1

Referat for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Tid og sted: Fredag den 3. februar 2017, fra kl. 9.00 til 11.15 Scandic Silkeborg, Udgaardsvej 2, 8600 Silkeborg Deltagere: Kommunaldirektørerne i den midtjyske region eller deres suppleanter,

regionsdirektøren, KKR sekretariatet samt sekretariatet for netværket. Afbud: Jacob Stengaard Madsen, Region Midtjylland (suppleant: Carsten Lind), Niels Højberg, Aarhus Kommune, Jesper Hosbond Jensen, Syddjurs Kommune, Mads Gammelmark, Struer Kommune, Jan Kallestrup, Favrskov Kommune, Per Mathiasen, Skive Kommune, (suppleant: Christian Bertelsen) Lars Keld Hansen, Lemvig Kommune.

2

1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. 2. Godkendelse af referatet fra møde fredag den 4. november 2016. Link til referat fra KD-Net 4. november 2016: http://kd-net.dk/media/4348071/Referat_moede-i-kommunaldirektoernetvaerket_041116.pdf Referatet blev godkendt. 3. Væksthusaftale 2017 v. Lars Møller Beslutning: KD-Net tog orienteringen vedr. væksthusaftalen 2017 til efterretning. Referat: Lars Møller orientererede kort om de få redaktionelle ændringer af Væksthus aftalen for 2017. Det indstilles, At KD-Net tager til efterretning, at der sker en redaktionel ændring af Væksthusets aftale for 2017 så den tilpasses den nationale aftale. Sagsfremstilling: Lige før jul blev der indgået en national aftale for Væksthusenes resultater i 2017.

3

Aftalen ligger som ventet indenfor rammerne af den nationale rammeaftale for Væksthusene 2016-20 : http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_74149/cf_202/Aftale_om_rammerne_for_V-ksthusene_2016-2020.PDF og målene er uændrede i forhold til 2016, bortset fra to punkter:

1) Væksthusene skal skabe en samfundsøkonomisk værditilvækst, der er 6 gange større end den offentlige investering i 2017, mod 3 gange i 2016, og

2) Andelen af Væksthuskunder med salg til udlandet øges med 5 procentpoint i 2017 sammenlignet med året før, mod 10 % i 2016.

I den regionale aftale for Væksthus Midtjylland 2017, som blev godkendt i KKR den 22. november 2016, er de nationale målsætninger imidlertid videreført uændret på alle områder, hvorfor der bør ske en tilretning af aftalen s. 8 og 9. på de nævnte to punkter. Dette er en ren redaktionel ændring, da den nationale aftale ikke medfører ændringer i de regionale mål for Væksthuset. Den nationale aftale ligger også indenfor rammerne af det nuværende erhvervsfremmesystem, idet resultatet af evalueringen af erhvervsfremmesystemet som bekendt ikke foreligger endnu. KL oplyser, at dette nu først forventes i andet halvår af 2017. 4. Uddannelsesområdet v. Lars Møller Beslutning: KD-Net noterer, at analysen om behovet for pædagoger viser, at der ikke er behov for en udvidelse af antallet. KD-Net noterer sig, at dimensioneringsudvalget ønsker 10 ekstra uddannelsespladser. Referat: Lars Møller orienterede om drøftelserne i Praktikpladsforum om bl.a. dimensionering af pædagoguddannelsen. Centralt i Praktikpladsforums drøftelser har været spørgsmålet om evt. udvidelse af pædagoguddannelsen med 10 pladser. KKR formandskabet tager problemstillingen op på et kommende møde med henblik på en evt. videre drøftelse på KKR mødet den 27. februar.

4

Indstilling: At KD-Net tager orienteringen om ny proces for fordelingen af PAU-dimensionering til efterretning At KD-Net drøfter og giver input til KKR´s stillingtagen til Praktikpladsforums indstilling, om der skal Ske en opdimensionering på pædagogområdet med 10 pladser i øst eller ej. (Sagen behandles på KKR mødet den 27. februar). Sagsfremstilling; Ny proces for fordeling af PAU-dimensionering i 2018 – ingen ændring i fordeling af SOSU-dimensioneringen. Med henblik på, at uddannelsen af pædagogiske assistenter sker i de kommuner, der ønsker det, lægges der op til en ændring af fordelingsprocessen for 2018 PAU dimensioneringen. Ændringen sker på baggrund af erfaringerne med fordelingen af 2017 dimensioneringen, der fra centralt hold blev fordelt på KKR niveau. Her viste der sig stor spredning ift. kommunernes ønske om at uddanne pædagogiske assistentelever. For at sikre en fordeling af 2018 PAU dimensioneringen, der tager udgangspunkt i kommunernes ønsker/behov vil KKR via kommunaldirektørnetværkene i løbet af januar bede om kommunernes indmeldinger til, hvor mange PAU elever den enkelte kommune ønsker at ansætte i 2018. KKR sender senest den 1. april en tilbagemelding til KL mhp. at skabe et overblik over, hvor mange PAU pladser kommunerne på landsplan ønsker at oprette mhp. en central indmelding til staten. PAU dimensioneringen kan på den baggrund vedtages i de enkelte KKR senest på juni møderne. Dimensioneringsprocessen i forhold til SOSU-assistent og SOSU-hjælper vil være uændret. KL Sekretariatet udsender i slutningen af januar/primo februar 2018 dimensioneringen (inkl. Ekstra 300 SSA pladser) fordelt på KKR, samt fordelt på kommuner mhp. drøftelse i dimensioneringsudvalgene. KKR sender senest 1. april en tilbagemelding til KL sekretariatet ift. kvoten på de ekstra 300 SSA pladser samt evt. andre afvigelser ift. den udsendte fordeling af dimensioneringen. SOSU-dimensioneringen kan på den baggrund vedtages i de enkelte KKR senest på juni møderne.

5

Pædagogdimensionering 2017/2018. Praktikpladsforum indstiller til KKR Midtjylland, hvorvidt der skal opdimensioneres med ca. 10 pladser i Øst eller om dimensioneringen skal fastholdes på nuværende niveau. Desuden pointerer udvalget, at det er vigtigt at følge udviklingen det næste år, omkring de perspektiver som er blevet fremført på mødet omkring stigende fødselstal, hjemtagelse af børn og unge fra døgntilbud, nye sociale institutioner i regionen og øget fokus på kvalitet i dagtilbud i form af flere uddannede pædagoger. Den nuværende fordeling på de tre dimensioneringer – 43% på dagtilbud, 34% på social- og specialpædagogik og 23% på skole og fritidspædagogik – ønskes fastholdt af et enigt Praktikpladsforum. 5. Bredbåndpuljen v. Carsten Lind og Jesper Kaas Schmidt Beslutning: KD-Net drøftede den to-strengede strategi fra regionen. Derudover opfordre Jesper Kaas Schmidt til, at kommunerne på bilaterale møder med lokale folketingsmedlemmer drøfter udfordringerne med de manglende midler til bredbånd i tyndt befolkede områder. Referat: Jesper Kaas Schmidt indledte punktet med en kort med orientering om historikken for den nationale pulje til bedre bredbånd i tyndt befolkede områder. I den første runde af udmøntning af midler fra puljen har relativt set få midtjyske projekter fået midler. Der er derfor opbakning fra KD-Net til regionens strategi i forhold til at kunne tiltrække flere midler til den midtjyske region i de kommende udmøntningsrunder. I forlængelse heraf er der brug for at italesætte behovet for ydereligere midler til området, da de 200 mio.kr. i den nationale pulje langt fra er tilstrækkelige til at løfte det faktiske behov på nationalt plan. Kommunerne opfordres til på bilaterale møder med de lokale folketingsmedlemmer, at tage problemstillingen op.

6

Det indstilles; At KD-Net drøfter en to-strengede strategi (se vedlagte notat) for at få flere midler til bredbånd i den midtjyske region, At KD-Net drøfter udfordringen med øget offentlig digitalisering set i forhold til dårlig bredbåndsdækning i landområderne. Sagsfremstilling: Bredbåndspulje De midtjyske kommuner og Region Midtjylland vedtog i 2016 en fælles strategi for udviklingen af den digitale infrastruktur i regionen. Strategien peger bl.a. på behovet for en bedre bredbånddækning også i tyndtbefolkede dele af Region Midtjylland. Et flertal i Folketinget aftalte i april 2016 at afsætte 200 mio. kr. i årene 2016 – 2019 til en bredbåndspulje til afhjælpning af ovenstående nævnte problematik. Puljen administreres af Erhvervsstyrelsen, hvor lokale foreninger og sammenslutninger i evt. samarbejde med kommunerne kan søge tilskud til bedre bredbåndsdækning. Erfaringerne fra den første runde med udmøntning af midlerne fra december 2016 viser, at behovet langt overstiger de afsatte midler. I Midtjylland søgte 46 projekter om samlet 96 mio. kr. ud fra en samlet national udmøntning på 80 mio. kr. 4 midtjyske projekter fik tildelt midler 9 mio. kr. ud af de 80 mio.kr. Samlet set findes der 71.000 adresser i Midtjylland, som ville kunne indgå i projekter, der kan søge midler i puljen. Med afsæt i ovenstående bør KD-Net drøfte forslaget til en to-strenget strategi for at tiltrække flere midler til midtjyske projekter.

7

Digitalisering i det offentlige og områder med dårlig bredbåndsforbindelse På det seneste møde i det rådgivende udvalg for regional udvikling (11. januar 2017) drøftede udvalget dilemmaet mellem ønsket om øget digitalisering af kommunikation mellem det offentlige og borgerne på den ene side og manglende mobil- og bredbåndsdækning i dele af regionen på den anden side. Det foreslås, at KD-Net drøfter, om manglende mobil- og bredbåndsdækning reelt udgør en barriere for udbredelsen af den digitale kommunikation mellem det offentlig og borgerne. Og i givet fald, hvordan dette kan imødegås. 6. Forslag til fælles retningslinjer for digital infrastruktur i den midtjyske region v. Jesper

Kaas Schmidt. Beslutning: KD-Net drøftede forslaget til fælles retningslinjer for digital infrastruktur. KD-Net ønsker en ændring af overskriften fra ” forslag til fælles retningslinjer” til ”forslag til fælles principper og anbefalinger for master og bredbånd (tomrør)”. KD-Net videresender forslaget til behandling i KKR Midtjylland den 27. februar med en anbefaling om, at de midtjyske kommuner fremadrettet arbejder herefter. Referat: Jesper Kaas Schmidt orienterede kort om baggrunden for ønsket om fælles retningslinjer. Fra teleindustriens side har der været udtrykt ønske om en fast prisstruktur på master og arealleje på tværs af kommunerne. Det er tidligere besluttet i KD-Net, at der ikke laves en ensartet prisfastsættelse for kommunerne i Region Midtjylland.

8

Retningslinjerne indeholder en række konkrete punkter, der kan tolkes som bindende servicemål for kommunerne. Der blev fra flere mødedeltagers side advaret mod for stramme ”kvalitetsstandarder”, der kan begrænse den enkelte kommune. I forlængelse heraf blev det foreslået, at overskriften for dokumentet ændres fra ”Fælles retningslinjer for digital infrastruktur i den midtjyske region” til ”fælles principper og anbefalinger for master og bredbånd (tomrør)”. Der var enighed i KD-Net kredsen om denne ændring. KD-Net vil gerne takke Eva Due, Chef for borgerservice, IT og digitalisering, Syddjurs Kommune, for det stor arbejde hun har lagt i udarbejdelsen af De fælles principper og anbefalinger for master og bredbånd (tomrør)”. Indstilling: At KD-Net drøfter forslaget til fælles retningslinjer for digital infrastruktur Sagsfremstilling: Med afsæt i den fælles kommunal-regionale strategi for digitalinfrastruktur fra 2016 er der udarbejdet et forslag til fælles retningslinjer for digital infrastruktur i den midtjyske region. Retningslinjerne er udarbejdet af to arbejdsgrupper. Den ene arbejdsgruppe har arbejdet med mastetilladelser og de kommunale repræsentanter i gruppen er Jens Christian Nielsen, Aarhus Kommune, Carsten Dietz Pedersen, Skive Kommune og Henning Christensen, Randers Kommune. Den anden arbejdsgruppe har fokuseret på gravetilladelser. De kommunale repræsentanter i denne gruppe er: Børge Nielsen, Herning Kommune, Annette Tilma, Aarhus Kommune og Ebbe Madsen, Ringkøbing-Skjern Kommune. Centralt er ønsket om fælles retningslinjer på tværs af regionen i forhold til maste- og gravetilladelser samt arealleje. Endvidere er der enighed mellem Region Midtjylland og kommunerne om vigtigheden af en agil og gennemsigtig sagsbehandling i sager om maste- og gravetilladelser. Forslaget til fælles retningslinjer for digital infrastruktur er vedlagt som bilag.

9

KKR Midtjylland vil på sit møde den 27. februar drøfte forslaget. 7. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategis betydning for DDH samt om lovforslag om kontaktcentre med særlig relevans for DDH. v. Jesper Kaas Schmidt Beslutning: KD-Net giver opbakning til det videre arbejde med et kommunalt perspektiv på supportfunktionen. Referat: Jesper Kaas Schmidt orienterede om, at kommunerne ønsker at fastholde de digitale supportfunktioner i forholde til borgere og virksomheder på et kommunalt niveau og ikke en centraliseret løsning, som Digitaliseringsstyrelsen lægger op til. Der var bred opbakning i KD-Net til at arbejde videre for, at supportfunktionerne bliver placeret i kommunerne. Indstilling: At KD-Net tager orienteringen til efterretning, At KD-Net giver opbakning til det videre udviklingsarbejde i det nye udvidede kommunale samarbejde omkring support jf. punkt 1.4 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Sagsfremstilling: Notatet, der er vedlagt, orienterer om dele af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategis betydning for DDH samt om lovforslag om kontaktcentre med særlig relevans for DDH. Der anmodes om opbakning til det videre tværkommunale udviklings- og samarbejde omkring support jf. punkt 1.4 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Initiativ 1.4 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi om ’bedre support til borgere og virksomheder’ er skudt i gang af Digitaliseringsstyrelsen. Anledning til initiativet er, at de fællesoffentlige komponenter1, skal genudbydes frem mod 2020. Ved dette udbud overvejer man

10

en anden løsning for support i form af et fælles fysisk kontaktcenter. Baggrunden for, der overvejes en anden support, er dels kritikken af leverandørernes service og snittet til myndighederne og dermed brugerens serviceoplevelse, dels bl.a. hensynet til at gøre udbuddene mindre komplicerede. I forbindelse med initiativet har Digitaliseringsstyrelsen i efteråret 2016 igangsat en meget hurtig analyse af de nuværende supporttilbud, som med afsæt i brugernes behov skal afdække, om der skal ske tilpasninger i et fremadrettet setup. Det er konsulenthusene PA samt Spitze&co, der gennemfører analysen, og resultatet forventes klar ultimo januar 2017. Kommuneperspektivet på initiativet og centraliseringen For kommunerne er der meget på spil i initiativet. Den aktuelle analyse og analysen fra 2013, som blev udarbejdet af Boston Consulting Group2, bygger begge på en logik, hvor statslig centralisering er svaret på udfordringen om, at skabe et godt og overskueligt servicetilbud til borgerne. For kommunerne betyder disse centraliseringer både tab af kompetencer, men også en svækkelse af mulighederne for at arbejde målrettet med kanalstrategier, digitalisering og effektiviseringsdagsordener og reelt være i stand til at samarbejde med lokalsamfundets mange forskellige borgere om borgerrettet digitalisering og mestring af samme. 8. Orientering om opfølgning på KKR temadrøftelse af udfordringer indenfor psykiatrien v.

Jesper Kaas Schmidt Beslutning: KD-Net tog orienteringen til efterretning. På KKR mødet den 27. februar vil man følge man op på temadrøftelsen om psykiatrien på mødet den 13. september 2016. Endvidere vil KOSU og DASSOS arbejde videre udfordringerne indenfor psykiatrien i samarbejde med regionen.

11

Referat: Jesper Kaas Schmidt redegjorde kort for indholdet i regionens svar på de af KKR Midtjylland stillede spørgsmål angående udviklingen indenfor psykiatrien. I et kommunalt perspektiv er det afgørende, at indsatsen i psykiatrien sammentænkes med indsatserne indenfor andre forvaltningsområder – i særdeleshed arbejdsmarkedsindsatsen. Konkret vil KKR Midtjylland på et møde den 27. februar følge op på drøftelserne fra mødet den 13. september 2016 med afsæt i bl.a. tilbagemeldingen fra regionen. Derudover vil KOSU og DASSOS i samarbejde forsætte drøftelserne med regionen om udfordringerne med området. Indstilling: At KD-Net tager orientering til efterretning Sagsfremstilling: På mødet i KKR Midtjylland 27. februar 2017 følges der op på en temadrøftelse om psykiatri, som var på dagsordenen til mødet i KKR Midtjylland 13. september 2016. Siden mødet den 13. september 2016 er emnet blevet drøftet i DASSOS, KOSU, Sundhedskoordinationsudvalget og i Praksisplanudvalget. Sideløbende har Region Midtjylland sendt Psykiatriplan 2017 i høring fra 21. december 2016 til 6. marts 2017. Centrale spørgsmål fra drøftelserne i KKR var:

hvad der ligger bag stigningen i den ambulante behandling (stigning på 29% fra 2013 til 2015)?

hvilke psykiske lidelser, der især ligger bag stigningen? hvilke psykiske lidelser, der udgør de største 3-4 lidelser (ambulant og stationært)? hvilke konsekvenser samlingen af psykiatrien på de større hospitaler har for den fremtidige

kapacitet? Regionen er blevet bedt om at besvare ovenstående spørgsmål.

12

Psykiatriplanen 2017 Region Midtjylland sendte medio psykiatriplanen for 2017 i høring hos kommunerne. Der vil i forbindelse med KKR mødet den 27. februar vil blive fuldt op på de kommunale høringssvar. 9. Socialområdet v. Jesper Thyrring Møller 9.a. Gentænkning af rammeaftalen + 9.b. Punkterne 9.a. og 9.b. blev behandlet samlet. Beslutning: KD-Net godkendte skabelonen og tilhørende tidsplan for Rammeaftale 2018 med henblik på behandling i KKR Midtjylland den 27. februar (punkt 9.a.). Endvidere drøftede KD-Net pejlemærkerne for Rammeaftalen 2018. Referat: Jesper Thyrring Møller gav en orientering om gentænkningen af rammeaftalen og pejlemærkerne i rammeaftalen 2018. Overordnet set vil der ske en forenkling af rammeaftale, således at kommunerne får flere frihedsgrader indenfor aftalen og der f. Skabelonen til den nye rammeaftale vil blive sendt ud til kommentering i kommunerne i perioden 1/3 – 20/4. DASSOS anbefaling til indsatsområder for rammeaftalen 2018 er bl.a. fokus udgiftsstyring på området og herunder særligt de dyre enkelt sager. Der blev i KD-Net stillet spørgsmål ved, hvor meget de dyre enkelt sager fylder i forhold til det samlede omkostningspres på området.

13

Indstilling: At KD-Net godkender den fremsendte skabelon for Rammeaftale 2018 samt forslag til tids- og procesplan med henblik på endelig godkendelse i KKR den 27. februar 2017 Sagsfremstilling: Fra både politisk og administrativ side ønskes det, at rammeaftalen gøres mere tilgængelig og i højere grad målrettes det politiske niveau og de strategiske sigtelinjer på socialområdet. Der er derfor udarbejdet et forslag til en ny skabelon og proces for fremtidige rammeaftaler med sigte på at opnå følgende formål:

1. Mindre teknik – mere politik, også lokalt 2. Mindre system – mere borger 3. Mindre proces – mere effekt og synlighed af resultater

Rammeaftalens indhold: DASSOS fremsender på denne baggrund forslag til en skabelon for rammeaftalen, som indeholder en indholdsskitse, nyt design, justeret proces og et forslag til en ny overordnet vision. Forslag til ny vision for rammeaftalen: DASSOS foreslår, at følgende vision indarbejdes i skabelonen til rammeaftalen: Samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland kendetegnes ved, at det gør en forskel for borgerne. Vi arbejder sammen på tværs af kommuner og region for:

• At borgeren har mest muligt ansvar og kontrol over egen tilværelse • At indsatser hænger sammen og skabes sammen med borgeren - hele vejen rundt • At borgerens ressourcer kommer i spil og skaber værdi i en tidlig og fokuseret indsats • At alle er en del af et fællesskab

14

Proces: Procesmæssigt følger udarbejdelsen af Rammeaftale 2018 i overordnede træk det tidligere årshjul for rammeaftaler. Dog med den ændring, at der tidligt i processen gives mulighed for lokalpolitiske drøftelser af rammeaftalens politiske pejlemærker. Den tidlige inddragelse forslås gennemført ved, at det første udkast til KKR pejlemærker og udviklingsområder sendes til behandling og kommentering i de lokale politiske udvalg og handicapråd i perioden marts til april 2017, dvs. forud for den administrative proces med at udarbejde rammeaftalen. Denne mulighed for lokalpolitiske drøftelser skal ses i lyset af at, både DASSOS og KKR har pro-blematiseret at kommunerne oplever, at de ikke kan andet end at godkende aftalen, når først ser den i færdigt udkast i juni. Desuden skal den lokalpolitiske inddragelse tidligt i processen bidrage til øget politisering og fokus på rammeaftalens formål og visioner. 9.b. Pejlemærker for Rammeaftalen 2018 Beslutning: (Se punkt 9.a.) Referat: (Se punkt 9.a.) Indstilling: At KD-Net drøfter pejlemærker for Rammeaftale 2018 med henblik på drøftelse i KKR den 27. februar 2017. Sagsfremstilling: DASSOS udarbejder over de kommende måneder et forslag tiI Rammeaftale 2018. I udarbejdelsen skal indtænkes input og pejlemærker fra Januarkonferencen, fra KKR og fra kommuner og region.

15

DASSOS drøftede den 23. januar hvilke indsatser og pejlemærker der kunne være tale om, fx:

• Lokalpolitisk ejerskab og engagement i rammeaftalen • Øget fokus på fælles mål, opfølgning og effektmåling • Sammenhæng i indsatser – social, sundhed og beskæftigelse • Fortsættelse af udviklingsområder fra RA 2017:

• Kommunikationsområdet • Voksenhandicap • Fælles metodeudvikling- og anvendelse

• Nye udviklingsområder? • Misbrugsområdet (KKR målsætning) • Socialt udsatte børn og unge (KKR målsætning) • Inklusion i arbejdsfællesskaber (tema for Januarkonference 2017)

• Fortsat fokus på takstreduktion? DASSOS anbefaler, at der i Rammeaftale 2018 kommer fokus på:

Voksenhandicap – implementering af rammepapir Effekt og progression - hvordan ved vi at indsatsen virker? Fortsat udgiftsstyring med fokus på særlig dyre enkeltsager

9.c. Børnehuset – opgavebeskrivelse for analyse Beslutning: KD-net godkendte opgavebeskrivelsen og afsætter 100.000 kr. til analysen af væksten i udgifter til Børnehuset. Referat: Der var enighed i KD-Net om at afsætte 100.000 kr. til analysen af væksten i udgifter til Børnehuset. Når analysen foreligger behandles den i DASSOS og efterfølgende i KD-Net.

16

Indstilling: At KD-Net godkender vedhæftede opgavebeskrivelse for analysen af Børnehus Midt, samt afsætter en økonomisk ramme på 100.000 kr. af KD-Nets budget til finansiering af analysen. Sagsfremstilling: DASSOS besluttede den 23. august 2016, at Aarhus Kommune på møde i DASSOS d. 16. novem-ber 2016 skulle give en endelig redegørelse for børnehusets budget og aktiviteter for 2017, ligesom Aarhus Kommune skulle give bud på alternativer til den foreslående budgetudvidelse, fx ud fra forslag om ændrede arbejdsgange, reviderede kvalitetsstandarder eller en ændring i finansstrukturen. KD-Net drøftede sagen den 4. november 2016, hvor der var tilslutning til DASSOS’s anbefaling til KKR om at tage Børnehusets redegørelse til efterretning og, at der igangsættes en nærmere analyse af Børnehusets økonomi. KKR besluttede den 22. november 2016, at der skal igangsættes en analyse af Børnehus Midts økonomi, kapacitet, arbejdsmetoder mv. med benchmark til andre børnehuse. Analysen skal ske i tæt dialog og samarbejde mellem Aarhus Kommune og DASSOS/KD-Net. Analysen skal udarbejdes af en ekstern leverandør med Aarhus, Herning og Horsens Kommuner som administrativ styregruppe. Styregruppen har udarbejdet vedhæftede opgavebeskrivelse med henblik på at indhente tilbud fra eksterne tilbudsgivere. Styregruppen har ud fra et ressourceperspektiv valgt at fokusere opgave-beskrivelsen på en kvantitativ analyse af Børnehusets økonomi og finansieringsstruktur med benckmark til andre børnehuse. Analysen vil således ikke omhandle adfærdsmæssige aspekter af brugen af Børnehuset. Styregruppen foreslår, at finansiering af analysen, der forventes at ligge inden for et prisniveau på ca. 100.000 kr. afholdes inden for KD-Nets budget.

17

9.d. Ungementorfunktion i ”Bristede drømme – nyt håb” – videreførelse samt finansiering Beslutning: KD-Net godkendte indstillingen om en forsættelse ungementorfunktionen ”Bristede drømme – nyt håb” efter finansieringsmodel 2. Dog med den tilføjelse, at den kollektive underskudsgaranti ikke beregnes efter indbyggertal, men efter kommunernes forbrug i ordningen. Referat: Jesper Thyrring Møller orienterede om funktionen. DASSOS anbefaler en forsættelse af ordning efter finansieringsmodel 2, dog med den tilretning at underskudsgarantien ikke sker ud fra befolkningstal, men ud fra kommunernes hidtidige forbrug i ordningen. Rammeaftale sekretariatet vil i samarbejde med Hammel Neurocenter foranstalte den videre proces. Indstilling: At KD-Net godkender anbefalingen fra DASSOS om at videreføre ungementorfunktionen ved Hammel Neurocenter i en 3-årig periode med betaling for løbende forbrug som beskrevet i model 2 Sagsfremstilling: Hammel Neurocenter har fremsendt et forslag om at videreføre den tværkommunale ungementor-funktion, der blev etableret som et satspuljefinansieret projekt pr. 1. september 2014. Mentorfunk-tionen er målrettet unge med erhvervet hjerneskade. Satspuljefinansieringen ophørte den 1. juli 2016, og kommunerne har efterfølgende finansieret ungementorerne i en overgangsperiode frem til den 31. marts 2017, idet beslutning om projektets eventuelle fortsættelse og finansiering har afventet projektets evaluering, der foreligger nu. Styregruppen for projektet foreslår på baggrund af evalueringen, at ungementorfunktionen opretholdes i yderligere 3 år på det nuværende niveau med 2 stillinger á 30 timer, svarende til en

18

årlig udgift på 0,9 mio. kr. fordelt på de 19 kommuner (samlet udgift på 2,7 mio. kr. over 3 år); og at tilbuddet fortsat forankres på Hammel Neurocenter. DASSOS drøftede sagen den 23. januar 2017, herunder de 2 finansieringsmodeller som er foreslået af Hammel Neurocenter (se bilag). DASSOS anbefaler at mentorfunktionen fortsættes i en 3-årig periode med betaling for løbende forbrug som beskrevet i bilagets model 2. Denne finansieringsmodel er baseret på en fast pris per forløb udover en fælles kommunal betaling til at dække evt. underskud ved faldende efterspørgsel. Dvs. at hvis efterspørgslen er lavere end beregnet, vil alle kommuner få en faktura uanset forbrug. Som løbende opfølgning på mentorordningen udarbejder Hammel Neurocenter årligt en kortfattet status på forbruget af mentorfunktionen som forelægges Forretningsudvalget. DASSOS henstiller til, at Hammel Neurocenter løbende tilpasser sig behovet og justerer personaleressourcerne ud fra det faktiske forbrug. 9.e. Tilpasning af organisering af DASSOS Beslutning: KD-Net godkendte de foreslåede tilpasninger, dog med den tilføjelse, at tilretningen af antallet af medlemmer i forretningsudvalget først sker i 2018 med virkning for den kommende valgperiode Referat: Jesper Thyrring Møller gav en kort orientering om de væsentligste ændringer i forslaget til forenkling af DASSOS. Indstilling At KD-Net godkender forslaget til en tilpasning af organiseringen af DASSOS

19

Sagsfremstilling: Som et led i KD-Nets overordnede dagsorden for 2016 om forenkling har DASSOS udarbejdet forslag for tilpasning af organiseringen af DASSOS. Forslaget er vedlagt som bilag. Det skal bemærkes, at det på DASSOS mødet den 23. januar 2017 blev besluttet, at forretningsudvalget for DASSOS forsætter med den nuværende deltagerkreds året ud i det man afventer den nye valgperiode. Det er KD-Net, der udpeger til medlemmerne til forretningsudvalget. 9.f. Opfølgning på januar-konferencen Beslutning: KD-Net tog orienteringen om januar-konferencen til efterretning. Referat: Jesper Thyrring Møller orienterede om januar konferencen i DASSOS. Der var bred enighed om, at konferencen havde været god og nyttig til vidensdeling og inspiration mellem de fremmødte. Indstilling: At KD-Net tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling: Der gives en kort orientering om januar-konferencen i DASSOS.

20

10. Sundhedsområdet v. Lasse Jacobsen 10.a. Orientering om IV-aftale Beslutning: KD-Net tog orienteringen om status for IV-aftalen til efterretning. Referat: Lasse Jacobsen orienterede om arbejdet med en fælles IV-aftale. Den største udfordringen er finansieringen af IV-behandlingen i kommunalt regi og herunder de regionale muligheder og vilje til at være (med-) finansierende på aktiviteter i det nære sundhedsvæsen og/eller finansiering via midler udmøntet via de centrale økonomiforhandlinger. På DKS mødet den 27. januar blev flere scenarier i forhold til IV-aftalen drøftet blandt de fremmøde sundhedsdirektører og –chefer. Det generelle indtryk fra mødet var, at såfremt der ikke sker en tilførelse af midler fra regionen eller regeringen, vil der kunne indgås en pricipiel aftale om IV, men at det bliver op til den enkelte kommune ratificerer aftalen, når man politisk måtte ønske det, og når der er det fornødende økonomiske råderum. Sundhedsstyregruppen besluttede på møde den 16. januar, at gøre IV-aftalen til en prøvehandling for fælles ledelse i gruppen. Der er derfor ved at blive nedsat en mindre ledelsesgruppe bestående af repræsentanter fra Sundhedsstyregruppen til opgaven. Indstilling: At KD-Net tager sagen til orientering Sagsfremstilling: Med udgangspunkt i eksisterende bilaterale IV-aftaler mellem de enkelte kommuner og de fem hospitalsenheder i Region Midtjylland har en mindre faglig arbejdsgruppe udarbejdet et forslag til én fælles IV-aftale med tilhørende retningslinjer gældende for hele regionen. Forslaget har af flere omgange været behandlet internt imellem kommunerne i KOSU og DKS og med regionen i Sundhedsstyregruppen.

21

Kardinalpunkterne i drøftelserne er bl.a. de kommunale udgifter til IV-behandling og i forlængelse heraf hvilke alternativer, der kan sættes i stedet for IV-behandling. Derfor er der fra kommunal side iværksat en supplerende økonomianalyse af IV-behandling i et udvalg af kommuner. Regionen har ligeledes bedt de fem hospitalsenheder om at redegøre for visitationspraksis på IV-området samt tilkendegive hvilke alternativer til traditionel IV-behandling, som kan bringes i anvendelse. På Sundhedsstyregruppens møde den 16. januar 2017 besluttede man, at gøre IV-aftalen til genstandsfelt for en prøvehandling omkring fælles ledelse i gruppen. 10.b. MTIC Beslutning: KD-Net fulgte indstillingen (udpegningerne til MTIC´s bestyrelse behandles under udpegninger). Referat: Lasse Jacobsen orienterede kort om, at der igangsættes et arbejde med gentænke MTIC efter 2018. For kommunerne er det bl.a. vigtigt, at der kommer fokus på erhvervsperspektivet. Indstilling: At KD-Net tager orienteringen om MTIC til efterretning At de kommuner, der indgår i MTIC, godkender ændringerne i bestyrelsen (se endvidere udpegningspunktet). Sagsfremstilling: Status for MTIC og fremtidsperspektiv MTIC er en unik konstruktion, der samler de centrale aktører i innovationssystemet omkring sundhed og velfærd og erhvervsudvikling og ikke mindst en enhed, der har erfaring med og kompetencer til at kunne gennemføre offentlig-privat innovation til gavn for sundhedsvæsenet, erhverv og borgere. Siden 2015 har 14 midtjyske kommuner været med i MTIC foreningen.

22

Arbejdet i MTIC er i perioden 2015 - 18 struktureret omkring fire indsatsområder. Indsatsområderne er: rehabilitering, aldering & demens, forebyggelse af (gen-)indlæggelser og sektorovergange. Derudover har MTIC en stor satsning i projektet Circular Co-Creation. Circular co-creation indebærer at der skal laves 15 innovationssamarbejder. I hvert innovationssamarbejde indgår der op til 3 mindre virksomheder, en eller flere kommuner og/eller hospitaler samt en vidensinstitution. MTICs bestyrelse har på nuværende godkendt tre samarbejder:

Demenskammeraten 2. Generationsudvikling Tværsektorielt beslutningsstøttesystem

For en uddybning af ovenstående henvises til www.mtic.dk Pr. 1. januar 2017 er Tenna Korsbek Andreassen ansat som ny direktør i MTIC. Tenna vil i samarbejde med bestyrelsen påbegynde arbejdet med at skitsere, hvordan MTIC skal se ud efter 2018 og hvilke strategiske indsatsområder, der skal satses på. KD-Net vil blive inddraget i processen.

Kommunerne har på nuværende tidspunkt kun givet lovning på kontingent og commitment til og med 2017 til MTIC.

Ændringer i MTICs bestyrelse Ifølge foreningen MTIC’s vedtægter, så har kommunerne ret til 3 medlemmer i bestyrelsen ved de 12 medlemskommuner (pt er der 14). Bestyrelsesmedlemmerne vælges for to år ad gangen og er personlig udpegelser. Indtil nu har de kommunale repræsentanter i bestyrelsen været direktør, Hosea Dutschke, Aarhus Kommune, direktør, Anders Kjærulff, Silkeborg Kommune (indtil 1. december 2016 Holstebro Kommune) og Udviklingschef, Gregers André Pilgaard, Silkeborg Kommune. På grund af Anders Kjærulffs

23

fratrædelse i Holstebro Kommune og ansættelse i Silkeborg Kommune vil Gregers André Pilgaard udtræde som repræsentant i bestyrelsen. Der bliver herved en vakant kommunal post i bestyrelsen, der skal genbesættes. Endvidere ønsker Aarhus Kommune, at skifte Hosea Dutschke ud med en anden repræsentant fra kommunen. 10.c. Orientering om igangsættelse af hjerterehabiliteringsdatabasen (fase II) Beslutning: KD-Net tager den skriftlige orientering til efterretning Referat: Punktet blev håndteret som en skriftlig orientering. Indstilling: At KD-Net tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling: Som et centralt element i forløbsprogrammet for hjertekarsygdom overgår den såkaldte fase 2 rehabilitering fra hospitalerne til kommunerne. I den forbindelse har kommunerne og Region Midtjylland etableret en kommunal hjerterehabiliteringsdatabase. Databasen er en af de første kliniske databaser på det kommunale sundhedsområde i Danmark. Med etableringen muliggøres en løbende monitorering af borgerne, der er i fase 2 rehabilitering og de fagprofessionelle får mulighed for på struktureret måde, at vurdere effekten hos borgerne, der modtager indsatsen. På denne måde skabes der viden, som kan bruges til at optimere indsatserne og sikre læring både i forhold til den enkelte borger og hele populationen. 11. Orientering om KKR tur til Bornholm v. Jesper Kaas Schmidt. Der gives en kort orientering om status for program og tilmeldinger til KKR Midtjyllands tur til Folkemødet på Bornholm.

24

Der er foreløbigt tilmeldt 12 kommunaldirektører til KKR turen. 12. Nationale og regionale møder KKR møde den 27. februar Møde mellem KD-Net formænd og KL direktion den 6. marts. Møde på universitet den 2. marts for de midtjyske direktioner. Temamøde i forbindelse med KD-Net 19. maj. – ”Regionens nye styringsparadigme – kommunale refleksioner”. 13. Udpegninger

- KD-Net skal udpege fire kommunale repræsentanter til VIA´s uddannelsesudvalg. De vakante poster findes indenfor følgende områder: Ergoterapeutuddannelsen og tilknyttede videre- og efteruddannelse, Fysioterapeutuddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser, Sygeplejerskeuddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelse, Pædagoguddannelsen og efter- og videreuddannelse (se endvidere vedlagte bilag)

Udpegninger: Der blev peget på følgende kandidater til de vakante poster i VIA´s uddannelsesudvalg: Ergoterapeutuddannelsen: Funktionsleder, Helle Dahlstrup, Silkeborg Kommune Fysioterapiuddannelsen: Leder af træning og aktivitet, Jacob Sejersdahl Kirkegaard, Favrskov Kommune Sygeplejeuddannelsen: Uddannelsesansvarlig, Hanne Maigaard, Silkeborg Kommune Pædagoguddannelsen: Der mangler en kandidat til denne post.

25

MTIC´s bestyrelse: Udpegninger: Jf. vedtægterne for MTIC sker udpegningerne til bestyrelsen for en 2 årig periode. Alle tre kommunale pladser er derfor på valg i forbindelse med generalforsamlingen i MTIC senest ultimo maj 2017. Der var enighed i KD-Net, at den ene af de tre pladser bør tilfalde direktør, Anders Kjærulff, Silkeborg Kommune. Derudover er følgende kandidater meldt ind til KD-Net sekretariatet: Direktør, Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune, Ivan Kjær Lauridsen, Kontorchef for Center for frihedsteknologi, Aarhus Kommune Peter Mikkelsen, Ældrechef, Favrskov Kommune. KD-Net formandskabet vil hjælpe med at facilliter udpegningen til de to øvrige pladser i bestyrelsen. Der vil frem mod generalforsamlingen i MTIC være mulighed for at indstille kandidater fra de kommuner (Aarhus, Favrskov, Herning, Holstebro, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skanderborg, Struer, Syddjurs og Viborg), der indgår i foreningen, MTIC. Til orientering kan det oplyses, at Uddannelsesstyregruppen udpeger en repræsentant til KL´s Uddannelsesforum.

26

14. Nyt fra sekretariaterne Pr. 1. januar har KOSU ansat Wenche Svenning Jensen som projektkonsulent på telesundhed og Linda Bonde Kirkegaard som konsulnet i KOSU sekretariatet. Linda har indtil nu arbejdet i Region Midtjylland, hvor et af hendes primære arbejdsområder har været sundhedsaftalen og samarbejdet med kommunerne. Wenche har indtil nu været projektleder på det store telesundheds projekt Horsens på forkant. Hun har herfra og fra tidligere ansættelser stor erfaring med telesundhed. I Rammeaftale sekretariatet er ansat Kristine Brodam pr. 1. februar i ½ stilling. Kristine kommer fra en konsulent stilling i socialpsykiatrien i Region Midtjylland, hvor hun har mange års erfaringer fra. 15. Næste møde Næste møde i KD-Net er den 19. maj, kl. 9 i Silkeborg. 16. Evt. Jesper Kaas Schmidt orienterede om, at forberedelserne frem mod næste valgperiode er igangsat. Som et led i forberedelserne vil KD-Net sekretariatet indenfor kort tid fremsende en oversigt til KD- Net over de tværkommunale/-sektorielle grupper, der er nedsat i regi af KKR og KD-Net med henblik på, at de enkelte kommuner påbegynder overvejelser omkring udpegninger i den kommende valgperiode.

27