne, der bestræber sig på at etablereenrelation.

Mangeafdeungeharbesværligerelationermedderesnærefami-lie.Dettekanytresigpåmangeforskelligemåder.Someksempelvisidennepraksisbeskrivelse,derfortælleromenungsforholdtilsineforældre:

”Forholdet til forældrene er yderst konfliktfyldt. Samværet med dem i næste weekend er allerede nu et problem at få planlagt. Når Louise har det dårligt, stjæler hun fra forældrene, nægter at forlade deres hus og er aggressiv over for sin far.”

IforholdtilnetopdenneungerdetenvigtigopgaveforNetværketatbidragetiletableringafmerekonstruktiverelationertilforældreneogfamilien.’Konstruktiv’betyderidennesammenhængenrelation,dererbåretafessenskvalitetersomrespekt,afgrænsningogklarhed.

NV_Rapport.indd 10 26/04/07 13:13:48

11

sAmspIl kAn ses, relAtIoner kAn mærkes

I praksis bruges begreberne samspil og relation ofte synonymt.Imidlertidhardetbetydningatskelne foratkunne indkredsedetsærligeved,atNetværketarbejderpåatopbyggerelationertildenunge.

Samspil kan defineres som her-og-nu-interaktioner. Nogle af deungeharmegen,andremindreognoglemeget lidtsamspilmedandre. Samspil kan iagttages, ses og høres, men er også flygtige.Til forskel fra samspil baserer relationer sig på en eller flere es-senskvaliteter. Når en ung etablerer en relation til den voksne, erdenneblevetunikfordenungeidenbetydning,athanellerhunharfåetsærligtøjefordenvoksnesindividualitet.Ogviceversafordenvoksnesforholdtildenunge.IstartenafkontaktenmellemdenungeogNetværketharforholdetkarakterafsamspil,menefterhån-denerstattessamspilletafenegentligrelation.Enafdeungesigerdetpådennemåde:

Der går nogen tid, inden man åbner sig for dem, men med tiden kan man snakke med sin kontaktperson om alt.

Medtidenopbyggestilliden,ogdet,deribegyndelsenvaretsam-spilmellemtoforhinandennyemennesker,blivertilenpersonligrelation. Rigtig mange af de unges udtalelser illustrerer dette, ogdet er ikke kun problemer, den unge involverer den voksne i. Deungegiverudtrykfor,atdetergodtathaveenatringetil,nårdeforeksempelharhaftengodakkordpåderesarbejdeellerharbeståeteneksamen.Enafdeungeudtrykkerdetpådennemåde:

Det er ikke altid problemer, vi snakker om. Hun har lært mig at kende, og jeg har lært hende at kende. Det giver en tillid. Bare det, at man har én, man altid kan ringe til, giver én en tryghed.

Deterogsåkarakteristiskforrelationernemellemdeungeogvoks-ne,atderfordenungeertaleomendybde,dererstatterdefami-liebånd,deikkehar.HvorvigtigdevoksnepåNetværketerfordeungeillustreresovebevisendeidetfølgendecitat:

Jeg blev smidt ud som helt ung og havde ikke rigtig nogen far. Så fik jeg kontakt med Netværket - med en voksen, der hjalp mig med mange ting. Jeg vidste jo ikke rigtig, hvordan man sådan lige stod på egne ben. De har hjulpet mig igennem min uddannelse. Der har været én, jeg har knyttet mig til.

Etmenneske,manharenrelationtil,kanikkeumiddelbartudskiftesmed en anden, selv om man set ude fra ville kunne opnå sammeslagssamspil,fådensammehjælp,ydedetsamme-ellerlignende.Enforudsætningforatbidragetildenungesudviklinger,atderetab-leresogudviklesen relation.Kunpådenmådekandenvoksne fåtilstrækkeligmedbetydningtilatkunnepåvirkedenungesmådeatbearbejde oplevelser og skabe erfaringer på. Det udtrykkes megetpræcistafenafdeungeidetfølgende:

Det er meget vigtigt, at vi har én kontaktperson her. Den person har været med i mit liv i så mange år, og ved så meget om mig. Jeg ville ikke kunne have den samme tillid, hvis det var skiftende personer, jeg skulle have kontakt til. Det ville være svært, hvis flere af dem på Netværket vidste så mange private ting om mig.

Detbetyderogså,atdeungeofteventermedattagepersonligetingop,hvisdereskontaktpersonikkeertilrådighed:

Hvis de er på ferie, kan man fint hygge sig med en af de andre. Men jeg tager ikke store ting op, før min kontaktperson er tilbage.

Relationerbyggeraltsåpåsamspil,menermereendsummenafenmængdesamspil.Relationerharsineegneessentielletræksomek-sempelvishengivenhed,vedholdenhed,engagementoginvolvering.Lidtenkelt formuleretkanmansige,athvor samspil kan iagttages,kan relationer mærkes. At være i samspil præget af rummelighedogaccepterenforudsætningforgodudviklingogtrivsel,mendeter ikkenok isigselv.Enforudsætningforgodudviklingerogså,atdeungeerfarer,atdevoksnevildemnogetgodtoginvolverersig,præsentererderesperspektivogtagerstilling.Derernæppetvivlom,at for nogle af de unge er den voksne kontaktperson ikke bare enprofessionel,mensnareresomenforælder:

NV_Rapport.indd 11 26/04/07 13:13:49

12

De er jo nærmest som en familie for os. Det er ikke nogen, der bare tænker på, at de får deres løn. De bekymrer sig om én. De åbner sig og siger ”kom inden for.”

Det er nærmest som en ekstra familie. At have det gode fra en familie, for de blander sig ikke som en familie ofte gør.

Enafdeungesigerdetheltkort:Det er som at have en mor.

Detkanmåskelydebanalt,nårmanlæseretsådantudsagn,menforosdervartilstedeunderinterviewet,erderingentvivlomdenpsy-kologiskedybde.Meningenvarbasalogikkesporbanal.

Anerkendelse ”At blive set som den jeg er”

Atanerkendeetandetmenneskeergennemsineordoghandlin-geratvise,atmanserdenandensomdensærligeperson,hanellerhuner.Meddepersonligekarakteristika,dernuengangerknyttettil dette menneske – ressourcer såvel som problematiske sider. PåNetværket fortæller medarbejderen den unge, hvad hun ser, hørerellerfornemmer.Manviser,atmaneroptagetafdenungeseksistens.Anerkendelse betyder ikke, at man nødvendigvis er enig med denungeidennessynspunkterellerhandlinger.Atfremhævesinuenig-hederogsåatviseanerkendelse.Anerkendelseerdetmodsatteafligegyldighed.Anerkendelsehandleromirelationenatfastholdedenandensomautoritetiforholdtilegenoplevelse,værdierogfølelser–ogsåselvomdeoverhovedetikkelignerensegne.³Mankanhuskepå,atselveordet’anerkendelse’betyderat’erkendesomværendetil’.Deterpræcistdét,dethandleromiforholdtildenunge:Atvise,atmanharerkendtdenungesomeneksistentielrealitet–somenper-soniverden.Pådenmådeskabermanbåndogbidragertiletable-ringogudviklingafenudviklingsstøttenderelation.Anerkendelsensafgørende betydning for kvaliteten af relationen gælder generelt isamspil mellem mennesker, og det er ofte en forudsætning for, atvi kanerkendeog fåmereklarhedoveros selvogeventuelt skifteperspektiv,ændreosogskabeændringeriindretilstande.Somenafdeungeforklarerdet:Nogen gange ved hun, hvordan jeg vil reagere, før jeg selv ved det.

Ikraftafdeungeserfaringer,historierogaktuellesituationerdesærligtsårbareogafhængigeafdenvoksnesanerkendelse.Atanerkendedenandenindebærernærvær,ogatmanindstillersigpåsamværet. Ienpraksisfortællingbeskrivesdetsåledes:” Under samtalen kigger Niels vurderende på mig og afventer mine svar og spørgsmål. Efter ca. 1 time begynder han pludselig at fortælle om den vold, der er begået mod ham i hans barndom. (…)Jeg tænker på, at Niels mange gange har sagt, at han skal bruge lang tid for at åbne sig, men jeg har faktisk ikke spurgt ham, hvor lang tid, det er; blot gået ud fra, at ’lang tid’, det er der jo gået for længst! En sidste eftertanke er, at det er vigtigt, at jeg er klar, nærværende og for-beredt!”

NV_Rapport.indd 12 26/04/07 13:13:53

13

tIlgængelIghed og nærvær”At have én der altid er der”

Såvelfilosoffersompsykologerharbetonettilgængelighedognær-værsomafgørende foranerkendelsen⁴. Igenog igenerdetnoget,somdeungevendertilbagetil i interviewene,hvordebetonerdetvigtigei,atderaltideretmenneske,dekansøgestøttehos:

Bare det at vide, at der altid er én, man kan ringe til. Det har betydet rigtigt meget støtte. Det er som om, man altid har en livline, hvis man kommer ud i noget.

Når man er ung ved man jo ikke noget, verden er så stor. Det er fru-strerende, når man ikke ved, hvordan man skal finde ud af uddan-nelse og alle de ting, så er det godt at vide, at jeg altid kan ringe til min kontaktperson.

Selvomdeungeogså forbinderkontakten tildenvoksnemeddetatkunnefårådogvejledningomkonkretetingitilværelsen,erdetogsåtydeligt,atdevoksneikkekuner’praktiskegrise’.Derer,somdetfremgårafdeungesudtalelser,taleomfølelsesmæssigtvigtigebånd,dersikrerenbaseitilværelsen.

Deterimidlertidikkekungennemdetpersonligemøde,derskabesgrobundforudviklingafgoderelationer.Ofteerdetetvilkårikortereeller længerevarendeperioder,atkontakten tildenungeskergen-nemtelefonen.Detharenselvstændigværdi-ogsånåreksempelviskommunikationenbestårisms-kontakt.Denselvstændigeværdilig-gerblandtandeti,atmulighedenforsms-kontaktogtelefonfungerersomensikkerhedfordenunge.Telefonenbliverenslagslinktildentryghedsomdenvoksnerepræsentererogermedtilatskabe.Denvoksnekansåledesfungeresom’sikkerbase’fordenunge,idenbe-tydningatkontaktengennemtelefonenbådeerdetsted,denungepsykologisksettankeropogsomsikrerforbindelsetilnogettrygtiomverdenenogdetsted,dersættesaffraiudforskningafomgivel-serneogafprøvningafsigselv.Jegved,atjeghardemheledøgnetrundt.Deterutroligvigtigt,somenafdeungeudtrykkerdet.

NV_Rapport.indd 13 26/04/07 13:13:55

1�

sproglIggørelse”At lære at forstå sine følelser”

Isamspilletmellemmenneskerstårordogsamtalercentralt.PåNet-værketskerdetbådeiformafspontankommunikation,kommunika-tioniforbindelsemedforskelligeaktiviteteretc.ogiformafplanlagtesamtalermedforskelligeformål.Imidlertidersprogetabstrakt,ogor-denestårikkeisigselviumiddelbarforbindelsemeddet,dehenvisertil.Detharfåetudviklingspsykologiskeforskeretilattaleomsprogetsom’ettveæggetsværd’,idetvimedvoresordogfortællingeromosselv,andremenneskerogverdenomkringosbådekanfortælleosindiosselvogvækfraosselv.⁵

Med sproget kan vi således skabe sammenhæng og give form tilindretilstandeoggiveindretilstandeetudtryk,derkandelesmedandremennesker.Setidetlysersproget,ogmådenvibrugerdetpå,vigtigfordenindividuelleudviklingogudviklingafrelationer.

Imidlertidkanviogsåbrugesprogetpåenmåde,derforhindrerosiatkommeikontaktmedosselv,idetvifortælleromosselv,andremenneskerogverdenomkringospåmåder,dergriberdet,vibevidstellerubevidstforventerandremenneskergernevilhøre,detviauto-matiskopfattersommestacceptabelt,detviervanttilatfortælleomosselv,detviharbrugforforatopretholdevoresidentitet,forståelse

afvirkelighedenetc.Nårdetsker,bidragersprogetikkeumiddelbarttilkommunikationafindretilstandeellertilselverkendelse.Detbidra-gersnareretil,atviikkemærkerosselv.Medsprogetkanviudvikleogstabilisereidentiteten–bådepositivtognegativt,ogmedsprogetfortællerviogsåom,hvilken’slags’vier.Iethvertmenneskeslivvilderværemangeufortaltehistorier,ogendelafNetværketspraksiskanudtrykkessomdetatfindedeufortaltehistorierfrem,dervilkunnebidragetildenungesudviklingogpositiveidentitetsdannelse.Denungesindimellemurealistiskehistorierersåledesogsåvigtige,fordidesymbolsksetudtrykkervigtigesiderafdenunges indreverden.Ligesomdeungeogsåkanhavemønstre ideresmåderathandlepå,somdeharvanskeligtvedselvafforståogsprogliggøre.Mønstre,somdeopleversomnegativeogødelæggendeudenatdemagteratskabeændring.Enafdeungefortælleromnyeerkendelserikraftafsprogliggørelseiensamtale:

Vi havde en af vores samtaler, hvor hun fik mig til at indse noget, der havde været en af mine helt store ting. Det har betydet rigtig meget. Det har vendt op og ned på mit liv og hjulpet mig i gang med ud-dannelse. Noget jeg aldrig havde tænkt over hvorfor. Noget jeg ikke kunne finde ud af hvorfor var sådan – noget rigtig frustrerende ved mig selv. Det var rigtig vigtigt for mig.

Sprogliggørelsekanogsåfungeresomenvæsentligdelafdetatfåspejlet,atdefølelser,manoplever,ernormale:

Det er godt at have en at snakke med, der kan fortælle, at det man oplever eller føler er helt normalt. Det er godt at få spejlet. Når man ikke har haft en normal opvækst, tænker man nemt, at det er en selv, der er unormal. Her møder man ikke nogen fordømmelse.

Imidlertid kommunikerer vi på mange andre måder end med ver-balsproget.Mennesketkommunikererfraførsprogligeniveauervedhjælpafblikket,kropsbevægelser, kropsudtryk,kropsreaktioner,an-sigtsmimik, spejlning, toner, pauser og vejrtrækning.⁶ Alt sammenkommunikationsudtryk,viharmedosfrafødslen,ogsomviserhentil indre helhedsoplevelser, der ligger før og rundt om sproget, ogsom altid vil være mere end ord. Helhedsoplevelser som ordene ibedste fald kan skabe forbindelse til. Forbindelsen mellem sprog

NV_Rapport.indd 14 26/04/07 13:13:59

1�

og førsproglige helhedsoplevelser er væsentlig for udvikling af es-senskvalitetersomselvfølelse,selvværd,selvtillid,selvregistreringogselverkendelse.Setidetlys,erdetvigtigt,atdeungefårstøttetilatetablereogudvikle forbindelsemellemsprogetogde fortællinger,deharomsigselv,pådenenesideogdeførsprogligehelhedsople-velserpådenanden.

Ienpraksisbeskrivelsefortællesdersåledes,atenungharbeståetenprøvepåVUCogdenprofessionellefortæller:”Jeg giver ham hånden og et hurtigt knus for at vise, at jeg mener det virkelig meget. Han har slidt sig til denne sejr. Det er helt bevidst med håndtrykket og knuset – han har svært ved at tage imod fysisk berøring, omsorg og ros. Jeg kender ham så godt og ved, at jeg godt må gøre, som jeg gør. Hvis ikke plejer han at sige: Hvad laver du? I dag smiler han stolt og smør-ret i ’skægget’, og jeg kan læse, han tager imod selv om han er helt stiv.”

For nogen af de unge er det omgivet af stor usikkerhed at havekropskontaktelleropleveden intensitet,derkanvære i kontakt fraførsproglige niveauer. Ligesom nogle af de unges kommunikationvil være præget af dobbelthed, idet der fra det førsproglige plankommunikeresomsiderafdenungeseksistensogindreverden,derikkepassersammenmeddeord,derkommerudafmundenpådenunge. Det kan ses som en livslang proces for alle mennesker at fåord,dekropsligeprocesserogerfaringertilathængesammen.Net-værketsarbejdemedkropsbehandlingkansessometbidragtilatfåkropsfornemmelserogkommunikationfraførsprogligeniveauertilathængesammenmeddetsproglige.I forbindelse med en kropsbehandling fortæller en ung blandt an-detom,hvordanhun: ”(…) allerede om mandagen fik det dårligt ved tanken om at hun skulle på arbejde om torsdagen, at hun hele tiden (be)snakker sig selv om, at det nok er fordi, at arbejde ikke er så sjovt, det synes andre mennesker heller ikke mv. mv.”

Som vi forstår det, bruger hun begrebet ’(be)snakker’ om de indrefortællinger, hun opruller for sig selv, og som fortæller hende vækfrasigselvforatfåhendetilatpasseetarbejde,hunikkemagterel-lerønsker.Iarbejdetmedkropsbehandlingerkandenungebringesnærmeresig selvogsineaktuellekompetencer,hvilketbidrager til

udviklingafselvkvaliteterogbedretrivselgenerelt,ogspecifikttilatderkanskabesmereholdbareløsningeridenungesliv.

Viserimidlertidogsåeksemplerpåsprogetsumiddelbaresammen-hængmed følelserogpersonligeværdierhosdeunge.Enmedar-bejderfraNetværketfortæller:”Peter fortæller hviskende, at han var i byen en aften med en af sine kammerater, og både han og kam-meraten fik en masse tæsk. (…) Peter siger, at han ikke har lyst til at fortælle mig det, og synes det er pinligt, at han ikke kan lade være med at slås.”

Dissetoeksemplerviser,hvordansprogethenholdsviskanføredenungevækfrasineegnefølelseroghenimodsinefølelser.Menbeggehistorierfortællerdenvoksnenogetvigtigtomdenungesindrever-den,derkanbruges idenbestræbelse,deterathjælpedenungevidereisintilværelse.

NV_Rapport.indd 15 26/04/07 13:14:00

1�

vedholdenhed og kontInuItet”At have én at knytte sig til”

Mangeafdeungeharsværtvedatskabestabile,personligerelatio-ner.Detbetyderogså,atdekanhavesværtvedatbrugerelationensomudviklingsrum.Derforerdetoftedenvoksne,derskalfastholdeatvilledenunge.Detbetyderkonkretattage initiativertilkontakt,komme med forslag til aktiviteter osv. Også selvom den unge ikkebesvarerdissekontaktforsøgpositivt.Denvoksneskalvise,athanel-lerhunstadigvækerderogblivervedmedatværeder.Ogsåselvomkommunikationen og samværet måske er vanskeligt eller konflikt-fyldt.Iinterviewenemeddeungevistedetsigatværenoget,somdesatteoverordentligstorprispå:

Det er godt at have tilknytning til en voksen, for det har jeg ikke rig-tigt haft i mit liv. At have en, jeg har fast og stabil kontakt til og som holder mig fast. At kunne udvikle tillid til den person. Det er det, jeg bruger Netværket til.

Jeg synes, det er fedt, der er sådan et tilbud. At man kan have en per-son, man kan knytte sig så meget til og få snakket med om stort set alt, hvad man har brug for her i livet.

Den gode relation og tilknytning bygges op gennem længereva-rende, kontinuerlig kontakt mellem mennesker. De korterevarendeforløbkannaturligvisløsekonkreteproblemerfordenunge,ligesomdetkanværeenselvstændigværdifuldoplevelsefordenunge,atdererenvoksen,dertrædertilmedenhjælpendehåndoverfordenkon-kretelivssituation.Menselvedetatknyttesigtiletandetmenneskeogskabebåndfordrertid.Tidenharogsåbetydningfordenvoksnesmådeatvære i samspilletpå.Enpraksisfortællingskildrer:”Jeg kan bedre bevare roen i forhold til Karstens svingninger. Jeg har kendt ham så længe, at jeg ved, det går over. Jeg viser ham også, at han kan regne med mig, når han har det svært, at jeg er der og vil ham.”

Genneminterviewenefremgår,atNetværketerdetiflereafdeungesliv,derhargjortenafgørendeforskel.Deudtrykkerdetnæstenensly-dendesomendybtaknemmelighedoverathavefåetdenmulighedpåettidspunktilivet,hvormegetellerskunneværegåetheltgalt:

Jeg ved ikke, hvor jeg ville have været, hvis jeg ikke havde haft det her sted. Jeg var ikke kommet i gang med min uddannelse, jeg ved ikke, hvor jeg havde boet. Måske på et børnehjem, på stoffer eller langt ude med andet - og nu er jeg ved at være færdig med min uddannelse og i gang.

Etspørgsmålomlivogdødbliverdetudtryktafetparafdeunge:.Det er vigtigt, at de tror på os. Hun har hjulpet mig med lektier. Hvis man ikke havde Netværket vidste man ikke, hvor man var. Jeg ved ikke, hvor jeg ville være - om jeg overhovedet ville være her.

Derfor er det også slemt at skulle forlade Netværket, når man ikkeselvsynes,manerparattildet,menenskommuneikkedelerdenneopfattelse:Det er utrolig hårdt at skulle stoppe, somdenneungfor-mulererdetogtilføjer:Jeg vil komme om torsdagen.

IinterviewenesammenlignedeflereafdeungeNetværketmedatgåtilpsykolog.Vitolkersammenligningensomfundereti,atdenungesrelationtilkontaktpersonenerbåretafnogetafdensammefortro-lighedogtæthed,somrelationentilenpsykologkanvære.Mendetblevogsåklart,atdeungeiNetværketharkunnetfindeendimen-sion,deradskillerdetfraenrenpsykologiskindsats:

Det er nærmest som at have en psykolog, bare tættere på og hvor man også laver alle de praktiske ting. Det gør en psykolog jo ikke. Her kender de jo én, vi spiser aftensmad sammen og alting. Det er noget helt andet. Der er nogen ting, man ikke behøver at forklare.

Dereringentvivlom,atdeungeopleverNetværketsmedarbejderepåenandenmådeendandreprofessionelle,hvilketformentligogsåskyldes,atdeserdevoksne ialmindeligehverdagssituationer sommadlavning,spisning,aktiviteterogrejser.Deserikkebaredenpro-fessionelleundersamtalerpåetkontor.IdetheletageterNetværketsrammermegetuformelle,ogdererenatmosfæreafhjem.Måskedetogsåskalforklaresidetlys,atvistødtepåsårelativtmangenegativeudtalelser om mødet med tidligere professionelle, hvor psykolog-gruppenvardenprofession,dervarmestudsatfornegativvurdering.Denungefraovenståendecitatfortsattesåledes:

NV_Rapport.indd 16 26/04/07 13:14:01

17

Tit - de psykologer, jeg har været hos, jeg synes, de har været kolde. Man kan mærke, de gør det for pengenes skyld. Der er ligesom nogle spørgsmål, de skal stille. Her er det sådan, at dem, der er her, gør det, fordi de gerne vil, og de er interesserede. Det virker ikke, som om det bare er for at tjene penge.

Isammeåndsigerenanden:

Da jeg startede her, oplevede jeg, at min kontaktperson ikke var så kold som den psykolog, jeg havde haft. Hun var meget forstående, hun forstod hvad jeg sagde. Jeg behøvede ikke at forklare så meget. Den anden psykolog prøvede nærmest at vende det, jeg sagde, imod mig.

Vierselvfølgeligikkeblindeoverfor,atderkanopståetpolaritetsfor-hold,nårmenneskerskalbeskrivederes tilværelse.Såledeskander–udenatdettepånogenmådebehøveratværegjortmedbevidsthensigt -eksempelvisskeenvis idealiseringafdenutidige forholdved at anlægge en tilsvarende mere negativ vurdering af fortiden.Vioplevededoggenereltdeungesommegetrealistiskeideresbe-retningerogvurderinger,ogvifølerosoverbevisteom,atdeople-vermødetmeddereskontaktpersonsomkvalitativtanderledesendmødet med andre professionelle. Dette skyldes formentlig ikke, atNetværkets medarbejdere er mere autentiske, nærværende, tillids-vækkendeogpersonligt troværdigeendandreprofessionelle,mensnarereatde ikraftafselvedet,der ligger iatværekontaktperson

indenforNetværkets rammer,harchance foratopbyggeetmegetstærktbåndtildenunge.Dissebåndgør,atdeungeserdenvoksnesomenhelpersonogikkebareenrolle.Somenafdeungeudtryktedet:De er rigtige mennesker her, ikke bare nogen robotter.

tydelIghed og klArhed”At have én som holder fast”

Atværetydeligogklarbetyderblandtandet,atdenvoksnestårsometsømærkeidenungesofteturbulenteogkaotisketilværelse.Denungekanregnemed,atdenvoksneerderogkanhavenogleforud-sigeligeforventningertilhendeellerham.Atværesikkerogtydeligbetyderogså,atmangørsinesynspunkterklare,f.eks.hvadmankanacceptere,oghvadmanikkekanacceptere. Ienafpraksisfortællin-gerneskriverdenprofessionelle:”Jeg respekterer hendes tankegang og hendes virkelighed, viser hende interesse, samtidig med at jeg også taler med hende ud fra min virkelighed.”

Atværesikkerogtydeliger ikkedetsammesomatværeubøjelig.Detkansnarerekarakteriseressomatværenogenlundebevidstom,hvadmanselvstårforogtageansvarforegnesynspunkter,følelser,tvivlogoplevelser.Ligesomdetindebærerbevidsthedomdendefi-nitionsmagt,mansomvoksenogautoritethariforholdtildenungeogtilværelsensomsådan.Gennemdialogenogerfaringenkanmanbliveoverbevistafdenungessynspunktogændreholdningogop-fattelse.

NV_Rapport.indd 17 26/04/07 13:14:02

1�

ressourceorIenterIng”At blive hjulpet i gang og videre”

Det er et basalt princip i Netværket at arbejde ressourceorienteret,hvilketvilsigeatkontaktpersonenallierersigmedressourcerneidenungeudenatbliveproblembenægtende.Ienafpraksisbeskrivelser-nestårdereksempelvis:

”Jeg har kendt Tove gennem flere år. Tove har det meste af tiden en meget dårlig indsigt i sine egne vanskeligheder. Hun har gennem mange år afvist den hjælp, hun fik, men i hele forløbet har hun ac-cepteret at have kontakt til mig.Hun har mange vanskeligheder, men også mange ressourcer. Jeg tror, at Tove har kunnet bevare kontakten til mig, fordi jeg har støttet hende i alt det, hun var god til, at jeg ikke har sagt, at hun var urea-listisk. Tove har vist, at hun kan meget. Samtidig har jeg også haft en forståelse for hendes vanskeligheder, så hun har oplevet, at jeg kunne rumme hende og hendes skiftende funktionsniveau.”

Atværeressourceorienteretkanogsåforståssomdet,atkontaktper-sonen allierer sig med den unges almenmenneskelige og grund-læggende ønske om at få et godt liv, hvilket imidlertid ofte kanværeskjultoghæmmetafuhensigtsmæssigehandlingerogdårligesocialerelationer.Dettekansesifølgendelidtlængereuddragaftelefonsamtalemel-lemenungogenmedarbejderfraNetværket.Samtalengiversam-tidigetgodtindblikienaffacetternevedNetværketsarbejdemeddeunge:

Jens er medarbejder på Netværket og kontaktperson for Vera. Det er lørdag aften, Jens’ telefon ringer, det er Vera. Parenteserne udtrykker Jens’ tanker.Vera: Har du tid?Jens: (hun har det ikke godt) Ja, selvfølgelig (det er lang tid siden, Vera har ringet om aftenen. Hun har været vanskelig at få kontakt til. Der er noget galt) Du lyder ked af det?Vera: Jeg kan bare ikke mere (gråd i stemmen). Vi skændes hele tiden, og han slår mig og kalder mig kælling.Jens: Det lyder rigtig ubehageligt (måske skal jeg tage derud ... jeg

venter lige lidt) Jeg kan høre, du ikke har det godt ... Vera afbryder.Vera: Jeg vil bare væk. Hvorfor er det altid mig, der gør noget forkert? Hvorfor er det mig, der er noget galt med?Efter et stykke tid slutter samtalen med, at Jens tilbyder at komme ud til Vera:Vera: Det er sødt af dig, men det behøver du altså ikke. Det var dejligt at få snakket. Kan vi ikke ses i næste uge, så ringer jeg lige (lyder rolig og fattet).Jens: Jo, selvfølgelig. Du lyder mere rolig nu.Vera: Ja, det er jeg også. Ok? Hej Jens.

Gennemvoresinterviewmeddeunge,overraskededetos,hvorbe-tænksommedevariforholdtilatbrugedevoksneomnattenogomaftenen:

Jeg vil ikke være til ulejlighed. Selvom vi har et tæt forhold, tænker jeg, at det godt kan vente til om morgenen, hvis jeg får det skidt om natten. Jeg tænker tit, at hun jo også har et privatliv. Selvom jeg ved, at hun gerne vil have, at jeg ringer.

Jeg har ringet til min kontaktperson en enkelt gang eller to om nat-ten, hvor det brændte på. Men ellers kan jeg vente til om morgenen. Jeg har det bedst med at ringe, når de er stået op.

Citaterneviserdeungesevnetilindlevelseogevnetilattageandresperspektiv.Dettebetragtervisometresultatafdenprocesafessens-båretrelatering,deharværetgennemiformafderesnæreforholdtilkontaktpersonen.Naturligviskanmanogsåbetragtedetsomen–ikkesåsund–adfærdsomfølgeafenopvækstmedomsorgssvigt,hvordenungehar lærtat tilsidesættesigselv.Vikan ikkeudenvi-dereafviseensådan tolkning,udoverat interviewenebarprægaf,atdeungegenereltikkehavdesværtvedatformulereegnebehov.Såledestørvinokkonkludere,at indlevelsenogtagen-den-andensperspektiverenværdifuldressource,somdeungekanbæremedsigfraNetværket.

NV_Rapport.indd 18 26/04/07 13:14:02

1�

erfArIngsopsAmlIng”At få spejlet sine oplevelser”

Almenneskeligudviklingbyggerpå,atvieristandtilattransformerevores oplevelser til erfaringer.Vores hverdagsliv er fyldt med ople-velser,mendeterikkealledisse,derblivertilerfaringer.Atgøreenoplevelsetilenerfaringbetyderatreflektereoveroplevelsen,såledesatfremtidigehandlingerpådeneneellerdenandenmådebliveran-derledes,enddevillehaveværetudendennerefleksion.Visigerogså,atvilærerafvoreserfaring.Udendennelæringharvientilbøjelighedtil at gentage vores fejl. Netværkets unge må således - som andreunge-havestøttetilatgøresigtanker,derkanomskabeoplevelsertilerfaringerogdermedbringedenungeienlæreproces.Eksempelvisfikenunghjælptilatstrukturereetferieopholdhossineforældre,såhanikkegentogsidsteårsfiasko.Pådenmådekangamlemønstrebrydes.Atopsamleerfaringerbetyderatfåforståelsefordeoplevel-ser,somtilværelsenbyderpå.Enafdeungesigereksempelvis:

Flere gange er jeg i tvivl om tingene. De kan så sige: Det er helt normalt at føle sådan, eller det må vi hellere snakke om.

Nårvilærerafvoresoplevelser,udviklerviossommennesker.Imid-lertiderikkealudviklingnødvendigvispositiv,ogdetsammegældervoresrefleksionerogdermeddenlæring,derfindersted.Hvisenungeksempelvisopleverensuccespåetellerandetfeltafsintilværelse,erdetikkeligegyldigt,hvilketankerdenungegørsigomdennesuc-ces.Dererstorforskelpåattænke”Dervarjegheldig”ogtænke”Godtgået!”.Idetførstetilfældetillæggesydreomstændighederårsagentildetgunstigeudfald;idetandettilfældeterudfaldetetresultatafdenungesegenindsats.Detsidsteresultatbetyder,atdenungeøgersinselvtillidogdermedfårmulighedforatfålignendesuccesoplevelserifremtiden.

Den samme logik kan selvfølgelig anvendes på oplevelser, der ermindregunstigefordenunge.Hergælderdetomatgøresigtanker,hvordenungeikkebliverforselvbebrejdendeoggiversigselvheleskyldenforetuheldigtudfald.Detgælderomatgøresigtanker,derikraftafetmerenuanceretblikpåsituationenkanændredefremti-digehandlingeripositivretning.

normlærIng”At lære at blive voksen”

LivetpåNetværketermereendrelationer.Udviklingsstøttenderelati-onerudfoldersigisagensnaturikkeiettomrum,ligesomtilværelsennaturligvishellerikkekunbestårafrelationer.Deudviklingsstøttenderelationerudfoldersigienkontekst.Idetfølgendeomtalesnogleafelementerneidenne.

Atudviklesigsommenneskebetyderogsåat læreenkultursvær-dier,normer,traditioner,strukturer,samværsformeretc.Itemadageneerdetkommettiludtrykblandtandetgennemfølgendeudsagnfraenafmedarbejderne:”Det er vigtigt, at vi opfører os ordentligt over for de unge” og ”Det er vigtigt at lære de unge elementære normer i samfundet”.

Setfradeungesperspektivhandlerdetomatlærenogetafdet,deikkeharfåetmedsigfraderesbarndom:

Når man ikke har forældre, der har lært én at være voksen, er det godt at have kontakten her.

Min mor er helt vild glad for, at jeg har det her. Det må være svært for en mor, når ens barn drager ud i verden, så er det godt for hende at vide, at jeg har det her.

Mendethandlerogsåomathaveenvoksentilatlæreénnogleafdeheltkonkreteting,derskaltilforatleveetvoksenliv.De fleste har ikke forældre, der har lært én at være voksen, lært én sådan nogle helt konkrete ting som f.eks. tilmelding til PBS og sådan.

NV_Rapport.indd 19 26/04/07 13:14:03

20

AktIvIteter”At gøre ting som andre”

Atgørenogetsammenmeddenungeerbefordrendeforatskabebånd,-detværesigalt ligefrabowlingtilatryddeopipersonligepapirer,gøre renteller somdetstår ienpraksisbeskrivelse i forbin-delsemedatdenungeskalflytte:”(…). for det er så godt at gå og pakke og flytte sammen, vi får i de situationer snakket om så mange ting.” Hvorfor?Førstog fremmest selvfølgelig fordidetgiveren fø-lelseaffællesskab.Mangørnogetsammen,løserenopgave,morersigmåske,ellermansermåskeetkonkretresultatafsamværet.Menogså fordidetgivermulighedforatværesammenpåenmåde,sådenfortroligesamtalekanopståspontant.Tilforskelfraenplanlagtsamtale,somkankommetilatlæggebåndpåparterne.Atgøreno-getsammenbetyderogså,atmanersammenomnogetandetendrelationenogdenfølelsesmæssigeforbindelse,derkanværebelastetogprægetaf,atdenungeharsværtvedatværeidirektekontakt.Nårmaner sammenomnogetetablereset ’fælles tredje’,derkangivepausefrafokuspåindretilstandeogfrafokuspåsamspillet,deraltidpåenellerandenmådevilværeprægetafdenvoksnesogdenungesindretilstande.Beggeparterkangåindogudafdendirektekontakt,hvilketogsåmuliggørbeskyttelseafegnegrænserogintimitet.

At lavenogetsammenerogsåenmåde,hvorpådenungekanfåetordløstsprogtilsinidentitetsdannelse.Aktiviteterkanbyggeop,give styrke og sætte en positiv proces i gang. På Netværket laverman mange ting sammen med den unge: Går til fodboldkampe,biograf-ogteaterture,bowler,tagerpåfisketure,spillerPlaystation,tegner, maler, laver smykker, køber ind, laver mad og spiser sam-men,motionerer, laver lektier,gårture,cykler,kørerbil,givermas-sage. Hertil kommer de større aktiviteter som ski- og vandreture,dykning, samt storbyrejser. Men selvfølgelig er der også brug for’denrenesamtale’,dererfokuseretomkringnetopdetteatsamtale.Omaktiviteternesigerdeunge:

Det er meget, hvad der er stemning for. Vi sidder måske til aftensmad og snakker om, hvad vi skal, og så drager vi af sted. Nogen gange er det spontant, andre gange er det planlagt. Det kan være bowling, gokart, svømmeland, ud at spise eller fodbold.

Engang var vi på pigetur. Det var rigtigt godt og skægt. Vi var ude og spise og svømme og ride. Det var rigtigt godt.

Min far og mor har aldrig haft råd til at tage ud og rejse.

Jeg havde aldrig før været udenlands.

Atlavenogetsammenharogsådenvirkning,atdeungeserandresiderafdevoksne,enddeellersvillehavegjort.Detertydeligvisenvigtigdimensionfordem,fordetermedtilatgøredevoksnetilvir-keligemennesker:

Når vi er ude og rejse ser vi dem på en anden måde. De er ikke kun på arbejde. Med morgenhår og morgensure. Vi ser hinandens gode og dårlige sider.

Vi er sammen 24 timer. Jeg har set min kontaktperson være ked af det. Eller hidsig, rigtig hidsig. Følelserne kommer frem på rejser, hvor vi er sammen hele tiden!

På rejser får jeg en følelse af, at jeg ikke bare er en klient.

NV_Rapport.indd 20 26/04/07 13:14:05

21

strukturerIng Af hverdAgen”At have traditioner”

Deterogsåvigtigtfordenungeatetablerestrukturerforhverdags-livet.Dissestrukturerskaberstabilitetidenungestilværelse,ligesomdeskabermulighedforattageansvarforegentilværelsesamtsocialintegration.Iinterviewenemeddeungevardermangeudsagnom,atdeharfåethjælptilatblivevoksne:

At man har en voksen, man kan komme til, hvis man har noget, man gerne vil snakke om eller få hjælp til at få styr på; f.eks. økonomien. Når man lige er flyttet hjemmefra, ved man jo ingenting.Man ved jo ingenting om det at bo alene, men man skal bare sige til, så hjælper de én.

Netværketskaberogsådenmulighedfordenungeathaveetstedattagehen;etslagshjem.Dererfællesspisninghvermandagogtors-dag,ogmedarbejderneudtrykker,atdetervigtigtathuske,hvaddeungekanlide.Detbliverudtryktpådennemåde:”Vi skal ikke have flere unge, end at vi kan huske, hvad de unge har fortalt os, de godt kan lide at spise”

Netværkethar-udoverdedagligeaktiviteterogdestørreturesomeromtaltidetforegående-udvikletenrækketraditioner:•sommerfest•julestue•julemiddagmedjulegaver•nytårsfrokost•fødselsdage:fødselsdagsmiddagoggaver•afskedsfest,nårdeungeudskrives•mortensaften

Såvel hverdagsstrukturer som traditionerne giver den unge størrestabilitetogkontinuitetiderestilværelse,samtidigmedderskerentilnærmelsetilalmindeligtudbredtenormerogtraditionerisamfun-det.Deungegiverudtrykforathavestorglædeafatkunnekommetildetofællesafteneromugen,menspecielttraditionernelæggerdemegenfølelsesmæssigvægtpåogtalermedbegejstringomfødsels-dageogjul.Énsigereksempelvis:

Vi holder fødselsdag og jul her. Da jeg var yngre blev der ikke holdt fødselsdag for mig.

Datalenkompåjulenvardettydeligvisnoget,derlådeungestærktfølelsesmæssigtpåsinde.Blandtflereudtalelserrammerdettemegetcentralt:

Julen er utrolig vigtig. Mange har ikke en familie, og så har vi vores netværksfamilie her. Alle sådanne traditionelle ting med juleaften, julefrokost og pakkespil er meget vigtige. Vi har måske ikke lige en mor eller far, der sørger for det.

Idetheletagetgiverdeungeudtrykfor,atdekanlideatkommeiNetværketsmegethjemligemiljøogdetvartydeligt,atfordeungeerNetværketmegetanderledes,endnogetdetidligereharoplevetafhjælpeforanstaltninger:

Det er det hele heroppe. Stemningen. Her er ikke institutionsagtigt. Det er svært at sige, hvad det er. Vi har også aftaler her, men det bli-ver ikke så formelt. De er mere fleksible. Man kan også lave om på en aftale, hvis man begynder at gå til sport for eksempel.

Ogsomdetvartilfældetmedsammenligningenmedpsykologerne,citerettidligereirapporten,falderderogsåherenbemærkningomerfaringernefrafortiden:

Så står man bare der på et kontor som sådan en brik. Det har jeg ikke lyst til. Her kan man åbne sig mere. Mange steder bliver man kylet ud. Her har man også sit eget sted, og så kan man komme her på Netværket. Man bor for sig selv.

AtdetdogikkeeruproblematiskatfålovtilatværetilknyttetNetvær-ket,fikviogsåligeenfornemmelseaf,nårenafdeungeformulererdetpådennemåde:

Det kan være svært at få kommunen til at forstå, at man faktisk har brug for sådan et sted her.

NV_Rapport.indd 21 26/04/07 13:14:06

22

mødet med Andre ungeAt føle sig normal

DeterendelafNetværketsarbejde,atdeungeharmulighedforatmødeandreunge.Idetdagligeskerdettepådetougentligefællesaf-tener.Iinterviewenemeddeungefremgikdetsomnogetvæsentligtpåflereforskelligemåder.Etvigtigtelementerdetheltelementæreatmødeandrejævnaldrende.Somenafdeungesiger:

Jeg bruger Netværket til at være sammen med andre unge. Jeg har ikke så mange udenfor, og hvis jeg så endelig har, er jeg ikke så god til at holde fast i dem. Jeg har det meget i mit hoved, hvis jeg får nye venner. ”Hvad tænker de om mig, hun er også mærkelig hende der.” Jeg tænker meget på, hvad de andre tænker om mig. Så er det rart at have nogen at snakke med. Her er der nogen unge, der forstår det.

Somdetfremgårafcitatet,handlerværdsættelsenafmødetmedan-dreungeikkeblotomdetatmødes,mendethandlerogsåomatfåhåndteret noget, der er svært for den unge i forhold til venskaber.Negativetankerogselvbilledererenstorhæmskoforsocialkontakt,oghererdetgodtatværesammenmedandreunge,derkendertilathavedetsådan.Detteuddybesafenafdeandreunge:

For mig er det meget vigtigt, at dem, der er her, er her af en grund. Det behøver ikke at være det samme som mig, men man skal ikke forklare sig. Vi har næsten altid et eller andet, vi er fælles om. Vi er her på de samme præmisser. Vi behøver ikke forklare, hvorfor vi f.eks. ikke har nogen forældre. Her er vi ikke anderledes. Her er plads til os. Her kan man godt græde i sofaen uden at de andre tænker: ”Hvad er der galt med hende?”. Det har meget at sige. Det er godt at have nogen jævnaldrende at snakke med, som forstår det liv, man har haft. Man bliver ikke dømt på forhånd.

Somdetfremgårafcitatet,behøverderikkeatværetaleom,atdeandreungeharsammebaggrundellerproblemsoménselv.Detvig-tigeer,atmanikraftafathaveengrundtilatværepåNetværket,ersomdeandre.Manerikkeanderledesogdermeddømtpåforhånd.Alle,derkommerpåNetværketved,atmankanværekedafdetoghavebrugforatgiveudtrykforsinefølelser.Menbehoveneerogså

forskelligeogenafdeunge,derharværettilknyttetiendelår,mener,atfællesaftenerneharændretkarakter:

Jeg synes, at før snakkede vi mere sammen. Der er kommet mere elektronik heroppe med Playstation og internet. Der er ikke det sam-me samvær mere, så nu tænker jeg ikke, at jeg lige skal komme herop om mandagen, for vi sidder alligevel hver for sig og spiller. Førhen snakkede vi mere sammen, drak te, spillede kort eller Trivial Pursuit. Der er meget larm heroppe nu.

Dennevurderingkantolkespåforskelligmåde.Detkanværeudtrykfor, at den unge selv har udviklet sig, er blevet ældre og er ved atløsrive sig fraNetværket.Mendetkanselvfølgeligogsåafspejle, atfællesaftenernefaktiskharændretkarakter.Davispurgtepersonaletomderestankeromdenungesudtalelser,varderesrespons,atnogleafdeunge,derkommerpåNetværketpådetofællesaftener,kunkanværesammenmedandreidenløseogrelativtuforpligtendeform,somdenyeteknologiersomPlaystationoginternetmuliggør.Pådenmådeerfællesaftenernearenaforsocialtræning,ogdeterpersona-letsoplevelse,atdetsocialesamværmellemdeungeindbyrdesoftekun lykkes gennem de voksnes meget aktive rolle med styring ogreguleringafdensocialeinteraktion.

MødetmedandreungepåNetværketbliverogsåanledningtil,atderudviklersigvenskaberudenom:

En af de andre unge, der kommer her, kan jeg også arbejde sammen med, tage i byen sammen og tage ud og spise. Vi ringer sammen og hører, hvordan det går med hinanden. Det er godt at have sådan et venskab.

Ja,deterdet,kanvikunsige.OgmeningenmedNetværketsindsatserjo,atdeungemedtidenløsriversigfraNetværketogkanfortsættederestilværelsepåegenhånd.

NV_Rapport.indd 22 26/04/07 13:14:07

23

NV_Rapport.indd 23 26/04/07 13:14:10

2�

metode og eksIstens

SomdeterfremgåetafrapportenarbejderNetværketmedenrækkepsyko-socialfagligemetoder:Anerkendelse,tilgængelighedetc.Gen-neminterviewenemeddeungeblevdettilsvarendeklart,atdeop-leverdepsykosocialfagligemetodersomeksistentieltsetvigtigelivs-forhold,somdenaturligtnokbegrebsliggørpåenandenmådeenddeprofessionelle.Pånedenståendefigurerdennekorresponderende

dobbelthed illustreret: På venstresiden står Netværkets metodiskebestandddeleogpåfigurenshøjresidestårangivetdeoplevelsesud-tryk,mankanudledeafdeungesudtalelser.Dissefremgårogsåsomunderoverskrifterigennemrapporten.Vifåraltsåfølgendepsykoso-cialfagligemetoderogkorresponderendeoplevedeeksistensforholdfordenunge:

Praksis De unges oplevelser

Psyko-socialfaglige metoder Oplevet eksistensforhold

Anerkendelse Atblivesetsomdenjeger

Tilgængelighedognærvær Athaveénderaltiderder

Sprogliggørelse Atlæreatforståsinefølelser

Vedholdenhedogkontinuitet Athaveénatknyttesigtil

Tydelighedogklarhed Praksisfortællinger De unges fortællinger Athaveénsomholderfast

Ressourceorientering Atblivehjulpetigangogvidere

Erfaringsopsamling Atfåspejletsineoplevelser

Normlæring Atlæreatblivevoksen

Aktiviteter Atgøretingsomandre

Struktureringafhverdagen Athavetraditioner

Mødetmedandreunge Atfølesignormal

Teoretisk grundforståelse De unges basale behov

Denessensbårnerelationmellemdenungeogdenvoksnesomdetcentraleudviklingsrum.

Tilknytningen til en voksen somden centrale støttefigur i proces-senfraungtilvoksen

»»

»»

« »

NV_Rapport.indd 24 26/04/07 13:14:11

2�

Hvisvitænkertilbagetilmodellenfraforordet,erdennenuudfyldtmed indhold, hvor praksisfortællingerne er det udviklingsmedium,der binder de tre elementer sammen. Sammenhængene mellemden teoretiske grundforståelse, de psykosocialfaglige metoder ogden konkrete praksis er illustreret med pilene, hvor det igen skalbemærkes, at der ikke er tale om simple årsags-virkningspile menorganiskesammenhænge.Idetdagligevirkeudgørdetreelementeretintegrerethele.Idennepublikationharviskilttingeneadogder-

medforhåbentliggivetetindblikiNetværketsgrundbestanddele.Påtilsvarendeviskanvinusættedeungeseksistentielleoplevelsesver-den ind. Til hver psyko-socialfaglige element svarer en eksistentieloplevelsesdimension,ogtildenprofessionellegrundforståelse.”Denessensbårnerelationmellemdenungeogdenvoksnesomdetcen-traleudviklingsrum”svarerdenungesfundamentalebehovfor”Til-knytningentilenvoksensomdencentralestøttefigur iudviklings-processenfraungtilvoksen.”

NV_Rapport.indd 25 26/04/07 13:14:14

2�

det lIgner lIvet - relAtIonens udfordrInger

IsåvelvoresarbejdemedNetværketsmedarbejderesomiintervie-wenemeddeungeharderikkeværetmangeanledningertilkritiskeindvendinger. Dette afspejler sig også i nærværende rapport.Vi vilikkelæggeskjulpå,atdethellerikkeharværetsigtetmedopgaven,der joharværetundervisnings-ogudviklingsorienteret.Havdederværettaleomenkritiskevaluering,villederformentligværeforhold,derkunnehaveværetgjorttilgenstandforkritik,menvivilalligeveltilladeosathævde,atderikkekanværetaleomiøjnefaldendefor-hold.Somenafdeungeformulererdet:

Det er svært at finde noget, der skulle være anderledes. Jeg synes bare, de skal fortsætte, som det er nu. De må endelig ikke stoppe. Der er så mange dejlige ting, der er heroppe. Hvis man er ked af det og så have muligheden for at gå i biografen og sidde for sig selv sammen med de andre.

Atder ikkeerkritisable forhold,betyder ikke,atder ikkeer forhold,somervanskelige,ambivalenteoganledningtildilemmaer.Detteertemaetfordisseafsluttenderefleksioner.

INetværketsarbejdefindervienpraksis,hvisvæsentligstestyrkeer,atden ligner livetmellemmennesker,derer involveret ihinanden.Vivedfraefterhåndenmangeundersøgelserogfrabørnsogungesfortællingerom,hvadderhargjortenpositivforskelideresliv,atdeprofessionellespersonligeinteresseoginvolveringidem,erdetmestafgørende.Detersåatsigedetgrundlag,somenhverpædagogiskmetode og specifikke praksis må basere sig på, hvis indsatsen skalhavemulighedforatskabeegentligændring.Dereraltsåtaleomenmådeatværetilstedeirelationenpå,derhentersinkraftfragrund-læggendetrækvedrelationermellemmennesker,dervilhinandenogfølersigforbundne.Almindeligvissesdetirelationenmellemfor-ældreogbørn,ifamilieforholdoginærevenskabs-ogparforholdsre-lationer.INetværketspraksiskommerdennemådeatværetilstedeirelationenpåkonkrettiludtrykipådenenesidedenprofessionellesevnetilgenereltattagepartifordenunge,atværedenunges‘ad-vokat’itilværelsenogpådenandensideheltkonkretatkunneværeægtetilstedeisamværetsomdetkonkretelevendemenneske,hanellerhuner.Dereraltsåtaleomenpraksis,derindebærer,atdenpro-fessionellebydersigtilsomensærligpersonfordenungeogtiltagersigstorbetydningideungesliv.Ligesomdenungeogsåfårensærligbetydningideprofessionellesliv.

NV_Rapport.indd 26 26/04/07 13:14:16

27

Somviharsetiinterviewcitaterne,erdetsåledesogsådengensidigesærlige betydning mellem den unge og den voksne, der gør størstindtrykpådeunge,vihartaltmed,oggiverdemoplevelsenafNet-værketsomnogetandetogmereenddetilbud,detidligereharfået.Detunderbyggesogsåafdenhjemligeatmosfære,dereriNetværketslokaler.Mankansigedetsådan,atNetværketmedsinpraksisforsøgeratfremkaldedeafogtilskjulteevner,deungehartilinvolveringogetableringafbåndmellemmennesker.Udtryktmedenandentermi-nologikanmansige,atderaktiveresdybelagafdenmenneskeligepsyke i kraft af den nære relation mellem kontaktpersonen og denunge.Sådanne lagkanmankaldearketyper,der refererer tilgrund-strukturer eller urbilleder i den menneskelige psyke.⁷ Faren, moren,datterenogsønnen,vennen,beskytterenogdensårbare,opdragerenogdenopdragede,lærerenogelevenervigtigeeksemplerpåarkety-per.Someksemplerneviser,erdernoglearketyper,dersåatsigepas-sersammen.Menvikenderogsådetilfælde,hvortypernemiksesmedmereellermindregunstigtresultat.Hvorfaderenhellerevilværevenmedsønnenendatværefar,hvorelevenvilværedatteraflærerenosv.Iarbejdetmeddeungeerder ingentvivlom,atdennærerelationaktivererdedybearketypersomfar/mor-søn/datterarketyperne,ogatendelafeffekteniarbejdetskyldesdette.Denindimellemsværekunstforsåvelkontaktpersonensomdenungebeståriatholdebalan-cenmellemarketypeogdenfaktiskerolle,forkontaktpersonenbliver

aldrigenfarellermorogskalhellerikkeværedet.Menmåaltsågerne–ogskalirelationensnatur-aktiverearketypensøn/datteridenunge.Mankanformuleredetsådan,atnårNetværketlykkesmedindsatsen,sågodtsomdegør,skyldesdetfaktisk,atdenprofessionelleogdenungegensidigtinvolverersigihinandensommennesker.Detharsomnævntensærligkraftogmeget tyderpå,atdetgenerelteren for-udsætningforatlykkesmedbestræbelserpåatbidragekonstruktivttilandremenneskersudvikling.⁸Ogsomviharset,erdetberigendefor både den professionelle og den unge. Det stiller imidlertid sær-ligekravtildenprofessionelleatinvolveresigsådirekteogpersonligtiunge,der imange tilfældehar storepsyko-socialeproblemer, idetdenneinvolveringogsåbetyder,atdenprofessionelleløbendemøderde unges vrede og aggression, ligesom de løbende involveres i deungessmerter,oplevelserafhåbløshedogmistillidogmangegangekonfronteres med både indadrettede og udadrettede destruktivehandlingerellermedligegyldighedognegligering.Mangegangeerdeungeikkeistandtilumiddelbartatbidragekonstruktivttiludvik-lingafengodrelationogtilatinvolveresig,ogilangeperiodermådenprofessionelleholdefastiengagementetoginvolveringenudenatfåretmegenrespons.DenpædagogiskepraksispåNetværketharindbyggetenrækkeudfordringer,somdeprofessionelleløbendemåforholdesigtil.Heltoverordnetkanmansedetsomdilemmaetmel-lempådenenesideatinvolveresigidenungemeddenenergiog

NV_Rapport.indd 27 26/04/07 13:14:19

2�

kraft,dererirelationermellemmennesker,manselvharvalgtellererfødtindiogpådenandensidekonfronteresmedderammerogbe-grænsninger,dererienprofessionelrelation.Dettedilemmaudmøn-tersigihverdageniNetværketspraksissomkonkreteudfordringer,derikkeladersigløseengangforalle,eftersomdeerkonsekvenserafessenseniderespædagogiskepraksis:

•Når vi mennesker involverer os personligt, kommer vores mereeller mindre hensigtsmæssige kæpheste og blinde pletter ogsåi spil. Personligheden og den indre verden kommer til syne i sinmangfoldighed,hvilketbetyder,atviudfolderosmeddestyrkerogsvagheder,viharsommenneskerogmedvoresindividuellemådeatmødeandremenneskerpåogværetilstedeirelationer.Detmu-liggør,atdenprofessionellekanværeautentisk til stedesomdetmenneske, han eller hun er, hvilket er en forudsætning for, at deunge kan involvere sig og i forlængelse heraf trives og komme igodudvikling.KraftenidenudviklingsstøttenderelationiNetvær-ketspraksishentessåledessammestedfra,somvoresinvolveringi familierogselvvalgterelationer. Imidlertiderderhertaleomenprofessionelopgave,derskal løses.Det indebærer,atdenprofes-sionelle samtidig med den personlige involvering må udvikle ensærligparathed tiloverblik, selvrefleksionog justeringafegetbi-dragisamspillet.Ligesomdenprofessionelleisinpersonlighedmåudviklestorbevægelighedikontakt-ogkommunikationsmønstre.

•PåferiermedNetværketerdeungeogdeprofessionellesammen24timeridøgnet.Manspisersammen,soversammenogoplevernytsammen.Detindebærer,atmansernyesiderafhinanden,kom-mertætterepåogsermereafhinandenssårbarhederogumiddel-barereaktioner.Detudfordrerdenprofessionellesautoritetogstil-lerkravtilbådedeungesogdeprofessionellesevnetilatacceptereogrummenuancerneidenprofessionellesautoritetsudøvelse.

•Nårvimenneskerinvolvererospersonligtiandremenneskerslivogbliverbetydningsfuldefordem,forpligterviosogsåogpåtageroset(med)ansvarfor,omdenandenlykkesmedsitliv.Detsætterdenprofessionelleunderetsærligtpresiarbejdetmeddeunge.

•Ipersonligerelationererbåndetmellempersonernetypisketableretienløbendegensidigproces.Gensidighedenietableringafbåndmellemmenneskerkanmedtilknytningsteorienforståssomfunda-mentalt.Ideprofessionellesrelationtildeungekanderimidlertidværelangeperioder,hvorrelationenovervejendeskalbæresafdenprofessionellesengagement.Detbetyder,atdenprofessionelleskalkunneopretholdeengagementogparathedogsåiperioder,hvordetikkeergensidigt.

•Nårrelationenerdetessentielleiindsatsenindebærerdet,atdenprofessionellesegenafgrænsningløbendeudfordres.

•Etmenneske,manudvikleren relationtil,erblevetnogetsærligtfor en og kan ikke umiddelbart udskiftes med en anden. Det in-debærer,atdenprofessionellemåindstillesigpåoplevelseraftabogmåskesorg,bådehosdenungeoghossigselv,nårdetprofes-sionelleforholdformeltopløses,fordidenungeikkemereskalhavetilbudet,ellerdenprofessionelleeventueltfindernytarbejde.

Deudfordringer,derliggeriNetværketsmådeatarbejdepå,indebæ-rereftervoresvurdering,atmanudviklerogvedligeholderenkultur,hvordetkollegiale fællesskabogså fungerersomfællesudviklings-ogrefleksionsrum.Detvilmedandreordsigeenkultur,hvordetkol-legiale fællesskab fungerersomsikkerbase fordenenkeltemedar-bejder,såledesathanellerhunpåénganghenterbådetryghedogstøtteogtilskyndelse tileventueltnye initiativer iarbejdetmeddeungeifællesskabet.

Netværkets kontinuerlige supervision, fælles undervisningsforløbafpassetefterdenaktuellepraksisogderes længerevarendeudvik-lingsforløbmedeksternekonsulenterbidragereftervoresvurderingtiludviklingafensådankultur.

NV_Rapport.indd 28 26/04/07 13:14:19

2�

bIlAg

Guide til interview med de unge

1.HvadergodtvedathavekontaktmedNetværket?

2.Vivilgernehøredine/jeressynspunkterpåenrækketing,somkontaktpersonernepåNetværketmenerervigtige:

Athavetætrelationtilénbestemtafdem.

Atdealtidertilatfåfati.

Atdegernevilværesammenmedjerogharlysttilattalemedjer.

Atdehjælperjermedatløsekonkreteogpraktiskeproblemer.

AtNetværketeretsted,mankangåhen.

AtmankanmødeandreungepåNetværketogværesammenmeddem.

AtIlavernogetsammen,somfxgåribiografen,tagerpåtureosv.

Disse punkter blev kun formuleret som spørgsmål i det omfang, den unge ikke selv kom ind på dem under spørgsmål 1.

3.Erdernoget,I/dugernevillehaveskulleværeanderledespåNetværket?

NV_Rapport.indd 29 26/04/07 13:14:22

30

lItterAturlIste

¹Bowlby,John(1994,eng.udg.1988)En sikker base.DetlilleForlag.

Bowlby, John (1996, eng.udg.1979) At knytte og bryde nære bånd.DetlilleForlag.

Buber,Martin(1923):Jeg og du.HansReitzelsForlag1997.

Hansen, JanTønnes (2001): Selvet som rettethed - en teori om noget af dét, der driver og former menneskeliv.Klim.

Holmes,Jeremy(2003,eng.udg.2001):På sporet af den sikre base.DetlilleForlag.

Ritchie, Tom (red. 2004) Relationer i teori og praksis. Perspektiver på pædagogisk tænkning.BillesøogBaltzer.

Ritchie,Tom(red.2005)Relationer i psykologien.BillesøogBaltzer.

Stern, Daniel N (2001, amr. udg. 1985): Spædbarnets interpersonelle verden. HansReitzelsForlag.

Schibbye,Anne-LiseLøvlie(2005,no.udg.2002):Relationer-Et dialek-tisk perspektiv.AkademiskForlag.

Thielst,Peter(1998):Kohuts Selvpsykologi, Del II, s. 25-48.DetlilleForlag.

²Essenstankegangen findes i såvel filosofisk som psykologisk ogspirituel litteraturmedbaggrund ihumanistiske tilgange tilmen-nesket.Derersåledesikketaleomenenkeltståendeteoretisktradi-tion.SeBrødslevOlsen,Jan(2006):Essenslæring.AalborgUniversitet.Arbejdeunderudarbejdelse.

³Møller, Lis (2005): Anerkendelse i sårbare relationer. I: Social Kritik,nr.102,17.årgang2005.

⁴Løgstrup,K.E. (1995):Tekster og tanker.Munksgaard1995.Tekst1ogtekst2.

⁵Stern,DanielN(2001):Spædbarnets interpersonelle verden.HansReit-zelsForlag.

Schibbye,Anne-LiseLøvlie(2005,no.udg.2002):Relationer - Et dia-lektisk perspektiv. AkademiskForlag.

⁶Stern,DanielN(2001):Spædbarnets interpersonelle verden.HansReit-zelsForlag.

Bråten,Stein(1999):Kommunikation og samspil - fra fødsel til alderdom.Dafolo.

⁷Jung,C.G.(1964):Mennesket og dets symboler.BonniersBøger.

⁸Schaffer,H.Rudolf(1990):Beslutninger om børn: Psykologiske spørgs-mål og svar.HansReitzelsForlag1993.

Kildedal,Karin(1997):En menneskelig opvækst : at arbejde med anbring-elser af børn.I:NordiskSocialtArbeid1997.

Kristensen, Rene (red.) (2006): Fantastiske forbindelser - relationer i undervisning og læringssamvær. Dafolo.

NV_Rapport.indd 30 26/04/07 13:14:23

NV_Rapport.indd 31 26/04/07 13:14:25

NV_Rapport.indd 32 26/04/07 13:14:25

tillid giver selvtillid

NV_rapport_omslag.indd 4 26/04/07 13:18:33

En rapport om et udviklings- og undervisningsforløb pånetværket-et tilbud til unge

netværket apsVesterbro 33A¹ . 9000 Aalborg . Tlf. 9812 3004

www.netvaerketaalborg.dk . info@netvaerketaalborg.dk

NV_rapport_omslag.indd 1 26/04/07 13:18:29