Referat fra HMU-møde - Region Midtjylland · Der er planlagt HMU-temadøgn til afholdelse 10. – 11. maj 2012. Der skal nedsættes arbejdsgruppe med henblik på planlægning af

Hospitalsenheden Vest

HR

Lægårdvej 12DK-7500 HolstebroTel. +45 7843 0000Fax. +45 7843 8609

[email protected]

www.vest.rm.dk

Referat fra HMU-møde Torsdag den 15. marts 2012 kl. 12.00 – 16.00 Regionshospitalet Holstebro, sal 1, Kantinebygningen

Dato: 28.03.2012

Lykke Houmøller Frandsen

Tel. 7843 8624

[email protected]

Side 1

HMU–referat 15. marts 2012

Side 2

1. Godkendelse af referat fra HMU-møde 23. januar 2012

Referat Der er følgende bemærkninger til referatet: ”Der bydes velkommen til … FTR for FOA Ulla Ø. Jespersen, som deltager på mødet som suppleant for Lisbeth Poulsen”, dette tilrettes til FTR-suppleant Ulla Ø. Jespersen. Det anføres, at der er behov for et par flere lederrepræsentanter til arbejdsgruppen omkring jobrotation. Hospitalsledelsen er åben over for dette. Det anbefales, at lytte til andre inden for regionen, som også arbejder med temaet. Der fremsættes forslag om, at man måske kan overveje undervisning af personale i forhold til patientinddragelse som et tema i forhold til jobrorationsprojektet. Der spørges ind i forhold til overvejelsen om, hvorvidt der skal udpeges én, som skal have en særlig rolle som ambassadør i forhold til uniformsprojektet. Det besluttes, at den nedsatte styregruppe fungerer som ambassadør. 2. Godkendelse af dagsorden samt punkter til eventuelt Referat Dagsordenens punkter blev på mødet behandlet i følgende rækkefølge: Først blev punkt 5 behandlet, derefter punkt 1, 2, 4 og 3, hvorefter dagordenens rækkefølge følges. Referatet følger dagsordenens rækkefølge. Der ønskes endnu et punkt behandlet på mødet: ”Vi sætter strøm til patienter”, spørgsmål om, hvorvidt der er tale om udlicitering. Hospitalsledelsen oplyser, at der ikke er tale om udlicitering. Det er stordrift i regionshuset i Viborg med dertilhørende stordriftsfordele. Det aftales at sætte punktet på dagsordenen til næste HMU-møde. BESLUTNINGER/DRØFTELSE

Enhedsstrategispor

3. Hvad er vi optaget af – nyt punkt jf. temadøgn 14. april 2011 Referat Hospitalsledelsen orienterer omkring IT-service på baggrund af forespørgsel i forhold til et konkret IT-nedbrud. I forhold til de regionsdækkende systemer m.v. er der døgndækket service, mens der i forhold til Hospitalsenheden Vests bundne systemer derimod kun er service indtil til midnat. Det konkrete nedbrud skyldtes serverfejl i Hospitalsenheden Vest, derfor var der ingen service efter midnat. Der skal være en drøftelse i april omkring, hvordan problemet skal løses. Man har bedt om beskrivelse af, hvordan Hospitalsenheden Vest dækkes IT-servicemæssigt fremadrettet. Derefter drøftes en situation, hvor en patient går ud om aftenen efter receptionen er lukket for at ryge, og efterfølgende har problemer med at blive lukket ind på hospitalet igen. Behandlingen af denne situation henvises til Hus-MED-udvalg. Dernæst tages en problemstilling op i forhold til, hvad vi gør, når vi ikke på forhånd er varslet om, at vi modtager voldelige patienter, f.eks. fra vagtlæger. Dette henvises til behandling i sikkerhedsorganisationen.


Side 3

HR-chefen orienterer omkring forhandlinger, som har været ført i forhold til evt. tillæg for varetagelse af EPJ-funktionen. Konklusionen på forhandlingen er blevet, at der ikke er indgået aftaler omkring tildeling af tillæg for varetagelse af funktionen. Derimod er der enighed om, at der skal være sikkerhed for at de, som varetager funktionen kan varetage opgaven inden for rammerne af sit almindelige arbejde. Der skal fastsættes rammer og vilkår i de enkelte afdelinger, og der skal ske anerkendelse af opgaven i afdelingerne. Skulle der komme en lokallønsforhandling fremadrettet, forventes dette tema at blive taget op. Produktivitetsstrategispor

4. ”Brændende platform 2012” Brændende platform/”Must-Win-Battles” for Hospitalsenheden Vest i 2012:

1. Vi bruger vores tid og ressourcer på det rigtige 2. EPJ - bliver klinikernes kæreste eje 3. DNV 4. Forskning og uddannelse 5. TULE + social kapital

Der rettes særligt fokus på DNV og medarbejdergrupperne. Lise Aagaard og Anne Poulsen, CuraVita giver et oplæg omkring medarbejdergrupperne og den nærmere plan i forhold til medarbejderinddragelsen. Desuden tematiseres følgende spørgsmål:

• Hvilke roller og opgaver er der for medarbejderrepræsentanterne i klyngegrupperne og de tværgående grupper?

• Er medarbejderrepræsentanterne gennemgående i de kommende forløb i processen? • Hvordan sikres ro og tillid i forhold til medarbejderinddragelsen? • Hvordan sikres medarbejdersidens (B-sidens) inddragelse i processerne?

Herudover gives en orientering i forhold til processen vedrørende organisation og ledelse, DNV-Gødstrup, idet der 2. marts 2012 er afholdt opstartsmøde i projektgruppen vedr. organisation og ledelse, DNV-Gødstrup. Som et eksempel på ”brændende platform 2012” vedlægges BUA 2012-skabelon som baggrundsmateriale. Bilag

- Slides ”Fra programgrundlag til håndværkertegninger” - Oplæg fra CuraVita

Referat Hospitalsledelsen starter med en orientering omkring udfordringerne i forhold til DNV-Gødstrup, hvor vi skal ramme 115.000 m², og vi skal samtidigt holde os under 3,15 mia.kr. Der gives en gennemgang af de kommende trin i projektet, og hvilke beslutninger, der skal træffes på de forskellige trin. På nuværende tidspunkt i projektet er det fortsat muligt at ændre på beslutninger, men når vi kommer på den anden side af julen 2012 bliver det rigtig svært at ændre beslutninger. Lise Aagaard og Anne Poulsen fra CuraVita giver et oplæg omkring medarbejderinddragelse og – indflydelse i forbindelse med DNV-Gødstrup projektet.


Side 4

Anne Poulsen indleder med at fortælle omkring processen, herunder at medarbejder-inddragelsen er størst i begyndelsen af processen, jo længere man kommer i projektet, jo dyrere bliver enhver ændring. Hovedudfordringen er at få sammenhæng mellem behov og ønsker på den ene side og muligheder og rammer på den anden side. Samt at få en samarbejdssituation hvor medarbejdernes kompetence bliver anvendt på en effektiv måde. Medarbejderinvolvering defineres som de ansattes medvirkning i arbejdet med at fastlægge krav og behov. Medarbejderinvolveringen skal ske gennem effektiv, præcis og dokumenteret kommunikation mellem deltagerne i projektarbejdet. Der fremsættes bemærkning omkring, at når der tales medarbejderinvolvering, menes der i ”byggeverdenen” personaleinddragelse, mens det i andre kredse tolkes som involvering af medarbejderrepræsentanter fra b-siden. Dette har således dannet baggrund for forvirring inden for hospitalsenheden. Hospitalsledelsen oplyser, at der deltager bl.a. tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i grupperne, men ledere i gruppen anses også som medarbejderrepræsentanter, da alle i denne sammenhæng er medarbejdere i Hospitalsenheden Vest. Hospitalsledelsen tilkendegiver i den forbindelse, at grupperne i forhold til DNV-Gødstrup er nedsat på baggrund af, at man skal kunne bidrage med viden og erfaring omkring, hvordan tingene hænger inden for hospitalet. Der er ikke tale om samarbejdsudvalg. Der henvises desuden til, at medarbejderne involveres i projektet ad flere veje. Bl.a. afholdes der fyraftensmøder, der planlægges arrangement i innovationsstalden, og herudover efterspørges der råd i forhold til byggeriet på hospitalets hjemmeside. Derudover er der MED-systemet, hvor man drøfter tingene ved siden af grupperne. Herunder de mere personalepolitiske perspektiver. Det tilkendegives, at det af hensyn til processen er vigtigt med videreformidling af beslutninger truffet på forudgående klyngegrupper i forhold til kommende tværgående grupper. Desuden anføres det, at det er vigtigt at bemærke, at grupperne er vejledende i forhold til Hospitalsledelsen. Det oplyses, at når de enkelte lokaler skal programmeres, vil man inddrage de faggrupper, som er relevante i forhold til de enkelte rum, f.eks. radiografer, sekretærer m.v. Der er enighed om, at der er brug for en udmelding omkring baggrunden for, hvorfor den enkelte er udpeget til de enkelte grupper, samt en begrundelse for sammensætning af klyngerne/arbejdsgrupperne. I forhold til planlægning af klyngearbejdet/arbejdsgrupperne anføres det, at der er brug for fokus på tid. Her tænkes med hensyn til mødeindkaldelser, tid omkring mødebordet, tid til forberedelse samt en præcisering af forventningerne til gruppernes medlemmer. Desuden er det vigtigt med fokus på at gruppemedlemmer, særligt fra b-siden, kan have svært ved at indpasse forberedelse, mødedeltagelse m.v. ved siden af sædvanligt arbejde. Lise Aagaard fra CuraVita beskriver processen omkring mødeserierne, som er i gang. Arbejdet er tilrettelagt således, at CuraVita udarbejder oplæg til grupperne, som gruppemedlemmerne


Side 5

forholder sig kritisk til, herefter indarbejder CuraVita aftalte ændringer i næste oplæg. CuraVita leder møderne i grupperne og tager referat. Efter oplægget fra CuraVita orienterer hospitalsledelsen om, at processen omkring organisation og ledelse, DNV-Gødstrup er igangsat med en møderække. Hospitalsledelsen tilkendegiver, at man går ind til opgaven med et meget åbent sind, og der skal indhentes ekspertbidrag til arbejdet flere steder fra. Tidsplanen for processen skal ændres, og der vil blive udsendt en revideret forventet tidsplan. Der orienteres desuden om, at man har et ønske om en cyklotron i DNV-Gødstrup, og man vil klargøre til byggeri af dette i nærheden af Nuklearmedicinsk Afdeling. Der er overvejelse omkring, hvorvidt der skal ansættes fundraiser i forhold til CFU, eller om man skal benytte en sådan fra Århus Universitetshospital. Enhedsstrategispor

5. Hus-MED-udvalgene – mission og vision HMU har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på ajourføring af hus-Med-udvalgenes mission/forretningsorden. Gruppens opgave har været at revidere forretningsordenen og skære til, hvordan udvalget skal fungere fremadrettet, og hvad der skal behandles i organet.

Gruppen har udarbejdet et udkast til revideret forretningsorden for hus-MED-udvalgene, som drøftes.

Bilag - Slides omkring revidering af forretningsorden for Hus-MED-udvalgene

Referat Teknisk chef Thorkil Vandborg orienterer omkring arbejdsgruppens indstilling til HMU omkring ændring af forretningsordenen for Hus-MED-udvalgene. Ændringerne består i nedlæggelse af Hus-MED-udvalg i Tarm og Ringkøbing, på baggrund af henholdsvis, at bygningerne i Tarm er solgt, og Ringkøbing fremadrettet findes at kunne repræsenteres i Hus-MED-udvalget i Herning. Desuden foreslås ledelsesrepræsentation fra Driftsafdelingen i Hus-MED-udvalgene, fast medlemskab fra personaleforeningerne i henholdsvis Herning og Holstebro samt fast repræsentation fra Regionspsykiatrien i Herning og Holstebro Fokus for Hus-MED-udvalgene er følgende:

- Bygningsmæssige forhold - Fysiske faciliteter - Kantine- og parkeringsforhold - Tekniske forhold - Styrkelse af samarbejde på tværs af afdelinger

Det anføres, at det i materialet skal ændres fra ”samarbejdsudvalgene” til ”MED-organisationen”. Herudover tilkendegives det, at der er behov for drøftelse af lokale forhold omkring Ringkøbing fortsat finder sted i Ringkøbing i en eller anden form.


Side 6

Med de anførte ændringer godkendes indstillingen om revidering af forretningsordenen for Hus-MED-udvalg ved Hospitalsenheden Vest. 6. Temadøgnet 10. – 11. maj 2012 Der er planlagt HMU-temadøgn til afholdelse 10. – 11. maj 2012. Der skal nedsættes arbejdsgruppe med henblik på planlægning af temadøgnet, herunder tema m.v. Hotel Nørre Vinkel, Lemvig er reserveret til afholdelse af døgnet. Referat Fra b-siden udpeges FTR Lisbeth Poulsen og FTR Annette Toft til arbejdsgruppen. Der skal herudover udpeges 2 ledere til gruppen, og desuden deltager arbejdsmiljøkoordinator Bente Fjordside. Der fremsættes følgende foreløbige forslag til temaer:

- DNV – gå et spadestik dybere. - Udbudspolitik, udbudsstrategi, DRO har afholdt arrangement omkring udlicitering,

retningslinjer i RMU m.v. - Medindflydelse og medinddragelse ved Henning Jørgensen.

Sundhedsfagligt strategispor

7. Implementering af aftale om udvidet samarbejde på akutområdet Regionsrådet har 14. december 2011 godkendt en aftale med almen praksis om et udvidet samarbejde på akutområdet. Der er nedsat en lokal implementeringsgruppe, som er ansvarlig for den lokale implementering af aftalen om samarbejde i såvel akutklinikker som akutafdelinger. Implementeringsgruppen har afholdt 1. møde og 2. møde er planlagt til afholdelse 14. marts 2012. Der gives en status fra gruppen. Referat Hospitalsledelsen orienterer omkring, at der såvel i styregruppen som den lokale implementeringsgruppe er delt formandskab mellem PLO og de regionale parter. De største ændringer skal ske i den østlige del i regionen. Hos os skal der ske organisatoriske ændringer. På de punkter, hvor der kan laves regionale retningslinjer, vil dette blive udfærdiget. Der tages udgangspunkt i de kliniske retningslinjer. Ændringerne går i luften 10. april i forhold til akutklinikken i Ringkøbing, og man regner også med at gå i gang i Holstebro samme dato. I Herning sker igangsættelse i fase 2, forventeligt i september måned 2012. Der afholdes orienteringsmøde for Akutafdelingens medarbejdere, ledelsen i Røntgen Afdelingen samt praktiserende læger 22. marts 2012. Enhedsstrategispor

8. Arbejdsmiljøredegørelsen for Hospitalsenheden Vest Da HMU godkendte arbejdsmiljøredegørelsen i 2011 omhandlede denne indsatsområder for en 2 årig periode 2011-2012. Redegørelsen i år omhandler derfor status på arbejdsmiljøarbejdet i 2011 og en opfølgning på de godkendte indsatsområder for 2011-2012.


Side 7

Arbejdsmiljøredegørelsen er udarbejdet for at give ledelsen, MED-udvalg og arbejdsmiljøgrupper et samlet overblik over arbejdsmiljøforholdene på Hospitalsenheden Vest. Redegørelsen indeholder en beskrivelse af arbejdsulykker i 2011, status på APV i 2011, status på TULE-processen i 2011, beskrivelse af samarbejdet med Arbejdstilsynet og oversigt over møder, kurser m.m. med relation til arbejdsmiljø. Herudover er der en status på arbejdet med fokusområder for 2011 og opfølgning på det videre arbejde med fokusområderne for arbejdsmiljøet i 2011 – 2012. Lokal MED udvalgene (LMU) skal på baggrund af den centrale arbejdsmiljøredegørelse udarbejde en lokal arbejdsmiljøaftale. Formålet med den lokale arbejdsmiljøaftale er, at det lokale arbejdsmiljøarbejde systematiseres og effektiviseres. Den centrale arbejdsmiljøfunktion udsender hvert år ca. 1. april et skema til hver afdeling, som danner ramme for den lokale arbejdsmiljøaftale. En række lokale oplysninger som antal arbejdsulykker, sygefravær og Arbejdstilsynssager er fra centralt hold indskrevet i skemaet. Afdelingens LMU skal ligeledes forholde sig til arbejdsmiljøindsatserne; hvad er der iværksat og med hvilken effekt og hvad skal der fremadrettet iværksættes. Herunder hvilke TULE-handleplaner der er koordineret med APV-handleplaner og dokumenteret i e-APV. Både den centrale arbejdsmiljøredegørelse for Hospitalsenheden Vest og de lokale aftaler skal understøtte enhedsstrategien for Hospitalsenheden Vest: ”Et godt arbejdsmiljø”. Referat HMU behandler arbejdsmiljøredegørelsen en gang årligt og har modtaget et udkast til arbejdsmiljøredegørelse. Der orienteres om, at der er et lille fald i arbejdsulykker, hvilket er glædeligt. Regionshospitalet Lemvig har fået grøn smiley fra Arbejdstilsynet. Senere i år vil der komme flere tilsyn andre steder inden for Hospitalsenheden Vest. Men status er, at der pt. ingen udeståender er med Arbejdstilsynet. Fraværet er steget i slutningen af 2011, og der rettes skærpet fokus på dette i sammenhæng med social kapital. Der orienteres desuden om, at der er indledt samarbejde med Hospitalsenhed Midt i forhold til organisatoriske nøgletal for f.eks. at se på fravær, og se om der kan trækkes nogle erfaringer på baggrund af sammenligninger. Der gives en evaluering af temadagen i Aulum, og vurderingerne er blandede. Det tilkendegives, at der fortsat er et stort spring i forhold til at få det store overbliksbillede og til at nå derhen, hvor det ”kan mærkes”. Det anføres, at det er vigtigt, at temaet social kapital forankres i ledelsessystemet. Der fremsættes forslag om, hvorvidt der skal etableres en task-force, som rejser rundt i Hospitalsenheden Vest og spreder budskabet omkring social kapital. 9. APV-prioriteringen HMU har på møde den 20. december behandlet de APV-problemstillinger, de enkelte afdelingers LMUer har fremsendt til HMU. Der var enighed om, at APV-problematikker i forhold til loftslifte og badeværelser skulle prioriteres højt. En arbejdsgruppe bestående af sektionsleder Søren Christiansen og sektionsleder Flemming Madsen, Teknisk Afdeling og arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt Stobberup og arbejdsmiljøkoordinator Bente Fjordside, Staben har udarbejdet en prioriteringsliste, som indstilles til godkendelse af HMU.


Side 8

Referat HMU har tidligere besluttet høj prioritering af APV-problemstillinger i forhold til loftslifte og badeværelser. Det bemærkes, at der er afsat kr. 80.000 til automatik til døre til operationsstuer, og disse midler rækker ikke langt med at løse denne problemstilling. HR-chefen tilkendegiver, at man til løsning af APV-problemstillingerne i Staben ikke behøver at få del i midlerne, disse problemer kan løses inden for afdelingens egne rammer. HMU godkender prioriteringslisten. 10. Ansøgning om bevilling for 2012 til driften af projektsekretariatet DNV Hospitalsenheden Vest har ansøgt Region Midtjylland om en bevilling for 2012 til DNV-Gødstrup til drift af Projektsekretariatet, afholdelse af rådgiverhonorarer og opkøb af jord samt omkostninger i forbindelse hermed på i alt kr. 63,06 mio.kr. Ansøgningen er bevilliget i regionsrådet 22. februar 2012. Referat HMU godkender den fremsendte ansøgning. 11. Evaluering af TULE-processen TULE-styregruppen har på møde den 27. februar evalueret forløbet med trivselsundersøgelsen og ledelsesevalueringen (TULE) 2011. Der er opgjort en række opmærksomhedspunkter i forhold til kommende TULE-processer.

• Indsamling af data til spørgeskemaundersøgelsen. I 2011 meget tidskrævende manuelt arbejde både centralt og lokalt i HEV, regionen vil undersøge om data kan trækkes direkte fremover.

• Fremover udelukkende elektroniske spørgeskemaer. • Kritik af spørgeskemaet: måler vi det vi ønsker at måle. Er det nødvendigt at svare på

vigtigheden af spørgsmålene. Regionen ser på spørgeskemaet og vil evaluere på TULE-processen i slutningen af 2012.

• Regionen vil tydeliggøre, hvordan egen besvarelse kan gemmes og printes ved næste TULE-proces.

• Parallel TULE-undersøgelse og APV-kortlægning har sikret en god og sammenhængende proces.

• Undervisning i TULE-processen og ledersparring er gode tilbud. Fremover sikre at disse arrangementer bliver mere dialogbaserede.

• Kommunikationen/informationen ift. TULE har fungeret. Lille fremmøde og udbytte af fyraftensmøder, relevansen skal overvejes i næste TULE-proces.

• Rapporterne kan være vanskelige at læse, giver det et reelt billede af trivsel og ledelse jf. kritikken af spørgeskemaet.

• I forhold til social kapital har TULE-sekretariatet udarbejdet særskilte afdelingsrapporter for HEV. Er et godt materiale som grundlag for arbejdet med social kapital.

• Afviklingen af dialogmøderne skal overvejes inden næste TULE-proces, vigtigt at sikre udbytte og opfølgning af relevante udviklingsområder.

• Konsulenter har været anvendt i knap halvdelen af mulige dialogmøder, ingen sammenhæng mellem scoringsresultater og anvendelsen af konsulenter. Hospitalsledelsen følger op ift. BUA.

Referat


Side 9

Arbejdsmiljøkoordinator Bente Fjordside orienterer omkring evalueringen af processen, herunder spørgsmål om, hvorvidt der været håndfasthed i forhold til udarbejdelse af handleplaner og opfølgning herpå i forhold til TULE. Det aftales, at referat fra TULE-styregruppemødet samt evalueringen fremsendes til formandskaberne i LMUerne. Det tilkendegives, at det kan være svært at komme videre med at lave handleplaner ud fra TULE-resultater, idet der visse steder har været en opfattelse af, at resultaterne var udtryk for ”dengang”. ORIENTERINGSPUNKTER 12. Nyt fra RMU Der orienteres omkring emner fra RMU-mødet 24. februar 2012, og der er mulighed for at stille spørgsmål. Referat Det drøftes, hvorvidt bilagsmateriale til RMU-dagsordenen skal udsendes. Det besluttes, at det er væsentligt med udsendelse af referatet og dagsorden fra RMU-møder, øvrigt materiale kan findes via link. Der orienteres fra RMU omkring, at der er nedsat en arbejdsgruppe for Region Midtjylland i forhold til ny arbejdsmiljølovgivning. Herudover var der i RMU en drøftelse omkring seniorordninger, og en fornemmelse af at der er strammet op i forhold til disse aftaler, men at livsfasepolitikken fortsat bliver fulgt. Det drøftes at udarbejdelse af høringssvar i forhold til Fødeplan 2012 har været en svær proces. Efterfølgende har man konkluderet, at der måske ikke skulle være sket høring i forhold til dette i HMU-regi. 13. Hvad skal viderebehandles i LMUerne? Referat

- Arbejdsmiljøredegørelsen for Hospitalsenheden Vest - APV-prioriteringen - TULE-evaluering

14. Evaluering af mødet Referat Det tilkendegives, at foredragssal 1 er at foretrække frem for foredragssal 2. Desuden opfordres der til, at der er forskellige mødeledere under møderne. Dette har tidligere været drøftet på temadøgn. Evt. SKRIFTLIGE ORIENTERINGSPUNKTER Enhedsstrategispor


Side 10

15. Økonomi og aktivitet Regnskabet for 2011 er afsluttet og viser et mindreforbrug på 25,5 mio. kr. Resultatet er inkl. udskydelse af gammel gæld på 18,5 mio. kr. Dette er et markant bedre resultat end i 2010. Afdelingerne har i 2011 formået at reducere udgifterne med ca. 70 mio. kr. og samtidig er det lykkedes at lave en aktivitet på ca. 49 mio. kr. over basislinjen, hvorved hele meraktivitets-puljen realiseres. Bilag

- Regnskab 2011 HEV - Slides omkring økonomi og aktivitet

16. Rapport: Natarbejde og brystkræft I Scandinavian Journal of Work, Environment & Health er offentliggjort en artikel om natarbejde og brystkræft ”Work at night and breast cancer – report on evidence-based options for preventive actions”, og i den forbindelse har Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse og Dansk Sygeplejeråd (som initiativtagere til rapporten) udsendt en fælles pressemeddelelse vedr. ”Eksperternes forslag til at undgå døgnrytmeforstyrrelser som følge af natarbejde. Bilag

• Artikel: Natarbejde og brystkræft 20. feb. 2012 • Pressemeddelelse natarbejde 21. feb. 2012

Referat På baggrund af spørgsmål orienteres der om, at der et par gange årligt udsendes information fra arbejdsmiljø til sikkerhedsgrupperne omkring mulighed for samtale med sygeplejerske fra Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø, hvis man har over 300 t. nattearbejde årligt, herudover er der mulighed for informationsmøde. Det aftales, at der udsendes information om ovenstående muligheder på nuværende tidspunkt. Fremadrettet vil der blive fremsendt pjece om emnet sammen ansættelsesbrevet, såfremt en ansat kan få over 300 t. nattearbejde om året. 17. Svar fra beskæftigelsesministeren på takkebrev i forhold til midlerne fra varslingspuljen Beskæftigelsesministeren har svaret på HMUs takkebrev til beskæftigelsesministeriet/-ministeren i forhold til midler fra varslingspuljen, som Hospitalsenheden Vest modtog i forbindelse med masseafskedigelser. Bilag

• Brev fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen

Fra programgrundlag til håndværkertegninger

v/Henning Vestergaard

2 ▪ www.vest.rm.dk

2 verdener /logikker

• En virkelighedsverden: (baseret på aktuel viden)- den grupperne lægger til grund- den fremskriver til 2018 ud fra 2012

• En ansøgningsverden (baseret på 2007)- den Juhl udvalget og ministeriet lægger til grund- den fremskriver til 2018 ud fra 2007- den kræver:a. at vi rammer 115.000 M2b. at vi holder os inden for 3,15 mia. kr

• Det giver os en udfordring på ca. 3.000 M2


De to grundpiller

1. En grønspættebog (programgrundlag)2007 - 2018

Et tillæg/kvalificering af grønspættebogen– Klynge 1 ( fejl og mangler identificeret)

– Klynge 2 ( rumoptimering) amb. udf.

2. Et vinderprojekt blandt 5


Verden/logik 1 2018 baseret på 2012

Totalrådgiver på banen

Et byggeprogram ( 1. halvår 2012 )

- 5+ 9 grupper

- en m2 ramme- antal rum- størrelse – nettoareal- bestykning - møbleringsbehov

- 120.000 M2 minus 5.000 m2 til S&A =

- 115.000 M2 +1.400 M2 i S&A

- Og så er der lige det med spare- og omstillingsplan - ≈ Vi har lige nu en udfordring på ca. 3.000 M2

Gruppens opgave:

- Bistå CuraVita med at sikre, at behov og rammer mødes


Verden/logik 1 fortsat

3. Dispositionsforslag (2. halvår 2012)

- Rummene placeres

4. Næste år- ”stikkontakterne”

5. Håndværkertegninger i 2013


Verden/logik 2

1. Ansøgning og helhedsplan

2007 - 2018

Forskellen på de to spor er ca. 3.000 m2

Prosaspor: Programgrundlag Helhedsplan (februar 2012) Ansøgning (maj 2012)

Rumspor: Klynge1 + 2

Fejl Optimering af rumBehov

____________ _______________ _______________ _______________

M2 spor

Placeringsspor

Tegningsspor

9 + 5 grupper x 3 bølger

Bygge-program

Dispositions-forslag Projektforslag

(stikkontakter)

1. halvår 2012 2. halvår 2012 1. halvår 2013

Håndværkertegninghåndværkerne arbejder primo 2014


Effekt

Brugere

Medarbejdere og ressourcer

Sundhedsfaglig strategi Kundestrategi Produktivitetsstrategi

Proces

RELATION TIL STRATEGIKORTET FOR HOSPITALSENHEDEN VEST

’Must-win-Battles – Brændende platform 2012”

2012: EPJ - klinikernes kæreste eje

2012: Vi bruger tid og ressourcer på det rigtige

2012: DNV - Indretning og organisation

2012: TULE + social kapital

2012: Forskning og uddannelse

2012: +125 for -25

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

1

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

DNV-Gødstrup

HMU 15.03.2012 – Anne Poulsen/Lise Aagaard

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

2

Dagsorden

� Indledning � Hvilke roller og opgaver er der for medarbejderrepræsentante rne

i klyngegrupperne og de tværgående grupper?� Er medarbejderrepræsentanterne gennemgående i de kommend e

forløb i processen?� Hvordan sikres ro og tillid i forhold til medarbejderind dragelsen?� Hvordan sikres medarbejdersiden (B-sidens) inddragelse i

processerne?

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

Organisationsplan i medarbejderinddragelsen

3

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

Samlet gennemførelsesplan for DNV, ETAPE 1 Den samlede gennemførelsesplan for 1. etape af DNV-Gødstrup er illustreret på figuren herunder:

4

Figuren viser de forskellige faser i planlægning, p rojektering og bygning af 1. etape: •Byggeprogramfasen: planlægning af funktioner og rum •Dispositionsforslagsfase, projektforslagsfase, forp rojekt og hovedprojekt er projekteringsfaserne •Udbud og udførelse •Ibrugtagning

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

Hovedudfordringen er:

Brukermedvirking i Statsbygg ALP

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

Medarbejderindvolveringens hovedudfordring

At få sammenhæng mellem behov og ønsker på den ene sid e og muligheder og rammer på den anden side

At få en samarbejdssituation hvor medarbejdernes kompet ence bliver anvendt på en effektiv m åde

6

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

Definition af medarbejderindvolvering

I planprocessen, som omfatter programmering, projekterin g og planlægning af apparatur, skal projektudviklingen sk e ved hjelp af medarbejderindvolvering.

Med medarbejdere menes brugere af bygninger, apparatur og organisatoriske ressourcer og omfatter «DNV-Gødstrup» ans atte

Medarbejderindvolvering defineres som de ansattes medvirkning i arbejdet med at fastlægge krav og behov i planlægningen af byggeprojektet, samt deres medvirknin g i udforming af løsninger for at tilfredsstille kravene.

Medarbejderindvolvering er principielt rådgivende. De ansatte rådgiver og repræsenterer deres fag, funktionsområde

Brukermedvirking i Statsbygg ALP

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

Medarbejderindvolvering skal ske gennem effektiv, præcis og dokumenteret kommunikation mellem deltagerne i projektarbejdet

Et effektivt projektarbejde kræver samarbejde påtværs af mange og kendte organistionsgrænser.

Samarbejdet m å stimuleres inden for de rammer som er nødvendige for at sikre styring af projekt og ti d

I de enkelte planlægnings- og udredningsopgaversamarbejder grupperne direkte med projektets planlæggere og rådgivere med udvikling af byggeprog ram

Kommunikation og samarbejde

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

Hvad er et byggeprogram ?

Byggeprogrammet er bygherrens krav til bygningens indhold, dvs. rum og placering af funktioner.

Byggeprogrammet er grundlaget for de efterfølgende projekteringsfaser, men også for arbejdet med programmerin gaf rumfunktioner (juli – december 2012) samt for planlægningen af apparatur

10

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

11

Byggeprogram - tv ærgående grupper og klyngegrupper

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

Tværgående funktioner, hvad er det?

Tværgående funktionsprincipper og standardrum fælles for hele hospitalet eller flere klynger

� Logistik, forsyning, affald� Ambulatorier og dagområder� Sengeområder� Kontorområder, personaleservice, undervisning og forskning

Teknisk program, krav til teknisk infrastruktur� Bygninger, teknik, energi, miljøbelastning, sikkerhed, transport,

tekniske systemer, trafik og udearealer

12

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

Hvad er opgaven?

For de fire grupper der ser på funktionsprincipper og stand ardrum� TVG 1: Logistik, forsyning, affald� TVG 2: Ambulatorier og dagområder� TVG 3: Sengeområde� TVG 4: kontorområde, personaleservice, undervisning og forskning

Funktionsprincipper og koncepter, f.eks.� Forsyningskoncept, koncept for ambulatorieområde, sengeområde,

kontorområde

Standardrum: type og m2 , herunder Innovationsstalden, f.eks. � Depoter, rengøringsrum, affaldsrum, sanitærrum� Undersøgelsesrum, samtalerum, dagplads, venteplads� Sengestue, arbejdsstation, spise-/opholdsrum, medicinrum� Kontorer, teamrum, møderum, personalerum, omklædning

.

13

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

Det tekniske program - hvad er opgaven?

For den gruppe som udarbejder det tekniske program� Generelle og tværfaglige krav (f.eks. Miljø, brand, hygiejne etc)� Ekstern teknisk forsyning� Konstruktions- og byggetekniske krav� VVS-tekniske funktioner� Elektrotekniske funktioner� Informations- og kommunikationsteknologi� Logistik� Tekniske rum og føringsveje� Medicoteknisk og andet hospitalsudstyr

– Krav til bygninger og installationer� Udendørsanlæg

14

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

Klyngefunktioner, hvad er det?

Beskrivelse af klyngernes funktionelle indhold:

� Overordnede funktioner og opgaver� Afgrænsninger� Patientforløbs- og arbejdsprocesperspektiv (illustrationer)� Nærhedsbehov� Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag� Kapacitetsbehov (Herunder skal kapacitetsbehovet sammenlignes

med klyngens resultat fra 20.02.2012 og begrundes.)� Standardrum� Rumprogram for klyngens område� Eventuelle kommentarer fra deltagerne i gruppen

15

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

Klyngegrupperne

� Akutklyngen (KLG1)� Intensiv- og interventionsklyngen (KLG2)� Billeddiagnostik og klinisk fysiologi (KLG3)� Laboratorier (KLG4)� Thorax-, kredsløbs-,hormon-, og bevægeklyngen (KLG5)� Abdominalklyngen (KLG6)� Familieklyngen (KLG7)� Fællesfunktioner (KLG8)� Service- og logistikklyngen (KLG9)

4 møder i perioden 19.03. – 23.05.2012

16

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

Medarbejdergrupper

Medarbejdergrupperne sammensættes af repræsentanter for den eller de funktioner, der er omfattet af planlægningen, og hvilke medarbejdergrupper, der etableres, er afhængig af den aktuelle planlægningsaktivitet.

Medarbejderne skal have kompetence inden for de aktuelle områder, men også være i stand til at fastholde helheden og tilgodese forskellige holdninger for at sikre forskellige perspektiver (patient, medarbejder, fag, ejer, osv.). Repræsentanterne vil være en blanding af ledere og medarbejdere.

Der er udpeget en klyngeformand for hver medarbejdergruppe til at koordinere gruppearbejdet og fungere som kontaktperson for den øvrige projektorganisation og totalrådgiver.

17

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

Medarbejdergrupper (fortsat)

Medarbejdergruppernes opgave er at rådgive i planlægningen af de funktioner, der berøres af udbygningen.

Beslutninger træffes af Hospitalsledelsen efter indstilling fra projektsekretariatet.

Overordnede beslutninger træffes af Styregruppen. .

Ud over medarbejdere vil repræsentanter for projektsekretariatet og den kliniske projektleder indgå i medarbejdergrupperne, forudensikkerhedsrepræsentanter, arbejdsmiljøkoordinatorer og repræsentanter for patientsikkerhed og hygiejne.

18

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

Hvordan g ør vi det?

Proces – mødeserier

� CuraVita udarbejder oplæg som sendes til grupperne 3-4 hverdage før mødet, og gennemgås på mødet

� Grupperne forholder sig kritisk til det fremsendte og kommer medindspil, forbedringsforslag etc. som drøftes på møderne

� CuraVita indarbejder aftalte ændringer i det næste oplæg

� CuraVita leder møderne og tager referat

19

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

Spørgsm ål

20

Cop

yrig

ht ©

2011

Cur

avita

21

.

Hospitalsenheden VestStaben

Økonomi

Lægårdvej 12DK-7500 Holstebro

Tel. +45 7843 0000Fax. +45 7843 8609

[email protected]

www.vest.rm.dk

Hospitalsenheden Vest

Regnskab 2011

1. Regnskabsoverblik

2. Afdelingernes samlede resultat

Dato 19. februar 2012

Jesper Riis-Jensen

Tel. +45 7843 8671

Mobil +45 2482 8375

[email protected]

Side 1

Side 2

1. Regnskabsoverblik

Det samlede regnskabsresultat for Hospitalsenheden Vest i 2011 viser et overskud på 25,5 mio. kr. Regnskabet viser et nettoforbrug på 1.986,1 mio. kr., mens der er bevilliget et budget på 2.011,6 mio. kr. Resultatet er inklusiv udskydelse af tilbagebetaling af gammel gæld på 18,5 mio. kr.

Tabel 1. Regnskab 2011 (løbende priser)

(1.000 kr.) Resultat 2011 (Resultat 2010)

Driftsresultat afdelinger -13.982 (-33.595)

Kassekredit 20.400

Korr. driftsregnskab afd. 6.418 (-33.595)

HL samt øvrige poster 19.050 (-4.187)

Samlet regnskab 25.468 (-37.782)

Det samlede resultatet for 2011 dækker over en resultatmæssig variation for de enkelte regnskabsposter. Nedenstående figur 1 viser sammensætningen af regnskabsresultatet for 2011 fordelt på hovedposter.

Figur 1. HEV – samlet regnskab 2011.

HEV - samlet regnskab 2011:

+ 25,47 mio. kr.

16,48

29,424,27

-13,98

-10,72

HospitalsledelsensdriftskontiHospitalsledelsensudisponerede midlerDiverse fælleskonti ogpuljerEPJ-kontoret

Afdelingerne

Det er nærliggende at sammenligne med regnskabsresultatet for 2010, hvor der blev realiseret et samlet merforbrug på 37,8 mio. kr. – dette inklusiv afdrag på gammel gæld samt fremrykket besparelse. Regnskabsresultatet i 2011 er altså forbedret med ca. 63 mio. kr. sammenlignet med resultatet for 2010, hvilket hovedsageligt skyldes, at de realiserede driftsudgifter er faldet med 49,4 mio. kr. (opgjort i årets priser).

Ved indgangen af 2011 stod afdelingerne overfor udfordringen, at det samme aktivitetsniveausom i 2010 skulle realiseres i 2011, og dette med et budget der var ca. 85 mio. kr. lavere end de realiserede udgifter i 2010. Med andre ord skulle afdelingerne nedbringe udgifterne med 85 mio. kr. Dette mål er næsten opnået, da afdelingerne i 2011 har haft et merforbrug på 13,982 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Hermed kan det konstateres, at afdelingerne har formået, at reducere udgifterne med ca. 70 mio. kr. i 2011.

Side 3

Figur 2. Sammenhæng mellem budget og regnskab, Afdelingerne (årets priser)

Sammenhæng mellem budget og regnskab

157.603

164.722

100.000

115.000

130.000

145.000

160.000

175.000

190.000

205.000

Tid

1.0

00

kr.

Udgifter 2010 Udgifter 2011 Budget 2011 Budget 2011 gns. Udgifter 2010 gns.

2. Afdelingernes samlede resultat

Afdelingernes samlede regnskabsresultat for 2011 udviser et merforbrug på ca. 14 mio. kr., hvilket er en markant forbedring i forhold til resultatet for 2010 (ca. 30 mio. kr.). Endvidere er det også en forbedring i forhold til prognosen, der blev udarbejdet på baggrund af det realiserede forbrug pr. 30. september 2011 – en prognose som i øvrigt har dannet baggrund for overførslerne mellem regnskabsårene i budgetrammen for 2012 .Regnskabsåret 2011 endte med, at de realiserede lønudgifter var ca. 3,5 mio. kr. laverede end det budgetterede. Modsat er der realiseret flere vikarudgifter samt udgifter til øvrig drift end, hvad der har været afsat budgetmidler til. Det skal tilføjes, at indeholdt i resultatet for lønnen er udgifter til opsagt personale i opsigelsesperioden på ca. 29 mio. kr., og for den del af det opsagte personale, der vedrører HEV’s interne besparelse kommer tillige udgiften fra før opsigelsesvarslet.

Tabel 2. Regnskab 2011, Afdelinger (1.000 kr.) Årets budget

2011Driftsudgifter

2011Resultat 2011

Løn 1.437.776 1.434.279 3.497

Vikarer 22.847 30.195 -7.348

Øvrig drift 429.605 439.736 -10.131

I alt 1.890.228 1.904.210 -13.982

På øvrig drift er det bl.a. udgifterne til forsyning, drift- og vedligehold af apparatur, it-udstyr samt kliniske analyser, der har været højere end budgetteret. Hertil skal endvidere lægges et

Side 4

større beløb (besparelser) på afdelingernes budgetreguleringskonti, som ikke er blevet udmøntet på specifikke grupperinger, fx løn.

Figur 2 viser afdelingernes akkumulerede budgetafvigelser fordelt på hhv. løn, vikarer og øvrig

drift. For lønnen ses en tydelig positiv udvikling, fra et stort merforbrug tidligere på året mod balance og overskud ved årets udgang.

Samme udvikling gør sig i øvrigt også gældende for øvrig drift med undtagelse af december måned, hvor der er et markant spring. Forklaringen på udviklingen i december måned er dels, at budgettet på øvrig drift er lavere og i særdeleshed, at udgifterne i den pågældende måned er ekstraordinært høje (Medicinsk Afdeling har alene i december måned haft et merforbrug 5,5 mio. kr.)

Figur 3. Akkumuleret budgetafvigelse, Afdelingerne

Akkumuleret budgetafvigelse

-12.000

-10.000

-8.000

-6.000

-4.000

-2.000

0

2.000

4.000

6.000

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

(1.0

00 k

r.)

LønVikarerØvrig drift

Umiddelbart er der ikke tale om en udvikling, der som sådan bør give anledning til bekymring for økonomien på øvrig drift i 2012. Dette begrundet ved, at det realiserede udgiftsniveau for 2011 på øvrig drift stort set tilsvarer prognoserne udarbejdet i efteråret. Derimod er der højst sandsynligt tale om betalings- og/eller indkøbsforskydninger.

I nedenstående figur ses afdelingernes samlede budgetafvigelse månedsopdelt. Figuren viser igen, at den samlede afvigelse på afdelingerne har bevæget sig fra at være negativ tidligt på året til at være i balance/positiv senere på året.

Side 5

Figur 4. Afdelingernes budgetafvigelse, månedsopdelt

Budgetafvigelse

-7.018

-5.259-4.838

-293

3.494

-3.189

2.010

4.118

394

2.662

-1.134

-4.929

-10.000

-7.500

-5.000

-2.500

0

2.500

5.000

7.500


(1

.00

0 k

r.)

AktivitetenDRG-aktiviteten i forhold til den interne baseline forventes at ende med en mindreaktivitet på ca. 1 mio. kr., men der gøres opmærksom på, at den eksterne baseline, der udløser meraktivitetspuljen, er ca. 33 mio. kr. lavere, hvorfor meraktivitetspuljen stort set forventes realiseret.

Figur 5. Sammenhæng mellem aktivitet og økonomi, procentafvigelse

Urol.

ØNH

Med.

Rtg.

Onk.

Neu.

Kir.

Nuk.

Pæd.

Gyn.

Ort.

Øjen.

AMK.

-20,0%

-15,0%

-10,0%

-5,0%

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

-8,0% -6,0% -4,0% -2,0% 0,0% 2,0% 4,0% 6,0%

Overskud/underskud (%)

Mera

kti

vit

et/

min

dre

akti

vit

et

(%

)

Status på økonomi og aktivitet 2011 og budget 2012

HMU

d. 15. marts 2012

2 ▪

Regnskab 2011

• Overskud på ca. 25,5 mio. kr.– Heraf ca. 4,5 mio. kr. på afdelingerne

• Højere end forventet, hvilket skyldes:– Ændret styringslogik med fuld overførselsadgang af både overskud og underskud • � har medført større tilbageholdenhed sidst på året

– Ekstraordinære indtægter og bevillinger i december• Uddannelsesstillinger, projekter mm.

– Færre udgifter på en række fælleskonti• ex. barselsudgifter, vaskeri mm

3 ▪Budgetudvikling - afdelingerjanuar – december 2011

Budgetafvigelse

-7.018

-5.259 -4.838

-293

3.494

-3.189

2.010

4.118

394

2.662

-1.134

-4.932

-10.000

-7.500

-5.000

-2.500

0

2.500

5.000

7.500


(1.000 kr.)

4 ▪

Aktivitet 2011

• Aktiviteten forventes at blive på ca. 49 mio. kr. over basislinjen – dvs. 15-16 mio. kr. over meraktivitetspuljen på 33,4 mio. kr. – Der er fundet yderligere aktivitet, bl.a. palliativt team, medicinske senge, amb. onkologi,

– Korrektion i baseline på ca. 7 mio. kr.

• Fejlene er stort set rettet

• Stadig lidt problemer med indberetningen af røntgen

5 ▪

Budget og aktivitet 2012

• Regnskabet behandlet på HL d. 14 februar

– Store variationer mellem afdelingerne, både hvad angår regnskab og aktivitet

� dialog med en række afdelinger om• anvendelsen af overskuddet

• mulighed for forhøjelse af baseline

• mulighed for at levere overskud i 2012

• bidrage til fællesskabet

6 ▪

Budget og aktivitet 2012

• Produktivitetskravet i 2012 er på ca. 7 pct.– 22 - 25 mio. kr. i besparelse (omstillingsplanen)

– Ca. 120 mio. kr. i meraktivitet

– � Stor udfordring at få leveret aktiviteten

• Basislinjen for 2012 (udmeldes i marts) = – produktionsværdien i 2011 omregnet til 2012 takster

– + 3 pct. produktivitetskrav

– + 2012 konsekvenserne af omstillingsplanen

– Korrigeret for yderligere aftalte forhold om meraktivitet mm.

7 ▪Produktivitetsudvikling påafdelingerne

Udvikling i økonomi og aktivitet 2009 - 20112009 = index 100

100101,9

98,9100 98,8

94,8

100

105,0

108,3

100

106,3

114,3

90

95

100

105

110

115

120

2009 2010 2011

Budget

Regnskab

Aktivitet DRG-værdi

Produktivitet

Hus-MED udvalgene i Hospitalsenheden Vest – jfr. forretningsordenen

FØR NU

� Et Hus-MED udvalg på hver af de 5 matrikler

� Ledelsesrepræsentation/formand fra Teknisk Afdeling

� Personaleforeninger i RHE og RHL repræsenteret ad hoc

� Regionspsykiatrien i RHE og RHL –repræsentation ikke indskrevet i forretningsordenen

� Et Hus-MED udvalg på 3 matrikler: Herning, Holstebro og Lemvig. (Regionshospitalet Tarm er solgt. Hus-MED udvalget i Ringkøbing nedlægges og repræsenteres i stedet i Hus-MED udvalget i RHE)

� Ledelsesrepræsentation fra Teknisk Afdeling og Driftsafdelingen. /formand fra Teknisk Afdeling

� Personaleforeninger i RHE og RHL får medlemskab af Hus-MED udvalget

� Regionspsykiatrien i RHE og RHL –medlemskab indskrevet i forretningsordenen

OpgaverHus-MED udvalget supplerer samarbejdsudvalgene. Hus-MED udvalgets opgave er at drøfte spørgsmål af lokal karakter, som berører medarbejderne, om bl.a.:� bygningsmæssige forhold og vedligeholdelse af bygninger, � fysiske faciliteter og fællesområder på hospitalet� kantineforhold og parkeringsforhold� tekniske forhold� medvirke til at styrke samarbejdet på tværs af afdelinger

Andre MED udvalg kan rette henvendelse til Hus-MED udvalget med henblik på rådgivning og vejledning om løsning af udvalgets opgaver i relation til ovenstående opgaver.______________________________________________________I forhold til emner, der behandles i Hus-MED udvalgene, skal medlemmerne være opmærksomme på, at der primært drøftes forhold, som relaterer til forretningsordenen. Emner, der ligger uden for forretningsordenen, kan medtages som orienteringspunkter.

Print ISSN: 0355-3140 Electronic ISSN: 1795-990X Copyright (c) Scandinavian Journal of Work, Environment & Health

Downloaded from www.sjweh.fi on February 20, 2012

Consensus reportScand J Work Environ Health Online-first -article

doi:10.5271/sjweh.3282

Work at night and breast cancer – report on evidence-basedoptions for preventive actionsby Bonde JP, Hansen J, Kolstad HA, Mikkelsen S, Olsen JH, Blask DE,Härmä M, Kjuus H, de Koning HJ, Olsen J, Møller M, SchernhammerES, Stevens RG, Åkerstedt T

Affiliation: Department of Occupational and EnvironmentalMedicine, Bispebjerg University Hospital, Bispebjerg Bakke 23,DK-2400 Copenhagen NV, Denmark. [email protected]

Key terms: breast cancer; cancer; circadian rhythm; evidence-basedoption; melatonin; night work; occupational disease; prevention; shiftwork

D:/www/www.sjweh.fi/list_onlinefirst.php

D:/www/www.sjweh.fi/show_abstract.php?author_id=1138















D:/www/www.sjweh.fi/show_abstract.php?keyword_id=175











Scand J Work Environ Health – online first 1

Consensus reportScand J Work Environ Health – online first. doi:10.5271/sjweh.3282

Work at night and breast cancer – report on evidence-based options for preventive actionsby Jens Peter Bonde, MD, DMSc,1 Johnni Hansen, MSc, PhD,2 Henrik A Kolstad, MD, PhD,3 Sigurd Mikkelsen, MD, DMSc,1 Jørgen H Olsen, MD, DMSc,2 David E Blask, MD, PhD,4 Mikko Härmä, MD, PhD,5 Helge Kjuus, MD, PhD,6 Harry J de Koning, MD, PhD,7 Jørn Olsen, MD, PhD,8, 9 Morten Møller, MD, DMSc,10 Eva S Schernhammer, MD, DrPH,11 Richard G Stevens, MD, PhD,12, 13 Thorbjörn Åkerstedt, PhD 14

Bonde JP, Hansen J, Kolstad HA, Mikkelsen S, Olsen JH, Blask DE, Härmä M, Kjuus H, de Koning HJ, Olsen J, Møller M, Schernhammer ES, Stevens RG, Åkerstedt T. Work at night and breast cancer: Report on evidence-based options for preventive actions. Scand J Work Environ Health – online first. doi:10.5271/sjweh.3282

In 2007, the International Agency for Research on Cancer classified shift work involving circadian disruption as probably carcinogenic to humans (group 2A), primarily based on experimental and epidemiologic evidence for breast cancer. In order to examine options for evidence-based preventive actions, 16 researchers in basic, epidemiological and applied sciences convened at a workshop in Copenhagen 26–27 October 2011. This paper summarizes the evidence from epidemiological and experimental studies and presents possible recommendations for prevention of the effects of night work on breast cancer.

Among those studies that quantified duration of shift work, there were statistically significant elevations in risk only after about 20 years working night shift. It is unclear from these studies whether or not there is a modest but real elevated risk for shorter durations. Hence, restriction of the total number of years working night shift could be one future preventive recommendation for shift workers. The diurnal secretion of melatonin by the pineal gland with peak in secretory activity during the night is a good biochemical marker of the circadian rhythm. Disruption of the diurnal melatonin secretion pattern can be diminished by restricting the number of consecutive night shifts. Reddish light and reduced light intensity during work at night could potentially help diminish the inhibitory activity of light with strong intensity on the melatonin secretion, but further mechanistic insight is needed before definite recommendations can be made. Earlier or more intensive mammography screen-ing among female night shift worker is not recommended because the harm–benefit ratio in this age group may not be beneficial. Preventive effects of melatonin supplementation on breast cancer risk have not been clearly documented, but may be a promising avenue if a lack of side effects can be shown even after long-term inges-tion. Women with previous or current breast cancer should be advised not to work night shifts because of strong experimental evidence demonstrating accelerated tumor growth by suppression of melatonin secretion.

Work during the night is widespread worldwide. To provide additional evidence-based recommendations on prevention of diseases related to night shift work, large studies on the impact of various shift schedules and type of light on circadian rhythms need to be conducted in real work environments.

Key terms circadian rhythm; melatonin; occupational disease; night work; prevention; shift work.

1 Department of Occupational and Environmental Medicine, Bispebjerg Hospital, University of Copenhagen, Denmark.2 Institute of Cancer Epidemiology, Danish Cancer Society, Copenhagen, Denmark.3 Danish Ramazzini Centre, Department of Occupational Medicine, Aarhus University Hospital, Aarhus, Denmark.4 Department of Structural & Cellular Biology, School of Medicine, Tulane University, New Orleans, Louisiana, USA.5 Centre of Expertise on Human Factors at Work, Finnish Institute of Occupational Health, Helsinki, Finland.6 Department of Occupational Medicine and Epidemiology, National Institute of Occupational Health, Oslo, Norway.7 Department of Public Health, Erasmus MC, University Medical Center Rotterdam, Rotterdam, The Netherlands.8 Department of Epidemiology, University of California, Los Angeles, USA9 Aarhus Universitet, Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, University of Aarhus, Aarhus, Denmark.10 Department of Neuroscience and Pharmacology, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark.11 Channing Laboratory, Department of Medicine, Brigham and Women’s Hospital and Harvard Medical School, Boston, MA, USA.12 Department of Epidemiology, Harvard School of Public Health, Boston, MA, USA.13 Division of Epidemiology & Biostatistics, Department of Community and Health Care, University of Connecticut Health Center, Farmington,

USA.14 Institute for Stress Research, Stockholm University and Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden.

Correspondence to: Jens Peter Bonde, Department of Occupational and Environmental Medicine, Bispebjerg University Hospital, Bispebjerg

Bakke 23, DK-2400 Copenhagen NV, Denmark. [E-mail: [email protected]]

2 Scand J Work Environ Health – online first

Night work and breast cancer

About 15–20% of employees in Europe and USA work night shifts and an increasing segment of the working population in industrialized countries worldwide work non-day shifts (1). In 2007, the International Agency for Research on Cancer (IARC) classified shift work that involves circadian disruption as “probably carcinogenic to humans” (group 2A) (2, 3). This conclusion was based on (i) sufficient evidence in animal studies for carcino-genicity of light during the daily dark period, (ii) strong experimental data suggestive of a causal link between cir-cadian disruption and development of malignant tumors and (iii) limited epidemiological evidence of increased risk of breast cancer among women working night shifts.

In Denmark, exposures classified by the IARC as carcinogenic to humans (group 1) or probably carcino-genic to humans (group 2A) are considered for inclu-sion in the list of occupational diseases. Between 2007 and 2011, the Danish National Board of Occupational Injuries recognized some 110 cases of breast cancer as diseases caused by work at night and therefore eligible for compensation. Assuming that work at night indeed contributes to the occurrence of human breast cancer and considering the high prevalence of night work, it has become an important priority to examine if current knowledge allows for evidence-based recommendations of preventive actions. For this purpose, 16 researchers in biological, epidemiological and applied sciences convened at a workshop in Copenhagen, 26–27 October 2011. This report provides a brief account of background information, conclusions and recommendations that emerged from the workshop. While increasing evidence on shift work and cancer risk prompted the workshop, it is acknowledged that preventive measures should also accommodate other known and suspected health risks related to shift work such as sleep disorders, accidents, cardiovascular disease, and metabolic disorders (4). This paper, however, deals with breast cancer only.

Light, circadian rhythms, and melatonin

Circadian rhythms are evident in virtually all living animals and plants. They are genetically encoded and adjusted to local time primarily by an entrainment to the daily photoperiod via light reaching the eye. Circadian rhythms (including, for example, sleep/wake cycles, body temperature, blood pressure, hormone secretion, digestion, metabolism, and cell turnover) are pivotal for survival and driven and maintained in a hierarchi-cal manner by a central pacemaker (the biologic master clock) located in the suprachiasmatic nucleus (SCN) of the hypothalamus. The SCN also orchestrates the inde-pendent peripheral clocks in the rest of the organism into a coherent time organization with optimal time structure

and biological function for the entire body (5). The endogenous clockwork is entrained to the ambient diurnal light/dark cycle given by the rotation of the earth in rela-tion to the sun, primarily through photosensitive retinal ganglion cells containing the newly detected photopig-ment melanopsin (peak sensitive to blue light of 460–484 nm). It transmits time of day, duration of the day, and day of year information to the pineal gland by the SCN and the sympathetic nerve system (6). From the pineal gland, the time information is signaled to organs and tissues by secretion of the neurohormone melatonin – a lipophilic indole – and binding to cell membrane-bound melatonin receptors. Melatonin is produced during the biological night (from dusk to dawn), whereas the daytime produc-tion is virtually zero. While the peak of the melatonin secretion signals time relative to the astronomical 24-hour light/dark cycle, the duration of the melatonin surge indi-cates the length of the day, and indirectly the time of the year (season). Exposure to light during night immediately reduces melatonin production dependent of light intensity, wavelength and duration of exposure, and may in addi-tion cause desynchronization of the master clock from the peripheral clocks, including the fine-tuned circadian gene expression in local tissues and cells (7–9). During the last decades, melatonin receptors have been shown to be present in several peripheral tissues outside the brain and also in neoplasms of the mammary gland.

In the scientific literature, the term “circadian dis-ruption” is defined as desynchronization of internal circadian rhythms relative to ambient dark/light cycle, including desynchronization of the SCN with periph-eral clocks. Circadian disruption is partly but not fully characterized by change in physiological markers of the circadian rhythm such as amplitude, duration, and tim-ing of melatonin secretion. In a broader sense, circadian disruption describes objective or subjective proxies of changed circadian rhythm (such as sleep disturbance and tiredness). In this paper, the term is used in the broader meaning, unless otherwise specified, recognizing that little is known about the relation between real life shift work and physiological markers of circadian rhythm.

The vast majority of experimental evidence sup-ports the hypothesis that under the conditions of com-plete darkness, high circulating levels of melatonin during the night not only provide a potent circadian anti-cancer signal to established cancer cells but also help to protect normal cells from the initiation of the carcinogenic process in the first place (7, 8). Most of the earlier studies using experimental models of either spontaneous or chemically induced rodent models of mammary carcinogenesis demonstrate an accelerated development of mammary tumors in response to expo-sure to constant bright fluorescent light at night. More recent experimental work demonstrates that chronically advancing the phasing of light exposure (chronic jet


Bonde et al

lag) plays a significant role in malignant progression in tumor-bearing mice (10). Thus a change of the timing of the light/dark cycle by steady phase advances in light exposure may represent a potentially important biologi-cal mechanism for increased cancer growth.

Studies of female rats bearing human breast cancer xenografts show that growth and metabolic activity of tumors increase significantly as the intensity of light exposure increases, and that these effects are caused by a corresponding suppression of nocturnal melatonin secretion. Moreover, mechanistic evidence indicates that the ability of the nocturnal melatonin to suppress tumor fatty acid uptake and metabolism, particularly linoleic acid, is compromised by circadian disruption (8). This experimental evidence provides a link between exposure of healthy human female subjects to light at night and enhancement of human breast oncogenesis via suppres-sion of the nocturnal melatonin anti-cancer signal. The suppression of melatonin production by exposure to light at night, leading to augmented tumor growth and linoleic uptake/metabolism deserves serious consider-ation as a potential biological mechanism to explain the association between breast cancer and night shift work.

Melatonin is the most stable and reliable biological marker of circadian rhythm in humans and therefore information on how shift systems and light exposure affects melatonin homeostasis is important when consid-ering options for preventive actions (11). Four out of five prospective cohort studies among women without night work have shown increased risk of breast cancer related to low urine levels of the melatonin metabolite, 6-sulfatox-ymelatonin in morning spot samples or 24 hour samples (12–16). Unfortunately there are only few studies that in some detail outline the melatonin exposure profile (peak, amplitude, duration, timing) among people working night shifts (17–20) except among nurses working in fast-forward-rotating shifts (21). These studies report a small reduction (typically less than 20%) in melatonin secretion and a flattened secretion profile among night compared to day workers. Changes seemed more pronounced among permanent night workers but were also found for other shift workers after the night shift (18). Although light with wavelength 460–480 nm creates the strongest suppression of melatonin (22), even dim red light causes suppression; work in constant dim red light is hardly a realistic option since most work tasks require better lighting conditions for safety and productivity reasons.

The IARC evaluation in 2007

The IARC evaluation included three cohort studies (two of them prospective) and five case–control studies addressing the risk of breast cancer in relation to various

definitions of non-day work, including evening, night, and early morning shifts as defined by self-reports or estimated from job exposure matrices (23–30). Six of the eight studies showed increased relative risk in the range of 1.4–2.2 when extreme categories of non-day work were compared (23–28). Data on the overall relative risk for breast cancer according to uniform definitions of night shift work cannot be directly obtained from the studies. Moreover, eight of nine cohort studies of flight attendants – who may be exposed to both jetlag, cosmic radiation, and shift work – reported increased risk of breast cancer (3). Other studies addressing risk of breast cancer in occupations with a high prevalence of night work were not included in the IARC evaluation. All three studies of nurses reported significantly increased risk for breast cancer for night shift work beyond 20–30 years in the range of 1.4–2.2 (24–26).

Update of the epidemiologic evidence

Since the IARC evaluation, four additional observa-tional studies have been published, three of which were case–control studies (31–33) and one cohort study (34). In general these studies tended to cover more details concerning shift systems (eg, rotating versus permanent shift and number of consecutive shifts) compared to the older studies, which in particular focused on dura-tion. Two case–control studies nested within cohorts of nurses indicate an association between night shift work and breast cancer after adjustment for most known potential confounders (32, 33). In the Lie et al study (32), an increased risk is observed among nurses with ≥5 consecutive night shifts during ≥5 years, while in the Hansen & Stevens study (33) an increased risk is observed even after a short duration of night shift work. The two other studies indicated no overall effect of night shift work (31, 34), but the Pesch et al study (31) reported a non-significantly increased risk with cumu-lative number of night shifts. None of the studies had sufficient power to stratify on different histologic sub-types of breast cancer or age of onset for breast cancer (eg, pre-, postmenopausal cancer). Only one of the four studies adjusted for participation in breast cancer screen-ing activities. Uncontrolled confounding by screening could potentially contribute to underestimation of risk of breast cancer if screening is less frequent among night workers, which is indicated by some data (31). This is because screening not only detects cancer at an earlier stage but also breast cancers that would not progress to clinical detection. An overview of breast cancer risk according to non-day shift work is provided in table 1 based upon the 12 epidemiological studies included in this report.



A main limitation of epidemiological studies so far is uncertainty in how best to define work schedules and crude quantification of work at night across studies. Thus, exposure misclassification in studies using expo-sure matrices may diminish exposure contrasts, thereby reducing the ability to identify effects whereas recall bias in the case–control studies may generate a spurious association or overestimate a true risk. Further limita-tions are uncertain exposure–response relationships and findings restricted to few specific occupations (ie, nurs-ing) in 5 out of 12 studies.

How to prevent circadian disruption?

Disruption of the circadian rhythm is assumed to be a main pathway from shift work to disease, although other mechanisms may also be involved (35). This applies not only to risk of cancer but also to other known and suspected shift-work-related disorders (1). Complete elimination of work at night is not foreseeable in either low- or high-income countries. Therefore it is important to identify and implement shift systems that minimize circadian disruption and other factors that might be involved in carcinogenicity such as behavioral and lifestyle factors.

The degree of circadian adjustment varies signifi-cantly in relation to shift schedules, although the evi-dence is still limited (36–39). Factors influencing the degree of circadian disruption are mostly related to spe-cific shift characteristics like timing, speed (ie, number of consecutive night shifts), duration and direction of shift rotation as well as factors related to the actual light exposure (intensity, wavelength and timing). On the other hand, also individual factors (eg, diurnal prefer-ence and sleep pattern) and other environmental factors (eg, eating and lighting when not at work) influence the circadian adjustment.

Cumulative number of years working nightshifts

Setting limits to the total lifelong “work at night” dose in analogy with guidelines on cumulative radiation dose would be justified if reliable knowledge on cancer risk in relation to cumulative night work exposure were available. For those studies that quantified duration, statistically significant increases in risk were only seen for ≥20 years; but it is unclear from the existing studies whether or not there is risk for shorter durations (table 1). Overall there is no clear pattern of increased risk with increasing number of years working at night. Moreover, a threshold value separating risk and no-risk cannot cur-rently be identified.

Cumulative number of night shifts

Night shift work per se is not expected to be a risk factor of breast cancer but is an upstream cause for light-at-night exposure, melatonin suppression, circa-dian phase shift, and sleep deprivation, which may be more proximal determinants of breast cancer. In any case, one would expect that breast cancer risk increases as the cumulative number of nightshifts increase (40, 41). Since the cumulative number of night shifts was analyzed using different metrics in the six epidemio-logical studies addressing this issue (27, 28, 31–34), the consistency of results cannot be evaluated without access to raw data.

Number of consecutive night shifts

An alternative strategy to diminish circadian disruption is to minimize the number of consecutive nightshifts in order to prevent circadian adjustment and maximize recovery to the normal day-oriented sleep/wake rhythm. Even rapidly rotating shifts may cause sleep deprivation and should therefore be organized with between-shift periods of sufficient duration to allow for full recovery in terms of rest and sleep (42). Based on most studies and recommendations, the use of forward-rotating shift systems (1–2 consecutive night shifts) seems to be more favorable for sleep, performance, and the social life of the workers than the use of more slowly rotating shift rotations (3–5 consecutive nightshifts) (4, 36, 37, 42). Rapidly forward-rotating shift systems also suit older workers better because of their shortened day sleep after a night shift and hence decreased adjustment to consecu-tive night shifts (42, 43).

Epidemiologic evidence indicating that working slowly rotating shift systems (working consecutively 4–5 or more nights) is related to a higher risk of breast cancer has only been reported in one study (32) and indirectly in another study reporting the highest breast cancer risk among nurses with periods of both perma-nent night shifts and rotating shifts compared to nurses with rotating shifts only (33).

Number of nightshifts per month

One early study (31) showed an increased risk of breast cancer with increasing average number of night shifts per month but two later studies did not (32, 34).

Working permanent night shifts

Since most permanent night shift workers return to a normal diurnal rhythm during days off, they are not expected to have a risk for breast cancer that differs from workers on rotating night shift work beyond the


Bonde et al

potential effect of number of shifts. However, little is known about differences between specific night shift schedules in relation to the cumulated melatonin excre-tion, eg, if permanent night shift differs from slow- or fast-rotating shifts with respect to cumulated melatonin secretion over a longer time period with the same num-ber of night shifts. So far, only one study has reported risk for breast cancer for permanent and rotating night-shifts separately (33). In remote work sites, it may be feasible to combine permanent nightshifts with a switch of the day/night rhythm during days off work and thus achieve circadian readjustment over extended periods of time. Detailed measures of melatonin across different work shift periods in longitudinal cohorts are warranted.

Intensity of light at night

Experimental studies show that white light provides a strong signal to the brain centre regulating the circadian rhythm and produces the most pronounced suppression of melatonin secretion from the pineal gland (the maxi-mum effect in the blue end of the spectrum, ie, at wave length 460–480 nm) (44, 45). Thus, exposure to bright white light during night shifts may be used to stimulate adaptation to night work, if desirable (46) (eg, for per-manent night workers), but bright white light should be avoided if such adaptation is not desirable (eg, in fast-rotation shifts where dim red light is preferable when possible and safe considering the work tasks). Similarly, permanent night shift workers should avoid bright light after work (eg, by using dark sun-glasses) and return home to sleep, while fast-rotating shift workers should be exposed to the morning bright light in order not to change the normal circadian rhythm. Bright light expo-sure during the first half of the biological night (before the melatonin peak) will delay the circadian rhythm, and bright light exposure during the latter half, after the melatonin peak, will advance the rhythm (47). The effects of implementation of light exposure regimens to delay or advance the circadian rhythm may therefore be unpredictable at the individual level, depending on their circadian phase when they are exposed to light. Large intervention studies are needed before specific light exposure regimens are recommended for night shifts in different types of shifts.

Nutritional issues

Dietary factors may influence cancer growth and metabolism (48). Experimental evidence indicates that melatonin partly exerts its anti-proliferative effects by inhibiting uptake of linoleic acid (an essential omega-6 polyunsatturated acid) into the cells (8). There is, how-ever, no human evidence to indicate ameliorating effects of specific diets during night work relative to cancer or

other disease risks. Recommendations for a healthy diet to the general population also apply for night shift work-ers until good research indicates otherwise.

Rest and short sleep periods during night shifts

It is well established that shift work at night is related to poor sleep quality and shorter sleep duration (49), and the latter has been associated with increased risk for breast cancer (50). Periods of rest and “power naps” during night shifts can increase alertness but there is no evidence that power naps reduce circadian disruption or prevent breast cancer.

Vulnerability in shift work

There is no available data on vulnerability to cancer among shift workers but several studies have examined individual factors related to outcomes such as being able to cope with shift work, fatigue, and sleepiness (51). Factors like aging and being predisposed to an earlier circadian phase (“morningness”) decrease the speed of adaptation to consecutive night shifts. Eveningness compared to morningness seems to facilitate permanent night work, but not rotating shift work. Shift workers who are transferred to day work become more morning types. During the last few years, there has been some focus on the shift work disorder: sleep or alertness prob-lems supposedly characterizing individuals working at night but the prevalence of these disorders among day workers is unknown.

Research into clock genes and other genes of impor-tance for circadian rhythm is at an early stage (52) and so far there is no reliable genetic test that can identify persons who are more sensitive to circadian disruption than others. In general, primary or secondary preventive action independent of individual genetic disposition is recommended since the working environment should be organized to suit all workers.

Mammography screening

Breast cancer screening is offered to the female popu-lation in the age range 50–74 years in many countries regardless of risk status. Extending breast cancer screen-ing to pre-menopausal women working night shifts has been considered. However, the harm–benefit ratio is higher among women <50 years unless a very strong risk factor (eg, first line family occurrence) is present. Con-sidering the magnitude of risk related to work at night (if any, a relative risk ≤2), it is not justified to recommend



Table 1. Shift–work and breast cancer risk studies in chronology order by duration and cumulative number of nights. [ND=not determined; RR=relative risk; 95% CI=95% confidence interval; P–value=test for trend]

Study (country)

Study design (period)

Non-day time work exposure definition

Duration of non-daytime work Cumulative night shift

Exposure categories

Cases (N)

RR 95% CI P- value

Exposure categories

Cases (N)

RR 95% CI P- value

Tynes et al, 1996 (Norway)

Nested case–control study on naval radio telegraph op-erators (1961–91)

Frequent present in radio room both at night and during the day

All

<50 years None >0–3.2 years 3.2–14.6 years

≥50 year None >0–3.2 years 3.2–14.6 years

50

3 13 13

1 5 15

1.5

1 0.9 0.8

1.0 1.9 5.9

1.1–2.0

reference 0.2–3.7 0.2–3.6

– 0.2–17.9 0.7–47.7

0.80

0.02

<50 years None Low High

≥50 yearsNone Low High

12 5 29

3 6 12

1.0 0.4 0.9

1.0 3.3 6.1

reference 0.1–1.2 0.3–2.3

reference 0.8–13.7 1.5–24.2

0.87

0.01

Hansen 2001, (Denmark)

Population- based nested case–control based on reg-ister data (1964–94)

Working at least half a year at least 5 years prior to reference date in trades where at least 60% of survey respond-ers had non–day time schedules

Day time

All night work

>6 years

5847

434

117

1

1.5

1.7

reference

1.3–1.7

1.3–1.7

ND

Davis et al, 2001, (USA)

Case–control (1992–95)

Graveyard shift: begin-ning work after 19:00 hours and leaving work before 09:00 hours

No graveyard shift Ever

Reference <3 ≥3 years Per year

713 51

733 15 19 767

1 1.6

1 1.3 1.4 1.13

reference 1.0–2.5

reference 0.6–3.2 0.8–3.2 1.01–1.27

0.04

Schernhammer et al 2001, (USA)

Prospective cohort of nurses (NHS I) (1988–98)

Rotating night shifts: years in total worked at least three nights per month in addition to days or evening in that month

Never

1–14 years

15–29 years

≥30 years

925

1324

134

58

1

1.1

1.1

1.4

reference

1.1–1.2

0.9–1.3

1.0–1.8

0.02

Schernhammer et al 2006, (USA)

Prospective cohort of nurses (NHS II) (1989–2001)

Rotating night shifts: total months worked for at least three nights per month in addition to days or evening in that month

Never

1–9 years

10–19 years

≥20 years

441

816

80

15

1

1.0

0.9

1.8

–

0.9–1.1

0.7–1.2

1.1–3.0

0.65

Lie et al, 2006 (Norway)

Register based nested case–con-trol study of nurses (1960–82)

Nurses working at infirmaries (hospitals)

0 years

>0–14 years

15–29 years

≥30 years

50

362

101

24

1

1.0

1.3

2.2

reference

0.7–1.3

0.8–2.0

1.1–4.5

0.01

O’Leary et al, 2006 (USA)

Case–con-trol study of workers (1996–97)

Evening work: starting afternoon and ending as late as 02:00 hours

Overnight work: starting as early as 19:00 hours and continue until the following morning

No evening or overnight shift work Evening shift only Overnight shift only

<1 evening shift/week <5 years evening shift ≥5 years evening shift

<1 overnight shift/week <5 years evening shift ≥5 years evening shift

313 148 10

356 51 79

469 11 6

1

1.2

0.6

1 0.9 1.2

1 0.7 0.3

reference

0.9–1.6

0.3–1.5

reference 0.6–1.4 0.9–1.8

reference 0.3–1.7 0.1–0.8

ND

continued


Bonde et al

Table 1. Continued

Study (country)

Study design (period)

Non-day time work exposure definition

Duration of non-daytime work Cumulative night shift

Exposure categories

Cases (N)

RR 95% CI P- value

Exposure categories

Cases (N)

RR 95% CI P- value

Schwartzbaum et al, 2007 (Sweden)

Retrospective cohort of female par-ticipants from censuses in 1960 and 1970 (1971–89)

Occupation–industry combinations in which ≥40% workers had a rotating schedule with ≥3 possible shifts per day or had work hours during the night (any hour between 01:00–04:00 hours) ≥1 day during the week

Shiftwork, census 1970

Census 1960 and 1970

70

28

0.9

1.0

0.7–1.2

0.7–1.4

ND

Pesch et al, 2008 (Germany)

Population-based case–control (2000–2004)

Working the full–time period between 24.00–05:00 hours for at least 1 year

Employed, never shiftwork

Ever in night shift >0–4 years 5–9 years 10–19 years ≥20 years

698

55 15 11 10 12

1

0.9 0.7 0.9 0.8 2.5

reference

0.6–1.5 0.3–1.5 0.3–2.8 0.3–2.6 0.6–10.0

ND

Employed, never in shiftwork

<1056 night shifts

≥056 night shifts

698

25

25

1

0.7

1.7

reference

0.3–1.3

0.7–4.2

ND

Pronk et al, 2010 (China)

Prospective cohort (2000–2007)

Job exposure matrix score (0–3) for likelihood of night shift work

Self report: starting work after 22:00 hours ≥3 times a month for >1 year

0 >0–≤14 years >14–≤25 years >25 years

0 >0–≤5 years >5–≤17 years >17 years

423 108 89 97

276 25 29 19

1 1.1 0.9 1.0

1 0.9 0.9 0.8

reference 0.9–1.3 0.7–1.1 0.8–1.3

reference 0.6–1.3 0.6–1.4 0.5–1.2

0.72

0.26

0 >0–≤34 >34–≤66 >66

0 >0–≤576 >576–≤1632 >1632

423 102 103 89

276 27 28 18

1 1.0 1.0 1.0

1 0.9 1.0 0.7

reference 0.8–1.3 0.8–1.2 0.8–1.2

reference 0.6–1.3 0.7–1.5 0.4–1.1

0.84

0.17

Lie et al 2011, (Norway)

Nested case– control study in cohort of nurses (1990–2007)

Permanent and rotating night schedules last-ing from ≥24:00–06:00 hours

Never night work

1–11 years

≥12 years

1

1.2

1.3

reference

0.9–1.5

0.9–1.8

0.17

Never night work

<1007 night shifts

≥1007 night shifts

<5 years night shift ≥ 3 consecu-tive shifts ≥4 consecu-tive shifts ≥5 consecu-tive shifts ≥6 consecu-tive shifts ≥7 consecu-tive shifts

≥5 years night shift ≥3 consecu-tive shifts ≥4 consecu-tive shifts ≥5 consecu-tive shifts ≥6 consecu-tive shifts ≥7 consecu-tive shifts

102

396

201

194 160 137 119 109

278 131 74 64 58

1

1.2

1.2

1.1 1.2 1.2 1.2 1.1

1.1 1.4 1.6 1.8 1.7

reference

0.9–1.6

0.9–1.7

0.8–1.6 0.8–1.6 0.8–1.7 0.8–1.7 0.8–1.6

0.8–1.5 0.9–1.9 1.0–2.4 1.1–2.8 1.1–2.8

0.24

Hansen & Stevens 2011, (Denmark)

Nested case– control study in cohort of nurses (2001–2003)

About 8 hours work per day between 21:00–07:00 hours for ≥1 year

Day and evening

1–5 years

5–10 years

10–20 years

≥20 years

Per year

37

55

70

66

39

267

1

1.5

2.3

1.9

2.1

1.02

reference

1.0–2.5

1.4–3.5

1.1–2.8

1.3–2.3

1.01–1.03

ND Day–evening

<468 night shifts

468–1095 night shifts

≥1096 night shifts

37

63

80

87

1

1.6

2.0

2.2

reference

1.0–2.6

1.3–3.0

1.3–3.2

ND



earlier or more intensive mammography screening to female night shift workers by means of present screen-ing technology. The relatively higher harm–benefit ratio in younger women is the result of lower incidence of breast cancer, more false positive tests, and over diag-nosing. Any risk due to ionizing radiation conferred by the screening procedure is marginal (53).

Periodic health examinations

Benefits of periodic health examinations of night shift workers are not documented in the scientific literature (54). Periodic health examinations without defined and documented content may cause inappropriate health concern, increased burden on the healthcare system, and inappropriate use of resources (55, 56). The workshop acknowledges that there is a need for counseling of night shift workers regarding more general preventive lifestyle changes, but benefits from general health examinations are disputed.

Treatment with melatonin

From a theoretical point of view, the oncostatic effect of melatonin might be due to different mechanisms: (i) a direct binding of melatonin to the receptors in the tumor tissue, or (ii) an indirect effect via an entrain-ment of the circadian clock in the SCN or a peripheral clock located in the tumor tissue itself (57). For the direct effect, a constant saturation of the receptor dur-ing both day and night would be optimal. Contrarily, to phase-change the central or peripheral clock, a sin-gle physiological melatonin dose should be given at a critical certain circadian time point, where the phase response of the circadian clock is maximal. Clinical treatments of cancer, including breast cancer, with large doses of melatonin given at bedtime, have been reported (58), but the value of such a treatment needs empirical support. Melatonin, taken orally, might or might not in the future be useful in the prevention of breast cancer among shift workers, and randomized controlled trials documenting beneficial effects on the circadian rhythm are warranted. Both long-term side effect as well as dose and circadian time point for the medication have to be determined. Investigations of neurotransmitters and receptors in the optic system transmitting light information to pineal gland might result in more effective future drugs than melatonin to restore normal circadian rhythms among shift workers.

Is breast cancer an occupational disease?

The legal definition of an occupational disease and the criteria for recognition and worker compensation var-ies profoundly between countries. Arguments in favor of recognizing breast cancer as an occupational disease include (i) an increasing number of epidemiologic studies reporting an association between breast cancer and shift work (including nightwork), and (ii) plausible mecha-nisms linking work at night and breast cancer related to the disruption of circadian rhythms. Arguments against recognition raise the following shortcomings (i) weak associations limited to selected occupational groups, (ii) the poor definition of the nature of shift work, and (ii) unclear exposure–response relationships (59). The current scientific evidence, together with the large differences both in causal requirements and compensation systems between countries, does not allow for a global scientifi-cally based recommendation to include (or not include) breast cancer in national lists of occupational diseases for compensation purposes. However, the scientific evidence of a potentially causal association between night work and breast cancer and the vast documentation of other detrimental health effects from shift work clearly calls for primary prevention, including a limitation of night work.

Concluding remarks and recommendations

Four epidemiologic studies published between 2008 and 2011 provide no reason to revise the IARC’s conclusion that shift work involving circadian disruption is prob-ably carcinogenic to humans

In experimental animals, exposure to light during the biological night is strongly linked to an excess risk of tumors. This happens through a biological mechanism that may also operate in humans. In absence of sufficient human data, it is therefore prudent to regard night shift work that includes circadian disruption as carcinogenic.

Epidemiologic studies provide no clear pattern of increased risk with increasing number of years work-ing at night, but studies that quantified the duration of shift work observed elevations in risk only after about 20 years. Restriction of total number of night shifts or number of years working night shift may be considered, although current limited scientific evidence does not allow for more specific recommendations.

Options to limit circadian disruption

• Rapidly rotating shifts (1–2 consecutive nights) cause less disruption of circadian rhythms than slowly rotating shifts (≥3 consecutive shifts);


Bonde et al

• Delay of circadian phase causes less circadian disruption than advance of circadian phase and for this reason forward- rather than backward-rotating shifts are recommended;

• Permanent night work is an uncommon solution to avoid circadian disruption and is feasible in remote worksites where a night-oriented rhythm during days off is possible;

• Modified light intensity during work at night such as working in bright white light to increase adoption or in dim red light to prevent adoption may prove feasible methods to minimize circadian disruption, but further research on different light regimens is needed. This also includes studies addressing the optimal trade-off between effects on circadian rhythms and alertness;

• Considering the magnitude of increased risk related to work at night (if any) and because the harm–benefit ratio is unknown, it is at present not justified to offer earlier or more intensive mam-mography screening to female night shift workers;

• Melatonin supplementation might in the future be useful in the prevention of breast cancer among shift workers, but randomized controlled trials documenting effects on the circadian rhythm and long-term side effects are needed before this is recommended. Both dose and circadian time point for the medication has to be determined;

• Current evidence does not allow a scientifically based recommendation to include (or exclude) breast cancer in national lists of occupational diseases for compensation purposes;

• Women with breast cancer should be advised not to work night shifts because of the strong experi-mental evidence demonstrating that suppression of melatonin secretion causes augmented tumor growth; and

• The vast documentation of other detrimental health effects from shift work clearly calls for primary prevention including the limitation of night work.

In conclusion, the IARC classification calls for spe-cific preventive actions. Considering the uncertainties in the scientific evidence, specific recommendations to regulate for example the number of years working night shifts, the number of consecutive nightshifts, or the specific spacing and number of night shifts in forward-rotating shift work cannot be scientifically justified from the current knowledge. Decisions on specific preventive measures should be revised as new evidence becomes available.

Research needs

Work during the night is widespread and growing in developing countries. Therefore, understanding the specific risks associated with night work and their biological mechanisms of action are needed in order to minimize such risks on a scientific basis. Recently a working group identified several major domains of non-day shifts and shift schedules that should be captured in future studies (shift system, duration working non-day shifts, and shift intensity) (38). In order to provide more specific and evidence-based recommendations on the prevention of disease related to work at night, more research needs to be conducted on the impact of various shift schedules and the type of light and other exposures on melatonin and the circadian rhythms of workers in real-work environments (38). There is some evidence that long-term shift work leads to promoter methylation changes in specific circadian genes as well as whole genome wide alterations (60), and studies on epigenetic changes induced by shift work along the life course are needed.

Acknowledgement

The Danish Society of Cancer, Danish regions, and the Danish Nurses’ Organization sponsored the workshop. Secretary Hanne Tulinius is thanked for organizing the meeting.

References

1. Rajaratnam SM, Arendt J. Health in a 24-h society. Lancet. 2001;358(9286):999–1005. http://dx.doi.org/10.1016/S0140-6736(01)06108-6.

2. Straif K, Baan R, Grosse Y, Secretan B, El GF, Bouvard V, Altieri A, Benbrahim-Tallaa L, Cogliano V. Carcinogenicity of shift-work, painting, and fire-fighting. Lancet Oncol. 2007;8(12):1065–6. http://dx.doi.org/10.1016/S1470-2045(07)70373-X.

3. International Agency for research on Cancer. Painting, firefighting and shift work. Lyon: IARC; 2010. p. 9–764.

4. Härmä M. Workhours in relation to work stress, recovery and health. Scand.J Work Environ.Health. 2006;32(6):502–14. http://dx.doi.org/10.5271/sjweh.1055.

5. A r e n d t J . M e l a t o n i n a n d h u m a n r h y t h m s . Chronobiol Int. 2006;23(1-2):21–37. http://dx.doi.org/10.1080/07420520500464361.

6. Moller M, Baeres FM. The anatomy and innervation of the mammalian pineal gland. Cell Tissue Res. 2002;309(1):139–50. http://dx.doi.org/10.1007/s00441-002-0580-5.

http://dx.doi.org/10.1016/S0140-6736(01)06108-6

http://dx.doi.org/10.1016/S0140-6736(01)06108-6

http://dx.doi.org/10.1016/S1470-2045(07)70373-X

http://dx.doi.org/10.1016/S1470-2045(07)70373-X

http://dx.doi.org/10.5271/sjweh.1055

http://dx.doi.org/10.1080/07420520500464361

http://dx.doi.org/10.1080/07420520500464361

http://dx.doi.org/10.1007/s00441-002-0580-5



7. Blask DE. Melatonin, sleep disturbance and cancer risk. Sleep Med Rev. 2009;13(4):257–64. http://dx.doi.org/10.1016/j.smrv.2008.07.007.

8. Blask DE, Hill SM, Dauchy RT, Xiang S, Yuan L, Duplessis T, Mao L, Dauchy E, Sauer LA. Circadian regulation of molecular, dietary, and metabolic signaling mechanisms of human breast cancer growth by the nocturnal melatonin signal and the consequences of its disruption by light at night. J Pineal Res. 2011;51(3):259–69. http://dx.doi.org/10.1111/j.1600-079X.2011.00888.x.

9. Arendt J, Skene DJ. Melatonin as a chronobiotic. Sleep Med Rev. 2005;9(1):25–39. http://dx.doi.org/10.1016/j.smrv.2004.05.002.

10. Filipski E, Delaunay F, King VM, Wu MW, Claustrat B, Grechez-Cassiau A, et al. Effects of chronic jet lag on tumor progression in mice. Cancer Res. 2004;64(21):7879–85. http://dx.doi.org/10.1158/0008-5472.CAN-04-0674.

11. Mirick DK, Davis S. Melatonin as a biomarker of circadian dysregulation. Cancer Epidemiol.Biomarkers Prev. 2008;17(12):3306–13. http://dx.doi.org/10.1158/1055-9965.EPI-08-0605.

12. Schernhammer ES, Hankinson SE. Urinary melatonin levels and breast cancer risk. J Natl Cancer Inst. 2005;97(14):1084–7. http://dx.doi.org/10.1093/jnci/dji190.

13. Schernhammer ES, Berrino F, Krogh V, Secreto G, Micheli A, Venturelli E, et al. Urinary 6-sulfatoxymelatonin levels and risk of breast cancer in postmenopausal women. J NatlCancer Inst. 2008;100(12):898–905. http://dx.doi.org/10.1093/jnci/djn171.

14. Schernhammer ES, Hankinson SE. Urinary melatonin levels and postmenopausal breast cancer risk in the Nurses‘ Health Study cohort. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2009;18(1):74–9. http://dx.doi.org/10.1158/1055-9965.EPI-08-0637.

15. Schernhammer ES, Berrino F, Krogh V, Secreto G, Micheli A, Venturelli E, et al. Urinary 6-Sulphatoxymelatonin levels and risk of breast cancer in premenopausal women: the ORDET cohort. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2010;19(3):729–37. http://dx.doi.org/10.1158/1055-9965.EPI-09-1229.

16. Travis RC, Allen DS, Fentiman IS, Key TJ. Melatonin and breast cancer: a prospective study. J Natl Cancer Inst. 2004;96(6):475–82. http://dx.doi.org/10.1093/jnci/djh077.

17. Marie HA, Helene GA, Hansen J. Diurnal urinary 6-sulfatoxymelatonin levels among healthy Danish nurses during work and leisure time. Chronobiol Int. 2006;23(6):1203–15. http://dx.doi.org/10.1080/07420520601100955.

18. Burch JB, Yost MG, Johnson W, Allen E. Melatonin, sleep, and shift work adaptation. J Occup Environ Med. 2005;47(9):893–901. http://dx.doi.org/10.1097/01.jom.0000177336.21147.9f.

19. Gibbs M, Hampton S , Morgan L , Arendt J . Predicting circadian response to abrupt phase shift: 6-sulphatoxymelatonin rhythms in rotating shift workers offshore. J Biol Rhythms. 2007;22(4):368–70. http://dx.doi.org/10.1177/0748730407302843.

20. Grundy A, Sanchez M, Richardson H, Tranmer J, Borugian

M, Graham CH, Aronson KJ. Light intensity exposure, sleep duration, physical activity, and biomarkers of melatonin among rotating shift nurses. Chronobiol Int. 2009;26(7):1443–61. http://dx.doi.org/10.3109/07420520903399987.

21. Grundy A, Tranmer J, Richardson H, Graham CH, Aronson KJ. The Influence of Light at Night Exposure on Melatonin Levels among Canadian Rotating Shift Nurses. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2011;20(11):2404–12. http://dx.doi.org/10.1158/1055-9965.EPI-11-0427.

22. Gooley JJ, Rajaratnam SM, Brainard GC, Kronauer RE, Czeisler CA, Lockley SW. Spectral responses of the human circadian system depend on the irradiance and duration of exposure to light. Sci Transl Med. 2010;2(31):31–3.

23. Hansen J. Increased breast cancer risk among women who work predominantly at night. Epidemiology. 2001;12(1):74–7. http://dx.doi.org/10.1097/00001648-200101000-00013.

24. Lie JA, Roessink J, Kjaerheim K. Breast cancer a n d n i g h t w o r k a m o n g N o r w e g i a n n u r s e s . C a n c e r C a u s e s C o n t r o l . 2 0 0 6 ; 1 7 ( 1 ) : 3 9 – 4 4 . http://dx.doi.org/10.1007/s10552-005-3639-2.

25. Schernhammer ES, Kroenke CH, Laden F, Hankinson SE. Night work and risk of breast cancer. Epidemiology. 2006;17(1):108–11. http://dx.doi.org/10.1097/01.ede.0000190539.03500.c1.

26. Schernhammer ES, Laden F, Speizer FE, Willett WC, Hunter DJ, Kawachi I, Colditz GA. Rotating night shifts and risk of breast cancer in women participating in the nurses’ health study. J Natl Cancer Inst. 2001;93(20):1563–8. http://dx.doi.org/10.1093/jnci/93.20.1563.

27. Tynes T, Hannevik M, Andersen A, Vistnes AI, Haldorsen T. Incidence of breast cancer in Norwegian female radio and telegraph operators. Cancer Causes Control. 1996;7(2):197–204. http://dx.doi.org/10.1007/BF00051295.

28. Davis S, Mirick DK, Stevens RG. Night shift work, light at night, and risk of breast cancer. J Natl Cancer Inst. 2001;93(20):1557–62. http://dx.doi.org/10.1093/jnci/93.20.1557.

29. O’Leary ES, Schoenfeld ER, Stevens RG, Kabat GC, Henderson K, Grimson R, et al. Shift work, light at night, and breast cancer on Long Island, New York. Am J Epidemiol. 2006;164(4):358–66. http://dx.doi.org/10.1093/aje/kwj211.

30. Schwartzbaum J, Ahlbom A, Feychting M. Cohort study of cancer risk among male and female shift workers. Scand J Work Environ Health. 2007;33(5):336–43. http://dx.doi.org/10.5271/sjweh.1150.

31. Pesch B, Harth V, Rabstein S, Baisch C, Schiffermann M, Pallapies D, et al. Night work and breast cancer - results from the German GENICA study. Scand J Work Environ Health.2010;36(2):134–41. http://dx.doi.org/10.5271/sjweh.2890.

32. Lie JA, Kjuus H, Zienolddiny S, Haugen A, Stevens RG, Kjaerheim K. Night work and breast cancer risk among Norwegian nurses: assessment by different exposure metrics. Am J Epidemiol. 2011;173(11):1272–9. http://dx.doi.org/10.1093/aje/kwr014.

33. Hansen J, Stevens RG. Case-control study of shift-work and breast cancer risk in Danish nurses: Impact of shift systems.

http://dx.doi.org/10.1016/j.smrv.2008.07.007


http://dx.doi.org/10.1111/j.1600-079X.2011.00888.x

http://dx.doi.org/10.1111/j.1600-079X.2011.00888.x



http://dx.doi.org/10.1158/0008-5472.CAN-04-0674


http://dx.doi.org/10.1158/1055-9965.EPI-08-0605


http://dx.doi.org/10.1093/jnci/dji190

http://dx.doi.org/10.1093/jnci/djn171




http://dx.doi.org/10.1093/jnci/djh077

http://dx.doi.org/10.1080/07420520601100955

http://dx.doi.org/10.1097/01.jom.0000177336.21147.9f

http://dx.doi.org/10.1097/01.jom.0000177336.21147.9f

http://dx.doi.org/10.1177/0748730407302843

http://dx.doi.org/10.1177/0748730407302843

http://dx.doi.org/10.3109/07420520903399987



http://dx.doi.org/10.1097/00001648-200101000-00013

http://dx.doi.org/10.1007/s10552-005-3639-2

http://dx.doi.org/10.1097/01.ede.0000190539.03500.c1

http://dx.doi.org/10.1093/jnci/93.20.1563


http://dx.doi.org/10.1007/BF00051295


http://dx.doi.org/10.1093/aje/kwj211




http://dx.doi.org/10.1093/aje/kwr014

http://dx.doi.org/10.1093/aje/kwr014


Bonde et al

Eur J Cancer. 2011.

34. Pronk A, Ji BT, Shu XO, Xue S, Yang G, Li HL, et al. Night-shift work and breast cancer risk in a cohort of Chinese women. Am J Epidemiol. 2010;171(9):953–9. http://dx.doi.org/10.1093/aje/kwq029.

35. Fritschi L, Glass DC, Heyworth JS, Aronson K, Girschik J, Boyle T, et al. Hypotheses for mechanisms linking shift work and cancer. Med Hypotheses. 2011;77(3):430–6. http://dx.doi.org/10.1016/j.mehy.2011.06.002.

36. Driscoll TR, Grunstein RR, Rogers NL. A systematic review of the neurobehavioural and physiological effects of shift work systems. Sleep Med Rev. 2007;11(3):179–94. http://dx.doi.org/10.1016/j.smrv.2006.11.001.

37. Sallinen M, Kecklund G. Shift work, sleep, and sleepiness - differences between shift schedules and systems. Scand J Work Environ Health. 2010;36(2):121–33. http://dx.doi.org/10.5271/sjweh.2900.

38. Stevens RG, Hansen J, Costa G, Haus E, Kauppinen T, Aronson KJ, et al. Considerations of circadian impact for defining ’shift work’ in cancer studies: IARC Working Group Report. Occup Environ Med. 2011;68(2):154–62.

39. Haus E, Smolensky M. Biological clocks and shift work: circadian dysregulation and potential long-term effects. Cancer Causes Control. 2006;17(4):489–500. http://dx.doi.org/10.1007/s10552-005-9015-4.

40. Stevens RG, Blask DE, Brainard GC, Hansen J, Lockley SW, Provencio I, et al. Meeting report: the role of environmental lighting and circadian disruption in cancer and other diseases. Environ Health Perspect. 2007;115(9):1357–62. http://dx.doi.org/10.1289/ehp.10200.

41. Erren TC, Pape HG, Piekarski C, Reiter RJ. Not all shifts are equal: it’s time for comprehensive exposure metrics in chronodisruption research. Cancer Res. 2008;68(10):4011. http://dx.doi.org/10.1158/0008-5472.CAN-08-0279.

42. Härmä M, Hakola T, Kandolin I, Sallinen M, Vahtera J, Anne B, Mutanen P. A controlled intervention study on the effects of a very rapidly forward rotating shift system on sleep-wakefulness and well-being among young and elderly shift workers. Int J Psychophysiol. 2006;59(1):70–9. http://dx.doi.org/10.1016/j.ijpsycho.2005.08.005.

43. Härmä MI, Hakola T, Åkerstedt T, Laitinen JT. Age and adjustment to night work. Occup Environ Med. 1994;51(8):568–73. http://dx.doi.org/10.1136/oem.51.8.568.

44. Brainard GC, Hanifin JP, Greeson JM, Byrne B, Glickman G, Gerner E, Rollag MD. Action spectrum for melatonin regulation in humans: evidence for a novel circadian photoreceptor. J Neurosci. 2001;21(16):6405–12.

45. Thapan K, Arendt J, Skene DJ. An action spectrum for melatonin suppression: evidence for a novel non-rod, non-cone photoreceptor system in humans. J Physiol. 2001;535(Pt 1):261–7. http://dx.doi.org/10.1111/j.1469-7793.2001.t01-1-00261.x.

46. Lowden A, Åkerstedt T, Wibom R. Suppression of sleepiness and melatonin by bright light exposure during breaks in night work. J Sleep Res.2004;13(1):37-43. http://dx.doi.org/10.1046/j.1365-2869.2003.00381.x.

47. Khalsa SB, Jewett ME, Cajochen C, Czeisler CA. A phase response curve to single bright light pulses in human subjects. J Physiol. 2003;549:945–52. http://dx.doi.org/10.1113/jphysiol.2003.040477.

48. S a u e r L A , B l a s k D E , D a u c h y RT. D i e t a r y factors and growth and metabolism in experimental tumors . J Nutr Biochem. 2007;18(10) :637–49. http://dx.doi.org/10.1016/j.jnutbio.2006.12.009.

49. Garde AH, Hansen AM, Hansen J. Sleep length and quality, sleepiness and urinary melatonin among healthy Danish nurses with shift work during work and leisure time. Int Arch Occup Environ Health. 2009;82(10):1219–28. http://dx.doi.org/10.1007/s00420-009-0419-4.

50. Kakizaki M, Kuriyama S, Sone T, Ohmori-Matsuda K, Hozawa A, Nakaya N, et al. Sleep duration and the risk of breast cancer: the Ohsaki Cohort Study. Br J Cancer. 2008;99(9):1502–5. http://dx.doi.org/10.1038/sj.bjc.6604684.

51. Saksvik IB, Bjorvatn B, Hetland H, Sandal GM, Pallesen S. Individual differences in tolerance to shift work--a systematic review. Sleep Med Rev. 2011;15(4):221–35. http://dx.doi.org/10.1016/j.smrv.2010.07.002.

52. Stevens RG. Circadian disruption and breast cancer: from melatonin to clock genes. Epidemiology. 2005;16(2):254–8. http://dx.doi.org/10.1097/01.ede.0000152525.21924.54.

53. De Gelder R, Draisma G, Heijnsdijk EA, de Koning HJ. Population-based mammography screening below age 50: balancing radiation-induced vs prevented breast cancer deaths. Br J Cancer. 2011;104(7):1214–20. http://dx.doi.org/10.1038/bjc.2011.67.

54. Bonde JP, Andersen JH, Frost P, Kaergaard A, Kolstad HA, Thulstrup AM. [Health examinations in connection with night work]. Ugeskr.Laeger. 2007;169(21):2005–7.

55. Boulware LE, Barnes GJ, Wilson RF, Phillips K, Maynor K, Hwang C, et al. Value of the periodic health evaluation. Evid Rep Technol Assess.(Full.Rep.). 2006;(136):1–134.

56. Marshall KG. Prevention. How much harm? How much benefit? 3. Physical, psychological and social harm. CMAJ. 1996;155(2):169–76.

57. Sahar S, Sassone-Corsi P. Circadian clock and breast cancer: a molecular link. Cell Cycle. 2007;6(11):1329–31. http://dx.doi.org/10.4161/cc.6.11.4295.

58. Lissoni P. Is there a role for melatonin in supportive care? Support Care Cancer. 2002;10(2):110–6. http://dx.doi.org/10.1007/s005200100281.

59. Breast cancer on the night shift. Lancet. 2009;373(9669):1054. http://dx.doi.org/10.1016/S0140-6736(09)60626-7.

60. Zhu Y, Stevens RG, Hoffman AE, Tjonneland A, Vogel UB, Zheng T, Hansen J. Epigenetic impact of long-term shift work: pilot evidence from circadian genes and whole-genome methylation analysis. Chronobiol Int. 2011;28(10):852–61. http://dx.doi.org/10.3109/07420528.2011.618896.

Received for publication: 9 January 2012

http://dx.doi.org/10.1093/aje/kwq029

http://dx.doi.org/10.1016/j.mehy.2011.06.002



http://dx.doi.org/10.1007/s10552-005-9015-4

http://dx.doi.org/10.1289/ehp.10200

http://dx.doi.org/10.1289/ehp.10200


http://dx.doi.org/10.1016/j.ijpsycho.2005.08.005

http://dx.doi.org/10.1016/j.ijpsycho.2005.08.005

http://dx.doi.org/10.1136/oem.51.8.568

http://dx.doi.org/10.1111/j.1469-7793.2001.t01-1-00261.x

http://dx.doi.org/10.1111/j.1469-7793.2001.t01-1-00261.x

http://dx.doi.org/10.1046/j.1365-2869.2003.00381.x

http://dx.doi.org/10.1113/jphysiol.2003.040477

http://dx.doi.org/10.1016/j.jnutbio.2006.12.009

http://dx.doi.org/10.1007/s00420-009-0419-4

http://dx.doi.org/10.1007/s00420-009-0419-4

http://dx.doi.org/10.1038/sj.bjc.6604684


http://dx.doi.org/10.1097/01.ede.0000152525.21924.54

http://dx.doi.org/10.1038/bjc.2011.67

http://dx.doi.org/10.1038/bjc.2011.67

http://dx.doi.org/10.4161/cc.6.11.4295

http://dx.doi.org/10.4161/cc.6.11.4295

http://dx.doi.org/10.1007/s005200100281

http://dx.doi.org/10.1007/s005200100281

http://dx.doi.org/10.1016/S0140-6736(09)60626-7

http://dx.doi.org/10.3109/07420528.2011.618896

Eksperternes forslag til at undgå døgnrytmeforstyrrelser som følge af nat-arbejde 12 danske og internationale eksperter med professor Jens Peter Bonde fra Arbejdsme-dicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital i spidsen har udarbejdet de bedste anbefalinger til, hvordan døgnrytmeforstyrrelser ved nødvendigt natarbejde kan minimeres eller undgås. Bag initiativet står Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd og Kræftens Be-kæmpelse. Flere videnskabelige undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem natarbejde og bryst-kræft. Forskere har fortolket resultaterne forskelligt, og de forskellige fortolkninger har givet anledning til bekymring og overvejelser hos blandt andet sygeplejersker og på andre arbejds-pladser. Det er baggrunden for, at Kræftens Bekæmpelse sammen med Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd i efteråret 2011 bad professor Jens Peter Bonde fra Arbejdsmedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital om sammen med andre eksperter at komme med de bedst underbyg-gede anbefalinger. De 12 danske og internationale eksperter med professor Jens Peter Bonde i spidsen har nu for første gang sammenfattet den viden, der er. Samtidig er der ud fra den viden og de antagelser, man har i dag, udarbejdet de bedste anbefalinger til, hvordan døgnrytmeforstyrrelser ved nød-vendigt natarbejde kan minimeres eller undgås. Det er helt nyt, at forskellige forskningsresul-tater så hurtigt søges omsat til anbefalinger. Og anbefalingerne er netop offentliggjort i tids-skriftet: Scandinavian Journal of Work, Environment & Health - I mange lande har man drøftet dette problem, men vi har ikke kunnet kopiere anbefalinger fra andre lande. Danmark er det første land, der laver ekspert-baserede anbefalinger på områ-det – på baggrund af den viden, der foreligger. Vi kan ikke afskaffe nat- og skifteholdsarbej-det, så derfor har vi en forpligtelse til at sørge for, at kvinderne og arbejdsgiverne ved så præ-cist som muligt, hvad der kan gøres for at modvirke risikoen for brystkræft ved natarbejde, fastslår Kræftens Bekæmpelse, Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner. De videnskabelige undersøgelser giver ikke et klart billede af risikoforøgelsen for brystkræft afhængig af et stigende antal år med natarbejde. De af undersøgelserne, som indeholder en opgørelse over varigheden af natarbejde, kan kun sandsynliggøre en øget risiko efter mere end 20 års natarbejde. Når det gælder forebyggende foranstaltninger overfor døgnrytmeforstyrrelser er eksperternes anbefalinger til kvinder med natarbejde:

• Hurtigt roterende skift med blot 1-2 på hinanden følgende døgn med nattevagter. Det resulterer i en mindre grad af døgnrytmeforstyrrelse end langsomt roterende skift (3 eller flere på hinanden følgende nattevagter).

• Fremadrullende skifteholdsarbejde (fra dag til aften, fra aften til nat, fra nat til dag

etc.) giver mindre døgnrytmeforstyrrelse end baglænsrullende skift.

• En reduktion af lysstyrken i arbejdslokalet kan muligvis reducere døgnrytmeforstyr-relserne, men eksperterne vurderer, at en sådan ordning næppe er praktisk gennemfør-lig blandt andet med henvisning til en samtidig reduceret sikkerhed i arbejdet.

Eksperternes øvrige bud på, hvad der kan gøres, og hvad man skal lade være med at gøre, er:

• Ekspertgruppen fraråder på nuværende tidspunkt at indføre tidligere og mere intensiv mammografiscreening for kvinder med natarbejde. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder mellem 50 og 69 år deltager i tilbuddet om mammografiscreening hvert andet år.

• Lys om natten hæmmer udskillelsen af søvnhormonet melatonin. En relativ mangel på

melatonin formodes at spille en rolle for de negative helbredseffekter af natarbejde. Melatonintilskud i tabletform kan i fremtiden vise sig at få en plads i forebyggelsen af brystkræft hos kvinder med natarbejde, men mere forskning er nødvendig, før der på et oplyst grundlag kan tages en beslutning.

• Kvinder, som har overstået brystkræftbehandling, rådes til at undgå natarbejde, fordi resultater fra dyreforsøg samstemmende viser, at melatoninmangel accelererer væk-sten af en svulst.

-Det ville være så rart, hvis vi kunne slå to streger under hver anbefaling og sige, at det og det skal der til for at mindske risikoen for brystkræft for kvinder, der har natarbejde. Sådan er virkeligheden desværre ikke, for vi har at gøre med et område, der kræver langt mere forsk-ning, før vi kan drage endelige konklusioner, siger Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse. Men selv om der er brug for mere viden, kan Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd kon-statere, at eksperternes anbefalinger på en række områder peger i retning af de initiativer, der allerede er sat i gang. - Forskernes anbefalinger er et væsentligt bidrag til at sikre, at den måde, vi tilrettelægger natarbejdet på, er baseret på evidens i forhold til at minimere eventuelle risici. Anbefalingerne ligger fint i tråd med de anbefalinger, vi allerede kender og planlægger ud fra i regionerne, så det burde være betryggende for både ledere og medarbejdere, siger Jens Stenbæk, formand for Danske Regioners Løn- og Personalepolitiske Udvalg. -Det er positivt, at vi på baggrund af et fælles initiativ er nået frem til nogle ekspertanbefalin-ger, som både medarbejdere og arbejdsgivere kan forholde sig til. Sammenhængen mellem natarbejde og brystkræft er slået fast, så det er meget vigtigt, at vi gør alt for at forebygge, at medarbejdere bliver syge. Jeg har en klar forventning om, at arbejdsgiverne nu vil følge op på anbefalingerne fra eksperterne, siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd. Der er behov for yderligere forskning både for at få yderligere viden om sammenhængen mel-lem natarbejde og brystkræft og for at få viden om, hvordan man reducerer en eventuel risiko af nødvendigt natarbejde. - Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande helt enestående muligheder for at lave store registerbaserede undersøgelser af sammenhængen mellem for eksempel natarbejde og brystkræft, og det forpligter, siger professor Jens Peter Bonde.

Men der er også behov for at undersøge, om man kan reducere en eventuel risiko gennem eksempelvis brug af melatonin eller ændrede lysforhold i arbejdslokalerne om natten. Sandsynlig sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft Eksperter fra 10 lande gennemgik – på vegne af verdenssundhedsorganisationen WHO – i 2007 flere end 1.000 videnskabelige artikler om udbredelsen af natarbejde, dyreforsøg, biolo-giske mekanismer og undersøgelser af mennesker med natarbejde. Seks af otte undersøgelser af kvinder med natarbejde pegede på en sammenhæng med øget risiko for brystkræft, mens to undersøgelser ikke viste en sammenhæng. Konklusionen blev: Der er sandsynlig sammenhæng mellem natarbejde, der medfører døgn-rytmeforstyrrelse og øget risiko for brystkræft, men der skal flere undersøgelser til, før man kan lave en endelig konklusion på sammenhængen. Fra 2008 til 2011 er der offentliggjort fire nye epidemiologiske undersøgelser, der ikke giver grund til at revidere WHO konklusionen om, at der er en sandsynlig sammenhæng mellem skifteholdsarbejde med døgnrytmeforstyrrelser og brystkræft. Yderligere information: Jens Stenbæk, formand for Danske Regioners Løn- og Personalepolitiske Udvalg, telefon 2037 1198 Dorte Steenberg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd, telefon 2360 6881 Jens Peter Bonde, Klinisk Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Uni-versitet, telefon 4034 1522 Leif Vestergaard Pedersen, direktør, Kræftens Bekæmpelse, telefon 2124 2316.

Documents

Referat fra HMU-møde - Region Midtjylland · Der er planlagt HMU-temadøgn til afholdelse 10. – 11. maj 2012. Der skal nedsættes arbejdsgruppe med henblik på planlægning af