Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden

RAR Hovedstaden

Strategi- og handlingsplan 2019-2022

Februar 2019

2

Indholdsfortegnelse

Forord

1. Afhjælpning og forebyggelse af rekrutteringsudfordringer

2. Opkvalificeringsindsatsen samt styrket indsats for voksen-, efter og videreuddannelse

3. Indsatsen for udsatte grupper af ledige

Bilag:

1. Oversigt over RAR Hovedstadens mål – resultatmål for det aktuelle år

2. Beskæftigelsesministerens mål for det aktuelle år

3

Forord

Udviklingen på arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden er fortsat præget af stigende be-

skæftigelse og arbejdsstyrke samt fald i ledigheden.

Det skærper udfordringen med at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, men

giver samtidig historisk gode muligheder for at inkludere de udsatte grupper på arbejds-

markedet.

RAR Hovedstadens strategi- og handlingsplan tager udgangspunkt i de centrale udfor-

dringer på arbejdsmarkedet i Hovedstaden. Rådet vil i den kommende periode have fokus

på indsatser, der medvirker til at afhjælper rekrutteringsudfordringerne og sikrer plads til

alle på arbejdsmarkedet.

RAR Hovedstadens fokusområder frem til udgangen af maj 2022 er derfor:

Afhjælpning og forebyggelse af rekrutteringsudfordringer

Opkvalificeringsindsatsen samt styrket indsats for voksen-, efter og videreuddannelse

Indsatsen for udsatte grupper af ledige

Under de enkelte fokusområder har rådet fastlagt mål med tilhørende handlinger, der skal

medvirke til at nå målene. Rådet vil løbende følge op på indsatsen inden for fokusområ-

derne i form af en kort status på aktiviteter og resultater kvartalsvist.

Den overordnede ramme for RARs plan er beskæftigelsesministerens mål for beskæfti-

gelsesindsatsen, der udmeldes hvert år. Målene for det aktuelle år fremgår af bilag til

denne plan.

Vi vil hvert år tage planen op til overvejelse med udgangspunkt i en status på udviklingen

på det regionale arbejdsmarked, den nationale beskæftigelsespolitik samt status på de

fastlagte mål.

Rådet vil løbende formidle viden om udviklingen på arbejdsmarkedet til samarbejdspart-

nere. Vi ser frem til de kommende års samarbejde og dialog om beskæftigelsesindsatsen,

herunder koordination med relevante politikområder.

Formandskabet for RAR Hovedstaden

Leif Elken, formand Per G. Olsen, næstformand Ole Bjørstorp, næstformand

Læs mere om Det regionale Arbejdsmarkedsråd på rådets hjemmeside

Abonnér på Nyheder fra RAR

4

1. Afhjælpning og forebyggelse af rekrutteringsudfordringer

Målsætning: RAR Hovedstaden vil medvirke til, at antallet af mangel- og

paradoksproblemer begrænses i perioden 2019-2022.

Region Hovedstaden oplever stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Jobom-

sætningen er ligeledes stigende og den seneste rekrutteringssurvey peger på rekrut-

teringsudfordringer inden for en række brancher. Rådet følger udviklingen nøje og

vurderer på hvert rådsmøde, om der er behov for at ændre fokus eller igangsætte

nye aktiviteter. RAR Hovedstadens indsats skal medvirke til, at antallet af mangel-

og paradoksproblemer begrænses

Rådet fastlægger derfor for hvert af årene 2019-2022 konkrete målsætninger om:

Udviklingen i forgæves rekrutteringer i RAR Hovedstaden (målt ved forgæves

rekrutteringsrate sammenlignet med samme periode året før)

Udviklingen i antallet af stillingsbetegnelser på Arbejdsmarkedsbalancen med

paradoksproblemer sammenlignet med samme periode året før.

Handlinger og aktiviteter

Kvartalsvis opfølgning på rekrutteringssituationen med særlig fokus på:

Identifikation af stillingsbetegnelser/brancher med særlige udfordringer og

vurdering af behov for initiativer

Anbefaling om etablering af branchenetværk og løbende vurdering af om de

etablerede netværk fortsat er relevante

Dialog med aktører, hvis indsatser skaber resultater, med henblik på opsam-

ling og deling af viden

VEU indsatsen, herunder:

Kortlægning af efterspørgslen efter udækkede specialiserede arbejdskraft-

behov - f.eks. akademiske kompetencer - hos en klynge af virksomheder.

Kortlægningen skal samtidig pege på konkrete tiltag, der kan understøtte

faglig og geografisk mobilitet også på tværs af RAR-områder.

Årlig beslutning om VEU strategi, herunder vægtningen ift. VEU-indsatsen

både for ledige og beskæftigede, og hvilke brancher, der skal fokuseres sær-

ligt på.

Samarbejde på tværs af RAR-grænser med fokus på akademikerledigheden

Opfølgning og igangsættelse af aktiviteter i branchenetværk , hvor der er delta-

gelse af alle relevante aktører, fx jobcentre, a-kasser, uddannelsesinstitutioner

og virksomheder. Aktiviteterne kan være etablering af fælles kursuskøb for le-

dige, kvalitetssikring af lediges CVere mv.

Formidling af viden om udviklingen på arbejdsmarkedet via hjemmeside og ny-

hedsbreve

5

2. Opkvalificeringsindsatsen samt styrket indsats for voksen-, efter-

og videreuddannelse (VEU)

Målsætning: Rådet vil medvirke til, at uddannelses- og opkvalificerings-

indsatsen styrkes, målrettes og koordineres.

For at sikre et velfungerende arbejdsmarked er det afgørende at have fokus på den

målrettede opkvalificering ift. områder med mangel på arbejdskraft. Som led i Tre-

partsaftalen fra oktober 2017 har RAR fået til opgave at sikre bedre koordination og

aktørsamarbejde på VEU-området.

Indsatsen på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet skal være rettet mod bå-

de ledige og beskæftigede. RARs VEU indsats ift. de beskæftigede og virksomhe-

derne fokuserer både på at håndtere meldinger fra virksomheder med udækkede

kompetencebehov og i kontakten med virksomheder at drøfte og synliggøre mulig-

hederne for efteruddannelse af medarbejderne. Overfor de ledige er der primært fo-

kus på, at der gennemføres målrettede kursusforløb på tværs af kommuner og job-

centre i tæt dialog med relevante aktører på området.

Rådet fastlægger for hvert af årene 2019-2022 konkrete mål om:

Arbejdsmarkedskontor Øst/RARs medvirken til iværksættelse af fælles kursus-

forløb inden for VEU-strategiens indsatsområder.

Andelen af deltagere i fælleskøb i RAR Hovedstaden/AMK Øst-regi, som er i

job 3 mdr. efter kursets afslutning.

Udviklingen i virksomhedernes tilfredshed med RAR/VEU indsatsen set ift.

året før (årlig survey)

Handlinger og aktiviteter

Årlig beslutning om VEU-strategi:

Hvilke brancher/stillingsområder der skal fokuseres særligt på herunder

vægtningen ift. VEU-indsatsen både for ledige og beskæftigede,

Hvilke aktiviteter, der skal medvirke, til at succeskriterierne for VEU-

indsatsen opfyldes samt hvilke analyser, der skal iværksættes

Opfølgning og igangsættelse af aktiviteter i branchenetværk, hvor der er delta-

gelse af alle relevante aktører, fx jobcentre, a-kasser, uddannelsesinstitutioner

og virksomheder. Aktiviteterne kan være etablering af fælles kursuskøb for le-

dige, kvalitetssikring af lediges CVere mv.

Positivlisten for den regionale uddannelsespulje, herunder udvikling af metode

til afgangs-/effektopgørelse som grundlag for rådets løbende målretning af pul-

jen

6

Håndtering af meldinger fra virksomheder med udækkede kompetencebehov.

Inddragelse af relevante interessenter i rådets beslutningsprocesser vedr. VEU

og Positivlisten, fx Positivlisteudvalg og VEU Koordinationsgruppe

Dialog med aktører, hvis indsatser har gode resultater, med henblik på opsam-

ling og deling af viden

Temakonferencer, herunder årlig Vejlederkonference

7

3. Indsatsen for udsatte grupper af ledige

Målsætning: Rådet vil medvirke til, at antallet af udsatte personer på

offentlig forsørgelse skal reduceres – og flest muligt skal være en del af

arbejdsmarkedet.

Den nuværende situation på arbejdsmarkedet giver god mulighed for at sikre de udsatte

grupper af ledige en plads på arbejdsmarkedet. De udsatte grupper af ledige har imidlertid

mange forskellige problemstillinger ud over ledighed. Rådet prioriterer en særlig indsats

for at fastholde dem/bringe dem tilbage til arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Det er af-

gørende med en håndholdt indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte ledige. Samtidig

er der evidens for, at ordinære timer i en virksomhed eller virksomhedsrettet aktivering

virker for disse målgrupper.

Rådet har særlig fokus på:

Personer med handicap

Langtidsledige

Ledige med sprogbarrierer, herunder især kvinder

Unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

Rådet fastlægger for hvert af årene 2019-2022 konkrete mål, om

Brugen af virksomhedsrettet indsats, ordinære timer eller ordinær uddannelse for

målgrupper langt fra arbejdsmarkedet

At flere personer med handicap skal i beskæftigelse – antallet af midlertidige ydel-

sesmodtagere med et større selvoplevet handicap skal ind på arbejdsmarkedet (ordi-

nært arbejde eller fleksjob)

Udviklingen i antallet af unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

Handlinger og aktiviteter

Rådet drøfter løbende indsatsen for de udsatte grupper og vurderer mulige initiativer,

herunder:

Anbefalinger til Arbejdsmarkedskontor Østs indsats og understøtning af kommu-

nerne ift. indsatsen for målgrupperne

De enkelte delmålgrupper blandt de udsatte tænkes ind i rådets konkrete initiativer

ift. mangel- og paradoksproblemer samt VEU indsatsen. Rådet vil have fokus på

sammenhæng mellem efterspørgsels- og udbudssiden.

Videndeling, bl.a. via rådets hjemmeside, nyhedsbreve

Særlig fokus på handicapindsatsen, bl.a. via

Understøtning af indsatsen, herunder særlig fokus på handicappede i udvalgte ak-

tiviteter/projekter

8

Rådets nyhedsbreve, hvor konkrete aktiviteter på området kan synliggøres (fx ini-

tiativer i den nationale handicappolitiske handlingsplan, jf. satspuljeaftalen)

Synliggørelse af muligheder og problemstillinger på området

Dialog med specialfunktionen Job og Handicap samt aktører, hvis indsatser - bl.a.

på ovenstående mål - har gode resultater mhp. opsamling og deling af viden.

Særlig fokus på langtidsledige, ledige med sprogbarrierer samt unge aktivitets-

parate uddannelseshjælpsmodtagere, bl.a. via

Temadrøftelser hvor den konkrete indsats drøftes

Rådets løbende opfølgning på indsatsen og årlig fastlæggelse af mål

Rådets nyhedsbreve

1

Bilag 1: RARs fokusområder, mål og handlinger og opfølgning – 2019

Målsætning Mål Opfølgning

1.RAR Hovedstaden vil medvirke til at antallet af mangel og paradokspro-blemer begrænses

1.1. Antallet af forgæves rekrutteringer skal nedbringes. Den forgæves rekrutteringsrate skal ned-bringes fra 4. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019. Baseline: Forgæves rekrutteringsrate i RAR Hovedstaden 4. kvartal 2018: 22 pct.

1.2. Antallet af stillingsbetegnelser med paradoksproblemer skal nedbringes fra 2. halvår 18 til 2 halvår 19. Baseline 2. halvår 2018: Antallet af stillingsbetegnelser med paradoksproblemer i RAR Hovedstaden: 20.

1.1. Antallet af forgæves rekrutteringer (+ den forgæves rekrutterings-rate) opgøres kvartalsvis via STARs rekrutteringssurvey og sammen-lignes med samme periode året før

1.2. Antallet af stillingsbetegnelser med paradoksproblemer på Ar-bejdsmarkedsbalancen opgøres hvert halve år og sammenlignes med samme periode året før.

2. RAR Hovedstaden vil medvirke til, at uddannel-ses- og opkvalificerings-indsatsen styrkes, målret-tes og koordineres

2.1. AMK Øst/RAR skal medvirke til, at der iværksættes fælles kursusforløb indenfor VEU-strategiens indsatsområder.

2.2. Mindst 60 pct. af deltagerne i fælleskøb i AMK Øst er i job 3 mdr. efter kursets afslutning.

2.3. Virksomhedernes tilfredshed med VEU-indsatsen skal stige set i forhold til december 2018. Baselinemåling 2018: Tilstrækkeligt udbud: 3,2 - Relevant udbud: 3,3 Timing: 3,1- Tilgængelighed: 3,1

2.1. Der følges op på antallet af afholdte kursusforløb - koordineret af VEU-koordinatorerne hvert halve år. I den halvårlige status redegøres der også for igangsatte fælles kursusforløb i andre regi, fx rekrutterings-samarbejderne.

2.2 Opgøres via opfølgning på borgerene lige efter samt 3 måneder efter kursets afslutning.

2.3. Opgøres på baggrund af en særlig survey blandt virksomhederne ult. 2019. Der måles på tilstrækkelig og relevant udbud, timing og tilgænge-lighed. Skala fra 1-5. (Figur 13 i VEU-baselinerapport)

3. RAR Hovedstaden vil medvirke til, at antallet af udsatte personer på offent-lig forsørgelse skal reduce-res – og flest mulige skal være en del af arbejdsmar-kedet

3.1. En større andel af målgruppen langt fra arbejdsmarkedet skal have en virksomhedsrettet indsats, ordinære timer eller ordinær indsats. Baseline 2. kvartal 2018. Gennemsnit på 20,3 pct. 3.2. Antallet af midlertidige ydelsesmodtagere med et større selvoplevet handicap i ordinært arbejde eller fleksjob skal øges. 3.3. Antallet af unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal falde fra dec. 2018 til dec. 2019. Baseline november 2018: 4.845 (fald fra nov17-18 på 7 pct.)

3.1. Opgøres kvartalsvist og sammenlignes med samme kvartal året før. Udsatte grupper i denne måling = alle aktivitetsparate modtagere af ud-dannelseshjælp, kontanthjælp, integrationsydelse (uden for program) samt ressourceforløbsydelsesmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere. Kilde: Jobindsats.dk samt særkørsel fra STAR

3.2 Der tages udgangspunkt i ministerens udmeldte mål på området. Afventer central metode til opfølgning.

3.3.Kvartalsvis opfølgning. Kilde: Jobindsats.dk

NOTAT

22. november 2018

J.nr.

Center for Arbejdsmarkedspolitik (I)

MLD

Bilag 1: Beskæftigelsespolitiske målsætninger for

2019

1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på

offentlig forsørgelse (videreføres – uændret beskrivelse)

Det er regeringens ambition, at langt flere, der i dag er på offentlig forsørgelse, skal i

beskæftigelse eller uddannelse og dermed forsørge sig selv. Det har stor

menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på

arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er

det med til at give Danmark vækst og velstand.

Det er afgørende, at kommunernes resultater måles på udviklingen i det samlede

antal modtagere af offentlig forsørgelse, da et fald på ét område kan være udtryk for

en stigning på andre områder. Målet skal ses i sammenhæng med den refusionsre-

form, som blev gennemført med virkning fra 1. januar 2016, hvor finansieringsbi-

draget fra staten (refusionen) er ens på tværs af ydelser, men aftrappes i takt med

antallet af uger på offentlig forsørgelse – uafhængig af, hvilken ydelse borgeren

modtager og hvilken indsats, der iværksættes. Med samme afsæt har regeringen i

efteråret 2017 præsenteret et ambitiøst udspil til en markant forenkling af reglerne

om den aktive beskæftigelsesindsats, som yderligere vil understøtte et klart resultat-

fokus i kommunerne. Der vil løbende blive fulgt op på, om kommunerne leverer de

forventede resultater.

2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

(videreføres – uændret beskrivelse)

Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde

den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at under-

støtte virksomhedernes behov for rekruttering, og på en opkvalificeringsindsats,

som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere.

For at understøtte denne indsats har forligskredsen bag beskæftigelsesreformen

i efteråret 2017 afsat knap 100 mio. kr. til nye initiativer, der skal målrette

kommunernes indsats imod de områder, hvor der risiko for at opstå flaskehalse.

Indsatsen skal forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og

understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem

ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. God virksomhedsservice er også

en tværkommunal opgave, hvor jobcentrene igennem et effektivt og systematisk

samarbejde med hinanden understøtter virksomhedernes rekruttering på tværs af

kommunegrænserne. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige

arbejdskraft på det rigtige tidspunkt - ikke hvilken kommune de ledige bor i. For at

understøtte virksomhedsservice, der også er en tværkommunal opgave, vil Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering følge op på udviklingen regionalt og natio-

nalt.

2

3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsør-

gende (videreføres – uændret beskrivelse)

Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de

nye flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor afgørende, at integrationsind-

satsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt

efter, at de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget

de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til

arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv.

Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne

om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i

fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter

indgået en trepartsaftale, der udover en række af initiativerne i topartsaftalen,

indeholder et initiativ om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU). Integrations-

grunduddannelsen udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked for

flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de

krav, der stilles på det danske arbejdsmarked.

4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere

aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse (videreføres –

uændret beskrivelse)

Der skal fokus på at få flere jobparate personer på kontanthjælp i beskæftigelse, og

flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver jobparate eller kommer i be-

skæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på, at indvandrerkvinder

kommer i beskæftigelse.

På landsplan er der 86.000 kontanthjælpsmodtagere og 25.000 integrationsydel-

sesmodtagere i januar 2017 (fuldtidspersoner), hvoraf henholdsvis godt 26.000 og

13.000 er jobparate, svarende til henholdsvis ca. 30 pct. og 52 pct. Virksomhederne

efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og der er behov for, at kommunerne i

højere grad påtager sig opgaven med at levere arbejdskraft til virksomhederne.

Samtidig med, at flere jobparate kommer i job, er der behov for, at andelen af akti-

vitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere flyttes tættere på ar-

bejdsmarked. På tværs af kommunerne er der stor variation i andelen af jobparate

ydelsesmodtagere, hvilket tyder på, at der er et stort potentiale for, at flere kontant-

hjælpsmodtagere kan flyttes tættere på job.

5. Udsatte ledige skal have en indsats (videreføres – uændret beskrivelse)

Kommunerne skal være med til at sikre resultater – ikke mindst ved at sørge for, at

særligt udsatte ledige får en indsats og ikke overlades til langvarig passiv forsørgel-

se. Flere kommuner giver i dag ikke udsatte ledige den hjælp til at komme tættere

på arbejdsmarkedet, som de ifølge lovgivningen har krav på. For eksempel har

mere end 27.000 borgere i Danmark været på kontanthjælp i fem år eller længere,

selvom kontanthjælp i udgangspunktet er en midlertidig ydelse. Med udspillet om

en mere enkel og mindre bureaukratisk beskæftigelsesindsats får kommunerne

3

mere frihed til at tilrettelægge indsatsen. I den forbindelse er det afgørende for

regeringen, at hånden holdes under vores udsatte borgere, så de ikke kommer i

klemme i beskæftigelsesindsatsen.

6. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse (nyt mål) Det går godt på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen har aldrig været højere.

Alligevel viser SFI (i dag VIVE) seneste rapport om handicap og beskæftigelse for

2016, at det kun er hver tredje person med et større handicap, der er i job mod knap

8 ud af ti blandt personer uden handicap. Samtidig viser tallene, at en væsentlig

andel af personer med handicap uden beskæftigelse vurderer, at de har en arbejds-

evne. Det er derfor vigtigt, at der i kommunerne sættes fokus på at øge beskæftigel-

sen blandt personer med handicap.

Målsætningen er, at frem til 2025 skal ca. 15 procent af midlertidige ydelsesmodta-

gere med et større selvoplevet handicap, ind på arbejdsmarkedet. Det kan enten

være i ordinær beskæftigelse eller i et fleksjob. Det svarer til, at cirka 13.000 per-

soner kommer i beskæftigelse.