Regnskabsforståelse - balance - jobsogningsguide.dk · Download gratis bøger på ventus.dk / BookBooN.com Regnskabsforståelse balance 4 Indholdsfortegnelse Forfatter 6 Målsætning

JACOB R. JØRGENSEN

REGNSKABSFORSTÅELSE ‐ BALANCE

GRATIS BUSINESSBØGER

BOOKBOON.COM INGEN REGISTRERING VED DOWNLOAD

Download gratis bøger på ventus.dk / BookBooN.com

Jacob R. Jørgensen

Regnskabsforståelse – balanceØkonomi for ikke-økonomer


Regnskabsforståelse – balance, Økonomi for ikke-økonomer

© 2009 Jacob R. Jørgensen og Ventus Publishing ApS

ISBN 978-87-7681-462-5


Regnskabsforståelse – balance

4

Indholdsfortegnelse

Forfatter 6

Målsætning 7

Indledning 8

1. Balance 91.1 Debet og kredit 91.2 Opstillingsformer 111.2.1 Beretningsform 121.2.2 Kontoform 121.3 Opgørelsesmetoder 121.3.1 Indregning 121.3.2 Måling 12

2. Balancens regnskabsposter 132.1 Aktiver 132.1.1 Anlægsaktiver 132.1.2 Omsætningsaktiver 172.2 Passiver 202.2.1 Egenkapital 212.2.2 Ansvarlig lånekapital 232.2.3 Hensatte forpligtelser 242.2.4 Langfristede gældsforpligtelser 242.2.5 Kortfristede gældsforpligtelser 25

Indholdsfortegnelse

Du kan også blivegodt kørende i en af Danmarks

topbilligste fagforeninger.Tjek prisen og spar kassen på

www.businessdanmark.dk

Kun 569 kr. pr. månedFagforening oga-kasse

Business Danmark er blandt deabsolut billigste, og vi har 100%fokus på salgs-, marketing- ogrådgivningsfolks konkurrenceevne,selvudvikling og netværk.

Du får juridisk rådgivning, uddan-nelse med rabat, karrierecoaching,kontante fordele og a-kasse. Så dukan udnytte dit potentiale fuldt ud.

Tjek det ud påwww.businessdanmark.dk

BD

260

Klik

på

rekl

amen

http://bookboon.com/count/pdf/659901/4



5

Indholdsfortegnelse

3. Supplerende information 27

4. Sammenfatning 28

5. Øvelsesopgaver 29

6. Løsninger 30

7. Litteraturfortegnelse 31

Bilag - Årsrapport 32

Karriere i telekommunikation Hos TDC tror vi på, at kommunika-tion, uanset hvilken form, er nøglen til enhver form for samvær, samarbej de og samfund. Den kan fjerne afstande mellem mennesker og gøre ”en af dem” til ”en af os”. TDC er en karriere i telekommunikation, som spænder over så mange forskellige fagområder, forret ningsmodeller, arbejdsfunktion-�� set ingen grænser er for, hvordan din fremtid kan udvikle sig. Vi har dog satudviklingen af ledere og specialister i system. For vi vil nemlig gerne sikre, at du når langt, hvis du har talent for kommunikation og udviser selvstæn-digt initiativ.

TDC er en del af hverdagen for 2,5 mio. danskere. For tusinder af os er det vores job. Det er os, der binder samfundet sammen. Fordi Politi, brandvæsen og syge huse - alle dem, du regner med - regner med os. Vi arbejder med kom-munikation i alle former. Og vi er landets førende inden for vores felt. Men selvom vi er foran, er vi aldrig langt fra vores kunder. For vi gør fremtidens teknologi let tilgængelig for alle.

�� med TDC?”

Nina, TDC

11

06

4

Læs mere om dine muligheder på tdc.dk/job

Klik

på

rekl

amen




6

Forfatter

ForfatterJacob R. Jørgensen er uddannet cand.merc. med speciale i revision. Han er økonomidirektør i Babcock & Wilcox Vølund ApS. Han har tidligere været økonomidirektør i Blue Water Holding A/S og har gennem de sidste ti år undervist mere end 1.000 personer på IBC Euroforums kurser ”Økonomi for ikke-økonomer” og ”Videregående økonomi for ikke-økonomer”.



7

MålsætningMålet med dette andet kompendium, i en række under overskriften Økonomi for ikke-økonomer, er at afslutte gennemgangen af årsrapporten, som blev påbegyndt i første kompendium. Dette kompendium indeholder en gennemgang af de regnskabsposter, der i årsrapporten går under betegnelsen aktiver.

Kompendiet vil sammen med det første kompendium give dig det samlede overblik over Årsrapporten og dens indhold.

Da kompendiet er rettet mod ”ikke-økonomer”, er målet også at give dig den økonomiske viden på en så let tilgængelig måde som muligt, men alligevel give dig en tilstrækkelig basis til i dagligdagen at kunne blive en aktiv med- og modspiller, når det gælder økonomiske forhold i virksomheden. Dette betyder også, at der ikke indenfor de enkelte områder vil blive givet en tilbundsgående redegørelse for alle forhold. Herunder alle lovgivningsmæssige spidsfindigheder og variationer. Målet er, at du skal få et generelt overblik over den økonomiske ”verden” i virksomheden.

Målsætning



8

IndledningI første kompendium gennemgik vi første del af årsrapporten. I dette kompendium vil den resterende del blive gennemgået, nemlig det der kaldes balancen eller status. De to begreber dækker over det samme.

Gennemgangen vil blive foretaget med reference til årsrapporten for Babcock & Wilcox Vølund ApS, som også blev anvendt i forbindelse med det første kompendium, og som forefindes i separat bilag.

Indledning

SÆT LYD PÅ FREMTIDENWidex udvikler højteknologiske høreapparater til gavn for de 500 millioner mennesker verden over, der har nedsat hørelse.

Mere end fem årtiers intensiv forskning og udvikling har gjort os til en af verdens førende høreapparatproducenter, og vi udvikler digital teknologi af en kvalitet, kun få kan måle sig med.

Som videnbaseret virksomhed betragter vi medarbejderne som vores vigtigste kapital. Vi kan godt lide at gøre tingene selv og sætter en ære i at være selvforsynende inden for de fl este om-råder. Det skaber et spændende, tværfagligt arbejdsmiljø med plads til initiativ og rig mulighed for personlig og faglig udvikling.

Vil du være med til at sætte lyd på fremtiden? Følg med i vores jobopslag på www.widex.dk/job eller skriv til [email protected]

www.widex.com

Klik

på

rekl

amen




9

1. Balance Balancen eller status – begge betegnelser for det samme – er en oversigt over de værdier, der er i virksomheden samt egenkapital, forpligtelser og gæld, der er i virksomheden. Balancen er et øjebliksbillede, idet balancen altid udtrykker værdier, egenkapital, forpligtelser og gæld pr. en dato, nemlig pr. den dato, hvor resultatopgørelsens periode slutter. Det vil sige, at hvis resultatopgørelsen dækker kalenderåret, så vil balancen blive udarbejdet pr. 31. december. Da der er tale om et øjebliksbillede, betyder det, at allerede dagen efter vil nogle af balancens værdier være ændret.

1.1 Debet og kredit

Grundlaget for udarbejdelse af selskabets balance er værdiansættelsen af de værdier, egenkapital, forpligtelser og gæld, der er pr. balancedagen. Disse styres via de registreringer, som foretages i virksomhedens bogholderi, regnskabsafdeling eller økonomiafdeling – afhængig af hvad virksomheden har valgt at kalde funktionen. Registreringerne foretages for langt de fleste virksomheder i et eller andet bogholderisystem, som kan være mere eller mindre avanceret, men fælles for alle er, at de baseres på nogle grundlæggende bogholderiregler. Værdierne, som ender i balancen i virksomhedens årsrapport, kommer fra forskellige balancekonti eler statuskonti i bogholderiet. På disse konti er der i løbet af regnskabsperioden foretaget forskellige transaktioner, nemlig når der har været transaktioner, som skal påvirke balancekontiene. På hver konto er der mulighed for at debitere eller kreditere.

Huskeregel Når der debiteres på en balancekonto, er det udtryk for, at virksomheden får forøget sine værdier, mens krediteringer er udtryk for at gælden forøges. Derfor vil virksomhedens aktiver være at finde i debet på balancekontiene, mens gæld og forpligtelser vil være i kredit på balancekontiene. Det er også defineret således, at debitering sker ved anvendelse af positivt fortegn, altså plus, mens kreditering sker ved anvendelse af negativt fortegn, altså minus.

Når der foretages registreringer i et bogholderi, er princippet, at der altid skal debiteres lige så meget som der krediteres. Det betyder, at summen af alle transaktioner – når der tages højde for fortegn – altid vil give nul.

Hver gang et bilag eller en faktura skal registreres skal debet altså altid være lig med kredit.

Eksempel Forestiller vi os, at vi modtager en faktura fra en leverandør på 1.000 kr. plus moms for nogle varer, vi har fået leveret, vil denne faktura afstedkomme følgende konteringer:

Resultatkonti:Her konteres intet.

Balance



10

Balancekonti:

Varelager Leverandørgæld Momskonto

D 1.000 K 1.250 D 250

Varelageret forøges med værdien på 1.000 kr. Gælden til leverandøren vil være på 1.250 kr., da der ud over varerne også skal betale moms af beløbet. Dette beløb får virksomheden dog senere refunderet fra Told & Skat, hvorfor de 250 kr. opføres som et tilgodehavende – en aktivpost.

Næste trin kunne være, at vi sælger halvdelen af varelageret til en kunde for 1.600 kr. plus moms. Herved vil ovenstående transaktioner blive udvidet med yderligere transaktioner forårsaget af salget, således at den samlede kontering bliver som følger, idet de nye transaktioner er angivet med fed skrift:

Resultatkonti:

Omsætning Vareforbrug

K 1.600 D 500

Balancekonti:


D 1.000 K 1.250 D 250

K 500 K 400

Tilgodehavender

D 2.000

Salget resulterer i en faktura med en omsætning på 1.600 kr., hvortil kommer moms på 400 kr. Momsen krediteres momskontoen, da den jo skal indbetales til Told & Skat. Tilgodehavendet hos kunden er fakturatotalen, svarende til 2.000 kr.

Omsætningen krediteres de 1.600 kr. og da vi leverer halvdelen af varelageret til kunden, reduceres varelageret med den tilsvarende værdi, nemlig 500 kr. Dette beløb krediteres varelageret, og debiteres vareforbruget, da det er omkostningen for de varer der er leveret.

Kontroller selv at summen af alle beløbene giver nul, som de skal.

Balance



11

Samtidig giver summen af resultatkonti periodens resultat. I ovenstående eksempel et overskud på 1.100 kr. Bemærk at et overskud faktisk har negativt fortegn, hvilket jo skyldes at omsætning krediteres, og omkostninger debiteres. Overskud fremkommer, når omsætningen overstiger omkostningerne – altså er kredit større end debit – og er dermed negativt.

Huskeregel Ovenstående bogholderiprincip er det, der kaldes ”det dobbelte bogholderi”.

Vi vil løbende udvide ovenstående eksempel med yderligere transaktioner.

1.2 Opstillingsformer

Som du måske erindrer, så gennemgik vi i forbindelse med resultatopgørelsen to forskellige opstillingsmetoder, nemlig den artsopdelte og den funktionsopdelte resultatopgørelse. Også for opstilling af balancen eksisterer der to forskellige opstillingsmetoder. De betegnes henholdsvis beretningsform og kontoform.

Disse vil blive beskrevet i det følgende.

Balance

Klik

på

rekl

amen




12

1.2.1 Beretningsform Ved anvendelse af beretningsformen opstilles balancen på følgende måde:

Virksomhedens aktiver - virksomhedens gæld og forpligtelser = virksomhedens egenkapital.

Der foretages således først en oplistning af virksomhedens værdier, og herfra fratrækkes virksomhedens gældsposter og øvrige forpligtelser. Forskellen imellem disse to er det, som betegnes som virksomhedens egenkapital.

Denne opstillingsform er en mulighed i henhold til årsregnskabsloven men anvendes i praksis utroligt sjælden.

1.2.2 Kontoform Opstillingsformen som i praksis anvendes, er den der kaldes kontoformen.

Ved metode oplistes virksomhedens aktiver, og disse summeres. Endvidere oplistes virksomhedens passiver, som er egenkapital, forpligtelser samt gæld, og disse sumeres. Herved bliver aktiverne lig med passiverne. Derfor også begrebet balance.

1.3 Opgørelsesmetoder

Når balancen skal udarbejdes, og de enkelte aktiver og passiver skal værdiansættes, anvendes der to forskellige begreber, som vil blive gennemgået i det efterfølgende.

1.3.1 Indregning Første gang en aktivpost eller en passivpost opstår i virksomheden, vil den blive indregnet i balancen. Det normale vil være, at den aktuelle post indregnes til anskaffelsesprisen. F.eks. vil anskaffelsen af en produktionsmaskine blive indregnet til anskaffelsesprisen, og udstedelse af en faktura vil blive indregnet til beløbet på fakturaen. På tidspunktet for indregning i balancen er udgangspunktet, at aktivet eller passivet har den oprindelige værdi.

1.3.2 Måling Efter at et aktiv eller et passiv er indregnet i balancen ved anskaffelsen, vil der hver gang der skal udarbejdes en ny balance det kan være ved årsafslutning eller en periodeafslutning, f.eks. ved halvår, så skal alle værdi i balancen vurderes og det er her begrebet måling anvendes. Det vil sige ved hver udarbejdelse af en balance, skal der ske en måling af de poster, der indgår i balancen. Denne måling kan ske på forskellige måder, og vi vil i forbindelse med gennemgangen af de enkelte poster i balance behandle de forskellige målingsmetoder.

Balance



13

2. Balancens regnskabsposter I dette afsnit vil de enkelte poster i balancen blive gennemgået. Dette vil ske med reference til balancen på siderne 27-30 i Årsrapporten for Babcock & Wilcox Vølund ApS, som forefindes i separat bilag.

2.1 Aktiver

Aktiverne er en blanding af forskellige værdier, der er i en virksomhed. Det er f.eks. varelagre, produktionsudstyr og kundetilgodehavender. Aktiver vil som hovedregel være nogle genstande, som kan gøres til genstand for salg til tredje part, hvis virksomheden ønsker det. Det kan selvfølgelig altid diskuteres, om det vil være til en acceptabel pris.

2.1.1 Anlægsaktiver Aktiverne skal deles i to hovedgrupper, hvoraf den første er anlægsaktiver.

Huskeregel Anlægsaktiver er aktiver, som virksomheden har anskaffet med henblik på at beholde disse i en længere periode. Det er aktiver, som på en eller anden måde udgør virksomhedens ”produktionsapparat” i bred forstand.

Det kan ikke defineres ud fra det pågældende aktiv, hvorvidt det er et anlægsaktiv. Det afhænger af i hvilken virksomhed, det pågældende aktiv indgår. F.eks. vil en bil i mange virksomheder være at opfatte som et anlægsaktiv, men for en bilhandler vil det forhåbentlig ikke være tilfældet, da bilen jo der vil være en handelsvare.

Anlægsaktiverne skal i henhold til årsregnskabsloven deles i tre undergrupper:

immaterielle anlægsaktiver materielle anlægsaktiver finansielle anlægsaktiver

Det vil selvfølgelig kunne være relevant at vise gruppen, hvis virksomheden har nogle af de pågældende aktiver.

Immaterielle anlægsaktiver Den første gruppe er immaterielle anlægsaktiver. Disse fremgår af regnskabets side 27 i bilaget. Her fremgår der tre regnskabsposter under immaterille anlægsaktiver:

færdiggjorte udviklingsprojekter goodwilludviklingsprojekter under udførelse

Balancens regnskabsposter



14

Immaterielle anlægsaktiver er, som navnet siger, noget immaterielt. Det vil sige noget ikkefysisk, og typiske eksempler på denne type af aktiver er, ud over de ovenfor nævnte, f.eks. know how og varemærkerettigheder.

Udviklingsprojekter kan f.eks. være udvikling af nye produkter med henblik på senere salg. Her vil udgifterne til produktudvikling løbende blive aktiveret – i modsætning til at blive omkostningsført – det vil sige, at udgifterne bliver registreret på en balancekonto og ikke en resultatkonto, hvorved udviklingsudgifterne ikke påvirker resultatet. Der vil ske en indregning, i takt med at udgifterne realiseres. På balancetidspunktet skal der foretages en måling af aktivitet, og her vil det være en vurdering af, hvorvidt det igangværende udviklingsprojekt fortsat forventes at resultere i et salgbart produkt. Så længe det er tilfældet, bibeholdes værdien i balancen. Såfremt det konstateres, at det ikke længere er tilfældet, så må værdien måles til nul kr., og det medfører, at det beløb, der står i balancen, skal nul-stilles, dvs. kontoen krediteres, og herved vil en resultatkonto modsvarende blive debiteret og vil dermed påvirke resultatet.

Ender det med at produktet bliver færdigudviklet og bliver salgbart, så vil udviklingsomkostningerne stå som et immaterielt anlægsaktiv, og herefter påbegyndes der afskrivning på det efter de regler, som blev beskrevet i afsnit 7.3.7 i det første kompendium, idet afskrivningsperioden vil være den forventede salgsperiode.


”

IBC SALESUPGRADE –Tør du kontakte nye kunder og sælge mere til de eksisterende?IBC Kurser er Region Syddanmarks største udbyder af kurser og efter-uddannelser – vi har blandt andet stor erfaring inden for salgstræning og træning af kundeservicemedarbejdere. Vi er kendte for vores praktiske tilgang til salget. Vores undervisere tager afsæt i jeres kultur, forandringsproces og kompetencer - og sikrer sig at I når jeres mål. I samarbejde med os sørger vi for en grundig afklaring forud for ud-dannelsesforløbet. Vi sikrer også, at der sker en forankring i organisa-tionen så viden bliver til varig adfærdsændring - vi følger jer hele vejen igennem processen. Hos IBC Kurser kan du få kompetencegivende uddannelser med ECTS point. Vidste ud, at skræddersyede forløb kan tilrettelægges med uddan-nelsesstøtte, statsanerkendt eksamen og ECTS point? Kontakt chefkonsulent Søren Lei på tel. 7224 1748,hvis du vil vide mere.

www.salesupgrade.dkFor information og tilmelding:

Vi havde brug for at få genfundet fokus 100% på vores basisforretning. Det hjalp IBC os med. Instruktøren ar-bejdede sammen med sælgerne i deres dagligdag. Vi fik genskabt fokus på det basale og skåret det overflødige væk fra dagligdagen - resultaterne var synlige allerede under træningen.

Henrik Zederkopf, Managing Director A/S Dan-Bunkering Ltd.

Klik

på

rekl

amen




15

Goodwill er et andet typisk immaterielt anlægsaktiv. Den goodwill, der optræder i et regnskab, er ikke den goodwill, som en virksomhed opbygger gennem sin daglige drift, men alene den goodwill som en virksomhed betaler for, når den overtager en anden virksomhed. Goodwill er det, der betales for en god beliggenhed, en kundeportefølje mv. – altså den fremtidige indtjening. Betalingen herfor indregnes i balancen som et aktiv til anskaffelsesprisen, hvorefter der afskrives på denne på helt normal vis. Den normale afskrivningsperiode for goodwill er 5 – 10 år.

Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver er de fysiske aktiver virksomheden har, og som den forventer at beholde i længere tid og indgår som en del af virksomhedens produktionsapparat. Disse fremgår også af side 27 i regnskabet. Typiske eksempler på materielle anlægsaktiver er:

grunde og bygninger produktionsanlæg og maskiner andre anlæg, driftsmateriel og inventar indretning af lejede lokaler materielle anlægsaktiver under udførelse

Gruppen ”andre anlæg, driftsmateriel og inventar” omfatter aktiver som it-udstyr, kørende materiel og kontorinventar.

Indretning af lejede lokaler er de ombygninger og lignende, som en virksomhed foretager i lokaler, hvor den bor til leje.

Disse aktiver indregnes første gang til anskaffelsespriser, hvorefter de som udgangspunkt måles til en værdi, der svarer til anskaffelsesprisen med fradrag af foretagne afskrivninger, idet der afskrives efter de samme retningslinier.

Såfremt aktivetet ikke undergår en værdiforringelse, kan afskrivning undlades. Dette kunne f.eks. være tilfældet for grunde.

Den anførte værdi er således en regnskabsmæssig værdi og ikke nødvendigvis udtryk for en handelsmæssig værdi.

Der vil være mulighed for at måle et aktiv til en højere værdi end den regnskabsmæssige værdi, såfremt det kan retfærdiggøres. Denne værdiforøgelse vil dog ikke påvirke resultatopgørelsen, men alene være en regulering i balancen.

I en virksomhed kan det ske, at man beslutter at finansiere nogle af sine aktiver gennem et leasingarrangement. Såfremt et sådan leasingarrangement har karakter af en ren finansieringsmetode, hvor virksomheden efter leasingsperiodens udløb overtager aktivet til et beskedent beløb, så betegnes dette som finansiel leasing. I disse tilfælde skal disse aktiver behandles som om, det er virksomhedens egne og derfor følge ovenstående principper. Leasingsarrangementet er blot en finansieringsmetode.




16

Eksempel Lad os arbejde lidt videre med vore konteringer fra tidligere, idet vi forestiller os, vi anskaffer en maskine til 1.000 kr. midt i regnskabsåret, hvorfor der skal foretages afskrivninger svarende til et halvt års forbrug. Den samlede levetid forventes at være 5 år. Maskinen betales ved træk på virksomhedens kassekredit. Det medfører nedenstående registreringer angivet med fremhævet type.

Resultatkonti:

Omsætning Vareforbrug Afskrivninger

K 1.600 D 500 D 100

Balancekonti:


D 1.000 K 1.250 D 250

K 500 K 400

Tilgodehavender Maskiner Kassekredit

D 2.000 D 1.000 K 1.000

K 100

Maskinen indregnes ved anskaffelsen til 1.000 kr., som betales via kassekreditten. Ved årets udgang måles værdien til anskaffelsesprisen med fradrag af afskrivning. Afskrivningen kan beregnes til 100 kr., idet den årlige afskrivning vil være 200 kr. – nemlig 1.000 kr. fordelt på 5 år – og maskinen har været benyttet i et halvt år.

Finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver er langsigtede finansielle investeringer, hvoraf de mest er almindelige er investering i andre virksomheder. I det vedlagte regnskab fremgår de finansielle anlægsaktiver af side 27. Typiske eksempler på materielle anlægsaktiver er:

kapitalandele i dattervirksomheder kapitalandele i associerede virksomheder andre værdipapirer og kapitalandele depositum

Kapitalandele i dattervirksomheder er den regnskabsmæssige værdi af de dattervirksomheder, som den aktuelle virksomhed ejer. Den regnskabsmæssige værdi svarer til egenkapitalen i de respektive dattervirksomheder. Denne værdiansættelsesmetode kaldes også equity-metoden. Vi vil senere i dette kompendium komme tilbage til begrebet egenkapital. Dattervirksomheder er, hvor virksomheden har mere end 50 % i dattervirksomheden og dermed har den bestemmende indflydelse.




17

Kapitalandele i dattervirksomheder vil kun blive angivet i moderselskabsregnskabet, idet der ved udarbejdelse af koncernregnskabet sker en fordeling af dattervirksomhedens aktiver og passiver ud på de enkelte poster i balancen.

Kapitalandele i associerede virksomheder er, hvor virksomheden har mellem 20 % og 50 % ejerskab. Her vises tilsvarende den forholdsmæssige andel, som virksomheden ejer af de associerede virksomheder. Dette gør sig gældende i såvel moderselskabet som koncernregnskabet, da associerede virkomheder ikke konsolideres ind i koncernregnskabet, som følge af at moderselskabet ikke har den bestemmende indflydelse i disse associerede virksomheder.

Andre værdipapirer og kapitalandele er langsigtede investeringer i værdipapirer og andre virksomheder, hvor ejerandelen er mindre end 20 %.

2.1.2 Omsætningsaktiver Den anden hovedgruppe indenfor aktiverne er omsætningsaktiver.

Huskeregel Omsætningsaktiver er aktiver som virksomheden har anskaffet, eller som er opstået i virksomheden i forbindelse med virksomhedens driftsaktiviteter.


Få professionel rådgivning om din løn, dit job og din karriere - eller juridisk hjælp, hvis det brænder på. Og lær af andre medlemmers erfaringer med en personlig mentor eller et netværk om alt fra ledelse til dét atvære ny på arbejdsmarkedet. DJØF kommer hele vejen rundt om dit arbejdsliv.

MELD DIG IND OG LÆS MERE PÅ DJOEF.DK

Danmarks måske stærkeste netværk

DJØF er med hele vejen

Klik

på

rekl

amen




18

Det kan ikke defineres ud fra det pågældende aktiv, hvorvidt det er et omsætningsaktiv, da det afhænger af, i hvilken virksomhed det pågældende aktiv indgår. F.eks. vil en bil i mange virksomheder være at opfatte som et anlægsaktiv, men for en bilhandler vil det være et omsætningsaktiv, da bilen jo der vil være en handelsvare, som løbende skal omsættes. Andre eksempler på typiske omsætningsaktiver er kundetilgodehavender, obligationer og bankindestående.

VarebeholdningerPosten varebeholdninger fremgår af regnskabets side 28. Her optræder den kun som en linie, men det skyldes størrelsen af værdien på varebeholdninger, som er relativ lille set i forhold til de samlede aktiver. Hvis varebeholdninger udgør en mere væsentlig del, skal disse deles i relevante poster, som afhænger af virksomhedens konkrete forhold, men kunne være:

råvarer og hjælpematerialer varer under fremstilling færdigvarer og handelsvarer

Det skal i virksomheden tilsikres at de varebeholdninger, der optages i balancen, rent fysisk er til stede og tilhører virksomheden. Derfor vil det i langt de fleste virksomheder være nødvendigt at foretage optælling og kontrol af varebeholdningerne. Revisionen vil helt sikkert deltage i denne mindst én gang om året. Dette skyldes, at en fejlagtig varebeholdning direkte vil påvirke resultatopgørelsen og dermed periodens resultat. Sker der det, at varebeholdningen bliver sat 1.000 kr. for højt, ja så vil vareforbruget blive 1.000 kr. for lavt, og dermed vil resulatet blive 1.000 kr. for højt. Der er en direkte sammenhæng mellem ”fejl” i varebeholdningen og resultatet.

Varebeholdninger ansættes som udgangspunkt til anskaffelsespris, og for varer, som er blevet forarbejdet helt eller delvist i virksomheden, tillægges omkostningerne til denne forarbejdning. Endvidere skal der tillægges en vis del til dækning af det, der kaldes indirekte produktionsomkostninger – IPO ved indregning og måling. Indirekte produktionsomkostninger kan være produktionsledelse, lageromkostninger og lignende. Det er virksomheden, der fastsætter størrelsen af disse, men skal selvfølgelig dokumenteres og være under hensyntagen til såvel forsigtighedsprincippet som hensynet til et retvisende regnskab.

Endelig skal der foretages en vurdering af, hvorvidt varebeholdningerne er kurante, det vil sige at varebeholdningerne mindst kan sælges til den opgjorte værdi. Hvis dette ikke er tilfældet, må de nedskrives til en lavere værdi, som udtrykker markedsværdien. Nedskrivningen vil igen direkte påvirke resultatopgørelsen og dermed periodens resultat.

Da der er mulighed for en del subjektiv vurdering i værdiansættelsen af varebeholdninger, er det en balancepost, som regnskabslæseren skal være kritisk overfor – specielt når der er tale om større varebeholdninger.

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Denne post indeholder faktureringer til kunder, hvor disse endnu ikke er betalt. Såfremt fakturaerne indeholder tillæg af moms, vil denne post også indeholde denne, da kunden skal betale bruttobeløbet.




19

Tilgodehavender vil blive indregnet til fakuratotalen. Efterfølgende vil tilgodehavender blive målt til det fakturerede fratrukket hensættelse til manglende betaling. Det vil sige, der skal foretages en vurdering af, hvorvidt kunden kan og vil betale. Ved vurdering af denne post skal specielt forsigtighedsbetragtningen tages i anvendelse. Nedskrivning af tilgodehavender vil ligesom på varebeholdninger påvirke resultatopgørelsen direkte og dermed resultatet.

Igangværende arbejder for fremmed regning Såfremt virksomheden fremstiller et produkt eller et projekt på direkte ordre til en kunde, kan der let opstå den situation at omsætningen, beregnet efter produktionskriteriet, som blev behandlet i det første kompendium, overstiger det som på balancetidspunktet er faktureret kunden. Man kan sige, at virksomheden er bagefter med at fakturere. Den del virksomheden ”mangler” at fakturere, anføres som et aktivt. Når beløbet så faktureres, flytter det fra denne post til tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser. Da denne post jo bestemmes af omsætningen, vil der for denne post være den samme usikkerhed, som blev behandlet under omsætning beregnet efter produktionskriteriet i foregående kompendium.

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder Denne post dækker over alle tilgodehavender, som koncernen henholdsvis moderselskabet har hos tilknyttede virksomheder. Tilknyttede virksomheder er dattervirksomheder og associerede virksomheder. Posten behandles efter samme kriterier som beskrevet under tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser.

Andre tilgodehavender Andre tilgodehavender er alle øvrige tilgodehavender, som ikke er dækket af de øvrige poster under omsætningsaktiver. Det kan f.eks. være tilgodehavende momsrefusion fra Told & Skat, tilskud og refusioner.

Udskudt skatteaktiv At virksomheden har et udskudt skatteaktiv er udtryk for at, virksomheden på et tidspunkt har haft et skattemæssigt underskud, som kan fremføres til modregning i fremtidigt skattemæssigt overskud. I dag kan virksomheder med skattemæssigt underskud fremføre dette til modregning ubegrænset. Det vil sige, at retten til modregning aldrig bliver forældet. Det bevirker, at det skattemæssige underskud har en værdi, og det er denne værdi, som opgøres og angives som et udskudt skatteaktiv. I takt med at virksomheden skaber et skattemæssigt overskud og dermed skal betale skat, bliver dette først aktuelt, når det udskudte skatteaktiv er brugt.

PeriodeafgrænsningsposterPeriodeafgrænsposter opstår i forbindelse med periodeafgrænsning ved regnskabsperiodens afslutning. Når disse er et aktiv, er det udtryk for, at der foretaget nogle betalinger for ydelser, hvor den modsvarende omkostning først bliver aktuelt i den efterfølgende regnskabsperiode. Det kan f.eks. være forudbetaling af forsikringspræmier, kursusomkostninger eller tilsvarende.




20

VærdipapirerVærdipapirer er f.eks. obligationer og aktier, som ikke er anskaffet med henblik på længerevarende besiddelse. Værdipapirerne er anvendt som et alternativ til bankindskud. Værdiansættelsen af denne post er som regel rimelig sikker, da der for de fleste obligationer og aktier foregår en løbende prisfastsættelse. Såfremt papiret er noteret på børsen, vil det være børskursen på balancedagen, som anvendes som grundlag for beregning af værdien af værdipapiret. Der vil dog altid være en risiko for pludselige kursændringer, som kan påvirke værdiansættelsen.

Likvide beholdninger Likvide beholdninger består af virksomhedens kassebeholdning og bankindestående på indlånskonti. Virksomheden kan umiddelbart og uhindret disponere over de likvide beholdninger. Værdiansætttelsen må anses for meget sikker. Eneste usikerhed er faktisk, såfremt der i de likvide beholdninger indgår fremmed valuta, hvorpå der vil være en kursrisiko. Fremmedvaluta værdiansættes til den officielle valutakurs på balancedagen.

2.2 Passiver

Passiverne i balancen er modposterne til aktiverne. Summen af passiver skal pr. definition altid være lig med summen af aktiver.


Vi har et stærkt fagligt miljø. Vi opererer med teknologier som Microsoft, Oracle, IBM, JBoss og SAP. Vi inspirerer hinanden og vores kunder. Tænk ud over rammerne og bland en passende mængde faglighed og realitetssans i. Der er sådan, vi arbejder.

“

“

Mere information er tilgængelig på www.logica.dk

There are three ingredients for success: people, people and people

Vil du være med? Så læg dit CV hos os.

www.logica.dk/karriere

Klik

på

rekl

amen




21

Passiverne deles i følgende hovedgrupper:

egenkapitalansvarlig lånekapital hensatte forpligtelser langfristede gældsforpligtelser kortfristede gældsforpligtelser

Huskeregel Virksomhedens passiver er de forpligtelser, virksomheden, som juridisk enhed, har overfor sine ejere eller andre samarbejdspartnere.

2.2.1 Egenkapital

Huskeregel Egenkapitalen angiver den del af den regnskabsmæssige værdi af de samlede aktiver, som tilhører ejerne.

Det kan udtrykkes ved, at såfremt du forestiller dig, at virksomheden sælger alle sine aktiver til den bogførte værdi, hvorefter den indfrier alle sine forpligtelser overfor tredje mand, så vil det beløb, der bliver tilbage, være udtryk for egenkapitalen, og det beløb tilhører ejerne.

Egenkapitalen kan sammensættes af følgende poster – se også side 29 i regnskabet i bilaget:

selskabskapitaloverkurs ved emission reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode overført resultat

Selskabskapital vil i anpartsselskaber ofte blive angivet som anpartskapital og i aktieselskaber som aktiekapital. Selskabskapitalen er den grundkapital, som ejerne har indbetalt. I et anpartsselskab skal kapitalen være på mindst 125.000 kr. og i et aktieselskab mindst 500.000 kr. Kapitalen er bundet i selskabet og kan ikke umiddelbart udbetales til ejerne. Det kræver gennemførelse af en længere procedure, som sikrer, at øvrige interessenter har mulighed for at gøre indsigelse mod udbetalingen. Ejerne vil have aktiebreve eller anpartsbeviser, som modsvarer den indbetalte kapital.

Overkurs ved emission fremkommer, såfremt kapitalen udvides, og ejerne indskyder et større beløb, end de får aktiebreve eller anpartsbeviser på. Med andre ord indbetaler over kurs 100. Beløbet, som overstiger kurs 100, anføres som overkurs ved emission. Så længe beløbet står registreret som overkurs, fungerer dette beløb også som garanti for øvrige interessenter. Beløbet kan dog relativt let overføres til posten overført resultat, hvorved det ikke længere er bundet samme måde.

Overført resultat opsamler løbende overskud og underskud fra driften. Det skal forstås på den måde, at når et regnskabsår afsluttes, så overføres årets overskud eller underskud – med fradrag af det som udbetales direkte




22

til ejerne som udbytte - til denne post. Posten vil derfor vise det akkumulerede resultat med fradrag af foretagne udbyttebetalinger.

I moderselskabets regnskab deles årets resultat i to poster. Nemlig årets resultat, som er selve moderselskabets resultat, hvorimod den del af årets resultat, som kommer fra dattervirksomheder, anføres som reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode.

Det er beløbet, der står under overført resultat, som kan udloddes til ejerne.

I forbindelse med at årets resultat overføres til overført resultat under egenkapitalen, nulstilles alle resultatkonti, da disse starter fra nul ved starten af året, hvorimod alle balancekonti fortsætter, således at saldoen ved udgangen af regnskabsåret bliver lig med indgangsværdierne til det nye regnskabsår.

Eksempel Lad os prøve at lave en årsafslutning af de posteringer vi tidligere har lavet. Årsafslutningsposteringerne er foretaget med fremhævede typer.

Resultatkonti:

Omsætning Vareforbrug Afskrivninger

K 1.600 D 500 D 100

D 1.600 K 500 K 100

Balancekonti:


D 1.000 K 1.250 D 250

K 500 K 400

Tilgodehavender Maskiner Kassekredit

D 2.000 D 1.000 K 1.000

K 100

Egenkapital / Overført resultat

K 1.600

D 500 D 100




23

Ovenstående vil resultere i følgende resultatopgørelse:

Omsætning 1.600

- Vareforbrug 500

- Afskrivninger 100

Årets resultat 1.000

Og følgende balance:

Anlægsaktiver: Egenkapital:

Maskiner 900 Overført resultat 1.000

Omsætningsaktiver: Kortfristet gæld

Varelager 500 Leverandørgæld 1.250

Tilgodehavender 2.000 Skyldig moms 150

Bankgæld 1.000

Aktiver i alt 3.400 Passiver i alt 3.400

Prøv at følge de enkelte transaktioner fra bogføringskontiene frem til resultatopgørelsen og balancen. Som det ses, ender årets resultat som overført resultat under egenkapitalen, og det er udtryk for at årets resultat, jo tilhører ejerne.

2.2.2 Ansvarlig lånekapital Efter egenkapitalposten under passiver kan der i regnskabet forekomme en post, der hedder ansvarlig lånekapital. Kendetegnet for ansvarlig lånekapital er, at det er risikovillig kapital på linie med egenkapitalen, men i modsætning hertil bliver lånekapitalen forrentet på samme måde som almindelige lån. Men dog formodentlig med en højere rente.

Ansvarlig lånekapital bruges ofte som en mellemløsning til at løse et midlertidigt finansieringsproblem eller også ofte, hvis et moderselskab skal finansiere et datterselskab.

I tilfælde af konkurs vil den ansvarlige lånekapital først blive tilbagebetalt, når de almindelige kreditorer har fået deres tilgodehavender.




24

2.2.3 Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser er reservationer til eventuelle fremtidige betalinger. Hensættelserne er kendetegnet ved at være usikre i såvel tidspunktet for, hvornår betalingen vil ske, samt hvad det faktiske beløb bliver. Udskudt skat er et typisk eksempel på en hensat forpligtelse. Udskudt skat er udtryk for, at en del af den beregnede skat først skal betales på et senere tidspunk, som ikke kan fastlægges, ligesom det endelige skattebeløb kan blive anderledes end det hensatte.

Hensættelse til dækning af garantiforpligtelser er en anden typisk hensat forpligtelse. Ved levering af et produkt eller en ydelse, hvortil der er knyttet en garantiforpligtelse, skal virksomheden reservere et beløb til dækning af de forventede garantibetalinger, der kan komme i garantiperioden. Her ses klart, at det eksakte beløb ikke lader sig fastlægge ved garantiperiodens start, hvorfor det er en hensat forpligtelse.

2.2.4 Langfristede gældsforpligtelser

Huskeregel Langfristede gældsforpligtelser defineres som gældsforpligtelser, der forfalder til betaling efter mere end ét år. Det vil sige efter udløbet af den næste regnskabsperiode.

Typiske langfristede gældsforpligtelser er prioritetslån, kreditforeningslån og banklån med lang løbetid. Disse vil som hovedregel blive angivet med den del af den nominelle restgæld, som forfalder til betaling efter mere end et år.


atp.dk/job

Medarbejdere med hang til frisk luftIkke nok med at du kan nyde solen i vores grønne gårdhaver - også

dine ambitioner kan luftes i ATP. Vi har konstant fokus på den enkel-

tes potentiale og kompetenceudvikling. Det gør ATP til en udfordrende

arbejdsplads og et rart sted at være.

Læs mere på atp.dk/job

ATP koncernen er Danmarks største pensions- og sikringsselskab, og vi løser

opgaver for godt 4 millioner danskere og samtlige danske virksomheder. Sidste

år vandt vi prisen ”Best Pension Fund in Denmark 2007” og blev også kåret

som den mest familievenlige virksomhed. Vores mål er at være i verdensklasse

inden for pension og sikring.

Klik

på

rekl

amen




25

I en note skal endvidere oplyses hvor stor en del af den langfristede gældsforpligtelse, der forfalder efter mere end fem år.

2.2.5 Kortfristede gældsforpligtelser

Huskeregel Kortfristede gældsforpligtelser defineres som gældsforpligtelser, der forfalder til betaling inden for det førstkommende år. Det vil sige i løbet af den næste regnskabsperiode.

Følgende er de typiske poster, som opføres under kortfristede gældsforpligtelser:

gæld til realkreditinstitutter modtagne forudbetalinger fra kunder leverandører af varer og tjenesteydelser gæld til tilknyttede virksomheder bankgældselskabsskatanden gæld periodeafgrænsningsposter

Disse poster afslutter passiverne i balancen i årsrapporten og fremgår af side 30 i regnskabet i bilaget.I det følgende vil indholdet af de enkelte poster blive gennemgået.

Gæld til realkreditinstitutter Gæld til realkreditinstitutter – prioritetsgæld - er den kortfristede gæld, dvs. den del der forfalder inden for det førstkommende år. Denne post værdiansættes som hovedregel til den andel af den nominelle restgæld, som skal betales i løbet af næste regnskabsperiode. Værdiansættelsen heraf må betragtes som meget sikker, da den direkte kan afstemmes med opgørelse fra långiver.

Modtagne forudbetalinger fra kunder I den udstrækning at virkomheden har modtaget betalinger fra kunder – eller debitorer som de også kaldes – hvor virksomheden endnu ikke har leveret den modsvarende ydelse eller produkt, skal disse betalinger opføres som modtagne forudbetalinger fra kunder. Dette er en gældspost, da virksomheden er forpligtet til at levere en ydelse eller et produkt herfor – ellers må det forventes, at beløbet skal tilbagebetales til kunden.

Leverandører af varer og tjenesteydelser Denne post udviser det, som virksomheden skylder til leverandører af varer og tjenesteydelser. Det er hvor virksomheden har fået ydelsen eller leverancen, men endnu ikke betalt for denne. I den udstrækning leverandøren har tillagt moms, vil denne være indeholdt i beløbet. Denne post burde også være rimelig sikker i sin værdiansættelse, men nogle leverandører udsender ikke kontoudtog, så en kontrol heraf kan vanskeliggøres, ligesom det også ofte sker, at leverandører er langsomme til at fakturere, hvilket kan medføre, at regnskabet ikke bliver korrekt.




26

Gæld til tilknyttede virksomheder Denne dækker over beløb, som virksomheden skylder til tilknyttede virksomheder. Tilknyttede virksomheder er dattervirksomheder og associerede virksomheder. Posten behandles efter samme kriterier som beskrevet under leverandører af varer og tjenesteydelser.

BankgældBanklån, som skal tilbagebetales indenfor det førstkommende år, placeres under denne post. Endvidere vil posten også indeholde lån, hvor banken kan kræve dette indfriet inden for ét år. Et typisk eksempel herpå er virksomhedens kassekredit, idet denne i langt de fleste tilfælde kan opsiges fra bankens side med endog meget kort varsel, måske to-fire uger. Værdiansættelsen af denne post er også rimelig sikker, da banken jo udsender kontoudtog, hvorfor afstemning og kontrol er mulig for virksomheden.

SelskabsskatDen del af virksomhedens beregnede skattebetaling, som skal betales inden for det førstkommende år, opføres som skyldig selskabsskat under kortfristede gældsforpligtelser.

Anden gæld Anden gæld dækker især over to hovedgrupper af gældsforpligtelser. Det er dels gæld til det offentlige i form af skyldig moms og afgifter, indbetaling af ATP, AUD og lignende. Dels er det forpligtelser relateret til medarbejdere, såsom skyldige feriepenge, skyldig afspadsering og overtidsbetaling mv. Dette kan faktisk godt være en rimelig stor post i virksomhedens regnskab, men er under normale omstændigheder rimelig stabil i sin størrelse.

PeriodeafgrænsningsposterPeriodeafgrænsposter opstår i forbindelse med periodeafgrænsning ved regnskabsperiodens afslutning. Når disse er et passiv, er det udtryk for, at der mangler betalinger for ydelser, hvor den modsvarende omkostning allerede er afholdt i den netop afsluttede regnskabsperiode. Det vil være ydelser, hvor virksomheden endnu ikke har modtaget fakturaen fra leverandøren, og derfor selv må skønne et skyldigt beløb. Er fakturaen modtaget, vil gælden blive opført under leverandører af varer og tjenesteydelser.




27

3. Supplerende information Som den sidste del af årsrapporten er der en lang række noter. Vi har allerede tidligere berørt en række af disse noter. Langt de fleste giver yderligere specifikation til nogle af posterne i henholdsvis resultatopgørelsen og balancen.

Nogle af noterne giver dog nogle helt separate informationer.

Eksempel Det kan f.eks. være omkring

eventualforpligtelser – se note nr. 14 i regnskabet honorar til generalforsamlingsvalgt revisor – se note 15 i regnskabet nærtstående parter og ejerforhold – se note 16 i regnskabet

Der kan sagtens være yderligere supplerende information. Dette afhænger af de konkrete forhold i virksomheden.

Prøv selv at gennemlæse noterne i årsrapporten og du får et indtryk af de informationer, der fremgår af disse.

Supplerende information

Klik

på

rekl

amen




28

4. Sammenfatning I dette kompendium er foretaget en gennemgang af aktiver og passiver i årsrapporten. Indholdet i de enkelte poster under aktiver og passiver er behandlet – specielt hvorledes posterne indregnes og måles i balancen. Dette er sket med reference til en konkret årsrapport, som forefindes i bilag 1, den samme årsrapport, som blev anvendt i det første kompendium. Gennemgangen vil være dækkende for en meget stor del af danske selskaber, idet der naturligvis altid vil være variationer fra selskab til selskab, men de grundlæggende principper vil være gældende. Med denne gennemgang skulle du nu meget gerne have fået et rimeligt fortrolighedsforhold til nogle regnskabsmæssige begreber og en stor del af den information, som kommer til udtryk i årsrapporten, og hvordan denne kan tolkes.

I dette kompendium var der også et lille gennemgående eksempel, som illustrerede nogle simple transaktioner, og dermed hvorledes samspillet er mellem resultatopgørelsen og balancen.

Prøv nu selv at tage årsrapporten for Babcock & Wilcox Vølund ApS som et separat dokument og prøv at gennemgå det fra begyndelse til slutning. Du skulle nu efterhånden have en rimelig forståelse for begreberne, du møder, indholdet af de enkelte poster i regnskabet, og hvorledes de er fremkommet. Herunder forbindelserne mellem resultatopgørelse og balance. Husk ved læsning af de enkelte poster også at læse og studere de noter, der refereres til.

God fornøjelse!

Sammenfatning



29

5. Øvelsesopgaver Ved besvarelse af nedenstående opgaver kan det være nødvendigt og relevant også at inddrage det første kompendium, som blandt andet omhandlede virksomhedens resultatopgørelse.

Opgave 1 Hvad er det, der betegnes som virksomhedens aktiver?

Opgave 2 Hvilke hovedgrupper består virksomhedens passsiver af?

Opgave 3 Hvad er forskellen på begreberne indregning og måling i forbindelse med virksomhedens balance?

Opgave 4 Hvilke to modeller kan resultatopgørelsen i henhold til årsregnskabsloven opstilles efter?

Opgave 5 En virksomhed overvejer at ændre levetiden for nyanskaffede produktionsmaskiner fra fem år til ti år. Såfremt virksomheden står overfor at anskaffe maskiner for ti mio. kr., hvorledes vil det så påvirke resultatopgørelsen for afskrivningsperioden? Hvorledes vil balancen tilsvarende påvirkes?

Opgave 6 Efter en optælling af varelageret må det desværre konstateres, at det er nødvendigt at foretage en ukuransnedskrivning på en mio. kr. Hvilke poster i resultatopgørelsen og balancen påvirkes heraf, når regnskabet udarbejdes og med hvor meget?

Øvelsesopgaver



30

6. Løsninger

Løsning 1 Det er de værdier, der er i virksomheden opdelt i anlægsaktiver og omsætningsaktiver.

Løsning 2 Virksomhedens passiver består af egenkapital, ansvarlig lånekapital, hensatte forpligtelser, langfristet gæld og kortfristet gæld. En virksomhed har ikke nødvendigvis alle disse grupper.

Løsning 3 Begrebet indregning bruges første gang en transaktioner optræder i balancen. Måling er det der foretages, hver gang der skal udarbejdes en balance.

Løsning 4 Resultatopgørelsen kan opstilles efter henholdsvis den artsopdelte og den funktionsopdelte.

Løsning 5 Anvendes fem års afskrivningsperiode vil den årlige afskrivning blive på to mio. kr., og således vil hvert af de fem år forringe resultatet med to mio. kr. Anvendes i stedet en levetid på ti år, vil de årlige afskrivninger kun blive på en mio. kr. I dette tilfælde vil resultatet de første fem år blive en mio. kr. bedre, men i de efterfølgende fem år en mio. kr. dårligere hvert år. Ved afskrivning over fem år vil den målte værdi efter de fem år være nul kr., men ved ti år vil den målte værdi efter fem år være fem mio. kr. og først efter ti år være på nul kr.

Løsning 6 Vareforbruget i resultatopgørelsen forøges med en mio. kr. Årets resultat forringes med en mio. kr. Varebeholdninger under aktiver reduceres med en mio. kr. De skattemæssige afskrivninger bliver som følger:

Løsninger



31

7. Litteraturfortegnelse Lovbekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004: Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven). Loven regulerer hvilke virksomheder der skal aflægge årsregnskab mv. samt hvorledes dette skal udarbejdes.

Damgaard, Jens Otto m.fl.: Regnskabshåndbogen 2005, PricewaterhouseCoopers, Hellerup 2004 Bogen giver en gennemgang af reglerne i årsregnskabsloven.

Damgaard, Jens Otto, Olaf m.fl.: Årsrapporten. Kommentarer til årsregnskabsloven. 4. udgave. Forlaget Thomson, København 2003. Bogen giver en gennemgang af reglerne i årsregnskabsloven og kommenterer disse.

Litteraturfortegnelse

Klik

på

rekl

amen

















































Documents

Regnskabsforståelse - balance - jobsogningsguide.dk · Download gratis bøger på ventus.dk / BookBooN.com Regnskabsforståelse balance 4 Indholdsfortegnelse Forfatter 6 Målsætning